NEW ORLEANS

MIT MINDE TIL MARLENE

Jeg husker ikke helt årstallet men unge var vi. Jeg havde for en kort periode fået lov til at låne huset på Kåsvænget af Aino og Mogens. Det var den gang hvor Marlene rejste rundt med en rygsæk og, som jeg oplevede det, tog livet som det kom. Jeg har altid beundret Marlene, for hendes måde at opleve og tackle verden på.

Nå men jeg boede som sagt i huset på Kåsvænget hvor Marlene en dag melder sin ankomst. Aftalen med Aino og Mogens var at jeg måtte gerne bo i huset, men Marlene Martin og Ulla skulle til hver en tid kunne bo der. Og det var jeg helt indforstået med.

Marlene dukkede op. Frisk, svedig, beskidt, i slidte cowboybukser og en T-shirt som engang havde været hvid, og med et stort smil og kæmpe kram. Jeg blev glad men også overvældet idet Marlene og jeg ikke var helt så tætte dengang, som vi er nu. Da vi var små var det mere Ulla og jeg der var sammen og Marlene var en af de “store” unge kusiner i familien.

Marlene og jeg lavede noget mad. Jeg husker ikke helt hvad men nok noget meget simpelt som pasta og ketchup. Mens vi lavede maden, spiste det og drak en flaske vin, snakkede vi som aldrig før. Om familien, kærester og livet vi havde foran os. Det var her, der for mig kom et helt specielt bånd mellem os.

Jeg havde det svært i den periode men Marlene gjorde at jeg kom igennem en træls tid på en god måde. Hun lærte mig at se livet fra en ny vinkel og mest af alt. Gør det med livet JEG vil.

Marlene, du er den kusine jeg i mit voksenliv er tættest med. Og trods afstanden så når vi ses, taler vi som var det i går, vi sidst så hinanden.

Jeres hjem står altid åben for mig og min familie. Det er jeg dybt taknemlig over.

Vores tur til New Orleans glemmer vi aldrig. Du og din familie gav os den vildeste oplevelse og vi kan ikke vente til vi får mulighed for igen at komme over til jer. Mardi Gras var en oplevelse som sidder så dybt i os og som vi håber at komme til at opleve igen sammen med jer.

Marlene, du er en fantastisk person som jeg er stolt over at kalde min kusine.

Arhh, den røde hånd på Kåsvænget kunne jeg godt have undværet men alt andet ved dig er bare Fabiolas.

Lots of LOVE – DORTHE ØSTERGAARD, STRIB, DENMARK