Privat-offentlige bysamarbejder
KAPITEL 2:
Baggrund Der etableres og eksperimenteres i disse år med nye typer af tværgående partnerskaber indenfor mange områder af samfundet. Tendensen kan bl.a. ses indenfor klima og grøn omstilling, indsatser i forbindelse med udvikling i mange landsbyer, cirkulær økonomi, natur og landbrug mv. Partnerskaberne er typisk karakteriseret ved, at offentlige og private parter indgår aftaler om fælles indsatser og mål, som skal bidrage til at løse udfordringer, der både kan være lokale og globale. Den stigende globale opmærksomhed omkring betydningen af tværgående partnerskaber ses blandt andet af FN’s 17 verdensmål, hvor det 17. - og tværgående - verdensmål handler om at skabe Partnerskaber for handling. Der er allerede flere eksempler på offentlige private partnerskaber i Danmark med kommunerne som væsentlig drivkraft. Indenfor grøn omstilling, bæredygtig produktion, genanvendelse af materialer, CO2-reduktion mv. initierer kommunerne i disse år en række partnerskaber med lokale virksomheder, borgere, almene boligorganisationer, vidensinstitutioner osv. Samarbejdsform og organisering varierer, og emnerne spænder lige fra at mindske miljøbelastning og spare penge hos lokale produktionsvirksomheder til
at facilitere lokalt genbrug af materialer fra nedrivning eller overskydende jord fra byggeaktivitet. Gennem disse og andre lignende projekter har mange kommuner oparbejdet en betydelig erfaring med partnerskaber. Men hvorfor er der egentlig brug for tværgående partnerskaber? Svaret er blandt andet en stigende erkendelse af, at grundlæggende samfundsproblemer ikke kan løses af enkelte aktører hver for sig. Ej heller alene gennem justeringer af national lovgivning eller indførelse af nye EU-direktiver. Hvis problemerne for alvor skal løses, kræver det, at aktørerne puljer viden og ressourcer i en fælles indsats og tør forpligtige sig på fælles mål og investeringer.
Behov for tværgående partnerskaber i byudvikling Den voksende erkendelse af, at tværgående partnerskaber spiller en afgørende rolle, gælder i stigende grad også i forbindelse med byudvikling. Byerne er i disse år på mange måder under forandring. Bymidter oplever lukkede butikker og tilbagegang i detailhandelen, boligområder er udfordret af social
Hvad er et POB (Privat-Offentligt Bysamarbejde)? Privat-Offentligt Bysamarbejde (POB) er her defineret ved, at private aktører frivilligt (og indenfor rammerne af den eksisterende lovgivning) organiserer sig med hinanden og kommunen om at gennemføre en idé. Det kan fx være en række aktiviteter eller projekter med det formål at opgradere et specifikt lokalområde. Det kan dreje sig om fysiske, indholdsmæssige, kommunikationsmæssige og driftsmæssige tiltag. De potentielle aktører er alle, der har interesse i et områdes udvikling, dvs. kommunen, ejendomsejerne, handel/ service, øvrigt erhverv, borgere, kultur- og vidensinstitutioner, lokale medier m.v. POB har mange organisationsformer – fra det mere formelle til det løst organiserede. Fælles for POB er dog, at alle deltager på frivillig basis, da der ikke er en dansk national lovgivning, der understøtter en obligatorisk medvirken. Endvidere er der i de fleste tilfælde tale om ligeværdige samarbejder, hvilket vil sige, at der ikke er en enkelt projektejer, der kan beslutte. Alle deltagere er projektejere og kan trække sig ud, hvis de ikke føler sig hørt. Samarbejdsformen kaldes også samskabelse, og ledelsesformen kaldes netværksledelse.
10
