Mit barn har fået LEAPS!
HERREDSAASEN.AULA.DK
Hvad er nu det for noget?
Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science
Velkommen til SKOLEN MED DE MEST ENGAGEREDE ELEVER
Læring der giver MENING FOR DIT BARN LEAPS er en enestående skolemodel i Danmark, der bygger på projektbaseret læring. Eleverne på Skolen på Herredsåsen har fortsat de samme fag som alle andre skoler, og træner de samme færdigheder som tidligere. Som hidtil er der fortsat stort fokus på elevernes trivsel. LEAPS-undervisningen tager udgangspunkt i elevernes nære verden. Principperne bygger på autentiske problemstillinger og tværfagligt samarbejde… og dét giver mening for eleverne. Skolen på Herredsåsen vil skabe de mest engagerede elever, hvor engagementet bidrager til en mere aktiv skoledag og høje faglige resultater.
Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science LEAPS er en ny og unik tilgang til undervisningen i den danske folkeskole. Med en gennemgribende skoleomstilling til bl.a. projektbaseret læring, øget samarbejde mellem både elever og lærere samt fokus på fremtidens kompetencer. LEAPS bygger på en solid erfaring fra bl.a. USA og seneste evidensbaserede forskning. Bag LEAPS står den almennyttige projektfond Kata Fonden. Kata Fonden har fokus på at gennemføre initiativer, som giver Danmark ny viden om læring, undervisning, kreativitet og innovation. Læs mere om LEAPS og Kata Fonden på www.leapsskoler.dk
Vi blev alle sammen bedre til at samarbejde."
”
Marius, mellemtrinnet
LEAPS-undervisningen har altid fokus på 3 elementer Tydelige faglige mål Tværfagligt samarbejde Deeper Learning Skills FAGLIGE MÅL Tydelige mål for forløbene skaber klare forventninger til eleverne. Hvert fag byder ind i forløbet med relevante fagmål og spændende faglige vinkler, der bidrager til at svare på forløbets engagerende spørgsmål. Skolen på Herredsåsen opfylder, som alle andre skoler, de nationale krav til fagmål, test og 9. klasses afgangsprøve.
Mindst ét af STEM-fagene (Science, Teknologi, Engineering og Matematik) er altid med i forløbet.
FAGENE SAMARBEJDER PÅ TVÆRS Lærerne omkring en årgang samarbejder om planlægningen af forløbene, så der skabes sammenhæng imellem fagene. Det betyder, at eleverne kan se meningen med det, de lærer – at fagenes individuelle fagmål hænger sammen og samlet bidrager til det engagerende spørgsmål. Den afsluttende fremvisning for forældre, udvalgte eksperter og andre interesserede er et højdepunkt for eleverne. Her skal de formidle både løsningen på det engagerende spørgsmål, vise deres produkt og fortælle om den læring, de har opnået under forløbet.
ELEVERNE UDVIKLER FREMTIDENS KOMPETENCER Deeper Learning Skills bliver betegnet som fremtidens kompetencer. Forskning peger på, at kompetencerne bliver essentielle for vores evner til at begå os i en verden, der bliver mere og mere kompleks. I alle LEAPSforløb integreres træning af Deeper Learning Skills. Projektbaseret læring udvikler elevernes evne til f.eks. at samarbejde og have en undersøgende og nysgerrig tilgang til det engagerende spørgsmål og den proces, der er nødvendig for at løse det. Det er nogle af de kompetencer, som Deeper Learning dækker over. Deeper Learning-kompetencerne styrker eleverne både fagligt og socialt, da fokus på samarbejde og tilgang til udfordringer styrkes i samspil med omverdenen. Deeper Learning Skills udgør en væsentlig hjørnesten i LEAPS, hvor samarbejde og læringsrefleksion vægtes højt.
FASTE STRUKTURER Skoleåret er bygget op over 4-5 forløb. Fagene byder ind i det engagerende spørgsmål for forløbet, hvor det giver mening. Ikke alle forløb består af alle fag. Hvert forløb begynder med et kickoff, der vækker elevernes nysgerrighed og engagement, og hvert forløb afsluttes med en fremvisning, hvor eleverne gennem deres produkter fortæller om deres læring. Det er undervisning med hoved, hånd og hjerte. Skoledagen er struktureret og genkendelig for eleven. Hver dag begynder med de samme rutiner og en intro til dagens arbejde. Der er altid dagens dryp af læsning, men derudover kan dagen begynde med f.eks. matematiktræning eller engelskaktiviteter, hvis disse ikke umiddelbart indgår i forløbet. Herefter arbejder eleverne med deres forløb. I begyndelsen af et forløb vægtes den grundlæggende teori, der skal til for at sikre fundamentet. Som forløbet skrider frem, vil teorien udmøntes i praksis henimod fremvisningen.
Det er bedre at arbejde sammen, fordi alle jo ikke ved det samme. Når nogle ved noget, man ikke selv ved, kan man lære af hinanden."
”
Hana, indskolingen
FORLØBENE Alle forløb er bygget op af en fast struktur, der består af 6 komponenter. En tydelig oversigt over forløbet sendes hjem til forældrene.
LEAPS-forløbet begynder med et såkaldt kickoff. Det skal være engagerende, motiverende og inddragende for eleverne. Kickoffet afføder ofte nye spørgsmål og får eleverne til at leve sig ind i emnet. Det skal derfor bestå af noget særligt i forhold til forløbet.
Ethvert LEAPS-forløb tager udgangspunkt i engagerende spørgsmål, som er knyttet til en virkelig problemstilling eller fænomen. Det engagerende spørgsmål skal skabe fremdrift I forløbet. Et engagerende spørgsmål kan have uddybende spørgsmål, og de skal gerne relatere til STEM-fagene*. Det kunne eksempelvis være: ”Hvad er et godt hjerte? ” *Science, Teknologi, Engineering og Matematik
Under hele forløbet arbejdes med elevskabte produkter af høj kvalitet i forhold til elevens niveau, og som eleven allerede fra starten ved, hvad er. Eleven fremstiller produktet for at lære mere om et spørgsmål eller et emne. Produktet skal appellere til kreativitet og engagement.
For at engagere eleverne inddrages det omkringliggende samfund som samarbejdspartner og publikum for at styrke autenticiteten af elevernes arbejde. Det kunne være eksperter, som har en interesse eller faglig indsigt i det engagerende spørgsmål. Det autentiske samarbejde skal give mening for eleven i forhold til de produkter, der arbejdes med.
Udkast og respons kan foregå på mange måder. Det væsentlige er, at det sker løbende, så eleverne får respons på deres arbejde, forbedrer resultatet, igen får respons og så videre. Responsen kan være fra lærere og inddragede eksperter, men kan også fint foregå mellem eleverne, da de derved får inspiration fra hinandens arbejde. Det styrker elevernes evne til at modtage og give feedback, og det endelige produkt opnår en højere kvalitet.
LEAPS-forløbet afsluttes med, at eleverne fremviser deres produkter for et autentisk publikum. Fremvisningen er kulminationen på LEAPS-forløbet og den store arbejdsindsats, eleverne har leveret. Formålet med fremvisningen er, at eleverne får vist deres læringsproces og udvikling, får inddraget lokalmiljøet og bliver vurderet af et relevant publikum. Det kan være eksperter, forældre, lokalsamfund eller resten af skolen. Fremvisningen kan være meget forskelligartet og kan finde sted på skolen eller en anden lokation, der er meningsgivende for forløbet.
ENGAGEMENT Når eleverne på Skolen på Herredsåsen er i skole, arbejder de med autentiske problemstillinger, som de kan relatere sig til, og som er vigtige for dem. Skolen summer af aktivitet, når eleverne samarbejder om at finde løsninger og svar. Nogle klasser har besøg af en ekspert, andre sidder individuelt med læseopgaver om deres problemstilling, mens andre igen er fuldt optaget af i grupper at lære nye håndværksmæssige teknikker. Og for alle elever gælder det, at de undervejs i processen skaber kreative produkter, der kobles tæt med den teoretiske viden.
Det er anderledes opgaver - og sjovere. Jeg fik mere lyst til at lave opgaverne."
”
Tobias, indskolingen
HVAD BETYDER DET FOR MIG SOM FORÆLDER? Forældrene bliver oftest inviteret til fremvisninger, som er afslutningen på et LEAPS-forløb. Her vil forældrene opleve deres børn præsentere deres produkter, men også arbejdsprocessen, udfordringer og læringsprocessen. Forældrene kan inviteres til at være 'eksperter' i forskellige LEAPS-forløb, så kompetencer fra 'den virkelige verden' inddrages, og eleverne får indsigt i autentiske problemstillinger og jobmuligheder. Ligeledes kan forældrene opleve, at deres børn har opgaver, der skal undersøges hjemme i forbindelse med deres LEAPSforløb. De tydelige mål for alle fag i forløbene giver dig som forælder mange muligheder for at tale med dit barn, og stille relevante og nysgerrige spørgsmål til barnets skoledag og faglige udvikling. Derudover deltager forældrene naturligvis i forældremøder, elevstyrede samtaler - hvor dit barn præsenterer sin læring for dig i sit eget sprog og andre relevante arrangementer.
Vi glæder os til samarbejdet.
Eksempler på ENGAGERENDE SPØRGSMÅL...
Er det mit hjem? – fra solsystemet til skolegården
Hvordan påvirker musikken vores krop, hjerne og følelser?
Kan man drømme om alt? ReklameService.dk
Hvad skal der til for, at vi kan leve på Mars?
Robotterne er her, men hvor finder vi dem?
Skolen på Herredsåsen · Herredsåsen 5 · Kalundborg · Tlf. 5957 0500