Område:
Regional Udvikling
Udarbejdet af: Dato:
Strategi og Analyse Marts 2009
Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse – men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 97 procent erklærer sig tilfredse med deres tilværelse. Der er kun fundet 3 procent utilfredse i regionen. Regionens borgere er nogle af Europas absolut mest tilfredse borgere. 30 procent forventer endda, at deres tilværelse forbedres i de kommende 5 år. Finanskrisen bekymrer 30 procent af borgerne og undersøgelsens resultat tyder på, at finanskrisen kan få indflydelse på den generelle tilfredshed. Borgerne i Region Syddanmark er meget tilfredse med tilværelsen Der er meget langt mellem borgere i Region Syddanmark, der er utilfredse med deres tilværelse. På spørgsmålet: ”I det store hele, hvor tilfreds eller utilfreds er du så med din tilværelse?” svarer 97 procent af borgerne, at de er tilfredse eller meget tilfredse. På en skala, hvor 5 er utilfreds og 1 meget tilfreds er den gennemsnitlige tilfredshed på 1,47. Midt imellem tilfreds og meget tilfreds.
Figur 1 Så tilfredse er borgerne i Region Syddanmark med tilværelsen I det store hele hvor tilfreds eller utilfreds er du så med din tilværelse?
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark, Januar 2009. 1081 svar. 5 ”ved ikke” svar udeladt.
Borgerne i Region Syddanmark blandt de allermest tilfredse i Europa EU kommissionen spørger to gange om året borgerne i alle EU lande, hvor tilfredse de er. Det sker i undersøgelsen Eurobarometer. Eurobarometer blev sidst gennemført i oktober – november 2008 og resultatet er offentliggjort 30. Januar 2009. Det er meget få steder i Europa, at mennesker er ligeså tilfredse med deres tilværelse som i Region Syddanmark. Hollændere, svenskere og danskere i det hele taget ligger på samme niveau. I Tyskland er den tilfredsheden nede på 85 procent og tilfredsheden forsætter nedad til 38 procent, som i Bulgarien.
Figur 2 Så tilfredse er borgerne i Europa med tilværelsen I det store hele, er så meget tilfreds, nogenlunde tilfreds, ikke særlig tilfreds eller overhovedet ikke tilfreds med din tilværelse?
. Kilde: Eurobarometer 70, 30. Januar 2009 (indsamlet oktober- november2008). http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/eb/eb70/eb70_dk_nat.pdf I undersøgelsen har Danmark tidligere haft en førsteplads blandt de europæiske lande, men er blevet overhalet af svenskere og hollændere i denne omgang. Lederjobs og højere lønninger giver større tilfredshed med tilværelsen Generelt er tilfredsheden med tilværelsen høj for alle samfundsgrupper, da blot 3 procent af borgerne er utilfredse i en eller anden grad. Alligevel er der forskel på, hvem der svarer ”meget tilfreds” og hvem der blot svarer ”tilfreds” i undersøgelsen. De, der oftest svarer ”meget tilfreds” er respondenter med lederjobs og husstandsindkomster over gennemsnittet. Det er modne personer over 55 år og typisk uden hjemmeboende børn. Det er vist i tabel 1, hvor det gennemsnitlige svar på spørgsmålet er beregnet for en række udvalgte grupper. For hele regionen er gennemsnittet 1,47. Et gennemsnit betyder omkring 1, at respondenterne i gruppen oftere svarer ”meget tilfreds”. Et gennemsnit nærmere 2 betyder, at respondenter i gruppen oftere svarer ”tilfreds” – eller utilfreds. Der er ikke statistisk signifikant forskel på, hvordan mænd og kvinder svarer og hvordan respondenter med et arbejdsliv i forskellige brancher svarer. Derfor er resultaterne ikke vist i oversigten.
Side 2 af 8
Tabel 1 Så tilfredse er borgerne i Region Syddanmark med tilværelsen I det store hele hvor tilfreds eller utilfreds er du så med din tilværelse? (Gennemsnit for udvalgt grupper) Gruppe Meget tilfreds
Tilfredshed
Antal
1,00
Sti l l i ng: Topl e de r
1,19
15
Sti l l i ng: Vi ka r
1,25
11
Sti l l i ng: Me l l e ml e de r
1,30
82
I ndkoms t: 600.000 - 799.999
1,31
161
I ndkoms t: Ove r 800.000
1,34
78
Bol i gform: Stue hus ti l l a ndbrugs e je ndom
1,34
98
Sti l l i ng: Se l vs tændi g e rhve rvs dri ve nde
1,36
60
Al de rs gruppe : 56 -66 å r
1,36
209
Fa mi l i e type : Pa r ude n hje mme boe nde børn
1,39
377
Al de rs gruppe : Ove r 67 å r
1,39
198
Eje r e l l e r l e je r: Eje r (i nkl . a nde l s bol i g)
1,40
765
Fa mi l i e type : Pa r me d hje mme boe nde børn
1,42
358
Arbe jds ma rke de t: Unde r udda nne l s e
1,43
86
Bol i gform: Række - kæde e l l e r dobbe l thus
1,43
133
Bol i gform: Pa rce l hus e l l e r vi l l a
1,45
619
Al de rs gruppe : Unde r 25 å r
1,45
81
Arbe jds ma rke de t: I be s kæfti ge l s e
1,45
640
I ndkoms t: 400.000 - 599.999
1,46
223
Arbe jds ma rke de t: Ude n for a rbe jds s tyrke n
1,47
317
Sti l l i ng: Funkti onær
1,47
255
Al l e : Re gi on Sydda nma rk
1,47
1.038
I ndkoms t: 200.000 - 399.999
1,50
255
Bol i gform: Ande n he l å rs be boe l s e
1,50
24
Al de rs gruppe : 41- 55 å r
1,52
291
Fa mi l i e type : Enl i g ude n hje mme boe nde børn
1,53
254
I ndkoms t: Unde r 199.999
1,54
363
Al de rs gruppe : 25 - 40 å r
1,54
300 192
Sti l l i ng: Ti me l ønne t
1,55
Bol i gform: Kol l e gi um
1,59
11
Bol i gform: Eta ge bol i g
1,60
175
Eje r e l l e r l e je r: Le je r
1,62
309
Sti l l i ng: Ande t
1,63
19
Fa mi l i e type : Ande n hus s ta nds form
1,73
35
Arbe jds ma rke de t: Le di g
1,77
36
Fa mi l i e type : Enl i g me d hje mme boe nde ba rn/børn
1,81 2,00 3,00 4,00 5,00
57
Tilfreds Ikke tilfreds Utilfreds Meget utilfreds
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark, Januar 2009. 1086 svar. Grupper med mindre end 10 svar er ikke inkluderet i tabellen.
Respondenter, der er ledige, enlige med børn og eller bor i etagebolig eller kollegium svarer lidt oftere ”tilfreds” end ”meget tilfreds”.
Side 3 af 8
3 ud 10 tror, at deres situation bliver bedre i løbet af de kommende 5 år Efter et blik i krystalkuglen forventer 32 procent, at deres situation vil være forbedret i løbet af 5 år. Især de, der i dag ikke er tilfredse eller direkte utilfredse forventer en forbedring af deres situation. Det er ikke en urimelig forventning for de fleste, at fx uddannelsen fører til et job, at kollegiet kan udskiftes med en ejerbolig eller at ledigheden ender med beskæftigelse. 7 procent forventer, at deres situation vil være forringet i løbet af 5 år og den største gruppe på 58 procent forventer, at deres situation vil være nogenlunde den samme.
Tabel 2 Vil det gå op eller ned for din situation i løbet af 5 år?
Total
Meget utilfreds
Utilfreds
Tilfreds
Meget tilfreds
Hvorda n forventer du, a t di n s i tua ti on e r om 5 å r?
Ikke tilfreds
I det s tore hel e hvor ti l fre ds el l er uti l freds er du s å med di n ti l værel s e?
Forbedret
26%
40%
67%
60%
38%
32%
Nogenl unde den s a mme
66%
48%
8%
40%
50%
58%
Forri nget
6%
8%
17%
13%
7%
Ved i kke
2%
4%
8%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
635
409
24
5
8
1081
I alt Anta l
3%
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark. Januar 2009.
Tilfredshed – selvom 3 ud 10 ser tegn på finanskrisen Den høje tilfredshed med egen tilværelse eksisterer selvom 3 ud af 10 i regionen forventer at blive påvirket negativt af finanskrisen med øget risiko for et mistet job, et lavere forbrugsniveau eller at miste deres bolig.
Figur 4 Det betyder finanskrisen for mig I hvilken grad tror du, at finanskrisen øger din risiko for at…. …blive fyret fra dit arbejde i år?
…du får færre penge til forbrug end ellers?
4%
9% 19 %
13 %
Antal svar: 635
… du mister din bolig i år?
Antal svar: 1086 I høj grad
3%
Antal svar: 976
I nogen grad
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark. Januar 2009. Lagkage stykkerne viser den andel af borgerne, som tror de bliver berør i ”i høj grad” og i ”I nogen grad”.
Side 4 af 8
Borgerpanelet har taget stilling til tre risici, som finanskrisen kunne medfører for dem. 17 procent tror ”i høj grad” eller ”i nogen grad” at finanskrisen øger risikoen for at blive fyret, 28 procent tror der kan blive færre penge til forbrug og 3 procent tror i nogen grad at boligen kan være i fare.
3 krisetegn på finanskrisen i Danmark Fyring ?. I hvilken grad tror du, at finanskrisen øger din risiko for at blive fyret fra dit arbejde i år? I høj grad, i nogen grad, i ringe grad, slet ikke, ved ikke. Kun svar fra personer i arbejde. Færre penge til forbrug ?. I hvilken grad tror du, at finanskrisen betyder, at du får færre penge til forbrug i år end du ellers ville have haft? ? I høj grad, i nogen grad, i ringe grad, slet ikke, ved ikke Flytte ?. I hvilken grad tror du, at finanskrisen øger din risiko for, at du mister din bolig i år? Kun
svar fra personer i egen bolig, Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark. Januar 2009.
For de fleste er det altså risikoen for at få færre penge til forbrug, der bliver anset som den alvorligste af de tre risici. Ganske få forventer, at de risikerer at miste deres bolig. I det følgende er borgerpanelet opdelt i de 30 procent, som ser mindst 1 ud af de 3 krisetegn og de 70 procent, der ikke ser nogen af de tre krisetegn.
Figur 5 30 procent ser mindst 1 krisetegn
30%
70%
Ingen kri s etegn
Mi nds t 1 kri s etegn
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark. Januar 2009.
Bekymringen findes en smule oftere hos kvinder end mænd, den findes blandt de 41 – 56 årige og blandt respondenter med mellem husstandsindkomster på 400.000 – 599.000 kroner. Helt markant ser 45 procent af de enlige med hjemmeboende børn krisetegn, 48 procent af de ledige og 41 procent af de timelønnede. Desuden personer ansat i industrivirksomheder som jern og metal, fødevareindustrien og anden industri samt bygge anlæg.
Side 5 af 8
Tabel 3 Mænd, ældre og højtlønnede forventer ikke krisen Procentdele, som ser mindst 1 tegn på finanskrisen
Køn
Husstandsstype
Ma nd
28%
Kvi nde
32%
Alder
Enl i g med hjemmeboe nde ba rn/børn Enl i g ude n hjemmeboe nde børn Pa r med hjemmeboende børn
45% 26% 35%
Pa r uden hjemmeboende børn
25%
Husstandsindkomst
Under 25 år
28%
Under 199.999
30%
25 - 40 år
34%
200.000 - 399.999
30%
41-56 år
35%
400.000 - 599.999
39%
56-66 år
26%
600.000 - 799.999
22%
Over 67 år
21%
Over 800.000
16%
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark. Januar 2009. Signifikante forskelle i alle tabeller.
De mindre bekymrede personer er dem med et lederjob, med høje husstandsindkomster over 600.000 kroner, og personer over 55 år samt personer under uddannelse. Mænd er en smule mindre bekymret.
Tabel 4 Krisen forventes af ledige og timelønnede Procentdele, som ser mindst 1 tegn på finanskrisen
Arbejdsmarkedet Under udda nnel s e
Stilling 25%
Ti mel ønne t
41%
I be s kæfti gel s e
32%
Funkti onær
30%
Ledi g
48%
Sel vs tændi g erhvervs dri ve nde
30%
Uden for a rbejds s tyrken
24%
Mel l e ml eder
28%
Andet
0%
Andet
23%
Ved i kke
0%
Vi ka r
21%
Topl eder
7%
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark. Januar 2009. 1038 svar. Signifikante forskelle i alle tabeller.
Der er markante forskelle mellem respondenterne i forskellige kommuner – som sandsynligvis kan forklares af underliggende erhvervsstrukturer. I Middelfart Kommune er det mere end hver anden respondent, som mener, at risikoen for et af de 3 krisetegn er øget – mens det i Svendborg, Vejle og Aabenraa Kommuner er under 20 procent.
Side 6 af 8
Tabel 5 Krisen forventes af personer ansat i jern- og metal, bygge og anlæg Procentdele, som ser mindst 1 tegn på finanskrisen
Branche Jern og meta l
45%
Bygge og a nl æg
41%
Næri ngs - og nydel s es mi ddel
40%
Tra ns portvi rks omhed og te l ekommuni ka ti on
39%
Anden i ndus tri
38%
Fi na ns vi rks omhed forretni ngs s ervi ce
31%
La ndbrug, fi s keri , rå s tofudvi ndi ng
30%
Ha nde l og re s ta ura ti on
28%
Offentl i g, s ta t, regi on, kommune
26%
El ektroni k
20% 2
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark. Januar 2009. 1038 svar. Chi ikke signifikant på 0,1 niveau.
Tabel 6 Krisen forventes i Middelfart, Nordfyns kommune og Kertiminde Procentdele, som ser mindst 1 tegn på finanskrisen
Kommuner Mi ddel fa rt Kommune
54%
Es bjerg Kommune
30%
Nordfyns Kommune
45%
Ha ders l ev Kommune
30%
Kertemi nde Kommune
42%
Bi l l und Kommune
29%
Vejen Kommune
37%
As s ens Kommune
28%
Frederi ci a Kommune
36%
Odens e Kommune
28%
Fa a borg-Mi dtfyn Kommune
35%
La nge l a nd Kommune
27%
Va rde Kommune
35%
Nyborg Kommune
23%
Sønderborg Kommune
33%
Aa benra a Kommune
17%
Tønder Kommune
32%
Vejl e Kommune
16%
Fa nø Kommune
31%
Svendborg Kommune
16%
Kol di ng Kommune
31%
Ærø Kommune
0%
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark. Januar 2009. 1038 svar. Kun få besvarelser fra Ærø. Signifikante forskelle.
Kan krisen påvirke tilfredsheden med tilværelsen i Region Syddanmark? De, der er mest tilfredse med tilværelsen, forventer også den mindste risiko fra finanskrisen. Tallene antyder, at de mere utilfredse oplever flere krisetegn. Der kan være en sammenhæng, så krisen på lidt længere sigt vil påvirke tilfredsheden hos respondenterne. Det skal dog understreges, at der er meget få respondenter, som har udtrykt deres utilfredshed med tilværelsen, så det er vanskeligt at måle sikkert på det grundlag.
Side 7 af 8
Tabel 5 De mest tilfredse med tilværelsen ser færrest krisetegn I det store hele hvor tilfreds eller utilfreds er du så med din tilværelse? Hvor mange procent i hver gruppe ser mindst et krisetegn. Meget tilfreds
26%
Tilfreds
33%
ikke tilfreds
49%
utilfreds
39%
Meget utilfreds
64% 2
Kilde: Borgerpanelet i Region Syddanmark. Januar 2009. 1038 svar. Chi signifikant på 0,1 niveau.
FAKTA OM Borgerpanel for Region Syddanmark ”Borgerpanel for Region Syddanmark” er et repræsentativt panel af mere end 1 000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Syddanmark gennemfører undersøgelsen i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse. Spørgsmålene er stillet i januar 2009. Region Syddanmark stiller hvert kvartal spørgsmål til panelet om regionale problemstillinger. Spørgsmål om panelet kan rettes til:
Flemming Torp Regional Udvikling, Strategi og Analyse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Tlf +45 7663 2013 Email: Flemming.Torp@regionsyddanmark.dk
Side 8 af 8