KONTUR 2018 Storbyregion Esbjerg by Region Syddanmark

Å P FÅ UR AD T P N i O IN K D

2018

www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur

STORBYREGION ESBJERG

Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

INDBYGGERPROFIL KOMMUNEPROFIL

INTRO

Det gode liv som vækstskaber Effektive strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Kontur er en integreret del af indsatssporet viden i bevægelse i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der arbejder med visionen om det gode liv som vækstskaber.

Indhold INDBYGGERPROFIL / side 4

Den syddanske vækst er i stigende grad afhængig af investeringer i forbedring af borgernes rammer. Investeringer i uddannelse, sundhed, infrastruktur og tryghed er helt centrale, hvis man vil tiltrække og fastholde kreative, engagerede og produktive borgere. Men det kræver viden om, hvad der kan forbedre rammerne for borgernes liv.

Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling

KONTUR 2018 samler de vigtigste nøgletal og tegner en proﬁl af kommunens rammer og indbyggere.

Sundhed Indkomst Uddannelse Tryghed

Med venlig hilsen

Digital infrastruktur

BYREGIONSPROFIL / side 32 Regional Udvikling / Strategi & analyse

Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser

Områder i rapporten: Kontur 2018 Storbyregion Esbjerg er udgivet af Region Syddanmark.

Storbyregion Esbjerg: Esbjerg, Fanø og Varde kommuner.

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Foto: Lasse Hyldager og Esbjerg, Fanø og Varde kommuner Design: Mediegruppen Reklamebureau

Trekantområdet: Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner. Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner. Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner. Bemærk: Fyn er eksklusive Middelfart.

KONTUR 2018

INTRO • • •

INTRO

Byregionsprofilen tegner et billede af kommunens arbejdsmarked og erhvervsstruktur, hvordan udviklingen har været, hvilke vækstog udviklingsmuligheder kommunen har, og hvilke udfordringer kommunen står overfor. Her findes fakta om arbejdspladser, beskæftigelse, erhvervsstruktur, tilgængelighed, produktivitet, klima og huspriser.

Indbyggerprofilen viser, hvordan befolkningen udvikler sig, hvem der bor i kommunen, og hvilke kompetencer og ressourcer de har. Kort fortalt findes her fakta om befolkningsudviklingen, demografi, pendlingsstrømme, flyttemønstre, indkomst, uddannelse, sundhed og kriminalitet.

STORBYREGION ESBJERG I TAL Indbyggere:

Arbejdspladser:

169.700

83.100

Befolkningsudvikling

Kommunernes indbyggertal:

(2013-2018):

ESBJERG (116.100) VARDE(50.200) FANØ (3.400)

0,9%

Udvikling i antal arbejdspladser (2013-2018):

0,1%

KONTUR 2018

INTRO • • •

INDBYGGERPROFIL Menneskene INDHOLD

I Storbyregion Esbjerg er der i alt 169.700 indbyggere. Det antal er steget med 0,9 pct. i perioden 2013-2018.

Befolkningsudvikling

Storbyregion Esbjerg har stor pendlingsaktivitet. Byregionen har særligt mange indpendlere, som er bosat i Vejen, Ringkøbing-Skjern og Billund kommuner. Også disse kommuner udpendler flest af storbyregionens indbyggere til.

Flyttemønstre Pendling

Der er relatitvt mange med en erhvervsfaglig uddannelse i Storbyregion Esbjerg. Det gælder hele 41 pct. af indbyggerne, hvilket er noget over landsgennemsnittet på 35 pct. Andelen af drenge og piger, der afslutter folkeskolen med et karaktergennemsnit under 02, er betydeligt lavere i Storbyregion Esbjerg end gennemsnittet i både Syddanmark og hele landet.

Sundhed Indkomst Uddannelse Tryghed

Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger i Storbyregion Esbjerg var i 2016 243.600 kr. årligt. Det er både over regionsgennemsnittet og gennemsnittet på Fyn og i Sønderjylland.

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSPYRAMIDE 2018

Storbyregion Esbjerg 3.337

Hele landet

4.953

8.222 10.851

70-79 år

8.600 10.832 12.025

12.383 10.702 9.375 10.801 10.353 9.342

101.849

80+ år

10.681

60-69 år 50-59 år 40-49 år 30-39 år

8.836 9.549 10.014

20-29 år 10-19 år 0-9 år

8.833

258.965 249.702 326.485 328.199

153.873 97.989 158.162 285.896 273.397 337.384 340.107

399.839 396.183

395.863 390.543

384.475 389.294

381.281 386.949

344.194 342.277

333.725 332.700

397.570 393.336

380.726 377.012

349.402 348.982

332.868 333.233

318.841 320.990

Der er 169.700 indbyggere i Storbyregion Esbjerg.

Mænd

302.431 304.408

Kvinder

Figurerne viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i Storbyregion Esbjerg og i hele landet 2018, afrundet total. Den stiplede kontur angiver aldersfordelingen i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BEFOLKNINGSUDVIKLING I BYREGIONEN 2013-2018 Kortet viser befolkningsudviklingen i byerne i Storbyregion Esbjerg i perioden 2013-2018.

5 pct. og derover 2,5 pct. til 5 pct. 0 til 2,5 pct. -2,5 pct. til 0 pct. -5 pct. til -2,5 pct. -5 pct. og derunder Cirklerne viser byernes størrelse Større byer (over 10.000 indb.) Mellembyer (2.000—10.000 indb.) Landsbyer (200—2.000 indb.)

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSUDVIKLING 2013-2018 5,8%

Fanø

Esbjerg

0,7%

Varde

0,3%

Storbyregion Esbjerg

0,7%

Trekantområdet

3,1%

Fyn

2,7%

Sønderjylland

-1,1%

Syddanmark

1,8%

Hele landet

3,6%

Figuren viser befolkningsudviklingen i Storbyregion Esbjerg, byregionerne, Syddanmark og i hele landet i 2013 til 2018. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

ÅRLIG BEFOLKNINGSUDVIKLING 2013-2018

105

100

95 2013

2014

2015

Storbyregion Esbjerg Trekantområdet

2016

2017

2018K1

Syddanmark Sønderjylland

2018K2

2018K3

2018K4

Hele landet Fyn

Indeks, 1. kvartal 2013 = 100 Figuren viser befolkningsudviklingen i Storbyregion Esbjerg, byregionerne, Syddanmark og i hele landet i 2013 til 2018. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

BEFOLKNINGSUDVIKLING

ANDEL 25-64 ÅRIGE 2018

Fanø

44,8%

Varde

49,9%

Esbjerg

50,9%

Storbyregion Esbjerg

50,5%

Sønderjylland

49,6%

Fyn

49,9%

Trekantområdet

50,7%

Syddanmark

Figuren viser, hvor stor en andel af befolkningen, der er mellem 25 og 64 år i Storbyregion Esbjerg, byregio-

50,2%

nerne, Syddanmark og i hele landet i 1. kvartal 2018. Hele landet

51,3% Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 2018-2038 110

105

100

90 2018 Storbyregion Esbjerg Trekantområdet

2023

2028

Syddanmark

2033

2038

Hele landet Fyn

Sønderjylland

Indeks, 2018 = 100 Figuren viser den forventede befolkningsudvikling i Storbyregion kommunerne,Esbjerg, i Syddanmark i Syddanmark og i heleog landet i helei landet perioden i perioden 2017-2037. 2018-2038. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

BEFOLKNINGSUDVIKLING

BEFOLKNINGSUDVIKLING FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER 2013-2018 OG 2018-2038

0-24 år 2013-2018

25-64 år

2018-2038

-3%

-2%

Fanø

Varde

-5%

Storbyregion Esbjerg

2013-2018

65+ år

2018-2038

2013-2018

2018-2038

-1%

-9%

-7%

-6%

-17%

27%

43%

-5%

-1%

-9%

12%

35%

-4%

-3%

-1%

-9%

13%

36%

Sønderjylland

-7%

-10%

-2%

-13%

10%

29%

Fyn

-0%

-3%

11%

33%

Trekantområdet

-1%

-2%

12%

40%

Syddanmark

-2%

-5%

11%

35%

Hele landet

-0%

12%

37%

Esbjerg

13%

36%

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2013 til 2018 og forventet befolkningsudvikling fra 2018 til 2038 i tre aldersgrupper.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

FORSØRGERBRØK 2013-2038

Antal borgere, der skal forsørges pr. erhvervsaktiv person

1,3

1,2 Pensionsalder 65 år

1,1

1,0 Stigende pensionsalder

0,9

0,8 2013

Storbyregion Esbjerg Trekantområdet

2018

2023

2028

Syddanmark Sønderjylland

2033

2038

Hele landet Fyn

Figuren viser forsørgerbrøken, dvs. forholdet mellem antal borgere i og uden for den erhvervsaktive alder. De fuldt optrukne linjer viser, hvordan dette forhold ser ud, hvis den erhvervsaktive alder holdes konstant ved 25-64 år. De prikkede linjer tager højde for, at pensionsalderen løbende hæves efter de gældende regler på området. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

FLYTTEMØNSTRE

FLYTNINGER 2007 OG 2017

2007

2017

Vækst 2007-2017

Tilﬂytning

4.585

4.666

1,8

Indvandring

1.719

2.126

23,7

Tilﬂytning i alt

6.304

6.792

7,7

Fraﬂytning

5.064

5.429

7,2

Udvandring

1.074

1.390

29,4

Fraﬂytning i alt

6.138

6.819

11,1

Nettotilﬂytning

166

-27

Tabellen viser antal flytninger og udviklingen over tid i Storbyregion Esbjerg. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

UDVIKLING I FLYTNINGER 2007-2017 7.200

Antal ﬂytninger

6.800

6.400

6.000

5.600 2007 Samlet tilﬂytning

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Samlet fraﬂytning

Figuren viser udviklingen i antal ﬂytninger til og fra Storbyregion Esbjerg fra 2007 til 2017. Både ﬂytninger til og fra andre kommuner samt ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

FLYTTEMØNSTRE

FLYTNINGER FORDELT PÅ ALDER 2015-2017 600

Antal ﬂytninger

300

0 0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100

-300

-600 Til

Fra

Netto

Figuren viser antal tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Nettotilflytning er vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i årene 2015-2017. Både flytninger til og fra Sønderjylland fra andre kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

MELLEMKOMMUNALE FLYTNINGER — NETTO 2017

500 og derover 100 til 499 0 til 99 -99 til -1 -100 og derunder

Kortet viser mellemkommunale flytninger (netto) i hele landet i 2017. Netto defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kun flytninger mellem kommuner er medtaget. Ind- og udvandring indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

FLYTTEMØNSTRE

TOP 10 OVER TILFLYTNINGER 2015-2017 Fra

Tilﬂyttere 2015-2017

TOP 10 OVER FRAFLYTNINGER 2015-2017

Andel af samtlige tilﬂyttere

Til

Fraﬂyttere 2015-2017

Andel af samtlige fraﬂyttere

Vejen

1.224

8,8%

Aarhus

2.098

13,0%

Aarhus

1.217

8,8%

København

1.345

8,3%

København

975

7,0%

Vejen

1.186

7,3%

RingkøbingSkjern

868

6,2%

Odense

1.098

6,8%

Odense

756

5,4%

RingkøbingSkjern

880

5,4%

Tønder

726

5,2%

Kolding

813

5,0%

Kolding

675

4,9%

Vejle

691

4,3%

Billund

674

4,8%

Billund

649

4,0%

Vejle

524

3,8%

Tønder

632

3,9%

Haderslev

506

3,6%

Haderslev

489

3,0%

Tabellerne viser de kommuner i landet, som Storbyregion Esbjerg får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til samlet i perioden 2015-2017. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

PENDLING

PENDLINGSMØNSTRE I STORBYREGION ESBJERG 2011 OG 2016 2011

Indpendling

Udpendling

Nettoindpendling

Vækst 2011-2016

2016

Antal

10.473

12.879

23,0%

I procent af antal arbejdspladser

12,7%

15,5%

2,8 pct.point

Antal

10.298

12.315

19,6%

I procent af antal beskæftigede borgere

12,5%

14,9%

2,4 pct.point

175

564

Antal i alt

Tabellen viser pendlingsmønstret i Storbyregion Esbjerg. Indpendlere arbejder i Storbyregion Esbjerg, men bor i en kommune uden for byregionen. Udpendlere har bopæl i Storbyregion Esbjerg, men arbejder i en anden kommune. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Udpendling til udlandet indgår. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik

PENDLING MELLEM KOMMUNER 2016

Arbejdssted

Esbjerg

Esbjerg Bopæl

Fanø Varde

Fanø

Varde

198

2.842

505

4.957

Tabellen viser pendlingen mellem kommunerne i Storbyregion Esbjerg i 2016 (opgørelsen er foretaget ultimo november).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

PENDLING

INDPENDLING TIL STORBYREGION ESBJERG 2011 OG 2016

2.240

2011

2.044

2016

1.040 1.040

1.028 751

Vejen

RingkøbingSkjern

959 821

Kolding

764

Billund

787

Tønder

Figuren viser antal indpendlere i 2011 og 2016 fra de kommuner, hvor ﬂest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

UDPENDLING FRA STORBYREGION ESBJERG 2011 OG 2016

2.043

2011 1.673

2016

1.544 1.564 1.417 1.206 1.124 875 664 575

Vejen

Billund

RingkøbingSkjern

Kolding

Tønder

Figuren viser antal udpendlere i 2011 og 2016 til de kommuner, som ﬂest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

PENDLING

SÅ LANGT KAN MAN KOMME I BIL 2018 +RUVHQV

*LYH OJRG

+RUVHQV

*LYH

*ULQGVWHG

OJRG

-HOOLQJ %LOOXQG

*ULQGVWHG

9HMOH

-HOOLQJ %LOOXQG

9HMOH %¡UNRS 9DUGH

%¡UNRS 9DUGH

(VEMHUJ

%U¡UXS

%UDPPLQJ

+ROVWHG

7DXORY

2WWHUX

0LGGHOIDUW

.ROGLQJ

9HMHQ /XQGHUVNRY

)UHGHULFLD

%RJHQVH

)UHGHULFLD 6WULE

+ROVWHG

(VEMHUJ

6¡QGHUV¡

%U¡UXS

%UDPPLQJ

.ROGLQJ 9HMHQ

6WULE 0LGGHOIDUW

/XQGHUVNRY

1RUGE\

9DPGUXS

2GHQVH

$DUXS

9LVVHQEMHUJ %HOOLQJH

5LEH

9RMHQV

*ODPVEMHUJ

$VVHQV

+DGHUVOHY

$VVHQV 9RMHQV

+DGHUVOHY

7RIWOXQG 6N UE N 7RIWOXQG 6N UE N

)DDERUJ 5¡GHNUR

/¡JXPNORVWHU

1RUGERUJ

$DEHQUDD

/¡JXPNORVWHU

5¡GHNUR $DEHQUDD

Fra Esbjerg by i bil på: 0-30 min.

Fra Nordby by i bil på: 0-30 min.

30-60 min.

Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil inden for hhv. 30 og 60 minutter. Kortet er baseret på målte hastigheder. Data er indsamlet i september 2018.

Kilde: Region Syddanmark, OSM og Speedmap

SÅ LANGT KAN MAN KOMME I BIL 2018

6LONHERUJ

$DUKXV

+HUQLQJ

+RUVHQV

*LYH OJRG *ULQGVWHG

-HOOLQJ %LOOXQG

9HMOH

%¡UNRS 9DUGH

7DXORY (VEMHUJ

%U¡UXS 9HMHQ +ROVWHG

%UDPPLQJ

/XQGHUVNRY

.ROGLQJ

%RJHQVH

)UHGHULFLD 6WULE

2WWHUXS

0LGGHOIDUW

6¡QGHUV¡ 0XQNHER

9DPGUXS 2GHQVH

$DUXS 9LVVHQEMHUJ

5LEH

/DQJHVNRY %HOOLQJH cUVOHY

9RMHQV

$VVHQV

+DGHUVOHY

*ODPVEMHUJ 5LQJH

7RIWOXQG 6N UE N )DDERUJ /¡JXPNORVWHU

6YHQGERU

5¡GHNUR $DEHQUDD

1RUGERUJ

Fra Varde by i bil på: 0-30 min. 30-60 min. Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil inden for hhv. 30 og 60 minutter. Kortet er baseret på målte hastigheder. Data er indsamlet i september 2018. Kilde: Region Syddanmark, OSM og Speedmap

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

1RUGERUJ

PENDLING

SÅ LANGT KAN MAN KOMME MED KOLLEKTIV TRAFIK 2018 6LONHERUJ

*LYH

$DUKXV

+HUQLQJ

OJRG

*ULQGVWHG

-HOOLQJ %LOOXQG 9HMOH

+RUVHQV

*LYH OJRG *ULQGVWHG

-HOOLQJ %LOOXQG

%¡UNRS 9HMOH

9DUGH

.DOXQ %¡UNRS 9DUGH

%U¡UXS

%UDPPLQJ

+ROVWHG

9HMHQ /XQGHUVNRY

7DXORY

2WWHUXS

0LGGHOIDUW

.ROGLQJ

)

%RJHQVH

)UHGHULFLD 6WULE

7DXORY (VEMHUJ

6¡QGHUV¡ 0XQNHER

.HUWHPLQGH

/DQJHVNRY

9LVVHQEMHUJ %HOOLQJH

5LEH $VVHQV

+DGHUVOHY

.ROGLQJ 9HMHQ

/XQGHUVNRY

1RUGE\

1\ERUJ

cUVOHY 9RMHQV

%U¡UXS

%UDPPLQJ

2GHQVH

$DUXS

+ROVWHG

(VEMHUJ

9DPGUXS

*ODPVEMHUJ 5LQJH

7RIWOXQG 6N UE N

5LEH

)DDERUJ /¡JXPNORVWHU

5¡GHNUR

6YHQGERUJ

1RUGERUJ

$DEHQUDD

7KXU¡ %\

$XJXVWHQERUJ

7¡QGHU

9RMHQV

5XGN¡ELQJ

Fra Esbjerg by med kollektiv traﬁk på: 0-30 min.

Fra Nordby by med kollektiv traﬁk på: 0-30 min.

30-60 min. 60-90 min.

Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen ved hjælp af kollektiv traﬁk inden for hhv. 30, 60 og 90 minutter. Kollektiv traﬁk inkluderer bus og tog. Data er indsamlet i september 2018.

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

SÅ LANGT KAN MAN KOMME MED KOLLEKTIV TRAFIK 2018 +HUQLQJ

+RUVHQV

*LYH OJRG *ULQGVWHG

-HOOLQJ %LOOXQG

9HMOH

%¡UNRS 9DUGH

7DXORY (VEMHUJ %UDPPLQJ

%U¡UXS 9HMHQ +ROVWHG

/XQGHUVNRY

.ROGLQJ

%RJHQVH

)UHGHULFLD 6WULE 0LGGHOIDUW

6¡QGHU

9DPGUXS $DUXS 9LVVHQEMHUJ

5LEH

9RMHQV

+DGHUVOHY

$VVHQV

*ODPVEMHUJ

7RIWOXQG 6N UE N )DDERU

Fra Varde by med kollektiv traﬁk på: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.

Kortet viser, hvor langt man kan nå fra byen ved hjælp af kollektiv traﬁk inden for hhv. 30, 60 og 90 minutter. Kollektiv traﬁk inkluderer bus og tog. Data er indsamlet i september 2018. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

+DGHUVOHY

SUNDHED

80,6

80,7

80,8

80,2

80,7

81,0

81,8

MIDDELLEVETID 2017

Figuren viser den forventede middellevetid (år) for 0-årige i Storbyregion Esbjerg, byregionerne, Syddanmark og i hele landet. Data for Fanø Kommune er ikke tilgængelig.

UDVIKLING I PSYKIATRISKE SYGEHUSKONTAKTER 2014-2017

Kvinder Mænd

4% Storbyregion Esbjerg 12%

16% Syddanmark 19%

Figuren viser udviklingen i antallet af psykiatriske sygehuskontakter for både mænd og kvinder over 18 år i byregionen og i Syddanmark i perioden 2014-2017. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

SUNDHED

SYGEHUSKONTAKTER OG LÆGEBESØG PR. 1.000 INDBYGGERE 2017 Regionsgennemsnit

Antal lægebesøg pr. 1.000 indbyggere

8.500

Sønderjylland

8.000

Esbjerg

Storbyregion Esbjerg

7.500

Regionsgennemsnit

Fyn

Varde

Trekantområdet

7.000

Fanø

6.500 1.100

1.200

1.300

1.400

1.500

Antal sygehuskontakter pr. 1.000 indbyggere

Figuren viser antal sygehuskontakter (indlæggelser og ambulante) og antal lægebesøg ved almen praktiserende læge pr. 1.000 indbyggere (over 18 år) i Storbyregion Esbjerg i 2017. De blå stiplede linjer angiver regionsgennemsnittet. Lægebesøg omfatter også telefon- og e-mail konsultationer. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KRONISKE SYGDOMME OG FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER 2017 11,7%

Storbyregion Esbjerg

10,3%

Syddanmark

6,3% 5,1%

2,8%

Hjertekar

2,9%

Kroniske lungesygdomme

Forebyggelige indlæggelser

Figuren viser andelen af indlæggelsesforløb, der er relateret til udvalgte kroniske sygdomme og forebyggelige indlæggelser i byregionen og i Syddanmark i 2017. Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser af 65+ årige, hvor årsagen til indlæggelsen kunne have været forebygget. Se appendiks side 54 for en deﬁnition af forebyggelige indlæggelser. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

SUNDHED

UDVIKLING I SYGEHUSKONTAKTER, KRONISKE SYGE 2014-2017 14,9%

Esbjerg

15,0%

Fanø

Varde

17,6%

Storbyregion Esbjerg

15,7%

Fyn

4,8%

Trekantområdet

6,2%

Sønderjylland

18,5%

Syddanmark

9,4%

Figuren viser procentvis udvikling i antal sygehuskontakter relateret til udvalgte kroniske sygdomme (hjertekarsygdomme, diabetes og KOL) pr. 1.000 indbyggere over 18 år i Storbyregion Esbjerg, byregionerne og i Syddanmark i perioden 2014-2017. Kilde: Region Syddanmark, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen

UDVIKLING I FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER OG 65+ÅRIGE 2010-2017 140

120

65+ årige (Syddanmark) 65+ årige (Storbyregion Esbjerg) Forebyggelige indlæggelser

100

(Syddanmark) Forebyggelige indlæggelser (Storbyregion Esbjerg) 80

60 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Indeks, 2010 = 100 Figuren viser udvikling i antal personer over 65 år og antal forebyggelige indlæggelser, i Storbyregion Esbjerg og i Syddanmark i 20102017. Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser af 65+ årige med tilknytning til kommunal ældrepleje, hvor årsagen til indlæggelsen kunne have været forebygget. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

KONTUR 2018 2017 KONTUR

INDBYGGERPROFIL • • •

INDKOMST

kr. 256.600

kr. 239.800

kr. 250.100

kr. 233.600

kr. 233.100

kr. 243.600

kr. 262.500

kr. 246.100

kr. 236.800

INDKOMST PR. INDBYGGER 2016

Figuren viser den samlede indkomst pr. indbygger i Storbyregion Esbjerg, byregionerne, Syddanmark og i hele landet i 2016. Se appendiks side 54 for en deﬁnition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

INDKOMST PR. INDBYGGER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2016

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit

Landsgennemsnit: 256.600 kr. Regionsgennemsnit: 239.800 kr.

Kortet viser den samlede indkomst pr. indbygger i alle landets kommuner i 2016. Se appendiks side 54 for en deﬁnition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

INDKOMST

UDVIKLING I INDKOMST PR. INDBYGGER 2011-2016

270.000,00

Hele landet

Indkomst pr. indbygger (kr.)

250.000,00

Trekantområdet Storbyregion Esbjerg Syddanmark Fyn Sønderjylland

230.000,00

210.000,00

190.000,00 2011

2012

2013

2014

2015

2016

Figuren viser udviklingen i den samlede indkomst pr. indbygger (løbende priser) i Storbyregion Esbjerg, byregionerne, Syddanmark og i hele landet i perioden 2011-2016. Se appendiks side 54 for en deﬁnition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

INDKOMSTFORDELING 2016 Hele landet

500.000+ kr.

Storbyregion Esbjerg Syddanmark

400.000-499.999 kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

0-99.999 kr. 0%

10%

15%

20%

25%

30%

Figuren viser indkomstfordelingen (samlet indkomst) blandt de 25-64 årige i kommunerne i Storbyregion Esbjerg, i Sydanmark og i hele landet i 2016. Se appendiks side 54 for en deﬁnition af samlet indkomst.

Kilde: Region Syddanmark og CRT

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

INDKOMST

UDVIKLING I INDKOMSTULIGHED 1996-2016

Forhold mellem øverste og nederste indkomstgrupper

3,6

3,4

Hele landet 3,2

Fanø Esbjerg Varde

3,0

2,8

2,6

2,4

2,2 1996

2001

2006

2011

2016

Figuren viser udvikling i ulighed fra 1996 til 2016. Ulighed måles gennem at sammenholde indkomstniveauet for de 10 pct. der tjener mest og de 10 pct. der tjener mindst. Indkomst måles som disponibel indkomst. Se appendiks side 54 for en deﬁnition af samlet indkomst. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR2018 2018 KONTUR

23 23

INDBYGGERPROFIL •••••• INDBYGGERPROFIL

UDDANNELSE

UDDANNELSESNIVEAU 2018

Grundskole

Gymnasial

Erhvervsfaglig

KVU

MVU

LVU

Esbjerg

21%

39%

20%

Fanø

14%

32%

28%

12%

Varde

23%

46%

16%

Storbyregion Esbjerg

22%

41%

19%

Syddanmark

21%

40%

18%

Hele landet

19%

35%

18%

16%

Tabellen viser andel indbyggere (25-64 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse i 2018. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse (almen og erhvervsgymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Figuren viser andelen af de 25-64 årige, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig og videregående uddannelse) i 2018. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

74,8%

73,5%

73,8%

73,6%

72,6%

73,5%

73,4%

73,2%

79,8%

ANDEL MED ERHVERVSKOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSE 2018

UDDANNELSE

FRAFALD PÅ UNGDOMSUDDANNELSER — GYMNASIAL UDDANNELSE

12%

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit

11% 12%

13%

14%

Under landsgennemsnit 13%

11%

Landsgennemsnit: 13,9% Regionsgennemsnit: 12,3%

12% 9%

13% 14%

13%

11%

12% 12%

12%

14%

22%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en gymnasial uddannelse i 2014, som er faldet fra inden for tre år. Data for Fanø er ikke tilgængelig. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

FRAFALD PÅ UNGDOMSUDDANNELSER — ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE

Over landsgennemsnit 40%

Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit

46%

32%

Under landsgennemsnit 50% 45%

50%

40% 46%

Landsgennemsnit: 46,3% Regionsgennemsnit: 45,4%

45%

43%

51% 50%

40% 41% 37% 45%

48% 43% 42%

48% 37%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge, der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2014, som er faldet fra inden for tre år. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

UDDANNELSE

KONTUR KONTUR 2018 2018

26 26

INDBYGGERPROFIL INDBYGGERPROFIL •• •• ••

UDDANNELSE

DE UNGES FORVENTEDE UDDANNELSESNIVEAU OM 25 ÅR

Andel med mindst en ungdomsudd. (pct.) Drenge

Andel med videregående udd. (pct.)

Piger

Drenge

Piger

Esbjerg

Fanø

Varde

Syddanmark

Hele landet

Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2016. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets proﬁlmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

DE UNGES UDDANNELSESSØGNING 2017

25%

20% Over regionsgennemsnit Under regionsgennemsnit,

24% 22%

men over landsgennemsnit Under landsgennemsnit

28%

30% 18%

19%

24%

17% 15%

24%

24% 19%

Landsgennemsnit: 19% Regionsgennemsnit: 22%

24%

23%

19% 24%

24% 14%

36%

Kortet viser, hvor stor en andel af de unge (afgangselever fra 9. og 10. klasse), der er startet på en erhvervsfaglig uddannelse i 2017. Den syddanske målsætning er, at 25 pct. af en årgang skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse i 2020. Data for Fanø Kommune er ikke tilgængelig. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

UDDANNELSE

KARAKTERGENNEMSNIT UNDER 2 FOR DRENGE OG PIGER 2017

10,5%

Storbyregion Esbjerg

12,0%

Piger

11,4%

Syddanmark 13,5%

Drenge 11,4%

Hele landet 13,0%

Figuren viser, hvor stor en andel af 9. klasses årgang, der enten ikke har taget en fuld afgangsprøve eller har karaktergennemsnit under 02 i dansk og/eller matematik ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i 2017. Kun prøvepligtige skoler er medtaget. Kilde: Region Syddanmark og Ministeriet for Børn og Undervisning

10,2%

10,3%

10,7%

11,2%

10,6%

8,9%

UNGE, DER HVERKEN ER I ARBEJDE ELLER UNDER UDDANNELSE 2016

Figuren viser andel unge (16-24 år), som hverken er i arbejde eller under uddannelse i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i 2016. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

UDDANNELSE

HVOR LANGT ER DER TIL DE GYMNASIALE UDDANNELSER 2018?

*LYH

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv traﬁk for at komme til nærmeste:

OJRG *ULQGVWHG

-HOOLQJ %LOOXQG

9HMOH %UHMQLQJ %¡UNRS

9DUGH

Alment gymnasium (STX) Handelsgymnasium (HHX) Teknisk gymnasium (HTX) Højere forberedelseseksamen (HF)

%U¡UXS

%UDPPLQJ

+ROVWHG

1RUGE\

9HMHQ

2WWHUXS

0LGGHOIDUW

.ROGLQJ

/XQGHUVNRY

%RJHQVH

)UHGHULFLD 6WULE

7DXORY (VEMHUJ

6¡QGHUV¡ .HUWHPLQGH

0XQNHER

9DPGUXS $DUXS 5LEH

2GHQVH 9LVVHQEMHUJ %HOOLQJH 6DQNW .OHPHQV

$VVHQV

Rejsetider:

1\ERUJ

*ODPVEMHUJ

+DGHUVOHY

9RMHQV

0-30 min. 30-60 min. 60-90 min.

/DQJHVNRY cUVOHY 5LQJH

7RIWOXQG 6N UE N )DDERUJ 6YHQGERUJ

5¡GHNUR

/¡JXPNORVWHU

1RUGERUJ

$DEHQUDD

7KXU¡ %\

Over 90 min. $XJXVWHQERUJ

7¡QGHU

*UnVWHQ

5XGN¡ELQJ

6¡QGHUERUJ

%URDJHU 0DUVWDO 3DGERUJ

Kortet viser den samlede tid, det tager at rejse med kollektiv traﬁk fra hjemadressen til uddannelsesstedet. For rejser med under 5 km til uddannelsesstedet, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet i oktober 2018. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk

HVOR LANGT ER DER TIL DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER 2018? Give Ølgod

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med kollektiv traﬁk for at komme til nærmeste:

Grindsted

Jelling Billund

Vejle Brejning Børkop

Varde

Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Fødevarer, jordbrug og oplevelser Omsorg, sundhed og pædagogik (SOSU-skoler)

Brørup Vejen Holsted

Bramming Nordby

Otterup

Middelfart

Kolding

Lunderskov

Bogense

Fredericia Strib

Taulov Esbjerg

Søndersø Munkebo

Kerteminde

Vamdrup Aarup Ribe

Odense Vissenbjerg Bellinge Sankt Klemens

Assens Vojens

Rejsetider:

Langeskov Nyborg Årslev

Glamsbjerg

Haderslev

Ringe

Toftlund

0-30 min.

Skærbæk

30-60 min. 60-90 min.

Faaborg Løgumkloster

Svendborg

Rødekro

Nordborg

Aabenraa

Thurø By

Over 90 min. Augustenborg

Tønder

Gråsten

Rudkøbing

Sønderborg

Broager Marstal Padborg

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

TRYGHED

ANMELDTE TYVERIER OG INDBRUD PR. 1.000 INDBYGGERE 2017

44,9 36,9

35,6

34,6

38,1

35,4

31,0

30,1 22,4

Figuren viser antal anmeldte tyverier og indbrud pr. 1.000 indbyggere i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i 2017.

Kilde: Region Syddanmark, Social- og Indenrigsministeriets KKommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

ANMELDTE VOLDSFORBRYDELSER PR. 1.000 INDBYGGERE 2017

2,3

Over landsgennemsnit Under landsgennemsnit

1,5 1,9 2,7 1,5 2,2

2,9

Landsgennemsnit: 2,0 Regionsgennemsnit: 2,1

1,3

1,3 1,8 2,4

1,2

2,3 1,2

1,9

1,4 1,7 2,3 2,4

1,9 0,5

2,2

Kortet viser antal anmeldte voldsforbrydelser pr. 1.000 indbyggere i de syddanske kommuner i 2017.

Kilde: Region Syddanmark, Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

DÆKNINGSGRAD

DÆKNINGSGRAD 2017 - FORDELT PÅ POSTNUMRE

Dækningsgrad: 95 til 100 pct. 90 til 95 pct. 80 til 90 pct. 50 til 80pct. 20 til 50 pct.

Kortet viser andelen af alle boliger og virksomheder, der har adgang til bredbånd med 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i hvert enkelt postnummer i 2017. Den syddanske målsætning er, at hele regionen skal have adgang til mindst 100/30 Mbit/s i 2020. Kilde: Region Syddanmark og tjekditnet.dk

DÆKNINGSGRAD 2017 - FORDELT PÅ KOMMUNER

95%

94%

Dækningsgrad: 95 til 100 pct. 90 til 95 pct. 20 til 90 pct.

99% 98% 97% 97%

94%

90% 98%

98%

94%

98%

Hele landet: 89% Region Syddanmark: 94%

91% 92%

97%

92% 88%

96% 94%

97% 94%

51%

KONTUR 2018

INDBYGGERPROFIL • • •

BYREGIONPROFIL Storbyregion Esbjerg I Storbyregion Esbjerg er der 83.100 arbejdspladser. Det svarer til 97 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Storbyregion Esbjerg er særlig specialiseret inden for ressourceområdet energi/miljø. I perioden 2014-2016 blev der desuden skabt 14 pct. flere arbejdspladser inden for dette ressourceområde. Der er relativt mange private arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg. Her er der flest ansatte inden for ressourceområderne bygge/bolig og fødevarer. Beskæftigelsen er højere end regionsgennemsnittet og er samtidig højere end niveauet i Sønderjylland og på Fyn. Indbyggerne i Storbyregion Esbjerg udleder i gennemsnit noget mindre CO2 og har samtidig et mindre energiforbrug end både gennemsnittet for Syddanmark og hele landet.

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

INDHOLD Beskæftigelse Erhvervsstruktur Iværksætteri Klima Huspriser

KONTUR 2018 2014

BYREGIONPROFIL • • •

LØNMODTAGERBESKÆFTIGELSE

UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE 2016-2017 Esbjerg

-0,2%

Varde

0,4%

Fanø

3,2%

Storbyregion Esbjerg

0,0%

Sønderjylland

1,1%

Fyn

1,6%

Trekantområdet

2,2%

Syddanmark

1,5%

Hele landet

1,7%

Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i Storbyregion Esbjerg, byregionerne, Syddanmark og i hele landet i perioden 2016-2017. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

UDVIKLING I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE 2011-2017

110

Trekantområdet Hele landet Storbyregion Esbjerg

105

Syddanmark Fyn Sønderjylland

100

90 2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Indeks, 2011 = 100 Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede lønmodtagere i Storbyregion Esbjerg, byregionerne, Syddanmark og i hele landet i perioden 2011-2017. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

ARBEJDSPLADSER 2016 Antal arbejdspladser (Heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

60.171

(41.870)

102

(71)

Fanø

1.062

(741)

(48)

Varde

21.802

(15.557)

(62)

Storbyregion Esbjerg

83.035

(58.168)

(68)

Sønderjylland

100.523

(69.935)

(62)

Fyn

194.914

(127.702)

(56)

Trekantområdet

189.561

(137.505)

103

(74)

Syddanmark

568.033

(393.310)

(64)

2.805.073

(1.934.149)

(66)

Esbjerg

Hele landet

Tabellen viser samtlige arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg, byregionerne, Syddanmark og i hele landet og antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2016 (ultimo november). I parentes angives antal arbejdspladser i den private sektor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

ARBEJDSPLADSER PR. 100 INDBYGGERE 2016

ARBEJDSPLADSER I STORBYREGION ESBJERG 2016

100 til 178 500 til 10.030

75 til 99 OJRG

0 til 74

50 til 499 0 til 49

9DUGH

2NVE¡O

(VEMHUJ

%UDPPLQJ 7M UHERUJ

1RUGE\

5LEH

Kortet viser antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år i 2016 (ultimo november).

Kortet viser antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2016 (ultimo november).

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

BESKÆFTIGELSE STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

UDVIKLING I ANTAL ARBEJDSPLADSER 2014-2016 Fanø

2,5%

Esbjerg

0,1%

Varde

-0,1%

Storbyregion Esbjerg

0,1%

Trekantområdet

4,4%

Fyn

1,1%

Sønderjylland

0,9%

Syddanmark

2,0%

Hele landet

3,1%

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg, byregionerne, Syddanmark og i hele landet i perioden 2014-2016 (ultimo november). Både offentlige og private arbejdspladser er medregnet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2018

Antal beskæftigede borgere 2016

Antal arbejdspladser inden for 30 min.

Antal arbejdspladser inden for 60 min.

55.680

54.300

184.100

Fanø

1.508

40.400

125.900

Varde

25.283

57.000

185.100

Esbjerg

Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der ﬁndes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by i 2018. Tyske arbejdspladser (ikke fuldtidsarbejdspladser, 2016) indgår. Beregningen er foretaget med afgangstidspunkt kl. 08.00. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, CVR, OSM, Axciom og Speedmap

KONTUR2018 2018 KONTUR

36 36

BYREGIONPROFIL •••••• BYREGIONPROFIL

STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

ADGANG TIL ARBEJDSPLADSER 2018 Antal arbejdspladser inden for 60 min. kørsel i bil:

3.200.000 1.500.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Farverne på kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der ﬁndes indenfor 60 min. kørsel i bil fra det pågældende område i 2018. Tyske arbejdspladser (ikke fuldtidsarbejdspladser, 2016) indgår. Beregningen er foretaget med afgangstidspunkt kl. 08.00. Kilde: Region Syddanmark, CVR, OSM, Acxiom og Speedmap.

BESKÆFTIGEDE MED MVU ELLER LVU 2016 Privat sektor

Privat sektor

10,6%

14,6%

15,2%

Varde

14,1%

Sønderjylland

15,6%

39,7%

47,8%

Fanø

Esbjerg

Storbyregion Esbjerg

16,7%

Offentlig sektor

Esbjerg

Fanø

14,0%

16,1%

21,5%

Offentlig sektor

Storbyregion Esbjerg

Sønderjylland

Trekantområdet

Fyn

45,8%

42,3%

Trekantområdet

47,3%

Fyn

47,5%

Syddanmark

48,6%

46,3%

Hele landet

47,4%

Figurerne viser andel højtuddannede (med mellemlang eller lang videregående uddannelse) beskæftiget på arbejdspladser i området i hhv. den private og offentlige sektor i 2016 (ultimo november). Offentligt ejede selskaber er inkluderet i den offentlige sektor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

75,2%

74,4% 72,7%

76,4%

78,2% 76,3%

76,0%

75,2%

79,0%

ANDEL 25-64 ÅRIGE I BESKÆFTIGELSE 2016

Figuren viser andelen af de 25-64 årige i beskæftigelse i 2016 (ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

SOCIOØKONOMISK STATUS 2016 100%

7,5

8,5

10,3 3,4 2,4

8,7 3,3 3,0 Andre uden for arbejdsstyrken Pensionister og modtagere af efterløn og ﬂeksydelser Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Ledige

71,6

71,5

Lønmodtagere Selvstændige og medhjælpende ægtefæller

4,7

5,0

Storbyregion Esbjerg

Hele landet

Figuren viser den socioøkonomiske status (i pct.) for borgere i alderen 25-64 år i 2016 (ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

ARBEJDSSTYRKE OG BESKÆFTIGELSE 2012-2016

Andel af befolkningen (25-64 årige)

Arbejdsstyrke (Hele landet) Arbejdsstyrke (Storbyregion Esbjerg) Beskæftigelse (Hele landet)

Beskæftigelse (Storbyregion Esbjerg)

74 2012

2013

2014

2015

2016

Figuren viser udviklingen i andel 25-64 årige, der er i beskæftigelse og andel 25-64 årige, der indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede samt ledige). Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

402018 BYREGIONPROFIL 40 BYREGIONPROFIL ••• ••• KONTUR 2018 KONTUR

STRUKTUREL BESKÆFTIGELSE

LEDIGHED 2018

Udvikling i ledighed i forhold til august 2017 (pct. point): 3,3% 2,8%

Stort fald (under -0,5) Lille fald (0 til -0,5) Stigning (0 til 0,3)

2,9% 4,6% 2,8%

4,0%

4,5% 4,3% 3,3%

3,5%

5,3%

5,4%

Ledighedsprocent august 2018: Hele landet: 4,1% Syddanmark: 4,0%

4,0%

4,1% 3,7% 4,2%

4,6%

3,3% 3,8%

3,6%

5,2% 3,9%

Kortet viser den sæsonkorrigerede ledighed i august 2018 samt udviklingen i ledighed i perioden august 2017 til august 2018. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

JOB FORDELT PÅ ARBEJDSSTEDERS STØRRELSE 2016

1-9 job

10-19 job

20-49 job

50+ job

Storbyregion Esbjerg

20,9%

14,0%

20,9%

44,2%

Syddanmark

20,7%

13,3%

20,6%

45,3%

Hele landet

19,6%

12,2%

19,1%

49,0%

Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for Storbyregion Esbjerg i 2016 (ultimo november). Både den private og offentlige sektor er inkluderet i tabellen. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

ERHVERVSSTRUKTUR

ARBEJDSPLADSER I PRIVAT OG OFFENTLIG SEKTOR 2016 4%

16%

15%

5% 69%

70%

Storbyregion Esbjerg

Offentlig administration

Hele landet

Undervisning

Sundhed og socialvæsen

Øvrig offentlig sektor

Private arbejdspladser

Figuren viser fordelingen mellem private og offentlige arbejdspladser i 2016 (ultimo november). Den offentlige sektor er opdelt i ﬁre områder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

ERHVERVSSTRUKTUR — PRIVAT SEKTOR 2016

Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0

Procent Storbyregion Esbjerg

Syddanmark

Hele landet

Figuren viser de private arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder i 2016 (ultimo november). Se appendiks side 55 for en forklaring af ressourceområder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

ERHVERVSSTRUKTUR

ERHVERVSSPECIALISERING 2016

Energi og miljø Møbler/beklædning Transport Bygge/bolig Figuren viser Storbyregion Esbjergs andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde i 2016 (ultimo november).

Fødevarer Turisme Medico og sundhed

Den stiplede linje viser Storbyregion Esbjergs samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet.

3,01

IT/Kommunikation Øvrige erhverv 0,0

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

Procent

DETALJERET ERHVERVSSTRUKTUR 2016 Ressourceområde Fødevarer

Primære erhverv

Fremstillingserhverv

2.677

Støtteerhverv

2.426

310

9.185

538

1.123

1.341

2.068

2.801

585

Beklædning

727

Turisme

Bygge/bolig

118

IT/kommunikation

Energi/miljø

2.936

11.283

14.385

2.382

2.636

699

5.870

6.569

1.251

807

4.188

254

2.130

I alt

3.772

Møbler

Transport

Serviceerhverv

Medico/sundhed

258

1.706

1.964

Øvrige

1.692

11.557

13.249

4.925

10.828

358

42.057

58.168

I alt

Erhvervsspecialisering:

Lidt specialiseret

Specialiseret

Meget specialiseret

Tabellen viser antal private arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg på delområder inden for ressourceområderne i 2016 (ultimo november). Lidt specialiseret betyder, at Storbyregion Esbjergs andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end storbyregionens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

ERHVERVSSTRUKTUR

UDVIKLING I ERHVERVSSTRUKTUR 2014-2016

Energi/miljø Møbler/Beklædning Turisme Storbyregion Esbjerg

Medico/Sundhed Hele landet

Fødevarer Bygge/Bolig Transport IT/kommunikation Øvrige Erhverv Offentlig sektor Alle private erhverv -15

-5 Procent

Figuren viser udviklingen i antal arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

ERHVERVSSPECIALISERING OG -UDVIKLING Udvikling i antal arbejdspladser (2013-2015)

20%

Energi/miljø 10% Medico/sundhed

Turisme

Møbler/beklædning

Gns. i hele landet

Fødevarer

Gns. i Storbyregion Esbjerg

Bygge/bolig

0% Øvrige erhverv

Transport -10%

IT/kommunikation

Erhvervsspecialisering

-20%

Ingen specialisering

Udvikling i antal arbejdspladser i hele landet 2014-2016: Høj

Neutral

Meget specialiseret

Antal arbejdspladser i Storbyregion Esbjerg: Få

Mellem Lav

Figuren viser erhvervsspecialisering (2016) og udvikling i antal private arbejdspladser (2014-2016) i Storbyregion Esbjerg fordelt på ressourceområder. Opgørelsen er foretaget ultimo november. Se appendiks side 55 for en nærmere forklaring af ﬁguren.

Mange Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

ERHVERVSSTRUKTUR

ERHVERVSSTRUKTUR OG UDDANNELSESNIVEAU 2016 Ufaglært

Erhvervsfaglig

Kort videregående

Mellemlang videregående

Lang videregående

Fødevarer

49%

38%

Møbler/beklædning

42%

44%

Turisme

66%

21%

Bygge/Bolig

30%

52%

IT/kommunikation

28%

45%

11%

Transport

36%

50%

Energi/miljø

22%

43%

16%

12%

Medico/sundhed

22%

29%

23%

19%

Øvrige erhverv

35%

41%

11%

Storbyregion Esbjerg

36%

43%

Syddanmark

36%

42%

Hele landet

35%

37%

10%

13%

Tabellen viser uddannelsesniveauet inden for ressourceområder (private arbejdspladser) i Storbyregion Esbjerg samt uddannelsesniveauet inden for alle private erhverv i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i 2016. LVU er inklusive bachelorer. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

GENNEMSNITLIG ÅRLIG PRODUKTIVITETSUDVIKLING 2014-2016

Esbjerg

Fanø

-1,0%

-0,8%

Varde

6,2%

Storbyregion Esbjerg

0,5%

Syddanmark

0,4%

Hele landet

0,5%

Figuren viser den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i den private sektor i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet i perioden 2014-2016. Produktiviteten opgøres som værditilvækst pr. årsværk i løbende priser. Kilde: Region Syddanmark og Sam-K/LINE. Datakilden er ændret ift. samme opgørelse i Kontur 2016.

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

ERHVERVSSTRUKTUR

ADGANG TIL KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT 2014-2018 — STORBYREGION ESBJERG

I hvilken grad har virksomheden oplevet problemer med at skaffe kvaliﬁceret arbejdskraft?:

32% 28%

I nogen grad

26%

33%

27% 25%

31%

I høj grad

23%

21%

28%

36%

34%

29%

27%

26%

21%

20%

3. kvt 2014 1. kvt 2015 3. kvt 2015 1. kvt 2016 3. kvt 2016 1. kvt 2017 3. kvt 2017 1. kvt 2018 3. kvt 2018

Figuren viser andel virksomheder, der i høj eller i nogen grad har haft problemer med at skaffe kvaliﬁceret arbejdskraft inden for det seneste halvår. Kun virksomheder, der har søgt nye medarbejdere i den pågældende periode, er adspurgt. Kilde: Region Syddanmark

FORVENTNINGER TIL OMSÆTNING OG ANTAL ANSATTE 2009-2018 — STORBYREGION ESBJERG

Forventninger til konjunktur

Omsætning Antal ansatte

-20

-40

-60 2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Figuren viser virksomhedernes forventninger til omsætning og antal ansatte i næste kvartal, i forhold til i samme kvartal sidste år. Forventningerne opgøres i et konjunktur-indeks, som går fra -100 til 100, hvor fx -100 betyder, at alle virksomheder forventer mindre omsætning eller færre ansatte. Kilde: Region Syddanmark

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

KONTUR KONTUR2018 2018

47 47

BYREGIONPROFIL BYREGIONPROFIL ••••••

IVÆRKSÆTTERI

NYE VIRKSOMHEDER 2016

Nye virksomheder 2016

Etableringsrate

Varde

133

6,0%

Esbjerg

291

6,7%

7,0%

Storbyregion Esbjerg

438

6,5%

Sønderjylland

561

6,8%

Fyn

1.246

7,2%

Trekantområdet

1.136

7,2%

Syddanmark

3.381

7,0%

Hele landet

20.197

8,0%

Fanø

Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etableringsraten i Storbyregion Esbjerg, byregionerne, Syddanmark og i hele landet i 2016. Etableringsraten deﬁneres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

ANDEL NYE VIRKSOMHEDER 2016

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit

Landsgennemsnit: 8,0 pct. Regionsgennemsnit: 7,0 pct.

Kortet viser etableringsraten i alle landets kommuner i 2016. Etableringsrate deﬁneres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-Statistik.dk

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

IVÆRKSÆTTERI

IVÆRKSÆTTERI — OVERLEVELSE OG JOBVÆKST 2,5

Esbjerg Fyn

Jobskabelse

2,0

Storbyregion Esbjerg

Syddanmark Trekantområdet Sønderjylland Varde

1,5

Fanø

1,0 60%

Overlevelsesandel 65%

70%

75%

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2011 og 2012, der stadig eksisterer efter 4 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2015 og 2016 (ultimo november), dvs. 4 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linjer viser landsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

6,4%

7,7% 5,8%

5,7%

5,5%

7,6% 5,5%

5,3%

7,7%

NYE VIRKSOMHEDERS JOBANDEL 2016

Figuren viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2011-2015) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2016 (ultimo november). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

KLIMA

CO2-UDLEDNING OG ENERGIFORBRUG PR. INDBYGGER 2017 — FORDELT PÅ HUSHOLDNINGER OG ERHVERV

32% 44%

47%

CO2-udledning

57%

Husholdning Erhverv

Energiforbrug

68% Husholdning

56%

53% 43%

Erhverv

Storbyregion Esbjerg

Hele landet

Storbyregion Esbjerg

Figuren viser fordelingen af henholdsvis CO2-udledning og energiforbrug pr. indbygger i erhverv og husholdninger i 2017. 2017-tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

CO2-UDLEDNING PR. INDBYGGER 2017 3,2

4,4

ENERGIFORBRUG PR. INDBYGGER 2017 Fanø

Fanø

Esbjerg

Varde

5,5

4,4

5,0

Storbyregion Esbjerg

Fyn

Sønderjylland

6,2

5,4

6,0

120

134

114

122

138

Trekantområdet

7,3

162

Syddanmark

129

Hele landet

127

2017-tallet er Danmarks Statistiks foreløbige tal.

Figuren viser energiforbrug (gigajoule) pr. indbygger i 2017. 2017-tallet er Danmarks Statistiks foreløbige tal.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Figuren viser CO2 -udledning (ton) pr. indbygger i 2017.

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

KLIMA

UDVIKLING I ENERGIFORBRUG OG CO2-UDLEDNING 2007-2017

110

100

Energiforbrug (Hele landet) Energiforbrug (Storbyregion Esbjerg) CO2-udledning (Hele landet)

CO2-udledning (Storbyregion Esbjerg) 80

60 2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Indeks, 2007 = 100 Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO2-udledning i perioden 2007-2017. 2017-tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

BIDRAG TIL CO2-UDLEDNING 2017 — HUSHOLDNINGER OG ERHVERV

Udledning pr. indbygger (ton CO2) 2017 Storbyregion Esbjerg

Hele landet

Udvikling pr. indbygger 2007-2017 Storbyregion Esbjerg

Hele landet

Primære erhverv

1,4

0,7

-35%

-32%

Fremstilling

3,1

1,7

-41%

-43%

Service

2,4

1,7

-47%

-37%

Erhverv i alt

6,9

4,1

-42%

-39%

Husholdninger

6,2

1,9

-37%

-35%

Tabellen viser niveau og udvikling i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2-udledning pr. indbygger. 2017-tal er Danmarks Statistiks foreløbige tal. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

HUSPRISER

HUSPRISER I ALLE LANDETS KOMMUNER 2017

Over landsgennemsnit Over regionsgennemsnit, men under landsgennemsnit Under regionsgennemsnit Landsgennemsnit: 13.000 kr. Regionsgennemsnit: 9.400 kr.

Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne i 2017.

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

UDVIKLING I HUSPRISER 2007-2017

Kvadratmeterpris (kr.)

15.000

13.000

Hele landet

Syddanmark 11.000

Storbyregion Esbjerg

9.000

7.000 2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i perioden 2007-2017 (løbende priser) i Storbyregion Esbjerg, i Syddanmark og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

HUSPRISER

HUSPRISER I BYREGIONEN Gennemsnitspris for hus (kr. pr. m2)

Udvikling i huspriser 2015-2018

11.491

7,1%

Fanø

9.182

-3,8%

Varde

7.563

8,0%

10.215

6,1%

7.006

4,5%

Fyn

11.079

8,0%

Trekantområdet

10.934

6,1%

Syddanmark

10.201

6,8%

Esbjerg

Storbyregion Esbjerg Sønderjylland

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse. Priserne er for parcel- og rækkehuse som er handlet i perioden 3. kvartal 2017 til og med 2. kvartal 2018. Af diskretionshensyn er kun kommuner med tilstrækkelig mange handler medtaget. Udviklingen i huspriserne er beregnet på baggrund af prisen i handler fra perioden 3. kvartal 2015 til og med 2. kvartal 2016 (løbende priser).

Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Offentlig Informationsserver (OIS)

Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i hhv. udvalgte syddanske byer og gennemsnittet for de udvalgte syddanske byer. Prisen er for handler indgået i perioden 3. kvartal 2016 til og med 2. kvartal 2018. Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)

KONTUR 2018

BYREGIONPROFIL • • •

kr. 15.800 kr. 12.800

kr. 15.300

kr. 15.100

kr. 13.700

kr. 13.600

kr. 13.300

kr. 12.600

kr. 12.000

kr. 11.500

kr. 11.300

kr. 10.800

kr. 10.700

kr. 10.600

kr. 10.200

kr. 10.000

kr. 9.800

kr. 9.600

kr. 9.300

kr. 8.900

kr. 8.800

kr. 8.500

kr. 8.100

kr. 8.000

kr. 7.600

kr. 6.400

kr. 6.000

kr. 4.100

HUSPRISER I SYDDANSKE BYER

APPENDIKS

KLIMA OG ENERGI Yderligere materiale findes på: www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og Data2go, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. Det overordnede princip ved opgørelsen er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasser til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransportens vedkommende henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger.

SAMLET INDKOMST Løn, virksomhedsoverskud, AMB. pligtige honorarer, arbejdsløshedsdagpenge mv., øvrige dagpenge fra A-kasser, kontanthjælp, aktiverings-, ledighedsog revalideringsydelse mv., syge- og barselsdagpenge, ekskl. refusion til arbejdsgiver, SU, boligstøtte, børnefamilieydelser, grøn check, efterløn, ﬂexydelse, folke- og førtidspension, tjenestemandspension, ATP pension, arbejdsmarkeds- og privatpensioner, renteindtægt, øvrig formue-indkomst (aktieindkomst mv.) og anden personlig indkomst.

INDKOMSTULIGHED Indkomstulighed måler forskellen mellem de højeste og laveste disponible indkomster. Tallet beregnes ved at dividere grænsen for de øverste 10 pct. af indkomsterne med grænsen for de nederste 10 pct.

FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser af 65+ årige med tilknytning til kommunal ældrepleje, hvor årsagen til indlæggelsen kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere. Begrebet dækker over følgende ni diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, mave/tarm lidelse, brud, blodmangel, sociale og plejemæssige forhold og tryksår.

KONTUR 2017 2015

APPENDIKS • • •

APPENDIKS

RESSOURCEOMRÅDER Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af ﬁre delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): • Primære erhverv (svineproduktion)

• Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr)

• Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer)

• Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Fødevarer: Virksomheder inden for landbrug, ﬁskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

IT/kommunikation: Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og ﬁlm samt graﬁske virksomheder.

Møbler/beklædning: Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbel- og beklædningsprodukter.

Transport: Virksomheder, der transporterer gods og personer, handelsog rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

Turisme: Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.

Energi/miljø: Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Bygge/bolig: Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

Medico/sundhed: Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik mv.

SAM-K OG LINE Den regionaløkonomiske model Sam-K og Line er en af regionernes og Bornholms regionskommunes vigtigste kilder til fremskrivninger og regionaløkonomiske data. Sam-K og Line bygger blandt andet på den nationale ADAM-model, Danmarks Statistiks historiske data og Finansministeriets konjunkturvurderinger. Modellen ejes og vedligeholdes af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT).

ERHVERVSSPECIALISERING- OG UDVIKLING SIDE 44 Figuren viser erhvervsstruktur og -udvikling i Storbyregion Esbjerg. • Den vandrette akse viser byregionens erhvervsspecialisering inden for de enkelte ressourceområder i 2015. Ligger området til højre for ’neutral’ på aksen, er ressourceområdets andel af byregionens beskæftigelse større end den tilsvarende andel på landsplan. • Boblernes farve viser udvikling i antal arbejdspladser i hele landet i perioden 2013-2015. • På den lodrette akse vises udviklingen i antal arbejdspladser i byregionen i perioden 2013-2015. • Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets andel af den samlede beskæftigelse i den private sektor i byregionen.

KONTUR 2017 2015

APPENDIKS • • •

Det gode liv som vækstskaber KONTUR måler Det Gode Liv på to måder. Dels på en række regionaløkonomiske forhold, produktion, beskæftigelse, priser osv. Dels på en række indbygger-forhold, der har med befolkning, ﬂytning, pendling, uddannelse, sundhed og tryghed at gøre. Denne dobbelte måling er samtidig på mange stræk en måling af FN’s verdensmål, der rammesætter udviklingsmål ikke kun i kommune og region, men i hele verden.

Hent Kontur til iPad eller se mere på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk/kontur

Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle