Kontur 2008 Faaborg-Midtfyn

Page 1

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Faaborg-Midtfyn Kommune 2008

regionsyddanmark.dk


Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen

1

Strategi og analyse Regional Udvikling Region Syddanmark

Regional Udvikling / Strategi og analyse


Opsummering Erhvervsstruktur: I Faaborg-Midtfyn Kommune er der relativt mange på de private arbejdspladser, som er beskæftigede inden for erhvervsområderne fødevarer, handel, bygge/bolig, transport og øvrige erhverv. Sidstnævnte område dækker bl.a. over bank-, pensions- og forsikringsvirksomhed. Faaborg-Midtfyn er specialiseret inden for fødevareområdet og metalindustrien. Det vil sige, at inden for disse områder har kommunen en relativ stor andel af privatansatte. Selv om der ikke er mange beskæftigede inden for metalindustrien, så er andelen af arbejdspladser inden for området stort. 3,3. procent af landets arbejdspladser inden for metalindustri er placeret i Faaborg-Midtfyn Kommune. Til sammenligning udgør befolkningen i kommunen 0,9 procent af den danske befolkning. Ser man på udviklingen i erhvervsstrukturen skiller metalindustrien sig igen ud. Fra 2003 til 2007 har området haft den største vækst i antal beskæftigede, dvs. en vækst på knap 50 procent. For alle erhvervsområder set under ét har der været en lille vækst i beskæftigelsen. Erhvervsstrukturen er imidlertid under udvikling, da tre af de største erhvervsområder, dvs. fødevarer, bygge/bolig og handel har haft færre beskæftigede i 2007 end i 2003. Ser man på borgere, i stedet for arbejdspladser, ses, at borgernes socioøkonomiske status ikke adskiller sig fra fordelingen på regions- og landsplan. Det på trods af, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune er flere beskæftigede end arbejdspladser. Iværksætteri: I Faaborg-Midtfyn Kommune er der startet relativt få nye virksomheder, men til gengæld har de nye virksomheder gode overlevelsesmuligheder, og deres jobvækst er tæt på landsgennemsnittet.

Regional Udvikling / Strategi og analyse

2


Uddannelse: Kommunens andel af borgere i den erhvervsaktive alder med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet i Syddanmark. Også væksten i gruppen af højtuddannede borgere er lidt under regionsgennemsnittet. Ser man ikke på borgerne, men i stedet på dem, der arbejder i den private sektor inden for kommunegrænsen, så er billedet imidlertid det samme. Igen er andelen af højtuddannede lidt under regionsgennemsnittet. Et danmarkskort over andelen af højtuddannede i den private sektor i landets kommuner viser dog, at relativt mange kommuner i Danmark har omtrent samme beskæftigelsesandel som Faaborg-Midtfyn. Når andelen af højtuddannede er under landsgennemsnittet, har det sammenhæng med, at Faaborg-Midtfyn har mange arbejdspladser inden for områder, hvor der generelt er få højtuddannede, og at andelen af højtuddannede inden for de enkelte erhvervsområder er lavere i Faaborg-Midtfyn end på landsplan. Metalindustrien er dog en undtagelse. Her er der en lidt højere andel højtuddannede i Faaborg-Midtfyn end på landsplan. Befolkningsbevægelse: Der er sket en betydelig stigning i antallet af borgere, der pendler over kommunegrænserne i Faaborg-Midtfyn. Væksten i udpendling har været størst, hvilket forstærker billedet af, at Faaborg-Midtfyn er en bosætningskommune. Der er omtrent en halv gang flere, der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der er beskæftigede, som pendler ind til kommunen for at arbejde. Samtidig er det fire ud af ti beskæftigede borgere i kommunen, som arbejder uden for kommunen. Halvdelen af udpendlerne arbejder i Odense Kommune. Den forventede befolkningsudvikling viser, at Faaborg-Midtfyn har udsigt til en befolkningsvækst, der er lavere end væksten på regions- og landsplan. Fælles for væksten i de forskellige befolkningsfremskrivninger er dog, at den hovedsageligt skyldes en forventet stigning i antallet af borgere over 65 år. Tilflytning har i 1997 og 2007 ydet et beskedent tilskud til en befolkningstilvækst. Flytningsmønstret minder om mønstret for pendling, da flytninger til og fra Faaborg-Midtfyn primært sker til/fra nabokommuner og hyppigst til/fra Odense Kommune. Indkomst og priser: Huspriserne og borgernes disponible indkomster i Faaborg-Midtfyn ligger under gennemsnittet for regionen. Dog er huspriserne i perioden fra 2005 til 2007 vokset i nogenlunde samme takt som gennemsnitligt i regionen.

Regional Udvikling / Strategi og analyse

3


Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur • • • • • • • • • •

Figur 1.01: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Figur 1.03: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Figur 1.04: Faaborg-Midtfyn Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999

Iværksætteri • •

Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

Regional Udvikling / Strategi og analyse

4


Figuroversigt (2/3) Uddannelse • • • • • • • •

Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort over hele landet Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007

Befolkningsbevægelser • • • •

Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Faaborg – i bil Figur 4.03: Udpendling fra Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997 Figur 4.04: Indpendling til Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997

Regional Udvikling / Strategi og analyse

5


Figuroversigt (3/3) • • • • • • •

Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Faaborg-Midtfyn Kommune Figur 4.06: Flytninger fra Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997 Figur 4.07: Flytninger til Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Faaborg-Midtfyn Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Faaborg-Midtfyn Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt

Indkomst og priser • • • • • • •

6

Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet Figur 5.05: Indkomst i Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet

Regional Udvikling / Strategi og analyse


Ressourceområde

Figur 1.01: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur 2007 Fødevarer

3.898

Øvrige erhverv

3.886 3.752

Bygge/bolig 1.491

Transport 593

Turisme Møbler/beklædning

452

Medico/sundhed

446

IT/Kommunikation

438

Energi/miljø

408 0

500

7

1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 Antal beskæftigede i den private sektor

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.


Figur 1.02: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur 2007

Tværgående ressourceom råde

- tværgående ressourceområder Handel (Engros/Detail)

2.371

Metalindustri

971 8

Operationel Service

806

Videnservice

773

0

500 1000 1500 2000 2500 3000 Antal beskæftigede i den private sektor

3500

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.


Figur 1.03: Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede 25,4%

Fødevarer

18,6% 25,3%

Ressourceområde

Øvrige erhverv

24,7% 24,4% 23,4%

Bygge/bolig 9,7%

Transport

11,7% 3,9% 4,0%

Turisme Møbler/beklædning

2,9%

Medico/sundhed

2,9% 3,1%

9

4,4%

Faaborg-Midtfyn Region Syddanmark

2,9%

IT/Kommunikation

6,3% 2,7% 3,7%

Energi/miljø 0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Andel beskæftigede i den private sektor

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.


Figur 1.04: Faaborg-Midtfyn Kommunes specialisering

Ressourceområde

Metalindustri Fødevarer Bygge/bolig Turisme Energi/miljø Transport Øvrige erhverv Operationel Service Handel (Engros/Detail)

Faaborg-Midtfyns samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,82 %)

10

Møbler/beklædning Medico/sundhed Videnservice IT/Kommunikation 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).


Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Metalindustri Operationel Service Transport Ressourceområde

Øvrige erhverv Turisme Bygge/bolig Videnservice Handel (Engros/Detail)

11

Medico/sundhed Energi/miljø Fødevarer Møbler/beklædning IT/Kommunikation Alle brancher

Faaborg-Midtfyn Hele landet

-40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007

50%

60%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.


Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune

2007

Vækst i Faaborg-Midtfyn Kommune 2006-2007

Vækst i Region Syddanmark 2006-2007

Vækst i Danmark 2006-2007

12

Antal beskæftigede

25.721

2,6 %

2,5 %

2,4 %

Antal arbejdspladser

22.309

2,1 %

2,1 %

2,4 %

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.


Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Faaborg-Midtfyn Kommune

Region Syddanmark

Danmark

Andel beskæftigede

74,4%

74,6%

75,1%

Andel arbejdsløse

2,0%

1,9%

2,2%

Andel uden for arbejdsstyrken

23,6%

23,4%

22,7%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

13


Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Faaborg-Midtfyn Kommune

Ændring i andel 2003-2007 (pct-point)

0,2 Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,82%)

Transport 0,1

Turisme Øvrige erhverv

0

14 Bygge/bolig It/kommunikation

Medico/sundhed Fødevarer

-0,1 Møbler/beklædning

Energi/miljø

-0,2

0,2

0,3

0,4

0,5

0,6

0,7

0,8

0,9

1

1,1

1,2

1,3

1,4

1,5

1,6

1,7

1,8

Faaborg-Midtfyns andel af den private beskæftigelse i 2007

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.


Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007

15

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede. Vær opmærksom på, at der kun vises virksomheder med minimum fem ansatte, samt at prikker kan være skjult under andre prikker.


Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999

16

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede. Vær opmærksom på, at der kun vises virksomheder med minimum fem ansatte, samt at prikker kan være skjult under andre prikker.


Figur 2.01: Iværksætteri – iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark

17

Kilde: Oxford Research Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).


Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

Jobvækst (1999/2000)-ultimo 2004

5,0 4,5 Landsgennemsnit

4,0 3,5 3,0

18

2,5 Faaborg-Midtfyn

2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 35,0%

40,0%

45,0%

50,0%

55,0%

60,0%

Overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.


Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 0%

31,9% 20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4% 15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% Gnsn. for Region 11,8% Syddanmark: 16,5% 11,5% 11,4% 10,9%

5%

10%

15%

20%

25%

19

30%

35%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.


Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet

20

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.


Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8%12,0% 10,7%10,8%

8,4% 7,0% 7,2%

7,4% 7,6% 7,6%

8,7% 8,8%

9,1%

9,8% 9,8% 9,5% 9,7%

9,3%

7,9%

6,5% 6,2% 6,4% 6,4%

Tø nd er La ng e la nd Va rd e Ve j en Ha de rsl ev Mi dd e lf a rt No rdf yn Ny Fa bo ab rg org -M i dt fy n Aa be nra a As sen s Es bje rg Ke rt e mi nd e Sv en db org Bil lun d Ær ø Ve j le Fre de ric ia Ko l di ng Fa nø Sø nd erb o rg Od en se Re gi o nS ydd an ma rk Da nm ark

21

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).


Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet

22

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).


Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 0%

49,9% 45,9% 42,5% 40,7% 38,7% 36,9% 35,9% 34,5% 34,2% 31,4% 30,5%

23

29,2% 28,4% 28,3% 25,2% 23,1% 22,3%

Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %

21,6% 16,2% 15,2% 11,8% 9,1%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).


Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997- 2007 - kort over hele landet

24

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).


Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 50%

Andel MVU/LVU'ere

45% 40%

Danmark (Gnsn. 13,8 %) Faaborg-Midtfyn (Gnsn. 7,6 %) 34,5%

35%

32,3%

30% 25%

23,6%

20%

18,3%

15%

11,7%

11,3%

10% 5%

6,0%

4,7%

6,4%

6,3%

4,8%

10,8%

9,1% 6,3%

4,4%

4,0%

2,7%

25 13,0%

nd he d o/ s u

Me d ic

IT / K

om m

un ik a t io

n

rh v e rv

Øv r ig ee

i/m il jø En e rg

ol ig By gg e /b

ni n g r/b e

klæ d

ns po rt Mø b le

T ra

Fø de va r er

Tu r is

me

0%

Ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.


Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående

50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

41,3%

Danmark (Gnsn. 13,8 % ) Faaborg-Midtfyn (Gnsn. 7,6 % )

22,9%

26

ice en se rv

us tri

rvi ce

6,5%

Op era

tio ne l

Se

et a i ros /D (E ng Ha nd el

4,6%

Me t al i nd

4,8%

4,6%

Vid

8,4%

7,5%

l)

Andel MVU/LVU'ere

ressourceområder 2007

Tværgående ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.


Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Faaborg-Midtfyn Kommune 1997

2007

Vækst 1997-2007

Antal

5.591

7.008

25 %

I procent af antal arbejdspladser

24,6 %

31,4 %

-

Indpendling 27

Udpendling

Antal

8.163

10.420

28 %

I procent af antal beskæftigede borgere

32,4 %

40,5 %

-

Totalt antal

-2.572

-3.412

-

Nettoindpendling

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommunen, der arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.


Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Faaborg – i bil

28

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.


Figur 4.03: Udpendling fra Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997 5.229

6000 4.436

1997 2007

5000 4000 3000

se Oden

g Sven dbor

583 925

Asse ns

564 595

rg Nybo

mi nd e Kerte

84 153

Midd elfart

83 129

nhav n Købe

51 97

86 126

Nord f yns

ricia Frede

Århu s

0

Kol d ing

80 82

65 77

1000

293 482

2000

1.130 1.559

29

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.


Figur 4.04: Indpendling til Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997 6000 1997 2007

5000

1.474 1.850

3000

se Oden

Sven dbor

g

724 914

Asse ns

rg Nybo

182 245

mi nd e Kerte

78 143

Nord f yns

120 131

Lang eland

62 112

Midd elfart

37 48

nhav n Købe

50 41

Århu s

Kol di ng

0

23 37

1000

631 800

2000

1.858 2.351

4000

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.

30


Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Faaborg-Midtfyn Kommune

1997

2007

Vækst 1997-2007

Tilflytning

2.677

2.721

1,6 %

Fraflytning

2.671

2.541

-4,9 %

Nettotilflyt ning

6

180

-

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt. I figuren ses tal for indenlandske flytninger over kommunegrænser.

31


Figur 4.06: Flytninger fra Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997 1100 1000

748

837

1997 2007

900 800 600

242

170

138

129

92

66

58

54

64

56

69

55

46

100

40

200

108

300

203

400

370

32

500 347

Antal

700

Oden se

Sven dborg

s Ass en

Nybo rg

Købe nhavn

Århus

Nor df yns

lfart Midde

Ker te minde

Lange

land

0

Tilflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).


Figur 4.07: Flytninger til Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 og 1997 1000

959

1100 853

1997 2007

900 800 600

33

500 305 185

183 100

93

68

64

65

66

43

30

56

40

65

100

37

200

137

300

255

400

381

Antal

700

Oden se

Sven dborg

s Ass en

Nybo rg

n Købe nhav

Ker te minde

ns Nor dfy

land Lange

Århus

Midde

lfart

0

Fraflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).


Figur 4.08: Nettotilflytning til Faaborg-Midtfyn Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr.

-207

Bruttoindkomst

100.000-149.999 kr.

-2

150.000-199.999 kr.

-27

200.000-249.999 kr.

44

250.000-299.999 kr.

78

300.000-399.999 kr.

101

400.000 kr. + -250

34

44

-200

-150

-100

-50

0

50

100

150

Antal tilflyttede borgere

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.


Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 106 105

Indeks: 2007=100

104 103

Faaborg-Midtfyn

102

Fyn

101

Region Syddanmark

100

Danmark

99 98 97 2007

2013

2019

2025

Ă…r

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, pĂĽ Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet.

35


Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Faaborg-Midtfyn Kommune 2007-2025 fordelt på alder 160 140 120 100

0-14

80

15-64

60

65+

40 20 0 2007

2013

2019

2025

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).

36


Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt

0-14 år

15-64 år

65+ år

Faaborg-Midtfyn

-8%

-8%

52%

Fyn

-7%

-2%

51%

Region Syddanmark

-10%

-5%

52%

Danmark

-7%

-3%

50%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.

37


Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed

Erhvervsindkomst pr. beskæftiget

Region Syddanmark

281.400

Hele landet

296.633

Vejle

297.902

Middelfart

294.463

Kerteminde

293.787

Kolding

292.307

Fredericia

289.355

Nyborg

284.149

Assens

282.866

Esbjerg

281.932

Fanø

280.806

Aabenraa

280.213

Sønderborg

279.796

Vejen

279.488

Nordfyns

278.830

Haderslev

277.757

Faaborg-Midtfyn

277.198

Billund

276.982

Varde

275.320

Svendborg

274.364

Odense

272.893

Tønder

268.811

Langeland

257.302

Ærø

251.328

38

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.


Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet

39

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.


Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed

Disponibel indkomst pr. indb.

Region Syddanmark

131.775

Hele landet

139.639

Fanø

150.617

Vejle

141.031

Kolding

138.015

Fredericia

136.606

Middelfart

136.292

Esbjerg

133.483

Kerteminde

132.869

Billund

132.133

Svendborg

130.747

Varde

130.391

Haderslev

130.319

Aabenraa

130.038

Nyborg

129.995

Sønderborg

128.863

Odense

128.689

Faaborg-Midtfyn

128.527

Nordfyns

128.484

Assens

128.449

Vejen

127.703

Ærø

127.332

Tønder

125.078

Langeland

121.534

40

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.


Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet

41

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.


Figur 5.05: Indkomst i Faaborg-Midtfyn Kommune 2007 0-99.999 kr.

6.071

Indkomst i alt

100.000-149.999 kr.

5.762

150.000-199.999 kr

6.719

200.000-249.999 kr.

5.746

42

250.000-299.999 kr.

6.204

300.000-399.999 kr.

6.969

400.000 kr. +

4.134

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

Antal borgere

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 ür og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i üret, dvs. indkomst før skat.


Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Kr./m2

Vækst 2005

Vækst 2006

Region Syddanmark

10481

12%

17%

12%

Odense Kommune

14613

16%

28%

11%

Parcel- og rækkehuse

Vækst 2007

Fredericia Kommune

12617

12%

19%

12%

Kolding Kommune

12568

14%

16%

11%

Svendborg Kommune

12006

12%

15%

19%

Middelfart Kommune

11871

10%

21%

16%

Vejle Kommune

11864

14%

15%

12%

Kerteminde Kommune

11577

18%

9%

18%

Esbjerg Kommune

10952

11%

16%

13%

Fanø Kommune

10776

6%

22%

3%

Nyborg Kommune

9710

11%

12%

11%

Sønderborg Kommune

8773

11%

11%

8%

Haderslev Kommune

8731

10%

15%

11%

Assens Kommune

8719

5%

24%

10%

Faaborg-Midtfyn Kommune

8707

9%

19%

11%

Nordfyns Kommune

8640

14%

14%

15%

Billund Kommune

8244

4%

7%

11%

Varde Kommune

8127

11%

9%

10%

Aabenraa Kommune

7743

7%

13%

8%

Vejen Kommune

7738

10%

11%

13%

Ærø Kommune

7563

13%

23%

10%

Langeland Kommune

7479

18%

17%

16%

Tønder Kommune

6218

7%

8%

10%

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.

43


Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet

44

Regional Udvikling / Strategi og analyse

Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.


Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.

Regional Udvikling / Strategi og analyse

45


Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.

Regional Udvikling / Strategi og analyse

46


Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.