Uddannelsesbarometer 2016 by Region Syddanmark

Uddannels er i verdenskla sse

Uddannelsesbarometer 2016

REGION SYDDANMARK

Uddannelsesbarometeret 2016 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region præget af vækst og beskæftigelse. Det er også vigtigt med et bredt samarbejde. Alene kan ingen løfte udfordringen. I Syddanmark er alle centrale aktører på uddannelsesområdet gået sammen i Syddansk Uddannelsesaftale, der rådgiver regionsrådet på uddannelsesområdet, som er et af de centrale temaer i ”Det Gode Liv som vækstskaber – den regionale vækst- og udviklingsstrategi”. Det Gode Liv strategien opererer med 4 målsætninger på uddannelsesområdet: Overordnede uddannelsespolitiske målsætninger: • 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. • 60% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Arbejdsmarkedsrelaterede målsætninger: • 25% af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. klasse • Andelen, der vælger en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse, skal stige med 20% sammenlignet med 2010. De første tre målsætninger er nationale målsætninger, mens den sidste målsætning (20%-målsætningen) er en regional målsætning for Syddanmark. Virksomhederne efterspørger i særlig grad dygtige faglærte medarbejdere, og medarbejdere med tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser. Derudover er der en efterspørgsel efter højt specialiserede medarbejdere. De to arbejdsmarkedsrelaterede målsætninger afspejler dermed virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Uddannelsesbarometeret er Region Syddanmarks statistik på uddannelsesområdet. Uddannelsesbarometeret beskriver de unges forløb gennem uddannelsessystemet, dvs. fra grundskole over ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. Det er samtidig et fælles redskab for alle interessenter på uddannelsesområdet i Syddanmark, et redskab, der bruges i opfølgningen på, hvordan Syddanmark udvikler sig i forhold til de fire målsætninger og indsatsområderne på uddannelsesområdet. Uddannelsesbarometeret bidrager også til at identificere både nuværende og fremtidige udfordringer på uddannelsesområdet.

-- / Udgivelse: Region Syddanmark, Regional Udvikling

De seneste reformer på uddannelsesområdet vil forhåbentlig få en virkning på statestikken i fremtiden.

Damhaven 12, 7100 Vejle -- / Ansvarshavende redaktør: Rune Stig Mortensen -- / Design & produktion: Mediegruppen as -- / Foto: Hyldager Fotografi

Det normale forløb gennem uddannelsessystemet adresseres i Uddannelsesbarometeret med følgende 5 fokusområder: 1. De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse 2. Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse 3. Forløbet på en ungdomsuddannelse 4. Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse 5. Forløbet på en videregående uddannelse

-- / Oplag:

Hertil kommer et 6. fokusområde ”Forløbet uden for uddannelsessystemet”, der ser på de unge og deres uddannelsesniveau samt forsørgelsesgrundlag. og dermed også på den gruppe, der betegnes som restgruppen.

700 stk. -- / ISBN: 978 87 92217 57 8

Uddannelsesbarometer 2016

d Se tabeller mer e at lt su alle re esfra uddannelst re e et barom på side 52-83. Status på de fire målsætninger: Syddanmark står fortsat over for udfordringer på uddannelsesområdet, men der er også lyspunkter at spore. Region Syddanmarks to overordnede uddannelsespolitiske målsætninger (95%- og 60%-målsætningen) opgøres officielt i forhold til de helt unge, der afslutter 9. klasse. Her er Syddanmark fuldt ud på højde med hele landet, eftersom det på sigt (dvs. inden for 25 år) forventes, at 93% af 9. klasses årgangen fra 2015 vil have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, mens 61% ventes at have gennemført en videregående uddannelse.

For at kunne imødekomme arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft er det imidlertid ikke tilstrækkeligt blot at fokusere på de overordnede uddannelsesmålsætninger. Den nyeste status på de to arbejdsmarkedsrelaterede målsætninger peger i to retninger. Andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse har været støt faldende fra 30% i 2009 til 21% i 2013, men har herefter ligget stabilt frem til 2016. Kurven skal derfor knækkes i opadgående retning, så målet på de 25% kan realiseres. Andelen, der vælger en videregående scienceuddannelse, lå konstant omkring 38-39% i perioden 2010-2013, men er i 2014 og 2015 steget til 41%. I forhold til 2010 er andelen således steget med 4%. Målet er dog en stigning på 20%, men pilen peger i den rigtige retning.

REGION SYDDANMARK

--- INTRO

Den eksisterende arbejdsstyrke i Syddanmark er imidlertid på flere niveauer kendetegnet ved et uddannelsesmæssigt efterslæb sammenlignet med hele landet. Andelen af 25-34-årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, har ligget nogenlunde stabilt på 79% i de senere år, hvilket er tre procentpoint lavere end andelen på landsplan. Omvendt har andelen af 30-39-årige, der har gennemført en videregående uddannelse (37%), været stadig stigende, men også her ligger andelen på landsplan højere (45%). For begge uddannelsesniveauer ligger kvinderne markant højere end mændene.

Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2016-2017 Indsatsområder

Arbejdsmarkedsrelaterede mål

Forudsætningerne på plads

Tilgængelighed til uddannelser

Anvend viden og erfaringer

Bedre uddannelsesstart

95%

25%

af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse

skal vælge EUD direkte efter 9. eller 10. klasse

Flere praktikpladser

Flere og bedre faglærte

Fokus på science

Tag uddannelsen i Syddanmark

National målsætning Regional målsætning

Overordnede uddannelsespolitiske mål

Uddannelsesbarometer 2016

20%

Andelen, der vælger en scienceuddannelse, skal stige med 20%

60%

af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse

Uddannelsesbarometeret 6 fokusområder

Årlig status på mål og indsatser

De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Forløbet på en ungdomsuddannelse

Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse

Forløbet på en videregående uddannelse

Forløbet uden for uddannelsessystemet

Forløbet gennem uddannelsessystemet Uden for uddannelsessystemet: Restgruppe mv.

For hvert af de 6 fokusområder er valgt et antal indikatorer, der skal beskrive udviklingen inden for fokusområdet og herunder også de 4 uddannelsespolitiske målsætninger, hvor: • • • •

Indikator 3.6 (og til dels 3.5) opgør status på 95%-målsætningen Indikator 5.3 (og til dels 5.2) opgør status på 60%-målsætningen Indikator 2.1 opgør status på 25%-målsætningen Indikator 4.2 (og til dels 2.3) opgør status på 20%-målsætningen

REGION SYDDANMARK

--- INTRO

Sammenhængen mellem fokusområder og målsætninger:

Vidste du ... lkeskolens at 3 ud af 4 i fo ”tit” eller er se 8. og 9. klas e for ”meget tit” glad e? ol sk s dere

Uddannelsesbarometer Uddannelsesbarometer2016 2016

Fokusområde 1 De unges nødvendige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse I grundskolen skal de unges faglige, personlige og sociale kompetencer styrkes, da det er vigtige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er afgørende, at skolerne tilbyder et differentieret læringsmiljø, der tilgodeser drengenes og pigernes forskellige læringsformer og behov. I fokusområde 1 benyttes tre indikatorer til at måle i hvilken udstrækning det lykkes at forbedre drengenes og pigernes forudsætninger fra grundskolen. Der fokuseres på dels de faglige forudsætninger i dansk og matematik, dels de unges uddannelsesparathed (dvs. faglige, personlige og sociale forudsætninger) og dels den oplevede trivsel i folkeskolen. Indikator 1.1: Dansk- og matematikforudsætninger Indikatoren viser, hvor mange der forlader grundskolen med utilstrækkelige formelle danskog matematikkundskaber. Elever med utilstrækkelige formelle danskog matematikkundskaber defineres her som elever, der enten har forladt en prøvepligtig grundskole uden at aflægge alle afgangsprøver i dansk eller matematik, eller som har et gennemsnit i dansk og/eller matematik på under 02. Indikator 1.2: Uddannelsesparathed Indikatoren viser, hvor mange drenge og piger, der bliver erklæret ikke-uddannelsesparate ved søgningen til en ungdomsuddannelse. Indikator 1.3: Trivsel Indikatoren viser, hvordan eleverne i 8. og 9. klasse oplever trivslen i folkeskolen. I bilaget vises indikator 1.1 - 1.3 fordelt på kommuner.

Erhvervstonet forløb på tværs xxxx Projektets mål er at udvikle, implementere og forankre indsatser, baseret på best practice, som bidrager til at flere unge vælger, påbegynder og gennemfører erhvervsforberedende forløb, EUD-forberedende forløb og KUU (Kombineret Ungdomsuddannelse). Projektet er et samarbejde mellem KUU-KANON Syddansk Erhvervsskole, Kold College, SOSU Fyn, Tietgen, AMU Fyn, Elsesminde Odense Produktionshøjskole, HF & VUC FYN Odense og lokale virksomheder. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger.

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 1

Arbejdet med fokusområde 1 xxxxxx i praksis

Indikator 1.1. Andelen af en 9. klasses årgang på prøvepligtige skoler med utilstrækkelige formelle danskog/eller matematikkundskaber. Syddanmark, 2006-2015

12%

10%

Uden afgangsprøve Dansk og/eller Matematik < 02

6% Matematik < 02 Dansk < 02

0% 2006

2007

2008

2009

2010

2011

Figuren viser, at i perioden siden 2006 har der været en faldende tendens i andelen, der ved afgangen fra 9. klasse på en prøvepligtig skole, har fået et gennemsnit på under 02 i dansk og/eller matematik. Det svarer til knap 550 drenge og piger (3,6%) i 2015 (se tabel 1.1 i bilaget). Hertil kommer knap 1.000 elever (6,6%), der ikke har fået en fuld afgangsprøve, og som derfor heller ikke har de formelle, faglige forudsætninger for at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Andelen har dog været stærkt faldende siden 2006. Udviklingen i hele landet har svaret til udviklingen i Syddanmark mht. andelen, der har fået under 02 i dansk og/eller matematik, men med lidt lavere andel i Syddanmark end i hele landet (3,8%). I 2015 ligger andelen uden fuld afgangsprøve fra prøvepligtig skole lavere i Syddanmark (6,6%) end i hele landet (7,7%). Ca. 700 elever i Syddanmark afsluttede i 2015 en 9. klasse fra en prøvefri skole eller specialskole (se tabel 1.1 i bilaget). Godt 1/5 tager alligevel en fuld afgangsprøve, mens 553 elever ikke gør det, og de har derfor utilstrækkelige formelle danskog/ eller matematikkundskaber. Der er forskel på drengene og pigerne. Andelen, der har fået mindre end 02 i dansk og/eller matematik, er lavere for pigerne (3,2%) end for drengene (3,9%). For pigernes vedkommende er det især matematik, mens det for drengenes vedkommende er i dansk og/eller matematik.

Uddannelsesbarometer 2016

2012

2013

2014

2015

En forholdsvis stor andel af drengene på prøvepligtige skoler har ikke taget en fuld afgangsprøve (7,6% i 2015), mens det er en mindre andel af pigerne (5,6%). Andelen har dog for både drengenes og pigernes vedkommende været faldende siden 2006. Samlet set betyder det, at i de prøvepligtige og prøvefri skoler havde 16% af drengene og 12% af pigerne utilstrækkelige formelle danskog/eller matematikkundskaber, fordi de har fået mindre end 02 i dansk og/eller matematik eller ikke aflagt fuld afgangsprøve. Det er for både drengenes og pigernes vedkommende lidt lavere end andelen i hele landet. I de prøvepligtige skoler i Syddanmark har 10% af eleverne ikke de formelle danskog/eller matematikkundskaber, hvilket er væsentligt færre end i 2014. Der ligger dog fortsat en udfordring i at forbedre de unges – især drengenes – formelle forudsætninger fra grundskolen. Med indførelsen af strammere adgangskrav til ungdomsuddannelserne er en forbedring af de faglige forudsætninger vigtig for, at de unge kan komme videre i uddannelsessystemet efter grundskolen. Dermed bliver forbedringen også en vigtig forudsætning for at kunne indfri målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse.

Indikator 1.2. Andelen af elever i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate ved ansøgningsfristen 15. marts 2015 og 2016

5,9 % Erhv.fagl.udd. - 2016, Syddanmark

5,6 % 6,7 % 5,2 %

Erhv.fagl.udd. - 2015, Syddanmark

5,2 % 5,1 % 6,4 %

Erhv.fagl.udd. - 2016, Hele landet

I alt

6,7 % 5,7 %

Drenge

4,0 % Gym.udd. - 2016, Syddanmark

5,1 %

Piger

3,1 % 4,3 % Gym.udd. - 2015, Syddanmark

5,3 % 3,5 % 3,9 %

Gym.udd. - 2016, Hele landet

4,7 % 3,2 % 0%

Figuren viser, at i Syddanmark blev 5,9% af dem, der i 2016 søgte en erhvervsfaglig uddannelse, vurderet til at være ikke-uddannelsesparate. Det er en stigning fra 5,2% i 2015.

Syddanmark ligger overordnet set på samme niveau som i hele landet. Der er stor forskel på andelen af ikke-uddannelsesparate drenge (5,1%) og piger (3,1%) i Syddanmark. I hele landet er der også en forskel, men dog mindre.

I hele landet har der været en endnu større forøgelse i andelen fra 2015 til 2016 (se tabel 1.2 i bilaget), så den nu ligger over andelen i Syddanmark. Andelen af ikke-uddannelsesparate piger er steget markant fra 2015 til 2016 og ligger over andelen af drenge. I hele landet er andelen af drenge, der er erklæret ikke-uddannelsesparate til gengæld noget højere end andelen af piger. Samlet set er 4,5% af de unge i Syddanmark, der søger en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse direkte efter grundskolen, blevet erklæret ikkeuddannelsesparate til den søgte uddannelse – flere drenge end piger og flere til en erhvervsfaglig uddannelse end til en gymnasial uddannelse. Det peger på en fortsat udfordring med at få forberedt og indsluset de unge i et ungdomsuddannelsesforløb.

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 1

Af dem, der søgte en gymnasial uddannelse, blev 4% i Syddanmark erklæret ikke-uddannelsesparate i 2016. Her er tale om et lille fald i forhold til 2015 (4,3%).

Indikator 1.3. Trivsel i folkeskolens 8. og 9. klasse: ”Er du glad for din skole?”, 2016

Syddanmark, drenge

25%

Syddanmark, drenge

49%

25%

Syddanmark, piger

49%

23%

Syddanmark, piger

40%

20%

Meget tit Meget tit

Tit Tit

40% En gang i mellem En gang i mellem

Figuren viser, i hvilket omfang 8. og 9. klasseeleverne er glade for deres skole. Hovedparten af 8. og 9. klasseeleverne i Syddanmark er glade for deres skole og svarer enten ”meget tit” glad (24%) eller ”tit” glad (50%). Kun meget få svarer ”aldrig” (1%) eller ”sjældent” (5%). Der er tale om en stigning i tilfredsheden fra 2015 til 2016 (se tabel 1.3 i bilaget). Drengene er lidt gladere for deres skole (25%”meget tit” og 49% ”tit) end pigerne (23% ”meget tit” og 51% ”tit”). I hele landet er både pigerne og drengene lidt mindre glade for deres skole end i Syddanmark.

Uddannelsesbarometer 2016

22%

49%

20%

22%

49%

23%

22%

50%

23%

Hele landet, i alt

21%

50%

22%

Hele landet, i alt

21%

48%

22%

Hele landet, piger

21%

48%

24%

Hele landet, piger

21%

50%

24%

Hele landet, drenge

21%

50%

24%

Hele landet, drenge

21%

51%

24%

Syddanmark, i alt

20%

51%

23%

Syddanmark, i alt

20%

22% 60% 60% Sjældent Sjældent

80% 80%

5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 5% 100% 100%

Aldrig Aldrig

3 ud af 4 i folkeskolens 8. og 9. klasse i Syddanmark er tit eller meget tit glade for deres skole, men der er også 1 ud af 16, der sjældent eller aldrig er glade for deres skole – både piger og drenge. Der er derfor grund til at holde øje med dette, da manglende trivsel i skolen påvirker elevernes præstationer negativt og dermed også deres videre færden i uddannelsessystemet.

--- FOKUSOMRÃ&#x2026;DE 1 REGION SYDDANMARK

Vidste du ... kun at i 2016 valgte hver femte en uddannelse erhvervsfaglig se? efter 9./10. klas

Uddannelsesbarometer 2016

Fokusområde 2 Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Det er vigtigt, at de unge er godt rustede til at klare overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, og at de har gode muligheder for at komme frem til den ønskede ungdomsuddannelse. Fokusområde 2 omfatter fire indikatorer, der alle belyser forskellige aspekter af overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsen, herunder specifikt til erhvervsuddannelserne (25%målsætningen) og til scienceretninger på de gymnasiale uddannelser (20%-målsætningen). Indikator 2.1: Søgning til ungdomsuddannelserne Indikatoren viser søgningen til ungdomsuddannelserne og specifikt til erhvervsuddannelserne pr. 15. marts. Endvidere ses der på søgningen fra 9. til 10. klasse. Indikator 2.2: Opstart på ungdomsuddannelserne Indikatoren viser, om de unges tilmelding pr. 15. marts bliver fulgt op af en faktisk optagelse og fastholdelse på en uddannelse et halvt år senere, og hvor store forskydninger der er mellem uddannelsesgrupperne. Indikator 2.3: Optag på en scienceretning Indikatoren viser, i hvor høj grad søgningen til de gymnasiale uddannelser er blevet kanaliseret hen mod scienceretninger. For en afgrænsning af scienceuddannelserne henvises til tabel 2.3 i bilaget. Indikator 2.4: Transporttid med kollektiv transport Indikatoren viser transporttiden med kollektiv transport fra et givet område i regionen til nærmeste erhvervsfaglige eller gymnasiale uddannelse. I bilaget vises indikator 2.1 og 2.3 fordelt på kommuner.

EUD i skolen Projektets overordnede mål er at sikre understøttende tiltag, som bidrager til at flere unge kommer i uddannelse og dertil flere, som påbegynder en erhvervskompetencegivende uddannelse efter grundskolen – særligt scienceuddannelserne. Projektet vil implementere valgfagssamarbejde mellem de fem erhvervsskoler i Odense og Assens og grundskolerne i Odense, Nyborg, Kerteminde, Nordfyns og Assens kommuner. Valgfagene skal motivere og introducere til en erhvervsuddannelse. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger.

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 2

Arbejdet med fokusområde 2 i praksis

Indikator 2.1a. De unges søgning fra 9. klasse til 10. klasse pr. 15. marts 2009-2016

60%

55% Syddanmark - piger Syddanmark - i alt 50%

Syddanmark - drenge Hele landet - i alt

45%

40% 2009

2010

2011

2012

2013

Figuren viser, at siden 2011 har søgningen fra 9. klasse til 10. klasse ligget på 54%-55%. I 2016 faldt den imidlertid til 53%. Andelen i Syddanmark er i hele perioden markant højere end på landsplan. Her er andelen faldet til 45% i 2016.

2014

2015

2016

for eleverne fra folkeskolen (hhv. 54% og 46%) og fra fri- og privatskoler (hhv. 53% og 43%). På efterskolerne er andelene imidlertid ens i Syddanmark og i hele landet.

Udviklingen har været den samme for drenge og piger, men pigerne lå tidligere på et højere niveau end drengene. Det er dog næsten udlignet i 2016. Ser vi dernæst på hvilken type skole, der vælges fra 9. klasse, ønsker over halvdelen af både drengene og især pigerne at komme på efterskole, herunder håndarbejds- og husholdningsskole (frie fagskoler), 10% på fri- og privatskole og godt 1/3 på folkeskole (især drengene) – se tabel 2.1a i bilaget. Denne fordeling i Syddanmark på uddannelsestype svarer til fordelingen i hele landet for både drenge og piger. Søgemønsteret afhænger af hvilken skoletype man kommer fra. Eleverne i 9. klasse på fri- og privatskoler ønsker i samme omfang at fortsætte i 10. klasse (55%) som eleverne fra folkeskolen (54%). På efterskolerne ønsker eleverne derimod sjældnere at fortsætte i 10. klasse (49%). Forskellene er de samme for drenge og piger (ikke vist i bilaget). Andelen, der fra 9. klasse ønsker at fortsætte i 10. klasse, ligger markent højere i Syddanmark end i hele landet både

Uddannelsesbarometer 2016

Søgningen til 10. klasse fra 9. klasse ligger i Syddanmark markant højere end i hele landet. Der bør lægges vægt på, at den høje andel benyttes til at de unge får forbedret deres faglige forudsætninger, og at der sker en tydelig kobling til ungdomsuddannelserne.

Indikator 2.1b. De unges uddannelsessøgning fra 9. og 10. klasse (excl. søgningen til 10. klasse) pr. 15. marts 2015 og 2016

9. klasse, Syddanmark, 2016

15%

9. klasse, Hele landet, 2016

13%

9. klasse, Syddanmark, 2015

26%

51%

24%

17%

56%

25%

49%

Erhvervsfaglig udd. Erhvervsgymnasial udd. Almengymnasial udd.

25%

10. klasse, Hele landet, 2016

24%

10. klasse, Syddanmark, 2015

25%

21%

20%

40%

Figuren viser, hvad eleverne, der ikke fortsætter i 10. klasse, ønsker.

48%

44%

22%

20%

46%

60%

Anden uddannelse Øvrige

80%

100%

langt højere grad søger en almengymnasial uddannelse end drengene. Det mønster gælder både i Syddanmark og i hele landet.

Fra 9. klasse søger 15% i 2016 i Syddanmark en erhvervsfaglig uddannelse. En erhvervsgymnasial uddannelse søges af hver fjerde, og halvdelen søger en almengymnasial uddannelse. Det betyder, at i 2016 søger flere til de gymnasiale uddannelser og færre til de erhvervsfaglige uddannelser end i 2015.

Eleverne på fri- og privatskolerne ønsker i langt højere grad at fortsætte på en almen- og erhvervsgymnasial uddannelse og i mindre grad på en erhvervsfaglig uddannelse end eleverne fra folkeskolen og efterskolen (ikke vist i bilaget).

I hele landet er søgningen fra 9. klasse i langt højere grad rettet mod de almengymnasiale uddannelser (56%) og i mindre grad mod de erhvervsgymnasiale (24%) og erhvervsfaglige (13%) uddannelser, sammenlignet med Syddanmark.

Eleverne i 9. klasse på efterskolerne har et søgemønster, der ligner mønsteret blandt eleverne i folkeskolen. Eleverne i 10. klasse på efterskolerne har derimod et søgemønster, der ligner mønsteret blandt eleverne på fri- og privatskolerne.

Søgemønsteret fra 10. klasse er klart anderledes end fra 9. klasse. 10. klasseeleverne fra Syddanmark søger således i langt højere grad en erhvervsfaglig uddannelse (25%) og i mindre grad end erhvervs- (21%) eller en almengymnasial (46%) uddannelse end 9. klasseeleverne. Det svarer nogenlunde til søgemønsteret i 2015.

Alle forskellene mellem skoletyperne er større i 10. klasse end i 9. klasse.

I hele landet er søgningen fra 10. klasse ligesom fra 9. klasse i højere grad rettet mod de almengymnasiale uddannelser (48%) og i mindre grad mod de erhvervsgymnasiale (20%) og erhvervsfaglige (24%) uddannelser sammenlignet med Syddanmark. Af tabel 2.1b i bilaget ser vi, at drengene fra både 9. og 10. klasse i langt højere grad søger en erhvervsfaglig eller erhvervsgymnasial uddannelse end pigerne, der omvendt i

REGION SYDDANMARK

9 ud af 10, der forlader grundskolen i Syddanmark, søger en erhvervsfaglig eller – især – en gymnasial uddannelse. Pigernes søgning retter sig oftere mod det almene gymnasium end drengenes, der oftere end pigerne søger en erhvervsfaglig eller erhvervsgymnasial uddannelse. Det er vigtigt, at de unges valg understøttes af vejlederne og skolerne, og at vejledningen afspejler det store udbud af uddannelsesmuligheder med henblik på at sikre det bedste match op mod de unges interesser og kompetencer.

--- FOKUSOMRÅDE 2

10. klasse, Syddanmark, 2016

Indikator 2.1c. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser efter 9. og 10. klasse, 2009-2016 35%

30%

Fra 10. klasse, Syddanmark

25%

Fra 10. klasse, Hele landet Fra 9./10. klasse, Syddanmark

20%

Fra 9./10. klasse, DK Fra 9. klasse, Syddanmark

15%

Fra 9. klasse, Hele landet 10%

0% 2009

2010

2011

2012

2013

2015

2016

Figuren viser, at andelen, der ikke fortsætter i 10. klasse, og som søger en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter 9. klasse, har været markant faldende fra 2009 (29%) til 2016 (15%). Andelen har i hele perioden været højere i Syddanmark end i hele landet.

Der er imidlertid meget store forskelle mellem drenge og piger. Blandt drengene vælger 7 ud af 10 hovedområdet teknologi, byggeri og transport, og hver femte vælger fødevarer, jordbrug og oplevelser, mens kun meget få vælger hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik (2%) og kontor mv. (7%).

Andelen, som søger en erhvervsfaglig uddannelse efter 10. klasse, er noget højere end fra 9. klasse, men har været klart faldende fra 2009 (31%) til 2013 (25%), hvorefter den har stabiliseret sig. Også her ligger andelen i Syddanmark over andelen i hele landet omend forskellen er mindre end fra 9. klasse.

Blandt pigerne vælger 45% til gengæld hovedområdet omsorg, sundhed og pædagogik, og de vælger også i større omfang end drengene fødevarer, jordbrug og oplevelser (30%) samt kontor mv. (15%). Derimod vælger kun få piger teknologi, byggeri og transport (10%).

Fra 9. klasse er andelen mere end dobbelt så høj blandt drengene (22%) som blandt pigerne (9%) i 2016. Det samme er tilfældet i hele landet (ikke vist i bilaget). Og fra 10. klasse er den 70% højere blandt drengene (32%) end blandt pigerne (18%).

10. klasseeleverne vælger anderledes, idet færre vælger teknologi mv. (45%) og jordbrug mv. (14%), og fordelingen mellem de to øvrige hovedområder er mere lige. Det slår også igennem hos både drengene og pigerne.

Andelen, der søger en erhvervsfaglig uddannelse fra 9. klasse er godt dobbelt så høj blandt eleverne på efterskolerne (19%) som blandt eleverne på fri- og privatskolerne (8%) og lidt højere end andelen fra folkeskolerne (16%) – ikke vist i bilaget.

Samlet set er andelen, der forlader grundskolen fra 9. eller 10. klasse, og som søger en erhvervsfaglig uddannelse faldet fra 30% i 2009 til 21% i 2013-2016.

Også fra 10. klasse er andelen lavest blandt eleverne fra de frie og private skoler (13%), men højest blandt eleverne fra folkeskolen (35%). Andelen er endvidere højere blandt drengene end pigerne på de enkelte skoletyper. Mere end halvdelen, som vælger en erhvervsfaglig uddannelse fra 9. klasse, gør det inden for teknologi, byggeri og transport, og hver femte vælger hovedområdet fødevarer, jordbrug og oplevelser (ikke vist i bilaget).

2014

Uddannelsesbarometer 2016

For drengenes vedkommende er andelen 27% i 2016, mens den kun er 14% for pigernes vedkommende. Andelen, der søger en erhvervsfaglig uddannelse umiddelbart efter 9. og 10. klasse ligger i 2016 på 21% i Syddanmark. Det er højere end i hele landet, men under målsætningen om 25%. Det er især pigerne generelt og pigerne fra 9. klasse, der trækker andelen ned. Der kan derfor være særlig grund til at fokusere på denne gruppe, når der skal arbejdes med at øge andelen, som søger en erhvervsfaglig uddannelse lige efter grundskolen.

Indikator 2.2a. Søgningen fra 9. klasse pr. 15. marts 2015 sammenholdt med uddannelsesstatus pr. 15. september 2015, Syddanmark

1.147

Øvrige

8.158

322

263

850

212

7.726

105

225

226

5.000

115

8.342

1.050

127

10. klasse

4.665

4.528 Tilmeldt marts

Erhvervsfaglig udd.

912

I gang september

Gymnasial udd.

602

14.907 elever, som går ud af 9. klasse i grundskolen, marts 2015

Figuren viser, hvad dem, der forlod 9. klasse i marts 2015, beskæftigede sig med i september 2015.

ne opvejer ikke hinanden, men går fra ungdomsuddannelserne mod 10. klasse eller øvrige.

I marts var der 8.158 elever, som ville fortsætte i 10. klasse. Langt hovedparten (7.726 - 95%) var også i 10. klasse i september, men 432 havde skiftet mening, så 115 var startet på en gymnasial uddannelse, 105 på en erhvervsfaglig uddannelse og 212 kom hverken i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse.

Det er karakteristisk, at omvalgene i Syddanmark lidt oftere foretages til 10. klasse end i hele landet (se tabel 2.2 i bilaget).

Omvendt kom der også 616 elever til 10. klasse, som ellers havde ønsket noget andet i marts, så totalt set var der 8.342 elever i 10. klasse i september, dvs. knap 200 mere end forventet efter opgørelsen i marts 2015.

Antalsmæssigt var den største gruppe, der valgte om, dem, der havde søgt i gymnasiet i marts 2015. 472 ud af 5.000 valgte i stedet at gå i 10. klasse (226) eller andet end 10. klasse og en ungdomsuddannelse (225). Disse 472 blev kun i begrænset omfang opvejet af primært unge, der i stedet for 10. klasse omvalgte til gymnasiet. Netto blev det til 335 færre i gymnasiet i september end der havde ønsket at komme i gymnasiet i marts.

Der er både brutto- og nettoændringer i 9. klasseelevernes søgning i marts til den faktiske uddannelsesstatus i september. 10% var således endt et andet sted end det søgte. Nettoforskydninger giver færre unge i ungdomsuddannelserne end hvad søgemønsteret viste, mens flere fortsætter i 10. klasse.

--- FOKUSOMRÅDE 2

1.147 ønskede i marts at starte på en erhvervsfaglig uddannelse, men kun 912 af dem (80%) var i gang i september. Der var således godt 235, som havde skiftet mening, heraf godt 100, som fortsatte i 10. klasse, og knap 100, som ikke kom i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse. Til gengæld kom der 138 fra de andre grupper (især 10. klasse) således at det samlede antal på en erhvervsfaglig uddannelse var 1.050 i september.

Der er således store bruttoforskydninger fra marts 2015 til september 2015: 1.419 ud af 14.907 elever (10%). Forskydninger-

REGION SYDDANMARK

Indikator 2.2b. Søgningen fra 10. klasse pr. 15. marts 2015 sammenholdt med uddannelsesstatus pr. 15. september 2015, Syddanmark

2.114

Øvrige

567

965

151

100

5.510

179

224

1.926

10. klasse

5.331

5.232 Tilmeldt marts

Erhvervsfaglig udd.

1.775

I gang september

Gymnasial udd.

680

8.401 elever, som går ud af 10. klasse i grundskolen, marts 2015

Figuren viser omvalgene fra marts 2015 til september 2015 for de elever, der forlod 10. klasse i 2015. 339 unge (16%) gik alligevel ikke i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. 224 gik hverken i gang med en 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Dette antal blev kun i mindre grad opvejet af, at 100 unge, der ellers havde søgt en gymnasial uddannelse i stedet for startede på en erhvervsfaglig uddannelse. Antallet i september er derfor 139 lavere end det forventede antal. Ligeledes gik 278 unge (5%) alligevel ikke i gang med en gymnasial uddannelse. Knap halvdelen valgte dog en anden ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig). Men den anden halvdel valgte en ungdomsuddannelse fra. 99 elever valgte om til fordel for den gymnasiale uddannelse, så i alt var der kun 5.331 gymnasieelever i september mod forventet 5.510. Gruppen af unge, der ikke fortsætter i en ungdomsuddannelse eller 10. klasse, er ganske betydelig (11%). Til sammenligning var andelen blandt 9. klasseeleverne kun 6%. Dette mønster i Syddanmark svarer til dels til forløbet i hele landet (se tabel 2.2 i bilaget).

Der er både brutto- og nettoændringer i 10. klasseelevernes søgning i marts til den faktiske uddannelsesstatus i september. 9% var således endt et andet sted end det søgte. Nettoforskydninger giver betydeligt færre unge i ungdomsuddannelserne end hvad søgemønsteret viste.

Når vi ser på eleverne fra 9. og 10. klasse under ét, betyder ændringerne fra søgningen i marts til den faktiske status i september, at der i Syddanmark er færre på de erhvervsfaglige uddannelser og betydeligt færre på de gymnasiale uddannelser end forventet ud fra tilkendegivelserne i marts. Til gengæld er der betydeligt flere, som fortsætter i 10. klasse og betydeligt flere (1.815, dvs. 8%), som ikke er fortsat i det ordinære uddannelsessystem. Det peger på et behov for at styrke vejledningsindsatsen, så antallet af unge, som ikke fortsætter i 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse, kan nedbringes.

Uddannelsesbarometer 2016

Indikator 2.3. Andelen, der blev optaget på en scienceretning på en gymnasial uddannelse, 2010-2016 40%

Erhv.gymn. udd. Syddanmark 35%

Erhv.gymn. udd. Hele landet Gymnasiale udd. i alt Syddanmark Gymnasiale udd. i alt Hele landet Almengymn. udd. Syddanmark

30% Almengymn. udd. Hele landet

25% 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Note: For en afgrænsning af scienceretningerne henvises til tabel 2.3 i bilaget.

Figuren viser, at på det erhvervsgymnasiale område har der været et fald i optaget på en scienceretning i perioden 20102016 fra 33% til 29%.

almengymnasiale uddannelser er andelen højere i 2016 end i 2010 blandt pigerne, men uændret blandt drengene. Forskellen mellem kønnene er blevet mindre siden 2010 – dog ikke i 2016 mht. de erhvervsgymnasiale uddannelser.

I hele landet har andelen på en scienceretning på en erhvervsgymnasial uddannelse ligget betydeligt højere end i Syddanmark. Der har kun været et svagt fald i hele landet frem til 2015 – men en stigning fra 2015 til 2016. Det har betydet, at niveauforskellen mellem Syddanmark og hele landet er blevet stadig større.

Det svarer til udviklingen i hele landet, men i Syddanmark er andelen med en scienceretning på de almengymnasiale uddannelser højere end i hele landet i hele den betragtede periode. Udviklingen i de to gymnasiale områder opvejer til dels hinanden. Siden 2012 har den samlede andel dog været svagt stigende til 31% i 2016. Set i forhold til hele landet er andelen i Syddanmark stort set den samme som i hele landet. Andelen, der vælger en scienceretning på både de erhvervsog almengymnasiale uddannelser, er større blandt drengene (33% og 36% i 2016) end blandt pigerne (21% og 31% i 2016). Men udviklingen har været forskellig for drenge og piger. Faldet i andelen på de erhvervsgymnasiale uddannelser skyldes således udelukkende en faldende andel hos drengene. På de

REGION SYDDANMARK

Andelen, der er optaget på en scienceretning på de gymnasiale uddannelser i 2016 i Syddanmark er lidt højere end i 2010, men den har været stigende siden 2012. Vi er dog forsat langt fra 20%-målsætningen på de gymnasiale uddannelser. Der er imidlertid tale om 2 modsatrettede tendenser, idet andelen er steget på de almene gymnasier og faldet på erhvervsgymnasierne (drengene). Der er derfor fortsat en udfordring med at få flere unge til at vælge en scienceretning på de gymnasiale uddannelser. Det gælder især drengenes søgning til de erhvervsgymnasiale uddannelser.

--- FOKUSOMRÅDE 2

På det almengymnasiale område har der været en stigning på 3,5 procentpoint frem til 2016.

Indikator 2.4. Transporttiden med kollektiv transport til den nærmeste ungdomsuddannelse, 2016 A. Erhvervsfaglig uddannelse Skjern

Uddannelser Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Fødevarer, jordbrug og oplevelser (Landbrugsskoler) Fødevarer, jordbrug og oplevelser (Erhvervsskoler) Omsorg, sundhed og pædagogik (SOSU) Omsorg, sundhed og pædagogik (Erhvervsskoler)

Tarm Horsens

Tørring

Give Ølgod Grindsted

Jelling Billund

Vejle

Børkop

Varde Taulov

Esbjerg

Holsted Bramming

Kolding Brørup

Vejen

Bogense

Fredericia

Otterup

Strib

Lunderskov

Søndersø

Middelfart

Munkebo

Kerteminde

Vamdrup Aarup

Vissenbjerg Bellinge

Vojens

Assens

Haderslev

Odense Langeskov

Ribe

Nyborg

Årslev

Glamsbjerg Ringe

Toftlund

Skærbæk

Faaborg Løgumkloster

Rødekro

Nordborg

Augustenborg

Tønder

Rejsetider:

Svendborg Aabenraa

Gråsten

0 - 30 min. Padborg

Thurø By

Rudkøbing

Sønderborg Broager Marstal

30 - 60 min. 60 - 90 min. Over 90 min.

Figurerne til indikator 2.4 viser, hvor lang transporttid man har med kollektiv transport fra et givet sted til det nærmeste ungdomsuddannelsessted. Kun lige omkring byerne med uddannelsesstederne er det muligt at nå uddannelsen med kollektiv transport på højest 30 minutter hver vej. Den forskellige tæthed af uddannelsesinstitutionernes beliggenhed ses tydeligt af kortene. Men af kortene fremgår også, at udbuddet af uddannelser er meget forskelligt i byerne. (Se note i bilaget).

Uddannelsesbarometer 2016

Der er ikke lige gode muligheder i regionen for at komme til en ønsket uddannelse. En decentralisering af uddannelsestilbuddene vil betyde en forkortelse af transporttiden for mange elever. Det kan være fremmende for den samlede tilgang til ungdomsuddannelserne. På alle uddannelserne skal dog på den anden side sikres et volumen, så der både er et fagligt og økonomisk perspektiv. En alternativ måde at mindske transporttiden på er oprettelse af specielle uddannelsesruter. På Fyn er der eksempelvis oprettet busruter, som bl.a. kører direkte fra Assens Kommune til Syddansk Erhvervsskole og Kold College i Odense.

B. Gymnasial uddannelse Skjern

Uddannelser Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium(HTX) Alment gymnasium (STX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Tarm Horsens

Tørring

Give Ølgod Grindsted

Jelling Billund

Vejle

Børkop

Varde Taulov

Esbjerg

Holsted Bramming

Kolding Brørup

Vejen

Bogense

Fredericia

Otterup

Strib

Lunderskov

Søndersø

Middelfart

Munkebo

Kerteminde

Vamdrup Aarup

Vissenbjerg Bellinge

Vojens

Assens

Haderslev

Odense Langeskov

Ribe

Nyborg

Årslev

Glamsbjerg Ringe

Toftlund

Skærbæk

Faaborg Løgumkloster

Rødekro

Nordborg

Augustenborg

Tønder

Rejsetider:

Svendborg Aabenraa

Gråsten

0 - 30 min. Padborg

Thurø By

Rudkøbing

Sønderborg Broager Marstal

30 - 60 min. 60 - 90 min.

--- FOKUSOMRÅDE 2

Over 90 min.

REGION SYDDANMARK

Vidste du ... at i august 2016 unge manglede 607 i Syddanmark s? en praktikplad

Uddannelsesbarometer 2016

Fokusområde 3 Forløbet på en ungdomsuddannelse At starte på en ungdomsuddannelse er ikke ensbetydende med, at den også gennemføres. Nogle unge vælger om undervejs, mens andre unge falder helt ud af uddannelsessystemet. Gennemførelsesprocenterne varierer desuden meget på tværs af de forskellige ungdomsuddannelser. Fokusområde 3 relaterer sig til 95%-målsætningen, herunder gennemførelsesprocenterne, samt to af de forhold, der har betydning for gennemførelse: Praktikpladssituationen og de unges trivsel. Indikator 3.1: Uddannelsesstatus over tid. Indikatoren viser uddannelsesstatus 1-3 år efter, at de unge har påbegyndt deres uddannelse. Indikator 3.2: Praktikpladssituationen Indikatoren viser dels praktikpladssituationen 6 måneder efter, at eleverne har gennemført deres grundforløb og dels den aktuelle praktikpladssøgning. Indikator 3.3: Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Indikatoren viser uddannelsesstatus efter 6 år (2015) for de unge, der startede på en erhvervsfaglig uddannelse i 2009. Indikator 3.4: Forventet gennemførelse på ungdomsuddannelserne Indikatoren viser den forventede gennemførelsesprocent på ungdomsuddannelserne. Indikator 3.5: Faktisk andel med mindst en ungdomsuddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af de 25-34 årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Indikator 3.6: Fremtidig andel med mindst en ungdomsuddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af dem, som forlod 9. klasse i 2015, der ventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse hhv. 10 og 25 år senere. Indikator 3.7: Trivsel på EUD Indikatoren viser EUD-elevernes opfattelse af trivslen på deres skole. I bilaget vises indikator 3.5 - 3.7 fordelt på kommuner.

EUX – en del af svaret Projektet løfter erhvervsuddannelserne ved at skaffe 460 ekstra praktikpladser til studerende på EUX i Region Syddanmark. EUX er en uddannelse, som giver mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. De EUX-studerende kan derfor tilbyde de syddanske virksomheder både håndværksmæssige og mere teoretiske kompetencer. Virksomhederne har dog kun begrænset kendskab til de EUX-studerende, og derfor har der manglet praktikpladser. Bag projektet står samtlige syddanske erhvervsskoler, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, DI Sydvestjylland og Håndværksrådet. Projektet blev iværksat i 2015 med støtte fra EU’s Socialfond efter indstilling fra Syddansk Vækstforum og med finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale.

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 3

Arbejdet med fokusområde 3 i praksis

Indikator 3.1. Uddannelsesstatus 1-3 år efter påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse i 2012

100%

Almengym. Syddanmark

90%

Almengym. Hele landet 80% Erhvervsgym. Syddanmark

Erhvervsgym. Hele landet

70%

Erhv.fagl. udd. Syddanmark 60%

Erhv.fagl. udd. Hele landet

50% 2012

2013

Figuren viser om dem, der startede på en ungdomsuddannelse i 2012, fortsat er i gang med eller har afsluttet uddannelsen i løbet af de følgende tre år. På de erhvervsfaglige uddannelser sker der et betydeligt frafald i løbet af det første år, idet 31% her har afbrudt uddannelsen helt. Yderligere 5% afbryder uddannelsen det andet år, hvorefter frafaldet bliver meget lille. Efter tre år er 44% fortsat i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, mens 16% har afsluttet den (se tabel 3.1 i bilaget). På de erhvervsgymnasiale uddannelser er frafaldet betydeligt mindre. Kun 12% har afbrudt uddannelsen i det første år. Og efter tre år har 80% afsluttet en erhvervsgymnasial uddannelse, mens 3% fortsat er i gang. De almengymnasiale uddannelser oplever det mindste frafald i hele perioden. Efter et år har 9% afbrudt uddannelsen, men efter tre år har 84% gennemført en almengymnasial uddannelse, mens 4% fortsat er i gang. Udviklingen i hele landet svarer nogenlunde til udviklingen i Syddanmark, men dog med en lidt større andel i hele landet, der har afbrudt uddannelsen, end i Syddanmark. På erhvervsuddannelserne er afbrudsandelen højere blandt kvinderne end blandt mændene, men omvendt har en større

Uddannelsesbarometer 2016

2014

2015

andel blandt kvinderne gennemført uddannelsen efter tre år end blandt mændene (ikke vist i bilaget). På de erhvervsgymnasiale uddannelser er der ikke forskel mellem mændene og kvinderne (ikke vist i bilaget). På de almengymnasiale uddannelser gennemfører kvinderne hurtigere uddannelsen end mændene, og her er afbrudsandelen også mindre blandt kvinderne end blandt mændene (ikke vist i bilaget).

Frafald er et betydeligt problem – især på de erhvervsfaglige uddannelser. Det forekommer især inden for det første år (over 30% ved de erhvervsfaglige uddannelser), hvilket f.eks. kan skyldes, at mange ikke har valgt rigtigt fra starten eller måske ikke har kunnet få praktikplads (se indikator 3.2). Nogle af afbruddene skyldes naturligvis også skift fra én uddannelsestype til en anden, f.eks. fra erhvervsfaglig til almengymnasial uddannelse. Der er behov for særlig opmærksomhed ved overgangen til specielt de erhvervsfaglige uddannelser og på mulighederne for at få en praktikplads. EUD-reformen ventes at få betydning på bl.a. dette område.

Indikator 3.2a Indikator

3.2a. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb i Syddanmark og i 2014 og 2015 Syddanmark 2015 Syddanmark 2015

Indikator hele3.2a landet, Indikator 3.2a

Syddanmark 2015

Syddanmark 2015 37% 44%

37%

44%

37%

44% 8%

Det betyder, at 4.400 elever i Syddanmark med fuldført grundforløb i 2015 ikke har en praktikplads et halvt år senere.

11%

8% 8%

Figuren viser, at kun knap halvdelen af eleverne i Syddanmark, som gennemførte deres grundforløb i 2015, havde en ordinær praktikplads 6 måneder senere. Over 1/3 var uden praktikplads, mens 8% havde mistet den, og 11% var i skolepraktik.

11% 11%

Syddanmark 2014

I aftale

Syddanmark 2014

I skolepraktik I aftale

Syddanmark 2014

Mistet aftale I skolepraktik I aftale Uden aftale Mistet aftale I skolepraktik

35% 35%

47%

35%

47% 47%

8% 8%

Uden aftale Mistet aftale

I 2014 havde Uden aftale flere en praktikplads end i 2015.

10%

8%10%

I såvel 2014 som i 2015 havde mændene i langt højere grad en ordinær praktikplads end kvinderne, se tabel 3.2 i bilaget. Det er imidlertid blandt mændene, at andelen er gået ned fra 2014 til 2015.

10% Hele landet 2015

Hele landet 2015

Hele landet 2015 Hele landet 2015

38%

44%

38%

44%

38%

I 2015 er praktikpladssituationen for både mænd og kvinder stort set den samme i Syddanmark og i hele landet (se tabel 3.2 i bilaget).

44%

10% 10%

I aftale Mistet aftale

10% I skolepraktik

Uden aftale

Praktikpladssituationen har således medført mange på de to årgange, som har stået uden praktikplads 6 måneder efter de har gennemført grundforløbet.

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 3

Indikator 3.2b

Indikator 3.2b. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb i 2015 Indikator 3.2b Indikator – fordelt på 3.2b hovedområder, Syddanmark Grundforløb: Teknologi, Grundforløb: Teknologi, byggeri ogbyggeri og

Kontor, Grundforløb:Grundforløb: Kontor,

transport Grundforløb: Teknologi, byggeri og transport transport

Grundforløb: Kontor, handel og forretningsservice

Grundforløb: Teknologi, byggeri og Grundforløb: Teknologi, byggeri og transport transport

29%

Grundforløb: Kontor, Grundforløb: Kontor,

28%

29%

I skolepraktik

28% 28%

29% 29% 48%

48%

Mistet aftale

52%

48% 48% 7%

I aftale

28%

52%

Uden aftale

52% 52%

12%

12% 12% 7% 7% 7% 7%

7% 7% 15%

15% 15% 15%

Grundforløb: Fødevarer, jordbrug og oplevelser

I aftale

I skolepraktik I aftaleI aftale

I skolepraktik

Grundforløb: Omsorg, sundhed og

Grundforløb: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Grundforløb: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Grundforløb: Fødevarer, jordbrug ogog oplevelser Grundforløb: Fødevarer, jordbrug oplevelser

I aftale

Grundforløb: Omsorg, sundhed og Grundforløb: Omsorg, sundhed Grundforløb: Omsorg, sundhed og ogog Grundforløb: Omsorg, sundhed pædagogik

Mistet aftale I skolepraktik I skolepraktik Mistet aftale Uden aftale Mistet Mistet aftale aftale

Uden aftale Uden aftale Uden aftale

32%

37%

37% 37% 37%

32% 32% 32%

45%

45% 45% 45%

57% 57% 57%

10% 11%

8% 11% 11% 11% 8% 8% 8%

I aftale 57%

10% 10% 10%

I skolepraktik Mistet aftale Uden aftale

1% 1% 1%

Figuren for indikator 3.2b viser, at der er store forskelle i praktikpladssituationen mellem de forskellige hovedområder. På det merkantile område (kontor, handel og forretningsservice) har kun 28% en ordinær praktikplads et halvt år efter afslutningen af grundforløbet, mens 59% er uden aftale eller har mistet den.

Mændene har generelt oftere fået ordinær praktikplads end kvinder, men inden for omsorg, sundhed og pædagogik er det omvendt. Til gengæld kommer kvinderne lidt oftere i skolepraktik end mændene, hvilket gælder inden for alle hovedområderne (se tabel 3.2 i bilaget).

Inden for teknologi, byggeri og transport har 48% en ordinær praktikplads, hvortil kommer 15% i skolepraktik. Her er således kun 36% uden praktikplads. Inden for fødevarer, jordbrug og oplevelser har knap halvdelen en ordinær praktikplads, og knap halvdelen er uden praktikplads. Bedst ser situationen ud inden for omsorg, sundhed og pædagogik, hvor 57% har en ordinær praktikplads. Der er dog 42% uden praktikplads et halvt år efter afslutningen af grundforløbet. Skolepraktik anvendes stort set ikke på dette hovedområde.

Uddannelsesbarometer 2016

Praktikpladsproblemet for dem, der gennemførte grundforløbet i 2015, varierer i Syddanmark meget inden for de fire hovedområder. Andelen med mistet eller ingen praktikplads er således størst inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice (59%) og mindst inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport (36%). Der er således behov for en differentieret indsats med at skaffe flere praktikpladser.

indikator 3.2c 3.2c. Uddannelsessituationen for dem, der har mistet eller ikke har Indikator en praktikplads 6 måneder efter gennemført grundforløb, 2015

indikator 3.2c

Syddanmark 2015

Syddanmark 2015 Syddanmark 2015

Hele landet 2015 Hele landet 2015

Hele landet 2015

Ny erhvervsfaglig uddannelse

30%30%

33% 33%

30%

Ny udd. erhvervsfaglig udd. Ny erhvervsfaglig

30% 35%

35%

Gymnasial uddannelse mv.

Gymnasial Gymnasial uddannelse mv.uddannelse mv.

Forberedende uddannelse Forberedende uddannelse Forberedende uddannelse

Grundskole og øvrige forberedende… Grundskole og øvrige forberedende… Grundskole og øvrige forberedende aktiviteter

6% 6% 6% 6% 12%

13% 13%

12%

Beskæftigede mv. (over 18 timer) Beskæftigede mv. (over 18 timer)

6% 9%

Beskæftigede mv.Ikke (over 18 timer) i uddannelse eller beskæftigelse 9%

10%

Ikke i uddannelse eller beskæftigelse

10%

Ikke i uddannelse eller beskæftigelse

10%

Figuren for indikator 3.2c viser, hvad uddannelsessituationen er for de unge, som ikke er i praktik eller har mistet deres praktikplads. I 2015 er 46% gået i gang med en ny erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. Hertil kommer 18%, der er undervejs med forberedende uddannelse eller andre forberedende aktiviteter. Men 30% er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse.

gengæld er relativt færre i hele landet i gang med gymnasial eller forberedende uddannelse end i Syddanmark. Mænd og kvinder er i lige høj grad fortsat i uddannelsessystemet, men mændene er især blevet i erhvervsuddannelsessystemet, mens kvinderne i højere grad er gået over i det gymnasiale system eller forberedende uddannelse (se tabel 3.2 i bilaget).

Sammenlignet med 2014 er der sket en marginal forværring af situationen med lidt færre i gang med ny erhvervsfaglig uddannelse, hvilket kun delvist opvejes af flere, der er gået i gang med en gymnasial uddannelse. Flere er dog ikke i uddannelse eller beskæftigelse i 2015 (30%) end i 2014 (28%) (se tabel 3.2 i bilaget).

De unge i Syddanmark, der ikke har en praktikplads 6 måneder efter gennemførelsen af et grundforløb i 2015, er i vidt omfang gået i gang med en ny erhvervsfaglig uddannelse (33%) eller en gymnasial uddannelse (13%), men en meget stor del (30%) er hverken i uddannelse eller i beskæftigelse. Der er derfor god grund til at samle op på den store gruppe og – endnu bedre – at forebygge, at de unge ender i den situation.

I hele landet er der relativt flere i gang med en ny erhvervsfaglig uddannelse eller forberedende aktivitet end i Syddanmark. Til

Indikator 3.2d. Antal praktikpladssøgende august 2013 – august 2016 2000

1500 2013 2014 1000

2015 2016

500

Figuren viser, hvor mange, der i alt er praktikpladssøgende uafhængigt af, hvornår de har gennemført grundforløbet. Antallet af praktikpladssøgende varierer over året og er størst juni-juli og december-januar. I de øvrige måneder har der typisk været 4-700 praktikpladssøgende.

Det samlede omfang af praktikpladsproblemet er således ca. 400-700 praktikpladssøgende uden for dimitteringsmånederne. Det er imidlertid ved at opstå et paradoksproblem, idet der samtidig med mangel på praktikpladser også er praktikpladser, der ikke er besat.

--- FOKUSOMRÅDE 3

Sæsonsvingningerne ses også på de tre af hovedområderne, hvorimod den er meget lille inden for omsorg, sundhed og pædagogik (ikke vist i bilaget).

REGION SYDDANMARK

Indikator 3.3. Andelen, der påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb i 2009 og deres uddannelsesstatus i 2015 Mænd, Syddanmark

49%

Mænd, Syddanmark Mænd, Hele landet

49%

48%

Mænd, Hele landet Kvinder, Syddanmark

50%

Kvinder, Syddanmark Kvinder, Hele landet

50%

Kvinder, Hele landet Mænd og kvinder, Syddanmark

49%

Mænd og kvinder, Syddanmark Mænd og kvinder, Hele landet

49%

Mænd og kvinder, Hele landet 0%

10%

10% 0%

20% 10%

48%

50%

Gennemført erhvervsfaglig udd.

10%

49%

20%

10%

50%

30% 49%

10%

10% 40% 30%

50% 40%

60% 10% 50%

70% 60%

70%

I gang med hovedforløb 2015

Gennemført erhvervsfaglig udd. I gang med hovedforløb 2015 Figuren viser, at i Syddanmark har ca. halvdelen af dem, der startede på et erhvervsfagligt grundforløb i 2009, gennemført Der er et stort frafald på de erhvervsfaglige uddannelen erhvervsfaglig uddannelse seks år senere. Hertil kommer ser i løbet af det første år (indikator 3.1.). Det ude10%, der fortsat er i gang med hovedforløbet. lukker naturligvis ikke, at man kan starte igen på et

På landsplan er andelene de samme som i Syddanmark. Mændene og kvinderne har stort set de samme andele i såvel Syddanmark som i hele landet. For mændene er der tale om et fald i gennemførelsesprocenten fra 2008 (51%) til 2009-årgangen (49%), mens den er uændret blandt kvinderne (se tabel 3.3 i bilaget).

andet forløb (eller det samme på et senere tidspunkt). Ser vi imidlertid på de personer, der startede i 2009, er ca. halvdelen blevet færdige med en erhvervsfaglig uddannelse, og ca. 10% er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6 år efter påbegyndelsen af et grundforløb. Det viser at nogle frafaldne forsøger igen senere, men at 4 ud af 10 ikke umiddelbart har eller forventes at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Der er behov for en fokuseret indsats på at få de unge i gang med det ”rigtige”, men også at befordre evt. omvalg, så flere gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse – og gerne hurtigere.

Uddannelsesbarometer 2016

Indikator 3.4. Andelen, der påbegynder en ungdomsuddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen

72% 73% 79%

EUD Hovedforløb

81% 83%

Gymnasiale uddannelser

Hele landet

2014

74%

EUD Grundforløb

74% 78%

EUD Hovedforløb

80% 83%

Gymnasiale uddannelser

65%

2015

83%

83% 70%

75%

80%

85%

Figuren viser, at kun 72% af dem, der startede på et erhvervsfagligt grundforløb i 2015, forventes at gennemføre det mod 73% i 2014. Det er i begge år en lidt mindre andel end i hele landet.

Den forventede gennemførelsesprocent er højest på stx (85%) og næsthøjest på hhx (83%), mens den er lavest på hf (70%). Andelene i Syddanmark ligger lidt over end andelene på landsplan for alle de gymnasiale uddannelser.

Kvinderne har en højere forventet gennemførelsesprocent (75%) end mændene (69%). Det gælder også på de enkelte hovedområder med undtagelse af teknologi, byggeri og transport, hvor mændene ligger en anelse højere end kvinderne (se tabel 3.4a i bilaget).

Kvinderne har en forventet højere gennemførelsesandel (85%) end mændene (81%). Billedet genkendes også på de enkelte gymnasiale uddannelser (se tabel 3.4b i bilaget).

Det er naturligvis ikke nok at komme gennem grundforløbet. På hovedforløbet er der et yderligere frafald, idet kun 79% forventes at gennemføre det. Det er mindre end i 2014 og 2013, men ligger lidt over landsgennemsnittet på 78%. Samlet set ligger mændenes gennemførelsesprocent højere end kvindernes på hovedforløbet, men lavere på grundforløbet. Det gælder også på de enkelte hovedområder med undtagelse af omsorg, sundhed og pædagogik, hvor kvinderne ligger højere end mændene. På det merkantile hovedområde er de forventede gennemførelsesprocenter på grund- (74%) og hovedforløb (82%) højest – både for kvinder og mænd (se tabel 3.4a i bilaget). Figuren viser endvidere, at med 83% i 2015 ligger den forventede gennemførelsesprocent ved de gymnasiale uddannelser noget højere end ved erhvervsuddannelserne. Andelen i Syddanmark svarer stort set til andelen i hele landet.

REGION SYDDANMARK

På hhx ligger kvinderne lidt højere end mændene i både Syddanmark og i hele landet. På htx ligger gennemførelsesprocenten betydeligt højere hos kvinderne end hos mændene i både Syddanmark og hele landet.

Ud fra de kendte gennemførelsesmønstre forventes det, at i Syddanmark vil knap 3 ud af 4, der påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb i 2015, gennemføre det. Er man kommet videre til hovedforløbet ventes det, at 4 ud af 5 gennemfører det. Der er således en udfordring i at få flere til at gennemføre såvel grundsom hovedforløbet. På de gymnasiale uddannelser forventes over 80% at gennemføre deres uddannelse. Her ligger Hf dog særligt lavt, så også på de gymnasiale uddannelser er der behov for at få forøget gennemførelsesprocenten.

--- FOKUSOMRÅDE 3

Syddanmark

EUD Grundforløb

Indikator 3.5. Andelen af de 25-34 årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 2007-2016

84% Syddanmark, kvinder 82% Hele landet, i alt

80%

Syddanmark, i alt

78%

Syddanmark, mænd

76%

74%

72% 2007

2008

2009

2010

2011

2012

Figuren viser, at i Syddanmark har 79% af de 25-34 årige i 2016 gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Det svarer stort set til andelen i de seneste år. Andelen i hele landet er imidlertid væsentligt højere (82%), og forskellen er endog svagt stigende. Andelen blandt kvinder (83%) ligger betydeligt højere end andelen blandt mænd (76%). Den samme store forskel finder vi også i hele landet (se tabel 3.5 i bilaget). Andelen med mindst en ungdomsuddannelse har været stigende blandt kvinder siden 2006, mens den har været faldende blandt mændene frem til 2014. Forskellen mellem kvinder og mænd er blevet forøget frem til 2014, men har nu stabiliseret sig, fordi andelen blandt mændene er steget lidt siden 2014.

Uddannelsesbarometer 2016

2013

2014

2015

2016

Næsten 4 ud af 5 af de 25-34 årige i Syddanmark har i dag gennemført mindst en ungdomsuddannelse og således langt færre end målsætningen på 95% for de fremtidige generationer. Det er især mændene, der har en lav andel. Der er derfor grund til at fokusere på mændene for at de i fremtiden ikke skal halte langt bagefter kvinderne på dette område.

Indikator 3.6a. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2006-2015, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 10 år senere

95%

Målsætning efter 25 år Syddanmark, piger Hele landet, piger

90%

Syddanmark, i alt Hele landet, i alt

85%

Syddanmark, drenge Hele landet, drenge

80%

75%

70% 2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Figuren viser, at 86% af de unge, der afsluttede en 9. klasse i Syddanmark i 2015, ventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2025. Den forventede andel har været stigende fra årgang 2006 til 2013, men andelen er faldet lidt for årgang 2014 og 2015. Syddanmark ligger stort set på samme niveau som hele landet. Der er meget stor forskel i andelen for hhv. piger og drenge. Pigerne ventes for årgang 2015 at nå op på 89%, mens drengene kun forventes at nå op på 84%. Forskellen er tilmed vokset fra 2012- til 2015-årgangen, fordi andelen er faldet mere blandt drengene end blandt pigerne.

2013

2014

2015

Blandt dem, der forlod 9. klasse i 2015, ventes 86% at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2025 – flere piger (89%) end drenge (84%). Det er noget mindre end den langsigtede målsætning på 95%, som dog ganske vist først skal opnås i 2040 for årgang 2015. Andelen er dog faldet i de seneste to årgange, hvilket indikerer, at målsætningen ikke er så nem at nå. En hurtigere opnåelse af 95%-målsætningen vil bl.a. kræve, at de unge bliver bedre forberedt til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, så de kan komme hurtigere i gang, og så de også gennemfører uddannelsen.

Sammenlignet med andelen blandt de 25-34 årige (79%), som forlod grundskolen for 10 til 20 år siden (se indikator 3.5), er der dog tale om en forventet fremgang.

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 3

Samme udvikling har gjort sig gældende i hele landet.

Indikator 3.6b. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2006-2015, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere Målsætning efter 25 år

95%

Syddanmark, piger Hele landet, piger Syddanmark, i alt

90%

Hele landet, i alt Syddanmark, drenge Hele landet, drenge 85%

80% 2006

2007

2008

2009

2010

2011

Det er imidlertid ikke slut med at tage en ungdomsuddannelse 10 år efter afslutningen af 9. klasse. Figuren viser, at ser vi 25 år ud i fremtiden for 2015-årgangen, ventes andelen med mindst en ungdomsuddannelse at nå op på 92% i Syddanmark. Det er under den nationale målsætning på 95%, men dels var der ingen stigning fra 2011til 2014-årgangen, og dels faldt andelen i 2015. Samme udvikling finder vi også i hele landet. Pigerne (94%) ligger fortsat markant over drengene (90%). Pigerne nåede ellers målsætningen med 2014-årgangen, men er nu kommet under igen. Andelen blandt drengene har været svagt faldende siden 2012 og faldt betragteligt med 2015-årgangen. Forskellen mellem drenge og piger steg således fra 2012- til 2015-årgangen. I hele landet er forskellen lidt større end i Syddanmark.

Uddannelsesbarometer 2016

2012

2013

2014

2015

Der er et stykke vej til 95%-målsætningen – især fordi drengene ligger lavt (90%), mens piger ligger lige under målsætningen (94%). Hertil kommer, at udviklingen for de seneste årgange er stagneret og direkte faldet betydeligt for 2015-årgangen. En samlet og koordineret indsats er derfor fortsat påkrævet af alle relevante aktører, herunder især i forhold til drengene. Det er endvidere af betydning at kunne komme op på 95% inden der er gået 25 år før en ungdomsuddannelse er gennemført.

Indikator 3.7. Trivsel på EUD-området: ”Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Jeg er glad for min skole?”, 2015

Syddanmark, drenge

Syddanmark, piger

13%

35%

45%

Syddanmark, i alt

20%

11%

33%

50% 40%

60%

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

10% 3%

30%

55%

Hele landet, i alt

13%

35%

45%

Hele landet, piger

11% 3%

32%

52%

Hele landet, drenge

9% 3%

29%

57%

80%

4% 100%

Helt uenig

Figuren viser, i hvilket omfang elever på de erhvervsfaglige uddannelser er glade for deres skole. Eleverne er generelt glade for deres skole, idet 52% er helt enige og 32% er delvist enige i spørgsmålet om ”jeg er glad for min skole”. Kun relativt få svarer delvist uenig (3%) eller helt uenig (2%).

folkeskoleeleverne (bemærk dog, at spørgsmålsformuleringen i de to undersøgelser ikke er identisk). Desuden er det pigerne blandt erhvervsskoleeleverne, der er gladest for deres skole, mens det på folkeskoleområdet er drengene.

Pigerne er i højere grad enige end drengene.

For pigerne er det karakteristisk, at dem, der går på grundforløbet, er lidt mindre glade for skolen end dem, der går på hovedforløbet (ikke vist i bilaget). For drengene gør det omvendte sig gældende. Der er forskel i opfattelse blandt eleverne på de fire hovedområder (ikke vist i bilaget). Både pigerne og drengene er således gladest på hovedområderne fødevarer mv. og omsorg mv. og mindst glade på hovedområderne teknologi mv. og kontor mv. Sammenligner man med holdningen blandt elever i 8. og 9. klasse i folkeskolen, se indikator 1.3, er der en tendens til at erhvervsskoleeleverne er mere glade for deres skole end

REGION SYDDANMARK

84% af eleverne på erhvervsskolerne er delvist eller helt enige i, at de er glade for deres skole. Det er meget vigtigt, fordi det er med til at fastholde de unge i en erhvervsfaglig uddannelse.

--- FOKUSOMRÅDE 3

Drengene i Syddanmark er enige i samme omfang som drengene i hele landet, mens pigerne i Syddanmark er en anelse mere glade for deres skole end i hele landet.

Vidste du ... ter gennemført at 2 hhv. 5 år ef nnelse gymnasial udda i gang % 89 v. hh er 76% ende gå re med en vide ? se el nn da ud

Uddannelsesbarometer 2016

Fokusområde 4 Overgangen fra ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse Synlige og attraktive videregående uddannelsesmuligheder kan bidrage både til at motivere unge til at tage en videregående uddannelse og til at fastholde dem i deres ungdomsuddannelse. De unge skal derfor opleve, at de videregående uddannelser er attraktive og er adgangsbillet til spændende job- og karrieremuligheder efterfølgende. I dette fokusområde inddrages to indikatorer, der viser om overgangen umiddelbart lykkes, og i hvilket omfang scienceuddannelserne bliver valgt (20%-målsætningen). Indikator 4.1: I gang med en videregående uddannelse efter 27 måneder Indikatoren viser, om de unge er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter, at de har afsluttet en ungdomsuddannelse. I bilag 4.1b og bilag 4.1c vises endvidere situationen hhv. 63 og 15 måneder efter afsluttet ungdomsuddannelse. Indikator 4.2: Optag på en videregående scienceuddannelse Indikatoren viser, i hvor høj grad søgningen til de videregående uddannelser er blevet kanaliseret hen mod scienceuddannelserne. I bilaget vises indikator 4.1 - 4.2 fordelt på kommuner.

Innovation i de gymnasiale uddannelser Formålet med projektet er at styrke en strategisk og systematisk udvikling af innovation på de gymnasiale uddannelser, således at eleverne opnår en højere grad af innovationskompetencer og desuden opnår en stærkere tro på, at de selv har stor indflydelse på fremtiden og et beredskab til at håndtere udfordringer. Dette sker ved at gennemføre innovative og entreprenørielle undervisningsforløb på gymnasierne, hvor faglighed, innovation og entreprenørskab gensidigt understøtter hinanden. Formålet er ligeledes, at eleverne opnår kendskab til jobmuligheder og til det videregående uddannelsessystem i Syddanmark. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger.

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 4

Arbejdet med fokusområde 4 i praksis

Indikator 4.1. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse, 2004-2013 A. Erhvervsfaglig uddannelse 12%

Syddanmark, mænd

11% Syddanmark, i alt

10% 9%

Hele landet, i alt

8% Syddanmark, kvinder 7% 6% 5% 4% 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

År for gennemført erhvervsfaglig uddannelse

B. Gymnasial uddannelse 85%

80%

Syddanmark, kvinder

Syddanmark, i alt

75%

Hele landet, i alt

70%

Syddanmark, mænd 65%

60%

55% 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

År for gennemført gymnasial uddannelse

Den første figur viser, at andelen, som er i gang med en videregående uddannelse 2 år (27 måneder) efter afslutningen af en erhvervsfaglig uddannelse i 2013, er godt 10% i Syddanmark. Andelen har været stigende siden 2007. Udviklingen i Syddanmark svarer meget til udviklingen i hele landet – dog med en lidt svagere positiv udvikling i hele landet det seneste år. Det er i højere grad mændene (godt 11%) end kvinderne (9%), der går hurtigt i gang med en videregående uddannelse efter en erhvervsfaglig uddannelse. Den anden figur viser, at som forventet kommer mange flere med en gymnasial uddannelse i gang med en videregående uddannelse inden for 2 år (76%) i Syddanmark end unge med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen har dog i de senere år været svagt faldende. Det er i højere grad kvinderne (79%) end mændene (73%), der går hurtigt i gang. Ser vi udviklingen på lidt længere sigt, finder vi, at inden for 5 år efter afslutningen af en erhvervsfaglig uddannelse i 2010 er 15% i gang med en videregående uddannelse (se tabel 4.1b i bilaget). Det svarer til nogenlunde til andelen på landsplan (14%). Også her er andelen af mænd (16%) højere end andelen af kvinder (14%) – ikke vist i bilaget.

Uddannelsesbarometer 2016

5 år efter afslutningen af en gymnasial uddannelse (2010) er 89% i Syddanmark i gang med en videregående uddannelse – en andel, der ligeledes er stigende. Kvinderne ligger fortsat højere (90%) end mændene (86%). Sammenlignet med hele landet ligger Syddanmark højest blandt såvel kvinderne som mændene. Ser vi afslutningsvis på det korte 1-års sigt (15 måneder), er andelen noget lavere end efter 27 måneder, hhv. 6% med en erhvervsfaglig uddannelse og 54% med en gymnasial uddannelse. For sidstnævntes vedkommende er det flere end i hele landet (51%) – se tabel 4.1c i bilaget. Andelen, der går i gang med en videregående uddannelse 15 måneder efter gennemførelsen af en ungdomsuddannelse er forholdsvis lille (hhv. 6% med erhvervsfaglig uddannelse og 54% med gymnasial uddannelse, men er herefter stigende, når vi ser på andelen efter 27 måneder (hhv. 10% og 76%), men vi skal hen til 63 måneder efter gennemført ungdomsuddannelse, før vi når op på hhv. 15% og 89%. En gymnasial uddannelse er i sig selv alene studieforberedende, og der er derfor behov for at få flere hurtigt i gang med en videregående uddannelse.

Indikator 4.2. Optagne på en videregående uddannelse, der har valgt en scienceuddannelse, 2010-2015

50%

MVU, Syddanmark 45% MVU, Hele landet I alt, Syddanmark 40%

I alt, Hele landet KVU, Syddanmark KVU, Hele landet

35%

Univ.bachelor, Syddanmark Univ.bachelor, Hele landet

30%

25% 2010

2011

2012

2013

Figuren viser andelen, der er optaget på en videregående scienceuddannelse. Overordnet set har andelen været stigende fra knap 39% i 2010 til 41% i 2015.

2014

2015

Stigningen siden 2010 har været af begrænset størrelse blandt kvinderne og lidt større blandt mændene. Forskellen mellem mænd og kvinder er således blevet forøget lidt i løbet af perioden.

Andelen ligger lidt højere i Syddanmark end i hele landet, hvor der stort set ikke har været en udvikling mellem 2010 og 2015.

På KVU har der i Syddanmark været fluktuationer frem til 2014, hvorefter der indtraf et betydeligt fald i 2015. I hele landet har der været samme tendens, men på et lavere niveau. Andelen er lavest på universitetsbacheloruddannelserne (34%), men også her har der været en stigning siden 2010. Andelen i Syddanmark ligger dog i hele perioden lidt under hele landet. Mændene vælger langt oftere en scienceuddannelse (48%) end kvinderne (35%). Forskellen er stor på både MVU (56% hhv. 43%) og universitetsbachelor (40% hhv. 29%), men den er særlig stor på KVU (48% hhv. 20%) – ikke vist i bilaget.

REGION SYDDANMARK

Andelen, der er optaget på en videregående scienceuddannelse i Syddanmark i 2015 ligger 2 procentpoint over andelen i 2010, men er ikke steget fra 2014 til 2015. Det skyldes modsatrettede tendenser på MVU (stigende andel) og KVU (faldende andel). Der er derfor ikke den store udvikling i forhold til målsætningen om en stigning på 20% i forhold til 2010. Samlet set er der fortsat behov for en tilskyldelse til, at de unge vælger en videregående scienceuddannelse.

--- FOKUSOMRÅDE 4

Andelen varierer efter uddannelsesniveau. Den er størst på MVU (49%) – en stigning på 3 procentpoint siden 2010. I hele landet har der i modsætning hertil været en faldende tendens.

Vidste du ... gik ud at af dem, der forventes , 15 20 i se as af 9. kl emfĂ¸rt nn ge 61% at have dannelse ud de en gĂĽ re en vide 25 ĂĽr senere?

Uddannelsesbarometer 2016

Fokusområde 5 Forløbet på en videregående uddannelse

At starte på en videregående uddannelse er ikke ensbetydende med, at den også gennemføres. I fokusområde 5 ses på de forventede gennemførelsesprocenter. Den nuværende og forventede fremtidige situation ses desuden i forhold til 60%-målsætningen. Indikator 5.1: Forventet gennemførelse på de videregående uddannelser Indikatoren viser de forventede gennemførelsesprocenter ved de videregående uddannelser. Indikator 5.2: Faktisk andel med en videregående uddannelse Indikatoren viser, hvor stor andel af de 30-39 årige, der har gennemført en videregående uddannelse. Indikator 5.3: Fremtidig andel med en videregående uddannelse Indikatoren viser, hvor stor en andel af dem, som forlod 9. klasse i 2015, der ventes at have opnået en videregående uddannelse 25 år senere. I bilaget vises indikator 5.2 - 5.3 fordelt på kommuner.

Studiejob til alle i Region Syddanmark Projektet STARS har bidraget til at skabe et stort udbud af studiejob på tværs af uddannelsesinstitutioner i Syddanmark. Formålet er herigennem at fastholde de studerende i regionen undervejs i studiet, give dem erhvervserfaring og kompetencer samt bidrage til at fastholde dem i regionen efter deres uddannelse. Projektet er afsluttet i 2016, men de gode erfaringer videreføres i andre sammenhænge i regionen. I Sønderborg har en partnergruppe med deltagelse af Region Syddanmark, SDU, Work-live-stay, Sønderborg Vækstråd, CLEAN og virksomhedsrepræsentanter f.eks. ladet sig inspirere af STARS-projektet i forbindelse med partnergruppens fokus på at sikre kvalificeret arbejdskraft. Erfaringerne fra projektet bliver bl.a. brugt til etablering af studierelevante studiejobs for ingeniøruddannelserne samt forløb som både skal opkvalificere de studerende til studiejob og sikre det bedste match mellem studerende og virksomheder. Projektet blev iværksat i 2013 med støtte fra EU’s Socialfond og regionale erhvervsudviklingsmidler efter indstilling fra Syddansk Vækstforum.

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 5

Arbejdet med fokusområde 5 i praksis

Indikator 5.1. Andelen, der påbegynder en videregående uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen

70%

Syddanmark 69%

64%

Universitetsbachelor 63%

75%

MVU

2014

74%

KVU

2015

66% 66%

73%

Hele landet

72% 60%

65%

Figuren viser, at den forventede gennemførelsesprocent for de unge, der startede på en videregående uddannelse i Syddanmark i 2015 er 70%, hvilket er en lille stigning i forhold til 2014. Der er her taget højde for omvalg, idet de ikke indgår i frafaldsberegningen. Andelen i Syddanmark ligger – som i 2014 – klart under andelen i hele landet (73%). Den forventede gennemførelsesprocent varierer meget med uddannelsesniveau: 75% på MVU, 66% på KVU og 64% på universitetsbachelor. Det er dog på alle niveauer en lille fremgang i forhold til 2014. Den forventede gennemførelsesprocent ligger på alle uddannelsesniveauerne lavere i Syddanmark end i hele landet – især KVU og universitetsbachelor (se tabel 5.1 i bilaget). Kvinderne har betydeligt højere forventede gennemførelsesprocenter (73%) end mændene (65%). Denne store forskel genfindes på de tre uddannelsesniveauer – især MVU og universitetsbachelor (se tabel 5.1 i bilaget).

Uddannelsesbarometer 2016

70%

75%

Som ved ungdomsuddannelserne er der et markant, reelt frafaldsproblem. Det er større i Syddanmark end i hele landet og større for mændene end for kvinderne. Der er forsat behov for at finde løsninger til at få nedbragt frafaldet på de videregående uddannelser. Dette kunne evt. gøres via en forbedring af vilkårene for de unge på de videregående uddannelser, f.eks. i form af bedre bolig- og transportforhold samt bedre beskæftigelsesmuligheder i forbindelse med og efter uddannelsen.

Indikator 5.2. Andelen af 30-39 årige mænd og kvinder, der har gennemført en videregående uddannelse, 2007-2016 50%

45% Syddanmark, kvinder 40%

Hele landet, i alt

Syddanmark, i alt

35%

Syddanmark, mænd 30%

25%

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Figuren viser, at der er blevet klart flere blandt de 30-39 årige, som har en videregående uddannelse – fra 30% i 2007 til 37% i 2016. Andelen i Syddanmark ligger dog langt under andelen i hele landet, hvor der i samme periode har været en stigning fra 36% til 45%. Det betyder, at forskellen mellem Syddanmark og hele landet er blevet øget. De 37% med en videregående uddannelse i Syddanmark fordeler sig med 6% med en kort videregående uddannelse, 20% med en mellemlang videregående uddannelse, 2% med en universitetsbacheloruddannelse og 9% med en kandidatuddannelse (se tabel 5.2 i bilaget). Den store forskel mellem antallet med en videregående uddannelse i Syddanmark og hele landet skyldes stort set udelukkende, at der i hele landet er betydeligt flere (20%) med en universitetsuddannelse end i Syddanmark (12%). Kvinderne får i langt højere grad en videregående uddannelse (45%) end mændene (29%). Der er også forskel på uddannelsesniveauet mellem mændene og kvinderne. Mændene tager lidt oftere en kort videregående uddannelse end kvinderne, der til gengæld oftere tager en universitetsuddannelse og især en mellemlang videregående uddannelse.

REGION SYDDANMARK

2014

2015

2016

For de kommende årgange er målsætningen, at mindst 60% af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse. For de 30-39 årige i Syddanmark, der i vidt omfang har haft mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse, er andelen kun 37%, hvilket er betydeligt mindre end i hele landet. Kvindernes andel ligger markant over mændenes andel. Der bør ydes en generel indsats for at øge andelen med en videregående uddannelse – især blandt mændene og især på de lange videregående uddannelser.

--- FOKUSOMRÅDE 5

20% 2007

Indikator 5.3. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2006-2015, der ventes at have gennemført en videregående uddannelse 25 år senere 75%

70%

Syddanmark, piger Hele landet, piger

65%

Syddanmark i alt 60%

Hele landet, i alt Målsætning efter 25 år

55%

Syddanmark, drenge

50%

Hele landet, drenge 45%

40%

35% 2006

2007

2008

2009

2010

2011

Figuren viser, at af dem, der afsluttede 9. klasse i Syddanmark i 2015, ventes 61% at have gennemført en videregående uddannelse 25 år senere (2040). Forventningerne steg stærkt for 2008-årgangene og frem, men for 2014- og igen 2015-årgangen er der tale om et lille fald i forhold til 2013-årgangen. Pigernes forventede andel (69%) ligger meget markant over drengenes andel (53%). Og det er en nedgang hos drengene, der har medført den overordnede nedgang i 2014 og 2015. I forhold til hele landet har andelene i Syddanmark generelt ligget lavere, og der har ikke været samme nedgang i 2015 i hele landet som i Syddanmark. I forhold til målsætningen om at mindst 60% skal have en videregående uddannelser 25 år efter afgangen fra 9. klasse, ligger pigerne rigeligt over denne, mens drengene halter noget bagefter. Pigerne når allerede målsætningen efter 15 år (ikke vist i bilaget).

Uddannelsesbarometer 2016

2012

2013

2014

2015

Om end 60%-målsætningen ventes nået for 2015-årgangen, er det fordi pigerne overopfylder den (69%), mens drengene langt fra gør det (53%), og drengeandelen er endda faldende. Der er derfor god grund til at arbejde videre med at få løftet andelen af drenge med en videregående uddannelse. Drengene kommer også langsommere i gang med en videregående uddannelse end pigerne, så der er behov for en tidlig indsats, hvis de skal nå op på pigernes niveau.

REGION SYDDANMARK

Vidste du ... 1. januar 2013 at af dem, der r dagpenge elle på t havde være er ed ån m 6 t i minds kontanthjælp gpenge, da på % 44 r forinden, va eller kontanthjælp jælp sh se el nn udda 3 år senere

Uddannelsesbarometer 2016

Fokusområde 6 Forløbet uden for uddannelsessystemet Mange af de unge går ikke den direkte vej gennem uddannelsessystemet, men dropper ud og kommer ind i beskæftigelsessystemet og måske senere tilbage til uddannelsessystemet. En del af de unge får ikke taget en ungdomsuddannelse og har således kun grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Den gruppe af unge fortjener opmærksomhed, bl.a. fordi man ved, at de har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og at de derfor har langt større risiko for at havne på kontanthjælp og lignende ydelser, end andre unge. I dette fokusområde ser vi på de unges uddannelsesstatus og deres forsørgelsesgrundlag. Der kigges også på, om de unge, der er droppet ud af uddannelsessystemet, efterfølgende kommer tilbage til uddannelsessystemet. Endelig belyses aktivitetsstatus for de unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er under uddannelse. Indikator 6.1: Uddannelsesstatus for de 15-39 årige Indikatoren viser uddannelsesstatus for de 15-39 årige, herunder hvor mange, der kun har gennemført grundskolen eller en gymnasial uddannelse. I tabel 6.1 ses endvidere uddannelsesstatus for de 15-64 årige. Indikator 6.2: Uddannelsesfordelingen over tid Indikatoren viser udviklingen i de 25-29 åriges uddannelsesfordeling i perioden 2007-2016. Indikator 6.3: Aktivitetsstatus for de unge uden gennemført ungdomsuddannelse Indikatoren viser aktivitetsstatus for de 15-24 årige, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Indikator 6.4: Forsørgelsesgrundlag Indikatoren viser forsørgelsesgrundlaget for de 18-29 årige, herunder andelen på kontanthjælp, dagpenge og øvrige ydelser. Indikator 6.5: Vejen ud af dagpenge eller kontanthjælp Indikatoren viser, om de 18-29 årige, der pr. 1/1 2013 var på dagpenge eller kontanthjælp, er kommet tilbage i uddannelsessystemet eller i beskæftigelse. I bilaget vises indikator 6.4 fordelt på kommuner.

Vejen til Ny Mesterlære Projektets formål er, at flere udsatte unge får forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse via Ny Mesterlære-ordningen, som er rettet mod de elever, der ikke har 02 i dansk og matematik og heller ikke trives i et skolemiljø. Desuden skal virksomhederne klædes på til at håndtere en svagere målgruppe, end de er vant til at arbejde med som praktikanter og elever. Formålet skal realiseres gennem udviklingen af en stærkere koordineret indsats og et bedre samarbejde mellem de relevante aktører på området i Vejen Kommune og i Kolding Kommune. Projektet er ét af i alt ca. 35 igangværende projekter, der har modtaget finansiering i regi af Syddansk Uddannelsesaftale, og som har til formål at skabe effekt i forhold til de fire målsætninger.

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 6

Arbejdet med fokusområde 6 i praksis

Indikator 6.1. Uddannelsesstatus for de 15-39 årige, Syddanmark, 2015 Syddanmark, 35-39 år

Syddanmark, 30-34 år

16%

Syddanmark, 25-29 år

17%

40%

25%

Syddanmark, 20-24 år

38%

18%

49%

Syddanmark, 18-19 år

36%

32%

31%

17%

15%

76%

Syddanmark, 15-17 år

22%

16%

14%

95%

20%

40%

60%

80%

100%

Uddannelsessøgende Gennemført grundskole Gennemført gymn. udd. Uddannelsessøgende Gennemført grundskole Gennemført gymnasial udd. Gennemført erhv. faglig udd. Gennemført videregående udd. Gennemført erhvervsfaglig udd.

Gennemført videregående udd.

Figuren viser, at blandt de 15-17 årige er 95% uddannelsessøgende. Jo ældre aldersgruppe, jo lavere er andelen af uddannelsessøgende. Blandt de 35-39 årige er der dog fortsat 4% under uddannelse. Til gengæld stiger andelen, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse. I aldersgruppen 35-39 år har således 80% gennemført en ungdomsuddannelse (44%) eller en videregående uddannelse (36%), men der er stadig 16%, der ikke har gennemført en uddannelse ud over grundskolen. Denne andel er stort set den samme i hele aldersgruppen 20-39 år, og den er større blandt mændene end blandt kvinderne (se tabel 6.1 i bilaget). Andelen af uddannelsessøgende blandt de 20-29 årige er markant højere i hele landet end i Syddanmark, hvilket skyldes, at der er flere med en lang videregående uddannelse i hele landet end i Syddanmark, og denne uddannelse tages typisk i de nævnte aldersgrupper. Ser vi på andelen, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. kun har en grundskole- eller gymnasial uddannelse, udgør den 20-22% af aldersgruppen fra 25 til 39 år, hvilket er lidt mere end i hele landet (19-20%). Blandt mændene er den højere (23%) end blandt kvinderne (18-19%).

Uddannelsesbarometer 2016

Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående) stiger med alderen i Syddanmark, men der er fortsat en betydelig gruppe (20%), som kun har en grundskoleuddannelse (16%) eller en gymnasial uddannelse (4%), og som ikke er uddannelsessøgende. Vi står derfor med et betydeligt uddannelsesefterslæb i Syddanmark – selv i den yngre del af befolkningen og især blandt mændene. For dem, som har forladt det ordinære uddannelsessystem, bør man arbejde for at få dem tilbage i uddannelsessystemet eller sørge for relevante efteruddannelsesmuligheder.

Indikator 6.2. Uddannelsesfordelingen blandt de 25-29 årige, Syddanmark, 2007-2016

2016 2016 7%

18% 18%

18% 18% 4%

2015 2015 8%

18% 18%

18% 18% 4%

31% 31%

22% 22%

2014 2014 8%

32% 32%

21% 21%

2013 2013 7%

2012 2012 7%

7% 15% 15%

2011 2011 6%

6% 14% 14%

2010 2010 5%

5% 14% 14%

2009 2009 5%

5%13% 13%

20% 20%

2008 2008 5%

5% 13% 13%

19% 19%

2007 2007 5%

5% 14% 14%

19% 19%

17% 17%

19% 19%

16% 16%

20% 20% 20% 20% 20% 20%

30% 30%

23% 23%

33% 33%

20% 20%

34% 34%

20% 20%

35% 35%

20% 20%

36% 36%

20% 20%

36% 36%

20% 20%

36% 36%

20% 20%

37% 37%

20% 20%

10% 10% 20% 20% 30% 30%40% 40%50% 50%60% 60%70% 70%80% 80%90% 90%100%100% Under Under udd.- Erhvervsfaglig udd.- Erhvervsfaglig udd. mv. udd. mv.

Under Under udd.- Videregående udd.- Videregående udd. udd.

Gennemført udd.- Gymnasial Gennemført udd.- Gymnasial udd. udd.

Gennemført udd.- Erhvervsfaglig Gennemført udd.- Videregående Gennemført udd.- Erhvervsfaglig udd. udd. Gennemført udd.- Videregående udd. udd.

Gennemført Gennemført udd.- Grundskole udd.- Grundskole

Figuren viser, hvordan uddannelsesfordelingen blandt de 25-29 årige har udviklet sig siden 2007.

mens de til gengæld i højere grad har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse eller højst har en grundskole.

For det første ser vi, at andelen af 25-29 årige under uddannelse er blevet større – fra 19% til 25%. Det gælder både andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse og med en videregående uddannelse.

Sammenligner vi med de 20-24 årige (ikke vist i bilaget), er der tydelige forskelle, idet en langt større andel i denne aldersgruppe er under uddannelse – især videregående uddannelse – end blandt de 25-29 årige, og andelen har været stærkt stigende blandt de unge under videregående uddannelse, men ikke erhvervsfaglig uddannelse.

Omvendt står det til med den erhvervsfaglige uddannelse, hvor færre har gennemført uddannelsen som 25-29 årige, og det opvejes ikke af en større andel, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse falder kun lidt – både mht. grundskolen og gymnasial uddannelse som højest fuldført uddannelse. I 2016 er andelen under (videregående) uddannelse betydeligt større i hele landet end i Syddanmark (se tabel 6.2 i bilaget). Ligeledes er der flere i hele landet, som har gennemført en videregående uddannelse end i Syddanmark. I Syddanmark er der til gengæld flere, som har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse end i hele landet, men der er også flere med kun grundskole. Fuldstændig samme mønster tegner sig i Syddanmark, når vi ser på kvinder og mænd. Kvinder er i højere grad i gang med, eller har gennemført, en videregående uddannelse end mændene,

REGION SYDDANMARK

Det er bemærkelsesværdigt, at blandt de 20-24 årige har en meget stor (om end aftagende) andel en gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse og er ikke i gang med en videregående uddannelse. Denne gruppe udgør en væsentligt mindre andel blandt de 25-29 årige, dvs. en stor andel har haft sabbatår eller lignende. En stor andel af de 25-29 årige i Syddanmark har ikke en erhvervskompetencegivende (erhvervsfaglig eller videregående) uddannelse og er ikke under uddannelse – især blandt mændene. Andelen har dog været svagt faldende siden 2007. Selv om nogle evt. kommer i gang med, og gennemfører, en uddannelse på et senere tidspunkt, må der fremover forventes fortsat at være en væsentlig andel af de 25-29 årige, der ender uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er behov for at få de unge i gang med og til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover er der et behov for at sikre efteruddannelse til de mange, som er på arbejdsmarkedet, og som ikke har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse.

--- FOKUSOMRÅDE 6

Selvom der er færre, som har gennemført en uddannelse som 25-29 årige, er andelen med en gennemført videregående uddannelse steget – fra 20% til 23%, og hvis andelen, der er i gang med en videregående uddannelse også gennemfører den, vil den samlede andel med en gennemført videregående uddannelse være betydeligt højere i fremtiden.

Indikator 6.3. Aktivitetsstatus for de 18-24 årige, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, Syddanmark, september 2016 18-19 år

8% 3%

18% Figuren viser, hvad de 18-19 årige, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, laver. 27%

7% 30%

10%

Der er 18.619 mænd og kvinder i alderen 18-19 år, der i september 2016 ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Næsten tre ud af fire er dog i gang med en ungdomsuddannelse.

25%

Hertil kommer 10%, som er i gang med en 11% forberedende uddannelse, f.eks. produktionsskole, der gerne skulle føre videre til en ungdomsuddannelse. 7% er i beskæftigelse, mens 8%15% hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.

42% 20-24 år

18% 27%

Blandt de 20-24 årige er antallet uden ungdomsuddannelse 22.928, dvs. i gennemsnit ca. 4.500 pr. årgang, hvilket er det halve af antallet pr. årgang blandt de 18-19 årige. 38% er fortsat i gang med en ordinær uddannelse, og 15% med en forberedende uddannelse.

25% 11%

Tilbage står 10.000 unge i alderen 20-24 år uden ungdomsuddannelse, og som enten er i beskæftigelse (25%) eller som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse (18%).

15%

Erhvervsfaglig uddannelse

Gymnasial uddannelse mv.

Forberedende uddannelse

Grundskole og øvrige forberedende aktiviteter

Beskæftigede mv. (over 18 timer)

Ikke i uddannelse eller beskæftigelse

Der er markant flere mænd end kvinder, der ikke har en ungdomsuddannelse blandt både de 18-19 årige og de 20-24 årige – se tabel 6.3 i bilaget. Andelen af disse, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er den samme for mænd og kvinder, men med flere mænd på en erhvervsfaglig uddannelse og flere kvinder på en gymnasial uddannelse. Blandt de 18-19 årige er andelen i beskæftigelse eller uden for uddannelses- eller beskæftigelsessystemet den samme for mænd og kvinder. Blandt de 20-24 årige er kvinder relativt oftere ikke i uddannelse eller beskæftigelse, mens mændene i højere grad er i beskæftigelse. Situationen er i grove træk den samme i Syddanmark og i hele landet – dog med en mindre andel, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse i Syddanmark end i hele landet. Sammenligner vi situationen i 2016 og i 2015 i Syddanmark, er der blevet lidt færre 18-19 årige, men lidt flere 20-24 årige

Uddannelsesbarometer 2016

uden en ungdomsuddannelse. Samlet set er der lidt færre i 2016 end i 2015. For de 18-19 årige svarer aktivitetsandelene nogenlunde til hinanden i de to år, men med et skifte, så relativt flere i 2016 er i gang med en gymnasial uddannelse og relativt færre med en erhvervsfaglig uddannelse. For de 20-24 årige er der også næsten overensstemmelse, men dog med en større andel i 2016, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse end i 2015.

Med samlet set 5.700 18-24 årige (14%), som ikke har fået en ungdomsuddannelse, og som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, ligger der en udfordring i at få sluset disse unge tilbage i uddannelsessystemet.

Indikator 6.4. De 18-29 åriges forsørgelsesgrundlag fordelt på uddannelse, 2016

Gymn. udd., Syddanmark

12%

Erhv.komp. udd., hele landet

Gymn. udd., hele landet

41%

54%

Grundskole, Syddanmark

Kontanthjælp Uddannelsesstøtte Andet

38%

58%

40% Dagpenge Selvforsørgende

Figuren viser de 18-29 åriges forsørgelsesgrundlag primo 2016 fordelt på uddannelse. I Syddanmark er 45 % af de 18-29 årige i 2016 selvforsørgende, herunder i beskæftigelse, og 39% får uddannelsesstøtte – primært SU (ikke vist i figuren eller tabellen). Kun en mindre andel er på kontanthjælp (1%) eller på dagpenge (4%). Hertil kommer 5%, der får uddannelseshjælp og 5%, der er midlertidigt ude af arbejdsmarkedet, dvs. personer, som er på orlov, under revalidering, ressourceforløb, jobafklaring eller får sygedagpenge. Fordelingen på forsørgelsesgrundlag afhænger stærkt af opnået uddannelsesniveau (se figuren). De unge, der har gennemført en erhvervskompetencegivende (erhvervsfaglig eller videregående) uddannelse, er i stort omfang selvforsørgende (62%), mens 18% modtager uddannelsesstøtte, og 8% er på dagpenge. De unge, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse er i betydeligt omfang under uddannelse, idet ca. halvdelen får uddannelsesstøtte. Hertil kommer godt 1/3, der er selvforsørgende, dvs. uden erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke under uddannelse. I forhold til hele landet er hovedindtrykket, at blandt de unge med erhvervskompetencegivende uddannelse eller med gymnasial uddannelse er der relativt flere under uddannelse i hele landet end i Syddanmark og omvendt færre selvforsørgende i hele landet end i Syddanmark. For de unge, som kun har gået i grundskolen er situationen nogenlunde ens i hele landet og i Syddanmark – se tabel 6.4 i bilaget.

REGION SYDDANMARK

34%

45%

20%

3%5%

60%

24%

12%

32%

46%

Grundskole, hele landet

62%

18%

60%

80%

3%4%

100%

Uddannelseshjælp Midlertidigt uden for arb.markedet

Forsørgelsesgrundlaget varierer også over alderen. Sammenligner vi aldersgrupperne 18-24 år, 25-29 år og 30-34 år (ikke vist i figuren eller tabellen), finder vi, at andelen med uddannelsesstøtte falder med alderen i takt med færdiggørelsen af uddannelsen (fra 48% til 7%). Samtidig stiger andelen af selvforsørgende fra 40% til 66%. Endvidere er andelen af de 30-34 årige på kontanthjælp og midlertidigt uden for arbejdsmarkedet højest, mens de 18-24 årige har den laveste andel.

Andelen, som ikke er selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte, er 12% blandt de 18-24 årige i Syddanmark. Blandt de 25-29 årige og 30-34 årige er op mod hver fjerde i denne gruppe. Andelen af de 18-29 årige, som ikke er selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte, er 17% for personer med en videregående uddannelse og 21% for personer med en erhvervsfaglig uddannelse (i begge tilfælde især på dagpenge eller midlertidigt uden for arbejdsmarkedet). Blandt personer med kun grundskole er andelen, som ikke er selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte, 21% (hvoraf en stor del får uddannelseshjælp). Der synes at være en tendens til, at især de unge med kun grundskole er i fare for at falde igennem systemet. Det kræver en særlig opmærksomhed for at holde dem på sporet.

--- FOKUSOMRÅDE 6

Erhv.komp. udd., Syddanmark

Indikator 6.5. Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget for de 18-29 årige, der pr. 1/1 2013 havde modtaget dagpenge eller kontanthjælp i det seneste halve år, Syddanmark 90% 80% Uddannelseshjælp

70%

Selvforsørgende

60%

Uddannelsesstøtte

50%

Kontanthjælp

40%

Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet

30%

Andet

20%

Dagpenge

10% 0% 2013

2014

2015

Figuren viser, hvordan arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus har udviklet sig for de 18-29 årige, der i januar 2013 i de seks foregående måneder havde været på kontanthjælp (87%) eller på dagpenge (13%). I 2014 var andelen på kontanthjælp faldet til 18% og faldt yderligere til 14% i 2015 og 2016. Andelen på dagpenge faldt ligeledes meget fra 2013 til kun 3% i 2014 og har herefter ligget på 2%. Faldet i andelen på kontanthjælp blev i væsentligt omfang udlignet af en stor andel på uddannelseshjælp (47%) i 2014. Dette skyldes kontanthjælpsreformen, hvorved mange blev flyttet fra at være kontanthjælpsmodtager til at være på uddannelseshjælp. Andelen af selvforsørgende steg i hele perioden og var i 2016 21%. Også andelen med uddannelsesstøtte (SU ol.) steg i perioden og var 19% i 2016. Denne gruppe skulle gerne afslutte deres uddannelse og derpå blive selvforsørgende. Andelen, der er midlertidigt uden for arbejdsmarkedet, var i 2016 10%. Det er personer, som er på orlov, under revalidering, ressourceforløb, jobafklaring eller får sygedagpenge. Også denne gruppe vil i et vist omfang komme i beskæftigelse på et senere tidspunkt.

Uddannelsesbarometer 2016

2016

Udviklingen i hele landet ligner udviklingen i Syddanmark mht. kontanthjælp og dagpenge. I Syddanmark er andelen med uddannelseshjælp og -støtte en smule højere end i hele landet, men til gengæld er andelen, der er blevet selvforsørgende lidt lavere i Syddanmark end i hele landet – se tabel 6.5 i bilaget. I udgangspunktet i 2013 er der relativt flere mænd, der starter på dagpenge og relativt færre på kontanthjælp end blandt kvinderne. Herefter er udviklingen nogenlunde den samme mht. kontanthjælp, dagpenge og uddannelseshjælp. Andelen af mænd, der bliver selvforsørgende er betydeligt højere (26% i 2016) end blandt kvinderne (17%). Det modsvares nogenlunde af en højere andel blandt kvinderne, der får uddannelsesstøtte (22%) end blandt mændene (15%).

Af de 18-29 årige i Syddanmark, der i januar 2013 havde været på kontanthjælp eller dagpenge i de 6 forudgående måneder, var 40% tre år senere selvforsørgende eller fik uddannelsesstøtte. 44% fik fortsat kontanthjælp, dagpenge eller uddannelseshjælp, 10% var midlertidigt uden for arbejdsmarkedet og 6% i gruppen andet. Der er fortsat behov for en markant indsats over for de mange unge, som er faldet ud af beskæftigelseseller det ordinære uddannelsessystem.

Sammenfatning Barometeret er en status på situationen, og virkningen af de seneste reformer kan derfor ikke ses endnu. Med indførelsen af et minimumskarakterkrav ved de erhvervsfaglige uddannelser er en forbedring af de faglige forudsætninger vigtig for, at de unge kan fortsætte deres uddannelsesforløb på en ungdomsuddannelse. Fra de prøvepligtige skoler har samlet set 10% ikke tilstrækkelige formelle danskog/eller matematikkundskaber. Syddanmark har derfor fortsat en udfordring i at forbedre de unges (og særlig drengenes) formelle forudsætninger fra grundskolen – også som grundlag for at kunne indfri målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Selvom hovedparten af eleverne i 8. og 9. klasse er glade for deres skole, er der dog godt 1 pr. klasse, som aldrig eller sjældent er glad for deres skole – både drenge og piger. Der er derfor grund til at holde øje med dette, da manglende trivsel påvirker elevernes præstationer negativt og dermed også deres videre færden i uddannelsessystemet. De unge ønsker i høj grad at fortsætte i uddannelsessystemet lige efter 9. eller 10. klasse, men alligevel er der 8% (ca. 1.800), som ikke var kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller 10. klasse i september 2015. Andelen, der forlader grundskolens 9./10. klasse og søger en erhvervsuddannelse umiddelbart derfra er 21% og ligger derfor klart under målsætningen på 25%, men dog over andelen i hele landet. Det er især pigerne generelt og pigerne fra 9. klasse specifikt, der trækker andelen ned. Det er derfor vigtigt, at de unges valg af ungdomsuddannelse understøttes af vejlederne og skolerne, og at vejledningen afspejler det store udbud af uddannelsesmuligheder med henblik på at sikre det bedste match mellem de unges interesser og kompetencer. Andelen, der er optaget på en scienceretning ved de gymnasiale uddannelser er kun 2% større end i 2010, dvs. der er fortsat langt til 20%-målsætningen. Det er på de erhvervsgymnasiale uddannelser, at andelen er faldet, mens den er steget på de almengymnasiale uddannelser, og det er drengene, der nu i mindre grad vælger en scienceretning end i 2010. Der er derfor fortsat en udfordring med at få flere unge til at vælge en scienceuddannelse på de gymnasiale uddannelser. Langt hovedparten af erhvervsskoleeleverne er glade for deres skole – en større andel end 8. og 9. klasselever. Det er én vigtig parameter for at fastholde de unge i en erhvervsfaglig uddannelse. Frafald er dog fortsat et betydeligt problem – især på de erhvervsfaglige uddannelser. Det forekommer især inden for

REGION SYDDANMARK

det første år, hvilket f.eks. kan skyldes, at mange ikke har valgt rigtigt fra starten eller måske ikke har kunnet få praktikplads. Det er stadig en stor udfordring i Syddanmark og i hele landet at skaffe flere praktikpladser til de unge efter deres grundforløb, så flere kan færdiggøre deres erhvervsfaglige uddannelse. Samtidig er der imidlertid også ved at opstå et paradoksproblem, hvor ikke alle praktikpladser er besatte. Der er et markant frafald i løbet af hele den erhvervsfaglige uddannelse (grundforløb og hovedforløb). Det kræver fortsat betydelig opmærksomhed – ligesom det er ønskeligt, at en gennemførelse af uddannelsen sker lidt hurtigere. På det gymnasiale område er der ligeledes et (omend mindre) behov for en forøget gennemførelsesprocent – især på hf. Blandt dem, der forlod 9. klasse i 2015, ventes 86% (93%) at have opnået mindst en ungdomsuddannelse i 2025 (2040) – flere piger end drenge. Det er mindre end den langsigtede målsætning på 95%. Andelen faldt fra 2013 til 2014 og igen til 2015. Det viser, at målsætningen ikke er så nem at nå, og at det især er drengene, der skal sættes ind over for. Det er imidlertid en højere andel end blandt de nuværende 25-34 årige (79%), der forlod 9. klasse for 10-20 år siden. Som ved ungdomsuddannelserne er der tale om et markant frafaldsproblem på de videregående uddannelser. Den forventede gennemførelsesprocent er mindre i Syddanmark (70%) end i hele landet (73%), og den er i Syddanmark noget mindre for mændene (65%) end for kvinderne (73%). 60%-målsætningen ventes dog nået, men det er fordi pigerne overopfylder den (69%), mens drengene ikke gør det (53%). Den stigende andel til de videregående scienceuddannelser under ét har været på 4% (knap 2 procentpoint). Dette er dermed et lille skridt i den rigtige retning i forhold til målsætningen om en stigning på 20%. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse stiger med alderen op til 39 år, hvorefter kun få fortsat er under uddannelse. Men der er dog en betragtelig andel, som ikke har fået eller får mere end en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse (22%). Denne andel har været svagt faldende siden 2007. Med samlet set 9.500 unge i alderen 15-24 år uden gennemført ungdomsuddannelse og uden for uddannelses- og beskæftigelsessystemet ligger der en klar udfordring i at få disse unge sluset ind i uddannelsessystemet igen. Ved at se på udviklingen i forsørgelsesgrundlaget for de unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp op til 1/1 2013, finder vi, at tre år senere er kun 40% selvforsørgende eller får uddannelsesstøtte (SU ol.), mens 44% modtager kontanthjælp, dagpenge eller uddannelseshjælp. Der er således fortsat behov for en markant indsats over for denne gruppe, idet en del af dem efterfølgende er faldet ud af både beskæftigelsessystemet og det ordinære uddannelsessystem.

SAMMENFATNING

Uddannelsesbarometeret viser, hvordan de unge bevæger sig gennem uddannelsessystemet – fra de forlader grundskolen til de forlader uddannelsessystemet.

Bilag Tabel 1.1. Andelen af en 9. klasses årgang med utilstrækkelige formelle danskog/eller matematikkundskaber, 2015 – fordelt på kommune og køn Afgangselever fra ikke-prøvepligtig/ specialskole

Afgangselever fra prøvepligtig skole Antal uden formelle faglige forudsætninger Antal afangselever i alt

Antal afgangselever fra prøvepligtig skole

Antal med fuld afgangsprøve

– heraf med karaktergennemsnit<02 i dansk og/eller matematik

– heraf med karaktergennemsnit<02 i dansk

– heraf med karaktergennemsnit<02 i matematik

Antal uden fuld afgangsprøve

Antal med fuld afgangsprøve

Antal uden fuld afgangsprøve

Drenge Assens

291

266

228

...

Billund

215

213

191

...

Esbjerg

735

719

654

Fredericia

301

288

275

Faaborg-Midtfyn

359

324

305

...

Haderslev

384

357

337

...

Kerteminde

141

133

128

...

Kolding

567

538

509

...

Middelfart

263

240

227

...

Nordfyn

215

206

185

...

Nyborg

190

179

176

...

Odense

1.127

1.075

972

103

Svendborg

352

338

305

Sønderborg

516

496

461

Tønder

269

262

240

...

Varde

376

366

340

...

Vejen

310

294

272

...

Vejle

796

746

700

Aabenraa

400

368

345

...

Fanø, Langeland og Ærø

126

123

109

...

7.933

7.531

6.959

294

148

200

572

322

35.586

33.632

30.779

1.389

697

946

2.853

491

1.463

Assens

292

284

258

...

Billund

193

183

...

Esbjerg

720

707

657

Fredericia

336

325

312

...

Faaborg-Midtfyn

351

316

301

...

Haderslev

350

335

314

...

Kerteminde

171

160

155

...

Kolding

562

528

511

...

Middelfart

264

244

235

...

Nordfyn

198

194

182

...

Nyborg

199

188

178

...

Odense

1.041

1.008

938

26 7

Syddanmark Hele landet Piger

Svendborg

383

370

343

...

Sønderborg

459

450

423

...

Tønder

277

270

251

...

Varde

347

343

317

...

Vejen

303

288

276

...

Vejle

794

752

720

...

Aabenraa

408

389

377

...

Fanø, Langeland og Ærø

141

139

133

...

7.789

7.483

7.064

240

219

419

231

34.017

32.747

30.496

1.150

211

1.053

2.251

326

944

Syddanmark Hele landet Drenge og piger

Syddanmark

15.722

15.014

14.023

534

193

419

991

155

553

Hele landet

69.603

66.379

61.275

2.539

908

1.999

5.104

817

2.407

Uddannelsesbarometer 2016

Note: Tabel 1.1 viser resultater af afgangsprøven for personer, der har taget dansk 9. klasse. Resultaterne er opgjort efter afgang fra 9. klasse med årets karakterregistreringer, således at eleven har haft mulighed for evt. sygeeksamen for at få afsluttet sin afgangsprøve. Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det skoleår, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger vedr. 9. klasse er opgjort i Elevregistret (KOMP3). Afgangskarakterer er opgjort på baggrund af årlige karakterindberetninger fra skolerne til STIL. For at tælle en elev som havende fuld 9. klasse afgangsprøve kræves, at eleven har aflagt 2 obligatoriske prøver i matematik, samt 4 obligatoriske prøver i dansk, hvis 9. klasse er afsluttet efter prøvereformen fra 2006/07, eller 3 obligatoriske prøver i dansk, hvis 9. klasse er afsluttet før prøvereformen. Registrering af prøvedeltagelse uden karakterafgivning opfattes som fritagelse fra den aktuelle prøve. Fritagelse fra enkelte prøver accepteres i det omfang fritagelsen er registreret. Elever med færre end det krævede antal prøver i dansk og matematik og elever, som har registreret fritagelse fra samtlige prøvediscipliner, regnes for ikke at have gennemført afgangsprøve. Karakterer fra før skalareformen er omregnet til 7-trinsskalaen med konverteringstabellen anvendt til omregning af eksamensresultater. Elever fra prøvefri friskoler og specialskoler mv. indgår i andelene med afgangsprøver, hvis de har valgt at aflægge prøve. Karaktergennemsnittene er udarbejdet på baggrund af alle aflagte obligatoriske prøver.

Som specialskoler mv. indgår: Specialskoler for børn, specialskoler for voksne, uddannelsesinstitutioner for unge med særlige behov, dagbehandlingstilbud og behandlingshjem og kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler. Institutioner af disse typer tilbyder typisk prøveforberedende undervisning og afgangsprøver, men institutionerne indberetter kun afgangsprøver for få elever. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.

--- FOKUSOMRÅDE 1

Som prøvepligtige skoler regnes skoler, der ikke er fritaget prøvepligt, og som ikke har karakter af specialskoler mv. Som prøvefri friskoler indgår følgende: Calamus Privatskole, Michael skolen Rudolf Steiner i Hjortespring, Rudolf Steiner skolen i

Gentofte, Vidar Skolen, Helsingør Lille Skole, Rudolf Steiner skolen Kvistgård, Bugtskolen, Osted Fri og Efterskole, Kristofferskolen, Jersie Privatskole, Vejle Privatskole, Holbæk Lilleskole, Sdr. Jernløse Lilleskole, Freja Skolen-Rudolf Steiner Skolen på Midtsj., Efterskolen Østergård, Stubbekøbing Efterskole, Ollerup Efterskole, Sang og Musik, Enghaveskolen – Faaborg Friskole, Haastrup Friskole, Friskolen i Jordløse, Middelfart Friskole, Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Klintebjerg Efterskole, Nordskovens Friskole, Ryslinge Friskole, Skamby Friskole, Deutsche Schule Osterhoist, Branderup Friskole, Gjerndrup Friskole, Hedegaard Friskole, Bøgevangskolen, Vejle Husholdningsskole, Sdr. Bork Efterskole, Herning Friskole, Børneskolen Bifrost, Holstebro Friskole, Udefriskolen, Fenskær Efterskole, Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole, Efterskolen Alterna, Efterskolen Helle, Odder Lille Friskole, Samsø Friskole, Rudolf Steiner skolen i Silkeborg, Friskolen i Lemming, Gødvad Efterskole, Rudolf Steiner Skolen, Skanderborg, Hanstholm Friskole, Skallerup Friskole, Friskolen i Skive, Thise Friskole, Thorsted Friskole, Thisted Friskole, Viborg Kommune, Fjelsø Friskole, Klim Friskole, Egense Friskole, Nr. Kongerslev-Komdrup Friskole, Tolne Efterskole, Skibstedskolen, Vedsted Friskole, Østskolen, Waldorfskolen i Aalborg og Haubro Landsbyskole – Himmerlands Friskole.

REGION SYDDANMARK

Tabel 1.2. Andelen af drenge og piger i grundskolens 9. og 10. klasse, der vurderes til at være ikke-uddannelsesparate ved ansøgningsfristen 15. marts 2015 og 2016 – fordelt på kommune 2016 Antal elever i 9. og 10. kl., der søger ungdomsuddannelse (minus STU)

Andel af alle, der vurderes til at være ikke-parate til deres uddannelsesvalg

Antal elever i 9. og 10. kl., der søger erhvervsfaglig uddannelse

2015

Andel af søgende til erhvervsfaglig uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate

Andel af søgende til gymnasial uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate

Antal elever i 9. og 10. kl., der søger ungdomsuddannelse (minus STU)

Andel af alle, der vurderes til at være ikke-parate til deres uddannelsesvalg

Andel af søgende til erhvervsfaglig uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate

Andel af søgende til gymnasial uddannelse, der vurderes til at være ikkeparate

Assens

500

4,2%

141

9,2%

359

2,2%

499

2,8%

3,3%

2,6%

Billund

376

2,7%

1,0%

278

3,2%

319

5,6%

3,5%

6,4%

Esbjerg

1.329

2,3%

285

3,5%

1.044

2,0%

1.298

2,7%

2,6%

2,7%

563

6,2%

122

11,5%

441

4,8%

579

4,7%

5,1%

4,5%

Fredericia Faaborg-Midtfyn

593

2,2%

156

1,9%

437

2,3%

607

3,5%

6,1%

2,5%

Haderslev

664

4,2%

152

4,6%

512

4,1%

670

3,9%

2,8%

4,2% 3,6%

Kerteminde Kolding Middelfart

280

4,6%

4,3%

188

4,8%

270

3,7%

4,0%

1.108

4,5%

208

4,8%

900

4,4%

981

3,5%

5,5%

2,9%

486

1,4%

112

...

374

1,9%

456

1,5%

...

2,0% 0,4%

Nordfyn

330

3,9%

120

8,3%

210

1,4%

374

1,3%

3,4%

Nyborg

360

2,8%

2,5%

280

2,9%

331

4,2%

4,0%

4,3%

Odense

2.049

6,2%

378

7,1%

1.671

6,0%

1.934

8,4%

9,0%

8,3%

Svendborg

650

5,7%

121

9,1%

529

4,9%

643

5,4%

4,3%

5,7%

Sønderborg

924

7,6%

205

13,2%

719

6,0%

879

6,3%

8,7%

5,6%

Tønder

484

5,4%

121

10,7%

363

3,6%

443

7,2%

10,1%

6,1%

Varde

649

2,6%

141

2,8%

508

2,6%

634

1,9%

542

2,0%

157

...

385

2,9%

527

2,3%

0,6%

3,1%

1.415

3,5%

296

4,7%

1.119

3,1%

1.360

3,6%

5,4%

3,1% 4,8%

Vejen Vejle Aabenraa

714

7,6%

192

7,3%

522

7,7%

764

6,4%

11,5%

Fanø, Langeland og Ærø

239

5,0%

13,2%

171

1,8%

203

3,4%

4,3%

3,0%

Syddanmark

14.255

4,5%

3.245

5,9%

11.010

4,0%

13.771

4,5%

5,2%

4,3%

Hele landet

63.907

4,4%

12.680

6,4%

51.227

3,9%

61.627

4,5%

4,8%

4,4%

Note: Tabellen viser antal elever, der 15. marts gennem Optagelse.dk har søgt henholdsvis gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser som 1. prioritet, samt de oprindelige parathedsvurderinger fra studievejlederene. Ansøgere til særligt tilrettelagte uddannelser (STU) er ikke medtalt. Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk. Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.

Antal elever i 9. og 10. kl., der søger gymnasial uddannelse

Uddannelsesbarometer 2016

Tabel 1.3. Trivsel i folkeskolens 8. og 9. klasse: ”Er du glad for din skole?”, 2015-2016 – fordelt på kommune og køn 2016

2015

Er du glad for din skole? Meget tit

Tit

En gang i mellem

Sjældent

Er du glad for din skole? Aldrig

I alt

Meget tit

Tit

En gang i mellem

Sjældent

Aldrig

I alt

Drenge Assens

21%

52%

22%

100%

23%

48%

23%

100%

Billund

28%

48%

18%

100%

25%

42%

25%

100%

Esbjerg

25%

50%

19%

100%

27%

45%

22%

100%

Fanø

22%

52%

19%

100%

31%

35%

31%

100%

Fredericia

25%

48%

21%

100%

24%

45%

24%

100%

Faaborg-Midtfyn

30%

48%

15%

100%

30%

50%

16%

100%

Haderslev

21%

47%

22%

100%

22%

46%

23%

100%

Kerteminde

30%

46%

21%

100%

24%

50%

18%

100%

Kolding

28%

48%

17%

100%

23%

51%

20%

100%

Langeland

30%

38%

26%

100%

21%

45%

28%

100%

Middelfart

30%

52%

15%

100%

25%

55%

17%

100%

Nordfyn

26%

44%

20%

100%

19%

45%

30%

100%

Nyborg

19%

56%

20%

100%

25%

46%

26%

100%

Odense

22%

53%

18%

100%

22%

51%

23%

100%

Svendborg

26%

48%

19%

100%

27%

48%

20%

100%

Sønderborg

22%

52%

22%

100%

23%

47%

22%

100% 100%

Tønder

17%

46%

25%

100%

24%

51%

21%

Varde

20%

50%

23%

100%

19%

52%

21%

100%

Vejen

20%

45%

27%

100%

21%

44%

27%

100%

Vejle

30%

46%

18%

100%

23%

50%

21%

100%

Ærø

29%

46%

19%

100%

16%

52%

25%

100%

Aabenraa

20%

42%

26%

100%

23%

43%

27%

100%

Syddanmark

25%

49%

20%

100%

24%

48%

22%

100%

Hele landet

24%

48%

21%

100%

23%

47%

23%

100%

Piger Assens

23%

52%

19%

100%

19%

51%

24%

100%

Billund

21%

51%

23%

100%

22%

46%

27%

100%

Esbjerg

24%

51%

20%

100%

24%

47%

23%

100%

Fanø

15%

59%

22%

100%

26%

61%

100% 100%

Fredericia

21%

48%

26%

100%

23%

42%

27%

Faaborg-Midtfyn

23%

47%

22%

100%

22%

47%

24%

100%

Haderslev

22%

49%

23%

100%

19%

44%

28%

100%

Kerteminde

27%

50%

16%

100%

18%

50%

27%

100%

Kolding

26%

50%

19%

100%

23%

52%

20%

100%

Langeland

17%

42%

34%

100%

18%

53%

24%

100%

Middelfart

25%

56%

17%

100%

24%

51%

19%

100%

Nordfyn

25%

41%

24%

100%

13%

49%

30%

100%

Nyborg

22%

55%

19%

100%

19%

52%

20%

100%

Odense

22%

53%

20%

100%

19%

51%

26%

100%

Svendborg

23%

51%

18%

100%

24%

49%

22%

100%

Sønderborg

22%

51%

23%

100%

21%

50%

23%

100%

Tønder

16%

54%

24%

100%

23%

49%

23%

100%

Varde

21%

44%

27%

100%

19%

47%

25%

100%

Vejen

18%

51%

23%

100%

18%

49%

26%

100%

Vejle

27%

53%

16%

100%

21%

52%

21%

100%

Ærø

20%

55%

22%

100%

21%

57%

21%

100%

Aabenraa

14%

49%

28%

100%

15%

52%

27%

100%

Syddanmark

23%

51%

21%

100%

21%

49%

24%

100%

Hele landet

22%

50%

22%

100%

20%

49%

25%

100%

Syddanmark

24%

50%

21%

100%

22%

49%

23%

100%

Hele landet

23%

49%

22%

100%

22%

48%

24%

100%

Note: Indikator 1.3 viser trivselsmålinger for 8. og 9. klasseelever i danske folkeskoler og specialskoler, foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Trivselsmålingen blev i 2016 gennemført i perioden 11. januar til 31. marts.

REGION SYDDANMARK

Der gengives i indikatoren svarfordelinger for spørgsmålet: Er du glad for din skole? Optællinger og beregninger er leveret af Styrelsen for it og læring (STIL).

--- FOKUSOMRÅDE 1

Drenge og piger

Tabel 2.1a. Drenge og pigers søgning fra 9. klasse til 10. klasse pr. 15. marts 2015 og 2016 – fordelt på kommune og skoletype 2016 Antal 9. klasse elever

2015

Andel, der vil fortsætte i 10. klasse I alt

Folkeskoler mv.

Fri- og privatskoler

Andel, der vil fortsætte i 10. klasse Efterskoler mv.

I alt

Folkeskoler mv.

Fri- og privatskoler

Efterskoler mv.

Drenge Assens

254

65%

33%

31%

63%

25%

...

37%

Billund

194

59%

25%

...

34%

59%

30%

...

29%

Esbjerg

682

41%

16%

19%

49%

21%

20%

Fredericia

297

44%

20%

15%

45%

18%

20% 41%

Faaborg-Midtfyn

295

56%

17%

35%

65%

21%

Haderslev

333

44%

13%

24%

55%

18%

10%

27%

Kerteminde

146

59%

24%

31%

57%

28%

24% 26%

Kolding

561

42%

18%

22%

46%

16%

Middelfart

227

53%

13%

37%

55%

15%

35%

Nordfyn

181

54%

18%

...

34%

48%

17%

29%

Nyborg

189

54%

28%

20%

55%

20%

28%

Odense

1.040

52%

24%

23%

54%

26%

23%

329

67%

18%

40%

64%

13%

10%

40%

Svendborg Sønderborg

504

43%

13%

25%

48%

17%

28%

Tønder

248

67%

19%

22%

26%

67%

20%

18%

29%

Varde

340

53%

21%

31%

56%

23%

...

33%

Vejen

278

55%

22%

33%

63%

27%

...

36%

Vejle

769

58%

15%

38%

54%

16%

34%

Aabenraa

404

61%

35%

25%

46%

24%

...

22%

68%

44%

...

23%

89%

66%

17%

7.369

53%

20%

28%

54%

21%

28%

33.053

45%

17%

24%

48%

19%

25%

Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet Piger Assens

281

56%

23%

31%

59%

26%

...

32%

Billund

191

58%

19%

39%

59%

15%

...

44%

Esbjerg

664

47%

14%

27%

51%

20%

23%

Fredericia

281

47%

14%

21%

56%

21%

22%

Faaborg-Midtfyn

296

64%

22%

37%

61%

18%

37%

Haderslev

321

51%

13%

12%

26%

56%

16%

10%

31%

Kerteminde

144

63%

25%

33%

76%

38%

13%

25%

Kolding

558

46%

16%

28%

49%

19%

28%

Middelfart

232

50%

38%

68%

21%

41%

Nordfyn

181

54%

18%

33%

59%

20%

35%

Nyborg

198

61%

25%

30%

59%

26%

27%

Odense

1.038

53%

21%

27%

54%

24%

25% 42%

Svendborg

354

70%

18%

12%

40%

66%

13%

10%

Sønderborg

461

44%

12%

28%

46%

17%

25%

Tønder

242

62%

13%

21%

28%

79%

28%

23%

28%

Varde

348

55%

20%

35%

54%

22%

...

31%

Vejen

276

55%

19%

36%

57%

18%

...

37%

Vejle

746

54%

15%

34%

59%

18%

35%

Aabenraa

357

48%

24%

21%

54%

30%

...

24%

Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet

59%

27%

...

29%

97%

58%

34%

7.262

53%

18%

30%

57%

21%

30%

32.326

46%

15%

26%

48%

18%

26%

Drenge og piger

Syddanmark

14.631

53%

19%

29%

56%

21%

29%

Hele landet

65.379

45%

16%

25%

48%

18%

25%

Uddannelsesbarometer 2016

Note til tabel 2.1a, 2.1b1 og 2.1b2: Tabellerne viser fordelingen af 1. prioritetsuddannelser hos elever, der fra 9. eller 10. klasse har søgt uddannelse via Optagelse.dk. Der er tale om oprindelige ansøgninger fra 15. marts. Kategorien ”anden uddannelse” indeholder unge, der søger forberedende uddannelsestilbud (forberedende og almen voksenuddannelse, ordblindeundervisning, produktionsskole mv.), samt unge der søger direkte ind på videregående uddannelser. Kategorien ”øvrige” indeholder unge med anden aktivitet end ungdomsuddannelse eller 10. klasse, unge der vil i arbejde, til udlandet, samt unge, som i Optagelse.dk ikke har oplyst hvad de ønsker at foretage sig.

Folkeskole mv. (kommunen har direkte indflydelse) – folkeskole – kommunale ungdomsskoler – specialskoler for børn – dagbehandlingstilbud Efterskoler mv. (er typisk kostskoler) – efterskoler – efterskoler med samlet særligt tilbud – husholdnings- og håndarbejdsskoler (frie fagskoler) Fri- og privatskoler – fri- og privatskoler Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk.

Institutionstyper for grundskoleuddannelserne (9. og 10. klasse) er defineret som:

Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret.

--- FOKUSOMRÅDE 2

Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne fra Fanø, Langeland og Ærø.

REGION SYDDANMARK

Tabel 2.1b1. Drenges og pigers uddannelsessøgning fra 9. klasse pr. 15. marts 2016 – fordelt på kommune 2016 Andel, der vil fortsætte i Antal 9. klasseelever

10. klasse

Erhvervsfaglig udd.

Erhvervsgymnasial udd.

Almengymnasial udd.

Anden uddannelse

Øvrige

Drenge Assens

254

65%

11%

...

Billund

194

59%

13%

15%

10%

...

4% ...

Esbjerg

682

41%

11%

18%

22%

Fredericia

297

44%

11%

19%

24%

...

Faaborg-Midtfyn

295

56%

11%

19%

...

Haderslev

333

44%

12%

15%

20%

Kerteminde

146

59%

15%

...

Kolding

561

42%

11%

19%

24%

...

Middelfart

227

53%

13%

15%

...

Nordfyn

181

54%

17%

16%

12%

...

Nyborg

189

54%

10%

21%

...

Odense

1.040

52%

16%

19%

...

Svendborg

329

67%

14%

...

Sønderborg

504

43%

12%

16%

21%

...

Tønder

248

67%

10%

...

Varde

340

53%

10%

21%

12%

...

Vejen

278

55%

14%

11%

13%

...

Vejle

769

58%

10%

15%

Aabenraa

404

61%

15%

12%

...

68%

15%

...

7.369

53%

10%

15%

17%

33.053

45%

10%

17%

23%

Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet Piger Assens

281

56%

28%

...

Billund

191

58%

28%

...

Esbjerg

664

47%

11%

33%

...

Fredericia

281

47%

40%

...

Faaborg-Midtfyn

296

64%

27%

...

Haderslev

321

51%

12%

27%

Kerteminde

144

63%

24%

...

3% 3%

Kolding

558

46%

13%

36%

...

Middelfart

232

50%

12%

31%

...

Nordfyn

181

54%

10%

11%

21%

...

Nyborg

198

61%

...

31%

...

Odense

1.038

53%

33%

...

Svendborg

354

70%

23%

...

3% 3%

Sønderborg

461

44%

10%

38%

...

Tønder

242

62%

24%

...

Varde

348

55%

12%

25%

...

Vejen

276

55%

29%

...

Vejle

746

54%

30%

...

Aabenraa

357

48%

11%

33%

...

59%

28%

...

7.262

53%

31%

32.326

46%

38%

Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet Drenge og piger

Syddanmark

14.631

53%

12%

24%

Hele landet

65.379

45%

13%

31%

Uddannelsesbarometer 2016

Tabel 2.1b2. Drenges og pigers uddannelsessøgning fra 10. klasse pr. 15. marts 2016 – fordelt på kommune 2016 Andel, der vil fortsætte i Antal 10. klasseelever

10. klasse

Erhvervsfaglig udd.

Erhvervsgymnasial udd.

Almengymnasial udd.

Anden uddannelse

Øvrige

Drenge Assens

160

...

34%

14%

41%

Billund

123

37%

30%

23%

8% ...

Esbjerg

362

31%

33%

27%

Fredericia

138

...

36%

22%

30%

Faaborg-Midtfyn

220

...

35%

20%

36%

Haderslev

192

...

32%

23%

38%

...

43%

29%

14%

8% 4%

Kerteminde Kolding

276

...

29%

36%

Middelfart

136

...

30%

29%

32%

...

47%

18%

19%

...

13%

Nordfyn Nyborg

103

...

28%

21%

46%

...

Odense

635

26%

25%

38%

Svendborg

237

...

27%

28%

40%

Sønderborg

282

25%

24%

35%

Tønder

176

...

26%

30%

Varde

196

...

34%

38%

16%

Vejen

187

41%

26%

24%

Vejle

428

28%

32%

29%

Aabenraa

221

...

39%

23%

28%

...

37%

19%

36%

...

Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet

4.351

31%

26%

32%

17.271

29%

25%

35%

Piger Assens

171

...

24%

15%

56%

...

Billund

120

...

17%

21%

55%

...

Esbjerg

358

...

17%

20%

54%

Fredericia

151

...

19%

13%

56%

Faaborg-Midtfyn

195

...

19%

63%

...

Haderslev

207

17%

13%

61%

...

Kerteminde

110

...

22%

13%

55%

...

10%

Kolding

278

17%

15%

61%

Middelfart

161

...

17%

11%

66%

...

Nordfyn

100

...

27%

13%

55%

...

Nyborg

121

...

19%

67%

...

Odense

624

17%

11%

64%

Svendborg

252

...

13%

18%

65%

2% 4%

Sønderborg

216

...

23%

10%

58%

Tønder

191

...

20%

10%

61%

Varde

199

...

12%

23%

57%

Vejen

159

...

19%

57%

...

Vejle

446

16%

18%

57%

Aabenraa

211

...

27%

14%

55%

...

22%

63%

...

Fanø, Langeland og Ærø Syddanmark Hele landet

4.362

18%

14%

60%

16.520

18%

14%

60%

Syddanmark Hele landet

REGION SYDDANMARK

8.713

25%

20%

46%

33.791

23%

20%

47%

--- FOKUSOMRÅDE 2

Drenge og piger

Tabel 2.2. Søgningen pr. 15. marts 2015 sammenholdt med uddannelsesstatus pr. 15. september 2015 Syddanmark pr. 15. september 2015 10. klasse

9. klasse: Søgning pr. 15. marts 2015 10. klasse

Erhv. fagl. udd.

Gymnasial udd.

Øvrige

Syddanmark pr. 15. september 2015 I alt

10. klasse: Søgning pr. 15. marts 2015

10. klasse

Gymnasial udd.

Øvrige

I alt

7.726

105

115

212

8.158

10. klasse

127

912

1.147

Erhv. fagl. udd.

1.775

224

2.114

Gymnasial udd.

226

4.528

225

5.000

Gymnasial udd.

100

5.232

151

5.510

Øvrige

263

322

602

Øvrige

567

680

I alt

8.342

1.050

4.665

850

14.907

I alt

179

1.926

5.331

965

8.401

10. klasse

94,7%

1,3%

1,4%

2,6%

100,0%

10. klasse

71,1%

5,2%

0,0%

23,7%

100,0%

Erhv. fagl. udd.

11,1%

79,5%

1,5%

7,9%

100,0%

Erhv. fagl. udd.

1,3%

84,0%

4,1%

10,6%

100,0%

Gymnasial udd.

4,5%

0,4%

90,6%

4,5%

100,0%

Gymnasial udd.

0,5%

1,8%

95,0%

2,7%

100,0%

43,7%

2,0%

0,8%

53,5%

100,0%

Øvrige

8,1%

6,8%

1,8%

83,4%

100,0%

Erhv. fagl. udd.

Øvrige

Hele landet pr. 15. september 2015 10. kl

9. klasse: Søgning pr. 15. marts 2015 10. klasse

Erhv. fagl. udd.

Gymnasial udd.

Øvrige

Hele landet pr. 15. september 2015 I alt

10. klasse: Søgning pr. 15. marts 2015

29.286

344

361

1.500

31.491

432

3.686

398

4.598

Erhv. fagl. udd.

Gymnasial udd.

1.202

24.239

1.293

26.824

Gymnasial udd.

Øvrige

1.026

1.441

2.545

31.946

4.180

24.700

4.632

Erhv. fagl. udd.

I alt 10. klasse

10. klasse

10. kl

Erhv. fagl. udd.

Gymnasial udd.

Øvrige

I alt

429

127

579

6.512

254

887

7.730 22.475

503

21.201

700

Øvrige

243

136

2.137

2.561

65.458

I alt

820

7.169

21.505

3.851

33.345

93,0%

1,1%

4,8%

100,0%

10. klasse

74,1%

3,1%

0,9%

21,9%

100,0%

Erhv. fagl. udd.

9,4%

80,2%

1,8%

8,7%

100,0%

Erhv. fagl. udd.

1,0%

84,2%

3,3%

11,5%

100,0%

Gymnasial udd.

4,5%

0,3%

90,4%

4,8%

100,0%

Gymnasial udd.

0,3%

2,2%

94,3%

3,1%

100,0%

40,3%

2,4%

0,7%

56,6%

100,0%

Øvrige

9,5%

5,3%

1,8%

83,4%

100,0%

Øvrige

Note: Tabellerne viser antallet af 15. marts-ansøgere fra hhv. 9. og 10. klasse til hhv. 10. klasse, erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser, samt hvor stor en andel, der den 15. september samme år er påbegyndt den ønskede uddannelse.

I dette års opgørelse er Danmarks Statistik overgået til nogle nye uddannelsesklassifikationer (DISCED). I den forbindelse er der nogle afvigelser i forhold til sidste års opgørelse, hvilke må henføres til disse omgrupperinger.

Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk.

Dette års opgørelse adskiller sig også fra den lavet i tidligere år, idet man på daværende tidspunkt så på, om folk var begyndt på uddannelsen i tidsrummet fra den 1/7 til den 30/9 det pågældende år, mens man nu opgør, om folk den 15/9 er i gang med uddannelsen.

Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det skoleår, hvor elever søger optagelse gennem Optagelse.dk. Oplysninger vedr. uddannelse er opgjort i Elevregistret (KOMP3).

Erhv. fagl. udd.

Uddannelsesbarometer 2016

Tabel 2.3. Andelen af drenge og piger, der blev optaget på en scienceretning på en erhvervs- eller almengymnasial uddannelse, 2010 og 2016 – fordelt på kommune 2016 Gymnasiale uddannelser i alt

2010

Erhvervsgymnasiale uddannelser

Almengymnasiale uddannelser

Gymnasiale uddannelser i alt

Erhvervsgymnasiale uddannelser

Almengymnasiale uddannelser

Drenge Assens

45,3%

47,1%

44,3%

34,3%

34,9%

33,7%

Billund

25,2%

20,9%

31,3%

39,1%

33,9%

45,1%

Esbjerg

32,7%

28,3%

37,0%

40,2%

45,5%

36,7%

Fredericia

43,8%

51,1%

38,1%

45,7%

62,2%

33,3%

Faaborg-Midtfyn

29,0%

42,1%

21,6%

43,7%

51,6%

37,5%

Haderslev

29,6%

14,9%

39,6%

29,9%

25,0%

33,3%

Kerteminde

33,3%

40,5%

25,7%

37,1%

47,9%

24,4%

Kolding

32,6%

25,5%

38,4%

35,7%

33,8%

37,4%

Middelfart

36,4%

35,6%

37,2%

40,4%

48,6%

32,9%

Nordfyn

42,9%

37,8%

48,7%

40,3%

45,7%

35,1%

Nyborg

41,4%

36,6%

43,7%

40,4%

63,0%

30,6%

Odense

37,9%

36,9%

38,6%

43,9%

52,5%

37,6%

Svendborg

29,4%

35,2%

25,7%

33,8%

40,6%

28,1%

Sønderborg

42,3%

40,7%

43,6%

44,0%

38,7%

46,9%

Tønder

23,8%

30,1%

17,9%

34,1%

33,9%

34,2%

Varde

31,7%

34,9%

25,0%

25,9%

27,9%

23,3%

Vejen

28,9%

29,1%

28,8%

31,8%

38,9%

26,5%

Vejle

33,8%

32,4%

35,3%

33,0%

37,2%

30,4%

Aabenraa

34,5%

30,6%

38,4%

31,9%

21,9%

39,2%

Fanø, Langeland og Ærø

26,7%

24,0%

28,0%

23,3%

30,3%

14,8%

Syddanmark

34,6%

33,2%

35,7%

37,4%

40,5%

35,0%

Hele landet

35,5%

40,0%

32,3%

36,9%

43,5%

32,6%

Assens

30,0%

17,8%

33,1%

28,2%

39,1%

25,0%

Billund

22,1%

9,3%

26,7%

23,1%

...

29,1%

Esbjerg

25,6%

13,0%

30,1%

21,2%

16,3%

22,9% 35,8%

Piger

Fredericia

22,1%

22,2%

22,1%

33,5%

19,4%

Faaborg-Midtfyn

34,4%

44,0%

33,2%

25,4%

33,3%

23,6%

Haderslev

31,9%

...

40,6%

23,8%

9,2%

28,8%

Kerteminde

24,1%

54,5%

17,0%

28,0%

53,6%

19,0%

Kolding

22,9%

7,2%

27,6%

24,9%

15,1%

29,2%

Middelfart

26,5%

22,2%

27,5%

21,3%

28,6%

19,7%

Nordfyn

28,6%

27,3%

29,0%

35,4%

38,7%

34,4%

Nyborg

28,3%

...

28,2%

22,8%

22,2%

22,9%

Odense

36,7%

35,6%

36,9%

28,4%

38,1%

26,7%

Svendborg

28,2%

29,6%

27,9%

26,2%

29,4%

25,5%

Sønderborg

34,3%

10,8%

39,4%

37,2%

21,4%

40,0%

Tønder

28,8%

...

33,1%

19,3%

...

21,2%

Varde

24,1%

22,5%

24,9%

27,0%

23,4%

28,1%

Vejen

16,4%

7,1%

19,4%

22,7%

...

25,9%

Vejle

25,5%

29,0%

24,4%

18,0%

11,9%

19,8%

Aabenraa

35,1%

28,4%

37,1%

20,9%

...

27,1%

Fanø, Langeland og Ærø

33,3%

...

34,5%

10,0%

...

12,1%

Syddanmark

28,6%

21,0%

30,6%

25,3%

20,4%

26,6%

Hele landet

28,5%

27,8%

28,7%

24,8%

23,4%

25,2%

Syddanmark

31,3%

28,8%

32,4%

30,7%

33,0%

29,7%

Hele landet

31,8%

35,7%

30,1%

30,3%

36,4%

28,0%

Note: Tabellen viser andel elever, der gennem Optagelse.dk har søgt en scienceretning.

belig studieretning. Der er således ikke krav til, hvilken type af uddannelser man har prioriteret herefter.

Søgeønskerne er hentet fra Optagelse.dk.

Alle htx-studieretninger betegnes som sciencestudieretninger.

Bopælen er opgjort 1. januar i søgeåret.

Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne for Fanø, Langeland og Ærø.

De gymnasiale sciencestudieønsker på stx er identificeret som 1. prioritetsansøgninger, hvor der er valgt en naturvidenska-

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 2

Drenge og piger

Note til indikator 2.4: Tilgængeligheden udregnes således at rejserne inddeles efter hvor lang tid de tager fra afgangssted (f.eks. bopæl) til destinationen (f.eks. uddannelsessted). En rejse vil derfor typisk være beregnet tid fra bopæl til uddannelsesstedets adresse.

Ventetiden på uddannelsesstedet indtil undervisningen begynder (ringetid) er ikke medregnet. Rejser, hvor den beregnede ankomsttid er mere end 1 time før ringetid, er ikke medregnet.

De farvede områder på kortet er således udtryk for hvor lang tid dem, der bor inden for området, skal bruge fra de går ud af hoveddøren, til de står ved uddannelsesstedet.

Tabel 3.1. Uddannelsesstatus 1-3 år efter påbegyndelsen af en ungdomsuddannelse i 2012 Okt. 2012 – antal i gang

Okt. 2013 – andel i gang

gennemført

Okt. 2014 – andel afbrudt

i gang

gennemført

Okt. 2015 – andel afbrudt

i gang

gennemført

afbrudt

Erhvervsfaglige udd. Fyn Sydvestjylland Sydøstjylland Trekantområdet Syddanmark Hele landet

2.072

65,7%

1,1%

33,2%

53,9%

9,8%

36,3%

43,9%

16,4%

39,7%

982

68,6%

2,3%

28,7%

53,0%

11,3%

35,4%

45,7%

17,4%

36,6%

907

64,7%

1,4%

33,6%

49,4%

10,7%

39,7%

40,6%

17,9%

41,3%

1.686

70,2%

0,9%

28,7%

53,6%

11,3%

34,9%

45,6%

18,0%

36,2%

5.647

67,4%

1,3%

31,2%

53,0%

10,6%

36,3%

44,2%

17,3%

38,4%

23.419

66,6%

1,2%

32,2%

51,5%

10,8%

37,6%

42,6%

17,9%

39,5%

Erhvervsgymnasiale udd. Fyn Sydvestjylland Sydøstjylland

1.039

90,7%

...

9,1%

87,1%

...

12,7%

2,6%

83,2%

14,1%

716

88,1%

0,7%

10,3%

82,7%

0,7%

15,8%

2,1%

78,9%

18,2% 16,9%

540

89,3%

...

9,6%

84,8%

...

14,1%

3,5%

78,5%

Trekantområdet

1.101

81,1%

1,3%

17,3%

84,5%

1,3%

14,0%

3,5%

79,7%

16,5%

Syddanmark

3.396

87,0%

0,6%

12,3%

85,1%

0,6%

14,2%

3,3%

80,5%

16,2%

13.766

87,1%

0,2%

12,7%

83,2%

0,4%

16,4%

3,7%

78,2%

18,1%

Hele landet Almengymnasiale udd. Fyn

2.909

90,9%

0,1%

8,9%

77,1%

12,4%

10,5%

3,0%

85,5%

11,4%

Sydvestjylland

1.453

90,8%

0,3%

8,9%

71,1%

17,8%

11,1%

4,2%

82,9%

12,9%

Sydøstjylland

1.464

90,3%

0,3%

9,4%

74,3%

14,3%

11,3%

4,7%

82,8%

12,4%

Trekantområdet

2.576

89,7%

0,2%

10,2%

71,9%

14,9%

13,2%

4,0%

82,6%

13,4%

8.402

90,4%

0,2%

9,4%

74,0%

14,4%

11,6%

3,8%

83,7%

12,4%

39.144

90,0%

0,2%

9,8%

74,3%

13,4%

12,3%

4,6%

82,2%

13,2%

Syddanmark Hele landet

Note: Tabellen viser gennemløbet i ungdomsuddannelsessystemet for personer, som første gang påbegynder en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse. Der tages udgangspunkt i om der startes på – en erhvervsfaglig uddannelse – en erhvervsgymnasial uddannelse – en almengymnasial uddannelse Uddannelsesstatus refererer til om samme uddannelsestype er gennemført, afbrudt eller i gang med. Dvs. omvalg inden for f.eks. de erhvervsfaglige uddannelser tæller ikke som afbrudt.

Sydøstjylland: Haderslev, Sønderborg, Aabenraa. Trekantområdet: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Uddannelserne er påbegyndt juli-september i påbegyndelsesåret. Status er opgjort årligt 1. oktober – efter 1, 2 og 3 studieår. Hvis en person på en uddannelse har opnået status gennemført, bevarer vedkommende denne status, uanset evt. ny påbegyndelse i efterfølgende år.

De syddanske områder er inddelt som følger: Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø. Sydvestjylland: Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde.

Uddannelsesbarometer 2016

Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar det år, hvor eleven er påbegyndt ungdomsuddannelsen. Oplysninger vedr. påbegyndt uddannelse og uddannelsesstatus er hentet i Elevregistret (KOMP3). Bemærk, at det kan betyde, at statusopgørelserne kan afvige fra sidste års opgørelse mht. forløb, der er afbrudt og (måske) påbegyndt igen.

Tabel 3.2. Praktikpladssituationen efter gennemført grundforløb, 2014 og 2015 – fordelt på køn og hovedområde 2015 Gennemførte grundforløb i alt

I aftale

I skolepraktik

Mistet aftale

Ingen aftale

Uden aftale (mistet + ingen aftale) Ny erhv. fagl. udd.

Gymn. udd. mv.

Forberedende uddannelse

Grundskole og øvrige forb. aktiv.

Besk. mv. (>18t)

Ikke i udd. eller besk.

Mænd Teknologi, byggeri og transport Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet

3.546

50%

14%

29%

36%

11%

31%

810

31%

10%

52%

23%

10%

32%

1.004

54%

11%

29%

40%

13%

29%

175

50%

...

41%

28%

17%

...

35%

5.535

48%

12%

33%

11%

31%

24.347

48%

11%

34%

37%

10%

29%

Kvinder 463

32%

24%

11%

33%

42%

11%

15%

24%

Kontor, handel og forretningsservice

Teknologi, byggeri og transport

1.620

27%

14%

53%

29%

20%

11%

30%

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

1.099

36%

11%

44%

37%

11%

14%

28%

Omsorg, sundhed og pædagogik

1.073

58%

10%

30%

29%

20%

34%

Syddanmark Hele landet

4.255

38%

11%

43%

33%

14%

30%

18.785

38%

10%

44%

33%

12%

11%

31%

30%

Mænd og kvinder Teknologi, byggeri og transport

4.009

48%

15%

29%

37%

11%

Kontor, handel og forretningsservice

2.430

28%

12%

52%

27%

21%

11%

31%

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

2.103

45%

11%

37%

38%

14%

28%

Omsorg, sundhed og pædagogik

1.248

57%

10%

32%

29%

19%

35%

Syddanmark

9.790

44%

11%

37%

33%

13%

30%

43.132

44%

10%

38%

35%

10%

30%

Gennemførte grundforløb i alt

I aftale

I skolepraktik

Mistet aftale

Ingen aftale

Hele landet

2014 Uden aftale (mistet + ingen aftale) Ny erhv. fagl. udd.

Gymn. udd. mv.

Forberedende uddannelse

Grundskole og øvrige forb. aktiv.

Besk. mv. (>18t)

Ikke i udd. eller besk.

Mænd Teknologi, byggeri og transport Kontor, handel og forretningsservice Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet

3.299

57%

12%

24%

44%

10%

25%

929

42%

46%

21%

20%

13%

34%

1.125

53%

13%

29%

53%

26%

136

40%

...

10%

50%

29%

19%

...

35%

5.489

53%

29%

39%

11%

28%

22.939

50%

10%

32%

38%

10%

28%

Kvinder 382

36%

24%

32%

45%

12%

23%

Kontor, handel og forretningsservice

Teknologi, byggeri og transport

1.750

30%

12%

52%

24%

20%

14%

28%

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

1.098

40%

10%

42%

46%

12%

25%

883

55%

10%

33%

24%

27%

31%

4.113

39%

10%

43%

32%

14%

15%

28%

17.542

39%

44%

31%

12%

10%

31%

Omsorg, sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet

Teknologi, byggeri og transport

3.681

55%

13%

24%

44%

11%

25%

Kontor, handel og forretningsservice

2.679

34%

10%

50%

23%

20%

13%

30%

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

2.223

46%

12%

36%

49%

11%

25%

Omsorg, sundhed og pædagogik

1.019

53%

10%

35%

25%

26%

32%

Syddanmark Hele landet

REGION SYDDANMARK

9.602

47%

10%

35%

36%

11%

13%

28%

40.481

46%

10%

37%

35%

11%

10%

30%

--- FOKUSOMRÅDE 3

Mænd og kvinder

Note til tabel 3.2: Tabellen viser aftale- og uddannelsesfordelingen hos personer, der har gennemført det erhvervsfaglige grundforløbet i et givet skoleår. Status er for den enkelte opgjort 6 måneder efter personen har afsluttet grundforløbet.

Aktiviteten hos unge uden aftale og med mistet aftale er hentet fra aktivitetsgrupperingen i Ungedatabasen:

Aftaleoplysninger er hentet fra EASY-S (STIL), mens status for unge uden aftale er hentet i Ungedatabasen (STIL).

Ny erhvervsfaglig uddannelse omfatter unge, der er i gang med ny erhvervsuddannelse, egu eller privat SU-berettigende uddannelse, samt unge på særligt tilrettelagte uddannelser og på ungdomsuddannelser i udlandet.

Bopælen er opgjort 1. januar det år, hvor eleverne afslutter grundforløbet.

Gymnasial uddannelse mv. omfatter unge på gymnasiale og videregående uddannelser.

Inddelingen i fire erhvervsfaglige hovedområder (i hele publikationen anvendes betegnelserne for de fire ny hovedområder):

Forberedende uddannelse bruges om produktionsskole, voksenundervisning, højskoler, adgangsgivende undervisning og øvrige forløb.

Teknik, byggeri og transport: Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Transport og logistik, Medieproduktion, Bygnings- og brugerservice. Kontor, handel og forretningsservice: Merkantil.

Grundskole og forberedende aktiviteter i øvrigt bruges for dels 8., 9. og 10. klasse på folke-, privat- og efterskoler, dels andre udviklende og forberedende aktiviteter, herunder virksomhedspraktik, brobygning og udlandsophold, og dels midlertidige og uklassificerede aktiviteter.

Fødevarer, jordbrug og oplevelser: Dyr, planter og natur, Mad til mennesker.

Beskæftigede mv. (over 18 timer) bruges om personer med erhvervsarbejde mindst 18 timer ugentligt.

Omsorg, sundhed og pædagogik: Sundhed, omsorg og pædagogik, Krop og stil.

Ikke i uddannelse eller beskæftigelse omfatter unge, der har mindre end halvtidsarbejde eller står uden aktivitet og offentlig forsørgelse.

Tabel 3.3. Andelen, der påbegyndte et erhvervsfagligt grundforløb i 2008 og 2009 og deres uddannelsesstatus i 2014 hhv. 2015 Tilgang grundforløb 2009

Afsluttet hovedforløb senest 2015

Gennemført erhvervsfaglig udd.

I gang med hovedforløb 2015

Tilgang grundforløb 2008

Afsluttet hovedforløb senest 2014

Gennemført erhvervsfaglig udd.

I gang med hovedforløb 2014

Mænd Syddanmark Hele landet

7.314

3.554

49%

10%

5.845

2.968

51%

12%

28.321

13.643

48%

10%

23.914

11.524

48%

12%

Kvinder Syddanmark Hele landet

5.274

2.621

50%

4.853

2.424

50%

11%

20.293

10.183

50%

18.875

9.181

49%

10%

Mænd og kvinder Syddanmark

12.588

6.175

49%

10%

10.698

5.392

50%

12%

Hele landet

48.614

23.826

49%

10%

42.789

20.705

48%

11%

Note: Tabellen viser tilgange til erhvervsfaglige grundforløb i hhv. 2008 og 2009, samt den andel, der har fuldført eller er i gang med erhvervsfagligt hovedforløb 6 år senere. Uddannelsesstatus refererer til om et hovedforløb er gennemført. Omvalg inden for en erhvervsfaglig uddannelse tæller ikke som frafald. Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed.

Uddannelsesbarometer 2016

I denne års opgørelse er det nye elevregister (KOMP3) brugt, hvilket giver anledning til ændringer i forløb i forhold til sidste år. Der er i forbindelse med erhvervsskolereformen sket en omgruppering af folk på erhvervsuddannelserne, der begynder på 2. grundforløb. Danmarks Statistik grupperer disse under hovedforløb, mens der i denne opgørelse er valgt at bevare den gamle gruppering under grundforløb.

Tabel 3.4a. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en erhvervsfaglig uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre hhv. grund- og hovedforløbet 2015 Grundforløb Tilgang

2014 Hovedforløb

Grundforløb

Hovedforløb

Gennemførelsesprocent

Tilgang

Gennemførelsesprocent

Tilgang

Gennemførelsesprocent

Tilgang

Gennemførelsesprocent 83%

Mænd Teknologi, byggeri og transport

2.584

62%

2.749

81%

4.530

68%

2.784

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

788

62%

682

75%

1.187

65%

721

76%

Kontor, handel og forretningsservice

570

70%

821

85%

1.101

64%

988

85%

Omsorg, sundhed og pædagogik Syddanmark Hele landet

328

56%

296

70%

318

56%

337

72%

3.841

69%

4.506

81%

6.569

71%

4.786

82%

17.329

72%

19.566

78%

28.450

73%

19.236

80%

76%

Kvinder Teknologi, byggeri og transport

535

61%

409

71%

767

59%

332

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

832

67%

622

72%

1.336

67%

629

75%

1.153

76%

1.365

80%

1.963

74%

1.360

83%

Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik

1.343

70%

1.946

78%

1.539

71%

2.226

78%

Syddanmark

3.557

75%

4.292

78%

5.239

75%

4.500

80%

15.727

77%

18.375

78%

21.553

76%

18.930

79%

82%

Hele landet Mænd og kvinder Teknologi, byggeri og transport

3.119

62%

3.158

80%

5.297

66%

3.116

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

1.620

65%

1.304

74%

2.523

66%

1.350

75%

Kontor, handel og forretningsservice

1.723

74%

2.186

82%

3.064

71%

2.348

84%

Omsorg, sundhed og pædagogik

1.671

67%

2.242

77%

1.857

68%

2.563

77%

Syddanmark

7.398

72%

8.798

79%

11.808

73%

9.286

81%

33.056

74%

37.941

78%

50.003

74%

38.166

80%

Hele landet

Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for de fire hovedområder af erhvervsfaglige grund- og hovedforløb. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2015 den andel af tilgangen i 2015, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. I første omgang tages der udgangspunkt i, om der startes på en erhvervsfaglig uddannelse inden for hver af de fire hovedområder (se noten til tabel 3.2 for afgrænsning af de fire hovedområder). Den forventede gennemførelsesprocent beregnes for hvert hovedområde, dvs. omvalg inden for et hovedområde tæller ikke som frafald, men det gør skift mellem de fire hovedområder.

Andelen, der modelberegnes, er særligt høj for de seneste tællingsår, da der her kun findes faktiske afslutningsregistreringer for ganske få fra tilgangspopulationen. Derfor er især det seneste års gennemførelsesprocenter behæftet med væsentlig usikkerhed. Gennemførelsesprocenterne i Databanken genberegnes hvert tællingsår og vil derfor variere fra år til år. Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed. Tallene er hentet i Styrelsen for it og lærings Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation. --- FOKUSOMRÅDE 3

I anden omgang ses på alle hovedområderne under ét, dvs. for regionen/hele landet beregnes gennemførelsesprocenten som

den andel, der gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, og evt. omvalg til et andet hovedområde undervejs tæller ikke som afbrudt.

REGION SYDDANMARK

Tabel 3.4b. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en gymnasial uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen 2015

2014

Syddanmark

Hele landet

Syddanmark

Hele landet

Tilgang

Gennemførelsesprocent

Tilgang

Gennemførelsesprocent

2.434

84%

82%

2.514

84%

82%

978

68%

65%

913

67%

66%

Hhx

1.706

82%

80%

1.603

83%

81%

Htx

819

75%

74%

793

77%

75%

I alt

6.179

81%

80%

6.051

81%

80%

Stx

4.092

86%

4.086

85%

86%

1.234

72%

1.186

72%

73%

Hhx

1.219

84%

82%

1.205

85%

83%

Mænd Stx Hf

Kvinder

Htx

306

81%

78%

288

78%

I alt

6.898

85%

6.816

85%

Stx

6.526

85%

84%

6.600

85%

84%

2.212

70%

69%

2.099

70%

Hhx

2.925

83%

81%

2.808

84%

82%

Mænd og kvinder

Htx

1.125

77%

75%

1.081

77%

76%

I alt

13.077

83%

12.867

83%

Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for de gymnasiale uddannelser. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015. Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2015 den andel af tilgangen i 2015, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. I første omgang tages der udgangspunkt i om der startes på en gymnasial uddannelse inden for hver af de fire uddannelsesretninger (stx, hf, hhx og htx). Den forventede gennemførelsesprocent beregnes for hver uddannelsesretning, dvs. omvalg inden for en uddannelsesretning tæller ikke som frafald, men det gør skift mellem de fire uddannelsesretninger. I anden omgang ses på uddannelsesretningerne under ét, dvs. for regionen/hele landet beregnes gennemførelsesprocenten som den andel, der gennemfører en gymnasial uddannelse, og evt. omvalg til en anden gymnasial uddannelse undervejs tæller ikke som afbrudt.

Uddannelsesbarometer 2016

Andelen, der modelberegnes, er særligt høj for de seneste tællingsår, da der her kun findes faktiske afslutningsregistreringer for ganske få fra tilgangspopulationen. Derfor er især det seneste års gennemførelsesprocenter behæftet med væsentlig usikkerhed. Gennemførelsesprocenterne i Databanken genberegnes hvert tællingsår.og vil derfor variere fra år til år. Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed. Tallene er hentet i Styrelsen for it og lærings Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation.

Tabel 3.5. Andelen af de 25-34 årige mænd og kvinder, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 2015 og 2016 – fordelt på kommune 2016

2015

Antal 25-34 årige

Andel med mindst en ungdomsuddannelse

Antal 25-34 årige

Andel med mindst en ungdomsuddannelse 68,5%

Mænd Assens

1.418

68,6%

1.418

Billund

1.091

73,8%

1.101

75,7%

Esbjerg

6.135

78,5%

6.113

77,9% 78,0%

78,8%

Fredericia

Fanø

2.510

71,4%

2.480

70,6%

Faaborg-Midtfyn

1.866

74,5%

1.821

74,0%

Haderslev

2.446

70,8%

2.391

70,5%

820

74,1%

802

73,6%

4.625

77,7%

4.518

76,8%

Langeland

354

66,9%

360

68,6%

Middelfart

1.310

74,4%

1.282

75,0%

958

72,0%

978

72,2%

Nyborg

1.229

69,8%

1.218

70,8%

Odense

81,1%

Kerteminde Kolding

Nordfyn

13.610

81,9%

13.213

Svendborg

2.502

72,4%

2.473

73,1%

Sønderborg

3.060

73,9%

3.039

74,2%

Tønder

1.479

70,8%

1.519

71,6%

Varde

2.101

75,8%

2.106

74,8% 73,8%

Vejen

1.756

72,4%

1.745

Vejle

5.192

74,5%

5.058

73,5%

Aabenraa

2.421

74,1%

2.409

73,5%

Ærø

171

78,4%

174

78,2%

57.120

76,1%

56.277

75,7%

301.496

79,4%

295.989

78,8%

Assens

1.394

78,6%

1.429

78,2%

Billund

1.011

75,9%

1.028

76,8%

Esbjerg

5.635

82,0%

5.627

81,9%

76,9%

80,3%

Syddanmark Hele landet

Fanø Fredericia

2.357

77,1%

2.336

76,7%

Faaborg-Midtfyn

1.814

80,0%

1.834

79,2%

Haderslev

2.350

78,9%

2.388

79,4%

838

78,3%

829

78,6% 84,3%

Kerteminde

4.560

84,4%

4.537

Langeland

Kolding

358

75,7%

374

73,5%

Middelfart

1.319

82,9%

1.360

82,8%

972

79,7%

976

79,1%

Nyborg

Nordfyn

1.219

78,5%

1.200

78,6%

Odense

87,3%

12.520

87,9%

12.203

Svendborg

2.240

81,3%

2.288

81,3%

Sønderborg

2.917

80,8%

2.931

80,6%

Tønder

1.414

80,2%

1.423

79,9%

Varde

1.939

82,6%

1.934

84,2%

Vejen

1.742

81,2%

1.714

81,2%

Vejle

5.058

83,9%

4.993

83,1%

Aabenraa

2.324

79,6%

2.322

80,0%

125

82,4%

136

81,6%

54.171

82,7%

53.923

82,4%

294.021

85,8%

290.494

85,2%

Ærø Syddanmark Hele landet Mænd og kvinder Syddanmark

111.291

79,3%

110.200

79,0%

Hele landet

595.517

82,5%

586.483

82,0%

Note: Tabellen viser antal personer i alderen 25-34 år, samt den andel af personerne, der har mindst en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse (dvs. en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse eller en videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse). Bemærk, at adgangsgivende uddannelsesforløb bliver kategoriseret som gymnasial uddannelse, som det også er blevet gjort i tidligere opgørelser.

REGION SYDDANMARK

Opgørelserne er hentet i Statistikbanken, tabel HFUDD10. Bopælen er opgjort 1. januar i statusåret.

--- FOKUSOMRÅDE 3

Kvinder

Uddannelsesoplysningerne er opdateret til og med 30. september året før statustidspunktet.

Tabel 3.6a. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2014 og 2015, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 10 år senere – fordelt på kommuner 2015 Andelen med mindst en ungdomsuddannelse

2014

Andelen med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

Andelen med en gymnasial ungdomsuddannelse

Andelen med både en erhvervsfaglig og gymnasial ungdomsuddannelse

Andelen med Andelen med ungdomsuddanvideregående nelse for unge uddannelse med særlige uden forudgåenbehov (USB) de ungdomsuddannelse

Andelen med mindst en ungdomsuddannelse

Drenge Assens

86,1%

33,6%

53,8%

6,2%

2,9%

2,0%

Billund

88,7%

33,6%

57,6%

6,1%

1,7%

1,9%

86,6% 89,2%

Esbjerg

81,3%

28,9%

53,6%

6,0%

2,3%

2,5%

83,8%

Fanø

74,5%

19,1%

53,2%

2,5%

0,5%

4,2%

71,9%

Fredericia

80,4%

26,0%

56,4%

6,7%

1,9%

2,8%

83,0% 83,8%

Faaborg-Midtfyn

82,7%

32,9%

52,3%

7,1%

2,2%

2,4%

Haderslev

82,7%

29,3%

56,8%

8,3%

2,9%

2,0%

85,1%

Kerteminde

81,1%

27,3%

54,8%

4,8%

1,4%

2,4%

80,4% 85,8%

Kolding

85,8%

27,7%

59,8%

6,2%

2,5%

2,0%

Langeland

73,9%

32,6%

41,6%

5,4%

2,4%

2,7%

76,2%

Middelfart

83,3%

27,7%

57,3%

6,1%

2,4%

2,0%

85,8% 84,3%

Nordfyn

82,9%

33,1%

52,1%

6,2%

1,4%

2,5%

Nyborg

81,7%

28,6%

52,7%

4,9%

2,1%

3,2%

83,5%

Odense

82,4%

22,6%

61,1%

5,2%

1,3%

2,6%

81,8%

Svendborg

84,8%

23,3%

62,9%

6,4%

2,0%

3,0%

84,1%

Sønderborg

83,3%

24,7%

58,4%

6,1%

2,9%

3,4%

84,8% 86,2%

Tønder

83,9%

34,6%

50,9%

7,5%

2,8%

3,1%

Varde

85,4%

32,9%

56,9%

8,7%

1,9%

2,4%

87,6%

Vejen

82,2%

31,7%

51,1%

6,6%

2,5%

3,5%

83,9%

Vejle

86,7%

25,3%

63,4%

5,7%

1,4%

2,3%

86,8%

Ærø

87,9%

43,6%

50,8%

9,7%

0,5%

2,7%

86,6%

Aabenraa

83,6%

33,1%

52,6%

7,5%

2,3%

3,1%

85,0%

Syddanmark

83,6%

28,2%

57,1%

6,3%

2,1%

2,5%

84,6%

Hele landet

83,3%

25,6%

59,0%

5,7%

2,1%

2,3%

84,0%

90,5%

Piger Assens

88,6%

18,5%

71,9%

6,2%

1,0%

3,4%

Billund

90,8%

22,7%

73,7%

9,6%

1,2%

2,8%

92,6%

Esbjerg

88,6%

19,9%

70,9%

7,2%

2,0%

3,0%

88,5%

Fanø

85,5%

17,2%

71,7%

9,9%

0,0%

6,5%

92,3%

Fredericia

89,8%

19,2%

75,1%

7,9%

0,7%

2,7%

89,4% 87,1%

Faaborg-Midtfyn

88,1%

22,0%

68,3%

6,8%

1,7%

2,9%

Haderslev

89,4%

20,0%

75,4%

9,6%

1,1%

2,5%

91,2%

Kerteminde

88,5%

23,3%

69,3%

7,5%

1,0%

2,4%

87,8% 88,5%

Kolding

87,7%

19,0%

70,6%

6,5%

2,0%

2,6%

Langeland

84,7%

24,6%

63,3%

7,4%

0,2%

4,0%

89,3%

Middelfart

89,7%

19,5%

74,0%

8,3%

2,1%

2,4%

90,9%

Nordfyn

85,4%

19,6%

67,6%

6,0%

1,1%

3,1%

85,6%

Nyborg

87,5%

18,4%

70,2%

5,9%

1,5%

3,3%

87,6%

Odense

87,7%

15,5%

73,3%

5,3%

1,4%

2,8%

89,3%

Svendborg

88,0%

14,5%

74,6%

5,0%

1,8%

2,1%

87,8%

Sønderborg

88,1%

19,7%

69,5%

6,7%

1,2%

4,4%

89,6%

Tønder

88,0%

20,2%

70,3%

8,4%

2,2%

3,7%

87,6%

Varde

91,1%

19,2%

74,2%

6,8%

1,4%

3,1%

90,7%

Vejen

88,7%

21,7%

70,8%

8,3%

1,4%

3,1%

90,6%

Vejle

89,5%

19,2%

73,6%

7,4%

0,9%

3,2%

89,6%

Ærø

87,8%

13,8%

76,0%

4,5%

0,0%

2,5%

83,0%

Aabenraa

90,0%

22,2%

73,3%

9,8%

0,6%

3,7%

90,5%

Syddanmark

88,6%

19,1%

72,1%

7,1%

1,4%

3,1%

89,3%

Hele landet

89,2%

18,3%

73,8%

6,8%

1,3%

2,6%

89,4%

Syddanmark

86,1%

23,8%

64,5%

6,7%

1,7%

2,8%

86,9%

Hele landet

86,2%

22,0%

66,2%

6,3%

1,7%

2,6%

86,6%

Drenge og piger

Note til tabel 3.6a og 3.6b: Tabellerne viser andelen af personer, der inden for hhv. 10 år og 25 år efter afgangen fra 9. klasse ventes at have opnået mindst en ungdomsuddannelse.

Ved sammenligning af andelene, skal andelen, der får dobbeltuddannelse, derfor trækkes fra for at opnå den korrekte andel, der får en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse.

I tabellerne medtælles personer, der har dobbeltuddannelser (både erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser) i begge kategorier).

Noten fortsættes på side 69.

Uddannelsesbarometer 2016

Tabel 3.6b. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2014 og 2015, der ventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere – fordelt på kommuner 2015 Andelen med mindst en ungdomsuddannelse

Andelen med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse

Andelen med en gymnasial ungdomsuddannelse

2014

Andelen med både en erhvervsfaglig og gymnasial ungdomsuddannelse

Andelen med Andelen med ungdomsuddanvideregående nelse for unge uddannelse med særlige uden forudgåenbehov (USB) de ungdomsuddannelse

Andelen med mindst en ungdomsuddannelse

Drenge Assens

92,3%

42,4%

57,4%

12,7%

2,5%

2,7%

92,1%

Billund

93,8%

41,3%

60,3%

12,0%

1,7%

2,5%

94,0%

Esbjerg

87,4%

36,6%

57,2%

11,9%

2,3%

3,2%

92,2%

Fanø

86,3%

28,9%

56,4%

6,3%

0,5%

6,8%

90,8% 92,6%

Fredericia

89,4%

35,4%

60,5%

12,9%

2,1%

4,3%

Faaborg-Midtfyn

90,2%

42,0%

56,1%

13,7%

2,1%

3,7%

91,3%

Haderslev

88,4%

37,8%

59,4%

14,7%

2,9%

3,0%

92,7% 92,4%

Kerteminde

88,1%

35,8%

59,4%

11,6%

1,5%

3,0%

Kolding

91,3%

35,1%

63,0%

12,0%

2,5%

2,7%

91,9%

Langeland

85,1%

42,8%

46,8%

11,8%

2,0%

5,3%

85,2%

Middelfart

90,0%

35,3%

60,3%

11,3%

2,4%

3,3%

93,4%

Nordfyn

89,5%

41,0%

55,6%

11,8%

1,5%

3,2%

91,4%

Nyborg

88,3%

36,9%

56,2%

11,4%

2,0%

4,6%

91,3%

Odense

89,2%

30,6%

64,0%

10,5%

1,3%

3,8%

91,0%

Svendborg

91,0%

32,8%

66,5%

14,2%

2,1%

3,8%

91,4%

Sønderborg

90,6%

33,1%

61,5%

11,9%

2,9%

5,0%

91,4% 94,2%

Tønder

90,4%

43,2%

53,6%

13,4%

2,8%

4,2%

Varde

90,9%

41,7%

59,9%

15,8%

1,8%

3,3%

94,7%

Vejen

89,5%

40,5%

54,3%

12,7%

2,4%

5,0%

90,4%

Vejle

92,2%

33,6%

66,0%

11,8%

1,3%

3,1%

92,5%

Ærø

94,1%

53,7%

54,9%

18,8%

0,5%

3,8%

90,6%

Aabenraa

89,7%

41,0%

54,8%

12,7%

2,5%

4,1%

91,8%

Syddanmark

90,1%

36,5%

60,2%

12,4%

2,1%

3,7%

91,7%

Hele landet

89,8%

33,4%

61,8%

11,2%

2,0%

3,8%

91,0%

Assens

94,1%

26,4%

73,8%

11,8%

1,1%

4,6%

92,9%

Billund

95,1%

29,9%

75,2%

15,2%

1,3%

3,9%

96,0%

Esbjerg

94,5%

28,0%

72,7%

12,9%

2,0%

4,7%

94,4%

Fanø

92,2%

24,0%

73,8%

14,5%

0,0%

8,9%

96,0%

Fredericia

95,1%

27,1%

76,9%

13,7%

0,7%

4,1%

94,7%

Faaborg-Midtfyn

93,8%

30,0%

70,3%

12,4%

1,7%

4,2%

93,8%

Haderslev

95,1%

28,4%

77,1%

15,4%

1,2%

3,8%

95,5%

Kerteminde

94,3%

31,7%

71,2%

13,1%

1,0%

3,5%

94,3%

Kolding

94,7%

27,2%

73,5%

12,2%

2,0%

4,2%

94,9%

Langeland

93,4%

35,2%

66,0%

14,1%

0,3%

6,0%

94,9% 95,0%

Middelfart

95,0%

27,6%

76,5%

15,0%

2,1%

3,8%

Nordfyn

92,4%

27,9%

70,2%

11,7%

1,2%

4,8%

93,7%

Nyborg

92,6%

26,8%

71,7%

11,9%

1,6%

4,4%

94,3%

Odense

93,5%

22,6%

75,7%

10,7%

1,5%

4,4%

94,7%

Svendborg

93,9%

22,0%

77,0%

10,6%

1,9%

3,6%

94,4%

Sønderborg

94,4%

27,7%

71,9%

12,6%

1,2%

6,2%

94,9%

Tønder

93,6%

28,9%

73,2%

14,4%

0,7%

5,2%

94,4%

Varde

96,3%

26,8%

75,7%

12,2%

1,5%

4,5%

95,7%

Vejen

95,1%

29,8%

72,7%

13,7%

1,4%

4,9%

95,4%

Vejle

95,1%

27,0%

75,8%

13,1%

1,0%

4,4%

95,3%

Ærø

94,3%

20,8%

78,6%

9,3%

0,0%

4,2%

96,9%

Aabenraa

94,8%

29,7%

75,1%

15,5%

0,6%

4,9%

93,2%

Syddanmark

94,4%

27,0%

74,3%

12,8%

1,4%

4,5%

95,2%

Hele landet

94,7%

26,0%

75,7%

12,5%

1,2%

4,3%

95,1%

Drenge og piger Syddanmark

92,2%

31,8%

67,1%

12,6%

1,7%

4,2%

93,4%

Hele landet

92,2%

29,8%

68,6%

11,8%

1,6%

4,0%

93,0%

Note til tabel 3.6a og 3.6b (fortsat): Opgørelserne er hentet fra Profilmodellen, Databanken, STIL.

Der er tale om fremskrivningstal, der viser en ungdomsårgangs forventede uddannelse, når uddannelsesmønstre i de gældende år hos andre (ældre elever og studerende) lægges til grund.

--- FOKUSOMRÅDE 3

Piger

Bopæl er opgjort som bopælskommune ved tilgangen til 9. klasse.

REGION SYDDANMARK

Tabel 3.7. Trivsel på EUD-området: “Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Jeg er glad for min skole?”, 2015 – fordelt på kommune og køn Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ‘Jeg er glad for min skole’? Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

Drenge Assens

17%

22%

39%

17%

...

Billund

43%

40%

11%

Esbjerg

51%

32%

11%

...

42%

41%

12%

Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn

...

47%

...

42%

34%

15%

Langeland

...

Middelfart

...

Nordfyn

...

Nyborg

...

Odense

44%

36%

13%

Svendborg

46%

36%

13%

Sønderborg

55%

31%

Tønder

63%

21%

11%

...

Varde

33%

26%

33%

...

Vejen

23%

45%

18%

Vejle

38%

39%

16%

Ærø

...

Aabenraa

57%

34%

...

Syddanmark

45%

35%

13%

Hele landet

45%

35%

13%

Haderslev Kerteminde Kolding

Piger Assens

29%

42%

Billund

36%

43%

19%

...

Esbjerg

62%

27%

Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn

...

55%

32%

...

40%

30%

20%

10%

...

59%

28%

Langeland

...

Middelfart

...

Nordfyn

...

Nyborg

...

Odense

58%

28%

Svendborg

45%

36%

11%

Sønderborg

52%

36%

...

Tønder

45%

25%

...

Haderslev Kerteminde Kolding

Varde

47%

...

Vejen

38%

Vejle

43%

31%

15%

Ærø

...

Aabenraa

60%

29%

Syddanmark

57%

29%

Hele landet

55%

30%

10%

Syddanmark

52%

32%

11%

Hele landet

50%

33%

11%

Drenge og piger

Note: Indikator 3.7 viser trivselsmålinger for elever på erhvervsskoleuddannelserne.

Beliggenhed refererer i opgørelsen til institutionens beliggenhed.

Der gengives i indikatoren svarfordelinger for følgende udvalgte spørgsmål: ”Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: ’Jeg er glad for min skole’?”

Optællinger og beregninger er leveret af Styrelsen for it og læring (STIL).

Uddannelsesbarometer 2016

Tabel 4.1a. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse i 2012-2013 – fordelt på kommune 2013 Antal med erhvervsfaglig udd.

Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU

2012 Antal med gymnasial udd.

Andel med gymn. udd. i gang med VU

Antal med erhvervsfaglig udd.

Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU

Antal med gymnasial udd.

Andel med gymn. udd. i gang med VU

Assens

273

7,0%

324

78,7%

230

3,9%

295

81,7%

Billund

241

7,9%

241

66,8%

220

7,3%

257

74,7%

Esbjerg

824

13,5%

1.024

76,6%

836

9,9%

1.142

77,1%

Fredericia

369

7,6%

406

75,9%

342

7,3%

383

76,5%

Faaborg-Midtfyn

322

5,9%

378

80,2%

356

8,4%

496

78,6%

Haderslev

368

9,5%

529

69,2%

390

6,9%

525

72,2%

Kerteminde

150

10,7%

170

81,8%

165

5,5%

163

83,4%

Kolding

678

11,8%

788

80,1%

625

7,8%

746

77,2%

Middelfart

207

9,2%

264

74,6%

238

6,7%

278

78,8% 75,4%

Nordfyn

207

5,8%

166

78,3%

197

7,6%

175

Nyborg

184

9,8%

244

70,9%

191

6,8%

243

74,5%

Odense

1.351

11,9%

1.646

80,4%

1.345

13,4%

1.722

81,6%

Svendborg

413

9,2%

226

73,0%

365

6,0%

871

76,8%

Sønderborg

564

10,3%

673

76,5%

512

7,8%

616

74,0%

Tønder

326

10,1%

327

76,8%

296

9,1%

337

73,3%

Varde

392

7,9%

444

77,5%

384

8,9%

422

78,0%

Vejen

314

9,9%

331

72,8%

315

7,3%

337

76,9%

Vejle

658

11,2%

899

73,5%

660

9,4%

511

74,2%

Aabenraa

410

8,0%

523

75,3%

446

7,8%

469

71,9%

Fanø, Langeland og Ærø

165

20,0%

53,9%

160

20,6%

173

66,5%

8.416

10,3%

9.692

76,2%

8.273

9,0%

10.161

76,9%

36.230

9,2%

42.857

74,8%

33.619

9,0%

43.923

75,7%

Syddanmark Hele landet

Note: Tabellerne viser uddannelsesstatus (i gang med videregående uddannelser) samt antal personer 27 (tabel 4.1a), 63 (tabel 4.1b) og 15 (tabel 4.1c) måneder efter gennemførelse af erhvervs-faglige hovedforløb eller gymnasiale uddannelser. Det år, der angives i tabellen, er det år, hvor ungdomsuddannelsen blev gennemført (2012-2013 i tabel 4.1a, 2009-2010 i tabel 4.1b og 2013-2014 i tabel 4.1c). Statustidspunktet er det statustællingsår (1. oktober - 30. september), hvori hhv. 27-/63-/15-måneders statustidspunktet ligger (2014-2015).

I forbindelse med erhvervsskolereformen er der sket ændringer mht. måden erhvervsuddannelserne er grupperet på. Danmarks Statistik har i den forbindelse valgt at 2. grundforløb falder under hovedforløbs-kategorien, mens der i denne opgørelse er valgt at bevare den gamle gruppering under grundforløbs-kategorien. Bopælen er opgjort 1. januar det år, eleven har gennemført sin ungdomsuddannelse. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne fra Fanø, Langeland og Ærø.

--- FOKUSOMRÅDE 4

Uddannelsesdata (gennemførelse af erhvervsfaglige hovedforløb og gymnasiale uddannelser, samt status på videregående uddannelse) er dannet på baggrund af Elevregistret (KOMP3). Gymnasiale uddannelser er opdelt på henholdsvis hf, hhx, htx og en samlet gruppe bestående af stx, studenterkurser og internationale baccalaureate. I forhold til sidste år er adgangsgivende forløb

til ingeniøruddannelsen blevet udskilt fra kategorien indeholdende de gymnasiale uddannelser, hvilket er sket i forbindelse med Danmarks Statistik overgang til DISCED-klassificeringer. Af denne årsag vil der typisk være et fald i antallet med en gymnasial uddannelse.

REGION SYDDANMARK

Tabel 4.1b. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 63 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse i 2009-2010 – fordelt på kommune 2010 Antal med erhvervsfaglig udd.

Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU

2009 Antal med gymnasial udd.

Andel med gymn. udd. i gang med VU

Antal med erhvervsfaglig udd.

Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU

Antal med gymnasial udd.

Andel med gymn. udd. i gang med VU

Assens

264

15,2%

235

92,3%

250

10,8%

239

89,1%

Billund

179

11,7%

227

88,1%

161

13,7%

192

83,9%

Esbjerg

907

13,7%

830

89,5%

770

16,0%

855

89,8%

Fredericia

358

14,5%

100

83,0%

323

12,1%

306

90,5%

Faaborg-Midtfyn

285

9,1%

297

90,9%

281

10,7%

297

89,6% 86,4%

Haderslev

349

11,2%

464

87,7%

395

12,7%

374

Kerteminde

142

11,3%

135

93,3%

131

5,3%

136

91,9%

Kolding

605

16,7%

622

88,7%

542

14,4%

574

86,6%

Middelfart

221

13,6%

77,3%

180

6,1%

205

88,3%

Nordfyn

179

10,1%

162

89,5%

170

12,4%

144

90,3%

Nyborg

193

11,4%

172

91,3%

196

12,8%

195

85,1%

Odense

1.325

17,4%

1.032

89,6%

1.294

17,0%

1.209

91,5%

376

21,3%

503

90,1%

355

16,6%

481

83,6%

Svendborg Sønderborg

467

14,1%

538

88,8%

477

14,7%

473

86,9%

Tønder

289

13,1%

317

82,3%

309

11,3%

279

86,0% 83,6%

Varde

398

15,8%

369

86,4%

345

11,0%

330

Vejen

268

13,8%

243

88,1%

230

14,3%

279

86,7%

Vejle

659

16,8%

674

89,8%

547

15,9%

727

89,4%

Aabenraa

412

13,1%

416

88,2%

426

11,5%

480

85,8%

Fanø, Langeland og Ærø

174

16,7%

131

84,7%

133

22,6%

120

80,0%

8.050

14,9%

7.564

88,7%

7.515

14,0%

7.895

87,9%

33.091

14,3%

36.024

87,7%

31.738

13,8%

35.241

87,7%

Syddanmark Hele landet

Tabel 4.1c. Andelen, der er i gang med en videregående uddannelse 15 måneder efter gennemførelsen af en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse i 2013-2014 – fordelt på kommune 2014 Antal med erhvervsfaglig udd.

2013 Antal med gymnasial udd.

Andel med gymn. udd. i gang med VU

Antal med erhvervsfaglig udd.

Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU

Antal med gymnasial udd.

Andel med gymn. udd. i gang med VU

Assens

256

5,1%

302

57,6%

273

4,4%

324

54,6%

Billund

188

3,7%

243

42,4%

241

4,1%

241

49,0%

Esbjerg

760

5,4%

1.027

55,5%

824

9,1%

1.024

59,2%

Fredericia

354

7,1%

498

57,2%

369

4,9%

406

57,6%

Faaborg-Midtfyn

288

3,1%

396

55,3%

322

3,1%

378

60,1%

Haderslev

315

5,1%

566

49,8%

368

6,5%

529

48,8%

Kerteminde

133

...

183

63,4%

150

4,7%

170

57,1%

Kolding

577

5,7%

819

54,5%

678

8,1%

788

59,3%

Middelfart

218

3,2%

316

59,2%

207

6,3%

264

51,1%

Nordfyn

209

3,3%

199

58,8%

207

2,9%

166

64,5%

Nyborg

184

...

264

54,5%

184

6,0%

244

52,0%

Odense

1.182

7,3%

1.866

57,9%

1.351

6,8%

1.646

60,8%

Svendborg

341

6,2%

513

51,3%

413

7,0%

226

58,4%

Sønderborg

443

5,4%

639

52,4%

564

7,8%

673

54,4%

Tønder

273

5,9%

547

52,7%

326

6,4%

327

62,7%

Varde

332

5,1%

455

53,6%

392

4,8%

444

57,9%

Vejen

253

5,1%

350

48,0%

314

5,7%

331

53,5%

Vejle

591

6,4%

1.011

48,7%

658

6,7%

899

49,7% 61,0%

Aabenraa

358

4,2%

512

58,4%

410

5,1%

523

Fanø, Langeland og Ærø

164

18,3%

130

53,8%

165

17,0%

37,1%

7.419

5,7%

10.836

54,3%

8.416

6,6%

9.692

56,6%

31.228

5,7%

47.572

51,4%

36.230

6,0%

42.857

54,5%

Syddanmark Hele landet

Andel med erhv.fagl. udd. i gang med VU

Uddannelsesbarometer 2016

Tabel 4.2. Optagne på en videregående uddannelse, der har valgt en scienceuddannelse, 2010 og 2015 – fordelt på kommune 2015 Andel påbegyndte på scienceuddannelser

Antal påbegyndte

Assens

KVU

MVU

121

Univ.bachelor

I alt

150

332

KVU

MVU

42,6%

55,4%

Univ.bachelor

I alt

34,7%

43,7%

Billund

106

213

47,1%

48,1%

34,2%

43,2%

Esbjerg

293

684

376

1.353

35,8%

52,8%

29,8%

42,7%

...

52,9%

...

31,0%

112

275

200

587

28,6%

54,5%

27,5%

40,4%

Faaborg-Midtfyn

150

162

362

42,0%

60,7%

35,2%

46,7%

Haderslev

217

191

505

33,0%

44,2%

28,8%

36,2%

Kerteminde

192

25,0%

55,3%

36,7%

43,2%

Fanø Fredericia

Kolding

218

443

368

1.029

34,9%

38,8%

27,4%

33,9%

Langeland

...

52,2%

29,6%

33,9%

Middelfart

119

130

308

28,8%

55,5%

33,8%

41,2%

Nordfyn

198

33,3%

51,4%

29,1%

37,9% 42,2%

Nyborg

123

118

294

45,3%

44,7%

38,1%

Odense

597

1.520

1.249

3.366

35,0%

48,2%

36,8%

41,7%

266

233

576

35,1%

59,0%

36,1%

46,5%

Svendborg

170

327

261

758

40,0%

45,0%

37,5%

41,3%

Tønder

Sønderborg

140

269

25,6%

50,0%

25,6%

38,3%

Varde

245

159

494

38,9%

45,3%

42,1%

43,1%

Vejen

136

110

303

42,1%

41,9%

41,8%

41,9% 39,6%

193

458

362

1.013

33,2%

46,5%

34,3%

Ærø

Vejle

100,0%

40,0%

...

56,3%

Aabenraa

231

168

465

30,3%

41,1%

31,0%

35,9%

Syddanmark Hele landet

2.400

5.781

4.600

12.781

35,6%

48,5%

34,0%

40,9%

13.381

29.513

26.003

68.897

31,7%

44,7%

35,2%

38,6%

2010 Andel påbegyndte på scienceuddannelser

Assens

KVU

MVU

Univ.bachelor 90

I alt 205

KVU

MVU

43,8%

50,6%

Univ.bachelor 37,8%

I alt 43,9%

Billund

159

...

36,1%

27,1%

28,9%

Esbjerg

195

632

368

1.195

41,0%

43,4%

33,7%

40,0%

Fanø

...

75,0%

...

36,0%

Fredericia

227

152

445

39,4%

44,5%

24,3%

36,9%

Faaborg-Midtfyn

125

128

302

28,6%

43,2%

34,4%

37,1%

Haderslev

185

157

409

40,3%

37,8%

31,2%

35,7%

Kerteminde Kolding

131

47,6%

49,1%

36,8%

43,5%

145

336

321

802

37,2%

44,3%

22,1%

34,2%

Langeland

...

35,5%

41,2%

33,3%

Middelfart

220

52,5%

53,4%

37,0%

46,4% 43,0%

Nordfyn

158

44,4%

53,2%

27,8%

Nyborg

174

62,5%

51,8%

20,5%

39,7%

Odense

424

1.191

1.028

2.643

39,4%

45,5%

33,6%

39,9%

Svendborg Sønderborg

362

166

601

50,7%

68,8%

34,3%

57,1%

104

274

198

576

35,6%

52,9%

40,9%

45,7%

Tønder

125

110

282

25,5%

38,4%

22,7%

30,1%

Varde

165

138

381

42,3%

41,2%

37,0%

39,9% 36,0%

Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet

119

132

292

51,2%

40,3%

27,3%

190

399

319

908

28,9%

36,8%

29,8%

32,7%

100,0%

50,0%

...

48,7%

206

135

402

37,7%

39,8%

31,9%

36,8%

1.740

4.872

3.820

10.432

38,8%

45,9%

31,6%

39,5%

10.113

24.145

22.792

57.050

33,4%

46,2%

32,9%

38,6%

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 4

Antal påbegyndte

Note til tabel 4.2: Tabellen viser tilgangen for sciencerettede erhvervsakademiuddannelser (korte videregående uddannelser), professionsrettede mellemlange videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015. Sciencerettede uddannelser defineres for de korte videregående uddannelser som erhvervsakademiuddannelserne inden for det it-faglige område, det tekniske område og det sundhedsfaglige område, samt øvrige maritime, tekniske og sundhedsfaglige korte videregående uddannelser. For de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser defineres sciencerettede uddannelser som tekniske professionsbacheloruddannelse (inkl. akademiingeniøruddannelser) og sundhedsprofessionsbacheloruddannelser, samt øvrige tekniskog naturvidenskabelige mellemlange uddannelser.

De sciencerettede akademiske bacheloruddannelser består af universiteternes tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsfaglige bacheloruddannelser. Tallene er hentet i STILs Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK). Regions- og kommuneopdelingen henfører til de studerendes bopæl 1. januar forud for tilgangen. Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation.

Tabel 5.1. Andelen af mænd og kvinder, der påbegynder en videregående uddannelse i 2014 og 2015, som ventes at gennemføre uddannelsen 2015 Syddanmark Tilgang

2014 Hele landet

Gennemførelsesprocent

Syddanmark Tilgang

Hele landet

Gennemførelsesprocent

Mænd KVU

1.612

65,0%

66,0%

1.628

64,1%

65,2%

MVU

2.388

69,6%

70,3%

2.245

68,8%

70,5%

Universitetsbachelor

1.955

59,6%

67,7%

1.963

58,0%

65,9%

I alt

5.955

65,0%

68,3%

5.836

63,8%

67,4%

Kvinder KVU

1.241

67,7%

73,1%

1.204

67,8%

72,0%

MVU

3.437

78,6%

78,9%

3.287

78,2%

78,6%

Universitetsbachelor

2.274

68,5%

73,7%

2.268

67,0%

72,2%

I alt

6.952

73,4%

76,0%

6.759

72,6%

75,1%

68,3%

Mænd og kvinder KVU

2.864

66,2%

69,3%

2.832

65,7%

MVU

5.825

74,9%

75,4%

5.532

74,4%

75,3%

Universitetsbachelor

4.229

64,4%

70,9%

4.231

62,8%

69,2%

12.918

69,5%

72,5%

12.595

68,6%

71,6%

I alt

Note: Tabellen viser tilgangen og den forventede gennemførelsesprocent for erhvervsakademiuddannelser (korte videregående uddannelser), professionsrettede mellemlange videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser. Tilgangen 2015 omfatter alle påbegyndte i perioden 1/10/2014 til 30/9/2015.

Gennemførelsesprocenten er andelen af den årlige tilgang, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen. F.eks. er gennemførelsesprocenten i 2015 den andel af tilgangen i 2015, der gennemfører (eller estimeres til at gennemføre) uddannelsen.

Tallene er hentet i STILs Databank, Elevtal: Bestand, tilgang, fuldførte og afbrudte samt fuldførelsesprocenter (EAK).

I første omgang tages der udgangspunkt i om der startes på en videregående uddannelse inden for hvert af de tre uddannelsesområder (KVU, MVU og universitetsbachelor). Den forventede gennemførelsesprocent beregnes for hvert uddannelsesområde, dvs. omvalg inden for et uddannelsesområde tæller ikke som frafald, men det gør skift mellem uddannelsesområderne. I anden omgang ses de tre uddannelsesområder under ét, dvs. for regionen/hele landet beregnes gennemførelsesprocenten som den andel, der gennemfører en videregående uddannelse, og evt. omvalg til anden videregående uddannelse undervejs tæller ikke som afbrudt. 74

Uddannelsesbarometer 2016

Regionsopdelingen henfører til institutionens beliggenhed. I forhold til sidste års opgørelse er der lavet om på niveauet, som beregningerne af fuldførelsesprocenterne laves på. Hvor fuldførelsesprocenterne førhen var beregnet på institutionsafdelingsniveau, er de nu beregnet på hovedinstitutionsniveau. Dette har betydning for beregninger på kommune- og områdeniveau, hvorfor disse ikke er beregnet. Bemærk, at Danmarks Statistik siden sidste års publikation nu laver opgørelser på baggrund af et mindre komprimeret elevregister, KOMP3, i stedet for det tidligere brugte elevregister, KOMP1. Dette medfører ændringer, og derfor også afvigelser, i forhold til sidste års publikation

Tabel 5.2. Andelen af 30-39 årige mænd og kvinder, der har gennemført en videregående uddannelse, 2015 og 2016 – fordelt på kommune 2016 Antal 30-39 årige

Andel med KVU

Andel med MVU

Andel med Univ.bach.

2015 Andel med kandidateksamen eller ph.d.

Andel med VU i alt

Andel med VU i alt 20,9%

Mænd Assens

1.798

5,9%

8,6%

1,2%

4,7%

20,5%

Billund

1.258

4,2%

6,6%

0,5%

4,1%

15,4%

14,8%

Esbjerg

5.910

6,9%

14,0%

1,7%

7,7%

30,3%

29,8%

105

3,8%

16,2%

1,9%

10,5%

32,4%

35,3%

2.758

5,4%

11,6%

1,3%

6,5%

24,8%

24,1%

Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn

2.319

5,8%

9,7%

1,4%

4,5%

21,4%

21,2%

Haderslev

2.602

4,8%

9,6%

1,1%

4,5%

19,9%

20,7%

Kerteminde

1.003

6,1%

9,8%

2,3%

4,5%

22,6%

21,8%

Kolding

4.891

7,1%

13,2%

1,9%

10,6%

32,7%

32,6%

Langeland

436

3,9%

6,0%

0,7%

2,8%

13,3%

14,0%

Middelfart

1.690

6,9%

13,3%

1,1%

10,1%

31,3%

30,0%

Nordfyn

1.315

6,4%

9,0%

0,8%

3,2%

19,4%

20,1%

Nyborg

1.529

5,6%

9,0%

1,2%

5,4%

21,1%

20,9%

Odense

41,8%

11.090

7,1%

15,9%

4,2%

15,6%

42,8%

Svendborg

2.714

5,7%

19,2%

1,2%

5,3%

31,4%

31,1%

Sønderborg

3.318

5,7%

12,4%

1,5%

8,4%

28,1%

28,3%

Tønder

1.495

4,9%

5,2%

0,8%

2,7%

13,6%

13,9%

Varde

2.409

4,8%

8,6%

0,9%

4,1%

18,3%

17,9%

Vejen

2.183

5,6%

7,7%

0,9%

3,2%

17,5%

17,1%

Vejle

5.845

7,1%

13,3%

1,6%

10,5%

32,6%

31,5%

Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet

190

11,1%

8,9%

1,6%

5,3%

26,8%

27,2%

2.679

5,4%

7,9%

1,2%

4,9%

19,3%

19,2%

59.537

6,2%

12,2%

1,9%

8,4%

28,7%

28,3%

300.656

6,1%

12,3%

2,9%

15,9%

37,1%

36,3%

38,8%

Assens

1.903

5,1%

24,2%

2,4%

7,6%

39,3%

Billund

1.254

5,6%

21,3%

1,6%

6,0%

34,4%

33,1%

Esbjerg

5.669

5,2%

31,0%

2,0%

8,3%

46,5%

45,5% 50,0%

Fanø

100

6,0%

27,0%

5,0%

14,0%

52,0%

Fredericia

2.639

5,0%

25,2%

2,2%

8,9%

41,4%

40,1%

Faaborg-Midtfyn

2.393

6,2%

24,3%

1,8%

7,4%

39,6%

39,4%

Haderslev

2.654

5,5%

26,9%

2,2%

5,4%

40,0%

39,7%

Kerteminde

1.051

5,5%

23,5%

2,6%

7,3%

38,9%

39,2%

Kolding

4.949

6,5%

25,6%

3,0%

13,2%

48,3%

47,5%

437

2,7%

15,1%

2,1%

3,9%

23,8%

24,2%

Langeland Middelfart

1.815

5,6%

26,3%

2,9%

11,4%

46,2%

46,3%

Nordfyn

1.366

5,9%

22,9%

2,2%

5,8%

36,7%

34,5%

Nyborg

1.514

6,1%

25,7%

2,2%

8,7%

42,7%

42,1%

Odense

10.612

4,9%

29,5%

4,4%

18,2%

57,0%

55,9% 44,5%

Svendborg

2.655

4,7%

31,1%

2,3%

6,9%

45,1%

Sønderborg

3.286

4,6%

26,6%

2,2%

9,4%

42,8%

41,2%

Tønder

1.518

4,0%

23,3%

1,0%

5,3%

33,6%

32,9%

Varde

2.291

6,0%

26,8%

1,5%

5,4%

39,8%

38,9%

Vejen

2.204

4,7%

23,6%

2,1%

7,4%

37,9%

36,3%

Vejle

5.822

5,8%

29,3%

2,2%

13,1%

50,4%

48,3% 37,0%

Ærø

161

8,1%

16,8%

2,5%

11,2%

38,5%

2.680

4,7%

22,6%

1,5%

6,8%

35,6%

35,5%

Syddanmark

58.973

5,3%

26,9%

2,6%

10,5%

45,3%

44,3%

Hele landet

302.175

5,5%

24,9%

3,4%

18,6%

52,4%

51,1%

Aabenraa

Mænd og kvinder Syddanmark

118.510

5,8%

19,6%

2,2%

9,4%

37,0%

36,3%

Hele landet

602.831

5,8%

18,6%

3,1%

17,2%

44,8%

43,7%

Note: Tabellen viser antal personer i alderen 30-39 år, samt andelen af personerne, der som højest fuldførte uddannelse har en videregående uddannelser (dvs. kort videregående uddannelse (KVU), professionsrettet mellemlang videregående uddannelse (MVU), universitetsbacheloruddannelse (BACH) eller lang videregående uddannelse (LVU)). Personer med uoplyst uddannelse indgår ikke i opgørelsen.

Opgørelserne er hentet i Statistikbanken, tabel HFUDD10. Bopælen er opgjort 1. januar i statusåret.

--- FOKUSOMRÅDE 5

Kvinder

Uddannelsesoplysningerne er opdateret til og med 30. september året før statustidspunktet. HFUDD10 genberegnes hvert år, hvorfor data ikke nødvendigvis er ens på tværs af år.

REGION SYDDANMARK

Tabel 5.3. Andelen af drenge og piger, som gik ud af 9. klasse i 2014 og 2015, der ventes at have gennemført en videregående uddannelse 25 år senere – fordelt på kommuner 2015 Andel, der ventes at opnå KVU

Andel, der ventes at opnå MVU (inkl. univ.bach.)

2014 Andel, der ventes at opnå LVU

Andel, der ventes at opnå videreg. udd. i alt

Drenge Assens

6,5%

26,8%

18,9%

52,2%

52,0%

Billund

6,8%

25,7%

20,2%

52,7%

56,0%

Esbjerg

7,4%

26,2%

16,2%

49,8%

53,6%

Fanø

7,9%

25,9%

19,7%

53,5%

47,0%

Fredericia

6,7%

26,0%

19,7%

52,4%

52,5%

Faaborg-Midtfyn

6,6%

23,1%

20,6%

50,3%

51,9% 51,5%

Haderslev

7,2%

21,9%

19,6%

48,7%

Kerteminde

5,3%

25,0%

19,8%

50,1%

51,7%

Kolding

7,4%

24,8%

22,4%

54,6%

57,4%

Langeland

6,8%

20,0%

15,3%

42,1%

40,7%

Middelfart

5,9%

23,5%

22,9%

52,3%

57,0%

Nordfyn

5,5%

23,7%

20,7%

49,9%

52,8%

Nyborg

7,2%

25,3%

17,0%

49,5%

54,4%

Odense

5,9%

22,6%

27,4%

55,9%

59,7%

Svendborg

6,0%

26,2%

23,4%

55,6%

56,1%

Sønderborg

7,4%

24,0%

22,9%

54,3%

57,7%

Tønder

7,3%

22,1%

15,9%

45,3%

48,1%

Varde

7,8%

26,4%

18,2%

52,4%

55,7%

Vejen

8,3%

23,5%

15,3%

47,1%

47,2% 56,4%

Vejle

6,2%

26,3%

25,6%

58,1%

Ærø

6,3%

24,3%

16,4%

47,0%

41,3%

Aabenraa

7,4%

23,7%

17,0%

48,1%

49,0%

Syddanmark

6,8%

24,5%

21,2%

52,5%

54,5%

Hele landet

6,4%

24,1%

23,5%

54,0%

55,1%

Assens

4,7%

38,6%

26,8%

70,1%

69,3%

Billund

4,6%

38,5%

25,6%

68,7%

68,5%

Esbjerg

5,7%

36,9%

24,4%

67,0%

67,9%

Fanø

2,8%

44,9%

18,2%

65,9%

76,4%

Fredericia

3,8%

33,5%

32,7%

70,0%

67,1%

Faaborg-Midtfyn

3,8%

33,7%

28,9%

66,4%

66,7%

Haderslev

5,1%

36,3%

27,4%

68,8%

69,6%

Kerteminde

5,0%

32,2%

27,7%

64,9%

68,0%

Piger

Kolding

6,1%

35,1%

27,4%

68,6%

67,9%

Langeland

3,9%

36,9%

22,8%

63,6%

64,8%

Middelfart

6,1%

34,1%

28,3%

68,5%

69,0%

Nordfyn

4,2%

34,3%

27,3%

65,8%

64,9%

Nyborg

3,4%

38,2%

24,7%

66,3%

67,5%

Odense

4,3%

33,2%

33,9%

71,4%

72,4%

Svendborg

4,1%

33,5%

34,7%

72,3%

70,4%

Sønderborg

5,5%

39,7%

24,8%

70,0%

68,2%

Tønder

4,9%

38,0%

21,6%

64,5%

65,4%

Varde

4,4%

37,7%

30,2%

72,3%

72,9%

Vejen

5,5%

36,8%

24,4%

66,7%

69,8%

Vejle

4,2%

36,4%

30,3%

70,9%

71,0%

Ærø

5,2%

39,3%

28,8%

73,3%

70,5%

Aabenraa

3,6%

37,7%

25,8%

67,1%

66,1%

Syddanmark

4,7%

35,9%

28,4%

69,0%

69,2%

Hele landet

5,1%

34,4%

29,9%

69,4%

69,5%

Syddanmark

5,8%

30,1%

24,7%

60,6%

61,8%

Hele landet

5,8%

29,1%

26,6%

61,5%

62,1%

Drenge og piger

Note: Tabellen viser andelen af personer, der inden for 25 år efter afgangen fra 9. klasse ventes at have opnået en videregående uddannelse.

Opgørelserne er hentet fra Profilmodellen, Databanken, STIL.

Forventede højeste uddannelse efter 25 år fordeles på korte videregående uddannelser (KVU), professionsrettede mellemlange videregående uddannelser og universiteternes bacheloruddannelser (MVU) samt kandidat- og forskeruddannelser (LVU).

Der er tale om fremskrivningstal, der viser en ungdomsårgangs forventede uddannelse, når uddannelsesmønstre i de gældende år hos andre (ældre elever og studerende) lægges til grund.

Uddannelsesbarometer 2016

Bopæl er opgjort som bopælskommune ved tilgangen til 9. klasse.

Tabel 6.1. Uddannelsesstatus for de 15-64 årige mænd og kvinder, 2015 Syddanmark

Hele landet

Højest fuldførte uddannelse (hvis ikke under udd.) Antal

Uddannelssessøgende

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Højest fuldførte uddannelse (hvis ikke under udd.)

Videregående uddannelse

Antal

Uddannelsessøgende

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

Mænd 15-17 år

23.574

95%

...

105.125

95%

...

18-19 år

16.733

77%

15%

...

73.151

75%

16%

...

20-24 år

36.130

47%

19%

14%

19%

177.673

51%

18%

14%

15%

25-29 år

28.579

24%

21%

36%

15%

154.334

29%

18%

28%

19% 33%

30-34 år

27.698

20%

43%

24%

141.655

18%

35%

35-39 år

33.447

18%

45%

29%

166.410

17%

39%

35%

40-44 år

38.700

20%

46%

28%

186.041

19%

40%

34% 30%

45-49 år

43.437

22%

48%

26%

201.772

21%

43%

50-54 år

42.421

24%

48%

23%

192.416

23%

44%

27%

55-59 år

38.849

27%

46%

23%

170.960

25%

43%

27%

60-64 år

37.445

24%

50%

24%

164.437

22%

47%

26%

15-17 år

22.793

95%

...

100.274

95%

...

18-19 år

15.342

75%

13%

12%

...

68.980

72%

13%

14%

...

Kvinder

20-24 år

32.550

52%

15%

17%

13%

169.002

57%

13%

16%

10%

25-29 år

26.740

27%

15%

26%

29%

148.819

32%

12%

20%

32%

30-34 år

27.183

10%

14%

32%

41%

141.675

11%

12%

26%

47%

35-39 år

33.899

14%

34%

43%

168.695

12%

30%

48% 44%

40-44 år

38.904

15%

37%

39%

187.335

14%

34%

45-49 år

42.703

17%

42%

34%

199.383

16%

39%

37%

50-54 år

42.176

22%

41%

31%

191.504

20%

38%

34%

55-59 år

39.061

31%

34%

31%

173.331

28%

34%

60-64 år

37.436

34%

29%

168.236

30%

35%

33%

Mænd og kvinder 15-17 år

46.367

95%

...

205.400

95%

...

18-19 år

32.075

76%

14%

...

142.131

74%

15%

11%

...

20-24 år

68.680

49%

17%

15%

16%

346.675

54%

16%

15%

12%

25-29 år

55.319

25%

18%

31%

22%

303.153

30%

15%

24%

26% 40%

30-34 år

54.881

17%

38%

32%

283.330

10%

15%

30%

35-39 år

67.346

16%

40%

36%

335.105

14%

34%

41%

40-44 år

77.604

18%

41%

34%

373.376

16%

37%

39% 33%

45-49 år

86.140

20%

45%

29%

401.155

18%

41%

50-54 år

84.597

23%

44%

27%

383.920

22%

41%

31%

55-59 år

77.910

29%

40%

27%

344.291

26%

38%

30%

60-64 år

74.881

29%

42%

26%

332.673

26%

41%

30%

Note: Tabellen viser fordelingen på igangværende, subsidiært højest fuldført uddannelse hos 15-64 årige.

Oplysninger vedr. igangværende uddannelse er hentet via det komprimerede elevregister (KOMP3), mens højest fuldførte uddannelse stammer fra UDDA.

Igangværende og højest fuldførte uddannelse er opgjort ultimo september forud for januarmålingen.

Optællinger og beregninger er gennemført på data fra Statistikbanken (HFUDD15), samt individdata gennem Danmarks Statistiks forskerordning. HFUDD15 genberegnes hvert år, hvorfor data på tværs af år ikke nødvendigvis er ens.

REGION SYDDANMARK

--- FOKUSOMRÅDE 5

Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar.

Tabel 6.2. Uddannelsesfordelingen blandt mænd og kvinder, 25-29 år, 2007-2016 Syddanmark

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

30.718

29.913

28.827

27.983

27.275

27.308

27.218

27.899

28.645

29.844

Grundskole og gymn. udd.

Erhvervsfaglig udd.

Mænd Under uddannelse

Højest fuldførte uddannelse

Videregående udd.

12%

13%

14%

15%

16%

17%

Grundskole mv.

21%

22%

23%

22%

21%

Erhvervsfaglig udd.

Gymnasial udd.

42%

41%

39%

38%

37%

36%

35%

Videregående udd.

14%

13%

14%

15%

16% 27.653

Kvinder Under uddannelse

Højest fuldførte uddannelse

29.827

28.815

27.507

26.743

25.894

25.744

25.827

26.264

26.795

Grundskole og gymn. udd.

Erhvervsfaglig udd.

Videregående udd.

15%

16%

17%

18%

19%

Grundskole mv.

17%

16%

15%

14%

Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Videregående udd.

Højest fuldførte uddannelse

30%

29%

28%

27%

26%

25%

26%

27%

28%

29%

30%

60.545

58.728

56.334

54.726

53.169

53.052

53.045

54.163

55.440

57.497

Grundskole og gymn. udd.

Erhvervsfaglig udd.

Mænd og kvinder Under uddannelse

6% 31%

Videregående udd.

14%

13%

14%

15%

16%

17%

18%

Grundskole mv.

19%

20%

19%

18%

Erhvervsfaglig udd.

Gymnasial udd.

37%

36%

35%

34%

33%

32%

31%

30%

Videregående udd.

20%

21%

22%

23%

160.556

Hele landet Mænd Under uddannelse

Højest f uldførte uddannelse

156.145

151.633

146.151

142.315

140.835

142.647

144.615

149.312

154.934

Grundskole og gymn. udd.

Erhvervsfaglig udd.

Videregående udd.

18%

17%

19%

20%

21%

22%

Grundskole mv.

20%

21%

20%

19%

18%

Erhvervsfaglig udd.

Gymnasial udd.

35%

34%

33%

32%

30%

29%

28%

Videregående udd.

16%

17%

18%

19%

21%

Kvinder Under uddannelse

Højest fuldførte uddannelse

156.194

151.461

145.734

141.328

139.128

139.751

140.996

144.442

149.351

153.866

Grundskole og gymn. udd.

Erhvervsfaglig udd.

Videregående udd.

22%

21%

22%

24%

25%

26%

25%

Grundskole mv.

15%

14%

13%

12%

Gymnasial udd.

Erhvervsfaglig udd.

26%

25%

24%

23%

22%

21%

20%

19%

Videregående udd.

27%

28%

29%

30%

31%

33%

34% 314.422

Mænd og kvinder Under uddannelse

Højest fuldførte uddannelse

312.339

303.094

291.885

283.643

279.963

282.398

285.611

293.754

304.285

Grundskole og gymn. udd.

Erhvervsfaglig udd.

Videregående udd.

20%

19%

20%

22%

23%

24%

Grundskole mv.

17%

18%

17%

16%

15%

Gymnasial udd.

Erhvervsfaglig udd.

30%

29%

28%

27%

26%

25%

24%

Videregående udd.

22%

23%

24%

25%

26%

27%

Note: Tabellen viser fordelingen på igangværende, subsidiært højest fuldført uddannelse hos 25-29 årige.

Oplysninger vedr. igangværende uddannelser er hentet i Elevregistret (KOMP3), mens højest fuldførte uddannelse stammer fra UDDA.

Bopælen er opgjort via CPR-registret 1. januar. Igangværende og højeste fuldførte uddannelse er opgjort ultimo september forud for januarmålingen.

Uddannelsesbarometer 2016

I forhold til sidste års opgørelse er der store afvigelser. Dette skyldes, at det sidste år var nødvendigt at fremskrive befolkningen samt højest fuldførte uddannelse ved brug af elevregisteret, idet de to førstnævnte registre ikke var tilgængelige. I år er data bestilt, således at de to registre var udgivet for det pågældende år.

Tabel 6.3. Aktivitetsstatus for de 18-24 årige mænd og kvinder, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, september 2014 og september 2015 Aktivitet

Antal personer uden gennemført ungdomsuddannelse

EUD og anden ungdomsuddannelse

Gymnasial og videreg. uddannelse

18-19 år

10.558

36%

37%

20-24 år

13.391

29%

13%

28%

17%

18-19 år

8.061

23%

49%

11%

20-24 år

9.537

25%

12%

17%

21%

18-19 år

18.619

30%

42%

10%

20-24 år

22.928

27%

11%

15%

25%

18%

18-19 år

44.710

34%

37%

10%

20-24 år

60.845

28%

10%

28%

21%

Forberedende uddannelse

Grundskole og forb. aktiviteter i øvrigt

Beskæftigelse mv.

Ikke i udd. eller beskæftigelse

September 2016 Syddanmark Mænd

Kvinder

Mænd og kvinder

Hele landet Mænd

Kvinder 18-19 år

33.338

22%

46%

11%

10%

20-24 år

45.373

23%

13%

14%

21%

26%

Mænd og kvinder 18-19 år

78.048

29%

41%

10%

20-24 år

106.218

26%

11%

12%

25%

23%

18-19 år

11.261

40%

35%

20-24 år

13.078

32%

10%

13%

27%

16%

18-19 år

8.285

26%

46%

12%

20-24 år

9.405

27%

13%

17%

21%

19%

18-19 år

19.546

34%

39%

10%

20-24 år

22.483

30%

11%

14%

24%

17%

18-19 år

47.626

38%

34%

20-24 år

58.784

30%

10%

28%

19%

September 2015 Syddanmark Mænd

Kvinder

Mænd og kvinder

Hele landet Mænd

Kvinder 18-19 år

35.323

25%

44%

11%

20-24 år

44.657

24%

13%

14%

21%

24%

Mænd og kvinder 82.949

33%

39%

103.441

28%

11%

12%

25%

21%

--- FOKUSOMRÅDE 6

18-19 år 20-24 år

REGION SYDDANMARK

Note til tabel 6.3: Tabellen viser status for de unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Beskæftigede mv. (over 18 timer) bruges om personer med erhvervsarbejde mindst 18 timer ugentligt.

Bopælen er opgjort 1. januar det år, hvorfra status er opgjort. Alder er opgjort 1. januar det år, hvorfra status er opgjort.

Ikke i uddannelse eller beskæftigelse omfatter unge, der står uden aktivitet og offentlig forsørgelse eller har under 18 timers arbejde.

Opgørelsen af aktiviteter er dannet på baggrund af de eksisterende grupper i Ungedatabasen:

Bemærk at opgørelsestidspunktet, lige som i sidste års publikation, er i september, hvor det 2014-publikationen var i oktober.

Erhvervsfaglig uddannelse omfatter unge, der er i gang med ny erhvervsuddannelse, egu eller privat, SU-berettigende uddannelse, samt unge på særligt tilrettelagte uddannelser og på ungdomsuddannelser i udlandet.

STIL anfører, at ”Datagrundlaget i Ungedatabasen og dermed også denne statistik, er mere usikkert end det normalt er tilfældet for de statistikker, som findes på ministeriets hjemmeside, idet data ikke har gennemgået den samme omfattende kvalitetssikring.”

Gymnasial uddannelse mv. omfatter unge på gymnasiale uddannelser. Forberedende uddannelse bruges om produktionsskole, voksenundervisning, højskoler, adgangsgivende undervisning og øvrige forløb. Grundskole og forberedende aktiviteter i øvrigt bruges for 8., 9. og 10. klasse på folke-, privat- og efterskoler, samt andre udviklende og forberedende aktiviteter, virksomhedspraktik, brobygning, udlandsophold, samt midlertidige og uklassificerede aktiviteter.

Uddannelsesbarometer 2016

”De viste data skal derfor snarere opfattes som en aktuel status end en egentlig statistik, og analyser af statistikken bør tage højde for usikkerheden ved eksempelvis ikke at følge og sammenligne tallene på alt for detaljeret niveau, men i højere grad fokusere på nogle mere overordnede tendenser.”

6.370

...

Kon- Dagtant- penhjælp ge

45%

48%

45%

46%

41%

43%

44%

49%

50%

49%

48%

42%

50%

48%

44%

46%

45%

46%

43%

33%

32%

30%

35%

33%

37%

34%

35%

31%

27%

28%

31%

35%

32%

34%

32%

35%

32%

33%

39%

12% 45% 34%

12% 46%

14%

10%

11%

13%

10%

14%

11%

13%

11%

12%

14%

11%

12%

14%

13%

Ud- Selv- MidUddan- dan- forlernelnelsør- tidigt ses- ses- gende uden hjælp støtte for arb. markedet

--- FOKUSOMRÅDE 6

805.924 276.207

63.122

867

2.969

Hele landet

1.651

Fanø, Langeland og Ærø

158.747

6.354

Aabenraa

6.020

2.099

2.586

1.999

3.862

3.360

10.504

1.732

Syddanmark

4.513

13.951

5.585

Vejen

4.156

Tønder

Varde

Vejle

7.275

8.515

Sønderborg

1.717

3.431

40.597

Nyborg

Odense

Svendborg

1.347

3.653

2.666

Middelfart

Nordfyn

1.201

4.705

2.333

2.958

12.317

6.676

Haderslev

2.481

Kerteminde

4.987

Faaborg-Midtfyn

Kolding

6.453

2.889

16.694

Fredericia

Esbjerg

1.365

2.918

2.091

4.022

Assens

Antal 18-29 årige

Billund

Antal 18-29 årige

Grundskole

40.822

280

1.095

3.144

845

1.039

720

1.901

1.906

15.266

713

456

692

2.943

403

1.585

890

1.467

4.280

550

647

Antal 18-29 årige

4% 235.444

Andet

...

35%

32%

34%

36%

28%

31%

24%

39%

56%

74%

44%

42%

36%

49%

44%

43%

39%

44%

55%

24%

41%

64%

59%

60%

67%

63%

69%

57%

39%

22%

51%

54%

61%

46%

52%

51%

56%

50%

41%

71%

60%

2% 58% 38%

2% 54%

...

Ud- Selv- MidKon- Dagpen- Udtantge dan- dan- forlerhjælp nelnelsør- tidigt ses- ses- gende uden hjælp støtte for arb. markedet

Gymnasial uddannelse

...

Andet

137.357

32.877

403

1.724

2.988

1.208

1.504

1.145

1.821

1.394

5.703

691

664

897

2.681

555

1.511

1.224

1.419

3.542

799

1.004

Antal 18-29 årige

10%

11%

10%

13%

10%

11%

Kon- Dagtant- penhjælp ge

...

65%

70%

71%

74%

72%

67%

60%

55%

63%

65%

72%

70%

63%

70%

66%

63%

64%

74%

67%

13%

67%

13% 66%

13%

11%

17%

23%

11%

12%

11%

16%

10%

11%

12%

10%

11%

10%

12%

11%

10%

Ud- Uddan- Selv- Middan- nelses- forlernelstøtte sør- tidigt sesgende uden hjælp for arb. markedet

Erhvervsfaglig uddannelse

...

Andet

156.916

21.926

101

566

1.799

361

456

292

931

615

9.124

310

199

332

1.988

174

622

392

678

2.502

204

280

Antal 18-29 årige

...

10%

13%

Kon- Dagtant- penhjælp ge

...

33%

27%

16%

10%

14%

12%

14%

20%

42%

20%

14%

13%

23%

10%

15%

13%

16%

17%

15%

53%

56%

61%

72%

67%

65%

66%

69%

62%

44%

57%

58%

64%

60%

63%

67%

60%

64%

66%

67%

56%

14%

11%

14%

17%

19%

10%

12%

13%

14%

16%

11%

17%

11%

10%

17%

18%

Ud- Selv- MidUddan- dan- forlernelnelsør- tidigt ses- ses- gende uden hjælp støtte for arb. markedet

Videregående uddannelse

...

Andet

Tabel 6.4. De 18-29 åriges forsørgelsesgrundlag – fordelt på uddannelse og kommune, 2016

Noter til tabel 6.4 og 6.5: Tabel 6.4 viser arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus for 18-29 årige personer fordelt på kommuner, regionen og hele landet. Bopælen er opgjort 1. januar. Kun bosatte i Danmark er medtaget. Af diskretionshensyn har det været nødvendigt at samle oplysningerne fra Fanø, Langeland og Ærø. Tabel 6.5 viser udviklingen i arbejdsmarkeds- og uddannelsesstatus januar 2013 til januar 2016 for 18-29 årige personer, der 1. januar 2013 var på kontanthjælp eller dagpenge, og på dette tidspunkt havde været det uden pause i 6 måneder. Inddelingen i fire syddanske områder: Se tabel 3.1. Fællenoter: Oplysninger vedr. alder, køn og bopæl er hentet fra CPR-registret. Uddannelsesstatus er hentet fra registret over højest fuldført uddannelse. Alle arbejdsmarkeds- og ydelsesoplysninger er hentet i DREAMdatabasen. Alle oplysninger er primo januar registreringer. Oplysningerne er grupperet på flg. måde: Selvforsørgende 000 100 121 Feriedagpenge fra beskæftigelse 122 Feriedagpenge fra beskæftigelse (>=50 pct. i ugen) 123 Feriedagpenge fra beskæftigelse (<50 pct. i ugen) Kontanthjælp 130 - 139, 730 - 739 Kontanthjælp 151 Særlig uddannelsesydelse 152 Arbejdsmarkedsydelse 153 Kontantydelse 710 -719 Kontanthjælp under integrationsloven.

Uddannelsesbarometer 2016

Dagpengemodtager 111 - 114, 211 - 218 299 Dagpenge 124 - 126 Feriedagpenge fra ledighed 231 6-ugers selvvalgt uddannelse Uddannelsesstøtte 521 Voksenlærlinge 651 SU med ydelse 652 SU uden ydelse 661 VUS/SVU Uddannelseshjælp 140 - 149 720 - 729 Uddannelseshjælp Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet 412 Orlov (sabbat og børnepasning) 413 Uddannelsesorlov 621 Efterløn 622 Fleksydelse 750 - 758 Forrevalidering 760 - 768 Revalidering 810 - 818 Ressourceforløb 870 - 878 Jobafklaring 881 Barselsdagpenge 890 - 899 Sygedagpenge (De altdominerende grupper er barsels- og sygedagpenge) Andet 511 Servicejob 522 Rotationsvikarer 611 Overgangsydelse 700 - 709 Integrationsydelse 740- 748 Ledighedsydelse 771, 774 Fleksjob 781 Skånejob 783 Førtidspension 997 Ikke bosiddende i Danmark 998 Folkepension 999 Død

REGION SYDDANMARK

Hele landet

2.310

8.845

38.133

Hele landet

Sydøstjylland

Syddanmark

1.473

Sydvestjylland

Trekantsområdet

3.653

1.409

Fyn

Mænd og kvinder

4.803

20.084

Syddanmark

832

1.305

Sydøstjylland

Trekantsområdet

786

Fyn

Sydvestjylland

1.880

18.049

Hele landet

Kvinder

1.005

4.042

Syddanmark

641

Sydøstjylland

Trekantsområdet

623

1.773

Sydvestjylland

Fyn

Mænd

Antal i alt

13%

11%

17%

12%

11%

10%

11%

14%

15%

16%

12%

11%

14%

20%

Andel på dagpenge

19%

18%

19%

17%

18%

19%

21%

20%

17%

18%

16%

17%

16%

19%

Kontanthjælp

Dagpenge

--- FOKUSOMRÅDE 6

87%

89%

83%

88%

89%

90%

89%

92%

86%

85%

84%

88%

89%

86%

80%

Andel på kontanthjælp

Antal 18-29-årige der i min. 6 mdr. har været på kontanthjælp eller dagpenge

45%

47%

46%

49%

51%

44%

46%

47%

44%

47%

53%

46%

45%

46%

48%

51%

48%

43%

Uddannelseshjælp

13%

15%

16%

13%

14%

15%

17%

18%

17%

16%

17%

11%

12%

13%

Uddannelsesstøtte

15%

13%

12%

10%

11%

10%

18%

16%

17%

16%

Selvforsørgende

Status 1. januar 2014

Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet

Øvrige

13%

14%

13%

14%

13%

14%

15%

14%

13%

12%

13%

14%

Kontanthjælp

Dagpenge

36%

37%

35%

38%

41%

36%

37%

36%

34%

37%

40%

36%

37%

36%

39%

42%

36%

Uddannelseshjælp

18%

20%

22%

19%

21%

23%

25%

22%

23%

24%

15%

17%

18%

15%

18%

Uddannelsesstøtte

20%

18%

19%

18%

17%

18%

16%

15%

14%

25%

22%

23%

21%

23%

Selvforsørgende

Status 1. januar 2015

Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet

Øvrige

14%

15%

14%

15%

16%

15%

14%

12%

15%

14%

Kontanthjælp

Dagpenge

27%

25%

28%

32%

27%

25%

27%

31%

27%

28%

25%

29%

33%

27%

Uddannelseshjælp

17%

19%

21%

18%

19%

18%

21%

22%

24%

20%

22%

13%

15%

16%

14%

16%

14%

Uddannelsesstøtte

24%

21%

20%

19%

23%

19%

17%

15%

18%

29%

26%

23%

24%

28%

Selvforsørgende

Status 1. januar 2016

10%

11%

12%

11%

12%

10%

11%

10%

Midlertidigt uden for arbejdsmarkedet

10%

Øvrige

Tabel 6.5. Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget for de 18-29 årige, der pr. 1/1 2013 havde modtaget dagpenge eller kontanthjælp i det seneste halve år, Syddanmark – fordelt på køn

-- 9136 -- Mediegruppen as --

Parterne i Syddansk Uddannelsesaftale • Region Syddanmark • Kommunerne i Syddanmark • Ungdommens Uddannelsesvejledning • Produktionsskolerne • Landbrugsskolerne • De frie kostskoler • SOSU- skolerne • Handelsskolerne • Gymnasierne • VUC’erne • De tekniske skoler • Erhvervsakademierne • Professionshøjskolerne • Syddansk Universitet • Studievalg Sydjylland og Fyn • DI – Organisation for erhvervslivet • Dansk Erhverv • Dansk Byggeri • DS Håndværk & Industri • Arbejdsmarkedskontor Syddanmark Desuden bakker Undervisningsministeriet op om Syddansk Uddannelsesaftale

Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om regionens vækst- og udviklingsstrategi, og om Syddansk Uddannelsesaftale, kan du gå ind på hjemmesiderne: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk eller www.syddanskuddannelsesaftale.dk

Uddannelsesbarometer Uddannelsesbarometer 2016 2016