STOP!
KØR FOR
GRØNT - økonomisk fordelagtig nem og vedligeholdelsesfri grøn varmeforsyning - en jordvarmepumpe, der er tilsluttet et kollektivt net af rør i jorden - varme til kolde dage, køling på varme dage og bedre indeklima
Overvejer du at erstatte din nuværende varmekilde med fx en varmepumpe eller et pillefyr?
Så læs lige den her folder om termonet.
TERMONET - EN FREMTIDSSIKRET, STABIL OG HOLDBAR LØSNING
Hvad er termonet? Et termonet er et forsyningsnet, som - på samme måde som fjernvarme - transporterer termisk energi fra forskellige typer af energikilder, der f.eks. kan være solvarme, spildevand, overskudsvarme, jordvarme og grundvand.
En kollektiv løsning Termonets lave temperatur og uisolerede rør gør det muligt og rentabelt at etablere kollektiv varmeforsyning i områder, hvor traditionel fjernvarme ikke er mulig. Termonet er derfor oplagt at etablere i landsbyer og boligområder udenfor bynære områder.
Varmen transporteres ved en temperatur, der er relativ tæt på jordtemperatur, og det er denne lave temperatur i rørene, der adskiller termonet fra et traditionelt fjernvarmenet. For at energikilderne kan bidrage, skal de blot være varmere end temperaturen i termonettet. Den lave temperatur gør det muligt at anvende uisolerede rør, der har lave investeringsomkostninger og ikke noget varmetab og dermed lave driftsomkostninger.
Der er mange fordele ved en kollektiv varmeløsning. Det gælder eksempelvis omkostningerne ved investering og forbrug, mindre støjgener og mere plads ved de enkelte huse, fælles serviceaftaler og større fleksibilitet i forhold termonettets mange varmekilder. Termonet kan etableres til få og mange boliger – og kan let udvides efterfølgende.
En grøn løsning For at vi kan nå målet om at reducere CO2 udslippet med 70 % i 2030, er det nødvendigt, at vi omstiller vores energisystem. Termonet er et grønt alternativ til boliger, der lige nu har olie-, gas- eller pillefyr. Med termonet kan man udnytte overskudsvarmen fra lokale vedvarende energikilder, og på den måde er termonet én af nøglerne til den nødvendige omstilling af vores energisystem. Termonet er komfortabel varme, fordi det giver mulighed for en nem og vedligeholdelsesfri varmeforsyning, som både kan give varmt vand i hanen og køling på varme dage – til gavn for fællesskabet i et lokalområde.
Hvem er termonet relevant for? Hvis du bor uden for et fjernvarmeområde og har individuel varmeforsyning som fx elvarme, olie-, gas- eller pillefyr. Hvorfor vælge termonet? Det er en grøn og fleksibel løsning, som er billig, nem og støjfri. Derudover kan køling være en mulighed, dvs. bidrager til et bedre indeklima året rundt. Er det dyrt? Der er investeringer i rør og varmekilder som skal opvejes af en billigere drift. Termonet er oftest billigere end en individuel løsning. Hvor mange skal man være? De termonet der findes i dag er relativt små – fra 3 til 71 huse. Det vil afhænge af de lokale forhold, hvornår det økonomisk kan betale sig. Hvad med driften? Der kan laves en fælles driftsaftale, fx med et nærliggende fjernvarmeselskab eller en af leverandørerne. Hvad fylder en termonet-løsning i mit hus? I huset erstattes fx olie- eller gaskedel med en varmepumpe og tilkobles radiatorsystemet. Varmepumpen forbindes til det fælles rørnet via rør, der nedgraves på din grund. Hvordan kommer vi i gang? Det er helt simpelt. Ta’ fat i dine naboer og sæt gang i en dialog. TermoNetVærk Region Syddanmark kan bistå til den videre proces. Se næste side.
6 TRIN TIL GRØN, FÆLLES VARME
Det kan virke uoverskueligt at sætte gang i et projekt som termonet. Og vi ved, det er en større b eslutning at vælge varmekilde samt at beslutningsprocessen bliver mere kompliceret, når investeringen skal foretages sammen med naboer. Derfor har vi herunder beskrevet p rocessen i 6 trin, som med TermoNetVærk Region Syddanmark som guide og sparringspartner bliver mere overkommelig og nemmere at praktisere:
1
SNAK MED DINE NABOER
2
Kendskab til muligheden for en fælles løsning Stor opbakning giver en bedre løsning
VIL DU VIDE MERE? TermoNetVærk Region Syddanmark er en platform for samarbejde om grøn energiomstilling udenfor fjernvarmeområderne. TermoNetVærk Region Syddanmark er behjælpelig med viden, input og facilitering til processen, fx borgermøder, dialog med kommunen, fjernvarmeselskab, leverandører, rådgivere m.v.
KOMMUNE OG FJERNVARMESELSKAB
Kommunen kan støtte processen med grøn omstilling af jeres v armeforsyning Fjernvarmeselskabet kan bidrage til drift og evt. etablering
6
STABIL, ØKONOMISK OG GRØN VARME FORSYNING
- klar med viden, input og facilitering
5
ETABLERING OG IDRIFTSÆTTELSE AF TERMONET
Tlf.: 91555901 mortenhofmeister@termonetvaerk-rsyd.dk www.termonetvaerk-rsyd.dk
3
PROJEKTBESKRIVELSE
Konkretisering af projektet – iterativ proces Teknik, økonomi, organisering og ejerskab, finansiering
4
DETAIL PROJEKTERING OG UDBUDS PROCES