Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark
VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse
Turismens økonomiske betydning for Region Syddanmark
Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2013
Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Denmark Media Center Fotograf: Niclas Jessen
Forfatter:
Martin Fonnesbech-Sandberg Analysemedarbejder i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com
© VisitDenmark 2013
Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.
Indhold SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 4
TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SYDDANMARKS FEM DESTINATIONER ................................ 4 BAG OM RAPPORTEN ...................................................................................................................... 7 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK .................................................................... 8
1.1 VARDE ER REGIONENS STØRSTE TURISMEKOMMUNE ...................................................................... 8 1.2 STØRST FORBRUG FRA INDENLANDSK TURISME ............................................................................ 10 1.3 FERIETURISME VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME .................................................................. 12 1.4 HOTELOVERNATNINGER I FORBINDELSE MED FORRETNING BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET ............ 13 1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN .................................................... 15 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 18
2.1 VÆRDITILVÆKSTEN OVER LANDSGENNEMSNITTET ........................................................................ 18 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 20 2.3 TURISME SKABER OVER 25.000 JOB I REGION SYDDANMARK ........................................................ 22 2.4 TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER .................................................. 25 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ 5,5 MIA. KR. .......................................................................................... 27 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET..................... 28 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 30
3.1 STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN – PÅ HOTELLER OG CAMPINGPLADSER ................................ 30 3.2 VARDE ER REGIONENS STØRSTE SOMMERHUSOMRÅDE ................................................................. 31 3.3 FLEST OVERNATNINGER I LEJEDE FERIEHUSE ................................................................................ 33 3.4 LILLE STIGNING I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN 2008..................................................... 34 3.5 LILLE TILBAGEGANG I BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE KOMMERCIELLE OVERNATNINGER ................... 35 3.6 TURISMESÆSONEN ................................................................................................................. 37 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 38
4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 38 4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 41 4.2 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2010 ........................................................................................ 44 BILAG ................................................................................................................................................... 45
BILAG 0A. OVERSIGT OVER REGION SYDDANMARKS DESTINATIONER .................................................... 45 BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER OG KOMMUNER, 2011 ............................... 46 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2011 ......... 50 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2011 ..................... 51 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, DESTINATION FYN, 2011........... 54 BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE ............................................................ 57 BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE ............................................................ 60 BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE ......................................................................... 63 BILAG 3A. KAPACITETSUDVIKLINGEN I OVERNATNINGSFACILITETER, 2012 ............................................. 65 BILAG 3B. KOMMERCIELLE OVERNATNINGER FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER, 2012, SAMT UDVIKLING I FORHOLD TIL 2011 ...................................................................................................................... 67 BILAG 3C. REGISTREREDE OVERNATNINGER FORDELT PÅ NATIONALITET, 2012, SAMT UDVIKLINGEN 20112012......................................................................................................................................... 69
Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Syddanmarks fem destinationer Turisterne i Region Syddanmarks fem destinationer Fyn, Sønderjylland, Sydvestjylland, Lillebælt og Legoland Billund Resort1 brugte i 2011 i alt for næsten 17 mia. kr. og foretog 14 mio. registrerede overnatninger i 2012. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget knap 8,2 mia. kr. i værditilvækst, 5,5 mia. kr. i skatteindtægter og over 25.600 job i regionen i 2011. Herved står turismen bag 2,8 pct. af al værditilvækst og 4,4 pct. af alle job i Region Syddanmarks kommuner. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,5 job (årsværk), 480.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 320.000 kr.2 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i regionen og de fem destinationer og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at: Størstedelen af turismeforbruget i området lægges i forbindelse med forretningsrejser på hotel. Medtages endagsturister på forretningsbesøg er en tredjedel af det samlede turismeforbrug dækket. Det relativt høje forbrug i forbindelse med forretningsturisme skyldes især fordelingen i destinationerne Lillebælt, Legoland Billund Resort og Fyn. Størstedelen af turismeforbruget i Sønderjylland foretages af endagsturister på ferie, mens der i destination Sydvestjylland lægges klart flest penge i forbindelse med lejet feriehus. Der er dog også store kommunale forskelle i turismeforbruget, da f.eks. turister på Langeland lægger flest penge på festival, og turister på Ærø lægger flest penge i lystbådehavne. Region Syddanmark står for 21 pct. af Danmarks turismeforbrug. Varde og Vejle Kommune er områdets største målt på turismeforbrug med andele på hhv. 11 og 9 pct. af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug. Mht. registrerede overnatninger i området, inklusiv feriehuse, er Varde og Tønder de største kommuner med hhv. 3,5 og 1,4 mio. i 2012 svarende til 25 og 10 pct. af Region Syddanmarks overnatningstal. Danske gæster står for 62 pct. af turismeforbruget, mens udenlandske gæster står for 38 pct. af kommunernes samlede turismeforbrug. Af det udenlandske forbrug kommer 60 pct. fra tyskere, 9 pct. fra nordmænd og 6 pct. fra svenskere. Kigges på overnatninger er kun 49 pct. danskere, mens 76 pct. af de udenlandske overnatninger er tyske, 6 pct. er norske og 5 pct. er hollandske. Svenske gæster fylder ligeledes 5 pct.
1
Se bilag 0A eller tabel 1.1 for kommunal opdeling af destinationerne. Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende Region Syddanmarks kommuner til gode – f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 2
4
Turismen som erhverv i Region Syddanmark er på niveau med den øvrige del af landet med en andel på 1,9 pct. af områdets samlede udbud af varer og tjenester. Især destination Sønderjylland trækker op. Turisterne bruger, som følge af den store andel af forretningsrejsende, relativt mange penge på turismeprodukter som overnatning og lokal transport under opholdet.
Region Syddanmark
Destination Fyn
Destination Sønderjylland
Destination Sydvestjylland
Destination Lillebælt
Destination Legoland Billund Resort
Oversigtstabel 1. Regions Syddanmark og destinationer, 2011
16.984
4.656
3.842
3.168
2.699
2.619
1,9
1,7
2,3
2,0
1,8
2,0
Danmark
10.608
3.443
1.807
1.464
2.079
1.819
Tyskland
3.827
402
1.662
1.459
197
102
601
149
137
63
76
176
737
Turismeforbrug, mio. kr. Andel af kommunernes samlede udbud, pct. Største markeder, 2011
Norge
Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011 Hotel – forretning
3.394
1.053
360
369
875
Lejet feriehus
3.144
469
761
1.614
213
87
Hotel – ferie
1.373
364
241
132
203
434
Note 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport.
Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i de 22 kommuner og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Især i Varde, Odense og Vejle Kommune skaber turismen stor værdi og mange job. Odense Kommune er størst i Region Syddanmark mht. flest job skabt af turismen (3.100 job) og næststørst mht. turismeafledt værditilvækst (750 mio.). I Varde skaber turismen med 992 mio. kr. størst værditilvækst og fjerdeflest flest job (1.933). Inklusiv afledte effekter står turismen i Region Syddanmark samlet bag knap 26.000 job, svarende til 4,4 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Værditilvæksten3 skabt af turisme beløber sig til næsten 8,2 mia. kr. svarende til 2,8 pct. af kommunernes totale værditilvækst. 3
Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier.
5
Det turismeafledte skatteprovenu regionen er på i alt 5,5 mia. kr., hvoraf 797 mio. kr. er kommuneskatter. Turismens andel af det samlede kommuneprovenue udgør 3,9 pct.
Destination Fyn
Destination Sønderjylland
Destination Sydvestjylland
8.157 2.300
1.824
1.574 1.261
Region Syddanmark Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Andel af samlet værditilvækst, pct. Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af Region Syddanmarks beskæftigede, pct. Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. Turismens andel af samlet provenu, pct.
Destination Lillebælt Destination Legoland Billund Resort
Oversigtstabel 2, Samfundsøkonomiske, afledte effekter, 2011
2,8
2,4
3,2
25.632 7.915
4.894
4,4
3,5
1.197
2,5
2,6
3.706 4.822
4.295
3,9
4,6
4,4
5,0
4,6
5.505 1.586
1.362
1.020
785
752
5,2
5,1
3,4
3,6
3,9
3,2
Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter
Regionens kommuner er kendetegnet af forskellig form for turisme. Overnatninger i lejet feriehus fylder 41 pct., mens campingovernatninger fylder 29 pct. af områdets kommercielle overnatninger. I forhold til det øvrige Danmark er der en smule flere udenlandske turister i området, således flere tyskere og hollændere, men til gengæld færre nordmænd og svenskere. Ser man på antallet af kommercielle overnatninger, har regionen tidligere haft flere turister end der var i 2012. Således toppede overnatningstallet i 2011 og faldt siden med 1,1 pct. til 2012. Den negative udvikling ses i mange kommuner. Faldet skyldes en mindre tilbagegang af danske overnatninger, men også af udenlandske fra alle hovedmarkeder fra 2011 til 2012. Dog trækker udviklingen i kommuner som Varde og Tønder i den anden retning. Tilbagegangen i antallet af overnatninger skyldes især, at camping og feriecenter som overnatningsform på det seneste tilsyneladende er blevet mindre populært i området, mens både overnatninger i lejet feriehus og på hotel er gået frem. Det samlede overnatningstal for Region Syddanmark ligger en smule over 2008-niveauet takket være en kraftig stigning i Billund Kommune fra 2008 til 2012. Da turismen i Region Syddanmark især er kendetegnet ved en høj koncentration af overnatninger i lejede feriehuse og på campingpladser, er det ikke overraskende, at sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen.
6
Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Syddanmarks fem destinationer og 22 kommuner. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år 2011. Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunerne med udgangspunkt i de pr. august 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten den seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning fra 2010. På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, og der er foretaget metodeændring omkring behandlingen af udenlandske gæsters forbrug af lokaltransport. Denne øger den udenlandske turismeomsætning med 2 mia. kr. på landsplan. Rapporten implementerer herudover nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/tal-og-analyse-publikationsliste).
7
Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de 22 kommuner i Region Syddanmarks fem destinationer. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares:
Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på?
1.1 Varde er regionens største turismekommune De 22 kommuner i Region Syddanmark står tilsammen for lidt under 17 mia. kr. i turismeforbrug eller 21 pct. af hele landets. Heraf udgør turismeforbruget i destination Fyns ni kommuner knap 4,7 mia. kr. og godt 3,8 mia. kr. i destination Sønderjyllands fire kommuner. Legoland Billund Resort er regionens mindste destination med et turismeforbrug på 2,6 mia. kr. fordelt på tre kommuner. Med lidt over 1,9 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2011 tegner Varde sig som den vigtigste kommune i regionen. Herefter følger Vejle med knap 1,6 mia. kr. og Odense med godt 1,5 mia. kr. Kerteminde, Ærø og Vejen har laveste turismeforbrug i området med hhv. 236, 119 og 118 mio. kr. Tabel 1.1 og figur 1.2 indeholder også turismeforbruget for Region Syddanmarks øvrige kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. Figur 1.1. Turismeforbruget i Region Syddanmark
8
Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne i Region Syddanmark flest penge i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. Dette skyldes særligt forbrugsmønstret i destination Sydvestjylland og Legoland Billund Resort med kommuner som Varde, Billund, Fanø og Vejen. Sønderborg, Haderslev og Aabenraa, som alle tilhører destination Sønderjylland, er de eneste kommuner i regionen, hvor størstedelen af turismeforbruget går til ikke-kommercielle overnatningsformer som familie/venner eller endagsturisme. I Region Syddanmark bruges samlet set hhv. 10,3 og 6,7 mia. kr. på kommerciel og privat overnatning, hvilket er en 60-40-fordeling. Dette er en lidt højere andel, der bliver brugt på kommercielle overnatninger i forhold til hele landets tilsvarende fordeling på 53-47. Turismens betydning for den økonomiske aktivitet i området er på samme niveau som for hele landet. Turisternes omsætning på landsplan og i Region Syddanmark står for 1,9 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester i landet og regionen hhv. Størst relativ betydning i området har turismen i Sydjylland, hvor kommuner som Fanø, Varde og Tønder trækker gennemsnittet op med andele på hhv. 25,4, 5,2 og 4,1 pct. Men også på Fyn trækker kommuner som Langeland og Nyborg snittet op med andele på hhv. 6,5 og 3,6 pct. Generelt kan man i disse kommuner sige, at turismen betyder relativt mere for kommunernes samlede økonomi. På denne baggrund er Fanø således den kommune i landet, hvor turismen betyder mest. Odense har regionens største produktion med et samlet udbud på knap 126 mia. kr. Hermed står turismen også kun for 1,2 pct. af det samlede udbud i Odense. I Region Syddanmark er denne andel kun lavere i Vejen og Esbjerg. Med andre ord har turismen som erhverv på disse kanter mindre betydning, da andre brancher fylder relativt mere. Figur 1.2. Turismeforbrug og turismeandel af samlet udbud i Region Syddanmarks destinatoner, 2011
9
Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmarks destinationer, 2011 Turismeforbruget Kommerciel overnatning
Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende
Danmark
43.634
Region Syddanmark Destination Fyn
I alt
Samlet udbud
Turismeandel af samlet udbud
38.813
82.447
4.443.453
1,9
10.273
6.711
16.984
875.487
1,9
2.651
2.005
4.656
267.475
1,7
Odense
770
761
1.531
125.571
1,2
Svendborg
339
258
597
30.755
1,9
Nyborg
319
255
573
15.997
3,6
Langeland
453
85
538
8.214
6,5
Faaborg-Midtfyn
207
190
397
28.854
1,4
Assens
185
164
349
22.512
1,6
Nordfyns
168
149
316
17.160
1,8
Kerteminde
119
117
236
15.019
1,6
91
27
119
3.394
3,5
1.872
1.970
3.842
164.193
2,3
Sønderborg
599
639
1.238
53.162
2,3
Tønder
763
444
1.207
29.389
4,1
Haderslev
290
448
738
33.619
2,2
Aabenraa
220
439
658
48.024
1,4
Destination Sydvestjylland
2.512
656
3.168
161.906
2,0
Varde
Ærø Destination Sønderjylland
1.633
296
1.929
36.856
5,2
Esbjerg
556
266
822
123.407
0,7
Fanø
323
94
417
1.644
25,4
1.495
1.204
2.699
151.555
1,8
Kolding
702
574
1.276
76.052
1,7
Middelfart
464
308
772
22.166
3,5
Fredericia Destination Legoland Billund Resort
329
322
651
53.337
1,2
1.743
876
2.619
130.358
2,0
Vejle
845
713
1.558
71.258
2,2
Billund
806
137
943
30.070
3,1
Destination Lillebælt
Vejen 93 26 118 29.029 0,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.
1.2 Størst forbrug fra indenlandsk turisme Turismen i Region Syddanmarks kommuner er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står får 62 pct. af turismeomsætningen eller 10,6 mia. kr. Dette er 3 pct. point mere end landsgennemsnittet. Tyskland er største udenlandske marked med 3,8 mia. kr. svarende til 23 pct. af den samlede omsætning. Tyskerne i Region Syddanmark står således for en 10 pct. point højere andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i hele landet (13 pct.). Dette er 10
måske ikke overraskende, da mange kommuner i regionen ligger tættere på den tyske grænse – særligt i destinationerne Sydvestjylland og Sønderjylland. Norge, Sverige og Holland er de næststørste udenlandske markeder i regionen med hhv. 4, 2 og 2 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har en større betydning i resten af landet, hvor normænd står for 7 pct. af omsætningen og svenskere 8 pct. Til gengæld betyder hollændere relativt mere i Region Syddanmark end på landsplan. Gæster fra Storbritannien, USA og øvrige lande lægger i regionen en smule lavere andel af turismeforbruget end, hvad der i gennemsnit lægges andre steder i landet. Ellers skiller destination Fyn sig ud ved at have relativt største andel af tyskere med 9 pct. af turismeforbruget, mens destination Legoland Billund Resort med 7 pct., relativt set, har største andel af norske og svenske gæster af de 5 destinationer. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Syddanmark og destinationer, 2011 Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug
Turismeforbrug Mio. kr.
I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien USA Øvrige lande
Pct.
16.984 10.608 6.376 3.827 601 401 296 150 147 954
Destination Fyn
Fordeling af Danmarks turismeforbrug
100 62 38 23 4 2 2 1 1 6
Destination Sønderjylland
Destination Sydvestjylland
100 59 41 13 7 8 1 2 2 9
Destination Legoland Billund Resort
Destination Lillebælt
Mio. kr. Pct.
Mio. kr. Pct.
Mio. kr. Pct.
Mio. kr. Pct.
Mio. kr. Pct.
I alt
4.656
100
3.842
100
3.168
100
2.699
100
2.619
100
Danmark
3.443
74
1.807
47
1.459
46
2.079
77
1.819
69
Udlandet i alt
1.213
26
2.035
53
1.708
54
620
23
800
31
Tyskland
402
9
1.662
43
1.464
46
197
7
102
4
Norge
149
3
137
4
63
2
76
3
176
7
Sverige
49
1
46
1
31
1
87
3
188
7
Holland
66
1
53
1
62
2
50
2
65
2
Storbritannien
52
1
21
1
16
1
27
1
34
1
USA
79
2
11
0
5
0
23
1
29
1
416
9
107
3
67
2
160
6
205
8
Øvrige lande
11
Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på nationaliteter for hver kommune. Det ses bl.a., at det danske turismeforbrug er relativt størst i kommuner som Nyborg og Middelfart med andele på hhv. 86 og 83 pct. af det samlede turismeforbrug. I enkelte kommuner som Varde og Fanø dominerer det udenlandske turismeforbrug med andele på 67 og 65 pct. Heraf kommer klart størstedelen fra tyske gæster. 1.3 Ferieturisme vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses, at størstedelen af turismeforbruget i Region Syddanmark skyldes ferierejser. I 2011 var ferieturismeforbruget således godt 11,4 mia. kr. svarende til 67 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 33 pct. kan tilskrives forretningsrejsende. Især i destination Sønderjylland og Sydvestjylland er ferieturismen dominerende med hhv. 85 og 81 pct. af det samlede forbrug. Det er også her udenlandske gæster samlet set lægger relativt mest med 53-54 pct. Danskerne står med 93 pct. for næsten al forretningsturisme i kommunerne. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende4 (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Udenlandske feriegæster står til gengæld med næsten 6 mia. kr. for 53 pct. af alt ferieturismeforbruget. Det bemærkes desuden, at destination Lillebælt er domineret af forretningsturisme med 53 pct. af det samlede turismeforbrug.
4
En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i første halvdel af 2014
12
Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet I alt
Forretningsrejser
Ferierejser
Region Syddanmark
mio. kr.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
16.984
5.557
100
11.427
100
Danmark
10.608
5.191
93
5.417
47
Udlandet
6.376
366
7
6.010
53
I alt
4.656
1.743
100
2.913
100
Danmark
3.443
1.655
95
1.788
61
Udlandet
1.213
88
5
1.125
39
I alt
3.842
587
100
3.255
100
Danmark
1.807
545
93
1.262
39
Udlandet
2.035
42
7
1.994
61
I alt
3.168
596
100
2.571
100
Danmark
1.459
545
91
914
36
Udlandet
1.708
51
9
1.657
64
I alt
2.699
1.443
100
1.256
100
Danmark
2.079
1.365
95
714
57
Udlandet
620
78
5
541
43
I alt
2.619
1.188
100
1.432
100
Danmark
1.819
1.081
91
739
52
Udlandet
800
107
9
693
48
Destination Fyn
Destination Sønderjylland
Destination Sydvestjylland
Destination Lillebælt
Destination Legoland Billund Resort
Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. De 7 pct. af det udenlandske turismeforbrug på forretningsrejser er spredt ud på mange nationaliteter. Af det udenlandske turismeforbrug på ferie kommer en tredjedel fra tyskere og 5 pct. fra nordmænd. 1.4 Hotelovernatninger i forbindelse med forretning bag størstedelen af forbruget Set i forhold til turismens overnatningsformer kommer størstedelen af turismeforbruget i regionen fra turister, der overnatter på hotel i forbindelse med forretning (20 pct.) eller i lejet feriehus (19 pct.). Blandt de såkaldt kommercielle overnatningsformer skaber turister på ferie på hoteller (8 pct.) og camping (7 pct.) ligeledes en betydelig omsætning i regionen. Sammenlagt står de kommercielle overnatningsformer for 60 pct. af turismeforbruget eller næsten 10,3 mia. kr., mens den ikke-kommercielle del står for 40 pct. svarende til godt 6,7 mia. kr. Under den ikke-kommercielle turisme er endagsturisme dominerende med 21 pct. af det samlede turismeforbrug. Herunder er 13 pct. forretning og 8 pct. ferie. Ellers er udgør overnatninger hos familie/venner 12 pct. af det samlede turismeforbrug. Sammenlignet med forbrugsmønstret i hele landet går en 7 pct. point højere andel af turismeforbruget til de kommercielle overnatningsformer lejet feriehus i Region Syddanmark. 13
Dette skyldes især en højere andel af forbrug på lejet feriehus på 6 pct. point og tilsvarende lavere andele på 5 og 3 pct. point hhv. fra endagsturister på ferie og overnatninger i eget feriehus i den ikke-kommercielle kategori. Som før nævnt går størstedelen af turismeforbruget i destination Lillebælt til forretningsturisme – enten som hotel (32 pct.)- eller endagsbesøg (21 pct.). I Sønderjylland lægges godt halvdelen af forbruget i forbindelse med lejet feriehus. Også i destination Sydvestjylland fylder lejet feriehus med 20 pct. en del, men er overgået af endagsturisters forbrug i forbindelse med ferie (25 pct.). Herudover er forretningsturismen på hotel også særlig udbredt i Legoland Billund Resort (28 pct.) og på Fyn (23 pct.) i forhold til landsgennemsnittet. I destination Fyn bruges desuden 19 pct. af turismeforbruget på overnatninger hos familie/venner. Bilag 1C viser turismeomsætningen i hver kommune fordelt på overnatningsform. Der er store kommunale forskelle i forbrugsmønstret. F.eks. dominerer lejet feriehus som overnatningsform i Varde og Fanø. Billund er særligt afhængig af hotelovernatninger, mens der lægges en stor andel på festivallen på Langeland og i lystbåde på Ærø. I kommunerne Aabenraa, Haderslev og Sønderborg dominerer den ikke-kommercielle turisme, da relativt mange gæster lægger penge som endagsturister eller hos familie/venner. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Region Syddanmark og destinationer Turismeforbrug mio. kr.
Fordeling for Syddanmark
Fordeling for hele landet
pct.
I alt
16.984
100
100
Kommercielle
10.273
60
53
Hotel – ferie
1.373
8
10
Hotel – forretning
3.394
20
20
Feriecentre
483
3
2
1.243
7
5
Vandrerhjem
148
1
1
Lejet feriehus
3.144
19
13
Lystbåde
195
1
1
Festival
277
2
1
17
0
0
0
0
0
6.711
40
47
Eget feriehus
931
5
8
Lånt sommerhus
267
2
2
Familie/venner
2.045
12
13
Endagsturister - ferie
1.305
8
13
Endagsturister - forretning
2.163
13
11
Camping
Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle
14
Destination Legoland/ Billund Resort
Destination Lillebælt
Destination Sydvestjylland
Destination Sønderjylland
Destination Fyn mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
4.656
100
3.842
100
3.168
100
2.699
100
2.619
100
Kommercielle
2.651
57
1.872
49
2.512
79
1.495
55
1.743
67
364
8
241
6
132
4
203
8
434
17
1.053
23
360
9
369
12
875
32
737
28
Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre
35
1
71
2
103
3
39
1
234
9
314
7
335
9
264
8
133
5
196
7
Vandrerhjem
46
1
41
1
24
1
14
1
23
1
Lejet feriehus
469
10
761
20
1.614
51
213
8
87
3
Lystbåde
122
3
47
1
4
0
18
1
4
0
Festival
238
5
13
0
0
0
0
0
26
1
10
0
4
0
2
0
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2.005
43
1.970
51
656
21
1.204
45
876
33
225
5
272
7
262
8
104
4
68
3
93
2
38
1
95
3
26
1
15
1
Familie/venner
896
19
471
12
0
0
417
15
260
10
Endagsturister - ferie
101
2
961
25
73
2
88
3
82
3
Endagsturister - forretning
689
15
227
6
227
7
569
21
450
17
Camping
Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus
1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ”ikke-turismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter. I Region Syddanmark viser analysen, jf. tabel 1.5, at størstedelen af forbruget med 51 pct. fordeler sig på turismeprodukterne. Koncentrationen af forbruget på turismeprodukter er således på samme niveau som i resten af landet. Forbrugsandelen på detailhandel ligger i Region Syddanmark 1 pct. point over forbruget i hele landet, mens andelen til andre produkter er 1 pct. point under landsgennemsnittet. De danske gæster bruger især penge på turismeprodukter som overnatning (27 pct.), lokal transport (23 pct.) og restaurant (9 pct.), men også på føde- og drikkevarer samt tobak (10 pct.). Dette mønster over forbruget skyldes bl.a. danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. De udenlandske turister har en anden sammensætning af forbrug med en lavere andel på turismeprodukter (31 pct.). En langt større andel af forbruget går således til detailhandel (34 pct.) og andre produkter (35 pct.). Sidstnævnte dækker f.eks. over kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring samt lokalforbrug på teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester. 15
Det samlede forbrug varierer en del mht. produkt fra destination til destination. F.eks. lægges hele to tredjedele af forbruget på turismeprodukter i destination Lillebælt og Legoland Billund Resort grundet den store andel af forretningsturister. Det relativt store forbrug i forbindelse med ikke-kommerciel turisme og overnatninger i lejet feriehus i Sønder- og Sydvestjylland ses desuden af det relativt store forbrug på detailhandel i de to destinationer. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark og destinationer, 2011 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
16.984
100
10.608
100
6.376
100
8.672
51
6.717
63
1.956
31
Overnatning
3.513
21
2.901
27
612
10
Restaurant
1.833
11
915
9
918
14
Lokal transport
2.787
16
2.492
23
294
5
Rejseservice
348
2
271
3
76
1
Kultur og forlystelser
192
1
137
1
55
1
4.763
28
2.585
24
2.178
34
Føde- og drikkevarer samt tobak
2.014
12
1.071
10
943
15
Benzin og andet brændstof
1.309
8
894
8
415
7
Andet
1.440
8
620
6
820
13
3.549
21
1.306
12
2.242
35
I alt Turismeprodukter Heraf:
Detailhandel
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
Destination Legoland/ Billund Resort
Destination Lillebælt
Destination Fyn
Destination Sønderjylland
Andre produkter
Destination Sydvestjylland
Heraf:
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
Turismeforbrug i alt
4.656 100
3.842 100
3.168 100
2.699 100
2.619 100
Turismeprodukter
2.608
56
1.357
35
1.143
36
1.801
67
1.765
67
1.069
23
514
13
453
14
749
28
730
28
Restaurant
504
11
448
12
288
9
267
10
326
12
Lokal transport
855
18
331
9
328
10
681
25
592
23
Rejseservice
107
2
38
1
49
2
69
3
86
3
75
2
26
1
24
1
34
1
32
1
1.209
26
1.538
40
990
31
494
18
533
20
542
12
649
17
410
13
213
8
200
8
323
7
440
11
242
8
136
5
168
6
345
7
448
12
338
11
145
5
164
6
841
18
947
25
1.034
33
405
15
321
12
Heraf: Overnatning
Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter
16
Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. Også her er der en kommunevis variation. Turisterne i Nyborg, Esbjerg, Middelfart og Fredericia har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på 71-77 pct. I Fanø, Varde og Langeland Kommune bruges i denne kategori kun 17-23 pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister der bruger penge i f.eks. feriehuse. I øvrigt skiller Langelands forbrug sig ud, da størstedelen af forbruget går til andre produkter. Dette skyldes det relativt store forbrug på festival.
17
Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Regionen Syddanmarks fem destinationer og 22 kommuner. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Værditilvæksten over landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I Region Syddanmark udgør den turismeskabte værditilvækst knap 8,2 mia. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 2,8 pct. af områdets samlede værditilvækst, hvilket er 0,2 pct. point over landsgennemsnittet. Regions turismeskabte værditilvækst svarer til 21 pct. af hele landets. Ikke overraskende skabes af de fem destinationer mest værditilvækst af turismen i destination Fyn med 2,3 mia. kr. fordelt på de ni kommuner. Ellers skabes der for godt 1,8 mia. kr. i destination Sønderjyllands fire kommuner og knap 1,6 mia. kr. i Sydvestjyllands tre. Det er de to sidstnævnte destinationer, som trækker gennemsnittet for regionens turismeandel af den samlede værditilvækst op med andele på hhv. 3,2 og 3,5 pct. af destinationens samlede værditilvækst. Af kommuner gør især Varde sig bemærket med den højeste turismeskabte værditilvækst på 992 mio. kr., hvilket er 8,7 pct. af den samlede værditilvækst i kommunen. Også i Odense og Vejle skaber turismen meget værditilvækst med hhv. 750 og 728 mio. kr. Odense har dog med 1,5 pct. en noget lavere turismeandel af den samlede værditilvækst, hvilket skyldes, at der i Odense også skabes stor værdi af andre erhverv end turismen. Dette gælder generelt i højere grad for destinationerne Fyn, Lillebælt og Legoland Billund Resort end for Sønder- og Sydvestjylland. Det skal dog nævnes, at de sydjyske kommuner Vejen og Esbjerg med 0,6 og 1,1 pct. hhv. har regionens laveste turismeandele af den samlede værditilvækst. Til gengæld trækker kommuner som Fanø (37,1 pct.) og Langeland (11,8 pct.) regionens samlede gennemsnit betragteligt op. Ligesom Fanø har landets største turismeforbrugsandel af det samlede udbud, er turismeandelen af den samlede værditilvækst i kommunen også størst.
18
Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmarks destinationer, 2011 Turismeskabt værditilvækst
Samlet værditilvækst i kommunen mio. kr.
Danmark
Turismeandel af samlet værditilvækst pct.
39.717
1.524.795
2,6
Region Syddanmark
8.157
295.332
2,8
Destination Fyn
2.300
97.696
2,4
Odense
750
49.143
1,5
Svendborg
298
11.617
2,6
Langeland
294
2.489
11,8
Nyborg
271
5.369
5,0
Faaborg-Midtfyn
193
10.182
1,9
Assens
168
8.296
2,0
Nordfyns
158
5.239
3,0
Kerteminde
109
4.075
2,7
59
1.286
4,6
1.824
56.489
3,2
Tønder
590
9.051
6,5
Sønderborg
587
18.721
3,1
Haderslev
341
11.324
3,0
Aabenraa
306
17.392
1,8
1.574
44.477
3,5
Varde
992
11.422
8,7
Esbjerg
371
32.486
1,1
Fanø
211
569
37,1
1.261
49.856
2,5
Kolding
597
24.691
2,4
Middelfart
355
8.197
4,3
Fredericia
309
16.968
1,8
1.197
46.814
2,6
Vejle
728
26.290
2,8
Billund
412
10.436
3,9
10.088
0,6
Ærø Destination Sønderjylland
Destination Sydvestjylland
Destination Lillebælt
Destination Legoland Billund Resort
Vejen 57 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.
19
Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turismen og turismeandel af samlet værditilvækst i Region Syddanmarks destinationer, 2011
2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af kommunerne i Region Syddanmarks samlede turismeafledte værditilvækst på knap 8,2 mia. kr. stammer næsten 2,6 mio. kr. (32 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er relativt set på samme niveau som for hele landet. Blandt turismeerhvervene i regionen stammer 15 pct. fra overnatningsstederne, mens 8 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. I relative størrelser skaber turismen i Region Syddanmark altså 2 pct. point mere værditilvækst inden for overnatningssteder end, hvad den skaber i hele landet. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sports bidrag med 4 pct. hver af den turismeskabte værditilvækst er nogenlunde på niveau med landet. Dette er også tilfælde for rejseservice, som fylder 1 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst. 17 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Syddanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1 pct. point lavere end niveauet for Danmark. Det skal dog nævnes, at den største gruppe med 51 pct. er ”andre brancher”, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje5 (13 pct.), erhvervsservice6 (7 pct.) og andre (31 pct.) – herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse,
5
Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 6 Dækker bl.a. over udlejning af biler.
20
tv/radio og IT samt offentlig service. Kategorien ejendomsmæglere, bolig- og husleje ligger for området 1 pct. point over landsgennemsnittet. Den høje værditilvækst skabt i andre brancher er især trukket af destinationerne Sydvestjylland og Sønderjylland med andele på hhv. 61 og 55 pct. Den tilsvarende lavere andel af værditilvækst skabt inden for turismeerhvervene er på 22-24 pct. i de to destinationer. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2011 Fordeling for Turismeafledt værditilvækst
Region Syddanmark
Danmark pct.
mio. kr. 8.157
100
100
2.576
32
32
1.256
15
13
Restauranter og værtshuse
645
8
9
Transportvirksomheder
324
4
5
I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder
Rejseservice
66
1
1
286
4
4
1.386
17
18
Råolie-, naturgas og olieindustri
15
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
160
2
2
1.210
15
16
4.195
51
50
1.097
13
12
594
7
7
2.504
31
31
Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:
Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre
21
Turismeerhverv
pct.
2.300 100
mio. kr.
pct.
1.824 100
mio. kr.
Destination Legoland/ Billund Resort
Destination Lillebælt
Destination Sydvestjylland
Destination Sønderjylland
Destination Fyn mio. kr.
I alt
pct. mio. kr.
pct. mio. kr.
pct.
1.574 100 1.261 100 1.197 100
831
36
429
24
346
22
481
38
489
41
Overnatningssteder
400
17
178
10
155
10
255
20
269
22
Restauranter og værtshuse
178
8
156
9
105
7
96
8
109
9
Transportvirksomheder
116
5
46
3
40
3
66
5
56
5
22
1
8
0
10
1
14
1
12
1
115
5
41
2
36
2
51
4
44
4
382
17
396
22
270
17
172
14
166
14
Råolie-, naturgas og olieindustri
5
0
4
0
2
0
3
0
2
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
45
2
46
2
27
2
22
2
20
2
Heraf:
Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:
Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre
332
14
347
19
241
15
147
12
144
12
1.087
47
999
55
959
61
608
48
542
45
258
11
249
14
349
22
134
11
107
9
161
7
119
7
113
7
101
8
99
8
668
29
631
35
496
32
373
30
336
28
Bilag 2A viser værditilvæksten fordelt på brancher for de 22 kommuner separat. Her ses det bl.a., at der skabes relativt mest værditilvækst af turismen i turismeerhvervene i Nyborg, Esbjerg og Fredericia med andele på 44-47 pct. Kommunerne med den laveste turismeskabte værditilvækst i turismeerhvervene er Fanø, Varde og Tønder med andele af den samlede turismeskabte værditilvækst på hhv. 12, 15 og 21 pct. Ærø bemærker sig ved at være kommunen med størst værdi skabt inden for detailhandel med 27 pct. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til 480.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Region Syddanmark er således 0,48, hvilket er en smule under landsgennemsnittet på 0,482. 2.3 Turisme skaber over 25.000 job i Region Syddanmark Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser – her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i Region Syddanmark gennem direkte og afledte effekter 25.632 årsværk, hvilket er 21 pct. af landets turismeskabte årsværk. I regionen var der i 2011 581.249 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne i de 22 kommuner skabte 4,4 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Dette er 0,1 pct. point over landsgennemsnittet og er 22
trukket op af gennemsnittet i destination Lillebælt (5 pct.), Legoland Billund Resort (4,6 pct.) samt Sønderjylland (4,6 pct.). Igen er Fanø, Langeland, Nyborg og Varde blandt de mest afhængige af turismens effekter i området, idet hhv. 38,6, 12,6, 9,8 og 8,8 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Derudover skaber turismen 8,3-8,5 pct. af den samlede beskæftigelse i Tønder og Middelfart, hvilket ligeså trækker snittet for Region Syddanmark op. Kommuner som Vejen, Esbjerg, Aabenraa, Faaborg-Midtfyn og Odense er mindre afhængig af turismens jobskabelse, da 0,8-3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Odense er den kommune i region, der med 3.097 skaber flest job i regionen. Herefter følger Vejle med 2.732, Kolding med 2.072 og Varde med 1.933 job. Det er bemærkelsesværdigt, at turismen i destination Lillebælt med 4.822 årsværk næsten skaber lige så mange job som destination Sønderjyllands 4.894. Ærø er med sin lille størrelse kommunen i Region Syddanmark med færrest turismeskabte årsværk.
23
Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmarks destinationer, 2011 Turismeskabte årsværk
Samlet antal beskæftigede i kommunen
årsværk Danmark
Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune pct.
119.449
2.804.562
4,3
25.632
581.249
4,4
Destination Fyn
7.915
201.875
3,9
Odense
3.097
101.636
3,0
Nyborg
1.121
11.434
9,8
Svendborg
1.018
25.122
4,1
Langeland
652
5.180
12,6
Assens
602
15.845
3,8
Faaborg-Midtfyn
598
20.183
3,0
Nordfyns
386
10.416
3,7
Kerteminde
319
9.592
3,3
Region Syddanmark
Ærø
123
2.468
5,0
Destination Sønderjylland
4.894
105.805
4,6
Sønderborg
1.663
34.238
4,9
Tønder
1.506
17.667
8,5
933
23.926
3,9
Haderslev Aabenraa
791
29.975
2,6
Destination Sydvestjylland
3.706
84.371
4,4
Varde
1.933
21.893
8,8
Esbjerg
1.385
61.470
2,3
Fanø
389
1.009
38,6
Destination Lillebælt
4.822
96.674
5,0
Kolding
2.072
52.687
3,9
Middelfart
1.432
17.345
8,3
Fredericia Destination Legoland Billund Resort
1.318
26.642
4,9
4.295
92.525
4,6
Vejle
2.732
55.030
5,0
Billund
1.410
18.156
7,8
154
19.339
0,8
Vejen
24
Figur 2.2. Beskæftigelse skabt af turismen og turismeandel af samlet beskæftigelse i Region Syddanmarks destinationer, 2011
2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Turismen skaber med godt 10.800 årsværk (42 pct.) i regionen flest job i turismebrancherne. Sammenlignes denne andel med den tilsvarende for hele landet (41 pct.), når man til konklusionen, at turismen i Region Syddanmark betyder en anelse relativt mere for turismeerhvervene og tilsvarene mindre detailhandel. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (21 pct.), hvilket ligger 4 pct. point over landsniveauet og på restauranter og værtshuse (12 pct.), som dog ligger 2 pct. point under. Turismen skaber derudover godt 5.300 årsværk inden for detailhandel i de 22 kommuner inklusiv afledte effekter, der relativt set er 1 pct. point mindre vigtig i jobskabelsen end for landet som helhed. For de fem destinationer kan man sige, at turismeerhvervene med størst afhængighed af turismens jobskabelse, findes i Legoland Billund Resort med 47 pct. samt Fyn og Lillebælt med 45 pct.
25
2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Syddanmark, 2011 Turismeafledt beskæftigelse
Region Syddanmark
Danmark
årsværk
I alt
25.632
100
100
Turismeerhverv
10.823
42
41
Overnatningssteder
5.383
21
17
Restauranter og værtshuse
3.226
13
15
Transportvirksomheder
1.182
5
5
Rejseservice
392
2
1
Kultur, forlystelser og sport
641
2
3
5.331
21
22
Råolie-, naturgas og olieindustri
25
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
321
1
1
4.985
19
21
9.478
37
37
224
1
1
Erhvervsservice
2.511
10
9
Andre
6.743
26
26
Heraf:
Detailhandel Heraf:
Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
26
pct.
årsværk
pct.
årsværk
Destination Legoland/ Billund Resort
Destination Lillebælt
Destination Sydvestjylland
Destination Sønderjylland
Destination Fyn årsværk
pct.
årsværk
pct.
årsværk
pct.
I alt
7.915 100 4.894 100 3.706 100 4.822 100 4.295 100
Turismeerhverv
3.567
45 1.857
38 1.230
33 2.153
45 2.016
47
1.818
23
820
17
482
13 1.184
25 1.078
25
Restauranter og værtshuse
985
12
755
15
463
12
487
10
537
12
Transportvirksomheder
380
5
155
3
163
4
260
5
225
5
Rejseservice
122
2
45
1
44
1
103
2
77
2
Kultur, forlystelser og sport
262
3
83
2
78
2
119
2
99
2
20 1.323
27
945
25
782
16
719
17
Heraf: Overnatningssteder
Detailhandel
1.562
Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri
7
0
6
0
4
0
5
0
3
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
89
1
88
2
52
1
48
1
44
1
1.466
19 1.229
25
888
24
729
15
673
16
2.786
35 1.714
35 1.532
39 1.559
36
Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre
41 1.887
48
1
40
1
87
2
27
1
21
1
763
10
406
8
379
10
534
11
428
10
27 1.109
26
1.975
25 1.267
26 1.065
29 1.326
Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. For de fem destinationers kommuner var denne multiplikator i gennemsnit 1,5 i 2011. For hver million kr. der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes halvanden fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således en smule mere beskæftigelsesintensiv i Region Syddanmark end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Bilag 2B viser yderligere beskæftigelseseffekterne afledt af turisme pr. kommune. For Billund, Odense, Fredericia og Vejen skabes med andele på 49-51 pct. flest job inde for turismeerhvervene. For Ærø, Fanø, Nordfyns og Varde er detailhandel relativt afhængig med høje andele på mellem 30 og 39 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. 2.5 Skatteindtægter på 5,5 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter Region Syddanmark på over lidt over 5,5 mia. kr. Heraf går næsten 4 mia. kr. eller 72 pct. til vareskatter, herunder især moms med 2,7 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 1,5 mia. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. Mens personskatter afledt af turismeforbruget med 2 pct. point betyder relativt mindre i Region Syddanmark sammenholdt med hele landet, betyder vareskatter, herunder moms og vareafgifter/punktafgifter, lidt mere.
27
Især i destinationerne Sønderjylland og Sydvestjylland opkræves relativt høje moms- og vareafgifter som følge af den relativt store detailhandel. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Syddanmark, 2011 Fordeling for Turismeafledte skatter og afgifter
Region Syddanmark
mio. kr.
Danmark pct.
I alt
5.505
100
100
Personskatter
1.548
28
30
797
14
15
25
0
0
254
5
5
Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag)
9
9
72
70
Moms/merværdiafgift
2.678
49
48
Vareafgifter/punktafgifter
1.005
18
16
274
5
6
mio. kr.
I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter
pct.
1.586 100
mio. kr.
pct.
1.362 100
mio. kr.
Destination Lillebælt
Destination Fyn
Destination Sønderjylland
Selskabsskatter
Destination Legoland/ Billund Resort
472 3.957
Destination Sydvestjylland
Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter
pct.
1.020 100
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
785 100
752 100
505
32
315
23
240
24
256
33
233
31
261
16
162
12
123
12
132
17
118
16
8
1
5
0
4
0
4
1
4
1
83
5
51
4
39
4
42
5
38
5
153
10
95
7
73
7
78
10
72
10
1.081
68
1.047
77
780
76
529
67
519
69
Moms/merværdiafgift
742
47
666
49
491
48
390
50
389
52
Vareafgifter/punktafgifter
252
16
326
24
214
21
102
13
109
15
87
5
55
4
75
7
37
5
21
3
Moms, vare- og selskabsskatter
Selskabsskatter
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12
2.6 Turismeafledte skatteindtægter større betydning end andre steder i landet Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 3,9 pct. af de 22 kommuners samlede skatteprovenu, hvilket er 0,1 pct. point under landsniveauet. Dette skyldes, at personskatters andel i Region Syddanmark er 0,2 pct. point lavere, mens moms, vare- og selskabsskatters andel på 6,8 pct., er 0,2 pct. point højere end landsgennemsnittet, der ligger på hhv. 6,8 pct. og 6,6 pct.
28
Det ses, at Region Syddanmarks snit er trukket op af destinationerne Sønderjylland og Sydvestjylland, da de turismeafledte moms-, vare og selskabsskatter her udgør en relativ høj andel af de samlede skatter og afgifter. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,32. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår de syddanske kommuner, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 320.000 kr.
Danmark
Region Syddanmark
Destination Fyn
Destination Sønderjylland
Destination Sydvestjylland
Destination Lillebælt
Destination Legoland/ Billund Resort
Tabel 2.6 Fordeling over turismeafledte skatter og afgifters andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmarks Destinationer, 2011
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
pct.
I alt
4,0
3,9
3,2
5,2
5,1
3,4
3,6
Personskatter
2,1
1,9
1,7
2,1
2,0
2,0
1,9
Kommuneskatter
2,2
2,0
1,7
2,1
2,2
2,1
2,1
Kirkeskatter
2,2
2,0
1,8
2,1
2,2
2,1
2,0
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
2,2
2,0
1,8
2,2
2,2
2,2
2,0
Statsskatter
1,8
1,7
1,6
1,9
1,8
1,7
1,6
6,6
6,8
5,3
9,5
9,2
5,3
6,1
Moms/merværdiafgift
7,8
7,8
6,1
10,1
9,6
7,0
7,8
Vareafgifter/punktafgifter
6,3
6,4
4,9
10,8
7,8
4,3
4,5
Selskabsskatter
3,2
3,4
3,0
3,8
12,6
1,8
1,9
Moms, vare- og selskabsskatter
Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.
Bilag 2C kombinerer tabel 2.5 og 2.6 på kommuneniveau og udspecificerer således de turismeafledte skatteindtægter for hver af de 22 kommuner. Sammenlignet med skatteindtægter fra andre brancher fylder de turismeafledte forholdsvis meget i Fanø (27,7 pct.), Langeland (15,2 pct.) og Varde (10,5 pct.) Kommune – både hvad angår personskatter og især hvad angår moms, vare- og selskabsskatter. Det modsatte er tilfældet for Vejen (0,9 pct.), Esbjerg (1,6 pct.), Faaborg-Midtfyn (2,2 pct.) og Odense (2,5 pct.) Kommune, hvis der sammenlignes med hele landet.
29
Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i Region Syddanmarks 22 kommuner jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2012 samt hvor det har været muligt at vise udviklingen indtil år 2012. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten – på hoteller og campingpladser Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor vandrerhjem ikke er med. Campingpladser er klart overnatningsformen med størst kapacitet i området. I 2012 var der ifølge Danmarks Statistik således 92.310 sengepladser i Region Syddanmarks fem destinationer. Dette er en stigning på 4,6 pct. siden 2008. Kapaciteten fordeler sig på 133 campingpladser i 2012, hvilket er tre mere end i 2008. I området har hoteller næststørste kapacitet med 16.670 senge. Dette er 7 pct. mere end hvad der var i 2008. i 2012 var der 4 hoteller mere der indberettede end i 2008. Sengepladser i feriecentre er siden 2008 steget fra 9.981 til 14.734 i 2012 samtidig med, der er kommet to ekstra feriecentre til. Kapaciteten i lystbådehavne er dog faldet til 14.060 i 2012 i takt med 13 færre indberettende havne siden 2008. Af vandrerhjem var der i 2012 26 i Region Syddanmark, hvilket er et færre end i 2008. Bilag 3A viser tabel 3.1 opdelt på regionens fem destinationer. Det ses, at destination Fyn og Sønderjylland med knap 40.000 sengepladser hver har regionens største kapacitet. Dog havde destination Fyn i 2012 20 virksomheder mere, der indberettede.
30
Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter i Region Syddanmark1 2008 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter 3 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser)
2009
2010
2011
2012
128.343 131.822 134.412 137.147 137.774 15.567 16.246 16.310 16.855 16.670 9.981 12.164 13.998 14.964 14.734 88.251 89.382 89.925 91.221 92.310 14.544 14.030 14.179 14.107 14.060 4
376 115 23 130 27 81
365 113 25 130 27 70
362 114 26 129 25 68
375 122 28 132 26 67
371 119 25 133 26 68
1: Opgjort pr. juni. 2: Eksklusiv vandrerhjem 3: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 4: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.
3.2 Varde er regionens største sommerhusområde En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af områdets godt 35.000 sommerhuse og de næsten 433.000 potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2012. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i den restpektive kommune. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet 21.199 husuger i regionens i alt 22 kommuner svarende til 13,9 pct. af den potentielle kapacitet i området. Især i destinationerne Sydvestjylland og Sønderjylland er den kommercielle udlejningsprocent høj med hhv. 24,9 og 15,8 pct. Det er især i kommuner som Tønder (33,2 pct.), Esbjerg (28,8 pct.), Varde (27 pct.) og Fanø (18,5 pct.), at sommerhusene flittigt lejes ud. 31
Til gengæld udlejes sommerhuse ikke i lige så høj grad i destination Legoland Billund Resort og destination Fyn, idet udlejningsprocenterne er hhv. 3,1 og 4,9. Det viser sig, at sommerhuse i f.eks. Billund/Vejen (1,2 pct.), Kerteminde (2,5 pct.) og Faaborg-Midtfyn (2,8 pct.) ikke udlejes ligeså hyppigt. Ellers bemærkes det, at Odense Kommune, trods sin størrelse, har områdets laveste antal sommerhuse med 24, og at Varde klart er regionens største sommerhusområde med 8.227 og dermed har flest udlejningsuger til rådighed. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012
Region Syddanmark Destination Fyn Langeland Nordfyns Kerteminde Faaborg-Midtfyn Assens Svendborg Nyborg Ærø Odense Destination Sønderjylland Tønder Sønderborg Haderslev Aabenraa Destination Sydvestjylland Varde Fanø Esbjerg Destination Lillebælt Kolding Middelfart Fredericia Destination Legoland Billund Resort Vejle Billund og Vejen
Sommerhuse, Udlejede husuger antal 35.128 190.599 11.101 21.199 2.236 9.574 3.111 3.939 1.763 1.698 1.365 1.514 736 1.470 740 1.116 760 931 366 864 24 93
Udlejningsuger til rådighed 1.369.992 432.939 87.204 121.329 68.757 53.235 28.704 28.860 29.640 14.274 936
Kommerciel udlejningspct. 13,9 4,9 11,0 3,2 2,5 2,8 5,1 3,9 3,1 6,1 9,9
7.259
44.601
283.101
15,8
2.093 2.735 1.581 850
27.103 11.542 3.867 2.089
81.627 106.665 61.659 33.150
33,2 10,8 6,3 6,3
11.577
112.400
451.503
24,9
8.227 2.940 410 3.052 1.541 1.337 174
86.543 21.245 4.612 9.804 6.054 3.522 228
320.853 114.660 15.990 119.028 60.099 52.143 6.786
27,0 18,5 28,8 8,2 10,1 6,8 3,4
2.139
2.595
83.421
3,1
1.235 904
2.178 417
48.165 35.256
4,5 1,2
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger
Udover den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus.
32
3.3 Flest overnatninger i lejede feriehuse I 2012 blev der foretaget godt 14 mio. kommercielle overnatninger i Region Syddanmarks 22 kommuner, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2011 på 1,1 pct. Den positive udvikling for områdets feriehusovernatninger på 2,7 pct. fra 2011 til 2012 var altså ikke nok til at vende det samlede billede, selvom overnatninger i lejet feriehus er største overnatningsform med 5,7 mio. eller 41 pct. af regionens samlede antal overnatninger. Dette skyldes, at overnatninger på camping og i feriecenter samtidig faldt med 5,5-5,7 pct. Camping og feriecenter står i Region Syddanmark for hhv. 29 og 10 pct. af det samlede kommercielle overnatningstal svarende til hhv. 4 og 1,5 mio. overnatninger. Regionens hotelovernatninger er ligeligt fordelt mellem forretnings- og feriegæster, som hver står for 8 pct. af det samlede overnatningstal. Antallet af overnatninger i disse to former har begge oplevet en lille fremgang fra 2011 til 2012 på 1 -1,3 pct. Formerne lystbådehavne og vandrerhjem har en del færre overnatninger end de øvrige former og står for hhv. 3 og 2 pct. af alle overnatninger i regionen. Fra 2011 til 2012 er disse overnatningstal gået tilbage med 0,7 og 1,7 pct. Udviklingen i hele landet 2011-2012 på de enkelte overnatningsformer har nogenlunde samme tendenser som udviklingen i Region Syddanmark – overnatninger i lejet feriehus og på hotel er gået frem, mens overnatninger på camping, i feriecenter og i lystbådehavne er gået tilbage. Samlet set ender hele landet på en 0-vækst, da hotelovernatningerne er steget med mere og feriecenterovernatningerne er faldet med mindre end hvad tilfældet var i Religion Syddanmark. Bilag 3B inddeler tabel 3.3 i de fem destinationer. Det ses, at overnatninger i Sønder- og Sydvestjylland primært er koncentreret i lejede feriehuse og på campingpladser, mens de i destination Lillebælt og Legoland Billund Resort er spredt mere ud på flere former, især også hotel – og feriecentre/lystbådehavne for Legoland Billund Resort. Tabel 3.3. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i Region Syddanmark, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 2012
Fordeling 2012
I alt 14.162.506 14.008.719 Hotel 2.194.118 2.219.251 - ferie 1.120.398 1.135.159 - forretning 1.073.720 1.084.092 Feriecenter 1.556.169 1.467.625 Camping 4.249.518 4.014.560 Vandrerhjem 242.004 237.984 Lystbådehavne 390.164 387.330 Lejet feriehus 5.530.533 5.681.969
100 16 8 8 10 29 2 3 41
2011 Overnatninger
Udvikling 2011-2012 Region Syddanmark
Udvikling 2011-2012 Danmark
pct.
-1,1 1,1 1,3 1,0 -5,7 -5,5 -1,7 -0,7 2,7
0,2 4,3 5,1 3,4 -2,3 -5,3 0,1 -0,2 1,7
Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet forretningsgæster f.eks. typisk bruger mange flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor
33
forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når de måles på forbrug, så camping og lejet feriehus eksempelvis kommer før hotel målt i overnatninger. 3.4 Lille stigning i det samlede overnatningstal siden 2008 Siden 2008 er antallet af kommercielle overnatninger i regionen steget med 0,6 pct. frem til 2012. Dette dækker over en kraftig stigning i antallet af overnatninger i Legoland Billund Resort og Billund Kommune samt et fald i resten af regionens destinationer på mellem 0,7 og 13,2 pct. Den positive udvikling i Legoland Billund Resort på 59,8 pct. betyder meget, da udviklingen i de to destinationer med flest overnatninger, Sydvestjylland (4,7 mio.) og Sønderjylland (3,4 mio.), har været konstant over de seneste fem år. Ellers er det også bemærkelsesværdigt, at destination Fyn og Lillebælt har oplevet negative vækstrater på hhv. -13,2 og -9,5 pct. 2008-2012 og -4,6 og -2,8 pct. 2011-2012. Region Syddanmarks samlede seneste udvikling fra 2011 til 2012 har med -1,1 pct. da også været negativ, da kun destination Sønderjylland og Sydvestjylland har kunnet præsentere (moderat) positiv vækst på 0,9-1,4 pct. Mht. den seneste udvikling i antallet af overnatninger, 2011-2012, er der dog positive tendenser at spore i kommunerne Esbjerg, Tønder, Langeland, Vejen, Aabenraa, Haderslev og Varde, som havde fremgang på mellem 1,8 og 5,7 pct.
34
Tabel 3.4 Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Region Syddanmark 7
2012
Udvikling 2011 - 2012
2009
Region Syddanmark Destination Fyn Langeland Svendborg Nordfyns Odense Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Kerteminde Ærø Destination Sønderjylland Tønder Sønderborg Haderslev Aabenraa Destination Sydvestjylland Varde Fanø Esbjerg Destination Lillebælt Kolding Middelfart Fredericia
13.932 3.105 517 531 429 364 319 244 293 231 177
13.545 2.752 485 501 339 354 255 232 220 208 160
13.875 2.783 476 468 383 354 249 235 218 232 169
14.163 2.823 491 461 405 359 276 234 218 216 164
14.009 2.694 507 419 360 358 271 228 210 198 145
0,6 -13,2 -2,1 -21,0 -16,1 -1,8 -15,2 -6,6 -28,3 -14,4 -18,4
-1,1 -4,6 3,3 -9,1 -11,1 -0,4 -1,8 -2,6 -3,3 -8,4 -12,0
3.443
3.362
3.234
3.366
3.413
-0,9
1,4
1.393 1.004 595 452
1.300 1.098 541 422
1.321 954 536 424
1.369 991 572 435
1.418 964 585 446
1,8 -4,0 -1,6 -1,2
3,5 -2,7 2,4 2,7
4.751
4.679
4.592
4.677
4.720
-0,7
0,9
3.589 663 499
3.373 801 505
3.323 773 497
3.424 719 533
3.486 670 564
-2,9 0,9 13,1
1,8 -6,9 5,7
1.476
1.267
1.416
1.375
1.336
-9,5
-2,8
724 509 244
615 451 202
648 558 210
660 499 216
651 491 194
-10,1 -3,6 -20,2
-1,4 -1,6 -10,1
Destination Legoland Billund Resort Billund Vejle Vejen
1.155
1.486
1.850
1.922
1.846
59,8
-3,9
476 631 48
857 586 43
1.185 627 38
1.209 658 55
1.179 611 57
147,5 -3,1 17,0
-2,5 -7,2 3,2
2010
2011
Udvikling 2008 - 2012
2008
1.000 overnatninger
pct.
3.5 Lille tilbagegang i både danske og udenlandske kommercielle overnatninger Målt på overnattende gæster udgør danskerne med 6,9 mio. næsten en lige så stor turistgruppe som udenlandske, der fylder 7,1 mio. i de fem syddanske destinationer. Kigges på udviklingen 2011-2012 ses det, at antallet af udenlandske overnatninger i de 22 kommuner er faldet med 1,6 pct., mens antallet af danske overnatninger er faldet med 0,5 pct. Samlet set giver dette et lille fald på 1,1 pct. Tabel 3.5 indeholder feriehusovernatninger, som fyldte knap to tredjedele af det samlede udenlandske overnatningstal i 2012 og ca. 15 pct. af
7
Tallet for 2010 er muligvis overvurderet pga. en indberetningsfejl til Danmarks Statistik.
35
de danske overnatninger. Uden feriehusovernatninger er faldet dog på 6,3 pct. for udenlandske overnatninger og 2,3 pct. for danske. Udviklingen i Danmark generelt er med en samlet 0-vækst dog ikke meget bedre. Dog oplevede udlandet en svag fremgang på 0,5 pct. fra 2011 til 2012. De tyske overnatninger i Region Syddanmark, der fylder 39 pct. af det samlede overnatningstal, trækker naturligt nok en stor del af udviklingen for det samlede udland. Ellers har regionen oplevet negative vækstrater for markederne Norge (-5,1 pct.), Holland (-7 pct.) og Sverige (-14,1) som hver står for i omegnen af 3 pct. af det samlede overnatningstal. Overnatninger fra andre lande end hovedmarkederne var i fremgang med 3,2 pct. fra 2011 til 2012. Sammenlignes med udviklingen for hele landet er norske overnatninger ikke faldet med lige så meget, svenske er steget med 1,2 pct., mens overnatninger fra andre lande er steget med 4,9 pct. point mere. Til gengæld er overnatninger fra det tyske og hollandske marked faldet lidt mere på landsplan end i Region Syddanmark. Generelt afspejles den seneste negative udvikling, 2011-2012, i antallet af overnatninger i Region Syddanmark også på destinationsniveau (bilag 3C). F.eks. er både danske og udenlandske overnatninger fra samtlige markeder gået tilbage på Fyn, 2011-2012. Danske overnatninger er gået frem i Sønder- og Sydvestjylland med hhv. 3,9 og 1,6 pct. fra 2011 til 2012. Eneste destination med positiv vækst i udenlandske og tyske overnatninger er destination Sydvestjylland med hhv. 0,6 og 1,4 pct. Norske og hollandske overnatninger er kun gået frem i Sønderjylland, mens den svenske tilbagegang i overnatningstallet er fælles for alle fem destinationer. Legoland Billund Resort havde største tilgang i overnatninger fra andre lande med 11,2 pct., men til gengæld også største tilbagegang fra det hollandske marked på 32,3 pct. Sydvestjylland og Sønderjylland er med hhv. 64 og 45 pct. af overnatningstotalen ikke overraskende særligt afhængige af tyske gæster. I Legoland Billund Resort findes til gengæld forholdsvis høje andele af svenske (13 pct.) og norske (10 pct.) gæster, hvi der sammenlignes med regionen.
36
Tabel 3.5 Registrerede overnatninger i Region Syddanmark fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen 2011-2012 2011
2012 Fordeling 2012
Udvikling 2011-2012 Region Syddanmark
overnatninger
I alt
14.162.512
Udvikling 2011-2012 Danmark
pct.
14.008.720
100
-1,1
0,2
Danmark
6.899.432
6.864.363
49
-0,5
-0,0
Udlandet
7.263.080
7.144.357
51
-1,6
0,5
Tyskland
5.466.413
5.445.499
39
-0,4
-0,8
Norge
466.282
442.580
3
-5,1
-0,0
Holland Sverige Andre lande
403.484 436.279 490.622
375.190 374.670 506.418
3 3 4
-7,0 -14,1 3,2
-11,5 1,2 8,1
3.6 Turismesæsonen Turismen er sæsonbetonet i Region Syddanmark. Til sammen foretoges 52 pct. af overnatningerne i sommermånederne juni, juli og august i 2012. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Mens camping, lystbådehavne, feriegæster på hotel og vandrerhjem er stærkt koncentreret om midt- og sensommeren, er forretningsgæster på hotel spredt mere ud over året med ”højsæson” i efteråret. For overnattende i feriecentre kan man tale om "højsæson" i juli/august og "skuldersæson" i maj og oktober. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Syddanmark, 2012 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt
Alle Hotel 2 5 3 5 4 7 8 7 11 9 11 10 26 15 15 11 8 10 5 9 3 8 4 4 100 100
– ferie 3 4 4 7 9 11 22 14 8 9 5 4 100
– forretning 7 6 10 8 9 8 7 9 11 10 11 5 100
Feriecenter 4 7 6 9 9 9 20 11 7 10 6 3 100
Camping 0 0 3 8 13 12 33 18 7 0 0 5 100
Vandrerhjem 3 4 6 8 10 10 20 14 10 8 5 3 100
Lystbådehavne 0 0 0 0 11 14 44 25 5 0 0 0 100
Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.
37
Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for landsdel Fyns 10 kommuner. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen.
For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2013). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke
38
overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og ”andet”. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor
39
tiltrÌkningskraft pü turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget.
40
4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Overnatning Hotel
Komplet Geografi Kommuner
Kilde Overnatningsstatistikken
Producent Danmark Statistik*
År 2011
Usikkerhed Lille
Feriecentre
Kommuner
Overnatningsstatistikken
Danmarks Statistik
2011
Lille
Camping
Kommuner
Overnatningsstatistikken
Danmarks Statistik*
2011
Lille
Vandrerhjem
Kommuner
Overnatningsstatistikken
Danmarks Statistik
2011
Lille
Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau
Kommuner
Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken
Danmarks Statistik
2011
Lille
Danmarks Statistik*
2011
Lille
Krydstogt
Kommuner
VisitDenmark og CNN/WOCO
2011
Medium
Dansk Landboferie
2003
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Totaltælling
Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Indberetninger til Dansk Landboferie Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Indsamling
Bondegårds-ferie
Amter
Eget feriehus
Amter
Totaltælling medl. af DL Stikprøve
Lånt feriehus
Amter
Stikprøve
Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner
Kommuner
VisitDenmark
2008
Medium
National
Stikprøve
Undersøgelse
2003
Stor
Amter
Stikprøve
Ferie- og Forretningsrejsende
Institut for grænseregionsforskni ng Danmarks Statistik
2004
Stor
National
Stikprøve
Transportvaneundersøgelsen
Danmarks Statistik
2006
Stor
Amter
Stikprøve
Ferie- og Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter
Stikprøve
Ferie- og Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2004
Medium
Landsdele
Dækning Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 75 enheder Totaltælling af Danhostel medl. Totaltælling (frivillig) Totaltælling min. 25 disponible huse Totaltælling
* VisitDenmark opregner for små enheder.
41
Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Komplet Geografi Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner
Kilde Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen
Producent VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark
År* 2011 2011 2011 2011
Kommuner
Turistundersøgelsen
VisitDenmark
2008
Lille
Kommuner
Turistundersøgelsen
VisitDenmark
2011
Lille
Krydstogt
krydstogtskommuner
CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark
WOCO/CNN
2011
Medium
Bondegårdsferie
Amter
Turistundersøgelsen
2003
Medium
Eget feriehus
Amter
2006
Medium
Lånt feriehus
Amter
2006
Medium
Overnatnings-form Hotel Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau
Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner
Usikkerhed Lille Lille Lille Lille
Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende
Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik
Kommuner
Indsamling
VisitDenmark
2002
Medium
National
Undersøgelse
Institut for grænseforskning
2003
Stor
Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden
Danmarks Statistik Danmarks Statistik
2004
Stor
2006
Stor
Amter
Ferie- og forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter
Ferie- og forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter National
* Opregnet til 2011-priser Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.
42
Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter
Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:
Multiplikator
Direkte indirekte induceret import Direkte
Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 43
resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national. 4.2 Ændringer i metoden siden 2010 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 og før er der sket nogle enkelte ændringer i metode og data der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med forrige udgivelse, og at det ikke giver mening at lave tidsserier. Dette er årsagen til, at nærværende rapport kun dækker året 2011. Der er dog ikke sket større modeltekniske ændringer i LINE-modellen eller ændringer i metoder til at beregne efterspørgslen, der typisk ville forandre den indbyrdes fordeling mellem regionerne af forbrug og afledte effekter som beskæftigelse og værditilvækst. Ændringerne i forhold til Turismens økonomiske betydning 2010 er beskrevet i detaljer i Turismens økonomiske betydning 2011. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011. Her er døgnforbruget for feriehusgæsterne steget ift. turistundersøgelsen 2008, hvilket især trækker det samlede tyske turismeforbrug op. Det samme gør revisionen af overnatningstal for feriehusene fra Danmarks Statistik, der øgede antal feriehusovernatninger med ca. 1 mio. Derudover betyder en metodeændring vedr. de udenlandske turisters forbrug af lokaltransport ekstra 2 mia. kr. i udenlandsk turismeforbrug. Og endeligt skal nævnes, at rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger.
44
Bilag Bilag 0A. Oversigt over Region Syddanmarks destinationer
Kommunefordeling i destinationerne De syddanske kommuner indgår alle i en eller flere destinationer, der arbejder med turismeudvikling, markedsføring mv. Kommunerne fordeler sig som følger i de fem syddanske destinationer.
Destination Fyn
Destination Sydvestjylland
-
Nordfyn
-
Fanø
-
Svendborg
-
Esbjerg
-
Odense
-
Varde
-
Fåborg-Midtfyn
-
-
Kerteminde
Tønder (tælles med i Sønderjylland)
-
Nyborg
-
-
Assens
-
Ærø
Vejen (var med her v projektopstart, men er pr. 1.1.14 formelt en del af Destination LegolandBillund Resort - LLBR)
-
Langeland Destination Legoland Billund Resort
Destination Sønderjylland
-
Billund
-
Aabenraa
-
Vejle
-
Sønderborg
-
Vejen (formelt med pr. 1.1.2014)
-
Haderslev
-
Kolding (tælles med i Lillebælt)
-
Tønder (tælles med her)
Destination Lillebælt -
Middelfart
-
Kolding (tælles med her)
-
Fredericia
45
Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter og kommuner, 2011 Odense mio. kr.
Svendborg
Nyborg
Langeland
Faaborg-Midtfyn
Assens
Nordfyns
Kerteminde
Ærø
pct. mio. kr.
pct. mio. kr.
pct. mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct. mio. kr.
pct. mio. kr.
pct. mio. kr.
pct.
I alt
1.531
100
597
100
573
100
538
100
397
100
349
100
316
100
236
100
mio. kr.
pct.
Danmark
1.135
74
464
78
491
86
374
69
280
70
258
74
198
63
170
72
74
62
Udlandet
396
26
133
22
82
14
164
31
117
30
91
26
118
37
66
28
45
38
Tyskland
60
4
32
5
22
4
120
22
36
9
26
7
53
17
26
11
26
22
Norge
51
3
17
3
11
2
9
2
18
5
11
3
16
5
9
4
7
6
Sverige
20
1
6
1
5
1
3
1
4
1
3
1
3
1
2
1
1
1
Holland
16
1
5
1
5
1
12
2
7
2
5
2
10
3
4
2
1
1
Storbritannien
23
2
7
1
4
1
1
0
5
1
4
1
3
1
3
1
1
1
USA
38
2
9
2
6
1
2
0
8
2
6
2
4
1
3
1
2
2
Frankrig
26
2
8
1
4
1
2
0
7
2
5
1
4
1
3
1
1
1
Schweiz
17
1
6
1
3
1
1
0
5
1
6
2
3
1
2
1
1
1
Italien
6
0
2
0
1
0
0
0
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
Polen
6
0
2
0
1
0
0
0
1
0
3
1
1
0
1
0
0
0
Finland
3
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Belgien og Luxembourg
3
0
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Spanien
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Rusland
2
0
1
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
-
-
0
0
Japan
1
0
2
0
0
0
0
0
0
0
0
0
5
1
0
0
0
0
Canada
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
-
0
0
0
0
0
0
87
6
24
4
12
2
11
2
18
5
16
4
13
4
9
4
3
3
4
0
1
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
15
1
4
1
3
0
1
0
3
1
3
1
2
1
2
1
1
0
119 100
Heraf
Øvrige Europa Øvrige Østeuropa Øvrige Amerika Øvrige Asien
46
Øvrige lande
12
1
3
Sønderborg
1
1
0
Tønder
1
0
Haderslev
2
1
2
Aabenraa
0
1
Varde
0
1
0
Esbjerg
0
0
Fanø
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.238
100
1.207
100
738
100
658
100
1.929
100
822
100
417
100
Danmark
628
51
505
42
371
50
303
46
637
33
678
82
145
35
Udlandet
610
49
702
58
368
50
355
54
1.292
67
144
18
272
65
489
40
603
50
293
40
276
42
1.155
60
47
6
262
63
Norge
45
4
28
2
29
4
34
5
47
2
14
2
3
1
Sverige
17
1
13
1
8
1
9
1
16
1
13
2
1
0
Holland
I alt
Heraf Tyskland
13
1
23
2
8
1
9
1
41
2
18
2
3
1
Storbritannien
7
1
4
0
4
1
5
1
1
0
15
2
0
0
USA
4
0
1
0
4
1
1
0
0
0
4
1
0
0
Frankrig
3
0
2
0
2
0
2
0
1
0
2
0
0
0
Schweiz
3
0
2
0
2
0
1
0
5
0
3
0
0
0
Italien
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
2
0
0
0
Polen
1
0
5
0
1
0
0
0
2
0
1
0
0
0
Finland
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
Belgien og Luxembourg
1
0
0
0
0
0
1
0
1
0
1
0
0
0
Spanien
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
0
0
Rusland
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
-
Japan
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
-
-
Canada
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
12
1
12
1
7
1
6
1
20
1
10
1
3
1
Øvrige Østeuropa
1
0
0
0
1
0
1
0
1
0
1
0
0
0
Øvrige Amerika
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3
0
Øvrige Europa
-
-
47
Øvrige Asien
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3
0
Øvrige lande
12
1
7
1
8
1
9
1
0
0
3
0
Kolding
Middelfart
Fredericia
Vejle
Billund
0
0
Vejen
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.276
100
772
100
651
100
1.558
100
943
100
118
100
Danmark
919
72
638
83
522
80
1.201
77
529
56
89
76
Udlandet
357
28
134
17
129
20
357
23
414
44
29
24
119
9
50
6
29
4
72
5
21
2
9
7
Norge
40
3
17
2
18
3
48
3
120
13
9
7
Sverige
56
4
7
1
25
4
72
5
112
12
5
4
Holland
27
2
16
2
6
1
22
1
40
4
3
2
Storbritannien
15
1
4
1
8
1
17
1
17
2
0
0
USA
11
1
8
1
4
1
11
1
18
2
0
0
Frankrig
3
0
5
1
1
0
3
0
5
1
0
0
Schweiz
5
0
4
0
3
0
5
0
5
1
0
0
Italien
18
1
0
0
11
2
23
1
7
1
0
0
Polen
7
1
1
0
1
0
7
0
8
1
0
0
I alt
Heraf Tyskland
Finland
5
0
1
0
1
0
18
1
15
2
1
1
10
1
1
0
5
1
13
1
4
0
0
0
Spanien
4
0
0
0
2
0
5
0
5
0
0
0
Rusland
2
0
0
0
0
0
1
0
9
1
0
0
Japan
1
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
Canada
2
0
0
0
1
0
3
0
1
0
0
0
17
1
16
2
7
1
21
1
12
1
1
1
2
0
0
0
1
0
7
0
7
1
1
0
Belgien og Luxembourg
Øvrige Europa Øvrige Østeuropa
48
Øvrige Amerika
3
0
0
0
0
0
0
0
2
0
0
0
Øvrige Asien
2
0
3
0
0
0
0
0
3
0
0
0
Øvrige lande
8
1
2
0
4
1
9
1
2
0
0
0
49
Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2011 I alt
Forretningsrejser
Ferierejser
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
16.984
100
5.557
100
11.427
100
Danmark
10.608
62
5.191
93
5.417
47
Udlandet
6.376
38
366
7
6.010
53
3.827
23
37
1
3.791
33
Norge
601
4
48
1
553
5
Sverige
401
2
76
1
324
3
Holland
296
2
30
1
266
2
Storbritannien
150
1
19
0
131
1
USA
Heraf Tyskland
147
1
21
0
126
1
Frankrig
88
1
6
0
82
1
Schweiz
82
0
6
0
76
1
Italien
73
0
8
0
65
1
Polen
50
0
13
0
36
0
Finland
49
0
14
0
36
0
Belgien og Luxembourg
43
0
7
0
36
0
Spanien
22
0
3
0
19
0
Rusland
17
0
6
0
11
0
Japan
12
0
8
0
4
0
Canada
10
0
2
0
8
0
Irland
8
0
3
0
6
0
Østrig
6
0
2
0
5
0
Kina
5
0
3
0
2
0
Australien
4
0
2
0
3
0
Portugal
3
0
1
0
2
0
Sydkorea
2
0
1
0
1
0
Grækenland
1
0
1
0
1
0
Brasilien
1
0
0
0
1
0
318
2
20
0
298
3
Øvrige Østeuropa
27
0
12
0
15
0
Øvrige Asien
39
0
4
0
34
0
Øvrige Amerika
11
0
7
0
5
0
Øvrige lande
84
0
7
0
77
1
Øvrige Europa
50
Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011 Odense
Svendborg
mio. kr. pct.
I alt
mio. kr.
mio. kr.
Langeland
pct.
mio. kr.
Faaborg-Midtfyn
pct.
mio. kr.
pct.
Assens mio. kr.
Nordfyns pct.
mio. kr.
Kerteminde
pct.
mio. kr.
pct.
Ærø mio. kr.
pct.
597 100
573 100
538 100
397
100
349 100
316 100
236 100
Kommercielle
770
50
339
57
319
56
453
84
207
52
185
53
168
53
119
50
91
77
Hotel – ferie
143
9
54
9
29
5
0
0
48
12
34
10
14
5
16
7
24
20
Hotel – forretning
498
32
152
26
233
41
0
0
58
15
77
22
8
3
25
10
2
2
Feriecentre
1.531 100
pct.
Nyborg
119 100
4
0
1
0
1
0
6
1
9
2
1
0
13
4
0
0
0
0
Camping
42
3
70
12
27
5
30
6
31
8
26
8
46
15
31
13
10
8
Vandrerhjem
18
1
12
2
0
0
1
0
3
1
2
1
0
0
6
2
3
2
Lejet feriehus
56
4
25
4
23
4
159
30
37
9
37
11
78
25
33
14
21
18
Lystbåde
3
0
23
4
5
1
18
3
20
5
6
2
7
2
8
3
31
27
Festival
0
0
0
0
0
0
238
44
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Bondegårde
7
0
1
0
1
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Krydstogt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
761
50
258
43
255
44
85
16
190
48
164
47
149
47
117
50
27
23
14
1
19
3
17
3
37
7
26
7
15
4
58
18
34
14
7
6
3
0
7
1
7
1
16
3
11
3
6
2
25
8
15
6
3
2
378
25
119
20
63
11
29
5
104
26
84
24
58
18
47
20
14
12
49
3
14
2
8
1
3
0
9
2
6
2
5
1
4
2
2
2
317
21
99
17
160
28
0
0
40
10
53
15
3
1
17
7
1
1
Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning
51
I alt Kommercielle Hotel – ferie
Sønderborg
Tønder
Haderslev
Aabenraa
Varde
Esbjerg
Fanø
mio. kr. pct.
mio. kr. pct.
mio. kr. pct.
mio. kr. pct.
mio. kr. pct.
mio. kr. pct.
1.238
100
1.207
100
738
100
658
100
1.929
100
822
599
48
763
63
290
39
220
33
1.633
85
556
mio. kr.
pct.
100
417
100
68
323
77
75
6
88
7
53
7
25
4
69
4
63
8
0
0
148
12
97
8
58
8
57
9
49
3
320
39
0
0
Feriecentre
27
2
31
3
1
0
12
2
65
3
25
3
13
3
Camping
88
7
87
7
89
12
71
11
172
9
63
8
29
7
Vandrerhjem
20
2
8
1
9
1
4
1
3
0
21
3
0
0
Lejet feriehus
Hotel – forretning
208
17
441
37
68
9
44
7
1.273
66
61
7
280
67
Lystbåde
30
2
1
0
11
2
5
1
1
0
2
0
1
0
Festival
2
0
11
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Bondegårde
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
0
0
Krydstogt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
639
52
444
37
448
61
439
67
296
15
266
32
94
23
87
7
84
7
65
9
36
5
180
9
15
2
67
16
Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus
12
1
12
1
9
1
5
1
67
3
4
1
24
6
Familie/venner
154
12
83
7
114
15
121
18
0
0
0
0
0
0
Endagsturister - ferie
290
23
203
17
224
30
243
37
22
1
47
6
3
1
95
8
62
5
36
5
33
5
28
1
200
24
0
0
Endagsturister - forretning
52
Kolding
Middelfart
Fredericia
Vejle
Billund
Vejen
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.276
100
772
100
651
100
1.558
100
943
100
118
100
Kommercielle
702
55
464
60
329
51
845
54
806
85
93
78
Hotel – ferie
106
8
53
7
43
7
163
10
247
26
24
20
Hotel – forretning
I alt
370
29
268
35
237
36
506
32
219
23
12
10
Feriecentre
20
2
18
2
1
0
2
0
231
25
1
1
Camping
56
4
50
6
27
4
92
6
99
10
6
5
Vandrerhjem
6
1
0
0
8
1
17
1
0
0
6
5
Lejet feriehus
139
11
63
8
10
2
61
4
9
1
17
14
Lystbåde
4
0
11
1
3
0
3
0
0
0
0
0
Festival
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
26
22
Bondegårde
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Krydstogt
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
574
45
308
40
322
49
713
46
137
15
26
22
65
5
27
4
11
2
56
4
8
1
5
4
Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning
12
1
12
1
3
0
12
1
2
0
1
1
219
17
73
10
125
19
260
17
0
0
0
0
49
4
9
1
30
5
61
4
10
1
12
10
230
18
186
24
153
24
324
21
118
13
8
7
53
Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, Destination Fyn, 2011 Odense mio. kr.
Svendborg
pct. mio. kr.
Nyborg
pct. mio. kr.
Langeland
pct. mio. kr.
Faaborg-Midtfyn
Assens mio. kr.
Nordfyns
pct.
pct.
pct.
mio. kr.
pct.
1.531 100
597 100
573 100
538 100
397
100
Turismeprodukter
1.055
69
362
61
444
77
123
23
197
50
198
57
91
29
99
42
39
32
Overnatning
437
29
158
26
193
34
30
6
75
19
84
24
36
11
42
18
14
12
Restaurant
169
11
64
11
48
8
53
10
48
12
39
11
38
12
28
12
17
14
Lokal transport
385
25
121
20
182
32
9
2
53
13
65
19
11
3
24
10
5
4
Rejseservice
48
3
14
2
17
3
0
0
16
4
6
2
2
1
2
1
2
1
Kultur og forlystelser
17
1
6
1
4
1
31
6
5
1
4
1
4
1
3
1
1
1
294
19
154
26
80
14
184
34
126
32
93
27
139
44
88
37
51
43
119
8
69
12
36
6
78
15
59
15
42
12
74
23
45
19
20
17
Benzin og andet brændstof
78
5
39
7
21
4
65
12
30
8
22
6
35
11
22
9
11
9
Andet
98
6
46
8
23
4
41
8
38
10
29
8
30
9
20
9
20
17
182
12
81
14
49
9
230
43
74
19
59
17
87
27
50
21
29
25
316 100
mio. kr.
pct.
Ærø
Turismeforbrug i alt
349 100
mio. kr.
Kerteminde 236 100
mio. kr.
pct.
119 100
Heraf:
Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak
Andre produkter
54
Sønderborg
Tønder
Haderslev
Aabenraa
Varde
Esbjerg
Fanø
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.238
100
1.207
100
738
100
658
100
1.929
100
822
100
417
100
479
39
397
33
253
34
227
34
449
23
623
76
71
17
Overnatning
181
15
152
13
97
13
85
13
169
9
268
33
17
4
Restaurant
145
12
128
11
91
12
84
13
176
9
73
9
39
9
Lokal transport
131
11
97
8
54
7
49
7
81
4
236
29
11
3
14
1
11
1
7
1
6
1
8
0
40
5
1
0
Turismeforbrug i alt Turismeprodukter Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser
8
1
9
1
5
1
4
1
15
1
6
1
3
1
478
39
448
37
324
44
287
44
697
36
123
15
170
41
Føde- og drikkevarer samt tobak
200
16
187
16
140
19
122
19
293
15
43
5
75
18
Benzin og andet brændstof
139
11
119
10
96
13
87
13
159
8
46
6
37
9
Andet
139
11
142
12
89
12
78
12
245
13
35
4
58
14
281
23
362
30
160
22
144
22
783
41
76
9
176
42
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
55
Kolding
Middelfart
Fredericia
Vejle
Billund
Vejen
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.276
100
772
100
651
100
1.558
100
943
100
118
100
786
62
548
71
467
72
1.068
69
632
67
65
55
Overnatning
321
25
238
31
190
29
438
28
256
27
35
30
Restaurant
134
10
68
9
66
10
159
10
154
16
13
11
Lokal transport
285
22
214
28
182
28
392
25
186
20
13
11
28
2
21
3
20
3
55
4
28
3
3
2
Turismeforbrug i alt Turismeprodukter Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser
18
1
6
1
10
2
22
1
9
1
1
1
257
20
137
18
99
15
272
17
226
24
34
29
111
9
61
8
40
6
112
7
75
8
14
11
Benzin og andet brĂŚndstof
70
5
35
5
31
5
79
5
77
8
13
11
Andet
76
6
40
5
28
4
82
5
74
8
8
7
233
18
87
11
85
13
219
14
84
9
18
16
Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak
Andre produkter
56
Bilag 2A. Afledte værditilvækst-effekter pr. kommune Odense mio. kr.
Svendborg
pct. mio. kr.
Nyborg
pct. mio. kr.
Langeland
pct. mio. kr.
Faaborg-Midtfyn
pct.
mio. kr.
294 100
193
100
Assens
pct. mio. kr.
Nordfyns
pct. mio. kr.
168 100
Kerteminde
pct.
158 100
mio. kr.
Ærø
pct. mio. kr.
109 100
pct.
I alt
750 100
298 100
271 100
59 100
Turismeerhverv
294
39
126
42
128
47
81
28
64
33
56
34
37
23
32
29
13
22
157
21
64
21
86
32
9
3
27
14
28
17
11
7
13
12
4
7
Restauranter og værtshuse
61
8
24
8
16
6
19
7
17
9
13
8
13
8
10
9
5
9
Transportvirksomheder
42
6
27
9
16
6
6
2
8
4
7
4
5
3
4
3
2
3
Heraf: Overnatningssteder
Rejseservice
9
1
3
1
3
1
0
0
5
2
1
1
0
0
1
0
0
0
25
3
9
3
6
2
47
16
8
4
6
4
7
5
5
4
2
3
106
14
48
16
31
12
53
18
38
19
29
17
37
23
23
22
16
27
Råolie-, naturgas og olieindustri
2
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
13
2
6
2
4
1
6
2
4
2
4
2
4
2
2
2
2
3
Andre
91
12
41
14
27
10
47
16
33
17
25
15
33
21
21
19
14
24
349
47
124
42
112
41
159
54
91
47
82
49
84
53
54
50
30
51
72
10
26
9
25
9
46
16
21
11
20
12
26
16
14
13
8
14
53
7
21
7
20
7
21
7
13
7
12
7
10
6
7
7
4
7
224
30
77
26
67
25
93
32
58
30
50
30
48
31
33
30
18
30
Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:
Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre
57
Sønderborg
Tønder
Haderslev
Aabenraa
Varde
Esbjerg
Fanø
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
587
100
590
100
341
100
306
100
992
100
371
100
211
100
Turismeerhverv
145
25
124
21
85
25
75
24
153
15
167
45
26
12
Overnatningssteder
61
10
52
9
36
11
28
9
51
5
100
27
4
2
Restauranter og værtshuse
51
9
44
7
32
9
30
10
61
6
30
8
14
6
Transportvirksomheder
18
3
13
2
8
2
7
2
16
2
21
6
4
2
3
0
2
0
2
0
1
0
3
0
7
2
0
0
Heraf:
Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel
13
2
13
2
8
2
7
2
23
2
9
2
5
2
130
22
120
20
79
23
67
22
185
19
40
11
45
21
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
0
0
Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak
14
2
14
2
10
3
8
3
18
2
4
1
4
2
115
20
105
18
68
20
59
19
166
17
35
9
40
19
312
53
346
59
177
52
165
54
654
66
164
44
141
67
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
75
13
110
19
34
10
30
10
254
26
40
11
56
26
Erhvervsservice
39
7
38
6
24
7
17
6
68
7
31
8
14
7
197
34
197
33
119
35
118
38
332
34
93
25
71
34
Andre Andre brancher Heraf:
Andre
58
Kolding
Middelfart
Fredericia
Vejle
Billund
Vejen
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
597
100
355
100
309
100
728
100
412
100
57
100
Turismeerhverv
213
36
132
37
136
44
298
41
173
42
19
33
105
18
76
21
74
24
167
23
91
22
10
18
Restauranter og værtshuse
49
8
23
6
24
8
57
8
48
12
4
7
Transportvirksomheder
27
5
18
5
20
6
36
5
18
4
2
3
Heraf: Overnatningssteder
Rejseservice
5
1
6
2
3
1
7
1
4
1
0
1
27
5
9
2
15
5
31
4
11
3
2
4
82
14
53
15
36
12
92
13
65
16
9
16
Råolie-, naturgas og olieindustri
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
10
2
8
2
5
1
11
1
8
2
1
2
Andre
71
12
45
13
31
10
80
11
56
14
8
13
302
51
170
48
136
44
339
47
173
42
29
51
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
72
12
36
10
26
8
63
9
34
8
11
18
Erhvervsservice
48
8
28
8
24
8
61
8
35
8
4
7
182
30
105
30
86
28
216
30
105
26
15
26
Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:
Andre brancher Heraf:
Andre
59
Bilag 2B. Afledte beskæftigelseseffekter pr. kommune Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2011 Odense årsværk
Svendborg
pct. årsværk
Nyborg
pct. årsværk
I alt
3.097 100
1.018 100
Turismeerhverv
1.535
50
454
45
497
Overnatningssteder
880
28
236
23
Restauranter og værtshuse
363
12
119
Transportvirksomheder
163
5
Rejseservice
55
Kultur, forlystelser og sport
75
Langeland
pct. årsværk
1.121 100
FaaborgMidtfyn
pct. årsværk
Assens
pct. årsværk
Nordfyns
pct. årsværk
Kerteminde
pct. årsværk
Ærø
pct. årsværk
pct.
652 100
598 100
602 100
386 100
319 100
123 100
44
256
39
255
43
271
45
143
37
123
39
33
27
322
29
31
5
115
19
135
22
49
13
40
13
11
9
12
64
6
107
16
93
16
86
14
77
20
63
20
13
10
57
6
67
6
23
4
23
4
28
5
5
1
9
3
6
4
2
19
2
25
2
0
0
10
2
9
1
1
0
3
1
0
0
2
23
2
20
2
96
15
14
2
13
2
11
3
8
2
3
2
489
16
201
20
178
16
172
26
143
24
118
20
124
32
89
28
48
39
Råolie-, naturgas og olieindustri
3
0
1
0
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
27
1
12
1
9
1
11
2
8
1
8
1
7
2
5
2
3
2
459
15
187
18
169
15
160
25
135
23
110
18
117
30
84
26
45
36
1.073
35
363
36
446
40
224
34
200
33
213
35
118
31
106
33
43
35
19
1
5
0
4
0
8
1
3
0
3
0
4
1
2
1
1
1
Erhvervsservice
296
10
106
10
127
11
54
8
49
8
62
10
30
8
27
8
11
9
Andre
758
24
252
25
315
28
162
25
148
25
148
25
84
22
77
24
30
25
Heraf:
Detailhandel Heraf:
Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
60
Sønderborg
Tønder
Haderslev
Aabenraa
Varde
Esbjerg
Fanø
årsværk
pct.
årsværk
pct.
årsværk
pct.
årsværk
pct.
årsværk
pct.
årsværk
pct.
årsværk
pct.
1.663
100
1.506
100
933
100
791
100
1.933
100
1.385
100
389
100
616
37
592
39
343
37
306
39
573
30
582
42
75
19
Overnatningssteder
267
16
300
20
129
14
124
16
162
8
303
22
17
4
Restauranter og værtshuse
244
15
207
14
164
18
140
18
307
16
115
8
41
11
Transportvirksomheder
60
4
46
3
25
3
24
3
54
3
100
7
9
2
Rejseservice
18
1
12
1
8
1
6
1
9
0
35
3
0
0
Kultur, forlystelser og sport
28
2
27
2
16
2
13
2
41
2
29
2
8
2
458
28
387
26
268
29
209
26
577
30
226
16
141
36
Råolie-, naturgas og olieindustri
2
0
2
0
2
0
1
0
3
0
1
0
1
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
28
2
26
2
18
2
16
2
34
2
10
1
8
2
429
26
359
24
248
27
192
24
540
28
215
16
133
34
589
35
527
35
322
35
276
35
783
41
577
42
172
44
13
1
18
1
6
1
4
0
61
3
8
1
18
5
Erhvervsservice
147
9
118
8
81
9
60
8
176
9
165
12
39
10
Andre
429
26
391
26
235
25
212
27
546
28
404
29
116
30
I alt Turismeerhverv Heraf:
Detailhandel Heraf:
Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
61
Kolding
Middelfart
Fredericia
Vejle
Billund
Vejen
årsværk
pct.
årsværk
pct.
årsværk
pct.
årsværk
pct.
årsværk
pct.
årsværk
pct.
2.072
100
1.432
100
1.318
100
2.732
100
1.410
100
154
100
895
43
595
42
663
50
1.222
45
718
51
76
49
Overnatningssteder
439
21
344
24
401
30
656
24
380
27
43
28
Restauranter og værtshuse
254
12
108
8
125
9
301
11
213
15
22
15
Transportvirksomheder
107
5
76
5
76
6
141
5
78
6
5
3
Rejseservice
36
2
43
3
24
2
52
2
24
2
1
1
Kultur, forlystelser og sport
58
3
24
2
37
3
72
3
23
2
4
3
351
17
249
17
182
14
459
17
232
16
29
19
Råolie-, naturgas og olieindustri
2
0
1
0
2
0
2
0
1
0
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
22
1
16
1
10
1
24
1
17
1
2
2
Andre
328
16
232
16
170
13
433
16
214
15
26
17
Andre brancher
826
40
588
41
473
36
1.050
38
460
33
49
32
16
1
6
0
6
0
14
1
6
0
1
1
Erhvervsservice
230
11
168
12
137
10
298
11
117
8
13
9
Andre
581
28
415
29
331
25
738
27
337
24
34
22
I alt Turismeerhverv Heraf:
Detailhandel Heraf:
Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
62
Bilag 2C. Afledte skatteeffekter pr. kommune Turismeafledte skatter og afgifter samt andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmark, 2011 Odense
Svendborg
Nyborg
FaaborgMidtfyn
Assens
Nordfyns
pct.
mio. kr. pct.
mio. kr. pct.
mio. kr. pct.
pct.
mio. kr.
pct.
213 15,2
127 2,2
114 2,5
126 3,6
97 3,1
44
5,5
Langeland
mio. kr. pct.
mio. kr. pct.
mio. kr.
pct.
508 2,5
202 2,9
155
4,5
Personskatter
214 1,7
58 1,5
51
2,4
56
7,0
33 0,9
33 1,2
31 1,4
19 1,2
10
2,2
110 1,8
30 1,5
27
2,5
29
6,7
17 0,9
17 1,3
16 1,5
10 1,2
5
2,0
3 2,1
1 1,5
1
2,2
1
5,7
1 0,9
1 1,2
1 1,3
0 1,2
0
1,8
Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag)
35 1,8
9 1,6
8
2,5
9
7,2
1
5 1,3
5 1,5
3 1,3
2
2,1
Statsskatter
65 1,5
17 1,4
15
2,2
17
7,5
10 0,9
10 1,1
9 1,4
6 1,1
3
2,5
295 3,7
144 4,5
104
7,6
157 26,1
94 4,4
81 4,4
95 7,1
78 5,1
34 10,4
228 4,1
95 5,5
78 10,2
95 23,6
66 5,1
56 5,8
61 7,9
41 7,7
22 10,9
Vareafgifter/punktafgifter
55 2,4
29 4,1
15
4,5
56 29,1
21 4,3
19 4,1
29 7,7
18 7,9
10 10,4
Selskabsskatter
11 9,2
20 2,5
11
4,1
6 79,7
6 1,8
6 1,4
5 2,8
19 2,6
Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift
5
mio. kr.
Ærø
I alt Kommuneskatter
mio. kr.
Kerteminde
1
6,7
63
Sønderborg
Tønder
Haderslev
Aabenraa
Varde
Esbjerg
Fanø
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
433
5,2
407
8,8
274
4,5
248
3,4
634
10,5
217
1,6
168
27,7
Personskatter
107
2,1
88
3,7
63
1,7
57
1,4
137
4,0
74
0,9
29
11,6
55
2,1
45
3,9
33
1,7
29
1,5
70
4,3
38
1,0
15
12,7
2
2,1
2
3,2
1
1,7
1
1,5
2
3,8
1
1,0
0
10,0
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
18
2,1
14
3,8
10
1,8
9
1,5
22
4,3
12
1,0
5
12,5
Statsskatter
33
1,9
27
3,5
19
1,5
17
1,3
42
3,6
23
0,8
9
9,9
Kommuneskatter Kirkeskatter
Moms, vare- og selskabsskatter
326
10,7
319
14,2
211
9,0
191
5,6
498
18,5
143
2,6
139
38,9
Moms/merværdiafgift
213
10,6
200
15,5
135
9,1
118
6,6
309
18,9
112
3,3
70
48,2
Vareafgifter/punktafgifter
103
11,0
95
16,3
67
11,5
62
6,7
152
21,7
27
1,4
35
51,1
10
9,6
24
6,5
9
3,4
11
1,6
37
10,7
4
3,9
34
23,6
Selskabsskatter
Kolding
Middelfart
Fredericia
Vejle
Billund
Vejen
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
374
3,4
221
4,9
190
2,6
422
3,5
284
7,6
46
0,9
Personskatter
118
1,8
70
2,5
68
1,9
139
1,8
80
4,2
14
0,5
60
2,0
36
2,7
35
1,9
70
2,0
41
4,6
7
0,5
2
2,0
1
2,6
1
2,0
2
2,0
1
4,5
0
0,5
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
19
2,0
11
2,8
11
2,0
23
1,9
13
4,6
2
0,5
Statsskatter
36
1,6
21
2,2
21
1,7
43
1,5
24
3,6
4
0,4
256
5,7
151
8,6
122
3,2
283
6,6
204
11,1
32
1,4
186
6,7
113
11
91
5,1
221
7,5
149
14,2
20
2,0
53
4,4
28
6,5
21
2,8
56
4,0
46
8,6
7
1,5
7
8
10
3,8
4
0,5
Kommuneskatter Kirkeskatter
Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter
8
17
3,4
10
3,8
10
0,8
-
Dette tal kan ikke angives pga. unøjagtigheder i kommunens aggregerede skattetal der er baseret på budgetter og ikke endelige tal.
64
Bilag 3A. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, 2012 Destination Fyn1 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter 3 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder
2008
2009
2010
2011
2012
38.727 5.493 766 24.894 7.574
38.831 5.450 762 25.314 7.305
39.342 5.395 1.278 25.437 7.232
39.533 5.378 1.278 25.806 7.071
39.691 5.320 1.278 26.016 7.077
133 36 3 41 10 43
123 35 3 41 10 34
119 35 4 40 8 32
122 37 4 41 9 31
122 36 4 41 9 32
2008
2009
2010
2011
2012
38.270 1.888 3.476 29.601 3.305
37.610 1.830 2.528 30.237 3.015
38.090 1.874 2.568 30.378 3.270
39.666 2.056 3.512 30.828 3.270
39.854 2.093 3.744 30.819 3.198
97 21 8 39 7 22
95 19 8 40 8 20
96 20 8 40 8 20
102 24 10 40 8 20
102 24 9 41 8 20
3
I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser)
Destination Sønderjylland1 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter 3 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser)
3
1: Opgjort pr. juni. 2: Eksklusiv vandrerhjem 3: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 4: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.
65
Destination Sydvestjylland1 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter 3 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder
2008
2009
2010
2011
2012
22.839 1.390 4.416 16.569 464
23.077 1.441 4.296 16.881 459
23.184 1.434 4.236 17.055 459
23.241 1.394 4.258 17.130 459
23.486 1.400 3.548 18.060 478
56 14 8 24 5 5
55 14 8 24 4 5
55 14 8 24 4 5
54 13 8 24 4 5
53 13 7 24 4 5
2008
2009
2010
2011
2012
15.636 3.447 1.323 8.433 2.433
15.877 3.641 1.448 8.355 2.433
15.890 3.641 1.448 8.403 2.398
16.240 3.677 1.448 8.628 2.487
16.053 3.598 1.340 8.628 2.487
49 21 6 13 9
51 22 7 13 9
51 22 7 13 9
53 23 7 14 9
52 23 6 14 9
3
I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser)
Destination Lillebælt1 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter 3 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder
3
I alt Hotel Feriecenter og vandrerhjem Camping Lystbådehavne (pladser)
Destination Legoland Billund Resort1 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter og lystbåde (pladser) 3 Camping Antal indberettende virksomheder I alt Hotel Feriecenter og lystbåde Camping Vandrerhjem
2008
2009
2010
2011
2012
3.349 8.754
16.427 3.884 3.948 8.595
17.906 3.966 5.288 8.652
18.467 4.350 5.288 8.829
18.690 4.259 5.644 8.787
41 23 2 13 3
41 23 3 12 3
41 23 3 12 3
44 25 3 13 3
42 23 3 13 3
3
66
Bilag 3B. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 Destination Fyn 2012
Fordeling 2012
2.694.250 612.622 303.771 308.851 78.057 999.204 63.154 235.978 705.235
100 23 11 11 3 37 2 9 26
-4,6 0,5 5,5 -4,0 -2,5 -10,3 -8,1 -5,9 0,8
0,2 4,3 5,1 3,4 -2,3 -5,3 0,1 -0,2 1,7
2012
Fordeling 2012
Udvikling 2011-2012
Udvikling 2011-2012, Danmark
3.413.158 287.144 184.067 103.077 283.570 1.258.294 62.537 112.315 1.409.298
100 8 5 3 8 37 2 3 41
1,4 3,2 6,2 -1,6 7,9 -2,0 -16,2 12,4 3,1
0,2 4,3 5,1 3,4 -2,3 -5,3 0,1 -0,2 1,7
2012
Fordeling 2012
Udvikling 2011-2012
Udvikling 2011-2012, Danmark
2011 Overnatninger
I alt Hotel - ferie - forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Lejet feriehus
2.822.904 609.585 287.901 321.684 80.063 1.114.523 68.729 250.677 699.327
Udvikling 2011-2012
Udvikling 2011-2012, Danmark
pct.
Destination Sønderjylland 2011 Overnatninger
I alt Hotel - ferie - forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Lejet feriehus
3.366.465 278.142 173.386 104.756 262.774 1.283.713 74.628 99.960 1.367.248
pct.
Destination Sydvestjylland 2011 Overnatninger
I alt Hotel - ferie - forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Lejet feriehus
4.676.557 191.685 73.514 118.171 380.326 1.001.470 45.771 2.890 3.054.415
4.719.572 211.428 68.466 142.962 307.150 985.346 53.445 3.149 3.159.054
pct.
100 4 1 3 7 21 1 0 67
0,9 10,3 -6,9 21,0 -19,2 -1,6 16,8 9,0 3,4
0,2 4,3 5,1 3,4 -2,3 -5,3 0,1 -0,2 1,7
67
Destination LillebĂŚlt 2012
Fordeling 2012
1.335.630 473.727 202.572 271.155 125.689 381.987 32.295 321.932
100 35 15 20 9 29 2 24
2011 Overnatninger
I alt Hotel - ferie - forretning Feriecenter og vandrerhjem Camping LystbĂĽdehavne Lejet feriehus
1.374.702 470.663 192.921 277.742 136.114 410.462 32.803 324.660
Udvikling Udvikling 20112011-2012 2012, Danmark pct.
-2,8 0,7 5,0 -2,4 -7,7 -6,9 -1,5 -0,8
0,2 4,3 5,1 3,4 -1,8 -5,3 -0,2 1,7
Destination Legoland Billund Resort 2012
Fordeling 2012
1.846.109 634.330 376.283 258.047 698.503 389.729 37.097 86.450
100 34 20 14 38 21 2 5
2011 Overnatninger
I alt Hotel - ferie - forretning Feriecenter og lystbĂĽdehavne Camping Vandrerhjem Lejet feriehus
1.921.878 644.043 392.676 251.367 723.177 439.350 30.425 84.883
Udvikling 2011-2012
Udvikling 2011-2012, Danmark
pct.
-3,9 -1,5 -4,2 2,7 -3,4 -11,3 21,9 1,8
0,2 4,3 5,1 3,4 -1,9 -5,3 -0,2 1,7
68
Bilag 3C. Registrerede overnatninger fordelt pĂĽ nationalitet, 2012, samt udviklingen 20112012 Destination Fyn 2012
Fordeling 2012
Udvikling 2011-2012
2.694.250 1.844.770 849.480 573.434 56.727 83.713 29.749 105.857
100 68 32 21 2 3 1 4
-4,6 -3,9 -6,0 -3,3 -14,2 -13,5 -15,4 -5,6
0,2 -0,0 0,5 -0,8 -0,0 -11,5 1,2 8,1
Udvikling 2011-2012
Udvikling 2011-2012 Danmark
2011 overnatninger
I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Holland Sverige Andre lande
2.822.906 1.919.515 903.391 593.226 66.085 96.791 35.166 112.123
Udvikling 2011-2012 Danmark
pct.
Destination Sønderjylland 2012
Fordeling 2012
3.413.157 1.621.518 1.791.639 1.551.772 56.057 91.286 28.314 64.210
100 48 52 45 2 3 1 2
1,4 3,9 -0,8 -1,2 0,4 5,8 -10,7 4,5
0,2 -0,0 0,5 -0,8 -0,0 -11,5 1,2 8,1
2012
Fordeling 2012
Udvikling 2011-2012
Udvikling 2011-2012 Danmark
4.719.575 1.417.562 3.302.013 3.007.581 72.863 88.374 33.550 99.645
100 30 70 64 2 2 1 2
2011 overnatninger
I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Holland Sverige Andre lande
3.366.469 1.560.631 1.805.838 1.570.601 55.812 86.295 31.695 61.435
pct.
Destination Sydvestjylland 2011 overnatninger
I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Holland Sverige Andre lande
4.676.556 1.394.697 3.281.859 2.965.906 75.074 106.087 35.370 99.422
pct.
0,9 1,6 0,6 1,4 -2,9 -16,7 -5,1 0,2
0,2 -0,0 0,5 -0,8 -0,0 -11,5 1,2 8,1
69
Destination LillebĂŚlt 2012
Fordeling 2012
1.374.703 865.803 508.900 249.687 65.709 69.432 58.917
1.335.628 863.684 471.944 229.647 63.865 58.733 52.527
100 65 35 17 5 4 4
-2,8 -0,2 -7,3 -8,0 -2,8 -15,4 -10,8
0,2 -0,0 0,5 -0,8 -0,0 -11,5 1,2
65.155
67.172
5
3,1
8,1
2012
Fordeling 2012
Udvikling 2011-2012
Udvikling 2011-2012 Danmark
1.921.878 1.158.786 763.092 86.993 203.602 77.674 242.336
1.846.110 1.116.829 729.281 83.065 193.068 52.564 231.050
100 60 40 4 10 3 13
-3,9 -3,6 -4,4 -4,5 -5,2 -32,3 -4,7
0,2 -0,0 0,5 -0,8 -0,0 -11,5 1,2
152.487
169.534
9
11,2
8,1
2011 overnatninger
I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Holland Sverige Andre lande
Udvikling 2011-2012
Udvikling 2011-2012 Danmark
pct.
Destination Legoland Billund Resort 2011 overnatninger
I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Holland Sverige Andre lande
pct.
70