Væsentlige læringer fra privat-offentlige bysamarbejder Et tværgående blik på erfaringerne fra BID-landene, Sverige, Norge og Danmark viser en række forhold, som er vigtige at tage i betragtning i det videre danske arbejde med privat-offentlige bysamarbejder. Der er for det første en række overordnede erfaringer, som er sammenfattet nedenfor. Herudover er der en række processuelle erfaringer om, hvordan et privat-offentligt bysamarbejde gennemføres. Denne læring er beskrevet uddybende i kapitel 5.
Partnerskaber om byernes udvikling er effektive og skaber varig værdi Der foreligger ikke videnskabelige undersøgelser, der konkluderer entydigt på effekten af privat-offentlige bysamarbejder, men der er en række forhold, som indikerer, at de både er effektive og skaber varig værdi. •
•
•
Partnerskaber i form af BIDs har i de sidste 50 år udviklet sig i antal og indhold og samtidig bredt sig til det meste af verden. Der findes i dag omkring 3.000 BIDs, og flere kommer til hvert år, ligesom der bliver flere POB’er. Når et privat-offentligt bysamarbejde først er etableret, nedlægges det sjældent. De udenlandske BIDs skal normalt have fornyet deres mandat hvert femte år via en ny afstemning om fremtiden for det igangværende BID. I England har det fx vist sig, at et BID i langt de fleste tilfælde – helt op omkring 90 % - fortsætter. Også de POB’er, der er etableret, og som ikke har de samme formelle regler vedrørende afstemningsprocedurer, fortsætter som oftest, når de først er etableret. Samarbejderne udvikler sig normalt langt ud over det problem, der oprindeligt lå til grund for samarbejdets etablering. Det tyder på, at der ofte
Privat-offentlige bysamarbejder
KAPITEL 4
er et latent behov for, at parterne i et lokalområde mødes om områdets problemer. Når rammerne først er skabt, holdes der fast ved dem, og fokus på områdets udfordringer bredes ud. •
I Sverige indsamles hvert år omsætningstal, markedsandele og antal beskæftigede i service- og detailhandelen for 62 byer.14 Byerne rangeres efter tallene, og interviews med de ti højst rangerede byer i 2017/18 viser, at samarbejdet mellem kommune, ejendomsejere og service- og detailhandlen er ”den største nøgle for omsætningsstigning”15 (citat Thomas Davidsson, næringschef, Kalmar Kommune). Alle ti byer understreger, at et formaliseret samarbejde med bredt engagement, fælles mål og klare rammer for ansvarsområder er den primære årsag til deres omsætningsfremgang.
Det synes rimeligt at konkludere, at meget tyder på, at byer udvikles effektivt og værdiskabende, når myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund samskaber. Hvis danske byers komplekse udfordringer for alvor skal adresseres, vurderes nye privat-offentlige bysamarbejder (POB) med andre ord at være en særdeles effektiv og værdiskabende samarbejdsform.
Aktuelt efterspørges ikke en lovgivning omkring forpligtigende bysamarbejder i Danmark Udgangspunktet for Netværk for privat-offentlige bysamarbejder var bl.a. at give et bidrag til den samlede vurdering af fordele og ulemper ved at anvende mere eller mindre forpligtigende bysamarbejdsmodeller. Fordelene ved den internationale BID-model er følgende:
23