DEL 2: ANALYSE
SYDDANSKE
Yderområder - de sydfynske og
sønderjyske kommuner Svendborg Langeland Sønderborg Tønder
Ærø
Aabenraa
Fokus: Yderområder
Indhold Fokus: YderomrĂĽder / side 3 BosĂŚtning / side 4 Erhvervsforhold / side 16 Regional Udvikling / Strategi & Analyse August 2013 Foto: Hyldager Fotografi
Uddannelse / side 24 Appendiks / side 27
FOKUS: YDEROMRÅDER Udvalget for Regional Udvikling har, som en del af arbej-
særlig politik for yderområderne og for perioden 2014-
det med Regional Udviklingsplan, under efteråret/vin-
2020 er der udpeget nye yderområder i Danmark. Det er
teren 2012/2013 har besøgt bl.a. Langeland, Svendborg,
sket ved at kombinere et erhvervsindkomstkriterium med
Ærø, Sønderborg, Tønder og Aabenraa Kommuner.
et afstandskriterium. Yderområder i det nye program er de kommuner, der i
Rapporten her er et af resultaterne fra møderunden og
gennemsnit i de seneste tre år har haft en erhvervsind-
bidrager til fælles viden om tilstande og udviklingstenden-
komst på under 90 pct. af landsgennemsnittet og samti-
ser i de seks kommuner.
dig ligger mere end en halv times kørsel fra en større by. En større by er i denne definition en by med mere end
Analyserne kan bruges til at imødegå udfordringer, forme
45.000 indbyggere. For Region Syddanmark medfører
strategier og skabe udvikling på kort og lang sigt.
denne udpegning, at de seks kommuner vil få yderområdestatus.
De seks kommuner er af særlig interesse i EU-sammenhæng. Region Syddanmark modtager regionaludviklingsstøtte fra EU gennem Regional- og Socialfonden. I forbindelse med udarbejdelse af nye programmer forventes det at Syddansk Vækstforum skal udarbejde en
de seks kommuner i yderområderne
Billund
Vejle
Varde
Fredericia Nordfyn Esbjerg
Vejen
Kolding
Middelfart
Fanø
Kerteminde Odense
Assens Nyborg
Haderslev
FaaborgMidtfyn
Svendborg Tønder Aabenraa Ærø Sønderborg Kortet viser de seks kommuners placering i Region Syddanmark. Kilde: Region Syddanmark
Langeland
Side 4
bosætning
Bosætning I alle seks kommuner er andelen af 20-39 årige mænd og kvinder mindre end i hele landet: Ca. 5 procentpoint i Svendborg og de sønderjyske kommuner og ca. 10 procentpoint i Langeland og Ærø kommuner. Omvendt er der relativt flere 40-69 årige og ældre over 69 år i de seks kommuner end i hele landet. Forskellen er især udtalt i Langeland og Ærø kommuner. Andelen af børn og unge, dvs. de 0-19 årige er i Svendborg og de sønderjyske kommuner nogenlunde den samme både mht. drenge og piger. I Langelan og Ærø kommuner er der derimod 6 procentpoint færre end i hele landet.
noget under stigningen i hele landet og i Syddanmark. Overordnet set kan kommunerne forvente et faldende befolkningstal frem mod 2032, mens Syddanmark som helhed, kan forvente en svag vækst i samlet antal indbyggere.
Der er i løbet af de seneste fem år byer og områder, der er vokset, mens andre har haft en negativ befolkningstilvækst. Det er især områder i Svendborg Kommune samt omkring Sønderborg og Aabenraa byer, der har haft en tilvækst. Den største tilvækst i de nævnte områder, ligger på 0-5 pct. Og kun i et par områder, der ligger i forbindelse med Svendborg By, har der været en vækst på over 10 pct.
Langeland, Svendborg, Ærø og Tønder kommuner kan betegnes som bosætningskommuner, med flere der pendler ud af kommunen end ind i kommunen. I Sønderborg og Aabenraa kommuner er der nogenlunde ligevægt. Bemærk dog, at der her ikke indgår pendling til og fra udlandet. Generelt er bruttopendlingen både til og fra kommunerne af betydeligt omfang.
Fælles for alle seks kommuner er, at andelen af børn, unge i den erhvervsaktive alder forventes at falde i de kommende 20 år. Faldet er større end i hele landet, og det er også større end i Syddanmark i gennemsnit - bortset fra Ærø Kommune. Omvendt forventes andelen af befolkningen over 64 år at vokse. Stigningen er mindst i Svendborg og Sønderborg kommuner, hvor den ligger
Indkomstniveauet i de tre mindste kommuner ligger lavest i Syddanmark, men også i de tre store kommuner er indkomstniveauet under regionsgennemsnittet.
Der var i 2011 en svag nettotilflytning til Ærø og Sønderborg kommuner, mens der i de andre kommuner var en nettofraflytning. Fraflyttere fra kommunerne flytter ofte til større byområder som Hovedstaden, Aarhus og Odense. Der er også en tendens til, at mange flytter til byer i de nærliggende kommuner.
Huspriserne ligger også betydeligt under gennemsnittet i Syddanmark - bortset fra i Svendborg Kommune.
Befolkningspyramider 2012 Langeland
Svendborg Svendborg
Hele landet
Langeland
1.151
1.273
1.095
1.100 817
872 531
519 439
370 652
710 520
2.168 186.312
70-79 år
785
680
1.086 83.965
80+ år
631
411
60-69 år 50-59 år
4.386 362.464
40-49 år
412.3593.958
4.002 350.783
4.060 402.682
356.197 3.124
20-29 år
338.6253.093
10-19 år
2.502 214.943
360.621 4.459
30-39 år
0-9 år
460
4.044 341.428
1.863 146.864
3.837 356.708 3.311 331.188
3.226 355.579 2.605 329.269 3.763 339.639 3.058 315.132
Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx
13.000 indbyggere i kommunen
Mænd
B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx
58.500 indbyggere i kommunen
Kvinder
Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunerne og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Fokus: Yderområder
Side 5
Befolkningspyramider 2012 Ærø
Sønderborg Ærø
Hele landet
355
196
439
392
599 534
528 417
20-29 år 337
403
10-19 år
247
237
50-59 år
30-39 år
143
267
60-69 år
40-49 år
227
248
3.341 186.312
70-79 år
631
433
1.416 83.965
80+ år
0-9 år
Sønderborg
2.251 146.864
214.943
3.732 5.255 350.783
4.919 341.428
5.004 360.621
5.059 362.464
5.543 402.682
5.769 412.359
4.098 355.579
4.060
356.197
3.445 329.269
3.802
338.625
4.795 339.639
5.334 356.708
4.029 315.132
4.185 331.188
Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx 6.600 indbyggere i kommunen
Mænd
76.000 indbyggere i kommunen
B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx
Kvinder
Tønder Tønder 757 1.524
Aabenraa Aabenraa
Hele landet
80+ år
1.312
70-79 år
1.762 2.624
2.754
3.015
3.144
2.736
2.752 1.863 1.964
1.831
50-59 år 40-49 år
20-29 år 2.646
1.992
60-69 år
30-39 år
1.595
2.817
1.004 83.965
1.955
10-19 år 0-9 år
2.344 186.312
1.688 146.864 2.513 214.943 350.7834.104
4.160 341.428
360.621 4.327
4.367 362.464
4.305 402.682
4.382 412.359 356.197 3.200 338.625
2.704
3.280 355.579 2.444 329.269 3.911 339.639
4.112 356.708 3.393 331.188
3.233 315.132
Alder
39.000 indbyggere i kommunen B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx
Mænd
59.500 indbyggere i kommunen
B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx
Kvinder
Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunerne og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 6
bosætning
Hele landet
Hele landet
80+ år 70-79 år
214.943
186.312
60-69 år
350.783
341.428
50-59 år 40-49 år
146.864
83.965
360.621
362.464
402.682
412.359
30-39 år 20-29 år 10-19 år 0-9 år
Mænd Kvinder
355.579
356.197
329.269
338.625
339.639
356.708
315.132
331.188
Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunerne og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Yderområdet
B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx
Befolkningsfremskrivning 2012-2032 Langeland Svendborg Ærø Ærø Sønderborg Sønderborg Tønder Tønder Aabenraa Aabenraa Syddanmark Syddanmark Langeland
102
Svendborg
100 98 96
Index, 2012 = 100
Indeks: 2012 = 100
94
Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet.
92 90 2012
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
2017
2022
2027
2032
befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2007-2012 og 2012-2032 0-24 år
25-64 år
65+ år
2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032 -14%
-22%
-10%
-23%
9%
26%
Svendborg
-1%
-12%
-5%
-16%
16%
48%
Ærø
-0%
-10%
-10%
-20%
11%
26%
Sønderborg
-3%
-15%
-6%
-12%
15%
31%
Tønder
-7%
-18%
-5%
-20%
11%
46%
Aabenraa
-3%
-13%
-5%
-14%
17%
49%
Syddanmark
1%
-7%
-3%
-8%
15%
45%
Hele landet
4%
-1%
-2%
-1%
16%
45%
Langeland
Y04_Befolkningsfremskrivning 2012-2032.xlsx
Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007 til 2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Fokus: Yderområder
Befolkningsudvikling fordelt på Byer og landområder Langeland Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.) Landsbyer (200-2.000 indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS
Svendborg Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.
Cirklerne viser størrelsen af byerne: Større byer (over 10.000 indb.) Mellembyer (2.000-10.000 indb.) Landsbyer (200-2.000 indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS
Side 7
Side 8
bosætning
Ærø Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.
Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.) Landsbyer (200-2.000 indb.)
Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS
Sønderborg Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.
Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.) Landsbyer (200-2.000 indb.)
Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS
Fokus: Yderområder
Tønder Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.) Landsbyer (200-2.000 indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS
Aabenraa Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer 2007-2012: over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.
Cirklerne viser størrelsen af byerne: Mellembyer (2.000-10.000 indb.) Landsbyer (200-2.000 indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS
Side 9
Side 10
bosætning
FLYTNINGER TIL OG FRA Langeland 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Langeland. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Langeland i perioden 2009-2011.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
FLYTNINGER TIL OG FRA Svendborg 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Svendborg. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Svendborg i perioden 2009-2011.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Fokus: Yderområder
FLYTNINGER TIL OG FRA ærø 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Ærø. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Ærø i perioden 2009-2011.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
FLYTNINGER TIL OG FRA sønderborg 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Sønderborg. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Sønderborg i perioden 2009-2011.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 11
Side 12
bosætning
FLYTNINGER TIL OG FRA Tønder 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Tønder. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Tønder i perioden 2009-2011.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
FLYTNINGER TIL OG FRA aabenraa 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til Aabenraa. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra Aabenraa i perioden 2009-2011.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
FOKUS: Fokus: Yderområder Yderområder
Side Side 13 13
hvilke kommuner har nETTOTILFLYTNING 2011? over 500 100 til 500 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
pendlingsmønstre 2011 Indpendling I procent af antal arbejdspladser
Antal
Nettoindpendling
Udpendling I procent af antal arbejdspladser
Antal
Total antal
Langeland
990
20,3%
1.648
29,8%
-658
Svendborg
5.142
21,5%
7.584
28,/%
-2.442
160
6,6%
484
17,5%
-324
4.440 (1.133)*
13,1%
4.260
12,7%
180
3.430 (474)*
19,5%
4.230
23,0%
-800
7.000 (1.259)*
25,7%
7.179
26,2%
-179
Ærø Sønderborg Tønder Aabenraa
* Tallet i parrenes viser antal fuldtidsbeskæftigede indpendlere, der bor uden for landet 2011. Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT, SAM-K)
Side 14
bosætning
INDKOMST PR. INDBYGGER 2010 Område
Indkomst 2010
Fanø
245.258
Vejle
231.091
Middelfart
229.091
Fredericia
225.865
Kolding
225.344
Billund
223.941
Esbjerg
222.261
Kerteminde
219.356
Varde
217.015
Nyborg
215.552
Haderslev
215.294
Odense
214.503
Sønderborg
213.735
Svendborg
213.674
Aabenraa
212.691
Vejen
210.939
Assens
210.492
Faaborg-Midtfyn
209.718
Nordfyns
209.234
Ærø
206.825
Tønder
203.781
Langeland
201.819
Syddanmark
217.680
Hele landet
230.530
INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2010 over 228.000 kr. 215.000 til 228.000 kr. under 215.000 kr.
Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Udvikling i samlet indkomst pr. indbygger 2005-2010 Yderområde
230.000
Langeland Svendborg
Langeland Svendborg Tønder Ærø Aabenraa Sønderborg Syddanmark Tønder Aabenraa Syddanmark
Indkomst pr. indbygger (kr.)
Ærø
Sønderborg
210.000
190.000
170.000 2005
Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra 2005-2010 (løbende priser) i kommunerne og i Syddanmark. Kilde: Region Syddanmark og
2006
2007
2008
2009
2010
Danmarks Statistik
Fokus: Yderområder
Side 15
Huspriser i kommuner og byer Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m2)
Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)
By
Langeland
5.484 Rudkøbing
8.161
Svendborg
10.766 Svendborg
12.561
Ærø
5.782 Marstal
6.584
Sønderborg
7.948 Sønderborg
Tønder
5.395 Tønder
Aabenraa
7.364 Aabenraa
10.179
Syddanmark
9.403 Syddanske byer
11.691
11.226 7.218
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal 2012.
Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)
Udvikling i huspriser 2001-2011 Yderområde
13.000
Langeland
Langeland Svendborg Ærø Ærø Sønderborg Sønderborg Tønder Tønder Aabenraa Aabenraa Syddanmark Svendborg
Kvadratmeterpris (kr.)
11.000
9.000
Syddanmar k
7.000
Figuren viser udvikling i den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra 2001 til 2011 (løbende priser) i kommunerne og i Syddanmark.
5.000
3.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Y11_Udvikling i huspriser 2001-2011_06032013.xlsx
2011
Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen
Side 16
erhvervsforhold
Erhvervsforhold De tre sydfynske kommuner har alle færre arbejdspladser pr. 2564 årig end gennemsnittet i Syddanmark. De tre sønderjyske kommuner ligger derimod på regionsgennemsnittet, men Syddanmark som helhed ligger lidt under landsgennemsnittet. Finanskrisen har været hård mod kommunerne og især Langeland og Sønderborg kommuner har tabt mange arbejdspladser i forhold til Syddanmark og hele landet. Ærø og Tønder kommuner har klaret sig bedst med et gennemsnit, der svarer til landsgennemsnittet. Der er stor forskel på andelen af beskæftigede borgere i alderen 25-64 år. De tre sønderjyske kommuner ligger på eller lige under gennemsnittet i regionen på 75 pct. De sydfynske kommuner ligger under regionsgennemsnittet og Langeland Kommune endda på kun 66 pct. Kommunerne har alle mange beskæftigede inden for områderne Fødevarer og Bygge/bolig. I flere af kommunerne fylder Transport ligeledes en del i beskæftigelsesbilledet. Alle kommunerne har en vis specialisering inden for Fødevarer.
Arbejdspladser i de syddanske kommuner 2011 Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Derudover er der lokale specialiseringer. Langeland Kommune er meget stærkt specialiseret inden for Energi/miljø, Ærø Kommune er stærkt specialiseret inden for turisme og til dels transport, mens Svendborg Kommune ikke har klare specialiseringer. Blandt de sønderjyske kommuner har Sønderborg en meget stærk specialisering inden for Energi/miljø, Tønder inden for Møbler/ beklædning og Aabenraa inden for Transport. I Svendborg Kommune har der været den højeste etableringsrate (andelen af nye virksomheder i forhold til samtlige virksomheder), men den ligger dog lige under landsgennemsnittet på 6,7 pct. Langeland, Sønderborg og Aabenraa kommuner har en etableringsrate, der ligger omkring gennemsnittet i Syddanmark (6,1 pct.). Ærø Kommune ligger lavt med en etableringsrate på kun 3,0 pct. De nye virksomheders jobskabelse ligger i de sydfynske kommuner og i Tønder Kommune lidt under landsgennemsnittet. Til gengæld er overlevelsesandelen over landsgennemsnittet i Svendborg og Tønder kommuner. I Aabenraa Kommune ligger såvel jobskabelsen som overlevelsesandelen over landsgennemsnittet.
Område Assens
Antal arbejdspladser (heraf private) 15.067
Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)
(10.441)
69
(48)
Billund
16.973
(13.389)
126
(99)
Esbjerg
58.288
(38.039)
96
(63)
1.045
(695)
61
(41)
Fredericia
26.098
(16.498)
99
(63)
Faaborg-Midtfyn
19.285
(12.548)
72
(47)
Haderslev
24.106
(14.921)
83
(51)
Kerteminde
10.008
(7.539)
82
(62)
Kolding
48.315
(35.039)
103
(75)
Langeland
4.870
(3.046)
71
(44)
Middelfart
16.028
(10.374)
81
(52)
Nordfyns
9.828
(6.703)
62
(43)
Fanø
Nyborg
11.343
(6.453)
69
(39)
Odense
96.057
(57.301)
97
(58)
Svendborg
23.951
(13.826)
78
(45)
Sønderborg
33.838
(22.312)
88
(58)
Tønder
17.561
(11.903)
87
(59)
Varde
22.033
(15.314)
85
(59)
Vejen
18.275
(13.621)
83
(62)
Vejle
50.872
(33.997)
90
(60)
Ærø
2.441
(1.553)
73
(47)
27.190
(18.312)
87
(59)
553.472
(363.824)
88
(58)
2.667.424 (1.724.445)
91
(59)
Aabenraa Syddanmark Hele landet
Fokus: Yderområder
Side 17
-4,8%
-6,2%
-5,0%
-4,5%
-8,1%
-4,5%
-5,7%
-7,7%
UDvikling i antal arbejdspladser 2009-2011
Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2009-2011. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Adgang til arbejdspladser 2012 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen.
Kilde: Region Syddanmark og CVR
Kommune
Antal beskæftigede borgere
Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen
Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen
Assens
19.231
27.000
254.000
Billund
13.071
37.000
326.000
Esbjerg
54.500
57.000
215.000
1.514
38.000
116.000
Fredericia
23.065
113.000
478.000
Faaborg-Midtfyn
23.702
43.000
163.000
Haderslev
26.049
77.000
330.000
Kerteminde
10.655
93.000
230.000
Kolding
43.650
136.000
504.000
Langeland
5.528
23.000
132.000
Middelfart
17.864
134.000
459.000
Nordfyns
13.775
90.000
238.000
Nyborg
13.974
116.000
311.000
Odense
86.683
106.000
268.000
Svendborg
26.393
93.000
187.000
Sønderborg
33.658
40.000
106.000
Tønder
18.361
15.000
101.000
Varde
25.140
59.000
246.000
Vejen
20.607
86.000
377.000
Vejle
52.607
153.000
595.000
Ærø
2.765
1.400
1.400
27.369
58.000
205.000
Fanø
Aabenraa
Side 18
erhvervsforhold
beskæftigelse 2002-2011 Langeland
Langeland Svendborg Svendborg Ærø Ærø Sønderborg Sønderborg Tønder Tønder Aabenraa Aabenraa Syddanmark Langeland
AndelAndel af befolkningen 25-64 år år (pct.) af befolkningen 25-64 (%)
80
75
Figuren viser udvikling i andel af de 25-64 årige, der er i beskæftigelse i kommunerne og i Syddanmark.
70
65 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
2010
2011
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
styrker og svagheder i erhvervslivet Y15_beskæftigelse 2002-2011.xls
Langeland figur
Langeland
Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011
12% Medico/sundhed 8%
4% Turisme
Transport
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan
0% Øvrige erhverv -4%
-8%
-12%
Gns. vækst i beskæftigelse i Langeland Kommune
Bygge/bolig Fødevarer Møbler/beklædning IT/kommunikation Energi/miljø
Svag 0
Neutral 1
Stærk 2
Meget3stærk
Erhvervsspecialisering
Erhvervsspecialisering
Antal beskæftigede:
Få Mange
Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011:
E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx
Høj Mellem Lav
Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Fokus: Yderområder
Svendborg
Svendborg figur
Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011
30%
Energi/miljø
25% 20% 15% 10% Bygge/bolig
5% Medico/sundhed
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan
Transport
0%
Turisme
Gns. vækst i beskæftigelse i Svendborg Kommune
Øvrige erhverv
-5%
Fødevarer
-10% -15%
Møbler/beklædning
IT/kommunikation
-20%
Svag 0
Neutral 1
Erhvervsspecialisering
Stærk 2
Erhvervsspecialisering
Ærø figur
Ærø
E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx
Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011
15%
Turisme 10%
Energi/miljø
Øvrige erhverv 5%
Møbler/beklædning
Medico/sundhed
Gns. vækst i beskæftigelse i Ærø Kommune
Bygge/bolig 0%
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan
-5%
Transport IT/kommunikation
Fødevarer
-10%
Svag 0
Neutral 1
Stærk 2
Erhvervsspecialisering
Erhvervsspecialisering
Antal beskæftigede:
Få Mange
Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011:
E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx
Høj Mellem Lav
Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Side 19
Side 20
erhvervsforhold
Sønderborg figur
Sønderborg
Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011
10% Turisme 5%
Energi/miljø
Øvrige erhverv
Fødevarer
Gns. vækst i beskæftigelse i Sønderborg Kommune
Transport 0%
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan
Medico/sundhed Bygge/bolig -5% IT/kommunikation -10% Møbler/beklædning
-15%
0 Svag
1 Neutral
2 Stærk
Meget3stærk
Erhvervsspecialisering
Erhvervsspecialisering
Tønder figur
Tønder E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx
Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011
Transport Energi/miljø
5%
Øvrige erhverv
Turisme
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan
0% IT/kommunikation
Gns. vækst i beskæftigelse i Tønder Kommune
Møbler/beklædning
Bygge/bolig
Fødevarer
-5%
Medico/sundhed -10%
Svag 0
Neutral 1
Stærk 2
Erhvervsspecialisering
Erhvervsspecialisering
Antal beskæftigede:
Få Mange
Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011:
E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx
Høj Mellem Lav
Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Fokus: Yderområder
Side 21
Aabenraa figur
Aabenraa
Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011
15% Energi/miljø 10% Øvrige erhverv 5% Fødevarer
IT/kommunikation
Transport
0% Medico/sundhed
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan
Bygge/bolig
-5%
Gns. vækst i beskæftigelse i Aabenraa Kommune
Møbler/beklædning -10% Turisme -15%
Svag 0
Neutral 1
Stærk 2
Erhvervsspecialisering
Erhvervsspecialisering
Antal beskæftigede:
Få Mange
Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011:
Høj Mellem Lav
E15_Styrker og svagheder 2010-2011 050712, 2. træk.xlsx
Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
erhvervsspecialisering, 2011 Lidt specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne.
Langeland
Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor.
Tønder
Kilde: Region Syddanmark og
Aabenraa
Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Svendborg
Ærø
Sønderborg
Specialiseret
Meget specialiseret
Turisme
Fødevarer
..
Bygge/bolig
Energi/miljø
..
Medico/sundhed
..
..
Fødevarer
..
..
Beklædning
..
..
Turisme
..
..
Transport
..
..
Møbler
Fødevarer
..
Transport
Turisme
..
Fødevarer
..
Energi/miljø
Turisme
..
..
Bygge/bolig
..
..
Turisme
Fødevarer
..
Energi/miljø
Beklædning
..
Fødevarer
Transport
..
Side Side 22 22
erhvervsforhold ERHVERVSFORHOLD
Ressourceområder – hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •
Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
For yderligere information, se appendiks side 27
Antal Nye Virksomheder, 2009 Nyetablerede virksomheder
Etableringsrate
Tabellen viser antal nyetabelerede virksomheder og etableringsrate i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet.
Langeland
31
5,9%
Svendborg
163
6,6%
9
3,0%
Kortet viser etableringsrate 2009.
Sønderborg
135
5,8%
79
5,0%
150
6,3%
Syddanmark
2.920
6,1%
Hele landet
16.060
6,7%
Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Andel Nye virksomheder
Etableringsrate 2009 6,5 til 9,5 pct. 5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Ærø
Tønder Aabenraa
Fokus: Yderområder
Side 23
Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 7
6
Jobskabelse
5
4
3 Sønderborg 2
Aabenraa Svendborg
Ærø Tønder
Langeland 1
0 49%
51%
53%
55%
57%
59%
61%
63%
65%
Overlevelsesandel
Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2005 og 2006, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2010 og 2011 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Y20_Iværksætteri - overlevelses og jobvækst.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
yderområderne
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
8,1%
14,7%
11,5%
10,3%
10,0%
9,8%
9,3%
9,6%
9,3%
9,2%
8,5%
8,1%
8,4%
7,8%
7,8%
7,7%
7,0%
7,0%
7,0%
6,9%
6,9%
6,3%
Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2005-2009) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011.
6,6%
De nye virksomheders jobandel
Side 24
uddannelse
Uddannelse Uddannelsesniveauet er meget forskelligt i de seks kommuner. Langeland og Tønder kommuner har relativt mange uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og relativt få med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Sønderborg og Aabenraa kommuner har relativt mange med en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse, men har tilsvarende relativt få med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Ærø Kommune har relativt få uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og tilsvarende relativt mange med en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. Også Svendborg Kommune har relativt få uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, men til gengæld relativt mange med en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Andelen af unges forventede uddannelsesniveau om 25 år viser, at pigerne vil klare sig bedre end drengene. Dette er gældende for alle kommunerne samt regionen. Pigerne er alle tæt på at nå den nationale målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Derimod halter drengene bagud. På Langeland forventes kun 85 pct. af drengene at gennemføre ungdomsuddannelse, mens 90 pct. af drengene i Tønder Kommune forventes at opnå samme uddannelsesniveau. Der ses et lignende billede for indbyggere med en videregående uddannelse, hvor pigerne ligger langt fra drengene. Pigerne i alle kommunerne, bortset fra Langeland, ventes at nå eller næsten nå den nationale målsætning om, at 60 pct. skal tage en
videregående uddannelse. Andelen af drenge i de seks kommuner, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse, ligger mellem 36 pct. og 48 pct. Stort set alle kommunerne har generelt en større fraflytningsprocent af personer med en mellemlang- og lang videregående uddannelse sammenlignet med hvor mange, der flytter til kommunen med samme uddannelsesniveau. Dette gælder dog ikke Ærø, hvor tilflytningsandelen overstiger fraflytningsandelen med 1 pct. point. Blandt de unge, der flytter fra de seks kommuner og efter 15 år ikke er vendt tilbage, opnår relativt mange en mellemlang eller lang videregående uddannelse sammenlignet med de unge tilflyttere - dog ikke på Ærø. Andelen er endvidere større end blandt de unge, der tog fra kommunen, men senere vendte tilbage, og især end blandt de unge, der forblev i kommunen i hele perioden. Kommunerne oplever således generelt et uddannelsesdræn. I Svendborg, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner er der mulighed for at tage en almen eller erhvervsgymnasial uddannelse samt en erhvervsfaglig uddannelse inden for teknik eller handel/ kontor. På Langeland findes der ingen ungdomsuddannelser og de unges nærmeste uddannelsessteder findes i Svendborg. Gældende for Ærø er, at de alene har en højere forberedelseseksamen, HF. Her er uddannelsesinstitutionerne i Svendborg også de nærmeste.
Uddannelsesniveau 2011 Uden erhverskompetencegivende uddannelse
Erhvervsfaglig + KVU
MVU+LVU
I alt - pct.
Langeland
34,9
50,3
14,8
100
Svendborg
26,3
46,7
27,0
100
Ærø
26,1
52,1
21,8
100
Sønderborg
29,7
52,8
17,4
100
Tønder
32,2
52,5
15,3
100
Aabenraa
29,9
52,0
18,1
100
Syddanmark
29,3
47,8
22,9
100
Tabellen viser indbyggere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. uden erhvervskompetencegivende uddannelse (grundskole og gymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
fokus: Yderområder
Side 25
De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsuddannelse Drenge
Andel med videregående uddannelse
Piger
Drenge
Piger
Langeland
85%
92%
36%
49%
Svendborg
87%
92%
48%
62%
Ærø
87%
94%
46%
60%
Sønderborg
90%
93%
45%
61%
Tønder
90%
94%
41%
59%
Aabenraa
88%
93%
43%
60%
Syddanmark
88%
92%
47%
61%
Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2010. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
Bopæl 15 år efter grundskolen – Andel med mvu eller lvu Fortsat bosat i kommunen
Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i anden kommune i 1993-1995. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Fraflyttere
Tilflyttere
Assens
9%
31%
46%
25%
Billund
8%
28%
45%
17%
Esbjerg
23%
31%
51%
39%
Fanø
20%
26%
53%
53%
Fredericia
13%
29%
44%
34%
5%
28%
46%
25%
Haderslev
14%
28%
45%
28%
Kerteminde
12%
25%
42%
24%
Kolding
14%
32%
46%
42%
Langeland
8%
31%
40%
23%
Middelfart
10%
28%
44%
37%
Nordfyn
9%
20%
40%
26%
Nyborg
17%
34%
42%
22%
Odense
29%
35%
44%
51%
Svendborg
16%
21%
47%
41%
Sønderborg
12%
36%
56%
39%
Tønder
9%
25%
45%
22%
Varde
16%
30%
47%
27%
Vejen
9%
27%
47%
26%
Vejle
16%
36%
48%
38%
Ærø
0%
17%
36%
37%
11%
28%
49%
24%
Faaborg-Midtfyn Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 19931995, fordelt på daværende bopælskommune.
Hjemvendte
Aabenraa
Side 26
uddannelse
Hvor langt er deR til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til det nærmeste:
Tørring
Grindsted Vejle
Almene gymnasium (STX) Tekniske gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF)
Varde Fredericia Kolding
Esbjerg
Middelfart
Vejen
Søndersø Odense Nyborg
Ribe Glamsbjerg
Haderslev
Ringe Toftlund Oure Faaborg Aabenraa
Svendborg
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Tønder
Sønderborg Marstal
Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til den nærmeste:
Grindsted Vejle
Tekniske skole Handelsskole Øvrige
Varde Fredericia Kolding
Esbjerg Vejen
Middelfart
Bramming Odense Ribe
Nyborg Glamsbjerg
Haderslev
Nakkebølle
Aabenraa
Tønder
Svendborg
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Gråsten Sønderborg
Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet september 2012. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen
fokus: Yderområder
Side 27
ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •
Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Fødevarer
IT/kommunikation
Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.
Virksomheder, der udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
Møbler/beklædning
Transport
Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.
Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
Turisme
Energi
Virksomheder, der udbyder produkter og aktiviteter, som knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.
Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, der indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
Medico/sundhed Virksomheder, der producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.
Del 1: Anbefalinger
SYDDANSKE Yderområder
{ VIDEN / TILSTAND / RESSOURCER / ERFARING / BEST PRACTICE }
- på vej mod ny indsats
Tø
nd
er
Aa b
en
Sø n
raa
de
Sv en
db
La
rbo
rg
ng
Æ
org
ela
rø
nd
En samling af viden og erfaring til styrkelse af indsatsen
De seks kommunerne i yderområderne — Langeland, Svendborg, Ærø, Sønderborg, Tønder og Aabenraa — ligner på flere måder hinanden, men har alle hver deres udgangspunkt og særlige geografiske sammenhang.
Del 1: Anbefalinger til Syddanske Yderområder - på vej mod ny indsats.
Nogle udviklingstendenser er fælles, men alligevel er de udfordringer kommunerne står overfor ikke de samme. De skal ses i lyset af hvert områdes baggrund og adresseres i en geografisk sammenhæng. Rapporten her viser ligheder og forskelle mellem de seks kommuner i Syddanmark, der er udpeget som yderområder under strukturfondsprogrammet 2014-2020.
Det Gode Liv som vækstskaber
Se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk
Regional Udviklingsplan 2012-15
VIDEN
UDDANNELSE
INFRASTRUKTUR & MOBILITET
KLIMA
Temaet for Regional Udviklingsplan i Syddanmark er ”Det Gode Liv som vækstskaber”.
Regional Udvikling / Strategi & Analyse
Damhaven 12
7100 Vejle