Turismens økonomiske betydning i region syddanmark by Region Syddanmark

Turismens Ă¸konomiske betydning i Region Syddanmark

VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

Turismens økonomiske betydning for Region Syddanmark

Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark August 2013

Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Denmark Media Center Fotograf: Niclas Jessen

Forfatter:

Martin Fonnesbech-Sandberg Analysemedarbejder i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com

Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 4

TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SYDDANMARKS FEM DESTINATIONER ................................ 4 BAG OM RAPPORTEN ...................................................................................................................... 7 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK .................................................................... 8

1.1 VARDE ER REGIONENS STØRSTE TURISMEKOMMUNE ...................................................................... 8 1.2 STØRST FORBRUG FRA INDENLANDSK TURISME ............................................................................ 10 1.3 FERIETURISME VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME .................................................................. 12 1.4 HOTELOVERNATNINGER I FORBINDELSE MED FORRETNING BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET ............ 13 1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN .................................................... 15 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 18

2.1 VÆRDITILVÆKSTEN OVER LANDSGENNEMSNITTET ........................................................................ 18 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 20 2.3 TURISME SKABER OVER 25.000 JOB I REGION SYDDANMARK ........................................................ 22 2.4 TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER .................................................. 25 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ 5,5 MIA. KR. .......................................................................................... 27 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET..................... 28 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 30

3.1 STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN – PÅ HOTELLER OG CAMPINGPLADSER ................................ 30 3.2 VARDE ER REGIONENS STØRSTE SOMMERHUSOMRÅDE ................................................................. 31 3.3 FLEST OVERNATNINGER I LEJEDE FERIEHUSE ................................................................................ 33 3.4 LILLE STIGNING I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN 2008..................................................... 34 3.5 LILLE TILBAGEGANG I BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE KOMMERCIELLE OVERNATNINGER ................... 35 3.6 TURISMESÆSONEN ................................................................................................................. 37 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 38

4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 38 4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 41 4.2 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2010 ........................................................................................ 44 BILAG ................................................................................................................................................... 45

BILAG 0A. OVERSIGT OVER REGION SYDDANMARKS DESTINATIONER .................................................... 45 BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER OG KOMMUNER, 2011 ............................... 46 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2011 ......... 50 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2011 ..................... 51 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, DESTINATION FYN, 2011........... 54 BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE ............................................................ 57 BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE ............................................................ 60 BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE ......................................................................... 63 BILAG 3A. KAPACITETSUDVIKLINGEN I OVERNATNINGSFACILITETER, 2012 ............................................. 65 BILAG 3B. KOMMERCIELLE OVERNATNINGER FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER, 2012, SAMT UDVIKLING I FORHOLD TIL 2011 ...................................................................................................................... 67 BILAG 3C. REGISTREREDE OVERNATNINGER FORDELT PÅ NATIONALITET, 2012, SAMT UDVIKLINGEN 20112012......................................................................................................................................... 69

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Syddanmarks fem destinationer Turisterne i Region Syddanmarks fem destinationer Fyn, Sønderjylland, Sydvestjylland, Lillebælt og Legoland Billund Resort1 brugte i 2011 i alt for næsten 17 mia. kr. og foretog 14 mio. registrerede overnatninger i 2012. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget knap 8,2 mia. kr. i værditilvækst, 5,5 mia. kr. i skatteindtægter og over 25.600 job i regionen i 2011. Herved står turismen bag 2,8 pct. af al værditilvækst og 4,4 pct. af alle job i Region Syddanmarks kommuner. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,5 job (årsværk), 480.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 320.000 kr.2 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i regionen og de fem destinationer og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at:  Størstedelen af turismeforbruget i området lægges i forbindelse med forretningsrejser på hotel. Medtages endagsturister på forretningsbesøg er en tredjedel af det samlede turismeforbrug dækket. Det relativt høje forbrug i forbindelse med forretningsturisme skyldes især fordelingen i destinationerne Lillebælt, Legoland Billund Resort og Fyn. Størstedelen af turismeforbruget i Sønderjylland foretages af endagsturister på ferie, mens der i destination Sydvestjylland lægges klart flest penge i forbindelse med lejet feriehus.  Der er dog også store kommunale forskelle i turismeforbruget, da f.eks. turister på Langeland lægger flest penge på festival, og turister på Ærø lægger flest penge i lystbådehavne.  Region Syddanmark står for 21 pct. af Danmarks turismeforbrug. Varde og Vejle Kommune er områdets største målt på turismeforbrug med andele på hhv. 11 og 9 pct. af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug.  Mht. registrerede overnatninger i området, inklusiv feriehuse, er Varde og Tønder de største kommuner med hhv. 3,5 og 1,4 mio. i 2012 svarende til 25 og 10 pct. af Region Syddanmarks overnatningstal.  Danske gæster står for 62 pct. af turismeforbruget, mens udenlandske gæster står for 38 pct. af kommunernes samlede turismeforbrug. Af det udenlandske forbrug kommer 60 pct. fra tyskere, 9 pct. fra nordmænd og 6 pct. fra svenskere. Kigges på overnatninger er kun 49 pct. danskere, mens 76 pct. af de udenlandske overnatninger er tyske, 6 pct. er norske og 5 pct. er hollandske. Svenske gæster fylder ligeledes 5 pct.

Se bilag 0A eller tabel 1.1 for kommunal opdeling af destinationerne. Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende Region Syddanmarks kommuner til gode – f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 2

 Turismen som erhverv i Region Syddanmark er på niveau med den øvrige del af landet med en andel på 1,9 pct. af områdets samlede udbud af varer og tjenester. Især destination Sønderjylland trækker op.  Turisterne bruger, som følge af den store andel af forretningsrejsende, relativt mange penge på turismeprodukter som overnatning og lokal transport under opholdet.

Region Syddanmark

Destination Fyn

Destination Sønderjylland

Destination Sydvestjylland

Destination Lillebælt

Destination Legoland Billund Resort

Oversigtstabel 1. Regions Syddanmark og destinationer, 2011

16.984

4.656

3.842

3.168

2.699

2.619

1,9

1,7

2,3

2,0

1,8

2,0

Danmark

10.608

3.443

1.807

1.464

2.079

1.819

Tyskland

3.827

402

1.662

1.459

197

102

601

149

137

176

737

Turismeforbrug, mio. kr. Andel af kommunernes samlede udbud, pct. Største markeder, 2011

Norge

Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011 Hotel – forretning

3.394

1.053

360

369

875

Lejet feriehus

3.144

469

761

1.614

213

Hotel – ferie

1.373

364

241

132

203

434

Note 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport.

 Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i de 22 kommuner og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Især i Varde, Odense og Vejle Kommune skaber turismen stor værdi og mange job.  Odense Kommune er størst i Region Syddanmark mht. flest job skabt af turismen (3.100 job) og næststørst mht. turismeafledt værditilvækst (750 mio.). I Varde skaber turismen med 992 mio. kr. størst værditilvækst og fjerdeflest flest job (1.933).  Inklusiv afledte effekter står turismen i Region Syddanmark samlet bag knap 26.000 job, svarende til 4,4 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse.  Værditilvæksten3 skabt af turisme beløber sig til næsten 8,2 mia. kr. svarende til 2,8 pct. af kommunernes totale værditilvækst. 3

Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier.

 Det turismeafledte skatteprovenu regionen er på i alt 5,5 mia. kr., hvoraf 797 mio. kr. er kommuneskatter. Turismens andel af det samlede kommuneprovenue udgør 3,9 pct.

Destination Fyn

Destination Sønderjylland

Destination Sydvestjylland

8.157 2.300

1.824

1.574 1.261

Region Syddanmark Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Andel af samlet værditilvækst, pct. Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af Region Syddanmarks beskæftigede, pct. Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. Turismens andel af samlet provenu, pct.

Destination Lillebælt Destination Legoland Billund Resort

Oversigtstabel 2, Samfundsøkonomiske, afledte effekter, 2011

2,8

2,4

3,2

25.632 7.915

4.894

4,4

3,5

1.197

2,5

2,6

3.706 4.822

4.295

3,9

4,6

4,4

5,0

4,6

5.505 1.586

1.362

1.020

785

752

5,2

5,1

3,4

3,6

3,9

3,2

Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter

 Regionens kommuner er kendetegnet af forskellig form for turisme. Overnatninger i lejet feriehus fylder 41 pct., mens campingovernatninger fylder 29 pct. af områdets kommercielle overnatninger. I forhold til det øvrige Danmark er der en smule flere udenlandske turister i området, således flere tyskere og hollændere, men til gengæld færre nordmænd og svenskere.  Ser man på antallet af kommercielle overnatninger, har regionen tidligere haft flere turister end der var i 2012. Således toppede overnatningstallet i 2011 og faldt siden med 1,1 pct. til 2012.  Den negative udvikling ses i mange kommuner. Faldet skyldes en mindre tilbagegang af danske overnatninger, men også af udenlandske fra alle hovedmarkeder fra 2011 til 2012. Dog trækker udviklingen i kommuner som Varde og Tønder i den anden retning.  Tilbagegangen i antallet af overnatninger skyldes især, at camping og feriecenter som overnatningsform på det seneste tilsyneladende er blevet mindre populært i området, mens både overnatninger i lejet feriehus og på hotel er gået frem.  Det samlede overnatningstal for Region Syddanmark ligger en smule over 2008-niveauet takket være en kraftig stigning i Billund Kommune fra 2008 til 2012.  Da turismen i Region Syddanmark især er kendetegnet ved en høj koncentration af overnatninger i lejede feriehuse og på campingpladser, er det ikke overraskende, at sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen.

Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Syddanmarks fem destinationer og 22 kommuner. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år 2011. Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunerne med udgangspunkt i de pr. august 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten den seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning fra 2010. På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, og der er foretaget metodeændring omkring behandlingen af udenlandske gæsters forbrug af lokaltransport. Denne øger den udenlandske turismeomsætning med 2 mia. kr. på landsplan. Rapporten implementerer herudover nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/tal-og-analyse-publikationsliste).

Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de 22 kommuner i Region Syddanmarks fem destinationer. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares:   

Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på?

1.1 Varde er regionens største turismekommune De 22 kommuner i Region Syddanmark står tilsammen for lidt under 17 mia. kr. i turismeforbrug eller 21 pct. af hele landets. Heraf udgør turismeforbruget i destination Fyns ni kommuner knap 4,7 mia. kr. og godt 3,8 mia. kr. i destination Sønderjyllands fire kommuner. Legoland Billund Resort er regionens mindste destination med et turismeforbrug på 2,6 mia. kr. fordelt på tre kommuner. Med lidt over 1,9 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2011 tegner Varde sig som den vigtigste kommune i regionen. Herefter følger Vejle med knap 1,6 mia. kr. og Odense med godt 1,5 mia. kr. Kerteminde, Ærø og Vejen har laveste turismeforbrug i området med hhv. 236, 119 og 118 mio. kr. Tabel 1.1 og figur 1.2 indeholder også turismeforbruget for Region Syddanmarks øvrige kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. Figur 1.1. Turismeforbruget i Region Syddanmark

Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne i Region Syddanmark flest penge i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. Dette skyldes særligt forbrugsmønstret i destination Sydvestjylland og Legoland Billund Resort med kommuner som Varde, Billund, Fanø og Vejen. Sønderborg, Haderslev og Aabenraa, som alle tilhører destination Sønderjylland, er de eneste kommuner i regionen, hvor størstedelen af turismeforbruget går til ikke-kommercielle overnatningsformer som familie/venner eller endagsturisme. I Region Syddanmark bruges samlet set hhv. 10,3 og 6,7 mia. kr. på kommerciel og privat overnatning, hvilket er en 60-40-fordeling. Dette er en lidt højere andel, der bliver brugt på kommercielle overnatninger i forhold til hele landets tilsvarende fordeling på 53-47. Turismens betydning for den økonomiske aktivitet i området er på samme niveau som for hele landet. Turisternes omsætning på landsplan og i Region Syddanmark står for 1,9 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester i landet og regionen hhv. Størst relativ betydning i området har turismen i Sydjylland, hvor kommuner som Fanø, Varde og Tønder trækker gennemsnittet op med andele på hhv. 25,4, 5,2 og 4,1 pct. Men også på Fyn trækker kommuner som Langeland og Nyborg snittet op med andele på hhv. 6,5 og 3,6 pct. Generelt kan man i disse kommuner sige, at turismen betyder relativt mere for kommunernes samlede økonomi. På denne baggrund er Fanø således den kommune i landet, hvor turismen betyder mest. Odense har regionens største produktion med et samlet udbud på knap 126 mia. kr. Hermed står turismen også kun for 1,2 pct. af det samlede udbud i Odense. I Region Syddanmark er denne andel kun lavere i Vejen og Esbjerg. Med andre ord har turismen som erhverv på disse kanter mindre betydning, da andre brancher fylder relativt mere. Figur 1.2. Turismeforbrug og turismeandel af samlet udbud i Region Syddanmarks destinatoner, 2011

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmarks destinationer, 2011 Turismeforbruget Kommerciel overnatning

Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende

Danmark

43.634

Region Syddanmark Destination Fyn

I alt

Samlet udbud

Turismeandel af samlet udbud

38.813

82.447

4.443.453

1,9

10.273

6.711

16.984

875.487

1,9

2.651

2.005

4.656

267.475

1,7

Odense

770

761

1.531

125.571

1,2

Svendborg

339

258

597

30.755

1,9

Nyborg

319

255

573

15.997

3,6

Langeland

453

538

8.214

6,5

Faaborg-Midtfyn

207

190

397

28.854

1,4

Assens

185

164

349

22.512

1,6

Nordfyns

168

149

316

17.160

1,8

Kerteminde

119

117

236

15.019

1,6

119

3.394

3,5

1.872

1.970

3.842

164.193

2,3

Sønderborg

599

639

1.238

53.162

2,3

Tønder

763

444

1.207

29.389

4,1

Haderslev

290

448

738

33.619

2,2

Aabenraa

220

439

658

48.024

1,4

Destination Sydvestjylland

2.512

656

3.168

161.906

2,0

Varde

Ærø Destination Sønderjylland

1.633

296

1.929

36.856

5,2

Esbjerg

556

266

822

123.407

0,7

Fanø

323

417

1.644

25,4

1.495

1.204

2.699

151.555

1,8

Kolding

702

574

1.276

76.052

1,7

Middelfart

464

308

772

22.166

3,5

Fredericia Destination Legoland Billund Resort

329

322

651

53.337

1,2

1.743

876

2.619

130.358

2,0

Vejle

845

713

1.558

71.258

2,2

Billund

806

137

943

30.070

3,1

Destination Lillebælt

Vejen 93 26 118 29.029 0,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.

1.2 Størst forbrug fra indenlandsk turisme Turismen i Region Syddanmarks kommuner er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står får 62 pct. af turismeomsætningen eller 10,6 mia. kr. Dette er 3 pct. point mere end landsgennemsnittet. Tyskland er største udenlandske marked med 3,8 mia. kr. svarende til 23 pct. af den samlede omsætning. Tyskerne i Region Syddanmark står således for en 10 pct. point højere andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i hele landet (13 pct.). Dette er 10

måske ikke overraskende, da mange kommuner i regionen ligger tættere på den tyske grænse – særligt i destinationerne Sydvestjylland og Sønderjylland. Norge, Sverige og Holland er de næststørste udenlandske markeder i regionen med hhv. 4, 2 og 2 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har en større betydning i resten af landet, hvor normænd står for 7 pct. af omsætningen og svenskere 8 pct. Til gengæld betyder hollændere relativt mere i Region Syddanmark end på landsplan. Gæster fra Storbritannien, USA og øvrige lande lægger i regionen en smule lavere andel af turismeforbruget end, hvad der i gennemsnit lægges andre steder i landet. Ellers skiller destination Fyn sig ud ved at have relativt største andel af tyskere med 9 pct. af turismeforbruget, mens destination Legoland Billund Resort med 7 pct., relativt set, har største andel af norske og svenske gæster af de 5 destinationer. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Syddanmark og destinationer, 2011 Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug

Turismeforbrug Mio. kr.

I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien USA Øvrige lande

Pct.

16.984 10.608 6.376 3.827 601 401 296 150 147 954

Destination Fyn

Fordeling af Danmarks turismeforbrug

100 62 38 23 4 2 2 1 1 6

Destination Sønderjylland

Destination Sydvestjylland

100 59 41 13 7 8 1 2 2 9

Destination Legoland Billund Resort

Destination Lillebælt

Mio. kr. Pct.

I alt

4.656

100

3.842

100

3.168

100

2.699

100

2.619

100

Danmark

3.443

1.807

1.459

2.079

1.819

Udlandet i alt

1.213

2.035

1.708

620

800

Tyskland

402

1.662

1.464

197

102

Norge

149

137

176

Sverige

188

Holland

Storbritannien

USA

416

107

160

205

Øvrige lande

Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på nationaliteter for hver kommune. Det ses bl.a., at det danske turismeforbrug er relativt størst i kommuner som Nyborg og Middelfart med andele på hhv. 86 og 83 pct. af det samlede turismeforbrug. I enkelte kommuner som Varde og Fanø dominerer det udenlandske turismeforbrug med andele på 67 og 65 pct. Heraf kommer klart størstedelen fra tyske gæster. 1.3 Ferieturisme vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses, at størstedelen af turismeforbruget i Region Syddanmark skyldes ferierejser. I 2011 var ferieturismeforbruget således godt 11,4 mia. kr. svarende til 67 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 33 pct. kan tilskrives forretningsrejsende. Især i destination Sønderjylland og Sydvestjylland er ferieturismen dominerende med hhv. 85 og 81 pct. af det samlede forbrug. Det er også her udenlandske gæster samlet set lægger relativt mest med 53-54 pct. Danskerne står med 93 pct. for næsten al forretningsturisme i kommunerne. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende4 (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Udenlandske feriegæster står til gengæld med næsten 6 mia. kr. for 53 pct. af alt ferieturismeforbruget. Det bemærkes desuden, at destination Lillebælt er domineret af forretningsturisme med 53 pct. af det samlede turismeforbrug.

En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i første halvdel af 2014

Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet I alt

Forretningsrejser

Ferierejser

Region Syddanmark

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

16.984

5.557

100

11.427

100

Danmark

10.608

5.191

5.417

Udlandet

6.376

366

6.010

I alt

4.656

1.743

100

2.913

100

Danmark

3.443

1.655

1.788

Udlandet

1.213

1.125

I alt

3.842

587

100

3.255

100

Danmark

1.807

545

1.262

Udlandet

2.035

1.994

I alt

3.168

596

100

2.571

100

Danmark

1.459

545

914

Udlandet

1.708

1.657

I alt

2.699

1.443

100

1.256

100

Danmark

2.079

1.365

714

Udlandet

620

541

I alt

2.619

1.188

100

1.432

100

Danmark

1.819

1.081

739

Udlandet

800

107

693

Destination Fyn

Destination Sønderjylland

Destination Sydvestjylland

Destination Lillebælt

Destination Legoland Billund Resort

Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. De 7 pct. af det udenlandske turismeforbrug på forretningsrejser er spredt ud på mange nationaliteter. Af det udenlandske turismeforbrug på ferie kommer en tredjedel fra tyskere og 5 pct. fra nordmænd. 1.4 Hotelovernatninger i forbindelse med forretning bag størstedelen af forbruget Set i forhold til turismens overnatningsformer kommer størstedelen af turismeforbruget i regionen fra turister, der overnatter på hotel i forbindelse med forretning (20 pct.) eller i lejet feriehus (19 pct.). Blandt de såkaldt kommercielle overnatningsformer skaber turister på ferie på hoteller (8 pct.) og camping (7 pct.) ligeledes en betydelig omsætning i regionen. Sammenlagt står de kommercielle overnatningsformer for 60 pct. af turismeforbruget eller næsten 10,3 mia. kr., mens den ikke-kommercielle del står for 40 pct. svarende til godt 6,7 mia. kr. Under den ikke-kommercielle turisme er endagsturisme dominerende med 21 pct. af det samlede turismeforbrug. Herunder er 13 pct. forretning og 8 pct. ferie. Ellers er udgør overnatninger hos familie/venner 12 pct. af det samlede turismeforbrug. Sammenlignet med forbrugsmønstret i hele landet går en 7 pct. point højere andel af turismeforbruget til de kommercielle overnatningsformer lejet feriehus i Region Syddanmark. 13

Dette skyldes især en højere andel af forbrug på lejet feriehus på 6 pct. point og tilsvarende lavere andele på 5 og 3 pct. point hhv. fra endagsturister på ferie og overnatninger i eget feriehus i den ikke-kommercielle kategori. Som før nævnt går størstedelen af turismeforbruget i destination Lillebælt til forretningsturisme – enten som hotel (32 pct.)- eller endagsbesøg (21 pct.). I Sønderjylland lægges godt halvdelen af forbruget i forbindelse med lejet feriehus. Også i destination Sydvestjylland fylder lejet feriehus med 20 pct. en del, men er overgået af endagsturisters forbrug i forbindelse med ferie (25 pct.). Herudover er forretningsturismen på hotel også særlig udbredt i Legoland Billund Resort (28 pct.) og på Fyn (23 pct.) i forhold til landsgennemsnittet. I destination Fyn bruges desuden 19 pct. af turismeforbruget på overnatninger hos familie/venner. Bilag 1C viser turismeomsætningen i hver kommune fordelt på overnatningsform. Der er store kommunale forskelle i forbrugsmønstret. F.eks. dominerer lejet feriehus som overnatningsform i Varde og Fanø. Billund er særligt afhængig af hotelovernatninger, mens der lægges en stor andel på festivallen på Langeland og i lystbåde på Ærø. I kommunerne Aabenraa, Haderslev og Sønderborg dominerer den ikke-kommercielle turisme, da relativt mange gæster lægger penge som endagsturister eller hos familie/venner. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Region Syddanmark og destinationer Turismeforbrug mio. kr.

Fordeling for Syddanmark

Fordeling for hele landet

pct.

I alt

16.984

100

Kommercielle

10.273

Hotel – ferie

1.373

Hotel – forretning

3.394

Feriecentre

483

1.243

Vandrerhjem

148

Lejet feriehus

3.144

Lystbåde

195

Festival

277

6.711

Eget feriehus

931

Lånt sommerhus

267

Familie/venner

2.045

Endagsturister - ferie

1.305

Endagsturister - forretning

2.163

Camping

Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle

Destination Legoland/ Billund Resort

Destination Lillebælt

Destination Sydvestjylland

Destination Sønderjylland

Destination Fyn mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

4.656

100

3.842

100

3.168

100

2.699

100

2.619

100

Kommercielle

2.651

1.872

2.512

1.495

1.743

364

241

132

203

434

1.053

360

369

875

737

Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre

103

234

314

335

264

133

196

Vandrerhjem

Lejet feriehus

469

761

1.614

213

Lystbåde

122

Festival

238

2.005

1.970

656

1.204

876

225

272

262

104

Familie/venner

896

471

417

260

Endagsturister - ferie

101

961

Endagsturister - forretning

689

227

569

450

Camping

Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus

1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ”ikke-turismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter. I Region Syddanmark viser analysen, jf. tabel 1.5, at størstedelen af forbruget med 51 pct. fordeler sig på turismeprodukterne. Koncentrationen af forbruget på turismeprodukter er således på samme niveau som i resten af landet. Forbrugsandelen på detailhandel ligger i Region Syddanmark 1 pct. point over forbruget i hele landet, mens andelen til andre produkter er 1 pct. point under landsgennemsnittet. De danske gæster bruger især penge på turismeprodukter som overnatning (27 pct.), lokal transport (23 pct.) og restaurant (9 pct.), men også på føde- og drikkevarer samt tobak (10 pct.). Dette mønster over forbruget skyldes bl.a. danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. De udenlandske turister har en anden sammensætning af forbrug med en lavere andel på turismeprodukter (31 pct.). En langt større andel af forbruget går således til detailhandel (34 pct.) og andre produkter (35 pct.). Sidstnævnte dækker f.eks. over kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring samt lokalforbrug på teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester. 15

Det samlede forbrug varierer en del mht. produkt fra destination til destination. F.eks. lægges hele to tredjedele af forbruget på turismeprodukter i destination Lillebælt og Legoland Billund Resort grundet den store andel af forretningsturister. Det relativt store forbrug i forbindelse med ikke-kommerciel turisme og overnatninger i lejet feriehus i Sønder- og Sydvestjylland ses desuden af det relativt store forbrug på detailhandel i de to destinationer. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark og destinationer, 2011 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

16.984

100

10.608

100

6.376

100

8.672

6.717

1.956

Overnatning

3.513

2.901

612

Restaurant

1.833

915

918

Lokal transport

2.787

2.492

294

Rejseservice

348

271

Kultur og forlystelser

192

137

4.763

2.585

2.178

Føde- og drikkevarer samt tobak

2.014

1.071

943

Benzin og andet brændstof

1.309

894

415

Andet

1.440

620

820

3.549

1.306

2.242

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

Destination Legoland/ Billund Resort

Destination Lillebælt

Destination Fyn

Destination Sønderjylland

Andre produkter

Destination Sydvestjylland

Heraf:

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

Turismeforbrug i alt

4.656 100

3.842 100

3.168 100

2.699 100

2.619 100

Turismeprodukter

2.608

1.357

1.143

1.801

1.765

1.069

514

453

749

730

Restaurant

504

448

288

267

326

Lokal transport

855

331

328

681

592

Rejseservice

107

1.209

1.538

990

494

533

542

649

410

213

200

323

440

242

136

168

345

448

338

145

164

841

947

1.034

405

321

Heraf: Overnatning

Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. Også her er der en kommunevis variation. Turisterne i Nyborg, Esbjerg, Middelfart og Fredericia har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på 71-77 pct. I Fanø, Varde og Langeland Kommune bruges i denne kategori kun 17-23 pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister der bruger penge i f.eks. feriehuse. I øvrigt skiller Langelands forbrug sig ud, da størstedelen af forbruget går til andre produkter. Dette skyldes det relativt store forbrug på festival.

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Regionen Syddanmarks fem destinationer og 22 kommuner. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Værditilvæksten over landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I Region Syddanmark udgør den turismeskabte værditilvækst knap 8,2 mia. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 2,8 pct. af områdets samlede værditilvækst, hvilket er 0,2 pct. point over landsgennemsnittet. Regions turismeskabte værditilvækst svarer til 21 pct. af hele landets. Ikke overraskende skabes af de fem destinationer mest værditilvækst af turismen i destination Fyn med 2,3 mia. kr. fordelt på de ni kommuner. Ellers skabes der for godt 1,8 mia. kr. i destination Sønderjyllands fire kommuner og knap 1,6 mia. kr. i Sydvestjyllands tre. Det er de to sidstnævnte destinationer, som trækker gennemsnittet for regionens turismeandel af den samlede værditilvækst op med andele på hhv. 3,2 og 3,5 pct. af destinationens samlede værditilvækst. Af kommuner gør især Varde sig bemærket med den højeste turismeskabte værditilvækst på 992 mio. kr., hvilket er 8,7 pct. af den samlede værditilvækst i kommunen. Også i Odense og Vejle skaber turismen meget værditilvækst med hhv. 750 og 728 mio. kr. Odense har dog med 1,5 pct. en noget lavere turismeandel af den samlede værditilvækst, hvilket skyldes, at der i Odense også skabes stor værdi af andre erhverv end turismen. Dette gælder generelt i højere grad for destinationerne Fyn, Lillebælt og Legoland Billund Resort end for Sønder- og Sydvestjylland. Det skal dog nævnes, at de sydjyske kommuner Vejen og Esbjerg med 0,6 og 1,1 pct. hhv. har regionens laveste turismeandele af den samlede værditilvækst. Til gengæld trækker kommuner som Fanø (37,1 pct.) og Langeland (11,8 pct.) regionens samlede gennemsnit betragteligt op. Ligesom Fanø har landets største turismeforbrugsandel af det samlede udbud, er turismeandelen af den samlede værditilvækst i kommunen også størst.

Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmarks destinationer, 2011 Turismeskabt værditilvækst

Samlet værditilvækst i kommunen mio. kr.

Danmark

Turismeandel af samlet værditilvækst pct.

39.717

1.524.795

2,6

Region Syddanmark

8.157

295.332

2,8

Destination Fyn

2.300

97.696

2,4

Odense

750

49.143

1,5

Svendborg

298

11.617

2,6

Langeland

294

2.489

11,8

Nyborg

271

5.369

5,0

Faaborg-Midtfyn

193

10.182

1,9

Assens

168

8.296

2,0

Nordfyns

158

5.239

3,0

Kerteminde

109

4.075

2,7

1.286

4,6

1.824

56.489

3,2

Tønder

590

9.051

6,5

Sønderborg

587

18.721

3,1

Haderslev

341

11.324

3,0

Aabenraa

306

17.392

1,8

1.574

44.477

3,5

Varde

992

11.422

8,7

Esbjerg

371

32.486

1,1

Fanø

211

569

37,1

1.261

49.856

2,5

Kolding

597

24.691

2,4

Middelfart

355

8.197

4,3

Fredericia

309

16.968

1,8

1.197

46.814

2,6

Vejle

728

26.290

2,8

Billund

412

10.436

3,9

10.088

0,6

Ærø Destination Sønderjylland

Destination Sydvestjylland

Destination Lillebælt

Destination Legoland Billund Resort

Vejen 57 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.

Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turismen og turismeandel af samlet værditilvækst i Region Syddanmarks destinationer, 2011

2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af kommunerne i Region Syddanmarks samlede turismeafledte værditilvækst på knap 8,2 mia. kr. stammer næsten 2,6 mio. kr. (32 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er relativt set på samme niveau som for hele landet. Blandt turismeerhvervene i regionen stammer 15 pct. fra overnatningsstederne, mens 8 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. I relative størrelser skaber turismen i Region Syddanmark altså 2 pct. point mere værditilvækst inden for overnatningssteder end, hvad den skaber i hele landet. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sports bidrag med 4 pct. hver af den turismeskabte værditilvækst er nogenlunde på niveau med landet. Dette er også tilfælde for rejseservice, som fylder 1 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst. 17 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Syddanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1 pct. point lavere end niveauet for Danmark. Det skal dog nævnes, at den største gruppe med 51 pct. er ”andre brancher”, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje5 (13 pct.), erhvervsservice6 (7 pct.) og andre (31 pct.) – herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse,

Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 6 Dækker bl.a. over udlejning af biler.

tv/radio og IT samt offentlig service. Kategorien ejendomsmæglere, bolig- og husleje ligger for området 1 pct. point over landsgennemsnittet. Den høje værditilvækst skabt i andre brancher er især trukket af destinationerne Sydvestjylland og Sønderjylland med andele på hhv. 61 og 55 pct. Den tilsvarende lavere andel af værditilvækst skabt inden for turismeerhvervene er på 22-24 pct. i de to destinationer. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2011 Fordeling for Turismeafledt værditilvækst

Region Syddanmark

Danmark pct.

mio. kr. 8.157

100

2.576

1.256

Restauranter og værtshuse

645

Transportvirksomheder

324

I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder

Rejseservice

286

1.386

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

160

1.210

4.195

1.097

594

2.504

Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

Turismeerhverv

pct.

2.300 100

mio. kr.

pct.

1.824 100

mio. kr.

Destination Legoland/ Billund Resort

Destination Lillebælt

Destination Sydvestjylland

Destination Sønderjylland

Destination Fyn mio. kr.

I alt

pct. mio. kr.

pct.

1.574 100 1.261 100 1.197 100

831

429

346

481

489

Overnatningssteder

400

178

155

255

269

Restauranter og værtshuse

178

156

105

109

Transportvirksomheder

116

115

382

396

270

172

166

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

Heraf:

Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

332

347

241

147

144

1.087

999

959

608

542

258

249

349

134

107

161

119

113

101

668

631

496

373

336

Bilag 2A viser værditilvæksten fordelt på brancher for de 22 kommuner separat. Her ses det bl.a., at der skabes relativt mest værditilvækst af turismen i turismeerhvervene i Nyborg, Esbjerg og Fredericia med andele på 44-47 pct. Kommunerne med den laveste turismeskabte værditilvækst i turismeerhvervene er Fanø, Varde og Tønder med andele af den samlede turismeskabte værditilvækst på hhv. 12, 15 og 21 pct. Ærø bemærker sig ved at være kommunen med størst værdi skabt inden for detailhandel med 27 pct. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til 480.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Region Syddanmark er således 0,48, hvilket er en smule under landsgennemsnittet på 0,482. 2.3 Turisme skaber over 25.000 job i Region Syddanmark Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser – her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i Region Syddanmark gennem direkte og afledte effekter 25.632 årsværk, hvilket er 21 pct. af landets turismeskabte årsværk. I regionen var der i 2011 581.249 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne i de 22 kommuner skabte 4,4 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Dette er 0,1 pct. point over landsgennemsnittet og er 22

trukket op af gennemsnittet i destination Lillebælt (5 pct.), Legoland Billund Resort (4,6 pct.) samt Sønderjylland (4,6 pct.). Igen er Fanø, Langeland, Nyborg og Varde blandt de mest afhængige af turismens effekter i området, idet hhv. 38,6, 12,6, 9,8 og 8,8 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Derudover skaber turismen 8,3-8,5 pct. af den samlede beskæftigelse i Tønder og Middelfart, hvilket ligeså trækker snittet for Region Syddanmark op. Kommuner som Vejen, Esbjerg, Aabenraa, Faaborg-Midtfyn og Odense er mindre afhængig af turismens jobskabelse, da 0,8-3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Odense er den kommune i region, der med 3.097 skaber flest job i regionen. Herefter følger Vejle med 2.732, Kolding med 2.072 og Varde med 1.933 job. Det er bemærkelsesværdigt, at turismen i destination Lillebælt med 4.822 årsværk næsten skaber lige så mange job som destination Sønderjyllands 4.894. Ærø er med sin lille størrelse kommunen i Region Syddanmark med færrest turismeskabte årsværk.

Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmarks destinationer, 2011 Turismeskabte årsværk

Samlet antal beskæftigede i kommunen

årsværk Danmark

Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune pct.

119.449

2.804.562

4,3

25.632

581.249

4,4

Destination Fyn

7.915

201.875

3,9

Odense

3.097

101.636

3,0

Nyborg

1.121

11.434

9,8

Svendborg

1.018

25.122

4,1

Langeland

652

5.180

12,6

Assens

602

15.845

3,8

Faaborg-Midtfyn

598

20.183

3,0

Nordfyns

386

10.416

3,7

Kerteminde

319

9.592

3,3

Region Syddanmark

Ærø

123

2.468

5,0

Destination Sønderjylland

4.894

105.805

4,6

Sønderborg

1.663

34.238

4,9

Tønder

1.506

17.667

8,5

933

23.926

3,9

Haderslev Aabenraa

791

29.975

2,6

Destination Sydvestjylland

3.706

84.371

4,4

Varde

1.933

21.893

8,8

Esbjerg

1.385

61.470

2,3

Fanø

389

1.009

38,6

Destination Lillebælt

4.822

96.674

5,0

Kolding

2.072

52.687

3,9

Middelfart

1.432

17.345

8,3

Fredericia Destination Legoland Billund Resort

1.318

26.642

4,9

4.295

92.525

4,6

Vejle

2.732

55.030

5,0

Billund

1.410

18.156

7,8

154

19.339

0,8

Vejen

Figur 2.2. Beskæftigelse skabt af turismen og turismeandel af samlet beskæftigelse i Region Syddanmarks destinationer, 2011

2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Turismen skaber med godt 10.800 årsværk (42 pct.) i regionen flest job i turismebrancherne. Sammenlignes denne andel med den tilsvarende for hele landet (41 pct.), når man til konklusionen, at turismen i Region Syddanmark betyder en anelse relativt mere for turismeerhvervene og tilsvarene mindre detailhandel. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (21 pct.), hvilket ligger 4 pct. point over landsniveauet og på restauranter og værtshuse (12 pct.), som dog ligger 2 pct. point under. Turismen skaber derudover godt 5.300 årsværk inden for detailhandel i de 22 kommuner inklusiv afledte effekter, der relativt set er 1 pct. point mindre vigtig i jobskabelsen end for landet som helhed. For de fem destinationer kan man sige, at turismeerhvervene med størst afhængighed af turismens jobskabelse, findes i Legoland Billund Resort med 47 pct. samt Fyn og Lillebælt med 45 pct.

2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Syddanmark, 2011 Turismeafledt beskæftigelse

Region Syddanmark

Danmark

årsværk

I alt

25.632

100

Turismeerhverv

10.823

Overnatningssteder

5.383

Restauranter og værtshuse

3.226

Transportvirksomheder

1.182

Rejseservice

392

Kultur, forlystelser og sport

641

5.331

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

321

4.985

9.478

224

Erhvervsservice

2.511

Andre

6.743

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

pct.

årsværk

pct.

årsværk

Destination Legoland/ Billund Resort

Destination Lillebælt

Destination Sydvestjylland

Destination Sønderjylland

Destination Fyn årsværk

pct.

årsværk

pct.

årsværk

pct.

I alt

7.915 100 4.894 100 3.706 100 4.822 100 4.295 100

Turismeerhverv

3.567

45 1.857

38 1.230

33 2.153

45 2.016

1.818

820

482

13 1.184

25 1.078

Restauranter og værtshuse

985

755

463

487

537

Transportvirksomheder

380

155

163

260

225

Rejseservice

122

103

Kultur, forlystelser og sport

262

119

20 1.323

945

782

719

Heraf: Overnatningssteder

Detailhandel

1.562

Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

1.466

19 1.229

888

729

673

2.786

35 1.714

35 1.532

39 1.559

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

41 1.887

763

406

379

534

428

27 1.109

1.975

25 1.267

26 1.065

29 1.326

Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. For de fem destinationers kommuner var denne multiplikator i gennemsnit 1,5 i 2011. For hver million kr. der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes halvanden fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således en smule mere beskæftigelsesintensiv i Region Syddanmark end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Bilag 2B viser yderligere beskæftigelseseffekterne afledt af turisme pr. kommune. For Billund, Odense, Fredericia og Vejen skabes med andele på 49-51 pct. flest job inde for turismeerhvervene. For Ærø, Fanø, Nordfyns og Varde er detailhandel relativt afhængig med høje andele på mellem 30 og 39 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. 2.5 Skatteindtægter på 5,5 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter Region Syddanmark på over lidt over 5,5 mia. kr. Heraf går næsten 4 mia. kr. eller 72 pct. til vareskatter, herunder især moms med 2,7 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 1,5 mia. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. Mens personskatter afledt af turismeforbruget med 2 pct. point betyder relativt mindre i Region Syddanmark sammenholdt med hele landet, betyder vareskatter, herunder moms og vareafgifter/punktafgifter, lidt mere.

Især i destinationerne Sønderjylland og Sydvestjylland opkræves relativt høje moms- og vareafgifter som følge af den relativt store detailhandel. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Syddanmark, 2011 Fordeling for Turismeafledte skatter og afgifter

Region Syddanmark

mio. kr.

Danmark pct.

I alt

5.505

100

Personskatter

1.548

797

254

Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag)

Moms/merværdiafgift

2.678

Vareafgifter/punktafgifter

1.005

274

mio. kr.

I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter

pct.

1.586 100

mio. kr.

pct.

1.362 100

mio. kr.

Destination Lillebælt

Destination Fyn

Destination Sønderjylland

Selskabsskatter

Destination Legoland/ Billund Resort

472 3.957

Destination Sydvestjylland

Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter

pct.

1.020 100

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

785 100

752 100

505

315

240

256

233

261

162

123

132

118

153

1.081

1.047

780

529

519

Moms/merværdiafgift

742

666

491

390

389

Vareafgifter/punktafgifter

252

326

214

102

109

Moms, vare- og selskabsskatter

Selskabsskatter

Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12

2.6 Turismeafledte skatteindtægter større betydning end andre steder i landet Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 3,9 pct. af de 22 kommuners samlede skatteprovenu, hvilket er 0,1 pct. point under landsniveauet. Dette skyldes, at personskatters andel i Region Syddanmark er 0,2 pct. point lavere, mens moms, vare- og selskabsskatters andel på 6,8 pct., er 0,2 pct. point højere end landsgennemsnittet, der ligger på hhv. 6,8 pct. og 6,6 pct.

Det ses, at Region Syddanmarks snit er trukket op af destinationerne Sønderjylland og Sydvestjylland, da de turismeafledte moms-, vare og selskabsskatter her udgør en relativ høj andel af de samlede skatter og afgifter. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,32. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår de syddanske kommuner, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 320.000 kr.

Danmark

Region Syddanmark

Destination Fyn

Destination Sønderjylland

Destination Sydvestjylland

Destination Lillebælt

Destination Legoland/ Billund Resort

Tabel 2.6 Fordeling over turismeafledte skatter og afgifters andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmarks Destinationer, 2011

pct.

I alt

4,0

3,9

3,2

5,2

5,1

3,4

3,6

Personskatter

2,1

1,9

1,7

2,1

2,0

1,9

Kommuneskatter

2,2

2,0

1,7

2,1

2,2

2,1

Kirkeskatter

2,2

2,0

1,8

2,1

2,2

2,1

2,0

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

2,2

2,0

1,8

2,2

2,0

Statsskatter

1,8

1,7

1,6

1,9

1,8

1,7

1,6

6,6

6,8

5,3

9,5

9,2

5,3

6,1

Moms/merværdiafgift

7,8

6,1

10,1

9,6

7,0

7,8

Vareafgifter/punktafgifter

6,3

6,4

4,9

10,8

7,8

4,3

4,5

Selskabsskatter

3,2

3,4

3,0

3,8

12,6

1,8

1,9

Moms, vare- og selskabsskatter

Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter.

Bilag 2C kombinerer tabel 2.5 og 2.6 på kommuneniveau og udspecificerer således de turismeafledte skatteindtægter for hver af de 22 kommuner. Sammenlignet med skatteindtægter fra andre brancher fylder de turismeafledte forholdsvis meget i Fanø (27,7 pct.), Langeland (15,2 pct.) og Varde (10,5 pct.) Kommune – både hvad angår personskatter og især hvad angår moms, vare- og selskabsskatter. Det modsatte er tilfældet for Vejen (0,9 pct.), Esbjerg (1,6 pct.), Faaborg-Midtfyn (2,2 pct.) og Odense (2,5 pct.) Kommune, hvis der sammenlignes med hele landet.

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i Region Syddanmarks 22 kommuner jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2012 samt hvor det har været muligt at vise udviklingen indtil år 2012. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten – på hoteller og campingpladser Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor vandrerhjem ikke er med. Campingpladser er klart overnatningsformen med størst kapacitet i området. I 2012 var der ifølge Danmarks Statistik således 92.310 sengepladser i Region Syddanmarks fem destinationer. Dette er en stigning på 4,6 pct. siden 2008. Kapaciteten fordeler sig på 133 campingpladser i 2012, hvilket er tre mere end i 2008. I området har hoteller næststørste kapacitet med 16.670 senge. Dette er 7 pct. mere end hvad der var i 2008. i 2012 var der 4 hoteller mere der indberettede end i 2008. Sengepladser i feriecentre er siden 2008 steget fra 9.981 til 14.734 i 2012 samtidig med, der er kommet to ekstra feriecentre til. Kapaciteten i lystbådehavne er dog faldet til 14.060 i 2012 i takt med 13 færre indberettende havne siden 2008. Af vandrerhjem var der i 2012 26 i Region Syddanmark, hvilket er et færre end i 2008. Bilag 3A viser tabel 3.1 opdelt på regionens fem destinationer. Det ses, at destination Fyn og Sønderjylland med knap 40.000 sengepladser hver har regionens største kapacitet. Dog havde destination Fyn i 2012 20 virksomheder mere, der indberettede.

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter i Region Syddanmark1 2008 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter 3 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser)

2009

2010

2011

2012

128.343 131.822 134.412 137.147 137.774 15.567 16.246 16.310 16.855 16.670 9.981 12.164 13.998 14.964 14.734 88.251 89.382 89.925 91.221 92.310 14.544 14.030 14.179 14.107 14.060 4

376 115 23 130 27 81

365 113 25 130 27 70

362 114 26 129 25 68

375 122 28 132 26 67

371 119 25 133 26 68

1: Opgjort pr. juni. 2: Eksklusiv vandrerhjem 3: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 4: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.

3.2 Varde er regionens største sommerhusområde En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af områdets godt 35.000 sommerhuse og de næsten 433.000 potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2012. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i den restpektive kommune. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet 21.199 husuger i regionens i alt 22 kommuner svarende til 13,9 pct. af den potentielle kapacitet i området. Især i destinationerne Sydvestjylland og Sønderjylland er den kommercielle udlejningsprocent høj med hhv. 24,9 og 15,8 pct. Det er især i kommuner som Tønder (33,2 pct.), Esbjerg (28,8 pct.), Varde (27 pct.) og Fanø (18,5 pct.), at sommerhusene flittigt lejes ud. 31

Til gengæld udlejes sommerhuse ikke i lige så høj grad i destination Legoland Billund Resort og destination Fyn, idet udlejningsprocenterne er hhv. 3,1 og 4,9. Det viser sig, at sommerhuse i f.eks. Billund/Vejen (1,2 pct.), Kerteminde (2,5 pct.) og Faaborg-Midtfyn (2,8 pct.) ikke udlejes ligeså hyppigt. Ellers bemærkes det, at Odense Kommune, trods sin størrelse, har områdets laveste antal sommerhuse med 24, og at Varde klart er regionens største sommerhusområde med 8.227 og dermed har flest udlejningsuger til rådighed. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012

Region Syddanmark Destination Fyn Langeland Nordfyns Kerteminde Faaborg-Midtfyn Assens Svendborg Nyborg Ærø Odense Destination Sønderjylland Tønder Sønderborg Haderslev Aabenraa Destination Sydvestjylland Varde Fanø Esbjerg Destination Lillebælt Kolding Middelfart Fredericia Destination Legoland Billund Resort Vejle Billund og Vejen

Sommerhuse, Udlejede husuger antal 35.128 190.599 11.101 21.199 2.236 9.574 3.111 3.939 1.763 1.698 1.365 1.514 736 1.470 740 1.116 760 931 366 864 24 93

Udlejningsuger til rådighed 1.369.992 432.939 87.204 121.329 68.757 53.235 28.704 28.860 29.640 14.274 936

Kommerciel udlejningspct. 13,9 4,9 11,0 3,2 2,5 2,8 5,1 3,9 3,1 6,1 9,9

7.259

44.601

283.101

15,8

2.093 2.735 1.581 850

27.103 11.542 3.867 2.089

81.627 106.665 61.659 33.150

33,2 10,8 6,3 6,3

11.577

112.400

451.503

24,9

8.227 2.940 410 3.052 1.541 1.337 174

86.543 21.245 4.612 9.804 6.054 3.522 228

320.853 114.660 15.990 119.028 60.099 52.143 6.786

27,0 18,5 28,8 8,2 10,1 6,8 3,4

2.139

2.595

83.421

3,1

1.235 904

2.178 417

48.165 35.256

4,5 1,2

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Udover den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus.

3.3 Flest overnatninger i lejede feriehuse I 2012 blev der foretaget godt 14 mio. kommercielle overnatninger i Region Syddanmarks 22 kommuner, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2011 på 1,1 pct. Den positive udvikling for områdets feriehusovernatninger på 2,7 pct. fra 2011 til 2012 var altså ikke nok til at vende det samlede billede, selvom overnatninger i lejet feriehus er største overnatningsform med 5,7 mio. eller 41 pct. af regionens samlede antal overnatninger. Dette skyldes, at overnatninger på camping og i feriecenter samtidig faldt med 5,5-5,7 pct. Camping og feriecenter står i Region Syddanmark for hhv. 29 og 10 pct. af det samlede kommercielle overnatningstal svarende til hhv. 4 og 1,5 mio. overnatninger. Regionens hotelovernatninger er ligeligt fordelt mellem forretnings- og feriegæster, som hver står for 8 pct. af det samlede overnatningstal. Antallet af overnatninger i disse to former har begge oplevet en lille fremgang fra 2011 til 2012 på 1 -1,3 pct. Formerne lystbådehavne og vandrerhjem har en del færre overnatninger end de øvrige former og står for hhv. 3 og 2 pct. af alle overnatninger i regionen. Fra 2011 til 2012 er disse overnatningstal gået tilbage med 0,7 og 1,7 pct. Udviklingen i hele landet 2011-2012 på de enkelte overnatningsformer har nogenlunde samme tendenser som udviklingen i Region Syddanmark – overnatninger i lejet feriehus og på hotel er gået frem, mens overnatninger på camping, i feriecenter og i lystbådehavne er gået tilbage. Samlet set ender hele landet på en 0-vækst, da hotelovernatningerne er steget med mere og feriecenterovernatningerne er faldet med mindre end hvad tilfældet var i Religion Syddanmark. Bilag 3B inddeler tabel 3.3 i de fem destinationer. Det ses, at overnatninger i Sønder- og Sydvestjylland primært er koncentreret i lejede feriehuse og på campingpladser, mens de i destination Lillebælt og Legoland Billund Resort er spredt mere ud på flere former, især også hotel – og feriecentre/lystbådehavne for Legoland Billund Resort. Tabel 3.3. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i Region Syddanmark, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 2012

Fordeling 2012

I alt 14.162.506 14.008.719 Hotel 2.194.118 2.219.251 - ferie 1.120.398 1.135.159 - forretning 1.073.720 1.084.092 Feriecenter 1.556.169 1.467.625 Camping 4.249.518 4.014.560 Vandrerhjem 242.004 237.984 Lystbådehavne 390.164 387.330 Lejet feriehus 5.530.533 5.681.969

100 16 8 8 10 29 2 3 41

2011 Overnatninger

Udvikling 2011-2012 Region Syddanmark

Udvikling 2011-2012 Danmark

pct.

-1,1 1,1 1,3 1,0 -5,7 -5,5 -1,7 -0,7 2,7

0,2 4,3 5,1 3,4 -2,3 -5,3 0,1 -0,2 1,7

Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet forretningsgæster f.eks. typisk bruger mange flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor

forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når de måles på forbrug, så camping og lejet feriehus eksempelvis kommer før hotel målt i overnatninger. 3.4 Lille stigning i det samlede overnatningstal siden 2008 Siden 2008 er antallet af kommercielle overnatninger i regionen steget med 0,6 pct. frem til 2012. Dette dækker over en kraftig stigning i antallet af overnatninger i Legoland Billund Resort og Billund Kommune samt et fald i resten af regionens destinationer på mellem 0,7 og 13,2 pct. Den positive udvikling i Legoland Billund Resort på 59,8 pct. betyder meget, da udviklingen i de to destinationer med flest overnatninger, Sydvestjylland (4,7 mio.) og Sønderjylland (3,4 mio.), har været konstant over de seneste fem år. Ellers er det også bemærkelsesværdigt, at destination Fyn og Lillebælt har oplevet negative vækstrater på hhv. -13,2 og -9,5 pct. 2008-2012 og -4,6 og -2,8 pct. 2011-2012. Region Syddanmarks samlede seneste udvikling fra 2011 til 2012 har med -1,1 pct. da også været negativ, da kun destination Sønderjylland og Sydvestjylland har kunnet præsentere (moderat) positiv vækst på 0,9-1,4 pct. Mht. den seneste udvikling i antallet af overnatninger, 2011-2012, er der dog positive tendenser at spore i kommunerne Esbjerg, Tønder, Langeland, Vejen, Aabenraa, Haderslev og Varde, som havde fremgang på mellem 1,8 og 5,7 pct.

Tabel 3.4 Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Region Syddanmark 7

2012

Udvikling 2011 - 2012

2009

Region Syddanmark Destination Fyn Langeland Svendborg Nordfyns Odense Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Kerteminde Ærø Destination Sønderjylland Tønder Sønderborg Haderslev Aabenraa Destination Sydvestjylland Varde Fanø Esbjerg Destination Lillebælt Kolding Middelfart Fredericia

13.932 3.105 517 531 429 364 319 244 293 231 177

13.545 2.752 485 501 339 354 255 232 220 208 160

13.875 2.783 476 468 383 354 249 235 218 232 169

14.163 2.823 491 461 405 359 276 234 218 216 164

14.009 2.694 507 419 360 358 271 228 210 198 145

0,6 -13,2 -2,1 -21,0 -16,1 -1,8 -15,2 -6,6 -28,3 -14,4 -18,4

-1,1 -4,6 3,3 -9,1 -11,1 -0,4 -1,8 -2,6 -3,3 -8,4 -12,0

3.443

3.362

3.234

3.366

3.413

-0,9

1,4

1.393 1.004 595 452

1.300 1.098 541 422

1.321 954 536 424

1.369 991 572 435

1.418 964 585 446

1,8 -4,0 -1,6 -1,2

3,5 -2,7 2,4 2,7

4.751

4.679

4.592

4.677

4.720

-0,7

0,9

3.589 663 499

3.373 801 505

3.323 773 497

3.424 719 533

3.486 670 564

-2,9 0,9 13,1

1,8 -6,9 5,7

1.476

1.267

1.416

1.375

1.336

-9,5

-2,8

724 509 244

615 451 202

648 558 210

660 499 216

651 491 194

-10,1 -3,6 -20,2

-1,4 -1,6 -10,1

Destination Legoland Billund Resort Billund Vejle Vejen

1.155

1.486

1.850

1.922

1.846

59,8

-3,9

476 631 48

857 586 43

1.185 627 38

1.209 658 55

1.179 611 57

147,5 -3,1 17,0

-2,5 -7,2 3,2

2010

2011

Udvikling 2008 - 2012

2008

1.000 overnatninger

pct.

3.5 Lille tilbagegang i både danske og udenlandske kommercielle overnatninger Målt på overnattende gæster udgør danskerne med 6,9 mio. næsten en lige så stor turistgruppe som udenlandske, der fylder 7,1 mio. i de fem syddanske destinationer. Kigges på udviklingen 2011-2012 ses det, at antallet af udenlandske overnatninger i de 22 kommuner er faldet med 1,6 pct., mens antallet af danske overnatninger er faldet med 0,5 pct. Samlet set giver dette et lille fald på 1,1 pct. Tabel 3.5 indeholder feriehusovernatninger, som fyldte knap to tredjedele af det samlede udenlandske overnatningstal i 2012 og ca. 15 pct. af

Tallet for 2010 er muligvis overvurderet pga. en indberetningsfejl til Danmarks Statistik.

de danske overnatninger. Uden feriehusovernatninger er faldet dog på 6,3 pct. for udenlandske overnatninger og 2,3 pct. for danske. Udviklingen i Danmark generelt er med en samlet 0-vækst dog ikke meget bedre. Dog oplevede udlandet en svag fremgang på 0,5 pct. fra 2011 til 2012. De tyske overnatninger i Region Syddanmark, der fylder 39 pct. af det samlede overnatningstal, trækker naturligt nok en stor del af udviklingen for det samlede udland. Ellers har regionen oplevet negative vækstrater for markederne Norge (-5,1 pct.), Holland (-7 pct.) og Sverige (-14,1) som hver står for i omegnen af 3 pct. af det samlede overnatningstal. Overnatninger fra andre lande end hovedmarkederne var i fremgang med 3,2 pct. fra 2011 til 2012. Sammenlignes med udviklingen for hele landet er norske overnatninger ikke faldet med lige så meget, svenske er steget med 1,2 pct., mens overnatninger fra andre lande er steget med 4,9 pct. point mere. Til gengæld er overnatninger fra det tyske og hollandske marked faldet lidt mere på landsplan end i Region Syddanmark. Generelt afspejles den seneste negative udvikling, 2011-2012, i antallet af overnatninger i Region Syddanmark også på destinationsniveau (bilag 3C). F.eks. er både danske og udenlandske overnatninger fra samtlige markeder gået tilbage på Fyn, 2011-2012. Danske overnatninger er gået frem i Sønder- og Sydvestjylland med hhv. 3,9 og 1,6 pct. fra 2011 til 2012. Eneste destination med positiv vækst i udenlandske og tyske overnatninger er destination Sydvestjylland med hhv. 0,6 og 1,4 pct. Norske og hollandske overnatninger er kun gået frem i Sønderjylland, mens den svenske tilbagegang i overnatningstallet er fælles for alle fem destinationer. Legoland Billund Resort havde største tilgang i overnatninger fra andre lande med 11,2 pct., men til gengæld også største tilbagegang fra det hollandske marked på 32,3 pct. Sydvestjylland og Sønderjylland er med hhv. 64 og 45 pct. af overnatningstotalen ikke overraskende særligt afhængige af tyske gæster. I Legoland Billund Resort findes til gengæld forholdsvis høje andele af svenske (13 pct.) og norske (10 pct.) gæster, hvi der sammenlignes med regionen.

Tabel 3.5 Registrerede overnatninger i Region Syddanmark fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen 2011-2012 2011

2012 Fordeling 2012

Udvikling 2011-2012 Region Syddanmark

overnatninger

I alt

14.162.512

Udvikling 2011-2012 Danmark

pct.

14.008.720

100

-1,1

0,2

Danmark

6.899.432

6.864.363

-0,5

-0,0

Udlandet

7.263.080

7.144.357

-1,6

0,5

Tyskland

5.466.413

5.445.499

-0,4

-0,8

Norge

466.282

442.580

-5,1

-0,0

Holland Sverige Andre lande

403.484 436.279 490.622

375.190 374.670 506.418

3 3 4

-7,0 -14,1 3,2

-11,5 1,2 8,1

3.6 Turismesæsonen Turismen er sæsonbetonet i Region Syddanmark. Til sammen foretoges 52 pct. af overnatningerne i sommermånederne juni, juli og august i 2012. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Mens camping, lystbådehavne, feriegæster på hotel og vandrerhjem er stærkt koncentreret om midt- og sensommeren, er forretningsgæster på hotel spredt mere ud over året med ”højsæson” i efteråret. For overnattende i feriecentre kan man tale om "højsæson" i juli/august og "skuldersæson" i maj og oktober. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Syddanmark, 2012 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt

Alle Hotel 2 5 3 5 4 7 8 7 11 9 11 10 26 15 15 11 8 10 5 9 3 8 4 4 100 100

– ferie 3 4 4 7 9 11 22 14 8 9 5 4 100

– forretning 7 6 10 8 9 8 7 9 11 10 11 5 100

Feriecenter 4 7 6 9 9 9 20 11 7 10 6 3 100

Camping 0 0 3 8 13 12 33 18 7 0 0 5 100

Vandrerhjem 3 4 6 8 10 10 20 14 10 8 5 3 100

Lystbådehavne 0 0 0 0 11 14 44 25 5 0 0 0 100

Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.

Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for landsdel Fyns 10 kommuner. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen.

For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2013). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke

overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud.  Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.  Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og ”andet”. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor

tiltrĂŚkningskraft pĂĽ turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgĂ¸relserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesĂ¸g samt til beregningen af forbruget.

4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Overnatning Hotel

Komplet Geografi Kommuner

Kilde Overnatningsstatistikken

Producent Danmark Statistik*

År 2011

Usikkerhed Lille

Feriecentre

Kommuner

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik

2011

Lille

Camping

Kommuner

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik*

2011

Lille

Vandrerhjem

Kommuner

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik

2011

Lille

Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Kommuner

Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken

Danmarks Statistik

2011

Lille

Danmarks Statistik*

2011

Lille

Krydstogt

Kommuner

VisitDenmark og CNN/WOCO

2011

Medium

Dansk Landboferie

2003

Medium

Danmarks Statistik

2005

Medium

Danmarks Statistik

2005

Medium

Totaltælling

Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Indberetninger til Dansk Landboferie Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Indsamling

Bondegårds-ferie

Amter

Eget feriehus

Amter

Totaltælling medl. af DL Stikprøve

Lånt feriehus

Amter

Stikprøve

Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner

Kommuner

VisitDenmark

2008

Medium

National

Stikprøve

Undersøgelse

2003

Stor

Amter

Stikprøve

Ferie- og Forretningsrejsende

Institut for grænseregionsforskni ng Danmarks Statistik

2004

Stor

National

Stikprøve

Transportvaneundersøgelsen

Danmarks Statistik

2006

Stor

Amter

Stikprøve

Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter

Stikprøve

Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2004

Medium

Landsdele

Dækning Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 75 enheder Totaltælling af Danhostel medl. Totaltælling (frivillig) Totaltælling min. 25 disponible huse Totaltælling

* VisitDenmark opregner for små enheder.

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Komplet Geografi Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner

Kilde Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen

Producent VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark

År* 2011 2011 2011 2011

Kommuner

Turistundersøgelsen

VisitDenmark

2008

Lille

Kommuner

Turistundersøgelsen

VisitDenmark

2011

Lille

Krydstogt

krydstogtskommuner

CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark

WOCO/CNN

2011

Medium

Bondegårdsferie

Amter

Turistundersøgelsen

2003

Medium

Eget feriehus

Amter

2006

Medium

Lånt feriehus

Amter

2006

Medium

Overnatnings-form Hotel Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Usikkerhed Lille Lille Lille Lille

Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende

Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik

Kommuner

Indsamling

VisitDenmark

2002

Medium

National

Undersøgelse

Institut for grænseforskning

2003

Stor

Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden

Danmarks Statistik Danmarks Statistik

2004

Stor

2006

Stor

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter National

* Opregnet til 2011-priser Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.

Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter

Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:

Multiplikator 

Direkte indirekte induceret import Direkte

Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 43

resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national. 4.2 Ændringer i metoden siden 2010 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 og før er der sket nogle enkelte ændringer i metode og data der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med forrige udgivelse, og at det ikke giver mening at lave tidsserier. Dette er årsagen til, at nærværende rapport kun dækker året 2011. Der er dog ikke sket større modeltekniske ændringer i LINE-modellen eller ændringer i metoder til at beregne efterspørgslen, der typisk ville forandre den indbyrdes fordeling mellem regionerne af forbrug og afledte effekter som beskæftigelse og værditilvækst. Ændringerne i forhold til Turismens økonomiske betydning 2010 er beskrevet i detaljer i Turismens økonomiske betydning 2011. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011. Her er døgnforbruget for feriehusgæsterne steget ift. turistundersøgelsen 2008, hvilket især trækker det samlede tyske turismeforbrug op. Det samme gør revisionen af overnatningstal for feriehusene fra Danmarks Statistik, der øgede antal feriehusovernatninger med ca. 1 mio. Derudover betyder en metodeændring vedr. de udenlandske turisters forbrug af lokaltransport ekstra 2 mia. kr. i udenlandsk turismeforbrug. Og endeligt skal nævnes, at rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger.

Bilag Bilag 0A. Oversigt over Region Syddanmarks destinationer

Kommunefordeling i destinationerne De syddanske kommuner indgår alle i en eller flere destinationer, der arbejder med turismeudvikling, markedsføring mv. Kommunerne fordeler sig som følger i de fem syddanske destinationer.

Destination Fyn

Destination Sydvestjylland

Nordfyn

Fanø

Svendborg

Esbjerg

Odense

Varde

Fåborg-Midtfyn

Kerteminde

Tønder (tælles med i Sønderjylland)

Nyborg

Assens

Ærø

Vejen (var med her v projektopstart, men er pr. 1.1.14 formelt en del af Destination LegolandBillund Resort - LLBR)

Langeland Destination Legoland Billund Resort

Destination Sønderjylland

Billund

Aabenraa

Vejle

Sønderborg

Vejen (formelt med pr. 1.1.2014)

Haderslev

Kolding (tælles med i Lillebælt)

Tønder (tælles med her)

Destination Lillebælt -

Middelfart

Kolding (tælles med her)

Fredericia

Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter og kommuner, 2011 Odense mio. kr.

Svendborg

Nyborg

Langeland

Faaborg-Midtfyn

Assens

Nordfyns

Kerteminde

Ærø

pct. mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct. mio. kr.

pct.

I alt

1.531

100

597

100

573

100

538

100

397

100

349

100

316

100

236

100

mio. kr.

pct.

Danmark

1.135

464

491

374

280

258

198

170

Udlandet

396

133

164

117

118

Tyskland

120

Norge

Sverige

Holland

Storbritannien

USA

Frankrig

Schweiz

Italien

Polen

Finland

Belgien og Luxembourg

Spanien

Rusland

Japan

Canada

119 100

Heraf

Øvrige Europa Øvrige Østeuropa Øvrige Amerika Øvrige Asien

Øvrige lande

Sønderborg

Tønder

Haderslev

Aabenraa

Varde

Esbjerg

Fanø

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.238

100

1.207

100

738

100

658

100

1.929

100

822

100

417

100

Danmark

628

505

371

303

637

678

145

Udlandet

610

702

368

355

1.292

144

272

489

603

293

276

1.155

262

Norge

Sverige

Holland

I alt

Heraf Tyskland

Storbritannien

USA

Frankrig

Schweiz

Italien

Polen

Finland

Belgien og Luxembourg

Spanien

Rusland

Japan

Canada

Øvrige Østeuropa

Øvrige Amerika

Øvrige Europa

Øvrige Asien

Øvrige lande

Kolding

Middelfart

Fredericia

Vejle

Billund

Vejen

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.276

100

772

100

651

100

1.558

100

943

100

118

100

Danmark

919

638

522

1.201

529

Udlandet

357

134

129

357

414

119

Norge

120

Sverige

112

Holland

Storbritannien

USA

Frankrig

Schweiz

Italien

Polen

I alt

Heraf Tyskland

Finland

Spanien

Rusland

Japan

Canada

Belgien og Luxembourg

Øvrige Europa Øvrige Østeuropa

Øvrige Amerika

Øvrige Asien

Øvrige lande

Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2011 I alt

Forretningsrejser

Ferierejser

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

16.984

100

5.557

100

11.427

100

Danmark

10.608

5.191

5.417

Udlandet

6.376

366

6.010

3.827

3.791

Norge

601

553

Sverige

401

324

Holland

296

266

Storbritannien

150

131

USA

Heraf Tyskland

147

126

Frankrig

Schweiz

Italien

Polen

Finland

Belgien og Luxembourg

Spanien

Rusland

Japan

Canada

Irland

Østrig

Kina

Australien

Portugal

Sydkorea

Grækenland

Brasilien

318

298

Øvrige Østeuropa

Øvrige Asien

Øvrige Amerika

Øvrige lande

Øvrige Europa

Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011 Odense

Svendborg

mio. kr. pct.

I alt

mio. kr.

Langeland

pct.

mio. kr.

Faaborg-Midtfyn

pct.

mio. kr.

pct.

Assens mio. kr.

Nordfyns pct.

mio. kr.

Kerteminde

pct.

mio. kr.

pct.

Ærø mio. kr.

pct.

597 100

573 100

538 100

397

100

349 100

316 100

236 100

Kommercielle

770

339

319

453

207

185

168

119

Hotel – ferie

143

Hotel – forretning

498

152

233

Feriecentre

1.531 100

pct.

Nyborg

119 100

Camping

Vandrerhjem

Lejet feriehus

159

Lystbåde

Festival

238

Bondegårde

Krydstogt

761

258

255

190

164

149

117

378

119

104

317

160

Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

I alt Kommercielle Hotel – ferie

Sønderborg

Tønder

Haderslev

Aabenraa

Varde

Esbjerg

Fanø

mio. kr. pct.

1.238

100

1.207

100

738

100

658

100

1.929

100

822

599

763

290

220

1.633

556

mio. kr.

pct.

100

417

100

323

148

320

Feriecentre

Camping

172

Vandrerhjem

Lejet feriehus

Hotel – forretning

208

441

1.273

280

Lystbåde

Festival

Bondegårde

Krydstogt

639

444

448

439

296

266

180

Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus

Familie/venner

154

114

121

Endagsturister - ferie

290

203

224

243

200

Endagsturister - forretning

Kolding

Middelfart

Fredericia

Vejle

Billund

Vejen

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.276

100

772

100

651

100

1.558

100

943

100

118

100

Kommercielle

702

464

329

845

806

Hotel – ferie

106

163

247

Hotel – forretning

I alt

370

268

237

506

219

Feriecentre

231

Camping

Vandrerhjem

Lejet feriehus

139

Lystbåde

Festival

Bondegårde

Krydstogt

574

308

322

713

137

Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

219

125

260

230

186

153

324

118

Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, Destination Fyn, 2011 Odense mio. kr.

Svendborg

pct. mio. kr.

Nyborg

pct. mio. kr.

Langeland

pct. mio. kr.

Faaborg-Midtfyn

Assens mio. kr.

Nordfyns

pct.

mio. kr.

pct.

1.531 100

597 100

573 100

538 100

397

100

Turismeprodukter

1.055

362

444

123

197

198

Overnatning

437

158

193

Restaurant

169

Lokal transport

385

121

182

Rejseservice

Kultur og forlystelser

294

154

184

126

139

119

Benzin og andet brændstof

Andet

182

230

316 100

mio. kr.

pct.

Ærø

Turismeforbrug i alt

349 100

mio. kr.

Kerteminde 236 100

mio. kr.

pct.

119 100

Heraf:

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre produkter

Sønderborg

Tønder

Haderslev

Aabenraa

Varde

Esbjerg

Fanø

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.238

100

1.207

100

738

100

658

100

1.929

100

822

100

417

100

479

397

253

227

449

623

Overnatning

181

152

169

268

Restaurant

145

128

176

Lokal transport

131

236

Turismeforbrug i alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

478

448

324

287

697

123

170

Føde- og drikkevarer samt tobak

200

187

140

122

293

Benzin og andet brændstof

139

119

159

Andet

139

142

245

281

362

160

144

783

176

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Kolding

Middelfart

Fredericia

Vejle

Billund

Vejen

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.276

100

772

100

651

100

1.558

100

943

100

118

100

786

548

467

1.068

632

Overnatning

321

238

190

438

256

Restaurant

134

159

154

Lokal transport

285

214

182

392

186

Turismeforbrug i alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

257

137

272

226

111

112

Benzin og andet brĂŚndstof

Andet

233

219

Detailhandel Heraf: FĂ¸de- og drikkevarer samt tobak

Andre produkter

Bilag 2A. Afledte værditilvækst-effekter pr. kommune Odense mio. kr.

Svendborg

pct. mio. kr.

Nyborg

pct. mio. kr.

Langeland

pct. mio. kr.

Faaborg-Midtfyn

pct.

mio. kr.

294 100

193

100

Assens

pct. mio. kr.

Nordfyns

pct. mio. kr.

168 100

Kerteminde

pct.

158 100

mio. kr.

Ærø

pct. mio. kr.

109 100

pct.

I alt

750 100

298 100

271 100

59 100

Turismeerhverv

294

126

128

157

Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

Heraf: Overnatningssteder

Rejseservice

106

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre

349

124

112

159

224

Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

Sønderborg

Tønder

Haderslev

Aabenraa

Varde

Esbjerg

Fanø

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

587

100

590

100

341

100

306

100

992

100

371

100

211

100

Turismeerhverv

145

124

153

167

Overnatningssteder

100

Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

Heraf:

Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel

130

120

185

Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak

115

105

166

312

346

177

165

654

164

141

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

110

254

Erhvervsservice

197

119

118

332

Andre Andre brancher Heraf:

Andre

Kolding

Middelfart

Fredericia

Vejle

Billund

Vejen

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

597

100

355

100

309

100

728

100

412

100

Turismeerhverv

213

132

136

298

173

105

167

Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

Heraf: Overnatningssteder

Rejseservice

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre

302

170

136

339

173

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Erhvervsservice

182

105

216

105

Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre brancher Heraf:

Andre

Bilag 2B. Afledte beskæftigelseseffekter pr. kommune Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2011 Odense årsværk

Svendborg

pct. årsværk

Nyborg

pct. årsværk

I alt

3.097 100

1.018 100

Turismeerhverv

1.535

454

497

Overnatningssteder

880

236

Restauranter og værtshuse

363

119

Transportvirksomheder

163

Rejseservice

Kultur, forlystelser og sport

Langeland

pct. årsværk

1.121 100

FaaborgMidtfyn

pct. årsværk

Assens

pct. årsværk

Nordfyns

pct. årsværk

Kerteminde

pct. årsværk

Ærø

pct. årsværk

pct.

652 100

598 100

602 100

386 100

319 100

123 100

256

255

271

143

123

322

115

135

107

489

201

178

172

143

118

124

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

459

187

169

160

135

110

117

1.073

363

446

224

200

213

118

106

Erhvervsservice

296

106

127

Andre

758

252

315

162

148

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Sønderborg

Tønder

Haderslev

Aabenraa

Varde

Esbjerg

Fanø

årsværk

pct.

årsværk

pct.

årsværk

pct.

årsværk

pct.

årsværk

pct.

årsværk

pct.

årsværk

pct.

1.663

100

1.506

100

933

100

791

100

1.933

100

1.385

100

389

100

616

592

343

306

573

582

Overnatningssteder

267

300

129

124

162

303

Restauranter og værtshuse

244

207

164

140

307

115

Transportvirksomheder

100

Rejseservice

Kultur, forlystelser og sport

458

387

268

209

577

226

141

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

429

359

248

192

540

215

133

589

527

322

276

783

577

172

Erhvervsservice

147

118

176

165

Andre

429

391

235

212

546

404

116

I alt Turismeerhverv Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Kolding

Middelfart

Fredericia

Vejle

Billund

Vejen

årsværk

pct.

årsværk

pct.

årsværk

pct.

årsværk

pct.

årsværk

pct.

årsværk

pct.

2.072

100

1.432

100

1.318

100

2.732

100

1.410

100

154

100

895

595

663

1.222

718

Overnatningssteder

439

344

401

656

380

Restauranter og værtshuse

254

108

125

301

213

Transportvirksomheder

107

141

Rejseservice

Kultur, forlystelser og sport

351

249

182

459

232

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre

328

232

170

433

214

Andre brancher

826

588

473

1.050

460

Erhvervsservice

230

168

137

298

117

Andre

581

415

331

738

337

I alt Turismeerhverv Heraf:

Detailhandel Heraf:

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Bilag 2C. Afledte skatteeffekter pr. kommune Turismeafledte skatter og afgifter samt andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmark, 2011 Odense

Svendborg

Nyborg

FaaborgMidtfyn

Assens

Nordfyns

pct.

mio. kr. pct.

pct.

mio. kr.

pct.

213 15,2

127 2,2

114 2,5

126 3,6

97 3,1

5,5

Langeland

mio. kr. pct.

mio. kr.

pct.

508 2,5

202 2,9

155

4,5

Personskatter

214 1,7

58 1,5

2,4

7,0

33 0,9

33 1,2

31 1,4

19 1,2

2,2

110 1,8

30 1,5

2,5

6,7

17 0,9

17 1,3

16 1,5

10 1,2

2,0

3 2,1

1 1,5

2,2

5,7

1 0,9

1 1,2

1 1,3

0 1,2

1,8

Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag)

35 1,8

9 1,6

2,5

7,2

5 1,3

5 1,5

3 1,3

2,1

Statsskatter

65 1,5

17 1,4

2,2

7,5

10 0,9

10 1,1

9 1,4

6 1,1

2,5

295 3,7

144 4,5

104

7,6

157 26,1

94 4,4

81 4,4

95 7,1

78 5,1

34 10,4

228 4,1

95 5,5

78 10,2

95 23,6

66 5,1

56 5,8

61 7,9

41 7,7

22 10,9

Vareafgifter/punktafgifter

55 2,4

29 4,1

4,5

56 29,1

21 4,3

19 4,1

29 7,7

18 7,9

10 10,4

Selskabsskatter

11 9,2

20 2,5

4,1

6 79,7

6 1,8

6 1,4

5 2,8

19 2,6

Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift

mio. kr.

Ærø

I alt Kommuneskatter

mio. kr.

Kerteminde

6,7

Sønderborg

Tønder

Haderslev

Aabenraa

Varde

Esbjerg

Fanø

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

433

5,2

407

8,8

274

4,5

248

3,4

634

10,5

217

1,6

168

27,7

Personskatter

107

2,1

3,7

1,7

1,4

137

4,0

0,9

11,6

2,1

3,9

1,7

1,5

4,3

1,0

12,7

2,1

3,2

1,7

1,5

3,8

1,0

10,0

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

2,1

3,8

1,8

1,5

4,3

1,0

12,5

Statsskatter

1,9

3,5

1,5

1,3

3,6

0,8

9,9

Kommuneskatter Kirkeskatter

Moms, vare- og selskabsskatter

326

10,7

319

14,2

211

9,0

191

5,6

498

18,5

143

2,6

139

38,9

Moms/merværdiafgift

213

10,6

200

15,5

135

9,1

118

6,6

309

18,9

112

3,3

48,2

Vareafgifter/punktafgifter

103

11,0

16,3

11,5

6,7

152

21,7

1,4

51,1

9,6

6,5

3,4

1,6

10,7

3,9

23,6

Selskabsskatter

Kolding

Middelfart

Fredericia

Vejle

Billund

Vejen

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

374

3,4

221

4,9

190

2,6

422

3,5

284

7,6

0,9

Personskatter

118

1,8

2,5

1,9

139

1,8

4,2

0,5

2,0

2,7

1,9

2,0

4,6

0,5

2,0

2,6

2,0

4,5

0,5

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

2,0

2,8

2,0

1,9

4,6

0,5

Statsskatter

1,6

2,2

1,7

1,5

3,6

0,4

256

5,7

151

8,6

122

3,2

283

6,6

204

11,1

1,4

186

6,7

113

5,1

221

7,5

149

14,2

2,0

4,4

6,5

2,8

4,0

8,6

1,5

3,8

0,5

Kommuneskatter Kirkeskatter

Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter

3,4

3,8

0,8

Dette tal kan ikke angives pga. unøjagtigheder i kommunens aggregerede skattetal der er baseret på budgetter og ikke endelige tal.

Bilag 3A. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, 2012 Destination Fyn1 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter 3 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder

2008

2009

2010

2011

2012

38.727 5.493 766 24.894 7.574

38.831 5.450 762 25.314 7.305

39.342 5.395 1.278 25.437 7.232

39.533 5.378 1.278 25.806 7.071

39.691 5.320 1.278 26.016 7.077

133 36 3 41 10 43

123 35 3 41 10 34

119 35 4 40 8 32

122 37 4 41 9 31

122 36 4 41 9 32

2008

2009

2010

2011

2012

38.270 1.888 3.476 29.601 3.305

37.610 1.830 2.528 30.237 3.015

38.090 1.874 2.568 30.378 3.270

39.666 2.056 3.512 30.828 3.270

39.854 2.093 3.744 30.819 3.198

97 21 8 39 7 22

95 19 8 40 8 20

96 20 8 40 8 20

102 24 10 40 8 20

102 24 9 41 8 20

I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser)

Destination Sønderjylland1 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter 3 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser)

Destination Sydvestjylland1 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter 3 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder

2008

2009

2010

2011

2012

22.839 1.390 4.416 16.569 464

23.077 1.441 4.296 16.881 459

23.184 1.434 4.236 17.055 459

23.241 1.394 4.258 17.130 459

23.486 1.400 3.548 18.060 478

56 14 8 24 5 5

55 14 8 24 4 5

54 13 8 24 4 5

53 13 7 24 4 5

2008

2009

2010

2011

2012

15.636 3.447 1.323 8.433 2.433

15.877 3.641 1.448 8.355 2.433

15.890 3.641 1.448 8.403 2.398

16.240 3.677 1.448 8.628 2.487

16.053 3.598 1.340 8.628 2.487

49 21 6 13 9

51 22 7 13 9

53 23 7 14 9

52 23 6 14 9

I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser)

Destination Lillebælt1 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter 3 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder

I alt Hotel Feriecenter og vandrerhjem Camping Lystbådehavne (pladser)

Destination Legoland Billund Resort1 Antal senge 2 I alt Hotel Feriecenter og lystbåde (pladser) 3 Camping Antal indberettende virksomheder I alt Hotel Feriecenter og lystbåde Camping Vandrerhjem

2008

2009

2010

2011

2012

3.349 8.754

16.427 3.884 3.948 8.595

17.906 3.966 5.288 8.652

18.467 4.350 5.288 8.829

18.690 4.259 5.644 8.787

41 23 2 13 3

41 23 3 12 3

44 25 3 13 3

42 23 3 13 3

Bilag 3B. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 Destination Fyn 2012

Fordeling 2012

2.694.250 612.622 303.771 308.851 78.057 999.204 63.154 235.978 705.235

100 23 11 11 3 37 2 9 26

-4,6 0,5 5,5 -4,0 -2,5 -10,3 -8,1 -5,9 0,8

0,2 4,3 5,1 3,4 -2,3 -5,3 0,1 -0,2 1,7

2012

Fordeling 2012

Udvikling 2011-2012

Udvikling 2011-2012, Danmark

3.413.158 287.144 184.067 103.077 283.570 1.258.294 62.537 112.315 1.409.298

100 8 5 3 8 37 2 3 41

1,4 3,2 6,2 -1,6 7,9 -2,0 -16,2 12,4 3,1

0,2 4,3 5,1 3,4 -2,3 -5,3 0,1 -0,2 1,7

2012

Fordeling 2012

Udvikling 2011-2012

Udvikling 2011-2012, Danmark

2011 Overnatninger

I alt Hotel - ferie - forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Lejet feriehus

2.822.904 609.585 287.901 321.684 80.063 1.114.523 68.729 250.677 699.327

Udvikling 2011-2012

Udvikling 2011-2012, Danmark

pct.

Destination Sønderjylland 2011 Overnatninger

I alt Hotel - ferie - forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Lejet feriehus

3.366.465 278.142 173.386 104.756 262.774 1.283.713 74.628 99.960 1.367.248

pct.

Destination Sydvestjylland 2011 Overnatninger

I alt Hotel - ferie - forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Lejet feriehus

4.676.557 191.685 73.514 118.171 380.326 1.001.470 45.771 2.890 3.054.415

4.719.572 211.428 68.466 142.962 307.150 985.346 53.445 3.149 3.159.054

pct.

100 4 1 3 7 21 1 0 67

0,9 10,3 -6,9 21,0 -19,2 -1,6 16,8 9,0 3,4

0,2 4,3 5,1 3,4 -2,3 -5,3 0,1 -0,2 1,7

Destination LillebĂŚlt 2012

Fordeling 2012

1.335.630 473.727 202.572 271.155 125.689 381.987 32.295 321.932

100 35 15 20 9 29 2 24

2011 Overnatninger

I alt Hotel - ferie - forretning Feriecenter og vandrerhjem Camping LystbĂĽdehavne Lejet feriehus

1.374.702 470.663 192.921 277.742 136.114 410.462 32.803 324.660

Udvikling Udvikling 20112011-2012 2012, Danmark pct.

-2,8 0,7 5,0 -2,4 -7,7 -6,9 -1,5 -0,8

0,2 4,3 5,1 3,4 -1,8 -5,3 -0,2 1,7

Destination Legoland Billund Resort 2012

Fordeling 2012

1.846.109 634.330 376.283 258.047 698.503 389.729 37.097 86.450

100 34 20 14 38 21 2 5

2011 Overnatninger

I alt Hotel - ferie - forretning Feriecenter og lystbĂĽdehavne Camping Vandrerhjem Lejet feriehus

1.921.878 644.043 392.676 251.367 723.177 439.350 30.425 84.883

Udvikling 2011-2012

Udvikling 2011-2012, Danmark

pct.

-3,9 -1,5 -4,2 2,7 -3,4 -11,3 21,9 1,8

0,2 4,3 5,1 3,4 -1,9 -5,3 -0,2 1,7

Bilag 3C. Registrerede overnatninger fordelt pĂĽ nationalitet, 2012, samt udviklingen 20112012 Destination Fyn 2012

Fordeling 2012

Udvikling 2011-2012

2.694.250 1.844.770 849.480 573.434 56.727 83.713 29.749 105.857

100 68 32 21 2 3 1 4

-4,6 -3,9 -6,0 -3,3 -14,2 -13,5 -15,4 -5,6

0,2 -0,0 0,5 -0,8 -0,0 -11,5 1,2 8,1

Udvikling 2011-2012

Udvikling 2011-2012 Danmark

2011 overnatninger

I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Holland Sverige Andre lande

2.822.906 1.919.515 903.391 593.226 66.085 96.791 35.166 112.123

Udvikling 2011-2012 Danmark

pct.

Destination SĂ¸nderjylland 2012

Fordeling 2012

3.413.157 1.621.518 1.791.639 1.551.772 56.057 91.286 28.314 64.210

100 48 52 45 2 3 1 2

1,4 3,9 -0,8 -1,2 0,4 5,8 -10,7 4,5

0,2 -0,0 0,5 -0,8 -0,0 -11,5 1,2 8,1

2012

Fordeling 2012

Udvikling 2011-2012

Udvikling 2011-2012 Danmark

4.719.575 1.417.562 3.302.013 3.007.581 72.863 88.374 33.550 99.645

100 30 70 64 2 2 1 2

2011 overnatninger

I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Holland Sverige Andre lande

3.366.469 1.560.631 1.805.838 1.570.601 55.812 86.295 31.695 61.435

pct.

Destination Sydvestjylland 2011 overnatninger

I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Holland Sverige Andre lande

4.676.556 1.394.697 3.281.859 2.965.906 75.074 106.087 35.370 99.422

pct.

0,9 1,6 0,6 1,4 -2,9 -16,7 -5,1 0,2

0,2 -0,0 0,5 -0,8 -0,0 -11,5 1,2 8,1

Destination LillebĂŚlt 2012

Fordeling 2012

1.374.703 865.803 508.900 249.687 65.709 69.432 58.917

1.335.628 863.684 471.944 229.647 63.865 58.733 52.527

100 65 35 17 5 4 4

-2,8 -0,2 -7,3 -8,0 -2,8 -15,4 -10,8

0,2 -0,0 0,5 -0,8 -0,0 -11,5 1,2

65.155

67.172

3,1

8,1

2012

Fordeling 2012

Udvikling 2011-2012

Udvikling 2011-2012 Danmark

1.921.878 1.158.786 763.092 86.993 203.602 77.674 242.336

1.846.110 1.116.829 729.281 83.065 193.068 52.564 231.050

100 60 40 4 10 3 13

-3,9 -3,6 -4,4 -4,5 -5,2 -32,3 -4,7

0,2 -0,0 0,5 -0,8 -0,0 -11,5 1,2

152.487

169.534

11,2

8,1

2011 overnatninger

I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Holland Sverige Andre lande

Udvikling 2011-2012

Udvikling 2011-2012 Danmark

pct.

Destination Legoland Billund Resort 2011 overnatninger

I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Holland Sverige Andre lande

pct.