Storbyanalyse delrapport 3 Screening Februar 2011 by Region Syddanmark

The City Regions Project Delrapport 3 Screening af cirka 100 europĂŚiske byer

Udarbejdet for Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark af DAMVAD 1

Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formålet med screeningen 3

3 Landeanalyse: Danmark 10

1.2 Om screeningen 4

4 Landeanalyse: Sverige 16

1.3 Rapportens indhold 4

5 Landeanalyse: Norge 22

2 Om screeningen 5 2.1 Udvælgelse af syv lande 5 2.2 Udvælgelse af 95 byer 5

6 Landeanalyse: Finland 28 7 Landeanalyse: Holland 33

2.3 Udvælgelse af indikatorer 7

8 Landeanalyse: Tyskland 39

2.4 Indikatorer for byregionens præstation 7

9 Landeanalyse: Storbritannien 49

2.5 Indikatorer for byernes præstation 8 2.6 Sammenligninger mellem lande 9 2.7 Bemærkning vedrørende manglende data 9

Bilag 1: Detaljerede resultater af screeningen 53

1 Indledning 1.1 Formålet med screeningen

Figur 1.1. Overblik over rapporter fra The City Regions Project

Denne rapport præsenterer resultaterne af et delprojekt under The City Regions Project, som gennemføres af DAMVAD for de tre vestdanske storbyer – Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune – samt for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Delrapport 1, Et litteraturstudie af byers forudsætninger og muligheder for vækst

The City Regions Project skal belyse, hvordan byer skaber vækst og værdi. Særligt skal projektet bidrage med læring om, hvordan byer interagerer med deres opland (det vil sige med den byregion, de er ”centerby” for), og hvordan de samarbejder i nationale og internationale netværk. Samlet set skal projektet belyse relative styrkepositioner, svagheder, muligheder og udfordringer for de tre vestdanske storbyer og deres regioner og generere inspiration til fremtidige væksttiltag i byerne.

Tegner et overblik over centrale forudsætninger og drivkræfter for byers vækst, som desuden danner rygraden for de efterfølgende delanalyser i projektet.

Etablerer et solidt videngrundlag for projektet gennem en analyse af resultater fra tidligere studier af byers vækst.

Delrapport 2, Projektets analyseramme

Delrapport 3, Screening af cirka 100 europæiske byer Præsenterer resultaterne af en analyse af 95 europæiske byers økonomiske præstation og udvikling, som også danner udgangspunkt for den efterfølgende udvælgelse af casebyer.

Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

Denne delrapport er en af i alt seks rapporter fra projektet (se figur 1.1). Den præsenterer en overordnet screening af økonomisk præstation og forudsætninger for vækst i 95 europæiske byer. Screeningen bidrager til projektets samlede videngrundlag ved at

Præsenterer dybdegående kvantitative profiler af de tre vestdanske storbyer og de ni udenlandske casebyer og bidrager særligt til videngrundlaget for de ni casestudier.

Delrapport 5, Casestudier af ni europæiske storbyer: Inspiration til vækst og bysamarbejde



Identificere datakilder og indikatorer, som er tilgængelige og relevante for en analyse af udvalgte byers præstation og udvikling

Præsenterer kvalitative casestudier af de ni casebyer og uddrager læringspunkter til inspiration for andre byer.



Udvælge europæiske storbyer og gennemføre en overordnet analyse af deres økonomiske præstation og udvikling

Hovedrapport, Veje til styrket vækst i storbyer – med særligt fokus på betydningen af bysamarbejde



Danne udgangspunkt for en efterfølgende udvælgelse af ni byer til dybdegående casestudier, som skal generere læring om bysamarbejder og vækstmuligheder for storbyer.

Sammenfatter resultaterne af projektet. Hovedrapporten er udarbejdet som et inspirationskatalog, der præsenterer en række idéer til, hvordan byer kan fremme vækst.

Kilde: DAMVAD 2010.

1.2 Om screeningen

1.3 Rapportens indhold

Rapporten præsenterer en overordnet analyse af 95 storbyer i syv lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland og Storbritannien. De sidstnævnte seks lande er udvalgt, fordi de er sammenlignelige med Danmark på en række parametre såsom kultur, politiske-administrative strukturer, geografi og klima mv.

Kapitel 2 præsenterer den metode, som er anvendt i screeningen, herunder hvilke datakilder og indikatorer, der anvendes.

Screeningen er baseret primært på data fra Eurostats Urban Audit på byniveau (”Core Cities”), herunder følgende indikatorer:

De efterfølgende kapitler præsenterer resultaterne af screeningen for de syv lande: 

Danmark (kapitel 3)



Sverige (kapitel 4)



BNP per indbygger



Norge (kapitel 5)



Uddannelsesniveau



Finland (kapitel 6)



Befolkningsændring



Holland (kapitel 7)



Tiltrækning af udlændinge fra ressourcestærke lande



Tyskland (kapitel 8)



Ind- og udpendling.



Storbritannien (kapitel 9).

Urban Audit data er suppleret med data på byregionsniveau fra Eurostat (NUTS3-regioner), herunder følgende indikatorer: 

BNP per indbygger



Befolkningsændring



Arbejdsløshed



Et samlet indeks, der sammenfatter de ovenstående tre indikatorer.

For deltajerede resultater af screeningen, se venligst bilag 1.

2 Om screeningen

Økonomisk præstation i de syv screeningslande

2.1 Udvælgelse af syv lande Udover Danmark omfatter screeningen seks nordeuropæiske lande, som er sammenlignelige med Danmark på en række parametre såsom kultur, politiske-administrative strukturer, geografi og klima mv. De seks lande er: 

Sverige



Holland



Norge



Tyskland



Finland



Storbritannien.

2.2 Udvælgelse af 95 byer I disse syv lande, kan vi skelne mellem byer i tre størrelseskategorier: 

Metropoler: storbyer med 500.000 indbyggere eller derover



Mellemstore byer: storbyer med mellem 100.000 og 500.000 byer



Små byer: byer med mindre end 100.000 indbyggere.

Der skelnes desuden mellem byregioner og centerbyer. Byregionen er det udvide byområde, som eksisterer rundt om en storby. En storby påvirker ikke kun vækst inden for centerbyens administrative grænse, men ofte også i omkringliggende byer og områder, som f.eks. leverer boliger til byens arbejdsstyrke, kunder til dens virksomheder, og diverse service- og fritidstilbud til lokale borgere. Screeningen forholder sig derfor både til byregioner og deres centerbyer.

Kilde: Eurostat, Regional gross domestic product (PPS per inhabitant), by NUTS 2 regions (2007)

Screeningen skulle have fokus på byer, som er sammenlignelige med Aarhus, Aalborg og Odense. Derfor tog udvælgelsen af byer, som skulle indgå i screeningen, udgangspunkt i to primære overvejelser. 

Screeningen skulle omfatte byer af sammenlignelig størrelse, det vil sige mellemstore byer med 100-500.000 indbyggere.



Screeningen skulle omfatte byer, som har en sammenlignelig position i det nationale byhierarki i deres land, det vil sige, at den skulle inkludere byer, som har en central rolle i deres region/land.

Udover at dække mellemstore byer skulle screeningen desuden også omfatte de metropoler, som ligger i de samme lande. Dette skyldes, som litteraturstudiet påpegede (se projektets Delrapport 1), at metropoler fungerer som naturlige magneter for arbejdskraft og virksomheder, og at de både kan have en forstærkende eller negativ indflydelse på vækst i nærliggende mellemstore byer. Metropoler har derfor en stor indflydelse på det nationale bylandskab og bør indgå i screeningen for at sikre et mere nøjagtigt billede af de mellemstore byers præstation og position i deres nationale byhierarkier. Heraf kommer den sidste overvejelse bag udvælgelse af byer til screeningen: 

Screeningen skulle også omfatte metropoler, det vil sige byer med mere end 500.000 indbyggere.

På baggrund af disse overvejelser blev en liste over storbyer (det vil sige metropoler og mellemstore byer) i de syv lande udarbejdet. Dette resulterede i en bruttoliste med i alt 157 byer. Denne liste blev sammenlignet med listen over byer, som indgår i Eurostats Urban Audit database, den primære datakilde i screeningen (se boksen til højre). I alt var der 95 byer i de syv lande, som både var med på den oprindelige bruttoliste og dækket i Urban Audit. Disse 95 byer er omfattet af nærværende screening.

Primære datakilder i screeningen Urban Audit er en Eurostat database, som indeholder indikatorer (f.eks. demografi, uddannelse, beskæftigelse, pendling mv.) for europæiske storbyer. Den blev valgt som den primære datakilde for projektet af tre grunde: (1) Den dækker alle syv lande omfattet af screeningen. (2) Indsamlingen af data fra hvert land er gennemført i som led i et omfattende internationalt samarbejde og med fokus på at opnå højst mulig datakvalitet og sammenlignelighed på tværs af lande. (3) I modsætning til andre mulige datakilder til denne screening, anvender Urban Audit indikatorer på byniveau snarere end på niveau af landsdele eller regioner. Urban Audit tegner derfor et mere præcist billede af byers karakteristika end andre datakilder. Urban Audit har dog sine begrænsninger, idet mange indikatorer mangler for visse byer eller endda hele lande. Eksempelvis er BNP per indbygger kun tilgængelig for byer i fire af de lande, som er omfattet af denne screening. Derfor anvender screeningen i mindre omfang også Eurostat data for de landsdele eller regioner (de såkaldte NUTS3-regioner), som de udvalgte byer ligger i. Data på NUTS3-niveau er også relevante for screeningen, netop fordi de tegner et billede af den landsdel eller region, som de udvalgte byer ligger i, og som således kan fungere som en proxy for den større byregion, den enkelte by er centerkommune for. Det er dog vigtigt at bemærke, at der kan være store forskelle mellem NUTS3-regioner, herunder i centerkommunens indflydelse på regionens samlede præstation. Udgangspunktet er selvfølgeligt, at centerkommunen, f.eks. Aarhus i landsdel Østjylland, vil udgøre en betragtelig drivkraft for NUTS3-regionen. Det har dog ikke været muligt i forbindelse med screeningen at lave en præcis opgørelse af, hvor stor betydningen af den enkelte centerby for dens byregion er. Vi kan således i forhold til eksemplet med Østjylland ikke sige, hvor meget Aarhus bidrager med sammenlignet med andre større byer, som f.eks. Randers eller Silkeborg.

Datakildernes tidsmæssige dækning De seneste Urban Audit tal, som anvendes i screeningen, dækker perioden 2003 til 2006. Data på NUTS3-niveau er fra 2007 og 2008. 6

2.3 Udvælgelse af indikatorer Screeningen af de cirka 100 europæiske byer tager udgangspunkt i indikatorer, som dels omhandler forudsætninger for vækst samt den faktiske økonomiske vækst. Derudover skelner screeningen mellem præstation i byregionen (den region eller landsdel, som byen ligger i), og den egentlige by, som er center for sin byregion. De indikatorer, som er omfattet af denne screening, er:

Screeningen omfatter følgende indikatorer på byregionsniveau, baseret på data fra Eurostat på NUTS3-niveau: 

Et samlet indeks for byregionens præstation og udvikling, som er baseret på tre indikatorer: BNP per indbygger (i 2007), befolkningsændring (fra 2007 til 2008) og arbejdsløshed (i 2008).

Forskellige byregioner klarer sig forskelligt i de enkelte indikatorer. For at give et overordnet billede af byregionernes præstation, er en række relevante indikatorer derfor konstrueret i et samlet indeks. Princippet bag indekset er, at hver region først er sammenholdt med landsgennemsnittet, og forskellen mellem regionens placering og landsgennemsnittet er udregnet. Hver region får således en rangering alt efter dens placering, således at den region med den højeste BNP per indbygger (eller den højeste befolkningsændring eller den laveste arbejdsløshed) i forhold til landsgennemsnittet får værdien 1, regionen med den næsthøjeste får værdien 2 osv. Dette fører til tre separate rangeringer af regioner for hvert land. Disse tre rangeringer bidrager hver især med information, som derefter skal samles.

Indikatorerne præsenteres nærmere i det følgende.

2.4 Indikatorer for byregionens præstation Som nævnt tidligere i dette kapitel, er overordnede data om byernes økonomiske præstation og udvikling ikke tilgængelige for alle byer eller lande. Screeningen anvender derfor data på økonomisk præstation i de landsdele eller regioner, som byerne ligger i, som indikator for præstationen af de byregioner, som byerne udgør centerbyer for.

Vi har valgt at normalisere rangeringerne, inden indekset samles. Det sker ved at vægte placeringerne med den varians, der er i dataserien. Det vil sige, at hvis der er stor spredning mellem observationerne, så er det matematisk mere vanskeligt at rykke frem i placeringshierarkiet. Ulempen er, at vægtningen ikke tager hensyn til om det f.eks. ”bør” være sværere at skabe økonomisk vækst eller at reducere arbejdsløsheden.

Præsentation af screeningsresultater på byregionsniveau Det samlede indeks for byregioner, samt de indikatorer det bygger på, præsenteres i en tabel for hvert land, som er omfattet af screeningen.

2.5 Indikatorer for byernes præstation

Andelen af udenlandske borgere fra ressourcestærke lande

Udover BNP per indbygger omfatter screeningen følgende indikatorer på byniveau, baseret på data fra Urban Audit:

Befolkningsændringen er, som nævnt ovenfor, en indikator på byers tiltrækningskraft. Tilflyttere kommer ikke dog kun fra det land, som byen ligger i: mange byer tiltrækker også indbyggere fra andre lande. I forhold til denne screening er vi særligt interesserede i byernes evne til at tiltrække borgere fra ressourcestærke lande, og vi inkluderer derfor de følgende to indikatorer fra Urban Audit:

   

Uddannelsesniveau Befolkningsændring Andelen af udenlandske borgere fra ressourcestærke lande Ind- og udpendling.

Disse indikatorer beskrives nærmere i det følgende. Derudover omfatter screeningen data om beskæftigelse i de screenede byer, fordelt på erhverv. Disse data præsenteres ikke i selve screeningsnotatet, men kan findes i bilag 1.

 

Borgere fra andre EU-lande Borgere fra andre lande med et højt Human Development Index (HDI), det vil sige lande med en høj grad af udvikling f.eks. et højt niveau af uddannelse og sundhed samt gode økonomiske forhold.

Ind- og udpendling Uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet i en by er en vigtig indikator på, hvor højtuddannet og kvalificeret arbejdsstyrken er. Til denne screening har vi valgt at betragte andelen af arbejdsstyrken med en uddannelse på ISCED niveau 5 eller 6. Indikatoren omfatter bachelorer, kandidater og Ph.d.’er og muliggør dermed en opgørelse over det kvalifikationsniveau, som arbejdsstyrken besidder med hensyntagen til de længste uddannelser. Den bagvedliggende antagelse for inklusion af denne indikator er, at en højere andel borgere med længevarende uddannelser vil betyde, at byen er bedre rustet til vidensintensive erhverv, og at produktiviteten vil være højere i erhvervslivet generelt, som følge af en bedre uddannet arbejdsstyrke.

Befolkningsændring De byer, som er erhvervsmæssige lokomotiver for deres (op)land, antages også at være præget af en høj tilflytning af indbyggere. Befolkningsændringen er derfor inddraget i screeningen, og der er taget udgangspunkt i en befolkningsændring over cirka 5 år.

Byernes funktionalitet i forhold til oplandet er særlig relevant i dette projekt. Ind- og udpendling er i den sammenhæng en af de afgørende faktorer. En indpendler er en person med arbejdssted i byen og bopæl udenfor byen. Omvendt er en udpendler en person med bopæl i den pågældende by og arbejdssted udenfor byen (f.eks. i oplandet i byregionen eller i en anden by). I screeningen ser vi nærmere på pendlingsmønstre i byerne for derved at indsamle viden om byernes forhold til deres opland og til andre byer.

Præsentation af screeningsresultater på byniveau I screeningen for hvert land har fremgangsmåden for de enkelte indikatorer været at konstruere et gennemsnit på baggrund af data fra alle de byer, som indgår i screeningen. Derefter er byerne blevet markeret på landekort, alt efter om de ligger over eller under dette gennemsnit. Dette giver et hurtigt overblik over, hvordan byregionerne klarer sig overfor hinanden og i lyset af landets overordnede økonomiske præstation. Bagvedliggende data og detaljerede resultater præsenteres i bilag 1. 8

2.6 Sammenligninger mellem lande

2.7 Bemærkning vedrørende manglende data

Der er i screeningen ikke foretaget tværnationale sammenligner af byers eller byregioners præstation. Dette skyldes, at der på tværs af lande kan være store makroøkonomiske forskelle, som gør internationale sammenligninger på baggrund af denne type screening upålidelige. Et eksempel herpå er, at Storbritannien ikke er medlem af eurosamarbejdet, hvilket bevirker, at omstændighederne for deres vækst er forskellig fra de øvrige lande omfattet af screeningen. Derudover kan der være betragtelige strukturelle forskelle eksempelvis i forhold til arbejdsløshed mellem de medtagne nordiske lande og lande som Tyskland og Storbritannien.

Som tidligere nævnt, lider Urban Audit databasen under datamangel for en række byer og lande. Eksempelvis er BNP per indbygger kun tilgængelig for fire af de syv lande, som indgår i denne analyse.

Forskelle på byers gennemsnitlige størrelse i eksempelvis Tyskland og Storbritannien sammenlignet med Danmark og Finland besværliggør også direkte sammenligninger mellem byer på tværs af nationale grænser. Manchester i England og Aarhus i Danmark har for eksempel begge en vigtig og central rolle i deres nationale byhierarki, selv om Manchester har tæt på 450.000 indbyggere, mens Aarhus har lige under 300.000 indbyggere.

Der har især været mangler i Urban Audit data for Storbritannien, hvilket betyder, at der i screeningen af britiske byer kun indgår data på byniveau for to indikatorer: uddannelsesniveau og befolkningsændring. I landeanalysen for Finland er uddannelsesniveauet af samme grund ikke medtaget, ligesom der mangler data på nogle indikatorer for enkelte svenske og tyske byregioner. Disse byer er derfor udeladt af screeningen for de konkrete indikatorer i de respektive landeanalyser. Endvidere er en række britiske og tyske byregioner ikke medtaget i det samlede indeks over byregioners præstation. Dette skyldes manglende data på NUTS3-niveau.

Screeningen har derfor til formål at muliggøre sammenligninger af byer inden for det samme nationale byhierarki og ikke på tværs af lande. Selv om direkte sammenligninger af byers rangering på enkelte indikatorer frarådes på tværs af lande, så muliggør screeningen dog indirekte sammenligning af byers overordnede position og præstation, både indenfor og på tværs af nationale byhierarkier.

3 Landeanalyse: Danmark Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af danske byer. Byerne, der indgår i screeningen, er:  Storbyen og hovedstaden København  En mellemstor by med 250.000 til 500.000 indbyggere: Aarhus  To mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere: Odense og Aalborg.

BYER København Aarhus Odense Aalborg

INDBYGGERE 501.664 293.510 185.206 163.231

Følgende indikatorer på byregionsniveau (NUTS3-regioner) indgår:  Samlet indeks over økonomisk præstation og udvikling  BNP per indbygger  Befolkningsændring  Arbejdsløshed Følgende indikatorer på byniveau (Urban Audit ”Core Cities”) indgår:  BNP per indbygger  Uddannelsesniveau  Befolkningsændring  Andelen af EU-borgere og af borgere fra lande med højt HDI  Ind- og udpendling For uddybende resultater af screeningen, se venligst bilag 1.

Samlet indeks over byregioners økonomiske præstation og udvikling Nedenstående tabel indeholder en liste over de danske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne. Placering

NUTS3 regioner

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Nordsjælland Østsjælland Københavns omegn Sydjylland Vestjylland Byen København Vest- og Sydsjælland Østjylland Fyn Nordjylland

BNP per capita (2007) 35.100 32.100 58.400 41.300 41.200 58.700 31.100 38.700 35.200 37.700

Befolkningsændring (2007-2008) 0,12% 0,11% 0,21% 0,43% 0,50% 1,19% 0,52% 0,93% 0,37% 0,32%

Arbejdsløshed (ultimo 2007) 2,60% 2,60% 3,40% 3,00% 2,60% 5,80% 3,90% 3,60% 4,40% 4,30%

Byer i regionen

København Aarhus Odense Aalborg

BNP per indbygger Kortet sammenligner BNP per indbygger for de storbyer, som indgår i screeningen. Byer markeret med hvidt har et BNP per indbygger over gennemsnittet, mens de røde markeringer indikerer, at byerne er placeret under gennemsnittet.   

København har et BNP per indbygger, der ligger markant over gennemsnittet for de fire danske storbyer. Aarhus er den af de øvrige byer, som klarer sig bedst, men er dog stadig under gennemsnittet for de fire byer. Odense og Aalborg har det laveste BNP per indbygger af de medtagne byer.

Uddannelsesniveau Dette kort viser de danske byer på andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel over gennemsnittet for de medtagne byer, mens de røde punkter viser byer, som ligger under gennemsnittet.  

København og Aarhus har en nogenlunde ens overgennemsnitlig andel af befolkningen med en videregående uddannelse. Aalborg og Odense ligger under gennemsnittet for de fire danske storbyer for andelen af borgere med videregående uddannelse.

Befolkningsændring Dette kort sammenligner befolkningsændringen. En hvid markering indikerer, at byen har haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen i forhold til gennemsnittet for de fire danske storbyer. En rød markering indikerer, at byen har oplevet en undergennemsnitlig ændring (det vil sige enten en lavere stigning eller endda et fald i indbyggertallet).   

Aarhus har haft den markant største positive ændring i befolkningen. København ligger lidt over gennemsnittet for de fire byer. Aalborg og især Odense har haft en befolkningsændring, der ligger betydeligt under gennemsnittet for de fire byer.

EU-borgere Figuren viser andelen af EU-borgere i byerne. Hvid markering indikerer, at byen har en andel der ligger over gennemsnittet for de medtagne byer. De røde markeringer indikerer, at byerne ligger under gennemsnittet.   

København har den største tiltrækning på EU-borgere, og har en andel, som ligger langt over gennemsnittet. Aarhus har en andel, der er et pænt niveau under gennemsnittet. Aalborg og Odense har dog en endnu lavere andel af EU-borgere

Borgere fra lande med højt HDI Figuren viser andelen af borgere fra lande med et højt HDI. Byer markeret med hvidt har en andel over gennemsnittet, mens de røde markeringer viser byer, der ligger under gennemsnittet.   

Overordnet set er det samme tendens, som gør sig gældende sammenlignet med den forrige figur. København har en meget stor andel af borgere fra lande med højt HDI sammenlignet med de andre tre byer. Aarhus ligger noget under gennemsnittet, mens Aalborg og Odense ligger betydeligt under gennemsnittet.

Ind- og udpendling Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne danske byer. Den øverste figur viser indpendling til byerne, mens den nederste figur viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i den øverste figur viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet for de fire danske storbyer, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i den nederste figur viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet for de fire byer, hvorimod byerne mærket med hvidt viser byer, der har en overgennemsnitlig udpendling. 



Både København og Odense har en overgennemsnitlig ind- og udpendling. København ligger dog længere over gennemsnittet end Odense. Aalborg og Aarhus har begge en ind- og udpendling under gennemsnittet for de fire danske storbyer.

4 Landeanalyse: Sverige Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af svenske byer. Byerne, der indgår i screeningen, er:  Storbyerne Stockholm og Göteborg  En mellemstor by med 250.000 til 500.000 indbyggere: Malmø  Fire mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere: Jönkoping, Linköping, Örebro, Umeå og Uppsala. Følgende indikatorer på byregionsniveau (NUTS3-regioner) indgår:  Samlet indeks over økonomisk præstation og udvikling  BNP per indbygger  Befolkningsændring  Arbejdsløshed

BYER Stockholm Göteborg Malmø Uppsala Linköping Örebro Jönköping Umeå

INDBYGGERE 761.721 510.491 267.171 180.669 140 367* 126.288 119.340 107.917 *Kilde: Statistics Sweden 2007

Følgende indikatorer på byniveau (Urban Audit ”Core Cities”) indgår:  Uddannelsesniveau  Befolkningsændring  Andelen af EU-borgere og af borgere fra lande med højt HDI  Ind- og udpendling For uddybende resultater af screeningen, se venligst bilag 1.

Samlet indeks over byregioners økonomiske præstation og udvikling Nedenstående tabel indeholder en liste over de svenske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne. Placering

NUTS3 regioner

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Stockholms län Kronobergs län Jönköpings län Västra Götalands län Dalarnas län Hallands län Västerbottens län Norrbottens län Västernorrlands län Södermanlands län Uppsala län Örebro län Kalmar län Skåne län Blekinge län Jämtlands län Gävleborgs län Västmanlands län Värmlands län Östergötlands län Gotlands län

BNP per capita (2007) 48.500 33.800 33.700 36.000 34.600 30.500 31.800 36.200 32.700 30.100 31.000 33.000 30.400 32.400 32.700 30.500 30.700 31.800 30.300 31.000 28.800

Befolkningsændring (2007-2008) 1,64% 0,64% 0,62% 0,59% -0,03% 0,88% 0,00% -0,51% -0,22% 0,79% 1,05% 0,38% 0,02% 1,25% 0,31% -0,07% -0,04% 0,28% 0,12% 0,68% -0,31%

Arbejdsløshed (ultimo 2007) 6% 4% 5% 6% 6% 5% 6% 8% 7% 5% 6% 7% 6% 7% 8% 6% 7% 7% 6% 7% 7%

Byer i regionen Stockholm Jönköping Göteborg

Umeå

Uppsala Örebro Malmö

Linköping

Stockholm har det klart højeste BNP per indbygger. Malmø er ligeledes et pænt niveau over gennemsnittet. Jönköping, Örebro og Umea er på et niveau omkring gennemsnittet. Uppsala har det laveste BNP per indbygger af de medtagne byer.

Uddannelsesniveau Kortet viser de svenske byer i forhold til andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel over gennemsnittet, mens de røde punkter viser byer, som ligger under gennemsnittet for de medtagne byer.    

Uppsala, der er geografisk nært tilknyttet Stockholm, har den højeste andel af borgere med en videregående uddannelse. Stockholm, Umeå og Linköping har også alle en overgennemsnitlig andel af borgere med en videregående uddannelse. Göteborg og Malmø har begge en undergennemsnitlig andel af borgere med en videregående uddannelse. Blandt de medtagne byer har Örebro og Linköping de laveste andele af borgere med en videregående uddannelse.

Befolkningsændring Dette kort sammenligner befolkningsændringen. En hvid markering indikerer, at byen har haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen i forhold til gennemsnittet for de medtagne byer. En rød markering indikerer, at byen har oplevet en undergennemsnitlig ændring (det vil sige enten en lavere stigning eller endda et fald i indbyggertallet).   

Malmø har haft den klart største fremgang i forhold til gennemsnittet. Umeå har ligeledes haft en positiv ændring i befolkningen, sammenlignet med de andre medtagne byer. Stockholm og Jönköping har derimod oplevet en undergennemsnitlig udvikling.

EU-borgere Figuren viser andelen af EU-borgere i de pågældende byer. Hvid markering indikerer, at byen har en andel der ligger over gennemsnittet for de medtagne byer. De røde markeringer indikerer, at byerne ligger under gennemsnittet. Data for Göteborg og Linköping var ikke tilgængelige.   

Malmö og Stockholm har den samme, overgennemsnitlige andel af EU-borgere. Uppsala og Umeå har en nogenlunde ens andel af EU-borgere under gennemsnittet. Örebro og Jönköping ligger begge markant under gennemsnittet i forhold til andelen af EU-borgere.

Stockholm har den største relative tiltrækning på borgere fra lande med et højt HDI. Malmø ligger ligeledes et pænt niveau over gennemsnittet, hvilket også gør sig gældende for Uppsala. Umeå, Örebro og Jönköping er alle placeret markant under gennemsnittet sammenlignet med de øvrige medtagne byer.

Ind- og udpendling Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne svenske byer. Den øverste figur viser indpendling til byerne, mens den nederste figur viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i den øverste figur viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i den nederste figur viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet, hvorimod byerne mærket med hvidt viser byer, der har en overgennemsnitlig udpendling.    

Stockholm og Malmø har både en markant overgennemsnitlig ind- og udpendling. Göteborg har en overgennemsnitlig indpendling, men til gengæld en undergennemsnitlig udpendling. Uppsala, der er forholdsvis tæt placeret på Stockholm, har en overgennemsnitlig udpendling men ikke indpendling. De øvrige mellemstore byer med op til 250.000 indbyggere har både en ind- og udpendling under gennemsnittet.

5 Landeanalyse: Norge Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af norske byer. Byerne, der indgår i screeningen, er:  Storbyen og hovedstaden Oslo  En mellemstor by med 250.000 til 500.000 indbyggere: Bergen  To mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere: Stavanger og Trondheim.

BYER Oslo Bergen Stavanger Trondheim

INDBYGGERE 521.886 237.430 112.405 154.351

Samlet indeks over byregioners økonomiske præstation og udvikling Nedenstående tabel indeholder en liste over de norske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne. Placering

NUTS3 regioner

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19

Rogaland Vest-Agder Akershus Hordaland Oslo Møre og Romsdal Buskerud Sør-Trøndelag Sogn og Fjordane Telemark Vestfold Troms Oppland Østfold Aust-Agder Nordland Hedmark Nord-Trøndelag Finnmark

BNP per capita (2007) 50.516 43.157 40.753 47.544 87.107 43.102 38.514 42.571 38.465 38.601 35.068 34.599 33.719 34.221 33.881 35.801 32.987 30.460 33.971

Befolkningsændring (2007-2008) 2,01% 1,37% 1,84% 1,31% 2,16% 0,57% 1,44% 1,49% 0,06% 0,34% 1,17% 0,33% 0,33% 1,12% 1,31% -0,19% 0,32% 0,61% -0,37%

Arbejdsløshed (ultimo 2007) 1,00% 1,40% 1,10% 1,50% 2,20% 1,20% 1,50% 1,90% 0,90% 1,70% 1,70% 1,60% 1,20% 1,80% 1,70% 2,00% 1,70% 2,00% 2,90%

Byer i regionen Stavanger

Bergen Oslo

Trondheim

BNP per indbygger Dette kort viser BNP per indbygger for de storbyer, som indgår i screeningen. Byer markeret med hvidt har et BNP per indbygger over gennemsnittet, mens de røde markeringer indikerer, at byerne er placeret under gennemsnittet.   

Stavanger er den eneste by med et BNP per indbygger over gennemsnittet. Bergen og Oslo er på nogenlunde samme niveau. Trondheim er forholdsvis markant under gennemsnittet.

Uddannelsesniveau Dette kort sammenligner de norske byer på andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel over gennemsnittet for de medtagne byer, mens de røde punkter viser byer, som ligger under gennemsnittet. 



Oslo har med sin status som hovedstad ikke overraskende en høj andel af personer med videregående uddannelse, og er den eneste by, der ligger over gennemsnittet for andelen af borgere med videregående uddannelse. Trondheim har en undergennemsnitlig andel af borgere med en videregående uddannelse men har, på trods af sin geografiske placering, alligevel en højere andel af højtuddannede personer sammenlignet med Bergen og Stavanger.

Befolkningsændring Dette kort sammenligner befolkningsændringen. En hvid markering indikerer, at byen har haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen i forhold til gennemsnittet for de medtagne byer. En rød markering indikerer, at byen har oplevet en undergennemsnitlig ændring (det vil sige enten en lavere stigning eller endda et fald i indbyggertallet).   

Oslo har haft den største stigning i perioden, mens Stavanger også ligger pænt over gennemsnittet. Trondheim har ligeledes haft en fremgang, men dog på et lavere niveau end de førnævnte byer. Til gengæld har Bergen haft en forholdsvis markant negativ udvikling sammenlignet med de øvrige byer.

EU-borgere Figuren viser andelen af EU-borgere i de pågældende byer. Hvid markering indikerer, at byen har en andel, der ligger over gennemsnittet for de medtagne byer. De røde markeringer indikerer, at byerne ligger under gennemsnittet.   

Oslo har den største andel af EU-borgere sammenlignet med de øvrige byer. Stavanger har også overgennemsnitlig andel af EU-borgere. Derimod har både Bergen og Trondheim en markant lavere andel sammenlignet med gennemsnittet.

Det er værd at bemærke, at Stavanger har en større tiltrækning på borgere fra lande med højt HDI end Oslo. Bergen er på et niveau, der er en smule under gennemsnittet. Trondheim har derimod en markant lavere andel sammenlignet med de tre øvrige byer.

Ind- og udpendling Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne norske byer. Den øverste figur viser indpendling til byerne, mens den nederste figur viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i den øverste figur viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i den nederste figur viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet, hvorimod byerne mærket med har en overgennemsnitlig udpendling.     

Oslo har med sin storbystatus en naturlig tiltrækning på arbejdskraft og har også den største andel af indpendlende. Stavanger har ligeledes en høj andel af indpendlende sammenlignet med de øvrige byer. Trondheim har en lav andel indpendlende, og er forholdsvis langt under gennemsnittet, men dog med større andel end Bergen. Ingen af byerne har en overgennemsnitlig udpendling. Oslo har ligeledes en udpendling under gennemsnittet. Stavanger derimod har en meget markant udpendling, og er således eneste mellemstore by der både har en overgennemsnitlig ind- og udpendling.

6 Landeanalyse: Finland Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af finske byer. Byerne, der indgår i screeningen, er:  Storbyen og hovedstaden Helsinki  Tre mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere: Tampere, Turku og Oulu.

BYER Helsinki Tampere Turku Oulu

INDBYGGERE 559.716 199.823 174.618 124.588

Følgende indikatorer på byregionsniveau (NUTS3-regioner) indgår:  Samlet indeks over økonomisk præstation og udvikling  BNP per indbygger  Befolkningsændring  Arbejdsløshed Følgende indikatorer på byniveau (Urban Audit ”Core Cities”) indgår:  Befolkningsændring  Andelen af EU-borgere og af borgere fra lande med højt HDI  Ind- og udpendling For uddybende resultater af screeningen, se venligst bilag 1.

Samlet indeks over byregioners økonomiske præstation og udvikling Nedenstående tabel indeholder en liste over de finske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne. Placering

NUTS3 regioner

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Uusimaa Pohjanmaa Varsinais-Suomi Pirkanmaa Satakunta Kanta-Häme Etelä-Pohjanmaa Pohjois-Pohjanmaa Kymenlaakso Keski-Pohjanmaa Päijät-Häme Etelä-Karjala Pohjois-Suomi Keski-Suomi Itä-Suomi Pohjois-Savo Lappi Etelä-Savo Pohjois-Karjala Kainuu

BNP per capita (2007) 46.600 32.200 33.300 32.500 30.100 26.600 25.900 30.300 30.300 30.200 26.100 31.200 29.500 28.000 25.600 26.700 27.500 25.500 24.700 24.200

Befolkningsændring (2007-2008) 1,12% 0,45% 0,32% 0,94% -0,41% 0,88% 0,12% 0,72% -0,37% 0,41% 0,41% -0,40% -0,25% 0,39% 0,96% -0,25% -0,29% -1,02% -0,46% -0,68%

Arbejdsløshed (ultimo 2007) 5,20% 4,20% 6,20% 6,20% 6,60% 6,40% 6,10% 8,20% 7,00% 7,60% 6,60% 8,70% 8,80% 8,90% 11,00% 9,80% 10,90% 8,70% 12,50% 15,70%

Byer i regionen Helsinki Turku Tampere

Oulu

Befolkningsændring Dette kort sammenligner befolkningsændringen for de storbyer, som indgår i screeningen. En hvid markering indikerer, at byen har haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen i forhold til gennemsnittet for de medtagne byer. En rød markering indikerer, at byen har oplevet en undergennemsnitlig ændring (det vil sige enten en lavere stigning eller endda et fald i indbyggertallet). • • •

Turku har haft den mest markante negative befolkningsændring. Det er værd at bemærke, at hovedstaden Helsinki overraskende også har haft en markant nedgang i forhold til gennemsnittet. Tampere har haft en overgennemsnitlig fremgang i befolkningen. Oulu har dog haft den markant største fremgang, hvilket er iøjnefaldende taget dens geografiske placering i forhold til de andre store byer i betragtning.

EU-borgere Denne figur viser andelen af EU-borgere i de pågældende byer. Hvid markering indikerer, at byen har en andel der ligger over gennemsnittet for de medtagne byer. De røde markeringer indikerer, at byerne ligger under gennemsnittet.   

Helsinki har med sin status af storby ikke overraskende en andel af EU-borgere, der er markant over gennemsnittet. Turku ligger under gennemsnittet, men har alligevel en markant højere andel EU-borgere end Tampere, selvom begge byer har en nogenlunde ens geografisk afstand til Helsinki. Oulu er den af de medtagne finske byer, som er placeret længst under gennemsnittet.

Borgere fra lande med højt HDI Dette afsnit belyser andelen af borgere fra lande med højt HDI. Byer markeret med hvidt har en andel over gennemsnittet, mens de røde markeringer viser byer, der ligger under gennemsnittet.    

Overordnet set gør de samme tendenser sig gældende sammenlignet med det foregående afsnit om EU-borgere. Helsinki har igen en andel, som ligger væsentligt over gennemsnittet. Turku er placeret under gennemsnittet, men har også her en højere andel end Tampere. Oulu ligger også i denne kategori markant under gennemsnittet.

Ind- og udpendling Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne finske byer. Den øverste figur viser indpendling til byerne, mens den nederste figur viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i den øverste figur viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i den nederste figur viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet, hvorimod byerne mærket med hvidt har en overgennemsnitlig udpendling. 

 

Helsinki har den markant største indpendling, mens Turku ligeledes er et pænt niveau over gennemsnittet og tiltrækker et stort antal pendlere. Begge byer har desuden også en betydelig udpendling. Tampere ligger marginalt over gennemsnittet for både ind- og udpendling. Oulu har både en undergennemsnitlig ind- og udpendling i forhold til gennemsnittet for alle fire byer.

7 Landeanalyse: Holland Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af hollandske byer. Byerne, der indgår i screeningen, er:  Storbyerne Amsterdam og Rotterdam  To mellemstore by med 250.000 til 500.000 indbyggere: Den Haag og Utrecht.  Ni mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere: Eindhoven, Tilburg, Groningen, Almere, Breda, Nijmegen, Apeldoorn, Enschede og Arnhem. Følgende indikatorer på byregionsniveau (NUTS3-regioner) indgår:  Samlet indeks over økonomisk præstation og udvikling  BNP per indbygger  Befolkningsændring  Arbejdsløshed

BYER Amsterdam Rotterdam Den Haag Utrecht Eindhoven Tilburg Groningen Almere Breda Nijmegen Apeldoorn Enschede Arnhem

INDBYGGERE 739.104 598.923 469.059 270.244 207.870 198.767 179.185 170.704 166.035 157.466 156.000 152.989 141.601

Samlet indeks over byregioners økonomiske præstation og udvikling Nedenstående tabel indeholder en liste over de hollandske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne. Placering

NUTS3 regioner

1 Utrecht 2 Delft en Westland 3 Veluwe 4 Noordoost-Noord-Brabant 5 IJmond 6 Noord-Overijssel 7 West-Noord-Brabant 8 Zuidoost-Noord-Brabant 9 Oost-Zuid-Holland 10 Groot-Amsterdam 11 Alkmaar en omgeving 12 Het Gooi en Vechtstreek 13 Kop van Noord-Holland 14 Zuidwest-Drenthe 15 Agglomeratie 's -Gravenhage 16 Achterhoek 17 Agglomeratie Haarlem 18 Noord-Drenthe 19 Overig Groningen 20 Noord-Limburg (fortsættes på næste side)

BNP per capita (2007) 40.800 39.700 32.000 35.200 30.800 33.900 38.600 36.000 28.900 52.700 28.000 32.700 25.100 28.500 38.000 26.300 26.100 26.700 54.300 31.600

Befolkningsændring (2007-2008) 0,90% 0,54% 0,26% 0,25% 0,42% 0,69% 0,18% 0,24% 1,22% 0,72% 0,22% 0,08% 0,21% 0,41% 0,54% 0,01% 0,26% 0,66% 0,29% 0,04%

Arbejdsløshed (ultimo 2007) 2,70% 2,50% 2,10% 2,20% 1,80% 2,70% 2,80% 2,80% 2,20% 3,60% 2,20% 3,00% 1,80% 2,80% 3,70% 2,10% 2,40% 2,80% 5,30% 3,20%

Byer i regionen Utrecht Apeldoorn

Breda Eindhoven Amsterdam

Den Haag

Groningen

Placering

NUTS3 regioner

21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36

Arnhem/Nijmegen Overig Zeeland Agglomeratie Leiden en Bollenstreek Groot-Rijnmond Midden-Noord-Brabant Zuidwest-Gelderland Zaanstreek Twente Noord-Friesland Zuidwest-Overijssel Midden-Limburg Flevoland Zuid-Limburg Zuidoost-Friesland Zuidoost-Drenthe Oost-Groningen

BNP per capita (2007) 30.200 28.600 30.200 38.400 30.000 29.000 26.200 28.800 30.100 26.900 30.300 28.200 31.600 27.400 26.900 19.600

BefolkningsĂŚndring (2007-2008) 0,37% 0,13% -0,74% 0,00% 0,30% 0,22% 0,96% 0,12% -0,01% 0,30% -0,10% 1,14% -0,65% 0,37% 0,10% -0,49%

ArbejdslĂ¸shed (ultimo 2007) 3,40% 2,90% 3,10% 4,30% 3,60% 3,50% 3,20% 3,50% 3,70% 3,30% 3,90% 4,10% 4,30% 4,00% 5,40% 5,30%

Byer i regionen Arnhem, Nijmegen

Rotterdam Tilburg

Enschede

Almere

Uddannelsesniveau Dette kort sammenligner de hollandske byer, som indgår i screeningen, på andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel over gennemsnittet for de medtagne byer, mens de røde punkter viser byer under gennemsnittet.   

Utrecht har den højeste andel af borgere med en videregående uddannelse. Amsterdam ligger tæt efter Utrecht, mens det er værd at bemærke, at Rotterdam ligger markant under gennemsnittet. Udover Utrecht ligger tre andre mellemstore byer også over gennemsnittet for andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse: Groningen, Nijmegen og Eindhoven.

Befolkningsændring Dette kort sammenligner befolkningsændringen. En hvid markering indikerer, at byen har haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen i forhold til gennemsnittet for de medtagne byer. En rød markering indikerer, at byen har oplevet en undergennemsnitlig ændring (det vil sige enten en lavere stigning eller endda et fald i indbyggertallet).   

Det er værd at bemærke, at storbyerne Amsterdam og Rotterdam har oplevet den største nedgang i befolkningen i de seneste fem år i forhold til den gennemsnitlige udvikling. Almere og Utrecht har oplevet en forholdsvis markant stigning, mens Den Haag har haft en mindre stigning. Derudover har de mellemstore byer med mindre end 250.000 indbyggere haft en undergennemsnitlig befolkningsændring.

Storbyerne Amsterdam og Rotterdam har en overgennemsnitlig koncentration af EU-borgere Det samme gælder for de mellemstore byer Utrecht og Den Haag samt Enschede, Nijmegen og Eindhoven. De øvrige seks mellemstore byer, som har under 250.000 indbyggere, har derimod en undergennemsnitlig andel af EUborgere.

Storbyerne Amsterdam og Rotterdam tiltrækker ikke overraskende flest udlændinge fra ressourcestærke lande. Den Haag og Eindhoven formår også at tiltrække en overgennemsnitlig andel af borgere fra lande med et højt HDI. Utrecht samt alle de mellemstore byer med mindre end 250.000 indbyggere har en undergennemsnitlig andel af borgere fra lande med et højt HDI.

Ind- og udpendling Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne hollandske byer. Den øverste figur viser indpendling til byerne, mens den nederste figur viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i den øverste figur viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i den nederste figur viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet, hvorimod byerne mærket med har en overgennemsnitlig udpendling.    

Samlet set viser figuren, at de primære magneter for pendlere er storbyerne Amsterdam og Rotterdam, samt de mellemstore byer Utrecht, Arnhem, Nijmegen og Eindhoven. Derudover viser kortet, at tre mellemstore byer i form af Utrecht, Arnhem og Nijmegen både har stor ind- og udpendling Eindhoven en overgennemsnitlig indpendling, mens Almere og Breda har en overgennemsnit udpendling. Derudover har en række mellemstore byer hverken en overgennemsnitlig ind- eller udpendling: Den Haag, Tilburg, Apeldoorn, Enschede, og den mere isolerede Groningen.

8 Landeanalyse: Tyskland Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af tyske byer. Byerne, der indgår i screeningen, er:  Millionbyerne Berlin, Hamburg og München, samt otte yderligere storbyer med mere end 500.00 indbyggere.  Ti mellemstore by med 250.000 til 500.000 indbyggere.  16 mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere. Følgende indikatorer på byregionsniveau (NUTS3-regioner) indgår:  Samlet indeks over økonomisk præstation og udvikling  BNP per indbygger  Befolkningsændring  Arbejdsløshed Følgende indikatorer på byniveau (Urban Audit ”Core Cities”) indgår:  BNP per indbygger  Uddannelsesniveau  Befolkningsændring  Andelen af EU-borgere og af borgere fra lande med højt HDI  Ind- og udpendling

BYER Berlin Hamburg München Köln Frankfurt am Main Stuttgart Dortmund Essen Düsseldorf Bremen Hannover Leipzig Nürnberg Dresden Bochum Bielefeld Bonn Karlsruhe Wiesbaden

INDBYGGERE 3.387.828 1.734.830 1.249.176 969.709 646.889 590.657 588.680 588.084 572.663 545.932 515.841 498.491 495.302 487.421 388.179 328.012 311.938 284.163 274.076

BYER Mönchengladbach Augsburg Halle an der Saale Kiel Magdeburg Freiburg im Breisgau Erfurt Rostock Mainz Saarbrucken Mülheim a.d.Ruhr Potsdam Darmstadt Regensburg Göttingen Moers Koblenz Trier

INDBYGGERE 261.966 260.407 238.497 233.329 226.675 213.998 202.450 198.993 186.061 180.269 170.327 145.707 140.078 128.917 122.187 107.930 107.039 100.163

Grundet det store antal byer omfatter bykortene i dette kapitel kun de 10 byer, som ligger højest i forhold til gennemsnittet for hver indikator for de medtagne byer, samt de 10 byer, der lægger længst under dette gennemsnit. Pga. datamangel er desuden der en række byer, som ikke er repræsenteret i alle indikatorerne. For uddybende resultater af screeningen, se venligst bilag 1.

Samlet indeks over byregioners økonomiske præstation og udvikling Nedenstående tabel indeholder en liste over de tyske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne. Placering

NUTS3 regioner

1 München, Kreisfreie Stadt 2 Stuttgart, Stadtkreis 3 Mainz, Kreisfreie Stadt 4 Karlsruhe, Stadtkreis 5 Freiburg im Breisgau, Stadtkreis 6 Bonn, Kreisfreie Stadt 7 Düsseldorf, Kreisfreie Stadt 8 Darmstadt, Kreisfreie Stadt 9 Frankfurt am Main, Kreisfreie Stadt 10 Hamburg 11 Wiesbaden, Kreisfreie Stadt 12 Köln, Kreisfreie Stadt 13 Essen, Kreisfreie Stadt 14 Nürnberg, Kreisfreie Stadt 15 Augsburg, Kreisfreie Stadt 16 Potsdam, Kreisfreie Stadt 17 Kiel, Kreisfreie Stadt 18 Bremen, Kreisfreie Stadt 19 Mülheim an der Ruhr, Kreisfreie Stadt 20 Dresden, Kreisfreie Stadt (fortsættes på næste side)

BNP per capita (2007) 56.400 60.200 40.500 48.100 36.900 41.700 68.400 53.000 78.000 49.000 49.200 44.600 36.100 45.300 43.500 30.900 37.000 42.200 32.800 30.400

Befolkningsændring (2007-2008) 1,31% 0,55% 0,86% 0,90% 0,87% 0,67% 0,63% 0,66% 0,98% 0,94% 0,10% 0,57% -0,18% 0,45% 0,18% 1,36% 0,65% -0,03% -0,29% 0,54%

Arbejdsløshed (ultimo 2007) 5,70% 6,80% 6,10% 7,10% 7,00% 6,90% 8,80% 8,60% 9,20% 8,90% 8,30% 9,60% 11,10% 10,00% 9,40% 9,00% 11,60% 10,80% 8,20% 11,60%

Byer i regionen München Stuttgart Mainz Karlsruhe Freiburg Bonn Düsseldorf Darmstadt Frankfurt Hamburg Wiesbaden Köln Essen Nürnberg Augsburg Potsdam Kiel Bremen Mülheim a.d.Ruhr Dresden

Placering

NUTS3 regioner

BNP per capita Befolkningsændring Arbejdsløshed Byer i regionen (2007) (2007-2008) (ultimo 2007) 21 Bielefeld, Kreisfreie Stadt 31.200 -0,29% 10,90% Bielefeld 22 Saarbrücken, Stadtverband 36.400 -0,80% 10,10% Saarbrucken 23 Erfurt, Kreisfreie Stadt 30.700 0,13% 15,20% Erfurt 24 Göttingen 26.200 -0,05% 10,10% Göttingen 25 Bochum, Kreisfreie Stadt 31.000 -0,57% 11,30% Bochum 26 Dortmund, Kreisfreie Stadt 30.400 -0,12% 14,20% Dortmund 27 Magdeburg, Kreisfreie Stadt 27.400 0,14% 15,10% Magdeburg 28 Rostock, Kreisfreie Stadt 26.900 0,27% 16,70% Rostock 29 Leipzig, Kreisfreie Stadt 26.800 0,78% 18,10% Leipzig 30 Mönchengladbach, Kreisfreie Stadt 25.900 -0,36% 11,10% Mönchengladbach 31 Berlin 24.900 0,36% 16,30% Berlin 32 Halle (Saale), Kreisfreie Stadt 23.000 -0,60% 16,00% Halle an der Saale Følgende byer, som er omfattet af screeningen, indgår ikke i ovenstående tabel, da der manglede data for de NUTS3-regioner, som de er placeret i: Hannover, Moers, Koblenz, Trier og Hannover.

BNP per indbygger Kortet viser BNP per indbygger for de byer, som indgår i screeningen. Byer markeret med hvidt har et BNP per indbygger over gennemsnittet, mens de røde markeringer indikerer, at byerne er placeret under gennemsnittet.    

Berlin har et BNP per indbygger markant under gennemsnittet, men ellers klarer de fleste storbyer sig godt. Generelt er det de sydlige tyske byer, som har et højt BNP per indbygger. Düsseldorf har det næsthøjeste BNP per indbygger, men derudover klarer de resterende byer i Ruhr-området sig dårligt. Byer lokaliseret geografisk tæt på Berlin skiller sig ligeledes negativt ud.

Uddannelsesniveau Dette kort viser de tyske byer i forhold til andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel med videregående uddannelse over gennemsnittet, mens de røde punkter viser byer med en andel med en andel med videregående uddannelse under gennemsnittet for de medtagne byer.     

Berlin har lidt overraskende en andel med videregående uddannelse, der er forholdsvis markant under gennemsnittet. Dresden, Potsdam og Leipzig der er placeret geografisk tæt på Berlin har sammen med Darmstadt den højeste andel af befolkningen med en høj videregående uddannelse. Alle byerne i Ruhr-området er placeret under gennemsnittet. Bonn samt de byer der er placeret syd for har en overgennemsnitlig andel med videregående uddannelse Undtagelsen er dog Saarbrücken, som har den laveste andel med videregående uddannelse sammenlignet med de medtagne byer.

Befolkningsændring Dette kort sammenligner befolkningsændringen. En hvid markering indikerer, at byen har haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen i forhold til gennemsnittet for de medtagne byer. En rød markering indikerer, at byen har oplevet en undergennemsnitlig ændring (det vil sige enten en lavere stigning eller endda et fald i indbyggertallet).    

Overordnet set klarer byerne i det sydlige Tyskland sig generelt bedst. De medtagne byer i Ruhr-området har alle haft en ændring under gennemsnittet. Udover de pågældende byer i Ruhr-området og Hannover har de øvrige byer med mere end 250.000 indbyggere haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen. De mellemstore byer Halle an der Saale, Magdeburg og Göttingen med mellem 100.000-250-000 indbyggere, der er alle er placeret i geografisk tæt på hinanden i det centrale Tyskland, har haft den største negative ændring sammenlignet med gennemsnittet.

EU-borgere Denne figur viser andelen af EU-borgere i de tyske byer. Hvid markering indikerer, at byen har en andel der ligger over gennemsnittet for de medtagne byer. De røde markeringer indikerer, at byerne ligger under gennemsnittet.     

Overordnet set klarer byerne i de sydlige Tyskland sig generelt bedst ligesom i den forrige figur. München og Stuttgart har den klart højeste andel EU-borgere. Düsseldorf er den eneste by fra Ruhr-området, der skiller sig positivt ud. Udover Mainz og Saarbrücken har de mellemstore byer med mellem 100.000 og 250.000 indbyggere en repræsentation af EU-borgere under gennemsnittet Halle an der Saale og Magdeburg klarer sig også dårligst i denne kategori, og har således den laveste andel af EUborgere blandt de medtagne byer.

Endnu en gang klarer de sydlige tyske byer sig generelt bedst. Stuttgart og München har også her den højeste andel Düsseldorf skiller sig igen positivt ud i forhold til byer fra Ruhrområdet. Flere mellemstore byer med mellem 100.000-250.000 indbyggere klarer sig bedre sammenlignet med den forrige figur. Halle an der Saale og Magdeburg er endnu placeret blandt de dårligste byer, og har en lav andel af borgere fra lande med høj HDI.

Indpendling- og udpendling Dette afsnit ser på henholdsvis ind- og udpendling i de medtagne tyske byer. Figuren på denne side viser indpendling til byerne, mens figuren på den næste side viser udpendling fra byerne til andre områder. Rød markering i figuren på denne side viser byer, hvor der er en indpendling, som er lavere end gennemsnittet, mens de hvide markeringer angiver byer med en indpendling over gennemsnittet. Rød markering i figuren på næste side viser en udpendling fra byerne, som ligger under gennemsnittet, hvorimod byerne mærket med hvidt har en overgennemsnitlig udpendling.  

 

Storbyerne Berlin, Hamburg og Bremen har både en ind- og udpendling under gennemsnittet. Mellemstore byer som Leipzig og Dresden er ligeledes under gennemsnittet for henholdsvis ind- og udpendling. Potsdam, Darmstadt og Mainz, der alle har mellem 100.000250.000 indbyggere, har alle en overgennemsnitlig ind- og udpendling. Alle byerne i Ruhr-området har en udpendling over gennemsnittet.

9 Landeanalyse: Storbritannien Dette kapitel præsenterer resultaterne af screeningen af britiske byer. Byerne, der indgår i screeningen, er:  Millionbyen London, samt fire yderligere storbyer med mere end 500.00 indbyggere.  12 mellemstore byer med 250.000 til 500.000 indbyggere.  14 mellemstore byer med 100.000 til 250.000 indbyggere. Følgende indikatorer på byregionsniveau (NUTS3-regioner) indgår:  Samlet indeks over økonomisk præstation og udvikling  BNP per indbygger  Befolkningsændring  Arbejdsløshed Følgende indikatorer på byniveau (Urban Audit ”Core Cities”) indgår:  Uddannelsesniveau  Befolkningsændring

BYER London Birmingham Leeds Glasgow Sheffield Bradford Edinburgh Liverpool Manchester Bristol Cardiff Wirral Coventry

INDBYGGERE 7.429.200 992.400 719.600 577.700 516.100 481.100 453.700 444.500 437.000 393.900 316.800 313.100 304.200

BYER Leicester Nottingham Newcastle u/ Tyne Belfast* Kingston-upon-Hull Wolverhampton Stoke-on-trent Aberdeen Portsmouth Wrexham Cambridge Exeter

INDBYGGERE 285.100 275.100 269.500 267.535 248.500 239.100 238.000 203.500 188.500 130.200 118.500 115.200

*Kilde: Northern Ireland Statistics and research agency

Samlet indeks over byregioners økonomiske præstation og udvikling Nedenstående tabel indeholder en liste over de britiske NUTS3 regioner. Regionerne er rangeret på baggrund af deres samlede præstation, beregnet via et indeks der sammenfatter byernes præstation på følgende indikatorer: BNP per indbygger, befolkningsændring og arbejdsløshed. Disse indikatorer præsenteres også enkeltvist i tabellen. De byer, som ligger i de pågældende regioner, fremgår af sidste kolonne. Placering

NUTS3 regioner

BNP per capita Befolkningsændring Arbejdsløshed Byer i regionen (2007) (2007-2008) (ultimo 2007) 1 Cambridgeshire CC 36.900,00 1,30% 4,00% Cambridge 2 Inner London – West 169.700,00 0,94% 5,90% Inner London 3 Leeds 37.600,00 1,36% 5,30% Leeds 4 Greater Manchester South 37.800,00 0,65% 6,00% Manchester 5 Devon CC 25.600,00 0,93% 3,20% Exeter 6 Cardiff and Vale of Glamorgan 36.800,00 1,00% 6,40% Cardiff 7 Portsmouth 35.600,00 0,91% 6,30% Portsmouth 8 Inner London – East 53.000,00 0,95% 9,40% London 9 Leicester City 34.500,00 0,86% 9,20% Leicester 10 Sheffield 29.700,00 0,82% 6,40% Sheffield 11 Coventry 31.200,00 0,52% 6,90% Coventry 12 Birmingham 33.000,00 0,51% 10,20% Birmingham 13 Liverpool 32.100,00 -0,14% 9,10% Liverpool 14 Walsall and Wolverhampton 26.600,00 0,07% 7,90% Wolverhampton 15 Bradford 25.300,00 0,87% 7,40% Bradford 16 Stoke-on-Trent 24.900,00 0,09% 7,20% Stoke-on-trent 17 Wirral 18.600,00 -0,28% 6,70% Wirral Følgende byer, som er omfattet af screeningen, indgår ikke i ovenstående tabel, da der manglede data for de NUTS3-regioner, som de er placeret i: Aberdeen, Kingston-upon-Hull, Wrexham, Bristol, Edinburgh, Newcastle upon Tyne, Nottingham, Belfast, Glasgow.

Uddannelsesniveau Dette kort sammenligner de engelske byer, som indgår i screeningen, på andelen af befolkningen, som har en videregående uddannelse. Byer angivet med hvidt har en andel over gennemsnittet for de medtagne byer, mens de røde punkter viser byer under gennemsnittet.   



Edinburgh har den markant største andel af borgere med en videregående uddannelse. Derefter følger Aberdeen, Cardiff og Bristol. Alle storbyerne har en overgennemsnitlig andel af befolkningen med en videregående uddannelse. Alle mellemstore engelske byer med 250.000-500.000 indbyggere – med undtagelse af Bristol – har en undergennemsnitlig andel af borgere med en videregående uddannelse. Alle mellemstore byer med op til 250.000 indbyggere byer – med undtagelse af Portsmouth – har ligeledes en undergennemsnitlig andel af borgere med en videregående uddannelse.

Befolkningsændring Dette kort sammenligner befolkningsændringen. En hvid markering indikerer, at byen har haft en overgennemsnitlig ændring i befolkningen i forhold til gennemsnittet for de medtagne byer. En rød markering indikerer, at byen har oplevet en undergennemsnitlig ændring (det vil sige enten en lavere stigning eller endda et fald i indbyggertallet).   



Manchester og Cambridge har haft den relative største fremgang set i forhold til gennemsnittet. Storbyerne med undtagelse af London ligger under gennemsnittet. Aberdeen har haft den største negative befolkningsændring, men de øvrige skotske byer har ligeledes en undergennemsnitlig ændring i deres indbyggertal. Fire mellemstore byer med 250.000-500.000 indbyggere er over gennemsnittet, mens de øvrige tre byer i samme størrelsesklasser har oplevet en undergennemsnitlig befolkningsændring.

Bilag 1: Detaljerede resultater af screeningen For detaljerede resultater af screeningen, herunder de anvendte data, se venligst Bilag 1 (sĂŚrskilt bilag til denne rapport, i Excel-format).