Regional udvikling
Overvågningsnotat 2013 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Det årlige overvågningsnotat beskriver de udfordringer, som Vækstforums erhvervsstrategi og Regional Udviklingsplan forholder sig til. Erhvervsstrategien behandler de erhvervsmæssige satsninger, mens Regional Udviklingsplan arbejder med initiativer inden for uddannelse, infrastruktur, mobilitet, miljø, klima og kultur
hOVEDUDFORDRINGER: •
Lav vækst — i Syddanmark var der i 2011 en samlet økonomisk vækst på 1,2 procent og en produktivitetsfremgang på 1,7 procent. En relativ høj brancheproduktivitet trækker produktivitetsniveauet i Syddanmark op, mens erhvervsstrukturen er blandt de største syddanske produktivitetsudfordringer
•
Job til både ufaglærte og højtuddannede — uddannelsesniveauet i Syddanmark og særligt andelen af højtuddannede blandt de beskæftigede er lav. Regionaløkonomiske fremskrivninger viser desuden, at mange ufaglærte fremover vil få vanskeligt ved at finde arbejde uden en opkvalificering
•
Hjerneflugt — flere unge tager nu en uddannelse, men for få af de unge, der uddanner sig i bl.a. Aarhus og København, vender tilbage til regionen
Indledning
Region Syddanmark kom som det øvrige Danmark gennem 2011 med en beskeden økonomisk vækst. Hvor en stærk syddansk produktivitetsvækst i 2010 viste stor tilpasningsevne i syddansk erhvervsliv, så var 2011 i højere grad præget af, at de globale markeder og investorerne forsat har været afventende i forhold til løsninger på den europæiske gældskrise.
01 Årlig Vækst 2001-2011 — gennemsnitlig årlig økonomisk vækst (bruttoværditilvækst)
1,2%
0,9%
0,6%
Nationale tal og konjunkturtal fra Region Syddanmarks Vækstbarometer peger på en uændret, men stabiliseret situation gennem hele 2012 og forventeligt også i 2013.
0,3%
0,0%
Nedenfor beskrives udviklingen i Region Syddanmark og øvrige regioner frem til og med 2011. Tallene suppleres af foreløbige nationale tal for 2012, resultater fra Vækstbarometeret og aktuelle tal for beskæftigelsen.
Hele landet
Hovedstaden
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
-0,3%
Kilde: Danmarks Statistik og Region Syddanmark Figur årlig vækst BVT 2001-2011
1. Syddansk vækst og produktivitet
De seneste ti år har den økonomiske vækst været lav i alle regioner (figur 1). De vestdanske regioner ligger alle omkring landsgennemsnittet. Væksten i de østdanske regioner er derimod kendetegnet ved, at Hovedstaden ligger langt over gennemsnittet, mens Sjælland har haft negativ vækst. Årsagen til den negative vækst på Sjælland skyldes i høj grad den store udpendling til Hovedstaden, hvor indpendling tilgengæld bidrager positivt til væksten.
02 Årlig Syddansk Vækst, 2001-2011 vækst beskæftigelse og produktivitet —Syddansk i bruttoværditilvækst, - årlig vækst i procent
4%
2%
0%
-2% Bruttoværditilvækst
Hvor stor er værdien af det hver enkelt beskæftiget producerer, og hvor mange er i beskæftigelse? Det afgør, hvor stor den samlede værdiskabelse (bruttoværditilvækst) og dermed den økonomiske vækst bliver. Med et svagt faldende antal beskæftigede og uden udsigt til, at der bliver flere
Beskæftigelse
-4%
Produktivitet
-6% 2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Kilde: Danmarks Statistik og og Region Syddanmark
Marts 2013
|
Side 1
overvågningsnotat
03 arbejdsproduktivitet 1993-2011
personer i den erhvervsaktive alder, vil den økonomiske vækst i Syddanmark primært være bestemt af udviklingen i produktiviteten (værdiskabelse pr. beskæftiget eller pr. arbejdstime).
— bruttoværditilvækst pr. arbejdstime 350
Hovedstaden Hele landet
325
Erhvervsfrekvensen i Syddanmark er faldende, hvilket dog skal ses i lyset af den positive tendens, at et stigende antal unge er under uddannelse. Selvom tendensen er lignende i andre OECD-lande, så er det stadig en udfordring at nå målet om at komme på et niveau svarende til OECD Top 5.
kr. pr. arbejdstime
Nordjylland 300
Syddanmark Midtjylland
275 Sjælland
Produktivitetsvæksten i Syddanmark var 1,7 procent i 2011 (figur 2 og 3). Til sammenligning er den foreløbige produktivitetsvækst i OECD på 1,5 procent i 2011. Med et mål om, at regionen i 2020 har en produktivitet, der er 10 procent over OECD-snittet, så var 2011 et beskedent skridt fremad.
250
225 1993
1996
1999
2002
2005
2008
2011
Kilde: Danmarks Statistik og Region Syddanmark
Figur BVT pr time 1993-2011
Lav økonomisk vækst
Regionale forskelle i arbejdsproduktivitet, 2011
— betydning af erhvervsstruktur og brancheproduktivitet
— bidrag fra erhvervsstruktur og brancheproduktivitet Landsgennemsnit
Økonomisk vækst handler ikke alene om at løbe hurtigere, men også om erhvervsstruktur og produktivitetsniveau indenfor de enkelte brancher. Der skal altså både arbejdes effektivt og kigges på, om arbejdet er i en branche med relativ høj produktivitet eller er placeret sådan i værdikæden, at det giver afkast på højt niveau. Set over en længere årrække skyldes den lave vækst i regionen i høj grad, at Syddanmark er overrepræsenteret i brancher, hvor væksten er lavere end gennemsnittet. Region Syddanmark
Sjælland
-12,2%
Syddanmark
-5,1%
Midtjylland
-8,5%
Nordjylland
-8,7%
Kilde: Danmarks Statistik og Region Syddanmark
I figuren ovenfor er produktiviteten beregnet. Her bliver det klart, at negativ afvigelse fra gennemsnittet for Syddanmarks vedkommende alene skyldes erhvervsstrukturen, mens en relativ høj syddansk produktivitet — i de enkelte brancher — kompenserer noget for en ellers lav samlet produktivitet.
specialiseringsgrad
Produktivitet
— andel af national beskæftigelse
— afvigelse fra landsgennemsnit
årlig vækst 2001-2011
Afvigelse fra landsgennemsnittet produktivitet
Landbrug, skovbrug og fiskeri
30,2%
Bygge og anlæg
24,4%
Bygge og anlæg
Handel og transport
23,9%
Handel og transport
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Finansiering og forsikring
17,0%
Finansiering og forsikring
Information og kommunikation
16,7%
Information og kommunikation
Industri
15,6%
Industri
Erhvervsservice
13,2%
Erhvervsservice
Erhvervsstruktur
tetsniveau i de enkelte brancher i de enkelte regioner. Samlet afvigelse fra landsgennemsnittet er angivet til højre.
Figur Specialisering
2013 Dekomponering af regional produktivitet.xlsx
Specialiseret
15,6%
Figuren viser i hvilken grad de regionale produktivitetsforskelle skyldes erhvervsstruktur hhv. relativt produktivi-
I brancher som Finansiering og forsikring samt Information og kommunikation, hvor der beskæftiges relativt få i regionen er både produktiviteten og den årlig vækst høj.
Side 2
Hovedstaden
Brancheproduktivitet
Figuren nederst viser, at Syddanmark er relativt specialiseret i Handel og transport, Bygge og anlæg samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. De store brancher Handel og transport og Bygge og anlæg står for 33 procent af den syddanske beskæftigelse, mens Landbrug kun står for 4 procent. For alle tre gælder, at produktiviteten er lav og den årlige økonomiske vækst lav eller negativ.
Samlet afvigelse
-56,2%
Syddanmark Hele landet
-18,0%
-24,5% 101,4% 56,9% 3,2% -26,4%
-3,4 %
-3,8 %
-0,8 %
-0,7 %
1,2 %
0,1 %
7,6 %
7,6 %
2,4 %
6,8 %
-1,4 %
-0,9 %
1,9 %
1,1 %
I figuren kan hver branche følges fra venstre mod højre. De blå liggende søjler viser syddanske andele af
brancherne er hhv. høj- eller lavproduktive. I tabellen yderst til højre er vist gennemsnitlig årlig økonomisk
den samlede nationale beskæftigelse i hver branche. Er branchen over den orange streg har Syddanmark en
vækst i brancherne i Syddanmark og hele landet. Brancherne i figuren udgør 64 procent af de beskæftigede.
relativ specialisering. De røde og grønne søjler viser ved sammenligning med gennemsnitlig produktivitet om
Kilde: Danmarks Statistik og Region Syddanmark
| Strategi & Analyse
Regional udvikling
Høje vækstforventninger – men ikke flere job vækstbarometer
45 30
— forventninger til virksomhedens omsætning og antal ansatte
15 0
7
-15
Indekset går fra -100, hvor alle de spurgte tror på mindre omsætning/ Forventninger til første kvartal 2013
-30
Forventninger til hele 2013
-45 Forventninger til omsætning
De positive vækstforventninger bygger virksomhederne på, at adgangen til at få finansieret nye investeringer er i bedring, samt en udbredt tro på en eksport fremgang.
2. Ingen vækst i 2012 Nationalt
ansatte; til +100, hvor alle tror på større omsætning/flere ansatte.
Kilde: Region Syddanmarks vækstbarometer, februar 2013
Forventninger til antal ansatte
Virksomhederne i Syddanmark forventer omsætningsvækst i 2013. Industri og videnservice er blandt de mest vækstoptimistiske brancher, mens forventningerne til omsætningen er mere behersket hos byggeriet.
færre ansatte — over 0, hvor alle tror på uændret omsætning/uændret antal
Umiddelbart tyder det ikke på, at optimismen skaber flere job. Flertallet tror på større omsætning i 2013, men kun lidt over en fjerdedel forventer flere job. Alligevel er der grund til at håbe på, at der kommer gang i beskæftigelsen. Holder virksomhedernes positive vækstforventninger stik, vil det sandsynligvis have en positiv – men forsinket – jobeffekt.
05 Bruttoværditilvækst, beskæftigelse og produktivitet Figur barometer
De foreløbige nationalregnskabstal viser, at udviklingen i økonomien med mindre udsving har været uden reel vækst siden slutningen af 2010 (figur 5).
— tal for hele landet, 2002K4 — 2012K4
110
Indeks 2002K4=100
Bruttoværditilvækst Beskæftigelse
108
Kombinationen — faldende beskæftigelse og positive væksttal — gav en stærk produktivitetsvækst fra 2. halvår 2009 til årsskiftet 2010/2011. Produktivitetsniveauet indhentede det tabte i årene forud, hvilket har givet håb om, at der igen kan skabes nye globalt konkurrencedygtige job i Danmark, men den samlede beskæftigelse falder fortsat svagt.
Regionalt
På regionalt plan er månedlige beskæftigelsestal de mest aktuelle pejlemærker for udviklingen. Antallet af ledige i januar 2013 er uændret i forhold til samme tidspunkt året før. Den største udfordring er stadig at få de mange særligt ufaglærte, der er blevet ramt af ledighed, da krisen satte ind, tilbage i arbejde.
Produktivitet
106 104 102 100 98
Kilde: Danmarks Statistik og Region Syddanmark
06 FuldtidsLedige i syddanmark Figur kvartaler
— andel ledige i udvalgte a-kasser 18 16
En anden udfordring er stigende ledighed blandt kvinder. Mens mændenes ledighed voksede kraftigt i 2009/2010, men nu er svagt faldende, så er ledigheden blandt kvinder støt stigende ikke mindst som følge af offentlige besparelser. I midten af 2012 nåede antallet af ledige kvinder op på mændenes niveau for første gang siden krisens start.
14
3F
12
procent
Selvom ledigheden i a-kassen 3F, hvor mange ufaglærte er forsikrede, er lavere nu end i 2010, så er den ved indgangen til 2013 stadig på et meget højt niveau (figur 6).
Metal
10
HK
8 6
FOA
4
AAK
2 0 2007M01
2008M01
2009M01
2010M01
2011M01
2012M01
2013M01
Kilde: Danmarks Statistik og Region Syddanmark
Marts 2013
|
Side 3
overvågningsnotat U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011 250213.xlsx
3. Uddannelse
07 Andel højtuddannede, 2011
Uddannelsesniveauet stiger...
Uddannelsesniveauet i Syddanmark er støt stigende. Andel ufaglærte blandt de 20-64 årige falder og andelen med videregående uddannelse stiger. Den udvikling ses både hos mænd og kvinder, men stærkest hos kvinderne, som nu generelt er bedre uddannet end mændene. Også i de øvrige regioner stiger uddannelsesniveauet, så Syddanmark ligger stadig relativt lavt (figur 7). Adgang til velkvalificeret arbejdskraft er afgørende for de syddanske virksomheder. Men hvor andelen af højtuddannede beskæftiget i den offentlige sektor i regionen ligger omkring landsgennemsnittet, så ligger andelen af højtuddannede beskæftiget i den private sektor lavt sammenlignet med resten af landet og særligt Hovedstaden.
...og flere tager uddannelse
Andelen af unge, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse, er stigende og ligger nu på 92 procent. Retningen er rigtig og målet, om at 95 procent af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse nærmer sig. Knap 8 procent af de der forlod grundskolen i 2011 får ikke en kompetencegivende uddannelse. Herudover er der næsten 6 procent, som tager en ungdomsuddannelse, men ikke får brugt den som afsæt til en egentlig erhvervskompetencegivende uddannelse. Drengene halter stadig bagud i forhold til pigerne, og næsten hver sjette dreng af 2011 årgangen forventes at stå uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (figur 8).
40,1%
46,3%
44,5%
42,4%
41,4%
25,5%
Privat Offentlig 14,1% 10,3%
Sjælland
10,6%
11,3%
Nordjylland
Syddanmark
Midtjylland
Hovedstaden
Figuren viser andelen af beskæftigede med mellemlang og lang videregående uddannelse i privat og offentlig RSD obs 2011 tal
sektor i regionerne.
Kilde: Danmarks Statistik og Region Syddanmark, bearbejdet af e-Statistik RSD
08 UDDANNELSESPROFIL
Piger
11%
Drenge
22%
16%
67%
30%
Uden erhvervskomp. udd
52% Erhvervsfaglig udd.
Videregående udd.
U05_Uddannelsesniveau om 25 år _korrigeret med 2011 tal.xlsx
Med de stadig stigende krav til arbejdsstyrken og udflytning af produktionsjob er vurderingen, at en stor del af denne gruppe på længere sigt vil få svært ved overhovedet at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. 67 procent af pigerne vil formentlig tage en videregående uddannelse, mens det kun gælder 52 procent af drengene.
Figuren viser, hvordan de unge, der forlod 9. klasse i 2011, formentlig vil komme igennem uddannelsessystemet frem til år 2036. I figuren er ikke medtaget en mindre restgruppe på 1-2 procent. Den udgøres bl.a. af unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel 2011 og Region Syddanmark
09 Uddannelsesbalance
Hjerneflugt
En anden helt stor syddansk udfordring ligger i, at mange unge fra Region Syddanmark tager deres videregående uddannelse i bl.a. Aarhus og København og for få vender tilbage. Efter endt uddannelse slår mange sig ned og får job i eller omkring de store studiebyer, hvor de er med til at skabe høj værditilvækst dér. Figur 9 illustrerer problemet. Næsten seks ud af ti af de unge, der er flyttet fra regionen og ikke kommet tilbage, har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Det samme gælder kun for hver femte af dem, som er blevet i regionen. Til gengæld har 40 procent af de som er vendt hjem til regionen en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Fortsat i regionen
Hjemvendte
Fraflyttere
Tilflyttere
Uden erhvervskomp. udd.
22 %
19 %
16 %
22 %
Erhvervsfaglig + KVU
56 %
41 %
27%
36 %
MVU + LVU
22 %
40 %
57 %
43 %
10.702
4.810
Samlet antal
19.721
6.016
Tabellen viser uddannelsesniveauet for de årgange, der forlod grundskolen i 1993, 1994 og 1995. Det ses af tabellen, at unge, der forlader regionen for at uddanne sig, ender med en længere uddannelse end de, de bliver. Kilde: Danmarks Statistik og Region Syddanmark
-
Side 4
| Strategi & Analyse
Regional udvikling
4. Iværksætteri Jobskabelse i nye virksomheder
Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i Syddanmark. Nye virksomheder er ofte mere innovative, omstillingsdygtige og bedre til at udnytte ny teknologi end etablerede virksomheder. Samtidig udfordrer de nye virksomheder de eksisterende virksomheder på markedet og styrker herved konkurrencen. I 2010 udgjorde de nyetablerede virksomheder knap 7 procent af det samlede antal virksomheder i Syddanmark. Etableringsraten i regionen faldt kraftigt fra 2007 til 2009, men er steget svagt i 2010. Syddanmark er blandt de
regioner, der relativt set er dårligst til at skabe nye virksomheder. Til gengæld viser en helt ny undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen, at ønsket om at blive selvstændig er stort. En tredjedel af de 18 til 64 årige vil foretrække at være selvstændig frem for lønmodtager (figur 10). Den lave etableringsrate kan også aflæses i iværksætternes betydning for den samlede jobskabelse (figur 11). De nye virksomheders jobandel er lavest i Syddanmark. RSD
1o Iværksætterkultur 2009, 2011 og 2013
11 De nye virksomheders jobandel
— andel 18-64 årige, der vil være selvstændig 35 31
Sjælland
36 34 31
Hovedstaden
37
2013 2011
33 39
Syddanmark
2009
35
8,1%
8,1%
8,6%
9,1%
9,5%
8,6%
29
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Hovedstaden
Sjælland
Hele landet
30
Midtjylland
32 31 30
Nordjylland
32 procent
AndelKilde: af befolkningen Danmarks Statistik (18-64 år), der ville foretrække at være selvstændig frem for lønmodtager.
Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2005-2009) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011. Kilde: Danmarks Statistik og Region Syddanmark, bearbejdet af e-Statistik.dk E24_De nye virksomheders jobandel 250213.xlsx
Kilde: Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik
Virksomhedernes evne til at udvikle nye produkter, processer, markedsføringsmetoder, organisationsformer mv. har stor betydning for regionens konkurrenceevne. De regionale opgørelser af innovationsgraden er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, men viser umiddelbart, at innovationsaktiviteten i Syddanmark er en anelse lavere end i Nordjylland og Hovedstaden (figur 12). I Syddanmark er 37 procent af virksomhederne innovative i relation til nyudvikling af deres organisation eller indenfor markedsføring, mens 32 procent er innovative omkring proces- og produktudvikling.
12 Andel Innovative Virksomheder 2010 — fordelt på innovationstype Produkt og/eller proces
Organisation og/eller markedsføring
40
30
procent
5. Innovation
20
10
0
Hele landet
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Hovedstaden
Sjælland
Kilde: Erhvervsstyrelsen og Danmarks Statistik
Marts 2013
|
Side 5