1 minute read
A.3 Kortlægningen kort fortalt
A.3 KORTLÆGNINGEN KORT FORTALT
Figur 6: Designøkosystemet på regionalt, nationalt og internationalt niveau
Advertisement
6 OVERORDNEDE KONKLUSIONER OM DESIGNØKOSYSTEMET
1På alle tre geografiske niveauer kan der identificeres stærke designaktører inden for hver af de syv arketyper. Kortlægningen viser med al tydelighed, at designøkosystemet er veletableret, og at der på alle arketyper eksisterer investerede og innovative aktører, som samlet bidrager til økosystemets innovationskraft.
2Aktørerne i det syddanske designøkosystem har relationer til både nationale og internationale aktører. De syddanske aktører er gode til at samarbejde uden for regionen. De er populære på både nationalt og internationalt niveau, og indgår kontinuerligt i samarbejde på tværs af regioner og landegrænser.
3Videninstitutioner i absolut verdensklasse. På tværs af alle interviewpersoner fremhæves, hvordan Designskolen Kolding og SDU er verdensførende ift. forskning inden for design. Det fremhæves som unikt, at der i en region er placeret så stærke forskningskompetencer, som ofte også er forbundet til praksis anvendelse i samarbejde med private og offentlige aktører.
4Syddanske SMV’er og større internationale virksomheder er en integreret del af økosystemet. Regionens satsning på at udbrede designmetoder til syddanske virksomheder, har løftet anvendelsen af design som strategisk værktøj i regionens SMV’er. Herudover eksisterer der en række internationale virksomheder, som agerer som flagskibe, og som reinvesterer deres succes i økosystemet.
5Mange finansieringskilder har fremdyrket økosystemet. Der har historisk været en finansieringslyst fra både offentlige og private aktører i økosystemet. For Syddanmark har Region Syddanmark særligt bidraget til at fremdyrke økosystemet ved at understøtte samarbejdet i og videreudvikling af økosystemet.
6Det syddanske økosystem er stærkt på en lang række fokusområder, men udmærker sig særligt ved tre styrkepositioner. Syddanmark er internationalt anerkendt for tre hovedområder: Designanvendelse i SMV’er, offentlige-privat innovation og inden for leg og læring. Disse tre internationalt anerkendte styrkepositioner kan med fordel bringes i spil for at løse nogle af de største samfundsudfordringer i verdenen.