Dyrehave Mølle – et unikt kulturmiljø Af Mette Ladegaard Thøgersen
Den tidligere garage er i dag indrettet til boliger. Bag de store garage porte gemmer sig vindues- og dørpartier i glas.
Med sine velbevarede interiører og mekanik er den fredede Dyrehave Mølle ganske unik i kulturhistorisk sammenhæng. Sammen med de øvrige bygninger, som dog ikke er fredede, og det omgivende landskab udgør Dyrehave Mølle samlet set et sjældent helstøbt kulturmiljø fra den tid, hvor dansk landbrug blev drevet ved hjælp af naturens kræfter: vind og vand og med heste som trækdyr. Da møllen blev opført i 1858, lå den langt uden for bygrænsen til Nyborg, men som i mange andre købstæder blev Dyrehave Mølle i takt med den stigende villabebyggelse omkring 1900 efterhånden forbundet med Nyborg by. Alligevel er kulturmiljøet omkring møllen bevaret intakt, sådan som det også fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens fredningsbeskrivelse fra 2016, hvor der blev gjort status over alle landets fredede bygninger – også Dyrehave Mølle, som var blevet fredet i 1959. Om Dyrehave Mølle hed det: ”Den miljømæssige værdi knytter sig til møllens beliggenhed på en bakke i Nyborgs sydlige del, hvor den ekstraordinært høje mølle er synlig på lang afstand og således udgør et vigtigt vartegn for byen. [...] Hertil kommer vindmøllens nære beliggenhed til møllegården, der tydeligt viser deres indbyrdes til29
