Kreative borgere i Region Syddanmark

Page 1

Område:

Regional Udvikling

Afdeling:

Strategi og analyse

Dato:

16. juli 2009

Notat

Kreative borgere i Region Syddanmark Borgerpanelet om innovation og kreativitet. Næsten 8 ud af 10 borgere synes, at de bruger deres kreative evner på jobbet. 18 procent er mest kreative uden for arbejdspladsen. Derfor har nogle arbejdspladser i regionen potentiale til at blive endnu mere attraktive i forhold til deres medarbejders kreativitet. Det er blot 2 procent af borgerne i Borgerpanelet, der ikke selv synes, at de har kreative evner. Hver femte er mest kreativ på jobbet, og jo større indflydelse respondenterne har på deres arbejdsplads i form af ledelse, des hyppigere lægger de deres kreativitet på arbejdspladsen. Sammenhængen kan meget vel være, at det er indflydelsen på eget arbejde, som er den stærkeste faktor - men det ligger ikke inden for rammerne af denne undersøgelse. Arbejdspladserne i regionen er ofte afhængige af medarbejdernes kreativitet og 7 ud af 10 respondenter har inden for de sidste blot 6 måneder oplevet at blive inddraget i udviklingsprojekter på arbejdspladsen i større eller mindre grad. Ofte med støtte fra chefen. Også her er der sammenhæng med den indflydelse, som medarbejderne på arbejdspladsen har i form af ledelsesansvar. Igen er her et kreativt potentiale, som kan indløses af virksomheder, der forstår at inddrage deres medarbejdere i udviklingsarbejdet.

Otte ud af ti er kreative på jobbet 79 procent af Borgerpanelets deltagere synes, at de bruger deres kreative evner på deres arbejde. Undersøgelsen omfatter de 628 paneldeltagere, som har mere end 20 timers arbejde om ugen. 18 procent synes, at de er mest kreative uden for arbejdstiden.

98 procent er kreative 2 procent af respondenterne mener ikke selv, at de har kreative evner. Kreativitet hænger sammen med evnen til nyskabelse, idérigdom, at kunne gøre ideer til virkelighed, innovation eller at kunne kombinere viden på en ny måde. Begrebet kreative evner er imidlertid ikke nærmere defineret i undersøgelsen, så der kan være forskel på, hvor bredt respondenterne har tolket spørgsmålet: ”Hvor synes du, at du bruger dine kreative evner mest?”. På den ene side kan det ikke afvises, at der er respondenter med en opfattelse af, at kreativitet kun hænger sammen med, at man f.eks. kan spille et instrument eller er god til at tegne. Når blot to procent ikke mener, at de er kreative, er det på den anden side en indikation af, at de fleste respondenter har en bredere forståelse af kreativitet. Langt de fleste opfatter sig selv som kreative, men 18 procent synes ikke, at de bruger det mest på arbejdspladsen. Der kan altså være et kreativt potentiale for nogle virksomheder i at gøre arbejdspladsen mere attraktiv for de kreative medarbejdere.

Hver 5 mest kreativ på jobbet Kreativiteten kan vise sig i privatlivet såvel som i arbejdslivet. 20 procent viser det mest på deres arbejde. Især personer med en lang videregående uddannelse anvender deres kreative evner i arbejdssammenhænge. 35 procent af respondenterne med en lang, videregående uddannelse lægger mest kreativitet på arbejdet, og blot 7 procent i gruppen lægger mest kreativitet uden for arbejdspladsen. Vilkårene for at udnytte sit kreative potentiale arbejdsmæssigt er således højere for de, der har en lang uddannelse. 31 procent af de selvstændige lægger den største kreativitet i arbejdet, og blot 4 procent af de selvstændige lægger mest kreativitet uden for arbejdspladsen. Det kræver kreativitet at være selvstændig, og sådan opfatter de selvstændige det også.


Område:

Regional Udvikling

Afdeling:

Strategi og analyse

Dato:

16. juli 2009

Jo større beslutningskraft på arbejdet – des mere kreativitet Blandt topledere er der 11 procent, der lægger mest kreativitet uden for deres arbejde. Det samme gælder 30 procent af de, der arbejder som vikarer og 21 procent af de timelønnede. Forklaringen kan være, at tilknytning til arbejdspladsen, indflydelsen på eget arbejde og den kreativitet, som lægges i arbejdet, har en sammenhæng.

Syv ud af ti er med på udviklingsprojekter – og chefen støtter det. Et flertal på 70 procent af respondenterne i borgerpanelet oplever, at de i nogen grad eller høj grad bliver involveret i at udvikle noget nyt på deres arbejdsplads. Det kan f.eks. være nye produkter, serviceydelser eller arbejdsmetoder. Spørgsmålet var endda indsnævret til de sidste 6 måneder. 73 procent oplever, at deres nærmeste chef støtter nytænkning. At medarbejderne føler, de bliver inddraget i udviklingsprocesser, og at de har brug for deres kreativitet, er godt nyt for de fleste arbejdspladser i Region Syddanmark. Der er stadigt et kreativt potentiale at realisere for de 21 procent af virksomhederne, hvor chefen ikke eller kun i ringe grad støtter nytænkning. De fleste virksomheder i Region Syddanmark er i en skarp konkurrencesituation med nye teknologier, hastige ændringer på markedet, konkurrenter fra hele verden, billigere produkter eller substitutter. Medarbejdernes kreativitet og kompetencer er et af hovedredskaberne til at skabe en succes.

Høj kreativitet hos de fleste Samvariationen på spørgsmålet om inddragelse i udviklingsprocesser og chefens støtte er så høj, at de to spørgsmål er samlet i en simpel ”kreativitetsskala” fra 1 til 5, hvor 5 er høj kreativitet og 1 er lav kreativitet. Borgerpanelets score på skalaen er 3,8. Nogle brancher er bedre til at udløse potentialet. I elektronikbranchen såvel som i hotel- og restaurationsbranchen er scoren på kreativitetsskalaen således på 4,3, hvorimod kreativiteten i transportvirksomheder og bygge- og anlægsbranchen er hhv. 3,5 og 3.6.

Jo større beslutningskraft hos de ansatte – des mere kreativitet Jo stærkere indflydelse på arbejdspladsen des stærkere er oplevelsen af at bidrage til udviklingen af virksomheden. Mellemledere og topledere scorer i gennemsnit 4.4 på kreativitetsskalaen, mens de timelønnede scorer 3.6 og vikarerne 3.4. Selvstændige erhvervsdrivende scorer 3.6, men spørgsmålet om ”støtte fra chefen” giver også mindre mening for selvstændige, og det kan medvirke til at forklare den lavere score. De selvstændige erhvervsdrivende har en høj deltagelse i udviklingsprojekter, men den er alligevel ikke så høj som f.eks. toplederes. Kan forklaringen her være administrative byrder og andet rutinearbejde, som hører med til at starte og drive en virksomhed? Også uddannelsens længde har indflydelse på kreativitetsskalaen. Folkeskolens afgangsprøve giver således 3.4 på kreativitetsskalaen, mens en lang uddannelse giver 4.1. Til gengæld kan der ikke spores signifikante sammenhænge mellem kreativitetsskalaen og geografi, alder eller køn i undersøgelsen.

”Region Syddanmarks Borgerpanel” er et repræsentativt panel af mere end 1 000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse. Spørgsmålene er stillet i maj –juni 2009. Region Syddanmark stiller hvert kvartal spørgsmål til panelet om regionale problemstillinger.


Omr책de:

Regional Udvikling

Afdeling:

Strategi og analyse

Dato:

16. juli 2009


Omr책de:

Regional Udvikling

Afdeling:

Strategi og analyse

Dato:

16. juli 2009


Omr책de:

Regional Udvikling

Afdeling:

Strategi og analyse

Dato:

16. juli 2009


Omr책de:

Regional Udvikling

Afdeling:

Strategi og analyse

Dato:

16. juli 2009


Omr책de:

Regional Udvikling

Afdeling:

Strategi og analyse

Dato:

16. juli 2009


Omr책de:

Regional Udvikling

Afdeling:

Strategi og analyse

Dato:

16. juli 2009


Omr책de:

Regional Udvikling

Afdeling:

Strategi og analyse

Dato:

16. juli 2009


Omr책de:

Regional Udvikling

Afdeling:

Strategi og analyse

Dato:

16. juli 2009


Omr책de:

Regional Udvikling

Afdeling:

Strategi og analyse

Dato:

16. juli 2009


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.