Slotshaven Gymnasium

Page 1

HANDELS- OG TEKNISK GYMNASIUM Kom til ÅBENT HUS 22. januar 2024 kl. 19-21
HTX HHX

Velkommen til Slottet!

2 Gymnasiet vi skaber sammen

Slotshaven Gymnasium

- et fællesskab med uddannelse, nærvær og oplevelser

Fællesskab På Slottet kender vi hinanden, og vi har plads til dig, uanset hvem du er. Du får venner på tværs af klasserne i frikvarterne, til innovationsdagene, idrætsdagen, sprogdagen, i valgfagene, og hvis du arbejder i værksteder på HTX. Du møder 2. og 3. g'ere gennem dine tutorer, elevudvalgene, til Slotsugen, festerne og i Slotscafeen. Underviserne er til rådighed og selv rektor giver hånd til alle 1.g'ere i introugen. Derfor kommer du til at opleve Slottet som et trygt og nærværende fællesskab.

Uddannelse Slotshaven Gymnasium er en uddannelsesinstitution, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Vi afprøver og eksperimenterer i laboratorier og værksteder. Vi besøger virksomheder, deltager i Science Cup, paneldebatter, DM i erhvervscase, har oplæg udefra og tager på studie- og sprogrejser. Du undersøger forskellige temaer med fagenes teori og arbejder med data, argumentation, problemløsning, formidling og studieteknik. Slottet giver dig en uddannelse, der gør dig klar til at læse videre, finde elevplads eller starte i job efter studentereksamen.

Nærvær Du er i gode hænder, hvis du møder udfordringer i løbet af dine tre år på Slottet. Der er kort vej til dine undervisere, vores relationskorps eller dine studie-

vejledere. Slottet tilbyder også mentorer, 4.g'ere og elevtjenesten, der består af sundhedsplejerske, psykolog, ungeguide og SSP konsulent. Vi spørger dig hellere en gang for meget om du trives på Slottet.

Oplevelser På Slottet får du tre år med lærerige oplevelser. Vi har stærke bånd til lokallivet og når en virksomhed besøger os, er det elevernes faglige og kritiske blik, der tester om produktet, brandet og markedsføringen virker. Virksomhederne tager ideerne med hjem, hvor elevernes input kommer i spil. Vi hjælper også med produktudviklingen, når eleverne skaber hjælpemidler til handicappede brugere. Og så får eleverne oplevelser med at udvikle produkter og virksomheder.

På Slotshaven Gymnasium lærer vi lokalt, men det globale er med i undervisningen i dagligdagen. Og når undervisningen flytter ud i verden får du oplevelser og læring for livet. Vi tilbyder sprogrejser til England, Tyskland og Spanien. Vores studieretninger kan føre dig til Airbus i Hamborg, Maserati Italien eller oZara Spanien. Du kan selvfølgelig også komme på de helt store rejser til Asien og USA.

3
Vi glæder os til at møde dig på Slottet

Studieretningsfag

Obligatoriske

fag

ST

Eksempler på valgfag

Fysik, Kemi, Teknologi, Matematik, Afsætning, IØ, VØ - A-niveau. Samfundsfag, Kulturforståelse, Psykologi - B-niveau.

Studieretningsfag

Teknologi

Kemi

Biologi

Fysik

Teknik

Matematik

Dansk

Idéhistorie

Markedskommunikation, Finansiering, Innovation, Musik, Filosofi, Astronomi, IdrætC-niveau.

ST International Økonomi

Afsætning

Engelsk

Obligatoriske

fag

Dansk

Erhvervsjura

Virksomhedsøkonomi

Naturvidenskabelige grundforløb

Produktudvikling

Engelsk

Informatik

Samfundsfag

Økonomisk grundforløb

Almen sprogforståelse

Matematik

Samfundsfag

Historie

Informatik

Spansk/tysk

4
HTX
HHX

HTX og HHX - sådan

er de opbygget

Grundforløb

På alle gymnasier har du et grundforløb, før du vælger studieretning. Grundforløbet varer de første tre måneder. Du får indblik i den gymnasiale uddannelse, du har valgt, og du lærer Slotshaven og dine nye fag at kende. Et vigtigt formål med grundforløbet er at give dig den bedst mulige start på uddannelsen. En start, hvor du hurtigt kommer til at føle dig hjemme og tryg. Et andet vigtigt formål med grundforløbet er, at du skal prøve nye fag, der sætter dig i stand til at vælge studieretning. Det hjælper vi dig blandt andet med gennem undervisningsaktiviteter, vejledning og evalueringssamtaler.

Grundforløbet afsluttes med to prøver, som hver tæller 1/4 karakter på dit endelige eksamensbevis.

HHX har prøver i fagene almen sprogforståelse (AP) og økonomisk grundforløb (ØG).

HTX har prøver i fagene produktudvikling (PU) og naturvidenskabeligt grundforløb (NV).

Se studieretninger

HTX HHX

Studieretningsforløb

En studieretning er betegnelsen for resten af din uddannelsestid på Slotshaven og består af særlige fag og aktiviteter, som vi vinkler efter studieretningen. Du kan læse mere om studieretninger her i brochuren og på vores hjemmeside.

Obligatoriske fag

På HHX og HTX har du en række obligatoriske fag som dansk, matematik, samfundsfag og engelsk. Det er fag, som man har på alle de gymnasiale uddannelser. De obligatoriske fag udgør den største del af din uddannelse, og nogle af dem har du i alle tre år. Derudover er der profilfag, som er særlige for henholdsvis HHX og HTX (se side 12-13).

Valgfag

Efter 1.g kan du vælge valgfag, som du kan se her ved siden af.

5

En tryg start

Introugen - din første uge på Slottet I den første uge er der planlagt en række forskellige introaktiviteter, som skal hjælpe dig med at lære dine nye klassekammerater at kende og skabe tryghed. Du lærer at finde rundt på skolen, bliver introduceret til Lectio, vores kommunikationssystem, og du møder studievejledere, undervisere og alle de andre på skolen. Hvert år tager vi et dronefoto med alle elever og ansatte på skolen, og fejrer skolens fødselsdag med kage i kantinen. Og så sørger vi selvfølgelig også for, at du i introugen kommer ud af skolen og laver noget sjovt i fællesskab med dine nye venner.

Tutorerne er klar

Tutorerne er eksperter i hverdagen på Slotshaven. De hjælper dig i gang med alt det, du har brug for at vide, så du føler dig som en del af Slotshaven. Allerede i april går de i gang med at planlægge din start på Slottet. De finder på sjove ting både på Slottet sammen med dine nye kammerater, men også andre steder i byen, f.eks. is på havnen, padel i Sportsbyen, bål og skumfiduser i Naturpark Holbæk, pizza i strandparken og udfordringer i klatreparken.

4. g’erne

Hvert skoleår ansætter Slotshaven nogle 4.g'ere, som er vores egne studenter. De arbejder på Slottet et år og hjælper dig med studiestart, lektier, opgaver og til løs snak om festerne, elevudvalgene og underviserne. De har trods alt lige været igennem det hele.

Før sommerferien

Du bliver sammen med dine forældre inviteret til informationsmøde på Slotshaven i juni måned. Mens dine forældre hører om hverdagen på Slotshaven, får du mulighed for at møde dine nye klassekammerater og tutorer.

Rektortime

I løbet af de første måneder har alle klasser en rektortime. Her taler vi bl.a. om jeres ønsker og forventninger til skoleåret.

Studieretningsønske: Vi hjælper dig, du vælger I efteråret holder vi en messe, hvor undervisere og nuværende elever fortæller om studieretningerne. Vejlederne er også til rådighed for dine spørgsmål, hvornår de end måtte dukke op. Og så gør grundforløbet dig klogere på dine ønsker for studieretning.

Hvad rører sig på Slottet

Når skoleåret er i gang, har du hele tiden god adgang til viden. Slottet har fællesmøder i kantinen, nyhedsbreve fra rektor efter behov og altid relevant viden på slotshaven.dk, slotshaven-studieportal.dk og Slottets Facebook og Instagram.

6

Mød fire 1. g’ere

HHX Tilde Roed-Birk, Holbæk, 16 år

Tobias Ringholm, Holbæk, 16 år

Hvordan har det været at starte på Slotshaven?

Tilde: Jeg synes, at det var sjovt. Det er fedt, at vi bliver rystet sammen på en anden måde. Så det var nogen gode dage og man falder hurtigt til.

Tobias: Ja, jeg synes også det var tre gode dage. De var hårde, fordi man lærte mange nye mennesker at kende, men det var godt, at vi blev hjulpet til at være så involveret med hinanden i de forskellige aktiviteter og det var fedt.

Hvorfor valgte I HHX?

Tilde: Jeg ville gerne på HHX og lære om økonomi. Jeg er sådan en, der har brugt min månedsløn den anden i måneden. Så jeg håber, at HHX kan hjælpe mig lidt. Og så vil jeg godt være forsikringsrådgiver – de skulle vist tjene godt.

Tobias: Jeg ville gerne på HHX, fordi jeg interesserer mig for økonomi og for bankverdenen generelt. Det tænker jeg, at HHX hjælper mig til i fremtiden.

Hvordan føles det at være i gang med fagene og undervisningen?

Tilde: Jeg synes, at det har været godt. Jeg kan godt lide de nye økonomiske fag. Jeg synes også, at det har været godt og er glad for, at der ikke har været for mange lektier her i starten.

Tobias: Jeg synes, at det har været stille og roligt og kan godt lide det indtil videre. Lærerne har været gode til at starte op på en måde, hvor jeg kan følge med.

Hjalte Weiss Hansen, Snertinge, 17 år

Ida-Marie Jepsen, Audebo, 16 år

HTX

Hvordan har det været at starte på Slotshaven?

Hjalte: Jeg tænkte meget over, hvordan det ville blive i min sommerferie. Men det hjalp rigtig meget, at vi blev sat til at lave en masse aktiviteter sammen i de tre introdage. Vores overnatning hjalp også til, at vi lærte hinanden godt at kende.

Ida-Marie: Det var rart, at man mødte sin klasse i tre dage kun med de nye elever på Slottet. Der lærte vi virkelig hinanden at kende inden 2.g og 3.g eleverne startede.

Hvorfor valgte I HTX?

Hjalte: Jeg vil gerne læse videre og interesserer mig for atomfysik. Der er studiemiljøet på HTX og Slottet interessant og studieretningen mat-fys passer mig perfekt. .

Ida-Marie: Jeg vil gerne læse medicin og være kirurg. Derfor tænkte jeg, at biotek studieretningen var oplagt her på Slottet.

Hvordan føles det at være i gang med fagene og undervisningen?

Hjalte: Jeg synes, det er vildt spændende at være i gang, særligt med de naturfaglige fag. Jeg synes, det fungerer godt og kan godt lide lærerne. Jeg synes, jeg kan følge med, men det hjælper en del at tage noter.

Ida-Marie: Jeg synes, det har været en god start.

Lærerne har været gode til at tage en med. Altså de er ikke startet på det højeste niveau, men går langsomt frem så alle kommer med fagligt.

7
Tilde og Tobias Hjalte og Ida-Marie

Elevudvalg - alt det eleverne finder på

Elevråd: Her har alle klasser adgang og diskuterer forbedringer til skolegangen i dialog med ledelsen. De stiller også med repræsentanter til bestyrelsen og arbejdsmiljø-gruppen.

SoMe: På Slottet bestemmer eleverne selv indholdet på Instagram og TikTok. Nogle af de posts udvalget har lavet til skolens sociale medier har mere end 350.000 visninger. Derfor er eleverne dygtigst til at styre de sociale medier, i deres eget udvalg. Vi giver dem selvfølgelig workshops og oplæg fra influencers som tak, så også eleverne kan dygtiggøre sig.

Event: Lan-, film- og NBA i biografen. Det er bare eksempler på eventudvalgets arbejde i løbet af året. 100 deltagere til LAN og ja, vi har faktisk biografsæder i vores biograf i kælderen, som kan have 30 gæster til arrangement. Hvis du har en god ide til en event, er det bare at melde sig ind i udvalget.

Studiecafe og 4.g'ere: Vi ønsker at hjælpe alle vores elever. Derfor har vi studiecafe for dem hvor lektierne og opgaverne trænger sig på, så de ikke bliver en uoverstigelig udfordring.

Pantudvalg: Rundt på Slottet står der spande til dåser og flasker. Dem samler og panter udvalget og donerer pengene til godtgørende formål efter deres eget valg.

Fagudvalg: Alle elever kan starte et fagudvalg, hvis de har et særligt fag de brænder for. Når et fagudvalg kommer med forslag, så lytter underviserne.

Sport: Sportsudvalget har ført Slottet lige fra DM i indefodbold for handelsskoler i Vejle til Odsherred Gymnasium, hvor drengene tog sejren i en lokal turnering. Vi har et baskethold og har deltaget i DM i Tønder for gymnasier med håndbold. Så hvis du er vild med sport, så meld dig ind i sportsudvalget.

Fredagsbar: Eleverne har deres egen bar under jorden. Kun eleverne har adgang, så du kan ikke se nogle billeder fra den. Der er hyggelig stemning når der 6-8 gange om året starter fredagsbar efter skole.

Slotscafe og musik: Til slotscafeerne er der rolig stemning og scene for dem som vil vise noget. Du kan synge karaoke, læse højt, afprøve dit comedy materiale, rappe, lave et kemiforsøg, kun din fantasi skal sætte grænserne. Man kan også bare sidde og lytte og hygge. Musikudvalget optræder også her og kan i øvrigt altid bruge skolens øvelokale.

Galla: 3.g'erne holder deres store fest, underviserne er med, kjolerne er smukke og blazerne snorlige. Den klasse der vinder for at være ”mest galla”får refunderet sine billetter, så der bliver holdt på formerne.

Fest: Hvert år arrangerer festudvalget ca. fem fester på Slottet med tema og nogle med gæster. Fuldt hus til festerne giver dig en aften med 500 glade mennesker og samler årgangene på det samme dansegulv.

8

Det siger eleverne...

Stine Schou, HTX student (2014): ”Første gang jeg stod som grøn HTX-student i et laboratorium på min nye farmaci-uddannelse, oplevede jeg, hvor langt foran jeg var på viden om at lave forsøg i et laboratorium”.

Underviser Jette: ”Det var noget af et skoleår vi havde sammen sidste år, Calina! Hvad husker du særligt??”

Calina 3.f: “Faktisk havde vi i klassen en sjov tur til Bergamo. Men ja, hele deltagelsen i DM i entreprenørskab med de andre piger i gruppen, og dig i innovation, var en vild oplevelse. Da vi sluttede finaledagen af med middag og udsigt over Tivoli og Rådhuspladsen i Dansk Industri, det var flot. Og så selvfølgelig, at vi blev inviteret i Aftenshowet for at fortælle om det tryghedssmykke, vi udviklede. ”

Camilla Gettermann, HHX student (2014): ”Jeg har startet virksomheden C-Social hvor jeg tilbyder sparring, vejledning og rådgivning til at få succes på de sociale medier for virksomheder.”

Underviser Elizabeth: “Hvad glæder I jer til i de sidste to år af jeres gymnasietid?”

Asta 2.s: “Jeg er begyndt at glæde mig til vores studietur til Prag. Vi er ved at lave programmet med vores rejselærere. Det er ikke helt færdigt endnu, men jeg ved, at det bliver noget med at besøge nogle miner og se på knogler i en kirke..“

Magnus 2.s: “Jeg glæder mig da også til Prag, men selvfølgelig også til den dag vi skal have hue på. Det er som om, at det allerede er tæt på, når man er kommet igennem 1.g. ”

9

Slotsuge

- en anderledes uge på Slottet!

Hvert år i uge 6 fjerner vi dit normale skema. Her får du selv lov til at bestemme, hvad du vil. Du kan rejse på sprogrejser til Manchester og Malaga. Vi har naturvidenskabelige rejser og skitur. Eller du kan lære om kultur og samfundsforhold på andre destinationer i Europa. Rejserne betaler man selv.

Du kan også blive hjemme på Slottet og arbejde med App og Gamedesign. Du kan synke ned i de bløde stole i Slottets biograf og have en uge under temaet ”historiske film”. Andre arbejder med Podcast og der bliver lavet kunst med professionel hjælp. Du kan vælge at træne skriftlig formidling i skriveværkstedet eller løse matematikopgaver hele ugen til ønskematematik. Nogle tager i praktik som borgmester, ejendomsmægler eller forsker på et universitet. Og det er kun nogle af de mange aktiviteter. Der er masser at dykke ned i, og du vælger selv.

Hvorfor har vi Slotsuge? Fordi vi tror på, at du lærer en masse, når du fordyber dig i noget, du selv vælger. Og så er det smaddersjovt, og du lærer elever fra de andre klasser og årgange at kende.

Vi fjerner alt fra dit skema i slotsugen

10
Her får du nemlig selv lov til at bestemme, hvad du vil fordybe dig i.

Borgmesteren besøger solsystemet Diplommodtagere 2023 ATU To hold til DM i entreprenørskab 2023

Talent og konkurrencer

Science Cup, DM i Erhvervscase og Teknologi, Company Programme, Georg Mohr. Hvis du er god til matematik, eller kan lide at arbejde innovativt, udtænke produkter, forretningsmodeller og koncepter, så har du mulighed for at afprøve dig selv i konkurrence med unge fra hele landet og måske endda internationalt.

Vi sender også elever på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), et toårigt talentprogram med oplæg på universiteterne.

Sports- og virksomhedsaftaler

Hvis du bruger meget tid på din sport, kan du i dialog med studievejledningen få en særaftale, som i perioder giver dig lov til at have lidt mere fravær.

Vi har også virksomhedsaftaler, der fungerer på samme måde. Det er Christian fra 3.f glad for, så har han tid til at drive Pit Stop Styling ved siden af gymnasiet. Det samme gælder Alfred fra 2.d som lige har startet virksomheden Aeroview op. Her arbejder Alfred professionelt med at tage fotos til forskellige erhvervskunder.

Den virtuelle verden

Du kan både få lov til at opleve Virtual Reality og selv lære at skabe den. I vores VR-laboratorium får du adgang til VR-udstyr, som hjælper dig ind i en helt anden verden.

Du kan få særlig VR-undervisning, men du kan også opleve at skulle bruge VR i den almindelige undervisning. I fritiden har du adgang til at lege med vores VR-udstyr.

Regionale mestre i entreprenørskab 2023

Slottet havde to hold med i regionsfinalen og vandt den og fik samtidig to pladser i landsfinalen i København. Her blev de to hold med forretningsideer nr. 6 og 16 ud af 46 hold. Det er vi stolte af.

På Slottet har du adgang til 3D print både i og udenfor skoletiden.

Du får adgang til ca. 300 iBøger , så du kommer stort set ikke til at slæbe på tunge bøger.

®

11

HHX - tæt på erhvervslivet

HHX er for dig som er interesseret i business, investering, virksomheder, innovation og økonomi i samfundet. Det er for dig, som vil lære om markeder og afsætning af produkter, mens du også bliver klogere på sprog og kultur. Afsættet er erhvervsorienteret med både lokalt afsæt og internationalt udsyn. Du rustes til videregående uddannelser, eller et job inden for alt du kan forestille dig om erhverv og finans eller markeder og sprog.

I hverdagen vil du opleve, at du bliver klogere på samfundet og virksomhederne. Pludselig træder du ind i butikkerne eller handler på nettet med et helt nyt blik for kundeoplevelsen og tankerne bag. Du lærer også om hvordan man bedst markedsfører og afsætter et produkt. Og så er det ikke nogen hemmelighed, at Slottet havde iværksætteri og innovation på skemaet, inden Løvens Hule blev danmarkskendt, så det gør vi også godt.

Du kan selv vælge, via studieretningerne, om du særligt ønsker at blive klogere på handel, økonomi og kultur i et

Studieretningsfag

FINANS

Virksomhedsøkonomi A

Afsætning A

Studieretningsfag

INNOVATION

Afsætning A

Innovation B

globalt perspektiv. Eller du kan også få fokus på kommunikation, samarbejde og kultur mellem mennesker i hele verden. Du kan også dykke ned i den konkrete drift af virksomheder med afsæt i det økonomiske, matematiske og finansielle. Du kan altså blive stærk til investering og økonomistyring.

Er du mere en popcornhjerne, kreativ med mange ideer eller bare afklaret om den ene gode idé du har, så kan du vælge HHX og få en faglig tilgang til at udvikle og afprøve ideer til start-ups. Hvert år har vi iværksætteri på skemaet, når vi afholder innovationscamps og konkurrencer med inddragelse af erhvervslivet. Brænder du for de store linjer i samfundsøkonomien, bæredygtighed eller de globale magtkampe og virksomhedernes beslutninger og adfærd i en national, europæisk og global kontekst så kommer du også til at finde dit faglige ståsted på Slottet.

Alle studieretninger er på studierejse.

Studieretningsfag

GLOBAL

Studieretningsfag

INTERNATIONAL BUSINESS*

International økonomi A

Afsætning A

GRØN
OG
ØKONOMI
12
*Studierejse hvert år. Alle 3 rejser samlet pris 25.000 kr Profilfag Almene
Valgfag Afsætning B/A Matematik B/A Kulturforståelse C/B Innovation B* Tysk B/A eller Spansk A Psykologi C/B Virksomhedsøkonomi B/A Dansk A Finansiering C Organisation C Erhvervsjura C/B Historie B Musik C Informatik C/B International økonomi B/A Engelsk A Idræt C Samfundsfag C/B Markedskommunikation C Innovation C A
*
A,
Virksomhedsøkonomi A International økonomi A
fag
betyder,
at du har faget på højeste gymnasieniveau i alle 3 år. Et fag på B-niveau har du i 2 år, og C-niveau er etårs-fag
Kun for studieretningen Innovation
B
og C angiver niveau

HTX - klædt på til fremtiden

HTX er for dig som vil arbejde naturvidenskabeligt og teknisk med at undersøge verden, analysere problemer og udvikle løsninger. Du veksler mellem teori og praksis i klassen, laboratorier og værksteder. Blandingen mellem naturvidenskab og teknik er særlig for HTX og stimulerer din evne til at være kreativ og skabende i problemløsningen. Se bare når Slottets elever har:

• udviklet et personaliseret UV-armbånd, så du kender UV-indekset, der hvor du står

• udviklet en bakteriefri sæbedispenser til sundhedssystemet

• dyrket alger for at udvikle olie til biodiesel

• udviklet et VR læringsspil om solsystemet, du kan træde ind i

Senest har en elev produktudviklet sig til at løse et stort sikkerhedsproblem i den offentlige transport. Han har brugt sine HTX fag til at udtænke et laserværktøj, der skal opfange de togskinner, som bliver undermineret og synker.

HTX samler fagligheden fra naturvidenskaben og teknik og flytter det ind i de produkter, du ønsker at udvikle.

Studieretningsfag

MAT-FYS

Matematik A

Fysik A

Studieretningsfag

KOM-DES

Kommunikation/IT A

Design B

Fokus afhænger af dit valg af studieretning. Den naturvidenskabelige tankegang er afsættet, når vi via teori, observation og eksperimenter undersøger hvordan verden virker og påvirkes med fokus på matematik og fysik.

Naturvidenskaben er også tilgangen, når vi arbejder med sundhed og miljø. Menneske, krop og miljø undersøges i laboratorierne med fokus på f.eks. mikrobiologi, gensplejsning, stamceller, fysiologi, DNA analyser eller hvordan alger kan dyrkes og bruges i biodiesel.

På HTX kan du også arbejde med den digitale virkelighed, og den kommunikation, software og produktudvikling samt grafiske design som det digitale er udformet med. Det er også her, du kan lære om skridtet fra at være bruger til at være producent via kompetencer fra programmering. Så hvis du kan lide datadrevet kommunikation, grafisk design, IT produktudvikling, interaktive medieoplevelser og formidling af kampagner, finder du også det på HTX.

Studieretningsfag

PRO-KOM

Kommunikation/IT A

Programmering B

Studieretningsfag

MAT-BIOTEK

Matematik A

Bioteknologi A

13
Samfundsfag C/B Engelsk B/A Dansk A Idéhistorie B Informatik C/B Profilfag Almene fag Valgfag Matematik B/A Innovation C Bioteknologi A* Idræt C Teknologi B/A Fysik B/A Biologi C/B Kemi B/A Musik C Kommunikation/IT A* Filosofi C Programmering C Teknik A (3. år) Psykologi C/B * Kun for studieretninger med disse fag A betyder, at du har faget på højeste gymnasieniveau i alle 3 år Et fag på B-niveau har du i 2 år, og C-niveau er etårs-fag A, B og C angiver niveau Samfundsfag C/B Engelsk B/A Dansk A Idéhistorie
Informatik

Huen i hånden og din fremtid

Efter tre år på Slottet er du vokset som menneske. Du er blevet klogere og har lært at gøre tingene selv. Vi har fyldt din rygsæk med undervisning, studieture, virksomhedsbesøg, talentprogrammer, praktik, foredrag, karrieredage og gode venskaber som samlet set har bragt dig nærmere din egen drøm for fremtiden. Vi lover i hvert fald, at du står tilbage med følelsen af at være bedre rustet og klar til resten af dit liv. Det ved vi, fordi vi spørger vores tidligere elever.

14

Slotshaven Gymnasium

- et fællesskab med uddannelse, nærvær og oplevelser

15
Vil du vide mere? Hanne Skovgaard Larsen (+45) 21 77 48 92 hsl@slotshaven.dk Peter Schroeder (+45) 29 66 01 39 pes@slotshaven.dk Så kontakt vores studievejledere Jeg håber, vi ses på Slottet. Indtil da følg med og mød vores elever på vores sociale medier. Rektor Brian Juul Slotshaven 1 4300 Holbæk 72 290 200 www.slotshaven.dk ReklameService.dk HANDELS- OG TEKNISK GYMNASIUM

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.