Uddannelsesbarometer 2018 Uddannelser i verdensklasse
Indhold
-- / Redaktion og analyse: Region Syddanmark
Side 3 Introduktion
Side 41 Bedre overgang til de videregående uddannelser
Side 4 Regionsrådets arbejde med uddannelse og arbejdskraft
Side 51 Science og teknologi
Side 7 Status på delmål
Side 63 Nye kompetencer hele livet
Side 9 Forudsætningerne på plads
Side 69 Digitalisering og digitale kompetencer
Side 17 Tilgængelighed til uddannelser
Side 75 Sprogkompetencer
Side 21 Bedre overgang til ungdomsuddannelser
Side 79 Tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked
Regional Udvikling, Uddannelse og Mobilitet Damhaven 12 7100 Vejle -- / Datakilder: Styrelsen for IT og Læring, Uddannelsesog Forskningsministeriet, Danmarks Statistik og Langegruppen Aps -- / Foto: Lasse Hyldager Fotografi og Colourbox.dk
Februar 2019
2
Side 31 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Introduktion til Uddannelsesbarometer 2018 Uddannelsesbarometeret er Region Syddanmarks statistik på uddannelsesområdet og udkommer en gang årligt. Uddannelsesbarometer hjælper alle interessenter på uddannelsesområdet i Syddanmark til at følge udviklingen på uddannelsesområdet og regionens uddannelsespolitiske målsætninger og indsatser. Uddannelsesbarometeret belyser aktuelle og fremtidige udfordringer på uddannelsesområdet og dækker uddannelsespolitiske temaer, der er afspejlet i regionens handlingsplan for uddannelse og kvalificeret arbejdskraft. Uddannelsesbarometeret belyser således: • Uddannelse af faglærte og faglærte på arbejdsmarkedet • STEM-kompetencer på ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet • Deltagelse i voksen- og efteruddannelse fra grundlæggende færdigheder til arbejdsmarkedsrettede kompetencer • De unges sprogkompetencer på de gymnasiale uddannelser • Start og gennemførelse af en ungdomsuddannelse • Tilknytningen til uddannelse og arbejdsmarked • Gennemførelse af videregående uddannelse
3
Regionsrådets arbejde med uddannelse og arbejdskraft Der er mange faktorer, der har betydning for uddannelse og arbejdskraft og dermed også for regionsrådets muligheder for at indfri målsætningerne på området. Regionsrådet kan, inden for de gældende rammer, i et vist omfang øve indflydelse på uddannelses- og arbejdskraftområdet, herunder særligt ungdomsuddannelsesområdet, ved at: Indhente og generere viden, bidrage til at sætte dagsordener
samt iværksætte konkrete fælles løsninger i samarbejde med relevante aktører. Varetage de myndighedsopgaver som regionen er tillagt fx i forhold til koordinering af uddannelsesudbud på ungdomsuddannelserne og optagelseskapaciteten på de gymnasiale uddannelser. Udmønte midler fra regionens uddannelsespulje.
4
Nogle af regionens andre opgaver har også indirekte betydning for området. Fx er der en sammenhæng mellem sundhed og uddannelse. Elevernes psykiske sundhed har betydning for deres forudsætninger for at tage en uddannelse, ligesom kollektiv trafik har betydning for tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne. En række syddanske aktører har stor betydning for uddannelsesog arbejdskraftområdet. Det gælder ikke mindst de selvejende uddannelsesinstitutioner, kommunerne, som bl.a. har ansvaret for grundskolerne, beskæftigelses- og socialområdet samt naturligvis virksomhederne, som sammen med den offentlige sektor, er aftagere af arbejdskraften.
Indsats for kvalificeret arbejdskraft En stor del af de syddanske virksomheder giver udtryk for, at de har svært ved at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for. For at afhjælpe denne udfordring bedst muligt, er der brug for at arbejde ad flere ”veje” samtidig. Der kan således arbejdes med indsatser, der: Får de unge til at vælge de uddannelser, som virksomheder
efterspørger fx erhvervsuddannelserne. Får voksne på arbejdsmarkedet til at opkvalificere
sig med de kompetencer, som efterspørges. Bringer flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet
ind på arbejdsmarkedet. Endelig er de samfundsmæssige forhold, lovgivning mv. med til at skabe de rammer, som aktørerne skal agere indenfor. Det handler fx om den demografiske udvikling, urbaniseringen og konjunkturændringer. Dertil kommer nationale reformer på uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet, lovgivning eller aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter.
Tiltrækker kvalificerede borgere fra andre dele af landet
eller fra udlandet til de syddanske virksomheder.
Handlingsplan for uddannelse og arbejdskraft i Syddanmark 2018-19 INDSATSOMRÅDER
MÅL FOR UDDANNELSE
MÅL FOR ARBEJDSKRAFT
Forudsætningerne på plads Tilgængelighed til uddannelser Bedre overgang til ungdomsuddannelser Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Bedre overgang til de videregående uddannelser
Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse
Flere unge skal have tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked
Nye kompetencer hele livet Science og teknologi Digitalisering og digitale kompetencer
Flere skal gennemføre en videregående uddannelse
Flere faglærte
Flere med STEM kompetencer*
Øget opkvalificering af arbejdsstyrken
Bedre sprogkompetencer
Sprogkompetencer * STEM er en forkortelse for Science, Technology (inkl. IT), Engineering og Math.
5
Syddansk Uddannelsesforum Regionsrådet besluttede at oprette Syddansk Uddannelsesforum i januar 2018.
Mål
Delmål
1. Flere faglærte
1.A. 25% skal vælge EUD direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 (30% i 2025). 1.B. Mindst 40% i aldersgruppen 25-64 år skal være faglærte.
2. Flere med STEM kompetencer
2.A. Flere skal interessere sig for STEM. 2.B. Flere skal uddanne sig inden for STEM (20% flere om ti år). 2.C. Flere skal anvende STEM i job.
3. Øget opkvalificering af arbejdsstyrken
3.A. Basale færdigheder i dansk, matematik og IT skal styrkes. 3.B. Aktiviteten på offentlig voksen-, efter- og videreuddannelse skal stige.
4. Bedre sprogkompetencer
4.A. Flere skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover engelsk.
Syddansk Uddannelsesforum skal understøtte en videreførelse af det nuværende tværgående samarbejde på uddannelsesområdet i Syddanmark, hvor alle aktører bakker op om de samme mål og indsatsområder på uddannelsesområdet og så vidt muligt trækker i samme retning.
5. Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse
5.A. 90% af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030.
6. Flere unge skal have tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked
6.A. Andelen af unge op til 25 år uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal være halveret i 2030.
Udmøntningen af handlingsplanen sker i samarbejde mellem regionsrådet og parterne i Syddansk Uddannelsesforum.
7. Flere skal gennemføre en videregående uddannelse
7.A. Andelen af 30-årige med en videregående uddannelse skal stige.
Syddansk Uddannelsesforum er en videreudvikling og tilpasning af Syddansk Uddannelsesaftale, som blev etableret i 2009, og samler repræsentanter fra forskellige aktører inden for den syddanske uddannelses- og arbejdsmarkedssektor. Formålet er at kvalificere uddannelsesindsatsen i Syddanmark gennem viden, erfaringer og synspunkter ud fra medlemmernes og deres baglandes ståsteder. Syddansk Uddannelsesforum skal sikre, at aktører i uddannelses- og arbejdsmarkedssektoren, via deres respektive repræsentanter, bliver hørt og inddraget i relevant omfang i forbindelse med aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen.
6
Handlingsplanens mål
Status på delmål Regionsrådet har konkretiseret sine uddannelsespolitiske mål i en række delmål, hvoraf Uddannelsesbarometer 2018 giver en status på udviklingen. Flere faglærte. Regionen har en målsætning om, at 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. I 2018 søgte 21,7 pct. en erhvervsuddannelse, hvilket er en stigning fra 20,8 pct. året før. Udviklingen går dermed i den rigtige retning. Regionen har en målsætning om, at 40 pct. i aldersgruppen 25-64 år skal være faglærte. Aktuelt er 39 pct. faglærte, men udviklingen går i den forkerte retning. Der er mange faglærte i de ældre årgange og i takt med, at de forlader arbejdsmarkedet, bliver udfordringen større. Flere med STEM-kompetencer. Regionen har en målsætning om, at flere unge skal interessere sig for STEM-fag. Uddannelsesbarometeret sætter fokus på de unges uddannelsesadfærd. På de gymnasiale uddannelser er interessen for science-fag nogenlunde stabil set over de sidste fem år målt på andelen af elever, der vælger science-fag på højt niveau set i forhold til samtlige elever og i forhold til elever, der vælger et af sciencefagene. Fx vælger 38 pct. af eleverne på årgang 2018 matematik A. I forhold til de videregående uddannelser sker der en tilvækst i antal syddanskere med en færdiggjort science-uddannelse. Antallet af scienceuddannede er størst for de yngste årgange på arbejdsmarkedet, hvilket især gælder de mellemlange videregående uddannelser. I relation til digitale kompetencer på de gymnasiale uddannelser er det især Htx-elever, der søger IT fag. I 2018 tegner Htx elever sig således for 45 pct. af alle årskarakterer i IT-fag på de gymnasiale uddannelser, og andelen af årskarakterer i IT-fag udgør 41 pct. af antal elever på Htx-årgangen, hvor de tilsvarende tal er 4 pct. for Stx og 10 pct. for Hhx.
Der er en stigende andel af de unge, der vælger at gennemføre en videregående science-uddannelse. Fra 2006 er andelen steget fra 37 pct. til 40 pct i Syddanmark, og væksten i antal optagne på de videregående science-uddannelser er steget med 95 pct. i samme periode. Øget opkvalificering af arbejdsstyrken. Efteruddannelse og opkvalificering kan groft sagt opdeles i grundlæggende voksen- og efteruddannelse samt arbejdsmarkedsrettet voksen- og efteruddannelse. På den grundæggende del er aktiviteten faldende de seneste par år. Dette er dels påvirket af konjunkturer og antal asylansøgere (der tager dansk for udlændinge), men afspejler også, at der er færre unge, der ikke under uddannelse eller afbryder deres uddannelse. De senere år har aktiviteten på de arbejdsmarkedsrettede voksen- og efteruddannelser været vigende for de fleste typer uddannelse, mens særlig aktiviteten på AMU-kurser i Syddanmark er faldet med 51 pct. fra 2010 til 2017. AMU-kurser udgør dog stadig 41 pct. af den samlede arbejdsmarkedsrettede voksen- og efteruddannelse i Syddanmark. Bedre sprogkompetencer. Engelsk er fortsat det mest søgte sprogfag på de gymnasiale uddannelser, og antallet af elever med engelsk er steget med 2 pct. fra 2014-2018. Tysk er det næstmest søgte sprogfag, og søgningen er steget med 8 pct. i samme periode. Derimod er søgningen til spansk faldet med 20 pct., mens 16 pct. flere vælger fransk. I modsætning til de øvrige sprogfag vælger eleverne fortrinsvis tysk på B-niveau. Blot 18 pct. af de elever, der har tysk, har faget på A-niveau i 2018 mod 72 pct. for engelsk, 92 pct. for fransk og 97 pct. for spansk.
Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Regionen har en målsætning om, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og det går i grundlæggende godt for langt de fleste unge i Syddanmark. Andelen af unge, der enten har afbrudt eller ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse 10 år efter afslutningen af grundskolen, er faldet fra 19 pct. til 15 pct. fra årgang 1998 til årgang 2007. På længere sigt ser det ud til, at målet om mindst 90 pct. af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse bliver opfyldt. Flere skal have tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked. Andelen af syddanskere, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse udvikler sig i gunstig retning. Således er der en faldende andel af personer, der ikke har påbegyndt eller har afbrudt en uddannelse inden for 1, 5 eller 10 år efter afslutningen af grundskolen. Personer uden kompetencegivende uddannelse rammes oftere af ledighed, når de er mellem 30-59 år, og det gælder særlig dem med grundskole som højeste uddannelse. Flere skal gennemføre en videregående uddannelse. Både i Syddanmark og hele landet gennemfører flere unge en videregående uddannelse. I perioden 2006-2016 er andelen af 30-34 årige syddanskere med en videregående uddannelse steget fra 20 pct. til 27 pct. af borgerne. Det er dog stadig mindre end på landsplan, hvor der er sket en vækst fra 35 pct. til 49 pct. i samme periode.
7
8
Forudsætningerne på plads Gode sociale og faglige forudsætninger er afgørende for, at de unge klarer sig godt i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i livet. De unge skal både være fagligt stærke og personligt robuste i forhold til at kunne håndtere de udfordringer og muligheder, de møder på deres vej. I Syddanmark er der mange unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skyldes bl.a. manglende tilstrækkelige sociale, personlige og faglige forudsætninger hos de unge, der giver dem vanskeligheder med at navigere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Hvis ikke de unge får de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger, risikerer de at havne i restgruppen uden uddannelse og for en mindre gruppes vedkommende også uden for arbejdsmarkedet med dårlige levevilkår til følge.
På de følgende sider sættes der fokus på de faglige forudsætninger og personlige forudsætninger, når de unge forlader grundskolen: •
Tilstrækkelige eksamensresultater i dansk og matematik, hvor karakteren 02 er en forudsætning for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, og optagelseskravene til gymnasieskolen er ligeledes skærpet med den seneste gymnasiereform. Dertil kommer, at mange elever forlader grundskolen uden at aflægge en fuld afgangsprøve.
•
Uddannelsesparathed er en forudsætning for optagelse på en ungdomsuddannelse, og mange elever er ikke uddannelsesparate, når de søger en ungdomsuddannelse.
•
Trivsel er ikke en formel forudsætning for at blive optaget på en ungdomsuddannelse, men kan påvirke både uddannelsesparathed, og faglige resultater og gennemførelse.
9
Eksamensresultater i grundskolen Overgang til en ungdomsuddannelse forudsætter i de fleste tilfælde, at eleven består folkeskolens afgangseksamen og opnår et tilstrækkeligt gennemsnit, der for erhvervsuddannelser er mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i både dansk (skriftlig og mundtlig) og matematik (skriftlig) ved folkeskolens afgangseksamen. Desuden skal eleven vurderes uddannelsesparat. Karakterkravene er højere for de gymnasiale uddannelser. Andelen af elever, der ikke aflægger en fuld afgangsprøve i 9. klasse, har været lavere i Syddanmark end i Danmark som helhed i perioden 2012/2013 til 2017/2018. I skoleåret 2017/2018 aflagde 6,3 pct. af de syddanske elever i 9. klasse ikke fuld afgangsprøve mod 7,4 pct. for hele landet. Der ser ikke ud til at være systematisk forskel på folkeskoler, privatskoler og friskoler i Syddanmark, bortset fra
at der er betydeligt større udsving fra år til år i resultaterne for privatskoler og friskoler. Andelen af elever med under 02 i dansk og/eller matematik i Syddanmark svinger mellem 6,5 og 9,1 pct. i perioden 2012/2013 til 2017/2018. I skoleåret 2017/2018 var andelen af elever med under 02 i dansk og/eller matematik i Syddanmark 7,9 pct. mod 8,1 pct. i hele landet. Udviklingen i Syddanmark følger samme mønster som hele landet. Normalt er der færre piger end drenge, der opnår under 02 i dansk/og eller matematik. I 2017/2018 gjaldt det 8,5 pct. af drengene i Syddanmark mod 7,3 pct. af pigerne, hvilket markerer en forøgelse af kønsforskellen efter en periode siden 2012/2013, hvor forskellen er indsnævret.
10%
9%
8%
7%
6% 2012/2013
2013/2014
2014/2015
Hele landet begge køn
2015/2016
2016/2017
2017/2018
Syddanmark begge køn
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 9. klasse elever i folkeskoler, privatskoler og friskoler.
Andel elever i 9. klasse uden fuld afgangsprøve – Syddanmark og hele landet
Andel elever i 9. klasse med under 02 i dansk og/eller matematik – drenge og piger
9%
10%
8%
9%
7%
8%
6%
7%
6%
5% 2012/2013
2013/2014
2014/2015
Syddanmark - alle elever
10
Andel elever i 9. klasse med under 02 i dansk og/eller matematik – Syddanmark og hele landet
2015/2016
2016/2017
Hele landet - alle elever
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 9. klasse elever i folkeskoler, privatskoler og friskoler.
2017/2018
2012/2013
2013/2014
Syddanmark begge køn
2014/2015
2015/2016
Syddanmark drenge
2016/2017
2017/2018
Syddanmark piger
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 9. klasse elever i folkeskoler, privatskoler og friskoler.
Figurerne neden for viser de kommunale forskelle på andelene af elever uden fuld afgangsprøve samt andelene af elever med under 02 i dansk og/eller matematik for skoleåret 2017-2018.
I Region Syddanmark er andelen af elever med under 02 i dansk og/eller matematik størst i Tønder, Sønderborg og Fredericia kommuner og lavest i Kolding og Middelfart.
I Region Syddanmark er andelen af elever uden fuld afgangsprøve størst i Esbjerg, Fanø, Fredericia og Varde kommuner og lavest i Kolding, Middelfart, Svendborg og Langeland kommuner.
Andel elever i 9. klasse uden fuld afgangsprøve 2017/2018
Andel elever i 9. klasse med under 02 i dansk og/eller matematik 2017/2018
> 10 pct. 7,5 - 10 pct. 5 - 7,5 pct. < 5 pct.
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 9. klasse elever i folkeskoler, privatskoler og friskoler.
> 10 pct. 7,5 - 10 pct. 5 - 7,5 pct. < 5 pct.
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 9. klasse elever i folkeskoler, privatskoler og friskoler.
11
Uddannelsesparathed i grundskolen Udover karakterkrav indgår uddannelsesparathed i grundlaget for overgang til en ungdomsuddannelse. I Syddanmark følger andelen af elever, der vurderes ikke-uddannelsesparat udviklingen på landsplan for både ansøgere til erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser.
optagelseskrav til erhvervsuddannelserne som følge af erhvervsuddannelsesreformen.
I perioden fra 2013 til 2018 er der sket en tredobling i andelen af ikke-uddannelsesparate, der søger erhvervsuddannelse i både Syddanmark og på landsplan. I 2018 var godt 10 pct. af ansøgerne til erhvervsuddannelserne vurderet ikke-uddannelsesparat både i Syddanmark og hele landet. Andelen af elever, der vurderes ikke-uddannelsesparat er derimod faldet for ansøgere til de gymnasiale uddannelser. Den udvikling afspejler de skærpede
Andelen af ikke-uddannelsesparate er højere for drenge blandt ansøgere til gymnasiale uddannelser såvel som erhvervsuddannelser. 10 pct. af de syddanske drenge, der søgte erhvervsuddannelse var vurderet ikke uddannelsesparat mod 7 pct. af pigerne. Forskellen er mindre for ansøgere til gymnasiale uddannelser. Her er det 4 pct. af drengene mod 3 pct. af pigerne.
Nedenstående figur viser udviklingen i andelen af ikke-uddannelsesparate ansøgere til erhvervsuddannelser og gymnasier.
Andel ikke-uddannelsesparate i 9. klasse, opdelt på ansøgt uddannelse – Syddanmark og hele landet 2013-2018
Andel ikke-uddannelsesparate i 9. klasse, opdelt på køn og ansøgt uddannelse – Syddanmark 2018 Erhvervsuddannelse - piger
Erhvervsuddannelse - drenge
68 10%
14 7% 190 93%
580 90%
12%
Gymnasial uddannelse - piger
10%
Parat
Parat
Ikke parat
Ikke parat
Gymnasial uddannelse - piger
Gymnasial uddannelse - drenge
8% 6% 4%
2.050 97%
83 4%
Ikke parat
Parat
55 3% 2.050 97%
1.901 96%
2%
55 3%
0% 2013
12
2014
2015
2016
2017
2018
Syddanmark - erhvervsuddannelse
Syddanmark - gymnasial uddannelse
Hele landet - erhvervsuddannelse
Hele landet - gymnasial uddannelse
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 9. klasse elever i folkeskoler, privatskoler og friskoler.
Parat
Ikke parat
Parat
Ikke parat
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 9. klasse elever i folkeskoler, privatskoler og friskoler.
Trivsel i grundskolen – regionalt overblik Figuren til højre viser hovedresultaterne fra den nationale trivselsundersøgelse af elever i folkeskolens 8. og 9. klasse. Figuren viser andelen af svar for hver indikator, hvor gennemsnittet er højere end 3 på en 5-punkt skala. Indikatorerne udtrykker således, hvor stor andel, der i høj eller nogen grad oplever faglig trivsel, social trivsel, ro og orden samt støtte og inspiration. Resultaterne viser, at danske og syddanske skoleelever ser ud til at trives fagligt og socialt, at de oplever ro og orden og i lidt mindre grad oplever støtte og inspiration, hvor gennemsnittene af svar på indikatoren ligger noget under de øvrige tre indikatorer.
Elevernes trivsel i 8. og 9. klasse 2017/2018 – Syddanmark og hele landet Faglig trivsel 88,7%
Den nationale trivselsundersøgelse af elever i folkeskolen omfatter 29 spørgsmål om eleverne og deres skolegang. Resultaterne fra trivselsundersøgelsen kan afrapporteres i fire overordnede indikatorer: ’Social trivsel’, ’faglig trivsel’, ’støtte og inspiration’ samt ’ro og orden’. Hver indikator sammensættes af en række underspørgsmål. Indikatoren ’Social trivsel’ beskriver elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning. Indikatoren ’Faglig trivsel’ beskriver elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren ’Støtte og inspiration i undervisningen’ beskriver elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren ’Ro og orden’ beskriver elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.
Social trivsel 95,9% 88,3%
88,2%
Drenge
86,9%
Støtte og inspiration
Piger Syddanmark
95,0%
Drenge
Hele landet
86,0%
Hele landet
Støtte og inspiration 88,9%
87,4%
58,8%
54,3%
56,7%
52,5%
58,8%
54,3%
Drenge Hele landet
Drenge
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 8. og 9. klasse elever i danske folkeskoler.
Piger Syddanmark
Hele landet
56,7%
52,5%
Drenge
Piger
Syddanmark
91,8%
Piger Syddanmark
Ro og orden 87,9%
92,7%
Piger Syddanmark
Hele landet
13
Trivsel i grundskolen – nationalt overblik Faglig trivsel er generelt høj blandt eleverne i 8. og 9. klasse i de syddanske skoler. Den faglige trivsel er størst i Esbjerg, Varde, Kolding, MIddelfart og Nordfyns kommuner, hvor mere end 90 pct. af eleverne i nogen eller høj grad oplever faglig trivsel. Andelen er lavest i Faaborg-Midtfyn, Tønder og Ærø kommuner.
Den sociale trivsel er meget høj blandt eleverne i 8. og 9. klasse i hele landet. I Syddanmark er det mere end 90 pct. af eleverne i samtlige syddanske skoler, der i nogen eller høj grad oplever social faglig trivsel. Andelen er lavest i Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland og Fredericia kommuner og højest i Varde, Vejen, Vejle, Middelfart og Ærø kommuner.
Faglig trivsel i 8. og 9. klasse 2017/2018
Social trivsel i 8. og 9. klasse 2017/2018
> 90 pct. 85 - 90 pct. 80 - 85 pct. 75 - 80 pct. < 75 pct.
14
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 8. og 9. klasse elever i danske folkeskoler.
> 95 pct. 92,5 - 95 pct. 90 - 92,5 pct. < 90 pct.
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 8. og 9. klasse elever i danske folkeskoler.
De fleste elever i 8. og 9. klasse i Syddanmark oplever ro og orden, og bortset fra Langeland kommune er det mere end 80 pct. af eleverne i de syddanske skoler, der i nogen eller høj grad oplever ro og orden. Andelen er højest i Esbjerg, Kolding, Middelfart, Nordfyn og Ærø kommuner.
Eleverne i 8. og 9. klasse oplever i mindre grad støtte og inspiration i skolen sammenlignet med de øvrige tre trivselsindikatorer. I Tønder, Aabenraa, Haderslev, Langeland og Ærø kommuner er det 45-50 pct. af eleverne, der i høj eller nogen grad oplever støtte og inspiration. I Esbjerg, Vejle, Middelfart og Nordfyns kommuner er det 60-70 pct.
Ro og orden i 8. og 9. klasse 2017/2018
Støtte og inspiration i 8. og 9. klasse 2017/2018
> 90 pct. 85 - 90 pct. 80 - 85 pct. 75 - 80 pct. < 75 pct.
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 8. og 9. klasse elever i danske folkeskoler.
60 - 70 pct. 55 - 60 pct. 50 - 55 pct. 45 - 50 pct. < 45 pct.
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter 8. og 9. klasse elever i danske folkeskoler.
15
16
Tilgængelighed til uddannelser Valget af ungdomsuddannelse er kompliceret for mange unge, og den enkeltes valg afhænger ikke blot af faglige interesser, men også af sociale, personlige og praktiske forhold. En af de faktorer, der påvirker de unges valg er afstanden til uddannelesinstitutionerne. Tilgængeligheden har indflydelse på de unges valg af ungdomsuddannelse således, at uddannelser, der er sværere tilgængelige i nogle tilfælde fravælges til fordel for uddannelser tættere på. Undersøgelser viser også, at unge med lang rejsetid til deres ungdomsuddannelse har større risiko for at afbryde deres uddannelse sammenlignet med unge, der har kortere rejsetid. Rejsetiden er især en udfordring for unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse. Erhvervsskolerne er mere specialiserede end især de almengymnasiale uddannelser, og derfor må de unge ofte rejse længere eller flytte hjemmefra for at opfylde deres faglige interesser.
•
Dette afsnit sætter fokus på transporttiden med kollektiv trafik til nærmeste ungdomsuddannelse, opdelt på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.
Analyserne tager ikke højde for skolernes faglige specialisering, hvilket for erhvervsskoler og erhvervsgymnasiale uddannelser medfører stigende transporttid fra mange lokaliteter i Region Syddanmark. Analysen illustrerer, at der fortsat er udfordringer i at sikre en god tilgængelighed til især erhvervsuddannelser i Region Syddanmark, mens uddannelsesdækningen af gymnasiale uddannelser er bedre. Det nuværende gymnasiale uddannelsesudbud presses imidlertid også af den demografiske udvikling, og enkelte gymnasiale udbud er allerede nu kendetegnet ved et meget spinkelt elevgrundlag.
17
Transporttid til ungdomsuddannelser i Syddanmark Kortene på dette opslag viser transporttiden med kollektiv transport fra et givet sted til det nærmeste ungdomsuddannelsessted. Kort A viser transporttiden til erhvervsuddannelser, mens kort B viser transporttiden til gymnasiale uddannelser.
A. Transporttid til erhvervsuddannelser Transporttid til nærmeste uddannelsessted
Det er kun muligt at nå et uddannelsessted på 30 minutter i områderne umiddelbart omkring den by, hvor det pågældende uddannelsessted er beliggende.
0 - 30 min.
Give
30 - 60 min.
Ølgod Grindsted
Selvom der er under 30 minutter til nærmeste ungdomsuddannelse, kan den faktiske transporttid være længere. Fx kan en elev fra Assens nå gymnasiet og handelsskolen i Glamsbjerg på under 30 minutter, men ønskes en anden ungdomsuddannelse end dem, der tilbydes i Glamsbjerg, bliver transporttiden længere, da eleven er nødt til at tage til fx Odense, Middelfart eller Faaborg.
60 - 90 min.
Jelling Billund
Over 90 min.
Vejle Brejning Børkop
Varde
Bogense
Fredericia Esbjerg Nordby
Holsted Bramming
Kolding Brørup
Vejen
Taulov
Strib
Otterup
Middelfart
Lunderskov
Søndersø Munkebo
Kerteminde
Vamdrup Aarup
Odense Vissenbjerg Bellinge
Ribe
Sankt Klemens Vojens
Assens
Haderslev
Langeskov Nyborg Årslev
Glamsbjerg Ringe
Toftlund Skærbæk Faaborg
Erhvervsuddannelser:
Løgumkloster
Rødekro
Svendborg Aabenraa
Nordborg
Augustenborg
Tønder
Gråsten
Padborg
Rudkøbing
Sønderborg Broager
18
Thurø By
Marstal
B. Transporttid til gymnasiale uddannelser
Give Ølgod Grindsted
Transporttid til nærmeste uddannelsessted
Jelling Billund
Vejle
0 - 30 min.
Brejning Børkop
Varde
30 - 60 min.
Esbjerg Nordby
Holsted Bramming
Kolding Brørup
Vejen
Taulov
60 - 90 min.
Bogense
Fredericia Strib
Lunderskov
Over 90 min.
Otterup
Middelfart
Søndersø Munkebo
Kerteminde
Vamdrup Aarup
Odense Vissenbjerg Bellinge
Ribe
Sankt Klemens Vojens
Assens
Haderslev
Langeskov Nyborg Årslev
Glamsbjerg Ringe
Toftlund Skærbæk Faaborg Løgumkloster
Rødekro
Svendborg Aabenraa
Nordborg
Thurø By
Augustenborg
Tønder
Gråsten
Gymnasiale uddannelser:
Rudkøbing
Sønderborg Broager
Marstal
Padborg
19
20
Bedre overgang til ungdomsuddannelser Valget af ungdomsuddannelse er for de fleste unges vedkommende den første gang, de skal træffe et aktivt og bevidst valg om deres kommende uddannelses- og erhvervsvej. Uanset om de vælger en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, er det at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse en afgørende forudsætning for at opnå et godt fodfæste på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Dette afsnit sætter fokus på overgangen til ungdomsuddannelserne efter grundskolen:
Det er således vigtigt, at så mange som muligt tager en uddannelse efter grundskolen, der enten fører til en erhvervskompetencegivende uddannelse eller giver mulighed for videregående uddannelse.
• •
• •
Søgemønstrene fra 9. og 10. klasse, hvor eleverne vælger, om de skal fortsætte i 10. klasse (efter 9. klasse), søge en erhvervsuddannelse eller søge en gymnasial uddannelse. Andelen af unge, der ikke søger en ungdomsuddannelse eller falder fra en påbegyndt uddannelse. Andelen af unge, der opnår en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der ikke opnår en ungdomsuddannelse.
21
Overgangen til ungdomsuddannelser Efter 9. klasse ønsker 53 pct. af de syddanske unge at fortsætte i 10. klasse, og det er mere end andelen på 46 pct. på landsplan. De gymnasiale uddannelser er de mest søgte ungdomsuddannelser. 35 pct. af 9. klasse i Syddanmark søger de gymnasiale uddannelser. 8 pct. af 9. klasse søger erhvervsuddannelser både i Syddanmark og hele landet. Hvis man ser isoleret på de unge, der søger andre muligheder end 10. klasse, er det 74 pct., der søger en gymnasial uddannelse i Syddanmark og 80 pct. i hele landet.
9. og 10. klasses uddannelsesvalg – Syddanmark og hele landet 2018 Syddanmark, 9. klasse
26 pct. af de syddanske unge søger en erhvervsuddannelse, mens 9. pct. søger andre uddannelser. Samlet set søger de unge i Syddanmark, ligesom landet øvrige unge, fortrinsvis de gymnasiale uddannelser. De syddanske unge har dog en lidt større tilbøjelighed til at vælge erhvervsuddannelser. 21,7 pct. af de syddanske unge søger erhvervsuddannelser mod 19,2 pct. i hele landet, og 69,3 pct. søger de gymnasiale uddannelser mod 72,6 pct. i hele landet.
Hele landet, 9. klasse 0% <1 pct.
35%
3%
3%
42%
8%
46%
Efter 10. klasse vælger næsten to tredjedele at søge en gymnasial uddannelse, 65 pct. af de syddanske unge og 66 pct. i hele landet.
53%
8%
Syddanmark, 10. klasse
Ansøgninger til ungdomsuddannelserne Hele landet – Syddanmark og hele landet 2018 Syddanmark
Hele landet 65%
65%
1,4% 72,6%
1,6%
69,3%
0,7%
Øvrigt
22
Øvrigt
6% 2%
1%
0,7%
26%
26%
24%
19,2%
21,7%
Erhvervsuddannelse 10. kl. Gymnasial uddannelse
2%
2% 6%
1%
19,2%
Gymnasial uddannelse
66%
6,1%
0,8%
10. kl.
2% 6%
1,4%
6,1%
72,6% 6,5%
10. kl.
Hele landet, 10. klasse
Syddanmark, 10. klasse
Erhvervsuddannelse
Erhvervsuddannelse Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Særligt tilrettelagt Gymnasialungdomsuddannelse uddannelse
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
10. kl.
Erhvervsuddannelse
Gymnasial uddannelse
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Øvrigt
Øvrigt
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af 1. prioritetsansøgninger til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse samt til 10. klasse efter afslutning af 10. klasse (fx efterskole), Tilmeldte til 10. klasse efter 9. klasse er ikke medregnet.
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af 1. prioritetsansøgninger opdelt på uddannelse for elever i 9. og 10. klasse.
Ansøgninger til ungdomsuddannelserne – Syddanmark 2013-2018
Set over tid er de unge syddanskeres uddannelsesønsker forholdsvis stabile. Fra 2013 til 2018 svinger andelen, der søger en gymnasial uddannelse efter 9. klasse mellem 33 – 36 pct. og mellem 65 – 67 pct. efter 10. klasse.
Samlet set svinger 9. og 10. klasses søgning til erhvervsuddannelserne mellem 20,8 – 21,7 pct. i perioden 2013 – 2018 og mellem 69,3 – 70,7 pct. for søgningen til de gymnasiale uddannelser.
Andelen, der søger erhvervsuddannelse efter 9. klasse svinger mellem 7 – 8 pct. efter 9. klasse og 24 – 26 pct. efter 10. klasse.
6,6%
7,1%
6,7%
6,3%
6,5%
6,5%
69,8%
69,3%
69,6%
70,7%
70,4%
69,3%
21,1%
21,3%
21,4%
20,8%
20,8%
21,7%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
10. kl.
Erhvervsuddannelse
Gymnasial uddannelse
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Øvrigt
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser fordelingen af 9. og 10. klasse, som søger en ungdomsuddannelse samt 10. klasse efter afslutning af 10. klasse (fx efterskole). Tilmeldte til 10. klasse efter 9. klasse er ikke medregnet.
Uddannelsesvalg i 9. klasse – Syddanmark 2013-2015
Uddannelsesvalg i 10. klasse – Syddanmark 2013-2015
34%
34%
33%
36%
36%
35%
8%
8%
8%
7%
8%
8%
54%
54%
55%
53%
52%
53%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
5%
6%
6%
5%
6%
6%
67%
67%
66%
66%
67%
65%
25%
24%
25%
25%
24%
26%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
10. kl.
Erhvervsuddannelse
10. kl.
Erhvervsuddannelse
Gymnasial uddannelse
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Gymnasial uddannelse
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Øvrigt Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af 1. prioritetsansøgninger opdelt på uddannelse for elever i 9. klasse.
Øvrigt Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af 1. prioritetsansøgninger opdelt på uddannelse for elever i 10. klasse.
23
Nationalt overblik over søgning til ungdomsuddannelse De unge fra kommunerne Fanø, Odense, Svendborg, Middelfart, Vejle og Kolding er de mindst tilbøjelige til at søge erhvervsuddannelse blandt de syddanske unge. I disse kommuner søger 15-20 pct. en erhvervsuddannelse
I Kerteminde søger 30 pct. af de unge en erhvervsuddannelse. På landsplan er der en markant underrepræsentation i de fleste kommuner i hovedstadsområdet. Blot 4 pct. af de unge i Ruderdal kommune søger en erhvervsuddannelse.
Ansøgninger til erhvervsuddannelserne – 2018 > 30 pct. 25 - 30 pct. 20 - 25 pct. 15 - 20 pct. < 15 pct.
24
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af 9. og 10. klasse, som søger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Tilmeldte til 10. klasse efter 9. klasse er ikke medregnet.
Knap 55 pct. af de unge fra Langeland søger en gymnasial uddannelse, mens andelen i de øvrige syddanske kommuner er højere. Andelen er højest i Odense, hvor 77 pct. søger en gymnasial uddannelse og Fanø, hvor 80 pct. søger en gymnasial uddannelse.
På nationalt plan er søgningen til de gymnasiale uddannelser et spejl af søgningen til erhvervsuddannelserne. 92 pct. af de unge fra Rudersdal søger gymnasiale uddannelser og 91 pct. af de unge fra Hørsholm.
Ansøgninger til gymnasiale uddannelser – 2018 > 85 pct. 75 - 85 pct. 65 - 75 pct. 55 - 65 pct. < 55 pct.
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af 9. og 10. klasse, som søger en gymnasial uddannelse efter 9. og 10. klasse. Tilmeldte til 10. klasse efter 9. klasse er ikke medregnet.
25
Frafald på erhvervssuddannelserne Frafaldet på erhvervsuddannelserne har længe været et problem og er større end frafaldet på de gymnasiale uddannelser.
Tilsvarende er der sket en reduktion af frafaldet på hovedforløbet, hvor frafaldet er reduceret fra 10,9 pct. i 2013 til 9 pct. i 2017.
Det største frafald sker på grundforløbet, men også på hovedforløbet er frafaldet betydeligt.
De syddanske erhvervsskoler har et højere frafald på grundforløbet, mens det er en lille smule lavere på hovedforløbet.
Erhvervsskolerne har formået at reducere frafaldet, og fra 2013 – 2017 har de syddanske erhvervsskoler reduceret frafaldet på grundforløbet fra 28,5 pct. efter 6 måneder til 21,2 pct.
Frafald på erhvervsuddannelsernes grundforløb Syddanmark og hele landet 2013 og 2017 6,5%
1 måned
12,1%
2 måneder
9,7% 27,3%
6 måneder
Syddanmark
1 måned
2 måneder
6 måneder
26
Hele landet
4,9%
21,4%
2,1% 2,6% 5,7%
2 måneder
5,7% 11,0%
6 måneder
8,7%
2013 2017
6,4%
1 måned
4,6% Syddanmark
Hele landet
1 måned
Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb Syddanmark og hele landet 2013 og 2017
11,9% 9,2% 28,5% 21,2%
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af elever, der afbryder et grundforløb på erhvervsuddannelserne efter 1, 2 og 6 måneder.
2 måneder
6 måneder
2013 2017
2,5% 2,5% 5,5% 5,9% 10,9% 9,0%
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af elever, der afbryder et hovedforløb på erhvervsuddannelserne efter 1, 2 og 6 måneder.
Frafaldet på erhvervsuddannelserne kan opdeles i to bestanddele. Hovedparten af frafaldet udgøres af det frafald, der sker når eleven afbryder uddannelsen uden af vælge en ny. I 2017 var der 2.260 elever, der afbrød deres uddannelse på en erhvervssskole i Syddanmark 6 måneder inde i grundforløbet uden af vælge en anden uddannelse. 344 elever afbrød deres uddannelse efter 6 måneder, men valgte en anden uddannelse, svarende til 13 pct. af de samlede afbrydelser i Syddanmark det år.
På hovedforløbet er det ganske få, der afbryder deres uddannelse med omvalg – blot 2 pct. i 2017. Resten afbryder deres uddannelse fuldstændigt.
Frafald efter 6 måneder på grundforløbet – Syddanmark 2013-2017
Frafald efter 6 måneder på hovedforløbet – Syddanmark 2013-2017
889
22 14
24
829 582 387
24
14
742
723
2016
2017
344 1.055
3.821 3.304
1.067
3.101 2.578
2013
1.129
2014
2015
Afbrud uden omvalg
2016
2.260
2017
Afbrud med omvalg
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af elever, der afbryder et grundforløb på erhvervsuddannelserne efter 6 måneder opdelt på frafaldstype.
2013
2014
2015
Afbrud uden omvalg
Afbrud med omvalg
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af elever, der afbryder et hovedforløb på erhvervsuddannelserne efter 6 måneder opdelt på frafaldstype.
27
Afbrudt eller manglende overgang til ungdomsuddannelse En forholdsvis stor andel af de unge har ikke påbegyndt en uddannelse 9 måneder efter afslutningen af 9. klasse. For afgangsårene 2007 - 2015 er der sket et mindre fald i andelen, men der er stadig omtrent 17 pct., der ikke er begyndt på en uddannelse. Den høje andel bør ikke give andel til overdreven bekymring, idet en del af disse unge vælger aktiviteter, der har karakter af sabbat-år, hvorefter de vender tilbage til uddannelsessystemet. Det kan fx være udlandsophold, visse former for efterskoleophold mv.
Andelen af unge, der afbryder deres uddannelse efter 9. klasse har været generelt faldende siden 2007. I 2007 afbrød 6 pct. af de unge deres uddannelse inden for 9 måneder efter at have forladt grundskolen. For årgang 2015 var denne andel under 3 pct. for både drenge og piger.
Andel der ikke er begyndt en uddannelse efter 9. klasse – Syddanmark og hele landet 2007-2015
Andel der har afbrudt en uddannelse efter 9. klasse – Syddanmark og hele landet 2007-2015
22%
7%
20%
6% 5%
18%
4% 16% 3% 14% 2% 12%
1%
10% 2007
2008
2009
Drenge (Syddanmark)
28
2010
2011
Piger (Syddanmark)
2012
2013
I alt (Syddanmark)
2014
2015
Hele landet
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af 9. klasse, som har forladt grundskolen, men ikke er begyndt på en ungdomsuddannelse 9. måneder efter afslutningen af grundskolen., opdelt på køn
0% 2007
2008
2009
Drenge (Syddanmark)
2010
2011
Piger (Syddanmark)
2012
2013
I alt (Syddanmark)
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser andelen af 9. klasse, som har forladt grundskolen og har afbrud en ungdomsuddannelse 9. måneder efter afslutningen af grundskolen, opdelt på køn.
2014
2015
Hele landet
Unge uden uddannelse Udviklingen peger ligeledes i den rigtige retning, når man ser på andelen af unge uden uddannelse 5 år efter afsluttet 9. klasse. Her er der sket en markant reduktion fra et niveau på 36 – 37 pct. for de årgange, der forlod 9. klasse omkring årtusindeskiftet til 26 pct. for årgang 2011.
Andel unge uden uddannelse 5 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på kommuner — 2011
På landsplan er det især kommunerne i Region Sjælland, hvor der er en stor andel unge, der ikke har en uddannelse. I Syddanmark er det Vejen, Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Assens og Nordfyn, der har den største andel unge uden uddannelse 5 år efter afsluttet 9. klasse.
31,1-44,4 pct. 29,3-31,1 pct. 26,6-29,3 pct. 24,4-26,6 pct. 13,9-24,4 pct.
Andel unge uden uddannelse 5 år efter afsluttet 9. klasse — Syddanmark og hele landet 1991-2011 40%
35%
30%
25%
20% 1990
1993
1996
1999 Syddanmark
2002
2005
2008
Hele landet
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra undervisningsministeriets databank. Note: Figuren viser udviklingen i andelen af unge uden uddannelse 5 år efter færdiggørelse af 9. klasse
2011 Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra undervisningsministeriets databank. Note: Figurerne viser udviklingen i andelen af unge uden uddannelse 5 år efter færdiggørelse af 9. klasse i 2011. Anm: Hver farve på kortet repræsenterer omtrent en femtedel af de danske kommuner.
29
30
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser På arbejdsmarkedet er der en efterspørgsel efter dygtige faglærte. For virksomhedernes vedkommende gælder dette særligt faglærte inden for det tekniske område, mens den offentlige sektor (primært kommunerne) mangler faglærte inden for SOSUområdet. På længere sigt forventes manglen på faglærte at blive større, da mange faglærte går på pension, samtidig med at for få unge søger en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal derfor gøres mere attraktive overfor de unge, og niveauet skal højnes, så der uddannes flere dygtige faglærte. Samtidig skal frafaldet reduceres, så flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse.
Hertil kommer, at en betydelig andel af de elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse, falder fra. Der er flere forklaringer på frafald. Fx er der en gruppe af sårbare elever, som mistrives og har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Trods forbedringer er der således stadig frafald ved afslutning af grundforløbene og når eleverne skal i hovedforløbet. Ikke alle elever finder en praktikplads. Inden for visse brancher mangler der dygtige elever, mens der inden for andre brancher mangler praktikpladser.
De kommende år vil nogle store årgange med mange faglærte gå på pension. Blandt de 60-64-årige i Syddanmark er halvdelen således faglærte. Der uddannes ikke nok unge med en faglært uddannelse til at erstatte dem, der trækker sig tilbage. I 2018 var det således kun 22 pct. af de unge i Syddanmark, der søgte en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, mens 70 pct. valgte en gymnasial uddannelse.
•
Dette afsnit sætter fokus på:
• •
Udviklingen i praktikpladsaftaler, herunder også hvilke brancher, der sørger for flest praktikaftaler samt den geografiske fordeling. Udviklingen i praktikpladssøgningen, herunder unge uden praktikplads. De erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet og forventningerne til antal faglærte fremover.
31
Praktikpladsudvikling i Syddanmark
Fordeling af praktikpladser på hovedområder — Syddanmark og hele landet oktober 2018 Hele landet
Syddanmark
Det største uddannelsesområde er teknologi, byggeri og transport, der står for 46 pct. af praktikpladserne i Syddanmark og 51 pct. på landsplan. Omsorg, sundhed og pædagogik står for 22 pct. af praktikpladserne i Syddanmark og 20 pct. i hele landet. De to øvrige områder står for hver 16 pct. i Syddanmark.
445 14%
102 16% 290 46% 1.649 51%
Set over tid svinger antallet af igangværende praktikpladser betydeligt fra måned til måned, både i Syddanmark og hele landet, som det ses i nedenstående figur, der dækker den månedlige udvikling i antallet af igangværende praktikaftaler siden januar 2003.
Hele landet
99 16%
137 22%
445 14% 494 15%
494 15%
1.649 51% 631 20%
631 20%
Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel Fødevarer, og forretningsservice jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsse Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, byggeri og transport Omsorg, sundhed og pædagogik Teknologi, Omsorg, byggeri sundhed og transport og pædagogik Teknologi, byggeri og transport Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figurerne viser antal igangværende praktikaftaler opdelt på hovedområde opgjort i oktober 2018.
Udvikling i antal igangværende praktikpladser — Syddanmark og hele landet 2003-2018 Hele landet
Syddanmark 2.000 1.800
8.000 7.000
1.600
6.000 1.400 1.200 1.000 800
5.000 4.000 3.000
600
2.000 400 200 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
32
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figurerne viser udviklingen i antal igangværende praktikaftaler i perioden januar 2003 – oktober 2018.
1.000 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Praktikpladssøgning i Syddanmark Antallet af praktikpladssøgende svinger meget henover året med den største aktivitet fra april til juni måned. I november til januar stiger aktiviteten ligeledes, men på et lavere niveau end forår/sommer. Søgningen afspejler således tidspunkterne for færdiggørelse af grundforløbet. Andelen af unge uden praktikplads svinger ligeledes fra måned til måned og topper i juni/juli, når eleverne har færdiggjort grundforløbet. For færdiggørelse af grundforløbet til vinter er andelen uden praktikplads størst i januar måned. Det seneste år har der fundet en gunstig udvikling sted både i Syddanmark og hele landet. Således er andelen af unge uden
Fordeling af praktikaftaler – Syddanmark, november 2018 8%
11%
praktikplads i november måned faldet fra 45 pct. til 29 pct. i hele landet og fra 60 pct. til 40 pct. i Syddanmark fra 2017 til 2018.
16%
< 1%
Der er flest elever, der indgår en almindelig aftale, 64 pct. af samtlige aftaler. 8 pct. indgår en mesterlære-aftale, hvor eleven oplæres i virksomheden, og grundforløbet helt eller delvist erstattes af denne oplæring. 11 pct. indgår en kort uddannelsesaftale, hvor eleven uddannes i mindst én del af en praktikperiode og en hel skoleperiode i hovedforløbet. 16 pct. indgår en delaftale, der dækker den resterende del af en praktikperiode, hvor en tidligere aftale med en virksomhed er afbrudt, eller hvor eleven tidligere har været i skolepraktik. Mindre end 1 pct. har andre aftaleformer.
Antal praktikpladssøgende — Syddanmark, november 2017- november 2018
64%
Almindelig aftale
Mesterlære
Kort uddannelsesaftale
Delaftale
Øvrige
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figurerne viser fordelingen af praktikaftaler på aftaleformer i Syddanmark, november 2018.
Andel praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb — Syddanmark og hele landet, nov. 2017- nov. 2018
1.600
100% 90%
1.400
80%
1.200
70%
1.000
60%
800
50% 40%
600
30%
400
20%
200
10%
0
0% Nov 2017
Dec 2017
Jan 2017
Feb 2017
Mar 2018 I alt
Apr 2018
Maj 2018
Jun 2018
Jul 2018
Aug 2018
Sep 2018
Okt 2018
Afsluttet grundforløb
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figurerne viser antal praktikpladssøgende i Syddanmark november 2017 – november 2018.
Nov 2018
Nov 2017
Dec 2017
Jan 2017
Feb 2017
Mar 2018
Apr 2018
Syddanmark
Maj 2018
Jun 2018
Jul 2018
Aug 2018
Sep 2018
Okt 2018
Nov 2018
Hele landet
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figurerne viser andelen af praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb i Syddanmark og hele landet i forhold til samtlige praktikpladssøgende..
33
Praktikpladssituation for mænd og kvinder
Andel praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb, kønsopdelt — Syddanmark og hele landet, 2008-2018 80%
70%
Set over en årrække er andelen af unge uden praktikplads i Syddanmark højere end for hele landet. Dette gælder både for mænd og kvinder. De syddanske kvinder har dog indhentet det øvrige land i 2018. Andelen af unge uden praktikplads svinger fra år til år, men i takt med, at det økonomiske opsving har taget fart er der blevet færre unge, der søger praktikplads efter endt grundforløb. I 2018 var andelen faldet til 29 pct. for både mænd og kvinder på landsplan samt kvinder i Syddanmark. For de syddan-
ske mænd var andelen 49 pct. i 2018, og altså betydeligt højere end for de syddanske kvinder. Det er særlig inden for området teknologi, byggeri og transport, hvor de unge syddanskere i mindre omfang har sikret sig en praktikplads efter endt grundforløb. Det gælder således 60 pct. af mændene og 63 pct. af kvinderne, og da mændene er i stort overtal på dette område, giver det sig udslag i en betydelig kønsforskel i praktikpladssituationen i Syddanmark.
60%
50%
40%
30%
20% 2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Hele landet - kvinder
Syddanmark - kvinder
Hele landet - mænd
Syddanmark - mænd
2017
2018
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figurerne viser andel praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb som andel af alle praktikpladssøgende 2008 – 2018.
Andel praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb opdelt på hovedområde — Syddanmark og hele landet, 2018 Hele landet
Syddanmark 49%
I alt
60%
Teknologi, byggeri og transport
28% 29%
Teknologi, byggeri og transport
35%
63% 17%
Omsorg, sundhed og pædagogik
17%
Omsorg, sundhed og pædagogik
16%
16%
26%
Kontor, handel og forretningsservice
16%
Kontor, handel og forretningsservice
32%
29% 80%
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
44%
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
43%
48% Mænd
Kvinder
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figurerne viser andel praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb som andel af alle praktikpladssøgende i Syddanmark og hele landet 2018.
34
29%
I alt
29%
Mænd
Kvinder
Fordeling af praktikpladser I oktober 2018 var der lidt over 60.000 igangværende praktikaftaler på landsplan. Heraf flest i landets største kommuner, hvilket afspejler erhvervsdemografien. København er således hjemsted for 4.525 af alle igangværende aftaler, svarende til 7,5 pct. af alle aftaler. I Syddanmark er der 13.847 igangværende aftaler, svarende til 23 pct. af totalen. 47 pct. af de syddanske praktikaftaler er indgået i byerne Odense, Esbjerg, Vejle, Kolding og Sønderborg. Brancherne bygge og anlæg, handel og transport, samt offentlig sektor står tilsammen for 74 pct. af de igangværende aftaler på landsplan.
Der er 12.351 igangværende praktikaftaler inden for bygge- og anlægsbranchen, heraf 2.633 i Syddanmark, hvilket svarer til 21 pct. af praktikaftalerne på landsplan inden for denne branche. Kommunerne Odense, Esbjerg, Vejle, Kolding og Faaborg-Midtfyn tegner sig tilsammen for 1.253 af disse aftaler, hvilket svarer til 47 pct. af aftalerne inden for regionens bygge- og anlægsbranche.
Antal igangværende praktikaftaler – opdelt på kommuner, oktober 2018
Antal igangværende praktikaftaler inden for bygge og anlæg – opdelt på kommuner, oktober 2018
2.501—5.000 1.000—2500 501—1.000 201—500 101—200 51—100 0—50
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser de nationale forskelle i antal igangværende praktikaftaler.
501—1.000 201—500 101—200 51—100 5—50
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser de nationale forskelle i antal igangværende praktikaftaler inden for branchen bygge og anlæg.
35
Der er 15.609 igangværende praktikaftaler inden for handel og transport , heraf 3.777 i Syddanmark, hvilket svarer til 24 pct. af praktikaftalerne på landsplan inden for denne branche. Kommunerne Odense, Esbjerg, Vejle, Kolding og Fredericia tegner sig tilsammen for 1.910 af disse aftaler, hvilket svarer til 51 pct. af aftalerne inden for regionens handelsog transportbranche.
Der er 16.641 igangværende praktikaftaler inden for den offentlige sektor, heraf 3.777 i Syddanmark, hvilket svarer til 22 pct. af praktikaftalerne på landsplan inden for denne branche. Kommunerne Odense, Esbjerg, Vejle, Sønderborg og Kolding tegner sig tilsammen for 1.807 af disse aftaler, hvilket svarer til 50 pct. af aftalerne inden for den offentlige sektor.
Antal igangværende praktikaftaler inden for handel og transport – opdelt på kommuner, oktober 2018
Antal igangværende praktikaftaler inden for offentlig sektor – opdelt på kommuner, oktober 2018
1000—1.500 500—1.000 200—500 100—200 51—100 5—50 Diskretioneret
36
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser de nationale forskelle i antal igangværende praktikaftaler inden for branchen handel og service.
1000—1.500 500—1.000 200—500 100—200 51—100 5—50 Diskretioneret
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Figuren viser de nationale forskelle i antal igangværende praktikaftaler inden for offentlig sektor.
Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet Region Syddanmark har et mål om, at 40 pct. af arbejdsstyrken skal være faglærte. Siden 2006 er andelen af faglærte faldet fra 42 pct. til 39 pct. i 2018. Dette er dog stadig en større andel end de 34 pct. for hele landet. Udviklingen i retning af færre faglærte på arbejdsmarkedet vil fortsætte fremover, da det fortrinsvis er demografien, der forårsager forskellene: De ældre generationer er i større omfagn erhvervsuddannede end de yngre generationer.
Forskellen på Syddanmark og hele landet skyldes hovedsagligt, at der er en større andel med videregående uddannelse i det øvrige land, særlig i Region Hovedstaden. I hele landet er andelen af danskere med videregående uddannelse 39 pct. i 2018 mod 33 pct. i Syddanmark.
25-64 åriges højeste fuldførte uddannelse — Syddanmark 2006-2018
Befolkningens uddannelse — Syddanmark og hele landet 2018 Hele landet
Hele landet 25%
25%
26%
27%
27%
28%
28%
29%
30%
30%
31%
32%
33% 39%
39%
42%
42%
42%
41%
41%
41%
41%
41%
41%
40%
40%
40%
31%
30%
30%
29%
29%
28%
2006 2007 2008 2009
2010
2011
2012
28%
27%
27%
27%
26%
26%
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Grundskole og gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Videregående uddannelse
Øvrige
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/HFFUD10. Note: Datamaterialet omfatter 25-64 årige i Syddanmark.
33%
39%
2%
2%
34%
32%
Syddanmark
34%
2%
39%
25%
25%
26%
Grundskole og gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Grundskole og gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig Grundskole uddannelse og gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Øvrige Videregående uddannelse Øvrige Videregående uddannelse Øvrige Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/HFFUD10. Note: Datamaterialet omfatter 25-64 årige i Syddanmark.
37
Ses på aldersfordelingen af de faglærte, er der sket en i de ældstes andel af faglærte siden 2006. I 2006 udgjorde de 50-69 årige 39 pct. af de faglærte syddanskere, hvilket er steget til 49 pct. i 2018. Samtidig er der sket et fald i de 30-39 åriges andel af de faglærte fra 24 pct. til 17 pct.
Der er sket et fald i antal syddanskere med erhvervsuddannelse blandt 20-39. Faldet er størst for antallet af de 30-39 årige, hvor der er 33 pct. færre i 2018 sammenlignet med 2006, mens der er 14 pct. færre blandt de 20-29 årige. I samme periode er antallet af syddanskere med videregående uddannelse steget med 87 pct. blandt de 20-29 årige og 11 pct. blandt de 30-39 årige. Udviklingen i Syddanmark svarer omtrent til udviklingen for hele landet, bortset fra at tilvæksten i antallet med videregående uddannelse er større på landsplan, og faldet i antallet med erhvervsuddannelse er større.
De faglærte er således blevet ældre, hvilket skyldes, at tilgangen til erhvervsuddannelserne fortsat ligger på et lavt niveau.
Andel erhvervsuddannede opdelt på alder — Syddanmark 2006-2018
Ændring i antal med erhvervsuddannelse og videregående uddannelse — Syddanmark og hele landet 2006-2018 101%
16%
17%
19%
19%
20%
21%
22%
22%
22%
22%
22%
22%
22%
23%
22%
22%
22%
22%
22%
22%
22%
23%
24%
25%
26%
27%
87% 78%
39% 28%
24%
25%
26%
26%
26%
26%
26%
25%
25%
24%
24%
23%
24%
23%
22%
21%
21%
20%
19%
19%
18%
18%
17%
17%
17%
13%
13%
12%
12%
12%
11%
11%
11%
11%
12%
12%
12%
12%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2006 2007 2008 2009
15-29
30-39
40-49
50-59
60-69
38
25%
5%
-33%
Syddanmark
Hele landet
Syddanmark
Erhvervsfaglig uddannelse 20-29
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/HFFUD10. Note: Datamaterialet omfatter 15-69 årige erhvervsuddannede i Syddanmark.
22%
-9%
-14%
-33%
11%
9%
1%
-14%
21%
20%
13%
26%
74%
30-39
Hele landet
Videregående uddannelse 40-49
50-59
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/HFFUD10. Note: Datamaterialet omfatter 15-69 årige erhvervsuddannede i Syddanmark.
60-69
Andelen af syddanskere med mindst en ungdomsuddannelse forventes ifølge undervisningsministeriets profilmodel at stige. For årgang 2016 forventes 90 pct. af kvinderne og 87 pct. af mændene i Syddanmark at have opnået mindst en ungdomsuddannelse. Det forventede niveau er en anelse højere i Syddanmark end for hele landet.
Derimod forventes andelen af sydanskere, der har en erhvervsuddannelse 25 år efter 9. klasse at falde. For kvinderne i årgang 2016 forventes 22 pct. at have en erhvervsuddannelse 25 år senere mod 33 pct. af mændene. Det kan dermed blive vanskeligt at opfylde regionens mål om, at mindst 40 pct. af arbejdsstyrken skal være faglærte.
Andel af årgang med mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse — Syddanmark og hele landet 1990-2016 , forventet
Andel af årgang med erhvervsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse — Syddanmark og hele landet 1990-2016 , forventet 60%
95%
55% 90%
50% 45%
85%
40% 80%
35% 30%
75%
25% 70%
20% 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 Drenge (Syddanmark)
Piger (Syddanmark)
I alt (Syddanmark)
Hele landet
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra undervisningsministeriets profilmodel. Note: Figurerne viser udviklingen i andelen af unge med ungdomsuddannelse 25 år efter færdiggørelse af 9. klasse
1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 Drenge (Syddanmark)
Piger (Syddanmark)
I alt (Syddanmark)
Hele landet
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra undervisningsministeriets profilmodel. Note: Figurerne viser udviklingen i andelen af unge med ungdomsuddannelse 25 år efter færdiggørelse af 9. klasse.
39
40
Bedre overgang til de videregående uddannelser Kompetencegivende uddannelse er vigtigt for den enkeltes beskæftigelsesmuligheder og livskvalitet, og der efterspørges kvalificeret arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer. Dette gælder for både den private og den offentlige sektor. Region Syddanmark arbejder for det nationale mål om, at flere skal gennemføre en videregående uddannelse. Det er afgørende med et højt uddannelsesniveau i arbejdsstyrken for at fastholde og udvikle det syddanske erhvervsliv og den offentlige service i regionen. Dette afsnit sætter fokus på:
•
•
• •
Mønstrene i ansøgning til de videregående uddannelser, herunder fordelingen af ansøgere til forskellige videregående uddannelsesinstitutioner samt hvor lang tid der går efter endt gymnasial uddannelse, inden man ansøger. Mønstrene i optaget på de videregående uddannelser, herunder fordelingen af optaget til forskellige videregående uddannelsesinstitutioner samt hvor lang tid der går efter endt gymnasial uddannelse, inden man er optaget på en videregående uddannelse. Ansøgninger til de videregående uddannelser opdelt på institutionstype og kommune. Faktisk og forventet udvikling i andelen med videregående uddannelse.
41
Ansøgning til videregående uddannelse De syddanske unge er mindre tilbøjelige til at søge universitetsuddannelser efter endt gymnasial uddannelse. Til gengæld er de syddanske unge mere tilbøjelige til at søge optagelse på en af landets professionshøjskoler eller et erhvervsakademi.
Dimittender fra Stx søger hurtigere optagelse på de videregående uddannelser. I Syddanmark er det 68 pct., mens 60 pct. af HF-dimittenderne søger inden for 2 år. Endelig er de syddanske studenter en anelse langsommere til at søge optagelse ved en videregående uddannelse end det øvrige land. 41 pct. fra Syddanmark søger i samme år, de færdiggør deres gymnasiale uddannelse mod 45 pct. i hele landet.
Studenter, der har dimitteret inden for 2 år står for omtrent to tredjedele af ansøgningerne til de videregående uddannelser i Syddanmark, og 92 pct. af ansøgningerne kommer fra studenter, der er dimitteret inden for 5 år af ansøgningsåret.
Ansøgninger til videregående uddannelse i 2017 opdelt på dimittendår – Syddanmark 2017 50% 45%
100%
92%
45%
90%
41%
40%
80%
35%
70%
30%
60% 24%
25%
50%
21%
20%
40% 13% 13%
15%
30% 9% 8%
10%
20% 5% 5%
5%
3% 3% 2% 2% 1% 1%
1% 1%
0%
10% 0%
2017
2016
2015
Syddanmark
2014
2013
Hele landet
2012
2011
2010
2009
Syddanmark akkumuleret
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Figuren viser ansøgningerne til de videregående uddannelser via KOT opdelt på adgangsgivende gymnasial uddannelse.
Ansøgninger til videregående uddannelse – Syddanmark og hele landet 2017 1%
1%
2%
2%
57%
47%
57% 34%
53%
35%
41%
44%
59%
30%
STX
7%
12%
14%
STX
HTX
HF
22% 7% HHX
68%
HTX
61%
HF
60%
HHX
33%
65%
40% 38%
Hele landet
STX
STX 14%
13%
HTX
HF
Syddanmark
Erhvervsakademi
Professionsbachelor
Universitetsuddannelse
Kunstnerisk uddannelse
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Figuren viser ansøgningerne til de videregående uddannelser via KOT opdelt på adgangsgivende gymnasial uddannelse.
42
1%
26%
29% 51%
1%
Syddanmark
2%
25% HHX
Hele landet
2%
Andel ansøgninger til videregående uddannelse 2. år efter dimittendår – Syddanmark og hele landet 2017
70%
HTX HF HHX
62% 57% 65%
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Figuren viser ansøgningerne til de videregående uddannelser via KOT opdelt på adgangsgivende gymnasial uddannelse.
Optagelse på videregående uddannelse
Optagelse på videregående uddannelse i 2017 opdelt på dimittendår – Syddanmark 2017 35%
100% 91% 90%
29%30%
30%
80%
Når man ser på optaget på de videregående uddannelser, udgør dimittender fra samme år 22 pct. af de optagne på de videregående uddannelser, og optagne inden for 2 år af deres dimittendår udgør mellem 48 – 59 pct. af det samlede andel optagne med en bestemt gymnasial uddannelse. 91 pct. af de optagne er dimitteret inden for 5 år.
akademi. På landsplan udgør universiteternes andel af de optagne med Stx 56 pct. Både i Syddanmark og i hele landet er de unge med Hhx mere tilbøjelige til at blive optaget på erhvervsakademier. Dette kan hænge sammen med, at erhvervsakademierne blev udskilt fra netop de merkantiler skoler, og der derfor er tætte historiske bånd mellem de merkantile erhvervsskoler og erhvervsakademierne. I Syddanmark udgør optagne bland dimittender med Hhx på erhvervsakademierne 30 pct. af det samlede optag af Hhx’ere på de videregående uddannelser.
Dimittender fra Stx er mest tilbøjelige til at vælge en universitetsuddannelse. Optagne på universiteterne udgør 49 pct. af de Stx’ere fra Syddanmark, der begynder en videregående uddannelse, mens 42 pct. optages på en professionsbachelor og 8 pct. på erhvervs-
25%
24% 22%
20%
70%
21%
60%
19%
50% 15%
40%
12% 11%
30%
10% 7% 7%
20%
4% 4%
5%
2% 2%
2% 2% 1% 1%
0%
10% 0%
2017
2016
2015
Syddanmark
2014
2013
Hele landet
2012
2011
2010
2009
Syddanmark akkumuleret
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Figuren viser ansøgningerne til de videregående uddannelser via KOT opdelt på adgangsgivende gymnasial uddannelse.
Optagelse på videregående uddannelse – Syddanmark og hele landet 2017 0%
0%
1%
1%
56%
45%
58% 35%
0%
23%
26% 49%
0%
49%
61%
28%
36%
38%
41%
STX Syddanmark
1%
32%
8%
14%
16%
STX
HTX
HF
26% 8% HHX
Hele landet
STX 30%
STX
16%
16%
HTX
HF
Syddanmark
Erhvervsakademi
Professionsbachelor
Universitetsuddannelse
Kunstnerisk uddannelse
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet Note: Figuren viser ansøgningerne til de videregående uddannelser via KOT opdelt på adgangsgivende gymnasial uddannelse.
HHX
59%
HF HHX
42%
48%
HTX
42%
Hele landet
1%
Andel optagne på videregående uddannelse 2. år efter dimittendår – Syddanmark og hele landet 2017
56% 49% 45%
HTX
60%
HF HHX
54% 49%
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Figuren viser ansøgningerne til de videregående uddannelser via KOT opdelt på adgangsgivende gymnasial uddannelse.
43
Ansøgning til videregående uddannelse Der er forskel på ansøgningerne til landets videregående uddannelser, der afhænger af kommunens indbyggertal, beliggenhed og den videregående uddannelses art. Det er generelt de største kommuner, hvor flest unge ansøger om en plads på en videregående uddannelse. Blandt 1. prioritetsansøgninger til universitetsuddannelserne er der særlig mange ansøgere fra kommunerne nord for København. I Syddanmark er der flest ansøgere fra store kommuner som Odense, Kolding, Vejle og Esbjerg – og færrest fra små kommuner som Fanø og Ærø. De unge fra de nordsjællandske kommuner sender i mindre omfang ansøgninger til professionshøjskoler og til erhvervsakademierne. Fx sendte de unge fra Hørsholm i 2017 i alt 268 ansøgninger til universiteterne, 51 ansøgninger til professionshøjskolerne og 31 ansøgninger til erhvervsakademierne. De unge fra Nordfyns kommune sendte samme år i
44
alt 109 ansøgninger til universiteterne, 72 ansøgninger til professionshøjskolerne og 31 ansøgninger til erhvervsakademierne. Samlet set sendte de unge fra Hørsholm altså 65 pct. flere ansøgninger til videregående uddannelser, men 145 pct. flere ansøgninger til universiteterne og 20 pct. færre ansøgninger til professionshøjskoler og erhvervsakademier. Pr. 1. januar 2018 var der omtrent samme antal 20-årige i de to kommuner.
Ansøgning til universiteter - opdelt på kommuner 2017 Flest (> 480)
I Syddanmark er det de unge fra Odense, Vejle og Esbjerg, der sender flest ansøgninger til professionshøjskolerne. Ansøgningerne til erhvervsakademierne kommer ligeledes fra de unge i regionens største kommuner. De unge fra Sønderborg, der søger en videregående uddannelse, er de mest tilbøjelige til at søge et erhvervsakademi. 20 pct. af ansøgningerne går til erhvervsakademier, mens 14 pct. af ansøgningerne fra unge i Odense og Vejle går til erhvervsakademierne.
Færrest (< 20)
Kilde: Region Syddanmark, baseret tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Datamaterialet omfatter 1. prioritetsansøgninger til videregående uddannelser i 2017.
Ansøgning til erhvervsakademier - opdelt på kommuner 2017
Ansøgning til professionshøjskoler - opdelt på kommuner 2017
Kilde: Region Syddanmark, baseret tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Datamaterialet omfatter 1. prioritetsansøgninger til videregående uddannelser i 2017.
Flest (> 406)
Flest (> 175)
Færrest (< 20)
Færrest (< 20)
Kilde: Region Syddanmark, baseret tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Note: Datamaterialet omfatter 1. prioritetsansøgninger til videregående uddannelser i 2017.
45
Start på en videregående uddannelse En beskeden, men stigende andel af dimittenderne fra erhvervsuddannelser starter på en videregående uddannelse efter 27 måneder. For årgang 2015 i Syddanmark var det 11 pct., der var startet på en videregående uddannelse 27 måneder senere. For hele landet var det 9 pct.
uddannelse, og siden 2010 har andelen været højere i Syddanmark end hele landet. For årgang 2015 i Syddanmark var det 76 pct., der var startet på en videregående uddannelse 27 måneder senere. For hele landet var det 74 pct. Udviklingen i Syddanmark følger udviklingen på landsplan.
En stor andel af dimittender fra de syddanske gymnasier er startet på en videregående uddannelse 27 måneder efter endt ungdoms-
Overgang til en videregående uddannelse 27 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse – Syddanmark og hele landet 2009-2015 Erhvervsfaglig uddannelse
Gymnasial uddannelse
12%
80%
10% 75% 8%
6%
70%
4% 65% 2%
0%
60% 2009
2010
2011 Syddanmark
46
2012
2013
Hele landet
2014
2015
2009
2010
2011 Syddanmark
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figuren viser andelen af dimittender fra ungdomsuddannelserne, der er startet på en videregpende uddannelse 27 måneder efter dimittendåret. Årstallene angiver dimittendår.
2012
2013
Hele landet
2014
2015
Køn og adgangsgivende uddannelse De erhvervsuddannede i Syddanmark, der starter på en videregående uddannelse vælger fortrinsvis en mellemlang eller kort videregående uddannelse. For årgang 2015 var 57 pct. af de erhvervsuddannede, der startede en videregående uddannelse 27 måneder senere, begyndt på en mellemlang videregående uddannelse, og 35 pct. var startet på en kort videregående uddannelse. For de gymnasialt uddannede var halvdelen begyndt på en lang videregående uddannelse, mens 36 pct. havde valgt en mellemlang videregående uddannelse.
Overgang til videregående uddannelser, opdelt på køn og ungdomsuddannelse – Syddanmark 2015 7%
9%
47%
Kvinder med en erhvervsuddannelse vælger fortrinsvis en mellemlang videregående uddannelse. I alt 69 pct. af erhvervsuddannede kvinder mod 48 pct. af mændene. 47 pct. af de gymnasialt uddannede kvinder har valgt en lang videregående uddannelse mod 53 pct. af mændende. De gymnasialt uddannede kvinder er ligeledes mere tilbøjelige end mændene til at vælge en mellemlang videregående uddannelse, 42 pct. mod mændenes 27 pct. Til gengæld er gymnasialt uddannede mænd mere tilbøjelige til at vælge en kort videregående uddannelse, 19 pct. mod 11 pct. for kvinderne.
53%
48% 69%
27%
42% 44% 22%
19%
11%
Kvinder
Mænd
Kvinder
Erhvervsuddannelse
Mænd
Gymnasial uddannelse
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figuren viser hvilke vidregående uddannelser dimittender fra ungdomsuddannelserne starter på 27 måneder efter dimittendåret 2015 opdelt på køn.
Overgang til en videregående uddannelse 27 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse, opdelt på ungdomsuddannelse – Syddanmark og hele landet 2009-2015 Erhvervsfaglige uddannelser 5%
63%
32%
2009
10%
8%
56%
55%
35%
2010
37%
2011
Kort videregående uddannelse Lang videregående uddannelse
8%
58%
33%
2012
Gymnasiale uddannelser
8%
7%
58%
57%
34%
2013
37%
2014
8%
51%
51%
51%
52%
51%
52%
50%
36%
37%
37%
35%
36%
35%
36%
13%
12%
12%
13%
13%
13%
14%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
57%
35%
2015
Mellemlang videregående uddannelse
2009
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figuren viser hvilke videregående uddannelser dimittender fra ungdomsuddannelserne starter på 27 måneder efter dimittendåret. Årstallene angiver dimittendår.
47
Andel med videregående uddannelse
Andel med videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse — Syddanmark og hele landet 1990-2016 70% 60%
Andelen af Syddanskere på 30-34 år med en videregående uddannelse er stigende, ligesom i resten af landet. I 2018 har næsten halvdelen af danskerne en videregående uddannelse (49 pct.), mens 27 pct. af syddanskerne har en videregående uddannelse.
Ser man på fordelingen blandt korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, forventes andelen med kort videregående uddannelse at falde, mens andelene med mellemlang og lang videregående uddannelse forventes af stige.
Andelen af syddanskere med videregående uddannelse forventes fortsat at vokse, og ifølge undervisningsministeriets profilmodel vil 62 pct. af årgang 2016 have en vidergående uddannelse.
50% 40% 30% 20% 10% 0% 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra undervisningsministeriets profilmodel. Note: Figurerne viser udviklingen i andelen af unge med videregående uddannelse 25 år efter færdiggørelse af 9. klasse.
Andel af 30-34 årige med videregående uddannelse — Syddanmark og hele landet 2006-2018
Andel med videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse — Syddanmark og hele landet, kønsopdelt 1990-2016 80%
50%
20% 18%
70%
40%
16%
60%
14%
50%
12%
30%
10%
40%
8%
30%
20%
6%
20%
10%
4%
10%
2% 0%
0% 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
0% 2006 2007 2008 2009 2010
2011
Syddanmark
48
2012
2013
2014
2015
2016
Hele landet
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra www.statistikbanken/HFUDD10. Note: Figurerne viser udviklingen i andelen af 30-34 årige med en videregående uddannelse.
2017
2018
Drenge (Syddanmark)
Piger (Syddanmark)
Hele landet
Kønsforskel (højre akse)
I alt (Syddanmark)
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra undervisningsministeriets profilmodel. Note: Figurerne viser udviklingen i andelen af unge med videregående uddannelse 25 år efter færdiggørelse af 9. klasse
Udviklingen på landsplan forventes at pege mod en yderligere koncentration af de højtuddannede i de største byer. Kortet viser forskellene i den forventede andel med videregående uddannelse 25 år efter 9. klasse for årgang 2016. De forventes i særlig grad at koncentrere sig i hovedstadsområdet. I Syddanmark er det Odense, Middelfart, Svendborg og Vejle, der forventes at tiltrække flest højtuddannede fra årgang 2016.
Andel af årgang med videregående uddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på kommuner — 2016, forventet
63-78 pct. 60-63 pct, 57-60 pct. 55-57 pct. 40-55 pct.
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra undervisningsministeriets profilmodel. Note: Figurerne viser udviklingen i den forventede andele af årgangen, der har en videregående uddannelse 25 år efter færdiggørelse af 9. klasse i 2016.
49
50
Science og teknologi I Syddanmark er der brug for at virksomhederne i stigende grad har adgang til kompetencer, der kan understøtte fremtidens digitale og teknologiske udvikling. Derfor igangsatte regionen i 2009 indsatsen ”Syddanmark som science region”, og regionen støtter op om arbejdet med den såkaldte teknologipagt, som blev offentliggjort primo 2018 som led i aftalen om initiativer for Danmarks digitale vækst. På baggrund af det stigende behov for kompetencer inden for science og teknologi, er der behov for at sætte mere fokus på de såkaldte STEM-kompetencer (Science, Technology (inkl. IT), Engineering og Math), således at interessen blandt de unge øges, flere tager STEM-uddannelser og flere efter- og videreuddanner sig med henblik på at få STEM-kompetencer. Uddannelsesbarometret 2017 viser, at ca. 40 pct. af dimittenderne på de gymnasiale uddannelser valgte en science-retning. For de videregående uddannelser er det også ca. 40 pct., der vælger en science-uddannelse. Der er mange faktorer, der har betydning for, at flere opnår STEM-kompetencer. Bl.a. er der ikke i dag en sammenhængende didaktisk tilgang fra børnehaven over grundskolen og ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser.
En stigning i tilgangen til erhvervsuddannelserne vil med samme søgemønster som hidtil styrke andelen, der vælger en scienceuddannelse som ungdomsuddannelse. Det største potentiale ligger imidlertid på de gymnasiale uddannelser, da det er her, at der går flest elever. Endvidere er der en klar sammenhæng mellem uddannelsesvalg i ungdomsuddannelserne og de efterfølgende valg af videregående uddannelse. På samme vis er der en sammenhæng mellem interessen for naturfagene i grundskolen og valg af fagretninger i ungdomsuddannelserne. Dette afsnit sætter fokus på: • • • •
Sciencekompetencer på de gymnasiale uddannelser, herunder udvikling i antal, andel og fagligt niveau. Kønsfordeling inden for gymnasiale science-fag og på de videregående uddannelser. Udviklingen inden for STEM og science for videregående uddannelser. Science-kompetencer i arbejdsstyrken, herunder fordeling på uddannelsesniveauer og kønsfordeling.
51
Sciencekompetencer på de gymnasiale uddannelser Matematik, biologi, fysik og kemi er de fire største science-fag på de gymnasiale uddannelser. Af disse fag er det matematik, der åbner flest døre i forhold til optagelseskrav på de videregående uddannelser, da matematik ikke blot er et krav for optagelse på de videregående uddannelser på teknisk, naturvidenskab og sundhed, men også på fx flere samfundsvidenskabelige uddannelser.
Andelen af elever, der vælger A-niveau på de fire største sciencefag i Syddanmark er forholdsvis konstant i perioden 2014-2018. For matematik er det 37-38 pct., der vælger matematik på A-niveau blandt de elever, der har matematik, mens 16-20 pct. af de elever, der har fysik vælger fysik på A-niveau. 11-14 pct. vælger biologi på A-niveau, og 12 pct. vælger kemi på A-niveau.
De syddanske unge er mere tilbøjelige til at vælge biologi og fysik på højt niveau end de unge i hele landet for årgang 2018. Det gælder især fysik, hvor 19 pct. vælger fysik på A-niveau mod 11 pct. for hele landet. For kemi og matematik er andelen med A-nieveau lidt mindre i Syddanmark end hele landet.
De med matematik, fysik og kemi på A-niveau opnår bedre eksamensresultater end for elever med B-niveau eller C-niveau. Elever med biologi A får lidt lavere gennemsnit end elever med biologi C, og forskellen er 0,1 pct.-point.
Andel årskarakter på højt niveau (A) i de 4 største sciencefag – Syddanmark og hele landet 2018 38%
20%
14%
39%
24%
22%
22%
19%
12%
11%
Biologi
12%
Fysik Syddanmark
Hele landet
13%
Kemi
Matematik
Syddanmarks andel af faget
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Andel årskarakterer på højt niveau (A) i de 4 største sciencefag – Syddanmark 2014-2018 38%
37%
37%
38%
37%
Gennemsnitlig årskarakter i de 4 største sciencefag – Syddanmark 2018 Biologi A
7,4
Biologi B
7,1
Biologi C
7,5
Fysik A 20%
19%
19%
Fysik B
19%
12%
12%
12%
12%
7,4
Fysik C
16% 11%
8,1
13%
12%
12%
14% 12%
7,0
Kemi A
8,1
Kemi B
7,0
Kemi C
7,0
Matematik A 2014
2015 Biologi
52
2016 Fysik
Kemi
2017
2018
Matematik
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
7,5
Matematik B Matematik C
6,1 4,9
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Ændring i antal årskarakter i de 4 største sciencefag – Syddanmark 2014-2018 27,8% 21,0%
For fagene biologi og kemi er der en tendens til, at eleverne fravælger faget på B-niveau og i stedet vælger enten A-niveau eller C-niveau. For fysik ser det ud til, at eleverne fravælger B-niveau og fastholder et omtrent uændret antal A-niveau, mens der sker en lille stigning for fysik på C-niveau. Med hensyn til matematik sker der et fald i antal elever med C-niveau og en stigning for de øvrige to niveauer. Andelen af en årgang, der vælger et af de fire største science-fag er nogenlunde konstant i perioden 2014-2018. Der er flest med matematik A og færrest med kemi A.
pct. for hele landet. Elever på Htx i Syddanmark står for en mindre andel af karaktererne på A-niveau i Syddanmark for de tre øvrige sciencefag sammenlignet med det øvrige land. Mest markant for biologi A, hvor 2 pct. af årskarakterne på biologi A gives på Htx i Syddanmark mod 40 pct. i hele landet.
Årskarakter på højt niveau (A) i de 4 største sciencefag som andel af årgang – Syddanmark 2014-2018
5,2%
4,2%
-0,4% -12,3% -20,4%
Næste side opgøres hvor mange elever, der opnår en årskarakter i de fire største sciencefag, opdelt på niveau i Syddanmark 2014-2018. Samlet set er variationen i det samlede antal fra år til år beskeden, mens der er større variation i fordelingen på niveauer. Det kan være en kilde til bekymring, at der sker en stigning i antallet af karakterer på C-niveau for fysik, kemi og biologi. For matematik er der tale om et fald.
16,8% 5,6%
-30,4%
-46,9% A
Ser man på hvilken gymnasial uddannelse, der er tale om, udgør unge med Hhx i Syddanmark en lidt større andel af elever med matematik A i 2018 sammenlignet med hele landet – 11 pct. i Syddanmark mod 9
20,9%
B Biologi
C
A
B
C
A
Fysik
B
C
A
B
Kemi
C
Matematik
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Fordeling af højniveau årskarakterer i de 4 største sciencefag – Syddanmark og hele landet 2018, opdelt på uddannelse Matematik A
35% 30%
Kemi A
25% 20%
Hele landet
69%
9%
22%
Syddanmark
68%
11%
21%
Hele landet
44%
56%
Syddanmark
60%
40%
Hele landet
60%
40%
Syddanmark
62%
38%
Hele landet
60%
40%
Fysik A
15% 10%
0% 2014
2015 Biologi A
2016 Fysik A
Kemi A
2017
2018
Matematik A
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Biologi A
5%
Syddanmark
98% Stx
Hhx
2%
Htx
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
53
Antal årskarakterer i biologi opdelt på niveau - Syddanmark 2014-2018 600
668
676
1.218
1.324 2.016
3.786
3.650
662
726
978
1.070
3.731
2015
2016 Biologi C
1.426
2.172
1.857
3.804
4.102
2018
2014
2015
1.178
1.832
4.308
2016 Fysik C
Biologi A
Fysik B
1.432
1.366
1.709
1.729
4.066
4.016
2017
2018
Fysik A
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sciencefag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sciencefag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Antal årskarakterer i kemi opdelt på niveau - Syddanmark 2014-2018
Antal årskarakterer i matematik opdelt på niveau - Syddanmark 2014-2018
479
1.734
1.786
2014
556
517
499
1.495
1.559
1.532
2.260
2.061
2015
2.126
2016 Kemi C
54
Biologi B
2017
1.372
3.568
2.951
2014
Antal årskarakterer i fysik opdelt på niveau – Syddanmark 2014-2018
Kemi B
2017
499 3.206
3.261
3.364
3.255
3.372
3.580
3.762
4.057
4.229
4.181
1.924
1.737
1.465
1.357
1.339
2017
2018
1.520
2.283
2018
Kemi A
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sciencefag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
2014
2015 Matematik C
2016 Matematik B
Matematik A
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sciencefag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Kønsfordeling inden for sciencefag i Syddanmark De naturvidenskabelige og tekniske fag har traditionelt været mændenes domæne, og det er det i et vist omfang stadig.
På Htx er andelen af kvinder 29 pct., og de er mere tilbøjelige end mændene til at vælge biologi og kemi på højt niveau. 53 pct. vælger biologi A og 43 pct. vælger kemi A. Kvinder er mindre tilbøjelige end mændene til at vælge fysik A, 19 pct. vælger fysik A. Kvinder og mænd på Htx er lige tilbøjelige til at vælge matematik A.
På Stx udgør kvinderne 62 pct. af årgang 2018, men 35 pct. af elever med fysik A, 58 pct. af eleverne med kemi A og 56 pct. af eleverne med matematik A. For disse fag gælder, at kvinderne er mere tilbøjelige til af vælge faget på lavere niveau. Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at vælge A-niveau og B-niveau.
Andel kvinder på sciencefag, Stx-uddannelse - Syddanmark 2018 Biologi A Biologi B
73%
Biologi C Fysik A
58% 35%
Fysik B
59%
Fysik C Kemi A Kemi B
Kvinder udgør 42 pct. af eleverne på Hhx, og eleverne har ikke biologi, fysik og kemi. Derfor er kønsfordelingen kun opgjort for matematik. Her er kvinder en anelse mindre tilbøjelige til at vælge matematik på A og B-niveau og mere tilbøjelige til at vælge matematik på C-niveau.
69%
65% 58% 52%
Kemi C Matematik A
62% 56%
Matematik B
65%
Matematik C
73%
Andel kvinder på uddannelse
62%
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sciencefag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Andel kvinder på sciencefag, Htx-uddannelse - Syddanmark 2018 Biologi A
53%
Biologi B
44%
Biologi C
18%
Fysik A
19%
Fysik B
32%
Fysik C
Kemi A
43% 19%
Kemi A Kemi B Kemi C
Kemi C Matematik A
29% 25%
Matematik C Andel kvinder på uddannelse
Biologi B
Fysik A
Fysik C
Matematik B
Biologi A
Biologi C
Fysik B
Kemi B
Andel kvinder på sciencefag, Hhx-uddannelse - Syddanmark 2018
Matematik A
40%
Matematik B
40%
Matematik C Andel kvinder på uddannelse
50% 42%
29%
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sciencefag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sciencefag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
55
Optaget på videregående scienceuddannelser De videregående scienceuddannelser er blevet mere populære blandt de unge. En stigende andel af de unge i både Syddanmark og hele landet har valgt at læse en scienceuddannelse siden 2006. I Syddanmark er andelen steget fra 37 pct. til 40 pct. i perioden, mens andelen er steget fra 34 til 39 pct. i hele landet. Siden 2010 er andelen vokset med 2 pct.-point i såvel Syddanmark og hele landet, svarende til en relativ vækst på 5 pct.
Udviklingen i tilbøjeligheden til at vælge en scienceuddannelse er sket samtidig med en generel stigning i søgningen til de videregående uddannelser i perioden. Således er der optaget 95 pct. flere sciencestuderende i Syddanmark og 86 pct. i hele landet. Der er således tale om en generelt positiv udvikling i interessen for at læse en videregående scienceuddannelse.
Andel optaget på videregående scienceuddannelser - Syddanmark og hele landet 2006-2017 45%
Indekseret vækst i optag på videregående scienceuddannelser – Syddanmark og hele landet 2006-2017 250
200 40%
150 35%
100
30%
50
25%
0 2006
2007
2008 2009
2010
2011
Hele landet
56
2012
2013
Syddanmark
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figuren viser andelen af optagne på videregående scienceuddannelser i forhold til optagne på samtlige videregående uddannelser.
2014
2015
2016
2017
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Hele landet
2012
2013
2014
2015
Syddanmark
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figuren viser den indekserede vækst i optaget på de videregående scienceuddannelser. 2006=indeks 100.
2016
2017
Optaget på videregående scienceuddannelser De syddanske mænd er mere tilbøjelige end kvinderne til at vælge en scienceuddannelse og andelen af mænd, der vælger en videregående scienceuddannelse er steget fra 41 pct. til 48 pct. i perioden 2006-2017. For kvinderne er andelen ikke steget fra niveauet på 34 pct. i 2006, så det er i høj grad mændene, der har fundet interesse for scienceuddannelserne.
Det er særligt unge på de mellemlange videregående uddannelser, der vælger scienceuddannelser, og siden 2006 er andelen steget fra 38 pct. til 53 pct. Men også på bachelor og kandidatniveau er interessen steget. Andelen er steget fra 33 pct. til 43 pct. på bachelor og 39 pct. til 49 pct. på kandidatniveau i perioden 2006-2017.
For de unge, der vælger en kort videregående uddannelse har udviklingen været modsat rettet. I 2006 var det 61 pct., der valgte en scienceuddannelse, hvilket er faldet til 49 pct. i 2017.
Kønsforskel i andel optaget på videregående scienceuddannelser – Syddanmark 2006-2017
Andel optaget på videregående scienceuddannelser, opdelt på uddannelsesniveau – Syddanmark 2010-2017 65%
60%
60%
50% 55%
40%
50% 45%
30%
40%
20%
35% 30%
10%
25% 2006
0% 2006
2007
2008 2009
2010
2011
Kvinder
2012
2013
Mænd
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figuren viser andelen af optagne på videregående scienceuddannelser i forhold til optagne på samtlige videregående uddannelser opdelt på køn.
2014
2015
2016
2017
2007
2008 2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående uddannelser
Bacheloruddannelser
Lange videregående uddannelser
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figuren viser andelen af optagne på videregående scienceuddannelser i forhold til optagne på samtlige videregående uddannelser uddannelsesniveau.
2017
57
Optag på science, STEM og øvrige uddannelser Science omfatter de naturvidenskabelige, tekniske, ingeniørmæssige og sundhedsfaglige uddannelser. STEM-uddannelser omfatter de første tre områder men ikke sundhed. I Syddanmark står sundhed for 15 pct. af optaget på de videregående uddannelser mod 13 pct for hele landet, mens STEM står for 25 pct. mod 27 pct. for hele landet. De korte videregående uddannelser omfatter ikke sundhed, i modsætning til de øvrige ud-
dannelsesniveauer. Fordelingen af optaget for de enkelte uddannelsesniveauer i pct. kan ses på diagrammerne til højre på denne side, og opgjort i antal studerende på næste side.
Optag på videregående uddannelser, opdelt på uddannelsesart – Syddanmark og hele landet 2017 Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående uddannelser
Sundhedsuddannelser fylder mest på de mellemlange videregående uddannelser, både relativt og i absolutte tal. 21 pct. af totalen og i alt 1.486 studerende.
21%
39%
61%
Optag på videregående uddannelser, opdelt på uddannelsesart – Syddanmark og hele landet 2017
Øvrige
STEM
Øvrige
Bacheloruddannelser 15%
13%
25%
27%
58% 21%
STEM
Sundhed
Lange videregående uddannelser
13%
17%
23% 58%
25%
60%
Syddanmark
Hele landet Øvrige
58
64%
61%
STEM
Øvrige
STEM
Sundhed
Øvrige
STEM
Sundhed
Sundhed
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figuren viser fordelingen af optaget på videregående uddannelser opdelt på uddannelsesart. Science svarer til STEM og sundhed lagt sammen.
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figurerne viser andelen af optagne på videregående uddannelser opdelt på uddannelsesart. Science svarer til STEM og sundhed lagt sammen.
Antal optaget på science, STEM og øvrige videregående scienceuddannelser – Syddanmark 2006-2017
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figurerne viser antal optagne på videregående uddannelser opdelt på uddannelsesniveau og uddannelsesart. Science svarer til STEM og sundhed lagt sammen.
59
Scienceuddannede i Syddanmark De scienceuddannede i Syddanmark udgør 21 pct. af de 20-69 årige med en videregående uddannelse, samme andel som hele landet. Der er derimod en lidt større andel humanistisk, kunstnerisk og pædagogisk uddannelse, 35 pct. i Syddanmark og 33 pct. i hele landet samt med sundhedsuddannelse, 16 pct. mod 14 pct.
Andel med videregående uddannelse opdelt på fag – SyddanmarkSyddanmark og hele landet 2018 Syddanmark
lemlang videregående uddannelse. Tilbøjeligheden til at vælge en kort videregående uddannelse inden for sciencefag ser således ud til at være lavere for de yngre årgange, der især vælger mellemlange og lange videregående uddannelser. Førstnævnte er især uddannelser inden for det tekniske område, særligt diplomingeniører.
17.840 8%
106.571 9%
76.023 35%
47.202
76.023 21% 35%
47.202 21%
35.441 16%
Ser man på aldersfordelingen opdelt på uddannelsesniveau for scienceuddannede, så er det de 50-54 årige med en kort scienceuddannelse, der er flest af, mens der er flest 25-29 årige med bacheloruddannelse, lang videregående uddannelse og mel-
Hele landet 17.840 8%
35.441 16% 43.424 20%
260.961 21%
174.876 14%43.424
20%
412.807 33%
288.110 23%
og kunstnerisk pædagogisk Samfundsvidenskabelig Humanistisk, kunstnerisk ogHumanistisk, pædagogisk kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Humanistisk, og pædagogisk Samfundsvidenskabelig Sundhed
Sundhed
Øvrige
Øvrige
Science Sundhed
Science
Science
Øvrige
Kilde: Region Syddanmark, baseret på www.statistikbanken.dk/HFUDD10. Note: Datamaterialet omfatter befolkningens højeste fuldførte uddannelse opdelt på region.
Antal med videregående scienceuddannelse opdelt på niveau og alder – Syddanmark 2018 3.500
70%
3.000
60%
2.500
50%
2.000
40%
1.500
30%
1.000
20%
500
10%
0
0% 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år Lang videregående
60
Andel med videregående scienceuddannelse opdelt på niveau og alder – Syddanmark 2018
Bachelor
Mellemlang videregående
Kort videregående
Kilde: Region Syddanmark, baseret på www.statistikbanken.dk/HFUDD10. Note: Datamaterialet omfatter befolkningens højeste fuldførte uddannelse opdelt på region.
20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-69 år Lang videregående
Bachelor
Mellemlang videregående
Kort videregående
Kilde: Region Syddanmark, baseret på www.statistikbanken.dk/HFUDD10. Note: Datamaterialet omfatter befolkningens højeste fuldførte uddannelse opdelt på region.
Kønsfordeling for scienceuddannede
Andel kvinder med videregående uddannelse - Syddanmark og hele landet 2018, science og alle 66%
58%
56% 51%
Kvinder udgør et klart flertal af de danskere, der har gennemført en videregående uddannelse, og det gælder også i Syddanmark, hvor 58 pct. af kvinderne har gennemført en videregående uddannelse mod 57 pct. for hele landet. For scienceuddannelser er mændene dog i flertal, især for de mellemlange videregående uddannelser, hvor kvinder udgør 17 pct. i Syddanmark og 19 pct. i hele landet. Kønsfordelingen ser bedre ud på universitetsuddannelserne, hvor kvinderne i Syddanmark udgør 35 pct. af dem med lange videregående uddannelser og 38 pct. af dem med bacheloruddannelse.
66%
54%
51%
57%
44% 35%
38%
35%
40%
40%
32%
29%
28% 19%
17%
Samlet set er andelen af kvinder 25 pct. for alle scienceuddannede mod 29 pct. for hele landet.
Lang videregående Alle (Syddanmark)
Bachelor
Mellemlang videregående
Science (Syddanmark)
25%
Kort videregående
Alle (Hele landet)
I alt
Science (Hele landet)
Kilde: Region Syddanmark, baseret på www.statistikbanken.dk/HFUDD10. Note: Datamaterialet omfatter befolkningens højeste fuldførte uddannelse opdelt på region.
Antal med videregående scienceuddannelse opdelt på niveau og køn – Syddanmark 2018
Antal med videregående uddannelse opdelt på niveau og køn – hele landet 2018 Hele landet
Syddanmark
184.431
35.173
14.958
6.265 3.420 697 Lang videregående
1.153
Bachelor
12.029
54.285
53.467
6.274 9.585
Mellemlang videregående
Kort videregående
Mænd
Kilde: Region Syddanmark, baseret på www.statistikbanken.dk/HFUDD10. Note: Datamaterialet omfatter befolkningens højeste fuldførte uddannelse opdelt på region.
I alt
76.530
67.094
29.102
4.940
2.972
Kvinder
12.797
Lang videregående
Bachelor
25.608
15.546
Mellemlang videregående Kvinder
Kort videregående
I alt
Mænd
Kilde: Region Syddanmark, baseret på www.statistikbanken.dk/HFUDD10. Note: Datamaterialet omfatter befolkningens højeste fuldførte uddannelse opdelt på region.
61
62
Nye kompetencer hele livet Udviklingen på arbejdsmarkedet kræver flere og nye kompetencer hele livet. Det er derfor vigtigt, at voksne løbende opkvalificerer sig i takt med, at der efterspørges nye kompetencer. Opkvalificering er vigtigt både for at styrke den enkeltes beskæftigelsesog udviklingsmuligheder og for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Virksomhederne oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft, særligt faglærte og medarbejdere med tekniske og naturvidenskabelige kompetencer. Der gøres en stor indsats for at få børn og unge til at uddanne sig inden for de efterspurgte faglærte og videregående uddannelser. I forhold til kvalificeret arbejdskraft, så er indsatser rettet mod de unge forholdsvis langsigtede. Indsatser, der bidrager til at opkvalificere voksne kan dermed være med til at sikre virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Der er behov for øget efteruddannelse på alle niveauer fra basale færdigheder i dansk, matematik og IT, til erhvervsrettede AMU-kurser og til efteruddannelse på videregående niveau. En meget stor gruppe af syddanskere mangler ifølge OECDs PIAAC undersøgelse basale færdigheder i dansk, matematik og IT. Der er således behov for et øget fokus på indsatser i forhold til forberedende voksenundervisning (FVU). Samtidig er aktiviteten
på AMU faldet markant siden 2010, og aktiviteten på videregående VEU (voksen, efter- og videreuddannelse) er samlet set på samme niveau som for 10 år siden. Der er flere grunde til, at opkvalificering ikke benyttes mere. Der er en begrænset efterspørgsel fra virksomheders og medarbejderes side efter opkvalificering, blandt andet fordi der ikke er tradition for efteruddannelse i stort omfang, og fordi nogle medarbejdere har dårlige skoleerfaringer. Udbuddet af efteruddannelse er ikke tilstrækkeligt fleksibelt og målrettet virksomhedernes behov, og det kan være svært at overskue udbuddet af kurser. Endelig er virksomhederne ofte ikke opmærksomme på behovet for at efteruddanne medarbejdere inden for eksempelvis basale færdigheder i dansk og matematik. Dette afsnit sætter fokus på: • • •
Udviklingen inden for grundlæggende voksenog efteruddannelse. Udviklingen inden for arbejdsmarkedsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder opdeling på uddannelsesniveauer. Nationale forskelle i voksen- og efteruddannelse.
63
Grundlæggende voksenog efteruddannelse
Antal årselever på kurser på grundskole og gymnasialt niveau – Syddanmark 2017 2.000 1.750
Basale kundskaber, bl.a. i dansk er væsentlige for at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet og/eller adgang til en kompetencegivende uddannelse. Søgningen til den grundlæggende voksen- og efteruddannelse er i høj grad bestemt af forhold som konjunkturer og internationale forhold såsom konflikter, der øger tilstrømningen af flygtninge. Antallet af årselever, dvs. kursusdage omregnet til årsværk, er beskedent på de adgangsgivende og forberedende kurser i Syddanmark, og siden toppen i 2013 er antallet af årsværk faldet til 12 årsværk for adgangsgivende forløb og 102 for forberedende uddannelser.
Antal årselever på grundskole og gymnasialt niveau har svinget betydeligt i perioden 2005-2017 for hver af de to kategorier. I 2017 var der 888 årsværk, der tog kurser på gymnasialt niveau i Syddanmark og 1.075 årsværk, der tog kurser på grundskoleniveau. Antallet af årselever på danskkurser for udlændinge afhænger i høj grad af indvandring og tilstrømning af flygtninge. Antallet af årsværk toppede med 3.114 i 2016, men faldt igen året efter til 1.456, mere end en halvering.
1.500 1.250 1.000 750 500 250 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Grundskole
Gymnasiale uddannelser
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/VEU10. Note: Datamaterialet omfatter 25-59 årige og er baseret på en omregning af antal kursusdage til årselever.
Antal årselever på adgangsgivende og forberedende kurser – Syddanmark 2017
Antal årselever på danskkurser for udlændinge – Syddanmark 2017
160
3.500
140
3.000
120
2.500
100
2.000
80 1.500
60
1.000
40
500
20
0
0 2005
2007
2009
2011
Adgangsgivende uddannelsesforløb
64
2013
2015
2017
Forberedende uddannelser
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/VEU10. Note: Datamaterialet omfatter 25-59 årige og er baseret på en omregning af antal kursusdage til årselever.
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
Danskundervisning ved sprogcentre Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/VEU10. Note: Datamaterialet omfatter 25-59 årige og er baseret på en omregning af antal kursusdage til årselever.
Arbejdsmarkedsrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedsrettet efteruddannelse har et mere specifikt formål, der enten er rettet mod at erhverve en specifik jobkompetence, såsom et truck-certifikat på et AMU-forløb, eller har et sigte rettet mod mere generel kompetenceudvikling, fx gennemførelse af en diplomuddannelse. Deltagelse i AMU-kurser eller erhversfaglige kurser udgør 41 pct. af aktiviteten på arbejdmarkedsrettet voksen- og uddannelse i Syddanmark mod 32 pct. i hele landet. Efteruddannelse på lange videregående uddannelser udgør 11 pct. af totalen i Syddanmark, og de mellemlange videregående uddannelser står for 29 pct. Begge andele er lavere end for hele landet. AMU-kurser er den største efteruddannelsesaktivitet i Syddanmark målt på antal årselever, men aktivitetsniveauet er faldende, hvilket også gælder erhvervsfaglige kurser. Samlet set udgør de er-
Fordeling af årselever på arbejdsmarkedsrettet efteruddannelse – Danmark og Syddanmark 2017 Syddanmark 463 11%
hvervsfaglige kurser blot 55 årsværk i 2017 mod 1.669 årsværk for AMU-kurser. Deltagelse i AMU-kurser kan finansieres på mange forskellige måder, blandt andet som en del af opkvalificering i forbindelse med ledighed. Dette betyder, at AMUaktiviteten historisk har været meget konjunkturfølsom. Når beskæftigelse er høj bevilges der færre AMU-forløb som del af et opkvalificeringsforløb. Aktiviteten på de mellemlange videregående uddannelser har været faldende siden toppen i 2011, hvor 2.211 årsværk deltog i kurser. I 2017 var det dalet til 1.219 årsværk, samme niveau som i 2008. Aktiviteten på de lange videregående uddannelser har været svagt stigende siden 2005, mens aktiviteten for de korte videregående uddannelser har været svagt faldende.
2.570 13%
1.724 41%
1.219 29%
Hele landet
Hele landet
6.954 36%
6.293 32%
2.570 13%
6.954 36%
3.690 19%
769 19%
6.293 32%
3.690 19%
AMU og erhvervsuddannelse
AMU og erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelse Korte videregåendeAMU uddannelser, KVU Korte videregående uddannelser, KVUKorte videregående uddannelser, KVU Mellemlange videregående uddannelser, MVU Lange videregående uddannelser, LVU Mellemlange videregående uddannelser, Mellemlange MVU videregående uddannelser, MVU
Lange videregående uddannelser, LVULange videregående uddannelser, LVU
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/VEU10. Note: Datamaterialet omfatter 25-59 årige og er baseret på en omregning af antal kursusdage til årselever.
Antal årselever på AMU-kurser og erhvervsuddannelse – Syddanmark 2005 – 2017
Antal årselever på videregående uddannelse - Syddanmark 2005 – 2017
4.000
3.000
3.500
2.500
3.000
2.000
2.500
1.500
2.000 1.000
1.500 500
1.000
0
500
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
Korte videregående uddannelser, KVU
0 2005
2007
2009
Arbejdsmarkedsuddannelser, AMU
2011
2013
2015
2017
Erhvervsfaglige uddannelser
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/VEU10. Note: Datamaterialet omfatter 25-59 årige og er baseret på en omregning af antal kursusdage til årselever.
Mellemlange videregående uddannelser, MVU Lange videregående uddannelser, LVU Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/VEU10. Note: Datamaterialet omfatter 25-59 årige og er baseret på en omregning af antal kursusdage til årselever.
65
Voksen- og efteruddannelse opdelt på kommuner Esbjerg, Sønderborg, Haderslev, Kolding, Vejle og Odense er de kommuner, hvor flest deltager i erhvervsrettede kurser, mens det ikke overraskende er de mindste kommuner Fanø, Ærø og Langeland, hvor færrest deltager i erhvervsrettede kurser. For de korte videregående uddannelser er aktiviteten mere beskeden, og det er i de største kommuner, hvor flest deltager i voksen- og efteruddannelse. For de øvrige videregående uddannelser er det især Odense, der skiller sig ud i antallet af årselever på efteruddannelse. Esbjerg, Kolding, Vejle og Svendborg indtager de næste pladser.
66
Antal årselever på erhvervsrettede kurser - opdelt på kommuner 2017 250 eller flere 101 - 250 51- 100 26 50 0 - 25
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/VEU10. Note: Datamaterialet omfatter 25-59 årige og er baseret på en omregning af antal kursusdage til årselever.
Antal årselever på kort videregående uddannelse - opdelt på kommuner 2017 250 eller flere 101 - 250 51- 100 26 50 0 - 25
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/VEU10. Note: Datamaterialet omfatter 25-59 årige og er baseret på en omregning af antal kursusdage til årselever.
Antal årselever på videregående uddannelse - opdelt på kommuner 2017 250 eller flere 101 - 250 51- 100 26 50 0 - 25
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/VEU10. Note: Datamaterialet omfatter 25-59 årige og er baseret på en omregning af antal kursusdage til årselever.
67
68
Digitalisering og digitale kompetencer Fremtidens arbejdsmarked er karakteriseret af en hastig udvikling af nye teknologiske og digitale muligheder. Det betyder, at arbejdsfunktioner, jobs og uddannelser kommer til at ændre indhold og format på en meget markant måde over de kommende år. Udviklingen stiller krav til, at børn, unge og voksne skal have de rette kompetencer og færdigheder til at kunne navigere i samfundet og på arbejdsmarkedet. Analyser estimerer, at der i fremtiden bliver et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft med specialiserede IT-kompetencer. Samtidig vurderes det, at danskere på arbejdsmarkedet generelt får behov for fundamentale IT- færdigheder på samme måde, som
man i dag har behov for matematik og læsning. En digital verden stiller ydermere store krav til refleksion og viden om, hvordan man som bruger etisk og socialt skal forholde sig til nye digitale løsninger. Dette afsnit sætter fokus på: • •
Digitale kompetencer på de gymnasiale uddannelser, herunder de forskellige uddannelsers fokus på IT. Befolkningens adgang til og anvendelse af IT, herunder adgang til computer og internet.
69
IT-kompetencer på de gymnasiale uddannelser IT-kompetencer er vigtige på fremtidens arbejdsmarked, hvor mange funktioner bliver automatiseret eller er afhængige af IT-systemer. De gymnasiale uddannelser giver mulighed for, at eleverne kan erhverve basale IT-kompetencer fx i kurser med fokus på programmering, IT-systemer og multimediedesign. Sammenlignet med de fire store sciencekurser er IT-kurser ikke så udbredt på de gymnasiale uddannelser. Således blev der givet i alt 803 årskarakterer i IT-relaterede kurser ved syddanske gymnasiale uddannelser i årgang 2018. Det svarer omtrent til aktivitetsniveauet på fransk i gymnasierne. Det er dog værd at hæfte sig ved den store forskel mellem Stx, Hhx og Htx. Antallet af årskarakterer inden for IT-fag på Htx i 2018 udgør således 41 pct.
af årgangen, mens årskarakterer i IT udgør 10 pct. af det samlede antal årskarakterer på Hhx og 4 pct. på Stx. Htx-elever er således langt mere tilbøjelige til at vælge et IT-kursus end de øvrige gymnasiale uddannelser. Det gælder navnlig inden for programmering. Ikke blot er eleverne på Htx mere tilbøjelige til at vælge et IT-fag, men elever fra Htx står i alt for 45 pct. af det samlede antal årskarakterer inden for IT-fag på alle de gymnasiale uddannelser. Htx er således den klart vigtigste kilde til IT-kompetencer blandt de gymnasiale uddannelser. Det skal bemærkes, at det samlede antal årskarakterer inden for IT ikke svarer til det samlede antal elever med IT-kompetence, da en elev kan have mere end ét IT-kursus.
Antal årskarakterer i gymnasiale IT-fag - Syddanmark 2014-2018
Antal årskarakterer i IT-fag i forhold til antal elever – Syddanmark og hele landet2014-2018 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2014
2015
2016 Stx Hele landet
Hhx Syddanmark
Hhx Hele landet
Htx Syddanmark
Htx Hele landet
277
279
2018
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale IT-fag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau. Anm.: En elev kan have flere IT fag, hvorfor andelen af elever med IT fag er lavere end andelen af årskarakterer.
Gymnasiale uddannelsers andel af årskarakterer i IT-fag – Syddanmark 2014-2018
36%
37% 385
2017
Stx Syddanmark
47%
45%
45%
31%
30%
24%
25%
2017
2018
362
344
179
245
284
212
191
2014
2015
243
2016 Stx
70
Hhx
266
241
205
200
2017
2018
Htx
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale IT-fag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
24%
32%
38%
29%
25%
2014
2015
32%
2016 Stx
Hhx
Htx
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale IT-fag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Eksamensresultaterne i de gymnasiale IT-fag svinger fra år til år, men i 4 af 5 år i perioden 2014-2018 er det på Htx, man opnår det højeste karaktergennemsnit i IT-fag. I 2018 var gennemsnittet for IT-fag på Htx i Syddanmark 8,4, mens det var 6,4 på Hhx og 7,2 på Stx. Karakterniveauet er omtrent det samme i Syddanmark og hele landet set over hele perioden.
Hele landet
Gennemsnitlige årskarakterer i gymnasiale IT-fag – Syddanmark og hele landet 2014-2018 7,9
7,6 7,6 Region Syddanmark 8,3 6,7
8 7,5
7,3
7,5
7,3
6,8
2014
7,2
7,6
7,2
2016 Stx
2014
Hhx
Htx
2017
8,1
7,9
2015
7,9
7,6
2018
2014
2016 Stx
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale IT-fag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Hhx
7,8
8,3 Hele landet 7,2
2017
2015
8,1
7,9
7,9
7,3
7,1
6,7
6,4
2015
7,7
8,4
8 7,2
7,1
7,9
7,3
7,1
7,7
8,1
7,9
7,8
2018 Stx
8,1
8,3
7,9 7,2
2016 Hhx
7,7
2017
2018
Htx
Htx 71
Befolkningens adgang til og brug af IT Mange aspekter af vores dagligliv afhænger af anvendelsen af IT. Vores kommunikation med det offentlige sker næsten udelukkende via E-boks. Bankforretninger, e-handel samt kommunikation med skolen sker også digitalt. Mangel på adgang til og anvendelse af IT i dagligdagen bliver således ekskluderende fra store dele af samfundslivet. Derfor er det vigtigt at sikre god IT-adgang og gode almene IT-kompetencer for den enkelte.
Danmarks Statistik har i flere undersøgelser kortlagt befolkningens adgang til og anvendelse af IT. Undersøgelserne viser, at størstedelen af befolkningen har adgang til en computer i hjemmet, og at forskellen mellem regionerne er indsnævret i perioden 2008-2017. I 2008 havde 84 pct. af syddanskerne adgang til en computer, hvilket er steget til 93 pct. i 2017. En tilsvarende udvikling er sket i forhold til befolkningens adgang til internettet. Her var spændet mellem laveste og højeste andel 11 pct.
Befolkningens adgang til computer i hjemmet opdelt på region – 2008 og 2017 95% 88%
93%
93%
87%
Hovedstaden
Midtjylland
72
84%
Cloud computing er en nyere teknologi, der ser ud til at vinde hastigt indpas hos danskerne. I 2014 var det mellem 36 – 50 pct. i de fem regioner, der anvendte cloud computing – flest i Regionerne Hovedstaden og Midtjylland. I 2018 er anvendelsen af clound computing steget til 58-64 pct., og forskellen mellem regionerne er indsnævret, ligesom for de øvrige indikatorer.
Befolkningens adgang til internet opdelt på region – 2008 og 2018 94%
93% 86%
94%
83%
92%
91% 80%
80%
75%
Nordjylland 2008
Udviklingen afspejler sig også i anvendelsen af internet, hvor undersøgelsen viser, at 96-98 pct. af befolkningen i 2018 havde anvendt internet de seneste tre måneder mod 80-88 pct. i 2008.
93%
90% 83%
80%
i 2008 og 2 pct. i 2018. I 2018 havde 92 pct. af syddanskerne adgang til internet mod 80 pct. i 2008. Det skal dog bemærkes, at tyndt befolkede områder ikke har adgang til lige så høje bredbåndshastigheder som byområderne.
Sjælland
Syddanmark
2017
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/FABRIT01. Note: Figuren viser den anslåede andel af befolkningen, der har adgang til en computer i hjemmet.
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland 2008
Sjælland
Syddanmark
2018
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/FABRIT01. Note: Figuren viser den anslåede andel af befolkningen, der har adgang til en computer i hjemmet.
Befolkningens anvendelse af internet opdelt på region – 2008 og 2018 98%
98%
98%
Befolkningens anvendelse af cloud computing opdelt på region – 2014 og 2018
97%
96%
88% 83%
82%
80%
82%
64%
62%
58%
59%
58%
50% 44% 37%
Hovedstaden
Midtjylland
Nordjylland 2008
Sjælland
Syddanmark
2018
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/BEBRIT02. Note: Figuren viser den anslåede andel af befolkningen, der har anvendt internet inden for de sidste 3 måneder.
Hovedstaden
Midtjylland
36%
Nordjylland 2014
Sjælland
38%
Syddanmark
2018
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/BEBRIT18. Note: Figuren viser den anslåede andel af befolkningen, der har brugt cloud computing.
73
74
Sprogkompetencer I en globaliseret verden er der brug for borgere og medarbejdere, som er dygtige til sprog. Det gælder engelsk, men det gælder også andre sprog. Som nabo til Tyskland har Region Syddanmark et ønske om større sammenhæng på tværs af grænsen. Tyskland er samtidig Danmarks største eksportmarked. Dermed har Region Syddanmark en særlig interesse i og særlige forudsætninger for at styrke kompetencer inden for tysk.
På de følgende sider kortlægges udviklingen inden for fremmedssprogskompetence på de gymnasiale uddannelser med fokus på de fire største sprog; engelsk, tysk, spansk og fransk.
Regeringen offentliggjorde i november 2017 en strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. Her fremgår det blandt andet, at eleverne i grundskolen ikke oplever sprogfagene som vigtige, at andelen af elever, der har tre eller flere fremmedsprog i gymnasiet, er faldet kraftigt samt at mange fravælger fortsættersprogene i gymnasiet og dermed ikke bygger videre på deres sprogkompetencer fra grundskolen. Samtidig er der begrænsede muligheder for at vedligeholde og forbedre sprogkompetencer på de videregående uddannelser.
•
• •
Hvor mange der opnår kompetence inden for de fire største fremmedsprog – og udviklingen fra 2014 – 2018 Fordelingen af kompetencer på fagligt niveau for de fire største fremmedsprog Karakterniveau opdelt på fagligt niveau for de fire største fremmedsprog
75
Sprogkompetencer på de gymnasiale uddannelser Engelsk er det største sprogfag på de gymnasiale uddannelser i Syddanmark, hvor 8.861 elever opnåede en årskarakter i faget i 2018, en mindre stigning siden 2014, hvor 8.684 opnåede en årskarakter – en stigning på 2 pct. Andelen af en gymnasieårgang med årskarakter i engelsk er forholdsvis stabil, godt 85 pct. har engelsk i perioden 2014 – 2018.
Spansk er det 3. største sprogfag på de syddanske gymnasier, men interessen for spansk ser ud til at være dalende. Antallet af årskarakterer er faldet fra 2.443 i 2014 til 1.959 i 2018, et fald på 20 pct. Der var 788 med årskarakter i fransk i 2018, hvilket udgør 9 pct. af antal årskarakterer i engelsk. Der er sket en stigning i antal årskarakterer fra 677 i 2014, hvilket svarer til en stigning på 16 pct.
Tysk er det næststørste sprogfag, hvor 5.279 fik en årskarakter i 2018, hvilket er en stigning på 8 pct. fra 4.889 i 2014. Dette har også markeret sig som en stigning i andelen af årgangen, der har tysk, og det er nu halvdelen af årgangen i Syddanmark, der har tysk.
Andelen med fransk og spansk på A-niveau er højt, mere end 90 pct. for begge sprog, og 72 pct. har engelsk på højt niveau. Derimod er det under 20 pct., der har tysk på højt niveau: 18 pct. i 2018.
Andel af årskarakter på højt niveau (A) i de 4 største sprogfag – Syddanmark 2014-2018 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2014
2015 Engelsk
2016 Tysk
Spansk
2017
2018
Fransk
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau,
Antal årskarakterer i de 4 største sprogfag - Syddanmark 2014-2018 2014 677 2015 596 2016 687 2017 707 2018 788
8.737
80% 70%
8.855
5.202
2.280
100% 90%
5.057
2.344
60% 50% 40%
8.820
5.122
2.205
30% 20%
8.861
5.279
1.959
10% 0% 2014
Engelsk
76
8.684
4.889
2.443
Andel af årgang med årskarakter i de 4 største sprogfag – Syddanmark 2014-2018
Tysk
Spansk
Fransk
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
2015 Engelsk
2016 Tysk
Spansk
2017
2018
Fransk
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Andel årskarakter på højt niveau i de 4 største sprogfag – Syddanmark og hele landet 2018 97% 95%
92%
Andelen af sprogkarakterer på højt niveau er højere for alle de fire store sprogfag i Syddanmark sammenlignet med andelen i hele landet. Forskellen er størst for fransk, men dette skyldes primært, at fransk er et fortsættersprog for mange i Region Hovedstaden, og derfor kan det lade sig gøre at vælge sproget på B-niveau.
72%
71%
47%
For engelsk, fransk begyndersprog og spansk opnnår eleverne dårligere karakterer ved A-niveau end B-niveau. For fransk og tysk fortsættersprog er det omvendt. Elever med tysk fortsættersprog opnår således gennemsnitligt 7,9 på A-niveau mod 6,3 på B-niveau. For fransk er det 9,5 i gennemsnit på A-niveau mod 7,9 på B-niveau.
22%
25%
21%
18%
15%
Fransk
Engelsk Syddanmark
Hele landet
14%
Spansk
Tysk
Syddanmarks andel af faget
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Vækst i antal årskarakterer i de 4 største sprogfag - Syddanmark 2014-2018 16%
Gennemsnitlig årskarakter i de 4 største sprogfag – Syddanmark 2018 Engelsk A
7,0
Engelsk B
7,3
8% Fransk begyndersprog A
2%
6,6
Fransk begyndersprog B
8,1
Fransk fortsættersprog A
9,5
Fransk fortsættersprog B Spansk A
7,9 6,3
Spansk B Tysk fortsættersprog A
-20% Engelsk
Tysk
Spansk
7,4
Fransk
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
Tysk fortsættersprog B
7,9 6,3
Kilde: Region Syddanmark, baseret på tal fra Styrelsen for IT og Læring. Note: Datamaterialet omfatter årskarakterer for gymnasiale sprogfag for STX, HF, HTX og HHX opdelt på niveau.
77
78
Tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked Mange af de unge går ikke den direkte vej gennem uddannelsessystemet, men dropper ud eller kommer ikke i gang med en uddannelse. Nogle kommer ind i beskæftigelsessystemet og måske senere tilbage til uddannelsessystemet. En del af de unge får ikke taget en ungdomsuddannelse og har således kun grundskolen som højest fuldførte uddannelse. De svageste unge er dem, der ikke opnår en uddannelse ud over grundskolen. De rammes oftere af ledighed og havner i større omfang på offentlig forsørgelse, nogen gange varigt. Dette afsnit beskriver udviklingen i de unges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked, hvad der sker efter man havner på dagpenge eller kontant- og uddannelseshjælp, samt forskelle på uddannelse og køn.
Dette afsnit sætter fokus på: • • • • • •
Hvordan det går de unge efter endt grundskole, herunder om de kommer i uddannelse eller afbryder en uddannelse. Ledighed for borgere med og uden kompetencegivende uddannelse. Hvor mange unge der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse. Udviklingen i tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Hvordan det går unge, der er ledige eller på kontant- og uddannelseshjælp 1-3 år efter. Hvordan unge uden for arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet forsørges.
79
Forløbsanalyse og uddannelsesstatus Andelen af unge, der enten har afbrudt en uddannelse eller ikke er begyndt på en uddannelse har været faldende siden 1998, uanset om man ser på de unges uddannelsesstatus 1, 5 eller 10 år efter afsluttet grundskole. 19,2 pct. af årgang 1998 var ikke begyndt på eller havde afbrudt en uddnnelse 10 år senere, mens det for årgang 2007 var 15,1 pct. Trods en betydelig fremgang er der altså stadig en stor andel, der ikke har en uddannelse 10 år efter afslutningen af grundskolen. Der er mellem 3 – 5 pct., der ikke er begyndt på en uddannelse 10 år efter afsluttet grundskole. Færrest i årgang 2007, der er det senest tilgængelige afslutningsår, hvor 3 pct. ikke er begyndt på en uddannelse. 12 pct. af årgang 2007 har afbrudt en uddannelse,
Uddannelsesstatus 1, 5 og 10 år efter afsluttet grundskole Syddanmark og hele landet
mens 25 pct. er i gang med en uddannelse og 50 pct. har afsluttet en uddannelse. Det er unge, der har afbrudt en uddannelse, der udgør den største andel af unge uden uddannelse 5 og 10 år efter afsluttet grundskole, mens de to grupper er omtrent lige store 1 år efter afsluttet grundskole.
60%
59%
12% 3%
12% 3%
25%
26%
Syddanmark
10 år efter afslutningen af grundskolen er andelene, der ikke er begyndt på en uddannelse eller har afbrudt en uddannelse i Syddanmark de samme som i hele landet, i alt 15 pct. Også 1 og 5 år efter afslutning af grundskolen er disse andele ens for Syddanmark og hele landet.
Hele landet
2007
28%
29%
12% 4%
13% 4%
55%
7% 9%
7% 9%
83%
84%
54%
Syddanmark
Hele landet
2012
Syddanmark
Hele landet
2016
Igang med en uddannelse
Ej påbegyndt
Har afbrudt en uddannelse
Har fuldført en uddannelse
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/FORLOB1. Note: Figurerne viser uddannelsesstatus for de mænd og kvinder, der forlod grindskolen i 2007, 2012 og 2016 i Syddanmark og hele landet opgjort i 2017. Årstallene i figuren angiver afgangsåret fra grundskolens 9. og 10. klasse.
Udvikling i uddannelsesstatus 1, 5 og 10 år efter afsluttet grundskole – Syddanmark Afgangsår 1998 – 2016 5 år
1 år 25%
25%
20%
20%
20%
15%
15%
15%
10%
10%
10%
5%
5%
5%
0% 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
0% 1998
Ej påbegyndt
80
10 år
25%
Har afbrudt en uddannelse
2000
2002
Ej påbegyndt
2004
2006
2008
2010
Har afbrudt en uddannelse
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/FORLOB1. Note: Figurerne viser udviklingen i andelene af mænd og kvinder, der enten ikke er påbegyndt en uddannelse eller har afbrudt en uddannelse 1, 5 og 10 år efter afslutning af grundskolen opgjort i 2017. Årstallene i figuren angiver afgangsåret fra grundskolens 9. og 10. klasse.
2012
0% 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Ej påbegyndt
Har afbrudt en uddannelse
Udvikling i uddannelsesstatus 1, 5 og 10 år efter afsluttet grundskole – Syddanmark 2,5% 10,2%
10 år efter afslutningen af grundskolen er der en større andel af mænd end kvinder, der ikke er begyndt på en uddannelse eller har afbrudt en uddannelse. 3,4 pct. af mændene er ikke begyndt på en uddannelse, mens 13,9 pct. har afbrudt en uddannelse. Mænd er ligeledes mere tilbøjelige til at afbryde en uddannelse 1 og 5 år efter grundskolen. Gennemførelse af en uddannelse har betudning for ledighedsrisikoen. Frem til 55-års alderen er ledighedsrisikoen højere for de syddanskere, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse end for dem med gymnasial uddannelse som højeste
3,4%
4,0%
3,9%
8,1%
13,9%
10,5%
14,1%
6,3%
10,5% 8,3%
25,1%
fuldførte uddannelse. For disse to grupper er ledighedsrisikoen sammenlignet med alle de kompetencegivende uddannelser for aldersgrupperne mellem 30 – 64 år. For aldersgrupperne mellem 20 – 29 år er dimittendledighed med til at skabe et relativt højt ledighedsniveau for dem med kompetencegivende uddannelser. For de 20-24 årige topper de erhvervsuddannedes og dem med mellemlange videregående uddannelsers ledighed, hvorefter den daler støt frem mod pensionsalderen. For dem med lange og korte videregående uddannelser topper ledigheden i aldergruppen af 25 – 29 årige og falder herefter.
31,6% 60,9%
58,6% 85,5% 60,4%
26,4%
81,1%
50,4%
24,1%
Kvinder
Mænd
Kvinder
2007
Mænd
Kvinder
2012
Mænd 2016
Igang med en uddannelse
Har fuldført en uddannelse
Har afbrudt en uddannelse
Ej påbegyndt
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/FORLOB1. Note: Figurerne viser udviklingen i mænd og kvinders uddannelsesstatus 1, 5 og 10 år efter afslutning af grundskolen opgjort i 2017. Årstallene i figuren angiver afgangsåret fra grundskolens 9. og 10. klasse.
Ledighed for 20-69 årige i 2017 uden kompetencegivende uddannelse – Syddanmark
Ledighed for 20-69 årige i 2017 med kompetencegivende uddannelse – Syddanmark 10%
10%
9%
9%
8%
8%
7%
7%
6%
6%
5%
5%
4%
4%
3%
3%
2%
2%
1%
1%
0%
0%
20-24
20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 Grundskole
Gymnasiale uddannelser
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/HFUDD15. Note: Figuren viser andelen af ledige inden for en uddannelsesgruppe i forhold til til alle inden for den pågældende uddannelsesgruppe i Syddanmark opgjort i 2017.
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
60-64
Erhvervsfaglige uddannelser
Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående uddannelser
Universitetsuddannelser
65-69
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/HFUDD15. Note: Figuren viser andelen af ledige inden for en uddannelsesgruppe i forhold til til alle inden for den pågældende uddannelsesgruppe i Syddanmark opgjort i 2017.
81
Tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked I 2017 er det 15 pct. af de 25-29 årige og 14 pct. af de 30-34 årige i Syddanmark, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er personer, der er på kontant- og uddannelseshjælp, uden for arbejdsmarkedet eller midlertidigt uden for arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at der ca. 5 pct. arbejdsløse i de to aldersgrupper.
18-34 åriges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked – Syddanmark 2010-2017
Andelen af 18-34 årige under uddannelse er steget fra 26 pct. til 36 pct., mens andelen i beskæftigelse er faldet fra 58 pct. til 48 pct. i perioden. De unge er altså blevet mere tilbøjelige til at vælge uddannelse frem for beskæftigelse i perioden 2010-2017.
11,5%
11,9%
12,2%
13,5%
13,7%
12,9%
13,8%
13,4%
4,6%
4,3%
4,1%
3,2%
2,7%
3,3%
3,2%
3,4%
52,5%
49,3%
47,4%
46,2%
46,5%
46,4%
47,5%
31,3%
34,3%
35,9%
37,4%
37,3%
36,6%
35,7%
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
57,9%
Siden 2010 er ledigheden faldet fra 4,6 pct. til 3,4 pct. blandt de 18-34 årige i Syddanmark, mens andelen der ikke er på arbejdsmarkedet er steget fra 11,5 pct. til 13,4 pct.
25,9%
2010
Under uddannelse
Beskæftigelse
Arbejdsløs
Ikke på arbejdsmarkedet
Kilde: Region Syddanmark, baseret særkørsel. Note: Figuren viser udviklingen i de 18-34 åriges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked.
18-34 åriges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked – Syddanmark 2017 25-29 år
18-24 år
30-34 år
28% 2% 2%
5%
56%
5%
3% 14%
5% 72%
4%
20%
19% 4%
6%
4% 6%
6%
58%
9% 24%
Under uddannelse
Beskæftigelse
Under uddannelse
Beskæftigelse
Under uddannelse
Beskæftigelse
Arbejdsløs
Midlertidigt uden for arb.markedet
Arbejdsløs
Midlertidigt uden for arb.markedet
Arbejdsløs
Midlertidigt uden for arb.markedet
Kontant- og uddannelseshjælp
Uden for arb.markedet
Kontant- og uddannelseshjælp
Uden for arb.markedet
Kontant- og uddannelseshjælp
Uden for arb.markedet
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figurerne viser de 18-34 åriges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked opdelt på aldersgrupper for Syddanmark.
82
Forskelle på køn og uddannelsesniveau
30-34 åriges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked, kønsopdelt – Syddanmark 2017 100% 90% 80%
uddannelsesniveauer. Heraf kan en del forklares ved, at kvinder i denne aldersgruppe oftere er midlertidigt uden for arbejdsmarkedet pga. fx barselsorlov. For mænd og kvinder med en kompetencegivende uddannelse er det midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet, der udgør den største forskel, mens der ikke er stor forskel på andelene, der står permanent uden for arbejdsmarkedet eller er på kontant- og uddannelseshjælp. For dem uden kompetencegivende uddannelse er kønsforskellene ikke blot et udtryk for midlertidigt fravær fra arbejdsmarkedet.
I alt 14 pct. af de 30-34 årige syddanskere er ikke på arbejdsmarkedet, hvilket er en anelse mere end i hele landet, hvor tallet er 13 pct. Tilknytningen til uddannelse og arbejdsmarked varierer dog med både køn og uddannelsesniveau. De 30-34 årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse er ikke så tilbøjelige til at stå uden for arbejdsmarkedet, som dem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. 8 pct. af de erhvervsuddannede og 7 pct. af dem med videregående uddannelse er ikke på arbejdsmarkedet. 37 pct. af dem med grundskole og 19 pct. af dem med gymnasial uddannelse er ikke på arbejdsmarkedet.
30% 47%
70%
14%
12%
6%
5%
5% 3%
9% 4%
6% 4%
14% 5%
6% 8%
60% 50%
7%
40% 30%
30%
10%
16%
0% Kvinder
55%
40%
73%
86%
80%
84%
72%
54%
20%
30%
26%
Kvinder
Mænd
10%
8% Mænd
Grundskole
Kvinder er i noget højere grad på kontant- og uddannelseshjælp eller permanent uden for arbejdsmarkedet. 47 pct. af kvinderne med grundskole står uden for arbejdsmarkedet mod 30 pct. af mændene.
En større andel af kvinderne i aldersgruppen er ikke på arbejdsmarkedet, og det gælder for alle
24%
Gymnasial uddannelse
Under uddannelse
Kvinder
6%
7%
6%
Mænd
Kvinder
Mænd
Erhvervsfaglig uddannelse
Beskæftigelse
Arbejdsløs
Videregående uddannelse
9%
I alt
Ikke på arbejdsmarkedet
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figurerne viser de 30-34 åriges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked opdelt på uddannelse og køn.
30-34 åriges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked, opdelt på uddannelsesniveau – Syddanmark og hele landet 2017 Hele landet 17% 35%
Syddanmark
8% 4%
9% 4%
5%
13% 4%
7%
37%
14% 5%
6%
7% 52%
80%
81%
47%
80%
82%
8%
7%
9%
Erhvervsfaglig uddannelse
Videregående uddannelse
Alle
73%
47%
72%
44%
28%
26% 11% Grundskole
7% 4%
8% 4%
19%
Gymnasial uddannelse
Under uddannelse
8% Erhvervsfaglig uddannelse
Beskæftigelse
6%
9%
12%
Videregående uddannelse
Hovedtotal
Grundskole
Arbejdsløs
Ikke på arbejdsmarkedet
Gymnasial uddannelse
Under uddannelse
Beskæftigelse
Arbejdsløs
Ikke på arbejdsmarkedet
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figurerne viser de 30-34 åriges tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked opdelt på uddannelse for Syddanmark og hele landet.
83
Fra ledighed og kontanthjælp til arbejdsmarked Figurerne neden for viser hvad der sker med de 25-34 årige, der havde været arbejdsløse eller modtog kontant- og uddannelseshjælp i mindst et halvt år pr. 1/1-2014. I Syddanmark var 80 pct. af disse på kontant- og uddannelseshjælp, mens resten var arbejdsløse. For hele landet var det 76 pct., der var på kontant- og uddannelseshjælp. Tre år efter var 35 pct. på kontantog uddannelseshjælp og 7 pct. var arbejdsløse. 12 pct. var i uddannelse og 23 pct. i beskæftigelse. 17 pct. var
midlertidigt uden for arbejdsmarkedet og 6 pct. havde forladt arbejdsmarkedet. Tallene for hele landet minder om de syddanske, omend lidt flere kommer i beskæftigelse, mens færre er ledige eller på kontant- og uddannelses- hjælp. Der er lidt færre i Syddanmark, der falder helt ud af arbejdsmarkedet.
og uddannelseshjælp udgør således 58 pct., hvilket niveaumæssigt svarer til tidligere opgørelser. Det må således konkluderes, at det er vanskeligt for denne gruppe at opnå et godt fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Blot 35 pct. i Syddanmark og 39 pct. i hele landet er i arbejde eller uddannelse tre år senere.
Andelen af syddanskere, der ikke er på arbejdsmarkedet tre år efter de havde været ledige eller på kontant-
25-34 åriges vej fra ledighed og kontanthjælp til uddannelse og arbejdsmarked - Syddanmark og hele landet 2014-2017 Syddanmark 4%
47%
Hele landet 5%
6%
41%
35%
5%
44%
7%
37%
32%
76%
80%
15% 9% 16% 20%
9%
2014
2015
17% 6%
17% 14%
7%
11%
19%
23%
12%
12%
2016
2017
19%
24%
8% 2014
2015
16% 7% 24%
16% 6% 28%
10%
11%
2016
2017
Under uddannelse
Beskæftigelse
Under uddannelse
Beskæftigelse
Arbejdsløs
Midlertidigt uden for arb.markedet
Arbejdsløs
Midlertidigt uden for arb.markedet
Kontant- og uddannelseshjælp
Uden for arb.markedet
Kontant- og uddannelseshjælp
Uden for arb.markedet
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figurerne viser hvorledes de 25-34 årige, der var ledige eller på kontant- og uddannelseshjælp 1/1-2014 og havde været det i 6 måneder, er forsørget 1-3 år efter.
84
6%
Uddannelses- og kønsforskelle Tre år efter et halvt års ledighed er 69 pct. af de 25-34 årige syddanskere med en videregående uddannelse i arbejde eller under uddannelse. Det samme gælder blot 24 pct. af dem med grundskole. Det går lidt bedre for dem med en gymnasial uddannelse, hvor 36 pct. er under uddannelse eller i arbejde. 46 pct. af de erhvervsuddannede er i uddannelse eller arbejde tre år efter. Det går bedre for mændene med at komme i beskæftigelse eller uddannelse. 37 pct. af mændene er i job eller uddannelse efter tre år mod 34 pct. af kvinderne. Bortset fra kvinder med gymnasial uddannelse er flere mænd i
25-34 åriges forsørgelse efter 3 år, opdelt på uddannelse – Syddanmark 2017
job eller uddannelse efter tre år, når man ser på både forskelle i uddannelse og køn. 79 pct. af mænd med videregående uddannelse er i job eller uddannelse efter tre år mod 76 pct. af kvinderne. Der er dog ingen af mændene med videregående uddannelse, der er midlertidigt uden for arbejdsmarkedet, hvorimod 12 pct. af kvinderne er. Barselsorlov spiller formentlig en afgørende rolle for kønsforskellene blandt dem med videregående uddannelse.
I alt
12%
Videregående uddannelse
10%
Erhvervsfaglig uddannelse
11%
Gymnasial uddannelse
11%
7%
17%
35%
59%
35%
21%
Grundskole
Der er imidlertid en større andel mænd end kvinder, der har forladt arbejdsmarkedet efter tre år – 8 pct. af mændene mod 4 pct. af kvinderne.
23%
13%
9%
11%
15%
6%
5%
19%
15%
18%
6%
9%
22%
34%
45%
Under uddannelse
Beskæftigelse
Arbejdsløs
Midlertidigt uden for arb.markedet
Kontant- og uddannelseshjælp
Uden for arb.markedet
9% 6%
7%
6%
6%
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figurerne viser hvorledes de 25-34 årige, der var ledige eller på kontant- og uddannelseshjælp 1/1-2014 og havde været det i 6 måneder, er forsørget 3 år efter opdelt på uddannelse.
25-34 åriges forsørgelse efter 3 år, opdelt på uddannelse og køn – Syddanmark 2017 Mænd 8%
9%
11%
32%
23%
Kvinder 6% 6%
8%
4%
23%
11% 33%
43%
4%
5%
35%
46%
22% 17%
11%
64%
9%
6%
39%
24%
14% 8% 28%
18% 8%
15%
8%
13%
9%
Grundskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Videregående uddannelse
I alt
20% 21%
56% 32%
23%
Grundskole
Gymnasial uddannelse
36%
19%
4%
14%
12%
10%
13%
5% 10%
4%
8%
19%
11%
6% 10%
6% 20%
13%
12%
14%
Erhvervsfaglig uddannelse
Videregående uddannelse
I alt
Under uddannelse
Beskæftigelse
Under uddannelse
Beskæftigelse
Arbejdsløs
Midlertidigt uden for arb.markedet
Arbejdsløs
Midlertidigt uden for arb.markedet
Kontant- og uddannelseshjælp
Uden for arb.markedet
Kontant- og uddannelseshjælp
Uden for arb.markedet
Kilde: Region Syddanmark, baseret på særkørsel. Note: Figurerne viser hvorledes de 25-34 årige, der var ledige eller på kontant- og uddannelseshjælp 1/1-2014 og havde været det i 6 måneder, er forsørget 3 år efter opdelt på køn og uddannelse.
85
Unge, der hverken er i job, uddannelse eller træning Danmarks Statistik opgør hvorledes de 16 – 24 årige forsørges, når de hverken er i arbejde, under uddannelse eller i oplæring, også kaldet NEET. I Syddanmark var det i 2016 i alt 14.353 personer og 139.168 i hele landet. 47,6 pct. af disse opgøres i Syddanmark som “øvrige uden for arbejdsstyrken”, hvilket dækker over, at de unge ikke har en indkomst. Der kan fx være tale om unge, der forsørges af forældre. Der er altså tale om unge, som Danmarks Statistik ikke kan gøre rede for på anden vis. Blandt de øvrige kategorier er det unge, der er på kontanthjælp, arbejdsløse eller modtager vejledning og opkvalificering, der er de største
grupper. En lidt større andel er på kontanthjælp eller arbejdsløse i Syddanmark end hele landet, og der er også en større andel på førtidspension. Blandt de 20 – 24 årige vil der sandsynligvis være færre, der forsørges af deres forældre eller på anden måde ender i gruppen “øvrige uden for arbejdsstyrken”. Det nationale mønster i NEET afbildes derfor med udgangspunkt i de 20 – 24 årige. I Syddanmark er det Langeland, Nordfyns og Assens kommuner, der har den største andel af NEET blandt de 20 – 24 årige. Esbjerg, Kolding og Odense har de laveste andele af NEET.
Andel 20-24-årige i 2016, der ikke er i arbejde eller uddannelse – opdelt på kommuner
Højeste femtedel (19,8—33,3 pct.) Næsthøjeste femtedel 17,9—19,8 pct.) Midterste femtedel (16,0—17,9 pct.) Næstlaveste femtedel 14,6—16,0 pct.) Laveste femtedel (8,6 -14,6 pct.)
Forsørgelsesgrundlag for 16-24-årige i 2016 - Syddanmark og hele landet Øvrige årsager
0,9% 0,7%
Sygefravær fra ledighed
1,3% 1,3%
Ressourceforløb
1,7% 1,5%
Barselsfravær fra ledighed
1,8% 1,5%
Støttet beskæftigelse uden løn Førtidspension Vejledning og opkvalificering Arbejdsløse
3,2% 3,0% 4,9% 3,8% 5,2% 5,6% 9,8% 9,2% 23,5% 20,2%
Kontanthjælp/introduktionsydelse
47,6% 53,2%
Øvrige uden for arbejdsstyrken Syddanmark
Hele landet
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/NEET1. Note: Figurerne viser de 16-24 åriges forsørgelsesgrundlag i november 2016, Gruppen “Øvrige uden for arbejdsstyrken” dækker over personer uden indtægtsgrundlag, som Danmarks Statistik kan kategoriseres yderligere. Det kan fx være hjemmeboende børn, der forsørges af deres forældre.
86
Kilde: Region Syddanmark, baseret www.statistikbanken.dk/NEET1. Note: Figurerne viser andelen af 20-24 årige, der ikke er i arbejde eller uddannelse opdelt på kommuner.
87
Uddannelsesbarometer 2018 Uddannelsesbarometeret er Region Syddanmarks statistik på uddannelsesområdet, som udkommer en gang årligt. Det er samtidig et fælles redskab for alle interessenter på uddannelsesområdet i Syddanmark til at følge udviklingen i forhold til målsætningerne og indsatsområderne på uddannelsesområdet. Uddannelsesbarometeret bidrager også til at identificere både nuværende og fremtidige udfordringer på uddannelsesområdet.
Følgende aktører er repræsenteret i Syddansk Uddannelsesforum: • R egionsrådet • K ommunerne • U ngdommens Uddannelsesvejledning • A lmene gymnasier • T ekniske erhvervsskoler • M erkantile erhvervsskoler • L andbrugsskolerne • S ocial- og sundhedsskolerne • V UC • S tudievalg • D e korte videregående uddannelser • D e mellemlange videregående uddannelser • D e lange videregående uddannelser • E rhvervsorganisationer • A rbejdstagerorganisationer • A rbejdsmarkedskontor Syd
Udmøntningen af denne handlingsplan sker i samarbejde mellem regionsrådet og parterne i Syddansk Uddannelsesforum.