De tre forbindelser, som Køge Kyst anlægger på tværs af jernbanen Foto: Jan Kofod Winther
Byen bindes sammen Over de næste 10-15 år omdanner Køge Kyst Stationsområdet, Søndre Havn og Collstropgrunden til en ny bydel. Projektet skal binde byen og vandet bedre sammen og skabe bedre sammenhæng mellem bymidten og havnen for alle trafikanter. Det sker bl.a. med tre nye forbindelser på tværs af jernbanen - en vejtunnel, som åbnede i 2016, Stationsbroen, som åbnede den 9. juni 2018, og en kommende underføring mellem Kulturtorvet og Havnepladsen. De nye forbindelser skal nedbryde den barriere, som jernbanen har udgjort mellem by og havn i en menneskealder.
Stationsbroen set fra oven Foto: Jan Kofod Winther
Stationsbroen Stationsbroen er et nyt koblingsled mellem det gamle og det nye Køge. I fremtiden vil broen forbinde bymidten med et nyt moderne byområde, som skal udvikles på Collstropgrunden, primært med erhverv. Fra den nye Stationsplads fører en stor bred trappe op til den nye gangbro over banen, og i den modsatte ende er der anlagt en midlertidig afslutning i form af en almindelig trappe og en elevator, der eventuelt kan integreres i en kommende broplads over Collstrupgrunden. I fremtiden skal terrænet på Collstropgrunden hæves i niveau med Stationsbroens top, så man kommer til at gå ad Stationsbroen og lige ind i det nye byområde.
Stationsbroen fører i fremtiden fra Stationspladsen lige over i det nye byområde på Collstrupgrunden
Visualisering af Stationstorvet med broen og den brede trappe i baggrunden
Stationsbroen som byrum og mødested Det er en vigtig del af visionen med Stationsbroen at skabe et nyt og anderledes byrum. Udover at fungere som forbindelsesled mellem den offentlige transport, parkeringspladser og byen, inviterer broen således til attraktivt ophold med udsigt over by og havn. Derfor er der oven på broen indrettet opholdszoner, hvor livet kan udspille sig. Her er læskærme i den rustfarvede ”cortenstål” med bænke og solafskærmning for at opfordre til ophold på broen, og det er planen, at der også skal være beplantning. Den brede trappe med varierende trin ned mod Stationspladsen tilfører broen et imødekommende vente- og opholdsareal. Trappen er vestvendt, så man kan sidde i eftermiddags- og aftensol, og der er anlagt siddetrin med egetræsbrædder, hvor man kan tage et hvil og indtage kaffe fra kiosken, som i fremtiden vil være lige under trappen. Visualisering af udsigten fra Stationsbroen
Den Spanske Trappe i Rom
Inspiration Arkitekterne fra Tegnestuen Vandkunsten har tænkt Stationstrappen med afsættet i det centrale Køge som en moderne ”Køge’sk” udgave af Den Spanske Trappe i Rom – en bred trappe med mulighed for ophold og kig i øjenhøjde til bylivet i Jernbanegade og det nye Stationsområde. Det tyve meter brede byrum oven på broen er også tænkt som et byrum. Det skal invitere til ophold i stil med the High Line i New York, hvor en nedlagt højbane er omdannet til en rekreativ gangforbindelse.
The High Line i New York
Toppen af broen med elevatorskakte, marts 2018
Arkitektur
Fotos: Martin Håkan / CoverGanda.dk
Tegnestuen Vandkunsten, der både har tegnet Stationsbroen og stået for den oprindelige udviklingsplan for Køge Kyst, har tænkt Stationsbroen som et nyt og karakterskabende by-element, der i sin udformning og materialeholdning sammenbinder øst- og vestsiden og højner Stationsområdets centrale status i byen som et attraktivt sted at opholde sig og bevæge sig i. Det er planen at plante grønt på toppen af broen, og Køge Kyst er i øjeblikket ved at afklare, hvordan det kan gøres.
Trappe fra perron til Stationsbro
Trappe fra perron til Stationsbro med gelænder i cortenstål Fotos: Martin Håkan / CoverGanda.dk
Materialer og belysning Stationsbroen er udført som en betonkonstruktion beklædt med cortenstål, der giver broen sin “rustne” farve. Tagpladerne er i aluminium, som er indfarvet i overensstemmelse med broens øvrige farver. Håndlister og siddeflader er udført i robust egetræ, der gråner. Inventar som fx bænke er generelt udført i samme materialer som resten af broen. Hele anlægget er forsynet med en grundbelysning, der sikrer gode og tryghedsskabende orienteringsforhold. Belysningsarmaturer er integreret i gangbroens håndlister, og der er indlagt identitetsskabende særbelysning i udvalgte områder til forskønnelse og for at tilføre atmosfære og stemning til anlægget.
Betondækket til broen lægges op, marts 2017 Fotos: Martin Håkan / CoverGanda.dk
Fakta om Stationsbroen Køge Kyst har anlagt Stationsbroen i samarbejde med DSB. Broen indgår i en samlet modernisering af Køge Station, som også omfatter en ny kioskbygning og flere cykelparkeringspladser. • • • •
Anlægsperiode: Juli 2016 – maj 2018 Broen er 91 m lang og 20 m bred 18 betonsøjler bærer broen Den rummer 1.500 m³ beton, 280 tons armeringsstål, 130 tons cortenstål og 2.000 m² kunststofbelægning • Tegnestuen Vandkunsten er arkitekt, og COWI er ingeniør på Stationsbroen • Selve opførelsen af broen har fundet sted med Køge Kyst som bygherre, og Arkil som entreprenør
Layout & Grafisk Produktion : Køge KopiCenter A/S - 0618