Økosystemet i Lean energy-klyngen i Region Syddanmark 2014 by Region Syddanmark

ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK Glenda Napier & Sofie Rasmussen REG X - Det Danske Klyngeakademi

INDHOLD 3

Forord

Resumé

Anbefalinger Indledning

7 11

Analyse af økosystemet 11

Markedet for klyngens produkter og services

Større samarbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskibe, samarbejder og reinvesterer deres succes i klyngen

Iværksættere og små innovative virksomheder skaber fornyelse i klyngen og bidrager med ny viden og innovation på forskellige måder

Relevante videnaktører, der tilfører klyngen ny viden til gavn for klyngens virksomheder

Investorer, der investerer risikovillig kapital i klyngens virksomheder

Rådgivere, der understøtter virksomhederne i deres udvikling og innovationssamarbejder

Stærkt netværk mellem økosystemets aktører

Interviewliste

Idé & layout: Trine Vu, www.hungogvu.com 2014

I LEAN ENERGY-KLYNGEN REGION SYDDANMARK 2 | ØKOSYSTEMET ANALYSE AF ØKOSYSTEMET FOR DESIGNI OG KREATIVE ERHVERV I REGION SYDDANMARK

ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK FORORD Klynger er vækstmotorer og kan under de rette forhold skabe øget innovation, iværksætteri og beskæftigelse. Stærke klynger består af dynamiske økosystemer med tætte samarbej der mellem klyngens aktører. Det er bl.a. tilstedeværelsen af samarbejdsvillige virksomheder og deres netværk til andre virksomheder, vækstiværksættere, videnaktører, investorer og rådgivere, der skaber et velfungerende økosystem.

“

Formålet med denne analyse er at undersøge styrker og udviklingspotentialer i økosystemet omkring Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark og på den baggrund fremsætte fremadrettede erhvervspolitiske anbefalinger til videreudvikling af klyngen og dens økosystem. Analysen er baseret på interviews med 45 centrale aktører i økosystemet. Interviewpersonerne repræsenterer forskellige virksomheder og aktørgrupper i økosystemet.

Analysens resultater offentliggøres i en tid, hvor viden om muligheder i økosystemet omkring den tidligere Lean Energy-klynge og de særlige erhvervsmæssige spidskompetencer inden for energieffektivisering kan bruges i det forestående strategiog udviklingsarbejde i CLEAN.

Analysearbejdet er foregået forud for fusionen af Lean E nergy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster i maj 2014 til en ny national klyngeorganisation CLEAN. Analysens resultater offentliggøres i en tid, hvor viden om muligheder i økosystemet omkring den tidligere Lean Energy-klynge og de særlige erhvervsmæssige spidskompetencer inden for energieffektivisering kan bruges i det forestående strategiog udviklingsarbejde i CLEAN. Anbefalingerne er udformet således, at de kan medvirke til at styrke det stærke syddanske klyngefundament i fusions øjemed og endvidere bruges som input til en forsat regional erhvervspolitisk indsats på området. I analysen bliver en såkaldt ’økosystemmodel’ anvendt. Mo dellen er også udgangspunkt for analyser af økosystemerne i Region Syddanmarks øvrige klynger inden for Velfærds teknologi, Design & Kreative Erhverv og Offshore.1 REG X, Det Danske Klyngeakademi, ved Syddansk Universitet i Kolding har gennemført analysen for Region Syddanmark i 2014.

1: Se f.eks. analyse af det velfærdsteknologiske økosystem: http://www.regx.dk/fileadmin/user_upload/regx/filer/REG_X_analyser/OEkosystemet_i_den_velfaerdsteknologiske_klynge.pdf

3 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

RESUMÉ Analysen af økosystemet i Lean Energy-klyngen viser, at klyngen er en veletableret klynge med mange store virksomheder. Der har været tradition for, at nogle af de store virksomheder har involveret sig i klyngeudviklingen, men det er under forandring. Mens de mest aktive virksomheder grundet strategiskifte ændrer deres rolle som klyngemotor, så begynder andre, større virksomheder at øge deres engagement i klyngen.

“

Lean Energy-iværksættere spiller en rolle i klyngens økosy stem, men de kan spille en større og mere strategisk rolle som nye innovationsagenter i klyngen. En del nye rådgiv ningsinitiativer i klyngen har til formål at styrke udviklingen af Lean Energy-iværksættere. Videnaktører bidrager til klyngeudviklingen og bør frem adrettet spille en større rolle som leverandører af den nyeste viden og forskning på Lean Energy-området. Der investeres venture kapital i Lean Energy-virksomheder. Det er især investorer med en regional tilstedeværelse i klyngen, som kender klyngens virksomheder og er aktive investorer. Økosystemet er kendetegnet ved, at der er stor tillid mellem klyngens virksomheder, hvilket viser sig ved, at de gerne samarbejder og deler viden. Med fusionen til CLEAN bliver der mulighed for at fremme nationalisering og internationalisering af klyngen og Lean Energy-området via et stærkere cleantech-brand. I det frem adrettede strategiske arbejde med klyngeudvikling er der behov for at fastholde fokus på klyngens erhvervsmæssige specialisering og kernekompetencer inden for Lean Energy. Klyngen bør synliggøre og udvikle større, kommercielle successer, der kan medvirke til at tegne og profilere klyngen både nationalt og internationalt.

4 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

Lean Energy-iværksættere spiller en rolle i klyngens økosystem, men de kan spille en større og mere strategiske rolle som nye innovationsagenter i klyngen. En del nye rådgivningsinitiativer i klyngen har til formål at styrke udviklingen af Lean Energyiværksættere.

ANBEFALINGER En fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster er netop tilvejebragt og har resulteret i etableringen af en ny national klyngeorganisation for cleantech ’CLEAN’. Anbefalingerne fremsættes som input til den videre stra tegiske udviklingsproces med særlig vægt på styrkelse af økosystemet i Lean Energy-klyngen. De er formuleret med udgangspunkt i tre følgende forhold: Energieffektiviseringsområdet har et stort globalt vækst potentiale. Region Syddanmark er den danske region med den stærkeste erhvervsmæssige specialisering inden for energieffektivisering. Lean Energy-klyngen er en moden og veludviklet klynge.

ANBEFALING 1: Byg videre på Lean Energy-specialiseringen.

Der er store uudnyttede globale vækstpotentialer på området for energieffektivisering. Den fortsatte vækst i Lean Energy-klyngen bør fortsat bygge på klyngens særlige er hvervsmæssige spidskompetencer. Det anbefales at:

Fastholde og styrke det strategiske fokus på Lean Energyspecialiseringen i CLEAN og lade Lean Energy-klyngen være CLEANs nationale og regionale hub for energieffektivisering og integrerede energisystemer.

B Fortsat prioritere tværgående erhvervssamarbejder med aftagere af Lean Energy-løsninger. CLEAN kan styrke udvikling og fornyelse gennem nye strategiske samarbejder med andre erhvervsområder f.eks. virksomheder i klynger som design, offshore, fødevarer eller velfærdsteknologi. ANBEFALING 2: Involver flere større etablerede virksomheder som motor i klyngeudviklingen.

Lean Energy-klyngen er en moden klynge med mange etablerede virksomheder. Analysen viser, at Danfoss’ rolle som klyngemotor er under forandring. Det sker, imens andre store virksomheder er ved at påtage sig rollen som klyngemotor i mindre lokale økosystemer. Det anbefales at:

Udvide samarbejder med større etablerede Lean Energy- virksomheder ved at invitere dem med i det strategiske arbejde med udvikling af Lean Energy-specialiseringen i CLEAN.

Nedsætte en evt. klyngeambassadørgruppe bestående udelukkende af større etablerede Lean Energy-virksomheder, der på forskellig vis forpligter sig til aktiviteter inden for klyngeudvikling.

ANBEFALING 3: Styrk Lean Energy-iværksættere og små innovative virksomheders rolle som agenter for innovation og forretningsudvikling i klyngen.

Fremtidens marked for energieffektive løsninger vil i højere grad efterspørge systemløsninger og intelligente/integrerede energisystemer fremfor salg af enkeltkomponenter. For at kunne realisere klyngens fremtidige vækstpotentiale og sikre forretningsudvikling kan innovative iværksættere og mindre virksomheder fra Lean Energy-området - og mere digitale iværksættere - spille en afgørende rolle som innovationsagenter. I dag er iværksættere og mindre innovative virksomheder ikke tilstrækkelig synlige i Lean Energy-klyngens økosystem. Det anbefales at:

A Etablere et vækstprogram for potentielle vækstiværksættere i tæt samarbejde med bl.a. den etablerede industri i klyngen, Accelerace, Green Tech Centeret og klyngeorganisationen. Formålet er at udvikle nye ”super” Lean Energy- (og digitale) iværksættere i klyngen, der kan skubbe på klyngens fremtidige udvikling. Det foreslås at indsamle viden og erfaringer fra klyngens nye rådgiverinitiativer og Living Labs, der arbejder med at fremme samarbejde mellem Lean Energy-iværksættere og den etablerede industri. Til programmet bør der knyttes erfarne virksomhedsledere fra klyngen som mentorer. Programmet bør også indeholde et solidt globaliseringsforløb. B Udvikle en årlig Lean Energy-iværksætterpris for klyngens innovative iværksættere. Der kan evt. lægges vægt på samarbejder mellem Lean Energy-iværksættere og stra tegiske designiværksættere, der kan hjælpe med at udvikle anvendelsesorienterede Lean Energy-teknologier. C

Etablere en Lean Energy-Platform bestående af er hvervsledere fra etablerede virksomheder fra klyngen, der er villige til at dele nogle af deres større fremtidige Lean Energy- (eller relaterede) udfordringer og behov set fra den enkelte virksomhed og fra et klyngeperspektiv. Udfordrin gerne/behov præsenteres for en gruppe af nye og erfarne Lean Energy- (og digitale) iværksættere fra vækstprogrammet, der skal samarbejde omkring udvikling af løsningerne. Den etablerede industri skal have en interesse i at samarbej de med iværksættere, ligesom de bør have en interesse i eventuelle løsninger.

>> 5 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> ANBEFALING 4: ANBEFALING 5: Gennemfør et pilotprojekt for udvikling af Styrk universiteternes strategiske rolle i klynen løsning på en stor udfordring med globalt gen. markedspotentiale, hvor klyngens kompe- SDU er det mest fremtrædende universitet i Lean Energyklyngen på grund af dets placering i klyngens epicenter. tencer bidrager til udvikling af en løsning. Den offentlige og private sektor i ind- og udland efterspørger i stigende grad nye innovative løsninger, der kan medvirke til at reducere energiforbruget markant. Fusionen mellem LEC og CCC giver mulighed for videnoverførsel fra CCC til LEC vedrørende konkrete erfaringer gjort med innovations modeller og platforme, der er anvendt til at facilitere udviklingen af nye større løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Disse erfaringer og denne viden kan bringes i spil i Lean Energy-regi og tilpasses, så de kan bidrage til udvikling af større energieffektive løsninger. En sådan proces i Lean Energy-klyngen kan også være katalysator for, at sådan ny viden spredes til andre klynger i Region Syddanmark. Det anbefales at: Indsamle og systematisere viden om CCC-innovations modeller, og på den basis udvikle en tilpasset model til Lean Energy-klyngen. Afholde et eller flere informationsmøder med centrale aktører i Lean Energy-klyngen for at indsamle input til mulige udfordringer.

Det anbefales at:

Fortsat arbejde på at tiltrække højt kvalificeret viden/ forskningskompetencer til området både via aktiviteter på SDU og tættere samarbejder med nationale og internatio nale videninstitutioner, der besidder førende viden på Lean Energy-området.

B Bygge videre på SDU’s aktiviteter og afholde årlige Lean Energy-forskningsuger i klyngen, hvor virksomheder, stude rende og forskere fra hele landet mødes i klyngen og udveks ler viden og erfaring. Ligeledes anbefales det at udbygge aktiviteten ved også at inkludere førende universiteter og forskningsenheder fra udlandet. ANBEFALING 6: Foretag en egentlig undersøgelse af kapitalbehov blandt klyngens iværksættere.

Igangsætte et pilotprojekt (bestående af flere faser) i Lean Energy-klyngen baseret på en tilpasset innovations model.

Interview har vist, at der ikke investeres meget venture kapital på Lean Energy-området. Det er umiddelbart svært at vurdere, om der ligefrem mangler kapital for klyngens iværksættere og små innovative virksomheder.

Det anbefales at:

Efterfølgende dele denne viden og erfaring med rele vante parter i Region Syddanmark, herunder evt. regionens øvrige klynger, så erfaringerne kan komme til gavn for virksomheders vækst.

Kortlægge ”finansieringshullet” for Lean Energy-virksomheder ved at undersøge, hvilke specifikke finansieringsbehov og kapitaludbud, der er for Lean Energy-iværksættere og små innovative virksomheder i klyngen.

6 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

INDLEDNING VOKSENDE GLOBAL EFTERSPØRGSEL PÅ ENERGIEFFEKTIVITET I det tyvende århundrede er den globale efterspørgsel på energi mere end tidoblet, samtidig med at forbruget af fossile brændstoffer er steget tilsvarende. Et voksende energiforbrug (og tilsvarende afhængighed af fossile brændstoffer) har store uhensigtsmæssige økonomiske, politiske og klimamæssige konsekvenser, hvilket bl.a. skyldes svingende priser på fossile råstoffer, den demografiske udvikling og energirelaterede CO2-udledninger med fatale miljø- og klimamæssige udfald. Den voksende globale efterspørgsel på energi berører altså lande og befolkninger over hele kloden.

danske regering vil investere op til 150 mia. kr. på energiområdet frem mod 2020.

Vores energiforbrug skal derfor være klogere. Det vil sige, at økonomisk vækst skal gå hånd-i-hånd med en fortsat udvikling af samfunds- og velfærdsmæssige opgaver, der skal leveres til en voksende verdensbefolkning – samtidig med at energiforbruget holdes nede eller allerbedst reduceres. Det kan gøres ved at effektivisere det globale energiforbrug.

På regionalt plan er der stort politisk fokus på at udnytte de erhvervsmæssige vækstpotentialer. De danske regioner arbejder i disse år med at identificere og udvikle hver deres cleantech-specialisering. Regioner investerer på forskellig vis i strategiske projekter, som understøtter spidskompetencerne til stede i regionen og skaber regional vækst og arbejdsplader. F.eks. er der i Region Sjælland et særligt fokus på forretningsområdet inden for genanvendelse af affald i form af Symbiose Centeret. I Region Midtjylland er vind og biomasse to store energiområder, som der prioriteres, mens vind også er et stærkt fokusområde i Region Nordjylland.

VÆKSTEN SKABER MULIGHEDER I DANMARK Danmark er et af de mest energieffektive lande i verden, og ”klogere energi” er absolut en spidskompetence. Det danske energiforbrug er ikke steget trods en økonomisk vækst på omtrent 70 procent i de sidste 30 år.2 Udviklingen er blevet bakket op af udformning af krav om grønne omstil linger, strammere miljølovgivning og regulering. Det betyder, at danske virksomheder i dag har udviklet særlige kompetencer og viden omkring optimal udnyttelse af energien. Det afspejles også i tallene. I 2012 eksporterede danske virksomheder energiteknologi for 61 mia. kr.3, og den samlede omsætning for grønne virksomheder udgjorde ca. 250 mia. kr. i 2010, hvilket svarer til 9,2 pct. af den samlede omsætning i alle danske virksomheder.4 Der investeres forsat massivt i udvikling på området. På globalt plan nåede de samlede investeringer inden for energiteknologier deres hidtil højeste niveau i 2011 med 237 mia. USD. Dette tal forventes at stige til knapt 400 mia. USD frem mod 20205. Med Regeringens Energiplan 2012 har Danmark endnu en gang hævet overliggeren og iværksat en ambitiøs omstilling og effektivisering på energiområdet. Den

ENERGIKLYNGER OG REGIONALE SATSNINGER De danske spidskompetencer på energiområdet er foran kret som bl.a. viden, kompetencer, teknologi og systemer i danske virksomheder, universiteter, investorer, rådgivere og den offentlige sektor. Tætte samarbejder mellem aktørerne er med til at bane vej for fornyelse og vækst på området. Med andre ord er stærke klynger6 en væsentlig faktor for fastholdelse og udvikling af den danske styrkeposition inden for energi.

UDVIKLING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I REGION SYDDANMARK Energi bliver også prioriteret højt i Region Syddanmark. Regionen har en særlig erhvervsmæssig specialisering inden for energieffektivisering7 , dvs. effektiv udnyttelse af energiforbruget, og Lean Energy-klyngen (se boks 1 for nærmere beskrivelse af klyngen) har sit epicenter i Syddanmark, hvor også klyngeorganisationen Lean Energy Cluster (LEC) er lokaliseret. Ifølge den Syddanske Erhvervsstrategi 2020 er det ambitionen, at regionen skal blive en internationalt førende region med vægt på teknologi- og forretningsudvikling inden for effektiv energiudnyttelse. Konkret er målet at øge eksporten og vokse til et produktivitetsniveau 10 pct. over OECD-gennemsnittet samt opnå en erhvervsfrekvens på

2: Less Energy, More Growth, 2013. 3: Til sammenligning eksporterede det samlede danske fødevareerhverv for omkring 70 mia. i 2012 og den samlede danske beklædningsbranche for 21,8 mia. i 2010. 4: Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, 2013. 5: Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, 2013. 6: REG X klyngedefinition: En klynge er en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden, og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene. 7: Lean Energy-klyngen i REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, 2012.

7 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

niveau med OECD’s Top 58. Region Syddanmark arbejder med at understøtte det stærke erhvervsmæssige potentiale på området bl.a. ved at investere i klyngeorganisationen Lean Energy Cluster (LEC), styrke rekruttering af relevant arbejdskraft og med at fremme den regionale og kommunale efterspørgsel på energieffektive løsninger. Der er stor bevågenhed på de syddanske spidskompetencer inden for energieffektivisering. Senest har FN og Verdensbanken lanceret et samarbejde med Danfoss og Lean Energy-klyngens virksomheder og klyngesekretariatet for at sikre adgang til viden og kompetencer, der kan hjælpe med at rea lisere FNs målsætning om, at bæredygtig energi skal være for alle i 2030. En stor del af dette samarbejde vil omfatte eksport af viden og kompetencer inden for systemløsninger (i modsætning til salg af enkelte komponenter). Systemeks port har et stort vækstpotentiale og forudsætter, at virksomhederne i klyngen kan samarbejde omkring udvikling af energisystemer. DEN ERHVERVSMÆSSIGE SPECIALISERING I REGION SYDDANMARK Region Syddanmark er den mest specialiserede danske region inden for Lean Energy9. Lean Energy dækker over aktiviteter, der bidrager til udvikling, fremstilling eller implementering af nye processer og produkter, der effektivi serer energiforbrug eller brug af fossile brændstoffer. I Lean Energy-klyngen er der særligt fokus på forretningsudvikling inden for tre hovedområder: intelligente energisystemer, energieffektivisering og dele af den grønne energiproduktion. En nærmere analyse af klyngens virksomheder viser, at 48 procent af klyngens virksomheder arbejder inden for følgende fire underområder: fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik, fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater og rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder10. Klyngens tre hovedområder og fire underområder udgør kernen af klyngens erhvervsmæssige specialisering.

inden for energieffektivisering. Sammenlignes Lean Energyrelateret beskæftigelse på tværs af regioner i Danmark, Tysk land, Finland og Østrig, så kommer Lean Energy-klyngen og Region Syddanmark ud som nummer fire region i forhold til regionernes specialisering på tværs af landene. Kun tyske regioner er mere specialiserede i energieffektivisering end Region Syddanmark.11 DENNE ANALYSE Trods den positive udvikling og det stærke erhvervsmæssige fundament i Danmark er det vigtigt ikke at tage for givet, at danske Lean Energy-virksomheder forsat er konkurrencedygtige om 10 år, når virksomheder i resten af verdens lande også har opbygget særlige spidskompetencer på energiområdet. Grundet den voksende politiske opmærksomhed på energieffektivisering vil også offentlige efterspørgere og kunder fylde mere som forbrugere af energieffektive løsninger i fremtiden. Som konsekvens vil der være øget fokus på helt eller delvist at anvende lokale virksomheder til løs ning af offentlige udbud, hvis muligt, eller at indgå samarbej de med de globalt førende virksomheder. Det er afgørende, at danske Lean Energy-virksomheder formår at forny sig og være attraktive samarbejdspartnere på den globale scene. For at styrke og bygge videre på det store erhvervsmæssige potentiale og realisere de globale vækstpotentialer er det afgørende forsat at udvikle Lean Energy-klyngen. Til det formål undersøges det regionale økosystem i Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark. På baggrund af analysen af Lean Energy klyngens økosystem fremsættes en række anbefalinger for klyngens fortsatte udvikling.

Også internationalt er Lean Energy-klyngen højt specialiseret inden for energieffektivisering. Blandt europæiske lande er særligt Tyskland, Finland og Østrig erhvervsmæssigt stærke

8: Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 9: Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, 2012. 10: Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, 2012. 11: Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, 2012.

8 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> BOKS 1

FAKTA OM LEAN ENERGY-KLYNGEN Lean Energy-klyngen er udviklet på baggrund af en stærk efterspørgsel på videndeling og samarbejde blandt klyngens virksomheder, som dengang hovedsageligt var placeret i det sønderjyske. Virksomheder som Danfoss har været en stor driver på udviklingen af klyngen. Fælles for klyngens virksomheder er, at de arbejder med en mere eller mindre formaliseret ’cleantech-strategi’ særligt med fokus på den del af cleantech, der berører energieffektivisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektiviserer energiforbruget hos slutbrugeren. I 2009 bestod Lean Energy-klyngen af omkring 182 virksomheder med en samlet beskæftigelse på 12.471 og en omsætning på 24 mia. kr. Klyngen eksporterede for 16,2 mia. i 2009. Det vurderes, at der samlet er 22.455 Lean Energy-arbejdspladser i Danmark, hvoraf 48% er lokaliseret i Region Syddanmark. Af de omkring 11.000 Lean Energy- arbejdsplader i Region Syddanmark står Danfoss for om-

ANALYSEMODELLEN: ET ØKOSYSTEM Et økosystem er tilstedeværelsen af aktører i en klynge, der alle understøtter vækstskabelsen i klyngens virksomheder. Økosystemet afspejler netværket og samarbejdet mellem

FIGUR 1

kring halvdelen. I 2010 blev Lean Energy Cluster (LEC) etableret som formel klyngeorganisation med det formål at styrke samarbejdet mellem klyngens virksomheder og understøtte virksomhedernes udvikling inden for energiog klimateknologi via forskellige typer af aktiviteter. I dag har klyngen 251 medlemmer i klyngeorganisationen LEC. I 2013 blev LEC etableret som et nationalt innovationsnetværk og fik i 2014 status som europæisk ”guld-klynge”. I maj 2014 indgik Lean Energy Cluster et tæt samarbejde med Copenhagen Cleantech Cluster og fusionerede til en national klyngeorganisation ’CLEAN’. KILDE TIL TALMATERIALE: Lean energy klyngen I Region Syddanmark - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, 2012.

klyngens aktører herunder bl.a. virksomheder, uddannelsesinstitutioner, videnaktører, offentlige institutioner og myndigheder, investorer og rådgivere.12

EN KLYNGES ØKOSYSTEM Værdiskabelse i en klynge

Succesfulde virksomheder reinvesterer i klyngens økosystem

Kapital Værdiskabelse ETABLEREDE VIRKSOMHEDER Værdiskabelse

IVÆRKSÆTTERE OG SMÅ VIRKSOMHEDER

Værdiskabelse

NETVÆRK (KLYNGEORGANISATION, BROBYGGERE, SERIEIVÆRKSÆTTERE / DEALMAKERS)

RÅDGIVERE

Værdiskabelse

VIDEN Værdiskabelse

RISIKOVILLIG KAPITAL

Talenter Markedet

KILDE: EGEN FREMSTILLING BASERET PÅ NAPIER OG HANSEN, 2012. SE MERE: WWW.CLUSTERECOSYSTEM.COM

12: Napier og Hansen, Ecosystems for Scalable Firms, 2012.

>> 9 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> Ifølge økosystemsmodellen består stærke klynger af et økosystem, hvori der findes: Et marked for klyngens produkter og services. En klynges marked udgøres af enten en privat eller offentlig drevet efterspørgsel, eller begge dele. Større samarbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskibe, samarbejder og reinvesterer deres succes i klyngen. Det medvirker til at trække andre virksomheder med i mulige vækstforløb. Iværksættere og små innovative virksomheder, der skaber fornyelse i klyngen og bidrager med ny viden og innovation på forskellige måder. Relevante videnaktører, der tilfører klyngen ny viden til gavn for klyngens virksomheder. Investorer, der investerer risikovillig kapital i klyngens virksomheder. Der skal gerne være en stærk involvering af private venture-investorer. Rådgivere, der understøtter virksomhederne i deres udvikling og innovationssamarbejder. I Danmark er råd giverne ofte advokater, revisorer, GTS-institutter, vækst huse mfl. Stærkt netværk mellem økosystemets aktører. Netværket kan faciliteres af forskellige aktører, både private og offentlige aktører. Af private aktører er det bl.a. serie iværksættere og dealmakers, mens de offentlige aktører ofte er klyngeorganisationer og forskellige slags netværksorganisationer.

VÆSENTLIGE KLYNGEBEGREBER En klynge En klynge er en koncentreret gruppe af relaterede virksomheder, der er lokaliseret tæt ved hinanden, og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offent lige myndigheder og videnmiljøer, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene.13 En klynges styrke kan variere. Der er således ikke tale om en stærk klynge, blot fordi virksomheder er lokaliseret tæt på hinanden, men først når klyngeaktørerne sammen skaber, udvikler og udnytter værdikædens potentiale. Den geografiske koncentration af økosystemets aktører (virksomheder, videnaktører og andre) kan beskrives som klyngens epicenter. Epicenteret er ofte en by eller region, men er på ingen måder afgrænsende. Et epicenter kan godt være forankret i en by, mens selve klyngen arbejder med og tiltrækker virksomheder fra hele landet og udlandet. En stærk klynge er åben og har samarbejde og udviklingsrelationer til klynger og markeder i resten af verden. Klyngeorganisation En klyngeorganisation er en enhed, der faciliterer samarbejdet mellem aktørerne i klyngens økosystem for at styrke og udnytte de synergier, der er imellem aktørerne. Mange klynger har en klyngeorganisation, som klyngens forskellige aktører kan blive medlem af. En klyngeorganisation tegner klyngens profil og synliggør klyngens spidskompetencer og erhvervs- og videnmæssige specialisering. Klyngeorganisationer opdyrker også nye muligheder og samarbejder til gavn for klyngens aktører.

I arbejdet med klyngers økosystemer er tesen, at jo større kendskab til klyngens økosystemaktører og deres dynamikker, jo større potentiale er der for at videreudvikle klyngens styrker og udfordringer. Alle økosystemets aktører bidrager på forskellige måder til at skabe vækst i virksomheder. Det vigtigste er dog netværket og samarbejdet i mellem dem, idet det medvirker til at øge innovation og forretningsudvikling i klyngen. Umiddelbart vægtes tilstedeværelsen af økosystemaktørerne ens, selvom nogle af aktørerne såsom f.eks. store etablerede virksomheder og iværksættere er helt afgørende for en stærk klynge og derfor kan fylde mere i analysen. Økosystemsmodellen er udviklet på baggrund af studier i USA og er tilpasset i en dansk sammenhæng. F.eks. er der ikke særlig stærk offentlig involvering i udvikling af klynger og vækstvirksomheder i USA, mens dette i højere grad er tilfældet i Danmark.

13: REG X’ klyngedefinition.

10 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

ANALYSE AF ØKOSYSTEMET I den følgende analyse undersøges økosystemets aktører og elementer i Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark.

Klyngens virksomheder producerer produkter og løsninger til forskellige kundesegmenter. De er skitseret nedenfor:

MARKEDET FOR KLYNGENS PRODUKTER OG SERVICES Alle klynger har en efterspørgsel, der driver klyngens udvikling af produkter og services. En konkurrencedygtig klynge er oftest målrettet en global efterspørgsel, mens selve udviklingen af klyngen kan være igangsat i kraft af en national efterspørgsel på klyngens spidskompetencer. En solid forståelse af klyngens marked er afgørende for realisering af klyngens vækstpotentiale og udvikling af klyngens økosystem og dens positionering i forhold til omverdenen.

Private forbrugere (B2C) En del af klyngens aktiviteter er drevet af en efterspørgsel fra private forbrugere. Produkter som køle-, varmeog ventilationsprodukter til husstande samt elektroniske kontrolkomponenter, software og el- og fibernetsystemer bliver udviklet i klyngen. F.eks. producerer og sælger Danfoss varmepumper, gulvvarme og radiatorer til private forbrugere, mens energiselskaber som SE og TREFOR leverer bl.a. strøm til private forbrugere.

I Lean Energy-klyngen arbejder flere virksomheder med en mere eller mindre formaliseret ’cleantech-strategi’, der særligt har fokus på den del af cleantech, der berører energieffektvisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektivi serer energiforbruget hos slutbrugeren.

Andre virksomheder (B2B) En anden del af klyngens efterspørgsel er drevet af direkte salg til andre virksomheder, hvor klyngens virksomheder er underleverandører og leverer løsninger til industriel brug inden for et bredt spektrum bl.a. transport, bygning og infrastruktur, eldistribution og transmission, køleinventar, industriel procesautomatisering og elektroniske kontrolsystemer og pumper. F.eks. le verer Danfoss kølesystemer og varmereguleringsudstyr til industriel brug, Vestfrost Solutions udvikler køle- og fryseløsninger til biomedicinalindustrien, og Saceco sælger softwareløsninger til energimanagement og energistyring til el-, vand- og varmeselskaber.

KLYNGENS MARKED

FIGUR 2

PRODUKTION

DISTRIBUTION

FORBRUG

ENERGIEFFEKTIVISERING PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDER OG SEKTORER

Energieffektive teknologier bidrager overordnet til at reducere energiforbruget. ’Lean Energy’ dækker over energieffektivisering, intelligente energisystemer og dele af den grønne energiproduktion (i særdeleshed bioenergi og sol, idet det er aktiviteter, der bidrager til at reducere forbruget af de fossile brændstoffer). Inden for den grønne energiproduktion er der fokus på decentrale løsninger, f.eks. solceller på taget.14 Klyngen er en eksportintensiv klynge, og flere af virksomhederne er globalt førende inden for deres område. Det gælder f.eks. Danfoss, Lodam og OJ Electronics, men også mindre niche/specialiserede virksomheder som f.eks. Banke Accessory Drives, der afsætter deres produkter på verdensmarkedet. Klyngen eksporterede for 16,2 mia. i 2009.15 Det er typisk andre europæiske lande som Tyskland og Sverige, som er hovedaftagere af klyngens produkter, men der eks porteres også til USA og Asien.

Den offentlige sektor (B2P) Den offentlige sektor er også en del af klyngens marked. Kommuner, regioner og stat efterspørger i stigende grad løsninger, der kan understøtte deres energieffektivise ring og reducering af CO2-udslip. Der er i de senere år igangsat samarbejdsprojekter, der har til formål at finde intelligente kommercialiserbare løsninger med den offentlige sektor som kunde. F.eks. udvikler Banke Accessory Drives energieffektive el-skraldebiler, som sælges til landets kommuner og offentlige aktører i udlandet. KLYNGENS FREMTIDIGE MARKEDER Markedet for energieffektive løsninger er i vækst. Der foretages store globale og nationale investeringer på området, hvilket vil skabe en voksende efterspørgsel på klyngens kompetencer og viden. Som resultat af det voksende politiske og økonomiske fokus på mere energieffektive løsninger vil både private forbrugere, virksomheder og den offentlige sektor i ind- og udland blive mere opmærksomme på at efterspørge mere energieffektive komponenter, samtidig med at efterspørgslen må forventes at blive mere individua

>> 14: Baseret på LECs egen definition af energieffektivisering. 15: Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, 2012.

11 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> liseret og sofistikeret i takt med større oplysning om energi og klima til forbrugerne. Seneste tal viser, at på globalt plan nåede de samlede investeringer inden for energiteknologier deres hidtil højeste niveau i 2011 med 237 mia. USD. Dette tal forventes at stige til knapt 400 mia. USD frem mod 2020.16 Med Energiplanen 2012 har Danmark endnu en gang hævet overliggeren og iværksat en ambitiøs omstilling og effektivisering på energiområdet. Den danske regering vil investere op til 150 mia. kr. på energiområdet frem mod 2020. Nye energieffektive løsninger bliver også i stigende grad efterspurgt i udviklingslandene i dag. Det er et markedssegment, som må forventes at få voksende betydning for klyngens virksomheder fremover. Danfoss og klyngens øvrige virksomheder er netop inviteret til at samarbejde med FN og Verdensbanken omkring udvikling af nye systemløsninger til udviklingslandene. Det samarbejde skal sikre, at også udviklingslande kan bidrage til reducering af det globale energiforbrug. Det må forventes, at klyngens virksomheder vil fortsætte med at producere og specialisere sig i det, som de er globalt markedsførende inden for f.eks. varmestyringssystemer, køleanlæg, varmepumper mm. En tendens, som allerede ses i klyngen, er, at markedet bevæger sig fra salg af enkeltkomponenter til salg af systemløsninger. Fremtidens mar keder vil efterspørge hele systemer fremfor enkeltstående produkter.17 Det vil sige mere sammenhængende systemer, hvor enkelte produkter kan kommunikere i hjemmet eller på arbejdspladsen og i fællesskab optimere energiforbruget. En anden væsentlig del af klyngens specialisering er udvikling af intelligente energisystemer. Intelligente energisy stemer er integrerede systemer, som kan sikre optimal sammenhæng mellem produktionen og forbruget af energi i en fremtid, hvor de vedvarende energikilder (vind, sol, bølger o.a.) leverer en stadig større del af energien. Produktion som vind- og bølgeenergi skaber en fluktuerende el-produktion, som skal håndteres teknologisk. Det sker samtidig med, at private forbrugere i stigende grad også bliver producenter af el (via solceller, vind og andet i hjemmet). Det stiller krav om, at flere decentrale el-producerende enheder skal kunne spille sammen, opbevare den fluktuerende energi, sikre at forbrugernes energiforbrug optimeres, digitalisering og ikke mindst hjælpe med de rette interface-løsninger (applika tioner til iPad, android mfl.).

“

En tendens, som allerede ses i klyngen, er, at markedet bevæger sig fra salg af enkeltkomponenter til salg af systemløsninger. Fremtidens mar keder vil efterspørge hele systemer fremfor enkeltstående produkter. Det vil sige mere sammenhængende sy stemer, hvor enkelte produkter kan kommunikere i hjemmet eller på arbejdspladsen og i fællesskab optimere energiforbruget.

Samlet set stiller markedsudviklingen krav til klyngevirksomhedernes evne til at indgå i komplimentære samarbejder med hinanden på tværs af specialiseringer i og uden for klyngen. Derfor er samarbejde på tværs af virksomheder i klyngen også meget væsentlige. Det er en udvikling, som allerede er godt i gang og præger mange af de udviklingsakti viteter, der finder sted i klyngen. Det kræver også en åbenhed blandt virksomhederne i forhold til nye eksterne innovative løsninger, som skal kunne integreres i deres egne systemer. Det stiller krav til klyngens teknologitunge virksomheder at forstå deres kundebehov og omsætte dem til brugervenlige løsninger, der kan imødekomme ovenstående behov. Danske virksomheder er allerede opmærksomme på udviklingen og specialiserede i at udvikle sammenhængende systemer. Der er ingen tvivl om, at klyngens virksomheder må forvente at møde konkurrence fra nye og måske uventede sider. Virksomheder, der ikke tidligere har været betragtet som ’Lean Energy’-virksomheder, kan komme til at spille en ny rolle grundet markedsudviklingen og behovet for integrerede systemløsninger. F.eks. er Googles strategiske opkøb af termostatvirksomheden Nest Labs et eksempel på, at virksomheder som Danfoss kan blive udfordret af hightech-virksomheder på sin udvikling af varmestyringssystemer (se boks 2 på næste side).

16: Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, 2013. 17: Baseret på interview med virksomheder, samt Copenhagen Cleantech Cluster rapport: ”Smart Energy Systems”, 20 samt Mandag Morgen rapporten: ”Less Energy, More Growth”, 2012.

12 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> BOKS 2

OPKØB AF NEST LABS - EKSEMPEL PÅ TENDENSER I FREMTIDENS MARKED Nest Labs er en IT-virksomhed etableret i 2010 af to tidligere Apple-ingeniører. På 2 år er virksomheden vokset til mere end 130 medarbejdere. Nest Labs designer og producerer sensor-styrede, Wi-Fi, selvlærende, programmerbare termostater og røgdetektorer. De har udviklet en intelligent termostat, der er forbundet til nettet, og som gradvist lærer af brugernes præferencer. Eksempelvis skruer Nest automatisk ned for varmen, hvis man ikke er hjemme eller når man går i seng. Nest-termostaten giver løbende feedback om, hvor meget energi man har sparet. Og så er energiforbruget og termostaten naturligvis bundet op på en ap plikation til brugerens smartphones og tablets. I januar 2014 blev Nest Labs opkøbt at Google for 1.7mia kr. Det er en vigtig strategisk beslutning og Google næststørste køb kun overgået af opkøbet af Motorola i 2011. Med dette køb søger Google at skabe sig en vinderposition i fremtiden digitaliserede hjem. Opkøbet ses som en del af Googles strategiske satsning på at integrere internet i fysiske hverdagsobjekter. Det forudses, at Google kan udnytte Nets Labs’ tekniske kompetencer og medarbejdere til at udvikle den næste generation internetstyrede hjemme-gadgets og accelerere udviklingsprocessen. Dermed kan Google få en first mover-fordel på mar kedet af internetstyrede produkter. Med købet af Nets erhverver Google sig komponenter og teknologi, som meget vel kunne blive vigtige komponenter i denne grønne omstillings smart-grids.

Hvorvidt opkøbet af Nest Labs får en strategisk afgørende betydning for klyngens virksomheder, er svært at vurdere på nuværende tidspunkt. Men det viser, hvor væsentligt det bliver at integrere bl.a. internet og trådløse løsninger, applikationer og lækkert brugerdesign i nye produkter, og muliggør at mange produkter kan samarbejde i systemløsninger i f.eks. hjemmet. I og med at opkøbet er i det offentliges søgelys, kan det medføre en større opmærksomhed blandt klyngens virksomheder på udviklingen. Det kan muligvis resultere i en fremskyndelse af lignende udviklinger drevet af klyngens virksomheder selv. Der er f.eks. behov for, at de mere traditionelle forsyningsselskaber (el- vand

“

Udvikling af flagskibe er på mange klyngers radar. Det skyldes, at større succesfulde ”flagskibsprojekter” dels er med til at samle klyngens aktører i konkrete værdiskabende samarbejder og dels signalerer klyngens evne til at skabe innovative løsninger, der kan kommercialiseres og skabe værdi.

og varmeselskaber) får større incitamenter til at investere i udvikling af nye løsninger, der kan medvirke til at reducere spild og samtidigt skabe bedre brugeroplevelser og ændret brugeradfærd. VIDEREUDVIKLING AF EFTERSPØRGSLEN OG KLYNGESKABTE ”FLAGSKIBE” Den globale og nationale efterspørgsel på energieffektive løsninger er kun lige begyndt, og udvikling af større kommercielle løsninger vil være centralt for Lean Energy-klyngens udvikling. Udvikling af store kommercielle løsninger medvirker positivt til klyngeudvikling. Udvikling af flagskibe er på mange klyngers radar. Det skyldes, at større succesfulde ”flagskibsprojekter” dels er med til at samle klyngens aktører i konkrete værdiskabende samarbejder og dels signalerer klyngens evne til at skabe innovative løsninger, der kan kommercialiseres og skabe værdi. Mange af Lean Energy-klyngens virksomheder er opmærksomme på det og vurderer, at klyngen står over for udfordringen med at udvikle større succesfulde løsninger, der kan samle klyngens virksomheder og agere flagskibe for klyngen i dag. En måde at styrke udviklingen af større løsninger på er ved at gøde jorden for en slags ”lokal”18 offentlig efterspørgsel på nye løsninger, der også kan kommercialiseres globalt. Der findes en række forskellige initiativer i klyngen, som har til formål at fremme først en lokal og derefter global efterspørgsel på energieffektive løsninger. F.eks. er Project Zero etableret i 2007 med formålet at markedsmodne og bevidstgøre virksomheder og lokalbefolkning i Sønderborg-området om vigtigheden af at minimere CO2-udslip og energiforbrug. Project Zero er forankret i ”ProjectZero Fonden”, som er etableret i samarbejde med SE, Bitten & Mads Clausens Fonden, Sønderborg Kommune, DONG Energy og Nordea Fonden. Udover at bidrage til at forbedre syddanske kommuners energieffektivisering har

18: Lokal kan forstås som kommunal, regional og national.

13 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> Project Zero også bidraget til at sætte klyngens energieffektiviseringsteknologier på verdenskortet. Baseret på lokale erfaringer blev der indgået et EU-Kina by-samarbejde i 2013. Konkret skal Sønderborg og Haiyan (en by med ca. en halv million indbyggere) samarbejde omkring udvikling af en ny bydel på 75.000 m2., hvilket betyder eksport af viden og teknologier fra syddanske virksomheder. Region Syddanmark understøtter også det strategiske arbej de med at styrke det erhvervsmæssige potentiale. Region Syddanmark og LEC samarbejder på det nationale projekt strategisk energiplanlægning (SEP). I første omgang er formålet at styrke en udviklingsdialog på tværs af kommuner og energiog varmeselskaber omkring problemstillingerne i overgangen fra fossile brændsler til fremtidens energiforsy ning. De syddanske kommuner befinder sig på meget for skelige stadier med hensyn til omstillingen. Regionen og LEC har igangsat en proces for at kortlægge kommunernes energiforbrug samt undersøge, hvilke ressourcer der er optimale i forhold til omstillingen. Desuden samarbejder Region Syddanmark med 14 kommuner i regionen med det formål at investere 560 mio. kr. i energieffektive løsninger primært i energirenovering af offentlige bygninger. Dette sker i samspil med EU’s investeringsbank og deres program for investeringer i bæredygtig energi (ELENA). De syddanske offentlige aktørers investering går bl.a. til etablering af et fælles regionalt/kommunalt sekretariat, som skal arbejde med udvikling og implementering af intelligente udbud i perioden 2014-2016. Projektet er designet til at igangsætte offentlig-privat innovation i forhold til udvikling af de markedsefterspurgte energieffektive teknologier.19

“

Region Syddanmark understøtter også det strategiske arbejde med at styr ke det erhvervsmæssige potentiale. Region Syddanmark og LEC samarbej der på det nationale projekt strategisk energiplanlægning (SEP). I første omgang er formålet at styrke en udviklingsdialog på tværs af kommuner og energiog varmeselskaber omkring problemstillingerne i overgangen fra fossile brændsler til fremtidens energi forsyning.

I Copenhagen Cleantech Cluster (CCC), i dag CLEAN, har klyngeorganisationen siden 2012 anvendt en særlig innovationsmodel til at styrke efterspørgslen på energirigtige løsninger og udviklingen af større ”flagskibe”. Fokus er at udvikle nye innovative kommercielle løsninger med globale markedspotentialer på miljøområder, hvor der er store samfundsmæssige udfordringer, som markedet ikke selv umiddelbart løser. Modellen bygger både på samarbejde og konkurrence. Det er en afgørende egenskab ved modellen, at den eller de organisationer, der er afgørende for, at en ny løsning i den sidste ende også gennemføres, deltager i hele processen og undervejs forpligter sig til at implementere en ny løsning. Modellen består af fire faser. I første fase undersøges det, om en konkret samfundsudfordring på miljøområdet kan løses på en ny måde, der både giver en miljømæssig forbedring og en større økonomisk aktivitet (fordi den nye løsning er innovativ og interessant for det globale marked). I anden fase undersøges det, om og hvordan der kan laves en idekonkurrence med et udbud om en ny innovativ måde at løse den konkrete samfundsudfordring på. Tredje fase er selve idekonkurrencen mellem udvalgte konsortier, der har kompetencer til at løse opgaven. Idekonkurrencen udformes som et offentligt udbud, hvor der er dialog mellem udvalg te konsortier og de interessenter, der både ønsker og kan gennemføre en ny løsning. I fjerde fase findes vinderen, og de interessenter, der ønsker og kan gennemføre den nye løsning, laver kontrakt om gennemførelse af vinderforslaget med det vindende konsortium om at gennemføre løsningen. Siden udviklingen af CCC-modellen har den været anvendt inden for forskellige cleantech-områder. På området for genbrugsplastik er der f.eks. en udfordring med, at der skal udvikles helt nye processer for affaldshåndtering, idet kun halvdelen af den brugte plastik i fremtiden skal afbrændes.20 I dag understøtter kommunestrukturen ikke dette. Kommunerne er hver for sig for små til at levere de nødvendige plastmængder, og kildesorteringer i bl.a. hjemmene er ikke gode nok. Kommunerne har i øvrigt andre interesser som ansvarlige for forbrænding af affald. På den baggrund vurderes det, at det ikke er sandsynligt, at opgaven ”løser sig selv”. CCC har derfor kortlagt området via kontakter til rele vante aktører. Kortlægningen har afklaret, at der skal være ét stort plastsorteringsanlæg på Sjælland med en særlig teknologisk evne til at omsætte plastikken til granulater. Der eksisterer ikke et sådan anlæg i Danmark i dag. CCC forbereder på baggrund heraf et EU-udbud med formålet at bygge et højteknologisk anlæg, der kan sortere og omsætte genbrugsplastik til granulater. Anlægget skal have en genanvendelsesprocent højere end 50 procent, hvilket er

>> 19: Grøn erhvervsvækst maj 2013. 20: Regeringens ressourcestrategi, Danmark uden Affald, 2013.

14 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> det højeste, som kendes i dag i Østrig. Projektet har fået 2 mio. kr. af markedsmodningsfonden til at forberede de tekniske analyser. Analyserne udarbejdes af FORCE og skal danne grundlag for udbuddet. Udarbejdelsen af juridiske dokumenter er også i gang. Når aftalen om den videre finansiering er plads, kan EU-udbuddet igangsættes. Et andet eksempel er inden for udvikling af ”smart city”. Københavns Kommune stiller kommunens omfattende datamateriale om teknik, miljø og energi til rådighed for virksomheder, så de kan udvikle nye ’smart city’-løsninger til gavn for befolkningen og miljøet. Udfordringen er, hvordan det gennemføres på en måde, som sikrer, at virksomheder reelt vil anvende dataene og innovere på området. Kommunen har besluttet, at man ikke vil etablere en kommunal enhed til at bringe ”orden” i datamaterialet, så virksomheder kan bruge det. CCC har etableret en dialog med interessenterne, defineret udfordringerne og formuleret et udbud, som er sendt i EU-udbud. Nogle af de største globale ITvirksomheder har vist stor interesse for at udvikle en løsning til Københavns Kommune. Der er skabt tre konsortier ledet af store IT-virksomheder med en række underleverandører og iværksættere i konsortierne. De tre konsortier er ledet af henholdsvis Hitachi, Accenture (med underleverandører som bl.a. Intel og CISCO) og IBM. Konsortierne har indleveret deres tilbud d. 5. september 2014, og den endelige aftale om udvikling af en ’big data’-løsning forventes at blive indgået i efteråret 2014. Igennem projektet bliver de offentlige data tilgængelige og mere værdifulde for virksomheder og miljøet, hvis de parres med private data fra f.eks. energiselskaber, private parkeringsanlæg mm., som samlet set kan medvirke til at skabe innovation, vækst og beskæftigelse. Processerne er komplekse, og det tager tid før resultater som nye løsninger, og ikke mindst vækst og beskæftigelse, i danske virksomheder viser sig. KONKLUSION Succesfulde klynger er altid målrettet et eller flere markeder. Klynger med globale markeder har som udgangspunkt større vækstpotentialer. Lean Energy-klyngens marked er kendetegnet ved at være både lokalt, nationalt og globalt. Samtidigt kan anvendel sen af energieffektive løsninger bruges inden for mange forskellige områder, og på den måde kan klyngens marked beskrives som diffust. Markedet for energieffektivisering vil vokse i fremtiden. Der foretages massive globale og nationale investeringer på området, som resulterer i en voksende efterspørgsel på ”klogere” energiløsninger. Men markedet er også under stor udvikling. Tendensen er, at løsninger skal udvikles i systemer fremfor enkeltstående komponenter, og der skal laves mere intelligente og integrerede energisystemer.

“

Nogle af de største globale IT-virksomheder har vist stor interesse for at udvikle en løsning til Københavns Kommune. Der er skabt tre konsortier ledet af store IT-virksomheder med en række underleverandører og iværksættere i konsortierne.

Klyngens virksomheder har en erhvervsmæssig specialise ring, viden og kompetencer, der er så stærk, at de kan konkurrere på det globale marked i fremtiden. Der er en række førende komponentleverandører inden for forskellige aspekter af Lean Energy i klyngen. Men markedsudviklingen stiller krav om tættere samarbejde mellem klyngens virksomheder, hvorigennem de kan udvikle nye totale systemløsninger i fællesskab. Viden om systemeksport er også en forudsætning for, at det kan lykkedes for klyngens virksomheder. STØRRE SAMARBEJDSVILLIGE VIRKSOMHEDER, DER AGERER FLAGSKIBE, SAMARBEJDER OG REINVESTERER DERES SUCCES I KLYNGEN Stærke klynger har ofte en eller flere store etablerede og samarbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskib i klyngen og medvirker til at profilere og udvikle klyngen. Lean Energy kan beskrives som en veletableret klynge bestående af mange virksomheder, hvoraf en række store virksomheder har valgt at lokalisere sig inden for samme geografiske område og arbejder inden for samme eller beslægtede teknologiske områder. Der er f.eks. virksomheder som Danfoss, LINAK, Lodam, Eegholm og OJ Electro nics, der arbejder med elektroniske styresystemer (termostater, varme, ventilation, mm.). Fælles for virksomhederne er, at de arbejder med en mere eller mindre formaliseret ’cleantech-strategi’ særligt med fokus på den del af cleantech, der berører energieffektvisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektiviserer energiforbruget hos slutbrugeren. Ifølge interview med Lean Energy-virksomheder betragter de store virksomheder ikke hinanden som konkurrenter. Der er en høj grad af tillid mellem virksomhederne, hvilket skyldes mange personlige relationer og bånd, der er imellem ledere og medarbejdere i virksomhederne. Der finder en del videndeling og formelle og uformelle samarbejder sted mellem virksomhederne. Der eksisterer f.eks. mange

15 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> ERFA-grupper med stor deltagelse fra medarbejdere i virksomhederne, hvor ledere og medarbejdere diskuterer både teknologiske og ikke-teknologiske relaterede emner. De adspurgte Lean Energy-virksomheder er meget opmærksomme på fordelene i at samarbejde og videndele med andre virksomheder i Lean Energy-klyngen, især når det er til fordel for deres kerneforretning. Samarbejdet med andre Lean Energyvirksomheder bliver også beskrevet som afgørende for deres globale konkurrenceevne. Virksomheder i klyngen har samarbejdet på forskellig vis. Det vurderes, at virksomheder i særlig grad har samarbejdet omkring udvikling af økosystemets infrastruktur som uddannelse, testcentre, platforme og andet. F.eks. har virksomhederne samarbejdet om udvikling af nye universitetsuddannelser i klyngen. De har samarbejdet om udviklingen af et nyt verdensførende testcenter for energieffektivisering ”Green Power Electronics Test (PET) Lab”. Bag Green PET Lab står bl.a. Danfoss, Lodam, OJ Electronics, Siemens, LINAK og Servodan samt LEC, DELTA og SDU. Klyngens virksomheder har også samarbejdet omkring udvikling af en strategisk platform til intelligente energisystemer (iPower). De har i mindre grad samarbejdet om konkrete innovationsprojekter, selvom der også er eksempler på det, f.eks. udvikling af eldrevne skraldebiler (Banke Accessories Drives). Virksomhederne peger på, at de forskellige former for sam arbejder finder sted, fordi der er en høj grad af tillid mellem dem. Men ofte kræver et samarbejde facilitering bl.a. i forhold til praktiske ting som mødeindkaldelse, referater, planlægning af relevante foredrag mm. Her bidrager klyngesekretariatet LEC med facilitering og projektlederskab. Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af de etablerede Lean Energy-virksomheder i klyngen er klyngens absolutte styrke. De store Lean Energy-virksomheder er først og fremmest magneter for tiltrækning af højt kvalificeret arbejds kraft fra ind-og udland og bidrager til at udvikle talentmassen i klyngen. Klyngens store virksomheder har også bidraget aktivt til klyngeudviklingen. Særligt Danfoss har spillet en helt unik rolle i klyngen ved at agere som klyngens flagskib og medvirke som motor på klyngeudviklingen. Danfoss har været en central motor for klyngeudvikling i lokalområdet med sin placering i Sønderborg og på Als. Først som partner i det, som tidligere hed Køleklyngen (KVCA), og siden i Lean Energy-klyngen. Danfoss tilstedeværelse i klyngen har på forskellig vis betydet meget for klyngens udvikling. Danfoss er først og fremmest

“

Der er ingen tvivl om, at til stedeværelsen af de etablerede Lean Energy-virksomheder i klyngen er klyngens absolutte styrke. De store Lean Energy-virksomheder er først og fremmest magneter for tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland og bidrager til at udvikle talentmassen i klyngen. Klyngens store virksomheder har også bidraget aktivt til klyngeudviklingen.

en stor magnet for talentmasse på grund af sin størrelse og succes. Det har betydet, at andre virksomheder i området har haft mulighed for at kunne ansætte ingeniører fra Danfoss og omvendt. I 1980’erne implementerede Danfoss en globaliseringsstrategi, som betød, at Danfoss kom ind på nye markeder og i stigende omfang opkøbte og udviklede virksomheder. Det havde en afsmittende effekt for regionens virksomheder og betød nye muligheder for virksomhederne i Lean Energy-klyngen. Siden 2000 har Danfoss været en aktiv aktør i forhold til at fremme udviklingen af klyngen ved at iværksætte en række særlige tiltag. Danfoss indledte i 2001 et samarbejde med klyngekonsulentfirmaet Monitor Group i USA om at kortlægge nye forretningsmuligheder i klyngen.21 Danfoss har fokuseret på at gøre regionen mere attraktiv for nye studerende og højtuddannede medarbejdere med etableringen af Alsion og Danfoss Universe. Danfoss har også styrket investeringer i forsknings- og udviklingsakti viteter i samarbejde med klyngens øvrige virksomheder og viden¬miljøer, og særlige initiativer for at fremme iværksætteri er gennemført, bl.a. ’Trusted by Danfoss’ og MC Entrepreneurship Park, som har fungeret som en blåstempling og platform for nye lovende virksomheder, der skulle ud på globale markeder. I dag er Danfoss’ rolle i klyngen under forandring. Siden krisen har Danfoss ligesom mange andre virksomheder fokuseret mere på deres kerneforretning. I 2010 implementerede Danfoss en ny strategi ”Clear and Core” (se boks 3på næste side for nærmere beskrivelse af strategien). I samme periode er Danfoss’ fokus og rolle ændret i klyngen. Danfoss er fortsat er væsentlig spiller i klyngen, omend dens rolle måske bliver anderledes. Senest har Danfoss medvirket til

21: Monitor Group var tidligere et af verdens største klyngekonsulentvirksomheder og etableret af bl.a. Professor Michael. E. Porter fra Harvard University. Firmaet har lavet en række analyser af klynger i USA bl.a. Research Triangle, Portland og Boston. Monitor Group ophørte i 2012.

16 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> at tiltrække FN og Verdensbankens interesse i klyngen og dens energieffektive løsninger. Danfoss involverer sig også i klyngens udvikling igennem Bitten og Mads Clausen Fonden. Klyngen har brug for, at andre store etablerede virksomheder også påtager sig rollen som flagskibe i klyngen f.eks. ved at åbne deres virksomheder og tage en mere aktiv rolle i forhold til udvikling af klyngen ved at indgå i samarbejder med andre virksomheder. Der er tegn på, at det sker. Andre større virksomheder involverer i højere grad sig i lokal klyngeudvikling andre steder end i klyngens traditionelle centrum omkring Sønderborg. I klyngens ”periferier” er nye aktører ved at komme på banen. Bl.a. i Esbjerg og Vejle, hvor udviklingen inden for forskellige områder af energieffektivisering bliver koblet sammen med udvikling af lokalområdet. I Esbjerg er SE et eksempel på en større energivirksomhed, der har åbnet sin virksomhed op over for det omkringliggende samfund. I 2009 blev Syd Energi ændret til SE og introducerede på samme tid en ny strategi (se boks 4). SE tog bl.a. initiativ til et nyt stort projekt ”Next Step City” i Esbjerg. Der er foretaget en samlet investering på omkring 15 mio. i Next Step City, og ambitionen er at skabe 1000 nye viden arbejdspladser i Esbjergområdet. SE har åbnet adgang til sit el- og fibernet til andre virksomheder. Det giver adgang til real-time kundeinformation og kan bruges til at udvikle nye innovative løsninger til gavn for SE og andre. Derudover har SE etableret en forretnings- og innovationspark, der kan medvirke til at gøre regionen til verdensførende inden for udvikling og anvendelse af nye smart-grid-teknologier. I 2013 blev de første bygninger i byen indviet. I 2014 blev ”Next Step Challenge” introduceret som en ny spændende vækst- og innovationskonkurrence (læs mere i afsnittet om rådgivere). Der er også andre spirende eksempler på større virksomheder, der tager initiativ til at agere flagskib i regionen på energiområdet. I Vejle har bl.a. Gumlink (Bagger-Sørensenfamilien og tidligere Dandy-virksomhed) investeret i etable ring og udvikling af det nye Green Tech Center. Det nye Green Tech Center skal hjælpe med at facilitere matchma king mellem store etablerede virksomheder og energieffektive iværksættere (se boks 9 for mere information). På baggrund af interview vurderes det, at de nye aktører og initiativer får en voksende rolle for klyngeudviklingen i regionen. De nye store ”klyngeaktører” kan med fordel være en væsentlig del af Lean Energy-klyngen. De nye aktører kan medvirke til at tegne klyngen, og deres erfaringer med innovationssamarbejde kan bidrage til at skabe en stærkere kultur omkring samarbejde i klyngen.

“

Klyngens etablering har været drevet af store virksomheders tilstedeværelse og motivation for at være del af en stærk klynge. Der har været en tillidsfuld kultur i klyngen blandt virksomhederne, hvilket bl.a. er et resultat af den geografiske tæthed mellem virksomhederne. Det har resulteret i udveksling af medarbejdere, samarbejder og videndeling mellem virksomhederne, og de har været engagerede i klyngeudviklingen på forskellig vis.

KONKLUSION Stærke klynger har som regel en eller flere store etablerede virksomheder, der medvirker til at tegne klyngen og agere flagskib og drivkraft i klyngen. Lean Energy-klyngen er en veletableret klynge, der bygger på en høj koncentration af store etablerede virksomheder. Særligt Danfoss har spillet en rolle som klyngens flagskib igennem mange udviklingsaktiviteter og en åben samarbej dende kultur. Klyngens etablering har været drevet af store virksomheders tilstedeværelse og motivation for at være del af en stærk klynge. Der har været en tillidsfuld kultur i klyngen blandt virksomhederne, hvilket bl.a. er et resultat af den geografiske tæthed mellem virksomhederne. Det har resulteret i udveksling af medarbejdere, samarbejder og videndeling mellem virksomhederne, og de har været engagerede i klyngeudviklingen på forskellig vis. Interview viser, at de store virksomheders rolle er under forandring. Nye udviklingsstrategier betyder for nogle virksomheder et mindre fokus på klyngeudvikling, mens det for andre betyder et øget fokus på fordelene ved at samarbejde med andre virksomheder. På den måde ses ”nye” større Lean Energy-virksomheder tage en mere aktiv rolle i Lean Energy-klyngen. De nye klyngekræfter kan medvirke til at styrke klyngens udvikling og dens fortsatte specialisering inden for Lean Energy. De nye klyngekræfter kan også medvirke til, at klyngens virksomheder styrker sin innovationskraft og bliver opsøgende i forhold til nye forretningsområder, der bygger ovenpå Lean Energy-specialiseringen som eksempelvis med de nye Living Labs i Esbjerg og Vejle.

17 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> BOKS 3

BOKS 4

NY STRATEGI I DANFOSS

STRATEGISKIFTE I SE

I 2010 implementerede Danfoss en ny strategi for hele koncernen, der i højere grad lagde fokus på de kerneaktiviteter og de mange områder, hvor Danfoss allerede har en betydelig markedsposition.

Syd Energi blev etableret i 1921. I 2009 ændrede Syd Energi navn til SE i forbindelse med en større strategisk ændring. Den nye strategi resulterede i, at den andels ejede virksomhed nu også fokuserer på sit samfunds ansvar og skabelsen af et miljø for vækstudvikling og nye innovative løsninger. SE er specialiseret i tele- og elservice med hovedkontor i Esbjerg. Virksomheden har 1500 medarbejdere fordelt over hele Danmark.

Ændringen har medført, at mange aktiviteter er outsourced til lokale partnere, og den direkte fokus på entrepreneurship er ændret. Mads Clausens Entrepreneur Park (MCEP) og herunder stemplet ’Trusted by Danfoss’ har siden etableringen for mere end 10 år siden hjulpet mange virksomheder på vej. Aktiviteterne - er med Danfoss fokus strategi – under fusion med andre lokale virksomheder, Sønderborg kommune og uddannelsessteder, da behovet for nye virksomheder stadig er tilstede og stigende. Bitten og Mads Clausens Fonden (Danfoss Fonden) har bidraget med ressourcer og midler til udarbejdelsen af ’Masterplan for Iværksætteri, som forventes at blive implementeret i løbet af 2015, samt stillet lokaler til rådighed for iFabrikken. Masterplan for iværksætteri lægger op til samarbejde mellem virksomheder, uddannelser og det offentlige. Det fremadrettede arbejde med entrepreneurship vil i høj grad basere sig på iFabrikken. Derudover er Bitten og Mads Clausens Fonden aktiv i flere andre initiativer, så som CLEAN, Project Zero samt Mads Clausens Instituttet og Danfoss Center of Global Business på SDU. KILDE: Interview med Jørgen Mads Clausen, Kjeld Kuckelhahn, vicedirektør, Danfoss Electric Heating System samt egen research.

SE har åbnet adgangen til sit el- og fibernet, der er et Living Lab med kundeinformationen fra 260.000 brugere, til andre virksomheder fra hele verden. Dette er et redskab til at skabe nye innovative løsninger, der både kan være til gavn for dem og SE. Virksomheder kan få adgang til information om bl.a. særlige populationer, forbrugsmønstre mm og lave forsøg og innovationsudvikling på det førende europæiske fibernet samt en genvej til markedet via samarbejdet med SE. CISCO, ABB, SIEMENS er eksempler på virksomheder som har vist interesse for at teste nye produkter på SE’s Living Lab. Den strategiske ændring betyder, at SE får en ny rolle i klyngen. SE bidrager i højere grad til klyngeudvikling og samarbejde ved at stille sig til rådighed som en åben virksomhed. SE får adgang til innovationskraft i andre virksomheder samtidig med, at SE øger sine chancer for at rekruttere kompetencer og talenter. SE sikrer også en mulig ny pipeline af nye ideer. Det sker samtidig med, at andre virksomheder får mulighed for at innovere smart grid-løsninger og andet ved hjælp af SE-data. KILDE: Interview med Niels Duedahl, adm. direktør, og Ole Fruekilde Madsen, klima- og miljødirektør, SE

18 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> IVÆRKSÆTTERE OG SMÅ INNOVATIVE VIRKSOMHEDER SKABER FORNYELSE I KLYNGEN OG BIDRAGER MED NY VIDEN OG INNOVATION PÅ FORSKELLIGE MÅDER I klynger spiller iværksættere og små innovative virksomheder en væsentlig rolle som vækst- og innovationsagenter. De kan bringe innovation til en klynge, idet de formår at kommercialisere ny teknologi og innovative løsninger hurtigere og mere fleksibelt end større virksomheder. De kan også være et udtryk for, at universiteter og større virksomheder kommercialiserer ny viden og forskning og skaber nye virksomheder, dvs. spin-outs.22 Der findes ikke nye kvantitative data for iværksætterakti viteter i Lean Energy-klyngen. Men en tidligere kvantitativ REG X-analyse af Lean Energy-klyngen viser, at omkring 1/4 af klyngens virksomheder var yngre end 5 år i 2009 (svarende til 49 virksomheder).23 Gruppen af unge virksomheder bidrog til øget omsætning i klyngen, og deres bidrag til den samlede eksport voksede i 2003-2009. En udfordring synes at være, at mens virksomhederne blev flere, så blev de også meget mindre efter krisen. I 2003 havde en Lean Energy-iværksætter omkring 16 ansatte, et tal som faldt til 4 i 2009. Dengang viste analysen, at klyngens iværksætteri var koncentreret omkring Danfoss-relaterede brancher.24 I særdeleshed fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug) og rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik. Det afspejler formentligt, at Danfoss har haft succes med at agere motor for nye virksomhedsinitiativer i klyngen. Det kunne også indikere, at mange måske tidligere ansatte fra større virksomheder vælger at etablere en ny rådgivende ingeniørvirksomhed, der forment lig agerer underleverandør af viden til andre virksomheder i klyngen. Spørgsmålet er, hvilken rolle iværksætterne spiller i Lean Energy-klyngen i dag. Nye data fra Væksthus Syddanmark viser, at Lean Energyiværksættere udgør mellem ca. 10-20 procent af nogle af Væksthusets aktiviteter.25 Det er ikke Væksthusets generelle indtryk, at virksomheder med fokus på energiområdet (når der ses bort fra Offshore) er specielt fremtrædende i regionen set i forhold til andre brancheområder.

“

De gennemførte interview peger på, at der findes forskellige slags Lean Energyiværksættere i klyngen. Det strækker sig fra virksomheder på næsten forsk ningsniveau til teknologitunge virksomheder og virksomheder, der løser simple energioptimeringsopgaver.

De gennemførte interview peger på, at der findes forskellige slags Lean Energy-iværksættere i klyngen. Det strækker sig fra virksomheder på næsten forskningsniveau til teknologitunge virksomheder og virksomheder, der løser simple energioptimeringsopgaver. Det fremgår også, at klyngens iværksætteri i høj grad sker på tværs af forskellige kompetenceområder. Der er teknologitunge virksomheder, f.eks. ingeniører eller produktudviklere, der kobler en tung teknologisk viden med andre områder fx fysik, nano-teknologi, IT og digitale løsninger. Der er eksempler på iværksættervirksomheder såsom Banke Accessory Drives, TEGnology og Emazys, som har udviklet radikalt nye løsninger baseret på koblingen mellem flere specialiseringer (se boks 5 for nærmere beskrivelse). Der er eksempler på iværksættere med en stærk IT-profil, der er specialiseret i digitale løsninger og i at få eksisterende produkter og sy stemer til at smelte sammen og omforme dem til smartgrid-løsninger. F.eks. laver SolarElements energieffektive løsninger baseret på solceller ved at koble forskellige energisystemer. Lean Energy-iværksætterne har imidlertid ikke gjort sig mærkbart ”synlige” i klyngen. Mange af de adspurgte større virksomheder i Lean Energy vurderer, at iværksættere ikke spiller en særlig stor rolle i klyngen. De har generelt svært ved at pege på fyrtårne blandt klyngens unge Lean Energyvirksomheder (bortset fra virksomheden Banke Accessory Drives). Det gode budskab er, at der er en stigende forståelse for iværksætteres rolle i klyngen. Danfoss har som tidligere

22: Kvalitative REG X-analyser viser, at innovative iværksættere kan spille en afgørende rolle i forhold til fornyelse af mere traditionelle erhvervsområder som f.eks. fødevareområdet. Økosystemanalyser fra Danish Food Cluster, Welfare Tech og Klyngen for Design og Kreativitet viser også, at vækstiværksættere spiller en voksende rolle som innovatører og samarbejdspartnere i mange forskellige slags klynger. 23: Lean Energy-analysen. 24: I analysen er kun medtaget de brancher, hvor der minimum er etableret 4 nye virksomheder om året. 25: Data fra Væksthus Syddanmark, der viser energieffektive iværksættere, der har deltaget i hhv. Power Push-programmet og Lån en Leder-programmet. Det er virksomhederne selv, der har kategoriseret sig som ”Lean Energy”-virksomheder.

19 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> beskrevet været en driver på den udvikling, særligt ved etablering af Mads Clausen Entrepreneur Park i 2004, som har huset nye virksomheder inden for Danfoss-relaterede områder. Men skiftet i Danfoss’ strategi har betydet, at Danfoss’ engagement i udviklingen af iværksættere er blevet reduceret. I dag er en række af de andre store virksomheder f.eks. SE, Lodam og ABB også opmærksomme på potentialet ved at samarbejde med iværksættere som spændende innovationsagenter på Lean Energy-området. Strategiske innovationssamarbejder mellem Lean Energyiværksættere og etablerede virksomheder kan være med til at øge de store virksomheders innovationskraft samt gøre det nemmere for nye vækstvirksomheder at få adgang til ny afgørende viden, nationale og globale markeder og netværk. Banke Accessory Drives er et eksempel på en ung virksomhed, der har formået at samarbejde med nogle af de store og mellemstore virksomheder i klyngen. Men der er på nuværende tidspunkt kun få erfaringer med samarbejder mellem iværksættere og etablerede virksomheder i klyngen. Eksperter som Green Tech Center vurderer umiddelbart, at der en reel interesse blandt de store virksomheder i at sam arbejde med klyngens iværksættere, men at det kan tage tid at udbrede samarbejderne. Det kan skyldes, at virksomheder ikke naturligt møder hinanden, ligesom de store etablerede virksomheder ikke altid har en åben samarbejdende kultur. Nye initiativer som Green Tech Center i Vejle og Next Step Challenge i Esbjerg er blomstret op for at skabe nogle nye samarbejder mellem etablerede og innovative iværksættere (se nærmere beskrivelse i afsnittet om rådgiverne). Der er også en stor koncentration af erfarne forretningsfolk i klyngen qua de mange etablerede virksomheder, som har været på området i en del år. De kunne arbejde som mentorer og hjælpe med at styrke iværksætternes udviklingspotentiale til gavn for hele klyngen samt medvirke som ’døråbnere’ over for klyngens større virksomheder.

KONKLUSION I klynger spiller iværksættere og små innovative virksomheder en væsentlig rolle som vækst- og innovationsagenter. Der findes en del innovative virksomheder og potentielle vækstiværksættere i klyngen. Iværksætterne bidrager til innovation ved at kombinere kompetenceområder og introducere nye teknologier, udvikling af applikationer og andet til energiområdet. Iværksætterne og deres bidrag i klyngen er imidlertid ikke særlige synlige blandt klyngens store virksomheder, og der findes ikke mange eksempler på samarbej der mellem unge og etablerede virksomheder. For at styrke deres vækst og konkrete betydning i klyngen er der er behov for at styrke den strategiske rolle af iværksættere som innovationsagenter i klyngen. Da markedsudviklingen generelt går i retningen af systemløsninger fremfor enkeltkomponenter, så er det oplagt, at klyngens øvrige virksomheder samarbejder med iværksætterne for at skabe nytænkning og innovation i løsningerne. Der er også stort behov for at styrke synliggørelsen af klyngens succesfulde og spirende vækstiværksættere. På den måde øges opmærksomheden omkring dem, ligesom de kan fungere som rollemodeller for andre Lean Energy-iværksættere.

“

Der er også eksempler på SMV’er, der sidestepper i klyngen (og derigennem agerer som innovationsagenter i klyngen). De er typisk eksisterende mellemstore virksomheder, som omstiller helt eller delvist deres produktion til udvikling af energieffektive løsninger. For eksempel har den danske tagspecialistkæde Phønix Tag været specialiseret i traditionel tagdækning og renovering. I 2012 udvidede Phønix Tag sin produktion til også at omfatte energieffektive løsninger. I samarbejde med en anden virksomhed byggede Phønix Tag piloteringspæle til undergrunden, som nu kombinerer deres traditionelle tagdækning med muligheden for at trække jordvarme op til husstanden. Phønix har udviklet en vindturbine, solcelleintegrerede tagløsninger, grønne tage mv. mens Centrum Pæle har udviklet energipæle hvor de trækker jordvarme op samtidig med at en bygning bliver pælefunderet.

20 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

Strategiske innovationssamarbejder mellem Lean Energy-iværksættere og etablerede virksomheder kan være med til at øge de store virksomheders innovationskraft samt gøre det nemmere for nye vækstvirksomheder at få adgang til ny afgørende viden, natio nale og globale markeder og netværk.

>> BOKS 5

EKSEMPLER PÅ LEAN ENERGY-IVÆRKSÆTTERE I KLYNGEN Banke Accessory Drives Banke Accessory Drives er en teknologitung virksomhed etableret i 2010, som er bosiddende i Danfoss industri Park. Banke Accessory Drives har udviklet helt nye el-drev (E-PTO), der kan omstille arbejdsfunktioner på tunge køretøjer til eldrift. Deres teknologi er implementeret på skraldebiler og reducerer skraldebilers energiforbrug. Ved brugen af E-PTO spares op til 2 liter diesel/ton affald, svarende til omkring 5000 liter/år eller en årlig reduktion af CO2-udledningen på op til 15 tons CO2 pr. skraldebil. Partikeludledningen fra dieselmotoren fjernes helt, når bilen står stille og arbejder og støjniveauet reduceres kraftigt. I 2013 købte halvdelen af de danske kommuner, der var i udbud, E-PTO til deres skraldebiler. El-drevet sælges også i Tyskland, Holland og Schweiz. Banke Accessory Drives er et spin-off fra Danfoss og iværksætteren arbejdede for Danfoss, før han etablerede Banke Accessory Drives. Virksomheden er et godt eksempel på klyngesamarbejde. Banke gik sammen med andre virksomheder og videninstitutioner i Sønderjylland for at skabe E-PTO-teknologien. Banke Accessory Drives anvendte ’Trusted by Danfoss’-ordningen. At være affilieret med Danfoss og klyngen har haft positiv betydning i form af forbedret kreditværdighed og forhand lingsstyrke iht. kunder. Udviklingen af E-PTO har kostet 25 mio. kr., hvoraf halvdelen blev finansieret af Banke og projektpartnere og halvdelen af projektet “Energieffektivisering af energikrævende arbejdskøretøjer” formidlet igennem Lean Energy-klyngeorganisationen. TEGnology TEGnology er etableret i 2010 og bor i GTC Vejle. Virksomheden producerer termoelektriske moduler som kan benyttes i diverse sammenhænge, ex. i lastbiler, skibe og kraftværker. Til modulerne har de udviklet to banebrydende og effektive energimaterialer, baseret på zinkantimonid og magnesiumsilicid. De har den egenskab, at de kan omforme en temperaturforskel til strøm, ligesom at de kan fungere i meget høj varme, op til 400 grader. Det ene materiale er patenteret og beregninger og tests viser, at når de anvendes i en TermoElektrisk Generator (TEG), kan de f.eks. få en bil til at køre op til 10 % længere på literen. Materialerne er udviklet i samarbejde med Århus Universitet og til forskel fra andre termo elektriske materialer udmærker disse sig ved at være mindre giftige, billigere samt mere resursetilgængeligt. TEGnology er pt. i gang med at skabe generatorer til lastbi ler, som transformerer varmen fra lastbilsmotorer til energi.

Udviklingen foregår i samarbejde med: DTU, AU, Panco (lille tysk specialiseret test virksomhed), Mahle (stor tysk virksomhed med erfaring i at bygge termo elektriske generatorer) og Volvo. Projektet er støttet af EUDP. Yderligere samarbejder virksomheden med Hi-Z en amerikansk virksomhed som har lavet generatorer til NASA og månelandinger. De har et produkt med samme funktion som TEGnology’s og kan dermed hjælpe TEGnology til at videreudvikle deres produkt. På nuværende tidspunkt er virksomheden i den udvidede testfase hvor at de skaber yderlig evidens i samarbejde med teknologisk institut. Næste fase er at arbejde på en god forretningsplan for produktet. EmaZys EmaZys er etableret i 2011 og bor i GCT Vejle. Virksomheden er startet med resultaterne af medejer Anders Rinds ph.d. ifysik fra SDU i Odense. EmaZys har skabt Z100. Et overvågningsapparat, som er lavet med en helt ny type teknologi og er et nyt produkt på markedet. Apparatet kan kobles på solcellepaneler, hvor det så lokaliserer funktionsmæssige fejl. Lokaliseringen af fejl gør, at man så kender deres position og kan rette dem og dermed sikre, at panelet fungerer optimalt. EmaZys er ved at videreudvikle og teste produktet med hjælp fra Teknologisk Institut. Planen er at præsentere apparatet på det globale marked, dvs. markeder, som har en større koncentration af brug af solcelleenergi. SolarElements SolarElements er etableret i 2008 og bor i GTC Vejle. De leverer og designer solcelleanlæg til alle typer bygninger i Danmark. De har bl.a. designet solcelleanlægget på toppen af FN Byen i København. Deres design sker i tæt samarbejde med bygherre og arkitekter. SolarElements er på den måde projektholdere for forskellige solcelleløsninger specialdesignet til div. bygninger. De følger markedet af eksisterende løsninger og samarbejder med de forskellige udbydere, samt med arkitekter og rådgivere til skabelsen af den tilpassede løsning. Mange af SolarElements samarbejdspartnere er udenlandske, da branchen er meget international og hovedparten af innovationen kommer fra internationale leverandører. Der er dog også mange danske samarbejdspartnere, primært beliggende i Syddanmark. KILDE: Interview og research.

21 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> RELEVANTE VIDENAKTØRER, DER TILFØRER KLYNGEN NY VIDEN TIL GAVN FOR KLYNGENS VIRKSOMHEDER I stærke klynger har virksomheder adgang til relevante viden aktører (lokale, nationale og internationale) og deres nyeste viden og forskning. Det bidrager til innovation i klyngen. Lean Energy-klyngen bygger på samarbejde med flere danske universiteter. Interview viser, at SDU, AAU og DTU er de mest relevante universiteter for klyngen. De forsker inden for energieffektivisering og uddanner forskningsbaserede kandidater til klyngens virksomheder. Universiteterne bliver af virksomhederne beskrevet som relativt gode til at samarbejde. SDU er med SDU Campus Sønderborg fysisk tilstede i klyngens ”epicenter” i Sønderborg. SDU Sønderborg har været involveret i klyngen over en længere periode, og udviklingen af SDU Sønderborg er foregået i tæt dialog med klyngens virksomheder. SDU Campus Sønderborg blev etableret som en fusion mellem SDU og Sønderborg Teknikum i 1999. På samme tidspunkt blev Mads Clausen Instituttet grundlagt med aktiv støtte fra Danfoss som svar på et stadigt stigende behov for ingeniører i klyngen. I 2005 blev Mads Clausen Instituttet fusioneret med SDU Sønderborg. I dag uddanner SDU kandidater og ph.d.’er inden for mekatronik, nanotek nologi, power electronics26 og innovation og design på Mads Clausen Instituttet i Sønderborg. AAU bidrager også til Lean Energy-klyngen, selvom det er lokaliseret i Ålborg. Forskningsmæssigt er AAU en central partner. Institut for Energiteknik har 130 professorer, lektorer, adjunkter, post-docs og ph.d.-studerende ansat, heraf er 75 ph.d.’er på effektelektronikområdet. Instituttet udgiver årligt ca. 200 videnskabelige publikationer inden for området af energieffektivisering og anvendelse af effektelektro nik, og dette udgør en væsentlig del af den danske forsk ningsproduktion inden for området. Institut for Energiteknik har ifølge Web of Science27 4 ud af 5 af de mest citerede effektelektronikspecialister på verdensplan. Energieffektivise ringsvirksomheder fra hele landet benytter AAU’s faciliteter til udvikling. Flere af klyngens virksomheder trækker på kompetencer og kandidater fra AAU. DTU i København uddanner og forsker også inden for området energieffektivisering. På Instituttet DTU National laboratoriet for Bæredygtig Energi er DTU’s arbejde med bæredygtigenergi og energieffektivisering koncentreret.

“

I Lean Energy-klyngen har der været tradition for en tæt dialog mellem virksomhederne og SDU Sønderborg i særdeleshed. Sammen med virksomhederne har SDU bl.a. været medvir kende til etableringen af det nye Green PET Lab, som er et nyt verdensførende testcenter i Sønderborg med tilknyttede ph.d.’er på SDU.

Samlet beskæftiger omkring 1000 ansatte sig med bæredygtig energi på tværs af forskellige institutter på DTU. DTU Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi arbejder for at fremme samarbejde på tværs af institutterne. DTU deltager på forskningsprojekter i klyngen og uddanner kandidater til klyngens virksomheder. Det er vanskeligt at vurdere, hvilken rolle universiteterne spiller som videnpartnere i relevante Lean Energy-projekter. En måde at undersøge det på er ved at sammenligne bevillinger fra nationale puljer28 til universiteterne. En gennemgang af de samlede puljer bevilliget til Lean Energyrelaterede projekter med universiteter som ’projektledere’ i perioden 2011-2013 viser, at DTU og AAU er projektledere i størstedelen af de samlede 63 projekter. SDU fremgår som ’projektleder’ på 1 projekt i samme periode.29 Det er van skeligt at konkludere, om det direkte afspejler universiteternes egentlige involvering på Lean Energy-området. Men det tyder på, at universiteter som DTU og AAU spiller en mere fremtrædende rolle som videnpartnere for Lean Energy-virksomheder på tværs af landet. En anden måde at vurdere universiteternes rolle i klyngen er ved at undersøge deres dialog med virksomhederne. I Lean Energy-klyngen har der været tradition for en tæt dialog mellem virksomhederne og SDU Sønderborg i særdeleshed. Sammen med virksomhederne har SDU bl.a. været medvirkende til etableringen af det nye Green PET Lab, som er et nyt verdensførende testcenter i Sønderborg med tilknyttede ph.d.’er på SDU. Mads Clausen Instituttet samarbejder også med klyngens virksomheder via dets nanoteknologiske ren-rum (clean room). Det er først og fremmest mekatronikstuderende samt klyngens virksomheder, som kan benytte laboratoriet til deres forskning og udvikling.

26: Siden efteråret 2014. 27: Web of science, der er en anerkendt on-line videnskabelig litteraturbase, som har lavet statistik på de mest citerede akademiske publikationer globalt. 28: Bevillinger fra puljerne EUDP, Green Labs DK, Dansk Energi, Energinet.dk, Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden er undersøgt. 29: Egne beregninger baseret på Energistyrelsen, 2014.

22 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

“

SDU har forsøgt at tilpasse deres udbud af Lean Energy-uddannelser på opfordring af og i tæt samarbejde med klyngens virksomheder. En række forskellige uddannelsesinitiativer har været afprøvet, og nye uddannelser er på vej. Senest starter en ny Power Electronic-linje i efteråret 2014.

Klyngens Lean Energy-virksomheder (særligt virksomheder i Sønderborg) har en tradition for at forholde sig aktivt til Lean Energy-satsningen på SDU Sønderborg. I modsætning til mange af de øvrige institutter på SDU har Mads Clausen Instituttet et rådgivende udvalg med repræsentanter fra erhvervslivet, der mødes flere gange om året. Det rådgivende udvalg samt klyngens virksomheder generelt yder løbende input SDU’s rolle og virke i klyngen. Ifølge interview med virksomheder har samarbejdet med SDU været svingende, fordi SDU ikke har spillet en rolle som videnmæssigt Lean Energy-”flagskib” i klyngen, som virksomhederne har efterspurgt. Ifølge interview foretaget i denne analyse understreger flere virksomheder, at SDU ikke satser tilstrækkeligt strategisk på opbygning og udvikling af viden og forskning inden for ’Lean Energy’-specialiseringen. For at skabe verdensførende viden og forskning kan det f.eks. være nødvendigt, at SDU i højere grad samler de relaterede ingeniørretninger ét sted i klyngen fremfor at sprede dem på flere campusser, som det sker i dag. Der er en oplagt mulighed for at styrke klyngeudviklingen ved at koncentrere viden om energieffektivisering i klyngens ”epicenter” i Sønderborg. I dag har SDU f.eks. valgt at flytte en del af de relevante ingeniøruddannelser til SDU Campus Odense. For virksomhederne kan det opleves som en udfordring, at de ikke har tilstrækkelig med kandidater i ’egen baghave’. Fødekæden er som oftest lokalt uddannede kandidater fra SDU, især ingeniører, og det er svært at tiltrække relevante kandidater fra Odense til klyngens centrum i Sønderborg. Kandidaterne fra AAU’s Institut for Energiteknik er også eftertragtede i klyngen, men de kan også være svære at få fysisk flyttet til klyngen. Ifølge interview med institutleder og uddannelseskoordinator på SDU i Sønderborg er SDU strategiske rolle i klyngen voksende og vil blive endnu større i fremtiden. SDU ønsker at spille en aktiv rolle i klyngen med en ny uddannelse, professorer og samarbejder. SDU har forsøgt at tilpasse deres udbud af Lean Energy-uddannelser på opfordring af og i tæt

samarbejde med klyngens virksomheder. En række forskellige uddannelsesinitiativer har været afprøvet, og nye uddannelser er på vej. Senest starter en ny Power Electroniclinje i efteråret 2014. Klyngens virksomheder udtrykker høje forventninger til uddannelsen og ser uddannelsen som et vigtigt skridt på vejen til at uddanne flere specialister og færre generalister inden for Lean Energy-specialiseringen. SDU ønsker at brede Lean Energy som forskningsområde til hele deres tekniske fakultet, herunder også i Odense. En væsentlig del af SDU’s bidrag til klyngen er også internationalisering. SDU Sønderborg har også et tæt samarbej de med tyske uddannelsesinstitutioner. SDU samarbejder meget med Flensburg Universitet. Samarbejdet mellem de to universiteter har resulteret i et internationalt miljø med danske og udenlandske studerende og med undervisere fra begge sider af grænsen. SDU Sønderborg har omkring 60 procent udenlandske studerende, hvoraf størstedelen er tyske studerende. SDU arbejder på at styrke fastholdelsen af de tyske kandidater i området igennem deres alumnepolitik. Det er i forbindelse med økosystemanalysen undersøgt, om klyngens virksomheder oplever, at ’de har tilstrækkelig adgang til de rette kompetencer i klyngen’. Undersøgelsen viser ikke et entydigt billede. Syv af de mere toneangi vende virksomheder har svaret på spørgsmålet. Heraf svarer halvdelen, at de som udgangspunkt har adgang til de rette kompetencer. Men der bliver af nogle virksomheder peget på, at adgangen til mere specifikke ingeniørkompetencer (energieffektivisering på industriniveau, power elektronikingeniører og erfarne forretningsorienterede ingeniører) er en begrænsende faktor for dem. Udfordringen her er, at kandidater fra SDU ofte er lidt for generelle og ikke specia liserede nok. Med den nye Power Electronics på SDU må det forventes, at en del af den mere specifikke efterspørgsel kan blive imødekommet om nogle år, når de første kandidater er færdiguddannede, selvom antallet af nye power electro nics-kandidater formentlig vil være omkring 6-10 om året. Desuden vurderer virksomhederne, at der er en udfordring med at tiltrække erfarne folk, fx kommercielle ingeniører med over 5 års erfaring-som typisk arbejder i projektle derpositioner. Organisationen work-live-stay er opmærksom på denne problemstilling og søsætter sammen med LEC et samarbejde, som skal brande og synliggøre epicentret i Syddanmark som en energieffektivitetshub med fokus på at tiltrække erfarne ressourcer til regionen. For at følge klyngens behov for kandidater bør der løbende være dialog med klyngens virksomheder omkring deres adgang til rette kompetencer, evt. foretages en kortlægning af,

23 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> hvilke universiteter og hvilke linjer deres kandidater kommer fra, samt hvilke specifikke teknikske kompetencer der evt. er mangelfulde i klyngen. KONKLUSION Klynger har brug for adgang til ny viden og de rette kompetencer. I Lean Energy-klyngen spiller særligt SDU Sønderborg og AAU en rolle. Særligt SDU har spillet en aktiv rolle i klyngen og har været involveret i udvikling af det nye testcenter Gren PET Lab. Dialogen mellem klyngens Lean Energy-virksomheder og SDU Sønderborg har været tæt, men ikke problemfri. Det er særlig tilpasning af uddannelser til virksomhedernes be-

hov samt den strategiske prioritering af Lean Energy på SDU, som virksomhederne peger på som udfordringer. En rundspørge hos virksomhederne omkring deres adgang til Lean Energy-kompetencer viser, at mange virksomheder er tilfredse. Men der er også virksomheder, der efterspørger langt mere specialiserede Lean Energy-kompetencer end det, som er tilgængeligt i klyngen i dag. For at udvikle videnaktørernes rolle i klyngen kan tilgang til nyeste viden styrkes for virksomheder, hvis der blev lagt mere vægt på inddragelse af AAU og DTU i klyngen samt ved at indgå i internationale forskningssamarbejder.

BOKS 6

SDU CAMPUS SØNDERBORG I 2007 blev SDU Campus Sønderborg etableret på Alsion i Sønderborg. SDU Sønderborg startede oprindeligt som en lokal teknisk skole og Teknikum, som i høj grad var drevet af Danfoss og andre virksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft. I dag har SDU Sønderborg omkring 2000 studerende på tre institutter. Mads Clausen Instituttet beskæftiger sig med Lean Energy-relateret viden og forskning. Instituttet har diplomingeniøruddannelser af tre et halvt års varighed i mekatronik og interaktionsdesign og to bachelor-/kandidatcivilingeniører i henholdsvis mekatronik og innovation og business. SDU Sønderborg fortsætter med at opbygge deres kompetencer på Lean Energy-området. Instituttet har udviklet en særlig linje, der er specialiseret i power elektronik. Siden 2012 er power elektronik-linjen blevet bygget op med ansættelsen af en professor og 2 assisterende professorer. 3 ph.d.-studerende samarbejder med industrien inden for forskning i power elektronik. Linjen er efterspurgt af det omkringliggende erhvervsliv og starter med studerende i efteråret 2014. Mads Clausen Instituttet samarbejder bl.a. med klyngen via dets nanoteknologiske ren-rum (clean room). Dette er først og fremmest til anvendelse for mekatroniklinjen samt

klyngens virksomheder, der kan benytte laboratoriet til deres R&D. Teknikrummet er specialiseret i ”hård” nanovidenskab og supplerer den ”bløde” nanobioteknologi som SDU arbejder med i Odense under paraplyen NanoSYD. NanoSYDs formål er at bygge bro mellem uddannelse, forsk ning og udvikling inden for nano- og mikroteknologi samt at udvikle fotoniske og elektromekaniske enheder. Institutleder Horst-Günter Rubahn supplerer centrets speciale med samarbejdsaftaler, der skaber forsknings- og virksomhedsadgang til andre komplementerende clean-rooms i Øst europa og Rusland. I dette netværk samarbejder SDU med Danfoss, Lodam, O J Electronics og Servodan. Et LEC klyngeinitiativ, E-days, inspirerede 15 studerende fra Mads Clausen Instituttet til at bygge et klimaanlæg “Green Alsion”. Anlægget udnytter havvandet i Alssund til opvarmning og nedkøling af et undervisningslokale i Alsion. Løsningen kan give en besparelse på 3.600 kroner og to tons CO2-udledning om året - bare for det ene lokale. Gruppen af 5. semester-studerende fra mekatronik-, innovation & business samt interaktions-design har vundet Alsion Innovation Award for deres Green Alsion. KILDE: interview med: Horst Günter Rubahn, institutleder SDU Sønderborg, Ib Christensen, Lektor SDU Sønderborg.

24 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> INVESTORER, DER INVESTERER RISIKOVILLIG KAPITAL I KLYNGENS VIRKSOMHEDER I et stærkt økosystem er adgangen til risikovillig kapital væsentlig for virksomhedernes vækst. En involvering af private investorer og fonde er et udtryk for høj værdiskabelse i klyngens virksomheder. Forretningsområdet for energieffektivisering er typisk karakteriseret ved langsigtede, teknologitunge og mere risikobetonede investeringer. Innovation og udvikling af nye energieffektive løsninger kræver ofte større investeringer sammenlignet med andre ikke-teknologitunge erhvervsområder som fx design eller IT. I praksis betyder det, at det kan være ”dyrt” at være Lean Energy-iværksætter. Grundet en længere udviklingsperiode (oftest udvikling af ny teknologi, test og demonstration) kan Lean Energy-iværksættervirksomheder være lang tid om at blive markedsklar. Analy sen viser, at det har betydning for deres muligheder for at tiltrække eksterne investeringer og venturekapitalinvestorer. Der er forskellige venture- og kapitalfonde til rådighed for virksomhederne i Lean Energy-klyngen (se boks 7). Interviewene viser, at der i klyngen sondres mellem nationale ventureinvestorer og regionale investorer med et mere regionalt fokus i deres investeringsstrategier. Blandt de nationale Lean Energy-investorer er Blue Equity, som også er den største investor. Blue Equity er et samarbej de imellem PFA, Danfoss og SE med 4 mia. kr. til rådighed til etablerede vækstvirksomheder inden for energi. Blue Equity investerer dog ikke i virksomhedernes tidlige udviklingsstadier, dvs. typisk iværksættervirksomheder. Vækstfonden er også en væsentlig national ventureinvestor, der investerer i unge virksomheder bl.a. inden for grøn teknologi. Ifølge Vækstfonden investerer fonden ikke særlig ofte i Lean Energy-iværksættere. Det skyldes, at Lean Energy-iværksætterne er for lang tid om at blive markedsmodne og klar til kommercialisering, fordi virksomhederne har en væsentlig teknologityngde.

syddanske Lean Energy-virksomheder som ’lead partner’ svarende til omkring 125 mio.30 Klyngen har også en række regionale investeringsfonde så som INSERO, Syddansk Teknologisk Innovation og Welfare Tech Invest. INSERO har en interesse i Lean Energy-vækst iværksættere, men har samtidigt et mere lokalt fokus i deres investeringsportefølje. De skal investere lokalområdet mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde. Det forhin drer dem i at investere i potentielle vækstvirksomheder andre steder i klyngen. Welfare Tech Invest har traditionelt investeret i unge velfærdsteknologiske vækstvirksomheder. I 2014 udvidede Welfare Tech Invest deres investeringsområder og er begyndt at investere i vækstiværksættere inden for energieffektivisering. Indtil videre er der investeret i 8-10 energieffektive iværksættervirksomheder samt øremærket 98 mio. i venturekapital specifikt til Åbenrå og Sønderborg Kommune. Ifølge interviews er det særligt regionale venturemidler eller nationale puljemidler, som fylder i klyngen. I en sammenligning mellem nationale og regionale investeringsfonde er det overvejende regionale investeringsfonde, som inve sterer i klyngens iværksættervirksomheder. Det kan skyldes, at de regionale fonde er mere tilstede og aktive i klyngen, typisk både som investorer og rådgivere. Dermed har de regionale venturefonde et større kendskab til klyngens potentielle vækstvirksomheder og virksomhederne en nemmere adgang til dem. Det kan også skyldes, at klyngens iværksættere ikke endnu er tilstrækkelig eksponeret nationalt, eller at deres vækstpotentiale/kvalitet betyder, de ikke kan tiltrække nationale investorer endnu.

“

Derudover findes der adgang til diverse nationale puljemidler, som dog ikke er karakteriseret ved at være specifik risikovillig kapital eller særlig orienteret mod de tidlige udviklingsfaser. Der sker en betragtelig investeringsaktivitet fra midler som ligger under Energistyrelsen og Højteknologifonden til energivirksomheder i Danmark. Disse er iværksat for at styrke udviklingen af nye effektive og klimavenlige energiteknologier. Af de samlede midler til energieffektivisering og smart-grid, som er bevilliget til virksomheder i perioden 2011-2013, er omtrent 34 procent i gennemsnit bevilliget til projekter med

30: Egne beregninger baseret på tal fra Energistyrelsen 2014.

25 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

I en sammenligning mellem nationale og regionale investeringsfonde er det overvejende regionale investeringsfonde, som investerer i klyngens iværksættervirksomheder. Det kan skyldes, at de regionale fonde er mere tilstede og aktive i klyngen, typisk både som investorer og rådgivere.

>> Ifølge interview med investorer er der et ”hul” i finansie ringsmarkedet, når Lean Energy-iværksætterne har nået en omsætning på omkring 5 mio. og endnu ikke har udviklet et etableret marked for deres produkter. På det tidspunkt er virksomhederne for store til de fonde, der laver seedinvesteringer som SDTI, og for små til fonde som Blue Equity.

“

Lean Energy-iværksætterne kan generelt opleve at have svært ved at finde tilstrækkelig kapital, men det er svært at vurdere, om det forhindrer udviklingen af succesfulde vækst virksomheder i klyngen. Tilgangen af den uformelle kapital fra lokale business angels spiller en rolle for iværksætterne, særligt dem som har et stærkt netværk blandt de etablerede virksomheder. Samtidig er business angel-finansiering typisk ikke tilstrækkelig til at få virksomheder markedsmodne. Business angels er et andet segment af investorer, der typisk investerer mindre beløb i tidligere faser sammenlignet med institutionelle investorer. Grundet klyngens mange etablerede virksomheder er der en række erfarne forretningsfolk, som har arbejdet med udvikling af virksomheder på Lean Energy-området, og som har opsparinger, som de investerer i nye virksomheder i dag. Der findes således uofficielle grupper af velhavende forretningsfolk (business angels), særligt i Sønderborgområdet, der investerer og samarbejder sammen. Det er almindeligt kendt i klyngen, at der uofficielt er op til 50 af sådanne erfarne forretningsfolk, der er aktive på området. En udfordring med denne gruppe af investorer er dog, at de ikke altid er særlig organiserede og derfor kan være svære at identificere for nye potentielle vækstvirksomheder. Der kan med fordel oprettes et mere officielt netværk af business angels med fokus på at samle og bygge på erfarne Lean Energy-forretningsfolk og inddrage dem som investorer og mentorer. Dette vil gøde jorden for udviklingen af flere potentielle vækstvirksomheder, men også for at udnytte de forretningsmæssige og kommercielle erfa ringer, der måtte være på energiområdet, både i og uden for klyngens epicenter i Sønderborg. Disse erfaringer kan også medvirke til at styrke udviklingen af vækstiværksættere og skabe den værdi, som vil medvirke til at udnytte den private kapital bedre. Et business angel-netværk kan også omfatte erfarne investorer fra andre dele af landet, hvilket er oplagt i forbindelse med fusionen.

Der kan med fordel oprettes et mere officielt netværk af business angels med fokus på at samle og bygge på erfarne Lean Energy-forretningsfolk og inddrage dem som investorer og mentorer. Dette vil gøde jorden for udviklingen af flere potentielle vækstvirksomheder, men også for at udnytte de forretningsmæssige og kommercielle erfaringer, der måtte være på energiområdet, både i og uden for klyngens epicenter i Sønderborg.

KONKLUSION Klyngevirksomheder har brug for adgang til kapital for at kunne udvikle sig tilstrækkeligt. Den kvalitative analyse af investorer i Lean Energy-klyngen peger på, at regionale investorer er de mest aktive investorer i klyngen sammen med nationale puljemidler. Det hænger formentlig sammen med, at de regionale investorer er mest tilstede i klyngen, men også at en del af dem også arbejder som rådgivere for klyngens vækstiværksættere. På baggrund af analysen er det ikke muligt at konkludere, hvorvidt der mangler risikovillig kapital for Lean Energyiværksættere i klyngen. Men interviewene peger på, at der er et ”hul” i finansieringsmarkedet for Lean Energyiværksætterne, lige inden de er markedsklar, eller når de har opnået en mindre omsætning, men ikke helt er ude på markedet endnu med deres løsninger. De regionale investorer medvirker umiddelbart til en professionalisering af klyngens iværksættere. Det kan betyde, at klyngens vækstiværksættere får potentiale til i højere grad at præge den nationale dagsorden. Dertil spiller de regionale investorer, business angels og rådgivere en væsentlig rolle med at modne virksomhederne.

26 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> BOKS 7

EKSEMPLER PÅ NATIONALE OG REGIONALE INVESTERINGSFONDE INDEN FOR ENERGIEFFEKTIVISERING NATIONALE INVESTORER SE Blue Equity er den største kapitalfond i klyngen. Den investerer i mindre og mellemstore virksomheder i hele Danmark, der profiterer af omstillingen mod mere energiog miljøeffektive løsninger. Blue Equity er et samarbejde imellem PFA, Danfoss og SE. Fonden har 4 mia. kr. til råde til etablerede vækstvirksomheder, de investerer ikke i iværksættervirksomheder. Vækstfonden har kontor i Hellerup, Vojens og Randers. Vækstfonden finansierer pt. grønne investeringer i hele Danmark for ca. 350 mio. kr. Syddansk Teknologisk Innovation. Kombineret regionalt og nationalt innovationsmiljø. SDTI har afdelinger i København, Odense, Sønderborg og Horsens. De foretager mindre inve steringer inden for bl.a. energi og miljøteknologi. ELFORSK Dansk Energi bevilliger årligt 25 mio. kr. til forsk ning og udviklingsprojekter i området energieffektivisering og nye konkurrencedygtige produkter. ForskVE Energinet.dk fonden investerer 25 mio. årligt 20082015 til projekter, som kan sikre etablering, drift og udbredelse (formidling) af bæredygtig energi teknologier. Projekter, der kan virke som “fyrtårne” for teknologien, vil blive foretrukket. EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations program) under Energistyrelsen støtter blandt andet projekter, der omfatter udvikling og/eller demonstration af nye effektive energiteknologier eller forskningsprojekter, som direkte forbereder eller understøtter demonstration. EUDP har i 2013 375 mio. kr. til rådighed. REGIONALE INVESTORER INSERO Horsens vil gerne investere i lokale iværksættere forankret i nærområdet, som kommer med løsninger til smart-grids. Fokus er Cleantech og it. De vil ikke nærmere definere deres investering beløb, men deres egenkapital er 670 mio. kr.

Welfare Tech Invest er administreret af Accelerace og har 95 mio. øremærket investeringskapital til lovende vækst virksomheder i de sydfynske kommuner, Tønder, Sønderborg og Åbenrå. I april 2014 udvidede den sit fokusområde på velfærdsteknologi til også at inkludere energisegmentet. Pt. har den investeret i 45 virksomheder, hvoraf 8-10 er Lean Energy-virksomheder. Syddansk Teknologisk Innovation investerer i danske forretningsideer, der befinder sig i opstartsfasen. Investerin gerne omfatter både spin-outs og helt nye iværksættervirksomheder. I 2013 investerede de i 11 syddanske og 3 øvrige Danmark, heraf en Lean Energy-iværksætter. Investerer inden for Industri og Teknik, Life Science, IKT og Energi- og Miljøteknik. I 2014 har de 40 mio. kr. at investere i iværksættere, som har en ny ide. Max 3,5 mio. kr. pr. iværksætter. Science Venture Denmark (SDU), Science Ventures Denmark er ejet af Syddansk Universitet og har til formål at identificere og kommercialisere teknologier og opfindelser fra forskningsinstitutioner i samarbejde med industrielle partnere, øvrige investorer - fx innovationsmiljøer eller business angles - og forskningsinstitutioner. De investerer også i energieffektivisering, men er ikke specialiseret på området. Bitten og Mads Clausen Fond er en erhvervsdrivende fond grundlagt I 1974. Den finder selv sine emner og støtter projekter som er til gavn for Danfoss og Sønderjylland. Projekter og initiativer samt opgradering af viden og netværk på området. Syddansk Vækstforum: Vækstforum for Region Syddanmark er omdrejningspunktet for den regionale erhvervspolitik. Vækstforums regionale erhvervsudviklingsstrategi sætter kursen for regionens fremtidige erhvervsudvikling og foretager investeringer i regionen inden for tre forretnings områder med særlig stort potentiale: Bæredygtig energi, Sundheds- og velfærdsinnovation og Oplevelseserhverv.

Vækstfondens Vojens-kontor i Syddanmark. I 2010 ryk kede vækstfonden en afdeling til Vojens for at skabe lokal forankring. Den vestdanske afdeling har bl.a. ansvaret for at foretage investeringer fra investeringspuljen Vestdansk Vækstkapital på 150 mio. kr.

27 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> RÅDGIVERE, DER UNDERSTØTTER VIRKSOMHEDERNE I DERES UDVIKLING OG INNOVATIONSSAMARBEJDER I stærke økosystemer er der adgang til forskellige former for rådgivere, som understøtter virksomhederne i deres udvikling. Det kan ske på mange måder. Det er typisk advoka ter, revisorer eller private virksomheder, der tilbyder virksomhedsrådgivning i forhold til det mere praktiske. Der er også offentlige rådgivere som væksthuse, GTS’er og andre, der arbejder med den mere faglige og tekniske del af virksomhedsudviklingen. Det, som er særligt kendetegnende for stærke klynger, er, at rådgiversegmentet udvikler sig til at blive mere og mere privat, jo mere værdi klyngen skaber, og jo flere penge der derfor kan tjenes ved at udvikle virksomhederne. I Lean Energy-klyngen findes der en række forskellige former for rådgivere, som arbejder med at styrke udviklingen i klyngens virksomheder. Der er først og fremmest mange private rådgivende ingeniørvirksomheder, der tilbyder viden og services inden for energieffektvisering. De tilbydes typisk som B2B-services. Dernæst er der større virksomheder i klyngen, bl.a. Danfoss og SE, som har iværksat større rådgivende initiativer til gavn for klyngens iværksættere. Dertil kommer en stor del af offentlige eller delvist offentligt støttede rådgivere som GTS-instituttet og andre. En kronologisk gennemgang af nogle af de væsentlige rådgiverinitiativer viser, at der særligt i de seneste år er kommet mange nye rådgiverinitiativer til klyngen (se boks 8). Traditionelt har Sønderborg været klyngens centrum, både hvad angår virksomheder og rådgivningsinitiativer i klyngen. Danfoss har tidligere tilbudt rådgivningsaktiviteter for nye iværksættere. Siden er der kommet en nyt specialiseret GTS til Sønderborg med opbakning fra klyngens virksomheder. Men der er også kommet ’en bølge’ af nye rådgivningsinitiativer, som er skudt op forskellige andre steder i regionen. Bølgen udgøres af nye både private og offentlige initiativer f.eks. Green Tech Centeret i Vejle og Next Step Challenge og Accelerace i Esbjerg. Den nye bølge af rådgivningsinitiativer kan skyldes udbredelsen af behovet for energieffektiviseringsløsninger i både den private og offentlige sektor, hvilket betyder, at forretningsområdet og vækstpotentialet stiger stødt. De nye initiativer vil medvirke til at styrke det erhvervsmæssige fundament, som klyngen bygger på. Særligt vil det styrke udviklingen af Lean Energy-iværksættere. Det kan også betyde, at klyngens centrum langsomt vil blive udvidet i takt med, at andre byer i regionen opbygger en erhvervsmæssig profil på området og bliver aktive med at udvikle virksomheder inden for energieffektiviseringsområdet.

“

Den nye bølge af rådgivningsinitiativer kan skyldes udbredelsen af behovet for energieffektiviseringsløsninger i både den private og offentlige sektor, hvilket betyder, at forretningsområdet og vækstpotentialet stiger stødt. De nye initiativer vil medvirke til at styrke det erhvervsmæssige fundament, som klyngen bygger på.

at opbygge specialiserede mini-økosystemer omkring deres initiativer. For at optimere synergierne mellem dem er det væsentligt, at de samarbejder på tværs og sikrer, at de også har et større fællesskab, som kan bruges i hele klyngen og medvirke til at profilere klyngen. Det er også oplagt, at de deler erfaringer mellem hinanden f.eks. omkring udviklingen af iværksættere og samarbejde mellem iværksættere og etablerede virksomheder i klyngen. Udviklingen af nye rådgivningsinitiativer sker samtidig med, at der planlægges en strategiændring for nogle af de eksi sterende rådgivningsinitiativer i særligt Sønderborg. Klyngen har initiativer, der over en årrække har understøttet udviklingen af virksomheder og iværksættere. Disse har som beskrevet primært været koncentreret omkring klyngens epicenter i Sønderborg bl.a. Danfoss Entrepreneur Park og Forskerparken. Interviewpersoner har peget på initiativerne og beskrevet dem som usammenhængende. I praksis betyder det, at de ikke har haft tilstrækkelig spill-over til hinanden eller samarbejdet nok og dermed ikke effektivt understøttet udviklingen af Lean Energy-vækstiværksætteri. Samtidig er nogen af dem på vej til at blive udfaset f.eks. Danfoss Entrepreneur Park. For at sikre, at både de nye og re-designet af de eksisterende rådgivningsinitiativer bedst muligt kan understøtte udviklingen af innovation og vækst i klyngens virksomheder, er der behov for, at initiativerne ser hinanden som en del af den samme fødekæde og potentielle samarbejdspartnere. For at supplere og understøtte de nye initiativer er det også afgørende, at rådgiverinitiativer i klyngen bygger videre på de erfaringer, der allerede er til stede i klyngen. F.eks. er der et stort uudnyttet potentiale blandt erfarne forretningsfolk fra de etablerede virksomheder, både i og uden for Sønderborg. Der vurderes at være ca. 50-70 tidligere erhvervsfolk med relevant erfaring og netværk, der med fordel kan involveres som mentorer for Lean Energy-iværksættere i hele klyngen.

De nye rådgiverinitiativer spiller en stor rolle lokalt for de involverede parter inden for forskellige teknologiske områder, f.eks. smart-grid i Vejle og fibernet i Esbjerg. De medvirker til

28 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> KONKLUSION I stærke økosystemer er der adgang til forskellige former for rådgivere, som understøtter virksomhederne i deres udvikling. Traditionelt har klyngens rådgivende initiativer været koncentreret omkring Danfoss og Sønderborg. I Lean Energyklyngen er der i de seneste år kommet flere nye rådgivende initiativer til forskellige steder i regionen i f.eks. Sønderborg, Vejle og Esbjerg. Bølgen af nye rådgivningsinitiativer råder bod på de mangler, der har været i klyngen økosystem, særligt i forhold til viden og udvikling af nye Lean Energy-virk-

somheder. Det ses f.eks. med et nyt specialiseret GTS, der tilbyder specifik teknologisk viden inden for energieffektivisering og nye spændende iværksætterrådgivningsaktiviteter og vækstprogrammer for Lean Energy-iværksættere. Rådgiverinitiativer spiller en stor rolle lokalt og på forskellige teknologiske områder. For at optimere synergierne mellem dem er det væsentligt at sikre samarbejde og videndeling på tværs og skabe et stærkt fællesskab mellem de rådgivende initiativer, så de kan bruges i hele klyngen og medvirke til at profilere klyngen.

BOKS 8

EKSEMPLER PÅ RÅDGIVERINITIATIVER I KLYNGEN 1994: Forskerparken i Sønderborg. Forskerparkerne er et udviklingsmiljø, der sætter fokus på at skabe forretning, omsætning og vækst. De fungerer som lejemål, hvor Syddansk Teknologisk Innovation fungerer både som rådgivende og investerende organ. 2002: fusion mellem Region Syddanmarks forskerparker til Syddanske Forskerparker, som har parker i Sønderborg og i Odense. På Forskerparkerne i Sønderborg er 5 ud af 46 unge virksomheder Lean Energy-virksomheder. 2004: MC Entrepreneurship Park. I perioden 2005-2008 tilbød Danfoss iværksættersupport til start-ups via entreprenørparken på Danfoss og via det tilknyttede Danfoss Venture-projekt. Danfoss Venture er blevet udfaset, da det ikke passer ind i virksomhedens 2010 Clear and Core strategi. Med tabet af Danfoss Venture har klyngen mistet en central støtte til kommende iværksættere. 2011: DELTA er et nyetableret GTS. Afdelingen i Sønderborg er specialiseret i softwareinnovation, CSI. DELTA Sønderborg blev etableret som resultat af, at Danfoss besluttede at udli citere al deres testning. 2012: I-Fabrikken Sønderborg er en iværksætterhub. De tilbyder leje af lokaler samt rådgivning fra erfarne erhvervsfolk og finansiering via mentornetværk. 2013: Next Step Challenge iværksat af SE og Accelerace i Esbjerg. De arbejder med at hente ny inspiration og forretningsideer til SE’s forretningsområde samt udbygge beskæf tigelsen i Esbjergs nærområde via innovationsiværksættere fra hele verden. 2013: Transformer Green Energy blev igangsat i Spinderihallerne i Vejle. I Transformer mødes virksomheder for at finde nye samarbejdspartnere, dele viden og udvikle nye

løsninger på tværs af fagområder inden for energieffekti vitet, klimatilpasning og teknologier med udgangspunkt i vedvarende energi. 2014: Green Tech Centret åbnes officielt som et Smart Grid Living Lab med fokus på at skabe en iværksætterhub med en bred vifte af komponenter såsom living labs. De samarbejder på tværs af virksomheder og videnmiljøer i mellemstore etablerede og unge virksomheder samt via et globalt netværk af iværksætterhubs og virksomheder på ‘smart grid’-området (se boks 4). 2014: LEC sekretariatet (i dag CLEAN) intensiverer deres fokus på iværksætteri i perioden 2014. De har bl.a. iværksat et samarbejde med IDEA Entrepreneurship Centre, ’PRO iværksætter projektet’. Det er et træningsforløb for iværksættere, hvor IDEA underviser spirende iværksættere i forretningsudvikling. Projektet giver deltagerne mulighed for at blive screenet af flere omgange. Enten bliver de skilt ud eller fortsætter i et forløb, hvor de får hjælp i deres videre udvikling. En tredjedel af de 40 personer, som gennemgår forløbet i 2014, er en del af CLEAN-klyngen. Derudover har LEC også samarbejdet med bl.a. Udviklingsråd Sønderjylland og Udvikling Fyn omkring udvikling af iværksætteri 2015-2016: Green PET Lab (power electronic technology) er en kombination af forskellige specielle testlokaler til at teste power-elektriske produkter. Det bygges og sponsoreres i samarbejde med 21 partnere i klyngen, der både består af offentlige og private aktører. Byggeriet forventes at starte i 2014 med færdiggørelse i 2015-16. Dertil kommer en række private rådgivende virksomheder, der yder teknologisk rådgivning til klyngens virksomheder. KILDE: Interview og research

29 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> BOKS 9

GREEN TECH CENTRET I VEJLE I 2012 blev Green Tech Centeret (GTC) etableret i Vejle og officielt åbnet i 2014. Centeret er et nyt test- og udviklings center for smart-grid-teknologi, der bygger på en model for levende laboratorier. De lokale virksomheder INSERO Fonden, Bagger Sørensen Invest A/S, CASA Enterprise A/S og Hansen Holding har iværksat centret.

“

Green Tech Centrets målsætning er at videreudvikle smartgrid-iværksættere og større virksomheder i lokalområdet ved, at de agerer hinandens innovationspartnere. Pt. har Green Tech Centret onlinedata fra 10 store anonyme virksomheder i Vejle Nord ”Energilaug Business” deriblandt kølehuse, transport, detailhandel og kontorer. De data skaber en virtuel power-plant, der sikrer Green Tech Centrets samarbejdspartnere udveksling af informationer, optimering, demonstration, test og dokumentation. Centret går aktivt ind og parrer de store testvirksomheder med rette leverandører/iværksættere til skabelse af udviklingsforløb for systemløsninger og nye innovative enkeltløsninger. Green Tech Centret arbejder på levende labs på tre niveauer: Civilsamfund med real-time forbrugerdata fra et nærliggende landbysamfund og et tæt højt boligbyggeri, data fra GTH intelligente kontormiljø samt data fra Energilaug Business. Der vil blive arbejdet med forsøg internt i energilaugene samt med at flytte energi mellem testvirksomhederne og det høje boligbyggeri. GTC’s udviklingsplatforme består af Green Tech Lab med faciliteter for prototypeudvikling og markedsmodning. Green Tech House, der er centrets intelligente kontorhus, inkl. styrings- og tilkoblingssystemer for el, varme og kuldelagring, samt et testcenter hvor for eksempel apps, der kontrollere energiforbrug, kan testes. Den omkringliggende Green Tech park med test ’grid’ for produktdele til vind og solenergiteknologi er under opbygning. GTC har et internationalt netværk til udvekslingsforløb, hvor danske iværksættere kan komme ud og udvikle til internationale virksomheder, og hvor danske virksomheder kan benytte udenlandsk innovation. Virksomheder kan frit benytte Green Tech Centrets både civile-, kontor- og industri-Living Labs, dets mødefora samt medbringe deres kunder til demonstration af deres produkter eller systemløsninger. Dette betyder, at R&Domkostninger for SMV’er og iværksættere kan blive kraf tigt reduceret, samt at det kan bidrage til skabelsen af et vækstlag iht. udvikling af smart-grid-løsninger i klyngen. KILDE: Interview med Jørgen Andersen, CEO, og Dorthe Bramsen Clausen, Projektchef, GTC, Vejle.

30 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

Rådgiverinitiativer spiller en stor rolle lokalt og på forskellige teknologiske områder. For at optimere synergierne mellem dem er det væsentligt at sikre samarbejde og videndeling på tværs og skabe et stærkt fællesskab mellem de rådgivende initiativer, så de kan bruges i hele klyngen og medvirke til at profilere klyngen.

>> BOKS 10

GREEN PET LAB Aktørerne i den nationale cleantech klynge CLEAN kan fra 2016 stressteste nye energieffektive løsninger i testcentret Green PET Lab’s unikke testlokaler. Danmark bliver, med centrets tilblivelse, arnestedet for en helt ny kombination af testmetoder. De grønne løsninger bliver udsat for alt fra jordskælv i Kina til dårlige net forbindelser i Indien - i et og samme lab. Green PET Lab giver mulighed for at kombinationsteste løsningerne på en lang række parametre som eksempelvis fugt, tryk, temperaturforhold og strøm. Det sker i virkelighedstro omgivelser, hvor virksomhederne ikke behøver at koble til den eksisterende infrastruktur hos f.eks. elselskaber og varmeforsyning. Produkterne gennemgår en hel livscyklus på meget kort tid. Den kombinerede virkning af alle forhold skal øge stressniveauet på elektronikken, så fejl bliver afdækket hurtigt. Green PET Lab’s faciliteter skal hjælpe mindre og mellemstore virksomheder med at få et hurtigere og mere effektivt gennemløb i deres produktudvikling. Centret skal understøtte udvikling af produkter som motorer, styringselektro nik og aktuatorer. Det kræver helt nye normer for, hvordan fremtidens energiløsninger bliver testet, verificeret og valideret. Green PET Lab tilbyder virksomhederne testfaciliteter i verdensklasse kombineret med service og rådgivning. Faciliteterne skal desuden bidrage til at skabe et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø inden for effektelek-

tronik. Green PET Lab består af tre specialbyggede lokaler: Et testlokale som tester power-elektriske produkter for deres respons til ydre påvirkninger såsom fugt og støv. Et testlokale med en loadsimulator, der kan teste alle former for belastninger. Et testlokale der tester påvirkningen fra forskellige typer af vibrationer. Green PET Lab har et budget på i alt 80 millioner kr. Det bliver bygget og sponseret i et samarbejde med 21 partnere, der består af både offentlige og private aktører. DELTA (GIT) sørger for at kvalitetskontrollere projektet og bidra ger til selve investeringen. CLEAN har faciliteret en række workshops med virksomhedsaktører. Virksomhederne har bidraget med deres ønsker til centrets indhold og de har investeret i centret i form af deres tid og økonomiske midler. Dette har skærpet fokus og kvaliteten ved centret. Programmet har fire Ph.d. projekter tilknyttet, der skal bidrage til ny specialistviden på området. På sigt kan deres arbejde føre til nye uddannelsesretninger inden for test af energieffektivt udstyr i et fælles samarbejde mellem DTU, AAU og SDU. Kilde: Interview med CEO Preben Birr-Pedersen og Projekt chef Helena Pedersen, LEC.

BOKS 11

NEXT STEP CHALLENGE Som en del af SE’s nye strategi er SE ved at opbygge et miljø, der kan understøtte udvikling og tiltrækning af iværksættere fra hele verden. Formålet er, at iværksætterne skal styrke SE’s egen og lokalområdets innovationskapacitet. Konkret har SE – i samarbejde med Accelerace - igangsat vækstiværksætterkonkurrencen ’Next Step Challenge’, der tiltrækker talentmasse fra hele verden til SE og Esbjerg. Det er en international iværksætterkonkurrence og et udviklingsprojekt, hvor iværksættere bliver udfordret til at give deres bud på fremtidens teknologiske løsninger. Next Step Challenge har først og fremmest fokus på løsninger til smart-grid, dog er konkurrencen også åben for den gode teknologiske løsnings ide. Det første Next Step Challenge forløb startede i 2013, hvor konkurrencen modtog 160 både internationale og lokale ansøgninger. 12 ansøgere blev udvalgt til forløbet, der stræk-

ker sig over en 5-måneders periode med både rådgivning, økonomisk støtte og delvis indkvartering på området. Den første vinder blev fundet i april 2014, virksomheden Teleskin der har udviklet en app, som kan scanne bl.a. modermærker med en mobiltelefon. App’en er forbundet til et lægenetværk, der melder tilbage til brugeren med en vurdering inden for 24 timer. Projektet markerer sig ved at have Europas bedst betalte iværksætterpris, da der er 250.000 Euro i opstartskapital til vinderen. Next Step Challenge er planlagt til at fortsætte årligt de næste 3 år. Kilde: Interview med Niels Duedahl, Koncerndirektør, SE, og Per Vincent Nielsen, partner, Next Step City

31 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> STÆRKT NETVÆRK MELLEM ØKOSYSTEMETS AKTØRER Stærke økosystemer i klynger er karakteriseret ved, at økosystemsaktørerne er tæt forbundet i gensidigt afhængige værdiskabende samarbejder og netværk. Det er i aktørernes egen interesse at indgå i netværk og samarbejder med andre klyngeaktører, fordi samarbejdet medvirker til mere innovation, adgang til markeder og kunder og dermed vækst i virksomhederne. Et godt klyngesamarbejde beror på, at aktørerne kan se fordelene ved at samarbejde (fremfor at arbejde individuelt) og har en høj grad af tillid mellem sig.

Energy-områder. Her tænkes særligt på mini-økosystemer i Sønderborg (kølesystemer), Esbjerg (fibernet og smart-grid) og Vejle (smart-grid). Det er væsentligt, at Lean Energyklyngens ’mini-økosystemer’ samarbejder og videndeler på tværs af faglighederne i klyngen for derigennem at søge at udnytte synergier inden for energieffektivisering. På bag grund af interview med aktører i mini-økosystemerne vurderes det, at der er rum for tættere strategisk og fagligt samarbejde mellem klyngens forskellige mini-økosystemer, hvilket vil styrke Lean Energy-klyngen som helhed.

Lean Energy-klyngens styrke er, at udviklingen af klyngen og etableringen af klyngeorganisationen LEC har været drevet af klyngens aktører. Særligt Lean Energy-virksomheder i klyngens epicenter i Sønderborg har haft øje for fordelene ved at samarbejde og markedsføre regionen på dens er hvervsmæssige styrker. Som beskrevet har virksomhederne indgået formelle og uformelle samarbejder og videndelings aktiviteter, der har bygget på høj tillid. Netværket i klyngen består først og fremmest af en stor mobilitet af specialister, der bevæger sig mellem klyngens virksomheder. Klyngens modenhed betyder også, at der er en del erfarne erhvervsfolk i området, der ”limer” klyngens aktører sammen. Det er eksempler på, at Lean Energy-vækstiværksættere og mindre innovative virksomheder har samarbejdet med klyngens større virksomheder. En række nye rådgiverinitiativer arbejder på at forstærke samarbejdet og netværket mellem virksomheder, særligt mellem Lean Energy-iværksættere og den etablerede industri. Der er ingen tvivl om, at de tætte bånd mellem virksomhederne og den relative nemme adgang til andre virksomheder er et særligt kendetegn ved Lean Energy-klyngen. Den stærke virksomhedsopbakning til Lean Energy-klyngen er et fint udgangspunkt for klyngens fremadrettede udvikling, netværk og samarbejde.

I 2013 blev LEC etableret som nationalt innovationsnetværk med vægt på energieffektivisering inden for områderne integrerede energisystemer (el, varme, gas, køl og vand), intelligente bygningsinstallationer og energi adfærd, effektelektronik og innovative forretningsmodeller. Et innovationsnetværk har til formål at styrke brobygning, samarbejde og videndeling mellem videninstitutioner og virksomheder om forskning og innovation og at styrke forsk ning, udvikling og innovation i danske virksomheder. Det har betydet, at LEC’s nationale netværk og position på området for energieffektivisering er styrket. Med status som innovationsnetværk har LEC fået et naturligt mandat til at agere samlingspunkt og styrke samspillet mellem virksomheder og videnaktører, der arbejder med energieffektivisering på tværs af landet.

Klyngen har også mange netværkslignende initiativer, der arbejder med energieffektivisering på forskellig vis. Eksempler er LEC, Projekt Zero, Udviklingsråd Sønderjylland, Industrigruppen Sønderborg, MiljøForum Fyn, Udvikling Fyn, Mekatronik-klyngen, GREENNET, Green Network og Green Tech Centeret. Som udgangspunkt agerer initiativerne brobyggere og komplementerer hinanden. Det er en del af LEC’s arbejde at styrke samspillet mellem de mange initiativer til gavn for klyngen. Nogle initiativer har over tid besluttet at fusionere, f.eks. LEC og Køleklyngen. Det afgørende er, at der på tværs af klyngens mange initiativer skabes værdi for klyngens medlemmer, og at arbejdsdelingen er klar mellem initiativerne uden for meget overlap i målgruppe og aktiviteter.

Et andet væsentligt element i udviklingen af Lean Energyklyngens nationale og internationale netværk er fusionen med Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) til en national klyngeorganisation ’CLEAN’ i 2014. I kraft af fusionen er CLEAN blevet Danmarks største energiklynge.31

“

Klyngen er også karakteriseret ved opbygning af nyere mindre økosystemer eller netværk inden for specifikke Lean 31: Med fusionen er LECs tidligere CEO blevet CEO i CLEAN. Anders Eldrup er bestyrelsesformand og Jørgen Mads Clausen er næstformand i CLEAN.

32 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> Foran den nye nationale cleantech klyngeorganisation står en spændende udfordring med at skabe værdi for en stor blandet medlemsskare, der inkluderer store globale virksomheder, traditionelle SMV’ere, innovative iværksættere og mindre virksomheder, kommuner, regioner og andre aktører på tværs af cleantech-området. TABEL 1 UDVIKLING AF LEC I FORBINDELSE MED FUSIONEN TIL CLEAN Muligheder Stærkere nationalt og internationalt cleantech brand og fælles internationaliseringsaktiviteter Adgang til nye samarbejds partnere Erfaring om innovationsmodeller og udvikling af ”game changers”

Forudsætninger Fastholdelse og styrkelse af den erhvervsmæssige specialisering Konsolidering af aktiviteter og sikre lokal forankring og opbakning til CLEAN Tilpasse CCC/CLEANinnovationsmodeller og aktiviteter til en Lean Energy- og regional kontekst.

Med fusionen kan LEC bidrage med en stærk base af engage rede Lean Energy-virksomheder, der har tradition og erfaring for at samarbejde i konkrete klyngeprojekter. Til gengæld får LEC bedre mulighed for at udvikle et stærkere nationalt cleantech ’brand’ og opbygge slagkraftige internationaliseringsaktiviteter, der kan fremme samarbejder uden for landets grænser samt eksport af energieffektive løsninger. Et stærkere nationalt brand og medfølgende meromtale kan også betyde, at det bliver nemmere at tiltrække kandidater og talent til virksomhederne i Region Syddanmark, samt at Lean Energy-klyngens iværksættere kan blive mere synlige på nationalt plan. Det formodes også, at LEC får styrket adgang til nye samarbejdspartnere som resultat af fusionen. CCC har særligt haft fokus på at samle offentlige aktører, der repræsenterer Lean Energy-klyngens marked som kommuner, regioner, energiselskaber mfl. på Sjælland og i Hovedstadsområdet. Der kan også være mulighed for at bygge broer til spirende miniøkosystemer som f.eks. Kalundborg-symbiosen. Endvidere

vil tilstedeværelsen på Sjælland betyde, at samarbejdet med DTU kan blive styrket i forhold til ny Lean Energy-forskning, viden og kompetencer, hvilket vil være til gavn for klyngens virksomheder. Endelig betyder fusionen, at LEC kan få adgang til de konkrete erfaringer, der er opbygget i CCC omkring innovationsmodellerne. Ifølge interview med virksomhederne i Lean Energyklyngen efterspørges udvikling af større kommercielle projekter og flagskibe, der kan bidrage til at profilere klyngen og skabe økonomisk vækst. Erfaringerne fra CCC kan medvirke som input til udvikling af nye modeller, der kan tages i brug i Lean Energy-regi, øge innovationskraften og skabe værdiforøgelse for klyngens virksomheder. Såfremt det er muligt at udvikle modeller, der involverer klyngens virksomheder og skaber nye Lean Energy-baserede løsninger på større udfordringer, kan modellerne virke som ”game changers” for klyngens Lean Energy-virksomheder. Hvis ovenstående skal realiseres, er der en række forudsætninger der skal være på plads. De mest konkurrencedygtige klynger er de mest specia liserede klynger. Lean Energy-klyngens styrke er dens erhvervsmæssige specialisering, som er særdeles markant både i nationale og internationale sammenhænge. Som understreget af mange af de adspurgte Lean Energy-virksomheder er deres udgangspunkt for innovationssamarbejder med andre virksomheder, også at de bidrager til udvikling af virksomhedernes kerneforretninger. I det fremadrettede strategiske arbejde i CLEAN, er det således afgørende, at den erhvervsmæssige specialisering inden for energieffektivisering fastholdes og styrkes, og at klyngens aktiviteter i nogen grad konsolideres, så der sikres et skarpt Lean Energy fokus. På samme tid må den erhvervsmæssige specialise ring i energieffektivisering heller ikke forhindre, at klyngens virksomheder afdækker nye fremtidige forretningsområder, som kan bygge ovenpå og videreudvikle deres særlige specialisering. Cleantech består af en række teknologiske underområder, bl.a. affald, vind, vand og energieffektivisering. Der er masser af oplagte synergier på tværs af cleantech områderne, hvor viden om energieffektivisering kan komme i spil på nye måder. Den geografiske tæthed og tillid er særligt kendetegnende for Lean Energy-klyngen og har historisk spillet en positiv rolle for Lean Energy-klyngens udvikling. Klyngens store Lean Energy-virksomheder vil naturligt indgå som samarbejds partnere i CLEAN-aktiviteter. Lean Energy-klyngens store virksomheder vil formentlig også forsat i kraft af deres stør-

33 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

>> relse agere døråbnere for klyngens mindre virksomheder. Det er samtidig væsentligt, at LEC sikrer at få underskoven af SMV’er med i CLEANs udviklingsproces og faciliterer klyngeaktiviteter, der involverer og skaber merværdi for dem. Det vil være oplagt, at LEC bruger viden fra CLEAN om innovationsmodeller og afprøver en særlig syddansk model. Men det er væsentligt, at en testning af modellen bygger på konkrete udfordringer i en syddansk kontekst og involverer klyngens Lean Energy-virksomheder. Det tætte samarbejde og netværk med erhvervspolitiske aktører i Region Syddanmark vil i denne sammenhæng også være relevant for klyngens udvikling.

“

Endeligt kan LEC styrke sit netværk ved at samarbejde med andre klynger i Danmark som f.eks. designklyngen, fødevare klyngen, den velfærdsteknologiske klynge mm. Det er dog væsentligt, at der foretages en prioritering i sådanne tvær klyngesamarbejder, så de medvirker til at underbygge og videreudvikle CLEANs strategi for forsat forretningsudvikling inden for Lean Energy. KONKLUSION Stærke klynger består af en række aktører i økosystemet. Men aktørerne skaber ikke værdi, hvis de ikke samarbejder, udveksler viden og erfaringer og netværker tæt. Analysen har vist, at der allerede er meget samarbejde og ’netværk’ i Lean Energy-klyngen. Der foregår en del uformelt samarbejde og videnudveksling mellem klyngens virksomheder. Det er væsentligt at bygge videre på de nye miniøkosystemer, der vokser frem andre steder i regionen bl.a. Esbjerg og Vejle. Det vil styrke klyngens volumen og innovationskraft. Der er potentiale for endnu mere netværk og samarbejde i kraft af positionen som innovationsnetværk samt fusionen og etableringen af CLEAN. I det fremadrettede strategiske udviklingsarbejde i Lean Energy-klyngen er det væsentligt at bygge videre på klyngens kultur omkring geografisk tæthed og høj tillid mellem virksomhederne. På samme tid er der nye muligheder for netværk og samarbejde via CLEAN. Der vil særligt være styrket adgang til nationale videnaktører som f.eks. DTU samt til offentlige aktører, der repræsenterer klyngens marked. Dette bør udnyttes til at styrke universiteternes rolle i Lean Energy-klyngen samt til at afprøve nye modeller for udvikling af større kommercielle løsninger til den offentlige sektor. I det fremadrettede strategiske arbejde i CLEAN bør der være et særligt fokus på at fastholde og styrke den tidligere Lean Energy-klynges erhvervsmæssige specialisering.

34 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

De mest konkurrencedygtige klynger er de mest specialiserede klynger. Lean Energy-klyngens styrke er dens erhvervsmæssige specialisering, som er særdeles markant både i nationale og internationale sammenhænge.

LISTE OVER INTERVIEWPERSONER

NAVN

TITEL

VIRKSOMHED

Alis Hemmingsen Anna Marie Rasmussen Anders Midtgaard Anders Rand Asger Gramkov Bo Balstrup Brian Valberg Sørensen Claus Vestlev Christian Møller Ditte Rude Moncur Dorthe Bramsen Clausen Erik Damsgård Erling Duesholm Frede Blåbjerg Helena Pedersen Henning Højberg Kristensen Horst-Günter Rubahn Ib Christensen John Haar Jørgen Andersen Jørgen Mads Clausen Jørgen Rosted Karsten Lumbye Jensen Kjeld Kuckelhahn Lars Gorzelak Leon Aahave Martin Petersen Merete Woltman Morten Weeth Morten Christensen Niels Duedahl Ole Fruekilde Madsen Ole Rasmussen Per Vincent Nielsen Per Tomassen Peter Madsen Peter Rathje Poul N. Egginton Preben Birr Preben Vestergård Rasmus Banke Stig Poulsen Thomas Alstrup Torben Esbensen Vita Jokumsen

Direktør Kontorchef CEO Founder & Senior scientific advisor CEO, partner Regionalchef Sekretariatsleder Chef Partner Analysechef Projektchef Direktør Sekretariatsleder Professor Institut for Energiteknik Projektchef CEO Institutleder Lektor Direktør CEO Bestyrelsesformand Medlem af bestyrelsen Innovationschef Vicedirektør Innovationschef Projektleder Partner Direktør Seniordirector Fuldmægtig Adm. direktør Koncerndirektør Energi & Klima Udviklingschef Partner Salgschef Direktør Direktør CEO CEO Direktør CEO Partner og Områdedirektør Innovationschef CEO Projektleder

Responsible Procurement Region Syddanmark INSERO Software Emazymes GOdevelopment DELTA Copenhagen Cleantech Cluster Bornholm Bio-grid SE Blue Equity Vækstfonden Green Tech Center Vejle OJ Electronics Sønderborg Industrigruppe AAU Lean Energy Cluster Lodam SDU Sønderborg SDU Sønderborg Saceco Green Tech Center Vejle Danfoss Copenhagen Cleantech Cluster INSERO Danfoss Electric Heating System Vestfrost Solutions A/S LEC ABB Work-Life-Stay Lean Energy Cluster Energistyrelsen SE SE Eegholm AS Next Step City SolarElements Forskerparken Sønderborg Projekt Zero TEGnology Lean Energy Cluster Pfønix Tag Banke Accessory Drives Vækstfonden, Vojens Copenhagen Cleantech Cluster Rådgivende Ingeniører Esbensen A/S Region Syddanmark

35 | ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

REG X - DET DANSKE KLYNGEAKADEMI SYDDANSK UNIVERSITET UNIVERSITETSPARKEN 1 6000 KOLDING WWW.REGX.DK INFO@REGX.DK

ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK