Uddannels er i verdenskla sse
Uddannelsesbarometer 2016
REGION SYDDANMARK
Uddannelsesbarometeret 2016 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region præget af vækst og beskæftigelse. Det er også vigtigt med et bredt samarbejde. Alene kan ingen løfte udfordringen. I Syddanmark er alle centrale aktører på uddannelsesområdet gået sammen i Syddansk Uddannelsesaftale, der rådgiver regionsrådet på uddannelsesområdet, som er et af de centrale temaer i ”Det Gode Liv som vækstskaber – den regionale vækst- og udviklingsstrategi”. Det Gode Liv strategien opererer med 4 målsætninger på uddannelsesområdet: Overordnede uddannelsespolitiske målsætninger: • 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. • 60% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Arbejdsmarkedsrelaterede målsætninger: • 25% af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse • Andelen, der vælger en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse, skal stige med 20% sammenlignet med 2010. De første tre målsætninger er nationale målsætninger, mens den sidste målsætning (20%-målsætningen) er en regional målsætning for Syddanmark. Virksomhederne efterspørger i særlig grad dygtige faglærte medarbejdere, og medarbejdere med tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser. Derudover er der en efterspørgsel efter højt specialiserede medarbejdere. De to arbejdsmarkedsrelaterede målsætninger afspejler dermed virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Uddannelsesbarometeret er Region Syddanmarks statistik på uddannelsesområdet. Uddannelsesbarometeret beskriver de unges forløb gennem uddannelsessystemet, dvs. fra grundskole over ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Det er samtidig et fælles redskab for alle interessenter på uddannelsesområdet i Syddanmark, et redskab, der bruges i opfølgningen på, hvordan Syddanmark udvikler sig i forhold til de fire målsætninger og indsatsområderne på uddannelsesområdet. Uddannelsesbarometeret bidrager også til at identificere både nuværende og fremtidige udfordringer på uddannelsesområdet.
-- / Udgivelse: Region Syddanmark, Regional Udvikling
De seneste reformer på uddannelsesområdet vil forhåbentlig få en virkning på statestikken i fremtiden.
Damhaven 12, 7100 Vejle -- / Ansvarshavende redaktør: Rune Stig Mortensen -- / Design & produktion: Mediegruppen as -- / Foto: Hyldager Fotografi
Det normale forløb gennem uddannelsessystemet adresseres i Uddannelsesbarometeret med følgende 5 fokusområder: 1. De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 3. Forløbet på en ungdomsuddannelse 4. Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse 5. Forløbet på en videregående uddannelse
-- / Oplag:
Hertil kommer et 6. fokusområde ”Forløbet uden for uddannelsessystemet”, der ser på de unge og deres uddannelsesniveau samt forsørgelsesgrundlag. og dermed også på den gruppe, der betegnes som restgruppen.
700 stk. -- / ISBN: 978 87 92217 57 8
2
Uddannelsesbarometer 2016
d Se tabeller mer e at lt su alle re esfra uddannelst re e et barom på side 52-83. Status på de fire målsætninger: Syddanmark står fortsat over for udfordringer på uddannelsesområdet, men der er også lyspunkter at spore. Region Syddanmarks to overordnede uddannelsespolitiske målsætninger (95%- og 60%-målsætningen) opgøres officielt i forhold til de helt unge, der afslutter 9. klasse. Her er Syddanmark fuldt ud på højde med hele landet, eftersom det på sigt (dvs. inden for 25 år) forventes, at 93% af 9. klasses årgangen fra 2015 vil have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, mens 61% ventes at have gennemført en videregående uddannelse.
For at kunne imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft er det imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at fokusere på de overordnede uddannelsesmålsætninger. Den nyeste status på de to arbejdsmarkedsrelaterede målsætninger peger i to retninger. Andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse har været støt faldende fra 30% i 2009 til 21% i 2013, men har herefter ligget stabilt frem til 2016. Kurven skal derfor knækkes i opadgående retning, så målet på de 25% kan realiseres. Andelen, der vælger en videregående scienceuddannelse, lå konstant omkring 38-39% i perioden 2010-2013, men er i 2014 og 2015 steget til 41%. I forhold til 2010 er andelen således steget med 4%. Målet er dog en stigning på 20%, men pilen peger i den rigtige retning.
REGION SYDDANMARK
--- INTRO
Den eksisterende arbejdsstyrke i Syddanmark er imidlertid på flere niveauer kendetegnet ved et uddannelsesmæssigt efterslæb sammenlignet med hele landet. Andelen af 25-34-årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, har ligget nogenlunde stabilt på 79% i de senere år, hvilket er tre procentpoint lavere end andelen på landsplan. Omvendt har andelen af 30-39-årige, der har gennemført en videregående uddannelse (37%), været stadig stigende, men også her ligger andelen på landsplan højere (45%). For begge uddannelsesniveauer ligger kvinderne markant højere end mændene.
3
Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2016-2017 Indsatsområder
Arbejdsmarkedsrelaterede mål
Forudsætningerne på plads
Tilgængelighed til uddannelser
Anvend viden og erfaringer
Bedre uddannelsesstart
95%
25%
af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse
skal vælge EUD direkte efter 9. eller 10. klasse
Flere praktikpladser
Flere og bedre faglærte
Fokus på science
Tag uddannelsen i Syddanmark
National målsætning Regional målsætning
4
Overordnede uddannelsespolitiske mål
Uddannelsesbarometer 2016
20%
Andelen, der vælger en scienceuddannelse, skal stige med 20%
60%
af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse
Uddannelsesbarometeret 6 fokusområder
Årlig status på mål og indsatser
1
De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse
2
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
3
Forløbet på en ungdomsuddannelse
4
Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse
5
Forløbet på en videregående uddannelse
6
Forløbet uden for uddannelsessystemet
Forløbet gennem uddannelsessystemet Uden for uddannelsessystemet: Restgruppe mv.
For hvert af de 6 fokusområder er valgt et antal indikatorer, der skal beskrive udviklingen inden for fokusområdet og herunder også de 4 uddannelsespolitiske målsætninger, hvor: • • • •
Indikator 3.6 (og til dels 3.5) opgør status på 95%-målsætningen Indikator 5.3 (og til dels 5.2) opgør status på 60%-målsætningen Indikator 2.1 opgør status på 25%-målsætningen Indikator 4.2 (og til dels 2.3) opgør status på 20%-målsætningen
REGION SYDDANMARK
--- INTRO
Sammenhængen mellem fokusområder og målsætninger:
5
Vidste du ... lkeskolens at 3 ud af 4 i fo ”tit” eller er se 8. og 9. klas e for ”meget tit” glad e? ol sk s dere
6
Uddannelsesbarometer Uddannelsesbarometer2016 2016
Fokusområde 1 De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse I grundskolen skal de unges faglige, personlige og sociale kompetencer styrkes, da det er vigtige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er afgørende, at skolerne tilbyder et differentieret læringsmiljø, der tilgodeser drengenes og pigernes forskellige læringsformer og behov. I fokusområde 1 benyttes tre indikatorer til at måle i hvilken udstrækning det lykkes at forbedre drengenes og pigernes forudsætninger fra grundskolen. Der fokuseres på dels de faglige forudsætninger i dansk og matematik, dels de unges uddannelsesparathed (dvs. faglige, personlige og sociale forudsætninger) og dels den oplevede trivsel i folkeskolen. Indikator 1.1: Dansk- og matematikforudsætninger Indikatoren viser, hvor mange der forlader grundskolen med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber. Elever med utilstrækkelige formelle dansk- og matematikkundskaber defineres her som elever, der enten har forladt en prøvepligtig grundskole uden at aflægge alle afgangsprøver i dansk eller matematik, eller som har et gennemsnit i dansk og/eller matematik på under 02. Indikator 1.2: Uddannelsesparathed Indikatoren viser, hvor mange drenge og piger, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate ved søgningen til en ungdomsuddannelse. Indikator 1.3: Trivsel Indikatoren viser, hvordan eleverne i 8. og 9. klasse oplever trivslen i folkeskolen. I bilaget vises indikator 1.1 - 1.3 fordelt på kommuner.
Erhvervstonet forløb på tværs xxxx Projektets mål er at udvikle, implementere og forankre indsatser, baseret på best practice, som bidrager til at flere unge vælger, påbegynder og gennemfører erhvervsforberedende forløb, EUD-forberedende forløb og KUU (Kombineret Ungdomsuddannelse). Projektet er et samarbejde mellem KUU-KANON Syddansk Erhvervsskole, Kold College, SOSU Fyn, Tietgen, AMU Fyn, Elsesminde Odense Produktionshøjskole, HF & VUC FYN Odense og lokale virksomheder. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger.
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 1
Arbejdet med fokusområde 1 xxxxxx i praksis
7
Indikator 1.1. Andelen af en 9. klasses årgang på prøvepligtige skoler med utilstrækkelige formelle dansk- og/eller matematikkundskaber. Syddanmark, 2006-2015
12%
10%
8%
Uden afgangsprøve Dansk og/eller Matematik < 02
6% Matematik < 02 Dansk < 02
4%
2%
0% 2006
2007
2008
2009
2010
2011
Figuren viser, at i perioden siden 2006 har der været en faldende tendens i andelen, der ved afgangen fra 9. klasse på en prøvepligtig skole, har fået et gennemsnit på under 02 i dansk og/eller matematik. Det svarer til knap 550 drenge og piger (3,6%) i 2015 (se tabel 1.1 i bilaget). Hertil kommer knap 1.000 elever (6,6%), der ikke har fået en fuld afgangsprøve, og som derfor heller ikke har de formelle, faglige forudsætninger for at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Andelen har dog været stærkt faldende siden 2006. Udviklingen i hele landet har svaret til udviklingen i Syddanmark mht. andelen, der har fået under 02 i dansk og/eller matematik, men med lidt lavere andel i Syddanmark end i hele landet (3,8%). I 2015 ligger andelen uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig skole lavere i Syddanmark (6,6%) end i hele landet (7,7%). Ca. 700 elever i Syddanmark afsluttede i 2015 en 9. klasse fra en prøvefri skole eller specialskole (se tabel 1.1 i bilaget). Godt 1/5 tager alligevel en fuld afgangsprøve, mens 553 elever ikke gør det, og de har derfor utilstrækkelige formelle dansk- og/ eller matematikkundskaber. Der er forskel på drengene og pigerne. Andelen, der har fået mindre end 02 i dansk og/eller matematik, er lavere for pigerne (3,2%) end for drengene (3,9%). For pigernes vedkommende er det især matematik, mens det for drengenes vedkommende er i dansk og/eller matematik.
8
Uddannelsesbarometer 2016
2012
2013
2014
2015
En forholdsvis stor andel af drengene på prøvepligtige skoler har ikke taget en fuld afgangsprøve (7,6% i 2015), mens det er en mindre andel af pigerne (5,6%). Andelen har dog for både drengenes og pigernes vedkommende været faldende siden 2006. Samlet set betyder det, at i de prøvepligtige og prøvefri skoler havde 16% af drengene og 12% af pigerne utilstrækkelige formelle dansk- og/eller matematikkundskaber, fordi de har fået mindre end 02 i dansk og/eller matematik eller ikke aflagt fuld afgangsprøve. Det er for både drengenes og pigernes vedkommende lidt lavere end andelen i hele landet. I de prøvepligtige skoler i Syddanmark har 10% af eleverne ikke de formelle dansk- og/eller matematikkundskaber, hvilket er væsentligt færre end i 2014. Der ligger dog fortsat en udfordring i at forbedre de unges – især drengenes – formelle forudsætninger fra grundskolen. Med indførelsen af strammere adgangskrav til ungdomsuddannelserne er en forbedring af de faglige forudsætninger vigtig for, at de unge kan komme videre i uddannelsessystemet efter grundskolen. Dermed bliver forbedringen også en vigtig forudsætning for at kunne indfri målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse.
Indikator 1.2. Andelen af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate ved ansøgningsfristen 15. marts 2015 og 2016
5,9 % Erhv.fagl.udd. - 2016, Syddanmark
5,6 % 6,7 % 5,2 %
Erhv.fagl.udd. - 2015, Syddanmark
5,2 % 5,1 % 6,4 %
Erhv.fagl.udd. - 2016, Hele landet
I alt
6,7 % 5,7 %
Drenge
4,0 % Gym.udd. - 2016, Syddanmark
5,1 %
Piger
3,1 % 4,3 % Gym.udd. - 2015, Syddanmark
5,3 % 3,5 % 3,9 %
Gym.udd. - 2016, Hele landet
4,7 % 3,2 % 0%
2%
Figuren viser, at i Syddanmark blev 5,9% af dem, der i 2016 søgte en erhvervsfaglig uddannelse, vurderet til at være ikke-uddannelsesparate. Det er en stigning fra 5,2% i 2015.
4%
6%
8%
Syddanmark ligger overordnet set på samme niveau som i hele landet. Der er stor forskel på andelen af ikke-uddannelsesparate drenge (5,1%) og piger (3,1%) i Syddanmark. I hele landet er der også en forskel, men dog mindre.
I hele landet har der været en endnu større forøgelse i andelen fra 2015 til 2016 (se tabel 1.2 i bilaget), så den nu ligger over andelen i Syddanmark. Andelen af ikke-uddannelsesparate piger er steget markant fra 2015 til 2016 og ligger over andelen af drenge. I hele landet er andelen af drenge, der er erklæret ikke-uddannelsesparate til gengæld noget højere end andelen af piger. Samlet set er 4,5% af de unge i Syddanmark, der søger en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse direkte efter grundskolen, blevet erklæret ikkeuddannelsesparate til den søgte uddannelse – flere drenge end piger og flere til en erhvervsfaglig uddannelse end til en gymnasial uddannelse. Det peger på en fortsat udfordring med at få forberedt og indsluset de unge i et ungdomsuddannelsesforløb.
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 1
Af dem, der søgte en gymnasial uddannelse, blev 4% i Syddanmark erklæret ikke-uddannelsesparate i 2016. Her er tale om et lille fald i forhold til 2015 (4,3%).
9
Indikator 1.3. Trivsel i folkeskolens 8. og 9. klasse: ”Er du glad for din skole?”, 2016
Syddanmark, drenge
25%
Syddanmark, drenge
49%
25%
Syddanmark, piger
49%
23%
Syddanmark, piger
40%
20%
Meget tit Meget tit
Tit Tit
40% En gang i mellem En gang i mellem
Figuren viser, i hvilket omfang 8. og 9. klasseeleverne er glade for deres skole. Hovedparten af 8. og 9. klasseeleverne i Syddanmark er glade for deres skole og svarer enten ”meget tit” glad (24%) eller ”tit” glad (50%). Kun meget få svarer ”aldrig” (1%) eller ”sjældent” (5%). Der er tale om en stigning i tilfredsheden fra 2015 til 2016 (se tabel 1.3 i bilaget). Drengene er lidt gladere for deres skole (25%”meget tit” og 49% ”tit) end pigerne (23% ”meget tit” og 51% ”tit”). I hele landet er både pigerne og drengene lidt mindre glade for deres skole end i Syddanmark.
Uddannelsesbarometer 2016
22%
49%
20%
0%
10
22%
49%
23%
0%
22%
50%
23%
Hele landet, i alt
21%
50%
22%
Hele landet, i alt
21%
48%
22%
Hele landet, piger
21%
48%
24%
Hele landet, piger
21%
50%
24%
Hele landet, drenge
21%
50%
24%
Hele landet, drenge
21%
51%
24%
Syddanmark, i alt
20%
51%
23%
Syddanmark, i alt
20%
22% 60% 60% Sjældent Sjældent
80% 80%
5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 100% 100%
Aldrig Aldrig
3 ud af 4 i folkeskolens 8. og 9. klasse i Syddanmark er tit eller meget tit glade for deres skole, men der er også 1 ud af 16, der sjældent eller aldrig er glade for deres skole – både piger og drenge. Der er derfor grund til at holde øje med dette, da manglende trivsel i skolen påvirker elevernes præstationer negativt og dermed også deres videre færden i uddannelsessystemet.
--- FOKUSOMRÃ&#x2026;DE 1 REGION SYDDANMARK
11
Vidste du ... kun at i 2016 valgte hver femte en uddannelse erhvervsfaglig se? efter 9./10. klas
12
Uddannelsesbarometer 2016
Fokusområde 2 Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Det er vigtigt, at de unge er godt rustede til at klare overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og at de har gode muligheder for at komme frem til den ønskede ungdomsuddannelse. Fokusområde 2 omfatter fire indikatorer, der alle belyser forskellige aspekter af overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsen, herunder specifikt til erhvervsuddannelserne (25%målsætningen) og til scienceretninger på de gymnasiale uddannelser (20%-målsætningen). Indikator 2.1: Søgning til ungdomsuddannelserne Indikatoren viser søgningen til ungdomsuddannelserne og specifikt til erhvervsuddannelserne pr. 15. marts. Endvidere ses der på søgningen fra 9. til 10. klasse. Indikator 2.2: Opstart på ungdomsuddannelserne Indikatoren viser, om de unges tilmelding pr. 15. marts bliver fulgt op af en faktisk optagelse og fastholdelse på en uddannelse et halvt år senere, og hvor store forskydninger der er mellem uddannelsesgrupperne. Indikator 2.3: Optag på en scienceretning Indikatoren viser, i hvor høj grad søgningen til de gymnasiale uddannelser er blevet kanaliseret hen mod scienceretninger. For en afgrænsning af scienceuddannelserne henvises til tabel 2.3 i bilaget. Indikator 2.4: Transporttid med kollektiv transport Indikatoren viser transporttiden med kollektiv transport fra et givet område i regionen til nærmeste erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelse. I bilaget vises indikator 2.1 og 2.3 fordelt på kommuner.
EUD i skolen Projektets overordnede mål er at sikre understøttende tiltag, som bidrager til at flere unge kommer i uddannelse og dertil flere, som påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse efter grundskolen – særligt scienceuddannelserne. Projektet vil implementere valgfagssamarbejde mellem de fem erhvervsskoler i Odense og Assens og grundskolerne i Odense, Nyborg, Kerteminde, Nordfyns og Assens kommuner. Valgfagene skal motivere og introducere til en erhvervsuddannelse. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger.
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 2
Arbejdet med fokusområde 2 i praksis
13
Indikator 2.1a. De unges søgning fra 9. klasse til 10. klasse pr. 15. marts 2009-2016
60%
55% Syddanmark - piger Syddanmark - i alt 50%
Syddanmark - drenge Hele landet - i alt
45%
40% 2009
2010
2011
2012
2013
Figuren viser, at siden 2011 har søgningen fra 9. klasse til 10. klasse ligget på 54%-55%. I 2016 faldt den imidlertid til 53%. Andelen i Syddanmark er i hele perioden markant højere end på landsplan. Her er andelen faldet til 45% i 2016.
2014
2015
2016
for eleverne fra folkeskolen (hhv. 54% og 46%) og fra fri- og privatskoler (hhv. 53% og 43%). På efterskolerne er andelene imidlertid ens i Syddanmark og i hele landet.
Udviklingen har været den samme for drenge og piger, men pigerne lå tidligere på et højere niveau end drengene. Det er dog næsten udlignet i 2016. Ser vi dernæst på hvilken type skole, der vælges fra 9. klasse, ønsker over halvdelen af både drengene og især pigerne at komme på efterskole, herunder håndarbejds- og husholdningsskole (frie fagskoler), 10% på fri- og privatskole og godt 1/3 på folkeskole (især drengene) – se tabel 2.1a i bilaget. Denne fordeling i Syddanmark på uddannelsestype svarer til fordelingen i hele landet for både drenge og piger. Søgemønsteret afhænger af hvilken skoletype man kommer fra. Eleverne i 9. klasse på fri- og privatskoler ønsker i samme omfang at fortsætte i 10. klasse (55%) som eleverne fra folkeskolen (54%). På efterskolerne ønsker eleverne derimod sjældnere at fortsætte i 10. klasse (49%). Forskellene er de samme for drenge og piger (ikke vist i bilaget). Andelen, der fra 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse, ligger markent højere i Syddanmark end i hele landet både
14
Uddannelsesbarometer 2016
Søgningen til 10. klasse fra 9. klasse ligger i Syddanmark markant højere end i hele landet. Der bør lægges vægt på, at den høje andel benyttes til at de unge får forbedret deres faglige forudsætninger, og at der sker en tydelig kobling til ungdomsuddannelserne.
Indikator 2.1b. De unges uddannelsessøgning fra 9. og 10. klasse (excl. søgningen til 10. klasse) pr. 15. marts 2015 og 2016
9. klasse, Syddanmark, 2016
15%
9. klasse, Hele landet, 2016
13%
9. klasse, Syddanmark, 2015
26%
51%
24%
17%
8%
6%
56%
25%
49%
8%
Erhvervsfaglig udd. Erhvervsgymnasial udd. Almengymnasial udd.
25%
10. klasse, Hele landet, 2016
24%
10. klasse, Syddanmark, 2015
25%
0%
21%
20%
40%
Figuren viser, hvad eleverne, der ikke fortsætter i 10. klasse, ønsker.
5%
48%
6%
44%
22%
20%
46%
60%
Anden uddannelse Øvrige
6%
80%
100%
langt højere grad søger en almengymnasial uddannelse end drengene. Det mønster gælder både i Syddanmark og i hele landet.
Fra 9. klasse søger 15% i 2016 i Syddanmark en erhvervsfaglig uddannelse. En erhvervsgymnasial uddannelse søges af hver fjerde, og halvdelen søger en almengymnasial uddannelse. Det betyder, at i 2016 søger flere til de gymnasiale uddannelser og færre til de erhvervsfaglige uddannelser end i 2015.
Eleverne på fri- og privatskolerne ønsker i langt højere grad at fortsætte på en almen- og erhvervsgymnasial uddannelse og i mindre grad på en erhvervsfaglig uddannelse end eleverne fra folkeskolen og efterskolen (ikke vist i bilaget).
I hele landet er søgningen fra 9. klasse i langt højere grad rettet mod de almengymnasiale uddannelser (56%) og i mindre grad mod de erhvervsgymnasiale (24%) og erhvervsfaglige (13%) uddannelser, sammenlignet med Syddanmark.
Eleverne i 9. klasse på efterskolerne har et søgemønster, der ligner mønsteret blandt eleverne i folkeskolen. Eleverne i 10. klasse på efterskolerne har derimod et søgemønster, der ligner mønsteret blandt eleverne på fri- og privatskolerne.
Søgemønsteret fra 10. klasse er klart anderledes end fra 9. klasse. 10. klasseeleverne fra Syddanmark søger således i langt højere grad en erhvervsfaglig uddannelse (25%) og i mindre grad end erhvervs- (21%) eller en almengymnasial (46%) uddannelse end 9. klasseeleverne. Det svarer nogenlunde til søgemønsteret i 2015.
Alle forskellene mellem skoletyperne er større i 10. klasse end i 9. klasse.
I hele landet er søgningen fra 10. klasse ligesom fra 9. klasse i højere grad rettet mod de almengymnasiale uddannelser (48%) og i mindre grad mod de erhvervsgymnasiale (20%) og erhvervsfaglige (24%) uddannelser sammenlignet med Syddanmark. Af tabel 2.1b i bilaget ser vi, at drengene fra både 9. og 10. klasse i langt højere grad søger en erhvervsfaglig eller erhvervsgymnasial uddannelse end pigerne, der omvendt i
REGION SYDDANMARK
9 ud af 10, der forlader grundskolen i Syddanmark, søger en erhvervsfaglig eller – især – en gymnasial uddannelse. Pigernes søgning retter sig oftere mod det almene gymnasium end drengenes, der oftere end pigerne søger en erhvervsfaglig eller erhvervsgymnasial uddannelse. Det er vigtigt, at de unges valg understøttes af vejlederne og skolerne, og at vejledningen afspejler det store udbud af uddannelsesmuligheder med henblik på at sikre det bedste match op mod de unges interesser og kompetencer.
--- FOKUSOMRÅDE 2
10. klasse, Syddanmark, 2016
15
Indikator 2.1c. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser efter 9. og 10. klasse, 2009-2016 35%
30%
Fra 10. klasse, Syddanmark
25%
Fra 10. klasse, Hele landet Fra 9./10. klasse, Syddanmark
20%
Fra 9./10. klasse, DK Fra 9. klasse, Syddanmark
15%
Fra 9. klasse, Hele landet 10%
5%
0% 2009
2010
2011
2012
2013
2015
2016
Figuren viser, at andelen, der ikke fortsætter i 10. klasse, og som søger en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter 9. klasse, har været markant faldende fra 2009 (29%) til 2016 (15%). Andelen har i hele perioden været højere i Syddanmark end i hele landet.
Der er imidlertid meget store forskelle mellem drenge og piger. Blandt drengene vælger 7 ud af 10 hovedområdet teknologi, byggeri og transport, og hver femte vælger fødevarer, jordbrug og oplevelser, mens kun meget få vælger hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik (2%) og kontor mv. (7%).
Andelen, som søger en erhvervsfaglig uddannelse efter 10. klasse, er noget højere end fra 9. klasse, men har været klart faldende fra 2009 (31%) til 2013 (25%), hvorefter den har stabiliseret sig. Også her ligger andelen i Syddanmark over andelen i hele landet omend forskellen er mindre end fra 9. klasse.
Blandt pigerne vælger 45% til gengæld hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik, og de vælger også i større omfang end drengene fødevarer, jordbrug og oplevelser (30%) samt kontor mv. (15%). Derimod vælger kun få piger teknologi, byggeri og transport (10%).
Fra 9. klasse er andelen mere end dobbelt så høj blandt drengene (22%) som blandt pigerne (9%) i 2016. Det samme er tilfældet i hele landet (ikke vist i bilaget). Og fra 10. klasse er den 70% højere blandt drengene (32%) end blandt pigerne (18%).
10. klasseeleverne vælger anderledes, idet færre vælger teknologi mv. (45%) og jordbrug mv. (14%), og fordelingen mellem de to øvrige hovedområder er mere lige. Det slår også igennem hos både drengene og pigerne.
Andelen, der søger en erhvervsfaglig uddannelse fra 9. klasse er godt dobbelt så høj blandt eleverne på efterskolerne (19%) som blandt eleverne på fri- og privatskolerne (8%) og lidt højere end andelen fra folkeskolerne (16%) – ikke vist i bilaget.
Samlet set er andelen, der forlader grundskolen fra 9. eller 10. klasse, og som søger en erhvervsfaglig uddannelse faldet fra 30% i 2009 til 21% i 2013-2016.
Også fra 10. klasse er andelen lavest blandt eleverne fra de frie og private skoler (13%), men højest blandt eleverne fra folkeskolen (35%). Andelen er endvidere højere blandt drengene end pigerne på de enkelte skoletyper. Mere end halvdelen, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse fra 9. klasse, gør det inden for teknologi, byggeri og transport, og hver femte vælger hovedområdet fødevarer, jordbrug og oplevelser (ikke vist i bilaget).
16
2014
Uddannelsesbarometer 2016
For drengenes vedkommende er andelen 27% i 2016, mens den kun er 14% for pigernes vedkommende. Andelen, der søger en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter 9. og 10. klasse ligger i 2016 på 21% i Syddanmark. Det er højere end i hele landet, men under målsætningen om 25%. Det er især pigerne generelt og pigerne fra 9. klasse, der trækker andelen ned. Der kan derfor være særlig grund til at fokusere på denne gruppe, når der skal arbejdes med at øge andelen, som søger en erhvervsfaglig uddannelse lige efter grundskolen.
Indikator 2.2a. Søgningen fra 9. klasse pr. 15. marts 2015 sammenholdt med uddannelsesstatus pr. 15. september 2015, Syddanmark
1.147
Øvrige
8.158
322
263
12
5
850
212
7.726
105
17
225
226
21
5.000
115
8.342
91
1.050
127
10. klasse
4.665
4.528 Tilmeldt marts
Erhvervsfaglig udd.
912
I gang september
Gymnasial udd.
602
14.907 elever, som går ud af 9. klasse i grundskolen, marts 2015
Figuren viser, hvad dem, der forlod 9. klasse i marts 2015, beskæftigede sig med i september 2015.
ne opvejer ikke hinanden, men går fra ungdomsuddannelserne mod 10. klasse eller øvrige.
I marts var der 8.158 elever, som ville fortsætte i 10. klasse. Langt hovedparten (7.726 - 95%) var også i 10. klasse i september, men 432 havde skiftet mening, så 115 var startet på en gymnasial uddannelse, 105 på en erhvervsfaglig uddannelse og 212 kom hverken i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse.
Det er karakteristisk, at omvalgene i Syddanmark lidt oftere foretages til 10. klasse end i hele landet (se tabel 2.2 i bilaget).
Omvendt kom der også 616 elever til 10. klasse, som ellers havde ønsket noget andet i marts, så totalt set var der 8.342 elever i 10. klasse i september, dvs. knap 200 mere end forventet efter opgørelsen i marts 2015.
Antalsmæssigt var den største gruppe, der valgte om, dem, der havde søgt i gymnasiet i marts 2015. 472 ud af 5.000 valgte i stedet at gå i 10. klasse (226) eller andet end 10. klasse og en ungdomsuddannelse (225). Disse 472 blev kun i begrænset omfang opvejet af primært unge, der i stedet for 10. klasse omvalgte til gymnasiet. Netto blev det til 335 færre i gymnasiet i september end der havde ønsket at komme i gymnasiet i marts.
Der er både brutto- og nettoændringer i 9. klasseelevernes søgning i marts til den faktiske uddannelsesstatus i september. 10% var således endt et andet sted end det søgte. Nettoforskydninger giver færre unge i ungdomsuddannelserne end hvad søgemønsteret viste, mens flere fortsætter i 10. klasse.
--- FOKUSOMRÅDE 2
1.147 ønskede i marts at starte på en erhvervsfaglig uddannelse, men kun 912 af dem (80%) var i gang i september. Der var således godt 235, som havde skiftet mening, heraf godt 100, som fortsatte i 10. klasse, og knap 100, som ikke kom i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse. Til gengæld kom der 138 fra de andre grupper (især 10. klasse) således at det samlede antal på en erhvervsfaglig uddannelse var 1.050 i september.
Der er således store bruttoforskydninger fra marts 2015 til september 2015: 1.419 ud af 14.907 elever (10%). Forskydninger-
REGION SYDDANMARK
17
Indikator 2.2b. Søgningen fra 10. klasse pr. 15. marts 2015 sammenholdt med uddannelsesstatus pr. 15. september 2015, Syddanmark
2.114
Øvrige
97
567
55
46
12
965
23
69
5
87
151
27
100
5.510
-
179
224
1.926
28
10. klasse
5.331
5.232 Tilmeldt marts
Erhvervsfaglig udd.
1.775
I gang september
Gymnasial udd.
680
8.401 elever, som går ud af 10. klasse i grundskolen, marts 2015
Figuren viser omvalgene fra marts 2015 til september 2015 for de elever, der forlod 10. klasse i 2015. 339 unge (16%) gik alligevel ikke i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. 224 gik hverken i gang med en 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Dette antal blev kun i mindre grad opvejet af, at 100 unge, der ellers havde søgt en gymnasial uddannelse i stedet for startede på en erhvervsfaglig uddannelse. Antallet i september er derfor 139 lavere end det forventede antal. Ligeledes gik 278 unge (5%) alligevel ikke i gang med en gymnasial uddannelse. Knap halvdelen valgte dog en anden ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig). Men den anden halvdel valgte en ungdomsuddannelse fra. 99 elever valgte om til fordel for den gymnasiale uddannelse, så i alt var der kun 5.331 gymnasieelever i september mod forventet 5.510. Gruppen af unge, der ikke fortsætter i en ungdomsuddannelse eller 10. klasse, er ganske betydelig (11%). Til sammenligning var andelen blandt 9. klasseeleverne kun 6%. Dette mønster i Syddanmark svarer til dels til forløbet i hele landet (se tabel 2.2 i bilaget).
Der er både brutto- og nettoændringer i 10. klasseelevernes søgning i marts til den faktiske uddannelsesstatus i september. 9% var således endt et andet sted end det søgte. Nettoforskydninger giver betydeligt færre unge i ungdomsuddannelserne end hvad søgemønsteret viste.
Når vi ser på eleverne fra 9. og 10. klasse under ét, betyder ændringerne fra søgningen i marts til den faktiske status i september, at der i Syddanmark er færre på de erhvervsfaglige uddannelser og betydeligt færre på de gymnasiale uddannelser end forventet ud fra tilkendegivelserne i marts. Til gengæld er der betydeligt flere, som fortsætter i 10. klasse og betydeligt flere (1.815, dvs. 8%), som ikke er fortsat i det ordinære uddannelsessystem. Det peger på et behov for at styrke vejledningsindsatsen, så antallet af unge, som ikke fortsætter i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse, kan nedbringes.
18
Uddannelsesbarometer 2016
Indikator 2.3. Andelen, der blev optaget på en scienceretning på en gymnasial uddannelse, 2010-2016 40%
Erhv.gymn. udd. Syddanmark 35%
Erhv.gymn. udd. Hele landet Gymnasiale udd. i alt Syddanmark Gymnasiale udd. i alt Hele landet Almengymn. udd. Syddanmark
30% Almengymn. udd. Hele landet
25% 2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Note: For en afgrænsning af scienceretningerne henvises til tabel 2.3 i bilaget.
Figuren viser, at på det erhvervsgymnasiale område har der været et fald i optaget på en scienceretning i perioden 20102016 fra 33% til 29%.
almengymnasiale uddannelser er andelen højere i 2016 end i 2010 blandt pigerne, men uændret blandt drengene. Forskellen mellem kønnene er blevet mindre siden 2010 – dog ikke i 2016 mht. de erhvervsgymnasiale uddannelser.
I hele landet har andelen på en scienceretning på en erhvervsgymnasial uddannelse ligget betydeligt højere end i Syddanmark. Der har kun været et svagt fald i hele landet frem til 2015 – men en stigning fra 2015 til 2016. Det har betydet, at niveauforskellen mellem Syddanmark og hele landet er blevet stadig større.
Det svarer til udviklingen i hele landet, men i Syddanmark er andelen med en scienceretning på de almengymnasiale uddannelser højere end i hele landet i hele den betragtede periode. Udviklingen i de to gymnasiale områder opvejer til dels hinanden. Siden 2012 har den samlede andel dog været svagt stigende til 31% i 2016. Set i forhold til hele landet er andelen i Syddanmark stort set den samme som i hele landet. Andelen, der vælger en scienceretning på både de erhvervsog almengymnasiale uddannelser, er større blandt drengene (33% og 36% i 2016) end blandt pigerne (21% og 31% i 2016). Men udviklingen har været forskellig for drenge og piger. Faldet i andelen på de erhvervsgymnasiale uddannelser skyldes således udelukkende en faldende andel hos drengene. På de
REGION SYDDANMARK
Andelen, der er optaget på en scienceretning på de gymnasiale uddannelser i 2016 i Syddanmark er lidt højere end i 2010, men den har været stigende siden 2012. Vi er dog forsat langt fra 20%-målsætningen på de gymnasiale uddannelser. Der er imidlertid tale om 2 modsatrettede tendenser, idet andelen er steget på de almene gymnasier og faldet på erhvervsgymnasierne (drengene). Der er derfor fortsat en udfordring med at få flere unge til at vælge en scienceretning på de gymnasiale uddannelser. Det gælder især drengenes søgning til de erhvervsgymnasiale uddannelser.
--- FOKUSOMRÅDE 2
På det almengymnasiale område har der været en stigning på 3,5 procentpoint frem til 2016.
19
Indikator 2.4. Transporttiden med kollektiv transport til den nærmeste ungdomsuddannelse, 2016 A. Erhvervsfaglig uddannelse Skjern
Uddannelser Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Fødevarer, jordbrug og oplevelser (Landbrugsskoler) Fødevarer, jordbrug og oplevelser (Erhvervsskoler) Omsorg, sundhed og pædagogik (SOSU) Omsorg, sundhed og pædagogik (Erhvervsskoler)
Tarm Horsens
Tørring
Give Ølgod Grindsted
Jelling Billund
Vejle
Børkop
Varde Taulov
Esbjerg
Holsted Bramming
Kolding Brørup
Vejen
Bogense
Fredericia
Otterup
Strib
Lunderskov
Søndersø
Middelfart
Munkebo
Kerteminde
Vamdrup Aarup
Vissenbjerg Bellinge
Vojens
Assens
Haderslev
Odense Langeskov
Ribe
Nyborg
Årslev
Glamsbjerg Ringe
Toftlund
Skærbæk
Faaborg Løgumkloster
Rødekro
Nordborg
Augustenborg
Tønder
Rejsetider:
Svendborg Aabenraa
Gråsten
0 - 30 min. Padborg
Thurø By
Rudkøbing
Sønderborg Broager Marstal
30 - 60 min. 60 - 90 min. Over 90 min.
Figurerne til indikator 2.4 viser, hvor lang transporttid man har med kollektiv transport fra et givet sted til det nærmeste ungdomsuddannelsessted. Kun lige omkring byerne med uddannelsesstederne er det muligt at nå uddannelsen med kollektiv transport på højest 30 minutter hver vej. Den forskellige tæthed af uddannelsesinstitutionernes beliggenhed ses tydeligt af kortene. Men af kortene fremgår også, at udbuddet af uddannelser er meget forskelligt i byerne. (Se note i bilaget).
20
Uddannelsesbarometer 2016
Der er ikke lige gode muligheder i regionen for at komme til en ønsket uddannelse. En decentralisering af uddannelsestilbuddene vil betyde en forkortelse af transporttiden for mange elever. Det kan være fremmende for den samlede tilgang til ungdomsuddannelserne. På alle uddannelserne skal dog på den anden side sikres et volumen, så der både er et fagligt og økonomisk perspektiv. En alternativ måde at mindske transporttiden på er oprettelse af specielle uddannelsesruter. På Fyn er der eksempelvis oprettet busruter, som bl.a. kører direkte fra Assens Kommune til Syddansk Erhvervsskole og Kold College i Odense.
B. Gymnasial uddannelse Skjern
Uddannelser Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium(HTX) Alment gymnasium (STX) Højere forberedelseseksamen (HF)
Tarm Horsens
Tørring
Give Ølgod Grindsted
Jelling Billund
Vejle
Børkop
Varde Taulov
Esbjerg
Holsted Bramming
Kolding Brørup
Vejen
Bogense
Fredericia
Otterup
Strib
Lunderskov
Søndersø
Middelfart
Munkebo
Kerteminde
Vamdrup Aarup
Vissenbjerg Bellinge
Vojens
Assens
Haderslev
Odense Langeskov
Ribe
Nyborg
Årslev
Glamsbjerg Ringe
Toftlund
Skærbæk
Faaborg Løgumkloster
Rødekro
Nordborg
Augustenborg
Tønder
Rejsetider:
Svendborg Aabenraa
Gråsten
0 - 30 min. Padborg
Thurø By
Rudkøbing
Sønderborg Broager Marstal
30 - 60 min. 60 - 90 min.
--- FOKUSOMRÅDE 2
Over 90 min.
REGION SYDDANMARK
21
Vidste du ... at i august 2016 unge manglede 607 i Syddanmark s? en praktikplad
22
Uddannelsesbarometer 2016
Fokusområde 3 Forløbet på en ungdomsuddannelse At starte på en ungdomsuddannelse er ikke ensbetydende med, at den også gennemføres. Nogle unge vælger om undervejs, mens andre unge falder helt ud af uddannelsessystemet. Gennemførelsesprocenterne varierer desuden meget på tværs af de forskellige ungdomsuddannelser. Fokusområde 3 relaterer sig til 95%-målsætningen, herunder gennemførelsesprocenterne, samt to af de forhold, der har betydning for gennemførelse: Praktikpladssituationen og de unges trivsel. Indikator 3.1: Uddannelsesstatus over tid. Indikatoren viser uddannelsesstatus 1-3 år efter, at de unge har påbegyndt deres uddannelse. Indikator 3.2: Praktikpladssituationen Indikatoren viser dels praktikpladssituationen 6 måneder efter, at eleverne har gennemført deres grundforløb og dels den aktuelle praktikpladssøgning. Indikator 3.3: Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Indikatoren viser uddannelsesstatus efter 6 år (2015) for de unge, der startede på en erhvervsfaglig uddannelse i 2009. Indikator 3.4: Forventet gennemførelse på ungdomsuddannelserne Indikatoren viser den forventede gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne. Indikator 3.5: Faktisk andel med mindst en ungdomsuddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af de 25-34 årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Indikator 3.6: Fremtidig andel med mindst en ungdomsuddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af dem, som forlod 9. klasse i 2015, der ventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse hhv. 10 og 25 år senere. Indikator 3.7: Trivsel på EUD Indikatoren viser EUD-elevernes opfattelse af trivslen på deres skole. I bilaget vises indikator 3.5 - 3.7 fordelt på kommuner.
EUX – en del af svaret Projektet løfter erhvervsuddannelserne ved at skaffe 460 ekstra praktikpladser til studerende på EUX i Region Syddanmark. EUX er en uddannelse, som giver mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. De EUX-studerende kan derfor tilbyde de syddanske virksomheder både håndværksmæssige og mere teoretiske kompetencer. Virksomhederne har dog kun begrænset kendskab til de EUX-studerende, og derfor har der manglet praktikpladser. Bag projektet står samtlige syddanske erhvervsskoler, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, DI Sydvestjylland og Håndværksrådet. Projektet blev iværksat i 2015 med støtte fra EU’s Socialfond efter indstilling fra Syddansk Vækstforum og med finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale.
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 3
Arbejdet med fokusområde 3 i praksis
23
Indikator 3.1. Uddannelsesstatus 1-3 år efter påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse i 2012
100%
Almengym. Syddanmark
90%
Almengym. Hele landet 80% Erhvervsgym. Syddanmark
Erhvervsgym. Hele landet
70%
Erhv.fagl. udd. Syddanmark 60%
Erhv.fagl. udd. Hele landet
50% 2012
2013
Figuren viser om dem, der startede på en ungdomsuddannelse i 2012, fortsat er i gang med eller har afsluttet uddannelsen i løbet af de følgende tre år. På de erhvervsfaglige uddannelser sker der et betydeligt frafald i løbet af det første år, idet 31% her har afbrudt uddannelsen helt. Yderligere 5% afbryder uddannelsen det andet år, hvorefter frafaldet bliver meget lille. Efter tre år er 44% fortsat i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, mens 16% har afsluttet den (se tabel 3.1 i bilaget). På de erhvervsgymnasiale uddannelser er frafaldet betydeligt mindre. Kun 12% har afbrudt uddannelsen i det første år. Og efter tre år har 80% afsluttet en erhvervsgymnasial uddannelse, mens 3% fortsat er i gang. De almengymnasiale uddannelser oplever det mindste frafald i hele perioden. Efter et år har 9% afbrudt uddannelsen, men efter tre år har 84% gennemført en almengymnasial uddannelse, mens 4% fortsat er i gang. Udviklingen i hele landet svarer nogenlunde til udviklingen i Syddanmark, men dog med en lidt større andel i hele landet, der har afbrudt uddannelsen, end i Syddanmark. På erhvervsuddannelserne er afbrudsandelen højere blandt kvinderne end blandt mændene, men omvendt har en større
24
Uddannelsesbarometer 2016
2014
2015
andel blandt kvinderne gennemført uddannelsen efter tre år end blandt mændene (ikke vist i bilaget). På de erhvervsgymnasiale uddannelser er der ikke forskel mellem mændene og kvinderne (ikke vist i bilaget). På de almengymnasiale uddannelser gennemfører kvinderne hurtigere uddannelsen end mændene, og her er afbrudsandelen også mindre blandt kvinderne end blandt mændene (ikke vist i bilaget).
Frafald er et betydeligt problem – især på de erhvervsfaglige uddannelser. Det forekommer især inden for det første år (over 30% ved de erhvervsfaglige uddannelser), hvilket f.eks. kan skyldes, at mange ikke har valgt rigtigt fra starten eller måske ikke har kunnet få praktikplads (se indikator 3.2). Nogle af afbruddene skyldes naturligvis også skift fra én uddannelsestype til en anden, f.eks. fra erhvervsfaglig til almengymnasial uddannelse. Der er behov for særlig opmærksomhed ved overgangen til specielt de erhvervsfaglige uddannelser og på mulighederne for at få en praktikplads. EUD-reformen ventes at få betydning på bl.a. dette område.
Indikator 3.2a Indikator
3.2a. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb i Syddanmark og i 2014 og 2015 Syddanmark 2015 Syddanmark 2015
Indikator hele3.2a landet, Indikator 3.2a
Syddanmark 2015
Syddanmark 2015 37% 44%
37%
44%
37%
44% 8%
Det betyder, at 4.400 elever i Syddanmark med fuldført grundforløb i 2015 ikke har en praktikplads et halvt år senere.
11%
8% 8%
Figuren viser, at kun knap halvdelen af eleverne i Syddanmark, som gennemførte deres grundforløb i 2015, havde en ordinær praktikplads 6 måneder senere. Over 1/3 var uden praktikplads, mens 8% havde mistet den, og 11% var i skolepraktik.
11% 11%
Syddanmark 2014
I aftale
Syddanmark 2014
I skolepraktik I aftale
Syddanmark 2014
Syddanmark 2014
Mistet aftale I skolepraktik I aftale Uden aftale Mistet aftale I skolepraktik
35% 35%
47%
35%
47% 47%
8% 8%
Uden aftale Mistet aftale
I 2014 havde Uden aftale flere en praktikplads end i 2015.
10%
8%10%
I såvel 2014 som i 2015 havde mændene i langt højere grad en ordinær praktikplads end kvinderne, se tabel 3.2 i bilaget. Det er imidlertid blandt mændene, at andelen er gået ned fra 2014 til 2015.
10% Hele landet 2015
Hele landet 2015
Hele landet 2015 Hele landet 2015
38%
44%
38%
44%
38%
I 2015 er praktikpladssituationen for både mænd og kvinder stort set den samme i Syddanmark og i hele landet (se tabel 3.2 i bilaget).
44%
8%
8%
10% 10%
I aftale Mistet aftale
10% I skolepraktik
Uden aftale
Praktikpladssituationen har således medført mange på de to årgange, som har stået uden praktikplads 6 måneder efter de har gennemført grundforløbet.
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 3
8%
25
Indikator 3.2b
Indikator 3.2b
Indikator 3.2b. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb i 2015 Indikator 3.2b Indikator – fordelt på 3.2b hovedområder, Syddanmark Grundforløb: Teknologi, Grundforløb: Teknologi, byggeri ogbyggeri og
Kontor, Grundforløb:Grundforløb: Kontor,
transport Grundforløb: Teknologi, byggeri og transport transport
Grundforløb: Kontor, handel og forretningsservice
Grundforløb: Teknologi, byggeri og Grundforløb: Teknologi, byggeri og transport transport
29%
Grundforløb: Kontor, Grundforløb: Kontor,
28%
29%
I skolepraktik
28% 28%
29% 29% 48%
48%
Mistet aftale
52%
48% 48% 7%
I aftale
28%
52%
Uden aftale
52% 52%
12%
7%
12%
12% 12% 7% 7% 7% 7%
7% 7% 15%
15% 15% 15%
Grundforløb: Fødevarer, jordbrug og oplevelser
I aftale
I skolepraktik I aftaleI aftale
I skolepraktik
Grundforløb: Omsorg, sundhed og
Grundforløb: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Grundforløb: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Grundforløb: Fødevarer, jordbrug ogog oplevelser Grundforløb: Fødevarer, jordbrug oplevelser
I aftale
Grundforløb: Omsorg, sundhed og Grundforløb: Omsorg, sundhed Grundforløb: Omsorg, sundhed og ogog Grundforløb: Omsorg, sundhed pædagogik
Mistet aftale I skolepraktik I skolepraktik Mistet aftale Uden aftale Mistet Mistet aftale aftale
Uden aftale Uden aftale Uden aftale
32%
37%
37% 37% 37%
32% 32% 32%
45%
45% 45% 45%
57% 57% 57%
10% 11%
8% 11% 11% 11% 8% 8% 8%
I aftale 57%
1%
10% 10% 10%
I skolepraktik Mistet aftale Uden aftale
1% 1% 1%
Figuren for indikator 3.2b viser, at der er store forskelle i praktikpladssituationen mellem de forskellige hovedområder. På det merkantile område (kontor, handel og forretningsservice) har kun 28% en ordinær praktikplads et halvt år efter afslutningen af grundforløbet, mens 59% er uden aftale eller har mistet den.
Mændene har generelt oftere fået ordinær praktikplads end kvinder, men inden for omsorg, sundhed og pædagogik er det omvendt. Til gengæld kommer kvinderne lidt oftere i skolepraktik end mændene, hvilket gælder inden for alle hovedområderne (se tabel 3.2 i bilaget).
Inden for teknologi, byggeri og transport har 48% en ordinær praktikplads, hvortil kommer 15% i skolepraktik. Her er således kun 36% uden praktikplads. Inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser har knap halvdelen en ordinær praktikplads, og knap halvdelen er uden praktikplads. Bedst ser situationen ud inden for omsorg, sundhed og pædagogik, hvor 57% har en ordinær praktikplads. Der er dog 42% uden praktikplads et halvt år efter afslutningen af grundforløbet. Skolepraktik anvendes stort set ikke på dette hovedområde.
26
Uddannelsesbarometer 2016
Praktikpladsproblemet for dem, der gennemførte grundforløbet i 2015, varierer i Syddanmark meget inden for de fire hovedområder. Andelen med mistet eller ingen praktikplads er således størst inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice (59%) og mindst inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport (36%). Der er således behov for en differentieret indsats med at skaffe flere praktikpladser.
indikator 3.2c 3.2c. Uddannelsessituationen for dem, der har mistet eller ikke har Indikator en praktikplads 6 måneder efter gennemført grundforløb, 2015
indikator 3.2c
Syddanmark 2015
Syddanmark 2015 Syddanmark 2015
Hele landet 2015 Hele landet 2015
Hele landet 2015
Ny erhvervsfaglig uddannelse
30%30%
33% 33%
30%
Ny udd. erhvervsfaglig udd. Ny erhvervsfaglig
30% 35%
35%
Gymnasial uddannelse mv.
Gymnasial Gymnasial uddannelse mv.uddannelse mv.
Forberedende uddannelse Forberedende uddannelse Forberedende uddannelse
Grundskole og øvrige forberedende… Grundskole og øvrige forberedende… Grundskole og øvrige forberedende aktiviteter
6%
6% 6% 6% 6% 12%
13% 13%
12%
Beskæftigede mv. (over 18 timer) Beskæftigede mv. (over 18 timer)
6% 9%
Beskæftigede mv.Ikke (over 18 timer) i uddannelse eller beskæftigelse 9%
10%
10%
Ikke i uddannelse eller beskæftigelse
10%
Ikke i uddannelse eller beskæftigelse
10%
Figuren for indikator 3.2c viser, hvad uddannelsessituationen er for de unge, som ikke er i praktik eller har mistet deres praktikplads. I 2015 er 46% gået i gang med en ny erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. Hertil kommer 18%, der er undervejs med forberedende uddannelse eller andre forberedende aktiviteter. Men 30% er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse.
gengæld er relativt færre i hele landet i gang med gymnasial eller forberedende uddannelse end i Syddanmark. Mænd og kvinder er i lige høj grad fortsat i uddannelsessystemet, men mændene er især blevet i erhvervsuddannelsessystemet, mens kvinderne i højere grad er gået over i det gymnasiale system eller forberedende uddannelse (se tabel 3.2 i bilaget).
Sammenlignet med 2014 er der sket en marginal forværring af situationen med lidt færre i gang med ny erhvervsfaglig uddannelse, hvilket kun delvist opvejes af flere, der er gået i gang med en gymnasial uddannelse. Flere er dog ikke i uddannelse eller beskæftigelse i 2015 (30%) end i 2014 (28%) (se tabel 3.2 i bilaget).
De unge i Syddanmark, der ikke har en praktikplads 6 måneder efter gennemførelsen af et grundforløb i 2015, er i vidt omfang gået i gang med en ny erhvervsfaglig uddannelse (33%) eller en gymnasial uddannelse (13%), men en meget stor del (30%) er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse. Der er derfor god grund til at samle op på den store gruppe og – endnu bedre – at forebygge, at de unge ender i den situation.
I hele landet er der relativt flere i gang med en ny erhvervsfaglig uddannelse eller forberedende aktivitet end i Syddanmark. Til
Indikator 3.2d. Antal praktikpladssøgende august 2013 – august 2016 2000
1500 2013 2014 1000
2015 2016
500
Figuren viser, hvor mange, der i alt er praktikpladssøgende uafhængigt af, hvornår de har gennemført grundforløbet. Antallet af praktikpladssøgende varierer over året og er størst juni-juli og december-januar. I de øvrige måneder har der typisk været 4-700 praktikpladssøgende.
Det samlede omfang af praktikpladsproblemet er således ca. 400-700 praktikpladssøgende uden for dimitteringsmånederne. Det er imidlertid ved at opstå et paradoksproblem, idet der samtidig med mangel på praktikpladser også er praktikpladser, der ikke er besat.
--- FOKUSOMRÅDE 3
0
Sæsonsvingningerne ses også på de tre af hovedområderne, hvorimod den er meget lille inden for omsorg, sundhed og pædagogik (ikke vist i bilaget).
REGION SYDDANMARK
27
Indikator 3.3. Andelen, der påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb i 2009 og deres uddannelsesstatus i 2015 Mænd, Syddanmark
49%
Mænd, Syddanmark Mænd, Hele landet
49%
48%
Mænd, Hele landet Kvinder, Syddanmark
50%
Kvinder, Syddanmark Kvinder, Hele landet
50%
Kvinder, Hele landet Mænd og kvinder, Syddanmark
49%
Mænd og kvinder, Syddanmark Mænd og kvinder, Hele landet
49%
Mænd og kvinder, Hele landet 0%
10%
10% 0%
20% 10%
48%
9%
50%
Gennemført erhvervsfaglig udd.
9%
9%
10%
49%
20%
10%
9%
50%
30% 49%
10%
10%
10%
10% 40% 30%
50% 40%
60% 10% 50%
70% 60%
70%
I gang med hovedforløb 2015
Gennemført erhvervsfaglig udd. I gang med hovedforløb 2015 Figuren viser, at i Syddanmark har ca. halvdelen af dem, der startede på et erhvervsfagligt grundforløb i 2009, gennemført Der er et stort frafald på de erhvervsfaglige uddannelen erhvervsfaglig uddannelse seks år senere. Hertil kommer ser i løbet af det første år (indikator 3.1.). Det ude10%, der fortsat er i gang med hovedforløbet. lukker naturligvis ikke, at man kan starte igen på et
På landsplan er andelene de samme som i Syddanmark. Mændene og kvinderne har stort set de samme andele i såvel Syddanmark som i hele landet. For mændene er der tale om et fald i gennemførelsesprocenten fra 2008 (51%) til 2009-årgangen (49%), mens den er uændret blandt kvinderne (se tabel 3.3 i bilaget).
andet forløb (eller det samme på et senere tidspunkt). Ser vi imidlertid på de personer, der startede i 2009, er ca. halvdelen blevet færdige med en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 10% er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6 år efter påbegyndelsen af et grundforløb. Det viser at nogle frafaldne forsøger igen senere, men at 4 ud af 10 ikke umiddelbart har eller forventes at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Der er behov for en fokuseret indsats på at få de unge i gang med det ”rigtige”, men også at befordre evt. omvalg, så flere gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse – og gerne hurtigere.
28
Uddannelsesbarometer 2016
Indikator 3.4. Andelen, der påbegynder en ungdomsuddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen
72% 73% 79%
EUD Hovedforløb
81% 83%
Gymnasiale uddannelser
Hele landet
2014
74%
EUD Grundforløb
74% 78%
EUD Hovedforløb
80% 83%
Gymnasiale uddannelser
65%
2015
83%
83% 70%
75%
80%
85%
Figuren viser, at kun 72% af dem, der startede på et erhvervsfagligt grundforløb i 2015, forventes at gennemføre det mod 73% i 2014. Det er i begge år en lidt mindre andel end i hele landet.
Den forventede gennemførelsesprocent er højest på stx (85%) og næsthøjest på hhx (83%), mens den er lavest på hf (70%). Andelene i Syddanmark ligger lidt over end andelene på landsplan for alle de gymnasiale uddannelser.
Kvinderne har en højere forventet gennemførelsesprocent (75%) end mændene (69%). Det gælder også på de enkelte hovedområder med undtagelse af teknologi, byggeri og transport, hvor mændene ligger en anelse højere end kvinderne (se tabel 3.4a i bilaget).
Kvinderne har en forventet højere gennemførelsesandel (85%) end mændene (81%). Billedet genkendes også på de enkelte gymnasiale uddannelser (se tabel 3.4b i bilaget).
Det er naturligvis ikke nok at komme gennem grundforløbet. På hovedforløbet er der et yderligere frafald, idet kun 79% forventes at gennemføre det. Det er mindre end i 2014 og 2013, men ligger lidt over landsgennemsnittet på 78%. Samlet set ligger mændenes gennemførelsesprocent højere end kvindernes på hovedforløbet, men lavere på grundforløbet. Det gælder også på de enkelte hovedområder med undtagelse af omsorg, sundhed og pædagogik, hvor kvinderne ligger højere end mændene. På det merkantile hovedområde er de forventede gennemførelsesprocenter på grund- (74%) og hovedforløb (82%) højest – både for kvinder og mænd (se tabel 3.4a i bilaget). Figuren viser endvidere, at med 83% i 2015 ligger den forventede gennemførelsesprocent ved de gymnasiale uddannelser noget højere end ved erhvervsuddannelserne. Andelen i Syddanmark svarer stort set til andelen i hele landet.
REGION SYDDANMARK
På hhx ligger kvinderne lidt højere end mændene i både Syddanmark og i hele landet. På htx ligger gennemførelsesprocenten betydeligt højere hos kvinderne end hos mændene i både Syddanmark og hele landet.
Ud fra de kendte gennemførelsesmønstre forventes det, at i Syddanmark vil knap 3 ud af 4, der påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb i 2015, gennemføre det. Er man kommet videre til hovedforløbet ventes det, at 4 ud af 5 gennemfører det. Der er således en udfordring i at få flere til at gennemføre såvel grundsom hovedforløbet. På de gymnasiale uddannelser forventes over 80% at gennemføre deres uddannelse. Her ligger Hf dog særligt lavt, så også på de gymnasiale uddannelser er der behov for at få forøget gennemførelsesprocenten.
--- FOKUSOMRÅDE 3
Syddanmark
EUD Grundforløb
29
Indikator 3.5. Andelen af de 25-34 årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 2007-2016
84% Syddanmark, kvinder 82% Hele landet, i alt
80%
Syddanmark, i alt
78%
Syddanmark, mænd
76%
74%
72% 2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figuren viser, at i Syddanmark har 79% af de 25-34 årige i 2016 gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Det svarer stort set til andelen i de seneste år. Andelen i hele landet er imidlertid væsentligt højere (82%), og forskellen er endog svagt stigende. Andelen blandt kvinder (83%) ligger betydeligt højere end andelen blandt mænd (76%). Den samme store forskel finder vi også i hele landet (se tabel 3.5 i bilaget). Andelen med mindst en ungdomsuddannelse har været stigende blandt kvinder siden 2006, mens den har været faldende blandt mændene frem til 2014. Forskellen mellem kvinder og mænd er blevet forøget frem til 2014, men har nu stabiliseret sig, fordi andelen blandt mændene er steget lidt siden 2014.
30
Uddannelsesbarometer 2016
2013
2014
2015
2016
Næsten 4 ud af 5 af de 25-34 årige i Syddanmark har i dag gennemført mindst en ungdomsuddannelse og således langt færre end målsætningen på 95% for de fremtidige generationer. Det er især mændene, der har en lav andel. Der er derfor grund til at fokusere på mændene for at de i fremtiden ikke skal halte langt bagefter kvinderne på dette område.
Indikator 3.6a. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2006-2015, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 10 år senere
95%
Målsætning efter 25 år Syddanmark, piger Hele landet, piger
90%
Syddanmark, i alt Hele landet, i alt
85%
Syddanmark, drenge Hele landet, drenge
80%
75%
70% 2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figuren viser, at 86% af de unge, der afsluttede en 9. klasse i Syddanmark i 2015, ventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2025. Den forventede andel har været stigende fra årgang 2006 til 2013, men andelen er faldet lidt for årgang 2014 og 2015. Syddanmark ligger stort set på samme niveau som hele landet. Der er meget stor forskel i andelen for hhv. piger og drenge. Pigerne ventes for årgang 2015 at nå op på 89%, mens drengene kun forventes at nå op på 84%. Forskellen er tilmed vokset fra 2012- til 2015-årgangen, fordi andelen er faldet mere blandt drengene end blandt pigerne.
2013
2014
2015
Blandt dem, der forlod 9. klasse i 2015, ventes 86% at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2025 – flere piger (89%) end drenge (84%). Det er noget mindre end den langsigtede målsætning på 95%, som dog ganske vist først skal opnås i 2040 for årgang 2015. Andelen er dog faldet i de seneste to årgange, hvilket indikerer, at målsætningen ikke er så nem at nå. En hurtigere opnåelse af 95%-målsætningen vil bl.a. kræve, at de unge bliver bedre forberedt til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, så de kan komme hurtigere i gang, og så de også gennemfører uddannelsen.
Sammenlignet med andelen blandt de 25-34 årige (79%), som forlod grundskolen for 10 til 20 år siden (se indikator 3.5), er der dog tale om en forventet fremgang.
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 3
Samme udvikling har gjort sig gældende i hele landet.
31
Indikator 3.6b. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2006-2015, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere Målsætning efter 25 år
95%
Syddanmark, piger Hele landet, piger Syddanmark, i alt
90%
Hele landet, i alt Syddanmark, drenge Hele landet, drenge 85%
80% 2006
2007
2008
2009
2010
2011
Det er imidlertid ikke slut med at tage en ungdomsuddannelse 10 år efter afslutningen af 9. klasse. Figuren viser, at ser vi 25 år ud i fremtiden for 2015-årgangen, ventes andelen med mindst en ungdomsuddannelse at nå op på 92% i Syddanmark. Det er under den nationale målsætning på 95%, men dels var der ingen stigning fra 2011til 2014-årgangen, og dels faldt andelen i 2015. Samme udvikling finder vi også i hele landet. Pigerne (94%) ligger fortsat markant over drengene (90%). Pigerne nåede ellers målsætningen med 2014-årgangen, men er nu kommet under igen. Andelen blandt drengene har været svagt faldende siden 2012 og faldt betragteligt med 2015-årgangen. Forskellen mellem drenge og piger steg således fra 2012- til 2015-årgangen. I hele landet er forskellen lidt større end i Syddanmark.
32
Uddannelsesbarometer 2016
2012
2013
2014
2015
Der er et stykke vej til 95%-målsætningen – især fordi drengene ligger lavt (90%), mens piger ligger lige under målsætningen (94%). Hertil kommer, at udviklingen for de seneste årgange er stagneret og direkte faldet betydeligt for 2015-årgangen. En samlet og koordineret indsats er derfor fortsat påkrævet af alle relevante aktører, herunder især i forhold til drengene. Det er endvidere af betydning at kunne komme op på 95% inden der er gået 25 år før en ungdomsuddannelse er gennemført.
Indikator 3.7. Trivsel på EUD-området: ”Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Jeg er glad for min skole?”, 2015
Syddanmark, drenge
Syddanmark, piger
13%
35%
45%
Syddanmark, i alt
0%
20%
11%
33%
50% 40%
60%
Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller uenig
Delvist uenig
4%
10% 3%
30%
55%
Hele landet, i alt
13%
35%
45%
Hele landet, piger
11% 3%
32%
52%
Hele landet, drenge
9% 3%
29%
57%
4%
80%
4% 100%
Helt uenig
Figuren viser, i hvilket omfang elever på de erhvervsfaglige uddannelser er glade for deres skole. Eleverne er generelt glade for deres skole, idet 52% er helt enige og 32% er delvist enige i spørgsmålet om ”jeg er glad for min skole”. Kun relativt få svarer delvist uenig (3%) eller helt uenig (2%).
folkeskoleeleverne (bemærk dog, at spørgsmålsformuleringen i de to undersøgelser ikke er identisk). Desuden er det pigerne blandt erhvervsskoleeleverne, der er gladest for deres skole, mens det på folkeskoleområdet er drengene.
Pigerne er i højere grad enige end drengene.
For pigerne er det karakteristisk, at dem, der går på grundforløbet, er lidt mindre glade for skolen end dem, der går på hovedforløbet (ikke vist i bilaget). For drengene gør det omvendte sig gældende. Der er forskel i opfattelse blandt eleverne på de fire hovedområder (ikke vist i bilaget). Både pigerne og drengene er således gladest på hovedområderne fødevarer mv. og omsorg mv. og mindst glade på hovedområderne teknologi mv. og kontor mv. Sammenligner man med holdningen blandt elever i 8. og 9. klasse i folkeskolen, se indikator 1.3, er der en tendens til at erhvervsskoleeleverne er mere glade for deres skole end
REGION SYDDANMARK
84% af eleverne på erhvervsskolerne er delvist eller helt enige i, at de er glade for deres skole. Det er meget vigtigt, fordi det er med til at fastholde de unge i en erhvervsfaglig uddannelse.
--- FOKUSOMRÅDE 3
Drengene i Syddanmark er enige i samme omfang som drengene i hele landet, mens pigerne i Syddanmark er en anelse mere glade for deres skole end i hele landet.
33
Vidste du ... ter gennemført at 2 hhv. 5 år ef nnelse gymnasial udda i gang % 89 v. hh er 76% ende gå re med en vide ? se el nn da ud
34
Uddannelsesbarometer 2016
Fokusområde 4 Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse Synlige og attraktive videregående uddannelsesmuligheder kan bidrage både til at motivere unge til at tage en videregående uddannelse og til at fastholde dem i deres ungdomsuddannelse. De unge skal derfor opleve, at de videregående uddannelser er attraktive og er adgangsbillet til spændende job- og karrieremuligheder efterfølgende. I dette fokusområde inddrages to indikatorer, der viser om overgangen umiddelbart lykkes, og i hvilket omfang scienceuddannelserne bliver valgt (20%-målsætningen). Indikator 4.1: I gang med en videregående uddannelse efter 27 måneder Indikatoren viser, om de unge er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de har afsluttet en ungdomsuddannelse. I bilag 4.1b og bilag 4.1c vises endvidere situationen hhv. 63 og 15 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse. Indikator 4.2: Optag på en videregående scienceuddannelse Indikatoren viser, i hvor høj grad søgningen til de videregående uddannelser er blevet kanaliseret hen mod scienceuddannelserne. I bilaget vises indikator 4.1 - 4.2 fordelt på kommuner.
Innovation i de gymnasiale uddannelser Formålet med projektet er at styrke en strategisk og systematisk udvikling af innovation på de gymnasiale uddannelser, således at eleverne opnår en højere grad af innovationskompetencer og desuden opnår en stærkere tro på, at de selv har stor indflydelse på fremtiden og et beredskab til at håndtere udfordringer. Dette sker ved at gennemføre innovative og entreprenørielle undervisningsforløb på gymnasierne, hvor faglighed, innovation og entreprenørskab gensidigt understøtter hinanden. Formålet er ligeledes, at eleverne opnår kendskab til jobmuligheder og til det videregående uddannelsessystem i Syddanmark. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger.
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 4
Arbejdet med fokusområde 4 i praksis
35
Indikator 4.1. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, 2004-2013 A. Erhvervsfaglig uddannelse 12%
Syddanmark, mænd
11% Syddanmark, i alt
10% 9%
Hele landet, i alt
8% Syddanmark, kvinder 7% 6% 5% 4% 2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
År for gennemført erhvervsfaglig uddannelse
B. Gymnasial uddannelse 85%
80%
Syddanmark, kvinder
Syddanmark, i alt
75%
Hele landet, i alt
70%
Syddanmark, mænd 65%
60%
55% 2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
År for gennemført gymnasial uddannelse
Den første figur viser, at andelen, som er i gang med en videregående uddannelse 2 år (27 måneder) efter afslutningen af en erhvervsfaglig uddannelse i 2013, er godt 10% i Syddanmark. Andelen har været stigende siden 2007. Udviklingen i Syddanmark svarer meget til udviklingen i hele landet – dog med en lidt svagere positiv udvikling i hele landet det seneste år. Det er i højere grad mændene (godt 11%) end kvinderne (9%), der går hurtigt i gang med en videregående uddannelse efter en erhvervsfaglig uddannelse. Den anden figur viser, at som forventet kommer mange flere med en gymnasial uddannelse i gang med en videregående uddannelse inden for 2 år (76%) i Syddanmark end unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen har dog i de senere år været svagt faldende. Det er i højere grad kvinderne (79%) end mændene (73%), der går hurtigt i gang. Ser vi udviklingen på lidt længere sigt, finder vi, at inden for 5 år efter afslutningen af en erhvervsfaglig uddannelse i 2010 er 15% i gang med en videregående uddannelse (se tabel 4.1b i bilaget). Det svarer til nogenlunde til andelen på landsplan (14%). Også her er andelen af mænd (16%) højere end andelen af kvinder (14%) – ikke vist i bilaget.
36
Uddannelsesbarometer 2016
5 år efter afslutningen af en gymnasial uddannelse (2010) er 89% i Syddanmark i gang med en videregående uddannelse – en andel, der ligeledes er stigende. Kvinderne ligger fortsat højere (90%) end mændene (86%). Sammenlignet med hele landet ligger Syddanmark højest blandt såvel kvinderne som mændene. Ser vi afslutningsvis på det korte 1-års sigt (15 måneder), er andelen noget lavere end efter 27 måneder, hhv. 6% med en erhvervsfaglig uddannelse og 54% med en gymnasial uddannelse. For sidstnævntes vedkommende er det flere end i hele landet (51%) – se tabel 4.1c i bilaget. Andelen, der går i gang med en videregående uddannelse 15 måneder efter gennemførelsen af en ungdomsuddannelse er forholdsvis lille (hhv. 6% med erhvervsfaglig uddannelse og 54% med gymnasial uddannelse, men er herefter stigende, når vi ser på andelen efter 27 måneder (hhv. 10% og 76%), men vi skal hen til 63 måneder efter gennemført ungdomsuddannelse, før vi når op på hhv. 15% og 89%. En gymnasial uddannelse er i sig selv alene studieforberedende, og der er derfor behov for at få flere hurtigt i gang med en videregående uddannelse.
Indikator 4.2. Optagne på en videregående uddannelse, der har valgt en scienceuddannelse, 2010-2015
50%
MVU, Syddanmark 45% MVU, Hele landet I alt, Syddanmark 40%
I alt, Hele landet KVU, Syddanmark KVU, Hele landet
35%
Univ.bachelor, Syddanmark Univ.bachelor, Hele landet
30%
25% 2010
2011
2012
2013
Figuren viser andelen, der er optaget på en videregående scienceuddannelse. Overordnet set har andelen været stigende fra knap 39% i 2010 til 41% i 2015.
2014
2015
Stigningen siden 2010 har været af begrænset størrelse blandt kvinderne og lidt større blandt mændene. Forskellen mellem mænd og kvinder er således blevet forøget lidt i løbet af perioden.
Andelen ligger lidt højere i Syddanmark end i hele landet, hvor der stort set ikke har været en udvikling mellem 2010 og 2015.
På KVU har der i Syddanmark været fluktuationer frem til 2014, hvorefter der indtraf et betydeligt fald i 2015. I hele landet har der været samme tendens, men på et lavere niveau. Andelen er lavest på universitetsbacheloruddannelserne (34%), men også her har der været en stigning siden 2010. Andelen i Syddanmark ligger dog i hele perioden lidt under hele landet. Mændene vælger langt oftere en scienceuddannelse (48%) end kvinderne (35%). Forskellen er stor på både MVU (56% hhv. 43%) og universitetsbachelor (40% hhv. 29%), men den er særlig stor på KVU (48% hhv. 20%) – ikke vist i bilaget.
REGION SYDDANMARK
Andelen, der er optaget på en videregående scienceuddannelse i Syddanmark i 2015 ligger 2 procentpoint over andelen i 2010, men er ikke steget fra 2014 til 2015. Det skyldes modsatrettede tendenser på MVU (stigende andel) og KVU (faldende andel). Der er derfor ikke den store udvikling i forhold til målsætningen om en stigning på 20% i forhold til 2010. Samlet set er der fortsat behov for en tilskyldelse til, at de unge vælger en videregående scienceuddannelse.
--- FOKUSOMRÅDE 4
Andelen varierer efter uddannelsesniveau. Den er størst på MVU (49%) – en stigning på 3 procentpoint siden 2010. I hele landet har der i modsætning hertil været en faldende tendens.
37
Vidste du ... gik ud at af dem, der forventes , 15 20 i se as af 9. kl emført nn ge 61% at have dannelse ud de en gü re en vide 25 ür senere?
38
Uddannelsesbarometer 2016
Fokusområde 5 Forløbet på en videregående uddannelse
At starte på en videregående uddannelse er ikke ensbetydende med, at den også gennemføres. I fokusområde 5 ses på de forventede gennemførelsesprocenter. Den nuværende og forventede fremtidige situation ses desuden i forhold til 60%-målsætningen. Indikator 5.1: Forventet gennemførelse på de videregående uddannelser Indikatoren viser de forventede gennemførelsesprocenter ved de videregående uddannelser. Indikator 5.2: Faktisk andel med en videregående uddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af de 30-39 årige, der har gennemført en videregående uddannelse. Indikator 5.3: Fremtidig andel med en videregående uddannelse Indikatoren viser, hvor stor en andel af dem, som forlod 9. klasse i 2015, der ventes at have opnået en videregående uddannelse 25 år senere. I bilaget vises indikator 5.2 - 5.3 fordelt på kommuner.
Studiejob til alle i Region Syddanmark Projektet STARS har bidraget til at skabe et stort udbud af studiejob på tværs af uddannelsesinstitutioner i Syddanmark. Formålet er herigennem at fastholde de studerende i regionen undervejs i studiet, give dem erhvervserfaring og kompetencer samt bidrage til at fastholde dem i regionen efter deres uddannelse. Projektet er afsluttet i 2016, men de gode erfaringer videreføres i andre sammenhænge i regionen. I Sønderborg har en partnergruppe med deltagelse af Region Syddanmark, SDU, Work-live-stay, Sønderborg Vækstråd, CLEAN og virksomhedsrepræsentanter f.eks. ladet sig inspirere af STARS-projektet i forbindelse med partnergruppens fokus på at sikre kvalificeret arbejdskraft. Erfaringerne fra projektet bliver bl.a. brugt til etablering af studierelevante studiejobs for ingeniøruddannelserne samt forløb som både skal opkvalificere de studerende til studiejob og sikre det bedste match mellem studerende og virksomheder. Projektet blev iværksat i 2013 med støtte fra EU’s Socialfond og regionale erhvervsudviklingsmidler efter indstilling fra Syddansk Vækstforum.
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 5
Arbejdet med fokusområde 5 i praksis
39
Indikator 5.1. Andelen, der påbegynder en videregående uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen
70%
Syddanmark 69%
64%
Universitetsbachelor 63%
75%
MVU
2014
74%
KVU
2015
66% 66%
73%
Hele landet
72% 60%
65%
Figuren viser, at den forventede gennemførelsesprocent for de unge, der startede på en videregående uddannelse i Syddanmark i 2015 er 70%, hvilket er en lille stigning i forhold til 2014. Der er her taget højde for omvalg, idet de ikke indgår i frafaldsberegningen. Andelen i Syddanmark ligger – som i 2014 – klart under andelen i hele landet (73%). Den forventede gennemførelsesprocent varierer meget med uddannelsesniveau: 75% på MVU, 66% på KVU og 64% på universitetsbachelor. Det er dog på alle niveauer en lille fremgang i forhold til 2014. Den forventede gennemførelsesprocent ligger på alle uddannelsesniveauerne lavere i Syddanmark end i hele landet – især KVU og universitetsbachelor (se tabel 5.1 i bilaget). Kvinderne har betydeligt højere forventede gennemførelsesprocenter (73%) end mændene (65%). Denne store forskel genfindes på de tre uddannelsesniveauer – især MVU og universitetsbachelor (se tabel 5.1 i bilaget).
40
Uddannelsesbarometer 2016
70%
75%
Som ved ungdomsuddannelserne er der et markant, reelt frafaldsproblem. Det er større i Syddanmark end i hele landet og større for mændene end for kvinderne. Der er forsat behov for at finde løsninger til at få nedbragt frafaldet på de videregående uddannelser. Dette kunne evt. gøres via en forbedring af vilkårene for de unge på de videregående uddannelser, f.eks. i form af bedre bolig- og transportforhold samt bedre beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med og efter uddannelsen.
Indikator 5.2. Andelen af 30-39 årige mænd og kvinder, der har gennemført en videregående uddannelse, 2007-2016 50%
45% Syddanmark, kvinder 40%
Hele landet, i alt
Syddanmark, i alt
35%
Syddanmark, mænd 30%
25%
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Figuren viser, at der er blevet klart flere blandt de 30-39 årige, som har en videregående uddannelse – fra 30% i 2007 til 37% i 2016. Andelen i Syddanmark ligger dog langt under andelen i hele landet, hvor der i samme periode har været en stigning fra 36% til 45%. Det betyder, at forskellen mellem Syddanmark og hele landet er blevet øget. De 37% med en videregående uddannelse i Syddanmark fordeler sig med 6% med en kort videregående uddannelse, 20% med en mellemlang videregående uddannelse, 2% med en universitetsbacheloruddannelse og 9% med en kandidatuddannelse (se tabel 5.2 i bilaget). Den store forskel mellem antallet med en videregående uddannelse i Syddanmark og hele landet skyldes stort set udelukkende, at der i hele landet er betydeligt flere (20%) med en universitetsuddannelse end i Syddanmark (12%). Kvinderne får i langt højere grad en videregående uddannelse (45%) end mændene (29%). Der er også forskel på uddannelsesniveauet mellem mændene og kvinderne. Mændene tager lidt oftere en kort videregående uddannelse end kvinderne, der til gengæld oftere tager en universitetsuddannelse og især en mellemlang videregående uddannelse.
REGION SYDDANMARK
2014
2015
2016
For de kommende årgange er målsætningen, at mindst 60% af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse. For de 30-39 årige i Syddanmark, der i vidt omfang har haft mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse, er andelen kun 37%, hvilket er betydeligt mindre end i hele landet. Kvindernes andel ligger markant over mændenes andel. Der bør ydes en generel indsats for at øge andelen med en videregående uddannelse – især blandt mændene og især på de lange videregående uddannelser.
--- FOKUSOMRÅDE 5
20% 2007
41
Indikator 5.3. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2006-2015, der ventes at have gennemført en videregående uddannelse 25 år senere 75%
70%
Syddanmark, piger Hele landet, piger
65%
Syddanmark i alt 60%
Hele landet, i alt Målsætning efter 25 år
55%
Syddanmark, drenge
50%
Hele landet, drenge 45%
40%
35% 2006
2007
2008
2009
2010
2011
Figuren viser, at af dem, der afsluttede 9. klasse i Syddanmark i 2015, ventes 61% at have gennemført en videregående uddannelse 25 år senere (2040). Forventningerne steg stærkt for 2008-årgangene og frem, men for 2014- og igen 2015-årgangen er der tale om et lille fald i forhold til 2013-årgangen. Pigernes forventede andel (69%) ligger meget markant over drengenes andel (53%). Og det er en nedgang hos drengene, der har medført den overordnede nedgang i 2014 og 2015. I forhold til hele landet har andelene i Syddanmark generelt ligget lavere, og der har ikke været samme nedgang i 2015 i hele landet som i Syddanmark. I forhold til målsætningen om at mindst 60% skal have en videregående uddannelser 25 år efter afgangen fra 9. klasse, ligger pigerne rigeligt over denne, mens drengene halter noget bagefter. Pigerne når allerede målsætningen efter 15 år (ikke vist i bilaget).
42
Uddannelsesbarometer 2016
2012
2013
2014
2015
Om end 60%-målsætningen ventes nået for 2015-årgangen, er det fordi pigerne overopfylder den (69%), mens drengene langt fra gør det (53%), og drengeandelen er endda faldende. Der er derfor god grund til at arbejde videre med at få løftet andelen af drenge med en videregående uddannelse. Drengene kommer også langsommere i gang med en videregående uddannelse end pigerne, så der er behov for en tidlig indsats, hvis de skal nå op på pigernes niveau.
REGION SYDDANMARK
43
Vidste du ... 1. januar 2013 at af dem, der r dagpenge elle på t havde være er ed ån m 6 t i minds kontanthjælp gpenge, da på % 44 r forinden, va eller kontanthjælp jælp sh se el nn udda 3 år senere
44
Uddannelsesbarometer 2016
Fokusområde 6 Forløbet uden for uddannelsessystemet Mange af de unge går ikke den direkte vej gennem uddannelsessystemet, men dropper ud og kommer ind i beskæftigelsessystemet og måske senere tilbage til uddannelsessystemet. En del af de unge får ikke taget en ungdomsuddannelse og har således kun grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Den gruppe af unge fortjener opmærksomhed, bl.a. fordi man ved, at de har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og at de derfor har langt større risiko for at havne på kontanthjælp og lignende ydelser, end andre unge. I dette fokusområde ser vi på de unges uddannelsesstatus og deres forsørgelsesgrundlag. Der kigges også på, om de unge, der er droppet ud af uddannelsessystemet, efterfølgende kommer tilbage til uddannelsessystemet. Endelig belyses aktivitetsstatus for de unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er under uddannelse. Indikator 6.1: Uddannelsesstatus for de 15-39 årige Indikatoren viser uddannelsesstatus for de 15-39 årige, herunder hvor mange, der kun har gennemført grundskolen eller en gymnasial uddannelse. I tabel 6.1 ses endvidere uddannelsesstatus for de 15-64 årige. Indikator 6.2: Uddannelsesfordelingen over tid Indikatoren viser udviklingen i de 25-29 åriges uddannelsesfordeling i perioden 2007-2016. Indikator 6.3: Aktivitetsstatus for de unge uden gennemført ungdomsuddannelse Indikatoren viser aktivitetsstatus for de 15-24 årige, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Indikator 6.4: Forsørgelsesgrundlag Indikatoren viser forsørgelsesgrundlaget for de 18-29 årige, herunder andelen på kontanthjælp, dagpenge og øvrige ydelser. Indikator 6.5: Vejen ud af dagpenge eller kontanthjælp Indikatoren viser, om de 18-29 årige, der pr. 1/1 2013 var på dagpenge eller kontanthjælp, er kommet tilbage i uddannelsessystemet eller i beskæftigelse. I bilaget vises indikator 6.4 fordelt på kommuner.
Vejen til Ny Mesterlære Projektets formål er, at flere udsatte unge får forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse via Ny Mesterlære-ordningen, som er rettet mod de elever, der ikke har 02 i dansk og matematik og heller ikke trives i et skolemiljø. Desuden skal virksomhederne klædes på til at håndtere en svagere målgruppe, end de er vant til at arbejde med som praktikanter og elever. Formålet skal realiseres gennem udviklingen af en stærkere koordineret indsats og et bedre samarbejde mellem de relevante aktører på området i Vejen Kommune og i Kolding Kommune. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger.
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 6
Arbejdet med fokusområde 6 i praksis
45
Indikator 6.1. Uddannelsesstatus for de 15-39 årige, Syddanmark, 2015 Syddanmark, 35-39 år
4%
Syddanmark, 30-34 år
16%
9%
Syddanmark, 25-29 år
4%
17%
40%
4%
25%
Syddanmark, 20-24 år
38%
18%
4%
49%
Syddanmark, 18-19 år
36%
32%
31%
17%
15%
76%
Syddanmark, 15-17 år
22%
16%
14%
95%
0%
20%
40%
2%
9%
5%
60%
80%
100%
Uddannelsessøgende Gennemført grundskole Gennemført gymn. udd. Uddannelsessøgende Gennemført grundskole Gennemført gymnasial udd. Gennemført erhv. faglig udd. Gennemført videregående udd. Gennemført erhvervsfaglig udd.
Gennemført videregående udd.
Figuren viser, at blandt de 15-17 årige er 95% uddannelsessøgende. Jo ældre aldersgruppe, jo lavere er andelen af uddannelsessøgende. Blandt de 35-39 årige er der dog fortsat 4% under uddannelse. Til gengæld stiger andelen, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. I aldersgruppen 35-39 år har således 80% gennemført en ungdomsuddannelse (44%) eller en videregående uddannelse (36%), men der er stadig 16%, der ikke har gennemført en uddannelse ud over grundskolen. Denne andel er stort set den samme i hele aldersgruppen 20-39 år, og den er større blandt mændene end blandt kvinderne (se tabel 6.1 i bilaget). Andelen af uddannelsessøgende blandt de 20-29 årige er markant højere i hele landet end i Syddanmark, hvilket skyldes, at der er flere med en lang videregående uddannelse i hele landet end i Syddanmark, og denne uddannelse tages typisk i de nævnte aldersgrupper. Ser vi på andelen, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. kun har en grundskole- eller gymnasial uddannelse, udgør den 20-22% af aldersgruppen fra 25 til 39 år, hvilket er lidt mere end i hele landet (19-20%). Blandt mændene er den højere (23%) end blandt kvinderne (18-19%).
46
Uddannelsesbarometer 2016
Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående) stiger med alderen i Syddanmark, men der er fortsat en betydelig gruppe (20%), som kun har en grundskoleuddannelse (16%) eller en gymnasial uddannelse (4%), og som ikke er uddannelsessøgende. Vi står derfor med et betydeligt uddannelsesefterslæb i Syddanmark – selv i den yngre del af befolkningen og især blandt mændene. For dem, som har forladt det ordinære uddannelsessystem, bør man arbejde for at få dem tilbage i uddannelsessystemet eller sørge for relevante efteruddannelsesmuligheder.
Indikator 6.2. Uddannelsesfordelingen blandt de 25-29 årige, Syddanmark, 2007-2016
2016 2016 7%
7%
18% 18%
18% 18% 4%
2015 2015 8%
8%
18% 18%
18% 18% 4%
4%
31% 31%
22% 22%
2014 2014 8%
8%
4%
4%
32% 32%
21% 21%
2013 2013 7%
7%
2012 2012 7%
7% 15% 15%
2011 2011 6%
6% 14% 14%
2010 2010 5%
5% 14% 14%
2009 2009 5%
5%13% 13%
20% 20%
5%
2008 2008 5%
5% 13% 13%
19% 19%
2007 2007 5%
5% 14% 14%
19% 19%
19% 19%
17% 17%
19% 19%
16% 16%
20% 20% 20% 20% 20% 20%
4%
30% 30%
23% 23%
4%
4%
33% 33%
20% 20%
5%
5%
34% 34%
20% 20%
35% 35%
20% 20%
5%
5%
36% 36%
20% 20%
5%
36% 36%
20% 20%
5%
5%
36% 36%
20% 20%
5%
5%
37% 37%
20% 20%
5%
5%
10% 10% 20% 20% 30% 30%40% 40%50% 50%60% 60%70% 70%80% 80%90% 90%100%100% Under Under udd.- Erhvervsfaglig udd.- Erhvervsfaglig udd. mv. udd. mv.
Under Under udd.- Videregående udd.- Videregående udd. udd.
Gennemført udd.- Gymnasial Gennemført udd.- Gymnasial udd. udd.
Gennemført udd.- Erhvervsfaglig Gennemført udd.- Videregående Gennemført udd.- Erhvervsfaglig udd. udd. Gennemført udd.- Videregående udd. udd.
Gennemført Gennemført udd.- Grundskole udd.- Grundskole
Figuren viser, hvordan uddannelsesfordelingen blandt de 25-29 årige har udviklet sig siden 2007.
mens de til gengæld i højere grad har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse eller højst har en grundskole.
For det første ser vi, at andelen af 25-29 årige under uddannelse er blevet større – fra 19% til 25%. Det gælder både andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse og med en videregående uddannelse.
Sammenligner vi med de 20-24 årige (ikke vist i bilaget), er der tydelige forskelle, idet en langt større andel i denne aldersgruppe er under uddannelse – især videregående uddannelse – end blandt de 25-29 årige, og andelen har været stærkt stigende blandt de unge under videregående uddannelse, men ikke erhvervsfaglig uddannelse.
Omvendt står det til med den erhvervsfaglige uddannelse, hvor færre har gennemført uddannelsen som 25-29 årige, og det opvejes ikke af en større andel, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falder kun lidt – både mht. grundskolen og gymnasial uddannelse som højest fuldført uddannelse. I 2016 er andelen under (videregående) uddannelse betydeligt større i hele landet end i Syddanmark (se tabel 6.2 i bilaget). Ligeledes er der flere i hele landet, som har gennemført en videregående uddannelse end i Syddanmark. I Syddanmark er der til gengæld flere, som har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet, men der er også flere med kun grundskole. Fuldstændig samme mønster tegner sig i Syddanmark, når vi ser på kvinder og mænd. Kvinder er i højere grad i gang med, eller har gennemført, en videregående uddannelse end mændene,
REGION SYDDANMARK
Det er bemærkelsesværdigt, at blandt de 20-24 årige har en meget stor (om end aftagende) andel en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse og er ikke i gang med en videregående uddannelse. Denne gruppe udgør en væsentligt mindre andel blandt de 25-29 årige, dvs. en stor andel har haft sabbatår eller lignende. En stor andel af de 25-29 årige i Syddanmark har ikke en erhvervskompetencegivende (erhvervsfaglig eller videregående) uddannelse og er ikke under uddannelse – især blandt mændene. Andelen har dog været svagt faldende siden 2007. Selv om nogle evt. kommer i gang med, og gennemfører, en uddannelse på et senere tidspunkt, må der fremover forventes fortsat at være en væsentlig andel af de 25-29 årige, der ender uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er behov for at få de unge i gang med og til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover er der et behov for at sikre efteruddannelse til de mange, som er på arbejdsmarkedet, og som ikke har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse.
--- FOKUSOMRÅDE 6
Selvom der er færre, som har gennemført en uddannelse som 25-29 årige, er andelen med en gennemført videregående uddannelse steget – fra 20% til 23%, og hvis andelen, der er i gang med en videregående uddannelse også gennemfører den, vil den samlede andel med en gennemført videregående uddannelse være betydeligt højere i fremtiden.
47
Indikator 6.3. Aktivitetsstatus for de 18-24 årige, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, Syddanmark, september 2016 18-19 år
8% 3%
18% Figuren viser, hvad de 18-19 årige, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, laver. 27%
7% 30%
10%
Der er 18.619 mænd og kvinder i alderen 18-19 år, der i september 2016 ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Næsten tre ud af fire er dog i gang med en ungdomsuddannelse.
25%
Hertil kommer 10%, som er i gang med en 11% forberedende uddannelse, f.eks. produktionsskole, der gerne skulle føre videre til en ungdomsuddannelse. 7% er i beskæftigelse, mens 8%15% hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.
4%
42% 20-24 år
18% 27%
Blandt de 20-24 årige er antallet uden ungdomsuddannelse 22.928, dvs. i gennemsnit ca. 4.500 pr. årgang, hvilket er det halve af antallet pr. årgang blandt de 18-19 årige. 38% er fortsat i gang med en ordinær uddannelse, og 15% med en forberedende uddannelse.
25% 11%
4%
Tilbage står 10.000 unge i alderen 20-24 år uden ungdomsuddannelse, og som enten er i beskæftigelse (25%) eller som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse (18%).
15%
Erhvervsfaglig uddannelse
Gymnasial uddannelse mv.
Forberedende uddannelse
Grundskole og øvrige forberedende aktiviteter
Beskæftigede mv. (over 18 timer)
Ikke i uddannelse eller beskæftigelse
Der er markant flere mænd end kvinder, der ikke har en ungdomsuddannelse blandt både de 18-19 årige og de 20-24 årige – se tabel 6.3 i bilaget. Andelen af disse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er den samme for mænd og kvinder, men med flere mænd på en erhvervsfaglig uddannelse og flere kvinder på en gymnasial uddannelse. Blandt de 18-19 årige er andelen i beskæftigelse eller uden for uddannelses- eller beskæftigelsessystemet den samme for mænd og kvinder. Blandt de 20-24 årige er kvinder relativt oftere ikke i uddannelse eller beskæftigelse, mens mændene i højere grad er i beskæftigelse. Situationen er i grove træk den samme i Syddanmark og i hele landet – dog med en mindre andel, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse i Syddanmark end i hele landet. Sammenligner vi situationen i 2016 og i 2015 i Syddanmark, er der blevet lidt færre 18-19 årige, men lidt flere 20-24 årige
48
Uddannelsesbarometer 2016
uden en ungdomsuddannelse. Samlet set er der lidt færre i 2016 end i 2015. For de 18-19 årige svarer aktivitetsandelene nogenlunde til hinanden i de to år, men med et skifte, så relativt flere i 2016 er i gang med en gymnasial uddannelse og relativt færre med en erhvervsfaglig uddannelse. For de 20-24 årige er der også næsten overensstemmelse, men dog med en større andel i 2016, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse end i 2015.
Med samlet set 5.700 18-24 årige (14%), som ikke har fået en ungdomsuddannelse, og som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, ligger der en udfordring i at få sluset disse unge tilbage i uddannelsessystemet.
Indikator 6.4. De 18-29 åriges forsørgelsesgrundlag fordelt på uddannelse, 2016
Gymn. udd., Syddanmark
8%
12%
Erhv.komp. udd., hele landet
Gymn. udd., hele landet
41%
54%
2%
Grundskole, Syddanmark
7%
Kontanthjælp Uddannelsesstøtte Andet
38%
58%
40% Dagpenge Selvforsørgende
Figuren viser de 18-29 åriges forsørgelsesgrundlag primo 2016 fordelt på uddannelse. I Syddanmark er 45 % af de 18-29 årige i 2016 selvforsørgende, herunder i beskæftigelse, og 39% får uddannelsesstøtte – primært SU (ikke vist i figuren eller tabellen). Kun en mindre andel er på kontanthjælp (1%) eller på dagpenge (4%). Hertil kommer 5%, der får uddannelseshjælp og 5%, der er midlertidigt ude af arbejdsmarkedet, dvs. personer, som er på orlov, under revalidering, ressourceforløb, jobafklaring eller får sygedagpenge. Fordelingen på forsørgelsesgrundlag afhænger stærkt af opnået uddannelsesniveau (se figuren). De unge, der har gennemført en erhvervskompetencegivende (erhvervsfaglig eller videregående) uddannelse, er i stort omfang selvforsørgende (62%), mens 18% modtager uddannelsesstøtte, og 8% er på dagpenge. De unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse er i betydeligt omfang under uddannelse, idet ca. halvdelen får uddannelsesstøtte. Hertil kommer godt 1/3, der er selvforsørgende, dvs. uden erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke under uddannelse. I forhold til hele landet er hovedindtrykket, at blandt de unge med erhvervskompetencegivende uddannelse eller med gymnasial uddannelse er der relativt flere under uddannelse i hele landet end i Syddanmark og omvendt færre selvforsørgende i hele landet end i Syddanmark. For de unge, som kun har gået i grundskolen er situationen nogenlunde ens i hele landet og i Syddanmark – se tabel 6.4 i bilaget.
REGION SYDDANMARK
34%
45%
20%
3%5%
8%
60%
24%
12%
0%
32%
46%
2%
Grundskole, hele landet
9%
62%
18%
60%
80%
3%4%
100%
Uddannelseshjælp Midlertidigt uden for arb.markedet
Forsørgelsesgrundlaget varierer også over alderen. Sammenligner vi aldersgrupperne 18-24 år, 25-29 år og 30-34 år (ikke vist i figuren eller tabellen), finder vi, at andelen med uddannelsesstøtte falder med alderen i takt med færdiggørelsen af uddannelsen (fra 48% til 7%). Samtidig stiger andelen af selvforsørgende fra 40% til 66%. Endvidere er andelen af de 30-34 årige på kontanthjælp og midlertidigt uden for arbejdsmarkedet højest, mens de 18-24 årige har den laveste andel.
Andelen, som ikke er selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte, er 12% blandt de 18-24 årige i Syddanmark. Blandt de 25-29 årige og 30-34 årige er op mod hver fjerde i denne gruppe. Andelen af de 18-29 årige, som ikke er selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte, er 17% for personer med en videregående uddannelse og 21% for personer med en erhvervsfaglig uddannelse (i begge tilfælde især på dagpenge eller midlertidigt uden for arbejdsmarkedet). Blandt personer med kun grundskole er andelen, som ikke er selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte, 21% (hvoraf en stor del får uddannelseshjælp). Der synes at være en tendens til, at især de unge med kun grundskole er i fare for at falde igennem systemet. Det kræver en særlig opmærksomhed for at holde dem på sporet.
--- FOKUSOMRÅDE 6
Erhv.komp. udd., Syddanmark
49
Indikator 6.5. Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget for de 18-29 årige, der pr. 1/1 2013 havde modtaget dagpenge eller kontanthjælp i det seneste halve år, Syddanmark 90% 80% Uddannelseshjælp
70%
Selvforsørgende
60%
Uddannelsesstøtte
50%
Kontanthjælp
40%
Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet
30%
Andet
20%
Dagpenge
10% 0% 2013
2014
2015
Figuren viser, hvordan arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus har udviklet sig for de 18-29 årige, der i januar 2013 i de seks foregående måneder havde været på kontanthjælp (87%) eller på dagpenge (13%). I 2014 var andelen på kontanthjælp faldet til 18% og faldt yderligere til 14% i 2015 og 2016. Andelen på dagpenge faldt ligeledes meget fra 2013 til kun 3% i 2014 og har herefter ligget på 2%. Faldet i andelen på kontanthjælp blev i væsentligt omfang udlignet af en stor andel på uddannelseshjælp (47%) i 2014. Dette skyldes kontanthjælpsreformen, hvorved mange blev flyttet fra at være kontanthjælpsmodtager til at være på uddannelseshjælp. Andelen af selvforsørgende steg i hele perioden og var i 2016 21%. Også andelen med uddannelsesstøtte (SU ol.) steg i perioden og var 19% i 2016. Denne gruppe skulle gerne afslutte deres uddannelse og derpå blive selvforsørgende. Andelen, der er midlertidigt uden for arbejdsmarkedet, var i 2016 10%. Det er personer, som er på orlov, under revalidering, ressourceforløb, jobafklaring eller får sygedagpenge. Også denne gruppe vil i et vist omfang komme i beskæftigelse på et senere tidspunkt.
50
Uddannelsesbarometer 2016
2016
Udviklingen i hele landet ligner udviklingen i Syddanmark mht. kontanthjælp og dagpenge. I Syddanmark er andelen med uddannelseshjælp og -støtte en smule højere end i hele landet, men til gengæld er andelen, der er blevet selvforsørgende lidt lavere i Syddanmark end i hele landet – se tabel 6.5 i bilaget. I udgangspunktet i 2013 er der relativt flere mænd, der starter på dagpenge og relativt færre på kontanthjælp end blandt kvinderne. Herefter er udviklingen nogenlunde den samme mht. kontanthjælp, dagpenge og uddannelseshjælp. Andelen af mænd, der bliver selvforsørgende er betydeligt højere (26% i 2016) end blandt kvinderne (17%). Det modsvares nogenlunde af en højere andel blandt kvinderne, der får uddannelsesstøtte (22%) end blandt mændene (15%).
Af de 18-29 årige i Syddanmark, der i januar 2013 havde været på kontanthjælp eller dagpenge i de 6 forudgående måneder, var 40% tre år senere selvforsørgende eller fik uddannelsesstøtte. 44% fik fortsat kontanthjælp, dagpenge eller uddannelseshjælp, 10% var midlertidigt uden for arbejdsmarkedet og 6% i gruppen andet. Der er fortsat behov for en markant indsats over for de mange unge, som er faldet ud af beskæftigelseseller det ordinære uddannelsessystem.
Sammenfatning Barometeret er en status på situationen, og virkningen af de seneste reformer kan derfor ikke ses endnu. Med indførelsen af et minimumskarakterkrav ved de erhvervsfaglige uddannelser er en forbedring af de faglige forudsætninger vigtig for, at de unge kan fortsætte deres uddannelsesforløb på en ungdomsuddannelse. Fra de prøvepligtige skoler har samlet set 10% ikke tilstrækkelige formelle dansk- og/eller matematikkundskaber. Syddanmark har derfor fortsat en udfordring i at forbedre de unges (og særlig drengenes) formelle forudsætninger fra grundskolen – også som grundlag for at kunne indfri målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Selvom hovedparten af eleverne i 8. og 9. klasse er glade for deres skole, er der dog godt 1 pr. klasse, som aldrig eller sjældent er glad for deres skole – både drenge og piger. Der er derfor grund til at holde øje med dette, da manglende trivsel påvirker elevernes præstationer negativt og dermed også deres videre færden i uddannelsessystemet. De unge ønsker i høj grad at fortsætte i uddannelsessystemet lige efter 9. eller 10. klasse, men alligevel er der 8% (ca. 1.800), som ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller 10. klasse i september 2015. Andelen, der forlader grundskolens 9./10. klasse og søger en erhvervsuddannelse umiddelbart derfra er 21% og ligger derfor klart under målsætningen på 25%, men dog over andelen i hele landet. Det er især pigerne generelt og pigerne fra 9. klasse specifikt, der trækker andelen ned. Det er derfor vigtigt, at de unges valg af ungdomsuddannelse understøttes af vejlederne og skolerne, og at vejledningen afspejler det store udbud af uddannelsesmuligheder med henblik på at sikre det bedste match mellem de unges interesser og kompetencer. Andelen, der er optaget på en scienceretning ved de gymnasiale uddannelser er kun 2% større end i 2010, dvs. der er fortsat langt til 20%-målsætningen. Det er på de erhvervsgymnasiale uddannelser, at andelen er faldet, mens den er steget på de almengymnasiale uddannelser, og det er drengene, der nu i mindre grad vælger en scienceretning end i 2010. Der er derfor fortsat en udfordring med at få flere unge til at vælge en scienceuddannelse på de gymnasiale uddannelser. Langt hovedparten af erhvervsskoleeleverne er glade for deres skole – en større andel end 8. og 9. klasselever. Det er én vigtig parameter for at fastholde de unge i en erhvervsfaglig uddannelse. Frafald er dog fortsat et betydeligt problem – især på de erhvervsfaglige uddannelser. Det forekommer især inden for
REGION SYDDANMARK
det første år, hvilket f.eks. kan skyldes, at mange ikke har valgt rigtigt fra starten eller måske ikke har kunnet få praktikplads. Det er stadig en stor udfordring i Syddanmark og i hele landet at skaffe flere praktikpladser til de unge efter deres grundforløb, så flere kan færdiggøre deres erhvervsfaglige uddannelse. Samtidig er der imidlertid også ved at opstå et paradoksproblem, hvor ikke alle praktikpladser er besatte. Der er et markant frafald i løbet af hele den erhvervsfaglige uddannelse (grundforløb og hovedforløb). Det kræver fortsat betydelig opmærksomhed – ligesom det er ønskeligt, at en gennemførelse af uddannelsen sker lidt hurtigere. På det gymnasiale område er der ligeledes et (omend mindre) behov for en forøget gennemførelsesprocent – især på hf. Blandt dem, der forlod 9. klasse i 2015, ventes 86% (93%) at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2025 (2040) – flere piger end drenge. Det er mindre end den langsigtede målsætning på 95%. Andelen faldt fra 2013 til 2014 og igen til 2015. Det viser, at målsætningen ikke er så nem at nå, og at det især er drengene, der skal sættes ind over for. Det er imidlertid en højere andel end blandt de nuværende 25-34 årige (79%), der forlod 9. klasse for 10-20 år siden. Som ved ungdomsuddannelserne er der tale om et markant frafaldsproblem på de videregående uddannelser. Den forventede gennemførelsesprocent er mindre i Syddanmark (70%) end i hele landet (73%), og den er i Syddanmark noget mindre for mændene (65%) end for kvinderne (73%). 60%-målsætningen ventes dog nået, men det er fordi pigerne overopfylder den (69%), mens drengene ikke gør det (53%). Den stigende andel til de videregående scienceuddannelser under ét har været på 4% (knap 2 procentpoint). Dette er dermed et lille skridt i den rigtige retning i forhold til målsætningen om en stigning på 20%. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse stiger med alderen op til 39 år, hvorefter kun få fortsat er under uddannelse. Men der er dog en betragtelig andel, som ikke har fået eller får mere end en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse (22%). Denne andel har været svagt faldende siden 2007. Med samlet set 9.500 unge i alderen 15-24 år uden gennemført ungdomsuddannelse og uden for uddannelses- og beskæftigelsessystemet ligger der en klar udfordring i at få disse unge sluset ind i uddannelsessystemet igen. Ved at se på udviklingen i forsørgelsesgrundlaget for de unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp op til 1/1 2013, finder vi, at tre år senere er kun 40% selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte (SU ol.), mens 44% modtager kontanthjælp, dagpenge eller uddannelseshjælp. Der er således fortsat behov for en markant indsats over for denne gruppe, idet en del af dem efterfølgende er faldet ud af både beskæftigelsessystemet og det ordinære uddannelsessystem.
SAMMENFATNING
Uddannelsesbarometeret viser, hvordan de unge bevæger sig gennem uddannelsessystemet – fra de forlader grundskolen til de forlader uddannelsessystemet.
51
Bilag Tabel 1.1. Andelen af en 9. klasses årgang med utilstrækkelige formelle danskog/eller matematikkundskaber, 2015 – fordelt på kommune og køn Afgangselever fra ikke-prøvepligtig/ specialskole
Afgangselever fra prøvepligtig skole Antal uden formelle faglige forudsætninger Antal afangselever i alt
Antal afgangselever fra prøvepligtig skole
Antal med fuld afgangsprøve
– heraf med karaktergennemsnit<02 i dansk og/eller matematik
– heraf med karaktergennemsnit<02 i dansk
– heraf med karaktergennemsnit<02 i matematik
Antal uden fuld afgangsprøve
Antal med fuld afgangsprøve
Antal uden fuld afgangsprøve
Drenge Assens
291
266
228
5
...
4
38
...
23
Billund
215
213
191
10
7
5
22
...
...
Esbjerg
735
719
654
27
18
12
65
7
9
Fredericia
301
288
275
20
7
19
13
5
8
Faaborg-Midtfyn
359
324
305
23
14
15
19
...
35
Haderslev
384
357
337
16
10
10
20
...
24
Kerteminde
141
133
128
...
...
...
5
...
5
Kolding
567
538
509
6
...
4
29
17
12
Middelfart
263
240
227
7
5
4
13
...
21
Nordfyn
215
206
185
6
...
...
21
...
9
Nyborg
190
179
176
7
...
5
...
4
7
Odense
1.127
1.075
972
40
17
28
103
7
45
Svendborg
352
338
305
9
4
5
33
4
10
Sønderborg
516
496
461
26
14
19
35
6
14
Tønder
269
262
240
15
7
13
22
...
7
Varde
376
366
340
13
7
8
26
...
7
Vejen
310
294
272
14
7
8
22
...
14
Vejle
796
746
700
28
8
24
46
10
40
Aabenraa
400
368
345
13
11
7
23
...
29
Fanø, Langeland og Ærø
126
123
109
8
...
6
14
...
...
7.933
7.531
6.959
294
148
200
572
80
322
35.586
33.632
30.779
1.389
697
946
2.853
491
1.463
Assens
292
284
258
8
...
8
26
...
7
Billund
193
193
183
5
...
5
10
...
...
Esbjerg
720
707
657
18
9
13
50
6
7
Fredericia
336
325
312
13
...
13
13
...
10
Faaborg-Midtfyn
351
316
301
7
...
7
15
...
34
Haderslev
350
335
314
11
...
9
21
...
15
Kerteminde
171
160
155
10
...
10
5
...
8
Kolding
562
528
511
15
...
15
17
14
20
Middelfart
264
244
235
5
...
...
9
...
19
Nordfyn
198
194
182
9
...
9
12
...
...
Nyborg
199
188
178
4
...
4
10
...
8
Odense
1.041
1.008
938
37
7
35
70
7
26 7
Syddanmark Hele landet Piger
Svendborg
383
370
343
7
...
6
27
6
Sønderborg
459
450
423
16
...
15
27
4
5
Tønder
277
270
251
15
10
11
19
...
4
Varde
347
343
317
12
...
11
26
...
...
Vejen
303
288
276
10
...
10
12
4
11
Vejle
794
752
720
21
...
19
32
14
28
Aabenraa
408
389
377
12
...
11
12
5
14
Fanø, Langeland og Ærø
141
139
133
5
...
5
6
...
...
7.789
7.483
7.064
240
45
219
419
75
231
34.017
32.747
30.496
1.150
211
1.053
2.251
326
944
Syddanmark Hele landet Drenge og piger
52
Syddanmark
15.722
15.014
14.023
534
193
419
991
155
553
Hele landet
69.603
66.379
61.275
2.539
908
1.999
5.104
817
2.407
Uddannelsesbarometer 2016
Note: Tabel 1.1 viser resultater af afgangsprøven for personer, der har taget dansk 9. klasse. Resultaterne er opgjort efter afgang fra 9. klasse med årets karakterregistreringer, således at eleven har haft mulighed for evt. sygeeksamen for at få afsluttet sin afgangsprøve. Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det skoleår, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger vedr. 9. klasse er opgjort i Elevregistret (KOMP3). Afgangskarakterer er opgjort på baggrund af årlige karakterindberetninger fra skolerne til STIL. For at tælle en elev som havende fuld 9. klasse afgangsprøve kræves, at eleven har aflagt 2 obligatoriske prøver i matematik, samt 4 obligatoriske prøver i dansk, hvis 9. klasse er afsluttet efter prøvereformen fra 2006/07, eller 3 obligatoriske prøver i dansk, hvis 9. klasse er afsluttet før prøvereformen. Registrering af prøvedeltagelse uden karakterafgivning opfattes som fritagelse fra den aktuelle prøve. Fritagelse fra enkelte prøver accepteres i det omfang fritagelsen er registreret. Elever med færre end det krævede antal prøver i dansk og matematik og elever, som har registreret fritagelse fra samtlige prøvediscipliner, regnes for ikke at have gennemført afgangsprøve. Karakterer fra før skalareformen er omregnet til 7-trinsskalaen med konverteringstabellen anvendt til omregning af eksamensresultater. Elever fra prøvefri friskoler og specialskoler mv. indgår i andelene med afgangsprøver, hvis de har valgt at aflægge prøve. Karaktergennemsnittene er udarbejdet på baggrund af alle aflagte obligatoriske prøver.
Som specialskoler mv. indgår: Specialskoler for børn, specialskoler for voksne, uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov, dagbehandlingstilbud og behandlingshjem og kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Institutioner af disse typer tilbyder typisk prøveforberedende undervisning og afgangsprøver, men institutionerne indberetter kun afgangsprøver for få elever. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.
--- FOKUSOMRÅDE 1
Som prøvepligtige skoler regnes skoler, der ikke er fritaget prøvepligt, og som ikke har karakter af specialskoler mv. Som prøvefri friskoler indgår følgende: Calamus Privatskole, Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespring, Rudolf Steiner skolen i
Gentofte, Vidar Skolen, Helsingør Lille Skole, Rudolf Steiner skolen Kvistgård, Bugtskolen, Osted Fri og Efterskole, Kristofferskolen, Jersie Privatskole, Vejle Privatskole, Holbæk Lilleskole, Sdr. Jernløse Lilleskole, Freja Skolen-Rudolf Steiner Skolen på Midtsj., Efterskolen Østergård, Stubbekøbing Efterskole, Ollerup Efterskole, Sang og Musik, Enghaveskolen – Faaborg Friskole, Haastrup Friskole, Friskolen i Jordløse, Middelfart Friskole, Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Klintebjerg Efterskole, Nordskovens Friskole, Ryslinge Friskole, Skamby Friskole, Deutsche Schule Osterhoist, Branderup Friskole, Gjerndrup Friskole, Hedegaard Friskole, Bøgevangskolen, Vejle Husholdningsskole, Sdr. Bork Efterskole, Herning Friskole, Børneskolen Bifrost, Holstebro Friskole, Udefriskolen, Fenskær Efterskole, Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole, Efterskolen Alterna, Efterskolen Helle, Odder Lille Friskole, Samsø Friskole, Rudolf Steiner skolen i Silkeborg, Friskolen i Lemming, Gødvad Efterskole, Rudolf Steiner Skolen, Skanderborg, Hanstholm Friskole, Skallerup Friskole, Friskolen i Skive, Thise Friskole, Thorsted Friskole, Thisted Friskole, Viborg Kommune, Fjelsø Friskole, Klim Friskole, Egense Friskole, Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole, Tolne Efterskole, Skibstedskolen, Vedsted Friskole, Østskolen, Waldorfskolen i Aalborg og Haubro Landsbyskole – Himmerlands Friskole.
REGION SYDDANMARK
53
Tabel 1.2. Andelen af drenge og piger i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate ved ansøgningsfristen 15. marts 2015 og 2016 – fordelt på kommune 2016 Antal elever i 9. og 10. kl., der søger ungdomsuddannelse (minus STU)
Andel af alle, der vurderes til at være ikke-parate til deres uddannelsesvalg
Antal elever i 9. og 10. kl., der søger erhvervsfaglig uddannelse
2015
Andel af søgende til erhvervsfaglig uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate
Andel af søgende til gymnasial uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate
Antal elever i 9. og 10. kl., der søger ungdomsuddannelse (minus STU)
Andel af alle, der vurderes til at være ikke-parate til deres uddannelsesvalg
Andel af søgende til erhvervsfaglig uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate
Andel af søgende til gymnasial uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate
Assens
500
4,2%
141
9,2%
359
2,2%
499
2,8%
3,3%
2,6%
Billund
376
2,7%
98
1,0%
278
3,2%
319
5,6%
3,5%
6,4%
Esbjerg
1.329
2,3%
285
3,5%
1.044
2,0%
1.298
2,7%
2,6%
2,7%
563
6,2%
122
11,5%
441
4,8%
579
4,7%
5,1%
4,5%
Fredericia Faaborg-Midtfyn
593
2,2%
156
1,9%
437
2,3%
607
3,5%
6,1%
2,5%
Haderslev
664
4,2%
152
4,6%
512
4,1%
670
3,9%
2,8%
4,2% 3,6%
Kerteminde Kolding Middelfart
280
4,6%
92
4,3%
188
4,8%
270
3,7%
4,0%
1.108
4,5%
208
4,8%
900
4,4%
981
3,5%
5,5%
2,9%
486
1,4%
112
...
374
1,9%
456
1,5%
...
2,0% 0,4%
Nordfyn
330
3,9%
120
8,3%
210
1,4%
374
1,3%
3,4%
Nyborg
360
2,8%
80
2,5%
280
2,9%
331
4,2%
4,0%
4,3%
Odense
2.049
6,2%
378
7,1%
1.671
6,0%
1.934
8,4%
9,0%
8,3%
Svendborg
650
5,7%
121
9,1%
529
4,9%
643
5,4%
4,3%
5,7%
Sønderborg
924
7,6%
205
13,2%
719
6,0%
879
6,3%
8,7%
5,6%
Tønder
484
5,4%
121
10,7%
363
3,6%
443
7,2%
10,1%
6,1%
Varde
649
2,6%
141
2,8%
508
2,6%
634
1,9%
1,9%
1,9%
542
2,0%
157
...
385
2,9%
527
2,3%
0,6%
3,1%
1.415
3,5%
296
4,7%
1.119
3,1%
1.360
3,6%
5,4%
3,1% 4,8%
Vejen Vejle Aabenraa
714
7,6%
192
7,3%
522
7,7%
764
6,4%
11,5%
Fanø, Langeland og Ærø
239
5,0%
68
13,2%
171
1,8%
203
3,4%
4,3%
3,0%
Syddanmark
14.255
4,5%
3.245
5,9%
11.010
4,0%
13.771
4,5%
5,2%
4,3%
Hele landet
63.907
4,4%
12.680
6,4%
51.227
3,9%
61.627
4,5%
4,8%
4,4%
Note: Tabellen viser antal elever, der 15. marts gennem Optagelse.dk har søgt henholdsvis gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser som 1. prioritet, samt de oprindelige parathedsvurderinger fra studievejlederene. Ansøgere til særligt tilrettelagte uddannelser (STU) er ikke medtalt. Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk. Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.
54
Antal elever i 9. og 10. kl., der søger gymnasial uddannelse
Uddannelsesbarometer 2016
Tabel 1.3. Trivsel i folkeskolens 8. og 9. klasse: ”Er du glad for din skole?”, 2015-2016 – fordelt på kommune og køn 2016
2015
Er du glad for din skole? Meget tit
Tit
En gang i mellem
Sjældent
Er du glad for din skole? Aldrig
I alt
Meget tit
Tit
En gang i mellem
Sjældent
Aldrig
I alt
Drenge Assens
21%
52%
22%
3%
2%
100%
23%
48%
23%
5%
1%
100%
Billund
28%
48%
18%
3%
3%
100%
25%
42%
25%
5%
3%
100%
Esbjerg
25%
50%
19%
4%
2%
100%
27%
45%
22%
4%
2%
100%
Fanø
22%
52%
19%
7%
0%
100%
31%
35%
31%
4%
0%
100%
Fredericia
25%
48%
21%
5%
2%
100%
24%
45%
24%
5%
2%
100%
Faaborg-Midtfyn
30%
48%
15%
6%
2%
100%
30%
50%
16%
4%
0%
100%
Haderslev
21%
47%
22%
6%
4%
100%
22%
46%
23%
7%
2%
100%
Kerteminde
30%
46%
21%
1%
2%
100%
24%
50%
18%
6%
2%
100%
Kolding
28%
48%
17%
4%
2%
100%
23%
51%
20%
3%
2%
100%
Langeland
30%
38%
26%
5%
1%
100%
21%
45%
28%
5%
1%
100%
Middelfart
30%
52%
15%
3%
1%
100%
25%
55%
17%
2%
1%
100%
Nordfyn
26%
44%
20%
7%
2%
100%
19%
45%
30%
3%
2%
100%
Nyborg
19%
56%
20%
4%
1%
100%
25%
46%
26%
2%
1%
100%
Odense
22%
53%
18%
4%
1%
100%
22%
51%
23%
4%
1%
100%
Svendborg
26%
48%
19%
5%
1%
100%
27%
48%
20%
4%
1%
100%
Sønderborg
22%
52%
22%
2%
2%
100%
23%
47%
22%
6%
2%
100% 100%
Tønder
17%
46%
25%
8%
3%
100%
24%
51%
21%
2%
1%
Varde
20%
50%
23%
4%
3%
100%
19%
52%
21%
7%
1%
100%
Vejen
20%
45%
27%
5%
3%
100%
21%
44%
27%
5%
2%
100%
Vejle
30%
46%
18%
5%
2%
100%
23%
50%
21%
4%
2%
100%
Ærø
29%
46%
19%
6%
0%
100%
16%
52%
25%
2%
5%
100%
Aabenraa
20%
42%
26%
7%
4%
100%
23%
43%
27%
6%
1%
100%
Syddanmark
25%
49%
20%
5%
2%
100%
24%
48%
22%
4%
2%
100%
Hele landet
24%
48%
21%
5%
2%
100%
23%
47%
23%
5%
2%
100%
Piger Assens
23%
52%
19%
5%
1%
100%
19%
51%
24%
5%
1%
100%
Billund
21%
51%
23%
3%
1%
100%
22%
46%
27%
4%
1%
100%
Esbjerg
24%
51%
20%
4%
0%
100%
24%
47%
23%
5%
1%
100%
Fanø
15%
59%
22%
4%
0%
100%
26%
61%
9%
4%
0%
100% 100%
Fredericia
21%
48%
26%
5%
0%
100%
23%
42%
27%
7%
1%
Faaborg-Midtfyn
23%
47%
22%
7%
2%
100%
22%
47%
24%
6%
1%
100%
Haderslev
22%
49%
23%
5%
1%
100%
19%
44%
28%
8%
0%
100%
Kerteminde
27%
50%
16%
5%
1%
100%
18%
50%
27%
3%
2%
100%
Kolding
26%
50%
19%
4%
1%
100%
23%
52%
20%
4%
0%
100%
Langeland
17%
42%
34%
2%
5%
100%
18%
53%
24%
4%
2%
100%
Middelfart
25%
56%
17%
1%
0%
100%
24%
51%
19%
5%
1%
100%
Nordfyn
25%
41%
24%
8%
2%
100%
13%
49%
30%
8%
1%
100%
Nyborg
22%
55%
19%
3%
1%
100%
19%
52%
20%
8%
1%
100%
Odense
22%
53%
20%
4%
1%
100%
19%
51%
26%
4%
0%
100%
Svendborg
23%
51%
18%
7%
2%
100%
24%
49%
22%
4%
1%
100%
Sønderborg
22%
51%
23%
4%
1%
100%
21%
50%
23%
4%
1%
100%
Tønder
16%
54%
24%
4%
1%
100%
23%
49%
23%
5%
0%
100%
Varde
21%
44%
27%
7%
1%
100%
19%
47%
25%
6%
1%
100%
Vejen
18%
51%
23%
6%
1%
100%
18%
49%
26%
6%
1%
100%
Vejle
27%
53%
16%
2%
1%
100%
21%
52%
21%
5%
1%
100%
Ærø
20%
55%
22%
4%
0%
100%
21%
57%
21%
0%
2%
100%
Aabenraa
14%
49%
28%
6%
3%
100%
15%
52%
27%
6%
1%
100%
Syddanmark
23%
51%
21%
5%
1%
100%
21%
49%
24%
5%
1%
100%
Hele landet
22%
50%
22%
5%
1%
100%
20%
49%
25%
5%
1%
100%
Syddanmark
24%
50%
21%
5%
1%
100%
22%
49%
23%
5%
1%
100%
Hele landet
23%
49%
22%
5%
1%
100%
22%
48%
24%
5%
1%
100%
Note: Indikator 1.3 viser trivselsmålinger for 8. og 9. klasseelever i danske folkeskoler og specialskoler, foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Trivselsmålingen blev i 2016 gennemført i perioden 11. januar til 31. marts.
REGION SYDDANMARK
Der gengives i indikatoren svarfordelinger for spørgsmålet: Er du glad for din skole? Optællinger og beregninger er leveret af Styrelsen for it og læring (STIL).
--- FOKUSOMRÅDE 1
Drenge og piger
55
Tabel 2.1a. Drenge og pigers søgning fra 9. klasse til 10. klasse pr. 15. marts 2015 og 2016 – fordelt på kommune og skoletype 2016 Antal 9. klasse elever
2015
Andel, der vil fortsætte i 10. klasse I alt
Folkeskoler mv.
Fri- og privatskoler
Andel, der vil fortsætte i 10. klasse Efterskoler mv.
I alt
Folkeskoler mv.
Fri- og privatskoler
Efterskoler mv.
Drenge Assens
254
65%
33%
1%
31%
63%
25%
...
37%
Billund
194
59%
25%
...
34%
59%
30%
...
29%
Esbjerg
682
41%
16%
5%
19%
49%
21%
8%
20%
Fredericia
297
44%
20%
5%
15%
45%
18%
2%
20% 41%
Faaborg-Midtfyn
295
56%
17%
4%
35%
65%
21%
3%
Haderslev
333
44%
13%
7%
24%
55%
18%
10%
27%
Kerteminde
146
59%
24%
4%
31%
57%
28%
5%
24% 26%
Kolding
561
42%
18%
2%
22%
46%
16%
3%
Middelfart
227
53%
13%
3%
37%
55%
15%
5%
35%
Nordfyn
181
54%
18%
...
34%
48%
17%
2%
29%
Nyborg
189
54%
28%
7%
20%
55%
20%
7%
28%
Odense
1.040
52%
24%
5%
23%
54%
26%
5%
23%
329
67%
18%
8%
40%
64%
13%
10%
40%
Svendborg Sønderborg
504
43%
13%
4%
25%
48%
17%
3%
28%
Tønder
248
67%
19%
22%
26%
67%
20%
18%
29%
Varde
340
53%
21%
1%
31%
56%
23%
...
33%
Vejen
278
55%
22%
0%
33%
63%
27%
...
36%
Vejle
769
58%
15%
5%
38%
54%
16%
3%
34%
Aabenraa
404
61%
35%
1%
25%
46%
24%
...
22%
98
68%
44%
...
23%
89%
66%
5%
17%
7.369
53%
20%
4%
28%
54%
21%
5%
28%
33.053
45%
17%
4%
24%
48%
19%
4%
25%
Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet Piger Assens
281
56%
23%
1%
31%
59%
26%
...
32%
Billund
191
58%
19%
1%
39%
59%
15%
...
44%
Esbjerg
664
47%
14%
6%
27%
51%
20%
8%
23%
Fredericia
281
47%
14%
8%
21%
56%
21%
6%
22%
Faaborg-Midtfyn
296
64%
22%
4%
37%
61%
18%
6%
37%
Haderslev
321
51%
13%
12%
26%
56%
16%
10%
31%
Kerteminde
144
63%
25%
5%
33%
76%
38%
13%
25%
Kolding
558
46%
16%
2%
28%
49%
19%
2%
28%
Middelfart
232
50%
9%
2%
38%
68%
21%
5%
41%
Nordfyn
181
54%
18%
3%
33%
59%
20%
4%
35%
Nyborg
198
61%
25%
7%
30%
59%
26%
6%
27%
Odense
1.038
53%
21%
5%
27%
54%
24%
5%
25% 42%
Svendborg
354
70%
18%
12%
40%
66%
13%
10%
Sønderborg
461
44%
12%
4%
28%
46%
17%
3%
25%
Tønder
242
62%
13%
21%
28%
79%
28%
23%
28%
Varde
348
55%
20%
1%
35%
54%
22%
...
31%
Vejen
276
55%
19%
0%
36%
57%
18%
...
37%
Vejle
746
54%
15%
5%
34%
59%
18%
6%
35%
Aabenraa
357
48%
24%
3%
21%
54%
30%
...
24%
Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet
93
59%
27%
...
29%
97%
58%
4%
34%
7.262
53%
18%
5%
30%
57%
21%
5%
30%
32.326
46%
15%
4%
26%
48%
18%
5%
26%
Drenge og piger
56
Syddanmark
14.631
53%
19%
5%
29%
56%
21%
5%
29%
Hele landet
65.379
45%
16%
4%
25%
48%
18%
5%
25%
Uddannelsesbarometer 2016
Note til tabel 2.1a, 2.1b1 og 2.1b2: Tabellerne viser fordelingen af 1. prioritetsuddannelser hos elever, der fra 9. eller 10. klasse har søgt uddannelse via Optagelse.dk. Der er tale om oprindelige ansøgninger fra 15. marts. Kategorien ”anden uddannelse” indeholder unge, der søger forberedende uddannelsestilbud (forberedende og almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning, produktionsskole mv.), samt unge der søger direkte ind på videregående uddannelser. Kategorien ”øvrige” indeholder unge med anden aktivitet end ungdomsuddannelse eller 10. klasse, unge der vil i arbejde, til udlandet, samt unge, som i Optagelse.dk ikke har oplyst hvad de ønsker at foretage sig.
Folkeskole mv. (kommunen har direkte indflydelse) – folkeskole – kommunale ungdomsskoler – specialskoler for børn – dagbehandlingstilbud Efterskoler mv. (er typisk kostskoler) – efterskoler – efterskoler med samlet særligt tilbud – husholdnings- og håndarbejdsskoler (frie fagskoler) Fri- og privatskoler – fri- og privatskoler Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk.
Institutionstyper for grundskoleuddannelserne (9. og 10. klasse) er defineret som:
Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret.
--- FOKUSOMRÅDE 2
Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne fra Fanø, Langeland og Ærø.
REGION SYDDANMARK
57
Tabel 2.1b1. Drenges og pigers uddannelsessøgning fra 9. klasse pr. 15. marts 2016 – fordelt på kommune 2016 Andel, der vil fortsætte i Antal 9. klasseelever
10. klasse
Erhvervsfaglig udd.
Erhvervsgymnasial udd.
Almengymnasial udd.
Anden uddannelse
Øvrige
Drenge Assens
254
65%
11%
11%
9%
...
Billund
194
59%
13%
15%
10%
...
4% ...
Esbjerg
682
41%
11%
18%
22%
1%
8%
Fredericia
297
44%
11%
19%
24%
...
...
Faaborg-Midtfyn
295
56%
11%
11%
19%
...
4%
Haderslev
333
44%
12%
15%
20%
2%
7%
Kerteminde
146
59%
15%
8%
15%
...
3%
Kolding
561
42%
11%
19%
24%
...
4%
Middelfart
227
53%
13%
15%
15%
...
4%
Nordfyn
181
54%
17%
16%
12%
...
...
Nyborg
189
54%
10%
10%
21%
...
4%
Odense
4%
1.040
52%
8%
16%
19%
...
Svendborg
329
67%
5%
7%
14%
...
7%
Sønderborg
504
43%
12%
16%
21%
...
7%
Tønder
248
67%
10%
8%
10%
...
4%
Varde
340
53%
10%
21%
12%
...
4%
Vejen
278
55%
14%
11%
13%
...
7%
Vejle
769
58%
10%
15%
15%
1%
2%
Aabenraa
404
61%
8%
15%
12%
...
3%
98
68%
7%
6%
15%
...
...
7.369
53%
10%
15%
17%
0%
4%
33.053
45%
10%
17%
23%
1%
4%
3%
Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet Piger Assens
281
56%
6%
7%
28%
...
Billund
191
58%
2%
9%
28%
...
2%
Esbjerg
664
47%
5%
11%
33%
...
3%
Fredericia
281
47%
3%
9%
40%
...
2%
Faaborg-Midtfyn
296
64%
3%
4%
27%
...
2%
Haderslev
321
51%
5%
12%
27%
2%
3%
Kerteminde
144
63%
4%
6%
24%
...
3% 3%
Kolding
558
46%
3%
13%
36%
...
Middelfart
232
50%
6%
12%
31%
...
2%
Nordfyn
181
54%
10%
11%
21%
...
3%
Nyborg
198
61%
5%
...
31%
...
3%
Odense
1.038
53%
3%
9%
33%
...
2%
Svendborg
354
70%
2%
2%
23%
...
3% 3%
Sønderborg
461
44%
5%
10%
38%
...
Tønder
242
62%
4%
7%
24%
...
2%
Varde
348
55%
4%
12%
25%
...
4%
Vejen
276
55%
4%
9%
29%
...
3%
Vejle
746
54%
3%
9%
30%
...
3%
Aabenraa
357
48%
4%
11%
33%
...
4%
93
59%
4%
5%
28%
...
...
7.262
53%
4%
9%
31%
0%
3%
32.326
46%
4%
9%
38%
0%
3%
Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet Drenge og piger
58
Syddanmark
14.631
53%
7%
12%
24%
0%
4%
Hele landet
65.379
45%
7%
13%
31%
0%
4%
Uddannelsesbarometer 2016
Tabel 2.1b2. Drenges og pigers uddannelsessøgning fra 10. klasse pr. 15. marts 2016 – fordelt på kommune 2016 Andel, der vil fortsætte i Antal 10. klasseelever
10. klasse
Erhvervsfaglig udd.
Erhvervsgymnasial udd.
Almengymnasial udd.
Anden uddannelse
Øvrige
Drenge Assens
160
...
34%
14%
41%
4%
Billund
123
5%
37%
30%
23%
3%
8% ...
Esbjerg
362
1%
31%
33%
27%
3%
5%
Fredericia
138
...
36%
22%
30%
6%
5%
Faaborg-Midtfyn
220
...
35%
20%
36%
3%
5%
Haderslev
192
...
32%
23%
38%
...
5%
90
...
43%
29%
14%
4%
8% 4%
Kerteminde Kolding
276
...
29%
29%
36%
1%
Middelfart
136
...
30%
29%
32%
4%
3%
91
...
47%
18%
19%
...
13%
Nordfyn Nyborg
103
...
28%
21%
46%
...
5%
Odense
635
2%
26%
25%
38%
3%
6%
Svendborg
237
...
27%
28%
40%
2%
2%
Sønderborg
282
1%
25%
24%
35%
6%
9%
Tønder
176
...
26%
30%
30%
7%
6%
Varde
196
...
34%
38%
16%
5%
6%
Vejen
187
4%
41%
26%
24%
2%
3%
Vejle
428
2%
28%
32%
29%
3%
6%
Aabenraa
221
...
39%
23%
28%
4%
5%
98
...
37%
19%
36%
...
4%
Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet
4.351
1%
31%
26%
32%
3%
5%
17.271
2%
29%
25%
35%
3%
6%
6%
Piger Assens
171
...
24%
15%
56%
...
Billund
120
...
17%
21%
55%
...
...
Esbjerg
358
...
17%
20%
54%
1%
8%
Fredericia
151
...
19%
13%
56%
3%
7%
Faaborg-Midtfyn
195
...
19%
7%
63%
...
8%
Haderslev
207
2%
17%
13%
61%
...
6%
Kerteminde
110
...
22%
13%
55%
...
10%
Kolding
278
1%
17%
15%
61%
1%
4%
Middelfart
161
...
17%
11%
66%
...
4%
Nordfyn
100
...
27%
13%
55%
...
4%
Nyborg
121
...
19%
7%
67%
...
6%
Odense
624
2%
17%
11%
64%
2%
5%
Svendborg
252
...
13%
18%
65%
2%
2% 4%
Sønderborg
216
...
23%
10%
58%
5%
Tønder
191
...
20%
10%
61%
4%
5%
Varde
199
...
12%
23%
57%
3%
5%
Vejen
159
...
19%
19%
57%
...
3%
Vejle
446
2%
16%
18%
57%
3%
4%
Aabenraa
211
...
27%
14%
55%
2%
3%
92
...
22%
8%
63%
...
4%
Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet
4.362
1%
18%
14%
60%
2%
5%
16.520
2%
18%
14%
60%
1%
5%
Syddanmark Hele landet
REGION SYDDANMARK
8.713
1%
25%
20%
46%
3%
5%
33.791
2%
23%
20%
47%
2%
6%
--- FOKUSOMRÅDE 2
Drenge og piger
59
Tabel 2.2. Søgningen pr. 15. marts 2015 sammenholdt med uddannelsesstatus pr. 15. september 2015 Syddanmark pr. 15. september 2015 10. klasse
9. klasse: Søgning pr. 15. marts 2015 10. klasse
Erhv. fagl. udd.
Gymnasial udd.
Øvrige
Syddanmark pr. 15. september 2015 I alt
10. klasse: Søgning pr. 15. marts 2015
10. klasse
Gymnasial udd.
Øvrige
I alt
7.726
105
115
212
8.158
10. klasse
69
5
0
23
97
127
912
17
91
1.147
Erhv. fagl. udd.
28
1.775
87
224
2.114
Gymnasial udd.
226
21
4.528
225
5.000
Gymnasial udd.
27
100
5.232
151
5.510
Øvrige
263
12
5
322
602
Øvrige
55
46
12
567
680
I alt
8.342
1.050
4.665
850
14.907
I alt
179
1.926
5.331
965
8.401
10. klasse
94,7%
1,3%
1,4%
2,6%
100,0%
10. klasse
71,1%
5,2%
0,0%
23,7%
100,0%
Erhv. fagl. udd.
11,1%
79,5%
1,5%
7,9%
100,0%
Erhv. fagl. udd.
1,3%
84,0%
4,1%
10,6%
100,0%
Gymnasial udd.
4,5%
0,4%
90,6%
4,5%
100,0%
Gymnasial udd.
0,5%
1,8%
95,0%
2,7%
100,0%
43,7%
2,0%
0,8%
53,5%
100,0%
Øvrige
8,1%
6,8%
1,8%
83,4%
100,0%
Erhv. fagl. udd.
Øvrige
Hele landet pr. 15. september 2015 10. kl
9. klasse: Søgning pr. 15. marts 2015 10. klasse
Erhv. fagl. udd.
Gymnasial udd.
Øvrige
Hele landet pr. 15. september 2015 I alt
10. klasse: Søgning pr. 15. marts 2015
29.286
344
361
1.500
31.491
432
3.686
82
398
4.598
Erhv. fagl. udd.
Gymnasial udd.
1.202
90
24.239
1.293
26.824
Gymnasial udd.
Øvrige
1.026
60
18
1.441
2.545
31.946
4.180
24.700
4.632
Erhv. fagl. udd.
I alt 10. klasse
10. klasse
10. kl
Erhv. fagl. udd.
Gymnasial udd.
Øvrige
I alt
429
18
5
127
579
77
6.512
254
887
7.730 22.475
71
503
21.201
700
Øvrige
243
136
45
2.137
2.561
65.458
I alt
820
7.169
21.505
3.851
33.345
93,0%
1,1%
1,1%
4,8%
100,0%
10. klasse
74,1%
3,1%
0,9%
21,9%
100,0%
Erhv. fagl. udd.
9,4%
80,2%
1,8%
8,7%
100,0%
Erhv. fagl. udd.
1,0%
84,2%
3,3%
11,5%
100,0%
Gymnasial udd.
4,5%
0,3%
90,4%
4,8%
100,0%
Gymnasial udd.
0,3%
2,2%
94,3%
3,1%
100,0%
40,3%
2,4%
0,7%
56,6%
100,0%
Øvrige
9,5%
5,3%
1,8%
83,4%
100,0%
Øvrige
Note: Tabellerne viser antallet af 15. marts-ansøgere fra hhv. 9. og 10. klasse til hhv. 10. klasse, erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser, samt hvor stor en andel, der den 15. september samme år er påbegyndt den ønskede uddannelse.
I dette års opgørelse er Danmarks Statistik overgået til nogle nye uddannelsesklassifikationer (DISCED). I den forbindelse er der nogle afvigelser i forhold til sidste års opgørelse, hvilke må henføres til disse omgrupperinger.
Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk.
Dette års opgørelse adskiller sig også fra den lavet i tidligere år, idet man på daværende tidspunkt så på, om folk var begyndt på uddannelsen i tidsrummet fra den 1/7 til den 30/9 det pågældende år, mens man nu opgør, om folk den 15/9 er i gang med uddannelsen.
Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det skoleår, hvor elever søger optagelse gennem Optagelse.dk. Oplysninger vedr. uddannelse er opgjort i Elevregistret (KOMP3).
60
Erhv. fagl. udd.
Uddannelsesbarometer 2016
Tabel 2.3. Andelen af drenge og piger, der blev optaget på en scienceretning på en erhvervs- eller almengymnasial uddannelse, 2010 og 2016 – fordelt på kommune 2016 Gymnasiale uddannelser i alt
2010
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Almengymnasiale uddannelser
Gymnasiale uddannelser i alt
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Almengymnasiale uddannelser
Drenge Assens
45,3%
47,1%
44,3%
34,3%
34,9%
33,7%
Billund
25,2%
20,9%
31,3%
39,1%
33,9%
45,1%
Esbjerg
32,7%
28,3%
37,0%
40,2%
45,5%
36,7%
Fredericia
43,8%
51,1%
38,1%
45,7%
62,2%
33,3%
Faaborg-Midtfyn
29,0%
42,1%
21,6%
43,7%
51,6%
37,5%
Haderslev
29,6%
14,9%
39,6%
29,9%
25,0%
33,3%
Kerteminde
33,3%
40,5%
25,7%
37,1%
47,9%
24,4%
Kolding
32,6%
25,5%
38,4%
35,7%
33,8%
37,4%
Middelfart
36,4%
35,6%
37,2%
40,4%
48,6%
32,9%
Nordfyn
42,9%
37,8%
48,7%
40,3%
45,7%
35,1%
Nyborg
41,4%
36,6%
43,7%
40,4%
63,0%
30,6%
Odense
37,9%
36,9%
38,6%
43,9%
52,5%
37,6%
Svendborg
29,4%
35,2%
25,7%
33,8%
40,6%
28,1%
Sønderborg
42,3%
40,7%
43,6%
44,0%
38,7%
46,9%
Tønder
23,8%
30,1%
17,9%
34,1%
33,9%
34,2%
Varde
31,7%
34,9%
25,0%
25,9%
27,9%
23,3%
Vejen
28,9%
29,1%
28,8%
31,8%
38,9%
26,5%
Vejle
33,8%
32,4%
35,3%
33,0%
37,2%
30,4%
Aabenraa
34,5%
30,6%
38,4%
31,9%
21,9%
39,2%
Fanø, Langeland og Ærø
26,7%
24,0%
28,0%
23,3%
30,3%
14,8%
Syddanmark
34,6%
33,2%
35,7%
37,4%
40,5%
35,0%
Hele landet
35,5%
40,0%
32,3%
36,9%
43,5%
32,6%
Assens
30,0%
17,8%
33,1%
28,2%
39,1%
25,0%
Billund
22,1%
9,3%
26,7%
23,1%
...
29,1%
Esbjerg
25,6%
13,0%
30,1%
21,2%
16,3%
22,9% 35,8%
Piger
Fredericia
22,1%
22,2%
22,1%
33,5%
19,4%
Faaborg-Midtfyn
34,4%
44,0%
33,2%
25,4%
33,3%
23,6%
Haderslev
31,9%
...
40,6%
23,8%
9,2%
28,8%
Kerteminde
24,1%
54,5%
17,0%
28,0%
53,6%
19,0%
Kolding
22,9%
7,2%
27,6%
24,9%
15,1%
29,2%
Middelfart
26,5%
22,2%
27,5%
21,3%
28,6%
19,7%
Nordfyn
28,6%
27,3%
29,0%
35,4%
38,7%
34,4%
Nyborg
28,3%
...
28,2%
22,8%
22,2%
22,9%
Odense
36,7%
35,6%
36,9%
28,4%
38,1%
26,7%
Svendborg
28,2%
29,6%
27,9%
26,2%
29,4%
25,5%
Sønderborg
34,3%
10,8%
39,4%
37,2%
21,4%
40,0%
Tønder
28,8%
...
33,1%
19,3%
...
21,2%
Varde
24,1%
22,5%
24,9%
27,0%
23,4%
28,1%
Vejen
16,4%
7,1%
19,4%
22,7%
...
25,9%
Vejle
25,5%
29,0%
24,4%
18,0%
11,9%
19,8%
Aabenraa
35,1%
28,4%
37,1%
20,9%
...
27,1%
Fanø, Langeland og Ærø
33,3%
...
34,5%
10,0%
...
12,1%
Syddanmark
28,6%
21,0%
30,6%
25,3%
20,4%
26,6%
Hele landet
28,5%
27,8%
28,7%
24,8%
23,4%
25,2%
Syddanmark
31,3%
28,8%
32,4%
30,7%
33,0%
29,7%
Hele landet
31,8%
35,7%
30,1%
30,3%
36,4%
28,0%
Note: Tabellen viser andel elever, der gennem Optagelse.dk har søgt en scienceretning.
belig studieretning. Der er således ikke krav til, hvilken type af uddannelser man har prioriteret herefter.
Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk.
Alle htx-studieretninger betegnes som sciencestudieretninger.
Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret.
Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.
De gymnasiale sciencestudieønsker på stx er identificeret som 1. prioritetsansøgninger, hvor der er valgt en naturvidenska-
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 2
Drenge og piger
61
Note til indikator 2.4: Tilgængeligheden udregnes således at rejserne inddeles efter hvor lang tid de tager fra afgangssted (f.eks. bopæl) til destinationen (f.eks. uddannelsessted). En rejse vil derfor typisk være beregnet tid fra bopæl til uddannelsesstedets adresse.
Ventetiden på uddannelsesstedet indtil undervisningen begynder (ringetid) er ikke medregnet. Rejser, hvor den beregnede ankomsttid er mere end 1 time før ringetid, er ikke medregnet.
De farvede områder på kortet er således udtryk for hvor lang tid dem, der bor inden for området, skal bruge fra de går ud af hoveddøren, til de står ved uddannelsesstedet.
Tabel 3.1. Uddannelsesstatus 1-3 år efter påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse i 2012 Okt. 2012 – antal i gang
Okt. 2013 – andel i gang
gennemført
Okt. 2014 – andel afbrudt
i gang
gennemført
Okt. 2015 – andel afbrudt
i gang
gennemført
afbrudt
Erhvervsfaglige udd. Fyn Sydvestjylland Sydøstjylland Trekantområdet Syddanmark Hele landet
2.072
65,7%
1,1%
33,2%
53,9%
9,8%
36,3%
43,9%
16,4%
39,7%
982
68,6%
2,3%
28,7%
53,0%
11,3%
35,4%
45,7%
17,4%
36,6%
907
64,7%
1,4%
33,6%
49,4%
10,7%
39,7%
40,6%
17,9%
41,3%
1.686
70,2%
0,9%
28,7%
53,6%
11,3%
34,9%
45,6%
18,0%
36,2%
5.647
67,4%
1,3%
31,2%
53,0%
10,6%
36,3%
44,2%
17,3%
38,4%
23.419
66,6%
1,2%
32,2%
51,5%
10,8%
37,6%
42,6%
17,9%
39,5%
Erhvervsgymnasiale udd. Fyn Sydvestjylland Sydøstjylland
1.039
90,7%
...
9,1%
87,1%
...
12,7%
2,6%
83,2%
14,1%
716
88,1%
0,7%
10,3%
82,7%
0,7%
15,8%
2,1%
78,9%
18,2% 16,9%
540
89,3%
...
9,6%
84,8%
...
14,1%
3,5%
78,5%
Trekantområdet
1.101
81,1%
1,3%
17,3%
84,5%
1,3%
14,0%
3,5%
79,7%
16,5%
Syddanmark
3.396
87,0%
0,6%
12,3%
85,1%
0,6%
14,2%
3,3%
80,5%
16,2%
13.766
87,1%
0,2%
12,7%
83,2%
0,4%
16,4%
3,7%
78,2%
18,1%
Hele landet Almengymnasiale udd. Fyn
2.909
90,9%
0,1%
8,9%
77,1%
12,4%
10,5%
3,0%
85,5%
11,4%
Sydvestjylland
1.453
90,8%
0,3%
8,9%
71,1%
17,8%
11,1%
4,2%
82,9%
12,9%
Sydøstjylland
1.464
90,3%
0,3%
9,4%
74,3%
14,3%
11,3%
4,7%
82,8%
12,4%
Trekantområdet
2.576
89,7%
0,2%
10,2%
71,9%
14,9%
13,2%
4,0%
82,6%
13,4%
8.402
90,4%
0,2%
9,4%
74,0%
14,4%
11,6%
3,8%
83,7%
12,4%
39.144
90,0%
0,2%
9,8%
74,3%
13,4%
12,3%
4,6%
82,2%
13,2%
Syddanmark Hele landet
Note: Tabellen viser gennemløbet i ungdomsuddannelsessystemet for personer, som første gang påbegynder en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. Der tages udgangspunkt i om der startes på – en erhvervsfaglig uddannelse – en erhvervsgymnasial uddannelse – en almengymnasial uddannelse Uddannelsesstatus refererer til om samme uddannelsestype er gennemført, afbrudt eller i gang med. Dvs. omvalg inden for f.eks. de erhvervsfaglige uddannelser tæller ikke som afbrudt.
Sydøstjylland: Haderslev, Sønderborg, Aabenraa. Trekantområdet: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Uddannelserne er påbegyndt juli-september i påbegyndelsesåret. Status er opgjort årligt 1. oktober – efter 1, 2 og 3 studieår. Hvis en person på en uddannelse har opnået status gennemført, bevarer vedkommende denne status, uanset evt. ny påbegyndelse i efterfølgende år.
De syddanske områder er inddelt som følger: Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø. Sydvestjylland: Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde.
62
Uddannelsesbarometer 2016
Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det år, hvor eleven er påbegyndt ungdomsuddannelsen. Oplysninger vedr. påbegyndt uddannelse og uddannelsesstatus er hentet i Elevregistret (KOMP3). Bemærk, at det kan betyde, at statusopgørelserne kan afvige fra sidste års opgørelse mht. forløb, der er afbrudt og (måske) påbegyndt igen.
Tabel 3.2. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb, 2014 og 2015 – fordelt på køn og hovedområde 2015 Gennemførte grundforløb i alt
I aftale
I skolepraktik
Mistet aftale
Ingen aftale
Uden aftale (mistet + ingen aftale) Ny erhv. fagl. udd.
Gymn. udd. mv.
Forberedende uddannelse
Grundskole og øvrige forb. aktiv.
Besk. mv. (>18t)
Ikke i udd. eller besk.
Mænd Teknologi, byggeri og transport Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet
3.546
50%
14%
7%
29%
36%
8%
11%
7%
8%
31%
810
31%
10%
7%
52%
23%
23%
10%
4%
8%
32%
1.004
54%
6%
11%
29%
40%
8%
13%
4%
6%
29%
175
50%
...
9%
41%
28%
9%
17%
...
9%
35%
5.535
48%
12%
8%
33%
33%
11%
11%
6%
8%
31%
24.347
48%
11%
7%
34%
37%
9%
9%
10%
7%
29%
Kvinder 463
32%
24%
11%
33%
42%
11%
15%
5%
4%
24%
Kontor, handel og forretningsservice
Teknologi, byggeri og transport
1.620
27%
14%
7%
53%
29%
20%
11%
6%
4%
30%
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
1.099
36%
9%
11%
44%
37%
11%
14%
5%
5%
28%
Omsorg, sundhed og pædagogik
1.073
58%
2%
10%
30%
29%
7%
20%
6%
4%
34%
Syddanmark Hele landet
4.255
38%
11%
9%
43%
33%
14%
14%
6%
4%
30%
18.785
38%
10%
9%
44%
33%
12%
11%
9%
4%
31%
30%
Mænd og kvinder Teknologi, byggeri og transport
4.009
48%
15%
7%
29%
37%
8%
11%
7%
7%
Kontor, handel og forretningsservice
2.430
28%
12%
7%
52%
27%
21%
11%
5%
5%
31%
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
2.103
45%
8%
11%
37%
38%
9%
14%
5%
5%
28%
Omsorg, sundhed og pædagogik
1.248
57%
1%
10%
32%
29%
7%
19%
5%
5%
35%
Syddanmark
9.790
44%
11%
8%
37%
33%
13%
13%
6%
6%
30%
43.132
44%
10%
8%
38%
35%
10%
10%
9%
6%
30%
Gennemførte grundforløb i alt
I aftale
I skolepraktik
Mistet aftale
Ingen aftale
Hele landet
2014 Uden aftale (mistet + ingen aftale) Ny erhv. fagl. udd.
Gymn. udd. mv.
Forberedende uddannelse
Grundskole og øvrige forb. aktiv.
Besk. mv. (>18t)
Ikke i udd. eller besk.
Mænd Teknologi, byggeri og transport Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet
3.299
57%
12%
7%
24%
44%
6%
10%
8%
6%
25%
929
42%
7%
5%
46%
21%
20%
13%
6%
7%
34%
1.125
53%
4%
13%
29%
53%
2%
9%
5%
5%
26%
136
40%
...
10%
50%
29%
7%
19%
...
7%
35%
5.489
53%
9%
8%
29%
39%
9%
11%
7%
6%
28%
22.939
50%
10%
7%
32%
38%
9%
9%
10%
6%
28%
Kvinder 382
36%
24%
8%
32%
45%
12%
12%
4%
4%
23%
Kontor, handel og forretningsservice
Teknologi, byggeri og transport
1.750
30%
12%
6%
52%
24%
20%
14%
9%
5%
28%
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
1.098
40%
8%
10%
42%
46%
8%
12%
5%
5%
25%
883
55%
2%
10%
33%
24%
6%
27%
7%
4%
31%
4.113
39%
10%
8%
43%
32%
14%
15%
7%
5%
28%
17.542
39%
9%
8%
44%
31%
12%
12%
10%
4%
31%
Omsorg, sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet
Teknologi, byggeri og transport
3.681
55%
13%
7%
24%
44%
7%
11%
7%
6%
25%
Kontor, handel og forretningsservice
2.679
34%
10%
6%
50%
23%
20%
13%
8%
5%
30%
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
2.223
46%
6%
12%
36%
49%
5%
11%
5%
5%
25%
Omsorg, sundhed og pædagogik
1.019
53%
1%
10%
35%
25%
6%
26%
6%
5%
32%
Syddanmark Hele landet
REGION SYDDANMARK
9.602
47%
10%
8%
35%
36%
11%
13%
7%
5%
28%
40.481
46%
10%
8%
37%
35%
11%
10%
10%
5%
30%
--- FOKUSOMRÅDE 3
Mænd og kvinder
63
Note til tabel 3.2: Tabellen viser aftale- og uddannelsesfordelingen hos personer, der har gennemført det erhvervsfaglige grundforløbet i et givet skoleår. Status er for den enkelte opgjort 6 måneder efter personen har afsluttet grundforløbet.
Aktiviteten hos unge uden aftale og med mistet aftale er hentet fra aktivitetsgrupperingen i Ungedatabasen:
Aftaleoplysninger er hentet fra EASY-S (STIL), mens status for unge uden aftale er hentet i Ungedatabasen (STIL).
Ny erhvervsfaglig uddannelse omfatter unge, der er i gang med ny erhvervsuddannelse, egu eller privat SU-berettigende uddannelse, samt unge på særligt tilrettelagte uddannelser og på ungdomsuddannelser i udlandet.
Bopælen er opgjort 1. januar det år, hvor eleverne afslutter grundforløbet.
Gymnasial uddannelse mv. omfatter unge på gymnasiale og videregående uddannelser.
Inddelingen i fire erhvervsfaglige hovedområder (i hele publikationen anvendes betegnelserne for de fire ny hovedområder):
Forberedende uddannelse bruges om produktionsskole, voksenundervisning, højskoler, adgangsgivende undervisning og øvrige forløb.
Teknik, byggeri og transport: Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Transport og logistik, Medieproduktion, Bygnings- og brugerservice. Kontor, handel og forretningsservice: Merkantil.
Grundskole og forberedende aktiviteter i øvrigt bruges for dels 8., 9. og 10. klasse på folke-, privat- og efterskoler, dels andre udviklende og forberedende aktiviteter, herunder virksomhedspraktik, brobygning og udlandsophold, og dels midlertidige og uklassificerede aktiviteter.
Fødevarer, jordbrug og oplevelser: Dyr, planter og natur, Mad til mennesker.
Beskæftigede mv. (over 18 timer) bruges om personer med erhvervsarbejde mindst 18 timer ugentligt.
Omsorg, sundhed og pædagogik: Sundhed, omsorg og pædagogik, Krop og stil.
Ikke i uddannelse eller beskæftigelse omfatter unge, der har mindre end halvtidsarbejde eller står uden aktivitet og offentlig forsørgelse.
Tabel 3.3. Andelen, der påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb i 2008 og 2009 og deres uddannelsesstatus i 2014 hhv. 2015 Tilgang grundforløb 2009
Afsluttet hovedforløb senest 2015
Gennemført erhvervsfaglig udd.
I gang med hovedforløb 2015
Tilgang grundforløb 2008
Afsluttet hovedforløb senest 2014
Gennemført erhvervsfaglig udd.
I gang med hovedforløb 2014
Mænd Syddanmark Hele landet
7.314
3.554
49%
10%
5.845
2.968
51%
12%
28.321
13.643
48%
10%
23.914
11.524
48%
12%
Kvinder Syddanmark Hele landet
5.274
2.621
50%
9%
4.853
2.424
50%
11%
20.293
10.183
50%
9%
18.875
9.181
49%
10%
Mænd og kvinder Syddanmark
12.588
6.175
49%
10%
10.698
5.392
50%
12%
Hele landet
48.614
23.826
49%
10%
42.789
20.705
48%
11%
Note: Tabellen viser tilgange til erhvervsfaglige grundforløb i hhv. 2008 og 2009, samt den andel, der har fuldført eller er i gang med erhvervsfagligt hovedforløb 6 år senere. Uddannelsesstatus refererer til om et hovedforløb er gennemført. Omvalg inden for en erhvervsfaglig uddannelse tæller ikke som frafald. Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed.
64
Uddannelsesbarometer 2016
I denne års opgørelse er det nye elevregister (KOMP3) brugt, hvilket giver anledning til ændringer i forløb i forhold til sidste år. Der er i forbindelse med erhvervsskolereformen sket en omgruppering af folk på erhvervsuddannelserne, der begynder på 2. grundforløb. Danmarks Statistik grupperer disse under hovedforløb, mens der i denne opgørelse er valgt at bevare den gamle gruppering under grundforløb.
Tabel 3.4a. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre hhv. grund- og hovedforløbet 2015 Grundforløb Tilgang
2014 Hovedforløb
Grundforløb
Hovedforløb
Gennemførelsesprocent
Tilgang
Gennemførelsesprocent
Tilgang
Gennemførelsesprocent
Tilgang
Gennemførelsesprocent 83%
Mænd Teknologi, byggeri og transport
2.584
62%
2.749
81%
4.530
68%
2.784
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
788
62%
682
75%
1.187
65%
721
76%
Kontor, handel og forretningsservice
570
70%
821
85%
1.101
64%
988
85%
Omsorg, sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet
328
56%
296
70%
318
56%
337
72%
3.841
69%
4.506
81%
6.569
71%
4.786
82%
17.329
72%
19.566
78%
28.450
73%
19.236
80%
76%
Kvinder Teknologi, byggeri og transport
535
61%
409
71%
767
59%
332
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
832
67%
622
72%
1.336
67%
629
75%
1.153
76%
1.365
80%
1.963
74%
1.360
83%
Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik
1.343
70%
1.946
78%
1.539
71%
2.226
78%
Syddanmark
3.557
75%
4.292
78%
5.239
75%
4.500
80%
15.727
77%
18.375
78%
21.553
76%
18.930
79%
82%
Hele landet Mænd og kvinder Teknologi, byggeri og transport
3.119
62%
3.158
80%
5.297
66%
3.116
Fødevarer, jordbrug og oplevelser
1.620
65%
1.304
74%
2.523
66%
1.350
75%
Kontor, handel og forretningsservice
1.723
74%
2.186
82%
3.064
71%
2.348
84%
Omsorg, sundhed og pædagogik
1.671
67%
2.242
77%
1.857
68%
2.563
77%
Syddanmark
7.398
72%
8.798
79%
11.808
73%
9.286
81%
33.056
74%
37.941
78%
50.003
74%
38.166
80%
Hele landet
Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for de fire hovedområder af erhvervsfaglige grund- og hovedforløb. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2015 den andel af tilgangen i 2015, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. I første omgang tages der udgangspunkt i, om der startes på en erhvervsfaglig uddannelse inden for hver af de fire hovedområder (se noten til tabel 3.2 for afgrænsning af de fire hovedområder). Den forventede gennemførelsesprocent beregnes for hvert hovedområde, dvs. omvalg inden for et hovedområde tæller ikke som frafald, men det gør skift mellem de fire hovedområder.
Andelen, der modelberegnes, er særligt høj for de seneste tællingsår, da der her kun findes faktiske afslutningsregistreringer for ganske få fra tilgangspopulationen. Derfor er især det seneste års gennemførelsesprocenter behæftet med væsentlig usikkerhed. Gennemførelsesprocenterne i Databanken genberegnes hvert tællingsår og vil derfor variere fra år til år. Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed. Tallene er hentet i Styrelsen for it og lærings Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation. --- FOKUSOMRÅDE 3
I anden omgang ses på alle hovedområderne under ét, dvs. for regionen/hele landet beregnes gennemførelsesprocenten som
den andel, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, og evt. omvalg til et andet hovedområde undervejs tæller ikke som afbrudt.
REGION SYDDANMARK
65
Tabel 3.4b. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en gymnasial uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen 2015
2014
Syddanmark
Hele landet
Syddanmark
Hele landet
Tilgang
Gennemførelsesprocent
Gennemførelsesprocent
Tilgang
Gennemførelsesprocent
Gennemførelsesprocent
2.434
84%
82%
2.514
84%
82%
978
68%
65%
913
67%
66%
Hhx
1.706
82%
80%
1.603
83%
81%
Htx
819
75%
74%
793
77%
75%
I alt
6.179
81%
80%
6.051
81%
80%
Stx
4.092
86%
86%
4.086
85%
86%
Hf
1.234
72%
72%
1.186
72%
73%
Hhx
1.219
84%
82%
1.205
85%
83%
Mænd Stx Hf
Kvinder
Htx
306
81%
78%
288
78%
78%
I alt
6.898
85%
85%
6.816
85%
85%
Stx
6.526
85%
84%
6.600
85%
84%
Hf
2.212
70%
69%
2.099
70%
70%
Hhx
2.925
83%
81%
2.808
84%
82%
Mænd og kvinder
Htx
1.125
77%
75%
1.081
77%
76%
I alt
13.077
83%
83%
12.867
83%
83%
Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for de gymnasiale uddannelser. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2015 den andel af tilgangen i 2015, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. I første omgang tages der udgangspunkt i om der startes på en gymnasial uddannelse inden for hver af de fire uddannelsesretninger (stx, hf, hhx og htx). Den forventede gennemførelsesprocent beregnes for hver uddannelsesretning, dvs. omvalg inden for en uddannelsesretning tæller ikke som frafald, men det gør skift mellem de fire uddannelsesretninger. I anden omgang ses på uddannelsesretningerne under ét, dvs. for regionen/hele landet beregnes gennemførelsesprocenten som den andel, der gennemfører en gymnasial uddannelse, og evt. omvalg til en anden gymnasial uddannelse undervejs tæller ikke som afbrudt.
66
Uddannelsesbarometer 2016
Andelen, der modelberegnes, er særligt høj for de seneste tællingsår, da der her kun findes faktiske afslutningsregistreringer for ganske få fra tilgangspopulationen. Derfor er især det seneste års gennemførelsesprocenter behæftet med væsentlig usikkerhed. Gennemførelsesprocenterne i Databanken genberegnes hvert tællingsår.og vil derfor variere fra år til år. Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed. Tallene er hentet i Styrelsen for it og lærings Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation.
Tabel 3.5. Andelen af de 25-34 årige mænd og kvinder, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 2015 og 2016 – fordelt på kommune 2016
2015
Antal 25-34 årige
Andel med mindst en ungdomsuddannelse
Antal 25-34 årige
Andel med mindst en ungdomsuddannelse 68,5%
Mænd Assens
1.418
68,6%
1.418
Billund
1.091
73,8%
1.101
75,7%
Esbjerg
6.135
78,5%
6.113
77,9% 78,0%
66
78,8%
59
Fredericia
Fanø
2.510
71,4%
2.480
70,6%
Faaborg-Midtfyn
1.866
74,5%
1.821
74,0%
Haderslev
2.446
70,8%
2.391
70,5%
820
74,1%
802
73,6%
4.625
77,7%
4.518
76,8%
Langeland
354
66,9%
360
68,6%
Middelfart
1.310
74,4%
1.282
75,0%
958
72,0%
978
72,2%
Nyborg
1.229
69,8%
1.218
70,8%
Odense
81,1%
Kerteminde Kolding
Nordfyn
13.610
81,9%
13.213
Svendborg
2.502
72,4%
2.473
73,1%
Sønderborg
3.060
73,9%
3.039
74,2%
Tønder
1.479
70,8%
1.519
71,6%
Varde
2.101
75,8%
2.106
74,8% 73,8%
Vejen
1.756
72,4%
1.745
Vejle
5.192
74,5%
5.058
73,5%
Aabenraa
2.421
74,1%
2.409
73,5%
Ærø
171
78,4%
174
78,2%
57.120
76,1%
56.277
75,7%
301.496
79,4%
295.989
78,8%
Assens
1.394
78,6%
1.429
78,2%
Billund
1.011
75,9%
1.028
76,8%
Esbjerg
5.635
82,0%
5.627
81,9%
65
76,9%
61
80,3%
Syddanmark Hele landet
Fanø Fredericia
2.357
77,1%
2.336
76,7%
Faaborg-Midtfyn
1.814
80,0%
1.834
79,2%
Haderslev
2.350
78,9%
2.388
79,4%
838
78,3%
829
78,6% 84,3%
Kerteminde
4.560
84,4%
4.537
Langeland
Kolding
358
75,7%
374
73,5%
Middelfart
1.319
82,9%
1.360
82,8%
972
79,7%
976
79,1%
Nyborg
Nordfyn
1.219
78,5%
1.200
78,6%
Odense
87,3%
12.520
87,9%
12.203
Svendborg
2.240
81,3%
2.288
81,3%
Sønderborg
2.917
80,8%
2.931
80,6%
Tønder
1.414
80,2%
1.423
79,9%
Varde
1.939
82,6%
1.934
84,2%
Vejen
1.742
81,2%
1.714
81,2%
Vejle
5.058
83,9%
4.993
83,1%
Aabenraa
2.324
79,6%
2.322
80,0%
125
82,4%
136
81,6%
54.171
82,7%
53.923
82,4%
294.021
85,8%
290.494
85,2%
Ærø Syddanmark Hele landet Mænd og kvinder Syddanmark
111.291
79,3%
110.200
79,0%
Hele landet
595.517
82,5%
586.483
82,0%
Note: Tabellen viser antal personer i alderen 25-34 år, samt den andel af personerne, der har mindst en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse (dvs. en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse). Bemærk, at adgangsgivende uddannelsesforløb bliver kategoriseret som gymnasial uddannelse, som det også er blevet gjort i tidligere opgørelser.
REGION SYDDANMARK
Opgørelserne er hentet i Statistikbanken, tabel HFUDD10. Bopælen er opgjort 1. januar i statusåret.
--- FOKUSOMRÅDE 3
Kvinder
Uddannelsesoplysningerne er opdateret til og med 30. september året før statustidspunktet.
67
Tabel 3.6a. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2014 og 2015, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 10 år senere – fordelt på kommuner 2015 Andelen med mindst en ungdomsuddannelse
2014
Andelen med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse
Andelen med en gymnasial ungdomsuddannelse
Andelen med både en erhvervsfaglig og gymnasial ungdomsuddannelse
Andelen med Andelen med ungdomsuddanvideregående nelse for unge uddannelse med særlige uden forudgåenbehov (USB) de ungdomsuddannelse
Andelen med mindst en ungdomsuddannelse
Drenge Assens
86,1%
33,6%
53,8%
6,2%
2,9%
2,0%
Billund
88,7%
33,6%
57,6%
6,1%
1,7%
1,9%
86,6% 89,2%
Esbjerg
81,3%
28,9%
53,6%
6,0%
2,3%
2,5%
83,8%
Fanø
74,5%
19,1%
53,2%
2,5%
0,5%
4,2%
71,9%
Fredericia
80,4%
26,0%
56,4%
6,7%
1,9%
2,8%
83,0% 83,8%
Faaborg-Midtfyn
82,7%
32,9%
52,3%
7,1%
2,2%
2,4%
Haderslev
82,7%
29,3%
56,8%
8,3%
2,9%
2,0%
85,1%
Kerteminde
81,1%
27,3%
54,8%
4,8%
1,4%
2,4%
80,4% 85,8%
Kolding
85,8%
27,7%
59,8%
6,2%
2,5%
2,0%
Langeland
73,9%
32,6%
41,6%
5,4%
2,4%
2,7%
76,2%
Middelfart
83,3%
27,7%
57,3%
6,1%
2,4%
2,0%
85,8% 84,3%
Nordfyn
82,9%
33,1%
52,1%
6,2%
1,4%
2,5%
Nyborg
81,7%
28,6%
52,7%
4,9%
2,1%
3,2%
83,5%
Odense
82,4%
22,6%
61,1%
5,2%
1,3%
2,6%
81,8%
Svendborg
84,8%
23,3%
62,9%
6,4%
2,0%
3,0%
84,1%
Sønderborg
83,3%
24,7%
58,4%
6,1%
2,9%
3,4%
84,8% 86,2%
Tønder
83,9%
34,6%
50,9%
7,5%
2,8%
3,1%
Varde
85,4%
32,9%
56,9%
8,7%
1,9%
2,4%
87,6%
Vejen
82,2%
31,7%
51,1%
6,6%
2,5%
3,5%
83,9%
Vejle
86,7%
25,3%
63,4%
5,7%
1,4%
2,3%
86,8%
Ærø
87,9%
43,6%
50,8%
9,7%
0,5%
2,7%
86,6%
Aabenraa
83,6%
33,1%
52,6%
7,5%
2,3%
3,1%
85,0%
Syddanmark
83,6%
28,2%
57,1%
6,3%
2,1%
2,5%
84,6%
Hele landet
83,3%
25,6%
59,0%
5,7%
2,1%
2,3%
84,0%
90,5%
Piger Assens
88,6%
18,5%
71,9%
6,2%
1,0%
3,4%
Billund
90,8%
22,7%
73,7%
9,6%
1,2%
2,8%
92,6%
Esbjerg
88,6%
19,9%
70,9%
7,2%
2,0%
3,0%
88,5%
Fanø
85,5%
17,2%
71,7%
9,9%
0,0%
6,5%
92,3%
Fredericia
89,8%
19,2%
75,1%
7,9%
0,7%
2,7%
89,4% 87,1%
Faaborg-Midtfyn
88,1%
22,0%
68,3%
6,8%
1,7%
2,9%
Haderslev
89,4%
20,0%
75,4%
9,6%
1,1%
2,5%
91,2%
Kerteminde
88,5%
23,3%
69,3%
7,5%
1,0%
2,4%
87,8% 88,5%
Kolding
87,7%
19,0%
70,6%
6,5%
2,0%
2,6%
Langeland
84,7%
24,6%
63,3%
7,4%
0,2%
4,0%
89,3%
Middelfart
89,7%
19,5%
74,0%
8,3%
2,1%
2,4%
90,9%
Nordfyn
85,4%
19,6%
67,6%
6,0%
1,1%
3,1%
85,6%
Nyborg
87,5%
18,4%
70,2%
5,9%
1,5%
3,3%
87,6%
Odense
87,7%
15,5%
73,3%
5,3%
1,4%
2,8%
89,3%
Svendborg
88,0%
14,5%
74,6%
5,0%
1,8%
2,1%
87,8%
Sønderborg
88,1%
19,7%
69,5%
6,7%
1,2%
4,4%
89,6%
Tønder
88,0%
20,2%
70,3%
8,4%
2,2%
3,7%
87,6%
Varde
91,1%
19,2%
74,2%
6,8%
1,4%
3,1%
90,7%
Vejen
88,7%
21,7%
70,8%
8,3%
1,4%
3,1%
90,6%
Vejle
89,5%
19,2%
73,6%
7,4%
0,9%
3,2%
89,6%
Ærø
87,8%
13,8%
76,0%
4,5%
0,0%
2,5%
83,0%
Aabenraa
90,0%
22,2%
73,3%
9,8%
0,6%
3,7%
90,5%
Syddanmark
88,6%
19,1%
72,1%
7,1%
1,4%
3,1%
89,3%
Hele landet
89,2%
18,3%
73,8%
6,8%
1,3%
2,6%
89,4%
Syddanmark
86,1%
23,8%
64,5%
6,7%
1,7%
2,8%
86,9%
Hele landet
86,2%
22,0%
66,2%
6,3%
1,7%
2,6%
86,6%
Drenge og piger
68
Note til tabel 3.6a og 3.6b: Tabellerne viser andelen af personer, der inden for hhv. 10 år og 25 år efter afgangen fra 9. klasse ventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse.
Ved sammenligning af andelene, skal andelen, der får dobbeltuddannelse, derfor trækkes fra for at opnå den korrekte andel, der får en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse.
I tabellerne medtælles personer, der har dobbeltuddannelser (både erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser) i begge kategorier).
Noten fortsættes på side 69.
Uddannelsesbarometer 2016
Tabel 3.6b. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2014 og 2015, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere – fordelt på kommuner 2015 Andelen med mindst en ungdomsuddannelse
Andelen med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse
Andelen med en gymnasial ungdomsuddannelse
2014
Andelen med både en erhvervsfaglig og gymnasial ungdomsuddannelse
Andelen med Andelen med ungdomsuddanvideregående nelse for unge uddannelse med særlige uden forudgåenbehov (USB) de ungdomsuddannelse
Andelen med mindst en ungdomsuddannelse
Drenge Assens
92,3%
42,4%
57,4%
12,7%
2,5%
2,7%
92,1%
Billund
93,8%
41,3%
60,3%
12,0%
1,7%
2,5%
94,0%
Esbjerg
87,4%
36,6%
57,2%
11,9%
2,3%
3,2%
92,2%
Fanø
86,3%
28,9%
56,4%
6,3%
0,5%
6,8%
90,8% 92,6%
Fredericia
89,4%
35,4%
60,5%
12,9%
2,1%
4,3%
Faaborg-Midtfyn
90,2%
42,0%
56,1%
13,7%
2,1%
3,7%
91,3%
Haderslev
88,4%
37,8%
59,4%
14,7%
2,9%
3,0%
92,7% 92,4%
Kerteminde
88,1%
35,8%
59,4%
11,6%
1,5%
3,0%
Kolding
91,3%
35,1%
63,0%
12,0%
2,5%
2,7%
91,9%
Langeland
85,1%
42,8%
46,8%
11,8%
2,0%
5,3%
85,2%
Middelfart
90,0%
35,3%
60,3%
11,3%
2,4%
3,3%
93,4%
Nordfyn
89,5%
41,0%
55,6%
11,8%
1,5%
3,2%
91,4%
Nyborg
88,3%
36,9%
56,2%
11,4%
2,0%
4,6%
91,3%
Odense
89,2%
30,6%
64,0%
10,5%
1,3%
3,8%
91,0%
Svendborg
91,0%
32,8%
66,5%
14,2%
2,1%
3,8%
91,4%
Sønderborg
90,6%
33,1%
61,5%
11,9%
2,9%
5,0%
91,4% 94,2%
Tønder
90,4%
43,2%
53,6%
13,4%
2,8%
4,2%
Varde
90,9%
41,7%
59,9%
15,8%
1,8%
3,3%
94,7%
Vejen
89,5%
40,5%
54,3%
12,7%
2,4%
5,0%
90,4%
Vejle
92,2%
33,6%
66,0%
11,8%
1,3%
3,1%
92,5%
Ærø
94,1%
53,7%
54,9%
18,8%
0,5%
3,8%
90,6%
Aabenraa
89,7%
41,0%
54,8%
12,7%
2,5%
4,1%
91,8%
Syddanmark
90,1%
36,5%
60,2%
12,4%
2,1%
3,7%
91,7%
Hele landet
89,8%
33,4%
61,8%
11,2%
2,0%
3,8%
91,0%
Assens
94,1%
26,4%
73,8%
11,8%
1,1%
4,6%
92,9%
Billund
95,1%
29,9%
75,2%
15,2%
1,3%
3,9%
96,0%
Esbjerg
94,5%
28,0%
72,7%
12,9%
2,0%
4,7%
94,4%
Fanø
92,2%
24,0%
73,8%
14,5%
0,0%
8,9%
96,0%
Fredericia
95,1%
27,1%
76,9%
13,7%
0,7%
4,1%
94,7%
Faaborg-Midtfyn
93,8%
30,0%
70,3%
12,4%
1,7%
4,2%
93,8%
Haderslev
95,1%
28,4%
77,1%
15,4%
1,2%
3,8%
95,5%
Kerteminde
94,3%
31,7%
71,2%
13,1%
1,0%
3,5%
94,3%
Kolding
94,7%
27,2%
73,5%
12,2%
2,0%
4,2%
94,9%
Langeland
93,4%
35,2%
66,0%
14,1%
0,3%
6,0%
94,9% 95,0%
Middelfart
95,0%
27,6%
76,5%
15,0%
2,1%
3,8%
Nordfyn
92,4%
27,9%
70,2%
11,7%
1,2%
4,8%
93,7%
Nyborg
92,6%
26,8%
71,7%
11,9%
1,6%
4,4%
94,3%
Odense
93,5%
22,6%
75,7%
10,7%
1,5%
4,4%
94,7%
Svendborg
93,9%
22,0%
77,0%
10,6%
1,9%
3,6%
94,4%
Sønderborg
94,4%
27,7%
71,9%
12,6%
1,2%
6,2%
94,9%
Tønder
93,6%
28,9%
73,2%
14,4%
0,7%
5,2%
94,4%
Varde
96,3%
26,8%
75,7%
12,2%
1,5%
4,5%
95,7%
Vejen
95,1%
29,8%
72,7%
13,7%
1,4%
4,9%
95,4%
Vejle
95,1%
27,0%
75,8%
13,1%
1,0%
4,4%
95,3%
Ærø
94,3%
20,8%
78,6%
9,3%
0,0%
4,2%
96,9%
Aabenraa
94,8%
29,7%
75,1%
15,5%
0,6%
4,9%
93,2%
Syddanmark
94,4%
27,0%
74,3%
12,8%
1,4%
4,5%
95,2%
Hele landet
94,7%
26,0%
75,7%
12,5%
1,2%
4,3%
95,1%
Drenge og piger Syddanmark
92,2%
31,8%
67,1%
12,6%
1,7%
4,2%
93,4%
Hele landet
92,2%
29,8%
68,6%
11,8%
1,6%
4,0%
93,0%
Note til tabel 3.6a og 3.6b (fortsat): Opgørelserne er hentet fra Profilmodellen, Databanken, STIL.
Der er tale om fremskrivningstal, der viser en ungdomsårgangs forventede uddannelse, når uddannelsesmønstre i de gældende år hos andre (ældre elever og studerende) lægges til grund.
--- FOKUSOMRÅDE 3
Piger
Bopæl er opgjort som bopælskommune ved tilgangen til 9. klasse.
REGION SYDDANMARK
69
Tabel 3.7. Trivsel på EUD-området: “Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Jeg er glad for min skole?”, 2015 – fordelt på kommune og køn Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ‘Jeg er glad for min skole’? Helt enig
Delvist enig
Hverken enig eller uenig
Delvist uenig
Helt uenig
Drenge Assens
17%
22%
39%
17%
...
Billund
43%
40%
11%
4%
1%
Esbjerg
51%
32%
11%
3%
2%
...
...
...
...
...
42%
41%
12%
4%
1%
Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn
...
...
...
...
...
47%
47%
7%
...
...
...
...
...
...
...
42%
34%
15%
5%
4%
Langeland
...
...
...
...
...
Middelfart
...
...
...
...
...
Nordfyn
...
...
...
...
...
Nyborg
...
...
...
...
...
Odense
44%
36%
13%
4%
2%
Svendborg
46%
36%
13%
3%
2%
Sønderborg
55%
31%
7%
4%
2%
Tønder
63%
21%
11%
...
...
Varde
33%
26%
33%
7%
...
Vejen
23%
45%
5%
18%
5%
Vejle
38%
39%
16%
6%
1%
Ærø
...
...
...
...
...
Aabenraa
57%
34%
8%
1%
...
Syddanmark
45%
35%
13%
4%
2%
Hele landet
45%
35%
13%
4%
2%
13%
Haderslev Kerteminde Kolding
Piger Assens
29%
42%
8%
8%
Billund
36%
43%
19%
2%
...
Esbjerg
62%
27%
7%
2%
1%
Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn
...
...
...
...
...
55%
32%
9%
2%
2%
...
...
...
...
...
40%
30%
20%
10%
...
...
...
...
...
...
59%
28%
8%
3%
1%
Langeland
...
...
...
...
...
Middelfart
...
...
...
...
...
Nordfyn
...
...
...
...
...
Nyborg
...
...
...
...
...
Odense
58%
28%
9%
3%
1%
Svendborg
45%
36%
11%
5%
1%
Sønderborg
52%
36%
9%
2%
...
Tønder
45%
25%
25%
...
5%
Haderslev Kerteminde Kolding
Varde
47%
47%
5%
...
...
Vejen
38%
38%
4%
8%
8%
Vejle
43%
31%
15%
8%
2%
Ærø
...
...
...
...
...
Aabenraa
60%
29%
8%
2%
1%
Syddanmark
57%
29%
9%
3%
1%
Hele landet
55%
30%
10%
3%
2%
Syddanmark
52%
32%
11%
3%
2%
Hele landet
50%
33%
11%
4%
2%
Drenge og piger
70
Note: Indikator 3.7 viser trivselsmålinger for elever på erhvervsskoleuddannelserne.
Beliggenhed refererer i opgørelsen til institutionens beliggenhed.
Der gengives i indikatoren svarfordelinger for følgende udvalgte spørgsmål: ”Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ’Jeg er glad for min skole’?”
Optællinger og beregninger er leveret af Styrelsen for it og læring (STIL).
Uddannelsesbarometer 2016
Tabel 4.1a. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse i 2012-2013 – fordelt på kommune 2013 Antal med erhvervsfaglig udd.
Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU
2012 Antal med gymnasial udd.
Andel med gymn. udd. i gang med VU
Antal med erhvervsfaglig udd.
Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU
Antal med gymnasial udd.
Andel med gymn. udd. i gang med VU
Assens
273
7,0%
324
78,7%
230
3,9%
295
81,7%
Billund
241
7,9%
241
66,8%
220
7,3%
257
74,7%
Esbjerg
824
13,5%
1.024
76,6%
836
9,9%
1.142
77,1%
Fredericia
369
7,6%
406
75,9%
342
7,3%
383
76,5%
Faaborg-Midtfyn
322
5,9%
378
80,2%
356
8,4%
496
78,6%
Haderslev
368
9,5%
529
69,2%
390
6,9%
525
72,2%
Kerteminde
150
10,7%
170
81,8%
165
5,5%
163
83,4%
Kolding
678
11,8%
788
80,1%
625
7,8%
746
77,2%
Middelfart
207
9,2%
264
74,6%
238
6,7%
278
78,8% 75,4%
Nordfyn
207
5,8%
166
78,3%
197
7,6%
175
Nyborg
184
9,8%
244
70,9%
191
6,8%
243
74,5%
Odense
1.351
11,9%
1.646
80,4%
1.345
13,4%
1.722
81,6%
Svendborg
413
9,2%
226
73,0%
365
6,0%
871
76,8%
Sønderborg
564
10,3%
673
76,5%
512
7,8%
616
74,0%
Tønder
326
10,1%
327
76,8%
296
9,1%
337
73,3%
Varde
392
7,9%
444
77,5%
384
8,9%
422
78,0%
Vejen
314
9,9%
331
72,8%
315
7,3%
337
76,9%
Vejle
658
11,2%
899
73,5%
660
9,4%
511
74,2%
Aabenraa
410
8,0%
523
75,3%
446
7,8%
469
71,9%
Fanø, Langeland og Ærø
165
20,0%
89
53,9%
160
20,6%
173
66,5%
8.416
10,3%
9.692
76,2%
8.273
9,0%
10.161
76,9%
36.230
9,2%
42.857
74,8%
33.619
9,0%
43.923
75,7%
Syddanmark Hele landet
Note: Tabellerne viser uddannelsesstatus (i gang med videregående uddannelser) samt antal personer 27 (tabel 4.1a), 63 (tabel 4.1b) og 15 (tabel 4.1c) måneder efter gennemførelse af erhvervs-faglige hovedforløb eller gymnasiale uddannelser. Det år, der angives i tabellen, er det år, hvor ungdomsuddannelsen blev gennemført (2012-2013 i tabel 4.1a, 2009-2010 i tabel 4.1b og 2013-2014 i tabel 4.1c). Statustidspunktet er det statustællingsår (1. oktober - 30. september), hvori hhv. 27-/63-/15-måneders statustidspunktet ligger (2014-2015).
I forbindelse med erhvervsskolereformen er der sket ændringer mht. måden erhvervsuddannelserne er grupperet på. Danmarks Statistik har i den forbindelse valgt at 2. grundforløb falder under hovedforløbs-kategorien, mens der i denne opgørelse er valgt at bevare den gamle gruppering under grundforløbs-kategorien. Bopælen er opgjort 1. januar det år, eleven har gennemført sin ungdomsuddannelse. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne fra Fanø, Langeland og Ærø.
--- FOKUSOMRÅDE 4
Uddannelsesdata (gennemførelse af erhvervsfaglige hovedforløb og gymnasiale uddannelser, samt status på videregående uddannelse) er dannet på baggrund af Elevregistret (KOMP3). Gymnasiale uddannelser er opdelt på henholdsvis hf, hhx, htx og en samlet gruppe bestående af stx, studenterkurser og internationale baccalaureate. I forhold til sidste år er adgangsgivende forløb
til ingeniøruddannelsen blevet udskilt fra kategorien indeholdende de gymnasiale uddannelser, hvilket er sket i forbindelse med Danmarks Statistik overgang til DISCED-klassificeringer. Af denne årsag vil der typisk være et fald i antallet med en gymnasial uddannelse.
REGION SYDDANMARK
71
Tabel 4.1b. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 63 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse i 2009-2010 – fordelt på kommune 2010 Antal med erhvervsfaglig udd.
Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU
2009 Antal med gymnasial udd.
Andel med gymn. udd. i gang med VU
Antal med erhvervsfaglig udd.
Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU
Antal med gymnasial udd.
Andel med gymn. udd. i gang med VU
Assens
264
15,2%
235
92,3%
250
10,8%
239
89,1%
Billund
179
11,7%
227
88,1%
161
13,7%
192
83,9%
Esbjerg
907
13,7%
830
89,5%
770
16,0%
855
89,8%
Fredericia
358
14,5%
100
83,0%
323
12,1%
306
90,5%
Faaborg-Midtfyn
285
9,1%
297
90,9%
281
10,7%
297
89,6% 86,4%
Haderslev
349
11,2%
464
87,7%
395
12,7%
374
Kerteminde
142
11,3%
135
93,3%
131
5,3%
136
91,9%
Kolding
605
16,7%
622
88,7%
542
14,4%
574
86,6%
Middelfart
221
13,6%
97
77,3%
180
6,1%
205
88,3%
Nordfyn
179
10,1%
162
89,5%
170
12,4%
144
90,3%
Nyborg
193
11,4%
172
91,3%
196
12,8%
195
85,1%
Odense
1.325
17,4%
1.032
89,6%
1.294
17,0%
1.209
91,5%
376
21,3%
503
90,1%
355
16,6%
481
83,6%
Svendborg Sønderborg
467
14,1%
538
88,8%
477
14,7%
473
86,9%
Tønder
289
13,1%
317
82,3%
309
11,3%
279
86,0% 83,6%
Varde
398
15,8%
369
86,4%
345
11,0%
330
Vejen
268
13,8%
243
88,1%
230
14,3%
279
86,7%
Vejle
659
16,8%
674
89,8%
547
15,9%
727
89,4%
Aabenraa
412
13,1%
416
88,2%
426
11,5%
480
85,8%
Fanø, Langeland og Ærø
174
16,7%
131
84,7%
133
22,6%
120
80,0%
8.050
14,9%
7.564
88,7%
7.515
14,0%
7.895
87,9%
33.091
14,3%
36.024
87,7%
31.738
13,8%
35.241
87,7%
Syddanmark Hele landet
Tabel 4.1c. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 15 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse i 2013-2014 – fordelt på kommune 2014 Antal med erhvervsfaglig udd.
2013 Antal med gymnasial udd.
Andel med gymn. udd. i gang med VU
Antal med erhvervsfaglig udd.
Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU
Antal med gymnasial udd.
Andel med gymn. udd. i gang med VU
Assens
256
5,1%
302
57,6%
273
4,4%
324
54,6%
Billund
188
3,7%
243
42,4%
241
4,1%
241
49,0%
Esbjerg
760
5,4%
1.027
55,5%
824
9,1%
1.024
59,2%
Fredericia
354
7,1%
498
57,2%
369
4,9%
406
57,6%
Faaborg-Midtfyn
288
3,1%
396
55,3%
322
3,1%
378
60,1%
Haderslev
315
5,1%
566
49,8%
368
6,5%
529
48,8%
Kerteminde
133
...
183
63,4%
150
4,7%
170
57,1%
Kolding
577
5,7%
819
54,5%
678
8,1%
788
59,3%
Middelfart
218
3,2%
316
59,2%
207
6,3%
264
51,1%
Nordfyn
209
3,3%
199
58,8%
207
2,9%
166
64,5%
Nyborg
184
...
264
54,5%
184
6,0%
244
52,0%
Odense
1.182
7,3%
1.866
57,9%
1.351
6,8%
1.646
60,8%
Svendborg
341
6,2%
513
51,3%
413
7,0%
226
58,4%
Sønderborg
443
5,4%
639
52,4%
564
7,8%
673
54,4%
Tønder
273
5,9%
547
52,7%
326
6,4%
327
62,7%
Varde
332
5,1%
455
53,6%
392
4,8%
444
57,9%
Vejen
253
5,1%
350
48,0%
314
5,7%
331
53,5%
Vejle
591
6,4%
1.011
48,7%
658
6,7%
899
49,7% 61,0%
Aabenraa
358
4,2%
512
58,4%
410
5,1%
523
Fanø, Langeland og Ærø
164
18,3%
130
53,8%
165
17,0%
89
37,1%
7.419
5,7%
10.836
54,3%
8.416
6,6%
9.692
56,6%
31.228
5,7%
47.572
51,4%
36.230
6,0%
42.857
54,5%
Syddanmark Hele landet
72
Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU
Uddannelsesbarometer 2016
Tabel 4.2. Optagne på en videregående uddannelse, der har valgt en scienceuddannelse, 2010 og 2015 – fordelt på kommune 2015 Andel påbegyndte på scienceuddannelser
Antal påbegyndte
Assens
KVU
MVU
61
121
Univ.bachelor
I alt
150
332
KVU
MVU
42,6%
55,4%
Univ.bachelor
I alt
34,7%
43,7%
Billund
34
106
73
213
47,1%
48,1%
34,2%
43,2%
Esbjerg
293
684
376
1.353
35,8%
52,8%
29,8%
42,7%
6
17
6
29
...
52,9%
...
31,0%
112
275
200
587
28,6%
54,5%
27,5%
40,4%
Faaborg-Midtfyn
50
150
162
362
42,0%
60,7%
35,2%
46,7%
Haderslev
97
217
191
505
33,0%
44,2%
28,8%
36,2%
Kerteminde
28
85
79
192
25,0%
55,3%
36,7%
43,2%
Fanø Fredericia
Kolding
218
443
368
1.029
34,9%
38,8%
27,4%
33,9%
Langeland
9
23
27
59
...
52,2%
29,6%
33,9%
Middelfart
59
119
130
308
28,8%
55,5%
33,8%
41,2%
Nordfyn
42
70
86
198
33,3%
51,4%
29,1%
37,9% 42,2%
Nyborg
53
123
118
294
45,3%
44,7%
38,1%
Odense
597
1.520
1.249
3.366
35,0%
48,2%
36,8%
41,7%
77
266
233
576
35,1%
59,0%
36,1%
46,5%
Svendborg
170
327
261
758
40,0%
45,0%
37,5%
41,3%
Tønder
Sønderborg
43
140
86
269
25,6%
50,0%
25,6%
38,3%
Varde
90
245
159
494
38,9%
45,3%
42,1%
43,1%
Vejen
57
136
110
303
42,1%
41,9%
41,8%
41,9% 39,6%
193
458
362
1.013
33,2%
46,5%
34,3%
Ærø
Vejle
17
25
6
48
100,0%
40,0%
...
56,3%
Aabenraa
66
231
168
465
30,3%
41,1%
31,0%
35,9%
Syddanmark Hele landet
2.400
5.781
4.600
12.781
35,6%
48,5%
34,0%
40,9%
13.381
29.513
26.003
68.897
31,7%
44,7%
35,2%
38,6%
2010 Andel påbegyndte på scienceuddannelser
Assens
KVU
MVU
32
83
Univ.bachelor 90
I alt 205
KVU
MVU
43,8%
50,6%
Univ.bachelor 37,8%
I alt 43,9%
Billund
17
83
59
159
...
36,1%
27,1%
28,9%
Esbjerg
195
632
368
1.195
41,0%
43,4%
33,7%
40,0%
Fanø
...
12
13
25
...
75,0%
...
36,0%
Fredericia
66
227
152
445
39,4%
44,5%
24,3%
36,9%
Faaborg-Midtfyn
49
125
128
302
28,6%
43,2%
34,4%
37,1%
Haderslev
67
185
157
409
40,3%
37,8%
31,2%
35,7%
Kerteminde Kolding
21
53
57
131
47,6%
49,1%
36,8%
43,5%
145
336
321
802
37,2%
44,3%
22,1%
34,2%
Langeland
6
31
17
54
...
35,5%
41,2%
33,3%
Middelfart
40
88
92
220
52,5%
53,4%
37,0%
46,4% 43,0%
Nordfyn
27
77
54
158
44,4%
53,2%
27,8%
Nyborg
16
85
73
174
62,5%
51,8%
20,5%
39,7%
Odense
424
1.191
1.028
2.643
39,4%
45,5%
33,6%
39,9%
Svendborg Sønderborg
73
362
166
601
50,7%
68,8%
34,3%
57,1%
104
274
198
576
35,6%
52,9%
40,9%
45,7%
Tønder
47
125
110
282
25,5%
38,4%
22,7%
30,1%
Varde
78
165
138
381
42,3%
41,2%
37,0%
39,9% 36,0%
Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet
41
119
132
292
51,2%
40,3%
27,3%
190
399
319
908
28,9%
36,8%
29,8%
32,7%
12
14
13
39
100,0%
50,0%
...
48,7%
61
206
135
402
37,7%
39,8%
31,9%
36,8%
1.740
4.872
3.820
10.432
38,8%
45,9%
31,6%
39,5%
10.113
24.145
22.792
57.050
33,4%
46,2%
32,9%
38,6%
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 4
Antal påbegyndte
73
Note til tabel 4.2: Tabellen viser tilgangen for sciencerettede erhvervsakademiuddannelser (korte videregående uddannelser), professionsrettede mellemlange videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015. Sciencerettede uddannelser defineres for de korte videregående uddannelser som erhvervsakademiuddannelserne inden for det it-faglige område, det tekniske område og det sundhedsfaglige område, samt øvrige maritime, tekniske og sundhedsfaglige korte videregående uddannelser. For de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser defineres sciencerettede uddannelser som tekniske professionsbacheloruddannelse (inkl. akademiingeniøruddannelser) og sundhedsprofessionsbacheloruddannelser, samt øvrige tekniskog naturvidenskabelige mellemlange uddannelser.
De sciencerettede akademiske bacheloruddannelser består af universiteternes tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige bacheloruddannelser. Tallene er hentet i STILs Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Regions- og kommuneopdelingen henfører til de studerendes bopæl 1. januar forud for tilgangen. Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation.
Tabel 5.1. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en videregående uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen 2015 Syddanmark Tilgang
2014 Hele landet
Gennemførelsesprocent
Gennemførelsesprocent
Syddanmark Tilgang
Hele landet
Gennemførelsesprocent
Gennemførelsesprocent
Mænd KVU
1.612
65,0%
66,0%
1.628
64,1%
65,2%
MVU
2.388
69,6%
70,3%
2.245
68,8%
70,5%
Universitetsbachelor
1.955
59,6%
67,7%
1.963
58,0%
65,9%
I alt
5.955
65,0%
68,3%
5.836
63,8%
67,4%
Kvinder KVU
1.241
67,7%
73,1%
1.204
67,8%
72,0%
MVU
3.437
78,6%
78,9%
3.287
78,2%
78,6%
Universitetsbachelor
2.274
68,5%
73,7%
2.268
67,0%
72,2%
I alt
6.952
73,4%
76,0%
6.759
72,6%
75,1%
68,3%
Mænd og kvinder KVU
2.864
66,2%
69,3%
2.832
65,7%
MVU
5.825
74,9%
75,4%
5.532
74,4%
75,3%
Universitetsbachelor
4.229
64,4%
70,9%
4.231
62,8%
69,2%
12.918
69,5%
72,5%
12.595
68,6%
71,6%
I alt
Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for erhvervsakademiuddannelser (korte videregående uddannelser), professionsrettede mellemlange videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015.
Andelen, der modelberegnes, er særligt høj for de seneste tællingsår, da der her kun findes faktiske afslutningsregistreringer for ganske få fra tilgangspopulationen. Derfor er især det seneste års gennemførelsesprocenter behæftet med væsentlig usikkerhed. Gennemførelsesprocenterne i Databanken genberegnes hvert tællingsår og vil derfor variere fra år til år.
Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2015 den andel af tilgangen i 2015, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen.
Tallene er hentet i STILs Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK).
I første omgang tages der udgangspunkt i om der startes på en videregående uddannelse inden for hvert af de tre uddannelsesområder (KVU, MVU og universitetsbachelor). Den forventede gennemførelsesprocent beregnes for hvert uddannelsesområde, dvs. omvalg inden for et uddannelsesområde tæller ikke som frafald, men det gør skift mellem uddannelsesområderne. I anden omgang ses de tre uddannelsesområder under ét, dvs. for regionen/hele landet beregnes gennemførelsesprocenten som den andel, der gennemfører en videregående uddannelse, og evt. omvalg til anden videregående uddannelse undervejs tæller ikke som afbrudt. 74
Uddannelsesbarometer 2016
Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed. I forhold til sidste års opgørelse er der lavet om på niveauet, som beregningerne af fuldførelsesprocenterne laves på. Hvor fuldførelsesprocenterne førhen var beregnet på institutionsafdelingsniveau, er de nu beregnet på hovedinstitutionsniveau. Dette har betydning for beregninger på kommune- og områdeniveau, hvorfor disse ikke er beregnet. Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation
Tabel 5.2. Andelen af 30-39 årige mænd og kvinder, der har gennemført en videregående uddannelse, 2015 og 2016 – fordelt på kommune 2016 Antal 30-39 årige
Andel med KVU
Andel med MVU
Andel med Univ.bach.
2015 Andel med kandidateksamen eller ph.d.
Andel med VU i alt
Andel med VU i alt 20,9%
Mænd Assens
1.798
5,9%
8,6%
1,2%
4,7%
20,5%
Billund
1.258
4,2%
6,6%
0,5%
4,1%
15,4%
14,8%
Esbjerg
5.910
6,9%
14,0%
1,7%
7,7%
30,3%
29,8%
105
3,8%
16,2%
1,9%
10,5%
32,4%
35,3%
2.758
5,4%
11,6%
1,3%
6,5%
24,8%
24,1%
Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn
2.319
5,8%
9,7%
1,4%
4,5%
21,4%
21,2%
Haderslev
2.602
4,8%
9,6%
1,1%
4,5%
19,9%
20,7%
Kerteminde
1.003
6,1%
9,8%
2,3%
4,5%
22,6%
21,8%
Kolding
4.891
7,1%
13,2%
1,9%
10,6%
32,7%
32,6%
Langeland
436
3,9%
6,0%
0,7%
2,8%
13,3%
14,0%
Middelfart
1.690
6,9%
13,3%
1,1%
10,1%
31,3%
30,0%
Nordfyn
1.315
6,4%
9,0%
0,8%
3,2%
19,4%
20,1%
Nyborg
1.529
5,6%
9,0%
1,2%
5,4%
21,1%
20,9%
Odense
41,8%
11.090
7,1%
15,9%
4,2%
15,6%
42,8%
Svendborg
2.714
5,7%
19,2%
1,2%
5,3%
31,4%
31,1%
Sønderborg
3.318
5,7%
12,4%
1,5%
8,4%
28,1%
28,3%
Tønder
1.495
4,9%
5,2%
0,8%
2,7%
13,6%
13,9%
Varde
2.409
4,8%
8,6%
0,9%
4,1%
18,3%
17,9%
Vejen
2.183
5,6%
7,7%
0,9%
3,2%
17,5%
17,1%
Vejle
5.845
7,1%
13,3%
1,6%
10,5%
32,6%
31,5%
Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet
190
11,1%
8,9%
1,6%
5,3%
26,8%
27,2%
2.679
5,4%
7,9%
1,2%
4,9%
19,3%
19,2%
59.537
6,2%
12,2%
1,9%
8,4%
28,7%
28,3%
300.656
6,1%
12,3%
2,9%
15,9%
37,1%
36,3%
38,8%
Assens
1.903
5,1%
24,2%
2,4%
7,6%
39,3%
Billund
1.254
5,6%
21,3%
1,6%
6,0%
34,4%
33,1%
Esbjerg
5.669
5,2%
31,0%
2,0%
8,3%
46,5%
45,5% 50,0%
Fanø
100
6,0%
27,0%
5,0%
14,0%
52,0%
Fredericia
2.639
5,0%
25,2%
2,2%
8,9%
41,4%
40,1%
Faaborg-Midtfyn
2.393
6,2%
24,3%
1,8%
7,4%
39,6%
39,4%
Haderslev
2.654
5,5%
26,9%
2,2%
5,4%
40,0%
39,7%
Kerteminde
1.051
5,5%
23,5%
2,6%
7,3%
38,9%
39,2%
Kolding
4.949
6,5%
25,6%
3,0%
13,2%
48,3%
47,5%
437
2,7%
15,1%
2,1%
3,9%
23,8%
24,2%
Langeland Middelfart
1.815
5,6%
26,3%
2,9%
11,4%
46,2%
46,3%
Nordfyn
1.366
5,9%
22,9%
2,2%
5,8%
36,7%
34,5%
Nyborg
1.514
6,1%
25,7%
2,2%
8,7%
42,7%
42,1%
Odense
10.612
4,9%
29,5%
4,4%
18,2%
57,0%
55,9% 44,5%
Svendborg
2.655
4,7%
31,1%
2,3%
6,9%
45,1%
Sønderborg
3.286
4,6%
26,6%
2,2%
9,4%
42,8%
41,2%
Tønder
1.518
4,0%
23,3%
1,0%
5,3%
33,6%
32,9%
Varde
2.291
6,0%
26,8%
1,5%
5,4%
39,8%
38,9%
Vejen
2.204
4,7%
23,6%
2,1%
7,4%
37,9%
36,3%
Vejle
5.822
5,8%
29,3%
2,2%
13,1%
50,4%
48,3% 37,0%
Ærø
161
8,1%
16,8%
2,5%
11,2%
38,5%
2.680
4,7%
22,6%
1,5%
6,8%
35,6%
35,5%
Syddanmark
58.973
5,3%
26,9%
2,6%
10,5%
45,3%
44,3%
Hele landet
302.175
5,5%
24,9%
3,4%
18,6%
52,4%
51,1%
Aabenraa
Mænd og kvinder Syddanmark
118.510
5,8%
19,6%
2,2%
9,4%
37,0%
36,3%
Hele landet
602.831
5,8%
18,6%
3,1%
17,2%
44,8%
43,7%
Note: Tabellen viser antal personer i alderen 30-39 år, samt andelen af personerne, der som højest fuldførte uddannelse har en videregående uddannelser (dvs. kort videregående uddannelse (KVU), professionsrettet mellemlang videregående uddannelse (MVU), universitetsbacheloruddannelse (BACH) eller lang videregående uddannelse (LVU)). Personer med uoplyst uddannelse indgår ikke i opgørelsen.
Opgørelserne er hentet i Statistikbanken, tabel HFUDD10. Bopælen er opgjort 1. januar i statusåret.
--- FOKUSOMRÅDE 5
Kvinder
Uddannelsesoplysningerne er opdateret til og med 30. september året før statustidspunktet. HFUDD10 genberegnes hvert år, hvorfor data ikke nødvendigvis er ens på tværs af år.
REGION SYDDANMARK
75
Tabel 5.3. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2014 og 2015, der ventes at have gennemført en videregående uddannelse 25 år senere – fordelt på kommuner 2015 Andel, der ventes at opnå KVU
Andel, der ventes at opnå MVU (inkl. univ.bach.)
2014 Andel, der ventes at opnå LVU
Andel, der ventes at opnå videreg. udd. i alt
Andel, der ventes at opnå videreg. udd. i alt
Drenge Assens
6,5%
26,8%
18,9%
52,2%
52,0%
Billund
6,8%
25,7%
20,2%
52,7%
56,0%
Esbjerg
7,4%
26,2%
16,2%
49,8%
53,6%
Fanø
7,9%
25,9%
19,7%
53,5%
47,0%
Fredericia
6,7%
26,0%
19,7%
52,4%
52,5%
Faaborg-Midtfyn
6,6%
23,1%
20,6%
50,3%
51,9% 51,5%
Haderslev
7,2%
21,9%
19,6%
48,7%
Kerteminde
5,3%
25,0%
19,8%
50,1%
51,7%
Kolding
7,4%
24,8%
22,4%
54,6%
57,4%
Langeland
6,8%
20,0%
15,3%
42,1%
40,7%
Middelfart
5,9%
23,5%
22,9%
52,3%
57,0%
Nordfyn
5,5%
23,7%
20,7%
49,9%
52,8%
Nyborg
7,2%
25,3%
17,0%
49,5%
54,4%
Odense
5,9%
22,6%
27,4%
55,9%
59,7%
Svendborg
6,0%
26,2%
23,4%
55,6%
56,1%
Sønderborg
7,4%
24,0%
22,9%
54,3%
57,7%
Tønder
7,3%
22,1%
15,9%
45,3%
48,1%
Varde
7,8%
26,4%
18,2%
52,4%
55,7%
Vejen
8,3%
23,5%
15,3%
47,1%
47,2% 56,4%
Vejle
6,2%
26,3%
25,6%
58,1%
Ærø
6,3%
24,3%
16,4%
47,0%
41,3%
Aabenraa
7,4%
23,7%
17,0%
48,1%
49,0%
Syddanmark
6,8%
24,5%
21,2%
52,5%
54,5%
Hele landet
6,4%
24,1%
23,5%
54,0%
55,1%
Assens
4,7%
38,6%
26,8%
70,1%
69,3%
Billund
4,6%
38,5%
25,6%
68,7%
68,5%
Esbjerg
5,7%
36,9%
24,4%
67,0%
67,9%
Fanø
2,8%
44,9%
18,2%
65,9%
76,4%
Fredericia
3,8%
33,5%
32,7%
70,0%
67,1%
Faaborg-Midtfyn
3,8%
33,7%
28,9%
66,4%
66,7%
Haderslev
5,1%
36,3%
27,4%
68,8%
69,6%
Kerteminde
5,0%
32,2%
27,7%
64,9%
68,0%
Piger
Kolding
6,1%
35,1%
27,4%
68,6%
67,9%
Langeland
3,9%
36,9%
22,8%
63,6%
64,8%
Middelfart
6,1%
34,1%
28,3%
68,5%
69,0%
Nordfyn
4,2%
34,3%
27,3%
65,8%
64,9%
Nyborg
3,4%
38,2%
24,7%
66,3%
67,5%
Odense
4,3%
33,2%
33,9%
71,4%
72,4%
Svendborg
4,1%
33,5%
34,7%
72,3%
70,4%
Sønderborg
5,5%
39,7%
24,8%
70,0%
68,2%
Tønder
4,9%
38,0%
21,6%
64,5%
65,4%
Varde
4,4%
37,7%
30,2%
72,3%
72,9%
Vejen
5,5%
36,8%
24,4%
66,7%
69,8%
Vejle
4,2%
36,4%
30,3%
70,9%
71,0%
Ærø
5,2%
39,3%
28,8%
73,3%
70,5%
Aabenraa
3,6%
37,7%
25,8%
67,1%
66,1%
Syddanmark
4,7%
35,9%
28,4%
69,0%
69,2%
Hele landet
5,1%
34,4%
29,9%
69,4%
69,5%
Syddanmark
5,8%
30,1%
24,7%
60,6%
61,8%
Hele landet
5,8%
29,1%
26,6%
61,5%
62,1%
Drenge og piger
76
Note: Tabellen viser andelen af personer, der inden for 25 år efter afgangen fra 9. klasse ventes at have opnået en videregående uddannelse.
Opgørelserne er hentet fra Profilmodellen, Databanken, STIL.
Forventede højeste uddannelse efter 25 år fordeles på korte videregående uddannelser (KVU), professionsrettede mellemlange videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser (MVU) samt kandidat- og forskeruddannelser (LVU).
Der er tale om fremskrivningstal, der viser en ungdomsårgangs forventede uddannelse, når uddannelsesmønstre i de gældende år hos andre (ældre elever og studerende) lægges til grund.
Uddannelsesbarometer 2016
Bopæl er opgjort som bopælskommune ved tilgangen til 9. klasse.
Tabel 6.1. Uddannelsesstatus for de 15-64 årige mænd og kvinder, 2015 Syddanmark
Hele landet
Højest fuldførte uddannelse (hvis ikke under udd.) Antal
Uddannelssessøgende
Grundskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Højest fuldførte uddannelse (hvis ikke under udd.)
Videregående uddannelse
Antal
Uddannelsessøgende
Grundskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Videregående uddannelse
Mænd 15-17 år
23.574
95%
5%
...
...
...
105.125
95%
5%
...
...
...
18-19 år
16.733
77%
15%
7%
0%
...
73.151
75%
16%
9%
0%
...
20-24 år
36.130
47%
19%
14%
19%
2%
177.673
51%
18%
14%
15%
2%
25-29 år
28.579
24%
21%
4%
36%
15%
154.334
29%
18%
5%
28%
19% 33%
30-34 år
27.698
8%
20%
4%
43%
24%
141.655
9%
18%
5%
35%
35-39 år
33.447
3%
18%
4%
45%
29%
166.410
3%
17%
6%
39%
35%
40-44 år
38.700
2%
20%
4%
46%
28%
186.041
2%
19%
6%
40%
34% 30%
45-49 år
43.437
1%
22%
4%
48%
26%
201.772
1%
21%
6%
43%
50-54 år
42.421
1%
24%
4%
48%
23%
192.416
1%
23%
5%
44%
27%
55-59 år
38.849
0%
27%
3%
46%
23%
170.960
0%
25%
5%
43%
27%
60-64 år
37.445
0%
24%
3%
50%
24%
164.437
0%
22%
4%
47%
26%
15-17 år
22.793
95%
5%
...
...
...
100.274
95%
5%
...
...
...
18-19 år
15.342
75%
13%
12%
1%
...
68.980
72%
13%
14%
0%
...
Kvinder
20-24 år
32.550
52%
15%
17%
13%
3%
169.002
57%
13%
16%
10%
3%
25-29 år
26.740
27%
15%
4%
26%
29%
148.819
32%
12%
4%
20%
32%
30-34 år
27.183
10%
14%
4%
32%
41%
141.675
11%
12%
4%
26%
47%
35-39 år
33.899
5%
14%
4%
34%
43%
168.695
5%
12%
5%
30%
48% 44%
40-44 år
38.904
3%
15%
5%
37%
39%
187.335
3%
14%
6%
34%
45-49 år
42.703
2%
17%
5%
42%
34%
199.383
2%
16%
6%
39%
37%
50-54 år
42.176
1%
22%
5%
41%
31%
191.504
1%
20%
6%
38%
34%
55-59 år
39.061
1%
31%
3%
34%
31%
173.331
1%
28%
4%
34%
34%
60-64 år
37.436
0%
34%
2%
34%
29%
168.236
0%
30%
3%
35%
33%
Mænd og kvinder 15-17 år
46.367
95%
5%
...
...
...
205.400
95%
5%
...
...
...
18-19 år
32.075
76%
14%
9%
0%
...
142.131
74%
15%
11%
0%
...
20-24 år
68.680
49%
17%
15%
16%
2%
346.675
54%
16%
15%
12%
3%
25-29 år
55.319
25%
18%
4%
31%
22%
303.153
30%
15%
5%
24%
26% 40%
30-34 år
54.881
9%
17%
4%
38%
32%
283.330
10%
15%
5%
30%
35-39 år
67.346
4%
16%
4%
40%
36%
335.105
4%
14%
5%
34%
41%
40-44 år
77.604
2%
18%
5%
41%
34%
373.376
2%
16%
6%
37%
39% 33%
45-49 år
86.140
1%
20%
4%
45%
29%
401.155
1%
18%
6%
41%
50-54 år
84.597
1%
23%
4%
44%
27%
383.920
1%
22%
5%
41%
31%
55-59 år
77.910
0%
29%
3%
40%
27%
344.291
0%
26%
4%
38%
30%
60-64 år
74.881
0%
29%
2%
42%
26%
332.673
0%
26%
3%
41%
30%
Note: Tabellen viser fordelingen på igangværende, subsidiært højest fuldført uddannelse hos 15-64 årige.
Oplysninger vedr. igangværende uddannelse er hentet via det komprimerede elevregister (KOMP3), mens højest fuldførte uddannelse stammer fra UDDA.
Igangværende og højest fuldførte uddannelse er opgjort ultimo september forud for januarmålingen.
Optællinger og beregninger er gennemført på data fra Statistikbanken (HFUDD15), samt individdata gennem Danmarks Statistiks forskerordning. HFUDD15 genberegnes hvert år, hvorfor data på tværs af år ikke nødvendigvis er ens.
REGION SYDDANMARK
--- FOKUSOMRÅDE 5
Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar.
77
Tabel 6.2. Uddannelsesfordelingen blandt mænd og kvinder, 25-29 år, 2007-2016 Syddanmark
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
30.718
29.913
28.827
27.983
27.275
27.308
27.218
27.899
28.645
29.844
Grundskole og gymn. udd.
0%
0%
0%
0%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
Erhvervsfaglig udd.
5%
5%
5%
5%
5%
6%
6%
7%
7%
6%
Mænd Under uddannelse
Højest fuldførte uddannelse
Videregående udd.
12%
12%
12%
12%
13%
14%
15%
16%
17%
17%
Grundskole mv.
21%
22%
22%
23%
23%
23%
22%
22%
21%
21%
5%
5%
5%
5%
5%
5%
4%
4%
4%
4%
Erhvervsfaglig udd.
Gymnasial udd.
42%
42%
42%
42%
41%
39%
38%
37%
36%
35%
Videregående udd.
14%
14%
14%
13%
13%
13%
13%
14%
15%
16% 27.653
Kvinder Under uddannelse
Højest fuldførte uddannelse
29.827
28.815
27.507
26.743
25.894
25.744
25.827
26.264
26.795
Grundskole og gymn. udd.
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
1%
1%
1%
Erhvervsfaglig udd.
5%
5%
5%
6%
6%
7%
7%
7%
7%
7%
Videregående udd.
15%
15%
15%
15%
16%
17%
17%
18%
19%
19%
Grundskole mv.
17%
17%
17%
17%
16%
16%
16%
15%
15%
14%
Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Videregående udd.
Højest fuldførte uddannelse
5%
5%
5%
5%
5%
4%
4%
4%
3%
30%
30%
30%
29%
28%
27%
27%
26%
25%
26%
27%
27%
27%
27%
27%
28%
28%
29%
30%
60.545
58.728
56.334
54.726
53.169
53.052
53.045
54.163
55.440
57.497
Grundskole og gymn. udd.
0%
0%
0%
0%
0%
1%
1%
1%
1%
1%
Erhvervsfaglig udd.
5%
5%
5%
5%
6%
6%
6%
7%
7%
7%
Mænd og kvinder Under uddannelse
6% 31%
Videregående udd.
14%
13%
13%
14%
14%
15%
16%
17%
18%
18%
Grundskole mv.
19%
19%
20%
20%
20%
20%
19%
19%
18%
18%
5%
5%
5%
5%
5%
5%
4%
4%
4%
4%
Erhvervsfaglig udd.
Gymnasial udd.
37%
36%
36%
36%
35%
34%
33%
32%
31%
30%
Videregående udd.
20%
20%
20%
20%
20%
20%
20%
21%
22%
23%
160.556
Hele landet Mænd Under uddannelse
Højest f uldførte uddannelse
156.145
151.633
146.151
142.315
140.835
142.647
144.615
149.312
154.934
Grundskole og gymn. udd.
0%
0%
0%
0%
0%
1%
1%
1%
1%
1%
Erhvervsfaglig udd.
4%
4%
4%
4%
5%
5%
5%
6%
6%
5%
Videregående udd.
18%
17%
17%
17%
19%
20%
21%
22%
22%
22%
Grundskole mv.
20%
20%
20%
21%
20%
20%
20%
19%
18%
18%
7%
7%
7%
7%
6%
6%
6%
5%
5%
5%
Erhvervsfaglig udd.
Gymnasial udd.
35%
34%
34%
33%
33%
32%
30%
29%
28%
28%
Videregående udd.
16%
17%
17%
17%
17%
17%
17%
18%
19%
21%
Kvinder Under uddannelse
Højest fuldførte uddannelse
156.194
151.461
145.734
141.328
139.128
139.751
140.996
144.442
149.351
153.866
Grundskole og gymn. udd.
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
Erhvervsfaglig udd.
5%
5%
4%
5%
5%
6%
6%
6%
6%
5%
Videregående udd.
22%
21%
21%
21%
22%
24%
25%
25%
26%
25%
Grundskole mv.
15%
15%
15%
15%
14%
14%
13%
13%
12%
12%
Gymnasial udd.
6%
6%
6%
6%
6%
5%
5%
4%
4%
4%
Erhvervsfaglig udd.
26%
25%
24%
24%
23%
22%
21%
20%
20%
19%
Videregående udd.
27%
28%
29%
30%
30%
30%
30%
31%
33%
34% 314.422
Mænd og kvinder Under uddannelse
Højest fuldførte uddannelse
312.339
303.094
291.885
283.643
279.963
282.398
285.611
293.754
304.285
Grundskole og gymn. udd.
0%
0%
0%
0%
0%
0%
1%
1%
1%
1%
Erhvervsfaglig udd.
4%
5%
4%
4%
5%
5%
6%
6%
6%
5%
Videregående udd.
20%
19%
19%
19%
20%
22%
23%
23%
24%
24%
Grundskole mv.
17%
17%
18%
18%
17%
17%
17%
16%
15%
15%
Gymnasial udd.
7%
7%
7%
6%
6%
6%
5%
5%
5%
5%
Erhvervsfaglig udd.
30%
30%
29%
28%
28%
27%
26%
25%
24%
24%
Videregående udd.
22%
23%
23%
23%
23%
23%
24%
25%
26%
27%
Note: Tabellen viser fordelingen på igangværende, subsidiært højest fuldført uddannelse hos 25-29 årige.
Oplysninger vedr. igangværende uddannelser er hentet i Elevregistret (KOMP3), mens højest fuldførte uddannelse stammer fra UDDA.
Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar. Igangværende og højeste fuldførte uddannelse er opgjort ultimo september forud for januarmålingen.
78
Uddannelsesbarometer 2016
I forhold til sidste års opgørelse er der store afvigelser. Dette skyldes, at det sidste år var nødvendigt at fremskrive befolkningen samt højest fuldførte uddannelse ved brug af elevregisteret, idet de to førstnævnte registre ikke var tilgængelige. I år er data bestilt, således at de to registre var udgivet for det pågældende år.
Tabel 6.3. Aktivitetsstatus for de 18-24 årige mænd og kvinder, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, september 2014 og september 2015 Aktivitet
Antal personer uden gennemført ungdomsuddannelse
EUD og anden ungdomsuddannelse
Gymnasial og videreg. uddannelse
18-19 år
10.558
36%
37%
8%
3%
8%
8%
20-24 år
13.391
29%
9%
13%
4%
28%
17%
18-19 år
8.061
23%
49%
11%
3%
7%
8%
20-24 år
9.537
25%
12%
17%
4%
21%
21%
18-19 år
18.619
30%
42%
10%
3%
7%
8%
20-24 år
22.928
27%
11%
15%
4%
25%
18%
18-19 år
44.710
34%
37%
8%
3%
8%
10%
20-24 år
60.845
28%
9%
10%
4%
28%
21%
Forberedende uddannelse
Grundskole og forb. aktiviteter i øvrigt
Beskæftigelse mv.
Ikke i udd. eller beskæftigelse
September 2016 Syddanmark Mænd
Kvinder
Mænd og kvinder
Hele landet Mænd
Kvinder 18-19 år
33.338
22%
46%
11%
3%
7%
10%
20-24 år
45.373
23%
13%
14%
4%
21%
26%
Mænd og kvinder 18-19 år
78.048
29%
41%
9%
3%
8%
10%
20-24 år
106.218
26%
11%
12%
4%
25%
23%
18-19 år
11.261
40%
35%
9%
3%
6%
8%
20-24 år
13.078
32%
10%
13%
3%
27%
16%
18-19 år
8.285
26%
46%
12%
3%
6%
7%
20-24 år
9.405
27%
13%
17%
4%
21%
19%
18-19 år
19.546
34%
39%
10%
3%
6%
7%
20-24 år
22.483
30%
11%
14%
3%
24%
17%
18-19 år
47.626
38%
34%
8%
3%
8%
9%
20-24 år
58.784
30%
10%
10%
3%
28%
19%
September 2015 Syddanmark Mænd
Kvinder
Mænd og kvinder
Hele landet Mænd
Kvinder 18-19 år
35.323
25%
44%
11%
3%
7%
9%
20-24 år
44.657
24%
13%
14%
4%
21%
24%
Mænd og kvinder 82.949
33%
39%
9%
3%
7%
9%
103.441
28%
11%
12%
3%
25%
21%
--- FOKUSOMRÅDE 6
18-19 år 20-24 år
REGION SYDDANMARK
79
Note til tabel 6.3: Tabellen viser status for de unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.
Beskæftigede mv. (over 18 timer) bruges om personer med erhvervsarbejde mindst 18 timer ugentligt.
Bopælen er opgjort 1. januar det år, hvorfra status er opgjort. Alder er opgjort 1. januar det år, hvorfra status er opgjort.
Ikke i uddannelse eller beskæftigelse omfatter unge, der står uden aktivitet og offentlig forsørgelse eller har under 18 timers arbejde.
Opgørelsen af aktiviteter er dannet på baggrund af de eksisterende grupper i Ungedatabasen:
Bemærk at opgørelsestidspunktet, lige som i sidste års publikation, er i september, hvor det 2014-publikationen var i oktober.
Erhvervsfaglig uddannelse omfatter unge, der er i gang med ny erhvervsuddannelse, egu eller privat, SU-berettigende uddannelse, samt unge på særligt tilrettelagte uddannelser og på ungdomsuddannelser i udlandet.
STIL anfører, at ”Datagrundlaget i Ungedatabasen og dermed også denne statistik, er mere usikkert end det normalt er tilfældet for de statistikker, som findes på ministeriets hjemmeside, idet data ikke har gennemgået den samme omfattende kvalitetssikring.”
Gymnasial uddannelse mv. omfatter unge på gymnasiale uddannelser. Forberedende uddannelse bruges om produktionsskole, voksenundervisning, højskoler, adgangsgivende undervisning og øvrige forløb. Grundskole og forberedende aktiviteter i øvrigt bruges for 8., 9. og 10. klasse på folke-, privat- og efterskoler, samt andre udviklende og forberedende aktiviteter, virksomhedspraktik, brobygning, udlandsophold, samt midlertidige og uklassificerede aktiviteter.
80
Uddannelsesbarometer 2016
”De viste data skal derfor snarere opfattes som en aktuel status end en egentlig statistik, og analyser af statistikken bør tage højde for usikkerheden ved eksempelvis ikke at følge og sammenligne tallene på alt for detaljeret niveau, men i højere grad fokusere på nogle mere overordnede tendenser.”
6.370
0%
0%
...
0%
1%
0%
0%
0%
0%
1%
1%
0%
2%
...
0%
0%
0%
0%
0%
0%
...
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
2%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
2%
1%
1%
1%
Kon- Dagtant- penhjælp ge
45%
48%
45%
46%
41%
43%
44%
49%
50%
49%
48%
42%
50%
48%
44%
46%
45%
46%
43%
43%
33%
32%
30%
35%
33%
37%
34%
35%
31%
27%
28%
31%
35%
32%
34%
34%
32%
35%
32%
33%
39%
12% 45% 34%
12% 46%
14%
10%
11%
13%
13%
10%
10%
14%
14%
11%
13%
8%
11%
12%
14%
11%
12%
14%
9%
13%
3%
3%
2%
2%
3%
4%
3%
4%
3%
2%
2%
2%
1%
3%
2%
4%
3%
2%
4%
3%
3%
3%
Ud- Selv- MidUddan- dan- forlernelnelsør- tidigt ses- ses- gende uden hjælp støtte for arb. markedet
--- FOKUSOMRÅDE 6
805.924 276.207
63.122
867
2.969
Hele landet
1.651
Fanø, Langeland og Ærø
158.747
6.354
Aabenraa
6.020
2.099
2.586
1.999
3.862
3.360
10.504
1.732
Syddanmark
4.513
13.951
5.585
Vejen
4.156
Tønder
Varde
Vejle
7.275
8.515
Sønderborg
1.717
3.431
40.597
Nyborg
Odense
Svendborg
1.347
3.653
2.666
Middelfart
Nordfyn
1.201
4.705
2.333
2.958
12.317
6.676
Haderslev
2.481
Kerteminde
4.987
Faaborg-Midtfyn
Kolding
6.453
2.889
16.694
Fredericia
Esbjerg
1.365
2.918
2.091
4.022
Assens
Antal 18-29 årige
Billund
Antal 18-29 årige
Grundskole
40.822
280
1.095
3.144
845
1.039
720
1.901
1.906
15.266
713
456
692
2.943
403
1.585
890
1.467
4.280
550
647
Antal 18-29 årige
4% 235.444
5%
4%
5%
4%
4%
5%
4%
5%
5%
5%
7%
6%
6%
4%
5%
5%
6%
4%
5%
4%
5%
Andet
0%
0%
...
...
...
...
...
...
...
...
0%
...
...
...
...
...
...
...
0%
...
...
...
0%
1%
...
1%
1%
1%
1%
1%
0%
1%
0%
1%
...
1%
1%
...
1%
1%
1%
1%
1%
1%
35%
32%
34%
36%
28%
31%
24%
39%
56%
74%
44%
42%
36%
49%
44%
43%
39%
44%
55%
24%
41%
64%
59%
60%
67%
63%
69%
57%
39%
22%
51%
54%
61%
46%
52%
51%
56%
50%
41%
71%
60%
2% 58% 38%
2% 54%
3%
3%
2%
2%
3%
3%
2%
2%
2%
3%
2%
1%
2%
...
3%
2%
3%
2%
2%
3%
1%
1%
...
2%
1%
2%
2%
2%
1%
1%
1%
1%
...
1%
2%
2%
2%
2%
2%
1%
2%
1%
Ud- Selv- MidKon- Dagpen- Udtantge dan- dan- forlerhjælp nelnelsør- tidigt ses- ses- gende uden hjælp støtte for arb. markedet
Gymnasial uddannelse
0%
0%
...
1%
0%
...
1%
1%
0%
0%
0%
...
...
1%
0%
...
0%
1%
...
0%
...
...
Andet
137.357
32.877
403
1.724
2.988
1.208
1.504
1.145
1.821
1.394
5.703
691
664
897
2.681
555
1.511
1.224
1.419
3.542
799
1.004
Antal 18-29 årige
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
3%
2%
4%
2%
2%
2%
2%
3%
2%
3%
2%
1%
3%
8%
9%
10%
8%
8%
6%
8%
8%
9%
11%
10%
9%
13%
7%
7%
13%
8%
10%
8%
8%
5%
11%
Kon- Dagtant- penhjælp ge
0%
0%
...
0%
0%
...
...
...
0%
...
0%
...
...
...
0%
...
0%
...
0%
0%
...
...
65%
70%
71%
74%
72%
72%
67%
60%
55%
63%
65%
72%
70%
63%
70%
66%
63%
64%
74%
67%
13%
67%
13% 66%
13%
9%
11%
7%
7%
7%
8%
17%
23%
11%
8%
8%
12%
11%
9%
8%
16%
16%
7%
9%
9%
10%
8%
10%
9%
10%
11%
11%
12%
9%
8%
12%
12%
10%
9%
11%
10%
12%
9%
9%
11%
10%
Ud- Uddan- Selv- Middan- nelses- forlernelstøtte sør- tidigt sesgende uden hjælp for arb. markedet
Erhvervsfaglig uddannelse
1%
1%
1%
1%
1%
...
1%
0%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
1%
...
1%
1%
0%
1%
2%
1%
Andet
156.916
21.926
101
566
1.799
361
456
292
931
615
9.124
310
199
332
1.988
174
622
392
678
2.502
204
280
Antal 18-29 årige
0%
1%
...
...
1%
1%
...
...
...
...
0%
...
...
...
0%
...
1%
1%
1%
0%
...
2%
7%
7%
8%
6%
6%
7%
7%
7%
7%
7%
8%
10%
13%
7%
8%
9%
6%
9%
7%
7%
7%
8%
Kon- Dagtant- penhjælp ge
0%
0%
...
...
...
...
...
...
...
...
0%
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
...
33%
27%
16%
10%
14%
12%
9%
7%
14%
20%
42%
20%
14%
13%
23%
10%
15%
13%
16%
17%
8%
15%
53%
56%
61%
72%
67%
65%
66%
66%
69%
62%
44%
57%
58%
64%
60%
63%
67%
60%
64%
66%
67%
56%
6%
9%
14%
11%
11%
14%
17%
19%
8%
10%
5%
12%
13%
14%
9%
16%
11%
17%
11%
10%
17%
18%
Ud- Selv- MidUddan- dan- forlernelnelsør- tidigt ses- ses- gende uden hjælp støtte for arb. markedet
Videregående uddannelse
0%
0%
...
1%
0%
...
...
...
1%
...
0%
...
...
...
1%
...
...
...
1%
0%
...
...
Andet
Tabel 6.4. De 18-29 åriges forsørgelsesgrundlag – fordelt på uddannelse og kommune, 2016
81
Noter til tabel 6.4 og 6.5: Tabel 6.4 viser arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus for 18-29 årige personer fordelt på kommuner, regionen og hele landet. Bopælen er opgjort 1. januar. Kun bosatte i Danmark er medtaget. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne fra Fanø, Langeland og Ærø. Tabel 6.5 viser udviklingen i arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus januar 2013 til januar 2016 for 18-29 årige personer, der 1. januar 2013 var på kontanthjælp eller dagpenge, og på dette tidspunkt havde været det uden pause i 6 måneder. Inddelingen i fire syddanske områder: Se tabel 3.1. Fællenoter: Oplysninger vedr. alder, køn og bopæl er hentet fra CPR-registret. Uddannelsesstatus er hentet fra registret over højest fuldført uddannelse. Alle arbejdsmarkeds- og ydelsesoplysninger er hentet i DREAMdatabasen. Alle oplysninger er primo januar registreringer. Oplysningerne er grupperet på flg. måde: Selvforsørgende 000 100 121 Feriedagpenge fra beskæftigelse 122 Feriedagpenge fra beskæftigelse (>=50 pct. i ugen) 123 Feriedagpenge fra beskæftigelse (<50 pct. i ugen) Kontanthjælp 130 - 139, 730 - 739 Kontanthjælp 151 Særlig uddannelsesydelse 152 Arbejdsmarkedsydelse 153 Kontantydelse 710 -719 Kontanthjælp under integrationsloven.
82
Uddannelsesbarometer 2016
Dagpengemodtager 111 - 114, 211 - 218 299 Dagpenge 124 - 126 Feriedagpenge fra ledighed 231 6-ugers selvvalgt uddannelse Uddannelsesstøtte 521 Voksenlærlinge 651 SU med ydelse 652 SU uden ydelse 661 VUS/SVU Uddannelseshjælp 140 - 149 720 - 729 Uddannelseshjælp Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet 412 Orlov (sabbat og børnepasning) 413 Uddannelsesorlov 621 Efterløn 622 Fleksydelse 750 - 758 Forrevalidering 760 - 768 Revalidering 810 - 818 Ressourceforløb 870 - 878 Jobafklaring 881 Barselsdagpenge 890 - 899 Sygedagpenge (De altdominerende grupper er barsels- og sygedagpenge) Andet 511 Servicejob 522 Rotationsvikarer 611 Overgangsydelse 700 - 709 Integrationsydelse 740- 748 Ledighedsydelse 771, 774 Fleksjob 781 Skånejob 783 Førtidspension 997 Ikke bosiddende i Danmark 998 Folkepension 999 Død
REGION SYDDANMARK
Hele landet
2.310
8.845
38.133
Hele landet
Sydøstjylland
Syddanmark
1.473
Sydvestjylland
Trekantsområdet
3.653
1.409
Fyn
Mænd og kvinder
4.803
20.084
Syddanmark
832
1.305
Sydøstjylland
Trekantsområdet
786
Fyn
Sydvestjylland
1.880
18.049
Hele landet
Kvinder
1.005
4.042
Syddanmark
641
Sydøstjylland
Trekantsområdet
623
1.773
Sydvestjylland
Fyn
Mænd
Antal i alt
13%
13%
11%
11%
11%
17%
12%
11%
10%
11%
8%
14%
15%
16%
12%
11%
14%
20%
Andel på dagpenge
19%
18%
19%
19%
17%
18%
19%
19%
21%
20%
17%
18%
18%
18%
16%
17%
16%
19%
Kontanthjælp
3%
3%
2%
2%
2%
3%
2%
2%
2%
2%
1%
3%
3%
3%
2%
1%
3%
4%
Dagpenge
--- FOKUSOMRÅDE 6
87%
87%
89%
89%
89%
83%
88%
89%
90%
89%
92%
86%
85%
84%
88%
89%
86%
80%
Andel på kontanthjælp
Antal 18-29-årige der i min. 6 mdr. har været på kontanthjælp eller dagpenge
45%
47%
46%
49%
51%
44%
46%
47%
44%
47%
53%
46%
45%
46%
48%
51%
48%
43%
Uddannelseshjælp
13%
15%
16%
13%
14%
15%
15%
17%
18%
17%
16%
17%
11%
12%
13%
9%
13%
13%
Uddannelsesstøtte
15%
13%
13%
13%
13%
13%
12%
10%
10%
10%
11%
10%
18%
16%
17%
16%
16%
16%
Selvforsørgende
Status 1. januar 2014
3%
3%
3%
3%
2%
3%
4%
3%
4%
3%
2%
4%
2%
2%
2%
2%
1%
2%
Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
2%
1%
1%
2%
3%
2%
2%
2%
3%
2%
Øvrige
13%
14%
14%
13%
13%
14%
13%
14%
15%
14%
13%
13%
13%
13%
13%
12%
13%
14%
Kontanthjælp
2%
2%
1%
2%
1%
2%
2%
2%
1%
2%
2%
2%
1%
1%
1%
1%
1%
2%
Dagpenge
36%
37%
35%
38%
41%
36%
37%
36%
34%
37%
40%
36%
36%
37%
36%
39%
42%
36%
Uddannelseshjælp
18%
20%
22%
19%
19%
21%
21%
23%
25%
22%
23%
24%
15%
17%
18%
15%
15%
18%
Uddannelsesstøtte
20%
18%
19%
18%
17%
18%
16%
15%
15%
15%
14%
14%
25%
22%
23%
21%
21%
23%
Selvforsørgende
Status 1. januar 2015
7%
6%
6%
6%
6%
6%
8%
7%
7%
6%
6%
8%
5%
5%
5%
6%
5%
4%
Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet
4%
4%
3%
5%
3%
4%
3%
3%
3%
4%
2%
3%
4%
4%
4%
5%
4%
4%
Øvrige
14%
14%
15%
14%
14%
14%
14%
15%
16%
15%
14%
14%
14%
14%
14%
12%
15%
14%
Kontanthjælp
2%
2%
2%
2%
2%
3%
2%
2%
2%
2%
3%
2%
2%
3%
2%
3%
2%
3%
Dagpenge
27%
27%
25%
28%
32%
27%
27%
27%
25%
27%
31%
27%
27%
28%
25%
29%
33%
27%
Uddannelseshjælp
17%
19%
21%
18%
19%
18%
21%
22%
24%
20%
22%
22%
13%
15%
16%
14%
16%
14%
Uddannelsesstøtte
24%
21%
21%
20%
19%
23%
19%
17%
17%
17%
15%
18%
29%
26%
26%
23%
24%
28%
Selvforsørgende
Status 1. januar 2016
10%
10%
11%
11%
8%
9%
12%
11%
11%
12%
10%
11%
8%
8%
10%
9%
6%
7%
Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet
6%
6%
6%
8%
5%
6%
5%
5%
5%
7%
4%
5%
6%
7%
6%
10%
5%
6%
Øvrige
Tabel 6.5. Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget for de 18-29 årige, der pr. 1/1 2013 havde modtaget dagpenge eller kontanthjælp i det seneste halve år, Syddanmark – fordelt på køn
83
-- 9136 -- Mediegruppen as --
Parterne i Syddansk Uddannelsesaftale • Region Syddanmark • Kommunerne i Syddanmark • Ungdommens Uddannelsesvejledning • Produktionsskolerne • Landbrugsskolerne • De frie kostskoler • SOSU- skolerne • Handelsskolerne • Gymnasierne • VUC’erne • De tekniske skoler • Erhvervsakademierne • Professionshøjskolerne • Syddansk Universitet • Studievalg Sydjylland og Fyn • DI – Organisation for erhvervslivet • Dansk Erhverv • Dansk Byggeri • DS Håndværk & Industri • Arbejdsmarkedskontor Syddanmark Desuden bakker Undervisningsministeriet op om Syddansk Uddannelsesaftale
Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om regionens vækst- og udviklingsstrategi, og om Syddansk Uddannelsesaftale, kan du gå ind på hjemmesiderne: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk eller www.syddanskuddannelsesaftale.dk
84
Uddannelsesbarometer Uddannelsesbarometer 2016 2016