lser uddanne klasse i verdens
UDDANNELSESBAROMETER 2013 SYDDANSK UDDANNELSESAFTALE
Side 2
Uddannelsesbarometeret Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi fremadrettet vil have en region præget af vækst og beskæftigelse. Det er også vigtigt med et bredt samarbejde i Region Syddanmark. Alene kan ingen løfte udfordringen. Derfor er alle centrale aktører på uddannelsesområdet gået sammen i Syddansk Uddannelsesaftale om at finde fælles løsninger. Syddansk Uddannelsesaftale har tre målsætninger: • 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. • 50% af drengene på en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. • 20% flere på en ungdomsårgang skal gennemføre en scienceuddannelse, dvs. en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse, i forhold til 2010. Ungdomsuddannelserne er centrale, fordi det er fundamentet for job og for videre uddannelse. For at klare os i den globale konkurrence, har vi også brug for, at en stor del af vores unge gennemfører en videregående uddannelse (60% ifølge den nationale målsætning). Pigerne er allerede godt på vej, derfor fokuseres der i Syddansk Uddannelsesaftale særligt på drengene. Virksomhederne efterspørger i særlig grad dygtige faglærte medarbejdere, og medarbejdere med tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser. Den efterspørgsel skal vi imødekomme. Derfor har vi en science-målsætning, som netop går på at få flere af de unge til at gennemføre disse uddannelser. Uddannelsesbarometeret er et fælles redskab for alle parterne bag uddannelsesaftalen, så man i højere grad kan monitorere udviklingen på uddannelsesområdet, og herunder skabe viden om, hvordan regionen udvikler sig i forhold til 95%-målsætningen, 50%-målsætningen og 20%-målsætningen. Den første udgave af det, der i dag hedder Uddannelsesbarometeret, udkom i 2011, under navnet Effektmodel 2011. Den gav en status på, hvor Region Syddanmark lå i forhold til 95%-målsætningen. Den anden udgave udkom i 2012, og beskrev dels udviklingen fra 2011 til 2012, og dels også udviklingen i forhold til 50%-målsætningen og 20%-målsætningen. Den udgave, du nu sidder med, er en videreudvikling af 2012-publikationen, hvor nye data er inddraget. Endvidere er den omorganiseret, således at udviklingen beskrives i relation til det ”normale” uddannelsesforløb. I samme ombæring, har publikationen skiftet navn fra Effektmodel til Uddannelsesbarometer. Det ”normale” uddannelsesforløb adresseres med følgende 5 fokusområder: 1. De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 3. Forløbet på ungdomsuddannelserne 4. Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse 5. Forløbet på de videregående uddannelser Hertil kommer et 6. fokusområde, der ser på de unge og deres forsørgelsesgrundlag, herunder eventuel kontakt med beskæftigelsessystemet. For hvert af disse fokusområder er valgt et antal indikatorer, der skal beskrive udviklingen inden for fokusområdet.
Regional Udvikling Februar 2014
Uddannelsesbarometer
Side 3
Se tabeller med alle resultater fra uddannelsesbarometeret på s. 48 – 74.
Sammenfatning: Syddanmark står fortsat over for udfordringer på uddannelsesområdet. Den eksisterende arbejdsstyrke har behov for øgede kvalifikationer, og de kommende generationer ventes ikke helt at leve op til de uddannelsespolitiske målsætninger. 95% af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. For den årgang, der forlod 9. klasse i 2011, ventes andelen efter 10 år at være 86% og efter 25 år 92%. Pigerne når dog næsten op på 95% efter 25 år, mens det er drengene, der halter bagefter. 50% af en ungdomsårgang drenge skal have en videregående uddannelse. For den årgang drenge, der forlod 9. klasse i 2011, ventes andelen efter 25 år at være 52%. Den nationale målsætning er for både drenge og piger 60%, og denne målsætning forventes opnået for pigernes vedkommende. 20% flere skal gennemføre en scienceuddannelse i forhold til 2010. Ser vi på optaget til en scienceuddannelse, har det været nogenlunde uændret, og ser vi på andelen, der gennemfører en videregående scienceuddannelse ud af den samlede andel, som gennemfører en videregående uddannelse, er den heller ikke steget i forhold til 2010.
Region Syddanmark
Side 4
UDDANN BAROM 6 FOKUSOMRÅDER 1
De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse
2
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
3
Forløbet på ungdomsuddannelserne
4
Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse
5
Forløbet på de videregående uddannelser
6
Samspillet mellem uddannelses- og beskæftigelsessystemet
Uddannelsesbarometer
Side 5
NELSES METER 3 MÅLSÆTNINGER
95
%
af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse
20% flere unge skal gennemføre en scienceuddannelse i forhold til 2010
50
%
af drengene skal gennemføre en videregående uddannelse
Region Syddanmark
Side 6
“Vidste du, at knap 400 af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2012, havde et gennemsnit under 2 i dansk og matematik?�
Uddannelsesbarometer
Side 7
Fokusområde 1 De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse Hvorfor? I grundskolen skal de unges faglige, personlige og sociale kompetencer styrkes, da det er vigtige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, herunder en scienceuddannelse. Det er afgørende, at skolerne tilbyder et differentieret læringsmiljø, der tilgodeser drengenes og pigernes forskellige læringsformer/behov. I fokusområde 1 benyttes 2 indikatorer til at måle i hvilken udstrækning det lykkes at forbedre drengenes og pigernes forudsætninger fra grundskolen. Der fokuseres på de faglige forudsætninger i dansk og matematik og på de unges uddannelsesparathed (dvs. faglige, personlige og sociale forudsætninger). Indikator 1.1: Dansk- og matematikforudsætninger Indikatoren viser, hvor mange drenge og piger der forlader grundskolen med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber. Elever med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber defineres her som elever, der enten har forladt grundskolen uden at aflægge alle afgangsprøver i dansk og matematik, eller som har et gennemsnit i de to fag på under 2. Indikator 1.2: Uddannelsesparathed Indikatoren viser, hvor mange drenge og piger, der bliver erklæret ikkeuddannelsesparate ved søgningen til en ungdomsuddannelse.
Arbejdet med fokusområde 1 i praksis Ordblindeundervisning – en vigtig brik i jagten på de 95 % Der er ca. 3,5 % af en årgang, der er ordblinde, og mange af dem mangler den hjælp, der fagligt og mentalt skal gøre dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet tilbyder derfor øget ordblindeundervisning i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Det giver dem, der lider af ordblindhed, bedre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet er ét af ca. 25 igangværende projekter, der er et resultat af Syddansk Uddannelsesaftale, og som derfor har til formål at bidrage til opnåelsen af de tre målsætninger.
Region Syddanmark
Side 8
Figuren for indikator 1.1c viser, at der i Syddanmark er
Den positive udvikling skyldes både et fald i andelen
knap 15% af en årgang drenge og godt 9% af en årgang
med et gennemsnit under 2, og et fald i andelen, der ikke
piger, som har utilstrækkelige formelle dansk- og mate-
aflægger fuld afgangsprøve fra en prøvepligtig skole, og
matikkundskaber ved afslutningen af grundskolens
det gælder både drenge og piger. For hele landet ses der
9. klasse i 2012. Det svarer til i alt 1.915 unge.
en lignende positiv udvikling fra 2011 til 2012.
Dette skyldes for det første, at deres gennemsnit er under
I 2011 havde Syddanmark en lidt højere andel unge med
2 (3% drenge og 2% piger). For det andet skyldes det, at
utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundska-
de ikke har aflagt en fuld afgangsprøve fra en prøve-
ber sammenlignet med hele landet. Denne forskel er imid-
pligtig skole (8% drenge og 6% piger).
lertid udlignet i 2012, hvor Syddanmark har samme andel som hele landet.
Endvidere skyldes det for en dels vedkommende, at de i
de unges (og særligt drengenes) forudsætninger Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvefri skole
Syddanmark fortsat en udfordring i at forbedre
(se indikator 1.1a og 1.1b).
Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig skole
formelle dansk- og matematikkundskaber har
som har gået på en prøvefri skole eller en specialskole Andel med karaktergennemsnit under 2
Med samlet set 12% unge uden tilstækkelige
skole. I enkelte kommuner er der en betragtelig andel,
2011 samlet andel
9. klasse har gået på en prøvefri friskole eller en special-
fra grundskolen. Erhvervelsen af disse grundlæg-
Set i forhold til 2011, er der i 2012 sket et fald i andelen af
gende færdigheder er vigtige for de unges videre
unge med utilstrækkelige formelle dansk- og matematik-
færden i uddannelsessystemet. Samtidig er det en
kundskaber ved afslutningen af grundskolens 9. klasse,
forudsætning for at kunne indfri målsætningen
jvf. indikator 1.1c.
om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.
Indikator 1.1a. Andelen af drenge på en 9. klasses årgang med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber, 2011-2012
0%
v1) Indikator1.1a_drenge_mg
Assens Billund Esbjerg Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Syddanmark Hele landet
Note: Af diskretionshensyn er det ikke muligt at angive tal for Fanø, Langeland og Ærø kommuner.
5%
10%
15%
Andel med karaktergennemsnit under 2 Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig skole Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvefri friskole eller specialskole 2011 samlet andel Uddannelsesbarometer
20%
25%
del uden fuld angsprøve fra vefri skole
del uden fuld angsprøve fra vepligtig skole
del med aktergennemsnit der 2
1 samlet andel
Side 9
Indikator 1.1b. Andelen af piger på en 9. klasses årgang med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber, 2011-2012 Assens Billund v1) Indikator1.1b_piger_mg
Esbjerg Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Middelfart Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle
Note: Af diskretionshensyn er det ikke muligt at angive tal for Fanø, Langeland og Ærø kommuner.
Aabenraa Syddanmark Hele landet 0%
5%
10%
15%
20%
Andel med karaktergennemsnit under 2 Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig skole Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvefri friskole eller specialskole 2011 samlet andel Indikator1.1c_mg
Indikator 1.1c. Andelen af drenge og piger på en 9. klasses årgang med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber, 2011-2012
Syddanmark, alle - 2012
2,3 %
Syddanmark, drenge - 2012
3,0 %
Syddanmark, piger - 2012
1,6 %
Syddanmark, alle - 2011
3,3 %
Hele landet, alle - 2012
2,4 %
0%
2,9 %
6,9 %
3,6 %
8,0 %
2,2 %
5,6 %
2,8 %
7,8 %
6,6 %
5%
3,2 %
10 %
15 %
Andel med karaktergennemsnit i dansk og matematik under 2 Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig skole Andel uden fuld afgangsprøve fra ikke-prøvepligtig friskole eller specialskole Andel med karakter-gennemsnit i dansk og matematik < 2 Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig skole Andel uden fuld afgangsprøve fra ikke-prøvepligtig skole
Region Syddanmark
Side 10
Indikator 1.2. Andelen af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til Indikator1.2_mg at være ikke-uddannelsesparate ved ansøgningsfristen (15. marts), 2012-2013
2,0 % Syddanmark, erhv.fagl. udd. - 2013
2,3 % 1,4 % 1,2 %
Syddanmark, erhv.fagl. udd. - 2012
1,1 % 1,3 % 2,2 %
Hele landet, erhv.fagl. udd. - 2013
2,3 % 1,9 % 6,6 %
Syddanmark, gymn. udd. - 2013
8,1 % 5,4 % 6,1 %
Syddanmark, gymn. udd. - 2012
7,3 % 4,9 % 6,3 %
Hele landet, gymn. udd. - 2013
7,5 % 5,3 % 0%
2%
4%
6%
I alt Drenge Piger
Figuren viser, at i Syddanmark i 2013 blev 2% af dem,
En forklaring på forskellen kan være, at nogle af de
der søgte en erhvervsfaglig uddannelse, vurderet til
unge, der ikke har de formelle dansk- og matematik-
at være ikke-uddannelsesparate, mens 7% af dem, der
kundskaber, har undladt at søge optagelse på en
søgte en gymnasial uddannelse, blev vurderet til at
ungdomsuddannelse og derfor ikke har fået nogen
være ikke-uddannelsesparate. Det svarer til, at næsten
parathedsvurdering. Det vides derfor ikke hvor mange
800 unge blev erklæret ikke-uddannelsesparate i
af dem, der ville være blevet erklæret ikke-uddannelses-
Syddanmark i 2013.
parate, hvis de havde fået en vurdering. Måske har en del haft et realistisk syn på deres egne forudsætninger
Fra 2012 til 2013 er andelen af ikke-uddannelsesparate
og derfor netop ikke søgt en ungdomsuddannelse.
steget relativt meget på de erhvervsfaglige uddannelser (men niveauet er lavt), og den er steget lidt for de
Samlet set er der i Syddanmark i 2013 knap 6%,
gymnasiale uddannelser.
som blev erklæret ikke-uddannelsesparate – svarende til situationen i hele landet. Det er så
I forhold til hele landet er niveauerne nogenlunde de
stor en gruppe, at grundskolen og ungdoms-
samme i 2013 som i 2012.
uddannelsesinstitutionerne stadig har en udfordring i at få indsluset og fastholdt også denne
På den ene side kan det opfattes som positivt, at rigtig mange elever således erklæres uddannelsesparate til den ønskede uddannelse. På den anden side er der en markant forskel til indikator 1.1, som viser, at 12% har et gennemsnit på under 2 eller har ikke gennemført en fuld adgangsprøve.
Uddannelsesbarometer
gruppe i et uddannelsesforløb.
8%
I alt Drenge Piger
Erhvervsfaglig uddannelse
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse 2012
Gymnasial uddannelse 2012
Side 11
Indikator 1.2a. Andelen af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate ved ansøgningsfristen (15. marts), 2012-2013 – fordelt på kommune Assens Billund Esbjerg Fredericia Indikator1.2a_mg
Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Middelfart Nordfyn
Note: Af diskretionshensyn er det ikke muligt at angive tal for Fanø, Langeland og Ærø kommuner.
Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Aabenraa Syddanmark Hele landet 0%
5%
10 %
15 %
E rhvervsfaglig uddannelse G ymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse 2012 Gymnasial uddannelse 2012
Region Syddanmark
Side 12
“Vidste du, at kun 8% af de unge i 9. klasse i marts 2013 ønskede at starte på en erhvervsfaglig uddannelse?”
Uddannelsesbarometer
Side 13
Fokusområde 2 Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Hvorfor? Det er vigtigt, at de unge er godt rustede til at klare overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og at de har gode muligheder for at komme frem til den ønskede ungdomsuddannelse. Fokusområde 2 omfatter derfor fem indikatorer, der alle belyser forskellige aspekter af overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsen. Indikator 2.1: Søgning til ungdomsuddannelserne Indikatoren viser søgningen til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts. Indikator 2.2: Opstart på ungdomsuddannelserne Indikatoren viser, om de unges tilmelding pr. 15. marts bliver fulgt op af en faktisk optagelse og fastholdelse på en uddannelse et halvt år senere. Indikator 2.3: Optag på en scienceretning Indikatoren viser, i hvor høj grad søgningen til ungdomsuddannelserne er blevet kanaliseret hen mod scienceretninger. For en afgrænsning af scienceuddannelserne henvises til tabel 2.3 i bilaget. Indikator 2.4: Unge med lang transporttid Indikatoren viser, hvor stor andel af de unge, der har mere end 60 minutters transporttid med kollektiv transport til den nærmeste erhvervsfaglige hhv. gymnasiale uddannelse. Indikator 2.5: Transporttid med kollektiv transport Indikatoren viser transporttiden med kollektiv transport fra et givet område i regionen til nærmeste erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelse.
Arbejdet med fokusområde 2 i praksis Mobication fra grundskole til erhvervsliv Det er svært for mange unge at vælge uddannelse efter 9. klasse. Der er et hav af ungdomsuddannelser og endnu flere jobmuligheder. I Mobicationprojektet bygges der bro mellem undervisningen i folkeskolen og undervisningen på erhvervsuddannelserne ved hjælp af mobile læringsforløb. På den måde får eleverne allerede i 7. og 8. klasse kendskab til erhvervsuddannelserne og kravene på arbejdsmarkedet bagefter. Projektet er ét af ca. 25 igangværende projekter, der er et resultat af Syddansk Uddannelsesaftale, og som derfor har til formål at bidrage til opnåelsen af de tre målsætninger.
Region Syddanmark
Side 14
Indikator 2.1. De unges uddannelsessøgning fra 9. og 10. klasse pr. 15. marts 2012 og 2013 Indikator2.1_mg
9. klasse Syddanmark 2013
9. klasse Hele Landet 2013
10. klasse Syddanmark 2013
10. klasse Syddanmark 2012
0%
10. klasse 10. klasse
Almengymnasial udd. Almengymnasial udd.
19 %
47 %
10. klasse Hele Landet 2013
40 %
Erhvervsgymnasial udd.
60 %
Erhvervsfaglig udd.
Erhvervsgymnasial udd.
9%
5%
23 %
5%
5%
26 %
19 %
45 %
7%
25 %
18 %
50 %
20 %
9%
23 %
55 %
8%
10 %
30 %
48 %
9. klasse Syddanmark 2012
10 %
24 %
54 %
80 %
Anden uddannelse
Erhvervsfaglig udd.
100 %
Øvrige
Anden uddannelse
Øvrige
Fra 9. klasse ønsker godt halvdelen i Syddanmark i
Der er fortsat en lille gruppe af unge, der fravælger
2013 at fortsætte i 10. klasse. 24% vil gerne påbegynde
at søge direkte ind på en ungdomsuddannelse efter
en almengymnasial uddannelse, 10% en erhvervs-
henholdsvis 9. og 10. klasse. Denne gruppe af unge kan
gymnasial uddannelse, men kun 8% en erhvervsfaglig
naturligvis godt på et senere tidspunkt gå videre i uddan-
uddannelse.
nelsessystemet, og dermed opnå en ungdomsuddannelse eller tilsvarende. Omvendt starter nogle alligevel ikke
Fra 10. klasse ønsker knap halvdelen at påbegynde
eller falder fra igen (se indikator 2.2).
en almengymnasial uddannelse, 19% en erhvervsgymnasial uddannelse og 25% en erhvervsfaglig
Af tabel 2.1 i bilaget fremgår endvidere, at der er stor
uddannelse.
forskel på drengenes og pigernes ønsker, idet drengene i langt højere grad ønsker at gå i gang med en erhvervs-
Hvis vi sammenligner ønskerne fra 10. klasse med
faglig uddannelse eller en erhvervsgymnasial uddan-
ønskerne fra 9. klasse (excl. til 10. klasse), er fordelingen
nelse end pigerne, hvorimod det omvendte er tilfældet
således, at relativt flere fra 9. klasse ønsker en gymnasial
mht. de almengymnasiale uddannelser.
uddannelse (74% mod 68% fra 10. klasse) og relativt færre en erhvervsfaglig uddannelse (16% mod 25% fra
De unge ønsker i høj grad at fortsætte i uddan-
10. klasse).
nelsessystemet efter både 9. og 10. klasse. Det er derfor vigtigt, at de unges valg af ungdomsud-
Der er kun mindre forskelle mellem valget i 2012 og 2013.
dannelse understøttes af vejlederne og skolerne, og at vejledningen afspejler det store udbud af
For hele landet ønskes fra 9. klasse relativt sjældnere 10.
uddannelsesmuligheder med henblik på at sikre
klasse og tilsvarende oftere en almengymnasial uddan-
det bedste match op mod de unges interesser og
nelse, end det er tilfældet i Syddanmark. Fra 10. klasse
kompetencer.
er hovedforskellen, at i hele landet vælges relativt oftere en almengymnasial uddannelse og relativt sjældnere en erhvervsgymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse.
Uddannelsesbarometer
Side 15
Indikator 2.2. Uddannelsesstatus et halvt år efter uddannelsessøgningen pr. 15. marts 2012 Indikator2.2_mg
83 % 83 %
Erhvervsfaglig uddannelse
87 % 87 % 90 % 90 %
Erhvervsgymnasial uddannelse
91 %
Syddanmark 9. klasse Hele landet 9. klasse Syddanmark 10. klasse Hele landet 10. klasse
91 % 91 % 89 %
Almengymnasial uddannelse
92 % 90 % 95 % 94 %
10. klasse
75 %
80 %
85 %
Figuren viser, om de unge er startet og stadig er på den uddannelse, de tilmeldte sig pr. 15. marts.
Syddanmark 9. klasse
Hele landet 9. klasse
90 %
95 %
I forhold til 2011 er der kun mindre forskelle (se tabel 2.2 i bilaget).
Syddanmark 10. klasse
Hele landet 10. klasse
I Syddanmark var knap 95% af dem, der fra 9. klasse
Sammenligner vi med hele landet, er de syddanske unge
ønskede at gå i 10. klasse, også i gang med en 10. klasse
lidt mere tro mod deres oprindelige ønske, end det er
et halvt år senere. Også dem, der ønskede at komme i
tilfældet i hele landet – især dem, der valgte det almene
gymnasiet, er i stort omfang (over 90%) gået i gang med
gymnasium.
det (fra både 9. og 10. klasse). Andelen ligger endvidere højt ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, mens
Allerede inden de unge fortsætter på en
andelen er noget mindre for dem, der søgte ind på en
uddannelse efter 9. klasse, har en stor del skiftet
erhvervsuddannelse (83% for 9. klasseseleverne og
ønske – især dem, der i marts ønskede at komme
87% for 10. klasseseleverne). Generelt er 10. klasses
på en erhvervsfaglig uddannelse
eleverne mere sikre på deres valg.
Region Syddanmark
Side 16
Indikator2.3_mg
Indikator 2.3. Andelen, der blev optaget på en scienceretning på en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, 2010-2013 45% Syddanmark - Erhv.fagl. udd. 40% Hele landet - Erhv.fagl. udd. 35%
Syddanmark - Erhv.gymn. udd. Hele landet - Erhv.gymn. udd.
30% Syddanmark - I alt Hele landet - I alt
25%
Syddanmark - Almengymn. udd. 20% Hele landet - Almengymn. udd. 15% 2010
2011
2012
2013
Figuren viser, at 42% af de optagne på en erhvervsfag-
Den negative udvikling i andelen, der vælger en science-
lig uddannelse i Syddanmark i 2013 er optaget på en
retning, kan alene tilskrives en klar negativ udvikling
scienceuddannelse (se tabel 2.3 i bilaget for afgrænsning
inden for det almengymnasiale område. Her ses et fald
af scienceuddannelser). Det er 2 procentpoint flere end i
fra 21% i 2010 til 18% i 2013.
hele landet, og marginalt højere end i 2012. Sammenlignes der med hele landet, kan der påvises På det erhvervsgymnasiale område ses en lille fremgang
et tilsvarende fald i den samlede andel, der vælger en
i andelen, der vælger en scienceretning. Trods denne
scienceretning. Her ses der imidlertid fald både inden
positive udvikling, ligger Syddanmark dog fortsat 4 pro-
for det almengymnasiale område og de erhvervsfaglige
centpoint lavere end hele landet.
uddannelser.
Hvad angår de almengymnasiale uddannelser, er det
Set i lyset af 20%-målsætningen kan det konklu-
fortsat færre end hver femte unge i Syddanmark, der
deres, at udviklingen er gået den forkerte vej i Syd-
vælger en scienceretning. Andelen svarer til landsgen-
danmark inden for ungdomsuddannelsesområdet
nemsnittet, men hvor der i Syddanmark er sket et lille fald
siden 2010. Den negative udvikling kan isoleres til
i scienceandelen, ses der en lille stigning for hele landet.
det almengymnasiale område, hvorfor udfordringen er klart størst her. Med status quo i andelen,
Den samlede andel, der vælger en scienceretning, er
der vælger en scienceretning blandt erhvervsud-
faldet siden 2010 fra 29% til 27%.
dannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser, er der dog også noget at tage fat på her.
Uddannelsesbarometer
Side 17
Indikator 2.4. Andelen af 15-19 årige med mere end 60 minutters transporttid med kollektiv transport til nærmeste erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelse, 2013 Indikator2.6_mg
4% 2%
Assens
7% 8%
Billund 2% 2%
Esbjerg Fanø
27%
13% 1% 1%
Fredericia Faaborg-Midtfyn
7%
2%
Haderslev
9%
6%
Kerteminde
3% 3% 2%
Kolding
8%
23% 21%
Langeland 4% 4%
Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder
udd. ErhvervsfagligErhv.fagl. uddannelse Gymnasial uddannelse Gymnasial udd.
31%
4% 1% 1% 0% 0% 2% 2% 2% 2% 20%
8% 12% 11%
Varde 7% 6% 7% 6%
Vejen Vejle Ærø
100%
5% 7% 6% 6% 4%
Aabenraa Region Syddanmark
0%
10%
20%
30%
40%
Anm. Alle på Ærø (100%) har længere transporttid end 60 minutter med kollektiv transport til nærmeste erhvervsfaglige uddannelse.
Figuren viser, hvor stor andel af de unge, der har mere
Det er vigtigt at sikre let tilgængelighed til
end 60 minutters transporttid til den nærmeste er-
uddannelserne for de unge, da det er et af
hvervsfaglige uddannelse hhv. gymnasiale uddannelse.
midlerne til at nå 95%-målsætningen.
Samlet set har hver syvende i alderen 15-19 år over 1 times transporttid med kollektiv transport til en teknisk erhvervsfaglig uddannelse (teknisk skole), mens det kun gælder 8% til en merkantil erhvervsfaglig uddannelse (handelsskole) og 4% til en almengymnasial skole (se tabel 2.4 i bilaget).
Region Syddanmark
Side 18
Indikator 2.5. Transporttiden med kollektiv transport til nærmeste ungdomsuddannelse, 2013 Rejsetider
a. Erhvervsfaglig uddannelse
0 - 30 min. 30 - 60 min.
Tarm
60 - 90 min.
Tørring
over 90 min.
Grindsted Vejle Daugård
Billund
Erhvervsuddannelser EUD Merkantil
Varde Fredericia Esbjerg
Vejen
Kolding
Bramming
EUD SOSU
Bogense
Middelfart
Søndersø
Vamdrup
EUD Teknik
Otterup Kerteminde
Odense Aarup
Ribe Haderslev Toftlund
Assens
Nyborg
Glamsbjerg Ringe
Vojens
Rødekro Aabenraa Tønder
Faaborg
Svendborg
Oure
Nordborg Rudkøbing
Sønderborg Marstal
Figurerne viser hvor lang transporttid, man fra et
En decentralisering af uddannelsestilbuddene
givet sted har med kollektiv transport til det nærmeste
kan være fremmende for tilgangen til uddan-
uddannelsessted (hhv. erhvervsfaglig og gymnasial
nelserne, men samtidig skal de decentrale udbud
uddannelse).
sikres et volumen, der sikrer tilstrækkeligt udbud af f.eks. studieretninger.
Kun lige omkring byerne med uddannelsessteder er det muligt at nå uddannelsen med kollektiv transport på max. 30 minutter hver vej. Den forskellige tæthed af uddannelsesinstitutioner ses tydeligt af kortene. I figur 2.5 i bilaget findes en tilsvarende grafik med en mere detaljeret opsplitning af uddannelserne.
Uddannelsesbarometer
Side 19
b. Gymnasial uddannelse
Rejsetider 0 - 30 min.
Tarm
30 - 60 min.
Tørring
60 - 90 min.
Grindsted
over 90 min.
Vejle Daugård
Billund
Gymnasiale uddannelser
Varde Fredericia Esbjerg Bramming
Vejen
Kolding
Ribe
Toftlund
Tønder
Assens
HTX STX
Glamsbjerg Ringe
Vojens
RødekroAabenraa
HHX
Otterup Søndersø Kerteminde Odense Aarup Nyborg
Middelfart
Vamdrup
Haderslev
HF
Bogense
Faaborg
Svendborg
Oure
Nordborg Sønderborg
Rudkøbing Marstal
Region Syddanmark
Side 20
“Vidste du, at 88% af de unge, der startede på en gymnasial uddannelse i 2012, også forventes at gennemføre?”
Uddannelsesbarometer
Side 21
Fokusområde 3 Forløbet på ungdomsuddannelserne Hvorfor? At starte på en ungdomsuddannelse er ikke ensbetydende med, at den også gennemføres. Mange forhold udover de faglige forudsætninger (se fokusområde 1) spiller ind på dette, f.eks. undervisningens kvalitet, miljøet på skolen, og praktikpladssituationen. I dette fokusområde ses derfor på forløbet i form af praktikpladssituationen, fastholdelse generelt og de forventede gennemførelsesprocenter. Endvidere belyses den nuværende, og den forventede fremtidige situation i forhold til 95%-målsætningen. Indikator 3.1: Uddannelsesstatus over tid Indikatoren viser uddannelsesstatus 1 - 3 år efter, at de unge har påbegyndt deres ungdomsuddannelse. Indikator 3.2: Praktikpladssituationen Indikatoren viser praktikpladssituationen 6 måneder efter, at eleverne har gennemført deres grundforløb. Indikator 3.3: Forventet gennemførelse – erhvervsfaglige uddannelser Indikatoren viser den forventede gennemførelsesprocent på de erhvervsfaglige uddannelser. Indikator 3.4: Forventet gennemførelse – gymnasiale uddannelser Indikatoren viser den forventede gennemførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser. Indikator 3.5: Faktisk andel med mindst en ungdomsuddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af de 25-34 årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Indikator 3.6: Fremtidig andel med mindst en ungdomsuddannelse Indikatoren viser, hvor stor en andel af dem, som forlod 9. klasse i 2011, der forventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse 10 og 25 år senere.
Arbejdet med fokusområde 3 i praksis Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet IBC Fredericia har i samarbejde med 10 andre uddannelsesinstitutioner udviklet nye værktøjer til at skabe et godt socialt miljø i klasseværelset. Et socialt fællesskab med gode relationer til de andre elever er en forudsætning for, at unge trives på ungdomsuddannelserne og har lyst til at lære nyt. I alt er der udviklet 32 værktøjer, som underviserne kan anvende til at holde sammen på klassen og sikre, at også de sårbare unge bliver en del af det sociale fællesskab og dermed fastholdt på ungdomsuddannelsen. Projektet har betydet, at underviserne oplever, at de nu er klædt på til at skabe et godt socialt fællesskab og en inspirerende og motiverende undervisning. Projektet er ét af ca. 25 igangværende projekter, der er et resultat af Syddansk Uddannelsesaftale, og som derfor har til formål at bidrage til opnåelsen af de tre målsætninger. Region Syddanmark
Side 22
Indikator3.1_mg
Indikator 3.1. Uddannelsesstatus 1-3 år efter påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse i 2009 100 %
Almengym. Syddanmark
90 % Almengym. Hele landet
Erhvervsgym. Syddanmark
80 %
Erhvervsgym. Hele landet
70 % Erhv.fagl. udd. Syddanmark
60 % 2009
Erhv.fagl. udd. Hele landet 2010
2011
2012
Figuren viser, om dem, der startede på en ungdoms-
De almengymnasiale uddannelser oplever det mindste
uddannelse i 2009, fortsat er i gang med eller har
frafald, og efter tre år har knap 90% gennemført uddan-
afsluttet uddannelsen i løbet af de næste tre år.
nelsen eller er fortsat i gang med den.
I løbet af det første år sker der et stort frafald på de
Udviklingen i hele landet svarer i store træk til udviklin-
erhvervsfaglige uddannelser, idet kun 70% fortsat er
gen i Syddanmark, selvom der dog i Syddanmark for de
i gang eller har gennemført uddannelsen i 2010.
erhvervsfaglige og erhvervsgymnasiale uddannelser
Derefter falder andelen kun i mindre omfang, så 3 år
er marginalt færre, der har afbrudt uddannelsen, end i
efter påbegyndelsen er knap 2/3 fortsat i gang med
hele landet.
uddannelsen eller har gennemført den. Frafald er et betydeligt problem – især på de På de erhvervsgymnasiale uddannelser er der i det
erhvervsfaglige uddannelser. Det forekommer
første år et frafald på godt 10%, men tre år efter har
specielt inden for det første år, hvad der således
godt 80% gennemført uddannelsen eller er stadig i
kræver en særlig indsats på det tidspunkt i ung-
gang med den.
domsuddannelserne, men som også kan pege på, at for mange måske ikke har fået valgt ”rigtigt” fra starten.
Uddannelsesbarometer
Side 23
Indikator3.1a_mg Indikator3.1a_mg Indikator3.1a_mg Indikator 3.2a. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb i Syddanmark Syddanmark 2012 og hele landet, 2011-2012 Syddanmark 2012 Syddanmark 2012
35% 35% 35%
49% 49% 49%
7% 7% 9% 7%9% 9%
Figuren viser, at kun knap halvdelen af eleverne i Syddanmark med gennemført grundforløb i 2012 havde en ordinær praktikplads 6 måneder efter, de havde fuldført grundforløbet. Godt 1/3 var uden praktikI aftale plads, mens 9% var i skolepraktik og 7% havde mistet deres aftale. skolepraktik I Iaftale
aftale I aftale I Mistet skolepraktik Uden aftale I at skolepraktik Det betyder, ca. 4.500 elever på opgørelsestidspunktet stod uden Mistet Mistet aftale Uden aftale praktikplads i Syddanmark. Uden aftale
Syddanmark 2011 Syddanmark 2011 Syddanmark 2011
Praktikpladssituationen i 2012 er lidt forbedret i forhold til 2011.
40% 40% 40%
47% 47% 47%
I 2012 er andelene som har en ordinær praktikplads eller er i skolepraktik større end i 2011. Andelen uden aftale er således faldet fra 40% til 35%. I såvel 2012 som i 2011 har mændene oftere en ordinær praktikplads end
7% 7% 7% 7% 7% 7%
kvinderne (se tabel 3.2 i bilaget).
Hele landet 2012 Hele landet 2012 Hele landet 2012
I 2012 er situationen i Syddanmark lidt bedre end i hele landet.
37% 37% 37%
47% 47% 47%
7% 7% 9% 7%9% 9%
I aftale
I skolepraktik
Her har en mindre andel en ordinær praktikplads, og en større andel ingen praktikpladsaftale.
Mistet aftale
Uden aftale
Der er store forskelle i praktikpladsstatus i Syddanmark
Mistet eller ingen praktikplads finder vi især inden for
i 2012 mellem de forskellige uddannelsesområder
det merkantile område (55%) mod ”kun” 32% inden for
(indikator 3.2b). På det merkantile område er andelen i
teknik, håndværk og transport.
ordinær praktik kun 36%, mens den i de øvrige 4 områder ligger over 50%.
Det er stadig en stor udfordring i Syddanmark at skaffe flere praktikpladser til de unge efter deres
Skolepraktik anvendes især inden for teknik, håndværk
grundforløb, så flere kan færdiggøre deres
og transport (14%) og stort set ikke inden for sundhed
uddannelse.
og pædagogik (1%).
Region Syddanmark
Side 24
Indikator 3.2b. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb i Indikator3.1b_mg Syddanmark, 2012 – fordeltIndikator3.1b_mg på hovedområder Grundforløb teknik, håndv. og transport Grundforløb teknik, håndv. og transport
Grundforløb merkantil Grundforløb merkantil
26% 26% 50% 50%
54% 54%
6% 6%
36% 36%
14% 14%
9% 5% 9% 5% Grundforløb sundhed og
Grundforløb krop, natur og service Grundforløb krop, natur og service
pædagogik Grundforløb sundhed og pædagogik
32% 32%
I aftale I skolepraktik Mistet aftale Uden aftale
35% 35%
52% 52%
55% 55%
12% 12% 5% 5% I aftale IIskolepraktik aftale Hvad laver de unge så, når de ikkeMistet i praktik? aftale I er skolepraktik I Syddanmark er en stor del fortsat i uddannelsesUden aftale Mistet aftale systemet (indikator 3.2c). Uden aftale
9% 9% 1% 1% Omvendt er der færre, der vælger en ny erhvervsfaglig uddannelse eller skifter til en gymnasial uddannelse (hhv. 35% og 13% i 2011).
Godt hver fjerde i 2012 er gået tilbage til grundskolen,
Situationen i hele landet i 2012 svarer nogenlunde til den
30% er startet på en ny erhvervsfaglig uddannelse og
i Syddanmark. Dog er andelen, der forlader uddannelses-
12% er skiftet til en gymnasial uddannelse. 31% har
systemet, højere i hele landet end i Syddanmark.
forladt uddannelsessystemet. Selvom halvdelen ikke har fået en praktikplads efSom det ses i bilaget (tabel 3.2), er der i 2012 en større
ter grundforløbet, er 7 ud af 10 kommet i gang med
andel end i 2011, der er gået tilbage til grundskole (28%
et andet uddannelsesforløb. Der er fortsat en stor
hhv. 25%). Andelen, der forlader uddannelsessystemet
gruppe (31%), der er gået ud af uddannelsessyste-
er imidlertid også steget siden 2011 (fra 27% til 31%).
met, og som derfor kræver særlig opmærksomhed.
Indikator 3.2c. Uddannelsessituationen for dem, der har mistet eller Indikator3.2c_mg Indikator3.2c_mg ikke har en praktikplads 6 måneder efter gennemført grundforløb, 2012 Syddanmark 2012 Syddanmark 2012
31 %
31 %
28 %
12 % 30 %
Hele landet 2012 Hele landet 2012
26 %
28 % 33 %
12 %
12 %
30 %
30 %
Uddannelsesbarometer 10. kl./forb. udd.
26 %
33 %
10. kl./forb. udd.
30 %
12 %
10. kl./forb. udd. Gymn. udd. mv. Ny erhv.fagl. udd. Ikke i udd.
Side 25
Indikator3.3_mg Indikator 3.3. Andelen, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse i 2011 og 2012, som ventes at gennemføre grund- og hovedforløbet
72 %
Syddanmark 2012
79 % 74 %
Syddanmark 2011
81 %
Sundhed og pædagogik Syddanmark 2012
67 %
Krop, natur og service Syddanmark 2012
66 %
71 %
71 %
Merkantil Syddanmark 2012 Teknik, håndv. og transport Syddanmark 2012
Grundforløb Hovedforløb
76 %
85 % 63 % 81 % 72 %
Hele landet 2012 60 %
79 % 65 %
70 %
75 %
80 %
85 %
Grundforløb Hovedforløb
Figuren viser, at kun 72% af eleverne på de erhvervs-
På grundforløbet er der i Syddanmark i 2012 en del
faglige uddannelser (årgang 2012) forventes at
spredning mellem de forventede gennemførelses-
gennemføre et grundforløb, mens 79% forventes at
procenter på de forskellige uddannelsesområder fra
gennemføre et hovedforløb.
63% på teknik, håndværk og transport til 71% på det merkantile område.
For både grundforløb og hovedforløb er det 2 procentpoint mindre end i 2011.
På hovedforløbet er der ligeledes store forskelle. Også her er den forventede gennemførelsesprocent højest
Sammenlignet med hele landet er andelene tilnærmel-
på det merkantile område (85%), mens den er næsthø-
sesvist de samme.
jest inden for teknik, håndværk og transport (81%) og lavest indenfor sundhed og pædagogik (71%). Der er
De erhvervsfaglige uddannelsers hovedforløb er
således meget store forskelle mellem gennemførelses-
karakteriseret ved, at de unges læring primært foregår
procenterne på grund- og hovedforløb inden for de
på virksomhederne, afbrudt af skoleforløb. At gennem-
enkelte uddannelsesområder.
førelsen således er højere på hovedforløbet end på grundforløbet kan være et udtryk for, at eleverne i
Kvinderne har generelt højere gennemførelsesprocent
højere grad motiveres af læring i praksis frem for
end mændene – bort set fra på uddannelsesområdet
almindelig skolegang, men det kan også være et udtryk
teknik, håndværk og transport (se tabel 3.3 i bilaget).
for, at de mindst motiverede unge faldt fra inden, de startede på hovedforløbet.
Der er fortsat en betydelig udfordring i at få langt flere til at gennemføre både grundforløbet og
hovedforløbet.
Region Syddanmark
Side 26
Indikator3.4_mg
Indikator 3.4. Andelen, der påbegynder en gymnasial uddannelse i 2011 og 2012, som ventes at gennemføre uddannelsen
87,7 %
Syddanmark
86,6 % 86,5 %
Stx
85,7 % 76,3 %
Hf
73,5 % 2012 2011
83,3 %
Hhx
82,8 % 79,8 %
Htx
80,5 % 87,5 %
Hele landet
86,8 %
65 %
70 %
75 %
80 %
85 %
90 %
2012 2011
Figuren viser, at den forventede gennemførelsesprocent
Generelt er de forventede gennemførelsesprocenter
på det gymnasiale område for de unge, der påbegyndte
lidt højere i 2012 end i 2011 – dog ikke på Htx.
en gymnasial uddannelse i Syddanmark i 2012, er 88%, hvilket er en lille stigning fra 2011.
Sammenlignet med hele landet (se tabel 3.4 i bilaget) ligger gennemførelsesprocenterne marginalt højere i
Andelen i Syddanmark svarer til andelen i hele landet.
Syddanmark end i hele landet – dog 4 procentpoint højere på Htx.
Der er store forskelle i de forventede gennemførelsesprocenter mellem de fire gymnasiale uddannelser.
Kvinderne har højere gennemførelsesprocenter end
I Syddanmark er den for 2012-årgangen højest på stx
mændene – bortset fra Hhx (se tabel 3.4 i bilaget).
(87%), hvorefter følger Hhx (83%) og Htx (80%), mens den kun er 76% på Hf.
På de gymnasiale uddannelser er der ligeledes en udfordring i at øge gennemførelsesprocenterne.
Uddannelsesbarometer
Side 27
Indikator 3.5. Andelen af de 25-34 årige mænd og kvinder, der har Indikator3.5_mg gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 2012-2013
79 % Syddanmark 2013
76 % 82 %
79 % Syddanmark 2012
I alt Mænd Kvinder
76 % 82 %
81 % Hele landet 2013
78 % 85 %
65 %
70 %
I alt
Mænd
75 %
80 %
85 %
Kvinder
I alt Mænd Figuren viser, at i Syddanmark har 79% af de 25-34 Kvinder
Andelen i hele landet ligger 2 procentpoint højere end
årige gennemført mindst en ungdomsuddannelse.
i Syddanmark for mændenes vedkommende, og 3
Der er dog markant forskel for hhv. mænd (76%) og
procentpoint højere for kvindernes vedkommende.
kvinder (82%). Selvom Syddanmark når op på samme andele i I forhold til 2012 er der kun tale om meget marginale
de kommende årgange, så vil der i den samlede
ændringer.
erhvervsdygtige alder være et efterslæb i mange år frem.
Region Syddanmark
Side 28
Indikator 3.6a. Andelen af mænd og kvinder, som gik ud af 9. klasse Indikator3.6_mg i 2002-2011, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 10 år senere
95 %
Målsætning
90 %
Syddanmark, kvinder Hele landet, kvinder 85 % Syddanmark, i alt Hele landet, i alt 80 % Syddanmark, mænd Hele landet, mænd 75 %
70 % 2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Figuren viser, at godt 86% af dem, der afsluttede
Det samme har gjort sig gældende i hele perioden og er
9. klasse i Syddanmark i 2011, forventes at have
også gældende for hele landet.
mindst en ungdomsuddannelse 10 år senere. Blandt dem, der forlod 9. klasse i 2011, ventes Andelen har været stærkt stigende siden 2006.
86% at opnå mindst en ungdomsuddannelse 10 år senere. Det er mindre end det langsigtede mål,
Syddanmark har ligget stort set på samme niveau
men højere end andelen blandt de unge, der forlod
som hele landet siden 2006.
9. klasse for ca. 10-15 år siden, jvf. indikator 3.5.
Gennemsnittet dækker dog over en meget markant forskel mellem drenge og piger. I 2011 ligger pigerne således på ca. 89%, dvs. ikke mindre end 5 procentpoint over drengene.
Uddannelsesbarometer
Side 29
Indikator 3.6b. Andelen af mænd og kvinder, som gik ud af 9. klasse i 2002-2011, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere
95% Målsætning Syddanmark, kvinder Hele landet, kvinder 90%
Syddanmark, i alt Hele landet, i alt Syddanmark, mænd Hele landet, mænd
85%
80% 2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Det er ikke slut med at tage en ungdomsuddannelse 10
Der er således stadig et stykke vej til målsæt-
år efter afslutningen af 9. klasse. Ser vi således 25 år ud
ningen om de 95%, selvom andelen er stigende.
i fremtiden, ventes andelen med mindst en ungdoms-
En samlet og koordineret indsats er dermed fort-
uddannelse at være på 92%, men fortsat med en større
sat påkrævet blandt de relevante aktører,
andel af kvinderne (94%) end mændene (91%).
herunder især i forhold til drengene – og også gerne, så der ikke går 25 år før ungdomsuddannelsen er taget.
Region Syddanmark
Side 30
“Vidste du, at 8% af de unge, der afsluttede en erhvervsfaglig uddannelse i 2010, 2 år efter er i gang med en videregående uddannelse?”
Uddannelsesbarometer
Side 31
Fokusområde 4 Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse Hvorfor? Synlige og attraktive videregående uddannelsesmuligheder kan bidrage både til at motivere de unge til at tage en videregående uddannelse og til at fastholde dem i deres ungdomsuddannelse. Både drenge og piger skal derfor opleve, at de videregående uddannelser er attraktive og er adgangsbillet til spændende job- og karrieremuligheder efterfølgende. I fokusområde 4 inddrages to indikatorer, der viser om overgangen umiddelbart lykkes, og i hvilket omfang scienceuddannelserne bliver valgt. Indikator 4.1: I gang med videregående uddannelse efter 27 måneder Indikatoren viser, om de unge er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de har afsluttet en ungdomsuddannelse. Indikator 4.2: Optag på en videregående scienceuddannelse Indikatoren viser, i hvor grad søgningen til de videregående uddannelser er blevet kanaliseret hen mod scienceuddannelserne. For en afgrænsning af scienceuddannelserne henvises til tabel 4.2 i bilaget.
Arbejdet med fokusområde 4 i praksis Uddannelse med perspektiv Projektet vil fastholde unge på gymnasiale ungdomsuddannelser ved hjælp af et konkret videreuddannelsesperspektiv, der skal motivere de unge i deres uddannelse. Projektet retter sig mod de studieretninger, hvor der ikke er et klart videreuddannelsesperspektiv, og som derfor i større omfang vælges af elever, der ikke har et konkret mål i forhold til gennemførelse af en gymnasial uddannelse. Projektet gennemføres af Fredericia Gymnasium i samarbejde med 11 parter fra gymnasiale og videregående uddannelser. Projektet er ét af ca. 25 igangværende projekter, der er et resultat af Syddansk Uddannelsesaftale, og som derfor har til formål at bidrage til opnåelsen af de tre målsætninger.
Region Syddanmark
Side 32
Indikator 4.1. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial ungdomsuddannelse, 2011-2012 Erhvervsfaglig uddannelse
Indikator_4.1_erhvervsf_mg
Figuren viser, at godt 8% med en erhvervsfaglig uddannelse
8,3 % Syddanmark 2012
var i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter
9,3 %
gennemførelsen af den erhvervsfaglige uddannelse. Mændene
7,4 %
fortsætter i lidt højere grad end kvinderne. 7,8 % Syddanmark 2011
Det er en lille stigning i forhold til 2011, hvor knap 8% var
8,2 %
fortsat på en videregående uddannelse inden for 27 måneder.
7,4 %
Det skyldes udelukkende en stigning blandt mændene på 8,2 % Hele landet 2012
ca. 1 procentpoint. 9,1 %
7,2 % 0%
2%
4%
6%
I forhold til hele landet ligger Syddanmark på niveau med 8%
10 %
landsgennemsnittet for begge køns vedkommende.
I alt Mænd
I alt Kvinder Mænd Kvinder
Indikator4.1_gym_mg
Gymnasial uddannelse Figuren viser, at godt 3 ud af 4 med en gymnasial uddannelse
78,2 % Syddanmark 2012
er fortsat med en videregående uddannelse 27 måneder efter
75,7 % 80,2 %
gennemførelsen af den gymnasiale uddannelse. Kvinderne fortsætter i langt højere grad (hurtigere) end mændene.
77,1 % Syddanmark 2011
73,6 %
Det er en lille stigning i forhold til 2011 for kvindernes vedkom79,7 %
mende og en pæn stigning for mændenes vedkommende.
76,5 % Hele landet 2012
Syddanmark ligger for både mændenes og kvindernes
74,0 %
vedkommende over gennemsnittene for hele landet.
78,5 % 70 %
72 %
74 %
76 %
78 %
80 %
I alt Mænd Kvinder
Der er fortsat behov for at synliggøre de videregående
Ligeledes er der fortsat behov for at få flere med en
uddannelsesmuligheder for de unge i Syddanmark,
gymnasial uddannelse til at fortsætte (hurtigere) i
der har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Derved
uddannelsessystemet, da en gymnasial uddannelse
bliver der et ekstra incitament til at flere unge går i
i sig selv ikke giver erhvervskompetence.
gang med en erhvervsfaglig uddannelse.
Uddannelsesbarometer
Side 33
Indikator 4.2. Optagne på en videregående uddannelse, der har valgt en Indikator4.2_ny scienceuddannelse, 2010-2012
50%
45%
Syddanmark - MVU Hele landet - MVU Syddanmark - I alt
40%
Hele landet - I alt Syddanmark - KVU Hele landet - KVU
35%
Syddanmark - Universitetsbachelor Hele landet - Universitetsbachelor
30% 2010
2011
2012
Figuren viser, at andelen, der vælger en scienceud-
Sammenlignet med hele landet ligger andelen af
dannelse, er knap 40% i 2012 (se tabel 4.2 i bilaget for
optagene i Syddanmark i hele perioden over andelen i
afgrænsning af scienceuddannelserne).
hele landet (39,5% mod 38,1% i 2012).
Andelene varierer på de korte, mellemlange og univer-
Andelene har nærmet sig hinanden på MVU og univer-
sitetsbacheloruddannelserne fra 34% (universitets-
sitetsbachelor. Den afgørende forskel ligger på KVU, hvor
bachelor) til 44% (MVU).
andelen har ligget markant højere i Syddanmark end i hele landet. Forskellen er endog øget fra 2011 til 2012.
Andelen er samlet set steget fra 38,8% i 2010 til 39,5% i 2012.
I forhold til 20%-målsætningen, må det konstateres, at det foreløbigt kun i mindre grad er lykkedes
Det skyldes en stigning i andelene på KVU og univer-
at øge andelen, der starter på en videregående
sitetsbacheloruddannelserne, som har mere end
scienceuddannelse.
opvejet et fald på MVU.
Region Syddanmark
Side 34
“Vidste du, at 67% af de piger, der afsluttede 9. klasse i 2011, ventes at få en videregående uddannelse mod 52% af drengene?”
Uddannelsesbarometer
Side 35
Fokusområde 5 Forløbet på de videregående uddannelser Hvorfor? At starte på en videregående uddannelse er ikke ensbetydende med, at den også gennemføres. Mange forhold spiller ind på dette. I dette fokusområde ses derfor på de forventede gennemførelsesprocenter. Den nuværende og forventede fremtidige situation ses således i forhold til den regionale 50%-målsætning og den nationale 60%-målsætning. Endvidere ses specifikt på de forventede gennemførelsesprocenter for at kunne vurdere udviklingen mod opnåelse af 20%-målsætningen. Indikator 5.1: Forventet gennemførelse på de videregående uddannelser Indikatoren viser de forventede gennemførelsesprocenter ved de videregående uddannelser. Indikator 5.2: Faktisk andel med en videregående uddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel, af de 30-39 årige, der har gennemført en videregående uddannelse. Indikator 5.3: Fremtidig andel med en videregående uddannelse Indikatoren viser, hvor stor en andel af dem, som forlod 9. klasse i 2011, der forventes at have opnået en videregående uddannelse 25 år senere. Indikator 5.4: Forventet gennemførelse på de videregående scienceuddannelser Indikatoren viser de forventede gennemførelsesprocenter ved de videregående scienceuddannelser. For en afgrænsning af scienceuddannelserne henvises til tabel 5.4 i bilaget. Indikator 5.5: Forventet andel med en gennemført scienceuddannelse Indikatoren viser andelen, der gennemfører en scienceuddannelse, ud af alle dem, som gennemfører en videregående uddannelse.
Arbejdet med fokusområde 5 i praksis Flere til science I projektet udvikles flere IT-læringsspil om medicinens vej gennem kroppen. Læringsspillene skal illustrere, hvordan de naturvidenskabelige gymnasiale fag bruges i frontforskning, så eleverne kan se fagenes anvendelighed og udviklingsmuligheder. Læringsspillene skal ligeledes inddrages i den almindelige undervisning i de naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser, og derfor udvikles der undervisningsforløb, hvori spillenes temaer indgår. Projektet er ét af ca. 25 igangværende projekter, der er et resultat af Syddansk Uddannelsesaftale, og som derfor har til formål at bidrage til opnåelsen af de tre målsætninger.
Region Syddanmark
Side 36
Indikator 5.1. Andelen, der påbegynder en videregående uddannelse i 2011 og 2012, som ventes at gennemføre uddannelsen Indikator5.1_mg
71 % I alt
70 % 74 % 65 %
KVU
65 % 69 % 75 %
MVU
Syddanmark 2012 Syddanmark 2011 Hele landet 2012
75 % 76 % 68 %
Universitetsbachelor
66 % 74 %
60 %
65 %
70 %
75 %
Syddanmark 2012
Figuren viser, at den forventede gennemførelsesprocent Syddanmark 2011
De forventede gennemførelsesprocenter er markant
for de unge, der er startetHele på enlandet videregående 2012 uddan-
mindre i Syddanmark end i hele landet – især ved univer-
nelse i Syddanmark i 2012, er 71%. Det er lidt mere end i
sitetsbachelor og de korte videregående uddannelser,
2011.
mens det kun gælder i meget mindre grad ved de mellemlange videregående uddannelser.
De forventede gennemførelsesprocenter varierer stærkt fra 65% ved de korte videregående uddannelser til 75%
Kvinderne har højere gennemførelsesprocenter end
ved de mellemlange videregående uddannelser.
mændene inden for alle tre uddannelseskategorier (se tabel 5.1 i bilaget).
Også ved de mellemlange videregående uddannelse, og særligt ved universitetsbachelor, er de forventede gen-
Som ved ungdomsuddannelserne er der også ved
nemførelsesprocenter lidt større i 2012 end i 2011, mens
de videregående uddannelser et markant frafalds-
der er status quo ved de korte videregående uddannelser.
problem.
Uddannelsesbarometer
Side 37
Indikator 5.2. Andelen af 30-39 årige mænd og kvinder, der har Indikator5.2_mg gennemført en videregående uddannelse, 2012-2013
Syddanmark 2013, i alt
6%
Syddanmark 2013, mænd
7%
Syddanmark 2013, kvinder
5%
Syddanmark 2012, i alt
6%
Syddanmark 2012, mænd
7%
Syddanmark 2012, kvinder
5%
Hele landet 2013, i alt
6%
Hele landet 2013, mænd
7%
Hele landet 2013, kvinder
6%
0%
KVU
KVU
19 %
8%
12 %
7% 27 %
8%
19 %
7%
12 %
7% 27 %
8%
19 %
14 %
12 %
13 % 26 %
10 %
15 %
20 %
MVU (inkl. univ.bach.)
30 %
40 %
50 %
LVU
MVU (inkl. universitetsbachelor) LVU årige i SyddanFiguren viser, at andelen af de 30-39
alt) for både kvinder (46%) og mænd (33%). Det skyldes
mark, der har en videregående uddannelse, i 2013 er
først og fremmest, at langt flere på landsplan har en
33%. Heraf har 6% en kort videregående uddannelse,
lang videregående uddannelse (14%) end i Syddanmark
19% en mellemlang videregående uddannelse (inklusiv
(8%). Forskellen findes både hos kvinder og mænd.
universitetsbachelor) og 8% en lang videregående uddannelse.
Der er særlig grund til at sætte ind for at øge uddannelsesniveauet – især blandt mænd – og for
Kvinderne har i langt højere grad taget en videregående
både mænds og kvinders vedkommende især i
uddannelse (40%) end mændene (26%). Det skyldes
forhold til de lange videregående uddannelser.
især, at kvinder meget oftere tager en mellemlang
Her er den nationale målsætning for fremtidens
videregående uddannelse (27%) end mændene (12%).
unge 25%, hvilket både kvinder og mænd i Syddanmark halter langt bagefter.
Andelene i 2013 svarer nogenlunde til andelene i 2012. På landsplan ligger andelene betydeligt højere (39% i
Region Syddanmark
Side 38
Indikator 5.3a. Andelen af mænd og kvinder, som gik ud af 9. klasse i 2002-2011, der ventes at have gennemført en videregående uddannelse Indikator5.3_mg 25 år senere 70 % Syddanmark, kvinder 65 %
Hele landet, kvinder Syddanmark, i alt
60 % Hele landet, i alt Syddanmark, mænd
55 %
Hele landet, mænd 50 %
National målsætning Regional målsætning (kun mænd)
45 %
40 %
35 % 2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Figuren viser, at 59% af dem, der afsluttede 9. klasse i
således stort set have nået den for 2011-årgangen
Syddanmark i 2011, forventes at have gennemført en
– kvinderne endda så rigeligt.
videregående uddannelse 25 år senere. Der er dog markant forskel på kvinderne (67%) og mændene (52%).
Den regionale målsætning er, at 50% af drengene skal have en videregående uddannelse, og den vil blive
Det er en fremgang på ikke mindre end 3 procentpoint
opfyldt med 2011-årgangen.
for både kvinderne og mændene i forhold til 2010årgangen.
Syddanmark er således godt på vej mht. at mange i de kommende årgange opnår en videregående
Syddanmark ligger for både kvinder og mænd på stort
uddannelse. Der bør nu især arbejdes på at få
set samme niveau som hele landet i 2011.
løftet også drengene til de 60%.
I forhold til den nationale målsætning om, at 60% skal have en videregående uddannelse, vil Syddanmark
Uddannelsesbarometer
Side 39
Indikator5.5b_mg
Indikator 5.3b. Andelen, der gennemfører en videregående uddannelse 5-25 år efter, de har afsluttet 9. klasse i 2011 70% Syddanmark, kvinder 60%
Hele landet, kvinder Syddanmark, i alt
50%
Hele landet, i alt Syddanmark, mænd
40%
Hele landet, mænd 30%
20%
10%
0% 5
10
15
20
25
Figuren viser, at allerede 15 år efter, at de unge afslut-
Det er således nødvendigt at sætte en indsats i
tede 9. klasse i 2011, har kvinderne nået den nationale
gang over for mændene på et tidligt tidspunkt,
målsætninger om at 60% skal gennemføre en videre-
hvis de skal nå op på niveau med kvinderne.
gåede uddannelse inden 25 år efter. Ud over at andelen af mænd, der får en vidergående uddannelse, er meget lavere end kvindernes, så er de i hele forløbet meget langsommere. Mændene når først op på 50% (den regionale målsætning) 20 år efter, at de har afsluttet 9. klasse, mens kvinderne når de 50% allerede 10 år efter afslutningen af 9. klasse og er 20 år efter afslutningen af 9. klasse nået op på 65%.
Region Syddanmark
Side 40
Indikator 5.4. Andelen, der påbegynder en videregående scienceIndikator5.4_mg uddannelse i 2011 og 2012, som ventes at gennemføre uddannelsen
72 % I alt
73 % 74 % 65 %
KVU
65 % Syddanmark 2012 Syddanmark 2011 Hele landet 2012
67 % 78 % MVU
78 % 76 % 67 %
Universitetsbachelor
69 % 74 %
60 %
65 %
70 %
75 %
80 %
Syddanmark 2012 Syddanmark 2011
Figuren viser, at den forventede gennemførelsesprocent Hele landet 2012
De forventede gennemførelsesprocenter for videre-
for de unge, der er startet på en videregående science-
gående scienceuddannelser er højere på landsplan end
uddannelse i Syddanmark i 2012, er 72% (se tabel 5.4 i
i Syddanmark for så vidt angår universitetsbachelor
bilaget for afgrænsning af scienceuddannelser). Det er
og kort videregående uddannelse. Dette gælder såvel
lavere end i både 2011 (73%) og 2010 (75%).
scienceuddannelserne som de videregående uddannelser generelt (indikator 5.1).
De forventede gennemførelsesprocenter varierer betragteligt fra 65% ved de korte videregående uddan-
For scienceuddannelserne er forholdet imidlertid
nelser, og 67% for universitetsbachelor, til 78% ved de
omvendt hvad angår de mellemlange videregående
mellemlange videregående uddannelser.
uddannelser.
Også ved de mellemlange videregående uddannelser,
Det er ikke kun generelt, at der er en udfordring
og i særlig grad universitetsbachelor, er de forventede
i at få de unge til at gennemføre deres videre-
gennemførelsesprocenter lidt lavere i 2012 end i 2011,
gående uddannelse. Det gælder i lige så høj grad
mens der er status quo ved de korte videregående
ved de videregående scienceuddannelser.
uddannelser. Gennemførelsesprocenterne er lavere i 2012 end Sammenligner vi de forventede gennemførelsesprocen-
i 2010, hvorfor Syddanmark ikke er på vej til at nå
ter for de videregående scienceuddannelser med alle
20%-målsætningen.
videregående uddannelser over én kam (indikator 5.1), ser vi ved scienceuddannelserne en lidt højere forventet gennemførelsesprocent på de mellemlange videregående uddannelser og en lidt mindre på universitetsbachelorerne.
Uddannelsesbarometer
Side 41
Indikator5.5b_mg
Indikator 5.5. Andelen af mænd og kvinder, der ventes at gennemføre en videregående scienceuddannelse
50%
Syddanmark, mænd 45% Hele landet, mænd
Syddanmark, i alt 40% Hele landet, i alt
Syddanmark, kvinder
35%
Hele landet, kvinder 30% 2010
2011
2012
Note: Der er tale om antallet, der ventes at gennemføre en videregående scienceuddannelse ud af antallet, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse i alt. Udgangspunktet er de unge, der startede på en videregående uddannelse i 2010-2012.
Figuren viser, at ud af dem, der ventes at gennemføre
Andelen med en videregående scienceuddannelse i for-
en videregående uddannelse i Syddanmark (påbegyndt
hold til de videregående uddannelser i alt faldt fra 2010
i 2010, 2011 og 2012), forventes 39% at gennemføre en
til 2011, men har herefter været uændret.
videregående scienceuddannelse. Andelen er i 2012 væsentlig højere blandt mænd (47%) Det er marginalt højere andel, end andelen, der påbe-
end blandt kvinder (33%).
gynder en videregående scienceuddannelse ud af den samlede tilgang til de videregående uddannelser (38%).
Sammenlignet med hele landet, er andelen lidt højere
Det afspejler, at gennemførelsesprocenten er lidt højere
i Syddanmark, hvilket skyldes en højere andel blandt
for de unge, der går i gang med en videregående science-
mændene.
uddannelse (72%, jvf. indikator 5.4) end en videregående uddannelse i alt (71%, jvf. indikator 5.1).
Set i lyset af 20%-målsætningen er der således fortsat behov for en styrkelse af interessen for scienceuddannelserne for at få den ønskede stigning. Især blandt kvinderne er andelen lav.
Region Syddanmark
Side 42
“Vidste du, at i januar 2013 var knap 21.000 ud af 162.000 unge mellem 18 og 29 år på kontanthjælp eller dagpenge?”
Uddannelsesbarometer
Side 43
Fokusområde 6 Samspillet mellem uddannelses- og beskæftigelsessystemet Hvorfor? Vores unge skal have en uddannelse for at kunne klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Et mål for det ordinære uddannelsessystem er derfor at kunne få så mange som muligt igennem systemet, mens de stadig er unge. Imidlertid ser vi, at mange ikke har de fornødne kvalifikationer, når de skal i gang med en uddannelse, hvilket sammen med manglende praktikpladser er nogle af grundene til, at nogle falder fra/skifter uddannelse, og nogle endda går helt ud af uddannelsessystemet. Endvidere har vi specielt i disse år en del, der i en periode må klare sig på dagpenge. Det er vigtigt, at såvel uddannelsessystemet som beskæftigelsessystemet arbejder sammen om at få sluset de unge gennem uddannelsessystemet. I dette fokusområde har vi derfor to indikatorer, der ser på de unge, som i en periode har måttet klare sig på kontanthjælp eller dagpenge. Hvordan klarer de sig efterfølgende? Indikator 6.1: Forsørgelsesgrundlag Indikatoren viser forsørgelsesgrundlaget for de 18-29 årige. Indikator 6.2: Vejen ud af a-dagpenge/kontanthjælp Indikatoren viser, om de unge, der pr. 1.1.2010 var på a-dagpenge eller kontanthjælp, er kommet i arbejde eller tilbage i uddannelsessystemet.
Arbejdet med fokusområde 6 i praksis Undervisning i bevægelse VUC Sønderjylland har udviklet et særligt forløb for unge mænd i alderen 18-30 år, der ikke har en 9. klasses eksamen. Projektets formål er at hæve gennemførrelsen på almen forberedelseseksamen blandt unge mænd samt øge overgangen til ungdomsuddannelse. Undervisningen foretages af mandlige undervisere, og der er stort fokus på fysisk træning og anvendelsesorienteret undervisning. I forløbet får deltagerne en almen forberedelseseksamen, som kvalificerer dem til en ungdomsuddannelse. I den sidste del af forløbet deltager de i brobygning til en ungdomsuddannelse. Projektet er ét af ca. 25 igangværende projekter, der er et resultat af Syddansk Uddannelsesaftale, og som derfor har til formål at bidrage til opnåelsen af de tre målsætninger.
Region Syddanmark
Side 44
Indikator6.1a_mg
Indikator 6.1a. De 18-29 åriges forsørgelsesgrundlag, 2012-2013
Syddanmark, 2013
8% 5%
Syddanmark, 2012
7% 5%
Hele landet, 2013
7% 4%
Hele landet, 2012
6% 4%
0%
Kontanthjælp
Kontanthjælp
35%
45%
34%
47%
38%
6%
47%
40%
Dagpenge
Dagpenge
8%
45%
37%
20%
7%
60%
Uddannelsesstøtte
Uddannelsesstøtte
Figuren viser de unges forsørgelsesgrundlag.
6%
80%
Selvforsørgende
Selvforsørgende
100%
Øvrige
Øvrige
Sammenligner vi med situationen primo 2012, er der blevet lidt færre selvforsørgende, og lidt flere på
Af de i alt 162.000 unge i Syddanmark var knap halv-
kontanthjælp og uddannelsesstøtte.
delen selvforsørgende primo januar 2013 og godt 1/3 fik uddannelsesstøtte (primært SU). Af de resterende
Sammenligner vi Syddanmark med hele landet, er der
fik 13.000 (8%) kontanthjælp og 8.000 (5%) dagpenge
både i 2012 og 2013 relativt flere på kontanthjælp og
primo januar 2013. Hertil kommer 7% med anden
dagpenge i Syddanmark end i hele landet, men færre
ydelse.
under uddannelse.
Uddannelsesbarometer
Side 45
Indikator6.1b_mg
Indikator 6.1b. De 18-29 åriges forsørgelsesgrundlag fordelt på uddannelse, 2013
Syddanmark, erhvervsfaglig udd.
13 %
Syddanmark, videregående udd.
10 %
Syddanmark, uden erhvervskompetencegivende udd.
10 %
Hele landet, erhvervsfaglig udd.
12 %
Hele landet, videregående udd.
8%
Hele landet, uden erhvervskompetencegivende udd.
9%
0%
11 %
25 %
10 %
55 %
10 %
44 %
11 %
38 %
64 %
34 %
20 %
51 %
40 %
Dagpenge
Dagpenge
6%
10 %
45 %
Kontanthjælp
Kontanthjælp
63 %
7%
39 % 60 %
80 %
Uddannelsesstøtte
Uddannelsesstøtte
5% 100 %
Selvforsørgende
Selvforsørgende
Øvrige
Øvrige
Fordelingen på forsørgelsesgrundlag afhænger stærkt
Sammenligner vi med hele landet , er der kun begrænse-
af uddannelsesniveau. De unge uden erhvervskompe-
de forskelle, når vi ser på grupperne med erhvervsfaglig
tencegivende uddannelse (112.000 unge) er i mindre
uddannelse eller ingen erhvervskompetencegivende
grad selvforsynende (38%), men i højere grad under
uddannelse.
uddannelse (44%). I gruppen med en videregående uddannelse er der De unge med erhvervsuddannelse (33.000 unge) er i
betydelig forskel mellem de syddanske unge og de unge
meget høj grad selvforsynende (63%) og kun i begræn-
i hele landet, idet der i Syddanmark er relativt færre i
set omfang under uddannelse (11%).
gang med en uddannelse, hvilket stemmer med, at der i Syddanmark er relativt færre, som tager en videre-
De unge med en erhvervsakademi-, professionbachelor-
gående uddannelse end i hele landet. Omvendt er der i
eller universitetsbacheloruddannelse (17.000 unge) er
Syddanmark relativt flere selvforsørgende, på dagpenge
også i høj grad selvforsynende (55%) og i mindre grad
eller på andet forsørgelsesgrundlag.
under uddannelse (25%) – f.eks. en kandidatuddannelse.
Der er således en betydelig gruppe uden erhvervskompetencegivende uddannelse, der er på kon-
Andelen med kontanthjælp eller dagpenge er 10-15%
tanthjælp (12.000) eller dagpenge (2.000), og
for alle tre uddannelsesgrupper, men for de unge uden
hvor det kræver en særlig opmærksomhed at få
erhvervskompetencegivende uddannelse er de især på
dem tilbage på sporet.
kontanthjælp, mens de unge med en uddannelse især får dagpenge.
Region Syddanmark
Side 46
Indikator6.2_mg
Indikator 6.2. Udviklingen i forsørgelsesgrundlag for de 18-29 årige, der pr. 1/1 2010 havde modtaget a-dagpenge eller kontanthjælp i det seneste halve år 90 % 80 % 70 % 60 % 50 %
Kontanthjælp
40 %
Øvrige
30 %
Selvforsørgende
20 %
Uddannelsesstøtte
10 % Dagpenge 0% 2010
2011
2012
2013
Figuren viser, hvordan status har udviklet sig for de
Udgangspunktet er meget forskelligt for mænd og
unge, der i januar 2010 i de foregående 6 måneder
kvinder (se tabel 6.2 i bilaget).
havde været på kontanthjælp eller dagpenge. For det første er der ca. 20% flere kvinder (3.000) end Et år senere var andelen faldet for dem, der var på
mænd (2.600), der havde været på kontanthjælp eller
kontanthjælp fra 86% til 61% og på dagpenge fra 14%
dagpenge i et halvt år op til januar 2010. For det andet
til 7%. Den resterende del var nogenlunde ligeligt
er 9 ud af 10 af kvinderne i denne gruppe på kontant-
fordelt på uddannelsesstøtte, selvforsørgende eller
hjælp, men det for mændene er 8 ud af 10.
andet forsørgelsesgrundlag. Udviklingen herefter er meget parallel for mænd og Andelene på kontanthjælp eller dagpenge fortsætter
kvinder, idet forskellene i udgangspunktet bevares.
med at falde, men tre år efter (2013) er over halvdelen
Det betyder, at blandt mændene er 43% på kontant-
fortsat på kontanthjælp (50%) eller dagpenge (4%).
hjælp 3 år efter og 6% er på dagpenge. For kvinderne
Desværre er der kun tale om en mindre stigning i an-
er det derimod 56% hhv. 3%.
delen med uddannelsesstøtte eller selvforsørgende fra 2011 til 2012, hvorefter andelen er uændret.
Der er behov for en markant indsats for at få de unge tilbage i uddannelsessystemet eller i
Sammenlignet med udviklingen i hele landet er udvik-
arbejde, da de ellers ofte forbliver uden for, når de
lingen i andelen på kontanthjælp og dagpenge stort set
først er kommet på kontanthjælp eller dagpenge.
identisk (se tabel 6.2 i bilaget). Marginalt flere bliver selvforsørgende i hele landet end i Syddanmark, mens det omvendte er tilfældet med andelen under uddannelse.
Uddannelsesbarometer
Side 47
Konklusion Uddannelsesbarometeret viser hvordan de unge bevæger sig
er dermed fortsat påkrævet blandt de relevante aktører,
gennem uddannelsessystemet – fra de forlader grundskolen
herunder især i forhold til drengene.
til de forlader systemet. En ungdomsuddannelse gør det ikke alene. På nationalt plan De unge ønsker i høj grad at fortsætte i uddannelsessyste-
er målsætningen, at 60% af en årgang skal have en videre-
met efter både 9. og 10. klasse, men er de unge klar til at
gående uddannelse. Da piger langt oftere tager en videregå-
fortsætte i en ungdomsuddannelse?
ende uddannelse end drenge, er den regionale målsætning, at mindst 50% af drengene skal have en videregående
Med samlet set 12% unge uden tilstrækkelige formelle
uddannelse.
dansk- og matematikkundskaber i 2012 har Syddanmark fortsat en udfordring i at forbedre de unges (og særligt
Kun 8% af de unge med en erhvervsfaglig uddannelse
drengenes) faglige forudsætninger fra grundskolen. Det er
fortsætter inden for 27 måneder på en videregående uddan-
en af forudsætningerne for at kunne indfri målsætningen
nelse. Der er derfor behov for at synliggøre de videregående
om, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdoms-
uddannelsesmuligheder for dem. Derved bliver der et ekstra
uddannelse.
incitament til, at flere unge vælger at gå i gang med en erhvervsfaglig uddannelse.
Udfordringen afspejler sig også i, at knap 6% blev erklæret ikke-uddannelsesparate til den ungdomsuddannelse de
Der er ligeledes behov for at få flere med en gymnasial ud-
søgte.
dannelse til at fortsætte (hurtigere) i uddannelsessystemet, da en gymnasial uddannelse i sig selv ikke giver erhvervs-
Set i lyset af målsætningen om, at 20% flere skal tage
kompetence.
en scienceuddannelse, kan det desværre konkluderes, at udviklingen er gået den forkerte vej i Syddanmark inden for
Som ved ungdomsuddannelserne er der også ved de videre-
ungdomsuddannelsesområdet siden 2010. Den negative
gående uddannelser et markant frafaldsproblem, idet gen-
udvikling kan isoleres til det almengymnasiale område, hvor-
nemførelsesprocenten her er på 71% – lavest på de korte
for udfordringen er størst her. Med status quo i andelen, der
videregående uddannelser, der er domineret af mænd, og hø-
vælger en scienceretning blandt erhvervsuddannelserne og
jest på de mellemlange videregående uddannelser, hvor der
de erhvervsgymnasiale uddannelser, er der dog også noget
er flest kvinder. På lang sigt ventes det, at 67% af de kvinder,
at tage fat på her.
der gik ud af 9. klasse i 2011, vil gennemføre en videregående uddannelse mod 52% af mændene. Den regionale 50%-mål-
Frafald er et betydeligt problem på ungdomsuddannelserne
sætning vil således blive nået ud fra prognoserne at dømme.
– især på de erhvervsfaglige uddannelser. Det forekommer specielt inden for det første år, hvad der således kræver en
Det er ikke kun generelt, at der er en udfordring i at få de
særlig indsats på det tidspunkt i ungdomsuddannelserne,
unge til at gennemføre deres videregående uddannelse. Det
men som også kan pege på, at for mange ikke har fået valgt
gælder i lige så høj grad ved de videregående scienceuddan-
”rigtigt” fra starten.
nelser, hvor det ikke mærkbart er lykkedes at øge andelen, der vælger denne retning, siden 2010 (20%-målsætningen).
Og det er stadig en stor udfordring i Syddanmark at skaffe flere praktikpladser til de unge efter deres grundforløb, så
Overordnet er det en udfordring at få flere unge igennem
flere kan færdiggøre deres uddannelse. Selvom halvdelen
uddannelsessystemet, bl.a. fordi det efterfølgende har kon-
ikke har fået en ordinær praktikplads efter grundforløbet,
sekvenser for deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
er 7 ud af 10 dog kommet i gang med et andet uddannelsesforløb. Men der er fortsat en stor gruppe (31%), der er gået
Af de 162.000 18-29 årige i Syddanmark var knap halvdelen
ud af uddannelsessystemet, og som derfor kræver særlig
selvforsørgende i januar 2013 og godt 1/3 modtog uddannel-
opmærksomhed.
sesstøtte (primært SU). Men af de resterende fik 13.000 (8%) kontanthjælp og 8.000 (5%) fik dagpenge.
Alt i alt ligger gennemførelsesprocenterne på de erhvervsfaglige uddannelser på 72% (grundforløb) og 79% (hoved-
Det er især unge uden en erhvervskompetencegivende ud-
forløb), mens gennemførelsesprocenten på de gymnasiale
dannelse, der er på kontanthjælp eller dagpenge.
uddannelser er 88%. Der er behov for en markant indsats for at få de unge tilbage Samlet set er der således stadig et stykke vej til målsætnin-
i uddannelsessystemet eller i beskæftigelse, da de ellers
gen om, at 95% skal have mindst en ungdomsuddannelse,
forbliver uden for, når de først er kommet på kontanthjælp
selvom andelen er stigende. En samlet og koordineret indsats
eller dagpenge.
Region Syddanmark
Side 48
Bilag Tabel 1.1. Andelen af en 9. klasses årgang med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber, 2011-2012 – fordelt på kommune 2012
2011
Andel med utilstrækkelige formelle faglige forudsætninger Antal afgangselever
Andel med fuld afgangsprøve
Andel med karaktergennemsnit under 2
Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig skole
Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig friskole eller specialskole
Andel med utilstrækkelige formelle faglige forudsætninger Andel med fuld afgangsprøve
Andel med karaktergennemsnit under 2
Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig skole
Andel uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig friskole eller specialskole
Drenge Assens
293
89,4%
1,7%
6,8%
3,8%
82,7%
3,8%
13,8%
3,5%
Billund
198
91,9%
1,0%
7,6%
0,5%
94,0%
6,0%
5,5%
0,5%
Esbjerg
739
89,9%
3,0%
9,5%
0,7%
88,1%
5,7%
11,6%
0,4%
Fredericia
353
89,5%
2,3%
7,9%
2,5%
87,5%
6,5%
10,0%
2,5%
Faaborg-Midtfyn
372
78,2%
3,0%
10,5%
11,3%
83,0%
6,5%
8,2%
8,7%
Haderslev
396
88,6%
5,8%
6,6%
4,8%
84,0%
3,5%
11,6%
4,5%
Kerteminde
168
88,7%
1,8%
8,3%
3,0%
88,2%
2,8%
9,5%
2,4%
Kolding
583
90,2%
1,4%
6,3%
3,4%
89,3%
1,7%
6,1%
4,6%
Middelfart
269
84,4%
2,6%
7,4%
8,2%
87,0%
1,5%
6,5%
6,5%
Nordfyn
238
86,1%
1,3%
10,9%
2,9%
81,8%
3,9%
14,7%
3,5%
Nyborg
217
87,6%
0,9%
6,5%
6,0%
86,3%
2,3%
8,2%
5,5%
Odense
1.140
88,9%
3,8%
7,3%
3,8%
87,3%
4,7%
9,1%
3,6%
Svendborg
392
88,8%
2,8%
7,9%
3,3%
86,9%
4,3%
9,1%
4,0%
Sønderborg
540
86,5%
3,9%
9,4%
4,1%
88,9%
4,3%
8,0%
3,1%
Tønder
266
86,8%
4,1%
9,4%
3,8%
85,5%
6,1%
10,1%
4,4%
Varde
348
90,8%
2,6%
6,9%
2,3%
89,9%
2,9%
9,2%
1,0%
Vejen
343
89,2%
4,1%
10,2%
0,6%
91,1%
8,6%
8,3%
0,6%
Vejle
796
91,0%
3,0%
6,3%
2,8%
90,6%
2,9%
4,4%
5,0%
Aabenraa
416
88,2%
2,6%
6,7%
5,0%
86,4%
3,3%
8,7%
4,9%
Fanø, Langeland og Ærø
138
82,6%
4,3%
16,7%
0,7%
88,4%
6,8%
9,6%
2,1%
8.205
88,4%
3,0%
8,0%
3,6%
87,5%
4,3%
8,9%
3,6%
35.610
88,3%
3,0%
7,7%
4,0%
88,1%
3,9%
7,6%
4,2%
Assens
276
89,5%
1,1%
8,3%
2,2%
86,0%
2,1%
10,9%
3,2%
Billund
201
93,0%
1,5%
7,0%
0,0%
96,1%
0,6%
3,9%
0,0%
Esbjerg
736
94,4%
1,2%
4,9%
0,7%
93,8%
2,5%
5,6%
0,6%
Fredericia
324
95,1%
2,8%
4,0%
0,9%
92,5%
3,4%
7,5%
0,0%
Faaborg-Midtfyn
360
85,0%
1,4%
6,4%
8,6%
82,8%
2,7%
6,1%
11,1%
Haderslev
358
91,9%
1,4%
4,5%
3,6%
89,2%
2,2%
9,6%
1,2%
Kerteminde
143
86,7%
0,0%
9,8%
3,5%
93,8%
0,0%
5,0%
1,2%
Kolding
591
92,9%
2,5%
4,7%
2,4%
93,7%
2,3%
4,2%
2,1%
Middelfart
255
91,8%
1,2%
4,7%
3,5%
90,7%
0,0%
5,8%
3,5%
Nordfyn
162
86,4%
1,2%
10,5%
3,1%
88,8%
1,0%
7,8%
3,4%
Nyborg
192
93,2%
1,0%
4,2%
2,6%
93,2%
1,9%
6,8%
0,0%
Odense
1.028
94,4%
1,6%
4,9%
0,8%
88,5%
2,9%
9,8%
1,7%
332
90,4%
1,2%
6,9%
2,7%
93,6%
1,2%
4,2%
2,2% 0,6%
Syddanmark Hele landet Piger
Svendborg Sønderborg
479
92,9%
4,0%
6,1%
1,0%
93,1%
2,2%
6,3%
Tønder
264
93,6%
1,1%
4,5%
1,9%
89,0%
1,4%
8,9%
2,1%
Varde
329
92,1%
1,8%
7,3%
0,6%
91,4%
1,3%
8,1%
0,5%
Vejen
299
93,0%
1,0%
5,7%
1,3%
96,1%
4,5%
2,9%
1,0%
Vejle
699
92,0%
1,1%
3,9%
4,1%
93,5%
2,3%
3,7%
2,9%
Aabenraa
379
89,4%
1,3%
7,9%
2,6%
90,5%
2,1%
8,1%
1,4%
Fanø, Langeland og Ærø
144
93,8%
2,1%
6,3%
0,0%
91,5%
1,7%
6,8%
1,7%
7.551
92,1%
1,6%
5,6%
2,2%
91,3%
2,2%
6,7%
2,0%
33.846
92,2%
1,7%
5,4%
2,4%
92,2%
2,5%
5,4%
2,5%
Syddanmark
15.756
90,2%
2,3%
6,9%
2,9%
89,4%
3,3%
7,8%
2,8%
Hele landet
69.456
90,2%
2,4%
6,6%
3,2%
90,1%
3,2%
6,5%
3,4%
Syddanmark Hele landet Drenge og piger
Uddannelsesbarometer
Side 49
Note Tabellen viser resultater af afgangsprøven for personer, der har taget dansk 9. klasse. Resultaterne er opgjort efter afgang fra 9. klasse med årets karakterregistreringer, således at eleven har haft mulighed for evt. sygeeksamen for at få afsluttet sin afgangsprøve. Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det skoleår, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger vedr. 9. klasse er opgjort i Elevregistret (KOMP1). Afgangskarakterer er opgjort på baggrund af årlige karakterindberetninger fra skolerne til UNI-C. For at tælle en elev som havende fuld 9. klasse afgangsprøve kræves, at eleven har aflagt 2 obligatoriske prøver i matematik, samt 4 obligatoriske prøver i dansk, hvis 9. klasse er afsluttet efter prøvereformen fra 2006/7, eller 3 obligatoriske prøver i dansk, hvis 9. klasse er afsluttet før prøvereformen. Registrering af prøvedeltagelse uden karakterafgivning opfattes som fritagelse fra den aktuelle prøve. Fritagelse fra enkelte prøver accepteres i det omfang fritagelsen er registreret. Elever med færre end det krævede antal prøver i dansk og matematik og elever, som har registreret fritagelse fra samtlige prøvediscipliner, regnes for ikke at have gennemført afgangsprøve. Karakterer fra før skalareformen er omregnet til 7-trinsskalaen med konverteringstabellen anvendt til omregning af eksamensresultater. Elever fra prøvefri friskoler og specialskoler mv. indgår i andelene med afgangsprøver, hvis de har valgt at aflægge prøve. Karaktergennemsnittene er udarbejdet på baggrund af alle aflagte obligatoriske prøver.
Som prøvepligtige skoler regnes skoler, der ikke er fritaget prøvepligt og som ikke har karakter af specialskoler mv. Som prøvefri friskoler indgår følgende: Ballerup Ny Skole, Børneskolen Bifrost, Calamus Privatskole, Enghaveskolen Fåborgegnens Friskole, Freja Skolen-Rudolf Steiner Skolen på Midtsjælland., Friskolen i Skive, Galten Friskole, Gjerndrup Friskole, Gregers Krabbe Friskolen, Hanstholm Friskole, Hedegaard Friskole, Helsingør Lille Skole, Holbæk Lille Skole, Holstebro Friskole, Haastrup Friskole, Johannes Skolen, Rudolf Steiner skolen i Vejle, Klim Friskole, Kristofferskolen, Lødderup Friskole, Michael Skolen Rudolf Steiner i Hjortespring, Middelfart Friskole, Odder Lille Friskole, Oksbøl Friskole, Osted Fri- og Efterskole, Oure Friskole, Roskilde Lille Skole, Rudolf Steiner Skolen i Gentofte, Vidar Skolen, Rudolf Steiner skolen Kvistgård, Rudolf Steiner Skolen, Skanderborg, Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Ryslinge Friskole, Sdr. Jernløse Lilleskole, Sdr. Vium Friskole, Skallerup Friskole, Skamby Friskole, Struer Friskole, Vedsted Friskole, Vokslev Friskole, Østskolen, Waldorfskolen i Aalborg, Århus Friskole. Som specialskoler mv. indgår: Specialskoler for børn, specialskoler for voksne, uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov, dagbehandlingstilbud og behandlingshjem og kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Institutioner af disse typer tilbyder typisk prøveforberedende undervisning og afgangsprøver, men institutionerne indberetter kun afgangsprøver for få elever. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.
Region Syddanmark
Side 50
Tabel 1.2. Andelen af drenge og piger i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate ved ansøgningsfristen (15. marts), 2012-2013 – fordelt på kommune 2013 Antal elever i 9. og 10. kl., der søger ungdomsuddannelse (minus STU)
Andel af alle, der vurderes til at være ikke-parate til deres uddannelsesvalg
Antal elever i 9. og 10. kl., der søger erhvervsfaglig uddannelse
2012
Andel af søgende til erhvervsfaglig uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate
Antal elever i 9. og 10. kl., der søger gymnasial uddannelse
Andel af søgende til gymnasial uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate
Antal elever i 9. og 10. kl., der søger ungdomsuddannelse (minus STU)
Andel af alle, der vurderes til at være ikke-parate til deres uddannelsesvalg
Andel af søgende til erhvervsfaglig uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate
Andel af søgende til gymnasial uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate
Assens
479
3,5%
138
0,7%
341
4,7%
518
4,6%
3,1%
5,6%
Billund
371
3,8%
78
3,8%
293
3,8%
348
5,2%
0,0%
6,8%
Esbjerg
1.425
3,9%
329
0,6%
1.096
4,8%
1.377
3,6%
1,3%
4,5%
Fredericia
605
4,0%
142
0,0%
463
5,2%
559
4,7%
0,0%
6,6%
Faaborg-Midtfyn
624
3,4%
182
0,5%
442
4,5%
610
3,6%
1,5%
4,5%
Haderslev
692
4,9%
161
3,7%
531
5,3%
743
6,6%
1,8%
7,9%
Kerteminde
292
7,5%
76
1,3%
216
9,7%
297
8,1%
1,6%
11,2% 6,2%
Kolding
1.092
7,9%
249
5,2%
843
8,7%
1.005
4,9%
0,9%
Middelfart
434
1,8%
87
2,3%
347
1,7%
461
2,2%
0,0%
2,9%
Nordfyn
365
7,1%
109
2,8%
256
9,0%
373
1,9%
0,7%
2,6%
Nyborg
376
8,5%
89
1,1%
287
10,8%
373
10,2%
0,0%
14,6%
Odense
2.035
8,8%
372
3,0%
1.663
10,2%
2.018
8,2%
0,9%
10,2%
Svendborg
600
6,0%
110
0,0%
490
7,3%
650
3,8%
3,0%
4,4%
Sønderborg
919
10,4%
211
4,7%
708
12,1%
917
5,2%
2,3%
6,2%
Tønder
493
3,2%
139
1,4%
354
4,0%
486
3,7%
0,0%
5,1%
Varde
666
3,5%
147
0,7%
519
4,2%
630
1,7%
1,2%
2,1% 2,3%
Vejen Vejle Aabenraa Fanø, Langeland og Ærø
506
2,4%
151
1,3%
355
2,8%
588
2,0%
1,6%
1.318
3,6%
311
0,3%
1.007
4,6%
1.357
4,4%
1,8%
5,5%
719
4,5%
159
3,8%
560
4,6%
705
2,7%
0,7%
3,7%
233
3,0%
83
1,2%
150
4,0%
245
1,2%
0,0%
2,2%
Syddanmark
14.244
5,5%
3.323
2,0%
10.921
6,6%
14.260
4,7%
1,2%
6,1%
Hele landet
62.278
5,5%
12.671
2,2%
49.607
6,3%
62.707
5,3%
1,5%
6,5%
Note: Tabellen viser antal elever, der 15. marts gennem Optagelse.dk har søgt henholdsvis gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser som 1. prioritet, samt de oprindelige parathedsvurderinger fra studievejlederene. Ansøgere til særligt tilrettelagte uddannelser (STU) er ikke medtalt. Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk. Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.
Uddannelsesbarometer
Side 51
Tabel 2.1a. Drenge og pigers uddannelsessøgning fra 9. klasse pr. 15. marts 2012 og 2013 – fordelt på kommuner 2013
2012
Andel, der vil fortsætte i Antal 9. klasseselever
10. klasse
Assens
281
60%
Billund
197
51%
Esbjerg
718
50%
Fredericia
311
Faaborg-Midtfyn Haderslev
Erhvervsfaglig udd.
Andel, der vil fortsætte i
Erhvervsgymnasial udd.
Almengymnasial udd.
Anden uddannelse
9%
10%
14%
12%
15%
19%
10%
14%
51%
12%
343
58%
346
Øvrige
10. klasse
Erhvervsfaglig udd.
0%
6%
60%
9%
0%
4%
57%
8%
22%
1%
3%
53%
12%
15%
18%
1%
4%
51%
11%
9%
16%
0%
6%
53%
12%
12%
16%
2%
5%
Erhvervsgymnasial udd.
Almengymnasial udd.
Anden uddannelse
Øvrige
11%
14%
0%
6%
14%
18%
0%
2%
15%
17%
1%
2%
12%
12%
19%
1%
5%
60%
15%
5%
14%
1%
5%
51%
11%
11%
19%
1%
6%
Drenge
Kerteminde
177
59%
8%
15%
13%
1%
5%
59%
12%
11%
11%
1%
5%
Kolding
600
44%
9%
18%
24%
1%
5%
47%
13%
19%
17%
1%
3%
Middelfart
253
57%
9%
14%
16%
0%
4%
49%
17%
11%
18%
0%
6%
Nordfyn
204
50%
15%
13%
17%
0%
6%
56%
12%
15%
13%
0%
4%
Nyborg
223
63%
7%
8%
18%
0%
3%
63%
10%
5%
19%
0%
2%
Odense
1.047
53%
9%
15%
21%
0%
2%
56%
10%
12%
17%
0%
4%
Svendborg
373
58%
8%
7%
14%
0%
13%
57%
13%
10%
14%
0%
6%
Sønderborg
526
42%
12%
12%
25%
0%
9%
41%
18%
11%
24%
0%
5%
Tønder
295
61%
12%
9%
11%
1%
5%
61%
11%
7%
14%
0%
7%
Varde
370
57%
10%
17%
10%
0%
5%
60%
11%
14%
13%
0%
1%
Vejen
284
54%
13%
9%
18%
0%
7%
45%
18%
16%
17%
0%
5%
Vejle
705
54%
14%
11%
18%
1%
3%
48%
18%
12%
19%
1%
2%
Aabenraa
382
52%
9%
15%
20%
0%
4%
56%
9%
13%
17%
0%
4%
Fanø, Langeland og Ærø
104
78%
8%
2%
6%
0%
7%
82%
10%
1%
7%
0%
1%
7.739
53%
11%
13%
18%
0%
5%
54%
13%
12%
17%
0%
4%
33.603
48%
10%
14%
23%
0%
4%
48%
12%
13%
23%
0%
4%
Assens
274
62%
4%
7%
23%
0%
4%
57%
7%
7%
21%
0%
7%
Billund
173
51%
3%
11%
33%
0%
2%
57%
4%
5%
32%
0%
2%
Esbjerg
703
45%
5%
10%
39%
0%
2%
51%
5%
8%
34%
0%
1%
Fredericia
337
50%
5%
9%
32%
0%
4%
54%
5%
6%
30%
0%
5%
Faaborg-Midtfyn
329
59%
6%
4%
25%
0%
6%
64%
5%
6%
23%
0%
2%
Haderslev
360
53%
6%
6%
33%
1%
2%
60%
5%
5%
25%
1%
4%
Syddanmark Hele landet Piger
Kerteminde
187
59%
5%
5%
26%
0%
5%
52%
6%
10%
26%
0%
6%
Kolding
539
49%
6%
10%
30%
1%
4%
53%
6%
11%
28%
0%
2%
Middelfart
276
57%
3%
8%
27%
0%
5%
49%
7%
9%
27%
0%
7%
Nordfyn
187
50%
6%
5%
33%
0%
5%
49%
12%
6%
27%
0%
6%
Nyborg
202
60%
4%
4%
29%
0%
2%
60%
4%
3%
30%
0%
3%
Odense
1.055
57%
4%
7%
30%
0%
2%
57%
3%
5%
33%
0%
2%
363
68%
2%
3%
19%
1%
8%
68%
3%
4%
19%
0%
6%
Sønderborg
504
44%
7%
5%
37%
0%
6%
45%
7%
4%
41%
0%
4%
Tønder
280
69%
2%
7%
20%
0%
2%
63%
4%
5%
26%
0%
3%
Varde
366
57%
2%
12%
25%
0%
4%
66%
3%
8%
22%
0%
2%
Vejen
275
48%
6%
8%
30%
1%
7%
51%
5%
11%
29%
0%
4%
Vejle
699
54%
5%
5%
33%
0%
1%
55%
5%
8%
29%
0%
3%
Aabenraa
357
54%
3%
11%
28%
0%
3%
54%
4%
10%
29%
0%
2%
Fanø, Langeland og Ærø
122
72%
4%
4%
16%
0%
3%
71%
7%
4%
13%
0%
4%
Svendborg
Syddanmark Hele landet
7.588
54%
5%
7%
30%
0%
4%
56%
5%
7%
29%
0%
3%
32.427
48%
4%
7%
37%
0%
3%
50%
5%
7%
36%
0%
3%
Drenge og piger Syddanmark
15.327
54%
8%
10%
24%
0%
4%
55%
9%
9%
23%
0%
4%
Hele landet
66.030
48%
7%
10%
30%
0%
4%
49%
8%
10%
29%
0%
4%
Note: Tabellen viser fordelingen af 1. prioritetsuddannelser hos elever, der fra 9. eller 10. klasse har søgt uddannelse via Optagelse.dk. Der er tale om oprindelige ansøgninger fra 15. marts.
Region Syddanmark
Side 52
Tabel 2.1b. Drenge og pigers uddannelsessøgning fra 10. klasse pr. 15. marts 2012 og 2013 – fordelt på kommuner 2013
2012
Andel, der vil fortsætte i Antal 10. klasseselever
10. klasse
Andel, der vil fortsætte i
Erhvervsfaglig udd.
Erhvervsgymnasial udd.
Almengymnasial udd.
Anden uddannelse
Øvrige
10. klasse
Erhvervsfaglig udd.
Erhvervsgymnasial udd.
Almengymnasial udd.
Anden uddannelse
Øvrige
Drenge Assens
171
2%
40%
23%
30%
2%
4%
1%
43%
23%
25%
1%
Billund
101
0%
27%
32%
36%
1%
5%
1%
31%
19%
45%
2%
2%
Esbjerg
382
1%
36%
32%
26%
3%
3%
1%
33%
32%
27%
3%
4%
6%
Fredericia
170
1%
32%
14%
45%
5%
3%
1%
30%
19%
37%
8%
5%
Faaborg-Midtfyn
220
3%
32%
18%
36%
2%
9%
1%
32%
20%
33%
3%
10%
Haderslev
222
1%
27%
22%
37%
7%
6%
0%
23%
33%
33%
5%
5%
Kerteminde
103
0%
34%
21%
28%
3%
14%
0%
34%
21%
34%
5%
6%
Kolding
273
0%
36%
28%
32%
1%
3%
2%
27%
35%
31%
2%
3%
Middelfart
145
0%
25%
23%
37%
9%
6%
2%
30%
27%
27%
7%
7%
Nordfyn
137
1%
36%
28%
26%
2%
6%
2%
44%
13%
32%
5%
5%
Nyborg
134
1%
32%
14%
42%
5%
5%
1%
35%
23%
31%
3%
7%
Odense
641
3%
23%
27%
39%
2%
6%
2%
27%
25%
38%
4%
5%
Svendborg
230
3%
20%
27%
41%
4%
6%
2%
20%
30%
35%
3%
10%
Sønderborg
241
3%
27%
16%
43%
4%
7%
1%
26%
18%
46%
3%
5%
Tønder
174
2%
35%
17%
35%
4%
6%
1%
28%
23%
40%
3%
5%
Varde
202
2%
31%
39%
24%
2%
2%
0%
32%
31%
28%
2%
7%
Vejen
139
1%
41%
22%
31%
1%
4%
1%
45%
18%
32%
1%
3%
Vejle
386
1%
25%
25%
41%
4%
4%
1%
30%
27%
38%
2%
3%
Aabenraa
240
1%
28%
29%
32%
5%
5%
1%
33%
18%
28%
7%
12%
Fanø, Langeland og Ærø
109
7%
39%
19%
23%
1%
10%
3%
37%
24%
28%
3%
7%
Syddanmark
4.420
2%
30%
25%
35%
3%
5%
1%
31%
25%
34%
3%
6%
Hele landet
17.115
2%
28%
23%
38%
3%
6%
2%
29%
23%
37%
3%
6%
Piger Assens
151
3%
23%
15%
54%
1%
5%
1%
23%
19%
51%
2%
5%
Billund
107
0%
21%
13%
64%
0%
2%
0%
19%
12%
66%
1%
2%
Esbjerg
370
0%
23%
19%
54%
1%
2%
1%
30%
15%
49%
3%
2%
Fredericia
164
1%
20%
10%
65%
2%
1%
1%
25%
7%
57%
7%
3%
Faaborg-Midtfyn
217
1%
24%
8%
57%
3%
6%
0%
26%
10%
53%
3%
7%
Haderslev
219
0%
17%
11%
64%
4%
3%
1%
17%
23%
56%
1%
2% 7%
Kerteminde
87
2%
20%
8%
59%
2%
9%
0%
22%
13%
54%
3%
Kolding
295
1%
22%
20%
52%
3%
2%
1%
25%
17%
55%
2%
1%
Middelfart
120
2%
17%
16%
58%
3%
5%
0%
21%
15%
59%
2%
3% 6%
Nordfyn
76
0%
24%
12%
54%
3%
8%
2%
32%
10%
48%
3%
Nyborg
116
0%
19%
20%
54%
1%
6%
1%
24%
12%
55%
2%
7%
Odense
598
1%
15%
13%
66%
2%
3%
2%
19%
8%
63%
2%
6%
Svendborg
221
2%
12%
13%
67%
1%
5%
1%
15%
13%
61%
3%
7%
Sønderborg
225
0%
20%
4%
65%
3%
7%
0%
22%
7%
60%
1%
10%
Tønder
175
3%
21%
13%
59%
1%
2%
4%
18%
6%
64%
2%
5%
Varde
214
1%
19%
16%
57%
3%
4%
1%
14%
23%
56%
2%
3%
Vejen
151
1%
27%
17%
50%
1%
5%
1%
28%
12%
55%
1%
4%
Vejle
382
1%
21%
12%
61%
1%
4%
1%
18%
15%
62%
1%
3%
Aabenraa
198
1%
23%
18%
54%
2%
3%
1%
26%
17%
43%
5%
8% 10%
Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet
105
4%
26%
8%
60%
0%
3%
1%
24%
10%
55%
1%
4.191
1%
20%
14%
60%
2%
4%
1%
22%
13%
57%
2%
5%
16.758
2%
18%
12%
62%
2%
5%
1%
20%
13%
59%
2%
6%
Drenge og piger Syddanmark Hele landet
8.611
1%
25%
19%
47%
3%
5%
1%
26%
19%
45%
3%
5%
33.873
2%
23%
18%
50%
2%
5%
2%
24%
18%
48%
2%
6%
Note fortsat: Kategorien ”øvrige” indeholder bl.a. unge, der søger forberedende uddannelsestilbud (forberedende og almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning, produktionsskole mv.), samt uafklarede unge, som – gennem ansøgningsforløbets senere vejledningsprocesser – i mange tilfælde når frem til egentlige uddannelsesønsker.
Uddannelsesbarometer
Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk. Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.
Side 53
Tabel 2.2a. Uddannelsesstatus for mænd og kvinder et halvt år efter søgningen fra 9. klasse (15. marts), 2011-2012 – fordelt på kommune 2012 10. klasse
Erhvervsfaglig udd.
2011
Erhvervsgymnasial udd.
Almengymnasial udd.
10. klasse
Erhvervsfaglig udd.
Erhvervsgymnasial udd.
Almengymnasial udd. 86,6%
Assens
96,0%
81,4%
93,9%
86,3%
93,5%
86,3%
88,6%
Billund
95,4%
82,6%
80,0%
93,8%
97,1%
80,0%
93,9%
91,5%
Esbjerg
95,6%
77,5%
91,5%
93,2%
94,5%
74,8%
91,6%
89,8%
Fredericia
97,6%
84,5%
96,5%
93,5%
90,4%
89,7%
90,2%
90,6%
Faaborg-Midtfyn
95,1%
87,1%
85,7%
83,6%
93,0%
83,0%
85,7%
84,8%
Haderslev
91,0%
86,4%
86,4%
88,8%
96,7%
87,7%
90,2%
91,4%
Kerteminde
87,6%
76,7%
97,0%
87,7%
87,4%
77,5%
91,4%
92,0%
Kolding
91,7%
85,9%
89,6%
88,1%
93,7%
83,3%
86,6%
90,6%
Middelfart
96,7%
79,3%
93,8%
93,7%
95,4%
90,7%
86,8%
94,8%
Nordfyn
90,5%
90,9%
88,1%
95,8%
92,8%
79,1%
96,9%
92,4%
Nyborg
94,0%
88,9%
86,7%
92,9%
94,8%
76,3%
83,3%
89,8%
Odense
96,7%
79,4%
85,6%
89,3%
94,1%
81,9%
89,9%
87,1%
Svendborg
96,7%
84,2%
82,0%
88,1%
91,0%
83,3%
76,9%
82,6%
Sønderborg
95,2%
81,5%
86,5%
92,4%
94,9%
76,6%
84,6%
90,9%
Tønder
94,7%
91,9%
96,7%
93,1%
93,6%
88,7%
88,7%
84,8%
Varde
94,0%
90,9%
91,5%
95,6%
95,6%
78,5%
98,7%
94,1%
Vejen
92,8%
82,2%
92,9%
96,3%
94,5%
79,0%
90,4%
90,7%
Vejle
96,0%
82,0%
90,1%
85,5%
94,5%
84,6%
84,5%
89,4%
Aabenraa
89,0%
88,0%
90,6%
94,7%
93,7%
90,5%
90,7%
96,2%
Fanø, Langeland og Ærø
95,7%
82,6%
85,7%
92,6%
96,5%
83,3%
80,0%
83,3%
Syddanmark
94,5%
83,2%
89,6%
90,7%
94,0%
82,5%
88,8%
89,7%
Hele landet
93,6%
82,8%
90,1%
89,0%
94,3%
81,5%
90,3%
89,5%
Tabel 2.2b. Uddannelsesstatus for mænd og kvinder et halvt år efter søgningen fra 10. klasse (15. marts), 2011-2012 – fordelt på kommune 2012 Erhvervsfaglig udd.
2011
Erhvervsgymnasial udd.
Almengymnasial udd.
Erhvervsfaglig udd.
Erhvervsgymnasial udd.
Almengymnasial udd. 88,8%
Assens
85,0%
94,7%
93,4%
90,9%
94,5%
Billund
92,0%
100,0%
90,3%
78,0%
95,8%
92,3%
Esbjerg
87,9%
92,0%
90,8%
81,7%
92,0%
91,4% 89,9%
Fredericia
85,7%
88,1%
89,7%
88,4%
83,3%
Faaborg-Midtfyn
92,9%
89,4%
92,4%
87,7%
85,0%
95,6%
Haderslev
82,2%
88,0%
95,0%
85,6%
94,4%
93,4%
Kerteminde
89,5%
82,9%
85,9%
91,7%
89,7%
84,1%
Kolding
92,5%
94,1%
87,3%
88,4%
92,7%
84,8%
Middelfart
87,0%
85,7%
96,6%
89,2%
88,0%
92,9%
Nordfyn
90,2%
96,4%
92,6%
86,4%
91,1%
84,8%
Nyborg
89,7%
89,1%
92,7%
90,8%
87,2%
94,6%
Odense
85,1%
86,5%
88,5%
87,0%
88,4%
87,2%
Svendborg
86,0%
87,6%
93,8%
84,1%
92,0%
94,2%
Sønderborg
85,3%
91,1%
96,3%
82,7%
91,9%
92,4%
Tønder
84,1%
96,1%
95,1%
86,9%
91,9%
92,4%
Varde
90,3%
96,6%
94,5%
90,2%
96,3%
93,9%
Vejen
83,9%
95,6%
93,5%
93,0%
91,1%
93,9%
Vejle
88,6%
93,5%
94,5%
86,2%
93,5%
94,3%
Aabenraa
84,0%
95,3%
93,5%
87,8%
93,2%
91,3%
Fanø, Langeland og Ærø
90,9%
94,7%
94,0%
87,3%
70,6%
91,0%
Syddanmark
87,3%
91,4%
92,2%
86,9%
91,0%
91,1%
Hele landet
86,7%
91,3%
90,2%
85,5%
90,9%
90,4%
Note: Tabellerne viser antallet af 15. marts-ansøgere fra hhv. 9. og 10. kl. til hhv. 10. klasse, erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser, samt hvor stor en andel, der inden 30. september samme år er påbegyndt den ønskede uddannelse. Da der kun er meget få, som fra 10. klasse ønsker at gå i 10. klasse igen (se tabel 2.1b), er denne kategori ikke medtaget i tabel 2.2b.
Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det skoleår, hvor elever søger optagelse gennem Optagelse.dk. Oplysninger vedr. uddannelse påbegyndt inden 30. september er opgjort i Elevregistret (KOMP1). Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.
Søgedata er hentet fra Optagelse.dk. Region Syddanmark
Side 54
Tabel 2.3. Andelen af drenge og piger, der blev optaget på en scienceretning på en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, 2010-2013 – fordelt på kommune 2013 Scienceuddannelse
Ungdomsuddannelser i alt
Erhvervsfaglige uddannelser
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Almengymnasiale uddannelser
Assens
35,7%
30,8%
20,6%
129
479
Billund
37,5%
30,8%
19,7%
101
371
27,2%
Esbjerg
43,8%
23,9%
23,4%
398
1.425
27,9%
Fredericia
46,8%
33,4%
14,0%
159
605
26,3%
Faaborg-Midtfyn
37,8%
36,4%
16,8%
166
624
26,6%
Ansøgere til scienceuddannelse
Ansøgere i alt
Andel scienceansøgere 26,9%
Haderslev
43,1%
21,2%
14,6%
164
692
23,7%
Kerteminde
47,8%
55,4%
12,8%
90
292
30,8%
Kolding
40,6%
22,6%
20,2%
277
1.092
25,4%
Middelfart
49,6%
39,6%
12,2%
116
434
26,7%
Nordfyn
33,5%
36,3%
17,4%
98
365
26,8%
Nyborg
26,0%
55,0%
17,1%
99
376
26,3%
Odense
42,8%
37,7%
21,4%
602
2.035
29,6%
Svendborg
44,8%
31,1%
15,7%
151
600
25,2%
Sønderborg
44,9%
25,3%
21,0%
254
919
27,6%
Tønder
36,0%
19,9%
14,5%
108
493
21,9%
Varde
42,3%
31,9%
18,6%
186
666
27,9%
Vejen
31,5%
23,5%
11,6%
104
506
20,6%
Vejle
45,9%
27,9%
19,2%
366
1.318
27,8%
Aabenraa
41,0%
19,4%
19,3%
173
719
24,1%
Fanø, Langeland og Ærø
48,7%
30,6%
11,6%
66
233
28,3%
Syddanmark
41,6%
29,9%
18,4%
3.807
14.244
26,7%
Hele landet
39,5%
33,8%
18,2%
16.273
62.278
26,1%
2012 Scienceuddannelse
Ungdomsuddannelser i alt
Erhvervsfaglige uddannelser
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Assens
33,9%
40,5%
18,3%
156
518
30,1%
Billund
41,6%
26,7%
20,4%
96
348
27,6%
Almengymnasiale uddannelser
Ansøgere til scienceuddannelse
Ansøgere i alt
Andel scienceansøgere
Esbjerg
41,9%
26,5%
19,4%
376
1.377
27,3%
Fredericia
39,8%
46,6%
19,8%
165
560
29,5%
Faaborg-Midtfyn
36,8%
33,1%
23,8%
181
610
29,7%
Haderslev
43,7%
19,5%
11,9%
156
743
21,0%
Kerteminde
42,3%
34,0%
17,8%
87
297
29,3%
Kolding
38,1%
27,4%
18,2%
263
1.005
26,2%
Middelfart
41,5%
36,7%
15,5%
130
461
28,2%
Nordfyn
32,4%
44,2%
19,4%
109
373
29,2%
Nyborg
37,3%
32,5%
13,4%
89
373
23,9%
Odense
43,2%
41,8%
18,8%
565
2.018
28,0%
Svendborg
42,2%
30,1%
17,4%
169
650
26,0%
Sønderborg
46,7%
20,3%
29,2%
293
917
32,0%
Tønder
45,0%
21,5%
16,3%
118
486
24,3%
Varde
45,7%
30,5%
18,4%
188
630
29,8%
Vejen
40,9%
22,2%
19,7%
162
588
27,6%
Vejle
39,1%
26,9%
17,0%
351
1.357
25,9%
Aabenraa
44,9%
17,1%
27,6%
208
705
29,5%
Fanø, Langeland og Ærø
40,8%
26,0%
16,2%
68
245
27,8%
Syddanmark
41,1%
29,4%
19,4%
3.930
14.261
27,6%
Hele landet
39,7%
32,9%
17,6%
16.322
62.713
26,0%
Note: Tabellen viser antal og andel elever, der gennem Optagelse.dk har søgt en scienceuddannelse. Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk. Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret.
Alle htx-studieretninger betegnes som sciencestudieretninger. Blandt erhvervsuddannelserne regnes indgangene: Bil, fly og andre transportmidler, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it og Sundhed, omsorg og pædagogik som scienceretninger.
De gymnasiale sciencestudieønsker på stx er identificeret som 1. prioritetsansøgninger, hvor både 1. og 2. studieretningsfag er enten matematik, fysik, kemi, bioteknologi, informationsteknologi, kommunikation/it, geovidenskab, teknologi og innovation eller it.
I 2013-søgningen findes det nye studieretningsfag It, som er tilføjet listen af sciencefag.
Uddannelsesbarometer
Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.
Side 55
Tabel 2.3. Fortsat
2011 Scienceuddannelse
Ungdomsuddannelser i alt
Erhvervsfaglige uddannelser
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Assens
40,3%
30,8%
22,9%
150
506
29,6%
Billund
41,5%
19,6%
23,0%
99
342
28,9%
Esbjerg
46,9%
26,5%
19,6%
391
1.357
28,8%
Fredericia
39,5%
27,3%
17,0%
155
610
25,4%
Faaborg-Midtfyn
42,6%
38,7%
20,9%
216
679
31,8%
Haderslev
53,2%
14,3%
19,0%
189
737
25,6%
Kerteminde
44,6%
50,4%
19,4%
108
312
34,6%
Kolding
37,4%
26,9%
18,9%
269
1.042
25,8%
Middelfart
51,1%
41,9%
16,0%
141
446
31,6%
Nordfyn
39,3%
34,9%
19,6%
97
344
28,2%
Nyborg
41,7%
40,2%
17,7%
108
376
28,7%
Odense
41,2%
39,6%
22,9%
602
2.011
29,9%
Almengymnasiale uddannelser
Ansøgere til scienceuddannelse
Ansøgere i alt
Andel scienceansøgere
Svendborg
37,6%
36,5%
17,8%
189
673
28,1%
Sønderborg
48,0%
20,9%
24,5%
257
860
29,9%
Tønder
45,1%
20,9%
19,4%
162
570
28,4%
Varde
39,2%
30,7%
18,7%
174
635
27,4%
Vejen
46,9%
32,0%
16,8%
161
519
31,0%
Vejle
40,4%
28,8%
19,7%
378
1.388
27,2%
Aabenraa
40,0%
11,9%
23,6%
190
718
26,5%
Fanø, Langeland og Ærø
40,5%
25,3%
19,4%
58
213
27,2%
Syddanmark
42,8%
29,4%
20,3%
4.094
14.338
28,6%
Hele landet
40,4%
33,8%
18,3%
16.839
62.534
26,9%
2010 Scienceuddannelse
Ungdomsuddannelser i alt
Erhvervsfaglige uddannelser
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Almengymnasiale uddannelser
Assens
34,3%
37,0%
19,3%
155
556
Billund
39,5%
16,5%
25,3%
105
382
27,5%
Esbjerg
43,9%
30,9%
19,9%
400
1.368
29,2%
Fredericia
42,0%
40,8%
24,5%
182
537
33,9%
Faaborg-Midtfyn
41,9%
43,2%
19,6%
220
687
32,0%
Ansøgere til scienceuddannelse
Ansøgere i alt
Andel scienceansøgere 27,9%
Haderslev
42,3%
16,7%
12,8%
159
699
22,7%
Kerteminde
36,9%
50,7%
14,2%
98
312
31,4%
Kolding
35,9%
24,3%
24,3%
282
1.015
27,8%
Middelfart
32,9%
38,7%
18,6%
116
425
27,3%
Nordfyn
37,4%
41,9%
18,5%
93
312
29,8%
Nyborg
31,2%
41,5%
21,1%
94
329
28,6%
Odense
40,4%
45,0%
23,8%
615
1.909
32,2%
Svendborg
41,4%
34,9%
17,6%
189
682
27,7%
Sønderborg
51,4%
30,6%
29,6%
342
956
35,8%
Tønder
46,6%
21,9%
16,3%
127
473
26,8%
Varde
40,7%
25,7%
18,2%
190
685
27,7%
Vejen
36,2%
23,7%
18,7%
150
554
27,1%
Vejle
38,4%
24,8%
22,5%
343
1.250
27,4% 28,9%
Aabenraa
53,1%
12,9%
23,2%
219
758
Fanø, Langeland og Ærø
45,2%
14,8%
10,7%
50
198
25,3%
Syddanmark
41,2%
30,4%
21,4%
4.129
14.087
29,3%
Hele landet
40,7%
33,4%
19,9%
17.385
61.517
28,3%
Region Syddanmark
Side 56
Tabel 2.4. Andelen af 15-19 årige med mere end 60 hhv. 90 minutters transporttid med kollektiv transport til den nærmeste erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelse, 2013 Andelen med en transporttid over 60 minutter til Antal 15-19 årige
Teknisk erhv. fagl. udd. (teknisk skole)
Merkantil erhv. fagl. udd. (handelsskole)
Social og sundhed (Sosuskole)
Erhv. gymn. udd.
Almengymn. udd.
Erhv. fagl. og gymn. udd.
Andelen med en transporttid over 90 minutter til Teknisk erhv. fagl. udd. (teknisk skole)
Merkantil erhv. fagl. udd. (handelsskole)
Social og sundhed (Sosuskole)
Erhv. gymn. udd.
Almengymn. udd.
Erhv. fagl. og gymn. udd.
Assens
2.912
29,1%
4,3%
22,8%
4,2%
2,4%
2,4%
4,1%
1,4%
4,0%
1,4%
1,4%
1,4%
Billund
1.908
9,9%
8,1%
83,3%
8,1%
8,1%
7,2%
6,8%
6,5%
16,5%
6,5%
7,7%
6,0%
Esbjerg
7.878
9,2%
2,9%
12,1%
2,5%
2,4%
2,3%
3,4%
1,9%
4,2%
1,9%
2,0%
1,9%
181
26,5%
47,0%
100,0%
26,5%
13,3%
13,3%
5,0%
5,0%
8,3%
5,0%
0,6%
0,6%
3.350
0,6%
0,5%
0,9%
0,5%
0,6%
0,5%
0,5%
0,5%
0,9%
0,5%
0,5%
0,5%
Fanø Fredericia FaaborgMidtfyn
3.590
13,6%
15,1%
26,0%
7,1%
2,0%
2,0%
3,3%
2,2%
3,9%
2,2%
1,9%
1,9%
4.020
28,3%
8,9%
50,6%
8,8%
6,7%
6,1%
12,5%
4,3%
19,0%
4,2%
4,5%
4,1%
Kerteminde
1.723
13,8%
12,1%
43,6%
7,7%
5,5%
3,3%
3,3%
3,8%
7,5%
2,1%
2,1%
2,1%
Kolding
6.043
4,5%
3,2%
6,5%
1,7%
1,6%
1,6%
1,6%
1,4%
2,9%
1,4%
1,4%
1,4%
Langeland
672
26,2%
23,4%
34,2%
23,4%
21,1%
21,1%
12,6%
11,6%
15,9%
11,6%
11,3%
11,3%
Middelfart
2.595
16,1%
11,8%
5,4%
10,9%
4,6%
3,7%
1,5%
1,4%
2,1%
1,4%
0,9%
0,8%
Nordfyns
1.938
59,2%
34,5%
52,0%
32,5%
4,4%
4,4%
8,5%
4,0%
9,5%
3,5%
1,9%
1,9%
Nyborg
2.137
22,7%
1,4%
41,7%
1,4%
1,4%
1,3%
2,7%
1,3%
5,2%
1,3%
1,4%
1,3%
Odense
11.909
0,5%
0,6%
1,6%
0,3%
0,3%
0,2%
0,3%
0,2%
0,5%
0,2%
0,3%
0,2%
Svendborg
3.985
3,7%
2,6%
4,3%
2,6%
2,1%
2,0%
2,3%
2,1%
3,4%
2,1%
2,4%
2,1%
Sønderborg
5.164
2,5%
3,6%
84,5%
2,3%
1,6%
1,6%
1,4%
1,4%
28,0%
1,4%
1,4%
1,4%
Tønder
2.810
23,5%
24,1%
88,7%
20,5%
8,4%
8,1%
10,1%
6,3%
35,8%
6,1%
6,0%
5,8%
Varde
3.721
32,4%
12,7%
50,5%
12,5%
12,1%
11,2%
10,8%
6,1%
19,9%
6,1%
6,2%
5,9%
Vejen
3.027
47,9%
7,1%
47,0%
7,0%
6,2%
5,6%
20,6%
5,5%
19,4%
5,5%
5,9%
5,5%
Vejle
7.527
7,9%
8,5%
9,5%
7,1%
6,0%
5,7%
5,3%
5,3%
7,3%
5,2%
5,3%
5,2%
Haderslev
Ærø Aabenraa Syddanmark
424
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
5,2%
5,2%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
4,2%
4,2%
4.081
8,1%
10,8%
16,7%
6,8%
7,3%
6,0%
5,5%
5,0%
7,3%
4,8%
5,0%
4,7%
81.609
13,7%
7,7%
27,1%
6,4%
4,0%
3,6%
5,2%
3,4%
9,5%
3,3%
2,8%
2,7%
Note: Tilgængeligheden udregnes således at rejserne inddeles efter hvor lang tid de tager fra afgangssted (f.eks. bopæl) til sidste stoppested. En rejse vil derfor typisk være en beregnet tid fra bopæl til uddannelsesstedets nærmeste stoppested. De farvede områder på kortet er derfor udtryk for hvor lang tid dem, der bor inden i området, skal bruge fra de går ud af hoveddøren, til de står af ved det nærmeste stoppested til uddannelsen. Der er således ikke medtaget tid fra stoppested til uddannelsessted, men stoppestedet er typisk placeret netop ved uddannelsesstedet, så det har kun lille betydning. Derudover er ventetid på uddannelsesstedet indtil undervisningen begynder (ringetid) ikke medregnet.
Uddannelsesbarometer
Metoden til at beregne rejsetider er ændret væsentligt i forholdt til metoden der blev benyttet i 2012. Det er derfor ikke muligt at sammenligne resultaterne fra sidste år med resultaterne for i år. En af de væsentlige ændringer er, at det opland der beregnes med den nye metode, i langt højere grad end før, følger den faktiske infrastruktur, dvs. vejforløløb, stier ol. i stedet for blot et område omkring stoppestedet. På den måde ”fanges” flere indbyggere af modellen end tidligere. Derfor er der potentielt langt flere, der har adgang til ungdomsuddannelserne.
Side 57
Tabel 2.5. Transporttiden med kollektiv transport til nærmeste ungdomsuddannelse, 2013
EUD-merkantil og Hhx (handelsskoler): Rejsetider
Tarm
0 - 30 min.
Tørring Grindsted
30 - 60 min. Vejle Daugård
Billund
60 - 90 min. over 90 min.
Varde Fredericia Esbjerg
Vejen
Bramming
Kolding
Otterup Søndersø Kerteminde Odense Aarup Nyborg
Vamdrup Ribe Haderslev Toftlund
Bogense
Middelfart
Assens
EUD Merkantil EUD SOSU EUD Teknik
Glamsbjerg Ringe
Vojens Faaborg
RødekroAabenraa
Erhvervsuddannelser
Svendborg
Oure
Nordborg
Tønder
Rudkøbing
Sønderborg
Marstal
EUD-teknisk og Htx (tekniske skoler): Tarm Tørring Grindsted Vejle Daugård
Billund Varde
Fredericia Esbjerg Bramming
Vejen
Kolding
Otterup Søndersø Kerteminde Odense Aarup Nyborg
Vamdrup Ribe
Glamsbjerg
Haderslev Toftlund
Tønder
Ringe
Assens
Vojens
RødekroAabenraa
Bogense
Middelfart
Faaborg
Svendborg
Oure
Nordborg Sønderborg
Rudkøbing Marstal
Note: Tilgængeligheden udregnes således at rejserne inddeles efter hvor lang tid de tager fra afgangssted (f.eks. bopæl) til sidste stoppested. En rejse vil derfor typisk være en beregnet tid fra bopæl til uddannelsesstedets nærmeste stoppested. De farvede områder på kortet er derfor udtryk for hvor lang tid dem, der bor inden i området, skal bruge fra de går ud af hoveddøren, til de står af ved det nærmeste stoppested til uddannelsen. Der er således ikke medtaget tid fra stoppested til uddannelsessted, men stoppestedet er typisk placeret netop ved uddannelsesstedet, så det har kun lille betydning. Derudover er ventetid på uddannelsesstedet indtil undervisningen begynder (ringetid) ikke medregnet.
Metoden til at beregne rejsetider er ændret væsentligt i forhold til metoden, der blev benyttet i 2012. Det er derfor ikke muligt at sammenligne resultaterne fra sidste år med resultaterne for i år. En af de væsentlige ændringer er, at det opland der beregnes med den nye metode, i langt højere grad end før, følger den faktiske infrastruktur, dvs. vejforløb, stier ol. i stedet for blot et område omkring stoppestedet. På den måde ”fanges” flere indbyggere af modellen end tidligere. Derfor er der potentielt langt flere, der har adgang til ungdomsuddannelserne.
Region Syddanmark
Side 58
Tabel 2.5. Fortsat
EUD-Sosu (social- og sundhedsskoler): Rejsetider
Tarm Tørring
0 - 30 min.
Grindsted
30 - 60 min. Vejle Daugård
Billund
60 - 90 min. over 90 min.
Varde Fredericia Esbjerg
Kolding
Vejen
Bramming
Bogense
Otterup Søndersø Kerteminde Odense Aarup Nyborg
Middelfart
Vamdrup Ribe Haderslev
Assens
Glamsbjerg Ringe
Vojens
Toftlund
RødekroAabenraa
Faaborg
Svendborg
Oure
Nordborg
Tønder
Rudkøbing
Sønderborg
Marstal
Stx og studenterkursus: Tarm Tørring Grindsted Vejle Daugård
Billund Varde
Fredericia Esbjerg Bramming
Vejen
Kolding
Otterup Søndersø Kerteminde Odense Aarup Nyborg
Vamdrup Ribe Haderslev Toftlund
Assens
Glamsbjerg Ringe
Vojens
RødekroAabenraa Tønder
Bogense
Middelfart
Faaborg
Svendborg
Nordborg Sønderborg
Rudkøbing Marstal
Uddannelsesbarometer
Oure
Erhvervsuddannelser EUD Merkantil EUD SOSU EUD Teknik
Side 59
Tabel 3.1. Uddannelsesstatus 1-3 år efter påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse i 2009
Okt. 2009 antal i gang
Okt. 2010 - andel i gang
gennemført
Okt. 2011 - andel
afbrudt
i gang
gennemført
Okt. 2012 - andel
afbrudt
i gang
gennemført
afbrudt
Erhvervsfaglige udd. Fyn
2.171
68,3%
1,5%
30,3%
53,2%
11,6%
35,3%
46,0%
17,5%
36,5%
Sydvestjylland
1.154
71,0%
0,8%
28,2%
55,8%
9,7%
34,5%
47,5%
15,6%
36,9%
Sydøstjylland
1.161
68,4%
0,9%
30,7%
53,5%
8,9%
37,6%
47,6%
14,3%
38,1%
Trekantsområdet
1.886
70,2%
1,3%
28,5%
56,4%
10,3%
33,3%
50,3%
15,3%
34,4%
6.372
69,4%
1,2%
29,4%
54,6%
10,4%
35,0%
47,8%
15,9%
36,2%
24.935
68,5%
1,2%
30,3%
53,0%
10,5%
36,4%
45,2%
17,0%
37,7%
Syddanmark Hele landet Erhvervsgymnasiale udd. Fyn Sydvestjylland Sydøstjylland
1.051
81,4%
1,3%
17,2%
79,3%
1,3%
19,4%
3,1%
75,7%
21,1%
726
84,8%
3,6%
11,6%
80,3%
3,7%
16,0%
3,0%
79,3%
17,6%
579
80,8%
4,8%
14,3%
77,0%
5,5%
17,4%
2,8%
78,1%
19,2%
Trekantsområdet
1.088
87,6%
2,4%
10,0%
84,2%
2,7%
13,1%
2,6%
83,7%
13,7%
Syddanmark
3.444
84,0%
2,7%
13,3%
80,7%
3,0%
16,4%
2,9%
79,4%
17,7%
14.117
84,9%
2,1%
12,9%
80,4%
2,6%
17,0%
4,4%
76,9%
18,7%
Fyn
2.241
88,8%
1,4%
9,7%
77,0%
14,2%
8,8%
2,9%
80,9%
16,2%
Sydvestjylland
1.204
92,0%
0,3%
7,6%
76,2%
15,4%
8,3%
3,6%
86,9%
9,6%
Sydøstjylland
1.259
91,5%
0,3%
8,2%
75,8%
14,5%
9,7%
4,6%
85,8%
9,6%
Trekantsområdet
1.848
90,0%
0,2%
9,8%
77,5%
13,0%
9,4%
4,1%
86,4%
9,5%
Syddanmark
6.552
90,3%
0,7%
9,1%
76,8%
14,2%
9,1%
3,7%
84,5%
11,8%
31.699
90,9%
0,7%
8,4%
76,7%
14,0%
9,3%
4,4%
84,3%
11,3%
Hele landet Almengymnasiale udd.
Hele landet
Note: Statistikken viser gennemløb i ungdomsuddannelsessystemet for personer, som første gang påbegynder erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelser. De syddanske områder er inddelt som følger: Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø. Sydvestjylland: Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde.
Uddannelserne er påbegyndt juli-september i påbegyndelsesåret. Status er opgjort årligt 1. oktober – efter 1, 2 og 3 studieår. Hvis en person på en uddannelse har opnået status gennemført, bevarer vedkommende denne status, uanset evt. ny påbegyndelse i efterfølgende år. Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det år, hvor eleven påbegynder ungdomsuddannelsen. Oplysninger vedr. påbegyndt uddannelse og uddannelsesstatus er hentet i Elevregistret (KOMP1).
Sydøstjylland: Haderslev, Sønderborg, Aabenraa. Trekantområdet: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.
Region Syddanmark
Side 60
Tabel 3.2. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb, 2011-2012
2012 Gennemførte grundforløb i alt
I aftale
I skolepraktik
Mistet aftale
Ingen aftale
Uden aftale (mistet + ingen aftale) 10. kl./ forb. udd.
Ny erhv. fagl. udd.
Gymn. udd. mv.
Ikke i udd.
Mænd EUD grundf., teknik, håndværk og transport EUD grundforløb merkantil EUD grundforløb, krop, natur og service EUD grundforløb, sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet
3.263
55,8%
13,4%
5,6%
25,2%
24,1%
41,2%
8,4%
932
41,0%
5,9%
4,6%
48,5%
24,7%
18,4%
21,2%
26,2% 35,7%
1.063
51,7%
3,4%
13,9%
31,0%
27,2%
43,7%
5,6%
23,5%
137
47,4%
0,0%
5,8%
46,7%
43,3%
25,4%
0,0%
31,3%
5.395
52,2%
9,8%
7,1%
30,9%
25,6%
35,3%
10,8%
28,3%
22.387
50,8%
10,5%
6,3%
32,4%
24,6%
34,0%
10,5%
30,9%
368
37,8%
19,6%
9,0%
33,7%
24,0%
46,5%
3,9%
25,6%
1.752
33,9%
10,0%
5,7%
50,5%
27,9%
15,3%
18,9%
37,9%
Kvinder EUD grundf., teknik, håndværk og transport EUD grundforløb merkantil EUD grundforløb, krop, natur og service
927
51,3%
6,5%
9,1%
33,1%
25,1%
41,7%
8,8%
24,5%
EUD grundforløb, sundhed og pædagogik
965
56,0%
0,9%
9,4%
33,7%
42,8%
20,7%
4,0%
32,6%
4.012
43,6%
7,9%
7,7%
40,9%
30,3%
24,2%
12,5%
33,1%
16.898
41,5%
7,6%
7,1%
43,9%
26,9%
24,9%
14,0%
34,3%
EUD grundf., teknik, håndværk og transport
3.631
54,0%
14,0%
6,0%
26,1%
24,1%
41,9%
7,9%
26,2%
EUD grundforløb merkantil
2.684
36,4%
8,6%
5,3%
49,8%
26,7%
16,4%
19,8%
37,1%
EUD grundforløb, krop, natur og service
1.990
51,6%
4,8%
11,7%
32,0%
26,3%
42,8%
7,0%
24,0%
Syddanmark Hele landet Mænd og kvinder
EUD grundforløb, sundhed og pædagogik
1.102
54,9%
0,8%
9,0%
35,3%
42,9%
21,4%
3,3%
32,4%
Syddanmark
9.407
48,5%
9,0%
7,3%
35,2%
27,8%
30,0%
11,6%
30,6%
39.285
46,8%
9,2%
6,6%
37,4%
25,7%
29,6%
12,1%
32,5%
Gennemførte grundforløb i alt
I aftale
I skolepraktik
Hele landet
2011 Mistet aftale
Ingen aftale
Uden aftale (mistet + ingen aftale) 10. kl./ forb. udd.
Ny erhv. fagl. udd.
Gymn. udd. mv.
Ikke i udd.
Mænd EUD grundf., teknik, håndværk og transport EUD grundforløb merkantil EUD grundforløb, krop, natur og service EUD grundforløb, sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet
3.233
52,9%
11,8%
5,6%
29,7%
21,6%
45,7%
7,9%
963
36,4%
3,5%
4,8%
55,2%
24,9%
18,5%
25,5%
24,9% 31,1%
1.206
56,3%
2,2%
10,4%
31,1%
20,7%
52,0%
5,6%
21,8%
108
33,3%
0,0%
6,5%
60,2%
37,3%
31,3%
3,0%
28,4%
5.510
50,4%
8,0%
6,5%
35,1%
22,7%
39,5%
11,8%
26,0%
22.422
50,4%
8,5%
6,2%
34,9%
23,8%
36,5%
10,2%
29,5%
Kvinder EUD grundf., teknik, håndværk og transport
403
39,2%
14,9%
7,7%
38,2%
22,0%
50,6%
12,8%
14,6%
1.775
32,6%
8,3%
5,5%
53,6%
26,4%
23,5%
18,1%
32,0%
EUD grundforløb, krop, natur og service
974
46,1%
4,4%
8,4%
41,1%
22,5%
39,6%
12,0%
25,9%
EUD grundforløb, sundhed og pædagogik
836
55,5%
0,6%
6,2%
37,7%
39,1%
24,8%
6,7%
29,4%
3.988
41,4%
6,4%
6,6%
45,6%
27,4%
30,0%
14,1%
28,5%
16.903
41,8%
6,2%
7,4%
44,6%
25,0%
29,8%
13,7%
31,5%
23,5%
EUD grundforløb merkantil
Syddanmark Hele landet Mænd og kvinder EUD grundf., teknik, håndværk og transport
3.636
51,4%
12,1%
5,8%
30,7%
21,6%
46,3%
8,6%
EUD grundforløb merkantil
2.738
34,0%
6,6%
5,2%
54,2%
25,8%
21,6%
20,9%
31,7%
EUD grundforløb, krop, natur og service
2.180
51,7%
3,2%
9,5%
35,6%
21,5%
46,1%
8,6%
23,7% 29,2%
EUD grundforløb, sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet
944
53,0%
0,5%
6,3%
40,3%
38,8%
25,9%
6,0%
9.498
46,6%
7,3%
6,5%
39,5%
24,9%
35,1%
12,9%
27,1%
39.325
46,7%
7,5%
6,7%
39,0%
24,3%
33,4%
11,8%
30,5%
Note: Statistikken viser aftale- og uddannelsesfordeling hos personer, der har gennemført det erhvervsfaglige grundforløb. Status er opgjort 6 måneder efter grundforløbets afslutning.
Uddannelsesbarometer
Aftaleoplysninger er hentet fra EASY-S (UNI-C), mens status for unge uden aftale er hentet i Ungedatabasen (UNI-C). Bopælen er opgjort 1. januar det år, hvor eleverne afslutter grundforløbet.
Side 61
Tabel 3.3. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse i 2011 og 2012, som ventes at gennemføre grund- og hovedforløbet 2012 Grundforløb Tilgang
2011 Hovedforløb
Grundforløb
Hovedforløb
Gennemførelsesprocent
Tilgang
Gennemførelsesprocent
Tilgang
Gennemførelsesprocent
Tilgang
Gennemførelsesprocent
Mænd Teknik, håndværk og transport
4.142
63%
2.644
82%
4.296
66%
2.543
83%
Merkantil
1.122
63%
910
85%
1.237
63%
922
85%
Krop, natur og service
1.458
65%
868
76%
1.535
69%
837
75%
291
62%
351
65%
224
60%
432
68%
Sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet
6.399
70%
4.734
81%
6.682
72%
4.703
81%
27.563
70%
19.822
80%
27.932
73%
19.880
81%
Kvinder Teknik, håndværk og transport
609
56%
273
73%
620
56%
276
75%
Merkantil
1.964
75%
1.292
85%
1.975
75%
1.417
85%
Krop, natur og service
1.460
67%
783
76%
1.387
67%
733
78%
Sundhed og pædagogik
1.347
67%
2.247
72%
1.368
73%
2.550
79%
Syddanmark
4.988
76%
4.547
77%
4.985
77%
4.929
81%
20.456
75%
19.833
77%
20.619
76%
20.600
80%
Teknik, håndværk og transport
4.751
63%
2.917
81%
4.916
65%
2.819
82%
Merkantil
3.086
71%
2.202
85%
3.212
70%
2.339
85%
Krop, natur og service
2.918
66%
1.651
76%
2.922
68%
1.570
76%
Sundhed og pædagogik
1.638
67%
2.598
71%
1.592
72%
2.982
77%
Syddanmark
11.387
72%
9.281
79%
11.667
74%
9.632
81%
Hele landet
48.019
72%
39.655
79%
48.551
74%
40.480
80%
Hele landet Mænd og kvinder
Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for fire retninger af erhvervsfaglige grund- og hovedforløb. Tilgangen 2012 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2011 til 30/9/2012. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2012 den andel af tilgangen i 2012, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre). Gennemførelsesprocenten er beregnet for hver af de 4 uddannelsesområder. Nogle personer kan have skiftet uddannelsesområde undervejs i uddannelsesforløbet og indgår på den måde i gennemførelsesprocenten flere gange.
Ved beregningen af gennemførelsesprocenten for de 4 uddannelsesområder under ét på regionsniveau er der taget højde for det, således at gennemførelsesprocenten her kun medregner en person én gang. Personerne henføres ikke til bopæl, men til institutionens beliggenhed, dvs. tilgangen i Syddanmark er tilgangen til institutioner beliggende i Syddanmark uanset bopæl. Tallene er hentet i UNI-C’s Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK).
Region Syddanmark
Side 62
Tabel 3.4. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en gymnasial uddannelse i 2011 og 2012, som ventes at gennemføre uddannelsen 2012
2011
Syddanmark
Hele landet
Syddanmark
Hele landet
Tilgang
Gennemførelsesprocent
Gennemførelsesprocent
Tilgang
Gennemførelsesprocent
Gennemførelsesprocent
2.664
85%
85%
2.510
84%
84%
977
74%
73%
959
71%
71%
1.430
84%
81%
1.408
83%
80%
Mænd Stx Hf Hhx Htx
871
77%
74%
859
79%
76%
I alt
5.639
86%
86%
5.457
85%
85%
Stx
4121
88%
87%
4.239
87%
87%
Hf
1.167
78%
79%
1.141
76%
77%
Hhx
1.044
82%
83%
1.089
82%
82%
Htx
262
88%
83%
224
87%
82%
I alt
6.291
89%
89%
6.454
88%
88%
Stx
6.785
87%
86%
6.749
86%
86%
Hf
2.144
76%
76%
2.100
73%
75%
Hhx
2.474
83%
82%
2.497
83%
81%
Kvinder
Mænd og kvinder
Htx
1.133
80%
76%
1.083
80%
77%
I alt
11.930
88%
88%
11.911
87%
87%
Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for de gymnasiale retninger. Tilgangen 2012 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2011 til 30/9/2012. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2012 den andel af tilgangen 2012, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre). Gennemførelsesprocenten er beregnet for hver af de 4 uddannelsesområder. Nogle personer kan have skiftet uddannelsesområde undervejs i uddannelsesforløbet og indgår på den måde i gennemførelsesprocenten flere gange.
Uddannelsesbarometer
Ved beregningen af gennemførelsesprocenten for de 4 uddannelsesområder under ét på regionsniveau er der taget højde for det, således at gennemførelsesprocenten her kun medregner en person én gang. Personerne henføres ikke til bopæl, men til institutionens beliggenhed, dvs. tilgangen i Syddanmark er tilgangen til institutioner beliggende i Syddanmark uanset bopæl. Tallene er hentet i UNI-C’s Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK).
Side 63
Tabel 3.5. Andelen af de 25-34 årige mænd og kvinder, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 2012-2013 – fordelt på kommune 2013
2012
Antal 25-34 årige
Andel med mindst en ungdomsuddannelse
Antal 25-34 årige
Andel med mindst en ungdomsuddannelse
Assens
1.655
70,0%
1.677
70,7%
Billund
1.344
76,7%
1.316
76,1%
Esbjerg
6.626
77,5%
6.546
77,0%
Fredericia
2.695
69,6%
2.737
69,9%
Faaborg-Midtfyn
2.066
74,0%
2.080
74,2%
Haderslev
2.715
70,5%
2.710
72,2%
926
74,8%
927
77,9% 77,0%
Mænd
Kerteminde Kolding
5.007
76,6%
5.034
Middelfart
1.422
74,6%
1.486
75,7%
Nordfyn
1.220
74,7%
1.251
74,8%
Nyborg
1.352
71,2%
1.421
72,2%
Odense
13.769
80,4%
13.554
80,5% 74,6%
Svendborg
2.727
74,4%
2.773
Sønderborg
3.500
74,8%
3.585
76,1%
Tønder
1.712
73,6%
1.711
73,4%
Varde
2.376
75,9%
2.464
76,9%
Vejen
2.150
74,0%
2.226
74,6% 74,4%
Vejle
5.725
73,6%
5.810
Aabenraa
2.693
74,4%
2.719
74,1%
740
74,6%
746
73,8%
Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark
62.420
75,7%
62.773
76,0%
327.436
78,4%
326.465
78,5%
Assens
1.606
79,7%
1.678
80,0%
Billund
1.243
78,1%
1.243
79,2%
Esbjerg
6.106
80,7%
6.130
80,6%
Fredericia
2.527
76,8%
2.588
76,5%
Faaborg-Midtfyn
2.115
80,0%
2.166
79,4%
Haderslev
2.600
79,6%
2.676
80,0%
949
79,3%
957
80,1%
4.993
84,3%
5.063
84,4%
Hele landet Kvinder
Kerteminde Kolding Middelfart
1.457
82,2%
1.513
82,5%
Nordfyn
1.203
81,0%
1.265
81,0%
Nyborg
1.327
79,1%
1.352
80,0%
Odense
13.026
86,0%
12.839
85,7%
Svendborg
2.530
80,2%
2.586
81,3%
Sønderborg
3.370
80,7%
3.429
79,5%
Tønder
1.617
77,2%
1.627
77,9%
Varde
2.249
83,5%
2.313
83,3%
Vejen
2.085
80,1%
2.115
80,2%
Vejle
5.597
82,5%
5.662
82,5%
Aabenraa
2.661
80,6%
2.706
80,0%
Fanø, Langeland og Ærø
648
79,0%
676
77,7%
59.909
82,0%
60.584
81,8%
322.849
84,6%
323.346
84,4%
Syddanmark
122.329
78,8%
123.357
78,9%
Hele landet
650.285
81,5%
649.811
81,5%
Syddanmark Hele landet Mænd og kvinder
Note: Tabellen viser antal personer i alderen 25-34 år, samt den andel af personerne, der som højest gennemførte uddannelse har mindst en ungdomsuddannelse (dvs. en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, eller en videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse)
Uddannelsesoplysningerne er opdateret til og med 30. september året før statustidspunktet. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.
Opgørelserne er hentet i Statistikbanken, tabel KRHFU1. Bopælen er opgjort 1. januar i statusåret. Region Syddanmark
Side 64
Tabel 3.6. Andelen af mænd og kvinder, som gik ud af 9. klasse i 2010-2011, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 10 år senere – fordelt på kommune 2011 Andelen med mindst en ungdomsuddannelse
Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse
Andelen med en studieforberedende uddannelse
2010
Andelen med både erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse
Andelen med særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
Øvrige med videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse
Andelen med mindst en ungdomsuddannelse
Mænd Assens
83%
32%
50%
4%
2%
3%
82%
Billund
85%
34%
54%
8%
2%
3%
86%
Esbjerg
84%
27%
56%
4%
2%
3%
84%
Fredericia
83%
29%
56%
6%
2%
2%
79%
Faaborg-Midtfyn
83%
33%
50%
5%
2%
3%
81%
Haderslev
87%
32%
60%
8%
3%
1%
85%
Kerteminde
84%
32%
56%
7%
1%
2%
83% 86%
Kolding
86%
30%
60%
7%
1%
2%
Langeland
80%
34%
43%
5%
5%
2%
82%
Middelfart
88%
31%
60%
7%
2%
2%
84%
Nordfyn
83%
40%
45%
6%
2%
1%
80%
Nyborg
80%
27%
52%
5%
3%
2%
82%
Odense
81%
23%
57%
3%
1%
3%
79%
Svendborg
80%
26%
55%
5%
1%
3%
79% 83%
Sønderborg
84%
28%
59%
7%
2%
3%
Tønder
85%
39%
50%
9%
2%
3%
85%
Varde
89%
38%
55%
7%
2%
2%
86%
Vejen
87%
37%
53%
7%
2%
3%
86%
Vejle
87%
29%
60%
5%
1%
2%
84% 82%
Ærø
80%
32%
47%
5%
2%
4%
Aabenraa
84%
33%
53%
7%
1%
3%
85%
Syddanmark
84%
30%
56%
6%
2%
2%
83%
Hele landet
84%
28%
57%
6%
2%
2%
82%
88%
Kvinder Assens
90%
24%
67%
5%
1%
3%
Billund
91%
22%
72%
6%
1%
2%
90%
Esbjerg
87%
22%
65%
4%
1%
3%
86%
Fredericia
90%
22%
69%
6%
1%
4%
87%
Faaborg-Midtfyn
88%
23%
65%
5%
2%
3%
88%
Haderslev
92%
21%
75%
8%
1%
2%
91%
Kerteminde
85%
26%
59%
5%
1%
3%
84%
Kolding
91%
25%
70%
8%
1%
3%
87%
Langeland
86%
25%
63%
5%
1%
3%
85%
Middelfart
91%
22%
70%
6%
1%
4%
85%
Nordfyn
87%
23%
63%
3%
2%
3%
86%
Nyborg
89%
21%
69%
5%
2%
4%
85%
Odense
87%
17%
70%
4%
1%
3%
86%
Svendborg
88%
21%
68%
6%
1%
3%
86%
Sønderborg
89%
21%
72%
7%
1%
2%
89%
Tønder
91%
26%
71%
10%
1%
3%
90%
Varde
92%
25%
72%
8%
1%
2%
90%
Vejen
90%
23%
68%
6%
1%
3%
88%
Vejle
89%
22%
69%
6%
1%
3%
88%
Ærø
89%
23%
71%
8%
0%
3%
91%
Aabenraa
88%
24%
68%
6%
1%
2%
88%
Syddanmark
89%
22%
69%
6%
1%
3%
87%
Hele landet
89%
21%
70%
6%
1%
3%
88%
Syddanmark
86%
26%
62%
6%
1%
3%
85%
Hele landet
86%
25%
63%
6%
1%
2%
85%
Mænd og kvinder
Uddannelsesbarometer
Side 65
Note til tabel 3.6: Tabellen viser andelen af personer, der inden for 10 år efter 9. klasse ventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse. I tabellen medtælles personer, der får dobbeltuddannelser (både erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser) i begge kategorier. Ved sammenlægning af andelene skal andelen, der får dobbeltuddannelser, derfor trækkes fra for at opnå den korrekte andel, der får erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelser.
Opgørelserne er hentet fra Profilmodellen, Databanken, UNI-C. Bopæl er opgjort som bopælskommune ved tilgang til 9. klasse. Der er tale om fremskrivningstal, der viser ungdomsårgangens forventede uddannelse, når uddannelsesmønstre i de gældende år hos andre (ældre elever og studerende) lægges til grund. Af diskretionshensyn indgår Fanø ikke i tabellen.
F.eks. har 6% mænd og kvinder i Syddanmark i 2011 både en erhvervsfaglig og gymnasial uddannelse. Det betyder, at 20% (26% - 6%) udelukkende har en erhvervsfaglig uddannelse, og 56% (62% - 6%) udelukkende har en gymnasial uddannelse. I alt har 86% (20% + 56% + 6% + 1% + 3%) således mindst en ungdomsuddannelse.
Tabel 4.1. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial ungdomsuddannelse, 2011-2012 – fordelt på kommune 2012 Antal med erhvervsfaglig udd.
Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU
2011
Antal med gymnasial udd.
Andel med gymn. udd. i gang med VU
Antal med erhvervsfaglig udd.
Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU
Antal med gymnasial udd.
Andel med gymn. udd. i gang med VU
Assens
258
7,0%
234
82,1%
250
6,0%
240
75,8%
Billund
181
5,0%
231
73,6%
161
8,1%
195
68,7%
Esbjerg
923
7,0%
864
80,2%
771
7,5%
876
79,1%
Fredericia
367
9,3%
116
74,1%
321
5,6%
317
81,4% 81,8%
Faaborg-Midtfyn
278
5,0%
299
79,3%
281
3,9%
297
Haderslev
349
6,0%
466
74,2%
397
8,8%
377
74,3%
Kerteminde
143
7,7%
139
79,9%
128
3,1%
137
79,6%
Kolding
618
10,7%
624
79,3%
547
8,2%
578
75,4%
Middelfart
222
6,8%
92
67,4%
180
2,8%
208
77,4%
Nordfyn
178
7,3%
165
81,8%
170
5,3%
147
85,0%
Nyborg
191
5,8%
175
81,7%
195
7,2%
194
74,2%
Odense
1.311
9,1%
1.101
80,1%
1.292
9,2%
1.251
81,1%
Svendborg
368
13,3%
508
78,5%
355
10,7%
482
69,1%
Sønderborg
469
7,9%
557
79,2%
486
8,8%
495
76,2%
Tønder
291
7,6%
317
75,1%
306
6,9%
282
77,7%
Varde
405
8,1%
374
74,3%
344
6,1%
334
69,8%
Vejen
276
8,0%
246
76,0%
230
7,8%
281
76,2%
Vejle
672
9,8%
684
78,7%
550
9,1%
730
78,5%
Aabenraa
416
7,5%
421
78,1%
439
6,8%
483
79,7%
Fanø, Langeland og Ærø
171
10,5%
108
72,2%
131
15,3%
149
63,8%
8.087
8,3%
7.721
78,2%
7.534
7,8%
8.053
77,1%
33.163
8,2%
36.855
76,5%
31.836
7,7%
35.894
76,2%
Syddanmark Hele landet
Note: Tabellen viser uddannelsesstatus (i gang med videregående uddannelser) samt antal af personer 27 måneder efter gennemførelse af erhvervsfaglige hovedforløb eller gymnasiale uddannelser. Året, der angives i tabellen, er det tællingsår (1. oktober - 30. september), hvori 27-måneders statustidspunktet ligger. Uddannelsesdata (gennemførelse af erhvervsfaglige hovedforløb og gymnasiale uddannelser, samt status på videregående uddannelse) er dannet på baggrund af Elevregistret (KOMP1).
Bopælen er opgjort 1. januar det år, eleven har gennemført sin ungdomsuddannelse. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.
Region Syddanmark
Side 66
Tabel 4.2. Optagne på en videregående uddannelse, der har valgt en scienceuddannelse, 2010-2012 – fordelt på kommune 2012 Antal påbegyndte
Andel påbegyndte på scienceuddannelser
KVU
MVU
Univ.bachelor
I alt
48
118
137
Assens
KVU
MVU
303
43,8%
55,1%
Univ.bachelor 35,8%
I alt 44,6%
Billund
37
82
55
174
37,8%
37,8%
0,0%
25,9%
Esbjerg
261
600
450
1.311
39,1%
43,2%
37,6%
40,4%
Fanø Fredericia
5
10
0
15
0,0%
0,0%
.
0,0%
101
237
152
490
41,6%
51,9%
30,3%
43,1% 44,6%
Faaborg-Midtfyn
50
138
171
359
56,0%
50,0%
36,8%
Haderslev
96
209
168
473
40,6%
39,2%
34,5%
37,8%
Kerteminde
31
67
68
166
29,0%
55,2%
41,2%
44,6%
Kolding
172
389
363
924
34,3%
35,5%
30,9%
33,4%
Langeland
5
23
25
53
0,0%
73,9%
24,0%
43,4%
Middelfart
60
98
109
267
30,0%
38,8%
28,4%
32,6%
Nordfyn
36
91
65
192
30,6%
50,5%
29,2%
39,6%
Nyborg
49
92
115
256
49,0%
41,3%
36,5%
40,6%
Odense
530
1.438
1.141
3.109
42,5%
44,4%
33,5%
40,1%
Svendborg
55
268
256
579
32,7%
46,3%
37,5%
41,1%
Sønderborg
117
323
281
721
47,0%
46,1%
33,5%
41,3%
Tønder
49
120
128
297
26,5%
41,7%
32,0%
35,0%
Varde
67
185
169
421
31,3%
44,3%
40,2%
40,6%
Vejen
69
129
115
313
39,1%
45,7%
38,3%
41,5%
Vejle
193
404
404
1.001
32,6%
46,3%
28,2%
36,4%
Ærø
29
16
12
57
89,7%
0,0%
0,0%
45,6%
Aabenraa
71
209
182
462
25,4%
37,3%
35,2%
34,6%
Syddanmark Hele landet
2.136
5.246
4.572
11.954
40,1%
44,3%
33,7%
39,5%
12.104
27.234
25.563
64.901
33,4%
44,3%
33,6%
38,1%
. Tal kan ifølge sagens natur ikke forekomme, da der ikke er nogen påbegyndte.
2011 Antal påbegyndte KVU
MVU
44
84
Assens
Univ.bachelor 121
Andel påbegyndte på scienceuddannelser I alt
KVU
MVU
249
52,3%
52,4%
Univ.bachelor 33,9%
I alt 43,4%
Billund
41
66
93
200
24,4%
45,5%
28,0%
33,0%
Esbjerg
210
652
440
1.302
38,6%
44,8%
33,9%
40,1%
Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn
0
7
0
7
.
0,0%
.
0,0%
77
234
167
478
33,8%
41,9%
38,3%
39,3% 38,0%
45
137
155
337
26,7%
42,3%
37,4%
104
212
160
476
26,9%
40,1%
28,1%
33,2%
22
55
69
146
45,5%
47,3%
33,3%
40,4%
152
395
361
908
34,2%
41,8%
29,1%
35,5%
0
31
31
62
.
45,2%
38,7%
41,9%
Middelfart
52
101
109
262
34,6%
47,5%
29,4%
37,4%
Nordfyn
32
72
78
182
43,8%
51,4%
32,1%
41,8%
Haderslev Kerteminde Kolding Langeland
Nyborg
47
86
97
230
48,9%
48,8%
14,4%
34,3%
Odense
370
1.298
1.070
2.738
40,5%
45,4%
32,9%
39,8%
Svendborg
94
229
239
562
39,4%
48,9%
31,4%
39,9%
Sønderborg
93
326
251
670
28,0%
50,3%
34,7%
41,3%
Tønder
53
146
100
299
35,8%
40,4%
28,0%
35,5%
Varde
65
203
130
398
36,9%
48,8%
27,7%
39,9% 38,2%
Vejen
54
155
92
301
29,6%
47,1%
28,3%
Vejle
177
399
344
920
27,7%
46,1%
29,9%
36,5%
Ærø
36
15
0
51
77,8%
0,0%
.
54,9%
Aabenraa Syddanmark Hele landet
80
206
181
467
27,5%
46,1%
33,1%
37,9%
1.858
5.116
4.303
11.277
36,8%
45,4%
31,8%
38,8%
11.066
25.779
24.884
61.729
33,0%
46,1%
33,5%
38,7%
. Tal kan ifølge sagens natur ikke forekomme, da der ikke er nogen påbegyndte. Uddannelsesbarometer
Side 67
Tabel 4.2. Fortsat
2010 Antal påbegyndte
Assens
KVU
MVU
35
100
Univ.bachelor 98
Andel påbegyndte på scienceuddannelser I alt 233
KVU
MVU
42,9%
46,0%
Univ.bachelor 34,7%
I alt 40,8%
Billund
20
83
71
174
0,0%
36,1%
31,0%
29,9%
Esbjerg
199
635
384
1.218
38,2%
43,0%
32,6%
38,9%
Fanø
0
14
12
26
.
71,4%
0,0%
38,5%
Fredericia
73
223
161
457
35,6%
43,9%
24,8%
35,9%
Faaborg-Midtfyn
54
126
139
319
22,2%
46,0%
36,7%
37,9%
Haderslev
74
181
166
421
31,1%
38,7%
30,1%
34,0%
Kerteminde
25
53
61
139
36,0%
50,9%
41,0%
43,9%
150
338
339
827
36,7%
44,7%
22,4%
34,1%
Langeland
7
28
17
52
0,0%
0,0%
35,3%
11,5%
Middelfart
40
101
93
234
52,5%
54,5%
37,6%
47,4%
Nordfyn
31
81
63
175
32,3%
51,9%
23,8%
38,3%
Nyborg
21
89
88
198
38,1%
53,9%
20,5%
37,4%
Odense
420
1.130
1.005
2.555
37,9%
45,7%
33,5%
39,6%
Kolding
Svendborg
91
296
181
568
46,2%
60,1%
32,0%
48,9%
106
286
206
598
33,0%
52,4%
40,8%
45,0%
Tønder
57
129
111
297
12,3%
41,9%
21,6%
28,6%
Varde
83
173
143
399
38,6%
43,4%
36,4%
39,8%
Sønderborg
Vejen Vejle
47
126
140
313
48,9%
42,1%
28,6%
37,1%
189
398
340
927
30,7%
38,7%
28,2%
33,2% 30,6%
Ærø
16
16
17
49
93,8%
0,0%
0,0%
Aabenraa
72
206
144
422
36,1%
40,3%
34,0%
37,4%
1.813
4.812
3.979
10.604
37,5%
45,4%
31,3%
38,8%
10.855
23.912
23.056
57.823
31,4%
47,2%
33,0%
38,6%
Syddanmark Hele landet
. Tal kan ifølge sagens natur ikke forekomme, da der ikke er nogen påbegyndte.
Note: Tabellen viser tilgangen for sciencerettede erhvervsakademiuddannelser (korte videregående uddannelser), professionsrettede mellemlange vidergående uddannelser og universiteternes bachelor-uddannelser. Tilgangen 2012 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2011 til 30/9/2012. Sciencerettede uddannelser defineres for de korte videregående uddannelser som tekniske uddannelser (Installatør, Offshore uddannelser, Produktionsteknolog og Andre tekniske uddannelser), it-uddannelser og sundhedsuddannelser.
De sciencerettede akademiske bacheloruddannelser består af universiteternes tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige bacheloruddannelser. Tallene er hentet i UNI-C’s Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Regions- og kommuneopdelingen henfører til de studerendes bopæl 1. januar forud for tilgangen.
For de professionsrettede mellemlange vidergående uddannelser defineres sciencerettede uddannelser som tekniske professionsbacheloruddannelse (inkl. akademiingeniøruddannelser) og sundhedsprofessionsbacheloruddannelser, samt øvrige tekniskeog naturvidenskabelige mellemlange vidergående uddannelser.
Region Syddanmark
Side 68
Tabel 5.1. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en videregående uddannelse i 2011 og 2012, som ventes at gennemføre uddannelsen 2012
2011
Tilgang
Gennemførelsesprocent
Tilgang
Gennemførelsesprocent 64%
Mænd KVU
1.426
64%
1.172
MVU
2.096
70%
1.909
70%
Universitetsbachelor
1.870
66%
1.788
64%
Syddanmark
5.392
67%
4.869
66%
29.865
71%
28.029
70%
KVU
951
66%
840
67%
MVU
3.303
78%
3.283
77%
Universitetsbachelor
2.102
70%
2.042
67%
Hele landet Kvinder
Syddanmark
6.356
74%
6.165
73%
35.584
77%
34.141
76%
KVU
2.377
65%
2.012
65%
MVU
5.399
75%
5.192
75%
Universitetsbachelor
3.972
68%
3.830
66%
Hele landet Mænd og kvinder
Syddanmark
11.748
71%
11.034
70%
Hele landet
65.449
74%
62.170
73%
Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for erhvervsakademiuddannelser (korte videregående uddannelser), professionsrettede mellemlange videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser. Tilgangen 2012 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2011 til 30/9/2012. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2012 den andel af tilgangen i 2012, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre). Personerne henføres ikke til bopæl, men til institutionernes beliggenhed, dvs. tilgangen i Syddanmark er tilgangen til institutioner beliggende i Syddanmark uanset bopæl. Tallene er hentet i UNI-C’s Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK).
Uddannelsesbarometer
Side 69
Tabel 5.2. Andelen af 30-39 årige mænd og kvinder, der har gennemført en videregående uddannelse, 2012-2013 – fordelt på kommune 2013 Antal 30-39 årige
Andel med KVU
Andel med MVU
Andel med Univ.bach.
2012 Andel med kandidateksamen eller ph.d.
Andel med VU i alt
Andel med VU i alt
Mænd Assens
2.197
6,6%
8,8%
0,9%
4,6%
20,8%
Billund
1.518
4,7%
4,5%
0,1%
3,1%
12,5%
13,3%
Esbjerg
6.747
7,1%
11,5%
1,2%
6,2%
26,0%
25,8% 33,6%
Fanø
21,4%
137
7,3%
18,2%
0,0%
8,0%
33,6%
Fredericia
3.099
6,5%
9,7%
1,1%
5,6%
22,8%
23,5%
Faaborg-Midtfyn
2.721
7,1%
7,8%
0,7%
3,5%
19,0%
20,4%
Haderslev
3.064
6,1%
8,8%
0,8%
4,2%
19,9%
20,2%
Kerteminde
1.201
6,8%
9,4%
0,7%
4,4%
21,4%
20,8%
Kolding
5.664
7,9%
10,9%
1,7%
8,9%
29,4%
29,7%
Langeland
500
6,2%
5,4%
0,6%
0,8%
13,0%
12,4%
Middelfart
2.039
6,6%
11,0%
0,8%
8,6%
27,0%
26,9%
Nordfyn
1.647
6,2%
7,2%
0,5%
3,3%
17,2%
18,3%
Nyborg
1.740
6,7%
9,1%
0,8%
5,7%
22,4%
22,9%
Odense
12.552
7,6%
13,6%
3,3%
13,2%
37,6%
37,1%
Svendborg
3.060
6,9%
17,5%
1,0%
5,1%
30,5%
30,7%
Sønderborg
3.944
6,6%
10,8%
1,2%
7,5%
26,1%
26,7%
Tønder
1.817
5,4%
4,8%
0,5%
2,4%
13,2%
14,4%
Varde
2.757
6,0%
6,3%
0,8%
3,4%
16,5%
16,9%
Vejen
2.670
5,7%
6,4%
0,5%
3,4%
16,0%
16,4%
Vejle
6.887
7,9%
10,8%
1,4%
8,4%
28,5%
29,1%
235
10,6%
11,9%
0,4%
5,5%
28,5%
26,1%
3.156
6,0%
6,8%
0,9%
4,2%
17,9%
18,8%
69.352
6,9%
10,4%
1,4%
7,1%
25,8%
26,1%
350.817
6,9%
10,1%
2,4%
13,3%
32,6%
32,4%
36,0%
Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet Kvinder Assens
2.287
5,1%
23,0%
1,6%
6,9%
36,5%
Billund
1.468
5,2%
18,3%
1,4%
3,9%
28,7%
27,6%
Esbjerg
6.540
4,5%
28,4%
1,8%
5,6%
40,3%
40,0%
Fanø
132
6,1%
27,3%
3,0%
14,4%
50,8%
47,6%
Fredericia
3.029
5,0%
22,5%
2,3%
6,8%
36,5%
35,9%
Faaborg-Midtfyn
2.767
5,7%
22,3%
1,4%
6,4%
35,7%
35,5%
Haderslev
3.055
5,1%
25,8%
1,7%
4,6%
37,2%
37,5%
Kerteminde
1.241
4,6%
22,3%
2,3%
5,6%
34,9%
35,0%
Kolding
44,1%
5.721
6,9%
23,4%
3,0%
10,8%
44,2%
Langeland
496
2,8%
17,1%
1,2%
2,8%
24,0%
23,5%
Middelfart
2.159
6,1%
24,9%
2,0%
9,7%
42,8%
42,4%
Nordfyn
1.697
6,0%
20,8%
1,4%
4,2%
32,4%
33,1%
Nyborg
1.720
4,5%
24,2%
1,5%
7,7%
38,0%
36,9%
Odense
48,9%
12.075
4,9%
27,0%
3,8%
14,5%
50,1%
Svendborg
3.131
4,6%
29,7%
1,8%
5,8%
41,9%
41,5%
Sønderborg
3.961
4,2%
23,8%
2,2%
7,0%
37,2%
37,6%
Tønder
1.787
4,7%
20,1%
1,0%
4,2%
29,9%
28,7%
Varde
2.658
5,2%
23,7%
1,1%
4,6%
34,6%
34,2%
Vejen
2.566
5,3%
20,8%
1,6%
5,7%
33,4%
32,7%
Vejle
6.834
5,7%
26,5%
1,6%
10,0%
43,8%
43,9%
Ærø Aabenraa Syddanmark
224
3,6%
16,5%
2,2%
7,6%
29,9%
30,7%
3.178
4,7%
21,8%
1,6%
5,3%
33,4%
32,9%
68.726
5,1%
24,7%
2,2%
8,2%
40,3%
39,8%
349.217
5,5%
22,7%
2,9%
14,7%
45,8%
45,2%
Syddanmark
138.078
6,0%
17,5%
1,8%
7,7%
33,0%
32,9%
Hele landet
700.034
6,2%
16,4%
2,7%
14,0%
39,2%
38,8%
Hele landet Mænd og kvinder
Note: Tabellen viser antal personer i alderen 30-39 år, samt den andel af personerne, der som højest gennemførte uddannelse har videregående uddannelser (dvs. kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang professionsrettet videregående uddannelse (MVU), universitetsbacheloruddannelse (Univ.bach.) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Opgørelserne er hentet i Statistikbanken, tabel KRHFU1. Bopælen er opgjort 1. januar i statusåret. Uddannelsesoplysningerne er opdateret til og med 30. september året før statustidspunktet. Region Syddanmark
Side 70
Tabel 5.3. Andelen af mænd og kvinder, som gik ud af 9. klasse i 2010-2011, der ventes at have gennemført en videregående uddannelse 25 år senere – fordelt på kommune 2011 Andel der ventes at opnå KVU
Andel der ventes at opnå MVU (inkl. Univ.bach.)
2010
Andel der ventes at opnå LVU
Andel der ventes at opnå videreg. udd. i alt
Andel der ventes at opnå LVU
Andel der ventes at opnå videreg. udd. i alt
Mænd Assens
7%
19%
25%
51%
23%
49%
Billund
7%
24%
20%
50%
17%
46%
Esbjerg
7%
26%
23%
56%
21%
54%
Fredericia
6%
24%
24%
54%
20%
48%
Faaborg-Midtfyn
6%
19%
25%
50%
21%
47%
Haderslev
6%
25%
22%
53%
18%
47%
Kerteminde
5%
23%
25%
53%
22%
47%
Kolding
6%
22%
28%
55%
23%
50%
Langeland
3%
18%
18%
39%
14%
39%
Middelfart
6%
22%
26%
54%
20%
49%
Nordfyn
7%
22%
17%
47%
14%
44%
Nyborg
5%
20%
22%
46%
20%
46%
Odense
5%
25%
25%
55%
22%
50%
Svendborg
5%
21%
24%
50%
20%
52%
Sønderborg
6%
22%
24%
51%
22%
48%
Tønder
6%
18%
21%
45%
18%
43%
Varde
6%
24%
19%
49%
18%
49%
Vejen
6%
22%
24%
52%
20%
49%
Vejle
6%
23%
27%
56%
23%
53%
Ærø
7%
22%
17%
46%
18%
50%
Aabenraa
6%
21%
22%
50%
18%
46%
Syddanmark
6%
23%
24%
52%
21%
49%
Hele landet
6%
22%
25%
53%
23%
51%
Assens
3%
34%
29%
65%
26%
63%
Billund
4%
33%
29%
66%
25%
65%
Esbjerg
3%
40%
23%
65%
22%
62%
Fredericia
3%
36%
28%
67%
24%
60%
Faaborg-Midtfyn
4%
31%
29%
64%
22%
59%
Haderslev
5%
39%
26%
70%
24%
66%
Kvinder
Kerteminde
4%
32%
24%
60%
22%
59%
Kolding
4%
33%
30%
66%
27%
64%
Langeland
3%
35%
23%
61%
13%
53%
Middelfart
3%
38%
27%
68%
22%
61%
Nordfyn
4%
37%
25%
66%
23%
62%
Nyborg
5%
35%
30%
70%
23%
59%
Odense
3%
35%
32%
69%
28%
66%
Svendborg
4%
35%
28%
67%
27%
65%
Sønderborg
3%
41%
23%
67%
22%
66%
Tønder
4%
37%
23%
64%
21%
62%
Varde
3%
41%
25%
69%
26%
66%
Vejen
4%
37%
26%
67%
22%
62%
Vejle
4%
36%
29%
68%
25%
64%
Ærø
3%
40%
26%
69%
23%
65%
Aabenraa
4%
37%
23%
64%
22%
62%
Syddanmark
4%
36%
27%
67%
24%
63%
Hele landet
4%
34%
28%
66%
26%
64%
Mænd og kvinder Syddanmark
5%
29%
25%
59%
22%
56%
Hele landet
5%
28%
27%
59%
25%
57%
Note: Tabellen viser andelen af personer, der inden for 25 år efter 9. klasse ventes at have opnået videregående uddannelser. Forventede højeste uddannelse efter 25 år fordeles på korte videregående uddannelser (KVU), mellemlange professionsrettede videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser (MVU) og kandidat- og forskeruddannelser (LVU).
Opgørelserne er hentet fra Profilmodellen, Databanken, UNI-C. Bopæl er opgjort som bopælskommune ved tilgang til 9. klasse.
Uddannelsesbarometer
Af diskretionshensyn indgår Fanø ikke i tabellen.
Der er tale om fremskrivningstal, der viser ungdomsårgangens forventede uddannelse, når uddannelsesmønstre i de gældende år hos andre (ældre elever og studerende) lægges til grund.
Side 71
Tabel 5.4. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en videregående scienceuddannelse i 2010-2012, som ventes at gennemføre uddannelsen 2012 Tilgang
2011
Gennemførelsesprocent
Tilgang
2010
Gennemførelsesprocent
Tilgang
Gennemførelsesprocent
Mænd KVU
724
65%
599
65%
639
MVU
1.032
74%
963
76%
982
77%
713
65%
608
66%
504
65%
2.469
69%
2.170
70%
2.125
72%
12.984
71%
12.451
70%
11.458
71%
Universitetsbachelor Syddanmark Hele landet
68%
Kvinder KVU
208
67%
153
66%
129
73%
MVU
1.256
81%
1.243
80%
1.264
82%
Universitetsbachelor Syddanmark Hele landet
561
70%
500
73%
462
75%
2.025
77%
1.896
77%
1.855
80%
11.750
77%
11.508
77%
10.977
78%
Mænd og kvinder KVU
932
65%
752
65%
768
69%
MVU
2.288
78%
2.206
78%
2.246
80%
Universitetsbachelor
1.274
67%
1.108
69%
966
69%
Syddanmark
4.494
72%
4.066
73%
3.980
75%
24.734
74%
23.959
73%
22.435
74%
Hele landet
Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for sciencerettede erhvervsakademiuddannelser (korte videregående uddannelser), professionsrettede mellemlange videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser. Tilgangen 2012 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2011 til 30/9/2012. Science defineres for de korte videregående uddannelser som tekniske uddannelser (Installatør, Offshore uddannelser, Produktionsteknolog og Andre tekniske uddannelser), it-uddannelser og sundhedsuddannelser. For de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser defineres sciencerettede uddannelser som tekniske professionsbacheloruddannelse (inkl. akademiingeniøruddannelser) og sundhedsprofessionsbacheloruddannelser samt øvrige tekniske- og naturvidenskabelige mellemlange videregående uddannelser.
De sciencerettede akademiske bacheloruddannelser består af universiteternes tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige bacheloruddannelser. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2012 den andel af tilgangen i 2012, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre). Personerne henføres ikke til bopæl, men til institutionernes beliggenhed, dvs. tilgangen i Syddanmark er tilgangen til institutioner beliggende i Syddanmark uanset bopæl. Tallene er hentet i UNI-C’s Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK).
Region Syddanmark
Side 72
Tabel 5.5. Andelen af mænd og kvinder, der ventes at gennemføre en videregående scienceuddannelse 2012 Forventet gennemført
2011 Andel science
Forventet gennemført
2010 Andel science
Forventet gennemført
Andel science
Mænd KVU
915
51%
747
52%
797
55%
MVU
1.475
52%
1.331
55%
1.340
56%
Universitetsbachelor
1.228
38%
1.150
35%
902
36%
Syddanmark
3.617
47%
3.229
47%
3.038
50%
21.081
43%
19.530
45%
18.422
44%
Hele landet Kvinder KVU
631
22%
562
18%
502
19%
MVU
2.584
39%
2.541
39%
2.444
42% 28%
Universitetsbachelor
1.476
27%
1.371
27%
1.221
Syddanmark
4.691
33%
4.473
33%
4.166
35%
27.403
33%
25.983
34%
24.929
34%
Hele landet Mænd og kvinder KVU
1.545
40%
1.309
38%
1.299
41%
MVU
4.059
44%
3.872
45%
3.784
47%
Universitetsbachelor
2.703
32%
2.521
30%
2.122
32%
Syddanmark
8.307
39%
7.702
39%
7.205
42%
48.484
38%
45.513
39%
43.351
38%
Hele landet
Note: Tabellen viser antallet, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse samt andelen heraf, der ventes at gennemføre en videregående scienceuddannelse. Udgangspunktet er de unge, der startede på en videregående uddannelse i 2010-2012. Sciencerettede uddannelser defineres for de korte videregående uddannelser som tekniske uddannelser (Installatør, Offshore uddannelser, Produktionsteknolog og Andre tekniske uddannelser), it-uddannelser og sundhedsuddannelser. For de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser defineres sciencerettede uddannelser som tekniske professionsbacheloruddannelse (inkl. akademiingeniøruddannelser) og sundhedsprofessionsbacheloruddannelser, samt øvrige tekniske- og naturvidenskabelige mellemlange uddannelser.
Uddannelsesbarometer
De sciencerettede akademiske bacheloruddannelser består af universiteternes tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige bacheloruddannelser. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2012 den andel af tilgangen i 2012, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre). Tallene er hentet i UNI-C’s Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed. Summen af antallene summerer ikke nødvendigvis til det samlede antal på grund af afrunding.
Side 73
Tabel 6.1. De 18-29 åriges forsørgelsesgrundlag fordelt på uddannelse, 2012-2013
2013 Uden erhvervskompetencegivende uddannelse (kun grundskole eller gymnasial uddannelse) Antal 18-29årige
Antal 18-29årige
Kontanthjælp
Dagpenge
Uddannelsesstøtte
Selvforsørgende
Øvrige
Erhvervsuddannelse Antal 18-29årige
Kontanthjælp
Dagpenge
Videregående uddannelse
Uddannelsesstøtte
Selvforsørgende
Øvrige
Antal 18-29årige
Kontanthjælp
Dagpenge
Uddannelsesstøtte
Selvforsørgende
Øvrige
Assens
3.991
2.839
14%
2%
36%
41%
7%
935
4%
17%
7%
62%
10%
217
1%
11%
16%
56%
17%
Billund
3.149
2.186
10%
3%
29%
51%
7%
784
2%
10%
4%
73%
11%
179
1%
10%
6%
64%
18%
Esbjerg
10%
17.434
11.923
11%
2%
43%
39%
6%
3.620
2%
11%
12%
65%
10%
1.891
0%
9%
18%
63%
Fredericia
6.579
4.607
13%
2%
42%
38%
6%
1.434
4%
12%
12%
64%
9%
538
1%
9%
16%
61%
13%
Faaborg-Midtfyn
5.129
3.563
10%
2%
39%
42%
7%
1.236
2%
18%
7%
61%
12%
330
0%
10%
19%
58%
14%
Haderslev
7.087
5.109
13%
2%
40%
39%
6%
1.525
3%
13%
7%
68%
9%
453
1%
12%
13%
61%
13%
Kerteminde
2.339
1.632
14%
2%
38%
39%
7%
550
3%
21%
7%
55%
14%
157
2%
11%
19%
57%
11%
12.785
8.559
9%
2%
41%
43%
5%
2.653
2%
11%
10%
67%
10%
1.573
1%
9%
21%
61%
9%
3.576
2.465
10%
2%
39%
43%
6%
852
2%
11%
7%
69%
11%
259
0%
8%
16%
62%
14%
Kolding Middelfart Nordfyn
2.753
1.922
13%
3%
32%
45%
8%
676
4%
16%
5%
61%
14%
155
1%
10%
17%
61%
12%
Nyborg
3.282
2.347
10%
2%
43%
36%
9%
724
2%
15%
8%
65%
11%
211
0%
11%
13%
64%
12%
Odense
39.287
26.695
9%
1%
59%
28%
4%
5.763
3%
16%
19%
54%
8%
6.829
0%
10%
39%
44%
7%
7.449
5.426
12%
2%
49%
33%
5%
1.401
3%
17%
15%
56%
10%
622
0%
12%
20%
56%
11%
Sønderborg
9.290
6.543
11%
2%
41%
40%
6%
1.907
3%
13%
10%
62%
12%
840
1%
11%
16%
61%
12%
Tønder
4.668
3.207
12%
2%
34%
46%
7%
1.201
3%
15%
5%
66%
11%
260
0%
11%
8%
63%
18%
Svendborg
Varde
5.863
3.871
11%
2%
34%
47%
6%
1.592
3%
10%
6%
70%
11%
400
1%
9%
9%
66%
15%
Vejen
4.876
3.306
12%
2%
31%
48%
7%
1.268
2%
9%
5%
71%
12%
302
0%
9%
12%
62%
17%
Vejle
12%
13.857
9.726
9%
2%
38%
44%
7%
2.813
2%
11%
10%
67%
9%
1.318
0%
8%
17%
62%
Aabenraa
6.813
4.602
11%
2%
40%
41%
7%
1.751
3%
13%
7%
67%
11%
460
0%
12%
8%
64%
15%
Fanø, Langeland og Ærø
1.788
1.266
13%
2%
41%
39%
5%
450
2%
14%
8%
66%
9%
72
0%
10%
13%
64%
14%
Syddanmark
161.995
111.794
10%
2%
44%
38%
6%
33.135
3%
13%
11%
63%
10%
17.066
0%
10%
25%
55%
10%
Hele landet
827.352
565.616
9%
1%
45%
39%
5%
137.427
3%
12%
11%
64%
10%
124.309
0%
8%
34%
51%
7%
2012 Uden erhvervskompetencegivende uddannelse (kun grundskole eller gymnasial uddannelse) Antal 18-29årige
Antal 18-29årige
Kontanthjælp
Dagpenge
Uddannelsesstøtte
Selvforsørgende
Øvrige
Erhvervsuddannelse Antal 18-29årige
Kontanthjælp
Dagpenge
Videregående uddannelse
Ud- Selvdanfornelses- sørstøtte gende
Øvrige
Antal 18-29årige
Kontanthjælp
Dagpenge
Uddannelsesstøtte
Selvforsørgende
Øvrige
Assens
3.894
2.734
12%
2%
36%
42%
8%
938
3%
14%
4%
66%
13%
222
0%
7%
14%
61%
18%
Billund
3.090
2.072
8%
2%
29%
54%
7%
821
1%
10%
4%
74%
11%
197
1%
8%
12%
62%
17%
Esbjerg
16.936
11.591
9%
2%
42%
41%
6%
3.603
2%
10%
11%
67%
10%
1.742
0%
8%
15%
66%
11%
Fredericia
6.377
4.425
12%
2%
40%
40%
6%
1.427
4%
11%
10%
64%
11%
525
1%
6%
13%
66%
15% 14%
Faaborg-Midtfyn
5.018
3.453
10%
2%
36%
43%
9%
1.229
2%
16%
5%
64%
12%
336
0%
13%
16%
57%
Haderslev
7.001
4.966
11%
2%
41%
39%
7%
1.566
3%
14%
5%
66%
12%
469
1%
11%
13%
58%
17%
Kerteminde
2.243
1.542
12%
3%
37%
41%
8%
558
3%
19%
4%
62%
12%
143
1%
6%
15%
60%
18%
12.501
8.355
8%
2%
42%
43%
5%
2.667
2%
10%
9%
70%
10%
1.479
1%
8%
22%
59%
10%
Middelfart
Kolding
3.483
2.391
8%
3%
38%
44%
7%
829
2%
10%
5%
71%
12%
263
0%
9%
13%
62%
16%
Nordfyn
2.673
1.845
11%
2%
32%
46%
9%
681
3%
13%
5%
64%
15%
147
3%
9%
14%
64%
11%
Nyborg
3.251
2.256
11%
2%
40%
36%
10%
756
2%
15%
6%
66%
12%
239
0%
10%
12%
60%
18%
Odense
37.491
25.327
8%
1%
57%
30%
4%
5.767
3%
15%
17%
56%
9%
6.397
0%
9%
39%
45%
6%
7.358
5.340
10%
1%
49%
33%
6%
1.401
3%
17%
14%
56%
11%
617
0%
10%
20%
58%
11%
Svendborg Sønderborg
9.174
6.465
10%
2%
39%
43%
7%
1.919
3%
13%
8%
64%
12%
790
0%
8%
12%
66%
14%
Tønder
4.615
3.169
10%
2%
34%
47%
7%
1.183
2%
10%
5%
72%
11%
263
0%
8%
6%
63%
23%
Varde
5.756
3.749
10%
2%
32%
48%
7%
1.624
3%
10%
3%
71%
13%
383
1%
7%
10%
66%
16%
Vejen
4.854
3.228
9%
2%
33%
49%
7%
1.311
3%
10%
5%
70%
12%
315
0%
11%
11%
60%
17%
Vejle
13.417
9.306
9%
2%
37%
44%
8%
2.815
2%
10%
8%
70%
10%
1.296
0%
7%
13%
67%
14%
Aabenraa
6.656
4.475
10%
2%
40%
41%
6%
1.749
2%
12%
5%
68%
12%
432
1%
11%
8%
65%
15%
Fanø, Langeland og Ærø
1.819
1.278
12%
2%
38%
42%
7%
463
1%
13%
9%
68%
9%
78
3%
4%
15%
67%
12%
Syddanmark
157.607
107.967
9%
2%
43%
39%
6%
33.307
3%
12%
9%
65%
11%
16.333
0%
9%
24%
56%
11%
Hele landet
799.039
541.818
8%
1%
44%
41%
5%
138.149
2%
11%
10%
67%
10%
119.072
0%
7%
33%
52%
7%
Region Syddanmark
Side 74
Tabel 6.2. Udviklingen i forsørgelsesgrundlag for de 18-29 årige, der pr. 1/1 2010 havde modtaget a-dagpenge eller kontanthjælp i det seneste halve år – fordelt på køn Antal 18-29 årige der i min. 6 mdr. har været på kontanthjælp eller dagpenge Antal i alt
Andel på kontanthjælp
Andel på dagpenge
Status 1. januar 2011
Kontanthjælp
Dagpenge
Status 1. januar 2012
Uddannelsesstøtte
Selvforsørgende
Øvrige
Kontanthjælp
Dagpenge
Uddannelsesstøtte
Status 1. januar 2013
Selvforsørgende
Øvrige
Kontanthjælp
Dagpenge
Uddannelsesstøtte
Selvforsørgende
Øvrige
Mænd Fyn Sydvestjylland
1.098
75%
25%
52%
15%
7%
14%
12%
46%
10%
9%
19%
16%
43%
6%
11%
21%
19%
410
84%
16%
60%
7%
9%
16%
9%
53%
6%
11%
19%
12%
50%
6%
10%
19%
16% 23%
Sydøstjylland
412
82%
18%
55%
10%
7%
16%
12%
46%
6%
10%
20%
18%
41%
6%
8%
22%
Trekantsområdet
636
80%
20%
55%
10%
5%
17%
12%
42%
7%
10%
22%
18%
41%
6%
9%
23%
21%
2.556
79%
21%
55%
12%
7%
15%
11%
46%
8%
10%
20%
16%
43%
6%
10%
21%
19%
11.340
80%
20%
55%
10%
7%
18%
10%
47%
7%
9%
22%
15%
44%
6%
9%
23%
18%
1.156
90%
10%
64%
5%
12%
9%
10%
58%
4%
14%
10%
13%
55%
3%
15%
10%
16%
541
95%
5%
69%
2%
10%
11%
8%
60%
3%
13%
12%
12%
55%
3%
12%
11%
18%
Syddanmark Hele landet Kvinder Fyn Sydvestjylland Sydøstjylland
563
93%
7%
70%
2%
11%
8%
9%
58%
3%
15%
10%
15%
61%
3%
11%
8%
17%
Trekantsområdet
789
93%
7%
66%
3%
14%
9%
8%
58%
3%
16%
11%
11%
55%
3%
16%
11%
15%
3.049
92%
8%
67%
3%
12%
9%
9%
59%
3%
14%
11%
13%
56%
3%
14%
10%
16%
12.929
91%
9%
66%
4%
11%
11%
9%
57%
3%
14%
13%
13%
55%
3%
14%
12%
16%
18%
Syddanmark Hele landet Mænd og kvinder Fyn
2.254
83%
17%
58%
10%
10%
12%
11%
52%
7%
12%
14%
15%
49%
5%
13%
16%
Sydvestjylland
951
90%
10%
65%
4%
9%
13%
9%
57%
4%
12%
15%
12%
53%
4%
11%
14%
17%
Sydøstjylland
975
88%
12%
64%
6%
10%
11%
10%
53%
4%
13%
14%
16%
53%
4%
10%
14%
19%
Trekantsområdet
1.425
87%
13%
61%
6%
10%
13%
10%
51%
5%
14%
16%
14%
49%
4%
13%
16%
17%
Syddanmark
5.605
86%
14%
61%
7%
10%
12%
10%
53%
6%
12%
15%
14%
50%
4%
12%
15%
18%
24.269
86%
14%
61%
7%
9%
14%
9%
52%
5%
12%
17%
14%
50%
4%
11%
17%
17%
Hele landet
Noter til tabel 6.1 og tabel 6.2: Tabel 6.1 viser arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus for 18-29 årige personer fordelt på kommuner, regionen og hele landet. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø. Tabel 6.2 viser udviklingen i arbejdsmarkedsog uddannelsesstatus januar 2010 til januar 2013 for 18-29 årige personer, der 1. januar 2010 var på kontanthjælp eller dagpenge og på dette tidspunkt havde været det uden pause i 6 måneder. Bopælen er opgjort 1. januar. Kun bosatte i Danmark er medtaget. Definitionen af de fire geografiske områder: Se noten til tabel 3.1. Oplysninger vedr. alder, køn og bopæl er hentet fra CPR-registret. Uddannelsesstatus er hentet fra registret over højest fuldført uddannelse. Til fuldført videregående uddannelse henregnes erhvervsakademi-, professionsrettet bachelor- og universitetsbacheloruddannelser. Alle arbejdsmarkedsog ydelsesoplysninger er hentet i DREAMdatabasen. Alle oplysninger er primo januar registreringer. Dagpengemodtager 111: Dgp., Fuld ledighed 112: Dgp., Ledighed (>=50 pct. i ugen) 113: Dgp., Ledighed (<50 pct. i ugen) 121: Ferieledighed fra beskæftigelse 122: Ferieledighed fra beskæftigelse (>=50 pct. i ugen) 123: Ferieledighed fra beskæftigelse (<50 pct. i ugen) 124: Ferieledighed fra ledighed 125: Ferieledighed fra ledighed (>=50 pct. i ugen) 126: Ferieledighed fra ledighed (<50 pct. i ugen) 211: Dgp., Vejledning, afklaring og opkvalificering (2010 og tidligere) Uddannelsesbarometer
212: Dgp., Vejledning 4 uger og under (2011 og frem) 213: Dgp., Vejledning over 4 uger (2011 og frem) 214: Dgp., Ordinær uddannelse (2011 og frem) 215: Dgp., Løntilskud, Privat 216: Dgp., Løntilskud, Off. 217: Dgp., Virksomhedspraktik, Privat 218: Dgp., Virksomhedspraktik, Off. 231: 6-ugers-selvvalgt uddannelse 232: 6-ugers-selvvalgt uddannelse (samtidig dagpengeledighed/aktivering) 299: Dgp. Anden aktivering Kontanthjælp 130: Arb. parat, Kontanthjælp, Passiv. 131: Arb. parat Kth., Vejl., afkl. og opkvalificering (2006 og tidligere) 132: Arb. parat Kth., Vejledning 4 uger og under (2007 og frem) 133: Arb. parat Kth., Vejledning over 4 uger (2007 og frem) 134: Arb. parat Kth., Ordinær uddannelse (2007 og frem) 135: Arb. parat Kth., Løntilskud, Privat 136: Arb. parat Kth., Løntilskud, Off. 137: Arb. parat Kth., Virksomhedspraktik, Privat 138: Arb. parat Kth., Virksomhedspraktik, Off. 730: Kontanthjælp, Passiv. 731: Kth., Vejl., afkl. og opkvalificering (2006 og tidligere) 732: Kth., Vejledning 4 uger og under (2007 og frem) 733: Kth., Vejledning over 4 uger (2007 og frem) 734: Kth., Ordinær uddannelse (2007 og frem) 735: Kth., Løntilskud, Privat 736: Kth., Løntilskud, Off. 737: Kth., Virksomhedspraktik, Privat 738: Kth., Virksomhedspraktik, Off. 740: Ledighedsydelse, Passiv.
741: Ledighedsydelse, Vejl., afkl. og opkvalificering (2006 og tidligere) 742: Ledighedsydelse, Vejledning 4 uger og under (2007 og frem) 743: Ledighedsydelse, Vejledning over 4 uger (2007 og frem) 744: Ledighedsydelse, Ordinær uddannelse (2007 og frem) 745: Ledighedsydelse, Løntilskud, Privat 746: Ledighedsydelse, Løntilskud, Off. 747: Ledighedsydelse, Virksomhedspraktik, Privat 748: Ledighedsydelse, Virksomhedspraktik, Off. Uddannelsesstøtte 413: Uddannelsesorlov 521: Voksenlærlinge 651: SU med ydelse 652: SU uden ydelse 661: VUS/SVU Øvrige 139: Særlig uddannelsesydelse 412: Orlov (sabbat og børnepasning) 511: Servicejob 522: Rotationsvikarer 611: Overgangsydelse 621: Efterløn 622: Fleksydelse 750-758: Forrevalidering 760-768: Revalidering 771-774: Fleksjob 781: Skånejob, Off. 782: Skånejob, Privat 783: Førtidspension 784: Ressourceforløb 881: Barseldagpenge 890-899: Sygedagpenge 997: Ikke bosiddende i Danmark 998: Folkepension 999: Død
Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udvik-
Planen har 4 Regionale initiativer: Viden,
lingsplan i Syddanmark, og Det Gode Liv som vækst-
Uddannelse, Infrastruktur & Mobilitet, Klima.
skaber er temaet for den Regionale Udviklingsplan. Uddannelsesinitiativet skal hæve det generelle udDet Gode Liv skabes både af det enkelte menneske og af
dannelsesniveau i Syddanmark, så fremtidens arbejds-
omgivelserne. Den Regionale Udviklingsplan skal være
styrke kan matche erhvervslivets stigende efterspørg-
med til at skabe sammenhæng og udviklingsmulighe-
sel efter kvalificeret arbejdskraft.
der i omgivelserne. Rammerne for et godt og sundt liv med adgang til job, boliger, servicetilbud, uddannelse,
Planen har desuden 4 Områdeinitiativer med
kultur og fritidstilbud i både by- og landdistrikter skal
særlig indsats for: Sydvestjylland, Sønderjylland,
tiltrække nye borgere samt inspirere og skabe mulig-
Trekantområdet og Fyn.
heder for de mennesker, der bor i Syddanmark, og som skal skabe væksten i Syddanmark nu og i fremtiden.
2599 Mediegruppen
Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om Syddansk Uddannelsesaftale, kan du gå ind på hjemmesiderne: www.regionsyddanmark.dk/ udvikling eller
ale.dk uddannelsesaft www.syddansk
Aftalens parter • Region Syddanmark • Kommunerne i Syddanmark • Ungdommens Uddannelsesvejledning • Produktionsskolerne • Landbrugsskolerne • De frie kostskoler • SOSU- skolerne • Handelsskolerne • Gymnasierne • VUC’erne • De tekniske skoler • Erhvervsakademierne • Professionshøjskolerne • Syddansk Universitet • Studievalg Sydjylland og Fyn • DI – Organisation for erhvervslivet • Dansk Erhverv • Dansk Byggeri • DS Håndværk & Industri Desuden bakker Undervisningsministeriet op om Syddansk Uddannelsesaftale
Februar 2014
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle T. 7663 1000