Landsbyen Dreslette Af arkitekt Niels Erik Jensen og stadsarkivar, ph.d. Johnny Wøllekær
I kølvandet på de danske landboreformer i 17801810 rejste den unge danske landøkonom Gregers Begtrup det danske rige tyndt for at indsamle viden til et syvbindsværk med titlen “Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark”. Et enestående tidsbillede af Danmark fra nord til syd og fra øst til vest, hvor han i beskrivelser og i statistiske talkolonner berettede om helheder og detaljer i bondelandet Danmark anno 1800. Selv om Begtrup ikke var født fynbo, så bankede hans hjerte for Fyn, og i hans beskrivelse er Fyn næsten alt det gode, ofte relateret til tilsvarende sjællandske elendigheder. I følgeskab med Begtrup hele vejen rundt på Fyn, er der da heller ingen tvivl om, at epicenteret for hans kærlighed til Fyn findes i Dreslette Sogn – midt i det bakkede, sydvestfynske landskab nær Assens og tæt ved Helnæsbugten. Dreslette Dreslette ligger i Assens, i Baag herred og i sit eget sogn. Dreslette Sogn bestod i sin tid af seks landsbyer: Dreslette, Snave, Brydegård, Skårup, Strærup og
Mullerød. Det ældst bevarede dokument med navnet Dreslette er fra 1345, men landsbyen må være ældre – formentlig fra vikingetiden. Selve navnet Dreslette refererer givetvis til områdets topografi. Måske er det en sammentrækning af ordet dre/drægh, dvs. et landskabeligt drag, og ordet slette, dvs. en rydning – altså “landsbyen på det ryddede drag”, eller måske er navnet udledt af en ryddet smeltevandsslette. Sikkert er det imidlertid, at landsbyen Dreslette er en kirkeby – om end en lidt atypisk en af slagsen. Landsbyen er nemlig delt i to med en bebyggelse omkring kirken i den nordlige del af sognet og en anden del mod syd. Kirkebyen ligger på et højdedrag med en præstegård, nogle få gårde og huse omkring sig, og ca. 400 meter syd herfor på en lavereliggende, mere jævn slette ligger Bent Madsens Gård sammen med de øvrige gårde. I sin tid blev beboerne omkring kirken kaldt ovenbys, mens de andre blev omtalt som nedenbys. Før landboreformerne og udskiftningen i 1789 lå der fem gårde foruden kirken ovenbys, mens nedenbys bestod af syv gårde, som lå på begge sider af vejen, der slynger sig rundt som en “rundby”, der i ældre tid også blev kaldt Skarnballen. Det nedsættende navn sigtede måske til den dårlige vej ved gårdene, eller måske hentydede navnet blot til den lavere beliggende og mere fugtige, sumpede jord. 7
