FYN 2011
www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
42%
% af Fyns Vidste du at 42 es af CO2-udslip udled e husholdningern
INTRO
TAL TIL STRATEGIEN
INDHOLD
I den regionale udviklingsplan for Syddanmark fokuseres på at levere viden der kan skabe grundlag for vækst og udvikling.
Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper
Denne rapport er udarbejdet som en deI af den regionale udviklingsplans områdeinitivativ for Fyn. Fyn vil skærpe samarbejdet om at skabe udvikling og vækst. Visionen er at etablere Fyn som et vækstområde, der binder vækstområderne i Østjylland sammen med vækstområdet i Øresundsregionen. For at løfte visionen om Fyn som vækstområde er der etableret regionale ervervs og udviklingssamarbejder. Den Regionale Udviklingsplan støtter med områdeinitiativ Fyn op om de fælleskommunale samarbejder. Udviklingssamarbejdet på Fyn har to spor: Fynsprojektet og organisationen Udvikling Fyn. Fynsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem de fynske kommuner, Region Syddanmark og Miljøministeriet.
Klima / side 15 CO2 udledning pr. indbygger Udledning fra husholdning og erhverv Udvikling i CO2 udledning Bidrag til drivhuseffekt Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 31
OMRÅDER I rapporten sammenlignes Fyn med områderne: Trekantområdet: Billund, Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner Østjysk bybånd: 17 kommunner i Østjylland fra Haderslev i syd til Randers i nord Hovedstaden: Region Hovedstaden
Kontur 2011 for FYN er udgivet af Region Syddanmark
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Colourbox.com Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: KMS
Side 2
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
•
På Fyn bor der 485.000 personer. Befolkningtallet har været et stigende, dog ikke på niveau med stigningen i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd
•
23.000 borgere pendler ud fra Fyn for at komme på arbejde. Størstedelen pendler til Fredericia, København, Kolding og Vejle
•
Befolkningstallet forventes fortsat at stige, men det er kun aldersgruppen 65+ år, der bliver større
•
•
Der er nettofraflytning blandt dem med lave indkomster og svag nettotilflytning blandt mere velstillede borgere
Gennemsnitsindkomsten på Fyn er 207.000 kr., hvilket er lavere end i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd
KONTUR 2011
|
Side 3
BOSÆTNING
BEFOLKNINGSPYRAMIDE 2011 Fyn 7.087
Hele landet
Fyn
Hele landet
80+ år
14.286
70-79 år
19.516
17.127 30.880 32.464
31.714
60-69 år
32.372
50-59 år
34.475
35.250
29.480
29.458
30.101
31.628
209.080 347.451
338.351
357.582
359.455
40-49 år
401.505
411.490
30-39 år
363.254
365.210
322.364
330.406
10-19 år
340.304
357.715
0-9 år
26.587
27.821
146.377
179.759
20-29 år
26.096
27.480
82.214
317.833
333.869
Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller.xlsx
B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller.xlsx 485.000 indbyggere på Fyn
Mænd
Kvinder
Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper på Fyn og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
SÅDAN HAR BEFOLKNINGEN UDVIKLET SIG 2005-2011 B02 Befolkningsudvikling 2005-2011 201211.xlsx
Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd
105
104
103
2005 = Indeks 100 102
Kurven viser befolkningsudviklingen fra 2005 til 2011 på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd.
101
100 2005
2006
2007
2008
2009
Fyn (ekskl. Middelfart)
2010
Hovedstaden
Datakilde: Danmarks Statistik
2011
Trekantområdet
Østjysk bybånd
SÅDAN VIL BEFOLKNINGEN UDVIKLE SIG 2011-2031 - ALDERSOPDELT Fyn
0-24 år
25-64 år
65+ år
-2%
-8%
42%
9%
5%
39%
Trekantområdet
-2%
-3%
47%
Østjysk bybånd
6%
2%
54%
Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden
Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 4
|
KONTUR 2011
Fyn
BOSÆTNING
BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2011-2031
Indeks: 2011 = 100
112
Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd
108
104
2011 = Indeks 100
100 2011
2016
2021
2026
2031
Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd. År Datakilde: Danmarks Statistik Fyn
Hovedstaden
Trekantområdet
Østjysk bybånd
FLYTNINGER TIL OG FRA FYN B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031 091111xlsx.xlsx
2000
2010
Vækst 2000-2010 (%)
Tilflytning
9.994
9.361
-6,3
Indvandring
4.068
4.618
13,5
Samlet tilflytning
14.062
13.979
-0,6
Fraflytning
11.080
10.149
-8,4
Udvandring Samlet fraflytning Nettotilflytning
3.284
3.432
4,5
14.364
13.581
-5,5
-302
398
-
Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik
Fyn
UDVIKLING I FLYTNINGER 2000-2010 16.000
Total
15.000
14.000
13.000 2000
2001
2002
2003
Tilflytning
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Fraflytning
År Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 til 2010. Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik Tilflytning
Fraflytning KONTUR 2011
B06_Udvikling i flytninger 2000-2010 091111.xlsx
|
Side 5
BOSÆTNING Fyn
HVEM FLYTTER TIL OG FRA FYN?
Antal flytninger
Antal flytninger
1000
500
0 0 år
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-500
-1000
Til
Fra
Til
Netto Fra
Netto
Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet. Datakilde: Danmarks Statistik B07_Hvem flytter til og fra kommunen 290611 3. træk.xlsx
NETTOTILFLYTNING 2010 over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik
Side 6
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
TOP 10 OVER TILFLYTNINGER Tilflyttere 2008-2010 København
3.909
TOP 10 OVER FRAFLYTNINGER Fraflyttere 2008-2010
Andel af samtlige tilflyttere 13,6%
Andel af samtlige fraflyttere
København
6.242
20,7% 9,0%
Aarhus
2.208
7,7%
Aarhus
2.711
Fredericia
1.616
5,6%
Fredericia
1.649
5,5%
Kolding
1.287
4,5%
Kolding
1.262
4,2%
Vejle
1.215
4,2%
Vejle
1.239
4,1%
Esbjerg
923
3,2%
Frederiksberg
881
2,9%
Sønderborg
870
3,0%
Esbjerg
779
2,6%
Aalborg
709
2,5%
Aalborg
739
2,4% 2,1% 2,0%
Slagelse
654
2,3%
Sønderborg
634
Frederiksberg
571
2,0%
Slagelse
610
Tabellerne viser de kommuner i landet, som Fyn får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010. Datakilde: Danmarks Statistik
NETTOTILFLYTNING FORDELT PÅ INDKOMST 2010 400.000 kr. +
32
300.000-399.999.kr
34
200.000-299.999 kr.
8
100.000-199.999 kr.
-441
0-99.999 kr.
-362
Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 7
BOSÆTNING
FAMILIETILFLYTNINGER 2010
Andel af familietilflytninger
60%
Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd
40%
20%
0% Enlig uden børn Fyn uden middelfart
Enlig med børn Hovedstaden ex. Bornholm og Christiansø
Par uden børn Trekantområdet
Par med børn
Østjysk bybånd
Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd i 2010. Andelene er et gennemsnit af kommunerne i områderne. Datakilde: Danmarks Statistik
PENDLINGSMØNSTRE I KOMMUNEN 2000
Indpendling
Antal
8.010
10.605
32,4%
I procent af antal arbejdspladser
3,6%
5,0%
1,4 pct.point
16.462
22.801
38,5%
I procent af antal beskæftigede borgere
7,1%
10,2%
3,1 pct.point
Totalt antal
-8.452
-12.196
-
Antal Udpendling
Nettoindpendling
Vækst 2000-2010
2010
Indpendlere arbejder på Fyn, men bor der ikke. Udpendlere har bopæl på Fyn, men arbejder der ikke. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)
Side 8
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
UDPENDLING FRA FYN 2000 OG 2010
FYN
5.000 4.164
2000 2010
4.000
Antal pendlere
3.297 2.829
3.000
2.195 1.866
2.000 1.546
1.321 1.069
1.655 1.276
1.000
0 Fredericia
København
Kolding
Vejle
Uden for kommunerne
Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til. Kategorien uden for kommuner inkluderer personer, der pendler til udlandet og personer der ikke har en fast arbejdsstedsadresse. 2000
Datakilde: CRT (SAM-K)
2010
B15_Udpendling 2000 og 2010 091111.xlsx
INDPENDLING TIL FYN 2000 OG 2010 FYN
2.000
2000 2010
1.579
Antal pendlere
1.500
1.361 1.113 988
1.000 797 676
950 713
622
625
500
0 Fredericia
Kolding
København
Vejle
Aarhus
Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Datakilde: CRT (SAM-K)
2000
2010
B16_indpendling 2000 og 2010 091111.xlsx
KONTUR 2011
|
Side 9
BOSÆTNING
SÅ LANGT KAN MAN KOMME! Holstebro
Bjerringbro
Hadsten Hornslet Løgten Hinnerup
Kjellerup
Fra Odense i bil på: 0-30 min. Helsingør 30-60 min.
Lystrup
Ebeltoft
Sunds
Silkeborg
Ikast Herning Ringkøbing
Viby Hørning
Ry
Videbæk
Aarhus
Galten
Skanderborg
Frederiksværk
Mårslet
Odder Skjern Tarm
Brande
Horsens Give Ølgod
Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe
Hedensted
Grindsted
Holbæk
Vejle Varde
Kalundborg
Børkop
Egtved
Fredericia
Bogense
Strib
EsbjergBramming Nordby
Høng
Otterup
Middelfart Kolding
Vejen
Kerteminde
Vamdrup
Odense Aarup
Rødding
Munkebo
Bellinge
Ribe Assens
Haderslev Vojens
København Rødovre Hvidovre Taastrup Tårnby Roskilde Greve Strand
Ringsted Slagelse Sorø Lynge Korsør Haslev
Nyborg
Køge
Fensmark
Næstved
Skælskør
Ringe
Skærbæk
Faaborg Rødekro Aabenraa
Løgumkloster
Nordborg
Svendborg
Vordingborg
Fynshav
Tønder
Tinglev
Rudkøbing
Sønderborg Gråsten
Tårs
Nakskov
Marstal
Padborg
Holstebro
Sakskøbing
Nykøbing F
Maribo
Flensborg
Fra Odense med offentlig transport på:
Bjerringbro Hadsten Hornslet Løgten Hinnerup
Kjellerup
Lystrup
Ebeltoft
Sunds
Silkeborg
Ikast Herning Ringkøbing
Viby Hørning
Ry
Videbæk
Aarhus
Galten
Helsingør
Skanderborg
Frederiksværk
Mårslet
Odder Skjern Tarm
0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.
Brande
Horsens Give Ølgod
Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe
Hedensted
Grindsted
Holbæk
Vejle Varde
Egtved
Kalundborg
Børkop
Fredericia
Bogense
Strib
EsbjergBramming Nordby
Høng
Otterup
Middelfart Kolding
Vejen
Kerteminde
Vamdrup
Odense Aarup
Rødding
Munkebo
Bellinge
Ribe
Haderslev Vojens
København Rødovre Hvidovre Taastrup Tårnby Roskilde Greve Strand
Assens
Ringsted Slagelse Sorø Lynge Korsør Haslev
Nyborg
Køge
Fensmark
Næstved
Skælskør
Ringe
Skærbæk
Faaborg Løgumkloster
Rødekro Aabenraa
Nordborg
Svendborg
Vordingborg
Fynshav
Tønder
Tinglev
Rudkøbing
Sønderborg Gråsten
Tårs Marstal
Padborg
Flensborg
Nakskov Maribo
Sakskøbing
Nykøbing F
Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 110 km/t og på andre veje er 60 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter.
Datakilde: Rejseplanen.dk
Side 10
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
INDKOMST PR. INDBYGGER 2008 OG 2009 Indkomst 2008
Område
Indkomst 2009
Middelfart
226.772
221.847
Kerteminde
215.506
213.333
Nyborg
211.962
212.195
Svendborg
213.095
208.634
Odense
207.680
207.550
Assens
208.344
206.939
Faaborg-Midtfyn
209.454
205.897
Nordfyns
207.053
202.773
Ærø
203.204
202.028
Langeland
200.920
200.484
Fyn
209.070
207.466
Hovedstaden
241.537
243.680
Trekantområdet
224.116
218.005
Østjysk bybånd
222.008
218.315
Hele landet
225.920
222.750
INDKOMST PR. INDBYGGER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009 over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr.
Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.
Datakilde: Danmarks Statistik FYN
INDKOMSTFORDELING 2009 400.000+ kr.
Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden Trekantområdet Østjysk bybånd
300.000-399.999 kr.
200.000-299.999 kr.
100.000-199.999 kr.
0-99.000 kr.
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd. Datakilde: Danmarks Statistik
Fyn Hovedstaden
KONTUR 2011 B21 Indkomstfordeling i kommunen 2009 091111.xlsx
|
Side 11
BOSÆTNING
HUSPRISER PÅ FYN FORDELT PÅ KOMMUNER OG BYER Kommune
Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m²)
By
Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m²)
Odense
12.953
Odense
13.438
Middelfart
11.496
Middelfart
13.611
Svendborg
11.081
Svendborg
12.574
Nyborg
10.045
Nyborg
12.164
Kerteminde
13.901
Kerteminde Faaborg-Midtfyn Assens Nordfyns Ærø
9.719 8.114 7.845 7.264 6.384
Munkebo
9.256
Faaborg
10.158
Ringe
10.224
Assens
9.116
Haarby
-
Bogense
9.914
Otterup
9.979
Marstal
6.959
Ærøskøbing Langeland Fyn Syddanmark
6.179 10.314 9.651
Rudkøbing
Datakilde: OIS
Side 12
|
KONTUR 2011
7.501
Fynske byer
12.451
Syddanske byer
11.811
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011. I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.
-
BOSÆTNING
HUSPRISER I ALLE LANDETS KOMMUNER Relativt prisniveau i 2010
Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark
Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen
UDVIKLING I HUSPRISER 2007-2010 Kommune
2007-2008 (pct.)
2008-2009 (pct.)
2009-2010 (pct.)
2007-2010 (pct.)
Assens
6,5%
-4,8%
-2,8%
-1,4%
Faaborg-Midtfyn
5,8%
-8,6%
-2,7%
-5,8%
-0,9%
-10,4%
-1,5%
-12,5%
Kerteminde Langeland
2,0%
-0,2%
-7,6%
-5,9%
Middelfart
3,1%
-11,0%
5,4%
-3,2%
Nordfyns
6,3%
-9,2%
-1,0%
-4,4%
Nyborg
3,5%
-2,3%
1,3%
2,4%
Odense
-0,8%
-9,2%
1,9%
-8,3%
5,7%
-8,5%
-1,3%
-4,5%
Ærø
-2,1%
6,3%
-5,3%
-1,4%
Fyn
2,4%
-8,2%
0,1%
-6,0%
-4,3%
-10,2%
2,9%
-11,6%
Svendborg
Hele landet
Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen
KONTUR 2011
|
Side 13
BOSÆTNING
LIVSSTILSGRUPPERB25_Livsstilsgrupper_2009 091110.xlsx Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Langeland
Middelfart
15,3
Nordfyns
10,3
Nyborg
11,2
Odense
16,9
Svendborg
16,2
Ærø
Danmark
11,9
44,5
22,8
10,4
15,7
Boligejere Boligejere med overskudmed overskud Fællesskab Livet på gården Seniorer Livet på gården Unge på vej Unge på vej Velhavere
12,9
19,7
50,3
13,1
9,9
14,2
43,6
8,8
5,8
24,4
9,4
39,4
27,3
Fællesskab Seniorer Velhavere
11,0
7,0
18,5
10,9
9,3
36,6
17,5
43,6
17,8
28,6
17,1
45,1
12,2
11,0
39,0
13,6
18,8
13,8
17,7
52,5
9,2 4,6
12,1
16,5
50,8
10,3 5,7
8,3
7,2
15,4
Komfort og hygge Komfort og hygge Storbyliv Storbyliv
Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i alle fynske kommuner og hele Danmark. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 35. Datakilde: Geomatic a/s
Side 14
|
KONTUR 2011
KLIMA
KL MA •
3,2 ton CO2 udleder husholdningerne på Fyn årligt. Det svarer til 42 procent af den samlede udledning på 7,7 ton. I Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd er husholdningernes andel af udledningen mindre
•
Den samlede CO2 udledning pr. indbygger er lavere på Fyn end den er i Trekantområdet og det østjyske bybånd, og har været faldende fra 2000 til 2009
•
Fra 2000 til 2009 har der været et stort fald i CO2 udledningen inden for fremstillingsindsutrien og hos husholdningerne på Fyn
•
Til gengæld har de fynske serviceerhverv øget udledningen med 14 procent
KONTUR 2011
|
Side 15
KLIMA
CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009
8,7 til 25 ton 7 til 8,7ton 0 til 7ton Kortet viser det årlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner. Datakilde: Danmarks Statistik
CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER 2009 Fyn & øerne Fyn (ekskl. Middelfart)
Trekantområdet Trekantområdet
3,18 32%
3,18 42% 4,47 58%
Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton for henholdsvis husholdninger og erhverv i 2009.
6,77 68%
Datakilde: Danmarks Statistik
Østjysk bybånd Østjysk bybånd Husholdninger
Hovedstaden Hovedstaden Erhverv
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611FYN.xlsx
Husholdninger
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611FYN.xlsx
3,07 36%
Erhverv
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611FYN.xlsx
Side 16
|
KONTUR 2011
2,57 37% 4,42 63%
5,51 64%
Husholdninger
Erhverv
Husholdninger
Erhverv
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611FYN.xlsx
Husholdninger Erhverv
KLIMA
CO2 UDLEDNING FORDELT PÅ OMRÅDER 2009 FYN
Hovedstaden
6,99
Fyn (ekskl. Middelfart)
7,65
Østjysk bybånd
8,58
Trekantområdet
9,95
K03pr. CO2 udslip pr. indbygger i RSD 290611FYN.xlsx Figuren viser CO2 udledningen i ton indbygger i 2009 for Fynkommuner (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd.
Datakilde: Danmarks Statistik
UDVIKLING I CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER Fyn
Trekantområdet Østjysk bybånd Fyn (ekskl. Middelfart) Hovedstaden
Ton udslip pr. indbygger
12
10
Figuren viser udviklingen i CO2 udledning pr. indbygger i områderne Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantområet og det østjyske bybånd.
8
6 2000
Datakilde: Danmarks Statistik 2001
2002
2003
Fyn og øer ex. Middelfart
2004 Hovedstaden
2005
2006
Trekantområdet
2007
2008
2009
Østjysk bybånd
K04 Udvikling i CO2 udslip pr. indbygger i kommune, RSD og hele landet 290611FYN.xlsx
KONTUR 2011
|
Side 17
KLIMA
CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER FORDELT PÅ SEKTOR FYN
110
100
90
80 2000
2001
2002
2003
Fremstilling pr. indbygger
Fremstilling
Service
2004 Service
2005
2006
Husholdninger
Husholdninger
2007
2008
2009
Befolkningsudvikling
Befolkningsudvikling
K05 Udvikling i CO2 udslip pr. indb. opdelt på fremstilling, service og husholdninger 300611FYN.xlsx
Figuren viser udviklingen i udledningen af CO2 pr. indbygger fra 2000 til 2009 fordelt på fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode for Fyn. År 2000 = indeks 100. Datakilde: Danmarks Statistik
BIDRAG TIL DRIVHUSEFFEKTEN Absolut udslip (ton GWP) Fyn Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
Hele landet
Udvikling 2000-2009 Fyn
Hele landet
1.301.495
15.194.484
-13%
-10%
Fremstillingsvirksomhed
612.960
9.944.177
-33%
-35%
Energi- og vandforsyning
49.454
515.313
89%
50% 36%
Bygge og anlæg
120.989
1.693.423
51%
Handel, hotel- og restauration
278.508
4.172.218
10%
8%
Transport, post og tele
216.748
5.806.566
52%
-3%
Finansiering og forretningsservice
81.297
1.439.699
16%
23%
Offentlige og personlige tjenester
485.027
5.141.546
3%
3%
Erhverv i alt
3.146.479
43.907.426
-9%
-12%
Husholdninger
1.582.386
17.098.996
-11%
-11%
Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten for Fyn og hele landet. Bidraget måles i GWP - Global Warming Potential. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 18
|
KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
ERHVERV$FORHOLD •
Med 83 arbejdspladser pr. 100 indbygger (25-64 år) ligger Fyn lavt i forhold til både Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd
•
Små virksomheder beskæftiger en større andel af borgerne på Fyn end de gør i de øvrige områder
•
Med en gennemsnitlig indkomst på 347.000 kr. ligger indkomsten på Fyn noget under niveauet i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd
•
Fyn er specialiseret inden for erhvervsområderne fødevarer og transport
•
Medico/sundhed er det eneste område i den private sektor på Fyn, der har oplevet vækst fra 2009 til 2010, mens hele landet oplevede en tilbagegang
•
Med en jobandel på 10,5 procent fylder nye fynske virksomheder mere i den samlede beskæftigelse end i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd
KONTUR 2011
|
Side 19
ERHVERVSFORHOLD
ANTAL ARBEJDSPLADSER I DE FYNSKE KOMMUNER 2010 Antal arbejdspladser (heraf private)
ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)
Assens
15.144
(10.573)
68
(47)
Faaborg-Midtfyn
20.207
(13.362)
74
(49)
Kerteminde
10.925
(8.458)
88
(68)
Langeland
5.069
(3.172)
72
(45)
Middelfart
16.010
(10.448)
80
(52)
Nordfyns
9.969
(6.824)
63
(43)
Nyborg
11.520
(6.473)
69
(39)
Odense
96.271
(57.845)
96
(58)
Svendborg
24.224
(14.197)
78
(46)
2.471
(1.551)
73
(46)
Fyn (ekskl. Middelfart)
195.800
(122.455)
83
(52)
Hovedstaden
892.662
(573.704)
99
(64)
Trekantområdet
178.804
(124.018)
96
(67)
Østjysk bybånd
597.386
(396.090)
91
(61)
Ærø
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fynske kommuner, på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 årige. I parentes vises antal private arbejdspladser. Datakilde: Danmarks Statistik
ARBEJDSPLADSER Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010 over 500 50 til 500 0 til 50
Datakilde: CVR
Side 20
|
KONTUR 2011
Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 87 til 180 73 til 87 0 til 73
ERHVERVSFORHOLD
ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2010
Kommune
Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. I denne tabel er én arbejdsplads lig én fuldtidslønmodtager. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Datakilde: Danmarks Statistik og CVR
Antal beskæftigede borgere
Antal arbejds- Antal arbejdspladser inden pladser inden for 30 min. fra for 60 min. fra den største by den største by i kommunen i kommunen
Assens
20.975
29.337
251.213
Billund
13.948
32.321
304.775
Esbjerg
58.769
66.629
224.733
1.598
36.471
80.737
Fredericia
24.957
135.869
513.785
Faaborg-Midtfyn
25.767
36.475
171.213
Haderslev
28.573
90.196
351.551
Kerteminde
11.741
97.821
203.630
Kolding
47.024
154.501
540.451
Fanø
Langeland
6.080
19.650
123.186
Middelfart
19.096
143.924
427.891
Nordfyns
14.981
97.697
235.362
Nyborg
15.195
124.211
275.446
Odense
93.567
166.608
350.014
Svendborg
28.564
78.246
190.368
Sønderborg
37.115
49.089
101.368
Tønder
19.833
13.657
83.888
Varde
26.941
57.625
177.226
Vejen
22.199
93.368
365.063
Vejle
55.951
176.989
623.178
Ærø
2.949
1.571
1.571
29.813
58.154
197.205
Aabenraa
JOB FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE 2010 Område
1-9 job
10-19 job
20-49 job
50+ job
Job i alt
Fyn (ekskl. Middelfart)
23,1%
14,9%
18,5%
43,6%
204.564
Hovedstaden
17,7%
10,7%
15,8%
55,7%
937.683
Trekantområdet
21,7%
14,2%
19,8%
44,4%
185.625
Østjysk bybånd
21,5%
13,8%
19,2%
45,5%
624.081
Tabellen viser fordelingen af beskæftigede efter arbejdsstedernes størrelse, for Fyn (ekskl. Middelfart), Hovedstaden, Trekantområdet og det østjyske bybånd.
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 21
ERHVERVSFORHOLD
ARBEJDSSTYRKE OG BESKÆFTIGELSE 2001-2010
E06_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2001-2010 1. træk 160811.xlsx
82
Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) Arbejdsstyrke (Fyn) Beskæftigelse (Fyn)
Andel af befolkningen (%)
Andel af befolkningen (%)
80
78
76
74
72 2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller Arbejdsstyrke (Fyn) indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for Fyn og for hele landet. Beskæfttigelse (Fyn)
Fyn
Datakilde: Danmarks Statistik
Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK)
HVAD LAVER DE 25-64 ÅRIGE? Fyn (ekskl. Middelfart)
5,6
Hovedstaden
5,6
69,5
Trekantområdet
5,8
70,5
Østjysk bybånd
5,6
69,7
0%
Fyn
66,1
20%
Selvstændige Pensionister
40%
3,2
2,9 8,9
2,8 11,9
2,8 11,5
60%
Side 22
|
KONTUR 2011
80%
10,8
13,1
9,0
10,4
100%
Lønmodtagere Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken
Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2010. Datakilde: Danmarks Statistik
14,3
2009
2010
ERHVERVSFORHOLD
UDVIKLING I LEDIGHED 2000-2020 E08_Udvikling i ledighed 241011.xlsx
Fyn (uden Middelfart)
Antal arbejdsløse
15.000
Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, FaaborgMidtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner) og Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner).
10.000
De stiplede linier er fremskrevne tal. 5.000
Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
0 2000
2005
2010 År
Kvinder Mænd
Område
2015
Mænd
Kvinder
Indkomst pr. beskæftiget (kr.)
Middelfart
365.873
Kerteminde
360.151
Odense
350.794
Svendborg
348.479
Nyborg
347.340
Assens
345.725
Faaborg-Midtfyn
341.869
Nordfyns
337.136
Ærø
326.665
Langeland
324.376
Fyn (ekskl. Middelfart)
347.162
Hovedstaden
394.660
Trekantområdet
359.737
Østjysk bybånd
360.669
INDKOMST PR. BESKÆFTIGET 2009 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.
Datakilde: CRT (SAM-K)
KONTUR 2011
|
Side 23
ERHVERVSFORHOLD
ARBEJDSPLADSER I PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR 2010 Fyn og øerne
Hele Landet
132903 63%
1.732.204 65%
Fyn Offentlige sektor
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
952.788 35%
78907 37%
Hele landet
Private sektor
Offentlige sektor
Private sektor
Datakilde: Danmarks Statistik E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 220811.xlsx
E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 220811.xlsx
ERHVERVSSTRUKTUR - DEN PRIVATE SEKTOR 2010 FYN (2)
Fødevarer
Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser på Fyn og hele landet, fordelt på ressourceområder.
Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig
Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0
Fyn
5
10
15
20
25
Hele landet E12_ Erhvervsspecialisering 220811.xlsx
Fyn & øerne
Datakilde: Danmarks Statistik
Fyn & øerne
Transport
Fyn og øernes andel af den samlede beskæftigelse
IT/kommunikation
30 procent
Hele landet
E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 220811.xlsx
Figuren viser Fyns andel af den private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser Fyns samlede andel af den private beskæftigelse i hele landet.
Fyn & øerne
ERHVERVSSPECIALISERING 2010 Fødevarer Transport Turisme Møbler/beklædning Bygge/bolig Øvrige erhverv Medico/sundhed Datakilde: Danmarks Statistik
Energi/miljø
7,7
IT/kommunikation 0
2
4
6 procent
Side 24
|
KONTUR 2011
8
10
ERHVERVSFORHOLD Fyn & øerne
UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN 2004-2008
Turisme Medico/Sundhed Transport Bygge/Bolig Møbler/Beklædning Energi/miljø
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede på Fyn og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
IT/kommunikation Offentlige sektor Fødevarer Øvrige Erhverv Alle erhverv -10
-5
0
5
10
15
20
25
Datakilde: Danmarks Statistik
procent
Fyn
Hele landet
procent
Fyn & øerne
Fyn og øer
Hele landet
UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN 2009-2010
E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2004-2008 080911.xlsx
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede på Fyn og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Medico/Sundhed Offentlige sektor Turisme Transport Møbler/Beklædning Fødevarer Energi/miljø IT/kommunikation Bygge/Bolig Øvrige Erhverv Alle erhverv
Datakilde: Danmarks Statistik
-15
-10
-5
0
5
procent
Fyn
Fyn og øer
Hele landet procent
Hele landet
RESSOURCEOMRÅDER – HVAD ER DET? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgårE13B_Udvikling i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) i erhvervsstrukturen. 2009-2010 080911.xlsx via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): • • • •
Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.
KONTUR 2011
|
Side 25
FYN
ERHVERVSFORHOLD
DETALJERET ERHVERVSSTRUKTUR 2010 Primære erhverv
Ressourceområde Fødevarer
Fremstillingserhverv
Støtteerhverv
Serviceerhverv
I alt
7.388
4.553
2.607
10.520
25.068
-
1.186
-
1.812
2.998
Beklædning
-
346
-
2.793
3.139
Turisme
-
-
-
5.648
5.648 28.063
Møbler
Bygge/bolig
319
4.416
353
22.975
IT/kommunikation
-
810
122
7.418
8.350
Transport
-
3.804
-
11.386
15.190
Energi/miljø
7
1.011
-
2.136
3.154
Medico/sundhed
-
798
-
4.871
5.669
Øvrige I alt
-
-
-
-
34.127
7.714
16.924
3.082
69.559
131.406
Erhvervsspecialisering:
lidt specialiseret
specialiseret
meget specialiseret
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser på Fyn på delområder inden for ressourceområderne.
Ressourceområde Primære erhv Fremstillings- Støtteehverv ServiceerhverI alt Fødevarer 60469 20182 114241 251746 pladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv56854 gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så Møbler 12141 18090 30231 stor. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk Beklædning 7134 41329 48463 Turisme 61362 61362 Byggebolig 3498 58297 3024 303848 368667 Fyn figur 20344 IT/Kommunikation 2612 150714 173670 Transport 15564 147055 162619 Energi/miljø 4155 26457 26143 56755 Medico/sundhed 32194 58127 90321 5% Øvrige 469486 I alt 68122 Medico/sundhed 228985 25818 920909 1713320
Lidt specialiseret betyder at Fyns andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større, end Fyns samlede andel af landets arbejds-
Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2009-2010
STYRKER OG SVAGHEDER
0%
-5%
Møbler/beklædning
Turisme
-10%
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan
Fødevarer
Energi/miljø Transport Øvrige erhverv
It/kommunikation
Gns. vækst i beskæftigelse på Fyn
Bygge/bolig -15%
0 Svag
1 Neutral
2 Stærk
Erhvervsspecialisering
Erhvervsspecialisering
Antal beskæftigede:
Få Mange
Vækst i beskæftigelse på landsplan 2009-2010:
Høj Mellem Lav
E15_Styrker og svagheder 2009-2010 091111.xlsx
Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor på Fyn. Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).
Side 26
|
KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD Fyn
NYE VIRKSOMHEDER 2001-2008 12%
Etableringsrate
Etableringsrate
11%
10%
9%
8%
7% 2001
2002
2003
Fyn (ekskl. Middelfart)
2004
2005
2006
Hovedstaden
År
2007
2008
Trekantområdet
Østjysk bybånd
Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Fyn uden Middelfart
Hovedstaden
Trekantområdet
Østjysk bybånd
Datakilde: Danmarks Statistik
E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001‐2008 290811.xlsx
NYE VIRKSOMHEDER 2008 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct.
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 27
ERHVERVSFORHOLD
IVÆRKSÆTTERI – OVERLEVELSE OG JOBVÆKST 7
Billund
6
Jobskabelse
5
Varde
4
Fredericia
Esbjerg 3
Kolding
Odense Fanø
2
Sønderborg
Nordfyns Nyborg Haderslev
Vejle Vejen
Ærø
Faaborg-Midtfyn Assens
Middelfart
Kerteminde
Tønder Svendborg
Aabenraa
Langeland
1
0 52%
54%
56%
58%
60%
62%
64%
Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Fyn Datakilde: Danmarks Statistik
E18 Iværksætteri ‐ overlevelse og jobvækst 191011.xlsx
Søjlerne viser hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2004-2008) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik Side 28
|
KONTUR 2011
E19_De nye virksomheders jobandel 290811.xlsx
9,6%
8,9%
9,9%
10,5%
DE NYE VIRKSOMHEDERS JOBANDEL
UDDANNELSE
•
Fyn har flere borgere med mellemlange og lange videregående uddannelser end Trekantområdet, men
•
færre end det østjyske bybånd og Hovedstaden
I fremtiden forventes en stigning i antal beskæftigede med videregående uddannelser på Fyn. Til gengæld forventes et fald i antal beskæftigede uden uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse
•
42 procent af pigerne der vender tilbage til Fyn efter 15 år har fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det kun gælder 26 procent af drengene. Blandt de personer der har boet på Fyn i alle
•
Det forventes at 24 procent af drengene, der forlod grundskolen på Fyn i 2009, ikke vil have en erhvervskompetencegivende uddannelse 25 år senere. For pigerne gælder det kun 16 procent
15 år efter grundskolen har langt færre et tilsvarende uddannelsesniveau
KONTUR 2011
|
Side 29
UDDANNELSE
Grundskole
Gymnasial udd.
Erhvervsudd.
KVU
MVU
LVU
I alt - pct.
Fyn (ekskl. Middelfart)
24,3
5,5
39,7
6,2
18,3
6,0
100
Hovedstaden
19,2
9,1
30,6
5,7
19,9
15,6
100
Trekantområdet
25,3
4,8
41,3
6,7
16,7
5,2
100
Østjysk bybånd
22,4
6,0
38,9
6,6
18,3
7,8
100
UDDANNELSESNIVEAU 2010
Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Datakilde: Danmarks Statistik
Fyn (2)
BESKÆFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR MED MVU ELLER LVU 2010 11,1%
11,7%
14,0%
24,8%
Fyn (2)
BESKÆFTIGEDE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR MED MVU ELLER LVU 2010
U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
41,8%
42,8%
43,9%
De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser på Fyn (ekskl. Middelfart), i Hovedstaden, Trekantområdet og i det østjyske bybånd. U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
Side 30
|
KONTUR 2011
45,2%
UDDANNELSE
BOPÆL OG UDDANNELSE — 15 ÅR EFTER GRUNDSKOLEN Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt på fire grupper: • de unge, der forlod grundskolen på Fyn og fortsat var bosat i landsdelen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen på Fyn og flyttede væk, men igen var bosat i landsdelen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i en anden landsdel end Fyn, men var bosat på Fyn 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen på Fyn, men ikke var bosat i landsdelen 15 år senere
Fortsat i kommunen
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. udd.
23%
26%
Erhvervsfaglig + KVU
49%
60%
MVU + LVU
28%
15%
Samlet antal
5.021
5.528
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. udd.
18%
24%
Erhvervsfaglig + KVU
39%
50%
MVU + LVU
42%
26%
Samlet antal
1.855
1.537
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. udd.
18%
22%
Erhvervsfaglig + KVU
25%
35%
MVU + LVU
57%
42%
Samlet antal
2.307
2.064
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. udd.
15%
21%
Erhvervsfaglig + KVU
27%
32%
MVU + LVU
58%
48%
Samlet antal
3.323
3.172
Hjemvendte
Tilflyttere
Fraflyttere
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 31
UDDANNELSE Fyn
UDDANNELSESNIVEAU OM 25 ÅR
Piger
Fyn
16%
27%
56%
Uden erhvervskomp. Udd Erhvervsfaglig udd.
Drenge
Videregående udd
24%
33%
Hele landet
42%
0%
100%
Piger
Hele landet
17%
U05_Uddannelsesniveau om 25 år 040811.xlsx
25%
57%
Uden erhvervskomp. Udd Erhvervsfaglig udd.
Drenge
Videregående udd
25%
32%
42%
0%
100% U05_Uddannelsesniveau om 25 år 040811.xlsx
Uddannelsesniveau: Uden erhvervskompetence
Erhvervsfaglig
Videregående
Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 år, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel.
Datakilde: Undervisningsministeriet
Side 32
|
KONTUR 2011
UDDANNELSE
Hele landet
Fyn
Ærø
Svendborg
Odense
Nyborg
Nordfyn
Middelfart
Langeland
Kerteminde
Faaborg-Midtfyn
Assens
SÅ MANGE FORVENTES AT GENNEMFØRE MINDST EN UNGDOMSUDDANNELSE
Drenge
84 84 85 81 85 84 86 83 86 86 84 84
Piger
89 89 88 91 90 90 91 91 90 92 90 91
Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet
UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE 2010-2020
U07_udvikling i antal beskæftigede 2010-2020 091111.xlsx
Fyn
Uden kompetencegivende udd.
-5.200
Erhvervsfaglig udd.
-5.850
KVU
700
1.600
2.250
-5.050
MVU
LVU
Alle uddannelser
Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2010 til 2020. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Nordfyns, Kerteminde, Odense, FaaborgMidtfyn og Nyborg kommuner) og Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø). Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
KONTUR 2011
|
Side 33
UDDANNELSE
HVOR LANGT ER DER TIL GYMNASIERNE? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste:
Grindsted Vejle
Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF)
Varde Fredericia Kolding
Esbjerg
Vejen
Søndersø Middelfart Odense
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
Nyborg
Ribe Glamsbjerg
Haderslev
Ringe
Toftlund Oure
Faaborg
Aabenraa
Svendborg
nmarks Statistik Tønder
Sønderborg Marstal
HVOR LANGT ER DER TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste:
Grindsted Vejle Varde Fredericia
Social- og sundhedsskole Teknisk skole Handelsskole
Kolding
Esbjerg
Vejen Middelfart Odense Nyborg
Ribe Glamsbjerg Haderslev
Svendborg Aabenraa
Tønder
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Sønderborg
Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhængig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet august 2010. Datakilde: Rejseplanen
Side 34
|
KONTUR 2011
APPENDIKS
LIVSSTILSGRUPPER Boligejere med overskud overskud udgør en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstæder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør pensionen og den stor friværdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsøde alderdommen. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Både familier med de helt små børn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og børnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hårdt på at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterløn og et frit otium noget der nærmer sig, og dette ser man frem til.
Livet på landet omfatter både de professionelle landmænd, de stolte håndværksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet på landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv på en gård, men uden at have erhvervsmæssig tilknytning til landbruget. Velhavere dækker landets mest velhavende familier og højest uddannede i samfundet. Man har et stort økonomisk råderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de største byer, til liebhavervillaer eller ligefrem palæer i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nær skov og strand og sjældent langt fra en golfbane.
Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i både parcelhuse, lejligheder og række- og kædehuse og befinder sig geografisk såvel i byområder i hovedstadsområdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men også andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fælles for hele gruppen er, at man søger fællesskabet med andre og er bosat på et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper. Seniorer er en sammensætning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller værelser på plejehjem. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilfælles.
Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spænder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de største danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ældre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/livsstilstyper. På www.geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper.
RESSOURCEOMRÅDER Fødevarer
IT/kommunikation
Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.
Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
Møbler/beklædning
Transport
Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.
Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
Turisme
Energi
Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.
Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.
KONTUR 2011
|
Side 35
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle