Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012
VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse
Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2012
Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark Oktober 2014
Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Niclas Jessen Panorama – Picnic på kysten, Vadehavet
Forfatter:
Martin Fonnesbech-Sandberg Analysekonsulent i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com
© VisitDenmark 2014
Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.
1
Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN ............................................................................................................ 3
TURISMEN I KRONER OG ØRER .......................................................................................................... 3 ET TURISMESATELLITREGNSKAB ........................................................................................................ 3 RAPPORTENS DEFINITION AF TURISTER I DANMARK .............................................................................. 3 INGEN STØRRE METODEMÆSSIGE ÆNDRINGER IFT. TSA 2011 ............................................................... 3 SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 4
TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SYDDANMARK............................................................... 4 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR REGION SYDDANMARK – UDDYBENDE RESUMÉ ...................... 5 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK .................................................................... 7
1.1 VARIERENDE FORBRUG I REGIONENS KOMMUNER .......................................................................... 7 1.2 DANSKE GÆSTER HAR STØRRE TURISMEFORBRUG END UDENLANDSKE I REGION SYDDANMARK ............ 11 1.3 FERIETURISME ER LANGT VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME .................................................... 12 1.4 REGION SYDDANMARK ER BÅDE ET SOMMERHUSOMRÅDE OG FORRETNINGSOMRÅDE ........................ 12 1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN .................................................... 13 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 15
2.1 TURISMEN SKABER MEST VÆRDI I VARDE .................................................................................... 15 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 17 2.3 TURISMEN SKABER 25.000 JOB I REGION SYDDANMARK .............................................................. 19 2.4 TURISMEN SKABER FLEST JOB I TURISMEERHVERVET ..................................................................... 21 2.5 SKATTEINDTÆGTER FOR 7 MIA. KR. ........................................................................................... 22 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER I REGION SYDDANMARK HAR LIDT STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET .......................................................................................................................... 23 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 24
3.1 LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN DE SENESTE 5 ÅR..................................................... 24 3.2 REGIONENS SOMMERHUSE ...................................................................................................... 25 3.3 FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE OG PÅ CAMPINGPLADSER ....................................................... 26 3.4 DANSKE OG UDENLANDSKE OVERNATNINGER FYLDER NÆSTEN LIGE MEGET ...................................... 27 3.5 FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I VARDE ......................................................................... 28 3.5 TURISMESÆSONEN ................................................................................................................. 30 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 31
4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 31 4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 33 4.3 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2011 ........................................................................................ 36 BILAG ................................................................................................................................................... 37
BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2012...................................................... 37 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2012 ......... 43 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2012 ..................... 44 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2012 ..................................... 47 BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER ............................. 58 BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, 2012.............. 61 BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER, 2012 ......................... 64
2
Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Syddanmark i 2012. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Herudover perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Endeligt inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2013 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Region Syddanmark med udgangspunkt i de pr. oktober 2014 mest aktuelle nøgletal. Et turismesatellitregnskab Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab (TSA) for 2012 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark. Regnskabet er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapportens definition af turister i Danmark Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ingen større metodemæssige ændringer ift. TSA 2011 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste destinationsrapport af turismens økonomiske betydning 2011, udgivet i 2013. Der har fra 2011 til 2012 ikke været nogen væsentlige metode- eller datamæssige ændringer, men LINE-modellen bliver løbende udviklet, og derfor bør man være varsom med at sammenligne 2011 til 2012 på basis af disse to rapporter. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet, der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist, vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er primært, at de skal fungere, som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Se desuden kapitel 4 om metode og datakilder.
3
Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Syddanmark I Region Syddanmark brugte turisterne i 2012 for i alt 17,7 mia. kr. og foretog over 13,8 mio. kommercielle overnatninger. 1 Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, ca. 9 mia. kr. i værditilvækst2, 7 mia. kr. i skatteindtægter og godt 25.000 job i regionen i 2012. Herved står turismen bag 3,1 pct. af al værditilvækst, 4,4 pct. af alle job og 4,8 pct. af skatteindtægterne i Region Syddanmark. Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabelsen i regionen, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner. For hver ekstra million kroners turismeforbrug, der lægges i Region Syddanmark fås en effekt, inklusiv afledte effekter, på ca. 1,4 job (årsværk), 510.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 400.000 kr. 3 Oversigtstabel 1. Region Syddanmark, 2012 Turismeforbrug i Region Syddanmark, mio. kr.
17.747
Andel af regionens samlede udbud, pct.
1,8
Største markeder, 2012 Danmark
11.299
Tyskland
3.830
Norge
602
Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2012 Hotel – forretning
3.561
Lejet feriehus
3.126
Hotel – ferie
1.440
Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i regionen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport.
1 2
2013-tal
Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende destinationen til gode – f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten.
4
Den turismeøkonomiske betydning for Region Syddanmark – uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Syddanmark og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner denne rapport en profil af turismen i regionen og af betydningen af turismeerhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Region Syddanmark med 17,7 mia. kr. svarende til 20 pct. af landets samlede turismeforbrug er landets største turismeregion efter Region Hovedstaden. Størrelsen af turismeforbruget i hver kommune varierer meget. Således bruger turisterne mellem 1,6-2 mia. kr. i Varde, Vejle og Odense, som er regionens største turismekommuner, mens Kerteminde, Ærø og Vejen, hvor der lægges 118-238 mio. kr., er kommuner med forholdsvis lavt turismeforbrug. Turismen som erhverv fylder lige så meget som andre steder i landet målt på turismeforbrug. Med en andel på 1,8 pct. af Region Syddanmarks samlede udbud af varer og tjenester ligger regionen på samme niveau som hele landet. Størstedelen af turismeforbruget (64 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på udenlandske turister, tiltrækker Region Syddanmark, måske ikke overraskende flest tyskere til. De tyske turister står således for 22 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Norske gæster leverer 3 pct. af turismeforbruget. En stor del af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug, svarende til 34 pct., lægges i forbindelse med forretningsturisme, enten som hotelovernatninger eller endagsbesøg. Også forbruget i lejet feriehus fylder med 18 pct. en stor del af regionens samlede turismeforbrug sammenlignet med andre steder i landet. Der er dog stor kommunal variation i, hvilke overnatningsformer størstedelen af turismeforbruget bliver brugt på. I gennemsnit bruges 59 pct. af turismeforbruget i Region Syddanmark på kommercielle overnatningsformer og 41 pct. i forbindelse med ikkekommerciel overnatning eller endagsbesøg. 54 pct. af det samlede turismeforbrug bruges på klassiske turismeprodukter som overnatning, restaurant og lokal transport. 28 pct. bruges på detailhandel som føde- og drikkevarer samt tobak, 18 pct. på andre produkter. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen og giver Region Syddanmark en profil, som værende en destination med forskellige former for turisme. Region Syddanmark havde 13,8 mio. kommercielle overnatninger i 2013, hvilket er 0,7 pct. lavere end antallet i 2012. Regionen oplevede sit højeste niveau af overnatninger i 2011 med knap 14,2 mio. Varde, Tønder og Billund er kommunerne med flest overnatninger i regionen med volumen på hhv. 3,3, 1,3 g 1,2 mio. Danskere og tyskere fylder lige meget med knap 7 mio. kommercielle overnatninger hver. 38 pct. af Region Syddanmarks overnatninger kommer fra Tyskland, mens Norge, Sverige og Holland fylder 3 pct. af overnatningerne hver.
5
Antallet af danske og udenlandske overnatninger er faldet med hhv. 43.000 og 305.000 fra 2011 til 2012. Den seneste udvikling, 2012-2013, viser 0-vækst i danske overnatninger og en lille tilbagegang i udenlandske. Overnatninger i feriehuse og på camping fylder hhv. 39 og 29 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger. Over de seneste fem år har campingturismen været i tilbagegang, mens overnatninger i feriehuse er steget. Dog er feriehusovernatninger ca. 80.000 under det høje niveau i 2012. Vigtigheden af regionens feriehuse understreges af de høje kommercielle udlejningsprocenter i de fleste af områdets kommuner. Således blev 13,4 pct. af Region Syddanmarks feriehuse i 2013 udlejet kommercielt sammenlignet med landsniveauet på 6,1 pct. Sommermånederne er, måske ikke overraskende, turismesæson. Dog spredes en del af overnatningerne også ud over hele året som resultat af bl.a. forretningsturisme. Nedenstående tabel viser, at turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Region Syddanmark, samt giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Inklusiv afledte effekter står turismen i regionen bag 25.091 job, svarende til 4,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Værditilvæksten skabt af turisme beløber sig til 9 mia. kr. svarende til 3,1 pct. af Region Syddanmark totale værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu på i alt 7 mia. kr. svarer til 4,8 pct. af det samlede offentlige provenu genereret i de 22 kommuner. Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2012 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Andel af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Region Syddanmarks beskæftigede, pct. Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. Turismens andel af samlet provenu i Region Syddanmark, pct.
9.030 3,1 25.091 4,4 7.044 4,8
Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter
6
Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark I dette kapitel redegøres for turisternes forbrug i Region Syddanmark. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares:
Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på?
1.1 Varierende forbrug i regionens kommuner Turisterne i Region Syddanmarks 22 kommuner havde i 2012 et samlet turismeforbrug på 17,7 mia. kr. Hermed er Region Syddanmark efter Region Hovedstaden den største af landets fem regioner målt på turismeforbrug, hvilket ses af figur 1.1. Region Syddanmarks turismeforbrug svarer til 20 pct. af landets samlede turismeforbrug. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner, mio. kr.
Figur 1.2 giver et overblik over Region Syddanmarks kommuners turismeforbrug i forhold til hinanden. Der ses en stor spredning i størrelsen af turismeforbruget mellem regionens kommuner. I Region Syddanmark lægges det største turismeforbrug i Varde, 2 mia. kr., Vejle, 1,7 mia. kr. og Odense, 1,6 mia. kr. Kommuner som Vejen, Ærø og Kerteminde findes i den lave ende af skalaen med turismeforbrug på mellem 118 og 238 mio. kr.
7
Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Syddanmarks 22 kommuner
Tabel 1.1 indeholder turismeforbruget opdelt i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune.
8
Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2012 Turismeforbruget Kommerciel overnatning
Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende
I alt
Samlet udbud
Turismeandel af samlet udbud
Danmark
45.596
41.638
87.234
4.897.133
1,8
Region Syddanmark
10.549
7.198
17.747
963.022
1,8
1.677
343
2.020
39.439
5,1
Vejle
867
793
1.660
79.292
2,1
Odense
805
834
1.639
134.344
1,2
Kolding
732
622
1.354
78.301
1,7
Sønderborg
614
664
1.278
61.861
2,1
Tønder
761
441
1.202
31.437
3,8
Billund
829
151
981
37.459
2,6
Esbjerg
628
337
965
125.740
0,8
Middelfart
501
358
859
26.444
3,3
Haderslev
319
449
768
38.012
2,0
Aabenraa
242
443
685
52.699
1,3
Fredericia
303
318
621
57.438
1,1
Svendborg
336
275
612
35.131
1,7
Nyborg
317
277
593
19.631
3,0
Langeland
470
89
560
9.862
5,7
Faaborg-Midtfyn
210
194
404
31.840
1,3
Fanø
301
101
402
4.155
9,7
Assens
180
165
344
26.139
1,3
Nordfyn
160
158
319
18.110
1,8
Kerteminde
116
123
238
17.823
1,3
89
36
125
5.675
2,2
Varde
Ærø
Vejen 92 26 118 32.189 0,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.
Det fremgår, at turismen overordnet set fylder 1,8 pct. af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i regionen. Turismen som erhverv har hermed samme betydning i Region Syddanmark som den har på landsplan. Der er dog stor forskel på turismens økonomiske betydning kommunerne imellem, hvilket fremgår af figur 1.3. Af regionens 22 kommuner har turismen størst betydning for økonomien på Fanø, Langeland og i Varde, hvor turisternes forbrug fylder hhv. 9,7, 5,7 og 5,1 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester. Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i bl.a. Vejen, Esbjerg og Fredericia, hvor turismeforbruget kun står for 0,4-1,1 pct. af det samlede udbud i kommunen.
9
Odense og Esbjerg har med 126-134 mia. kr. klart regionens højeste produktion af varer og tjenester. Med andre ord er turismen her mindre vigtig i forhold til andre brancher. Variationen mellem regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Af tabel 1.1 ses det yderligere, at størstedelen af turismeforbruget i Region Syddanmark med 10,5 mia. kr. eller 59 pct. af det samlede turismeforbrug lægges i forbindelse med kommercielle overnatningsformer (f.eks. lejet feriehus, feriecenter og hotel). Dette er en lidt højere andel i forhold til hele landet, hvor 52 pct. lægges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. At turismeforbruget i Regionen Syddanmark i høj grad er knyttet til kommercielle overnatningsformer er kendetegnende for de fleste af regionens kommuner – særligt fylder kommercielle overnatningsformer meget i kommuner som Billund, Langeland og Varde med 83-85 pct. af det samlede turismeforbrug. Til gengæld skiller turismeforbruget sig i Aabenraa og Haderslev ud ved, at en overvægt med 58-65 pct. af det samlede turismeforbrug bruges i forbindelse med de ikke-kommercielle overnatningsformer eller endagsbesøg. Figur 1.3. Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks 22 kommuner
10
1.2 Danske gæster har større turismeforbrug end udenlandske i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark er særligt afhængig af danske gæster. Danskerne står med 11,3 mia. kr. eller 64 pct. således for størstedelen af regionens samlede turismeforbrug. Turismeforbruget fra udenlandske gæster fylder næsten 6,4 mia. kr. eller de resterende 36 pct. Denne forholdsvis høje andel af dansk turismeforbrug er højere end for hele landet, hvor danske turister lægger 59 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette fremgår af tabel 1.2. Tyske gæster lægger 3,8 mia. kr. eller 22 pct. af regionens samlede turismeforbrug, hvilket er hele 10 pct. point mere end i landet som helhed. Dermed står tyskerne for 59 pct. af det udenlandske turismeforbrug, og er det næststørste marked for Region Syddanmark. Herefter er de næststørste udenlandske markeder Norge med 602 mio. kr. og Sverige med 407 mio. kr. eller hhv. 3 og 2 pct. af det samlede turismeforbrug. Både den norske og den svenske andel af det samlede turismeforbrug i regionen er en del lavere end de tilsvarende andele på landsniveau, hvor nordmændene står for 7 pct. af turismeforbruget og svenskerne 8 pct. Til gengæld er hollandske gæsters betydning i Region Syddanmark med 2 pct. af det samlede turismeforbrug relativt større end for hele landet, hvor hollænderne står for 1 pct. Gæster fra USA og Storbritannien lægger hver 1 pct. af det samlede turismeforbrug i den syddanske region, hvilket er en smule lavere andele end, hvad turister fra disse lande lægger på landsplan (2 pct.). Turister fra øvrige lande lagde 1 mia. kr. svarende til 6 pct. af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug. Til sammenligning lagde turister fra andre lande end de angivne i tabel 1.2, på landsplan 9 pct. af det samlede turismeforbrug. Bilag 1A specificerer yderligere turismeforbruget på nationaliteter i de enkelte kommuner. Det ses bl.a., at det danske turismeforbrug er relativt stort i kommuner som Nyborg og Middelfart med andele på hhv. 86 og 85 pct. af det samlede turismeforbrug. I kommunerne tæt ved grænsen, bl.a. Fanø, Varde og Tønder er det derimod det udenlandske, herunder tyske turismeforbrug, der dominerer. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2012
Turismeforbrug mio. kr.
I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge Sverige Holland USA Storbritannien Øvrige lande
17.747 11.299 6.447 3.830 602 407 274 159 157 1.020
Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug
Fordeling af Danmarks turismeforbrug
pct.
100 64 36 22 3 2 2 1 1 6
100 59 41 12 7 8 1 2 2 9
11
1.3 Ferieturisme er langt vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses danske og udenlandske gæsters turismeforbrug fordelt på ferie- og forretningsturisme. Det ses, at langt størstedelen af turismeforbruget kan tilskrives ferierejser med 11,6 mia. kr. svarende til to tredjedele af det samlede turismeforbrug. De resterende 6,1 mia. kr. eller 34 pct. bruges i forbindelse med forretningsrejser. Inden for forretningsrejser er det danskerne, der med 93 pct. af det samlede turismeforbrug står for størstedelen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med næsten 6 mia. kr. for lidt over halvdelen af det samlede ferieturismeforbrug. Bilag 1B opdeler yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet I alt
Forretningsrejser
Ferierejser
mio. kr.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
17.747
6.122
100
11.624
100
Danmark
11.299
5.716
93
5.583
48
Udlandet
6.447
406
7
6.042
52
1.4 Region Syddanmark er både et sommerhusområde og forretningsområde Turismen i Region Syddanmark er, som nævnt, i forhold til resten af landet særligt kendetegnet ved at være afhængig af turisme inden for de kommercielle overnatningsformer. 59 pct. af turismeforbruget er knyttet til kommercielle overnatningsformer, mens 41 pct. bruges ikkekommercielt. Region Syddanmark er i forhold til resten af landet særlig kendetegnet ved at være afhængig af turisme i lejet feriehus. Således går 3,1 mia. kr. eller 18 pct. af forbruget i regionen til denne overnatningsform, mens 12 pct. af turismeforbruget på landsplan bruges på lejet feriehus. En betydelig andel af turismeforbruget i Region Syddanmark lægges desuden i forbindelse med forretningsturisme, idet knap 3,6 mia. kr. eller 20 pct. af turismeforbruget er knyttet til forretningsgæster på hotel og 2,6 mia. kr. eller 14 pct. bruges på endagsforretningsrejser. I Danmark som helhed er forbruget på hotelovernatninger med forretning som formål på samme niveau, mens en lavere andel med 12 pct. går til endagsforretningsrejser. Omsætningen på hoteller med ferie som formål fylder 8 pct. – en 2 pct. lavere andel end for hele landet. Familie/venner er fjerdestørste overnatningsform i regionen med 11 pct. af det samlede turismeforbrug, hvilket er en 2 pct. point lavere andel end, hvad turisterne i hele landet bruger inden for denne kategori. De kommercielle overnatningsformer camping, feriecentre og festival og fylder med hhv. 7, 3 og 2 pct. af det samlede turismeforbrug en smule mere end i landet samlet set. Til gengæld lægges i Region Syddanmark relativt færre penge i forbindelse endagsturisme. Turismeforbrug på endagsrejser med ferie som formål fylder samlet 8 pct. i Region Syddanmark og tilsvarende 13 pct. i hele Danmark.
12
Bilag 1C viser turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i regionen. Der ses stor kommunal variation, da forskellige former for turisme kendetegner kommunerne hver især. F.eks. er Langeland, gennem en høj andel af turismeforbruget, afhængige af den årlige festival, mens Esbjerg og Middelfart er meget afhængige af forretningsturisme, Ærø af turisme i lystbådehavne, Varde og Fanø af sommerhusturisme, Billund af områdets feriecentre og Aabenraa af endagsturisme. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012, Region Syddanmark Turismeforbrug
Fordeling for regionen
Fordeling for hele landet
mio. kr.
pct.
I alt
17.747
100
100
Kommercielle
10.549
59
52
Hotel – ferie
1.440
8
10
Hotel – forretning
3.561
20
20
463
3
2
1.306
7
5
Feriecentre Camping Vandrerhjem
152
1
1
Lejet feriehus
3.126
18
12
Lystbåde
183
1
1
Festival
291
2
1
25
0
0
2
0
0
7.198
41
48
Eget feriehus
946
5
8
Lånt sommerhus
308
2
2
Familie/venner
2.024
11
13
Endagsturister - ferie
1.359
8
13
Endagsturister - forretning
2.561
14
12
Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle
1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen Turismesatellitregnskabet specificerer yderligere, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikke-turismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter. I Region Syddanmark viser opdelingen i tabel 1.5, at forbruget på de turismekarakteristiske produkter med 54 pct. fylder mere end de øvrige kategorier. Forbruget på detailhandlen fylder 28 pct., mens andre produkter fylder de resterende 18 pct. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen, hvor 53 pct. bruges på turismeprodukter 29 pct. på detailhandel og 18 pct. på andre produkter. At turisterne i Region Syddanmark bruger lidt flere penge på turismeprodukterne kan bl.a. hænge sammen med den lidt større andel af forretningsturisme i regionen. Da forretningsgæsterne som oftest bor på hotel, går en langt større andel til selve overnatningen og lokaltransport.
13
Det er især de danske gæster, der i Region Syddanmark bruger penge på turismeprodukter som overnatning (26 pct.) og lokal transport (27 pct.). Dette skyldes bl.a. overvægten af danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel på turismeprodukter (33 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (15 pct.). I forhold til de danske turister i regionen går en lidt større andel af forbruget således til detailhandel (36 pct.) og andre produkter (31 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, energi og vandforsyning samt teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester. Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. Turisterne i Esbjerg og Middelfart har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på 74-78 pct. I Varde og på Fanø bruges i denne kategori kun 18-27 pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister, der bruger penge i feriehuse. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
17.747
100
11.299
100
6.447
100
9.513
54
7.408
66
2.104
33
Overnatning
3.635
20
2.963
26
673
10
Restaurant
1.923
11
967
9
956
15
Lokal transport
I alt Turismeprodukter Heraf:
3.400
19
3.068
27
332
5
Rejseservice
289
2
233
2
56
1
Kultur og forlystelser
266
1
179
2
88
1
4.964
28
2.643
23
2.321
36
Føde- og drikkevarer samt tobak
2.070
12
1.101
10
969
15
Benzin og andet brændstof
1.326
7
890
8
436
7
Andet
1.568
9
652
6
916
14
3.270
18
1.248
11
2.022
31
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
14
Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Region Syddanmark. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Turismen skaber mest værdi i Varde En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Den turismeskabte værditilvækst i Region Syddanmark udgjorde i 2012 9 mia. kr. inklusiv afledte effekter, hvilket ses af tabel 2.1. Dette svarer til en andel på 3,1 pct. af regionens samlede værditilvækst, idet alle erhvervene i regionen tilsammen skaber værdi for 295 mia. kr. Sammenlignet med landsgennemsnittet er denne turismeandel hermed en anelse højere. Så turismen er, hvad angår værditilvækst, i gennemsnit et vigtigere erhverv i Region Syddanmark end i Danmark generelt. I Varde skaber turismen værdi for næsten 1,2 mia. kr. Hermed har turismen højest værdiskabelse af Region Syddanmarks 22 kommuner. Vejle og Odense er Region Syddanmarks næst største kommuner, hvad angår turismeskabt værditilvækst, idet der skabes hhv. 797 og 772 mio. kr. Omvendt skabes ikke nær så meget værdi af turismen i kommuner som Vejen (57 mio. kr.), Ærø (72 mio. kr.) og Kerteminde (128 mio. kr.). Af Region Syddanmarks kommuner er turismens relative betydning for værdiskabelsen størst for Fanø, Langeland og Varde, da turismen skaber hhv. 41,7, 15,5 og 10,6 pct. af den samlede værditilvækst i kommunerne. Til gengæld ligger kommuner som Vejen (0,6 pct.), Esbjerg (1,3 pct.) og Odense (1,6 pct.) under Region Syddanmarks og Danmarks generelle gennemsnit. Med andre ord er disse kommuner altså ikke lige så afhængige af turismen i værdiskabelsen.
15
Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2012 Turismeskabt værditilvækst
Samlet værditilvækst i Turismeandel af samlet kommunen værditilvækst mio. kr.
pct.
44.807
1.551.282
2,9
Region Syddanmark
9.030
294.813
3,1
Varde
1.152
10.900
10,6
Vejle
797
27.358
2,9
Odense
772
48.729
1,6
Sønderborg
670
18.700
3,6
Tønder
665
9.195
7,2
Kolding
660
24.407
2,7
Billund
457
12.260
3,7
Esbjerg
434
33.309
1,3
Middelfart
407
8.570
4,8
Haderslev
407
12.318
3,3
Aabenraa
356
17.369
2,0
Langeland
327
2.102
15,5
Svendborg
302
11.432
2,6
Fredericia
292
14.231
2,0
Nyborg
277
5.293
5,2
Fanø
234
561
41,7
Faaborg-Midtfyn
215
9.751
2,2
Assens
178
8.485
2,1
Nordfyn
174
4.844
3,6
Kerteminde
128
4.033
3,2
72
1.189
6,0
9.778
0,6
Danmark
Ærø
Vejen 57 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.
Figur 2.1 illustrerer tabel 2.1 og dermed sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet.
16
Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turisme i Region Syddanmark, 2012
2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Region Syddanmarks samlede turismeafledte værditilvækst på 9 mia. kr. havner 28 pct. eller 2,5 mia. kr. i turismeerhvervene. Dette er 1 pct. point lavere end landsniveauet. Inden for turismeerhvervene stammer 11 pct. af regionens turismeafledte værditilvækst fra overnatningsstederne, hvilket er 1 pct. point over hele landets andel. Dette skal ses i forhold til den i regionen relativt høje andel af omsætning på forretningsturisme. Til gengæld stammer 7 pct. fra restauranter og værtshuse, hvilket er 2 pct. point under landsniveauet. Transportvirksomheder bidrager med 5 pct., mens kultur, forlystelser og sport bidrager med 4 pct. inden for den samlede turismeskabte værditilvækst. Disse andele er nogenlunde på samme niveau som i hele landet. 18 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Syddanmark kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1 pct. point lavere end i Danmark samlet set. Igen kan dette kædes til den relativt høje omsætning af forretningsgæster. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 54 pct. 2 pct. point over fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af
17
erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje4 (18 pct.), erhvervsservice5 (8 pct.) og andre – herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Syddanmark, 2012 Fordeling for Region Syddanmark
Turismeafledt værditilvækst
Danmark
mio. kr.
pct.
I alt
9.030
100
100
Turismeerhverv
2.507
28
29
1.020
11
10
Restauranter og værtshuse
668
7
9
Transportvirksomheder
433
5
6
Heraf: Overnatningssteder
Rejseservice
64
1
1
323
4
4
1.604
18
19
Råolie-, naturgas og olieindustri
22
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
162
2
2
1.420
16
17
4.920
54
52
1.602
18
16
689
8
8
2.629
29
29
Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:
Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre
Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i turismeforbrug er anledning til ca. 510.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i regionen samlet er således 0,51, hvilket er det samme som landsgennemsnittet. Bilag 2A specificerer yderligere den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for regionens kommuner enkeltvis. Det ses bl.a., at turismen med 39 pct. skaber særlig meget værdi inden for turismeerhvervet i Esbjerg og Nyborg. Til gengæld er detailhandlen med 23-25 pct. særlig afhængig af den turismeskabte værditilvækst i kommuner som Haderslev og Tønder.
4
Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 5 Dækker bl.a. over udlejning af biler.
18
2.3 Turismen skaber 25.000 job i Region Syddanmark Turisternes forbrug skaber desuden en mængde arbejdspladser – her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i hele regionen gennem direkte og afledte effekter 25.091 årsværk, hvilket er en femtedel af hele landets turismeskabte årsværk. Der var i Region Syddanmark i 2012 omkring 575.000 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 4,4 pct. af regionens samlede beskæftigelse. Dette er på niveau med landsgennemsnittet, som også var på 4,4 pct. Fanø, Langeland og Nyborg er, relativt set, mest afhængige af turismens effekter i regionen, idet hhv. 33,2, 12,3 og 9 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Vejen, Aabenraa og Faaborg-Midtfyn er mindre afhængige af turismens jobskabelse, da hhv. 0,8, 2,8 og 3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Kigges på antallet af turismeskabte job kommer Odense, Vejle og Kolding de største kommuner i regionen, idet der hhv. skabes. 3.114, 2.660 og 2.010 job. I den anden ende af skalaen findes kommunerne Ærø, Vejen og Kerteminde med 128-310 turismeskabte fuldtidsstillinger i 2012. Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et serviceerhverv.
19
Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2012 Samlet antal beskæftigede i kommunen
Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune
årsværk
pct.
122.455
2.797.472
4,4
25.091
574.571
4,4
Odense
3.114
100.502
3,1
Vejle
2.660
54.687
4,9
Kolding
2.010
49.306
4,1
Varde
1.873
21.766
8,6
Sønderborg
1.642
34.797
4,7
Tønder
1.442
17.200
8,4
Middelfart
1.363
16.450
8,3
Billund
1.374
18.445
7,5
Esbjerg
1.431
60.792
2,4
Fredericia
1.270
27.110
4,7
Nyborg
1.056
11.717
9,0
Svendborg
952
24.479
3,9
Haderslev
964
24.768
3,9
Aabenraa
820
29.359
2,8
Langeland
650
5.277
12,3
Assens
571
15.558
3,7
Faaborg-Midtfyn
600
20.285
3,0
Fanø
340
1.024
33,2
Nordfyn
368
9.819
3,7
Kerteminde
310
9.438
3,3
Vejen
152
19.296
0,8
Ærø
128
2.497
5,1
Turismeskabte årsværk Danmark Region Syddanmark
20
2.4 Turismen skaber flest job i turismeerhvervet I Region Syddanmark skaber turismen med 10.565 årsværk eller en andel på 42 pct. flest job inden for turismeerhvervet. Denne andel er næsten på niveau med hele landets på 41 pct. Med 4.936 årsværk eller 20 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse er det især på overnatningssteder, der skabes beskæftigelse i Region Syddanmark. Turismens jobskabelse er her således relativt højere end, hvad den er for Danmark (16 pct.). Til gengæld skabes i regionen med 14 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse relativt færre job inden for restauranter og værtshuse i forhold til hele landet (16 pct.). Inden for detailhandel skabes med 22 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, relativt set, en smule færre job sammenholdt med hele landet (23 pct.). Turismen skaber herudover 9.084 årsværk inden for andre brancher i Region Syddanmark inklusiv afledte effekter. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er derfor relativt set, lige så betydningsfuld i jobskabelsen, som for resten af landet. Den store spredning af turismeskabt beskæftigelse i forskellige brancher, viser netop turismens brede beskæftigelseseffekt. Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2012 Fordeling for Region Syddanmark
Turismeafledt beskæftigelse årsværk
Danmark pct.
I alt
25.091
100
100
Turismeerhverv
10.565
42
41
Overnatningssteder
4.936
20
16
Restauranter og værtshuse
3.474
14
16
Transportvirksomheder
1.048
4
4
Rejseservice
372
1
1
Kultur, forlystelser og sport
735
3
3
5.442
22
23
Råolie-, naturgas og olieindustri
24
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
375
1
2
Heraf:
Detailhandel Heraf:
Andre
5.043
20
21
9.084
36
36
331
1
2
Erhvervsservice
2.290
9
9
Andre
6.463
26
26
Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
21
Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Syddanmark var denne multiplikator 1,4 i 2012. For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes 1,4 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således lige så beskæftigelsesintensiv i Region Syddanmark som i hele Danmark, hvor der også i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner. Det ses, at turismen skaber mest beskæftigelse i turismeerhvervet i kommunerne Vejen, Billund og Odense med 48-50 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Inden for detailhandel skaber turismen flest job i Fanø, Varde og Nordfyns Kommune med 34-45 pct. 2.5 Skatteindtægter for 7 mia. kr. Turismen i Region Syddanmark skaber offentlige indtægter på 7 mia. kr. Heraf går 4,5 mia. kr. eller 64 pct. til vareskatter, herunder især moms med 3 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 2,5 mia. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. De turismeafledte skatter og afgifter inden for personskatter samt moms, vare- og selskabskatter fordeler sig nogenlunde som på landsdel. Bilag 2C udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Syddanmark, 2012 Fordeling for Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr.
Region Syddanmark
Danmark pct.
I alt
7.044
100
100
Personskatter
2.542
36
37
1.298
18
19
40
1
1
Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag)
414
6
6
Statsskatter
789
11
12
4.502
64
63
Moms/merværdiafgift
3.019
43
44
Vareafgifter/punktafgifter
1.148
16
14
335
5
5
Moms, vare- og selskabsskatter
Selskabsskatter
22
2.6 Turismeafledte skatteindtægter i Region Syddanmark har lidt større betydning end andre steder i landet Det fremgår af tabel 2.6, at turismen skaber 4,8 pct. af Region Syddanmarks samlede skatteprovenu, hvilket er 0,1 pct. point over landsniveauet. Dette skyldes, at andelene af moms, vare- og selskabsskatter på 7,6 pct. er lidt højere i Region Syddanmark, samtidig med at personskatterne er på samme niveau som landsgennemsnittet. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,40. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Syddanmark, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på ca. 400.000 kr., hvilket er det samme som, hvad hele landet i gennemsnit tjener ind for 1 mio. kr. Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmark, 2012 Fordeling for Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr.
Region Syddanmark
Danmark pct.
I alt
7.044
4,8
4,7
Personskatter
2.542
2,9
2,9
1.298
3,1
3,1
40
3,0
3,2
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
414
3,1
3,1
Statsskatter
789
2,5
2,5
Kommuneskatter Kirkeskatter
Moms, vare- og selskabsskatter
4.502
7,6
7,3
Moms/merværdiafgift
3.019
8,5
8,4
Vareafgifter/punktafgifter
1.148
7,6
7,3
335
4,0
3,3
Selskabsskatter
23
Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel behandler udviklingen i Region Syddanmarks kapacitet, dvs. overnatningsproduktet, og i antallet af overnatninger i Region Syddanmark jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette kan have betydning for detaljeringsgraden af kategorierne. Kapitlet vedrører år 2013 samt, hvor det har været muligt, udviklingen fra 2009 op til år 2013. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. 3.1 Lille stigning i overnatningskapaciteten de seneste 5 år Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Region Syddanmark registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor sengekapaciteten på vandrerhjem ikke er med. Over perioden 2009-2013 er regionens samlede kapacitet steget fra knap 128.000 sengepladser i 2009 til næsten 134.000 i 2013. Samtidig steg antallet af indberettende virksomheder fra 351 til 362. Camping er i regionen overnatningsformen med den klart største kapacitet. I 2013 var der således næsten 92.000 sovepladser fordelt på 132 virksomheder, hvilket er to mere end i 2009, men en færre end i 2012. De 119 hoteller i Region Syddanmark havde i 2013 en kapacitet på 16.531 senge, hvilket er ca. 300 mere end der var i 2009, men til gengæld også 300 mindre end i 2011, hvor regionen havde 122 hoteller. Kapaciteten i feriecentre er med 14.565 senge i 2013 lidt lavere end regionens hotelkapacitet. På trods af, at antallet af indberettende feriecentre er faldet fra 25 til 24, er antallet af senge steget fra de lidt over 12.000 i 2009 i den betragtede periode. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik ikke skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1. Om ikke andet er antallet af pladser steget fra 10.247 i 2009 til 10.707 i 2013 i takt med, at indberettende havne er steget fra 54 til 59. Antallet af vandrerhjem er i samme periode faldet fra 29 til 28.
24
Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Syddanmark1 Antal senge I alt Hoteller Feriecentre 2 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder I alt Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne
2009
2010
2011
2012
2013
128.039 16.246 12.164 89.382 10.247
130.767 16.310 13.998 89.925 10.534
133.524 16.855 14.964 91.221 10.484
134.154 16.670 14.734 92.310 10.440
133.666 16.531 14.565 91.863 10.707
351 113 25 130 29 54
348 114 26 129 26 53
361 122 28 132 26 53
358 119 25 133 27 54
362 119 24 132 28 59
3
1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.
3.2 Regionens sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten i Region Syddanmark er antallet af sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af de 22 kommuners i alt 35.218 sommerhuse og de knap 1,4 mio. potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2013. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvorfor den samlede kapacitet i sommerhuse, kommunen har til rådighed er givet som antallet af sommerhuse ganget med 39. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunen. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Det ses hermed af tabel 3.2, at der i 2013 blev udlejet 183.544 husuger i Region Syddanmark samlet set, hvilket er 13,4 pct. af den potentielle kapacitet i regionen, idet der i alt var mulighed for at udleje knap 1.373.502 udlejningsuger. Denne udnyttelse er hermed en del højere end landsgennemsnittet på 6,1 pct. Den kommercielle udlejningsprocent er højere i flere af regionens kommuner. Udnyttelsen er med 30,7 pct. højest i Tønder, som også er kommunen med næst flest antal udlejede husuger
25
med 24.953. Varde er klart regionens største sommerhusområde med hele 8.258 sommerhuse, 83.182 udlejede husuger og regionens næsthøjeste udlejningsprocent på 25,8. Ellers udlejes sommerhusene hyppigt på Fanø og i Esbjerg, som har udlejningsprocenter på hele 20 pct. hver. Esbjerg er dog et langt mindre sommerhusområde med sine 402 sommerhuse. Til gengæld er udlejningsprocenten ikke så høj i kommuner som Fredericia, Billund og Vejen samt Nordfyn, som ellers har næst flest sommerhuse i regionen med 3.116. Man kan her forestille sig, at en stor del af udlejningen foregår privat. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, Region Syddanmark, 2013 Sommerhuse, antal Region Syddanmark 35.218 Varde 8.258 Tønder 2.086 Fanø 2.952 Sønderborg 2.746 Langeland 2.242 Kolding 1.528 Haderslev 1.596 Nordfyns 3.116 Middelfart 1.346 Esbjerg 402 Kerteminde 1.672 Vejle 1.242 Aabenraa 843 Faaborg-Midtfyn 1.368 Assens 738 Svendborg 737 Nyborg 765 Ærø 361 Billund og Vejen 918 Fredericia 271 Odense 31 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Udlejede husuger 183.544 83.182 24.953 22.580 11.335 9.322 5.848 4.027 3.771 3.240 3.164 1.939 1.879 1.775 1.533 1.393 1.113 970 820 413 200 87
Udlejningsuger til rådighed 1.373.502 322.062 81.354 115.128 107.094 87.438 59.592 62.244 121.524 52.494 15.678 65.208 48.438 32.877 53.352 28.782 28.743 29.835 14.079 35.802 10.569 1.209
Kommerciel udlejningspct. 13,4% 25,8% 30,7% 19,6% 10,6% 10,7% 9,8% 6,5% 3,1% 6,2% 20,2% 3,0% 3,9% 5,4% 2,9% 4,8% 3,9% 3,3% 5,8% 1,2% 1,9% 7,2%
3.3 Flest overnatninger i feriehuse og på campingpladser I Region Syddanmark blev der i 2013 registreret godt 13,8 mio. overnatninger. Dette er 0,7 pct. lavere end i 2012, men til gengæld højere end regionens samlede overnatningstal i 2009. Regionens overnatningstal toppede i 2011 med knap 14,2 mio. overnatninger. Overnatninger i feriehuse og på campingpladser er klart dominerende i regionen med 5,4 mio. overnatninger eller 39 pct. af det samlede antal overnatninger i feriehuse og 4,1 mio. overnatninger (29 pct.) på camping i 2013. I forhold til året før er dette en stigning i campingovernatninger på 1,3 pct. og et fald i feriehusovernatninger på 3,2 pct. Campingovernatningerne er dog under 2009-niveauet, mens feriehusovernatningerne siden 2009 er gået frem. Hoteller er den tredje største kommercielle overnatningsform med 16 pct. af regionens overnatninger. Hotelovernatningerne i regionen er ligeligt fordelt mellem ferie og forretning som
26
formål. Begge former har fra 2009 til 2013 oplevet fremgang. På det seneste er forretningsovernatninger gået frem med 3,6 pct. fra 2012 til 2013 og ferieovernatninger med 0,7 pct. Feriecentre tegner sig for 1,4 mio. overnatninger svarerende til 10 pct. af alle regionens kommercielle overnatninger. Overnatninger i feriecentre nåede sit højdepunkt i 2011, men er siden gået tilbage med 2,3 pct. fra 2012 til 2013. Overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem fyldte de resterende 5 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger i 2013 med hhv. 422.000 og 239.000, hvilket for begges formers vedkommende var et lavere antal end i 2009. Den seneste udvikling 2012-2013 viser dog en 8,7 pct. stigning for overnatninger i lystbådehavne. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark 2009
2010
13.548 1.975 966 1.008 1.256 4.446 263 427 5.181
13.878 2.084 1.042 1.041 1.497 4.373 246 413 5.265
2011
2012
2013
Fordeling i 2013 (pct.)
13.916 2.219 1.135 1.084 1.468 4.014 252 389 5.575
13.825 2.267 1.143 1.124 1.434 4.067 239 422 5.396
100 16 8 8 10 29 2 3 39
1.000 overnatninger
I alt Hoteller - ferie - forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Feriehuse
14.164 2.194 1.120 1.074 1.556 4.250 242 392 5.531
Udvikling 2012 -2013 (pct.)
pct.
-0,7 2,2 0,7 3,6 -2,3 1,3 -4,9 8,7 -3,2
Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt forbrug, idet forretningsgæster typisk bruger relativt mange penge pr. døgn i forhold til f.eks. camping- og feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor forskudte. F.eks. fyldte camping 29 pct. af de kommercielle overnatninger i 2012, men kun 12 pct. af omsætningen inden for de kommercielle former. Det skal også nævnes, at ikke-kommercielle overnatninger i dette kapitel er udeladt, da tallene stammer fra undersøgelser af ældre dato og derfor blot er videreført fra året inden. Ikke desto mindre bekræftes det, at forretningsgæster bidrager med relativt høj turismeomsætning i forhold til overnatningstallet, mens det omvendte er tilfældet for gæster på camping og i feriehuse. 3.4 Danske og udenlandske overnatninger fylder næsten lige meget Danske og udenlandske turister fylder med hhv. 7,0 og 6,9 mio. overnatninger omtrent lige meget i Region Syddanmark. Denne inddeling adskiller sig også fra afsnit 1.2, hvor den danske turismeomsætning viste sig højere. Dette tyder på et højere dansk døgnforbrug end det udenlandske i regionen. Den lille tilbagegang i overnatningstallet 2012-2013 på 0,7 pct. er en kombination af færre udenlandske (-1,4 pct.), men til gengæld flere danske (+0,2 pct.) kommercielle overnatninger. I forholdet til den seneste udvikling på landsplan, 2012-2013, har regionen således klaret sig lidt dårligere, idet udenlandske overnatninger gik 0,3 pct. tilbage, mens de danske gik 0,9 pct.
27
frem. Siden 2009 er der både kommet flere danske og udenlandske overnatninger til i Region Syddanmark, selvom man endnu ikke er på 2011-niveauet. Inddeles de udenlandske overnatninger i nationaliteter, fremgår det, at størstedelen er fra Tyskland, idet 5,2 mio., dvs. 38 pct. af regionens kommercielle overnatninger i 2013 foretoges af tyskere. Det tyske overnatningstal gik tilbage med 2,7 pct. 2012-2013 og er det laveste i fem år. Gæster fra Norge, Sverige og Holland er med 372.000-463.000 overnatninger eller 3 pct. hver af Region Syddanmarks overnatninger nogenlunde lige vigtige markeder. Selvom alle tre markeder tidligere har haft flere overnatninger end der var i 2013 ligger det norske og svenske antal overnatninger et pænt stykke over 2009-niveauet. Det hollandske overnatningstal toppede derimod i 2010 og har siden været i tilbagegang. Derimod fyldte overnatninger fra Storbritannien og andre lande hhv. 69.000 og 454.000 i 2013, hvilket er højeste overnatningstal siden 2009. Fra 2012 til 2013 gik britiske overnatninger 3,9 pct. frem, mens overnatninger fra andre lande steg 3,5 pct. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Region Syddanmark 2009
2010
13.548 6.701 6.847 5.336 385 269 473 61 322
13.878 6.868 7.010 5.306 460 351 476 57 360
2011
2012
2013
Fordeling 2013 (pct.)
13.916 6.857 7.060 5.366 441 375 373 66 439
13.825 6.868 6.958 5.219 463 380 372 69 454
100 50 50 38 3 3 3 0 3
1.000 overnatninger
I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Sverige Holland UK Andre lande
14.164 6.901 7.263 5.467 466 404 436 65 425
Udvikling 2012 2013 (pct.)
pct.
-0,7 0,2 -1,4 -2,7 5,0 1,5 -0,3 3,9 3,5
3.5 Flest kommercielle overnatninger i Varde Målt på overnatninger er Varde, Tønder og Billund vigtigst for Region Syddanmark. De tre kommuner havde således hhv. 3,3, 1,3 og 1,2 mio. overnatninger i 2013. Vejen, Ærø og Fredericia er regionens mindste overnatningskommuner med 58.000, 149.000 og 196.000 overnatninger i 2013. Tabel 3.5 viser udviklingen i antallet af overnatninger for Region Syddanmarks 22 kommuner fra 2009 til 2013. Siden 2009 har de fleste af kommunerne haft pæn positiv vækst. Dette gælder især for Billund (39,9 pct.), Kolding (7,7 pct.) og Haderslev (7,7 pct.). Dog trækker den negative udvikling i bl.a. Sønderborg (-13,4 pct.) på Fanø (-7,1 pct.) og i Svendborg (-12,3 pct.) ned. Ikke desto mindre havde regionen samlet set 2,1 pct. flere overnatninger i 2013 end i 2009. Den seneste udvikling viste svag negativ vækst på -0,7 pct. fra 2012 til 2013. Især gik antallet af overnatninger tilbage i Varde (-3,2 pct.), Tønder (-3,8 pct.) og Aabenraa (-7 pct.), mens tilgang i
28
overnatningstallet på Fanø (4,2 pct.), i Odense (6,9 pct.) og Svendborg (5,3 pct.) trak i den anden retning. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på kommuner, Region Syddanmark
2009
2010
13.548 3.373 1.301 857 1.098 801 615 586 542 505 486 451 501 422 339 354 255 232 220 208 202 160 43
13.878 3.323 1.321 1.185 954 773 648 627 537 497 478 558 468 424 383 354 249 235 218 232 210 169 38
2011
2012
2013
1.000 overnatninger
Region Syddanmark Varde Tønder Billund Sønderborg Fanø Kolding Vejle Haderslev Esbjerg Langeland Middelfart Svendborg Aabenraa Nordfyn Odense Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Kerteminde Fredericia Ærø Vejen
14.164 3.424 1.369 1.209 991 746 660 658 572 507 492 499 461 435 405 359 276 234 218 216 216 164 55
13.916 3.458 1.389 1.179 961 714 649 610 584 519 505 480 418 446 356 358 269 226 208 194 194 141 57
Udvikling 2009 - 2013 (pct.)
Udvikling 2012 - 2013 (pct.) pct.
13.825 3.349 1.336 1.199 951 744 662 607 583 518 504 468 440 415 341 382 268 239 203 214 196 149 58
2,1 -0,7 2,7 39,9 -13,4 -7,1 7,7 3,5 7,7 2,6 3,7 3,9 -12,3 -1,8 0,7 7,9 5,1 3,2 -7,6 3,2 -2,7 -6,8 34,6
-0,7 -3,2 -3,8 1,7 -1,0 4,2 2,0 -0,6 -0,1 -0,3 -0,3 -2,5 5,3 -7,0 -4,2 6,9 -0,5 5,7 -2,6 10,2 0,8 5,8 2,0
29
3.5 Turismesæsonen Turismen i Region Syddanmark er, måske ikke overraskende, sæsonbetonet. Således blev 53 pct. af overnatningerne i 2013 foretaget i sommermånederne juni, juli og august. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Overnatningsformerne camping og lystbådehavne, som er mest vejrafhængige, har højest koncentration af overnatninger i sommermånederne. Men også overnatninger på hotel (ferie), vandrerhjem og i feriecenter er koncentreret om sommermånederne, om end hotelovernatninger i forbindelse med forretning har højsæson i efteråret og overnatninger på vandrerhjem og i feriecentre er spredt mere ud over året med såkaldt skuldersæson i for- og efterår. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Syddanmark, 2013 jan. feb. mar. apr. maj. jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. I alt
Alle Hotel – ferie 2 5 3 3 6 4 5 7 6 6 7 6 10 9 9 11 10 11 27 14 21 15 11 14 7 9 8 4 9 8 3 8 5 4 4 4 100 100 100
– forretning 7 7 8 8 9 9 7 9 11 10 10 5 100
Feriecenter Camping 4 0 7 0 8 3 6 7 9 12 9 13 20 35 12 18 7 7 10 0 5 0 4 5 100 100
Vandrerhjem 3 4 6 7 12 10 17 13 11 9 6 2 100
Lystbådehavne 0 0 0 0 9 13 49 23 5 0 0 0 100
Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.
30
Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Region Syddanmark. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i destinationen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2012 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen.
For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 (VisitDenmark, 2014). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning
31
i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i forretningsrejser og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over, hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (antal overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og ”andet”. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kom-
32
muner – i kraft af f.eks. attraktioner – men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Overnatning Hotel
Komplet Geografi Kommuner
Kilde Overnatningsstatistikken
Producent Danmark Statistik*
År 2013
Usikkerhed Lille
Feriecentre
Kommuner
Overnatningsstatistikken
Danmarks Statistik
2013
Lille
Camping
Kommuner
Overnatningsstatistikken
Danmarks Statistik*
2013
Lille
Vandrerhjem
Kommuner
Overnatningsstatistikken
Danmarks Statistik
2013
Lille
Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau
Kommuner
Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken
Danmarks Statistik
2013
Lille
Danmarks Statistik*
2013
Lille
Krydstogt
Kommuner
VisitDenmark og CNN/WOCO
2011/ 2012
Medium
Dansk Landboferie
2003
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Totaltælling
Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Indberetninger til Dansk Landboferie Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Indsamling
Bondegårds-ferie
Amter
Eget feriehus
Amter
Totaltælling medl. af DL Stikprøve
Lånt feriehus
Amter
Stikprøve
Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner
Kommuner
VisitDenmark
2008
Medium
National
Stikprøve
Undersøgelse
Institut for grænseregionsforskning
2003
Stor
Amter
Stikprøve
Danmarks Statistik
2004
Stor
National
Stikprøve
Danmarks Statistik
2006
Stor
Amter
Stikprøve
Ferie- og Forretningsrejsende Transportvaneundersøgelsen Ferie- og Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter
Stikprøve
Ferie- og Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2004
Medium
Landsdele
Dækning Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 75 enheder Totaltælling af Danhostel medl. Totaltælling (frivillig) Totaltælling min. 25 disponible huse Totaltælling
* VisitDenmark opregner for små enheder.
33
Tabel 4.2 Kilder til forbrug Komplet Geografi Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner
Kilde Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen
Producent VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark
År* 2011 2011 2011 2011
Usikkerhed Lille Lille Lille Lille
Kommuner
Turistundersøgelsen
VisitDenmark
2008
Lille
Kommuner
Turistundersøgelsen
VisitDenmark
2011
Lille
Krydstogt
krydstogtskommuner
CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark
WOCO/CNN
2011
Medium
Bondegårdsferie
Amter
Turistundersøgelsen
2003
Medium
Eget feriehus
Amter
2006
Medium
Lånt feriehus
Amter
2006
Medium
2002
Medium
2003
Stor
2004
Stor
2006
Stor
Overnatnings-form Hotel Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau
Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner
Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende
Kommuner
Indsamling
National
Undersøgelse
Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik VisitDenmark
Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden
Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik
Amter
Ferie- og forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter
Ferie- og forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter National
* Opregnet til 2012-priser
Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.
34
Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter
Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har handlet hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:
Multiplikator
Direkte indirekte induceret import Direkte
Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens
35
resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed mere anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national. 4.3 Ændringer i metoden siden 2011 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I den bagvedliggende model for 2012 er der ikke sket større metode- eller dataændringer i forhold til modellen for 2011. Alligevel skal man være varsom med at sammenligne destinationsrapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 med destinationsrapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er derfor primært, at de skal fungere som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Det skal også nævnes, at denne rapport er baseret på de overnatningstal fra Danmarks Statistik, som var gældende i 2013. I april 2014 har Danmarks Statistik i forbindelse med offentliggørelse af de endelige feriehustal for 2013 samtidigt nedjusteret overnatningstallene for lejede feriehuse i 2012 med 1,8 pct.
36
Bilag Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Region Syddanmark
Varde
Vejle pct.
mio. kr.
Odense
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
17.746,6
100,0
2.020,1
100,0 1.660,1
100,0
1.638,6
100,0
Danmark
11.299,1
63,7
730,5
36,2 1.310,3
78,9
1.226,8
74,9
Udlandet
6.447,5
36,3
1.289,7
63,8
349,7
21,1
411,8
25,1
3.829,8
21,6
1.154,8
57,2
69,3
4,2
63,1
3,8
Norge
601,6
3,4
43,8
2,2
35,4
2,1
54,6
3,3
Sverige
406,5
2,3
17,5
0,9
79,0
4,8
19,3
1,2
Holland
274,4
1,5
38,0
1,9
16,3
1,0
12,5
0,8
USA
158,6
0,9
1,1
0,1
10,8
0,7
44,2
2,7
Storbritannien
156,8
0,9
2,5
0,1
17,1
1,0
23,9
1,5
Frankrig
92,7
0,5
1,3
0,1
3,1
0,2
26,9
1,6
Schweiz
90,2
0,5
4,5
0,2
5,1
0,3
17,5
1,1
Italien
77,4
0,4
1,4
0,1
23,5
1,4
6,0
0,4
Finland
51,7
0,3
2,2
0,1
15,7
0,9
2,6
0,2
Polen
46,0
0,3
2,2
0,1
7,4
0,4
5,9
0,4
Belgien og Luxembourg
42,7
0,2
0,6
0,0
12,0
0,7
2,3
0,1
Spanien
22,2
0,1
1,1
0,1
5,0
0,3
2,7
0,2
Rusland
18,3
0,1
0,1
0,0
1,2
0,1
2,1
0,1
Japan
12,6
0,1
0,7
0,0
0,2
0,0
1,3
0,1
Canada
10,2
0,1
0,2
0,0
2,9
0,2
0,5
0,0
Østrig
9,5
0,1
0,7
0,0
0,7
0,0
0,8
0,0
Kina
5,1
0,0
0,0
0,0
0,4
0,0
1,1
0,1
Australien
4,7
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
0,7
0,0
Irland
4,2
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
1,0
0,1
Portugal
4,2
0,0
0,1
0,0
0,4
0,0
0,5
0,0
Brasilien
1,8
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,3
0,0
Grækenland
1,5
0,0
0,0
0,0
0,3
0,0
0,4
0,0
Sydkorea
1,2
0,0
-
-
0,0
0,0
0,7
0,0
33,8
0,2
0,6
0,0
10,4
0,6
4,6
0,3
339,9
1,9
15,9
0,8
23,1
1,4
88,7
5,4
Øvrige Asien
45,3
0,3
0,0
0,0
0,5
0,0
14,4
0,9
Øvrige Amerika
16,7
0,1
0,1
0,0
0,5
0,0
2,9
0,2
Øvrige lande
87,9
0,5
0,2
0,0
9,3
0,6
10,3
0,6
Heraf Tyskland
Øvrige Østeuropa Øvrige Europa
37
Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Kolding
Sønderborg
Tønder
mio. kr.
pct.
mio. kr.
1.353,6
100,0
1.278,2
Danmark
992,9
73,4
662,3
51,8
Udlandet
360,7
26,6
615,8
I alt
pct.
mio. kr.
100,0 1.202,1
Billund pct.
mio. kr.
pct.
100,0
980,6
100,0
500,2
41,6
542,0
55,3
48,2
701,9
58,4
438,6
44,7
Heraf Tyskland
113,4
8,4
496,7
38,9
603,4
50,2
22,8
2,3
Norge
41,2
3,0
43,7
3,4
29,4
2,4
130,1
13,3
Sverige
54,9
4,1
15,3
1,2
12,6
1,0
109,6
11,2
Holland
26,8
2,0
12,0
0,9
19,1
1,6
31,8
3,2
USA
15,2
1,1
3,8
0,3
1,6
0,1
18,4
1,9
Storbritannien
14,5
1,1
7,2
0,6
4,4
0,4
20,6
2,1
Frankrig
3,5
0,3
2,8
0,2
1,8
0,1
6,3
0,6
Schweiz
4,8
0,4
4,5
0,4
3,3
0,3
6,0
0,6
Italien
19,2
1,4
0,8
0,1
0,6
0,1
7,3
0,7
Finland
5,3
0,4
0,4
0,0
0,4
0,0
18,9
1,9
Polen
6,0
0,4
1,0
0,1
0,9
0,1
10,3
1,0
10,4
0,8
0,9
0,1
0,8
0,1
4,2
0,4
Spanien
4,7
0,3
0,2
0,0
0,2
0,0
3,8
0,4
Rusland
1,9
0,1
0,4
0,0
0,2
0,0
10,9
1,1
Japan
0,7
0,0
0,1
0,0
0,3
0,0
1,8
0,2
Canada
2,6
0,2
0,0
0,0
0,3
0,0
1,1
0,1
Østrig
0,7
0,1
0,2
0,0
0,5
0,0
1,1
0,1
Kina
0,8
0,1
0,3
0,0
0,2
0,0
1,4
0,1
Australien
0,3
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
1,6
0,2
Irland
0,3
0,0
0,4
0,0
0,3
0,0
0,7
0,1
Portugal
1,4
0,1
0,1
0,0
0,3
0,0
0,8
0,1
Brasilien
0,1
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,8
0,1
Grækenland
0,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,3
0,0
Sydkorea
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,3
0,0
Belgien og Luxembourg
Øvrige Østeuropa
3,0
0,2
1,7
0,1
0,3
0,0
8,3
0,8
17,8
1,3
10,6
0,8
12,2
1,0
11,8
1,2
Øvrige Asien
0,3
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
1,9
0,2
Øvrige Amerika
2,3
0,2
0,6
0,0
0,6
0,0
3,4
0,4
Øvrige lande
8,2
0,6
11,9
0,9
7,7
0,6
2,5
0,3
Øvrige Europa
38
Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Esbjerg
Middelfart
Haderslev mio. kr.
Aabenraa
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
965,4
100,0
859,5
100,0
768,0
100,0
pct.
mio. kr.
684,8
100,0
pct.
Danmark
802,3
83,1
727,7
84,7
375,4
48,9
308,4
45,0
Udlandet
163,1
16,9
131,8
15,3
392,6
51,1
376,4
55,0
Tyskland
58,1
6,0
47,2
5,5
304,2
39,6
285,4
41,7
Norge
17,3
1,8
17,3
2,0
30,8
4,0
38,1
5,6
Sverige
11,6
1,2
7,1
0,8
8,8
1,1
9,3
1,4
Holland
15,1
1,6
13,4
1,6
16,7
2,2
14,5
2,1
Heraf
USA
4,0
0,4
8,1
0,9
2,7
0,3
1,3
0,2
15,1
1,6
4,6
0,5
4,4
0,6
5,1
0,7
Frankrig
2,3
0,2
5,0
0,6
1,7
0,2
2,0
0,3
Schweiz
2,8
0,3
3,9
0,5
3,9
0,5
0,8
0,1
Italien
1,8
0,2
0,5
0,1
0,1
0,0
0,7
0,1
Finland
1,9
0,2
0,3
0,0
0,1
0,0
0,3
0,1
Polen
1,1
0,1
1,4
0,2
0,4
0,1
0,3
0,0
Belgien og Luxembourg
1,6
0,2
0,4
0,0
0,3
0,0
0,6
0,1
Spanien
0,6
0,1
0,5
0,1
0,1
0,0
0,2
0,0
Rusland
0,2
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
Japan
0,4
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
Canada
0,5
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Østrig
0,9
0,1
0,0
0,0
2,7
0,4
0,3
0,0
Kina
0,3
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
Australien
0,8
0,1
0,0
0,0
0,2
0,0
0,0
0,0
Irland
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
Portugal
0,6
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Brasilien
0,1
0,0
-
-
0,0
0,0
0,0
0,0
Grækenland
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
Sydkorea
0,0
0,0
0,0
0,0
-
-
-
-
Storbritannien
Øvrige Østeuropa
0,8
0,1
0,2
0,0
0,5
0,1
0,9
0,1
11,1
1,2
16,8
2,0
6,2
0,8
6,2
0,9
Øvrige Asien
7,0
0,7
2,6
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige Amerika
4,9
0,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
Øvrige lande
2,0
0,2
1,9
0,2
8,7
1,1
9,4
1,4
Øvrige Europa
39
Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Fredericia
Svendborg
Nyborg mio. kr.
Langeland
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
620,7
100,0
611,8
100,0
593,4
100,0
pct.
mio. kr.
559,7
100,0
pct.
Danmark
490,6
79,0
482,0
78,8
510,3
86,0
390,3
69,7
Udlandet
130,0
21,0
129,8
21,2
83,0
14,0
169,4
30,3
Tyskland
27,8
4,5
32,5
5,3
22,1
3,7
123,7
22,1
Norge
17,4
2,8
19,1
3,1
11,9
2,0
9,1
1,6
Sverige
25,0
4,0
5,6
0,9
5,4
0,9
3,1
0,6
Holland
7,0
1,1
4,6
0,7
5,0
0,8
11,3
2,0
USA
4,6
0,7
9,8
1,6
6,0
1,0
2,1
0,4
Storbritannien
9,3
1,5
6,8
1,1
4,1
0,7
1,5
0,3
Frankrig
1,3
0,2
8,1
1,3
4,4
0,7
1,9
0,3
Schweiz
2,2
0,4
5,9
1,0
3,4
0,6
1,6
0,3
Italien
10,7
1,7
1,6
0,3
0,8
0,1
0,2
0,0
Finland
1,2
0,2
0,3
0,0
0,8
0,1
0,0
0,0
Polen
1,1
0,2
1,7
0,3
1,0
0,2
0,4
0,1
Belgien og Luxembourg
5,9
0,9
1,0
0,2
0,6
0,1
0,3
0,1
Spanien
2,4
0,4
0,2
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Rusland
0,3
0,1
0,2
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Japan
0,1
0,0
1,2
0,2
0,1
0,0
0,0
0,0
Canada
1,4
0,2
0,2
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Østrig
0,1
0,0
0,1
0,0
0,2
0,0
0,1
0,0
Kina
0,0
0,0
0,3
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Australien
0,1
0,0
0,2
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Irland
0,6
0,1
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Portugal
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Brasilien
-
-
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Grækenland
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Sydkorea
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige Østeuropa
0,7
0,1
0,5
0,1
0,4
0,1
0,0
0,0
Øvrige Europa
5,8
0,9
22,4
3,7
12,5
2,1
11,9
2,1
Øvrige Asien
0,1
0,0
4,3
0,7
2,2
0,4
1,0
0,2
Øvrige Amerika
0,3
0,1
0,3
0,1
0,2
0,0
0,0
0,0
Øvrige lande
4,6
0,7
2,5
0,4
1,4
0,2
1,0
0,2
Heraf
40
Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Faaborg-Midtfyn mio. kr.
Fanø
Assens mio. kr.
Nordfyn
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
403,8
100,0
402,1
100,0
344,5
100,0
pct.
mio. kr.
318,7
100,0
pct.
Danmark
285,2
70,6
149,6
37,2
256,6
74,5
209,2
65,6
Udlandet
118,6
29,4
252,4
62,8
87,9
25,5
109,5
34,4
Tyskland
36,1
8,9
241,9
60,2
23,8
6,9
45,5
14,3
Norge
16,6
4,1
2,2
0,5
11,3
3,3
14,8
4,7
Sverige
3,5
0,9
1,2
0,3
3,1
0,9
3,4
1,1
Holland
6,3
1,6
2,7
0,7
5,3
1,5
8,4
2,6
USA
8,3
2,1
0,0
0,0
6,1
1,8
4,5
1,4
Storbritannien
5,5
1,4
0,0
0,0
4,0
1,2
2,9
0,9
Frankrig
7,0
1,7
0,0
0,0
5,5
1,6
3,8
1,2
Schweiz
7,5
1,9
0,4
0,1
5,9
1,7
2,9
0,9
Italien
0,6
0,2
0,0
0,0
0,4
0,1
0,4
0,1
Finland
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
Polen
1,3
0,3
0,0
0,0
1,3
0,4
0,9
0,3
Belgien og Luxembourg
0,3
0,1
0,0
0,0
0,2
0,1
0,1
0,0
Spanien
0,1
0,0
-
-
0,0
0,0
-
-
Rusland
0,0
0,0
0,0
0,0
-
-
0,0
0,0
Japan
0,1
0,0
-
-
0,0
0,0
5,5
1,7
Canada
0,1
0,0
0,0
0,0
-
-
0,0
0,0
Østrig
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Kina
0,0
0,0
-
-
0,0
0,0
-
-
Australien
0,0
0,0
-
-
-
-
0,1
0,0
Irland
0,0
0,0
-
-
0,0
0,0
0,0
0,0
Portugal
0,0
0,0
0,0
0,0
-
-
0,0
0,0
Brasilien
0,1
0,0
-
-
0,0
0,0
-
-
Grækenland
-
-
-
-
-
-
-
-
Sydkorea
-
-
-
-
-
-
-
-
Heraf
Øvrige Østeuropa
0,1
0,0
0,0
0,0
0,3
0,1
0,0
0,0
19,2
4,8
3,8
1,0
15,8
4,6
12,7
4,0
Øvrige Asien
3,6
0,9
-
-
2,9
0,8
2,0
0,6
Øvrige Amerika
0,0
0,0
-
-
0,0
0,0
0,0
0,0
Øvrige lande
2,2
0,5
0,1
0,0
1,6
0,5
1,2
0,4
Øvrige Europa
41
Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Kerteminde mio. kr.
Ærø pct.
Vejen
mio. kr.
pct.
I alt
238,4
100,0
124,7
100,0
117,9
mio. kr.
100,0
pct.
Danmark
173,8
72,9
85,8
68,8
86,8
73,6
Udlandet
64,6
27,1
39,0
31,2
31,1
26,4
Heraf Tyskland
24,7
10,4
24,1
19,3
9,3
7,9
Norge
7,3
3,1
3,0
2,4
6,9
5,9
Sverige
2,9
1,2
1,1
0,9
7,0
5,9
Holland
4,3
1,8
1,0
0,8
2,2
1,8
USA
3,4
1,4
2,5
2,0
0,1
0,1
Storbritannien
2,3
1,0
0,9
0,7
0,2
0,2
Frankrig
3,1
1,3
1,0
0,8
0,1
0,1
Schweiz
2,4
1,0
0,8
0,7
0,1
0,1
Italien
0,3
0,1
0,1
0,1
0,3
0,3
Finland
0,1
0,0
0,0
0,0
0,8
0,7
Polen
0,7
0,3
0,2
0,2
0,5
0,4
Belgien og Luxembourg
0,1
0,0
0,1
0,0
0,2
0,2
Spanien
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,1
Rusland
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,2
-
-
0,0
0,0
0,0
0,0
Canada
0,0
0,0
0,1
0,1
0,0
0,0
Østrig
Japan
0,1
0,0
0,1
0,0
0,1
0,1
Kina
-
-
0,0
0,0
0,0
0,0
Australien
-
-
0,0
0,0
0,1
0,0
Irland
-
-
0,0
0,0
0,0
0,0
Portugal
0,0
0,0
-
-
0,0
0,0
Brasilien
-
-
-
-
0,0
0,0
Grækenland
-
-
-
-
0,1
0,1
Sydkorea
-
-
-
-
0,0
0,0
Øvrige Østeuropa
0,1
0,0
0,0
0,0
0,3
0,3
10,2
4,3
3,0
2,4
2,1
1,8
Øvrige Asien
1,6
0,7
0,5
0,4
0,1
0,0
Øvrige Amerika
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,1
Øvrige lande
0,9
0,4
0,4
0,3
0,1
0,0
Øvrige Europa
42
Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2012 I alt
Forretningsrejser
Ferierejser
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
17.746,6
100,0
6.122,2
100,0
11.624,4
100,0
Danmark
11.299,1
63,7
5.716,2
93,4
5.582,9
48,0
Udlandet
6.447,5
36,3
406,0
6,6
6.041,5
52,0
Heraf Tyskland
3.829,8
21,6
40,5
0,7
3.789,3
32,6
Norge
601,6
3,4
52,2
0,9
549,4
4,7
Sverige
406,5
2,3
78,4
1,3
328,1
2,8
Holland
274,4
1,5
33,4
0,5
240,9
2,1
USA
158,6
0,9
23,1
0,4
135,5
1,2
Storbritannien
156,8
0,9
20,8
0,3
136,1
1,2
Frankrig
92,7
0,5
6,6
0,1
86,2
0,7
Schweiz
90,2
0,5
7,4
0,1
82,8
0,7
Italien
77,4
0,4
9,8
0,2
67,5
0,6
Finland
51,7
0,3
16,9
0,3
34,7
0,3
Polen
46,0
0,3
9,9
0,2
36,0
0,3
Belgien og Luxembourg
42,7
0,2
6,7
0,1
36,0
0,3
Spanien
22,2
0,1
3,8
0,1
18,4
0,2
Rusland
18,3
0,1
6,3
0,1
12,0
0,1
Japan
12,6
0,1
7,7
0,1
5,0
0,0
Canada
10,2
0,1
2,2
0,0
8,0
0,1
Østrig
9,5
0,1
3,5
0,1
6,0
0,1
Kina
5,1
0,0
2,8
0,0
2,3
0,0
Australien
4,7
0,0
2,0
0,0
2,7
0,0
Irland
4,2
0,0
1,5
0,0
2,7
0,0
Portugal
4,2
0,0
1,8
0,0
2,4
0,0
Brasilien
1,8
0,0
0,7
0,0
1,1
0,0
Grækenland
1,5
0,0
0,7
0,0
0,8
0,0
Sydkorea
1,2
0,0
0,6
0,0
0,6
0,0
33,8
0,2
16,9
0,3
16,9
0,1
Øvrige Europa
339,9
1,9
25,2
0,4
314,7
2,7
Øvrige Amerika
45,3
0,3
8,4
0,1
36,9
0,3
Øvrige Asien
16,7
0,1
10,6
0,2
6,1
0,1
Øvrige lande
87,9
0,5
5,5
0,1
82,4
0,7
Øvrige Østeuropa
43
Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2012 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012 Varde
I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning
Vejle
mio. kr.
pct.
2.020 1.677 69 89 59 187 12 1.259 1 0 1 0
100 83 3 4 3 9 1 62 0 0 0 0
343 190 77 0 23 54
17 9 4 0 1 3
mio. kr.
Odense
Kolding
pct.
mio. kr.
1.660 867 137 558 2 89 15 62 3 0 0 0
100 52 8 34 0 5 1 4 0 0 0 0
1.639 805 147 519 4 43 16 62 3 0 10 0
100 49 9 32 0 3 1 4 0 0 1 0
pct. mio. kr.
1.354 732 113 395 20 61 7 132 4 0 0 0
793 57 14 252 66 404
48 3 1 15 4 24
834 14 3 393 50 375
51 1 0 24 3 23
622 66 14 212 53 277
Sønderborg pct. mio. kr.
Fordeling for
Tønder
pct. mio. kr.
100 54 8 29 1 5 0 10 0 0 0 0
1.278 614 77 165 21 92 15 205 36 2 1 0
100 48 6 13 2 7 1 16 3 0 0 0
1.202 761 96 78 40 95 9 431 1 11 1 0
46 5 1 16 4 20
664 88 12 142 301 122
52 7 1 11 24 10
441 84 12 76 211 58
Regionen pct.
Hele landet
pct.
100 63 8 7 3 8 1 36 0 1 0 0
100 59 8 20 3 7 1 18 1 2 0 0
100 52 10 20 2 5 1 12 1 1 0 0
37 7 1 6 18 5
41 5 2 11 8 14
48 8 2 13 13 12
44
Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012 Tønder
I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning
Billund
Esbjerg
Middelfart
Haderslev
Aabenraa
Fredericia
Svendborg
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.202 761 96 78 40 95 9 431 1 11 1 0
100 63 8 7 3 8 1 36 0 1 0 0
981 829 267 220 228 103 0 10 0 0 0 0
100 85 27 22 23 10 0 1 0 0 0 0
965 628 57 379 23 67 22 77 2 0 1 0
100 65 6 39 2 7 2 8 0 0 0 0
859 501 65 292 15 52 0 65 10 0 1 0
100 58 8 34 2 6 0 8 1 0 0 0
768 319 66 61 1 100 8 73 9 0 1 0
100 42 9 8 0 13 1 9 1 0 0 0
685 242 27 62 12 81 4 50 4 0 1 0
100 35 4 9 2 12 1 7 1 0 0 0
621 303 48 203 1 27 8 13 3 0 0 0
100 49 8 33 0 4 1 2 0 0 0 0
612 336 59 145 1 66 12 31 20 0 2 0
100 55 10 24 0 11 2 5 3 0 0 0
441 84 12 76 211 58
37 7 1 6 18 5
151 7 2 0 10 132
15 1 0 0 1 13
337 16 5 0 49 268
35 2 1 0 5 28
358 27 14 76 10 232
42 3 2 9 1 27
449 65 9 104 233 37
58 8 1 14 30 5
443 36 5 111 253 38
65 5 1 16 37 6
318 11 3 121 32 150
51 2 1 19 5 24
275 19 9 123 14 110
45 3 1 20 2 18
45
Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012 Langeland
I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning
FaaborgMidtfyn
Fanø
Assens
Nordfyn
Kerteminde
Ærø
Vejen
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
560 470 0 0 7 32 1 163 15 252 0 0
100 84 0 0 1 6 0 29 3 45 0 0
404 210 62 48 8 34 3 36 17 0 1 1
100 52 15 12 2 8 1 9 4 0 0 0
402 301 0 0 5 31 0 264 1 0 0 0
100 75 0 0 1 8 0 66 0 0 0 0
344 180 46 62 1 30 2 34 5 0 1 0
100 52 13 18 0 9 0 10 2 0 0 0
319 160 15 12 11 44 0 72 6 0 0 0
100 50 5 4 4 14 0 22 2 0 0 0
238 116 17 23 0 28 5 33 9 0 0 0
100 49 7 10 0 12 2 14 4 0 0 0
125 89 21 11 0 9 2 16 27 0 0 1
100 71 17 9 0 8 2 13 22 0 0 1
118 92 21 11 1 5 11 16 0 26 0 0
100 78 18 10 1 4 9 14 0 22 0 0
89 37 20 30 3 0
16 7 4 5 0 0
194 26 13 108 9 38
48 6 3 27 2 9
101 71 27 0 3 0
25 18 7 0 1 0
165 15 7 87 7 49
48 4 2 25 2 14
158 57 30 61 5 6
50 18 10 19 1 2
123 34 18 49 4 18
51 14 7 20 2 8
36 7 3 15 2 9
29 5 3 12 2 7
26 5 1 0 12 8
22 4 1 0 10 6
46
Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2012 Turismeforbruget fordelt på produkter, Varde, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
2.020
100
730
100
1.290
100
546
27
286
39
260
20
Overnatning
208
10
115
16
93
7
Restaurant
190
9
85
12
105
8
Lokal transport
124
6
76
10
47
4
8
0
5
1
3
0
16
1
4
1
12
1
757
37
317
43
440
34
Føde- og drikkevarer samt tobak
313
16
145
20
168
13
Benzin og andet brændstof
176
9
91
12
86
7
Andet
267
13
81
11
186
14
718
36
127
17
590
46
I alt Turismeprodukter Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejle, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
1.660
100
1.310
100
350
100
Turismeprodukter
1.178
71
1.017
78
161
46
Overnatning
454
27
398
30
56
16
Restaurant
166
10
96
7
70
20
Lokal transport
499
30
472
36
27
8
38
2
34
3
4
1
Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser
20
1
17
1
3
1
287
17
171
13
116
33
112
7
64
5
48
14
Benzin og andet brændstof
82
5
57
4
25
7
Andet
92
6
50
4
43
12
195
12
122
9
73
21
Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak
Andre produkter
47
Turismeforbruget fordelt på produkter, Odense, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr. pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
1.639 100
1.227
100
412
100
Turismeprodukter
1.148
70
961
78
187
46
Overnatning
442
27
386
31
56
14
Restaurant
177
11
87
7
90
22
Lokal transport
471
29
439
36
32
8
Rejseservice
41
3
34
3
7
2
Kultur og forlystelser
17
1
14
1
3
1
312
19
172
14
140
34
121
7
57
5
65
16
84
5
63
5
21
5
107
7
52
4
54
13
178
11
94
8
84
20
Heraf:
Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Kolding, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.354
100
993
100
361
100
869
64
717
72
152
42
Overnatning
329
24
278
28
51
14
Restaurant
143
11
75
8
68
19
Lokal transport
352
26
326
33
26
7
27
2
23
2
4
1
I alt Turismeprodukter Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser
18
1
14
1
3
1
278
21
161
16
117
33
114
8
66
7
48
13
Benzin og andet brændstof
75
6
49
5
26
7
Andet
89
7
45
5
43
12
206
15
115
12
91
25
Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak
Andre produkter
48
Turismeforbruget fordelt på produkter, Sønderborg, 2012 I alt
Danskere
mio. kr.
I alt Turismeprodukter
Udlændinge
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.278 100
662
100
616
100
546
43
377
57
168
27
Overnatning
194
15
149
22
45
7
Restaurant
147
12
56
9
91
15
Lokal transport
169
13
150
23
19
3
Rejseservice
12
1
10
2
2
0
Kultur og forlystelser
23
2
11
2
12
2
477
37
218
33
259
42
Føde- og drikkevarer samt tobak
203
16
90
14
114
18
Benzin og andet brændstof
120
9
79
12
41
7
Andet
153
12
49
7
104
17
256
20
67
10
188
31
Heraf:
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Tønder, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.202
100
500
100
702
100
398
33
233
47
165
24
Overnatning
147
12
97
19
51
7
Restaurant
133
11
50
10
83
12
Lokal transport
100
8
76
15
24
3
9
1
6
1
2
0
I alt Turismeprodukter Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser
10
1
4
1
6
1
473
39
198
40
274
39
Føde- og drikkevarer samt tobak
198
16
84
17
114
16
Benzin og andet brændstof
114
9
66
13
48
7
Andet
161
13
49
10
112
16
331
28
69
14
262
37
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
49
Turismeforbruget fordelt på produkter, Billund, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
981
100
542
100
439
100
Turismeprodukter
656
67
397
73
260
59
Overnatning
250
26
163
30
88
20
Restaurant
160
16
60
11
100
23
Lokal transport
216
22
160
29
56
13
21
2
12
2
9
2
9
1
3
1
6
1
238
24
116
21
122
28
Føde- og drikkevarer samt tobak
76
8
44
8
32
7
Benzin og andet brændstof
82
8
37
7
45
10
Andet
80
8
36
7
45
10
86
9
29
5
57
13
Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Esbjerg, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
965
100
802
100
163
100
Turismeprodukter
750
78
663
83
87
53
Overnatning
302
31
263
33
38
24
Restaurant
79
8
56
7
23
14
326
34
312
39
14
9
37
4
28
3
9
5
Heraf:
Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser
7
1
5
1
2
1
136
14
92
11
44
27
Føde- og drikkevarer samt tobak
45
5
33
4
12
8
Benzin og andet brændstof
52
5
36
5
16
10
Andet
39
4
23
3
15
9
80
8
47
6
33
20
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
50
Turismeforbruget fordelt på produkter, Middelfart, 2012 I alt
Danskere
mio. kr.
Udlændinge
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
859 100
728
100
132
100
Turismeprodukter
634
74
587
81
47
36
253
29
239
33
15
11
Heraf: Overnatning Restaurant
75
9
54
7
21
16
276
32
270
37
7
5
Rejseservice
20
2
18
3
1
1
Kultur og forlystelser
10
1
7
1
3
2
142
17
96
13
46
35
Føde- og drikkevarer samt tobak
62
7
41
6
22
16
Benzin og andet brændstof
38
4
30
4
8
6
Andet
42
5
25
3
17
13
83
10
44
6
39
29
Lokal transport
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Haderslev, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr. pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
768 100
375
100
393
100
Turismeprodukter
280
36
171
46
109
28
Overnatning
108
14
79
21
29
8
Restaurant
97
13
34
9
63
16
Lokal transport
62
8
50
13
12
3
4
1
4
1
1
0
Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel
9
1
5
1
4
1
336
44
164
44
172
44
144
19
69
18
75
19
Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter
87
11
59
16
28
7
105
14
37
10
68
17
152
20
40
11
112
29
51
Turismeforbruget fordelt på produkter, Aabenraa, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr. pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
685 100
308
100
376
100
Turismeprodukter
253
37
146
47
107
28
Overnatning
97
14
67
22
31
8
Restaurant
86
13
24
8
61
16
Lokal transport
59
9
49
16
10
3
Rejseservice
5
1
4
1
1
0
Kultur og forlystelser
6
1
3
1
3
1
295
43
128
41
167
44
127
19
53
17
74
20
Benzin og andet brændstof
75
11
49
16
26
7
Andet
93
14
26
8
67
18
137
20
34
11
103
27
Heraf:
Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Fredericia, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr. pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
621 100
491
100
130
100
Turismeprodukter
441
71
382
78
59
45
Overnatning
165
27
148
30
17
13
Restaurant
65
11
37
8
28
22
186
30
176
36
10
8
15
2
13
3
2
1
Heraf:
Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser
10
2
8
2
1
1
105
17
61
12
44
34
Føde- og drikkevarer samt tobak
40
7
20
4
20
16
Benzin og andet brændstof
32
5
24
5
8
6
Andet
33
5
17
3
16
12
75
12
47
10
27
21
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
52
Turismeforbruget fordelt på produkter, Svendborg, 2012 I alt
Danskere
mio. kr.
Udlændinge
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
612 100
482
100
130
100
Turismeprodukter
388
63
336
70
53
40
158
26
142
30
15
12
Heraf: Overnatning Restaurant
65
11
40
8
25
19
140
23
133
28
7
5
Rejseservice
12
2
10
2
2
1
Kultur og forlystelser
15
2
11
2
4
3
150
24
103
21
47
36
Føde- og drikkevarer samt tobak
67
11
43
9
24
18
Benzin og andet brændstof
39
6
34
7
6
4
Andet
43
7
26
5
17
13
74
12
43
9
31
24
Lokal transport
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Nyborg, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
593
100
510
100
83
100
Turismeprodukter
464
78
429
84
35
42
Overnatning
185
31
173
34
12
15
Restaurant
49
8
33
7
16
19
210
35
205
40
5
6
14
2
14
3
1
1
Heraf:
Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser
6
1
4
1
1
2
82
14
54
11
28
34
Føde- og drikkevarer samt tobak
37
6
23
5
14
16
Benzin og andet brændstof
22
4
18
3
4
5
Andet
23
4
13
2
11
13
47
8
27
5
20
24
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
53
Turismeforbruget fordelt på produkter, Langeland, 2012 I alt
Danskere
mio. kr.
Udlændinge
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
560 100
390
100
169
100
Turismeprodukter
146
26
108
28
39
23
Overnatning
38
7
28
7
10
6
Restaurant
58
10
41
11
17
10
Lokal transport
11
2
5
1
6
4
0
0
0
0
0
0
39
7
34
9
5
3
193
34
132
34
60
36
Føde- og drikkevarer samt tobak
81
15
56
14
26
15
Benzin og andet brændstof
69
12
58
15
11
7
Andet
42
8
19
5
23
14
221
39
150
39
70
42
Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Faaborg-Midtfyn, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
404
100
285
100
119
100
Turismeprodukter
207
51
160
56
47
40
Overnatning
74
18
64
22
10
8
Restaurant
52
13
30
11
22
18
Lokal transport
54
13
48
17
6
5
Rejseservice
15
4
9
3
6
5
Heraf:
Kultur og forlystelser
13
3
9
3
4
3
130
32
88
31
42
35
Føde- og drikkevarer samt tobak
59
15
37
13
22
18
Benzin og andet brændstof
33
8
28
10
4
4
Andet
39
10
23
8
16
13
66
16
37
13
29
25
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
54
Turismeforbruget fordelt på produkter, Fanø, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
402
100
150
100
252
100
73
18
29
20
44
17
Overnatning
18
4
5
3
12
5
Restaurant
39
10
20
13
20
8
Lokal transport
12
3
3
2
9
4
Rejseservice
1
0
0
0
0
0
Kultur og forlystelser
4
1
1
1
2
1
175
43
86
57
89
35
Føde- og drikkevarer samt tobak
75
19
41
27
34
14
Benzin og andet brændstof
39
10
23
15
17
7
Andet
60
15
22
15
38
15
154
38
34
23
120
47
I alt Turismeprodukter Heraf:
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Assens, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
344
100
257
100
88
100
Turismeprodukter
193
56
163
63
31
35
Overnatning
78
23
69
27
8
9
Restaurant
41
12
25
10
17
19
Lokal transport
64
19
60
23
4
5
4
1
4
2
0
0
Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser
6
2
5
2
1
2
98
28
65
26
33
37
Føde- og drikkevarer samt tobak
43
12
26
10
17
19
Benzin og andet brændstof
24
7
21
8
4
4
Andet
31
9
19
7
12
14
53
15
29
11
25
28
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
55
Turismeforbruget fordelt på produkter, Nordfyn, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr. pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
319 100
209
100
110
100
Turismeprodukter
105
33
68
33
36
33
Overnatning
40
13
27
13
13
12
Restaurant
41
13
25
12
16
14
Lokal transport
15
5
10
5
5
5
Rejseservice
1
0
1
0
1
1
Kultur og forlystelser
7
2
6
3
2
1
138
43
100
48
38
35
Føde- og drikkevarer samt tobak
74
23
56
27
18
16
Benzin og andet brændstof
35
11
29
14
6
6
Andet
29
9
15
7
14
13
76
24
41
19
35
32
Heraf:
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Kerteminde, 2012 I alt
Danskere
mio. kr.
Udlændinge
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
238 100
174
100
65
100
Turismeprodukter
105
44
84
48
22
34
Overnatning
40
17
35
20
6
9
Restaurant
29
12
18
11
11
17
Lokal transport
27
11
24
14
3
4
2
1
2
1
0
0
Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser
7
3
5
3
2
3
88
37
64
37
24
38
Føde- og drikkevarer samt tobak
46
19
33
19
12
19
Benzin og andet brændstof
23
10
19
11
3
5
Andet
20
8
11
6
9
14
45
19
27
15
19
29
Detailhandel Heraf:
Andre produkter
56
Turismeforbruget fordelt på produkter, Ærø, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
125
100
86
100
39
100
65
52
48
56
17
44
Overnatning
20
16
17
19
3
8
Restaurant
17
13
11
12
6
16
Lokal transport
14
11
12
14
2
4
2
1
1
1
1
1
13
11
8
9
6
14
40
32
27
31
13
33
Føde- og drikkevarer samt tobak
17
14
11
13
6
16
Benzin og andet brændstof
10
8
8
10
2
5
Andet
12
10
8
9
5
12
20
16
11
13
9
23
I alt Turismeprodukter Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejen, 2012 I alt
Danskere
Udlændinge
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
118
100
87
100
31
100
66
56
46
54
19
63
Overnatning
36
31
23
26
13
43
Restaurant
13
11
10
11
3
10
Lokal transport
14
12
12
14
2
6
2
2
1
1
1
2
I alt Turismeprodukter Heraf:
Rejseservice Kultur og forlystelser
1
1
1
1
0
1
35
29
28
33
6
21
Føde- og drikkevarer samt tobak
13
11
11
12
2
7
Benzin og andet brændstof
14
12
12
13
2
8
8
7
6
7
2
6
17
15
12
14
5
17
Detailhandel Heraf:
Andet Andre produkter
57
Bilag 2A. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner Varde
Vejle
Odense
Kolding
Sønderborg
Region Syddanmark
Tønder
Danmark
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
pct.
1.152
100
797
100
772
100
660
100
670
100
665
100
100
100
167
15
284
36
280
36
211
32
152
23
116
17
28
29
Overnatningssteder
53
5
133
17
123
16
89
13
52
8
40
6
11
10
Restauranter og værtshuse
65
6
59
7
63
8
52
8
52
8
44
7
7
9
Transportvirksomheder
21
2
56
7
61
8
41
6
24
4
15
2
5
6
2
0
9
1
9
1
6
1
3
0
2
0
1
1
I alt Turismeerhverv Heraf:
Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel
26
2
28
3
24
3
24
4
21
3
15
2
4
4
229
20
114
14
99
13
98
15
147
22
155
23
18
19
3
0
2
0
2
0
1
0
2
0
1
0
0
0
Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher
18
2
14
2
14
2
10
2
12
2
12
2
2
2
207
18
98
12
82
11
86
13
133
20
142
21
16
17
756
66
399
50
394
51
351
53
371
55
394
59
54
52
363
31
102
13
104
13
101
15
110
16
151
23
18
16
72
6
69
9
66
9
56
8
48
7
40
6
8
8
321
28
229
29
224
29
195
30
213
32
203
30
29
29
Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre
58
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner Billund
Esbjerg
Middelfart
Haderslev
Aabenraa
Fredericia
Svendborg
Nyborg
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
457
100
434
100
407
100
407
100
356
100
292
100
302
100
277
100
Turismeerhverv
167
37
170
39
146
36
88
22
76
21
110
38
104
34
107
39
Overnatningssteder
76
17
88
20
75
18
32
8
26
7
48
16
45
15
57
21
Restauranter og værtshuse
49
11
30
7
25
6
34
8
30
9
23
8
25
8
16
6
Transportvirksomheder
26
6
35
8
30
7
11
3
10
3
23
8
18
6
23
8
4
1
7
2
5
1
1
0
1
0
3
1
2
1
3
1
12
3
10
2
11
3
10
2
9
2
13
5
13
4
7
3
79
17
53
12
60
15
101
25
79
22
32
11
49
16
36
13
Råolie-, naturgas og olieindustri
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
8
2
7
2
8
2
10
2
8
2
5
2
5
2
5
2
Heraf:
Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:
Andre
70
15
45
10
52
13
90
22
71
20
25
9
43
14
31
11
211
46
211
49
202
50
219
54
201
56
150
51
149
49
133
48
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
53
12
65
15
58
14
55
14
48
13
37
13
40
13
36
13
Erhvervsservice
38
8
38
9
35
9
30
7
25
7
26
9
24
8
24
9
120
26
108
25
109
27
133
33
128
36
87
30
85
28
73
26
Andre brancher Heraf:
Andre
59
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner FaaborgMidtfyn
Langeland
I alt Turismeerhverv
Fanø
Assens
Nordfyn
Kerteminde
Ærø
Vejen
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
327
100
215
100
234
100
178
100
174
100
128
100
72
100
57
100
81
25
63
29
24
10
52
30
37
21
33
26
22
30
17
30
3
1
21
10
2
1
21
12
10
6
11
9
5
8
8
15
Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse
21
6
18
8
13
6
14
8
14
8
11
9
6
8
4
8
Transportvirksomheder
5
2
9
4
4
2
9
5
4
2
5
4
2
3
2
3
Rejseservice
0
0
4
2
0
0
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
52
16
11
5
5
2
7
4
9
5
6
5
8
11
2
4
58
18
41
19
51
22
33
19
40
23
27
21
14
20
9
16
Råolie-, naturgas og olieindustri
1
0
0
0
1
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
5
2
4
2
4
2
4
2
4
2
3
2
2
2
1
1
Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:
Andre
52
16
37
17
46
20
29
16
35
20
24
19
13
17
8
15
188
58
111
52
158
68
92
52
97
56
67
53
36
50
31
54
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
66
20
32
15
77
33
27
15
34
20
21
16
11
16
12
21
Erhvervsservice
24
7
15
7
15
6
13
8
11
7
9
7
5
7
4
7
Andre
98
30
64
30
66
28
52
29
51
30
37
29
20
27
15
26
Andre brancher Heraf:
60
Bilag 2B. Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012 Varde årsværk
I alt
Vejle
Odense
Kolding
pct. årsværk pct. årsværk pct.
årsværk pct.
2.010 100
årsværk
Tønder
pct. årsværk
1.642 100
Region Syddanmark Danmark
pct.
1.442 100
pct.
2.660 100
3.114 100
100
100
608
32
1.180
44
1.486
48
883
44
614
37
561
39
42
41
Overnatningssteder
179
10
620
23
815
26
417
21
248
15
273
19
20
16
Restauranter og værtshuse
Turismeerhverv
1.873 100
Sønderborg
Heraf: 310
17
324
12
392
13
285
14
244
15
208
14
14
16
Transportvirksomheder
61
3
123
5
152
5
92
5
57
3
40
3
4
4
Rejseservice
12
1
49
2
52
2
35
2
17
1
11
1
1
1
Kultur, forlystelser og sport
47
3
63
2
74
2
53
3
48
3
30
2
3
3
639
34
452
17
498
16
352
18
461
28
413
29
22
23
Råolie-, naturgas og olieindustri
3
0
2
0
2
0
2
0
1
0
2
0
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
41
2
32
1
33
1
26
1
28
2
28
2
1
2
595
32
417
16
462
15
325
16
431
26
383
27
20
21
626
33
1.028
39
1.131
36
775
39
568
35
468
32
36
36
83
4
19
1
19
1
21
1
19
1
27
2
1
2
Erhvervsservice
112
6
296
11
302
10
212
11
135
8
93
6
9
9
Andre
431
23
713
27
810
26
542
27
414
25
349
24
26
26
Detailhandel Heraf:
Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
61
Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012 Billund årsværk
I alt Turismeerhverv
Esbjerg
pct.
1.374 100
årsværk
Middelfart
pct.
1.431 100
årsværk
Haderslev
pct.
1.363 100
årsværk
Aabenraa
pct.
årsværk
Fredericia
pct.
964 100
820 100
årsværk
Svendborg
pct.
1.270 100
årsværk
Nyborg
pct.
952 100
årsværk
pct.
1.056 100
660
48
615
43
585
43
355
37
330
40
574
45
435
46
447
42
Overnatningssteder
319
23
319
22
332
24
117
12
120
15
336
26
200
21
282
27
Restauranter og værtshuse
226
16
134
9
111
8
189
20
166
20
129
10
134
14
66
6
Transportvirksomheder
65
5
94
7
67
5
21
2
22
3
57
4
50
5
53
5
Rejseservice
26
2
36
3
43
3
6
1
6
1
19
2
17
2
22
2
Kultur, forlystelser og sport
24
2
32
2
32
2
22
2
16
2
33
3
35
4
24
2
228
17
235
16
237
17
287
30
195
24
234
18
173
18
168
16
Råolie-, naturgas og olieindustri
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
1
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
19
1
15
1
18
1
23
2
18
2
14
1
12
1
11
1
208
15
218
15
218
16
263
27
176
21
220
17
160
17
156
15
487
35
582
41
542
40
322
33
295
36
462
36
344
36
441
42
13
1
18
1
9
1
10
1
10
1
9
1
9
1
8
1
Erhvervsservice
111
8
179
13
165
12
72
8
59
7
118
9
93
10
118
11
Andre
363
26
384
27
368
27
240
25
227
28
335
26
241
25
315
30
Heraf:
Detailhandel Heraf:
Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
62
Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012 FaaborgMidtfyn
Langeland årsværk
pct.
årsværk
Fanø
pct.
årsværk
Assens pct.
340 100
årsværk
Nordfyn
pct.
årsværk
Kerteminde
pct.
årsværk
pct.
Ærø årsværk
Vejen pct.
128 100
årsværk
pct.
I alt
650 100
600 100
571 100
368 100
310 100
Turismeerhverv
259
40
265
44
63
19
249
44
140
38
121
39
56
44
152 100 81
53
7
1
111
19
3
1
111
19
32
9
32
10
19
15
45
30
119
18
104
17
42
12
94
16
87
24
67
22
16
12
27
17
22
3
18
3
8
2
22
4
6
2
8
3
7
5
3
2
1
0
8
1
0
0
6
1
1
0
3
1
1
1
1
1
111
17
22
4
9
3
17
3
14
4
11
4
14
11
4
3
181
28
138
23
152
45
124
22
125
34
89
29
38
30
26
17
Råolie-, naturgas og olieindustri
1
0
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
11
2
9
1
8
3
9
2
8
2
6
2
3
2
2
1
169
26
128
21
142
42
115
20
116
32
82
27
35
27
24
16
210
32
198
33
125
37
198
35
103
28
100
32
34
27
45
30
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
12
2
6
1
20
6
4
1
6
2
4
1
1
1
2
2
Erhvervsservice
49
7
40
7
20
6
50
9
24
6
24
8
8
6
12
8
149
23
152
25
85
25
144
25
74
20
72
23
25
19
31
20
Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:
Andre Andre brancher Heraf:
Andre
63
Bilag 2C. Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2012 Varde
Vejle
Odense
Kolding
Sønderborg
Region Danmark Syddanmark
Tønder
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
896
100
570
100
565
100
486
100
556
100
537
100
100
100
Personskatter
294
33
231
41
229
41
188
39
187
34
178
33
36
37
150
17
117
21
117
21
96
20
96
17
91
17
18
19
5
1
4
1
3
1
3
1
3
1
3
1
1
1
Kommuneskatter Kirkeskatter
pct.
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
48
5
38
7
38
7
31
6
31
6
29
5
6
6
Statsskatter
92
10
73
13
71
13
59
12
58
10
55
10
11
12
602
67
339
59
335
59
298
61
369
66
359
67
64
63
Moms/merværdiafgift
365
41
249
44
250
44
210
43
237
43
222
41
43
44
Vareafgifter/punktafgifter
188
21
63
11
60
11
60
12
109
20
108
20
16
14
49
5
28
5
25
4
28
6
23
4
28
5
5
5
Moms, vare- og selskabsskatter
Selskabsskatter
64
Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt pĂĽ kommuner, 2012 Billund
Esbjerg
Middelfart
Haderslev
Aabenraa
Fredericia
Svendborg
Nyborg
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
364
100
313
100
298
100
358
100
309
100
215
100
236
100
195
100
Personskatter
133
36
125
40
120
40
115
32
96
31
88
41
89
38
82
42
68
19
64
20
61
21
59
17
49
16
45
21
46
19
42
21
2
1
2
1
2
1
2
1
2
1
1
1
1
1
1
1
Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag)
22
6
20
7
20
7
19
5
16
5
14
7
14
6
13
7
Statsskatter
41
11
39
12
38
13
35
10
30
10
27
13
27
12
25
13
231
64
187
60
177
60
243
68
213
69
128
59
147
62
114
58
164
45
136
43
129
43
154
43
136
44
94
44
104
44
85
44
Vareafgifter/punktafgifter
54
15
36
12
32
11
74
21
66
21
23
11
32
14
18
9
Selskabsskatter
14
4
16
5
16
5
15
4
12
4
10
5
11
5
10
5
Moms, vare- og selskabsskatter Moms/mervĂŚrdiafgift
65
Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2012 FaaborgMidtfyn
Langeland
Fanø
Assens
Nordfyn
Kerteminde
Ærø
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
276
100
173
100
183
100
142
100
154
100
110
100
55
100
50
100
89
32
63
37
59
32
52
37
49
32
37
33
20
37
16
32
46
17
33
19
29
16
26
19
25
16
19
17
10
19
8
16
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
0
1
0
1
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
14
5
10
6
10
5
8
6
8
5
6
5
3
6
3
5
Statsskatter
27
10
19
11
19
10
17
12
15
10
11
10
6
11
5
10
188
68
110
63
125
68
90
63
105
68
74
67
35
63
34
68
113
41
75
43
77
42
61
43
67
43
47
43
23
42
22
44
Vareafgifter/punktafgifter
64
23
28
16
40
22
22
15
32
21
21
19
9
17
10
19
Selskabsskatter
11
4
7
4
8
4
7
5
6
4
6
5
2
4
2
5
I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter
Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift
mio. kr.
Vejen pct.
mio. kr.
pct.
66