Kalundborg Gymnasium Forældrefolder 2016

Page 1

dig i e t s d e b t De Kalundborg Gymnasium Forældrefolder 2016/17 Elevhåndbog På kalgymelev.wordpress.com findes skolens Elevhåndbog, hvor man kan finde svar på mange praktiske ting vedrørende undervisning, eksamen, rejser, fester og meget mere. Scan QR-koden, og kom direkte til Elevhåndbogen, eller gå via linket på skolens hjemmeside. Nyhedsmail Tilmeld dig vores nyhedsmail på hjemmesiden og få de seks årlige nyhedsmail. Hver onsdag får eleverne et elevnyhedsbrev på Lectio med en række vigtige informationer. Klar til at studere? De unge skal nu udvikle sig fra elever til studerende. De skal selv holde øje med skema, lokaleskift, lektier til de enkelte timer, afleveringer, frister, skrive fraværsårsager på alt fravær og huske at medbringe relevante bøger til alle timer. De skal bruge en computer i langt de fleste af fagene. At møde op til undervisning med opladt computer/tablet, er det samme som at møde op med spidsede blyanter og tasken pakket med de korrekte bøger. Vi har som uddannelsessted en forventning om, at de unge møder op og på alle måder er uddannelsesparate. Læs mere i denne folder om bl.a. computer, fravær, studie- og ordensregler og de arrangementer, hvor vi vil opfordre jer som forældre til at deltage.

Nyttig info til forældre


Information om skolen Introforløbet slutter med en stor FEST, hvor alle skolens elever deltager. Sæt X fredag den 4. september.

Lectio - hvad bruger vi det til? Lectio er skolens kommunikationsplatform. Her kan man som forældre uden adgangskode se elevens/klassens skema, lektier, eksamener, studieplan og undervisningsbeskrivelser. Når elever starter på skolen, vil de få udleveret en personlig kode, så det er muligt at se karakterer, forsømmelser og beskeder fra lærere, andre elever og kontoret. Eleven har pligt til dagligt at holde sig opdateret på Lectio, altid at notere fraværsårsager samt at svare på beskeder fra skolens ansatte. Fra skolens hjemmeside er der link til Lectio. IT – hvad skal vi have? Som elev bør man altid have en computer med i skole. Vi stiller ikke krav til computerens styresystem og ydeevne. Alle elever kan gratis få et abonnement til Microsoft Office 365, så længe de går på skolen. Studieture og ekskursioner Alle klasser tilbydes at komme på en studierejse, og det er studieretningsteamets ansvar at sørge for, at klassen får et tilbud om dette. For hf er det hf-udvalgets ansvar. Studierejsens faglige indhold planlægges af lærere og elever i fællesskab. For stx skal mindst et af studieretningsfagene indgå i studierejsens faglige indhold. For hf er KS som udgangspunkt basis for studierejsen. Da hf-studieturen er en fællestur for hf-eleverne, tilbydes der kun én studierejse for alle 2. hf-klasser for at minimere udgifterne. Fravær og fastholdelsesstrategi Kalundborg Gymnasium har fokus på, at den enkelte elevs potentiale udfordres, og at der etableres særlige støtteforanstaltninger til elever med særlige behov som led i en fastholdelsespolitik. Lærerne, studievejlederne og ledelsen understøtter i tæt samarbejde elevernes trivsel og udvikling af studiekompetencer. Studievejleder og ledelsesrepræsentant afholder månedlige møder, hvor alle elevers fravær gennemgås, hvorefter der gennemføres individuelle elevsamtaler samt uddeles varsler i henhold til de beskrevne procedurer i skolens studie- og ordensregler. Samtaler og varsler dokumenteres under elevens fraværsnote i Lectio. Læs skolens fastholdelsesstrategi på skolens hjemmeside, eller scan QR-koden.


Elev- og forældrearrangementer Intromøde - tirsdag den 13. september kl. 19.00 Alle elever i 1.g- og 1.hf-klasser, samt deres forældre inviteres til at komme og høre om dagligdagen på skolen. En del af klassens lærere og klassens studievejleder deltager i mødet. Forældrekonsultation - onsdag den 22. november Ved forældrekonsultationen har du/I som forældre sammen med jeres søn eller datter mulighed for at høre mere om den unges faglige standpunkt, arbejdsindsats, studievaner med mere. Der bliver i Lectio lavet et spørgeskema, hvor I kan ønske, hvilke lærere I vil tale med. Stor Fest - fredag den 3. marts 2017 Årets største fest. Stor fest er en fest for såvel elever som deres forældre. Hvert år er der et tema. Det kan være alt lige fra James Bond over Eventyr til The Great Gatsby. Aftenen starter med fællesspisning i klasselokalerne, som eleverne har pyntet op. Herefter bliver der danset Les Lanciers og festet. Skolekomedie En gang om året får eleverne mulighed for at smide hæmningerne, glemme genertheden og leve sig ind i et andet univers for en stund, når skolekomedien tager fart. Alle kan være med, på tværs af årgange, hvilket giver et sammenhold på hele skolen, som alle nyder godt af. Karaktergivning Der gives karakterer tre gange om året. Tal gerne med jeres søn eller datter om karaktererne. Karaktererne offentliggøres den 9. november 2016, 24. marts 2017 og den 15. maj 2017 (for afsluttende fag) / 23. maj 2017 (for ikke afsluttende fag). Læs mere om karakterer i Elevhåndbogen. Dimission Hvert år skal vi sige farvel til alle vores studenter. Først skal de have deres eksamensbevis, senere er der reception for dimittender og forældre på skolen, hvor der nydes et glas, inden de glade studenter danser om Platanen, og derefter bliver sendt afsted i pyntede vogne.


Økonomi, regler og kontakt Økonomi Det er gratis at gå på gymnasiet, og eleverne låner bøger af skolen. I skal dog regne med udgifter til studierejsen i 2.g eller 2.hf, som under normale omstændigheder max. må koste kr. 3.500 for hf og kr. 5.500 for stx. Der kan også være egenbetaling til ekskursioner f.eks. til entré eller teaterbilletter. Skolen giver dog et tilskud til ekskursioner, som normalt dækker transporten. Erstatning for ødelagte bøger eller iPad: Går en bog eller iPad i stykker eller bliver væk, vil eleven blive opkrævet erstatning for det mistede/ødelagte. Indbetaling til studieturen I løbet af uddannelsen bliver eleverne tilbudt at deltage i en studietur, som finder sted i 2.g/ 2.hf. Studieturen vil typisk skulle betales i 2 til 3 rater. 1. rate (depositum) på kr. 1.600,- skal betales i 1.g/1.hf, senest 1. maj 2017. Øvrige rater skal indbetales i 2.g/2.hf. Den 1. rate betragtes som et depositum, indtil studieturen er endeligt accepteret af elev/forældre/værge. Den forholdsvis tidlige indbetaling skyldes, at studieturen er omkostningstung og kræver meget forberedelse. Beløbet vil blive tilbagebetalt, hvis eleven udmeldes, inden studieturen er endeligt accepteret i starten af 2.g/2.hf.

Eleverne har møde- og afleveringspligt, og skolen gør en stor indsats for at hjælpe og guide elever, der har udfordringer med at aflevere opgaver til tiden eller møde op til undervisningen. Studie- og ordensreglerne findes på skolens hjemmeside under Om skolen – eller scan QR-koden. Kontakt til skolen I er altid velkomne til at kontakte skolen, hvis I har brug for at tale med lærere, studievejleder eller ledelse.

Kalundborg Gymnasium og HF J. Hagemann-Petersens Allé 4 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 06 62

www.kalgym.dk

www.ReklameService.dk

Studie- og ordensregler Studie- og ordensreglernes formål er at understøtte og fremme Kalundborg Gymnasiums mål og dermed sikre et godt arbejds- og undervisningsmiljø for såvel elever som personale.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.