Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013 by Region Syddanmark

Turismens Ă¸konomiske betydning i Region Syddanmark 2013

VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark 2013

Udgivet af: VisitDenmark for Region Syddanmark juni 2015

Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Niclas Jessen Panorama - Familie, Vadehavet

Forfatter:

Martin Fonnesbech-Sandberg Analysekonsulent i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com

Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN ............................................................................................................ 3

TURISMEN I KRONER OG ØRER .......................................................................................................... 3 RAPPORTENS STRUKTUR – ET OVERBLIK ............................................................................................. 3 ET TURISMESATELLITREGNSKAB ........................................................................................................ 3 DATAÆNDRINGER OG NYE RESULTATER I FORHOLD TIL TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING 2012 ............. 3 SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 5

TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SYDDANMARK............................................................... 5 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR REGION SYDDANMARK – UDDYBENDE RESUMÉ ...................... 5 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK .................................................................... 8

1.1 SYDDANMARK ER LANDETS NÆSTSTØRSTE TURISMEREGION ............................................................. 8 1.2 DANSKE GÆSTER STÅR BAG TO TREDJEDELE AF TURISMEFORBRUGET I REGION SYDDANMARK .............. 12 1.3 FERIETURISME ER BETYDELIGT VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME ............................................. 13 1.4 REGION SYDDANMARK ER AFHÆNGIG AF OMRÅDETS SOMMERHUSUDLEJNING .................................. 13 1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN .................................................... 15 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 17

2.1 TURISMEN SKABER MEST VÆRDI I VARDE .................................................................................... 17 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 19 2.3 TURISMEN SKABER NÆSTEN 22.000 JOB I REGION SYDDANMARK .................................................. 20 2.4 TURISMEN SKABER FLEST JOB I TURISMEERHVERVET ..................................................................... 22 2.5 SKATTEINDTÆGTER FOR 7,5 MIA. KR. ........................................................................................ 23 2.6 REGIONENS TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER FYLDER 5 PCT. AF DE SAMLEDE SKATTEINDTÆGTER ... 24 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 25

3.1 LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN DE SENESTE 5 ÅR..................................................... 25 3.2 REGIONENS SOMMERHUSE ...................................................................................................... 26 3.3 FLEST OVERNATNINGER I FERIEHUSE OG PÅ CAMPINGPLADSER ....................................................... 28 3.4 DANSKE OG UDENLANDSKE OVERNATNINGER FYLDER LIGE MEGET .................................................. 29 3.5 FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I VARDE ......................................................................... 30 3.6 TURISMESÆSONEN ................................................................................................................. 31 KAPITEL 4. BAG OM RAPPORTEN ......................................................................................................... 32

4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 32 4.2 LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER ................................................... 33 4.3 BEMÆRKNINGER OMKRING DATA, METODE OG RESULTATER 2013 ................................................. 35 4.4 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 38 4.5 PROCESSEN OMKRING TILBLIVELSEN AF TSA ............................................................................... 40 BILAG ................................................................................................................................................... 41

BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2013...................................................... 41 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2013 ......... 47 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2013 ..................... 48 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2013 ..................................... 51 BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, 2013.................... 62 BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, 2013.............. 65 BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER, 2013 ......................... 68

Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Region Syddanmark i 2013. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i regionen, og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Region Syddanmark med udgangspunkt i de pr. juni 2015 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur – et overblik Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten oplysninger om udvikling i overnatninger og kapacitet frem til 2014 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes regionstallene op i mod de nationale nøgletal, ligesom nøgletal mellem regionens kommuner sammenholdes. Derudover findes bagest i rapporten en række bilagstabeller med nøgletal for hver af regionens kommuner. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Dataændringer og nye resultater i forhold til turismens økonomiske betydning 2012 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2012, udgivet i 2014. Der er fra 2012 til 2013 sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation der kan sammenliges år efter år. Dette gælder særligt på kommunalt niveau. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes helt kort: 1. Opdatering af dansk endagsturisme på baggrund af DTU's transportvaneundersøgelse. Dette har bl.a. løftet det danske endags-ferieforbrug med 6 mia. kr. på landsplan. 2. Implementering af Danmarks Statistiks store nationalregnskabsrevision 2014. Den har særlig betydning for ferie/forretnings fordelingen af forbruget af overnatningskomponenten. 3. Nedskrivning af de estimerede antal turismeskabte årsværk – særligt for overnatningsbranchernes og 'andre' branchers vedkommende. Den primære forklaring er, at der i den

bagvedliggende model arbejdes med fremskrivninger af tidsserier fra nationalregnskabet, og bl.a. beskĂŚftigelsen ser ud til have vĂŚret overvurderet i de seneste ĂĽrs fremskrivninger og modeller.

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Syddanmark I Region Syddanmark brugte turisterne i 2013 for i alt 18,4 mia. kr. og foretog over 14,5 mio. kommercielle overnatninger. 1 Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, ca. 10,6 mia. kr. i værditilvækst2, 7,5 mia. kr. i skatteindtægter og knap 22.000 job i regionen i 2013. Herved står turismen bag 3,3 pct. af al værditilvækst, 4,9 pct. af alle job og 5,1 pct. af skatteindtægterne i Region Syddanmark. Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabelsen i regionen, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner. For hver ekstra million kroners turismeforbrug, der lægges i Region Syddanmark fås en effekt, inklusiv afledte effekter, på ca. 1,2 job (årsværk), 570.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 410.000 kr. 3 Oversigtstabel 1. Region Syddanmark, 2013 Turismeforbrug i Region Syddanmark, mio. kr. Andel af kommunernes samlede udbud, pct.

18.428 1,9

Største markeder, 2013 Danmark

11.992

Tyskland

3.697

Norge

639

Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2013 Lejet feriehus

3.192

Hotel – forretning

2.539

Hotel – ferie

1.713

Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i regionen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport.

Den turismeøkonomiske betydning for Region Syddanmark – uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Syddanmark og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner denne rapport en profil af turismen i regionen og af betydningen af turismeerhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at:  Region Syddanmark er landets næststørste turismeregion efter Region Hovedstaden. I regionen brugte turisterne således 18,4 mia. kr. svarende til 20 pct. af landets samlede turismeforbrug. 1 2

2014-tal

Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende destinationen til gode – f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten.

 Størrelsen af turismeforbruget varierer meget mellem regionens 22 kommuner. Således bruger turisterne mellem 1,6 og 2 mia. kr. i Varde, Odense og Vejle, som er regionens største turismekommuner, mens Kerteminde, Vejen og Ærø, hvor der lægges 134-244 mio. kr., er kommuner med forholdsvis lavt turismeforbrug.  Turismen som erhverv fylder i gennemsnit lige så meget som andre steder i landet målt på turismeforbrug. Med en andel på 1,9 pct. af Region Syddanmarks samlede udbud af varer og tjenester ligger regionen på samme niveau som hele landet.  Størstedelen af turismeforbruget (65 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på udenlandske turister, tiltrækker Region Syddanmark, måske ikke overraskende flest tyskere til. De tyske turister står hermed for en femtedel af det samlede turismeforbrug i regionen. Norske gæster leverer 3 pct. af turismeforbruget.  Lejede feriehuse udgør en vigtig bestanddel af turismen i regionen. Turismeforbruget skabt af turister på denne overnatningsform udgør 17 pct. af regionens samlede turismeforbrug, hvilket er 5 pct. point mere end andre steder i landet. Herudover lægges også en stor del af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug, svarende til 30 pct., i forbindelse med forretningsturisme, enten som hotelovernatninger eller endagsbesøg.  På kommunalt niveau ses en bred og forskelligartet profil af overnatningsproduktet. Således er der stor kommunal variation i, hvilke overnatningsformer størstedelen af turismeforbruget bliver brugt på. I gennemsnit bruges 52 pct. af turismeforbruget i Region Syddanmark på kommercielle overnatningsformer og 48 pct. i forbindelse med ikkekommerciel overnatning eller endagsbesøg.  Halvdelen af det samlede turismeforbrug bruges på klassiske turismeprodukter som overnatning, restaurant og lokal transport. 29 pct. bruges på detailhandel som føde- og drikkevarer samt tobak, 20 pct. på andre produkter. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen og viser, at Region Syddanmark er en destination med mange forskellige turismeformer.  2014 var rekordår for Region Syddanmark, hvor der blev registreret 14,5 mio. overnatninger, hvilket er det højeste antal siden 2008, hvor feriehusstatistikken går tilbage til. Samlet set lå niveauet af overnatninger i 2014 5 pct. højere end i 2013.  Over 3,4 mio. kommercielle overnatninger blev registreret i Varde, hvilket klart gør kommunen til regionens største. Men også Tønder, Billund og Sønderborg er vigtige turismekommuner med over 1 mio. overnatninger i hver.  Antallet af kommercielle overnatninger er ligeligt fordelt mellem danske og udenlandske turister. De 7,3 mio. udenlandske overnatninger i regionen fylder dog en smule mere end de 7,2 mio. danske. Ca. 5,4 mio. overnatninger er fra Tyskland, mens markederne Norge, Sverige og Holland lægger 0,4-0,5 mio. overnatningerne hver.  Inden for de sidste fem år er de danske overnatninger gået pænt frem, mens de tyske næsten er tilbage på det høje niveau fra 2011. Ellers er især norske overnatninger samt overnatninger fra andre lande end hovedmarkederne vokset kraftigt 2010-2014. Hol-

landske overnatninger har til gengæld oplevet tilbagegang i perioden. Den seneste udvikling, 2013-2014, viser vækst i danske og udenlandske overnatninger på hhv. 4,6 og 5,2 pct.  Region Syddanmark er et stort feriehus- og campingområde. Overnatninger i feriehuse og på camping fylder hhv. 40 og 29 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger.  Over de seneste fem år har campingturismen været i tilbagegang, mens overnatninger i feriehuse er steget, særligt fra 2013 til 2014.  Vigtigheden af regionens feriehuse understreges af de høje kommercielle udlejningsprocenter i de fleste af områdets kommuner. Det skønnes, at 45,4 pct. af Region Syddanmarks feriehuse i 2014 blev udlejet kommercielt sammenlignet med landsniveauet på 35,2 pct.  Sommermånederne er, ikke overraskende, turismesæson. Dog spredes en del af overnatningerne også ud over hele året som resultat af bl.a. forretningsturisme. Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2013 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Andel af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Region Syddanmarks beskæftigede, pct. Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. Turismens andel af samlet provenu i Region Syddanmark, pct.

10.570 3,4 21.903 3,9 7.527 5,1

Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter.

Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Syddanmark Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Region Syddanmark. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares:   

Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på?

1.1 Syddanmark er landets næststørste turismeregion Turisterne i Region Syddanmarks 22 kommuner havde i 2013 et samlet turismeforbrug på 18,4 mia. kr. Hermed er Region Syddanmark efter Region Hovedstaden den største af landets fem regioner målt på turismeforbrug, hvilket ses af figur 1.1. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark svarer til 20 pct. af det samlede turismeforbrug i landet. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner 2013, mio. kr.

Af figur 1.2 og tabel 1.1 ses det, hvordan størrelsen af turismeforbruget varierer mellem regionens kommuner. Turisterne bruger med lidt over 2 mia. kr. flest penge i Varde. Herefter lægges også mange turismekroner i Odense og Vejle, hhv. 1,7 og 1,6 mia. kr. I den anden ende af listen findes kommuner som Kerteminde, Vejen og Ærø, hvor turisterne bruger mellem 134 og 244 mio. kr. Det må derfor siges, at der er stor spredning i turismeforbrugets størrelse blandt regionens 22 kommuner.

Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Syddanmarks 22 kommuner

Tabel 1.1 opdeler desuden turismeforbruget i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune.

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2013 Turismeforbruget

I alt

Kommerciel overnatning

Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende Samlet udbud mio. kr.

Turismeandel af samlet udbud pct.

Danmark

91.917

44.584

47.333

4.789.131

1,9

Region Syddanmark

18.428

9.668

8.760

948.259

1,9

Varde

2.012

1.646

366

40.072

5,0

Odense

1.732

732

1.000

130.297

1,3

Vejle

1.636

705

932

78.288

2,1

Kolding

1.428

635

793

79.958

1,8

Billund

1.285

843

442

37.655

3,4

Sønderborg

1.209

560

649

62.448

1,9

Tønder

1.195

713

482

30.983

3,9

Esbjerg

1.095

519

577

124.008

0,9

Middelfart

866

395

472

23.675

3,7

Haderslev

768

306

462

33.353

2,3

Fredericia

734

256

477

77.593

0,9

Aabenraa

669

214

456

50.417

1,3

Nyborg

596

256

339

17.253

3,5

Svendborg

579

290

289

31.651

1,8

Langeland

535

436

7.038

7,6

Fanø

460

353

108

1.712

26,9

Faaborg-Midtfyn

397

201

196

30.614

1,3

Assens

337

154

183

25.216

1,3

Nordfyns

316

151

165

15.976

2,0

Kerteminde

244

110

134

16.485

1,5

Vejen

199

100

29.927

0,7

Ærø 134 93 41 3.640 3,7 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster.

Det ses, at turismen overordnet set fylder 1,9 pct. af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i regionen. Turismen har som erhverv hermed samme betydning i Region Syddanmark som den har på landsplan. Turismens økonomiske betydning varierer dog en del kommunerne imellem, hvilket kommer til udtryk i figur 1.3. F.eks. findes kommuner som Langeland og Fanø længere nede på listen over turismeforbrug, men de to øer er, hvor turismen har størst betydning for økonomien i Region Syddanmark. Således fylder turisternes forbrug 26,9 pct. på Fanø og 7,6 pct. på Langeland af øernes samlede udbud af varer og tjenester. Turismeforbruget i Varde skiller sig desu-

den ud ved både at være højt, men også relativt vigtigt i forhold til andre brancher, idet turismen fylder 5,0 pct. af kommunens samlede udbud. Figur 1.3. Turismens andel af det samlede udbud i Region Syddanmarks 22 kommuner

Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i bl.a. Vejen, Esbjerg og Fredericia. Her står turismeforbruget for 0,7-0,9 pct. af kommunernes samlede udbud. Esbjerg og Odense er desuden højt producerende kommuner med 124-130 mia. kr. i samlet udbud af varer og tjenester. Her fylder turismen relativt lidt i forhold til andre brancher. Variationen mellem regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Det ses yderligere af tabel 1.1, at størstedelen af turismeforbruget i Region Syddanmark med 9,7 mia. kr. eller 52 pct. af det samlede turismeforbrug lægges i forbindelse med kommercielle overnatningsformer (f.eks. lejet feriehus, feriecenter og hotel). Dette er en lidt højere andel i forhold til hele landet, hvor 49 pct. lægges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. At turismeforbruget i Regionen Syddanmark i højere grad er knyttet til kommercielle overnatningsformer er kendetegnende for de fleste af regionens kommuner – særligt fylder kommercielle overnatningsformer meget i kommuner som Varde, Langeland, Fanø og Billund med 6682 pct. af det samlede turismeforbrug. Til gengæld skiller turismeforbruget sig i Aabenraa,

Fredericia og Haderslev ud ved, at en overvægt med 60-68 pct. af det samlede turismeforbrug bruges i forbindelse med de ikke-kommercielle overnatningsformer eller endagsbesøg. 1.2 Danske gæster står bag to tredjedele af turismeforbruget i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark er særligt afhængig af danske gæster. Danskerne står med 12,0 mia. kr. eller 65 pct. således for størstedelen af regionens samlede turismeforbrug. Turismeforbruget fra udenlandske gæster fylder godt 6,4 mia. kr. eller de resterende 35 pct. Denne forholdsvis høje andel af dansk turismeforbrug er højere end for hele landet, hvor danske turister lægger 60 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette fremgår af tabel 1.2. De mange tyske gæster i området lægger 3,7 mia. kr. eller 20 pct. af regionens samlede turismeforbrug, hvilket er 8 pct. point mere end i landet som helhed. Dermed står tyskerne for 57 pct. af det udenlandske turismeforbrug, og er det næststørste marked for Region Syddanmark. Herefter er de næststørste udenlandske markeder Norge med 639 mio. kr. og Sverige med 448 mio. kr. eller hhv. 3 og 2 pct. af det samlede turismeforbrug. Både den norske og den svenske andel af det samlede turismeforbrug i regionen er en del lavere end de tilsvarende andele på landsniveau, hvor nordmændene står for 6 pct. af turismeforbruget og svenskerne 7 pct. Hollandske turisters forbrug fylder 1 pct. af det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark. Hermed er betydningen af de hollandske turisters forbrug kun en lille smule større for Region Syddanmark end for hele landet, hvor hollænderne også står for 1 pct. Gæster fra Storbritannien og USA lægger hver 1 pct. af det samlede turismeforbrug i den syddanske region. Denne andel er en smule lavere end, hvad turister fra disse lande lægger på landsplan (2 pct.). Turister fra øvrige lande lagde 1 mia. kr. svarende til 6 pct. af det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark. Til sammenligning lagde turister fra andre lande end de angivne i tabel 1.2, på landsplan 10 pct. af det samlede turismeforbrug. Bilag 1A specificerer yderligere turismeforbruget på nationaliteter i de enkelte kommuner. Det ses bl.a., at det danske turismeforbrug er relativt stort i kommuner som Nyborg og Middelfart med andele på 86 pct. af det samlede turismeforbrug. I kommunerne tæt ved grænsen, bl.a. Fanø, Varde og Tønder er det derimod det udenlandske, herunder tyske turismeforbrug, der dominerer.

Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Syddanmark, 2013

Turismeforbrug

Fordeling af Region Syddanmarks Fordeling af Danmarks turismeforbrug turismeforbrug

mio. kr.

I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien USA Øvrige lande

pct.

18.428 11.992 6.437 3.697 639 448 270 169 154 1.060

100 65 35 20 3 2 1 1 1 6

100 60 40 12 6 7 1 2 2 10

1.3 Ferieturisme er betydeligt vigtigere end forretningsturisme Tabel 1.3 viser danske og udenlandske turisters forbrug opdelt efter formål, dvs. ferie- eller forretningsturisme. Det ses, at størstedelen af forbruget i regionen kan tilskrives ferierejser med knap 12,9 mia. kr. svarende til 70 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 5,5 mia. kr. eller 30 pct. bruges i forbindelse med forretningsrejser. På forretningsrejser er det danskerne, der med 89 pct. af det samlede turismeforbrug står for størstedelen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med næsten 5,9 mia. kr. for omkring 45 pct. af det samlede ferieturismeforbrug. Bilag 1B opdeler yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Region Syddanmark, 2013 I alt

Forretningsrejser

Ferierejser

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

18.428

5.540

100

12.889

100

Danmark

11.992

4.957

7.035

Udlandet

6.437

583

5.854

1.4 Region Syddanmark er afhængig af områdets sommerhusudlejning Turismen i Region Syddanmark er, som nævnt, i forhold til resten af landet særligt mere afhængig af turisme inden for de kommercielle overnatningsformer. 52 pct. af turismeforbruget lægges således knyttet til de kommercielle overnatningsformer, mens 48 pct. bruges ikke kommercielt. I forhold til resten af landet er turismen i Region Syddanmark særligt kendetegnet ved at være afhængig at turisme i lejet feriehus. Feriehusudlejningen står således for 3,2 mia. eller 17 pct. af regionens turismeforbrug. Til sammenligning bruges 12 pct. på denne overnatningsform i hele landet.

En betydelig andel af turismeforbruget i Region Syddanmark lægges desuden i forbindelse med forretningsturisme, idet knap 2,5 mia. kr. eller 14 pct. af turismeforbruget er knyttet til forretningsgæster på hotel og 3,0 mia. kr. eller 16 pct. bruges på endagsforretningsrejser. På landsplan udgør forbruget på hotelovernatninger med forretning som formål 15 pct., mens en lavere andel med 13 pct. går til endagsforretningsrejser. Feriegæsters omsætning på hotel fylder i Region Syddanmark 9 pct. af totalen, hvilket er 3 pct. point lavere end for landet samlet set. Endagsturisme fylder 31 pct. i den sydlige del af Danmark. Herunder lægger turisterne 15 pct. af det samlede forbrug på ferieendagsture. Til sammenligning lægger endagsturister på ferie i Danmark 19 pct. af det samlede turismeforbrug. Inden for den ikke-kommercielle kategori findes også overnatning hos familie/venner som i regionen står for 10 pct. af det samlede turismeforbrug, en lidt lavere andel end, hvad turisterne i hele landet bruger på denne kategori. De kommercielle overnatningsformer camping, feriecentre fylder med hhv. 6 og 3 pct. af det samlede turismeforbrug en smule mere i Region Syddanmark end i landet samlet set. Til gengæld bruger turisterne i regionen i eget feriehus4 med 5 pct. ikke helt så mange penge som de gør på landsplan. Bilag 1C viser turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i regionen. Der ses stor kommunal variation, da forskellige former for turisme kendetegner kommunerne hver især. F.eks. er Langeland afhængige af den årlige festival, mens Nyborg og Middelfart er meget afhængige af forretningsturisme, Ærø af turisme i lystbådehavne, Varde og Fanø af sommerhusturisme, Billund af områdets feriecentre, Aabenraa af endagsturisme og Faaborg-Midtfyn af familie-/vennebesøg.

Bemærk at denne kategori ligesom lånt feriehus, familie/venner og bondegårde stammer fra ældre undersøgelser (se afsnit 4.1) og derfor skal tages med et gran salt. Desuden indgår overnatningsformer som nogle dele af privat udlejning (f.eks. AirBnB) ikke i modellen.

Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark, 2013 Turismeforbrug mio. kr.

I alt

Fordeling for Region Syddanmark

Fordeling for hele landet

pct.

18.428

100

Kommercielle

9.668

Hotel – ferie

1.713

Hotel – forretning

2.539

Feriecentre

462

1.142

Vandrerhjem

149

Lejet feriehus

3.192

Lystbåde

208

Festival

242

8.760

Eget feriehus

881

Lånt sommerhus

295

Familie/venner

1.791

Endagsturister - ferie

2.793

Endagsturister - forretning

3.000

Camping

Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle

1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen Turismesatellitregnskabet viser yderligere, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikketurismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter. Tabel 1.5 viser opdelingen for Region Syddanmark. Det ses, at forbruget på de turismekarakteristiske produkter fylder halvdelen af det samlede turismeforbrug. Forbruget indenfor detailhandel fylder 29 pct., mens andre produkter fylder de resterende 20 pct. Denne fordeling ligner nogenlunde landsfordelingen. Her går en lidt større del dog på de turismerelaterede produkter. At turisterne på landsplan bruger lidt flere penge på turismeprodukterne kan bl.a. hænge sammen med den lidt højere andel forretningsgæster. Da forretningsgæsterne som oftest bor på hotel, går en langt større andel til selve overnatningen og lokaltransport. Det er især de danske gæster, der i Region Syddanmark bruger penge på turismeprodukter som lokal transport (30 pct.) og overnatning (14 pct.). Dette skyldes bl.a. overvægten af danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel på turismeprodukter (34 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (14 pct.). I forhold til de danske turister i regionen går en lidt større andel af forbruget således til detailhandel (34 pct.)

og andre produkter (32 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester samt energi og vandforsyning. Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. Turisterne i Nyborg og Fredericia har bl.a. pga. mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på 71-75 pct. I Varde og på Fanø bruges i denne kategori kun 16-24 pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister, der bruger penge i feriehuse. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Syddanmark, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

18.428

100

11.992

100

6.437

100

9.273

7.104

2.169

Overnatning

2.461

1.626

835

Restaurant

2.210

1.328

882

Lokal transport

3.952

3.630

322

414

331

I alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

236

190

5.419

3.215

2.204

Føde- og drikkevarer samt tobak

2.142

1.223

919

Benzin og andet brændstof

1.657

1.280

377

Andet

1.620

712

908

3.736

1.672

2.064

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Region Syddanmark. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. 2.1 Turismen skaber mest værdi i Varde En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Den turismeskabte værditilvækst i Region Syddanmark udgjorde i 2013 knap 10,6 mia. kr. inklusiv afledte effekter, hvilket ses af tabel 2.1. Dette svarer til en andel på 3,4 pct. af regionens samlede værditilvækst, idet alle erhvervene i regionen tilsammen skaber værdi for 311,5 mia. kr. Sammenlignet med landsgennemsnittet er denne turismeandel hermed en anelse højere. Så turismen er, hvad angår værditilvækst, i gennemsnit et vigtigere erhverv i Region Syddanmark end i Danmark generelt. Varde har højest værdiskabelse af Region Syddanmarks 22 kommuner, idet turismen i Varde står for en værditilvækst på godt 1,2 mia. kr. Odense og Vejle følger som Region Syddanmarks næst største kommuner målt på turismeskabt værditilvækst, da der skabes hhv. 843 og 813 mio. kr. Omvendt skabes ikke nær så meget værdi af turismen i kommuner som Ærø (135 mio. kr.), Vejen (162 mio. kr.) og Kerteminde (190 mio. kr.). Af Region Syddanmarks kommuner er turismens relative betydning for værdiskabelsen størst på øerne Fanø, Langeland og i Varde, da turismen skaber hhv. 59,1, 17,0 og 10,8 pct. af den samlede værditilvækst i kommunerne. Ærø følger efter med en turismeandel af den samlede værditilvækst på 10,5 pct. Til gengæld ligger kommuner som Esbjerg (1,6 pct.), Vejen (1,7 pct.), og Odense (1,7 pct.) under Region Syddanmarks og Danmarks generelle gennemsnit. Med andre ord er disse kommuner altså ikke lige så afhængige af turismen i på dette område.

Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2013 Turismeskabt værditilvækst

Samlet værditilvækst i kommunen

mio. kr.

Turismeandel af samlet værditilvækst pct.

Danmark

53.559

1.625.586

3,3

Region Syddanmark

10.570

311.516

3,4

1.246

11.505

10,8

Odense

843

50.306

1,7

Vejle

813

28.053

2,9

Kolding

744

27.311

2,7

Sønderborg

700

20.779

3,4

Tønder

697

9.699

7,2

Billund

681

15.274

4,5

Esbjerg

538

33.366

1,6

Haderslev

471

11.750

4,0

Middelfart

436

8.637

5,0

Fredericia

417

17.310

2,4

Aabenraa

408

17.344

2,4

Langeland

389

2.288

17,0

Fanø

338

572

59,1

Svendborg

337

11.589

2,9

Nyborg

301

5.706

5,3

Faaborg-Midtfyn

269

9.720

2,8

Nordfyns

238

5.536

4,3

Assens

215

8.894

2,4

Kerteminde

190

4.787

4,0

Vejen

162

9.800

1,7

Ærø

135

1.287

10,5

Varde

Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet.

Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Region Syddanmark, 2013

2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Region Syddanmarks 10,6 mia. kr. store turismeafledte værditilvækst havner 27 pct. eller knap 2,9 mia. kr. i turismeerhvervene. Dette er 2 pct. point lavere end landsniveauet. Inden for turismeerhvervene stammer 9 pct. af regionens turismeafledte værditilvækst fra restauranter og værtshuse, hvilket er 1 pct. point under hele landets andel. 7 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Syddanmark og i hele landet tilfalder overnatningssteder. Transportvirksomheder bidrager med 6 pct., mens kultur, forlystelser og sport bidrager med 4 pct. af den samlede turismeskabte værditilvækst. Disse andele er på samme niveau som i hele landet. I Region Syddanmark afledes 19 pct. af den turismeafledte værditilvækst inden for af detailhandlen. Dette er 1 pct. point lavere end i Danmark samlet set. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 54 pct. 3 pct. point over fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje5 (16 pct.), erhvervsservice6 (9 pct.) og andre – herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. 5

Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at hele branchen kun indgår i turismeerhvervet.

Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Syddanmark, 2013 Fordeling for Turismeafledt værditilvækst mio. kr.

I alt

Region Syddanmark

Danmark

pct.

10.570

100

2.893

Overnatningssteder

746

Restauranter og værtshuse

917

Transportvirksomheder

662

Rejseservice

152

Kultur, forlystelser og sport

416

2.017

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

216

1.779

5.660

1.655

929

3.077

Turismeerhverv Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i turismeforbrug er anledning til ca. 570.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i regionen samlet er således 0,57, hvilket er en anelse lavere end landsgennemsnittet på 0,58. I bilag 2A findes den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for regionens kommuner enkeltvis. Det ses bl.a., at turismen i Esbjerg og Fredericia skaber 38-39 pct. af den samlede værdi inden for turismeerhvervet, hvilket er relativt meget. Omvendt er detailhandlen med 23 pct. særlig afhængig af den turismeskabte værditilvækst i kommuner som Haderslev og Tønder. 2.3 Turismen skaber næsten 22.000 job i Region Syddanmark Turisternes forbrug skaber desuden en mængde arbejdspladser, også kaldet turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Varde, Odense og Vejle er de største kommuner i regionen målt på turismeskabte job, idet der hhv. skabes. 2.254, 1.809 og 1.747 job. I den anden ende af skalaen findes kommunerne Ærø, Vejen og Kerteminde med 277-384 turismeskabte fuldtidsstillinger i 2013.

Dækker bl.a. over udlejning af biler.

Samlet set skaber turismen i hele regionen gennem direkte og afledte effekter 21.903 årsværk, hvilket svarer til en femtedel af hele landets turismeskabte årsværk. Der var i Region Syddanmark i 2013 omkring 558.000 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 3,9 pct. af regionens samlede beskæftigelse. Dette er lidt under landsgennemsnitte på 4,1 pct. Øerne Fanø, Langeland og Ærø er, relativt set, mest afhængige af turismens effekter i regionen, idet hhv. 58,8, 15,9 og 11,0 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Vejen, Odense og Esbjerg er mindre afhængige af turismens jobskabelse, da hhv. 1,9-2,0 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et serviceerhverv. Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2013 Turismeskabte årsværk

Samlet antal beskæftigede i kommunen

årsværk

Danmark

Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune pct.

111.462

2.748.805

4,1

21.903

558.498

3,9

Varde

2.254

22.129

10,2

Odense

1.809

96.809

1,9

Vejle

1.747

53.155

3,3

Kolding

1.531

49.663

3,1

Sønderborg

1.511

34.775

4,3

Billund

1.485

17.231

8,6

Tønder

1.363

18.060

7,5

Esbjerg

1.134

55.896

2,0

Haderslev

1.045

23.655

4,4

Fredericia

989

26.059

3,8

Middelfart

896

16.832

5,3

Aabenraa

848

29.413

2,9

Langeland

736

4.628

15,9

Svendborg

721

23.650

3,0

Nyborg

621

11.203

5,5

Fanø

618

1.051

58,8

Faaborg-Midtfyn

590

18.868

3,1

Nordfyns

500

9.512

5,3

Assens

465

15.199

3,1

Kerteminde

384

8.518

4,5

Vejen

378

19.680

1,9

Ærø

277

2.512

11,0

Region Syddanmark

Figur 2.2 illustrerer tabel 2.3 med antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Umiddelbart ses ingen sammenhæng mellem effektens størrelse

og turismeerhvervets relative betydning. Til gengæld giver figuren et hurtigt overblik turismens betydning i den enkelte kommune. Figur 2.2. Værditilvækst skabt af turisme i Region Syddanmark, 2013

2.4 Turismen skaber flest job i turismeerhvervet Turismen skaber i Region Syddanmark med 9.512 årsværk eller en andel på 43 pct. af den samlede beskæftigelse, flest job inden for turismeerhvervet. Denne andel er næsten på niveau med hele landets på 44 pct. Med 4.992 årsværk eller 23 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse er det især på restauranter og værtshuse, der skabes beskæftigelse i Region Syddanmark. Turismens jobskabelse er her således relativt højere end, hvad den er for Danmark (16 pct.). 11 pct. af den samlede turismeafledte beskæftigelse i regionen og i hele landet skabes inden for overnatningssteder. Til gengæld skabes i regionen relativt færre job inden for transportvirksomheder og kultur, forlystelser og sport i forhold til hele landet. 23 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse i både Region Syddanmark og i hele landet job er i detailhandlen. Turismen skaber herudover 7.366 årsværk inden for andre brancher i Region Syddanmark inklusiv afledte effekter. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er derfor relativt set, lidt mere betydningsfuld i jobskabelsen, som for resten af landet. Den store spredning af turismeskabt beskæftigelse i forskellige brancher, viser netop turismens brede beskæftigelseseffekt.

Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Syddanmark, 2013 Fordeling for Turismeafledt beskæftigelse

Region Syddanmark

Danmark pct.

årsværk

I alt

21.903

100

9.512

Overnatningssteder

2.508

Restauranter og værtshuse

4.992

Transportvirksomheder

965

Rejseservice

350

Kultur, forlystelser og sport

698

5.025

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

367

4.649

7.366

439

Erhvervsservice

1.919

Andre

5.008

Turismeerhverv Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Syddanmark var denne multiplikator 1,2 i 2013. For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes 1,2 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således lige så beskæftigelsesintensiv i Region Syddanmark som i hele Danmark, hvor der også i gennemsnit skabes 1,2 job af en million kr. i turismeforbrug. Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner. Det ses, at turismen skaber mest beskæftigelse i turismeerhvervet i kommunerne Fredericia, Vejen og Esbjerg med 45-59 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Inden for detailhandel skaber turismen relativt flest job i Fanø, Varde og Nordfyns Kommune med 30-31 pct. 2.5 Skatteindtægter for 7,5 mia. kr. Turismen i Region Syddanmark skaber offentlige indtægter på ca. 7,5 mia. kr. Heraf går 4,5 mia. kr. eller 62 pct. til vareskatter, herunder især moms med knap 3 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 2,8 mia. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. De turismeafledte skatter og afgifter inden for personskatter samt moms, vare- og selskabskatter fordeler sig nogenlunde som på landsplan. Bilag 2C udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan.

Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Syddanmark, 2013 Fordeling for Turismeafledte skatter og afgifter

Region Syddanmark

Danmark

mio. kr.

pct.

I alt

7.527

100

Personskatter

2.835

Statsskatter

932

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

406

1.453

4.691

399

Vareafgifter/punktafgifter

1.314

Moms/merværdiafgift

2.978

Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter

2.6 Regionens turismeafledte skatteindtægter fylder 5 pct. af de samlede skatteindtægter Som det fremgår af tabel 2.6, skaber turismen 5,1 pct. af Region Syddanmarks samlede skatteprovenu, hvilket er 0,1 pct. point over landsniveauet. Dette skyldes, at andelen af især selskabsskater på 4,7 pct. er lidt højere i Region Syddanmark end i resten af landet (3,8 pct.). Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,41. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Syddanmark, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på ca. 410.000 kr., hvilket er det samme som, hvad hele landet i gennemsnit tjener ind for 1 mio. kr. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Syddanmark, 2013 Fordeling for Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr.

Region Syddanmark

Danmark pct.

I alt

7.527

5,1

5,0

Personskatter

2.835

3,3

Statsskatter

932

3,0

2,9

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

406

3,5

Kirkeskatter

3,4

3,5

1.453

3,5

4.691

7,7

7,4

399

4,7

3,8

Vareafgifter/punktafgifter

1.314

7,8

7,7

Moms/merværdiafgift

2.978

8,3

8,4

Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel følger udviklingen i Region Syddanmarks kapacitet, dvs. overnatningsproduktet, og i antallet af overnatninger i Region Syddanmark jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, Danhostel-vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikkekommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Kapitlet vedrører år 2014 og udviklingen siden 2010. 3.1 Lille stigning i overnatningskapaciteten de seneste 5 år Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Region Syddanmark registeret af Danmarks Statistik i juni måned. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor sengekapaciteten på vandrerhjem ikke er med. I perioden 2010-2014 er regionens samlede kapacitet steget fra 132.000 sengepladser i 2010 til 134.000 i 2014. Samtidig steg antallet af indberettende virksomheder fra 354 til 367. Regionen havde 135.467 senge i 2012, hvilket er det højeste antal senge inden for de sidste fem år. Det højeste antal virksomheder var i 2013, hvor der var 370. Ser man bort fra feriehuse, er camping klart overnatningsformen med den klart største kapacitet i området. I 2014 var der således næsten 90.000 sovepladser fordelt på 133 virksomheder. Antallet af campingsengepladser er dog lidt lavere end de foregående år. Region Syddanmarks 124 hoteller havde i 2014 en kapacitet på 17.326 senge, hvilket er ca. 1000 mere end der var i 2010 og det højeste antal senge inden for de sidste fem år. Kapaciteten i feriecentre er med 14.794 senge i 2014 lidt lavere end regionens hotelkapacitet. På trods af, at antallet af indberettende feriecentre er faldet fra 26 i 2010 til 24 i 2014, er antallet af senge steget med næsten 800 siden 2010. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes fra løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter. Om ikke andet er antallet af pladser steget fra 11.867 i 2010 til 12.119 i 2014 i takt med, at indberettende havne er steget fra 58 til 62. Antallet af vandrerhjem er 2010-2014 faldet fra 27 til 24.

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Syddanmark Antal senge I alt Hoteller Feriecentre 2 Camping Lystbådehavne (pladser)

2010

2011

2012

2013

2014

132.100 16.310 13.998 89.925 11.867

134.817 16.855 14.964 91.221 11.777

135.467 16.670 14.734 92.310 11.753

135.104 16.531 14.565 91.863 12.145

134.017 17.326 14.794 89.778 12.119

366 123 28 132 26 57

364 120 25 133 27 59

370 120 24 133 28 65

367 124 24 133 24 62

Antal indberettende virksomheder I alt Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne

354 114 26 129 27 58

1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.

3.2 Regionens sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten i Region Syddanmark er antallet af sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange uger de 22 kommuners sommerhuse blev kommercielt udlejet i 2014. I forhold til tidligere års destinationsrapporter er der i år, gennem Danmarks Statistiks sommerhusundersøgelse 2014, taget højde for, at ikke alle sommerhuse er tilgængelige for udlejning. Derfor ses nogle noget højere udlejningsprocenter end i tidligere rapporter, som i princippet antog, at alle sommerhuse i kommunen kunne lejes. Af Region Syddanmarks i alt 35.273 sommerhuse var ca. 11.233 tilgængelige for udlejning i 2014. Dette antal er estimeret pr. kommune på baggrund af den gennemsnitlige udlejningsprocent for landsdelen og siden aggregeret op. Derfor er der tale om kommunale skøn. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvorfor den samlede kapacitet i sommerhuse, kommunen har til rådighed er givet som antallet af sommerhuse til udlejning ganget med 39. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101, mens antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på de tilgængelige sommerhuse i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre i højere grad ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunen. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Det ses hermed af tabel 3.2, at der i 2014 blev udlejet

198.843 husuger i Region Syddanmark samlet set, hvilket er 45,4 pct. af den potentielle kapacitet i regionen, idet der i alt var mulighed for at udleje knap 438.089 udlejningsuger. Denne udnyttelse er hermed en del højere end landsgennemsnittet på 35,2 pct., hvilket viser at sommerhusudlejning er særlig vigtig for regionen. I Region Syddanmark udlejes generelt en større andel af feriehuse i Sydjylland end på Fyn. Man kunne derfor forestille sig en i gennemsnit højere efterspørgsel på huse i de fynske kommuner, som har en højere kommerciel udlejningsprocent end en typisk sydjysk kommune. Høje udlejningsprocenter findes især i Middelfart (87,6 pct.) og på Ærø (76,3 pct.), men det ses også, at Tønder og Varde er populære sommerhuskommuner med udlejningsprocenter på hhv. 80,1 og 66,9 pct. Herunder skal det også nævnes, at Varde klart er regionens største sommerhusområde med hele 8.258 sommerhuse og 89.015 udlejede husuger. Også Fanø og Sønderborg bør nævnes som vigtige sommerhuskommuner i området, idet de står for hhv. 24.360 og 12.829 udlejede uger. De to kommuner ligner hinanden på de 1.1001.200 antal sommerhuse til udlejning, men Fanø har en højere kommerciel udlejningsprocent (51,3 pct.). Dette kan både have med efterspørgslen at gøre, men også være et udtryk for andre gældende forhold som privat udlejning. Tabel 3.2. Udlejning af feriehuse, Region Syddanmark, 2014

Hele landet Region Syddanmark Varde Tønder Fanø Sønderborg Langeland Kolding Haderslev Nordfyns Middelfart Esbjerg Kerteminde Vejle Faaborg-Midtfyn Aabenraa Assens Svendborg Nyborg Ærø Billund og Vejen Fredericia Odense

Feriehuse, antal

Feriehuse til udlej1 ning (estimeret)

214.753 35.273 8.287 2.092 2.958 2.753 2.250 1.530 1.605 3.113 1.342 400 1.664 1.237 1.374 837 736 737 773 351 931 268 35

39.944 11.233 3.414 862 1.219 1.134 927 630 661 265 114 165 141 510 117 345 63 63 66 30 384 110 14

Udlejningsuger Udlejede til rådighed husuger 1.557.818 438.089 133.156 33.614 47.529 44.235 36.153 24.584 25.789 10.320 4.449 6.427 5.516 19.876 4.555 13.449 2.440 2.443 2.562 1.164 14.959 4.306 562

547.906 198.843 89.015 26.925 24.360 12.829 8.824 6.564 4.402 4.401 3.898 3.352 2.762 2.018 2.017 1.969 1.543 1.193 1.022 888 548 160 155

Kommerciel udlejningspct. 35,2% 45,4% 66,9% 80,1% 51,3% 29,0% 24,4% 26,7% 17,1% 42,6% 87,6% 52,2% 50,1% 10,2% 44,3% 14,6% 63,2% 48,8% 39,9% 76,3% 3,7% 3,7% 27,6%

1: Andelen af feriehuse, der anvendes til udlejning er baseret på gennemsnittet for landsdelen fra Danmarks Statistiks sommerhusundersøgelse 2014. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.3 Flest overnatninger i feriehuse og på campingpladser Vendes blikket mod antallet af turistovernatninger blev 2014 et kanon turismeår. I Region Syddanmark blev der i registreret hele 14,5 mio. overnatninger, hvilket er højeste antal siden 2008, hvor feriehusstatistikken går tilbage til. Dette er 4,9 pct. eller 680.000 overnatninger højere end regionens samlede overnatningstal i 2013. Overnatninger i feriehuse og på campingpladser er dominerende i regionen med knap 5,8 mio. overnatninger eller 40 pct. af det samlede antal overnatninger i feriehuse og knap 4,3 mio. overnatninger (29 pct.) på camping i 2014. I forhold til året før er dette en stigning i campingog feriehusovernatninger på hhv. 4,8 og 6,8 pct. Campingovernatningerne er dog stadig ca. 120.000 overnatninger under 2010-niveauet, mens antallet af feriehusovernatninger ikke har været højere i lang tid. Hoteller er den tredje største kommercielle overnatningsform med 17 pct. af regionens overnatninger. Hotelovernatningerne i regionen er ligeligt fordelt mellem ferie og forretning som formål. Begge former har fra 2010 til 2014 oplevet fremgang. På det seneste er forretningsovernatninger gået frem med 4,5 pct. fra 2013 til 2014 og ferieovernatninger med 6,6 pct. Feriecentre tegner sig for 1,4 mio. overnatninger svarende til 10 pct. af alle regionens kommercielle overnatninger. Overnatninger i feriecentre nåede sit højdepunkt i 2011 og er siden gået tilbage. Feriecentre oplevede dog positiv svag vækst fra 2013 til 2014 på ½ pct. Overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem fyldte de resterende 5 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger i 2014 med hhv. 411.000 og 234.000, hvilket for begge formers vedkommende var et lidt lavere antal end i 2010. Den seneste udvikling 2013-2014 viser et fald i overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem på hhv. 2,6 og 2,3 pct. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Region Syddanmark 2010

2011

2012

2013

2014

I alt 13.878 14.164 13.916 Feriehuse 5.265 5.531 5.575 Camping 4.373 4.250 4.015 Hoteller 2.084 2.194 2.219 - ferie 1.042 1.120 1.135 - forretning 1.041 1.074 1.084 Feriecentre 1.497 1.556 1.468 Lystbådehavne 413 392 389 Vandrerhjem 246 242 252

13.818 5.396 4.060 2.267 1.143 1.124 1.434 422 239

14.497 5.765 4.254 2.392 1.218 1.174 1.441 411 234

Fordeling i Udvikling 2013 -2014 2014 (pct.) (pct.) 100 4,9 40 6,8 29 4,8 17 5,5 8 6,6 8 4,5 10 0,5 3 -2,6 2 -2,3

Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt forbrug, idet forretningsgæster typisk bruger relativt mange penge pr. døgn i forhold til f.eks. campingog feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor forskudte. F.eks. fyldte camping 29 pct. af de kommercielle overnatninger i 2013, men kun 8 pct. af omsætningen inden for de kommercielle former. Det skal også nævnes, at ikke-kommercielle overnatninger i dette kapitel er udeladt, da tallene stammer fra undersøgelser af ældre dato og derfor blot er videreført fra året inden. Ikke desto

mindre bekræftes det, at forretningsgæster bidrager med relativt høj turismeomsætning i forhold til overnatningstallet, mens det omvendte er tilfældet for gæster på camping og i feriehuse. 3.4 Danske og udenlandske overnatninger fylder lige meget 50 pct. af Region Syddanmarks kommercielle overnatninger foretages af danske gæster, mens den anden halvdel foretages af udenlandske gæster. Danske og udenlandske turister i Region Syddanmark lagde i 2014 således hhv. 7,2 og 7,3 mio. overnatninger. Denne inddeling adskiller sig også fra afsnit 1.2, hvor den danske turismeomsætning viste sig højere. Dette tyder på et højere dansk døgnforbrug end det udenlandske i regionen. Den seneste fremgang i overnatningstallet 2013-2014 på 4,9 pct. er en kombination af flere danske (+4,6 pct.) og udenlandske (+5,2 pct.) overnatninger. I forholdet til den seneste udvikling på landsplan, 2013-2014 (se tabel 3.5), har regionen således klaret sig omtrent lige så godt. Inddeles de udenlandske overnatninger i nationaliteter, fremgår det, at størstedelen, nok ikke overraskende, er fra Tyskland, idet 5,4 mio., dvs. 38 pct. af regionens kommercielle overnatninger i 2014 blev foretaget af tyske gæster. Det tyske overnatningstal var hermed i 4,4 pct. positiv vækst, hvilket næsten bringer dem tilbage på 2011-niveauet. Gæster fra Norge, Sverige og Holland er med 391.000-498.000 overnatninger eller 3 pct. hver af Region Syddanmarks overnatninger nogenlunde lige vigtige markeder. De norske overnatninger rundede knap og nap den halve million med en vækst på 7,6 pct. fra 2013 til 2014 og er siden 2010 steget stødt. Også overnatninger fra Sverige og Holland havde pæn vækst 20132014 med 3-5 pct., men har tidligere ligget på et højere niveauer. De svenske overnatninger er dog tæt på at være tilbage på 2011-niveauet, mens der er lidt længere op til det høje hollandske niveau i 2010 på 476.000. Overnatninger fra Storbritannien og andre lande fyldte hhv. 70.000 og 518.000 i 2014, hvilket er højeste overnatningstal siden 2010. Fra 2013 til 2014 gik britiske overnatninger 2,5 pct. frem, mens overnatninger fra andre lande steg hele 13,9 pct. og generelt har været i eksplosiv vækst gennem perioden. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Region Syddanmark

I alt Danmark Udlandet Tyskland Norge Sverige Holland Storbritannien Andre lande

2010

2011

2012

2013

2014

13.878 6.868 7.010 5.306 460 351 476 57 360

14.164 6.901 7.263 5.467 466 404 436 65 425

13.916 6.857 7.060 5.366 441 375 373 66 439

13.818 6.864 6.955 5.216 463 380 372 69 455

14.497 7.180 7.317 5.447 498 392 391 70 518

Fordeling 2014 (pct.) 100 50 50 38 3 3 3 0 4

Udvikling 2013 - 2014 (pct.) 4,9 4,6 5,2 4,4 7,6 3,2 5,1 2,5 13,9

3.5 Flest kommercielle overnatninger i Varde Varde er qua sine mange feriehusovernatninger den største kommune i regionen, idet der var 3,4 mio. overnatninger i 2014. Også Tønder, Billund og Sønderborg er vigtige for Region Syddanmark, da alle tre kommuner har over 1 mio. overnatninger. Tabel 3.5 viser udviklingen i antallet af overnatninger for samtlige af Region Syddanmarks 22 kommuner fra 2010 til 2014. Siden 2010 har mange af kommunerne oplevet pæn positiv vækst. Især bør Kolding (15,8 pct.), Haderslev (17,5 pct.) og Odense nævnes, da disse kommuner særligt hævet niveauet af overnatninger. Omvendt har kommuner som Vejle og Middelfart oplevet negativ vækst på 8-9 pct. fra 2010 til 2014. Ikke desto mindre viser regionen samlet set en flot vækst på 8,6 pct. flere overnatninger i 2014 end i 2010. Den seneste udvikling viser 5,0 pct. vækst i regionens samlede overnatninger, da de fleste af kommunerne havde positiv vækst 2013-2014. Især trak udviklingen i Kolding (+15,8 pct.), Sønderborg (8,9 pct.) og Tønder (+6,3 pct.) det samlede regionsgennemsnit op. Antallet af overnatninger var i tilbagegang i bl.a. Vejle (-5,1 pct.) og på Langeland (-6,8 pct.) hvilket trak i den anden retning. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Region Syddanmark

Hele landet Region Syddanmark Varde Tønder Billund Sønderborg Fanø Kolding Vejle Haderslev Esbjerg Langeland Middelfart Svendborg Aabenraa Nordfyns Odense Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Kerteminde Fredericia Ærø Vejen

2010

2011

2012

2013

2014

43.136 13.878 3.323 1.321 1.185 954 773 648 627 537 497 478 558 468 424 383 354 249 235 218 232 210 169 38

44.657 14.164 3.424 1.369 1.209 991 746 660 658 572 507 492 499 461 435 405 359 276 234 218 216 216 164 55

44.468 13.916 3.458 1.389 1.179 961 714 649 610 584 519 505 480 418 446 356 358 269 226 208 194 194 141 57

44.603 13.818 3.349 1.333 1.199 945 744 662 607 583 518 504 468 441 415 342 382 268 239 203 214 196 149 58

46.831 14.497 3.422 1.416 1.217 1.029 811 750 576 631 542 470 508 455 458 409 402 276 255 209 248 215 143 55

Udvikling 2010 - 2014 (pct.) 8,6 4,5 3,0 7,3 2,7 7,9 5,0 15,8 -8,2 17,5 9,1 -1,7 -9,0 -2,8 8,0 6,8 13,3 11,0 8,7 -4,2 7,1 2,6 -15,6 45,3

Udvikling 2013 - 2014 (pct.) 5,0 4,9 2,2 6,3 1,5 8,9 9,1 13,4 -5,1 8,1 4,7 -6,8 8,4 3,2 10,4 19,7 5,1 3,1 6,6 2,8 15,7 9,6 -4,1 -4,1

3.6 Turismesæsonen Turismen i Region Syddanmark er ikke overraskende sæsonbetonet. Således blev 54 pct. af overnatningerne i 2014 foretaget i sommermånederne juni, juli og august. Sæsonfordelingen måned for måned kan dog ændre sig fra år til år afhængigt af feriens placering. Et fingerpeg kan fås gennem Danmarks Statistiks feriehus-bookingstatistik eller et kig i den tyske feriekalender, som kan variere år til år. Fordelingen henover året 2014 pr. hver overnatningsform vises i tabel 3.6. Det ses, at overnatningsformerne camping og lystbådehavne, som er mest vejrafhængige, har højest koncentration af overnatninger i sommermånederne. Men også overnatninger på hotel (ferie), vandrerhjem og i feriecenter er højst koncentreret om sommermånederne, om end hotelovernatninger i forbindelse med forretning har højsæson i efteråret og overnatninger på vandrerhjem og i feriecentre er spredt mere ud over året med såkaldt skuldersæson i for- og efterår. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Syddanmark, 2014 jan. feb. mar. apr. maj. jun. jul. aug. sep. okt. nov. dec. I alt

Alle Hotel – ferie 2 5 3 3 5 4 4 7 5 8 8 8 10 10 10 12 10 11 26 14 20 16 11 14 8 9 8 4 9 8 3 8 5 4 4 4 100 100 100

– forretning 7 6 9 8 9 8 6 8 10 9 10 5 96

Feriecenter Camping 4 0 7 0 5 2 8 8 8 11 9 14 19 34 13 19 7 7 10 0 5 0 4 5 100 100

Vandrerhjem 3 4 5 9 11 10 15 13 10 10 7 2 100

Lystbådehavne 0 0 0 0 8 15 44 24 8 0 0 0 100

Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.

Kapitel 4. Bag om rapporten Formålet med ”Turismens økonomiske betydning 2013” er at beregne det samlede turismeforbrug i Danmark samt beskrive, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget står bag. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af samfundsmæssige effekter. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. Figur 4.1. Overblik over rapportens metodiske grundlag

For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 (VisitDenmark, 2014). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud.  Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbå-

de, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.  Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og ”andet”. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kommuner – i kraft af f.eks. attraktioner – men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. 4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.

Figur 4.2. Det turismeøkonomiske flow af effekter

Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:

Multiplikator 

Direkte indirekte induceret import Direkte

Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens

resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national. 4.3 Bemærkninger omkring data, metode og resultater 2013 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT løbende på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I nærværende rapport er der sket ændringer i både det bagvedliggende datamateriale og i nationalregnskabet som følge af den nye revision af nationalregnskabet i forhold til 2012rapporten. Disse ændringer og deres konsekvenser for turismens satellitregnskab beskrives i det følgende sammen med mere generelle kommentarer om bl.a. ændringen i beskæftigelsesniveauet i forhold til rapporten fra sidste år. Nationalregnskabsrevision 2014 Danmarks Statistik er nu færdige med deres meget store revision af nationalregnskabet. En revision der har været et flerårigt projekt og data er blevet rettet tilbage til tid. Man kan læse meget mere om revisionen her: http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/hovedrevideret-nationalregnskab. For turismeregnskabets vedkommende har revisionen betydning af to årsager. Når VisitDenmark sammen med CRT udarbejder 'Turismens økonomiske betydning' leverer VisitDenmark bl.a. et forfinet datasæt til CRT. Til dette datasæt lægger CRT yderligere turismeforbrug til for områder der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. Dette supplerende forbrug stammer bl.a. fra nationalregnskabet. Samtidig afstemmes det indlæste data fra VisitDenmark med nationalregnskabet i LINE-modellen. I det følgende beskrives de to mest centrale effekter af nationalregnskabsrevisionen på turismens satellitregnskab. 'Forbrug' og 'forbrug i produktion' i overnatningsbranchen I nationalregnskabet, bl.a. i supply-use tabellerne, skelnes der mellem 'forbrug' og 'forbrug i produktion' af varer og tjenester. For overnatningsproduktets vedkommende er 'forbrug i produktion' givet ved forbrug relateret til danskernes egen erhvervsturisme i Danmark, da f.eks. en overnatning fra virksomhed A i forbindelse med en konference netop betragtes som input i virksomhed A's produktion. Alt ferierelateret turisme betragtes som privat forbrug (eller blot 'forbrug') og det samme gør udenlandsk erhvervsturisme. Før nationalregnskabsrevisionen var fordelingen mellem 'forbrug i produktion' og 'forbrug' 75,4 – 25,6 pct. VisitDenmarks turistundersøgelse og Danmarks Statistiks tilknyttede overnat-

ningsstatisk har dog længe peget i retning af, at denne fordeling i nationalregnskabet ikke var retvisende med det resultat, at forbruget på overnatningskomponenten blev skævvredet i LINE-modellen i afstemningen med nationalregnskabet. Andelen af forbruget på overnatningsproduktet knyttet til 'forbrug i produktion' og dermed erhvervsturisme var således for stor. Fordelingen efter nationalregnskabsrevision er nu 45-55 pct. Denne fordeling er bl.a. baseret på resultater fra VisitDenmarks turistundersøgelse 2011. Denne ændring påvirker ikke kun fordelingen af forbruget på overnatningskomponenten mellem ferie og forretning, men også de afledte samfundsøkonomiske effekter. 'Forbrug' og 'forbrug i produktion' i passagertransport. Med perspektivering til 'lokal langdistance transport Tilsvarende blev der i forbindelse med nationalregnskabsrevisionen implementeret mindre ændringer i fordelingen mellem 'forbrug' og 'forbrug i produktion' i andre produkter – bl.a. de turismerelevante 'vandtransport – passagerer' og 'lufttransport – passagerer'. Her gik den lille ændring den anden vej, så andelen af 'forbrug i produktion' faktisk steg lidt. Blandt andet disse forbrugskomponenter er noget CRT lægger til VisitDenmarks grunddata, og derfor har disse ændringer også betydning – dog i langt mindre omfang. I denne forbindelse er en kommentar omkring 'langdistance lokaltransport' på sin plads. VisitDenmark udarbejder hver måned og år en omsætning for de udenlandske turisters forbrug i Danmark til Danmarks Statistik. Disse tal indgår som indtægt på rejseposten på betalingsbalancen. Tallet findes dog ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 3 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til – f.eks. forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. Som sagt lægger CRT yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster CRT lægger til er udenlandske turisters forbrug af 'langdistance lokal transport'. Dette beløb udgør omkring 2 mia. kr. og dækker udenlandske turisternes forbrug på indenrigsflyvning, færgeudgifter internt i Danmark, betaling for tunneller og broer og biludlejning. Tidligere (før TSA 2012) har CRT efter aftale med VisitDenmark presset det samlede udenlandske turismeforbrug ned til det niveau som VisitDenmark har afleveret til Danmarks Statistik for at få ensartethed og overensstemmelse mellem tallene. Dette har dog betydet, at det udenlandske forbrug i TSA-sammenhænge på andre produkter er blevet kunstigt lavt. I TSA 2012 og 2013 er det blevet besluttet ikke at presse den udenlandske turismeomsætning kunstigt ned efter CRT har lagt de ca. 2 mia. kr. til i langdistance lokaltransport. Dette er sket efter, at VisitDenmark har analyseret forbrugsdata fra turistundersøgelsen 2011 og konkluderet, at lokal-transport komponenten i turistundersøgelsen primært dækker lokal 'lokal transport' – dvs. taxikørsel, busudgifter osv. Der er dog muligvis et element af dobbelt-tælling i denne øvelse, men VisitDenmark vurderer, at den nye metode er mere retvisende. Der vil dog fremadrettet blive arbejdet videre med at dokumentere dette – bl.a. på baggrund af Turistundersøgelsen 2014, hvor der eksplicit spørgers til disse forbrugskomponenter. Det forhåbentligt midlertidige metodeskift har dog den effekt, at der ikke længere er 100 pct. overensstemmelse mellem TSA-tal for det udenlandske forbrug og turismedelen af Danmarks Statistiks rejsepost på indtægtssiden. Bestræbelsen fra begge sider er dog, at denne overensstemmelse fremadrettet skal genskabes.

Ny data for dansk endags turisme Der er i 'Turismens økonomiske betydning i 2013' implementeret nyt data for dansk endagsturisme – både ferie- og forretningsrelateret. Kilden er DTU's transportvaneundersøgelse, hvor man har været ude og spørge på gader og stræder. Der arbejders med forskellige formål og på den baggrund er besøgene kategoriseret som enten ferie- eller forretningsrelateret. For at sikre soliditet i resultaterne er resultaterne fra en årrække, 2006-2010, brugt. Men da det er en stikprøve var der huller i data – særligt for nogle mindre øer, hvor man tilfældigvis ikke havde fanget nogle besøgende. I disse tilfælde er der kørt videre med de gamle data og for Borholms vedkommende er i stedet brugt en særlig endagsundersøgelse foretaget på øen. Samlet har opdateringen resulteret i en øget omsætning fra dansk endagsturisme ferieturisme på godt 6 mia. kr. til i alt næsten 17,5 mia. kr. på landsplan. Bag dette resultat ligger et antal endags ferieture svarende til, at hver dansker i gennemsnit tager omkring 5 af disse om året. Dette lyder ikke urimeligt, og da de gamle tal ikke havde været opdateret i en årrække er det plausibelt, at der er sket en ændring på dette område. Eller at de tidligere tal var for lave. For endags-forretning har den opdaterede data kun betydet en mindre stigning. Definitionen af turisme er, at man er uden for sig normale miljø. Det betyder i TSA sammenhæng, at man er i en anden kommune, hvor man normalt ikke befinder sig. Dog er det i endags-data'en besluttet, at frederiksbergborgere der tager til Københavns Kommune ikke er turister og omvendt. Endvidere køres der fortsat videre med de gamle døgnforbrug, da der ikke er andre tilgængelige. Fald i det estimerede antal afledte turismeårsværk På landsplan estimeres den afledte turismebeskæftigelse på baggrund af turismeforbruget til knap 111.500 årsværk i 2013. I sidste års rapport var den tilsvarende estimerede beskæftigelse i Danmark 122.500 og noget tyder på, at det estimerede antal turismeskabte årsværk har været lidt for højt i de sidste rapporter. I forhold til sidste års rapport er den estimerede beskæftigelse især lavere på overnatningsstederne og i 'andre brancher' jf. tabel 4.1.1. Denne udvikling kan virke kontraintuitiv i lyset af den stigende turismeomsætning. Forklaringen er flerfoldig, men den centrale årsag er, at der i LINE modellen arbejdes med fremskrivninger af nationalregnskabstidsserier for bl.a. antallet af årsværk og værditilvækst. Fremskrivningerne, der foretages i den makroøkonomiske model ADAM, tager udgangspunkt i det seneste aktuelle år i nationalregnskabsdataen. I TSA 2011 blev der således taget udgangspunkt i 2008, hvor både beskæftigelse og værditilvækst var relativt højt i overnatningsbrancherne, og fremskrivningen pegede i yderligere opadgående retning, men da finanskrisen fra 2008-2011 satte sit præg på tingene, ramte fremskrivningen for højt. Faktisk så man i det bagvedliggende talmateriale for TSA 2012 indikationer på, at fremskrivningen af beskæftigelsen var i overkanten, men det blev vurderet, at grundlaget endnu var for usikkert til at revidere nedad. Nu synes udviklingen mere robust og korrektionen er foretaget. Men også de nye fordelingsnøgler på overnatningsområdet mellem 'forbrug' og 'forbrug i produktionen' for særligt hotellerne har også betydning for det samlede estimatet af den afledte turismebeskæftigelse.

4.4 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Dækning Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 75 enheder Totaltælling af Danhostel medl. Totaltælling (frivillig) Totaltælling min. 25 disponible huse Totaltælling

Kilde Overnatningsstatistikken

Producent Danmark Statistik*

År 2013

Usikkerhed Lille

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik

2013

Lille

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik*

2013

Lille

Overnatningsstatistikken

Danmarks Statistik

2013

Lille

Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken

Danmarks Statistik

2013

Lille

Danmarks Statistik*

2013

Lille

Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011

VDK, CNN/WOCO, Cruise Baltic

2011/2013 Lille 2003

Medium

Danmarks Statistik

2005

Medium

Lånt feriehus

Amter

Stikprøve

Danmarks Statistik

2005

Medium

Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferie-rejsende

Kommuner

Totaltælling

Indberetninger til Dansk Landboferie Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Indsamling

Dansk Landboferie

Amter

Totaltælling medl. af DL Stikprøve

VisitDenmark

2008

Medium

National

Stikprøve

Undersøgelse

Institut for grænseregionsforskning

2003

Stor

Amter

Stikprøve

Transportvaneundersøgelsen

DTU

2006-2010

MediumStor

Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark

National

Stikprøve

Transportvaneundersøgelsen

DTU

2006-2010

MediumStor

Amter

Stikprøve

Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Danskeres ophold familie og venner

Amter

Stikprøve

Ferie- og Forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2004

Medium

Overnatning Hotel

Komplet Geografi Kommuner

Feriecentre

Kommuner

Camping

Kommuner

Vandrerhjem

Kommuner

Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Kommuner

Krydstogt

Kommuner

Bondegårds-ferie

Amter

Eget feriehus

Landsdele

* VisitDenmark opregner for små enheder. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

Tabel 4.2 Kilder til forbrug Komplet Geografi Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner

Kilde Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen

Producent VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark

År* 2011 2011 2011 2011

Kommuner

Turistundersøgelsen

VisitDenmark

2008

Lille

Kommuner

Turistundersøgelsen

VisitDenmark

2011

Lille

Krydstogt

krydstogtskommuner

CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling 2014.

WOCO/CNN

2011

Medium

Bondegårdsferie

Amter

Turistundersøgelsen

2003

Medium

Eget feriehus

Amter

2006

Medium

Lånt feriehus

Amter

2006

Medium

2002

Medium

2003

Stor

2004

Stor

2006

Stor

Overnatnings-form Hotel Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau

Festival (overnattende) Udenlandske endagsferie-rejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner

Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende

Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik

Kommuner

Indsamling

VisitDenmark

National

Undersøgelse

Usikkerhed Lille Lille Lille Lille

Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden

Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter

Ferie- og forretningsrejsende

Danmarks Statistik

2005

Medium

Amter National

* Opregnet til 2013-priser.

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.

4.5 Processen omkring tilblivelsen af TSA NedenstĂĽende figur illustrerer processen omkring tilblivelsen af TSA. Den skal sĂĽledes give indblik i, at de mest aktuelle data for turismeforbrug og afledte effekter forskydes i tid i takt med dataindsamling, bearbejdning, modelkĂ¸rsel, validering mv. Figur 4.3. Tilblivelsen af endeligt turismesatellitregnskab 2013

Bilag Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013 Region Syddanmark

Varde

Odense

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct. mio. kr.

I alt

18.428,4

100,0

2.011,7

Danmark

11.991,8

65,1

717,7

Udlandet

6.436,6

34,9

3.696,5

Norge

Vejle

pct.

mio. kr.

pct.

100,0 1.732,0

100,0

1.636,5

100,0

35,7 1.275,7

73,7

1.284,9

78,5

1.294,0

64,3

26,3

351,5

21,5

20,1

1.139,5

56,6

68,7

4,0

65,6

4,0

639,0

3,5

45,2

2,2

59,0

3,4

45,1

2,8

Sverige

448,2

2,4

18,0

0,9

26,5

1,5

77,7

4,7

Holland

270,1

1,5

40,2

2,0

13,1

0,8

17,9

1,1

Storbritannien

168,6

0,9

4,3

0,2

29,3

1,7

16,6

1,0

USA

154,0

0,8

0,0

40,6

2,3

12,7

0,8

Frankrig

91,2

0,5

1,7

0,1

25,1

1,5

2,9

0,2

Schweiz

89,6

0,5

4,7

0,2

16,5

1,0

5,8

0,4

Italien

81,3

0,4

1,2

0,1

7,4

0,4

20,2

1,2

Polen

64,1

0,3

17,5

0,9

6,5

0,4

7,9

0,5

Finland

56,3

0,3

1,3

0,1

3,9

0,2

16,1

1,0

Belgien og Luxembourg

46,5

0,3

0,7

0,0

3,6

0,2

11,4

0,7

Spanien

24,4

0,1

0,3

0,0

3,2

0,2

4,9

0,3

Rusland

23,4

0,1

0,0

2,9

0,2

0,9

0,1

Japan

12,8

0,1

0,0

2,5

0,1

0,2

0,0

Canada

10,2

0,1

0,0

1,7

0,1

2,6

0,2

Østrig

9,6

0,1

0,5

0,0

1,5

0,1

0,5

0,0

Kina

8,7

0,0

2,0

0,1

0,5

0,0

Australien

5,7

0,0

0,2

0,0

1,4

0,1

0,0

Irland

4,8

0,0

1,6

0,1

0,0

Portugal

4,6

0,0

1,1

0,1

0,5

0,0

Grækenland

3,0

0,0

0,2

0,0

1,2

0,1

0,0

Sydkorea

1,7

0,0

0,4

0,0

Brasilien

1,4

0,0

0,2

0,0

0,1

0,0

49,1

0,3

0,7

0,0

7,6

0,4

13,1

0,8

253,9

1,4

0,5

0,0

91,1

5,3

15,2

0,9

Øvrige Asien

43,9

0,2

0,0

12,6

0,7

0,4

0,0

Øvrige Amerika

13,9

0,1

0,0

2,1

0,1

0,8

0,0

159,7

0,9

15,8

0,8

23,0

1,3

11,7

0,7

456,3

Heraf Tyskland

Øvrige Østeuropa Øvrige Europa

Øvrige lande

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013 Kolding

Sønderborg

Tønder

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct. mio. kr.

I alt

1.427,9

100,0

1.208,8

100,0 1.194,6

Danmark

1.063,4

74,5

625,6

51,8

Udlandet

364,6

25,5

583,2

48,2

Billund

pct.

mio. kr.

pct.

100,0

1.285,2

100,0

541,2

45,3

771,6

60,0

653,3

54,7

513,7

40,0

Heraf Tyskland

111,4

7,8

467,9

38,7

561,4

47,0

29,0

2,3

Norge

49,2

3,4

41,6

3,4

27,1

2,3

144,2

11,2

Sverige

57,4

4,0

16,6

1,4

14,5

1,2

125,5

9,8

Holland

27,2

1,9

11,9

1,0

17,5

1,5

37,6

2,9

Storbritannien

13,9

1,0

6,5

0,5

3,6

0,3

22,5

1,8

USA

11,8

0,8

3,1

0,3

1,5

0,1

21,1

1,6

Frankrig

3,7

0,3

3,1

0,3

1,6

0,1

8,8

0,7

Schweiz

4,6

0,3

4,2

0,3

3,6

0,3

6,0

0,5

Italien

18,6

1,3

1,0

0,1

0,7

0,1

9,7

0,8

Polen

5,1

0,4

1,0

0,1

0,4

0,0

12,3

1,0

Finland

5,4

0,4

0,5

0,0

0,2

0,0

21,9

1,7

10,5

0,7

0,8

0,1

0,7

0,1

5,7

0,4

Spanien

5,3

0,4

0,0

0,3

0,0

5,5

0,4

Rusland

1,8

0,1

0,6

0,0

0,2

0,0

14,9

1,2

Japan

0,6

0,0

0,1

0,0

1,7

0,1

Canada

2,4

0,2

0,0

0,1

0,0

1,1

0,1

Østrig

0,8

0,1

0,9

0,1

1,1

0,1

1,3

0,1

Kina

1,3

0,1

0,5

0,0

0,2

0,0

2,1

0,2

Australien

0,5

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

2,1

0,2

Irland

0,5

0,0

0,2

0,0

0,3

0,0

0,7

0,1

Portugal

0,2

0,0

0,7

0,1

0,8

0,1

Grækenland

0,2

0,0

0,1

0,0

0,5

0,0

Sydkorea

0,3

0,0

0,8

0,1

Brasilien

0,3

0,0

0,1

0,0

0,6

0,0

Belgien og Luxembourg

Øvrige Østeuropa

6,2

0,4

1,0

0,1

0,3

0,0

14,1

1,1

12,4

0,9

6,8

0,6

3,7

0,3

13,4

1,0

Øvrige Asien

0,3

0,0

0,2

0,0

3,4

0,3

Øvrige Amerika

1,4

0,1

0,7

0,1

0,5

0,0

3,0

0,2

11,4

0,8

13,1

1,1

12,9

1,1

3,4

0,3

Øvrige Europa

Øvrige lande

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013 Esbjerg mio. kr.

I alt

Haderslev pct.

1.095,4 100,0

mio. kr.

Middelfart pct. mio. kr.

Fredericia

pct.

mio. kr.

pct.

768,2 100,0

866,2

100,0

733,9

100,0

Danmark

922,1

84,2

405,1

52,7

748,5

86,4

603,9

82,3

Udlandet

173,2

15,8

363,1

47,3

117,7

13,6

129,9

17,7

Tyskland

41,0

3,7

276,2

35,9

38,3

4,4

25,6

3,5

Norge

19,6

1,8

30,8

4,0

15,9

1,8

16,8

2,3

Sverige

16,8

1,5

13,8

1,8

7,9

0,9

24,7

3,4

Holland

19,4

1,8

7,5

1,0

12,3

1,4

5,9

0,8

Storbritannien

24,5

2,2

3,6

0,5

4,1

0,5

8,9

1,2

USA

6,9

0,6

2,8

0,4

7,9

0,9

4,3

0,6

Frankrig

3,9

0,4

1,6

0,2

4,4

0,5

1,3

0,2

Schweiz

3,4

0,3

9,1

1,2

3,5

0,4

2,1

0,3

Italien

1,7

0,2

0,1

0,0

0,4

0,1

15,0

2,0

Polen

1,9

0,2

0,7

0,1

0,9

0,1

1,3

0,2

Finland

1,7

0,2

0,1

0,0

0,3

0,0

1,2

0,2

Belgien og Luxembourg

2,4

0,2

0,4

0,1

0,7

0,1

5,1

0,7

Spanien

1,2

0,1

0,0

0,3

0,0

2,4

0,3

Rusland

0,6

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

0,6

0,1

Japan

0,3

0,0

0,1

0,0

Canada

0,3

0,0

1,3

0,2

Østrig

0,6

0,1

1,4

0,2

0,1

0,0

0,2

0,0

Kina

0,6

0,1

0,0

0,3

0,0

0,3

0,0

Australien

0,3

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

Irland

0,2

0,0

0,1

0,0

0,4

0,1

Portugal

0,7

0,1

0,0

0,5

0,1

Grækenland

0,3

0,0

0,1

0,0

Sydkorea

0,2

0,0

Brasilien

0,0

Øvrige Østeuropa

1,9

0,2

0,7

0,1

0,2

0,0

1,1

0,2

Øvrige Europa

4,5

0,4

3,9

0,5

11,9

1,4

5,7

0,8

Øvrige Asien

8,5

0,8

0,0

2,4

0,3

0,1

0,0

Øvrige Amerika

3,9

0,4

0,0

0,1

0,0

0,3

0,0

Øvrige lande

6,1

0,6

9,8

1,3

5,7

0,7

4,5

0,6

Heraf

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013 Aabenraa

Langeland

Fanø pct. mio. kr.

Svendborg

mio. kr.

pct.

mio. kr.

I alt

669,2

100,0

534,9

100,0

460,4

pct.

100,0

mio. kr.

579,4

pct.

100,0

Danmark

333,6

49,9

363,1

67,9

166,7

36,2

459,1

79,2

Udlandet

335,6

50,1

171,8

32,1

293,7

63,8

120,3

20,8

Heraf Tyskland

254,9

38,1

126,7

23,7

279,8

60,8

30,9

5,3

Norge

37,8

5,7

8,6

1,6

3,6

0,8

18,1

3,1

Sverige

8,6

1,3

3,4

0,6

1,5

0,3

5,1

0,9

Holland

7,1

1,1

13,0

2,4

2,9

0,6

4,8

0,8

Storbritannien

5,2

0,8

1,4

0,3

0,0

6,1

1,1

USA

1,2

0,2

1,9

0,3

0,0

8,5

1,5

Frankrig

2,3

0,3

1,7

0,3

0,0

7,2

1,2

Schweiz

0,7

0,1

1,4

0,3

0,6

0,1

5,0

0,9

Italien

0,3

0,0

0,1

0,0

1,7

0,3

Polen

0,5

0,1

0,4

0,1

0,0

1,5

0,3

Finland

0,3

0,0

0,6

0,1

Belgien og Luxembourg

0,7

0,1

0,3

0,0

1,2

0,2

Spanien

0,2

0,0

0,2

0,0

Rusland

0,1

0,0

0,1

0,0

Japan

0,0

1,0

0,2

Canada

0,0

0,1

0,0

Østrig

0,2

0,0

0,1

0,0

0,2

0,0

Kina

0,2

0,0

0,3

0,0

Australien

0,2

0,0

0,2

0,0

Irland

0,1

0,0

0,3

0,1

Portugal

0,0

Grækenland

0,1

0,0

0,1

0,0

Sydkorea

0,0

Brasilien

0,0

Øvrige Østeuropa

0,4

0,1

0,0

0,7

0,1

Øvrige Europa

4,4

0,7

4,4

0,8

0,0

18,6

3,2

Øvrige Asien

0,0

0,9

0,2

0,0

3,6

0,6

Øvrige Amerika

0,1

0,0

0,5

0,1

10,0

1,5

7,7

1,4

5,1

1,1

3,6

0,6

Øvrige lande

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013 Nyborg mio. kr.

Faaborg-Midtfyn

pct.

mio. kr.

Nordfyns

pct. mio. kr.

Assens

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

595,6

100,0

397,4

100,0

316,3

100,0

337,1

100,0

Danmark

514,6

86,4

286,6

72,1

212,5

67,2

257,3

76,3

Udlandet

81,0

13,6

110,7

27,9

103,8

32,8

79,8

23,7

Heraf Tyskland

20,8

3,5

33,9

8,5

43,6

13,8

22,0

6,5

Norge

12,9

2,2

16,6

4,2

14,5

4,6

9,7

2,9

Sverige

5,5

0,9

3,3

0,8

3,2

1,0

5,3

1,6

Holland

5,4

0,9

6,8

1,7

8,0

2,5

4,9

1,5

Storbritannien

3,5

0,6

5,0

1,2

2,6

0,8

3,6

1,1

USA

5,4

0,9

8,1

2,0

3,8

1,2

5,5

1,6

Frankrig

3,9

0,7

6,1

1,5

3,3

1,0

4,8

1,4

Schweiz

3,5

0,6

6,2

1,6

2,4

0,8

3,4

1,0

Italien

0,8

0,1

0,8

0,2

0,5

0,1

0,4

0,1

Polen

1,0

0,2

1,1

0,3

1,0

0,3

1,6

0,5

Finland

1,0

0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

Belgien og Luxembourg

1,1

0,2

0,3

0,1

0,2

0,0

0,3

0,1

Spanien

0,2

0,0

Rusland

0,2

0,0

0,1

0,0

Japan

0,1

0,0

0,2

0,0

5,9

1,9

0,0

Canada

0,2

0,0

0,1

0,0

Østrig

0,1

0,0

0,1

0,0

Kina

0,2

0,0

Australien

0,1

0,0

Irland

0,1

0,0

Portugal

0,0

Grækenland

0,0

Sydkorea

0,0

Brasilien

0,1

0,0

Øvrige Østeuropa

0,3

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

10,2

1,7

15,7

3,9

8,9

2,8

12,6

3,7

Øvrige Asien

2,0

0,3

3,3

0,8

1,8

0,6

2,6

0,8

Øvrige Amerika

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

Øvrige lande

2,2

0,4

2,7

0,7

3,7

1,2

2,8

0,8

Øvrige Europa

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2013 Kerteminde mio. kr.

Vejen

pct.

mio. kr.

Ærø pct. mio. kr.

pct.

I alt

244,4

100,0

199,4

100,0

133,9

100,0

Danmark

183,0

74,9

164,1

82,3

91,6

68,4

Udlandet

61,4

25,1

35,3

17,7

42,4

31,6

Heraf Tyskland

24,9

10,2

9,8

4,9

24,6

18,3

Norge

7,5

3,1

8,5

4,3

6,6

5,0

Sverige

2,8

1,1

8,9

4,5

1,2

0,9

Holland

3,5

1,4

2,6

1,3

0,7

0,5

Storbritannien

2,2

0,9

0,6

0,3

0,8

0,6

USA

3,1

1,3

0,4

0,2

2,5

1,9

Frankrig

2,8

1,1

0,1

0,0

0,9

0,6

Schweiz

2,0

0,8

0,1

0,7

0,6

Italien

0,3

0,1

0,3

0,2

0,1

Polen

0,6

0,3

0,6

0,3

0,2

0,1

Finland

0,1

0,0

1,3

0,6

0,0

Belgien og Luxembourg

0,2

0,1

0,3

0,2

0,1

Spanien

0,0

Rusland

0,0

0,1

0,0

Japan

0,0

Canada

0,0

0,1

0,0

Østrig

0,1

0,0

0,1

Kina

0,0

0,1

0,0

Australien

0,0

0,1

Irland

0,0

0,1

Portugal

0,0

Grækenland

0,0

Sydkorea

0,0

Brasilien

0,0

Øvrige Østeuropa

0,1

0,0

0,4

0,2

0,0

Øvrige Europa

7,1

2,9

0,4

0,2

2,2

1,6

Øvrige Asien

1,4

0,6

0,0

0,4

0,3

Øvrige Amerika

0,0

0,1

0,0

0,1

Øvrige lande

2,8

1,2

0,7

0,4

0,8

0,6

Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2013 I alt

Forretningsrejser

Ferierejser

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

18.428

100

5.540

100

12.889

100

Danmark

11.992

4.957

7.035

Udlandet

6.437

583

5.854

Heraf Tyskland

3.697

3.645

Norge

639

565

Sverige

448

119

329

Holland

270

233

Storbritannien

169

130

USA

154

124

Frankrig

Schweiz

Italien

Polen

Finland

Belgien og Luxembourg

Spanien

Rusland

Japan

Canada

Østrig

Kina

Australien

Irland

Portugal

Grækenland

Sydkorea

Brasilien

Øvrige Østeuropa Øvrige Europa

254

216

Øvrige Asien

Øvrige Amerika

160

149

Øvrige lande

Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2013 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2013 Fordeling for Varde mio. kr.

Odense

Kolding

Billund

Sønderborg

Tønder

Esbjerg

Regionen

Hele landet

pct. mio. kr.

pct.

I alt

2.012 100 1.732 100 1.636

100 1.428

100 1.285

100 1.209

100 1.195

100 1.095

100

Kommercielle

1.646

732

705

635

Hotel – ferie

217

172

Hotel – forretning

368

367

Feriecentre

160

Camping

pct. mio. kr.

Vejle

843

131

281

273

216

519

pct.

560

713

109

104

284

239

Vandrerhjem

Lejet feriehus

1.276

139

215

410

Lystbåde

Festival

Bondegårde

Krydstogt

18 1.000

932

793

442

649

482

577

Ikke-kommercielle

366

Eget feriehus

173

346

227

190

124

Endagsturister - ferie

211

183

209

263

301

256

239

Endagsturister - forretning

425

454

317

169

129

318

Lånt sommerhus Familie/venner

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2013 Middelfart

Haderslev

Fredericia

Aabenraa

Nyborg

Svendborg

Langeland

Fanø

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

866

100

768

100

734

100

669

100

596

100

579

100

535

100

460

100

Kommercielle

395

306

256

214

256

290

436

353

Hotel – ferie Hotel – forretning

196

148

160

Feriecentre

Camping

Vandrerhjem

Lejet feriehus

171

316

Lystbåde

Festival

208

Bondegårde

Krydstogt

472

462

477

456

339

289

108

Eget feriehus

Lånt sommerhus

Familie/venner

109

Endagsturister - ferie

255

172

270

289

183

227

130

Ikke-kommercielle

Endagsturister - forretning

Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2013 Faaborg-Midtfyn

Assens

Nordfyns

Kerteminde

Vejen

Ærø

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

397

100

337

100

316

100

244

100

199

100

134

100

Kommercielle

201

154

151

110

100

Hotel – ferie

Hotel – forretning

Vandrerhjem

Lejet feriehus

Lystbåde

Festival

Bondegårde

Krydstogt

196

183

165

134

100

Eget feriehus

Lånt sommerhus

Familie/venner

Endagsturister - ferie

Endagsturister - forretning

Feriecentre Camping

Ikke-kommercielle

Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2013 Turismeforbruget fordelt på produkter, Varde, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

2.012

100

718

100

1.294

100

491

250

242

Overnatning

149

Restaurant

191

101

Lokal transport

127

730

312

418

Føde- og drikkevarer samt tobak

305

143

162

Benzin og andet brændstof

160

Andet

265

180

790

156

634

I alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Odense, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

1.732

100

1.276

100

456

100

Turismeprodukter

1.123

878

245

Overnatning

299

195

104

Restaurant

187

102

Lokal transport

539

506

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

410

276

133

Føde- og drikkevarer samt tobak

142

Benzin og andet brændstof

155

136

Andet

112

199

121

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejle, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

1.636

100

1.285

100

352

100

Turismeprodukter

1.102

926

176

Overnatning

271

191

Restaurant

192

129

Lokal transport

564

539

Rejseservice

Kultur og forlystelser

302

194

107

120

Benzin og andet brændstof

Andet

233

165

Heraf:

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Kolding, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.428

100

1.063

100

365

100

846

679

167

Overnatning

216

141

Restaurant

165

105

Lokal transport

402

379

I alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

317

209

108

130

Benzin og andet brændstof

Andet

265

175

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Billund, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.285

100

772

100

514

100

785

458

326

Overnatning

256

104

152

Restaurant

221

118

103

Lokal transport

262

206

Rejseservice

Kultur og forlystelser

349

218

131

171

124

151

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Sønderborg, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.209

100

626

100

583

100

472

325

146

Overnatning

123

Restaurant

146

Lokal transport

180

162

I alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

466

221

245

Føde- og drikkevarer samt tobak

200

108

Benzin og andet brændstof

106

Andet

160

105

272

192

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Tønder, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.195

100

541

100

653

100

380

235

145

Overnatning

112

Restaurant

132

Lokal transport

111

Rejseservice

Kultur og forlystelser

469

219

250

Føde- og drikkevarer samt tobak

192

107

Benzin og andet brændstof

124

Andet

153

104

346

259

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Esbjerg, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

1.095

100

922

100

173

100

780

666

114

Overnatning

192

129

Restaurant

132

109

Lokal transport

389

375

I alt Turismeprodukter Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel

198

162

115

102

117

Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Middelfart, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

866

100

748

100

118

100

Turismeprodukter

593

553

133

120

Heraf: Overnatning Restaurant

346

341

172

131

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

101

Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Haderslev, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

768

100

405

100

363

100

Turismeprodukter

270

174

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Heraf:

Kultur og forlystelser Detailhandel

330

173

157

140

Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

107

168

111

Turismeforbruget fordelt på produkter, Fredericia, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

734

100

604

100

130

100

Turismeprodukter

519

453

Overnatning

104

Restaurant

156

130

Lokal transport

227

217

Rejseservice

Kultur og forlystelser

120

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Aabenraa, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

669

100

334

100

336

100

Turismeprodukter

246

153

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

281

132

149

123

Benzin og andet brændstof

Andet

142

Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Nyborg, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

596

100

515

100

mio. kr.

pct.

Turismeprodukter

445

410

100

81 100

Heraf: Overnatning Restaurant

271

266

100

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Svendborg, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

579

100

459

100

120

100

Turismeprodukter

341

296

Overnatning

Restaurant

163

157

Heraf:

Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser

164

119

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Langeland, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

535

100

363

100

172

100

Turismeprodukter

118

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

191

130

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

226

148

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Fanø, 2013 I alt I alt Turismeprodukter

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

460

100

167

100

294

100

Heraf: Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice Kultur og forlystelser

193

100

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

195

151

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Faaborg-Midtfyn, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

397

100

287

100

111

100

Turismeprodukter

183

142

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

146

105

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Heraf:

Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Assens, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

337

100

257

100

Turismeprodukter

168

141

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

mio. kr.

pct.

80 100 27

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

114

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Nordfyns, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

316

100

213

100

104

100

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

147

111

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

I alt Turismeprodukter Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Kerteminde, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

244

100

183

100

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

I alt Turismeprodukter

mio. kr.

pct.

61 100 18

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

104

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Vejen, 2013 I alt

Danskere

Udlændinge

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

199

100

164

100

mio. kr.

pct.

Turismeprodukter

100

Overnatning

Restaurant

Lokal transport

Rejseservice

Kultur og forlystelser

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

35 100

Heraf:

Detailhandel Heraf:

Andet Andre produkter

Turismeforbruget fordelt på produkter, Ærø, 2013 I alt

Danskere

mio. kr.

pct.

134

100

Overnatning Restaurant Lokal transport

I alt Turismeprodukter

mio. kr.

Udlændinge

pct.

mio. kr.

pct.

92 100

42 100

Heraf:

Rejseservice Kultur og forlystelser

Føde- og drikkevarer samt tobak

Benzin og andet brændstof

Andet

Detailhandel Heraf:

Andre produkter

Bilag 2A. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner, 2013 Fordeling for Varde mio. kr.

I alt Turismeerhverv

Odense pct. mio. kr.

1.246 100

Vejle

pct. mio. kr.

Kolding pct. mio. kr.

Sønderborg

pct. mio. kr.

Tønder

pct. mio. kr.

843 100

813 100

744 100

700

100

Billund

pct. mio. kr.

Hele Regionen landet

Esbjerg

pct. mio. kr.

pct.

697 100

681 100

538 100

pct.

100

189

284

268

227

152

115

242

212

Overnatningssteder

Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

Heraf:

Rejseservice

256

144

133

124

165

162

126

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

232

126

115

109

148

145

108

Andre brancher

801

415

411

393

384

420

313

252

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

338

110

104

110

143

Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre

Erhvervsservice Andre

379

234

236

220

219

223

174

134

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner

Haderslev mio. kr.

Middelfart

pct. mio. kr.

Fredericia

pct. mio. kr.

Aabenraa

pct. mio. kr.

Langeland

pct. mio. kr.

Fanø

pct. mio. kr.

Svendborg pct. mio. kr.

FaaborgMidtfyn

Nyborg

pct. mio. kr.

pct.

I alt

471

100

436

100

417

100

408

100

389

100

338

100

337

100

301

100

269

100

Turismeerhverv

107

144

160

100

102

106

Overnatningssteder

Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

Heraf:

Rejseservice

111

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

Andre

254

215

197

223

216

220

169

148

139

151

118

113

137

115

105

Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner Nordfyns mio. kr.

I alt Turismeerhverv

Assens

pct. mio. kr.

238 100

Kerteminde

pct. mio. kr.

215 100

Vejen

pct. mio. kr.

190 100

Ærø

pct. mio. kr.

162 100

pct.

135 100

Restauranter og værtshuse

Transportvirksomheder

Heraf: Overnatningssteder

Rejseservice

Kultur, forlystelser og sport

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

129

112

Erhvervsservice

Andre

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Bilag 2B. Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2013 Fordeling for Varde årsværk

I alt Turismeerhverv

Odense pct. årsværk

Vejle

pct. årsværk

Kolding pct. årsværk

Sønderborg

pct. årsværk

Tønder

pct. årsværk

Billund

pct. årsværk

Hele Regionen landet

Esbjerg

pct. årsværk

pct.

2.254 100 1.809 100 1.747 100 1.531 100 1.511 100 1.363 100 1.485 100 1.134 100

pct.

100

641

903

873

732

564

429

801

626

Overnatningssteder

130

272

279

204

124

135

252

207

Restauranter og værtshuse

Heraf: 390

436

424

362

348

206

438

278

Transportvirksomheder

Rejseservice

Kultur, forlystelser og sport

693

357

320

289

440

410

253

174

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

654

329

291

264

410

381

227

160

919

549

554

511

507

524

431

334

Erhvervsservice

186

152

155

133

124

123

108

103

Andre

638

366

375

351

357

366

295

214

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje

Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2013

Haderslev årsværk

I alt Turismeerhverv

Middelfart

pct. årsværk

1.045 100

Fredericia

pct. årsværk

Aabenraa

pct. årsværk

Langeland

pct. årsværk

Fanø

pct. årsværk

Svendborg pct. årsværk

FaaborgMidtfyn

Nyborg

pct. årsværk

pct.

896

100

989

100

848

100

736

100

618

100

721

100

621

100

590

100

414

419

588

375

263

155

325

300

255

141

131

100

107

279

175

353

232

133

101

154

116

130

Transportvirksomheder

Rejseservice

Kultur, forlystelser og sport

290

177

131

183

191

195

164

118

146

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

270

162

117

165

178

184

152

109

136

341

300

270

289

283

269

231

203

190

241

195

181

210

194

183

153

128

Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse

Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2013 Nordfyns årsværk

Assens

pct. årsværk

Kerteminde

pct. årsværk

Vejen

pct. årsværk

Ærø pct. årsværk

pct.

I alt

500 100

465 100

384 100

378 100

277 100

Turismeerhverv

179

202

149

215

103

105

104

148

113

104

Råolie-, naturgas og olieindustri

Føde- og drikkevarer samt tobak

140

105

173

150

132

111

116

Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf:

Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

Bilag 2C. Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2013

Varde mio. kr.

Odense pct. mio. kr.

Vejle

pct. mio. kr.

Kolding pct. mio. kr.

Sønderborg

pct. mio. kr.

Tønder

pct. mio. kr.

Billund

pct. mio. kr.

Fordeling for Hele Regionen landet

Esbjerg

pct. mio. kr.

pct.

100

I alt

866 100

599 100

547 100

519 100

506 100

512 100

555 100

380 100

Personskatter

313

231

221

202

187

180

189

144

Statsskatter

102

161

119

112

103

552

368

326

317

319

332

366

236

Vareafgifter/punktafgifter

164

100

101

105

Moms/merværdiafgift

346

239

219

206

207

209

220

147

Regionsskatter (sundhedsbidrag) Kirkeskatter Kommuneskatter Vareskatter Selskabsskatter

Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2013 Middelfart

Fredericia

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

mio. kr.

pct.

I alt

357

100

301

100

277

100

298

100

286

100

227

100

234

100

195

100

193

100

Personskatter

130

120

118

106

101

Statsskatter

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

Kirkeskatter Kommuneskatter

Aabenraa

Langeland

Fanø

Svendborg

FaaborgMidtfyn

Haderslev

Nyborg

227

182

159

192

184

143

142

112

117

Selskabsskatter

Vareafgifter/punktafgifter

144

115

107

123

106

Vareskatter

Moms/merværdiafgift

Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2013 Nordfyns mio. kr.

I alt

pct.

176 100

Assens mio. kr.

Kerteminde

pct.

158 100

mio. kr.

pct.

138 100

Vejen mio. kr.

Ærø pct.

117 100

mio. kr.

pct.

100

Personskatter

Statsskatter

Regionsskatter (sundhedsbidrag)

Kirkeskatter

Kommuneskatter

111

Selskabsskatter

Vareafgifter/punktafgifter

Moms/merværdiafgift

Vareskatter