2018
LANGELAND KOMMUNE
detgodeliv.regionsyddanmark.dk
m livet orgerne o Det siger b danmark yd i Region S
0 • • • 10
DET SIGER BORGERNE
INTRO
Det gode liv som vækstskaber Visionen for Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi er Det Gode Liv. Vi skal skabe rammer for, at menneskelige ressourcer kommer rigtigt i spil i virksomheder, byer og lokalområder.
INDHOLD
For at belyse udviklingen i Det Gode Liv har Region Syddanmark siden 2012 foretaget målinger af borgernes egen oplevede livskvalitet. Der er spurgt til borgernes sundhed, tryghed, tillid, arbejde, fritid og familieliv.
Helbred
De seneste målinger blev foretaget henover årsskiftet 2015/2016, hvor regionen i samarbejde med Danmarks Statistik, TrygFonden og de syddanske kommuner gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, som for regionens vedkommende bestod af ca. 1.000 interview i hver af regionens 22 kommuner.
Sociale relationer og mental sundhed
Arbejdsliv
De mange interviews i hver kommune giver mulighed for at opdele resultaterne efter alder, indkomst, uddannelse osv. Opdelte resultater skal dog stadig tolkes med blik for, at mindre forskelle kan skyldes statistisk usikkerhed.
Økonomi og bolig
Datamaterialet er blevet koblet med registerdata om den enkelte respondent, så det nu er muligt at se sammenhængen mellem livskvalitet og forskellige baggrundsfaktorer som alder, køn, uddannelse, indkomst mv.
Nærområdet
Fritid
Denne publikation præsenterer et udpluk af datamaterialet i tal og figurer med fokus på den enkelte kommune. Om undersøgelsen
Attraktiv
Livskvalitet 2018 for Langeland Kommune er udgivet af Region Syddanmark.
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & Analyse Foto: Design:
Produktiv
Lasse Hyldager og Colourbox.com Mediegruppen Reklamebureau
LIVSKVALITET 2018
2
DET SIGER BORGERNE • • •
Aktiv
INTRO
Det gode liv Politik handler om os mennesker og vores levevilkår. Vores beskæftigelse, uddannelse og økonomiske muligheder. Vores sundhed, transport og fritid. Vores oplevelser af kultur, natur og muligheder i livet. Kort sagt handler politik om Det Gode Liv.
nemført en stor måling af syddanskernes livskvalitet med ca. 1000 interviews i hver kommune. Resultaterne skal bruges til at målrette det politiske arbejde i Region Syddanmark og i kommunerne – for hvis politiske indsatser skal ramme plet og få den største virkning, må politik tage udgangspunkt i det liv, der leves.
Vækst og udvikling i regioner og kommuner handler om at skabe de bedst mulige rammer for, at alle kan leve et godt liv og bidrage til samfundet der, hvor det giver bedst mening. Men hvor oplever syddanskerne udfordringer? Og hvordan står det til med tilfredsheden med tilværelsen?
Virksomhederne har brug for kvalificeret arbejdskraft i form af medarbejdere med de rette kompetencer, og for det enkelte menneske er beskæftigelse centralt for et godt liv. Derfor skal Syddanmarks menneskelige ressourcer udvikles og bringes i spil på arbejdsmarkedet, i foreningslivet og i familien. Region og kommune skal tilbyde gode levevilkår for deres medborgere og virksomheder.
Denne undersøgelse stiller skarpt på Langeland Kommune og giver viden om, hvem der bor i kommunen: Hvad vækker bekymring, hvordan opleves hverdagen, hvor halter det med det gode liv, og hvor er der nogle ressourcer, der kan trækkes på?
Undersøgelsen er en del af arbejdet med at skabe gode levevilkår for den enkelte og samtidig skabe udviklingsvilkår for regionen, så vi – 1,2 millioner syddanskere – med alle vores ressourcer, kompetencer og engagement kan bringe Syddanmark endnu mere fremad.
Region Syddanmark har i samarbejde med TrygFonden, Danmarks Statistik og de 22 syddanske kommuner gen-
Stephanie Lose Regionsrådsformand, Region Syddanmark
Tonni Hansen Borgmester, Langeland Kommune
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
3
DET SIGER BORGERNE • • •
LIVSKVALITET
Hvad er livskvalitet? Levevilkår og livskvalitet er brede begreber, der favner mange domæner, der ikke alle lader sig måle på samme enkle måde som beskæftigelse, ejerboliger eller salget af nye biler. Et godt helbred og at være en del af fællesskaber er vigtige elementer i at leve et godt liv. Men mennesker har også et arbejdsliv, et fritidsliv og et familieliv, som har stor betydning i deres hverdag. Samtidig udgør boligen og det område, hvor man bor, rammerne for menneskers liv. Det er disse dimensioner, som undersøgelsen og denne publikation er bygget op om. Alle dimensioner er vigtige, men de kan have større eller mindre betydning for den enkelte. Hovedparten af undersøgelsens spørgsmål er besvaret på en skala fra 0 til 10, hvor f.eks. 0=Meget lav tillid og 10=Meget høj tillid. I denne publikation rapporteres både gennemsnit af målingerne og andele (f.eks. den andel, som har svaret 8, 9 eller 10, når denne måleskala er brugt).
LIVSKVALITET 2018
4
DET SIGER BORGERNE • • •
Langeland
Langeland kort fortalt Tilfredshed med livet hænger sammen med borgernes livssituation, alder, indkomst osv. Dermed påvirkes de samlede kommunale resultater også af kommunens befolkningssammensætning.
Høj tilfredshed med arbejdet i Langeland Kommune To ud af tre beskæftigede borgere i Langeland angiver, at de er meget tilfredse med deres arbejde. Det er det allerhøjeste niveau blandt alle de sydddanske kommuner. Borgere med mellemlang og lang videregående uddannelse er ikke helt så tilfredse med deres arbejde som borgere med et lavere uddannelsesniveau. Den tendens ses både i Langeland Kommune og generelt i Syddanmark.
Høj tilfredshed med livet... Borgerne i Langeland Kommune giver udtryk for en høj generel tilfredshed med livet. Størstedelen af borgerne er meget tilfredse med deres sociale relationer og med deres familieliv.
Hver tredje arbejder frivilligt Andelen af borgere i Langeland Kommune, der engagerer sig jævnligt i frivilligt arbejde i lokale foreninger eller velgørende organisationer, ligger et stykke over regionsgennemsnittet. Ifølge undersøgelsen er det frivillige engagement i kommunen højt blandt alle aldersgrupper, bortset fra de yngste og de ældste.
...men stadig udfordringer Det er dog ikke alle, der har det lige godt. Flere arbejdsløse og pensionister vurderer, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred, og arbejdsløse svarer også oftere, at de nogle gange eller aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Personer der bor alene med deres børn, er mindre tilfredse med deres hverdag end andre familietyper.
Meget stor følelse af tryghed i Langeland Kommune Oplevelsen af utryghed efter mørkets frembrud er meget lav i Langeland Kommune. Det gælder både blandt mænd og kvinder. 77 procent af kvinderne i Langeland Kommune føler sig meget trygge, mens det samme gælder 66 procent af kvinderne i regionen generelt.
Høj tillid til at kunne få et job Borgernes forventninger til deres fremtidige jobsituation svinger meget, alt efter hvem man spørger. 28 procent af de studerende i Langeland Kommune har høj tillid til, at de kan få et job, der matcher deres uddannelse, mens 44 procent af de beskæftigede tror på, at de kan få et nyt job, hvis det skulle blive aktuelt. Det skal her bemærkes, at borgerne er blevet spurgt i vinteren 2015/16.
I alt indgår 1.040 borgere fra Langeland Kommune i interviewundersøgelsen.
Langeland
ANDEL BORGERE DER ER MEGET TILFREDSE MED LIVET
62,8%
66,0%
65,8%
65,2%
64,9%
64,8%
64,7%
64,3%
64,1%
64,1%
63,8%
63,7%
63,6%
63,6%
63,0%
62,9%
62,9%
62,5%
61,8%
61,2%
61,1%
60,5%
57,7%
På en skala fra 0-10 svarer 62,8 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med livet for tiden.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik LIV1 Generel tilfredshed med livet 1. træk 031017 0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
5
DET SIGER BORGERNE • • •
80 procent af Langeland borgerne vurderer, at de har et godt eller meget godt helbred.
LIVSKVALITET 2018
6
DET SIGER BORGERNE • • •
HELBRED
Helbred Et godt helbred betyder meget for livskvaliteten. Otte ud af ti borgere i Langeland kommune vurderer, at de har et godt eller meget godt helbred, hvilket er lidt under gennemsnittet for hele regionen.
Til gengæld er det de 30-39 årige i Langeland Kommune, som oftest føler sig stressede. Undersøgelsen viser, at andelen, der sjældent eller aldrig dyrker motion, er højere end regionsgennemsnittet blandt de fleste aldersgrupper i Langeland Kommune.
Det er dog ikke alle, der har det lige godt. Blandt gruppen af arbejdsløse og pensionister angiver en større andel, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Til sammenligning svarer en ud af ti personer i beskæftigelse, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred.
Det er ikke alle borgere, der har lige stor tillid til, at de kan få den bedst mulige behandling i tilfælde af alvorlig sygdom. Borgere, som vurderer deres helbred som godt eller meget godt og sjældent går til læge, har højere tillid til behandling, mens personer med dårligt helbred og hyppige lægebesøg har lavere tillid til behandling.
Alder spiller, ikke overraskende, også en rolle i forhold til helbred og sundhed. I takt med at alderen stiger, føler hovedparten af seniorerne sig begrænset i hverdagen på grund af deres helbred.
ANDEL DER VURDERER, AT DE HAR ET GODT ELLER MEGET GODT HELBRED
83,5%
86,5%
85,2%
84,7%
84,3%
84,3%
84,2%
84,0%
83,8%
83,5%
83,5%
83,3%
83,2%
83,0%
82,9%
82,6%
82,3%
81,9%
81,6%
81,4%
80,8%
80,5%
80,0%
Langeland
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
H2_Kommunerangering_godt og meget godt helbred
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
7
DET SIGER BORGERNE • • •
HELBRED
VURDERING AF EGET HELBRED OG TILFREDSHED MED LIVET Der er en svag tendens til, at en god gennemsnitlig helbredsvurdering og en høj tilfredshed med livet følges ad i kommunerne. Langeland
7,8
Varde
Aabenraa
7,7
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
Sønderborg
Esbjerg
Fanø
Assens
Haderslev
Tønder
Kolding
Faaborg-Midtfyn Vejen
Langeland
Billund
Syddanmark
Nyborg
7,6
Svendborg
Vejle
Middelfart Kerteminde
Ærø
Nordfyns
7,5 Odense Fredericia
7,4 3,00
3,05
3,10
3,15
Personlig helbredsvurdering (gennemsnit på en skala fra 1-4)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
H3_Helbredsvurdering og generel tilfredshed_1 træk_30.03.17
Langeland BESKÆFTIGELSE OG VURDERING AF EGET HELBRED
Flere arbejdsløse og pensionister i kommunen vurderer deres helbred som dårligt eller meget dårligt.
I arbejde
Arbejdsløs
Under uddannelse
Pensionist, sygemeldt m.fl
14%
59%
27%
Meget godt helbred
17%
60%
23%
24%
10%
57%
33%
28%
48%
Dårligt eller meget dårligt helbred
Godt helbred
H4_Helbredsvurdering og beskæftigelsesstatus Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
8
DET SIGER BORGERNE • • •
HELBRED
ALDER, HELBRED, STRESS OG MOTION Mens helbredet med alderen giver flere begrænsninger i hverdagen, falder andelen af stressede med alderen. Langeland Omtrent en fjerdedel dyrker sjældent eller aldrig motion.
80%
Begrænset i hverdagen pga. helbred (Langeland)
70%
Andel i aldersgruppen
Andel i aldersgruppen
60%
Sjældent eller aldrig motion (Langeland)
50%
Dårligt eller meget dårligt helbred (Langeland)
40%
30%
Stresset dagligt eller ugentligt (Langeland)
20%
Sydddanmark
10%
0% 18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70-79 år
80 år og derover
H5_Alder og kritiske helbredsfaktorer
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TILLID TIL GOD SYGDOMSBEHANDLING, LÆGEBESØG OG VURDERING AF EGET HELBRED Tilliden til bedst mulig sygdomsbehandling er højest for de borgere, der har færrest lægebesøg. Langeland Denne gruppe har samtidig det bedste selvvurderede helbred.
7,5
Syddanmark i gennemsnit:
Antal lægebesøg årligt: 11 Tillid til behandling: 6,2
Tillid til behandling
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
7,0
Meget godt helbred
6,5
Godt helbred
Dårligt helbred
6,0
Meget dårligt helbred
5,5 0
5
10
15
20
25
Antal lægebesøg årligt (gennemsnit) H6_Helbredsvurdering, lægebesøg og tillid til behandling_1træk_30.03.17
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
9
DET SIGER BORGERNE • • •
64 procent af borgerne i Langeland Kommune er godt tilfredse med deres sociale relationer.
LIVSKVALITET 2018
10
BDET SIGER BORGERNE • • •
SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED
Sociale relationer Gode sociale relationer og et godt familieliv er med til at øge livskvaliteten. I Langeland Kommune udtrykker mere end seks ud af ti borgere en høj tilfredshed med deres sociale relationer, hvilket er lidt højere end gennemsnittet for de øvrige syddanske kommuner.
halter også mest hos de arbejdsløse, dog ikke så meget som i de øvrige syddanske kommuner. 54 procent af kommunens arbejdsløse føler, at det de foretager sig i livet giver mening, mens det gælder for otte ud af ti borgere i beskæftigelse.
Men nogle grupper oplever flere udfordringer med sociale relationer end andre. Det sker oftere for kommunens arbejdsløse, at de savner nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. 27 procent af de arbejdsløse angiver, at de nogle gange, næsten aldrig eller aldrig har nogen at tale med, når de har brug for det. Det samme gælder kun 12 procent af dem, der er under uddannelse eller i beskæftigelse.
Samlet set angiver 63 procent af borgerne i Langeland Kommune, at de føler sig anerkendt og værdsat i hverdagen, og borgernes tillid til andre mennesker ligger også på et højt niveau. Tilfredsheden med familielivet ligger samlet over regionsgennemsnittet, men undersøgelsen peger også på, at enlige med børn er mindre tilfredse med dagligdagen end familier med samlevende par, ikke mindst par uden børn.
Følelsen af at foretage sig noget meningsfuldt i livet
ANDEL BORGERE DER ER MEGET TILFREDSE MED DERES SOCIALE RELATIONER
62,4%
66,6%
66,2%
65,3%
65,2%
65,1%
64,7%
64,2%
63,6%
63,2%
62,9%
62,7%
62,6%
62,5%
62,4%
62,2%
62,2%
62,2%
61,3%
60,7%
60,5%
60,0%
59,7%
På en skala fra 0-10 svarer 62,4 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med deres sociale relationer.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
11
DET SIGER BORGERNE • • •
SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED
TILFREDSHED MED SOCIALE RELATIONER OG MED LIVET GENERELT Der er en tendens til, at i kommuner, hvor borgerne angiver høj tilfredshed med deres sociale relationer, angives der også en høj generel tilfredshed med livet.
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
7,9
7,8
Varde Sønderborg Aabenraa
7,7
Assens Kolding
Haderslev
Langeland Vejle
Syddanmark Kerteminde
7,5
Fanø
Tønder Billund Faaborg-Midtfyn
Vejen Nyborg
7,6
Esbjerg
Svendborg Middelfart Nordfyns
Ærø
Odense Fredericia
7,4 7,4
7,5
7,6
7,7
7,8
7,9
8,0
Tilfredshed med sociale relationer (gennemsnit på en skala fra 0-10)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
HVOR OFTE ER KOMMUNENS BORGERE ALENE UDEN AT ØNSKE DET?
Månedligt, sjældnere eller aldrig
80%
78%
85%
77%
82%
85%
80%
Månedligt, sjældnere eller aldrig
Dagligt eller ugentligt
Dagligt eller ugentligt 20%
22%
18-29 år
30-39 år
15% 40-49 år
23%
50-59 år
18%
15%
60-69 år
70-79 år
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
12
DET SIGER BORGERNE • • •
20%
80 år og derover
SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED
HVOR OFTE HAR KOMMUNENS BORGERE NOGEN AT TALE MED, HVIS DE HAR PROBLEMER ELLER BRUG FOR STØTTE? Arbejdsløse angiver, at de oftere oplever at savne en at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte.
12%
12%
Nogle gange, næsten aldrig eller aldrig
18%
27%
28%
35%
26%
16%
60%
For det meste
57%
I arbejde
Arbejdsløs
53%
55%
Under uddannelse
Pensionist, sygemeldt m.fl
Altid
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TILLID TIL ANDRE OG TILFREDSHED MED LIVET Den gennemsnitlige tillid til andre mennesker ligger tæt på regionsgennemsnittet i de fleste kommuner, og der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem gennemsnitlig tillid og livstilfredshed i kommunerne. 7,8 Varde
7,7 (gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
Sønderborg Esbjerg
Aabenraa
Fanø
Assens Kolding Faaborg-Midtfyn Billund
Haderslev Tønder Vejen Nyborg
7,6
Langeland Syddanmark
Svendborg
Vejle Middelfart
Ærø
Kerteminde Nordfyns
7,5 Odense Fredericia
7,4 6,4
6,5
6,6
6,7
6,8
6,9
7,0
7,1
7,2
7,3
7,4
Generel tillid til andre mennesker (gennemsnit på en skala fra 0-10) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
13
DET SIGER BORGERNE • • •
SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED
TILFREDSHED MED FAMILIELIVET OG TILFREDSHED MED LIVET GENERELT I de kommuner, hvor tilfredsheden med familielivet er høj, er der en tendens til, at der også er en høj gennemsnitlig tilfredshed med livet. 7,8
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshedmed med livet Generel tilfredshed livet
Varde Sønderborg
7,7
Esbjerg
Fanø
Haderslev
Aabenraa
Assens
Tønder
Kolding
ANDEL BORGERE, SOMBillund FØLER SIGFaaborg-Midtfyn Svendborg Syddanmark Langeland VÆRDSAT OG ANERKENDT Nyborg Vejle Middelfart I HVERDAGEN
7,6
Kerteminde
Ærø
Vejen
Nordfyns
7,5 Odense Fredericia
7,4 7,9
8,0
8,1
8,2
8,3
8,4
8,5
Tilfredshed med familieliv Tilfredshed med familieliv (gennemsnit på en skala fra (gennemsnit på0-10) en skala fra 0-10) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
HVOR TILFREDSE ER KOMMUNENS FAMILIER MED DAGLIGDAGEN?
3%
30%
3%
37%
6%
13%
Mindre tilfreds Slet ikke tilfreds
36% 48%
I nogen grad tilfreds I nogen grad tilfreds
66%
59%
58% Meget tilfreds Meget tilfreds
40%
Par uden børn
Par med børn
Enlige uden børn Enlige med børn
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
14
DET SIGER BORGERNE • • •
SOCIALE RELATIONER OG MENTAL SUNDHED
ANDEL AF BORGERE, SOM FØLER SIG VÆRDSAT OG ANERKENDT I HVERDAGEN
I HVILKEN GRAD ER FOLK GENERELT TIL AT STOLE PÅ?
Langt størstedelen af borgerne føler sig anerkendt og værdsat af andre i deres hverdag.
Ni ud af ti mener, at man i nogen eller i høj grad kan stole på andre.
63%
7%
7%
50%
51%
Syddanmark
Lav tillid Nogen tillid I lavtillid grad Høj
Langeland
I nogen grad
I høj grad
Langeland
63%
43%
42%
Langeland
Syddanmark Langeland
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
Langeland BESKÆFTIGELSESSTATUS OG FØLELSE AF ET MENINGSFULDT LIV
Andelen der føler, at det, de foretager sig giver mening i deres liv, er størst for personer i arbejde og mindst for arbejdsløse.
78% 72% 65% 61% 54%
68%
58%
42%
I arbejde
Arbejdsløs Langeland
Under uddannelse
Pensionist, sygemeldt m.fl.
Syddanmark
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
15
DET SIGER BORGERNE ••••••
65 procent af de beskæftigede borgere i Langeland Kommune er godt tilfredse med deres arbejde.
LIVSKVALITET 2018
16
DET SIGER BORGERNE • • •
ARBEJDSLIV
Arbejdsliv Et godt arbejdsliv spiller en stor rolle for menneskers livskvalitet, og der er en tendens til, at tilfredshed med arbejdet og tilfredshed med livet generelt følges ad i kommunerne.
61 procent af dem med mellemlange eller lange videregående uddannelser svarer det samme.
Hele syv ud af ti borgere i Langeland Kommune angiver, at de er meget tilfredse med deres arbejde. Det er et stykke over regionsgennemsnittet og det højeste niveau blandt alle de syddanske kommuner.
Størstedelen af borgerne er meget tilfredse med deres pendlingstid til og fra arbejde. Syv ud af ti svarer, at de er meget tilfredse med deres transporttid til og fra arbejde, hvilket svarer til det gennemsnitlige niveau i regionen, men er lidt lavere end hos de andre ø-kommuner Ærø og Fanø.
Den højere arbejdsglæde på Langeland gælder både for personer, der har en kort eller ingen uddannelse og for personer med længerevarende uddannelse. Undersøgelsen viser desuden, at et lavere uddannelsesniveau hænger sammen med større arbejdstilfredshed. 72 procent af borgerne med en grundskole eller gymnasial uddannelse svarer, at de er meget tilfredse med deres arbejde, mens
Da borgerne i Langeland Kommune i vinteren 2015/16 blev spurgt til deres forventninger til deres fremtidige jobsituation, svarede 44 procent af de beskæftigede i Langeland Kommune, at de har høj tillid til, at de kan få et nyt job, hvis det skulle blive aktuelt. 28 procent af de studerende og 18 procent af de arbejdsløse havde høj tillid til jobfremtiden.
ANDEL AF BORGERE, DER ER MEGET TILFREDSE MED DERES ARBEJDE
58,8%
65,5%
64,2%
64,2%
62,6%
62,1%
61,8%
61,5%
60,9%
60,7%
60,2%
60,1%
59,3%
59,3%
59,3%
59,2%
58,7%
58,5%
57,5%
56,2%
56,2%
56,0%
55,7%
På en skala fra 0-10 svarer 58,8 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med deres arbejde.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
17
DET SIGER BORGERNE • • •
ARBEJDSLIV
TILFREDSHED MED ARBEJDET OG GENEREL TILFREDSHED MED LIVET Der er en tendens til, at tilfredshed med arbejdet og tilfredshed med livet generelt følges ad i kommunerne.
7,8 Varde
(gennemsnit på en skala 0-10) (gennemsnit på enfra skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
Generel tilfredshed med livet
Sønderborg
7,7
Aabenraa
Esbjerg
Fanø
Assens
Kolding Haderslev Faaborg-Midtfyn Vejen Syddanmark Billund Nyborg Vejle Svendborg Middelfart
7,6
Ærø
Tønder
Langeland
Kerteminde
Nordfyns
7,5
Odense Fredericia
7,4 7,3
7,4
7,5
7,6
7,7
7,8
7,9
Tilfredshed med arbejdet
Tilfredshed med på arbejdet (gennemsnit en skala fra 0-10) (gennemsnit på en skala fra 0-10)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
UDDANNELSESNIVEAU OG TILFREDSHED MED ARBEJDET Langeland
Halvdelen af dem, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er meget tilfredse (har svaret 8-10 på en 0-10 skala) med deres arbejde.
5%
5%
23% 33%
2%
5%
3%
34%
36%
5% Mindre tilfreds
31%
42% I nogen grad tilfreds
72% 62%
Langeland
Syddanmark
Grundskole og gymnasial
67%
Langeland
Meget tilfreds
61%
61%
Syddanmark
Langeland
Erhvervsfaglig og kort videregående
52%
Syddanmark
Mellemlang og lang videregående
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
18
DET SIGER BORGERNE • • •
ARBEJDSLIV
TILFREDSHED MED TRANSPORTTID TIL OG FRA ARBEJDE Langt størstedelen af borgerne er meget tilfredse med deres daglige transporttid til og fra arbejde.
Langeland
Syddanmark Syddanmark
Langeland
Slet ikke tilfreds 6%
Slet ikke tilfreds 10%
I nogen grad tilfreds 21%
I nogen grad tilfreds 19%
Meget tilfreds 71%
Meget tilfreds 73%
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
ANDEL MED HØJ TILLID TIL JOBFREMTIDEN Langeland Hver anden borger, der er i arbejde, har høj tillid til, at de ville kunne få et nyt job, der matcher deres uddannelse.
47% 44%
42%
28%
Syddanmark
Langeland
Under uddannelse
18%
18%
Syddanmark
Langeland
Syddanmark
Arbejdsløs
Langeland
I arbejde
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
19
DET SIGER BORGERNE • • •
Knap halvdelen af kommunens borgere er meget tilfredse med deres økonomiske situation.
LIVSKVALITET 2018
20
DET SIGER BORGERNE • • •
ØKONOMI OG BOLIG
Økonomi og bolig I Langeland Kommune er knap halvdelen af borgerne meget tilfredse med deres økonomiske situation. Det er lidt under gennemsnittet i Region Syddanmark.
hvor personer med disponible indkomster på mere end 400.000 kr. tilsyneladende er mindre tilfredse med deres økonomiske situation og har sværere ved at få pengene til at slå til end personer med en disponibel indkomst på 300-400.000 kr.
Der er en tendens til, at i de kommuner hvor tilfredsheden med den økonomiske situation gennemsnitligt er høj, er der også en høj gennemsnitlig tilfredshed med livet.
Man kunne forvente, at en større bolig giver højere tilfredshed med boligsituationen, men denne undersøgelse viser ikke nogen entydig sammenhæng mellem boligtilfredsheden og boligens størrelse. Det gælder både i Langeland Kommune og i de øvrige syddanske kommuner.
Det er, ikke overraskende, nemmere for personer med højere disponible indkomster at få pengene til at slå til i dagligdagen og betale store uforudsete udgifter. Det gælder dog ikke entydigt i Langeland Kommune,
49,9%
53,0%
52,5%
52,5%
52,4%
51,8%
51,2%
51,0%
51,0%
50,6%
50,4%
50,3%
49,8%
49,5%
49,5%
49,0%
48,7%
48,4%
48,3%
48,1%
47,3%
47,2%
På en skala fra 0-10 svarer 49,9 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilfredsheden med deres økonomiske situation.
56,5%
ANDEL AF BORGERE, DER ER MEGET TILFREDSE MED DERES ØKONOMISKE SITUATION
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
21
DET SIGER BORGERNE • • •
ØKONOMI OG BOLIG
TILFREDSHED MED ØKONOMISK SITUATION OG TILFREDSHED MED LIVET Der er en tendens til, at i de kommuner, hvor tilfredsheden med den økonomiske situation gennemsnitligt er høj, er der også en høj gennemsnitlig tilfredshed med livet. 7,8
Varde
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
Generel på tilfredshed (gennemsnit en skala framed 0-10)livet
Sønderborg
7,7
Aabenraa
Esbjerg
Fanø
Assens Kolding
Faaborg-Midtfyn
Langeland
7,6
Tønder Vejen
Nyborg
Syddanmark
Haderslev Billund Vejle Middelfart
Svendborg Nordfyns
Ærø
Kerteminde
7,5 Odense Fredericia
7,4 6,7
6,8
6,9
7,0
7,1
7,2
7,3
Tilfredshed med økonomisk situation Tilfredshed(gennemsnit med økonomisk situation på en skala fra 0-10) (gennemsnit på en skala fra 0-10)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
HVOR SVÆRT ER DET AT FÅ PENGENE TIL AT SLÅ TIL?
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Lettere
Hvor svært er det?
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Hvor svært er det?
Sværere
Jo lavere indkomst, jo større problemer er der med at få pengene til at slå til.
Hvor svært er det at få pengene til at slå til? (Langeland)
5,0
Hvor svært ville det være at betale en uforudset udgift på 10.000 kr.? (Langeland)
4,0
Sydddanmark
3,0
2,0
1,0
0,0 Op til 99.999 kr.
100.000199.999 kr.
200.000299.999 kr.
300.000399.999 kr.
Disponibel indkomst Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
22
DET SIGER BORGERNE • • •
400.000 kr. og opefter
ØKONOMI OG BOLIG
INDKOMST OG TILFREDSHED MED ØKONOMI OG BOLIGSITUATION Langeland
Jo højere indkomst, jo større tilfredshed med den økonomiske situation og med boligsituationen.
9,0
Tilfredshed
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
8,5 8,0 7,5 7,0 Tilfredshed med bolig (Langeland)
6,5
Tilfredshed med økonomi (Langeland)
6,0 5,5 Op til 99.999 kr.
Sydddanmark
100.000199.999 kr.
200.000299.999 kr.
300.000399.999 kr.
400.000 kr. og opefter
Disponibel indkomst Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TILFREDSHED MED BOLIGSITUATION OG BOLIGAREAL Der er ikke en entydig sammenhæng mellem boligtilfredshed og boligens størrelse, når man spørger borgere i hele regionen.
9,0
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Tilfredshed med boligsituation Tilfredshed med boligsituation
Langeland Sydddanmark
8,5
8,0
7,5 Op til 99 kvm
100-149 kvm
150-199 kvm
200 kvm og opefter
Boligareal (kvm.) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
23
DET SIGER BORGERNE • • •
30 procent af borgerne i Langeland Kommune har høj tillid til, at de kan få den nødvendige hjælp og service fra kommunen, når de har brug for det.
LIVSKVALITET 2018
24
DET SIGER BORGERNE • • •
NÆROMRÅDET
Nærområdet Vores hverdag påvirkes af, om vi føler os tilfredse og trygge i vores nærområde. Det gør både mænd og kvinder i Langeland Kommune. I lighed med nogle af de andre økommuner i regionen ligger Langeland i top af listen, når der spørges til borgernes følelse af tryghed i nærområdet efter mørkets frembrud.
og den tendens holder stik på Langeland, hvor opfattelsen af problemer med kriminalitet er størst i kommunens store by. Hvis der er problemer med kriminalitet og utryghed i nærområdet, vil borgerne ofte forvente, at myndighederne kan hjælpe. Derfor kan livskvaliteten også påvirkes af tilliden til kommunal- eller folketingspolitikerne og til at kunne få den hjælp og service fra myndighederne, der er brug for.
Ligesom i de fleste andre syddanske kommuner er der størst tryghed blandt mændene. Otte ud af ti mænd i Syddanmark føler sig meget trygge efter mørkets frembrud, mens det samme gælder knap syv ud af ti kvinder i hele regionen. På Langeland er niveauet lige en tak højere. Her føler ni ud af ti mænd og otte ud af ti kvinder sig meget trygge i deres nærområde efter mørkets frembrud.
I Langeland Kommune er tilliden til både kommunal- og folketingspolitikerne på niveau med de andre syddanske kommuner. Tilliden til den kommunale service derimod er blandt de allerhøjeste i regionen, kun overgået af Fanø Kommune.
For regionen som helhed er der en svag tendens til, at utrygheden er lavest på landet og i de mindre landsbyer,
ANDEL AF BORGERE, DER HAR HØJ TILLID TIL AT KUNNE FÅ NØDVENDIG HJÆLP OG SERVICE FRA KOMMUNEN
23,5%
30,4%
27,0%
26,2%
26,2%
26,0%
25,3%
25,2%
25,0%
24,8%
24,7%
24,6%
24,3%
23,6%
23,2%
23,0%
22,6%
22,3%
21,2%
21,0%
20,9%
20,6%
35,9%
På en skala fra 0-10, hvor 0 betyder meget lav tillid, og 10 betyder meget høj tillid, svarer 23,5 procent af syddanskerne 8, 9 eller 10, når de bliver spurgt til tilliden til at kunne få nødvendig hjælp og service fra kommunen.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
25
DET SIGER BORGERNE • • •
NÆROMRÅDET
FØLELSE AF TRYGHED I NÆROMRÅDET EFTER MØRKETS FREMBRUD Generelt føler de fleste borgere sig trygge. Mændene føler sig mere trygge i nærområdet efter mørkets frembrud end kvinderne.
3%
3%
5%
12%
7%
16%
18%
Mindre tryg
27%
I nogen grad tryg
86%
81%
77%
Meget tryg
66%
Mænd
Kvinder
Mænd
Langeland
Kvinder Syddanmark
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
OPLEVELSE AF UTRYGHED OG KRIMINALITET I NÆROMRÅDET Der er en tendens til, at opfattelsen af at kriminalitet og hærværk i nærområdet er et problem stiger med bystørrelsen.
3,42 3,04
Kriminalitet er et problem i nærområdet (Langeland)
2,58
Utryg efter mørkets frembrud (Langeland) 1,52
1,69
1,65
2,26 1,40
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Opfattelse af kriminalitet, hærværk og utryghed
Langeland
Sydddanmark
Færre end 200
200-499
500-999
2.000-4.999
Bystørrelse (antal indbyggere)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
26
DET SIGER BORGERNE • • •
NÆROMRÅDET
TILLID TIL LOKALPOLITIKERNE En ud af ti syddanskere har høj tillid til lokalpolitikerne i deres kommune. I gennemsnit har mere end hver tredje lav tillid til lokalpolitikerne.
Langeland
Langeland
Syddanmark
Syddanmark
9%
8%
38%
41%
51%
53%
Lav tillid
Nogen tillid
Høj tillid
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TILLID TIL KOMMUNAL SERVICE, LOKAL- OG FOLKETINGSPOLITIKERE Den gennemsnitlige tillid til, at man får den nødvendige hjælp og service fra kommunen varierer ikke meget med bystørrelsen. Den Langeland gennemsnitlige tillid til lokalpolitikerne ligger relativt lav, men er højere end tilliden til folketingspolitikerne - uanset bystørrelse.
7,5
Tillid
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
6,5
Kommunal service (Langeland)
5,5
Lokalpolitikere (Langeland)
4,5
Folketingspolitikere (Langeland) 3,5
Sydddanmark
2,5 Færre end 200
200-499
500-999
2.000-4.999
Bystørrelse (antal indbyggere) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
27
DET SIGER BORGERNE • • •
43 procent af borgerne i Langeland Kommune er meget tilfredse med de muligheder for fritidsaktiviteter, der findes i deres nærområde
LIVSKVALITET 2017 LIVSKVALITET 2018
28 28
BORGERVINKEL • • • DET SIGER BORGERNE • • •
FRITID OG FRIVILLIGHED
Fritid I Langeland Kommune er mindre end halvdelen af borgerne meget tilfredse med mulighederne for fritidsaktiviteter i deres nærområde.
er utilfredse med fritidsaktiviteterne, laver jævnligt frivilligt arbejde, mens det gælder 38 procent hos dem, der er meget tilfredse med fritidsaktiviteterne.
På regionalt plan er der en tendens til, at tilfredsheden med nærområdets fritidsaktiviteter er størst i kommunernes større byer. I Langeland Kommune er tilfredsheden med fritidsaktiviteter også størst blandt indbyggerne i kommunens største by.
Samlet set er hver tredje borger i Langeland Kommune jævnligt engageret i frivilligt arbejde i lokale foreninger eller velgørende organisationer. Det er mere end den regionale gennemsnitsandel på 28 procent. Ifølge undersøgelsen er det frivillige engagement i kommunen højere end det regionale gennemsnit i de fleste aldersgrupper, bortset fra de yngste og de ældste aldersgrupper.
Denne undersøgelse af borgernes livskvalitet viser også, at tilfredsheden med udbuddet af fritidsaktiviteter og det frivillige engagement følges ad. Borgere, der er meget tilfredse med fritidsmulighederne i nærområdet, er i højere grad engageret i frivilligt arbejde. 30 procent af dem, der
TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR FRITIDSAKTIVITETER Langeland
61,4%
72,3%
66,7%
66,2%
65,7%
64,5%
64,5%
63,9%
62,3%
61,4%
61,3%
61,1%
60,9%
60,6%
58,1%
57,9%
56,8%
56,6%
55,6%
54,1%
54,0%
52,3%
43,3%
Andelen, der er meget tilfredse (har svaret 8-10 på en skala fra 0-10) med mulighederne for fritidsaktiviteter, fx inden for sport og kultur, der hvor de bor, varierer fra hver anden til to tredjedele i de syddanske kommuner.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
29
DET SIGER BORGERNE • • •
FRITID OG FRIVILLIGHED
TILFREDSHED MED OMFANGET AF FRITID OG GENEREL TILFREDSHED MED LIVET Der er en tendens til, at i de kommuner, hvor tilfredsheden med omfanget af fritid er høj, er der også en høj tilfredshed med livet.
7,8 Varde
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Generel tilfredshed med livet
Sønderborg 7,7
Assens Esbjerg Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Syddanmark Nyborg
7,6
Vejle
Nordfyns
Kolding Vejen
Aabenraa Fanø Tønder Billund Langeland
Middelfart
Svendborg
Ærø
Kerteminde
7,5 Odense Fredericia 7,4 6,7
6,8
6,9
7,0
7,1
7,2
7,3
Tilfredshed med omfanget af fritid (gennemsnit på en skala fra 0-10)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
TILFREDSHED MED FRITID OG FRITIDSAKTIVITETER Langeland
Der er en tendens til, at borgere i de større byer angiver en højere tilfredshed med nærområdets fritidstilbud. Tilfredshed med omfanget af fritid har ikke nogen tydelig sammenhæng med bystørrelsen.
(gennemsnit på en skala fra 0-10
Tilfredshed med fritidsomfang og -muligheder
8,0
7,5
Tilfredshed med mulighed for fritidsaktivitet i nærområdet (Langeland) Tilfredshed med omfanget af fritid (Langeland)
7,0
Sydddanmark
6,5
Bystørrelse (indbyggertal)
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
30
DET SIGER BORGERNE • • •
FRITID OG FRIVILLIGHED
ALDER OG TILFREDSHED MED FRITIDSMULIGHEDER Langeland Den gennemsnitlige tilfredshed med mulighederne for fritidsaktiviteter i nærområdet stiger med alderen, dog ikke for de ældste aldersgrupper.
8,0
(gennemsnit på en skala fra 0-10)
Tilfredshed med fritidsmuligheder
8,5
7,5
7,0
Syddanmark Langeland
6,5
6,0
5,5
5,0 18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70-79 år
80 år og derover
Alder Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
OMFANG AF FRIVILLIGT ARBEJDE OG TILFREDSHED MED FRITIDSMULIGHEDER Langeland Andelen af frivillige varierer i takt med tilfredsheden med fritidsmuligheder. De mest tilfredse er også dem, der hyppigst deltager i frivilligt arbejde.
41%
44%
Ikke frivillig
55%
22%
Sjældent frivillig
27% 16% Frivillig dagligt, ugentligt eller månedligt
30%
29%
Utilfreds med fritidsaktiviteter
I nogen grad tilfreds med fritidsaktiviteter
38%
Meget tilfreds med fritidsaktiviteter
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
31
DET SIGER BORGERNE • • •
FRITID OG FRIVILLIGHED
Langeland
ALDER OG OMFANG AF FRIVILLIGT ARBEJDE Der er en tendens til, at andelen, der udfører frivilligt arbejde, stiger med alderen, indtil man når 80’erne, hvor andelen falder kraftigt.
Andel, der arbejder frivilligt mindst én gang om måneden
40%
35%
30%
Langeland
25%
Syddanmark
20%
15%
10% 18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60-69 år
70-79 år
80 år og derover
Alder Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
OMFANG AF FRITID OG FRIVILLIGT ARBEJDE I flere kommuner er der en tendens til, at de aldersgrupper, der er mest tilfredse med omfanget af fritid, også er dem, der oftest er aktive i Langeland frivillige foreninger. Boblens størrelse afspejler aldersgruppens relative størrelse i kommunen.
40-49 år
50-59 år
Andel, der arbejder frivilligt mindst én gang om måneden
35% 30-39 år
60+ år
25%
18-29 år
15% 35%
45%
55%
Andel, der er meget tilfreds med omfanget af fritid Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
LIVSKVALITET 2018
32
DET SIGER BORGERNE • • •
65%
FRITID OG FRIVILLIGHED
Langeland
UDDANNELSESNIVEAU OG OMFANG AF FRIVILLIGT ARBEJDE Halvdelen af borgerne uden en erhvervskompetencegivende uddannelse arbejder ikke frivlligt.
32%
39% 53%
55%
37%
44%
Ikke frivillig
27% 27%
Sjældent frivillig
31%
26% 22%
18%
27%
25%
Langeland
Syddanmark
41%
34%
31%
30%
Langeland
Grundskole og gymnasial
Frivillig dagligt, ugentligt eller månedligt
Syddanmark
Langeland
Erhvervsfaglig og KVU
Syddanmark
MVU og LVU
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
ANDEL BORGERE, DER ARBEJDER FRIVILLIGT MINDST EN GANG OM DAGEN, UGEN ELLER MÅNEDEN. Langeland
27,9%
36,7%
34,8%
33,6%
32,5%
32,3%
32,0%
31,3%
31,1%
29,6%
28,6%
28,5%
28,4%
28,1%
27,6%
27,5%
27,0%
26,6%
26,3%
25,9%
25,5%
24,6%
24,1%
I gennemsnit arbejder hver fjerde borger frivilligt, men i flere kommuner laver en ud af tre jævnligt frivilligt arbejde.
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
33
DET SIGER BORGERNE • • •
BAGGRUND
OM UNDERSØGELSEN Danmarks Statistik gennemførte i vinteren 2015/16 ca. 42.000 web- og telefoninterviews i hele landet. Udgangspunktet var ca. 1.000 interviews i fire kommuner i hver af de 5 regioner samt 2.000 interviews, der er repræsentative for hele landet. Region Syddanmark indgik som partner i undersøgelsen, så der blev foretaget interview i alle de syddanske kommuner - i alt ca. 23.000 interview. Det er disse interview, der er blevet analyseret i denne rapport. Deltagerne i undersøgelsen er voksne på 18 år og derover. De interviewede er for det første spurgt om deres egen subjektive oplevelse af deres livskvalitet. For det andet er de blevet spurgt om deres tilfredshed med en række faktorer som: • Helbred/sundhed • Sociale relationer og mentalt velvære • Arbejdsliv • Økonomi og bolig • Nærområdet • Fritid Spørgsmålene kan ses på næste side. Disse faktorer udgør de subjektive livskvalitetsindikatorer. Hertil kommer de objektive livskvalitetsindikatorer, der er trukket fra Danmarks Statistiks registre på individniveau, dvs. oplysningerne er knyttet til den enkelte interviewperson. De handler om bl.a.: • Køn, alder • Familietype, hjemmeboende børn • Bopæl, f.eks. bystørrelse • Uddannelse • Beskæftigelse, arbejdsløs, under uddannelse • Indkomst og formue • Boligsituation, f.eks. boligstørrelse • Lægebesøg og indlæggelsesdage I denne rapport bruges de subjektive og objektive livskvalitetsindikatorer til at give et samlet billede af syddanskernes livskvalitet. Der vises kun figurer og tabeller, hvis der er mindst 25 borgere i hver kategori. I de fleste tilfælde er tallet langt højere.
LIVSKVALITET 2018
34
DET SIGER BORGERNE • • •
BAGGRUND
UNDERSØGELSENS SPØRGERAMME 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23.
Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Alt i alt, hvor tilfreds forventer du at være med dit liv om 5 år? Hvor tilfreds er du med din økonomiske situation? Hvor tilfreds er du med dit familieliv? Hvor tilfreds er du med dine sociale relationer? Hvor tilfreds er du med dit arbejde? Hvor tilfreds er du med din transporttid til og fra arbejde? Hvor tilfreds er du med omfanget af din fritid? Hvor tilfreds er du med din dagligdag? Hvor tilfreds er du med mulighederne for fritidsaktiviteter der, hvor du bor, f.eks. inden for sport og kultur? Hvor tilfreds er du med din boligsituation? I hvilken grad føler du, at de ting, du foretager dig i dit liv, giver mening? I hvilken grad føler du dig værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? I hvilken grad føler du, at du har mulighed for at styre dit liv i den retning, du selv ønsker? I hvilken udstrækning følte du dig glad i går? I hvilken udstrækning følte du dig bekymret i går? I hvilken udstrækning følte du dig nedtrykt i går? Hvor svært er det for din husstand at få pengene til at slå til? Hvor svært vil det være for din husstand at betale en pludselig uforudset udgift på 10.000 kr.? Hvor høj eller lav tillid har du til politikerne i Folketinget? Hvor høj eller lav tillid har du til lokalpolitikerne i din kommune? Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den bedst mulige behandling fra det offentlige, hvis du bliver alvorligt syg? Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få den nødvendige hjælp og service fra din kommune, når du har brug for det? 24. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du med din nuværende uddannelse kan få et nyt job, hvis det skulle blive aktuelt? 25. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et job, der passer til din nuværende uddannelse? 26. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et job, der passer til din igangværende uddannelse, når det bliver aktuelt? 27. Hvor høj eller lav tillid har du til, at du kan få et (nyt) job, der passer til din uddannelse? 28. I hvilken grad mener du, at folk generelt er til at stole på? 29. I hvilken grad føler du dig tryg i dit nærområde efter mørkets frembrud? 30. I hvilken grad har du tillid til, at politiet vil hjælpe dig, hvis du har brug for det? 31. I hvilken grad synes du, at hærværk og kriminalitet er et problem i dit nærområde? 32. Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? 33. Er du på grund af dit helbred begrænset i dine daglige aktiviteter? 34. Hvor ofte føler du dig stresset? 35. Hvor ofte er du i kontakt med enten venner eller familiemedlemmer, som du ikke bor sammen med? 36. Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? 37. Hvor ofte har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? 38. Hvor ofte laver du frivilligt arbejde, f.eks. ulønnet arbejde i en forening eller en velgørende organisation? 39. Hvor ofte deltager du i samfundsdebatten? Det kan f.eks. være deltagelse i møder og demonstrationer eller med debatindlæg i aviser og på sociale medier. 40. Hvor ofte dyrker du motion? 41. Hvor ofte er du generet af røg, støj eller lugt, der hvor du bor?
Hovedparten af spørgsmålene (spørgsmål 1-31) skal besvares på en skala fra 0 til 10, hvor f.eks. 0=Meget lav tillid og 10=Meget høj tillid. I publikationen arbejdes med to hovedmål: • gennemsnit af målingerne • andel positive/negative (fx den andel, som har svaret 8-10 eller 0-3, når 0-10 måleskalaen er anvendt)
0 • • • 10
LIVSKVALITET 2018
35
DET SIGER BORGERNE • • •
DET GODE LIV
Det gode liv som vækstskaber Region Syddanmarks Det Gode Liv strategi skal skabe rammer for, at de menneskelige ressourcer kommer rigtigt i spil i virksomheder, byer og lokalområder. For at belyse udviklingen i Det Gode Liv har Region Syddanmark siden 2012 foretaget målinger af borgernes oplevelser af, holdninger til og vurdering af deres liv, bl.a. sundhed, tryghed, tillid, arbejde, fritid og familieliv. Datamaterialet er blevet koblet med registerdata om den enkelte respondent, så det nu er muligt at se sammenhængen mellem livskvalitet og forskellige baggrundsfaktorer som alder, køn, uddannelse, indkomst mv. Sammen med nøgletal for kommunerne i KONTUR skaber disse målinger et mere komplet billede af kommunernes tilstand og udvikling. Ambitionen om et mere komplet og helhedsorienteret syn på udvikling flugter med hensigterne bag FN’s verdensmål, der rammesætter en bredere udviklingsdagsorden lokalt, såvel som globalt.
Se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk
··· / Med data fra:
··· / Med støtte fra:
Regional Udvikling / Damhaven 12 / 7100 Vejle
VÆKST OG UDVIKLINGSSTRATEGI