165 | Oktober | 2015
I forbrugernes tjeneste
TV 2 flytter ind hos Forbrugerrådet Tænk og laver nyt forbrugerprogram med Morten Spiegelhauer som vært
Svært at forstå vigtige lånedokumenter Du skriver under på uforståelige vilkår
Windows 10 høster dine data, uden at du ved det
Supermarkederne styrer dine indkøb Ingen varer står tilfældigt i butikken
T E S T / LED-pærer / Fladskærme / Vaskemaskiner / Tørretumblere / Deodoranter
Oktober 2015 // Leder
test
Tænk, hvis det med småt stod med stort! Tænk, hvis jeg skulle optage et lån, og banken gav mig et enkelt ark papir, hvor alle væsentlige forhold i forbindelse med lånet stod beskrevet på jævnt og forståeligt dansk. Der kunne for eksempel stå “Vær opmærksom på, at banken til enhver tid kan beslutte at hæve renten på dit lån”. Eller “Vær opmærksom på, at banken til enhver tid kan beslutte at opsige dit lån”. Eller “Selv om ydelsen på dit lån er fast, skal du være opmærksom på, at realkreditinstituttet til enhver tid kan beslutte at hæve dit årlige administrationsgebyr (bidragssatsen), hvilket kan betyde, at ydelsen bliver en del større end i dag”. Det kan være, jeg ville spærre øjnene op, for disse vilkår svarer ikke ligefrem til mine umiddelbare forventninger. Til gengæld svarer de til virkeligheden i rigtig mange låneaftaler. Og når der er et sammenstød mellem vores umiddelbare forventninger og de faktiske aftalevilkår, er det aftalevilkårene, der er noget galt med. Eller i det mindste den måde de er formuleret på. For det må da være et rimeligt krav at stille som almindelig forbruger, at det bliver gjort helt tydeligt for mig, hvad jeg siger ja til, når jeg indgår en aftale. I dette nummer af Forbrugerrådet Tænk holder vi forstørrelsesglasset hen over alle de formuleringer i vores bankaftaler, som de færreste forstår. Og der er desværre nok at tage af. Vi har i mange år uden held forsøgt at råbe bankerne og realkreditinstitutterne op og få dem til at give kort og klar besked til kunderne
Forbrugerrådet Tænk, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K. Tlf. 7741 7777. Kontakt Læserbreve og kommentarer: red@fbr.dk. Testresultater og metode: test@fbr.dk. Abonnement og adresseændring: kundeservice@fbr.dk. Telefonisk åbningstid 9-12 på alle hverdage. Medlemsrådgivningen: medlem@fbr.dk.
2
Telefonisk åbningstid 9-15 på alle hverdage. Magasinet Ansv. chefredaktør: Claus Dithmer. Forbrugerrådet Tænk er Forbrugerrådet Tænks medlemsblad, og vi optager ikke annoncer. Alt materiale er ophavsretligt beskyttet. Som medlem må du kopiere, udskrive og downloade materiale til eget brug, men materialet må ikke deles med andre på sociale medier eller på anden vis.
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
om de væsentligste vilkår i vores aftaler. Nu forsøger vi igen. Under overskriften ”Tænk, hvis det med småt stod med stort”, vil vi i de kommende måneder gøre en særlig indsats for at få bankerne og realkreditinstitutterne til at forklare sig mere forståeligt over for forbrugerne. Og selv om det er på den side af bordet, at hovedansvaret efter vores opfattelse ligger, vil vi også gøre en indsats for at klæde forbrugerne bedre på til at forstå aftalerne og forhandle om dem. For den anden side af sagen er jo, at vilkår pakket ind i fagudtryk og jurasprog, som man ikke forstår, også er svære at forhandle om. Det er en gammelkendt sandhed, at viden er magt, og når kun den ene part i en aftale forstår indholdet i aftalen, bliver det sværere for den anden part at komme i reelle forhandlinger om vilkårene. Også derfor må vi få gjort op med de uforståelige ord og aftaler. Har du tænkt over, om du forstår dine egne låneaftaler? Det har vi – læs mere inde i bladet.
Projektleder Gitte Sørensen gs@fbr.dk
Projektleder Mikkel William Nielsen mwn@fbr.dk
Projektleder Rasmus Partsch rp@fbr.dk
Projektleder Peter Skjødt psk@fbr.dk
Projektleder Stine Müller sm@fbr.dk
Projektleder Lars Baadsgaard lab@fbr.dk
Projektleder Christian Dehlholm cde@fbr.dk
Markedsresearcher Lisette Olsgaard lol@fbr.dk
Markedsresearcher Mariane Andersen maa@fbr.dk
Testchef Hanne Damsted Vilsbøll hdv@fbr.dk
R edakti on
Chefredaktør Claus Dithmer cld@fbr.dk
Med venlig hilsen Anja Philip, formand
Redaktionel gengivelse af artikler og skemaer samt enhver kommerciel brug af oplysninger fra magasinet og tænk.dk må kun finde sted med tilladelse fra Forbrugerrådet Tænk. Krænkelser af disse rettigheder kan blive retsligt forfulgt. Priser Medlemskab, 6 mdr.: 329 kr., 12 mdr.: 639 kr. Erhvervsabonnement, Tænk 12 mdr.: 798,75 kr.
Mediedirigent Anne-Katrine Nørholm akn@fbr.dk
Redaktionschef Lars Nøhr Andresen larsa@benjamin.dk
Redaktionschef Tage Majland tagem@benjamin.dk
Artdirector Bjørn Nørbo Andersen bjornna@benjamin.dk
Papir Galerie Fine Silk. ISSN 2246-2236.
Bedst i Test er Forbrugerrådet Tænks ultimative anbefaling af et produkt. Det er forbrugernes hjælp til at vælge det bedste produkt på markedet.
Næste nummer af Forbrugerrådet Tænk: 24. november.
Godt køb er Forbrugerrådet Tænks anbefaling af produkter med en rimelig til god kvalitet og pris. Til de prisbevidste forbrugere.
Produktion Benjamin Media. Tryk Color Print A/S.
udgivelse
Forbrugerrådet Tænk udkommer i resten af 2015 den: 24. november, 29. december. Forbrugerrådet Tænk Penge udkommer i 2015 den: 27. oktober, 15. december.
Indhold Oktober / 2015
36
Der er stigende interesse for at låne høns af kommunen.
14
FAST INDHOLD 5 // Kort nyt 47 // Medlemmerne spørger 51 // Afgørelser fra ankenævn
TEMA: Kampagne for bedre lånedokumenter 22 // Svært at gennemskue lånedokumenter Vi skriver under på lånedokumenter, som er nærmest umulige at forstå.
26 // S kriv, så folk forstår det Mundtlig rådgivning er ikke nok.
28 // M ange klagesager i ankenævnet Uventede ekstraregninger giver klager.
22
44
ARTIKLER 12 // Windows 10 lurer på dig Som udgangspunkt lurer det nye styre system fra Microsoft på dig.
44 // S upermarkedet styrer dit indkøb Der er ikke nogen varer, der står tilfældigt i supermarkedet, og placeringen styrer i høj grad dine indkøb.
14 // K an kulturabonnementer betale sig? Hvad får du egentlig ekstra, når du tegner et abonnement på kultur?
16 // V agthunden på fjernsynet TV 2 rykker ind hos Forbrugerrådet Tænk i nyt forbrugerrprogram. 34 // Æg i mange størrelser og priser Hvad koster æg egentlig, og hvad er forskel len på de enkelte typer?
36 // H øns er da noget, man låner Lånehøns er en succesfuld ordning.
TEST 7 // LED-sparepærer 19 // Fladskærme 30 // Vaskemaskiner 32 // Tørretumblere 38 // Deodoranter
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
3
Din bank
elsker at flå
dig
Uforståelige låneaftaler i banken koster dig kassen. Stil krav til din bank. Det betaler sig. Hent din guide på tænk.dk/bankguide
Kort nyt
Nyhedsredaktør
Redaktion
Tage Majland (TAM)
Christel Søgaard Kirkeby (CSK) Mikkel William Nielsen (MWN)
Oktober / 2015
Det bliver dyrere at klage over varer og ydelser Gebyret for at bringe en sag op i Forbrugerklagenævnet stiger. Forbrugerrådet Tænk frygter, at det kan få færre forbrugere til at klage. Vi betaler det første gebyr for dig.
Forbrugerrådet Tænk peger på, at de nye gebyrsatser kan få forbrugere, der eksempel vis har købt en flyverdragt til 700 kroner, til at overveje, hvorvidt det overhovedet kan svare sig at klage. Derfor vil Forbrugerrådet Tænk betale de 100 kroner, som mediationsfasen koster, til dig som medlem i en klagesag.
Minister: Bedre for de fleste forbrugere
Ny medlemsfordel: Få gebyret betalt. Hvis du klager til Forbrugerklage Af Maria Stove
nævnet og er medlem af Forbrugerrådet Tænk, betaler vi de 100 kroner, det koster. Læs mere på www.taenk.dk/ medlemsfordelklagegebyr
Hidtil har du kunnet klage til Forbruger klagenævnet mod et gebyr på 160 kroner, hvis der er fejl eller klare mangler ved en vare eller tjenesteydelse, og du ikke kan blive enig med sælgeren. Gebyret fik du tilbage, hvis du fik medhold i sagen. Men fra 1. oktober 2015 stiger gebyrerne i klagenævnet. Som et nyt obligatorisk element skal klage nævnets jurister i en såkaldt ‘mediationsfase’ – konflikthåndtering – forsøge at få den erhvervs drivende og forbrugeren til at nå til enighed, før klagen kan behandles. Denne fase kommer til at koste dig 100 kroner. Hvis mediationen ikke lykkes, skal du derefter betale 400 kroner for at bringe sagen videre i Forbrugerklage
nævnet. De 400 kroner får du igen, hvis du får medhold, mens de 100 kroner er tabt. De nye gebyrsatser blev vedtaget under den forrige regering som en del af nye regler for forbrugerklager. Reglerne blev bakket op af et flertal i Folketinget.
Højere gebyr kan afholde folk fra at klage “Udover at gebyret for at klage stiger, skal for brugerne nu betale for en mediationsfase, der tidligere har indgået som en naturlig del af for løbet. En af konsekvenserne kan blive, at for brugere, der har en god sag, undlader at klage på grund af prisen,” siger direktør Lars Pram fra Forbrugerrådet Tænk.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poul sen (V) deler ikke Forbrugerrådet Tænks frygt. Han mener, det er en god model, at forbruger ne nu kan få hjælp til at få afsluttet en tvist i den indledende fase mod et mindre beløb. “Det bliver både hurtigere og billigere at få løst en tvist for de fleste, så der vil med stor sandsynlighed komme væsentligt flere klager,” siger Troels Lund Poulsen og under streger, at antallet af klageområder desuden bliver udvidet med 45 nye brancher, så flere forbrugere får mulighed for at klage. Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, er også forhåbningsfuld: “Samlet set er der tale om en forbedret juste ring af vilkårene, som tager hensyn til ubegrun dede klagesager og samtidig sikrer forbrugerne en god retsstilling – forbrugerpolitisk set.” “Det kan godt være, at Folketinget frem stiller det som en modernisering, men det er næppe det, der sker i praksis. Fordelen ved, at forbrugerne nu kan klage over 45 nye bran cher – eksempelvis bagere – er begrænset. Hvor ofte køber man for 1.000 kroner kringle og skal klage over det?” siger Lars Pram. Beløbsgrænserne for, hvornår du kan klage, er også sat op med de nye regler. For at kunne klage over tøj eller sko, skal varen nu mindst have kostet 650 kroner, mod tidligere 500 kroner. Andre varer og tjenesteydelser skal have kostet mindst 1.000 kroner, mod tidlige re 800 kroner. “Det ligner mest af alt en spareøvelse, og som vi ser det, er det en klar forringelse for forbru gerne. Det har vi påpeget tidligere, og det vil vi fortsat forsøge at råbe politikerne op om,” siger Lars Pram. Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
5
Kort nyt
Glæd dig til det store julenummer 24. november
Oktober / 2015
Hver anden hårvoks indeholder uønskede stoffer kemi 23 ud af 48 hårvoksprodukter dumpede,
da Forbrugerrådet Tænk Kemi testede dem ved
Smart-ure har for mange børnesygdomme ELEKTRONIK Smarte ure som eksempelvis
Apple Watch bliver stadig mere udbredte. Mange
nk, der Forbrugerrådet Tæ – en hel udgave af øbene: dk ein jul til r ge bru ruster dig som for estes dter laboratoriet • Julemad og -go ket kemi ns uø indhold af for blandt andet julegaveideer de go dre ik og an • Test af elektron b af juletræet • Stor guide til kø meget mere og • Bytteregler ...
Urtekram stopper salg af popcorn efter fund af fluorstoffer mad I juni markedsførte virksom
at nærlæse indholdsdeklarationerne. Det skyldes
heden Urtekram sine økologiske
indhold af kemikalier, der er stærkt allergifrem
mikrobølgepopcorn som “helt fri for
kaldende eller er mistænkt for at være hormon
perfluorerede stoffer”. Det skete i
forstyrrende, kræftfremkaldende eller skadelige
kølvandet på Forbrugerrådet Tænk
for forplantningsevnen.
Kemis laboratorietest og fundet af
L’Oréal Kérastase K Short Mania indeholdt et
problematiske fluorstoffer i samtlige
smartwatches er ikke optimale og har problemer
kemisk stof, der er forbudt i kosmetik, fordi det er
af ni andre pakker mikroovnspop
med simple funktioner. Det er noget, som man skal
mistænkt for at være kræftfremkaldende.
corn.
gå i en bue uden om i øjeblikket, lyder konklusionen på Forbrugerrådet Tænks test af 19 nye modeller. Flere af de testede smart-ure koster over 1.000 kroner, men selv de mest basale funktioner har
Yderligere 14 bøtter hårvoks indeholdt enten
mistænkt for at være kræftfrem
ter – der begge kan øge risikoen for at udvikle
kaldende og hormonforstyrrende,
allergi – eller miljøproblematiske stoffer. csk
hvorefter supermarkedskoncernen
flere modeller ikke styr på: Bare det at vise tids punkt er udført på en ubehjælpsom måde på
Fluorstofferne er blandt andet
parfume eller allergifremkaldende planteekstrak
Coop valgte helt at droppe salget af Se testen på www.kemi.taenk.dk
du kan få dem uden at tage din smartphone frem –
mikropopcorn. Coop tog Urtekrams popcorn ind
mange smart-ure. Notifikationer fra telefonen – så
i sortimentet, fordi de angiveligt
bedst på Apples ure og Samsungs. Batterierne på
Medlemsservice: Har du fået nyt betalingskort?
nogle ure holder knap nok ti timer til hverdags
Hvis du betaler dit medlemskab med auto
også at indeholde de problematiske
brug. Desuden er skærmopløsningen ikke på højde
matisk korttræk fra vores hjemmeside, og
fluorstoffer, selv om det var i mindre
med nyere smartphones, og mange smart-ure er
du har fået nyt dankort, skal du være op
mængder end de øvrige testede
store og kluntede at have på, ligesom de passer
mærksom på, at du skal have dit medlem
produkter.
dårligt til små håndled. mwn
skab fornyet hos os. Læs mere på:
klarer smart-urene ikke særligt godt. Det fungerer
www.taenk.dk/har-du-faaet-nyt-kort
var fluorfri. Men da Forbrugerrådet Tænk testede produktet, viste det sig
Urtekram beklager nu og udtaler til Politiken, at firmaet er blevet fejl informeret af sin leverandør, men at
Se testen på www.taenk.dk/test/smartwatches
salget af popcornene nu stopper. tam
EU-dom slår forsinkede flypassagerers rettigheder fast Avisen.dk afgjort i en sag om
Men den går ikke, fastslår
ret til kompensation for forsin
en hollandsk flypassager, der i
EU-Domstolen i sin dom, der
kelser og aflysninger, hvis de
2009 blev 29 timer forsinket på
ligger meget tæt på en tidligere
kommer senere frem til deres
en flyvning fra Quito i Ecuador
afgørelse fra 2008. I den nye
mål på grund af alle uforudsete
til Amsterdam. Flyselskabet
dom har domstolen præciseret,
tekniske fejl på flyet. Kun skjulte
KLM afviste efterfølgende at give
at retten til kompensation ikke
konstruktionsfejl, der påvirker
hollænderen kompensation,
blot gælder ved tekniske fejl på
flysikkerheden, og decideret
fordi forsinkelsen skyldtes både
et fly, men også ved uforudsete
sabotage eller terror mod et fly
en teknisk fejl i brændstofpum
tekniske fejl. tam
fritager flyselskaberne for at be
pen og på den hydromekaniske
tale kompensation til forsinkede
enhed, hvilket – ifølge KLM – var
Få gode råd om dine rettigheder
og strandede flypassagerer.
“en uforudset teknisk fejl” på et
før, under og efter rejsen:
Det har EU-Domstolen ifølge
ellers vedligeholdt fly.
www.taenk.dk/tema/rejser
REJSER Flypassagerer har
6
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
Test LED-sparepærer Laboratorietest
Vigtigt ved valg af LED-pærer •L umen-værdien viser lysstyrken. 800 lumen svarer til de gamle glødepærer på 60 watt. •C olour Rendering Index (CRI) oplyses i en Ra-værdi og angiver lyskvaliteten. Den skal mindst være 80, men det er stadig ikke særlig godt i forhold til sollys med
Lad der blive LED For et par år siden var LED-pærer for dårlige, meget dyre i indkøb og lyste for svagt. Men nu er de et oplagt valg de fleste steder i boligen frem for halogenpærer og de klassiske sparepærer.
en Ra-værdi på 100 og glødepærer på næsten 100. De bedste LED-pærer har en Ra-værdi over 90. •D æmpbarhed er en mulighed ved mange LED-pærer. Så se efter det til lamper, hvor lysstyrken skal justeres.
A F TAGE MAJLAND foto morten andersen
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
7
Test LED-sparepærer
/ Laboratorietest
LED-pærer klarer de fleste krav som din nye lyskilde Mange nye LED-pærer er gode og fornuftige i pris, viser testen af 20 pærer med en lysstyrke som de nu udfasede 60-watts glødepærer. Men en del af pærerne lover mere på pakkerne, end de kan leve op til. A F TAGE MAJLAND / TESTA NSVA R LIG RASMUS PARTSCH / M A R K EDSR ESE A RCHER LISET TE OLSGAARD
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
1 Eglo LED 9,5W (11477)
2 Logik LED 10W (LL10E27AF)
3 Paulmann LED 10W 4 Ikea Ledare LED1424G10 (102.662.21)
5 Bright LED 8402 6 Biltema LED 46-3301
7 Osram LED Superstar Classic A 60 Advanced 10W/ 827 * 8 Nordlux LED 10W (1375070) 9 Osram LED STAR Classic A 60 10 W/827 CL 10 Philips LED Standard pære 9W 11 Megaman LED 10,5W (MM04156) 12 Coop LED 9,5W 13 Diolux Norma60 DIM (783403) 14 Osram Led Superstar classic A 60 Advanced 10W/ 827 Frosted 15 Tero LED 9,5W 16 Osram Led Superstar Classic A 60 Advanced 10W/827 Clear 17 Prolight Extreme Saver 9,6W 18 Cosna LED-Pære 10W (Best.nr 5799) 19 Cosna LED-Pære 10W (Best.nr. 3548) 20 Frost Light LED 9W
5
Meget god
8
4
God
3
Middel
2
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
Under middel
1
Dårlig
4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 3 3 3 3 3 3 3 3 2 2
An g til ive glø t ly d s An epæ styr giv r ke et e, W i fo rh lev old et Dæ id, t m i m pb er ar Di m en sio ne r, m Væ gt m ,g Ly sk va lit An et giv et CR I, R a
Pl
Sa
ac
er
in
g
m le Sa t b m ed ø le t b mm Fu nd edø els e m et m til, el Fu kr. s nd e, pc et i t
.
1.
Glødepærer er stort set ude af markedet. De klassiske CFL-sparepærer lyser ofte for dårligt, mister lysstyrke over tid, kan have et uskønt design, og de indeholder kviksølv. Halogenpærer er ikke et godt alternativ, for de bruger næsten lige så meget strøm som glødepærer. Halogenpærerne skulle derfor – oprindeligt – forbydes af EU fra 2016, men det er udskudt til 2018. Denne forsinkelse er vurderet til at koste 50 milliarder kroner i øget elforbrug på EU-plan.
80 120 Bauhaus
60 15.000
79 49
Elgiganten
64 15.000
Ja
73 200 Bauhaus
52
Nej
71 49
60 25.000
Ja
50 30.000
Nej
Ikea
69 120 Silvan
15.000
67 35
Biltema
60 15.000
Nej
66 70
Bauhaus
60 25.000
Ja
64 90
Bauhaus
60 25.000
Ja
62 100 Bauhaus
60 15.000
Ja
60 120 Silvan/Coop**
60 15.000
Nej
56 189 Harald Nyborg
60 25.000
Ja
55 70
Fakta
60 15.000
Nej
54 179 Isenkræmmere
60 15.000
Ja
53 120 Bauhaus
60 25.000
Ja
52 70
60 15.000
Nej
Kvickly
3 80 115 x 60 65 3 80 127 x 66 85 4 80 120 x 60 103 4 87 108 x 60 61 3 90 112 x 60 103 4 80 109 x 60 62 5 90 117 x 60 43 3 80 110 x 60 124 4 80 103 x 56 64 3 80 124 x 65 50 2 80 120 x 70 40 3 82 115 x 60 85 3 80 110 x 60 132 4 80 121 x 69 96 3 80 110 x 60 135 4 80 121 x 69 103 3 80 110 x 60 25 3 80 109 x 60 41 3 80 114 x 60 34 3 80
Nej 116 x 60 53
50 120 Bauhaus
60 25.000
Ja
50 100 Bilka/Føtex
60 15.000
Nej
47 49
Harald Nyborg
60 30.000
Nej
31 79
Harald Nyborg
60 30.000
Ja
25 25
Jem & fix
60 30.000
Nej
* Specialudgave produceret til Bauhaus (‘Bauhaus edition’). ** Coop: Brugsen, Kvickly og Fakta.
LED-pærer er fremtidens lyskilde, og fremti den er her nu. Pærerne indeholder en masse små lysdioder, som samlet kan levere samme mængde lys som traditionelle glødepærer, men de bruger langt mindre energi. De testede pærer bruger cirka en sjettedel af, hvad en til svarende 60-watts pærer ville koste i eludgift. LED-teknologien er i en rivende udvikling, så pærerne hele tiden bliver bedre og mangler kun lidt på lyskvaliteten. De fleste LED-pærer ligner glødepærer med frostet glas og fås op til en styr 12.
13.
14.
a n b e fa l e r Eglo LED 9,5W og Logik LED 10W opnår Bedst i Test, primært på grund af god energieffek tivitet. Vi anbefaler Logik-pæren til de steder, hvor lyset er tændt ofte og i lang tid ad gan gen, da den er billig både i drift og indkøb.
Pakker oplyser ikke altid korrekt
Ikea Ledare – som opnår betegnelsen Godt
En del af testens formål er at undersøge, om producenternes mærkning på emballagen er korrekt. Der kan naturligt være udsving i en løbende produktion, men vi har oplevet
køb – og Osram LED Superstar fra Bauhaus
15.
16.
17.
anbefales på grund af deres bredspektrede lys – især til steder, hvor lysgengivelsen er vigtig.
18.
19.
20.
An
M
ålt
CR
I, R a giv et fa rv et M em ålt pe fa ra rv tu et r, K e Ly m pe ss ra ty tu rk r, K e An giv et lys M str ålt øm lys , lm t rø En m er , lm gi An effe kt giv iv et str itet M øm ålt fo str rb øm ru Lu g, f o W m rb en ru g p , An r. W giv wat t et en M er ålt gim en er gim ærk e æ rk e
11.
ke, der svarer til de gamle 75-watts glødepærer. Prisen er endelig kommet ned i et leje, som er rimeligt at give for en pære. Flere producenter og importører – heriblandt Ikea – har meldt ud, at de fremover kun vil sælge LED-pærer.
5 806 805 5 9,5 9,0 89 A+ A+ 81 2.700 2.795 5 872 859 5 9,5 9.3 92 A+ A+ 82 3.000 2.967 5 680 698 4 10,0 10,3 68 A A 91 2.700 2.762 4 600 646 4 10,0 9,7 66 A A 80 2.700 2.759 5 660 668 4 10,0 8,9 75 A+ A+ 81 2.700 2.747 4 810 788 4 10,0 10,7 74 A+ A+ 94 2.700 2.728 3 600 673 3 10,0 10,2 66 A A 80 2.700 2.779 4 810 779 4 10,0 10.3 76 A+ A+ 81 2.700 2.710 3 806 758 4 10,0 9,7 78 A+ A+ 81 2.700 2.806 3 806 743 4 9,0 8,9 84 A+ A+ 79 2.800 2.724 3 810 893 5 10,5 10,2 88 A+ A+ 80 2.700 2.819 3 806 758 4 9,5 10,3 74 A+ A+ 80 2.700 2.740 5 800 781 3 10,0 11,0 71 A+ A 81 2.700 2.735 2 806 708 4 10,0 9,6 73 A+ A+ 80 2.700 2.823 3 806 732 4 9,5 10,1 72 A+ A+ 81 2.700 2.710 2 810 695 4 10,0 9,6 73 A+ A+ 80 2.700 2.826 2 806 717 4 9,5 10,0 72 A+ A+ 80 2.700 2.782 1 806 685 4 10,0 9,1 75 A+ A+ 81 2.700 2.805 1 806 659 3 10,0 9,8 68 A+ A 80 2.700 2.897 1 800 534 3 9,0 8,2 65 A+ A 80 3.000 3.034
Fakta om testen
Vi har testet 20 LED-pærer med E27-fatning og med en lysstyrke på cir ka 800 lumen svarende til en 60-watts glødepære. Enkelte testede pærer er angivet til at lyse med 600-660 lumen. LED-pærer kan tabe pusten over tid, og lyskarakteristika kan ændres en del efter få timers brug. Vi har derfor udsat pærerne for en cyklus, hvor de har været tændt i 2 timer og 45 minut ter og slukket i 15 minutter, indtil de i alt har været tændt i 100 timer. Lyskvalitet Vi har målt pærernes lys mæssige kvaliteter inde i en stor kugle, hvor vi kan aflæse tal for, hvor bred spektret pærernes lys er – den såkaldte Ra-værdi. Vi kan også aflæse farvetem peraturen i kelvin og lysstyrken i lumen. Karaktererne i skemaet er givet efter pærernes faktuelle kvaliteter, men det trækker ned, hvis der er stor uoverens stemmelse mellem det angivne og det målte, hvis ikke producenten har an givet pærernes karakteristika korrekt. Lysstyrke Lysstyrken måles på samme måde som lyskvaliteten, og den angives
Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumers Research & Testing, ICRT.
i lumen. Den er et udtryk for, hvor kraftigt pæren lyser. Bedømmelserne i skemaet er givet efter pærernes faktuel le kvaliteter, men det trækker også ned, hvis der er stor uoverensstemmelse mellem det angivne og det målte, altså hvis producenten ikke har angivet pærernes karakteristika korrekt. Energieffektivitet På baggrund af den strøm, pærerne forbruger i watt, og den målte lysstrøm kan vi udregne, hvor effektive pærerne er – altså hvor meget lys man reelt får for sin energi udgift – for at tjekke, om energimærk ningen er korrekt angivet på pakken. Samlet bedømmelse vægtes således: Lyskvalitet Lysstyrke Energieffektivitet
40 pct. 35 pct. 25 pct.
Hvis det testede resultat af energi mærkningen ikke er i overens stemmelse med det angivne på pakningen, trækker det ned i ‘samlet bedømmelse’. Copyright Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
9
Test Pærernes kvaliteter måles efter gældende standard i denne kugle.
så store afvigelser, at det er påfaldende. To pærer lever ikke op til den lovede lyskvalitet, lysstrømmen er for en del pærer meget forskellig fra den angivne, og det oplyste strømforbrug svinger både over og under, hvad pærerne blev målt til. De to pærer i bunden af testskemaet – fra Cosna og Frost – samt Diolux Norma60 DIM overholder ikke den energimærkning, som de markedsfører sig med. De angiver A+, men blev kun målt til at overholde kravene for energimærkningen A. Hvis du virkelig skal have lys for pengene, så kig efter de to Bedst i Test-produkter fra Elgo og Logik samt Philips LED Standard pære 9W. Med disse pærer får du rigtig meget lys i forhold til energiforbruget. Mindre udsving i elforbrug påvirker ikke din elregning så meget. En ekstra watts forbrug for en pære vil – som tommelfingeregel – årligt koste 15 kroner oveni, hvis pæren lyser uafbrudt i et år.
Lysstyrken kan være for lav Flere af de testede pærer skiller sig negativt ud ved at lyse langt mindre kraftigt end lovet på pakken. Ifølge standarden må pærerne lyse ti procent mindre end angivet. Men de to Osram-pærer fra Bauhaus i den nederste tredjedel af testskemaet og to pærer fra Cosna, der er købt i Harald Nyborg, samt Frost Light-pæren fra Jem & fix lyser med en styrke, der ligger klart under det angivne på pakken. De overtræder dermed branchens egne standarder. Frost Light er målt til mere end 30 procent under de lovede 800 lumen, så
den nærmer sig kun at lyse som en 40-watts glødepære. Strømforbruget er til gengæld også en del lavere end de øvrige testede pærer. “Det er naturligvis ikke godt nok, men jeg kunne forestille mig, at der er tale om en mindre seriefejl. Vi sætter selv samme test i gang. Såfremt nogen forbrugere har lignende fejl, vil vi naturligvis ombytte dem. Vi har netop lanceret en ny type 9W i august, så den 9W, I har testet, er sandsynligvis ikke længere på markedet,” siger Lars Frost, direktør for Frost Light. Harald Nyborg er importør at de to Cosna-pærer, der også dumper testen af lysstyrke. “Vi har valgt at stoppe salget med omgående virkning, indtil en ny test viser, at produkterne lever op til gældende standarder. Ved returnering tilbagebetaler vi købsprisen,” siger indkøbschef Anders Jessen. Med de fem nævnte pærer får du ikke den lysstyrke, du betaler for. Et så stort spild ville være utænkeligt, hvis du købte benzin eller mælk. Desuden må man forvente, at LED-pærer mister styrke over årene. De kan også være følsomme over for varme og miste effektivitet.
Lyskvaliteten kan svinge LED-teknologien mangler stadig noget, før almindelige husholdningspærer kan udsende lys, der kan minde om lyset fra glødepærer. Mange af de testede LED-pærer har en CRI eller Ra-værdi på 80, som er et minimum ifølge EU-reglerne – men det er stadig et pænt stykke fra glødepærens tilnærmelsesvis 100 Ra, som de bedste halogenpærer kan nå op på. Det betyder, at du får en dårligere farvegengivelse med mange LED-pærer, så det kan være et problem at få eksempelvis mad til at se naturligt ud. Ikea Ledare og Osram LED Superstar Classic Bauhaus edition skiller sig som de eneste positivt ud på parameteret ‘lyskvalitet’. Med målte Ra-værdier på henholdsvis 91 og 94 er deres lys meget mere bredspektret end på feltets øvrige pærer. Bright-pæren angiver 90 Ra, men den blev kun målt til 80. Megaman kommer endda under mindsteværdien med en målt lyskvalitet på 79 Ra. Noget tyder på, at de fleste producenter har mere fokus på energiforbrug end lyskvalitet.
Lyset kan blive for koldt
Sådan omregner du fra watt til lumen for en glødepære: 1.520 lumen
100 watt 75 watt
1.050 lumen
60 watt
800 lumen
40 watt 25 watt
10
470 lumen 470 lumen
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
Farvetemperaturen angives i kelvin og indikerer, hvor ‘varmt’ lyset opleves. Den ønskede farvetemperatur kan være individuel og situationsbestemt. De fleste af de testede LED-pærer er angivet til at ligge omkring 2.700 kelvin, men mange af pærerne er målt til en højere værdi, så de vil give et koldere lys end lovet. Frost Light er målt til cirka 2.900 kelvin. Generelt har Frost Light svært ved at deklarere korrekt. Pæren er udmærket og ville være anbefalelsesværdig på grund af en lav pris, hvis ellers indholdet passede til deklarationen.
Hvad skal du kigge efter på pakken?
Undgå dyre halogenpærer Halogenpærer bruger lige så meget strøm som glødepærerne, der er ved at blive udfaset. Halogenpære (60 W):
LED-pærernes pakker er smækfyldt med information, men det er ikke alt, der er lige relevant.
87 kroner årligt LED-pære (10 W): 14,5 kroner årligt I en husstand med 15 pærer, koster det cirka
m
810 lm angiver pærens lysstrøm målt i lumen. Jo højere tal, desto mere lys. Det ‘lille’ watt-tal angiver, hvor meget strøm pæren bruger. Det ‘store’ watt-tal fortæller, hvad pærens lysstrøm svarer til i forhold til en gammeldags glødepære.
1.000 kroner om året at bruge 60-watts pærer frem for LED-pærer på 10 watt. Beregninger foretaget ud fra et dagligt forbrug på to timer og en kWh-pris på 2 kroner.
Pæren skal passe til lampen Selv om LED-pæren har den rette lysstyrke og lyskvalitet, passer den ikke altid til behovet.
q
Info om, hvor hurtigt pæren tænder, er mindre relevant for LED.
•L yset fra glødepærer blev spredt i 360 grader. PH-lamper er i sin tid udviklet til, at lyset bliver spredt til alle skærme i
q
0 mg Hg angiver, at pæren ikke indeholder kviksølv, hvilket er helt normalt for LED-pærer og derfor irrelevant.
lampen. Det er imidlertid få LED-pærer på markedet, som besidder denne egenskab med 360 graders lysspredning. Nogle udsender kun lys i en vinkel på 120-180 grader, flere og flere har en spredningsvinkel på omkring 260 grader, mens kun få kom-
m En af de vigtigste oplysninger er oftest også ret godt gemt: Colour Rendering Index – CRI – er oplyst i Ra og fortæller, hvor godt pæren gengiver farverne. Jo tættere på 100, desto bedre. 80 er det tilladte minimum.
q
Temperaturintervallet er ret irrelevant.
mer op på 360 grader. Vurder derfor, om en rundstrålende lyskilde er nødvendig, eller om halvkugleformen er tilstrækkelig. •L ED-pærer egner sig ikke til lamper, der er så lukkede, at varmen ikke kan slippe væk fra teknikken midt i pæren. Hvis de lyser mere end fire timer i træk og kommer op på en vis temperatur, kan pærernes levetid falde med op til 50 procent.
LED-pære
Sådan udsender LED-pæren lys Glødepærer spilder meget af energien på at ud-
Halogen-pære Styrke
Kilder: Rune Larsen, forfatter til Lys-emitterende dioder (www.LEDbogen.dk) m.fl.
m
Hvis pæren skal være dæmpbar, er dette vigtigt at se efter.
sende varme i stedet for synligt lys. Det problem er løst med LED-pærer, men de er lidt dårligere til at dække det synlige lysspektrum.
Ultraviolet lys
Synligt lys
Infrarødt lys
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
11
Windows 10
Windows 10 kigger dig over skulderen Microsofts nye styresystem indsamler pr. automatik en masse data om brugerne. Det er et stort tilbageskridt i kampen for at beskytte forbrugernes privatliv, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. A F Morten Steiniche
Det nye styresystem fra Windows opsam ler en hel masse data om dig. Det ved, hvor du befinder dig geografisk, det ved, hvad du søger efter på nettet, og det har adgang til dine personlige oplysninger. Du kan slå det hele fra og fortsætte med at være lige så privat som hidtil, men installerer du Windows 10 på din computer uden aktivt at fravælge Microsofts dataindsamling, så er styresystemet pr. auto matik indstillet til at indhente alle mulige informationer om dig. Det finder Forbrugerrådet Tænk stærkt beklageligt. For det første fordi Microsoft hidtil har været den flinke dreng i klassen, der netop har afholdt sig fra at indsamle forbrugernes oplysninger. Derfor har Microsoft været en vigtig medspiller i blandt andet Forbrugerrå det Tænks kamp for at beskytte forbrugerne mod den massive datahøst, der eksempelvis finder sted hos Google og Facebook, men nu også hos Microsoft.
12
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
“Microsoft har været meget optaget af at beskytte forbrugerne og har derfor ikke auto matisk høstet data, som de andre har gjort det. Derfor er det så nedslående, at de nu er vendt på en tallerken og begynder at suge alle de her oplysninger ud om brugerne,” siger Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk med speciale i blandt andet person databeskyttelse.
Vage formuleringer Kritikere peger desuden på, at Microsoft ikke er gode nok til at forklare Windows 10-brugerne, hvad dataindsamlingen bruges til. De nærmere vilkår for dataindsamlingen står beskrevet i et længere dokument, men det er få mennesker, der overhovedet tager sig tid til at læse den slags igennem. En undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at det kun er 13 procent af forbrugerne, der læser vilkårene, når de henter program mer. Og det vil i praksis sige, at mange også vil
hente og installere Windows 10 uden at læse vilkårene igennem. “Hvis man ikke er den type forbruger, der læser alle vilkårene igennem, er det ikke sik kert, at man er klar over, at alle ens oplysnin ger automatisk bliver indsamlet på tværs af alle Microsofts tjenester,” siger Anette Høyrup. Anders Høeg Nissen, vært på DR’s Hard disken, der blandt andet beskæftiger sig med dataovervågning, er en af dem, der har læst vilkårene igennem, og han er ikke videre imponeret. “Det er ikke fuldstændig tydeligt for os almindelige forbrugere, hvad dataindsamlin gen bruges til. Flere steder formulerer Micro soft sig så åbent, at man ikke er garanteret, at ens data ikke bliver brugt til noget, som man ikke har lyst til,” siger han. Efter pres fra blandt andet Forbrugerrådet Tænk – og mens denne artikel var under udar bejdelse – indrømmede Microsoft Danmark i midten af september, at virksomheden har
“Microsoft har valgt, at dataindsamlingen sker by default, som standard. Det burde være lige omvendt. Når oplysningerne ikke er anomymiserede, burde det være sådan, at forbrugeren skal tilvælge dataindsamlingen i de konkrete situationer.” Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk
Kjeldsen godt bekymringen for, at virksomheden bliver hacket, men maner til besindighed. “Siden 1999 har vi drevet nogle af de allerstørste online-tjenester i verden. Så vi har altid været mål for eventuelle kriminelle eller efterretningstjenester, som måske er gået over deres beføjelser, og vi har god erfaring med sikkerhed,” siger han.
Sådan begrænser du overvågningen Windows 10 er på forhånd indstillet til at indsamle oplysninger om dig. Derfor er du nødt til aktivt at slå de dele af programmerne fra, som, du ikke ønsker, skal samle data om dig. Under installationen eller
Når firmaer indsamler personlige data på mange mennesker, kommer de også i risikozonen for at blive hacket.
været for dårlige til at forklare, hvad der foregår med dataindsamlingen fra Windows 10.
Større risici for datatyveri Når firmaer indsamler personlige data på mange mennesker, kommer de også i risikozonen for at blive hacket. Det er senest sket med datingsitet Ashley Madison, hvor hackere offentliggjorde oplysninger på millioner af sitets brugere, og for nogle år siden blev Playstation hacket, og tusindvis af brugeres kreditkortinformationer verden over blev stjålet. Kritikere af dataindsamlingen fra Windows 10 frygter netop, at Microsoft med en meget stor brugerdatabase vil blive et oplagt mål for hackere. “Microsoft har nok ikke stået øverst på listen over firmaer, som hackerne har haft lyst til at bryde ind i, men det kan måske ændre sig med Windows 10,” siger Anders Høeg Nissen fra Harddisken. Hos Microsoft forstår teknologidirektør Ole
Dataindsamlingen burde være et tilvalg
opgradering til Windows 10
Ifølge Anette Høyrup går Microsoft stik imod den stigende tendens i tiden, at forbrugerne i langt højere grad end hidtil skal beskyttes mod risikoen for datamisbrug. Der er nye EU-regler på vej, som skal give forbrugeren ejerskab over egne oplysninger og tvinge virksomhederne til i et vist omfang at anonymisere brugerne. I det lys ser hun Microsofts kovending med Windows 10 som et kæmpe tilbageskridt. Ikke mindst på grund af opsætningen af Windows 10, hvor det kræver et fravalg fra forbrugeren, der ikke ønsker, at Microsoft skal indsamle oplysningerne. “Microsoft har valgt, at dataindsamlingen sker by default, som standard. Det burde være lige omvendt. Når oplysningerne ikke er anomymiserede, burde det være sådan, at forbrugeren skal tilvælge dataindsamlingen i de konkrete situationer,” siger Anette Høyrup. Som forklaring på at dataindsamlingen sker pr. automatik, lyder det fra Microsoft, at det “er den konfiguration, som giver den bedste oplevelse.” Her henviser virksomheden til, at nogle applikationer eller programmer ikke fungerer optimalt uden dataindsamlingen. For at kunne give en præcis vejrudsigt skal programmet for eksempel vide, hvor computeren befinder sig, og derfor giver det ikke mening at slå den funktion fra, der angiver computerens geografiske placering. Men det er en argumentation, der ikke holder vand, siger Anette Høyrup. “Problemet er, at Microsoft kobler min fysiske placering, når jeg henter vejrudsigten med alt, hvad jeg i øvrigt foretager mig på min computer. Mine kontakter, hvilke hjemmesider
1. I stedet for at vælge ‘Brug Hurtigkonfiguration’ skal du klikke på ‘Tilpas indstillinger’ 2. Under ‘Tilpas indstillinger’ kan du vælge, hvilken slags data du ønsker at dele med Microsoft Hvis Windows 10 allerede er installeret 1. K lik på start-knappen (flaget i nederste venstre hjørne) 2. Vælg indstillinger 3. K lik på ‘Beskyttelse af personlige oplysninger’ 4. Herefter kan du i venstre side vælge, hvad du vil slå fra Læs mere om, hvordan du beskytter dit privatliv på: www.taenk.dk/privatliv-paa-windows-10 www.taenk.dk/skal-du-opgradere-windows
jeg besøger, mine betalingskortoplysninger, mine interesser jeg deler via apps og så videre. På den måde bygger Microsoft på linje med Facebook og Google meget detaljerede profiler op om hver af os. Det holder ikke. Microsoft bør igen tænke retten til privatliv ind i deres systemer,” siger Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk. “Bare fordi vi er blevet digitale, så betyder det ikke, at vi ikke også har ret til at være private. De grundlæggende rettigheder, vi har som mennesker, må ikke gå fløjten i det digitale univers,” mener hun. Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
13
Kulturforbrug
Abonnement og rabat på kultur – hvad kan betale sig? Har du et stort forbrug af teater, koncerter og biograffilm, så kan der være penge at spare på billetten ved at købe via abonnement og rabatordninger. Men er det nu også en god forretning for dig, og hvad er vilkårene? A F morten steiniche
Tips, når du over vejer rabatordninger og abonnement
Det Kongelige Teater Den mest omfattende abonnementsordning inden for scenekunst findes på Det Kongelige Teater i København.
• Sæt dig ind i rabatordningerne for at finde det tilbud, der
Det kan du købe abonnement til
giver bedst mening for dig.
Det Kongelige Teater sælger to former for abonnementer. Et valgfrit abonnement til flere end seks forestillinger og koncerter på en gang og
• Når du køber pakkeløsninger, hvor forestillinger eller
et abonnement med faste serier, der består af otte forestillinger og kon-
koncerter ikke er bestemt på
certer. Et abonnement på en fast serie koster cirka 700-3.500 kroner.
forhånd, så vær kritisk over
Der er adskillige kombinationer af serier fordelt på forskellige datoer
for, om du overhovedet får tid
og forestillinger at vælge imellem. Herudover kan der abonneres på
til at se dem. For ellers er det
Odense Teater
forestillinger inden for specifikke kunstarter såsom ballet, opera og kon-
spild af penge, hvis der sker
Det fynske teater har en rabat-
certer. Abonnementerne følger sæsonen, der løber fra efterår til forår.
en forudbetaling.
ordning, der træder i kraft ved
• Selv om en rabatordning umiddelbart ser ud til at være
køb af billetter til minimum tre
Det kan du få ud af det
forestillinger.
• Abonnementet med den valgfri serie giver ti procent rabat.
‘gratis’, så undersøg, om du
• Abonnenten kan købe billetter med rabat til familie og venner.
betaler med andet end penge.
Det dækker rabatordningen
• Abonnenter får rabat på mad og drikke, rundvisninger og parkering.
Din loyalitet og viden om dine
Forestillinger i sæsonen, der
• Endelig får abonnenten invitationer til særlige arrangementer.
interesser er meget værd. Læs
løber fra efterår til forår.
• Abonnementet til de faste serier giver 15 procent rabat på billetterne.
også persondatapolitikken. • Undersøg alternativer på markedet. Selv om der lokkes
• Abonnenten på de faste serier får gratis forestillingsprogrammer, faste pladDet kan du få ud af det • Ved køb af en billet til tre
med eksempelvis ti procent
forestillinger er den samlede
rabat, kan det sagtens være,
rabat på 150 kroner (50 kro-
at du kan få noget lignende billigere andre steder.
ner pr. billet). • Gratis adgang til teatrets ‘bag om-forestillinger’.
14
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
ser på de store scener og samme fordele som ved valgfri serier. •D er gives 15 procent i rabat til abonnementerne på serierne inden for de specifikke kunstarter. Vær opmærksom på Den nye hjemmeside giver dårligt overblik over abonnementsbetingelserne.
Aarhus Symfoniorkester Abonnementet gælder for køb
Aalborg Teater
af billetter til henholdsvis fire
Abonnementsordningen på det
og syv klassiske koncerter.
nordjyske teater træder i kraft ved køb af billetter til tre, fire
Det kan du købe abonnement til
eller fem forestillinger.
Koncerter i sæsonen, der løber fra efterår til forår.
Det kan du købe abonnement til Forestillinger i sæsonen, der
Det kan du få ud af det
løber fra efterår til forår.
Ved køb af en billet til fire
Odense Symfoniorkester
koncerter er den samlede be
Det kan du få ud af det
Rabatordningen gælder for køb
sparelse på i alt 120 kroner. Ved
• Rabat på billetter.
af billetter til minimum fire
køb af billet til syv koncerter
• Køb af en billet til fire fore
koncerter.
er den samlede besparelse på
stillinger kan for eksempel
minimum 140 kroner.
udløse en samlet rabat på i alt
Det dækker rabatordningen
køb af billetter til minimum tre
200 kroner afhængigt af den
Koncerter i sæsonen, der løber
forestillinger.
valgte prisgruppe.
fra efterår til forår.
Aarhus Teater Rabatordningen gælder for
• Der er også rabat på køb af
Det dækker rabatordningen
yderligere billetter og gratis
Det kan du få ud af det
Forestillinger i sæsonen, der
adgang til særarrangementer.
Ved køb af en billet til fire
løber fra efterår til forår.
koncerter er den samlede besparelse 200 kroner
Det kan du få ud af det
(50 kroner i rabat pr. billet).
Giver rabat på billetpriserne. Ved køb af billet til tre forestil
Det kan du få ud af det
linger gives i alt 150 kroner i
Odense Symfoniorkester sam
rabat (50 kroner pr. billet).
DR SymfoniOrkestret
arbejder med Odense Teater.
Alle koncerterne i abonne
Hos symfoniorkesteret er man
mentsordningen med symfoni
nøglekunde, og hos teatret er
orkestret foregår i Koncertsalen
man stjernekunde. Det bliver lidt
i DR Koncerthuset i København.
rodet for forbrugeren, når to ste der samarbejder om rabatterne.
Det kan du købe abonnement til DR sælger abonnementsserier, der indeholder seks til otte forskellige koncerter. Der er i
Biografklub Danmark
50 procent rabat på billetterne
indeværende sæson fra efterår
Over 90 biografer over hele
til alle ti film. Denne ordning
Svalegangen
2015 til forår 2016 seks forskel
landet er med i landets største
koster 98 kroner.
Også på teatret Svalegangen
lige serier at vælge imellem.
biografklub.
•D er gælder et medlemskab pr. person. Ved køb af fem medlem
Priserne svinger fra 1.084 kro ner til 3.472 kroner.
Det dækker rabatordningen
skaber fås det sjette medlem
DR sælger også en abonne
Der er to typer af rabatpakker.
skab gratis.
mentspakke, hvor forbrugeren
Et, der dækker syv udvalgte dan
selv kan sammensætte en serie
ske og udenlandske film, og en
Vær opmærksom på
med minimum fire koncerter.
pakke, der gælder tre nordiske
Der er kun de ti udvalgte film at
film. Filmene vises i en sæson fra
vælge imellem.
Det kan du få ud af det
sommer til næste sommer.
• Abonnenten får 20 procent
i Aarhus kan du abonnere på forestillingerne. Det kan du købe abonnement til Forestillinger i sæsonen, der løber fra efterår til forår. Det kan du få ud af det • Køb af en billet til tre forestil linger udløser en samlet rabat
rabat på billetterne og der
Det kan du få ud af det
udover 20 procent rabat på
• Biografklub Danmark sælger en
udvalgte koncerter samt for
grundpakke til 80 kroner, der
ligere billetter til abonnements
købsrabat på løssalgsbilletter.
giver 50 procent rabat på billet
pris og får derudover fortrins
• Abonnenter har faste pladser.
terne på de syv udvalgte film.
ret til særlige arrangementer.
• Abonnenter får to gratis gæste
• Herudover sælger Biografklub
billetter til en udvalgt koncert. • Ved køb af abonnementspak ke med sammensætning af minimum fire koncerter gives
Danmark en pakke til 30 kroner,
på i alt 180 kroner. • Abonnenter kan købe yder
Vær opmærksom på
der giver rabat på billetterne til
Ved køb af billetter eller abon
de tre nye, nordiske film.
nement pålægges et gebyr på
• Ved køb af begge pakker gives
20 kroner oven i hver billet.
ti procent i rabat. Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
15
Forbrugerrådet Tænk i TV 2
I forbrugernes tjeneste TV 2 er flyttet ind hos Forbrugerrådet Tænk og har lavet et nyt forbrugerprogram med Morten Spiegelhauer som vært. Programmerne skal hjælpe forbrugerne med at finde vej i forbrugerjunglen, siger Morten Spiegelhauer A F Morten Steiniche / foto per arnesen
“Jeg hedder Morten Spiegelhauer. Jeg er journalist, men jeg er også forbruger.” Med de ord indleder den fra ‘Operation X’ kendte og hårdkogte tv-journalist en helt ny programrække på TV 2, der fra oktober sætter skarpt fokus på at afdække forbrugerfælder og guide forbrugerne til de bedste produkter på markedet. TV 2 har allieret sig med For-
16
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
brugerrådet Tænk for sammen med forbrugernes vagthund at sikre danskerne reel forbrugeroplysning og sikre, at forbrugerne ikke bliver snydt. “Der er desværre en tendens til, at nogle virksomheder bøjer reglerne eller manipulerer, fordi hensynet til at tjene penge står over hensynet til forbrugerne. Derfor er det vig-
tigt, at der bliver holdt godt øje med virksomhederne,” forklarer Morten Spiegelhauer om baggrunden for programmerne.
Kom med på laboratoriet I ‘Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste’ tester Forbrugerrådet Tænk en lang række produkter fra mobiltelefoner til støvsugere og røgalarmer på nogle af de bedste laboratorier i verden. Test, du som læser måske kender fra magasinet, og som nu i tv-programmet behandles på en ny måde. Det undersøges blandt andet, om der er MRSA i økologisk svinekød, om butikkerne overholder reglerne for brug af energimærker, og om der virkelig er en sammenhæng imellem pris og kvalitet på bleer. For nu at nævne nogle få eksempler på, hvad programmet sætter under den kritiske lup. Og når der
Første program i serien sendes på TV 2 mandag den 19. oktober klokken 20.50
Et spændende supplement til Forbrugerrådet Tænk I Forbrugerrådet Tænk tager vi sjældent
gasinet fra Forbrugerrådet Tænk, og få et
læserne med bag om kulisserne, hvor po-
indblik i, hvordan de test, som vi bringer i
litiske medarbejdere og testafdelingen ar-
magasinet, bliver til.
bejder. Læsere af Forbrugerrådet Tænk vil
2-programmet også forbrugere, der er kom-
brugernes tjeneste’ og få en særlig oplevel-
met i klemme eller har brug for rådgivning
se, fordi programmet går bag om nogle af
til, hvordan man håndterer et forbruger-
de test, der har været bragt i magasinet, og
problem.
som læserne allerede har et kendskab til. Det vil være muligt at få ansigter på nogle af de mange navne, der optræder i ma-
“Tidligere har jeg ikke været en særlig bevidst forbruger, selv om man måske kunne tro noget andet, fordi jeg laver ‘Operation X’. Jeg har bare forestillet mig, at hvis reglerne er sådan og sådan, så bliver de selvfølgelig også overholdt. Den forestilling har jeg virkelig fået rykket ved.”
‘Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste' sendes første gang den 19. oktober og otte uger frem på TV 2. I programmerne er vi med Forbrugerrådet Tænks testmedarbejdere på testlaboratorier forskellige steder i Europa, hvor vi får indblik i, hvordan Forbrugerrådet Tænks grundige og 100 procent uvildige test bliver udført. Her er Rasmus Partsch med til at teste støvsugere.
Alle historier og test i programmerne udspringer fra Forbrugerrådet Tænks arbejde. I et af programmerne er Morten Spiegelhauer med testmedarbejder Stine Müller på et laboratorium i udlandet for at teste røgalarmer.
Programmerne kommer til at bestå af to eller tre indslag, som alle tager udgangspunkt i sager fra Forbrugerrådet Tænk, test, rådgivning, politiske historier med mere.
er behov for det, konfronterer Morten Spiegelhauer også de ansvarlige.
Holder øje med de ansvarlige “Hvis nogle virksomheder virkelig dummer sig, finder vi ud af, hvordan det kan ske, og så får vi en alvorlig snak om, hvordan vi undgår, at det sker igen. Det dur jo ikke, at virksomhederne trækker nogle produkter tilbage fra markedet, hvis de alligevel bliver ved at producere børnelegetøj med gift i. Personligt har jeg en ambition om, at historierne skal følges helt til dørs, så de ansvarlige bliver udpeget og får at vide, at der bliver holdt øje med dem,” siger Morten Spiegelhauer. Han håber, at programmerne vil hjælpe forbrugerne med at manøvrere i den tætte forbrugerjungle. “Som forbrugere har vi nogle naturlige begrænsninger, for vi kan jo kun træffe vores
Ligesom i magasinet, så møder vi i TV
kunne se programmet ‘Spiegelhauer i for-
Her interviewer Morten Spielgelhauer Stine Müller om test af bleer.
valg ud fra det, vi er blevet oplyst om. Jeg håber, at programmerne kan klæde forbrugerne bedre på til at træffe nogle fornuftige valg.”
Tæt samarbejde med Forbrugerrådet Tænk Som vært og journalist på det afslørende tv-program ‘Operation X’ har Morten Spiegelhauer tidligere interviewet medarbejderne på Forbrugerrådet Tænk adskillige gange, men
det er første gang, at han arbejder tæt sammen med den uafhængige forbrugerorganisation, der holder til i en baggårdsbygning i det Indre København. “Jeg har ikke på den måde haft indblik i, hvordan Forbrugerrådet Tænk arbejder, og hvordan de finder frem til tingene. Det har været sindssygt spændende at opleve. Men det er også, fordi jeg er en detaljenørd. Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
17
Forbrugerrådet Tænk i TV 2
Morten Spiegelhauer Startede i en alder af 22 år sin journalistiske karriere på Månedsbladet Press, der fokuserede på dybdeborende og kritisk journalistik. Er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1997. Har arbejdet for Danmarks Radio, men er mest kendt fra TV 2-programmet ‘Operation X’, der er et kritisk dokumentarprogram, som blandt andet afslører svindlere for åben skærm. Morten Spiegelhauer er vært på det nye forbrugerprogram på TV 2 ‘Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste’, der er lavet i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk.
Jeg elsker sådan noget med laboratorier og maskiner, og hvordan man simulerer et regnvejr for at finde ud af, hvad en telefon kan tåle. På samme måde synes jeg, det er enormt interessant, hvordan man finder frem til, om der er farlig kemi i for eksempel bleer.” Netop Forbrugerrådet Tænks meget omfattende test har begejstret Morten Spiegelhauer. “Forbrugerrådet Tænk har jo et helt fantastisk bagland med søsterorganisationer rundt om i Europa. Det vil sige, at man kan gå sammen med andre om at få lavet nogle meget dyre og grundige analyser på nogle af verdens førende laboratorier. Det er jo ikke sådan, at myndighederne selv går ud og gennemanalyserer de produkter, der er på markedet, for at finde ud af, hvad de indeholder. Men det gør Forbrugerrådet Tænk. Samtidig er organisationen fyldt med en masse ildsjæle og eksperter, der virkelig brænder for det her område,
18
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
og deres troværdighed spiller rigtig godt sammen med den journalistiske tilgang, vi har på programredaktionen,” forklarer han. “Så når der kommer nogle undersøgelser fra Forbrugerrådet Tænk, som påpeger nogle problemer, så kan vi trykke på den journalistiske knap og stille alle de nødvendige spørgsmål til de ansvarlige. Både til importørerne og producenterne og til myndighederne, når de ikke griber ind.” Så programmerne kommer også til at hænge myndighederne op på deres ansvar? “Ja, det gør de i høj grad.”
Nu er jeg blevet en bevidst forbruger For forbrugeren Morten Spiegelhauer har arbejdet på tv-programmerne været lidt af en øjenåbner. Han erkender blankt, at han tidligere har været ‘en naiv forbruger’. Det er han ikke længere.
“Jeg har for eksempel troet på, at man får det, man betaler for. Hvis jeg vil købe en vaskemaskine, og sælgeren siger til mig, at den til 5.500 kroner er bedre end den til 4.000 kroner, så gav det god mening for mig. Men efter at have nærstuderet Forbrugerrådet Tænks test, så viser det sig, at sådan hænger verden bare ikke altid sammen. Så fremover vil jeg i langt højere grad gå ind og undersøge, hvad det egentlig er, jeg får for pengene.” Det er også kommet bag på Morten Spiegelhauer, at der rent faktisk er produkter i butikkerne, der ikke lever op til de lovmæssige krav. “Tidligere har jeg ikke været en særlig bevidst forbruger, selv om man måske kunne tro noget andet, fordi jeg laver ‘Operation X’. Jeg har bare forestillet mig, at hvis reglerne er sådan og sådan, så bliver de selvfølgelig også overholdt. Den forestilling har jeg virkelig fået rykket ved.” Og med hensyn til værtsrollen i programmet, kommer vi så til at se en Morten Spiegelhauer, der er lige så hårdkogt på forbrugerstoffet, som vi kender ham fra ‘Operation X’? “Nej, sådan bliver det ikke. Programmerne er ikke afslørende, som ‘Operation X’ er det. I forbrugerprogrammerne handler det mere om at afdække nogle historier, hvor vi præsenterer seerne for nogle sammenhænge,” siger Morten Spiegelhauer, der ud over ‘Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste’ også er klar med en ny omgang afsløringer i ‘Operation X’ til efteråret.
Spar op til 8.000 kroner på din nye fladskærm Hvad bør en af de bedste 55-tommers fladskærme koste? Hvornår har du gjort en god handel, og hvornår har du købt en til overpris? Priserne svinger vildt.
Test Fladskærme Laboratorietest
A F Lars Nøhr Andresen / R ese arch Liset te Olsgaard
Samsung UE55JU7005 (Bedst i Test) Startpris Fundet til af Forbrugerrådet Tænk Laveste pris hidtil ifølge Pricerunner.dk
16.999 kr. 9.999 kr. 8.899 kr.
Forventet laveste pris 8.499 kr. (på baggrund af analyseret gennemsnitsprisfald de seneste tre år).
17.000 kr.
Samsung UE55JU6515 Startpris Fundet til af Forbrugerrådet Tænk Laveste pris hidtil ifølge Pricerunner.dk
14.999 kr. 9.098 kr. 9.098 kr.
Forventet laveste pris 7.499 kr. (på baggrund af analyseret gennemsnitsprisfald de seneste tre år).
9.500 kr.
5.000 kr.
9.000 kr. 15.04.2015
09.05.2015
09.09.2016
Samsung UE55JU6465 Startpris Fundet til af Forbrugerrådet Tænk Laveste pris hidtil ifølge Pricerunner.dk
12.999 kr. 8.995 kr. 7.995 kr.
09.09.2015
LG 55LF652V Startpris Fundet til af Forbrugerrådet Tænk Laveste pris hidtil ifølge Pricerunner.dk
10.080 kr. 10.999 kr. 6.999 kr.
Forventet laveste pris 6.499 kr. (på baggrund af analyseret gennemsnitsprisfald de seneste tre år).
13.000 kr.
11.500 kr.
7.000 kr.
8.000 kr. 13.05.2015
LG 55LF580V (Godt Køb) Startpris 10.080 kr. Fundet til af Forbrugerrådet Tænk 4.999 kr. Laveste pris hidtil ifølge Pricerunner.dk 4.999 kr.
9.500 kr.
Kilde Pricerunner
13.05.2015
09.09.2015
09.09.2015
Sony KD-55X8505C Startpris Fundet til af Forbrugerrådet Tænk Laveste pris hidtil ifølge Pricerunner.dk
14.999 kr. 9.999 kr. 9.999 kr.
17.000 kr.
5.000 kr. 09.09.2015
Samsung UE55J5505 Startpris Fundet til af Forbrugerrådet Tænk Laveste pris hidtil ifølge Pricerunner.dk
8.999 kr. 6.272 kr. 5.991 kr.
9.500 kr.
10.000 kr. 09.05.2015
Det er nu her til efteråret, at det kan betale sig at kigge efter en ny fladskærm. I foråret lancerede Samsung en ny 55-tommers fladskærm med UHD/4K-opløsning. Prisen var 16.999 kroner. LG sendte også en ny 55-tommers fladskærm på markedet til en startpris på lige over 10.000 kroner. Fælles for disse fladskærme og mange andre er, at prisen på få måneder falder med op til 50 procent. “Tendensen er tydelig, især for fladskærmene fra Samsung. Prisen falder gennemsnitligt omkring 50 procent, fra skærmene lanceres i foråret og frem til efterår og vinter. Det er et mønster, vi ser gentage sig år efter år,” siger markedsresearcher Lisette Olsgaard, som vurderer, at man maksimalt bør betale omkring 8.500 kroner for en god 55-tommers UHD/4K-fladskærm. Prisfaldet på skærmene er mest voldsomt de første fire-seks måneder af skærmens levetid på markedet, men research på priserne viser, at der er en tendens til, at prisen falder yderligere – især på Samsungs skærme. “Mit bud er, at testvinderen, Samsung UE55JU7005, kommer ned under 8.500 kroner inden for de næste tre måneder, og til den tid er det stadig en rigtig lækker fladskærm. Den koster bare det halve,” siger Lisette Olsgaard.
6.000 kr. 07.05.2015
09.09.2015
23.04.2015
09.09.2015
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
19
Test Fladskærme
/ Laboratorietest
Det forholdsvist nye billedformat Ultra High Definition (UHD) – også kendt som 4K – er for alvor ved at gøre sit indtog på markedet for fladskærme. Prisen for en 55-tommers UHD/4K-skærm ligger på cirka 10.000 kroner, hvilket er omkring dobbelt så meget som den Full HD-skærm på 55 tommer, der får 'Godt Køb' i testen.
Den fremtidssikrede skærm findes ikke Den høje opløsning 4K vinder frem, og der er mange nye og lækre fladskærme på markedet. Prisen på skærmene er faldet hurtigt.
Spørg ind til streaming Der er mange forskellige streamingtjenester lige nu, men ikke alle indholdsleverandører har udviklet apps til alle fladskærmsproducenternes styresystemer. Eksempelvis har HBO Nordic kun udviklet apps til Samsungs fladskærme, så ønsker du at streame HBO direkte på dit tv uden brug af ekstra udstyr, er det kun muligt på en Samsung-skærm. Vil du være sikker på, at fladskærmen har de apps, som du ønsker, så slå modellen op på producentens hjemmeside, eller spørg din forhandler. Flere medlemmer har oplyst os om, at deres fladskærm ikke har kunnet streame eksempelvis Netflix, selv om forhandleren og producenten havde oplyst, at Netflix var tilgængeligt på den købte model. Brug din reklamations-
A F Lars Nøhr Andresen / TESTA NSVA R LIG Rasmus Partsch M A R K EDSR ESE A RCHER Liset te Olsgaard
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
ct m el se ed Fu øm nd m et el til, se kr. ,p
5 LG 55LF580V
6 Sony KD-55X8505C 7 Samsung UE55J5505 8 Philips 48PFT630/12 9 Panasonic TX-55CX700E 10 LG 55UF675V
5
Meget god
20
4
God
3
Middel
4 76 9.999 4 74 9.098 4 74 8.995 4 69 10.999 4 68 4.999 4 66 9.999 4 64 6.272 4 60 4.999 4 60 9.675 3 58 7.257 Under 2 middel 1Dårlig
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
UH
D/ 4K
/F ull
øm
4 LG 55LF652V
le tb
ed
3 Samsung UE55JU6465
m
m Sa
2 Samsung UE55JU6515
Sa
le tb
g in er ac Pl
1 Samsung UE55JU7005
HD Ku rv et sk An æ rm ta ld Sk igit a æ rm le m stø od Bi rre tag lle e lse dk , to re va m Be lit m et tra er gt nin Be g sv væ ink g el Se els er er ib te i lle Sa st de te t llit -tv Bl ur ay DR HD 's ka n Ul tra aler på -H an Be D te ta nn lin eo g sk Ly gk a dk na ab va ler ellit på tv et an te nn etv
2.
.
1.
UHD/4K Nej 2 55 UHD/4K Ja 1 55 UHD/4K Nej 1 55 Full HD
Nej 1
55
Full HD
Nej 1
55
UHD/4K Nej 2 55 Full HD
Nej 1
55
Full HD
Nej 1
48
UHD/4K Nej 1 55 UHD/4K Nej 1 55
4 3 5 4 4 4 5 5 5 5 4 3 4 4 4 4 4 4 4 4 4 5 4 4 4 4 4 5 4 4 4 3 4 4 4 4 4 - 4 4 4 4 4 4 4 4 4 - 4 4 4 3 5 4 4 4 4 4 4 4 4 4 2 4 - 4 4 - 4 3 4 3 4 4 - 4 4 - 4 4 3 4 4 3 3 3 3 4 3 4 3 4 3 3 4 3 4 5 4 3
k www Se alle de testede fladskærme i forskellige størrelser på: www.taenk.dk/test/fladskaerme
ret, hvis du har købt en skærm og fået lovning på, at en bestemt streamingstjeneste var understøttet, og den efterfølgende ikke virker.
Fakta om testen a n b efa l e r
Priser skifter hurtigt
Samsung er mærket i øjeblikket. Her får man
Den bedst placerede fladskærm i testen – Samsung UE55JU7005 – kunne ved redaktionens udgang findes til 9.999 kroner. Da den blev lanceret tidligere på året, kostede den 16.999 kroner. På kun seks måneder faldt prisen altså med 7.000 kroner, og vi har set den helt ned til 8.900 kroner. Set ud fra en økonomisk vinkel kan det ikke betale sig at investere i den allernyeste teknologi. En ny type fladskærm – for eksempel en 55-tommers UHD/4K-skærm – der i starten af 2015 kunne fås for 15.000-20.000 kroner, kan i dag fås til under 10.000 kroner. “En fladskærm er ikke en langsigtet investering, som et fjernsyn var i gamle dage, hvor man talte om, at det skulle være ‘fremtidssikret’. I dag er ingen fjernsyn fremtidssikrede. Hvis man vil følge nogenlunde med, er det nødvendigt at skifte fladskærm hvert fjerde-femte år. Der findes ikke ‘den ultimative skærm’, som ikke skal skiftes ud, hvis man altså vil følge med teknologisk og have de nyeste muligheder med apps og streaming. For fire år siden kunne du få en 40 tommer Full
det bedste resultat i vores test til priser, der matcher eller underbyder de andre mærker. Skal du have en god stor skærm med alle de nyeste funktioner, så peger vi på Samsung UE55JU7005. Den kan købes i både en flad og en buet version (UE55JU7505). Alternativt kan man sagtens vælge en af modellerne fra 6000-serien som Samsung UE55JU6515 eller Samsung UE55JU6465, der er lidt billigere, men som så til gengæld heller ikke har to digitale modtagere. Et godt køb er LG 55LF580V, som er en god Full HD-fladskærm til 5.000 kroner.
HD-skærm uden smart-tv-funktioner for det samme, som et 55-tommers smart-tv koster i dag. I fremtiden får du måske en 70-tommers UHD/4K-fladskærm til den pris, og de nyeste dyrere skærme vil have 8K-opløsning,” siger testansvarlig Rasmus Partsch. Læs mere om prisudviklingen på fladskærme på side 19.
Vi har valgt ni fladskærme i størrelserne 55 tommer, og en enkelt på 48 tommer, fra de største mærker. På www.taenk.dk kan man se flere modeller i andre størrelser. Billedkvaliteten vurderes ved, at billedet indstilles på baggrund af tekniske målinger og efter levende billeder fra film og fotos. Eksperter på laboratoriet forsøger at få hudfarver naturlige og andre farver til at stå skarpt uden at brænde igennem. Selve billedet bedømmes så på grundlag af både en teknisk test og en seertest, hvor vi undersøger, hvor godt skærmene viser billeder med digitalt tv-signal, der svarer til henholdsvis DR's kanaler (mpeg-4) og betalingskanaler (DVB-T2) på antennenettet og Blu-ray-film samt 3D og UHD-4K, og satellit-tv, hvis fladskærmene understøtter dette. Med i bedømmelsen indgår, hvor gode skærmene er til at gengive hurtige bevægelser og nærbilleder af ansigter. Lydkvaliteten er primært tre trænede paneldeltageres subjektive bedømmelse. Tre forskellige lydspor bedømmes for at dække de lydtyper, man typisk oplever på tv. Det er klassisk musik, popmusik og tv-drama med både mandlige og kvindelige stemmer hen over baggrundsmusik. Tekniske målinger udføres for at klarlægge, hvor højt højttalerne kan spille og stadig lyde godt, og om hele spektret fra bas til diskant kommer behageligt til udtryk.
re ge ta od gm ro
Ekstrafunktioner som smart-tv, multimedieafspilninger og optagefunktioner testes på de fladskærme, der tilbyder funktionerne. Vi bedømmer brugervenlighed og kvalitet og giver point på baggrund af, hvor godt løsningerne fungerer.
se el nd bi Fo r
Ly ds ty Ly rke tte te st Br ug er ve O nl ps ig æ h tn ing ed Ad ga ng til Be ka tje ble nin r, n gu Fje år de væ rn nf be gh jer tje æ Te n nin ng be ks t g t-t tje v nin El g ek tro Da nisk gli g b prog ru ra En m g gu er ide gi fo M (E rb ul PG tim rug ) e di Sm ea ar fs tpi ln 3D tv in g
Brugervenligheden vurderes af tre paneldeltagere og bedømmes blandt andet ud fra installation, daglig brug, samt brug med og uden fjernbetjening, avancerede indstillinger og zappe-hastigheder.
4 5 4 4 5 5 4 4 5 4 4 5 4 4 5 4 5 4 4 4 5 4 4 5 4 4 5 4 - 5 4 5 4 4 4 5 4 4 5 4 4 5 3 - 5 4 4 4 3 5 4 4 4 3 4 5 5 3 5 4 4 5 3 4 3 5 3 4 3 4 4 5 3 - 4 4 4 3 3 4 2 4 4 3 4 4 4 3 4 5 4 3 4 4 4 5 4 4 5 4 4 5 3 - 4 3 4 3 3 3 3 4 5 2 3 4 3 - - 3 4 4 4 3 4 2 4 5 4 4 4 4 4 4 4 3 3 3 3 3 4 3 4 3 4 4 3 - - 3
Energiforbrug måles med det samme prøvebillede uden lyd for alle skærmene. Strømforbruget måles også, når skærmene står på standby, og når de er slukkede på tv’ets kontakt, men stadig tilsluttet elnettet. Samlet bedømmelse vægtes således Billedkvalitet 40 pct. Lydkvalitet 20 pct. Brugervenlighed 12,5 pct. Ekstrafunktioner 22,5 pct. Strømforbrug 5 pct. Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumers Research and Testing, ICRT. Copyright Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
21
Uforståelige låneaftaler kan være en urimeligt dyr fornøjelse. Du kan spare frustrationer og mange penge ved at sætte dig ind i bankens dokumenter. Bliv klædt på til at udfordre banken – se mere på www.taenk.dk/bankguide Forbrugerrådet Tænk vil i de næste måneder sætte fokus på uforståelige og urimelige bankaftaler med kampagnen ‘Tænk, hvis det med småt stod med stort’. Sammen med dig vil vi råbe bankerne op og stille krav om forståelige og rimelige aftaler.
TEMA låneaftaler
Alt for svært at gennemskue lånedokumenter Forbrugere skriver under på låneaftaler i banken, som de ikke forstår. Dokumenterne er lange og fulde af svære økonomiske og juridiske fagudtryk, og der kan gemme sig grimme overraskelser i lånedokumenterne. Derfor indleder Forbrugerrådet Tænk en kampagne for at komme uforståelige lånevilkår til livs. A F Marie Bille
70 sider med tætskrevne paragraffer, undta gelser, forbehold og betingelser. Det kan være meget svært at gennemskue, hvad der egent lig står i den låneaftale, du skriver under på, når du låner penge i banker og realkredit institutter. En ud af fire forbrugere har prøvet at skrive under på en låneaftale i banken, som de ikke har forstået fuldstændigt, og tre ud af ti har slet ikke læst papirerne fra enden til anden, inden de skrev under. Det viser er ny undersøgelse fra Forbruger rådet Tænk, som har spurgt forbrugere til deres finansielle forståelse. “Det er et kæmpestort problem, at folk ikke forstår, hvad de skriver under på. Det kan få rigtig store konsekvenser for forbrugeren,” siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen. “Lånet bliver måske dyrere, end man tro ede. Det sker for mange, kan vi se,” siger han og lægger hånden på en tyk stak papirer
22
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
på bordet foran sig. Det er sager fra realkre ditankenævnet, hvor forbrugere for eksem pel har klaget over en uventet ekstraregning eller gældsstigning. Realkreditankenævnet behandlede i 2012 61 af denne slags klagesa ger. I 2014 var der tale om 113 klagesager.
Falsk tryghed En forbruger skriver i sin klage til anke nævnet, at lånedokumentet er ‘volapyk’. Han blev overrasket, da han ville indfri sit lån før tid. Gælden var steget, da lånet var baseret på inkonverterbare obligationer. I sådanne sager får forbrugeren ikke medhold, for har man skrevet under, gælder betingelserne, uanset om forbrugeren har forstået de tekniske for muleringer eller ej. Morten Bruun Pedersen kan godt kan for stå, at forbrugerne har problemer med at tyde, hvad der egentlig står i låneaftalerne. “Det er op til 70 sider, der er fuldstændig pumpet op med jura og teknik. Der er et kom
munikationsbrist mellem realkreditinstituttet og kunden,” siger han. Undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk peger også på, at den økonomiske forståelse ofte er mindre, end mange forbrugere selv går og tror. Når testpersonerne bliver spurgt til, hvad konkrete essentielle passager i låne dokumenterne betyder, er det kun omkring 30 procent, der svarer rigtigt. Resten giver op eller svarer forkert. “Mange siger, at de har læst dokumenterne, og de siger også, de har forstået dokumenter ne. Men når vi tester på, om man rent faktisk har forstået det, viser resultaterne, at det har de ikke. Så det er en falsk tryghed,” siger Mor ten Bruun Pedersen.
Lidt for naivt Kristina Schmidt og hendes mand er i fuld gang med at optage et realkreditlån til det rækkehus med have, som familien har købt og glæder sig til at flytte ind i.
TEMA
Din bank elsker at flå dig
Eksempel på svær formulering i lånedokument Lånedokumenter er fulde af svære ord og tekniske formuleringer. I Forbrugerrådet Tænks undersøgelse svarede 80 procent forkert, da de blev bedt om at vælge mellem flere mulige svar på, hvad betydningen af denne sætning er. Forstår du, hvad der står?
“Vi har ikke skrevet under endnu,” siger Kristina Schmidt og henter en stak papirer, som hun spreder ud over den blå sofa. ‘Tilbud på lån’, ‘Låneguide’, ‘Standardiseret Europæisk Informationsblad’, ‘Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom’ og ‘Underskriftsdokument’, lyder nogle af overskrifterne på de mange forskellige dokumenter. “Jeg har forsøgt at læse det hele, for det synes jeg faktisk, man bør gøre. Når man skriver under på noget, skal man jo forstå, hvad der står,” siger Kristina Schmidt. Det er dog lettere sagt end gjort, for de mange dokumenter er fulde af økonomiske fagudtryk og juridiske passager. “Det er faktisk helt vildt svært at forstå. Jeg vil nok spørge ind til det, hvis jeg har en fornemmelse af noget, der har en betydning,” siger Kristina Schmidt. “Man er nødt til at have tillid til, at det, man har fået at vide af sin bankrådgiver, er nok. Men jeg mener grundlæggende, at det er lidt for naivt at tænke sådan,” siger hun.
Kan blive bedre Nordea er et af de store realkreditinstitutter i Danmark, og her kan bankdirektør i Nordea Torben Laustsen kan godt se, at der er plads til forbedring, når det handler om at kommunikere vilkår og betingelser i lånedokumenterne til forbrugerne. Han kan godt forstå, hvorfor forbrugerne har svært ved at læse og forstå lånedokumenterne. “Det er jo et kompliceret område. Det er også derfor, at lånedokumentet sjældent kan stå helt alene. Der knytter sig ofte nogle bilag og navnlig en rådgivning om, hvad det er for nogle elementer, kunden skal prøve at forholde sig til ud fra den helt specifikke situation, som kunden er i,” siger han. Men hvorfor er de dokumenter skrevet i så svært et sprog? “Noget er sikkert formet af lovgivningen, noget andet af traditioner. Med der er ingen tvivl om, at det løbende kan blive meget bedre,” siger Torben Laustsen og tilføjer, at Nordea i begyndelsen af året har startet et projekt, der i første omgang skal gøre bankens breve mere læsevenlige og kundeorienterede. Hos Realkreditrådet, der er realkreditinstitutternes brancheorganisation, ser direktør Ane Arnth Jensen også, at branchen har en stor opgave foran sig. “Dokumenterne skal skrives sådan,
Forbrugeren: Kristina Schmidt “Det er godt nok kryptisk. Man forstår jo ikke, hvad det betyder. Hvordan skulle jeg lige have nogle af de samme obligationer? Hvis jeg sad og skulle skrive under på det her, ville jeg tænke, det forstår jeg ikke et ord af. Jeg synes, det er helt vildt kryptisk skrevet.”
Sprogeksperten: Christina Holgård Sørensen “Den er svær. På en skala fra 1-10 ligger den på en 8-9 stykker. Der er en masse svære fagord, som er uvante for almindelige
”Lånet er ydet på baggrund Økonomen i Forbrugerrådet Tænk: Morten Bruun Pedersen “Pointen i sætningen her er, at hvis renten falder, så stiger din gæld, og det bliver dyrere for dig at indfri lånet, før det er udløbet. Men det er skrevet i et sprog, som kun en finansjurist kan forstå. Når realkreditinstitutterne og banker skriver til forbrugerne, skal det stå meget mere klart, tydeligt og simpelt. Finansiering af bolig er for de fleste den største økonomiske beslutning i deres liv. Så det vigtige er jo, at folk forstår, hvad det her betyder for dem.”
af inkonverterbare stående obligationer, og kan derfor alene ekstraordinært indfries helt eller delvis ved til realkreditinstituttet at indlevere obligationer, svarende til obligationsrestgælden eller det delvise beløb hvormed lånet ønskes nedbragt, i
mennesker. Sproget får spændt ben for betydningen her, og det kunne godt have været skrevet enklere. Vi har at gøre med én sætning, der er meget lang. Så du skal kunne huske, hvad der står i starten, når du når til slutningen, for at kunne finde en sammenhæng.
samme serie, årgang og rentefod som de, hvormed
Det handler om, hvordan
lånet er effektueret”.
lånet bliver indfriet, men
Kilde: 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån optaget i 2007 i Nordea
kan jeg ikke svare på.
Lixberegneren: Lixtal 83 = meget svær.
præcist hvad det betyder, Så det er svært, og man er som forbruger på rimelig bar bund, hvis man skal indfri sit lån.”
Et lixtal over 55 betyder, at teksten er meget svær, f.eks. faglitteratur på akademisk niveau eller lovtekst.
Bankdirektør i Nordea: Torben Lausten “Vi må prøve at se, hvordan vi kan gøre den sætning klarere, for den kan og bør blive klarere. Nu kan sådan en sætning sjældent stå alene, de her aspekter vil være blevet forklaret i forbindelse med rådgivningen. Det korte af det lange er, at det beløb, man skal betale, hvis man vil indfri lånet eller lave et ekstraordinært afdrag, enten kan være mere end kurs 100 eller mindre end kurs 100. Afhængigt af om renten er højere eller lavere end på det tidspunkt, hvor man optog lånet, så kan det enten blive billigere eller dyrere.”
Hvad er et inkonverterbart lån? Konverterbare lån kan du i princippet altid betale ud, bare du varsler det over for realkreditinstituttet i god tid. Skal du derimod betale et inkonverterbart lån ud, skal du købe obligationer til dagens pris, og du kan risikere, at kursen er gået op, så det bliver meget dyrt for dig. Skal du for eksempel indfri et lån på 1 million kroner til kurs 110, koster det 1,1 million kroner at indfri.
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
23
at en rimelig velinformeret person skal kunne forstå det, og der er ingen tvivl om, at det kan der godt arbejdes med,” siger hun.
Der er en grænse Lige nu arbejder den finansielle branche på nogle fælles retningslinjer, der skal gøre låneaftalerne mere overskuelige for forbru gerne. Det sker i en arbejdsgruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet, hvor også Forbrugerrådet Tænk og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sidder med ved bor det. Arbejdsgruppen forventer at komme med nogle konkrete initiativer inden årets udgang, men allerede nu har Morten Bruun Pedersen gjort opmærksom på, at Forbruger rådet Tænk ikke mener, at gruppens forslag hjælper nok. Ane Arnth Jensen understreger, at Real kreditinstitutterne har interesse i, at deres kunder har den bedst mulige forståelse af låneaftalerne. Men samtidig skal det juridiske skrives så præcist, at der ikke kan opstå mis forståelser ved en eventuel tvist. “Hvor langt kan man gå med hensyn til at forklare alt det, der foregår inde i maskin rummet, der er nok også en grænse. Det er et dilemma,” siger Ane Arnth Jensen. Både rådgivere og kunder har ansvar for, at der ikke er tvivl om låneaftalernes indhold og betingelser, mener Ane Arnth Jensen. “Det er klart, at meget af det her er fag udtryk og teknik. Men de, der rådgiver, er jo uddannet til at kunne svare på kundens spørgsmål. Så det er utroligt vigtigt, hvis der er noget, man ikke forstår, at man med det samme tager telefonen og ringer eller beder om et møde,” siger Ane Arnth Jensen. Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk er ikke meget for, at forbrugerne skal forlade sig på rådgivernes rådgivning. “Forbrugerrådet Tænk har i 2012 testet real kreditrådgiverne i de fire institutter, og her var konklusionen, at rådgivningen på mange områder var decideret mangelfuld og kunne være ødelæggende for forbrugernes økono mi. Så vi mener, at forbrugerne selv skal have mulighed for at forstå dokumenterne i stedet for alene at skulle være afhængig af rådgiver nes forklaring,” siger Morten Bruun Pedersen. Kristina Schmidt har et ønske om at sætte sig grundigt ind i sin låneaftale og forstå vilkå rene til bunds, inden hun skriver under. Der for så hun gerne, at låneaftalerne var skrevet i
24
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
“ Delvis ekstraordinær indfrielse kan kun ske på tidspunkter fastsat af Totalkredit.”
Forstå de økonomiske begreber Bidragssatsen er et gebyr, du be taler for dit realkreditlån. Gebyret dækker realkreditinstituttets admini stration og tab på lån og profit.
Økonomen i Forbrugerrådet Tænk: Morten Bruun Pedersen
Kursskæring er et procentgebyr
“Du kan ikke selv vælge tidspunktet, hvis
ved handel med de obligationer,
du senere ønsker at indfri en del af din
som ligger bag et realkreditlån. Tid
gæld til Totalkredit. Dette vil kunne give
ligere fandtes kursskæring ikke hos
dig ekstra omkostninger, hvis du senere
realkreditinstitutterne, så det må
vil indfri en del af din gæld på et tids
antages, at gebyret er fundet på for
punkt, som passer dig bedst.”
at øge profitten eller dække øgede omkostninger.
“ Obligationsrenten, der er lig med lånets
Bidragstillæg er et tillæg, som
pålydende rente, fastsættes hvert halve
boligejeren skal betale for afdrags
år med udgangspunkt i Nationalbankens
frihed. Tillægget beregnes som en
dagligt noterede 6 måneders CIBOR
procentdel af restgælden.
rentesats (Copenhagen Inter-Bank Offered Rates). Obligationsrenten beregnes på
Tinglysningsgebyr skal betales
følgende måde: Der beregnes et simpelt
af boligejeren til staten for at få
gennemsnit af CIBOR rentesatsen i de
tinglyst, det vil sige registreret det
sidste 5 bankdage frem til og med 4. sidste
pantebrev, som giver realkreditinsti
bankdag i henholdsvis juni og december;
tuttet pant i boligejerens bolig.
CIBOR rentegennemsnittet tillægges 0,55 pct.point og multipliceres herefter
Belåningsværdi er den værdi,
med 365/360. Den således beregnede
som realkreditinstituttet vurderer,
rentesats vil være obligationsrenten for
at boligen har. Værdien bruges til
det efterfølgende halvår startende den 1.7.
at beregne, hvor meget boligejeren
eller 1.1.”
kan låne, og hvad han eller hun skal betale for lånet.
Økonomen i Forbrugerrådet Tænk: Morten Bruun Pedersen “I bund og grund betyder det, at renten på dit lån fastsættes efter en rente, som offentliggøres af Nationalbanken og gælder et halvt år ad gangen. Resten er renteteknisk forklaring.”
et mere forståeligt sprog, så forståelsen ikke kun afhænger af bankrådgiverens evner til at oversæt te det komplicerede materiale. For bankrådgive re har hun blandede erfaringer med. “Hvis man spørger, skal man da nok få svar på sine spørgsmål. Men jeg oplevede med vores seneste bankrådgiver i Nordea, at jeg overhove det ikke forstod, hvad manden sagde. Han kunne slet ikke forklare noget. Vores nuværende råd giver er lidt mere pædagogisk,” siger hun.
Belåningsgrad er lånets procent vise størrelse af boligens værdi. Belåningsgraden har betydning for bidragssatsen og for, hvor meget boligejeren skal betale for at låne penge.
Fakta om undersøgelsen ‘Forbrugernes finansielle forståelse for udlånsprodukter’ Formålet med undersøgelsen er at ind samle viden om forbrugernes finansielle forståelse for udlånsprodukter udbudt af banker og realkreditinstitutter. Undersø gelsen er baseret på svar fra 1.905 respon denter i alderen 18-69 år, der inden for de seneste fem år har haft lån i en bank eller et realkreditinstitut.
TEMA
En voldsom stigning i bidragssatserne kom bag på Gabriella Addington.
Få bedre finansiel forståelse med Forbrugerrådet Tænk Penge •H vorfor skal der være over 100 forskellige realkreditlån? • Hvem tilbyder den bedste leasing af bil? •H vor finder du den bedste og billigste ulykkesforsikring? 34
Dette er nogle af de
| August | 2015
emner, vi tager op i
Sådan kæmpes der om kronen
det næste nummer af Forbrugerrådet Tænk Penge, som er For-
STOR TEST AF BANKPRISER
Tjek prisen i din bank Se, hvad de bedste kunder betaler for at være kunde i 29 danske banker – der er penge at spare!
BILLIGERE AT DRIVE BANK
Er dine renter ikke faldet, bør du tale med banken
Få totalt overblik over vejhjælpen HEMMELIGT GEBYR
Kursskæring er et nyt gebyr, der koster boliglånere dyrt
FORBRUGERPRISINDEKS
Det er faktisk bedst, når priserne stiger støt
brugerrådet Tænks søstermagasin. Her behandler vi alle de
Banken fordoblede gebyret
emner, som har stor betydning for din pri-
Der var ingen i banken, der fortalte Gabriella Addington, at hun pludselig skulle betale dobbelt så meget i bidragssats.
ståeligt, selv om du ikke selv er økonom.
Højere belåning udløste stigning Det er den højere belåning af hendes bolig,
og forsikring – på en måde, så det bliver forForbrugerrådet Tænk Penge udkommer seks gange årligt. Et abonnement på seks numre koster 299 kroner – eller 249 kroner, hvis du i
A F Morten Steiniche / foto Kim vadskær
Det var et rent tilfælde, at Gabriella Addington opdagede, at hun pludselig betalte banken et meget højere beløb – den såkaldte bidragssats – end hun havde været vant til. På et enkelt år var satsen til banken steget fra 6.012 kroner til 10.664 kroner. “Jeg læste om bidragssatserne i en avisartikel og gik derfor ind på min netbank for at se, hvad jeg selv betalte, og så opdagede jeg, at beløbet var tæt på fordoblet,” fortæller hun. Gabriella Addington fik tidligere i 2015 sammenlagt to lån og fik derudover forhøjet lånet med et mindre beløb. Hun var forberedt på en stigning i ydelsen til banken, men ikke i den størrelsesorden, fordi bankrådgiveren netop havde undladt at fortælle hende, at bidragssatsen var røget i vejret. “Jeg spurgte min bankrådgiver, hvad det vil koste at lægge lånet om og fik et klart svar, som jeg forholdte mig til. Da jeg kom over i banken for at skrive lånet under, fik jeg stak papirer, og der har bidragssatsen selvfølgelig været nævnt, men jeg er jo ikke ekspert, så jeg skrev bare under.”
vatøkonomi som pension, realkredit, banker
forvejen er medlem af Forbrugerrådet Tænk.
der har udløst den markant højere bidragssats. Hvis lånet var forhøjet med et lavere beløb, havde Gabriella Adddington kunne nøjedes med at betale en væsentlig lavere bidragssats til banken. “Jeg synes, jeg er blevet vejledt for dårligt. Det havde været rart at få at vide, hvornår bidragssatsen ville stige, så jeg kunne have holdt mig under grænsen. Men det fik jeg aldrig nogen mulighed for at overveje,” siger hun. Gabriella Addington er førtidspensionist og syg med leukæmi. I forbindelse med låneomlæningen kørte hun en klagesag mod banken, som hun fik delvist ret i. Sidenhen opdagede hun, at bidragssatsen var steget markant. Hun overvejer nu, om hun skal tage kontakt til banken igen. “Jeg har overvejet, om jeg skal klage over det. Min retfærdighedssans siger, at jeg bør gøre noget, men jeg har ikke så meget overskud, så jeg ved ikke, om jeg har kræfter til det. Og måske tror jeg heller ikke på, at jeg får noget ud af det, for jeg har jo skrevet under på de papirer, som banken gav mig. Men det er noget, der skal stoppes. Det kan jo ikke være rigtigt, at banken bare kan hive kundernes penge ind på den måde. Det, synes jeg, er dybt grotesk,” siger hun.
Læs mere på www.taenk.dk/shop
Få hjælp til bankskiftet Forbrugerrådet Tænk Penges test af danske bankpriser viser, at rigtig mange forbrugere kan spare penge ved at skifte bank. Mange tror, at et bankskifte er besværligt, og at ens gamle bank bliver sure, hvis man skifter til en anden bank. Men at have en bank er som at handle hos et supermarked – hvis priserne er for høje, og servicen er for dårlig, så gå et andet sted hen og brug dine penge. Forbrugerrådet Tænk har indgået aftale med bank-portalen Mybanker.dk om at hjælpe sine medlemmer med at skifte bank. Hvis du er medlem og er træt af, at din bank er for dyr, kan du få vejledning fra Forbruger rådet Tænk til bankskiftet. På www.taenk.dk/bank kan du læse mere om, hvordan man som medlem af Forbrugerrådet Tænk kan benytte sig af mulig heden for at få hjælp til at skifte bank. Her kan du også læse om de juridiske detaljer.
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
25
“I det øjeblik, hvor du er en virksomhed, der skal forvalte loven, så bliver du nødt til at skrive i et sprog, så folk forstår det.” Christina Holgård Sørensen
men man stoler på bankrådgiveren, der har oversat det. Men det er at lægge sit liv i andres hænder, så man bør kunne forstå de her ting. Banker og realkreditinstitutter bør kunne for enkle det,” siger hun.
Ryggen fri
Sprogeksperten:
“ Banker og realkreditinstitutter skal skrive, så folk forstår det” Banker og realkreditinstitutter må omskrive deres lånedokumenter til jævnt dansk, hvor de forklarer de svære fagudtryk. Det vil skabe langt større tryghed hos forbrugerne, mener sprogekspert. A F Marie Bille
Det kan lade sig gøre at skrive bankernes og realkreditinstitutternes låneaftaler i et sprog, som almindelige mennesker kan forstå. Men det er en kompliceret opgave. Det vurderer Christina Holgård Sørensen, forfatter til bogen ‘Godt sprog i organisationer’. Hun har stået i spidsen for en omskrivning af over 3.000 stan dardskrivelser i Skat fra et tungt fagsprog til et mere forståeligt dansk. Problemet med lånedokumenterne fra ban ker og realkreditinstitutter er, at de som så mange andre typer af vilkår og betingelser er skrevet med juraen for øje. “De her betingelser låner rigtig mange pas sager fra loven. Loven er ikke skrevet til, at almindelige mennesker skal læse den,” siger Christina Holgård Sørensen.
Jævnt dansk Banker og realkreditinstitutter må formulere budskabet, så de svære juridiske og økonomiske
26
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
fagudtryk bliver forklaret på jævnt dansk, mener hun. “I det øjeblik, hvor du er en virksomhed, der skal forvalte loven, så bliver du nødt til at skrive i et sprog, så folk forstår det,” siger Christina Holgård Sørensen. Det er ikke nok med en mundtlig rådgivning, mener hun. “Når du kommer hjem og ikke længere har bankrådgiveren ved din side, skal du stadig kunne forstå det. Derfor må målet være at skrive nogle betingelser, folk kan forstå, og samtidig give dem en nøgle, så de kan komme videre over i loven.” En udfordring er, at en stor del af indhol det i lånedokumenterne er reguleret af love og bekendtgørelser, og samtidig har vilkår og betingelser generelt lav interesse hos for brugerne. “Folk er selvfølgelig interesserede i at tage et lån, og i at deres privatøkonomi fungerer,
De mange, lange juridiske formuleringer og tekniske fagudtryk i lånedokumenterne gav ner bankerne og realkreditinstitutterne mere, end de egentlig gavner forbrugeren, mener Christina Holgård Sørensen. “Det vil jo altid være i bankens interesse, at der står nærmest alt, hvad der står i loven, fordi så har de deres ryg fri. Men de servicerer faktisk ikke deres kunder særligt godt ved ude lukkende at støtte sig til fagsproget,” siger hun. Hvis dokumenterne skal gøres let forståe lige for den almindelige forbruger, skal der en omskrivning af hele teksten til, hvor de tekni ske udtryk bliver forklaret, og de uvæsentlige informationer skæres fra. Det kræver et sam arbejde mellem dygtige jurister og kommuni kationsfolk. Risikerer man ikke bare, at dokumenterne bliver endnu længere? “Jo. Men jeg tænker, at det er bedre at have et langt dokument, man kan forstå, end et langt dokument, man ikke kan forstå,” siger Christina Holgård Sørensen. “At skrive forståeligt betyder ikke nødven digvis at skrive kort.” Hun mener, at det vil skabe en langt stør re tryghed for forbrugerene, der skal optage lån, hvis lånedokumenterne bliver nemmere at forstå. “Når man skal optage et lån, handler det om at føle sig økonomisk tryg. Det skaber utryghed, når man ikke forstår det. Det kan godt være, man har fået det forklaret af bank rådgiveren, men det er rart selv at kunne se, ‘nå ja, det var det, han sagde, og det var det, han mente, det står jo lige her’. Så det vil skabe mere tryghed, og jo større tryghed et pengeinstitut kan skabe for sine kunder, desto mere tilfredse bliver de.”
TEMA
Torben Schack Pedersen (V) Karin Gårdsted (S)
Politiker:
“ Skræmmende”, at så få læser låneaftaler Forbrugerne har selv det største ansvar for at forstå låneaftalerne, mener Venstre. Socialdemokraterne sender branchen en “kraftig opfordring” til at skrive dokumenterne mere forståeligt. A F Marie Bille
Forbrugerne har selv det største ansvar for at sætte sig ind i de dokumenter, de skriver under på, når de skal låne penge i banker og realkreditinstitutter. Det mener Venstre, som ikke vil stille krav til banker og realkreditinstitutter om at skrive lånedokumenterne i et mere forståeligt sprog. En ud af fire forbrugere har prøvet at skrive under på en låneaftale i banken, som de ikke har forstået, og tre ud af ti har ikke læst alle papirerne, før de skrev under. Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk. “Jeg synes godt nok, det er skræmmende, at så mange skriver under uden at have læst doku menterne. Det er jo temmelig vanskeligt at lovgi ve sig ud af. Man har altså også som forbruger et ansvar selv,” siger Torben Schack Pedersen (V).
Han mener, at branchen har en stor opgave i forhold til at sørge for, at kunderne er vel informerede, men det største ansvar ligger hos forbrugerne. “Man må som forbruger sætte sig ned og læse de papirer, man får, og kende de betin gelser, der er. Er der noget, man ikke kan for stå, så må man jo spørge ind til det,” siger han.
Branchen skal oppe sig Hos Socialdemokraterne har forbrugerordfører Karin Gårdsted lettere ved at se problemet med de lange og komplicerede lånedoku menter. “Det er rigtigt, at vi ikke magter at læse så langt et dokument, og de fleste af os forstår det faktisk heller ikke. Derfor er vi nødt til at
sætte vores lid til den vejledning, vi får i vores bank eller realkreditinstitut. Alternativet er, at man som forbruger skal købe sig til uvildig rådgivning. Det burde ikke være sådan, at det skal være nødvendigt,” siger hun. Karin Gårdsted ser dog heller ingen mulig hed for, at politikerne lovgiver på området, for det er svært at sætte en fast grænse for, hvor når en tekst er forståelig, mener hun. Men branchen skal oppe sig. “Jeg har svært ved at sige, at vi skal lave lov givning, for hvor er grænsen henne for, hvem der kan forstå hvad? Men jeg vil sende en stærk opfordring til dem, der laver dokumen terne, at de tænker over, hvor vigtigt det er at skrive dokumenter, som almindelige menne sker kan forstå.”
Det kan du selv gøre Jo bedre du forstår, hvad du skriver under på, desto større mulighed har du for at forhandle priser og vilkår med din bank. Husk, at der er tale om en forhandlingssituation. Bankens tilbud er et oplæg, du gerne må udfordre. Få mere hjælp i vores guide til bedre bankforhandling: www.taenk.dk/bankguide
1.
Bed om tid til at læse lånedokumenter, før
illustr ation rasmus buhl
du underskriver noget.
2.
Noter alle de steder, hvor der er noget, du ikke forstår. Spørg
rådgiveren i banken om, hvad punkterne betyder. Bliv ved med at spørge ind til det, indtil du forstår det.
3.
Tag lånedokumenterne med til en uvildig økonomisk rådgiver, og bed
om at få dokumenterne gennemgået.
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
27
Morten Bruun Pedersen er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, og han sidder med en stak ankenævnssager fra Realkreditankenævnet, hvor mange handler om, at forbrugerne ikke forstår, hvordan deres bidragssatser bare kan sættes i vejret.
En uventet ekstraregning på tusindvis af kroner
“Der står så meget finansielt fagligt i dokumenterne, at det er meget svært lige at fange de sætninger, hvor der står, at bidragssatserne kan sættes op,” siger han.
Forbrugere klager i stor stil over uventede ekstraregninger, når bidragssatserne stiger. Men stort set ingen får medhold, for det står i låneaftalen, de har underskrevet, at realkreditinstitutterne kan hæve priserne.
Realkreditinstitutternes ansvar
A F Marie Bille foto thomas dahl
Det kan få store økonomiske konsekvenser for forbrugere, der ikke har forstået de vilkår og betingelser, de skriver under på, når de låner penge til et nyt hus. En stor bunke klager hos realkreditankenævnet vidner om, at mange har fået sig en ubehagelig overraskelse over de voldsomme prisstigninger på gebyrer som kursskæring og bidrag. Det har resulteret i en betydelig ekstraregning på mange tusind kroner om året, som forbrugerne skal betale til realkreditinstitutterne. Klagerne fra uforstående forbrugere vælter fortsat ind hos Realkreditankenævnet, hvor økonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen er medlem. I 2014 modtog Realkreditankenævnet 40 nye nævnssager om takster (herunder bidragssatser) og 73 sekretariatssager (som er klager, der af forskellige grunde ikke behandles af nævnet). I
28
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
2012 var de tilsvarende tal 23 nye nævnssager og 38 sekretariatssager. Antallet af klager over takster er altså næsten fordoblet på to år, og Morten Bruun Pedersen sidder lige nu med en bunke sager på sit skrivebord, der stort set alle sammen handler om forhøjede bidragssatser. “Mange siger, ‘jeg bad om et lån, hvor ydelsen var fast. Renten er måske fast, men bidraget, som er en del af ydelsen, er sat op, så min ydelse er ikke fast’. Det har mange forbrugere ikke været opmærksomme på,” siger han. Stort sit ingen af klagerne får medhold i deres klage, for det står i lånebetingelserne, som de har underskrevet, at realkredit institutterne kan skrue på bidraget. Men Morten Bruun Pedersen kan godt forstå, hvorfor forbrugerne ikke har været opmærksomme på lige netop det sted i kontrakten, hvor muligheden for prisstigningerne står.
Når mange forbrugere ikke forstår de store prisstigninger, er det langt hen ad vejen realkreditinstitutternes ansvar, erkender direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen. “Realkreditinstitutterne har et ansvar, og det er utroligt vigtigt at få forklaret kunderne, at bidraget kan stige. Det fremgår også af det skriftlige materiale, men man kan ikke gøre sig nok umage med at forklare det,” siger hun. Hun begrunder de store stigninger i bidragssatser med, at EU oven på finanskrisen stiller krav om, at selskaberne skal være bedre polstret økonomisk. Pengene henter selskaberne fra forbrugerne, som betaler mere i gebyr for deres lån. Men det er ikke rimeligt, at institutterne kan blive ved med at hæver priserne, mener Kristina Schmidt, der er på vej til at underskrive en låneaftale om et fastforrentet lån med afdragsfrihed de første ti år. Netop afdragsfriheden koster dyrt i bidrag, og der burde være en grænse for prisstigningerne, mener hun. “Jeg synes grundlæggende, det er noget svineri, at de bare kan hæve bidragssatserne. Det burde være sådan, at det var op til et maks. Der burde være en sikkerhed for, at det var
TEMA
inden for en ramme,” siger hun. Erhvervs- og Vækstministeriet har afvist et loft på gebyrstigninger i modsætning til Forbrugerrådet Tænk, der har påpeget, at det er urimeligt at sende regningen for de øgede kapitalkrav videre til forbrugerne. Forbrugerrådet Tænk mener også, at bidragssatserne bør sænkes, nu hvor selskaberne efterhånden har den økonomiske polstring, samt at det skal være meget billigt eller ligefrem gratis at skifte realkreditinstitut, når instituttet sætter bidragssatserne op. Ane Arnth Jensen fra Realkreditrådet mener, at forbrugerne skal være glade for, at bidragssatserne kan stige, også selv om en ekstra regning aldrig er behagelig, når den kommer. “Hvis bidragene ikke kunne stige, ville det ende med, at realkreditten ikke kunne låne en krone mere ud. Det ville være en rigtig dårlig ide for danskerne, for du kan ikke låne billigere på nogen måde, end du kan i dansk realkredit. Forudsætningen for, at vi kan låne penge ud, når vi pludselig får en ekstra kapitalbelastning, er jo, at vi kan imødekomme det,” siger hun.
Ordene, der kan blive dyre for dig Det forvirrer mere, end det gavner, når realkreditinstitutterne lister en lang række eksempler på situationer, hvor de kan hæve bidragssatsen, mener Forbrugerrådet Tænk. Pointen er kort og godt, at institutterne kan hæve prisen, hvis de ønsker det.
Her står de t: Vi hæver prisen, hvis vi vil
Mangler konkurrence En test af bidragssatser i magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge viser, at bidragssatserne på kun fire år fra 2011-2015 er blevet fordoblet. Stigningen hænger også sammen med, at der mangler konkurrence mellem realkreditinstitutterne, påpeger Morten Bruun Pedersen. “Man ser ikke andre erhverv, hvor man bare kan hæve priserne så voldsomt. Hvis din købmand pludselig hæver priserne til det dobbelte, så går du bare et andet sted hen,” siger han. Men ofte kan det ikke betale sig at skifte til et andet realkreditinstitut for at spare på bidragssatsen, for priserne er nogenlunde lige høje hos de forskellige institutter, og engangs omkostningerne ved at flytte lånet gør det til en urentabel plan, der ikke tjener sig selv hjem, før der er gået lang tid.
Eksempler gavner forståelsen Direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen mener, at de forskellige eksempler kan hjælpe forbrugerne til bedre at forstå, i hvilke tilfælde de kan komme ud for, at bidragssatsen stiger – også selv om bidragssatsen kan stige i alle mulige andre situationer. “Det er ikke sådan, at der kun er 17 situationer, hvor bidraget kan sættes op. Men skal der være tre eksempler, eller skal der være fem? Her opstår problemet, for det kan man mene meget om. Jeg kan kun sige, at der skal så meget til, at man er sikker på, at kunderne forstår det.”
Hvad er bidragssatser? Bidragssatser er et gebyr, som realkreditinstitutterne tager sig betalt for at håndtere
Pointen drukner i ord
dit lån. Realkreditinstituttet kan hæve
Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen mener, at den lange liste
bidragssatsen i løbet af lånets løbetid.
forvirrer forbrugerne og fjerner fokus fra den vigtigste pointe, nemlig at realkreditinstituttet
Tidligere var der tale om et forholdsvist
kan hæve bidragssatsen, hvis de vil.
ubetydeligt beløb, men efter finanskrisen
“Når man ser sådan en liste som forbruger, så tænker man måske – ‘jamen her er de om-
blev bidragssatserne sat i vejret. Fra 2011
stændigheder, hvor prisen kan stige, det er nok nogle specielle tilfælde, som jeg ikke bliver
til 2015 er bidragssatserne hos alle fire real-
ramt af ’. Men så kommer der lige en passus til sidst, hvor der står, at realkreditinstituttet
kreditselskaber fordoblet. En boligejer med
kan sætte prisen op, ‘hvis det i øvrigt er ønskeligt’ for dem. Så de behøver faktisk ikke at
et afdragsfrit F1-lån på 1,6 millioner kroner
liste alt det der op, for de kan bare sætte prisen op, hvis de vil.”
skal betale 22.000-23.000 kroner i bidragssatser – hvert eneste år.
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
29
Test Vaskemaskiner
/ Laboratorietest
Du skal vælge noget fra, når du vælger vaskemaskine Den perfekte vaskemaskine, der hurtigt vasker tøjet rent og skyller tøjet godt og samtidig har et meget lavt forbrug af vand og energi, findes ikke. A F Lars Nøhr Andresen / TESTA NSVA R LIG Rasmus partsch M A R K EDSR ESE A RCHER Mariane andersen
Måske kommer den perfekte vaskemaskine på markedet en dag, men den er her ikke endnu. Producenterne af vaskemaskinerne gør meget for at give deres vaskemaskiner den
bedste energimærkning. Det vil sige, at forbruget af vand og energi skal så langt ned som muligt. Men jo mindre vand du bruger, desto sværere bliver det at vaske tøjet rent og især
Lavt vandforbrug = dårlig skylleevne Alle vaskemaskiner efterstræber i dag at bruge så lidt vand som muligt, for det er ud fra energi- og vandforbrug, at maskinerne får deres energimærkning, som er meget væsentlig for markedsføringen af maskinerne. Hvis du ønsker, at dit tøj skal skylles grundigere for sæberester, så har de fleste maskiner mulighed for, at man kan vælge at bruge ekstra vand til skylningen.
Hvis du primært fokuserer på rent tøj Whirlpool FSCR80421 er den maskine i testen,
3.
Sa m
Pl
ac
Sa m
er
in
le tb
ed øm le m tb el ed se Fu ø nd m et m el til, se kr. ,p M ct ak . s. ce nt rif Ka ug pa er cit ing e Va t, k sk g ee vn Bo e m uld Sy nt et isk Sk yll ee vn Ce e nt rif u Ti ds ger fo i rb ng ru Bo g m uld , tt :m Sy m nt et isk , tt Ha :m lv m fy ldt , tt St :m rø m m fo r br Bo ug m uld ,k Sy W nt h et isk /vas k ,k W h/ va sk
2.
g
1.
at skylle tøjet grundigt, og jo mindre energi du bruger på at varme vandet, desto sværere bliver det at vaske tøjet rent.
4 69 9.495 1.600 8 5 5 4 3 5 3 2:36 1:59 2:27 3 0,9 0,6 4 69 5.355 1.400 7 4 5 4 3 4 3 2:52 2:00 1:40 3 0,9 0,7 3 Bosch WAW32468SN 4 68 4.791 1.600 8 4 4 4 2 4 3 2:54 1:57 1:42 4 1,0 0,7 4 Whirlpool FSCR80421 4 67 4.999 1.400 8 5 5 5 2 4 2 3:19 2:16 1:30 3 0,9 0,7 5 Samsung WW80J3473KW 4 62 4.999 1.400 8 4 4 4 2 4 3 3:03 2:07 1:31 4 1,1 0,6 6 Zanussi ZWF81663W 4 61 4.999 1.600 8 4 4 4 3 5 2 3:10 1:57 2:18 2 1,1 0,6 7 LG F14AW7 4 61 4.999 1.400 7 4 4 4 3 5 2 3:33 2:03 2:11 2 1,1 0,7 8 AEG LM75470F 3 59 3.979 1.400 7 4 4 4 3 5 2 2:52 2:01 2:07 2 0,9 0,7 9 Zanussi ZWF71440W 3 58 2.668 1.400 7 4 4 4 3 4 2 2:59 1:58 2:01 2 0,9 0,7 10 Gorenje W8564P/I 3 57 4.376 1.600 8 4 4 4 2 3 2 3:22 2:03 2:16 3 0,8 0,7 11 Whirlpool AWO/D7305 3 56 2.599 1.400 7 4 4 4 2 4 3 2:34 1:47 1:26 3 0,8 0,6 12 Candy GV159TWC3/1-S 3 54 3.333 1.500 9 3 3 3 2 4 3 2:44 2:00 2:16 4 0,8 0,6 13 AEG LM62471F 3 53 3.999 1.400 7 3 3 3 3 5 2 3:03 1:56 2:07 3 0,8 0,7 14 Gorenje W7543 3 51 3.299 1.400 7 3 3 4 2 4 2 2:48 1:57 2:06 2 0,9 0,7 15 Hotpoint FMG743SK 3 47 4.499 1.400 7 3 2 3 2 4 3 2:13 1:41 2:17 4 0,6 0,6 Meget god God Middel Under middel 5 4 3 2 1Dårlig 1 Miele WMB120WCS
2 Siemens WM14W447DN
30
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
k www Se alle de 52 testede vaskemaskiner på www.taenk.dk/test/vaskemaskiner
der vasker tøjet renest, og den får bedømmelsen ‘meget god’ i vaskeevne, men den tager også sin tid til det. Et typisk bomuldsprogram kører tre timer og 19 minutter, hvor det på testvinderen fra Miele kun tager tager to timer og 36 minutter. Maskinen fra Whirlpool er fundet til 5.000 kroner, hvor testvinderen fra Miele, der som den eneste anden maskine i testen også får bedømmelsen ‘meget god’ i vaskeevne, koster 9.500 kroner.
Hvis du primært fokuserer på energiforbrug Den dårligst placerede vaskemaskine i testen fra Hotpoint er også den maskine, der bruger mindst energi. Som den eneste får vaskemaskinen fra Hotpoint bedømmelsen ‘under middel’ i bomuldsvask, og det betyder i rea-
De syv bedste vaskemaskiner i testen får alle Bedst i Test, og de kan alle anbefales. Den bedst placerede maskine i testen – Miele WMB120WC – koster over 9.000 kroner, og de øvrige maskiner fås alle i omegnen af 5.000
Den mest vandbesparende model er Candy GV159TWC3/1-S. Det er en billig maskine til lidt over 3.000 kroner, men det er ikke en maskine, vi kan anbefale, for den klarer sig kun middelmådigt i vaskeevne. Miele WMB120WCS er derimod testvinder, og det skyldes, at den både vasker rent og formår at spare på vandet. Den bruger 11 liter
kroner. Leder du efter en billig vaskemaskine, det til 2.668 kroner som det økonomiske valg.
vand pr. kilo tøj. Ligesom mange andre maskiner i testen får den bedømmelsen ‘middel’ i skylleevne, men i forhold til det lave vandforbrug, er det ikke så dårligt.
7.
l/v as nt k et i s k, Ha l / lv va fy sk St ldt, l/v øj as k Un de rv as Un k de rc e Br nt rif ug ug er er ve ing M n lig an he ua d l
6.
så kan vi anbefale Zanussi ZWF71440W fun-
Sy
Bo m
uld ,
br
W t, k
df or
yld lv f
Va n
Ha
a n bef a le r
Hvis du primært fokuserer på vandforbrug
5.
h/ va sk ug
4.
liteten, at tøjet ikke bliver rent. Det er også den maskine, der vasker bomuld og syntetiske stoffer hurtigst, men prisen er altså også, at tøjet i højere grad lige bliver frisket op i stedet for at blive vasket. Bosch WAW32468SN er en vaskemaskine, der kombinerer overordnet lavt energiforbrug med god vaskeevne.
4 71 47 49 3 4 2 4 5 4 75 63 34 3 4 2 4 4 0,3 4 84 62 35 3 3 2 4 4 0,5 4 75 44 36 3 4 2 3 3 0,4 4 77 55 38 2 3 1 4 4 0,7 4 77 58 46 3 4 1 3 3 0,8 3 84 70 67 3 4 2 3 3 0,7 4 66 56 43 3 4 1 4 3 0,7 3 70 59 47 2 3 2 2 3 0,7 4 69 56 59 2 3 1 3 5 0,6 4 69 44 47 2 3 1 3 3 0,7 5 69 74 33 2 3 1 3 3 0,6 4 62 50 39 2 3 1 3 3 0,7 4 51 51 47 2 3 1 3 5 0,5 4 72 47 41 3 4 1 3 3 0,7
0,4
Fakta om testen Vaskeevne er testet på to dagligdags programmer – et bomuldsprogram og syntetisk program, begge ved 40 grader. I bomuldsprogrammet fyldes maskinen kun til 80 procent af den angivne maksimale kapacitet, da dette bedst afspejler en gennemsnitlig påfyldning ved daglig brug. Skylleevne måles i tøjets restvand efter en centrifugering ved meget høje omdrejninger efter vask. Centrifugeringsevne udregnes på baggrund af vasketø-
Testen er foretaget i samarbejde med International Consumer Research & Testing, ICRT.
jets vægt før og umiddelbart efter vask. Tids-, strøm- og vandforbrug måles løbende for hver vask og bedømmes på baggrund af, hvor meget der forbruges pr. kg tøj. Et bomuldsprogram bliver også kørt med halvfyldt tromle for at kunne bedømme de maskiner, der nedsætter forbruget ud fra tøjmængden. Støj måles og bedømmes under vask og centrifugering af et panel på fem personer.
Brugervenlighed bedømmes af et panel, der kigger på daglig brug, rengøring af filtre og sæbeskål og manual. Samlet bedømmelse vægtes således: Vaskeevne 45 pct. Skylleevne 10 pct. Centrifugering 10 pct. Tidsforbrug 5 pct. Strømforbrug 12 pct. Vandforbrug 3 pct. Støj 5 pct. Brugervenlighed 8 pct. Manual 2 pct.
Copyright Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
31
Test Tørretumblere
/ Laboratorietest
Tørretumblere er blevet (lidt mere) energivenlige Det koster stadig et par kroner eller tre at tørre tøjet i en tørretumbler, men overordnet set er energiforbruget på vej ned, når tøjet skal tørres hurtigt. A F Lars Nøhr Andresen / TESTA NSVA R LIG git te sørensen M A R K EDSR ESE A RCHER Mariane andersen
Både tøj, pengepung, indeklima og miljø har bedst af, at tøjet kom ud på tørresnoren, men det er bare ikke alle, der har tiden eller mulig heden for at tørre tøjet på den gammeldags måde. Heldigvis er producenterne af tørre tumblere blevet opmærksomme på, at energi forbruget til tørring af tøj har været meget højt, og der er kommet nye typer tørretumb lere på markedet, der bruger langt mindre strøm end de ældre modeller.
Kig på andet end energiforbrug Hvis du kigger på maskiner, der er energimær ket A+ til A+++, er forskellen i energiforbrug ikke så voldsom. Forskellen i kroner og ører på tørretumbleren med det laveste energiforbrug i testen (Bosch WTW86167SN) og det højeste
Bosch WTW875M8SN Siemens WT47W568DN
1 Bosch WTW875M8SN 2 Siemens WT47W568DN 3 LG RC7055AH6M 4 LG RC7055AH1Z 5 Bosch WTW86167SN 6 Miele TKB650 WP Eco 7 Zanussi ZDH7332PZ 8 AEG T65371AH3 9 Gorenje D8565N 10 Samsung DV90H8000HW 11 Whirlpool AZA-HP 973 12 Candy GVH 9913NA2
5Meget god 4God 3Middel 32
ed
Fu n
le tb
Sa m
Pl
ac
Sa m
er
in
le tb
g
ed
øm m
el se øm de m tt el il, k se ,p r. En ct er . gi fo rb En r ug e sk rgifo ab rb stø ru rt, g, b 70 om Br % ul ug fy d, er ldn ve ing nl Ind i g ,k sti he W llin d h ga Fy fp lde ro gr og am t øm m Fn er ug m ne em filt e M a r ikr sk of ine i n Va lter (fo nd ra be n ho Re lde kon ng de r ør ns ing at Ti or af ds en k fo on ) rb d Ti en ru d, sa g bo to 70 m re % uld n/ va a , Nø f m ska rm a b ja ev gt ks. stø ek k ig sle he apa rt, re da cit n f p et, m ro in. gr am m er ne
En god tørretumber uden mikrofilter og med selvrensende kondensator.
4 68 5.999 5 1.24 4 68 6.548 5 1.24 4 66 3.999 5 1.12 4 66 4.999 5 1.12 4 65 4.605 5 1.05 4 65 9.700 4 1.28 4 61 3.168 4 1.33 4 60 3.999 4 1.36 3 59 5.358 5 1.27 3 58 8.499 5 1.25 3 56 6.964 4 2.05 3 47 3.999 4 1.69 Under 2 middel 1Dårlig
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
4 4 4 4 Nej 3 5 4 96 4 4 4 4 4 Nej 3 5 4 96 4 4 3 4 4 5 5 5 3 104 4 4 3 4 4 5 5 5 3 104 4 4 4 4 4 Nej 3 5 2 121 5 3 3 4 2 3 4 3 4 101 4 4 3 4 2 Nej 5 5 3 96 4 4 4 4 2 Nej 5 5 3 98 4 3 4 2 3 2 3 4 3 130 3 4 4 3 4 3 5 3 3 109 3 3 4 3 4 3 4 3 2 165 3 3 3 3 3 2 3 5 1 211 3
k www Se alle de 35 testede kondenstørretumblere med og uden varmepumpe på www.taenk.dk/test/toerretumblere
energiforbrug (AEG T65371AH3) er 220 kroner på elregningen årligt (med en elpris på to kroner pr. kWh, hvis man gennemsnitligt tørrer tøj tre gange om ugen). Det er selvfølgelig noget, men større er forskellen i forbruget af el altså heller ikke, hvis man altså holder sig til maskiner mærket med A+++ eller A+. I stedet for er det værd at se på, hvordan maskinerne er at bruge i det daglige.
Besværlige filtre På alle kondensator-tørretumblere er der filtre, der skal renses, og vandbeholdere, der skal tømmes, og hvis filteret ikke renses, stiger elforbruget. På nogle af tørretumblerne, som for eksempel Blombergs model, er der både et fnugfilter og et mikrofilter. Især mikrofilteret er
besværligt at rengøre, og det er nemt at komme til at spilde vand, når man tager det ud. Selve kondensatoren skal på nogle maskiner også rengøres, og det kan være besværligt. På Whirlpools maskine er det unødigt kompliceret at få åbnet lågen ind til kondensatoren. Hvis det skal være så nemt som muligt, så er der selvrensende modeller, som ikke har noget mikrofilter, der skal renses, og hvor kondensatoren er selvrensende. Det gælder blandt andet testvinderen fra Bosch/Siemens (søstermaskiner med samme mekanik) eller den lidt billigere tørretumbler fra LG, der bliver nummer tre i testen. Hvis tørretumbler og vaskemaskine skal stå oven på hinanden, så undersøg at især bredden på maskinerne er den samme.
a n b e fa l e r De identiske tørretumblere Bosch WTW875M8SN og Siemens WT47W568DN bliver Bedst i Test. De har et lavt energiforbrug, er brugervenlige og er hurtige til at tørre tøjet. De er desuden nogle af de mindst støjende tørretumblere i testen. Priserne svinger meget, så tjek hvilken af de to, der er billigst, inden du køber. Går du efter en billigere tørretumbler, så kig efter Siemens WT44W362DN, som vi testede sidste år. Den klarer sig næsten lige så godt som dette års testvindere, men fås til cirka 3.400 kroner. Den er også billig i drift, men er lidt længere om at tørre tøjet.
Tre slags tørretumblere Aftrækstørretumbler: Den gamle og
ikke at teste aftrækstørretumblere,
Kondenstørretumbler: Vandet kon-
Kondenstørretumbler med varme-
klassiske model, hvor den varme,
fordi de oftest ligger i energiklasse
denseres i maskinen i stedet for
pumpe: Den nyeste type af tørre-
fugtige luft føres direkte ud i det fri.
C, og det er ikke et produkt, For-
at blive ført ud via aftræk. Bruger
tumblere, hvor en varmepumpe
Bruger megen energi, fordi varmen
brugerrådet Tænk kan anbefale.
mindre energi, fordi der er mindre
varmer luften op på en energieffek-
ledes ud af maskinen. Forbruger-
Det største udvalg af tørretumblere
varmespild, men skal tømmes for
tiv måde, så energiforbruget bliver
rådet Tænks testafdeling har valgt
er kondenstørretumblere.
vand.
endnu lavere.
rk nin g ka pa M ak cit et sy s. k , nt ap et ac bom isk it uld , k et, ,k g g
æ
ak s.
rg im
M
En e
En
sa rt Ko eth ed nd it en se ørr An in rin tik ge g rø n l St øj
Fakta om testen
352 3 3 5 2 3 A++ 8 3.5 3 5 1 1 A++ 7 3.5 3 5 1 1 A++ 7 3.5 4 4 3 3 A++ 7 3.5 4 5 1 3 A++ 8 4 4 3 3 3 A+ 7 3.5 4 3 3 1 A+ 7 3.5 4 3 2 3 A++ 8 3.5 2 4 1 2 A++ 9 4.5 5 4 2 2 A+ 9 4.5 4 3 1 2 A++ 9 4
A++ 8 3.5
Forbrugerrådet Tænk har denne gang testet 12 kondenstørretumblere med varmepumpe, der alle har energimærkning A+ eller A++. Tørretumblerne er testet ved fire forskellige testfyldninger. På programmet ‘bomuld, skabstørt‘ har vi fyldt maskinerne med en mængde tøj svarende til 70 procent af maskinens maksimale kapacitet og derefter med 2,5 kg tøj. Derudover har vi testet maskinerne på programmet bomuld, strygetørt og syntetisk, skabstørt. Energiforbrug er målt ved alle testfyldninger og er vurderet ift. mængden af tøj, der er i maskinen. Brugervenlighed er en samlet bedømmelse af brugermanual, programvalg, fyldning og tømning af maskine, rensning af fnugfilter, tømning af kondensbeholder og rengøring af kondensa-
tor/varmeveksler. Tidsforbrug er målt ved alle fire testforløb og bedømt ift. mængden af tøj, der er i maskinen. Nøjagtighed af programmerne er et mål for, i hvor høj grad maskinerne kan tørre til den ønskede restfugtighed. Ensartethed i tørringen er især svært at opnå, når man tørrer tøj af forskellige materialer. Maskinerne er undersøgt for, hvor gode de er til at opnå en ensartet tørring på programmet bomuld, strygetørt. Kondensering er et mål for, hvor effektive tumblerne er til at kondensere vanddampen. Det vand fra tøjet, der ikke enten er i kondensbeholderen eller i maskinen efter tørring, bliver til fugt i omgivelserne.
Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT
Antikrøl er bedømt på programmet syntetisk/skabstørt. Krøl kan ikke undgås i tørretumbleren, men det er vurderet, i hvor høj grad tøjet krøller undervejs, og hvor meget der skal stryges efterfølgende. Støj bedømmes subjektivt af et panel på tre personer. Samlet bedømmelse vægtes således: Energiforbrug 25 pct. Brugervenlighed 20 pct. Tidsforbrug 15 pct. Nøjagtighed af programmerne 10 pct. Ensartethed i tørringen 10 pct. Kondenseringseffektivitet 10 pct. Antikrøl 5 pct. Støj 5 pct. Den samlede bedømmelse bliver begrænset af bedømmelsen af kondensering og bedømmelsen af nøjagtighed af programmerne. Copyright Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
33
Æg
Æg i mange størrelser og priser Engang var der bare æg. Nu er der brunchæg, morgenæg, solblommeæg og mange andre slags æg. Bag de mange navne gemmer sig fire kategorier af æg, som igen fås i flere forskellige størrelser – til vidt forskellige priser. Få overblik over æggene her. A F Lars Nøhr Andresen
Hvilke typer af æg er der? Buræg: Hønsene går i bure, hvor
Skrabeæg: Hønsene går i store
Frilandsæg: Hønsene har
Økologiske æg: Der går op
de har 750 cm2 pr. høne. Det svarer
flokke, hvor der maskimalt må være
samme staldforhold som skrabe
til seks høns pr. m2 i hønsehuset.
til maksimalt 13 høns pr. m2. Hønse
ni høns pr. m2. Hønsene har ikke ad
høns, men har desuden adgang til
Hønsene har adgang til udendørs
ne har ikke adgang til hønsegård.
gang til hønsegård, men har adgang
udendørsareal på mindst fire m2
areal på mindst fire m2 pr. høne. Til
til et område dækket af sand, halm
pr. høne.
forskel fra de øvrige typer skal der være dagslys i staldene. Hønsene får
eller anden strøelse.
økologisk foder.
1 m2
1 m2
1 m2
1 m2
4 m2
4 m2
Stor prisvariation inden for samme ægtype Det kan godt betale sig at se sig for,
giske æg har en pris på 4,20 kroner
skallen 8 skrabeæg er fundet til 3,10
når du køber æg, for selv inden
for 100 gram, hvor Økologiske æg
kroner for 100 gram, hvor Solblom
for de samme typer af æg varierer
fra frugtplantager koster 7,15 kroner
me 6 skrabeæg med en pris på 5,90
prisen meget, når man omregner til,
for 100 gram.
kroner for 100 gram koster næsten
hvad æggene koster pr. 100 gram. Grøn Balance – 10 danske økolo
Når det kommer til skrabeæg, er prisforskellen endnu større. Brug
Økologiske æg Grøn Balance 22,95 kr. for 10 æg 4,20 kr. for 100 gram
34
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
Økologiske æg fra frugtplantager 25,95 kr. for 6 æg 7,15 kr. for 100 gram
det dobbelte – og mere end flere af de økologiske æg. Skrabeæg Solblomme 21,95 kr. for 6 æg 5,90 kr. for 100 gram
Brug skallen 15 kr. for 8 æg 3,10 kr. for 100 gram
Ikke så stor forskel på ægstørrelsen Æg kommer i fire forskellige vægtklasser.
Den fundne gennemsnitsvægt af æg i forskellige kategorier af størrelse viser, at der ikke er den store forskel på, om man vælger størrelsen L/XL, L eller M/L. Der er kun få grams variation i den gennemsnitlige vægt. Til gengæld er æggene i størrelse S/M mærkbart mindre. Af 150 undersøgte æg var ét æg i XL-klassen med en vægt på 74 gram.
XL
L
73 gram og derover
M
63-72 gram
L/XL: De undersøgte æg vejer 63-74 gram. Fundet gennemsnitsvægt på 67 gram pr. æg
Besøg producent af buræg med Forbrugerrådet Tænk
L: De undersøgte æg vejer 63-71 gram – fundet gennemsnitsvægt på 66 gram
S
53-62 gram
M/L: De undersøgte æg vejer 52-71 gram. Fundet gennemsnitsvægt på 64 gram pr. æg.
52 gram og derunder
S/M: De undersøgte æg vejer 48-62 gram. Fundet gennemsnitsvægt på 53 gram pr. æg.
Hvad koster æggene egentlig? Det er umiddelbart svært at gennemskue, hvad æg koster, for æg kommer i forskellige typer (økologiske,
Hvad er forskellen egentlig mellem økologi-
frilands, skrabe og buræg), forskellige størrelser (fra S
ske og buræg? Oplev det selv, og vær med i
til XL) og i æggebakker med forskellige mængder æg.
debatten med Dyrenes Beskyttelse og Landbrug & Fødevarer. Vi vil opleve produktionen, høre om økologisk produktion og forskellen på danske og udenlandske æg. Det hele efterfølges af debat
Vi har kigget på prisen og størrelsen på en række tilfældigt udvalgte æg i bakkestørrelse 6-15 æg. Vi har vejet æggene og udregnet prisen pr. 100 gram æg. Ikke overraskende er de dyreste æg økologiske, og de billigste æg er buræg.
og en let frokost. Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk, styrer diskussionen. Billigste æg koster 2,60 kroner for 100 gram. Praktisk info
Det er First Price buræg (købt i en pakke med
Lørdag 7. november kl. 10.30 i Ølgod. Der er
ti æg til 14,95 kroner).
mulighed for bustransport fra Aarhus sammen med Forbrugerrådet Tænk. Det er gratis
Dyreste æg koster 7,15 kroner for 100 gram.
at deltage, uanset om du er medlem af
Det er Økologiske æg fra høns i frugtplantager
Forbrugerrådet Tænk eller ej.
(købt i en bakke med seks æg til 25,95 kroner).
Læs mere, og tilmeld dig på www.taenk.dk/gaardbesoeg
Sådan gjorde vi Vi har købt 150 æg fordelt på 16 forskellige produkter fordelt på økologiske æg, frilandsæg, skrabeæg og buræg i forskellige supermarkeder. Alle æg er vejet, og prisen for de enkelte produkter pr. 100 gram er udregnet. Vi har ikke taget hensyn til forskellige anprisninger på æggene, som for eksempel Solblomme skrabeæg, der lover en bedre smag.
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
35
Lånehøns
ne tiltrak rotter, lugtede og forstyrrede naboerne. Men sådan er det ikke, og det ville jeg gerne lade folk opleve selv.” Johanne Schimming fik Lejre Kommune til at stå for opstartsomkostningerne til hønsehuse og udstyr på 14.000 kroner. Det blev til ordningen, hvor borgere i Lejre Kommune fra 1. april 2014 har kunnet låne tre høns i to måneder. To hold høns er ude ad gangen, så indtil videre har cirka 25 familier haft lånehøns, mens små 100 har skrevet sig op på venteliste.
Populært i byerne
Lånehøns giver flere hundrede familier mod på hønsehold Det er 14 år siden, at de første lånehøns fandt ud til hønsenysgerrige borgere. Siden har ideen spredt sig til flere af landets kommuner, og høns er en bæredygtig måde at begrænse madspild på. A F Anne Anthon Andersen
Høns er en bæredygtig måde at forvandle visse typer af madaffald til æg – og høns kan holdes i de allerfleste haver uanset størrelse. Det er ikke alle, der har mod på at investere i høns, hønsegård og andet udstyr, og derfor er en ny måde at holde høns på dukket op. Lånehøns. “Høns er til stor gavn for miljøet. De spiser affald og skaller og leverer god gødning til haverne uden at kræve så meget arbejde. Som miljøforening ønsker vi at motivere folk til at agere mere økologisk og bæredygtigt. Og det mente vi, at ordningen ville bidrage til,” forklarer Jens Juhl, ankermand for projekt lånehøns i Gladsaxe Kommune og forfatter til bogen ‘Økohøns’. Siden ordningen startede, har interessen været så stor, at ventelisten har været konstant. I øjeblikket må interesserede lånere vente i cirka to år, og ni ud af ti lånere vælger at blive ved med at holde høns, når lånetiden udløber. Således har cirka hundrede husstande i kommunen i ordningens levetid fået høns efter at have været lånere. Og ideen spreder sig til flere og flere af landets kommuner. “Der er jævnligt kommuner eller foreninger,
36
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
der tager kontakt for at høre om ordningen, fordi de selv ønsker at skabe en lignende i deres nabolag,” forklarer Jens Juhl.
Høns på venteliste Blandt dem er Lejre Kommune, hvor indehaver af Hegnsholt Hønseri Johanne Schimming for et par år siden selv fik ideen til en lignende ordning. “Jeg har selv holdt høns i mange år og synes, at det er skønt og dejligt. Jeg oplevede, at mange ønskede at have høns. For eksempel forældre til legekammerater, der kom hos os. De ville gerne, men forestillede sig, at det var alt for tidskrævende og besværligt – at hønse-
Johanne Schimming troede, at interessen ville være størst blandt borgere på kommunens landlige matrikler, men det har primært været familier i villaer, parcelhuse eller rækkehuse i kommunens byer, der har lånt høns. “Det var mit ønske med ordningen, at flere børn skulle få forståelse for dyrevelfærd og fra jord til bord-tankegang, som forhåbentlig smitter af på deres vaner og påvirker dem til at blive bevidste forbrugere. Børn kan få utrolig meget ud af at have høns og stå for meget af det praktiske, fordi det er så enkelt,” siger Johanne Schimming, der siden har fået forespørgsler fra især en række jyske kommuner og foreninger, der ønsker at kopiere ordningen. Også i Københavns Kommune har miljøforeningen Miljøpunkt Østerbro siden 2014 stillet lånehøns til rådighed for bydelens borgere, boligforeninger og institutioner. “Vi oplever en kæmpe interesse for ordningen og kan slet ikke følge med den store efterspørgsel, så vi er i gang med at etablere endnu et mobilt hønsehus, så vi nu har tre til udlån,” forklarer Sara Jörn, som er ansvarlig for låneordningen på Østerbro. “Det kan være, at der er nogle, der skal overbevises i foreningen, eller at de er bekymrede for, om de kan etablere en pasningsordning blandt beboerne. Men indtil videre er det meget positive tilbagemeldinger, vi får fra lånerne,” siger Sara Jörn. I skrivende stund er det kun Miljøpunkt Østerbro, som tilbyder lånehøns, men de andre Miljøpunkter i Københavns Kommune overvejer at følge trop.
Hobbyhøns i Danmark • Fødevarestytrelsen vurderer, at der er 80.000 husstande i Danmark, der holder hobbyhøns. • Hvis du har høns til eget brug, behøver du ikke registrere dine høns hos Fødevarestyrelsen. • Fødevarestyrelsen har på grund af blandt andet fugleinfluenza og salmonella regler for, med hvad og hvordan du fodrer dine høns. Se mere på www.foedevarestyrelsen.dk • Du må sælge dine æg, hvis du er registreret til stalddørssalg. Har du under 30 høns, bliver du ikke omfattet af kontrol af salmonella.
k www Læs mere om at begrænse madspild på www.taenk.dk/gode-raad/10-tips-til-at-undgaa-madspild
Vores høns er nyttedyr Hos familien Pedersen og Clausen i Lejre blev lånehønsene Bamse, Kylling og Ælling hurtigt en så naturlig del af hverdagen, at de fik lov at blive. Men kun til de stopper med at lægge æg. Så ryger de i suppegryden. Helt okay mener både børn og voksne. A F Anne Anthon Andersen / foto kim vadskær
måtte over vinteren bygge et nyt hus til dem ude i garagen, så de kunne blive boende, da låneordningen udløb, og det lånte hønsehus skulle leveres videre til næste låner. “Her bor Bamse, Kylling og Ælling” står der på indersiden af lågen til det hjemmesnedkererede hus, hvor Johanne og Laurids hver morgen giver hønsene vand, korn og familiens madrester, før de tager i skole. For hønsene er børnenes projekt og pasningen af dem en del af deres daglige pligter i husholdningen. “Børnenes interesse for hønsene betyder meget. Hvis de ikke havde fundet interesse for dem, havde vi ikke beholdt dem,” siger Camilla Clausen.
Ender i gryden
De havde længe talt om at få flere husdyr. Så da lokalavisen pludselig bragte en artikel om, at borgerne i Lejre Kommune kunne låne høns i et par måneder, skrev Kenneth Pedersen familien op med det samme. “Det var en god måde at få husdyr, som samtidig er til nytte, og som børnene kunne få lov til at have ansvar for som en naturlig del af hverdagens pligter,” forklarer han på terrassen til familiens røde murstenshus på koteletgrunden med masser af naboer i et af Lejre Bys parcelhuskvarterer. Familien Pedersen og Clausen er blot en af de mere end 25 familier i Lejre Kommune, der indtil videre har haft glæde af kommunens såkaldte lånehønseordning. Og selv om hønsene en gang imellem må fanges ind, når de er stukket ind til en nabo, oplever familien det
ikke som et problem i forhold til naboerne, at de har fået høns. Kenneth Pedersen er selv vokset op med høns og var derfor fra start helt sikker på projektet. For Camilla Clausen var låneordningen en god måde at teste ideen af på. “For mig var det tiltalende, at vi havde en bagudgang, hvis det viste sig, at det ikke ville hænge sammen for os at have høns. At vi ikke skulle ud at investere i hønsehus og alt udstyret, men fik en helt lille startpakke med høns, hus og foder,” siger hun.
Børnenes projekt Da først hønsene var flyttet ind, gav børnene, Johanne på 13 og Laurids på 11, dem navne, og hønsene blev hurtigt en naturlig del af familiens hverdagsrutiner. Så Kenneth Pedersen
Og så er det vigtigt for familien, at hønsene er nyttedyr. At de omsætter familiens madrester, så de kan minimere madspild, og at de lægger flotte gule æg, som familien er blevet glad for at spise til morgen, i kager, tærter og andet. “Når de er færdige med at lægge æg, så ryger hovedet,” siger Johanne og lader en finger køre langs halsen: “Det er fint nok. For så er de ikke længere til så megen nytte. De er jo ikke kælehøns,” forklarer hun. De vil dog gerne aes. Johanne sætter sig på hug og lader en hånd glide over fjerdragten på en af hønerne. “Det her er Kylling. Det kan man se på de små striber,” forklarer hun, mens far Kenneth må indrømme, at han ikke har helt styr på, hvem der er hvem. Og om aftenen, når hønsene skal på pind, tager Laurids og Johanne dem op og bærer dem ind i hønsehuset. “Sådan her,” siger Laurids og bøjer sig ned efter Bamse, som går og pirker efter orme og ukrudt i et havebed. Med et snuptag har han fat om vingerne på den største af hønerne, der stopper op, trykker sig mod græsset, som lægger hun sig til rette til at blive løftet op. “Det er let nok,” siger Laurids. “Det skal nok være en hønsekødssuppe. Sådan smager de nok bedst, når de er så gamle,” siger Johanne. Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
37
Test Deodoranter
/ Bruger- og laboratorietest
Deodoranter virker, men har mangler Kun fem ud af 19 deodoranter klarer både kampen mod sved og lugt godt, selv om ingen af de testede produkter falder helt igennem. En del af dem afsætter pletter på tøjet. A F TAGE MAJLAND / TESTA NSVA R LIG STINE MÜLLER / M A R K EDSR ESE A RCHER MARIANE ANDERSEN
7.
8.
9.
10.
ct se ,p r.
ni
Hæ
m
Hæ
ld,
m
ng
l
il, k
ho
Ind
de tt
Fu n
12.
13.
14.
af
m
el
se el
øm
m
ed
øm ed
le tb
m
le tb
Sa
m
e Ty p
Sa
g in er ac Pl
11.
sv ed p af et sv rod te u ed rp lu ktio åt Ib gt n øj ru g M æ rk ni ng In og dh ol br ds ug st er Pa o ve ffe rfu jle m r e dn Al in ler g gif re m St k of ald en ho fer, de rm mi on stæ ko ns fo nk rs t er ty fo ve rre r rin lse g r
6.
ng
5.
Pl
4.
ni
3.
m
2.
.
1.
4 71 35 50 4 5 4 3 4 3 Ja Nej Nej 4 65 32 150 5 5 2 4 4 2 Ja Nej Ja 3 Dove Original Roll-on 4 64 36 50 3 4 4 4 3 3 Ja Nej Nej 4 Nivea Dry Comfort Plus Roll-on 4 63 33 50 4 4 4 4 3 3 Ja Nej Nej 5 Garnier InvisiCalm Roll-on 4 60 30 50 2 4 4 4 3 3 Ja Nej Nej Roll-on 6 Änglamark Deo roll-on 4 60 30 50 3 4 4 3 4 4 Nej Nej Nej 7 Cien Natural Minerals Roll-on 3 58 9 50 4 3 2 3 4 3 Ja Nej Nej 8 Dove Invisible dry Roll-on 3 58 36 50 3 3 4 4 4 3 Ja Nej Nej 9 Palmolive Naturals Invisible Roll-on 3 57 20 50 5 4 4 4 4 2 Ja Nej Ja 10 Dove Men Care Clean Comfort Spray 3 56 39 150 4 4 3 4 3 2 Ja Nej Ja 11 Nivea Men Dry Impact Plus Spray 3 54 33 150 3 4 1 3 4 3 Ja Nej Ja 12 Nivea Invisible for Black White Clear Roll-on 3 53 33 50 3 2 4 4 3 3 Ja Nej Nej 13 Nivea Invisible For Black White Spray 3 52 32 200 3 4 3 4 3 2 Ja Nej Ja 14 Eucerin Sensitive skin 24H Roll-on 3 51 65 50 3 3 4 3 3 4 Nej Nej Nej Roll-on 15 Matas Natur Deo roll-on 3 50 45 50 2 4 2 3 3 4 Nej Nej Nej 16 Axe Dry Dark Temptation Spray 3 48 52 150 3 4 1 4 4 2 Ja Nej Ja 17 Sanex Dermo Extra Control Roll-on 3 48 33 50 3 3 4 4 4 2 Ja Nej Ja 18 Dove Original Spray 3 44 40 200 3 3 2 4 4 2 Ja Nej Ja 19 Vichy Deodorant Antitranspirant 48 h Anti white marks Roll-on 3 41 125 50 3 3 3 4 3 2 Ja Ja Nej Meget god God Middel Under middel Dårlig Svanemærket Astma- og allergimærket 5 4 3 2 1 1 Rexona Invisible Aqua
Roll-on
2 Rexona Men Cobalt Dry Motion Sense System
Spray
38
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
Nogle deodoranter satte synlige pletter på tøjet, særligt før vask.
15.
16.
17.
18.
19.
Når du bevæger dig rundt, dyrker motion og sport, løfter på ting og på andre måder bruger kroppen – ja, selv når du sidder stille – så sveder du. Det er forskelligt, hvor meget vi hver især sveder og hvornår, men det føles ubehageligt, hvis du har svedpletter under armene og kommer til at lugte af sved. Deodorant og antiperspirant er egentlig ikke det samme, selv om ordene typisk anvendes i flæng. Deodoranter stopper lugtgener, mens antiperspiranter hæmmer svedproduktionen. Alle deodoranter i testen er antiperspiranter, der indeholder aluminium. Bekæmpelse af svedproduktion og svedlugt tæller over halvdelen af den samlede bedømmelse i testen. I testen svingede det meget, hvor godt deodoranterne virkede på testpersonernes svedproduktion. For stort set alle deodoranters vedkommende var der testpersoner, hvor det ikke var muligt at måle en reduktion af svedproduktionen, ligesom
Fakta om testen Vi har testet 19 deodoranter for deres evne til at nedsætte produktionen af sved samt hæmme svedlugt. Med i testen er roll-ons og spray – både produkter henvendt til mænd og kvinder. Op mod 100 af hver deodorant blev indkøbt til testens forskellige dele. Alle produkter indeholder aluminium, og de kan derfor også kaldes antiperspiranter. Deodoranter stopper lugtgener, mens antiperspiranter også hæmmer svedproduktionen. Hæmning af svedproduktion er testet på 20 personer for hver deodorant. De brugte deodoranten under den ene arm, mens den anden armhule ikke fik påsmurt deodorant. Efter 24 timer målte vi, hvor meget sved personerne producerede i armhulerne efter 15 minutters træning. Deodoranternes svedhæmmende effekt bestemmes ved at sammenligne svedproduktionen i den behandlede og den ubehandlede armhule.
Hæmning af svedlugt er testet med en såkaldt ‘snif-test’. Et trænet panel bedømmer 24 timer efter påføring af deodoranten lugten af sved i både den ubehandlede og den behandlede armhule. Pletter på tøj er undersøgt ved, at testpersonerne umiddelbart efter påføring af deodorant har været i tæt kontakt med to forskellige typer sort tekstil, der efterfølgende er blevet gennemgået for eventuelle pletter både før og efter vask. I brug. Hver deodorant er bedømt af 30 personer, der har anvendt deodoranten i en uge, hvorefter de har vurderet blandt andet, hvor let deodoranten er at påføre, hvor godt de synes, at den virker m.m. Mærkning og brugervejledning på deodoranterne er gennemgået blandt andet for tilstedeværelse af misvisende
anprisninger samt information i forbindelse med brug og sikkerhed af produktet.
a n b e fa l e r Rexona Invisible Aqua er en effektivt roll-on med aluminium, men vær opmærksom på, at den indeholder parfume – blandt andet 12 af de parfumestoffer, som er hyppig årsag til allergi. Vil du have en parfumefri og miljømærket deodorant, klarer Änglamark Deo roll-on det bedst af de parfumefri deodoranter i testen, og den er desuden miljømærket. Vi har ikke tildelt Bedst i Test, da udvalget af deodoranter ikke er markedsdækkende.
der for stort set alle deodoranter også var personer, hvor vi målte mere end 40 procents svedreduktion. Deodoranterne fra Matas og Garnier viste den dårligste hæmning af svedproduktionen 24 timer efter påsmøring. Alle øvrige pro-
Sved lugter ikke, men … Vi sveder for at regulere vores kropstemperatur. Sveden produceres i svedkirtler
Indholdsstoffer er gennemgået ud fra produktets ingrediensliste. Vi kigger efter stoffer, der blandt andet er mistænkt for at være hormonforstyrrende og allergifremkaldende. Et indhold af stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, trækker produktet ned i den samlede bedømmelse.
i huden, som vi især har mange af under
Samlet bedømmelse vægtet således: Hæmning af svedproduktion Hæmning af svedlugt Pletter på tøj I brug Mærkning og brugervejledning Indholdsstoffer
huden, og den proces lugter.
er
armene, i håndfladerne og under fødderne. Svedproduktion afhænger ikke kun af varme og fysisk aktivitet, den er også hormonelt og følelsesmæssigt betinget. Kropssved i sig selv lugter ikke. Sved består primært af vand og salte, men den indeholder også organiske stoffer – for eksempel proteiner – der nedbrydes af bakterier på I den fugtige varme i armhulen har bakteri-
30 pct. 30 pct. 10 pct. 20 pct.
erne de bedste betingelser for vækst, og hår under armene giver bakterierne en større overflade at vokse på.
5 pct. 5 pct.
Testen er udført i samarbejde med International Consumer Research and Testing, ICRT. Copyright Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
39
Test
Alle testpersoner skulle op på kondicyklen i forbindelse med målingerne for at få gang i svedproduktionen.
Sådan vælger du deodorant Deodoranter er en del
ophobe sig i miljøet.
af din personlige pleje,
Svanemærkede de-
hvor du kan gøre meget
odoranter er blandt de
for at begrænse din ud-
mest miljø- og sundheds-
sættelse for problematisk
venlige på markedet, men
kemi – der findes i nogle
de kan indeholde parfume.
af produkterne – som for eksempel parfume og bak-
Det kan du gøre:
teriedræbende stoffer.
•B rug en roll-on-de-
Roll-on, stift eller creme er at foretrække, når
odorant, stift eller creme frem for spray.
såkaldte aerosoler. Det er
er ‘uden parfume’
Problematisk triclosan i andre deodoranter
bittesmå dråber, der bliver
eller ‘parfumefri’. Brug i
Ingen af de 19 testede deo
hængende og spreder sig
stedet parfume på tøjet,
doranter indeholder det bakte-
i luften, så du indånder
hvis du gerne vil dufte.
riedræbende stof triclosan, der
du vælger deodorant. Spraydeodoranter danner
dukter reducerede i gennemsnit svedproduktionen med mere end 20 procent, mens enkelte deodoranter var oppe over 40 procents reduktion af sveden.
Svedlugt kan hæmmes uden parfume Selv om en deodorant ikke hæmmer svedproduktionen særlig effektivt, kan den godt virke på den lugt, der opstår, når bakterierne i armhulen omsætter den lugtløse sved til svedlugt. Det kan ske ved at hæmme bakterievæksten, ved at opfange den dårlige lugt eller ved at maskere den med parfume. Niveas Invisible roll-on er dårligst i testen til at begrænse svedlugten mindst 24 timer efter påsmøring. De to Rexona-produkter får bedst bugt med svedlugten, og som de eneste opnår de bedømmelsen ‘meget god’ på dette parameter. De parfumefri deodoranter fra henholdsvis Änglamark, Eucerin og Matas klarer godt at hæmme svedlugt, hvilket viser, at det ikke er nødvendigt at tilsætte parfume for at undgå at lugte af sved.
•G å efter deodoranter, der
dem. Desuden er aluminiumsbeholderen til en spray
blandt andet er mistænkt for at •B rug ikke deodorant med aluminium lige efter
et større tjek af 150 produkter på
et end anden emballage.
barbering, eller hvis du
det danske marked har Forbru-
har rifter, hvor huden er
gerrådet Tænk Kemi fundet fem
ekstra sårbar.
deodoranter med triclosan.
Du skal være opmærksom på, at parfume i de-
Triclosans hormonforstyrrende
odoranter er den hyppigste årsag til udvikling af parfumeallergi.
•U ndgå produkter med triclosan og parabener.
af EU, og stoffet er stadig tilladt
fer, som typisk er stoffet
•H vis du vil undgå alumi-
triclosan, kan være pro-
nium, kan du i mange
deodoranter. Miljøstyrelsen an-
blematiske. Triclosan er
butikker købe deodoran-
befaler at undgå produkter med
mistænkt for at være hor-
ter uden antiperspiranter
triclosan.
monforstyrrende og kan
eller som ‘aluminiumsfri’.
som tandpasta, håndsæbe og
Se testen på www.kemi.taenk.dk
Vær med til at teste ny app: Tjek kosmetik og plejeprodukter Forbrugerrådet Tænk Kemi
monforstyrrende, eller aller-
er lige på trapperne med Ke-
gifremkaldende stoffer. Inden Kemiluppen for alvor
Pletter på tøjet er generende
der kan give dig svar på, om
slippes løs, har Forbrugerrådet
Deodoranter kan afsætte pletter på tøjet, hvis du ikke er omhyggelig med at lade deodoranten tørre, før du tager tøj på. Og selv efter at have vasket tøjet, kan der være pletter fra deodoranterne på tøjet. Flere af de testede deodoranter lover – ifølge producenterne – ikke at plette tøjet, hvilket vi derfor satte os for at tjekke. Ingen af de produkter, der lover ikke at plette, falder helt igennem på dette punkt. En del andre har problemer med pletter – især deodoranterne til mænd.
de personlige plejeprodukter
Tænk Kemi brug for medlem-
på hylden i butikkerne inde-
mer, der har lyst til at afprøve
holder problematiske stoffer.
appen og give feedback. Vi har
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
effekt er ved at blive vurderet i personlige plejeprodukter
Bakteriedræbende stof-
miluppen. Det er en ny app,
40
være hormonforstyrrende. Ved
mere belastende for miljø-
Scan plejeprodukter som eksempelvis bodylotion, shampoo, solcreme, de-
brug for testere, der bruger både Android og iOS. Vil du gerne hjælpe med
odorant eller hårvoks, og få
afprøvningen, så skriv en mail
svar på, om produktet blandt
til Sisse Bolm Ditlev, projekt-
andet indeholder stoffer, der
leder i Forbrugerrådet Tænk
er mistænkt for at være hor-
Kemi på sbd@fbr.dk.
Aluminium i deodoranter er praktisk – men omdiskuteret
Effektive deodoranter er antiperspiranter, der dæmper svedproduktionen ved hjælp af aluminiumssalte. Der er dog tvivl om sundhedsrisikoen, hvilket EU skal afklare – men undersøgelserne trækker i langdrag. Det indeholder deodoranter Parfume overdøver en eventuel svedlugt. Flere af parfumestofferne virker også konserverende og bakteriehæmmende. Roll-on-deodoranter og sticks kan fås uden parfume. Antiperspiranter nedsætter produktionen og afgivelsen af sved på huden. Antiper spiranter er aluminiumssalte, for eksempel aluminium chlorohydrat.
Aluminium er den eneste ingrediens i deo doranter, der virker svedhæmmende. Stoffet findes i mange deodoranter – også i alle 19 i testen. Sundhedsrisikoen er omdiskuteret. Tidligere var aluminium i deodoranter mis tænkt for at kunne øge risikoen for brystkræft, men det er der ikke dokumentation for. Aluminium findes naturligt i jorden, så vi optager det via fødevarer og drikkevand samt produkter som kosmetik, deodoranter og lægemidler. Nu er bekymringen, at når vi uundgåeligt indtager aluminium via vores fødevarer og får bidrag fra især aluminiumsholdige deodoran ter, vil den samlede eksponering blive for høj. Det påpegede en norsk risikovurdering fra Vitenskapskomiteen for mattrygghet for Mat tilsynet i 2013. Et for højt indhold af alumini um i kroppen kan blandt andet udgøre en risi ko for skader på centralnervesystemet.
EU er ikke enig i norsk risikovurdering EU har sammenholdt den norske rapport med anden viden og konkluderede, at det norske studie ikke kan sige noget klart om risikoen. EU mener, at der blandt andet mangler data for, hvor meget aluminium, der optages i kroppen gennem huden. EU bad derfor i for året 2014 industrien om at foretage yderligere test for at undersøge dette optag. Resultaterne forventer Brancheforeningen SPT vil være klar inden årets udgang. Deref ter skal EU's eksperter udarbejde en ny vur dering, hvilket kan vare længe.
I Norge mener man, at datagrundlaget er godt nok til at fastholde risikovurderingen. Mattilsynet opretholder advarslen mod over dreven brug af aluminium i deo, mens man venter på nyt fra EU. Miljøstyrelsen i Danmark anbefaler at und lade brug af deodoranter med aluminium, hvis huden er beskadiget efter eksempelvis barbering eller hårfjerning, eller hvis du har eksem eller lignende hudlidelse. “I Forbrugerrådet Tænk Kemi er vi på linje med Miljøstyrelsen, så længe det er uafkla ret, hvor meget aluminium i deodoranter bidrager til den samlede udsættelse. Men det er frustrerende, at forbrugerne skal vente i flere år på at få en afklaring af risikoen ved et stof, de dagligt udsætter sig for, og som er svært at undgå, hvis man vil have en effektiv deodorant,” siger projektleder Stine Müller.
Bakteriehæmmende stoffer kan være alkohol eller forskellige æteriske olier. Det kan også være kemiske stoffer som triethyl citrat, der hæmmer bakteriernes enzymer og derved bremser svedlugten. Absorberende stoffer virker ved at suge fugt til sig, så huden fremstår tør. Stofferne, som kan være perlit og silikater, nedsætter også afgivelsen af de ildelugtende stoffer. Plejende stoffer er stoffer, der plejer og blødgør huden. Det kan være for eksempel glycerin, E-vitamin (tocopheryl acetat) eller diverse planteekstrakter, for eksempel fra solsikke. Silikonestoffer fordamper hurtigt, så huden fremstår tør og glat. Samtidig
Spot aluminium i din deo
danner stofferne en film på huden, der fremmer den svedhæmmende virkning.
Ingredienslisten skal oplyse, hvis der er alu minium i en deodorant.
Konserveringsmidler anvendes i roll-on-
De fleste deodoranter indeholder alumini
deodoranter eller sticks, men de er ikke
um i form af aluminium chlorohydrat, typisk
nødvendige i spray, da bakterierne ikke
som en af de første ingredienser på listen.
kommer i forbindelse med indholdet.
Der kan også være tale om andre alumini umsforbindelser, for eksempel aluminum
Drivgasser fylder 60 procent af spray
zirconium pentachlorohydrat eller alum-sten
deodoranter og sørger for at skabe overtryk
(potassium alum).
i dåsen, så de øvrige ingredienser presses
Aluminium er tilladt i antiperspirant i kon centrationer på op til 20 procent.
ud, når du trykker på deodoranten. I deodoranter er drivgasserne typisk isobutan, butan og propan. Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
41
Vi tænker, før du handler. Så du kan handle trygt og sikkert. Læs tips og tricks til dit valg af elektronik, og få hjælp til at færdes mere sikkert på nettet. På www.taenk.dk finder du fire interessefællesskaber med råd, test og hjælp, så du ikke bliver snydt, når du køber ting til dit hjem, går på indkøb efter dagligvarer, passer på dine penge eller dit digitale liv.
Interessefællesskabet
Mine penge
Interessefællesskabet
Mit hjem
Spar flere tusinde kroner om året – skær ned på klatkøb
Sådan skiller du dig af med din gamle elektronik
En kop købe-kaffe her og en pakke tyggegummi der. Det er nemt at
Elektronikskrot gør ingen gavn hjemme i skuffen. Alligevel er der nok
komme til at købe mange mindre ting i løbet af en uge, men i løbet af
mange danskere, der kender billedet af gamle mobiltelefoner og bær-
et år kan det løbe op til ganske store beløb.
bare computere, der optager pladsen i skuffer og skabe. Måske er du
Vi har regnet på, hvor meget du rent faktisk kan spare, hvis du holder
utryg ved at smide elektronik fyldt med personlige billeder og oplys-
pungen i lommen, når du får lyst til de små impulskøb.
ninger ud, eller måske ved du slet ikke, hvor du skal gøre af det.
Se, hvor mange tusind kroner du kan spare om året på
Få hjælp til at skille dig af med din gamle elektronik
www.taenk.dk/klatkøb
på www.taenk.dk/elektronikskrot
Blog: Sådan snyder du dig selv til en sundere økonomi
Har du erfaring med en af fladskærmene i vores test?
Det lyder fordækt. Men faktisk handler det
Så kan du skrive om din oplevelse af fladskærmen i testen og dele den
om, at du vender din tankegang, så du
med andre læsere. Eller du kan
ikke udskyder vigtige spørgsmål om din
se de andre læseres oplevelser
privatøkonomi.
med de forskellige skærme.
Få hjælp med en række nemme mentale
42
manøvrer på bloggen, hvor du også kan
Kommenter på testresultaterne
dele dine erfaringer: www.taenk.dk/blogs
på www.taenk.dk/test
Mine penge er interessefællesskabet for dig, der gerne vil have, at bud-
Mit hjem er interessefællesskabet for dig, der går op i at gøre de bedste køb
gettet stemmer, og at privatøkonomien plejes. Og for dig, som stræber
til dit hjem. Her får du test, gode råd og guider til brug af vaskemaskinen,
efter altid at gøre de bedste handler i banken, hos forsikringsselskabet
plæneklipperen og fladskærmen. Og du bliver rustet til at indgå de bedste
eller i butikkerne. Se mere på www.taenk.dk/mine-penge
aftaler om el, telefoni, gas og tv. Se mere på www.taenk.dk/mit-hjem
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
Interessefællesskabet
Mit digitale liv
Interessefællesskabet
Mine dagligvarer
5 ting du kan bruge et smartwatch til
Sådan opbevarer du frugt og grønt
Flere teknologiproducenter investerer lige nu i at udvikle smart
Hver eneste dansker smider i gennemsnit 47 kilo mad ud om året
watches, som kan hjælpe forbrugerne i hverdagen. Håbet er, at uret
– og frisk frugt og grønsager er noget af det, der fylder mest i mad
i fremtiden kan erstatte din smartphone. Men hvad kan du egentlig
spildsbudgettet. Frugt og grønsager holder ikke særlig længe, hvis
bruge et smartwatch til i dag?
du opbevarer det forkert. Men hvordan skal de så opbevares?
I Mit digitale liv har vi lavet en liste med fem ting, du kan bruge et
Læs med på www.taenk.dk/frugtgroent, hvor vi guider dig til den
smartwatch til nu.
helt rigtige opbevaring for 30 forskellige slags frugt og grønt – lige fra
Find listen på www.taenk.dk/Smart5
agurker til æbler.
Denne gadget vil ændre dit liv … måske
Kom med på gårdbesøg
Mange gange over flere år havde forskellige elektronikproducenter
Hvad er forskellen på økologiske æg og buræg?
lanceret tablets. Men det var først med iPad’en, at den lille skærm
Tag med på gårdbesøg og oplev, hvordan
blev populær hos forbrugerne – og et hit hos børnefamilier. Hvad
buræg produceres. Du kan blive klogere på,
afgør egentlig, hvilken ny teknologi der slår igennem og bliver hver
hvilke forhold øko-æg bliver lavet under, og
mandseje? Og er det smart altid at være den første til at købe det nye
bagefter kan du debattere æggeproduktion med
ste nye – for eksempel smartwatches?
Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Beskyttelse.
Læs svarene i bloggen på www.taenk.dk/blogs
Læs mere, og tilmeld dig på www.taenk.dk/gaardbesoeg
Mit digitale liv er for dig, der er interesseret i, hvordan du bedst agerer
Mine dagligvarer er stedet, hvor du kan læse alt om mad og alle de
i den digitale verden og beskytter dit privatliv online.
andre ting, du kommer i din indkøbskurv.
Lige nu har vi fokus på elektroniske gadgets.
Lige nu sætter vi fokus på madspild.
Se mere på www.taenk.dk/mit-digitale-liv
Følg med på www.taenk.dk/mine-dagligvarer
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
43
Markedsføring
Du køber, hvad supermarkedet ønsker Med space management indretter butikkerne sig, så det er nemt at handle – men det får dig også til at købe noget, du ikke havde planlagt eller har brug for. Butikkerne mener ikke selv, at det er manipulerende, men i lige så høj grad en hjælp til kunderne. A F Leon F. Sky t te / illustr ation rasmus juul
Space management lyder smart, men det handler basalt om, hvordan man bedst præsenterer og dermed sælger sine varer. “Space management er primært godt købmandskab, og det er en konstant proces, hvor man hele tiden forsøger at optimere indtjeningen i de enkelte varekategorier. Derfor laver de fleste kæder løbende om på hylderne baseret på salgstal, forbrugervaner- og holdninger samt løbende analyser af, hvordan vi som forbrugere vælger, når vi står foran hylderne,” fortæller lektor og forsker på Copenhagen Business School (CBS) Mogens Bjerre. “De konkrete tal er typisk fortrolige. Men jeg har set omsætningsløft væsentligt over 100 procent ved en kombination af at flytte varerne og optimere hylderne. Plus at kunderne bliver længere tid, når hylderne er nemmere at finde rundt på,” siger han.
En del af arbejdet er ifølge Lars Kejser Bob for at sikre, at varer, der naturligt passer sammen, står ved siden af eller i nærheden af hinanden for kundernes skyld. “Hvis ikke du så nogenlunde kan regne ud, hvor tingene står henne, så ender det med, at kunderne bliver forvirrede og slet ikke får købt det, de vil. På samme måde får kunden en dårlig oplevelse, hvis vi giver en populær vare for lidt plads, så den hele tiden er udsolgt,” forklarer Lars Kejser og tilføjer, at det også skal være let for medarbejderne at fylde op og overskue butikken. Hos Dansk Supermarked, der blandt andet driver Føtex, Netto og Bilka, er man meget på linje med Coop. “Space management er vigtigt i detailhandlen, da det jo i al sin enkelhed handler om indretningen af butikken, og hvordan du hjælper kunden til at navigere og sikre, at varer-
Der er mange hensyn Supermarkedskæderne afviser, at de indretter, så du tager de varer, som butikken tjener flest penge på. Indretningen og varerne på hylden er udvalgt efter mange forskellige hensyn. “Vi driver en forretning og indretter naturligvis også butikkerne, så vi optimerer både salg og indtjening. Men vi forsøger faktisk at hjælpe folk med at tage et oplyst valg. Og vi er ikke så udspekulerede, som nogle gerne vil gøre os til,” fortæller Lars Kejser Bob, der er afdelingschef for Coops Space Management-afdeling og blandt andet bestemmer, hvor varerne står på hylden i Kvickly, SuperBrugsen og Fakta.
44
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk:
Butikker skal tage ansvar for kunders sundhed “Space management kan rykke meget i forhold til at ændre folks indkøbsvaner. Supermarkederne må tage en del af ansvaret, hvis vi skal have løftet sundhedsniveauet i Danmark og få skubbet fødevareproduktionen i en mere bæredygtig retning. Forbrugerne vil belønne dem, der gør det nemt at leve sundt og bæredygtigt.” Sofie Søndergaard Risborg, projektleder på fødevareområdet i Forbrugerrådet Tænk
ne findes et logisk sted i butikken. Derfor er det en vildfarelse, at space management handler om at placere varer med høj margin på de ‘bedste’ placeringer eller at lokke kunderne til at købe noget,” forklarer Maia Lindstrøm Sejersen, kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked.
Usunde varer får god placering Når man ser placeringen af usunde fødevarer – eksempelvis sodavand med en central placering – kan man godt få det indtryk, at leverandører har stor indflydelse på indretningen. “Der er intet galt i, at supermarkederne skal have en fornuftig indtjening. Men lige nu er tendensen desværre, at efter at sukkerafgiften forsvandt, er der intens konkurrence på at lokke kunderne ind i forretningen med usunde varer som sodavand og slik til spotpriser,” fortæller seniorforsker Ulla Toft fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed – et selvstændigt forskningscenter under Region Hovedstaden. Det afviser Coop. “Når Carlsberg eller Royal Unibrew opstiller køleskabe i vores butikker, stiller de nogle faciliteter til rådighed for, at vi sammen kan tilfredsstille kundens behov om at købe en kølig vand på vej ud af butikken. Men det er vores butikker, og vi bestemmer, hvilke varer vi ønsker at føre, hvor meget plads de skal have, og hvor i butikken de skal opstilles,” fortæller Lars Kejser Bob. Kostforsker Ulla Toft tror ikke helt, det holder i virkeligheden. “Hvis for eksempel Coca-Cola har leveret et
Mængderabatter får dig til at føle, at du sparer noget. Men da du typisk ikke gemmer varerne, køber du reelt mere, end du har brug for
Gennem særlige kampagner og gratis køleskabe kan leverandøren for eksempel sikre en god a-placering af Coca Cola, mens discountcolaen står på en dårligere c-plads.
Impulsvarer, som kunden ikke har planlagt at købe, er eksempelvis søde morgenmads produkter, desserter, chips eller sodavand.
70 procent af vores købs beslutninger bliver først taget, når vi står foran hylden.
De bedste pladser er typisk fyldt med tilbud på kalorie holdige varer som sodavand og slik.
Varens placering i højden har stor betydning. Det kan øge salget med op til 60 procent at placere en vare højere oppe på hylderne.
Rigtig mange varer, der er noget, man glemmer, eller som er sæsonbetonede, er placeret tæt ved kassen som for eksempel læbepomade.
Den bedste plads i en varekategori kan øge salget med op til fire gange.
køleskab til en forretning, er de ikke ligeglade med deres placeringer. De vil have de gode pladser, så det vil sjældent være her, du finder de sunde madvarer, når profitten er højere på en pose slik end en pose havregryn,” vurderer hun. Dansk Supermarked vil ikke udtale sig om aftaler med leverandører om placeringer af køleskabe og kampagner.
Da vores hjerne reagerer positivt på fedt og sukker, er det typisk usunde fødevarer, der eksponeres. Det er vores belønningscenter, der bliver tilfredsstillet. Derfor står der små øer overalt i et supermarked med denne type, eksempelvis sodavand og slik.
Butikkerne arbejder med a-, b-, og c-placeringer. En a-placering er nær kassen, på et hjørne og lidt oppe i højden, hvor du ikke kan undgå at se dem. En c-placering kan være på en reol langt inde i butikken og nede ved jorden.
Hvis en reol skiller sig fuldstændig ud, kan det have stor effekt på grund af overraskelsen – for eksempel avocadoer lige midt i rengøringsmidlerne.
Mogens Bjerre fra CBS mener, at det kan være svært at afgøre, hvad der er den væsentligste grund til kædernes placering af de usunde varer. “Forbrugertillid er meget værdifuldt, og derfor er der god økonomi i et godt image. Af samme årsag vil der være kæder, som ikke vil acceptere, at usunde varer får alt for gode
placeringer. På den anden siden vil der også være kæder, som vil jagte enhver mulighed for ekstra indtjening, så det er svært at sige noget entydigt om,” lyder hans vurdering.
Sundhed sælger Impulskøb er ikke kun de kaloriehol dige varer. I de senere år er trenden gået i retForbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
45
Markedsføring
ning af, at sunde fødevarer kan bruges på samme måde. Ulla Toft har undersøgt, hvilke metoder der virker, når butikkerne vil øge salget af sunde varer. “Supermarkedskæderne vil gerne sælge sunde madvarer, for det er der fokus på fra kundernes side. Og det er de samme tricks, man bruger, uanset om man sælger blåbær eller sodavand. Men der er grænser for, hvor mange kartofler og kålhoveder vi kan spise,” fortæller hun. Samtidig er det hendes erfaring, at selv med meget små avancer på slik og sodavand kan indtjeningen stadig være fin, fordi denne type varer kan holde længe. Den gode forretning ligger i mersalget, og her er de hurtige kalorier nemmest at lokke i indkøbskurven. “Vi fører mange forskellige varetyper i kasseområdet, lige fra barberblade og kondomer til læbepomade bestemt af for eksempel tyverifare eller årstiden. Og i Kvickly har vi for eksempel fokus på økologiske varer. Alt sammen ting vi kun kan få til at fungere ved hjælp af space management. At have frugt og grønt her vil desværre føre til alt for stort madspild,” fortæller Coops space management-chef, Lars Kejser Bob. Hos Dansk Supermarked har man også taget den sunde tendens til sig. “Naturligvis har Dansk Supermarked et ansvar for at gøre sunde fødevarer tilgængelige. Vi satser blandt andet stort på økologi, og Netto kan i dag bryste sig af at være kæden med landets største omsætning på økologi. Men det er kun en del af space management – en fornuftigt forretning vil altid have ind flydelse,” siger Maia Lindstrøm Sejersen, kommunikationskonsulent i Dansk Supermarked.
Forskning skal vise vejen til sundere indkøb fisk samt fiskekonserves, og det gav også øget salg. “Det, vi lyser på, er det, vi sælger, har jeg hørt en købmand sige – og det tror jeg meget godt beskriver, hvad det her drejer sig om,” forklarer Ulla Toft. De endelige resultater af, hvad der virker, kommer først i løbet af efteråret. Men ernæringsforskeren tør godt komme med nogle indledende konklusioner. “Vi har en illusion om, at vores indkøb er enormt rationelle og velovervejede, og det er de bare ikke. Det er heller ikke kun af det onde, for der er ikke noget galt i at inspirere mig til at købe blåbær. Jeg håber, vi kan komme med svaret på, hvordan kunderne i højere grad kan efterspørge de sunde varer. Butikkerne er jo meget bevidste i forhold til kundernes ønsker og skal nok lytte.”
På Bornholm har kostforsker Ulla Toft fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed arbejdet med forskellige løsninger til, hvordan man kan påvirke, hvad vi putter i indkøbskurven. I Projekt Sundhed og Lokalsamfund (SoL) har hun i samarbejde med de lokale butikker samt forskere fra Steno Center for Sundhedsfremme og Aalborg Universitet samlet konkrete erfaringer. “I folkemunde siger man, at de mest usunde varer er oppe ved kassen, men det er nok snarere vejen derop, der er vigtig. Det sunde valg er desværre stadig det svære valg,” siger Ulla Toft. I Kvickly i Nexø prøvede man for eksempel at placere avocado mellem tøjvarer, og det øgede salget til det syvdobbelte. Simpelthen på grund af overraskelsen. I et andet tilfælde fokuserede man på frisk
Leverandørerne kan aftale særplaceringer Hvor meget den
1. Butikskæden
2. Leverandører-
3. Leverandøren
4. Ud over at dele
enkelte leveran-
bestemmer
ne konkurrerer
deler sin viden
sin viden om
dør kan bestem-
suverænt, hvor
med hinanden
om en varekate-
egne produkter
me sin placering i
produkterne
om pladsen med
gori med kæden
sætter leverandø-
butikken varierer
skal stå, og hvor
for eksempel
i et forsøg på at
ren sig grundigt
meget. Der er
meget de må
priser og kam-
få flere af sine
ind i kædens
Kunderne kan efterspørge sundhed
typisk fire måder,
fylde. Nyheder
pagner.
varer repræsen-
udfordringer
Spotpriser for usunde varer vil ikke forsvinde fra de gode pladser i nær fremtid, medmindre kunderne i højere grad begynder at efterspørge det. Kostforsker Ulla Toft håber på, at supermarkederne vil være lydhøre. For lektor og forsker Mogens Bjerre fra CBS er der ingen tvivl om, at space management også i fremtiden vil være et centralt værktøj, uanset hvordan det bliver brugt. “Presset stiger på de fysiske butikker i forhold til både omsætning og indtjening. Derfor er det også min forventning, at space management – og de principper og værktøjer, der ligger bag – vil få øget betydning fremover,” siger han.
de samarbejder
vil typisk få
teret.
med dem. Man
med supermarke-
ekstra plads.
46
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
samarbejder på kryds og tværs.
derne på.
Kom med i supermarkedet, og lær deres tricks Hvordan får butikkerne os til at købe mere
medlem af Forbrugerrådet Tænk eller ej.
sundt, lokalt eller det, de tjener mest på?
• 4. november kl. 20-22 i SuperBrugsen
Lær at gennemskue butikkernes tricks – og
Matthæusgade, København
brug dem til din egen fordel.
• Den 18. november kl. 20-22 i SuperBrugsen
Det er gratis at deltage, uanset om du er
Vesterbro Torv, Aarhus.
Læs mere, og tilmeld dig på www.taenk.dk/supermarked
Medlemmerne spørger Oktober / 2015
s en ål ed s m ån g M pør s
Forbrugerrådet Tænk kan hjælpe dig som medlem: • hvis du tror eller mener, at du er blevet snydt af en forhandler. • hvis det kniber med at forstå den kringlede håndværkerregning. • hvis dit teleselskab prøver at løbe om hjørner med dig. • hvis du har brug for hjælp til at forstå købeloven, markedsføringsloven og andre forbrugeraftaler. • hvis du har svært ved at finde rundt i vores test på www.taenk.dk • hvis du har spørgsmål til vores produkttest.
Er du blevet snydt? Alle forbrugere kan ringe til Forbrugerrådet Tænks rådgivning mandag til fredag, kl. 9.00-12.00, på tlf.: 7741 7741. Hvis du er medlem, får du adgang til udvidet rådgivning og vejledning på tlf. 7741 7777. Du kan: • ringe på medlemstelefonnummer 7741 7777 mandag til fredag, kl. 12.00-15.00, hvor kun medlemmer kan ringe, og telefonkøen derfor er kortere. • ringe på medlemstelefonnummer 7741 7777 mandag til fredag, hvor du i tidsrummet kl. 9.00-12.00 kommer foran i køen. • få hjælp til at skrive en klage til den erhvervsdrivende i for eksempel reklamationssager eller sager med håndværkere. • skrive til os på medlem@fbr.dk, når det drejer sig om rådgivning inden for købelov, forbrugeraftaler og markedsføring. • skrive til os på test@fbr.dk, når det
Er vi blevet snydt af tilbudsprisen? Vi ser en soundbar i Bilkas tilbudsavis (uge 32, side 76) til 999 kroner. Derudover står i annoncen, at hvis man køber mere end et stk., koster den derefter 1.999 kroner. Vi gik ud fra, at førprisen var 1.999 kroner, og at soundbaren derfor er sat 1.000 kroner ned i tilbudsavisen. Det vil vi gerne give for den! Bemærk, at der ingen sparpris er angivet, og vi får selv fornøjelsen af at udregne differencen, som vi fuldstændig kritikløst antog var lig med besparelsen. Vi køber soundbaren, og vel hjemme igen tjekker vi lige bonen, men konstaterer, at vi har sparet 432 kroner og ikke 1.000 kroner, som tilbudsavisen mere end antyder. Normalprisen for soundbaren i butikken må altså have været 1.431 kroner. Konklusion: Vi har sikkert fået en god soundbar til en fornuftig pris. Men det gode køb blegner en del og at sige, at vi føler os manipuleret, dækker det nok meget godt. Vi er ikke blevet lovet en besparelse på 1.000 kroner, men det antydes nok til, at det er det, man tror. Hvorfor ellers så ikke bare sætte et rødt ‘spar 432 kroner’-skilt på? Nok fordi en besparelse på 1.000 kroner sælger mere end en på 432 kroner. Steen Toksværd
drejer sig om vores testunivers. • skrive til os på red@fbr.dk, når det drejer sig om spørgsmål og kommentarer til artiklerne i medlemsbladet.
den af en butiks prismarkedsføring bedømmes med udgangspunkt i det helhedsindtryk, som annoncen umiddelbart giver os som forbrugere, når vi læser den eller ser den. Altså også ordvalg, annoncens opsætning, markedsområdet og samspillet mellem forskellige markedsføringsmidler, som samlet set kan føre til, at en annonce kan virke vildledende. Det betyder altså, at selv om Bilka ikke decideret har skrevet førpris eller på anden måde direkte tilkendegivet, at dette er normalprisen i butikken, kan det sagtens være, at helhedsindtrykket af annoncen samlet set gør annoncen vildledende, og at annoncen dermed er i strid med markedsføringslovens § 3. Hvis normalprisen for soundbaren er 1.431 kroner, når man handler hos Bilka – hvilket det tyder på ud fra den bon, I har modtaget – vil jeg også vurdere, at en oplysning i annoncen om, at man ved køb af mere end et stk. skal betale 1.999 kroner er vildledende og i strid med markedsføringslovens § 3. Vildledende markedsføring kan anmeldes til Forbrugerombudsmanden, der herefter vil kunne tage sagen op. Lea Markersen, jurist
Afslutning Vi har efterfølgende kontaktet
Dansk Supermarked, der har undersøgt sagen svar Jeres spørgsmål handler om reglerne for erhvervsdrivendes prismarkedsføring, og herunder om Bilkas annonce er vildledende og i strid med markedsføringsloven. Helt overordnet kan jeg oplyse, at lovlighe-
og oplyst, at der var tale om en fejl, og de siger, at hvis de var blevet gjort opmærksom på fejlen, ville de have rettet prisen ved flerstykskøb til 1.431 kroner.
Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
47
Medlemmerne spørger Oktober / 2015
Købeloven i lommen Mobil-appen ‘Købeloven – kend din ret’ giver dig mulighed for hurtigt og enkelt at få svar på de mest almindelige spørgsmål om køb, købelov, klager og forbrugerrettigheder. Hent den gratis i App Store eller Google Play, så har du den lige ved hånden, når du står i butikken. Læs mere her: www.taenk.dk/apps/koebeloven-kend-din-ret
Har dealsitet overholdt deres del af aftalen? Jeg har for et stykke tid siden købt et gavekort til en bestemt restaurant gennem et dealsite. I mellemtiden har restauranten opsagt samarbejdet. Vi købte dette gavekort, da vi netop ønskede spisning på denne specifikke restaurant. Dealsitet oplyser nu, at vi ikke kan få betalingen retur, men vi kan få det byttet til et andet værdibevis i deres sortiment. Jeg mener ikke, at dealsitet har overholdt deres del af aftalen, da vi ikke får en middag på den ønskede restaurant, men dealsitet nægter at ophæve købet og sende betalingen retur til os. Har de ret til det? Peter Jørgensen, København Ø svar Dealsitet – der fremstår som sælger af varen – har solgt jer et værdibevis til at spise på en bestemt restaurant. Derfor skal dealsitet som udgangspunkt opfylde den aftale, som I har indgået. Når man køber et produkt, skal man selvfølgelig også kunne benytte sig af det. Det fremgår af købelovens § 75a, stk. 2, nr. 3, at en salgsgenstand skal være egnet til køberens særlige formål, hvis sælgeren har bestyrket køberen herom. Da I har bestilt dette værdibevis til et besøg på en speciel restaurant og ikke bare til en tilfældig restaurant, vil dette som udgangspunkt være i strid med købeloven, og produktet lider derfor af en mangel. Når der er tale om en køberetlig mangel,
48
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
vil det ikke være nok at få ombyttet til en lignende vare. Man har krav på at få ombyttet til samme produkt. I dette tilfælde vil det altså ikke være nok, at de tilbyder en af deres andre oplevelser. Man kan på den anden side heller ikke kræve noget, der er umuligt for den erhvervsdrivende. Dette vil sige, at I ikke kan stå fast på at få middagen på restauranten, såfremt deres samarbejde er ophørt. Derfor vil den tilbageværende mulighed være at forlange en ophævelse af købet. På baggrund af dette vil I være berettiget til at ophæve jeres køb, da dealsitet ikke kan levere det produkt, de har solgt jer. Gitte Nørager Larsen, stud.jur.
Hvem må bede om personlige dokumenter? Jeg er i forbindelse med et forsøg på at bestille en bolig via Airbnb blevet bedt om at verificere min identitet. Ud over at linke til en profil på de sociale medier, som jeg faktisk ikke har, beder de om, at man uploader pas, eller kørekort og et foto. Dette som en såkaldt verifikation af, at man er den, man er. Dette sker efter, at man har indtastet betalingsoplysninger. Kan det være rigtigt – med ‘mit pas’ i hånden kan man jo i princippet tage et lån i mit navn, oprette konti og så videre. Udover it-sikkerheds- og identitets-aspektet er der jo også en frasortering af kunder, der ikke har profiler på sociale medier. Hanne Dahk, Aars svar Hvorvidt, en erhvervsdrivende kan bede om at få oplyst dit cpr-nummer, kørekort, pas eller andre personfølsomme oplysninger, skal vurderes efter persondataloven og markedsføringsloven. En privat virksomhed må bede om udlevering af cpr-nummeret, hvis det står i lovgivningen, eller når virksomheden har fået et samtykke, og formålet er sagligt. Dette følger af persondatalovens § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, samt af § 5, stk. 2. Et sagligt formål kan for eksem-
pel være oprettelse af et løbende abonnement med betaling. Da man som udlejer påtager sig en vis risiko ved udlejning af sin lejlighed, kan det være fint at forlange en form for verifikation, enten i form af at linke til en profil på de sociale medier eller andet, såfremt det har til formål at modvirke svindel – på samme måde, som man på for eksempel på www.dba.dk kan blive valideret. Jeg tænker dog, at pas/kørekort kan være lidt vidtgående af hensyn til muligheden for misbrug med videre. Jeg vil opfordre dig til at kontakte Datatilsynet for at høre, om de vurderer, at dette krav om pas/kørekort er sagligt. Datatilsynet kan kontaktes på tlf. 3319 3200 kl. 9-14 dagligt. Tan Møhl-Hansen, stud.jur.
Hvorfor sælger de solcreme med hormonforstyrrende stoffer? Hvordan kan det være, at de solcremer, I har testet positive for hormonforstyrrende stoffer, stadig sælges over det hele? Christina Zaar Lassen, København NV svar Det er ikke ulovligt, at der er mistænkte hormonforstyrrende stoffer i solcreme. Formentlig udgør den enkelte solcreme ingen risiko, det er mere et problem, at vi udsættes for hormonforstyrrende stoffer fra mange kilder, både plejeprodukter, tøj, byggematerialer, fødevarer og så videre. Det vil sige, at der samlet set kan være et problem, når man udsættes for forskellige stoffer fra forskellige produkter. Dette problem er ikke løst via lovgivningen endnu. Så der er ikke krav om, at producenterne/ forhandlerne skal trække produkterne tilbage, fordi de er lovlige. Vores test er en hjælp til dem, der gerne vil undgå stofferne og begrænse sin udsættelse for hormonforstyrrende stoffer såvel som en opfordring til producenterne om at udfase stofferne. Jeg kan se af din anden mail, at du skriver,
Gitte Nørager Larsen, stud.jur.
Christel Søgaard Kirkeby, projektleder
at Harald Nyborg har trukket P20 tilbage. Det kan være, at de som virksomhed har besluttet, at de ikke vil sælge solcremen, når den indeholder mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Det finder vi positivt, men det er ikke et krav. Christel Søgaard Kirkeby, projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Roastbeef uden stegeskorpe? Jeg var ude at handle i weekenden og stødte på noget roastbeefpålæg. Det, der undrer mig, er, at pålægget kun er kogt, og at skorpen er indfarvet med karamelliseret sukker. Jeg vil jo mene, at karakteristika for roastbeef er, at den er blevet stegt eller brunet på overfladen og derefter kogt. Selve tilberedningen ligger i navnet, roastbeef, altså stegt oksekød. Så det, der her bliver solgt som roastbeef, er i virkeligheden kogt, saltet inderlår. Bare fordi man bruger den samme udskæring som til roastbeef, kvalificerer det vel ikke til at bruge betegnelsen roastbeef, når den ikke opfylder de karakteristika, der er for retten. Eller tager jeg helt fejl her? Søren Sjørup Biensø, Herfølge svar Mange tak for din henvendelse, det er et meget relevant spørgsmål i forhold til vild-
Line Knutsson,
studentermedarbejder
Julie Grevsen, stud.jur.
Martin Salamon, cheføkonom
Peter Skjødt,
testmedarbejder
ledende markedsføring af fødevarer. For at kunne besvare dit spørgsmål om deklaration af roastbeef har jeg været i kontakt med Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen oplyste, at da der ikke er fastsat noget i lovgivningen, er det de generelle vildledningsregler, der afgør, om det er okay at kalde det omtalte produkt for roastbeef eller ej. Dette beror på en konkret vurdering af produktet, herunder hvad den almindelige forbruger med rette vil kunne forvente af et produkt med betegnelsen ‘roastbeef ’. Fødevarestyrelsen mener generelt, at et produkt med betegnelsen ‘roastbeef ’ utvetydigt antyder, at produktet er oksekød, der er blevet stegt på et tidspunkt i forarbejdningen. Derfor vil det umiddelbart ikke være okay at kalde noget for roastbeef, hvis der ikke har fundet nogen form for stegning sted. Jeg er helt enig i dette. Både Fødevarestyrelsen og jeg anbefaler, at du henvender dig til din lokale fødevareafdeling under Fødevarestyrelsen (FødevareSjælland/Fyn) for at få en konkret vurdering af produktet. Det kan også gøres via www.fvst.dk (genvej fra forsiden: Forbrugerklage).
er stadig, at det i det konkrete tilfælde er en uhensigtsmæssig konsekvens af systemet for forbrugerne, som vi gerne så løst på en mere fleksibel måde. Hidtil uden held.
Line Knutsson, studentermedarbejder.
Hvilke muligheder har kunder for at rejse spørgsmål om, at kunderne ikke får den vare, som de stilles i udsigt og betaler en høj pris for? Jeg betaler min teleudbyder for 20 megabit, er garanteret 11, men ifølge Erhvervsstyrelsen har jeg 3,7 i download og 1,4 i upload. Er der noget i forbrugerloven, som tager hånd om den problematik?
Er portotakster fra Post Danmark reklame? I dag kan man i Politiken læse et ganske humoristisk indlæg om, at Forbrugerombudsmanden har fortalt Post Danmark, at deres nye portotakster for 2015 er reklamer og derfor ikke må uddeles til postkasser med ‘Nej tak’-mærket. Hvad mener Forbrugerrådet Tænk om den sag? John Plate, København SV svar Det er korrekt, at arket med posttakster må opfattes som en reklame og derfor ikke uden videre kan omdeles til forbrugere, der har tilmeldt sig ‘Nej tak’-ordningen. Spørgsmålet har været oppe at vende flere gange de sidste par år, og vores synspunkt
Martin Salamon, cheføkonom
Skal teleudbydere ikke levere det, som de har solgt mig?
Jan Kjærgaard Hansen, Fakse svar Din teleudbyder skal selvfølgelig levere dig den kvalitet, du er blevet lovet. Hvordan markedsføring af bredbånd skal ske, har Forbrugerombudsmanden præciseret i bilag 1 til ‘Tillæg til retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet’. Hvis den leverede hastighed er under den lovede, bør du kontakte din udbyder for at få rettet op på forholdet. Kan udbyderen ikke løse problemet, har du mulighed for at Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
49
Medlemmerne spørger Oktober / 2015
klage og forlange et nedslag i prisen, eller hvis forskellen er stor at opsige aftalen. De tal, du angiver, bør give dig mulighed for at komme ud af aftalen. Prøv at måle på forskellige tidspunkter af døgnet og gem målingerne, så du kan fremvise dem for udbyderen. Hvis du er utilfreds med udbyderens afgørelse af din klage, kan du anke den til Teleankenævnet, teleanke.dk. Martin Salamon, cheføkonom
7741 7777
Brug dit eksklusive medlems-telefonnummer, så kommer du altid forrest i køen!
forbrugernes forventninger til isene. Vi har bl.a. kigget på flødeindholdet og tilsætningsstofferne i isene, og set på hvad flødeindholdet i isen gør ved den oplevede smag. Vi har foretaget en meget stor smagstest, hvor vi har haft næsten 150 almindelige forbrugere inde og vurdere isene. Vi er gået helt videnskabeligt til værks og på den baggrund har vi fået et godt fingerpraj om, hvilke is forbrugerne kan lide og ikke kan lide. Hansens is klarede sig signifikant bedre end de andre is, hvorfor vi har udnævnt denne som vinder. På denne baggrund mener jeg bestemt, at vi har lavet en grundigere og mere dybdegående test, end de fleste uge- og dagblade plejer at gøre. Peter Skjødt, testmedarbejder og ansvarlig for istesten
Frit kanalvalg?
Er Forbrugerrådet Tænk blevet smagsdommere? På et tidspunkt blev Hansen Is udnævnt til Bedst i Test. Men nu har jeg set, at I har skrevet om, hvilken is, der smager bedst. Det er det, som de gratis ugeblade gør. Indholdet i isen interesserer ikke ugebladene, og jeg håber ikke, at Forbrugerrådet Tænk begynder at gå ad den vej. Else Grethe Waale, Helsingør svar Vi har i testen af vaniljeis både fokuseret på indholdet i isen, smagen og samt
50
// Oktober 2015 // Forbrugerrådet Tænk
Jeg skriver til jer, fordi jeg håber, I kan hjælpe mig. Min gamle mor på 87 år, af fransk herkomst, men bosat i Danmark siden 1950, har altid kunnet se fransk tv og vil meget gerne kunne blive ved med det. På det plejecenter, hvor hun har boet i to år, får de tv fra Stofa. Her er ingen franske kanaler, men det løste vi med World TV via en router til internettet. World TV er imidlertid gået ned nu, så derfor har vi forgæves prøvet at finde en anden udbyder af franske tv-kanaler som France2, France3 og eventuelt TV5Monde. Der er tilsyneladende kun en udbyder, der leverer franske kanaler. Udbyderen kan imidlertid ikke levere tv til min mor, selv om hun har bredbånd/ADSL-stik i lejligheden. Jeg ved ikke, hvem jeg skal henvende mig til – andre end jer – for at få hjælp til at løse problemet. Francoise Imbert, Hvidovre
svar Handlen i Danmark er fri. Det står derfor danske erhvervsdrivende frit for selv at afgøre, hvem de ønsker at indgå aftaler med, så længe der ikke sker overtrædelse af andre rettigheder. De fleste erhvervsdrivende ønsker jo kunder, så man må formode, at der ligger et teknisk problem til grund. Du skriver, at udbyderen informerer om, at de ikke kan levere tv til det pågældende plejecenter. Hvis jeg var dig, ville jeg anmode udbyderen om en uddybet begrundelse for, hvorfor de ikke kan levere ydelsen. Såfremt der ligger tekniske årsager til grund for, at det ikke er muligt for udbyderen at levere den pågældende ydelse, er der desværre ikke noget at gøre. Der findes dog en række franske hjemmesider, hvorfra man kan streame visse udsendelser, blandt andet La Chaine Histoire. Lister over disse hjemmesider findes på frankofil.dk og den franske ambassades hjemmeside. Ellers er det småt med mulighederne for at se fransk tv uden for YouSees net. Canal Digital leverer på parabol en fransk nyhedsudsendelse France 24 i deres Family pakke. Den kanal kan alt efter modtageforholdene også fanges i dele af Storkøbenhavn på en digital tv-antenne. Julie Grevsen, stud.jur.
Afgørelser fra klagenævn
Du har som forbruger mulighed for at klage over en vare eller en tjenesteydelse. Når du ikke bliver enig med den erhvervsdrivende, kan du ofte få hjælp fra et klagenævn. Her bringer vi eksempler på afgørelser fra disse klagenævn.
Skal sofaen erstattes, når hynderne falder sammen? ankenævn Forbrugerklagenævnet Klagen En forbruger køber en hjørnesofa til 15.096 kroner og opdager, inden reklamationsretten er udløbet, at hynderne falder sammen efter nogen tid. Forbrugeren henvender sig til butikken, der i to omgange får leveret nyt fyld til hynderne, som på samme måde også falder sammen. Forbrugeren retter henvendelse til butikken med ønske om at lade handlen gå tilbage, fordi hynderne har kort levetid. Det afviser butikken med det argument, at man ved almindelig pleje og opbankning af hynderne kan forlænge deres levetid. Herefter bringer forbrugeren sagen for Forbrugerklagenævnet. Afgørelse Forbrugeren får medhold og skal som udgangspunkt have 9.096 kroner tilbage af butikken mod tilbagelevering af sofaen.
begrundelse Forbrugerklagenævnets sagkyndige vurderer, at det ikke er muligt at banke hynderne op, og at levetiden for sofaen kun er tre-fem år, og at den forventede levetid for en sofa af pågældende type bør være seks-otte år. Nævnet vurderer, at sofaen lider af en væsentlig mangel, og at forbrugeren derfor er berettiget til at ophæve købet. BEMÆRKNING I stedet for at få tilbagebetalt hele beløbet for sofaen, mener et flertal i nævnet, at der skal fratrækkes et beløb for den nytte, forbrugeren har brugt sofaen. Beløbet fastsættes af flertallet til 6.000 kroner. Forbrugerrådet Tænk mener, at der bør foreligge helt særlige omstændigheder, før det kan komme på tale at fratrække et beløb, og at forbrugeren i en sag som denne burde have hele beløbet refunderet, når sofaen leveres tilbage. Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at det er rimeligt, at forbrugeren skal betale 6.000 kroner for at have brugt en sofa i en kort periode, som der tillige har været problemer med.
Sådan klager du
Er gavekortet tabt, når butikken lukker? ankenævn Forbrugerklagenævnet Klagen En forbruger købte i december et gavekort pålydende 1.000 kroner til en børnetøjsbutik, og da forbrugeren en måned senere i januar ville bruge gavekortet, var butikken lukket. Forbrugeren krævede de 1.000 kroner udbetalt. Afgørelse Forbrugeren får medhold, og butikken skal betale forbrugeren 1.000 kroner.
Der er i Danmark 20 godkendte klagenævn. Hvis der findes et privat klagenævn for klagen, for eksempel Pakkerejse-Ankenævnet, skal klagen rettes til det klagenævn. Hvis der ikke findes et
A f Lars Nøhr Andresen
klagenævn, kan du måske rette klagen til Forbrugerklagenævnet, der er et offentligt klagenævn. Hvis du vil klage til et af de private klagenævn, skal du først have forsøgt at løse problemet direkte med butikken. En sagsbehandling er udelukkende skriftlig. Du skal altså ikke fremlægge sagen mundtligt over for klagenævnet eller den erhvervsdrivende, som du klager over. Oftest koster det et gebyr på 150-300 kroner at få en klage behandlet.
k www På www.taenk.dk/klagenaevn kan du se en komplet oversigt over de 20 klagenævn samt læse detaljer om, hvordan du klager, og hvad det koster.
begrundelse Der er tale om en væsentlig misligeholdelse af aftalen i og med, at forbrugeren ikke kan bruge gavekortet til køb af varer, og derfor er forbrugeren berettiget til at få udbetalt gavekortets pålydende værdi på 1.000 kroner. Ifølge forretningens advokat blev selve butikken lukket den 19. januar, men virksomheden bag butikken findes stadig, og det er virksomhedens ansvar at overholde den aftale, der er indgået med forbrugeren. Forbrugerrådet Tænk // Oktober 2015 //
51
Xxxxxx // Xxxxxxxx
Uafhængige og videnskabelige
Test & guider 165 | Oktober | 2015 LED-pærer
Find over 100 test på www.taenk.dk
Side 7
Fladskærme
Side 19
Den høje tv-opløsning 4K vinder frem, og der er mange nye og lækre fladskærme på markedet. Det viser testen af ti modeller, der koster fra 5.000 kroner.
Vaskemaskiner
Side 28
LED-pærer kan dække dit behov for lys i det meste af boligen. Vi har testet 20
Den perfekte vaskemaskine, der vasker tøjet rent og skyller tøjet godt og har et
pærer, der fås til fornuftige priser, men nogle lover mere, end de kan leve op til.
meget lavt forbrug af vand og energi, findes ikke. Det viser testen af 15 maskiner.
Tørretumblere
Side 30
Deodoranter
Side 38
Det koster to-tre kroner at tørre tøjet i en tørretumbler, men generelt er energi-
Kun fem ud af 19 deodoranter klarer både kampen mod sved og lugt godt, selv
forbruget på vej ned, når tøjet skal tørres hurtigt, viser testen af 12 tumblere.
om ingen af de testede produkter falder helt igennem. Nogle pletter tøjet.