Turismens økonomiske betydning i region syddanmark 2012 by Region Syddanmark

Turismens Ă¸konomiske betydning i Region Syddanmark 2012

VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012

Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark Oktober 2014

Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Niclas Jessen Panorama – Picnic på kysten, Vadehavet

Forfatter:

Martin Fonnesbech-Sandberg Analysekonsulent i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com

Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN ............................................................................................................ 3

TURISMEN I KRONER OG ØRER .......................................................................................................... 3 ET TURISMESATELLITREGNSKAB ........................................................................................................ 3 RAPPORTENS DEFINITION AF TURISTER I DANMARK .............................................................................. 3 INGEN STØRRE METODEMÆSSIGE ÆNDRINGER IFT. TSA 2011 ............................................................... 3 SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 4

TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SYDDANMARK............................................................... 4 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR REGION SYDDANMARK – UDDYBENDE RESUMÉ ...................... 5 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK .................................................................... 7

1.1 VARIERENDE FORBRUG I REGIONENS KOMMUNER .......................................................................... 7 1.2 DANSKE GÆSTER HAR STØRRE TURISMEFORBRUG END UDENLANDSKE I REGION SYDDANMARK ............ 11 1.3 FERIETURISME ER LANGT VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME .................................................... 12 1.4 REGION SYDDANMARK ER BÅDE ET SOMMERHUSOMRÅDE OG FORRETNINGSOMRÅDE ........................ 12 1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN .................................................... 13 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 15

2.1 TURISMEN SKABER MEST VÆRDI I VARDE .................................................................................... 15 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 17 2.3 TURISMEN SKABER 25.000 JOB I REGION SYDDANMARK .............................................................. 19 2.4 TURISMEN SKABER FLEST JOB I TURISMEERHVERVET ..................................................................... 21 2.5 SKATTEINDTÆGTER FOR 7 MIA. KR. ........................................................................................... 22 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER I REGION SYDDANMARK HAR LIDT STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET .......................................................................................................................... 23 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 24

3.1 LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN DE SENESTE 5 ÅR..................................................... 24 3.2 REGIONENS SOMMERHUSE ...................................................................................................... 25 3.3 FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE OG PÅ CAMPINGPLADSER ....................................................... 26 3.4 DANSKE OG UDENLANDSKE OVERNATNINGER FYLDER NÆSTEN LIGE MEGET ...................................... 27 3.5 FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I VARDE ......................................................................... 28 3.5 TURISMESÆSONEN ................................................................................................................. 30 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 31

4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 31 4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 33 4.3 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2011 ........................................................................................ 36 BILAG ................................................................................................................................................... 37

BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2012...................................................... 37 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2012 ......... 43 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2012 ..................... 44 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2012 ..................................... 47 BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER ............................. 58 BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, 2012.............. 61 BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER, 2012 ......................... 64

Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Syddanmark i 2012. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Herudover perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Endeligt inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2013 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Region Syddanmark med udgangspunkt i de pr. oktober 2014 mest aktuelle nøgletal. Et turismesatellitregnskab Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab (TSA) for 2012 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark. Regnskabet er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapportens definition af turister i Danmark Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ingen større metodemæssige ændringer ift. TSA 2011 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste destinationsrapport af turismens økonomiske betydning 2011, udgivet i 2013. Der har fra 2011 til 2012 ikke været nogen væsentlige metode- eller datamæssige ændringer, men LINE-modellen bliver løbende udviklet, og derfor bør man være varsom med at sammenligne 2011 til 2012 på basis af disse to rapporter. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet, der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist, vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er primært, at de skal fungere, som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Se desuden kapitel 4 om metode og datakilder.

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Syddanmark I Region Syddanmark brugte turisterne i 2012 for i alt 17,7 mia. kr. og foretog over 13,8 mio. kommercielle overnatninger. 1 Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, ca. 9 mia. kr. i værditilvækst2, 7 mia. kr. i skatteindtægter og godt 25.000 job i regionen i 2012. Herved står turismen bag 3,1 pct. af al værditilvækst, 4,4 pct. af alle job og 4,8 pct. af skatteindtægterne i Region Syddanmark. Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabelsen i regionen, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner. For hver ekstra million kroners turismeforbrug, der lægges i Region Syddanmark fås en effekt, inklusiv afledte effekter, på ca. 1,4 job (årsværk), 510.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 400.000 kr. 3 Oversigtstabel 1. Region Syddanmark, 2012 Turismeforbrug i Region Syddanmark, mio. kr.

17.747

Andel af regionens samlede udbud, pct.

1,8

Største markeder, 2012 Danmark

11.299

Tyskland

3.830

Norge

602

Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2012 Hotel – forretning

3.561

Lejet feriehus

3.126

Hotel – ferie

1.440

Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i regionen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport.

1 2

2013-tal

Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende destinationen til gode – f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten.

Den turismeøkonomiske betydning for Region Syddanmark – uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Syddanmark og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner denne rapport en profil af turismen i regionen og af betydningen af turismeerhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at:  Region Syddanmark med 17,7 mia. kr. svarende til 20 pct. af landets samlede turismeforbrug er landets største turismeregion efter Region Hovedstaden.  Størrelsen af turismeforbruget i hver kommune varierer meget. Således bruger turisterne mellem 1,6-2 mia. kr. i Varde, Vejle og Odense, som er regionens største turismekommuner, mens Kerteminde, Ærø og Vejen, hvor der lægges 118-238 mio. kr., er kommuner med forholdsvis lavt turismeforbrug.  Turismen som erhverv fylder lige så meget som andre steder i landet målt på turismeforbrug. Med en andel på 1,8 pct. af Region Syddanmarks samlede udbud af varer og tjenester ligger regionen på samme niveau som hele landet.  Størstedelen af turismeforbruget (64 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på udenlandske turister, tiltrækker Region Syddanmark, måske ikke overraskende flest tyskere til. De tyske turister står således for 22 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Norske gæster leverer 3 pct. af turismeforbruget.  En stor del af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug, svarende til 34 pct., lægges i forbindelse med forretningsturisme, enten som hotelovernatninger eller endagsbesøg. Også forbruget i lejet feriehus fylder med 18 pct. en stor del af regionens samlede turismeforbrug sammenlignet med andre steder i landet.  Der er dog stor kommunal variation i, hvilke overnatningsformer størstedelen af turismeforbruget bliver brugt på. I gennemsnit bruges 59 pct. af turismeforbruget i Region Syddanmark på kommercielle overnatningsformer og 41 pct. i forbindelse med ikkekommerciel overnatning eller endagsbesøg.  54 pct. af det samlede turismeforbrug bruges på klassiske turismeprodukter som overnatning, restaurant og lokal transport. 28 pct. bruges på detailhandel som føde- og drikkevarer samt tobak, 18 pct. på andre produkter. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen og giver Region Syddanmark en profil, som værende en destination med forskellige former for turisme.  Region Syddanmark havde 13,8 mio. kommercielle overnatninger i 2013, hvilket er 0,7 pct. lavere end antallet i 2012. Regionen oplevede sit højeste niveau af overnatninger i 2011 med knap 14,2 mio.  Varde, Tønder og Billund er kommunerne med flest overnatninger i regionen med volumen på hhv. 3,3, 1,3 g 1,2 mio.  Danskere og tyskere fylder lige meget med knap 7 mio. kommercielle overnatninger hver. 38 pct. af Region Syddanmarks overnatninger kommer fra Tyskland, mens Norge, Sverige og Holland fylder 3 pct. af overnatningerne hver.

 Antallet af danske og udenlandske overnatninger er faldet med hhv. 43.000 og 305.000 fra 2011 til 2012. Den seneste udvikling, 2012-2013, viser 0-vækst i danske overnatninger og en lille tilbagegang i udenlandske.  Overnatninger i feriehuse og på camping fylder hhv. 39 og 29 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger.  Over de seneste fem år har campingturismen været i tilbagegang, mens overnatninger i feriehuse er steget. Dog er feriehusovernatninger ca. 80.000 under det høje niveau i 2012.  Vigtigheden af regionens feriehuse understreges af de høje kommercielle udlejningsprocenter i de fleste af områdets kommuner. Således blev 13,4 pct. af Region Syddanmarks feriehuse i 2013 udlejet kommercielt sammenlignet med landsniveauet på 6,1 pct.  Sommermånederne er, måske ikke overraskende, turismesæson. Dog spredes en del af overnatningerne også ud over hele året som resultat af bl.a. forretningsturisme. Nedenstående tabel viser, at turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Region Syddanmark, samt giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Inklusiv afledte effekter står turismen i regionen bag 25.091 job, svarende til 4,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Værditilvæksten skabt af turisme beløber sig til 9 mia. kr. svarende til 3,1 pct. af Region Syddanmark totale værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu på i alt 7 mia. kr. svarer til 4,8 pct. af det samlede offentlige provenu genereret i de 22 kommuner. Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2012 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Andel af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Region Syddanmarks beskæftigede, pct. Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. Turismens andel af samlet provenu i Region Syddanmark, pct.

9.030 3,1 25.091 4,4 7.044 4,8

Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter

Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark I dette kapitel redegøres for turisternes forbrug i Region Syddanmark. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares:   

Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på?

1.1 Varierende forbrug i regionens kommuner Turisterne i Region Syddanmarks 22 kommuner havde i 2012 et samlet turismeforbrug på 17,7 mia. kr. Hermed er Region Syddanmark efter Region Hovedstaden den største af landets fem regioner målt på turismeforbrug, hvilket ses af figur 1.1. Region Syddanmarks turismeforbrug svarer til 20 pct. af landets samlede turismeforbrug. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner, mio. kr.

Figur 1.2 giver et overblik over Region Syddanmarks kommuners turismeforbrug i forhold til hinanden. Der ses en stor spredning i størrelsen af turismeforbruget mellem regionens kommuner. I Region Syddanmark lægges det største turismeforbrug i Varde, 2 mia. kr., Vejle, 1,7 mia. kr. og Odense, 1,6 mia. kr. Kommuner som Vejen, Ærø og Kerteminde findes i den lave ende af skalaen med turismeforbrug på mellem 118 og 238 mio. kr.

Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Syddanmarks 22 kommuner

Tabel 1.1 indeholder turismeforbruget opdelt i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune.

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2012 Turismeforbruget Kommerciel overnatning

Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende

I alt

Samlet udbud

Turismeandel af samlet udbud

Danmark

45.596

41.638

87.234

4.897.133

1,8

Region Syddanmark

10.549

7.198

17.747

963.022

1,8

1.677

343

2.020

39.439

5,1

Vejle

867

793

1.660

79.292

2,1

Odense

805

834

1.639

134.344

1,2

Kolding

732

622

1.354

78.301

1,7

Sønderborg

614

664

1.278

61.861

2,1

Tønder

761

441

1.202

31.437

3,8

Billund

829

151

981

37.459

2,6

Esbjerg

628

337

965

125.740

0,8

Middelfart

501

358

859

26.444

3,3

Haderslev

319

449

768

38.012

2,0

Aabenraa

242

443

685

52.699

1,3

Fredericia

303

318

621

57.438

1,1

Svendborg

336

275

612

35.131

1,7

Nyborg

317

277

593

19.631

3,0

Langeland

470

560

9.862

5,7

Faaborg-Midtfyn

210

194

404

31.840

1,3

Fanø

301

101

402

4.155

9,7

Assens

180

165

344

26.139

1,3

Nordfyn

160

158

319

18.110

1,8

Kerteminde

116

123

238

17.823

1,3

125

5.675

2,2

Varde

Ærø

Vejen 92 26 118 32.189 0,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.

Det fremgår, at turismen overordnet set fylder 1,8 pct. af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i regionen. Turismen som erhverv har hermed samme betydning i Region Syddanmark som den har på landsplan. Der er dog stor forskel på turismens økonomiske betydning kommunerne imellem, hvilket fremgår af figur 1.3. Af regionens 22 kommuner har turismen størst betydning for økonomien på Fanø, Langeland og i Varde, hvor turisternes forbrug fylder hhv. 9,7, 5,7 og 5,1 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester. Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i bl.a. Vejen, Esbjerg og Fredericia, hvor turismeforbruget kun står for 0,4-1,1 pct. af det samlede udbud i kommunen.

Odense og Esbjerg har med 126-134 mia. kr. klart regionens højeste produktion af varer og tjenester. Med andre ord er turismen her mindre vigtig i forhold til andre brancher. Variationen mellem regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Af tabel 1.1 ses det yderligere, at størstedelen af turismeforbruget i Region Syddanmark med 10,5 mia. kr. eller 59 pct. af det samlede turismeforbrug lægges i forbindelse med kommercielle overnatningsformer (f.eks. lejet feriehus, feriecenter og hotel). Dette er en lidt højere andel i forhold til hele landet, hvor 52 pct. lægges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. At turismeforbruget i Regionen Syddanmark i høj grad er knyttet til kommercielle overnatningsformer er kendetegnende for de fleste af regionens kommuner – særligt fylder kommercielle overnatningsformer meget i kommuner som Billund, Langeland og Varde med 83-85 pct. af det samlede turismeforbrug. Til gengæld skiller turismeforbruget sig i Aabenraa og Haderslev ud ved, at en overvægt med 58-65 pct. af det samlede turismeforbrug bruges i forbindelse med de ikke-kommercielle overnatningsformer eller endagsbesøg. Figur 1.3. Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks 22 kommuner

1.2 Danske gæster har større turismeforbrug end udenlandske i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark er særligt afhængig af danske gæster. Danskerne står med 11,3 mia. kr. eller 64 pct. således for størstedelen af regionens samlede turismeforbrug. Turismeforbruget fra udenlandske gæster fylder næsten 6,4 mia. kr. eller de resterende 36 pct. Denne forholdsvis høje andel af dansk turismeforbrug er højere end for hele landet, hvor danske turister lægger 59 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette fremgår af tabel 1.2. Tyske gæster lægger 3,8 mia. kr. eller 22 pct. af regionens samlede turismeforbrug, hvilket er hele 10 pct. point mere end i landet som helhed. Dermed står tyskerne for 59 pct. af det udenlandske turismeforbrug, og er det næststørste marked for Region Syddanmark. Herefter er de næststørste udenlandske markeder Norge med 602 mio. kr. og Sverige med 407 mio. kr. eller hhv. 3 og 2 pct. af det samlede turismeforbrug. Både den norske og den svenske andel af det samlede turismeforbrug i regionen er en del lavere end de tilsvarende andele på landsniveau, hvor nordmændene står for 7 pct. af turismeforbruget og svenskerne 8 pct. Til gengæld er hollandske gæsters betydning i Region Syddanmark med 2 pct. af det samlede turismeforbrug relativt større end for hele landet, hvor hollænderne står for 1 pct. Gæster fra USA og Storbritannien lægger hver 1 pct. af det samlede turismeforbrug i den syddanske region, hvilket er en smule lavere andele end, hvad turister fra disse lande lægger på landsplan (2 pct.). Turister fra øvrige lande lagde 1 mia. kr. svarende til 6 pct. af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug. Til sammenligning lagde turister fra andre lande end de angivne i tabel 1.2, på landsplan 9 pct. af det samlede turismeforbrug. Bilag 1A specificerer yderligere turismeforbruget på nationaliteter i de enkelte kommuner. Det ses bl.a., at det danske turismeforbrug er relativt stort i kommuner som Nyborg og Middelfart med andele på hhv. 86 og 85 pct. af det samlede turismeforbrug. I kommunerne tæt ved grænsen, bl.a. Fanø, Varde og Tønder er det derimod det udenlandske, herunder tyske turismeforbrug, der dominerer. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2012

Turismeforbrug mio. kr.

I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Sverige Holland USA Storbritannien Øvrige lande

17.747 11.299 6.447 3.830 602 407 274 159 157 1.020

Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug

Fordeling af Danmarks turismeforbrug

pct.

100 64 36 22 3 2 2 1 1 6

100 59 41 12 7 8 1 2 2 9

1.3 Ferieturisme er langt vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses danske og udenlandske gæsters turismeforbrug fordelt på ferie- og forretningsturisme. Det ses, at langt størstedelen af turismeforbruget kan tilskrives ferierejser med 11,6 mia. kr. svarende til to tredjedele af det samlede turismeforbrug. De resterende 6,1 mia. kr. eller 34 pct. bruges i forbindelse med forretningsrejser. Inden for forretningsrejser er det danskerne, der med 93 pct. af det samlede turismeforbrug står for størstedelen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med næsten 6 mia. kr. for lidt over halvdelen af det samlede ferieturismeforbrug. Bilag 1B opdeler yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet I alt

Forretningsrejser

Ferierejser

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

17.747

6.122

100

11.624

100

Danmark

11.299

5.716

5.583

Udlandet

6.447

406

6.042

1.4 Region Syddanmark er både et sommerhusområde og forretningsområde Turismen i Region Syddanmark er, som nævnt, i forhold til resten af landet særligt kendetegnet ved at være afhængig af turisme inden for de kommercielle overnatningsformer. 59 pct. af turismeforbruget er knyttet til kommercielle overnatningsformer, mens 41 pct. bruges ikkekommercielt. Region Syddanmark er i forhold til resten af landet særlig kendetegnet ved at være afhængig af turisme i lejet feriehus. Således går 3,1 mia. kr. eller 18 pct. af forbruget i regionen til denne overnatningsform, mens 12 pct. af turismeforbruget på landsplan bruges på lejet feriehus. En betydelig andel af turismeforbruget i Region Syddanmark lægges desuden i forbindelse med forretningsturisme, idet knap 3,6 mia. kr. eller 20 pct. af turismeforbruget er knyttet til forretningsgæster på hotel og 2,6 mia. kr. eller 14 pct. bruges på endagsforretningsrejser. I Danmark som helhed er forbruget på hotelovernatninger med forretning som formål på samme niveau, mens en lavere andel med 12 pct. går til endagsforretningsrejser. Omsætningen på hoteller med ferie som formål fylder 8 pct. – en 2 pct. lavere andel end for hele landet. Familie/venner er fjerdestørste overnatningsform i regionen med 11 pct. af det samlede turismeforbrug, hvilket er en 2 pct. point lavere andel end, hvad turisterne i hele landet bruger inden for denne kategori. De kommercielle overnatningsformer camping, feriecentre og festival og fylder med hhv. 7, 3 og 2 pct. af det samlede turismeforbrug en smule mere end i landet samlet set. Til gengæld lægges i Region Syddanmark relativt færre penge i forbindelse endagsturisme. Turismeforbrug på endagsrejser med ferie som formål fylder samlet 8 pct. i Region Syddanmark og tilsvarende 13 pct. i hele Danmark.

Bilag 1C viser turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i regionen. Der ses stor kommunal variation, da forskellige former for turisme kendetegner kommunerne hver især. F.eks. er Langeland, gennem en høj andel af turismeforbruget, afhængige af den årlige festival, mens Esbjerg og Middelfart er meget afhængige af forretningsturisme, Ærø af turisme i lystbådehavne, Varde og Fanø af sommerhusturisme, Billund af områdets feriecentre og Aabenraa af endagsturisme. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012, Region Syddanmark Turismeforbrug

Fordeling for regionen

Fordeling for hele landet

mio. kr.

pct.

I alt

17.747

100

Kommercielle

10.549

Hotel – ferie

1.440

Hotel – forretning

3.561

463

1.306

Feriecentre Camping Vandrerhjem

152

Lejet feriehus

3.126

Lystbåde

183

Festival

291

7.198

Eget feriehus

946

Lånt sommerhus

308

Familie/venner

2.024

Endagsturister - ferie

1.359

Endagsturister - forretning

2.561

Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle

1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen Turismesatellitregnskabet specificerer yderligere, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikke-turismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter. I Region Syddanmark viser opdelingen i tabel 1.5, at forbruget på de turismekarakteristiske produkter med 54 pct. fylder mere end de øvrige kategorier. Forbruget på detailhandlen fylder 28 pct., mens andre produkter fylder de resterende 18 pct. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen, hvor 53 pct. bruges på turismeprodukter 29 pct. på detailhandel og 18 pct. på andre produkter. At turisterne i Region Syddanmark bruger lidt flere penge på turismeprodukterne kan bl.a. hænge sammen med den lidt større andel af forretningsturisme i regionen. Da forretningsgæsterne som oftest bor på hotel, går en langt større andel til selve overnatningen og lokaltransport.

Det er især de danske gæster, der i Region Syddanmark bruger penge på turismeprodukter som overnatning (26 pct.) og lokal transport (27 pct.). Dette skyldes bl.a. overvægten af danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel på turismeprodukter (33 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (15 pct.). I forhold til de danske turister i regionen går en lidt større andel af forbruget således til detailhandel (36 pct.) og andre produkter (31 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, energi og vandforsyning samt teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester. Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. Turisterne i Esbjerg og Middelfart har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på 74-78 pct. I Varde og på Fanø bruges i denne kategori kun 18-27 pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister, der bruger penge i feriehuse. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

17.747

100

11.299

100

6.447

100

9.513

7.408

2.104

Overnatning

3.635

2.963

673

Restaurant

1.923

967

956

Lokal transport

I alt Turismeprodukter Heraf:

3.400

3.068

332

Rejseservice

289

233

Kultur og forlystelser

266

179

4.964

2.643

2.321

Føde- og drikkevarer samt tobak

2.070

1.101

969

Benzin og andet brændstof

1.326

890

436

Andet

1.568

652

916

3.270

1.248

2.022

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Region Syddanmark. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Turismen skaber mest værdi i Varde En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Den turismeskabte værditilvækst i Region Syddanmark udgjorde i 2012 9 mia. kr. inklusiv afledte effekter, hvilket ses af tabel 2.1. Dette svarer til en andel på 3,1 pct. af regionens samlede værditilvækst, idet alle erhvervene i regionen tilsammen skaber værdi for 295 mia. kr. Sammenlignet med landsgennemsnittet er denne turismeandel hermed en anelse højere. Så turismen er, hvad angår værditilvækst, i gennemsnit et vigtigere erhverv i Region Syddanmark end i Danmark generelt. I Varde skaber turismen værdi for næsten 1,2 mia. kr. Hermed har turismen højest værdiskabelse af Region Syddanmarks 22 kommuner. Vejle og Odense er Region Syddanmarks næst største kommuner, hvad angår turismeskabt værditilvækst, idet der skabes hhv. 797 og 772 mio. kr. Omvendt skabes ikke nær så meget værdi af turismen i kommuner som Vejen (57 mio. kr.), Ærø (72 mio. kr.) og Kerteminde (128 mio. kr.). Af Region Syddanmarks kommuner er turismens relative betydning for værdiskabelsen størst for Fanø, Langeland og Varde, da turismen skaber hhv. 41,7, 15,5 og 10,6 pct. af den samlede værditilvækst i kommunerne. Til gengæld ligger kommuner som Vejen (0,6 pct.), Esbjerg (1,3 pct.) og Odense (1,6 pct.) under Region Syddanmarks og Danmarks generelle gennemsnit. Med andre ord er disse kommuner altså ikke lige så afhængige af turismen i værdiskabelsen.

Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2012 Turismeskabt værditilvækst

Samlet værditilvækst i Turismeandel af samlet kommunen værditilvækst mio. kr.

pct.

44.807

1.551.282

2,9

Region Syddanmark

9.030

294.813

3,1

Varde

1.152

10.900

10,6

Vejle

797

27.358

2,9

Odense

772

48.729

1,6

Sønderborg

670

18.700

3,6

Tønder

665

9.195

7,2

Kolding

660

24.407

2,7

Billund

457

12.260

3,7

Esbjerg

434

33.309

1,3

Middelfart

407

8.570

4,8

Haderslev

407

12.318

3,3

Aabenraa

356

17.369

2,0

Langeland

327

2.102

15,5

Svendborg

302

11.432

2,6

Fredericia

292

14.231

2,0

Nyborg

277

5.293

5,2

Fanø

234

561

41,7

Faaborg-Midtfyn

215

9.751

2,2

Assens

178

8.485

2,1

Nordfyn

174

4.844

3,6

Kerteminde

128

4.033

3,2

1.189

6,0

9.778

0,6

Danmark

Ærø

Vejen 57 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.

Figur 2.1 illustrerer tabel 2.1 og dermed sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet.

Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turisme i Region Syddanmark, 2012

2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Region Syddanmarks samlede turismeafledte værditilvækst på 9 mia. kr. havner 28 pct. eller 2,5 mia. kr. i turismeerhvervene. Dette er 1 pct. point lavere end landsniveauet. Inden for turismeerhvervene stammer 11 pct. af regionens turismeafledte værditilvækst fra overnatningsstederne, hvilket er 1 pct. point over hele landets andel. Dette skal ses i forhold til den i regionen relativt høje andel af omsætning på forretningsturisme. Til gengæld stammer 7 pct. fra restauranter og værtshuse, hvilket er 2 pct. point under landsniveauet. Transportvirksomheder bidrager med 5 pct., mens kultur, forlystelser og sport bidrager med 4 pct. inden for den samlede turismeskabte værditilvækst. Disse andele er nogenlunde på samme niveau som i hele landet. 18 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Syddanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1 pct. point lavere end i Danmark samlet set. Igen kan dette kædes til den relativt høje omsætning af forretningsgæster. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 54 pct. 2 pct. point over fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af

erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje4 (18 pct.), erhvervsservice5 (8 pct.) og andre – herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2012 Fordeling for Region Syddanmark

Turismeafledt værditilvækst

Danmark

mio. kr.

pct.

I alt

9.030

100

Turismeerhverv

2.507

1.020

Restauranter og værtshuse

668

Transportvirksomheder

433

Heraf: Overnatningssteder

Rejseservice

323

1.604

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

162

1.420

4.920

1.602

689

2.629

Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i turismeforbrug er anledning til ca. 510.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i regionen samlet er således 0,51, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Bilag 2A specificerer yderligere den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for regionens kommuner enkeltvis. Det ses bl.a., at turismen med 39 pct. skaber særlig meget værdi inden for turismeerhvervet i Esbjerg og Nyborg. Til gengæld er detailhandlen med 23-25 pct. særlig afhængig af den turismeskabte værditilvækst i kommuner som Haderslev og Tønder.

Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 5 Dækker bl.a. over udlejning af biler.

2.3 Turismen skaber 25.000 job i Region Syddanmark Turisternes forbrug skaber desuden en mængde arbejdspladser – her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i hele regionen gennem direkte og afledte effekter 25.091 årsværk, hvilket er en femtedel af hele landets turismeskabte årsværk. Der var i Region Syddanmark i 2012 omkring 575.000 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 4,4 pct. af regionens samlede beskæftigelse. Dette er på niveau med landsgennemsnittet, som også var på 4,4 pct. Fanø, Langeland og Nyborg er, relativt set, mest afhængige af turismens effekter i regionen, idet hhv. 33,2, 12,3 og 9 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Vejen, Aabenraa og Faaborg-Midtfyn er mindre afhængige af turismens jobskabelse, da hhv. 0,8, 2,8 og 3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Kigges på antallet af turismeskabte job kommer Odense, Vejle og Kolding de største kommuner i regionen, idet der hhv. skabes. 3.114, 2.660 og 2.010 job. I den anden ende af skalaen findes kommunerne Ærø, Vejen og Kerteminde med 128-310 turismeskabte fuldtidsstillinger i 2012. Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et serviceerhverv.

Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2012 Samlet antal beskæftigede i kommunen

Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune

årsværk

pct.

122.455

2.797.472

4,4

25.091

574.571

4,4

Odense

3.114

100.502

3,1

Vejle

2.660

54.687

4,9

Kolding

2.010

49.306

4,1

Varde

1.873

21.766

8,6

Sønderborg

1.642

34.797

4,7

Tønder

1.442

17.200

8,4

Middelfart

1.363

16.450

8,3

Billund

1.374

18.445

7,5

Esbjerg

1.431

60.792

2,4

Fredericia

1.270

27.110

4,7

Nyborg

1.056

11.717

9,0

Svendborg

952

24.479

3,9

Haderslev

964

24.768

3,9

Aabenraa

820

29.359

2,8

Langeland

650

5.277

12,3

Assens

571

15.558

3,7

Faaborg-Midtfyn

600

20.285

3,0

Fanø

340

1.024

33,2

Nordfyn

368

9.819

3,7

Kerteminde

310

9.438

3,3

Vejen

152

19.296

0,8

Ærø

128

2.497

5,1

Turismeskabte årsværk Danmark Region Syddanmark

2.4 Turismen skaber flest job i turismeerhvervet I Region Syddanmark skaber turismen med 10.565 årsværk eller en andel på 42 pct. flest job inden for turismeerhvervet. Denne andel er næsten på niveau med hele landets på 41 pct. Med 4.936 årsværk eller 20 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse er det især på overnatningssteder, der skabes beskæftigelse i Region Syddanmark. Turismens jobskabelse er her således relativt højere end, hvad den er for Danmark (16 pct.). Til gengæld skabes i regionen med 14 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse relativt færre job inden for restauranter og værtshuse i forhold til hele landet (16 pct.). Inden for detailhandel skabes med 22 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, relativt set, en smule færre job sammenholdt med hele landet (23 pct.). Turismen skaber herudover 9.084 årsværk inden for andre brancher i Region Syddanmark inklusiv afledte effekter. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er derfor relativt set, lige så betydningsfuld i jobskabelsen, som for resten af landet. Den store spredning af turismeskabt beskæftigelse i forskellige brancher, viser netop turismens brede beskæftigelseseffekt. Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2012 Fordeling for Region Syddanmark

Turismeafledt beskæftigelse årsværk

Danmark pct.

I alt

25.091

100

Turismeerhverv

10.565

Overnatningssteder

4.936

Restauranter og værtshuse

3.474

Transportvirksomheder

1.048

Rejseservice

372

Kultur, forlystelser og sport

735

5.442

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

375

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre

5.043

9.084

331

Erhvervsservice

2.290

Andre

6.463

Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Syddanmark var denne multiplikator 1,4 i 2012. For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes 1,4 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således lige så beskæftigelsesintensiv i Region Syddanmark som i hele Danmark, hvor der også i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner. Det ses, at turismen skaber mest beskæftigelse i turismeerhvervet i kommunerne Vejen, Billund og Odense med 48-50 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Inden for detailhandel skaber turismen flest job i Fanø, Varde og Nordfyns Kommune med 34-45 pct. 2.5 Skatteindtægter for 7 mia. kr. Turismen i Region Syddanmark skaber offentlige indtægter på 7 mia. kr. Heraf går 4,5 mia. kr. eller 64 pct. til vareskatter, herunder især moms med 3 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 2,5 mia. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. De turismeafledte skatter og afgifter inden for personskatter samt moms, vare- og selskabskatter fordeler sig nogenlunde som på landsdel. Bilag 2C udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Syddanmark, 2012 Fordeling for Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr.

Region Syddanmark

Danmark pct.

I alt

7.044

100

Personskatter

2.542

1.298

Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag)

414

Statsskatter

789

4.502

Moms/merværdiafgift

3.019

Vareafgifter/punktafgifter

1.148

335

Moms, vare- og selskabsskatter

Selskabsskatter

2.6 Turismeafledte skatteindtægter i Region Syddanmark har lidt større betydning end andre steder i landet Det fremgår af tabel 2.6, at turismen skaber 4,8 pct. af Region Syddanmarks samlede skatteprovenu, hvilket er 0,1 pct. point over landsniveauet. Dette skyldes, at andelene af moms, vare- og selskabsskatter på 7,6 pct. er lidt højere i Region Syddanmark, samtidig med at personskatterne er på samme niveau som landsgennemsnittet. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,40. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Syddanmark, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på ca. 400.000 kr., hvilket er det samme som, hvad hele landet i gennemsnit tjener ind for 1 mio. kr. Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmark, 2012 Fordeling for Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr.

Region Syddanmark

Danmark pct.

I alt

7.044

4,8

4,7

Personskatter

2.542

2,9

1.298

3,1

3,0

3,2

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

414

3,1

Statsskatter

789

2,5

Kommuneskatter Kirkeskatter

Moms, vare- og selskabsskatter

4.502

7,6

7,3

Moms/merværdiafgift

3.019

8,5

8,4

Vareafgifter/punktafgifter

1.148

7,6

7,3

335

4,0

3,3

Selskabsskatter

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel behandler udviklingen i Region Syddanmarks kapacitet, dvs. overnatningsproduktet, og i antallet af overnatninger i Region Syddanmark jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette kan have betydning for detaljeringsgraden af kategorierne. Kapitlet vedrører år 2013 samt, hvor det har været muligt, udviklingen fra 2009 op til år 2013. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. 3.1 Lille stigning i overnatningskapaciteten de seneste 5 år Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Region Syddanmark registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor sengekapaciteten på vandrerhjem ikke er med. Over perioden 2009-2013 er regionens samlede kapacitet steget fra knap 128.000 sengepladser i 2009 til næsten 134.000 i 2013. Samtidig steg antallet af indberettende virksomheder fra 351 til 362. Camping er i regionen overnatningsformen med den klart største kapacitet. I 2013 var der således næsten 92.000 sovepladser fordelt på 132 virksomheder, hvilket er to mere end i 2009, men en færre end i 2012. De 119 hoteller i Region Syddanmark havde i 2013 en kapacitet på 16.531 senge, hvilket er ca. 300 mere end der var i 2009, men til gengæld også 300 mindre end i 2011, hvor regionen havde 122 hoteller. Kapaciteten i feriecentre er med 14.565 senge i 2013 lidt lavere end regionens hotelkapacitet. På trods af, at antallet af indberettende feriecentre er faldet fra 25 til 24, er antallet af senge steget fra de lidt over 12.000 i 2009 i den betragtede periode. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik ikke skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1. Om ikke andet er antallet af pladser steget fra 10.247 i 2009 til 10.707 i 2013 i takt med, at indberettende havne er steget fra 54 til 59. Antallet af vandrerhjem er i samme periode faldet fra 29 til 28.

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Syddanmark1 Antal senge I alt Hoteller Feriecentre 2 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder I alt Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne

2009

2010

2011

2012

2013

128.039 16.246 12.164 89.382 10.247

130.767 16.310 13.998 89.925 10.534

133.524 16.855 14.964 91.221 10.484

134.154 16.670 14.734 92.310 10.440

133.666 16.531 14.565 91.863 10.707

351 113 25 130 29 54

348 114 26 129 26 53

361 122 28 132 26 53

358 119 25 133 27 54

362 119 24 132 28 59

1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.

3.2 Regionens sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten i Region Syddanmark er antallet af sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af de 22 kommuners i alt 35.218 sommerhuse og de knap 1,4 mio. potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2013. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvorfor den samlede kapacitet i sommerhuse, kommunen har til rådighed er givet som antallet af sommerhuse ganget med 39. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunen. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Det ses hermed af tabel 3.2, at der i 2013 blev udlejet 183.544 husuger i Region Syddanmark samlet set, hvilket er 13,4 pct. af den potentielle kapacitet i regionen, idet der i alt var mulighed for at udleje knap 1.373.502 udlejningsuger. Denne udnyttelse er hermed en del højere end landsgennemsnittet på 6,1 pct. Den kommercielle udlejningsprocent er højere i flere af regionens kommuner. Udnyttelsen er med 30,7 pct. højest i Tønder, som også er kommunen med næst flest antal udlejede husuger

med 24.953. Varde er klart regionens største sommerhusområde med hele 8.258 sommerhuse, 83.182 udlejede husuger og regionens næsthøjeste udlejningsprocent på 25,8. Ellers udlejes sommerhusene hyppigt på Fanø og i Esbjerg, som har udlejningsprocenter på hele 20 pct. hver. Esbjerg er dog et langt mindre sommerhusområde med sine 402 sommerhuse. Til gengæld er udlejningsprocenten ikke så høj i kommuner som Fredericia, Billund og Vejen samt Nordfyn, som ellers har næst flest sommerhuse i regionen med 3.116. Man kan her forestille sig, at en stor del af udlejningen foregår privat. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, Region Syddanmark, 2013 Sommerhuse, antal Region Syddanmark 35.218 Varde 8.258 Tønder 2.086 Fanø 2.952 Sønderborg 2.746 Langeland 2.242 Kolding 1.528 Haderslev 1.596 Nordfyns 3.116 Middelfart 1.346 Esbjerg 402 Kerteminde 1.672 Vejle 1.242 Aabenraa 843 Faaborg-Midtfyn 1.368 Assens 738 Svendborg 737 Nyborg 765 Ærø 361 Billund og Vejen 918 Fredericia 271 Odense 31 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udlejede husuger 183.544 83.182 24.953 22.580 11.335 9.322 5.848 4.027 3.771 3.240 3.164 1.939 1.879 1.775 1.533 1.393 1.113 970 820 413 200 87

Udlejningsuger til rådighed 1.373.502 322.062 81.354 115.128 107.094 87.438 59.592 62.244 121.524 52.494 15.678 65.208 48.438 32.877 53.352 28.782 28.743 29.835 14.079 35.802 10.569 1.209

Kommerciel udlejningspct. 13,4% 25,8% 30,7% 19,6% 10,6% 10,7% 9,8% 6,5% 3,1% 6,2% 20,2% 3,0% 3,9% 5,4% 2,9% 4,8% 3,9% 3,3% 5,8% 1,2% 1,9% 7,2%

3.3 Flest overnatninger i feriehuse og på campingpladser I Region Syddanmark blev der i 2013 registreret godt 13,8 mio. overnatninger. Dette er 0,7 pct. lavere end i 2012, men til gengæld højere end regionens samlede overnatningstal i 2009. Regionens overnatningstal toppede i 2011 med knap 14,2 mio. overnatninger. Overnatninger i feriehuse og på campingpladser er klart dominerende i regionen med 5,4 mio. overnatninger eller 39 pct. af det samlede antal overnatninger i feriehuse og 4,1 mio. overnatninger (29 pct.) på camping i 2013. I forhold til året før er dette en stigning i campingovernatninger på 1,3 pct. og et fald i feriehusovernatninger på 3,2 pct. Campingovernatningerne er dog under 2009-niveauet, mens feriehusovernatningerne siden 2009 er gået frem. Hoteller er den tredje største kommercielle overnatningsform med 16 pct. af regionens overnatninger. Hotelovernatningerne i regionen er ligeligt fordelt mellem ferie og forretning som

formål. Begge former har fra 2009 til 2013 oplevet fremgang. På det seneste er forretningsovernatninger gået frem med 3,6 pct. fra 2012 til 2013 og ferieovernatninger med 0,7 pct. Feriecentre tegner sig for 1,4 mio. overnatninger svarerende til 10 pct. af alle regionens kommercielle overnatninger. Overnatninger i feriecentre nåede sit højdepunkt i 2011, men er siden gået tilbage med 2,3 pct. fra 2012 til 2013. Overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem fyldte de resterende 5 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger i 2013 med hhv. 422.000 og 239.000, hvilket for begges formers vedkommende var et lavere antal end i 2009. Den seneste udvikling 2012-2013 viser dog en 8,7 pct. stigning for overnatninger i lystbådehavne. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark 2009

2010

13.548 1.975 966 1.008 1.256 4.446 263 427 5.181

13.878 2.084 1.042 1.041 1.497 4.373 246 413 5.265

2011

2012

2013

Fordeling i 2013 (pct.)

13.916 2.219 1.135 1.084 1.468 4.014 252 389 5.575

13.825 2.267 1.143 1.124 1.434 4.067 239 422 5.396

100 16 8 8 10 29 2 3 39

1.000 overnatninger

I alt Hoteller - ferie - forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Feriehuse

14.164 2.194 1.120 1.074 1.556 4.250 242 392 5.531

Udvikling 2012 -2013 (pct.)

pct.

-0,7 2,2 0,7 3,6 -2,3 1,3 -4,9 8,7 -3,2

Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt forbrug, idet forretningsgæster typisk bruger relativt mange penge pr. døgn i forhold til f.eks. camping- og feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor forskudte. F.eks. fyldte camping 29 pct. af de kommercielle overnatninger i 2012, men kun 12 pct. af omsætningen inden for de kommercielle former. Det skal også nævnes, at ikke-kommercielle overnatninger i dette kapitel er udeladt, da tallene stammer fra undersøgelser af ældre dato og derfor blot er videreført fra året inden. Ikke desto mindre bekræftes det, at forretningsgæster bidrager med relativt høj turismeomsætning i forhold til overnatningstallet, mens det omvendte er tilfældet for gæster på camping og i feriehuse. 3.4 Danske og udenlandske overnatninger fylder næsten lige meget Danske og udenlandske turister fylder med hhv. 7,0 og 6,9 mio. overnatninger omtrent lige meget i Region Syddanmark. Denne inddeling adskiller sig også fra afsnit 1.2, hvor den danske turismeomsætning viste sig højere. Dette tyder på et højere dansk døgnforbrug end det udenlandske i regionen. Den lille tilbagegang i overnatningstallet 2012-2013 på 0,7 pct. er en kombination af færre udenlandske (-1,4 pct.), men til gengæld flere danske (+0,2 pct.) kommercielle overnatninger. I forholdet til den seneste udvikling på landsplan, 2012-2013, har regionen således klaret sig lidt dårligere, idet udenlandske overnatninger gik 0,3 pct. tilbage, mens de danske gik 0,9 pct.

frem. Siden 2009 er der både kommet flere danske og udenlandske overnatninger til i Region Syddanmark, selvom man endnu ikke er på 2011-niveauet. Inddeles de udenlandske overnatninger i nationaliteter, fremgår det, at størstedelen er fra Tyskland, idet 5,2 mio., dvs. 38 pct. af regionens kommercielle overnatninger i 2013 foretoges af tyskere. Det tyske overnatningstal gik tilbage med 2,7 pct. 2012-2013 og er det laveste i fem år. Gæster fra Norge, Sverige og Holland er med 372.000-463.000 overnatninger eller 3 pct. hver af Region Syddanmarks overnatninger nogenlunde lige vigtige markeder. Selvom alle tre markeder tidligere har haft flere overnatninger end der var i 2013 ligger det norske og svenske antal overnatninger et pænt stykke over 2009-niveauet. Det hollandske overnatningstal toppede derimod i 2010 og har siden været i tilbagegang. Derimod fyldte overnatninger fra Storbritannien og andre lande hhv. 69.000 og 454.000 i 2013, hvilket er højeste overnatningstal siden 2009. Fra 2012 til 2013 gik britiske overnatninger 3,9 pct. frem, mens overnatninger fra andre lande steg 3,5 pct. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Region Syddanmark 2009

2010

13.548 6.701 6.847 5.336 385 269 473 61 322

13.878 6.868 7.010 5.306 460 351 476 57 360

2011

2012

2013

Fordeling 2013 (pct.)

13.916 6.857 7.060 5.366 441 375 373 66 439

13.825 6.868 6.958 5.219 463 380 372 69 454

100 50 50 38 3 3 3 0 3

1.000 overnatninger

I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Sverige Holland UK Andre lande

14.164 6.901 7.263 5.467 466 404 436 65 425

Udvikling 2012 2013 (pct.)

pct.

-0,7 0,2 -1,4 -2,7 5,0 1,5 -0,3 3,9 3,5

3.5 Flest kommercielle overnatninger i Varde Målt på overnatninger er Varde, Tønder og Billund vigtigst for Region Syddanmark. De tre kommuner havde således hhv. 3,3, 1,3 og 1,2 mio. overnatninger i 2013. Vejen, Ærø og Fredericia er regionens mindste overnatningskommuner med 58.000, 149.000 og 196.000 overnatninger i 2013. Tabel 3.5 viser udviklingen i antallet af overnatninger for Region Syddanmarks 22 kommuner fra 2009 til 2013. Siden 2009 har de fleste af kommunerne haft pæn positiv vækst. Dette gælder især for Billund (39,9 pct.), Kolding (7,7 pct.) og Haderslev (7,7 pct.). Dog trækker den negative udvikling i bl.a. Sønderborg (-13,4 pct.) på Fanø (-7,1 pct.) og i Svendborg (-12,3 pct.) ned. Ikke desto mindre havde regionen samlet set 2,1 pct. flere overnatninger i 2013 end i 2009. Den seneste udvikling viste svag negativ vækst på -0,7 pct. fra 2012 til 2013. Især gik antallet af overnatninger tilbage i Varde (-3,2 pct.), Tønder (-3,8 pct.) og Aabenraa (-7 pct.), mens tilgang i

overnatningstallet på Fanø (4,2 pct.), i Odense (6,9 pct.) og Svendborg (5,3 pct.) trak i den anden retning. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på kommuner, Region Syddanmark

2009

2010

13.548 3.373 1.301 857 1.098 801 615 586 542 505 486 451 501 422 339 354 255 232 220 208 202 160 43

13.878 3.323 1.321 1.185 954 773 648 627 537 497 478 558 468 424 383 354 249 235 218 232 210 169 38

2011

2012

2013

1.000 overnatninger

Region Syddanmark Varde Tønder Billund Sønderborg Fanø Kolding Vejle Haderslev Esbjerg Langeland Middelfart Svendborg Aabenraa Nordfyn Odense Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Kerteminde Fredericia Ærø Vejen

14.164 3.424 1.369 1.209 991 746 660 658 572 507 492 499 461 435 405 359 276 234 218 216 216 164 55

13.916 3.458 1.389 1.179 961 714 649 610 584 519 505 480 418 446 356 358 269 226 208 194 194 141 57

Udvikling 2009 - 2013 (pct.)

Udvikling 2012 - 2013 (pct.) pct.

13.825 3.349 1.336 1.199 951 744 662 607 583 518 504 468 440 415 341 382 268 239 203 214 196 149 58

2,1 -0,7 2,7 39,9 -13,4 -7,1 7,7 3,5 7,7 2,6 3,7 3,9 -12,3 -1,8 0,7 7,9 5,1 3,2 -7,6 3,2 -2,7 -6,8 34,6

-0,7 -3,2 -3,8 1,7 -1,0 4,2 2,0 -0,6 -0,1 -0,3 -0,3 -2,5 5,3 -7,0 -4,2 6,9 -0,5 5,7 -2,6 10,2 0,8 5,8 2,0

3.5 Turismesæsonen Turismen i Region Syddanmark er, måske ikke overraskende, sæsonbetonet. Således blev 53 pct. af overnatningerne i 2013 foretaget i sommermånederne juni, juli og august. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Overnatningsformerne camping og lystbådehavne, som er mest vejrafhængige, har højest koncentration af overnatninger i sommermånederne. Men også overnatninger på hotel (ferie), vandrerhjem og i feriecenter er koncentreret om sommermånederne, om end hotelovernatninger i forbindelse med forretning har højsæson i efteråret og overnatninger på vandrerhjem og i feriecentre er spredt mere ud over året med såkaldt skuldersæson i for- og efterår. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Syddanmark, 2013 jan. feb. mar. apr. maj. jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. I alt

Alle Hotel – ferie 2 5 3 3 6 4 5 7 6 6 7 6 10 9 9 11 10 11 27 14 21 15 11 14 7 9 8 4 9 8 3 8 5 4 4 4 100 100 100

– forretning 7 7 8 8 9 9 7 9 11 10 10 5 100

Feriecenter Camping 4 0 7 0 8 3 6 7 9 12 9 13 20 35 12 18 7 7 10 0 5 0 4 5 100 100

Vandrerhjem 3 4 6 7 12 10 17 13 11 9 6 2 100

Lystbådehavne 0 0 0 0 9 13 49 23 5 0 0 0 100

Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.

Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Region Syddanmark. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i destinationen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2012 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen.

For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 (VisitDenmark, 2014). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning

i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i forretningsrejser og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over, hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (antal overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og ”andet”. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kom-

muner – i kraft af f.eks. attraktioner – men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Overnatning Hotel

Komplet Geografi Kommuner

Kilde Overnatningsstatistikken

Producent Danmark Statistik*

År 2013

Usikkerhed Lille

Feriecentre

Kommuner

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik

2013

Lille

Camping

Kommuner

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik*

2013

Lille

Vandrerhjem

Kommuner

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik

2013

Lille

Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Kommuner

Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken

Danmarks Statistik

2013

Lille

Danmarks Statistik*

2013

Lille

Krydstogt

Kommuner

VisitDenmark og CNN/WOCO

2011/ 2012

Medium

Dansk Landboferie

2003

Medium

Danmarks Statistik

2005

Medium

Danmarks Statistik

2005

Medium

Totaltælling

Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Indberetninger til Dansk Landboferie Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Indsamling

Bondegårds-ferie

Amter

Eget feriehus

Amter

Totaltælling medl. af DL Stikprøve

Lånt feriehus

Amter

Stikprøve

Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner

Kommuner

VisitDenmark

2008

Medium

National

Stikprøve

Undersøgelse

Institut for grænseregionsforskning

2003

Stor

Amter

Stikprøve

Danmarks Statistik

2004

Stor

National

Stikprøve

Danmarks Statistik

2006

Stor

Amter

Stikprøve

Ferie- og Forretningsrejsende Transportvaneundersøgelsen Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter

Stikprøve

Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2004

Medium

Landsdele

Dækning Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 75 enheder Totaltælling af Danhostel medl. Totaltælling (frivillig) Totaltælling min. 25 disponible huse Totaltælling

* VisitDenmark opregner for små enheder.

Tabel 4.2 Kilder til forbrug Komplet Geografi Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner

Kilde Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen

Producent VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark

År* 2011 2011 2011 2011

Usikkerhed Lille Lille Lille Lille

Kommuner

Turistundersøgelsen

VisitDenmark

2008

Lille

Kommuner

Turistundersøgelsen

VisitDenmark

2011

Lille

Krydstogt

krydstogtskommuner

CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark

WOCO/CNN

2011

Medium

Bondegårdsferie

Amter

Turistundersøgelsen

2003

Medium

Eget feriehus

Amter

2006

Medium

Lånt feriehus

Amter

2006

Medium

2002

Medium

2003

Stor

2004

Stor

2006

Stor

Overnatnings-form Hotel Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende

Kommuner

Indsamling

National

Undersøgelse

Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik VisitDenmark

Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden

Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter National

* Opregnet til 2012-priser

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.

Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter

Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har handlet hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:

Multiplikator 

Direkte indirekte induceret import Direkte

Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens

resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed mere anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national. 4.3 Ændringer i metoden siden 2011 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I den bagvedliggende model for 2012 er der ikke sket større metode- eller dataændringer i forhold til modellen for 2011. Alligevel skal man være varsom med at sammenligne destinationsrapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 med destinationsrapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er derfor primært, at de skal fungere som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Det skal også nævnes, at denne rapport er baseret på de overnatningstal fra Danmarks Statistik, som var gældende i 2013. I april 2014 har Danmarks Statistik i forbindelse med offentliggørelse af de endelige feriehustal for 2013 samtidigt nedjusteret overnatningstallene for lejede feriehuse i 2012 med 1,8 pct.

Bilag Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Region Syddanmark

Varde

Vejle pct.

mio. kr.

Odense

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

17.746,6

100,0

2.020,1

100,0 1.660,1

100,0

1.638,6

100,0

Danmark

11.299,1

63,7

730,5

36,2 1.310,3

78,9

1.226,8

74,9

Udlandet

6.447,5

36,3

1.289,7

63,8

349,7

21,1

411,8

25,1

3.829,8

21,6

1.154,8

57,2

69,3

4,2

63,1

3,8

Norge

601,6

3,4

43,8

2,2

35,4

2,1

54,6

3,3

Sverige

406,5

2,3

17,5

0,9

79,0

4,8

19,3

1,2

Holland

274,4

1,5

38,0

1,9

16,3

1,0

12,5

0,8

USA

158,6

0,9

1,1

0,1

10,8

0,7

44,2

2,7

Storbritannien

156,8

0,9

2,5

0,1

17,1

1,0

23,9

1,5

Frankrig

92,7

0,5

1,3

0,1

3,1

0,2

26,9

1,6

Schweiz

90,2

0,5

4,5

0,2

5,1

0,3

17,5

1,1

Italien

77,4

0,4

1,4

0,1

23,5

1,4

6,0

0,4

Finland

51,7

0,3

2,2

0,1

15,7

0,9

2,6

0,2

Polen

46,0

0,3

2,2

0,1

7,4

0,4

5,9

0,4

Belgien og Luxembourg

42,7

0,2

0,6

0,0

12,0

0,7

2,3

0,1

Spanien

22,2

0,1

1,1

0,1

5,0

0,3

2,7

0,2

Rusland

18,3

0,1

0,0

1,2

0,1

2,1

0,1

Japan

12,6

0,1

0,7

0,0

0,2

0,0

1,3

0,1

Canada

10,2

0,1

0,2

0,0

2,9

0,2

0,5

0,0

Østrig

9,5

0,1

0,7

0,0

0,7

0,0

0,8

0,0

Kina

5,1

0,0

0,4

0,0

1,1

0,1

Australien

4,7

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,7

0,0

Irland

4,2

0,0

0,1

0,0

1,0

0,1

Portugal

4,2

0,0

0,1

0,0

0,4

0,0

0,5

0,0

Brasilien

1,8

0,0

0,1

0,0

0,3

0,0

Grækenland

1,5

0,0

0,3

0,0

0,4

0,0

Sydkorea

1,2

0,0

0,7

0,0

33,8

0,2

0,6

0,0

10,4

0,6

4,6

0,3

339,9

1,9

15,9

0,8

23,1

1,4

88,7

5,4

Øvrige Asien

45,3

0,3

0,0

0,5

0,0

14,4

0,9

Øvrige Amerika

16,7

0,1

0,0

0,5

0,0

2,9

0,2

Øvrige lande

87,9

0,5

0,2

0,0

9,3

0,6

10,3

0,6

Heraf Tyskland

Øvrige Østeuropa Øvrige Europa

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Kolding

Sønderborg

Tønder

mio. kr.

pct.

mio. kr.

1.353,6

100,0

1.278,2

Danmark

992,9

73,4

662,3

51,8

Udlandet

360,7

26,6

615,8

I alt

pct.

mio. kr.

100,0 1.202,1

Billund pct.

mio. kr.

pct.

100,0

980,6

100,0

500,2

41,6

542,0

55,3

48,2

701,9

58,4

438,6

44,7

Heraf Tyskland

113,4

8,4

496,7

38,9

603,4

50,2

22,8

2,3

Norge

41,2

3,0

43,7

3,4

29,4

2,4

130,1

13,3

Sverige

54,9

4,1

15,3

1,2

12,6

1,0

109,6

11,2

Holland

26,8

2,0

12,0

0,9

19,1

1,6

31,8

3,2

USA

15,2

1,1

3,8

0,3

1,6

0,1

18,4

1,9

Storbritannien

14,5

1,1

7,2

0,6

4,4

0,4

20,6

2,1

Frankrig

3,5

0,3

2,8

0,2

1,8

0,1

6,3

0,6

Schweiz

4,8

0,4

4,5

0,4

3,3

0,3

6,0

0,6

Italien

19,2

1,4

0,8

0,1

0,6

0,1

7,3

0,7

Finland

5,3

0,4

0,0

0,4

0,0

18,9

1,9

Polen

6,0

0,4

1,0

0,1

0,9

0,1

10,3

1,0

10,4

0,8

0,9

0,1

0,8

0,1

4,2

0,4

Spanien

4,7

0,3

0,2

0,0

0,2

0,0

3,8

0,4

Rusland

1,9

0,1

0,4

0,0

0,2

0,0

10,9

1,1

Japan

0,7

0,0

0,1

0,0

0,3

0,0

1,8

0,2

Canada

2,6

0,2

0,0

0,3

0,0

1,1

0,1

Østrig

0,7

0,1

0,2

0,0

0,5

0,0

1,1

0,1

Kina

0,8

0,1

0,3

0,0

0,2

0,0

1,4

0,1

Australien

0,3

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

1,6

0,2

Irland

0,3

0,0

0,4

0,0

0,3

0,0

0,7

0,1

Portugal

1,4

0,1

0,0

0,3

0,0

0,8

0,1

Brasilien

0,1

0,0

0,1

0,0

0,8

0,1

Grækenland

0,2

0,0

0,3

0,0

Sydkorea

0,1

0,0

0,3

0,0

Belgien og Luxembourg

Øvrige Østeuropa

3,0

0,2

1,7

0,1

0,3

0,0

8,3

0,8

17,8

1,3

10,6

0,8

12,2

1,0

11,8

1,2

Øvrige Asien

0,3

0,0

0,1

0,0

1,9

0,2

Øvrige Amerika

2,3

0,2

0,6

0,0

0,6

0,0

3,4

0,4

Øvrige lande

8,2

0,6

11,9

0,9

7,7

0,6

2,5

0,3

Øvrige Europa

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Esbjerg

Middelfart

Haderslev mio. kr.

Aabenraa

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

965,4

100,0

859,5

100,0

768,0

100,0

pct.

mio. kr.

684,8

100,0

pct.

Danmark

802,3

83,1

727,7

84,7

375,4

48,9

308,4

45,0

Udlandet

163,1

16,9

131,8

15,3

392,6

51,1

376,4

55,0

Tyskland

58,1

6,0

47,2

5,5

304,2

39,6

285,4

41,7

Norge

17,3

1,8

17,3

2,0

30,8

4,0

38,1

5,6

Sverige

11,6

1,2

7,1

0,8

8,8

1,1

9,3

1,4

Holland

15,1

1,6

13,4

1,6

16,7

2,2

14,5

2,1

Heraf

USA

4,0

0,4

8,1

0,9

2,7

0,3

1,3

0,2

15,1

1,6

4,6

0,5

4,4

0,6

5,1

0,7

Frankrig

2,3

0,2

5,0

0,6

1,7

0,2

2,0

0,3

Schweiz

2,8

0,3

3,9

0,5

3,9

0,5

0,8

0,1

Italien

1,8

0,2

0,5

0,1

0,0

0,7

0,1

Finland

1,9

0,2

0,3

0,0

0,1

0,0

0,3

0,1

Polen

1,1

0,1

1,4

0,2

0,4

0,1

0,3

0,0

Belgien og Luxembourg

1,6

0,2

0,4

0,0

0,3

0,0

0,6

0,1

Spanien

0,6

0,1

0,5

0,1

0,0

0,2

0,0

Rusland

0,2

0,0

0,1

0,0

0,2

0,0

Japan

0,4

0,0

0,1

0,0

Canada

0,5

0,0

0,1

0,0

Østrig

0,9

0,1

0,0

2,7

0,4

0,3

0,0

Kina

0,3

0,0

0,1

0,0

0,2

0,0

Australien

0,8

0,1

0,0

0,2

0,0

Irland

0,3

0,0

0,1

0,0

Portugal

0,6

0,1

0,0

Brasilien

0,1

0,0

Grækenland

0,1

0,0

0,1

0,0

Sydkorea

0,0

Storbritannien

Øvrige Østeuropa

0,8

0,1

0,2

0,0

0,5

0,1

0,9

0,1

11,1

1,2

16,8

2,0

6,2

0,8

6,2

0,9

Øvrige Asien

7,0

0,7

2,6

0,3

0,0

Øvrige Amerika

4,9

0,5

0,0

0,2

0,0

Øvrige lande

2,0

0,2

1,9

0,2

8,7

1,1

9,4

1,4

Øvrige Europa

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Fredericia

Svendborg

Nyborg mio. kr.

Langeland

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

620,7

100,0

611,8

100,0

593,4

100,0

pct.

mio. kr.

559,7

100,0

pct.

Danmark

490,6

79,0

482,0

78,8

510,3

86,0

390,3

69,7

Udlandet

130,0

21,0

129,8

21,2

83,0

14,0

169,4

30,3

Tyskland

27,8

4,5

32,5

5,3

22,1

3,7

123,7

22,1

Norge

17,4

2,8

19,1

3,1

11,9

2,0

9,1

1,6

Sverige

25,0

4,0

5,6

0,9

5,4

0,9

3,1

0,6

Holland

7,0

1,1

4,6

0,7

5,0

0,8

11,3

2,0

USA

4,6

0,7

9,8

1,6

6,0

1,0

2,1

0,4

Storbritannien

9,3

1,5

6,8

1,1

4,1

0,7

1,5

0,3

Frankrig

1,3

0,2

8,1

1,3

4,4

0,7

1,9

0,3

Schweiz

2,2

0,4

5,9

1,0

3,4

0,6

1,6

0,3

Italien

10,7

1,7

1,6

0,3

0,8

0,1

0,2

0,0

Finland

1,2

0,2

0,3

0,0

0,8

0,1

0,0

Polen

1,1

0,2

1,7

0,3

1,0

0,2

0,4

0,1

Belgien og Luxembourg

5,9

0,9

1,0

0,2

0,6

0,1

0,3

0,1

Spanien

2,4

0,4

0,2

0,0

0,1

0,0

Rusland

0,3

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

Japan

0,1

0,0

1,2

0,2

0,1

0,0

Canada

1,4

0,2

0,0

0,1

0,0

Østrig

0,1

0,0

0,1

0,0

0,2

0,0

0,1

0,0

Kina

0,0

0,3

0,0

0,1

0,0

Australien

0,1

0,0

0,2

0,0

0,1

0,0

Irland

0,6

0,1

0,3

0,0

Portugal

0,0

0,1

0,0

Brasilien

0,1

0,0

Grækenland

0,1

0,0

Sydkorea

0,0

Øvrige Østeuropa

0,7

0,1

0,5

0,1

0,4

0,1

0,0

Øvrige Europa

5,8

0,9

22,4

3,7

12,5

2,1

11,9

2,1

Øvrige Asien

0,1

0,0

4,3

0,7

2,2

0,4

1,0

0,2

Øvrige Amerika

0,3

0,1

0,3

0,1

0,2

0,0

Øvrige lande

4,6

0,7

2,5

0,4

1,4

0,2

1,0

0,2

Heraf

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Faaborg-Midtfyn mio. kr.

Fanø

Assens mio. kr.

Nordfyn

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

403,8

100,0

402,1

100,0

344,5

100,0

pct.

mio. kr.

318,7

100,0

pct.

Danmark

285,2

70,6

149,6

37,2

256,6

74,5

209,2

65,6

Udlandet

118,6

29,4

252,4

62,8

87,9

25,5

109,5

34,4

Tyskland

36,1

8,9

241,9

60,2

23,8

6,9

45,5

14,3

Norge

16,6

4,1

2,2

0,5

11,3

3,3

14,8

4,7

Sverige

3,5

0,9

1,2

0,3

3,1

0,9

3,4

1,1

Holland

6,3

1,6

2,7

0,7

5,3

1,5

8,4

2,6

USA

8,3

2,1

0,0

6,1

1,8

4,5

1,4

Storbritannien

5,5

1,4

0,0

4,0

1,2

2,9

0,9

Frankrig

7,0

1,7

0,0

5,5

1,6

3,8

1,2

Schweiz

7,5

1,9

0,4

0,1

5,9

1,7

2,9

0,9

Italien

0,6

0,2

0,0

0,4

0,1

0,4

0,1

Finland

0,1

0,0

0,1

0,0

Polen

1,3

0,3

0,0

1,3

0,4

0,9

0,3

Belgien og Luxembourg

0,3

0,1

0,0

0,2

0,1

0,0

Spanien

0,1

0,0

Rusland

0,0

Japan

0,1

0,0

5,5

1,7

Canada

0,1

0,0

Østrig

0,1

0,0

Kina

0,0

Australien

0,0

0,1

0,0

Irland

0,0

Portugal

0,0

Brasilien

0,1

0,0

Grækenland

Sydkorea

Heraf

Øvrige Østeuropa

0,1

0,0

0,3

0,1

0,0

19,2

4,8

3,8

1,0

15,8

4,6

12,7

4,0

Øvrige Asien

3,6

0,9

2,9

0,8

2,0

0,6

Øvrige Amerika

0,0

Øvrige lande

2,2

0,5

0,1

0,0

1,6

0,5

1,2

0,4

Øvrige Europa

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Kerteminde mio. kr.

Ærø pct.

Vejen

mio. kr.

pct.

I alt

238,4

100,0

124,7

100,0

117,9

mio. kr.

100,0

pct.

Danmark

173,8

72,9

85,8

68,8

86,8

73,6

Udlandet

64,6

27,1

39,0

31,2

31,1

26,4

Heraf Tyskland

24,7

10,4

24,1

19,3

9,3

7,9

Norge

7,3

3,1

3,0

2,4

6,9

5,9

Sverige

2,9

1,2

1,1

0,9

7,0

5,9

Holland

4,3

1,8

1,0

0,8

2,2

1,8

USA

3,4

1,4

2,5

2,0

0,1

Storbritannien

2,3

1,0

0,9

0,7

0,2

Frankrig

3,1

1,3

1,0

0,8

0,1

Schweiz

2,4

1,0

0,8

0,7

0,1

Italien

0,3

0,1

0,3

Finland

0,1

0,0

0,8

0,7

Polen

0,7

0,3

0,2

0,5

0,4

Belgien og Luxembourg

0,1

0,0

0,1

0,0

0,2

Spanien

0,0

0,1

Rusland

0,0

0,2

0,0

Canada

0,0

0,1

0,0

Østrig

Japan

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

Kina

0,0

Australien

0,0

0,1

0,0

Irland

0,0

Portugal

0,0

Brasilien

0,0

Grækenland

0,1

Sydkorea

0,0

Øvrige Østeuropa

0,1

0,0

0,3

10,2

4,3

3,0

2,4

2,1

1,8

Øvrige Asien

1,6

0,7

0,5

0,4

0,1

0,0

Øvrige Amerika

0,0

0,2

0,1

Øvrige lande

0,9

0,4

0,3

0,1

0,0

Øvrige Europa

Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2012 I alt

Forretningsrejser

Ferierejser

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

17.746,6

100,0

6.122,2

100,0

11.624,4

100,0

Danmark

11.299,1

63,7

5.716,2

93,4

5.582,9

48,0

Udlandet

6.447,5

36,3

406,0

6,6

6.041,5

52,0

Heraf Tyskland

3.829,8

21,6

40,5

0,7

3.789,3

32,6

Norge

601,6

3,4

52,2

0,9

549,4

4,7

Sverige

406,5

2,3

78,4

1,3

328,1

2,8

Holland

274,4

1,5

33,4

0,5

240,9

2,1

USA

158,6

0,9

23,1

0,4

135,5

1,2

Storbritannien

156,8

0,9

20,8

0,3

136,1

1,2

Frankrig

92,7

0,5

6,6

0,1

86,2

0,7

Schweiz

90,2

0,5

7,4

0,1

82,8

0,7

Italien

77,4

0,4

9,8

0,2

67,5

0,6

Finland

51,7

0,3

16,9

0,3

34,7

0,3

Polen

46,0

0,3

9,9

0,2

36,0

0,3

Belgien og Luxembourg

42,7

0,2

6,7

0,1

36,0

0,3

Spanien

22,2

0,1

3,8

0,1

18,4

0,2

Rusland

18,3

0,1

6,3

0,1

12,0

0,1

Japan

12,6

0,1

7,7

0,1

5,0

0,0

Canada

10,2

0,1

2,2

0,0

8,0

0,1

Østrig

9,5

0,1

3,5

0,1

6,0

0,1

Kina

5,1

0,0

2,8

0,0

2,3

0,0

Australien

4,7

0,0

2,0

0,0

2,7

0,0

Irland

4,2

0,0

1,5

0,0

2,7

0,0

Portugal

4,2

0,0

1,8

0,0

2,4

0,0

Brasilien

1,8

0,0

0,7

0,0

1,1

0,0

Grækenland

1,5

0,0

0,7

0,0

0,8

0,0

Sydkorea

1,2

0,0

0,6

0,0

0,6

0,0

33,8

0,2

16,9

0,3

16,9

0,1

Øvrige Europa

339,9

1,9

25,2

0,4

314,7

2,7

Øvrige Amerika

45,3

0,3

8,4

0,1

36,9

0,3

Øvrige Asien

16,7

0,1

10,6

0,2

6,1

0,1

Øvrige lande

87,9

0,5

5,5

0,1

82,4

0,7

Øvrige Østeuropa

Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2012 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012 Varde

I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning

Vejle

mio. kr.

pct.

2.020 1.677 69 89 59 187 12 1.259 1 0 1 0

100 83 3 4 3 9 1 62 0 0 0 0

343 190 77 0 23 54

17 9 4 0 1 3

mio. kr.

Odense

Kolding

pct.

mio. kr.

1.660 867 137 558 2 89 15 62 3 0 0 0

100 52 8 34 0 5 1 4 0 0 0 0

1.639 805 147 519 4 43 16 62 3 0 10 0

100 49 9 32 0 3 1 4 0 0 1 0

pct. mio. kr.

1.354 732 113 395 20 61 7 132 4 0 0 0

793 57 14 252 66 404

48 3 1 15 4 24

834 14 3 393 50 375

51 1 0 24 3 23

622 66 14 212 53 277

Sønderborg pct. mio. kr.

Fordeling for

Tønder

pct. mio. kr.

100 54 8 29 1 5 0 10 0 0 0 0

1.278 614 77 165 21 92 15 205 36 2 1 0

100 48 6 13 2 7 1 16 3 0 0 0

1.202 761 96 78 40 95 9 431 1 11 1 0

46 5 1 16 4 20

664 88 12 142 301 122

52 7 1 11 24 10

441 84 12 76 211 58

Regionen pct.

Hele landet

pct.

100 63 8 7 3 8 1 36 0 1 0 0

100 59 8 20 3 7 1 18 1 2 0 0

100 52 10 20 2 5 1 12 1 1 0 0

37 7 1 6 18 5

41 5 2 11 8 14

48 8 2 13 13 12

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012 Tønder

Billund

Esbjerg

Middelfart

Haderslev

Aabenraa

Fredericia

Svendborg

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.202 761 96 78 40 95 9 431 1 11 1 0

100 63 8 7 3 8 1 36 0 1 0 0

981 829 267 220 228 103 0 10 0 0 0 0

100 85 27 22 23 10 0 1 0 0 0 0

965 628 57 379 23 67 22 77 2 0 1 0

100 65 6 39 2 7 2 8 0 0 0 0

859 501 65 292 15 52 0 65 10 0 1 0

100 58 8 34 2 6 0 8 1 0 0 0

768 319 66 61 1 100 8 73 9 0 1 0

100 42 9 8 0 13 1 9 1 0 0 0

685 242 27 62 12 81 4 50 4 0 1 0

100 35 4 9 2 12 1 7 1 0 0 0

621 303 48 203 1 27 8 13 3 0 0 0

100 49 8 33 0 4 1 2 0 0 0 0

612 336 59 145 1 66 12 31 20 0 2 0

100 55 10 24 0 11 2 5 3 0 0 0

441 84 12 76 211 58

37 7 1 6 18 5

151 7 2 0 10 132

15 1 0 0 1 13

337 16 5 0 49 268

35 2 1 0 5 28

358 27 14 76 10 232

42 3 2 9 1 27

449 65 9 104 233 37

58 8 1 14 30 5

443 36 5 111 253 38

65 5 1 16 37 6

318 11 3 121 32 150

51 2 1 19 5 24

275 19 9 123 14 110

45 3 1 20 2 18

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012 Langeland

FaaborgMidtfyn

Fanø

Assens

Nordfyn

Kerteminde

Ærø

Vejen

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

560 470 0 0 7 32 1 163 15 252 0 0

100 84 0 0 1 6 0 29 3 45 0 0

404 210 62 48 8 34 3 36 17 0 1 1

100 52 15 12 2 8 1 9 4 0 0 0

402 301 0 0 5 31 0 264 1 0 0 0

100 75 0 0 1 8 0 66 0 0 0 0

344 180 46 62 1 30 2 34 5 0 1 0

100 52 13 18 0 9 0 10 2 0 0 0

319 160 15 12 11 44 0 72 6 0 0 0

100 50 5 4 4 14 0 22 2 0 0 0

238 116 17 23 0 28 5 33 9 0 0 0

100 49 7 10 0 12 2 14 4 0 0 0

125 89 21 11 0 9 2 16 27 0 0 1

100 71 17 9 0 8 2 13 22 0 0 1

118 92 21 11 1 5 11 16 0 26 0 0

100 78 18 10 1 4 9 14 0 22 0 0

89 37 20 30 3 0

16 7 4 5 0 0

194 26 13 108 9 38

48 6 3 27 2 9

101 71 27 0 3 0

25 18 7 0 1 0

165 15 7 87 7 49

48 4 2 25 2 14

158 57 30 61 5 6

50 18 10 19 1 2

123 34 18 49 4 18

51 14 7 20 2 8

36 7 3 15 2 9

29 5 3 12 2 7

26 5 1 0 12 8

22 4 1 0 10 6

Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2012 Turismeforbruget fordelt på produkter, Varde, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

2.020

100

730

100

1.290

100

546

286

260

Overnatning

208

115

Restaurant

190

105

Lokal transport

124

757

317

440

Føde- og drikkevarer samt tobak

313

145

168

Benzin og andet brændstof

176

Andet

267

186

718

127

590

I alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejle, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

1.660

100

1.310

100

350

100

Turismeprodukter

1.178

1.017

161

Overnatning

454

398

Restaurant

166

Lokal transport

499

472

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

287

171

116

112

Benzin og andet brændstof

Andet

195

122

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Odense, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr. pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

1.639 100

1.227

100

412

100

Turismeprodukter

1.148

961

187

Overnatning

442

386

Restaurant

177

Lokal transport

471

439

Rejseservice

Kultur og forlystelser

312

172

140

121

107

178

Heraf:

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Kolding, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.354

100

993

100

361

100

869

717

152

Overnatning

329

278

Restaurant

143

Lokal transport

352

326

I alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

278

161

117

114

Benzin og andet brændstof

Andet

206

115

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Sønderborg, 2012 I alt

Danskere

mio. kr.

I alt Turismeprodukter

Udlændinge

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.278 100

662

100

616

100

546

377

168

Overnatning

194

149

Restaurant

147

Lokal transport

169

150

Rejseservice

Kultur og forlystelser

477

218

259

Føde- og drikkevarer samt tobak

203

114

Benzin og andet brændstof

120

Andet

153

104

256

188

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Tønder, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.202

100

500

100

702

100

398

233

165

Overnatning

147

Restaurant

133

Lokal transport

100

I alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

473

198

274

Føde- og drikkevarer samt tobak

198

114

Benzin og andet brændstof

114

Andet

161

112

331

262

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Billund, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

981

100

542

100

439

100

Turismeprodukter

656

397

260

Overnatning

250

163

Restaurant

160

100

Lokal transport

216

160

238

116

122

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Esbjerg, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

965

100

802

100

163

100

Turismeprodukter

750

663

Overnatning

302

263

Restaurant

326

312

Heraf:

Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser

136

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Middelfart, 2012 I alt

Danskere

mio. kr.

Udlændinge

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

859 100

728

100

132

100

Turismeprodukter

634

587

253

239

Heraf: Overnatning Restaurant

276

270

Rejseservice

Kultur og forlystelser

142

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Lokal transport

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Haderslev, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr. pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

768 100

375

100

393

100

Turismeprodukter

280

171

109

Overnatning

108

Restaurant

Lokal transport

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel

336

164

172

144

Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

105

152

112

Turismeforbruget fordelt på produkter, Aabenraa, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr. pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

685 100

308

100

376

100

Turismeprodukter

253

146

107

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

295

128

167

127

Benzin og andet brændstof

Andet

137

103

Heraf:

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Fredericia, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr. pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

621 100

491

100

130

100

Turismeprodukter

441

382

Overnatning

165

148

Restaurant

186

176

Heraf:

Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser

105

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Svendborg, 2012 I alt

Danskere

mio. kr.

Udlændinge

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

612 100

482

100

130

100

Turismeprodukter

388

336

158

142

Heraf: Overnatning Restaurant

140

133

Rejseservice

Kultur og forlystelser

150

103

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Lokal transport

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Nyborg, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

593

100

510

100

Turismeprodukter

464

429

Overnatning

185

173

Restaurant

210

205

Heraf:

Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Langeland, 2012 I alt

Danskere

mio. kr.

Udlændinge

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

560 100

390

100

169

100

Turismeprodukter

146

108

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

193

132

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

221

150

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Faaborg-Midtfyn, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

404

100

285

100

119

100

Turismeprodukter

207

160

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Heraf:

Kultur og forlystelser

130

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Fanø, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

402

100

150

100

252

100

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

175

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

154

120

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Assens, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

344

100

257

100

Turismeprodukter

193

163

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Nordfyn, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr. pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

319 100

209

100

110

100

Turismeprodukter

105

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

138

100

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Kerteminde, 2012 I alt

Danskere

mio. kr.

Udlændinge

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

238 100

174

100

Turismeprodukter

105

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Ærø, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

125

100

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

I alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejen, 2012 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

118

100

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

I alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Detailhandel Heraf:

Andet Andre produkter

Bilag 2A. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner Varde

Vejle

Odense

Kolding

Sønderborg

Region Syddanmark

Tønder

Danmark

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.152

100

797

100

772

100

660

100

670

100

665

100

167

284

280

211

152

116

Overnatningssteder

133

123

Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

I alt Turismeerhverv Heraf:

Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel

229

114

147

155

Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher

207

133

142

756

399

394

351

371

394

363

102

104

101

110

151

321

229

224

195

213

203

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner Billund

Esbjerg

Middelfart

Haderslev

Aabenraa

Fredericia

Svendborg

Nyborg

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

457

100

434

100

407

100

407

100

356

100

292

100

302

100

277

100

Turismeerhverv

167

170

146

110

104

107

Overnatningssteder

Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

101

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

Heraf:

Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre

211

202

219

201

150

149

133

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Erhvervsservice

120

108

109

133

128

Andre brancher Heraf:

Andre

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner FaaborgMidtfyn

Langeland

I alt Turismeerhverv

Fanø

Assens

Nordfyn

Kerteminde

Ærø

Vejen

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

327

100

215

100

234

100

178

100

174

100

128

100

Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

Rejseservice

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre

188

111

158

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Erhvervsservice

Andre

Andre brancher Heraf:

Bilag 2B. Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012 Varde årsværk

I alt

Vejle

Odense

Kolding

pct. årsværk pct. årsværk pct.

årsværk pct.

2.010 100

årsværk

Tønder

pct. årsværk

1.642 100

Region Syddanmark Danmark

pct.

1.442 100

pct.

2.660 100

3.114 100

100

608

1.180

1.486

883

614

561

Overnatningssteder

179

620

815

417

248

273

Restauranter og værtshuse

Turismeerhverv

1.873 100

Sønderborg

Heraf: 310

324

392

285

244

208

Transportvirksomheder

123

152

Rejseservice

Kultur, forlystelser og sport

639

452

498

352

461

413

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

595

417

462

325

431

383

626

1.028

1.131

775

568

468

Erhvervsservice

112

296

302

212

135

Andre

431

713

810

542

414

349

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012 Billund årsværk

I alt Turismeerhverv

Esbjerg

pct.

1.374 100

årsværk

Middelfart

pct.

1.431 100

årsværk

Haderslev

pct.

1.363 100

årsværk

Aabenraa

pct.

årsværk

Fredericia

pct.

964 100

820 100

årsværk

Svendborg

pct.

1.270 100

årsværk

Nyborg

pct.

952 100

årsværk

pct.

1.056 100

660

615

585

355

330

574

435

447

Overnatningssteder

319

332

117

120

336

200

282

Restauranter og værtshuse

226

134

111

189

166

129

134

Transportvirksomheder

Rejseservice

Kultur, forlystelser og sport

228

235

237

287

195

234

173

168

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

208

218

263

176

220

160

156

487

582

542

322

295

462

344

441

Erhvervsservice

111

179

165

118

Andre

363

384

368

240

227

335

241

315

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012 FaaborgMidtfyn

Langeland årsværk

pct.

årsværk

Fanø

pct.

årsværk

Assens pct.

340 100

årsværk

Nordfyn

pct.

årsværk

Kerteminde

pct.

årsværk

pct.

Ærø årsværk

Vejen pct.

128 100

årsværk

pct.

I alt

650 100

600 100

571 100

368 100

310 100

Turismeerhverv

259

265

249

140

121

152 100 81

111

119

104

111

181

138

152

124

125

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

169

128

142

115

116

210

198

125

198

103

100

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Erhvervsservice

149

152

144

Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf:

Andre

Bilag 2C. Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2012 Varde

Vejle

Odense

Kolding

Sønderborg

Region Danmark Syddanmark

Tønder

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

896

100

570

100

565

100

486

100

556

100

537

100

Personskatter

294

231

229

188

187

178

150

117

Kommuneskatter Kirkeskatter

pct.

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

Statsskatter

602

339

335

298

369

359

Moms/merværdiafgift

365

249

250

210

237

222

Vareafgifter/punktafgifter

188

109

108

Moms, vare- og selskabsskatter

Selskabsskatter

Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt pĂĽ kommuner, 2012 Billund

Esbjerg

Middelfart

Haderslev

Aabenraa

Fredericia

Svendborg

Nyborg

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

364

100

313

100

298

100

358

100

309

100

215

100

236

100

195

100

Personskatter

133

125

120

115

Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag)

Statsskatter

231

187

177

243

213

128

147

114

164

136

129

154

136

104

Vareafgifter/punktafgifter

Selskabsskatter

Moms, vare- og selskabsskatter Moms/mervĂŚrdiafgift

Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2012 FaaborgMidtfyn

Langeland

Fanø

Assens

Nordfyn

Kerteminde

Ærø

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

276

100

173

100

183

100

142

100

154

100

110

100

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

Statsskatter

188

110

125

105

113

Vareafgifter/punktafgifter

Selskabsskatter

I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter

Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift

mio. kr.

Vejen pct.

mio. kr.

pct.