2011 Turismens økonomiske betydning i Langeland kommune 2008
Publikationen er en del af en større serie af publikationer, der har til hensigt at afdække turismens karakter i den syddanske region
Teglgaardsparken 101, DK-5500 Langeland Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk
Turismens økonomiske betydning | Langeland
Turismens økonomiske betydning for Langeland
Udarbejdet af: Teglgaardsparken 101, DK-5500 Middelfart Tlf.: +45 66 13 13 37 - Fax: +45 66 13 13 38 www.syddanskturisme.dk
Syddansk Turisme Jane Hansen, udviklingschef Michael Rode, analysekonsulent Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Søren Mayland, ekstern analysekonsulent Betinna Møller, ekstern analysekonsulent Tourcom Lisa Johansen 2. udgave: September 2011
1
Turismens økonomiske betydning | Langeland
Forord Turisme er et eksporterhverv med nationale indtægter på niveau med olie- og tekstilindustrien. Samtidig er erhvervet i vækst – både globalt, nationalt og regionalt. Ifølge EU er turisme den primære vækstskabende erhvervssektor for perifere områder i Europa. Til forskel for mange andre erhverv kan turisme spredes ud over hele landet, og flere steder trives erhvervet sågar bedst i udkantsområder. De syddanske turister omsætter for 16, 5 milliarder kroner og er med til at skabe mere end 20.000 arbejdspladser i regionen. Turisme er med andre ord mere end sand mellem tæerne og klikkende kameraer. Turisme er milliardindtægter, som bidrager til arbejdspladser, værditilvækst og skatteprovenu. Ønsket med denne publikation er at dokumentere turismens økonomiske betydning. Hvad de færreste måske ved, så er Syddanmark den region udenfor Hovedstadsområdet, som skaber flest arbejdspladser som følge af turismen. Og de arbejdspladser og den værditilvækst, som den syddanske turisme skaber, tilfalder ofte erhverv, som ikke tilhører de turismespecifikke erhverv. Publikationen omfatter således ikke alene det forbrug, som turisterne har i det traditionelle turismeerhverv; på hoteller, campingpladser, i feriehuse, attraktioner, på restauranter og museer. Den inddrager også effekten på det øvrige erhverv, som tjener på turisterne for eksempel hele detailhandlen, teleselskaber m.m. Det er en kendt sag, at turismeerhvervet bidrager til større kulturforståelse, internationalisering og nye natur- og kulturoplevelser til gavn for både turister, de syddanske borgere og regionens tilflyttere. Med denne publikation håber vi, at endnu flere også får øjnene op for turismeerhvervets økonomiske værdi. Publikationen er en ud af en række analyser, der skal kortlægge regionens udbud, efterspørgsel og turismens økonomiske betydning. Analyserne er udarbejdet af Syddansk Turisme og finansieret af Syddansk Vækstforum.
God læselyst.
2
Turismens økonomiske betydning | Langeland
Indholdsfortegnelse 1. Tabeller og figurer ....................................................................................................................................... 4 2. Sammenfatning ............................................................................................................................................. 5 3. Indledning ....................................................................................................................................................... 7 4. Metode .............................................................................................................................................................. 8 5. Turismeforbrug ......................................................................................................................................... 11 6. Beskæftigelse .............................................................................................................................................. 14 7. Bruttoværditilvækst ................................................................................................................................ 17 8. Skatter og afgifter ..................................................................................................................................... 19 9. Litteraturliste ............................................................................................................................................. 20
3
Turismens økonomiske betydning | Langeland
1. Tabeller og figurer Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Kilde: Opsummering af tabel 2-12 Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Langeland kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008 Kilde: VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, Jan 2011 Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk), Langeland Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse INTRA effekt for Langeland kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 8: Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Langeland kommune Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. Kr.) pr branchegruppe Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr type Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Figur 1: Turisme-effektflow Kilde: VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning I Danmark 2008, VisitDenmark
4
Turismens økonomiske betydning | Langeland
2. Sammenfatning Turisme udgør en væsentlig del af den danske økonomi og er en væsentlig økonomisk aktivitet for både Danmark, Region Syddanmark og Langeland kommune. I den forbindelse er det vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere at have det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på. Denne rapport konkluderer at; Det samlede turismeforbrug i Langeland kommune er på 506,54 millioner kroner, hvilket svarer til 4,39% af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i kommunen. Det tyske marked er det vigtigste udenlandske marked for Langeland med 67% af den udenlandske omsætning. Hele 74% af det samlede forbrug stammer fra danske gæster. Der bliver skabt 628,54 årsværk som følge af turismeforbruget i kommunen og at 328,04 af disse forbliver i Langeland kommune. 52% af den beskæftigelse, turismesektoren skaber, oprettes turismekarakteristiske erhverv, især hos rejseservice og attraktioner.
i
de
11,77% af den værditilvækst, der skabes i Langeland kommune, skabes som følge af turisme. De offentlige instanser inkasserer 213,61 millioner kroner om året i skatteprovenu som følge af turismen i kommunen, hvoraf de 73,41 millioner er kommuneskatter.
5
Turismens økonomiske betydning | Langeland De vigtigste nøgletal for den økonomiske betydning af turismen på Langeland kommune er illustreret i nedenstående tabel.
Tabel 1: Oversigtstabel over de økonomiske effekter af turisme Turismeforbrug i Langeland kommune Andel af kommunens samlede udbud
Langeland kommune 506,54 mio. Kr. 4.39%
Kommunens største markeder Danmark Tyskland
375,67 mio. Kr. 87,49 mio. Kr.
Turismeskabt bruttoværditilvækst i kommunen* Andel af kommunens samlede bruttoværditilvækst
297,84 mio. Kr. 11,77%
Turismeskabt skatteprovenu i kommunen* Andel af kommunens samlede skatteprovenu
213,61 mio. Kr. 13,98%
Turismeskabt beskæftigelse Andel af alle kommunens beskæftigede
628,54 årsværk 11,29%
* Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
6
Turismens økonomiske betydning | Langeland
3. Indledning Et velfunderet beslutningsgrundlag er vigtigt for offentlige såvel som for private beslutningstagere på alle niveauer. Når der skal træffes turismerelaterede beslutninger om nye tiltag inden for markedsføring, destinationsudvikling, ressourceallokering eller noget helt fjerde, er det nødvendigt at have et solidt datagrundlag at placere sine vurderinger på baggrund af. Til et sådant grundlag hører bl.a. informationer om, hvorledes turismen via sit omfang og sammensætning kan påvirke økonomiske nøgletal som indkomst, beskæftigelse, skatter m.m. Denne rapport beskriver den økonomiske effekt af turisme i Langeland kommune. Rapporten indeholder følgende grunddele: Turismeforbrug – Hvad er forbruget af turismen i området, og hvordan er fordelingen mellem brancher? Beskæftigelse – Hvad er de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af turismen i Langeland? Værditilvækst – Hvordan påvirkes værditilvæksten af den turismeskabte omsætning, og hvad får vi ud af turisme? Skatter og provenu - Hvordan påvirker turismen kommunens økonomi? Rapporten er bygget op over de senest tilgængelige data. De økonomiske effekter af turismen er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet for året 2008. Dette år er det seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet. Der er betydelige usikkerheder ved estimater af den type, der anvendes i denne rapport1. På trods af disse usikkerheder har fremgangsmåden store fordele. Den økonomiske analyse indeholder først og fremmest alle former for turisme og ikke blot de mest kendte fra de løbende statistikker. Metoden tillader desuden, at de afledte effekter af turismen medregnes, herunder både beskæftigelse og omsætning, ligesom det er muligt at udregne skatteprovenu på både kommunalt og nationalt niveau. Rapporten skal derfor ses som det mest aktuelle bud på den effekt turismen har på omsætning, beskæftigelse og skatteprovenu i kommunen.
1
Estimaterne indeholder tal fra et rigt udvalg af datakilder. Det er desuden nødvendigt at tage visse antagelser. Se det følgende metodeafsnit samt VDK 2011a for en dybdegående forklaring.
7
Turismens økonomiske betydning | Langeland
4. Metode I turismeindustrien er det gældende, at turister bruger penge i mange forskellige brancher, herunder detailhandlen. Brancheområder, der appellerer til turisten, forbruges ofte også af lokalbefolkningen, og det kan derfor være svært at skille den del af omsætningen, der er genereret med baggrund i turisme, fra den del af omsætningen, der genereres af lokalbefolkningen. Indeværende rapport er et eksempel på en efterspørgselsgeneret økonomisk analyse, hvor forbrugsundersøgelser danner baggrund for udarbejdelsen af et regnskab, der agerer inden for rammerne af nationalregnskabet. Metoden kaldes et satellitregnskab, og fordelen ved denne type metode er, at resultaterne afstemmes med de officielle tal, der opgøres i nationalregnskabet. Det betyder at f.eks. forbrug på hoteller ikke kan overstige hotellernes ”totale omsætning i nationalregnskabet”. Man sammenligner således efterspørgslen med udbuddet. I Danmark inkluderes også indirekte og inducerede effekter i regnskabet for turisme. Det giver det mest komplette billede af turismeerhvervets effekter. Modellen har fokus på de relevante effektstrømme af turismeerhvervet, hvilket er illustreret nedenfor i Figur 1. Figur 1: Turisme-effektflow
Note: “Udland” er tonet ned for at illustrere at effektstrømmen går ud af landet Kilde: VDK 2011a s 11
8
Turismens økonomiske betydning | Langeland Afledte effekter er i denne rapport en betegnelse for både indirekte, inducerede og import effekter. Transport til Danmark er ikke medregnet i forbruget, der således starter med at turisten forbruger penge i diverse danske virksomheder. Nogle af disse virksomheder er mere orienteret mod turister, såsom f.eks. overnatningssteder, end andre brancher, såsom tekstilindustrien. De virksomheder, turisten vælger at placere sine penge hos, modtager den direkte effekt af turismen. Disse virksomheder har igen et forbrug hos andre virksomheder, der således også mærker den turistdrevne omsætning, hvilket kaldes den indirekte effekt. Virksomhederne, der beskæftiger sig med turisme, har desuden ansatte, der får udbetalt løn. En del af denne løn går til forbrug placeret i virksomheder uden for turismeerhvervet, og skaber herved en induceret effekt af turisme. Så godt som alle produktioner og virksomheder anvender produkter importeret fra udlandet. En del af den omsætning, der skabes af turismen forlader derfor landet igen i form af import fra udlandet. Nedenfor er de mest relevante begreber i denne rapport defineret. Turisme: Turisme omfatter alle rejser med eller uden overnatning uden for eget sædvanlige miljø med ferie, forretning eller tredje formål. I praksis tælles alle registrerede overnatninger med som turisme uanset om den overnattende gæst opholder sig i sædvanligt miljø. Dette vurderes dog ikke til at udgøre en nævneværdig andel. Med hensyn til endagsturisme, hvor turisten er fra Danmark, medregnes ture som udgår fra, slutter i eget hjem og som omfatter forbrug til såkaldt ”kultur", har en afstand på min. 50 km. fra hjemmet og/eller som tager mindst tre timer og maximalt én dag. Udenlandsk endagsturisme er mere enkelt at bestemme, idet udenlandske turister er turister, som blot krydser den danske grænse ud og hjem i løbet af samme dag. Turismeomsætning: Turismeomsætningen(-forbruget) omfatter alt, hvad turister bruger af penge på ferien inden for landets grænser, hvad enten beløbet er forudbetalt (ved pakkerejser) eller betales på destinationen. Udgifter til transport fra hjemmet og til/fra den danske grænse er således ikke inkluderet. Turismeomsætningen er opgjort efter den såkaldte satellitregnskabsmetode, dvs. der summeres over turismeforbruget i enhver branche og det samlede turismeforbrug er afstemt med udbuddet af varer og tjenesteydelser jf. Danmarks Statistiks nationalregnskab. Kommercielle/ikke-kommercielle overnatningsformer: De kommercielle overnatningsformer omfatter hoteller, feriecentre, campingpladser, lejede feriehuse, vandrerhjem, krydstogt, bondegårdsferie og festivaler med overnatning. Blandt ikke kommercielle overnatningsformer regnes overnatninger hos familie/venner, eget/lånt feriehus og endagsrejsende.
9
Turismens økonomiske betydning | Langeland Afledte effekter: Afledte effekter omfatter de direkte, indirekte og inducerede effekter på beskæftigelse, værditilvækst og skatteprovenu, som turismeforbruget skaber. De direkte effekter er dem, som optræder i første ’led’ i de brancher, hvor salget til turisten foregår. De indirekte effekter optræder i andet ’led’, hvor der underleveres til slutforbruget, og endelige de inducerede effekter, som optræder, hvor personer beskæftiget i kraft af turismen (i første og andet led), har et privatforbrug, der igen skaber turismeafledte effekter etc. Intra- og inter-effekter: De samlede samfundsøkonomiske effekter i en given kommune, kan brydes ned i hhv. intraog inter-effekter. Intra-effekter er de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som forbliver i det samme område (kommune/region), som turisten har sit direkte forbrug. I herværende rapport finder al turistens forbrug sted i overnatningskommunen. Modsat gælder der for inter-effekten, som er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der ”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Intereffekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres (se mere på s. 15). Turismeovernatninger og endagsrejser: De samlede turismeovernatninger og endagsrejser med ferie eller forretning som formål, svarer til de mængder som ifølge VisitDenmarks kilder tilsammen danner den samlede turismemængde i et område. Tallet adskiller sig fra de registrerede overnatninger, dels fordi de indbefatter (op)justeringer af de registrerede overnatninger for bl.a. små enheder, samt inddrager andre, ikke registrerede overnatningsformer og endagsbesøg. Efter opgørelsen af turismemængderne sker der yderligere en justering af mængder og forbrug med henblik på afstemning i turismesatellitregnskabet.
10
Turismens økonomiske betydning | Langeland
5. Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug på opholdet i Langeland Kommune er på i alt 506,54 millioner kroner. Dette svarer til hele 4,39 procent af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i kommunen, hvilket er over landsgennemsnittet på 1,6 procent. Af de 506,54 millioner kroner stammer de 420,83 millioner kroner fra turister der overnatter på de kommercielle overnatningsformer2, mens 85,71 millioner kroner stammer fra turister på ikke kommercielle overnatningsformer samt endagsturisme. En forudsætning i ovenstående beregning er, at en turists samlede direkte omsætning er placeret i overnatningskommunen. Hvis en turist derfor overnatter i en kommune, men på grund af en stor attraktion eller et attraktivt bymiljø i nabokommunen, placerer en stor del af omsætningen i en anden kommune, indgår den direkte omsætning heraf i den respektive nabokommune. Af det samlede forbrug på 506,54 millioner kroner, skabes de 375,67 millioner af danske gæster, mens 130,85 millioner kroner stammer fra udenlandske turister. Det svarer således til at 74% af forbruget stammer fra danske turister, hvilket er over regionsgennemsnittet på 68%. Langeland kommune har således en lavere andel af udenlandske gæster end gennemsnittet. Tabel 2: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr marked i Langeland kommune Langeland 506,52 I alt 375,67 Danmark Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien USA Frankrig Italien Schweiz Polen Belgien og Luxemburg Finland Spanien Canada Østrig Japan Øvrige Europa Øvrige Lande Øvrige Amerika Øvrige Østeuropa Øvrige Asien Kilde: Visitdenmark RTSA 2008
87,49 14,23 1,92 9,85 1,51 2,03 1,89 0,21 1,46 0,61 0,35 0,02 0,01 0,00 0,10 0,00 4,80 3,34 0,97 0,06 0,00
De udenlandske gæster er væsentlige i et nationaløkonomisk perspektiv, da deres forbrug i Danmark er at sidestille med eksport til udlandet3, hvilket vil sige at eksportindtægten af turismen i Langeland er på 130,85 millioner kroner Tyskland er det vigtigste udenlandske marked, og står for 67% af den omsætningen der genereres af udenlandske gæster.
2
Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, festivaller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. 3 Det samme gælder også den anden vej rundt, hvor danske turister i udlandet er at sidestille med import af udenlandske vare. Det betyder, at desto flere danskere vi kan beholde i Danmark, desto mindre import har vi, hvilket er lige så væsentligt som turist-eksporten.
11
Turismens økonomiske betydning | Langeland Nedenstående tabel 3 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på de kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer. Fordelingen på nationalt plan er desuden medtaget som sammenligningsgrundlag. Tabel 3: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr overnatningsform Langeland kommune mio. kr.
Danmark Pct.
Pct.
I alt
506,54
Kommercielle i alt:
420,83
83%
48%
Hotel – ferierelateret
0,01
0%
7%
Hotel – forretningsrelateret
0,00
0%
21%
28,73
6%
1%
Camping Vandrerhjem
1,86
0%
5%
Lejet feriehus
125,77
25%
1%
4,39
1%
10%
243,77
48%
1%
16,14
3%
1%
Bondegårde
0,16
0%
0%
Krydstogt
0,00
0%
1%
Ikke-kommercielle i alt:
85,71
17%
52%
Eget/Lånt feriehus, venner & familie
83,11
16%
25%
Endagsturister – ferie
2,60
1%
14%
Endagsturister – forretning
0,00
0%
13%
Andel kommerciel turismeomsætning (pct.)
83%
Feriecentre Festival Lystbåde
Andel ferierelateret turismeomsætning (pct.)
100%
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Som det fremgår ovenfor, har Langeland kommune en noget højere andel af turismeomsætningen fra kommercielle overnatninger end landsgennemsnittet. Langeland har tilsyneladende intet forbrug fra forretningsorienteret turisme og næsten ingen omsætning fra hoteller generelt. Det er dog vigtigt at bemærke, at disse forbrugstal baseres på de indsamlede overnatningstal fra Danmarks Statistik, og at disse ikke indeholder hoteller med under 75 enheder – hvilket netop udgør hovedparten af hotellerne på Langeland – samtidig med at de forretningsrelaterede overnatninger i mio. kr. er afrundet. Langeland har højere andel forbrug fra overnatninger i lejet feriehus og lystbådehavne end landsgennemsnittet og får desuden en helt ekstraordinær stor omsætning på baggrund af Langelandsfestivallen. Andelen af omsætningen af de ikke-kommercielle overnatninger og endagsturismen, er desuden langt under landsgennemsnittet.
12
Turismens økonomiske betydning | Langeland Forbruget fra turisme kan desuden opgøres på forskellige erhvervssektorer og produkttyper. Nedenfor viser tabel 4, hvorledes forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Der gøres brug af tre overordnede inddelinger: Turismekarakteristiske produkter, turismeforbundene produkter og ikke-turismespecifikke produkter. Fordelingen for hele den syddanske region medtaget som sammenligningsgrundlag Tabel 4: Turismeomsætning 2008 (mio. kr.) pr produktgruppe Langeland Region Syddanmark kommune mio. kr. pct. pct. I alt
506,54
Turismekarakteristiske produkter
190,70 38%
69%
Heraf: Overnatningssteder
29,59
6%
23%
Restaurant
42,89
8%
8%
Transport
15,64
3%
24%
Rejseservice
77,00 15%
13%
Forlystelsesparker, museer
25,58
5%
1%
151,29 30%
20%
Fødevare,drikkevarer og tobak
66,75 13%
8%
Benzin og brændstof
52,73 10%
6%
Anden detailhandel
31,81
6%
6%
164,55 32%
11%
Turismeforbundne brancher Heraf:
Ikke-turismespecifikke produkter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011 Note: Afrundingsforskel I omsætning I alt.
Andelen af omsætningen, der placeres i turismekarakteristiske produkter, er lavere end regionsgennemsnittet på 69% og landsgennemsnittet på 68%. Der er således hele 62% af forbruget, der går til sektorer, der ikke traditionelt ser sig selv som turismevirksomheder. Det er især forbruget på overnatningssteder og transport, der udgør en meget lav andel af det samlede forbrug.
13
Turismens økonomiske betydning | Langeland
6. Beskæftigelse Den omsætning, der skabes med baggrund i turisme, giver en mængde arbejdspladser. Der skabes arbejdspladser inden for produktionen af de turismekarakteristiske produkter såsom overnatning, men også detailhandlen og andre turismeforbundene brancher nyder godt af turismen, ligesom der skabes arbejdspladser i brancher, der ikke umiddelbart har kontakt til turismen. Beskæftigelsen skabes ikke kun fordi turisten køber en vare, men også de indirekte og inducerede effekter skaber arbejdspladser. De indirekte arbejdspladser er dem, der skabes, fordi de turistspecifikke brancher selv skal købe deres produkter et sted, hvilket medfører en merproduktion. De inducerede effekter opstår, når de, der opnår beskæftigelse som følge af den direkte beskæftigelse, får løn og derfor forbruger disse igen. Opgørelsen er i årsværk, hvilket betyder, at den er omregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Dette er i særlig grad fordelagtigt inden for turisme, der i udpræget grad er kendetegnet ved udsving henover året.
Tabel 5: Antal arbejdspladser skabt af turismen, Danske regioner 2008 Turismeskabte Andel af landets turismeskabte årsværk årsværk
Turismeandel af samlet beskæftigelse
Årsværk (1.000)
pct.
pct.
Hele landet
102
100
3,5
Syddanmark
21
20
3,4
Hovedstaden
44
43
4,5
Sjælland
11
11
3,4
Midtjylland
15
15
2,2
Nordjylland
11
11
3,6
Note: Inkl. Direkte, indirekte og inducerede effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede Kilde: VDK (2011b)
Som det fremgår ovenfor i tabel 5, er Syddanmark det område, hvor der bliver skabt næstflest årsværk med baggrund i turisme. Samtidigt er beskæftigelse som følge af turisme 0,1 procentpoint under landsgennemsnittet af den samlede beskæftigelse. Den høje beskæftigelseseffekt i Hovedstadsområdet skyldes naturligt, at denne region i høj udstrækning tiltrækker hotelgæster. Alle typer af overnatning er i høj grad beskæftigelsesskabende, dog er hotelovernatning mere beskæftigelsesskabende end andre typer overnatninger og vil derfor bidrage med flere arbejdspladser.
14
Turismens økonomiske betydning | Langeland Tabel 6 viser beskæftigelseseffekten af turisme i Langeland kommune.
Tabel 6: Turismens effekter på beskæftigelse (årsværk) Langeland
Langeland Danmark i alt Region Syddanmark
Turismeskabte årsværk (a) 628,54 101.531 20.824
Samlet antal beskæftigede i kommunen (b) 5.569,31 2.901.692 605.125
Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) (a/b) 11,29 3,5 3,4
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
I tabel 6 ovenfor fremgår det, at der skabes der hele 628,54 årsværk i Langeland kommune som følge af turismen. Langelands samlede antal årsværk ligger langt over gennemsnittet for både regionen og landsgennemsnittet med 11,29% af den samlede beskæftigelse i kommunen. Langeland må siges, at være stærkt afhængig af turismen i kommunen. De samlede beskæftigelseseffekter kan brydes ned i hhv. intra- og inter-effekter. Intra-effekt betegner de beskæftigelseseffekter af turismen, som forbliver i det samme område, som turisten har sit direkte forbrug. Inter-effekt er den del af de samfundsøkonomiske effekter, der ”spilder” over til naboområder (kommuner/regioner) eller endnu længere væk. Inter-effekter opstår navnlig, når man belyser de indirekte og inducerede effekter i kraft af, at virksomheder, der sælger direkte til turisten, køber sine råvarer andre steder i landet eller beskæftiger personer, som bor i andre kommuner end, der hvor turisten serviceres. Det er derfor interessant at undersøge, hvor stor en del af den afledte beskæftigelseseffekt der forbliver i egen kommune, og hvor stor en del, der spilder over i andre kommuner og områder. Bemærk at en forudsætning i indeværende rapport er, at turistens direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Intra-effekten for Langeland kommune er nedenfor vist som andel og årsværk. Tabel 7: Turismens effekter på beskæftigelse Intra-effekt for Langeland kommune. Andel af beskæftigelse 52,19% fra egen turismeomsætning Intra skabte årsværk 328,04 Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Set ud fra et kommunalt synspunkt er det en relevant parameter, om den indsats, der gøres, også bære frugt i det område, den direkte omsætning placeres i, samt hvor stor en omsætning kommunen modtager som følge af turismen i andre kommuner. Set i forhold til andre kommuner i region Syddanmark har Langeland en lidt under gennemsnitlig andel intra-effekt af beskæftigelsen.
15
Turismens økonomiske betydning | Langeland Der knytter sig en del usikkerheder til ovenstående, blandt andet er det en forudsætning i modellen, at turistens direkte forbrug placeres i overnatningskommunen. Samtidigt stiger usikkerheden, desto mindre en kommune er pga. af de bagvedliggende vægte og forholdet mellem registrerede og ikke registrerede overnatningsformer. Tabel 8 nedenfor viser, hvordan den turismeskabte beskæftigelse fordeler sig på de forskellige branchegrupper. Tabel 8:Turismens afledte effekter på beskæftigelse (årsværk) pr branchegruppe Langeland I alt
628,54
Turismekarakteristiske branchegrupper
325,67
Heraf: Overnatningssteder
55,16
Restauranter og værtshuse
75,19
Transportvirksomheder
18,35
Rejseservice
89,37
Forlystelsesparker, museer, mv.
87,60
Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.)
130,20
Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher)
172,67
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Som det fremgår ovenfor, er cirka 52% af de turismeskabte årsværk placeret i de turismekarakteristiske branchegrupper. Det er især ved rejseservice og attraktioner, der skabes beskæftigelse. De brancheforbundne branchegrupper, såsom detailhandlen, genererer 21% af beskæftigelseseffekten, ligesom 27% af de turismeskabte årsværk går til beskæftigelse uden for de turismespecifikke og turismeforbundne brancher. Det er således 48% af de turismeskabte årsværk, der spilder over i brancher, der ikke umiddelbart har et tilhørsforhold til turisme. Det indikerer også, at en nedgang i turismeomsætningen i regionen har konsekvenser, der rækker langt udover de brancher, der direkte har turister som primære kunder.
16
Turismens økonomiske betydning | Langeland
7. Bruttoværditilvækst Bruttoværditilvæksten er et mål for, hvor meget værdi der skabes, når man fratrækker de omkostninger, der er forbundet med at producere den pågældende vare.4 Der er ikke en entydig sammenhæng mellem turismeforbruget i regionen og bruttoværditilvæksten, da denne også stammer fra den afledte effekt fra andre regioner og kommuner. Dette er gengivet nedenfor, hvor det fremgår, hvor stor en del af værditilvæksten i kommunen, der stammer fra egen turismeomsætning. Tabel 9: Turismens totalt afledte BVT for Langeland kommune Turismeskabt bruttoværditilvækst
Samlet bruttoværditilvækst i kommunen
Turismeandel af samlet bruttoværditilvækst
(mio. kr.) (a)
(mio. kr.) (b)
(a/b)
Langeland
297,84
2530,79
Danmark i alt Region Syddanmark
46.826 9.440
INTRA-effekt: Andel af BVT (a.) fra egen turismeomsætning
INTRA-skabt BVT
(pct)
(mio. kr.)
11,77
73,38
218,56
1.481.103
3,2
100
46.826
288.935
3,3
n.a.
n.a.
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Af det samlede turismeforbrug på i alt 506,54 millioner kroner er der 297,84 millioner kroner tilbage i ren bruttoværditilvækst i kommunen5, hvilket svarer til hele 11,77% af den samlede værditilvækst i kommunen. Da gennemsnittet for region Syddanmark er 3,3% og landsgennemsnittet 3,2%, får Langeland kommune således en langt over gennemsnitlig andel af værditilvæksten fra turisme. Hele 73% af BVT stammer fra kommunens eget turismeforbrug, hvilket henfører til, at i kraft af at muligheden for at besøge Langeland og det faktum, at kommunen er en ø, da besværliggører det uomtvisteligt en smule turister fra nabokommuner i at forbruge på Langeland – ligesom Langeland visa versa holder mere på turisterne internt i kommunen.
4
Den turismeskabte bruttoværditilvækst er beregnet ud fra den turismeomsætning, der er fastlagt i turismesatellitregnskabet. Værditilvækst svarer til BNP uden skatter og afgifter (basispriser). 5 Bruttoværditilvæksten indeholder således tilført værdi fra andre kommuner, og der er således ikke et 1-1 forhold mellem omsætning og bruttoværditilvækst.
17
Turismens økonomiske betydning | Langeland Tabel 10 opdeler bruttoværditilvæksten på branchegrupper. Som det fremgår, er 41% af værdien afledt på de turismekarakteristiske grupper, ca. 15% på de turismeforbundne grupper, mens hele 44% er afledt på de ikke-turismespecifikke branchegrupper.
Tabel 10: Turismens afledte effekter på BVT (mio. kr.) pr. branchegruppe Langeland kommune I alt
297,84
Turismekarakteristiske branchegrupper
123,33
Heraf: Overnatningssteder
15,41
Restauranter og værtshuse
16,39
Transportvirksomheder
10,97
Rejseservice
36,57
Forlystelsesparker, museer, mv.
43,99
Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.)
44,56
Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) Andel turismekarakteriske brancher i afledt BVT (pct.)
129,95 41%
Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Næsten 60% af den værdi, der er skabt af turisme, tilfalder branchegrupper uden for de turismekarakteristiske erhverv, og disse branchegrupper vil således opleve gevinster og tab ved en ændring i turismeomsætningen i Langeland kommune og resten af regionen. Det er interessant, at selvom de turismekarakteristiske branchegrupper bidrager med 52% af beskæftigelseseffekten, bidrager de kun med 41% af effekten på BVT.
18
Turismens økonomiske betydning | Langeland
8. Skatter og afgifter Turismen i Langeland kommune skaber offentlige indtægter på 213,61 millioner kroner. Moms udgør den største post, og vare- og selskabsskatter udgør pænt over halvdelen af provenuet. Tabel 11: Turismens afledte effekter på provenuer (mio. kr.) pr. type Langeland Kommune I alt skatter og afgifter
213,61
Personskatter i alt
73,41
Heraf: Kommuneskatter* Kirkeskatter Amts-/Regionskommuneskatter Statsskatter
37,59 1,42 6,50 27,90
Vare- og selskabsskatter Heraf: Vareskatter/Punktafgifter Moms/Merværdiafgift Selskabsskatter Andel af turismeafledte kommuneskatter fra INTRA effekter. Turismeafledt provenus andel af samlede provenuer skabt i kommunen
140,20 46,65 83,42 10,13 30% 13,98%
* Kommuneskatter svarer til kommunens eget provenu fra turisme (INTRA+INTER), ekskl. selskabsskatter Kilde: VisitDenmark turismeregnskab, særkørsel 2011
Turismeafledte provenuer udgør hele 13,98% af de samlede provenuer skabt i kommunen. Set i forhold til resten af regionen er Langeland langt over gennemsnittet, da det turismeafledte provenu udgør 2,9% af det samlede provenu skabt i region Syddanmark. En del af denne tilfalder selvsagt Langeland kommune6 og regionen, mens den overvejende del af skatteprovenuet havner i statskassen via statsskatten og diverse vareskatter. Det største skatteprovenu skabes af momsafgiften. Dette er især interessant i forhold til konkurrencen med nærmarkederne i udlandet, hvor sammensætningen af moms og selskabsskatter er markant anderledes (Horesta 2011, s 26). Andelen af de kommunale turismeskabte provenuer i Langeland kommune, som stammer fra 'egen' turisme (INTRA-effekt vs. total effekt på kommuneprovenuet), er 30%, hvilket er under regionsgennemsnittet på 37%. Resten af provenuet er dermed effekter fra andre kommuners turisme (INTER-effekt), hvor personer med bopæl og skattepligt i een kommune således er beskæftiget i kraft af turismeforbruget i en anden kommune.
6
Medregner ikke den mellemkommunale udligning, grundskyld og ejendomsskatter
19
Turismens økonomiske betydning | Langeland
9. Litteraturliste H Horesta (2011): Normstalsanalysen 2009/2010, Horesta, udgivet 2011.
V VDK (2011a): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2008, VisitDenmark, indhentet januar 2011. VDK (2011b) Turismen i Region Sjælland, VisitDenmark, indhentet januar 2011.
20