11%
af af de Vidste du, at 11% den private beskæftigede i mark er sektor i Syddan højtuddannede
REGION SYDDANMARK 2011
www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
INTRO
TAL TIL STRATEGIEN Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der b eskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og den viden skal bruges. Kontur følger op på den regionale udviklingsplan, og samler oplysninger om regionen, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen
Regional Udvikling / Strategi & analyse
INDHOLD Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Klima / side 15 CO2 udledning pr. indbygger Udledning fra husholdning og erhverv Udvikling i CO2 udledning Bidrag til drivhuseffekt Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 35
Kontur 2011 for Region Syddanmark er udgivet af Region Syddanmark
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Region Syddanmark Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: KMS
Side 2
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
•
I Syddanmark bor der 1.200.900 personer. Befolkningtallet har været stigende, og det forventes fortsat at stige, men det er kun aldersgruppen 65+ år, der bliver større
•
Der er nettotilflytning til regionen. Det er de 0-5 årige og 15-40 årige der især flytter til Syddanmark, og skattegrundlaget bliver dermed påvirket positivt
•
Ca. 169.000 borgere pendler ud af Syddanmark for at
komme på arbejde. Størstedelen pendler til København og Aarhus •
Gennemsnitsindkomsten i Syddanmark er lige under 211.000 kr., hvilket er lavere landsgennemsnittet
•
Huspriserne i regionen ligger under landsgennemsnittet, men i perioden 2007 til 2010 har priserne udviklet sig mindre negativt end priserne i hele landet
KONTUR 2011
|
Side 3
BOSÆTNING
BEFOLKNINGSPYRAMIDE 2011 RSD
Hele landet
Syddanmark 19.622 42.516 75.988
Hele landet
33.259
80+ år
48.192
70-79 år 76.831 80.213
81.419
86.449
88.863 72.900 64.636
72.545
70.591
60-69 år
209.080 347.451
338.351
50-59 år
357.582
359.455
40-49 år
401.505
411.490
30-39 år
363.254
365.210
322.364
330.406
10-19 år
340.304
357.715
0-9 år
67.924
146.377
179.759
20-29 år
60.013 77.438
81.459
82.214
317.833
333.869
Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller.xlsx
B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100711.xlsx 1.200.900 indbyggere i region Syddanmark
Mænd
Kvinder
Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i regionen og i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
B02 Befolkningsudvikling 2005-2011 120112.xlsx
SÅDAN HAR BEFOLKNINGEN UDVIKLET SIG 2005-2011
105
104
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
103
102
101
2005 = Indeks 100 Kurven viser befolkningsudviklingen fra 2005 til 2011 i de fem regioner.
100
99 2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Datakilde: Danmarks Statistik Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
SÅDAN VIL BEFOLKNINGEN UDVIKLE SIG 2011-2031 - ALDERSOPDELT 0-24 år
Fyn (2)
25-64 år
65+ år
8%
5%
39%
Sjælland
-9%
-12%
47%
Syddanmark
Hovedstaden
-4%
-7%
44%
Midtjylland
4%
1%
55%
Nordjylland
-4%
-7%
42%
Hele landet
1%
-2%
45%
Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Datakilde: Danmarks Statistik Side 4
|
KONTUR 2011
RSD
BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2011-2031
BOSÆTNING
112 110 108 106
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
104 102 100 98 2011
2011 = Indeks 100
2016
2021
Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 i de fem regioner. Datakilde: Danmarks Statistik
Region Hovedstaden
År
Region Sjælland
2026
2031
Region Syddanmark Region Midtjylland
Region Nordjylland
FLYTNINGER TIL OG FRA REGIONEN 2000
2010
B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031, 07072011.xlsx
Udvikling (pct.)
18.325
16.729
-8,7
- Heraf fra Hovedstadsområdet og Århus
6.349
6.386
0,6
Indvandrere fra udlandet (B)
9.968
11.662
17,0
Samlet tilflytning (A+B)
28.293
28.391
0,3
Fraflytning til andre regioner (C)
21.217
20.079
-5,4
- Heraf til Hovedstadsområdet og Århus
9.416
9.873
4,9
Udvandring til udlandet (D)
7.924
7.886
-0,5
29.141
27.965
-4,0
-848
426
-
Flytninger mellem kommuner i Syddanmark
31.931
31.239
-2,2
Flytninger internt i de syddanske kommuner
135.374
119.627
-11,6
Tilflytning fra andre regioner (A)
Samlet fraflytning (C+D) Nettotilflytning
Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik RSD
UDVIKLING I FLYTNINGER 2000-2010 67.000
Figuren giver et billede af udviklingen i flytninger til og fra regionen i perioden 2000 til 2010. Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet.
65.000
63.000
Datakilde: Danmarks Statistik
Tilflytning Fraflytning
61.000
59.000
57.000 2000
2001
Tilflytninger
2002
2003
Fraflytninger
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
KONTUR 2011
|
Side 5
BOSÆTNING RSD
HVEM FLYTTER TIL OG FRA SYDDANMARK? 2400 1800
Antal flytninger
Antal flytninger
1200 600 0 0 år
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-600 -1200 -1800 -2400
Til
Fra
Til
Netto Fra
Netto
Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Både indenlandske flytninger og ind- og udvandring er medregnet. Datakilde: Danmarks Statistik B07_Hvem flytter til og fra kommunen 080711.xlsx
NETTOTILFLYTNING 2010 over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik
Side 6
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
TOP 10 OVER TILFLYTNINGER Tilflyttere 2008-2010
Andel af samtlige tilflyttere
Aarhus
7.393
14,3%
København
7.191
13,9%
Hedensted
2.753
5,3%
Aalborg
2.087
4,0%
Horsens
2.035
3,9%
RingkøbingSkjern
1.837
3,6%
Herning
1.735
3,4%
Silkeborg
1.112
2,2%
Viborg
1.081
2,1%
Slagelse
1.060
2,0%
Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i perioden 2008-2010.
Datakilde: Danmarks Statistik
TOP 10 OVER FRAFLYTNINGER Fraflyttere 2008-2010
Andel af samtlige fraflyttere
København
11.429
19,1%
Aarhus
11.285
18,8%
Hedensted
2.543
4,2%
Aalborg
2.493
4,2%
Horsens
2.167
3,6%
Herning
1.797
3,0%
RingkøbingSkjern
1.726
2,9%
Frederiksberg
1.604
2,7%
Silkeborg
1.285
2,1%
Viborg
1.118
1,9%
HVORDAN PÅVIRKER FLYTNINGER SKATTEGRUNDLAGET? Fraflytters samlede indkomst (mio. kr.)
Tilflyttere samlede indkomst (mio. kr.)
Netto (mio. kr.)
Hovedstaden
2.213
2.446
233
Sjælland
1.499
1.660
161
Syddanmark
1.266
1.120
-146
Midtjylland
1.472
1.345
-127
Nordjylland
666
545
-121
Tabellen viser den samlede indkomst i mio. kr. for til- og fraflyttede personer i 2008-2009. Datakilde: CRT (SAM-K)
KONTUR 2011
|
Side 7
BOSÆTNING
FAMILIETILFLYTNINGER 2010
Andel af familietilflytninger
60%
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
40%
20%
0% Enlig uden børn Hovedstaden
Enlig med børn Sjælland
Syddanmark
Par uden børn Midtjylland
Par med børn
Nordjylland
Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til de fem regioner i 2010. Andelene er et gennemsnit af kommunerne i områderne. Datakilde: Danmarks Statistik
PENDLINGSMØNSTRE I REGIONEN 2000
Antal Indpendling
Nettoindpendling
Vækst 2000-2010
141.192
161.109
14,1%
23,6%
28,8%
5,1 pct.point
138.593
168.512
21,6%
I procent af antal beskæftigede borgere
23,3%
29,7%
6,4 pct.point
Totalt antal
2.599
-7.403
-
I procent af antal arbejdspladser Antal
Udpendling
2010
Indpendlere arbejder i Region Syddanmark, men bor i en anden region. Udpendlere har bopæl i Region Syddanmark, men arbejder i en anden region. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)
Side 8
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
UDPENDLING FRA SYDDANMARK 2000 OG 2010 RSD
5.018
5.000
2000 2010
4.235
Antal pendlere
4.000 3.223 3.000
2.881
2.868
2.788
2.728 2.186
2.000
1.681
1.420 1.000
0 København
Aarhus
Hedensted
Horsens
Uden for kommunerne
Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner uden for regionen, som flest pendler til. Kategorien uden for kommuner inkluderer personer, der pendler til udlandet og personer der ikke har en fast arbejdsstedsadresse. 2000
Datakilde: CRT (SAM-K)
2010
B16_Udpendling 2000 og 2010 180112.xlsx
INDPENDLING TIL SYDDANMARK 2000 OG 2010 RSD
8.000
7.973
7.000
2000 2010
Antal pendlere
6.000 4.902
5.000 4.000
3.104
3.362 2.846
3.000
3.017
2.000
1.457
1.781 1.281 1.350
1.000 0 Hedensted
Aarhus
Horsens
København
RingkøbingSkjern
Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner uden for regionen, hvor flest indpendlere bor. Datakilde: CRT (SAM-K)
2000
2010
B17_indpendling 2000 og 2010 180112.xlsx
KONTUR 2011
|
Side 9
BOSÆTNING
HVEM ER PENDLERNE I REGION SYDDANMARK?
40
Andel
30
Mænd Kvinder
5.092
6.784
18.098
13.422
4.137
8.411
21.042
38.695
0
10.566
10
20.005
20
Uddannelse
Figuren viser andel og antal pendlere i 2011 blandt de beskæftigede 25-64 årige i regionen fordelt på køn og uddannelse. Figuren viser, at 30 pct. af de ufaglærte mænd pendler. Uddannelseskategorierne er ufaglært, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse)
Mænd
Datakilde: CRT (SAM-K)
kvinder
INDKOMST PR. INDBYGGER 2008 OG 2009 Indkomst 2008
Indkomst 2009
Hovedstaden
244.613
242.488
Sjælland
222.205
220.423
Syddanmark
215.213
210.822
Midtjylland
219.993
215.974
Nordjylland
212.791
208.734
Hele landet
225.920
222.750
Tabellen viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i 2008 og 2009 for de fem regioner Datakilde: Danmarks Statistik
Side 10
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
INDKOMST PR. INDBYGGER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009
over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr.
Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.
Datakilde: Danmarks Statistik
INDKOMSTFORDELING 2009 400.000+ kr.
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
300.000-399.999 kr.
200.000-299.999 kr.
100.000-199.999 kr.
0-99.000 kr.
0%
10%
20%
30%
Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer forSyddanmark borgere i alderen 25-64 år i de fem regioner. Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 11
BOSÆTNING
HUSPRISER I REGIONERNE Gennemsnitspris (kr. pr. m2) Hovedstaden
19.114
Sjælland
10.409 9.253
Syddanmark Midtjylland
10.756
Nordjylland
8.052
Hele landet
11.605
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i regionerne. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden 1. januar til 3. september 2011. Datakilde: Realkreditrådet
TOP 3 OVER HUSPRISER I REGIONERNE 30.000
25.000
20.000
15.000
Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den største gennemsnitlige pris pr. m2 for handlede parcel- og rækkehuse i 2011 t.o.m. 3. kvartal. Datakilde: Realkreditrådet
Side 12
|
KONTUR 2011
Hjørring
Frederikshavn
Aalborg
Odder
Skanderborg
Århus
Vejle
Kolding
Odense
Greve
Roskilde
Solrød
Lyngby-Taarbæk
0
Gentofte
5.000
Frederiksberg
10.000
BOSÆTNING
HUSPRISER I ALLE LANDETS KOMMUNER Relativt prisniveau i 2010
Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark
Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen
UDVIKLING I HUSPRISER 2007-2010 Kommune
2007-2008 (pct.)
2008-2009 (pct.)
2009-2010 (pct.)
2007-2010 (pct.)
Assens
6,5
-4,8
-2,8
Billund
11,9
-6,7
1,0
5,5
Esbjerg
1,5
-5,1
3,7
-0,1
Fanø
7,3
1,6
-3,0
5,7
Fredericia
2,2
-10,4
-2,8
-11,0
Faaborg-Midtfyn
5,8
-8,6
-2,7
-5,8
-1,4
6,2
-4,2
-6,1
-4,5
-0,9
-10,4
-1,5
-12,5
Kolding
1,0
-8,1
1,0
-6,2
Langeland
2,0
-0,2
-7,6
-5,9
Middelfart
3,1
-11,0
5,4
-3,2
Haderslev Kerteminde
Nordfyns
6,3
-9,2
-1,0
-4,4
Nyborg
3,5
-2,3
1,3
2,4
Odense
-0,8
-9,2
1,9
-8,3
Svendborg
5,7
-8,5
-1,3
-4,5
Sønderborg
4,9
-3,6
-3,3
-2,3
Tønder
-2,2
1,8
5,7
5,2
Varde
6,1
-2,4
0,9
4,5
Vejen
10,4
-5,0
-6,6
-2,1
Vejle
2,5
-5,3
-2,0
-4,9
Ærø
-2,1
6,3
-5,3
-1,4
Aabenraa Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland
2,4
-4,2
1,2
-0,8
-10,7
-15,3
8,9
-17,7
-5,9
-15,0
-1,1
-20,9
2,8
-6,5
-0,4
-4,2
-0,6
-5,7
1,5
-4,8
Nordjylland
1,3
-1,3
2,0
2,1
Hele landet
-4,3
-10,2
2,9
-11,6
Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet
KONTUR 2011
|
Side 13
BOSÆTNING
Kopi af B25_Livsstilsgrupper_2009 091110.xlsx LIVSSTILSGRUPPER
Assens
10,3 5,7
Billund
18,0
Esbjerg Fanø
Haderslev Kerteminde
Middelfart
13,3
41,0
20,3
45,1
15,3
11,2
Odense
16,9
Svendborg
16,2
Varde
14,4
38,6
21,0
Ærø 17,6
Syddanmark
16,2
Hele landet
17,8
13,4 14,2 15,7
Boligejere Boligejere med overskudmed overskud Fællesskab Livet på gården Seniorer Livet på gården Unge på vej Unge på vej Velhavere
9,8
11,5
20,1 31,1
10,6
15,5
36,6
Fællesskab Seniorer Velhavere
7,9
7,1
36,6
38,7
27,3
9,3
8,4
17,5
6,3 11,8
20,5
43,6
Aabenraa
9,3
23,8
48,7 13,3
10,9
9,6
41,8
7,0
18,5
9,4
46,2
7,1
11,0
5,8
39,4
6,6
12,9
11,9
24,4
18,0
8,0 7,0
9,9
19,7 44,5
10,4
Tønder
9,9
14,2
50,3
22,8
5,8
10,3
28,6
43,6
13,1
10,1 12,2
7,7 7,2 17,1
8,8
13,3
7,1
11,0
32,0
5,9
13,8
13,5
39,0
15,2
5,6
17,7
17,7
13,6
5,9
11,1
5,3 27,8
12,7
18,8
9,0
5,3 5,4
52,5
Nyborg
Vejle
31,1
24,0
12,6
12,1
15,3
58,9
9,2
10,3
Vejen
21,4
21,5
Nordfyns
Sønderborg
16,5 39,7
14,9
Kolding Langeland
11,6
21,3
Fredericia Faaborg-Midtfyn
50,8
10,8 8,3
7,2
8,5
9,1 15,4
8,1 7,1
Komfort og hygge Komfort og hygge Storbyliv Storbyliv
Figuren viser andelen (i pct.) af befolkningen inden for otte forskellige livsstilsgrupper i kommunerne, Syddanmark og hele landet. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 35. Datakilde: Geomatic a/s
Side 14
|
KONTUR 2011
KLIMA
KL MA •
CO2 udledningen pr. indbygger er højest i Nordjylland, der har et udslip på 10,5 ton pr. indbygger, og lavest i Hovedstaden, der udslipper knap 7 ton CO2 pr. indbygger
•
63 procent, eller 5,4 ton af den årlige CO2 udledning pr. indbygger i Syddanmark kommer fra virksomhederne. Husholdningerne udleder de resterende 37 procent, og fordelingen er dermed meget lig den der ses i Hovedstaden og Midtjylland
•
Siden 2000 har alle regioner mindsket deres årlige CO2 udledning, Syddanmark har reduceret udledningen med 1,7 ton pr. indbygger. Det er særligt fremstillingsindustrien i regionen, der har reduceret udslippet
•
Det går også den rigtige vej med Syddanmarks samlede bidrag til drivhuseffekten. Virksomhedernes bidrag er faldet med 19 procent og husholdningernes bidrag er faldet 11 procent fra 2000 til 2009
Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2 udledning er et af klimainitiativerne i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk i rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasserne og produktion af vedvarende energi, og i talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.
KONTUR 2011
|
Side 15
KLIMA
CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER I KOMMUNERNE 2009
8,7 til 25 ton 7 til 8,7 ton 0 til 7 ton Kortet viser den årlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner. Datakilde: Danmarks Statistik
CO2 UDLEDNING I REGIONERNE 2009 10,51
8,68
8,59
8,79
8,53 6,98
Nordjylland
Syddanmark
Sjælland
Midtjylland
Hovedstaden
Figuren viser CO2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for de fem regioner og hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
Side 16
|
KONTUR 2011
Hele landet
KLIMA
CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER 2009 Hele landet
Sjælland
Hovedstaden
Hele landet
Sjælland
Hovedstaden
3,04 34%
2,59 37%
3,40 40% 5,19 60%
4,39 63%
5,92 66%
Syddanmark
Midtjylland
RSD
Husholdninger
Nordjylland Nordjylland
Midtjylland
Erhverv
Husholdninger
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611.xlsx
Husholdninger
Erhverv
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611.xlsx
5,44 63%
3,27 31%
5,44 64%
Husholdninger
Husholdninger
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611.xlsx
3,10 36%
3,24 37%
Erhverv
Erhverv
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611.xlsx
Erhverv
7,24 69%
Husholdninger
Husholdninger
Erhverv
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611.xlsx
Erhverv
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611.xlsx
Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton i regionerne og hele landet i 2009 for henholdsvis husholdninger og erhverv. Datakilde: Danmarks Statistik
UDVIKLING I CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER 14
Nordjylland Hele landet Syddanmark Sjælland Midtjylland Hovedstaden
Ton udslip pr. indbygger
12
10
Figuren viser udviklingen i CO2 udledning pr. indbygger i de fem regioner og hele landet målt i ton.
8
Datakilde: Danmarks Statistik 6 2000
2001 Hele landet
2002
2003
Nordjylland
2004 Midtjylland
2005 Syddanmark
2006
2007
Hovedstaden
2008
2009
Sjælland
KONTUR 2011
|
Side 17
KLIMA
CO2 UDLEDNING PR. INDBYGGER FORDELT PÅ SEKTOR 110
100
90
80
70 2000
2001
2002
2003
Fremstilling
2004 Service
2005 Husholdninger
2006
2007
2008
2009
Befolkningsudvikling
Fremstilling
Service
Husholdninger
Befolkningsudvikling
Figuren viser udviklingen i udledningen af CO2 pr. indbygger i 2009 i regionen fordelt på fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode. Indekstal (år 2000 = indeks 100) Datakilde: Danmarks Statistik
BIDRAG TIL DRIVHUSEFFEKTEN Absolut udslip (ton GWP) Syddanmark
Hele landet
Udvikling 2000-2009 Syddanmark
Hele landet
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding
4.354.208
15.194.484
-7%
-10%
Fremstillingsvirksomhed
2.488.151
9.944.177
-46%
-35%
Energi- og vandforsyning
127.514
515.313
54%
50%
Bygge og anlæg
332.679
1.693.423
14%
36%
Handel, hotel- og restauration
838.827
4.172.218
3%
8%
Transport, post og tele
688.591
5.806.566
-1%
-3%
Finansiering og forretningsservice
201.063
1.439.699
7%
23%
Offentlige og personlige tjenester
1.030.102
5.141.546
-4%
3%
10.061.136
43.907.426
-19%
-12%
3.967.749
17.098.996
-11%
-11%
Erhverv i alt Husholdninger
Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten. Bidraget kaldes Global Warming Potential (GWP) og er en sammenvejning af udledningen af CO2, lattergas og methan. I sammenvejningen er udledningen af lattergas og methan omregnet til CO2 ækvivalenter. Datakilde: Danmarks Statistik Side 18
|
KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
ERHVERV$FORHOLD •
Med 89 arbejdspladser pr. 100 indbyggere (25-64 år) ligger Syddanmark lidt under landsgennemsnittet
•
Gennemsnitsindkomsten for de beskæftigede er på 351.000 kr., hvilket placerer Syddanmark som regionen med næstlavest indkomst blandt de fem regioner
•
Den private sektor er specialiseret inden for erhvervsområderne fødevarer, energi/miljø, transport, turisme,
bygge/bolig og møbler/beklædning
•
Energi/miljø er det område, der har haft den største vækst i beskæftigelsen fra 2004 til 2008
•
Syddanmark har få nye virksomheder i forhold til de øvrige regioner. Til gengæld skaber syddanske iværksættere flest job og har samtidig en høj overlevelsesandel
KONTUR 2011
|
Side 19
ERHVERVSFORHOLD
ARBEJDSPLADSER I LANDETS REGIONER 2010 Antal arbejdspladser (heraf private)
Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)
Hovedstaden
910.142
(583.583)
99
(63)
Sjælland
325.914
(196.879)
74
(45)
Syddanmark
560.368
(368.949)
89
(58)
Midtjylland
611.441
(404.181)
92
(61)
Nordjylland
270.174
(172.309)
89
(57)
Hele landet
2.684.992
(1.732.204)
91
(58)
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fem regioner, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 2564 årige. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Datakilde: Danmarks Statistik
ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 87 til 180 73 til 87 0 til 73
BESKÆFTIGEDE I REGIONEN Antal beskætigede i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010 500 til 9.000 50 til 500 0 til 50
Datakilde: CVR
Side 20
|
KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
PRODUKTIVITET 2006-2010 2006
Område
2007
2008
2009
2010
Hele landet
306
306
299
294
304
Region Nordjylland
280
279
274
280
286
Region Midtjylland
271
270
271
273
281
Region Syddanmark
286
288
282
277
286
Region Hovedstaden
331
333
325
318
332
Region Sjælland
277
277
267
255
263
Tabellen viser bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime (i kr.) i perioden 2006-2010 for regioner og hele landet. Datakilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen
VIRKSOMHEDER 2010 1-9 job
10-19 job
20-49 job
50+ job
Job i alt
Hovedstaden
17,9%
10,9%
15,9%
55,4%
955.796
Sjælland
25,8%
14,9%
19,4%
39,8%
342.298
Syddanmark
22,9%
14,7%
18,8%
43,7%
583.671
Midtjylland
22,0%
13,9%
19,5%
44,6%
639.715
Nordjylland
24,8%
15,1%
19,8%
40,3%
283.075
Hele landet
21,5%
13,2%
18,1%
47,2%
2.811.148
Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse i de fem regioner.
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 21
ERHVERVSFORHOLD
ARBEJDSSTYRKE OG BESKÆFTIGELSE 2001-2010
E06_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2001-2010 1. træk 160811.xlsx
Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Syddanmark) Andel af befolkningen (%)
Andel af befolkningen 25-64 år (%)
Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse (Syddanmark)
81
79
77
75
73 2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Arbejdsstyrke (Region Syddanmark)
Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige der hhv. er i beskæftigelse eller Beskæftigelse (Region Syddanmark) Arbejdsstyrke (DK) indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for Beskæftigelse Syddanmark og hele landet. (DK) Datakilde: Danmarks Statistik
Region Syddanmark
HVAD LAVER DE 25-64 ÅRIGE? Hovedstaden
5,6
69,3
2,9 9,1
Sjælland
6,1
68,5
2,6 13,6
9,3
Syddanmark
5,8
68,0
2,9 13,2
10,1
Midtjylland
5,8
69,6
2,9 11,6
10,1
Nordjylland
6,2
67,4
3,4 12,8
10,3
0%
20%
40%
60%
80%
13,1
100%
Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2010.
Datakilde: Danmarks Statistik
Side 22
|
E07_Hvad laver de 25-64 årige 1. træk 160811.xlsx
KONTUR 2011
Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
ERHVERVSFORHOLD
UDVIKLING I LEDIGHED 2000-2017, SYDDANMARK RegionSyd
20.000
Antal arbejdsløse
17.000
14.000
Mænd Kvinder
11.000
8.000
5.000
2.000 2000
2005
2010
2015
År Mændpå køn Kvinder Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt i pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, E08_Udvikling i ledighed 241011.xlsx Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner).
De stiplede linier er fremskrevne tal.
Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
INDKOMST PR. BESKÆFTIGET 2009 Område
Indkomst pr. beskæftiget (kr.)
Hovedstaden
393.119
Sjælland
367.114
Syddanmark
351.499
Midtjylland
357.339
Nordjylland
346.658
Hele landet
367.703
Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst.
Datakilde: CRT (SAM-K)
KONTUR 2011
|
Side 23
ERHVERVSFORHOLD
ARBEJDSPLADSER I PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR 2010 Syddanmark
Hele Landet
191.419 34% 1.732.204 65%
368.949 66%
Syddanmark Offentlige sektor
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
952.788 35%
Hele landet
Private sektor
Offentlige sektor
Private sektor
Datakilde: Danmarks Statistik E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 220811.xlsx
E10_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 220811.xlsx
REGIONENS ERHVERVSSTRUKTUR - DEN PRIVATE SEKTOR 2010 Region Syddanmark
Fødevarer
Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder.
Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig
Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0
Syddanmark
5
10
15
20
25
E12_ Erhvervsspecialisering 220811.xlsx
Hele landet
Datakilde: Danmarks Statistik
procent
Hele landet
Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks andel af den samlede beskæftigelse
IT/kommunikation
E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 220811.xlsx
Figuren viser Syddanmarks andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser regionens samlede andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik
Region Syddanmark
ERHVERVSSPECIALISERING 2010 Fødevarer Energi/miljø Transport Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Øvrige erhverv Medico/sundhed
21,3
IT/kommunikation 0
5
10
15 procent
Side 24
|
KONTUR 2011
procent
20
25
30
ERHVERVSFORHOLD Region Syddanmark
UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN 2004-2008
Energi/miljø Medico/Sundhed Turisme Bygge/Bolig Transport Møbler/Beklædning
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i regionen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
IT/kommunikation Offentlige sektor Fødevarer Øvrige Erhverv Alle erhverv -10
Syddanmark
-5
0
5 10 procent
15
20
25
Datakilde: Danmarks Statistik
Hele landet procent
Region Syddanmark
UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUREN 2009-2010 Syddanmark
Hele landet
E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2004-2008 080911.xlsx
Offentlige sektor Medico/Sundhed Turisme Fødevarer Energi/miljø
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i regionen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
IT/kommunikation Transport Møbler/Beklædning Bygge/Bolig Øvrige Erhverv Alle erhverv
Datakilde: Danmarks Statistik
-15
-10
-5 procent
Syddanmark
procent
RESSOURCEOMRÅDER – HVAD ER DET?
Syddanmark
0
5
Hele landet
Hele landet
Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) i erhvervsstrukturen. 080911.xlsx via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et E13B_Udvikling ressourceområde i princippet2009-2010 er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): • • • •
Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.
KONTUR 2011
|
Side 25
RSD
ERHVERVSFORHOLD
DETALJERET ERHVERVSSTRUKTUR 2010 Primære erhverv
Ressourceområde Fødevarer
Fremstillingserhverv
Støtteerhverv
Serviceerhverv
I alt
19.350
17.124
5.955
26.688
69.117
-
3.077
-
3.919
6.996
Beklædning
-
1.677
-
8.775
10.452
Turisme
-
-
-
14.647
14.647
Møbler
Bygge/bolig
935
19.718
669
62.345
83.667
IT/kommunikation
-
2.688
383
18.521
21.592
Transport
-
6.263
-
35.288
41.551
Energi/miljø
2.723
5.972
-
6.516
15.211
-
1.608
-
11.154
12.762
Medico/sundhed Øvrige I alt
-
-
-
-
89.318
23.008
58.127
7.007
187.853
365.313
Erhvervsspecialisering:
lidt specialiseret
specialiseret
meget specialiseret
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i Syddanmark på delområder inden for ressourceområderne.
Ressourceområde Primære erhv Fremstillings- Støtteehverv ServiceerhverI alt Fødevarer 20182 114241 delområder251746 landets arbejdspladser. For specialiserede 60469 delområder er andelen56854 mindst en halv gang større, og for meget specialiserede er andelen mindst Møbler 12141 18090 30231 tre gange så stor. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk Beklædning 7134 41329 48463 Turisme 61362 61362 Byggebolig 3498 58297 3024 303848 368667 Region Syddanmark20344 figur IT/Kommunikation 2612 150714 173670 Transport 15564 147055 162619 Energi/miljø 4155 26457 26143 56755 Medico/sundhed 32194 58127 90321 0% Øvrige 469486 Medico/sundhed I alt -2% 68122 228985 25818 920909 1713320 Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end regionens samlede andel af
Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2009-2010
STYRKER OG SVAGHEDER
-4%
Turisme Øvrige erhverv
-6%
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan
Fødevarer -8%
Energi/miljø
Gns. vækst i beskæftigelse i Syddanmark
It/kommunikation
-10%
Møbler/beklædning
Transport
-12%
-14%
Bygge/bolig
Svag 0
Neutral 1
Stærk 2
Erhvervsspecialisering
Erhvervsspecialisering
Antal beskæftigede:
Få Mange
Vækst i beskæftigelse på landsplan 2009-2010:
Høj Mellem Lav
E15_Styrker og svagheder 2009-2010 241011.xlsx
Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i Syddanmark. Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse).
Side 26
|
KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD RSD
NYE VIRKSOMHEDER 2001-2008 12%
10%
Etableringsrate
Etableringsrate
11%
9%
8%
7%
6% 2001
2002
Hovedstaden Midtjylland
2003
2004
2005
2006
Sjælland År Nordjylland
2007
2008
Syddanmark Hele landet
Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Hele landet Region Midtjylland
Datakilde: Danmarks Statistik
Region Hovedstaden Region Nordjylland
E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001‐2008 290811.xlsx
NYE VIRKSOMHEDER 2008 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct.
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 27
ERHVERVSFORHOLD
IVÆRKSÆTTERI – OVERLEVELSE OG JOBVÆKST 3,0 Syddanmark Nordjylland
Jobskabelse
Midtjylland
2,5
Sjælland
Hovedstaden
2,0 55%
56%
57%
58%
59%
Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Region Syddanmark Datakilde: Danmarks Statistik
E18 Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 110112.xlsx
Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2004-2008) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2009. Datakilde: Danmarks Statistik Side 28
|
KONTUR 2011
9,7%
11,3%
10,0%
9,6%
9,2%
9,2%
DE NYE VIRKSOMHEDERS JOBANDEL
UDDANNELSE
•
Syddanmark er den region med færrest borgere i alderen 25-64 år, der har en længere videregående uddannelse
•
11 pct. af de beskæftigede i den private sektor og 41 pct. i den offentlige sektor er højtuddannede, hvilket er lavere end landsgennemsnittet
•
Cirka 25 pct. af de unge, der forlod grundskolen i
Syddanmark og fortsat var bosat i regionen 15 år senere, er
ufaglærte. 29 pct. af pigerne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det kun gælder for 13 pct. af drengene. Mere end halvdelen af fraflytterne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse •
I de næste 10 år forventes et betydeligt fald i antal ufaglærte og beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse i Syddanmark. Til gengæld vil efterspørgslen efter personer med videregående uddannelse stige
KONTUR 2011
|
Side 29
UDDANNELSE
Grundskole
Gymnasial udd.
Erhvervsudd.
KVU
MVU
LVU
I alt - pct.
Hovedstaden
19,4
8,9
30,9
5,7
19,8
15,3
100
Sjælland
25,4
4,8
43,1
5,9
15,6
5,3
100
Syddanmark
25,2
4,8
41,3
6,5
17,1
5,1
100
Midtjylland
22,6
5,9
39,4
6,6
17,9
7,5
100
Nordjylland
26,0
4,5
41,8
5,9
16,0
5,7
100
Hele landet
22,9
6,3
38,0
6,1
17,8
8,9
100
UDDANNELSESNIVEAU 2010 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Datakilde: Danmarks Statistik RSD
16,0%
24,5%
13,5%
10,8%
9,9%
9,9%
BESKÆFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR MED MVU ELLER LVU 2010
RSD
BESKÆFTIGEDE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR MED MVU ELLER LVU 2010
De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i de fem regioner og hele ladet. Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
Side 30
|
KONTUR 2011
42,5%
44,9%
43,3%
41,3%
40,3%
39,0%
U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
UDDANNELSE
BOPÆL OG UDDANNELSE — 15 ÅR EFTER GRUNDSKOLEN Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt på fire grupper: • de unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og fortsat var bosat i regionen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosat i regionen 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i en anden region end Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere • de unge, der forlod grundskolen i Syddanmark, men ikke var bosat i regionen 15 år senere
Fortsat i kommunen
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. Udd.
23%
25%
Erhvervsfaglig + KVU
49%
62%
MVU + LVU
29%
13%
Samlet antal
13.604
14.756
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. Udd.
18%
21%
Erhvervsfaglig + KVU
35%
48%
MVU + LVU
47%
30%
Samlet antal
4.647
3.807
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. Udd.
20%
25%
Erhvervsfaglig + KVU
32%
40%
MVU + LVU
48%
35%
Samlet antal
3.623
3.339
PIGER
DRENGE
Uden erhvervskomp. Udd.
14%
19%
Erhvervsfaglig + KVU
25%
30%
MVU + LVU
61%
51%
Samlet antal
7.375
7.198
Hjemvendte
Tilflyttere
Fraflyttere
Datakilde: Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 31
UDDANNELSE REgioner Piger
DE UNGES UDDANNELSESNIVEAU OM 25 ÅR Piger
Hovedstaden
19%
20%
Sjælland
17%
28%
54%
Syddanmark
17%
27%
55%
Midtjylland
15%
27%
57%
Nordjylland
14%
29%
56%
Uden erhvervskomp. Udd
60%
Erhvervsfaglig udd.
Videregående udd
U05_Uddannelsesniveau om 25 år 040811.xlsx
Uden erhvervskompetence
Erhvervsfaglig
Videregående
Regioner Drenge
Drenge
29%
Hovedstaden
27%
Sjælland
45%
24% 34%
39%
Syddanmark
24%
35%
41%
Midtjylland
22%
34%
43%
Nordjylland
21%
37%
41%
Uden erhvervskomp. Udd
Erhvervsfaglig udd.
Videregående udd
U05_Uddannelsesniveau om 25 år 040811.xlsx
Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 år, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i de fem regioner. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Uden erhvervskompetence omfatter personer der har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse.
Datakilde: Undervisningsministeriet
Side 32
|
KONTUR 2011
UDDANNELSE
SÅ MANGE FORVENTES AT GENNEMFØRE MINDST EN UNGDOMSUDDANNELSE Drenge
Piger
Hovedstaden
83
90
Sjælland
83
90
Syddanmark
85
90
Midtjylland
86
91
Nordjylland
86
92
Hele landet
84
91
Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterfølgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet
UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE 2010-2020 SYDDANMARK
U07_udvikling i antal beskæftigede 2010-2020 050911.xlsx
Syddanmark
Uden kompetencegivende udd.
-13.200
Erhvervsfaglig udd.
-13.500
KVU
1.900
MVU
3.750
6.050
-10.300
LVU
Alle uddannelser
Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2010 til 2020. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
KONTUR 2011
|
Side 33
UDDANNELSE
HVOR LANGT ER DER TIL GYMNASIERNE? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste:
Grindsted Vejle
Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF)
Varde Fredericia Esbjerg
Vejen
Kolding Middelfart
Søndersø Odense Nyborg
Ribe Glamsbjerg
Haderslev
Ringe
Toftlund
Tønder
Oure
Faaborg
Aabenraa
Svendborg
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Sønderborg Marstal
HVOR LANGT ER DER TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste:
Grindsted Vejle Varde
Social- og sundhedsskole Tekniskskole Handelsskole
Fredericia
Esbjerg
Vejen
Kolding Middelfart Odense Nyborg
Ribe Glamsbjerg
Haderslev
Svendborg
Aabenraa
Tønder
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Sønderborg
Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil kl. 8:00 eller 8:30 afhængig af, hvilken ventetid der er kortest. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet november 2011. Datakilde: Rejseplanen
Side 34
|
KONTUR 2011
APPENDIKS
LIVSSTILSGRUPPER Boligejere med overskud overskud udgør en gruppe
Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i både
af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstæder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen – i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør pensionen og den stor friværdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsøde alderdommen.
parcelhuse, lejligheder og række- og kædehuse og befinder sig geografisk såvel i byområder i hovedstadsområdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men også andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fælles for hele gruppen er, at man søger fællesskabet med andre og er bosat på et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper.
Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Både familier med de helt små børn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og børnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hårdt på at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterløn og et frit otium noget der nærmer sig, og dette ser man frem til.
Livet på landet omfatter både de professionelle land-
Seniorer er en sammensætning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller værelser på plejehjem. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilfælles.
mænd, de stolte håndværksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet på landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv på en gård, men uden at have erhvervsmæssig tilknytning til landbruget.
Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spænder
Velhavere dækker landets mest velhavende familier og
Hvis man vil vide mere om livsstilstyperne kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper på www.geomatic.dk.
højest uddannede i samfundet. Man har et stort økonomisk råderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de største byer, til liebhavervillaer eller ligefrem palæer i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nær skov og strand og sjældent langt fra en golfbane.
bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de største danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ældre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger.
RESSOURCEOMRÅDER Fødevarer
IT/kommunikation
Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.
Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
Møbler/beklædning
Transport
Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.
Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
Turisme
Energi
Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.
Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.
KONTUR 2011
|
Side 35
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle