Årsberetning 2024
Årsberetningen omhandler
Danske Gymnasiers politiske arbejde, rådgivning og aktiviteter i 2024
Forord
2024 har stået i ungdomsuddannelsernes tegn med politiske udspil, der indebærer fundamentale ændringer af de almengymnasiale uddannelser.
Regeringen har i oktober præsenteret sine planer om en ny ungdomsuddannelse, som indebærer en nedlæggelse af to-årig hf og et højere adgangskrav til stx og hhx, hvis det vedtages. Der er også lagt op til store omlægninger af taxametersystemet og dermed store bevægelser i gymnasiernes økonomi. Samtidig stiller den buldrende udvikling inden for generativ kunstig intelligens helt grundlæggende spørgsmål til læring, undervisning og prøver. Og parallelt hermed ruller debatten om både unges trivsel og deres brug af skærme.
Der er kort sagt masser af både udfordringer og muligheder for gymnasiesektoren lige nu – og også en stor usikkerhed. Det stiller store krav til både medlemsskolerne og Danske Gymnasier. Der er mange kampe at kæmpe, mange politiske udspil at kvalificere, mange påstande at udfordre og mange interesser at navigere i.
Sammen skal vi holde fokus på, hvad der er godt for eleverne. Manglen på arbejdskraft og den begrænsede tiltro til, at unge selv kan træffe kvalificerede uddannelsesvalg, må ikke være det eneste, der definerer det danske uddannelsessystem. Uddannelse må og skal fortsat også handle om, at eleverne udvikler sig til dannede, livsduelige, kritisk tænkende medborgere, der er medskabere af samfundet.
I løbet af de seneste måneder har vi set en imponerende indsats fra mange medlemsskoler i den offentlige debat for at påpege uhensigtsmæssigheder i politiske udspil til fordel for elever i hele landet. Det vil vi fra bestyrelsens side gerne sige jer en stor tak for. Vi vil gøre vores bedste for at bevare en samlet og stærk forening, som bedst muligt kan tale vores sektors og dermed elevernes sag i en tid med store forandringer på mange fronter.
Med venlig hilsen Bestyrelsen
20 18 16 22 23
Foreningens politiske arbejde
Regeringens ønske om en ny ungdomsuddannelse
05 Danske Gymnasiers forslag om en ændret hf-uddannelse 07 Højere adgangskrav til gymnasiet 07 Ændringer af taxametersystemet
08 Ny elevfordelingsmodel 08 Kunstig intelligens i gymnasiet 10 Forsøg med digital teknologiforståelse
10 Skærme i undervisningen
12 Unges trivsel
Bæredygtighed
Anvendelsesorientering i psykologifaget 13 Forbedringer af matematikfaget 15 Reform af kandidatuddannelserne
Tidsregistrering og ledelsesret 16 Arbejdet med Danske Gymnasiers nye strategi
og lov om tidsregistrering
Foreningens politiske arbejde
“2024 kommer til at handle om gymnasierne.” Sådan sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, da han besøgte Danske Gymnasiers Årsmøde i november 2023. Det viste sig i den grad at holde stik. Året har budt på mange meldinger og udspil fra regeringen, der har stor betydning for de almengymnasiale uddannelser.
Der er i skrivende stund ikke slået søm i politiske aftaler om hverken ny ungdomsuddannelse, højere adgangskrav eller omlægninger af taxametersystemet. Regeringen har brugt foråret på at vende ideer med sektoren, interessenter rundt om sektoren og de politiske partier for derefter at præsentere udspil i efteråret. Danske Gymnasier er gået aktivt ind i drøftelserne og har forsøgt at udfordre og kvalificere debatten og udspillene.
Regeringens ønske om en ny ungdomsuddannelse I forlængelse af, at Reformkommissionen i 2023 præsenterede sin idé om en hpx-uddannelse, kom der i løbet af 2024 flere og flere udmeldinger fra børne- og undervisningsministeren om, at der skal etableres en ny praktisk gymnasial uddannelse.
Planerne rykkede højt op på regeringens dagsorden efter sommerferien. I august inviterede børne- og undervisningsministeren Danske Gymnasier og en lang række andre aktører på og omkring ungdomsuddannelsesområdet til det årlige Sorømøde, hvor temaet var ny ungdomsuddannelse. Den 8. oktober præsenterede regeringen sit udspil ”Flere i gymnasiet”, og de følgende to dage afholdt statsministeren uddannelsespolitisk topmøde i Odense om både udspillet om ungdomsuddannelserne og det samtidige udspil om professionsuddannelserne.
Regeringen foreslår, at der etableres en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse, epx. Uddannelsen vil vare to eller tre år. Efter to år har eleverne adgang til erhvervs- og erhvervsakademiuddannelser og nogle professionsuddannelser, og efter tre år har de adgang til alle professionsuddannelser. Epx skal etableres i 87 byer og vil fortrinsvis blive placeret på erhvervsskoler.
Regeringen har begrundet den nye ungdomsuddannelse med, at der mangler et uddannelsestilbud til de unge, der ønsker mere praktisk indhold i undervisningen, et godt ungdomsmiljø og en uddannelse, der ikke lukker døre. Ifølge børne- og undervisningsministeren udgør den gruppe 25-40% af de unge.
Samtidig vil regeringen med den nye uddannelse bevare ungdomsuddannelser i alle byer på trods af de faldende årgange. Tanken er, at flere uddannelser i samme bygning kan fastholde udbud i hele landet.
Danske Gymnasier har over for børne- og undervisningsministeren påpeget en række opmærksomhedspunkter i forhold til regeringens planer, heriblandt følgende:
• Den nye uddannelse bliver kun en succes, hvis den har en klar profil med stamklassen som bærende enhed og uden for mange muligheder for individualiseret modulsammensætning og afstigning.
• Adgangskravet til den nye uddannelse skal være et karaktergennemsnit fra grundskolen på 4 for at skabe et vist fagligt niveau på den nye uddannelse, der skal klæde eleverne godt på til både erhvervsuddannelser og professionsuddannelser. Hvis uddannelsen skal kunne rumme alle, kan den ende med at tiltrække meget få.
Hvis man hæver adgangskravet til de treårige gymnasiale uddannelser til 6, kan det skabe en fortælling om, at den nye uddannelse er mindre attraktiv.
Danske Gymnasiers forslag om en ændret hf-uddannelse
Danske Gymnasier har bidraget aktivt til de politiske overvejelser om en ny ungdomsuddannelse. Foreningen har anbefalet, at den nye ungdomsuddannelse etableres som en reform af den eksisterende hf-uddannelse, så der skabes en uddannelse, der er både professions- og erhvervsrettet, har et stærkt socialt miljø, har åbne døre til videre uddannelse og er geografisk bredt tilgængelig.
Foreningen har konkret foreslået, at det erhvervs- og professionsrettede skal afspejle sig i uddannelsens fag, fagpakker og projekt- og praktikforløb. Disse skal tones og udvikles i samarbejde med repræsentanter fra erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Eleverne skal forblive i samme stamklasse under
hele uddannelsen for at fastholde et stærkt fællesskab og sikre diversitet og høj trivsel. Der skal være et adgangskrav på 4 for skabe et vist fagligt niveau.
Danske Gymnasiers forslag blev udarbejdet i samarbejde med foreningens hf-arbejdsgruppe, som har bidraget aktivt med viden og erfaringer fra både store og små hf-skoler.
Foreningen har fremlagt forslaget for de politiske partier og en lang række andre interessenter. Mange andre, såsom Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Erhverv og HK, er selv kommet med forslag. Der har været mange fællesnævnere, herunder at tænke den nye uddannelse som en videreudvikling af hf, men der har været forskellige holdninger til, om den nye uddannelse skal placeres på de almene eller de erhvervsrettede institutioner.
Regeringens epx-udspil viste sig desværre at bygge meget lidt på den eksisterende hfuddannelse. Forud for regeringens indgåelse af en politisk aftale med de øvrige partier har
foreningen derfor forsøgt at kvalificere den endelige udformning af den nye uddannelse.
Højere adgangskrav til gymnasiet I regeringens udspil om en ny ungdomsuddannelse indgår et skærpet adgangskrav til stx og hhx, så ansøgerne fremover skal have 6 i karaktergennemsnit i både afsluttende standpunktskarakterer og lovbundne prøver i grundskolen.
Regeringen har begrundet et højere adgangskrav med, at mange stx-elever ikke trives på uddannelsen, at mange efterfølgende ikke bruger deres studentereksamen til at søge ind på en videregående uddannelse, og at der er en faldende søgning til stx. Samtidig fremhæver ministeren, at et højere adgangskrav skal sikre et højere bogligt niveau på stx. Mange aktører, primært arbejdsmarkedsorganisationer, har bakket regeringen op.
Danske Gymnasier har løbende udfordret synspunkterne. Foreningen har blandt andet påpeget, at et adgangskrav på 6 har en geografisk, social, etnisk og kønsmæssig slagside, som vil skævvride elevgruppen på gymnasierne meget negativt. Foreningen har også fremhævet, at der er rekordlavt frafald på stx, at studenter fra stx klarer sig bedst på de videregående uddannelser, og at mange af de studenter, som tager flere sabbatår, er både fagligt stærke og ressourcestærke og altså ikke unge, der ikke burde have gået i gymnasiet eller aldrig tager videre uddannelse.
Ændringer af taxametersystemet I august 2024 meddelte regeringen, at den vil ændre taxameter- og tilskudssystemet med henblik på at omfordele fra store til små skoler og give et stort økonomisk løft til gymnasier og erhvervsskoler i yderområder og landdistrikter.
Regeringens forslag indebærer et knæk i undervisningstaxameteret for gymnasier med mere end 700 årselever på samme uddannelsestype. Derudover indeholder forslaget et nyt og forhøjet udkantstilskud på 3,8 mio. kr. til almene gymnasier og erhvervsskoler i landeller oplandskommuner og en afskaffelse af A-fagstillæg, tilskud til klassiske studieretninger og musikalsk grundkursus på stx.
Danske Gymnasier har kritiseret regeringens forslag for, at det rammer skævt og ikke opfylder formålet: For få gymnasier skal give til for mange, og de gymnasier, der har brug for penge, får ikke nok. Derudover vil der som konsekvens af forslaget blive færre studenter med naturvidenskab på højt niveau.
Foreningen har opfordret til, at der laves en mere grundig analyse af gymnasiernes økonomi og omkostningerne på de forskellige gymnasiale uddannelser forud for en taxameterreform. Foreningen har samtidig anbefalet, at en omlægning sikrer økonomisk stabilitet og forudsigelighed og en fornuftig sammenhæng mellem omkostninger og taxametertilskud. Foreningen har fremført sine synspunkter over for børne- og undervisningsordførerne og også finansordførerne, da taxameterreformen indgår i regeringens forslag til Finansloven for 2025 og derfor skal forhandles med finansordførerne.
“Et adgangskrav på 6 har en geografisk, social, etnisk og kønsmæssig slagside.”
Der er i sagens natur mange forskellige interesser i taxameterspørgsmålet afhængig af den enkelte medlemsskoles økonomi, størrelse og beliggenhed, og det kan udfordre sammenholdet. Foreningen har efter bedste evne, og med erfaringer fra elevfordelingsaftalen, forsøgt at balancere de mange interesser i forhold til et taxameterudspil, hvor den samlede stx-sektor er under pres til fordel for erhvervsskoler og -gymnasier.
Ny elevfordelingsmodel
Danske Gymnasier har i det politiske arbejde med både elevfordeling og taxametersystem pointeret, at udfordringerne for udkantsgymnasierne ikke løses med penge alene. Der er også brug for en ny model for elevfordeling, så gymnasier i yderområderne bliver både økonomisk og fagligt bæredygtige.
Heller ikke alle gymnasier med en stor andel elever af ikke-vestlig herkomst har fået løst deres problemer med den nuværende elevfordelingsmodel. Dertil kommer, at problematikken nu breder sig til områder uden for landets største byer.
Danske Gymnasier har i det forgangne år forsøgt at skabe fornyet politisk opmærksomhed om de uløste elevfordelingsproblemer. Foreningen offentliggjorde i foråret en analyse, der viste, at blandt de 1180 elever, der sidste år blev henvist til et gymnasium, de ikke selv havde valgt, mødte kun 351 op første skoledag. De 351 elever skal holdes op imod, at elevfordelingsaftalen har kostet staten hele 250 mio. kr., dvs. godt 700.000 kr. pr. elev. Dette regnestykke brugte foreningen til at påpege, at elevfordelingsaftalen er både dyr og dårlig.
Sideløbende har foreningen fortsat arbejdet med at få Børne- og Undervisningsministeriet til at rette op på uhensigtsmæssigheder i den nuværende model, blandt andet tolkningen af regionernes midlertidige kapacitetsfastsættelse og processen for eftertilmeldere.
Trods de forskellige indsatser har den politiske interesse for at tage elevfordelingsspørgsmålet op igen været meget begrænset. Med i regeringens udspil om en ny ungdomsuddannelse er dog ambitionen om, at der skal udvikles en elevfordelingsmodel, som skal tilpasse elevsammensætningen i udfordrede områder, så der er en balanceret elevsammensætning på stx, hhx og epx.
Kunstig intelligens i gymnasiet Spørgsmålet om brug af kunstig intelligens i uddannelsessystemet fylder stadig mere, og udviklingen understreger behovet for at ændre såvel undervisning som prøveformer. I februar udgav foreningen en ny strategi for digital teknologi med en række fokusområder, der skal sikre, at unge både kan drage fordel af teknologiens muligheder og navigere i udfordringerne.
Børne- og Undervisningsministeren nedsatte sidste år en ekspertgruppe for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler, som i april i år afleverede sine endelige anbefalinger til, hvordan skoler kan håndtere digitale hjælpemidler ved prøver. Blandt ekspertgruppens hovedpointer var, at eleverne både skal eksamineres uden digitale hjælpemidler, og at der skal udvikles nye prøveformer med digitale hjælpemidler. Danske Gymnasier deler denne holdning og har bakket op om anbefalingerne.
Ekspertgruppen var udelukkende blevet bedt om at se på prøver, men spørgsmålet om, hvordan generativ kunstig intelligens skal håndteres i undervisningen, er mindst lige så påtrængende. Danske Gymnasier har over for Børne- og Undervisningsministeriet understreget behovet for, at der meget hurtigt kommer klare regler for og vejledning til skolerne om anvendelse af generativ kunstig intelligens både i undervisningen og i forbindelse med prøver.
I foråret henvendte foreningen sig, i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, FGU Danmark og Skolelederforeningen, til børne- og undervisningsministeren for at opfordre til, at ministeriet iværksætter en række konkrete tiltag i forhold til håndtering af digitale hjælpemidler i undervisningen. Det drejer sig bl.a. om en ambitiøs efteruddannelsesindsats og udvikling af nye læreplaner, der tager højde for generativ kunstig intelligens - tiltag der også indgår som fokusområder i foreningens strategi for digital teknologi.
Et andet element i ministerhenvendelsen var en opfordring til at gentænke praksis for skriftlig karaktergivning. Danske Gymnasier har siden sat selvstændigt fokus på spørgsmålet om elevers skriftlighed i lyset af generativ kunstig intelligens. Foreningen offentliggjorde i september et politikpapir herom, hvor hovedbudskabet var, at generativ kunstig
intelligens kan bidrage til at styrke elevernes skriftlige kompetencer og produkter. Udspillet indeholder derfor en række forslag til indsatser, der kan imødekomme de muligheder, der følger med generativ kunstig intelligens, uden at gå på kompromis med skriftlighedens formål.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er i skrivende stund i gang med at udarbejde anbefalinger om brug af kunstig intelligens i undervisningen og forventer at udmelde et forsøgsprogram relateret hertil. Styrelsen har derudover iværksat et forsøgsarbejde vedrørende nye prøveformer.
Foreningen har som indspil til forsøgsarbejdet foreslået Børne- og Undervisningsministeriet at iværksætte et forsøg inden for sprogfag. I forsøget inddrages kunstig intelligens i undervisning og prøver. Konkret skal der afprøves læreplansændringer, der på den ene side afspejler en moderne og opdateret faglighed og dannelse i sprogfagene, og på den anden side understøtter en gyldig og pålidelig bedømmelse af elevernes sproglige viden, færdigheder og kompetencer.
“Danske Gymnasier har i det forgangne år forsøgt at skabe fornyet politisk opmærksomhed om de uløste elevfordelingsproblemer.”
“Med forsøget
vil skolerne afprøve digital
teknologiforståelse som en bred, almendannende faglighed.”
Forsøget er udarbejdet i foreningens sprogarbejdsgruppe, som har været i dialog med de faglige foreninger og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet forud for, at forslaget i efteråret 2024 blev sendt til ministeriet.
Forsøg med digital teknologiforståelse Kunstig intelligens har accelereret behovet for, at børn og unge klædes på til at navigere i de muligheder og udfordringer, den digitale teknologi medfører. Her spiller gymnasiet en helt særlig rolle i at sikre, at unge kan forholde sig kritisk og reflekteret til teknologien.
Efter flere års arbejde med at skabe politisk opmærksomhed om behovet for at få opprioriteret digital teknologiforståelse på stx og hf har Danske Gymnasier i juni i år sammen med 20 medlemsskoler sendt en forsøgsansøgning til Børne- og Undervisningsministeren. Med forsøget vil skolerne afprøve digital teknologforståelse som en bred, almendannede faglighed, der går på tværs af de humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fagfelter.
Forsøget er udarbejdet i tæt samarbejde med Videnscenter for Digital Teknologiforståelse. Videnscenteret har til formålet udarbejdet en læreplan for digital teknologiforståelse på C-niveau, som tager afsæt i teknologiforståelse i grundskolen, informatik i ungdomsuddannelserne og internationale anbefalinger.
Det er forhåbningen, at forsøget kan bane vej for, at digital teknologiforståelse bliver et nyt alment fag, der på sigt bliver obligatorisk for alle elever. Der er i skrivende stund ikke kommet svar på ansøgningen.
Skærme i undervisningen
Debatten om børn og unges brug af skærme fortsætter og fyldte en del i medierne ved dette års skolestart.
Børne- og Undervisningsministeriet udgav i slutningen af sidste år sine anbefalinger til skærmbrug i bl.a. gymnasiet. Danske Gymnasier havde været inddraget i udarbejdelsen, og anbefalingerne flugtede langt hen ad vejen med foreningens egne anbefalinger, som var offentliggjort et par måneder forinden.
Blandt Danske Gymnasiers anbefalinger er, at alle gymnasier udarbejder en digital strategi eller politik, der bl.a. forholder sig til skærmbrug i relation til elevernes læring og dannelse samt udvikling af digitale kompetencer. Samtidig mener foreningen, at det er vigtigt at skelne mellem brug af skærme som distraherende element, som bør reguleres lokalt på det enkelte gymnasium af hensyn til elevernes læring og trivsel, og brug af skærme som redskab i undervisningen.
Foreningen påpeger løbende, at en reflekteret tilgang til skærmbrug i gymnasiet ikke står i modsætning til, at eleverne skal undervises i brug af digital teknologi og om, hvordan algoritmer og kunstig intelligens kan påvirke demokrati og samfund. Dette vil netop understøtte elevernes stillingtagen til deres egen anvendelse af digitale teknologier.
Unges trivsel
Der er fortsat meget offentlig debat om unges trivsel, men debatten har i løbet af det seneste år flyttet sig fra at være alarmistisk til, at forskere nu påpeger, at forestillingen om generel
mistrivsel er stærkt overdrevet. Der er således blevet plads til flere nuancer.
Danske Gymnasiers trivselsarbejdsgruppe er i gang med at udarbejde et inspirationskatalog over trivselsindsatser på gymnasierne og har i den forbindelse gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemsskolerne om deres indsatser. Kataloget skal både bruges til gensidig inspiration blandt medlemsskolerne og til at vise omverdenen det store trivselsarbejde, der foregår på gymnasierne. Kataloget udkommer forud for Ledelsestræf 2025.
Trivselsarbejdsgruppen skal desuden inden sommeren 2025 forelægge bestyrelsen et bud på et politisk udspil fra foreningen med konkrete anbefalinger til tiltag, der kan styrke unges trivsel.
Parallelt med dette er regeringens Trivselskommission fortsat i gang med at udarbejde sine anbefalinger til, hvordan man understøtter børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod. Kommissionen skal efter planen afslutte sit arbejde inden udgangen af 2024.
Bæredygtighed
Danske Gymnasier har i det forløbne år fortsat sit arbejde for mere bæredygtighed på gymnasierne, blandt andet gennem samarbejdet om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Foreningen har skabt et netværk til vidensdeling på tværs af gymnasierne og udgivet flere undervisningsforløb i bæredygtighed via Klimaalliancens hjemmeside. Foreningen har ligeledes bidraget til at etablere et pilotprojekt for efteruddannelse af gymnasielærere i bæredygtighed og faciliteret workshops og webinarer for medlemsskolerne om bæredygtighedsemner.
Medlemstallet i Gymnasieskolernes Klimaalliance fortsætter med at vokse, og netværket tæller nu mere end 100 gymnasier, hvoraf 99 er medlemmer af Danske Gymnasier. Klimaalliancen arbejder videre med at implementere den nye formålsparagraf på gymnasierne og presser på for at få indarbejdet miljø og klima i alle fagenes læreplaner.
I september afviklede Gymnasieskolernes Klimaalliance for andet år i træk Gymnasiernes Nationale Klimahandledag. Formålet med handledagen var at inddrage eleverne og give dem handlekompetencer og gøre dem til aktive medskabere af en bæredygtig fremtid. Mere end 40 gymnasier deltog.
Anvendelsesorientering i psykologifaget I lyset af den faldende søgning til professionsuddannelserne har Danske Gymnasier set på, hvordan stx og hf kan bidrage til, at flere unge får interesse for en uddannelse til lærer, pædagog eller socialrådgiver.
Foreningen gik i slutningen af 2023 i dialog herom med Danske Professionshøjskoler, Danske HF & VUC, Danmarks Psykologilærerforening og fagkonsulenten i psykologi fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Kredsen var enig om, at der ligger et potentiale i psykologifaget, hvor eleverne kan få mulighed for at opleve både teori og praksis inden for pædagogik, læring og psykologi - og at deres interesse og nysgerrighed for de tre professionsuddannelser dermed kan styrkes.
På den baggrund henvendte foreningen sig i juni i år til børne- og undervisningsministeren og foreslog, at ministeriet på den korte bane udarbejder inspirationsmateriale om, hvordan psykologi C gøres mere anvendelsesorienteret
inden for rammerne af den eksisterende læreplan, og på den lange bane etablerer et forsøg med praksisfaglige og anvendelsesorienterede ændringer af læreplanen. Ministeren har meldt positivt tilbage, at ministeriet i første omgang gerne vil arbejde videre en erfaringsindsamling og videndeling fra eksisterende projekter.
Forbedringer af matematikfaget
Danske Gymnasier har gennem flere år efterspurgt nye læreplaner for matematik, og de så i foråret 2024 ud til at komme pr. skoleåret 2024/25. Men da Børne- og Undervisningsministeriet skulle sende de nye læreplaner i høring, meddelte ministeriet, at den nye læreplan for matematik A ville blive udskudt.
Det fik foreningen til at henvende sig til ministeren for at påpege, at det var afgørende for en vellykket revision af matematikfaget, at
Medlemstallet i Gymnasieskolernes Klimaalliance fortsætter
med at vokse.
“Danske Gymnasier har arbejdet på at få kommende
gymnasielærere undtaget fra
omlægningen.”
niveauerne blev revideret i en sammenhæng, og at en udskydelse af revisionen af A-niveauet ville stille de dengang kommende 1.g-elever, der ønskede matematik på A-niveau, i en uvis situation.
Ministeriet valgte efterfølgende alligevel at sende alle læreplaner i høring, og de trådte i kraft i august. Det 1-årige og det 3-årige matematik A-forløb er sidestillede i den nye læreplan for A-niveauet, som foreningen gentagne gange havde understreget vigtigheden af.
Reform af kandidatuddannelserne
Som led i reformen af kandidatuddannelserne blev der sidste år nedsat et kandidatudvalg, der skal komme med forslag til den konkrete udformning af det nye kandidatuddannelseslandskab. Kandidatudvalget offentliggjorde sine foreløbige anbefalinger i juni 2024.
Udvalget anbefaler blandt andet, at der sker en delvis omlægning af de gymnasierettede uddannelser, så nuværende gymnasierettede kandidatuddannelser opdeles i ikke-gymnasierettede og gymnasierettede kandidat-
uddannelser, hvor den gymnasierettede kandidatuddannelse fortsat er 120 ECTS.
Danske Gymnasier har siden juni 2023, hvor den politiske aftale om kandidatuddannelserne blev indgået, arbejdet på at få undtaget kommende gymnasielærere fra omlægningen. Foreningen har i samarbejde med GL, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Danske HF & VUC blandt andet været i dialog med den underarbejdsgruppe for de gymnasierettede uddannelser, der blev nedsat under Kandidatudvalget, og haft foretræde for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.
Det er positivt, at der i Kandidatudvalgets foreløbige anbefalinger lægges op til, at gymnasielærernes uddannelse ikke skal forkortes. Det er dog ikke ensbetydende med, at der i sidste ende ikke vil ske ændringer på universiteterne, der får konsekvenser for kommende gymnasielærere, også i lyset den faldende søgning til bl.a. sproguddannelserne. Kandidatudvalget afleverer sine endelige anbefalinger til uddannelses- og forskningsministeren i efteråret 2024.
Tidsregistrering og ledelsesret I efteråret 2023 stod det klart, at en EU-dom om obligatorisk tidsregistrering ville blive implementeret i dansk lov i 2024. Obligatorisk tidsregistrering indgik allerede i GL-overenskomsten, men en del gymnasier har fraveget kravet om tidsregistrering ved lokal aftale.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen skønnede i efteråret 2023, med forbehold for lovens endelige vedtagelse, at loven ville betyde, at alle medarbejdere skulle registrere komme- og gåtider fra 1. juli 2024, og at det kunne medføre påtale fra Arbejdstilsynet, hvis ledelsen ikke sørgede for, at loven blev overholdt. Styrelsen vurderede også, at hidtidige lokalaftaler, der fraviger kravet om tidsregistrering, ville miste deres gyldighed ved lovens ikrafttræden.
GL meldte klart ud, at de med afsæt i den nye lov ville arbejde for, at tidsregistrering blev indført på alle gymnasier. Bestyrelsen skulle dermed tage stilling til, hvordan foreningen skulle rådgive medlemsskolerne vedrørende implementeringen af loven.
Det er bestyrelsens vurdering, at tidsregistrering kan understøtte et bedre arbejdsmiljø, hvor arbejdstiden styres. Samtidig anser bestyrelsen loven om obligatorisk tidsregistrering som en god anledning for rektorerne til igen at have fokus på ledelsesretten efter hensigten i OK13. På en del skoler er der fortsat praksis for detaljerede planlægningstal, og detaljeringsgraden kan gøre det svært og konfliktfyldt at ændre opgaveporteføljen i løbet af året. Samtidig er der fortsat udfordringer med at differentiere lærernes forberedelsestid. Det er bestyrelsens vurdering, at tidsregistrering kan hjælpe, fordi det understøtter, at planlægningstal ikke bliver normerende og lønudløsende.
Foreningen udviklede på den baggrund to modeller for arbejdstidsplanlægning til inspiration for medlemmerne, som blev præsenteret for medlemmerne ved et webinar i januar 2024.
Efterfølgende har beskæftigelsesministeren i et svar til Folketinget oplyst, at arbejdstiden kan registreres som afvigelser fra den planlagte arbejdstid, og altså ikke, som oprindeligt antaget, skal registreres som komme- og gåtider. Desuden vurderer Medarbejder- og Kompetencestyrelsen nu, at en påtale fra
Arbejdstilsynet ved mangelfuld implementering af loven kun bliver aktuel, hvis ledelsen ikke kan dokumentere at have bedt lærerne om at tidsregistrere.
Tilbage står, at GL-overenskomsten og den nye lov tilsiger, at der skal tidsregistreres, men med udpræget metodefrihed.
Arbejdet med Danske Gymnasiers nye strategi Danske Gymnasiers nuværende strategi, Uddannelse skaber samfund, udløber i 2025. Derfor iværksatte bestyrelsen i efteråret 2023 en proces for udarbejdelsen af foreningens nye strategi.
Den første inddragelse af medlemsskolerne i strategiudviklingen skete på generalforsamlingen i 2023. Her blev medlemmerne bedt om at komme med input til temaerne i den nye strategi, herunder at forholde sig til fire dilemmaer om bl.a. studieretningsgymnasiet.
Derefter arbejdede bestyrelsen videre med den nye strategi frem til juni 2024, hvor medlemsskolerne modtog et første udkast til strategien sammen med en invitation til et medlemsmøde i Odense i august.
På baggrund af medlemsmødet reviderede bestyrelsen strategiudkastet, og herefter blev det sendt i høring blandt medlemsskolerne i oktober.
I lyset af de store politiske forandringer, særligt hvad angår hf, besluttede bestyrelsen imidlertid i slutningen af oktober, at vedtagelsen af en ny strategi for Danske Gymnasier udskydes til generalforsamlingen i 2025, så udformningen af strategien kan tage afsæt i det fremtidige ungdomsuddannelseslandskab.
“Loven om obligatorisk tidsregistrering er en god anledning til igen at have fokus på ledelsesretten efter hensigten i OK13.”
Rådgivning og skoledrift
Personaletilpasninger
Danske Gymnasiers sekretariat har i 2024 oplevet et stort behov for juridisk bistand i forbindelse med, at mange gymnasier har måttet gennemføre personaletilpasninger. Det skyldes faldende elevtal, der har medført opgavebortfald og færre klasser og hold. Sekretariatet har bistået medlemsskolerne med rådgivning og vejledning gennem de svære processer, som tilpasningsrunderne indebærer.
Sager om formodet snyd
Udviklingen inden for generativ kunstig intelligens skaber både muligheder og udfordringer for uddannelsessektoren, og blandt udfordringerne er en stigning i antallet af sager på medlemsskolerne om formodet snyd. Sekretariatet har i forlængelse heraf haft mange forespørgsler om rådgivning i sager om formodet snyd. Foreningen afholdt i foråret et webinar om rammerne for håndtering af snyd ved sommerens eksamener for at klæde skolerne bedst muligt på.
Medlemsskolernes økonomi
Danske Gymnasier afholder årligt et kursus om økonomistyring på gymnasierne, og i år var efterspørgslen meget stor. Det viste sig også på dette års ledelsestræf, hvor workshoppen om økonomi var den mest besøgte. Sekretariatets løbende økonomiske rådgivning har i efteråret 2024 handlet meget om regeringens forslag til ændringer af taxametersystemet og medlemsskolernes budgetter for 2025.
OK24 og lov om tidsregistrering OK24 trådte i kraft den 1. april 2024, og det indebar store lønstigninger og en afskaffelse af samlingspasningstillægget. Sekretariatet har rådgivet medlemsskolerne om de juridiske og økonomiske aspekter af overenskomstforliget. Derudover har der været stor efterspørgsel på rådgivning om lærerarbejdstid og overenskomstens forpligtelse i forhold til tidsregistrering. Dette kom yderligere i fokus, da den nye lov om tidsregistrering trådte i kraft den 1. juli.
Danske Gymnasier har afholdt flere webinarer for medlemmerne om både OK24 og den nye lov om tidsregistrering. Der er fortsat en række spørgsmål om samlingspassertillægget, som afventer svar fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
GDPR
Sekretariatet har også rådgivet medlemsskolerne om GDPR-spørgsmål. Det har især handlet om monitorering af eksamener ved hjælp af software, en henvendelse om Lectio fra Databeskyttelsesrådgiverne til en lang række medlemsskoler i august 2024 og generelle spørgsmål om den enkelte skoles efterlevelse af Databeskyttelsesforordningen.
Studieadministrative systemer Året har budt på flere kritiske mediehistorier om datasikkerheden i Lectio. Danske Gymnasier er ikke aftalepart i forhold til de eksterne leverandører af studieadministrative systemer, men har løbende ydet juridisk rådgivning til skolerne om sagen.
Kurser
Gennem en årrække har foreningen udbudt kurser for gymnasieledere for at supplere eksisterende kompetencegivende uddannelser med fokus både på aktuelt ledelsesrum, teori og praksisnære ledelsesudfordringer for gymnasieledere. Kurserne udvikles løbende på baggrund af særligt kursisternes evaluering og tilbagemeldinger. Tilfredsheden er generelt høj og har med 2023-kursussæsonen slået rekord.
• Kursus: Klar til ledelse - 2. modul
• Kursus: Ledelse af teams, studieretninger og projekter – 4. undervisningsgang
• Bestyrelsesmøde
DECEMBER 2023
Aktiviteter i 2024 ²
• Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde
• Webinar om tidsregistrering
• Webinar (Klimaalliancen): Nye NV-forløb i bæredygtighed
• Opfølgningsdag på kursus for nye pædagogiske ledere
• Kursus i “Svære samtaler” – 2. undervisningsgang
• Strategiseminar for bestyrelsen og PL-udvalget
• Kursus for nye rektorer og vicerektorer
JANUAR
FEBRUAR
• Kursus: Styrk din klasseledelse og få mere faglig trivsel – Aarhus
• Arbejdsmiljøseminar 2024
• Ledelsestræf 2024
• Udgivelse af Danske Gymnasiers strategi for digital teknologi
• Bestyrelsesmøde
• Ekstraordinært virtuelt bestyrelsesmøde
MARTS
APRIL
• Kursus: Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
• Kursus om arbejdstid for erfarne rektorer
• Webinar (Klimaalliancen): Bæredygtige partnerskaber
• Bestyrelsesmøde
• Regionsmøder i Region Hovedstaden og Region Sjælland
• Medlemsmøde om foreningens nye strategi
• To ekstraordinære virtuelle bestyrelsesmøder
• Regionsmøde i Region Syddanmark
• Webinar om OK24
• Bestyrelsesmøde
AUGUST
²
JUNI
• Webinar: Rammerne for håndtering af snyd ved sommerens eksamener
• Regionsmøder i Region Nordjylland og Region Midtjylland
• Bestyrelsesmøde
• Webinar om brug af kunstig intelligens i undervisningen på selvejende institutioner
• Folkemøde 2024
• Kursus: Økonomistyring på gymnasierne
• To ekstraordinære virtuelle bestyrelsesmøder
• Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
• Kursus: Ledelse af teams, studieretninger og projekter – 2. undervisningsgang
• Kursus: Svære samtaler – 1. undervisningsgang
• Kursus: Klar til ledelse – 1. modul
• Regionsmøder i Region Hovedstaden og i Region Midtjylland
• Kursus: Styrk din klasseledelse og få mere faglig trivsel – Odense
• Kursus: Ledelse af personalet – hvad siger juraen?
• Kursus: Sociale medier
• SU-grundkursus for alle samarbejdsudvalgsmedlemmer på gymnasierne
OKTOBER
SEPTEMBER
• Kursus: Ledelse af teams, studieretninger og projekter – 1. undervisningsgang
• Regionsmøde i Region Nordjylland
• Kursus for nye pædagogiske ledere
• Gymnasiernes Klimahandledag
• Personalejurakursus for det administrative personale
• Bestyrelsesseminar og studietur til Zürich
• Webinar (Klimaalliancen): Grønne undervisningsforløb
NOVEMBER
• Bestyrelsesmøde
• Kursus i konfliktopløsning
• Kursus: Ledelse af teams, studieretninger og projekter – 3. undervisningsgang
• Kursus: Når elever klager
• Kursus: Pædagogisk ledelse gennem feedbacksamtaler og aktionslæring
• Webinar om software til brug for eksamensmonitorering
• Årsmøde 2024
• Udgivelse af Klimaalliancens inspirationsmagasin
• Kursus: Realisering af strategien
Bestyrelsen
Maja Bødtcher-Hansen Formand Frederiksberg Gymnasium
Jeppe Kragelund Næstformand i Vest Mulernes Legatskole
Jakob Stubgaard Næstformand i Øst Vordingborg Gymnasium & HF
Anna Amby Frejbæk
Regionsmedlem Nordjylland Støvring Gymnasium
Bo Larsen
Regionsmedlem Midtjylland Lemvig Gymnasium
Momme Mailund
Regionsmedlem Midtjylland Herning Gymnasium
Susan Mose
Regionsmedlem Syddanmark Sct. Knuds Gymnasium
Hanne Hautop
Regionsmedlem Syddanmark Rosborg Gymnasium & HF
Steffen Møllegaard Iversen
Regionsmedlem Sjælland Køge Gymnasium
Thomas Hyldal
Regionsmedlem Hovedstaden Gefion Gymnasium
Niels Hjølund Pedersen
Regionsmedlem Hovedstaden Nærum Gymnasium
Arbejdsgrupper
UDVALGET FOR PÆDAGOGISKE LEDERE
Thorbjørn Lind (formand) Aalborghus Gymnasium
Kasper Rolskov Aurehøj Gymnasium
Elisabeth Lollike Ørsted Vestskoven Gymnasium
Allan Bohnstedt Risskov Gymnasium
Peter Axelsen Egaa Gymnasium
Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
Martin Nikolaj Bjerre Clausen Varde Gymnasium
Gitte Engelund Sorø Akademi
Pr. 1. oktober 2024
DIGITALISERINGSUDVALGET
Thomas Hyldal (formand) Gefion Gymnasium
Jeppe Kragelund Mulernes Legatskole
Martin Ingemann Hansen Egaa Gymnasium
Mogens Pold Randers Statsskole
Hanne Hautop Rosborg Gymnasium & HF
Jesper Hasager Jensen Svendborg Gymnasium
Henrik Boberg Bæch Espergærde Gymnasium og HF
Gitte Engelund Sorø Akademi
TRIVSELSARBEJDSGRUPPEN
Susan Mose (formand) Sct. Knuds Gymnasium
Momme Mailund Herning Gymnasium
Anna Amby Frejbæk Støvring Gymnasium
Anne-Mette Thorøe Herning HF & VUC
Brian Linke Tornbjerg Gymnasium
Anette Holst
Sankt Annæ Gymnasium
Mette Jespersen Århus Akademi
Thorbjørn Lind Aalborghus Gymnasium
ARBEJDSGRUPPEN FOR HF
Jakob Stubgaard (formand) Vordingborg Gymnasium og HF
Tania Sheikh Larsen HF-Center Efterslægten
Dinna Balling Horsens HF & VUC
Lena Søllingvrå Lindblad Randers HF & VUC
Marianne Leth Weile Frederiksberg HF
Susanne Kirkegaard Thomsen Aabenraa Statsskole
Thomas Svane Christensen Frederikshavn Gymnasium
Ida Diemar Høje-Taastrup Gymnasium
Birgitte Hedegaard Vejen Gymnasium
Elisabeth Lollike Ørsted NEXT Vestskoven Gymnasium
ARBEJDSGRUPPEN FOR SPROG
Bo Larsen (formand) Lemvig Gymnasium
Momme Mailund Herning Gymnasium
Lone Eibye Mikkelsen Aarhus Katedralskole
Lars Roesen
Ringkjøbing Gymnasium
Anne Bisgaard Vase
Odder Gymnasium
ARBEJDSGRUPPEN FOR BÆREDYGTIGHED
Anna Amby Frejbæk (formand) Støvring Gymnasium
Steffen Møllegaard Iversen Køge Gymnasium
Sara Mac Dalland Det frie Gymnasium
Mads Strarup Herlev Gymnasium og HF
Anette Hestbæk Jørgensen Aurehøj Gymnasium
Jesper Hasager Jensen Svendborg Gymnasium
Ann Balleby Morsø Gymnasium
Allan Bohnstedt Risskov Gymnasium
ARBEJDSGRUPPEN FOR LEDELSESUDVIKLING
Jeppe Kragelund (formand) Mulernes Legatskole
Kasper Rolskov Aurehøj Gymnasium
Peter Axelsen Egaa Gymnasium
Marianne Munch Svendsen Gymnasieskolernes Lederforening (Falkonergården Gymnasium & HF-kursus)
Lars Korslund Nielsen Gymnasieskolernes Lederforening (Hasseris Gymnasium)
Anton Svendsen Gymnasieskolernes Bestyrelsesforening (Køge Gymnasium)
Lars Wonsild Gymnasiernes Bestyrelsesforening (Sekretariat)
ARBEJDSGRUPPEN FOR OK24
Maja Bødtcher-Hansen (formand) Frederiksberg Gymnasium
Jeppe Kragelund Mulernes Legatskole
Thomas Hyldal Gefion Gymnasium
Jakob Stubgaard Vordingborg Gymnasium
Jakob Thulesen Dahl Skanderborg Gymnasium
Camilla Rye Jørgensen Egedal Gymnasium og HF
Jesper Kristensen Kolding Gymnasium
Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
ARBEJDSGRUPPEN FOR CENSORUDLIGNING
Mette Stentoft Stenhus Gymnasium og HF
Jeppe Bergstedt Sct. Knuds Gymnasium
Svend F. Sørensen Støvring Gymnasium
Katja Elm Roskilde Gymnasium
Susanne Jensen Bredal VUC Vest
Jeppe Bregenov-Pedersen Nordfyns Gymnasium
Publikationen er udgivet i november 2024
Danske Gymnasier
Ny Vestergade 13, stuen 1471 København K
danskegymnasier.dk
Foto | Bjarke Ørsted + James Cochrane + Niels Hougaard
Layout | Julie Asmussen