Region syddanmark 2012
www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
INTRO
Tal til strategien Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der b eskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og den viden skal bruges. Kontur følger op på den regionale udviklingsplan, og samler oplysninger om regionen, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen
Regional Udvikling / Strategi & analyse
Indhold Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Erhvervsforhold / side 15 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 25 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Klima / side 31 Energiforbrug CO2 udledning Appendiks / side 35
Kontur 2012 for Region Syddanmark er udgivet af Region Syddanmark
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Region Syddanmark Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: KMS
Side 2
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
•
•
I Syddanmark bor der 1.201.400 personer. Befolkningstallet er steget i de senere år, men det er specielt aldersgruppen 65+ år, der er blevet større og det forventes, at denne gruppe også vil blive større i fremtiden. Der er nettotilflytning til regionen. Det er især de 0-5 årige og de 25-40 årige, der flytter til regionen. Mange unge mellem 18 og 25 år flytter fra regionen. Der er specielt mange fra regionen, der flytter til København og Aarhus.
•
Der er flere udpendlere end indpendelere i Syddanmark. Der er stor pendlertrafik mellem regionen og København, Aarhus og Hedensted Kommuner.
•
Huspriserne i de syddanske kommuner ligger generelt under landsgennemsnittet. Bortset fra Odense Kommune. Det største fald i priserne skete fra 2008 til 2009, men fra 2008 til 2011 er huspriserne i Syddanmark faldet med næsten 10 procent. Dette er på niveau med prisfaldet på landsplan.
KONTUR 2011
|
Side 3
BOSÆTNING
Befolkningspyramide 2012 RSD
Hele landet
Syddanmark 20.002 44.041
Hele landet
33.546
80+ år
49.586
70-79 år 77.267
76.467
66.110
69.717
355.579 329.269
338.625
339.639
356.708
0-9 år
66.813
402.682
356.197
10-19 år
76.995
360.621
412.359
20-29 år
61.041
350.783
362.464
30-39 år
70.408
80.728
40-49 år
214.943
341.428
50-59 år
86.365
88.813
146.864
186.312
60-69 år
80.967
82.026
70.537
83.965
315.132
331.188
Alder B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx
B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx 1.201.400 indbyggere i Region Syddanmark
Mænd
Kvinder
Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i regionen og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Sådan har befolkningen udviklet sig 2005-2012
105
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
104
103 Hovedstaden Sjælland Syddanmark
102
Midtjylland Nordjylland
2005 = Indeks 100
101
Kurven viser befolkningsudviklingen fra 2005 til 2012 i de fem regioner.
100
99 2005
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2007-2012 og 2012-2032 0-24 år 2007-2012
25-64 år
2012-2032
2007-2012
65+ år
2012-2032
2007-2012
2012-2032
Hovedstaden
8%
9%
0%
8%
14%
42%
Sjælland
0%
-15%
-5%
-13%
20%
44%
Syddanmark
1%
-7%
-3%
-8%
15%
45%
Midtjylland
4%
1%
-1%
1%
17%
53%
Nordjylland
0%
-7%
-3%
-7%
14%
42%
Hele landet
4%
-1%
-2%
-1%
16%
45%
Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007 til 2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Side 4
|
KONTUR 2011
RSD
Befolkningsfremskrivning 2012-2032
BOSÆTNING
112
108
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
104
100
96 2012
2012 = Indeks 100
2017
2022
2027
2032
Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i de fem regioner. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
FLYTninger til og fra Regionen
Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark
2001
År
2011
B04_Befolkningsfremskrivning 2012-2032 250213.xlsx
Udvikling (pct.)
Tilflytning fra andre regioner (A)
18.533
19.991
7,9
Heraf fra Hovedstadsområdet og Aarhus
6.431
6.678
3,8
10.913
11.841
8,5
Indvandrere fra udlandet (B) Samlet tilflytning (A+B)
29.446
31.832
8,1
Fraflytning til andre regioner (C)
20.524
19.991
-2,6
Heraf til Hovedstadsområdet og Aarhus
9.006
9.811
8,9
Udvandring til udlandet (D)
8.124
8.079
-0,6
28.649
28.070
-2,0
797
3.762
-
31.671
32.149
1,5
135.396
123.577
-8,7
Samlet fraflytning (C+D) Nettotilflytning Flytninger mellem kommuner i Syddanmark Flytninger internt i de syddanske kommuner
Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
UDVIKLING I FLYTninger 2001-2011 32.000
Figuren giver et billede af udviklingen i flytninger til og fra regionen i perioden 2001 til 2011. Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet.
31.000
30.000
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
29.000
Tilflytning Fraflytning
28.000
27.000 2001
2002
2003
2004
2005
Samlet tilflytning
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Samlet fraflytning
KONTUR 2011
|
Side 5
BOSÆTNING RSD
Hvem flytter Til og fra Syddanmark? 2.000 1.500
Antal flytninger
Antal flytninger
1.000 500 0 0 år
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-500 -1.000 -1.500 -2.000 -2.500
Til
Fra
Netto
Alder
Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er Netto Til Fra opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2010 og 2011. Både indenlandske flytninger og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik B07_Hvem flytter til og fra kommunen 250213.xlsx
NETTOTILFLYTNING 2011 over 500 100 til 500 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 6
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
top 10 over Tilflytninger Tilflyttere 2009-2011
Andel af samtlige tilflyttere
Aarhus
7.448
14,6%
København
7.178
14,0%
Hedensted
2.667
5,2%
Horsens
2.120
4,1%
Aalborg
2.117
4,1%
RingkøbingSkjern
1.862
3,6%
Herning
1.740
3,4%
Viborg
1.097
2,1%
Silkeborg
1.085
2,1%
Slagelse
1.052
2,1%
Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i perioden 2009-2011.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
top 10 over fraflytninger Fraflyttere 2009-2011
Andel af samtlige fraflyttere
København
11.909
19,9%
Aarhus
11.489
19,2%
Aalborg
2.520
4,2%
Hedensted
2.493
4,2%
Horsens
2.111
3,5%
Herning
1.785
3,0%
Frederiksberg
1.695
2,8%
RingkøbingSkjern
1.624
2,7%
Silkeborg
1.235
2,1%
Viborg
1.136
1,9%
Hvordan påvirker flytninger skattegrundlaget? Fraflytters samlede indkomst (mio. kr.) Hovedstaden
Tilflyttere samlede indkomst (mio. kr.)
2.185
Netto (mio. kr.)
2.332
147
Sjælland
1.431
1.666
235
Syddanmark
1.164
1.032
-132
Midtjylland
1.401
1.233
-168
Nordjylland
588
509
-79
Tabellen viser den samlede indkomst i mio. kr. for til- og fraflyttede personer i 2009-2010. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
KONTUR 2011
|
Side 7
BOSÆTNING
pendlingsmønstre i Regionen 2001
Antal
Vækst 2001-2011
139.705
161.288
15,4%
23,5%
29,1%
5,7 pct.point
141.758
167.977
18,5%
I procent af antal beskæftigede borgere
23,8%
30,0%
6,2 pct.point
Totalt antal
-2.053
-6.689
-
Indpendling
I procent af antal arbejdspladser Antal
Udpendling
2011
Nettoindpendling
Indpendlere arbejder i Region Syddanmark, men bor i en anden region. Udpendlere har bopæl i Region Syddanmark, men arbejder i en anden region. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke.
Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
Region Syddk
pendling fordelt på uddannelsesniveau 2011 65.396 62.842
Indpendlere Udpendlere
43.90845.353 32.778 30.492
13.135 12.741
10.911 11.709
Uden erhv. komp. Erhvervsfaglig udd.
KVU
MVU
LVU
Figuren viser antal indpendlere og udpendlere i Region Syddanmark, fordelt på højest fuldført uddannelse. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort Indpendling Udpendling videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). B13_Pendling fordelt på uddannelse 2011.xlsx Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
Side 8
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
Udpendling fra syddanmark 2001 og 2011 RSD
5.000
4.639 4.202
2001 2011 Antal pendlere
4.000
3.000
3.025
2.962
3.019
2.816
2.232
2.954 2.199
2.000
1.801
1.000
0 København
Aarhus
Hedensted
Horsens
Uden for kommunerne
Figuren viser udpendling i 2001 og i 2011 til de kommuner uden for regionen, som flest pendler til. Kategorien uden for kommuner inkluderer personer, der pendler til udlandet og personer der ikke har en fast arbejdsstedsadresse. 2001
Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
2011
B14_Udpendling 2001 og 2011.xlsx
Indpendling til syddanmark 2001 og 2011 RSD
6.000
5.000
5.039
2001 2011
4.825
Antal pendlere
4.000 3.466 3.144
3.020
3.000
2.606 1.964
2.000 1.470
1.268
1.413
1.000
0 Hedensted
Århus
Horsens
København
RingkøbingSkjern
Figuren viser indpendling i 2001 og i 2011 fra de kommuner uden for regionen, hvor flest indpendlere bor. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
2001
2011
B15_indpendling 2001 og 2011.xlsx
KONTUR 2011
|
Side 9
BOSÆTNING
INDKOMST PR. INDBYGGER 2009 og 2010 Område Hovedstaden
Indkomst 2009
Indkomst 2010
242.502
252.885
Sjælland
220.423
226.488
Syddanmark
210.822
217.680
Midtjylland
215.974
222.570
Nordjylland
208.734
215.320
Hele landet
222.750
230.530
Tabellen viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i 2009 og 2010 for de fem regioner Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2010
over 228.000 kr. 215.000 til 228.000 kr. under 215.000 kr.
Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 10
|
KONTUR 2011
BOSÆTNING
INDKOMSTFORDELING 2010
REG SYD
500.000+ kr.
400.000-499.999 kr.
300.000-399.999 kr.
200.000-299.999 kr.
100.000-199.999 kr.
0-99.999 kr. 0%
5%
Hovedstaden
10%
15%
Sjælland
20%
Syddanmark
25%
Midtjylland
30%
Nordjylland
Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i de fem regioner. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
B18 Indkomstfordeling i regionerne 2010.xlsx
udvikling i samlet indkomst pr. indbygger 2005-2010 REG SYD
270.000
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet
250.000
230.000
Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Nordjylland
210.000
Hele landet
190.000
170.000 2005
2006
2007
2008
2009
2010
B16B_Udvikling i indkomst 2005-2010.xlsx Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra 2005-2010 (løbende priser) i de fem regioner og i hele landet.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 11
BOSÆTNING
Huspriser i regionerne Gennemsnitspris (kr. pr. m2) 17.816
Hovedstaden Sjælland
9.446
Syddanmark
8.925
Midtjylland
10.385
Nordjylland
8.130
Hele landet
11.011
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i regionerne. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i de tre første kvartaler i 2012. Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet
Top 3 over huspriser i regionerne 30.000
25.000
20.000
15.000
1
Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den største gennemsnitlige pris pr. m2 for handlede parcel- og rækkehuse i 2012 t.o.m. 3. kvartal. Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet
Side 12
|
KONTUR 2011
Rebild
Frederikshavn
Aalborg
Odder
Skanderborg
Århus
Fredericia
Kolding
Odense
Solrød
Greve
Roskilde
Rudersdal
0
Frederiksberg
5.000
Gentofte
10.000
BOSÆTNING
Huspriser i alle landets kommuner
Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark
Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris på handlede parcel- og rækkehuse i 2011. Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet og Realkreditforeningen
Udvikling i huspriser 2008-2011 2008-2009 Assens
-4,8%
2009-2010 -1,8%
2010-2011 -7,6%
2008-2011 -13,7%
Billund
-6,7%
2,0%
-3,7%
-8,3%
Esbjerg
-5,1%
4,7%
-2,2%
-2,8%
1,6%
-3,8%
-11,1%
-13,1%
-10,4%
-3,0%
-5,1%
-17,6%
-8,6%
-2,6%
-4,9%
-15,3%
Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn
-4,2%
-6,1%
-1,3%
-11,3%
-10,4%
-3,0%
2,6%
-10,8%
Kolding
-8,1%
1,3%
-7,1%
-13,5%
Langeland
-0,2%
-8,4%
-5,7%
-13,8%
Middelfart
-11,0%
5,7%
-5,4%
-11,0%
Nordfyns
-9,2%
-0,5%
-5,4%
-14,5%
Nyborg
-2,3%
1,7%
-9,8%
-10,4%
Odense
-9,2%
1,3%
-3,9%
-11,6%
Svendborg
-8,5%
-2,2%
-6,5%
-16,3%
Sønderborg
-3,6%
-2,6%
-0,1%
-6,3%
Haderslev Kerteminde
Tønder
1,8%
4,0%
-8,9%
-3,6%
Varde
-2,4%
2,3%
-7,4%
-7,6%
Vejen
-5,0%
-6,9%
-1,8%
-13,1%
Vejle
-5,3%
-1,7%
-3,3%
-10,0%
Ærø
6,3%
-6,9%
-18,7%
-19,5%
-4,2%
1,8%
-0,5%
-3,0%
Hovedstaden
-15,3%
8,8%
-2,4%
-10,0%
Sjælland
-15,0%
-0,8%
-6,9%
-21,5%
Syddanmark
-6,5%
-0,3%
-4,4%
-10,9%
Midtjylland
-5,7%
1,7%
-2,8%
-6,7%
Aabenraa
Nordjylland
-1,3%
2,6%
-5,2%
-3,9%
Hele landet
-10,2%
3,0%
-3,9%
-11,1%
Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet
KONTUR 2011
|
Side 13
BOSÆTNING
Side 14
|
KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
ERHVERV$FORHOLD •
I Syddanmark er der 88 arbejdspladser pr. 100 indbyggere
•
(25-64 år) og i alt 553.472 arbejdspladser. •
relativ vækst i antal medarbejdere end tilfældet er på landsplan.
I Syddanmark er den private sektor specialiseret inden for fødevarer, energi/miljø, transport, turisme, bygge/bolig og møbler/beklædning.
I perioden 2009-2011 har medico/sundhed haft en større
•
Bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime ligger forholdsvis højt i Syddanmark og kun Hovedstaden ligger højere.
KONTUR 2011
|
Side 15
ERHVERVSFORHOLD
Arbejdspladser i landets regioner 2011 Antal arbejdspladser (heraf private)
Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)
Hovedstaden
906.224
(584.237)
98
(63)
Sjælland
322.748
(196.385)
75
(45)
Syddanmark
553.472
(363.824)
88
(58)
Midtjylland
608.658
(402.512)
92
(61)
Nordjylland
269.698
(172.580)
89
(57)
Hele landet
2.667.424
(1.724.445)
91
(59)
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fem regioner, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 2564 årige. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Arbejdspladser pr. 100 indbyggere Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år 87 til 179 73 til 87 0 til 73
Beskæftigede i regionen Antal Årsværk pr. km2 i de enkelte sogne i 2. kvartal 2012 500 til 9.000 50 til 500 0 til 50
Kilde: Region Syddanmark og Region Syddanmark og CVR
Side 16
|
KONTUR 2011
600.000 650.000 650.000 to 700.000 Årsværk 2012 550.000 600.000 600.000 to 650.000 550.000 600.000 600.000 to 650.000 Under 400.000
500.000 550.000 550.000 to 600.000 Årsværk 2012 500.000 550.000 550.000 to 600.000
450.000 500.000 500.000 to 550.000 300.000 400.000 Under 400.000 450.000 to 550.000 500.000 500.000 400.000 450.000 450.000 200.000 to 500.000 300.000 400.000 450.000 450.000 to 500.000 300.000 400.000 400.000 100.000 to 450.000 200.000 400.000 to 450.000 200.000 300.000 Adgang til arbejdspladser 0 to 100.000 100.000 to 200.000 Årsværk 2012 0 to 100.000 Årsværk 2012 Over 700.000 Årsværk 2012 Over 700.000 Årsværk Antal arbejdspladser indenfor2012 Årsværk 2012 Over 700.000 Årsværk 2012 en times kørsel i bil: 850.000 to 900.000 Over 700.000 Årsværk 2012 400.000 til 700.000 850.000 to 900.000 Under 400.000 Årsværk 2012 800.000 850.000 850.000 to 900.000 Under 400.000 900.000 800.000 850.000 850.000 to 900.000 Under 400.000 650.000 to 400.000 700.000 400.000 til 700.000 750.000 800.000 800.000 850.000 300.000 to 750.000 800.000 800.000 850.000 600.000 300.000 to 400.000 600.000 to to 300.000 650.000 700.000 750.000 750.000 800.000 200.000 300.000 400.000 650.000 to 700.000 700.000 750.000 750.000 800.000 200.000 550.000 to to 300.000 600.000 300.000 700.000 750.000 100.000 to 200.000 200.000 300.000 600.000 to 650.000 700.000 750.000 100.000 to 200.000 500.000 to 100.000 550.000 0 0 to 100.000 200.000 550.000 to 600.000 0 to 450.000 to 100.000 500.000 0 to 100.000 500.000 550.000 400.000 to 450.000 450.000 to 500.000 Årsværk 2012 400.000 to 450.000 Årsværk 2012 400.000 til 700.000 Årsværktil2012 400.000 700.000 400.000 til Årsværk 2012 650.000700.000 to 700.000 650.000 to 700.000 Over 700.000 to 650.000 650.000 700.000 Farverne påÅrsværk kortet600.000 viser hvor 2012 600.000 to 650.000 mange fuldtidsarbejdspladser, 550.000 to 600.000 850.000 900.000 600.000 650.000 Over 700.000 der findes indenfor550.000 en times to 600.000 500.000 800.000 to 550.000 850.000 550.000 600.000 kørsel i bil fra det pågældende 500.000 850.000 to 550.000 900.000 område. 450.000 750.000 to 500.000 800.000 500.000 550.000 Udenlandske arbejdspladser, 450.000 800.000 to 500.000 850.000 700.000 750.000 450.000 500.000 eksempelvis tyske,400.000 indgår ikke i to 450.000 400.000 to 450.000 750.000 800.000 opgørelsen. 400.000 to 450.000 700.000 to 750.000
ERHVERVSFORHOLD
2012
Kilde: Region Syddanmark og CVR
Årsværk 2012 Årsværk 2012 Over 700.000 Årsværk 2012 Over 700.000
-6,2%
-5,3%
-5,2%
-3,3%
850.000 to 900.000 850.000 to 900.000 800.000 850.000 to 850.000 900.000 800.000 to 850.000 750.000 800.000 to 800.000 850.000 750.000 to 800.000 700.000 750.000 to 750.000 800.000 700.000 to 750.000 700.000 to 750.000
-5,2%
udvikling i antal arbejdspladser 2009-2011 Over 700.000
Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i de fem regioner i perioden 2009-2011. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 17
ERHVERVSFORHOLD
Virksomheder 2011 1-9 jobs
10-19 jobs
20-49 jobs
50+ jobs
Job i alt
Hovedstaden
18,3%
10,8%
16,3%
54,6%
945.200
Sjælland
26,0%
15,0%
19,3%
39,7%
336.190
Syddanmark
23,2%
14,5%
19,3%
43,0%
573.971
Midtjylland
22,0%
13,9%
19,6%
44,4%
632.903
Nordjylland
24,9%
15,0%
19,5%
40,5%
280.533
Hele landet
21,7%
13,2%
18,3%
46,8%
2.775.513
Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse i de fem regioner. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
produktivitet 2006-2011 2007
2008
2009
2010
2011
Hovedstaden
333
325
324
343
351
Sjælland
277
267
258
269
270
Syddanmark
288
282
278
286
290
Midtjylland
270
271
270
276
280
Nordjylland
279
274
271
272
278
Hele landet
306
299
295
306
311
Tabellen viser bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime (i kr.) i perioden 2007-2011 for regioner og hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Erhvervs- og Byggestyrelsen
arbejdsstyrke og beskæftigelse 2002-2011
RSD
Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse (Syddanmark)
Andel af befolkningen (%)
Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Syddanmark)
Andel af befolkningen 25-64 år (%)
81
79
77
75
73 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for Syddanmark og hele landet. Arbejdsstyrke (Region Syddanmark) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 18
|
KONTUR 2011
Beskæftigelse (Region Syddanmark) Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK)
2010
2011
ERHVERVSFORHOLD
Hvad laver de 25-64 årige? RSD
Hovedstaden
5,6
68,9
2,9 8,8
Sjælland
6,0
68,3
2,6
Syddanmark
5,7
67,7
2,7
Midtjylland
5,8
69,6
Nordjylland
6,1
67,5
13,4
13,7
Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
9,7
13,2
10,7
2,4 11,5
10,7
Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2011.
10,7
Kilde: Region Syddanmark og Dan-
3,0
12,7
marks Statistik
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Procent Selvstændige
Lønmodtagere
Arbejdsløse
Pensionister
Uden for arbejdsstyrken
E09_Hvad laver de 25-64RegionSyd årige 250213.xlsx
Udvikling I Ledighed 2000-2017, Syddanmark 20.000
Mænd Kvinder De stiplede linier er fremskrevne tal.
Antal arbejdsløse
15.000
10.000
5.000
0 2000
2005
2010
2015
År
Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)
Mænd
Kvinder
E10_Udvikling i ledighed 250213.xlsx
indkomst pr. beskæftiget 2011 Område
Indkomst pr. beskæftiget (kr.)
Hovedstaden
414.114
Sjælland
379.432
Syddanmark
363.614
Midtjylland
369.164
Nordjylland
358.600
Hele landet
382.632
Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
KONTUR 2011
|
Side 19
ERHVERVSFORHOLD
arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2011 RSD
Hele landet
Syddanmark
Hele landet
189.648 34%
942.979 35% 1.724.445 65%
363.824 66%
Offentlige sektor
Syddanmark
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
Offentlige sektor
Private sektor
Hele landet
Private sektor
E13_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat, 250213.xlsx
E13_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat, 250213.xlsx
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
regionens erhvervsstruktur - den private sektor 2011 RSD
Fødevarer
Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder.
Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks
Transport
Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0
Syddanmark
5
10
15
20
25
Hele landet
Syddanmark
Hele landet
Ressourceområder –E14_Erhvervsstruktur 2011 privat sektor 250213.xlsx hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): • • • •
Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.
Side 20
|
KONTUR 2011
se
E15_ Erhvervsspecialisering 2011 250213.xlsx
ERHVERVSFORHOLD
erhvervsspecialisering 2011 RSD
Fødevarer
Figuren viser Syddanmarks andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde.
Energi/miljø Transport Turisme
Den lodrette linje viser regionens samlede andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet.
Bygge/bolig Møbler/beklædning Øvrige erhverv
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Medico/sundhed
bearbejdet af e-Statistik.dk
21,10
IT/kommunikation 0
RSD
5
10
15
procent
20
25
30
Udvikling i erhvervsstrukturen 2009-2011
Medico/sundhed Offentlige sektor Turisme IT/kommunikation Fødevarer Energi/miljø Transport
Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i regionen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Møbler/beklædning Bygge/bolig Øvrige Alle private erhverv -20
-15
-10
-5
0
procent
Syddanmark
5
RSD
Hele landet
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
procent
Detaljeret erhvervsstruktur 2011 Ressourceområde Syddanmark
Hele landet
Fødevarer
Primære erhverv
Fremstillingserhverv
I alt
15.961
5.764
26.775
66.561
Møbler E16_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2009-2011 250213.xlsx
2.744
-
3.871
6.615
Beklædning
-
1.639
-
8.852
10.491
Turisme
-
-
-
15.011
15.011
1.108
18.549
669
60.886
81.212
IT/kommunikation
-
2.366
314
18.842
21.522
Transport
-
5.148
-
35.368
40.516
Bygge/bolig
Energi/miljø
18.061
Støtteerhverv Serviceerhverv
2.443
5.828
-
6.477
14.748
Medico/sundhed
-
1.595
-
11.473
13.068
Øvrige
-
18.424
-
71.565
89.989
21.612
72.254
6.747
259.120
359.733
I alt
Erhvervsspecialisering:
lidt specialiseret
specialiseret
meget specialiseret
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i Syddanmark på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end regionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
KONTUR 2011
|
Side 21
ERHVERVSFORHOLD
styrker og svagheder
Region Syddanmark figur
Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011
3%
Turisme
Medico/sundhed
2% Øvrige erhverv 1% 0%
Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan
IT/kommunikation
-1%
Gns. vækst i beskæftigelse i Syddanmark
Møbler/beklædning
-2%
Transport Energi/miljø
-3% Bygge/bolig -4% -5%
Fødevarer
Svag 0
Neutral 1
Erhvervsspecialisering
Stærk 2
Erhvervsspecialisering
Antal beskæftigede:
Få
Vækst i beskæftigelse på landsplan 2009-2011:
Mange
Høj Mellem Lav
E18_Styrker og svagheder 2010-2011 250213.xlsx
Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i Syddanmark. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik og e-Statistik.dk
BNP/indbygger
Nordjylland
Midtjylland
Hovedstaden
kr. 315.629
kr. 295.053
Sjælland
kr. 372.371
kr. 291.335
Syddanmark
kr. 220.991
kr. 285.348
BNP pr. indbygger 2010
Hele landet
Figuren viser BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2010. BNP er opgjort i løbende priser. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik og e-Statistik.dk
Side 22
|
KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
antal nye virksomheder 2009 Nyetablerede virksomheder
andel nye virksomheder
Etableringsrate
Hovedstaden
6.361
7,8%
Sjælland
2.111
6,2%
Syddanmark
2.920
6,1%
Midtjylland
3.265
6,2%
Nordjylland
1.403
6,1%
Hele landet
16.060
6,7%
Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsrate i de fem regioner og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kortet viser andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder i 2009. 6,5 til 9,5 pct. 5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik E22_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2009 250213.xlsx
Nye virksomheder 2001-2009 11%
Etableringsrate
10%
9%
8%
7%
6% 2001
2002
2003
2004
2005
Hovedstaden Sjælland Hele Landet Region Hovedstaden Region Midtjylland Midtjylland Nordjylland
2006
2007
Syddanmark Region Sjælland Hele landet
Region Nordjylland
2008
2009
Region Syddanmark
RSD
Figuren viser udvikling i andel nye virksomheder i de fem regioner og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2011
|
Side 23
ERHVERVSFORHOLD
Iværksætteri – overlevelse og jobvækst 2,6
Nordjylland
2,4
Jobskabelse
Midtjylland Syddanmark 2,2 Hovedstaden
2,0 Sjælland
1,8 53%
54%
55%
56%
57%
58%
59%
60%
Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2005 og 2006, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2010 og 2011 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. E23 Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 250213.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik RSD
8,1%
8,1%
8,6%
9,1%
9,5%
8,6%
De nye virksomheders jobandel
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Hovedstaden
Sjælland
Hele landet
Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2005-2009) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011. E24_De nye virksomheders jobandel 250213.xlsx Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 24
|
KONTUR 2011
UDDANNELSE
•
Sammenlignet med hele landet, er der relativt mange syddanske borgere i alderen 25-64 år med en
•
erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse. •
en ungdomsuddannelse. Andelen af piger med en videregående uddannelse forventes at være lidt højere
11 pct. af de beskæftigede i den private sektor og 42 pct. af de beskæftigede i den offentlige sektor har en MVU eller LVU, hvilket er lavere end landsgennemsnittet.
De unges forventede uddannelsesniveau ligger på landsgennemsnittet med hensyn til andelen med mindst
end gennemsnittet for hele landet. •
15 år efter grundskolen er der generelt en større andel af fraflyttere end tilflyttere med en MVU eller LVU i de syddanske kommuner.
KONTUR 2011
|
Side 25
UDDANNELSE
Grundskole
Gymnasial udd.
Erhvervsudd.
KVU
MVU
LVU
I alt - pct.
Hovedstaden
18,8
8,7
30,8
5,5
16,6
19,6
100
Sjælland
24,7
4,7
43,8
5,3
15,1
6,4
100
Syddanmark
24,5
4,8
42,5
5,4
16,3
6,6
100
Midtjylland
21,9
5,8
40,2
5,7
16,6
9,8
100
Nordjylland
25,1
4,5
43,2
4,8
15,2
7,3
100
Hele landet
22,3
6,2
38,6
5,4
16,1
11,4
100
Uddannelsesniveau 2011 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Bachelorer har tidligere været opgjort som MVU, men de indgår nu i LVU. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011 250213.xlsx
beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011
25,5%
16,6% 14,1% 10,3%
Sjælland
10,6%
11,3%
U03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2011 250213.xlsx Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Hele landet
beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2011
46,3% RSD
44,5% 43,8% 42,4% 41,4% 40,1%
Sjælland
Nordjylland
Syddanmark
Midtjylland
Hovedstaden
De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i de fem regioner og hele ladet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk RDS
Side 26
|
KONTUR 2011
Hele landet
UDDANNELSE
de unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsuddannelse Drenge
Piger
Andel med videregående uddannelse Drenge
Piger
Hovedstaden
85%
91%
49%
62%
Sjælland
87%
92%
43%
58%
Syddanmark
88%
92%
47%
61%
Midtjylland
90%
92%
49%
60%
Nordjylland
89%
93%
48%
60%
Hele landet
88%
92%
47%
60%
Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterfølgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videre-gående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
Udvikling i antal beskæftigede 2011-2021 syddanmark U07_udvikling i antal beskæftigede 2011-2021 250213.xlsx Syddanmark Uden kompetencegivende udd.
-10.850
Erhvervsfaglig udd.
9.150
KVU
2.850
MVU
3.900
LVU
8.900 13.900
Alle uddannelser
Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2011 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)
KONTUR 2011
|
Side 27
UDDANNELSE
bopæl og uddannelse — 15 år efter grundskolen De tre følgende kort viser, hvor stor en andel af de unge, der henholdsvis er blevet i kommunen, er vendt tilbage til kommunen eller er flyttet væk fra kommunen. • Fortsat bosat i kommunen: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og som var bosat i kommunen i alle de følgende 15 år • Hjemvendte: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere • Fraflyttere: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere
Fortsat bosat i kommunen Andel fortsat bosat i kommunen: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct.
Hjemvendte Andel, der er vendt hjem: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 28
|
KONTUR 2011
UDDANNELSE
Fraflyttere Andel, der er flyttet væk: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
bopæl og uddannelse — 15 år efter grundskolen Fortsat bosat i kommunen
Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i anden kommune i 1993-1995. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik.
Fraflyttere
Tilflyttere
9%
31%
46%
25%
Billund
8%
28%
45%
17%
Esbjerg
23%
31%
51%
39%
Fanø
20%
26%
53%
53%
Fredericia
13%
29%
44%
34%
5%
28%
46%
25%
Haderslev
14%
28%
45%
28%
Kerteminde
12%
25%
42%
24%
Kolding
14%
32%
46%
42%
Langeland
8%
31%
40%
23%
Middelfart
10%
28%
44%
37%
Nordfyn
9%
20%
40%
26%
Nyborg
17%
34%
42%
22%
Odense
29%
35%
44%
51%
Svendborg
16%
21%
47%
41%
Sønderborg
12%
36%
56%
39%
Tønder
9%
25%
45%
22%
Varde
16%
30%
47%
27%
Vejen
9%
27%
47%
26%
Vejle
16%
36%
48%
38%
Ærø
0%
17%
36%
37%
11%
28%
49%
24%
Assens
Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1993-1995, fordelt på bopæl.
Hjemvendte
Faaborg-Midtfyn
Aabenraa
KONTUR 2011
|
Side 29
UDDANNELSE
Hvor langt er deR til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste:
Tørring
Grindsted Vejle
Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF)
Varde Fredericia Kolding
Esbjerg
Vejen
Middelfart
Søndersø Odense Nyborg
Ribe Glamsbjerg
Haderslev
Ringe Toftlund Oure Faaborg Aabenraa
Tønder
Svendborg
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Sønderborg Marstal
Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste:
Grindsted Vejle Varde
Teknisk skole Handelsskole Øvrige
Fredericia Kolding
Esbjerg
Vejen Middelfart Odense Nyborg
Ribe Glamsbjerg Haderslev
Svendborg Aabenraa
Tønder
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik
Sønderborg
Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet september 2012. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen
Side 30
|
KONTUR 2011
KLIMA
•
I Syddanmark udgør energiforbruget i husholdninger en større andel af det samlede energiforbrug pr. indbygger end tilfældet er på landsplan.
•
Regionens bidrag til CO2-udledningen er faldet i perioden 2001-2010. Primære erhverv har reduceret udledningen med 26 pct., hvilket er mere end reduktionen på landsplan.
•
Regionens energiforbrug er faldet mere end tilfældet er i hele landet i perioden 2001-2010. Til gengæld er CO2-udledningen reduceret mere på landsplan end i Syddanmark.
•
Husholdninger og serviceerhverv i Syddanmark benytter mere energi i 2010 end i 2001, men har reduceret CO2-udledningen.
Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.
KONTUR 2012
|
Side 31
KLIMA
Energiforbrug pr. indbygger 2010 Hele landet
Syddanmark
Syddanmark Syddanmark
Hele Helelandet landet
39%
42% 58%
Husholdninger
61%
Erhverv i alt
Husholdninger
K01 Energiforbrug pr. indbygger 2010 220413.xlsx Erhverv Husholdninger
Erhverv i alt
K01 Energiforbrug pr. indbygger 2010 220413.xlsx
Figurerne viser hvor stor en andel af energiforbruget pr. indbygger, der forbruges af henholdsvis husholdninger og erhverv i Syddanmark og hele landet i 2010. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
RSD
Energiforbrug pr-. indbygger
Energiforbrug I regionerne i 2010
166 147
141
137 113
Nordjylland
Syddanmark
Midtjylland
SjĂŚlland
K02 Energiforbrug i regionerne 2010 220413.xlsx
Figuren viser energiforbruget i gigajoule pr. indbygger i 2010 i de fem regioner. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 32
|
KONTUR 2012
Hovedstaden
KLIMA
CO2-udledning I Regionerne i 2010 10,8
8,6
8,3
8,3
Sjælland
Midtjylland
8,6
7,0
Hovedstaden
Syddanmark
Nordjylland
Hele landet
Figuren viser CO2-udledning (i ton) pr. indbygger i 2010 i de fem regioner og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Bidrag til CO2-udledning pr. indbygger Udledning pr. indbygger 2010 (ton CO2) Syddanmark
Hele landet
Udvikling 2001-2010 pr. indbygger Syddanmark
Hele landet
Primære erhverv
0,9
1,0
-26%
-22%
Fremstilling
2,5
2,2
-28%
-27%
Service
2,0
2,7
-4%
-2%
Erhverv i alt
5,4
5,9
-20%
-16%
Husholdninger
3,2
3,0
-15%
-16%
Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2-udledningen målt på udledning pr. indbygger. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
KONTUR 2012
|
Side 33
KLIMA
Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2001-2010 RSD
110
100
Energiforbrug (Syddanmark) Energiforbrug (DK) 90
CO2-udledning (Syddanmark) CO2-udledning (DK)
80
2001 = indeks 100
70 2001
2002
2003
2004
Energiforbrug Hele landet
2005 Syddanmark
2006
2007
2008
CO2 Hele landet
2009
2010
Syddanmark
Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO2-udledning for regionen og hele landet. K05 Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2001-2010 220413.xlsx
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Energiforbrug og CO2-udledning pr. beskæftiget — udvikling 2001-2010 RSD
-4%
Primære erhverv
-4% -3%
Fremstilling
4% -5%
Service
Husholdninger
CO2-udledning Energiforbrug
4% -15% 5%
Figuren viser udviklingen i relativt energiforbrug og CO2-udledning i regionen fra 2001 til 2010. Primære erhverv, fremstilling og service måles i henholdsvis gigajoule og ton pr. beskæftiget (25-64 år) og husholdninger som henholdsvis gigajoule og ton pr. indbygger. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 34
|
KONTUR 2012
CO2-udledning
Energiforbrug
APPENDIKS
ressourceområder Fødevarer
IT/kommunikation
Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.
Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
Møbler/beklædning
Transport
Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.
Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
Turisme
Energi
Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.
Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.
KONTUR 2011
|
Side 35
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle