LUNDBYE LANDMARKS
Røsnæs
Johan Thomas Lundbye
1818 . 2018 Kalundborg
9 steder
hvor Lundbye lavede sine billeder
Indvies og åbnes den 12. august 2018
1 Vor Frue Kirke, 1837 Adgang: Ved Havehuset i Kalundborg Museums have. Uden for museets åbningstider: i vesthjørnet af kirkepladsen. Det slående ved dette ungdomsmaleri er, at den 'femtårnede' Vor Frue Kirke mangler sit midterste, store tårn. Tårnet var der, da Lundbye som barn voksede op i byen, men det styrtede sammen i 1827 og blev først genopbygget i 1871 længe efter Lundbyes død i 1848. Han brugte den ofte som motiv og Karl Madsen skrev i 1896 herom i sin biografi at han ”…mange Gange har tegnet den i ypperlige Tegninger, (og) har godtgjort for os, at den også uden det store Midtertaarn tog sig statelig og ærefrygtindgydende ud”.
2
En Gravhøj ved Raklev på Refsnæs, 1839 Adgang: Gå fra enden af Skeltoften mellem to parceller og følg stien på græsmarken bagved, der fører op til dyssen.
Det er karakteristisk for de større oliemalerier, som Lundbye udarbejdede hjemme i København i vinterhalvåret, at de forholder sig temmelig frit til de skitser og studier, som han havde lavet i felten om sommeren. Således også dette værk fra Raklev Høje. Den monumentale stendysse i forgrunden ligner ikke den, vi ser i landskabet i dag, Vrie-dyssen, men er sammensat af sten, vi finder på andre skitser, som Lundbye lavede af dysser i omegnen. Dækstenen her minder f.eks. mere om den vi ser ved stensætningen ved Landmark 3, den der kaldes 'Hundehovedet'.
3 To Stene ved Stenkrandsen øst for Raklev Kirke, 1839 Adgang: Over for villavejen Højen nr. 24 skrås over fællesarealet til stensætningen i hjørnet. Denne stensætning har Lundbye besøgt mange gange, og på hans tid var landskabet meget mere åbent med udsyn over marker og vand. De to markante bautasten på billedet tager sig unægtelig noget mere ydmyge ud i virkeligheden. Overliggerstenen på dyssen i stensætningen har på grund af sin ejendommelige form fået navnet 'Hundehovedet'. Lundbye har brugt denne som motiv i flere varianter.
4
Refsnæs, 1844 Adgang: Ved trappen ned til stranden fra Kystvejen, hvor stien fra Strandbakken møder Kystvejen.
Denne stort anlagte, farvelagte tegning, som Lundbye udførte efter erindringen i København, adskiller sig fra de øvrige Refsnæstegninger ved den omhyggeligt gennemarbejdede komposition. Ifølge forfatteren til den store Lundbye-biografi, Karl Madsen, blev den udført til billedhuggeren J. A. Jerichau i september 1844. Tegningen gengiver en ensom vandrer, en kunstner, som støtter sig til en kæmpehøj, som Lundbye har tilføjet. Bag ham strækker sig Røsnæs' øde, storladne landskab.
5 Studie fra Stranden ved Refsnæs, 1847 Adgang: På stranden nedenfor Elverdams camping. Nedkørsel fra Røsnæsvej ad Elvervej. Maleriets upræcise titel har givet anledning til flere bud på, hvorfra motivet er malet. Vi har valgt dette sted pga. den særligt 'lundbyeske' stemning i landskabet omkring – se f.eks. 'knolden' til venstre ved nedgangen, som er udpræget 'lundbyesk' - og fordi kystlinien har mange ligheder med billedet, hvilket ses bedst, hvis man går 300 meter langs kysten mod vest.
6
Ulstrup Præstegård Adgang: Ved Ulstrup Kirke, kør mod syd fra Røsnæsvej ad Ulstrup Sønderstrand ca. 40 m. Præsteboligen er privat område uden offentlig adgang.
Den kilde, vi ser på Lundbyes billede, løber i dag gennem præstegårdshaven i rør. Længen på billedet er revet ned, men man kan stadig fornemme, hvor kilden har løbet. Længen har været den erde side i gården. Sct. Laurentii helligkilde fascinerede Lundbye, fordi man antog, at den indeholdt helbredende vand, som tiltrak folk langvejs fra. Lundbye indlogerede sig hos en bonde her i Ulstrup under sit besøg i 1843. Hans billeder herfra og beskrivelser af besøget kan ses via QR-koden.
7
Hellede Klint, 1847 Adgang: Mod syd af Hellesvej fra Røsnæsvej, tag trappen ned til kysten.
”Men Hellede Klint! Mere kan mine Tanker ikke rumme nu, og jeg ved det, naar den er på Lærredet, da er jeg flau og nedslaaet”. Sådan skriver Lundbye i et brev til sin ven Lorenz Frølich i 1847. Denne kommentar viser både Lundbyes store kærlighed til netop dette sted på Refsnæs, men også hans forkærlighed for de skitser, som han skabte hurtigt og inspireret foran motivet i naturen. Se disse via QR-koden.
Vindes Kilde, 1843
8
Adgang: Fra P-pladsen lige før Naturskolen følges stien ned mod sydkysten. Herfra følges naturstien til ”KIK UD”. Lundbye skriver i 'Erindringer fra Refsnæs: ”...gik vi ud til Vindekilde; således kaldes en yndig Dal på Skraaningen ned mod Stranden på Søndresiden. Den er helt bedækket af et fint Grønsvær, hist og her bevoxet med mange Tjørnebuske; igennem den laveste den af Sænkningen betegner en yndig Eng med en krum Linie ad blaagrønne Vandplanter en Kildes Leie. Denne udgyder sig først i et lille Basin, hvorfra den risler ned i Stranden. Jeg tegnede et Udkast af denne deilige Dal, der ret overraskede mig ved sit venlige Udseende.”
9
8 7
9 Fra den yderste Spids af Refsnæs, 1843 Adgang: Ved trappenedgangen på sydsiden ved fyrmesterhuset. Lundbyes farvelagte skitse fra spidsen af Røsnæs er ejendommelig, fordi den indeholder to adskilte motiver. Øverst ser vi sydkysten, nederst nordkysten. I dag ser man kun begge kyster under et oppe fra fyret. Han skriver om skitsen i dagbogen fra 1843: ”…jeg gjorde to raa Udkast af disse smukke Partier, men maatte beklage den tykke Taage, der kun i Øjeblikke lod mig skimte de ernere Banker og (…) den Flygtighed hvormed de ere gjorte som Følge af den knappe Tid jeg havde.”
6 5
Koordinater 1: 55.680978,11.079187 2: 55.696134,11.075514 3: 55.697873,11.068236 4: 55.6904137,11.0408548 5: 55.721289,10.997612 6: 55.732300,10.957537 7: 55.728102,10.915137 8: 55.733232,10.894721 9: 55.7429966,10.8697861
Scan QR-koden ved hvert landmark eller lĂŚs mere pĂĽ www.bispegaarden.dk
3 2 4
1 Lundbyefestivalen støttes af Kalundborg Kommune | Liv i Kalundborg | Bistro Bispegården Bent O. Jørgensens Fond | Birthe og Jens Hartvig Jørgensen | Oticon Fonden Brand af 1848 Fond | Augustinus Fonden | Maja Lisa Engelhardt Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond | Rotary Kalundborg Aage og Johanne Louis-Hansens Fond | LAG Midt- og Nordvestsjælland
Billedguide til Røsnæs med Lundbye-billeder Oplev landskabet med Lundbye De forestillinger vi i dag har om, hvad der er særligt ved dansk natur og danske landskaber, kan siges at være formet af de malere, der i 1800-tallet satte sig for at styrke den danske selvfølelse gennem deres kunst. Guldalderen i dansk kunst og åndsliv kommer efter nationens sammenbrud i begyndelsen af århundredet, og maleren Johan Thomas Lundbye er en af de centrale kunstnere i denne bevægelse. Johan Thomas Lundbye levede fra 1818-1848 og blev altså blot 30 år. Han er født i Kalundborg, og selv om familien flyttede til København, da han var 8 år gammel, bevarede han sit korte liv igennem en tæt kontakt til sin fødeegn og kom her ofte. Her boede blandt andre hans morforældre, som hans dyrebare moder flyttede tilbage til for at holde hus et par år efter hendes mands død i 1841. Betagelsen af Røsnæs Det var især det storladne og uspolerede ved Røsnæs (’Refsnæs’), der betog Lundbye. Her fandt han alt det, han elskede: voldsomme istidslandskaber, bratte klinter, bølgende bakker og en overvældende mængde af fortidsminder, som forenede dansk natur med en lang kulturhistorie. Og dertil var det hans barndoms landskaber. Især i 1843 og 1847 havde han lange studieture på Røsnæs.
PODCAST At male det kære Danmark Radiodokumentar produceret af Museum Vestsjælland om J. Th. Lundbye - om landskabsmaleriet og dets betydning dengang og i dag. Medv.: Billedkunstner Maja Lisa Engelhardt og museumsinspektørerne Mads Findal Andreasen og Jesper Sejdner Knudsen. www.vestmuseum.dk/podcast
”Hvad jeg som Maler har sat som mit Livsmaal er: at male det kjære Danmark, men med al den Simpelhed og Beskedenhed, som er så characteristisk for det. Hvilken Skjønhed er der ikke i disse fine Linjer i vore Bakker, der ere så yndig bølgedannede, at de synes at være dukkede op af Havet, i det mægtige Hav, ved hvis Bredder de steile, gule Klinter staar, i vore Skove, Agre og Heder." (Lundbyes dagbog, 1842)
OPSØG STEDERNE – brug landmarks, QR-koder og hjemmeside
Forbehold for lokaliteternes nøjagtighed Der skal tages forbehold i forhold til placeringen af landmarks, da det ikke altid har været muligt at finde det helt nøjagtige sted, hvorfra Lundbye har set motiverne. Landskabet, bevoksningen og de sydvendte skrænter har ændret sig meget i løbet af de knap 200 år, der er gået, siden han malede her. Nogle værker, typisk oliemalerierne, er lavet senere i atelier efter skitser og kan forholde sig temmelig frit til virkeligheden, hvor Lundbye har føjet til og trukket fra. Men med billederne ved hånden kan man nok alligevel se på landskabet med malerens øjne.
KALUNDBORG KUNSTFORENING www.bispegaarden.dk Tekst og lokalisering: Jens Balslev og Hans Guldager Christiansen Design af landmarkmarkeringer: Arkitekt M.A.A. Peter Carstens
ReklameService.dk
Der er opstillet 9 landmarks, som primært fokuserer på de steder, hvor Lundbye lavede sine billeder på Røsnæs. På kortet her i folderen er der angivet koordinater og stedsangivelser. Hvert landmark har en QR-kode, som giver adgang til flere billeder fra punktet og yderligere information om billederne og Lundbyes tanker. Disse oplysninger kan man også få via www.bispegaarden.dk