Køge Kyst
Vi prøver hel at hæve barr Kvalitetsledelse skaber rammerne for, at man kan give arkitekten serven i udviklingsfasen. Og det giver arkitektonisk mangfoldighed, erfarer projektdirektør for Køge Kyst, Tove Skrumsager Frederiksen. AG Gruppen, som står bag boligbyggeriet Strandengen, glæder sig over at være blevet udfordret i processen, og at kommunen har været involveret tidligt i processen.
Boligbyggeriet Strandengen på Søndre Havn i Køge hedder i folkemunde Guldkaramellen. Den mørke boligkarré med de guldfarvede vinduer og altaner ligger på den yderste sydlige spids i overgangen mellem strandengen og byen. Her er der arbejdet med samspillet mellem gårdrum, kantzoner og omgivelser for at trække naturen ind, skabe attraktive byrum mellem husene og åbne stueetagerne op ud mod fællesarealerne og ud mod den stilstødende strandeng. Boligkarréen, som er opført af AG Gruppen med Tegnestuen Vandkunsten som arkitekt, er den første på Søndre Havn, og siden er det blevet tydeligt, hvor meget de forskellige byggerier adskiller sig fra hinanden, samtidig med at der er en tydelig overordnet struktur. Netop den arkitektoniske mangfoldighed er et godt eksempel på oplevet kvalitet, men også de forskellige boformer, kunst i byens rum, mødesteder, der skaber rammerne for hverdagsfællesskaber, og byudviklingsprojektets fokus på bæredygtighed er eksempler. Kvalitetsledelse har stor betydning for et stort byudviklingsprojekt som Køge Kyst, mener projektdirektør for Køge Kyst, Tove Skrumsager Frederiksen.
30
Kvalitetsledelse i byudvikling