Kathøjskolen Medarbejderhåndbog 2016/2017 by ReklameService

KATHØJSKOLEN KALUNDBORG

Kalundborg Kommunes Specialskole

Medarbejderhåndbog Skoleåret 2016/17 26. årgang

Velkommen til Kathøjskolen Kathøjskolen er et tilbud for unge med massive særlige behov fra 7. – 10. kl + STU Skolens arbejde og mål bygger på fire principper: •

Vi ønsker at skabe sammenhæng og helhed i elevernes hverdag, så de får optimale muligheder for at udvikle deres sociale adfærd, deres færdigheder og kundskaber med henblik på uddannelse og lyst til at lære og tillid til egne muligheder.

•

Vi ønsker et ligeværdigt samarbejde med forældrene, således at vi kan udveksle viden og erfaringer om elevernes måde at fungere på, og deres muligheder for at udvikle sig.

•

Vi samarbejder med andre faggrupper og institutioner for at sikre kontinuitet mellem pædagogiske metoder og praksis både i skole og fritid.

•

Vi drager omsorg for hver enkelt elev og medarbejder.

Morten de Voss Skoleleder

KATHØJSKOLEN KALUNDBORG Stejlhøj 6 4400 Kalundborg Tlf: 59 53 46 70 Fax: 5951 4873 e-mail:kathøjskolen@kalundborg.dk www.kathøjskolen.dk

Indhold Velkommen til Kathøjskolen �� 3 Introduktion �� 7

Kathøjskolens målgruppe �� 7 Kathøjskolens mission �� 7 Kathøjskolens vision �� 7 Kathøjskolens definition af tilbuddet �� 7 Helhedssyn �� 7 Forudsætninger �� 8 Grundvilkår for lærerrollen �� 8 Lærer-/pædagogrollen på Kathøjskolen �� 9 Fagligt ��10 Socialt ��10 Personligt ��10 Delområder i det daglige arbejde ��10 Social udvikling ��10 Selvindsigt ��10 Familiesamarbejde ��11 Fritidsaktiviteter ��11 Adfærdsstrategier/Konflikthåndtering ��11 Selvhjulpenhed ��11 Motoriske aktiviteter ��11 Stimulation af grundlæggende færdigheder ��11 Statusrapport/ICS 120/Revisitering for elever ��11

Principper og regler �� 12

Administration ��12 Alkoholpolitik ��12 Ansvarsområder ��12 Arbejde på anden institution ��12 Arbejdspraktik ��12 Arbejdspraktikregler ��12 Alt arbejdspraktik foregår igennem den praktikansvarlige: ��12 Arbejdstøj ��13 Behandlingsarbejdet ��13 Bestilling af bøger ��14 Brand- og evakueringsinstruks ��14 Retningslinjer for ansatte/voksne når brandalarmen lyder. (lang tone): ��14 Generelt ��15 Brobygning/Introkurser/AMU-kurser ��15 Rejsekort ��15 Buskort ��15 Busser (egne) ��16 Dimission ��16 Dusørløn ��16 Egen bil ��16 Elevråd ��16 Eneundervisning ��16 Erhvervspraktik-regler ��17 Forældresamarbejde - Princip for skole-/hjemsamarbejdet ��17 Kontakten ��18 Kommunikationen ��18 Princip for fravær ��18 Begyndende fravær ��19 Gentagen fravær ��19 Bekymrende fravær ��19 Fravær fortsætter trods indsatser ��19 Gamle elever ��20

Gårdvagt ��20 Konfirmationsforberedelse ��20 Lejrskole ��20 Lektier ��21 Lokalelån af Kathøjskolens køkken og café ��21 Madordningen ��21 Køkken ��22 Medicinhåndteringspolitik ��22 Ansvar ��23 Medicinskema ��23 Opbevaring af medicin ��23 Udlevering af medicin ��23 I tilfælde af at der sker fejl ��24 Misbrugsproblematik ��24 Mål ��24 Dilemmaer ��25 Mobning/Antimobning ��25 Aktiv mobning ��26 Passiv mobning ��26 Forebyggelse af mobning ��26 Mødetid ��27 Nationale test ��27 Omsorgsplan ved krisesituationer ��28 Når en elev oplever dødsfald i familien ��28 Efter dødsfaldet er blevet kendt ��28 Procedure overfor forældre ��28 Procedure overfor den berørte elev ��28 Procedure over klassen ��28 Opfølgning ��29 Når en elev oplever skilsmisse/langvarig og alvorlig sygdom i familien ��29 Generelt ��29 Procedure for eleven ��29 Efterreaktioner på traumer ��29 Litteratur om emnet ��29 Oprydning ��30 Ordensregler ��30 Personlige samtaler ��30 Projektopgaven ��31 Prøver ��31 Prøvepensum ��31 Prøveregler ��31 Prøvekriterier ��31 Rygepolitik ��32 Sejlads med elever ��33 Sexpolitik ��33 Seksuelle overgreb ��34 Statusrapport/IU planer ��34 Støtte/Kontaktperson m.v. ��34 Sund skole ��35 Test ��36 Telefonpenge ��36 Timefordelingsplanen ��36 Trusler, overfald eller skyderier ��36 Ture ��37 Udslusningen af elever ��37 Fra idé til uddannelse/job ��37 UEA ��37 Underretning ��37 Valgfag ��39 Visible Learning ��39 Voldsom adfærd ��40 Principper ��40 Principper for information ��40

Principper for teamopdelingen ��40 Principper for vikardækning ��41

Politikker og procedurer �� 42

Samarbejdspolitik ��42 Ansættelsespolitik ��42 Ansættelse af ledere ��43 Opsigelse af medarbejdere ��43 Omsorgspolitik ��43 Mobbepolitik for Kathøjskolen ��43 Sygefraværspolitik ��44 1. Indledning ��44 2. Forebyggelse og reduktion af sygefravær på den enkelte arbejdsplads ��44 3. Lederens ansvar ��45 5. Generelle tiltag ��45 Procedure ved længerevarende sygefravær ��45 Procedure ved hyppige og kortere sygefraværsperiode ��46 Sygefraværssamtale ��46 Mulighedserklæring ��46 IT-politik ��47 Kursuspolitik ��47 Hvad skal de nyerhvervede kompetencer bruges til? ��47 Procedure ��47 Økonomi ��48 Konflikthåndtering ��48 Magtanvendelse ��49 Graviditetspolitik ��49 Stresspolitik ��50 Forebyggelse af stress på Kathøjskolen ��50 Håndtering af stress ��50 Sygdom, medarbejdere ��51 Fridage m.v. ��51 Politik vedrørende værdidage ��51 Lejrskole ��54 Seniorpolitik ��54 Politik for nyansatte ��54 Introduktion for nyansat pædagogisk personale ��54 FØL-ordning til nyansatte ��54 Kontaktperson ��55 Forventninger til den nyansatte ��55

MUS og GRUS �� 55

MUS (medarbejder-udviklings-samtale) ��55 GRUS (gruppeudviklingssamtale) ��55

Råd og udvalg �� 56

MED-udvalg ��56 Sikkerhedsudvalg ��56 Pædagogisk Råds-møder og andre møder ��56 Fælles arrangementer ��56 Udvalgsarbejde ��57 Årshjul, Kathøjskolen ��57 Dagligt ��57 Ugentligt ��57 Månedsvis ��57 Fælles værdier ��57

Praktiske oplysninger �� 62

Ferie ��62 Befordring i egen bil ��62 Indkøb og bestilling af varer ��63

Introduktion Kathøjskolens målgruppe Kathøjskolens målgruppe er normalt begavede elever med ADHD eller en autismespektrumsforstyrrelse eller børn med socioemotionelle vanskeligheder som er behandlingskrævende og som er berettiget til specialundervisning iht. folkeskolelovens §20.2. Elever med autisme og Aspergers syndrom har særlige vanskeligheder med: Kontakt • Kommunikation • Forestillingsevne og leg • Social adfærd Elever med ADHD er præget af: • Hyperaktivitet • Impulsivitet • Opmærksomhedsforstyrrelser Elever med socioemotionelle vanskeligheder er præget af: • Afvigende adfærd • Manglende trivsel • Manglende forståelse for egne muligheder og andres krav og forventninger

Kathøjskolens mission • Vi tilbyder målrettet specialpædagogik og dagbehandling i et individuelt tilpasset og helhedsorienteret undervisningstilbud med udgangspunkt i Folkeskoleloven. • Vi arbejder på, at udvikle den unge personligt, socialt og fagligt til at kunne indgå i

samfundet og i voksenlivet både på egne og på fælles præmisser.

Kathøjskolens vision • Vi ønsker et varmt og trygt miljø. • Vi ønsker at elever, ansatte og forældre opfatter sig som en del af Kathøjskolen. • Vi ønsker medarbejdere, der tager ejerskab i forhold til skolens værdier og metoder og i forhold til, at vi løser opgaven med det enkelte barn bedst i et tæt samarbejde.

Kathøjskolens definition af tilbuddet •

Et dynamisk læringsmiljø, der udvikler det enkelte barns skolefaglige og sociale kompetencer.

•

En lære for livet, som er med til at skabe det hele selvstændige menneske gennem arbejde med det faglige, det sociale, det praktiske, det fysiske samt via selvindsigt.

•

Et procesorienteret væksthus, hvor udvikling, læring og fælles værdigrundlag er nøgleordene i en lang, udfordrende pionerrejse, man tager sammen.

•

Et rodnet af forskellige enheder, der skaber fælles helhed med frihed til forskellighed.

Helhedssyn Kathøjskolen er et helhedstilbud, og helhedssynet på skolen er medvirkende til at definere hhv. lærer- og pædagogrollen.

Model 1

Lærere

Pædagoger

Fælles opgaver omkring barnet som både lærere og pædagoger kan eller skal varetage, og som kræver høj grad af samarbejde mellem faggrupperne for at kunne løses.

Udgangspunktet er, at der er opgaver omkring den enkelte unge, som kan eller skal varetages af begge faggrupper, og som kræver en høj grad af samarbejde mellem de 2 faggrupper for at løse disse opgaver tilfredsstillende. Helhedssynet er med den enkelte unge som omdrejningspunkt. Helhed er et udtryk for en grundlæggende sammenhæng i den pædagogiske praksis, såvel i undervisningen som i de socialpædagogiske aktiviteter. En helhed som tager udgangspunkt i barnets vanskeligheder på alle planer: i forhold til diagnose, kognitivt, adfærds- og færdighedsmæssigt og personligt. Det betyder også, at tilrettelæggelsen og gennemførelsen af helhed vil udmøntes meget forskelligt i forhold til det enkelte barn.

Forudsætninger Forudsætningen for at der kan være et meningsfyldt helhedstilbud på Kathøjskolen er: • Et konstruktivt samarbejde mellem lærere og pædagoger. • Respekt for hinandens kompetencer • Respekt for hinandens forskelligheder • Oplevelsen af ligeværdighed hos alle ansatte uanset faggruppe.

Grundvilkår for lærerrollen Beskrivelsen af lærerrollen på Kathøjskolen bygger på følgende faktuelle grundvilkår: 1. Elevernes problematikker 2. Folkeskoleloven. 3. Skolens fysiske rammer. 4. Skolens øvrige faciliteter. 5. Økonomi. Ad 1: Der tages udgangspunkt i elevernes individuelle problematikker og diagnoser i det enkelte team. Ad 2: Kathøjskolen er underlagt bestemmelserne i folkeskoleloven og skal derfor være medvirkende til at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling (jf. §1). Kathøjskolen skal udbyde fagrækken i overensstemmelse med §5. Lærerne skal inkludere obligatoriske emner som færdelslære, sundheds-/seksualundervisning og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (i samarbejde med UU-vejleder) i undervisningen.

Som et led i undervisningen skal lærerne løbende foretage evaluering af elevernes udbytte (jf. §13) Lærerne har ansvar for afholdelse af prøver. Lærerne på Kathøjskolen er hovedansvarlig for undervisningen på Kathøjskolen, dvs. planlægning, udførelse og evaluering af den daglige undervisning i skolefagene. Ad 3: Varetagelsen af den enkelte lærers arbejde på Kathøjskolen er bestemt af bygningens fysiske rammer. Ad 4: Varetagelsen af den enkelte lærers arbejde på Kathøjskolen er bestemt af de faciliteter der er til rådighed i undervisningen: • Bogsamling og øvrige faglige materialer til brug i den daglige undervisning. • Faciliteterne i faglokalerne. (metal, hjemkundskab, design, musik). • Kvaliteten og mængden af møbler i klasserummene. • Busser. Ad 5: Kathøjskolen er underlagt et budget og en økonomi som har betydning for, hvorledes den enkelte medarbejder kan varetage sin rolle: • Muligheder for at tage på ekskursion. • Muligheder for at købe nye materialer. • Muligheder for at indrette sine lokaler i overensstemmelse med ungegruppen. Muligheder for at indkøbe hjælpemidler og andet til at støtte den enkelte elev i undervisningen. Lejrskole, overnatning og ekskursioner. Muligheder for indkøb af opdateret IT og andre elektroniske arbejdsredskaber. Kurser og uddannelse. Personlig udvikling.

Lærer-/pædagogrollen på Kathøjskolen Vi ser hver eneste elev som et unikt individ med egne ressourcer, behov og ønsker. Hver enkelt klasse fastlægger selv et elev-individuelt dagligt skema baseret på dette menneskesyn. Skemaet består normalvis af en kombination af skolefag, kognitive og adfærdsmæssige træningsformer, sproglig stimulering, grov- og finmotoriske øvelser, social færdighedstræning samt almen daglig læring.

Socialt

Konflikthåndtering Samarbejde Venskaber

Fagligt

Trinmål Arbejdsmetoder Færdigheder

Personligt Selverkendelse Ansvarlighed Fleksibilitet

Øget selvværd

Alsidig personlig udvikling

Fagligt Sammen skabes god undervisning, læring og udvikling. Læreren er ansvarlig for, at der leves op til trinmål. Pædagogen understøtter undervisningen ved at træne, afprøve, skabe fordybelse og udvikle de indlærte færdigheder og kompetencer og koble teorien med praksis. Sammen tilpasses og differentieres stimulering, træning og undervisning til den enkelte unge, så de får mulighed for at opleve øget lyst til læring.

Socialt Lærer og pædagog lærer den unge at handle i overensstemmelse med skolens værdier, så de kan begå sig i samfundet. De søger at give den unge succesoplevelser, lærer den unge at opleve sig værdifuld i sig selv samt i fællesskabet og lærer dem at arbejde med konflikthåndtering. Der arbejdes med at kunne forstå kollektive beskeder, evne til at samarbejde og evnen til at kunne indgå i venskaber.

Personligt Der tages afsæt i den unges perspektiv og der arbejdes med at skelne mellem egne og andres følelser. Der arbejdes med fleksibilitet gennem at mindske indre behovsstyring gennem tydeli-ge, velstrukturerede og forudsigelige og stabile forløb. Der arbejdes med udvikling af bevidsthed, selverkendelse og ansvarlighed. Med ovenstående som udgangspunkt udfordrer vi vores elever i dagligdagen ved at rykke deres grænser på forskellige måder. Arbejdet på de tre områder er med henblik på styrkelsen af den enkeltes selvværd samt hensigtsmæssig forberedelse til videreuddannelse og voksenliv. For at imødekomme elevernes forskelligheder, tilbyder vi også anderledes oplevelser i form af kreative og alternative undervisningsmoduler. Disse er med til at styrke selvtillid, troen på egne evner og nedbringe udfordrende adfærd markant.

Delområder i det daglige arbejde Social udvikling Alle elever på Kathøjskolen har social-kognitive vanskeligheder. Derfor vægtes det at ”undervise” i sociale færdigheder for at opnå en større forståelse for de sociale sammenhænge. Ved at vægte den sociale træning giver vi vores elever de bedste udviklingsbetingelser og øger deres kompetencer i.f.t. at forstå de sociale sammenhænge de møder i deres hverdag. Disse øgede kompetencer vil betyde at elevens selvtillid og selvværd styrkes. Vi arbejder med elevens evne til at se elementerne i en given social kontekst og til at blive bedre rustet til at handle på en hensigtsmæssig måde. Vi ser det som en nødvendighed at give eleverne indsigt i menneskers samspil, lære om mange forskellige måder at være sammen på og hjælpe dem til at ”tolke” kropssprog, mimik, tonefald, grænser m.m. På denne måde øges indsigt i og forståelse for kommunikation og interaktion. Til dette arbejde anvendes bl.a. metoderne: Kognitiv terapi, narrativ terapi, miljøterapi, den samarbejdsbaserede problemløsningsmodel, KAT-kassen, ugesamtaler, sociale historier m.m.

Selvindsigt Gennem samtaler og vejledning øges den unges indsigt i egne styrker og problematikker, herunder indsigt i egen diagnose - hvilke konsekvenser har det for den enkelte elev - og evt. viden om medicin. Da målet er at hjælpe den unge til bedre at kunne tage hånd om sit eget liv, afholdes der ugentlig kognitive samtaler med den unge. Den kognitive forståelse indeholder også rammen og løsningsredskaberne for de konflikter den unge kan møde i hverdagen, og herigennem skabes nye strategier for den unge.

Familiesamarbejde Samarbejdet med familien kan bestå i at hjælpe hele familien med at indhente hjælp og informationer og til at forstå deres barns vanskeligheder. Det kan være en hjælp at have ens strategier i skole og hjem og evt. at bruge skolens visuelle programmer i hjemmemiljøet også. Da vi er en overbygningsskole arbejdes der primært på inddrage eleven så meget som muligt i egne problematikker.

Fritidsaktiviteter Vi ser det som væsentligt at udvide elevernes nysgerrighed og viden om aktiviteter der kan berige fritiden. At præsentere dem for ting, de ikke selv ville have valgt og støtte dem i at turde noget nyt. Herunder arbejde med evnen til at kunne indgå i grupper efter egen formåen og forstå andre mennesker, der ikke ligner dem selv og har andre synspunkter og livsanskuelser.

Adfærdsstrategier/Konflikthåndtering Mange af Kathøjskolens elever har en lav frustrationstærskel forårsaget af tidligere negative erfaringer eller personlige begrænsninger m.h.t. at tolke de sociale situationer. Vi arbejder med at hjælpe eleverne til at beherske eller regulere impulsive, negative handlinger, hyperaktivitet og overveje konsekvenser af egne handlinger. Vi vejleder i adfærdsstrategier med at vende den negative spiral af evt. konflikter eller vrangopfattelser.

Selvhjulpenhed Vi anser det for en grundlæggende livskvalitet at kunne klare de daglige gøremål selv. Det vil sige, at kunne blive selvhjulpen i.f.t. indkøb, madlavning, personlig hygiejne, tage offentlig transport, lære hvor man kan hente informationer osv. At kunne strukturere en opgave og planlægge og gennemføre et mål. Det kræver træning og støtte for de fleste af Kathøjskolens elever.

Motoriske aktiviteter Vi udfordrer og træner eleverne i mange former for motoriske aktiviteter og beskæftiger os med sund livsstil på mange planer. For mange af eleverne er det et vigtigt element i strategier mod uro og koncentrationsbesvær.

Stimulation af grundlæggende færdigheder Mange af Kathøjskolens elever har brug for en særlig og målrettet indsats i.f.t. at træne perception, kognition, sprog, hukommelse, koncentration, sanseoplevelser. Derfor indgår denne træning i mange af de tilrettelagte aktiviteter. Denne træning er yderligere med til at skabe forudsætninger for læring. De fleste elever har brug for et meget struktureret miljø med hjælpemidler (evt. visualiserede) der er tilpasset den enkelte. I løbet af perioden på skolen ændres miljøet og tilpasses elevens udvikling og nyerhvervede evner.

Statusrapport/ICS 120/Revisitering for elever Statusskrivelserne er en evaluering af den enkelte elev af det igangværende skoleår og har desuden til formål, at sætte udviklingsmål for eleven i det kommende skoleår. Ved arbejdet med eleven tager vi udgangspunkt i elevens styrkesider og i at sætte mål og iværksætte pædagogiske tiltag ud fra elevens nuværende færdigheder. Statusrapporterne laves i løbet af efteråret. Det er kontaktpædagogens og kontaktlærerens ansvar at statusrapporterne udarbejdes, selvfølgelig i samarbejde med det øvrige personale omkring eleven. Statusrapporten indskrives med nye resultater og justeres to gange årligt ved møder med elevens forældre.

Principper og regler Administration Elever kan kun få udleveret hovedpinepiller, låne telefon til at ringe hjem eller andet, hvis læreren har givet eleven en seddel med. Kontor og mellemgang må generelt ikke bruges som varmestue.

Alkoholpolitik Kathøjskolens holdning tager udgangspunkt i Kalundborg Kommunes alkoholpolitik, at alkohol/ euforiserende stoffer ikke hører hjemme på skolen eller i skoletiden. Det er heller ikke tilladt at møde påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer i skolen, ej heller at medbringe alkohol eller euforiserende stoffer. STU Ved særlige lejligheder vil det være acceptabel at nyde alkohol. I sådanne tilfælde må der max indtages 2 genstande. Sådanne lejligheder beskrives for eleverne, når de opstår. Det vil være ved særlige aftenarrangementer, lejrskoler og lignende. Elever på STU, der er under 18 år, skal ved disse lejligheder have en skriftlig accept fra forældre. Konsekvens Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kan skolens leder iværksætte foranstaltninger over for eleven jævnfør Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (BEK nr. 697 af 23/06/2014). Ved overtrædelse tages kontakt til hjemmet, og eleven vil kunne hjemsendes og tilbydes hjælp efterfølgende og kontakt med Rådgivningscenter/Misbrugscenter eller sin praktiserende læge.

Ansvarsområder Man har ansvaret for det tildelte ansvarsområde, at alt fungerer så andre kan bruge tingene.

Arbejde på anden institution Det forventes at hvis en medarbejder tilbydes job på anden institution, om det er privat eller kommunalt, meddeles det til ledelsen.

Arbejdspraktik 1. Det er kontaktpersonen, der indstiller til praktik. Er eleven under 15 år, skal der laves en særlig ”familieaftale”. Aftalerne godkendes af UU-vejleder. 2. Klasselærerne skal selv tage eleverne med ud på det første besøg. 3. Der skal være en ansvarlig i hver klasse, der står for besøg og løsning af eventuelle problemer i forbindelse med praktikken. 4. Den praktikansvarlige kommer i starten af skoleåret ind i alle klasser og informerer om arbejdspraktik, erhvervspraktik og brobygning. 5. Praktikløn til elever m.v.: Dusørløn skal godkendes og afleveres til den praktikansvarlige. Sekretæren administrerer ordningen. 6. Der søges internt om dusørløn.

Arbejdspraktikregler Alt arbejdspraktik foregår igennem den praktikansvarlige: 1. Arbejdspraktik udenfor skolen kan der max. udbetales for 19 timer ugentligt, for dem der er over 15 år. 2. Eleven ønsker arbejdspraktik.

Læreren vurdererer og kommer med en begrundelse på skrift.

Den praktikansvarlige godkender, og ved særlige tilfælde vurderes det sammen med ledelsen.

3. Arbejdspraktik der foregår på skolen kan der max. udbetales 4 timer for. Følgende kan godkendes med dusør løn, efter aftale med det praktiske personale: •

Pedel både inde og ude på grunden, sammen med pedellen

•

Arbejde i køkkenet

•

Makulere fra kontoret

•

IT opgaver på skolen sammen med IT

•

Evt. andre opgaver efter aftale

4. Hvis arbejdspraktikken ikke kan gennemføres må eleven være i klassen. 5. Rengøring af busser foregår udenfor skoletid. Efter aftale med pedellen. 6. Læreren skal altid sikre sig, at arbejdet har forældrenes accept. 7. Lønsedler skal godkendes og underskrives af den praktikansvarlige inden den 15. i hver måned. 8. Eleverne skal have en NemKonto for at få udbetalt lønnen. 9. Dusør lønnen er p.t. 29 kr. i timen, heraf skal der betales 8% i arbejdsmarkedsbidrag. I skal være opmærksomme på, at arbejdsmarkedsbidraget ikke automatisk trækkes fra beløbet på lønnen. De 8% skal tilbagebetales senere, hvorfor eleven skal gøres opmærksom på, at de skal gemme penge til det. Eleverne kan få ændret deres forskudsopgørelse hos Skat, hvis de ønsker det. Praktikperioden er op til 3 måneder, der så kan forlænges efter evaluering/aftale.

Arbejdstøj Husk, at det stadig er pedellen, der står for arbejdstøj og sko. Skal en elev i praktik eller lignende, så har pedellen ofte både tøj og sko på lageret. Efter endt brug skal tøj og sko leveres tilbage. I enkelte tilfælde har pedellen kasseret sko eller tøj, og derfor har eleven i enkelte tilfælde ønsket at beholde det. Købes det ind uden om pedellen, så vil det blive trukket fra klassens egen konto.

Behandlingsarbejdet Behandling forstås både som den medicinske behandling og som systematiske og teoretiske begrundede metoder, der anvendes for at hjælpe den enkelte unge med sine psykosociale vanskeligheder.

Medicinsk behandling

Pædagogiske behandlingsmetoder

Overordnet SKAL VI STØTTE ELEVEN, SÅ EN HVERDAG KAN BEHANDLES SOM PLANLAGT. Behandling er, når vi hele tiden sikrer en tilpasning af hverdagen, der skaber optimale udviklingsmuligheder for det enkelte barn i forhold til de individuelle udviklingsmål.

Tilpasning af hverdagen

Skaber optimale udviklingsmuligheder

For den enkelte elev

Ift. egne individuelle mål

Interventionen skal søge at påvirke motivation, adfærd, attituder, følelser og tanker med fokus på fremadrettede strategier til løsning af egne problemer gennem dagligdagen og gennem ugentlige individuelle samtaler. Det indebærer en helhedsindsats, som integrerer samarbejde med forældre, adfærdsregulering, socialpædagogik og terapi. • Tilgangen vil være kendetegnet af en høj grad af forudsigelighed, klare rammer, tydelighed og overskuelighed med henblik på at skabe et angstdæmpende miljø. • På samme tid er det ressourceorienteret, omsorgsfuldt, neutralt og anvisende samt korrigerende med fokus på den faste struktur af hverdagen. • Samtidig sikres og optimeres deltagelse i sociale sammenhænge.

Bestilling af bøger Medarbejdere bestiller selv bøger efter aftale med viceskoleleder.

Brand- og evakueringsinstruks VED BRAND OG RØGUDVIKLING 1. Red mennesker - Læs procedure ”Retningslinjer for ansatte/voksne når brandalarmen lyder” 2. Alarmér - Tilkald brandvæsenet. Tryk 112. Meld ildebrand 3. Luk døre og vinduer - Prøv at forhindre branden og røgen i at brede sig ved at lukke døre og vinduer ind til det lokale, der brænder. Afbryd evt. for strøm 4. Sluk om muligt branden/begræns - Orienter dig/jer i det daglige om brandmateriellets placering, og hvordan det bruges. 5. Modtag brandvæsnet - og forklar indsatslederen om følgende: • Er der personer i fare - er der tilskadekomne • Er der personer i bygningen • Hvor det brænder • Adgangsveje til branden • Særlig fare – for eksempel gasflasker

Retningslinjer for ansatte/voksne når brandalarmen lyder (lang tone): Sig til børnene: • Det er brandalarmen, der lyder. • Nu skal I lade jeres ting ligge og rejse jer op. • Stil jer ved døren i en række. • Følg flugtvejanvisningen til højre for døren. • Følg hinanden tæt. Jeg går forrest. Nu går vi. (Få børnene hurtigt og sikkert ud).

Når I er kommet ud af bygningen: Hold børnene samlet. På fodboldbanen samler du børnene. Tæller dem igen og krydser eleverne af på udleveret liste fra ledelsen. Giv børnene besked om at blive hvor de er, og meddel ledelsen om klassen er fuldtallig i sikkerhed. Hvis der var børn i din varetægt, som ikke var i klassen, da alarmen lød (på toilettet eller lignende), så meddel dette til ledelsen.

Generelt Vi arbejder på, at både børn og voksne skal kunne optræde så fornuftigt som muligt, hvis der er alarm. I den sammenhæng vil vi gerne have at børn, der er på toilettet eller udfører gruppearbejde eller lignende, når alarmen lyder: •

Hurtigt og sikkert går til fodboldbanen, hvis der er brandalarm (lang tone).

Der etableres en brandøvelse en gang om året.

Brobygning/Introkurser/AMU-kurser Generelt er det altid en god idé, at en voksen tager med den første dag. Vi skal forsøge at ingen elever skal på brobygningsforløb alene. Dvs. gerne med andre elever de kender fra skolen. Kan det ikke lade sig gøre, så skal en voksen deltage i mindst 1 dag eller indtil eleven ikke mere har behov for det.

Rejsekort Det er kun den praktikansvarlige, som kan give elever rejsekort til brobygningsforløb, arbejdspraktik, erhvervspraktik og andet.

Buskort 1. Vores hensigt er, at alle der kan færdes på normal vis i samfundet ikke får udleveret et buskort ved for kort afstand til skolen. Kort sagt skal du længere væk end Klosterparkvej og Tømmerup skole for at modtage buskort, eller der skal være en beskreven særlig anledning til, at det er nødvendigt med et buskort.

2. Såfremt en elev skal have buskort er det medarbejderen i klassen, der indstiller til sekretæren, hvem der ønskes buskort til. 3. Forsvundne buskort kan først erstattes efter en uge og det koster 100 kr. Den unge får ikke udleveret sit nye buskort, såfremt der ikke er betalt. I den mellemliggende periode, skal eleven henvende sig på kontoret for at få udleveret et midlertidigt buskort. Afgørelse af, om eleven kan modtage et buskort sker på Lederteam Når eleverne går på sommerferie eller stopper på skolen skal buskortet indsamles og afleveres til sekretæren, der videresender det til MOVIA.

Busser (egne) 1. Inden kørsel skal de reserveres på Intranettet. 2. Parkeringsafgifter fra vagter påhviler brugeren medmindre at der er en særlig årsag til tilfældet. 3. Alle børn skal have sikkerhedssele på i bussen. 4. Der må ikke nydes is, sodavand, kaffe og lignende 5. Der må nydes slik i poser og vand 6. Når bussen afleveres, så skal medarbejderne gå bussen igennem og ordne den nødvendige rengøring. Fejl og mangler oplyses skriftlig til kontoret. 7. Kørsel i større busser (over 9 personer) ud over 50 km kræver særlige kvalifikationer som tilbydes relevante medarbejdere.

Dimission Alle elever, der går ud til sommerferien, vil få mulighed for at deltage i dimissionen. Hvis de ikke kan komme eller ikke ønsker at deltage, så kan de få beviset overrakt på skoleinspektørens kontor + et foto af seancen. Bemærk at valget er elevens! Elever der slutter kort før sommerferien kan efter aftale med klassen få indbydelse til dimissionen.

Dusørløn Dusørløntimesedler skal afleveres senest den 15. i måneden, hvis de skal være på kontoen omkring den 1. i næste måned.

Egen bil Tages eleverne med i egen bil, så er det din egen ansvars-/kaskoforsikring der gælder, hvis der opstår skader.

Elevråd Der afholdes minimum seks møder i løbet af året. Emnerne kan være fredagsarrangementer, udenomsarealerne og lignende.

Eneundervisning • Eneundervisning betragtes som en reguleringsteknik og en beskyttende foranstaltning og har derfor ikke nødvendigvis et udviklende indhold. Foranstaltningen kan tage sigte mod at beskytte eleven, de andre eller andet. Det vil sige, at det er den voksne, der overtager elevens JEG-funktion. - når der ikke er mulighed for læring. - når andre mindre indgribende tiltag er udtømte. - som en spændingsudløsning. - for at undgå vold eller mobning. - når der er behov for at passe på den enkelte elev. - eller når en situation er svær at håndtere.

• • • • •

Indholdet i eneundervisning er ofte opgaver fra de forskellige fag. Varigheden er altid så kort som mulig og i mindre omfang, og der tales hver dag med eleven efterfølgende om forløbet. I undervisningen skal der tales om. - Hvorfor det er nødvendig med eneundervisningen. - Årsagen til problemet om manglende læring. - Årsagen til at der skal passes på den enkelte elev. - Årsagen til at situationen er svær for den enkelte (dvs noget om jeg-funktioner) Eleven skal tilses flere gange i hver lektion, og de skal modtage den fornødne hjælp og støtte. Eleven skal også have individuelle samtaler dagligt. Ved længere forløb, dvs. over een dag, skal Ledelsen og forældrene altid orienteres.

Erhvervspraktik-regler •

Det er op til elevens kontaktperson, at vurdere hvorvidt den enkelte elev er parat til at komme i erhvervspraktik.

•

Eleven skal min. gå i 8. klasse eller derover.

•

Elever under 8. klassetrin kan i særlige tilfælde lave specialpraktik efter aftale med den praktikansvarlige.

•

Eleven udfylder i samarbejde med klasselærer sedlen under hensyn tagen til elevens evner samt til realistiske ønsker. (Fx ikke læge, stuntmand etc.).

•

Praktikpladsen kan findes i samarbejde med den praktikansvarlige.

•

Ved specielle ønsker såsom militær, politi m.v. skal der påregnes andre praktikuger. Vigtigt, at der søges allerede i opstarten af det nye skoleår.

•

Når praktikstedet er fundet afleveres seddel med oplysninger til teamet, der sørger for det vigtige besøg på praktikstedet med eleven inden opstart.

•

Den praktikansvarlige sørger derefter for papirer (forsikring etc.) til forældre/praktiksted i samarbejde med UU Vejleder.

•

Pedellen sørger for arbejdssko/tøj efter aftale med kontaktpersonen.

•

Besøg af teamet på praktiksted i praktikperioden skal ske inden fredag hvis intet andet er aftalt med arbejdsgiver.

•

Teamet sørger for opfølgning til praktiksted i forbindelse med sygdom eller problemer.

•

Teamet sørger for, at eleven er klar over hvor der skal meldes til ang. sygdom/fravær

•

Eleven melder til Team + arbejdsgiver i.f.m. sygdom/fravær.

Forældresamarbejde - Princip for skole-/hjemsamarbejdet Et godt skolehjem/samarbejde er af største betydning i forhold til det enkelte barns udvikling såvel fagligt som socialt. Skolens idégrundlag prioriterer struktur, forudsigelighed og kontinuitet i den unges hverdag. Som forældre møder I os med forhåbninger for Jeres børn, hos os og i livet. Vi søger sammen med Jer, at afklare, hvad I realistisk kan forvente Jer af den unges skolegang hos os. Realistiske forventninger kan hjælpe os til et samarbejde, hvor vi sammen bringer den unge så langt frem i indlæring og færdigheder, som det overhovedet er muligt og de kan dæmme op for bristede forhåbninger og mulige frustrationer og skuffelser. Skolens målsætning er et ideal, som vi nok altid er på vej i mod, velvidende at livet også former sig anderledes. Det forventes, at personalet kontakter hjemmet, hvis eleven ikke er mødt op. Vi værdsætter og forventer, at I som forældre • er åbne og positive, overfor skolen. •

taler loyalt om skolen, fører en konstruktiv dialog og taler positivt om de øvrige elever retter henvendelse til klasseteamet, når I er i tvivl om noget, -eller i 2. omgang til skolens ledelse.

•

læser informationer fra skolen og kommer til forældremøder/-samtaler og andre arrangementer

•

søger at undgå, at tage farve eller parti/være allieret med eleven, velvidende at I som forældre jo ønsker at passe bedst muligt på Jeres barn. Når I søger at forholde Jer neutralt, er det i sidste ende den bedste hjælp til eleven og hans/hendes liv hos os.

•

er opmærksomme på både faglig, social og personlig udvikling, også ved de små forskelle, og at I bakker op om aftaler/beslutninger

•

støtter eleven i at komme i skole til tiden, med de ting der er brug for den pågældende dag.

•

overvejer enhver fritagelse fra skolen grundigt.

Forældresamarbejdet er for vigtigt til bare at foregå i mellemgangen. Derfor opfordrer vi til, at I lægger en telefonbesked hos sekretæren, eventuelt bruger SMS til korte beskeder, eller at Skoleintra bruges. Herefter kan det aftales, at vi senere taler sammen i telefonen eller planlægger et møde. Principielt gælder det om at løse problemerne så direkte som muligt. Der kan for eleven forekomme fridage/ekstra skoledage som der, så vidt det er muligt, orienteres om mindst en uge i forvejen. To gange årligt afholdes konference/statusmøde, hvor forældre, sagsbehandler, vejledere m.v. inviteres. Her laves aftaler og planer for den enkelte elev!

Kontakten Intranet eller breve: Alle forældre får udleveret kode på første forældremøde. Det forventes, at der minimum udsendes et brev til forældre hver 14. dag. Det er generelt en god ide at udsende materiale én gang om ugen. Der bør indlægges fotos af elever, da det skærper interessen. Konsultationer: Der er i årsplanen afsat faste uger og dage til konsultationer to gange årligt Forældremøder: Der afholdes to forældremøder i klassen, hvor det ene kan være et fælles arrangement. Endvidere afholder praktikvejleder udslusningsmøde for alle relevante elever/forældre sidst i januar. Skolen må ikke udlevere andre forældres telefonnumre, men kan dog fungere som kontaktperson. Skolen udtaler sig ikke til forældre om forhold som de ikke er forholdsvis sikre på. Skolen må ikke tilbageholde sikre oplysninger, når eleven er under 18 år.

Kommunikationen Kontakten til skolens personale foregår fortrinsvis i skoletiden mellem kl. 8.00 – 14.30 ved at der lægges en telefonbesked til teamet hos sekretæren. Almen kommunikation foregår på forældreintranettet, der tjekkes mindst en gang i døgnet af personalet. Kun i helt særlige undtagelsestilfælde kan en medarbejder kontaktes på sin egen telefon. Større problematikker samtales der ikke om i telefon, men der holdes et møde i stedet.

Princip for fravær Ansvaret for barnets fravær er forældrenes. Det er vigtigt, at eleven mærker, at du respekterer skolen som hans eller hendes arbejdsplads og prioriterer skolearbejdet højt. Der er skolepligt i Danmark, og det betyder, at der er en forventning om, at forældrene sørger for, at deres børn kommer i skole hver dag. Derfor gælder, at alle elever, der er optaget på Kathøjskolen, deltager i undervisningen og ikke er fraværende uden tilladelse. Fravær, der ikke er godkendt af forældre eller skolelederen, betragtes derfor som ulovligt. Skolelederen har det endelige ansvar for, at der handles, når skolens elever har bekymrende fravær. Kathøjskolen har defineret, at ulovligt fravær er bekymrende, hvis der er tale om fravær, der omfatter over 5 sammenhængende fraværsdage.

Ifølge fraværsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004) §6 har skolen pligt til straks tage kontakt til elevens forældre, når en elev har ulovligt fravær. Dette skal ske for at afdække årsagen til fraværet. Derefter skal skolen kortlægge problemerne og udarbejde løsningsforslag, dvs. udarbejde en handlingsplan. Denne bør udarbejdes i samarbejde med elev og forældre samt relevante samarbejdspartnere. Handlingsplanen bør indeholde vurdering af, hvorvidt fraværet er fagligt betinget, trivselsproblemer i klassen, trivselsproblemer på skolen eller bunder i flerartede vanskeligheder i forhold til skole, såvel som hjem eller samfundet generelt. Skolens indberetning om fraværet og forældrenes forklaring ligger til grund for kommunens vurdering af, om familien er berettiget til børnetilskud og børnefamilieydelse. I STU-afdelingen er der mere egetansvar, da eleverne er en del ældre.

Trin 1 Begyndende fravær • • •

Forældrene kontakter klassens lærer Der ringes hjem til forældre Samarbejdet er vigtigt for at ændre situationen og forståelse for, at det kan være fortvivlende for forældre ikke at kunne få sit barn i skole.

Trin 2 Gentagen fravær • • •

Samtale med elev, ring hjem og lav aftaler Der sendes SMS hjem om elevens fravær, tal med eleven Skriv sammen på INTRA hver morgen i en periode, op til en måned

Trin 3 Bekymrende fravær Indbyd til møde med forældre og elev. Lav en handlingsplan. Tjek om den unge: a. har en kammerat på skolen b. har en tæt voksenrelation på skolen c. bliver mødt på elevens niveau d. har oplevet mobning e. har problemer med taxakørsel f. har problemer med indretning af klasserummet g. oplever over-/understimulering i skolen h. trives i frikvartererne i. oplever ensomhed j. har problemer med døgnrytme k. har svært ved at mestre udefrakommende krav • Der opsættes realistiske mål og delmål, hvor eleven og forældre involveres • Der italesættes, at der ikke kan skabes et liv uden problemer • Der beskrives handlinger, der iværksættes med henblik på at nedsætte elevens fravær samt opnå evt. yderligere mål • Det aftales hvem, der er ansvarlig for handlingsplanens gennemførelse

Trin 4 Fravær fortsætter trods indsatser • •

Der udarbejdes underretning Indkald forældre og sagsbehandler, kontaktperson eller psykolog

Eksempler: • Afhentning af elev i op til en måned. Skal godkendes af ledelse. • Ved sygdom kan der gives hjemmeundervisning • Færre timer i en periode kan komme på tale • Der udarbejdes fraværsindberetning til Undervisningsstaben • Tilbyd eventuel hjemmeundervisning i en kortere periode. Skal godkendes af ledelse. Statusrapport sendes til Visitationsudvalget med vedhæftet problematik af ledelsen. Eleven kan eventuelt bringes i VISO af PPR.

Første skoledag

Det forventes, at alle medarbejdere i klasserne møder hver dag de første 14 dage. Eventuelle afspadseringsdage, fridage skal aftales med ledelsen og lægges senere.

I alle pauser forventes det, at der altid er en medarbejder tilstede i hver klasse. Herefter overgås til almindeligt frivartersvagtskema. Nye elever og alle taxibørn møder kl. 9-12. Taxibørn kan lave fritidsaktiviteter i klasse eller i fællesområde. Gamle elever møder kl. 10.00 Kl. 9.00 I de klasser der modtager nye elever møder begge medarbejdere kl. 8.00 i Cafeen Kl. 9.15 Holdes en velkomsttale Kl. 9.30 går eleverne ud i klasserne med den ene medarbejder. Den anden bliver siddende i Cafeen og taler med forældre. Eleverne vises rundt på skolen og krydses af på kontoret og får eventuelt udleveret buskort Kl. 10.10 starter undervisningen i klasserne Kl. 12.00 slutter skoledagen

Gamle elever Vi modtager gerne besøg fra gamle elever, men helst efter kl. 14, da vi har faste planer for alle skoledage! I særlige tilfælde kan gamle elever dog aftale besøg i skoletiden, men disse besøg skal ALTID aftales telefonisk med de pågældende medarbejdere på forhånd. To gange årligt - den første torsdag i november samt første torsdag i april - inviteres gamle elever ud på skolen til samvær og hygge. Der serveres aftensmad. Tidspunktet er fra kl. 17-20.

Gårdvagt Vagterne går rundt i alle klasser og udendørsarealer i frikvarteret. Det er gårdvagtens pligt at bytte med en anden, hvis pågældende er forhindret i at passe sin vagt.

Konfirmationsforberedelse Kathøjskolen har et formaliseret samarbejde med Folkekirken. Eleverne kan gå til konfirmationsforberedelse i eget sogn, men generelt anbefaler vi, at det foregår sammen med Kathøjskolens hold, der foregår i et samarbejde med de lokale kirker. Det sikrer, at eleverne ikke mister undervisningstimer. Det drejer sig om en dag om ugen i tidsrummet 8.15 - 10.00 i en periode op mod selve konfirmationen. Der vil altid deltage pædagoger fra Kathøjskolen til konfirmationsundervisningen. Elever som deltager i konfirmationsundervisning forventes at deltage i de aftensarrangementer som Kathøjskolen afholder i løbet af skoleåret. Har forældrene andre ønsker planlægger de det selv.

Lejrskole Lejrskoler er primært i Danmark. Uden for landets grænser skal der ansøges om inden efterårsferien. Lejrskoler kan også holdes på Kathøjskolen. Lejrskoler, hytteture og lignende arrangementer med overnatning sker i samarbejde og dialog med eleverne. I pædagogernes og lærernes årsnorm står aftalen for lejrskoletimer. Angående rejseforsikring, se punktet forsikring. Penge: Lærerne tilbyder at opbevare elevernes penge. Eleverne må ikke selv betale for mad. Eleverne må gerne have madpakke med hjemmefra.

Lektier Lektier er en vigtig del af undervisningen, og flertallet af elever vil have udbytte af lektier og hjemmeprojekter i større eller mindre omfang. Dels fordi forældrene har en anden tilgang til indlæring og dels fordi træningen i sig selv er udviklende for eleverne. Lektier er desuden med til at give forældrene indsigt i elevens udvikling eller eventuelle behov for støtte og opmærksomhed på særlige indsatsområder. Elevens bøger skal, hvis eleven kan håndtere det, med hjem. Lektier skal derfor som udgangspunkt være en integreret del, men kunne fravælges hvis situationen taler for dette. Det er vigtigt at lærerne og forældrene har helt klare aftaler på dette punkt, så lektierne understøtter målene i statusrapporten og ikke bliver en daglig plage for hjemmet.

Lokalelån af Kathøjskolens køkken og café Caféen kan lånes/lejes af medarbejderen (eller medarbejderens børn) eller af en forening. Hvis caféen (lånes/lejes) skal der således ALTID være en ansat medarbejder tilstede under hele arrangementet. Der betales et depositum på 300 kr. til skolens leder, som tilbagebetales når køkken/lokale afleveres tilfredsstillende. Medarbejderen skal forinden arrangementet, aftale med køkkenet, hvilke redskaber (køkkenmaskiner mv.) som må lånes/benyttes, samt introduceres til opvaskemaskinen. Køkkenet skal afleveres i samme rengjorte og opryddelige tilstand. Alle køkkenredskaber skal sættes på rette plads. Medarbejderen kan evt. tage et billede, så der ikke er tvivl omkring, hvor tingene skal stå. Caféen/køkkenet må kun bruges til private arrangementer. Administrationen må ikke benyttes til private arrangementer, hvorfor døren altid skal være låst.

Læsestrategi

På Kathøjskolen testes eleverne hvert år i ST-tests, for at synliggøre fremgang på læse og staveområdet. Endvidere har vi mulighed for at teste de ikke-læsestærke elever i læsetests. Kathøjskolen har en læseklasse, der primært sætter fokus på de børn, der har brug for ekstra støtte i den faglige udvikling. Der er blevet indkøbt specielle materialer til børn med læsevanskeligheder, som man med vejledning fra testlæren kan benytte sig af. Kathøjskolen vil fremadrettet arbejde med læringsstils materialer, for at understøtte de elever, der har brug for konkrete lærringsstile, som kan gøre det mere effektivt for dem at indlære.

Madordningen •

Mindst én lærer fra hver klasse skal kl. 11.45 gå direkte over i Caféen.

•

Eleverne skal sætte sig ned og der må kun tales stille og roligt ved bordene og når der er helt stille, siges der værsgo.

•

Eleverne må først rejse sig efter kl. 12.00

•

Derefter må der tales ved eget bord, men ikke med de andre borde.

•

En teamleder giver signal til ro og siger ”Værsgo”.

•

Køkkenpersonalet kan præsentere maden og mængden.

•

Husk at duksen tørrer af efter middagsbordet.

•

Senest betales der til madordningen den 5. september, ellers bliver der trukket fra klassekassen. Pris 400,- pr. halve år.

•

I januar halvår betales senest d. 5. februar.

•

Afmelding af mad skal ske dagen før inden kl. 12.

•

Der kan fås madpakker efter aftale på valghold.

•

Der kan kræves betaling for manglende afmelding til køkkenet.

•

Det kan være svært for nogle elever, men det løses ved at de pågældende elever hjælpes og støttes i at være i rummet og øve sig. En anden løsning er at eleven spiser i klassen med en lærer.

•

Vejled din elev i, hvor meget der må tages ved måltidet.

•

Det er de voksne i teamet der er ansvarlige for bordskik, regler og aftaler overholdes under spisning.

Køkken Fødselsdage • Ved fødselsdage vil klasserne få bake-off brød, smør og marmelade + 1,5 l multijuice fra køkkenet om morgenen kl. 8.30, hvis man har meddelt det til køkkenet dagen i forvejen inden kl. 9.00. Service tager man selv og afleverer tilbage senest kl. 10. Om måltidet • Køkkenet serverer mad til eleverne fra det nordiske køkken, der rimeligvis favner flokken. På tavlen er beskrevet, hvad måltidet hedder og eventuelle særlige ingredienser, der er i maden. Medarbejderne deltager socialt ved måltidet, men har egen mad med i øvrigt. • En gang om ugen vil der blive serveret rugbrød. • Kostråd på skolen: - Grundlæggende består et måltid af ¼ kød, ¼ kulhydrater og ½ grønsager - Frugt og mange grøntsager - Kartofler, ris og pasta næsten hver dag - Fisk, gerne én gang om ugen - Mælkeprodukter med lavt fedtindhold - Kød med lavt fedtindhold - Vi steger helst i olie - Vi sparer på sukker og salt Rammerne om måltidet • Maden er at betragte som et tilbud og der tilbydes ikke særmåltider. • Vi skal gøre alt for at starte spisningen til tiden. • Vi skal hjælpe eleverne med ikke at tage for meget, så der er nok til alle. • Man spiser ved bordet, og aldrig på vejen ud. • En medarbejder skal blive ved bordet indtil sidste elev er færdig. • Al omgang med mad foregår stille og roligt. • Man må ikke røre maden. Der bruges altid redskaber og tallerkener. Frugtordning • I cafeen, hvor eleverne møder andre elever, der gælder Kathøjskolens værdier (side 52). Alle skal trygt kunne hente frugt, uden at møde kommentarer fra andre. • Vurderer Ledelsen/Frikvartersudvalget, at der opstår for mange tvivlstilfælde med at leve op ovenstående, så kan elever ikke hente frugt og lignende uden opsyn af egen lærer i en periode. Det er ikke nogen straf, men en pædagogisk indsats og hjælp til at mindske konflikt/stressniveau. • Alternativt kan beslutningen være, at læreren må afhente frugt og tage det med over i klassen til pågældende elev. Tidsrummet for indsatsen afgøres af Ledelsen/Frikvartersudvalget og øges ved gentagelser. • Cafeen er ikke en varmestue, hvor der kan sikres opsyn. Derfor tager eleven typisk et brød og 3 stykker frugt, og forlader cafeen, så andre kan komme til. • Er der overskud af brød og frugt efter 10-frikvarteres, så kan medarbejderne bringe det.

Medicinhåndteringspolitik Kathøjskolen er som specialskole ikke direkte forpligtet til at håndtere medicin, men såfremt det aftales med forældrene, at et barn skal have medicin i skoletiden, overgår ansvaret for korrekt medicingivning til personalet på Kathøjskolen.

Det betyder, at Kathøjskolen skal have nogle tydelige retningslinier for korrekt medicingivning, samt føre et medicinskema, som beskriver alle vigtige informationer omkring det enkelte barns medicin. Medicingivning på Kathøjskolen omfatter kontrol af rette dosering, uddeling af korrekt medicin og hjælp til indtagelse. Der må aldrig gives lægeordineret medicin uden forudgående skriftlig aftale med forældrene. Personalet kan i undtagelsestilfælde tilbyde håndkøbsmedicin. Her tænkes på f.eks panodil!

Ansvar Ledelsen har det formelle ansvar for medicinhåndteringen på Kathøjskolen. Ledelsen har ansvaret for at personalet er informeret om korrekt håndtering og udlevering af medicin til eleverne på Kathøjskolen. Den enkelte elevs kontaktperson er ansvarlig for, at medicinskemaet er korrekt udfyldt og til enhver tid opdateret. Det enkelte team er ansvarlig for at formulere nogle retningslinier som sikrer korrekt medicinhåndtering. Det enkelte teams retningslinier skrives ned og opbevares i medicinmappen i administartionen. I tilfælde af fravær udpeges en afløser. Hvis der opstår situationer hvor ingen af de faste medarbejdere er til stede i en gruppe, henvender den vikarierende medarbejder sig til ledelsen som instruerer. Personalet kan ikke tage ansvar for at give håndkøbsmedicin eller alternativ medicin.

Medicinskema Medicinskemaet er en ordnet optegnelse, som indeholder alle vigtige oplysninger vedrørende den medicin, som er lægeordineret. Skemaet skal indeholde oplysninger om elevens navn og cpr.-nr, den ordinerende læge/instans’ navn, adresse og telefonnr., dato for en eventuel ændring af dosis, medicinens navn, styrke, daglige dosis, samt klokkeslæt for indtagelse. Desuden beskrives hvorfor medicinen er ordineret. Der foretages en løbende sammenlægning af barnets totale døgndosis. Barnets kontaktperson noterer og signerer hver gang der foretages ændringer i medicinskemaet. Der skal oprettes et medicinskema for hver elev på Kathøjskolen, som får lægeordineret medicin. Originalen står i en medicinmappe i den enkelte gruppe. Kopi opbevares i både elev- og psykologjournal. Hver gang der sker ændringer i elevens medicinering udskiftes kopien i elevjournalen med en opdateret kopi og der lægges en tilsvarende kopi i den tilknyttede psykologs dueslag. Medicinsedlen afleveres til viceskoleleder i starten af skoleåret (se årshjulet). Medicin skal altid opbevares i medicinskabet. Gammel medicin gives til pedellen, som sørger for at det bliver destrueret.

Opbevaring af medicin Medicin skal opbevares i et aflåst skab på kontoret. Som hovedregel må kun fastansatte medarbejdere, der er ansvarlige for medicingivning have adgang til medicinskabet. Der kan undtagelsesvist dispenseres herfra i tilfælde af langtidssygdom eller ferie. En sådan dispensation skal fremgå af medicinskemaet. Hvis der opbevares medicin til flere elever i samme skab, skal medicinen være tydeligt mærket med den enkelte elevs navn og cpr.-nr.

Udlevering af medicin Det faste personale har ansvar for at give den rigtige elev den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Når medicinen er indtaget, noteres tidspunkt for indtagelse på en kalender i medicinmappen for eleven, af den personale som har udleveret medicinen. I forhold til børn med akutte sygdomme, som epilepsi, feberkramper, allergiske reaktioner, astma m.m. bør institutionen og forældrene i samarbejde lave en procedure, således at personalet er forberedt på akutte situationer.

Medicinen er lægeordineret, og det faste personale skal altid følge lægens ordination og må ikke ændre i ordinationen uden aftale med læge. Er den faste medarbejder i tvivl om, hvorvidt et ordineret præparat er det rigtige eller har den tilsigtede virkning, skal der tages kontakt til forældrene, som træffer aftale om ændringer med barnets læge eller psykiater. Barnets kontaktperson har ansvaret for nøje at beskrive og observere adfærd, med henblik på en samlet psykologisk og psykiatrisk evaluering med psykiater og psykolog på konferencer og samarbejdsmøder.

I tilfælde af at der sker fejl Hvis følgende fejl opstår: •

Hvis medarbejderen glemmer at give eleven medicin.

•

Hvis medarbejderen giver forkert medicin, f.eks. for meget, for lidt eller på et forkert tidspunkt.

•

Hvis en elev selv har taget forkert medicin.

Skal man straks rådføre sig med sine kolleger i gruppen, ledelsesrepræsentanten, en læge eller lægevagten og få afklaret, hvad der skal gøres. Efterfølgende skal fejlen altid indberettes: det vil sige, at der skal laves en skriftlig redegørelse til afdelingslederen om, hvad der er sket.

Misbrugsproblematik Vi har et samarbejde med misbrugscentret efter aftale.

Mål Kathøjskolens elever tilhører den aldersgruppe, hvor der eksperimenteres med livet - herunder også alkohol og stoffer. På Kathøjskolen ønsker vi at være med til at forebygge, at de unge i forbindelse med brug af forskellige rusmidler bliver sat i situationer, de ikke kan håndtere – som i værste fald kan blive begyndelsen på et misbrug. •

Vi tolerer IKKE indtagelse/salg/bytte af ting, der kan forbindes med rusmidler på skolens område. • Såfremt elevens fritidsmiljø peger på et eventuelt muligt misbrug, kan der ved optagelse af nye elever skrives ind i sagen, om den unge har røget hash/ryger hash eller har et stort forbrug af alkohol. • Inden vi sanktionerer er vi forholdsvis sikre på, at der er noget om misbruget. • I tilfælde af misbrug vil skolen gribe ind. • Ved rygter fra andre elever kan der foretages opklarende samtaler med pågældende elev. • Vi har en erkendelse af, at det er en problematik vi skal arbejde med, da vi optager elever fra andre skoler, der netop ikke har kunnet rummes på grund af problemer med rusmidler eller misbrug. • Teamet kan i relevante situationer tage udgangspunkt i misbrugsproblematikker. • Skolen inviterer elever til fælles foredrag om misbrug af alkohol og stoffer. • Vi arbejder med at løse disse problemer og accepterer, at det dermed også bliver synligt. • Man er afhængig af et psykoaktivt stof når 3 (eller flere) af disse tegn passer på ens forbrug - man bruger større og større mængder for at få den samme virkning - man får det fysisk og psykisk dårligt, hvis man ikke får stoffet (abstinenssymptomer) - man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet - at det er vigtigere for en at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, man har at gøre. - man har svært ved at styre, nedsætte, holde op med sit brug af stoffet - man bliver ved med at bruge stoffet, selvom man har indset, at det er skadeligt for en.

- eller defineret som 8 gange på en måned eller over 15 genstande

Vi arbejder med at lære den unge at indordne sig i forholdsvis rummelige rammer, hvor der i pædagogisk øjemed periodevis kan slækkes individuelt på krav. 1. Aftale laves af pædagog/lærer/koordinator i dialog med eleven om hjælp til følgende handleplan (Der forsøges at nås så mange punkter som eleven kan rumme): I. Opmærksomhed på, at vi ser et problem. II. Erkendelse af at han/hun har et problem. Vi forsøger at give dem en erkendelse af deres dilemma. III. Dialog om problemet. Vi ønsker en dialog med eleven omkring elevens problemer ved brug af rusmidler/misbrug. Spørg – lyt – argumenter. Det hjælper ikke meget at tromle frem med følelsesbetonede forbud og løftede pegefingre. Der vises respekt for den viden og erfaring, den unge har, spørg, lyt, vis positiv interesse – og argumenter for din egen holdning. IV. Accept af brug for hjælp i et eller andet omfang til at stoppe misbrug V. Kontrakt aftales (samtaler, undervisning, rammer m.m.). VI. Livshistoriemappe. VII. En normal døgnrytme. Eleven skal vænnes til at gå i seng og stå op til normale tider. VIII. Eventuelt tilknyttes støtte/kontaktperson. 2. Elever med et problem vil få tilbud om samtaler med PPR-psykolog i en på forhånd fastsat periode. Første samtale vil altid være afklarende og foregå anonymt. 3. Ved formodning om et misbrug på 3 dage eller derover om ugen, vil det næsten altid medføre, at eleven ikke kan modtage undervisningen i klassen, hvilket sker i samarbejde med Ledelsen. Undervisningstiden kan være formindsket ned til 10 undervisningstimer. Ledelsen skal også med ind over, inden eleven kommer tilbage i klassen. 4. Afhentning derhjemme i en periode. 5. Isolering ved overtrædelse, også for at sikre andre unge på skolen. 6. Hjemmeundervisning. 7. Orientering til forældre/værge, når skolen er sikker på, at der er et misbrug. Skolen vil i samarbejde med forældre/værge forsøge at hjælpe eleven hele vejen rundt, skole og fritid. 8. Indkaldelse til netværksmøde med relevante samarbejdspartnere. Der samarbejdes med SSP/lokal SSP konsulent og sagsbehandlere og støtte/kontaktpersoner. 9. Andre tiltag afhængig af elevens attitude. Udpræget oppositionel adfærd/dårlig attitude vil som regel medføre ”hjem på en tænkepause”.

Dilemmaer • • • • • •

Er vi for omfavnende som skole? Kan vi fjerne hashen uden at give dem en substitut? Hvis vi ikke taler om det, forsvinder det så? Arbejdet er ofte en længere proces, end omgivelserne kan acceptere? Ofte er hovedproblemet ikke i skoletiden, men tiden udenfor skolen Det er ikke alle elever, der ønsker at arbejde med at løse misbrugsproblemet.

Mobning/Antimobning Værdi. Skolen skal være et rart sted at være for at kunne være et sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den og handler; både voksne og børn.På Kathøjskolen mener vi, at alle voksne og børn har ret til at have det godt og trives, og at vi alle har et medansvar for at skabe trivsel. • • • •

Trivsel er at gå glad i skole og glad hjem igen. Det giver både hjem og skole del i opgaven. God trivsel er med til at øge fagligheden. Alle, der trives, har bedre forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. Alle, der trives, har bedre forudsætninger for at udvikle sig til hele og harmoniske mennesker.

Mobning er, når nogen holder andre udenfor fællesskabet. Det viser sig ved at de negative handlinger, udelukkelsen, sker igen og igen og over et stykke tid. Det er ikke mobning, når nogen ikke får sin vilje, eller er uvenner.

Mobning kan foregå aktivt eller passivt. Personer, der ser mobning, men ikke griber ind, opfatter ikke sig selv som mobbere. Den, der bliver mobbet, opfatter til gengæld, at personer, der kigger på, men ikke siger fra, deltager i mobningen. Drilleri eller mobning? Selvom du kender definitionen af mobning, kan det være svært at opdage, at børn bliver mobbet. Mange overser mobning, fordi de misforstår en slåskamp eller en diskussion som almindeligt drilleri. Nogle gange kan der være fejlfortolkninger, som ikke var ment som mobning. Andre gange har en elev svært ved at aflæse, eller er mere sårbar. Enkelte tager måske alt meget seriøst. Konflikt eller mobning? Det er vigtigt, at skelne mellem konflikt og mobning. Konflikt er en uoverensstemmelse mellem to synspunkter og en vigtig del af et barns udvikling. Mennesker har forskellige indstillinger til tingene, og det skal der være plads til.

Aktiv mobning Den aktive mobning kommer f.eks. til udtryk gennem • fysisk kontakt. Skubbe, hive i tøjet, spænde ben, slå, sparke og så videre • mimik. Rulle med øjnene, sukke eller vende ryggen til den mobbede • verbale tilråb. Håne, true, bruge øgenavne, sarkasme, racisme eller sige andre grimme ting, evt. til/fra skole. • ødelæggelse af den mobbedes ting • digital mobning SMS, MMS, Facebook, chat-sider eller lignende.

Passiv mobning Passiv mobning er sværere at opdage for andre, fordi den ikke er synlig. Mobningen viser sig f.eks. ved: • at nogle undgår kontakt med en person og derved udelukker personen fra fællesskabet. • forskellige former for psykiske “angreb” på den, der bliver mobbet som sladder og bagtalelse, hvor mobberne starter rygter om en person eller mistænkeliggør den mobbede. • at den, der bliver mobbet bliver overset eller holdt udenfor.

Forebyggelse af mobning Hvad skal eleverne gøre? 1. Bidrage til klassens samværsregler for godt kammeratskab • Tale pænt til hinanden • Tale pænt om hinanden • Behandle andre som man selv vil behandles. 2. Bidrage til godt kammeratskab 3. Minde kammerater om samværsregler for godt kammeratskab 4. Sige fra, når en adfærd ikke accepteres på egne eller andres vegne 5. Kontakte en voksen hvis de oplever, at de selv eller en anden bliver mobbet 6. Spørge ind ved kendskab til, at en kammerat mistrives. Hvad skal der gøres i klassen? 1. Der arbejdes igennem skoleforløbet på at styrke og udvikle elevernes selvværd og sociale kompetence, så mobning undgås. 2. Der udarbejdes i samråd med eleverne ”spilleregler” for klassen. 3. Mobning og klassens trivsel drøftes løbende i klassens tid for at skabe enighed og forståelse for, hvad mobning er og give kendskab til symptomerne på mobning. 4. Arbejde med håndtering af mobning 5. Hvorfor mobber man - fordi man selv er blevet mobbet, kontaktforsøg, lavt selvværd eller ikke forstår andre. 6. Endvidere drøftes den enkeltes og klassens ansvar i mobbesituationer. 7. Eleverne skal kende de foranstaltninger, der sættes i værk ved mobning. 8. Drøfte trivselsundersøgelser. 9. Individuelle elevsamtaler 10. Minde om, at man skal respektere hinandens forskellighed 11. Opbygge et godt kammeratskab på tværs af klasserne.

12. Drøfte klassens spilleregler når en ny elev starter i klassen. 13. Alle skal være opmærksomme på, hvordan vi taler til og om hinanden – tal (et) ordentligt (sprog). 14. Sig undskyld, hvis det var dumt sagt eller gjort. Elevrådet 1. Det er vigtigt, at gå fra de konkrete eksempler til det generelle i snakken 2. Elevrådet skal bidrage til at få evt. mobning frem i lyset – trivsel bør være fast punkt på dagsorden – også i klasserne inden elevrådsmøderne. Hvad kan forældrene gøre? 1. Skolen forventer, forældrene vil samarbejde med skolen om at forebygge og bekæmpe mobning 2. Tale ofte med dit barn om klassens trivsel og vise, du synes, det er vigtigt 3. Gøre dit barn klart, at mobning ikke tolereres og er meget alvorligt 4. Gøre dit barn klart, at når man fortæller om mobning, så hjælper man dem, der har det svært. (Det er ikke at sladre). 5. I tilfælde af mobning, eller mistanke om mobning, kontakt klasselæreren og/eller forældrene til de involverede 6. Være bevidste om forældrenes ansvar som rollemodeller 7. Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater eller deres forældre. 8. Støt dit barn i at dyrke mange bekendtskaber på kryds og tværs i klassen. Det er en styrke for barnet, og det mindsker risikoen for, at nogle er meget isolerede. 9. Sæt spot på “usynlige” kammerater i dit barns klasse. Børn, der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv. Hvad skal lærere, pædagoger og øvrige voksne gøre? 1. På forældremøderne diskuteres ”spilleregler” for f.eks. sociale arrangementer og direkte dialog, der justeres efter 2. På klasseforældremøderne skabes der enighed om, hvad mobning er, og symptomerne på mobning diskuteres 3. På lærernes teammøder drøftes trivsel, mobning og løsning af eventuelle problemer 4. I forbindelse med trivselsundersøgelser forholder skolens ledelse og lærere sig til tegn på mobning 5. Der skal være enighed om, hvad mobning og uacceptabel adfærd er. 6. Ved udarbejdelse af årsplaner, indgår temaet mobning. 7. Læreren informerer gårdvagterne og lærerteamet om de børn, der er udsatte, og om børn, der er tilbøjelige til at mobbe 8. Læreren informerer på forældremøder om klassens trivsel og om arbejdet med at forebygge og tage hånd om mobning 9. Lærerteamet undersøger og tager hånd om mobning i samråd med eleverne. Lærerne tager ansvar for at gribe ind. 10. Skolens personale fortæller i øvrigt aldrig, hvor de har deres informationer fra, men prøver at løse problemet, uden at kilden nævnes. Hvad skal skoleledelsen gøre? 1. Sørge for, at skolen har en trivselspolitik og en antimobbepolitik, der er kendt og accepteret 2. Afsætte ressourcer til forebyggelse og bekæmpelse af mobning og bistå lærere, elevråd, elever og forældre i dette arbejde 3. Iværksætte en trivselsundersøgelse 4. Forelægge trivselsanalysen for de respektive klasselærere, lærerteams, skolebestyrelsen og offentliggøre analysen på skolens hjemmeside 5. I forbindelse med trivselsundersøgelser handler skolens ledelse ved tegn på mobning

Mødetid Eleverne møder altid kl. 8.10. Mødetid for personalet er 10 minutter før ringetid.

Nationale test Alle eleverne tilmeldes de nationale test, som udgangspunkt. Det enkelte barn kan fritages på

baggrund af en pædagogisk og psykologisk vurdering (IU-plan) i samråd med forældre. Hvis eleven ikke skal lave nationale test af personlige årsager, indskrives dette i statusrapporten.

Omsorgsplan ved krisesituationer Unge viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Unges sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. Nogle af de mest almindelige sorgreaktioner hos børn er: •

Angst

•

Stærke minder

•

Søvnproblemer

•

Tristhed, længsel og savn

•

Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd

•

Skyld, selvbebrejdelse og skam

•

Fysiske gener

•

Regressiv adfærd

•

Social tilbagetrækning

Når en elev oplever dødsfald i familien Efter dødsfaldet er blevet kendt • •

Det personale der først får meddelelsen, kontakter resten af teamet og ledelsen. Kontaktlærer / kontaktpædagog vurderer, om hjemmet skal kontaktes.

Procedure overfor forældre •

Hvad skal gøres?

•

Må der flages?

•

Skolens rolle/støtte

•

Familiens behov

•

Primærperson sender en buket til hjemmet.

•

Hjemmebesøg af primærlærer på andendagen efter telefonisk kontakt

Procedure overfor den berørte elev •

Lad eleven vide, at alle voksne på skolen er orienteret. Enten ved at en af de voksne siger det, eller alle voksne på skift går over til eleven. Vær kort i din udmelding og tal kun med eleven om det, hvis denne ønsker det.

•

Kontaktlærer elle kontaktpædagog spørger ind til, om eleven vil tale om det. Lad eleven styre hvor meget der skal tales om det, eller om der skal tales om det overhovedet. Lad eleven styre hvor der evt. skal tales om det.

•

Hvis den berørte elev ønsker at tale om det, så husk at være lyttende og svar på spørgsmål eleven evt. stiller. Gå ikke ind og forklar noget med mindre eleven selv udtrykker ønske om det.

•

Deltidsskole tilbydes

•

Enesamtaler iværksættes. Fokus på denne støtte i nærmiljøet. Lad ham/hende fortælle, når han/hun har brug for det.

Procedure over klassen •

Fortæl den berørte elev, at I vil orientere klassen om dødsfaldet. Respekter, hvis den berørte elev, ikke ønsker at være til stede, når I orienterer klassen.

•

Saml klassen omkring fællesbordet.

•

Fortæl klassen at den pågældende elevs xxx døde i går.

•

Tegn en tidslinie på tavlen: +_____________________ Begravelse________________________

•

Fortæl at den pågældende elev kan være ked af det et stykke tid.

•

Spørg klassen om de har spørgsmål. Har de spørgsmål, svarer I på dem. Har de ingen spørgsmål, går I videre med skemaet. Lad eleverne selv styre, hvor meget de har brug for at tale om det.

Opfølgning •

Skriv et kort fællesbrev samme dag til klassens forældre og læg det i kontaktbogen. Skriv kort at den pågældende elevs xxx er død og I har talt om det i klassen.

Når en elev oplever skilsmisse/langvarig og alvorlig sygdom i familien Generelt •

Det er meget individuelt, hvordan den enkelte elev oplever situationen omkring en skilsmisse/langvarig og alvorlig sygdom. Det er individuelt, hvordan det påvirker elevens skolegang og hvor meget eleven ønsker at tale om det.

Procedure for eleven •

Kontaktlærer og kontaktpædagog er opmærksomme på, om eleven får det svært.

•

Afhold samtaler med eleven. Brug tegnseriesamtaler. KAT- kassen eller andet. Vær lydhør overfor eleven. Det er ikke sikkert eleven ønsker at tale om det.

•

Book evt. tid hos skolens supervisor.

•

Book evt. tid hos psykolog vedrørende individuelle samtaler med eleven.

Efterreaktioner på traumer Vær opmærksom på om eleven udviser tegn på: •

Selvdestruktivitet

•

Aggressiv adfærd

•

Regressiv adfærd

•

Angst eller frygt

•

Behov for overdreven kontrol med hensyn til sig selv og omgivelser

•

Tvangshandlinger

•

Overdreven brug af magi og overtro

•

Hjælpeløshed og passivitet

•

Angstpræget klæbende kontakt

•

Manglende formuleringsevne

•

Udtrykker fremtidspessimisme

•

Skyld / Skam

•

Angst for følelser

•

Hævnplaner

•

Somatiske symptomer

•

At isolerer sig

Litteratur om emnet Følgende kan bringes i anvendelse: •

At tage afsked – Ritualer der hjælper barnet igennem sorgen

•

At tale med børn og unge om døden og om at dø – Da. psykologisk forlag

•

Information til læreren om børn i knib - Det danske filminstitut

•

Sorg og krisereaktion hos børn og unge – KVM, Merete Kabel

•

Børn i sorg – DLF, skole & samfund og Kræftens Bekæmpelse

•

Dødsfald - www.bornsvilkaar.dk

•

Sorgens Angst – Dvd, Kræftens Bekæmpelse

•

Solsort og snefnug – Novelle samling, Kræftens Bekæmpelse

•

Sorgens ansigt – Klassesæt, Kræftens Bekæmpelse

•

Bibliotekskasse om emnet

•

Sådan føles sorg -Klematis

Oprydning Når du forlader et lokale skal: •

Vinduer lukkes

•

Papir og lignende fjernes fra borde og gulve

•

Stole sættes op

•

Lyset slukkes

•

Lokalet aflåses

•

Værdigenstande opbevares korrekt

•

Pc’erne slukkes

•

Radiatorer tjekkes, så de ikke kører derudad!

•

Persienner nedrulles

Ordensregler Medarbejderen skal gribe ind, hvis nedenstående overtrædes: •

En elev der mobber eller taler grimt

•

En elev der skader sig selv eller andre

•

En elev der forstyrrer andre

•

Udviser dårlig adfærd

•

En elev befinder sig i et lokale, hvor eleven ikke må opholde sig

•

En elev virker truende eller ødelægger inventar m.v.

•

Eleven ikke møder

•

En elev der forsøger at trække en anden med ind i en uhensigtsmæssig gruppering eller lignende

•

Mobiltelefon må ikke bruges i undervisningssituationen, udover efter særlig aftale med underviseren. Den må dog benyttes i pauserne.

•

Vi har den holdning, at elever ikke bør gemme sig bag en hovedbeklædning og besværliggøre relationsarbejdet, men det er ikke forbudt. I spisesituationen må der dog ikke bruges hovedbeklædning. Er vi ude til f.eks. udd. messe, så gælder de regler (den ansvarlige tolker) som er på stedet/institutionen. Hver enkelt klasse må kun opholde sig i egen afdeling i pauserne.

•

Besøg i andre klasser kan kun ske efter aftale med modtagende klasses lærer.

•

Eleverne må ikke råbe eller løbe indendørs, men skal færdes roligt og hensynsfuldt.

•

Afkrydsning på fremmødeprotokol skal være på plads inden kl. 9, så køkkenpersonalet ved, hvor mange der spiser (Hvis hele klassen er på tur orienteres køkkenet senest dagen før kl. 12.00!).

•

Når vi er ude af huset, så er det stedets regler der gælder

Det er vigtigt, at medarbejderen er metodebevidst, og samtidig ikke bevæger sig for hurtigt op ad konflikttrappen.

Personlige samtaler 1. Det er vigtigt at oplyse eleven om, at det er ikke alle hemmeligheder, som den voksne bliver betroet, som de kan holde for dig selv. 2. Husk at gøre eleven opmærksom på, hvis samtalen tager en alvorlig drejning, hvor den voksne nødvendigvis bør underrette andre. Dvs. Kathøjskolens medarbejdere har en

udvidet underretningspligt som medarbejder på en specialskole. 3. Vigtigt at skolen sikrer sig, at der er noget om snakken, inden der reageres!

Projektopgaven Alle elever laver projektopgaver. Det enkelte barn kan fritages, hvis det skønnes hensigtsmæssig. Ledelsen ansøges om fritagelse.

Prøver Som udgangspunkt skal alle elever op til Folkeskolens Afgangsprøve. Det enkelte barn kan dog fritages efter en pædagogisk psykologisk vurdering i samråd med forældre.

Prøvepensum Der opgives et samlet pensum i alle klasser i dansk og engelsk. Pensum aftales i fagrådene.

Prøveregler •

Der skal være ro i lokalet under hele prøven.

•

Døren til eksamensrummet lukkes kl. 9.00. Præcis! · Derefter kan eleven møde på kontoret og hvis der forelægger en god forklaring kan ledelsen følge eleven til eksamenslokalet igen.

•

Der må ikke ryges/wc besøg i den første time. Eleven kan blive skrevet i WC-/rygekø. Eleverne ryger udenfor matriklen foran skolen.

•

Eleven må kun ryge én gang og gå på wc én gang under prøven!

•

Elever følges til rygested og wc, samt følges tilbage til egen plads.

•

I diktaten og læseprøven må lokalet ikke forlades, før prøven er slut. Ej heller; wc eller rygning.

•

Eleven rækker altid hånden op, når der er brug for hjælp.

•

Slik/chips hældes i en skål, så det ikke larmer.

•

Lærer må ikke hjælpe eleven, se vedlagte beskrivelse fra skolestyrelsen. Ej heller hjælpe med ”forståelsesord”.

•

Der aftales individuelt med klasselæren, hvor længe den enkelte elev eller klassen skal blive i prøven. Beskeden videregives til alle vagter (gælder ved terminsprøver).

•

Klasselæren sørger selv for:

· Ordbøger

· Skriveredskaber

· Andet

•

Klasser, som har elever til prøver, stiller lærer til rådighed gennem alle vagterne.

•

Tjek evt. skolestyrelsen hjemmesiden/ brochuren som findes på lærerværelset.

Prøvekriterier PRØVEVAGTER: Der indkaldes til møde inden prøver går i gang. Koordinator er ansvarlig for borde. MUSIK: Hvis eleverne ønsker musik i ørerne til prøverne, skal det aftales med egen lærer. Og aldrig på dagen. Dvs. at det skal ligge skriftligt på elevens bord, så vagterne kan se aftalen. FORÆLDRENE: Teamet giver selv forældre besked om alt som tilhører prøven. TID: Der skal hænge tydelige sedler med TID, så eleverne ikke er i tvivl omkring prøvens længde og pauser. ELEVPLADSER: Det er vigtigt at en fra teamet møder op og giver sine ønsker for den enkelte elev på den dag, som er sendt ud af den ansvarlige. USB: Det er koordinator, som har ansvaret for alle USB-stik. Indholdet slettes først dagen efter prøven.

COMPUTERANSVARLIG: Sørger for at alle computere og printere er klar til alle elever (aftaler med de ansvarlige, hvor, hvor mange og hvilke, som skal bruges), samt at der er computer til alle og at de fungerer. Ansvarlig er på skolen under de prøver, hvor der kræves computere. Den ansvarlige sørger for at alt udstyr kommer tilbage til samme “adresse”. DANSKANSVARLIG: Sørger for at der er borde med skilte til alle tilmeldte elever, dagen inden prøven – gerne i samarbejde med koordinator. Sørger også for at lærerne får egne elevers prøver, samt rettevejledninger. Og at ALT til computere er klar. SØRGER OGSÅ FOR AT ALT SENDES TIL CENSOR PÅ RETTE VIS, EVT. I SAMARBEJDE MED KOORDINATOR. MATEMATIKANSVARLIG: Sørger for at der er borde med skilte til alle tilmeldte elever, dagen inden prøven, samt at computere er klar. SØRGER OGSÅ FOR AT ALT SENDES TIL CENSOR PÅ RETTE VIS. SKILTEANSVARLIG: Koordinator er ansvarlig for skilte med elevnavne til alle 5 dage. ENGELSKANSVARLIG: Sørger for at der er borde med skilte til alle tilmeldte, samt at lydanlæg til lyttedelen fungerer DAGEN FØR. Gerne i samarbejde med koordinator. Sørger også for at egne lærere får opgaverne, samt at rettevejledninger ligger klar til terminsprøverne. (Ved FP) SØRGER KOORDINATOR FOR AT ALT SENDES TIL CENSOR PÅ RETTE VIS, EVT I SAMARBEJDE MED KONTORET. Hvis man har elever som skal bruge computere til matematik er lærerne selv ansvarlige, for at alt er klar til dagen. DE PRØVEANSVARLIGE: Sørger for at der er papir, ekstra kuglepenne, indkøb til prøverne, at koordinator får ubrugte opgaver samt at lokaler er opryddet når det forlades. Elevborde skal være klar dagen inden prøverne. - De prøveansvarlige har desuden ansvaret for antallet af vagter på dagen, så vagtantallet giver mening både i prøverummet og i klasserne. Vagterne byttes hvis man er forhindret. Der gives også besked til koordinator. OPGAVEBESVARELSER: Det forventes, at der tages ekstra kopi af den underskrevne opgave. MAD: Der serveres hele stykker frugt og brød kl. 10 til eleverne. Og ingen frokost til prøvetilmeldte elever. KUN hvis de aktivt er tilmeldt i køkkenet. Prøvebestemmelserne forventes læst inden tilsynet - se evt. Kathøjbogen. Husk det er ikke tilladt at lave andet end tilsyn med elever. Der er altid 3 tilstede i klassen. I eget klasseværelse (min. 2 personer). Man sidder i hver sin ende af lokalet, så udsynet er bedst muligt. Undtagelsesvis, når der er få elever tilbage i klassen, kan tilsynet foregå fra døren mellem klasserne. Enkelhed i prøvelokalerne, så få skift som muligt, overlap så alle ikke skiftes på en gang, erfarne og mindre erfarne sammen. Vær opmærksom på “skæve tider” i forhold til - prøvemødetider SKAL holdes!! Nogle af jeres pauser kan blive mindre end de plejer - men der er luft på andre tidspunkter. RYGNING: Ved prøver må der ryges bag Team 9. ORDBOG: I kommende skoleår arbejdes der både med online og fysiske ordbøger.

Rygepolitik Kathøjskolens holdning tager udgangspunkt i Lov om røgfri miljøer (Lov nr 512 af 06/06/2007) og er gengivet i Kalundborg Kommunes rygepolitik, at rygning er usundt og ikke hører hjemme på skolens område. Derfor er det ikke tilladt at ryge på skolens matrikel. De ældste elever i 8. - 10. klasse kan ifølge Bekendtgørelsen om tilsynsforpligtelse (BEK nr 703 af 23/06/2014) forlade skolens område, men de må kun opholde sig i et nærmere afgrænset og aftalt område, så naboerne eller andre ikke generes. Der skal foreligge en skriftlig tilladelse fra forældrene, hvis en elev ønsker at ryge. Det bemærkes, at rygning for en dels vedkommende, kun er et enkelt ud af flere problemer, de har at slås med.

Opsyn Det er den enkelte institution, der beslutter hvilken form for opsyn, der skal føres med rygerne, ofte vil det foregå via stikprøver. Såfremt lærerne opdager at en elev ryger på skolen, så rettes der henvendelse til forældre. Hvis særlige grunde taler derfor, kan skolens leder forbyde enkelte elever at forlade skolens område. Endvidere kan forældrene forlange, at deres barn forbliver på skolen i frikvarterer. Konsekvens Hvis en elev ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, kan skolens leder iværksætte foranstaltninger over for eleven, jævnfør Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (BEK nr 697 af 23/06/2014). Støtte Selv om det er få elever, der er rygere, så er vi bevidste om, at rygning kan “smitte”. Det er vigtigt at bevare den positive dialog om rygning og dens skadelige virkninger, og at vi skal støtte den unge i selv at forpligte sig til at stoppe med at ryge. Det sker bla. i et udvidet samarbejde med den kommunale sundhedspleje og rygestop-kurser. Lejrskoler Det bemærkes, at under ekskursion, lejrskole og lignende er der andre og mere lempelige vilkår gældende, som oplyses af medarbejderne. STU Overordnet set, så har STU det formål at gøre de unge selvstændige og ansvarlige for eget liv, og derfor rettes indsatsen mod dem. Vilkårene er mere lempelige på ungdomsuddannelsesområdet, men selvom der kan indrettes rygekabiner, så ønsker vi ikke at anvende denne mulighed.

Sejlads med elever Nye regler fra Søfartsstyrelsen er under udarbejdelse, men generelt kan der siges, at vi anvender godkendte fartøjer og med godkendt sikkerhedsudstyr i den varmeste del af året, typisk juni, august og september og kun kystnært i fjorde og søer og med forældrenes accept og at elevernes deltagelse er på frivillig basis.

Sexpolitik Folkeskolens seksualundervisning indgår i det obligatoriske sundhedsemne – sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab – der dækker over emner som sundhed, vaner og livsstil. Der undervises i emnet seksualliv, sundhed og sygdom som en helhed gennem hele skoleforløbet, såvel emneopdelt som i tværgående problemstillinger. I modsætning til folkeskolens obligatoriske fag, er der ikke tale om et egentligt fag, men om et emne, der ikke er tillagt et særligt selvstændigt timetal. Børn udsat for seksuelle krænkelser og overgreb udgør et særligt indsatsområde i skolens regi. Med henblik på håndtering af sager med seksuelle krænkelser er det væsentligt, at der både på kommunalt niveau og på den enkelte skole er udviklet en beredskabsplan, der inkluderer tiltag over for både den krænkede og de pårørende, så alle parter får hurtig hjælp. Vigtige elementer: Der rettes fokus på seksualundervisningen i forbindelse med skoleårets planlægning og stille krav i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner eller lignende. •

arrangere pædagogiske temadage, som dels kan anvendes til inspiration, dels til erfarings- og vidensudveksling.

•

udnævne særlige ressourcepersoner med ansvar for at holde sig opdateret om nye undervisningsmaterialer og kampagner m.v.

•

Foreningen Sex og Sundhed tilbyder undervisning og rådgivning om blandt andet sex og rusmidler til skoler og kommuner.

Børn, unge og forældre til enhver tid kan henvende sig til sundhedsplejersken.

Seksuelle overgreb Politik: At vi undgår kontakt med eleverne, der kan opfattes som værende af seksuel karakter. • •

I tilfælde af mistanke fra en elevs side, skal lederen altid orienteres. Lederen tager en snak med de involverede medarbejdere.

•

Lederen tager en snak med den pågældende elev, hvor følgende søges besvaret: (vil du fortælle, om vi skal lave en sag, min vurdering). a. Fortæl, hvad det drejer sig om? b. Er det noget med mimik, sprogbrug, frække vittigheder, kommentarer til din krop, beføling, masturbation eller samleje? c. Hvad skal der mon til for at du får det bedre? d. Grundig information, råd, vejledning eller mestre noget nyt? e. Psykologsamtale?

•

Lederen vurderer reglerne om tavshedspligten i sagen.

•

Lederen vurderer, om den ansattes faglige organisation skal drages ind i billedet.

•

Lederen vurderer, om sagen skal anmeldes til politiet.

•

Lederen vurderer hvornår og hvordan det øvrige personale skal informeres.

•

Ledelsen vurderer hvordan forældrene skal involveres, der eventuelt er i overensstemmelse med elevens ønsker.

•

Endelig har ledelsen det overordnede ansvar for, at de forskellige parter for den nødvendige støtte, herunder kriseberedskab, psykologsamtaler og kolleger.

•

Særlige usikre elever lades ikke alene med en mandlig medarbejder.

Statusrapport/IU planer Statusrapport to gange årligt. Statusrapporten laves to gange årligt og består af tre dele:

1. Staturapport, ICS 120 2. Kathøjskolens Individuelle Udviklingsplan 3. Revisiteringsdel.

Indsatsområderne og opsummering tilrettes dog hver 6. uge. Statusmøder (skole/hjemsamtaler) 2 x årligt med forældre á 55 min. varighed. Teamets to medarbejdere deltagere, sagsbehandler + forældre og elev. UU deltager ved de ældste elever. Ekstra medarbejdere, støttekontakt-personer, PPR, inklusionskonsulent KAN deltage. Tidsrummet vil ofte lægge kl 15.00 - 17.00 på tirsdage.

Støtte/Kontaktperson m.v. Foranstaltningstyperne Kommunen kan beslutte: 1. at det ikke er hensigtsmæssigt at støtte-/kontaktpersonen i forvejen er ansat på Kathøjskolen. Hvis det skønnes nødvendigt, skal det altid aftales med ledelsen. 2. at yde konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold og kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge et dagtilbud, en ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende. 3. at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. 4. at yde familiebehandling eller lignende støtte. 5. at tilbyde døgnophold jf. § 55, for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien på en døgninstitution, i en plejefamilie, på et andet godkendt opholdssted eller i et botilbud.

6. at tilbyde en aflastningsordning jf. § 55, på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted. 7. at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge. 8. at udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien. 9. at yde økonomisk støtte til udgifter, der følger af foranstaltninger nævnt i SEL § 52 stk. 3, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil. 10. at yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet. 11. at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil. 12. at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, på en døgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets eller den unges særlige behov, jf. §§ 40 b, 49 og 51. 13. at formidle et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetale en godtgørelse til den unge.

Sund skole Sund Cafe Som en del af en sund skoledag på Kathøjskolen tilbyder vi i samarbejde med Socialministeriet eleverne muligheden for at købe sund og nærende kost. Beløbet opkræves halvårligt via Forældreintra.

Udgangspunkt Folkeskolens formål §1: ”Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling” Elevernes kost og sundhed er primært en opgave, der ligger hos forældrene, men i en tid med tendens til, at flere og flere får livsstilssygdomme pga. dårlige og usunde kostvaner og for lidt motion, ønsker Kathøjskoen i samarbejde med forældrene at arbejde målrettet med at mindske denne tendens ved at sikre de unge gode og sunde vaner. Sund kost giver brændstof til hjernen, og motion sætter gang i kredsløbet.

Vi sætter fokus på kost og bevægelse for at • • • • •

Give eleverne gode kostvaner Sikre at eleverne får tilstrækkelig med energi fra sund mad og drikke Fremme koncentration og indlæring Give tid og mulighed for bevægelse i frikvartererne. Få gladere elever.

Det vil vi gøre ved • • • •

At få elever og forældre til at beskæftige sig med sund kost via gode kostråd Sikre eleverne gode rammer og tid til at spise deres mad Følge kostråd Have fokus på kost og sundhed i undervisningen

Det forventes, at alle elever har spist et godt og sundt morgenmåltid, inden de møder i skolen, så de kan få størst muligt udbytte af undervisningen. • • • • •

Alle elever kan få årstidens frugt og grønt i 10- og 14-frikvarteret. Alle elever har adgang til frisk, koldt vand i klasserne. Is, slik, sodavand, energidrik og chips medbringes ikke på skolen. Ved fødselsdage deles frugt eller sundt slik ud. Sukkerholdige varer indtages kun ved særlige lejligheder, der defineres af skolen.

Eleverne undervises i kost og sundhed i fagene hjemkundskab, biologi, fysik, idræt og dansk, jf. ”Fælles Mål” for fagene. Skolen deltager i skolernes motionsløb samt andre idrætsarrangementer. Måltidet er en pædagogisk aktivitet, og der arbejdes med gode spisevaner. Fødevarestyrelsen har udarbejdet flg. kostråd, som Kathøjskolen opfordrer til, at man følger.

Gode kostråd 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8:

Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen Spis kartofler, ris groft brød – hver dag Spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt – især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret – og bevar normalvægten Drik vand Bevæg dig mindst 30 minutter om dagen.

Test Alle elever laver test. Det enkelte barn kan fritages, hvis det skønnes hensigtsmæssig. Ledelsen ansøges om fritagelse.

Telefonpenge Der gives ikke tilskud til telefonregning da det forventes at alle samtaler ligger inden for skoletiden.

Timefordelingsplanen Kathøjskolen følger Folkeskolelovens vejledende timefordelingsplan vedr. fagrækken og vi følger ministeriets læseplaner. Fagrækken samordnes i områder ud fra et helhedssyn på den enkelte elevs udvikling, uddannelse og opdragelse. Undervisningen kan ved bestemmelser på undervisningsplanen tilrettelægges som ikke-fagdelt undervisning. (Anført i folkeskoleloven §4 stk 3, hvor folkeskolens fagrække står opført). Beslutning om udeladelse af enkelte fag kan ske i henhold til bekendtgørelse nr. 537 af 16. Juli 1990 §11, når det ikke skønnes hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget. Denne beslutning træffes af skoleinspektøren, efter det har været drøftet på en elevkonference og efter drøftelse med forældrene. Eleverne har mulighed for at gå til Folkeskolens Afgangsprøve. Der tages stilling til dette for hver enkelt elev. Dette sker i samarbejde med elev, forældre og lærere. Kathøjskolen har idræt som særligt indsatsområde. Der tildeles 2 ugentlige idrætstimer og i perioder 2 ugentlige svømmetimer. Derudover kan idræt, metal, design, rollespil, natur, bjergvægklatring, IT, madlavning, modelbyg, skateboard, musik og kajak vælges som valgfag.

Trusler, overfald eller skyderier Ved indtrængen af en bevæbnet person: •

Underret alle omkring dig om truslen

•

Gå ind i nærmeste lokale og lås døren

•

Bloker indgangen til lokalet ved f.eks. at bruge ryggen til en stol som stopper for håndtaget og ved at skubbe borde hen mod døren.

•

Luk vinduerne.

•

Placér jer, så I ikke er synlige fra gange, vinduer o.l.

Læg evt. bordene ned og søg dækning bag disse.

•

Hvis du har adgang til en mobiltelefon, alarmer da politiet, ring 112.

•

Alarmér kontoret på 59 53 46 70 eller ledelsen på mobil.

•

Undgå al anden støj og forhold jer i ro og vær stille.

•

Forbliv i lokalet indtil enten politi eller en skoleansat person kalder jer ud.

Hvis eleverne er uden for skolens bygninger, når angrebet opdages: •

Elever, der opdager en bevæbnet person, underretter alle omkring

sig om truslen

•

Eleverne fjerner sig fra området

•

Hvis du har adgang til en mobiltelefon, alarmer da politiet, ring 112

•

Alarmér kontoret på 59 53 46 70

•

Hvis der er gårdvagter og/eller andre tilstedeværende voksne til stede,

sørger de for, at børnene evakueres fra området

Bagefter: 1. Politianmelde 2.

Orientere leder, personale, elever og forældre i nævnte rækkefølge

Tilbyd krisehjælp

Ture Skal du på ture ud af huset, som har en varighed af over 2 timer, skal det meddeles til kontoret, så skriver det på ugetavlen, så vi altid ved, hvis klassen er fraværende.

Udslusningen af elever Fra idé til uddannelse/job Igennem løbende uddannelses vejledning som foregår i klasserne, samt årlige samtaler med UU vejlederen, kognitive samtaler og værksteds arbejde, finder vi i samarbejde med de enkelte elever, de resourcer, evner og kompentencer som hver elev besidder. Vi tilstræber os at eleverne i de ældste klasser kommer ud i brobygningsforløb på forskellige tekniske skoler. Her udover tilbyder vi arbejdspraktik, erhvervspraktik samt forskellige meningsfyldte job på skolen, for dem der er klar til at afprøve forskellige erhverv. Klasserne tager på forskellige uddannelses messer fra 8 klasse, samt div. virksomheds besøg. I dette skoleår følger vi de udgående elever. De bliver kontaktet løbende og hver enkelt elev har mulighed for at kontakte den voksne fra deres forhenværende klasse. Erfaringer viser os, at de unge har brug for at blive guidet og vide at der er en voksen der forstår dem, og kan afhjælpe hvis der bliver behov for yderligere opfølgning på det nye uddannelssted.

UEA Der forventes at klassen arbejder efter det udleverede uddannelses materiale, hjælp og vejledning kan søges hos den praktikansvarlige, samt husker på de tider der er blevet tildelt til UU vejledning. Hvis tiderne eller der er elever der ikke er fremmødte bedes I give besked til UU-vejleder eller den praktikansvarlige. Klasserne sørger selv for erhvervspraktik for de elever det giver mening for.

Underretning Efter servicelovens § 154 har alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold mishandling, seksuelle overgreb mv. eller lever under forhold, der bringer det sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen.

Følgende punkter overvejes og ledelsen inddrages altid: 1. Verificering a. Nedskrivning b. Gentagelse c. Underskrift af medarbejder 2. Sikring af andre a. Stop af ulovligheder b. Evt. skærpet tilsyn c. Orientering om elevens sårbarhed, men ikke selve sagen d. Evt. andet 3. Sikring af personen a. Personen rummes og forstås 4. Underretning afsendes a. Forældre orienteres om underretningen b. Når kommunen modtager en underretning, skal kommunen foretage en indledende vurdering af sagen. c. Undersøgelser foretages d. Forvaltningen tager stilling til sagen e. Den, der er underretter, bliver ikke part i barnets eller den unges sag, og underretteren vil derfor ikke kunne få oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte kommunen giver barnet eller den unge. Kommunen skal dog senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretning sende en kvittering for modtagelsen. f. Forvaltningen handler

5. Ordensmagten a. Evt. sigtelse 6. Opfølgning a. Hvis sagen trækker ud, hvordan tilpasser vi hverdagen omkring eleven

Valgfag 1. Året starter med en valgfagsintroduktion så hurtigt som muligt. 2. Hvordan kan vi få eleverne interesserede i andre valgfag. 3. Ingen klasseture og lignende om onsdagen. 4. Så vidt det er muligt, ingen afspadsering om onsdagen for valgfagslærere 5. Alle ændringer angående valgfag meldes til koordinator. 6. Ved sygdom finder viceskoleleder vikar. 7. Elever der ikke kan deltage i valgfag efter lærerens eller elevens ønske vil i stedet kunne modtage eneundervisning fra 10 - 12. Herefter har de fri! Ønsker eleven igen valgfag, så skal de selv overtale valgfagslæreren. Eneundervisningslæreren deler eleverne ud i lokalerne oppe i administrationen. 8. Man kan ikke skifte valgfag i løbet af en periode, medmindre helt særlige forhold taler for det. 9. Melder en elev fra undervejs til valgfag, så må de bare vente, da der ikke ydes en særlig service. Næste gang må valgfagslæreren afgøre om der er baggrund for at pågældende skal deltage på valgholdet. 10. Valgfag slutter altid på skolen, medmindre andet er aftalt med Ledelsen. 11. Det er valgfagslærerne som har ansvaret for taxiafmelding, hvis hjemkørsel er ændret.

Visible Learning Målet er at blive synligt lærende skoler. Det betyder, at man som skole hele tiden evaluerer og samler evidens - eller bevis - for sin egen effekt på elevernes læring og justerer indsatsen, hvis det er nødvendigt. DEN SYNLIGT LÆRENDE ELEV Alle skoler har og anvender en struktureret tilgang til at måle elevernes individuelle læringsprogression. Elever anvender aktivt disse værktøjer til at understøtte deres egen læring. Elever og medarbejdere har et fælles sprog for læringsprogression. KEND DIN VIRKNING Alle elever har en tro på og ved, hvordan de opnår fremskridt i deres læring. De er i stand til at handle på det ved hjælp af feedback, som er indlejret i den måde, medarbejdere og elever arbejder og tænker. INSPIRERET OG PASSIONERET UNDERVISNING Der er dialog blandt medarbejderne, som fokuserer på at udvikle deres professionelle praksis. Medarbejdere udfordrer og inspirerer hinandens praksis i et støttende og tillidsfuldt miljø. Denne forandring er synlig i klasseværelset. FEEDBACK Vi arbejder strategisk og systematisk med feedback på alle ni-veauer. Elever og medarbejdere giver feedback til sig selv og andre for at gøre fremskridt i deres læring. Denne feedback gives i en række forskellige former, og der handles altid på den.

Voldsom adfærd Hvis en elev har udvist gentagne tilfælde af farlig adfærd rettet mod skolen, sig selv eller andre, og som kan dokumenteres via notater eller sagsakter, så kan følgende komme på tale: •

Ledelse inddrages og tager en samtale med medarbejderne i elevens team og iværksætter foranstaltning.

•

Ledelsen kan tage en samtale med eleven.

•

Ekstraordinærforældremøde iværksættes.

•

Ekstraordinær netværksmøde, hvor der vindes forståelse for fælles metode/fremgangsmåde. · Forældres accept opnås · Sagbehandlers accept opnås · Andres accept opnåes

•

Vi kan drage de nødvendige konsekvenser ved: · at tilbyde eneundervisning · at eleven sendes hjem på en tænker et par dage · at eleven skal være sammen med en voksen hele tiden, også i pauser · at eleven undervises hjemme

•

Der ydes altid kollegial backup, når en elev bliver voldsom.

I alvorlige tilfælde •

Konsultation for tid hos egen læge med henblik på undersøgelse på Ungdomspsyk.

•

Alt efter omfang kan der blive tale om · øjeblikkelig indlæggelse, · snarlig indlæggelse (op til 14 dage) · og en ventetid på op til 8 måneder

•

Kan man ikke opnå en tryg relation til barnet efter en alvorlig episode, så kan den Psykiatriske Skadestue, i særlige tilfælde drages ind ( Ingemandsvej 18, Indgang 42, Slagelse, tlf. 5855 9303). · 2 – 3 personer kører eleven ind til afdelingen · En person kontakter Skadestuen og orienterer om eleven · Hjemmet underrettes (har altid fået viden om denne mulighed langt tidligere i pro cessen)

•

Undervejs inddrages ledelsen på alle niveauer!

Principper Principper for information Det forventes, at alle medarbejdere er på Intranettet en gang dagligt, da næsten al information udsendes ad denne kanal.

Principper for teamopdelingen Kathøjskolen er en dialogisk skole opdelt i 2 storgrupper. Disse grupper er en opdeling af personalet med det mål at fremme den pædagogiske dialog og udvikling. Det er et grundvilkår i nedenstående, at Kathøjskolen på nuværende tidspunkt er en dialogisk skole og ikke en afdelingsopdelt skole med lukkede enheder på noget niveau. Formålet med teamopdelingen er: •

At selve fagfordelingen skal bygge på værdierne åbenhed, dialog og medindflydelse.

•

At skabe så kvalificerede teams, at det daglige arbejde bliver så udfordrende og udviklende om muligt for eleverne.

•

At fremme, at den enkelte medarbejder bliver i stand til at udvirke og udvikle sin pædagogiske praksis både individuelt og i samarbejde med teamet.

•

At hver enkelt medarbejder bliver hørt og er medansvarlig for processen.

Retningslinjer for fordeling af elever: •

Elevopdelingen starter med et oplæg til fordeling af eleverne i team. Ledelsen udarbejder en skitse til teamopdeling på baggrund af elever der går videre og årets visitation fra Kalundborg Kommune. Frem til udskolingen fordeles eleverne bl.a. efter deres hoveddiagnose. Der tages stilling til om den enkelte elev evt. har brug for et gruppeskift. I 9.-10.klasse fordeler vi i højere grad eleverne i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg – en faglig niveaudeling under hensyntagen til elevens sociale udvikling. Vores egne elever går fra deres gruppe til 10. klasse – her kommer de sammen med elever udefra som kommer enten fra 9. eller 10. klasse.

•

I løbet af foråret diskuteres og redigeres oplægget i et samarbejde med de enkelte teams og ledelsen til et forslag om en endelig fordeling. Det afsluttes med en endelig liste ca. 10. juni.

•

Ved skolestart er der en 14-dages prøveperiode for den enkelte elev, så vi sikre, at de kommer i det rigtige team.

•

Ledelsen tager den endelige beslutning om fordeling af eleverne i grupper, som forelægges for PR.

Åben fagfordeling – retningslinjer for sammensætning af teams: •

MUS i efteråret med afdelingslederne og GRUS i foråret med skoleleder og afdelingsleder, plus en eventuel trivselssamtale med skoleleder, skal medvirke til at afdække ønsker og behov for personlig og faglig udvikling dels for den enkelte og dels for teamet.

•

Synlighed – skemaer hænges op, hvor alle kan skrive sig på. Alle personaler har mulighed for at følge ”slagets gang”. Det skal være tydeligt hvor der er plads til nye kollegaer i de enkelte teams.

•

”Snak på gangene” eller i andre uofficielle rum er en vigtig del af fagfordelingen.

•

Udgangspunktet er, at der dannes teams, som er sammensat dels under hensyntagen til alsidige og faglige kompetencer og dels under hensyntagen til kontinuitet. I princippet har man førsteret til at videreføre arbejdet med sine elever i stamgruppen, med mindre pædagogiske eller faglige forhold taler imod det.

•

Ved sammensætning af team gøres følgende overvejelser: · At personalet omkring en ny gruppe elever kender hinanden godt fra tidligere samarbejdsforhold eller specifikt har valgt hinanden på baggrund af faglige eller pædagogiske begrundelser. · Anciennitet på skolen – erfaring inden for området. · Alder – unge og gamle. · Køn - både mænd og kvinder i teamet.

•

Det er formålstjenstligt at dannelsen af team, både sker på baggrund af et indgående kendskab til eleverne og kendskab til den specifikke opgave.

•

Som udgangspunkt tilstræbes det i så høj gra d som muligt, at imødekomme personalets ønsker. Elevgrundlaget år for år er en forudsætning for, hvor vidt personalets ønsker kan imødekommes.

•

Ledelsen tager den endelige beslutning om fordeling af personalet i grupperne.

Principper for vikardækning Overordnet er det vigtigt, at eleverne, i løbet af et år, modtager så stor en del af deres undervisning, både på det faglige som på det sociale plan, af kendte lærere og pædagoger i teamet. •

Så meget fravær som muligt f.eks. kursus, gruppemøder og ekskursioner skal være kendt og planlagt før der lægges skemaer

•

Ved sygdom forsøges det så vidt muligt at timerne af kollegaen i teamet og ved flere

dage dækkes af en for gruppen kendt medarbejder. Det tilstræbes at de planlagte aktiviteter for gruppen gennemføres. •

Ved længerevarende sygdom skaffes der så vidt muligt en kvalificeret afløser.

•

Elever som er langvarigt sygemeldte får tilbud om, at kunne indhente det forsømte pensum, som foreskrevet i folkeskoleloven. Forældrene kan inddrages f.eks. i forhold til lektielæsning.

•

Kendt fravær håndteres i teamet som beskrevet i politik vedr. tjenestefrihed i medar-bejderhåndbogen. Grupperne koordinerer ønsker om tjenestemæssige ændringer m.m., således at alle i gruppen ved hvilke kolleger, der er væk hvornår. Som udgangspunkt kan to medarbejdere ikke holde fri på samme dag, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende. Det samme er gældende vedr. kursusdeltagelse.

Politikker og procedurer Samarbejdspolitik På Kathøjskolen arbejdes der i teams. Dette samarbejde bygger på et fundament af åbenhed og gensidig respekt mellem de forskellige faggrupper. Teamorganisering: •

Kathøjskolen er opdelt i fem huse.

•

Et klasseteam består af en lærer og en pædagog.

•

Hvert team mødes en gang om ugen, på det skemalagte teammøde. Der skal være en mødeleder, en dagsorden og et referat. Alle i teamet er ansvarlige omkring aftaler om arbejdsfordeling til internt brug i teamet.

•

Teamet dækker selv så bred en fagkompetence som muligt.

Samarbejdets intensitet og indhold: •

Teamet udveksler ideer og forventninger til hinanden, og finder derigennem frem til et fælles udgangspunkt for samarbejdet om den enkelte elevs udvikling i løbet af skoleåret.

•

Teamet samarbejder om planlægning og evaluering af den enkelte elev og klassens samlede undervisning/behandling samt trivsel.

•

Lærerne har hovedansvaret for tilrettelæggelsen af den skolefaglige undervisning. Pædagogerne indgår i undervisningen med de særlige kvalifikationer, som karakteriserer pædagog-faget. Dog dækker/rækker man i et vist omfang ind i hinandens område med 1/3.

•

Pædagogerne der har timer til fritid har ansvaret for at etablere og forberede udviklende fritidstilbud til eleverne.

•

Teamet samarbejder med henblik på at udvikle den enkelte elevs personlige og sociale kompetencer.

•

Teamet samarbejder og har fælles ansvar for forældrekontakt

•

Alle i teamet er forpligtet til i samarbejde med ledelsen at sikre at problemer og konflikter mellem teamets medlemmer bliver løst.

Kontaktpersoner: •

Kontaktlærer og kontaktpædagog afstemmer forventninger til samarbejdet om den enkelte elev, og udarbejder i fællesskab den endelige statusskrivelse.

•

Kontakt vedr. folkeskolens indhold og fællesfaglige tiltag afstemmes mellem kontaktpædagog og kontaktlærer.

Ansættelsespolitik Ansættelsesudvalget kan bestå af en tillidsrepræsentant for faggruppen, eventuel medarbejderrepræsentant fra klassen, ledelsesrepræsentant samt skoleinspektør

Ansættelse af ledere Ved ansættelse af skoleinspektør samt viceskoleinspektør følges Kalundborg Kommunes overordnede regler. Ansættelsesudvalget vil blive nedsat ved ansættelse af afdelingsledere.

Opsigelse af medarbejdere Principper for opsigelse af medarbejdere ved eventuelle fremtidige nedskæringer. Såfremt antallet af medarbejdere overstiger det forventede behov tilpasses antallet af ansatte til behovet efter følgende principper: Ved udøvelsen af skøn lægges afgørende vægt på a) Pædagogiske forhold, f.eks særlige kompetencer i forhold til elevgruppen, uddannelse eller erfaring. b) Faglige forhold, f.eks. fagkombinationer. c) Særlige personlige forhold, f.eks specielle kompetencer, etiske hensyn m.v. d) Ancienitet på stedet. e) Strukturelle forhold, f.eks teamsammensætning, ansættelsesgrad.

Omsorgspolitik I løbet af en årrække som medarbejder på Kathøjskolen, vil nogle medarbejdere komme ud for kriser, som vi som skole ser os forpligtet til at yde vores del for at afhjælpe bl.a. for at fastholde medarbejderne. Det kan være kriser, som overvejende opstår pga. arbejdsmæssige forhold, (problemer med eleverne, kolleger eller andet), eller af privat karakter (dødsfald, skilsmisser eller andet). Enhver kan henvende sig til ledelsen for at få en samtale, ligesom ledelsen kan kontakte en medarbejder, som man tror, har behov for en samtale. Ledelsen træffer sammen med den enkelte beslutning om, hvilken hjælp den pågældende har behov for. En sådan samtale er fortrolig og det er medarbejderens eget valg, om andre skal informeres om problemet. Den hjælp der ofte vil blive tilbudt er: •

Samtaler hos supervisor.

•

Nedsat arbejdstid i en periode, evt. som delvis sygemelding.

•

Krisehjælp. Skolen kan indenfor 24 timer, tilbyde en krisehjælpssamtale, samt et kortere terapeutisk forløb.

Til psykologisk eller terapeutisk hjælp bevilges der oftest 5 timer, som opfølgning på akuthjælp. Medarbejder og ledelse holder kontakt med hinanden for at afstemme det bevilgede forløb. I enkelte tilfælde kan 5 ekstra timer bevilges. Der kan ydes tjenestefri til denne hjælp evt. de første gange, men i et længere forløb skal aftalerne ligge udenfor undervisnings-/børnetid, hvis det er muligt.

Mobbepolitik for Kathøjskolen Vision: Mobning må ikke forekomme på vores arbejdsplads Ved mobning forstår vi: “en situation hvor en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid udsætter en anden person for handlinger, som denne opfatter som sårende, krænkende eller nedværdigende. Godsindede drillerier mellem venner eller enkeltstående konflikter mellem ligeværdige parter er ikke mobning.” Mobning er en uacceptabel handling, der ikke alene går ud over offeret, men også har negativ indvirkning på dennes kolleger, kommunikationen og videndelingen samt ikke mindst arbejdspladsens fortsatte udvikling.

Derfor skal: •

Vores arbejdsplads være et sted, hvor det er godt at være

•

Alle have ret til at blive behandlet med respekt

•

Alle omgås hinanden på en værdig måde

•

Vores arbejdsplads være rummelig for alle – det vil sige, at der skal være plads til hinandens forskelligheder

•

Vi tage alle henvendelser om mobning alvorligt, undersøge dem seriøst og følge op ved at tage de nødvendige forhåndsregler.

•

Vores arbejdsplads i ord og handling vise, at mobning og anden negativ behandling af medarbejdere og ledere er uacceptabelt

Håndtering af mobning •

Alle medarbejdere har ret og pligt til at gribe ind, hvis mobning finder sted, eller i tilfælde hvor konflikter går over grænsen for acceptabel adfærd.

•

Alle har et medansvar for at sikre, at konflikter ikke eskalerer.

•

Ved tilfælde af mobning kontaktes enten tillids- eller sikkerhedsrepræsentant eller leder. Forekomst af mobning skal tages op og behandles i sikkerhedsgruppen

•

Et hvert tilfælde af mobning skal altid forsøges løst på lavest mulige niveau, hvorfor kolleger og ledelseskontakt har en særlig forpligtelse til at agere på begyndende mobning.

•

Det er ledelseskontakten som er ansvarlig for at sikre at ofre for mobning bliver behandlet på en værdig måde

•

I tilfælde af konflikt- og mobningssager på Kathøjskolen, skal der medtænkes ekstern rådgivning/supervision i håndteringen af sådanne sager.

•

Ved enhver arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse vil der være specielt fokus på det psykiske arbejdsmiljø, herunder mobning.

•

En gang om året drøftes emner i forhold til ”God omgangstone” på et Pædagogisk Rådsmøde

Sygefraværspolitik 1. Indledning Kommunen vil med sin arbejdsmiljøpolitik søge at sikre et så lavt sygefravær som muligt hos personalet. Der henvises i den forbindelse også til personalepolitikken. Sygefraværspolitikken skal medtænke alle årsager til sygefravær. Årsager til sygefravær kan inddeles i 3 grupper: •

Ikke-arbejdsbetingede årsager.

•

Arbejdsbetingede årsager i såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø.

•

Arbejdspladsens kultur, herunder især normer og holdninger til sygefravær, samt ledelsens håndtering af sygefravær.

2. Forebyggelse og reduktion af sygefravær på den enkelte arbejdsplads Det er den lokale ledelses ansvar, at udviklingen i sygefraværet drøftes i både samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupperne. Samarbejds- og sikkerhedsudvalg På baggrund af drøftelserne om sygefraværets udvikling skal MED og Sikkerhedsorganisationen iværksætte tiltag, der kan være med til at mindske sygefraværet. Der kan være tale om at: •

kortlægge institutionens håndtering af sygefravær, herunder anvendte procedurer og synliggørelse af sygefraværet.

•

afdække mulige årsager til fraværet, herunder især problemer i arbejdsmiljøet.

•

foreslå forbedringer af arbejdsmiljøet.

3. Lederens ansvar 3.1 Procedurer omkring håndtering af sygefravær Det er lederens opgave og ansvar, at de procedurer og retningslinier, der nævnes i sygefraværspolitikken, føres ud i livet på den enkelte arbejdsplads. 3.2 Omsorg og omtanke Lederen skal skabe åbenhed om sygefravær på arbejdspladsen, ved at gøre det til et tema, der kan diskuteres. Lederen skal udvise interesse og opmærksomhed overfor medarbejdere med sygefravær. Lederen kan, efter aftale med den sygemeldte, kontakte vedkommende. 3.3 Holdning til sygefravær Lederen skal være opmærksom på normerne og holdningerne til sygefravær på arbejdspladsen og på sin egen rolle i dannelsen af dem.

4. Sygefraværsstatistikker

Som et led i indsatsen overfor sygefraværet skal sygefraværets omfang, udvikling og årsager løbende undersøges. Ligesom det gælder for det øvrige arbejdsmiljøarbejde skal indsatsen for at reducere sygefraværet primært ske lokalt på den enkelte arbejdsplads. Løn- og Personaleafdelingen udsender løbende kvartals- og årsstatistikker over sygefraværet. Statistikkerne skal anvendes aktivt bl.a. som værktøj til bedømmelse af arbejdsmiljøet. 4.1 Samtaler om sygdom Medarbejdere, der i løbet af en periode enten har haft et antal kortere sygeperioder, et samlet større sygefravær eller usædvanlige udsving i sygefraværet indkaldes til samtale med de respektive personaleansvarlige. Ved disse samtaler har lederen og medarbejderen mulighed for at drøfte sygdomsårsagen igennem. Samtalen skal afdække, om der er forhold på arbejdspladsen, der har betydning for sygefraværet, og hvad der kan gøres for at forbedre dem.

5. Generelle tiltag 5.1 Helbredshensyn i arbejdssituationen Hvor det kan lade sig gøre, skal der tages særlige hensyn til en medarbejders helbred, hvis det her igennem bliver muligt at fastholde vedkommende på arbejdspladsen. 5.2 Sygemeldte medarbejdere Det skal tilstræbes, at medarbejdere, der er sygemeldt gennem en længere periode, bevarer tilknytningen til arbejdspladsen. 5.3 Barns sygdom Medarbejdere med mindreårige børn kan komme i vanskelige situationer, når børnene er syge. Arbejdspladsen skal se positivt på en medarbejders anmodning om frihed ved barns første og anden sygedag. I tilfælde, hvor frihed ved barns første og anden sygedag ikke er tilstrækkeligt til at løse problemer med pasning, bør arbejdspladsen være positiv overfor adgang til afspadsering, flexdage, ferie med kort varsel eller eventuelt frihed uden løn. 5.4 Afskedigelse på grund af sygdom Afskedigelse på grund af sygdom foretages altid på baggrund af en konkret vurdering af mulighederne for raskmelding eller eventuel overtagelse af anden passende stilling. Medarbejdere, der udvikler eller pådrager sig en livstruende sygdom med en kort prognose, eller hvor en arbejdsskade udvikler sig til en kronisk lidelse/handicap, skal så vidt det er muligt fastholdes på arbejdspladsen. Dette skal ske gennem tilrettelæggelse af arbejdet og indretning at arbejdsstedet, der tager hensyn til medarbejderens særlige forhold. Løn- og Personaleafdelingen drager omsorg for en koordinering mellem pension og ansættelse.

Procedure ved længerevarende sygefravær Ved langvarigt fravær tages der efter 1 uge første kontakt til den sygemeldte. Efter 2 uger afholdes kontaktsamtale, efter 4 uger anden kontaktsamtale og efter 6 uger første statussamtale og efter 10 uger afholdes den anden statussamtale.

Procedure ved hyppige og kortere sygefraværsperiode Det er den nærmeste leders ansvar at gribe ind, når en medarbejder får et uforholdsmæssigt højt fravær på grund af sygdom, og som minimum skal der holdes en samtale med medarbejderen om sygefraværet. • Når antallet af sygeperioder er 4 eller derover inden for et halvt år. •

Antallet af sygedage udgør 10 eller derover på et halvt år.

For nyansatte, der inden for de første 3 måneder af ansættelsen har et unormalt højt sygefravær, skal der ske en vurdering i samråd med Personalestaben om pågældendes eventuelle fortsatte tilknytning til Kalundborg Kommune. Særlige forhold Ansatte, der lider af en fremskreden livstruende sygdom, behandles ikke efter de foranstående regler, men individuelt under medvirken af den nærmeste leder og Personalestaben. Tillidsrepræsentanten deltager, hvis den sygemeldte ønsker det.

Sygefraværssamtale Medarbejderen indkaldes, hvis vedkommende har haft 5 sygefraværsdage på 12 måneder. Formålet med sygefraværssamtaler er dels at drage omsorg for den enkelte medarbejder, dels at nedbringe sygefraværet. Samtalen skal som udgangspunkt være med til at afdække, om der er arbejdsmiljømæssige årsager til fraværet. Det skal understreges, at sygefraværssamtalerne udelukkende er en samtale om sygefravær. •

Samtalen skal være en anledning for medarbejderen til at tale om, hvorfor vedkommende ofte er væk fra skolen.

•

Det skal understreges, at medarbejderen ikke er pligtig til at orientere om, hvad han/ hun har fejlet.

•

Det er vigtigt, at ledelsen og medarbejderen sammen afdækker, hvad man kan gøre for at begrænse årsagerne til et forhøjet sygefravær. Årsagerne kan findes både i arbejdsmiljøet og knyttet til den enkeltes arbejdssituation, men kan tillige være socialt eller psykisk betinget med oprindelse i privatlivet. Uanset hvad årsagen er, er det vigtigt at ledelsen drøfter med den pågældende, om arbejdspladsen kan bidrage til at bedre situationen, så fraværet igen nedbringes.

Har en medarbejder et kronisk sygt barn, eller et barn med tilbagevendende lange sygeperioder, kan en medarbejders anmodning om tjenestefri til pasning af mindreårigt, sygt barn ifølge Serviceloven imødekommes, når hensynet til tjenestestedet tillader det og når barnets forhold gør det nødvendigt. Skyldes medarbejderens fravær fra skolen et sygt barn vil samtalen forløbe efter samme retningslinjer. I samtalen kan det være relevant at komme ind på følgende emner: •

Hvilke muligheder har du, når dit barn er sygt?

•

Ændring/bytning af skemafri dag (f.eks. i forbindelse med undersøgelser)

•

Møde senere?

•

Tjenestefri uden løn eller tabt arbejdsfortjeneste jvf. Serviceloven § 29.

Aftalerne skal foreligge i skriftlig form, underskrevet af begge parter. Aftalerne evalueres, og sagsforløbet afsluttes efter nærmere aftale. Samtaleforløbet opbevares i medarbejderens personalesag. Medarbejderen eller ledelsen kan, hvis det ønskes, invitere tillidsrepræsentanten med til mødet.

Mulighedserklæring Mulighedserklæringen (indført oktober 2009) består af 2 sider: En side, som leder og medarbejder skal udfylde, og en side, som lægen skal udfylde. Inden lægen kan udfylde sin del af erklæringen, skal leder og medarbejder have udfyldt den første side.

Det er den samme lægeerklæring – mulighedserklæring – der skal bruges, uanset om medarbejderens sygefravær er kortvarigt, gentaget eller langvarigt. Lederen kan forlange erklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i medarbejderens sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Det betyder, at erklæringen også kan udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke aktuelt er sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig. Erklæringen er relevant i de tilfælde, hvor lederen efter dialog med medarbejderen er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til medarbejderens helbred for, at medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet på hel eller nedsat tid; enten med de sædvanlige opgaver eller med tilpassede opgaver. Den nye erklæring ændrer ikke ved, at man som arbejdsgiver har ret til efter funktionærloven at kræve nærmere oplysninger om sygdommens varighed gennem medarbejderens egen læge eller speciallæge, ligesom arbejdsgiveren fortsat i henhold til ledelsesretten kan kræve en lægeerklæring fra medarbejderen, hvis andet ikke er aftalt lokalt, som dokumentation for at medarbejderen har lovligt forfald.

IT-politik Du skal: • • • • •

holde dit password hemmelig skrive om og til andre med respekt og i et pænt sprog altid logge af og slukke skærm, når du forlader computeren passe godt på computerudstyret overveje grundigt, hvor meget du vil printe ud

Du må ikke: • logge dig på computerne med en andens brugernavn og adgangskode • ændre i maskinens opsætning eller udseende • downloade, kopiere eller installere programmer i nogen form • dele dine musikfiler (MP3-filer) med andre • skrive mobbende eller nedsættende beskeder/mails til andre eller på anden måde genere nogen elev eller medarbejder ”digitalt” • bruge netværket i forbindelse med områderne porno, racisme eller forherligelse af vold Overtrædelse af reglerne vil medføre sanktioner fra skolens side, du kan blive udelukket fra at være bruger af netværket i op til en måned.

Kursuspolitik I Kathøjskolens værdigrundlag er det beskrevet, som væsentligt, at tilgodese alle personalegrupper (lærere, pædagoger, pedeller, rengøringspersonale, administration og ledelse) kontinuerligt opdateres fagligt til arbejdet og at der tages hensyn til den enkeltes personlige udvikling. Vi ser uddannelse som en livslang proces, som både drejer sig om læring i praksis, efteruddannende kurser og om formaliseret og kompetencegivende, relevant uddannelse med bevis, eksaminer osv., samt kurser der styrker og uddanner medarbejdernes personlige sider. Det forventes, at Teamet dækker sig selv ind.

Hvad skal de nyerhvervede kompetencer bruges til? Målet med, at en medarbejder uddanner sig, må altid være, at de erhvervede kundskaber og kompetencer kommer Kathøjskolen til gode. Der ligger således en forpligtelse fra medarbejderens side i forhold til at operationalisere sin viden og fra skolens side til at give medarbejderen mulighed for at bruge den i arbejdet. Denne gensidige forpligtelse kan afstemmes i medarbejderudviklingssamtalen, eller når kurset/uddannelsen bevilges. Der skal gives mulighed for at videregive viden til andre, ligesom skolen kan have interesse i, at personalet uddannes indenfor bestemte indsatsområder.

Procedure Ved de årlige MUS bliver der talt om medarbejderens ønsker mht. uddannelse på kort og på langt sigt og der udarbejdes en plan og indgås aftaler for uddannelsesforløbet. Også skolens ledelse

kan opfordre til at medarbejderen uddanner sig. Hermed sikres, at der uddannes videre fra den enkeltes aktuelle ståsted. Det er desuden muligt, kontinuerligt at henvende sig til skolens ledelse for at tilkendegive personlige ønsker om uddannelse. Medarbejderen er således også selv ansvarlig for at opsøge relevante kurser og tilkendegive sine ønsker overfor ledelsen. MED-udvalget orienteres om indsatsområder og behov i forhold til udmøntning af skolens kursuspolitik.

Økonomi Det er skolens klare målsætning, at så mange medarbejdere som muligt, får mulighed for at uddanne sig både til glæde for sig selv og til gavn og glæde for Kathøjskolen. Samtidig er kurser også en ressourcekrævende foranstaltning både mht. økonomi og arbejdstid på skolen. Som hovedregel gives kursusafgift, transport, tid og tjenestefri med løn til kurset. Kurset bevilges altid i forhold til den grunduddannelse, man har og for at opkvalificere denne, til det arbejde, man udfører på Kathøjskolen. Efter nærmere aftale med den enkelte kan skolen støtte medarbejderen ved at tilrettelægge arbejdstiden, så studier er mulige og ved, i videst muligt omfang, at tilbyde fri i form af feriefridage, afspadsering og tjenestefri uden løn i forbindelse med eksamenslæsning og eksamen. Ved kurser af længere varighed fx.: •

De fagspecifikke uddannelser (Folkeskolens fagrække). Det påhviler skolens ledelse at sikre, at fagrækken kan dækkes.

•

Andre kurser og konferencer, der sikrer skolens faglige, specifikke viden udvikles og giver basis for nye pædagogiske tiltag og indsatsområder generelt og på den skolefaglige del.

•

Pædagogiske efteruddannelser: Max. 1 modul. Kursusafgift betales – tid giver man selv. Desuden kan man ansøge om dækning af udgifter til obligatorisk litteratur i forbindelse med uddannelsen. Man kan ligeledes ansøge om dækning af udgifter til litteratur i forbindelse med den afsluttende opgave.

For lærere og pædagoger er følgende kurser prioriteret: Fælleskurser: •

Fælles kurser med de andre specialskoler

•

Kurser tilrettelagt af Med-udvalg og efter ønske af Pæd.Råd og/eller ledelse.

Tildeling af ovenstående kurser sker dels ved rækkefølge og dels efter skolens behov, idet det er skolens intension, at flest muligt er i gang med et relevant uddannelsesforløb.

Konflikthåndtering Ved enkeltstående voldsomme konflikter skal den enkelte medarbejder altid: •

Forsøge at dæmpe konflikten med alle kendte pædagogiske metoder (Oplysninger på elevstamkortet).

•

Aftale en bagvagtsordning f.eks. med en anden gruppe eller en fra ledelsen.

•

Aftale dagens videre forløb. Vurdere om den/de involverede har brug for en pause eller om ”Beredskabsplanen i forbindelse med vold” skal iværksættes.

•

Ledelsen inddrages hvis der akut er behov for ekstra personaledækning.

•

Kontakte og underrette forældrene og ledelsen om forløbet.

•

Udfylde ”Indberetning om fysisk magtanvendelse” og evt. ”Dokumentationsskema” der udførligt beskriver handlingsforløbet.

•

Papirerne afleveres til lederen, senest næste dag.

•

Gennemgå konfliktforløbet på næstkommende husmøde.

•

Tilrette elevstamkortet med de nye erfaringer.

•

På baggrund af forløbet tages der stilling til, om der skal skrives en logbog for eleven.

•

Har der været flere enkeltstående konflikter i ugens løb, kan husmødet og ledelsen indkaldes mhp. en strategiændring i forhold til eleven.

Forløb, med daglige voldsomme elevkonflikter, der strækker sig over længere tid, max 14 dage; • Ledelsen indkalder til et stormøde med deltagelse af: •

Ledelsesrepræsentant

•

Elevens lærere og pædagoger

•

Elevens forældre

•

Psykolog evt. psykiater kan inviteres

•

Sagsbehandler inviteres

På mødet udformes en handleplan for den involverede elev. Udgangspunkt for planen er alle dokumentationspapirer, logbog med beskrivelse af forløbet, samt den samlede situation for personale og øvrige elever i gruppen. Planen iværksættes så hurtigt som muligt. Ledelsen sørger for at handleplanen løbende evalueres og tilrettes. Sikkerhedsrepræsentanterne holdes løbende á jour.

Magtanvendelse For at afværge, at elever øver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang. En elev, over for hvem der anvendes magt af den i stk. 2 nævnte karakter, kan af læreren omgående udelukkes fra klassen, hvorefter skolelederen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger. Enhver episode skal ledelsen orienteres om. Snarest herefter nedskrives forløbet som så vidt det er muligt underskrives af den pågældende elev. Der ydes altid den nødvendige kollegiale førstehjælp i disse situationer. Når tingene er faldet til ro gennemgås episoden og den evalueres. Vores politik: At vi så vidt det er muligt undgår fysisk magtanvendelse overfor eleverne og forsøger med gentagelser, tilbagetrækning eller udelukkelse. 1. Den pågældende lærer, der udsættes for en chokerende hændelse skal hurtigst muligt meddele det til leder/anden lærer. 2. Snarest kommer en anden person til hjælp/støtte i selve situationen. 3. Der forsøges på forsvarlig vis, snarest at lave en længere pause for pågældende lærer. Det er væsentligt, at læreren ikke bare tager hjem! 4. Lederen/anden person varetager samtale med pågældende på lærerværelset, hvor situationen gås igennem flere gange og der tages hensyn til forståelige følelsesudbrud. 5. Der kan træffes foranstaltninger for at undgå gentagelser de kommende dage. 6. Det er pågældende der selv afgør, hvornår han/hun er færdig med episoden. Den lyttende part skal på eget initiativ forslå fortsættelse af samtalen. 7. Senest følgende dag skal læreren nedskrive situationen og samtlige lærere informeres om episoden. 8. Lederen kontakter pågældende dagen derpå og forsøger at afklare eventuelle behov i forbindelse med episoden. 9. Sikkerhedsorganisationen informeres på første møde med henblik på at få undersøgt hændelsen og drøfte mulige forebyggende foranstaltninger og indberetninger afleveres.

Graviditetspolitik På Kathøjskolen betragter vi det som noget positivt, når en medarbejder er blevet gravid. Vi har valgt at formulere en graviditetspolitik, som gælder for alle ansatte på Kathøjskolen i for-

bindelse med graviditet. Den skal give tryghed i arbejdet og sikre, at gravide kan have sikre og passende vilkår på jobbet, så gener under graviditeten på grund af arbejdet minimeres. Graviditet er ingen sygdom eller sygelig tilstand, men fordi arbejdet på Kathøjskolen indebærer mange forskellige fysiske funktioner, vil vi gerne være med til at tilrettelægge det daglige arbejde, således at medarbejderen kan fortsætte med at arbejde på skolen frem til barselsorlovens påbegyndelse. Dog kan der være behov for at se nærmere på arbejdets tilrettelæggelse, når en medarbejder bliver gravid. Ofte kan der være tale om ganske små ændringer, der kan medvirke til, at medarbejderen undgår en sygemelding under graviditeten og derved kan beholde kontakten til arbejdspladsen længere. Når en medarbejder kommer og fortæller, at hun er gravid, skal ledelsen hurtigst muligt aftale et tidspunkt med medarbejderen, hvor vi kan planlægge evt. ændringer i det daglige arbejde. Samtalen kan f.eks. indeholde følgende punkter, alt efter hvad den pågældende medarbejder har brug for at samtale om: •

Behov for at indrette arbejdspladsen på en anden måde.

•

Behov for at få ændret skema for en periode.

•

Mulighed for at være ”delvist” sygemeldt efter gældende regler.

Ledelsen skal informere medarbejderen om: •

Forholdsregler ved smitsomme sygdomme på skolen.

•

Skolens tiltag vedr. evt. ekstra vikardækning, hvis der er behov for det.

Senere i graviditeten kan der opstå behov for en ny samtale, alt efter hvordan graviditeten og/ eller skolens hverdag forløber. Det er den ledelsesansvarlige, der står for at indkalde medarbejderen. Kolleger til den gravide forventes at hjælpe med at sikre, at den gravide har mulighed for at kunne ændre i arbejdstilrettelæggelsen, hvis hun har behov for det, og det aftales med ledelsen. Den gravide, kollegerne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at tage initiativ til at løse graviditetsgener, der skyldes arbejdet. Kolleger skal være ekstra agtpågivende i forbindelse med smitsomme sygdomme, når der er en gravid kollega på skolen.

Stresspolitik Forebyggelse af stress på Kathøjskolen Det er vigtigt at forebygge stress. Ubehandlet kronisk stress vil før eller siden føre til sammenbrud eller udbrændthed. Dette kan i værste fald være invaliderende, endog dødeligt. Derfor er det til enhver tid bedre at undgå alvorlig stress, frem for at skulle behandle den. Vi ønsker derfor heller ikke, at stress skal være et tabu. At lukke øjnene for stress, gør det kun værre. • Vi vil på Kathøjskolen iværksætte en række initiativer til forebyggelse af stress: • Der afholdes minimum 6 supervisionsamtaler pr team • Der afholdes 1 årlig stop-op-møde for Sikkerhedsudvalg • Punktet ”Hvordan har du det?” er et fast punkt på alle teammøder. • Stress indgår som et emne i MUS/GRUS. • Fokus på sygefravær i Sikkerhedsudvalg og MEDudvalg. Alle medarbejdere har til enhver tid mulighed at komme med forslag til stressreducerende tiltag. Tal med din sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentant eller leder.

Håndtering af stress Det er vigtigt, at alle ved, hvordan de skal forholde sig, i tilfælde af, at en medarbejder er alvorligt stresset. Alvorlig stress skal opdages så tidligt som muligt, da det så er lettere at gøre noget ved den. Hvordan opdager vi stress? Vi har alle - medarbejdere og ledere - et fælles ansvar for at lokalisere stress på arbejdspladsen. Vi skal hjælpe hinanden med at være opmærksomme på stress. Tegn på stress kan f.eks. være

vedholdende hovedpine, træthed, tristhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær og humørsvingninger. Hvad gør en stresset medarbejder? Føler du dig stresset, eller er i tvivl om, om dine symptomer kan være et tegn på stress, så tag en snak med en af afdelingslederne. Du kan også tage en snak med din skoleleder, eller en god kollega. Vigtigst er, at du taler med nogen om det. Hvad gør man, når man opdager, at en anden medarbejder er stresset? Ofte vil den stressede medarbejder ikke selv være klar over det, selvom kollegaerne tydeligt ser det. Derfor er det vigtigt, at du som kollega enten tager en snak med den stressede medarbejder.

Sygdom, medarbejdere Du skal melde dig syg mellem kl. 7.20 – 7.50. Både sygemelding, andet akut fravær og raskmelding SKAL ske til koordinator og til nærmeste kollega/samarbejdspartner. Inden kl. 14 næste dag giver du meddelelse om, hvornår du har til hensigt at raskmelde dig. HUSK: Ved deltidssygemelding skal der altid gives besked til administrationen/ledelsen •

Raskmelding på samme tlf.nr. Tidligt muligst (gerne på sidste sygedag) og senest kl. 07.45 på første arbejdsdag.

Hvis din leder gerne vil have en ”varighedsudtalelse”, får du et brev. Det sender vi, når du har været syg i 14 dage. Bag på brevet skal din læge skrive, hvor længe han mener din sygdom varer. I tilfældet af, at din leder ønsker en lægeerklæring, kan du få den hos din læge, når du har været syg i 3 dage. Har du på et år haft mange perioder på 1 – 3 dage, kan din leder kræve at få en lægeattest fra første sygedag. Hvis det sker får du et brev, som du skal give til din læge. Skolen betaler den regning du får af lægen. Følger du ikke reglerne, har vi ikke pligt til at udbetale løn.

Fridage m.v. Vær opmærksom på, at fridage skal bruges jævnligt over året og meddeles i god tid, dvs senest 14 dage før dagen ønsket afholdt. Fridage, afspadsering, og omsorgsdage. Vedrørende omsorgsdag skal barnets cpr. nr. meddeles til sekretær. Der er en hensigtserklæring om at medarbejderne ikke holder fri ved fællesarrangementer.

Politik vedrørende værdidage Skolens mål er, at medarbejderne kan få flest mulige ønsker vedr. afholdelse af frihed tilgodeset, samtidig med at tilbuddet til eleverne ikke forringes. Skriftlig ansøgning og/eller indkaldelsespapir om værdibaseret dag, V-dag, skal ske til nærmeste leder. Teamene koordinerer ønsker om tjenestemæssige ændringer m.m., således at alle i teamene ved hvilke kolleger der er væk hvornår. Som udgangspunkt kan to medarbejdere ikke hold fri på samme dag, med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende. Det samme er gældende vedr. kursusdeltagelse. Alle tjenestemæssige ændringer skal gives til den vikaransvarlige – i god tid og senest 5 skoledage før afholdelsen, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Ved ønske om afholdelse af restferie m.v. udover to dage skal der varsles mindst 1 måned før. Ledelsen giver besked tilbage på, om anmodningen kan imødekommes eller ej. I tilfælde af, at medarbejderne ikke internt i et team kan finde en løsning på en given problemstil-

ling, træder ledelsen ind og løser problemet i samarbejde med personalet. Følgende forhold kan, efter vurdering fra ledelse, give en medarbejder en værdidag i begrænset omfang: •

Alvorlig sygdom, dødsfald eller begravelse

•

Bryllup

•

Fødsel

•

Jubilæer

•

Flytning

•

Læge og tandlægebesøg som er akut

•

Barn sygdom

•

Donortjeneste

•

Vidneforklaring

Ad 1. Alvorlig sygdom, dødsfald eller begravelse Man har ret til en fridag i forbindelse med nære pårørendes (bedsteforældre, forældre, stedforældre, svigerforældre, søskende, svogre, svigerinder, ægtefælle, børn og svigerbørn) alvorlige sygdom, dødsfald eller begravelse. Ved dødsfald kan ansatte efter eget ønske få fri enten på dødsdagen eller på en af de følgende to hverdage. Ved begravelse kan man få fri på begravelsesdagen. Er denne i forvejen en ordinær fridag, er der dog ikke mulighed for at få tjenestefri med løn. Medfører omstændighederne længere rejse, dvs til et sted uden for Sjælland, Møn og LollandFalster og Fyn, kan der i hvert af de nævnte tilfælde gives 1 ekstra fridag. Ved begravelse kan man efter eget ønske få fri enten dagen før eller dagen efter begravelsen. Hvis der er behov for yderligere frihed, vil skolen så vidt det er muligt prøve at få det nødvendige fravær regnet ind i arbejdstidsplanen (som afspadsering). Er det ikke muligt benyttes ferie/feriefridage, og/eller tjenestefri uden løn. Ad 2. Bryllup Ved eget, børns eller søskendes bryllup og eget, forældres eller svigerforældres sølv-, guld- eller diamantbryllup kan der i hvert tilfælde gives 1 dags tjeneste frihed, der ydes på selve den dag, begivenheden finder sted. Er denne dag i forvejen fridag, bliver der ikke tale om at give tjenestefrihed. Såfremt begivenheden finder sted uden for Sjælland, Møn og Lolland- Falster og Fyn, kan der gives 1 dags tjenestefrihed ud over den omtalte fridag. Tjenestefriheden gives efter den ansattes ønske – enten dagen før eller dagen efter begivenheden. Ad 3. Fødsel Ved et barns fødsel vil der kunne gives faderen 1 dags tjenestefrihed enten den dag, hvor barnet fødes, eller den nærmest forudgående eller efterfølgende dag, idet man herved forudsætter, at denne dag er en arbejdsdag for faderen. Faderen kan frit vælge 1 fridag i 3 dages perioden. Hvis de omtalte 3 dage i forvejen er fridage kan der ikke gives tjenestefrihed. Ad 4. Jubilæer Ved 25 og 40 års tjenestejubilæer gives der jubilaren tjenestefrihed på jubilæumsdagen, såfremt denne ikke falder i syge- eller ferieperiode. Hvis jubilæumsdagen i forvejen er ordinær fridag, gives tjenestefrihed den nærmeste forudgående eller efterfølgende arbejdsdag. Ad 5. Flytning Ved bopælsskifte gives tjenestefrihed på flyttedagen. Ad 6. Læge eller tandlægebesøg Ved læge- og tandlægebesøg m.v. er udgangspunktet, at sådanne konsultationer – så vidt muligt – lægges uden for arbejdstiden. Er dette imidlertid udelukket, følges nedenstående regler:

Fravær begrundet i eget læge- og tandlægebesøg m.v.: •

Ikke-akutte besøg: Den tid, der medgår i anledning af besøget, skal afholdes af medarbejderen selv.

•

Akutte besøg: Den tid, der medgår i anledning af besøget afholdes af kommunen, såfremt besøget finder sted inden for arbejdstiden.

•

Besøg hos speciallæge: Den tid, der medgår i anledning af besøget, skal afholdes af medarbejderen, memindre det dokumenteres over for lederen, at konsultation uden for arbejdstiden er udelukket.

•

Langvarig ambulant behandling på sygehuset, klinik eller lignende.

Den tid der medgår i anledning af behandlingen, afholdes af kommunen, såfremt behandlingen finder sted inden for arbejdstiden og ikke kan placeres udenfor. Graviditetsundersøgelser på hospital, hos egen læge og jordemoder. Den tid der medgår i anledning af behandlingen, afholdes af kommunen når fravær er foreneligt med forholdene på tjenestestedet. Ad 7. Fravær begrundet i barns læge- og tandlægebesøg m.v. •

Ikke-akutte læge-, tandlæge- og speciallæge besøg samt behandling på sygehus, klinik eller lignende.

Sådanne besøg er ikke omfattet af reglerne om en medarbejders fravær med løn til pasning af et sygt, mindreårigt, hjemmeværende barn på dets første sygedag. Den medgående tid skal derfor afholdes af medarbejderen selv. Da det kan være svært – næsten umuligt – at få tid hos specialister, hospitaler, skoletandlæge m.fl. udenfor normal arbejdstid, er der mulighed for, at man efter aftale med den nærmeste leder, kan anvende barns første sygedag til ovennævnte besøg, hvis det ikke er muligt, at disse besøg kan finde sted udenfor normal arbejdstid. Fraværet kan alene udgøre den medgåede tid, og skal ske på tidspunkter, hvor de generer arbejdet mindst muligt og registreres som for ”barns sygdom”. • Akutte læge-, tandlæge- og speciallægebesøg samt behandling på sygehus, klinik eller lign. Den tid, der medgår til besøg hos læge m.v., er omfattet af reglerne om barns sygdom. Ad 8. Barns sygdom Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første og anden sygedag, hvis: •

Barnet er under 18 år

•

Barnet har ophold hos den ansatte

•

Fravær er nødvendigt af hensyn til barnet

•

Det er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen

I vurderingen af, om der kan gives fri, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter. Hvis en ansat misbruger ordningen, kan adgang til barns første og anden sygedag inddrages. Ad 9. Donortjeneste Til varetagelse af bloddonortjeneste gives der fornøden tjenestefrihed. Ad 10. Vidneforklaring I tilfælde, hvor den ansatte er retlig forpligtet til at møde for at afgive vidneforklaring, kan der tilstås fornøden tjenestefrihed, såfremt sådan frihed ikke har kunnet skaffes ved omlægning af tjenesten eller ved tjenestebytning, og under forudsætning af, at vidnestævningen forevises for den ansattes leder.

Der er endvidere mulighed for at søge om ”tjenestefri uden løn” det vil sige, at man selv betaler sin frihed. Det kan ske ved at bruge feriefridage, afspadsering (omsorgsdage el. lign.) eller ved at blive trukket i løn.

Lejrskole Lejrskoler er primært i Danmark. Uden for landets grænser skal der ansøges om inden efterårsferien. Lejrskoler kan også holdes på Kathøjskolen. Der udfyldes diætersedler ved hjemkomst. Regnskab afleveres senest tre hverdage efter hjemkomst.

Seniorpolitik Seniorpolitikken indgår som et vigtigt led i personalepolitikken. Seniorpolitik er defineret som alt, hvad Kalundborg kommune kan gøre for sine medarbejdere i den sidste del af deres ansættelse. Som seniormedarbejder/leder betragtes alle ansatte fra omkring 60 år og opefter. Målet med en seniorpolitik er: •

At tilstræbe en blød overgang til pensionisttilværelsen.

•

At der søges at skabe mulighed for seniormedarbejdere/ledere for at overgå til mindre belastende stillinger.

•

At sikre, at der sker den nødvendige ledelsesmæssige fornyelse.

•

At sikre, en fornuftig anvendelse af ældre ansattes erfaringer og viden.

•

I visse situationer at fastholde ældre ansatte.

Overvejelser omkring en leder/medarbejders overgang til en seniorordning bør indgå som en del af udviklingssamtalerne, så der i god tid tages stilling til den ansattes fremtid i Kalundborg Kommune. Seniorpolitikken skal introduceres for at få klarlagt de ansattes holdning og for at øge bevidstheden om fordelene for den enkelte ved aktivt at arbejde med planlægning og forberedelse af perioden som seniormedarbejder/-leder og af - evt. gradvis - overgang til den tredje alder. Dette kan f.eks. ske ved “Gå-hjem”-møder og/eller seminarer med ægtefæller.

Politik for nyansatte Det er vigtigt, at den nyansatte fra første dag føler sig velkommen og tryg når man starter på Kathøjskolen, uanset hvilken faggruppe man tilhører. Derfor er en grundig og omhyggelig introduktion nødvendig, således at den nyansatte hurtigst muligt falder til, i såvel faggruppen eller teamet som på selve Kathøjskolen. Det er vigtigt at den nyansatte hurtigst muligt bliver introduceret for alle relevante forhold, som har betydning for det arbejde, man skal udføre, samt for at medarbejderen hurtigst muligt falder til i det nye arbejdsmiljø. Alle nyansatte får intro i andre klasser. Alle nyansatte lærere og pædagoger i får mulighed for at låne bøger på skolen om vores teoritiske grundlag.

Introduktion for nyansat pædagogisk personale I løbet af den første ansættelsesuge udfærdiges, sammen med afdelingslederen, en plan for introforløbet. Den nyansatte medarbejder bliver indkaldt til en trivselssamtale efter ca. 1 måned med den afdelingsleder som medarbejderen er tilknyttet. Samtalen har til formål at sikre at den nye medarbejder trives på arbejdspladsen, samt at diskutere og klarlægge forhold som har vakt undren eller utilfredshed.

FØL-ordning til nyansatte En nyansat på Kathøjskolen får tildelt en FØL-ordning af en erfaren medarbejder i løbet af de

første 3 måneder. Det forventes, at den erfarne medarbejder sørger for at bringe den nyansatte ind i kulturen på Kathøjskolen, samt at få den nye medarbejder til at føle sig velkommen.

Kontaktperson Den nyansatte lærer eller pædagog bliver tildelt en kontaktperson fra det faste personale i teamet, som den nyansatte skal være i. Kontaktpersonfunktionen består i at vise den nyansatte til rette i de rutiner og arbejdsgange, som er specielle for gruppen, at give den nyansatte et indblik i de enkelte børns særlige behov, samt hvilke særlige pædagogiske strategier og undervisningsmetoder som anvendes i forhold til børnene. Desuden er det kontaktpersonens opgave at give den nyansatte en rundvisning på skolens område, præsentere personen for de andre gruppers personale, admini-strationen og det vejledende team, samt sørge for at den nyansatte får alle de relevante praktiske oplysninger, som er nødvendige for at kunne varetage sit job på en tilfredsstillende måde. Leder af pedel samt administrationen sørger selv for at finde en tilsvarende kontaktordning.

Forventninger til den nyansatte Det forventes at man som nyansat på Kathøjskolen reflekterer over og anvender den indsigt, som man får på kurser. Det forventes at den nyansatte løbende dygtiggør sig ud fra ens personlige ståsted, interesser og faglige niveau, med henblik på hele tiden at udvikle sig i sit arbejde med børnene. Det forventes at den nyansatte løbende rådspørger og anvender teammakkeren og afdelingslederen i forbindelse med diagnoser, tvivlsspørgsmål, pædagogiske tiltag, eller særlige problemstillinger med børnene, som kræver skærpet opmærksomhed.

MUS og GRUS MUS (medarbejder-udviklings-samtale) MUS skal være med til at udvikle og optimere samarbejdet med den enkelte medarbejder på skolen. MUS skal betragtes som et gode for medarbejderen, og dels være en evaluering af året der gik og dels en mulighed for at udtrykke håb og visioner for fremtiden. Der gennemføres MUS hvert år. MUS afholdes med det enkelte personales nærmeste ledelsesrepræsentant. Alle får tilbud om en samtale inden 15. april. Det er muligt at vælge GRU samtaler (gruppe): • •

Lærere og pædagoger – ledelsesrepræsentant for afdelingen. Begge parter kan ønske at få skoleinspektøren med til samtalen. Viceinspektøren og afdelingslederne – skoleinspektøren.

Der findes på skolen skemaer, som kan bruges som inspiration for samtalen. Man kan altid på andre tidspunkter af året bede om en MUS.

GRUS (gruppeudviklingssamtale) Grus skal være med til at optimere samarbejdet i teamet omkring den enkelte klasse. At optimere betyder her, at det der er i fokus er samspil og modspil. Det handler om, at udvikle en praksis, hvor flere personer kan arbejde sammen om løsning af en fælles opgave. Det handler om, at I bedst muligt skal kunne koordinerer jeres kompetencer – at I kan gøre et bedre stykke arbejde sammen, end I hver for sig ville kunne gøre det.

En anden væsentlig funktion ved GRUS er, at alle teams på skolen ser sig som en del af hele Kathøjskolen. Det vil sige, at samtalen også skal runde tanker om, hvordan teamet ser sig selv i forhold til den overordnede målsætning for skolen. GRUS er dels en evaluering af året der gik og dels en mulighed for at udtrykke håb og visioner for fremtiden. GRUS er grundlaget for det kommende års organisering af arbejdet og er derfor placeret i januar/ februar som opstarten til næste års teamopdeling. Man kan altid på andre tidspunkter af året bede om en GRUS. Skoleinspektøren afholder de årlige GRUS–møder med de enkelte team. Der findes skemaer på skolen, som udleveres og bedes gennemarbejdet af teamet til at understøtte og kvalificere evalueringen og samtalen.

Råd og udvalg MED-udvalg Der er på Kathøjskolen etableret et MED-udvalg (samarbejdsudvalg). Sammensætning: Morten Krogh de Voss, skoleleder Jacob Thorsted, viceskoleinspektør Anders Løbner Pedersen, TR for pædagoger Mia Jetoft, TR for DLF Claus Blunck, medarbejderrepræsentant Helle Møller, AMR - arbejdsmiljørepræsentant Lone Maul, afdelingsleder Medarbejdsudvalget medlemmer sidder i en 2-årig periode, hvorefter der afholdes valg. Referat fra møderne udsendes på Skoleintra. Du er altid velkommen til at gå til din faglige repræsentant i MED-udvalget, såfremt der er emner du ønsker behandlet.

Sikkerhedsudvalg Kathøjskolens sikkerhedsudvalg har til formål at tilgodese medarbejdernes sikkerhed og trivsel. I dette forum diskuteres omstændigheder omkring virksomhedens arbejds- og sikkerhedsforhold. Sammensætning: Morten Krogh de Voss, skoleleder Helle Rasmussen, AMR - arbejdsmiljørepræsentant

Pædagogisk Råds-møder og andre møder Afholdes fortrinsvis efter akkordaftaler. Disse møder er for hele det pædagogiske personale og er dels informationsmøder, dels møder der tages fælles pædagogiske problemstillinger om kultur og historier til debat og hvor der foregår en vidensdeling mellem personalet på skolen.

Fælles arrangementer Et fællesarrangementudvalg tilrettelægger fællesarrangementer i løbet af året. Arrangementerne skal være planlagt medio september. Det forventes, at der er 4 foredrag og 4 arrangementer, hvor eleverne er aktive. Husk at anvende tjeklisten til fælles arrangementerne!

Udvalgsarbejde Alle opgaver der for pædagoger/lærer ligger i ”Balance” ligger efter skoletid!

Årshjul, Kathøjskolen Dagligt 1. Afkrydsning, herunder FOKUS på 2. Fravær/opringning/afhentning 3. Morgenrunde 4. Fælles emne 5. Koncentrationstræning (ej på computer!) 6. Gennemgang af dagens program/ ugens program 7. Give administration besked om man er væk fra skolen i mere end 2 timer ------------------------8. Metodisk tilgang til den enkelte unge 9. Fysisk og psykisk struktur, så eleverne oplever støtte 10. Et sammensat kravsystem, der i høj grad kan rumme de forskellige elever 11. Omsorg og tryghed og VI-oplevelser 12. Frontallapkorset tankegang 13. Mening gives til det den unge gør 14. Bevidsthed om, at forskellige personer oplever det samme forskelligt 15. Regulering af overfladeadfærd ------------------------16. Dagen slutter med en evaluering og en italesættelse af dagen

Ugentligt • • •

Nyt på Forældreintra Ugentlige elevsamtaler Husk at afbestille mad i køkkenet dagen før!

Månedsvis •

Indtastning af fravær på intra

Fælles værdier Snak med elever om værdier for en god skole 1. Det er vigtigt, at du er her… ellers savner vi dig 2. Vi møder til tiden 3. Vi er morgenglade og hilser på hinanden 4. Vi taler pænt til hinanden 5. Vi spiser pænt i ro og hygge 6. Vi taler med og ikke om hinanden 7. Vi lærer også gennem konflikter 8. Vi overholder de fælles regler 9. Vi tager godt imod nye elever 10. Vi hjælper gerne andre 11. Vi går for os selv, når vi er oppe at køre 12. Vi er tolerante over for menneskers forskellighed

August Dato

Husk

uge 34

Elevernes valgfagsønsker afleveres første fredag inden kl. 12

uge 34

Skoleskema afleveres til ledelsen

uge 34

Skoleskema lagt ind på Klasse-intra

uge 34

Et datoplanlagt forældremøde afleveret til ledelsen

uge 35

• • • •

Husk introduktion af CLIO , samt andre programmer Dansk, Historie, Matematik-fessor

• Nærmere info kommer fra ledelsen i starten af skoleåret uge 35

Elevsamtaler i kalenderen

uge 35

Der gennemføres individuelle udviklingssamtaler én gang om ugen af ca. 20 minutters varighed, hvor hovedpunkter kan nedskrives i en elev-mindmeister, som eleven kan få udskrevet. Disse samtaler skal fremgår af ugeskemaet.

uge 35

Elevtilmelding til tysk

uge 35

Skole/hjem datoer udmeldes til ledelsen

uge 35

Samtykke fra alle elevers forældre/plejeforældre - indhentes/afleveres til ledelsen

uge 35

Alle vigtige telefonnumre/adresser indhentes på elever og forældre/plejeforældre til kontoret

uge 35

Erhvervspraktik planlægges i egne klasser/arbejdspraktik aftales med kontoret

uge 35

Medicinoplysninger indhentes på alle elever.

September Dato

Husk

uge 36

Årsplan afleveret til ledelsen • Dansk • Matematik • Engelsk • Fysik • Emneårsplan med datoer for emner for hele året

uge 36

Årsplan lagt ind på Klasse-Intra. Minimum emneårsplan: Emnerne er datolagt for hele skoleåret

uge 37

Sidste frist for madpenge

uge 37

Sociale historier påbegyndes på eleverne

uge 38

Det forventes, at der for hver elev er et skema ud fra statusrapporten, hvor der står tre ting eleven er god til og tre ting som eleven har svært ved og derfor har brug for hjælp til. Disse ting skal være tilgængelige i klassen.

uge 38

Seneste udlevering af konferencetider til forældre Husk at skolen abonnerer på Ordbogen, samt mange andre fag på nettet.

uge 39

Tjek på, om elever og forældre ønsker lektier

uge 39

Modtaget invitation til UU-informationsmøde

uge 40

I løbet af september måned er der lavet test i: • MG • ST • Sådan er jeg

uge 40

Elevrådsdatoer meldes ud for hele året.

uge 40

Erhvervspraktik planlægges i egne klasser/arbejdspraktik aftales med koordinator.

uge 40

Ugentlige mål i matematik skrives i ugeplanen.

Oktober Dato

Husk

uge 40

Statusrapporten/ICS 120 laves/justeres to gange årligt, med sidste nyt og tests + standpunktskarakterer vedlægges og afleveres til ledelsen senest 14 dage før møde.

uge 40

Seneste tilmelding til konfirmationsforberedelse. Før endelig svar på opstart er vi afhængige af Sognepræstens tilbagemelding.

Uge 41

Erhvervsorienteringplan er lavet, hvor eventuel praktik og brobygning er planlagt.

uge 43

Karakterblad udleveres.

uge 44

Projektopgave: OVERORDNET EMNE OFFENTLIGGØRES fra ledelsen Erhvervspraktik planlægges i egne klasser/arbejdspraktik aftales med Nina Ugentlige mål i matematik skrives i ugeplanen. Hjælpemidler til FP-prøver overvejes og tjekkes.

Uge 45

At der i uge 45 er laves en undersøgelse af klassen ved Godskole.dk

November Dato

Husk

Uge 46

Alle elever er forberedt og klar til projektuge i uge 47

Uge 47

Senest uge 47 har indkaldte elever været til sundhedsplejerske

Uge 48

Fremlæggelse af projekter i uge 48

uge 48

Karakterer afleveres til sekretær for elever i 8. kl. og derover skal have karakterer i dansk, matematik, engelsk, fysik, historie, geografi, kristendomskundskab

Uge 48

Projektopgaven afleveres til kontoret sidst i november

uge 48

Endelig beslutning af hjælpemidler

uge 49

Er der taget stilling til, hvilke elever der ønsker at gå op til FP

uge 49

Senest den 30. november laves ansøgning på, hvilke elever der har særlige behov til FP. Erhvervspraktik planlægges i egne klasser/ arbejdspraktik aftales med Nina Info på forældreintra Ugentlige mål i matematik skrives i ugeplanen.

December Dato

Husk

Uge 51

Tilmelding til terminsprøver, elevliste - afleveres til koordinator Erhvervspraktik planlægges i egne klasser/arbejdspraktik aftales med koordinator Info på forældreintra

uge 51

Ugentlige mål i matematik skrives i ugeplanen

Januar Dato

Husk

uge 1

Tjek på nye frikvartersvagter

uge 1

Pia udleverer karakterlister til alle teams

uge 1/2

Udlevering af besked til forældre om frist for madpenge

uge 3

Eleverne er klar til terminsprøverne i uge 3 Erhvervspraktik planlægges i egne klasser/arbejdspraktik aftales med koordinator Info på forældreintra Ugentlige mål i matematik skrives i ugeplanen

uge 4

Karakterliste

uge 4

Sidste indbetaling for madpenge

uge 5

Tilmelding startes til ungdomsuddannelser

Februar Dato

Husk

uge 8

Inden udgangen af februar er der lavet test i: • MG • ST • Sådan er jeg Resultater på • MG • ST • Sådan er jeg Erhvervspraktik planlægges i egne klasser/ arbejdspraktik aftales med koordinator Info på forældreintra Ugentlige mål i matematik skrives i ugeplanen

Marts Dato

Husk

uge 9

IU-plan for hver elev laves IU-plan laves/justeres to gange årligt, med sidste nyt og tests + standpunktskarakterer vedlægges på intra.

uge 10

Taget stilling til, hvilke elever der kan deltage i Nationale tests i • Matematik • Dansk • Engelsk • Fysik Erhvervspraktik planlægges i egne klasser/arbejdspraktik aftales med Nina Info på forældreintra Ugentlige mål i matematik skrives i ugeplanen

April Dato

Husk

April

Der tilmeldes egne elever til nationale test

April

Nationale test afholdes

Uge 15

At der i uge 15 er lavet en undersøgelse af klassen ved Godskole.dk undersøgelse.

medio

Udtræksfag offentliggøres Erhvervspraktik planlægges i egne klasser/arbejdspraktik aftales med koordinator Info på forældreintra Ugentlige mål i matematik skrives i ugeplanen Kontoret udleverer karakterlister til teams - årskarakter Kontoret laver lister klar til FP-prøver

Maj Dato

Husk

uge 16

Eleverne har kendskab til FSA procedurer og tidspunkter

uge 17

Censorfordeling/virksomhed uddeles

uge 17

Medarbejderne har tjek på deres vagter til FP

uge 18

Årskarakter på alle elever fra 8. klasse

uge 19

Medarbejdere afleverer deres ønsker til kommende skoleår Erhvervspraktik planlægges i egne klasser/arbejdspraktik aftales med koordinator Info på forældreintra Ugentlige mål i matematik skrives i ugeplanen Kontoret gør lister klar til muntlige FP-prøver Karakterlister (årskarakter) afleveres til kontoret

Juni Dato

Husk

uge 22

Invitation til dimission udsendes/invitation til sidste forældremøde/fest

uge 24

Tilmeldinger afleveres til dimission

uge 25

Sidste frist for datoer til fælles årskalender Erhvervspraktik planlægges i egne klasser/arbejdspraktik aftales med koordinator Info på forældreintra Ugentlige mål i matematik skrives i ugeplanen

Listen er på ingen måde fuldstændig. Aftaler der laves med skolen, hinanden, samarbejdspartnere, forældre og elever huskes og overholdes, indtil andre laves.

Praktiske oplysninger Ferie Optjeningsår og feriens længde Ferieåret går fra 1. maj til 30. april - hvilket betyder, at det er i denne periode, ferien skal afholdes. Du optjener ferie med løn for hver måneds fuld beskæftigelse i et kalenderår, hvad der svarer til 2,5 dag pr. måned. Ferie opgøres i en femdages uge, således at der for et kalenderår optjenes 2,5 dage x 12 måneder = 30 feriedage, som igen er lig 6 uger. Den sidste uge (eller 5 feriefridage) har dog særstatus, da man kan vælge at få den indregnet i normen, udbetalt eller overført til næste ferieår. Du skal således være ansat et helt kalenderår på Kathøjskolen for at få 6 ugers ferie med løn. Indtil du har været ansat i et helt kalenderår, kan du regne 2,5 dage pr. måned, og på denne måde finde ud af, hvor mange feriedage med løn, du har optjent. Eksempel: Du er ansat 1. august 2010. Du vil så i ferieåret 2011/2012 have optjent 2,5 dage x 5 (nemlig for månederne august, september, oktober, november, december) = 12,50 dage med fuld løn. Resten af dagene (12,5 – 30 = 17,50) har du eventuelt et feriekort fra dit tidligere ansættelsessted, som du kan bruge til at dække det løntræk, der vil forekomme, når du afholder resten af de 6 ugers ferie. Såfremt du er nyuddannet kan du få feriedagpenge. I det tilfælde må du rette henvendelse til din organisations arbejdsløshedskasse.

6. ferieuge Alle feriedage skal afholdes inden 1. maj 2016.

Omsorgsdage Forældre har ret til fravær fra arbejdet i 2 dage pr. kalenderår pr. barn til og med det år barnet fylder 7 år, med henblik på omsorg for barnet. Retten til omsorgsdage i et kalenderår gælder uanset på hvilket tidspunkt af året, den pågældende tiltræder. Ret til omsorgsfravær omfatter biologiske forældre, adoptivforældre og indehavere af forældremyndigheden. Barnet skal have ophold hos den ansatte. Omsorgsfravær kan holdes som hele eller halve dage. Fraværet kan afvikles uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle orlov. Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb. Der er dog mulighed for at overføre ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget, til det næstfølgende kalenderår.

Varsling af omsorgsdage Omsorgsfravær skal varsles tidligst muligt. Ved afvikling af en omsorgsdag tages hensyn til forholdene i teamet, og fraværet aftales med teamet i forvejen. Når barnet er sygt indgår en afvejning af hensynet til tjenesten overfor barnets alder, sygdommens karakter m.v.

Flextid (Afspadsering) • Det er ledelsen, som fører regnskabet med timerne i EDUCA • Alt flextid aftales med teamkoordinatoren inden det afholdes. Dvs. at der skal være “grønt lys” til dagen, inden du bruger ekstra tid ud over normen. • Alt afholdelse af Flextid (afs) aftales med ledelsen i god tid på Intra. • Der må max. opspares til det som svarer til en uges fri (40 timer)

Befordring i egen bil Du kan få kørselsgodtgørelse, hvis du i arbejdsmedfør kører i egen bil. Det kan f.eks. være kørsel med en elev.

Ved kørsel til kurser, møder o. lign. skal du være opmærksom på, at det er afstanden fra Kathøjskolen til kursusstedet du kan få betaling for. Kørselsskemaet får du på skolens kontor, og godtgørelsen udbetales sammen med lønnen. Det er vigtigt at bemærke at kørsel med børn i egen bil er på eget ansvar.

Indkøb og bestilling af varer Medarbejderen foretager selv indkøb med ansvar for eget budget. Større indkøb over 3000,- kr. vendes dog med ledelsen.

Med faktura Så vidt muligt købes større ting altid fra firmaer hvor det er muligt at få en faktura. Fra 1. februar 2005 blev det indført at alle fakturaer til og fra det offentlige i Danmark skal sendes elektronisk. Alle danske virksomhedsejere har fået tilsendt oplysninger om dette. Yderligere information kan findes på både Kalundborg kommunes og økonomistyrelsens hjemmesider. Når du indgår aftale med en leverandør, SKAL du sikre dig at vedkommende er bekendt med reglerne vedr. elektronisk fakturering. Kathøjskolen modtager udelukkende fakturaer via vores EAN-nr: 5798007457365. (Eneste undtagelse er udenlandske fakturaer, som skal bogføres på rådhuset). Vi støder stadigvæk på leverandører, som ikke vil ”have noget med det der at gøre”. Beskeden er her helt klar – så kan vi ikke handle med vedkommende. Derfor SKAL du allerede ved bestilling af varer, kursus mm, gøre opmærksom på, at fakturaen skal være elektronisk, sådan at handlen kan afbrydes med det samme, hvis leverandøren har den holdning.

Kontant Hvis du har brug for kontanter, kan du få et udlæg som du kvitterer for, eller du kan selv lægge pengene ud, og så få refunderet beløbet bagefter. •

Der skal være kvittering for alle beløb – ellers kan du ikke få penge.

•

En kvittering skal indeholde oplysning om HVOR der er købt ind og HVAD der er købt.

•

Den lille ”Dankortkøb” slip som nogle gange udleveres eller er hæftet forneden på en bon, er IKKE en kvittering!

Hvis du afleverer flere bon’er på én gang, skal de skrives ind på et afregningsark som fås på kontoret. Løse bon’er skal påføres initialer og konto (fx team 3). Kontantkøb over kr. 500,- må kun ske efter aftale med kontoret.

Aflønning af artister, musikere, kokke m.m. Hvis skolen hyrer en person udefra til at levere en ydelse, er der kun flg. to muligheder for betaling. Hvis personen driver en registreret virksomhed, skal vedkommende sende en faktura til vores EAN. Hvis det er en privatperson, kan løndelen udbetales som honorar til vedkommendes nemkonto. Der trækkes ikke skat ved udbetalingen, men beløbet indberettes til Skat. Skema til honorarudbetaling kan hentes på kontoret. Der kan ALDRIG udbetales ”løn” direkte.

www.ReklameService.dk

Kommunal specialskole for børn og unge med særlige behov

Stejlhøj 6 4400 Kalundborg Tlf: 59 53 46 70 Fax: 5951 4873 e-mail: kathøjskolen@kalundborg.dk www.kathøjskolen.dk