25 år med grøn fjernvarme Hvidebæk Fjernvarmeforsyning
1991 - 2016
Tekst og fotos, hvor intet andet er anført: Jørgen T. Madsen Layout og produk on, Erik Johnsen, www.ReklameService.dk
25 år med grøn fjernvarme Hvidebæk Fjernvarmeforsyning
1991 - 2016
Varme l Hvidebæk i 25 år Hvidebæk Fjernvarmeforsyning har nu leveret varme l forbrugerne i 25 år. Det er sket med meget stor forsyningssikkerhed og uden væsentlige udfald. Det har i jubilæumsåret været muligt at nedsæ e varmeprisen mærkbart, så værkets pris for varme l forbruger nu ligger på et gennemsnitligt niveau. Baggrunden for denne udvikling og historien bag, kan man læse mere om i de e hæ e.
Hvordan ser de næste 25 år ud?
Bestyrelsesformand Henning Fougt (priva oto)
I bestyrelsen mener vi, at der er al mulig grund l at være op mis sk. Vi har en sikker daglig dri , vi har stor glæde af investeringen i solvarme, og nu ski er vi den gamle oprindelige kedel ud l en ny, moderne og mere effek v kedel, der fortsat skal fyres med halm. Vi forventer, at varmeprisen kan holdes konstant - også med den nye store investering. Vi tror og håber fak sk, at varmeprisen kan sæ es yderligere ned med den, fordi den nye kedel vil være mere effek v end den gamle. Hvis forbrugerne sammen med os også forsøger at effek visere deres anlæg og udny elsen af varmen, så vil det gavne alle. For at lstræbe de e, har vi indført en tarif, hvor bedre udnyttelse bliver belønnet. Værkets personale er al d l rådighed, hvis man vil vide mere om muligheder for effek visering af eget anlæg. I de kommende år skal der ske udski ninger på ledningsne et på grund af slid. Nye ledninger vil også bidrage l en bedre udny else, da de er bedre isoleret i dag. Det eneste, vi ikke kan forudsige - og desværre ikke har den store indflydelse på - det er om staten griber ind og yderligere regulerer på ernvarmen i Danmark. Erfaringen siger, at vi ikke kan være helt trygge. Helhedsvurderingen - og det håber jeg, der er enighed om - er dog, at selv om det skete så at sige ”overnight” at ernvarmen kom l Hvidebæk, så var det på langt sigt en rig g beslutning. Henning Fougt Formand for bestyrelsen
160.000 tons CO2 sparet ”Kan vore børn være ligeglade med drivhuseffekten?” spurgte borgmester Ole P. Nielsen i den første informa on om ernvarme, der blev sendt ud l beboerne i Ubby, Jerslev og Rørby i januar 1991. Og han gjorde opmærksom på, at halmfyring ingen CO2-forurening giver. Den CO2, der dannes, når halmen brænder, ændrer ikke balancen i atmosfæren. Den samme mængde blev bundet året før, da halmen groede på marken. Men den CO2, der dannes, når olie brænder, har ligget bundet i undergrunden i millioner af år. Det er det, der ødelægger balancen i atmosfæren. I sine første 25 år har Hvidebæk Fjernvarmeforsyning sparet atmosfæren for næsten 160.000 tons CO2. Det er, hvad der ville være blevet udledt fra de mange oliefyr i Ubby, Jerslev og Rørby, der blev ski et ud med ernvarme. Siden begyndelsen har værket brændt mere end 140.000 tons halm. På den måde har det i brændværdi ersta et næsten 50.000 tons olie.
Olie og leverpostej under kedlen Hvidebæk Fjernvarmeforsyning har ikke kun brændt halm. Det har brændt olie, når halmfyret var ude af dri , men det har også brændt olie og andet flydende brændbart sammen med halmen. I de første fem-seks år udgjorde disse flydende brændstoffer fak sk 30 pct. af brændslet i halmfyret. Det blev hældt ud over halmen så meget den kunne opsuge, når den var sni et og klar l at brænde. Det var olie fra rensede tanke fra Vognmandsruten på Storebælt. Og det var fedt i form af affald fra fødevarevirksomheder som Bähncke i Skælskør. Leverpostej (vi siger ikke hvilken!) er blevet brændt under Hvidebæk Fjernvarmeforsynings kedel. En gang forsøgte værket sig med fiskeaffald fra Musholm Laks. Det var om sommeren, og der var varmt og affaldet begyndte at rådne. Det var ikke l at være i nærheden af det, og folkene på værket prøvede at lukke alle åbninger fra tanken med plas k, men det sprængtes. Til sidst fik man tappet væske af tanken, og lugten holdt op. Men der kom ikke mere fiskeaffald l varmeværket på Hovvej. Sidst i 90'erne trappede det ned med disse lsætningsbrændsler. Vognmandsruten lukkede, da Storebæltsbroen åbnede i 1998. Og det animalske fedt gik l biogasværker, der begyndte at give penge for det, og det kunne Hvidebæk ernvarmeforsyning ikke konkurrere med.
Marken bag varmeværket med solfangerne er på 3,8 ha og rummer 966 solpaneler med i alt 12.000 m² glas.
Halvdelen af medarbejderne har været med fra starten Tom Hansen er ”den nye” på ernvarmeværket. Han har kun været der siden 1. oktober 2010. Næstyngst på værket er dri slederen, Lars Nyavl. Han kom 1. august 1994.
Da de kom lbage fra introduk onen i Århus, fik de plads på Korshøj, det dligere plejehjem i Ubbys vestlige ende, ind l det nye varmeværk var bygget færdigt. Det blev det, og 29. august blev den første forbruger koblet på.
Dri sleder i tre måneder Men Vibeke Eriksen og Hans Aage Nielsen var med fra starten. De begyndte 15. juli 1991 og mødte på arbejde første gang på havnen i Kalundborg. Her skulle de med færgen l Århus og blive sat ind i arbejdet hos Dansk Energi Management. Vibeke Eriksen var kontoruddannet og merkonom i regnskab. Hun havde søgt jobbet, fordi hun havde brug for et arbejde. Nu var hun blevet ansat i 20 mer og skulle etablere Hvidebæk Fjernvarmeforsynings administra on.
E er et par år holdt Lars Christensen op som dri sleder. Det var i 1994. Lasse Hansen blev hans e erfølger, men han blev kun i tre måneder. Han troede ikke på værkets reservekapacitet, og han havde ikke tålmodighed med ejerne i Århus l at få gjort noget ved det. Så han sagde op.
Kom fra Høng Hans Aage Nielsen havde været varmemester på Høng Varmeværk. En af værkets leverandører af halm, Jens Tanghus, Klovby, foreslog Hans Aage Nielsen at søge l det kommende varmeværk i Ubby. Det gjorde han og blev ansat som varmemester. En tredje person ventede på færgehavnen i Kalundborg den julimorgen i 1991. Det var Lars Christensen, der skulle være det nye varmeværks dri sleder. Han havde været dri sleder på varmeværket i Høng. Da Hans Aage Nielsen bad ham om en udtalelse l sin ansøgning l s llingen som varmemester i Ubby, spurgte Lars Christensen, om Hans Aage havde noget imod, at han også søgte l Ubby. ”Det gør du bare”, svarede Hans Aage.
Kendte Hans Aage mon en anden, der kunne tage over? spurgte man fra Dansk Energi Management, og det gjorde Hans Aage. Han kendte Lars Nyavl, der var kommet meget på varmeværket i Høng som elektriker fra installatørfirmaet Eiland. Og han ville godt l Ubby.
Han blev ansat 1. august 1994 som varmemester sideordnet med Hans Aage Nielsen. Økonomien, der hid l havde været dri slederens ansvar, blev lagt over l Vibeke Eriksen, der så blev ansat på fuld d. I 1998 overtog Hvidebæk Kommune 51 pct. af ejerskabet i Hvidebæk Fjernvarmeforsyning a.m.b.a. Den nye formand for bestyrelsen, det konserva ve medlem af kommunalbestyrelsen, Børge Andersen, ville ikke have to sideordnede varmemestre. Han ville have en dri sleder, og det blev Lars Nyavl.
Den nye mand
Foruden dri slederen og varmemesteren rådede værket også over løst lkny ede vagtafløsere. De fik nogle af na evagterne, så de to faste ikke hele den skulle være enten vagt eller bagvagt for den anden. Men man kunne jo også ansæ e en mand mere, som så også kunne lave nogle af de repara oner, man ellers købte håndværkere ude fra ind l. Det gjorde man 1. oktober 2010 med Tom Hansen. Han er smed og har nok at lave på det e erhånden gamle værk. Og Hans Aage og Vibeke er der endnu, og har måske ind imellem overvejet andre muligheder, men er blevet. - Vi har et godt arbejde. Det er frit og vi passer os selv uden at nogen jagter os, siger Hans Aage Nielsen. - Man skal kunne sæ e sig selv i gang, men vi har et godt samarbejde, siger Vibeke Eriksen.
Ros Tilfredsheden er gensidig. - Det er dyg ge folk, der er på værket. De er servicemindede og gode l at følge op, når der er noget, siger en kunde gennem alle 25 år, Hans Rasmussen. Også den dligere Hvidebæk-borgmester og varmekunde, Ole P. Nielsen har ros l medarbejderne. - Der har aldrig manglet varme i rørene, siger han.
Halm skal kun brænde under kedlen En oktobernat i 1999 gik en brandalarm på Falcks døgnbemandede vagtcentral. Den kom fra Hvidebæk Fjernvarmeforsyning. Vagtcentralen alarmerede brandvæsenet og lkaldte den vagtafløser, der havde vagten. Han kom og så, at det brændte i halmen på indfyringsanlægget, og han ringede l dri slederen, Lars Nyavl. Lars og vagtafløseren ernede de halmballer, der stod på gulvet, og så kunne brandvæsenet slukke ilden i halmen på indfyringsanlægget. 50 baller halm kan der stå på gulvet foran indfyringsanlægget. Det er godt og vel, hvad fyret brænder på et almindeligt vinterdøgn. Hver morgen fylder en af medarbejderne gulvet foran indfyringsanlægget op med halmballer fra lagerhallen. Dere er passer det sig selv. En kran under lo et tager en af ballerne og lø er den op på en bane, der trækker den ind gennem et sæt knive, der skærer ballen op og river halmen i stykker. Her fra bliver halmen presset gennem en lang kanal, der munder ud i brændkammeret, hvor halmen bliver antændt og brænder. Og ikke før. Mens halmen skubbes gennem kanalen bliver den presset så hårdt sammen, at der ikke er lu nok l at den kan brænde. Det kan den først, når den falder ud i brændkammeret. Men denne oktobernat må der være kommet lu l halmen i indfyringskanalen, så det kunne brænde, og ilden løb bagud l halmen på indfyringsanlægget. Hvordan det kunne ske, blev aldrig opklaret, men det er ikke sket siden. Selve kedlen havde ikke taget skade af branden, men det havde indfyringsanlægget og den elektronik, der hører l det. Det varede 14 dage med oliefyring at få anlægget repareret og sat i dri igen. Det år brugte værket 185.614 liter olie. Det er gange så meget som normalt.
Hvidebæk får gra s ernvarmeanlæg ”Hvidebæk får lbudt gra s ernvarmeanlæg” meddelte en overskri i Kalundborg Folkeblad 8. september 1990. Ar klen fortalte, at et firma, Dansk Energi Management, lbød at etablere og finansiere et ernvarmeværk i Ubby, Jerslev og Rørby, og lbød gra s lslutning og garan for udgi en l ernvarme. ”Ja, det lyder som et eventyr” citerede ar klen Hvidebæks borgmester, Ole. P. Nielsen, som indledning l ar klen. Et halvt år forinden var han blevet ringet op af Frantz Longhi, direktør for og ejer af Dansk Energi Management, DEM, i Århus. Han fortalte, at man kunne se på ressourceopgørelsen for Vestsjællands Amt, at der også ville være halm l et ernvarmeværk i Hvidebæk. DEM havde etableret halmfyrede varmeværker på Lolland og på Bornholm. Var borgmesteren interesseret i at høre nærmere? Det var han. - Jeg har al d været lidt grøn i kanten, forklarer Ole P. Nielsen. Han syntes, det var bedre at brænde halm end olie. Og så så han det som en mulighed for at hjælpe landmændene af med deres - Jeg har al d været lidt grøn halm nu, hvor de ikke længere må e i kanten, siger daværende brænde den af på markerne. borgmester Ole P. Nielsen - Lokal halm l lokal varme, siger han. her fra den husstandsomdelSå enkelt kom det dog ikke l at blive. te brochure, der præsentere-
Lokale lløb
de planen om ernvarmeværket.
En gruppe af borgere havde dligere arbejdet med planer om at etablere ernvarme i Ubby, Jerslev og Rørby. De havde studeret muligheden for at føre varme ud fra Asnæsværket, der i forvejen forsynede Kalundborg med ernvarme. Og de havde regnet på muligheden for at bygge et halmfyret varmeværk. Men det ville kræve en betydelig kommunegaran , og den ville kommunalbestyrelsen ikke s lle. Det ville blive for dyrt og det ville ikke blive rentabelt, var vurderingen. Det var derfor, Ole P. Nielsen fandt det eventyrligt, hvis kommunen kunne få et ernvarmeværk uden at skulle betale for det. Han og kommunaldirektør Karl Jessing tog imod Frantz Longhi og Jørn Lykou fra Dansk Energi Management, og de a alte, at DEM skulle komme med et projekt.
Begejstret kommunalbestyrelse Projektet modtog Hvidebæk Kommune 28. august 1990, og borgmesteren sa e det på dagsordenen l Kommunalbestyrelsens møde 11. september. Planen gik ud på, at hele projektet skulle finansieres med indexlån. Det havde den dligere energiminister Svend Erik Hovmand gjort muligt, og det ville give lavere startomkostninger for værket. Et indexlån er billigt i starten og bliver så dyrere sammen med prisudviklingen. Desuden skulle der søges om lskud l grøn oms lling fra Energistyrelsen. Også fra Vestsjællands Amt forventedes et lskud. Sådan ville Dansk Energi Management finansiere hele anlægget. Ikke bare selve ernvarmeværket, men også ledningsne et helt ud l de enkelte brugere og ind i deres huse l og med udski ning af det gamle oliefyr. Forbrugerne skulle ikke betale en krone, før varmen begyndte at strømme ind i huset. Det færdige værk skulle ejes og drives af et andelsselskab, Hvidebæk Fjernvarmeforsyning a.m.b.a., der skulle ejes fuldt ud af Dansk Energi Management. Derfor ville Dansk Energi Management stå for hele projektet og indgå alle kontrakter med underleverandørerne. Eneste be ngelse var, at mindst 50 pct. af husstandene i Ubby, Jerslev og Rørby skulle være med, og det ville Dansk Energi Management opnå ved at gøre lbuddet så godt, at folk meldte sig frivilligt. Der skulle ikke pålægges nogen lslutningspligt eller vedtages anden tvang. Hvidebæk Kommunalbestyrelse modtog forslaget med noget nær begejstring og vedtog enstemmigt at sæ e projektet i gang. Den vedtog at garantere for det kommende værk, og den beslu ede, at alle kommunens bygninger skulle lslu es.
Et godt lbud
Hvidebækhallen var fyldt helt op, da Dansk Energi Management og Hvidebæk Kommune orienterede om det kommende ernvarmeværk. (Kalundborg Folkeblad)
I den anden uge i januar 1991 fik alle husstande i området en folder med et slag lbud: Meld dig l ernvarmen i løbet af den kommende weekend og få kvik-rabat: 4.000 kr. på første års varmeregning. Ventede de ind l et borgermøde halvanden uge senere, faldt raba en l 1.000 kr. Dere er var den 500 kr. Hos Dansk Energi Management i Aarhus sad 10 - 12 personer ved telefonerne i løbet af weekenden og svarede på spørgsmål fra husejerne. Nogle kviede sig ved, at skulle tage beslutningen så hur gt for at få raba en, husker Jørn Lykou. - Og vi sagde, at de skulle tage den d, det tager. Og hvis de havde brug for at snakke med en svigerda er, der var jurist, eller en søn, så skulle de bare gøre det. ”Ja, kan du godt sige, men det koster mig sgu da 3.000 kr.”, svarede de så. Socialdemokraten Mogens Agger fandt fremgangsmåden ubehagelig. Det sagde han i et svar l en spørger e er det følgende møde i Hvidebæk Kommunalbestyrelse: ”Jeg vil betegne det som amerikanske metoder, men de har virket”, sagde han ifølge Kalundborg Folkeblad 16. januar 1991. - Set i bakspejlet kan man vel sige, at der nok er nogen, der har følt, at der kommer nogen og kører over mig. Men havde vi ikke gjort det, havde vi ikke ha noget ervarmeværk, siger DEMs Jørn Lykou i dag. For det virkede. E er weekenden havde 65 pct. af alle husstande meldt sig, og det var pænt flere end de nødvendige 50 pct.
Prisgaran
En yngre Jørn Lykou, DEM, orienterer om planerne for ernvarmeværket, mens (fra v.) Astrid Andersen, Børge Andersen og borgmester Ole P. Nielsen følger med på overhead-plancherne på lærredet. (Kalundborg Folkeblad)
På borgermødet 24. januar blev der også udtrykt forargelse over, at man skulle beslu e sig i løbet af en weekend for at få den store kvikrabat. ”Uforskammet markedsføring”, sagde en af borgerne. En anden sagde, at kvik-raba en fik ham og mange andre l at føle sig som olser. De husstande, der meldte sig l ernvarmen på borgermødet – og det var der en del, der gjorde - fik dog stadig en rabat på 1.000 kr. på første års varmeregning. E er mødet faldt raba en l 500 kr. ind l 18. februar. Så var det slut. Da havde næsten 80 pct. af husstandene i de to områder lmeldt sig. Kvik-raba en var ikke det eneste, de kommende forbrugere fik lbudt. De fik også lø e om, at ernvarmen i de første fem år ikke ville blive dyrere, end det var at fyre med olie. - Den gang kendte vi jo kun en prognose for olieprisen, og det var op, kommenterer Jørn Lykou i dag. Borgermødet 24. januar var indkaldt l Ubby Forsamlingshus, men det stod hur gt klart, at det ville blive for lille. Mødet blev fly et l Hvidebækhallen, og her talte Kalundborg Folkeblad 500 deltagere. På mødet pointerede Frantz Longhi, at ernvarmeværket ville blive etableret med lokal arbejdskra i det omfang, den var kvalificeret. Og værket skulle fyres med halm fra lokale landmænd. Sådan kom det ikke helt l at gå.
Den dyre halm
Kalundborg Folkeblad skriver, at Hvidebæks landmænd ikke vil levere halm l ernvarmeværket. På billedet er det (fra v.) udvalgsformanden Jens Arne Hansen, Ole Høgh Hansen, ini a vtageren Ulla Rasmusen, Jens Tanghus og Erik Petersen (Lo e Brunholt, Kalundborg Folkeblad)
I Hvidebæk Erhvervsforenings bestyrelse så Ulla Rasmusen, Værslevgården, en opgave for erhvervsforeningens mange landmænd. Den kunne gøre noget for dem, der ville levere halm. Hun fik nedsat et halmleverandørudvalg under Hvidebæk Erhvervsforening og fik lslutning l det fra foreningens landmandsmedlemmer. Udvalgets opgave skulle være at udarbejde forslag l kontrakt mellem ernvarmeværket og halmleverandørerne og at forhandle halmpriser med ernvarmeværket. Udvalget indhentede halmkontrakter fra andre varmeværker, og det beregnede en pris på halmen baseret på omkostningerne ved presning, hjemtransport og levering af halmen. 13. februar mødtes udvalget på Ole Lunds Gård med to repræsentanter for Dansk Energi Management. Her blev alle udvalgets beregninger gjort overflødige. Jørn Lykou fra DEM fortalte, at varmeværket ville indgå kontrakt om hele halmleverancen med en leverandør, nemlig Niels Madsen, Kåstrup Maskinstaon. De landmænd, der ville levere halm, må e snakke med ham. Det var altså Kåstrup Maskinsta on, der skulle rive, presse og levere halmen fra marken direkte l Hvidebæk Fjernvarmeforsynings egne lader. Derfor inviterede Halmleverandørudvalget maskinsta onens ejer, Niels Madsen, l et møde 18. februar. Ifølge udvalgets mødeprotokol a alte udvalget og Niels Madsen, at maskinsta onen ikke ville gå under 30 øre pr. kg. halm i kontrakten med varmeværket. Men en uge senere skrev Niels Madsen kontrakt om at levere værkets forbrug af halm i de næste fem år l 26 øre pr. kg. Hvidebæk-landmændene var vrede, og der blev holdt flere møder, hvor bølgerne gik højt. På et af dem blev der ifølge Halmleverandørudvalgets protokol truet med at lade ”udøve repressalier” fra Høng Halmleverandørforening mod Niels Madsen, der også leverede halm l Høng.
En øre skilte parterne Det endte dog med, at man diskuterede, hvad Niels Madsen skulle give for halmen på markerne. Gødningsværdien af halmen var fire øre pr. kg. Der l kom en halv øre i kon ngentet l Dansk Halmleverandørforening. Seks øre pr. kg. var det mindste, Hvidebæk Erhvervsforenings halmleverandørudvalg kunne gå med l. Det ville Niels Madsen ikke. I stedet for gødningsværdien sparede landmændene jo snitning og nedmulding af halmen. Hans udgangspunkt var nul øre pr. kg. Han gik dog så langt som at lbyde fem øre, men ikke mere. Det var ikke nok. Udvalgets formand, Jens Arne Hansen, Kelleklinte, skrev l de poten elle halmleverandører, at forhandlingerne med Niels Madsen og Dansk Energi Management var ophørt. Han s llede landmændene frit, men opfordrede dem l at stå solidarisk med Halmleverandørudvalget. Ingen landmænd i Hvidebæk Kommune kom l at levere halm l Hvidebæk Fjernvarmeforsyning. Niels Madsen fandt den halm, ernvarmeværket skulle bruge, hos andre landmænd, der ville lade ham få den for at hente den. Nogle af landmændene i Hvidebæk Kommune var blevet så vrede på Niels Madsen, at de holdt helt op med at beny e Kåstrup Maskinsta on. - Nogle få stykker, siger Niels Madsen i dag. - Vi kom ude fra og kunne forhandle halmprisen udelukkende på varmeforbrugernes vegne, forklarer Jørn Lykou. Underforstået: Lokale poli kere ville også have behøvet at tage hensyn l landmændene. Kåstrup Maskinsta ons kontrakt med Hvidebæk Fjernvarmeforsyning løb i fem år. Et af årene kunne maskinsta onen dog kun levere 40 pct. af den mængde, kontrakten forlangte. Der var for lidt halm e er høsten 1993. Hvidebæk Fjernvarmeforsyning fandt, at det var brud på kontrakten og forlangte erstatning for den dyrere halm, værket må e købe andre steder. Niels Madsen påberåbte sig force majeure, og tvisten gik l voldgi . Den dømte Kåstrup Maskinsta on l at betale en erstatning på 500.000 kr. Da en ny kontrakt skulle forhandles e er fem år, indeholdt den nye be ngelser, som Niels Madsen ikke var parat l at imødekomme, og han trak sig ud af forhandlingerne og holdt op med at levere halm l Hvidebæk Fjernvarmeforsyning. Nu leveres halmen direkte fra landmænd l varmeværket.
Fast pris på VVS De nye ernvarmeforbrugere skulle ikke betale for at blive slu et l ernvarmene et. Det blev finansieret sammen med hele ernvarmeværket. Derfor var det også Dansk Energi Management, der udvalgte nogle VVS-installatører, der skulle gøre det, og a alte en fast pris pr. installa on.
5. maj skrev Halmleverandørudvalgets formand, Jens Arne Hansen, l medlemmerne og meddelte, at forhandlingerne med Kåstrup Maskinsta on var brudt sammen og s llede dem frit, men opfordrede dem l ”solidaritet med halmleverandørudvalget”.
Det blev ikke gjort så pertentligt, siger Hans Rasmussen, der med sit autoværksted på Hovvej 24 var en af de allerførste forbrugere, der blev slu et l varmene et. - Der blev ikke kælet så meget for detaljen, hvis man kan sige det sådan. Men det fungerede jo, siger han. ”Sjusket”, er det ord, Jørgen Bøge Jørgensen bruger om det installaonsarbejde, der blev udført hos ham selv. Han blev Hvidebæk Fjernvarmeforbrugerforenings første formand, og han havde været med i den gruppe af borgere, der først undersøgte muligheden for at lave ernvarme i Ubby, Jerslev og Rørby. - Der var måske nogen, der skulle have være rådgivet bedre af VVS'erne, siger Jørn Lykou. - Nogen burde måske have fået at vide, at de burde ski e deres radiatoranlæg, så det passede bedre l ernvarmen. I stedet kom de så l at bruge mere varme, end de havde behøvet, forklarer han.
Det gik stærkt Bare et år e er, Dansk Energi Managements Frantz Longhi havde ringet l borgmester Ole P. Nielsen på Hvidebæk Rådhus, var arbejdet i fuld gang. Bygge lladelsen blev givet 21. maj. Og midt på sommeren mødte de første medarbejdere på arbejde. Det var Lars Christensen, der skulle være det nye ernvarmeværks dri sleder, Hans Aage Nielsen, der skulle være varmemester, og Vibeke Eriksen, der i 20 mer om ugen skulle tage sig af administraonen. De havde første arbejdsdag hos Dansk Energi Managemenet i Aarhus. Dere er fik de base på det dligere plejehjem ”Korshøj” i Ubbys vestlige ende, ind l de kunne fly e ind på det nye ernvarmeværk. 1. august 1991, begyndte Lars Christensen og Hans Aage Nielsen at fylde vand på kedel og rørledninger, og 22. august blev oliefyret startet for at varme vandet op. Og 29. august, 353 dage e er Hvidebæk Kommunalbestyrelse havde beslu et, at det skulle ske, blev første forbruger slu et l ne et. Anlægget blev meldt færdigt 27. november. Da var 518 forbrugere slu et l nettet. Det var omkring 80 pct. af alle husstande i områderne.
bygningsinspektør, Anker Peteren, erklærede, at installa onen af ernvarme i huset ikke var udført i overensstemmelse med bygningsreglementet. For andre kunne problemet være, at den oprindelige varmeinstalla on i huset ikke var den mest hensigtsmæssige l ernvarme. Det kunne være, at radiatorerne i huset ikke fik varme hver for sig i en tostrenget installa on, men at varmen løb fra den ene radiator l den næste i en enkelt streng. Men Poul Daugaard og de andre havde jo brugt varmen, og sagerne endte med, at de må e betale. Jørn Lykou fastholder i dag, at for langt de fleste forbrugere holdt garan en om, at ernvarmen ikke blev dyrere end oliefyret varme ville have været.
Nogle steder lidt for stærkt Det hele var gået i en susende fart, og som Jørgen Bøge Jørgensen og Jørn Lykou antyder, måske lidt for hur gt nogle steder. E er det første år kom der klager over, at ernvarmen kostede dem meget mere, end da de fyrede med olie. Det var jo det modsa e af, hvad de var blevet lovet. Det næste år blev ikke bedre for de pågældende, og Kalundborg Folkeblad kunne fortælle, at en af dem, Per Andersen med en udlejningsejendom på Bygaden 16 i Jerslev, havde skrevet l Hvidebæk Fjernvarmeforsyning, at han fandt, at værket havde misligholdt a alen om at levere varme billigere end han selv havde kunnet fyre med olie. Han ville holde sin betaling for fyringssæsonen 1993-94 lbage. Det samme havde Poul Daugaard, Bygaden 30, gjort. Hvidebæk Fjernvarmeforsyning sendte varmeregningen l inkasso, og sagen endte for re en. Her hævdede Poul Daugaard, at ernvarmeinstalla onen i hans ejendom ikke var udført ordentligt. Og Hvidebæk Kommunes brand- og
Ambi onerne var store, da varmeværket på Hovvej i Ubby blev bygget. ”Interna onalt referenceanlæg” stod der på skiltet på byggepladsen. (Hvidebæk Lokalhistoriske Arkiv).
Brænderøg over Enggårdsvej Netop den garan tærede på Hvidebæk Fjernvarmeforsynings økonomi. Olieprisen steg ikke som forventet, tvær mod. Derfor kunne værket heller ikke hæve prisen så meget, som dri en egentlig krævede det. Værkets indtægter var for lave. Den ene del af forklaringen var meteorologisk. Vintrene var ikke så kolde i de første år af 90'erne. Den anden del af forklaringen sås som stabler af brænde, der dukkede op rundt omkring ved parcelhusene. - Man kunne gå en tur gennem Søndergade og Enggårdsvej, og der lugtede af brænderøg hele vejen, husker Ole P. Nielsen. Oliefyret var sat ud, da ernvarmeenheden blev installeret. Men man kunne jo få sig en brændeovn og med den spare på den dyre ernvarme. Det virkede, for 90 pct. af betalingen var bestemt af forbruget. Men det gjorde ondt på varmeværket, for her var det kun 30 pct. af omkostningerne, der fulgte forbruget. Udgi erne steg med prisudviklingen i samfundet, og det samme gjorde ydelsen på det indexlån, der havde finansieret værket. Andet hele år i dri , 1993/94 viste regnskabet underskud på bundlinjen, og det fortsa e årene e er med underskud svingende mellem en halv og halvanden mio. kr. Da prisgaran en udløb e er regnskabsåret 1995/96, beny ede bestyrelsen muligheden for at ændre på fordelingen mellem den faste og den variable pris. Prisen for at være lslu et værket blev fordoblet. Til gengæld blev prisen for en kW sænket med 15 pct. Det virkede så meget, at underskuddet for det regnskabsår var under en halv mio. kr. Men året e er, 1997/98 viste regnskabet et underskud på 1,8 mio. kr. Sam dig kunne Jyllands-Posten bere e, at Hvidebæk Fjernvarmeforsyning var Danmarks tredjedyreste.
Kri k af ernvarmeprisen var interessant nyhedsstof (Kalundborg Folkeblad).
Hvidebæk Fjernvarmeforbrugerforening var stærkt bekymret over Hvidebæk Fjernvarmeforsynings økonomi. På billedet aflægger formanden, Jørgen Bøge Jørgensen, beretning for generalforsamlingen i Ubby Forsamlingshus. (Kalundborg Folkeblad).
Hvidebæk Kommune træder ind Da regnskabsåret 1997/98 slu ede, var en ny kommunalbestyrelse trådt l. Ole P. Nielsen genops llede ikke, og som ny borgmester valgte kommunalbestyrelsen venstre-manden Henning Fougt. Som ny repræsentant i Hvidebæk Fjernvarmeforsynings bestyrelse udpegede kommunalbestyrelsen den konserva ve Børge Andersen. Han sad også i kommunens økonomiudvalg, og her indså man, at kommunen må e gribe ind. Fjernvarmeværkets økonomi var nu så elendig, at det ikke kunne fortsæ e. Fak sk overvejede man at lade Hvidebæk Fjernvarmeforsyning gå konkurs. Det var sket med nogle af de andre halmvarmeværker, som Dansk Energi Management havde været med l at etablere. Og stemningen mod Dansk Energi Management var ond, både i kommunalbestyrelsen og blandt varmeforbrugerne. De var kommet drønende ovre fra Aarhus og havde lavet et ernvarmeværk, inden vi andre kunne nå at tænke os om, og se nu: Hele økonomien hang i laser. Det Radikale Venstre, der ikke var repræsenteret i kommunalbestyrelsen, antydede, at der kunne være foregået ulovligheder, da ernvarmen blev introduceret, og værket blev etableret. I et brev l Hvidebæk Kommune krævede par et det og en række andre spørgsmål undersøgt.
Ikke konkurs Men konkurs var ikke en løsning. Lovgivningen bestemte, at kommunen hang på forsyningspligten. Hvis selskabet bag værket lukkede, blev kommunen nødt l at overtage det og drive det videre. Og så var det heller ikke ordentligt, bare at lade kreditorerne sidde lbage med smerten e er en konkurs. En konkurs ville godt nok tage værket ud af hænderne på Dansk Energi Management, men det må e kunne gøres på en pænere måde, mente Børge Andersen og Henning Fougt. Sammen med kommunaldirektør Per Bjørn Hansen gik de l Franz Longhi og Jørn Lykou hos DEM for at finde en måde. Skulle værkets økonomi bringes på fode, må e frivilligheden opgives. Alle må e forpligtes l at være med, og ingen må e melde sig ud. Dere er kunne prisen sæ es så meget op, at værkets økonomi kunne komme l at bære sig selv. Det kunne Hvidebæk Kommune beslu e, men for at gøre det, ville kommunen have kontrol med værket. Men det var DEMs administrerende direktør, Frantz Longhi, meget imod at give, husker Henning Fougt. Og DEMs nuværende administrerende direktør Jørn Lykou siger: - Den tanke, at nu er det blevet lidt for varmt, lad os forlade værket, den har vi aldrig ha . - Vi føler, at vi har et ansvar. Vi kunne sagtens have sagt, at nu gider vi ikke det her mere, men vi har hele den ha som mål, at det her værk skal blive en succes, forklarer Jørn Lykou. Men e er seje forhandlinger overlod DEM 51 pct. af andelene i Hvidebæk Fjernvarmeforsyning a.m.b.a. l Hvidebæk Kommune. Be ngelsen var en a ale om, at de to parter skulle være enige om alle væsentlige beslutninger, og at DEM fortsat var husrådgiver for Hvidebæk Fjernvarmeforsyning. Hvidebæk Kommune betalte ikke noget for andelene, men der var heller ikke så meget at betale for. Gælden oversteg værdierne i værket. Med a alen fik kommunen halvdelen af de seks pladser i selskabets bestyrelse og formandsposten med den udslaggivende stemme. Den fik Børge Andersen. En anden af Hvidebæk Kommunes tre pladser blev lbudt Hvidebæk Fjernvarmeforbrugerforening, og den fik formanden, Jørgen Bøge Jørgensen.
Børge Andersen - her som nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem i 1982 - tog som ny formand for Hvidebæk Fjernvarmeforsynings bestyrelse fat på at bringe Hvidebæk Fjernvarmeforsynings økonomi på fode. (Hvidebæk Lokalhistories Arkiv)
Slut med frivillighed
Endelig overskud
Ski et i bestyrelsen skete fra 1. oktober 1998, og på et møde 11. november vedtog Hvidebæk Kommunalbestyrelse enstemmigt, at påbyde alle oliefyrede huse at slu e sig l ernvarmen og forpligte dem l at blive. Kun pensionister fik lov l at lade være, men kun l deres huse ski ede ejer. De, der nu skulle ski e l ernvarme, fik ni år l det, men hvis de bestemte sig inden udløbet af januar 1999, fik de rabat på de først fem års varmeregning. De huse, der fik varmen fra elradiatorer, var ikke omfa et af pligten. Det ville kræve, at de fik monteret vandopvarmede radiatorer og fik lagt rør rundt i alle rum, og det ville kommunalbestyrelsen ikke tvinge nogen l. Men de fik et godt lbud. De kunne få lskud fra Elsparefonden l at få monteret rør og radiatorer. Og fra Hvidebæk Fjernvarmeforsyning fik de rabat på varmen de første fem år. Blandt de el-kunder, der ski ede, var borgmesteren, Henning Fougt. - Jeg følte mig ret meget moralsk forpligtet l det, e er vi lige havde vedtaget lslutnings- og forblivelsespligten. Men det har jeg så heller aldrig fortrudt, for ernvarmen viste sig betydeligt bedre end elvarmen, siger Henning Fougt. Kampagnen fik ifølge Kalundborg Folkeblad ejerne af i alt 80 elopvarmede huse l at ski e l ernvarme. Der l kom 40 olieopvarmede huse, der tog den hur ge beslutning og den dermed forbundne rabat på varmen. Hvidebæk Fjernvarmeforsyning havde altså nu fået 120 flere betalere, uden at det kostede nogen investering. Værket var stort nok l også at levere l de nye kunder.
Men der skulle mere l for at bringe værkets økonomi i balance. Prisen skulle op. Det var allerede begyndt så småt e er de første fem års prisgaran udløb, men fra varmesæsonen 2000/01 skete det for alvor, og det var på den faste afgi , så forbrugerne ikke mere kunne knibe uden om ved at fyre med brænde. Året e er steg den faste afgi endnu mere og det fortsa e de følgende år om end ikke helt så kra igt. Det kunne ses på regnskaberne. Året 2001/02 blev det første med overskud e er o e regnskaber med underskud. Kun de to første år havde regnskaberne ikke vist underskud, men var gået i nul. Med nydelige overskud på regnskaberne de følgende år, fik Hvidebæk
- Vi har hele den ha som mål, at det her værk skal blive en succes, siger Dansk Energi Managements administrerende direktør, Jørn Lykou.
Fjernvarmeforsyning bragt orden i sin økonomi. Og for året 2005/06 kunne Hvidebæk Fjernvarmeforsyning sæ e prisen ned med fem pct. - Olieprisen s ger l nye rekordpriser, men vi er i stand l at sæ e vores pris ned, sagde bestyrelsesformand Børge Andersen l Kalundborg Folkeblad. Og han forudså, at værket ville have posi v egenkapital i 2009. Om den forudsigelse kom l at holde s k, skulle han ikke opleve. Han døde pludseligt i foråret 2006 og blev e erfulgt som formand af Ole P. Nielsen, der var vendt lbage l kommunalpoli k.
Solen varmer Hvidebæk Denondelyneme
Hvidebæk Fjernvarmeforsyning fik dog så meget styr på sin økonomi, at der blev rum l at tænke nyt. I 2013 tog værket sit solfangeranlæg i brug - 12.000 m² fordelt på 966 paneler laver nu mere end 20 pct. af den varme, som værket leverer l ne et. Det var Ole P. Nielsen, der foreslog det i bestyrelsen. Han var i 2008 blevet afløst på formandsposten af Hvidebæk Kommunes sidste borgmester, Henning Fougt, men var fortsat som medlem af bestyrelsen. - Solen er jo en energikilde, der aldrig løber tør, siger Ole P. Nielsen. Han vidste fra kontakter i branchen, at prisen på solpaneler nu var nået ned på niveau, hvor de kunne være interessante for varmeværket. Dansk Energi Management, Hvidebæk Fjernvarmeforsynings medejer, var skep sk. Bestyrelsen var dog rundt at se på nogle varmeværker med solfangere, og DEM fik som husrådgiver den opgave at regne, om det kunne blive rentabelt. Det kunne det ikke. Men så blev det muligt at tælle solvarme med i de energibesparelser, som ernvarmeværket som alle andre energiforsyningsvirksomheder har fået pålagt af staten. Hvidebæk Fjernvarmeforsyning skal år for år spare 800 MW. Solfangeren sparer 6.200 MW. Det er, hvad værket skal spare over de næste o e år.
Nu så regnestykket anderledes ud - i hvert fald for ernvarmeværket. Men for samfundsøkonomien så det mindre overbevisende ud. Så lidt, at Kalundborg Kommunes tekniske forvaltning var lbøjelig l at afslå lladelse l at bygge solfangeranlægget. Det kunne ikke passe, mente bestyrelsesformand Henning Fougt. Eller med hans egne ord: ”Det kunne denondelyneme ikke passe”. Han gik l forvaltningschefen og talte med store bogstaver. Dere er blev nogle af de mange skøn, som beregningen byggede på, justeret l ”noget mere fornu igt” (igen Henning Fougt), og så blev solfangeranlæggets samfundsøkonomi fin. Hvidebæk Fjernvarmeforsyning fik lladelse l at bygge det. Det sparer værket for et par tusinde tons halm om året. Men det er kun en af fordelene. Med 12.000 m² Værket har ikke brændt en liter olie, solfangerareal er Hvidebæk siden solfangerne blev sat i dri . Og Fjernvarmeforsyning blevet det kræver ikke længere stram plansuppleret med en endnu lægning og dyre håndværkere ude fra, grønnere varmekilde. når værket skal have sin årlige overha(Foto: Lars Nyavl ) ling. Det skyldes den store lagertank, der rummer 2.500 m³ vand og kan gemme varmen fra dag l nat. Opstår der en fejl på halmfyret, ski er man bare over på lagertanken og lader den holde varmen for forbrugerne, ind l fejlen er re et og halmfyret kan startes igen. Et par måneder om sommeren kan solfangerne sammen med lagertanken klare hele opgaven helt alene. Så kan medarbejderne slukke for fyret og i ro og planlagt orden lave, hvad der skal laves på kedlen og anlægget i øvrigt, så det er trimmet og tunet l den kommende vinter.
Nu bliver det billigere I hele sin leve d har Hvidebæk Fjernvarmeforsyning ligget i den dyreste ende blandt ervarmeværkerne i Danmark. 30. september 2015 kunne Nordvestnyt meddele, at Hvidebæk Fjernvarmeforsyning var den næstdyreste i Kalundborg Kommune, kun overgået af SvebølleViskinge Fjernvarmeselskab. Ind l 31. marts 2016 var Hvidebæk Fjernvarmeforsyning det 28. dyreste af Danmarks 428 ernvarmeselskaber ifølge en oversigt på hjemmesiden bolius.dk. Det er det ikke mere. Fra 1. april 2016 blev taksterne sænket med 25 pct. og Hvidebæk Fjernvarmeforsyning ryger ned på 144-pladsen på denne oversigt. Det er lånet, der blev optaget i 1991 l at bygge værket for, der gør den store forskel. Det er nu betalt ud. Og det lån, der finansierede solfangeranlægget - næsten lige så stort som det, der finansierede værket - er mange gange billigere.
Dri sleder Lars Nyavl og bestyrelsesformand Henning Fougt ser på, hvor meget værket producerer. - Vi kan næsten ikke mærke det på økonomien, siger formand Henning Fougt. Det er den meget lave rente, der gør forskellen. Og så det, at Hvidebæk Fjernvarmeforsyning kan låne på fordelag ge vilkår i Kommunekredit. Det samme kommer l at gælde for den næste store investering, der forestår: en ny, større og mere effek v kedel. Til den skal der også lånes - mere end l hele værket i sin d. Men det bliver mange gange billigere, og det kommer ikke l at koste mere i varme. Den takst, der gælder fra 1. april 2016 kan også dække renter og afdrag på det nye lån.
DEM bliver Det var Dansk Energi Management, der etablerede Hvidebæk Fjernvarmeforsyning, og DEM er stadig med. Da DEM i 1998 overdrog 51 pct. af andelsselskabet l Hvidebæk Kommune, indgik det i a alen, at parterne e er to år skulle forhandle om de resterende 49 pct. Der blev forhandlet, men DEM ville beholde sine andele. De følgende år dukkede ønsket om at kommunen skulle overtage hele selskabet jævnligt op hos forskellige kommunalpoli kere, men det blev ikke l mere. - Vi er blevet i selskabet af ren og skær forfængelighed, siger DEMs Jørn Lykou. DEM laver ikke ernvarmeværker mere og har ikke mere interesser i andre ernvarmeselskaber end Hvidebæk Fjernvarmeforsyning. DEM laver nu energirådgivning og gør det over hele jorden. 50 pct. af selskabets omsætning er eksport. - Vi har lige lagt sidste hånd på Malaysias o ende energiredegørelse, og vi monitorerer alle EUs projekter i Afrika. Det her handler om at få et værk l at køre og have nogle glade kunder, og det er l at tage og føle på, forklarer Jørn Lykou. Økonomisk betyder Hvidebæk Fjernvarmeforsyning ikke noget for DEM. Firmaet er rådgiver for Hvidebæk Fjernvarmeforsyning på projekter som solvarmeanlægget og den kommende nye halmkedel. Det får DEM penge for, og ikke for andet. - Hvis vi en dag går ud af det, så er det fordi det er blevet en succes, siger Jørn Lykou.
Bestyrelsesformænd Bestyrelsen for Hvidebæk Fjernvarmeforsyning består nu af syv medlemmer, fire udpeget af Kalundborg Kommune og tre personer udpeget af Dansk Energi Management. Formænd for bestyrelsen: 1991 - 1998: Svend Ole Espensen, Aarhus 1998 - 2006: Børge Andersen 2006 - 2008: Ole P. Nielsen 2008: Henning Fougt
Oliefyr havde ikke været bedre - Vi havde ikke kunnet gøre det bedre med oliefyr, siger Hans Rasmussen. Det er hans konklusion på 25 år med varme fra Hvidebæk Fjernvarmeforsyning. Hans og hans nu afdøde bror, Jens Arnes, autoværksted på Hovvej 4 blev slu et l ernvarmene et 3. september 1991 og var således en af Hvidebæk Fjernvarmeforsynings allerførste forbrugere. - Det var i Hvidebækhallen - jeg var der vel l noget håndbold med pigerne - at jeg snakkede med Arne Olivius, som talte meget begejstret om ernvarmen, som skulle komme. Der var lidt eufori om det den gang, fortæller Hans Rasmussen. Det snakkede han med sin bror om. Det oliefyr, der varmede lager og kontor op var ved at være gammelt og kunne godt trænge l afløsning. Så de blev enige om at melde sig l ernvarmen. Selv fik de også lidt forretning ud af det. De oliefyr og tanke, der blev pillet ned hos de nye ernvarmeforbrugere i Ubby, blev samlet på en plads for enden af Birkevej, inden de blev kørt bort. Det var lige ved siden af værkstedet. Her havde de en brugt Ford Transit ladvogn stående. Den var lidt svær at få solgt, for den havde benzinmotor. Men l at køre rundt i Ubby og samle brugte oliefyr og tanke op var den fin, når bare den fik monteret en lille kran. Så det gjorde de og solgte bilen l den VVS-montør, der havde opgaven i Ubby. Nogle år senere begyndte fyret hos Hans Rasmussen hjemme i Bymarken at gøre knuder, og kugletanken i haven var begyndt at tage vand ind. Fjernvarme blev også løsningen her. Varmeledningen var bare ikke ført hen l deres vej. Men det blev den, og huset fik ernvarme ind uden at det kostede familien Rasmussen en krone i lslutning. Tvær mod fik de som Hans Rasmussen husker det en rabat på 3.000 kr. på første varmeregning. Og det har fungeret siden. - Det er sådan at det knager i radiatoren med det samme, man skruer op, fortæller han.
Hans Rasmussen har med Vestsjællands An rust Center været en af Hvidebæk Fjernvarmeforsynings nærmeste naboer.
HvidebĂŚk Fjernvarmeforsyning a.m.b.a. Hovvej 37 A, Ubby, 4490 Jerslev, Tlf. 5959 5638 www.varmevaerk.dk