Mennesker og muligheder mødes
FOKUS: Syddanmark i Bruxelles
NO.17 04 / Lykke under lup 06 / Syddanmark i Bruxelles 15 / Syddanmark I TAL 24 / Jægeren og samleren 28 / Dybbøl//Düppeler 30 / Luft under vingerne 34 / Unge skal også vækste
PÅ JAGT EFTER NATURTALENTER HEIKO BUCH-ILLING ER MED HELT FREMME I REGION SYDDANMARKS SCIENCE-SATSNING, DER SKAL FÅ FLERE UNGE TIL AT INTERESSERE SIG FOR NATURVIDENSKAB.
/ 24
Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle
REDAKTion Søren Braun (ansvarshavende redaktør) Julie Ligaard Vesterby (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Ole Sønnichsen Lasse Hyldager
/ 24
skribenter Ole Sønnichsen Marlene Grøftehauge Sune Falther Kirsten Hansen
design & produktion Mediegruppen as
Foto Hyldager Fotografi
Papir
/ 04
/ 10
/ 30
/ 34
Syddanmark Nu er trykt på 135 gr. Silk, Syddanmark I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.
oplag 9.500 stk. I 2011 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.
distribution Post Danmark
forside Heiko Buch-Illing, Regionalleder for NTScentret i Region Syddanmark.
MENNESKER OG MULIGHEDER MØDES
FOKUS: SYDDANMARK I BRUXELLES
NO.17 04 /
Lykke under lup
06 /
Syddanmark i Bruxelles
15 /
Syddanmark I TAL
24 /
Jægeren og samleren
28 /
NO.17 / DECEMBER 2011
Dybbøl//Düppeler
30 /
Luft under vingerne
34 /
Unge skal også vækste
PÅ JAGT EFTER NATURTALENTER HEIKO BUCH-ILLING ER MED HELT FREMME I REGION SYDDANMARKS SCIENCE-SATSNING, DER SKAL FÅ FLERE UNGE TIL AT INTERESSERE SIG FOR NATURVIDENSKAB.
/ 24
ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)
Side 2 | Syddanmark NU | December 2011
Regional Udvikling i Region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. Her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen. Læs mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
DETTE NUMMER 04/ Lykken måles og vejes Nu bliver syddanskernes gode liv målt i ny type undersøgelse. 06 / FOKUS: Syddanmark i
FOKUS:
06 / Syddanmark i Bruxelles Region Syddanmark og de syddanske kommuner står bag Det Syddanske Bruxelles-kontor. Her arbejder otte ansatte på at få Syddanmark på dagsordenen i EU, og EU på nethinden for de syddanske virksomheder.
Bruxelles
10/ Dialog og netværk EU-projektet Power Cluster har åbnet døre for Offshore Center Danmark. 12/ Nye veje for sundhed Langeland Kommune arbejder sammen med fem andre lande i EU om sundhedsfremme. 14/ Nyt liv til mursten Svendborg-virksomhed har fået hjælp til at snakke EU'sk.
I TAL: Grønne regnskaber
15 / SYDDANMARK
24/ På jagt efter naturtalenter Interessen for naturvidenskab skal fastholdes hos de unge. Heiko BuchIlling er på sagen. 28/ Slaget ved Dybbøl Allerede fra 2012 vil Region Syddanmark begynde at markere 150 års jubilæet for Slaget ved Dybbøl. 30/ Luft under vingerne Tæt kontakt til kunderne har fået vendt udviklingen hos SSP Technology. 34/ Vækst i børnehøjde Iværksætterevnen skal dyrkes helt fra folkeskolen, mener Young Enterprise.
Idéer, ris og ros Har du gode idéer til artikler eller andet i Syddanmark NU, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på: syddanmarknu@regionsyddanmark.dk Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.
"Vi er ambassadører for det, vi kan i Region Syddanmark. Men også for de muligheder, vores regionale virksomheder har i Bruxelles." Jonas Groes, direktør for Det Syddanske Bruxelles-kontor
SYDDANMARK I TAL:
15 / Hjælp til de grønne regnskaber Hvor meget CO2 udledes der pr. borger i Tønder? Hvordan har udviklingen i virksomhedernes CO2-udledning været de seneste år? Det kan man nu få svar på i en ny analyse, der for første gang kortlægger oplysningerne på kommunalt niveau.
December 2011 | Syddanmark NU | Side 3
Tekst: Marlene Grøftehauge Foto: Hyldager Fotografi
LYKKEN BLIVER MÅLT G VEJET SYDDANSKERNES LIVSKVALITET BLIVER SAT UNDER LUP, NÅR REGIONEN SOM NOGET HELT NYT MÅLER DET GODE LIV. RESULTATERNE ER ET REDSKAB TIL POLITISKE FORBEDRINGER. vor godt går du egentlig og har det? Det vil Region Syddanmark gerne vide, og derfor er der lavet en stor måling af det gode liv.
H
vægt på at få mål ikke bare for økonomiske faktorer, men også for borgernes trivsel og tilfredshed med tilværelsen, siger Jørgen Goul Andersen.
1000 personer fra regionens borgerpanel er blevet stillet en række spørgsmål om deres livskvalitet på fem områder: Sundhed, tryghed, relationer, selvrealisering og hvordan, de har det med det sted, de bor.
Svage punkter frem i lyset De første resultater af målingen 'Index for det gode liv' offentliggøres i begyndelsen af 2012. Og Jørgen Goul Andersen ser et stort potentiale i disse målinger.
Men kan man overhovedet måle noget så komplekst som det gode liv? Ja, siger statskundskabsprofessor ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, der har rådgivet regionen i arbejdet med målingen 'Index for det gode liv'.
– Med målingerne kan man sammenligne sig selv over tid - går det frem eller tilbage? Hvor godt gør vi det? Det er en hjælp til at identificere svage punkter og kan blive starten til en diskussion, som kan føre til forbedringer af velfærden, siger han.
– Det har vist sig, at borgernes lykke kan måles forbløffende nøjagtigt. Man kan få overraskende sikre svar allerede, hvis man spørger, hvor lykkelige folk er på en skala fra 1 til 10, og hvad der påvirker deres grad af lykke, siger han og roser regionen for at have taget hul på arbejdet.
Lasse Krull, der er formand for udvalget for Regional Udvikling (K), har ligeledes positive forventninger til resultatet.
– Det er et spændende initiativ. En international tendens peger på, at man lægger
Side 4 | Syddanmark NU | December 2011
– Det er vigtigt, at vi over tid kan måle, om de politiske indsatser virker. 'Index for det gode liv' kan være med til at give os et bredere perspektiv og målrette vores arbejde mere, siger han.
Regional Udviklingsplan er lige på trapperne 'Index for det gode liv' er en del af Regional Udviklingsplan for Region Syddanmark. Regional Udviklingsplan er ikke en plan i traditionel forstand, men en fælles dagsorden for Syddanmarks udvikling over de næste fire år. Den er grundlaget for samarbejdet mellem regionen, kommuner, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner. Regional Udviklingsplan tegner et helhedsbillede af, hvordan vi skaber vækst og det gode liv. Fokusområderne er uddannelse, infrastruktur, mobilitet og klima. Initiativerne i planen blev drøftet på regionsrådmødet i juni 2011, og rådet forventes at vedtage planen i december.
"Det har vist sig, at borgernes lykke kan måles forbløffende nøjagtigt." Jørgen Goul Andersen, professor ved Statskundskab, Aalborg Universitet
December 2011 | Syddanmark NU | Side 5
fokus: Syddanmark i Bruxelles
Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi
VORES KONTOR I BRUXELLES
Side 6 | Syddanmark NU | December 2011
HER SKAL MAN GÅ I FORBØN, GRAVE GULD, VÆRE SPEJDER OG FORTROP OG AMBASSADØR. REGION SYDDANMARK HAR SIN EGEN FORTROP I BRUXELLES.
K
lods op af parlamentet i Bruxelles ligger et 100-årigt slot, som er et imponerende hjemsted for den tyske region Bayerns kontor i Bruxelles. Sydtyskerne er en af de største og økonomisk mest magtfulde af EU’s mange regioner, og med 30 faste medarbejdere og ti praktikanter på plads på slottet er Bayerns tilstedeværelse en helhjertet tysk satsning, man kun kan beundre. Set i den optik er det faktisk ganske interessant, at det Det Syddanske Bruxelleskontor relativt er væsentligt større. Syddanmarks kontor er med otte medarbejdere faktisk en af de stærkeste repræsentationer for en region i EU. Otte personer repræsenterer 1,2 mio. syddanskere; til sammenligning har de 40 mand fra Bayern 12.5 mio. sydtyskere at svare til. Med andre ord satser Region Syddanmark stenhårdt på Bruxelles, hvor kontoret er den største danske, regionale repræsentation, tilmed med en storartet placering som nabo til kommissionen. EU ind i regionen I spidsen for kontoret er Jonas Groes. Han afløste 1. august Ghita Wolf Andreasen som direktør for Region Syddanmarks Bruxelles-kontor. Opgaven er både stor, vigtig og enkelt formuleret: At gøre EU opmærksom på Region Syddanmark - og vice versa. – Vi skal sikre, at europæiske projektmidler ender hos klynger, kommuner, uddannelsesinstitutioner og offentlige og private virksomheder i Region Syddanmark, siger Jonas Groes. – Og vi skal sørge for, at de syddanske aktører også bliver opmærksom på de muligheder, der er for dem i EU.
December 2011 | Syddanmark NU | Side 7
Det syddanske Bruxelles-kontor har en konkret målsætning på, hvor meget EU, der skal flyde til Region Syddanmark som følge af arbejdet. 10 mio. kr. i 2012 og det samme beløb i 2013 - penge, som skal hentes ud af EU til at drive projekter, initiativer og udvikling i Region Syddanmark. Det skal vel at mærke ske inden for de syddanske indsatsområder, og så er beløbet i øvrigt stigende. Udvikling og arbejdspladser – Vi arbejder benhårdt på at gøre vore parter aktive. Sørger for at hjælpe dem til at fokusere deres indsats, så de kan byde ind på EU-opgaver og sikre, de kan komme i betragtning til midler og støtte. Målet er jo udvikling og arbejdspladser i Region Syddanmark, siger Jonas Groes. Det er anderledes vanskeligt at sætte tal på for, hvor meget Region Syddanmark, der skal til EU. Men man må ikke gå rundt i Bruxelles og være i tvivl om, at Region Syddanmark kan noget på offshore, velfærdsteknologi eller energieffektivisering. Region Syddanmark skal ud i Bruxelles. – Vi er ambassadører for det, vi kan i Region Syddanmark. Men også for de muligheder, vores regionale virksomheder har i EU. Vi skal gøre dem opmærksom på de midler, der er, og hjælpe dem til at få del i det. Vores fokus er regionens fokus - og skifter det, så skifter vi med. Vores vækst skal ske på de områder, hvor vi gerne vil bevæge os hen. Men vi skal også koble det, vi vil i Syddanmark, til de projekter, der er mulighed for. Vi skal se mulighederne og støtte sparringen, siger Jonas Groes. Netværk virker Opgaven løses gennem opsøgende arbejde og brugen af netværk. – Vi har rollen som proceskonsulenter i arbejdet med at få parterne til at mødes. Jeg
Side 8 | Syddanmark NU | December 2011
arbejder hårdt på at formidle syddanske aktører til de rette partnere i Bruxelles. Vi bruger de netværk, vi har i Bruxelles, rigtig meget, siger Jonas Groes. Netværk er essentielle i arbejdet med at tiltrække midler til de syddanske aktører. Efter at have haft repræsentation i Bruxelles siden januar 2007 er Det Syddanske Bruxelles-Kontor blandt de etablerede spillere, og det kan mærkes. – Der er måske 100 regionale kontorer i Bruxelles, men de kommer og går. Vi har været her i fem år, og fem år er lang tid i den sammenhæng. Nogle af de regionale kontorer, som gik forud for denne konstruktion, går endda 10-12 år tilbage, så vi er solidt etablerede. Det gør meget lettere i hverdagen. Gentagne spil er at foretrække - sådan at forstå, at når vi alle kender hinanden og har opbygget tillid gennem flere år, så er incitamentet til at snyde hinanden for at opnå gevinster på kort sigt forsvundet, siger Jonas Groes. Forskelle Netværket er også en god måde at synliggøre et område, som ellers kan synes småt og svært at skelne fra resten af Danmark eller for den sags skyld resten af Norden. For man skal være kender for at se forskel på Region Syddanmark og Region Midtjylland, hvis man ser det i det perspektiv, en typisk irer, græker eller ungarer gør. – Der er to ting, der spiller ind i forhold til de små regionale forskelle, der er i Danmark. Dels er vi i Region Syddanmark en mindre region - en region som Bayern har eksempelvis en økonomi, der er tre gange større end hele Danmarks - og dels er de regionale forskelle i Danmark begrænsede. Jeg bor i et land (Belgien, red), hvor vi ikke har haft en regering i ét år, fordi flamlændere og valloner ikke kan blive enige. Dét er regionale forskelle! I Danmark er vi
meget mere homogene, og det gør det vanskeligt at skille sig ud, siger Jonas Groes. Men der er forskelle, også på de danske regioner - og de kender dem godt i Europa. – Vi slår meget på de ting, vi er gode til. Vores syddanske spidskompetencer er dem, vi forsøger at promovere i Bruxelles, og det er projekter, der spiller op til vores styrker, som vi forsøger at trække til Danmark. Eksempelvis er energiområdet er fokusområde for regionen og derfor også for vores arbejde. Velfærdsteknologi er et andet område, vi er stærke i, og der følger vi den grøde og udvikling, der er, så vi hele tiden er med på den udvikling, siger Jonas Groes.
Manden i spidsen Jonas Groes er nytiltrådt direktør for Region Syddanmarks Bruxelles-kontor, men han har haft Europa og EU som arbejdsplads i adskillige år. Han har arbejdet ti år for KL, heraf perioden fra 2003 til 2006 for KL’s kontor i Bruxelles. Har desuden de seneste tre år arbejdet for Ernest & Young, hvor han bl.a. var del af den strategiske ledelse i arbejdet overfor den offentlige sektor. Jonas Groes er uddannet cand.scient.pol.
"Vi slår meget på de ting, vi er gode til. Vores syddanske spidskompetencer er dem, vi forsøger at promovere i Bruxelles, og det er projekter, der spiller op til vores styrker, som vi forsøger at trække til Danmark. Eksempelvis er energiområdet er fokusområde for regionen og derfor også for vores arbejde. Velfærdsteknologi er et andet område, vi er stærke i, og der følger vi den grøde og udvikling, der er, så vi hele tiden er med på den udvikling." Jonas Groes om indsatsen fra Det Syddanske Bruxelles-kontor.
December 2011 | Syddanmark NU | Side 9
fokus: Syddanmark i Bruxelles
"Bruxelles-kontoret påtog sig det koordinerende, så vi kunne slippe for den administrative rolle. Det har været med til at føre os videre til nye projekter inden for områder, hvor vi gerne vil sætte store fingeraftryk. De har lært os at gebærde os i det miljø." Peter Blach, direktør, Offshore Center Danmark
Side 10 | Syddanmark NU | December 2011
Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi
DIALOG OG NETVÆRK OM OFFSHORE VINDENERGI PROJEKTET POWER CLUSTER HAR VÆRET MED TIL ETABLERE OFFSHORE CENTER DANMARK CENTRALT I DEN NORDEUROPÆISKE OFFSHORE VINDENERGI.
V
indenergi fra installationer offshore har et kæmpepotentiale, som rigtig mange aktører gerne vil have del i. Virksomheder satser på det, og regioner og lande lægger strategier efter det.
står for Pushing Offshore Wind Energy Regions og er en indsats, hvor landene omkring Nordsøen har været i samarbejde om vindkraft fra offshoreinstallationer.
I Danmark har vi gennem flere år opbygget store ekspertiser på feltet, og Offshore Center Danmark kan med sine 230 medlemmer med nogen ret betegnes som hovedkvarteret.
– Bruxelles-kontoret påtog sig det koordinerende, så vi kunne slippe for den administrative rolle. Det har været med til at føre os videre til nye projekter inden for områder, hvor vi gerne vil sætte store fingeraftryk. De har lært os at gebærde os i det miljø, siger Peter Blach.
Men trods en førerstatus på området kan man sagtens bruge støtte, og det har Offshore Center Danmark bl.a. hentet hos Det Syddanske Bruxelles-kontor, fortæller direktør Peter Blach. – I de indledende faser undersøger Bruxelles-kontoret mulighed for medfinansiering og hjælper med at finde internationale partnere. De hjælper med at formulere ansøgningen til projekter, med lobbyarbejde og det formelle og praktiske, som kan være ret omstændeligt - der har de gode erfaringer, vi kan støtte os op ad, siger Peter Blach. Kontoret har også været brugt som partner i POWER-Cluster-projektet. POWER
Samarbejdet i POWER Cluster handler om at knytte gode netværk, og Peter Blach er overbevist om, at hans medlemmer er klart styrket på netværkssiden af samarbejdet. – De nordeuropæiske pendanter til os kender os nu, der er etableret kontakter og konkrete kontrakter om samarbejde, og der er skabt arbejdspladser. I 2007 var der et par hundrede ansatte medarbejdere i offshore vind, i dag er vi 4.500. Det er ikke udelukkende POWER-clusterprojektets skyld, men der er ingen tvivl om, at det har været med til at understøtte, at vi regnes som et center for den her teknologi, siger Peter Blach.
December 2011 | Syddanmark NU | Side 11
fokus: Syddanmark i Bruxelles
Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi
SUNDHEDSFREMME AD NYE ST ER GENSIDIG INSPIRATION OG NYT SYN PÅ SAGEN ER EN EFFEKT AF ET EUROPÆISK SAMARBEJDE OM SUNDHEDSFREMMENDE TILTAG.
D
et lyder som en tropesygdom, men PoHeFa er faktisk det modsatte. Policy, Health and Family learning, som EUprojektet er en forkortelse for, er et sundhedsfremmende projekt, der går ud på at sikre, at færre europæere bliver usunde af en forkert livsstil.
kert inspireres og er blevet det allerede, ligesom andre er blevet det af os, siger Anne Marie Hedegaard.
Finske, tyske, engelske, cypriotiske, italienske og danske myndigheder og institutioner arbejder sammen om at effektivisere indsatsen mod usund levevis, og i Danmark er bl.a. Langeland Kommune testkommune i projektet.
– Kontoret gør det muligt at få lavet et projekt i stor skala, hvor lande arbejder sammen og kobler os på hinanden og inspirerer hinanden. Det kommer til at få en betydning, siger Anne Marie Hedegaard.
Langeland er et godt valg, for som lederen af Forebyggelses Centret, Anne Marie Hedegaard, konstaterer, så er usund livsstil langt fra et ukendt fænomen på øen. – Vi har store udfordringer i forhold til overvægt, også større end andre danske kommuner, siger hun. Fælles inspiration Det arbejder man på at løse på Langeland, og inspiration fra andre lande er velkommen. Det har PoHeFa gjort muligt. – Vores måde at løse problemer på er stiafhængig - vi betræder de stier, vi kender, og andre har trådt. Når fem forskellige kulturer bidrager til løsningen af det samme problem, så anskuer vi det fra flere vinkler og inspireres til at træde nye stier. Finnerne er meget skematiske og strukturerede, tyskerne minder om os men med mere bureaukrati, englændernes sundhedssystem er anderledes bygget op, og hos cyprioterne er overvægtsproblematikken anderledes, fordi den sker blandt de velstillede. Vi kan helt sik-
Side 12 | Syddanmark NU | December 2011
Det Syddanske Bruxelles-kontor har bidraget til projektet på flere plan, bl.a. som netværksskaber.
BRUXELLES-KONTORETS ROLLE – Målet er på kort sigt at opnå større effekt og bedre brug af kommunale, sundhedsfremmende investeringer og på længere sigt at forbedre sundheden, siger EU-rådgiver Henriette Hansen fra Det Syddanske Bruxelles-kontor. Kontoret har to aktier i indsatsen. Dels at trække kompetencer fra andre lande til regionen, så vi kan lære af dem - og dels at få promoveret nogle af de ting, vi er gode til. – Det kan dels betyde eksport af vores viden men også åbne for flere projekter, der videreudvikler vores kompetencer, siger Henriette Hansen.
"Vores måde at løse problemer på er stiafhængig - vi betræder de stier, vi kender, og andre har trådt. Når fem forskellige kulturer bidrager til løsningen af det samme problem, så anskuer vi det fra flere vinkler og inspireres til at træde nye stier." Anne Marie Hedegaard, leder af Forebyggelses Centret
December 2011 | Syddanmark NU | Side 13
fokus: Syddanmark i Bruxelles
Tekst: Sune Falther Foto: Hyldager Fotografi
MURSTEN MED NYT LIV FIRMA FRA SVENDBORG KAN RENSE MURSTEN, SÅ DE KAN BRUGES TIL NYBYGGERI. MEN REBRICKS MILJØPOTENTIALE SKULLE SYNLIGGØRES FOR AT FÅ STØTTE.
E
n mursten er en kompakt sag, som kan holde i rigtig mange år. Og det burde den faktisk også, for den bliver født i et inferno så hedt, at CO2-fodsporet er betragteligt. – Når man skal brænde en mursten, skal der 1.000 graders varme til. Det tager en uge at få ovnen varmet op - og den slukkes aldrig. Det er forbrugsdimensioner, der er helt ude i hampen! Sådan siger Claus Juul Nielsen, ejer af Gamle Mursten; et Svendborg-baseret firma med 10 medarbejdere. Gamle Mursten sælger allerede nu årligt en mio. rensede sten i et marked i kraftig udvikling, og målet er at tage genanvendelsen af mursten til det næste niveau. Til det formål allierede Gamle Mursten sig med Det Syddanske Bruxelles-kontor. For er der noget, der giver genlyd i EU, så er det energibesparende teknikker og større resurseudnyttelse. Og derfor vil EU gerne støtte virksomheder, som arbejder i den retning - virksomheder som Gamle Mursten. – Vi fik først et afslag, men kom via regionens kontor i Bruxelles i kontakt med et konsulentfirma, som kunne målrette ansøgningen til det, EU ville høre. Det hjalp, siger han.
– Alle kan forholde sig til, at affald bliver til materialer. Når man knuser en mursten til vejfyld, smider man energien til de 1.000 grader, den er brændt ved, ud. Alene i Danmark knuses 125 mio. mursten årligt. Der går et tons CO2 til at brænde 2000 mursten. Blev stenene genanvendt i stedet for knust, ville det spare en CO2udledning på 62.500 tons - hvert år, siger Claus Juul Nielsen. Med støtte fra konsulenterne har EU nu fået øjnene op for Rebrick. Projektet skal nu skaleres op og dokumenteres, og til det formål har EU støttet med 5,3 mio. kr. – Jeg tror, Rebrick om fem år har fire-fem produktionsenheder og eksport til de første ti lande, siger Claus Juul Nielsen.
"Vi fik først et afslag, men kom via regionens kontor i Bruxelles i kontakt med et konsulentfirma, som kunne målrette ansøgningen til det, EU ville høre. Det hjalp." Claus Juul Nielsen, ejer, Gamle Mursten
Perspektiverne ved Rebrick, som Gamle Mursten hedder på EU’sk, er store. De skulle bare tydeliggøres i et sprog, EU forstod.
Mange vil gerne have EU-støtte, og det er svært at komme gennem det nåleøje. Der skal hjælp til, siger Claus Juul Nielsen, ejer af Gamle Mursten - og støttet af EU efter hjælp fra regionens Bruxelles-kontor. Læs mere på www.gamlemursten.dk
Side 14 | Syddanmark NU | December 2011
BRUXELLES-KONTORETS ROLLE – EU's afslag på Rebricks første ansøgning var begrundet i nogle ansøgningstekniske mangler - ikke i, at ideen ikke var god nok. Eksempelvis manglede man elementer som at beskrive det europæiske miljømæssige potentiale i projektet, ligesom det ikke grundigt nok var beskrevet, hvordan projektet kunne medføre EU-samarbejde, fortæller Thomas Jensen, EU-konsulent ved Det Syddanske EU-kontor. – Den proces er bare meget tung for en mindre virksomhed, hvor sådan et projekt ofte har status af at være ekstra arbejde på den anden side af fyraften. Men det kunne vi hjælpe med. Vi hjalp bl.a. firmaet med at finjustere projektidéen og med at finde nogle konsulenter, som kunne hjælpe med at skrive ansøgningen.
Følg med
ÅBNER M TI DECEID MBER Hvis du skal bruge viden om: · Virksomheder, der beskæftiger sig med velfærdsteknologi - hvor mange er de, hvor mange beskæftiger de, og hvad er deres omsætning? · CO2-udledning, energiforbrug og produktion af vedvarende energi i alle landets regioner og kommuner . I samarbejde med Danmark Statistik har Region Syddanmark udviklet statistikker med tal, du ikke finder andre steder.
detgodeliv.regionsyddanmark.dk/talbank December 2011 | Syddanmark NU | Side 23
Tekst: Ole Sønnichsen Foto: Hyldager Fotografi
Jagten er gået ind på naturtalenter VIRKSOMHEDERNE SKRIGER PÅ UNGE MED INTERESSE FOR NATURVIDENSKAB OG TEKNIK. MEN HVORDAN FÅR MAN DEM MOTIVERET TIL AT KIGGE I DEN RETNING? DET SVAR JAGTER REGION SYDDANMARK I DE KOMMENDE ÅR – BL.A. MED HJÆLP FRA HEIKO BUCH-ILLING FRA CENTRET FOR UNDERVISNING I NATURVIDENSKAB, TEKNIK OG SUNDHED I VEJLE.
Side 24 | Syddanmark NU | December 2011
"Rigtig mange elever har en kæmpe interesse for naturfag, men de falder fra, bl.a. fordi de bogligt er knap så stærke. Derfor skal vi i fremtiden kunne differentiere undervisning, så vi fastholder interessen hos mange flere." Heiko Buch-Illing, regionalleder for NTS-centret i Region Syddanmark
U
ndersøgelserne taler deres eget tydelige sprog. Når danske børn første gang bliver præsenteret for naturvidenskab og teknik i folkeskolen i form af faget natur og teknik, er de vilde med det; motiverede, interesserede og fascinerede af mystikken og de gode historier, videnskaben gemmer på. Men når de kommer til 7. klasse, og faget bliver splittet op i de enkelte discipliner
biologi, geografi, fysik og kemi, kniber det med at bevare begejstringen og motivationen. – I det skifte bliver fagene mere abstrakte, og det er en udfordring for skolerne at bygge bro mellem natur og teknik og de enkelte fag. Undervisningen i natur og teknik giver mulighed for en legende og eksperimenterende tilgang, som gerne efterfølgende skulle bevares og kobles tæt-
tere til teorien i de enkelte discipliner i udskolingen eller i ungdomsuddannelserne, for at bevare elevernes motivation og interesse. Den kobling kan dog til tider være en udfordring, og så mister de unge motivationen for naturvidenskab og teknik - også længere frem i undervisningssystemet, siger Heiko Buch-Illing. Han har i mere end 20 år arbejdet med naturvidenskab og formidlingen af den,
December 2011 | Syddanmark NU | Side 25
bl.a. på en efterskole, en realskole, hos Kattegatcentret, i Givskud Zoo og senest i oplevelsesparken Danfoss Universe. Nu er han ansvarlig for NTS-centret i Region Syddanmark - en afdeling af det nationale NTS-initiativ, der skal sætte fokus på naturvidenskab, teknik og sundhed i undervisningen lige fra børnehave til videregående uddannelse. Og Heiko Buch-Illing nyder stor politisk opbakning til sit arbejde. Således satser Region Syddanmark i disse år massivt på at blive en såkaldt science-region, hvor unge motiveres til at arbejde med naturvidenskaben, bl.a. via anderledes undervisningsforløb, hvor skolerne samarbejder med virksomheder og andre uformelle læringsmiljøer som f.eks. Naturama i Svendborg. Det betyder, at alle kommuner og alle skoler via Heiko Buch-Illing og NTS-centret kan få hjælp til at arbejde systematisk med at få naturvidenskab på skoleskemaet på den helt rigtige måde. – Det kommer til at tage rigtig, rigtig lang tid at skabe forandring i skolekulturen. Mennesker er vanedyr. De vælger det sikre og det kendte. Derfor ændrer man ikke bare deres identitet, interesser og rutiner over natten. Og derfor skal vi have placeret emner helt fra børnehaven over indskolingen, SFOerne, ungdomsskolerne til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, så det bliver naturligt og interessant at arbejde med naturfag og teknik. Det handler om at gøre det synligt og forståeligt, påpeger Heiko Buch-Illing. Han er allerede stødt på tre typer af kommuner i sit arbejde med at udbrede naturvidenskaben. Den første gruppe er de store kommuner som Odense, Esbjerg, Kolding og Sønderborg, der helt naturligt har fokuseret på naturvidenskaben og næsten er selvkørende i forhold til at skabe nye strategier og initiativer. Den anden gruppe er de kommuner, der egentlig gerne vil sætte fokus på science, men har svært ved det i en tid, hvor der også skal prioriteres hårdt og skæres ned på andre områder. Og endelig er der den tredje gruppe af kommuner - oftest de små - som f.eks. Fanø og Ærø, der er hårdt ramt infrastrukturelt og skal kæmpe for at få plads til en sciencesatsning. – Vores opgave er at hjælpe på alle niveauer. Vi hjælper f.eks. med at udarbejde strategien og efteruddanne lærerne, så der
Side 26 | Syddanmark NU | December 2011
kommer synlighed og samarbejde mellem uddannelsesniveauerne. Det kan være allerede mellem børnehaven og indskolingen, hvor vi kan give børnehave-pædagogerne nogle værktøjer i forhold til naturfag og science, siger Heiko Buch-Illing. – Lærerrollen har i det hele taget enorm betydning. I dag er det f.eks. ikke længere nok at tænke sig selv som grundskole-lærer. De skal både kunne se nedad til børnehaverne og opad mod ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Selvfølgelig er det vigtigt at holde fast i sin egen faglighed, men det er også vigtigt at kunne indgå i samarbejde og respektere hinanden på tværs af uddannelsesniveauer, tilføjer han. Derfor er netværk mellem lærere fra forskellige uddannelsestrin en vigtig platform i jagten på en udvikling af elev-motivationen. Men det er ikke gjort med det. Virksomhederne skal i langt højere grad integreres i undervisningen for at gøre den mere praksisrelateret, hvis de unge skal forstå, hvad interessen for naturvidenskab senere kan bruges til rent jobmæssigt. – Mange virksomheder vil gerne hjælpe, men ved ikke, hvordan de skal gøre det. Da går vi ind og hjælper. Det kunne f.eks. være ved at skabe et forældre-netværk, hvor man bruger de virksomheder, de er ansat hos, i undervisning. Eller det kunne være ved at skolerne sammen med virksomheder samarbejder omkring konkurrencer og events - eller ved at lade eleverne hjælpe med produktudvikling, forklarer Heiko Buch-Illing. Allerede i dag er der eksempler på skoler og kommuner, der er nået langt ved at tænke anderledes. På Langeland arbejder alle 6., 7. og 8. klasser f.eks. sammen med Naturama i Svendborg, den lokale naturskole og Øhavets Smakkecenter på Strynø. Eleverne undervises en uge hvert sted og får derved ny inspiration til naturvidenskaben. Og Heiko Buch-Illing er ikke i tvivl om, hvilket scenarium han drømmer om, når regionens science-satsning en dag udløber, og kommuner, skoler og elever selv skal løfte fascinationen for naturvidenskab videre. – Først når satsningen på science er overstået, og alt er evalueret, ved vi, hvilken
forskel vi har gjort. Når vi når derhen, vil jeg gerne se et billede, hvor kommunerne har prioriteret naturfag og tør tænke ud over budgetrammer og ansvarsområder for at optræde som dem, der skaber samarbejde mellem alle niveauer af uddannelse.
Science-region Region Syddanmark tog i september et stort skridt i projektet ”Syddanmark som science-region”. Det betyder bl.a., at: • Flere unge skal uddanne sig inden for natur, teknik og sundhed. Det kræver, at der arbejdes på at skabe en kompetent og motiverende naturfagsundervisning på alle niveauer. • Regionen skal rumme verdensklasseuddannelser inden for natur, teknik og sundhed, så studerende fra hele landet vælger at studere i Syddanmark. Succeskriterierne frem mod 2015 er bl.a.: • At 15 kommuner har udviklet science-strategier. • At flest mulige lærere er blevet opkvalificerede i grundskole og ungdomsuddannelse. • At nye undervisningsmetoder og materialer er afprøvet på en række skoler. • At 30 % flere unge vælger naturvidenskabelige, tekniske eller sundhedsfaglige fag/studieretninger på ungdomsuddannelserne. • At 20 % flere vælger naturvidenskabelige, tekniske eller sundhedsfaglige uddannelser (både på universiteter, University Colleges, erhvervsakademier og erhvervsskoler). Satsningen sker i samarbejde med bl.a. Dansk Naturvidenskabsformidling og NTS-centret. Se mere på www.regionsyddanmark.dk og www.nts-centret.dk
"Hvis vi skal have de unge til at vĂŚlge naturfaglige uddannelser, skal vi have erhvervslivet pĂĽ banen allerede i grundskolen. De unge har ikke et billede af en profession, og hvis de har, kender de ikke vejen derhen og ved ikke, hvilke fag de skal vĂŚlge." Heiko Buch-Illing, regionalleder for NTS-centret i Region Syddanmark
December 2011 | Syddanmark NU | Side 27
"Den dansk-tyske grænse udgør ikke længere en skillelinje men er i stedet blevet midtpunktet i en region, der har fokus på udvikling. Vi skal udnytte dette særlige potentiale, hvor vi kan, som udgangspunkt for vækst og mellemfolkelig forståelse." Carl Holst, regionsrådsformand
Side 28 | Syddanmark NU | December 2011
Tekst: Kirsten Hansen Foto: Hyldager Fotografi
SLAGET PÅ DYBBØL MARKERES OM TRE ÅR ER DET 150 ÅR SIDEN, AT SLAGET VED DYBBØL FANDT STED. REGION SYDDANMARK MARKERER JUBILÆET MED EN RÆKKE FREMSYNEDE AKTIVITETER ALLEREDE FRA 2012.
R
egion Syddanmark har bevilget 1 mio. kr. til at markere 150 års jubilæet for slaget ved Dybbøl i 1864. Danskerne led store tab ved det historiske slag, hvor vi mistede Slesvig og Holsten til Preussen. Alligevel kan vi i dag glæde os over et godt og stærkt naboskab med Tyskland, og det er i den ånd, regionen ønsker, at jubilæet skal markeres. – Slaget ved Dybbøl er en del af den danske historie og kultur, som vi ikke må glemme, og derfor skal det selvfølgelig markeres. Omvendt skal vi ikke fastholde os selv i historien, men i stedet glæde os over, at krig og fortid i dag er afløst af fredelig sameksistens og et ligeværdigt samarbejde på tværs af grænsen for at skabe vækst og udvikling i den dansk-tyske region, siger regionsrådsformand Carl Holst. Aktiviteterne skal ikke bare foregå intenst i dagene omkring 150-års dagen, men skal løbe allerede fra 2012 med det formål at sætte fokus på det gode dansk-tyske samarbejde. Aktiviteterne skal bl.a. tilskynde til debat og involvering af befolkningen, erhvervslivet, kulturelle institutioner og uddannelser set i et nutidigt og fremadrettet perspektiv. Den endelige plan for disse vil formodentlig ligge klar i foråret 2012 og kommer sandsynligvis til at dække bredt - lige fra koncerter til debatter og foredrag. Også Kulturministeriet og Museum Sønderjylland samt mange andre aktører vil afholde aktiviteter i anledning af jubilæet. Men hvor disse primært vil have lyset rettet mod historien, vil regionens aktiviteter, som fastlægges i løbet af den kommende tid, i stedet have de fremsynede briller på.
danske nationalstat, men også til Forbundsrepublikken Tyskland. – Slaget havde stor betydning på begge sider af grænsen, og derfor markerer vi også jubilæet ligeværdigt fra dansk og tysk side som en naturlig del af det grænseoverskridende samarbejde, vi allerede har stor glæde af. Det er ret unikt, siger Carl Holst. I dag arbejder kræfter fra begge sider af grænsen allerede sammen i mere end 50 projekter med støtte fra EU's strukturfonde - de såkaldte INTERREG-projekter. Som for eksempel det nye Vækstcenter i Bov, der arbejder med grænseoverskridende projektudvikling og med markedsføring af den dansk-tyske region. – På samme måde er jeg overbevist om, at også markeringen af slaget ved Dybbøl vil kunne bringe os videre i arbejdet med at gå fra grænseregion til vækstregion - samtidig med, at vi fastholder unge og ældres interesse for vores fælles historie, slutter Carl Holst.
Markering af 150 års dagen for slaget ved Dybbøl
– Den dansk-tyske grænse udgør ikke længere en skillelinje men er i stedet blevet midtpunktet i en region, der har fokus på udvikling. Vi skal udnytte dette særlige potentiale, hvor vi kan, som udgangspunkt for vækst og mellemfolkelig forståelse, siger regionsrådsformanden.
Regionsrådet har bevilget 1 mio. kr. til at finansiere aktiviteter i forbindelse med Dybbøl-jubilæet. En endelig plan forventes klar i 2012. Aktiviteterne vil løbe af stabelen fra 2012 til 2014 og involverer såvel danske som tyske aktører.
Slaget på Dybbøl 18. april 1864 trak dybe spor i både den danske og tyske historie, idet det ikke alene blev startskuddet til den
Aktiviteterne koordineres desuden med arbejdsgrupper under Kulturministeriet og den regionale arbejdsgruppe.
December 2011 | Syddanmark NU | Side 29
Tekst: Marlene Grøftehauge Foto: Hyldager Fotografi
LUFT UNDER VINGERNE MED TO FYRINGSRUNDER I LØBET AF ET ÅR SÅ FREMTIDEN IKKE ALT FOR LYS
UD FOR VINDMØLLEVIRKSOMHEDEN SSP TECHNOLOGY. SITUATIONEN VENDTE IMIDLERTID 180 GRADER, DA TO KÆMPEORDRER FRA ASIEN KOM I HUS.
Side 30 | Syddanmark NU | December 2011
December 2011 | Syddanmark NU | Side 31
"Vi skal knytte os tættere til kunden for at skabe troværdighed og tillid. Det er især vigtigt i Asien." Søren Brouer, direktør i SSP Technology A/S
E
n enorm vogn bugserer rundt med et rodstykke til en vindmøllevinge i en af produktionshallerne hos SSP Technology A/S i Kirkeby på Sydfyn. For virksomheden, der har patent på rodstykkerne, har 2011 været kontrasternes år. I maj var fyringssedlerne fremme for anden gang inden for et år, fordi en kunde pludselig ikke kunne betale for varen alligevel og de budgetterede ordrer lod vente på sig. – Det var da hårdt. Men jeg har nu været optimistisk hele tiden, siger Søren Brouer, der gennem de seneste to år har siddet i direktørstolen i virksomheden og har en fortid i Vestas. Henover sommeren vendte billedet, da virksomheden fik to ordrer fra en asiatisk vindmøllefabrikant på bl.a. levering af et skræddersyet vingedesign. – Det gør, at nu bliver der ro på, og vi vækster. Vi er stolte af, at vi kan tiltrække ordrer af denne her størrelse, siger Søren Brouer, der allerede er begyndt at underskrive kontrakter med nye medarbejdere igen. Knytter os til kunden Succesen skyldes ifølge Søren Brouer flere forskellige faktorer. – Vi kan levere den teknologi, kunden har brug for. Samtidig har kunden skelet til,
Side 32 | Syddanmark NU | December 2011
at vi kan levere til tiden og med den rette kvalitet, siger han og fortsætter: – Vi tror ikke på kunde-leverandørforholdet, men langt mere på partnerskaber. Vi skal knytte os tættere til kunden for at skabe troværdighed. Det er især vigtigt i Asien, siger Søren Brouer, der selv har boet og arbejdet i Kina i tre år. For at vise alvoren bag ordene om åbenhed har tre personer fra den asiatiske vindmøllefabrikant i flere måneder siddet med ved skrivebordene på designkontoret i Aalborg. – Vi viser åbenhed ved at invitere dem ind og kigge vores designere over skulderen. Det er der ikke mange virksomheder, der ville tillade, mener Søren Brouer, der har fået meget positive tilbagemeldinger fra asiaterne efter den danske invitation.
SSP Technology SSP Technology udvikler, fremstiller og markedsfører forme, værktøjer og komponenter i kompositmaterialer til vindmølleindustrien. SSP Tecnology blev stiftet i 2001 af Flemming Sørensen, der er teknisk direktør i virksomheden og Rune SchyttNielsen, der er ansvarlig for service og after sales. Hovedkontor og produktion hører hjemme i Kirkeby, mens designkontoret ligger i Aalborg.
Asien til Danmark Asien er kommet til Danmark, og intet tyder på, at SSP Technology vil gå den modsatte vej og flytte arbejdspladser ud af landet.
Virksomheden har 135 ansatte, men er i gang med at ansætte 50 mand flere i produktionen på baggrund af ordrerne fra Asien. Samtidig har virksomheden søgt om lov til at udvide produktionshallerne.
– Det kræver så meget know-how at lave det, vi gør. Mange af vores medarbejdere er gamle bådebyggere og vant til at arbejde med glasfiber. Det lærer man ikke lige overnight, lyder det fra Søren Broue.
SSP Technology har stor erfaring inden for vingeteknologi og har kunder over det meste af verden. Se mere på: www.ssptech.com
December 2011 | Syddanmark NU | Side 33
Side 34 | Syddanmark NU | December 2011
Tekst: Ole Sønnichsen Foto: Hyldager Fotografi
VÆKSTMOTOR I BØRNEHØJDE HVIS DEN DANSKE VELFÆRD SKAL FREMTIDSSIKRES, SKAL DER SKABES NYE IVÆRKSÆTTERE. DET BEGYNDER FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB – YOUNG ENTERPRISE PÅ ALLEREDE FRA FOLKESKOLEN, BL.A. MED EVENTEN DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2011 I ODENSE.
E
n dag der hylder kreativitet, innovation og iværksætteri i studiehøjde. Sådan beskriver Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise arrangementet Danish Entrepreneurship Award 2011, der blev afholdt 17. november i Odense. Det var dagen, hvor tusindvis af unge lige fra grundskolen til universitet dystede om at skabe fremtidens iværksætter-idéer. De unge havde arbejdet med idéerne i ugerne op til selve konkurrencedagen og mødtes så for at dyste i kategorier som viden og verden, bevægelse samt velfærd og samfund. – Det er i Danmarks interesse at uddanne i entreprenørskab, stimulere unge til at tænke kreativt og lære dem at omsætte ideer til værdi, siger Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise. – Målet er at sikre, at entreprenørskabsundervisning når ud til elever og studerende på alle uddannelsesniveauer. Iværksætteri og entreprenørskab er ikke genetisk bundet til enkelte personer, der er født under en heldig stjerne, men en egenskab, der kan trænes hos alle gennem uddannelse. Entreprenørskab skal derfor være en naturlig del af vores uddannelsessystem og hjælpe med at løfte niveauet, så vi med rette kan kalde det et system i verdensklasse, tilføjer han.
Se mere på www.award2011.dk
December 2011 | Syddanmark NU | Side 35
Sorteret Magasinpost ID-nr. 42698
Vil du gerne modtage Syddanmark Nu? Hvis du gerne vil modtage Syddanmark NU, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året. Gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her finder du den side, hvor du kan melde dig til. Eller send en sms til 1220 med teksten S NU Navn Adresse By.