Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
Fredericia Kommune 2008
regionsyddanmark.dk
Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Fredericia Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen Strategi og analyseafdelingen Regional Udvikling Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og analyse
2
Opsummering Erhvervsstruktur: Erhvervsstrukturen på det private arbejdsmarked i Fredericia skiller sig især ud ved at have relativt mange beskæftigede inden for energi/miljøområdet. Modsat tendensen på landsplan har udviklingen fra 2003 til 2007 dog medført et fald i antal arbejdspladser inden for området, og Fredericia Kommune har dermed tabt markedsandele. Opgjort på antal beskæftigede er energi- og miljøområdet dog ikke størst. De største grupper af privatansatte er ansat inden for hhv. øvrige erhverv, bygge- og boligområdet, handel og fødevareområdet. På to af områderne, øvrige erhverv og handel, har der været en positiv udvikling i antal private beskæftigede, som har oversteget udviklingen på landsplan. Også inden for operationel service og transport er der de seneste år skabt relativt mange nye arbejdspladser, mens der også har været stor procentvis vækst i antal ansatte inden for medico/sundhed, men her er antallet af arbejdspladser dog fortsat relativt beskedent. De mest videntunge områder er videnservice, medico/sundhed, it/kommunikation, øvrige erhverv, energi/miljø og bygge/bolig, hvor der på landsplan er min. 10 pct. af arbejdsstyrken, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Ser man på udviklingen i antal beskæftigede i Fredericia inden for disse seks områder, så fremgår det, at Fredericia har haft beskæftigelsesfremgang på to områder, hhv. medico/sundhed og øvrige erhverv, mens der har været tilbagegang på de øvrige fire områder. Generelt er beskæftigelsesstrukturen i kommunen ganske lig strukturen på regions- og landsplan, når man ser på fordelingen af beskæftigede, arbejdsløse og personer i den erhvervsdygtige alder, som er uden for arbejdsstyrken. Det positive er, at beskæftigelsen er historisk høj og ledigheden tilsvarende meget lav. Iværksætteri: I Fredericia Kommune startes der relativt mange nye virksomheder, og overlevelsesraten er bedre end landsgennemsnittet, mens jobvæksten blandt de nyetablerede virksomheder i kommunen er gennemsnitlig.
Regional Udvikling / Strategi og analyse
3
Uddannelse: Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Region Syddanmark, men tilvæksten i denne andel af borgere er lidt højere end regionsgennemsnittet. Ses der derimod på dem, der arbejder i den private sektor inden for kommunegrænsen, så giver det et billede af, at der er en større andel, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse end i Region Syddanmark samlet set. Det sidstnævnte forhold kan evt. have sammenhæng med, at Fredericia Kommune har relativ meget byområde og relativ lidt landområde, og dermed kan have en lidt atypisk erhvervsstruktur. I hvert fald er andelen af højtuddannede på de private arbejdspladser i kommunen inden for de fleste ressourceområder lavere end på landsplan. Befolkningsbevægelse: Både ind- og udpendlingsfrekvensen i Fredericia Kommune er høj, og der har været en stor stigning i antallet af ind- og udpendlere fra 1997 til 2007. Årsagen til de høje pendlingsfrekvenser synes delvist at være, at kommunen arealmæssigt hører til blandt de mindre kommuner. En anden sandsynlig forklaring kan være, at man fra Fredericia har mulighed for at pendle til mange arbejdspladscentre inden for en halv eller en hel time. Både med hensyn til pendling og flytninger over kommunegrænser er det nabokommunerne, dvs. Vejle, Middelfart og Kolding kommuner, som Fredericia Kommunes borgere bevæger sig imellem. Den forventede befolkningsudvikling viser, at Fredericia har udsigt til en relativ høj vækst i befolkningens størrelse, hvis den seneste udvikling fortsætter. Indkomst og priser: Borgerne i Fredericia har gennemsnitligt relativt høje indkomster, dog knap så høje som naboerne i Vejle og Kolding kommuner. Samtidig er huspriserne 2. højest blandt kommunerne i Region Syddanmark. En opgørelse på byer frem for kommuner ville dog have trukket Fredericia lidt længere ned. Regional Udvikling / Strategi og analyse
4
Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur • • • • • • • • • •
Figur 1.01: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder Figur 1.03: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede Figur 1.04: Fredericia Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Fredericia Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Fredericia Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
Iværksætteri • •
Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark
Regional Udvikling / Strategi og analyse
5
Figuroversigt (2/3) Uddannelse • • • • • • • •
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort over hele landet Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007
Befolkningsbevægelser • • • • • •
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Fredericia Kommune Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Fredericia – i bil Figur 4.03: Udpendling fra Fredericia Kommune 2007 og 1997 Figur 4.04: Indpendling til Fredericia Kommune 2007 og 1997 Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Fredericia Kommune Figur 4.06: Flytninger fra Fredericia Kommune 2007 og 1997
Regional Udvikling / Strategi og analyse
6
Figuroversigt (3/3) • • • • •
Figur 4.07: Flytninger til Fredericia Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Fredericia Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Fredericia Kommune 2007-2025 fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
Indkomst og priser • • • • • • •
7
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet Figur 5.05: Indkomster i Fredericia Kommune 2007 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.01: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007 4.567
Øvrige erhverv
4.164
Ressourceområde
Bygge/bolig 2.943
Fødevarer 2.131
Transport IT/Kommunikation
972
Energi/miljø
930
8
776
Turisme 466
Møbler/beklædning
371
Medico/sundhed 0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.
Figur 1.02: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007
Tværgående ressourceområde
- tværgående ressourceområder Handel (Engros/Detail)
3.073
1.471
Operationel Service
9
Videnservice
1.106
Metalindustri
319
0
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
Antal beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.03: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede 26,4% 24,7%
Øvrige erhverv
24,0% 23,4%
Ressourceområde
Bygge/bolig 17,0% 18,6%
Fødevarer 12,3% 11,7%
Transport 5,6% 6,3%
IT/Kommunikation
10
5,4%
Energi/miljø
3,7% 4,5% 4,0%
Turisme
Fredericia Region Syddanmark
2,7%
Møbler/beklædning
4,4% 2,1% 3,1%
Medico/sundhed 0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Andel beskæftigede i den private sektor
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.
Figur 1.04: Fredericia Kommunes specialisering
Ressourceområde
Energi/miljø Operationel Service Turisme Transport Metalindustri Fødevarer Bygge/bolig Øvrige erhverv Handel (Engros/Detail)
Fredericias samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,92 %)
Videnservice Møbler/beklædning IT/Kommunikation Medico/sundhed 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).
11
Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007 Operationel Service Medico/sundhed Øvrige erhverv Ressourceområde
Transport Handel (Engros/Detail) Møbler/beklædning Turisme Videnservice
12
Bygge/bolig Metalindustri IT/Kommunikation Energi/miljø Fredericia Hele landet
Fødevarer Alle brancher -20%
-10%
0% 10% 20% 30% 40% Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007
50%
60%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.
Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Fredericia Kommune
2007
Vækst i Fredericia Kommune 2006-2007
Vækst i Region Syddanmark 2006-2007
Vækst i Danmark 2006-2007
13
Antal beskæftigede
25.092
2,3 %
2,5 %
2,4 %
Antal arbejdspladser
27.847
1,8 %
2,1 %
2,4 %
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007
Fredericia Kommune
Region Syddanmark
Danmark
Andel beskæftigede
74,6%
74,6%
75,1%
Andel arbejdsløse
2,1%
1,9%
2,2%
Andel uden for arbejdsstyrken
23,3%
23,4%
22,7%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
14
Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Fredericia Kommune
Ændring i andel 2003-2007 (pct-point)
0,2
Fredericia Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,9%)
0,1
Øvrige erhverv
Transport
Møbler/beklædning 0 It/kommunikation -0,1
Turisme
Medico/sundhed
Fødevarer
-0,2
Bygge/bolig
15
-0,3
-0,4
Energi/Miljø
-0,5
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
0,8
0,9
1
1,1
1,2
1,3
1,4
1,5
1,6
1,7
1,8
1,9
Fredericias andel af den private beskæftigelse i 2007
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.
Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007
16
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
17
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som r책dgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate Kommuner i Region Syddanmark
18
Kilde: Oxford Research Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).
Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst Kommuner i Region Syddanmark 5,0
jobvæ kst (1999/2000)-ultim o 2004
4,5 Landsgennemsnit
4,0 3,5 3,0
19 Fredericia
2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 35,0%
40,0%
45,0%
50,0%
55,0%
60,0%
overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 31,9%
Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 0%
20,6% 19,4% 18,7% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 15,4% 15,4% 15,4% 15,3% 15,1% 14,9% 13,5% 12,9% 12,8% Gnsn. for Region 11,8% Syddanmark: 16,5% 11,5% 11,4% 10,9%
5%
10%
15%
20%
25%
20
30%
35%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
21
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 13,8% 11,8%12,0% 10,7%10,8%
8,4% 7,0% 7,2%
7,4% 7,6% 7,6%
8,7% 8,8%
9,1%
9,8% 9,8% 9,5% 9,7%
9,3%
7,9%
6,5% 6,2% 6,4% 6,4%
Tø nd er La ng e la nd Va rd e Ve j en Ha de rsl ev Mi dd e lf a rt No rdf yn N Fa y bo ab rg org -M i dt fyn Aa be nra a As sen s Es bje rg Ke rt e mi nd Sv e en db org Bil lun d Ær ø Ve j le Fre de ric ia Ko l di ng Fa nø Sø nd erb o rg Od en se Re gi o nS ydd an ma rk Da nm ark
22
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007 – kort over hele landet
23
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø Tønder Langeland Billund Ærø 0%
49,9% 45,9% 42,5% 40,7% 38,7% 36,9% 35,9% 34,5% 34,2% 31,4% 30,5%
24
29,2% 28,4% 28,3% 25,2% 23,1% 22,3%
Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %
21,6% 16,2% 15,2% 11,8% 9,1%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997- 2007 - kort over hele landet
25
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 50%
Andel MVU/LVU'ere
45% 40%
Danmark (Gnsn. 13,8 %) Fredericia (Gnsn. 9,8 %) 34,5%
35%
36,1%
30% 23,6%
25% 18,3%
20%
26
15%
11,3% 11,2% 11,7% 11,4%
10% 5%
12,2%
6,0%
4,7%
6,7%
6,4%
6,3% 4,8%
10,4%
4,7%
1,9%
nd he d
on
o/ s u Me d ic
It /k om
mu n
ika ti
rh v e rv
l jø
Øv r ig ee
En
e rg
i/m i
ol ig By gg e /b
dn i ng
Mø b le
r/b
ek læ
po rt ns T ra
Fø de va r er
Tu r is me
0%
Ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.
50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%
Danmark (Gnsn. 13,8 % ) Fredericia (Gnsn. 8,9% )
41,3%
33,1%
27 8,4% 4,1%
Ha nd el
rvi ce Se Op era
tio ne l
Me t al i nd
et a i ros /D (E ng
ice
3,3%
en se rv
4,6%
Vid
5,8%
us tri
7,5%
l)
Andel MVU/LVU'ere
Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007
Tværgående ressourceområde Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Fredericia Kommune
Indpendling
Udpendling
Nettoindpendling
1997
2007
Vækst 1997-2007
Antal
8.186
10.410
2.224
I procent af antal arbejdspladser
30,4 %
37,4 %
7,0 pct. point
Antal
5.027
7.655
2.628
I procent af antal beskæftigede borgere
21,1 %
30,5 %
9,4 pct. point
Totalt antal
3.139
2.755
-
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i Assens Kommune, som arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.
28
Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Fredericia – i bil
29
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.
Figur 4.03: Udpendling fra Fredericia Kommune 2007 og 1997
30
821 914
1.124
1500
1.330
1.914
2000
1997 2007
2.093
2500
261 392
116 204
177 61
127 150
105 144
83 142
500
142 257
1000
Vej le
Kol d ing
Midd elfart
se Ode n
Århu s
Hor s e ns
Hede nsted
rg Esbje
nhav n Købe
Hade r sl ev
0
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.
Figur 4.04: Indpendling til Fredericia Kommune 2007 og 1997
1.275
2000
1.700
2.076
1997 2007 1.715
2500
2.081 2.343
3000
31
869
1500
227 353
196 316
230 312
202 299
139 225
500
125 219
634
1000
Vej le
Midd elfart
Kol d ing
se Ode n
Hor s e ns
Asse ns
Århu s
Hede nsted
Hade r sl ev
Vej en
0
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Fredericia Kommune
Tilflytning
1997
2007
Vækst 1997-2007
2.023
2.332
15,3 % 32
Fraflytning
2.033
2.285
12,4 %
Nettotilflytning
-10
47
-
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.
Figur 4.06: Flytninger fra Fredericia Kommune 2007 og 1997
284 220 191
172 135
152
27
52
51
45
34
41
37
50
33
73
100
140
150
136
200 133
Antal
250
220
300
322
1997 2007
350
307
400
Vej le
lfart Midde
g Kol din
Århus
Oden se
n Købe nhav
Vej en
ns Hor se
Hede nst ed
Esbje
rg
0
Tilflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
Figur 4.07: Flytninger til Fredericia Kommune 2007 og 1997
318
1997 2007
350
334
400
189
246
149
85
34
52
55
42
51
51
49
64
33
50
44
100
107
150
126
200 111
Antal
250
206
240
300
Vej le
lfart Midde
g Kol din
Oden se
Århus
Købe nhavn
rg Esbje
ns Hor se
s Assen
Vej en
0
Fraflytningskommune Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
Figur 4.08: Nettotilflytning til Fredericia Kommune fordelt på indkomst 2007 0-99.999 kr.
24
Bruttoindkomst
100.000-149.999 kr.
-15
150.000-199.999 kr.
-17
200.000-249.999 kr.
-16
35
250.000-299.999 kr.
17
300.000-399.999 kr.
-50
400.000 kr. +
2
-60
-50
-40
-30
-20
-10
0
10
20
30
Antal tilflyttede borgere
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.
Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025 107 106
Indeks: 2007=100
105 104 Fredericia 103 Sydjylland
102
Region Syddanmark
101
Danmark
100 99 98 97 2007
2013
2019
2025
Ă…r
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, i Sydjylland, i Region Syddanmark og i hele landet.
36
Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Fredericia Kommune 2007-2025 fordelt på alder 180 160 140 120 0-14 100 15-64 80 65+ 60 40 20 0 2007
2013
2019
2025
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).
37
Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
0-14 år
15-64 år
65+ år
Fredericia
-7%
-2%
53%
Sydjylland
-12%
-12%
52%
Region Syddanmark
-10%
-5%
52%
Danmark
-7%
-3%
50%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.
38
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed
Erhvervsindkomst pr. beskæftiget
Region Syddanmark
281.400
Hele landet
296.633
Vejle
297.902
Middelfart
294.463
Kerteminde
293.787
Kolding
292.307
Fredericia
289.355
Nyborg
284.149
Assens
282.866
Esbjerg
281.932
Fanø
280.806
Aabenraa
280.213
Sønderborg
279.796
Vejen
279.488
Nordfyns
278.830
Haderslev
277.757
Faaborg-Midtfyn
277.198
Billund
276.982
Varde
275.320
Svendborg
274.364
Odense
272.893
Tønder
268.811
Langeland
257.302
Ærø
251.328
39
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 - kort over hele landet
40
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed
Disponibel indkomst pr. indb.
Region Syddanmark
131.775
Hele landet
139.639
Fanø
150.617
Vejle
141.031
Kolding
138.015
Fredericia
136.606
Middelfart
136.292
Esbjerg
133.483
Kerteminde
132.869
Billund
132.133
Svendborg
130.747
Varde
130.391
Haderslev
130.319
Aabenraa
130.038
Nyborg
129.995
Sønderborg
128.863
Odense
128.689
Faaborg-Midtfyn
128.527
Nordfyns
128.484
Assens
128.449
Vejen
127.703
Ærø
127.332
Tønder
125.078
Langeland
121.534
41
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet
42
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
Figur 5.05: Indkomst i Fredericia Kommune 2007 0-99.999 kr.
5.174
Indkomst i alt
100.000-149.999 kr.
4.861
150.000-199.999 kr
6.398
200.000-249.999 kr.
5.854
250.000-299.999 kr.
43
5.797
300.000-399.999 kr.
7.204
400.000 kr. +
4.576
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
8.000
Antal borgere
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: www.statistikbanken.dk. Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 ür og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i üret, dvs. indkomst før skat.
Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Kr./m2
Vækst 2005
Vækst 2006
Region Syddanmark
10481
12%
17%
12%
Odense Kommune
14613
16%
28%
11%
Parcel- og rækkehuse
Vækst 2007
Fredericia Kommune
12617
12%
19%
12%
Kolding Kommune
12568
14%
16%
11%
Svendborg Kommune
12006
12%
15%
19%
Middelfart Kommune
11871
10%
21%
16%
Vejle Kommune
11864
14%
15%
12%
Kerteminde Kommune
11577
18%
9%
18%
Esbjerg Kommune
10952
11%
16%
13%
Fanø Kommune
10776
6%
22%
3%
Nyborg Kommune
9710
11%
12%
11%
Sønderborg Kommune
8773
11%
11%
8%
Haderslev Kommune
8731
10%
15%
11%
Assens Kommune
8719
5%
24%
10%
Faaborg-Midtfyn Kommune
8707
9%
19%
11%
Nordfyns Kommune
8640
14%
14%
15%
Billund Kommune
8244
4%
7%
11%
Varde Kommune
8127
11%
9%
10%
Aabenraa Kommune
7743
7%
13%
8%
Vejen Kommune
7738
10%
11%
13%
Ærø Kommune
7563
13%
23%
10%
Langeland Kommune
7479
18%
17%
16%
Tønder Kommune
6218
7%
8%
10%
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.
44
Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
45
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.
Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.
Regional Udvikling / Strategi og analyse
46
Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.
Regional Udvikling / Strategi og analyse
47
Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle regionsyddanmark.dk