2011 Turismens økonomiske betydning i Nordfyns kommune 2008
Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region.
Teglgaardsparken 101, DK-5500 Nordfyns Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Turismens økonomiske betydning for Nordfyn
Udarbejdet af: Teglgaardsparken 101, DK-5500 Middelfart Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk
Syddansk Turisme Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen 2. udgave: September 2011
1
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Forord Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst – både globalt, nationalt og regionalt. Ifølge EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder. De syddanske turister omsætter for 16, 5 milliarder kroner og er med til at skabe mere end 20.000 arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser, værditilvækst og skatteprovenu. Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor Hovedstadsområdet, som skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de turismespecifikke erhverv. Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m. Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse, internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi. Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud, efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum.
God læselyst.
2
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
Indholdsfortegnelse 1. Tabeller og figurer ....................................................................................................................................... 4 2. Sammenfatning ............................................................................................................................................. 5 3. Indledning ....................................................................................................................................................... 7 4. Metode .............................................................................................................................................................. 8 5. Turismeforbrug ......................................................................................................................................... 11 6. Beskæftigelse .............................................................................................................................................. 14 7. Bruttoværditilvækst ................................................................................................................................ 17 8. Skatter og afgifter ..................................................................................................................................... 19 9. Litteraturliste ............................................................................................................................................. 20
3
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
1. Tabeller og figurer Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Kilde: Opsummering af tabel 2-12 Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Nordfyns kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008 Kilde: VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan 2011 Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk), Nordfyns Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt for Nordfyns kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 8: Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Nordfyns kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Figur 1: Turisme-effektflow Kilde: VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning I Danmark 2008, VisitDenmark
4
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
2. Sammenfatning Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk aktivitet for både Danmark, Region Syddanmark og Nordfyns kommune. I den forbindelse er det vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere at have det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på. Denne rapport konkluderer at: Det samlede turismeforbrug i Nordfyns kommune er på 306,50 millioner kroner, hvilket svarer til 1,28 % af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i kommunen. De tyske og norske markeder er de vigtigste udenlandske marked for Nordfyns, med henholdsvis 35 % og 21 % af den udenlandske omsætning. Hele 67 % af det samlede forbrug stammer fra danske gæster. Der bliver skabt 331,58 årsværk som følge af turismeforbruget i kommunen og at 292,30 af disse forbliver i Nordfyns kommune. 44 % af den beskæftigelse, turismesektoren skaber, turismekarakteristiske erhverv, især hos overnatningssteder.
oprettes
i
de
3,18 % af den værditilvækst, der skabes i Nordfyns kommune, skabes som følge af turisme. De offentlige instanser inkasserer 127,51 millioner kroner om året i skatteprovenu som følge af turismen i kommunen, hvoraf de 22,46 millioner er kommuneskatter.
5
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turismen i Nordfyn kommune er illustreret i nedenstående tabel.
Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Turismeforbrug i Nordfyns kommune Andel af kommunens samlede udbud
Nordfyns kommune 306,50 mio. Kr. 1,28%
Kommunens største markeder Danmark Tyskland Norge
206,09 mio. Kr. 34,96 mio. Kr. 20,65 mio. Kr.
Turismeskabt bruttoværditilvækst i kommunen* Andel af kommunens samlede bruttoværditilvækst
166,47 mio. Kr 3,18%
Turismeskabt skatteprovenu i kommunen* Andel af kommunens samlede skatteprovenu
127,51 mio. Kr. 4,26%
Turismeskabt beskæftigelse Andel af alle kommunens beskæftigede
331,58 årsværk 3,06%
* Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
6
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
3. Indledning Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere på alle niveauer. Når der skal træffes turismerelaterede beslutninger om nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget helt fjerde, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag at placere sine vurderinger på baggrund af. Til et sådant grundlag hører bl.a. informationer om, hvorledes turismen via sit omfang og sin sammensætning kan påvirke økonomiske nøgletal som indkomst, beskæftigelse, skatter m.m. Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turisme i Nordfyns kommune. Rapporten indeholder følgende grunddele: Turismeforbrug – Hvad er forbruget fra turismen i området, og hvordan er fordelingen mellem brancher? Beskæftigelse – Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i Nordfyns? Værditilvækst – Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning, og hvad får vi ud af turisme? Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen kommunens økonomi? Rapporten er bygget op over de senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året 2008. Dette år er det seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet. Der er betydelige usikkerheder ved estimater af den type, der bruges i denne rapport1. På trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen medregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det mest aktuelle bud på den effekt turismen har på omsætning, beskæftigelse og skatteprovenu i kommunen.
1
Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det følgende metodeafsnit samt VDK 2011a for en dybdegående forklaring.
7
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
4. Metode I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher, eksempelvis detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten, forbruges ofte også af lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af lokalbefolkningen. Indeværende rapport er et eksempel på en efterspørgselsgeneret økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet. Metoden kaldes et satellitregnskab, og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder at f.eks. forbrug på hoteller, ikke kan overstige hotellernes ”totale omsætning i nationalregnskabet”. Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet. I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i figur 1. Figur 1: Turisme-effektflow
Note: “Udland” er tonet ned for at illustrere at effektstrømmen går ud af landet Kilde: VDK 2011a s 11
8
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er mere orienteret mod turister, såsom f.eks. overnatningssteder, end andre brancher, såsom tekstilindustrien. De virksomheder, turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt af turismen. Disse virksomheder har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også mærker den turistdrevne omsætning, hvilket kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne, der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet, og skaber herved en induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning, der skabes af turismen forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet. Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret. Turisme: Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med ferie, forretning eller tredje formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med som turisme uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes dog ikke til at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til endagsturisme, hvor turisten er fra Danmark, medregnes ture som udgår fra, slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til såkaldt ”kultur", har en afstand på min. 50 km. fra hjemmet og/eller som tager mindst tre timer og maximalt én dag. Udenlandsk endagsturisme er mere enkelt at bestemme, idet udenlandske turister er turister, som blot krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af samme dag. Turismeomsætning: Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode, dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks nationalregnskab. Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer: De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende.
9
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn Afledte effekter: Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på beskæftigelse, værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem, som optræder i første ’led’ i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte effekter optræder i andet ’led’, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc. Intra- og inter-effekter: De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intraog inter-effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der ”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Intereffekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres (se mere på s. 15). Turismeovernatninger og endagsrejser: De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål, svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på afstemning i turismesatellitregnskabet.
10
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
5. Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug på opholdet i Nordfyns Kommune er på i alt 306,50 millioner kroner. Dette svarer til 1,28 procent af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i kommunen, hvilket er under landsgennemsnittet på 1,6 procent. Af de 306,50 millioner kroner stammer de 154,10 millioner kroner fra turister, der overnatter på de kommercielle overnatningsformer2, mens 152,40 millioner kroner stammer fra turister på ikke kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme. En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede direkte omsætning er placeret i overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på grund af en stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del af omsætningen i en anden kommune, indgår den direkte omsætning heraf i den respektive nabokommune. Af det samlede forbrug på 306,50 millioner kroner, skabes de 206,09 af danske gæster, mens 100,39 millioner kroner stammer fra udenlandske turister. Det svarer således til at 67% af forbruget stammer fra danske turister, hvilket er omtrent som regionsgennemsnittet på 68%. Nordfyns kommune har således en gennemsnitlig andel af forbruget fra udenlandske gæster. Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Nordfyns kommune Nordfyns 306,49 I alt 206,09 Danmark Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien USA Frankrig Italien Schweiz Polen Belgien og Luxemburg Finland Spanien Canada Østrig Japan Øvrige Europa Øvrige Lande Øvrige Amerika Øvrige Østeuropa Øvrige Asien Kilde: Visitdenmark RTSA 2008
34,96 20,65 2,85 9,91 3,00 4,10 3,68 0,64 2,71 2,21 0,24 0,11 0,29 0,00 0,10 0,00 9,56 2,24 1,96 1,18 0,00
De udenlandske gæster er væsentlige i et nationaløkonomisk perspektiv, da deres forbrug i Danmark er at sidestille med eksport til udlandet3, hvilket vil sige at eksportindtægten af turismen i Nordfyn er på 100,39 millioner kroner. Tyskland og Norge udgør de vigtigste udenlandske markeder, og står for henholdsvis 35% og 21% af omsætningen fra de udenlandske gæster.
2
Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, festivaller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 3 Det samme gælder også den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at desto flere danskere vi kan beholde i Danmark, des tomindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten.
11
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn Nedenstående tabel 3 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på nationalt plan er desuden medtaget som sammenligningsgrundlag. Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform Nordfyns kommune mio. kr.
Danmark Pct.
Pct.
I alt
306,50
Kommercielle i alt:
154,10
50%
48%
Hotel – ferierelateret
10,02
3%
7%
Hotel – forretningsrelateret
13,67
4%
21%
Camping
59,06
19%
1%
Vandrerhjem
0,00
0%
5%
Lejet feriehus
64,10
21%
1%
Feriecentre
0,00
0%
10%
Festival
0,00
0%
1%
Lystbåde
6,96
2%
1%
Bondegårde
0,29
0%
0%
Krydstogt
0,00
0%
1%
Ikke-kommercielle i alt:
152,40
50%
52%
Eget/Lånt feriehus samt familie & venner
142,17
46%
25%
Endagsturister – ferie
4,67
2%
14%
Endagsturister – forretning
5,56
2%
13%
Andel kommerciel turismeomsætning (pct.)
50%
Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.)
94%
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Som det fremgår ovenfor, har Nordfyns kommune omtrent samme andel af turismeomsætningen fra kommercielle overnatninger som landsgennemsnittet. Nordfyn har en lavere andel omsætning fra hotelovernatninger og feriecenterovernatninger end landsgennemsnittet, men til gengæld er der en høj andel fra camping og lejede feriehuse. Fra omsætningen af de ikke-kommercielle overnatninger og endagsturismen, er det især omsætningen fra endagsturismen, der ligger under landsgennemsnittet, mens omsætningen fra eget/lånt feriehus samt overnatning ved venner og familie trækker op.
12
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper. Nedenfor viser tabel 4, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter, turismeforbundene produkter og ikke turismespecifikke produkter. Fordelingen for hele den syddanske region er medtaget som sammenligningsgrundlag Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe Nordfyns Region Syddanmark kommune mio. kr. pct. pct. I alt
306,49
Turismekarakteristiske produkter
138,06 45%
69%
Overnatningssteder
37,18 12%
23%
Restaurant
32,52 11%
Transport
17,64
6%
24%
Rejseservice
46,82 15%
13%
Heraf:
Forlystelsesparker, museer
1%
1%
116,77 38%
20%
Fødevare,drikkevarer og tobak
61,41 20%
8%
Benzin og brændstof
29,28 10%
6%
Anden detailhandel
26,08
9%
6%
Ikke-turismespecifikke produkter
51,66 17%
11%
Turismeforbundne brancher
3,90
8%
Heraf:
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Note: Afrundingsforskel I omsætning I alt.
Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter, er lavere end regionsgennemsnittet på 69% og landsgennemsnittet på 68%. Der er 55% af forbruget, der går til sektorer, der ikke traditionelt ser sig selv som turismevirksomheder. En højere andel af omsætningen genereres ved fødevarer, drikkevarer og tobak end i gennemsnitskommunen.
13
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
6. Beskæftigelse Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter såsom overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun fordi turisten køber en vare, men også de indirekte og inducerede effekter skaber arbejdspladser. De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turistspecifikke brancher selv skal købe deres produkter et sted, hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter opstår, når de, der opnår beskæftigelse som følge af den direkte beskæftigelse, får løn og derfor forbruger disse igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket betyder, at den er omregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt inden for turisme, der i udpræget grad er kendetegnet ved udsving henover året.
Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008 Turismeskabte Andel af landets turismeskabte årsværk årsværk
Turismeandel af samlet beskæftigelse
Årsværk (1.000)
pct.
pct.
Hele landet
102
100
3,5
Syddanmark
21
20
3,4
Hovedstaden
44
43
4,5
Sjælland
11
11
3,4
Midtjylland
15
15
2,2
Nordjylland
11
11
3,6
Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede Kilde: VDK (2011b)
Som det fremgår ovenfor i tabel 5, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt næstflest årsværk med baggrund i turisme. Samtidigt er beskæftigelse som følge af turisme 0,1 procentpoint under landsgennemsnittet af den samlede beskæftigelse. Den høje beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at denne region i høj udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i høj grad beskæftigelsesskabende, dog er hotelovernatning mere beskæftigelsesskabende end andre typer overnatninger og vil derfor bidrage med flere arbejdspladser.
14
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn Tabel 6 viser beskæftigelseseffekten af turisme i Nordfyns kommune.
Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) Nordfyns
Nordfyns Danmark i alt Region Syddanmark
Turismeskabte årsværk (a) 331,58 101.531 20.824
Samlet antal beskæftigede i kommunen (b) 10.827,00 2.901.692 605.125
Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) (a/b) 3,06 3,5 3,4
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
I tabel 6 ovenfor fremgår det, at der skabes 331,58 årsværk i Nordfyns kommune som følge af turismen. Nordfyns samlede antal turismeskabte årsværk ligger lidt under gennemsnittet for både regionen og landsgennemsnittet med 3,06% af den samlede beskæftigelse i kommunen. De samlede beskæftigelseseffekter kan brydes ned i hhv. intra- og inter-effekter. Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det samme område, som turisten har sit direkte forbrug. Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der ”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres. Det er derfor interessant at undersøge, hvor stor en del af den afledte beskæftigelseseffekt der forbliver i egen kommune, og hvor stor en del der spilder over i andre kommuner og områder. Bemærk, at en forudsætning i indeværende rapport er, at turistens direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Intra-effekten for Nordfyns kommune er nedenfor vist som andel og årsværk. Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse Intra-effekt for Nordfyns kommune. Andel af beskæftigelse 88,15% fra egen turismeomsætning Intra skabte årsværk 292,30 Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Set ud fra et kommunalt synspunkt er det en relevant parameter, om den indsats, der gøres, også bærer frugt i det område, den direkte omsætning er placeret i. Set i forhold til andre kommuner i Syddanmark har Nordfyn den højeste andel af Intra-effekter på beskæftigelsen i regionen.
15
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i modellen, at turistens direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger usikkerheden, desto mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer. Tabel 8 nedenfor viser, hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de forskellige branchegrupper. Tabel 8:Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Nordfyns I alt
331,58
Turismekarakteristiske branchegrupper
144,31
Heraf: Overnatningssteder
46,47
Restauranter og værtshuse
62,03
Transportvirksomheder
8,38
Rejseservice
16,34
Forlystelsesparker, museer, mv.
11,09
Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.)
89,24
Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher)
98,03
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Som det fremgår ovenfor, er cirka 44% af de turismeskabte årsværk placeret i de turismekarakteristiske branchegrupper. Det er især restauranter og værtshuse, der skaber beskæftigelse. De brancheforbundne branchegrupper, såsom detailhandlen, genererer 27% af beskæftigelseseffekten, mens 30% af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse uden for de turismekarakteristiske og turismeforbundne brancher. Det er således 57% af de turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher, der ikke umiddelbart har et tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen i kommunen har konsekvenser, der rækker langt udover de brancher, der har turister som deres primære kunder.
16
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
7. Bruttoværditilvækst Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor meget værdi, der skabes, når man fratrækker de omkostninger, der er forbundet med at producere den pågældende vare.4 Der er ikke en entydig sammenhæng mellem turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da denne også stammer fra den afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er gengivet nedenfor, hvor det fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i kommunen, der stammer fra egen turismeomsætning. Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Nordfyns Kommune Turismeskabt bruttoværditilvækst
Samlet bruttoværditilvækst i kommunen
Turismeandel af samlet bruttoværditilvækst
(mio. kr.) (a)
(mio. kr.) (b)
(a/b)
Nordfyns
166,47
5232,90
Danmark i alt Region Syddanmark
46.826 9.440
INTRA-effekt: Andel af BVT (a.) fra egen turismeomsætning
INTRA-skabt BVT
(pct)
(mio. kr.)
3,18
26,58
44,25
1.481.103
3,2
100
46.826
288.935
3,3
n.a.
n.a.
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Af det samlede turismeforbrug på i alt 306,50 millioner kroner er der 166,47 millioner kroner tilbage i ren bruttoværditilvækst i kommunen5, hvilket svarer til 3,18% af den samlede værditilvækst i kommunen. Da gennemsnittet for region Syddanmark er 3,3% og landsgennemsnittet 3,2%, har Nordfyns kommune en gennemsnitlig andel af værditilvæksten fra turisme. Tilmed stammer 26,58% af BVT fra kommunens eget turismeforbrug.
4
Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning, der er fastlagt i turismesatellitregnskabet. Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser). 5 Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre kommuner, og der er således ikke et 1-1 forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.
17
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn Tabel 10 opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er 42% af værdien afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. 18% på de turismeforbundne grupper mens hele 40% er afledt på de ikke turismespecifikke branchegrupper.
Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. kr.) pr. branchegruppe Nordfyns kommune I alt Turismekarakteristiske branchegrupper
166,47 70,02
Heraf: Overnatningssteder
17,50
Restauranter og værtshuse
12,31
Transportvirksomheder
11,47
Rejseservice
22,97
Forlystelsesparker, museer, mv. Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.)
5,77 29,22 67,23 42%
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Over halvdelen af den værdi, der er skabt af turisme, tilfalder branchegrupper uden for de turismekarakteristiske erhverv, og disse branchegrupper vil således opleve gevinster og tab ved en ændring i turismeomsætningen i Nordfyns kommune og resten af regionen. På trods af at rejseservice bidrager forholdsvis begrænset til beskæftigelsen, bidrager denne med hele 22,97 millioner BVT, og er som i andre kommuner den faktor med størst bidrag.
18
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
8. Skatter og afgifter Turismen i Nordfyns kommune skaber offentlige indtægter på 127,51 millioner kroner. Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør størstedelen af provenuet.
Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type Nordfyns Kommune I alt skatter og afgifter
127,51
Personskatter i alt
44,96
Heraf: Kommuneskatter* Kirkeskatter Amts-/Regionskommuneskatter Statsskatter
22,46 0,81 4,06 17,63
Vare- og selskabsskatter
82,55
Heraf: Vareskatter/Punktafgifter/Selskabsskatter Moms/Merværdiafgift
29,80 52,75
Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter. Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen
28% 4,26%
* Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. Selskabsskatter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Turismeafledte provenuer udgør 4,26% af de samlede provenuer skabt i kommunen. Set i forhold til resten af regionen ligger Nordfyn over gennemsnittet, da det turismeafledte provenu udgør 2,9% af det samlede provenu skabt i region Syddanmark. En del af denne tilfalder selvsagt Nordfyns kommune6 og regionen, mens den overvejende del af skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse vareskatter. Det største skatteprovenu skabes af momsafgiften. Dette er især interessant i forhold til konkurrencen med nærmarkederne i udlandet, hvor sammensætningen af moms og selskabsskatter er markant anderledes (Horesta 2011, s 26). Andelen af de kommunale turismeskabte provenuer i Nordfyns kommune, som stammer fra 'egen' turisme (INTRA effekt vs. total effekt på kommuneprovenuet), er 28%, hvilket er under regionsgennemsnittet på 37%. Resten af provenuet er dermed effekter fra andre kommuners turisme (INTER-effekt), hvor personer med bopæl og skattepligt i én kommune således er beskæftiget i kraft af turismeforbruget i en anden kommune.
6
Medregner ikke den mellemkommunale udligning, grundskyld og ejendomsskatter
19
Turismens økonomiske betydning | Nordfyn
9. Litteraturliste H Horesta (2011): Normstalsanalysen 2009/2010, Horesta, udgivet 2011.
V VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, VisitDenmark, indhentet januar 2011. VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, indhentet januar 2011.
20