Storbyanalyse delrapport 5 Casestudier Februar 2011 by Region Syddanmark

The City Regions Project Delrapport 5 Casestudier af ni europæiske storbyer: Læring om vækst og bysamarbejder

Udarbejdet for Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark af DAMVAD 1

Indhold 1

Indledning 3 1.1

Formål med casestudierne 3

1.2

Om casestudierne 4

1.3

Analyseramme 6

1.4

Rapportens indhold 7

1.5

Sammenfatning af læringspunkter 8

Eindhoven 13

Groningen 25

Göteborg 35

Turku 49

Manchester 61

Nottingham 81

Freiburg 96

Saarbrücken 115

Karlsruhe 133

1 Indledning 1.1 Formål med casestudierne

Figur 1.1. Overblik over rapporter fra The City Regions Project

Denne rapport præsenterer resultaterne af et delprojekt under The City Regions Project, som gennemføres af DAMVAD for de tre vestdanske storbyer – Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune – samt for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark. The City Regions Project skal belyse, hvordan byer skaber vækst og værdi. Særligt skal projektet bidrage med læring om, hvordan byer interagerer med deres opland (det vil sige med den byregion, de er ”centerby” for), og hvordan de samarbejder i nationale og internationale netværk. Samlet set skal projektet belyse relative styrkepositioner, svagheder, muligheder og udfordringer for de tre vestdanske storbyer og deres regioner og generere inspiration til fremtidige væksttiltag i byerne. Projektet har desuden fokus på en særlig kategori af storbyer, nemlig mellemstore byer på 100-500.000 indbyggere, som er vigtige motorer for vækst i deres region og i det land, som de ligger i. Denne delrapport præsenterer resultater og læringspunkter fra dybdegående casestudier af ni mellemstore europæiske casebyer, som har udvist en positiv økonomisk præstation og udvikling. Formålet med casestudierne er at identificere tiltag, som har fremmet eller understøttet vækst i byerne, og på baggrund heraf generere læring og inspiration til, hvordan de tre vestdanske storbyer og deres regioner kan styrke økonomisk vækst i deres byregioner. Casestudierne har særligt fokus på læring om bysamarbejder. Kilde: DAMVAD 2010.

1.2 Om casestudierne 1.2.1 Fremgangsmåde og fokus The City Regions Project har til formål at belyse forudsætninger og muligheder for vækst i mellemstore byer og deres byregioner, samt hvordan disse byer kan skabe vedvarende økonomisk vækst. De ni casebyer er udvalgt, fordi de har udvist en god økonomisk præstation og positiv økonomisk udvikling sammenlignet med andre byer i deres land.

1.2.2 Udvælgelse af de ni casebyer De ni byer er udvalgt på baggrund af en indledende kvantitativ screening af økonomisk præstation og forudsætninger for vækst i storbyer i syv europæiske lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland og Storbritannien. Screeningen, som blev beskrevet i Delrapport 3 af dette projekt, omfattede i alt 95 storbyer. En række kriterier blev efterfølgende anvendt i udvælgelsen af casebyerne, herunder at: 

Formålet med casestudierne er, som nævnt ovenfor, at generere læring om vækst og samarbejde i byer, som kan belyse vækstmuligheder og inspirere til igangsættelse af nye (eller justering af eksisterende) tiltag i de tre vestdanske storbyer.

Casebyerne skal spille en væsentlig rolle i deres region. Det vil sige, at de skal være den eneste storby i regionen, og storbyen skal have en betydelig andel (mindst 25 pct.) af den samlede befolkning i regionen.



Målet med casestudierne er derfor ikke at afdække casebyernes udviklingshistorie eller at foretage tilbundsgående eller komplette undersøgelser af byernes økonomiske præstation og udvikling.

Casebyernes størrelse skal være sammenlignelig med de vestdanske byers. Det vil sige, at de udvalgte byer skal have mellem 150.000 og 500.000 indbyggere.



Casebyerne skal have en god økonomisk præstation og positiv økonomisk udvikling. Det vil sige, at byen skal have en gennemsnitlig eller overgennemsnitlig præstation i forhold til økonomiske indikatorer, herunder BNP pr. indbygger



Casebyernes grundlæggende forudsætninger for vækst skal være sammenlignelige med de vestdanske byers. Det vil sige, at de byer, hvor der blev identificeret forudsætninger for vækst med en afgørende betydning for den økonomiske præstation, men som ville være svære eller umulige at genskabe i de vestdanske byer, blev fravalgt som casebyer. Dette omfattede eksempelvis (1) hovedstæder og regeringsbyer, (2) byer, som ligger i det umiddelbare opland til metropoler, og (3) byer med et særligt erhvervsmæssigt grundlag (f.eks. en olieøkonomi).

Fremgangsmåden i casestudierne har været at identificere udvalgte initiativer og tiltag i hver by, som menes at have styrket eller understøttet byens økonomiske udvikling. Disse initiativer og tiltag har udgjort fokus i de dybdegående casestudier af byerne og dannet udgangspunkt for de læringspunkter, som er formuleret i casestudierne. Læringspunkterne giver således et kvalificeret indblik i tiltag, der har haft til formål at skabe vækst og udvikling i casebyerne, og som kan danne inspiration til fremtidige vækstfremmende tiltag i de vestdanske storbyer og deres regioner.

Selektionskriterierne resulterede i en liste med over 15 mulige casebyer fra hvert af de seks lande. På baggrund af den indledende desk research og en endelig kvalitativ udvælgelse resulterede selektionen i udvælgelsen af de ni casebyer, som fremgår af tabel 1.1. Processen for udvælgelse af de ni byer beskrives mere detaljeret i projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer. Tabel 1.1. De ni casebyer Byen

Land

Indbyggertal

Udvalgte kendetegn

Eindhoven

Holland

207.870

Videns- og teknologiby; stærk på privat forskning og udvikling

Groningen

Holland

179.185

Universitets- og studenterby

Göteborg

Sverige

510.491

Regionalt knudepunkt og serviceby for oplandet

Turku

Finland

174.618

Regionalt knudepunkt; biotekby og europæisk kulturby 2011

Manchester

England

437.000

Regionalt knudepunkt med mange bysamarbejder

Nottingham

England

275.100

Vidensintensiv by med fokus på IKT og kreative erhverv

Freiburg

Tyskland

213.998

”Best practice” inden for grøn/ bæredygtig vækst og byudvikling

Saarbrücken

Tyskland

180.269

Intensivt og internationalt samarbejde med nære byer

Karlsruhe

Tyskland

284.163

”Best practice” inden for infrastrukturudvikling

Kilde: DAMVAD 2010.

1.2.3 Metode Efter udvælgelsen af de ni casebyer blev en omfattende desk research gennemført for at skabe overblik over tiltag og bysamarbejder i de ni casebyer, som kunne danne udgangspunkt for læringspunkter for de tre vestdanske storbyer og deres regioner. Desk researchen identificerede en lang række initiativer, som i dialog med de tre vestdanske byer og regioner bag The City Regions Project, mundede ud i en liste med to til tre specifikke fokuspunkter for hver af de ni casestudier, som dannede udgangspunkt for den videre analyse. Den dybdegående analyse blev gennemført på baggrund af omfattende desk research samt personlige interviews og telefoninterviews med i alt 37 personer fra de ni casebyer. Respondenterne omfattede en bred vifte af aktører i casebyerne, herunder repræsentanter fra kommuner og andre lokale og regionale organisationer, forsker- og videnparker, universiteter samt lokale ressourcepersoner. Den omfattende desk research medførte, at en stor mængde viden var indsamlet omkring de forskellige initiativer og samarbejder i byerne, inden interviewne blev gennemført. Dette medførte, at interviewene fik en mere dybdegående karakter. Hertil kom, at interviewene muliggjorde en kritisk vinkel på casestudierne, forstået på den måde, at de interviewede personer blev udfordret til at forholde sig detaljeret til processer, aktiviteter og resultater, som desk researchen havde identificeret i forhold til de konkrete initiativer og samarbejder. Særligt blev interviewpersoner stillet spørgsmål om konkrete og dokumenterede resultater og effekter for vækst i deres byregion. Casestudierne bygger desuden på viden indsamlet gennem de kvantitative byprofiler af casebyerne, som præsenteres i projektets Delrapport 4.

1.3 Analyseramme Casestudierne bygger på analyserammen, der blev introduceret i projektets Delrapport 2, og som kort skitseres i dette afsnit. Analyserammen sætter særligt fokus på to faktorer, som menes at skabe og understøtte vækst. Disse to faktorer er byens ressourcer og bysamarbejder. Begge faktorer beskrives kort i det følgende.

Summen af byens ressourcer udgør desuden byens vækstsystem. Kvaliteten af dette vækstsystem og dets betydning for byens præstation og vækstmuligheder afhænger blandt andet af, hvor godt byens ressourcer komplementerer og understøtter hinanden.

Figur 1.2. Byens ressourcer og byens vækstssystem

Byens ressourcer omfatter fire kategorier af ressourcer (jf. figur 1.2): BYENS VÆKSTSYSTEM



Erhverv: byens erhvervsbase, antal og størrelse af virksomheder, grad af internationalisering, specialisering inden for erhvervseller teknologiområder og graden af sammenhæng mellem virksomheder og specialiseringsområder i byen Viden: byens vidensbase, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, forskningsstyrker, graden af hjemtagning af viden fra andre byer og lande, samt kvaliteten og den internationale gennemslagskraft af byens forskning Talent: byens borgere og arbejdskraft, herunder befolkningsstørrelse, demografisk profil (f.eks. aldersfordeling), beskæftigelse, iværksætteri, social kapital, samt evnen til at tiltrække og fastholde talent fra andre byer og udlandet Rammer: de overordnede rammebetingelser for vækst i byen, herunder regionale og kommunale vækst-, erhvervs- og innovationspolitikker, byens infrastruktur samt kvaliteten af det generelle forretningsklima og den livskvalitet, som byen kan tilbyde.

 Grad af komplementaritet mellem byens ressourcer

 Grad af interaktion og samspil mellem byens ressourcer

VIDEN

ERHVERV  Produktivitet og værditilvækst

 Forskningsinstitutioner

Virksomhedssammensætning  Erhvervsstruktur  Iværksætteri og virksomhedsetablering

 Uddannelsesinstitutioner  Internationalisering af forskning og uddannelse  Orientering mod og inddragelse af erhvervslivet

RAMMER

TALENT  Demografi og beskæftigelse

 Nationale, regionale og lokale politik initiativer

 Menneskelig kapital  Social kapital  Evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft

 Forretningsklima (“the business environment”)  Livskvalitet (“the living environment”)  Infrastruktur

Kilde: DAMVAD 2010.

I definitionen af en storby i The City Regions Project inkluderes ikke kun den centerkommune, som lægger navn til et byområde, men også det umiddelbare opland, som grænser op til byen og udveksler boliger, arbejdspladser og ydelser med centerbyen. Dette samlede byområde kaldes for en byregion, og omfatter således selvstændige byer, landområder og/eller boområder, som tilsammen med centerbyen udgør den funktionelle byregion, som mennesker og virksomheder bor og agerer i.

I projektet skelner vi derfor mellem to overordnede typer af bysamarbejde: 



Samarbejde inden for byregionen, det vil sige mellem en centerby (eller centerkommune) og de omkringliggende byer og områder (eller kommuner) i den samlede byregion. Samarbejde mellem byer, det vil sige mellem byer fra forskellige byregioner. Disse byer kan være nærtliggende eller geografisk set ligge meget langt fra hinanden. Denne type bysamarbejder kan opstå både inden for og på tværs af landegrænser.

Vi skelner ydermere mellem samarbejde af en uformel karakter (f.eks. netværksdannelse og udveksling af erfaringer) eller en formel karakter (f.eks. fælles erhvervsfremmetiltag eller infrastrukturudvikling). Se figur 1.3 for en illustration heraf.

1.4 Rapportens indhold Denne analyseramme har fungeret som rygrad i gennemførslen såvel som præsentationen af casestudierne. Hvert af de efterfølgende kapitler i denne delrapport præsenterer et af casestudierne. Hvert casestudie indledes af en kort introduktion til byen og en sammenfatning af de primære læringspunkter fra casestudiet. Efterfølgende præsenteres en analyse af byens ressourcer og vækstsystem for at give en overordnet beskrivelse af byen og dens forudsætninger for vækst. Det skal her pointeres, at de enkelte ressourcekategorier ikke vægtes ligeligt i alle casestudierne, men i stedet prioriteres ud fra en vurdering af deres relevans og betydning for vækst i hver by. Således varierer beskrivelserne af casebyernes ressourcer fra casestudie til casestudie.

Figur 1.3 Typer af bysamarbejder Uformelt samarbejde

Formelt samarbejde

Samarbejde inden for byregionen

Erfaringsudveksling og netværksdannelse; også pendlingsstrømme

Fælles væksttiltag, infrastrukturprojekter, lobbyarbejde mv.

Samarbejde mellem byer

Søsterbyer samt erfaringsudveksling og netværksdannelse

Fælles (inter)nationalt lobbyarbejde og væksteller innovationstiltag

Hvert casestudie afsluttes med en uddybende beskrivelse af to til tre centrale læringspunkter fra hver by. Det kan være tiltag, aktiviteter og andre faktorer, som har medvirket til at fremme vækst i byen, og som derfor kan bidrage med inspiration til fremtidige tiltag i det tre vestdanske byer.

Kilde: DAMVAD 2010.

1.5 Sammenfatning af læringspunkter Læringspunkterne fra de ni casestudier dækker en bred vifte af områder og temaer, hvoraf nogle går igen i flere casebyer, mens andre er unikke for deres casestudie. Dette afsnit præsenterer en sammenfatning af de overordnede læringspunkter fra casestudierne.

1.5.1 Samarbejde inden for byregionen kan styrke både centerbyen og oplandet

Overordnet set viser casestudierne, at samarbejdspartnere styrkes på en række dimensioner, herunder: 

Koordinering af vækstfremmende og erhvervspolitiske tiltag giver en mere effektiv samlet vækstpolitik.



Samarbejde muliggør parallel vækst i det omfang, at centerbyen kan drive vækst i de omkringliggende byer, mens de omkringliggende byer kan understøtte vækst i centerbyen. Gennem koordinering, identifikation af fælles mål og igangsættelse af samarbejde, kan alle parter vinde.



Byerne får samlet set en større synlighed og en stærkere, fælles front. Dette gælder både det nationale og det internationale byhierarki, hvor formelt samarbejde giver byerne en samlet synlighed og forhandlingsmagt, der gør det nemmere for dem at få indflydelse på nationalpolitiske tiltag samt at tiltrække midler, virksomheder og højtkvalificerede borgere. Byerne kan også anvende samarbejde til at tiltrække kulturarrangementer og andre aktiviteter, som skaber synlighed og økonomisk aktivitet.



Samarbejdet giver desuden væksttiltag en bredere og mere langsigtet forankring gennem inddragelse af aktører på tværs af byregionen i langsigtede partnerskaber for at opnå fælles mål.



Samarbejdet styrker den sociale infrastruktur i byen, hvilket vil sige graden og kvaliteten af interaktion mellem mennesker og organisationer i byen. Dette har betydning for vækst, fordi nye idéer grundlæggende set opstår, når mennesker mødes og udveksler erfaringer, idéer og viden.

Flere af tiltagene i de forskellige casebyer omhandler samarbejde mellem centerbyen og de omkringliggende kommuner. Initiativerne viser helt overordnet, at velfungerende samarbejde skaber gevinster for de involverede parter. Dette ses specielt i forhold til byregionens nationale og internationale positionering i kampen om at tiltrække investeringer og virksomheder til regionen. ”Collaborate to compete”, som det bliver udtrykt i casestudiet fra Manchester, er ofte den overordnede motivation ved at involvere sig i samarbejde på tværs af kommunerne. De involverede parter oplever, at de bliver bedre positioneret ved at agere som en samlet enhed, der kan etablere større projekter, som de enkelte kommuner ikke har ressourcer til at initiere. Tiltagene er desuden medvirkende til at skabe en større markedsføringsindsats og opmærksomhed omkring hele regionen i forhold til investeringer og potentielle virksomheder, der kommer centerbyen såvel som de omkringliggende kommuner til gavn. En repræsentant fra en omkringliggende kommune i Göteborg byregion udtrykker det således, at samarbejdet med centerkommunen i Göteborg er med til at ”pløje marken for os.”

Samarbejde udløser dog ikke automatisk økonomiske gevinster. Casestudierne viser, at sandsynligheden for at opnå fælles vækst gennem samarbejde mellem byer inden for en byregion er større, hvis byernes vækstsystemer komplementerer hinanden, og hvis byerne er 8

forbundet, således at mennesker, varer og kapital nemt kan bevæge sig mellem byerne. Derudover peger casestudierne på en række faktorer, som kan styrke sandsynligheden for at høste gevinster af bysamarbejde ved at understøtte mere effektivt samarbejde, hvoraf nogle præsenteres i det følgende.

Samarbejde inden for byregionen kræver tillid mellem aktører – og at alle aktører kan se gevinsterne ved samarbejdet En forudsætning for succesfulde samarbejder inden for byregionen er gensidig tillid mellem aktørerne. Flere af de interviewede påpeger, at tilliden beror på flere års samarbejde og tæt dialog, hvor der er fokus på, at alle skal opleve fordele af samarbejdet. Denne tillid medvirker til, at relationerne mellem kommunerne bliver præget af en samarbejdsmentalitet i stedet for en konkurrencementalitet. Effektive samarbejder er således præget af, at der i byerne er en stærk tiltro til, at samarbejde kan skabe positive effekter i hele byregionen. Den gensidige tiltro skaber et ”mind-set” i samarbejdet mellem f.eks. kommuner eller en bred vifte af lokale aktører, hvor der er fokus på fælles udfordringer og fælles gevinster af samarbejde.

Samarbejde kræver aktivt lederskab, dedikerede ressourcer og klar ansvarsfordeling mellem parterne Casestudierne viser, at godt samarbejde inden for byregionen bygger på klare og ambitiøse visioner, som kan samle en bred vifte af aktører fra byregionen. Gode visioner og målsætninger er desuden langsigtede: dette muliggør mere ambitiøse satsninger og skaber en god ramme for et langvarigt samarbejde mellem parterne. En forudsætning for at skabe effektivt samarbejde er tilstedeværelsen af et aktivt lederskab fra kommunens eller regionens side, i form af et

betydeligt strategisk og økonomisk engagement i samarbejdet, som har udgangspunkt i klare visioner og mål for indsatsen. I casestudierne personificeres dette ofte i form af visionære borgmestre, som fremfører visioner for byregionen. Aktivt lederskab og dedikation af målrettede ressourcer til samarbejdet sender et signal om, at samarbejdet har opbakning fra centrale aktører og derfor er med til at styrke tillid til samarbejdet. Eksempelvis viser casestudiet fra Groningen betydningen af, at der er visioner og handling bag samarbejdet. Casestudierne viser også, at en klar ansvarsfordeling mellem de involverede parter i tiltagene har stor betydning for succes. Dette medvirker til at sikre et mere effektivt samarbejde, fordi partnernes aktiviteter er koordineret, og alle ved, hvordan de bedst kan bidrage. Derudover er det med til at undgå, at samarbejdet bliver præget negativt af magtkampe mellem aktører, ved at positive resultater og fokus på det fælles mål overskygger eventuelle modstridende interesser. Derudover viser casestudierne, at forpligtende samarbejdsaftaler, hvor deltagere i samarbejdet binder sig til at investere konkrete beløb og/eller til at udføre specifikke aktiviteter, er med til at sikre både mere engageret deltagelse og vellykket samarbejde.

Fælles tiltag organiseres bedst i selvstændige organisationer med egne mandater og midler Casestudierne peger generelt på, at der er store fordele i at organisere og forankre fælles tiltag i selvstændige organisationer med egne målsætninger, ressourcer og ledelse, snarere end at placere ansvaret i centerbyens kommunen eller blandt andre eksisterende aktører. Respondenter fra casebyerne påpeger, at projekter, som forankres i eksisterende organisationer ofte bliver genstand for administrative udfordringer i forvaltningerne eller bliver nedprioriteret på grund af 9

andre opgaver og manglende ressourcer. De kan også risikere at blive nedprioriteret eller hindret på grund af politiske uenigheder eller interessekonflikter. Flere af de interviewede peger således på, at oprettelsen af selvstændige organisationer med egne midler og et klart mandat er en helt afgørende forudsætning for succes. Det giver blandt andet fælles væksttiltag og projekter en større fleksibilitet og dynamik i forhold til at etablere projekter og til at implementere nye tiltag på effektiv vis. Samtidig placerer det et klart ansvar for samarbejdet i en dedikeret organisation, som desuden udadtil kan opbygge en betydelig synlighed og derved fungere som fyrtårn for samarbejdet.

Samarbejde skaber udgangspunkt for nye tiltag Et samarbejde bliver ofte etableret med et bestemt formål, men da samarbejderne skaber en mødeplatform med en tæt dialog mellem toneangivende aktører i byregionen, betyder det ofte, at der skabes ”spin-offs” i form af yderligere tiltag, der ikke nødvendigvis var den oprindelige intention med samarbejdet. Dette ses eksempelvis i casestudiet af Eindhoven, hvor en ny organisation (BrainPort) blev etableret på baggrund af et tværkommunalt, erhvervspolitisk samarbejde. Det ses også i konkrete satsninger herunder f.eks. udviklingen af et trådløst netværk i Groningen, som ligeledes udsprang af et tidligere samarbejde og som har understøttet andre vækstpolitiske målsætninger og tiltag i byen.

Samarbejde understøtter regionale styrkepositioner Samarbejde fører til visioner, der får ledende personer til at arbejde sammen om at understøtte processer, der kan fremme udviklingen af regionale styrkepositioner. Det sker typisk med afsæt i en allerede eksisterende styrkeposition i form af f.eks. stærke lokale forskningsmiljøer eller inden for områder, hvor byen har en stærk erhvervsbase. Denne type satsning får også i flere af casestudierne en afledt effekt i form af betydelige nationale investeringer.

Borgerinddragelse understøtter byudvikling og tiltag Borgerinddragelse kan ifølge flere respondenter være et stærkt redskab i vækstskabende byudvikling og medvirke til, at politikerne ikke vælger den ”nemme” løsning, hvilket kan sikre gennemførelsen af mere visionære og bæredygtige projekter. Dette ses eksempelvis i casestudiet af Freiburg, hvor grønne standarder udviklet i byen er blevet udbredt til resten af Tyskland. Derudover kan borgerinddragelse også benyttes som et integreret element i byers bestræbelser på at tiltrække store events til området, som det f.eks. ses i Turku-casen, hvor succesfuld borgerinddragelse var et centralt led i den proces, som gjorde, at byen lykkedes med at blive udnævnt som europæisk kulturby i 2011.

1.5.2 Samarbejde mellem byer kan understøtte vækst i byregionen Casestudierne viser, at samarbejde inden for byregionen kan have stor og direkte betydning for vækst. Studierne viser dog også, at der er mange gevinster at hente i samarbejde med byer uden for regionen. Disse typer samarbejder kan indgås med nære såvel som med fjerntliggende byer, og med byer i samme land eller i udlandet. Valget af samarbejdspartner afhænger blandt andet af, hvad formålet med samarbejdet er, hvor tæt byer ligger på hinanden inden for eller på tværs af nationale grænser, hvor godt forbundet byerne er, og hvordan de bedst kan understøtte hinandens vækstmuligheder og -ambitioner. Casestudierne peger især på følgende mulige gevinster fra samarbejde med andre byer og byregioner: 

Et grundlag for erfaringsudveksling og læring. Da storbyer står overfor mange af de samme udfordringer og ofte arbejder med de samme typer tiltag, kan der være store fordele i mere eller mindre formaliserede strukturer for videndeling mellem byer, f.eks. 10

gennem de såkaldte søsterby-samarbejder. Byer kan også hente erfaring fra andre byer, som har opnået ”best practice” inden for et relevant område. 

En fælles akse i bylandskabet. En måde, hvorpå mellemstore byer kan konkurrere mere effektivt med metropoler om at tiltrække investeringer, virksomheder og økonomisk aktivitet, er ved at alliere sig med hinanden. Nogle byer beskriver det således, at de indgår en strategisk alliance for at danne en ny akse i bylandskabet, f.eks. ved at gennemføre ambitiøse infrastrukturinvesteringer eller fælles markedsførings-, erhvervseller kulturaktiviteter.



En fælles front til at styrke byernes samlede indflydelse og tiltrækningskraft. På samme måde som byer inden for en byregion kan samarbejde for at danne en stærkere fælles front i det nationale eller internationale bylandskab, så kan byregioner indgå samarbejde med henblik på at styrke deres samlede politiske synlighed og indflydelse. Samarbejde mellem byer kan således anvendes til at styrke byernes forhandlingsmagt – og derved deres evne til at tiltrække økonomisk aktivitet og midler – internationalt set. Casestudierne peger især på, at det kan være en fordel at alliere sig på tværs af landegrænser for at søge støtte fra EU til bysamarbejde eller fælles udviklingsprojekter.



Fælles markedsføring og ”city branding.” Ligesom fælles markedsføring kan hjælpe byer inden for en byregion med at styrke deres samlede profil og synlighed, kan byregioner også samarbejde om at løfte og kommunikere deres image i forhold til omverdenen. Dette kan medvirke til at tiltrække f.eks. virksomheder, investeringer og kulturelle arrangementer til byen.



hvordan byer er indgået i aktivt og flerdimensionelt samarbejde med fjerntliggende byer, som har styrket virksomheders og vidensinstitutioners adgang til strategisk vigtige udenlandske byer. Disse samarbejder er desuden medvirkende til at tiltrække udenlandske virksomheders aktiviteter til byerne. 

Fornyelse og omstillingsevne styrkes gennem internationale vidensbroer. En af de store udfordringer for succesfulde byer er at undgå at komme til at hvile på laurbærrene. Det er ofte set, at en by har opbygget en styrkeposition inden for et særligt forsknings- eller erhvervsområde, men mistet det igen, fordi byen ikke opfangede vigtige ændringer i den globale teknologi- og erhvervsudvikling, eller fordi de ikke formåede at omstille sig til dem. Casestudierne peger derfor også på, at tiltag om at fremme mindre omfattende og mindre forpligtende samarbejde med andre byer – f.eks. i form af netværk mellem virksomheder inden for relaterede forretnings- eller teknologiområder, eller ved at give støtte til samarbejde om forskning eller uddannelse mellem videninstitutioner – kan spille en vigtig rolle som ”broer” til viden og idéer i udlandet. Bysamarbejder åbner op for udveksling af viden og etablering af personlige netværk og social kapital, som kan medvirke til, at essentiel viden om nye vækstmuligheder og den internationale udvikling bliver opsamlet af borgere og virksomheder i byen. Vidensbroer kan således hjælpe byen med at holde sig opdateret på væsentlige skift i omverdenen og muliggøre løbende omstilling af byens vækstsystem.

Ovenstående sammenfatning er blot et udpluk af de læringspunkter, som præsenteres i casestudierne. Tabel 1.2 viser i overskriftsform en oversigt over læringspunkterne i de ni casebyer, som præsenteres i de følgende ni kapitler.

Fokuseret eksportfremme og FoU-samarbejde. Casestudierne viser også, at byer anvender internationalt bysamarbejde til at styrke eksportfremme og/eller forsknings- og uddannelsessamarbejde. Især giver casestudierne en række eksempler på, 11

Tabel 1.2 Læringspunkter i casestudierne Eindhoven (kapitel 2)

Nottingham (kapitel 7)

Bysamarbejde med bred involvering Åben innovation sikrer udvikling og dynamik

Langsigtede investeringer i offentlige-private partnerskaber giver strategierne liv og bidrager til vækst

Groningen (kapitel 3)

Internationalt samarbejde giver adgang til international specialistviden

Bredt samspil og konkret satsning for at tiltrække talenter og skabe regional styrkeposition

Kreative industrier, kreative universiteter og et kreativt bysamarbejde bidrager til vækst og innovation

Offentlig satsning skaber ”smart city” og understøtter innovation

Freiburg (kapitel 8)

Göteborg (kapitel 4)

Forskningsexcellence som fundament for vidensbyen

Stærk fokusering på internationalisering giver erhvervspolitiske resultater

Aktive borgere styrker byens udvikling

Effektiv city branding gennem samarbejde med erhvervslivet

Vækst gennem bæredygtighed

Fokus på specifikke klynger og samarbejde i erhvervsudvikling lønner sig for hele regionen

Saarbrücken (kapitel 9)

Turku (kapitel 5) Aktiv kommunal involvering i skabelsen af strategiske klynger

Bysamarbejde som middel til at styrke mellemstore byers stemme i national politik

Stærk borgerinddragelse i planlægningen af begivenheder

Intelligent imitation baseret på læring fra andre byer

Manchester (kapitel 6)

Karlsruhe (kapitel 10)

”Collaborate to compete” – om gevinster ved samarbejde inden for byregionen

Infrastruktur som internationalt varemærke

Et eksperimenterende innovationsøkosystem og dedikerede midler skaber platformen for fremtidens vækst

Interregionalt klyngesamarbejde understøtter styrkeposition inden for IT

Vækst gennem nære internationale samarbejder

Ledende rolle i bysamarbejde giver resultater

Kilde: DAMVAD 2010.

Visionære ledere og evidensbaserede strategier en er forudsætning for succesfulde partnerskaber

2 Eindhoven 2.1 Indledning Eindhoven er lokaliseret i det sydlige Holland omkring 125 kilometer fra hovedstaden Amsterdam. Den er med sine 207.870 indbyggere den femtestørste by i Holland. Eindhoven er en del af provinsen NoordBrabant, der er en af de 12 provinser i Holland, hvor 68 kommuner indgår. Indbyggertallet i provinsen er omkring 2,5 mio.1 Figur 2.1 Kort Holland

Eindhovens erhvervsbase har traditionelt været præget af store virksomheder som Phillips, der er en af de største producenter af elektronik i verdenen, og af DAF der producerer lastbiler. Specielt Phillips har haft en vigtig rolle i byens historie. Det gælder både i forhold til antallet af arbejdspladser, men også de spin-offs virksomheder, der er udsprunget fra Phillips. Eindhoven har i løbet af de seneste årtier gennemgået en markant udvikling. En økonomisk krise i starten af 1990’erne førte til, at store mange af de virksomheder som Phillips måtte omorganisere og lave store nedskæringer. Endnu værre gik det for det daværende DAF NV, der gik konkurs, men som siden er genopstået i en ny konstruktion. Det fik også stærke konsekvenser for de hundredvis af virksomheder, som var leverandører til bl.a. Phillips og DAF. Krisen skabte en bevidsthed om, at det var nødvendigt at samarbejde mellem centrale aktører i byen for at overkomme udfordringerne. Det var indledningen til at offentlige myndigheder, industrien og universiteterne indgik i et tæt triple-helix samarbejde, hvor toneangivende aktører på tværs af sektorer gik sammen omkring den forestående udfordring. Ligeledes blev der lagt en strategi for, hvordan man kunne gøre økonomien mindre sårbar overfor økonomiske kriser. Strategien fokuserede på at styrke rammerne for industrien ved at forbedre deres kompetencer til at innovere og skabe diversificering, så de små virksomheder ville være mindre afhængig af større virksomheder som Phillips og DAF2 .

Kilde: DAMVAD 2010.

www.wikipedia.org

Som et led i disse bestræbelser indledte 21 kommuner i Eindhoven og omegn et samarbejde i 1993 i form af Samenwerkingsverband Region Eindhoven (SRE). SRE oprettede en fond, der skulle fungere som 2

Joep Brouwers et al. (2009)

finansiering til stimuleringsprogrammer, og der blev ligeledes gjort en aktiv indsats i forhold til at tiltrække EU-midler. Denne regionale stimuleringsfond muliggjorde, at virksomheder kunne søge om midler til forskellige projekter og derved nemmere omstille sig. forretningen. Virksomheder som samarbejdede enten internt med hinanden eller med videninstitutionerne blev tilgodeset i forhold til fordelingen af midlerne. Stimuleringsprogrammet og et senere program (Horizon), som SRE også var stærkt involveret i og som havde fokus på industriel innovation, manglen på kvalificeret arbejdskraft, spredning af den viden industrien og international branding, var stærkt medvirkende til at antallet af virksomheder og nye jobs steg markant fra 1995 til 2000 og så siden da, har haft en stabil udvikling3 . Horizon-programmet var medvirkende til, at triple-helix samarbejdet i højere grad blev institutionaliseret, da styregrupperne og andre nedsatte grupper, som skulle overvåge udviklingen inden for programmet havde deltagelse af repræsentanter fra lokale og regionale myndigheder, universiteter og centrale virksomheder4. Siden da har triple-helix samarbejdet været et gennemgående element i Eindhoven og bidraget til deres nuværende stærke position inden for teknologi. Det blev yderligere understreget, da regeringen i 2004 gav regionen prædikatet Brainport, hvilket førte til, at en fond - Brainport Foundation - året efter blev etableret med henblik på at institutionalisere triple-helix samarbejdet i højere grad. De samme 21 kommuner, der var involverede i SRE, indgik også som en del af Brainport. Derudover var hensigten at benytte betegnelsen ”Brainport” mere aktivt i markedsføringsmæssige sammenhænge. Brainport Foundation lancerede i 2005 en ny strategi ”Brainport Navigator 2013”, som efterfulgte Horizon-programmet. Eindhoven og den nærliggende region er i dag et af de vigtigste økonomiske nøgleområder i Holland. Til sammenligning bidrager området med en større andel til det nationale BNP end Greater

Amsterdam og Greater Rotterdam. 36 pct. af den private F&U bliver foretaget i regionen, og 8 pct. af brutto regional produkt benyttes til F&U . Dette gør regionen til et af de få steder, som opfylder den europæiske ambition om 3 pct.5. Eindhovens stærke position blev understreget i den årlige kåring af European Cities & Regions of the future 2010/2011, hvor magasinet FDI6 udnævnte Eindhoven som den bedste by i kategorien ”micro cities”, der dækker over byer med et indbyggertal under 250.000. Det var specielt bedømt ud fra kategorierne erhvervsklima og økonomisk potentiale, at byen rangerede højt.

2.1.1 Læringspunkter En række overordnede læringspunkter udspringer af casen. Dette afsnit sammenfatter disse læringspunkter, som desuden beskrives nærmere i den efterfølgende casebeskrivelse.

Bysamarbejde med bred involvering af aktører Brainport har valgt at videreføre triple-helix samarbejdet, som har præget regionen siden krisen i starten af 1990’er. Samspillet kommer til udtryk både i forhold til strategi og den praktiske udførelse. Således er politiske repræsentanter herunder borgmestre, repræsentanter fra virksomheder og universiteter inddraget i bestyrelsen, som fastsætter de overordnede retningslinjer og strategier. Den praktiske implementering sker i forbindelse med forskellige projekter under Brainport Development, som leverer ressourcer til de forskellige projekter. En særlig konstruktion i denne sammenhæng er, at ejerskabet i projekterne bliver forankret til eksterne aktører i det lokale samfund, der har ansvaret for gennemførelsen og 5

Maldonado et al. (2009)

Joep Brouwers et al. (2009)

Eindhoven Region (2009)

FDI udgives af Financial Times Business Group og indeholder analyser af investeringsklimaet på tværs af sektorer samt nyheder omhandlende FDI (Foreign direct investment)

implementeringen. Denne fremgangsmåde giver en særlig ejerskabsfølelse for de involverede, som betragter sig selv som ’problem owners’ og ligeledes får inddraget andre aktører fra deres netværk i processen. Det betyder således ofte, at vigtige ressourcer bliver inddraget ”gratis” ved at trække på netværk og personlige relationer. Brainport er organiseret som en selvstændig fond, hvilket også har betydning i forhold til projekterne. Projekterne skal ikke igennem en politisk proces, der ofte kan være langtrukken og bureaukratisk. Der er på den måde større fleksibilitet i forhold til konkrete tiltag og projekter, der ligeledes er mere ambitiøse, da større ressourcer er til rådighed, som følge af involveringen af Triple-helix parterne, sammenlignet med hvad enkelte kommuner ville kunne frembringe. En af de største styrker ved Brainport er de tætte relationer, der er blevet skabt mellem toneangivende aktører. Inddragelsen af centrale aktører betyder, at det nationale niveau i stigende grad kan påvirkes, hvilket man fra Brainports side aktivt har gjort i flere tilfælde. Et eksempel herpå er i 2009 i forbindelse med fyringer i store regionale virksomheder, hvor parterne i Brainport reagerede hurtigt ved at udarbejde en handlingsplan for, hvordan man skulle håndtere problemerne. Det var medvirkende til, at parterne fik allokeret forholdsvis store ressourcer fra nationalt niveau sammenlignet med de øvrige regioner. Denne proaktive strategi i forhold til national indflydelse udgør en stadig vigtigere del af samarbejdet, og Brainport har i den sammenhæng oprettet et kontor i regeringsbyen Haag, der skal sikre, at strategien bliver mere systematiseret udført. Brainport-tiltaget eksemplificerer, hvordan kommuner kan arbejde koordineret sammen med videninstitutioner og industrien i en samarbejdskonstruktion som triple-helix samarbejdet, hvor alle relevante partnere er involveret. Udover at triple-helix fungerer som en katalysator i forhold til projekter i området, kan det derudover også give en større styrke i kampen mod de øvrige regioner om at skaffe nationale ressourcer.

Åben innovation sikrer udvikling Eindhovens stærke position inden for teknologiområdet kan bl.a. forklares ved forskerparken High Tech Campus. Det går under mottoet ”den smarteste kvadratkilometer” i Holland, der består af mere end 90 virksomheder og 8000 beskæftigede. Forskerparken blev etableret af Phillips med henblik på at samle F&U-aktiviteter inden for virksomheden, men blev senere åbnet op for andre virksomheder. Den hører til blandt de største forskerparker i verden, og virksomhederne i High Tech Campus står for næsten halvdelen af patentansøgningerne i Holland. Parken fungerer i praksis som en funktionel by, da den indeholder indkøbs- og pasningsmuligheder, sportsfaciliteter samt barer og restauranter m.v. Phillips har i denne sammenhæng udvist et aktivt lederskab i forhold til forskerparken, naturligvis baseret på, at det har betydet fordele for virksomhedens egen F&U at åbne High Tech Campus for andre virksomheder. Fordelene beror på, at det skaber et tættere samspil omkring udviklingen af innovationer, som bliver til gavn for alle herunder Phillips. Phillips’ rolle har derfor været en forudsætning for High Tech Campus har fået skabt denne førende position. Denne rolle kan dog varetages af andre aktører. Det vigtigste i denne sammenhæng er, at et aktivt lederskab fungerer som katalysator. Det kan være et kommunalt samarbejde, som gerne vil understøtte og viderebygge i forhold til allerede eksisterende styrkepositioner i lokalområdet og dermed medvirke til at skabe bedre forudsætninger for udvikling i regionen. Offentlige-private partnerskaber er i denne sammenhæng ligeledes en mulighed i forhold til etableringen af vidensbydele. Selvom Phillips har spillet en afgørende rolle, er det hensigten, at de skal have en mindre indflydelse i forhold til den fremtidige udvikling af forskerparken, High Tech Campus. Andre partnere, som i dag omfatter Brainport Foundation, Eindhoven kommune, SRE, økonomiministeriet, Brabant Development Agency samt Association Technology Liaison Eindhoven Region, skal dermed have en større indflydelse. 15

I High Tech Campus bliver der holdt mere end 150 arrangementer om året herunder teknologiseminarer, forretningsarrangementer og sociale begivenheder. Det har skabt en lang række mødeplatforme for interessenterne i High Tech Campus, hvor uformelle relationer er blevet skabt og efterfølgende konkretiseret i samarbejder om fælles udvikling af tiltag. Derudover kan succesen forklares ved, at der været stort fokus på at skabe det rette miks i ”økosystemet” inden for High Tech Campus: der en stor variation i virksomhederne i området, som indeholder en jævn fordeling af opstartsvirksomheder, SMV’er og store virksomheder og institutioner. Dette miks har medvirket til at skabe en dynamik i forhold til udviklingen af innovationer og samspillet mellem aktørerne inden for High Tech Campus. Derudover er et af varemærkerne ved Hig Tech Campus, at virksomhederne arbejder inden for det samme tema ’Human focused Innovation’. Det betyder i praksis, at virksomhederne arbejder med F&U, som forbedrer livskvaliteten. Det er specielt inden for sundhedsområdet, hvor personlig sundhed og trivsel er i fokus samt energi. Det er medvirkende til at brande High Tech Campus overfor omverdenen. Et andet element i brandingen er tilgangen til åben innovation, der også er mere institutionaliseret i forskellige former, herunder deling af faciliteter, hvor mindre virksomheder får adgang til topfaciliteter, der ellers ikke ville være muligt. Samspillet i forhold til åben innovation omfatter også forskellige forskningscentre, der er lokaliseret i High Tech Campus. De indgår i samarbejde med virksomhederne omkring forskellige forskningsområder med henblik på at udvikle produkter, som kan kommercialiseres, hvilket skal ses i lyset af at forskningscentrenes funktion ikke konkret er at produktudvikle. Eksemplet viser, at det ikke kun er inden for hovedstadsområder og metropoler, at man kan skabe stærke rammebetingelser for udvikling. Eindhoven er på trods af at den kun femtestørste by i Holland skabt en førende position inden for F&U via tiltag som High Tech Campus. Positionen kommer til udtryk via det antal patenter, der bliver skabt i området.

2.2 Om Eindhoven 2.2.1 Eindhovens ressourcer Erhverv High Tech-industrien er en af de vigtigste sektorer i Eindhoven regionen. Sammenlignet med landsgennemsnittet er aktiviteterne inden for sektoren relativt højere i Eindhoven region. Mere end 2.500 virksomheder i regionen er placeret inden for High Tech-industrien og beskæftiger omkring 30.000 personer. 65 udenlandske virksomheder inden for sektoren havde i 2006 etableret sig i Eindhoven regionen7. Derudover oplever designområdet i stigende grad en positiv udvikling i byen. Førende designinstitutioner som Design Academy og Phillips Design er med til at sikre en stor andel af videnarbejdere på området. Det er specielt inden for industrielt design i kombinationen mellem design og teknologi, at der er et stort potentiale for vækst, hvor den brede vifte af forskellige industrier og produktionsselskaber giver gode forretningsmuligheder for designvirksomheder. Flere netværksinitiativer mellem virksomheder og branchefolk har også haft en vis indflydelse på den stigende udvikling på designområdet, hvor andelen af iværksættere er relativ høj sammenlignet med andre sektorer8. I Eindhoven region er der lokaliseret mere end 15 designvirksomheder og institutioner med 1000 eller flere ansatte. Yderligere 25 virksomheder har mellem 500-799 ansatte. I 2007 var der i byregionen 332 udenlandske virksomheder, der beskæftigede omkring 21.000 personer. Ud af de 332 virksomheder havde næsten 60 henlagt deres europæiske hovedkvarter i området. Flest udenlandske virksomheder kommer fra USA, hvor 70 amerikanske virksomheder i 2007 havde etableret sig i området. Nærliggende lande som Tyskland, 7

Rede (2008)

Storbritannien og Belgien har ligeledes en stærkt repræsentation af virksomheder i Eindhoven Region, mens fjerntliggende lande som Taiwan næsten har 30 virksomheder i regionen9 .

Viden På videnområdet er Eindhoven University of Technology (TU/e) den største forskningsinstitution i Eindhoven. Det er specielt inden for teknologi og ingeniørvidenskab, at universitet har sine styrkepositioner. Universitet havde i 2008 over 3.000 ansatte og ca. 7.200 studerende. I 2008 blev der udgivet 3.453 videnskabelige publikationer og hjemtaget 16 patenter. Universitet har indledt et partnerskab med Delft University of Technology og University of Twente, som konkret har medført oprettelsen af seks ”centers of excellence”. I en international sammenhæng deltager universitetet i en række netværk: 

CLUSTER (Consortium Linking Universities of Science and Technology for Education and Research)



CESAER (Conference of European Schools for Advanced Engineering Education and Research)



European Alliance in Science and Technology (Technische Universität München, Danmarks Tekniske Universitet)

Udover at medvirke i forskellige netværk indgår universitetet i samarbejde med en række udenlandske universiteter. Således er der eksempelvis etableret samarbejde med Manipal University i Indien og Northeastern University i Shenyang sammen med Philips Medical Systems. I forhold til samarbejdet med Zhejiang University i Hangzhou er Philips Research også involveret. TU/e har i fællesskab med det

Rede (2008)

nationale designinstitut i Holland desuden et samarbejde med National University of Singapore. I relation til erhvervslivet har TU/e lanceret flere tiltag. Det inkluderer bl.a. TU/e Innovation Lab, der er målrettet mindre virksomheder og akademiske iværksættere. TU/e Innovation Lab og Incubator3+ er målrettet high tech virksomheder, hvor virksomhederne bl.a. får lettere adgang til forskere som samarbejds- og sparringspartnere10. Af andre forskningsinstitutioner kan nævnes Fontys University, som har afdelinger i en række byer i det sydlige Holland herunder Eindhoven. Universitetet udbyder mere end 200 bachelor-uddannelser inden for bl.a. teknologi, økonomi, socialt arbejde m.fl. Derudover udbydes ligeledes enkelte kandidatuddannelser11. Eindhoven er også hjemsted for Design Academy, der tilbyder bachelor- og kandidatuddannelser inden for industrielt design.

Talent I Eindhoven udgør arbejdsstyrkens andel af befolkningen (15-64 år) 68,8 pct. af befolkningen. Til sammenligning er andelen 72,4 pct. i Amsterdam, mens landsgennemsnittet udgør 67,4 pct. 12. Ser man på udviklingen i arbejdsstyrken fra 2000-2006 var den i Eindhoven Region på 3 pct., mens den til sammenligning var 3.9 pct. i Holland. Arbejdsløsheden i 2007 var i Eindhoven region 7,2 pct., mens landsgennemsnittet udgjorde 7,4 pct. Nedenstående tabel viser en oversigt over uddannelsesniveauet i Eindhoven Region sammenlignet med Holland.

www.tue.nl

www.fontys.edu

Projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

Tabel 2.1. Uddannelsesniveau for Eindhoven Region og Holland Uddannelsesniveau

Eindhoven Region (pct.)

Holland (pct.)

Lavt uddannede

23,6

23,9

Mellem uddannede

44,0

44,1

Højt uddannede

32,4

32,0

Kilde: Rede 2008

Rammer Rammebetingelserne inden for erhvervsudvikling skyldes især Eindhovens samarbejde inden for byregionen i SRE og Brainport. Derudover har initiativer som forsker- og videnparken High Tech Campus medvirket til at skabe vækst blandt især mindre virksomheder med behov for et højt niveau af videntilførsel og innovation. Ser man på rammebetingelser inden for den fysiske infrastruktur er der i Eindhoven togforbindelser til store dele af Holland. Det omfatter bl.a. Tilburg, Breda, Rotterdam, Utrecht, Haag og Amsterdam herunder Schipol lufthavn, der er en af de største lufthavne i Europa. Transporttiden hertil er ca. halvanden time. Fra Eindhoven er der desuden internationale forbindelser via Eindhoven Lufthavn, der er den næststørste i Holland med 1,6 millioner passagerer i 2008. Fra lufthavnen er der fortrinsvis forbindelse til europæiske byer.

2.2.2 Bysamarbejder Eindhoven har en række bysamarbejder, der omfatter samarbejde både inden for byregionen og med nære og fjerne byer.

2.1, herunder samarbejdet i Samenwerkingsverband Region Eindhoven (SRE). SRE er et interregionalt samarbejde, hvilket betyder, at det finder sted i feltet mellem kommune- og provinsniveau. SRE består af 21 kommuner og omfatter omkring 750.000 indbyggere. Med mere end 209.000 indbyggere, er Eindhoven den største by i samarbejdet. De øvrige kommuner i samarbejdet har indbyggertal mellem 12.00086.000. Den øverste myndighed, Regionsrådet, fastsætter de generelle og langsigtede retningslinjer. Rådet består af 150 medlemmer, der bliver valgt af byrådene for de respektive kommuner. Der er i princippet valg til formandsposten i Regionsrådet, men der er generel konsensus omkring borgmesteren i Eindhoven som leder af Regionsrådet. Hver kommune har et bestemt antal medlemmer afhængigt af indbyggertallet. Den daglige ledelse varetages af forretningsudvalget, der består af formanden for Regionsrådet samt fem medlemmer udvalgt af Regionsrådet. På det administrative område er der nedsat en fælles administration, der implementerer strategi og politikker. Derudover er der i tilknytning til SRE oprettet en række enheder. Det omfatter blandt andet The Regional Environmental Department, som er den største enhed under SRE og assisterer medlemskommuner i forhold til miljø- og regionalplanlægning. De øvrige enheder – The Regional Archive Department og REDE ltd. (Economic Development Corporation Region Eindhoven) og SRE – varetager typisk sager, der har en grænseoverskridende karakter imellem kommunerne, og har tre former for ansvar. Da SRE har fået officiel status som byregion af det nationale parlament, har de som følge af lovgivningen ansvaret på en række områder herunder offentlig transport og børnepasning. De fleste af disse ansvarsområder er blevet flyttet til SRE fra provinsen. Derudover har de ansvaret på områder, som alle de involverede kommuner i fællesskab har besluttet at uddelegere til SRE. Den sidste

Samarbejde inden for byregionen har haft en væsentlig betydning i en historisk sammenhæng for Eindhoven, som tidligere beskrevet i afsnit 18

form for ansvar dækker over områder, hvor en eller flere kommuner har uddelegeret ansvar til SRE.13

Leuven, Liege og Maastricht samarbejder her om forskning og uddannelse inden for iværksætteri på high tech-området14.

SRE var som tidligere beskrevet hovedaktøren i forhold til Horizonprogrammet, der fokuserede på industriel innovation, reduktion af mangel på kvalificeret arbejdskraft, spredning af viden til industrien og international branding. Som følge af regeringens udnævnelse af regionen til Brainport og den efterfølgende oprettelse af Brainport Foundation i 2005 blev Horizon programmet efterfulgt af en ny vision, som blev nedfældet i ”Brainport Navigator 2013”. Brainport vil blive omtalt nærmere senere.

Derudover har Eindhoven venskabsaftaler med en række byer rundt omkring i verdenen herunder Minsk i Hviderrusland, Bayeux i Frankrig, Gumi i Sydkorea, Gedaref i Sudan osv. Disse aftaler har typisk fokus på forskellige tiltag inden for kulturområdet.

I forhold til samarbejde med de nære byer er Eindhoven involveret i Eindhoven-Leuven-Aachen triangle (ELAt) samarbejdet. Formålet er overordnet set at fremme interregionale partnerskaber inden for viden og innovation for både virksomheder samt videninstitutioner for at medvirke til at understøtte den økonomiske udvikling i området. Udover de tre byer er to regionale myndigheder ligeledes involverede, hvoraf SRE er den ene, mens The Regional Development Agency i Aachen (Aachener Gesellschaft für Innovation und Technologietransfer) også deltager. K.U. Leuven Research & Development repræsenterer videninstitutionerne i samarbejdet. Samarbejdet har til formål at markedsføre regionen med henblik på at tiltrække og fastholde videnarbejdere og studerende inden for videnskab og teknologi. ELAt har også en lobbyfunktion, der skal medvirke til at skaffe flere offentlige midler til projekter inden for forskning og innovation med fokus på samarbejde på tværs af lande. Udover de overordnede temaer har samarbejdet konkret ført til oprettelsen af ELAt Virtual Entrepreneurship Center. Forskere inden for iværksætteri fra universiteterne i Aachen, Eindhoven, Hasselt,

www.sre.nl

2.3 Læringspunkter 2.3.1 Bysamarbejde med bred involvering af aktører Som tidligere beskrevet har triple-helix samarbejdet haft en markant rolle i Eindhoven de seneste årtier. I den sammenhæng har Brainportinitiativet inden for de seneste år spillet en fremtrædende rolle. Brainport Foundation er den øverste myndighed i organisationen. Her indgår borgmestre, repræsentanter fra erhvervslivet og universiteter i bestyrelsen, som udstikker de langsigtede strategier og politikker. Strategien fremgår af ”Brainport Navigator 2013”, hvor mere end 100 projekter blev defineret i forbindelse med lanceringen i 2005. Brainport omfatter de 21 kommuner, som også er involveret i SRE. De er den primære finansieringskilde i forhold til Brainport Development, der implementerer strategien. Derudover bidrager virksomheder, den omkringliggende provins, EU, samt lokale interessenter økonomisk til Brainport Development. Bidragene fra EU skal ses i lyset af, at der inden for de senere år er kommet stigende fokus på den regionale udvikling herunder regionalt samarbejde15 .

www.elat.org

Van Ostaaijen (2010)

Figur 2.2. Brainport organisationen Finansiering

Strategi

21 kommuner, EU, Noord-Brabant provinsen, industrien.

Brainport Foundation: Tre borgmestre, repræsentanter fra universiteter og industrien

Brainport Development

Kilde: Interviews

Implementeringen af strategien foregår i Brainport Development, der leverer ressourcer til de forskellige projekter. Et særligt kendetegn ved projekterne er, at de bliver gennemført i samarbejde med eksterne parter og ejerskabet af projekterne er forankret til regionale interessenter, som har en stærk position inden for lokalsamfundet, som en af de interviewede påpeger. I praksis betyder det, at virksomheder eller andre institutioner tilegnes ejerskabet. De er dermed ansvarlige for gennemførelsen og implementeringen. Denne konstruktion giver en særlig ejerskabsfølelse fra de involverede, der ser sig selv som ’problem owners’ i den sammenhæng. De involverede kan ligeledes trække på kompetencer fra netværket, hvilket ofte fører til, at ressourcer bliver stillet gratis til rådighed, forklarer en af de interviewede. En række indikatorer, der fungerer som succeskriterier, bliver defineret ved det enkelte projekts opstart. Senere i processen anvendes de til at kunne påvise effekt og foretage evaluering af tiltagene. Der er en forholdsvis høj grad af gennemsigtighed i projekterne, da man løbende kan følge med i projektets udvikling i forhold til de forskellige indikatorer på Brainports hjemmeside. Projekterne omfatter også de mindre kommuner i Brainport. Således har Brainport Development aktivt bidraget i udformningen af Automotive Facility Center i Helmond. Projektet blev etableret i

samarbejde med private partnere herunder TNO16 og VDL Groep,17 som medfinansierede i alt 9,1 millioner Euro. Brainport Development var medvirkende til at skaffe yderligere finansiering, hvilket lykkedes da Økonomiministeriet, Noord-Brabrant provins og SRE gav tilsagn om yderligere 9,1 millioner Euro. Centeret skal sikre faciliteter for SMV’er under etablering og sørge for driften af en række laboratorier inden for ’Driving Guidance’ og ’Electric vehicle’. Centeret skal medvirke til at understøtte klyngeudviklingen i Helmond inden for bilindustrien, der er en af byens styrkepositioner. Generelt er projekterne definerede inden for fire overordnede temaer: People, Technology, Business og Basics, som det fremgår af nedenstående. Figur 2.3. Temaer inden for Brainport

Kilde: Brainport Eindhoven (2006)

Uafhængig offentlig anvendt forskningsorganisation, der samarbejder med virksomheder og offentlige institutioner (en konstruktion, der minder om de danske GTS institutter) 17

Stor international industrivirksomhed

Temaet People omhandler bl.a., hvorledes teknologiske kompetencer kan styrkes i regionen. Projekterne er i den sammenhæng at skabe en iværksætterkultur, der kan medvirke til at skabe flere virksomheder. For at understøtte denne udvikling er der en række konkrete projekter herunder iværksætterskoler og stimuleringsprogrammer. Derudover er der fokus på at skabe et bedre match mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, hvor uddannelsessystemet i højere grad skal målrettes områdets styrkepositioner. En af respondenterne fortæller, at man i tidligere sammenhænge har haft projekter, der skulle markedsføre det teknologiske område overfor børn i folkeskolen og gøre dem interesserede i området fra et tidligt stadie for dermed at sikre ’fødekæden’ i forhold til fremtidige talenter. Technology-temaet fokuserer på at stimulere innovation gennem innovationscentre, som i høj grad baserer sig på offentlige-private partnerskaber, hvor åben innovation er et centralt tema. Holst Centeret, der indgår som en del af High Tech Campus er eksempel på, hvorledes det offentlige-private samspil kommer til udtryk i praksis. Dette vil blive beskrevet nærmere i afsnit 2.3.2. I forhold til temaet Business er målet at tiltrække flere videntunge virksomheder, der passer specifikt ind i Brainports profil. En hurtigere, bedre og mere målrettet bistand til opstartsvirksomheder herunder finansiering og stimuleringsprogrammer er et andet væsentligt aspekt i strategien. Indsatsen på området kan i nogen grad sammenlignes med de regionale væksthuse i Danmark. Det fjerde tema Basics, fokuserer på at skabe et internationalt community, der i højere grad kan gøre det attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig i området. Derudover er der fokus på livskvaliteten, hvilket har en tæt sammenhæng til storbyanalysen eget term ”the living environment”. En anden af de største styrker, der bliver påpeget ved samarbejdet er de tætte relationer, der bliver skabt mellem toneangivende aktører. Det betyder, at man i praksis kan samle ledende personer i regionen i forhold til forskellige udfordringer og samtidig i højere grad kan påvirke regeringen i Haag ved have aktører samlet på tværs af

sektorer. Det kom til udtryk i starten af i starten af 2009, hvor fremtrædende regionale virksomheder som ASML og DAF var i krise, hvilket førte til fyringer i virksomhedernes F&U-afdelinger. Aktørerne inden for Brainport reagerede hurtigt ved at udarbejde en sekspunktshandlingsplan, som man også promoverede overfor for regeringen med henblik på at få midler til de forskellige regioner, som blev ramt af krisen. Denne offensive fremgangsmåde førte til, at Eindhoven fik allokeret forholdsvis store ressourcer sammenlignet med de øvrige regioner, forklarer en af de interviewede. Den stigende fokusering på at påvirke det nationale niveau har betydet, at Brainport i 2008 oprettede et kontor, som dels har til hensigt at skaffe midler til området, mens det ligeledes skal påvirke regulering og lovgivning i forhold til bedre at kunne håndtere krisen. I denne sammenhæng har man forsøgt at påvirke lovgivningen på skatteområdet ved at arbejde for skattelettelser til ansatte inden for F&U for i højere grad at kunne tiltrække talenter til området. Brainport er organiseret som en selvstændig fond. Det betyder, at kommunernes rolle er begrænset til primært at omhandle udviklingen af strategien. En af de interviewede ser dette som en klar styrke ved Brainport. Det betyder i praksis, at beslutninger ikke skal gå gennem en politisk proces, der ofte kan være langtrukken og bureaukratisk, hvilket giver mere fleksibilitet i forhold til konkrete tiltag og projekter. Derudover bliver projekterne mere ambitiøse, når de foregår i regi af Brainport, hvilket skal ses i lyset af de større ressourcer, der er til rådighed, som følge af involveringen af triple-helix parterne, sammenlignet med de enkelte kommuner. Det højere ambitionsniveau har betydet, at projekterne i Brainport Development generelt har en længere tidshorisont, da de med tiden er blevet større og mere komplekse. Dette skal ses i sammenhæng med den voksende grad af tillid, der bliver udvist fra interessenterne i Brainport. I forhold til kommunerne, der i højere grad er præget af en ’nul-fejls kultur’, er der i Brainport stor bevidsthed om, at der skal være plads til forfejlede projekter. Som en af de interviewede påpeger, kan dette ikke undgås, 21

når man igangsætter det store antal projekter, der er tilfældet i Brainport. En ny strategi for Brainport frem imod 2020 er ved at blive realiseret. Det skal ses i lyset af, at de tiltag og projekter som blev belyst i Brainport Navigator 2012, der indeholdt mere end 100 projekter allerede i praksis er blevet effektueret. Den nye strategi indeholder en vision om udvidelse af Brainport til også at omfatte det sydlige Holland, herunder Maastricht. Det bliver anset som en nødvendighed, hvis regionen skal fastholde sin position som en førende teknologiregion i Europa, forklarer en af de interviewede. Det betyder ligeledes, at Brainport geografisk i fremtiden bliver tættere forbundet med de involverede byer i Eindhoven-Leuven-Aachen trianglen (ELAt), der vil få en større betydning fremadrettet.

2.3.2 Åben innovation sikrer udvikling og dynamik Det stærke samarbejde inden for byregionen har haft en medvirkende indflydelse på regionens stærke position inden teknologiområdet. Andre medvirkende årsager er High Tech Campus, der består af mere end 90 virksomheder og 8000 beskæftigede. Den hører til blandt de største forskerparker i verden målt ud fra antallet af ansatte. Virksomhederne der er repræsenteret i High Tech Campus, står for halvdelen af patentansøgningerne i Holland. Forskerparken blev etableret i 1998 af Phillips med henblik på at samle F&U-relaterede aktiviteter i virksomheden. I 2003 blev området åbnet for andre virksomheder. Baggrunden for dette tiltag var, at Phillips i forvejen havde et tæt samarbejde med flere af virksomhederne og dermed kunne skabe et tættere samspil ved at få dem placeret i parken, som stadig ejes af Phillips, forklarer en af de interviewede

dag involveret i High Tech Campus, hvilket omfatter Brainport Foundation, Eindhoven kommune, SRE, økonomiministeriet, Brabant Development Agency samt Association Technology Liaison Eindhoven Region. High Tech Campus går under mottoet ”den smarteste kvadratkilometer” i Holland. En af de interviewede påpeger, at High Tech Campus succes bl.a. kan tilskrives den store interaktion mellem forskere og virksomheder, der skabes ved de mere end 150 arrangementer, som afholdes i High Tech Campus. Det gælder bl.a. teknologiseminarer, forretningsarrangementer, sociale begivenheder, sportsturneringer og koncerter. Derudover spiller det også en stor rolle, at High Tech Campus løbende har udviklet sig. High Tech Campus indeholder således indkøbs- og pasningsmuligheder, konferencecenter, sportsfaciliteter, bank, computerforretning og forskningsbibliotek. High Tech Campus fungerer i praksis som en funktionel by. Det har en stor betydning for samspillet mellem de involverede aktører, da der her er blevet skabt yderligere mødeplatforme, da området derudover også indeholder tre restauranter og to barer, som fører til uformelle relationer, der ofte bliver konkretiseret forskellige samarbejder, som en af de interviewede forklarer. Det er et bredt spektrum af virksomheder, der er placeret på High Tech Campus, som strækker sig over iværksættervirksomheder til mere etablerede virksomheder. Der er fra High Tech Campus’ side lagt vægt på at have det rette miks i forhold til økosystemet inden for F&U. Det betyder i praksis at have en balance mellem store virksomheder, SMV’er, opstartsvirksomheder, institutter og servicevirksomheder.

Phillips har i tidens løb investeret store ressourcer i High Tech Campus, men det er intentionen, at Phillips fremadrettet skal spille en mindre rolle i forhold til ejerskabet af High Tech Campus. Flere partnere er i 22

Figur 2.4. Økosystemet i High Tech Campus

Multinationale virksomheder og SMV’er

Start-ups

Institutter

Service-virksomheder

Kilde: Interview

Balancen mellem virksomhederne skal ses i lyset af, at det giver de bedste betingelser og muligheder for udvikling inden for High Tech Campus, som en af de interviewede påpeger. De store virksomheder giver sikkerhed til økosystemet ved at have store finansieringsmuligheder og kan lave langsigtede strategier. De er ikke i samme grad så sårbare som mindre virksomheder i forhold til risikoen for at gå konkurs. Opstartsvirksomheder er vigtige inden for økosystemet, da de er mere dynamiske og fleksible i forhold til at lave en struktur, der hurtigt kan skabe innovation. De er ikke præget af den samme bureaukratisering som i de større virksomheder, og beslutninger kan dermed træffes hurtigere. Institutterne rolle i økosystemet skal ses i lyset af deres rolle som forbindelsesled mellem den akademiske verden og industrien. Som det vil fremgå senere har institutternes involvering konkret ført til lanceringen af konkrete produkter med deltagelse af flere parter. Servicevirksomhedernes funktion er bl.a. relateret i forhold til at sikre ejendomsretten for virksomhedernes produkter og innovationer samt i det efterfølgende stadie, hvor produkterne og innovationerne skal lanceres og markedsføres på markedet. High Tech Campus markedsfører sig inden for ’Human Focused Innovation’. Det betyder i praksis, at virksomhederne arbejder med F&U, som forbedrer livskvaliteten. Det er specielt inden for

sundhedsområdet, hvor personlig sundhed og trivsel er i fokus. Et andet temaområde er energi, hvor High Tech Campus har formået at tiltrække toneangivende aktører som Energy research Centre of The Netherlands (ECN), der har åbnet en afdeling i området18. En af de interviewede forklarer, at virksomheder og institutioner i en høj grad selv henvender sig til High Tech Campus med henblik på at etablere sig, hvilket ligeledes var tilfældet med ECN, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den eksplicitte strategi i forhold til ’Human Focused Innovation’. En anden bevæggrund for virksomhedernes etablering i High Tech Campus er det store fokus på åben innovation. Som beskrevet indledningsvis er der en lang række mødeplatforme i High Tech Campus, hvor virksomhedernes mødes i forskellige sammenhænge, hvilket medfører samarbejde i forhold til deling af viden, erfaring og faciliteter. Tilgangen til åben innovation er også blevet institutionaliseret på High Tech Campus på flere området. Det gælder bl.a. i arbejdet inden for Holst Centre, der blev oprettet i 2005 i samarbejde mellem IMEC19 og TNO. Det overordnede formål med Holst Centeret er at fungere som forbindelsesled mellem den akademiske verden og industrien. Det kommer bl.a. til udtryk i forbindelse med en partnerskabsaftale centeret indgik med ECN i 2008 omkring forskning inden for overførsel af solenergi. Da både Holst Centreret og ECN fungerer som forskningscentre havde de ikke til hensigt selv at sætte teknologien i produktion. Et ”åben innovation”program blev derfor etableret, hvor partnere fra industrien blev inviteret til at indgå i samarbejde med deres egne forskere med henblik på at udvikle produkter, som kunne etableres på markedet 20. Et andet element i åben innovation inden for High Tech Campus er muligheden for deling af faciliteter. Virksomheder kan på markedsvilkår leje sig ind på MiPlaza, som ejes af Phillips, hvilket giver dem mulighed for at benytte teknisk udstyr uden at foretage dyre 18

ECN er den største offentlige institution inden for energiområdet

Forskningscenter inden for Mikro- og Nanoelektronik i Leuven i Belgien

www.holstcentre.com

investeringer. Det er en stor fordel for iværksættere og SMV’er, der kan få adgang til de samme topfaciliteter, som bliver benyttet af større virksomheder. Processen fra idéudvikling til konkret produktudvikling er ofte udfordrende for virksomheder, men MiPlaza kan alt efter virksomhedens behov tilbyde følgende forskellige samarbejdsformer: 



Udvikling alene. MiPlaza stiller udstyret til rådighed, som virksomheder selv benytter til at udvikle produkter og teknologier. Udvikling for virksomhederne. MiPlaza fremstiller en prototype på en ny model eller produkt på baggrund af idéer og materiale fra virksomhederne. Udvikler i samarbejde med virksomhederne. MiPlaza tilbyder forskningsstøtte samt ekspertrådgivning og samarbejder med virksomhederne om fremstilling af produkter og nye teknologier.

Tilgangen til åben innovation eksemplificeret i Holst centreret og MiPlaza har ifølge en af de interviewede betydet, at innovation i en lang række tilfælde har ført til hurtigere og mere kvalitetssikret innovation. Ved at have institutioner, der kan facilitere åben innovation har man i High Tech Campus skabt nogle rammer, som i praksis medfører, at åben innovation når et stadie længere end videndeling og bliver til konkret samarbejde omkring innovation samt udvikling af produkter og services.

2.4 Kilder Interviews Ton van Lier, Manager International Programs, Brainport Development. Interviewet 26.10.2010 Naomie Verstraeten, Account Manager International promotion & Acquisition, Eindhoven Kommune. Interviewet 26.10.2010. Bert-Jan Woertman, Manager Business Development & Communication, High Tech Campus. Interviewet 26.10.2010.

Rapporter og analyser Brainport Eindhoven (2006): Brainport Navigator 2013 - Beyond Lisbon! Brouwers et al. (2009): The Triple Helix Triangle: Stimulating ICT-driven Innovation at Regional Level. Paper prepared for the 2009 Annual Conference of EGPA Malta, September 2009. Eindhoven Region (2009): Building Brainport. FDI Magazine (2010): European Cities & Regions of the future 2010/2011. High Tech Campus (2010): General Presentation. Tilgængelig på www.hightechcampus.nl/go/pages/downloads-363 Maldonado & Romein (2009): The Reinvention of Eindhoven: From Industrial Town in Decline to Capital City of a Technology and Design Region. Delft University of Technology. Van Ostaaijen (2010): The democratic legitimacy of regional regimes: the Dutch case of Brainport Eindhoven. Paper to be presented at the EGPA conference. Rede (2008): Eindhoven Region 2008 Facts & Figures.

Fakta om MiPlaza MiPlaza indeholder følgende faciliteter:  375 tekniske eksperter  6 åbne laboratorier  15.000 elektroniske instrumenter  8000 m2 clean room  14.000 laboratorier Kilde: High Tech Campus (2010)

Diverse hjemmesider Eindhoven-Leuven-Aachen triangle: www.elat.org Eindhoven University of Technology: www.tue.nl Fontys University of Apllied Science: www.fontys.edu Holst Centre: www.holstcentre.com: www.sre.nl Wikipedia.org: www.en.wikipedia.org/wiki/North_Brabant

3 Groningen 3.1 Indledning Groningen er placeret i det nordlige Holland tæt ved den tyske grænse. Byen har ca. 190.000 indbyggere, hvilket til sammenligning er mindre end Aarhus, men større end Odense. Der er den største by i det nordlige Holland og den syvende største by i Holland. Groningen er den største by i provinsen af samme navn. Der er 23 kommuner i Groningen Provins med indbyggertal mellem ca. 7000-40.000 og provinsen har i alt omkring 575.000 indbyggere21. Figur 3.1. Groningen

Byen er kendt som en af verdens bedste cykelbyer. Næsten 60 pct. af al transport i Groningen foregår via cykel. Det skyldes især favorable betingelser for cyklisterne. Således har store dele af centrum i Groningen været lukket for bilkørsel, hvilket er et tiltag, som stammer tilbage fra slutningen af 1970’erne22. Groningen er hjemsted for tre universiteter: Groningen Universitet, Hanze Universitet og University Medical Center Groningen. Omkring 50.000 studerende er indskrevet på universiteterne. Det betyder, at Groningen er en af de yngste byer i Holland med omkring halvdelen af befolkningen under 35 år. Universiteterne i Groningen har i de senere år etableret et mere formaliseret samarbejde, der skal medvirke til at fastholde positionen som en vidensog studenterby. I den sammenhæng har man udpeget strategiske indsatsområder ud fra universiteternes stærke forskningsmiljøer. Det har betydet, at Groningen har iværksat en større indsats inden for sund aldring, der skal medvirke til at give området en regional styrkeposition overfor andre byer. Denne klare prioritering skal medvirke til at give Groningen en skærpet profil, der udover at tiltrække virksomheder og nationale midler til området, også har en klar funktion i forhold til at tiltrække og fastholde talenter i Groningen ved at have et inspirerende og stimulerende forskningsmiljø.

Kilde: DAMVAD 2010 21

wikipedia.org

www.globalideasbank.org

3.1.1 Læringspunkter En række overordnede læringspunkter udspringer af casen. Dette afsnit sammenfatter disse læringspunkter, som desuden beskrives nærmere i den efterfølgende casebeskrivelse.

Bredt samspil og konkret satsning for at tiltrække talenter og skabe en regional styrkeposition Groningen er præget af universiteterne i byen, men på trods af deres betydningsfulde rolle har universiteterne ikke i nævneværdig grad samarbejdet med hinanden. Det blev ændret, da borgmesteren tog initiativ til at samle parterne, hvilket har ført til lanceringen af Groningen Agreement 2.0, der har fokus på en række tiltag såsom etableringen af nye boliger til studerende og renovering af campusområder. Derudover bliver Groningen Agreement brugt til løbende at lave nye initiativer. Kommunen fungerer som katalysator i samarbejdet og finansierer normalt en tredjedel af tiltagene inden for Groningen Agreement. Derudover er forudsætningen for succesen i samarbejdet, at alle parterne bidrager med konkrete økonomisk indsatser til fælles initiativer, herunder markedsføringstiltag af Groningen som en vidensog studenterby under betegnelsen ”City of talent”, der bliver brugt i forskellige sammenhænge til at promovere byen og tiltrække studerende. Groningen Agreement indeholder også mere overordnede visioner, der har ført til en større satsning inden for sund aldring. Indsatsen skal medvirke til skabelsen af en regional styrkeposition og gøre området til et af de førende i Europa i 2020. Den klare profilering betyder også, at regionen har fået bevilget flere økonomiske midler fra nationalt niveau til tiltag inden for området, herunder til et omfattende studie af aldring, som omfatter 165.000 indbyggere, der involverer Groningen Universitet og University Medical Center Groningen. De to

universiteter samarbejder også om etableringen af et nyt stort forskningsinstitut. Inden for Groningen Agreement er der lanceret forskellige projekter i forhold til den overordnede satsning inden for sund aldring. Således etablerede man ”Healthy Ageing Week”, hvor man promoverede temaet over befolkningen, virksomheder og studerende i regionen for at skabe større opmærksomhed om emnet i den bredere befolkning. Groningen Agreement fungerer dermed i en række sammenhænge i praksis som et mødested, hvor man har formået at samle toneangivende aktører, der via tæt samspil og dialog har udmøntet sig i tiltag som ”City of talent” og satsningen sund aldring, der har skabt fælles platforme for samarbejde, som i et større perspektiv skal sikre byens vækst og udvikling. Eksemplet viser, at man som kommune via sit aktive lederskab kan fungere som en katalysator, der samler forskellige partere, som sammen skaber tiltag, der kan markedsføre byen. Derudover kan man i denne sammenhæng ligeledes samle relevante aktører omkring en fælles vision, der skal sikre, at byen udvikler en styrkeposition inden for regionen, der kan medvirke til at skabe en klarere profilering.

Offentlig satsning skaber ”smart city” og understøtter innovation Den tætte dialog som er blevet skabt mellem parterne i Groningen Agreement har betydet, at der løbende er blevet etableret nye fælles tiltag. Det skete konkret i 2008, hvor man oprettede et nyt selskab i form af Groningen Wireless Foundation, hvor kommunen samt Groningen og Hanze Universitet indgik i et samarbejde, der havde til formål at etablere et trådløst netværk dækkende hele byen. Tiltaget startede efter et pres nedefra i form af de studerende fra Groningen Universitet, som efterspurgte ambitiøse tiltag på området. Initiativet var ambitiøst ved netop at have en målsætning om, at hele Groningen skulle være dækket af netværket. Lignende tiltag i andre byer havde 26

kun haft fokus på enkelte byområder. Tiltaget skal medvirke til at styrke byens position som en ”smart city” og benyttes i en overordnet strategi, der markedsfører byen som et moderne sted med et stimulerende miljø i forhold til innovation og iværksætteri med appel til især studerende og unge iværksættere. Via den mødeplatform der blev skabt mellem toneangivende aktører inden for Groningen Agreement blev Groningen Universitet og Hanze Universitet samt Groningen Kommune enige om at bidrage med hver 1 million Euro til projektet. Tiltaget er blevet brugt i flere sammenhænge, herunder i innovative forsøgsordninger hos offentlige myndigheder og har ligeledes medvirket til at tiltrække midler fra det nationale niveau. Kulturlivet har været tiltænkt en rolle i forhold til konkrete innovationsforslag i tilknytning til koncerter og udstillinger. Tiltaget er desuden blevet benyttet som en integreret del af undervisningen på universiteterne og har resulteret i udviklingen af forskellige applikationer, samt spin-off virksomheder af initiativrige studerende. Wireless Groningen illustrerer, hvordan topstyrede processer i form af Groningen Agreement bliver bundet sammen med en udvikling nedefra i form af presset fra de studerende, der skaber en fælles platform for et tiltag, der har en væsentlig betydning for byens profilering som en ”Smart City”. Det understøtter ligeledes udviklingen af nyskabende aktiviteter på tværs af områder i byen, og skaber et mere innovativt mindset blandt aktørerne i byen. En kommune kan ved at indgå i samarbejde med toneangivende aktører få input og skabe et bedre overblik over hvilke tiltag, der kan medvirke til at skabe udvikling i byen.

3.2 Om Groningen 3.2.1 Groningens ressourcer Erhverv Inden for Groningen byregion er der en høj bruttoværditilvækst pr. beskæftiget med et niveau på 115.599 Euro. Det er markant højere end niveauet i Amsterdam byregion, der er på 80.702 Euro pr. beskæftiget samt landsgennemsnittet på 74.954 Euro pr. beskæftiget. Ser man i stedet på BNP pr. indbygger er niveauet i Groningen byregion 54.300 Euro. Til sammenligning er BNP pr. indbygger 52.700 Euro, mens det på landsplan er 34.700 Euro23. Erhvervsstrukturen i Groningen Region er præget af handel, der udgør 36 pct. af virksomhederne og beskæftiger 25 pct. Det er næsten identisk med tallene fra Holland, der er hhv. 35 pct. og 27 pct. Finansiel- og forretningsservice er ligeledes en sektor, som har en fremtrædende rolle i byen. Området står for 26 pct. af virksomhederne og beskæftiger 33 pct., mens landsgennemsnittet er 29 pct. og 31 pct.24. En af de sektorer med stigende indflydelse er IKT-området. I Groningen er der omkring 11.000 personer beskæftiger i 450 virksomheder inden for sektoren 25. Den samlede andel beskæftigede i Groningen er 126.300 personer og 9770 virksomheder er lokaliseret i byen.26 Ser man på antallet af nye virksomheder er det i 2010 steget med ca. 10 pct. sammenlignet med de foregående år27.

Projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

Gemeente Groningen (2007)

Gemeente Groningen (2008)

www.norderlink.nl

Viden Ser man på videninstitutioner er Groningen hjemsted for tre universiteter. Groningen Universitet er det største i Groningen. Det indeholder ni fakulteter, som dækker over jura, medicin, filosofi m.fl. I 2009 var der 26.643 studerende, som gik på et af universitets 58 bacheloruddannelser eller 114 kandidatuddannelser. 1500 Ph.d.studerende er ligeledes tilknyttet universitet.28 På QS’ World University Ranking29 over de bedste universiteter er Groningen Universitet placeret som det syvende bedste universitet i Holland og nummer 120 i verdenen. På den internationale front har universitet en række strategiske partnerskaber med udenlandske universiteter.      

Europa: Uppsala University (Sverige); Ghent University (Belgien) og Göttingen University (Tyskland). Indonesien: Universitas Gadjah Mada, University of Indonesia og Bandung Institute of Technology Kina: University of Beijing, Tsinghua University og Fudan University Japan: Osaka University Latin Amerika: National Autonomous University of Mexico UNAM, Mexico og University of Sao Paulo USP, Brasilien USA: UCLA og University of Pennsylvania

Partnerskaberne omhandler videndeling, som sker via udveksling af studerende og ansatte gennem forskellige programmer, fælles forskning og andre projekter. Universitet er også involveret i internationale netværk, f.eks. The Coimbra Group, en sammenslutning af veletablerede europæiske tværfaglige universiteter. Formålet er oprette særlige akademiske og kulturelle bånd med henblik på at fremme internationalisering og akademisk samarbejde. Det er også 28

www.rug.nl

målsætningen med gruppen at påvirke europæisk uddannelsespolitik og udvikle den bedste praksis gennem gensidig udveksling af erfaringer30. Andre netværk omfatter Asean-European University Network, Asia Pacific Association for International Education og European University Association. På nationalt plan er universitet deltager og administrator i en række nationale netværk inden for universitetsmiljøet, og indgår i specielle alliancer med andre universiteter i regionen. I forhold til erhvervslivet er der indgået et strategisk partnerskab, Noorderlink. I partnerskabet indgår de største arbejdsgivere i Groningen og nabobyen Drenthe. Det fælles mål med partnerskabet er at fremme arbejdsmarkedet i regionen og øge tiltrækningskraften for nuværende og fremtidige medarbejdere31. Hanze University er den anden store forskningsinstitution i Groningen. I 2008 var 24.000 indskrevet på universitet, hvoraf de 1700 var udenlandske studerende. 77 bacheloruddannelser og 12 kandidatuddannelser blev i 2008 udbudt. Strukturen er bygget op omkring seks centre for anvendt forskning og innovation, herunder Art & Society, Energy, CARES (Care Rehabilitatie Education & Sport), Entrepreneurship, Labour Market, og Area Development32. University Medical Center Groningen (UMCG) er den sidste af store videninstitutioner i Groningen. UMCG har 3400 medicinske studerende og 300 Ph.d.-studerende om året. Den er blandt de førende videnskabelige uddannelsesinstitutioner i Holland inden for medicin og tandlægevidenskab. Derudover fokuserer UMCG markant på sund aldring, der ligger i forlængelse af Groningen Agreement, som er et af de prioriterede indsatsområder i byen33.

www.coimbra-group.eu

www.norderlink.nl

www.hanzeuniversity.eu

Qs (Quacquarelli Symonds) er en virksomhed, der er specialiseret i uddannelse og studier i udlandet. De har siden 2004 lavet en international anerkendt opgørelse over de 500 bedste universiteter i verdenen

33 www.umcg.nl

Groningen er som følge af den store andel af studerende på byens universiteter en af de yngste byer i Holland, hvor omkring halvdelen af indbyggerne er under 35 år.

De nærmeste flyforbindelser findes i Groningens egen lufthavn. Det er dog et begrænset antal destinationer, som lufthavnen har forbindelse til. De nærmeste større lufthavne omfatter Bremen, der er lokaliseret ca. 180 km fra byen og Schiphol Lufthavn i Amsterdam omkring 190 km fra Groningen.

Arbejdsstyrkens andel af befolkningen (15-64 år) er på et relativt højt niveau i Groningen med 75,1 pct. Til sammenligning er niveauet i Amsterdam 72,4 pct., mens andelen på landsniveau er 67,4 pct. Den store koncentration af studerende har også en stor indflydelse i forhold til arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Således har 29,9 pct. af arbejdsstyrken i Groningen Region en længere videregående uddannelse, mens det på landsplan til sammenligning er 17,8 pct., der har samme uddannelsesniveau34.

Den store andel af studerende sætter også sit præg på udbuddet af barer, caféer og diskoteker, som er relativt stort i forhold til byens størrelse. Flere kulturelle begivenheder er da også rettet imod den unge målgruppe, herunder den årlige Eurosonic Festival. Festivalen er et samarbejde mellem tv-stationer, festarrangører, pladeselskaber og kunstnere for at promovere ”upcoming” bands og artister. Mere end 250 koncerter afholdes i løbet af festivalen fordelt på 41 spillesteder, og er derfor et af de største af sin slags.36

Rammer

3.2.2 Bysamarbejder

I forhold til infrastrukturen i Groningen er den mest anvendte transportform cyklen. 57 pct. af befolkningen benytter cyklen som transportmiddel, hvilket er det højeste niveau i Vesteuropa. Store dele af byens centrum er blevet omlagt, så det i højere grad tilgodeser cyklister.35

Groningen er officielt søsterby med San Carlos i Nicaragua og Murmansk i Rusland. I forhold til relationen med San Carlos er der nedsat en fond, som har fokus på at støtte og gennemføre små udviklingsprojekter i San Carlos inden for fire temaer: Sundhed og kvinder, Miljø, Planlægning samt Kunst, sport og uddannelse37.

Ser man på togforbindelser har Groningen forbindelse til de fleste store byer i Holland, herunder direkte forbindelser til Zwolle, Utrecht, Haag, Amsterdam og Schiphol Lufthavn. I fremtiden vil etableringen af højhastighedstog betyde, at det vil tage 45 minutter i tog mellem Groningen og Amsterdam. Derudover er der buslinjer, som forbinder Groningen med nærområdet, og der er planer om at indføre sporvogne, som skal forbinde centralstationen med bycentrum og universitetsområdet.

Forbindelsen til Murmansk blev oprettet i 1989, og havde fokus på uddannelse, kultur og fredsbevægelsen. Groningen har ligeledes bidraget med hjælpearbejde og byerne er via ”Groningen – Murmansk City Twinning Foundation” involveret i et projekt omkring alkohol- og stofmisbrug blandt 10-12-årige og hvordan man kan sikre øget opmærksomhed omkring emnet. Derudover har Groningen relationer til byer som Oldenburg, Bremen og Hamburg i Tyskland. Odense samt Tallinn fra Estland og Kaliningrad. Fælles for byerne er, at de ligger inden for den ”Nordøstlige korridor”, som strækker sig fra det vestlige

34 Projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

www.eurosonic.noorderslag.nl

www.groningensancarlos.nl

Talent

www.globalideasbank.org

Holland til de baltiske lande samt det østlige Rusland. Specielt samarbejdet inden for Groningen-Oldenburg-Bremen platformen er blevet mere systematiseret. Formålet er at bringe organisationer fra byerne tættere sammen i forhold til bæredygtighed og miljø, uddannelse, inkubatorer, internationale strategier og samarbejde med Kina fra et økonomisk og vidensmæssigt synspunkt. I den sammenhæng er en række arrangementer blevet afholdt med repræsentanter fra byerne.38

3.3 Læringspunkter 3.3.1 Bredt samspil og konkret satsning for at tiltrække talenter og skabe regional styrkeposition Groningen har som tidligere beskrevet en stor andel af studerende især som følge af byens tre store universiteter, der er store trækplastre. Men på trods af dette har der ikke i udpræget grad været samarbejde mellem universiteterne. På initiativ af den tidligere borgmester Jacques Wallage blev der indledt et mere formaliseret samarbejde mellem Groningen Universitet, Hanze Universitet og University Medical Center samt kommunen. Det førte i 2005 til lanceringen af Groningen Agreement 1.0, der senere blev afløst af Groningen Agreement 2.0. Groningen Agreement 2.0 omfatter konkrete initiativer herunder dannelsen af 4300 nye boliger til studerende inden 2014. Etableringen af boligerne skal ske i samarbejde med boligforeninger og afhjælpe den stigende mangel på boliger, som er ved at blive et større problem for byen. Det er primært kommunen, som står for finansieringen af disse tiltag i samarbejdet med boligforeningerne, men der er kommet en erkendelse blandt universiteter, at de skal spille en større rolle i denne sammenhæng, som en af de interviewede forklarer. Derudover 38

har parterne lavet fælles tiltag i forhold til at modernisere Zernike Campus, der er et område, som bliver benyttet af både Groningen Universitet og Hanze Universitet. Konkrete projekter der er blevet etableret som følge af samarbejdet inden for Groningen Agreement indbefatter kampagnen City of Talent. Kampagnen er en integreret del af byens markedsføring og brander Groningen som en vidensby med et tiltrækkende studiemiljø under mottoet ”Space for talents”. Det sker bl.a. via en hjemmeside, der er etableret og ambassadørmøder i Holland og udlandet, som skal promovere Groningen som en vidensby. Derudover bliver forskellige tiltag og projekter også markedsført under City of Talent-kampagnen. Parterne i Groningen Agreement har i denne sammenhæng forpligtet sig finansielt til projektet, men med Groningen kommune som den største bidragsyder. De forskellige projekter inden for Groningen Agreement bliver generelt initieret med kommunen som den største økonomiske bidragsyder, hvilket i praksis ofte betyder, at de finansierer en tredjedel af tiltagene, forklarer en af de interviewede. Udover de konkrete initiativer indeholder Groningen Agreement også mere overordnede visioner, som omfatter en strategisk satsning inden for energi og sund aldring, hvor regionen skal være blandt de førende i Europa i 2020. En af de interviewede fortæller, at disse temaer blev udvalgt på baggrund af flere sessioner, hvor toneangivende aktører var samlet. Satsningen inden for især sund aldring skal ses i lyset af, at man i regionen vil positionere og differentiere sig så klart som muligt i forhold til omverdenen. Derudover er der i byen i forvejen et stærkt forskningsmiljø på området inden for universiteterne i Groningen, hvilket er en væsentlig forudsætning for satsningen. Den klare prioritering skal ligeledes medvirke til i yderligere grad at skabe et stimulerende forskningsmiljø, der kan tiltrække og fastholde talenter. Satsningen inden for både sund aldring og energiområdet benyttes derfor også som en integreret del af City of talent-kampagnen.

www.gemeente.groningen.nl

Fakta om ERIBA og Lifelines ERIBA European Research Institute on the Biology of Ageing (ERIBA) åbner efter hensigten i 2011 og er et samarbejde mellem Groningen Universitet og University Medical Center Groningen. Ambitionen er at samle førende eksperter i forhold til forskning i grundlæggende spørgsmål relateret til aldring. ERIBA vil i den forbindelse samarbejde med andre forskningsinstitutioner og erhvervslivet med henblik på at skabe innovationer. Instituttet vil ligeledes indlede internationale samarbejder. Investeringen i ERIBA beløber sig til 55 millioner Euro. Lifelines Lifelines er et samarbejde mellem Groningen Universitet og University Medical Center Groningen. Det er et omfattende studie, der skal belyse, hvorfor nogle mennesker ældes sundt, mens andre udvikler kroniske lidelser. 165.000 indbyggere fra tre nordlige provinser i Holland indgår i studiet og omfatter tre generationer, hvilket betyder at børn, forælde og bedsteforældre indgår. Undersøgelsen foregår over minimum 30 år og skal belyse, hvornår mennesker oplever de første symptomer på kroniske lidelser og hvilke faktorer, der er årsag til dette. Data fra undersøgelsen samles og vil med tiden blive til en af de største databaser inden for bio-området, som kan benyttes i forhold til mere effektive diagnoser, behandlinger og pleje. Investeringen i Lifelines beløber sig til 96 millioner Euro i første fase frem til 2015. Staten investerer med en stor andel finansierer 40 millioner Euro. 39 Andre statslige organisationer som NWO bidrager ligeledes markant økonomisk, mens Groningen Universitet og University Medical Center Groningen også selv finansierer. EU har også bidraget med 12 millioner Euro. Kilde: Groningen Agreement 2.0

Satsningen inden for sund aldring har ligeledes ført til en række storstilede projekter, som skal styrke regionens position på området. Det omhandler åbningen European Research Institute on the Biology of Ageing (ERIBA) samt et omfattende Lifeline-studie af aldring 39

The Netherlands Organisation for Scientific Research (NWO) er den største finansielle bidragsyder i forhold til videnskabelig innovation. Organisationen finanserer, koordinerer og overvåger tusindvis af forskningsprojekter og talrige samarbejder

gennem tre generationer, hvor Groningen Universitet og University Medical Center Groningen har lavet et fælles samarbejde. Satsningen inden for sund aldring ligger i forlængelse af en bredere indsats i regionen, hvor regeringen ligeledes har bidraget økonomisk for at stimulere og understøtte udviklingen, som det fremgår af faktaboksen. Satsningen inden for sund aldring ligger i forlængelse af et bredere fokus i regionen, der i 2009 førte til oprettelsen af HANNN (Northern Netherland Healthy Ageing Network), der skulle koordinere aktiviteterne i regionen. Initiativet er finansieret af videninstitutionerne, industrien samt tre provinser i Nordholland og fire byer i området samt et væsentligt bidrag fra den Europæiske udviklingsfond. Deltagerne i netværket omfatter 60 organisationer, som arbejder i forhold til at udvide og yderligere styrke netværk, starte forretningsudvikling, styrke den nationale og internationale profil samt opbygge relationer med lignende klynger i Europa. Et andet vigtigt fundament inden for HANNN er at skaffe finansiering til forskellige tiltag fra bl.a. det nationale niveau. Det er lykkedes på en række områder herunder Food Circle, hvor 12 SMV’er, videninstitutioner og flere multinationale selskaber samarbejder. Initiativet skal fungere som en regional platform, hvor virksomheder, videninstitutioner og eksperter kan samarbejde tværfagligt omkring udvikling inden for ernæring til aldrende personer. Komplementariteten mellem de forskellige aktører i forhold til satsningen inden for sund aldring kommer til udtryk i flere konkrete projekter. Et eksempel på dette er ’Healthy Ageing Week’, der blev afholdt i Groningen i slutningen af september 2010. Begivenheden blev etableret i samarbejde mellem parterne i Groningen Agreement og HANNN for at markedsføre sund aldring-temaet. Det indeholdt arrangementer om de økonomiske muligheder, der ligger inden for sund aldring i regionen målrettet virksomheder, forskere, studerende og andre interessenter. Andre begivenheder havde fokus på børn og 31

unge samt forældre og hvilke tiltag denne målgruppe kan foretage sig for at holde sig sund. Afholdelsen af ’Healthy Ageing Week’ havde også et bredere sigte, der relaterede sig til at udbrede kendskabet til sund aldring og de forskningsperspektiver som området har i forhold til unge talenter. Det blev understreget ved, at begivenheden bl.a. blev markedsført under City of Talent-kampagnen. Figur 3.2. Kampagne for “Healthy Ageing Week”

atmosfære for samarbejde. Det bliver endvidere påpeget, at de involverede parter dermed ”tør” investere ressourcer og økonomiske midler i nye projekter, der således løbende kan igangsættes. Et af de vigtigste kernepunkter i samarbejdet er, at de involverede ikke har været præget af kortsigtede målsætninger, men hele tiden har haft det langsigtede perspektiv for øje og investeret en stor del af deres lederskab i samarbejdet, som en af de interviewede pointerer. Det langsigtede perspektiv og den løbende dialog mellem parterne var netop forudsætningen for etableringen af Wireless Groningen, som vil blive beskrevet i næste afsnit. Initiativet startede inden for rammerne af Groningen Agreement, men projektet nåede et omfang og en størrelse, som førte til, at parterne etablerede et særskilt selskab, der skulle videreføre projektet.

3.3.2 Offentlig satsning skaber ”smart city” og understøtter innovation

Kilde:www.cityoftalent.nl

Afholdelsen af ’Healthy Ageing Week’ er et eksempel på, hvordan mødeplatformen der er skabt via Groningen Agreement benyttes løbende i forhold til nye projekter. Som en af de interviewede forklarer, er et af de største resultater ved Groningen Agreement den tætte dialog, der er blevet skabt mellem relevante partere. Barrieren i forhold til kommunikation mellem toneangivende beslutningstagere er blevet mindsket og der er blevet skabt en god og tillidsbaseret

Som tidligere beskrevet startede Wireless Groningen som et initiativ inden for Groningen Agreement. Omfanget og projektets størrelse betød dog, at var mere hensigtsmæssigt at etablere det via et særskilt selskab i form af Groningen Wireless Foundation, hvilket skete i 2008. Formålet med Wireless Groningen var at oprette et trådløst netværk til hele byen inden udgangen af 2011. Det var netop omfanget af netværket til hele byen, der var det banebrydende i tiltaget. Lignende tiltag i andre hollandske byer har været fokuseret til kun dele af byen, som en af de interviewede forklarer. Oprettelsen af Wireless Groningen var ligeledes et element i en mere overordnet strategi, som skal medvirke til, at Groningen bliver markedsført som en ”smart city” med et stimulerende miljø i forhold til innovation og iværksætteri, der kan medvire til at fastholde unge efter endt uddannelse, som det endvidere bliver påpeget af respondenterne. Tiltaget blev skabt på baggrund af det stigende pres nedefra i form af de studerende på Groningen Universitet, som efterspurgte et 32

ambitiøst tiltag på området. Efter flere arrangementer med de studerende, hvor emnet blev diskuteret, tog Groningen Universitet efterfølgende kontakt til parterne inden for Groningen Agreement med henblik på at få dem til at indlede et samarbejde omkring tiltaget. Hanze Universitet og Groningen kommune reagerede positivt på henvendelsen, men ingen af parterne var interesserede i at være ejere af netværket. Det skulle etableres på markedsvilkår. Konceptet bag det trådløse netværk havde også bred interesse fra erhvervslivet i Groningen, men ingen ønskede selv at etablere netværket med de økonomiske risici, der var forbundet hermed. Der var med andre ord tale om en ’market failure’, som en af de interviewede udtrykker det. Løsningen blev derfor, at Groningen Universitet, Hanze Universitet og Groningen Kommune etablerede Wireless Groningen Foundation, hvor de hver især bidrog med 1 million Euro, der skulle være et garanteret beløb i den indledende etableringsfase til virksomheder, som ville påtage sig opgaven. Efter en udbudsproces inden for EU blev opgaven i 2009 tildelt Unwired Holding, der blev ansvarlige for at etablere og vedligeholde det trådløse netværk. Hensigten med Wireless Groningen var, at det fungerede som et åbent netværk, hvor interesserede offentlige myndigheder, virksomheder og organisationer og private kunne koble sig på. Yderligere skulle det medvirke til at tiltrække innovative IT-virksomheder og iværksættere til at lokalisere eller have øget fokus på Groningen. Som en af de interviewede påpeger, er det krævende at få forskellige services og ydelser implementeret. Her vil et trådløst netværk dækkende hele byen i praksis fungere som et testområde, der giver virksomheder mulighed for at teste forskellige services og ydelser samt have muligheder for at implementere dem under mere realistiske omstændigheder. Dermed kan holdbarhed og robustheden af tiltagene bedre vurderes. Indledende tests viste desuden, at kvaliteten af netværket var bedre sammenlignet med UMTS/3G-teknologien, som bliver benyttet i forbindelse med internet til mobiltelefoner40. 40

www.draadloosgroningen.nl

Med etableringen af et trådløst netværk gældende for hele byen, giver det videninstitutioner øgede muligheder for at indlede eller deltage i projekter, der kan tiltrække EU-midler. Projekterne drager fordel af et ’living lab’ eller en trådløs infrastruktur, hvor koncepter og tjenesteydelser kan testes, som det bliver påpeget af en af de interviewede. I den forbindelse har kommunen og det regionale politi fået bevilget 825.000 Euro fra en række ministerier med henblik på at udvikle applikationer på netværket til politiet41. Tabel 3.1. Tentative tiltag inden for Wireless Groningen Regionale Politi i Groningen

Musikfestival

Performance Arts

Forskellige forsøgsordninger herunder forsøg med at overføre videostream fra politibiler til stationen. Dermed kan politiet fra et ulykkested sende videomateriale til stationen for skabe et bedre overblik over de ressourcer, der er påkrævet. Dette er ikke muligt med den nuværende teknologiDen årlige Noorderzon Festival vil benytte det trådløse netværk i forhold til kunstnernes optrædener. Det kan ske ved enten at sende den pågældende optræden live i andre dele af byen, eller ved at afholde koncerter på flere lokaliteter. Forsøg med at udbrede festivaler inden for performance arts til andre dele af byen. Det trådløse netværk kan benyttes til at linke festivalerne via video- og/eller lydtransmissioner til eksempelvis busstoppesteder.

Kilde: Interviews

På universitetsområdet er Wireless Groningen blevet benyttet som en integreret del af undervisningen, hvor de studerende kan komme med input til og selv udvikle nye trådløse netværksservices som en del af deres studie, forklarer en af de interviewede. Det er specielt i forhold til det tekniske aspekt (eks. IT studerende) og inden for erhverv og iværksætteri (business-studerende) at mulighederne fremhæves. I den forbindelse er flere mobile applikationer blevet udviklet herunder en 41

www.draadloosgroningen.nl

applikation, der kan give de studerende et overblik over ledige læsepladser på universitetsområderne. Hanze Universitet har konkret introduceret ’Entrepreneurship with Wireless Groningen’, hvor de studerende benytter netværket til at udvikle forretningsidéer. En af de interviewede fortæller, at der i den sammenhæng har været eksempler på spin-offs herunder en række studerende, der etablerede en velkomstportal for besøgende i Groningen, hvor netværket indgik som en integreret del. Wireless Groningen har medvirket til at skabe en mere ”smart city”, hvor innovative eksperimenter bliver udført på tværs af sektorer, over universiteter til offentlige myndigheder. Finansielle problemer hos udbyderen Unwired har betydet, at netværket ikke er blevet udrullet efter planen i forhold til de forskellige områder i byen, hvilket har medført, at Wireless Groningen har ophævet kontrakten. Den fremtidige udformning af tiltaget er ved slutningen af 2010 dermed usikkert, da nye markedsparter, som en konsekvens af beslutningen skal involveres i projektet. Wireless Groningen illustrerer dog, hvordan topstyrede processer i form af Groningen Agreement bliver bundet sammen med en udvikling nedefra i form af presset fra de studerende, der skaber en fælles platform for et tiltag, der har en væsentlig betydning for byens profilering og understøtter udviklingen af innovative aktiviteter på tværs af områder i byen. En kommune kan ved at indgå i samarbejde med toneangivende aktører få input og skabe et bedre overblik over hvilke tiltag, der kan medvirke til at skabe udvikling i byen.

3.4 Kilder Interviews Robert Janz, direktør, Draadloss Groningen (Wireless Groningen). Interviewet 08.10.2010. Yellie Alkema, selvstændig konsulent. Interviewet 14.10.2010 Frederic van Kleef, projektsekretær for Groningen Agreement, Groningen Kommune. Interviewet 02.11.2010 Ko Henneman, direktør, Healthy Ageing Network Northern Netherland (HANNN). Interviewet 27.10.2010.

Rapporter og analyser Gemeente Groningen (2007): Business in the city of Groningen. Gemeente Groningen (2008): Key Figures 2008. Gemeente Groningen, University of Groningen, Hanze University & University Medical Center Groningen (2009): The Groningen Agreement 2.0. QS (2010): World University Ranking 2010.

Diverse hjemmesider City of Talent: www.cityiftalent.nl Coimbra Group: www.coimbra-group.eu Draadloos Groningen: www.draadloosgroningen.nl Eurosonic: (http://www.eurosonic-noorderslag.nl/en/festival/what-is-esns/). Gemeente Groningen: www.gemeente.groningen.nl Global Ideas Bank: www.globalideasbank.org Groningen San Carlos: www.groningensancarlos.nl Hanze University: www.hanzeuniversity.eu Norderlink: http://www.noorderlink.nl/). University Medical Center Groningen: www.umcg.nl University of Groningen: www.rug.nl Wikipedia.org: http://en.wikipedia.org/wiki/Groningen_(province)

4 Göteborg 4.1 Indledning Göteborg blev grundlagt tilbage i 1621. Den er med cirka en halv million indbyggere den næststørste by i Sverige – og den fjerdestørste by i Skandinavien. Byen er placeret ved den svenske vestkyst i Västra Götalands län, som udover Göteborg har 48 andre byer med 65.000 indbyggere eller derunder42. Göteborg ligger omkring 450 kilometer fra Stockholm. Figur 4.1. Kort over Göteborg og Västra Götaland

Västra Götalands län er relativt nyt og blev oprettet i 1998. Göteborgs udvikling har historisk set været præget af byens geografiske beliggenhed. Göteborg-regionen anser sig selv som værende det logistiske center i Skandinavien, hvilket skal ses i lyset af, at næsten 70 pct. af den totale industrikapacitet er beliggende inden for en radius af 500 kilometer fra Göteborg regionen. Med byens status som Skandinaviens største havneby og som logistisk knudepunkt i området, har handel og fremstillingsindustrien spillet en vigtig rolle i byens udvikling – og gør det stadig. Virksomheder som SKF, Ericsson og Volvo har været blandt de største arbejdsgivere inden for fremstillingsindustrien. Og Volvo er stadig den markant største virksomhed i Göteborg. Byens stærke position inden for fremstillingsindustrien har haft betydning i forhold til byens internationalisering. Her har bilindustrien spillet en rolle i forhold til byens relationer med venskabsbyer, som det bliver beskrevet senere. Göteborg og den omkringliggende region har desuden formået at styrke områdets internationalisering ved at tiltrække udenlandske virksomheder til området inden for den senere årrække. I den sammenhæng blev Göteborg i 2007 kåret til den bedste by at drive virksomhed i på European Cities Entrepreneurship Ranking43 og rangeret som tredjebedste region i Europa i World Knowledge Competitiveness Index og som nr. 16 globalt i 200844. Et andet element i byens internationalisering omhandler turismen, der spiller en stadig større rolle for Göteborg og omegn. Således genererer turismeindustrien en omsætning på næsten 20 mia. SEK og beskæftiger omkring 17.000 personer i området. En undersøgelse viser, at Västra Götaland med en stigning i antal overnatninger på 43. pct. er blandt de svenske regioner, der siden 1998 har haft den største stigning i antallet af overnatninger. Til sammenligning har stigningen

Kilde: DAMVAD 2010 42

wikipedia.org

www.vartgoteborg.se

www.goteborg.com

på landsplan i perioden været på 31 pct., mens den i Stockholm lå på 40 pct. Specielt i forhold til fritidsrejser står området stærkt. Opgør man andelen af svenske fritidsrejsende, var Västra Götalands andel i 2009 15,9 pct., mens den til sammenligning var 15,6 pct. i Stockholm Region45. Samme undersøgelse viser, at Göteborg er det foretrukne sommerferiemål i Sverige blandt svenskerne. Blandt interviewpersonerne peger flere på, at Göteborg, sammenlignet med byer af lignende størrelse, i løbet af de seneste 10-20 år har haft stor succes med at tiltrække en række højtprofilerede nationale og internationale arrangementer til området. Eksempler er europæiske og verdensmesterskaber i atletik samt store koncerter med internationale kunstnere. Derudover har byen flere årlige tilbagevendende begivenheder som Way Out Festival, International Science Festival, Göteborg Kultur Festival, Gothia Cup m.fl.

Mellemøsten, som ofte allokerer store ressourcer i bestræbelserne på at tiltrække begivenheder til deres område. Dertil kommer at en række af byens arenaer og faciliteter, er ved at være utidssvarende, hvilket er en yderligere forhindring for byen.

Göteborg har desuden høstet anerkendelse for sin infrastrukturudvikling, herunder særligt det kollektive trafiksystem i Västra Götaland. Ser man på fremtidsperspektiverne for Göteborg, peger flere af interviewpersonerne på, at en forudsætning for byens fremtidige vækst er en videreudvikling af infrastrukturen herunder etableringen af højhastighedstog, som går fra Oslo til Berlin. Etableringen af højhastighedstog skal være med til at styrke byens position som logistisk knudepunkt. Göteborg har etableret et bysamarbejde med Oslo, hvor etableringen en højhastighedsforbindelse indgår som en vigtig del, hvilket vil blive beskrevet senere.

Göteborg har haft en betydelig succes i forhold til at internationalisere byen. Det gælder inden for turisme og tiltrækningen af events og mødearrangementer, men også i forhold til udenlandske virksomheders etablering i regionen. I 2008 var omkring 1.700 udenlandske virksomheder lokaliseret i regionen. Göteborg arbejder strategisk med internationalisering på flere niveauer. I kommunalt regi arbejder flere afdelinger udelukkende med den internationale dimension. En central afdeling er ”internationella enheten”, som har en forholdsvis tæt kontakt til kommunens beslutningstagere og assisterer i forhold til internationale emner og ligeledes fremlægger forslag til konkrete tiltag og projekter. Initiativerne på den internationale front foregår i tæt samspil med kommunalt ejede organisationer som Business Region Göteborg, der er et samarbejde mellem 13 kommuner i regionen. Business Region Göteborg spiller blandt andet en central rolle i forhold til projekter med venskabsbyer.

En anden udfordring for byen er den stadig hårdere konkurrence for at tiltrække begivenheder. Set i forhold til byens størrelse har Göteborg haft en unik evne til at tiltrække begivenheder gennem de seneste 20 år. Men der er ifølge flere af interviewpersonerne kommet mere opmærksomhed omkring hvordan begivenheder kan bruges til at markedsføre byer, hvilket har afstedkommet en større konkurrence på området fra andre dele af verden, herunder byer i Asien og 45

Tilväxtverket (2010)

4.1.1 Læringspunkter En række overordnede læringspunkter udspringer af casen. Dette afsnit sammenfatter disse læringspunkter, som desuden beskrives nærmere i den efterfølgende casebeskrivelse.

Stærk fokusering på internationalisering giver erhvervspolitiske resultater

Samarbejdet med venskabsbyerne har forskellige fokusområder. Et eksempel på et fokusområde er Göteborgs samarbejde med Lyon om eksportfremmearrangementer inden for bilindustrien. Hvor byerne arbejder på at styrke deres erhvervsudvikling gennem arrangementer inden for bilindustrien med inddragelse af erhvervslivet fra de to byer. 36

Business Region Göteborg er en central spiller i dette samarbejde. Et andet fokusområde er centreret omkring byudvikling, hvor kommunerne samarbejder i forhold til vidensog erfaringsudveksling af forskellige tiltag herunder ”best practice” inden for gadebelysning. Samarbejdet mellem kommunen og Business Region Göteborg er også målrettet andre internationale fremstød, hvor Göteborg i den forbindelse har haft et tæt samarbejde med Shanghai, som rækker mere end 20 år tilbage. Göteborgs langvarige forhold til Shanghai har vist sig at være en fordel i forbindelse med disse internationale fremstød, hvor Göteborg via sit solide netværk i Shanghai er begunstiget i forhold til andre byer, der vil markere sig i Kina. Erhvervslivet indgår også som en integreret del i disse internationale fremstød og medfinansierer udenlandske promovering.

Effektiv city branding gennem samarbejde med erhvervslivet Göteborg har formået at skabe en stærk platform i forhold til at tiltrække turister og events. Det hænger sammen med de omfattende ressourcer, der allokeres til området. Göteborg & Co, som er hovedaktøren på området har således et budget på over 250 mio. SEK. Til sammenligning har Wonderful Copenhagen, som står for markedsføringen af København, et budget på omkring 100 mio. DKK. Den stærke position inden for området skyldes et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det kommer til udtryk ved forskellige tiltag og projekter, hvor Göteborg & Co med tiden har fået inddraget erhvervslivet, og fået virksomhederne til at medfinansiere aktiviteter. Göteborg & Co har via succesfulde fælles tiltag med erhvervslivet med tiden fået overbevist virksomhederne om de fordele de opnår ved at bidrage økonomisk. Erhvervslivet bidrager desuden mere langsigtet via kontrakter med hotelforeninger, som forpligter sig til at give en andel af omsætningen til tiltag og projekter i Göteborg & Co. Samarbejdet relaterer sig ligeledes i forhold til tiltrækning af mødearrangementer, hvor Göteborg & Co gennem deres mere end 90 samarbejdsaftaler med

virksomheder, herunder hoteller, restauranter, kongressarrangører og konferencecentre kan tilbyde ”en samlet pakke”. Netop den store medfinansiering fra erhvervslivet adskiller Göteborg & Co fra lignende organisationer. Og deres tætte samarbejde er en væsentlig forklaring på, hvorfor at Göteborg har formået at skabe en fremtrædende position inden for turisme og formået at tiltrække et stort antal events og begivenheder til området de seneste årtier.

Fokus på specifikke klynger og samarbejde i erhvervsudvikling lønner sig for hele regionen Inden for de seneste år har Göteborg benyttet sin styrkeposition inden for bilindustrien til at udvikle forretningsområdet biogas til køretøjer. Det førte til at Business Region Göteborg i 2001 oprettede Biogas Väst, som var det første af sin slags i Sverige, og har været foregangseksempel for lignende initiativer nationalt og internationalt. Repræsenterer fra hele ”biogasfødekæden” fra råvarer, produktion, infrastruktur, tankstationer og bilindustrien er inddraget i tiltaget. Tiltaget har medvirket til at brugen af biogas i køretøjer er steget forholdsvist markant i Vestsverige. Derudover er Biogas Väst blevet en samlende kraft i at skaffe finansiering til projekter gennem ansøgninger til regionale, nationale og international fonde og programmer. BiogaVäst har sammen med byen Lillle I Frankrig været initiativetagere til det første biogasprojekt i EU-regi. Business Region Göteborg har også en stor betydning for den generelle erhvervsudvikling i regionen. Det gælder i forhold til at opbygge relationerne mellem de involverede kommuner. Siden etableringen af Business Region Göteborg har relationerne mellem de involverede kommunerne ændret sig fra en ”konkurrencementalitet til en samarbejdsmentalitet”. Det betyder i praksis, at der er en tæt dialog mellem kommunerne og et tæt samarbejde omkring lokalisering af virksomheder i regionen. Kommunerne kommer hver især med en ”indstilling” til virksomhederne om, hvor det er mest fordelagtigt for 37

dem at etablere sig. Derudover påpeges det, at for de mindre kommuner er det en fordel, at de igennem Business Region Göteborg er samlet med de andre kommuner som ”én enhed”, hvilket er en stor fordel i markedsføringsmæssige sammenhænge overfor omverdenen. Business Region Göteborg kan med sin 80 ansatte og relativt store budget gennemføre tiltag overfor potentielle investorer og virksomheder, som det ikke er muligt for den enkelte kommune at gøre. Som en interviewperson fra en mindre kommune udtrykker det ”Business Region Göteborg kan pløje marken for os”.

4.2 Om Göteborg 4.2.1 Göteborgs ressourcer Erhverv I 2008 var der registreret 77.350 virksomheder i de 13 kommuner, der er med i Business Region Göteborg. Erhvervsstrukturen i byen er karakteriseret ved mange logistiskvirksomheder, hvor ti virksomheder har 570 eller flere ansatte. På IKT-området er der tilsvarende ti virksomheder med 220 eller flere ansatte, mens der inden for life science er otte virksomheder med mere end 100 beskæftigede. På trods af de store virksomheder er erhvervsstrukturen ellers kendetegnet ved et overtal af små og mellemstore virksomheder (SMV’er). 92 pct. af virksomhederne i området har mellem en og seks medarbejdere. Ser man på antallet af udenlandsk ejede virksomheder var der i 2008 lokaliseret 2.055 virksomheder i de 13 kommuner, som er med i Business Region Göteborg. De udenlandske virksomheder beskæftigede i 2008 77.033 personer. Både antallet af udenlandske virksomheder og antallet af deres beskæftigede er steget markant fra 1998, hvor 899 virksomheder havde hjemsted i området og beskæftigede 32.756 personer. Nedenstående tabel viser

nationaliteten på de virksomheder, der er stærkest repræsenteret i området46. Til sammenligning kan det nævnes, Region Hovedstaden i Danmark i 2009 havde omkring 3.000 udenlandske virksomheder lokaliseret47 Tabel 4.1. Antal udenlandske virksomheder i Business Region Göteborg, fordelt på udvalgte lande Land

Antal virksomheder

Norge

350

Tyskland

240

USA

220

Danmark

220

Storbritannien

200

Holland

160

Luxembourg

110

Finland Frankrig

100 90

Kilde: Business Region Göteborg (2009)

Viden Göteborg har to universiteter. Det største af dem er Göteborg Universitet, der med sine omkring 37.000 studerende og 5.000 ansatte er et af de største universiteter i Nordeuropa. På QS’ World University Ranking 2010 er Göteborg Universitet placeret som nummer 183. Det placerer universitetet som det femte bedste svenske universitet. Universitetet har omkring 40 forskellige afdelinger, der dækker over de fleste videnskabelige discipliner. Det betegnes dermed som et af de bredeste og mest alsidige institutioner i Sverige. Göteborg Universitet 46

For en mere detaljeret beskrivelse af udenlandske virksomheders branchefordeling henvises til publikationen ”The Region of Sustainable Growth - Foreign owned companies in the Göteborg Region” (2009), som kan downloades på www.businessregiongoteborg.com 47

Copenhagen Capacity: Årsberetning 2009

indgår i en række samarbejder med andre svenske universiteter, der bl.a. omfatter Kalmar Universitet og Sahlgrenska Universitetshospital. I en international sammenhæng har universitetet forskellige aftaler med universiteter fra Afrika, Asien, Australien, Mellemøsten, Nordamerika, Latinamerika og Østeuropa. Aftalerne omfatter udveksling af studerende, Ph.d. -studerende og forskere samt tilskyndelse til samarbejde mellem forskellige institutter på universiteterne48. Chalmers University of Technology er en anden stor forskningsinstitution beliggende i Göteborg. Der er omkring 11.000 studerende indskrevet og personalet udgør omkring 2.300 ansatte. På QS’ internationale ranking i 2010 er universitetet placeret som nummer 204, hvilket er den sjette bedste placering blandt de svenske universiteter. De primære forskningsområder er inden for teknologi, naturvidenskab og arkitektur. Chalmers har i lighed med Göteborg Universitet et stærkt fokus på innovation og iværksætteri. Således samarbejder institutionen med flere forskerparker i området 49.

Talent Arbejdsstyrkens andel af befolkningen i Vestsverige, den region som Göteborg ligger i, er på ca. 66 pct. for 15-64-årige og 53 pct. for 25-64årige hvilket er på nogenlunde samme niveau som landsgennemsnittet. I forhold til arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er den i Vestsverige på ca. 26 pct., hvilket er en smule under gennemsnittet i Sverige50.

www.guse.se

www.chalmers.se

Projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

Rammer I byregionen er et af de mere fremtrædende initiativer Business Region Göteborg, der er etableret som en non-profit organisation. Selskabet er et samarbejde mellem 13 kommuner. Formålet med etableringen af selskabet er at yde service og rådgivning til investorer og nyetablerede virksomheder i regionen og at skabe bedre vilkår for områdets virksomheder gennem en række projekter, der skal understøtte områdets erhvervsmæssige styrkepositioner. Derudover spiller Business Region Göteborg en vigtig rolle i forhold til at markedsføre regionen nationalt og internationalt overfor virksomheder. De gode rammebetingelser for erhvervslivet i Göteborg blev understreget i 2007, da byen blev kåret til den bedste by blandt 27 byer i European Cities Entrepreneurship Ranking. Undersøgelsen baserer sig på svar fra virksomheder, der var blevet etableret inden for de seneste tre år, og deres bedømmelse af den hjælp de fik i forbindelse med opstartsfasen. Her blev Business Region Göteborg fremhævet som en væsentlig faktor for den gode bedømmelse fra virksomhederne. Derudover er Göteborg rangeret som tredjebedste region i Europa i World Knowledge Competitiveness Index og som nr. 16 globalt i 2008. I forhold til infrastrukturen har Göteborg den største havn i Skandinavien og er dermed et vigtigt logistiskknudepunkt. Derudover er der passagerfærgeforbindelse til Danmark og Tyskland. Centralstationen i Göteborg er den næststørste i Sverige med togforbindelser til hele Sverige samt Oslo og København. Byen har også det største sporvognsystem i Skandinavien med 80 kilometer spor og i 2008 blev tog mere end 100 mio. passager sporvognen. Göteborg har to lufthavne, hvor af Göteborg-Landvetter er den største af dem og samtidig den næststørste i Sverige med forbindelser til fortrinsvis europæiske destinationer. Den anden lufthavn er Göteborg City Airport, som er lokaliseret tættere på bycentrum og udelukkende har forbindelser til Europa. 39

4.2.2 Bysamarbejder Göteborg har bysamarbejder på flere niveauer. I byregionen har man samarbejdet i Business Region Göteborg, der omfatter 13 kommuner. Samarbejdet har fokus på erhvervsudvikling og projekter, der skal fremme forskellige klynger, hvilket vil blive beskrevet i afsnit 4.3.3. Derudover varetager Business Region Göteborg en funktion i at markedsføre regionen nationalt og internationalt samt yde service og rådgivning til investorer og nyetablerede virksomheder i regionen, som afsnit 4.3.1 beskriver. Inden for den nære region har Göteborg blandt andet etableret et samarbejde med Oslo. Et samarbejde, som har eksisteret siden 1955. Samarbejdet omhandler en bred vifte af områder som kultur, turisme, uddannelse og handel m.m. Det blev i 2003 udvidet til at omfatte Akershus og Østfold fylke (Amt) i Norge samt Västra Götaland län (Amt) i Sverige, hvori Göteborg er den markant største by. Formålet med udvidelsen var, at det regionale niveau skulle forankres bedre i samarbejdet, således at det ikke kun omfattede et bysamarbejde mellem Oslo og Göteborg, men have større ambitioner om at øge regionens konkurrenceevne og tiltrækningskraft for turister og virksomheder. Involveringen af det regionale niveau har betydet, infrastrukturen i regionen er blevet et fokusområde. Det er særlig udvidelsen af jernbanenettet, der er i fokus på for samarbejdet, idet det er politisk overordnet vision at få etableret et eksprestog fra Oslo til Berlin inden 2019. Formålet med samarbejdet er derudover at skabe øget sammenhæng i regionen og gøre den mere attraktiv og konkurrencedygtig i forhold til at tiltrække virksomheder. Det er særligt inden for biomedicin, hvor der er en fælles vision om at gøre Göteborg-Oslo til en af de ledende regioner i Europa. Det har ført til oprettelsen af Medcoast Scandinavia, der er en netværksorganisation, som har til formål at styrke regionens position inden for biomedicin og sikre flere udenlandske investeringer til området. Samarbejdet indeholder således tiltag på flere områder, der alle skal medvirke til at skabe et regionalt kraftcenter på tværs af landene.

Göteborg har også bysamarbejder med fjerntliggende byer. Det mest fremtrædende af disse er samarbejdet med Shanghai. Udover det formelle samarbejde mellem de to byer, der har eksisteret siden 1980’erne og som blev yderligere styrket i 2004, er private virksomheder også aktivt involveret. Det gælder særligt i forhold til industrielt design, hvor Volvo og Hasselblad er blandt de svenske virksomheder, der deltager i forskellige former for udveksling. Samarbejdet mellem byerne har konkret ført til, at Shanghai har oprettet et handelskontor i Göteborg. Göteborg og Business Region Göteborg har arrangeret forskellige seminarer i Kina med det formål at styrke kontakten mellem byerne og hjælpe virksomheder og organisationer fra Göteborg regionen med at få adgang til det kinesiske marked. Indsatsen har ført til at flere virksomheder fra regionen har etableret sig i Kina. Göteborg har også andre bysamarbejder, herunder et samarbejde med Lyon i Frankrig. Samarbejdet har fokus på erhvervsudvikling, hvor der blandt andet arrangeres eksportfremmearrangementer rettet mod bilindustrien samt arbejdes for at understøtte vidensog erfaringsudveksling mellem virksomheder i de to byer.

4.3 Læringspunkter 4.3.1 Stærk fokusering på internationalisering giver erhvervspolitiske resultater Göteborgs har haft en betydelig succes i forhold til internationalisering. Byen har haft stor succes med at tiltrække et forholdsvist stort antal udenlandske virksomheder. En stor del af 1.700 udenlandske virksomheder, der er i regionen er tyske, amerikanske, danske, engelske og hollandske virksomheder. Derudover har byen og regionen formået at skabe en stærk position inden for turismesektoren. Succesen skyldes den fokusering, der har været i Göteborg på internationalisering, hvilket kommer til udtryk via tiltag 40

som Business Region Göteborg og Göteborg & Co. er ansvarlige for. I kommunalt regi er der ligeledes et eksplicit fokus på internationalisering, hvor medarbejderne arbejder ud fra en overordnet internationaliseringsvision samt en strategi for internationalt samarbejde. Det fokus førte til, at Göteborg kommune i 2003 besluttede at oprette enheden ”Internationella enheten”. Enheden assisterer kommunalbestyrelsen og præsidiumet i forhold til internationale spørgsmål og fremlægger forslag til konkrete tiltag og projekter i den sammenhæng. Enheden samarbejder med andre afdelinger, der specifikt arbejder med internationalisering, herunder Helpdesk for EUansøgninger, og andre forvaltninger i kommunen. Derudover samarbejdes der med en række organisationer, hvor kommunen er involveret som ejer, heriblandt Business Region Göteborg og Göteborg & Co. I praksis varetager og udvikler enheden relationerne til lokale, regionale og statslige styrelser og organisationer i Sverige og Europa. En anden vigtig funktion er at overvåge og afdække spørgsmål i EUsammenhæng, der har relevans for byen, hvilket er baggrunden for, at Internationella enheten har personel udstationeret i Bruxelles. Udover at fungere som lobbyvirksomhed i forhold til finansiering til udviklingsprojekter, er det også en vigtig opgave for enheden at skaffe tidlig information om aktuelle lovgivningsmæssige og politiske processer, da den viden skal styrke byens parathed i forhold til forandringer, som en af de interviewede forklarer. Internationella enheten koordinerer relationer til internationale venskabsbyer. Kommunens strategi betoner, at formålet med det internationale samarbejde er at skabe forbindelser, tiltrække investeringer, øge udbredelsen af viden, og åbne døre til udenlandsk industri og handel. Forholdet til venskabsbyer bliver derfor benyttet strategisk, og er ikke afgrænset til kulturelle tiltag, som ofte er omdrejningspunktet for den type af relationer. Enheden afholder i den forbindelse årlige arrangementer med venskabsbyer som f.eks. Lyon

omkring en række temaer. Arrangementerne omhandler blandt andet erhvervsudvikling inden for bilindustrien, hvor virksomheder fra de to byer er involveret. Göteborg og Lyon har desuden et tæt samarbejde omkring byudviklingsprojekter i kommunalt regi, hvor byerne samarbejder om vidensog erfaringsudveksling. Et eksempel er vidensudveksling omkring ”best practice” for belysning af gader i vintermånederne. Samarbejdet med Lyon har desuden resulteret i, at flere franske virksomheder har lokaliseret afdelinger i Göteborg. Flere af kommunens tiltag i relation til venskabsbyerne foregår i et samarbejde med Business Region Göteborg, hvilket ligeledes omfatter fremstød i Shanghai, som bliver belyst senere. Kommunens strategi har ligeledes eksplicit fokus på markedsføringen af Göteborg som en international turistdestination, hvor tiltag bliver lanceret sammen med Göteborg & Co. En af de interviewede forklarer, at der er et specielt fokus i Internationella Enheten på at tiltrække internationale møder og arrangementer til byen og byregionen. Kommunen har selv afsat betydelige ressourcer til internationaliserings aktiviteter, men en stor del af arbejdet er uddelegeret til selvstændige, men kommunalt ejede organisationer som Business Region Göteborg og Göteborg & Co. En interviewperson peger på, at det er den arbejdsfordeling er en fordel, da det giver mindre bureaukrati, idet forvaltninger og kommunalbestyrelsen ikke skal inddrages i beslutningsprocessen. De kommunalt ejede organisationers specialisering og fleksibilitet betyder, at projekter og tiltag ofte kan effektueres hurtigere og mere effektivt, påpeger en af de interviewede. Business Region Göteborg er den primære aktør i forhold til den internationale dimension, der omhandler erhvervsudvikling, herunder tiltrækning af investeringer og etablering af udenlandske virksomheder.

lokalisere sig i Göteborg. Industrien var ligeledes repræsenteret ved blandt andre Volvo. Andre bidragydere var kinesiske virksomheder, der er i forvejen er lokaliseret i Göteborg, og som har en strategisk interesse i at andre kinesiske virksomheder etablerer sig i området. Internationella Enheten var også involveret i fremstødet, hvor Göteborg på baggrund af sin gode og langvarige relation til Shanghai, fik den lokale administration til sikre, at relevante aktører for de svenske virksomheder deltog i seminarerne. En af de interviewede peger på, at det langvarige forhold til Shanghai og det stærke netværk, som er blevet skabt i denne sammenhæng giver Göteborg en fordel i forhold til andre byer, som også markedsfører sig overfor Shanghai.

Figur 4.2. Organisationsplan for Business Region Göteborg Business Region Göteborg

Bestyrelsen

Adm. direktør Økonomi Information og kommunikation Personale og reception, IT Business intelligence

Klynge

Virksomhedsrådgivning

Globalisering

Etablering og investeringsservice

Kilde: www.businessregiongoteborg.com

Organisationens arbejde dækker over internationale fremstød, hvor Business Region i Göteborg i samarbejde med erhvervslivet, der bidrager aktivt med finansiering, laver markedsføringsmæssige tiltag i forskellige lande. Det gælder bl.a. ejendomsmessen Expa i München og ejendoms- og investeringsmessen Mipim i Cannes. Et eksempel på samspillet mellem Business Region Göteborg og erhvervslivet i forhold til de internationale fremstød er en seminarrække i Shanghai, der havde til formål at tiltrække kinesiske virksomheder til Göteborg. Business Region Göteborg afholdt i den forbindelse flere seminarer i Shanghai, der var tematiseret inden for områder som life science, bilindustrien, miljø m.fl. Private virksomheder medfinansierede dette fremstød, herunder advokatfirmaer baseret i Göteborg, der kunne benytte anledningen til at skabe kontakt til potentielle klienter, som havde overvejelser om at

Derudover har Business Region Göteborg været medarrangør af andre tiltag i Shanghai, såsom ”Sister Cities Forum”, der bl.a. fokuserede på at etablere kontakter mellem kinesiske virksomheder og organisationer og svenske virksomheder og organisationer fra Göteborg-regionen. En direkte effekt af begivenheden var en samarbejdsaftale mellem havnene i Göteborg og Shanghai vedrørende strømforsyning. Omdrejningspunktet for samarbejdet er, hvordan man kan reducere udledningen af drivhusgasser. Andre samarbejder blev ligeledes indledt efterfølgende, som en af de interviewede forklarer. Business Region Göteborg inddrager også andre lokale aktører, såsom arbejdsformidlingen og lokale rekrutteringsfirmaer, i arbejdet med at tiltrække udenlandske virksomheder til regionen. Aktørerne bliver involveret, hvis udenlandske virksomheder har brug for rådgivning og assistance i rekrutteringen af medarbejdere. Det er som ofte i forbindelse med at initiere kontakten til relevante personer og assisterer i forhold til at skabe et overblik over Göteborg, at Business Region Göteborg bliver benyttet af udenlandske virksomheder. En af de interviewede påpeger, at Business Region Göteborg styrke i den sammenhæng er, at virksomhederne anser organisationen for at være en neutral aktør i sammenligning med kommunen. Denne neutralitet skaber en tillid mellem Business Region Göteborg og virksomhederne, som betyder, at Business Region 42

Göteborg ofte inddrages i virksomhedernes overvejelser vedrørende lokaliteter før ejendomsudlejerne. Derudover fungerer organisationen som forbindelsesled mellem myndigheder og investorer, der har forbehold overfor lovgivningen i forhold til deres konkrete investeringsplaner, herunder planlovgivningen osv.

4.3.2 Effektiv city branding i samarbejde med erhvervslivet Et andet vigtigt fokusområde i Göteborgs internationaliseringsstrategi strategi omhandler markedsføringsføring af Göteborg. Som beskrevet i afsnit 1.1 har Göteborg haft succes med at skabe sig en stærk turismesektor. En stor del af opskriften på succes tilskrives en massiv allokering af ressourcer til sektoren og den fælles deltagelse og finansiering af offentlig- private projekter. Organisationen Göteborg & Co. er ansvarlig for at facilitere og iværksætte aktiviteter, der skal udbygge byens position som turismemagnet. Tabel 4.2. Fakta om Göteborg & Co. Göteborg & Co

Som det fremgår af tabel 4.2 har Göteborg & Co. et relativt stort budget. Til sammenligning havde Wonderful Copenhagen i 2008 driftsindtægter på 106 mio. DKK51. Det private bidrag kommer bl.a. via langsigtede kontrakter med hotelforeningerne, der giver en given andel af omsætningen til Göteborg & Co og forskellige projekter, der bliver opstartet inden for deres område. Flere interviewpersoner peger på, at Göteborg & Co adskiller sig fra andre lignende organisationer ved, at de private virksomheder bidrager med en markant økonomisk støtte. Det er resultatet af flere års bestræbelser på at inddrage erhvervslivet i arbejdet, og hvor Göteborg & Co med tiden har fået overbevist virksomhederne om, at deres medfinansiering i forhold til tiltag og projekter i sidste ende kommer dem til gode. Ejerne af Göteborg & Co. består af en bred kreds af aktører. Der er repræsentanter fra sammenslutninger af restauranter, hoteller og butikker. Kommunen er ligeledes repræsenteret og andre aktører som Got Event, der er et selskab, som styrer byens sportsarenaer, og Svenske Mässan, der arrangerer messer, konferencer og andre begivenheder er også involveret. Liseberg, en forlystelsespark i Göteborg, er også blandt ejerne. Alle ejere fremgår af nedenstående tabel.

Driftsindtægter i alt

250 mio. SEK

Bidrag fra Göteborg Kommune

82 mio. SEK

Salg af ydelser

90 mio. SEK

Tabel 4.3. Ejere Göteborg & Co

Betaling for marketing, projektmidler og anden indkomst fra ejerne i Göteborg & Co og andre interessenter Ansatte i permanente stillinger Personer i midlertidige stillinger og konsulenter

76 mio. SEK

Ejere af Göteborg og Co

Kilde: Göteborg & Co (2009)

80 398

Göteborgs stad

Göteborgshotellen

Göteborgsregionen

Cityföreningen

Liseberg

Västsvenska Industri- och Handelskammaren

Got Event

Göteborgs Restaurangförening

Svenska Mässan

Storhotellgruppen

Kilde: www.goteborg.com/co

Wonderful Copenhagen (2008)

Via deres ejerskab indgår aktørerne i bestyrelsen for Göteborg & Co., hvor der i alt er tilknyttet 23 personer. Udover ejerne indgår personer fra kommunale og regionale institutioner samt private virksomheder og interesseorganisationer. Det er ligeledes sædvane, at borgmesteren og lederen af oppositionen i Göteborg er i bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter de overordnede strategier og rammebetingelser, men uddelegerer generelt stor handlefrihed til Göteborg & Co. Inddragelsen af to ledende politiske repræsentanter sikrer, at beslutninger, der bliver truffet i bestyrelsen, er med afsæt i en bred politisk tilslutning. Det giver stabilitet og det har stor betydning for de involverede aktører, at de har indflydelse på udviklingen af strategier, men ligeledes kan regne med en bred politisk opbakning, når beslutningerne er truffet i bestyrelsen, påpeger en af de interviewede.

Figur 4.3. Organisationsplan for Göteborg & Co

Göteborg & Co er overordnet set struktureret i fire temaer, møde, privatrejser, events og erhvervsgruppen, som det fremgår af nedenstående figur. Kilde: www.goteborg.com/co

En styregruppe er tilknyttet under hvert af disse temaer. Styregruppen består af et bredt spektrum af personer fra offentlige organisationer, private virksomheder og videninstitutioner. Nedenstående tabel viser fokusområdet og antallet af personer, der er tilknyttet i de forskellige styregrupper.

Tabel 4.4. Styregrupper Göteborg & Co Område

Deltagere i styregruppen

Møde

Privatrejser

Events

Erhverv

Kilde: www.goteborg.com/co

Arbejdsgangen i de respektive styregrupper er forskellig, men overordnet set er det hensigten at indlede relevante samarbejder samt initierer og understøtte forskellige projekter og aktiviteter. Inden for styregruppen for events er deltagerne således repræsentanter, der har en interesse i at tiltrække begivenheder til området. Arbejdet er konkretiseret i projekter, hvor repræsentanter fra hotelbranchen, forskellige arenaer og andre relevante aktører samarbejder om at skabe sammenhæng i forhold til de events, der skal tiltrækkes. Overordnet set har Göteborg & Co initiativpligten i forhold til at tiltrække events til byen.

betyder en meromsætning for butikkerne, som har lejet sig ind i ejendommene. Det mere stabile indtægtsgrundlag for butikkerne betyder samtidig, at forudsætningerne for at ejendomsudlejerne får sikret en stabil lejeindtægt er bedre, som en af de interviewede forklarer.

Inden for temaet møde har Göteborg & Co oprettet enheden Göteborg Convention Bureau. Enheden skal udvikle og markedsføre Göteborg som en mødedestination, og fungerer som forbindelsesled mellem mødearrangører, virksomheder, der profiterer af mødearrangementerne, samt lokale beslutningstagere. Göteborg Convention Bureau har samarbejdsaftaler med 90 virksomheder primært hoteller, restauranter, kongressarrangører og konferencecentre. I styregruppen sidder repræsentanter fra videninstitutionerne, forskellige sammenslutninger inden for hotel, restaurant, kongres samt Göteborg-Landvetter lufthavn og Svenske Jernbaner. Arbejdet inden for temaet for erhverv adskiller sig fra de øvrige og vil blive beskrevet i det næste afsnit.

4.3.3 Fokus på specifikke klynger og samarbejde i erhvervsudvikling lønner sig for hele regionen

Et andet eksempel på Göteborg & Co.’s samspil med private virksomheder er Christmas Göteborg City. Det er et markedsføringstiltag, der har været succesfuldt i forhold til at udvide turistsæsonen. Göteborg & Co administrerer Christmas Göteborg City, der løber af staben i december måned. Arrangementet omfatter en række begivenheder i form af julemarkeder, shows osv. Arrangementet tiltrak i 2009 op imod 900.000 turister, heriblandt en stor del fra Danmark og Norge, der bl.a. benyttede anledningen til at foretage juleindkøb. Private interessenter som ejendomsudlejere bidrager økonomisk ved blandt at finansiere opsætning af lys i gaderne, der er et af varemærkerne ved Christmas Göteborg City. Baggrunden for deres involvering i tiltaget er, at den øgede turisme

Udover Christmas City Göteborg var Göteborg involveret i mere end 150 events fra små lokale koncerter til store begivenheder, herunder årlige tilbagevendende begivenheder som International Science Festival og Göteborg Kultur Festival52.

Business Region Göteborg er den primære aktør inden for erhvervsudvikling. Udover den tidligere beskrevne rolle på den internationale front har Business Region Göteborg en særlig funktion i forhold til at skabe vækst og udvikling i de 13 kommuner, der danner i organisationen. Det sker bl.a. via traditionelle tiltag som rådgivning, støtte og kompetenceudvikling til iværksættere og SMV’er og en række dertilhørende aktiviteter. Aktiviteterne omfatter kurser, seminarer, workshops og andre udviklingsforløb, der er målrettet virksomheder i forskellige udviklingsstadier. Tiltagene er til dels temaorienteret, hvilket betyder, at der bl.a. er aktiviteter decideret rettet imod virksomheder inden for turismeområdet. Her indgik andre aktører som Turistrådet i Vestsverige, Göteborg & Co og Turismens Utredningsinstitut i et samarbejde om at arrangere forskellige seminarer. Derudover modtog en række virksomheder individuel rådgivning omkring forretningsudvikling.

Göteborg & Co. (2009)

Satsning på specifikke klynger medfører investeringer til regionen

biogas. Biogas Väst var det første af sin slags i Sverige, og har været et foregangseksempel for lignende tiltag, der i dag eksisterer i Sverige.

Et andet fokuspunkt for Göteborg er udviklingen af klynger. Klyngeudviklingen er målrettet en række brancher, der enten har en styrkeposition i området, herunder bilindustrien, eller som er præget af en hurtigt voksende udvikling. Sidstnævnte er tilfældet med biovidenskab og biomedicin, hvor Business Region Göteborg medvirker i konkrete initiativer, der skal understøtte udviklingen på området. Det gælder, som tidligere beskrevet, dannelsen af Medcoast Scandinavia, der er en norsk/svensk netværksorganisation, som har til formål, at styrke og udvikle den biomedicinske sektor i Göteborg-Oslo regionen. Her deltager Business Region Göteborg sammen med flere kommuner i regionen.

En af de interviewede påpeger, at de økonomiske midler, der er blevet investeret i projektet har genereret betydelige flere ressourcer til regionen. Det skal ses i lyset af, at tiltaget er blevet en katalysator for iværksættelse af udviklingsprojekter i regionen, og i den sammenhæng er blevet en samlende kraft i at skaffe finansiering gennem ansøgninger om nationale og EU-midler. Det gælder i forhold til EUansøgninger, hvor Biogas Väst sammen med Lille i Frankrig var initiativtager til projektet Biogasmax, der var det første biogasprojekt for køretøjer på EU-niveau. Det havde et budget på 17 mio. euro og havde deltagelse af omkring 30 virksomheder og organisationer fra otte lande. Derudover er Biogas Väst involveret i et klimainvesteringsprogram i Naturvårdsverket53, hvor det er lykkedes at få bevilget omkring 25 pct. af de totale investeringer til lokale klimatiltag i regionen, herunder forskellige projekter relateret til biosgasproduktion. Biogas Väst står bag udviklingsprojekter, som har fokus på tunge køretøjer, og som involverer medfinansiering fra Energimyndighetet54 og Västra Götaland-region på 35 mio. SEK.

GöteborgBIO er et andet eksempel, hvor Business Region Göteborg er involveret sammen med en bred kreds af aktører, heriblandt private virksomheder, videninstitutioner og andre offentlige aktører. Andre fokusområder i forhold til klyngeudvikling inkluderer IKT, logistik, biogas m.v. Særligt i forhold til biogas er der kommet et øget fokus, hvilket medførte at Business Region Göteborg i 2001 etablerede Biogas Väst. Bilindustrien har traditionelt stået stærkt i regionen, og den styrkeposition er i de senere år blevet brugt til at arbejde med udviklingstiltag for at udbrede brugen af biogas i bilindustrien. Tiltaget har deltagelse af 25 interessenter, herunder virksomheder, hvor en aktør som Volvo har en særlig betydning, og kommuner fra hele regionen. En af de interviewede forklarer, at de involverede virksomheder repræsenterer hele ”biogasfødekæden” fra råvarer, produktion, infrastruktur, tankstationer og bilindustrien. Parterne i tiltaget bidrager økonomisk og deltager i vidensog erfaringsudveksling. Det bliver endvidere påpeget, at tiltaget har medvirket til at udbrede brugen af Biogas. Ved projektets start i 2001 var der syv tankstationer og 800 køretøjer, som benyttede biogas, mens der i 2010 er 47 tankstationer og 8000 køretøjer, som benytter

Etableringen af Biogas Väst har også en funktion i forhold til den internationale dimension, hvor delegationer fra hele verden har besøgt regionen for at lære om biogas. Det har derudover ført til aftalememorandum mellem Göteborg og Californien og skaffet en del positiv omtale, herunder tildelingen den amerikanske miljøpris Blue Sky Award fra interesseorganisationen Calstart.

Naturvårdsverket svarer i danske termer til Miljøstyrelsen

Energimyndighetet svarer i danske termer til Energistyrelsen

Samarbejde med værdi for mindre kommuner Göteborg er via sin størrelse det naturlige centrum i Business Region Göteborg og en stor andel af virksomhedsetableringerne foregår også i byen. Men det er ikke kun Göteborg, der drager fordel af vækst og udvikling. Stenungsund, der er en af de mindre kommuner i Business Region Göteborg har i de senere år oplevet en stor befolkningstilgang. Derudover har kommunen også oplevet en positiv fremgang i forhold til erhvervslivet. Det har medført, at Stenungsund i en rangering af erhvervsklimaet i de svenske kommuner er placeret som den tredjebedste kommune i Sverige. En anden kommune i regionen, Mölndal, har haft gavn af den generelle udvikling i området, og det stærke klyngefokus på biomedicin. Således har AstraZeneca, der er et af verdens største medicinalvirksomheder lanceret planer om at udvide sine aktiviteter i området ved at åbne et nyt globalt center i byen, hvilket konkret betyder en milliardinvestering. AstraZenecas udvidede engagement er sket på bekostning af andre områder, herunder Lund, hvor selskabet har nedlagt næsten 1.000 stillinger på trods af byens placering i Medicon Valley55. En af de interviewede forklarer, at Business Region Göteborg har medført øget interaktion mellem de involverede kommuner. Før i tiden var der en konkurrencementalitet mellem kommunerne, men den er blevet afløst af en samarbejdsmentalitet. Det kommer til udtryk i forbindelse med møder mellem erhvervscheferne fra de 13 kommuner, som er med i Business Region Göteborg. Formålet med møderne er at diskutere, hvordan byerne kan samarbejde om den mest hensigtsmæssige placering af potentielle virksomheder, der er interesseret i at lokalisere sig i området. Som det bliver påpeget, kan 55

For en mere detaljeret beskrivelse af udenlandske virksomheders etablering i de enkelte kommuner inden for Business Region Göteborg samt branchefordelingen henvises til publikationen”The Region of Sustainable Growth - Foreign owned companies in the Göteborg Region” (2009), som kan downloades på www.businessregiongoteborg.com

kommunerne ikke bestemme hvor i regionen virksomhederne skal placere sig i, men de kan komme med en ”indstilling” til virksomhederne baseret ud fra ud deres behov og hvor lignende virksomheder i forvejen er etableret. Business Region Göteborg har lanceret flere tiltag, som skal tiltrække virksomhederne til regionen Det omfatter lanceringen af en database over ledige ejendomme i området. Databasen giver virksomheder, som vil etablere butikker, kontorer eller produktion et hurtigt overblik over de muligheder, der eksisterer inden for regionen. Databasen indeholder en række søgefunktioner, der kan specificerer i forhold til forskellige søgekriterier som afstand til hovedvej, godsterminal, lufthavn, havn og afstand til Göteborgs centrum. Databasen er etableret i et tæt samarbejde med erhvervslivet, herunder ejendomsudviklere. En generel styrke ved Business Region Göteborg er, at kommunerne bliver som én enhed, hvilket betyder, at man bedre kan markedsføre regionens styrkepositioner overfor omverdenen. Business Region Göteborg kan, via deres størrelse lave tiltag og projekter rettet imod potentielle investorer og virksomheder, som de enkelte kommuner ikke har ressourcer og kapacitet til. Som en af de interviewede fra en af de mindre kommuner forklarer, kan Business Region Göteborg ”pløje marken for os (de små kommuner red.)”. Der bliver dog også påpeget udfordringer i samarbejdet, hvilket gælder i forhold til den daglige kontakt mellem kommunerne og Business Region Göteborg, hvilket skyldes den fysiske afstand mellem organisation og de lokale erhvervsmedarbejdere i kommunerne. Det har ført til overvejelser om at integrere medarbejderne i de enkelte kommuner mere konkret Business Region Göteborg ved at etablere kontorer, hvor de pågældende medarbejdere fra det kommunale niveau kan arbejde et par gange om ugen for dermed at stimulere kontakten og samarbejdet mellem Business Region Göteborg og kommunerne. Overordnet set betragter en af de interviewede, som repræsenterer de mindre kommuner, samarbejdet som positivt. Andre kommuner uden 47

for samarbejdet har da også tilkendegivet en vis interesse i at blive indlemmet i Business Region Göteborg som følge af den relative succes. På trods af et overordnet fokus på markedsføring og turisme har Göteborg & Co også erhvervsudvikling som indsatsområde. I den administrative opbygning har organisationen oprettet en enhed inden for erhverv. Göteborg & Co har i deres strukturelle organisering meget direkte inddraget en bred vifte af aktører. I styregruppen, der er tilknyttet enheden, indgår omkring tyve virksomheder, en række kommunale enheder, Business Region Göteborg, samt Kalmar og Göteborg universitet. Formålet med enheden er at tilbyde en platform for samarbejde mellem industri, universiteter og organisationer med henblik på at styrke og udvikle konkurrenceevnen i byen. De medvirkende virksomheder bidrager økonomisk ved at betale et medlemskab for deltagelse, forklarer en af de interviewede. Pengene fra medlemskabet bliver benyttet til at støtte forskellige projekter, som virksomhederne i fællesskab beslutter, skal have et bidrag. Støtten går til projekter der har et bredt fokus på eksempelvis de studerende i byen, herunder velkomstaktiviteter for nye studerende. Derudover går støtten også til konkrete begivenheder som International Science Festival og Göteborg Film Festival, hvor styregruppen har medvirket til at etablere til oprettelsen af en filmpris. Andre tiltag inkluderer en virksomhedspris, som uddeles to gange om året til SMV’er, der har bl.a. har udmærket sig i forhold til aktiviteter eller produkter, der er udviklet via interregionalt samarbejde.

4.4 Kilder Interviews Roger Strömberg, Chef Etablering og investering. Business Region Göteborg. Interviewet 15.10.2010. Ossian Stjernstrand, Chef Forskning og Udvikling. Göteborg & Co. Interviewet 15.10.2010. Hans Larsson, Project Manager. Biogas Väst/Business Region Göteborg. Interviewet 18.11.2010. Lars Ekberg, Näringslivschef, Mölndal stad. Interviewet 17.11.2010 Håkan Beskow, Chef for Internationella Enheten, Göteborg Stad. Interviewet 18.11.2010

Rapporter og analyser Business Region Göteborg (2009): The Region of Sustainable Growth Foreign owned companies in the Göteborg Region. Copenhagen Capacity (2009): Årsberetning 2009 QS (2010): World University Ranking 2010 Tilväxtverket (2010). ”Fakta om svensk turisme 2009”.

Diverse hjemmesider Chalmers University of Technology: www.chalmers.se Göteborg Universitet: www.guse.se www.goteborg.com: http://www2.goteborg.com/templates/Page.aspx?id=9952 www.vartgoteborg.se: http://www.vartgoteborg.se/prod/sk/vargotnu.nsf/1/naringsliv,goteborg_far_pris_so m_basta_stad_for_entreprenorskap Wikipedia.org: http://sv.wikipedia.org/wiki/V%C3%A4stra_G%C3%B6talands_l%C3%A4n

5 Turku 5.1 Indledning Turku er den tredjestørste by i Finland med sine 175.000 indbyggere. Den er placeret ved sydvestkysten lidt over 150 kilometer fra Helsinki. Byen har udover finsk også svensk som officielt sprog, hvor det svenske navn er Åbo. Turku ligger i regionen Varsinais-Suomi (Sydvestfinland), hvor den er den største by. I regionen bor der 460.000 indbyggere, fordelt på 28 kommuner, hvor de 27 foruden Turku, har indbyggertal på 55.000 og derunder56. Figur 5.1. Kort over Finland

Turku er den ældste by i Finland, og var før 1809 Finlands hovedstad. Det blev ændret i forbindelse med, at Finland blev en del af det russiske imperium i 1809, hvilket førte til, at hovedstaden blev flyttet til Helsinki. Herefter mistede Turku sin fremtrædende position og blev overgået af Helsinki i forhold til indbyggertal i løbet af 1800-tallet57. Turku er en havneby og den maritime sektor har stor betydning for byen. Logistik-, mad- og serviceindustrien har ligeledes spillet en central rolle i byens historie. I forbindelse med en recession i starten af 1990’erne blev flere virksomheder inden for de nævnte industrier ramt hårdt. Turku oplevede en stigende arbejdsløshed og blev stærkt påvirket af nedsmeltningen i eksporten til Rusland, hvilket bl.a. betød en nedgang på 40 pct. for madindustrien58. Krisen betød, at der kom en øget opmærksomhed mod nye industrier, som kunne gøre økonomien mindre sårbar fremadrettet. For Turkus vedkommende medførte det en mere strategisk satsning på et område som bl.a. bioteknologi. Arbejdet med bioteknologi har bidraget til, at Turku i dag har en ledende national position inden for bioteknologi herunder farmaceut- og diagnoseområdet, hvor omkring halvdelen af den finske industri i lokaliseret i Turku regionen. På det kulturelle område har Turku også markeret sig. Således er byen i 2011 blevet udpeget som europæisk kulturby af EU59. Turku skal i forbindelse med sit værtskab stå for organiseringen af en lang række kulturelle projekter i løbet af 2011. En lang række af disse projekter vil også omfatte den lokale region. Og flere kommuner har været aktivt involveret i Turkus proces med ansøgningen som europæisk kulturby.

Kilde: DAMVAD 2010 57

wikipedia.org(b)

Bruun et al. (2001)

59 56

wikipedia.org(a)

Konceptet ”europæisk kulturby” har eksisteret siden 1985, og titlen går på skift mellem medlemslandene. Typisk bliver to byer fra forskellige lande udpeget for et helt kalenderår

5.1.1 Læringspunkter

regional styrkeposition, som gør et område mere attraktivt i forhold til at tiltrække investeringer.

En række overordnede læringspunkter udspringer af casen. Dette afsnit sammenfatter disse læringspunkter, som desuden beskrives nærmere i den efterfølgende casebeskrivelse.

Stærk borgerinddragelse i planlægningen af begivenheder

Aktiv kommunal involvering i skabelsen af strategiske klynger Som tidligere beskrevet har bioteknologi fået en mere fremtrædende rolle i Turku de senere år. En af grundene hertil er kommunens strategisk satsning. Turku kommune har bidraget med økonomisk støtte til oprettelsen af Biocity i starten af 1990’erne. Biocity skulle fungere som et center, hvor universiteterne og industrien kunne interagere sammen. Kommunen har desuden i 1999 været med til at finansiere oprettelsen af Turku Bio Valley med et bidrag på 12,6 mio. euro. Hensigten med Turku Bio Valley var at skabe klyngeudvikling ved at tilbyde kontorer, laboratorier og produktionsfaciliteter til typisk mindre farmaceutiske eller bioteknologiske start-up virksomheder, samt at fungere som inkubator for virksomhederne. Det har ført til, at Turku Bio Valley i dag huser mere end 90 bioteknologirelaterede virksomheder, hvoraf flere af virksomhederne samarbejder med universiteterne. Turku kommune understøtter derudover udviklingen inden for bl.a. bioteknologi ved at være ejer af Turku Science Park, hvor man hvert år investerer et millionbeløb i euro. Turku kommunes investering i Turku Science Park er en god investering, idet kommunen og den omkringliggende region for hver euro den investerer, opnår et afkast på 4,77.60 Kommunens stærke finansielle involvering har spillet en central rolle i at skabe en af de førende klynger i Finland inden for bioteknologi. En aktiv rolle suppleret med økonomiske investeringer kan dermed skabe en

Interview med N Tapani Saarinen, Vice President, Turku Science Park

I 2011 skal Turku være europæisk kulturby. I forbindelse med selve ansøgningen til værtskabet har der været en stor inddragelse af borgerne og andre interessenter. Organisationen bag ansøgningen var et team med det formelle ansvar for ansøgningen. Teamet bestod af eksperter inden for kultur, turisme, kommunikation, byplanlægning m.v. Til teamet blev der knyttet et bredt advisory board. Det omfattede mere end 50 repræsentanter fra universitetsverdenen og offentlige myndigheder, folkevalgte repræsentanter, kunstnere, virksomheder, journalister m.fl.. Advisory boardet skulle bidrage til planlægning af strategien, indsamling af idéer programmet og projekter, samt forberedelsen af ansøgningen. Flere seminarer og idéworkshop blev afholdt med deltagelse af flere hundrede personer fra forskellige organisationer, foreninger og virksomheder. I forbindelse med indsamlingen af forslag til projekter blev der lanceret et storstilet ’Open Call’-tiltag. Her kunne borgere og foreninger komme med forslag til projekter og idéer til programmet. Det førte til mere end 500 projektforslag, hvor 35 projekter konkret blev inddraget i ansøgningen. I tildelingen af værtskabet fremhævede det europæiske panel netop den stærke borgerinddragelse i Turkus ansøgning. Borgerinddragelsen fortsatte efter Turkus tildeling af værtskabet. En anden omgang af ’open call’ blev iværksat. Det medførte mere end 1000 nye projektforslag, der fortrinsvis kom fra regionen, men også andre dele af Finland samt Europa. Det har konkret betydet, at 75 pct. af selve programmet er med ’open call’-tiltaget som udgangspunkt, hvilket adskiller sig forholdsvist markant fra andre byer, der tidligere har haft værtskabet. Fremgangsmåden fremstår som et godt eksempel på, hvordan man sikrer en større regional forankring af begivenheder, der omhandler centerbyen i regionen. ’Open call’-tiltaget medførte 50

helt konkret, at selve programmet for Turku 2011 har fået flere regionale arrangementer, da foreninger og organisationer i hele regionen har medvirket i processen. Derudover har man aktivt inddraget hele regionen i processen ved at afholde idéworkshops og andre arrangementer i de øvrige byer i regionen. Dermed fremstår Turku 2011 ikke kun som et event for Turku, men for hele regionen.

Den største sektor i regionen er detailhandel målt på antal beskæftigede, idet den beskæftiger 25.000 personer. Den maritime sektor beskæftiger 17.000 er dermed den næststørste i regionen, efterfulgt af IKT, der beskæftiger 13.000. Nokia spiller en central rolle i regionens IKT sektor, idet virksomheden har lokaliseret en del af virksomhedens F&U aktiviteter i regionen.

5.2 Om Turku

Tabel 5.1. Udvalgte sektorer i Turku region Sektor

Beskæftigede

Bioteknologi

3.000

IKT

13.000

Erhverv

Maritim sektor

17.000

Detailsektoren

25.000

Turku byregion har en bruttoværditilvækst pr. beskæftiget på 62.615 euro, hvilket ligger på niveau med landsgennemsnittet på 62.931 euro i 2007. Til sammenligning er bruttoværditilvæksten i Helsinki byregion 72.554 euro pr. beskæftiget. BNP pr. indbygger i Turku byregion er 33.300 euro, hvilket er nogenlunde ens med landsgennemsnittet på 34.000 euro. Samme tendens gør sig gældende med Helsinki byregion, der har et relativt markant højere BNP pr. indbygger på 46.600 euro. Andelen af private beskæftigede i Turku byregion udgør 69,39 pct. i 2006, hvilket er marginalt højere end niveauet i Helsinki og Finland, hvor andelen er hhv. 67,57 pct. og 66,66 pct.61 .

Logistik

9.500

5.2.1 Turkus ressourcer

Ser man på erhvervsstrukturen, spiller bioteknologirelaterede aktiviteter en stor rolle, da den næststørste koncentration af Finlands biotekvirksomheder findes i Turku kun overgået af Helsinki. Omkring halvdelen af den farmaceutiske og diagnostiske industri er lokaliseret i området. Biotekrelaterede virksomheder beskæftiger omkring 3.000 personer.

Projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

Kilde: www.businessturku.fi

Viden På videnområdet er der to universiteter og et universitetshospital lokaliseret i Turku. Det største af universiteterne er Turku Universitet, der ligeledes er det næststørste i Finland målt på antal studerende. Efter fusionen med Turku School of Economics i januar 2010 er der mere end 20.000 studerende indskrevet og 3000 medarbejdere ansat. Universitetet består af syv fakulteter inden for Humaniora, matematik og naturvidenskab, medicin, jura, samfundsvidenskab og uddannelse samt Turku School of Economics62. Universitet er involveret i internationale netværk, heriblandt The Coimbra Group, der er en sammenslutning af veletablerede europæiske tværfaglige universiteter. The Coimbra Group arbejder for at oprette særlige akademiske og kulturelle bånd med henblik på at fremme internationalisering og det akademisk samarbejde. Det 62

www.utu.fi

desuden en målsætning for gruppen at påvirke europæisk uddannelsespolitik og at udvikle den bedste praksis gennem gensidig udveksling af erfaringer63. Derudover er Turku Universitet involveret i The Baltic Sea Region University Network, der blev etableret af 16 universiteter i 2000, men siden er blevet udvidet til 32 universiteter fra Hviderusland, Estland, Finland, Letland, Litauen, Polen og Rusland. Netværket skal fungere som en platform for idéudvikling og erfaringsudveksling, samt samarbejde om projekter og andre aktiviteter64. På QS’ World University Ranking 201065 er Turku Universitet rangeret som det næstbedste universitet i Finland og som nummer 211 i verden. Det andet universitet i Turku er Åbo Universitet, der har omkring 7.000 studerende og 1300 medarbejdere. Universitet er inddelt i tre overordnede institutter: Institut for Kunst, Uddannelse og Teologi, Institut for Samfundsvidenskab og Institut for Naturvidenskab og Teknologi. Åbo Universitet er svenskpræget, hvilket betyder, at undervisningen foregår på svensk. Og det er derfor hovedsageligt den svensktalende del af befolkningen, der er indskrevet. De finsktalende studerende, skal inden de optages bestå en sprogtest for at bevise deres evner til at studere på svensk66. Andre institutioner omfatter Turku University of Applied Science (Åbo yrkeshögskola), hvor omkring 9.000 studerende er indskrevet. Institutionen har bl.a. et Kunst Akademi, mens andre forskningsområder omfatter sundhed, life science, telekommunikation og E-business m.fl.67

Talent Arbejdsstyrkens andel68 af befolkningen er i Turku byregion 66,27 pct. Det er omtrent samme niveau som landsgennemsnittet, men under niveauet i Helsinki byregion, hvor andelen til sammenligning er 69,84 pct. I forhold til uddannelsesniveauet har 29,8 pct. af befolkningen i Turku en videregående uddannelse. Det ligger over landsgennemsnittet der er på 27,52 pct., men under gennemsnittet i Helsinki Region hvor andelen er 31,44 pct.69 Ser man på indikatorer for andelen af talenter og medlemmer af den kreative klasse70 har Turku en stor andel af disse borgere i forhold til andre finske byer. Byen er således rangeret som den tredjemest kreative by i på en rangering af 25 finske byer er medtaget. Det samme gør sig gældende i forhold til andelen af talenter i byen, hvor Turku ligeledes er placeret som den by, der har den tredjestørste andel af talenter ud af de 25 finske byer 71.

Rammer Som tidligere beskrevet har den kommunale involvering medvirket til at skabe gode rammebetingelser for bioteknologi i Turku. Nationale initiativer har også været vigtige i denne sammenhæng. Academy of Finland 72 har finansieret forskellige grundforskningstiltag, TEKES73 har 68

Arbejdsstyrken udgør personer i alderen 15-64 år

Tallene for Turku er fra ”Statistical data about Turku 2010” (2010), mens tallene for Turku byregion, Helsink Region og Finland er fra projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer 70

www.coimbra-group.eu

Indikatorerne er beskrevet i projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske storbyer

www.bsrun.org

www.abo.fi

www.turkuamk.fi

Projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

Academy of Finland er en offentlig organisation, som arbejder for at styrke videnskaben og forskningens position i samfundet. Der sker via finansiering af forskningstiltag; ligeledes har organisationen en ekspertfuntion i forhold til politikudvikling på området 73

Tekes er en offentlig finansieret organisation med mere end 400 ansatte. Tekes står for finansiering af projekter inden for F&U samt innovation

haft en vigtig funktion i forhold til anvendt forskning, udvikling og overførsel af viden i forhold til at understøtte innovative virksomheder. Andre offentlige programmer, som har haft en vigtig funktion er Centres of Expertise programme, der vil blive beskrevet nærmere i afsnit 5.3.1. Turku er forbundet til Stockholm via færgeforbindelsen mellem de to byer. Og havnen er et centralt trafikalt knudepunkt for byen, idet mere end 3 mio. passagerer årligt bliver transporteret via havnen. Den offentlige jernebaneinfrastruktur er ikke specielt udviklet i Turku. Således er der kun jernbaneforbindelse til større byer som Tampere og Helsinki. Lokalområdet er ikke forbundet med et jernbanenet, men der er dog planer om en letbane i fremtiden. Turku Lufthavn er lokaliseret ca. 10 kilometer nord for Turku. Det er den femtestørste lufthavn i Finland og har primært forbindelse til andre finske byer samt byer i Skandinavien, herunder Stochholm og København.

5.2.2 Bysamarbejder Turku er søsterby med en lang række byer og har derudover samarbejdsaftaler med andre byer, blandt andre Göteborg, Rostock, Aarhus og St. Petersborg. En række af disse venskabelige relationer blev benyttet aktivt i forbindelse med ansøgningen om at blive europæisk kulturby, idet Turku fik aktiv støtte fra flere af byerne. Og ligeledes har inddraget dem i forhold til konkrete projekter i forbindelse med selve afholdelsen. Dette bliver nærmere beskrevet i afsnit 5.3.2. Turku har en tæt relation til Tallinn. Deres samarbejde har til formål at øge bevidstheden om Østersøregionen og dets potentiale. Derudover skal samarbejdet sætte fokus på kulturen i begge lande, og parterne er aktivt involveret i at udvikle den kulturelle dimension af EU’s strategi for Østersøregionen. Samarbejdet skal også medvirke til at udvikle aktiviteterne i de kreative industrier i de to byer. I den sammenhæng har The Arts Acedemy på Turku University of Aplied Science et

samarbejde med kulturorganisationer i Tallinn. Og der er stærke forbindelser mellem fremtrædende personer inden for de kreative industrier i byerne. Turku og Tallinn har en fælles værtsrolle i forbindelse med den europæiske kulturby 2011, og samarbejder derfor også om det fælles program74.

5.3 Læringspunkter 5.3.1 Aktiv kommunal involvering i skabelsen af strategiske klynger Som tidligere beskrevet er en af stor del af bioteknologirelaterede aktiviteter i Finland lokaliseret i Turku. Den fokuserede satsning kom på baggrund af en recession i Finland og Turku i starten af 1990’erne. En af de interviewede forklarer, at det medførte et øget fokus blandt lokale aktører og kommunen på, hvordan man kunne satse på nye industrier og inddrage universiteterne mere direkte i erhvervssamarbejde. Baggrunden for den strategiske satsning på bioteknologiområdet tog udgangspunkt i de stærke forskningsmiljøer på de lokale universiteter. Derudover var en fremtrædende erhvervsbase inden for den farmaceutiske og diagnostiske industri allerede lokaliseret i Turku. Kommunens strategiske indsats understøttede en udvikling, der allerede var i gang. Ejendomsselskaber havde set en forretningsmulighed i at oprette bygninger, der kunne fungere som fysisk samlingssted for eksisterende virksomheder og universiteterne omkring bioteknologi. Inspirationen hertil kom fra forskerparker i USA og Storbritannien samt fra lanceringen af det succesrige IKT-initiativ Datacity i Turku, som var blevet skabt med det formål at skabe synergier og et øget samspil mellem aktører fra den akademiske verden og industrien inden for IKT-området75. På baggrund af succesen 74

The city of Turku: Turku on Fire

Bruun et al. 2001

fra Datacity så virksomhederne inden for bioteknologiområdet ligeledes et potentiale i at udvide deres kontakter og indflydelse i et samarbejde med universiteterne, som til gengæld så en mulighed i at få bedre ressourcer til deres til deres forskning og uddannelsesaktiviteter 76. Det førte til oprettelsen Biocity i 1989, som senere skulle blive til en del af Turku Science Park.

Stærke økonomiske bidrag fra Turku Ejendomsselskaberne indtog en aktiv rolle i dannelsen af de fysiske rammer for Biocity, da universiteter og små og mellemstore virksomheder havde tilkendegivet interesse for projektet. Turku kommune så et potentiale i projektet ved udsigten til at skabe et forstærket image og understøtte den regionale udvikling på området. Kommunens primære interesse var at skabe en kobling mellem anvendt forskning og den lokale industri. De støttede derfor oprettelsen af et center inden for Biocity, der kunne anvendes af både virksomhederne og universiteterne, med 2,69 mio. euro. De støttede ydermere opbygningen af Biocity ved at købe kongresfaciliteter. Oprettelsen af Biocity havde en stor betydning, da den lokale forskning dermed havde fået skabt en identitet. Og det havde betydning, at det lykkedes at skabe et samlingssted for den private og offentlige forskning inden for bioteknologi. Med samlingsstedet blev der skabt en plafform for at skabe opmærksomhed omkring forskningen inden for bioteknologi i Turku overfor omverdenen77. Turku kommunes villighed til at understøtte klyngeudviklingen inden for biosektoren blev understreget i 1999, da kommunen investerede 12.6 mio. euro i oprettelsen af Turku Bio Valley Ltd. Turku Bio Valleys funktion er at skabe klyngeudvikling ved at tilbyde kontorer, laboratorier og produktionsfaciliteter til typisk mindre farmaceutiske

eller bioteknologiske start-up virksomheder. Derudover fungerer Turku Bio Valley som en inkubator. I forbindelse med etableringen af Turku Bio Valley blev en fælles strategi for bioteknologiudvikling i Turku formuleret. Universiteter og industrien var involveret i formuleringen af ’BioTurku 2010’ strategien. En proces hvor over 100 deltagere fra forskellige sektorer og organisationer var med til at definere målsætninger og identificere styrker og udfordringer. Sidenhen er Bio Valley blevet yderligere udviklet bl.a. som følge af et lån fra den europæiske investeringsbank på 28 mio. euro i 2002, der skulle støtte op omkring infrastrukturudvikling af Turku Bio Valley78. I dag er mere end 90 virksomheder en del af Bioturku. Udover arbejdet med at understøtte virksomheder inden for området, indgår Turku Bio Valley også i forskellige former for samarbejde med universiteter. Eksempler på den type af samarbejde er Turku Center for Disease, der hører under det medicinske fakultet på Turku Universitet. Her har Turku Bio Valley deltaget i markedsføring af centrets ydelser overfor potentielle kunder på udenlandske messer. Ligeledes assisterede Turku Bio Valley, da National Brain Injury Centre blev etableret i regionen ved at skabe relationer til virksomheder79. I 2001 besluttede byrådet i Turku at samle de forskellige forskningscentre, som på det tidspunkt var lokaliseret i fem bygninger, et enkelt sted i form af Turku Science Park. Formålet var fysisk at samle alle relevante F&U aktiviteter inden for bioteknologi og IKT, uanset deres geografiske placering i byen. Turku kommune har siden indtaget en større rolle og har nu en ejerandel på 90 pct. af selskabet bag Turku Science Park. Det er en markant større andel i forhold til den tidligere konstruktion, hvor universiteterne og andre aktører var mere direkte involveret, som en af de interviewede forklarer.

76 Viljamaa 2004

www.timeshighereducation.com

77 Bruun et al. 2001

Turku Science Park (2010)

Hvert år investerer kommunen direkte et millionbeløb i euro i Turku Science Park. Ifølge en af de interviewede giver det et godt afkast, da beregninger har vist, at for hver euro som bliver givet i tilskud til Turku Science Park skaber det en vækst på 4,77 euro i Turku og omegn. Kommunen er også involveret som bidragsyder i andre sammenhænge som eksempelvis det nationale Centre of Expertise Programme (CoE). Programmet skal medvirke til at fremme de forskellige regioners styrkepositioner ved at støtte klyngeudviklingen inden for forskellige temaområder. I forhold til CoE har Turku Science Park ansvaret for den nationale koordination af HealthBio klyngen. Det omfatter bl.a. støtte af potentielle vækstvirksomheder inden for sektoren. Turku er involveret i fem klynger inden for Center of Expertise, og har udover HealthBio klyngen også ansvaret for den maritime klynge. Kommunen har i denne sammenhæng været aktivt involveret i forhold til finansiering og bidraget med næsten 40 pct. af budgettet i de klynger, som er lokaliseret i Turku. Turku Science Park er ligeledes ansvarlig for de penge, som bliver bevilget fra national side til klynger, og skal i samarbejde med interessenter for de fem klynger, der selv har til ansvar at fordele midlerne internt, forklarer en af de interviewede. HealthBio har i sin styregruppe en bred involvering af aktører fra universiteterne og andre organisationer på sundhedsområdet.

Biomaterials Centre, der blev åbnet i 2009. Formålet er at kombinere materialeforskning med medicinsk forskning til gavn for patienterne. Turku Bio Valley har hjulpet centret med de indledende forberedelser og finansiering til forskellige tiltag i samarbejde med universiteter og virksomheder 80.

Turku Science Park anno 2010

Komiteen for ”multikultur” skulle sikre, at den multikulturelle dimension blev prioriteret. De tre komiteer havde en bred deltagelse af fagfolk og interesseorganisationer inden for de pågældende områder. ”City of Turku 2011” komiteen sikrede, at interessenter fra selve byen blev involveret82.

Turku Science Park er i dag hjemsted for mere end 300 virksomheder og institutioner med primært fokus inden for udvikling af bioteknologi og IKT. En forholdsvis stor andel udgøres af iværksættere og SMV’er. Lokalerne i Science Park er fordelt på elleve bygninger og udgør i alt 210.000 m². Der er aktuelle planer om at udvide. Den oprindelige hensigt om at skabe et tættere samspil mellem universiteter og industrien kommer til udtryk på flere måder i Turku Science Park. Det kommer blandt andet til udtryk ved udviklingen af en test for screening af svineinfluenza, som i 2009 blev udviklet i samarbejde med ArcDia Group, Turku Universitetshospital og det Nationale Institut for Sundhed og velfærd. Et andet eksempel er åbningen af Turku Clinical

Turku Science Park indgår også i internationale relationer. Det gælder i forhold til Karolinska Development A/S, der hører under Karolinska Instituttet i Sverige, der skal sikre finansiering til udviklingen af innovationer fra forskningsverdenen. Karolinska Developments portefølje indeholder mere end 40 projekter inden for life science. I perioden fra januar 2010- september 2010 investerede Karolinska Development 143,6 mio. SEK. Porteføljen på de mere end 40 virksomheder var i september 2010 vurderet til over 1.5 mia. SEK81. Turku Science Park har i samarbejde med Karolinska Development oprettet Biocelex, som skal forsøge at overføre Karolinska Developments model til det finske marked og styrke rammerne for finansiering af finske start-up virksomheder.

5.3.2 Stærk borgerinddragelse i planlægningen af begivenheder

Turku Science Park (2010)

81 www.karolinskadevelopment.com 82

The city of Turku: Turku on Fire

Figur 5.2. Logo for Turku 2011

Figur 5.3. Organiseringen af Turku 2011 i forberedelsesfasen Advisory Board

Turku 2011 Team

Projektteam

’Trivsel og tilgængelighed’ Kilde: www.turku2011.fi

Turku er som tidligere beskrevet blevet valgt til europæisk kulturby i 2011. Beslutningen om at byde ind på arrangementet blev taget i 2004 af kommunalbestyrelsen i Turku. På det strukturelle plan blev der formelt nedsat et Turku 2011 team med inddragelse af eksperter inden for kultur, turisme, kommunikation, business og byplanlægning. Teamet fik det overordnede ansvar for ansøgningen. Derudover blev et advisory board tilknyttet, hvor mere end 50 personer indgik. Advisory boardets medlemmer spændte bredt fra repræsentanter fra universitetsverdenen, offentlige myndigheder, folkevalgte repræsentanter, kunstnere, virksomheder, journalister m.v. Et projektteam skulle sikre den konkrete udarbejdelse af ansøgningen. Fire komiteer blev ligeledes nedsat herunder en komite for ”Trivsel og tilgængelighed”, der skulle sikre, at de handicappedes synspunkter blev inddraget. Komiteen for ”Børn & Unge Kultur” havde fokus på, hvordan man kunne indlemme ungdommen mere konkret i Turku 2011.

’Børn og unge kultur’

’Multikultur’

’City of Turku 2011’

Kilde: DAMVAD 2010

Forberedelsen til Turku 2011 var inddelt i tre faser: 1) Planlægning af strategien 2) Indsamling af projekter og idéer til projekter og 3) Forberedelsen af ansøgningen. En af de interviewede forklarer, at der blev lagt særligt vægt på at have en bottom-up tilgang i processen. Strategien for Turku 2011 blev udarbejdet på baggrund af inputs fra seminarer, konferencer og visionsdage. Fem seminarer blev afholdt i april-maj 2005 med forskellige temaer herunder ’trivsel og tilgængelighed ’ og ’børne og unge kultur’ som lå i forlængelse af de nedsatte komiteers arbejde med at inddrage børn og unge i den europæiske kulturby, samt seminarer omkring udfordringer omkring produktion af events, Turku som en kreativ by m.fl. Visionsdagene havde forskellige temaer, der blandt andet satte fokus på tværsektorielle og regionale projekter, der havde en bred involvering af kunstnere, forskere, iværksættere, journalister, politikere, immigranter og studerende. Formålet med visionsdagene var at debattere, hvorledes kulturen i Turku 2011 skulle defineres, hvordan der kunne sikres tværgående samarbejder, hvilke værdier 56

byen gerne ville fremhæve i forbindelse med Turku 2011 samt, hvordan begivenheden kunne bruges fremadrettet efter 2011. Den store inddragelse omfattede også børn og unge samt studerende i Turku, der deltog i planlægningsprocessen via deltagelse i forskellige events og temadage. I efteråret modtog folkeskoleelever materiale vedrørende europæiske kulturbyer og havde mulighed for at deltage i idéworkshops, der resulterede i flere idéer og ønsker, hvoraf enkelte blev inddraget i selve programmet. Ligeledes blev idéworkshops målrettet studerende på videregående uddannelser gennemført. Ligeledes blev der gennemført arrangementer med repræsentanter for kunstnerne, og der blev afholdt arrangementer omkring den hvordan den multikulturelle dimension kunne inddrages i programmet. Seancer målrettet iværksættere og virksomheder indgik også i processen. Den store borgerinddragelse kom desuden til udtryk i forbindelse med et ’Open Call’-tiltag. Her kunne borgere og foreninger i efteråret 2005 komme med forslag til projekter og idéer til programmet. Projekter og idéer, der lagde vægt på innovations- og samarbejdsevne og inddragelse af en europæisk dimension blev vægtet højt. Flere end 500 forslag blev indsendt i forbindelse med ’open call’ tiltaget. Forslagene blev herefter evalueret af finske og internationale eksperter. 35 af forslagene indgik senere i selve ansøgningen. Turkus ansøgning blev støttet i regionen (Sydvestfinland), der lancerede en samarbejdsaftale i form af ”Many Faces of Culture”, som udover at støtte op om Turkus bud som europæisk kulturby skulle sikre at en bredere regional vinkel blev inddraget. En af de interviewede forklarer, at der var en bekymring blandt kommunerne i regionen omkring, at begivenheden skulle blive for centraliseret omkring Turku. For at sikre, at de andre kommuner i regionen blev inddraget, blev flere idéworkshops afholdt i Salo, Pori, Rauma, Parainen, Loimaa, Uusikaupunki, Mariehamn og Laitila.

Landene inden for EU skiftes til at være europæisk kulturby og udover Finland skulle der for 2011 ligeledes udpeges en estisk by. Finland og Estland skulle indledningsvis selv nominere en by, som senere endelig skulle godkendes i EU. I sommeren 2006 blev Turku nomineret af den finske kulturminister som den finske kandidat til europæisk kulturby. Nomineringen skete på baggrund af en vurdering fra et ekspertpanel, som Undervisningsministeren havde nedsat. Panelet pegede på, at Turku havde lavet en omhyggelig planlægning samt en omfattende og overbevisende ansøgning. Og særligt byens inddragelse af det kulturelle perspektiv i Østersøområdet blev positivt fremhævet. Den endelige beslutning blev truffet af et europæisk panel i november 2007. Panelet var generelt imponeret af Turkus præsentation og lagde i sin bedømmelse af Turkus ansøgning særlig vægt på bottom-up tilgangen i processen og den stærke borgerinddragelse83 .

Aktiv inddragelse af søsterbysamarbejder Turku har igennem hele processen haft fokus på inddragelse af andre byer. En til to dages workshop for Turkus søsterbyer og andre partnerbyer blev i den indledende fase afholdt med deltagelse af byer som Tallinn, Stockholm, Göteborg, Bergen, Aarhus, St. Petersborg, Gdansk, Riga, Rostock, Firenze, Varna og Strasbourg. Repræsentanter fra byerne deltog med henblik på at planlægge samarbejdsprojekter, hvilket konkret har ført til en række projekter med deltagelse af aktører fra blandt andet Bergen, Stockholm og St. Petersborg. Men det har specielt været byens relation til estiske byer, som har været i fokus. Således samarbejdede Turku allerede i 2005 med både Tallinn og Tartto, som begge bød ind på det estiske værtskab til europæisk kulturby. Begge byer er søsterby til Turku, og via det gode netværk og de fælles projekter, der har været etableret mellem byerne var der gode forudsætninger for fælles initiativer. Det førte til, at de indledende planer om samarbejde blev inkorporeret i Turkus 83

The Monitoring and advisory Panel for the European Capital of Culture (2008)

ansøgning. De indledende planer blev senere intensiveret efter, at de nationale beslutninger om at tildele værtskaberne til hhv. Turku og Tallinn var blevet truffet. Det har ført til fælles projekter inden for teater, kirkemusik, performance art. Færre fællesprojekter er dog blevet realiseret i forhold til, hvad der oprindeligt var planlagt, hvilket bl.a. skyldes de finansielle udfordringer Tallinn har oplevet som følge af manglende medfinansiering fra eksterne parter og sponsorater fra virksomheder. Det medførte, at det europæiske panel var tilbageholdent med at uddele Melina Mercouri-prisen på 1,5 mio. euro til Tallinn. Prisen tilfalder hver værtsby forudsat, at det bliver indstillet af det europæiske panel 84.

bidrog dermed med knowhow og erfaringer i forhold til, hvordan man fremadrettet kunne markedsføre byen85.

Forberedelsesfasen

Omkring 75 pct. af det endelige program på 150 projekter blev udvalgt på baggrund af ’Open Calls’, hvilket bliver påpeget af en de interviewede som værende unikt i forbindelse med europæisk kulturby. Det blev ligeledes pointeret, at den store borgerinddragelse ligeledes har medført, at programmet er blevet mindre elitært og forhåbentligt vil ramme en bredere målgruppe. ’Open Calls’-processen har ligeledes betydet, at det regionale perspektiv er blevet mere forankret i selve programmet. Det skal ses i lyset af, at en stor del af de indkomne forslag er kommet fra foreninger og personer fra andre kommuner i regionen. Det har medvirket til at imødekomme bekymringen i forhold til den manglende regionale fokus i arrangementet. Det har dog fået den negative konsekvens, at den europæiske dimension, som er et vigtigt kriterium i arrangementet, har fået mindre fokus i selve arrangementet, hvilket er blevet påpeget af den europæiske komite bag nomineringen86 Nedenstående tabel viser, hvordan det geografiske element er inddraget i projekterne i programmet.

Efter at Turku var blevet udpeget til værtsby blev Turku 2011 Foundation etableret. En bestyrelse blev i den sammenhæng udpeget, hvor Turku udpegede formanden og otte andre medlemmer. De resterende seks medlemmer blev udpeget af Undervisningsministeriet, Beskæftigelses- og Økonomiministeriet og Region Sydvestfinland. Turku 2011 Foundation Delegation blev i den forbindelse etableret, og 45 repræsentanter fra universiteter, kunstnerverden, virksomheder og politiske aktører fra de omkringliggende kommuner tilknyttet. Til at bistå Foundation Delegation med det administrative, blev der tilknyttet en gruppe på 30 administrative medarbejdere. Under fem af disse stillinger var besat af personer fra den kommunale administration, mens resten blev ansat i midlertidige stillinger. Ifølge en af de interviewede adskiller det sig markant fra andre byer, som tidligere har haft værtskabet herunder Liverpool, hvor den udøvende funktion i planlægningen og afholdelsen af arrangementet var langt mere integreret i den kommunale struktur. De fleste af de administrative medarbejdere fortsatte i kommunalt regi efter arrangementet, og

The Monitoring and advisory Panel for the European Capital of Culture (2010)

I den efterfølgende forberedelsesfase fortsatte borgerinddragelsen med at være et vigtigt tema. En ny omgang af ’open calls’ blev initieret i denne periode. Det førte til yderligere 1.000 nye projektforslag fortrinsvis fra regionen, men også fra andre dele af Finland, Europa og Japan. På baggrund af de indkomne forslag udvalgte 30 eksperter omkring 160 projekter, til en nærmere drøftelse med henblik på at skærpe det projekternes indhold og deres medfinansiering fra Turku 2011 Foundation. Denne proces førte til, at en række projekter blev fravalgt.

The city of Turku: Turku on Fire

The Monitoring and advisory Panel for the European Capital of Culture (2008)

Tabel 5.2. Regional fordeling af projekter i forbindelse med Turku 2011 Område Turku/regionen Andre dele af Finland Europa og Japan

Cirka fordeling (Pct.) 60 25 15

Kilde: På baggrund af interviews

De økonomiske perspektiver Budgettet for Turku 2011 havde oprindeligt en ramme på 50-55 mio. euro. Som det fremgår af nedenstående tabel, har forskellige ministerier har bidraget med 18 mio. euro. Turku kommune har bidraget med samme beløb. Sponsorer og private virksomheder har bidraget med 3 mio. euro, hvilket er mindre end forventet, mens skal ses i lyset af den økonomiske krise, som det påpeges af en af de interviewede. Den regionale støtte til Turku 2011 kommer også til udtryk finansielt ved, at regionen og partnerbyer har bidraget direkte med 2 mio. euro. Kommunerne i regionen har bidraget forskelligt. En række kommuner er kommet med direkte finansiering til Turku 2011 Foundation, mens andre kommuner har støttet projekter, som blev afholdt i deres egen kommune, med midler. Det resterende beløb kommer fra EU-midler, finansiering fra fonde, entreindtægter m.v.

Beløb (mio. euro)

Undervisningsministeriet

Andre ministerier

Turku Kommune

Sponsorer og virksomheder

Regionen/partnerbyer

Samarbejdsaftaler med virksomheder, entreindtægter, EUmidler, fonde mv.

Kilde: På baggrund af interviews samt ’Turku on Fire’

Fakta om Turku 2011    

 



Tabel 5.3. Bidragsydere til Turku 2011 Foundation Bidragydere

Det er ikke kun via borgerinddragelsen i projektforslag til selve programmet for Turku 2011, at opbakningen til eventen kommer til udtryk. Således havde 75 pct. af byens indbyggere og 85 pct. et positivt syn på Turku som europæiske kulturby. 72 pct. af de lokale virksomheder forventer, at værtskabet vil få en positiv effekt for erhvervslivet i Sydvestfinland i betydelig eller meget betydelig grad. Beregninger af effekterne ved værtskabet for European Capital of Culture 2011 viser, at det vil medføre produktionsforøgelse i forhold til tjenesteydelser op til 200 mio. euro og føre til 2.300 nye jobs i Turku og Sydvestfinland.

200 mio. euro i produktionsforøgelse i Turku og Sydvest Finland 2300 nye fuldtidsstillinger i provinsen som følge af 2011 120.000 nye overnatninger i Turku i 2011 130.000 indbyggere i Turku og 308.000 indbyggere i Turku i Sydvestfinland har til hensigt at deltage i Turku ud af hhv. 175.582 indbyggere i Turku og 461.177 borgere i Turku 1000 frivillige der bidrager til opbygningen af Turku 2011 75 pct. af indbyggerne i Turku og 85 pct. af de studerende støtter Turku 2011 72 pct. af virksomhederne i de lokale erhvervsliv forventer at værtskabet vil få en positiv effekt for erhvervslivet i Sydvestfinland i betydelig eller meget betydelig grad

Kilde: Turku European Capital of Culture 2011

En række forskningsundersøgelser i forbindelse med kulturbyen har haft fokus på at belyse effekten af Turku 2011. Det gælder et samarbejdsprojekt mellem Turku og Åbo Universitet vedrørende et omfattende evalueringsprogram opdelt i tre temaer herunder ’ Capital of Culture as a Process’, der skal afdække processen inklusiv forberedelsesfasen fra 2006-07, fasen efter udnævnelse fra 20082010, selve kulturåret 2011 og den efterfølgende fase fra 2012-16. Et 59

andet tema i undersøgelsen omhandler ’Whose Capital of Culture’, hvor formålet er at belyse de sociale effekter af arrangementet, mens ’Imprint of the Capital of Culture’ skal undersøge den internationale dimension og de økonomiske effekter, samt hvilken betydning det har fået for byen og regionen i forhold til image og identitet. Andre undersøgelser skal afklare, hvilken betydning kulturåret har haft for den kreative industri, og hvordan man kan gøre sektoren til en mere integreret del af byen i forhold til fremadrettet vækst og udvikling.

Rapporter og analyser

Status ultimo 2010 i forhold til Turku 2011 er, at omkring 150 projekter skal afholdes i løbet af året. Det er et betragteligt mindre antal end det indledningsvis var hensigten, men det skyldes at flere små projekter er blevet integreret i større projekter. En af de interviewede forklarer, at finansieringen for hele arrangementet næsten er på plads. Det er tilfredsstillende set i lyset af den økonomiske krise, og i sammenligning med de udfordringer som Tallinn har oplevet med at få økonomien i deres arrangement til at hænge sammen. Turku 2011 starter officielt 14-16. januar 2011, hvor flere begivenheder og aktiviteter vil markere åbningen. Den stærke borgerinddragelse, som har været et vigtigt aspekt i hele processen, bliver også et centralt element i den forbindelse. Mere end 2.000 borgere fra Turku medvirker aktivt i det største show i åbningsseancen, hvor der forventes at komme titusindvis af tilskuere87.

The Monitoring and advisory Panel for the European Capital of Culture 2011 (2010): Report of the second monitoring and advisory meeting for the European capitals of culture 2011.

Bruun, Höyssä & Hukkinen (2001): "Networks of Ephemeral Empowerment: The Birth of a Biotechnology Centre in Turku, Finland." QS (2010): World University Ranking 2010. The City of Turku: Turku on fire. The Monitoring and advisory Panel for the European Capital of Culture 2011 (2008): Report of the first monitoring and advisory meeting for the European capitals of culture 2011.

Turku – European Capital of Culture 2011: Turku 2011 in numbers. Turku (2010): Statistical data about Turku 2010. Turku Science Park (2010): Annual Report 2009. Viljamaa (2004): What does it take to build a local biotechnology cluster in a smaller country? The case of Turku, Finland, as an example. University of Tampere.

Diverse hjemmesider Baltic Sea Region University Network: www.bsrun.org Business Turku: www.businessturku.fi Coimbra Group: www.coimbra-group.eu Karolinska Development: www.karolinskadevelopment.com

5.4 Kilder Interviews Jukka Saukkolin, R&D Manager, Turku 2011. Interviewet 12.11.2010. Kalle Euro, Chef, Turku Region Development Centre. Interviewet 05.11.2010 N Tapani Saarinen, Vice President, Turku Science Park. Interviewet 27.10.2010

Times Higher Education: http://www.timeshighereducation.co.uk/story.asp?storyCode=172090&sectioncode=2 6 Turku 2011: www.turku2011.fi Turku University of Applied Science: www.turkuamk.fi Turku Universitet: www.utu.fi Wikipedia.org(a): http://en.wikipedia.org/wiki/Finland_Proper Wikipedia.org(b) http://en.wikipedia.org/wiki/Turku Åbo Akademi University: www.abo.fi

www.turku2011.fi

6 Manchester 6.1 Indledning Manchester og Greater Manchester, der omfatter byregionen, er i dag Englands største vækstcenter uden for London. Sådan har det ikke altid været. Manchesters innovationshistorie begynder med, at en IRA bombe i 1996 ødelægger store dele af Manchester bycentrum. Krisen fører til en intensiv og borgerinddragende genopbygning, der er med til at lægge grund til Manchesters partnerskaber, der går på tværs af bygrænser og sektorer. Og netop de tværgående partnerskaber er en af forklaringerne på, at Manchester og Greater Manchester i dag er et innovativt kraftcenter, der har skabt gode betingelser for at sikre vedvarende vækst og velstand for indbyggere og virksomheder. Manchester ligger i den af de ni engelske regioner, der hedder North West England som fremgår af nedenstående figur. Figur 6.1. Manchester - Et engelsk vækstcenter

Manchester

Kilde: DAMVAD 2010

Manchester har gennemgået en markant udvikling siden 1960’1970’erne, hvor store dele af byens fremstillingsindustri flyttede til udlandet og kulminerne lukkede ned, med stor arbejdsløshed til følge.

Manchester har gjort en stor indsats for at omskole ledige, hvor mange har fundet beskæftigelse i serviceerhvervene, der er vundet frem i Manchester by. Manchester er gået fra at være en traditionel engelsk industri til at være en by, hvor de vidensintensive erhverv vinder frem. Og de brancher, der i dag oplever den største vækst er indenfor bioteknologi, miljørådgivning og flyindustrien. En stor del af den omstilling kan tilskrives de strategiske partnerskabers indsats og fokus på innovation samt fokus på at tiltrække, fastholde og udvikle den type af virksomheder. Sideløbende har Manchester arbejdet på at understøtte kreative erhverv samt tiltrække turister og store sportsarrangementer88. Greater Manchester er hjemstedet for fire universiteter og en handelshøjskole. Og Greater Manchester har med sine 100.000 universitetsstuderende den største andel af studerende på universiteter i England. Greater Manchester har formået at skabe gode rammer for investeringer og har høstet frugten ved, at flere store internationale virksomheder i de senere år har valgt at placere investeringer og afdelinger i byen. Manchester har oplevet en vækst i antallet af beskæftigede på 39.000 i perioden 1998 til 2008. Og en stor del af væksten er sket inden for vidensintensive erhverv. En stor del af den vækst, som bliver skabt i Manchester bliver skabt af veluddannede, der bor uden for Manchester by og pendler ind til Manchester. En god infrastruktur, der sikrer mobilitet og tilgængelighed i regionen er derfor af afgørende betydning for Manchester by og de omkring liggende byer. Og udvikling af attraktive boligområder og regionens infrastruktur er derfor centrale omdrejningspunkter for samarbejdet i Greater Manchester. Manchester har et ”living environment”, hvor specielt musik og teater

www.manchester.gov.uk

spiller en stor rolle i Manchesters kulturliv. For ikke at forglemme fodbold. Der er ingen tvivl om, at Manchester by og Greater Manchester er et område i vækst og har gode forudsætninger for at sikre en vedvarende fremtidig vækst. Men der er en bagside af medaljen, som består i, at en stor del af befolkningen, der bor særligt i det nordlige og østlige Manchester, har ingen eller få kvalifikationer. Det en stor udfordring for Manchester at sikre social inklusion og at den del af befolkningen bliver opkvalificeret, så de bliver i stand til at tage et arbejde og bidrage til byens vækst. På trods af at en stor andel af befolkningen mangler de rette kvalifikationer, med arbejdsløshed til følge, har Manchester oplevet en reduktion i polariseringen, idet en mindre andel af befolkningen i dag bor i ”fattige kvarterer”. En anden udfordring for Manchester, og engelske byer generelt, er, at de kun råder over 5 pct. af de skatter, der bliver opkrævet i deres område. De fleste midler til byerne kommer gennem nationale fonde, hvor byerne ansøger om midler. Dette set-up har sine fordele og ulemper. Ulemperne er, at byerne har meget lidt råderum, hvilket begrænser dem i deres muligheder for at styrke deres egen konkurrenceevne. Og med de varslede nationale nedskæringer, som følge af regeringsskiftet i 2010, bliver byerne ramt hårdt. En fordel er, at det styrker incitamenterne til at samarbejde på tværs af bygrænser og på tværs af sektorer, da partnerskaber har nemmere ved at opnå midler fra de nationale fonde end enkeltstående byer, hvor det kun er offentlige myndigheder, der søger. I Greater Manchester har man forstået at samle sine ressourcer og sikret, at både offentlige og private på tværs af bygrænser arbejder sammen for at sikre de bedst mulige rammer for hele regionen.

I Manchester bliver strategier og implementering heraf for hovedpartens vedkommende gennemført i partnerskaber mellem byer, og mellem offentlige og private aktører. Manchester by er tæt knyttet op på byregionen gennem partnerskaberne Associations of Greater Manchester Authorities (AGMA) og Manchester Knowledge Capital (M:KC). AGMA er et samarbejde mellem de ti kommuner, der udgør Greater Manchester. Samarbejde har eksisteret siden 1986, hvor byerne valgte at fortsætte deres samarbejde, som de hidtidigt havde gjort inden for rammerne af det nedlagte Greater Manchester County Council, der var en regional myndighed. Efter 24 års samarbejde, et fælles ejerskab af Manchesters internationale lufthavn og fælles koordinering af infrastruktur og andre offentlige ydelser, har byerne i 2010 valgt at etablere en fælles myndighed, Greater Manchester Combined Authority. Myndigheden skal på vegne af de 10 byer varetage fælles offentlige opgaver og give mulighed for at indkræve skatter. Særligt vil byerne få råderet over deres transportsystem, hvilket fremhæves som en væsentlig gevinst. Manchester Knowledge Capital (M:KC) er en organisation, der er sat i verden for at sætte en ny innovationsdagsorden i Manchester, hvor borgere, virksomheder og offentlige myndigheder i kraft af deres egne handlinger og ved at deltage i projekter og netværk, er med til at gøre Greater Manchester til en innovativ region – en region med et ”innovationsøkosystem”, hvor alle deltager og bidrager. Greater Manchester består af fire store byer Manchester, Salford, Tameside og Trafford med indbyggertal fra 200.000 til Manchesters 473.000 indbyggere samt seks ”mindre” byer (Bury den mindste med 60.700 indbyggere og Stockport den største med 139.000 indbyggere). Alle ti byer er omgivet af mindre byer eller landsbyer og udgør ”hovedbyen” i deres område. I figur 6.2 er en oversigt over de byer, der udgør Greater Manchester.

Figur 6.2. Oversigt Greater Manchester

der bliver opkrævet i byen samt nationale budgetnedskæringer, der reducerer byernes adgang til nationale fonde. Den reducerede adgang til nationale midler gør det svære at skaffe midler til projekter og projektorganisationer som eksempelvis Manchester Knowledge Capital. Men Manchester står stærkt i relation til at håndtere fremtidens udfordringer, idet der er et markant fokus på at styrke samarbejde i byregionen (”The Combined Authority”) og på at skabe et ”innovations økosystem”. Her bidrager borgere, virksomheder og offentlige institutioner alle til innovation i deres daglig dag og sikrer bedre og billigere offentlig service, hvilket sikrer Manchester en stærk position som stedet hvor nye koncepter for innovation udvikles. Samtidig er vurderingen, at oprettelsen af de nye subregionale LEP giver adgang til den nationale fond for regionalvækst.

6.1.1 Læringspunkter

Kilde: DAMVAD 2010

Den regionale myndighed The Northwest Regionale Development Agency (NWDA) har spillet en aktiv rolle for at understøtte udviklingen i Manchester og Greater Manchester, idet den har været med til at finansiere flere af regionens flagskibsorganisationer. NWDA nedlægges i januar 2011, og erstattes af Local Enterprise Partnerships (LEP), der får ansvar for et mindre geografisk område, og hvor erhvervslivet får et større mandat. LEP får mulighed for at ansøge om midler i en national fond på 1 mia. pund. AGMA er netop udnævnt til at have ansvar for LEPs arbejde i Greater Manchester, hvilke ses som en fordel for området, da man får adgang til potentielt flere midler. Casestudiet peger på, at de væsentligste udfordringer for Manchester er ”lav” produktivitet på grund af, at Greater Manchester ikke udnytter storskalafordele. Andre udfordringer omfatter risiko for social eksklusion og ubalance, byens råderet over kun 5 pct. af de skatter,

En række overordnede læringspunkter udspringer af casen og fortæller historien om, hvordan stærke partnerskaber på tværs af bygrænser og sektorer, fælles strategier og modet til at tænke og implementere innovation på nye måder er med til at forme Manchesters innovationshistorie. Dette afsnit sammenfatter disse læringspunkter, som desuden beskrives nærmere i den efterfølgende casebeskrivelse.

”Collaborate to compete” Strategiske partnerskaber på tværs af bygrænser understøtter Greater Manchesters nationale og internationale positionering i kampen om investeringer og talenter, og muligheder for at søge nationale fonde, samt påvirke de nationale politikker, der er med til at sætte rammen for byerne. Association of Greater Manchester Authorities (AGMA) er en sammenslutning af ti byer, der samarbejder inden for syv tematiske områder, der alle har fokus på at understøtte bedre forhold for borgere og virksomheder i regionen. Rationalet er, at samarbejde er den bedste måde at sikre en effektiv infrastruktur, skabe attraktive 63

boligområder og skabe innovation. Der bliver fra flere sider peget på, at samarbejdet efter 24 år er blevet modent og at alle ti byer arbejder udefra en fælles dagsorden. Byerne har en fælles forståelse for, at Manchester er deres globale brand, men at det er det velfungerende og sammenhængen funktionelle område, der gør det attraktivt for virksomheder at investere i regionen og for udenlandske talenter at komme og arbejde i området. En interviewperson udtrykker det på følgende måde “There is no point in fighting against ourselves, we have to collaborate to compete.” Rationalet bag Core Cities, et samarbejde mellem de otte største byer uden London i England, er det samme. Byernes politiske ledere, der kommer fra forskellige partier, har tilsammen ansvaret for 27 pct. af Englands økonomi, og når de taler med en fælles stemme er det vanskeligt for den nationale regering at overhøre dem. Med samarbejdet har byerne skabt sig en position, som de ikke kunne have haft hver for sig. Core Cities arbejder for at sætte betydningen af byers økonomiske bidrag til den nationale vækst på dagsorden, og arbejder konkret for at ændre den nationale lovgivning på områder, hvor byerne mener, at lovene hæmmer deres muligheder for vækst89. Core Cities arbejde, har netop resulteret i, at den nationale skattelovgivning er ændret, så det bliver nemmere for byerne at låne mod garanti i fremtidig indtjening som følge af vækst. Core Cities arbejder ikke for at skaffe finansiering til den enkelte by, men arbejder på at øge rammerne for finansieringsmuligheder for byerne. Så er det op til de enkelte byer at konkurrere om at tiltrække midler til deres by. Rationalet er, at Core Cities skal være med til at ”udvide” kagen, og så må byerne efterfølgende konkurrere indbyrdes om midlerne.

www.corecities.com

Et eksperimenterende innovationsøkosystem og dedikerede midler skaber platformen for fremtidens vækst Manchesters almene accept af konceptet ”Innovationsøkosystem”, som Manchester Knowledge Capital (M:KC) har introduceret, og som har fokus på at ændre innovationskultur og ”mind-set” blandt borgere, virksomheder og offentlige myndigheder, så de ved at deltage i projekter og netværk kan være med til at skabe et innovativt miljø. I Manchester er der en stor bevidsthed om, at hvis fremtidens udfordringer skal løses, er der behov for nye måder at tænke og implementere innovation på. Man er derudover meget bevidst om at brande Manchester som stedet, hvor der tænkes anderledes, som Manchester City Council skriver i deres rapport fra 2009 ”This city thinks differently”90. Med etableringen af Manchester Innovation Investment Fund med et budget på 7 mio. pund over tre år, har Manchester skabt en platform for at eksperimentere med nye former for innovation, idet fonden har givet mulighed for at finansiere 25 pilotprojekter, der alle har haft til hensigt at designe og teste nye måder at innovere på og bidrage til fakta, som andre kan drage nytte af. Udmøntningen af fondens midler er sket gennem et offentlig-privat parløb, hvor innovationsteams bestående af de mest indflydelsesrige personer fra erhverv, universiteter og offentlige myndigheder har udarbejdet forretningsplaner inden for seks ”vækstområder”, (avanceret fremstilling, biomedicin, det 21. århundredes logistik, kreative erhverv, sport og digitale teknologier), som ligger til grund for udvælgelsen af de 25 pilotprojekter. Ved udvælgelsen af pilotprojekterne er der desuden lagt vægt på, at de skulle medvirke til at skabe en ændring i ”mind-settet” og kunne gennemføres i en stor skala.

Manchester City Council and Marketing Manchester (2009)

Visionære ledere og evidensbaserede strategier en forudsætning for succesfulde partnerskaber Samarbejde er ikke uden torne. Det har heller ikke været tilfældet i Manchester, hvor det har taget tid at modne samarbejdet mellem de ti byer i Greater Manchester. Visionære ledere i alle ti byer der tror på at samarbejde skaber et ”plus sum game”, evidensbaserede strategier der kan hjælpe med at prioritere for det fælles bedste, samt en fælles forståelse af at Manchester er et globalt brand, som kommer hele regionen til gode, bliver fra flere sider fremhævet som vigtige ingredienser i opskriften på Manchesters succesfulde partnerskaber og regionens økonomiske vækst. Offentlige myndigheder i Greater Manchester fik med det ambitiøse program The Manchester Independent Review (MIER), som er analyser af den økonomiske situation i 2009, et evidensgrundlag og et godt udgangspunkt for debat og prioriteringer af fælles investeringer. MIER sætter fokus på de områder hvor de går godt, men også de områder, hvor regionen har store udfordringer, herunder den lave produktivitet på grund af en stor andel af dårlig kvalificeret arbejdskraft og den dårlige udnyttelse af regionens storskalafordele. Flere interviewpersoner peger på, at MIER var en øjenåbner, og har været et værdifuldt udgangspunkt for at udvikle Greater Manchester Strategy ved at sætte kursen for områdets udvikling indtil 2020. Arbejdet har været under overvågning af et panel af førende autoriteter indenfor økonomisk udvikling.

6.2 Om Manchester 6.2.1 Manchesters ressourcer Greater Manchester har oplevet økonomisk vækst de sidste fem årtier og er i dag et knudepunkt for virksomheder, investeringer, uddannelse og kultur. Manchester City Council sætter i deres rapport ”State of the city 2009/2010” fokus på, at Greater Manchester har gode forudsætninger for stabil vedvarende vækst, idet området er hjemsted for, universiteter i verdensklasse, en vidensbaseret erhvervsbase, har et levende bycenter og en veluddannet arbejdsstyrke samt har en god infrastruktur med Manchester International Airport. Greater Manchester91 har som resten af England oplevet en positiv bruttoværditilvækst i perioden 1995 til 2007, og fremskrivninger af bruttoværditilvæksten forudser, at væksten vil forsætte i perioden 2007 til 2032, hvor regionen vil opleve en positiv stigning på 91,7 pct.92 Den høje produktivitet kommer også til udtryk ved, at Manchester er den af de otte engelsk Core Cities, hvor byens arbejdspladser tilbyder den højeste løn93. Men der er et gab i lønniveauet mellem dem, som bor i Manchester, og de som arbejder i Manchester. Det kommer til udtryk ved, at indbyggerne i Manchester har et lønniveau, der både ligger under lønniveauet for de, som pendler til Manchester og under det lønniveau, som man i 2009 ser for indbyggere i byer som Birmingham, Bristol og Leeds.

Opgjort som Eurostats NUTS3 i Manchester City Council (2010)

Manchester City Council (2010)

Erhverv Der arbejder 307.000 personer i Manchester by i de 17.800 virksomheder, der er lokaliseret i Manchester. Manchester har oplevet at der er kommet 1.400 virksomheder til i perioden 1998 til 200894. I et historisk perspektiv var Manchesters erhvervsbase præget af tekstilfremstilling. Det var især behandling af bomuld, og byen fungerede som verdens største markedsplads for bomuldsvarer. Byen Manchester blev kraftigt ekspanderet og der skete en stor grad af urbanisering som en konsekvens af den industrielle revolution, hvilket førte til, at byen ”uden sammenligning var den første og største industriby i verden”95. Den branche i Manchester der i dag beskæftiger flest mennesker er ”Ejendomshandel og forretningsservice”. En branche, der blandet andet omfatter konsulentvirksomheder, IKT-virksomheder, advokatog revision, og andre forretningsaktiviteter. Branchen har i perioden 1998 til 2008 oplevet en stigning på 50 pct. i antallet af beskæftigede, svarende til 24.000 flere jobs, og 70.000 beskæftigede i 2008. Manchester City Council peger i deres rapport fra 2010 på, at branchen også i årene fremover vil spille en central rolle for den økonomiske udvikling i Manchester. I samme periode er der sket et fald på 42 pct. i jobs inden for fremstillingsindustrien og et fald på 16 pct. indenfor handelsrelaterede jobs. Branchen handel står dog stadig for en stor del af beskæftigelsen i Manchester. Manchesters erhvervsstruktur er under udvikling og der bliver skabt flere og flere jobs inden for vidensintensive erhverv, såsom life science, kreative erhverv, specialiseret fremstilling, kommunikation og flyindustrien. De videntunge erhverv har i perioden 2003-2008 oplevet en vækst på 16 pct., hvilket er over landsgennemsnittet, hvor beskæftigelse inden for disse erhverv kun er steget med 12 pct. Disse

sektorer bliver anset for særligt afgørende for at sikre fremtidig vækst og økonomisk udvikling96.

Viden Manchester har to universiteter og en handelshøjskole. I Greater Manchester ligger der fire universiteter, her af et i Salford og et i Bolton og en handelshøjskole. De fire universiteter har tilsammen 100.000 studerende i 2010, hvilket gør Greater Manchester til den region i England, der har den største andel af universitetsstuderende97. University of Manchester blev etableret som en fusion i 2004 mellem The Victoria University of Manchester og University of Manchester Institute of Science and Technology (UMIST) efter at de havde haft et tæt samarbejde i mere end 100 år98. Universitet er det største universitet i England, og det tiltrak i 2008/2009 ekstern forskningsfinansiering på over £273 mio.99 og universitet har en årlig indkomst på £755 mio.100. Universitet har 37.021 studerende 2008/2009. Universitetet har flere af verdens førende forskere, og ligger på den engelske rangering på en tredjeplads efter Oxford og Cambridge University målt på kvaliteten af forskere og ansatte101. Universitet er et af verdens førende centre inden for forskning af biomedicinsk forskning. Ser man på den internationale gennemslagskraft af forskningen på University of Manchester, så viser en undersøgelse fra Research Assessment Exercise (RAE), at 65 pct. af

Manchester City Council (2010)

Manchester City Council (materiale udleveret ved interview)

www.manchester.ac.uk/aboutus/facts/history

Den eksterne forskningsfinansering kom fra Education Funding Council UK, Research Councils UK, velgørende organisationer, ministerier, det britiske erhvervsliv m.fl. 100

Manchester City Council (2010)

Indkomsten kom fra blandt andet fonde, ”Tuition fees” og uddannelseskontrakter, forskningsbevillinger, eksterne kontrakter og andre aktiviteter, samt ejendomsinvesteringer 101

http://documents.manchester.ac.uk/display.aspx?DocID=6178

forskningen kan betegnes ‘internationally excellent’102.

som

enten

‘world

leading’

eller

Manchester Metropolitan University (MMU) er det andet store universitet i Manchester by. Det er et af de største i England med 34.000 studerende og 4300 medarbejdere og har en indkomst på £236 mio.103. Begge universiteter har fokus på deres bidrag til det omgivende samfund. University of Manchester har i april 2010 udarbejdet et notat, hvor det fremgår på hvilke områder universitetet vil bidrage til samfundet. Det skal ske blandt andet ved, at de studerende skal udføre frivilligt arbejde og gennem lederuddannelser for det regionale erhvervsliv104. Manchester Metropolitan University fremhæver på deres hjemmeside, hvordan de bidrager til regional vækst og velstand i regionen ”the North West”, hvor Manchester er lokaliseret. Her fremgår det blandt andet, at universitet har en økonomisk indvirkning på regionen med £690 mio. i 2006. 70 pct. af universitets studerende bliver og arbejder i regionen ”the North West” efter at have færdiggjort deres uddannelse og 45 pct. af uddannelserne har forbindelse til det lokale samfund. MMU’s bidrag understøttes af at universitet har indgået en række centrale partnerskaber med regionale virksomheder og organisationer. Derudover arbejder universitetet sammen med skoler og colleges, og studerende fra MMU har været involveret i 1300 frivillige tjenester gennem en omfattende frivilligordning som universitet har lanceret. Manchester Business School (MBS) er en tredje stor uddannelsesinstitution i Manchester. Manchester Business School er resultatet af en fusion mellem the Institute of Innovation Research (IoIR), The Victoria University of Manchester's School of Accounting and Finance, UMIST's Manchester School of Management and

Manchester Business School i 2004. Manchester Business School er med sine 2.000 studerende og 200 undervisere Englands største Handelshøjskole. Inkubatorer spiller en vigtig rolle for at understøtte vækst i opstartsvirksomheder og små virksomheder. Videninstitutionerne i Manchester har alle fokus på at støtte iværksætteri gennem deres inkubatormiljøer og på at støtte kommercialisering af forskning. University of Manchester Incubator Company Limited (UMIC)105 er ejet af University of Manchester, og omfatter en række inkubatorer inden for blandt andet Bioscience og IT/Hi-Tech sektorer, der har til opgave at understøtte spin-outs, opstartsvirksomheder og små virksomheders vækst. UMIC er en søstervirksomhed til The University of Manchester Intellectual Property Ltd (UMIP), der varetager intellektuelle rettigheder for studerende og ansatte106. Innospace er navnet på Manchester Metropolitan Universitets inkubator for 107 opstartsvirksomheder og små virksomheder . Manchester Business School (MBS)108 har sammen med Lancaster and Liverpool Management Schools og det kreative forskningslaboratorium Imagination Lancaster 109 ved Lancaster Universitet etableret Darebury Innovation Centre, der har til formål at understøtte nye højteknologi virksomheder. Inkubatoren arbejder ud fra en filosofi om at tilbyde ”real business advice” ved at arbejde på at facilitere et netværk mellem nye og små virksomheder og regionens eksisterende erhvervsliv.

105

www.umic.co.uk

106

www.umip.com

102

www.mmu.ac.uk

107

www.innospace.co.uk

103

www.mmu.ac.uk

108

www.mbs.ac.uk

www.manchester.ac.uk/medialibrary/ServicesToSociety.pdf

109

http://imagination.lancaster.ac.uk

104

Udover universiteternes indsats for iværksættere er der det regionale initiativ Incubation Northwest, der har til formål at understøtte regionens vækst gennem flere opstartsvirksomheder110.

Talent Manchester har 473.300 indbyggere i 2008111. I perioden 1998 til 2008 har Manchester oplevet en vækst på 39.000 beskæftigede, hvor den største tilvækst er sket på arbejdspladser i byens centrum, Manchester International Airport og the Oxford Road Corridor112, som er et område i Manchester, hvor byens højere uddannelsesinstitutioner, konferencecentret The Central Manchester og Manchester Children’s University Hospitals NHS Trust er lokaliseret.

Bagsiden af medaljen er, at der stadig er en stor del af befolkningen i Manchester, der ingen kvalifikationer har. Manchester City Council peger i deres rapport på betydning af uddannelse for at indbyggerne kan opnå deres fulde potentiale115. I denne sammenhæng er der igangsat flere initiativer i byen, der har til formål at sikre, at flere får en uddannelse og opgraderet deres kompetencer. Der er ikke nødvendigvis en direkte kobling mellem indsatsen for at få flere til at tage en uddannelse og den positive udvikling, der er set i Manchester i forhold til at mindske polariseringen i byen. Manchester har i perioden 1991-2001 oplevet en reduktion i polarisering, idet gabet mellem indbyggere, der bor i ”rige” og ”fattige” kvarterer er mindsket116.

Manchester tiltrækker veluddannet arbejdskraft, da byen er hjemsted for flest konsulater i England udenfor London. Det skal bland andet ses i lyset af byens industrielle revolution, som førte til oprettelsen af det første konsulat i 1820. I dag har en lang række lande, herunder Danmark, Norge og Sverige konsulater i Manchester foruden ambassader i London113. Desuden har Manchester mange vidensintensive virksomheder, der også tiltrækker veluddannet arbejdskraft fra resten af regionen og andre steder i England.

Rammer

Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” ligger Manchester på en 11. plads i rangeringen af engelske byer. Målt på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer byen ind på en 7. plads i rangeringen af de engelske byer114.

Manchester bliver fra flere kilder beskrevet som en by med gode rammer for erhvervslivet. Manchester er blandt andet udråbt til den 15. bedste by at lave investering i 2010, af IBM Global Business Services report117. Derudover har byen gennem de sidste ti år opnået fine placeringer på diverse indekser118. En af forklaringerne er, at Manchester de seneste fem år blandt andet har lykkes med at

110 111 112 113 114

Manchester/Greater Manchester er kendt for sine partnerskaber mellem byerne samt mellem offentlige og private aktører i forhold til at udvikle og implementere strategier og initiativer, der skal understøtte vedvarende økonomisk vækst i byen. Arbejdet i partnerskaber et centralt læringspunkt fra Manchester og vil blive handlet i afsnit 6.3.

115

www.incubationnw.org/about

Manchester City Council (2010).

116

Manchester City Council (2010)

Office of the Deputy Prime Minister (2006a)

117

www.tribalgroup.com

www.manchesteratmipim.com/news/manchester-ranked-15th.aspx

118

Se fx: Britain's best city to do business (OMIS, 2006), Best UK Airport 2006 (Travel Weekly Globe Awards, 2006), 15th Best European City to locate (European Cities Monitor, 2005) og UK's most creative city (Boho Index)

http://en.wikipedia.org/wiki/Manchester#cite_ref-173 Projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

tiltrække investeringer fra store firmaer som BNY Mellon, Credit Suisse, Google, Nike, Shoosmiths, Premier Foods, SAICA, UK Borders Agency and National Institute for Clinical Excellence (NICE). Desuden er der taget initiativ til the Manchester Business Club, der er program udviklet af organisationen Manchester Partnership i samarbejde med Manchester lufthavn. Programmet har til formål at investere i flyruter til metropolerne Singapore, Kuala Lumpur, Mumbai, Los Angeles and New York. Ser man på kulturlivet er det specielt på musikfronten, at Manchester har markeret sig. Til at understøtte musiklivet er der en række arenaer, heriblandt indendørsarenaen Manchester Evening News Arena, der har plads til 21.000 tilskuere. Arenaen har i flere år desuden været den travleste indendørs arena i verden baseret på billetsalg119 Af andre arenaer kan nævnes Manchester Apollo og Manchester Academy. Bredden på musikfronten understreges af, at Manchester ligeledes har to symfoniorkestre Hallé og BBC Philharmonic. På scenefronten gør Manchester sig bemærket på såvel teater-, opera, og dansescenen. Et andet kendetegn for Manchesters kulturliv er fodboldklubberne Manchester United og Manchester City, der også har været med til at sætte Manchester på landkortet. I 2009 blev Manchester Transport Board etableret med henblik på at styrke Greater Manchesters kontrol med områdets infrastruktur. Transport Board er et offentlig privat samarbejde med repræsentanter fra offentlige myndigheder, frivillig organisationer, transportoperatører, erhvervsliv og Manchesters lufthavn120. Manchester Transport Board er et led i arbejde med at etablere The Greater Manchester Combined Authority (GMCA)121, der bliver en fælles offentlige myndighed for de ti byer, der deltager i samarbejdet Association of Greater Manchester Authority, og som i fællesskab ejer Manchesters lufthavn. Manchester lufthavn er den største lufthavn i 119

www.smg-europe.com

120

Manchester City Council (2010)

121

CMCA forventes etableret i april 2011 og bliver beskrevet nærmere senere

England udenfor London målt på antal passagerer. Over 100 flyselskaber tilbyder forbindelse til over 210 destinationer og forbinder mere end 22 mio. passagerer årligt til flere steder end nogen anden lufthavn i England. Der er i lufthavnen ansat ca. 19.000 mennesker122

6.2.2 Bysamarbejder Manchester by deltager, som tidligere beskrevet, i flere bysamarbejder. Samarbejder, der involverer både byernes city councils (lig de danske kommuner), andre offentlige myndigheder, som brandvæsen og politi, erhvervslivet og universiteterne. Tre centrale samarbejder, som har stor indflydelse på byens arbejde med at skabe de rette rammer for fremtidig vækst og velstand, er kort præsenteret neden for, og vil alle blive nærmere beskrevet under læringspunkterne i afsnit 6.3. Association of Greater Manchester Authorities (AGMA) et samarbejde mellem ti kommuner, der udgør Greater Manchester regionen og varetager i fællesskab flere offentlige serviceydelser relateret til blandt andet transport, byplanlægning og sundhed. Manchester Knowledge Capital (M:KC) er et samarbejde mellem Manchester City Council, Salford City Council, den regionale myndighed Northwest Regional Development Agency (NWDA), og universiteterne i Manchester og Salford. Core Cities er et samarbejde mellem de otte største byer i England efter London. Core Cities har et fælles sekretariat, der faciliterer samarbejdets arbejde. Formålet med Core Cities er at give byerne en fælles stærk stemme overfor den nationale regering, og arbejde for at ændre national lovgivning, der hæmmer byernes muligheder for vækst, og muligheder for at bidrage til den nationale økonomi.

122

www.manchesterairport.co.uk

6.3 Læringspunkter Dette afsnit præsenterer tre overordnede læringspunkter, der sætter fokus på, hvordan man skaber vækst og velstand gennem partnerskaber på tværs af bygrænser og sektorer samt har fokus på, hvad det kræver at sikre disse partnerskaber opnår de ønskede resultater. En lang række aktører er inddraget i Manchesters centrale partnerskaber, der faciliteres af forskellige organisationer. Figur 6.3 er en oversigt over centrale aktører, der alle på forskellig vis bidrager til innovation, vækst og velstand i Greater Manchester og som har betydning for læringspunkterne beskrevet nedenfor. Et udgangspunkt for meget af strategiarbejdet i Manchester er The Manchester Independent Economic Review (MIER). Et stort analysearbejde gennemført med det formål at skabe et evidensbaseret grundlag, der skulle dokumentere Greater Manchesters potentialer og udfordringer. Samtidigt med at MIER blev gennemført, blev Manchester Innovation Investment Fund (MIIF) etableret: en fond, der har til formål at støtte projekter, der kunne fremme innovation i Greater Manchester og udvikle regionens ”Innovationsøkosystem”. MIER og MIIF er i figuren illustreret som en vigtig platform for partnerskabernes arbejde.

Figur 6.3 Oversigt udvalgte centrale aktører

Innovation, vækst og velstand i Greater Manchester Manchester by Manchester City Council: Partner i AGMA, M:KC og Core Cities. Er ansvarlig for Manchester Community Strategy

Greater Manchester Association of Greater Manchester (AGMA): Samarbejde mellem 10 byer. AGMA er ansvarlig for Greater Manchester Strategy.

Manchester Knowledge Capital: Manchester City Council og Salford City Council, og universiterne i byerne.

Administrativ region og England Core Cities: Samarbejde mellem de 8 største byer i England uden for London

The Nortwest Regional Development Agency (NWDA): Den af de ni engelske regioner, som Manchester ligger i. NWDA medfinansiere flere initiativer i Greater Manchester, herunder M:KC og Manchester Innovation Investment Fund (MIIF)

Evidensbaserede strategier og dedikerede midler til innovation: The Manchester Independt Economic Review (MIER). Analyser af grundlaget for vækst i Greater Manchester. Analyserne danner grundlag for strategier og initiativer i Greater Manchester Manchester Innovation Investment Fund. Fond på 7 mio. pund, der skal understøtte innovation i Manchester. Etableret af Manchester City Council, NWDA og Nesta.

Kilde: DAMVAD 2010

Det strategiske partnerskab mellem ti byer kaldet Association of Greater Manchester (AGMA) er et centralt omdrejningspunkt for Greater Manchesters udvikling. AGMA blev etableret i 1986, som en konsekvens af nedlæggelsen af den regionale myndighed the Greater Manchester County Council123, og med det formål at videreføre byernes samarbejde omkring infrastruktur, tiltrækning af investeringer, attraktive boligområder og innovation. Udover de ti byer har partnerskabet otte associerede medlemmer, der spænder fra byer udenfor Greater Manchester (Blackpool, Blackburn og Darwen lokaliseret i Lancashire, Warrington og Cheshire East) og Manchester Fire and Rescue Authority, Greater Manchester Integrated Transport Authority, Greater Manchester Policy Authority og Greater Manchester Waste Disposal Authority124.

Figur 6.4 Oversigt over ti medlemsbyer i AGMA Bolton er omgivet af landsbyer. Bolton har 139.400 indbyggere

Wigan har 81.200 indbyggere. Er omgivet af mindre byer

Af figur 6.4 fremgår det, hvilke ti byer, som deltager i samarbejdet, hvor de er geografisk placeret og hvordan deres opland er karakteriseret.

Bury har 60.700 indbyggere. Er omgivet af landsbyer

Manchester har 473.300 indbyggere

Rochdale har 95.000 indbyggere. Er omgivet af mindre byer og landsbyer Oldham har 103.500 indbyggere. Er omgivet af mindre byer og landsbyer

Salford har 218.000 indbyggere. Er omgivet af en række større byer

Trafford har 211.000 indbyggere

Tameside har 214.000 indbyggere.

Stockport har 136.000 indbyggere. Er omgivet af mindre byer Kilde: Google map

123

En regional myndighed med ansvar for at koordinere samarbejdet mellem byerne i området

124

www.agma.gov.uk/authorities/index.html

6.3.1 ”Collaborate to compete” Rationalet for AGMA er, at den enkelte by ikke alene kan skabe den kritiske masse eller de storskalafordele, som er nødvendige for at sikre områdets virksomheder den bedst mulige adgang til specialiserede leverandører, kunder og arbejdskraft, og for at sikre at indbyggerne har adgang til både attraktive boligområder og et stort udvalg af spændende jobmuligheder. Flere interviewpersoner peger på, at der i Greater Manchester er en specialisering, hvor hovedkontorer ligger i Manchester, Salford og Trafford og de omkringliggende byer er specialiseret i forretningsservice, der er med til at understøtte erhvervslivet i de store byer. At skabe de rette betingelser for regionens vækst kræver samarbejde om at skabe en effektiv infrastruktur, der forbinder attraktive boligområder med arbejdspladserne i området, og som sikrer, at det er nemt at komme ud og ind af Greater Manchester. Og det kræver samarbejde om at skabe de rette rammer for innovation og samspil mellem byens ressourcer. To konkrete resultater af AGMAs arbejde er etableringen af byregionens letbane system – metrolink, der årligt transportere 20 millioner rundt i Greater Manchester125. Og AGMA har været en drivende kraft i udvidelsen af Manchester lufthavn, der er ejet i fællesskab af de ti byer126. AGMA spiller også en central rolle i arbejdet med at sikre Manchester en stærk position i den globale konkurrence om investeringer og talenter. Manchester er et globalt brand, og en af interviewpersonerne peger på, at de ni andre byer med årene har accepteret, at det er et brand, der også kommer dem til gode. Idet udenlandske investorer, fra eksempelvis Kina og Indien, ikke ser på selve Manchester by, men ser på om det er attraktivt at investere i regionen, hvor de har adgang til en større gruppe af samarbejdspartnere og potentielle nye medarbejdere. 125

www.metrolink.co.uk

126

www.agma.gov.uk/cms_media/files/final_gms_august_2009.pdf

Omdrejningspunktet for AGMAs arbejde er en række kommissioner, der arbejder med syv indsatsområder: Den nye økonomi127, Miljø, Forbedring og Effektivitet, Sundhed, Planlægning og Beboelse, Offentlig Sikkerhed og en kommission for Transport er planlagt. Organisering af AGMAs arbejde er illustreret i figur 6.5 nedenfor.

Figur 6.5. AGMAs organisering og indsatsområder

Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af AGMAs hjemmeside

AGMA fremhæver på deres hjemmeside at en vigtig forudsætning for partnerskabets succes er, at kommissionerne128 består af repræsentanter fra både offentlige myndigheder, frivillige organisationer og det private erhvervsliv. Og der lægges vægt på, at repræsentanterne er valgt på baggrund af deres erfaringer og kompetencer, og ikke efter om de repræsenterer et geografisk område, politisk gruppe eller en sektor. De er valgt for at sikre de 127

Kommissionen New Economy varetager arbejdet med Manchester Innovation Investment Fund 128

På nær Kommissionen for Forbedring og Effektivitet, der kun består af repræsentanter fra de ti byer

bedste rammer for hele regionen. Organiseringen gør, at ikke alle ti byer er repræsenteret i hver af de syv kommissioner. Pladserne i kommissionerne er dog fordelt ligeligt mellem byerne. Og kommissionernes medlemmer er sammensat, så de repræsenterer den politisk balance i Greater Manchester129. Omdrejningspunktet for kommissionernes arbejde er fastlagt i Greater Manchester Strategy fra 2009130, der er en fælles strategi, som skal sikre, at byerne samler deres ressourcer og trækker i samme retning. Strategien bygger på arbejdet fra The Manchester Independent Economics Review (MIER) – se afsnit 6.3.3., hvor MIER er nærmere beskrevet. Fra april 2011 bliver partnerskabet til Greater Manchester Combined Authority (GMCA), hvilket er den første af sin art i England. GMCA vil give byerne større beslutningskraft i relation til nye initiativer for infrastruktur, byfornyelse og økonomiske udvikling, idet myndigheden får mulighed for at opkræve skat. Som et led i GMCAs arbejde bliver der oprettet en ny organisation, Transport for Greater Manchester (TfGM). TfGM får ansvaret for at koordinere transport og infrastruktur på tværs af Greater Manchester. Etableringen af Greater Manchester Combined Authority bliver af flere interviewpersoner betragtet som et udtryk for, at 20 års samarbejde mellem de ti byer har skabt ”relation capital”, der reducerer konkurrencen mellem byerne og har gjort dem klar til at etablere en fælles offentlig myndighed. ”Collaborate to compete” har for Manchester, med AGMA som en central spiller, vist sig som en succesfuld opskrift på, hvordan man sikrer fremtidig vækst og velstand.

Core Cities – et samarbejde mellem otte engelske byer I England har byerne kun råderet over omkring 5 pct. af de skatteindtægter, der bliver opkrævet i deres område131. Byerne er derfor afhængige af midler fra nationale fonde, som de skal ansøge om. Det begrænsede råderum over skatteindtægter begrænser byernes handlemuligheder. Det forhold er en af Core Cities mærkesager, og organisationen arbejder for at sikre sine medlemsbyer et større økonomisk råderum, så de kan skabe de bedste rammer for deres økonomiske udvikling, og dermed bidrage til ikke bare til deres egen økonomiske vækst, men hele Englands vækst. For Core Cities er det vigtigt at holde fokus på, at hvad der er godt for byerne er godt for den engelske økonomi. Et sådan fokus gør det nemmere for Core Cities at komme igennem på nationalt niveau. Det er desuden vigtigt for samarbejdet, at alle medlemmer har fokus på, arbejdet er for alles bedste. Core Cities er et strategisk samarbejde mellem Englands otte største byer uden for London. Byer står tilsammen for 27 pct. af Englands økonomi og 30 pct. af den engelske befolkning132, og styregruppen består af de politiskvalgte ledere fra de tre største partier. Core Cities udgør dermed en væsentlig magtfaktor, og det er ifølge chefen for Core Cities sekretariat en stemme, som det er vanskeligt for den nationale regering at overhøre. Samarbejdets primære formål er i dag, at arbejde for at ændre nationale lovforslag, der hæmmer rammer for økonomisk vækst i byerne. Det sker gennem tæt dialog med parlamentsmedlemmer og ved at bruge netværket fra de politiske ledere i de otte byer. Core Cities er etableret i 1995 af byerne Manchester, Sheffield, Birmingham, Leeds, Newcastle og Liverpool. Nottingham og Bristol kom til senere. Core Cities blev etableret med det formål, at få tydeliggjort byers betydning for den nationale udvikling og vækst, et

129 130

www.agma.gov.uk

131

Core Cities (2010)

www.agma.gov.uk

132

Core Cities (2010)

fokus den nationale regering ikke havde på det tidspunkt. Efter en langsom opstart etablerede samarbejdet i 2000 et sekretariat, der står for den daglige drift af og for at facilitere styregruppens møder. Sekretariatet har i dag to medarbejdere og et årligt budget på £3, 6 mio., der betales af de otte medlemmer. Budgettet forventes at blive reduceret, som følge af de generelle nedskæringer i England. Midlerne går til sekretariatets arbejde og til analyser som typisk gennemføres af universitetsansatte eller konsulenter. Analyserne har til formål at dokumentere effekterne af forskellige ændringer i den nationale politik eller behovet for disse ændringer. Core Cities er organiseret i tre niveauer. Der er en styregruppe med deltagelse af de politiske ledere (lig de danske borgermestre) i de otte byer. I styregruppen sidder ligeledes de administrative ledere (lig de danske kommunaldirektører). Styregruppens arbejde støttes af deres medarbejdere i kommunen133 . Økonomidirektørerne fra de otte byer har deres egen gruppe. Core Cities organisering er illustreret i figur 6.6 neden for.

Figur 6.6 Core Cities organisering Styregruppe (De otte politiskvalgte ledere og kommunaldirektører)

Core Cities sekretariat

Gruppe af de otte økonomidirektører

(To medarbejdere)

En til to medarbejdere i hver af de otte byer, bistår deres ledelse med arbejdet

Konsulenter og forskere bidrager med analyser og dokumentation

Kilde: Interviews med Core Cities sekretariat og medarbejdere i Manchester City Council.

Samarbejdet er struktureret omkring otte strategiske indsatsområder af betydning for byernes fremtidige vækst. Hver by har ansvar for et indsatsområde. Styregruppen mødes kvartalsvist, og bruger møderne til at koordinerer deres arbejde i forhold til et fælles arbejdsprogram. Det fremgår af interviewene, at nogle af byerne arbejder mere seriøst med opgaven end andre. Og hvor det reelt er sekretariatet, der driver arbejdet. De tematiske områder er illustreret i figur 6.7.

133

I Manchester er der to medarbejdere tilknyttet. Det er dog indtrykket fra interviewet med en medarbejder fra Manchester City Council, at det ikke har høj prioritet, og er en opgave, der bliver varetaget ved siden af medarbejdernes hovedopgaver

Figur 6.7. Otte Core Cities og deres indsatsområder Liverpool Innovation Leeds -

Newcastle – Klimaforandringer

Transport og tilgængelighed

Birmingham ledelse

Sheffield – Finans og Industri

Core cities

Bristol – Bæredygti ge byer

Nottingham – Kreativitet og kultur

Manchester – Uddannelse og kompetencer

repræsenteret i Core Cities gruppen. Chefen for sekretariatet peger, i interviewet, på, at der med tiden er blevet samlet en stærk styregruppe, der har tillid til hinanden. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke interesse for at optage flere medlemmer i Core Cities. Samarbejdet bygger på en forudsætning om, at byerne arbejder ud fra et ”fælles grundlag”, der er derfor områder som byerne, ifølge interviewpersonen, ikke kan samarbejde om, fordi de er for forskellige eller ikke er enige. Grundreglen for samarbejdet er, at Core Cities kun går videre med sager, hvor alle byerne er enige. Det er så op til sekretariatet at arbejde for, at medlemmerne kan nå til enighed. Core Cities har været med til at få ændret flere lovforslag og har god adgang til den tidligere og nuværende regering. Adgangen opnås ved at opbygge netværk med andre organisationer på området og ved at bruge byernes lederes netværk i parlamentet. Af resultater kan nævnes, at Core Cities arbejde blandt andet har været at få ændret den engelske lovgivning på følgende områder:

Kilde: DAMVAD 2010



Efter 3 års arbejde fra Core Cities (og andre), ser det ud til at den nye regering ændrer skattelovgivningen, så byer kan låne midler til investeringer på baggrund af dokumenterede forventede fremtidige skatteindtægter som følge af investering – såkaldt Tax Increment Financing134. Det vil give byerne et bedre økonomisk råderum, og gøre det nemmere for dem at gennemføre investeringer i en tid med reducerede budgetter.



Lovgivning omkring transport og regnskabsregler for byer

For hvert område, bliver der udarbejdet dokumentation, der underbygger betydningen af området. Rapporterne bruges som videndeling mellem byerne og som dokumentation overfor den nationale regering i forbindelse med at få ændret lovgivning og andet. På de kvartalsvise styregruppemøder bliver det besluttet, hvilke områder, der skal prioriteres, og som gruppen samlet skal gå videre med til regeringen. Når Core Cities går videre med en sag er det gennem netværk til politikere i parlamentet og andre kontakter. Nogle gange kræver det, at der bliver udarbejdet en rapport andre gange er det nok med et brev, der beskriver den løsning eller ændring af lov, som Core Cities mener, bør gennemføres. Core Cities arbejder ikke for at få midler til de enkelte byer, men for at ændre love og for at øge de nationale midler, som byer kan søge. Core Cities behandler temaer, der berører byregionen, men det er kun ”centerbyerne”, der er

134

Se www.corecities.com for mere information om de ændrede skatteregler

Core Cities har desuden fået tiltrukket midler til voksenundervisning og igangsat projekter omkring klimaforandringer, med fokus på hvordan offentlige bygninger kan spare energi. Core Cities arbejder desuden for, at private aktører, der fremover skal varetage aktivering af ledige bliver pålagt fra nationalt hold, at de skal samarbejde med kommunen, der betaler for de offentlige overførsler. De private aktører er i dag ikke underlagt et samarbejde, men det håber Manchester City Council, at Core Cities kan være med til at få indført i lovgivningen på området. Core Cities er blevet et brand, og de otte Chambers of Commerce i byerne har i 2007 dannet deres egen Core Cities gruppe. På hospitalsområdet er der ligeledes dannet en Core Cities gruppe. ”Collaborate to compete” har for Manchester, med Core Cities, som en central spiller vist sig som en succesfuld opskrift på at sikre, at Greater Manchesters interesser bliver varetaget på nationalt niveau, ved at de otte byer har skabt sig en magtposition ved at samarbejde.

6.3.2 Et eksperimenterende innovationsøkosystem og dedikerede midler skaber platformen for fremtidens vækst To læringspunkter fra Manchester er, at det er vigtigt at eksperimentere og tænke nyt, hvis man gerne vil skabe gode rammer for innovation. Manchester Knowledge Capital (M:KC) er en organisation, der har spillet en central rolle for at engagere erhvervsliv og universiteter i arbejdet med at komme med nye radikale løsninger på, hvad de ser som de største og presserende udfordringer for innovation i Manchester. M:KC har i sit arbejde været med til at understøtte offentlig-privat lederskab i Manchester. At eksperimentere med nye veje til vækst og velstand kræver adgang til dedikerede og risikovillige midler, hvilket Manchester har fået med etableringen af Manchester Innovation Investment Fund.

Manchester Knowledge Capital Manchester Knowledge Capital (M:KC) er endnu et eksempel på et partnerskab i Manchester, der spiller en central rolle for sikre innovation og vækst i byregionen. M:KC er etableret i 2003 med det formål at adressere, hvordan Manchester kunne transformere sig fra en post-industriel økonomi, med store jobtab, til en fremtidssikret videnøkonomi. Partnerne bag M:KC er Manchester City Council, Salford City Council, de tre universiteter University of Manchester, University of Salford og Manchester Metropolitan University. M:KC er en not-for-profit organisation og 100 % af indkomsten går til at understøtte partnerskabets aktiviteter. M:KC har et årligt budget på £0,5 mio., svarende til 4,4 mio. danske kr. M:KC er finansieret 50 pct. fra the Northwest Regional Development Agency og Manchester Airports Group, 50 pct. kommer fra medlemmerne. The Northwest Regional Development Agency (NWDA) lukker ved årets udgang (december 2010), og M:KC’ s finansiering forventes at blive væsentligt beskåret. Hertil kommer, at M:KC’s bevillinger kun løber frem til marts 2011. Udover grundfinansieringen har M:KC indtægter fra projekter og arrangementer, som de er ansvarlige for at arrangere. M:KC har fire fuldtidsansatte medarbejdere. M:KC’s arbejde koncentrerer sig om Manchester og Salford, da de to byer bidrager til organisationen. Dog laver de også initiativer, der inddrager aktører i Greater Manchester, hvilket Northwest RDA har trukket hen imod. Når NWDA’s finansiering løber ud ved årets udgang kan det, ifølge interviewperson, ske, at der kommer et mere snævert geografisk fokus for aktiviteterne. M:KC’ s fire medarbejdere arbejder på et strategisk niveau og er med til at facilitere events og arrangementer. M:KC er ikke udførende på opgaver, men ser sig selv mere som en inkubator for nye idéer og initiativer, idet de hjælper med at identificere relevante finansieringskilder, udvikle programmerne og samle de parter, som er relevante for at gå sammen om at søge midler til et projekt. M:KC’s 76

daglige team har mandat til at tage forslag til nye initiativer og projekter. Men det er M:KC’s styregruppe, der træffer den endelige afgørelse. M:KC har været med til at introducere konceptet ”The Innovation Ecosystem”. Et koncept, som ifølge interviewpersonen, har til hensigt at skabe et skifte i kultur- og ”mind-set” blandt borgerne, offentlige myndigheder og virksomheder, så de i kraft af deres egne handlinger og ved at deltage i projekter og netværk kan være med til at skabe et innovativt miljø i Manchester. I rapporten Manchester Science City prospectus fra 2005135 er konceptet første gang beskrevet, som det at skabe et økosystem for innovation, der understøtter byens evne til at tiltrække talenter, finansielle investeringer, understøtte netværk og partnerskaber, kreativitet og kultur, politikudvikling og den fysiske infrastruktur. Konceptet blev udviklet i forbindelse med, at Manchester blev udnævnt til en af de seks engelske Science City af den nationale regering i 2005136. Formålet med Science Cities var, at byerne skulle være gode eksempler på og komme med idéer til, hvordan byer bruger forskning og teknologi for at sikre vækst og velstand. Science City programmet var med til at sætte planerne omkring Manchester Innovation Investment Fund i gang. Der skulle etableres en fond, der med dedikerede midler skulle være med til at understøtte og udvikle Manchesters ”Innovation Ecosystem”. Manchester Innovation Investment Fund (MIIF) blev etableret i 2007, se tekstboks neden for. Med etableringen af MIIF kom der midler til programmet Innovation Manchester, som er initieret af M:KC. Innovation Manchester er et program, hvor 70 af Manchesters mest indflydelsesrige ledere fra erhvervslivet, offentlige myndigheder og universiteterne blev sat sammen i seks grupper for at finde innovative løsninger inden for seks prioriterede vækstområder: Avanceret fremstilling, Biomedicin, 21 135

Manchester Knowledge Capital (2005)

136

De andre fem er Nottingham, Birmingham, Newchastle, Bristol og York

århundredes logistik, kreative erhverv, sport og digitale teknologier. En ekstern facilitator understøttede gruppernes arbejde. De seks gruppers arbejde resulterede i seks forretningsplaner, som ligger til grund for udvælgelsen af 25 pilotprojekter, der er gennemført med midler fra MIIF. En interviewperson fremhæver, at et konkret resultat af at sætte 70 af de mest indflydelsesrige erhvervsledere, offentlige ledere og personer fra universiteterne sammen, har været, at nogle af de erhvervsfolk der har deltaget, er begyndt at lave forretning sammen, og har trukket andre med ind i M:KC ’ netværk af erhvervsledere. På baggrund af erfaringerne fra Innovation Manchester blev Innovation Boardroom etableret. Innovation Boardroom er et virtuelt boardroom med 300 deltagere. M:KC bruger sociale medier, som Twitter og Facebook, til at holde kontakt med deltagerne. En gevinst ved Innovation Boardroom er, at M:KC får en stor kontaktflade, og det giver mulighed for, at travle erhvervsledere og andre kan holde sig orienteret og byde ind på de områder de synes er interessante, når de har tid. M:KC afholder arrangementer omkring udvalgte temaer, som stammer fra forretningsplanerne fra Innovation Manchesters arbejde samt nye problemstillinger i relation til de markante offentlige besparelser, som skal finde sted de næste år. Eksempler på den type temaarrangementer er ”Hvordan håndterer vi en ældre befolkning? Hvordan skal vores offentlige service ydelser kunne håndtere det?”. Et andet tema er ”Budgetnedskæringer på børne- og familieområdet, hvordan skal vi håndtere det? Arrangementerne er åbne for alle i netværket (Innovation Boardroom) og bliver faciliteret af en ekstern ”provokatør”. Resultatet af workshoppene er typisk et idékatalog og foreløbige projektbeskrivelser. Det er så op til andre at implementere idéerne, da M:KC, som tidligere beskrevet, ikke er udførende.

Manchester Innovation Investment Fund

Andre eksempler på initiativer fra M:KC er:

Formålet med Manchester Innovation Investment Fund (MIIF) er, at designe Greater Manchesters innovationssystem og gennemføre projekter, der kan teste nye måder at overkomme barrierer for innovation og bidrage til ny viden. Manchester var derfor en naturlig kandidat for fondens eksperiment og arbejde. MIIF er etableret af Manchester City Council, NWDA og NESTA i 2007. MIIF har til formål at understøtte ”The Innovation Ecosystem” gennem projekter, der er med til at ændre folks ”mindset” og måder at innovere.



Manchester is my planet: Igangsat i 2005/06 med det formål at få virksomheder, offentlige myndigheder og befolkningen til at engagere sig i, hvordan de i deres hverdag kunne være med til at reducere Co2 udslip og selv spare penge. M:KC gennemførte kampagner for blandt andre virksomheder og offentlige myndigheder.

Fonden rådede ved etableringen over £7 mio. £3 mio. kom fra NWDA, £3 mio. kom fra NESTA og £0,9 mio. kom fra Manchester City Council. Siden etableringen er £3-4 mio. kommet til som medfinansiering af projekter under fonden. MIIF har finansieret Innovation Manchester, herunder 25 pilotprojekter, der er udvalgt på baggrund af seks tematiske indsatsområder. Af projekter, der fremhæves som succesfulde, kan nævnes:



En nyere kampagne er ”Changing behaviour”, et projekt, der er medfinansieret af EU, og har til formål at undervise medarbejdere på offentlige institutioner og private virksomheder i, hvordan de i deres dagligdag kan spare på energien og dermed spare penge og gøre noget godt for miljøet. Projekterne bliver gennemført i samarbejde mellem virksomheder, offentlige myndigheder og universiteterne. Erfaringen er, at virksomhederne er meget aktive i arbejdet, da de kan se en stor økonomisk fordel i at få skabt en mere effektiv energiudnyttelse. Videndeling mellem virksomheder og universiteter omkring den seneste nye viden på området blev delt på workshops og gennem et samarbejde med Greater Manchester Chamber of Commerce.



Manchester Science Festival. En festival, der kører en gang om året i efteråret og udspringer af MIIF. Den første festival havde 30 events, den seneste havde 200 events, og er sponseret af universiteter og større virksomheder som Siemens. Formålet med festivalen er at gør unge interesserede i innovation og teknologi og få dem til at tage en uddannelse, der gør dem i stand til at lave innovation og udvikle nye teknologier. Interessen skal komme gennem festivalens mange ”hands on science” aktiviteter. Et eksempel på en event er Simens’ præsentation af deres nye ”Greencar”. Det er for tidligt at sige noget om effekten af festivalerne, da det først er om nogle år det er muligt at spore om flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab, IT m.v. En interviewperson, udtrykke det på følgende måde ”It is a matter of belief”.



Manchester Masters, som har haft til formål at universitetsstuderende i byregionen efter endt uddannelse.



FABLAB, som er testfaciliteter, hvor borgere kan komme og udfolde deres indre innovatør sammen med erfarne medarbejdere.



Manchester: Integrating Medicine and Innovation Technology (MIMIT), et projekt, der har etableret et tæt samarbejde mellem Manchester Universitet og det lokale sundhedsvæsen omkring udvikling af nye innovative medicinske hjælpemidler.

fastholde

Et særligt træk ved hovedparten af pilotprojekterne er, at de har haft en privat person som ”Champion leader”, hvilket er den person, som har været ansvarlig for at samle parter til projektet, ansøgt om midler i fonden og lede projekter. Flere kommer fra job i den private sektor, andre projekter er ledet af medarbejdere på universiteterne. Et kriterium for udvælgelsen har været, at projekterne kunne opskaleres. MIIF nedlægges i marts 2011, hvor midlerne til fonden ophører. Evalueringen af fondens arbejde vil være klar i primo 2011. MIIF’s bidrag til innovation i Manchester betegnes fra flere sider som en succes, og et vigtigt bidrag til at understøtte eksperimenterende nye måder at arbejde med innovation og Manchesters innovationsøkosystem. Kilde: NESTA (juli 2010): Driving innovation in cities – Learning from Greater Manchester og interview med M:KC og New Economy.

Et eksperimenterende ”Innovationsøkosystem” og dedikerede midler til at understøtte nye former for innovation har for Manchester, med M:KC og MIIF, som centrale omdrejningspunkter, vist sig som en succesfuld opskrift på en ledelsesstruktur, hvor erhvervsliv og universiteter får en central rolle i at sætte rammerne innovation, og som en opskrift på, hvordan borgerne gennem forskellige initiativer får mulighed for at udforske deres innovative potentiale (FABLAB, Science Festival mfl.).

6.3.3 Visionære ledere og evidensbaserede strategier en forudsætning for succesfulde partnerskaber At Manchester er lykkedes med at få partnerskaber på tværs af bygrænser og sektorer til at fungere, er ingen selvfølge. Opskriften på Manchesters succes, bliver der fra flere sider peget på, er en kombination af, at der har været visionære ledere, der har forstået, at samarbejde er et ”plus sum game”, og en forudsætning for, at Greater Manchester kan deltage i den internationale konkurrence med andre storbyer. Samarbejde er ikke uden torne. Og det har det heller ikke været i Manchester, hvor det har taget tid at modne samarbejdet mellem de ti byer i Greater Manchester. Visionære ledere i alle ti byer, der tror på at samarbejde skaber et ”plus sum game”, evidensbaserede strategier, der kan hjælpe med at prioritere for det fælles bedste, og en fælles forståelse af, at Manchester er et globalt brand, der kommer hele regionen til gode, bliver fra flere sider fremhævet som vigtige ingredienser i opskriften på Manchesters succesfulde partnerskaber. Offentlige myndigheder i Greater Manchester fik med det ambitiøse program The Manchester Independent Review (MIER) et evidensgrundlag og et godt udgangspunkt for debat og prioritering af investeringer. MIER sætter fokus på de områder hvor det går godt, men også de områder hvor regionen har store udfordringer. Den største udfordring, der blev peget på var, at området oplever en lavere

produktivitet end forventet. En forklar er, at virksomhederne i området ikke er nok til at realisere de gevinster, der er ved at være lokaliseret i en stor region. Af gevinster peger MIER på, virksomhedernes ”supply chain links”, der kan fungere bedre, hvis de har god adgang til alle regionens kvalificerede medarbejdere, til viden fra andre virksomheder og videninstitutioner. Det er en indsigt, der yderligere har understøttet argumenterne for behovet for samarbejde i regionen, om at skabe de bedst mulige betingelser for erhvervslivet. MIER blev finansieret af midler fra Manchester Innovation Investment Fund, AGMA og andre partnere og har et budget på £1,4 mio. Flere interviewpersoner peger på, at MIER var en øjenåbner, og har været et værdifuldt udgangspunkt for at udvikle Greater Manchester Strategy, der ligger retningen for områdets udvikling indtil 2020. MIER betegnes som et godt grundlag for at nå til en fælles løsning, på ellers hårde forhandlinger omkring hvor ressourcerne skal kanaliseres hen. MIER er et arbejde, der blev gennemført af en kommission af anerkendte økonomer og erhvervsfolk137. Et særpræg ved MIER’s arbejde er, at det bidrager til viden om hvordan investeringer i for eksempel transport eller uddannelse et sted i byregionen, bidrager til innovation og økonomisk vækst i hele byregionen (se tekstboks). MIER er desuden gennemført i dialog med det lokale erhvervsliv og borgere. En gevinst af den brede inddragelse af borgere og erhvervsliv er, at der er kommet større forståelse omkring de beslutninger der træffes af de politiske beslutningstagere. Et resultat af den evidensbaserede tilgang er, at der skabes enighed omkring de innovationsprojekter, der har størst potentiale, hvorved risikoen for konkurrerende projekter undgås og ressourcerne bliver bedst muligt udnyttet. Bag MIER står et partnerskab af NWDA, NESTA, London School of Economics, M:KC, Manchester Enterprises, AGMA og Investing in England Northwest. MIER blev kun gennemført en gang for at skabe et billede af den økonomiske situation i Greater Manchester. Idéen er, at der fremover skal laves fokusanalyser på udvalgte områder. 137

www.manchester-review.org.uk

MIER skaber et solidt beslutningsgrundlag – et eksempel

Rapporter og analyser

Greater Manchester Passenger Transport Authority (CMPTA) og AGMA gik sammen om en ansøgning på £1,5 mia., der skal gå til at forbedre bus, tog og sporvognes services, fra den nationale Transport Innovation Fund, hvor de nationale midler skal matches med et lån finansieret via trængselsafgifter. En høringsrunde i Greater Manchester omkring projektet satte en kæp i hjulet, da projektet, trods forventninger om store økonomiske gevinster, mødte stor modstand i befolkningen på grund af trængselsafgifterne. Og der var ligeledes uenighed blandt de ti byer om, hvilke områder, der skulle nyde godt af de nye infrastrukturforbedringer. For at redde ansøgningen blev MIER brugt som en basisline for projektets økonomiske model. Greater Manchester blev opdelt i 253 små enheder, hvilket gjorde det muligt at måle på parametre som ventetider og ”kvaliteten” af rejsen. På baggrund af de målinger blev GVA og beskæftigelsesgevinster ved alternative ny transportruter beregnet. Det gav et beslutningsgrundlag, der gjorde det muligt at få en oplyst debat omkring hvor infrastruktur investeringer ville gøre mest nytte, og det lykkedes de lokale parter at nå til enhed. Projektet fik bevilget midler og blev finansieret på anden vis, end ved benytte trængselsafgifter.

Core Cities (2010): Core Cities Driving Recovery – A New Partnership with a New Government. Manchester City Council and Marketing Manchester (2009): Manchester Forward. Manchester City Council (2010): Manchester’s State of the City Report 2009/2010. Udarbejdet af Manchester Partnership (juli 2010). Manchester Knowledge Capital (2005): Manchester: Knowledge Capital - Science City Programme. NESTA (2010): Driving Innovation in cities – Learning from Greater Manchester. Diskussionspapir fra juli 2010. Office of the Deputy Prime Minister (2006a): State of the English Cities - A Research Study - Volume 1. Rapporten er udført af en engelsk forskergruppe for Office of the Deputy Prime Minister (marts 2006). Tribalgroup (2010): Manchester County Council Oxford Road Corridor. Se www.tribalgroup.com/Documents/Strategyconculting/Manchester_County_Council_c ase_study.pdf

Diverse hjemmesider

Kilde: NESTA (juli 2010): Driving innovation in cities – Learning from Greater Manchester

Associates of Greater Manchester Authorities (AGMA): www.agma.gov.uk

6.4 Kilder Interviews

Core Cities: www.corecities.com Innospace: www.innospace.co.uk Manchester Business School: www.mbs.ac.uk Manchester City Council: www.manchester.gov.uk

Chris Murray, Director, Core Cites. Interviewet 28.10.2010

Manchester Independent Economic Review: www.manchesterreview.org.uk

Heather Clark, Acting Head of Economic Development Unit, Manchester City Council. Interviewet 28.10.2010

Manchester International Airport: www.manchesterairport.co.uk

Graham Pinfield, Policy advisor, Manchester City Council. Interviewet den 28.10.2010.

www.mmu.ac.uk/

Alison Gordon, Interim Director, Policy and Performance, Commision for the New Economy. Interviewet 28.10.2010

The New Economy: http://neweconomymanchester.com

Martin Wain, Delivery Manager, Commission for the New Economy. Interviewet 28.10.2010

University of Manchester: www.mmu.ac.uk

Cathy Garner, Chief Executive Officer, Manchester Knowledge Capital. Interviewet 04.11.2010.

Manchester Metropolitan University’s hjemmeside:

SMGs hjemmeside: www.smg-europe.com Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Manchester#cite_ref-173

7 Nottingham 7.1 Indledning Nottingham ligger i regionen East Midlands, hvis væksthistorie begynder med produktive landmænd, der nød godt af at være i det frodige landsbrugsområde. I 1900-tallet kom den industrielle revolution til regionen, og Nottinghams ”Lace Market” var omdrejningspunktet for byens internationale handel med maskinfremstillede kniplinger og andre tekstiler138. I dag er Nottingham kendt som hjemsted for kreative erhverv, to nationalt førende universiteter med et stort fokus på greentech, medtech og kreativitet.

667.100 indbyggere. Hele East Midland Region har en befolkning på 4.364.200141 i 2008. Af figur 1.1 fremgår det, hvor Nottingham er placeret i regionen i forhold til de to andre store byer Derby og Leicester. De tre byer er omgivet af landdistrikter og mindre byer.

Figur 7.1 Oversigt over East Midland Region

Nottingham er en by i vækst, og har skabt et godt fundament for vedvarende vækst og velstand. Byen har de sidste ti år investeret £3,5 mia. i blandt andet byfornyelse og infrastruktur. Og byen har brugt sin status, som en af de seks engelske Science Cities139, til at etablere nye højteknologiske områder for innovative virksomheder. Nottingham har inden for de sidste ti år set en stigning på 52 pct. i vidensintensive job, hvor særligt medtech sektoren udgør en erhvervsmæssigstyrkeposition i Nottingham. En anden af Nottinghams erhvervsmæssige styrkepositioner er kreative erhverv, der årligt bidrager med £600 mio. til den lokale økonomi140. Kilde: DAMVAD 2010 på baggrund af kort fra East Midland Regions hjemmeside

Nottingham by er med sine omkring 280.000 indbyggere den største by i Greater Nottingham, der dækker et område med en befolkning på 138

Centre for Cities (2009)

139

Nottingham er som én af seks engelske byer blevet udnævnt til Science City af regeringen. Udnævnelsen skal medvirke til at positionere byen inden for videnskab og teknologi. Nottingham skal medvirke til udveksling af erfaringer og viden om, hvordan byerne bidrager til vækst og velstand. Se www.science-city.co.uk 140

Nottingham City Council (2008)

Nottingham byregion er kendetegnet ved at have mange højtuddannede indbyggere, men som i andre storbyer bor en stor andel af de højtuddannede uden for Nottingham. Indbyggerne i Nottingham by har et lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet i regionen, hvilket er en udfordring for byen. En anden udfordring for 141

Nottingham City Council og Invest in Nottingham: Key location factors (2010)

Nottingham, som der bliver peget på i flere af interviewene, er, at der er mange offentlige stillinger. Den nye engelske regering har varslet nedskæringer i de offentlige budgetter, hvilket kommer til at medføre afskedigelser i den offentlige sektor. Det vil ifølge flere interviewpersoner komme til at ramme byen hårdt. Regeringen har lagt op til, at det private erhvervsliv vil ansætte afskedigede offentlige medarbejdere. At det vil ske sætter flere af interviewpersonerne spørgsmålstegn ved. Da mange private virksomheder er afhængige af offentlige kontrakter. En anden udfordring for Nottingham, er den manglende tradition for samarbejde mellem byer i regionen. De tre store byer Nottingham, Derby og Leicester opfatter sig selv som værende i konkurrence om at tiltrække investeringer og talenter. Det betyder, at byerne derved ikke opnår de fordele ved samarbejde, som eksempelvis er set i Manchester (se casestudie af Manchester). En sidste central udfordring for Nottingham og engelske byer generelt er, at de kun råder over 5 pct. af de skatter, der bliver opkrævet i deres område. De fleste midler til byerne kommer gennem nationale fonde, hvor byerne ansøger om midler. Den finansieringsmodel har sine fordele og ulemper. Ulemperne er, at byerne har meget lidt råderum, hvilket begrænser dem i deres muligheder for at styrke deres egne konkurrenceevne142. Interviewpersonerne peger på, at Nottingham på grund af diversiteten i sin erhvervsbase ikke er blevet lige så hårdt ramt af den økonomiske krise som andre engelske byer. Og flere peger på, at Nottinghams to universiteter er vigtige kilder til Nottinghams vækst, idet de er med til at markedsføre byen, har spin-outs og laver programmer for efteruddannelse for fremstillingserhvervene. Et andet vigtigt bidrag til de kommende års forventede vækst, er investeringerne i centralstationen, idet de infrastrukturinvesteringer skal gøre Nottingham til et regionalt trafikalt knudepunkt og bidrage med job omkring centralstationen. 142

Casestudiet peger på, at de væsentligste udfordringer for Nottingham er nedskæringer på de offentlige budgetter og afskedigelse af offentlige medarbejdere, lavt uddannelsesniveau blandt grupper af indbyggere i Nottingham, den begrænsede råderet over skatteindtægter og manglende tradition for samarbejde mellem byer i regionen. Nottingham har dog et godt udgangspunkt for at sikre varig vækst, hvis væksten inden for byens erhvervsmæssige styrkepositioner fortsætter, hvis Nottinghams to universiteter forsætter med at bidrage til den lokale økonomi, med uddannelse og gode rammer for små og nye virksomheder og der etableres et styrket samarbejde mellem byerne i regionen omkring at skabe de bedste rammer for vækst og velstand.

7.1.1 Læringspunkter En række overordnede læringspunkter udspringer af casen. Dette afsnit sammenfatter disse læringspunkter, som desuden beskrives nærmere i den efterfølgende casebeskrivelse.

Langsigtede investeringer i offentlig- private partnerskaber vil give strategierne liv og bidrage til vækst I Nottingham er der flere eksempler på at offentlig-private partnerskaber har ansvar for implementeringen af byens strategier. De offentlig-private partnerskaber bliver betegnet som en succesfuld opskrift på at få private virksomheder engageret i implementeringen af byens strategier. Partnerskaberne er med til at: 

Reducere virksomheders risiko ved at deltage i projekter.



Sikre en løbende tillidsskabende dialog mellem offentlige og private aktører omkring hvordan begge partner opnår gevinster ved at gennemføre nye initiativer i fællesskab.

Core Cities (2010)



Tage risikoen fra de offentlige partnere, idet de som uafhængige organisationer kan tage en større grad af risiko i forbindelse med afprøvning af nye initiativer, end offentlige myndigheder kan. En risiko, der ofte er forbundet med innovation og nye måder at organisere sig på.

En af de centrale partnerskaber i Nottingham står for at skulle lukke og et andet har fået sine bevillinger kraftigt beskåret på grund af de generelle nedskæringer i de offentlige budgetter. Flere interviewpersoner peger på, at deres læringspunkt til andre der vil etablere lignende partnerskaber (organisationer) er, at det er vigtigt, at organisationen er en enhed uden for kommunen, så den fremstår som en uvildig part på trods af, at dens arbejde finansieres af kommune. Organisationen skal have flerårige bevilliger, så det er muligt at opbygge og fastholde kompetencer og gennemføre langsigtede projekter, hvor resultaterne først indtræffer år efter projektet er sat i gang. Centrale partnerskaber i Nottingham, der er med til at føre regionens og rådhusets strategier ud i livet er Greater Nottingham Partnership, Accelerate Nottingham og Nottingham Regeneration Limited.

Internationalt samarbejde giver adgang til international specialistviden Nottingham og Karlsruhe fejrede i 2009 40 års fødselsdag for de to byers samarbejde Euro Initiativ. Et samarbejde, der har fokus på udveksling af studerende mellem de to byers universiteter, virksomhedssamarbejde og udveksling af viden. Sidstnævnte har været en stor fordel for Nottingham i forbindelse med etableringen af letbanen Express Transit med Karlsruhes letbane som forbillede. I den forbindelse har Nottingham høstet gevinsten af samarbejdet, ved at få adgang til unik specialistviden og indsigt i de erfaringer de har gjort sig i Karlsruhe.

Kreative industrier, kreative universiteter og et kreativt bysamarbejde bidrager til vækst og innovation Opskriften på Nottinghams position som et engelsk knudepunkt for kreative industrier er blandt andet Nottinghams to universiteters fokus på kreativitet og et samarbejde mellem de tre store byer i regionen, Nottingham, Derby og Leicester. Et samarbejde, der har til formål at støtte de kreative erhverv. Nottingham City Council har et stort fokus på at støtte de kreative industrier, som er en af Nottinghams erhvervsmæssige styrkepositioner. Et eksempel på hvordan byen understøtter de kreative erhverv er ”The Three Cities Create and Connect Project”, der blev etableret i 2005 og afsluttet i 2007, og er et samarbejde mellem Nottingham City Council, Derby City Council og Leicester City Council, de regionale myndigheder East Midlands Development Agency og Arts Council England East Midlands. Projekterne i forbindelse med samarbejdet blev medfinansieret af det nationale Urban Cultural Programme og gennem en fælles fond for de tre byer, hvor byernes kunstorganisationer kunne søge om midler til samarbejdsprojekter, der involverede deltagere fra de tre byer og skulle ende ud i festivaler til glæde for hele regionen.

7.2 Om Nottingham 7.2.1 Nottinghams ressourcer Greater Nottingham har i perioden 2001 til 2006 oplevet en bruttoværditilvækst på 32 pct., svarende til £11,6 mia., hvilket er en vækstrate, der ligger over landsgennemsnittets på 29 pct. i samme periode. Væksten i Greater Nottingham, har siden 2005, ligget på niveau med landsgennemsnittet. Produktiviteten i Greater Nottingham målt, som bruttoværditilvækst per indbyggere, er på £18.800, hvilket er lavere end det engelske niveau, der i 2006 var £19.400143. 143

Nottingham City Council (2009)

I perioden 2000 til 2005 er der skabt 18.700 nye jobs i Greater Nottingham, svarende til en vækstrate på 5,9 pct., hvilket er et pænt niveau over væksten på landsplan. Der er 300.000 beskæftigede i regionen144.

Tech sektoren dækker over virksomheder indenfor delsektorerne miljø (16 pct.), vedvarende energi (35 pct.) og lav karbon udnyttelse(49 pct.). Hovedkategorien af produkter og serviceydelser er alternative brændstoffer, bygningsteknikker samt vind- og geotermisk energi146.

Erhverv

Nottingham City Council i partnerskab med universiteterne understøtter områdets Green Tech sektor gennem initiativer fastlagt i strategien ”Nottingham Sustainable Energy Strategy”.

I 2007 var der 163.800 beskæftigede inden for vidensintensive erhverv i Greater Nottingham, hvilket svarer til 54 pct. af alle jobs i området, og er et niveau over landsgennemsnittet, hvor de vidensintensive job har en andel på 52 pct. 145 Vidensintensive erhverv spiller en vigtig rolle for at sikre vedvarende vækst i Greater Nottingham. Følgende sektorer er af Nottingham City Council vurderet at være af særlig betydning for områdets økonomi og fremtidige vækst. Der er udarbejdet sektorplaner for hver af dem, med det formål at identificere initiativer, der kan understøtte vækst og jobskabelse. De udvalgte nøglesektorer i Nottingham er: 

Green- og Med Tech



Kreative Industrier



Finansiel- og forretningsservice



Den offentlige sektor



Handel, fritid og turisme

Green- og Med Tech. Green Tech sektoren i regionen (East Midlands Region) beskæftiger 61.600 personer, svarende til 7,3 pct. af regionens beskæftigede. Sektoren er underleverandør til 3.368 virksomheder i regionen, svarende til 6,4 pct. af alle virksomheder i regionen. Green 144 145

Med to førende universiteter inden for medicin og bioteknologi har Nottingham et godt udgangspunkt for en stærk Medtech sektor. I East Midlands er der over 500 Medtech virksomheder, der spænder fra små spin-outs til store medicinvirksomheder som AstraZeneca og Alliance Boots. Medtech virksomhederne i regionen beskæftiger tilsammen 19.000 personer. Regionen er hjemsted for flere inkubatorer og innovations- og science parker, der tilbyder virksomhederne gode rammer. Se mere om inkubatorer og science parker i afsnittet om Nottinghams ressourcer inden for viden. Nottinghams kreative industrier bliver fra flere sider fremhævet som en af byen og områdets absolutte styrkepositioner. Nottinghams byfornyede og trendy “Lace Market” er der hvor mange af byens kreative virksomheder og New College Nottinghams School of Art, Design and Media holder til. Et andet område er Hockley, hvor Broadway Media Centre er placeret. Broadway er et virtuelt inkubator knudepunkt for mange af byens nye kreative virksomheder147. Sektoren beskæftiger omkring 10.500 personer i Greater Nottingham, og klarer sig godt trods den økonomiske krise148. Nottingham har mange virksomheder inden for computerspil, musik, software og medier.

146

www.science-city.co.uk

Nottingham City Council (2008)

147

www.science-city.co.uk

Nottingham City Council (2009)

148

Nottingham City Council (2009)

Finansiel- og forretningsservice Nottinghams virksomheder inden for finansiel- og forretningsservice reagerede på den globale økonomiske krise i 2008 ved at nedskalere deres aktiviteter og antallet af beskæftigede. På trods af det, er der delsektorer, som ser ud til at klare sig godt. Den offentlige sektor Nottingham har en stor offentlig sektor, hvor en af de største offentlige arbejdsgivere er HM Revenue and Customs (HMRC), der har omkring 2.000 ansatte. The Land Registry, British Geological Survey, the Environment Agency and Driving Standards Agency (DSA), er eksempler på andre store offentlige arbejdspladser i området. East Midlands (EMDA) og the Government Office for the East Midlands har også deres base i Nottingham centrum. Uddannelsesstederne i regionen beskæftiger over 35.000 personer, på skoler, colleges og de to universiteter. De massive offentlige nedskæringer vil få indflydelse på Nottinghams økonomiske situation ifølge flere af interviewpersonerne. Hvor hårdt nedskæringerne rammer byen er for tidligt at sige. Handel, fritid og turisme Nottingham er blandt Englands top10 handelscentre (London Vest, Glasgow og Birmingham ligger i top3). Den globale økonomiske krise har sat sine spor hos Nottinghams handelserhverv, hvor virksomheder er lukket ned. På trods af krisen har byen oplevet, at store detailkæder har valgt at lokalisere sig i byens centrum. Eksempler herpå er Comptoir de Cottoniers (tilbehør til kvinder og børn), Dwell Furniture (møbler), Links of London (smykker) og store engelske fødevarebutikker, som Waitrose og Tesco. Hvor sidstnævnte har annonceret en investering på £100 mio., der vil skabe flere hundrede job over de næste to år. Særligt fødevaredetailbutikkerne er der en forventning om, vil skabe flere job i byregionen i de kommende år. Den økonomiske krise har ramt Nottingham og Greater Nottinghams barer og restauranter, men byens konferencecentre såsom Cast og Vienna er blevet købt af nye ejere og dermed reddet fra at lukke. Også

områdets turisme er ramt af krisen, og har oplevet et fald i antallet af overnatninger på byens hoteller. Den regionale myndighed East Midlands Development Agency har stået bag en ansøgning om EU-midler til at etablere fire innovationsnetværk i regionen, hvor et for bioteknologi og fødevarer er placeret i Nottingham. Netværkene har midler, som virksomhederne kan søge om til innovationsprojekter eller som venture kapital149. I Nottingham City Council er det afdelingen ”Economic Innovation and Employment” der har ansvaret for kommunens arbejde med at sætte de rette rammer for byens og byregionens erhverv. Det sker gennem markedsføringskampagner, ved at yde finansiel støtte til forskellige partnerskaber og initiativer.

Viden Universiteter Nottingham har to universiteter, hvor University of Nottingham med sine 27.000 fuldtidsstuderende og 5.000 deltidsstuderende i 2008 er det største af de to universiteter. Nottingham Trent University har 18.600 fuldtidsstuderende og 5.200 studerende på deltid. Blandt de 55.000 studerende er der, 9.000 studerende på de naturligvidenskabelige linjer og 3.300 studerende på medicinrelaterede studier. Begge universiteter opnår fine placeringer på forskellige internationale og engelske rangeringer af universiteter150. University of Nottingham er involveret i en række samarbejder. Et eksempel er Russell Group, der er en sammenslutning af 20 ledende 149

www.eminnovation.org.uk

150

University of Nottingham har en 10. plads på Shanghai Jiao Tong’s rangering af engelske universiteter. The Times Higher Education-QS World University Rankings placerer i 2009 Nottingham blandt de 1 pct. bedste universiteter i verden. University of Nottinghams Business School bliver desuden rangeret blandt de fem bedste engelske handehøjskoler i 2009 af Financial Times Global Top 100 MBA (www.nottingham.ac.uk). Nottingham Trent University har ifølge den engelske undersøgelse Research Assessment Exercise 2009 et højt forskningsniveau, hvor 8 pct. af forskningen vurderes at være i den globale elite (www.ntu.ac.uk)

universiteter i England, der tilsammen står for 2/3 af den forskning, der udføres på de engelske universiteter151. Et andet eksempel er samarbejdet Universitas 21, der er et internationalt netværk bestående af 23 universiteter fra 15 lande152. Samarbejder, der alle bidrager til, at universiteterne hjemtager den nyeste viden til Nottingham og Nottinghams erhvervsliv. Udover samarbejder med andre universiteter har University of Nottingham flere campus i forskellige lande. Universitet har campus i Ningbo (Kina), hvor der er 3.224 studerende, og Kuala Lumpur (Malaysia), hvor der er 4.091 studerende153. Forskerparker og inkubatorer I Nottingham er der en række forskerparker og inkubatorer, der alle har til formål at styrke små og nye virksomheder. BioCity er en inkubator for Medtech virksomheder og den største af sin art i Europa. Stedet huser 70 selskaber med over 525 ansatte. BioCity tilbyder fleksible kontor- og laboratoriefaciliteter. Målgruppen for BioCity er opstartsvirksomheder, spin-outs fra universiteterne og etablerede små og mellemstore virksomheder, samt udenlandske virksomheder, der vil etablere sig i Europa154. Etableringen af BioCity blev gjort mulig gennem en donation fra virksomheden BASF på udstyr, laboratorium og kontorfaciliteter til Nottingham Trent University i 2001155. Nottingham Science Park er Nottinghams no. 1 Science Park og åbnet i 2008. Parken huser blandt andre miljøteknologi virksomheden 4energy, der var den første til at flytte ind i parken, fordi den gerne ville samarbejde tættere med University of Nottingham om forskning og om at skabe jobmuligheder for universitets kandidater. En anden

virksomhed, der bor i parken er Highfields Automotive and Engineering Centre, der bliver drevet af Castle College i samarbejde med Toyota156. University of Nottingham Innovation Park er universitets flagskib, der åbnede i 2008. Parken tilbyder forskningsfaciliteter, virksomhedsrådgivning, netværk, uddannelse og konference faciliteter. MediPark er under planlægning og der er bevilget £100 mio. til at opføre parken ved siden af The Queen’s Medical Centre, et af Europas førende universitetshospitaler. MediPark skal være en højtspecialiseret forskerpark for Medtech sektoren. Når den er færdig er der plads til op til 200 virksomheder, der forventes at skabe 1.000 – 3.000 nye job. Den første fase af etableringen er i gang sat i 2010.

Talent Nottingham by har omkring 280.000 indbyggere, i Greater Nottingham bor der omkring 670.000. Nottingham har et pendlingsopland der omfatter 786.600 personer157. Arbejdspladserne i Nottingham har adgang til en højtuddannet arbejdsstyrke. Og Nottinghams universiteter, som nævnt i forrige afsnit, har mange studerende og har tiltrukket 10.000 udenlandske studerende fra over 90 lande158. Omkring 20 pct. af kandidaterne fra Nottinghams to universiteter, der finder et job, finder et job i Greater Nottingham159. Målt på andelen af befolkningen, som indgår i den såkaldte ”kreative klasse,” ligger Nottingham på en 52. plads i rangeringen af engelske byer. Målt på andelen af talenter (det vil sige personer, som har en

151

www.russellgroup.ac.uk

152

www.universitas21.com

156

www.nottinghamsciencepark.co.uk

153

www.nottingham.ac.uk

157

www.nottinghamcity.gov.uk

154

www.biocity.co.uk

158

Invest in Nottingham (2010)

Nottingham City Council (2008)

159

Invest in Nottingham (2010)

155

mellemlang eller lang videregående uddannelse), kommer byen ind på en 69. plads i rangeringen af de engelske byer160. Men bagsiden af medajlen er, at der i Nottingham by er en høj andel af indbyggerne, der har et lavt uddannelsesniveau161.

Rammer Nottingham har et rigt kulturliv med flere teatre, såsom Playhouse, Royal Centre, som består af Theatre Royal og Nottingham Royal Concert Hall samt en række mindre teatre. Byen har også en lang række museer og gallerier. På musikfronten er specielt Nottingham Arena med en kapacitet på 9500 siddepladser med til at tiltrække store musiknavne, eksempler er Simply Red, Elton John og Iron Maiden. Nottingham er det syvende største byområde i England, men på trods af dette har området i en historisk sammenhæng haft et dårligt transportsystem. De seneste år er der blevet taget en række initiativer for at forbedre infrastrukturen. Ombygningen af Nottingham Centralstation er en af de seneste. Projektet skal være med til at gøre Nottingham til områdets trafikale knudepunkt. Ombygningen af Centralstationen omfatter desuden en investering på £200 mio. i ombygning af de gamle stationsbygninger, hvor der skal være kontorer og butikker. En anden investering i at sikre bedre mobilitet i Nottingham er, Nottinghams letbane Express Transit der på nuværende tidspunkt har en linje med en strækning på 14 kilometer. To nye linjer er planlagt, og det forventes at de er klar i 2014162.

160

Projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske storbyer

161

Flere interviewpersoner peger på udfordringen med at få opkvalificeret indbyggerne i Nottingham by 162

www.nottinghamcity.gov.uk

Indbyggere og virksomheder har god international tilgængelighed, da Nottingham ligger i umiddelbar nærhed af en række lufthavne. East Midlands Airport er således placeret ca. 25 km fra byen, og har forbindelse til 82 indenlandske og udenlandske byer og havde i 2009 4,65 mio. passagerer svarende til 2,1 pct. af alle passagerer i England, og dermed den 11 travleste lufthavn163. Robin Hood Airport ligger ca. 90 km væk og har fortrinsvis forbindelser til europæiske feriedestinationer. I 2009 havde lufthavnen 835.000 passagerer164 Birmingham International Airport er lokaliseret ca. 80 km fra Nottingham. Lufthavnen har forbindelse til omkring 170 destinationer i udlandet og 10 i Storbritannien. Passagertallet var i 2009 ca. 9 mio., og lufthavnen var dermed den sjette travleste i Storbritannien.

7.2.2 Bysamarbejder Tre centrale samarbejder, som har indflydelse på Nottinghams arbejde med at skabe de rette rammer for fremtidig vækst og velstand, er kort præsenteret neden for. Greater Nottingham Growth Point Greater Nottingham Growth Point er et samarbejde mellem Nottingham, Derby og Leicester165 og nationale myndigheder. Samarbejdet blev etableret i 2005 som konsekvens af, at den nationale regering havde udvalgt området som et ”Growth Point”. Rationalet bag projektet var at styrke samarbejdet mellem hhv. lokale myndigheder og mellem lokale og nationale myndigheder, for derigennem at understøtte storskalafordele og vedvarende vækst. Samarbejdet involverer nationale partnere med ansvar for infrastruktur, miljø og byfornyelse166. De tre byers 163

www.caa.co.uk

164

www.caa.co.uk

165

www.nottinghamcity.gov.uk

166

Følgende nationale myndigheder deltager i arbejdet: Department for Transport, DEFRA, Environment Agency, Natural England og The Highways Agency. The Homes and Communities Agency (HCA) har det overordnede ansvar for initiativet og er ansvarlig for udmøntning af bevillingerne

planlægningsafdelinger er ansvarlige for at samarbejde om at understøtte den nationale regerings målsætninger for, hvordan boligområder og infrastruktur kan være med til at understøtte varig vækst og velstand. De tre planlægningsafdelinger skal blandt andet samarbejde om at 

Koordinere deres planlægningsdokumenter og politikker



Udveksle erfaringer og viden



Gennemføre tekniske studier i fællesskab



Sikre at nye boligområder lever op til de højeste design standarder og understøttes af infrastruktur

Udover de tre byer deltog de regionale myndigheder Greater Nottinghamshire County Council og Derbyshire County Council. Ved etableringen mødes ”planlægningsstyregruppen” hver anden måned for at drøfte de strategiske og politiske retningslinjer for projektet. En interviewperson peger på, at samarbejdet ikke fik den store effekt, da de politiske ledere i Nottingham City Council, Derby City Council og Leicester City Council har vanskeligt ved at samarbejde. De politiske ledere kommer fra forskellige partier og der er tradition for, at de tre byer oplever, at de er i konkurrence med hinanden og ønsker at brande sig som selvstændige byer. Hertil kommer at den generelle opfattelse er, at det er den regionale myndighed EMDA, der har det overordnede ansvar for den regionale planlægning. På spørgsmålet om Nottingham samarbejder med de mindre byer i byregionen, er svaret fra flere interviewpersoner, at der ikke er det store samarbejde. En interviewperson udtrykker det på følgende måde:

En anden peger på, at Nottingham by har en ”old school” Labour ledelse, der ikke er meget for fornyelse og har svært ved at samarbejde med de omkring liggende byer. The Three Cities Create and Connect Project er et samarbejdsprojekt, der har til formål at understøtte de kreative miljøer i de tre byer. Samarbejdet er nærmere beskrevet i afsnit 7.3.3. Core Cities er et samarbejde mellem de otte største byer i England efter London. Samarbejdet har et fælles sekretariat, der faciliterer samarbejdets arbejde. Formålet med Core Cities er at give byerne en fælles stærk stemme overfor den nationale regering, og arbejde for at ændre national lovgivning, der hæmmer byernes muligheder for vækst, og muligheder for at bidrage til den nationale økonomi. Core Cities er beskrevet i casestudiet af Manchester. Euro Initiativ er et samarbejde mellem Nottingham City Council og Karlsruhe by, samt universiteterne og erhvervsorganisationerne i de to byer. Samarbejdet omfatter udveksling af studerende mellem universiteterne i de to byer, praktikophold på rådhuset for studerende og et samarbejde omkring etableringen af Nottinghams letbane Express Transit, hvor Nottingham trak på erfaringerne fra Karlsruhe. Samarbejdet er nærmere beskrevet i afsnit 7.3.2. Udover samarbejdet med Karlsruhe har Nottingham en række venskabsbyer. Partnerskaberne har varierende grader af aktivitet. Eksempelvis har samarbejdet med Gent udviklet sig via initiativer i lokalsamfundet, og har medført udvekslinger mellem kirker, sportshold, skoler, virksomheder samt projekter på kunst- og kulturområdet167.

”Der er ikke et egentlig samarbejde med andre byer, Nottingham gør hvad den vil og de andre følger med”. 167

www.nottinghamcity.gov.uk

7.3 Læringspunkter Dette afsnit præsenterer tre centrale læringspunkter, der sætter fokus på, hvordan man skaber vækst og velstand gennem offentlig private partnerskaber i regionen, gennem internationale bysamarbejder og ved at understøtte sine kreative industrier.

7.3.1 Langsigtede investeringer i offentlig-private partnerskaber giver strategierne liv og bidrager til vækst I Nottingham er der flere eksempler på, at offentlig-private partnerskaber har ansvar for implementeringen af byens strategier. De offentlig-private partnerskaber bliver betegnet som en succesfuld opskrift på at få private virksomheder engageret i implementeringen af byens strategier. Partnerskaberne er med til at: 

Reducere virksomheders risiko ved at deltage i projekter.



Sikre en løbende tillidsskabende dialog mellem offentlige og private aktører omkring, hvordan begge partner opnår gevinster ved at gennemføre nye initiativer i fællesskab.



Tage risikoen fra de offentlige partnere, idet de uafhængige organisationer kan tage en større grad af risiko i forbindelse med afprøvning af nye initiativer end offentlige myndigheder kan. En risiko, der ofte er forbundet med innovation og nye måder at organisere sig på.

En af de centrale organisationer står for at skulle lukke og en anden har fået sine bevillinger kraftigt beskåret på grund af de generelle nedskæringer i de offentlige budgetter. Flere interviewpersoner peger på, at deres råd til andre, der vil etablere lignende organisationer, er, at det er vigtigt at organisationen er en enhed uden for kommunen, så den fremstår som uvildig part på trods af, at dens arbejde finansieres af kommune. Organisationen skal have flerårige bevilliger, så det er

muligt at opbygge og fastholde kompetencer og gennemføre langsigtede projekter, hvor resultater først indtræffer år efter projektet er sat i gang. Dette afsnit præsenterer tre centrale partnerskaber (organisationer) i Nottingham, der hver især er centrale spillere i arbejdet med at implementere byens og regionens strategier, og sikre økonomisk vækst og social inklusion gennem byfornyelse og nye former for itanvendelse.

Greater Nottingham Partnership Greater Nottingham Partnership (GNP) blev etableret i 1994 af et partnerskab bestående af Nottingham City Council og den regionale myndighed Nottinghamshire County Council, PriceWaterhouseCoopers og private entreprenører og konsulenter på transportområdet, Nottingham Universitet, Nottingham Job Centre Plus, samt frivillige organisationer. Nottingham City Council (NCC) og Nottinghamshire County Council var de drivende kræfter i etableringen af GNP. Baggrunden for at etablere GNP var, at NCC og Nottinghamshire County Council tabte ansøgning om nationale midler til et byfornyelsesprojekt, fordi de ikke havde private partnere med. Rationalet for etableringen af partnerskabet var at sikre bedre adgang til nationale midler. Midler der skal bidrage til vækst i regionen. I 2002 indgik GNP en aftale med den “overregionale” myndighed East Midlands Development Agency (EMDA) om at GNP skulle være udførende på implementering af regionens regionale økonomiske strategi. Arbejdet består i, at GNP’s bestyrelse skal koordinere og prioritere ansøgninger fra lokale partnerskaber til en national fond for at sikre, at det er projekter, der ligger i tråd med regionens økonomiske strategi som indstilles til fonden. Ud fra rationalet om, at ”den funktionelle by” Nottingham dækker, de fire administrative områder, Nottingham, Broxtowe, Gedling og 89

Rushcliff, varetager GNP byregionens interesser og forsøger at have et holistisk syn på, hvad der kommer hele området til gode, når de vurderer ansøgninger til fonden fra hvert af de fire distrikter. GNP får omkring et projekt hjem om året, og det er projekter, der løber over 45 år. GNP er gået bort fra åbne ansøgningsrunder, og opererer i dag med seks indsatsområder med tilknyttede Strategic Action Teams, der bidrager til implementeringen af strategien og prioriteringen af midlerne. De seks indsatsområder er: 

Erhvervsliv, Innovation og Vækst



IKT (Accelerate Nottingham, se mere herom nedenfor)



Uddannelse og jobmuligheder (Nottinghamshire: City & County Employment and Skills Board (NCCESB))



Fysisk byfornyelse



Turisme, Fritid og Kultur



Transport

De seks indsatsområder er udvalgt gennem en proces med bred inddragelse af byens borgere, virksomheder, videninstitutioner, offentlige myndigheder m.fl. Processen omfattede blandt andet afholdelse af fokusgrupper, hvor de involverede skulle være med til at udvikle visioner for byen og bidrage til at indsnævre indsatsområderne. Herefter blev de deltagende offentlige myndigheder opfordret til at komme med bud på, hvordan de i deres arbejde ville understøtte indsatsområderne. Efterfølgende har GNP holdt halvårlige møder med de offentlige myndigheder. Møder der har til formål at sikre fremdrift i de initiativer, myndigheden har valgt at arbejde med.

GNP’s aktiviteter spænder bredt, men har alle fokus på at forbedre den økonomiske vækst og reducere social inklusion gennem finansiering af forskellige projekter. I tekstboksen neden for er et eksempel på et projekt, der har været med til at sikre en virksomhed stabil arbejdskraft og reduceret inklusion ved at få en udsat gruppe borgere i arbejde. Boots’ ”Loyalty cards” I samarbejde med den engelske forretningskæde har Greater Nottingham Partnership gennemført et projekt, der har haft til formål at få handikappede og socialt udsatte i beskæftigelse. Projektet gik ud på, at en udsat gruppe borgere kunne arbejde for Boots’ ”Loyalty cards” call centre hjemmefra. GNP finansierede bredbåndsløsningeri borgernes hjem. Og Boots ansatte disse mennesker og stod for optræningen af dem, så de fik de rette kompetencer til at kunne håndtere opkald fra Boots’ kunder omkring deres optjente point på deres ”loyalty card”. Kilde: Interview med Chief executive Greater Nottingham Partnership

Et andet eksempel på et projekt GNP har deltaget i, er deres samarbejde med Nottingham Universitet og EMDA omkring ombygningen af forhenværende industribygninger, som var blevet doneret til universitetet af en virksomhed. Formålet med ombygningen har været at skabe en inkubator for små og nye virksomheder forskningsvirksomheder. GNP’s rådgivning gik blandt ud på, at rådgive universitetet om, hvordan de kan skabe et kommercielt finansieringsgrundlag ved at etablere konferencefaciliteter og mødelokaliteter mv.

Accelerate Nottingham Accelerate Nottingham (AN) er et af de strategiske teams under Greater Nottingham Partnership. AN blev etableret i 2002, og har de seneste år bestået af et partnerskab af Nottingham City Council, British Telecoms (BT), New College, EMDA, der alle sidder i bestyrelsen. Andre organisationer som Derbyshire og Nottinghamshire Chamber of Commerce, frivillige organisationer er også tilknyttet. Rationalet bag etableringen af AN har været at danne en organisation, der både skulle have et fremtidsudsyn og arbejde for at viden om nye IKT-løsninger og teknologier bliver formidlet til offentlige myndigheder og små og mellemstore virksomheder, så de proaktivt kan anvende fremtidens teknologiske IKT-løsninger i deres arbejde. AN’s organisation har fem ansatte, og benytter sig af konsulenter til at løse en række af deres opgaver. Arbejdet finansieres af en grundbevilling fra Nottingham City Council på £30.000 og resten af finansieringen kommer ind via eksterne midler, som AN opnår ved at stå for projektansøgninger og projektledelse. Bestyrelsen mødes en gang om måneden hvor de diskuterer partnernes individuelle problemstillinger. Det er efterfølgende ANs opgave at tage handling på de problemstillinger, der er blevet prioriteret af den samlede bestyrelse. Det at have BT og offentlige myndigheder i bestyrelsen og samtidig arbejde for at omkostningsreducere de offentlige myndigheders brug af IT-services, kan, som det fremgår af eksemplet i nedenstående tekstboks, indebære modsætningsfyldte interesser. Men interviewpersonen vurderer, at det for både de offentlige partnere, BT og AN, som organisation, indeholder flest gevinster. For AN er gevinsterne, at organisationen kan holde BT op på aftaler, som styregruppen har besluttet, og at AN får adgang til ekspertviden omkring de nyeste tendenser og teknologier fra BT. Gevinsterne for BT er, at de sidder med ved bordet og får indsigt i de beslutninger og

problemstillinger store offentlige institutioner arbejder med. En indsigt de kan bruge i deres forretningsmodel. Konstruktionen af en uafhængig organisation, der handler på vegne af et partnerskab har ifølge interviewpersonen den fordel, at den kan gennemføre projekter, der indebærer en vis risiko. En risiko, der kan være svær for partnernes egne organisationer at påtage sig. En ulempe ved konstruktionen er dog, at AN ikke har et begrænset beslutningsmandat, og skal bruge en del ressourcer på ”lobbyarbejde” i egen organisation og har begrænset kontrol med implementeringen af projekterne. AN varetager en række opgaver. Ifølge interviewpersonen har der været en stor opgave i at gøre ledere af offentlige institutioner mere IT-parate, forstået på den måde, at de skal have kendskab til fordelene ved nye teknologier og hvordan de kan anvendes i organisationen, og dermed sikre en bedre og billige udnyttelse af offentlige IKT-systemer. Et eksempel på deres arbejde er rådgivning om brug af mobil devices og kommunikation med borgerne via mobil og internettet. Et andet arbejdsområde har været at analysere partnernes IT-infrastruktur med henblik på at kunne finde mere omkostningseffektive løsninger. Resultatet er af et sådan projekt er beskrevet i tekstboksen. Kombineret netværk AN har i et projekt sat fokus på stordriftsfordele ved offentlige partnerskaber omkring deres it-infrastruktur. Projektet viste, at hvis styregruppens medlemmer kombinerede deres it-infrastruktur i et netværk med kun en licens, mod de eksisterende fem, kunne de spare £3 mio. Projektet indebar en vis risiko og tillid mellem partnerne, idet deres it-infrastruktur bliver tættere forbundet. En anden barriere, som projektet skulle overkomme var, at der var en hvis modstand fra partnernes individuelle IT-enheder, da resultatet blev en samlet enhed, der betjener alle fem partnere. Projektet omfatter det paradoks, at BT, som er partner og repræsenteret i AN’s bestyrelse, har tabt penge på indførslen af det kombinerede netværk. Kilde: Interview

Samtidigt består AN’s arbejde i at facilitere netværk for små og mellemstore virksomheder, hvor der sættes fokus på virksomhedernes behov, og hvordan nye it-løsninger kan være med til at løse dem. I den forbindelse afholder AN workshops, hvor de inviterer små og mellemstore virksomheder og eksperter fra industri og universiteter ind for at holde oplæg. En tredje aktivitet som AN beskæftiger sig med er at udforme EU- og nationale ansøgninger for partnerne, hvilket er en opgave som den enkelte partner betaler AN for. Hertil har AN, som tidligere nævnt, en indtjening som projektledere. Et EU projekt, AN har været med til at skaffe finansiering til, er et projekt omkring Digital Inklusion- DC10168. Projektet har fokus på at 20 pct. af befolkningen ikke er online og derfra afskåret fra en lang række offentlige services der udbydes online. Der er i regi af projektet taget initiativ til flere projekter, der har til formål at få flere til at komme på nettet, idet særligt ældre og marginaliserede grupper ville have glæde af at kunne få adgang til de flere og flere offentlige oplysninger, der ligger på internettet. En gevinst for kommunen og andre offentlige myndigheder er, at de vil kunne opnår besparelser ved at flere henter informationer på deres hjemmesider. AN er desuden ansvarlig for markedsføringsinitiativet ”Connected Nottingham”, der har haft til formål at markedsføre Nottingham som et sted, hvor det nemt at drive forretning og nemt at få adgang til offentlige myndigheder. ”Connected Nottingham” er et brand som alle partere kan bruge i deres egen markedsføring, men AN skal give tilladelse til at brandet må bruges. Ifølge interviewpersonen er det blevet et stærkt brand, der i dag benyttes af offentlige myndigheder, universiteter m.fl. Accelerates arbejde har skabt mange resultater, hvoraf de mest centrale er bidraget til at skabe et stærkt brand for Nottingham som

en førende IT-by, og sparet deres offentlige partnere for £3 mio. ved at anbefale det kombinerede netværk. Accelerate Nottingham er på nuværende tidspunkt på stand by på grund af uklarhed omkring den fremtidige finansiering. En nedlæggelse af AN vil ifølge interviewpersonen få konsekvenser for Nottinghams fremadrettede arbejde med at skabe vækst og sikre social inklusion gennem nye former IKT-løsninger, idet organisationens kompetencer og netværk vil gå tabt.

Nottingham Regeneration Limited Bag Nottingham Regeneration Limited (NRL) er et partnerskab med deltagelse af Nottingham City Council, Greater Nottingham Partnership, den regionale myndighed East Midlands Development Agency og den nationale myndighed English Partnerships169. Udover partnerskabet, deltager Nottinghams to universiteter og private personer170 i NRL’s arbejde. NRL blev etableret i 1998 som konsekvens af, at tekstilindustrien, særligt inden for kniplinger, blev outsourcet til fjernøsten. Det medførte, at en række tomme industribygninger stod forladte hen i et område tæt på Nottinghams bycentrum. NRL fik til ansvar at stå for implementering af Nottingham City Council’s planer for området ”Lace Market”. Siden 1998 har NRL arbejdet med byfornyelse af tre større områder nær Nottingham bycentrum (Eastside, Southside and Waterside). Rationalet bag etableringen NRL var, at skabe en brobygger funktion mellem kommunens planlægningsafdeling og private entreprenører og 169

www.englishpartnerships.co.uk, nu en del af Homes and Communities Agency (HCA), som er en ny national myndighed, der varetager byfornyelse i England 170

168

www.acceleratenottingham.com

Privatpersoner, der ifølge interviewpersonen er personer, der gerne vil bidrage til Nottinghams udvikling – typisk pensionerede entreprenører og jordejere, der bidrager med deres erfaringer og konsulentbistand

bygherrer. En interviewperson fremhæver, at NRL er dem der får tingene til at ske. Kommunens medarbejdere udformer lokalplaner mv., men tager ikke selv kontakt til private virksomheder med henblik på at få solgt og bebygget jorden. NRL er blevet finansieret af partnerne, og har desuden indtægter fra to bygninger, som organisationen ejer171. NRL’s finansiering og budget er til forhandling årligt, og vil blive reduceret væsentlig i de kommende år, som følge af den nye regerings manglende fokus på ”byfornyelse” og de generelle nedskæringer. NRL kommer til at reducere sine aktiviteter. Nedskæringer på området og reduktionen i NRL’s aktiviteter vil, ifølge interviewperson, ikke få konsekvenser på kort sigt (2 år), men vil få betydning om 4-5 år, idet det vil påvirke væksten i nye jobs og indtjening til entreprenører. En anden konsekvens bliver, at de kompetencer der er bygget op på området vil blive spredt eller gå tabt. NRL’s rolle er at fungere som brobygger, og NRL’s overordnede aktiviteter er at udarbejde forretningsplaner, finansieringsmodel og feasibility studier og facilitere kontakten mellem kommune og de private investorer. NRL er, med interviewpersons ord, med til at reducere risikoen for de private investorer, idet de får sikkerhed for og viden om, eksempelvis planlagte forbedringer af infrastrukturen og andet der kan være med til at påvirke værdien af deres investeringer. NRL varetager en vigtig funktion, idet organisationen af virksomhederne bliver betragtet som en uvildig part, der også vil deres bedste. NRL har i nogle situationer fået kommunen til at ændre planer, hvis de er gjort for ufleksible overfor de kommercielle interesse, der skal være med til at sikre og finansiere udviklingen af områderne. En anden central opgave for NRL er at tiltrække investorer til Nottingham, hvilket organisationen har haft succes med, idet en høj andel af de private investorer NRL har trukket til byen, er investorer lokaliseret uden for Nottingham. 171

En lov, der tidligere gjorde det muligt for NRL at opkøbe ejendomme er ændret, så det er ikke muligt for NRL at øge sine indtægter gennem ejendomskøb og administration

NRL deltager i flere projekter i partnerskaber med andre, idet interviewpersonen fremhæver, at det sjældent er en organisation, der er den drivende kraft på projekterne, men derimod et samarbejde mellem flere organisationer, der danner en styregruppe. Det samme gør sig gældende ved det nyeste projekt omkring udviklingen af Nottingham Centralstation. Networkrail, der er den private virksomhed, som driver store dele af togdriften i England, er hovedansvarlig for ombygningen af centralstationen, men samarbejder med NRL, Nottingham City Council mfl. omkring projektet. Ombygningen vil resultere i restaurering af de historiske bygninger, som stationen består af, nye kontorer og butikker, samt en udbygning af Nottinghams som regionens trafikale knudepunkt, idet togforbindelse bliver udvidet i samme projekt. Det langsigtede mål er, at skabe bedre mobilitet og skabelsen af flere job. NRL’s rolle i projektet har været at lave forretningsplan for Nottingham City Council, der er med til at ombygge udenoms arealerne og skabe flere parkeringspladser. Kommunen er med til at finansiere projektet ved de øgede indtager fra parkeringsafgifter, som forventes at komme.

7.3.2 Internationalt samarbejde giver adgang til international specialistviden Nottingham og Karlsruhe fejrede i 2009 40 års fødselsdag for de to byers samarbejde Euro Initiativ. Et samarbejde, der har fokus på udveksling af studerende mellem de to byers universiteter, virksomhedssamarbejde og udveksling af viden. Sidstnævnte har været en stor fordel for Nottingham i forbindelse med etableringen af letbanen Express Transit i Nottingham med Karlsruhe som forbillede. I den forbindelse har Nottingham høstet gevinsten af samarbejdet, ved at få adgang til unik specialistviden og indsigt i de erfaringer de har gjort sig i Karlsruhe. Det er Nottingham City Council’s regionale og international team, under afdelingen “Economic, Innovation and Employment”, der ansvarlig for samarbejdet med Karlsruhe. Teamets hovedansvar er at 93

tiltrække investeringer og virksomheder til Nottingham ved at brande Nottingham i England og internationalt. Et arbejde de udfører i samarbejde med Invest in Nottingham. Et led i dette arbejde er Nottinghams internationale bysamarbejder.

på et lavere blus på grund af nedskæringer på budgetterne, herunder rejseaktiviteter og mere ”perifere” aktiviteter. Og det er vurderingen, at universiteterne og erhvervsorganisationerne fremover vil være de drivende kræfter i samarbejdet mellem de to byer.

Nottinghams samarbejde med Karlsruhe omfatter foruden samarbejdet mellem de to byer, et samarbejde mellem universiteterne og Derbyshire and Nottinghamshires Chamber of Commerce og søsterorganisationen i Karlsruhe.

7.3.3 Kreative industrier, universiteter og et kreativt bysamarbejde skaber vækst og innovation

Universiteterne samarbejder omkring udveksling af studerende. Det sker i samarbejde med kommunerne, og går ud på, at studerende fra henholdsvis Nottingham og Karlsruhe kan tage semestre på universiteter i den anden by og arbejde som praktikanter på kommunen i hver af byerne. Ifølge interviewpersonen er det de studerende, der opnår en gevinst ved dette samarbejde, idet de får erfaring med sprog, og det at arbejde i en offentlig myndighed i et andet land. Erhvervsorganisationerne organiserer virksomhedsbesøg i byerne og møder. Det er vanskeligt at vurdere effekten af det samarbejde. Interviewpersonen havde kendskab til en stor tysk virksomhed fra Karlsruhe, der har valgt at etablere en afdeling i Nottingham. Nottingham og Karlsruhe har, udover samarbejdet i forbindelse med etableringen af Nottinghams letbane, deltaget sammen med andre europæiske byer i et fælles EU projekt172. Et projekt, der sammenlignede klyngers præstationer målt på beskæftigelse mv. Projektet har givet Nottingham dokumentation for, at de i europæiske sammenhænge har en stærk bioteknologi klynge. Resultaterne er blevet brugt i markedsføring af klyngen. Interviewpersonen fra Nottingham City Council peger på, at samarbejdet mellem de to byers rådhuse fremover forventes at være 172

Interreg projektet Cloe: Clusters www.interreg3c.net/sixcms/detail.php?id=10964

link

over

Europe,

Opskriften på Nottinghams position som et engelsk knudepunkt for kreative industrier er blandt andet Nottinghams to universiteters fokus på kreativitet og et samarbejde mellem de tre store byer i regionen Nottingham, Derby og Leicester, der har til formål at støtte de kreative erhverv. De to universiteter i Nottingham, Nottingham Trent University (NTU) og The University of Nottingham of Nottingham (UNN) tiltrækker hvert år flere tusinde studerende til deres kreative kurser. Hvor NTU er blandt Englands førende universiteter inden for kunst og design173, og har omkring 4.500 studerende, der deltager i kreative kurser. Nottingham City Council fremhæver på deres hjemmeside for Nottingham Science City at, “The city is not just a destination for training, it’s also an incubator, providing outstanding prospects for graduates to stay and thrive in exciting businesses”.

Nottingham City Council har et stort fokus på at støtte de kreative industrier, der er en erhvervsmæssig styrkeposition for Nottingham. Et eksempel på hvordan byen understøtter de kreative erhverv er ”The Three Cities Create and Connect Project”, der blev etableret i 2005 og afsluttet i 2007. Og som er et samarbejde mellem Nottingham City Council, Derby City Council og Leicester City Council, de regionale myndigheder East Midlands Development Agency og Arts Council 173

www.science-city.co.uk

England East Midlands. Initiativer under projektet bliver medfinansieret af det nationale Urban Cultural Programme og gennem en fælles fond for de tre byer, hvor byernes kunstorganisationer kunne ansøge om midler til samarbejdsprojekter, der involverede deltagere fra de tre byer og skulle ende ud i festivaler til glæde for hele regionen174. Det har ikke været muligt at få oplyst budgettet for hele projektprojektet. Det fremgår af ArtReachs (projektansvarlig) hjemmeside, at de var sikret £300.000 til at gennemføre programmet i perioden 2006 til september 2007, hvor programmet lukkede. Formålet med projektet er at styrke samarbejdet mellem de tre byer med henblik på at etablere et fælles programmer, omfattende en række kunst projekter og festivaler. Organisationen ArtReach har været ansvarlige for at implementere programmet og koordinere mellem de kommissioner, der blev nedsat175. Nottingham City Council fremhæver, at projektet gav et boost til det kreative miljø i alle tre byer, idet nye idéer blev udviklet og festivalerne var med til at markedsføre områdets kreative miljøer 176. Eksempler på aktiviteter er “The Young People’s Film Forum”, “Critical Meet”, ”The International Children’s Theatre and Dance Festival” m.fl. Et andet eksempel på, at der i Nottingham er et aktivt kreativt miljø er, netværket “Creative Nottingham”177, der er etableret og drives af miljøet selv og som ifølge interviewpersonen i Nottingham City Council er et godt eksempel på, hvor aktivt det kreative miljø i byen er.

7.4 Kilder Interviews Jem Wolley, European Officer, Nottingham City Council (Economic, Innovation and Employment). Interviewet 05.11.2010 Martin Garwin, Chief Executive, Greater Nottingham Partnership. Interviewet 27.10.2010 Mike Taylor, Director, Nottingham Regeneration Limited. Interviewet 19.10.2010 Peter Goodwin, Director, Accelerate Nottingham. Interviewet 01.11.2010

Rapporter og analyser Centre for Cities (2009): FutureStory – Derby and the East Midlands. Core Cities (2010): Core Cities Driving Recovery – A New Partnership with a New Government. Invest in Nottingham (2010): Creative industries. Invest in Nottingham (2010): Nottingham - key location factors 2010 Nottingham City Council (2009): The Greater Nottingham Economic Review 2009.

Diverse hjemmesider Accelerate Nottingham: www.acceleratenottingham.com BioCity se: www.biocity.co.uk Creative Nottingham: www.creativenottingham.com English Partnerships: www.englishpartnerships.co.uk Greater Nottingham Partnership: www.gnpartnership.org.uk/ Nottingham City Council: Nottinghamshire County Council: www.nottinghamshire.gov.uk/ Nottingham Regeneration Limited: www.nottinghamregeneration.ltd.uk/ Nottingham Science City: www.science-city.co.uk

174

www.artreach.biz

175

www.artreach.biz

Nottingham Science & Technology Park : www.ukspa.org.uk

176

www.science-city.co.uk

Nottingham Trent University:http://www.ntu.ac.uk/

177

www.creativenottingham.com

University of Nottingham se: www.nottingham.ac.uk

8 Freiburg 8.1 Indledning Freiburg im Breisgau (omtales herefter som Freiburg) er en tysk by i delstaten Baden-Württemberg i Sydvest-Tyskland. Byen, som blev etableret i 1120, har 220.000 indbyggere (i 2007)178, og en stadig voksende befolkning. Freiburg er en af de varmeste og mest solrige byer i Tyskland med 1.800 solskinstimer om året. Til sammenligning var der, ifølge DMI, i Danmark lige under 1.700 solskinstimer i 2009. Denne naturlige forekomst skaber ikke kun et rart klima for indbyggerne i et af Tysklands smørhuller, men er også en ressource, der anvendes strategisk som vedvarende energikilde i Freiburg. Anvendelse af solenergi har gjort Freiburg kendt som ”Tysklands grønneste by”. Solenergi er blevet et stærkt omdrejningspunkt for Freiburgs erhvervsliv. Ligeledes er anvendelsen af energi fra alternative kilder en livsstil i Freiburg, der blandt andet kommer til udtryk ved byens mange solfangeranlæg, som er monteret på private huse og offentlige bygninger. Det grønne image og byens fokus på bæredygtighed udgør en strategisk vigtig og samlende platform for erhvervsudvikling og byudvikling samt borgerinddragelse i Freiburg. Dette illustreres blandt andet af følgende citat fra Dr. Dieter Salomon, borgmester i Freiburg: ”Freiburg har udviklet sin profil fra at være øko-kapital i 1992 til i dag at være det førende kompetencecenter for alternativ energi. Byens mange små og store alternative energianlæg, der findes takket være borgerne, som udstyrer deres egne huse med solceller, har andel i aktier fra kommunale bæredygtighedsfaciliteter og anvender regionalt produceret 179 elektricitet fra vedvarende energikilder." 178

ICLEI (2009)

179

Citatet stammer fra InspireNation (2008): Sustainable Buildings, Transport and Energy

Derudover er Freiburg med sit historiske universitet fra 1457 også kendt som universitets- og vidensby. Universitetet er et trækplaster for byen, hvor de studerende fylder godt i bybilledet. Der er årligt ca. 30.000 studerende i Freiburg. Med sin placering på kanten af naturområdet Schwarzwald og med nærheden til Frankrig, er Freiburg desuden et regionalt centrum for turisme. Overordnet set har Freiburg således en stærk profil inden for grøn vækst og bæredygtighed, som gennemsyrer vækst- og erhvervspolitik i byen. Dog kræver det betydelige og vedholdende investeringer at fastholde byens image som en innovativ og bæredygtig grøn by.

8.1.1 Læringspunkter En række overordnede læringspunkter udspringer af casen. Dette afsnit sammenfatter disse læringspunkter, som desuden beskrives nærmere i den efterfølgende casebeskrivelse.

Forskningsexcellence som fundament for vidensbyen Freiburgs Universitet har en central rolle i byen, der har manifesteret sig som vidensby med et netværk af forskningsinstitutioner. Forskning i Freiburg udmærker sig især inden for solenergi og andre kilder for bæredygtig energi, der er opstået gennem byens mangeårige politiske satsning og borgeres engagement for udredelsen af bæredygtighed. Men også nyere forskningsområder i Freiburg vinder frem. Det er med Freiburgs specialiseringen inden for en række forskningsmæssige nicher lykkedes at skabe international 96

anerkendelse og en klar positionering af forskningsfelterne i byen. Det gør samtidig også, at forskere og studerende vælger Freiburg som universitetsby, hvis deres kerneområde er blandt Freiburgs specialiseringsområder. Freiburgs position er styrket af udnævnelsen af Freiburg Universitet som elite universitet og tysk "University of Excellence". Med tildelingen har universitetet fået tilført yderligere midler, som universitetet har anvendt til at styrke dets nationale og internationale forskningsprofil inden for især medicin og biologi. For Freiburg har tildelingen af Excellent titlen og midler medført, at Universitetet har fået en kapitalindsprøjtning, der gør, at det kan konkurrere med de store internationale universiteter, og at byens position som vidensby er skærpet. Det forventes, at excellence satsninger vil give positive afkast til alle grene af Freiburgs forskningsmiljø, fordi byen overordnet er styrket som forskningsexcellent.

Aktive borgere styrker byens udvikling Freiburg er en by, hvor vækst og udvikling i høj grad drives af borgernes aktive deltagelse i centrale aktiviteter og beslutninger i byen. Kimen til den stærke involvering af borgere blev lagt i 1960’erne med mobiliseringen af borgere, der protesterede mod opførelsen af et atomenergi anlæg tæt ved byen. Engagementet for anvendelsen af alternative energikilder blev sidenhen kanaliseret over i Freiburgborgernes engagement og aktive deltagelse ved dannelsen af to nye boligkvarterer i starten af 1990’erne. Her var planlægningsprocessen drevet af borgerne, der krævede ambitiøse principper om bæredygtighed implementeret i hele den nye bydel. Borgerne indgik derfor i et samspil med kommunen om at udvikle kvarteret, der i dag bl.a. er selvforsynende med energi fra solanlæg. Borgernes aktive involvering i processen har medført stort ejerskab for bæredygtighedprincipperne i bydelen og udviklet en stærk fællesskabsfølelse i kvarteret mellem naboer og borgergrupper. Involveringen gennem processen har været medvirkende til at gøre

byen mere harmonisk og inkluderende, da alle har bidraget til at sikre implementeringen af beslutninger og den videre fremdrift. Opførelsen af kvarteret har vist, at levende og inkluderende bydele kan skabes fra bunden, men at processen og resultatet styrkes ved at have de kommende indbyggere involveret i udformningen180. Samtidig har processen ledt til udformningen af grønne byggestandarder, der i dag er førende i Tyskland og som er til inspiration både i ind- og udland i forhold til anvendelse af alternative energikilder i nyopførelser af huse181. Involveringen af borgere har i Freiburg også udmøntet sig på andre niveauer i beslutningsprocesserne i byen. I fastlæggelsen af kommunens budget og Freiburgs kommende Lokalplan for 2020 har borgerne været involveret. Inddragelsen af borgere på kerne aktiviteterne i byen har været medvirkende til at reducere afstanden mellem det politiske beslutningsniveau og borgernes praktiske erfaringer fra hverdagen. Borgerinddragelse betragtes derfor som et vigtigt – og ofte overset element i byplanlægning. Men det er især det ”Freiburg’ske Mix” af borgere og beslutningstagere, virksomheder og interesseorganisationer, der tilskrives de banebrydende succeser inden for eksempelvis bæredygtig byplanlægning182.

Vækst gennem bæredygtighed Freiburg er nationalt og internationalt kendt og anerkendt som en grøn by, der har prioriteret bæredygtighed i byens forskellige aktiviteter. På baggrund af den mangeårige politiske satsning og borgernes efterspørgsel på bæredygtige løsninger og grøn livsførelse, har Freiburg skabt rammerne om en spirende grøn virksomhedsklynge med specialiserede små og mellemstore virksomheder. De bæredygtige byggeristandarder og alternative energikilder har skabt 180 181 182

ICLEI (2009) samt www.vauban.de InspireNation (2008) Freiburg Green City (2010)

efterspørgsel på solenergi, et område hvor en række af byens grønne virksomheder er beskæftiget.

Virksomhederne i byen er primært SMV’er, og der kun få udenlandske selskaber i Freiburg.

Der er både pisk og gulerod i Freiburgs grønne politik. Det er således fra 2008 påkrævet, at alle offentlige bygninger fra 2008 er selvforsyndende med energi gennem eksempelvis solceller. Samtidigt med at der gives incitamenter til at understøtte satsningen. Ellers omfatter de grønne aktiviteter omfattende affaldsgenbrug og anlæg af bilfrie områder i byen med støtte fra kommunen.

Universitet og andre forskningsinstitutter i byen beskæftiger desuden en stor andel af indbyggerne i byen. Freiburg Universitetet har 5.000 videnskabelige medarbejdere185, mens Fraunhofer instituttet for solenergi beskæftiger 1.000186. Foruden universitetet er der to andre typer forskningsinstitutioner i Freiburg – henholdsvis Fraunhofer institutterne som der er fem af i Freiburg samt to Max Planck institutter. Max Planck og Fraunhofer udgør tilsammen med universiteterne vidennetværket i Freiburg.

Opgørelser viser, at der er 12.000 arbejdspladser i 2.000 virksomheder i Freiburgs grønne virksomhedsklynge. Alt i alt vurderes det, at Freiburgs grønne industri bidrager med Euro 500 millioner til økonomien årligt183. Den grønne satsning har således givet byen en fælles platform for vækst og et ”grønt brand,” der hjælper til med at tiltrække virksomheder, forskere og studerende til byen.

8.2 Om Freiburg 8.2.1 Freiburgs ressourcer Erhverv Freiburg adskiller sig fra mange andre større tyske byer ved ikke at have en omfattende industri. Dette faktum indgår som en stor del af bevidstheden blandt indbyggerne i Freiburg, der med en vis stolthed konstaterer, at byen har klaret sig godt økonomisk vækst uden at have tung industri i byen. Som følge af den manglende industri har Freiburg måtte satse på andre kilder til vækst, herunder især bæredygtighed og grøn teknologi. Freiburgs erhvervsbase er desuden primært baseret på service-sektoren, som repræsenterer trefjerdedele af jobs i byen184. 183 184

Byen fungerer samtidig som finans- og handelscenter, samt administrativt center for den sydlige del af Baden-regionen. Freiburg er et centrum for turisme og konferenceafholdelser samt et handelscentrum for vin og tømmer. Vigtige handelsvarer fra Freiburg består af træog mejeriprodukter fra Schwarzwald, medicinalapparatur, kemiske produkter og vin fra Kaiserstuhl. Freiburgs grønne profil afspejles også i byens erhvervsbase. Freiburg har konstateret, at byens bæredygtige satsning har betydet et voksende marked for services og produkter inden for miljø og bæredygtighed. Og byen har således iværksat en række initiativer for at understøtte den innovative forretningsudvikling og den grønne erhvervsklynge med særligt fokus på miljø og vedvarende energi. Erhvervsklyngen har således vokset og specialiseret sig i takt med den stigende fokusering på grønne tiltag i Freiburg. Eksempelvis har den politiske satsning på solenergi medført, at der er en række specialiserede virksomheder inden for solenergi, der har forsket i og har specialiseret sig i at levere løsninger, der er med til at understøtte byens grønne profil. Eftersom solenergi hører blandt et af Freiburgs første og primære satsningsområder inden for den grønne industri betragtes dette som en mere moden gren af Freiburgs grønne klynge.

Freiburg Green City (2010) samt Interview

185

www.uni-freiburg.de

ICLEI (2006, 2009)

186

www.isi.fraunhofer.de

Samtidig er der fremvoksende områder inden for klyngen såsom biotek, der repræsenterer en mere nylig specialisering og satsning. Således er Freiburgs grønne klynge sammensat af flere specialiseringsområder på forskellige udviklingsstadier. Der er derfor både en general erfaringsbase at trække på samt tilkomne fokusområder. Den bæredygtige satsning har således bidraget til skabelsen af nye jobs og til omstrukturering af arbejdspladser, der ellers ville være gået tabt187. Antallet af beskæftigede inden for miljøindustrien i Freiburg regionen er således 25 pct. over det nationale niveau i Tyskland188. Det er især inden for bygningskonstruktion, undervisning og forskning, at flertallet af de beskæftigede skal findes. Samtidig påpeges det, at den turisme og konferenceaktivitet som Freiburg er i stand til at tiltrække, grundet det grønne fokus, bidrager til beskæftigelsen i hele byen – også i sektorer, der ellers ikke er koblet til den grønne industri. Der er desuden en stigende international efterspørgsel på Freiburgs grønne kompetencer. Denne efterspørgsel udmønter sig blandt andet i de adskillige delegationer, der kommer til Freiburg for at se, hvordan bæredygtige satsninger kan udmøntes i praksis og giver konkrete resultater til byen. Herudover eksporteres omkring 30 pct. af solanlæg fra Freiburg189. Virksomheder, der er specialiserede indenfor bæredygtighed og alternativ energi er samlet i en ”grøn klynge,” der omfatter 12.000 arbejdspladser i 2.000 virksomheder190. Udviklingen i klyngen desuden sket gennem samarbejder mellem virksomheder og især Fraunhoferinstuttet for solenergi, et forskningscenter for bæredygtig energi på Freiburg Universitet, byplanlæggere, politikere og borgerne i

Freiburg (se desuden afsnit 3, hvor Freiburgs grønne vækst i Freiburg behandles mere detaljeret). Det er samtidig også udbredt, at offentlige organisationer og private virksomheder indgår i partnerskaber om at bidrage til udviklingen af den grønne klynge og udbredelsen af bæredygtig energi i byen. Eksempelvis har Freiburg by indgået et partnerskab med virksomheden Badenova, som driver det elektriske ledningsnet i regionen. Det er igennem partnerskabet aftalt, at 10 pct. af de indtægter som Freiburg modtager fra Badenova skal investeres i projekter, der har til formål at beskytte klimaet gennem miljøvenligt byggeri og transport191. Midlerne er således samlet i en innovationsfond, hvorfra der kan søges om bevillinger til innovationsprojekter, der vil hjælpe til at reducere klimaforandringer192. Men samspillet eksisterer i høj grad også mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. Det ses f.eks. ved, at der i Fraunhofer forskningsinstitut for solenergis 20 års levetid er grundlagt 14 officielle spin-off virksomheder med tilsammen næsten 100 medarbejdere. Medarbejdere fra instituttet har samtidig accepteret stillinger på universiteter eller i erhvervslivet inden for branchen193. Freiburg er derudover også en del af en konkurrencedygtig klynge inden for Microsystems engineering, der omfatter Freiburg-regionen og som har et større samarbejdsopland i Rhinen-dalen. Klyngen udgøres af en række større virksomheder (Bosch, Daimler, Festo), mens størstedelen er mellemstore virksomheder. Samarbejdet foregår mellem virksomheder, universiteter og Fraunhofer institutter, der bidrager med specialiseret viden. Universiteterne bidrager også til at uddanne specialiseret arbejdskraft via kandidatprogrammer, der er skræddersyet til at sende kandidater ud i virksomhederne i

187

Verdens naturfredningsforening i Finland (2008)

188

www.solarregion.freiburg.de

191

Freiburg Green City (2010)

189

www.solarwirtscaft.de

192

Wörner (2010)

www.greencity-cluster.de

193

www.isi.fraunhofer.de

190

regionen194. Klyngen er desuden styrket yderligere ved at Freiburg Universitet er blevet et ”Excellence universitet”. De midler, der følger med udmærkelsen er anvendt til at fremme forskningen i biologiske signalstudier, der er et beslægtet forskningsområde (læs mere om Excellence initiativet i afsnit 3).

Universitet rummer kendte naturvidenskabelige institutter og nyder anerkendelse bredt i verden. 19 Nobelprismodtagere har været tilknyttet Universitetet, og 15 forskere er blevet hædret med den højeste tyske forskningspris, de Gottfried Wilhelm Leibniz-prisen, mens de arbejdede på Freiburg Universitet.

For at facilitere teknologioverførelser og samarbejde på tværs af universiteter, forskningsinstitutter og virksomheder har Freiburg teknologifond (Technologiestiftung BioMed Freiburg) i samarbejde med Freiburg byråd og Universitet oprettet en BioTech park, som især skal understøtte start-up biotekvirksomheder195. Med markeringen inden for biotek indgår Freiburg desuden i et tri-nationalt netværk ”BioValley” med Basel i Schweiz og Alsace i Frankrig. Dette klyngesamarbejde har formelt fungeret siden 1997, hvor strukturerne for samarbejdet blev grundlagt med støtte fra EU Interreg midler. I 2008 fik klyngesamarbejdet yderligere tilførsel af EU midler på 1,42 millioner euro til bl.a. at fremme samarbejde mellem forskning og industri over grænser196.

Universitetet tiltrækker en jævn strøm af studerende hvert år og beskæftiger et stort antal af Freiburgs indbyggere. Samtidig er universitetet en vigtig forudsætning for Freiburgs status som vidensby, og den urskov af specialiserede SMV’er, der i mange tilfælde er spinoffs fra forskningsprojekter fra universitetet og andre forskningsinstitutioner.

Det blev fremhævet i et af interviewene, at siden Freiburg har en anerkendt profil som vidensby og der hvert år er en stor tilstrømning af studerende og forskere, er udnyttes den lette adgang til talent af virksomhederne i Freiburg. I mange tilfælde behøver virksomhederne ikke at foretage rekruttering af talenter fra udlandet, da disse i stort omfang allerede er i byen og regionen.

Viden Freiburg er et akademisk og forskningsmæssigt centrum og huser et af Tysklands ældste og mest velansete universiteter, the Albert Ludwig University of Freiburg – også kaldet Freiburg Universitet. Freiburg 194

Freiburg Wirtschaft Touristik und Messe (2009)

195

www.biotechpark.de

196

Midler til klyngesamarbejde, se www.kooperation-international.de

I Freiburg er det ikke kun universitetet, der er omdrejningspunkt for forskning og videnproduktion. Der er også andre forskningsinstitutioner, der i højere grad fokuserer på anvendt forskning modsat universiteternes fokus på grundforskning og undervisning. I Tyskland varetages den anvendelsesorienterede varetaget af forskningsorganisationer ved navn Fraunhofer Institutter (se faktaboksen for yderligere information). I Freiburg er der fem Fraunhofer institutter, hvilket er et højt antal forskningsinstitutter for en mellemstor by. Fakta om Fraunhofer institutterne Fraunhofer er Europas største anvendelsesorienterede forskningsinstitut. Forskningen er målrettet 5 kerneområder: sundhed, sikkerhed, kommunikation, energi og miljø. Fokus er på at udvikle ny teknologi, designe produkter, samt forbedre metoder og teknikker. Der er 59 Fraunhofer institutter i Tyskland spredt ud over landet. Kilde: www.fraunhofer.de

100

De fem Fraunhofer institutter i Freiburg har fokus på Materialemekanik, High-Speed Dynamics, Anvendt faststoffysik, Fysisk måling, samt solenergi. Især sidstnævnte understreges som værende afgørende for byens grønne satsning. Det er især inden for solenergi og bæredygtighed, at samarbejde mellem Fraunhofer instituttet og Freiburg Universitetet fremhæves. På Freiburg Universitet har der siden 2007 været forsket i solenergi, og der er etableret et initiativ kaldet Solar-Uni Freiburg. Forskningen inden for initiativet er siden udbredt til at omfatte andre kilder udover solenergi og fungerer i dag som et tværfagligt forskningscenter for bæredygtig energi. Udover forskning inden for solenergi, biomasse, geotermisk energi, energieffektivitet og nye energikilder, udbydes der en international kandidatgrad i ”Renewable Energy Management”. Det er også forskningscenteret, der koordinerer samarbejde mellem Fraunhofer instituttet for solenergi og virksomheder i den grønne klynge. Samtidig blev der ved forskningscenterets oprettelse taget initiativ til at udstyre Freiburg Universitet og hospital med solceller, der er installeret i et samarbejde med virksomheden Badenova. Tilsammen produceres der 500 Kwh om året svarende til 200 husholdninger, der således sparer 270 tons CO2.197 Samarbejde mellem forskningsmiljøerne i Freiburg understreges ved, at der er udveksling af forskere mellem Universitetet og Fraunhofer institutterne. På den måde sikres det, at viden overføres og at specialiseringen inden for de særlige områder, som Fraunhofer fokuserer på, også udvikles ved tilførsel af den nyeste grundforskning. Både Universitetet og Fraunhofer institutterne påpeger desuden, at de indgår i samarbejdsprojekter med virksomheder i Freiburg. På Freiburg Universitet er der et center for virksomhedssamarbejde, som søger at fremme praktikophold for de studerende i virksomheder i Freiburg samt facilitere samarbejdsprojekter.

197

www.solar.uni-freiburg.de samt www.badenova.de

Fraunhofer instituttet med specialisering inden for solenergi har desuden et udbredt samarbejde med virksomheder i Freiburg og udlandet, hvilket bl.a. skyldes, at instituttet er den største forskningsinstitution inden for solenergi i Europa. Det fremhæves samtidig også, at forskningen på Fraunhofer institutterne resulterer i spin-offs og dermed nye innovative virksomheder198. Eksempelvis er virksomheden Concentrix Solar GmbH et spin-off fra Fraunhofer, der blev etableret for at markedsføre et forskningsprojekt om et solenergielværk baseret på high-performance solceller og optiske koncentrator systemer. Et andet eksempel er virksomheden SolarMarkt AG, der også er et spin-off fra Fraunhofer instittutet allerede i 1985. Virksomheden er i dag en af de største engrossælgere af solceller og har kontorer i Europa og USA.199 Interviewrespondenter fra Freiburg Universitet understregede dog, at den virksomhedsmæssige sammensætning i Freiburg, hvor størstedelen af virksomhederne udgøres af SMV’er, gør, at det hovedsageligt er Fraunhofer institutterne, der samarbejder med virksomhederne. Da der ikke er mange store virksomheder i Freiburg, er der således kun få virksomheder, der har behov for at tage del i store grundforskningsprogrammer som universiteterne er oplagte partnere på. Det er dog ikke ensbetydende med, at Universitetet ikke samarbejder med virksomheder. Målt på det antal af samarbejdskontrakter som Freiburg Universitetet indgår, er det inden for det medicinske område, at de fleste samarbejder, opstår.

198

Spin-offs fra Fraunhofer instituter, se www.isi.fraunhofer.de

199

Freiburg Wirtschaft Touristik und Messe (2010)

101

Talent Freiburg byregion et niveau over landsgennemsnittet i Tyskland, når det kommer til antallet af F&U-medarbejdere200. Det understøtter Freiburgs selvopfattelse som en vidensby med mange akademikere. Freiburg er gennem Tysklands historie blevet betragtet som en attraktiv by at bo i. Det grønne område, der omkranser byen har bidraget til at skabe et grønt og rent miljø for byen. Historisk set var også byens beslutning om ikke at satse på industri en hjælp i forhold til skabe et rent miljø i byen, da der ikke blev udledt forurening fra industrien. Det fik velhavende folk fra hele Tyskland til at slå sig ned i Freiburg. Tilstrømningen af mennesker rig på social kapital samt de grønne rammer, der kun er blevet styrket gennem byens historie, gør at Freiburg har haft let ved at tiltrække talent, også selv om huspriserne er højere i Freiburg end i mange andre byer i Tyskland. Freiburg fremhæves som en by, der er rig på aktive borgere, der bliver inddraget i politiske processer. Dette tilskrives ofte, at Freiburg var den første tyske by, hvor der blev formet en bevægelse mod atomenergi i forbindelse med overvejelser om at placere et atomanlæg tæt på Freiburg. Denne bevægelse voksede sig stor og stærk i 1960’erne og lagde kimen til borgernes krav om involvering i vigtige beslutninger i byen. Opgøret mod atomkraft som energikilde til byen grundlagde en bevidsthed i byen om, at alternative energikilder måtte tages op til overvejelse. Dette skabte grobund for skabelsen af et bredt netværk af miljøorganisationer, borgergrupper, virksomheder og forskningsinstitutioner, der arbejdede for at sikre, at Freiburg kunne få energi fra anden side end atomenergi. Interviewrespondenterne fremhævede, at der er en sammenhæng mellem de menneskelige ressourcer, der er i Freiburg i kraft af den historiske orientering mod inddragelse af borgere, samt at ledende kræfter i borgerbevægelserne havde rod i de akademiske miljøer i byen. Der var således et organisatorisk overskud og kapacitet til at mobilisere en bred skare af 200

Projektets Delrapport 4, Kvantitative byprofiler af 12 europæiske byer

byens borgere til at deltage i byens bæredygtige udvikling. Dette betegnes som vigtigt for de resultater som bæredygtighedsarbejdet har genereret, da store dele af byens beslutningstagere og borgere støttede op om at skabe en grøn profil med anvendelse af bæredygtig energi.

Rammer for vækst Freiburg har været førende inden for miljøpolitik og praksis i mere end to årtier i Europa, eksemplificeret gennem byens langsigtede engagement i bæredygtighed. Den første energihandlingsplan blev udstedt i 1986, hvor byen fra dette tidligere udgangspunkt har sat ambitiøse mål for bl.a. reduktion i udledningen af CO2 for virksomheder og borgere, samt anvendelse af alternative energikilder. I den nyeste udgave af energihandlingsplanen, ”klimabeskyttelsesstrategi 2030” (Klimaschutz-Strategie 2030) sigtes der mod en 40 pct. reduktion af CO2 inden 2030. Begrænsning af klimaændringer bliver desuden en prioritet på lang sigt for byens administration og borgere. Denne beslutning skal ses i lyset af en allerede ambitiøs reduktion i CO2 udledninger201. I 1997 producerede den gennemsnitlige Freiburg-borger 10,6 tons CO2 årligt. I 2007 var dette reduceret til 8,53 tons - hvoraf tre fjerdedele kommer fra energisektoren202. Denne reduktion skyldes også i høj grad de politiske beslutninger om at reducere CO2 forbrug pr borger, samt at give incitamenter til både borgere og virksomheder til at omlægge energiforbrug til bæredygtige kilder. Freiburg har også den største tilslutning til partiet ”De Grønne”. Overborgermesteren, Dr. Dieter Salomon er den eneste “Grønne” borgmester i Tyskland i en by med mere end 100.000 indbyggere.

201

ICLEI (2009)

202

Verdens naturfredningsforening i Finland (2008)

102

Selvom den politiske opbakning til bæredygtighed understreges som en primær årsag til gennemførelsen af den ambitiøse bæredygtighedssatsning, tillægges ”the Freiburg Mix” en vigtig rolle for succesen for gennemførelsen. Mikset inkluderer en alliance af det politiske niveau, talrige virksomheder, institutioner og organisationer og frem for alt engagerede borgere.203 Måske er det også det ”Freiburg’ske Mix”, der har medvirket til, at byen har været god til at tiltrække nationale midler rettet mod at støtte bæredygtig udvikling. Et eksempel er midlerne fra Deutsche Bundesstiftung Umwelt (DBU), der blev etableret i 1990 med det formål at anvende 1,3 milliarder euro fra privatiseringen af den tidligere stålkoncern Salzgitter AG til et miljømæssigt sigte. Grundet det miljømæssige fokus i DUB fonden har Freiburg, som Tysklands grønne by og region, siden 1991 været i stand til at tiltrække DM 135 millioner til mere end 470 projekter. På same måde, som der søges at reducere byens udledning af CO2, arbejdes der på at gøre Freiburg mere orienteret mod alternative energikilder. Fra 2003 til 2007 er anvendelsen af elektricitet fra bæredygtige kilder gået fra 34,1 million kWh p.a. til 40 million kWh p.a. Det er især biogas og solenergi, der udgør de bæredygtige energikilder204. Den politiske scene i Freiburg tilskrives en del af årsagen til, hvordan det har været muligt at gennemføre de ambitiøse miljø- og bæredygtighedssatsninger samt evnen til at tiltrække så store nationale midler. Som nævnt har Freiburg en borgmester fra det grønne parti og derudover har socialdemokraterne (SPD) også haft stor vælgertilslutning. Dette har formet et flertal mellem to partier, der begge har en stor orientering mod bæredygtige energiløsninger. Der har i Freiburg fra udgangspunktet været gode overensstemmelser mellem borgernes ønske om seriøse forpligtelser til bæredygtighed 203

Freiburg Green City (2010)

204

Tal kommer fra Freiburg Umweltschutzamt (miljøforvaltning), se www.freiburg.de

samt et politisk flertal, der støttede op om det. Senere hen har flertallet skiftet, og i dag har de konservative sammen med de grønne flertallet. Det har dog ikke ændret på forpligtelserne inden for bæredygtighed, da de konservative også bakker op om den grønne satsning. I interviewet med den ansvarlige for byplanlægning blev det pointeret, at det er den stabile politiske opbakning, som har været medvirkende til at bæredygtighed er så gennemgående i Freiburg og at byen er kendt som en grøn by både nationalt og internationalt. Inden for infrastruktur og kollektiv trafik er bæredygtighed også sat i fokus. Der er som i Karlsruhe implementeret letbane ”TramTrain” som udgangspunkt for den offentlige trafik i byen. Som følge af at der i dele af byen (især Vauban og Rieselfeld kvarterene) er selvvalgte begrænsninger på indkørsel og parkering af biler, er infrastruktur med offentlig transport særlig afgørende. En plan for at fremme cykling i Freiburg blev udarbejdet i 1970’erne, og byen har i dag over 500 km cykelstier. En tredjedel af alle transportvalg tilfalder cykelen. Der er mere end 5.000 cykelparkeringspladser i byen, med særlige parkeringsfaciliteter ved letbanestoppesteder, så overgang fra cykel til letbane kan ske uden komplikationer. Den gamle bymidte blev bilfri i 1973, og i 1990 blev 30 km/t-zoner indført for næsten alle villaveje, undtagen hovedveje. Freiburg har indført en billig månedsbillet ("Miljø billet") for offentlig transport i hele regionen. Denne billet var et resultat af en offentlig demonstration arrangeret af borgerne i Freiburg, der krævede billigere offentlig transport. Der er fra byens side yderligere investeret i at gøre offentlig transport mere miljørigtig med forskellige alternative transportmidler. Som det blev understreget i et af interviewene i Karlsruhe, har der i Freiburg, modsat Karlsruhe, været fokus på at frembringe integrerede infrastrukturløsninger med fokus på bæredygtighed og let mobilitet blandt trafikanter. Derfor har Freiburg også undgået den trafikale 103

flaskehals i byens centrum, da den kollektive trafik er bedre koordineret. 8.2.2 Bysamarbejder Som de fleste byer har Freiburg søsterbyer i andre lande. Det omfatter blandt andet Guildford i Storbritannien og Nancy i Frankrig. I forhold til Freiburgs satsning på bæredygtighed er der i samarbejde med Nancy iværksat et projekt, hvor familier fra husstande i de to byer (Freiburg og Nancy) måler og konkurrerer på, hvem der kan spare mest energi og opfinde smarte måder at udvinde og anvende energi på. Projektet afsluttes med, at der videndeles på tværs af de to byer om de bedste tiltag samt kåringen af de mest bæredygtige familier. På uddannelsesfronten har Freiburg siden 1989 været involveret i samarbejde med de andre universitetsbyer i Rhinen-området. Det drejer sig foruden Freiburg om byerne Basel, Strasbourg, Karlsruhe og Mulhouse-Colmar. Samarbejdet kendes som EUCOR. Dette samarbejdsprogram gør det muligt for studerende indskrevet på ethvert uddannelsesprogram på et af partneruniversiteter at deltage i kurser og drage fordel af faciliteter og tjenester på alle institutioner inden for EUCOR samarbejdet. Der er etableret fælles programmer, tematiske netværk, videnskabelige, pædagogiske og administrative samarbejde samt udveksling af personale som centrale elementer i denne multi-partner initiativ205. Freiburg er som førende grøn by også med i Agenda plus samarbejdet, hvor mere end 2.600 byer i 39 lande har underskrevet Aalborg forpligtelserne. Forpligtelserne lyder ”at vi som mennesker og især vi som bymennesker bærer et stort ansvar for mange af verdens miljøproblemer, og at ansvaret for og pligten til at gå over til en mere bæredygtig udvikling, derfor også er vores”206. Deltagende byer forpligter sig gennem aftalen til at arbejde med bæredygtighed i byerne. Samarbejdet indebærer indtil videre dog ikke konkrete projekter. I et af interviewene blev det fremhævet, at samarbejdet 205

European Confederation of Upper Rhine Universities (2010)

206

Aalborg Charter, se www.visitaalborg.com

med byer, der har forpligtet sig til Aalborg charteret, på nuværende stadige primært indebærer udveksling af viden og erfaringer samt deltagelse i konferencer. Freiburgs grønne styreposition har også været anledning til samarbejde med nabokommuner inden for byregionen, hvor kommunerne især har draget nytte af Freiburgs erfaringer.

8.3 Læringspunkter 8.3.1 Vækst og selvforsyning gennem bæredygtighed Freiburg har etableret sig som en grøn by, der gennem en mangeårig strategisk og systematisk satsning på bæredygtighed og anvendelsen af alternative energikilder har sikret en attraktiv by, opblomstring af en ”grøn” industri samt opnået international anerkendelse for indsatsen. Bæredygtighed gennemsyrer alle aktiviteter i byen. Det har ført til både et økonomisk grønt grundlag samt selvforsyning inden for energi. Fordi bæredygtighed gennemsyrer alle Freiburgs aktiviteter er der opbygget en række kompetencer, hvor Freiburg udmærker sig inden for det bæredygtige område. Alle huse opføres efter bæredygtighedsstandarder, solenergi er vidt udbredt, specialiserede virksomheder er opstået som følge af den grønne satsning. Og som forskningsområde er bæredygtighed centralt.

Freiburgs virksomheder vil associeres med det grønne brand I Freiburg spiller både forskningssektoren og industrien inden for bæredygtighed en vigtig rolle i økonomien. Opgørelser for den grønne virksomhedsklynge viser, at der er 12.000 arbejdspladser i 2.000 virksomheder i Freiburgs grønne klynge, der således udgør en vigtig økonomisk komponent i byen og regionen207. Inden for 207

www.greencity-cluster.de

104

solenergisektoren alene er der 700 mennesker beskæftiget, hvilket er 4-5 gange så mange som landsgennemsnittet. Solenergi har skabt over 1.000 nye jobs i Freiburg. Arbejdspladserne er især placeret på Freiburgs forskningsinstitutioner specialiseret inden for solenergi. Både Fraunhofer instituttet for solenergisystemer og det internationale solenergi institut (ISES) bidrager til dette resultat. Alt i alt vurderes det, at Freiburgs grønne industri bidrager med 500 millioner euro til økonomien208. Hertil kommer Freiburgs grønne brand, som også tilfører værdi til byen, men som kan være svært at definere i kroner og ører. Etableringen af virksomheder og institutioner med internationalbaggrund i klyngen samt mange individuelle iværksættere har også bidraget positivt til udviklingen. Fokus i byens grønne klynge er især på forskning og udvikling, teknologioverførsel og miljøuddannelse, der tjener som drivkraft for den regionale økonomiske udvikling. Porteføljen omfatter solenergi og vedvarende energiteknologier, energieffektivitet, bæredygtighed (også i bygninger), og andre grønne teknologier. Det er både små og mellemstore virksomheder, med repræsentation inden for handel, håndværk, produktion og service, der udgør den grønne klynge. Den formelle oprettelse af ”Regional Cluster Greencity Freiburg” er et initiativ iværksat af Freiburg by og som administreres af marketingsafdelingen i byrådet. Klyngen blev oprettet på baggrund af ønsker fra virksomheder, beskæftiget inden for grønne teknologier og bæredygtighed, der ville øge samspillet mellem andre virksomheder og deres tilknytning til forskningsinstitutionerne. ”Initiativet til ” Regional Cluster Greencity Freiburg” blev drevet nedefra, idet virksomhederne inden for den bæredygtige industri i Freiburg ønskede at blive knyttet til Freiburgs grønne brand og samtidig få en platform til at samarbejde mere intensivt fra. Til at starte med var markedsføringen af Freiburg som grøn by primært kun international, 208

Freiburg Green City (2010)

hvor byen i dag nyder stor anerkendelse og har manifesteret sin grønne byprofil. Især virksomhederne fra den bæredygtige industri ytrede dog et stærkt ønske om, at brandingen også skulle foregå inden for landets grænser, så virksomhederne kunne drage fordel af brandingen på nationalt plan. Klyngen udgøres især af små og mellemstore virksomheder, der har størstedelen af deres aktiviteter i Tyskland og kun få med internationale aktiviteter” – respondent, Freiburg.

Klyngen har således fokus på at sikre virksomhederne en opkobling til den positive bybranding samt at sikre, at virksomhederne lettere kan samarbejde inden for klyngen. Der er arbejdet på at skabe lettere adgang til markedet for nye start-ups, skabe rammer for netværkssamarbejde mellem klyngemedlemmerne, støtte overførsel af viden og teknologi, samt innovation. I interviewet blev behovet for at understøtte virksomhedernes samarbejde mere strategiske understreget. Inden for solenergi er kendskabet til de eksisterende kompetencer og styrker inden for klyngen bredt kendt, da det er et område, der har været arbejdet med længe i regionen. Derimod er nyere industrier inden for klyngen som clean technology mere ukendte og der er behov for bedre koordinering af kompetencerne. Samarbejdet i klyngen og promoveringen af virksomhederne inden for den bæredygtige industri understøttes gennem hjemmesiden www.greencity-cluster.de. Her er alle virksomhederne i klyngen oplistet, hvor deres særlige kompetenceområder fremgår. Her annonceres også workshops og andre faglige arrangementer for medlemsvirksomhederne. Klyngen og hjemmesiden er blevet til blandt andet på baggrund af midler fra EU. Midlerne anvendes blandet andet til at give virksomhederne gratis medlemskab i to år. Der arbejdes derfor også på at finde på en langsigtet finansiel model for hvordan klyngen i fremtiden understøttes økonomisk. Der vil sandsynligvis være tale om, at virksomhederne skal være medfinansierende. Der arbejdes også på at tiltrække virksomheder fra udlandet til klyngen i Freiburg. Der samarbejdes således mellem klyngen og 105

erhvervsafdelingen i byrådet for at virksomheder i at etablere sig i Freiburg.

assistere

udenlandske

Fordi Freiburg er nationalt og internationalt anerkendt for en succesfuld satsning inden for bæredygtighed modtager byen årligt flere tusinde delegationer og besøgende, der vil studere, hvordan Freiburgs gode eksempler kan efterleves andre steder. I 2009 var der eksempelvis 25.000 besøgende i Freiburg relateret til byens bæredygtige satsning. Delegationerne studerer de bæredygtige byggerier og standarder, kvartererne Vauban og Rieselfeld, den integrerede infrastruktur og bilfrie områder, samt den grønne virksomhedsklynge. Foruden promoveringen er det også en stor indtægtskilde for byen at modtage så mange besøgende209. Som eksempel kan nævnes, at der i oktober 2010 var en delegation bestående af omkring 40 byplanlæggere, arkitekter, bygherrer og udviklere fra England, Skotland, Wales og Irland, i Freiburg for at studere byudvikling, byplanlægning og urbanitet funderet i bæredygtige principper. I forbindelse med besøget er der underskrevet et charter, der opstiller 12 principper med anbefalinger til dannelse af en bæredygtig by. Charteret er underskrevet af Freiburgs borgmester samt den engelske delegations formand210. Den internationale promovering af Freiburg som grøn by fik yderligere et boost, da byen blev inviteret med til verdensudstillingen EXPO 2010 i Shanghai. Freiburg skulle vise byudviklingen i Freiburg ud fra et bæredygtighedsprincip med fokus på Vauban kvarteret.

Bæredygtige standarder i byggeri Bæredygtighed i byudviklingen er samtidig også helt centralt i Freiburg. Baseret på tilrettelæggelsen af bydelene Vauban og Rieselfeld er der udviklet standarder for energieffektivitet i nyt byggeri samt andelen af energi, der kommer fra bæredygtige kilder. Det var muligt at udvikle ambitiøse bæredygtighedsstandarder, idet kommunen ejer grunden og således kunne kræve, at interesserede bygherrer måtte efterleve de standarder for at få mulighed for opførelsen af byggeri211. I et af interviewene blev det således påpeget, at de standarder, der er implementeret i Freiburg er strengere end de standarder, der er påkrævet ved lov i Tyskland. I en nylig rapport påpeges det desuden, at miljøkravene i byggestandarderne vil strammes yderligere i 2011212. Standarderne danner således rammen om en ambitiøs satsning inden for bæredygtighed, der modsat mange andre steder i Tyskland er implementeret i hele byen og ikke blot i små isolerede projekter. Den brede og mangeårige implementering tjener desuden som et vigtigt værktøj for Freiburg, der bruger standarderne og Vauban kvarteret som show-cases for omverden for at vise, at det også rent økonomisk kan betale sig at investere i bæredygtighed. De strenge bæredygtighedsstandarder ved byggeri og nyopførelser medfører dog nogle beklagelser fra virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren, fordi det er dyrere og mere besværligt at bygge i Freiburg. Til gengæld er det også muligt for disse virksomheder at sælge eller udleje boliger til en højere pris, da der er stor efterspørgsel i at bo bæredygtigt og det generelt er attraktivt at bo i Freiburg213. Bæredygtighed er gennemgående i Freiburg, men det er en satsning, der er baseret på de samme kilder. Eksempelvis er vindenergi som energikilde ikke særlig udredt i Freiburg på trods af gode vindforhold til at installere vindmøller både i Freiburg by og region. Ifølge

209 210

211

Freiburger Effizienzhäuser (2009)

Umweltpolitik in Freiburg (2010)

212

Hoppe (2009)

Die Charta von Freiburg für Britische Städte (2010)

213

Interview

106

respondenten til et af interviewene møder opsætningen af møllerne stor modstand fra landskabsarkitekter og planlæggere, som er imod vindmøller med argumenter om, at det er en uæstetisk fremtoning i landskabet. Byplanlæggere i Freiburg by vil gerne inkludere vindmøller som energikilder, men har ikke haft mulighed for at gå videre med den sag, da det regionale niveau ikke støtter op om installeringer af vindmøller. På den måde er der således grænser for Freiburgs dedikation til bæredygtig energi og en tilsyneladende begrænsning på at udvide muligheder for bæredygtig vækst gennem andre kilder.

Offentlig-privat samspil om solenergi Solenergi er meget udbredt i Freiburg og er mere end bare en bæredygtig energikilde, men også et forskningsområde og en vigtig industri for byen. At solenergi har nået det niveau det har, skyldes til dels at, det offentlige og private har været i stand til at samarbejde om løsninger. Udbredelsen af solceller som led i indførelsen af solenergi i Freiburg fik først rigtig vind i sejlene, da den nationale støtteordning for solceller blev indført i 2000. Herefter var der en markant stigning i investeringerne i solceller både for privat personer og virksomheder. Støtteordningen betyder, at en investor er garanteret en høj pris for den leverede strøm. Investeringen er dermed tjent ind i løbet af 10 år vel at mærke med de nugældende priser på olie. Stiger olieprisen, er investeringen tjent ind hurtigere. Så der er rift om Freiburgs tage, hvor solcellerne installeres for at fange den størst mulige mængde solenergi. Der er allerede monteret solfangeranlæg på de fleste offentlige bygninger og private huse. De private ejer solcellepanelerne – det offentlige ejer tagene, som lejes ud for en 20 års periode214.

214

Energisektorens nyhedsblad, Mygind & Pedersen (Årstal ukendt)

Fakta om solceller Udgift: Installation af solceller med 1 kW koster 5.000-6.000 euro. Drift: I Freiburg kan man forvente 900 kWh/år af en 1 kW solcelle. Indtægt: Strømmen fra en 1 kW solcelle aftages med en pris på 0,51 euro. Denne pris er statsligt garanteret i 20 år. Den statslige støtte aftrappes med 5 procent år for år, men hver gang med 20 års garanti. Et anlæg kan altså indbringe ca. 450 euro pr. år. Tilbagebetalingstid: 12 år – herefter er der tale om ren fortjeneste. Kilde: Liv Mygind og Hans Pedersen, Energisektorens nyhedsblad (årstal ukendt)

8.3.2 Forskningsexcellence som fundament for Freiburg som vidensby Universitetet i Freiburg har en central betydning i byen. Det er årsagen til tilstrømning af studerende hvert år og beskæftiger et stort antal af Freiburgs indbyggere. Samtidig er universitetet en forudsætning for Freiburgs placering som vidensby med en urskov af specialiserede SMV’er, der i mange tilfælde er spin-offs fra forskningsprojekter fra universitetet og andre forskningsinstitutioner. Fra 2007 har Freiburg Universitet fået tildelt titlen som elite universitet og "University of Excellence". Excellence initiativet er iværksat af den federale regering for at stimulere forskningen på udvalgte universiteter med et stort potentiale. Universiteterne skal selv søge om at blive inkluderet i excellence initiativet og indgive en formel ansøgning om hvordan de ansøgte midler skal disponeres215. Freiburg Universitet har ansøgt om og modtaget midler til alle tre finansieringslinjer, der indgår i Excellence programmet. For Freiburg har det omfattet ”Graduate Schools” (svarende til Ph.d. program) målrettet forskning i biologi og medicin, en ”Excellence klynge” inden for biologisk signal studier (Centre for Biological Signaling Studies) og 215

Fordeling af midler i Excellence initiativet, se www.dfg.de

107

midler til styrkelsen af en ”Institutionel strategi” for universitetet. Freiburg Universitet har som et af de eneste universiteter i Tyskland fået støtte til alle tre linjer inden for bevillingsrammen. Bevillingsrammen inden for Excellence Initiativet, som tildeles fra 2007-2012 kan opdeles således: 

Graduate Schools (GSC): Gennemsnitlig bevilling 1 mio. euro pr år i fem år



Clusters of Excellence (EXC): Gennemsnitlig bevilling 6,5 mio. euro pr år i fem år.



Institutional Strategies (including GSC+EXC): bevilling 21 mio. euro pr år i fem år216

gennemsnitlig

Den institutionelle strategi udgør den største bevillingsramme og omfatter følgende delelementer: 

FRIAS – forskningssatsning inden for Freiburg Universitets kerneområder (Historie, Sprog & Litteratur, Life Sciences og Soft Matter Research). Fokus er på at støtte forskere fra Freiburg Universitet, eksterne internationale forskere, der inviteres til Freiburg for at forske, samt lovende yngre forskere såsom ph.d. studerende og post. docs.



Det internationale Graduate Academy (IGA), som støtter alle unge forskere (ph.d. niveau) på Freiburg Universitet. Fokus er på at få flere kvinder og internationale forskere til universitet samt at hjælpe forskere videre i deres akademiske karriere.



216

Research Group Program, som støtter lovende unge forskere, der er engageret i at forske videre. Fokus er på at understøtte

www.wissenschaftsrat.de. Det har ikke været muligt at få bekræftet, hvad Freiburg universitet specifikt har modtaget af midler gennem Excellence-programmet, da universiteterne omfattet af Excellence ikke offentliggør den præcise andel af midler, som det enkelte universitet har fået tildelt

forskning i nye områder. Der er indtil videre oprettet tre forskningsgrupper under programmet (Empirisk uddannelsesforskning, Finansierings matematik og Farmaceutisk bioinformatik). Som det er understreget i de konkrete initiativer som Freiburg Universitet har taget i forbindelse med den institutionelle strategi for universitet er den internationale dimension i forskningen vigtig. Midlerne fra Excellence initiativet anvendes således også til at understøtte den internationale forskning på universitetet. Især fremhæves det, at udvekslingen af forskere er blevet lettere samt, at excellence initiativet har gjort Freiburg Universitet mere attraktiv for udenlandske forskere og specialister. En afledt effekt af tildelingen af titlen som ”excellent” er således også at Freiburg akademiske synligheder er blevet skærpet – både i Tyskland og internationalt. Effekterne af dette ventes at kunne høstes over en længere tidshorisont. I interviewet med Freiburg Universitet blev det påpeget, at midlerne overordnet set har gjort det muligt for Freiburg at skabe et godt forskningsmiljø, der har højnet kvaliteten i forskningen samt tiltrukket udenlandske studerende og forskere. Freiburg Universitet har konstateret at 150 nye ansatte på universitet er et resultat af excellence initiativet. Der er her primært tale om forskere på forskellige niveauer i deres akademiske karriere. Samtidig har de ekstra midler gjort det muligt for Freiburg at cementere og styrke universitets kerneområder inden for forskning. Excellence initiativet ses af Freiburg Universitet som et signal fra den federale regering om, at universiteterne kan fokusere mere intensivt på forskning. I Tyskland er der andre institutioner end universiteter, der foretager forskning, men som ikke samtidig er underlagt forpligtelser om at bruge ressourcer undervisning. Initiativet ses således som en håndsrækning til at styrke forskning of research fra universiteterne. På Freiburg Universitet har det resulteret i at 108

universitetet har kunnet allokere ressourcer til initiativer, der ellers ikke havde været muligt at fokusere så strategisk på.

Ansøgninger til næste bevillingsrunde for 2012-1017 er sat i gang og der er en samlet bevillingspulje på 2,7 milliarder euro219.

Der er i dag ni universiteter i Tyskland, der som Freiburg, støttes af Excellence initiativet. Ud af de ni universiteter er fire af dem i regionen Baden-Württemberg, hvor både Freiburg og Karlsruhe ligger217. Med en vis berettigelse kaldes regionen af byerne selv for ”The Excellence Region”.

Der sker desuden løbende evalueringer af, hvordan Freiburg Universitet lever op til de mål, der er sat i forbindelse med tildelingen af excellence titlen og midlerne. Freiburg Universitet har netop gennemført en af disse evalueringer. Det understreges, at det er en forskningsmæssig vurdering af, hvor stor forskningsmæssig effekt, der har været som følge af tilstrømning af midler og ikke en politisk vurdering af, om de konkrete forskningsemner har en samfundsmæssig værdi. Evalueringen er derfor også gennemført som et peer-review kendt fra forskningsverden. Resultaterne af denne evaluering foreligger ikke endnu.

Initiativet blev mødt med en vis portion modstand blandt uddannelsesaktører i Tyskland, da det blev introduceret. Argumenter om at give ekstra midler til nogle særligt udvalgte strider imod tyske principper om åben adgang, lige muligheder, uddannelse som et offentligt gode med ingen undervisningsafgifter og den samme behandling af alle uddannelsesinstitutioner. Selvom etableringen af et excellence initiativ ikke nødvendigvis strider imod disse principper var kritikken, at tildeling af midler til nogle særlige få, vil trække resten af universiteterne ned og i værste fald også fratage dem mulighed for flere midler. Ordningen blev dog særdeles positivt modtaget af virksomhederne i Tyskland, der efterlyste udmærkelser på særlige identificeret områder og som så excellence initiativet som et skridt i den rigtige retning218. Realiteten er, at der i dag i Tyskland er differentierede muligheder for universiteterne, og at det ifølge Freiburg Universitet har givet muligheder for at løfte de udvalgte universiteter til et forskningsmæssigt niveau, der ville have været svært at nå uden midlerne fra initiativet. En svaghed i initiativet er ifølge Freiburg Universitet, at Excellence initiativet kun omfatter en femårig periode, hvilket i forskningsmæssig sammenhæng er en for kort periode i forhold til at skabe resultater. Det er muligt at søge om blot en anden periode som excellence universitet. Vurderingen af ansøgere fra allerede etablerede excellence universiteter vil ske i konkurrence med alle andre universiteter. 217

Delstaten Baden-Württember (2010)

218

Kehm & Pasternack (2008)

8.3.3 Aktive borgere styrker byens udvikling Borgere i Freiburg har en tradition for at blive involveret i vigtige beslutninger for byen. Dette har i særdeleshed været demonstreret i forbindelse med opføring af to nye bydele i 1992, hvor bæredygtighed var det bærende princip efter krav fra en stærk borgergruppe, men også i forhold til byens budget er der tale om dialog og involvering af borgerne. Fordelen ved inddragelsen er at det medfører stort ejerskab for beslutninger og ændringer i byen, når borgeren direkte har været involveret i processen. Samtidig gør det byen mere harmonisk og inkluderende, når alle bidrager til at sikre implementeringen af beslutninger og den videre fremdrift. I det følgende skitseres to eksempler på borgerinddragelse i Freiburg: Dannelsen af Vauban kvarteret samt borgerinddragelse i forbindelse med kommunale forhandlinger inden for byens budget samt udvikling af lokalplan. Baggrunden for borgerbevægelsen i Freiburg tilskrives den antiatomenergi bevægelse, der blev formet i 1970’erne som følge af overvejelser om at placere et atomkraftværk tæt på Freiburg. Dette 219

Delstaten Baden-Württember (2010)

109

mobiliserede en stor gruppe borgere og lagde samtidig kimen til en bevidsthed om alternative energikilder og bæredygtighed som bærende principper for byudvikling. Anlæggelsen af disse to nye kvarterer blev anset som et oplagt udgangspunkt for implementering af bæredygtighed i byplanlægning, hvor anvendelse af solenergi som energikilder og avancerede genbrugsløsninger i forhold til affald og regnvand var centrale elementer. I arbejdet med disse to nye distrikter havde borgerne en central placering i forhold til at sikre, at beslutningsprocesserne samt planlægning og implementering af bydelen levede op til borgernes høje krav om bæredygtige løsninger for kvarteret. Vauban var en forladt militærbarak for den franske hær, og Freiburg kommune købte grunden for at omdanne området til et boligområde med plads til 5.000 indbyggere for at imødekomme et stigende behov for boliger i byen. Projektet blev iværksat i 1992, hvor kommunen overtog grunden og bydelen Vauban var færdig i 2006. Byen Freiburg er ansvarlig for planlægning og udvikling af lokalsamfundet. Men en omfattende borgerdeltagelse blev arrangeret af NGO’en "Forum Vauban". NGO’ens engagement og forpligtelser overfor projektet gik dog langt ud over lovkravene om involvering af borgere. Sammen med de kommunale myndigheder og andre partnere, skabte Forum Vauban projektet "Bæredygtig Model for Distriktet Vauban", med hensigten om at lave en skitse til, hvordan området skulle udvikle sig og hvordan omdannelsen skulle gennemføres på en demokratisk og inddragende måde, der tog højde for økologiske, sociale, økonomiske og kulturelle behov. Målet med Vauban blev defineret gennem en borgerdrevet proces og var følgende:  En bilfri bydel kombineret med særlige tilbud om alternativ transport  Fremme og støtte af bygning inden selvudnævnte grupper  Udformning af særlige passiv-huse med et lavt energiforbrug  Beslutningen om et centralt placeret torv og et medborgerhus.

Projektet har haft stor succes som energi-besparende kvarter, om med at reducere gennemstrømning af biler, mindske fattigdom i kvarteret, skab øget social integration. Og projektet fremstår i dag som et bæredygtigt boligkvarter. Resultaterne som Vauban har skabt en case som Freiburg bruger til at dokumentere, hvordan bæredygtighed og borgerinddragelse kan skabe resultater for byer. Fakta om energi-besparelser i Vauban Vauban blev grundlagt med krav om effektiv energiudnyttelse samt anvendelse af bæredygtige energikilder. Husene i Vauban er Passiv-Huse. Det betyder, at husene stort set bidrager med hele energiforbruget. Sollys der opfanges af solceller monteret på taget og i vinduer samt den varme, der produceres i forbindelse med madlavning og andre aktiviteter i huset, er i kombination med en grundig isolering tilstrækkelig til at holde energiforbruget på under 15 kWh/kvm/år. Husene har indbygget et vand- og affaldshåndteringssystem. Spildevand renses i huset via et ventileret sandfiltersystem og genbruges til toiletskyld. Mængden af affald blev reduceret fra 40.000 tons om året i 1995 til 23.000 tons om året i 2005 via system til genbrug af glas, papir og emballage, samt gødning. Det resterende affald samles i en tank og som anvendes til biogas, der siden føres tilbage til huset i form af el. Begrænset mulighed for anvendelse bil som transportmiddel. Beboere i Vauban betaler enten ind til en bilfri-forening (3.700 euro) end at købe en plads i et p-anlæg (20.000 euro) de ellers er forpligtet til, hvis de vil eje en bil. Beboere i bilfri-foreningen skriver hvert år under på, at de ikke vil have en bil og får dermed mulighed for at anvende foreningens delebiler. For at understøtte den reduceret brug af biler er der et velfungerende net af offentlig transport, hvor beboere eksempelvis kan komme til centrum med letbanen på 10 minutter. Det er måske også derfor at kvarterets bilejerskab ligger på ca. 25 pct. hvilket er halvdelen af Freiburgs generelle niveau. Kilder: Grønt Miljø 4/2010, Energisektorens nyhedsblad og InspireNation (2008) samt www.vauban.de

110

I processen hvor Vauban kvarteret blev udviklet var der en ”konkurrence” mellem byrådet og et borgerråd om, hvem der kunne bringe de bedste ideer til gennemførelsen af den bæredygtige profil for kvarteret. Dette medførte fra et tidligt stadie, at politikere og borgere samarbejdede om at realisere de fælles målsætninger samt at overlæggeren for bæredygtighed blev sat højt. Resultaterne fra Vauban kvarteret tilskrives ikke udelukkende det faktum, at borgerne var involverede i hele processen, selvom det anses for afgørende for succesen. Til gengæld lægges der vægt på, at samspillet mellem borgere og politikere, virksomheder og interesseorganisationer gik op i en højere enhed, og tilsammen fik skabt et solidt fundament for Freiburgs bæredygtige byprofil. Det fremhæves i den forbindelse også som helt centralt, at kommunen ejede grunden, hvorpå Vauban blevet opført. Det gav kommunen lejligheden til at sætte standarden for bæredygtighed i byggeriet og således en måde at føre visionerne om bæredygtighed ud i livet. Rent praktisk blev kommunen og byplanlæggerne dem, der sørgede for at få defineret forpligtende krav til måden, hvorpå kvarteret blev konstrueret og de satte krav til de entreprenører og andre aktører, der ville være en del af udviklingsprojektet. Det var i denne proces, at kommunen og borgerne var i dialog om, hvordan kvarteret skulle udformes samt hvor forpligtende krav til bæredygtighed, der blev indført. Borgerne var gennem forskellige dialogmøder involveret i udformningen af standarderne og kravene for kvarteret. Havde det kommunale ejerskab ikke været til stede havde det været mere vanskeligt at få etableret og implementeret så grundlæggende og ambitiøse bæredygtigheds standarder. Det er derfor også bemærket, at kommunalt ejerskabet kan være afgørende for at nå fra proces til resultat. Eksempelvis blev det udtrykt i et af interviewene i Freiburg, at ”Et projekt bliver ikke succesfuldt, hvis ideer blot fremlægges af byplanlæggere. Der skal være reel involvering for at skabe vedvarende resultater. Det har været og er Freiburgs styrke”.

Et andet centralt læringspunkt fra processen omkring Vauban og Rieselfeld var, at der skal skabes reelle incitamenter for at sikre, at deltagere i processen bidrager med deres bedste inputs220. Borgerne der deltog i udviklingen af kvarterene var motiverede for at skabe et boligkvarter, der indfriede borgernes ønske om bæredygtighed og selvforsyning. 15 borgergrupper bestående af 5-15 familier blev formet til at udarbejde konkrete løsninger til deres fremtidige huse i kvarteret. Grupperne skulle afveje kollektive behov i fællesarealer samt komme med individuelle løsninger til beboelsesejendomme. Der var således allerede i planlægningsfasen skabt en involvering af de kommende brugere med mulighed for at tilrettelægge kvarteret på en måde som tiltalte deres behov også for at skabe et fremtidigt tilhørsforhold og anvendelse af kvarteret. Så foruden at bidrage til at give bydelen et unikt og personligt særpræg formede det også en stærk tilknytning blandt de kommende indbyggere, der i planlægningsfasen også havde skabt stærke bånd til de kommende naboer221. Grundlæggelsen af de to boligkvarterer beviste for Freiburgs indbyggere, virksomheder og politikere at der kan skabes attraktive byrum, når flere partere er involveret i processen – og her især borgerne. Vauban og Rieselfeld kvarterne er også siden fremhævet som best practice eksempler på, omfanget for hvordan borgere aktivt involveres i beslutningsprocesser og udviklingsprojekter i at skabe forbedrede boligområder, samt hvordan det kan føre til konkrete resultater for byen222 bl.a. i form af tilblivelsen af de byggestandarder, som kvartererne er opført under og som er resultat af borgeres og politikkernes samarbejde. Freiburg standarderne er i dag 220

www.vauban.de

221

Wirtschaftsministerium Baden-Württemberg (1999)

222

Vauban fremhæves bla. som best pratice på hjemmesiden: ”Sustainable cities”, der har en oversigt over bæredygtige projekter i Europa. Vauban-projektet har desuden fået tildelt titlen som ”best practice“ af Dubai International Award for Best Practices to Improve the Living Environment i 2002

111

toneangivende i Tyskland grundet dets høje ambitionsniveau. Vauban og Rieselfeld betragtes som best practice, fordi det ikke uden involveringen af borgerne i det omfang som var tilfældet ville have ledt til opførelsen af boligkvarterer med så høje bæredygtighedsstandarder og således været medvirkende til grundlæggelsen af Freiburg som grøn by. Det har ikke været omkostningsfrit for Freiburg at gennemføre en så omfattende borgerinvolveringsproces som det, der var tilfældet for Vauban og Rieselfeld. Det var dog ikke vanskeligt at få støtte til projektet, der har modtaget midler fra German Environment Foundation og EU programmet LIFE. NGO’en Forum Vauban var blandt andet aktive i at ansøge om midler til projektet, men i 2004 blev det tvunget til at få bankerot som følge af, at EU forlangte at få dele af de bevilgede penge tilbage. Der var uoverensstemmelser mellem EU og Forum Vauban om, hvad de bevilgede penge rent faktisk kunne anvendes til og mangel på dokumentation fra Forum Vaubans side førte til, at EU krævede midler tilbage223.

Borgerinddragelse i budgetfastlæggelse for Freiburg Traditionen for inddragelse af borgere i beslutninger i Freiburg blev manifesteret gennem planlægningen af kvarterene Vauban og Rieselfeld. Siden har der fokus på systematisk at inddrage borgere i vigtige beslutninger i byen.

223

I 2008 og 2009 blev der i Freiburg iværksat et borgerinitiativ om dialog i forbindelse med disponeringer i det kommunale budget. Initiativet omfattede i udgangspunktet hele byen, der havde lejlighed for at deltage gennem flere kanaler: 

Repræsentativ survey sendt til 5.000 husstande



Internetbaseret dialog platform



Online regnemaskine, som muliggjorde borgere at udregne deres eget bud på et kommunalt budget



Budget-konference

Formålet med processen var at give borgerne mulighed for at give deres holdning til byens budget disponering til kende. Samtidig fik borgerne indblik i budget-forlig, hvor omfordeling af midler kræver, at der bliver flyttet penge fra et sted i budgettet til et andet. Resultatet af processen blev fremlagt for byrådet i budget forhandlingerne. Flertallet af borgerne havde gennem processen argumenteret for, at budgettet skulle inkludere en stigning af midler til skoler, uddannelsesstøtte og mentorprogrammer. Hvordan dette skulle opnås var der større uenighed om, idet borgerne havde forskellige prioriteringer, rangerende fra besparelse på kulturområdet til erhvervslivets markedsføring. Borgernes forslag om større økonomisk fokus på skole- og uddannelsesområdet blev taget til efterretning i de faktiske forhandlinger og resultatet blev, at budgettet til uddannelse blev markant forøget det kommende budgetår. Et eksempel der fremhæves er en særskilt tildeling af midler på 800.000 euro til sprog-uddannelse til borgere, der har svært ved at lære at tale tysk. Det betragtes som en ændring, der måske ikke havde fundet sted uden den udbredte støtte, som forslaget fik i borgernes eget udspil til budgettet.

www.forum-vauban.de

112

Udgifter til processen var på 682.240 euro, der blev varetaget af Landesstiftung Baden-Württemberg (region) og Freiburg by, der dækkede størstedelen af omkostningerne224. Borgerinddragelse kommer også til udtryk ved udarbejdelsen af Freiburgs Lokalplan 2020 (”Flächennutzungsplan 2020”), der skal sikre de overordnede rammer for Freiburg byudvikling med fokus på ’bæredygtige udviklingsstrategier’ for byen. Processen involverede aktivt borgerne i alle de vigtige trin i planlægning og beslutningstagning. Som et element opstillede borgerne en liste over retningslinjer, der er i overensstemmelse med bæredygtige principper i FN's konference om Miljø og Udvikling i Rio 1992, som udgjorde rammerne for arealanvendelse i lokalplanen. De konkrete resultater af processen blev præsenteret for borgmesteren som Freiburgs borgeres mening. Hovedkonklusionen var, at landområder anvendt til udviklingsprojekter skal mindskes samt at det primære fokus bør være på Freiburgs byudvikling frem for de omkringliggende landområder. Processen om lokalplanen har involveret en systematisk og integreret proces hvor principperne om god regeringsførelse og øget gennemsigtighed er gennemført i partnerskab og samarbejde mellem borgere og kommunen. Budgettet for borgerinvolveringen på EURO 50.000 blev finansieret via kommunalbudgettet i Freiburg225.

8.4 Kilder Interviews Babette Köhler, Stadtplanungsamt, Techniches Rathaus (Byplanlægning, Teknisk Rådhus). Interviewet 18.10.2010. Uwe Ladenburger, Cluster manager for Regional Cluster Freiburg Green City. Freiburg Wirtschaft Touristik und Messe (Freiburg Management and Marketing). Interviewet 18.10.2010. Christian Jehle og Bruno Ehman, Freiburg Universitet Excellence Initiative Office og Science Support Centre. Interviewet 18.10.2010.

Rapporter og analyser COWI (årstal ukendt). Europæiske eksempler på regler og støtteordninger - den moderne, bæredygtige by. URL: http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/1A4B568E-F8514718-852761843FD08A4D/90253/Rapport_internationale_eksempler_paa_baeredygtige_.pdf Eucor - European Confederation of Upper Rhine Region. (2010). 20 Years of University Collaboration in the Upper Rhine Region. URL: http://eucoruni.org/fr/system/files/pdf/eucor_brochure_en.pdf Freiburg byråd (2009). Innovative Gebäude zum Wohlfühlen. Freiburger Effizienzhäuser. Freiburg Wirtschaft Touristik und Messe (2009). Micro Tec Region Freiburg – Visions become reality. Freiburg Wirtschaft Touristik und Messe (2010). Freiburg Green City- Approaches to sustainability. Freiburger Zeitung (2010). Die Charta von Freiburg für Britische Städte. Grønt Miljø (4/2010). URL: http://www.grontmiljo.dk Hoppe (2009). Energy standards in community building codes: the path to implementation in Freiburg. Energy department for the city of Freiburg. URL: http://www.passivehouse.ca/documents/e_13PHT_017_051056_WorkingGroupI_Hoppe_Klaus.pdf

224

www.vitalizing-democracy.org

225

ICLEI (2006)

ICLEI (2006). Participatory landuse planning. An example of good governance. Case study. ICLEI (2006). City of Freiburg, Germany. Case study.

113

ICLEI (2009). Freiburg im Breisgau, Germany: Long-term strategies for climate protection in Green City Freiburg. Case study.

Diverse hjemmesider

InspireNation (2008). Sustainable buildings, Transport and Energy study tour. URL: http://www.inspirenation.com/Climate%20Change%20and%20Energy%20Study%20To urNP.pdf

Borgerinddragelse ved fastlæggelse af kommunalt budget: http://www.vitalizingdemocracy.org/discoursemachine.php

Kehm & Pasternack (2008). The German ‘Excellence Initiative’ and Its Role in Restructuring the National Higher Education Landscape. URL: http://www.lsa.umich.edu/UMICH/ceseuc/Home/ACADEMICS/Research%20Projects/I nternational%20Workshop%20on%20Bologna%20Process/Kehm-Pasternack-2008.pdf Mygind & Pedersen (Årstal ukendt). Freiburg fører Tysklands solliga. El & Energi, Energisektorens nyhedsblad. URL: http://www.vauban.de/pub/danish-articlevauban.pdf Verdens naturfredningsforening i Finland (2008). Freiburg in a pathway towards a sustainable city. URL: http://www.wwf.fi/wwf/www/uploads/pdf/sustainable_model_city_freiburg_in_germ any.pdf Wörner (Årstal ukendt). Oplæg om miljøpolitik i Freiburg, Umweltschutzamt. URL: http://www.labour4guildford.com/FreiburgRenewPres.pdf

Bysamarbejde om bæredygtighed. Seminar om “collaboration for sustainable urban development” holdt i Lund (Sverige) med Freiburg som case: http://www.iiiee.lu.se/site.nsf/AllDocuments/AF106DE1C0E365EAC1257590002B9D07 Best practice eksempler: http://www.c40cities.org/bestpractices/energy/freiburg_ecocity.jsp Excellence initiativ i Tyskland. Deutsche Forsschungsgemeinschaft: http://www.dfg.de/en/research_funding/programmes/excellence_initiative/index.ht ml Fraunhofer institute. Solare Energiesysteme: http://www.ise.fraunhofer.de/ueber-uns Freiburg Universitet. Excellence initiative: http://www.exzellenz.unifreiburg.de/einrichtungen-en/freiburger_exzellenzeinrichtungen-en?set_language=en Kvarteret Vauban: www.vauban.de Max-Planck-Institut: http://www.mpg.de/english/aboutTheSociety/index.html Om Freiburg: http://da.wikipedia.org/wiki/Freiburg_im_Breisgau Solar City Freiburg: http://www.magazine-germany.com/en/artikelen/article/article/solarstadtfreiburg.html?cHash=6fd55887be8d2c6891661bc65a46d37c&type=98 Solenergi: http://www.solarregion.freiburg.de/solarregion/freiburg_solar_city.php Solskinstimer i Danmark: www.dmi.dk QS World University Rankings® (2010): http://www.topuniversities.com/sites/default/files/QS_World_University_Rankings_t op500.pdf Wikipedia. Freiburg Universitet: http://en.wikipedia.org/wiki/University_of_Freiburg

114

9 Saarbrücken 9.1 Indledning Den tyske by Saarbrücken ligger, som en af de eneste byer i Europa, nærmest direkte på grænsen til et andet land. Således er Saarbrücken placeret lige ved grænsen til Frankrig tæt ved Saar-floden (Columbia Encyclopedia, 2009). Saarbrücken har en over 1.000 år gammel historie, og har sandsynligvis, grundet den geografiske placering, været under skiftende preussisk (1815) og fransk herredømme (1919–35 og 1945–57) over flere omgange. Således bærer byen og regionen stærkt præg af de nære relationer og den geografiske nærhed til Frankrig. I 1956 blev Saarland en delstat i Tyskland og aftalen mellem Frankrig og Tyskland tillod Frankrig at udlede kul fra Warndt depotet indtil 1981226. Som by ligger Saarbrückens største muligheder netop i byens geografiske placering og historiske orientering mod Frankrig. I dag udmøntes det i et fremspirende samarbejde på tværs af landegrænser, hvor udfordringer og muligheder i regionen takles. En fælles problematik i regionen er nedlæggelsen af tung industri inden for stålog kul og udfordringen i at omlægge økonomierne og skabe nye jobs. Nye muligheder i erhvervsbasen i regionen er derfor også omdrejningspunkt for samarbejdet på tværs af landegrænserne.

9.1.1 Læringspunkter En række overordnede læringspunkter udspringer af casen. Dette afsnit sammenfatter disse læringspunkter, som desuden beskrives nærmere i den efterfølgende casebeskrivelse.

226

www.wikipedia.org samt www.questia.com

Vækst gennem nære internationale samarbejder Saarbrücken indgår i en række forskellige samarbejdskonstellationer og det med byer og regioner, der grænser op til Saarbrücken i både Frankrig, Belgien og Luxembourg. Regionen, hvor Saarbrücken er placeret, hører til det område i Europa, hvor der er størst mobilitet på tværs af landegrænser. De forskellige samarbejder sætter fokus på at skabe rammerne for dannelsen af et fælles arbejdsmarked på tværs af landegrænser og er med til at sikre, at mobiliteten understøttes af effektiv infrastruktur mv. Gennem samarbejdet arbejder byerne sammen om at styrke regionen i forhold til andre regioner i kampen om at tiltrække investeringer, virksomheder, specialiseret arbejdskraft osv. Det fremhæves, at det er i alle byernes interesse, at hele regionen styrkes og gøres attraktiv i forhold til andre regioner i Europa, da det vil have afsmittende effekter for alle byerne. De byer, der samarbejder, har oplevelsen af, at jobs kan deles mellem byerne i regionen. Hvis det således lykkes en af byerne i samarbejdet at få en virksomhed til at etablere sig i byen, vil denne virksomhed givetvis have brug for underleverandører og specialiseret arbejdskraft, der findes i Saarbrücken og de andre byer. På den måde kommer hele regionen til at drage fordel af, at en virksomhed vælger at etablere sig i en by i regionen – også selvom den virksomhed i princippet kunne have valgt at placere sig i Saarbrücken i stedet for en af de andre byer. Byerne, der deltager i samarbejdet, betragtes således som de vigtigste samarbejdspartnere og ikke som de nærmeste konkurrenter. Af andre fordele ved samarbejde fremhæves også, at det muliggør videndeling på tværs af byerne. På den måde behøver hver by ikke at finde på sin egen løsning til en udfordring, hvis det viser sig, at der igennem samarbejdet er adgang til en løsning. Der fremhæves således eksempler på, hvordan byerne inden for samarbejdet har sparet udgifter ved at kunne adoptere en praksis udviklet i en af de andre byer og samtidig have dokumentation af dets implementering. Således betragter byerne samarbejde som et klart ”plus sum-spil” og at samarbejde leder til vækst, fordi regionen er blevet styrket. Det har 115

udmøntet sig i, at små og mellemstore virksomheder fra de enkelte byer i samarbejdet har fået mulighed for at etablere sig i de andre byer hjulpet på vej af samarbejdet. Samtidig har regionen formået at tiltrække specialister og studerende som følge af samarbejdet. Samarbejdskonstellationerne bruges således til både at arbejde strategisk og langsigtet med at gøre regionen til et attraktivt sted at bo og drive forretning, men herudover fungerer det som et forum for videndeling og spredning af gode ideer og tiltag, der er udviklet i de forskellige byer. Tillid og troværdighed mellem parterne fremhæves i denne forbindelse som nødvendige parametre for at et frugtbart samarbejde kan fungere. Det bliver understreget, at fundamentet for samarbejdet og forventningerne til samarbejdspartnerne er vigtige at få klargjort ved etableringen af et samarbejde. Deles interessen og forventning om resultaterne, er oplevelsen, at selv de største udfordringer kan overkommes.

Bysamarbejde som middel til at styrke mellemstore byers stemme i national politik Saarbrücken som en by i en grænseregion kæmper med den udfordring at få politisk opmærksomhed fra den federale regering og gøre byens udfordringer og muligheder til en national politisk prioritet. Det opleves, at byen ligger langt fra det politiske centrum i hovedstaden og at politikudviklingen her ikke tager udfordringer og muligheder i en grænseregion ind i den proces. I den forbindelse anses bysamarbejder inden for regionen samt med byer i andre naboregioner som en væsentlig måde til at skabe større opmærksomhed om udfordringer og muligheder i regionen på nationalt plan. Selvom det giver mere slagkraft at stå sammen gennem samarbejdet, er det en udfordring at få den nationale regering i tale. Derfor kommer de regionale bysamarbejder til at fungere som et politisk supplement til at begå sig uden om centralregeringen i forhold til at komme med politiske løsninger på lokale udfordringer. Det er derfor, at Saarbrücken prioriterer sine samarbejdskonstellationer

mellem nabobyerne og regionerne, og det er især her igennem, at det opleves, at der findes løsninger på især de udfordringer, som regionen står over for. For grænseregioner og bysamarbejder i Europa opleves det også som lettere at få politisk opmærksomhed fra EU, når det kommer til at få bevilget midler samt politisk anerkendelse og støtte til grænseregioner. Der er stor EU politisk opmærksomhed og opbakning til denne type samarbejder. Idet den type samarbejder betragtes som kernen for EU samarbejdet. For en mellemstor by i en grænseregion er det således klare fordele forbundet med at samarbejde med de nære byer i forhold til at få nationale regeringer i tale eller håndtere udfordringer og muligheder i samarbejdskonstellationerne lokalt og regionalt. Samtidig kan byerne i fællesskab også få EU midler til at støtte grænseregionens udfordringer. Derfor fremstår samarbejde som måden at håndtere fremtidige udfordringer i byerne på, da de i fællesskab, blandt andet gennem fælles lobbyisme kan opnå den politiske opmærksomhed, som er afgørende, men samtidig en udfordring, når man er en mellemstor by i en grænseregion langt fra hovedstaden.

Intelligent imitation baseret på læring fra andre byer Saarbrücken er en af flere tyske og internationale byer, der tog succesen fra Karlsruhes infrastrukturmodel (se afsnit 10 om Karlsruhe)til sig og brugte denne som udgangspunkt for byens reformation af den eksisterende kollektive trafik. Med inspiration fra Karlsruhe, der er kendt for et integreret letbanesystem, der kan operere flere skinnenet og strømstyrker under et system blev der således udviklet en letbane tilpasset forholdene i Saarbrücken. Fordelen for Saarbrücken var implementering af modellen, idet den var afprøvet og havde dokumenterede positive effekter i at gøre den offentlige transport mere effektiv og dermed attraktiv for byens borgere. Implementeringen af Karlsruhe modellen i Saarbrücken har været medvirkende til at sikre, at over en 20-årig periode er der sket 116

en fordobling i anvendelsen af den kollektive trafik, hvor blandt andet letbanen, der er det centrale transportmiddel er en væsentlig kilde. Baggrunden for de gode resultater skal findes i, at Saarbrücken ikke blot har implementeret Karlsruhe modellen for letbanetrafikken, men har foretaget en række strategiske tiltag inden for infrastruktur med inspiration fra Karlsruhe såvel som andre byer. Eksempelvis er der sideløbende indført parkeringsafgifter for biler i byen, busbanerne i Saarbrücken er udbyggede og udført med mulighed for at bussen kan komme hurtigere frem end den ordinære trafik, og endelig er der indført billige billetter til den offentlige transport, hvor et månedskort med adgang til alle transportformer i byen koster mellem 30-40 euro. Sammenlagt med indførelsen af letbanen tilskrives denne sammenhængende trafikplanlægning æren for, at det er lykkedes at øge passagerantallet. På den måde drog Saarbrücken klare fordele af at lære fra Karlsruhes erfaringer med organisering og planlægning af infrastruktur i byens egen infrastruktur planlægningsproces. Processen vidner om, det der i fagsprog refereres til som intelligent imitation. Det betyder, at Saarbrücken har formået at uddrage de væsentligste læringspunkter fra Karlsruhes banebrydende infrastrukturarbejde og implementere det i byen, mens det samtidig har været tilpasset særlige forhold i Saarbrücken. På den måde har Saarbrücken kunne drage fordel af de erfaringer Karlsruhe har gjort i processen og således fokusere på en glat tilpasning. Eksempelvis har det i Karlsruhe været en udfordring, at på- og afstigning til letbanen var nødt til at understøttes af en rampe og trin, hvilke besværliggør mobiliteten for funktionsnedsatte borgere. Saarbrücken kunne i sin implementering fokusere på at udligne afstanden og sikre bedre overgang i på- og afstigning, hvilke har bidraget til en infrastrukturmodel, der ikke blot tilgodeser funktionsnedsatte borgeres behov, men også gør det lettere at transportere cykler og barnevogne i den kollektive trafik.

9.2 Om Saarbrücken 9.2.1 Saarbrückens ressourcer Erhverv Med over 15.000 virksomheder er Saarbrücken det økonomiske centrum for Saarland og for Saar-Lor-Lux regionen227. Kul- og jernminearbejde samt produktion af jern og stål har historisk været de ledende industrier i Saarland og Lorraine228. Derfor var Saarbrücken tidligere det industrielle centrum og transportcentrum for store kuldepoter. Byens fremstillingsindustri inkluderede jern og stål, sukker, øl, keramik, optiske instrumenter og byggematerialer. Især udvindingen af kul og stål produktion var tidligere det bærende fundament for Saarbrückens økonomiske vækst. Men med skærpet konkurrence fra lavindkomst lande, der kan udvinde og producere kul og stål til globalt konkurrencedygtige priser, blev Saarbrücken presset til at foretage strukturelle ændringer i økonomien. I dag importeres kul til Saarbrücken, der på trods af regionens naturlige forekomst af denne ressource stadigt er billigere at købe fra andre. Modsat Frankrig, der lukkede alle kulminer i området bevarede Saarland en enkelt kulmine, der dog er under afvikling og forventes lukket ned i 2012229. I en årrække måtte Saarbrücken kæmpe med høj arbejdsløshed som følge af nedlægningen af store arbejdspladser i byen. Det viste sig at være vanskeligt at omskole kul- og stålmedarbejderne. På trods af de trange tider for økonomien var Saarbrücken i stand til at transformere sig og stimulere andre kilder til vækst. Strategien om at transformere økonomien fra at være afhængig af kulminer og stålproduktion til mere moderne service og videnerhverv blev støttet af EU midler. 227

www.saarbruecken.de

228

Schulz & Dörrenbächer (2007)

229

www.wikipedia.com

117

Saarbrücken var i den forbindelse succesfulde i at tiltrække midler fra fonde med fokus på regional udvikling. Det satte gang i omstillingen, der dog krævede betydelig flere ressourcer end det, der kom fra EU. Baseret på en historisk disponering, samt med en arv fra industrien, blev der sat fokus på bilindustrien. Der er i Saarbrücken samlet en række specialiserede underleverandører til denne industri og derudover er en Ford fabrik placeret i Saarland regionen230. Bilindustrien står i dag for en stor del af beskæftigelsen af indbyggerne i Saarbrücken såvel som i regionen. Bilindustrien, med alle sine underleverandører inkluderet, beskæftiger i alt 42.000 mennesker. Til sammenligning var der i glansperioden for kul- og stålindustrien over 80.000 mennesker beskæftiget. Dette antal er i dag på 27.000 mennesker231. Betydningen af bilindustrien ses også ved, at den franske bilfabrikant Peugeot har placeret sit hovedkontor i Saarbrücken. Placeringen skyldes den tætte lokalisering til Frankrig. Især har det været forsøgt at fokusere på at stimulere økonomien baseret på servicehverv og vidensservice. Her tages der udgangspunkt i universiteterne og forskningsinstitutterne i Saarbrücken som kilder til at stimulere væksten. Især fremhæves forskning inden for informatik og kunstig intelligens som satsningsområder for Saarbrücken. I den forbindelse er datalogi også et fremvoksende område. Endelig er nye materialer, som nanoteknologi et område, hvor Saarbrücken opbygger sine erhvervskompetencer i samspil med universiteterne. Saarbrücken er sammen med syv andre tyske byer232 med i et nanoteknologikonsortium kaldet Nanotechnology Competence Centers (CCNanos). Konsortiet er støttet af det federale ministerium for undervisning og forskning, der giver særlig finansiel støtte til nanoteknologi

230

Schulz & Dörrenbächer (2007)

231

Lerch (2007)

232

Byerne er: Hamborg, Münster, Karlsruhe, München, Dresden, Braunschweig og Berlin

virksomheder. Puljen indeholder samlet 2,4 millioner euro, hvoraf 1,4 millioner euro er målrettet feasibility studies233. På trods af skift i industrisammensætningen har Saarbrücken beholdt et minimalt, men specialiseret fokus på kul- og stålproduktion234. I dag er det især Saarbrückens viden og erfaring på området, der er en eksportvare, som andre lande med mindre ekspertise og teknologisk kapacitet køber sig til. De mest moderne, specialiserede og teknologisk avancerede stålproduktionsmetoder har overlevet og klarer sig i dag godt. Endelig har der været sat fokus på at tilbyde gode indkøbsmuligheder i Saarbrücken. Det er i den forbindelse lykkedes Saarbrücken at tiltrække en del af den daglige handel fra regionen. Som årsag fremhæves, at det for folk bosat i Luxembourg er billigere at købe ind i Tyskland, samt at mange af de personer, der arbejder i Saarbrücken, men er bosat i Frankrig også foretager indkøb i Saarbrücken. Mobiliteten i området og en tilsyneladende præference for at foretage indkøb i Saarbrücken betragtes således som en væsentlig kilde til vækst for byens butikker og handelsliv. Butikkerne i Saarbrücken er således opmærksomme på at have gode tilbud på varer, så byen bevarer sin position som attraktivt indkøbssted. Måske næsten symbolsk er enkelte af de gamle stålværker desuden i dag lavet om til store shopping centre. Et af shopping centrene, Begwerksdirektion, der oprindeligt er et gammelt hovedkontor for kulminerne i byen er netop blev udvidet og renoveret. Det er den schweiziske investeringsvirksomhed, Credit Suisse, der har foretaget investeringen, der er anslået til at være 120 millioner euro. Det udvidede center råder over 25.000 m2 og vil således forbinde centeret med den største handelsgade i byen, og derved blive en magnet for indkøbere fra regionen. Investeringen ses som et tegn på, at også internationale

233

Forschungszentrum Karlsruhe Competence Network for Nanomaterials (NanoMat), Præsentation af Michael Harms (2008) 234

Columbia Encyclopedia (2009)

118

virksomheder, kan se potentialet i Saarbrücken som shopping centrum i regionen235. Internationalt samarbejde med de nærtliggende byer spiller også en rolle i forhold til Saarbrückens økonomiske udvikling. Samarbejdet på tværs af byer og landegrænser er netop initieret på baggrund i enslydende økonomiske udfordringer og et samlet behov for at gøre regionen mere attraktiv for investeringer, virksomheder og specialiseret arbejdskraft236. På trods af at Saarbrücken har påbegyndt sin transition fra mineby til vidensby og til dels har formået at skabe alternative kilder til vækst bemærker analytikere, at investeringerne i forskning og udvikling skal øges betydeligt, hvis transitionen for alvor skal slå igennem og der skal skabes det samme antal arbejdspladser som der var i byen i kulminernes storhedstid. Saarbrücken allokerede i 2007 blot 1,1 pct. af BNP til forskning og udvikling, som er væsentligt under landsgennemsnittet for Tyskland, der ligger på 2,5 pct.237. Hvis den politiske målsætning om at understøtte rammerne for erhvervsudvikling baseret på videnerhverv skal have større erhvervsmæssige effekt, kan det vise sig nødvendigt at øge de offentlige investeringer i forskning og udvikling.

Viden Et eksisterende og relativt højt videnniveau i Saarbrücken tilskrives en central rolle, for at det har været muligt at foretage transitionen fra mineby til vidensby. Vidennetværket i byen udgøres af 7syv universiteter med omkring 24.000 indskrevne studerende, hvor Saarland universitetet i Saarbrücken er det største i regionen med 14.000 studerende indskrevet. Universitet udmærker sig inden for 235

www.saarbruecken.de

236

www.saarbruecken.de

237

Thomas (2007)

computer science med state-of-the-art fakulteter inden for Artificial Intelligence og det er et forskningsområder, der også understøttes af forskningsinstitutionen Max Planck Instituttet, hvor der er en specialisering inden for Computer Sciences. Universitetet og Max Planck Instituttet supplerer således hinanden i forskningen, idet universitet primært fokuserer på grundforskningen, mens forskningen på Max Planck er mere anvendelsesorienteret. Samtidig er Saarbrücken hjemsted for række forskningsinstitutioner med forskellige forskningsspecialiseringer. DFKI – Det tyske Forskningscenter for kunstig intelligens, Fraunhofer Institute for Biomedical Engineering, Fraunhofer Institute for Non-destruktiv kontrol, det INM - Leibniz Institut for nye materialer, Kompetencecenter for Computer Sciences, Max Planck Institute for Computer Sciences, Max Planck Instituttet for Software Systems, Virtual Saar Universitet og mange flere institutioner er placeret i Saarbrücken. Det er medvirkende til at der er et solidt grundlag for innovation og videnproduktion i Saarbrücken, der især er orienteret mod områderne inden for nye materialer og computer videnskab. Saarbrücken betragter sig selv som en væsentlig universitetsby i regionen og forsøger derfor også at tiltrække studerende fra resten af regionen. Bysamarbejderne som Saarbrücken indgår i skal blandt andet ses som et middel til at gøre uddannelse på tværs af landegrænser muligt samt forbedre mulighederne for at få anerkendt tyske eksamensbeviser i de andre lande. Der er derfor taget initiativ til en satsning, hvor der tilbydes tosprogede uddannelser ved det tyskfranske gymnasium og tysk-franske uddannelsesprogrammer på universiteterne. Fordelen med de tosprogede uddannelser er, at studerende får en slags ”dobbeltkandidatgrad”, der kan anvendes ligeligt i begge lande238. Disse kandidatlinjer har ikke kun fokus på det sproglige område, men omfatter også uddannelsesområder som business, fysik, kemi og nogle ingeniøruddannelser. En udfordring ved Saarbrücken og nabobyernes forsøg med at strømline og integrere 238

www.daad.de

119

uddannelsestilbuddene i regionen på tværs af lande, er, at forskellige nationale organiseringer af uddannelse ikke har været lige til at samordne. I interviewet blev det understreget hvordan, der er komplikationer i forhold til forskelle i det institutionelle set-up mellem Frankrig og Tyskland. Det er således en samarbejdsmæssig udfordring, at undervisning er et nationalt anliggende i Frankrig, mens det er et regionalt ansvar i delstaterne i Tyskland, hvilke giver de tyske byer en anden fleksibilitet i samarbejdskonstellationer end de franske byer, der skal have godkendt nye tiltag fra centraladministrationen. Derfor ender de integrationsmæssige tiltag, som har været iværksat med at være en administrativ udfordring, der dog hjælpes på vej gennem de formelle samarbejdskonstellationer, der er indgået. Uddannelsen af unge akademikere og stimuleringen af iværksættere forsøges koordineret i Saarbrücken, hvor universitetet har startet et kontaktcenter for teknologioverførelser mellem universitet og små opstartsvirksomheder. Dette initiativ ses som en støttende foranstaltning for fremkomsten af innovative opstarts virksomheder. Samarbejdet med nabobyerne omkring Saarbrücken fokuserer desuden på at gøre erhvervsmulighederne for opstartsvirksomheder så enkle som muligt samt forsøger at understøtte samarbejdet mellem relevante aktører også på tværs af landegrænser.

Talent Arbejdsstyrken i Saarbrücken udgøres af en voksende andel af højtuddannede, der følger byens forsøg på at skærpe sin profil som en vidensby. Universitetet såvel som byens andre forskningsinstitutioner beskæftiger en stor del af byens højtuddannede. Herudover forsøges det at skabe optimale rammer for teknologioverførelser og dannelse af spin-offs fra forskningsprojekter, der er understøttet af universiteterne. Ellers er Saarbrücken stadig påvirket af sin historie som kul- stålindustriby. Det har ikke været let at omstille den del af

arbejdsstyrken, som tidligere var beskæftiget i disse erhverv til at have en orientering mod nye og mere videnorienterede erhverv239. Der har været en general negativ befolkningstilvækst i Saarbrücken. En af årsagerne skal findes i omlægningen i økonomien med lukningen af kul- og stålindustrierne og de tilhørende tab af arbejdspladser, der fik folk til at flytte fra byen og søge arbejde andetsteds. Den negative befolkningstilvækst i Saarbrücken by og i Saarland regionen hører til blandt de største i Tyskland240. Der har således været en manglende evne til at fastholde arbejdskraft i Saarbrücken inden for især det industrielle område. Der hviler således en væsentlig udfordring for Saarbrücken i at tiltrække mennesker til byen for at vende den noget alarmerende befolkningsvækst. Tiltrækning af arbejdskraft satses der på primært skal ske inden for de områder, hvor Saarbrücken har en strukturel fordel og hvor der er potentiale for vækst. Her tænkes især på byens specialisering inden for bilproduktion, computervidenskab og kunstig intelligens samt biomekanik241. Men Saarbrücken associeres fortsat med at være en kedelig og forurenet industriby, som ikke tiltaler unge videnarbejdere. Gennem samarbejde med nabobyerne i grænseregionen forsøger byerne at gøre en fælles indsats for at skabe et bedre image for regionen. På trods af de negative forudsigelser om befolkningsvæksten er Saarbrücken god til at tiltrække studerende til byens universiteter. I Saarland regionen udgøres 17 pct. af de studerende af studerende fra udlandet. Det er den højeste andel af udenlandske studerende i det vestlige Tyskland242. Derfor kan det godt se ud som om de politiske forsøg på at gøre Saarbrücken mere attraktiv og vende byens image har båret frugt.

239

www.innovation.kit.edu

240

www.regionalverband-saabruecken.de

241

www.saarbrucken.de

242

www.uni-saarland.de

120

Rammer Der bruges meget politiskenergi på at give indbyggerne i Saarbrücken de bedste rammer, der udnytter den tætte placering til Frankrig. Netop dette faktum giver også udfordringer i forhold til byens politiske rammer. Med borgere, der bor i Saarbrücken og arbejder i Frankrig (og vice versa) er der mange grænseforhold, der skal indlemmes i politikken i byen. Det er således andre politiske forudsætninger ved at være en by placeret på grænsen mellem to lande. Da borgere uundgåeligt på dagligt basis vil bevæge sig ind over grænserne er de politiske rammer nødt til at forholde sig til denne præmis. I Saarbrücken ses placeringen så tæt på grænsen til Frankrig og Belgien som en mulighed snarere end et problem, men det blev også understreget i interviewene, at der er udfordringer forbundet med at formulere byvisioner og udviklingsplaner, når de skal udformes inden for rammerne i to af Europas største lande. Som et fundament for at skabe frugtbar integration mellem de nærliggende byer i Frankrig og Tyskland i området omkring Saarbrücken har der været politisk fokus på at sørge for, at infrastrukturen understøtter mobiliteten mellem Saarbrücken og Frankrig samt de andre nærliggende regioner i Belgien og Luxemburg. Letbane-systemet, der er opbygget efter Karlsruhe-modellen er forbundet til systemet i Frankrig. Og der er hyppige busafgange til Luxemburg og Belgien, hvor der dagligt sker en stor udveksling af arbejdskraft. Der er i det hele taget fokus på at skabe forbindelser til omkringliggende byer fra Saarbrücken. Der er gode motorveje, der løber til og fra byen. Samtidig er der via den nye hovedbanegård i Saarbrücken højhastighedsforbindelser til de større centrale europæiske byer. Det tager eksempelvis nu mindre end to timer at komme til Paris. Herudover er der også gode togforbindelser til andre store europæiske byer. Der er lufthavne i Saarbrücken men de hører

ikke til de billigste eller bedst forbundne med internationale destinationer. Dog er antallet at passagerer voksende.243 Levevilkårene fremhæves som særdeles gode i Saarbrücken. Som med mange andre områder fremhæves den tætte placering på Frankrig som et positivt element for Saarbrücken og noteres som en væsentlig årsag til, at det lykkes byen at tiltrække studerende, virksomheder og medarbejdere. Muligheden for at bo i en mellemstor by med adgang til to af de mest centrale lande i Europa virker appellerende på et voksende antal mennesker. Dette underbygges af en nylig undersøgelse fra EUROSTAT, hvor 90 pct. af indbyggerne svarede, at de var tilfredse med livskvaliteten i byen244. Saarbrücken pryder desuden sig selv for dens rige filmtradition. Siden 1980 har den årlige Max Ophuels Prize Film Festival fundet sted i byen. Filmfestivalen er opkaldt efter den indfødte filminstruktør og giver unge filmtalenter fra Tyskland, Østrig og Schweiz mulighed for at få vist deres film på det store lærred. Samtidig uddeles der priser til de mest lovende filmtalenter245. Saarbrücken har meget at tilbyde som by, men kæmper med et dårligt image fra tiden som producent af kul, jern og stål. På trods af at Saarbrücken har været uden denne produktion i en årrække, associeres byen fortsat med tung industri og tilhørende dårligt klima. Byen befinder sig derfor i en særlig situation, hvor den har mistet en stor mængde af byens arbejdspladser, og forsøger at skabe nye jobmuligheder samtidig med at byen kæmper mod et image som en gammeldags industriby. Forskellige initiativer er sat i værk for at vende historien i takt med, at byen ikke længere er industritung og i øvrigt mener at kunne tilbyde borgerne høj livskvalitet. Der er således kommet fokus på ”soft policies”, der skal gøre det attraktivt at bo i Saarbrücken, som middel til at kunne beholde og tiltrække talent. 243

www.flughafen-saarbruecken.de

244

www.study-in.de

245

www.german-films.de

121

Bysamarbejde ses også som et middel til dette, da det bidrager med øget livskvalitet at have udpræget samarbejde mellem nærliggende byer – både i form af turisme tiltag, men også for virksomheder og den sociale integration. Grænseplaceringen er meget central i bevidstheden i byen. I den forbindelse refereres der også til, at Saarbrücken som få andre byer to gange har haft muligheden for at stemme om, hvilket land byen helst ville tilhøre. Både i 1935 og 1955, efter at Saarland regionen som følge af de to verdenskrige havde været under fransk administration, blev der opstillet valg og hvor et overvældende flertal besluttede, at regionen igen skulle være tysk.

9.2.2 Bysamarbejder Længe inden EU fjernede handelsbarriererne og lettede samhandlen og integrationen mellem landene i Europa blev der i Saarbrücken praktiseret både social og økonomisk interaktion med især de franske naboer, men også de tilstødende regioner i Belgien og Luxemburg var genstand for samarbejde. Den åbne holdning har resulteret i mange cross-border joint ventures i regionen såvel som stærke undervisningsbånd mellem universiteterne. Den tidlige og naturlige interaktion med nabolandene har også været fundamentet for iværksættelsen af en række mere formaliserede bysamarbejder, der primært omhandler relationerne til nærtliggende byer både indenfor og udenfor landets grænser. Det har været naturligt at arbejde ud fra de nære relationer, da de samtidig har bidraget med en international orientering. I alle Interviewene er det blevet fremhævet, at der er fordele i at samarbejde internationalt for at styrke byens udvikling. Det er ikke en forudsætning, at byerne skal være tæt placeret, men for Saarbrücken har det været tilfældet. Saarbrücken indgår primært i samarbejdskonstellationer, der omfatter de nære byer og som i Saarbrückens tilfælde også inkluderer byer fra andre lande. Som de fleste andre byer har Saarbrücken også

venskabsbyer, der primært omfatter byer, der geografisk er placeret længere fra Saarbrücken. Men den største samarbejdsværdi fremgår af de samarbejdsformer som byen indgår i med de nære byer. QuattroPole er et bysamarbejde mellem fire byer i henholdsvis Trier (Tyskland), Metz (Frankrig), og Luxemburg. Samarbejdet er formet som en strategisk alliance og der er især fokus på samarbejde inden for områderne Turisme, Erhvervsudvikling, Mobilitet og Integration246. Dette samarbejde uddybes i afsnit 9.3 under læringspunkter. Eurodistrikt SaarMoselle er et territorielt samarbejde mellem den franske region Moselle med den tyske region Saarland, hvor Saarbrücken ligger. Samarbejdet er formet under en juridisk konstruktion under EU247. Eurozonen Saarbrücken-Forbach service og erhvervslivet park leverer skræddersyede løsninger til innovative teknologiorienterede virksomheder og sikrer nem adgang til det franske og tyske marked248. Saarbrücken indgår også i samarbejdskonstellationer med andre byer inden for regionen. Saarbrücken er den største by og har position som centerbyen. Udfordringer er, at Saarbrücken derfor let fremstår som den mest dominerende spiller i samarbejdet. Helt overordnet fokuserer samarbejdet på at arbejde hen imod, at regionen fremstår som et attraktivt sted i Europa. Det er dog primært mindre projekter, der samarbejdes om, da det er på disse, at konsensus kan opnås mellem parterne. Saarbrücken betegner det som en udfordring, at de mindre byer ikke ser på regionens udvikling og udfordringer på samme måde som Saarbrücken gør. Samarbejdet med byerne i regionen faciliteres af organisationen Regional Verband, der understøtter planen for regionalt samarbejde249. 246

www.quattropole.org

247

www.saarmoselle.org

248

www.eurozone-saarbruecken-forbach.org

249

Interview samt www.stadtverband-saarbruecken.de

122

Saarbrückens deltagelse i grænseoverskridende samarbejde med nabobyerne i de tilstødende lande er centralt for læringspunkterne for Saarbrücken og vil derfor uddybes i det følgende.

9.3 Læringspunkter 9.3.1 Vækst og byudvikling gennem bysamarbejde på tværs af landegrænser Bysamarbejde på tværs af landegrænser er en vigtig kilde til vækst og udvikling for Saarbrücken. Gennem samarbejde med nabobyerne både inden og udenfor landets grænser styrker Saarbrücken byens potentialer inden for erhvervsudvikling, uddannelse, turisme, politisk lobbyisme og byplanlægning. Der er som sådan ingen grænser for, hvad byerne vælger at have som omdrejningspunkt for samarbejdet, så længe det er funderet i udfordringer og muligheder som regionen står overfor. Det opleves, at på trods af, at byerne er placeret tæt på hinanden og umiddelbart kan fremstå som konkurrenter i forhold til at tiltrække investeringer, specialiseret arbejdskraft mv. så er der større fordele forbundet ved at samarbejde. Det fremhæves, at det er i alle byernes interesse, at hele regionen styrkes, da det vil have afsmittende effekter alle byerne. I kampen om de vigtige ressourcer er det således ikke nabobyen, der er konkurrenten, men snarere andre byer og regioner i Europa. Det er fordi byerne har oplevelsen af, at jobs kan deles mellem byerne i regionen. Hvis det således lykkes nabobyen Metz at få en virksomhed til at etablere sig i byen, vil denne virksomhed givetvis have brug for underleverandører og andet specialiseret arbejdskraft, der findes i Saarbrücken og de andre byer i samarbejdet. På den måde kommer hele regionen til at drage fordel af, at en virksomhed vælger at etablere sig i en by i regionen – også selvom den virksomhed i princippet kunne have valgt at placere sig i Saarbrücken i stedet for Metz. Af fordele ved samarbejde fremhæves også, at det muliggør videndeling på tværs af byerne. På den måde behøver hver by ikke at finde på sin egen løsning på en udfordring, hvis

det viser sig, at det samme problem har gjort sig gældende i samarbejdsbyen, hvor en løsning er udviklet. Der fremhæves således eksempler på, hvordan byerne inden for samarbejdet har sparet udgifter ved at kunne adoptere en praksis udviklet i en af de andre byer. Således betragter byerne samarbejde som et klart ”plus sumsspil”. På kortet neden for ses en oversigt over Saarbrücken og den storregion som byen er placeret i og hvor byens primære samarbejdsrelationer er lokaliseret. Figur 9.1. Kort over regionen, hvor Saarbrücken indgår

Kilde: Niedermeyer and Moll (2007)

Kortet viser de forskellige regioner, der udgør Saarbrückens opland. Som det fremgår af kortet er Saarbrücken placeret som central by i Saarland regionen i Tyskland. Naboregionen i Tyskland udgøres af Rheinland-Phalz, hvor byerne Trier og Kaiserslautern er de nærmeste byer. Saarland regionen grænser op til Lorraine regionen i Frankrig og her kan bemærkes, at Saarbrücken ligger nærmest på grænsen til Frankrig. Saarland grænser også op til bystaten Luxembourg og endelig 123

er den belgiske region Wallonie også inden for nærmeste rækkevidde. I Saarbrückens således ganske nær tre andre lande med regioner og byer, som Saarbrücken samarbejder med i forskellige samarbejdskonstellationer. Som det blev understreget i et af interviewene er borgerne på hverdagsbasis involveret i aktiviteter på tværs af grænserne. Der er mange, der bor i Frankrig på grund af lavere huspriser og så arbejder i Saarbrücken. Der er stor mobilitet i regionen. Borgerne kræver, at der samarbejdes på et strategisk niveau for, at der bliver skabt ideelle muligheder for at interagere på tværs af landegrænser både på et privat plan, men også for at sikre gode betingelser for virksomheder i regionen. I et af interviewene blev det bemærket, at det for folk, der arbejder med samarbejde på tværs ikke er givtigt at tale om nationale grænser, da det kun udgør en begrænsning på mulighederne. I stedet tænkes på regionen som en samlet region, der spænder på tværs af landegrænser og der søges at finde løsninger på udfordringer som var regionen et samlet hele. I den forbindelse fremhæves det, at samarbejde på tværs af grænser drager fordel af åbne grænser med lokale politikker og målsætninger, der støtter op om det. Ellers fremhæves følgende områder som de primære fokusområder for samarbejde: 

Tiltrække talent og virksomheder til regionen



Promovering af regionen med fokus på at fremstå som attraktiv region i sammenligning med andre regioner



Økonomisk omstilling fra afhængighed af kul- og stålindustri til ”videnøkonomi”



Gensidig afhængighed i form af regionens fremgang



Middel til at dele viden om løsninger fra en by til en anden

Det understreges flere gange i interviewene, at en afgørende succesfaktorer for samarbejde på tværs af landegrænser, er tillid og frivillighed mellem deltagerne. Tillid er også vigtigt i forhold til at arbejde for at en fælles politisk dagsorden. Samtidig er politisk konsensus også en forudsætning for at samarbejde på tværs af landegrænser overhovedet kan foregå. Der er og vil være forskellige prioriteringer mellem regionerne og deres forskellige nationale bagland, og her er villighed til at søge kompromisser afgørende. Hvis samarbejde skal have varige effekter er det også afgørende, at der er politiske vilje og opbakning til at formulere langsigtede strategiske mål. Derfor udgøres samarbejdskonstellationerne enten af de øverste lovgivende og administrative niveauer eller har direkte mandat til at træffe beslutninger i samarbejderne. Udgangspunktet for dannelsen af flere af samarbejderne var behovet for at finde løsninger til enslydende problemer og udfordringer i regionerne. Problemerne var blandt andet af strukturel art som følge af tab af arbejdspladser, et fænomen på tværs af landegrænserne. Det blev i den forbindelse erkendt, at løsningen på denne type problemer måtte imødekommes af samarbejde på tværs. Sproglige udfordringer er et tema som forsøges imødekommet gennem samarbejderne. Det er temmelig paradoksalt, at der i en region, der udgøres af flere forskellige lande, som deler grænser og hvor der i høj grad er tale om mobilitet på tværs, ikke er en større gensidig sproglig forståelse. Det er ikke givet, at der tales tysk i Lorraine og fransk i Saarland. Den sproglige barriere, der opstår på grund af manglende forudsætninger udmønter sig også i barrierer for andre former for samarbejde. Det kan være frustrerende at indlede et nært samarbejde med en modpart, hvor den daglige interaktion besværliggøres af manglende sproglig forståelse. Samtidig irriterer det, at der må tys til engelsk, hvis kommunikationen truer med at bryde sammen. I udgangspunktet kører samarbejdet med de nationale sprog. Derfor udarbejdes materiale og hjemmesider altid i begge sprogversioner. Til forhandling og andre store møder er det dog oftest engelsk, der ender med at være den sproglige fællesnævner. Bedre og 124

tidligere sprogundervisning i ”det modsatte” sprog er derfor et indsatsområde, som der arbejdes med i bysamarbejderne. Det er således indført, at tysk og fransk er de første sprog, der læres ud over modersmål i skolerne og der vil indføres kampagner om fordelene ved at kunne tale hinandens sprog. Engelsk skal være et fremmedsprog, der først senere indsluses i uddannelsesforløbet i folkeskolerne250. Det pointeres i interviewene, at et fælles sprog eller solidt kendskab til hinandens sprog er en vigtig forudsætning for succesfuld integration, både fordi det unægteligt letter kommunikationen, men også fordi det medfører en større indsigt og forståelse for samarbejdspartnerens kultur og baggrund, når sproget mestres. Regionen er det område i Europa, hvor der er flest pendlere, der krydser landegrænser på dagligt basis. Statistikken siger, at der er 200.000 pendlere i regionen. På kortet nedenfor fremgår det, hvordan der dagligt pendles mellem de forskellige regioner i forhold til arbejde og bosted. Som det fremgår af kortet har Saarbrücken en daglig tilstrømning på 42.900 personer, der kommer fra henholdsvis Lorraine i Frankrig og naboregionen Rheinland-Phalz, der bidrager med næste lige store mængder mennesker (21.100 og 21.800 henholdsvis). Luxembourg og Wallonie bidrager også med en lille tilstrømning af personer. I tilfældet med Luxembourg er tilstrømningen som den eneste omkransende region mindre i forhold til, hvad der kommer ind i Saarbrücken set i relation til dem, der tager ud. Alt i alt er der en større tilstrømning af personer til Saarbrücken end der forlader Saarbrücken. Som kortet også synliggør i al sin tydelighed er det en region, hvor der sker stor udveksling af personer mellem de forskellige lande.

Figur 9.2. Kort over antal daglige pendlere i regionen

Kilde: Niedermeyer & Moll (2007)

Saarbrücken deltager derfor også i flere forskellige typer samarbejde. Der er tale om bysamarbejde med nærtliggende byer på tværs af landegrænser (QuattroPole), om samarbejde på regionalt niveau på tværs af flere lande (Saar-Lor-Lux) og regionalt samarbejde på tværs af to lande (Saar-Moselle). I det følgende præsenteres to af Saarbrückens mange samarbejdskonstellationer – QuattroPole og Saar-Lor-Lux.

QuattroPole bysamarbejde

250

Niedermeyer & Moll (2007)

QuattroPole er et bysamarbejde mellem de nærliggende byer: Saarbrücken, Trier (Tyskland), Metz (Frankrig) og Luxemburg. Samarbejdet er en løs konstruktion (dvs. ikke juridisk bindende) mellem de centrale byer i regionen af sammenlignelig størrelse og udfordringer vedrørende infrastruktur, økonomisk udvikling, tiltrækning af talenter mv. Byerne har alle historiske relationer og har 125

formet samarbejde gennem bilaterale aftaler gennem de sidste mange år. I 2000 blev relationerne yderligere formaliseret ved den politiske bevågenhed i byrådene i alle byerne, der formede den strategiske alliance QuattroPole. Baggrunden for indgåelsen af samarbejdet var, at de fire byer ville øge konkurrencedygtigheden i regionen, og således fremstå som mere attraktiv i konkurrencen med de andre regioner. Samarbejdet i QuattroPole er primært centreret om byplanlægning, infrastruktur og økonomisk udvikling. Samarbejdet har især været vigtigt for Saarbrücken i forbindelse med transitionen af økonomien. Flere af byerne i samarbejdet stod over for en tilsvarende udfordring med at omstille økonomien fra kul- og stålproduktion til videnproduktion. I starten tænkte byerne mest på sig selv, men siden blev der set et økonomisk rationale og potentiale i muligheden for, at deles om udgifter til infrastruktur samt skabe flere nye arbejdspladser med baggrund i det øgede samarbejde. Saarbrücken har den udfordring, at byen grundet placeringen nærmest på grænsen til Frankrig har reducerede muligheder for fysisk ekspansion af byen. Saarbrücken betragter det derfor som vanskeligt at være attraktiv for store virksomheder som bilfabrikanter, der ellers er en koncentration af i området, da der er begrænset fysisk plads. Derfor anser Saarbrücken det som nødvendigt at fokusere på at tiltrække andre kilder for økonomisk vækst. Derfor er samarbejdet gennem Quattropole også en måde for byen at skabt vækst på. I de andre byer i samarbejdet er der således bedre plads og kan tiltrække de store spillere. I Saarbrücken er der derimod specialiserede underleverandører til bilindustrien. Det er derfor i alles interesse, at regionen tilsammen fremstår som et attraktivt sted at placere sig, da det vil komme alle til gode. Herudover er der en naturlig forskel i specialisering som gør, at byerne komplimenterer hinanden. Som eksempel fremhæves SMART-CAR beslutning om den skulle placere sig i Saarbrücken eller Metz i Frankrig. Virksomheden valgte Metz, hvilket i Saarbrückens optik var et bedre valg end, hvis virksomheden have valgt ikke at placere sig i regionen. Der er således en udpræget bevidsthed om, at ”job deles” i regionen og at samarbejde er et ”plus

sums spil” i forhold til at sikre Saarbrückens egen økonomiske udvikling. Som et konkret eksempel på, hvordan samarbejdet har styrket Saarbrücken kan fremhæves en lille IT- virksomhed i Saarbrücken, som udviklede et software, der muliggør, at parkeringsafgifter kan betales over mobiltelefonen. Softwaren blev implementeret med stor succes i Saarbrücken og det blev besluttet, at business-casen skulle fremlægges QuattroPole partnerne for at facilitere en bredere implementering i regionen. Tre af borgmestrene i samarbejdet besluttede, at denne innovative løsning også skulle implementeres i deres byer. Det betød et klart økonomisk boost for virksomheden i Saarbrücken og besparelser for de andre byer, der havde overvejet at iværksætte udviklingen af et lignende system. Politikerne i Saarbrücken har således også indset, at når Saarbrücken ikke har meget fysisk plads at råde over er der andre parametre som byen må gøre sig attraktiv inden for. Der fokuseres især på at opblomstre et videnmiljø med fokus på områderne kunstig intelligens og bløde materialer samt at skabe rammerne for en by, der er rig på livskvalitet og derigennem tiltrække talenter og mindre virksomheder. Rent operationelt er QuattroPole samarbejdet struktureret, så det er de fire byers borgmestre, der udgør det besluttende organ for samarbejdet. De mødes flere gange årligt for at diskutere strategi og udviklingsprojekter. Til at betjene borgmestrene er et sekretariat, der udgøres af medarbejdere fra de fire byråd. Organiseringen med borgmestrene i det besluttende organ gør, at de projekter og udfordringer, der samarbejdes om kan blive omsat og implementeret i byerne uden for mange bureaukratiske led i processen. Samtidig gør det også, at der ikke behøver at være langt fra idé til handling, da beslutningstagerne er samlet. I QuattroPole er der nedsat 11 arbejdsgrupper med forskellige temaer (fra sport, integration, infrastruktur til økonomisk udvikling) med udgangspunkt i, at der indenfor disse temaer er grobund for 126

forstærket samarbejde251. Hver by er ansvarlig for et antal af arbejdsgrupper og står for at drive fremdriften af projekter og aktivere de relevante mennesker. Den ansvarlige by har ligeledes ansvar for at stå for udgifterne. Dog er samarbejdet grundlagt ud fra princippet om, at alle udgifter deles mellem de deltagende byer. Da der er forskel på den økonomisk status af byerne har der dog været iværksat en ordning, hvor de rigeste byer betaler mere end de fattigste252. Konstruktionen af samarbejdet foreskriver desuden, at tre ud af fire byer skal være enige om en beslutning for, at det kan betegnes som et QuattroPole projekt. Men samtidig understreges det også, at der foregår bilaterale samarbejder, når det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at blive enige. QuattroPole har vist hvor meget byer kan få ud af at samarbejde med hinanden rangerende fra løsningen af hverdagsmæssige problemstillinger til større udfordringer på et mere strategisk plan. Samarbejdet betragtes desuden som et best practice eksempel i EU, fordi der er blevet skabt en fælles europæisk identitet, der har øget integrationen mellem byerne på tværs af landegrænserne og i fællesskab ledt til økonomisk fremgang i regionen.

Saar-Lor-Lux regionalt samarbejde Saar-Lor-Lux er et samarbejde på mellem Saarland (hvor Saarbrücken er den centrale by), Lorraine i Frankrig og Luxembourg. Der er samspil med de andre samarbejder, der foregår på tværs af landegrænserne, herunder QuattroPole. Saar-Lor-Lux er et samarbejde, der opererer på et højere administrativt niveau, da det er regionalt og dermed også rummer beslutningsorganet over byniveau. Derfor er der også fokus på at føre politiske sager, der har betydning for regionen og som kræver opmærksomhed fra centralt hold. Derfor betragtes Saar-Lor-Lux som supplement til det arbejde, der foretages i QuattroPole samarbejdet. 251

www.quattropole.org for de forskellige arbejdsgrupper, som samarbejdet omfatter

252

Her rangerer Saarbrücken som en af de ”fattige” kommuner

Fakta om stor-Regionen Saar-Lor-Lux De tre regioner i samarbejdet Saar-Lor-Lux inkluderes ofte sammen med de tilstødende naboregioner i Belgien og Tyskland og tilsammen omfatter det:  11,3 millioner indbyggere  4,7 millioner arbejdsdygtige  170. 000 daglige pendlere 2  65,400 km  3 forskellige sprog  4 lande Kilde: Oplæg af Martin Niedermeyer til konference om Multilateral Cooperation of European Regions (2008)

Samarbejdet i Saar-Lor-Lux er anført af ministerpræsidenterne fra de to tyske regioner (Saarland og Rheinland-Phalz), premierministeren fra Luxemburg, samt ministerpræsident fra den belgiske og franske regioner. Det er således på det højeste regionale beslutningsniveau, at samarbejdet udgår fra. Det primære fokusområde for samarbejdet er at skabe rammerne om et integreret og fælles marked, der går på tværs af landegrænser. Herudover er der en række indsatsområder, som driver samarbejdet: 

Kultur og turisme



Uddannelse



Forskning og udvikling



Transport og infrastruktur



Økonomi og arbejdsmarked



Sociale netværk



Miljø og byudvikling



Institutionelle behov 127

Der er skabt fremskridt i forhold til, at den politiske og økonomiske integration mellem landene i regionen er øget. Det har haft positive effekter for regionens udvikling, at grænserne er åbnet og det i højere grad er muligt for virksomheder og borgere at færdes på tværs af grænserne. Eksempelvis blev det påpeget i et af interviewene, at mellem 30 og 40 pct. af Saarbrückens eksport er rettet mod Frankrig. Der er dog stadig forhindringer, der hæmmer potentialet i samarbejdet i regionen. Virksomhederne oplever, at ikkeharmoniserede finansielle og sociale systemer i landene udgør barrierer for samarbejde. På et rent operationelt niveau betyder det komplikationer i forhold til forskellige lønniveauer og muligheden for at have praktikanter på tværs af landene, da der er forskellige krav knyttet til sådanne ordninger i de forskellige lande. Samtidig lider det regionale samarbejde under, at det ikke er en selvstændig nation, der er tale om, men flere byer med forskellige nationale tilhørsforhold. Der har således ikke været skabt det samme mulighedsrum for markedsgennemsigtighed og dokumentation i form af historiske data og statistik. Finansiering er opnået gennem EU midler (InterReg midler til regional udvikling) og bidrag fra de deltagende regioner. Det blev i interviewet understreget, at beslutninger, der kræver finansiel tilslutning fra partnerne i Saar-Lor-Lux samarbejdet på mange måder minder om fremgangsmåden ved et EU topmøde. Der træffes fælles beslutninger ud fra, hvordan de forskellige parter vurderer det kan finansieres. Visionen for det fremtidige samarbejde rummer især instrumenter til videndeling og fremskaffelse af data, der kan dokumentere samarbejdets videre effekter. Men også måder at stimulere virksomhedernes samarbejde på tværs af grænserne er meget centralt på den fremtidige agenda for samarbejdet. Det er etableret netværk for økonomi og forskning, der har til formål at bringe partnerne sammen og støtte mulighederne for øget samarbejde. Som et led i dette netværk er visionen, at der etableres en cross-border business park og et interregionalt innovationscenter målrettet små og mellemstore virksomheder.

9.3.2 Bysamarbejde som middel til at styrke mellemstore byers stemme i national politik Bysamarbejde er foruden at være et samarbejde om at skabe økonomisk vækst og udvikling også en vigtig dimension i forhold til at skabe politisk opmærksomhed om grænseområderne. Interviewene med respondenter fra forskellige bysamarbejder understreger, hvordan Saarbrücken som en by i en grænseregion kæmper med at få politisk opmærksomhed fra den federale regering og derved gøre sig til en national politisk prioritet. Det opleves, at byen ligger langt fra det politiske centrum i Berlin og, de nationale politikere ikke har fokus på de udfordringer og muligheder, der er i en grænseregion. I den forbindelse anses bysamarbejder inden for regionen samt med byer i andre naboregioner som en væsentlig måde til at skabe større opmærksomhed blandt de nationale politikere om udfordringer og muligheder i regionen. Herudover giver samarbejde mulighed for at stå samlet overfor de nationale regeringer og derigennem søge at få centrale synspunkter igennem på nationalt niveau. Det blev dog også klart gennem interviewene, at det er en svær opgave for fjernt beliggende regioner langt fra hovedstadens kerne, idet lobby arbejde er ressourcekrævende. Derfor betragtes bysamarbejderne og især fremhæves dem, der går på tværs af landegrænser også som en måde til at klare de politiske udfordringer og muligheder lokalt og uden om den nationale regering. På den måde bliver de regionale bysamarbejder et politisk supplement til at begå sig uden om centralregeringen. Det er derfor at Saarbrücken prioriterer sine samarbejdskonstellationer mellem nabobyerne og regionerne, og det er især her igennem, at det opleves, at der findes løsninger på især de udfordringer som regionen står over for. Det betegnes som den vigtigste politiske opgave i bysamarbejdet, at byerne i fællesskab arbejder for at gøre regionen mere attraktiv. Flere byer og tilhørende regioner har stået overfor lignende udfordringer med at have industrier i tilbagegang og problemer med at omstille økonomierne. Derfor har der også været behov for at finde på en 128

fælles løsning for ikke, at området skulle opleve økonomisk tilbagegang og endnu større fraflytning, end tilfældet er. Derfor har alle byerne i området interesse i at samarbejde om at få regionen til at fremstå så attraktiv som muligt for at kunne tiltrække studerende, borgere og virksomheder. For byerne betragtes det som en samlet opgave for regionen, da byerne er internt afhængige af hinanden i forhold til den udprægede mobilitet, der er i området. Der er således ikke en udpræget opfattelse af, at byerne er hinandens konkurrenter, men snarere hinandens vigtigste samarbejdspartnere også når det kommer til at finde politiske løsninger. ”Vi oplever, at det er lettere at samarbejde på tværs af grænser, end det er at samarbejde med hovedstaden” – respondent Saarbrücken.

Der opleves dog også en række konkrete udfordringer forbundet med en daglig interaktion på tværs af landegrænserne, og selvom det opleves som lettere at samarbejde med nabobyerne, fordi de befinder sig i samme situation, er bysamarbejde på tværs af landegrænser også sårbare overfor nationale politiske tiltag i nabolandet. Eksempelvis blev det under interviewene fremhævet, hvordan den franske regering i 2005 har besluttet at indføre en skat, der specifikt skal ramme udenlandske operatører på skinnenettet i Frankrig. Det betyder, at Saarbrücken, der driver den letbane som operer forbindelsen mellem Saarbrücken og Sarreguemines i Frankrig årligt skal betale 200.000 euro i skat til Frankrig for at operere en strækning på under 1 km. Det er mange penge at betale for en by som Saarbrücken og samtidig er beslutningen paradoksal for indbyggerne i Sarreguemines, der i det daglige er helt afhængig af den transportform. Der har været iværksat tiltag, hvor politikerne i regionen med Saarbrücken i spidsen har forsøgt at få politikerne i tale. Processen kompliceres dog af, at infrastruktur i Frankrig er et anliggende for central administrationen i Paris og ikke op til regionen at beslutte. Det er således vanskeligt for regionalpolitikerne i Saarland og Saarbrücken at få omgjort beslutningen, men der har været iværksat forsøg på at mobilisere den tyske centralregering i forsøg på at køre beslutningen på højeste niveau. Det er dog heller ikke lige til at få skabt velvillighed i den tyske

regering om at tage ”et mindre trafikpolitisk problem op” mellem to statsoverhoveder. Konsekvensen af den franske skat bliver i værste fald, at forbindelsen mellem de to lande via letbane må afvikles. Der er også andre eksempler på, at den nationale lovgivning udgør barrierer for innovation og omstrukturering, når det kommer til nye løsninger på tværs af landegrænserne. Her fremhæves et eksempel, hvor tyske hospitalshelikoptere ikke har tilladelse til at lande i Frankrig og bringe patienter til nærmeste hospital på trods af, at det i mange tilfælde vil være tale om at det nærmeste hospital er tysk. Eksemplerne blev brugt i interviewene til at illustrere, at det ikke altid er let at samarbejde på tværs og at den største samarbejdsudfordring er de nationale love og bestemmelser, der dikteres fra hovedstaden. Samtidig blev det rigeligt understreget, at på trods af udfordringer, så betragtes samarbejde på tværs som vejen frem for regionen, da det er måden at få styrket regionens position. Samtidig illustrerer eksemplerne også, at den politiske afstand der er mellem centraladministrationen i de enkelte lande, der former sin politik efter dagsordner i hovedstaden og ikke nødvendigvis, er hvad der gavner grænseområder. Det noteres også i den forbindelse, hvordan samspillet mellem nationale regeringer og EU virker modarbejdende til tider især i forhold til grænseregioner. Når EU eksempelvis uddeler midler til at fremme samarbejde og integration på tværs af de europæiske lande, kolliderer det med eksempelvis den franske regerings beslutning om at indføre en skat på en udenlandsk skinne-operatør, der er en forudsætning for mobilitet på tværs af landene. Samtidig understreges det også, at det for grænseregioner og bysamarbejder i Europa er lettere at få politisk opmærksomhed fra EU, når det kommer til at få bevilget midler samt politisk anerkendelse og støtte. Der er stor EU politisk opmærksomhed og opbakning til denne type samarbejder, der understøtter integration mellem lande på hverdagsbasis, og betragtes som kernen for EU samarbejdet. Derfor er det også oplevelsen, at der er flere muligheder for at opnå bevillinger i 129

EU og politisk opmærksomhed end gennem de nationale regeringer. Således er alle de bysamarbejder som Saarbrücken indgår i støttet af forskellige EU midler. Især fremhæves strukturfondsmidlerne i EU, der blev et prioriteret område i 2007 for at understøtte den territoriale samhørighed (territorial cohesion), som en vigtig finansieringskilde til samarbejde i grænseregionen. Samtidig er de bysamarbejder som Saarbrücken indgår i udnævnt som best practice inden for EU og fremhæves som eksempler til efterlevelse andre steder i Europa af EU. Det giver også en positiv værdi til byerne, at de fremhæves som en succes og som foregangseksempel for andre grænseregioner.

der gennem Karlsruhe modellen køre letbaner både på skinnenet fra tog fra Deutsche Bahn samt de eksisterende sporvognsnet i byen. Det tiltalte byplanlæggere i Saarbrücken. Selvom det i 1960’erne havde været besluttet at fjerne sporvogn som en del af transportnettet i Saarbrücken blev det i 1990’erne besluttet at genindføre denne transportform som et led i en integreret trafikløsning i den kollektive trafik. Fordi erfaringerne fra Karlsruhe netop bygger på integration af flere systemer blev trafikplanlæggere fra Saarbrücken begejstrede for den model og ville bruge erfaringerne som guidelines for implementeringen af en udvidet model for den offentlige transport.

EU er også lydhør over for de problemstillinger, som der opleves i grænseområderne med henblik på at justere de EU politikker, der er på området. Det fremhæves i den forbindelse, at beslutningen om indførelsen af EUROEN betød et kvantespring for interaktionen mellem de forskellige byer på tværs af landegrænser og var en konkret løsning. Betydningen var udslagsgivende både for den daglige interaktion for personer, der måske var bosat i Lorraine i Frankrig, men arbejdede i Saarbrücken. I interviewet blev det fremhævet, at før Euroen var det ikke unormalt at have flere forskellige pengepunge med hver sin nationale valuta, når personer på dagligt basis bevægede sig frem og tilbage mellem de nærtliggende lande (Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemburg). Alle byerne nød således godt at beslutningen om at skabe en fælles møntfod. Det har medvirket til at øge handlen på tværs af grænserne.

Politikerne fra Saarbrücken tog på studietur til Karlsruhe for med selvsyn at se systemet i anvendelse og få præsenteret det beslutningsgrundlag, der lå bag indførelsen. Især fremhæves det, at tilstedeværelsen af initiativtagere og andre nøglepersoner bag Karlsruhe modellen fik overbevidst politikerne fra Saarbrücken om fortræffelighederne i systemet.

9.3.3 Intelligent imitation baseret på læring fra andre byer Da det i begyndelsen af 1990’erne blev besluttet at modernisere og reformere den offentlige transport i Saarbrücken blev der set efter inspiration og vejledning til, hvordan sådan en proces kunne gennemføres. På dette tidspunkt var nabobyen Karlsruhe allerede langt i planlægningen og implementering af et kollektivt trafiksystem, der integrerede flere typer skinnenet samt flere strømsystemer. Det var et system, der kunne håndtere flere systemer i et. Eksempelvis kan

Som følge af det positive besøg blev det således besluttet at anvende erfaringerne fra Karlsruhe til Saarbrücken. Der var tale om, at den overordnede model for infrastruktur i Karlsruhe blev implementeret i Saarbrücken med en række tilføjelser og tilpasninger til de lokale forhold i Saarbrücken. Derfor blev der eksempelvis indført andre vogne til letbanen. Fordi det i Saarbrücken blev konstrueret fra bunden kunne der produceres vogne, der passede til de eksisterende platforme og påstigning direkte fra gadeplan. Det betyder, at transportsystemet i Saarbrücken er bedre udstyret til at gøre det let at tage cyklen med samt let for gangbesværede at komme omkring. Samtidig har nogle af læringspunkter fra Karlsruhe været brugt til at lette implementeringen i Saarbrücken. Indførelsen af Karlsruhe modellen betragtes som en succes i Saarbrücken og beskrives som medvirkende til, at det er lykkedes at omvende befolkningen til at anvende offentlig transport som erstatning for bilen. Opgørelser viser, at der har været en markant stigning i antallet af passagerer inden for offentlig transport. En 130

opgørelse viser bevægelsen i offentlige passagerer fra 1980’erne fra før omlægningen af infrastrukturen til i dag: Tabel 9.2. Oversigt over stigning i antal passagerer Offentlig transport i Saarbrücken 1985

24 millioner passagerer pr år

1995

36 millioner passagerer pr år

2008

42 millioner passagerer pr år

Kilde: www.vvs-konzern.de samt interview

Baggrunden for de gode statistikker skal findes i, at Saarbrücken ikke blot har implementeret Karlsruhe modellen for letbanetrafikken, men har foretaget en række strategiske tiltag inden for infrastruktur. Eksempelvis er der sideløbende indført parkeringsafgifter for biler i byen, busbanerne i Saarbrücken er udbyggede og udført med mulighed for at bussen kan komme hurtigere frem end den ordinære trafik, og endelig er der indført billige billetter til den offentlige transport, hvor et månedskort med adgang til alle transportformer i byen koster mellem 30-40 euro. Sammenlagt med indførelsen af letbanen tilskrives denne sammenhængende trafikplanlægning æren for at det er lykkedes at øge passagerantallet. Med til passagerantallet hører også, at der var sidst i 1970’erne til i dag er sket en kraft fraflytning af indbyggere fra Saarbrücken som følge af lukningen af stål- og kulindustrien i regionen. Det bør derfor noteres, at der i en periode med nedgang i befolkningstal fortsat er sket en fremgang i antallet af passagerer. Nøglen til succes for gennemførelsen af Saarbahn som letbane tilskrives også, at befolkningen har været involveret i processen. Beslutningen om udvidelsen af infrastrukturen og den offentlige trafik med letbanen var igennem offentlige høringer, hvor borgerne gav deres mening til kende. I Saarbrücken var der involvering fra både det politiske niveau i byen, fra relevante interessegrupper og

befolkningen. Generelt blev det i interviewene fremhævet, at der har været offentlig opbakning til gennemførelsen af letbanen. Dog ikke helt uden problemer alligevel. I Rieselberg (en by i det nordlige Saarbrücken) har der været folkeligt oprør mod projektet, idet indbyggerne ikke vil have banen igennem byen. Det har forsinket processen betydeligt. Ellers fremhæves det, at der arbejdes med og ikke imod folket! Problemerne i Karlsruhe med at byens centrum overrendes af vogne på letbanen opleves ikke i Saarbrücken. Først og fremmest er der ikke så mange linjer til at udgøre et trafikalt kaos. Der er pt. kun en enkelt linje i letbanen, der udgøres af 16 vogne, som således er maksimum på antal vogne i gadebilledet. I interviewet blev det i den forbindelse fremhævet at Saarland som region hører til de mere fattige i Tyskland og derfor ikke har det samme finansielle råderum til at indføre vidtrækkende infrastrukturelle modeller. Til gengæld har Saarbrücken en infrastrukturmodel, der fungerer optimalt, da den er tilpasset byens unikke særtegn og behov. Processen har således båret præg af intelligent imitation, hvor Saarbrücken har formået at uddrage de væsentligste læringspunkter fra Karlsruhes banebrydende infrastrukturarbejde og implementere det i byen, mens det samtidig har været tilpasset særlige forhold i Saarbrücken. På den måde har Saarbrücken kunne drage fordel af de erfaringer Karlsruhe har gjort i processen og således fokusere på en glat tilpasning. Fraflytningen af mennesker fra Saarbrücken samt lukningen af nøgleindustrierne med kul og stål betragtes som de største udfordringer som Saarbrücken står overfor. I forhold til at gøre Saarbrücken til et attraktivt sted at bo og arbejde tilskrives en effektiv infrastruktur en væsentlig betydning. Samtidig er Saarbrückens placering på grænsen til Frankrig og nære placering til Luxemburg betragtet som vigtige relationer for byens fremtid, der skal understøttes ved gode trafikale forbindelser. I den første del af Saarbahn, der blev implementeret i 1990’erne var en strækning, der gik fra den franske by Sarreguemines til Saarbrücken. Fordi byerne ligger så tæt på hinanden var der tale om en strækning på blot 1 km. 131

Det gik utrolig let med at få strækningen gennemført og både det franske og tyske skinnenet til at virke i en integreret løsning. Rent operationelt blev banen opereret af Deutsche Bahn. I et af interviewene blev det antydet, at den franske regering i 1997 muligvis ikke lagde mærke til, at den gav tilladelse til, at banen kunne opereres af Deutsche Bahn.

Schulz & Dörrenbächer (2007). Automobilregion Saarland [Car region Saarland]. In Dörrenbächer, 50 Jahre Saarland im Wandel (pp. 139-146). Saarbrücken: Institut für Landeskunde im Saarland.

9.4 Kilder

Airport Saarbrücken Association (2008): http://www.flughafensaarbruecken.de/index.php?id=227&L=2&0=

Interviews Heike Bornholdt-Fried, Team Interregionale Standortentwicklung und internationale Kooperationen (afdeling for inter-regional udvikling og international samarbejde), Saarbrücken Rådhus. Interviewet 27.10.2010. Martin Niedermeyer, Afdelingsleder af samarbejde over grænser ("Grenzüberschreitende Zusammenarbeit"), Ministerium für Inneres und Europaangelegenheiten des Saarlandes (Ministeriet for interne affærer og Europaanlæggender i Saarland). Interviewet 04.11.2010. Peter Häckelmann, Nyligt pensioneret fra planlægningskontoret i Saarbrücken Rådhus. Interviewet 17.11.2010. Monica Kunz, byplanlægning og infrastruktur, Stadtplannungsamt Saabrücken, Interviewet 8.12. 2010.

Thomas (2007). Innovationsstragie für das Saarland [Innovation Strategy for the Saarland]. Saarbrücken, Saarland, Germany.

Diverse hjemmesider

Befolkningstilvækst: http://www.regionalverband-saarbruecken.de/index.php Double degrees i Saarbrücken og Frankrig: http://www.daad.de/deutschland/studienangebote/internationalprogrammes/07535.de.html?ipid=181&iplevel=2&ipterm=&ipterm2=engineering&ipfi eld=8&ipsubject=0&iptypehei=0&iptownhei=&iphei=0&iplangdistribution=0&iplangte st=0&iptuitionfees=0&ipjointdegree=0&ipparttime=0&ipfasttrack=0&ipcombined=0&i pduration=0 Filmfestival: http://www.german-films.de/app/festivalguides/festival_view.php?festival_id=61&mode=de Columbia Encyclopedia (2009): http://www.questia.com/library/encyclopedia/saarland.jsp Erhvervssammensætning: http://www.saarbruecken.de Europe-Re.com: http://www.europere.com/system/main.php?pageid=2616&articleid=16992

Rapporter og analyser

Eurozone Saarbrucken-Forbach: http://www.eurozone-saarbruecken-forbach.org

Harms (2008). Forschungszentrum Karlsruhe Competence Network for Nanomaterials (NanoMat). Præsentation, URL: www.ag-nano.de/presentation.pdf

Uddannelses på tværs af grænser: http://www.saarbruecken.de/en/education

Lerch (2007). Strukturwandel und regionale Wirtschaftpolitik im Saarland von 1970 bis heute. In Dörrenbächer, 50 Jahre Strukturwandel im Saarland (pp. 121-132). Saarbrücken: Institut für Landeskunde im Saarland.

Opførelsen af nyt shoppingcenter: http://www.saarbruecken.de/en/leisure/shopping Samarbejde mellem erhvervsliv og universitet: http://www.innovation.kit.edu/businessclub/english/149_218.php?PHPSESSID=7cd80b26b62addf624e4aa0e366a75f8 Saarland university: http://www.uni-saarland.de/en

Niedermeyer (2008). Oplæg til konference “Multilateral Cooperation of European Regions“

SaarMoselle samarbejde: http://www.saarmoselle.org

Niedermeyer & Moll (2007). In Dörrenbächer, 50 Jahre Saarland im Wandel (pp. 297321). Saarbrücken: Institut für Landeskunde im Saarland.

Wikipedia. Introduktion til Saarbrücken: http://www.saarbruecken.de

QuattroPole samarbejde: http://www.quattropole.org/de/startseite

132

10 Karlsruhe 10.1.1 Læringspunkter

10.1 Indledning Karlsruhe kaldes i europæisk sammenhæng for en ung by, eftersom den først blev etableret i 1715. Den er også kendt som en planlagt by, der adskiller sig fra de fleste andre europæiske byer, der har en grundstruktur fra middelalderen og som er opstået organisk og baseret på naturlige forekomster. Karlsruhe er bevidst grundlagt med et palads som centrum for byen. Således er paladset den mest centrale plads i Karlsruhe, hvor ud fra resten af byen er formet som en vifte. Karlsruhe er kendt for sin ”viftebystruktur”, der eftersigende har været en inspirationskilde for grundlæggelsen af Washington D. C., hvor Capitol Hill agerer byens samlingspunkt.253 Karlsruhe ligger i det sydvestlige hjørne af Tyskland i delstaten BadenWürttemberg. Efter anden verdenskrig blev regionerne Baden og Württemberg lagt sammen. I den forbindelse mistede Karlsruhe titlen som hovedstad til Stuttgart, som i dag er ”hovedstad” i regionen Baden-Württemberg. Til gengæld blev Karlsruhe sæde for to af de øverste domstole i Tyskland; den tyske forfatningsdomstol (Bundesverfassungsgericht), samt domstolen for Forbundsrepublikken for Tyskland (Bundesgerichtshof). Byen er ikke kendetegnet ved meget industri foruden det olieraffinaderi, der er i udkanten af byen. Karlsruhe er derimod kendt for sin systematiske infrastruktur og som Tysklands internet hovedstad, fordi to af de bedst kendte internetudbydere er placeret i byen. Herudover er der i regionen fokus på teknologi, forskning og udvikling som udgør en stadig voksende del af arbejdspladserne i regionen.

253

www.wikipedia.org

En række overordnede læringspunkter udspringer af casen. Dette afsnit sammenfatter disse læringspunkter, som desuden beskrives nærmere i den efterfølgende casebeskrivelse.

Infrastruktur som internationalt varemærke Karlsruhe introducerede i begyndelsen af 1990’erne en integreret model for infrastruktur og koordinering af den offentlige transport i byen og regionen ved hjælp af letbaner, der kan køre på både tog og sporvogns skinnenet med forskellige strømstyrker. Udgangspunktet var at den offentlige transport i og omkring Karlsruhe havde brug for at øge effektiviteten samt udvide forbindelsesnettet. Samtidig var der behov for at levere et alternativ til vejnettet, der ikke fungerede optimalt. Den første nye forbindelse åbnede i 1992, og forbandt Karlsruhe med en naboby i regionen. I det første år var der en passagertilstrømning på 400 pct.254. Omtrent 40 pct. af passagererne skiftede bilen ud med den offentlige transport. Dette passagertal blev betragtet som en slående succes og var medvirkende til, at opmærksomhed blev rettet mod Karlsruhe, da resultatet af tilstrømningen var så massiv. Samtidig har modellen vist, hvordan et regionalt opland kan kobles op på trafiknettet i byen og derigennem levere en integreret og mere effektiv løsning, der bidrager til at få passagerer til at vælge den offentlige trafik frem for eksempelvis bilen. Karlsruhe står nu over for en udfordring i at byens centrum er blevet et trafikalt knudepunkt, der samler alle forbindelser til regionen. Det har givet problemer for fodgængere og fornemmelsen i den indre by. Der arbejdes med nye 254

Deutsches Institut für Urbanistik (2007)

133

løsninger på trafikudfordringerne i centrum. Modellen er blevet kaldt Karlsruhe modellen for infrastruktur og er blevet et internationalt kendemærke for byen. Flere byer har implementeret Karlsruhemodellen og opnået gode resultater med at øge antallet af passagerer i den kollektive trafik samt at skabe mere effektive forbindelser mellem by og regionalt opland.

Ledende rolle i bysamarbejde giver resultater Karlsruhe har påtaget sig en lederrolle i bysamarbejdet Magistrale for Europe, der går ud på at skabe en højhastighedsforbindelse mellem storbyer i Central- og Østeuropa. Lederrollen udsprang af, at der på et tidligt tidspunkt i planlægningsfasen var tale om, at togforbindelsen skulle styres udenom Karlsruhe. Derfor skred borgmesteren til handling og satte sig på pladsen som centralplanlægger og siden som leder for projektet, og sørgede for, at forbindelsen ville inkludere Karlsruhe. Det ville have været problematisk, hvis forbindelsen var gået uden om byen, der har specialiseret sig i effektiv infrastruktur. Ved at indtage lederrollen har Karlsruhe fået afgørende indflydelse på projektet og dets udvikling. Det har også gjort, at Karlsruhe har fået styrket sin profil inden for infrastruktur samt har opbygget gunstige relationer i EU, der har betragtet projektet som et best practice eksempel på, hvordan integration i Europa og især i forhold til de nye medlemslande kan øges ved at forbedre mobiliteten mellem storbyer og hovedstæder i Central- og Østeuropa. Højhastighedsforbindelsen har således bidraget til at forbinde Karlsruhe med andre storbyer i Europa og fremmer både integration og forretningsmuligheder. Forbindelsen indgår i en samlet strategi om at gøre byen til en attraktiv by at bo og arbejde i samt rejsemål for turister.

Interregionalt klyngesamarbejde understøtter styrkeposition inden for IT Karlsruhe har en styrkeposition inden for IT. Der er mange virksomheder i Karlsruhe og i regionen, der er specialiseret inden for denne virksomhedsklynge. Virksomhederne i klyngen efterspurgte mere international orientering og manglede en måde, hvorpå virksomhederne kunne komme i kontakt med andre virksomheder i udlandet samt opnå viden om forhold i udlandet. For at imødekomme dette behov tog Karlsruhe by initiativ til et projekt, der skal forbinde europæiske klynger med hinanden, Clusters Linked Over Europe (CLOE). Projektet er fra start støttet med midler fra EU på 2,3 millioner euro og siden yderligere 800.000 euro. De deltagende virksomheder oplever, at det er blevet lettere at etablere kontakt til virksomheder i udlandet samt at projektet har gjort det lettere at etablere sig i udlandet fordi kontaktnettet allerede er oprettet. Det noteres i Karlsruhe, at der i projektperiodens forløb (2004-2008) er sket en markant stigning i antal af IT virksomheder i regionen fra 300 til 860 virksomheder, og at det formentlig skyldes de ekstra midler til netværksdannelse inden for klyngen i Karlsruhe og internationalt. For Karlsruhe fremhæves det desuden, at en signifikant fordel har været, at CLOE projektet har givet klyngen slagkræft til at blive en del af erhvervspolitikken i regionen som et særligt strategisk indsatsområde, hvilket har medvirket til at forbedre forholdene for klyngen i Karlsruhe og regionen.

134

10.2 Om Karlsruhe 10.2.1 Karlsruhes ressourcer Erhverv Regionen Baden-Württemberg, hvor Karlsruhe er den andenstørste by, er en de mest erhvervsstærke regioner i EU. Karlsruhe er et kraftcenter for industri og produktionen i regionen. Især har virksomheder inden for elektronik, byggematerialer, motorcykler parfume, smykker, lægemidler, maskineri og raffineret olie, samt Tysklands største petroleumsraffinaderi og en stor industrihavn, været med til at drive den økonomiske vækst i Karlsruhe. Store internationale virksomheder som Bosch, L'Oréal, Michelin, Pfizer og Siemens har samtidig haft base i Karlsruhe og været med til at placere Karlsruhe på det erhvervsmæssige landkort255. Den erhvervsmæssige sammensætning i Karlsruhe udgøres dog primært af SMV’er med tilstedeværelse af få store internationale virksomheder. Styrken i Karlsruhes erhvervsbase ligger i kombinationen af de historiske industrier med et nyt sæt innovative SMV’er, der servicerer nichemarkeder. Som led i at manifestere en position i videnøkonomien indgår Karlsruhe by i samspil med ni omkringliggende byer i regionen "TechnologieRegion Karlsruhe”, hvor Karlsruhe indtager en central placering. Formålet med initiativet er at optimere samarbejdet mellem erhvervslivet, forskning, kulturinstitutioner samt den offentlige sektor og især at fremme samspillet i økonomien inden for videndrevne tekniske erhverv. I en rangering som Wirtschafts-Woche har foretaget af de bedste økonomiske regioner i Tyskland med henblik på teknologisk præstationer placerer Karlsruhe TechnologyRegion sig inden for top 5.256 255 256

Karlsruhe TechnologyRegion har en vigtig økonomisk betydning i regionen. Omsætningen er på over 40 milliarder euro om året, der er mere end 16.000 virksomheder, og antallet af beskæftiget inden for Karlsruhe TechnologyRegion er vokset med 38 pct. fra 1999 til 2007. Overordnet er 62,5 pct. af arbejdsstyrken i regionen beskæftiget inden for servicesektoren. Samtidig viser statistikken, at der for hver 1.000 job i industrien er der 94 mennesker, der arbejder med forskning og udvikling enten i virksomheder eller på forskningsinstitutioner257. Formålsbaseret forskning for erhvervslivet og partnerskaber er hjørnestene for Karlsruhes markedsorienterede universiteter og andre forskningsinstitutioner, der støtter op om etableringen af Karlsruhe som teknologiby. I forbindelse med at markere sig yderligere som en innovativ vidensby er der foretaget en række yderligere initiativer, der skal assistere virksomheder i at blive etablerede. 

CyberForum - et virtuelt virksomheds opstartscenter, som tilbyder små virksomheder inden for high-tech industrien rådgivning ved at bringe beslutningstagere og virksomhederne sammen i forummet.



Technologiefabrik Karlsruhe – understøtter virksomheder i processen fra opstartsfasen til lanceringen af nye produkter og tjenester gennem konsulentydelser og rådgivning. Der er 240 high-tech virksomheder, som er opstartet over de sidste fem år og som har skabt 5.000 nye jobs i Karlsruhe.258



High-tech incubator service - i samarbejde til Karlsruhe Institute of Technology tilbydes der kontorfaciliteter og laboratorier med kemisk udstyr til iværksættere og forskere.259

257

Karlsruhe universitet, se www.uni-kalrsruhe.de

Technologie Region Karlsruhe (2009)

258

Se www.technologiefabrik-ka.de for detaljer om initiativet

Technologie Region Karlsruhe (2009)

259

www.innovation.kit.edu

135

Karlsruhe har en særlig fremtrædende position inden for IT og kaldes ”IT hovedstaden”. Den første e-mail i Tyskland skal eftersigende været blevet sendt fra Karlsruhe og landets største databaseoperatør og internet knudepunkt er lokaliseret i Karlsruhe. Samtidig har Karlsruhe siden 1970’erne haft et førende fakultet på universitetet, der har ledt an med forskning inden for datalogi og computer science260. Disse historiske disponeringer har dannet et grundlag for en virtuel nøglestruktur som Karlsruhe også har fordel af i erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige sammenhænge. I dag er mere end 3.000 itvirksomheder opstartet i Karlsruhe og inden for TechnologyRegion er der et par af virksomhederne, der har opnået bredt ud i hele Tyskland og beskæftiger ca. 20.000 specialister. I Karlsruhe kombineres erhverv også med bæredygtig energi. Fremtidens intelligente elnet, Smart grid, er et eksempel herpå. Smart grid omfatter en total renovering af el-industrien ved at introducere superavanceret kommunikation overfor elnetværkene. Intelligente elmålere i privatboliger og virksomheder kan agere sammen med elnettet, således at folk ”her og nu” kan vælge strøm til en billig pris fx om natten. De tyske virksomheder ABB og et konsortium med IBM, Siemens, SAP, elselskabet enBW, universitetet i Karlsruhe m.fl. er ved at udvikle teknologi, der kan være med til at nedbringe CO2-udledning gennem rene teknologier og en integration af forsyningsnetværket i Karlsruhe-Stuttgart-regionen. De private virksomheder har valgt regionen, grundet specialisering inden for teknologi og IT. Staten og erhvervslivet har mobiliseret 200 mio. euro for at igangsætte en energirevolution i seks tyske regioner261. Karlsruhes kombination af tunge industrier, infrastruktur i verdensklassen og en urskov af små videntunge iværksættervirksomheder udgør blandt andet fundamentet for Karlsruhes flotte økonomiske præstationer. Derfor refereres Karlsruhe også som ”Europas lille tiger”. 260 261

Viden I den seneste europæiske regionale scoretavle for innovation (European Regional Innovation Scoreboard) offentliggjort i november 2006 og som er baseret på 25 medlemsstater, er Karlsruhe blandt de ti regioner, som klarer sig bedst og således er mest innovative262. Forskningsånden i Karlsruhe henføres ofte til den lange historie og tradition for forskning og udviklingsaktiviteter, der har fundet sted i byen. Eksempelvis fremhæves det, at cyklen blev opfundet af den tyske Baron Drais von Sauerbronn i 1817, at Heinrich Hertz der opdagede elektromagnetiske bølger, der blev grundlaget for den moderne informationsteknologi samt, at Carl Benz der opfandt biler drevet af en motor er født i Karlsruhe. Den mest central vidensinstitution i Karlsruhe er universitetet Karlsruhe Institute of Technology (KIT). KIT er i 2009 formet gennem en fusion af Karlsruhe universitet og Karlsruhe Research Center med forbillede i det verdenskendte amerikanske Massachusetts Institute of Technology. Med et budget på over 650 millioner euro, 19.000 studerende, 585 udenlandske forskere og over 140 institutter, er KIT et af de største forsknings- og undervisnings institutioner i verden. KITs uddannelsesprofil tiltrækker studerende og forskere til fra udlandet, hvor andelen af udenlandske studerende på KIT er 19 pct., mens udenlandske forskere udgør 16 pct.263. I 2006 blev KIT udpeget som et af de tre første tyske "universities of excellence" af den tyske stat. Excellence initiativet er iværksat af den federale regering for at stimulere forskningen på udvalgte universiteter med et stort potentiale. Universiteterne skal selv søge om at blive inkluderet i excellence initiativet og indgive en formel

Technologie Region Karlsruhe (2009)

262

Den Europæiske Union (2007)

Om Smart Grid i Karlsruhe, se www.nordeainvest.dk samt www.abb.com

263

Delstaten Baden-Württember (2010)

136

ansøgning om, hvordan de ansøgte midler skal disponeres264. KIT har ansøgt om og modtaget midler til alle tre finansieringslinjer, der indgår i Excellence programmet: 

Graduate Schools (GSC): Gennemsnitlig bevilling 1 mio. euro pr i fem år



KIT’s initiativ: DFG-Center for Funktionelle Nano-strukturer (CFN)



Clusters of Excellence (EXC): Gennemsnitlig bevilling 6,5 mio. euro pr år i fem år



KIT’s initiativ: Karlsruhe School for Optik og Fotonik (KSOP)



Institutional Strategies (including GSC+EXC): bevilling 21 mio. euro pr år i fem år265



KIT’s initiativ: Konceptudvikling for fremtidens universitet i Karlsruhe (TH)266

gennemsnitlig

Som indikeret har KIT fået tildelt midler til de tre bevillingsgrene i initiativet. KIT sætter således fokus på at anvende midlerne til at styrke forskningen på universitetet inden for nanoteknologi, som ligger i forlængelse af universitetets nuværende strategiske forskningsområder samt optik og fotonik der er et nyere satsningsområde inden for forskningen. Endelig anvendes den sidste og største bevillingsgren til at understøtte den strategiske satsning for universitetet267. Disse midler er blandt andet anvendt til at understøtte fusionen af Karlsruhe universitet og Karlsruhe Research Center, der ledte til dannelsen af KIT i 2009. Fokus var her, at forskningen i 264

www.dfg.de

Karlsruhe skulle styrkes, så det internationale effekt kunne forøges. Samtidig er et andet centralt punkt i strategien at intensivere samarbejdet med erhvervslivet for at fremme innovation og teknologioverførsel268. Der er i dag ni universiteter i Tyskland, der som Karlsruhe støttes af Excellence initiativet. Ud af de ni universiteter er fire af dem i regionen Baden-Württemberg, hvor både Karlsruhe og Freiburg ligger269. Med en vis berettigelse kaldes regionen af byerne selv for ”The Excellence Region”. Som led i KIT strategiske arbejde under excellence initiativet sættes der fokus på at bygge bro til erhvervslivet og industrien gennem fælles projekter, spin-offs og overførelser af viden. Det skal sikre, at de ekstra midler, som tildeles KIT gennem blandt andet excellence initiativet også fører til innovative produkter, der kan kommercialiseres270. Som et konkret eksempel kan projektet "e-drive Project House" mellem KIT og virksomheden Daimler AG nævnes. Samarbejdet går ud på at udvikle et elektrisk køresystem til hybrid biler. Ambition er at synergien mellem industri og forskning skal gøre det lettere at transformere grundforskning ind til fremtidsorienterede teknologier såsom hybridbilerne. Det er naturligvis også i virksomhedens interesse at partnerskabet understøtter en hurtigere introduktion af bilen på markedet. Projektet har samtidig stor bevågenhed fra delstaten Baden-Württemberg, der ser projektet som en måde at understøtte strategiske forskningssatsning inden for bæredygtige teknologier. Derfor bidrager delstaten med 500.000 euro til grundforskningen anvendt i partnerskabet. Samtidig finansierer Daimler et professorat med forskningsfokus på hybrid biler og betragter dette som første skridt på virksomhedens dedikation til at understøtte et internationalt

265

www.wissenschaftsrat.de. Det har ikke været muligt at få bekræftet, hvad Karlsruhe universitet specifikt har modtaget af midler gennem Excellence-programmet, da universiteterne omfattet af Excellence ikke offentliggør den præcise andel af midler, som det enkelte universitet har fået tildelt 266 267

268

www.research.kit.edu

OECD konference, Reykjavik (2008), præsentation af KIT

269

Delstaten Baden-Württember (2010)

www.research-in-germany.de

270

www.kit.edu

137

anerkendt forskningsprogram for teknologier for hybrid biler i delstaten med udgangspunkt i kompetencerne hos KIT271. Det dominerende erhvervsmæssige fokus på IT i Karlsruhe er også afspejlet i forskningssystemet, hvor Karlsruhe universitet fremhæves som det mest attraktive IT-universitet i Tyskland. Fra dette universitet udklækkes hvert ottende Ph.d. kandidat inden for IT272. Forskningen i IT understøttes også af andre forskningsinstitutioner i Karlsruhe. Der er eksempelvis etableret et forskningscenter ”Center for Computational materials science and engineering” i samarbejde mellem forskellige forskningsinstitutioner i regionen men under koordinering af Karlsruhe universitet.273 Der er forskningsinstitutioner, der modsat universitetet fokus på grundforskning og undervisning i højere grad fokuserer på anvendt forskning. I Tyskland varetages den anvendelsesorienterede forskning af forskningsorganisationer ved navn Fraunhofer Institutter (se faktaboksen for yderligere information). I Karlsruhe er der tre Fraunhofer institutter. De har fokus på følgende områder: 

Fraunhofer institut for Optronik, systemteknologi og billedeexploitation (IOSB)



Fraunhofer institut for Kemisk Teknologi (ICT)



Fraunhofer institut for system og innovationsforskning (ISI)

Fakta om Fraunhofer institutterne Fraunhofer er Europas største anvendelsesorienterede forskningsinstitut. Forskningen er målrettet 5 kerneområder: sundhed, sikkerhed, kommunikation, energi og miljø. Fokus er på at udvikle ny teknologi, designe produkter, samt forbedre metoder og teknikker. Der er 59 Fraunhofer institutter i Tyskland spredt ud over landet. Kilde: www.fraunhofer.de

På en mindre skala foregår der også en del kontrakt-research og forskning i Karlsruhe. Det er især mindre virksomheder, der køber sig til løsning af forskningsintensive opgaver uden at skulle finansiere et stort forskningsprojekt. Kontrakt research foregår ikke på universitet, men i selvstændige forskningsinstitutioner, som ofte er ledet af en professor eller lignende fra universitetet. På den måde sikres god overgang mellem forskning på universitet, på selvstændige forskningsinstitutioner og virksomhederne. Som eksempel kan nævnes Karlsruhes forskningscenter for informationsteknologi (FZI). Det er ledet af en professor fra KIT og arbejdet på at fremme teknologi overførelser til små virksomheder gennem etableringen af små arbejdsgrupper. Der foregår desuden en del samarbejde med studerende, der kan foretage mindre forskningsprojekter der274. I Karlsruhe er der også forskningsinstitutioner understøttet gennem EU midler såsom instituttet for Transuranium elementer med formål i at forske, hvordan mennesker kan beskyttes mod radioaktivitet i forbindelse med behandling af Uran. Forskningscenteret, der er placeret i Karlsruhe spiller en vigtig rolle i EU's politik inden for atomkraft.275 Karlsruhe indgår også i KIC InnoEnergy samarbejdet sammen med seks andre europæiske storbyer. Samarbejdet er indgået med henblik på at

271

www.media.daimler.com

272

Technologie Region Karlsruhe (2009)

274

Delstaten Baden-Württember (2010)

275

www.itu.jrc.ec.europa.eu

273

138

styrke forskning og udvikling, innovation og uddannelse inden for vedvarende energi. De seks byer indgår i samarbejdskonsortiet fordi de har en specialisering inden for særlige områder inden for vedvarende energi. Således deltager Karlsruhe grundet dets kompetencer inden for kemiske brændstoffer. Samarbejdskonsortiet består af en række toneangivende virksomheder og forskningsinstitutioner, der er placeret i de seks byer og regioner276. Det er det europæiske institut for innovation og teknologi (EIT), som finansierer KIC InnoEnergy. I første fase vil projektet årligt få omkring 30 millioner euro og forventeligt indtil 2014. Midlerne skal anvendes til at udvikle et energisystem af vedvarende energikilder til Europa inden 2050277.

Talent Talentmassen i Karlsruhe er forbundet til universiteterne og forskningsinstitutioner i byen. Karlsruhe region har sammenlignet med andre regioner i Tyskland mange beskæftigede inden for de højteknologiske erhverv278. Eksempelvis er der 8.800 videnskabelige medarbejdere på KIT, og på de forskellige forskningsinstitutter er der omkring 1.000 videnskabelige medarbejdere ansat. Karlsruhe er samtidig også i stand til at tiltrække talent fra udlandet. Især KIT er et trækplaster for talenter til Karlsruhe, hvor ca. 19 pct. af de studerende og omkring pct. af medarbejderne er fra udlandet279. Der har også været arbejdet systematisk og strategisk med at gøre Karlsruhe attraktiv som forskningsby samt at gøre omverden opmærksom på det. Der er iværksat initiativer som ”research in Germany” der skal gøre udenlandske forskere opmærksomme på mulighederne i tyske byer har tiltrukket forskere til byen. Det samme

gør sig gældende for initiativet RISE, der gør det muligt for amerikanske og britiske studerende at samarbejde med forskere på udvalgte universiteter og herunder også Karlsruhe universitet. RISE programmet dokumenterer, at halvdelen af deltagerne rapporterer, at de vil vende tilbage til Tyskland for at studere eller arbejde280. Involvering af borgere i byens beslutninger og aktiviteter fremstår ikke så gennemgående i Karlsruhe, som det er tilfældet i Freiburg. Men der er dog tale mobiliseringer af borgerne eksempelvis i forbindelse med afholdelsen af National Summer Games i Karlsruhe i 2008. Det er et olympiske lege for udviklingshæmmede, og arrangementet båret af en hær af frivillige, der hjalp til med at få arrangementet på benene. Frivillige er organiseret gennem The Würth Group som sørger for, at frivillige kræfter kan hjælpe til ved forskellige arrangement i Karlsruhe281.

Rammer Karlsruhe by arbejder på at gøre rammerne for byens økonomiske udvikling så gunstige som mulige. I erhvervsudviklingsafdelingen i bykommunen er der fokus på at assistere virksomheder i at blive mere innovative samt at tiltrække udenlandske virksomheder til byen. Der er især fokus på byens erhvervsklynger inden for IT, Nanoteknologi, automobil og energi, hvor mulighed for særlig rådgivning er til stede for byens virksomheder samt udenlandske interesserede virksomheder. Erhvervsafdelingen fungerer derfor også som en koordinerende enhed i forhold til at skabe forbindelser for virksomhederne til byens forskningsinstitutioner. De mange klyngeinitiativer og databaser koordineres også fra erhvervsafdelingen. Det er også herfra, at der iværksættes særlige initiativer til at fremme

276

www.innoenergy-initiative.com

277

Energy Research for Europe (2009)

278

Projektets Delrapport 4, Kvantitativ byprofiler af 12 europæiske byer

280

Se www.research-in-germany.de for detaljer om RISE programmet

www.research-in-germany.de

281

www.essilor.de

279

139

unges overgang fra studerende til at finde en plads på arbejdsmarkedet, samt at få flere kvinder i arbejde282.

af den offentlige transport. Karlsruhe modellen behandles i øvrigt også i afsnit 10.3 under læringspunkter.

Karlsruhe er kendt for sin strategiske og systematiske satsning inden for infrastruktur. Denne satsning gør sig gældende på forskellige områder, der bunder både i historiske disponeringer i Karlsruhe samt strategiske satsninger. En af de historiske disponeringer er havnen i Karlsruhe, der har sin placering ved Rhinen, og er blandt de fem største indenrigshavne i Tyskland. Herfra eksporteres og handles varer fra Karlsruhe og regionen. Særligt olie og kul, byggematerialer, lægemidler, papir, elektronik samt køretøjer er blandt de 6 million tons varer går igennem havnen hvert år på de mere end 5.000 både, der anløber havnen.

Den strategiske satsning inden for infrastruktur gælder ikke kun den lokale offentlige transport. Den hurtige og effektive forbindelse til andre store omkringliggende byer. Eksempelvis kan man komme til Frankfurt på en time og til Paris på 3 timer med højhastighedsforbindelsen i TGV tog. Samtidig forbinder intercity linjer byen til Zürich, München, Hamborg og Berlin. Der er desuden en lufthavn i Karlsruhe om end der er begrænsede ruter og afgange. Til gengæld er der let forbindelse til de større lufthavne i området med tog.

283

I starten af 1990’erne tog en række aktører i Karlsruhe en strategisk beslutning om at integrere og forbinde byens offentlige transportsystem med det regionale, så passagerer ikke skulle skifte transportmiddel. Denne beslutning krævede en konstruktion af vogne, der kan køre på både skinner og sporvognsnet, samt arbejde på at forbinde de eksisterende netværk af skinner og sporvognsnet. Denne satsning blev koordineret med strategier for den overordnede byudvikling, så beboelsesområder blev godt forbundet til centrale steder i Karlsruhe by. Infrastrukturmodellen der blev udviklet ved omlægningen af transportsystemet blev betragtet som yderst succesfuld og er siden kendt som Karlsruhe modellen for infrastruktur, der anses som et best practice eksempel for integration af trafiksystemer, der er koordineret med byplanlægning og udvikling. Karlsruhe modellen er anvendt som forbillede i flere byer eksempelvis Saarbrücken. Også på et internationalt plan anvendes Karlsruhe modellen og den har også været brugt til inspiration til omorganisering

282 283

Se www.karlsruhe.de for detaljer om Karlsruhes indsat for at få unge og kvinder i arbejde

Generelt er livskvaliteten i Karlsruhe gode. Karlsruhe er velsignet med let adgang til grønne arealer. Først og fremmest er Schwarz Wald placeret lige uden for byen. Herudover gør Karlsruhes 800 hektarer med offentlige parker og grønne områder byen til et grønt åndehul. Kultur livet har også set en vis opblomstring. Generelt betragtes delstaten Baden-Wüttenberg, hvor Karlsruhe er en central by som et trækplaster for turister. Det er især Schwarz Wald og Bodensee i staten, som trækker udlændinge til. Karlsruhe er som enkelt destination ikke det mest tillokkende som turistmål. Byen har ikke formået at skabe en selvstændig og attraktiv profil, som kan lokke turister til byen. Den planlagte by med det centrale slot som største attraktion har ikke lokket turister til byen. Der forsøges derfor ihærdigt at brande byen som en unik destination midt i Baden-Württemberg med fokus på de lette adgange der er til andre større seværdigheder i området. Det er derfor også håbet, at infrastruktursatsningerne som højhastighedsforbindelsen gennem Central- og Østeuropa via projektet Magistrale for Europe såvel som infrastrukturen i regionen vil føre til en større gennemstrømning af rejsende og også turister, der vælger at besøge byen. Det er endnu til at se for Karlsruhe om forbindelser har de ønskede turisme effekter.

Karlsruhe transportforbund (Verkehrsverbund), Deutsche Bahn, Ministeriet for Undervisning og Forskning (Bundesministerium für Bildung und Forschung), deltagere fra regionen BadenWûrttemberg samt myndigheder fra de lokale distrikter

140

10.2.2 Bysamarbejder Karlsruhe er involveret i en række bysamarbejder, hvor byen gennem samarbejde forsøger at styrke styrkepositioner i byen ved at indgå i samarbejdsformer med andre byer eller inden for byregionen. Nedenstående vil kort skitsere udvalgte samarbejdskonstellationer, som Karlsruhe indgår i. CLOE samarbejdet er et bysamarbejde inden for EU, der fokuserer på at forbinde specialiserede klynger i Europa samt facilitere vidensudveksling og netværk mellem virksomhederne i klyngerne. Især områderne inden for biler, træ, nanoteknologi, ICT, plastik, bioteknologi, tekstiler, energi, fødevarer, sundhed samt indpakning. Karlsruhe var blandt de oprindelige syv byer, der indgik i samarbejdet, der i dag er udvidet til at inkludere i alt 25 byer med en række nye byer fra de Østeuropæiske lande (se desuden kapitel 10.3, hvor CLOE også beskrives). EURO initiative er et bysamarbejde med Nottingham. Samarbejdet har fokuseret på udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem de ansatte i de to byers byråd284. Samarbejdet er initieret baseret på sociale relationer frem for formaliserede samarbejde. Det er derfor også båret oppe af ildsjæle i de to byer, der presser samarbejdet ind mellem andre opgaver. I Interviewet blev det understreget, at medarbejderne bruger deres egen tid i form af opsparet ferie og betaler selv for de studieture og udvekslingsbesøg, der sker en gang årligt mellem de to byer. Unikke personlige relationer er formet igennem samarbejdet og at det er håbet, at samarbejdet vil kunne fortsætte i fremtiden. Det betegnes dog som en anelse usikkert, da samarbejdet ikke er en formel relation og det er begrænset, hvilke konkrete resultater, der er kommet ud af samarbejdet. Som det mest konkrete resultat blev fremhævet, at Nottingham igennem relationen til Karlsruhe blev opmærksom på byens velfungerende infrastruktur og 284

www.karlsruhe.de

blev inspireret til at opfordre politikerne i Nottingham til at overveje indførelsen af en lignende model for infrastrukturen i byen. Det samarbejde kom i stand som en afledt effekt af de relationer, der blev skabt gennem bysamarbejdet. Foruden den rådgivning som byplanlæggere og infrastrukturselskaber bidrog med var der ikke den større effekt for Karlsruhe, at Nottingham implementerede deres infrastrukturmodel. Magistrale for Europa er et bysamarbejde med adskillige byer i Europa om infrastruktur i form af højhastighedsforbindelser til de større byer i Central- og Østeuropa. Karlsruhe indtræder i denne forbindelse som den ledende by for samarbejdet (se desuden kapitel 10.3, hvor dette samarbejde også er beskrevet). EUCOR samarbejdet blev dannet som et internationalt netværk i 1989 mellem syv universiteter i regionen omkring Rhinen, og blev kaldt Den europæiske sammenslutning af universiteter fra Upper Rhinen forkortet EUCOR. Formålet med EUCOR er at samarbejde om undervisning og forskning gennem akademisk udveksling, fælles studieforløb og forskningsprogrammer samt studieudveksling og arbejde for forskere på et af de deltagende universiteter. De forskellige aktiviteter koordineres på centralt EUCOR kontor i Strasbourg285.

10.3 Læringspunkter 10.3.1 Infrastruktur som internationalt varemærke Karlsruhe har opnået stor anerkendelse både i Tyskland og internationalt inden for planlægningen og implementering af en infrastrukturmodel, der kan integrere flere skinne-typer og strømniveauer i en letbane-løsning.

285

European Confederation of Upper Rhine Universities (2010)

141

Beslutningen i Karlsruhe om at indføre infrastrukturmodellen udsprang af at en forbindelse mellem Karlsruhe by og Schwarzwald skulle lukke. Karlsruhe by besluttede at overtage driften af forbindelsen og samtidig forbinde den med sporvognsnettet i Karlsruhe by. Det blev starten på et infrastruktursystem, der forbandt de regionale togforbindelser med sporvognsforbindelserne i byen ved at indføre en letbane med særlige vogne, der var designet til at kunne køre på togskinner ud for byen og så direkte forbindes til sporvognsnettet i byen. Heraf kommer den integrerede model, der inkluderer forskellige skinne-typer og strømniveauer. Infrastrukturprojektet blev iværksat af Karlsruhe Verkehrsverbund (transport forening) med støtte fra Deutsche Bahn, transportministeriet og region Baden-Württemberg med støtte fra de lokale myndigheder.

integration med busforbindelser i Bretton287. Det var også nogle af nøgleordene bag succes. Men det høje antal af passager, der skiftede til offentlig transport skal dog også ses i sammenhæng med, at vejstrukturen i området og ind til Karlsruhe var dårlig og at der tidligere ikke havde været signifikante offentlige forbindelser til byen. Strækningen kom derfor til at tilfredsstille en stor efterspørgsel på transportforbindelse, der fik passagertallet til at nå det høje resultat. Siden 1992 er nettet udvidet og omfatter i dag 300 km og omfatter en bred radius af byer og kommuner i oplandet til Karlsruhe. Nedenstående kort viser hvilke forbindelser, der er inkluderet i letbanesystemet. Karlsruhe er byen placeret i blåt. Figur 10.1. Karlsruhes og regionens infrastrukturnet

Den første nye forbindelse åbnede i 1992, der forbandt Karlsruhe med Bretton i den integrerede model. I det første år var der en passagertilstrømning på 400 pct.286. Omtrent 40 pct. af passagererne skiftede bilen ud med den offentlige transport. Dette passagertal blev betragtet som en slående succes og var medvirkende til, at opmærksomhed blev rettet mod Karlsruhe, da resultatet af tilstrømningen var så massiv. Der var tale om et meget stort antal mennesker, der lagde deres trafikvaner om og tilkoblede sig det offentlige transportsystem. Herudover var det revolutionerende at systemet kunne integrere forskellige strømsystemer og skinnenet, hvilke betød, at der kunne bygges ud fra den eksisterende infrastruktur uden at skulle konstruere alt fra bunden. Dette blev grundlaget for salgsargumentet i Karlsruhe modellen og som er blevet anvendt til at eksportere løsningen til en række andre byer. Den nye forbindelse reducerede tidsintervallerne mellem togene, havde flere stop og dermed større dækningsflade og god videre

Kilde: www.karlsruher-modell.de

286

287

Deutsches Institut für Urbanistik (2007)

Allgier (2001) samt www.eaue.de

142

Det blev meget attraktivt for tilstødende byer at blive inkluderet i forbindelsen og således kom der en bred rækkevidde i hvilke byer der blev inkluderet. Finansieringsstrukturen bag modellen gjorde samtidig, at der for Karlsruhe by var begrænsede udgifter forbundet med at udvide nettet til flere byer, hvilke derfor blev gjort uden de store strategiske overvejelser om effekten for byen. 

Finansieringsstrukturen bag infrastrukturmodellen var følgende:



Den federale regering bidrog med 60 pct. af udgifterne



Regionen Baden-Württemberg bidrog med 25 pct. af udgifterne



Karlsruhe by og den aktuelle by der blev forbundet til transportnettet delte udgifterne på de resterende 15 pct.288

Ifølge interviewrespondenten fik infrastrukturmodellen med optaget af enhver villig by uhæmmet lov til at udvikle sig. Det blev således en fremspirende proces, der ikke forløb med strategisk sigte set fra Karlsruhes by perspektiv. Styrken i Karlsruhe modellen ligger primært i, at der er skabt gode forbindelser mellem det regionale opland og så det centrale Karlsruhe. Fordelen ligger i, at oplandsbyerne har fået etableret forbindelse direkte til centrum af byen. Fordi dette er tilfældet for adskillige forbindelser fra det regionale opland har konsekvensen for Karlsruhe by været, at centrum er blevet overrandt af letbanevognene og der er vanskeligere forbindelse inde i byen mellem de forskellige hjørner af Karlsruhe by. Hertil kommer at der i den centrale del af byen er stop hver 400 til 500 meter, hvilke medfører langsomme forbindelser inden i centrum289. Strukturen på Karlsruhe by gør det heller ikke lettere at sikre effektiv transport infrastruktur i byen. Fordi Karlsruhe er en by, der blev planlagt med et slot som centrum med formål om at 288

Interview

289

Allgier (2001) samt www.eaue.de

tilfredsstille et royalt ego er det ikke den effektive organisering af byen, der oprindeligt var i fokus. Derfor ligger banegården også i udkanten af byen. Det har medført, at størstedelen af forbindelserne mellem region og by har endestation i byens centrum, der dog ikke er faciliteret af en centralbeliggende banegård. Det medfører mange vogne i centrum af byen med konsekvenser for fodgængere. Kritikken fra interviewrespondenten er derfor, at byen Karlsruhe har fået ringere forbindelser end før, mens oplandet har fået en bedre tilkobling til bykernen og dermed har de bedre forudsætninger. Samtidig blev det i interview understreget, at argumenter bag at udvide forbindelsesnetværket var med forventning om, at det ville have økonomiske effekter i form af øget omsætning for butikker og forretningslivet i Karlsruhe, fordi et større opland vil få adgang til byens indkøbsmuligheder. Men disse forventninger er ikke blevet indfriet ifølge respondenten. I interviewet fremhæves det, at aktiviteterne forretningslivet i Karlsruhe ifølge en rangering placerer Karlsruhe på en 43. plads ud af 185 tyske byer. Der er målt på aktivitet i euro pr m2. For Karlsruhe var det tal på 82 euro/m2 og til sammenligning var Freiburgs på 130 euro/m2. Karlsruhe er placeret langt under den østtyske by Potsdam. Det indikerer, at der ikke er et signifikant aktivt forretningsliv i Karlsruhe og at eventuelle positive økonomiske effekter, der var forventet i den tilslutning ikke er indfriet. Succes opnås ikke bare ved at skabe infrastruktur og vil ikke af sig selv skabe økonomisk vækst. Det kræver, at infrastrukturen indgår som en integreret del af en større strategi, der skal underbygge satsningsområder med byudvikling. Denne del er ikke helt indfriet i Karlsruhe. Karlsruhe modellen har fået stor anerkendelse grundet de signifikante resultater som modellen har kunnet præsentere. Derfor er modellen også blevet fremlagt som en oplagt model for offentlig transport i mellemstore byer og regioner på 200.000 to 500.000 indbyggere290. De 290

Allgier (2001) samt www.eaue.de

143

første byer, der valgte at strukturere deres offentlige transport efter modellen i Karlsruhe var nabobyerne Saarbrücken, Kasel, Aachen og Heilbronn. Men også andre tyske byer samt byer i udlandet har taget modellen til sig, bl.a. Nottingham (England), Graz (Østrig), Marseille (Frankrig), Ljubljana (Slovenien) samt Toyamako (Japan). Karlsruhe fremhæves som et eksempel på best practice på hvordan den offentlige transport kan organiseres, så mellemstore byer og deres opland forbindes. Samtidig har det givet Karlsruhe nogle fordele ved at være den første til kunne dokumentere effekter. Karlsruhe har på den konto modtaget adskillige udenlandske delegationer, der ville studere systemet i praksis, hvilket har haft en positiv indvirkning på byen. Det har samtidig givet specialiserede virksomheden i Karlsruhe, der arbejdede med både hard- og softwareløsninger relateret til trafik har forbedret deres muligheder for at sælge deres viden og produkter til andre byer. Interviewrespondenten fremhævede dog, at titlen som best practice i dag med rette kan hævdes af andre og at den for Karlsruhe kun fortjenes, hvis man ser på de resultater, der blev skabt da modellen lige blev indført og ikke hvordan infrastrukturen i dag fungerer. Men den internationale anerkendelse og efterspørgsel på Karlsruhes løsninger har vist sig at være konstant selvom Karlsruhe selv har oplevet udfordringer i modellen. Som udstillingscase for andre byer har der vist sig at være et solidt omdømme.

10.3.2 Ledende rolle i bysamarbejde giver resultater Karlsruhe deltager i forskellige internationale samarbejdskonstellationer. Men der er stor forskel på det, byen får ud af samarbejdet. Bysamarbejderne som Karlsruhe indgår i viser nemlig, at der er en sammenhæng mellem resultaterne af samarbejdet og så den rolle byen spiller i samarbejdet. Karlsruhe indgår i et samarbejde med den engelske by Nottingham, hvor samarbejdsformen primært er struktureret omkring den venskabsrelation, der er formet mellem ansatte i byrådet i de to byer. Fokus er på de uformelle relationer mellem medarbejdere, der kan munde ud i videndeling og hvis bånd kan føre til øget samarbejde mellem de to byer. Karlsruhes position i samarbejdet er primært en passiv rolle, hvor samarbejdet er løst struktureret og uden decideret lederskab. Den svage styring af samarbejdet og Karlsruhes passive rolle har påvirket de spinkle resultater, der er kommet ud af samarbejdet. Derimod har Karlsruhe indtaget en aktiv lederrolle i bysamarbejdet Magistrale for Europe, der omfatter et infrastruktur-samarbejde, hvor store byer i Central- og Østeuropa forbindes via højhastigheds togforbindelse. Højhastighedstoget vil forbinde de store byer i Central- og Østeuropa og omfatter byerne Paris, Reims, Nancy, Metz, Strasbourg, Karlsruhe, Stuttgart, Ulm, Augsburg, München, Salzburg, Linz, St. Polten, Wien, og Bratislava. Se kortet på modsatte side, der illustrerer, hvordan togforbindelsen strækker sig fra Paris i Centraleuropa til Bratislava i Østeuropa.

144

Figur 10.2. Højhastighedstogforbindelsen

siden indvielsen af togforbindelsen i 2007 taget med højhastighedstoget gennem Centraleuropa. Samtidig anses en effektiv infrastruktur med internationale forbindelser som et vigtigt fundament for at skabe økonomisk vækst i byen i kraft af at flere virksomheder og specialiseret arbejdskraft vil komme til byen. Der er ikke lavet målinger på, om virksomheder har besluttet at etablere forretning i Karlsruhe baseret på forbindelsen, men det betragtes som medvirkende til, at der eksempelvis er kommet en større andel virksomheder fra Frankrig, der har etableret sig i Karlsruhe291. Herudover betegnes forbindelsen som vigtigt for at kunne tiltrække flere turister, som Karlsruhe ellers ikke har været særlig dygtige til, men som med indførelsen af togforbindelsen forventes at få bedre forudsætninger, der kombineret med supplerende tiltag kan øge denne kilde til økonomisk vækst.

Kilde: www.magistrale.org

Oprindeligt var Karlsruhe kun overfladisk involveret i projektet. Der var generelt bred tilslutning til projektet, men ikke større strategisk orientering eller involvering i projektets udformning. Men det blev ændret, da det så ud til, at højhastighedsforbindelsen ville skære igennem Centraleuropa, men uden om Karlsruhe. Derfor skred borgmesteren til handling og satte sig som centralplanlægger og siden som leder for projektet, og sørgede for at forbindelsen ville inkludere Karlsruhe. Effekterne af projektet har betydet, at Karlsruhe var den første tyske by, der fik TGV højhastighedstog. Højhastighedforbindelsen blev varmt modtaget af borgerne, der kunne se de klare fordele ved, at Karlsruhe blev en del af forbindelsen, der forbinder byer og regioner, der er hjem til 34 millioner mennesker og herunder 16 millioner beskæftigede i Frankrig, Tyskland, Østrig og Ungarn. I alt har 3 millioner passagerer

Ifølge interviewrespondenten viser Magistrale for Europe projektet, hvad en by som Karlsruhe kan få ud af at have en aktiv lederrolle af projektet. Det viser med al tydelighed, hvordan det at have en ledende rolle giver mulighed for at påvirke projektet og dreje det i en retning, der bidrager til Karlsruhes udbytte. Ved at tage lederskabet blev det sikkert, at forbindelsen gik igennem Karlsruhe. Herudover har Karlsruhe også sørget for at formalisere organiseringen af projektet, så finansieringen er på plads samt at arbejdsgrupper med nøgleaktører i de forskellige lande har været nedsat. Det har lettet processen betydeligt292. Yderligere nævner Karlsruhe det som en fordel ved at have lederskab, at det har givet anledning til at knytte blivende relationer i EU i forhold til det omfattende lobby-arbejde, som har fundet sted i EU. Fordelene ved samarbejdet har også omfattet mulighed for videndeling samt at stå i samlet front i forhold til lobbyisme i nationale regeringer samt i forhold til EU. Det er ambitionen, at togforbindelsen skal kobles op til flere højhastighedsforbindelser i Europa og det arbejdes der videre ud fra. 291

Ismaier (2004)

292

Ismaier (2008)

145

Karlsruhe her erkendt, at det kræver tålmodighed at udføre lobbyarbejde inden for transnationale infrastrukturprojekter og at lederskab af sådanne projekter kræver en frontfigur, der besidder både tålmodighed og handlekraft på de strategiske rigtige tidspunkter. Mobilitet og infrastruktur er som tidligere nævnt blevet et varemærke for Karlsruhe, hvilket Magistrale for Europe projektet har yderligere cementeret. I EU er de begejstrede for projektet fordi det hjælper til at fremme integrationen mellem landende og især at få skal gode og effektive togforbindelser til de nye medlemslande i Østeuropa. EU anvender således projektet til sin egen branding. Der har samtidig været begejstring i EU for Karlsruhes lederskab af projektet. Ved iværksættelsen af et nyt infrastrukturprojekt i Nordvesteuropa også i EU regi, finansieret af EU Interreg midler blev Karlsruhe opfordret til at påtage sig lederrollen af dette projekt baseret på de gode erfaringer fra Magistrale for Europe. Men det var for stor en administrativ byrde for infrastrukturplanlæggerne i Karlsruhe og for borgmesteren at påtage sig endnu et storby samarbejdsprojekt. Også Karlsruhes internationale anerkendelse for evne til at planlægge og implementere infrastruktur projekter har formentlig haft en medvirkende årsag til at byen påtog sig lederskabet og blev opmuntret til at påtage sig flere lederskabsfunktioner i infrastruktursamarbejder. Der er naturligvis en begrænsning for hvor mange samarbejdskonstellationer, at Karlsruhe kan indtage en ledende rolle. Men der bør være en sammenhæng mellem de områder, som Karlsruhe prioriterer og så de samarbejder, hvor byen søger at få indflydelse gældende gennem aktivt lederskab. I Magistrale for Europe projektet var det kombinationen af at se forbindelsen gå uden om Karlsruhe samt det faktum, at et høj profileret EU projekt om infrastruktur ville støtte godt op om Karlsruhes eksisterende profil som en by med specialisering og international anerkendelse inden for infrastruktur planlægning.

10.3.3 Interregionalt klyngesamarbejde understøtter styrkeposition inden for IT Karlsruhe deltager i et samarbejde med andre større byer i Europa gennem det EU støttede klyngeprojekt CLOE (Clusters Linked Over Europe). Som navnet antyder, er formålet med projektet at forbedre forbindelsen mellem de europæiske klynger. Initiativet blev iværksat af afdelingen for økonomisk udvikling i Karlsruhe by, der ønskede at skabe bedre rammebetingelser for internationaliseringen af byens fremspirende erhvervsklynger ved at etablere et netværk af klynger over Europa. Det var især Karlsruhes IT-klynge, som motiverede igangsættelsen af initiativet. Klyngen er betegnet som en lovende erhvervsklynge, men der var en begrænset orientering mod udlandet. CLOE projektet er initieret af Karlsruhe by, men støttes af Interreg midler fra EU. Da projektet startede i 2005, var det et klyngeinitiativ formet mellem syv regioner, hvis klynger havde beslægtede fokus og dermed kunne drage fordele af at blive forbundet gennem netværk. Projektet fik støtte fra Interreg midler fra EU samt nationale midler fra de deltagende regioner. I alt var finansieringsrammen på 2,3 millioner euro og projektet skulle strække sig over en fireårig periode. I 2008 da de oprindelige midler til CLOE ophørte lykkedes det at skaffe fornyet finansiering fra EU som et pilotprojekt under det nyligt oprettede initiativ “Regions for Economic Change”. Det tilførte yderligere 800.000 euro til projektet, der samtidig blev udvidet betydeligt især mod klynger i Østeuropa293. I dag er der 25 klynger med i CLOE. Projektets hovedformål er at: (a) lære af, hvad klynger i andre industrier og regioner har udviklet; (b) fremme udveksling af viden og ekspertise mellem klynge-SMV’er, som er beskæftiget inden for samme industri; og (c) øge klyngers synlighed i partnerregioner294.

293

www.clusterforum.org

294

Den Europæiske Union (2007)

146

Som centralt omdrejningspunkt for samarbejdet er der udviklet et websted (www.clusterforum.org), der bruges til intern og ekstern kommunikation (f.eks. om netværksarrangementer mv.). Projektet er opbygget således, at de deltagende regioner alle har bidraget med et særskilt klyngefokus. For Karlsruhe har fokus været på IT-klyngen, mens det for andre regioner har været områder som energi, nanoteknologi eller bilindustrien. For hvert fokusområde ligges en klynge-plan, der skal strukturere det arbejde, der skal foregå. Som led i Karlsruhes klynge-plan var oprettelsen af en hjemmeside med en database med medlemsvirksomheder primært funderet i Karlsruhes IT-klynge, men med mulighed for at koble sig på for andre i samarbejder. Hjemmesiden hedder www.cyberforum.de og der er mere end 640 medlemsvirksomheder295. Fordelen ved samarbejdet er, at de deltagende virksomheder udvikler samarbejde og synergi med andre klyngevirksomheder, som er beskæftiget inden for samme industri, og engagerer sig i en fælles international markedsføringsstrategier. Herudover sker der videnudveksling og opkvalificering og udveksling af kompetencer. Der eksisterer ikke nogen kvantitativ vurdering af, om CLOE har bidraget med nye arbejdspladser. Til gengæld er det opfattelsen at netværket har betydet en forskel for deltagende virksomheder, hvor f.eks. virksomheden Init har givet udtryk for, at de gennem CLOE fik adgang til en kontakt i Nottingham, der hjalp med at etablere et datterselskab og gav virksomheden adgang til det britiske marked296. Det er især etablering af netværk og kontakter, der har været i fokus i projektet, og det er således også her, at de primære resultater ses. Ifølge interviewrespondenten har der været en stigning af virksomheder i IT-klyngen i Karlsruhe. I 2004, da CLOE blev iværksat, var der ca. 300 virksomheder; i dag er der 860 medlemsvirksomheder. 295

www.clusterforum.org

296

www.clusterforum.org

Respondenten vurderede, at CLOE projektet formentlig har været en medvirkende årsag til stigningen i virksomheder, men at denne stigning også skyldes et kompetenceløft i regionen i kraft af KITs udnævnelse som Excellent Universitet og det større regionale fokus på at give bedre rammer for virksomheden at drive forretning i. Det som fremhæves som mest signifikant ved CLOE samarbejdet er, at det har resulteret i, at Karlsruhe har fået et særskilt fokus på klyngeudvikling i regionens erhvervsstrategi. I interviewet lød vurderingen, at det formentlig ikke var sket, hvis ikke Karlsruhe havde indtaget en så central rolle i samarbejdet og at projektet har fået så stor politisk opbakning i EU – og at potentialet i det øgede samarbejde kunne opleves af virksomhederne i regionen. CLOE har således medvirket til at øge IT klyngens internationale opmærksomhed, hvilket har medført den større regionale politiske prioritering. En yderligere dimension ved Karlsruhes effekt af CLOE projektet er, at det formentlig har bidraget positivt til Karlsruhes IT klynge som del af den større IT klynge blev udnævnt som del af spitzencluster initiativet i starten af 2010. Spitzencluster er et nationalt initiativ, der giver udvalgte klynger en ekstra bevilling til at udvikle sig. I bevilling inkluderes fem tyske byer (Darmstadt, Kaiserslautern, Karlsruhe, Saarbrücken og Walldorf), der tilsammen kaldes for Tysklands svar på ”Silicon Valley”. Der er bevilget 200 millioner euro over de næste fem år. Et mål i projektet er uddannelse af 5.000 specialister, etablering af 30 virksomheder inden for kerneområdet i klyngen, og bidrage at øge den internationale dimension i klyngen regionen. Med denne finansiering er det ambitionen, at Forbundsrepublikken vil styrke udviklingen af Europas største software klynge med global betydning. Igangværende undersøgelser forudsiger 430.000 nye arbejdspladser i software-industrien i år 2030. Allerede i dag, er software betragtes som en nøgleteknologi for øget værdi og produktivitet i Karlsruhe såvel som i hele Tyskland297.

297

www.iese.fraunhofer.de

147

10.4 Kilder

Oplæg om Excellence initiative ved OECD Konference, Reykjavik, Juni 2008. URL: http://www.oecd.org/dataoecd/47/34/41056170.pdf

Interviews

Agency for International Economic and Scientific Cooperation (2010). Research in Baden-Württemberg – A paradise for scientific endeavours. URL: http://www.bwinvest.de/deu/data/Research_in_BW_040407.pdf

Axel Kühn, uafhængig trafikkonsulent. Interviewet 19.10.2010. Verena Wagner, Stadtplanungsamt Karlsruhe (byplanlægning, kommune). Interviewet 19.10.2010

KIT & EIT (2009). Energy Research for Europe. Fælles pressemeddelelse. URL: http://www.realwire.com/release_detail.asp?ReleaseID=14654

Florian Ismaier, Stadt Karlsruhe (kommune), Koordinierungsstelle für europäische und regionale Beziehungen (EU-koordineringskontor). Interviewet 19.10.2010

Diverse hjemmesider

Steffen Buhl, Wirtschaftsförderung Karlsruhe (økonomisk udviklingskontor), Interviewet 22.10.2010

Bysamarbejde: http://www.karlsruhe.de/stadt/tourismus/stadtportrait/staedtepartnerschaft.en Clusterforum karlsruhe: http://www.clusterforum.org/en/about_cloe.html

Rapporter og analyser

Forskning inden Uran i EU program: http://itu.jrc.ec.europa.eu/ Fraunhofer Karlsruhe: www.iese.fraunhofer.de

Allgier (2001). The Karlsruhe model of a dual-mode railway system. URL: http://www.eaue.de/winuwd/85.HTM Den Europæiske Union (2007). Regionalpolitik, 10 successhistorier. Regioner for økonomisk forandring. URL: http://ec.europa.eu/regional_policy/conferences/competitiveness/doc/pdf/foster200 703_da.pdf

Erhvervspolitik: http://www.karlsruhe.de/fb5/wifoe/unternehmen Karlsruhe universitet: http://www.uni-karlsruhe.de/info/en/555.php KIT og excellence initiativ: http://www.research-in-germany.de/mediaservice/newsletter/nl-ausgabe-4/33406/interview.html InnoEnergy initiativ: http://www.innoenergy-initiative.com/approch.html

Ismaier (2004). The Initiative “Magistrale for Europe” – A transnational bottom-up approach to fostering the realization of the high-quality rail link Paris-Budapest. Association of European Transport.

Projektpartnerskab om Smart Grid: http://www.nordeainvest.dk/Nyheder/Arkiv+2009/Ugens+Perspektiv+2009/221009+S mart+grid+-+m%C3%A5ske+st%C3%B8rre+end+internettet/1155242.html(

Ismaier (2008). Networking along corridors. International Network Meeting, Berlin 2008.

Projektpartnerskab med ABB om smart grid: http://www.abb.com/cawp/seitp202/11bfb196d09b1ac8c125754e0048b540.aspx

Ismaier (2010). Statement by the “main line for Europe” Initiative (2010). A contribution to the Consultation on the Future Trans-European Transport Network Policy.

Projektpartnerskab mellem Daimler og KIT: http://media.daimler.com/dcmedia/0-921657591-1-1151925-1-0-0-0-0-0-11701-614316-0-1-0-0-0-0-0.html

Joint Budapest declaration for the initiative “Magistrale for Europe” (2003). Udgivet som led i opstart af samarbejdet. URL: www.magistrale.org/download/BudaErkl031114_E.pdf Karlsruhe Technologie Region – High tech meets the good life (2009). URL: www.technologieregion-karlsruhe.de Lehmbrock, Spott & Beckmann (2007). Sustainable Urban Transport and deprived Urban areas – good examples in Europe. Deutches Institut für Urbanistik. URL: www.eukn.org/dsresource?objectid=146399

Samarbejde KIT og erhvervsliv: http://www.innovation.kit.edu/english/396.php TeknologiFabrik: http://www.technologiefabrik-ka.de/ Tiltrækning af udenlandske studerende: http://www.research-in-germany.de/mediaservice/newsletter/nl-ausgabe-4/33338/daad-rise.html Universiteter i Karlsruhe: www.uni-kalrsruhe.de samt www.kit.edu Wikipedia, information om Karlsruhe: http://da.wikipedia.org/wiki/Karlsruhe

148