2013
Få Kontur på DIN iPad
KOMMUNEPROFIL IndbyggerPROFIL TEMA: Borgervinkel
REGION SYDDANMARK
www.regionsyddanmark.dk/kontur
Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
INTRO
Det Gode Liv som vækstskaber
Indhold KOMMUNEPROFIL / side 5
Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af videninitiativet i den regionale udviklingsplan, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber.
Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima
KONTUR 2013 sætter det gode liv i centrum. Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv.
Huspriser
INDBYGGERPROFIL / side 21 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst
Med venlig hilsen Uddannelse
Sundhed
Tryghed
Regional Udvikling / Strategi & analyse
TEMA: BORGERVINKEL / side 39 Sundhed Tryghed Relationer Selvrealisering Omgivelser Kontur 2013 for Region Syddanmark er udgivet af Region Syddanmark
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Forside: Colourbox.com Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: Region Syddanmark og © Kort & Matrikelstyrelsen
Side 2
|
KONTUR 2013
INTRO
KONTUR 2013 og Det gode liv Kontur 2013 sætter det gode liv i centrum. Udover at levere opdateret viden om kommunen og dens indbyggere bidrager årets Kontur til at skabe et samlet billede af, hvordan det går med det gode liv i
ge
spl
ed
h yg Tr
d
ite t
he
ejd
lig
Arb
uk tiv
Sun d
e ftigels Beskæ
æn
g Til
Pr od
hed
kommunen i de tre hovedkapitler: Kommuneprofilen, Indbyggerprofilen og Borgervinklen.
ads er
Klima
Relationer
ingsBefolkn g n li ik v d u
Se l
st om ndk
I
vr ea l
ise
e ls alitet Krimin
dh Su n
rin
g
er ivels
Omg
d Ud
ed
e
n an
Kommuneprofilen tegner et billede af den kommune borgerne bor i. Kommunens arbejdsmarked og erhvervstruktur, hvordan udviklingen har været, hvilke vækst- og udviklingsmuligheder kommunen har og hvilke udfordringer kommunen står over for. Kort fortalt findes her fakta om kommunens arbejdspladser, beskæftigelse, erhvervsstruktur, tilgængelighed, produktivitet og klima.
Indbyggerprofilen viser hvordan befolkningen udvikler sig, hvem der bor i kommunen og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt finder man fakta om befolkningsudviklingen, pendling, flyttemønstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet.
Borgervinklen er borgernes vurdering af mulighederne for at leve et godt liv, der hvor de bor. Borgervinklen indeholder viden om, hvordan kommunens borgere har det, hvordan de vurderer deres omgivelser og muligheder og ikke mindst om de er tilfredse med at bo, der hvor de bor. Disse oplysninger er indsamlet gennem Region Syddanmarks borgerpanel.
KONTUR 2013
|
Side 3
INTRO
Det gode liv i REGION SYDDANMARK Indikatorerne i hjulet foldes ud i de tre kapitler.RSD Alle figurer borgervinklen indgår i hjulet, mens de Udenitekst
indikatorer i kommuneprofilen og indbyggerprofilen, der indgår i hjulet er markeret med følgende ikon:
Væ rd is
ka b
els ep
r. å
CO 2 —u dle
dni
ng
rs væ r
k(
pr.
pr od
uk tiv
ind
byg ge
r
ite t)
relationer
med Er tilfreds
Andel i lavindkomstgruppen
vervsed erh rige m dannelse å 4 -6 d u 25 ivende Andel tenceg kompe r lse nne dda u s erv e rhv er åe gg ld p a f by d Fra in 00 1.0 . r p ge da ge n Se
Det Gode Liv i Hjul Stabilt befolkningstal. Der er 1.202.000 indbyggere RegionSyddanmark i 2013. Indbyggertallet har været stabilt, men med en svag stigning siden 2009. Denne tendens vil fortsætte, og befolkningsgruppen 65+ forventes at blive større i forhold til de 25-64 årige. Mange lægebesøg, men relativ få antal sengedage. Der er et relativ lavt antal sengedage pr. 1.000 indbyggere i forhold til de øvrige regioner, mens antallet af lægebesøg pr. 1.000 indbyggere ligger på det højeste niveau i forhold til de øvrige regioner. Helbredet har indflydelse på, hvor meget man kan i hverdagen. Dette kommer til udtryk ved, at 75% af borgerne i Syddanmark for det meste føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til at gøre.
Side 4
|
KONTUR 2013
rmeste
til de næ
Er tilfreds med relationer i nærområde
Er t
Br
Ka n
ilfre
ug
Ha
rm
er
gø
uli
re
ds
ev n
me
er
dd
og
et m
an
har
opn ået i sit fo liv i de ra hv e ts tæ rda om ge nd n re er sit vi liv gt ig ti liv et
gh
ed
tal e
nte r
AlleGode resultater.xlsx relationer og høj grad af anerkendelse. Borgerne i Syddanmark er meget tilfredse med relationerne til de nærmeste såvel som relationerne i nærområdet. Samtidig føler 75% af borgerne sig aldrig eller næsten aldrig ensomme. 95,2% af borgerne føler sig både værdsat og anerkendt af andre i hverdagen. Der er 89 arbejdspladser pr. 100 indbygger i Syddamark. Dette er under landsgennemsnittet, som ligger på 92 antal arbejdspladser pr. 100 indbygger. Beskæftigelsen er ligeledes lav i Syddanmark, da kun 73,7% af befolkningen i den erhvervsaktive alder i 2012 var i beskæftigelse. Dette tal er relativ lavt sammenlignet med de øvrige regioner.
Indhold Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser
KOMMUNEPR FIL Karakteristika: I Region Syddanmark er der 550.500 arbejdspladser. Dette svarer til 89 arbejdspladser pr. 100 2564 årige. Syddanmarks jobskabelse og overlevelsesandel ligger begge over landsgennemsnittet. Etableringsraten er steget i forhold til 2009, men ligger dog 1 pct. point under hele landet. Kun 73,7% af de 25-64 årige er i beskæftigelse. Dette er det laveste niveau i alle fem regioner. Både CO2-udledningen og energiforbruget er faldet i forhold til 2010.
Kommuneprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 5
Beskæftigelse
arbejdspladser 2012
Antal arbejdspladser
Antal arbejdspladser pr. 100 25-
(heraf private)
64 årige (heraf private)
Hovedstaden
917.252
(596.182)
99
(64)
Sjælland
320.068
(195.851)
76
(46)
Syddanmark
550.368
(362.226)
89
(59)
Midtjylland
609.250
(406.453)
93
(62)
Nordjylland
269.740
(172.908)
91
(58)
Hele landet
2.673.552
(1.738.786)
92
(60)
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet, og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2012. I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2012
beskæftigede i regionen
100 til 176 76 til 99 0 til 75
500 til 9000 50 til 500 0 til 50
Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2012.
Kortet viser antal årsværk i de enkelte sogne i 2. kvartal af 2012
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kilde: Region Syddanmark og CVR
Side 6
|
KONTUR 2013
|
Kommuneprofil
Beskæftigelse
udvikling i antal arbejdspladser 2010-2012
Syddanmark
-2,3%
Sjælland
-2,3%
Midtjylland
-0,9%
Nordjylland
-0,7%
Hovedstaden
0,2%
Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i de fem regioner og i hele landet i perioden 2010-2012. Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk
adgang til arbejdspladser 2013
Antal beskæftigede borgere
Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen
Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen
Assens
19.084
15.500
231.300
Billund
13.050
33.200
303.800
Esbjerg
54.638
53.100
198.800
Kommune
1.545
35.500
108.600
Fredericia
22.827
108.300
466.000
Fanø
Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i 2013. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen.
Faaborg-Midtfyn
23.360
34.700
152.100
Haderslev
25.859
67.900
296.900
Kerteminde
10.459
83.400
202.100
Kolding
43.656
114.200
419.300
Langeland
5.308
21.200
127.000
Middelfart
17.761
124.100
448.200
Nordfyns
13.578
78.800
219.400
Nyborg
13.746
104.300
288.600
Odense
86.322
102.600
257.200
Svendborg
25.946
85.800
184.400
Sønderborg
33.252
45.200
111.000
Tønder
18.124
11.000
72.200
Varde
25.098
55.300
211.300
Vejen
20.814
75.300
354.200
Kilde: Region Syddanmark og
Vejle
52.917
141.300
563.400
CVR
Ærø
2.689
1.300
1.300
27.066
53.600
192.500
Aabenraa
Kommuneprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 7
Beskæftigelse
adgang til arbejdspladser 2013
Antal arbejdspladser indenfor Antal årsværk indenfor 1 kørsel ii bil Antal årsværk indenfor 1 times kørsel Antal årsværk indenfor 1 times times kørsel bil en times kørsel i bil: Antal Antal årsværk årsværk indenfor indenfor 1 1 times times kørsel kørsel ii bil bil Antal årsværk indenfor 1 times kørsel ii bil 800.000 to 1.700.000 Antal årsværk indenfor 1 times kørsel bil 800.000 to 1.700.000 Antal årsværk indenfor 1 times kørsel i bil 800.000 1.700.000 800.000 toto 1.700.000 Antal årsværk indenfor 1 times kørsel i bil 800.000 to 1.700.000 700.000 to 800.000 800.000 1.700.000 700.000 to 800.000 800.000 1.700.000 700.000 to 800.000 700.000 to 800.000 900.000 800.000 to 1.700.000 1.700.000 700.000 to 800.000 800.000 600.000 700.000 700.000 800.000 600.000 700.000 800.000 600.000 toto 700.000 700.000 600.000to 700.000 700.000 to 800.000 600.000 700.000 700.000 to 800.000 500.000 600.000 600.000 700.000 500.000 to 600.000 600.000 700.000 500.000 to 600.000 600.000 toto 700.000 700.000 500.000 600.000 500.000 600.000 600.000 600.000 to 400.000 500.000 500.000 600.000 400.000 500.000 to 600.000 400.000 to 500.000 500.000 500.000 to 600.000 400.000 500.000 500.000 to 600.000 400.000 to 500.000 300.000 400.000 400.000 to 500.000 300.000 400.000 400.000 500.000 300.000 to 400.000 400.000 to 500.000 500.000 300.000 to 400.000 400.000 200.000 300.000 300.000 to 400.000 300.000 300.000 400.000 200.000 to 300.000 300.000 to 400.000 200.000 to 400.000 300.000 300.000 200.000 300.000 300.000 to 400.000 100.000 200.000 200.000 300.000 100.000 to 200.000 200.000 to 300.000 200.000 300.000 100.000 to 200.000 200.000 300.000 100.000 to 300.000 200.000 200.000 0 to 100.000 100.000 200.000 0 to 0 100.000 to 100.000 200.000 100.000 to 200.000 0 100.000 100.000 to 200.000 0 100.000 100.000 to 200.000 0 0 0to toto 100.000 100.000 100.000 0 to 100.000 0 to 100.000
i bil
Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR
Syddanmark
Udvikling i ledighed 2002-2018, Syddanmark
Antal ledige
Titel
20.000
15.000
10.000
5.000
0
-5.000 2002 Kvinder
2007
2012
2017
Mænd
Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Titel Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal. Mænd
Kvinder
Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)
NY_ARB11_Udvikling i ledighed 100214.xlsx
Side 8
|
KONTUR 2013
|
Kommuneprofil
Beskæftigelse
Andel af 25-64 årige i beskæftigelse 2012 Syddanmark
73,7%
Nordjylland
74,3%
Sjælland
74,8%
Hovedstaden
75,3%
Midtjylland
76,0%
Figuren viser andel 25-64 årige i beskæftigelse i 2012.
Hele landet
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
74,9%
RSD
arbejdsstyrke og beskæftigelse 2003-2012
Andel af befolkningen 25-64 årige (%)
Titel
82
80
78
76
74
72 2003
2004
2005
Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke (Syddanmark)
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Beskæftigelse (Hele landet) Beskæftigelse (Syddanmark)
Figuren viser udviklingen i andelen af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Arbejdsstyrke (Syddanmark) Beskæftigelse (Syddanmark) Arbejdsstyrke (DK) Beskæftigelse (DK) Kommuneprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 9
Beskæftigelse
socioøkonomisk status 2012 RSD (2)
100%
6,0
6,1
5,6
12,5
11,5
13,0
13,1
3,8 3,6
3,2 3,4
3,8 3,4
3,6 3,0
4,0 2,6
68,5
70,4
68,2
68,9
69,9
5,8
5,6
5,5
5,8
5,4
Sjælland
Hovedstaden
9,7
8,4
Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af efterløn og flexydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledige Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller
60%
40%
20%
0%
Nordjylland
Midtjylland Syddanmark
Figuren viser den socioøkonomiske status for borgere i de fem regioner i alderen 25-64 år i 2012. ARB9_Hvad laver de 25-64 årige, 030114.xlsx
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
forsørgerbrøk 2008-2033
1,3 Antal borgere at forsørge pr. 25-64 årig
Procent
80%
5,9
1,2 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet
1,1
1,0 0,9
0,8
0,7 2008
2013 Hovedstaden
2018 Midtjylland
Nordjylland
2023 Hele landet
2028 Sjælland
2033
Syddanmark
Figuren viser forsørgerbrøken, der defineres som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (25-64 årige). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 10
|
KONTUR 2013
|
Kommuneprofil
Beskæftigelse
Beskæftigede med MVU eller LVU 2012 Privat sektor
10,5%
10,7%
11,5%
4,5%
%
41,0%
42,4%
43,5% Figuren viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen i hhv. den private 45,7% og offentlige sektor. Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offent47,5% 26,1% lige sektor i 2012.
Offentlig sektor
10,5%
Sjælland 10,5%
10,7%
Nordjylland 10,7%
41,0%
42,4%
Syddanmark 11,5%
11,5%
26,1%
42,4%
43,5%
Midtjylland 14,5%
14,5%
41,0%
43,5%
45,7%
Hovedstaden
45,7%
47,5%
47,5%
Sjælland
Sjæ
Nordjylland
No
Syddanmark
Sy
Midtjylland
Mid
Hovedstaden
Ho
Hele landet
He
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
44,9%
17,1%
Hele landet 17,1%
44,9%
44,9%
Udvikling i antal beskæftigede 2012-2021, syddanmark Syddanmark
Uden kompetencegivende udd.
-26.300 15.200 4.550 11.900
Erhvervsfaglig udd. KVU MVU LVU
10.050 15.350
Alle uddannelser
Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2012 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønderjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner) . Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)
Kommuneprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 11
Erhvervsstruktur
arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2012 100,0%
80,0% 61%
65%
64%
65%
5%
5%
Offentlig administration
8%
8%
8%
Undervisning
17%
18%
66%
67%
4%
4%
60,0%
40,0%
Private arbejdspladser Offentlig administration Undervisning Sundhed og socialvæsen Øvrig offentlig sektor
Privat sektor
5%
6%
9%
7%
8%
Sundhed og socialvæse
20,0% 20%
15% 0,0%
17%
Øvrig offentlig sektor
17%
7%
6%
5%
4%
5%
5%
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Hele landet
Figuren viser fordelingen af private og offentlige arbejdspladser. Den offentlige sektor er opdelt i fire områder i 2012. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
RSD (A) - privat sektor 2012 Kommunens erhvervsstruktur
Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0 Hovedstaden
5 Sjælland
10
15
Procent
Syddanmark
20 Midtjylland
25
30
35
Nordjylland
Figuren viser de private arbejdspladser i de fem regioner, fordelt på ressourceområder i 2012. Se appendiks side 47, for en forklaring af ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Hovedstaden Side 12
|
KONTUR 2013
|
Sjælland
Syddanmark
Kommuneprofil
ERH2_Erhvervsstruktur 2012 privat sektor 050214.xlsx
Midtjylland
Nordjylland
Syddanmark
Andel af samlede besæftigelse
Erhvervsstruktur
Udvikling i erhvervsstruktur 2010-2012
Erhvervsspecialisering 2012
RSD
ERH4_ Erhvervsspecialisering 2012 050214.xlsx
Medico/sundhed IT/kommunikation Turisme
Møbler/beklædning Transport Fødevarer Energi/miljø Øvrige erhverv
Energi/miljø Transport RSD
Bygge/bolig
Fødevarer
Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Medico/sundhed
Offentlige sektor
IT/kommunikation
Alle erhverv
Øvrige erhverv
20,83
Titel
-10
-5
0
5
0
10
5
10
Syddanmark Syddanmark
15
20
25
30
Procent
Procent
Figuren viser Syddanmarks andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2012.
Hele landet
Hele landet
Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i Syddanmark ERH3_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2010-2012 050214.xlsx og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.
Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af
e-Statistik.dk
e-Statistik.dk
RSD
Detaljeret erhvervsstruktur 2012 Ressourceområde
Primære erhverv
Fødevarer
Fremstillingserhverv
Støtteerhverv Serviceerhverv
I alt
17.982
15.584
5.600
26.918
Møbler
-
2.694
-
3.797
6.491
Beklædning
-
1.726
-
8.807
10.533
Turisme
-
-
-
14.677
14.677
1.109
18.254
715
61.445
81.523
-
2.405
401
18.928
21.734
-
4.276
-
35.439
39.715
2.728
5.878
-
5.660
14.266 13.265
Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø
66.084
Medico/sundhed
-
1.588
-
11.677
Øvrige
-
18.773
-
75.165
93.938
21.819
71.178
6.716
262.513
362.226
I alt
Erhvervsspecialisering:
Lidt specialiseret
Specialiseret
Meget specialiseret
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i Syddanmark på delområder inden for ressourceområderne i 2012. Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end regionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Side 13
|
KONTUR 2013
|
Kommuneprofil
Kommuneprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 13
Erhvervsstruktur
RSD figur
erhvervsspecialisering og produktivitet 35%
Gns.Gennemsnitlig årlig produktivitetsstigning (2009-2011) årlig vækst i produktivitet
Energi/miljø 30%
(2009-2011)
25% 20% 15%
Bygge/bolig
10%
Transport
Øvrige erhverv
5%
Gns. årlig produktivitetsstigning i Regionen Gns. årlig produktivitetsstigning på landsplan
IT/kommunikation
0%
Medico/sundhed
Turisme Møbler/beklædning
Fødevarer
Erhvervsspecialisering 2 Meget specialiseret
-5%
Ingen0specialisering
1 Neutral Erhvervsspecialisering
Gns. årlig produktivitetsstigning på landsplan 2009-2011:
Antal beskæftigede i kommunen:
Høj
Få
Mellem Mange
Figuren viser erhvervsspecialiseringen (2012) og den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling (2009-2011) i den private sektor i Region Syddanmark, fordelt på ressourceområder. Se appendiks side 47, for en nærmere forklaring af figuren.
ERH6_Erhvervsspecialisering og produktivitet 2009-2012 050214.xlsx
Lav
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Figuren viser produktivitetsniveauet i den private sektor i de fem regioner og i hele landet i 2011. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. årsværk. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Side 14
|
KONTUR 2013
|
Kommuneprofil
kr. 1.202.100
Sjælland
kr. 1.065.900
kr. 943.700
Nordjylland
kr. 940.000
kr. 887.400
kr. 1.603.100
produktivitet 2011
Hele landet
IvĂŚrksĂŚtteri
nye virksomheder 2011 Nyetablerede virksomheder
Etableringsrate
Hovedstaden
8.138
9,7%
SjĂŚlland
2.612
7,6%
Syddanmark
3.421
7,1%
Midtjylland
4.043
7,5%
Nordjylland
1.587
6,8%
Hele landet
19.801
8,1%
Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i de fem regioner og i hele landet i 2011. Etableringsraten defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
andel nye virksomheder 2011 7,7 til 12 pct. 6,5 til 7,6 pct. 0 til 6,4pct.
Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2011. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
Kommuneprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 15
Iværksætteri
iværksætteri - overlevelse og jobvækst 2,3
Syddanmark Midtjylland
Hovedstaden
Nordjylland
Jobskabelse
2,2
2,1
Sjælland
2,0 51,0%
52,0%
53,0%
54,0%
55,0%
56,0%
57,0%
58,0%
59,0%
Overlevelsesandel
Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2006 og 2007, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2011 og 2012, dvs. 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk RSD
nye virksomheders jobandel 2012
8,8% 7,5%
7,5%
7,7%
Nordjylland
Syddanmark
Midtjylland
Hovedstaden
9,2% 8,2%
Sjælland
Hele landet
Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2006-2010) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2012.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk
IV4_De nye virksomheders jobandel 050214.xlsx
Side 16
|
KONTUR 2013
|
Kommuneprofil
klima
CO2—udledning pr. indbygger 2010 og 2011 Hovedstaden
Midtjylland
Sjælland
Syddanmark
7,0 6,2 8,3 7,6 8,3 7,6 8,6 7,9 10,8
Nordjylland
2010 2011
Hele landet
10,3 8,6 7,7
Figuren viser CO2 —udledningen pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i hhv. 2010 og 2011 (ton). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
energiforbrug pr. indbygger 2010 og 2011 Hovedstaden
113 105 137
Sjælland
128 141
Midtjylland
132 147
Syddanmark
138 166
Nordjylland 2010 2011
160 137
Hele landet
145
Figuren viser energiforbruget pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i hhv. 2010 og 2011 (gigajoule). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kommuneprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 17
klima
udvikling i energiforbrug og co2—udledning 2002-2011 Assens
110
Energiforbrug (Syddanmark) Energiforbrug (Hele landet)
100
90
80
CO2—udledning (Syddanmark) CO2—udledning (Hele landet)
70
60 2002
2003
2004
2005
Energiforbrug (Hele landet)
Indeks, 2002 = 100
2006
2007
Energiforbrug (Syddanmark)
2008
2009
CO2 (Hele landet)
2010
2011
CO2 (Syddanmark)
KLI3_Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2002-2011 050214.xlsx
Figuren viser udviklingen i energiforbruget og CO2—udledningen i perioden 2002-2011. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
bidrag til co2—udledning 2011 - fra husholdninger og erhverv
Udledning pr. indbygger 2011 (ton CO2) Syddanmark
Hele landet
Udvikling 2002-2011 pr. indbygger Syddanmark
Hele landet
Primære erhverv
0,9
0,9
-25%
-23%
Fremstilling
2,4
2,2
-30%
-27%
Service
1,8
2,5
-7%
-3%
Erhverv i alt
5,1
5,6
-22%
-17%
Husholdninger
2,8
2,6
-25%
-27%
Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2—udledningen pr. indbygger. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 18
|
KONTUR 2013
|
Kommuneprofil
huspriser
Huspriser i alle landets kommuner 2012
Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark
Landsgennemsnit: 11.027 kr. Regionsgennemsnit: 8.883 kr.
Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i 2012. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen
Nordjylland Syddanmark
Sjælland
kr.11.100
kr.18.500
kr. 11.000
kr.10.400
kr. 10.400
kr.9.300
kr. 9.400
kr.8.700
kr. 8.900
kr.8.200
kr. 8.100
kr. 17.800
huspriser i regionerne 2012 ogRSD 2013
Midtjylland Hovedstaden Hele landet
2012 2013
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i de fem regioner. HUS1_Huspriser i Regionerne 100214.xlsx Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i de tre første kvartaler i hhv. 2012 og 2013. Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet
Kommuneprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 19
Huspriser
Udvikling i Huspriser 2009-2012
2011-2012
2009-2012
Assens
2009-2010 -1,8%
-7,6%
-9,5%
-18,0%
Billund
2,0%
-3,7%
-3,3%
-4,9%
Esbjerg
4,7%
-2,2%
-2,4%
-0,1%
Fanø
-3,8%
-11,1%
-
-
Fredericia
-3,0%
-5,1%
-1,5%
-9,4%
Faaborg-Midtfyn
-2,6%
-4,9%
-4,7%
-11,8%
Haderslev
-6,1%
-1,3%
-4,2%
-11,3%
Kerteminde
-3,0%
2,6%
-2,2%
-2,6%
1,3%
-7,1%
0,5%
-5,4% -28,1%
Kolding
Tabellen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris i procent, for handlede parcel- og rækkehuse. Udviklingen i huspriser er beregnet for de syddanske kommuner, de fem regioner og for hele landet.
Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet
2010-2011
Langeland
-8,4%
-5,7%
-16,7%
Middelfart
5,7%
-5,4%
-4,8%
-4,8%
Nordfyns
-0,5%
-5,4%
-6,1%
-11,6%
Nyborg
1,7%
-9,8%
-6,7%
-14,5%
Odense
1,3%
-3,9%
-2,2%
-4,7%
Svendborg
-2,2%
-6,5%
-5,9%
-13,9%
Sønderborg
-2,6%
-0,1%
-7,4%
-10,0%
Tønder
4,0%
-8,9%
-6,9%
-11,8%
Varde
2,3%
-7,4%
-2,3%
-7,5%
Vejen
-6,9%
-1,8%
-2,9%
-11,2%
Vejle
-1,7%
-3,3%
-2,9%
-7,7%
Ærø
-6,9%
-18,7%
-6,9%
-29,5%
Aabenraa
1,8%
-0,5%
-1,9%
-0,6%
Hovedstaden
8,8%
-2,4%
-4,8%
1,1%
Sjælland
-0,8%
-6,9%
-8,2%
-15,3%
Syddanmark
-0,3%
-4,4%
-3,6%
-8,2%
Midtjylland
1,7%
-2,8%
-2,6%
-3,7%
Nordjylland
2,6%
-5,2%
0,2%
-2,5%
Hele landet
3,0%
-3,9%
-4,2%
-5,2%
Top 3 over huspriser i regionerne 35.000
30.000
25.000
20.000
Rebild
Frederikshavn
Aalborg
Silkeborg
Skanderborg
Århus
Fredericia
Kolding
Odense
Greve
Solrød
0
Roskilde
Gentofte
5.000
Frederiksberg
10.000
Lyngby-Taarbæk
15.000
Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den største gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse. Priserne er for handler indgået i perioden 1. kvartal til og med 3. kvartal 2013. Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)
Side 20
|
KONTUR 2013
|
Kommuneprofil
Indhold Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Uddannelse Sundhed Tryghed
IndbyggerPR fil Karakteristika: Der er 1.202.000 indbyggere i Region Syddanmark hvoraf 50,9% er i den erhvervsaktive alder (1564 år). Syddanmark har en positiv nettotilflytning fra de andre regioner. Region Syddanmark mister flere fraflyttere til København og Aarhus, end der flytter til regionen fra disse byer. Region Syddanmark har en positiv udvikling i indkomst pr. indbygger, men ligger under landsgennemsnittet.
borgerprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 21
Befolkningsudvikling
Befolkningspyramide 2013
Syddanmark
Hele landet Hele landet
RSD
20.385
80+ år
33.672
70-79 år
51.313
45.870
77.588
77.064
81.725
82.447
85.891
87.960 68.194
68.761
62.596
67.517
75.931
79.621
65.948
68.882
85.124 195.802
60-69 år
223.620 352.122
342.568
50-59 år 40-49 år
146.758
363.646
365.489
403.416
411.408
30-39 år
348.614
20-29 år
348.907
338.939
10-19 år
354.242
337.050
0-9 år
347.209
312.500
328.422
Der er 1.202.000 indbyggere i Region Syddanmark
Mænd
BEF1_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100214.xlsx
BEF1_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100214.xlsx
Kvinder
Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i regionen og i hele landet pr. 1. april 2013, afrundet total. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
andel 25-64 årige 2013 Syddanmark
Hovedstaden Hovedstaden
53,7%
Midtjylland Midtjylland
51,3%
Sjælland Sjælland
51,2%
Syddanmark Syddanmark
50,9%
Nordjylland Nordjylland
50,9%
Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i regionerne i 2013. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks
BEF4_Andel af 25-64 årige ift. hele befolkningen 2013 100214.xlsx
Side 22
|
KONTUR 2013
|
indbyggerprofil
Statistik
Befolkningsudvikling
Befolkningsudvikling 2008-2013
Hovedstaden
5,2%
Midtjylland
Midtjylla
2,9%
Syddanmark
Syddanm
0,6%
Nordjylland
Nordjyll
0,2%
Sjælland
-0,4%
Sjælland
Figuren viser befolkningsudviklingen (i pct.) i regionerne i perioden 2008-2013 . Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
sådan har befolkningen udviklet sig 2006-2013 106
Hovedstaden 105 Sjælland Syddanmark Midtjylland 104 Nordjylland 103 2006 = Indeks 100
102 101 100 99 2006
Hovedst
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Figuren viser befolkningsudviklingen fra 2006-2013 i de fem regioner. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Indbyggerprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 23
Befolkningsudvikling
Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2008-2013 og 2013-2033 0-24 år 2008-2013
25-64 år
2013-2033
2008-2013
65+ år
2013-2033
2008-2013
2013-2033
8%
8%
1%
8%
15%
40%
Sjælland
-2%
-14%
-6%
-13%
21%
41%
Syddanmark
-0%
-7%
-4%
-7%
16%
42%
Midtjylland
4%
1%
-2%
1%
19%
50%
Nordjylland
-1%
-6%
-4%
-7%
15%
40%
Hele landet
3%
-1%
-2%
-1%
17%
43%
Hovedstaden
Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2008 til 2013 og forventet befolkningsudvikling fra 2013 til 2033 i tre aldersgrupper (i pct.). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
RSD
befolkningsfremskrivning 2013-2033
112
108
104
100
96 2013
2018
Hovedstaden
Sjælland
2023
2028
Syddanmark
Midtjylland
År Indeks, 2013 = 100 Hovedstaden Sjælland Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i de fem regioner i perioden 2013-2033. Midtjylland Nordjylland Syddanmark Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 24
|
KONTUR 2013
|
indbyggerprofil
BEF7_Befolkningsfremskrivning 2013-2033 140214.xlsx
2033
Nordjylland
Flyttemønstre
FLYTNINGER til og fra regionen 2002
2012
Vækst 2002-2012 (pct.)
Tilflytning fra andre regioner (A)
18.714
17.934
-4,2
Heraf fra Hovedstadsområdet og Aarhus
6.650
6.737
1,3
Indvandrere fra udlandet (B)
9.949
12.703
27,7
Samlet tilflytning (A+B)
28.663
30.637
6,9
Fraflytning til andre regioner (C)
19.769
20.940
5,9
Heraf til Hovedstadsområdet og Aarhus
8.653
10.286
18,9
Udvandring til udlandet (D)
7.743
8.438
9,0
27.512
29.378
6,8
1.151
1.259
..
32.099
32.592
1,5
135.253
121.938
-9,8
Samlet fraflytning (C+D) Nettotilflytning Flytninger mellem kommuner i Syddanmark Flytninger internt i de syddanske kommuner
Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
udvikling i flytninger 2002-2012 33.000
Antal flytninger
32.000 31.000 30.000 29.000 28.000 27.000 2002 Tilflytning
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Fraflytning
Figuren viser udviklingen i antal flytninger i regionen fra 2002 til 2012. Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er Tilflytning Fraflytning medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
indbyggerprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 25
Rsyd
Flyttemønstre
Flytninger fordelt på alder 2010-2012 2.500
Antal flytninger
Titel
1.500
500 0 år -500
10 år
20 år
30 år
40 år
50 år
60 år
70 år
80 år
90 år
100 år
-1.500
-2.500 Til
Fra
Netto
Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene 2010-2012. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Titel Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Til
Fra
Netto
Kommunernes nettotilflytning 2012
FLY3_Hvem flytter til og fra kommunen 2010-2012 170214.xlsx
500 og derover 100 til 499 0 til 99 -99 til -1 -100 og derunder
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 26
|
KONTUR 2013
|
Indbyggerprofil
Flyttemønstre
top 10 over tilflytninger 2010-2012 Tilflyttere 2010-2012
Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen får flest tilflyttere fra, samlet i perioden 2010-2012.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks
Andel af samtlige tilflyttere
Aarhus
7.856
15,0%
København
7.270
13,9%
Hedensted
2.705
5,2%
Aalborg
2.180
4,2%
Horsens
1.976
3,8%
Herning
1.868
3,6%
RingkøbingSkjern
1.812
3,5%
Silkeborg
1.146
2,2%
Slagelse
1.136
2,2%
Viborg
1.129
2,2%
Statistik
top 10 over fraflytninger 2010-2012 Fraflyttere 2010-2012
Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen afgiver flest fraflyttere til, samlet i perioden 2010-2012.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Andel af samtlige fraflyttere
København
12.241
20,1%
Aarhus
11.753
19,3%
Aalborg
2.576
4,2%
Hedensted
2.512
4,1%
Horsens
2.214
3,6%
Herning
1.876
3,1%
Frederiksberg
1.716
2,8%
RingkøbingSkjern
1.659
2,7%
Silkeborg
1.273
2,1%
Viborg
1.116
1,8%
indbyggerprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 27
pendling
Pendlingsmønstre i kommunen 2012
7.500 og derover 5.000 til 7.500 0 til 5.000 -1.500 til 0 -2.500 til -1.500 -2.500 og derunder
Kortet viser om kommunerne har en positiv eller negativ nettopendling fra de øvrige kommuner i hele landet. Nettopendling defineres som samlet indpendling minus samlet udpendling.
Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
Side 28
|
KONTUR 2013
|
indbyggerprofil
pendling
Udpendling fra syddanmark RSD 2002 og 2012
5.000 4.197
4.032
Antal udpendlere
Titel
4.000 3.318
2002 2012
3.155
2.944
3.000
2.858
2.801
2.345
2.300 1.844
2.000
1.000
0 København
Aarhus
Hedensted
Horsens
Uden for kommunerne
Figuren viser antal udpendlere i 2002 og i 2012 til de kommuner uden for Syddanmark, som flest pendler til. Kategorien Uden for kommunerne inkluderer personer der pendler til udlandet samt personer, der ikke har en fast arbejdsstedsadresse. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)
2002
2012
PEN3_Udpendling 2002 RSDog 2012 030114.xlsx
indpendling til syddanmark 2002 og 2012
6.000 5.077
Titel
5.000
2002 2012
4.782
Antal indpendlere
4.000
3.583 3.285
3.000
3.079 2.710
2.000
1.690
1.835 1.227
1.446
1.000
0 Hedensted
Aarhus
Horsens
København
RingkøbingSkjern
Figuren viser antal indpendlere i 2002 og i 2012 fra de kommuner uden for Syddanmark, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. 2002 2012 Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) PEN4_indpendling 2002 og 2012 030114.xlsx
indbyggerprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 29
indkomst
indkomst pr. indbygger 2010 og 2011
2010
indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner 2011
2011
Hovedstaden
252.900
254.200
Sjælland
226.500
229.500
Syddanmark
217.700
221.000
Midtjylland
222.600
225.300
Nordjylland
215.300
219.900
Hele landet
230.500
233.300
Figuren viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i hhv. 2010 og 2011. Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst.
Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i alle landets kommuner i 2011. Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
udvikling i indkomst pr. indbygger 2006-2011 REG SYD
270.000
Indkomst pr. indbygger (kr.)
250.000
230.000
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
210.000
Hele landet
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
190.000
Hele landet
170.000 2006
2007
2008
2009
2010
2011
IND3_Udvikling i indkomst 2006-2011, 030114.xlsx
Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i de fem regioner og i hele landet i perioden 2006-2011. Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 30
|
KONTUR 2013
|
indbyggerprofil
indkomst
RSD 2011 indkomstfordeling i regionerne
500.000+ kr.
400.000-499.999 kr.
300.000-399.999 kr.
200.000-299.999 kr.
100.000-199.999 kr.
0-99.999 kr. 0%
Hovedstaden
5%
Sjælland
10%
Syddanmark
15%
Midtjylland
20%
25%
30%
Nordjylland
Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer (samlet indkomst) for borgere i alderen 25-64 år i de fem regioner. Se appendiks side 47, for en definition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
IND4_ Indkomstfordeling i kommunen 2011 030114.xlsx
andel af befolkningen i lavindkomstgruppen 2011
Vejle 4,8
Billund 4,4
Varde 5,1
Esbjerg 5,3
Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit
Kerteminde 4,7
Fredericia 4,9
Vejen 5,6
Kolding 5,2 Haderslev 5,7
Tønder 6,9
Nordfyns 5,3 Middelfart 4,5 Odense 5,8 Assens Nyborg 5,0 4,6 FaaborgMidtfyn 5,3 Svendborg 5,8
Aabenraa 6,3
Landsgennemsnit: 6,0% Regionsgennemsnit: 5,4%
Langeland 7,6 Sønderborg 5,1
Ærø 7,2
Kortet viser andelen af kommunernes befolkning (30-64 årige), som tilhører lavindkomstgruppen. Lavindkomstgruppen defineres som personer, der har en samlet disponibel indkomst under 100.000 kroner. Se appendiks side 47, for en definition af lavindkomstgruppen. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Indbyggerprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 31
uddannelse
uddannelsesniveau 2012
Erhvervsfaglig
Grundskole
Gymnasial
KVU
MVU
LVU
Hovedstaden
18,4%
8,7%
30,3%
5,5%
16,8%
20,4%
Sjælland
24,3%
4,8%
43,7%
5,4%
15,2%
6,6%
Syddanmark
23,9%
4,8%
42,4%
5,4%
16,5%
6,9%
Midtjylland
21,3%
5,8%
40,1%
5,8%
16,8%
10,3%
Nordjylland
24,4%
4,5%
43,2%
5,0%
15,3%
7,6%
Hele landet
21,7%
6,2%
38,4%
5,5%
16,3%
11,9%
Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
andel med erhvervskompetencegivende uddannelse 2012
70,9%
71,1%
71,3%
Sjælland
Nordjylland
Syddanmark
72,9%
73,0%
Midtjylland
Hovedstaden
72,1%
Hele landet
Figuren viser hvor mange procent af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Side 32
|
KONTUR 2013
|
indbyggerprofil
uddannelse
UddaNNELSESbalance Fortsat i regionen Uden erhvervskomp. udd.
22%
Erhvervsfaglig + KVU
55%
MVU + LVU Samlet antal
Hjemvendte 20%
Fraflyttere
Tilflyttere
16%
22%
40%
26%
36%
22%
40%
58%
41%
19.182
5.874
10.504
4.522
Tabellen viser andelen (i pct.) for både piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller kort videregående uddannelse samt mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1994- 1996. Fortsat i regionen: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og fortsat var bosiddende i Syddanmark 15 år senere. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 år senere Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
uddannelsesbalance
Piger
Drenge
Fortsat i regionen
Hjemvendte
Fraflyttere
Tilflyttere
Uden erhvervskomp. udd.
20%
17%
13%
19%
Erhvervsfaglig + KVU
48%
34%
23%
34%
MVU + LVU
32%
49%
65%
47%
9.206
3.209
5.310
2.333
Uden erhvervskomp. udd.
24%
23%
19%
26%
Erhvervsfaglig + KVU
62%
47%
30%
39%
MVU + LVU
14%
30%
51%
36%
9.976
2.665
5.194
2.189
Samlet antal
Samlet antal
Tabellen viser andelen (i pct.) for hhv. piger og drenge for uddannelsesniveauerne uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse eller kort videregående uddannelse samt mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1994- 1996. Fortsat i kommunen: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og fortsat var bosiddende i Syddanmark 15 år senere. Hjemvendte: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og flyttede væk, men igen var bosiddende i Syddanmark 15 år senere. Fraflyttere: Unge, der forlod grundskolen i Region Syddanmark og ikke var bosat i Syddanmark 15 år senere. Tilflyttere: Unge, der forlod grundskolen i en anden region end Region Syddanmark, men var bosat i Syddanmark 15 år senere. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Indbyggerprofil indbyggerprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 33
uddannelse
De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år
Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Drenge
Piger
Andel med videregående udd. (pct.) Drenge
Piger
Hovedstaden
89%
94%
55%
67%
Sjælland
89%
94%
48%
63%
Syddanmark
91%
94%
52%
67%
Midtjylland
92%
94%
54%
66%
Nordjylland
91%
95%
52%
66%
Hele landet
90%
94%
53%
66%
Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2011. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal gennemføre en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
Karaktergennemsnit for piger og drenge 2012
6,5 5,8
6,8
6,9
7,0
7,0
6,0
6,0
6,2
6,4
6,9
Piger
6,1 Drenge
Sjælland
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Hovedstaden
Hele landet
Figuren viser karaktergennemsnittet ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve (i dansk og matematik) for henholdsvis drenge og piger i de fem regioner og i hele landet i 2012. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
Side 34
|
KONTUR 2013
|
indbyggerprofil
uddannelse
hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2013? — gymnasial uddannelse Tarm Tørring
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste: Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)
Grindsted Vejle Daugård
Billund Varde
Fredericia Esbjerg
Kolding
Vejen
Bramming
Bogense
Middelfart
Søndersø
Vamdrup
Kerteminde
Odense Aarup
Ribe
Toftlund
Nyborg
Glamsbjerg
Haderslev
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
Otterup
Ringe
Assens
Vojens
Rødekro Aabenraa Tønder
Faaborg
Oure
Svendborg
Nordborg Rudkøbing
Sønderborg
Marstal
Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i foråret 2013. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk
hvor langt er der til ungdomsuddannelser i 2013? — erhvervsfaglig uddannelse Tarm Tørring
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv trafik for at komme til nærmeste:
Grindsted Vejle Daugård
Billund Varde
Fredericia
EUD - Teknik EUD - Merkantil EUD - Øvrig
Esbjerg Bramming
Vejen
Kolding
Bogense
Middelfart
Vamdrup
Kerteminde
Aarup
Toftlund
Ringe
Assens
Vojens
Rødekro Aabenraa
Nyborg
Glamsbjerg
Haderslev
Tønder
Otterup
Odense
Ribe
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
Søndersø
Svendborg
Faaborg
Oure
Nordborg Rudkøbing
Sønderborg
Marstal
Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i foråret 2013. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk
indbyggerprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 35
uddannelse
Frafald på ungdomsuddannelser — gymnasial uddannelse
12 %
8%
Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit Uoplyst
11 % 15 %
8%
11 %
9%
13 %
10 %
11 %
15 % 11 %
11 %
11 % 10 %
13 %
11 % 11 %
12 %
Frafalsprocent Hovedstaden
12,7%
Sjælland
12,2%
Syddanmark
11,4%
Midtjylland
10,8%
Nordjylland
10,3%
Hele landet
12,3%
8% 14 %
Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2009, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
Frafald på ungdomsuddannelser — Erhvervsfaglig uddannelse Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit
34 %
32 %
37 % Frafalsprocent
44 % 40 %
35 %
30 %
37 %
40 %
52 %
36 %
47 % 37 %
38 %
44 % 36 %
31 %
Hovedstaden
42,6%
Sjælland
40,2%
Syddanmark
39,5%
Midtjylland
38,8%
Nordjylland
38,0%
Hele landet
40,4%
47 % 35 %
45 %
48 %
32 %
Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2009, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
Side 36
|
KONTUR 2013
|
indbyggerprofil
sundhed
middellevetid 2012 80,7
79,9
80,0
79,7
79,0
Sjælland
Hovedstaden
Syddanmark
Nordjylland
Midtjylland
Figuren viser den forventede middellevetid for 0-årige i de fem regioner. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
antal sengedage og lægebesøg pr. 1.000 indbyggere 2011
Antal lægebesøg pr. 1.000 indbyggere
Syddanmark
Landsgennemsnit
8.000
Sjælland 7.500
Landsgennemsnit Nordjylland
Midtjylland
7.000
Hovedstaden
6.500 600
700
800
900
1.000
1.100
Antal sengedage pr. 1.000 indbyggere
Figuren viser antal sengedage i forbindelse med hospitalsindlæggelser og lægebesøg ved almen praktiserende læge pr. 1.000 indbyggere i de fem regioner i 2011. De blå stiplede linjer angiver landsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og e-mail konsultationer. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Indbyggerprofil
|
KONTUR 2013
|
Side 37
tryghed
anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbyggere 2012 88,6
64,2 53,4
54,2
55,1
Syddanmark
Sjælland
Midtjylland
48,4
Nordjylland
Hovedstaden
Hele landet
Figuren viser antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr. 1000 indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2012. Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik
anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere 2012 Anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbygger Sjælland
1,5
Nordjylland
1,6
Hovedstaden
1,6
Midtjylland
Nyborg 2,5
1,7
Syddanmark
2,0
Hele landet
1,7
Figuren viser antallet af anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de fem regioner og hele landet i 2012. Kilde: Region Syddanmark, Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik
Side 38
|
KONTUR 2013
|
indbyggerprofil
Indhold Sundhed Tryghed Relationer Selvrealisering Omgivelser
B rgervinkel DET G DE LIV Karakteristika: Sundhed, tryghed og især relationer vurderer borgerene mere positivt end omgivelser og selvrealisering. Helbredsvurderingen varierer med 11 pct. point i Syddanmark. 47% af borgerne mener ikke, at de hverken er stressede eller nervøse. Næsten hver femte mener, at kriminalitet og hærværk er et problem. Hvorvidt lokalområdet er attraktivt, varierer fra 50% til 91%. Regionsgennemsnittet ligger på 67%.
Tema: Det gode liv
|
KONTUR 2013
|
Side 39
Det gode liv
det gode liv i region syddanmark Sundhed 100 90
Forklaring af skala:
80 70
Omgivelser
Tryghed
60 50
Selvrealisering
100 = Alle borgere vurderer deres situation på den mest positive måde 0 = Alle borgere vurderer deres situation på den mest negative måde
Relationer Region Syddanmark
Figuren viser, hvordan borgerne i Syddanmark i gennemsnit vurderer de 5 dimensioner Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser (se appendiks side 46, for en nærmere forklaring).
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013), se appendiks s. 46
det gode liv i regionen - fordelt på uddannelsesniveau
Vurdering af det gode liv:
44%
50%
46%
56%
45%
5%
3%
Grundskole
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
41-60
61-80
(81 til 100)
Lav
(61-80) (41-60) (0-40)
40%
9%
Lav 0-40
Høj
81-100
Figuren viser, hvordan borgerne i Syddanmark i gennemsnit vurderer de 5 dimensioner Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser under ét på en skala fra 0 til 100. Resultatet er fordelt på uddannelsesniveau. Ungdomsuddannelser er de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser. Videregående uddannelser er de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Under 1 pct. af borgerne placerer sig i kategorien 0-40, hvorfor de ikke kan ses i figuren. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013), se appendiks s. 46
Side 40
|
KONTUR 2013
|
Tema: borgervinkel
sundhed
RSD
borgernes helbredsvurdering Haderslev
87%
Odense Kolding
84% 83%
Faaborg-Midtfyn
82%
Ærø
82%
Fanø
82%
Nordfyns
82%
Varde
82%
Vejle Nyborg
80% 80%
Vejen
79%
Middelfart
79%
Tønder
Aabenraa
Helbredet hæmmer ikke Helbredet forhindrer i hverdagen ikke kontakt til andre
79%
Kerteminde
Fredericia
79,8% RSD
80%
Assens
Esbjerg
88,3%
81%
Billund
Sønderborg
Syddanmark
85%
Svendborg
Langeland
hæmmer helbredet borgerne i hverdagen?
Figuren viser andelen af borgere i Syddanmark, der ikke føler, at helbredet hæmmer dem i deres hverdagSyddanmark eller har gjort det vanskeligt at se andre.
79% 78% 78% 77% 77% 76%
Figuren viser andelen af borgere, der mener deres helbred generelt er meget godt. Den hvide stiplede linje er regionsgennemsnittet.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013), se appendiks s. 46
føler borgerne sig friske?
er borgerne Stressede eller nervøse?
Region Syddanmark
Nej
47%
Sjældent
Nej, næsten aldrig 9%
17%
Ja, af og til 16%
Ja, for det meste Ja, af og til
Nej, næsten aldrig
En gang imellem
Ja, for det meste 75%
23%
Ofte
9%
Meget ofte
4%
Figurerne viser om borgerne i Syddanmark føler sig friske nok til at gøre det, de har lyst til at gøre. Syddanmark
Figuren viser om borgerne føler sig stressede eller nervøse. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Tema: borgervinkel
|
KONTUR 2013
|
Side 41
Tryghed
89%
94%
91%
91%
91%
91%
91%
90%
90%
90%
89%
89%
89%
89%
89%
88%
88%
88%
88%
87%
87%
83%
100%
tilfreds med levestandarden?
Figuren viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med deres levestandard. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Økonomisk tryghed?
33,0%
Figuren viser andelen af borgere, der har problemer med enten at betale faste udgifter eller at betale en uforudset udgift på 20.000 kr.. 6,6%
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013) Har problemer med at betale de Vil ikke kunne betale en faste udgifter uforudset udgift på 20.000 kr. Syddanmark
Bekymret for vold?
tryg ved fremtiden? Syddanmark
Helt ubekymret
48%
3% 15%
I nogen grad ubekymret
37%
26%
9 til 10
7 til 8
6 til 4
0 til 3
Hverken bekymret eller ubekymret
I nogen grad bekymret
Meget bekymret
45%
12%
13% Meget tryg Tryg Hverken/eller Utryg
2%
Syddanmark
Figuren viser, hvor trygge borgerne er ved fremtiden. Figuren viser borgernes bekymring for at blive udsat for vold. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013) Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Side 42
|
KONTUR 2013
|
Tema: borgervinkel
Relationer
Har borgerne gode relationer — i nærområdet?
— til de nærmeste?
86%
Varde
100%
Fanø
84%
Vejen
97%
Haderslev
Langeland
84%
94%
Tønder
84%
Middelfart
94%
Assens
84%
Aabenraa
94%
Fanø
83%
96%
Ærø Tønder
94%
Langeland
83%
Ærø
93%
Vejle
Middelfart
82% 82%
Vejen
92%
Vejle
Varde
92%
Billund
81%
Assens
92%
Kerteminde
80%
Svendborg
92%
Fredericia
80%
Kolding
92%
Svendborg
80%
Sønderborg
92%
Nyborg
Kerteminde
92%
Sønderborg
Esbjerg
92%
Haderslev
Odense
91%
Kolding
Fredericia
90%
Aabenraa
Faaborg-Midtfyn
90%
Esbjerg
Billund
89%
Nordfyns
Nyborg
89%
Faaborg-Midtfyn
88%
Nordfyns
80% 78% 78% 77% 76% 76% 75% 73% 71%
Odense
Figurerne viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med henholdsvis relationerne til de nærmeste og relationerne i nærområdet. Den orange stiplede linje er regionsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
føler borgerne sig værdsat og anerkendt?
alene uden at ønske det?
Nej
54%
Syddanmark
95,2%
Næsten aldrig
21% 89,8%
En gang imellem
Ofte
Næsten altid
Syddanmark
19%
4%
1%
Figuren viser om borgerne er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre.
Bliver ikke set ned på pga. arbejde eller indkomst
Syddanmark
Bliver anerkendt og værdsat af andre
Figuren viser andelen, der føler, at de ikke bliver set ned på pga. arbejde eller indkomst, samt andelen, der føler sig værdsat og anerkendt i hverdagen.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Tema: borgervinkel
|
KONTUR 2013
|
Side 43
selvrealisering
bruger man sine evner og talenter?
tilfredshed med det Fanø man har Vejen opnået i Langeland livet? Middelfart
100% 95% 93% 93%
Haderslev
93%
Nyborg
93%
Fredericia
91%
Ærø
91%
Varde
91%
Kolding
91%
Nordfyns
91%
43%
I høj grad I nogen grad I mindre grad/Slet ikke
44%
91%
Faaborg-Midtfyn Odense
90%
Vejle
90%
Kerteminde
89%
Esbjerg
89%
Aabenraa
89%
I høj grad I nogen grad I mindre grad/ slet ikke
89%
Sønderborg Billund
87%
Svendborg
87%
Tønder
13%
92%
Assens
Figurerne viser i hvor høj grad borgerne får brugt deres evner og talenter fuldt ud i hverdagen
85%
Figuren viser andelen af borgere, der er meget tilfredse med det de har opnået i livet. Den hvide stiplede linje er regionsgennemsnittet.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
indflydelse på eget liv — i dagligdagen?
Meget tilfreds
— Mulighed for at ændre sit liv og gøre de vigtige ting i livet?
28%
91,4% Tilfreds
46%
77,6% Hverken/eller
21%
Utilfreds
Meget utilfreds
3%
Syddanmark
Mulighed for at ændre sit liv
Mulighed for at gøre vigtige ting i livet
1%
Figuren viser andelen af borgere, der mener de hhv. har mulighed for at ændre deres liv, hvis de gerne vil, og har mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for deres liv. Figuren viser, hvor tilfredse borgerne er med deres mulighed for at påvirke beslutninger, der har betydning for deres dagligdag. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013) Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Side 44
|
KONTUR 2013
|
Tema: borgervinkel
Omgivelser
Figuren viser andelen af borgere, der mener deres lokalområde er attraktivt. 67%
81%
76%
73%
73%
73%
73%
73%
73%
68%
68%
66%
65%
61%
59%
57%
57%
54%
52%
52%
50%
50%
91%
Er lokalområdet attraktivt?
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Syddanmark
er forurening og kriminalitet et problem?
18,2%
Figuren viser andelen af borgere, der dels føler sig generet af røg, støj eller lugt, og dels mener, at kriminalitet og hærværk er et problem, der hvor de bor.
7,6%
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Føler sig generet af røg, støj og lugt
tillid til kommunalbestyrelsen? Fuld tillid
Kan man leve som man vil i lokalområdet? Syddanmark
4%
Stor tillid
Kriminalitet og hærværk er et problem
5% 26%
28%
I høj grad I nogen grad
I mindre grad/slet ikke
69% Hverken/eller
49% Syddanmark
Lille tillid
Ingen tillid
12%
I høj grad I nogen grad I mindre grad/ slet ikke
6%
Figuren viser hvor stor tillid borgerne har til, at deres kommunalbestyrelse træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere. Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Figurerne viser i hvor høj grad borgerne mener, at de har mulighed for at leve deres liv som de gerne vil, der hvor de bor.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2013)
Tema: borgervinkel
|
KONTUR 2013
|
Side 45
APPENDIKS
metoden bag borgervinkel-kapitlet Hvordan skaffes data? Region Syddanmark gennemfører 4 gange om året en surveyundersøgelse med et repræsentativt udsnit af borgere fra og med 18 år i Syddanmark (borgerpanel). Deltagerne er repræsentative på centrale variable, som kan have særlig indflydelse, eksempelvis uddannelse, alder og køn. Der er spurgt 160 personer i de mindste kommuner og omkring 320 i de største, hvilket i statistisk sammenhæng vurderes som tilstrækkeligt, når der ikke deles op på mange forskellige baggrundsvariable. Udregning af gennemsnit Der er i alt 25 spørgsmål, som er fordelt på fem dimensioner: Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser. Der kan beregnes et gennemsnit for borgernes opfattelse af den enkelte indikator. Er et gennemsnit 100, er det udtryk for, at alle borgerne (100 pct.) i den pågældende kommune opfatter
den konkrete indikator som positiv. Omvendt gælder det, at hvis gennemsnittet er 0, er det udtryk for, at ingen borgere (0 pct.) i den pågældende kommune opfatter den konkrete indikator som positiv. Herudover kan der aggregeres, således at der for hver gruppe af 5 indikatorer, kan beregnes et gennemsnit for hver af de 5 dimensioner: Sundhed, Tryghed, Relationer, Selvrealisering og Omgivelser. Den første figur i temaafsnittet viser gennemsnittet af svarene på de 5 dimensioner i Syddanmark og i kommunen. Endelig kan der beregnes et overordnet gennemsnit for Det Gode Liv på basis af gennemsnittene for de 5 dimensioner, som fx kan fordeles på uddannelsesgrupper, som vist i den anden figur i temaafsnittet.
Spørgsmålsformuleringer Sundhed
Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Hvor ofte har du følt dig nervøs eller stresset den seneste måned? Er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse? Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Inden for de seneste 4 uger, hvor stor en del af tiden har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, familie osv.)?
Tryghed
Hvor tilfreds er du med den kontakt, du har til dine nærmeste?
Omgivelser
Selvrealisering
Vil du kunne betale en uventet udgift på 20.000 kroner i denne måned?
Relationer
Har du inden for den sidste måned haft vanskeligt ved at betale dine faste omkostninger? Hvor tilfreds er du med din levestandard? Hvor tryg føler du dig med hensyn til din fremtid? Hvor bekymret er du personligt for at blive udsat for vold?
Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre? Oplever du nogensinde, at andre mennesker ser ned på dig på grund af din arbejdssituation eller indkomst? I hvilken grad bliver du værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? Hvor tilfreds er du med dine relationer til folk, der bor i samme nærområde?
Hvor tilfreds er du så alt i alt med det, du har opnået i dit liv? Hvor tilfreds er du så med dine muligheder for at påvirke beslutninger, der har betydning for din dagligdag? I hvilken grad får du brugt dine evner og talenter fuldt ud i hverdagen? I hvilken grad har du mulighed for at gøre de ting i hverdagen, som er vigtige for dig i livet? I hvilken grad har du mulighed for at ændre dit liv, hvis du gerne vil?
Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor? Hvor attraktivt synes du, dit lokalområde er? Hvor stor tillid har du til, at kommunalbestyrelsen træffer de bedst mulige beslutninger for kommunens indbyggere? I hvilken grad har du mulighed for at leve dit liv, som du gerne vil, der hvor du bor? I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem, der hvor du bor?
Side 46
|
KONTUR 2013
APPENDIKS
Forklaring af ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • • • •
Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)
Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.
IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter.
Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.
Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv.
erhvervsspecialisering og produktivitet side 13 Figuren viser den erhvervsmæssige status og udvikling i kommunen. •
•
Den vandrette akse viser kommunens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for ’neutral’ på aksen, er ressourceområdets andel af kommunens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan 2009-2011.
•
På den lodrette akses vises den gennemsnitlige årlige vækst i produktivitet fra 2009 til 2011 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. årsværk).
•
Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i kommunen.
klima og energi Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.
Opgørelse af energiforbrug og udledning: Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.
Indkomstbegreber Den samlede indkomst defineres som: Løn, renter, øvrige formueindkomst, virksomhedsoverskud, folke- og førtidspension inkl. tillæg, ATP pensioner, efterløn, overgangsydelser, tjenestemandspensioner, andre pensioner, kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, orlovsydelser, andre bidragsydelser, SU, boligstøtte, børnetilskud og anden personlig indkomst.
Lavindkomstgruppen Lavindkomstgruppen består af personer, der har en disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten. Det betyder, at personer med en disponibel indkomst på under 103.200 kr. tilhører lavindkomstgruppen. I opgørelsen af lavindkomstgruppen i Syddanmark er beløbet afrundet til 100.000 kr. Den disponible indkomst er det beløb, der er tilbage af indkomsten til forbrug og opsparing, når direkte skat mv., underholdsbidrag og renteudgifter er betalt.
KONTUR 2012
|
Side 47
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Hent Kontur til iPad eller se mere på www.regionsyddanmark.dk/kontur
Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle