Siumut jubilæumsavis ukiut 40 by René Olsen

IMARISAI

IMARISAI 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Tikilluaqqusineq 6 Siumut Siuttuuvoq

Siumut har førertrøjen på

Siumumi ataatsimoorneq piunngikkaangat Nunarput ineriartorunnaartarpoq!

Når fællesskabet i Siumut ophører stopper udviklingen i Vort Land øjeblikkeligt!

Siumut siunissamut tikilluaqqusisoq

Siumut byder fremtiden velkommen

Ukiut 40-t suli qanimut suleqatigiinnerulluta

40 år med et stadigt tættere samarbejde

Siumup 40-ililluni nalliuttorsiorneranut inuulluaqqussut

En hilsen til Siumut ved 40-års jubilæet

Siumup naatsiiassartaa 1963-imi ikkunneqarpoq 28 Kimen til Siumut blev lagt i 1963

Siumumut qujavunga nunatta ineriartorneranut qaamanermik tunisisuugavit 33 Jeg takker dig Siumut for, at du giver lys til Vort Lands udvikling

INDHOLDSFORTEGNELSE

Siumut siumumi suleqataanera 1985-1995

Mit samarbejde med Siumut i perioden 1985-1995.

Partii Siumut 40-nngortorsiorneranut pilluaqqusissut

Lykønskning i forbindelse med Partiet Siumuts 40-års fødselsdag

Nunarput uteriartinneqarsinnaanngitsumik Naalagaaffinngornissaminut piareersaleruttorpoq 44 Vort land er uigenkaldeligt på vej til selvstændighed og arbejdet for at oprette en stat pågår

Sisimiunut tikilluaritsi – Siumut pilluarit

Velkommen til Sisimiut – tillykke Siumut

Nukissamik aatsivigikkit

Giv dem din styrke

Aap, Siumukkormiuuvunga!

Ja, jeg er en Siumutter!

Siumut, inuiaqatigiit pisariaqartippaatsit

Siumut, samfundet har brug for dig

Kalaallit Nunaat Siumut

Siumup ukiuni 40-ninalliuttorsiornerani SAMAK-imiit inuulluaqqussut

Hilsen fra SAMAK til Siumuts 40-årsjubileum

Pilluaqqussut 67 Lykønskning 67

IMARISAI

Siumumit anguniakkat siulliit

Siumuts første målsætninger

Siumup 1977 –imi aallartinneraniit partiimi siulittaasuusarsimasut

Partiformænd efter Siumuts stiftelse i 1977

Siumup siuleresuisuunerini ilaasortaasarsiamasut piffissami 1977 - 2017.

Medlemmer af Siumuts hovedbestyrelse i perioden 1977 – 2017.

Siumut sinnerlugu Nunatsinni kommuneqarfinni borgmesteriusimasut piffissami 1979-2007.

Siumuts borgmestre i Grønlandske kommuner i perioden 1979-2007.

Piffissami 1971-imiit ullumikkumut Siumut sinnerlugu Folketingimi ilaasortaasimasut.

Siumut medlemmer af folketinget i perioden 1971 og indtil nu.

Siumumiit Inatsisartunut ilaasortaasartut Piffissami 1979 – 2014

Medlemmer af Inatsisartut for Siumut i perioden 1979 – 2014

Siumumiit Naalakkersuisuni ilaasortaasartut piffissami 1979 – 2014

Landsstyremedlemmer for Siumut i perioden 1979 – 2014

Siumut sinnerlugu qineqqusaarnerni taaguunneqarluartartut

Stemmeslugere ved forskellige valg for Siumut

INDHOLDSFORTEGNELSE

Folketingsvalget i GrĂ¸nland 90 Kommunalbestyrelsesvalget 90

TIKILLUAQQUSINEQ Malik Berthelsen, Sisimiuni Borgmesteri

Asasakka Siumukkormioqatikka

Kære Partikammerater

Asasakka Siumukkormioqatikka sinerissamit tamanit aggersut, nuannaarutigaara Siumut ukiunik 40-nngortorsiorluni nalliussinera iluatsillugu, ataatsimeersuarnissassinnut Sisimiunut tikilluaqqusinnaagassi. Nuanneq! Tikilluaqqusinissannut allattussanngorama siusinnerusukkut pisarsimasunik kingumut eqqaasaqaqaanga. Inuusuttuaraallungalimi Siumumi siulittaasunngorniuuttoqartarnera malinnaavigissallugu soqutigiuuaannarsimavara. Aamma taamanikkut kina isumaliorpa, inuunerup ilaani Siumukkormiut, nunatta aqunneqarneranut pingaarutilittut pinngitsoorneqarsinaanngitsutullu inissisimajuaannarsimasut, Sisimiunut tikilluaqqujumaarlugit. Tulluusimaaqaanga! Siumumi siulittaasunngorniuuttoqartarnera nuna tamakkerlugu pissangagineqartuaannarpoq aamma Siumunngormiuunngikkaluaraanniluunniit. Tamatuma takutittarpaa nunatta Siumut pinngitsoorsinnaanngikkaa. Ataatsimeersuarneq qanorluunniit inerneqarluarpat, kaammattuutigissavara Siumup anersaava atorlugu, ikinngutigiilluta sulineq nangeqqissagipput, tamannami nunatta inuisalu atorfissaqartippaat. Asasakka Siumukkormioqatikka, qularutiginngilara Sisimuniinnissinni nuannersumik puigunaatsumillu misigisaqarumaartusi, ataatsimeersuarluarnissassinnik nalliuttorsiorluarnissassinnillu kissaallusi tikilluaqqigitsi.

Siumutter – som er kommet rejsende fra hele landet, det er mig en stor glæde, at jeg har fået muligheden for i forbindelse med Siumuts 40 års jubilæum, og i forbindelse med Siumuts generalforsamling, at kunne byde jer velkommen hertil. Hvor er jeg glad! Da jeg skulle til at skrive denne velkomsttale, kom jeg til at dvæle ved nogle af de ting, der er sket i de forgangne år. Siden jeg var helt ung og grøn, har jeg altid interesseret mig for kampvalg til formandsskabet i Siumut. Jeg må da også indrømme, at jeg på ingen måde tidligere har forestillet mig, at den dag skulle komme, hvor jeg skulle kunne byde velkommen til så ærefulde mennesker, der i årevis har siddet ved roret i vort land og som ingen i realiteten har kunnet undvære i alle disse år. Jeg er rent ud sagt rævestolt! Når kampvalget til formandsskabet i Siumut står på er det kutyme, at hele landet følger spændte med - også folk der ikke er Siumutter følger spændte med. Det viser med al tydelighed, at Vort Land ikke kan klare sig uden Siumut. Uanset hvor givtigt et resultat generalforsamlingen nu munder ud i, så vil jeg benytte anledningen her til, at opfordre til, at vi benytter os af Siumuts fremherskende ånd således, at vi fortsætter vort fremtidige arbejde i kammeratlig fordragelighed, ikke mindst fordi vort land og vort folk har brug for det. Kære Siumut kammerater, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeres ophold her i Sisimut bliver en glædelig og uforglemmelig oplevelse, og med ønsket om en god generalforsamling og, at I får fejret jubilæet på bedst mulig vis ønsker jeg jer alle sammen endnu engang hjertelig velkommen her til byen.

Malik Berthelsen Borgmester

SIUMUT SIUTTUUVOQ Kim Kielsen, Siumup siulittaasua Siumut siuttuuvoq Kalaallit Nunaata ineriartornera Siumup siuttuuffigaa. 1977-imi Nunarput tamakkerlugu suleqatigiiffittut Siumut aallartinneraniit ukiut 40 â&#x20AC;&#x201C;ngorpavut, siumoqatikka ullorsiornitsinni pilluaritsi, nunarput pilluarit. Siumut nikallussanani qasukkassananilu ukiuni 40-ngortuni inuiaqatigiinni suleqataavoq, ila Siumut aallartinnerminiit ingerlaannartumik siuttuuvoq, taamaallaat ukiut sisamat 2009-imiit 2013-imut pinnagit. Nunarput ukiut taakku 40-rut ingerlanerini angusaqarsimaqaaq, siuariartorfiusimaqaaq. Atugartuussutsikkut inuiaqatigiit siuariartorpugut, ilinniagaqarsimas-sutsikkut siuariartorpugut, inuusuttorpassuit ilinniakkaminnik naammassinnittartut amerliartorput, aap meerartavut suli ullumikkornit pitsaanerusumik isumagalugit ineriartortikkutsigit siunissamut isumalluarnissamut pissutissaqarpugut. Illoqarfiit Nunaqarfiillu periarfissallit ineriarnermi peqataatinneqarput, illoqarnikkut nunatsinni siuariartorneq ingerlanneqarpoq, talittarfippassuit sanaartorneqarput, mittarfiit spilersiortorneqarput, sanaartorneqarput, erngup nukissiorfiit sanaartorneqarput, ila sorpassuit taakkartorsinnaagaluarpavut. Sulili Siumut ingerlaqqissaagut suliassarpassuaqarpugummi. Ukiuni kingullerni Naalakkersuinikkut pisoqarfiusimaqaaq, nunarput aningaasarsiornikkut ammuinnaq ingerlalersimagaluartoq maannakkut siumut aallaqqippoq, aningaasarsiorneq siuariartoqqilerpoq, suliffissaaleqineq appariartorpoq, allaat Kinamiit Nunatsinnut suliartortut tikittalerput, aalisarneq siuariartoqqilerpoq, takornariaqarneq annertusiartoqqilerpoq, aatsitassarsiorneq aallartisaqqilerpoq. Allaat kommuninik iluarsaaqqinneq aallarteqqinneqarpoq, ukiuoq mannalumi naleqqussaanerit aallartilluarneqarlutik. Aap siuttutut akisusaaaffeqarneq pisussaaffiuvoq imaannaanngitsoq. Kingumut qiviarutta ineriartornitsinni imaannaanngitsunik immitsinnut piumaffigisarsimavugut. Partiitsinni siulivut imaannaanngitsunik aalajangertariaqartarsimapput inuiaqatigiinni kinguaariit tulleriiaat siunis samut atungassaat pitsaasooqqullugit. EF-imiit ullumikkut EU-usumiit aninitsinnut Siumut

Kim Kielsen

siuttuuvoq, Namminersorneruneq eqqukkatsigu Siumut siuttuuvoq, Namminersorneq eqqukkatsigu Siumut siuttuuvoq aamma maannakkut Namminiilivinnissarput piviusunngortinniarlugu Nunatsinni uagut nammineq tunngaviusumik inatsiseqalernissarput pillugu ataatsimiititaliarsuarmi Siumut siuttuuvoq.

Partiitsinni tamakkivilluta siulivut angutit arnallu ataqqilluinnarpagut. Tassami taakkuupput akisus saaffimmik tigusillutik apeqqutinik imaannaanngitsunik Nunarput inuilu pillugit aalajangiisarsimasut.

SIUMUT SIUTTUUVOQ Kim Kielsen, Siumup siulittaasua

Anguniagarput Sunaana Siumup ullumikkut pingaarnerpaatut suliassaringaa? Siumumiit tunngaviusumik anguniagaraarput Nunatta Namminiilivinnissaa, tamannalu anguniarlugu naalakkersuinikkut suliat tamarmik siunertaqarput, soorlu Naalakkersuisunik nutaanik pilersitsigaagatta partiinut allanut isumaqatigiissuteqarnermi tamanna ilaatittuartaripput. Anguniarparput nunamik piginittusaanerup piviusunngortinnissaa, tamannalu aatsaat angusinnaavarput nunatta nammineq Naalagaaffinngorneratigut, taamaammat tunngaviusumik inatsissarput naammasseriarpat inuttaasut taasitinnerisigut aalajangiisinneqarumaarput. Anguniarparput nunatta aningasaqarnikkut imminut napatilernissaa, taamaalilluta kiffaanngissuseqartumik pituttugaanngitsumillu nunarsuarmioqataasutut ingerlaaseqalerniassagatta, allanut apereqqaaratta ingerlaqqitarniassagatta. Anguarparput sulissutigalugulu nunap naalakkersuinikkut aningaasarsiornikullu nammaqatigiinneq ataqqillugu kiffaanngissuseqarfiusumik ingerlatsiviunissaa, tamannalu uanga pingaatitaraara aamma suleqataaffigiuassaavara.

Ullumikkut naalakkersuinikkut kiffaanngissuseqarneq annertooq tigummivarput, kisiannili aningaasarsiornikkut ilinniartitaanikkullu annertuunik suli unammilligassaqarpugut. Taamammat aningaasarsiornikkut imminut napatilernissamut suliniutit patajaattut ingerlattariaqarpavut, inuillu ilinniarsimasutsikkut qaffakkiartuinnarnissaat sulissutigiuarlutigu. Aamma pingaaruteqarluinnarpoq nunatta nunanut allanut ammasuunissaa, nunarsuarmioqataasutut periarfissani naapertorlugit peqataalluarnissaa. Tamanna inuiaqatigiit ikittunnguulluta nunarujussuarmi najugaqarluta pisariaqartipparput, aamma minnerunngitsumik nunat sanilitta ajunngitsumik ikinngutigiittullu suleqatiginissaat. Namminiilivinnisatsinni soorunami sillimaffissagut annertupput ajornartorsiutit imaannaanngitsut naapittartussaavagut ilaatigut allatut ajornartumik nunanik allanik suleqateqarnikkut

anigortariaqakkagut. Soorunamilumi aamma pisariaqarpoq Nunatta aningaasarsiornikkut imminut napatissinnaanissaa qulakkiissallugu tamannalu anguniarlugu maannakkut ilungersorluta sulivugut neriuppungalu matumani qinigaaffimmi alloriarneq siulleq angusinnaajumaaripput. Inuppassuit oqarsinnaapput tamanna angusinnaanngilarsi aamma siunissami angunngisaannassavarsi, ilami taamanikkut Namminersorneruneq eqqunneqarnialermat taamatut oqaluttoqarpoq aamma Namminersorneq eqqunneqarnialermat. Tamakkuli uniffiginagit ingerlaqqittarsimavugut anguniakkagut piviusunngortittarlugit. Inuiaqatigiinni tamatta ineriartornermut pilliuteqartariaqarpugut. Tamannalu aamma pissaaq sulinikkut pitsaasumik inuuneqarnikkut inuiaqatigiinnullu ataqqinnittumik inooriaaseqarnikkut.

Oqartussaaqataaneq nalingiinnerlu

Naalakkersuinikkut suleqaterpassuagut tutsiuttarput tamat oqartussaaqataanerat isumaginninnikkullu ataatsimoorfigut pillugit soorunami tamanna nammineq ajunngilaq tamattami pisussaaffigaarput tamat oqartussaaqataanerat illersussallugu ataatsimullu soqutigisagut illersussallugit. Kisianni oqarumavunga kikkut tamarmik oqartussaaqataaneranni qinersisarnerinnaq pisussaaffiunngimmat kisianni aamma pisussaaffiliimmat imminut ikiornissamut imminut akisussaaffiginermut nunamullu akisussaaqatanermut. Kommuuninik iluarsaaqqinneq nutaamik allarteqqikkatsigu kikkut tamat opqartussaaqataanerisa nukittorsarneqarnissaat suliassanut pingaarnerpaanut ilaavoq, taamaammat naatsorsuutigaara ukiuni tulliuttuni inuiaqatigiit akornatsinni tamanna oqallisigilluarumaaripput, aamma neriuutigilluinnarpara inuiaqatigiit aqqissugaanikkut ajornartorsiutitta aaqqiiviginiarneranni tamatumani aaqqitassat ilaat ilanngullugit aaqqiiviginiarneqarumaartut.

SIUMUT SIUTTUUVOQ Kim Kielsen, Formand for Siumut

Naggataatigut: Asasakka siumukkormioqatikka nunamilu maani inooqataasusi tamassi, qanortoq tamatta ataatsimoorluta meerartannguatta ajunngitsumik peqqinnartumik asaneqarlutik peruriartornissaat suleqataaffigisigu. Ullumikkut killiffitsinni meerartatta akornanni ajornartorsiutit imaannanngitsut atuutsinneqarput, inuit inersimasut qanoq iliuusaannik inooriaaseqarnerannillu aallaaveqartut, tamaattut ingerlaannartoqarsinnaanngilaq, peqqinnartumik inuuneqarnissamut immitsinnut piumaffiginerusariaqarpugut, immitsinnut kaammattoqatigiinneusariaqarpugut asuli immitsinnut apariartuutiinnarata. Siumut 40-runik ukioqalerpoq, siuttuunissa-

minut aatsaat neqquteruttulerpoq. Siumut anguniakkamigut naleqqussaajuartarpoq aamma ukioq manna taamaaliussaaq, aamma aaqqissugaanikkut ineriartortuartariaqarmat ukioq manna aaqissugaanikkut nutarterisoqassaaq. Ukiuni qaangiuttuni tamanut qujanarsuaq, siunissamilu Siumut ingerlalluarnissaanik kissaapparput, kikkullu tamaasa suleqataalluarnissaannik kissaallugit.

Lars-Emil Johansen & Kim Kielsen

SIUMUT HAR FØRERTRØJEN PÅ Kim Kielsen, Formand for Siumut

Siumut har førertrøjen på Siumut har lederskabet i den Grønlands udvikling. Nu er der gået 40 år siden Siumut blev stiftet som en politisk samarbejdsorganisation, så derfor ønsker jeg jer mine Siumut kammerater tillykke med dagen, tillykke til Vort Land. Siumut har nu i de forgangne 40 år utrætteligt og uden nogensinde at miste modet, været en samarbejdspartner med det grønlandske samfund, ja det var sågar således, at Siumut allerede ved sin stiftelse tog førertrøjen på, kun lige med undtagelse af 4 år i perioden fra 2009 til 2013. Vort Land er nået langt i de forløbne 40 år, der er sket en kæmpe udvikling. Vores samfundsmæssig velfærd er gået stærkt frem, vores uddannelsesmæssige niveau er højnet betydeligt, der bliver flere og flere der færdiggør deres uddannelser, men ja – vore børn skal i forhold til i dag have en bedre omsorg og når dette når sit mål, så har vi al mulig grund til at se fortrøstningfuldt på fremtiden. De byer og bygder der har haft mulighed herfor, har deltaget i udviklingen, der sker fremskridt i boligsituationen, der er anlagt masser af kajanlæg, der er etableret lufthavne, der anlægges stadigvæk lufthavne, der er anlagt vandkraftanlæg, ja mange ting kunne vi sagtens blive ved at liste op her. Men der er stadivæk masser at lave for Siumut – mange opgaver venter endnu forude. Der er sket rigtig mange ting indenfor det landspolitiske arbejde i de senere år og selvom Vort Lands økonomi var startet på lidt af en rutsjetur, så går det igen fremad, vores økonomi er igen i en positiv udvikling, ledigheden er faldende, ja, vi er endda nået derhen hvor vi må tilføre vore fiskefabrikker arbejdere der kommer helt fra Kina, fiskeriet er nu igen ved at udvikle sig i den rigtige retning, turismen tiltager i vækst og råstofområdet er under opstart. Selv kommunalreformen er igen ved at gå i gang igen, samtidig med at der i år foretages rationaliserings- og tilpasningsopgaver, der er startet op på bedste vis. Vi indrømmer gerne, at det at have førertrøjen på forpligter til større ansvarlighed. Når vi kigger i bakspejlet, så har udviklingen betydet, at vi har

måttet stille større krav til os selv. Vore tidligere partifæller har måttet tage svære beslutninger for at sikre de kommende generationer gode vilkår og en rimelig velfærd. Arbejdet med udmeldelsen af det EF, der seneres blev til EU, foregik også under Siumuts ledelse. Da vi gik fra hjemmestyreordningen til selvstyreordningen havde Siumut førertrøjen på og nu hvor den endelige selvstændighed står og banker på, så er vi i gang med at bane vejen herfor med etableringen af en grundlovskommission, hvor vi sidder på formandsskabet. Alle og enhver i vort parti ærer virkelig vore forfædre, det være sig mænd og kvinder. Det er trods alt disse gæve mennesker, der tog ansvaret og kæmpede med de store udfordringer, som Vort Land og dets folk stod overfor, og som man måtte tage vigtige beslutninger omkring.

Vor målsætning

Hvad er det der i dag er Siumuts vigtigste arbejdsopgave? Siumuts grundlæggende målsætning er, at sikre Vort Lands selvstændige status, og for at nå henimod dette mål, så har hver eneste politiske arbejdsopgave sit eget delmål, hvilket som eksempel skete, da vi grundlagde den nye landsstyrekoalition og hvor vi fik indkorporeret disse grundlæggende mål i de endelige aftaler.

Vi har sat som mål at ejendomsretten til undergrunden skal realiseres, hvilket først kan lade sig gøre når Vort Land bliver en selvstændig stat, derfor vil der ske en folkeafstemning herom når vores kommende grundlov er færdiggjort.

Vort mål er, at Vort Land skal være økonomisk selvbårent, fordi vi ad den vej vil sikre en frihedsgrad og ikke føle os bundne i rollen, og frit skal kunne agere som internationale verdensborgere på lige fod med resten af verdenssamfundet, og ikke først spørge andre om lov, men frit gå videre. Vi har arbejdet for og opnået målet om, at der skal være respekt for, at landet udfra frihedsideol-

SIUMUT HAR FØRERTRØJEN PÅ Kim Kielsen, Formand for Siumut ogier - politisk og økonomisk - bærer sin byrder i fællesskab, hvilket også er mine værdier, som jeg sætter højt, og som jeg altid vil samarbejde om.

I dag har vi en høj grad af politisk frihed samtidig med, at vi på det økonomiske og uddannelsesmæssige område har nogle store udfordringer. Derfor er det særlig vigtigt, at de initiativer og arbejdsopgaver vi skal igangsætte retter kursen ind efter, at vi skal kunne klare os selv samtidig med, at vi arbejder henimod, at befolkningens uddannelsesniveau til stadighed højnes. Det er også vigtigt, at Vort Land er åbent overfor et internationalt samarbejde overfor andre lande, således, at der åbnes op for reelle scenarier hvor verdenssamfundet udfra de givne muligheder kan være med på vognen. Som et minoritetssamfund med ganske få indbyggere er vi i international sammenhæng ganske afhængige af verdenssamfundet, ikke mindst er det nødvendigt, at få etableret et godt og venskabeligt samarbejde med vore nabolande. I forbindelse med vores kommende selvstændige status, er der helt klart mange ting vi skal være særligt forsigtige omkring, idet vi vil møde problemer af anseelig størrelse, som vi kun vil kunne komme ud over i et samarbejde med andre lande. Det er en selvfølge at vi må garantere, at Vort Land økonomisk skal være selvbårent og skal kunne klare sig selv, og det er jo netop det vi her og nu arbejder så intenst med, og jeg håber at vi i denne valgperiode vil kunne opnå at tage de første skridt. En masse mennesker vil samstemmende kunne fortælle os, at vi aldrig når vore mål, ja sågar vil der være folk der mener, vi ingensinde når disse mål - og hør nu engang: var det ikke lige præcis det som skeptikerne fortalte os, da vi ville indføre hjemmestyret, og som gik igen da vi ville indføre selvstyret? Vi har altid valgt at fortsætte vores vej fremad – Siumut betyder fremad – og dermed altid realiseret vore mål. Alle os der er en del af samfundet må ofre os for udviklingen. Dette vil ske ved, at vi arbejder for det og ved, at vi har et godt og sundt liv og viser vores loyalitet overfor samfundet ved, at udmønte det i vores livsstil i

praksis.

Demokrati og lighed Vore mange politiske samarbejdspartnere benytter tit anledningen til, at gøre opmærksom på demokratiet og det grundprincipper, samt vore sociale fællesskaber, hvilket i sig selv er ganske ok, fordi vi alle har pligt til, at forsvare demokratiet og vore fælles interesser. Samtidig vil jeg benytte anledningen til at sige, at det ikke kun er i forbindelse med vore demokratiske valg, at vi har vore pligter og ansvar, men at vi at også hver især har pligt til at klare os selv, tage ansvaret for os selv og føle et ansvar for landet som sådan. Da vi genoptog kommunalreformarbejdet, så var en styrkelse af demokratiet blandt de vigtigste grundlæggende indsatsområder, derfor regner jeg da også med, at vi kommer til, at debattere dette emne i samfundet i de kommende år, og jeg håber ligeledes på det inderligste, at vi i arbejdet med at løse dette samfundsmæssige problem får gang i brugbare løsninger.

Ineqi Kielsen & Kim Kielsen ilaquttanilu

SIUMUT HAR FØRERTRØJEN PÅ Kim Kielsen, Formand for Siumut

Til sidst: Kære Siumut kammerater og alle jer der lever i dette land; gid vi alle vil stå sammen om, at børnene får den bedst mulige, sundest mulige og kærlige opdragelse. Her hvor vi står i dag, er der iblandt børnene desværre en række kæmpe problemer, som kommer af den måde som de voksne har opført sig på, og som udspringer af de voksnes livsstil - sådan kan vi ikke bare fortsætte - vi må kræve mere af hinanden for, at vi skal opnå et sundere liv, vi må støtte mere op om hinanden i praksis i stedet for blot overfladisk, at give hinanden et kindkys i ny og næ. Siumut er nu fyldt 40 år, og som sådan måske først ved at være tilstrækkelig moden til, at bære førertrøjen. Siumut har altid indrettet sig efter sin fastsatte mål, og det vil også ske i år, og da enhver organisation også tilpasser sig de skiftende krav og moderniserer sig, vil dette også ske for os, idet vi i år på det rent organisatoriske plan, står for en modernisering.

Mange tak for de forgangne år og vi ønsker samtidig Siumut alt det bedste i fremtiden, og ønsker ligeledes, at hvem som helst vil samarbejde herom.

Nuutoqaq, 21. Juni 2013

SIUMUMI ATAATSIMOORNEQ PIUNNGIKKAANGAT NUNARPUT INERIARTORUNNAARTARPOQ! Jørgen Wæver Johansen, Siulittaasup tullia, Siumut Maannamiit aalajangerpunga allaaserisartakkakka ima aallarniuteqartittalerniarlugit: ”Una allaaserisaq kalaallisut allataavoq – tamakkiisumillu paasineqassappat Nunatsinni oqaatsit pisortatigoortut atorlugit atuarneqassaaq.” Qaammatini kingullerni pisut assigiinngitsut partiitta iluani qimerlooraanni eqqarsarnanngitsorfiunngillat, ilikkarnerusariaqarparput pikkoriffiginerullugulu ataatsimoornissarput! Ataatsimuunngikkaangattami ajorsariataarsinnaalluta paasereernikuuarput, tamanna kingunerluppoq partiitsinnut 2001-imi Jonathan Motzfeldtip ajorsartinneqarnerani, tamannalu kingunerluppoq Nunatsinnut 2009-imi Hans Enoksen siuttoralugu Siumut ajorsartinneqarmat.

Parteerput maanna ukiut 40-nngorlugit nalliuttorsiorpoq, nuanneq – a assaa angusagut tulluusimaarnat – ilalumi amerlangamik! Ukiuni makkunani tulluusimaarutigisariaqakkat ilaatigut tassaapput: • Aningaasatigut siuariartoraluttuinnarnerput, • Suliffissaaleqisut ingerlaavartumik ikiliartornerat, • Nunatta assartuinikkut kiisami nunasiaateqarfipput aallaaviginagu, uagulli immitsinnut aallaavigaluta imaatigut assartuinermi aaqqissuinialermat, • Nunap immikkoortuisa akornanni aningaasatigut periarfissat naligiisinneqarnerulernissaat, ilaatigut nalimmassaanerulernikkut, sanaartugassat naapertuunnerusumik sinerissamut siammarterneqarnerisigut, pisortallu suliffeqarfiutaasa sinerissamut nuussorneqarnissaannik tigussaasumik siunnerfiliinerit, • Mittarfeqarfitsigut inerisaanerit imaannaanngitsut, ukiuni kingullerni 15-20-ini pisariaqartutut eqqartorsimasagut, kiisami alloriarfigineqalerput, minnerunngitsumillu • Nunatta tunngaviusumik inatsiseqalernissaanut isumalioqatigiissitaq pilersinneqarpoq, taamaalillunilu Nunatta namminerisamik naalagaaffinngornissaa utertinneqarsinnaa-

junnaartumik inaarutaasumik suliassartaat aallartippagut - kiisami.

Ila nuanneraluassusia…

Taamatulli suliaqaleruttorfiup nalaani partiitta iluani pisut qiviaraanni kimulluunniit, piffissami sivitsortumi pisut, nikalluallannarput. Parteerput saqqummersinneqartuarpoq avissaartuuffiusutut, pissaanilerngusaaffiusutut allatullu ulluinnarni inunnut pingaaruteqanngivissunik pingaartitsisutut. Ila uggornassusia... Allanik pisuutitassarsiulinngitsinni - isumaqarpunga pisussaaffigigipput immitsinnut qiviarnissaq. Nalilersortariaqarparput ataatsimeersuarnissami matumani Siumumut siunissaq qanoq ittoq pilersitseqataaffigiumanerlugu. Siulittaasoq 2014-imi amerlanerussuteqangaartunik, Lars Emil Johansen aamma Nick Nielsen ajorsarterujorujussuarlugit qinersimasarput katersuuffiginiarlugu aalajangersinnaavugut. Taassuma maanna Naalakkersuisooqatigiit innuttaasut 79,1%-iisa qinersimasaat siuttuuffigai, tamannalu sioqqullugu maanna illuatungiliuttuusut aamma suleqatigisimavai. Taammaammat uniornagu oqaatigisinnaavarput taanna Siulittaasorput aamma partiit allat siuttuisa katersuuffigalugu suleqatigisinnaasaraat. Pissutsit nuannarinngikkaluaraanniluunniit taamaapput.

Soorunami piumagaanni 2001-imi kukkussutaasut uterlugit pisoqarsinnaavoq, tamannali partiitsinnut iluaqutaanavianngilaq. Illuatungaanimi naatsorsuutigisariaqarparput taanna siulittaasutut uppisillugu pisoqassappat, taava ikerinnakkut qinersisoqassammat. Isumaga eqqoriaasinnaaneralu naapertorlugit Siumup iluaqutiginavianngisaanik ikerinnakkut qinersineq tamanna kinguneqartussaammat, innersuussinnaanngilara. Taamatut naliliinera ima isumaqartinneqassanngilaq, siulittaasutta iliuusai nalilersuinerilu tamaviisa uanga isumaqatigigikka – taamaanngilarmi.

SIUMUMI ATAATSIMOORNEQ PIUNNGIKKAANGAT NUNARPUT INERIARTORUNNAARTARPOQ! Jørgen Wæver Johansen, Siulittaasup tullia, Siumut Siulittaasutta suliai arlalitsigut isumaqarpunga pitsanngorsarneqarsinnaasut. Siullermik, Siulittaasup naalakkersuisuni siunnersorneqartarneranut, nunatsinnilu Namminersorlutik Oqartussat ingerlanneqarneranut tunngatillugu, isumaqarpunga qaquguluunniit pisortaanertut – taamalu siunnersortaanertut inissisimasussaq PINNGITSOORANI kalaaliusariaqartoq. Allatut inissisimaneq takorloorneqarsinnaanngilluinnarpoq! Takorloorsinnaavisiummi Islandimi nunap naalagaanut siunnersortit qaffasinnerpaartaat allamiuussasoq? Naamerluinnaq! Qanormi Danmarkimi, takorloorsinnaavisiuk danskit Statsiministeriannut siunnersortit pingaarnersaat Tysk-iussappat? Naamerluinnaq. Canada-mi? USA-mi? Norge-mi? Savalimmiuni? Tuluit Nunaanni? Naamik, naamik, naamivik! Taavami sooq Nunatsinni immitsinnut pingaartinnerput annikinnerussava? Sooq naalagaaffiup allap pingaarnerpaatut Nunatsinni atorfilittarisimasaat uagut atoqqissavarput, taakku namminneq nunaminni erligalugu atorumanngisaat? Aamma oqaatigilluaannarlugu naalakkersuisoqarfinni allani taamatut inissisimasut ataasiakkaaginnaanngillat. Ila tupinnaq. Tamakku allanngortikkumassallugit siulittaasorput piumassuseqartariaqarpoq. Qularinngilaralu tamatumani Naalakkersuisut siulittaasuata siunnersorneqartarnera pitsaanerusimasuuppat aamma naalakkersuisuni ilaasortat taarseraannerujussuat annikillilerneqarsinnaasoq. Taamaappoq aamma pisortat suliffeqarfiutaanni pisortatut inissisimatitat eqqarsaatigalugit, minnerunngitsumillu pisortat piginneqataaffigisartagaanni siulersuisunut ilaasortanngortitsisarnerit eqqarsaatigalugit. Tamatumanissaaq nunatsinneersunik - nunaqqatitsinnik - toqqaasarnissaq pingaartinneqarnerujussuusariaqarpoq. Aamma imaattariaqanngilaq Siumumut ammasumik ilaasortaagaanni, taava tamakkunani ilaasortaanissamut toqqarneqarsinnaaneq periarfissaassanngitsoq, ullumikkummi toqqartuisarnerit qiviaraanni taamaappasimmat. Tamanna ajorpoq – tamanna allanngortariaqarpoq. Aamma tamanna pisariaqarluinnarpoq pisor-

tat ingerlatsiviini assigiinngitsuni siulersuisunut toqqartuisarnermut tunngatillugu, tamatumani nunatsinni ilinniartitaanikkut ingerlatsiviit assigiinngitsuni siulersuisunut toqqarneqartartulluunniit qiviaannarneqarsinnaapput. Tamatuma saniatigut siulittaasutta partiip iluani tamat katersuuffiattut inissisimanissani pingaartinnerujussuullugu suliarisariaqarpaa. Naammanngilaq isumaqataanngitsut politiiusaarfigalugit qisuariarfigisarneri, isummat assigiinngitsut partiitsinni amerlajuaannarput, taakku aamma inissaqartillugit pisariaqarpoq. Tamatumani pisariaqarpoq aamma Siulittaasup siulersuisuni ilaasortat allat qanoq isumaqarnerannik tusarnaarusussuseqarnerulluni pinissaa, allatummi ajornaqaaq – partiimi naalagaassagaanni taamaattariaqarpoq.

Naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu siulittaasup tulliatut aamma maluginiarsimavara suliaq tamanna, isummannut naleqquttumik, suliarissagaanni taava minnerpaamik Nuummi najugaqartariaqartoq. Tassaniippummi Inatsisartut Naalakkersusullu sulliviat – qanimut peqataaffigalugu malinnaaffigisarialik, Siulittaasumut pitsaanerpaamik ikorfartuissagaanni. Ukiuni kingullerni siulittaasup tulliatut Nuup avataani najugaqarninni maluginiarpara saqitsaanerit – minnerunngitsumik Inatsisartut Siulittaasuata pilersitaanik Naalakkersuisullu Siulittaasuata akornanni isumaqatigiinnginnerit – Inatsisartuni Siumup gruppiata nukittuumik inissisimaneranut sunniuteqarnerluttartup pisarsimaneranut – toqqaannanngikkaluamik uanga aamma pisooqataasimanera. Sineriammiimmi malinnaaniarsarineq malinnaatinneqarnerlu ilaanni amigartarpoq, taamaalillungalu killilimmik iluaqutaasumik taamaallaat tunniussaqarsinnaasimallunga. Taamaammat naatsorsuutiginngilara Siulittaasup tulliatut sassaqqinnissara, aamma tamanna soorunami Kujataani qinersinermi inernerit qiviaraanni pissusissamisoorsorigakku, nalunnginnakkulu partiitta iluani allanik piukkunnartorpassuarnik suliamik tamatuminnga nangitsisussanik peqartoq.

SIUMUMI ATAATSIMOORNEQ PIUNNGIKKAANGAT NUNARPUT INERIARTORUNNAARTARPOQ! Jørgen Wæver Johansen, Siulittaasup tullia, Siumut Taamatulli oqareerlunga, oqaatigerusuppara, isumaqarama ullumikkut Siulittaasorput taarserneqassappat 2009-imi pisut, Nunatsinnut sunniuteqarnerlussimaqisut, uterfiginissaat qanittuararsuanngussagipput – tamannalu, Nunarput pillugu, pinngitsoortittariaqarparput! Taamaattoqarnissaa akissaqartinngilarput, Nunatta naalagaaffinngornissaa – allanillu pitsaasumik suleqateqarluta naalakkersuinikkut suliatsinnik siuttuulluta nangitseqqissagutta. Aalajangiinissaq tamatsinniippoq – minnerunngitsumik maani ataatsimeersuarnermi qinerseqataasussat eqqarsaatigalugit – aalajangiinissaq ilissinniippoq!

Qanortoq aamma ukiut 40-it tulliuttut Siumup siuttuuffigisaanik Nunatta ineriartortinneqarnera ingerlaqikkili.

Qujanaq.

Jørgen Wæver Johansen

NÅR FÆLLESSKABET I SIUMUT OPHØRER STOPPER UDVIKLINGEN I VORT LAND ØJEBLIKKELIGT! Jørgen Wæver Johansen, Næstformand i Siumut Jeg har afgjort, at jeg med denne artikel vil indlede alle min fremtidige artikler med følgende: ”Denne artikel er forfattet på grønlandsk – såfremt den skal forstås fuldt ud, så skal den læses på landets officielle sprog.” Når man kigger vores parti lidt efter i sømmene, og ser på hvad der er passeret inde i selve partiet, så er der al mulig grund til eftertanke, idet vi må til, at blive bedre og dygtigere til at håndtere vores fællesskab! Vi har allerede erfaring med, at vi kan risikere, at tabe alt når vi ikke længere står sammen; dette skete for vort parti i 2001, da Jonathan Motzfeldt tabte valget, og det fik igen fatale konsekvenser for Vort Land i 2009, da Siumut tabte valget med Hans Enoksen i spidsen for Siumut. I dag fejrer vort parti så 40 års jubilæum - hvor er det dejligt – og hvor er der opnået meget i de forløbne år, som vi har grund til at være stolte af – og ja, der er virkelig sket mange ting! Bare indenfor de sidste par år, kan man kort remse lidt op af de ting, vi er stolte af at have opnået: • Vores økonomiske fremgang • Antallet af ledige på arbejdsmarkedet er konstant faldende • At der langt om længe sker en reform af fragtområdet uden hensyntagen til de postkoloniale forhold, men at man med udgangspunkt i vore egen virkelighed foretager en reform af fragtområdet • At der landets regioner imellem bliver mere økonomisk lighed for så vidt det angår de muligheder der stilles til rådighed, hvilket sker ved en udjævning og ved at få flere aktuelle anlægsopgaver spredt ud på kysten, samt at der er etableret realistiske hensigtserklæringer om decentralisering af de offentligt ejede virksomheder ud til kysten • Fornyelse af hele landingsbaneproblematikken, som vi har drøftet de sidste 15-20 år som meget vigtigt, nu endelig begynder man, at tage de nødvendige skridt, og ikke mindst • Endelig er Kommissionen til at udarbejde en ny grundlov nedsat, og dermed er en ny

æra indledt og det betyder point of no return – Vort Land står nu overfor at blive en selvstændig Stat – endelig.

Ja glæden er kun kortvarig …

Mens vi således står med alle albuer begravet i disse forunderlige arbejdsopgaver, så er det desværre for os alle samtidig nedtur med de kedelige ting der sker internt i vores parti, der er gået for langt tid med disse kedelige ting, man bliver ked af det. Vores parti fremstår konstant som et sted hvor vandene skilles, et sted hvor der er magtkampe og i øvrigt sker en masse dagligdags ting, der er helt uinteressante for menigmand. Hvor er det bare ærgerligt… Før vi kommer for godt i gang med at finde syndebukke – så mener jeg tiden er inde til at kigge indad. Tiden er kommet til at vi bruger den kommende generalforsamling til at finde ud af hvad det er for en fremtid Siumut skal være med til at forme.

Vi kan jo for eksempel gå sammen om at bakke op omkring vores Formand - der i 2014 fik en kæmpe opbakning, hvor Lars Emil Johansen og Nick Nielsen måtte lide et kæmpe nederlag. Vores formand har ikke mindre end 79,1% af vælgerne i samfundet bag sig, og før denne koalition havde han endda den nuværende opposition med i sit politiske samarbejde. Det er derfor heller ikke ramt helt ved siden af når vi kan påstå, at vores Formand også formår, at samle alle de andre partier og har evnen til et samarbejde på et solidt og bredt grundlag. Sådan kan man også se på de politiske realiteter - om man kan lide det eller ej. Selvfølgelig kan man hvis man foretrækker det, fremhæve de fejl der blev begået i 2001, og trække dem op af hatten igen, men det vil ikke gavne vores parti særlig meget. Og på den anden side må man regne med, at hvis det lykkes at vælte denne Formand, så skal vi til ekstraordinært valg. Uanset hvilken optik jeg vælger til at belyse et eventuelt utidigt valg, så tror jeg ikke det bliver til

NÅR FÆLLESSKABET I SIUMUT OPHØRER STOPPER UDVIKLINGEN I VORT LAND ØJEBLIKKELIGT! Jørgen Wæver Johansen, Næstformand i Siumut Siumuts fordel, tværtimod, det kan jeg ikke anbefale.

Nu skal det her ikke forstås derhen, at jeg er 100% enig med de handlinger og betænkninger som vores formand har foretaget sig – tværtimod. Jeg mener nemlig, at en pæn del af vores formands arbejdsindsats kan udvikles til det bedre.

For det første, med hensyn til Formandens rådgivere i Naalakkersuisut regi, og med hensyn til den daglige drift af Selvstyret som sådan, så mener jeg, at den administrerende direktør til enhver tid – og ikke mindst den person der sidder som nærmeste rådgiver til Naalakkersuisut formanden SKAL være grønlandsk. Det er fuldstændig umuligt, at forestille sig andre løsninger herpå! Kan I for eksempel forestille jer, at landets leder på Island skulle have en udefrakommende rådgiver siddende på posten? Under ingen omstændigheder! Hvad med hvis vi tager Danmark, kan I da forestille jer at Statsministerens nærmeste rådgiver skulle være en tysker? Aldrig i livet! Hvad med Canada? Norge? Færøerne? England? Nej, nej og atter nej! Men hvordan stemmer det så overens med at vi i Vort Land skal sætte vores selvværd overstyr? Hvordan kan det være, at vi skal genbruge andre staters topfolk, som de selv ikke vil bruge trods de værdsætter dem så højt? Og for nu at sige det lige ud, så er det ikke så få lignende tilfælde der er ansat i de andre landsstyre departementer. Mærkeligt er det. Vores Formand bør have viljestyrke til, at ændre disse forhold. Jeg er også meget sikker på, at hvis ellers Naalakkersuisut Formanden havde fået bedre rådgivning, så ville udskiftningen i Naalakkersuisut som jo er voldsom, måske have været meget mindre. Således er det også tilfældet ude i de offentligt ejede virksomheder med topembedsmændene, samt og ikke mindst i de selskaber, hvor det offentlige er medejere og den måde hvorpå man udpeger bestyrelsesmedlemmer. Præcis her kunne man gå meget mere op i at ansætte vore lokale

frænder – hjemmehørende. Og så skal det ikke være således, at blot fordi man åbent har offentliggjort at man er medlem af Siumut, at man så ikke kan blive udpeget til de ovenstående poster, for sådan ser virkelighedens verden ud til at være. Det er ajorpoq – det er en ommer. Og sådan er det også med hensyn til de forskellige offentligt drevne virksomheder omkring udpegningen af bestyrelsesmedlemmer; tag bare som eksempel herpå et kig på Vort Lands uddannelsesinstitutioner og se hvordan man besætter bestyrelsesposterne. Ved siden af alt det forannævnte så har vores Formand internt i partiet en rollefigur, som den der samler alle kræfter, der skal værdsættes meget mere og arbejdes meget mere med. Det er ikke nok at reagere som en slags politimand overfor de mennesker der ikke er enige, idet de forskellige meninger altid har været kendetegnende for vort parti, der skal også være plads til andres meninger internt i partiet. Og når vi nu er inde på det, så vil det være passende, at Formanden lytter noget mere indad og viser interesse for de andre bestyrelsesmedlemmers holdninger i Siumuts hovedbestyrelse, for sådan er det nu engang – hvis man vil være partiets leder, så skal man kunne lytte til andre.

Med hensyn til den politiske ledelse har jeg som næstformand også lagt mærke til problemet i, at hvis man skal følge med i hvad der virkelig sker, og udføre dette som et arbejde, så skal man som minimum have bopæl i Nuuk. Nuuk er hovedstaden hvor såvel Inatsisartut og Naalakkersuisut holder til og arbejder – og her bør man være hvis man vil følge tingenes gang på tæt hold, og hvis man vil være en god støtte for Formanden. I de senere år hvor jeg som næstformand har boet udenfor Nuuk, har jeg kunnet mærke det evige kiv – som ikke mindst er skabt af den uenighed der er mellem Formanden for Inatsisartut og Formanden for Naalakkersuisut – som er skabt som følge af hans stærke placering i Siumuts Inatsisartut gruppe og som dermed har skabt dårlige resultater – og hvor jeg også selv måske mere indirekte

NÅR FÆLLESSKABET I SIUMUT OPHØRER STOPPER UDVIKLINGEN I VORT LAND ØJEBLIKKELIGT! Jørgen Wæver Johansen, Næstformand i Siumut har været medskyldig. Det er jo desværre svært at følge med på sidelinjen fra kysten, dels som følge af afstanden ud til kysten, men også fordi der indimellem mangler information deroppefra, så det har været sparsomt hvad jeg har kunnet bidrage med. På det foreliggende grundlag regner jeg derfor heller ikke med at stille op til næstformandsposten igen, hvilket også er betimeligt set i lyset af valgresultaterne i Sydgrønland, ligesom jeg er helt klar over, at der i vores parti findes masser af andre egnede emner til at fortsætte dette arbejde.

Når nu jeg har sagt alt dette, så vil jeg gerne tilføje, at det er dårlig timing, at skulle skifte vores formand ud som følge af det der skete i 2009, og som har haft så dårlig indflydelse på Vores Land, at vi endnu er for tæt på det der skete – og at vi for Vort Lands skyld, skal lade være med at skifte formanden ud nu! Vi har simpelthen ikke råd til at lade det ske, idet vi har for meget på spil nu, Vort Lands kommende selvstændige status – og alle de

andre ting der sker i et politisk samarbejde hvor vi sidder på lederposten – og som meget gerne skulle kunne fortsætte også ud i fremtiden. Afgørelsen er vores allesammens – ikke mindst med tanke på alle dem der skal stemme med her på generalforsamlingen – afgørelsen er jeres! Gid de næste 40 år vil fortsætte under Siumuts ledelse og til glæde og gavn for Vort Lands udvikling som må fortsætte. Tak.

SIUMUT SIUNISSAMUT TIKILLUAQQUSISOQ Ineqi Kielsen, Siumut

Tamarmik pigaat, tamarmik ingerlatissavaat Siumup inuiaqatigiinni partiitut ingerlanera ingerlalluarsimaqisoq aammalu inuiaqatigiit piumasaannik nikisitsingaatsiarluni siuttuujuarsimasoq maanna ukiuni 40-ni ingerlasimalerpoq. Siumukkormiut tamassi pilluaritsi, inuiaqatigiit tamassi pilluaritsi! Pisimasut eqqaaneqarsinnaasut amerlagaluaqaat, uangali nutaraanera pillugu pisimasunik oqaluasaarnissannut ajukkukkama siunissamut isigisumik uani allaatigisaqalaassaanga.

Nunarput naalagaaffinngussaaq, Nunarput sapinngilaq!

Qaatuppunga angajoqqaannit oqaanneqartuartarlunga nunara sullisissallugu nunama pisariaqartimmanga pisariaqartitaanik tuniniassallugu. Tamannalu uannut qaatunninniit orniginartuujuaannarsimavoq nunama naalagaaffinngornissaa ajunnginnerpaamik qanoq iluseqarluni pisinnaanissaa eqqarsaatersorfigissallugu. Periarfissat ammalluinnartut nunatta naalagaaffinngornissaanut marluupput, tassaasut Naalagaaffimmik isumaqatigiissut immaqaluunniit nunanik allanik annertuumik suleqateqarnerup namminiilivititsisinnaanera. Imaluunniit periarfissat taakku marluk ingerlaqatigiisillugit suliarineqarsinnaapput. Namminiilivinnissaq nunanik allanik suleqateqarnissanik pisussaaffiliivoq. Taamaattumik diplomati avataatigut nunarput nunanik tamalaanik suleqatissaminik piaartumik qinaasisariaqarpoq, nunanut allanut tunngasut annertuumik aallunneqartariaqarput aammalu suliffeqarfiit Danmarkimut attuumavallaarunnaarsartariaqarput. Niuerfiit angisuut kisiannili akigissaartitsisut ammarfiginiartariaqalerpagut, taamaalilluta aki piviusuusoq nunatsinnut toqqaannaq pisinngaanngoqqullugu. Nunarput tunniussassanik ulikkaarpoq, taamaattumik nunanik allanik suleqatigiissutissanik ulikkaarpugut. Aalisakkat, aatsitassat, piorsarsimassuserput minnerunngitsumillu inuit ilinniarsimasut aammalu inuit pissutsinut ilikkar-

luarsimaqisut atorluarnerisigut.

Nunarput naalagaaffinngussaaq! â&#x20AC;&#x201C; Eqqarsartaaseq namminiilivissaaq Namminiilivinnissamik eqqartuitilluta minikkajuttakkatta ilagaat inuunitsinni eqqarsartaatsit pigiliussimasartakkavut, naalagaaffiup iluaniiginnarnissamik noqitsisuusartut. Taamaattumik piareersarfigilereertariaqarpagut inooriaatitsinni immitsinnut tatiginitta qaffasinnerujussuanngornissaat, tassami tamanna pingaaruteqarluinnarput, nunarput nunarsuarmi naalagaaffiit anginerit 12-it akornanni issimalissammat. Nunat nunatsinni annertunerusumik annikinnerusumilluunniit pisariaqartitsinerat allanngornavianngimmat, taamaattorli nunatsinni aqutsineq ilerpat, nunanit allanit tikittartut tassaasussaaffigilissavagut tikilluaqqusisut politikkitsinnik oqaluttuarfigisartagassavut, aammalu nunaannut tikeraarnermi uagut inuiaqatigiit sinnerluta oqaluttussaallutik. Tassanilu pingaarluinnarpoq qaqugukkulluunniit sillimmartaartuarnissaq. Taamaattumik innuttaasut nunatsinni nunamut asanninneq pillugu meeraanerminniit ilinniartinneqartarnissaat tikikkiartuaartariaqarparput, qulakkeerniarlugu inuiaat nunaminnut tunniusimanerpaaffissaat. Meeqqat atuarfianni tamakkiisumik Kalaallisut oqaatsivut atorlugit ukiut siulliit atuartitsinerit aammalu nunap oqaluttuarisaaneranik ilinniartitaanerit pilertariaqarput. Eqqarsartaatsip inerikkiartornerani nunamik sullissiumaneq pilissaaq, maniguutiinnarnerlu qimanneqassalluni.

Nunarput naalagaaffinngussaaq! â&#x20AC;&#x201C; Siumut siuttuussaaq

Minnerunngitsumik inuiaqatigiit ukiuni ningullerni 40-nngulersuni inuiaqatigiit annertoorsuarmik tunuliaqutaqarluni tatigisaajuarnera Siumuusugut ingerlateqqissallugu pisussaaffigaarput. Tamanna toqqammaveqartuarsimavoq nutaaliaasumik inuuneqarnerup tikilluaqqujuarnermik, taamaattorli nipaat siulivitta uummatitsinni kassuttuartup pisuussutigingaakkatsitut

SIUMUT SIUNISSAMUT TIKILLUAQQUSISOQ Ineqi Kielsen, Siumut eriagalugu pigiuarnissaanik pingaartitsisuunitsinnik toqqammaviligaasumik. Sulingaarsimasunut uummatinut nunamiikkunnaarsimasunut, sulingaarsimasunut uummatigut suli najukkatsinnut qamannga pisumik qujaniarnera apuukkusuppara, minnerunngitsumik Ittunnut Otto Kielsenimut Narsami Siumup aallarniisuanut. Inuusuttoqatikka tamaasa kajumissaarusuppakka, naalagaaffinngornissaq ataatsimoorfigitigu, ataatsimoorfigitigu nukigut kattullugit, kattullugit nukittunerissaagut, nukittunerussaagut inuiaat piumammata, piumammata angusassaq angutigu, angutigu Nunarput Naalagaaffinngortitsigu!

Kalaallinit perortugut nunarput kiffartuunniassavarput Nunarsuaq! Imarsuaq! Ilissi asasatsitut pigaassi! Tusarlugit malillugillu, ilaarlugit, angittumillu nipaat siulivitta tusaaneqartalerput nutaasumik, inuiattut atasuusunit - Jonathan Motzfeldt

Tamassilu Siumukkuususi, tamassilu inuiaqatikka, tamatta sulisa angutserlugu namminiilivinnermik misigisassaq, angutserlugu nunatta asaqisatta nammineerluta napatissimasatta napateqqilernissaa â&#x20AC;&#x201C; Nunarput naalagaaffinngussaaq. Angut ataqqinartoq Guutip uagutsinnut inuiaqatigiinnut tunniussaa, ataqqilluinnakkami Siulittaasoqqaatitta aammalu ukiorpanni atuuffiini siulittaasuusimasup Juntaap (Jonathan Motzfeldtip) taalliaanit naalagaaffinngorniarnitsinni nukittoqqutissatut tulluartitakka tigulaarillunga issuaalaassaanga. Arnat angutit meeqqat inuusuttut inersimasut utoqqaallu, akornatsinniinngittullu, tamassi Siumup ukiunik 40-nngortorsiornerani pilluaritsi. Qanortoq eqqissineq nunatsinni piujuarli, qanortoq saammaanneq qanittumi nunatta inuinut tunniunneqarli! Ineqi Kielsen, Siumut.

[Inunngorpunga Narsami ukioq 1993-imi, 1997-imilu angajoqqaakkalu Nuummut nuuppugut. Ukiut qulit meeqqat atuarfiat Atuarfik Samuel Kleinschmidt atuarfigaara tassanngaanniit GU Nuuk nasartaarfigaara, Aarhusimi tuluit oqaasii aammalu ingerlatseqatigiiffiit aningaasaqarnerat atuarsimavakka 2014 ukiuugaalu Inatsisartunut qinersisoqarnerani inuusunnerpaatut inatsisartunut ilaasortanngorlunga. Inuiaqatigiinni qinikkatut sulinera sioqqullugu Siumup Inuusuttunut Suleqatigiiffiani maannamut ukiut arfineq-marluk suleqataallunga ukiut tallimat siulersuisuunerini ilaasortaalluni maannamullu allattaanertut inissisimallunga. 2012 aallarnerfigalugu Siumup Siulersuisuunerinut ilaasortanngorpunga siornalu Siulersuisuunernit Siumup Siulittaasuata tulliata-aappaattut toqqagaallunga.] â&#x20AC;&#x201C; Fact box

SIUMUT BYDER FREMTIDEN VELKOMMEN Ineqi Kielsen, Siumut

Vi ejer det sammen og vi styrer det i fællesskab Siumuts placering som parti i den politiske arena og i samfundet som sådan, er ikke sådan lige at kimse af – det er gået utrolig godt og samfundet har fået et gevaldigt løft i alle de forløbne år, hvor Siumut har siddet ved rorpinden, og det er som sagt så nu ved at være 40 år siden, vi entrerede styrehuset første gang. Tillykke til jer Siumutter, og tillykke til alle jer borgere i samfundet! Der er sket så meget i de forløbne år, men jeg er i den forbindelse kun en årsunge i relation til, at skulle fortælle om den svundne tid, hvorfor jeg i stedet vil rette blikket fremad og skrive lidt om fremtiden i stedet.

spolitisk handel til følge, således at vi kan begynde, at handle direkte ud fra kostægter priser og reelle prisniveauer. Vort Land har masser at byde på, derfor har vi også masser at samarbejde med andre lande om. Fiskeriet, råstofområdet, vore kulturelle værdier og ikke mindst vore veluddannede folk, samt en satsning på de professionelle folk, der skal udnyttes meget bedre end i dag.

Vort Land skal blive en selvstændig Nation! – Hel vor tankegang skal basere sig på selvstændighed

Når talen drejer sig ind på selvstændighed, så glemmer vi ofte, at vi har en tankegang der er baseret på vanens magt; en tankegang der har Vort Land skal blive en selvstændig Na- vænnet sig til, at vi blot er en del af den danske stat. Derfor er tiden da også inde til, at vi indleder tion, Vort Land kan og vil! forberedelserne på, at indøve en større grad af Noget af det første jeg husker som mine forældre tillid til hinanden som en naturlig del af vores kulopdragede mig til fra starten af var, at jeg skulle tur og adfærd, idet man må betænke vigtigheden arbejde for mit land, fordi mit land har brug for heraf, set i lyset af at Vort Land kommer til at plamig, og fordi jeg skal yde det jeg kan for landet. cere sig blandt de 12 største stater. Nu er det ikke Derfor har det hele tiden været naturligt for sådan at hele verdens behov for, at vi er der, foranmig, at følge det spor og derfor er det også helt drer sig hverken mere eller mindre, men alene det naturligt for mig, at være med til på den bedst forhold, at vi selv overtager det fulde ansvar for mulige måde, at betænke, at Mit Land bliver en eget land, vil betyde, at vi nu bliver dem der som Nation. de første byder velkommen til Vort Land og som Der er 2 helt åbenlyse muligheder for at Vort selv fortæller om vort politiske system, men som Land kan blive en nation; den ene i form af en også ved rejser til deres lande vil være os selv, der aftale med staten, eller den anden mulighed, der nu selv – på egne vegne - fortæller om os selv. Her kan etableres i et nært og større samarbejde vil det altid være nødvendigt, at man til enhver tid med andre lande og som ender i selvstændighed. vogter sine ord og er på vagt. Herudover kan disse to muligheder også konPå det foreliggende grundlag er det derfor strueres således, at de følges ad. Vejen henimod også helt naturligt, at vi snart må nærme os selvstændighed forpligter til et samarbejde med muligheden for, at kærligheden til Vort eget Land andre lande. Derfor vil det også være nødvendigt, skal oplæres helt fra barnsben af, for simpelthen at vi går nye diplomatiske veje og hurtigst muligt at sikre sig at borgerne her i landet får en vis form begynder, at lede efter nye udenrigspolitiske for loyalitet overfor deres eget land. Derfor skal samarbejdspartnere, sagt på en anden måde skal man også i folkeskolen fuldt ud benytte sig af det hele det udenrigspolitiske område prioriteres grønlandske sprog - særligt i de første år - samtilangt højere end i dag samtidig med, at virksomdig med, at der skal undervises i Vort Lands egen hederne må slippe taget i de alt for tætte bånd til historie. Mens den nye tankegang udvikles, vil Danmark. Vi må åbne op for større markeder med loyaliteten overfor sit land naturligt opstå, og man bedre indtjeningsmuligheder og en øget udenrig- vil forlade den laden-stå-til-holdning som findes i

SIUMUT BYDER FREMTIDEN VELKOMMEN Ineqi Kielsen, Siumut dag.

Vort Land skal blive en selvstændig Nation! – Siumut skal stå ved roret Det er ikke mindst en kendsgerning, at Siumut i de sidste 40 år og med meget stor opbakning fra sine kernevælgere og dermed også fra samfundet som sådan, altid har nydt glæde af den store tillid, hvilket forpligter os Siumutter til i dag, at videreføre denne politiske arv. En af årsagerne til denne udviste tillidserklæring fra det grønlandske samfund er, at man i Siumut hele tiden har hilst den moderne tid velkommen, og ikke stået tilbage for at være med til, at udvikle samfundet som sådan, men hvor man samtidig på intet tidspunkt har glemt vore ærede forfædres stemmer, der stadig banker i vore hjerter og som vi værdsætter som blivende værdier, der danner grundlaget for vor moderne indsats og tankegang. Jeg vil gerne benytte anledningen til fra hjertet, at takke inderligt for de der ikke længere er iblandt os - takke dem der med deres kæmpe arbejdsindsats, har gjort det muligt for os og som vi stadig af taknemmelighed bærer i vore hjerter, ikke mindst min bedstefar Otto Kielsen der var med til at op starte Siumut i Narsaq. Jeg vil gerne opfordre alle mine ungdomsfrænder til, at vi skal stå sammen om, at blive en selvstændig Nation, ved at vi slår vore kræfter sammen, ja, ved at vi står sammen, vil vi være meget stærkere, ja, vi vil stå stærkt fordi det er folkets krav, og lad dette da ske, lad os sammen nå det fælles mål om at føre Vort Land i mål: Lad os sammen gøre Vort Land til en selvstændig Nation! Og til alle jer Siumutter og til alle jer derude i samfundet: lad os sammen arbejde på grundlag af selvstændighedens følelse, for at nå målet om at Vort elskede Land, som vi allerede tidligere selv har klaret os i uden hjælp udefra, igen skal kunne rejse sig – Vort Land skal blive en selvstændig Nation. Jeg vil her citere fra en æret mand, der blev os givet af Gud; en mand som vi helt igennem ærer og som blev vores første Formand og som i spandevis af år var Formand: Juntaap (Jonathan Mot-

zfeldts) digt som jeg finder passende her i forbindelse med, at give os styrke henimod arbejdet for, at opnå målet om, at blive en selvstændig stat.

Ærede kvinder og mænd, børn og unge og ældre, ja dem der ikke er her; jeg ønsker jer alle tillykke med Siumuts 40-års jubilæum. Gid freden vil sænke sig over Vort Land i al fremtid og lad samtidig velsignelsen lyse over det ganske Land og dets folk! Ineqi Kielsen, Siumut.

Vi der blev opdraget og kom af Kalaallit vi er dem der vil arbejde for Vort Land Moder Jord! Det store hav! Elsker jer som sine egne! Altid tro og følgesvend, viderefører arven i det store lyttende til forfædrenes oder rodfæstet i vor arv og til os bragt omsat til tidens agt

- Jonathan Motzfeldt

[Jeg blev født i Narsaq i 1993, og i 1997 flyttede jeg sammen med minde forældre til Nuuk. Jeg gik i skole på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i 10 år og fortsatte på Den Gymnasiale Uddannelse i Nuuk hvorfra jeg fik min studenterhue, i Aarhus læste jeg engelsk og virksomhedsøkonomi og i 2014 stillede jeg op til Inatsisartut hvor jeg blev valgt ind som det hidtil yngste medlem. Forud for mit arbejde som folkevalgt har jeg samarbejdet med Siumut Ungdom (SIS) i 7 år og været medlem af Ungdomsbestyrelsen i 5 år og er indtil i dag placeret som generalsekretær. I 2012 blev jeg medlem af Siumuts hovedbestyrelse og blev sidste år endvidere udpeget som Siumuts anden næstformand.] – Fact box

UKIUT 40-T SULI QANIMUT SULEQATIGIINNERULLUTA Mette Frederiksen, Socialdemokratit siulittaasuat

Asasakka Siumukkormiut Siorna Kalaallit Nunaannut tikeraarama killitsisimaqaanga. Nunassi kusanassusersua, pinngortitaq, qaqqarsuasi kangerlussuilu tiguartiffigiinnanngilakka, ilisittaaq Siumukkormiut suleqatikka killitsisimaartipparsinga. Kultuurikkut inooriaatsitta assigiinngissutaat malugaakkattaaq. Nunassinnut tikikkama ulloq taanna S.I.K.-p nalliuttorsiornerani oqalugiarpunga. Quiasaareriaraluarpunga, paasilluguli danskisut quiasaareriaatsivut nunassinnut ilisinnullu paasiuminaallutillu naleqquppallaanngitsut. Paarlattuanik ilissili kalaallit quiasaareriaasersi nuannarilluarpara, pingaartitarilerlugulu. Assigiinngissuteqaraluarluta inuiaqatigiit assigiinngitsuusugut oqaluttuarisaanitsigut sivisuumik attaveqatigiinnitsigut qileruserneqarsimavugut. Partiivut tunngaviusunik assigiinnik pingaartitaqarput. Inuttut naleqassuseqarnernerup sorsuutiginera pingaartitaraarput. Periarfissat assigiit. Ataavartumik ineriartorneq. Partiiuvugut siunissaq upperalugu anguniagaqartuusugut. Partiivullu tulluusimaarutigisatsinnik oqaluttuarisaanitsinnik tunuliaqutaqartuupput. Partii Siumut ukiunik 40-nik angusaqarpoq. Inuusukaat isumaqassajunnarsigaluarput ukiunik 40-nik pisoqaassuseqaleraanni utoqqarpallannerullunilu pissutsinut naleqqutinngitsuusoq. Tassuunakkuttaaq eqqaanaateqarpugut. Nammineerlunga Â´77-ernisaavunga. Akunnaalliigaanni angusarisimasat kingumut qiviarneqanngitsoorsinnaanngillat. Oqartariaqarpugut Siumut unamminartunik kakkaginavissunillu angusaqarsimasoq. Partiissi pilersinneqarneranilli, qinigaaffik ataaseq minillugu, namminersornerulernermi Namminiilernermilu siuttuuvusi. Inatsisartunut qinersisarnerni agguaqatigiissillugit 37,2 %-inik taaguunneqartarnersi qinersisartunit tapersersorneqarluartarnersi, tunuliaquteqarnersilu ataqqinaatigaarsi. Namminersornerulernissap atuutilernissaa siunertaralugu partiinngorpussi. Ukiut marluk qaangiutiinnartut piviusunngorpoq, ukiorlu 2009 Namminersulernermut annertusineqarluni.

Socialdemokratini ilisimavarput tamaanga killiinnarnianngitsusi, namminersulivinniarnersilu ataqqivarput. Partii Siumut naleqatigisatut suleqatigiinnanngilarput, aammattaarli nunavut marluusut naligiittut suleqatigiittariaqartutut isigaakka. Siunissami naalagaaffimmik Danmarkimik suleqatigittuinnarneq Kalaallit Nunaanni qinersisartut aalajangigassaraat. Neriuutigaara upperaluguttaaq Kalaallit Nunaata Danmarkillu qanoq ilusilimmik attaveqatigiissagaluarunilluunniit qanimut suleqatigiittuinnarnissaat. Inuiaat kalaallit qanorluunniit aalajangissagaluarpata partiivut qanimut suleqatigiilluinnassapput. Ukioq kingulleq Qaqortumi Siumut Summer Summit-imi ataatsimeersuarnissinni Socialdemokratit sinnerlugit partiitta suleqatigiinnissaannik atsiugaqarpunga, qanimut suleqatigiilluinnarnissamik uppernarsaammikâ&#x20AC;Ś politikkikkut misilittakkanik paarlaateqatigiinnissanik, aaqqissuussaanikkut ingerlariaatsinik qineqqusaarnernilu tapertariinnissanik imaqartoq. Soorunalimi partiitta ataatsimeersuarnerini nunalu tamakkerlugu ataatsimeersuartitsisarnerni attaveqatigiinnerit ingerlaannassapput, soorluli siorna septemberimi ataatsimeersuarnitsinni Kimmi peqataasimasoq. Isumaqatigiissutitsinni Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu naalakkersuisut naapeqatigiittarnissaat pingaartikkipput erseqqissaatigaarput. Suleqatigiikkuttami arlariiulluta nukittunerusumik patajaannerusumillu inissisimassaagut; soorluli suleqatigiinneq uangattaaq nammineerlunga inuttut pingaartitarigiga. Siumukkormiut, ukiunik 40-nik angusassinnik pilluaritsi. Ukiut 40-t Kalaallit Nunaata suli namminiileriartorneranik, inuttut naleqassutsip qaffassarneranut, siunissamilu ataavarnissaanik siuttuuvusi. Aalisartoq, sulisartoq, inulerisoq. Kalaallip inuttut atugarisaata pitsanngorsarneqartuarnissaanut qulakkeerisuuvusi. Inuusuttut pitsaanerusumik siunissaqartikkumallugit ilungersorpusi. Sulinersi utoqqaat ukiorpassuarni ilungersorlutik suleqatareersimasut ataqqinartumik utoqqalinissaannut qulakkeerinninneruvoq.

UKIUT 40-T SULI QANIMUT SULEQATIGIINNERULLUTA Mette Frederiksen, Socialdemokratit siulittaasuat Ukiuni 40-ni suleqatigiinnerput nukittunerusoq, peqataanerulersitsinerlu suli ukiut 40-t suleqatigeeqqinnissatsinnut qilanaarutigaarput. Kim Kielsen & Mette Frederiksen

Mette Frederiksen uinilu

40 ÅR MED ET STADIGT TÆTTERE SAMARBEJDE Mette Frederiksen, partiformand Socialdemokratiet

Kære siumutter Da jeg sidste år besøgte Grønland, blev jeg overvældet. Ikke blot af landets skønhed. Den fantastiske natur. De høje fjelde og de dybe fjorde. Men også af jer, mine kollegaer i Siumut. Jeg lagde også mærke til de kulturelle forskelle mellem vores to lande. Samme dag som jeg landede, holdt jeg tale til SIKs jubilæumsfest. Her forsøgte jeg mig med en joke. Min danske humor virkede dog ikke i Grønland. Men jeg lærte hurtigt at sætte pris på den grønlandske i stedet. Forskellene til trods er vores to folk knyttet sammen af en lang, fælles historie. Og vores to partier deler det samme socialdemokratiske værdigrundlag. Vi kæmper for social retfærdighed. Lige muligheder. En bæredygtig udvikling. Vi er partier, som tror på fremtiden. Og som begge har en stolt historie bag os. Siumut fylder nu 40 år. Nogle unge vil sikkert synes, at man så er gammel og umoderne. Det gør jeg ikke. Også her har vi lidt til fælles. Ligesom Siumut er jeg 77’er. Når man fylder rundt, er det jo værd at reflektere over, hvad man har opnået. Og man må sige, at Siumut har opnået imponerende resultater. Igennem hele partiets levetid har I, med blot en enkelt undtagelse, haft ansvaret for Hjemmestyret og Selvstyret. Med et snit på 37,2 pct. af stemmerne til Inatsisartut har I en vælgeropbakning, som afkræver dyb respekt. I blev stiftet med en målsætning om at indføre en hjemmestyreordning. Denne blev realiseret blot to år senere og i 2009 udvidet til Selvstyre. Jeres ambition går videre end dette og i Socialdemokratiet nærer vi kun den dybeste respekt for ønsket om selvstændighed. Vi ser ikke bare Siumut som vores ligeværdige partner. Vi ser også vores to lande som ligeværdige. Grønlands fremtidige forhold til Danmark er derfor den grønlandske befolknings valg. Jeg håber og tror dog, at Grønland og Danmark altid vil have et tæt forhold, uagtet under hvilken struktur. Uanset Grønlands valg, vil vores to partier altid være tætte partnere. Til Siumuts Summer Summit i Qaqortoq sidste

år underskrev jeg på vegne af Socialdemokratiet en ny samarbejdsaftale mellem vores partier. En aftale, som fornyer og forstærker vores allerede tætte relationer. Med mere politisk erfaringsudveksling, organisationsudvikling og hjælp til valgkampe. Og selvfølgelig besøg på hinandens kongresser og landsmøder, som da Kim besøgte vores kongres i september sidste år. I aftalen understregede vi vores fælles interesse i, at se hinanden som regeringsledere i Grønland og Danmark. Og vi står stærkere hver især, når vi arbejder sammen. Det er et samarbejde, som jeg også på et personligt plan sætter utrolig stor pris på. Så kære siumutter. Tillykke med de 40 år. 40 år, hvor I har stået i spidsen for Grønlands udvikling mod mere selvstændighed, social retfærdighed og bæredygtighed. Altid med et skarpt blik for vilkårene for den almindelige grønlænder. Fiskeren. Håndværkeren. Velfærdsarbejderen. De unge, der fortjener en bedre fremtid. Og de ældre, som efter mange års hårdt slid fortjener en værdig alderdom. 40 år, hvor vores samarbejde er blevet stadigt stærkere og mere integreret. Vi glæder os til de næste 40 år i samarbejdet med jer. Tillykke med jubilæet.

SIUMUP 40-ILILLUNI NALLIUTTORSIORNERANUT INUULLUAQQUSSUT Lars LĂ¸kke Rasmussen, Statsministeri Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera qiviaraanni ukiuni kingullerni 40-ini annertuumik pisoqarfiusimavoq. Nuna ullumikkut inuiaqatigiittut isigalugit nutaaliaapput nunarsuarmioqatigiinnut malinnaalluartut, tamannalu ilutigalugu aamma sorlaqarfitoqqani aalajaaffigalugit. Ineriartornermi pineqartumi Siumut pikkoreqaluni peqataajuarsinnarpoq imaannaanngitsumik pingaarutilittullu sunniuteqartuarsimalluni. Tassami Siumup ilisarnaatimisut Niviarsiatut naajuartuaalermat Partiinngoriartulerlunilu taamaattuarpoq allaallumi nunaqarfinni tamaginni aammalumi najukkani tamani sorlanitsitersimalluni.

Naaminersornerullutik Oqartussat aallaqqaammut pilersimmatali Inatsisartunullu qinersisoqaqqaarmalli Namminersornerulernerup eqqunneqarnissaannit peqataajuarsinnarpusi. Sulilu tassa peqataajuarsinnarpusi.

Aallaqqaammulli piumasariuaannarsimavarsi, aalajangigassat suulluunniit inuit pineqartut qanilaarlugit ingerlanneqartassasut. Siumut isumaqartuarsinnarpoq Inuiaat akisussaaffik nammineq tigussagaat siunissami piumaartussat eqqarsaatigalugit aquut tigummillugu. Tamannami pillugu Kalaallit Nunaat annertusiartuinnartumik namminiileriartuaaginnavippoq.

Kalaallit Inuiaat qimunnertik nammineq ingerlappaat. Ukiullu kingulliit 40-it eqqarsaatigalugit aquut Siumumiit tigummineqarsimavoq, sumiissusersiornermilu sumukarnissaq aalajangertarsimallugu. Suleqatigiissimanitsinnut qujarusuppunga, ukiunimi qaangiuttuni annertusimaqaaq. Naalagaaffeqatigiinnermi imitsinnut pisuunnguallatsitsisarpugut assigiinnginnerput pillugu ataqqeqatigiittuaratta. Folketingemi aamma taamaassimavoq. Folketingemi sulinermi peqataalluarpusi Kalaallit Nunaannullu tunngasutigut

ilisimasaqalersitsisarlusi.

Isumaqatigiittuaannanngilagut. Taamaattoq isumaqatigiinngissutivut kinguneqarluartutut isigiuaannarpakka. Inuutillutami tamat oqartussaaqataanermi suliaqarnitsinni taamaattuartussaavoq.

Ukiunik 40-inik angusassinnik siullernik pilluaritsi! Lars LĂ¸kke Rasmussen Statsminister

EN HILSEN TIL SIUMUT VED 40-ÅRS JUBILÆET Lars Løkke Rasmussen, Statsminister Der er sket meget i Grønlands historie de seneste 40 år. Landet er i dag et moderne samfund, der samtidig er tro mod sine rødder.

Og Siumut har hele vejen været en meget væsentlig og drivende kraft. Det har I været fra de første frø til jeres parti blev sået og til den folkelige bevægelse slog rødder i bygderne og lokalsamfundene. Det har I været fra hjemmestyreordningen og det første valg tuk Inatsisartut og videre til selvstyret blev indført. Og det er I stadig.

I har hele tiden insisteret på, at beslutninger selvfølgelig træffes bedst tæt på de mennesker, de vedrører. Et folk skal tage ansvar for sin egen skæbne og fremtid. Derfor bevæger Grønland sig fortsat mod større selvbestemmelse.

Det grønlandske folk bestemmer selv farten. Og i de fleste år er det Siumut, der har stået bag roret og været med til at udstikke kursen. Jeg vil takke for det samarbejde, jeg har haft med jer gennem tiden. I rigsfællesskabet, hvor vi beriger hinanden i respekt for vores forskelligeheder. Og i Folketinget. I deltager aktivt og gør os klogere på Grønland. Vi er ikke altid eninge. Men jeg oplever vores ueningheder som konstruktive. Sådan skal det være i et levende demokrati.

Kim Kielsen & Lars Løkke Rasmussen

Til lykke med de første 40 år! Lars Løkke Rasmussen Statsminister

SIUMUP NAATSIIASSARTAA 1963-IMI IKKUNNEQARPOQ Stephen Heilmann Asasakka Siumoqatit, partiitut ukiuni 40-ni ingerlasimanitsinni tamatta pilluarta!

Isumaqarpunga Siumunngortussap sorlassaa 1963-imili ikkunneqartoq, ukiullu 14-it qaangi-ummata sikkerluni. Eqqaamavara “Peĸatigît Kalâtdlit” 1963-imi ukiumoortumik ataatsimeer-suarnerat. Taamani Københavnimi ilinniartuuvugut G-60-illu eqqarsaatai tusartalereerlugit suli isumaliutissiissumminik saqqummiussinngitsoq. Ilinniartut kalaallit Junnuk siuttoralugu oqallittaqaagut nunatta siunissaa pillugu. “Peĸatigît Kalâtdlit” taamani oqallittarfiunngilaq katerisimaartarfiunerullunili. Tamanna Junnuup allanngortinniarpaa ataatsimeersuarnermilu sassarpugut siulersuisunut qinigassanngortilluta. Utoqqartaqarpugut, tassalu Carl Broberg, nammineq qallunaamut katinniarami Grønlandsdepartementimit ilinniarnerminut aningaasanik tapiiffigineqarumajunnaartoq, Burmeister & Wainimili sulisunit ikiorneqarluni umiarsuarnik titartaasartutut naammassisimasoq.

Junnuk “Peĸatigît Kalâtdlit”-ni siulittaasunngorpoq, uangalu aningaaserisunngorpunga. Siu-lersuisunuttaaq ilaasortanngorput Carl Broberg, Edvard Kleist aamma Ilannguaq Jensen. Qaammatikkaarlugit ataatsimiittoqartaraluartoq uagut akulikinnerusumik ataatsimiitarusup-pugut, tamannalu ajornarunnaarpoq grev Eigil Knuthip akuliunneratigut, ilisarisimasaatami illuutaa “Admiral Gjeddes Gaard” akeqanngitsumik sisamanngornerit tamaasa atorsinnaaleratsigu.

Admiral Gjeddes Gaardimi ataatsimiititsereeraangatta ataasinnguartoriartortarpugut taasartakkatsinnut “Piitap Amaliallu eqqissisimaartarfiat”, imerniatarfeeraq Københavnip qeqqanittoq. Oqallinneq tassani nangittaraaq, ilinniartuugattalu ilaanni kaapajaartaratta, arlatta, qularnanngilaq Moorsisimaasiit, ilaanni appippai Avgo Lyngep taalliaani versit kingulliit marluk. Taakku erinarsugannaarilerpagut.

Versip kingulliup tullia nikallukuloorluta sallaatsunnguamik atortalerrparput: “Inuuneq tujormiffigaarput eqqissiveqarnatalu anersaaruluttarfigaarput uniffissaqarnatalu.” Nikallungareerluta taava nerrivik tilluutigalugu nipittuullugu versi kingulleq appittarparput: “Sooq taavami paasinngilarput ilat ikiussallugit atukkavut suusut tamaasa oqillisalissallugit!” Tamaviannguallu nerrivik tilloqqittarlugu. “Ilanik ikiuerusunneq – atukkanik suusunik tamanik oqillisaarusunneq”, tassa Siumup tunng-avii, ullumimut suli atuuttut, kialluunniit Siumuittut misigisimasup saneqqutiinnarsinnaann-gisai, sulissutigittuinnarumasaali! G-60-ip isumaliutissiissutini 1964-imi saqqummiummagu paasivarput suna anguniarneqartoq. Tassa Nunatta inui sapinngisamik eqiterniarneqartut, qallunaat oqaasii pingaarnerulissasut, minnerunngitsumillu kalaallit sulisartut qallunaanit nalikinnerusut. Sumi inunngorsimaneq tunngavigalugu akissarsiaqartitsisoqalerpoq, tamannalu akerleralugu kalaallit akerliussutsimik Københavnimi takutitsivugut ingerlaaqatigiilluta. Ukiut marluk qaangiummata, 1966-imi, Nunatsinni meqqat atualerlaat 3. klassi ilanngullugu qallunaatuinnaq atuartinneqartalerput, tamannalu aamma akerleriniarlugu akerliussutsimik takutitsivugut. Ukiut ingerlapput, atuarninnullu atatillugu 1971-imi Sisimiuniippunga inunnik oqaloqateqariartorlunga, Danmarkimullu utertinnanga Nuuk aqqusaarpara angajoqqaakka tikeraalaarniarlugit. Nuummiinninni Folketingimut qinersineqarpoq, uangali Nunatsinni qinersisinnaanngilanga. Qinersisinnaasuuguma nalunngilara kina qinissagaluarnerlugu. Tassami Moorsisi qineqqusaarpoq. Qinersinerup unnukkuani inuusuttunit aappariinnit Blok R-imut qaaqquneqarpunga qinersinerup inernera radiukkut ma-

SIUMUP NAATSIIASSARTAA 1963-IMI IKKUNNEQARPOQ Stephen Heilmann linnaaviginiaratsigu. Lars Emilikkunni Myrnamilu pissangaqaluta unnussiorpugut, qinersinerullu inernera paasineqarmat nuannattor-suuvugut. Tassami Moorsisi qinigaavoq. Taanna qinigaagami imaannarmiippoq, Diskomummi ilaalluni Sisimiunut ingerlaarami. Taamaattormi Lars Emilip umiarsuit radiuatigut oqaluukkujaa. 1974-imi Nunatsinnut uterpunga. Tassani Junnuk Qaqortumiittoq periarfissaqartillunga oqaloqatigisarpara, Lars Emililu naapittarparattaaq. Paasereersimavarami Moorsisi pingatsi-ullugu suleqatigiillualersimasut, taamalu Nunatsinni politikkikkut pissutsinik allannguinissaq aanaralaannguanngortoq. Siumut Nuummi peqatigiiffiliorsimavoq, soorunalumi ingerlaannaq ilaasortanngorpunga. Siutikka tarpangaqaat, tusagassiortuuvungami, tusagassiortutullu nutaarsiassannguit iluatinnartaqaat. Taamaattoq unnukkut naapisimaarnerni tusakkat tamarmik radiukkut oqaluttuareqqinneqarsinnaanngillat, suli isertuussaagallartarmata. 1970-ikkummi politikkikkut pissanganartuusimaqaat. Kalaallip ministerip, maannamullu kisiartaasup, Knud Hertlingip, naminninersornerunissamut ataatsimiititaq pilersippaa. Ministeriunerup Anker JĂ¸rgensenip kalaallit nunaminnik piginnittussaanerat itigartippaa, Lars Emillu naaperiarfittut naammagiinnartariaqarpaa â&#x20AC;&#x153;tunngaviatigut piginnittuuneqâ&#x20AC;?. 1979-imi namminersornerulerpugut, tamannali uani eqqartussanngilara. Uanga 1981-imi Nuuk qimattariaqalerpara Avannaata Radioa aallartitseqataaffiginiarlugu Ilulissanut nuuttariaqarama. Soorunalumi taavani Siumumut ilaasortanngorpunga, ataatsime-ersuarnermilu siulersuisunut ilanngukkama siulittaasup tullerilerpaanga, Pele Jensen siulittaasuusoq. Taamaalillunga sunniuteqaqataavunga 1983-imi kommunalbetyrelsimut qinersereernermi Siumup Ilulissani borgmesteriutitaqalerneranut. Taamani Atassut ataatsimik amerlanerussuteqaraluarpoq, qinigaasulli ilaata nuannarivallaarsimanngilaa borgmesteritoqqap ingerlaannarnissaa. Siumumut tipisiuivoq, uangalu isumaqatiginiarpara, inerneraalu Siumut borgmesteriutitaqalermat. Taamanikkuttaaq Inatsisartunut qinersineqa-

rpoq, uangalu qinigassanngortinnikuuvunga, isinngitsoorlungali. Kisianni Siumup siulersuisuunerini sinniisussaavunga, naalakkersuisunngortitsinialermatalu qaaqquneqarpunga siulersuisuunernut ilaasortat ilaat pisinnaajunnaarmat. Avannaani qinikkat tapersersorluarmannga Naalakkersuisunut ilanngutitaavunga, kultureqarneq, ilinniartitaaneq ilageeqarnerlu akisussaaffigilerlugit. Taamaalillunga nutaaliornissamut periarfissinneqarpunga. Realskolimi 1960-imi soraarummeereerluta ilinniartunit 23-usunit sisamaannaalluta ilinniarnertuunngorniat atuarfiinut Danmarkimiittunut atuariartortinneqarpugut. Tassani atuarninni paasiva realskolimi atuaqatigisimasakka tamarmik ilinniarnertuunngorniarsimasinnaagaluartut. Isuma taanna puigorsimannginnakku naalakkersuisoqatinnut siunnersuutigaara gymnasiaqarnerup nunatsinni aallartinneqarnissaa. Tamarmik tapersiipput, gymnasiaqarnerlu 1984-imi ukiakkut aallartissinnaalerpoq. Tassanissaaq atuareerlutik ilinniarnertuunngorsimasut atuagarsornikkut qaffasinnerusumik nunatsinni ilinniarsinnaasariaqarmata Ilisimatusarfiliornissaq ungasinngilaq. Tamanna aamma 1985-imi piviusunngorpoq Kisianni aamma naalakkersuisunut ilaasortaanerma nalaani tusagassiorfiit ilaannit Hal-manninngortinneqarpunga. Tassa Nuummi illorsuup timersortarfiup aapperneqarnissaa taamani sulissutigineqarpoq, Landskarsimilumi aningaasanik immikkoortitsisoqarsimavoq timersortarfiliornissamut atugassanik. Kisianni uanga aningaasat taakku sineriammut siammarusunneruakka nunaqarfiit illoqarfiillu minnerit aamma timersortarfeqalerniassammata. Taamaaliorpungalumi, naak Nuummiunit akerartorneqaraluarlunga. Kisianni soorlu Kangaamiormiut Qeqertarsuarmiulluunniit illup iluani timersornikkut angusaqarluaraangata akerartorneqartarsimanera soqutaajunnaartutut ittarpoq. Imminut nersualaarpallaaleqigama iluatsinngitsuugara ataaseq aamma taasariaqarpara. Tassa KNR-ip illorsuassaa, KNR-ip aallartinnerminit ukiunik 25-nngortorsionerani oqalugiarninni

SIUMUP NAATSIIASSARTAA 1963-IMI IKKUNNEQARPOQ Stephen Heilmann neriorsuutiga, aningaasalernissaa Naalakkersuisunit isumaqatigiissutigineqareermat. Kisianni inuussutissarsiorneq aamma siuarsartariaqarmat, kuuinnartunillu aningaasaateqannginnatta, aningaasat taakku Aasianni raajaleriffissamut nuunneqarput. KNR nutaamik illorsuartaann-gitsoorpoq. Tamanna 1987-imi KNR-imut uterama suleqatima ilaannit tusakuluttarpara, akiinnartarpakkali Aasiannut suliartoqqullugit, raajaleriffimmi atorfissaqartinneqassammata. Ilumummi Siumuulluni nuan!!! Assoralisimaarsinnarluni sarfaa anoraalu iluatseriarlugit anguniagaq qanillisaraaq. Stephen Heilmann

KIMEN TIL SIUMUT BLEV LAGT I 1963 Stephen Heilmann Kære Siumutter. Hjertelig tillykke med de 40 år som parti!

Jeg tror, at kimen til kommende Siumut blev plantet i 1963 og blomstrede 14 år senere. Jeg kan huske generalforsamlingen i Grønlænderforeningen i 1963. Dengang var vi studerende i København og var begyndt at høre om G-60’s tanker, før udvalget kom med sin betænkning. Vi grønlandske studerende, med Jonathan i spidsen, diskutterede ivrigt om Grønlands fremtid. Grønlænderforeningen var dengang en selskabelig forening og ikke en diskussionsklub. Det ville Jonathan ændre, og under det årlige generalforsamling trådte vi frem som bestyrel-seskandidater. Vi havde en ældre meningsfælle med, Carl Broberg, som 30 år tidligere var frataget sin uddannelsesstøtte af Grønlandsdepartementet, fordi han ville gifte sig med en dansker men med støtte fra arbejderne i Burmeister & Wain gennemførte han sin uddannelse som skibskonstruktør.

Jonathan blev formand for Grønlænderforeningen, og jeg blev kasserer. Øvrige bestyrelses-medlemmer blev Carl Broberg, Edvard Kleist og Ilannguaq Jensen. De månedlige medlems-møder kunne vi ikke nøjes med, men problemet blev løst gennem grev Eigil Knuth, som fik en ven til at låne hans selskabslokaler i “Admiral Gjeddes Gaard” gratis hver torsdag.

Efter vore møder i Admiral Gjeddes Gaard plejede vi at gå til en lille bodega midt i Køben-havn, som vi kaldte “Peter og Amalies hvilerum” for at få en godnatøl. Her fortsatte diskussi-onerne, og som studerende havde vi ikke så mange penge at rutte med og småsultede engang imellem, og så var der en, som højst sandsynligt var Moses, begyndte at synge to sidste vers af Avgo Lynges digt. Det blev vores slagsang.

Den næstsidste vers sang vi trist med lav stemme: “Et trist liv vi lever som husvild hvileløst som anden råvildt vi sukker så dybt ååh så dybt og ej finde et hvilested.” Så slog vi på bordet og begyndte at synge det sidste vers med høj røst: “Hvorfor forstår vi så ikke at hjælpe alle de andre så alle livets besværligheder kan lettes for alle de andre.” Og så slog vi på bordet igen endnu kraftigere. “Viljen til at hjælpe de andre – viljen til at lette besværlighederne”, det er Siumuts grundtanke, som gælder den dag i dag, og som enhver der føler sig som Siumutter ikke kan gå udenom, men altid vil arbejde for! Da G-60 fremkom med sin betænkning i 1964, forstod vi, hvad formålet var. Grønlands be-folkning skal så vidt muligt koncentreres, det danske sprog er det vigtigste, og ikke mindst at den grønlandske arbejder er mindre værd end den danske. Den såkaldte fødestedskriterium blev indført, og for at vise vores modstand arrangerede vi en demonstration i København. To år efter, i 1966, arrangerede vi atter en demonstration for at vise vores modstand imod, at skoleeleverne i deres første 3 år udelukkende skulle undervises på dansk. Årene gik, og i forbindelse med min uddannelse var jeg i Sisimiut i 1971 på feltundersøgelse, og inden jeg vendte tilbage til Danmark, tog jeg til Nuuk for at besøge mine forældre. Under mit ophold i Nuuk var der folketingsvalg, men jeg havde ikke stemmeret i Grønland. Hvis jeg havde kunnet, vidste jeg, hvem jeg ville stemme på. For Moses var stillet op. Valgaften var jeg inviteret til et ungt par i Blok R, hvor vi skulle følge valget over KNR. Hos Lars Emil og Myrna fulgte vi spændt valgaftenen, og da resultatet forelå, ville glæden ingen ende tage. For Moses blev valgt. Da han blev valgt, var han midt på Davisstrædet på vej til Sisimiut med Disko. Dog lykkedes det Lars Emil at

KIMEN TIL SIUMUT BLEV LAGT I 1963 Stephen Heilmann tale med ham over skibsradioen. Jeg vendte tilbage til Nuuk i 1974. Når der var mulighed for det, talte jeg med Jonathan, der var i Qaqortoq, og jeg mødte Lars Emil engang imellem. Jeg havde jo selvfølgelig opdaget, at de arbejdede godt sammen med Moses som den tredie mand, og at politiske ændringer i Grønland var nært forestående. Der var startet en Siumut-forening i Nuuk, som jeg hurtigt blev medlem af. Jeg var lutter øren, for jeg var journalist, og som sådan var nyheder guld værd i denne tid. Men ikke alt, hvad man hørte under aftensamværene, kunne ikke videregives i radioen, da de endnu var tabubelagt. For 1970’erne var politisk meget spændende tid. En grønlandsk født minister, hidtil den eneste, Knud Hertling, havde nedsat et hjemmestyreudvalg. Statsminister Anker Jørgensen modsatte sig Grønlands ejendomsret til sit undergrund ved at sige “Det er ikke noget at rafle om”, og Lars Emil måtte som kompromis nøjes med “grunlæggende rettigheder”. Hjemmestyret blev indført i 1979, men jeg vil ikke omtale det nærmere her. I 1981 måtte jeg forlade Nuuk, da jeg skulle være med til at starte Avannaata Radioa i Ilulissat. Jeg blev selvfølgelig straks medlem af Siumut deroppe, og da jeg blev valgt ind i bestyrelsen ved generalforsamlingen, blev jeg næstformand med Pele Jensen som formand. På den måde fik jeg indflydelse på, at Siumut fik en borgmester i Ilulissat. For Atassut havde ellers flertal med en mandat, men en af de indvalgte ønskede iike at genvælge den gamle borgmester. Han forhørte sig hos Siumut, og jeg forhandlede med ham, og resultatet blev, at Siumut fik borgmesterposten. Det år var der også valg til landstinget, og jeg var kandidat men kom ikke ind. Men jeg var suppleant til hovedbestyrelsen, og i forbindelse med landsstyredannelsen blev jeg indkaldt ved et hbmedlems frafald. Ved god opbakning af de valgte i Nordgrønland blev jeg udpeget til landsstyret med ansvar for kultur, kirke og undervisning. Her fik jeg mulighed for at opfylde min gamle drøm. Da vi har taget realeksamen i 1960, var vi kun 4 ud af et hold på 23, der blev sendt til Danmark for at gå på gymnasiet. Her kunne jeg kon-

statere, at hele holdet sagtens kunne have gået på gymnasiet. Da jeg ikke havde glemt det, foreslog jeg i landsstyret om at begynde gymnasieuddannelsen i Grønland. Jeg fik opbakning, og gymnasieuddannelsen kunne starte i efteråret 1984. Disse gymnasieelever skulle jo også kunne fortsætte på en højere uddannelse efter eksamen, hvorfor det ikke var langt at få etableret et universitet. Ilisimatusarfik blev en realitet i 1985. Men under min landsstyretid blev jeg af visse medier også kaldt Halmand. På denne tid var man i Nuuk opsat på at få en aflastningshal, og Landskassen havde afsat midler til byggeri af en hal. Men disse midler ville jeg hellere sprede langs kysten, så bygder og mindre byer kunne få minihaller. Jeg realiserede det, selv om jeg fik megen skæld ud fra Nuuk-borgerne. Senere når jeg hørte, hvad sportfolk i Kangaamiut eller Qeqertarsuaq har opnået i indendørs sport, blev disse skældud til ingenting i mine ører. Da jeg ikke skal blive ved med at rose mig selv, må jeg til sidst fortælle om min fiasko. Det var en ny radiofonibygning, som jeg under min tale i anledning af KNR’s 25 års jubilæum lovede forsamlingen, selvfølgelig efter at have fået grønt lys fra landsstyret. Men erhvervslivet skulle jo også udvikles, og vi havde ikke penge i stride strømme, hvorfor disse penge blev overført til en rejefabrik i Aasiaat. KNR fik ikke sin nye radiofonibygning. Da jeg i 1987 vendte tilbage til mit gamle job i KNR var der en hel del kollegaer, der drillede mig med det, men jeg kunne blot sige til dem, at de jo kunne flytte nordpå og søge arbejde i rejefabrikken i Aasiaat. Det er jo skønt at være Siumutter!!! Når man er i modvind, kan det kræve udfordringer, men med medvind, og strømmen er med, er målet lige for! Stephen Heilmann

SIUMUMUT QUJAVUNGA NUNATTA INERIARTORNERANUT QAAMANERMIK TUNISISUUGAVIT Ruth Th. Heilmann

Siumumut qujavunga nunatta ineriartorneranut qaamanermik tunisisuugavit, Partiitta Siumup ukiunik 40-nnguinerani nunaqqativut tamannguassi uummamma ilorpiaanik pisumik pilluangaaritsi. Misigititarpassuarnut angusarisaasartunullu tamanut qujanarsuaq. Qujassutigisaqaara partiita Siumup pilersinneqarsimanera, tassaasimavutimmi aqqutissiuussisoq uagut inukulunnguit isummatsinnik immersuillutalu annissiffigiuarsinnaasarput, tassani suleqataajumanitsinni nammineq nunatta inuiaqatigiillu akunnitsinni qanoq atugaqarumanitsinnik immersuiffissaq. Siumumit anguniakkat nunattta ineriartorneranut tulluunnerpaatut isumaqarfigisarpakka taamaattumik tassunga ilaasortaanissannut uangattaaq toqqaalluarsimasutut isumaqartuaannarpunga. Siumumit nunaqqatigisannit qinikkatut siulersuunerni kommunalbestyrelsemi,inatsisartunilu suleqataanissannut periarfissinneqarlunga sassartitaasarnera qinersisartunnut ullumimut aalajaatsunut qujassutigingaarniarpara. Periarfissamik annertungaartumik tatiginnillusi akisussaaffimmik tassuunakkut angisuumik tunniussaqartarpusi. Taamaalillusi tunisarparsinga inuuninni sulerusoqisunga ikiorlunga qamaniittuutima pitsaasuusorisamalu annissornissaannut piviusunngortinnissaannullu aqqutissiuusseqataanissannut periarfissillunga,uummammik pisumik qujanarsuaq. Siumumi ilaasortaalluni ilungersunartut qimalaarlugit aamma qiimaneq angisooq pigineqartarpoq peqatigiilluni katerisimaartarnerit nuannisarfiusaqisut erinarsorneq atugarineqartaqaaq asulu nipilersortussaaleqinanngittaqaluni. Taamaattumik taamatut ingerlaneq misigisaqartarnerlu Siumumi ilisarnaataapput attattuaannagassat. Tusallaraanni Junnuk pattagiannguup saavani appittoq nipini tamaat qiimanermik pajulluni aammalu ullaat tamaasa paarlakaalluta inatsisartut gruppiani erinarsuummik tussiummilluunniit paarlakaalluta kissaatigisavut appikkaangatsigit ilaanni qullilinngitsoorfiusanngilaq aamma. Ta-

amaattumik politikki aqqutigalugu misigisassarpassuaqarnartarmat tunuarsimaarneq qimallugu peqataaneq misigisassarpassuarnik tunniussaqartarpoq. Taamaattumik qinersivimmut taasinissaq pingaaruteqartuaannarpoq inuiaqatigiinni oqaloqataanermut peqataanermillu takussutissaammat tassuunakkut siunissami eqqaamaneqaatissamik akisussaaqataanermillu ersersitsisuummat pingaarutilissuaq. Parterput Siumut ilaasortaaffigalugu nuannersuuvoq. Uanga 1971-mili Siumumut qinersisalerpunga isumaqarama nunatta ineriartortinneqarneranut taamanimiit Siumumit anguniagaalersut naleqqunnerpaajusutut takusinnaagakkit. Pingaartitaraara inuiaqatigiinni atukkat naligiinnerulernissaat illoqarfimmiikkaanni nunaqarfimmiikkaaniluunniit ineqarnikkut atukkatigut kiffartuunneqarnikkullu sapinngisamik periarfissarititaasuni assigisaanilu. Maanna kommunerujussuanngortitsinermi siunertani taannarpiaq siunnerfigalugu ineriartortitsinerup eqaannerulernissaa anguniarlugu ingerlanneqarnissaa kissaatiginarluinnarpoq. Nammi-nissarsiuinnarnani agguaqatigiinniarneq siulitta atortagaat kommunerujussuanngortitsinermi aammattaaq anersaaralugu ingerlanneqaruni naapertuilluarnertut kusanartutullu isumaqarfiginarmat. Danmarkimik suleqateqarneq aammalu nunat avannarliit killiit peqatigalugit qanimut suleqatigiissutissanik ulikkaartoq nalunnginnakku pinngitsoorsinnaasorinanngilaq. Pitsaasumik suleqatiginissaat niuernikkut ilinniartitaanikkut takornariaqarnikkullu allorassaaqatigissallugit periarfissaasut atorluarlugit ingerlatsigutta kukkunavianngilagut. Qujanartumik Namminersornerulerneq, Namminersornerlu angoreerpavut aamma Namminersulivinnissaq anguniagaasuni tulliuppoq nunatsinnut siumukarusuttumut tulluarluinnartut pingaartumik inuusuttunut tusarluarnarunaqisoq ilusilersorneqartussarlu. Tassuunakkut innuttaasut tamarmik peqataassapput periarfissarsuaq ammaanneqarpoq apeqqutaaginnartorli unaavoq innuttaasut peqataarusussutsiminnik akisussaaffimmillu angisuumik tigusinissamut takutitsinissaat piareersarneqarnissaallu. Taman-

SIUMUMUT QUJAVUNGA NUNATTA INERIARTORNERANUT QAAMANERMIK TUNISISUUGAVIT Ruth Th. Heilmann na pingaartorsuaq suliassarlu angeqisoq angussagutsigu aalisartortavut sulisartullu nunatsinnik napatitseqataasuni pingaarnerpaatut isigalugit qanimut suleqatigineqarnissaat pingaarluinnartuummat eqqaamaneqartariaqarpoq. Uniinnarata allanillu sulissunneqarnissarput utaqqiinnarnagu alloriarfissaqarneq siunissamillu qaamasumik takorluugaqarneq upperinninnerlu inuiannut kalaallinut anersaakkut timikkullu pigissallugit peqqinnartuussaaq inuiaqatigiit tassuunakkut ineriartorusussuseqarnerannik pilersitsisummaammat. Nuannaarutigisaqaara ukiualunnguit ingerlanitsinni ilinniartitaanikkut siuarsaasimanerput angisooq pimmat. Suleqatigiilluta angusimasavut maanna nunatta inuisalu atugaaniipput tulluusimaarutissaasut soorunarluinnarmi aamma iluarsaatassaqartuaannassaagut , tassalu inuunerup nuannequtaa. Assersuutissaalluartut taasassat amerlaqaat qujanaqaarmi peqqissaasunngorniarneq nunatsinni tamakkiisumik ilinniagaqarfinngorsimammat. Qujanaqaaq Ilisimatusarfik pilersikkatsigu, qujanaqaaq GU-t amerlisaratsigit, qujanaqaaq nunagisaq qimannagu ilinniartitaanerit aallartinneqarsimammata. Qujanaqaaq nunatsinni napparsimasut amerlasuut suliaritillutillu katsorsarneqarsinnaalermata. Pitsaasut angusat aamma tusartinneqartarniarlik tamannattaaq ingerlaqqinnissamut nukissanik tunisisarmat nuanniitsortaannai tusartinneqartuartillugit inuunerup nuannissusersua arajutseqinavarput. Kalaallit kulturiat aamma tassaammat sulineq aamma sulineq angusaqarusussuseq naleqqussartuarnerlu qanorluunniit atugaqartilluni tapersersoqatigiinneq ikioqatigiinnerlu. Tamakkumi tamarmik tassaammata nunatta inuisalu nakooqutaat, tamanna aamma timersortartuni peqatigiiffinnilu tamani kulturikkullu kajumissutsiminnik suliniartuni atuuttuarnerat nukittorsaasut ilagilluinnarmassuk pisariaqartitaannik tapersersortuaannartigik.

Qujavungalu ilanngussaqalaarnissannik periarfissaqartikkassinga, ikinngutinnersumik Ruth Th. Heilmann

Inuuvutit asanangaartoq naasutummi ipputit Kusanartoq tipigissoq unganartoq asasaq. Asanningaarnerit uannut Pilluaatigivara. Tunniuppunga ilinnut Pakkutaarluarlagit. Ullut qangiutereersut Pilluaatigisavut. Uummatinni ittuarput Piinngisaannassappullu. Asanningaarneq tunniussat naasutut paarilara Nakuussutaali sulininni nunanni inunnilu. Nunagaarput pinningaartoq Pilluaatigalugu Kusagaara ukiaasoq Qalipaatigeqisoq Siuarsarusoqaara Peqataaffigalugu Uummatinnimi pigaakkit Nunagaakkit asasaq.

Ruth Heilmann

JEG TAKKER DIG SIUMUT FOR, AT DU GIVER LYS TIL VORT LANDS UDVIKLING Ruth Th. Heilmann

Jeg takker dig Siumut for, at du giver lys til Vort Lands udvikling I anledning af Vort Parti Siumuts 40 års jubilæum ønsker jeg jer, alle vore frænder, hjertelig tillykke fra det inderste af mit hjerte. Især skal der lyde en dybfølt tak for alle de dejlige oplevelser og alle de smukke resultater. Jeg føler tit taknemmelighed over, at Vort Parti Siumut er blevet stiftet, idet du har været det værktøj vi skulle bruge, når vi almindelige mennesker, skulle have luft for vore meninger, og når vi trængte til, at få nye ideer, og det var igennem vores lyst til, at samarbejde om disse sager, at vi indbyrdes fik taget stilling til hvad det er for et liv vi ønsker, og hvordan vores velfærd skal udmøntes. Jeg har altid syntes særlig godt om Siumuts målsætninger om Vort Lands udvikling, og der skal ikke herske tvivl om, at disse visioner og mål passer bedst til os, og det er da også klart derfor, at jeg altid synes, jeg har ramt plet med mit medlemskab af Siumut. Jeg vil endvidere takke inderligt, for den tillid der er blevet udvist til mig, i forbindelse med de politiske opstillinger jeg har haft via mit medlemskab af Siumut som folkevalgt i kommunalbestyrelsen, og når jeg har haft muligheden for, at arbejde i Inatsisartut som følge af den loyalitet som vore trofaste vælgere utrætteligt har udvist. Jeres store tillid har udløst en stor ansvarlighed, hvilket er prisværdigt. Med alt det I vælgere har givet mig, har I hjulpet mig med, at give de kræfter, som har gjort, at jeg har kunnet arbejde ud fra de inderligste overbevisninger og samtidig få meddelt det på en klar og tydelig måde, og således, at der er kommet realiteter og handling bag de mange ord; en dybfølt tak fra hjertet skal I endnu engang have. At være medlem af Siumut er ikke bare alvorlige stunder, tværtimod er der masser af plads til stor glæde og et positivt livssyn, som især har udmøntet sig når vi samledes under forskellige former - ikke mindst til sangen som har rystet os meget sammen, og forunderligt nok føles det som

om, at næsten alle i Siumut er musikalske – i hvert fald er der aldrig mangel på egen forsyning af musikere og musikalske mennesker. Disse værdier som vi står for i Siumut, er uvurderlige, og en meget vigtig del af Siumuts kendetegn og værdier, som gerne skal vedligeholdes og være blivende værdier. Hvor kunne det være forunderligt lige at sidde foran Jonathan, når han hev harmonikaen op og med den største glæde foran os, og med fuld styrke på harmonikaen forærede os det livssyn, som vi i dag står for, og hvem kan glemme de mange morgenstunder i Inatsisartut gruppen, hvor en sang eller salme blev sunget, fordi vi alle på skift stod for arrangementet og sang de sange og salmer, vi ønskede, og hvordan der indimellem måtte falde en enkelt tåre, der havde presset sig på. Selvfølgelig har det ikke kunnet undgås, at vi igennem vort politiske arbejde indimellem blev berørt af de mange ting der skete, og man kunne jo heller ikke gemme sig, og i sidste ende blev de mange følelser alligevel en stor gave til os. Derfor er det også vigtigt altid, at give sin stemme, når der er valg, fordi den stemme viser, at vi deltager og dermed er medvirkende til, at forme fremtiden og samtidig vise vores medansvar, hvilket er utroligt vigtigt.

At være medlem af vort parti Siumut er en stor glæde. Jeg selv har siden 1971 stemt Siumut, idet jeg mener, at Vort Lands udvikling siden starten af - via Siumuts målsætninger - passede bedst ind til det jeg syntes om. Jeg går højt op i, at der skal være lighed indenfor de samfundsmæssige forhold, uanset om man bor i en by eller en bygd, så skal boligforholdende, velfærden og den offentlige service så vidt muligt give sig udslag i de samme muligheder. Nu hvor storkommunerne er blevet en realitet, så er det ønskeligt, at vi erindrer os formålet med sammenlægningen af kommunerne. Samtidig skal man ikke bare køre et egoistisk ræs, men benytte sig af vore forfædres værdisæt hvor kollektivismen herskede som noget helt naturligt og som noget smukt vi stadig kan bruge i dag. Samarbejdet med Danmark og de Vestnordiske

JEG TAKKER DIG SIUMUT FOR, AT DU GIVER LYS TIL VORT LANDS UDVIKLING Ruth Th. Heilmann lande indeholder en lang række politiske sagsområder, der berører os alle og jeg mener, at vi ikke kommer udenom dette. Der skal være et godt samarbejde såvel omkring det handelsmæssige som uddannelsesområdet og turismeområdet, og vi vil ikke gøre mange fejl ved at følge deres fodspor og udnytte de positive muligheder på bedst mulig måde.

Heldigvis har vi allerede opnået, at have haft hjemmestyre, ja nu har vi endda opnået selvstyre og endelig selvstændighed som nu står for døren, som det næste skridt, hvilket kun kan glæde enhver der ønsker fremskridt, ikke mindst må det være en fryd for de unge og samtidig en glæde, at kunne være med til, at forme deres egne ønsker. Nu er alle døre åbnet på vid gab for at alle borgere der kan, nu må deltage i den kæmpe mulighed, der er åbnet op for, hvis de ellers vil og mener sig klar til, at vise om de er klar til, at påtage sig det store ansvar eller om de vil deltage i forberedelserne dertil. Såfremt vi skal nå frem til så vigtigt et mål og så stor en arbejdsopgave, så må man her huske på, at nogle af de vigtigste samarbejdspartnere i den kommende proces, er at få inddraget fiskerne og arbejderne, der som de vigtigste borgere, er dem der i dag er med til at få landets hjul til at køre. Vi må ikke bare stå med hænderne i lommerne og afvente at nogen gør arbejdet, de nødvendige skridt der skal tages henimod visionen om en lysere fremtid og ikke mindst troen herpå, er særdeles vigtige værktøjer, at have for det grønlandske folk, såvel på det åndelige, som på det fysiske plan, idet den folkelige sundhed og selve lysten til en udvikling opstår derfra. Jeg glæder mig tit over, hvordan vi på kun få år har udviklet uddannelsesområdet med lynets hast. Det er resultater af et godt samarbejde, som nu kan ses i praksis derude i landet og i befolkningen og som vi bør være stolte af, selvom der altid vil være noget der kan gøres bedre, men det er jo så det dejlige ved livet – at der altid vil være noget vi kan gøre bedre. Der er masser af konkrete eksempler at tage af fra den konkrete

udvikling, vi nu har gennemgået i de sidste 40 år, for eksempel er vi taknemmelige over, at vi i dag har en komplet sygeplejeuddannelse, hvor vi kan tage alle uddannelsesgrenene her i landet. Hvor er det godt, at vi fik etableret vort Universitet Ilisimatusarfik, hvor er vi taknemmelige for, at vi har udbredt De Gymnasielle Uddannelser, hvor er det dejligt, at man kan tage en række decentrale uddannelser uden at forlade sit lokalområde. Hvor er det glædeligt, at mange af vore patienter kan hjælpes og behandles. Vi mangler at høre de positive resultater, vi har opnået, ikke mindst fordi det giver fornyede kræfter til, at gå videre i livet, for hvor ville vi ikke kunne risikere at havne, hvis vi kun skulle høre om alt det negative og helt glemme livets forunderlighed og glæden over livet. En vigtig del af den grønlandske kultur er også arbejdet, og det at have mål og det, at kunne tilpasse sig uanset hvilke vilkår, der nu bydes og at man hjælper og støtter hinanden. For det er disse værdier, der kendetegner Vort Land og dets folks styrke, for ikke her at forglemme de mange mennesker, der indenfor idrættens verden og rundt omkring i foreningerne og i det kulturelle arbejde helt af egen fri vilje, og helt gratis utrætteligt arbejder for, at styrke befolkningen indenfor deres behov – lad os altid støtte disse frivillighedens mennesker. Til slut vil jeg takke for, at jeg fik mulighed for, at få delt disse ting med jer. Venlig hilsen Ruth Th. Heilmann

JEG TAKKER DIG SIUMUT FOR, AT DU GIVER LYS TIL VORT LANDS UDVIKLING Ruth Th. Heilmann Du er et særligt kærligt menneske. Som blomsten er du. Smuk og duftende. Jeg kan ej slippe dig min elskede. Din altomfavnende kærlighed til mig, er min lykkes vej. Jeg giver mig fuldt ud til dig. Lad mig favne dig. Årene der svandt, og som vi har nydt så godt af, dem har jeg gemt i mit hjerte til al evighed; aldrig vil de visne. Den altomfavnende kærlighed du giver mig. Lad mig passe den som blomsten. Lad den være min styrke i mit arbejde. I mit land og mit folk. Vi bor i det smukkeste land. Lykkelige over dets gaver. Smukt er efteråret. Masser af smukke farver. Lad mig udvikle det. Lad mig være med. Thi i mit hjerte er du. Du mit elskede land. Naasoq niviarsiaq

SIUMUT SIUMUMI SULEQATAANERA 1985-1995 Ove Rosing Olsen Siumut aallarnermalli Københavnimi atuarlunga suleqataavunga. Namminersornerullutik Oqartussaaneq isumaqatigiinniutigineqarmat naliliisartutut Danmarkimilu oqaloqatigisariaqartunik oqaloqatiginnittartutut. Nakorsatut 1978-mi naammassigama angerlarasuarpunga nunatta alloriartussaanera suleqataaffigerusullugu. Inuususseruttorluta killeqanngitsumik piginnaaneqarallaratta amerlasoorsuulluta sullippugut. 1979-imi Oqartussaalerneq sioqqullugu Siumup allaffia angerlarsimaffitta aapparaa uangalu qinersinissaq 1979-mi allaffissornikkut aaqqisuussaanikkut aqutsisuuffigaara. 1979-mi akisussaaleratta partiimi suleqataavunga Siumut Nuuk siulersoqataaffigalugu nunalu tamakkerlugu politikkikkut ingerlatsineq politikkiliorneq eqqarsaatigalugu suleqataaffigalugu. Nuna sanarfiniarlugu atuuffippassuaqarpugut uangalu nakorsaanerma saniatigut Nuummi aalisakkanik suliffissuaq aqutseqataaffigaara Sisimiunilu aalisartitseqatigiiffik Nataarnaq A/S aallarnersimasara aqullugu kilisaammik avataasiortumik ingerlatsillunga. Taamanili sulinerup tungaatigut marloqiusamik ingerlalerpunga – tassa aalisarneq nakorsatullu sulineq – ingerlallugit. Taamaattumik SIUMUP iluani politikkikkut ingerlatsinermi aalisarneq peqqinnisaqarfillu immikkut sammisarisimavakka. 1983-mi Sisimiunut nuuppugut inuiaqatigiinnillu piorsaaneq suliassatut qitiusutut inissisimajualersimammat erniinnaq Siumut Sisimiut suleqataaffigilerpara 1985-miit siulittaasuulerlunga Siumumilu siulersuisuunerni inissisimalerlunga. Amerlaqaluta oqalittarfeqarpugut. Immikkoortortaqarfimmi isummersuutit tunngavigalugit nuna tamakkerlugu iluarsartuussinermut immersuivugut. Siumut ukiuni taakkunani aaqqissugaanikkut ingerlalluarpoq isummersoqatigiinneq aaliangiussaqartarnerlu aaqqissugaasoq atoratsigu, kisianni aamma inuit assigiinngitsuugattami isummagut assigiinngittaraluaqisut oqaloqatigiinnikkut ineritittaqartarpugut kammalaatigiittut nuannaaqatigiillaqinnerput iluaqutigeqalugu. Piffissami tassani inuiaqatigiittut ajornartorsiuterpassuaqarpugut. Imigasartorpallaarneq nassataalu, nappaatit, ilinniarsimassusermik

amigaateqarneq. Inuuneq ullumikkumut assersuukkuminaatsoq atorneqarpoq. Paasisitsiniaaqaagut, inuiaqatigiinnik piorsaalluta perorsaallutalu. Naalakkersuinikkut kukkutaarnerit pinngitsoorneqarsinnangitsut aqqusaarneqartarput partiitulli imminut isornartorsiorsinnaaneq ammaffigilluinnaratsigu aaqqeeriartarpugut. 1989-mit 1995-mut qinikkatut sulivunga piffissaq taanna immikkoortissimagakku, nakorsaanerami uterfigisariaqarakku. 1989-mit 1991-mut Sisimiuni borgmesteritut kingornalu 1995-ip tungaanut inatsisartuni Naalakkersuisunilu ilaasortatut. Politikkikkut suliakka tamaasa eqqaasinnaanngikkaluarlugit pingaanerit siuttuuffigisakka piviusunngortut ukua taarusuppakka: –– Sisimiut kommuuniata naleqqussarnera ineriartornissamullu periusissaq. –– Peqqinnissaqarfiup nunatsinnit akisuussaaffigineqalernera ineriartornissaanullu pilersaarusiaq inatsisiliornerlu. –– Peqqinnissakkut ilisimatusarnerup innutuaasullu peqqissusiannik misissuinerup aallarnernera. –– Peqqinnissakkut ilinniartitaanerit tunngavilernerat. –– Peqqinnissakkut paasisitsiniaaneq kiisalu “Inuuneq Nakuuneq”. –– Immap mingutserneqannginnissaanut periusissiiaq inatsillu. –– Nunatsinni eqqakkanik ingerlatsineq ikuallaaveqarnerlu. –– Puiaasakut igalaaminikullu nunatsinnit peerneqarnerat. –– Pinngortitaleriffiup pilersinnera. –– Greenland Tourism-ip pilersinnera. –– Qaqiffiup pilersinneqarnera. –– Issittumi avatangiisitigut politikkeqarnerup tuungavileeqataafiginera. –– Silaannaq najuussugaq minguitsoq, pujortartarnermut inatsit siulleq.

Tamatuma saniatigut aalisarnikkut piniarnikkullu nungusaataanngitsumik atuinerup aqutsinerullu piorsarneqarnera. Eqqaamaneqarnerpaa-

MIT SAMARBEJDE MED SIUMUT I PERIODEN 1985-1995. Ove Rosing Olsen jugunarpoq tuutunik piniaqqusiunnaarallarneq 1993-mi inatsisartunit akuerineqartoq. Taamaalillunga qangaanngortoq ingerlatsisimanerput eqqaasaqarfigilaarpara. Kinguneri ullumikkut iluaqutaasut takugaangakkut qamuuna nuannaarutigisarpara â&#x20AC;&#x201C; asuliinnarmi Siumumi sulisimanngilagut.

Ove Rosing Olsen

MIT SAMARBEJDE MED SIUMUT I PERIODEN 1985-1995. Ove Rosing Olsen Siden Siumuts spæde start har jeg mens jeg læste i København været med. Således har jeg deltaget omkring forhandlingerne om indførelsen af Hjemmestyret, som politisk observatør og som diskussionspartner m.m. Da jeg således blev færdig som læge i 1978, skyndte jeg mig hjem fast besluttet på, at ville deltage i samarbejdet omkring Vort Lands kommende udvikling. Da vi dengang var unge og havde næsten ubegrænsede kræfter og evner, var vi mange, der deltog i arbejdet med opbygningen af det nye Hjemmestyre. I 1979 kort før Hjemmestyrets officielle indførelse var Siumut kontoret vort andet hjem, og jeg var på det tidspunkt ved valget i 1979 leder af sekretariatet og organiseringen heraf. Da vi overtog ansvaret i 1979, var jeg medarbejder i partiet og sad i bestyrelsen for Siumut Nuuk, og deltog samtidig i det landsomfattende politiske arbejde omkring grundlæggelsen af selve det politisk organisatoriske samarbejde. I arbejdet med at opbygge landet, havde vi masser af ansvarsposter og funktioner, og jeg havde således ved siden af mit arbejde som læge, også ansvaret for ledelsen af fiskefabrikken i Nuuk, og var samtidig leder af fiskerikoncernen Nataarnaq A/S, som jeg selv var med til, at opstarte hvor vi op startede havgående trawlervirksomhed. Lige siden dengang var mit arbejde tvedelt – med fiskeriet i den ene ende og min lægegerning i den anden ende – kørende side om side. Dette var således også årsagen til, at jeg omkring den politiske drift af Siumut stod for Sundhedsområdet og fiskeriet. I 1983 flyttede vi til Sisimiut og da samfundsudviklingen stadig stod foran mig, som et centralt indsatsområde, så gik jeg straks ind i det lokalpolitiske arbejde i Siumut i Sisimiut fra 1985, hvor jeg blev formand for Siumut i Sisimiut, og samtidig kom ind i Siumuts hovedbestyrelse. Vi var mange, der deltog i de forskellige diskussionsfora. Således blev det landsomfattende reformarbejde faktisk skabt fra lokalafdelingernes holdninger, som dermed dannede grundlaget herfor. Dette var Siumuts storhedstid hvor reformarbejdet virkelig kørte godt, netop fordi der var sammenhæng med de lokale kræfters holdninger og reformarbejdets prioriteringer, som blev koordineret og organ-

iseret på ganske fortræffelig vis, men samtidig lykkedes tingene også over al forventning, fordi vore forskelligheder og forskellige holdninger altid kunne løses i fordragelighed og igennem gode dialoger samtidig med, at vores gode humør og særlige evne til, at opretholde et godt venskab lagde fundamentet for, at det lykkedes så godt.

Perioden vi snakker om var ikke uden problemer, tværtimod stod samfundet overfor kolossale problemer. Der var store alkoholproblemer og de kedelige følgevirkninger, sygdomme, mangel på uddannede. Vi levede dengang et liv som nok er svært umiddelbart, at sammenligne med i dag. Vi gjorde en masse ud af folkeoplysning samtidig med, at vi udviklede en masse samfundsbaserede områder og tog ansvaret for opdragelsen af et helt samfund. Der skete selvsagt mange politiske fejl som skulle ske – set i udviklingens lys –, men da vi som parti altid har kunnet tage intern kritik op og var åbne herfor, så løste vi simpelthen problemerne. I perioden fra 1989 til 1995 arbejdede jeg som folkevalgt, for senere at gå tilbage til min lægegerning, som jeg ikke bare kunne forlade. I perioden fra 1989 til 1991 var jeg borgmester i Sisimiut og senere var jeg medlem af Inatsisartut og Naalakkersuisut frem til 1995. Uden at komme ind på alle mine politiske arbejder, så vil jeg her medtage de vigtigste områder, hvor jeg har været primus motor og hvor følgende ting realiseredes: –– Modernisering af Sisimiut Kommune og etablering af udviklingsmodel for Sisimiut Kommune. –– Hjemtagelsen af sundhedsområdet og overtagelsen af ansvaret og udviklingen heraf, herunder planlægning og lovgivning. –– Sundhedsforskning og iværksættelse af befolkningens sundhedsforskning. –– Grundlæggelse af uddannelser indenfor sundhedssektoren. –– Oplysning om folkesundhed og ikke mindst “Inuuneq Nakuuneq” –– Forebyggelse af forurening i havmiljøer, metoder og lovgivning.

PARTII SIUMUT 40-NNGORTORSIORNERANUT PILLUAQQUSISSUT Ove Rosing Olsen –– Affaldshåndtering og forbrændingsanlæg. –– Flaskegenbrug og afskaffelse af glasskår i naturen. –– Etablering af Naturinstituttet. –– Etablering af Greenland Tourism. –– Etablering af misbrugsbehandlingsstedet Qaqiffik. –– Medvirken til etablering af arktisk miljøpolitik. –– Ren luft, den første rygelov.

Herudover har jeg deltaget i bæredygtig udvikling af fiskeri og fangst, samt relateret hertil udvikling af ledelse i forbindelse hermed. Noget man nok husker bedst må være, da der blev nedlagt forbud mod fangst af rener i 1993, som blev godkendt af Inatsisartut. Hermed har jeg således kommet med lidt strøtanker over en svunden tid. Når jeg i dag ser konsekvenserne af mange års politisk arbejde ude i familierne, så glæder det mig langt ind i hjertekulen – vores mange års arbejde i Siumut har ikke været helt forgæves.

PARTII SIUMUT 40-NNGORTORSIORNERANUT PILLUAQQUSISSUT Kalaallit Nunaanni Partiit aallartitatut arlaqartut ilaat amerlanerit unittartut nalunngilarput, kisiannili massakkumut ingerlaannartut ilagaat SIUMUT. Partii Siumut Upernaviarsummi aallarnerneqarmat Kalaallit Nunaanni najugaqartut malunnartumik pissangasimapput, immaqamiaasiit unissooq. Ilaat arlalissuit taamak isummersimagaluarput. Tassa ukioq manna ukiut 40-t partii Siumut nakuulluni ingerlaavarpoq siunissarlu nakuuffigalugu ingerlaavartussaalluni. Siumut partii suli aallartinngingaatsiartoq uagut 1964-65â&#x20AC;&#x201C;mi Ungdomsskole-mi atuarpugut Operation 80-mik taaguuserlugu Danmarkimi atuaratta, taamani Tune Landboskole-mi qaammatit marluk atuarpugut 66-ulluta, tamatuma kingorna avissaartuuppugut ilassavut 14-t takkummata ilaat marlukkuutaarlutik ilaat arlaqarlutik, uagullu Ejstrup Holm-imi Kalaallit 28-ngunarpugut qallunaajaqqallu aamma taama amerlatigisut. Taamanikkut ilinniartitsisoraavut Samuel (Akaaraq) Olsen nulialu Helga, taakku suli massakkut peqqipput, taakku assut uagut toqqammavigaavut. Eqqaamasama pingaarnerit ilagaat tikeraartoqartaratta Kalaallinik ilinniartunik, eqqaamalluarpakka Moses Olsen aamma Jonathan Motzfeldt-lu ataatsikkut tikittartut assullu oqallittartut Kalaallit Nunatta siunissaa pillugu Akaararlu Samuel Olsen ilinniartitsisorput pikkorissorsuummat Moorsisikkut Jontaakkullu aammami allat isumasioqatigaat arajutsisimanngilarput. G-60 aamma sumi inunngorsimaneq allarpassuillu oqallisigisaraat. Aammami uagut ilanngulluta isumasiortarpaatigut massa uagut ittuutugaluaqisugut. Uanga imatut nalilertarpakka ilinniartitsisuvut Akaaraq Samuel Olsen Helgalu pikkorissorsuummata taakku tikeraarpassuit isumasiortaqigaat siunissaq pillugu, tassalu Siumut partiip aallartikkiartuaarnera taakkunaniit sorlaqartutut uanga nalilertarpara. Uagut massakkut Siumut partiimi ilaajuarpugut taamanili Siumut partii aallartisalermalli ilaaleratta suli tassa ilaajuarpugut. 1978-mi Qaarsuni niuertorusiullunga ukiakkut Siumut partii aallartipparput inuppassuulluta aal-

Jakob Kruse, Uummannaq, den 8. juni 2017

larteqqaaratta 80-t angullugit ilaasortaqalerluta, sunaaffami partii taanna Siumut nunaqarfimmiut parteerissamaarmassuk. Taamatut naatsunnguamik Siumut partiip aallartikkiartuaarnera allaaserilaarpara Siumukkormiorpassuillu tamaasa 40-nngortorsiorneranni pilluaqqullugit. Kalaallit Nunaat inuilu tamaasa siunissamik ajunnginnerpaamik kissaallugit, namminiilivinnissamillu nakuullutik tamarmik ingerlalluarnissaannik kissaallugit, qanortoq siunissami tamarmik nakussatsitaagilit. Inuulluaqqusillunga Jakob Kruse, Uummannaq

LYKØNSKNING I FORBINDELSE MED PARTIET SIUMUTS 40-ÅRS FØDSELSDAG Jakob Kruse, Uummannaq, den 8. juni 2017

Flere af de Partier der ellers er forsøgt startet op her i Vort Land, har hurtigt måttet gå i sig selv igen, men et af de Partier der støt og roligt har fortsat, er SIUMUT. Da Partiet Siumut blev stiftet i Upernaviarsuk i sin tid, var der rigtig mange af vore frænder heroppe der spændt fulgte med fra sidelinjen, mange regnede nok med at det nystiftede Parti – ligesom alle de andre nystiftede partier ville gå i sig selv igen. Faktisk var der nok rigtig mange der blot ventede på, at det skulle gå galt. Nu er det så ved at være 40 år siden, at Partiet stiftedes og siden da, har Partiet loyalt fortsat og står i dag stærkere end aldrig nogensinde før. En del år førend Partiet Siumut blev stiftet, var vi i 1964/65 elever på en ungdomsskole, hvor vi deltog i et projekt, der blev kaldt Operation 80, mens vi læste i Danmark. Dengang var vi på Tune Landboskole, hvor vi var 66 unge der læste i to måneder, og da vi senere skiltes kom der 14 nye til, og så kom nogle af os til at gå sammen to og to mens andre var flere, og af os der kom på Ejstrup Holm, var vi så vidt jeg husker 28 elever og derudover ligeså mange blandede grønlændere. Dengang var vores lærer Samuel (Akaaraq) Olsen og hans kone Helga - begge to er raske endnu - og de to mennesker kom til at betyde virkelig meget for os og de blev vore støtter. Noget af det jeg husker bedst var, at vi fik besøg af grønlandske studerende, men derudover husker jeg som i går, da Moses Olsen og Jonathan Motzfeldt kom på besøg på èn gang, og den fik ikke for lidt når Grønlands fremtid blev endevendt, fordi vores lærer Akaaraq Samuel Olsen var en dygtig underviser, og det var da også grunden til, at Moses og Jonathan frekventerede Akaaraq, hvilket ihvert fald ikke gik vores næse forbi, desuden var der mange andre der drog fordel af Akaaraqs evner. De mest hotte emner var G-60 og fødestedskriteriet og disse emner blev virkeligt vendt og drejet. Vi blev også udfrittet omkring vore holdninger, om end vi nok var lidt rigeligt generte dengang. Jeg selv har den opfattelse, at det var vore dygtige lærere Akaaraq Samuel Olsen og Helga, der var den direkte årsag til de mange besøgende, der tit kom og hvor diskussioner om fremtiden var i

højsædet – kort sagt, så betragter jeg den spæde opvågnen og grundfæstelse af Partiet Siumut, som vore læreres fortjeneste. Vi er da også i dag stadigvæk medlem af partiet Siumut, hvilket vi har været siden begyndelsen. Medens jeg var bygdebutiksbestyrer i Qaarsut i 1978, samledes vi en masse mennesker og stiftede i efteråret partiet Siumut, hvor vi fra starten af var op til 80 medlemmer og dengang anede ingen af os endnu, at Siumut skulle gå hen og blive bygdernes parti. Med dette korte indlæg har jeg således beskrevet Siumuts tidlige og spæde start, og vil samtidig benytte anledningen til, at lykønske de mange Siumutter, som det efterhånden er blevet til med de 40 år. Samtidig vil jeg gerne ønske Kalaallit Nunaat og dets folk alt det bedste i fremtiden, og ikke mindst ønsker jeg, at I fortsat vil forblive stærke henimod selvstændigheden, og ønsker alle den bedst mulige fremtid i håb om, at fremtiden vil give den nødvendige styrke til alle. Med de bedste hilsener Jakob Kruse, Uummannaq

NUNARPUT UTERIARTINNEQARSINNAANNGITSUMIK NAALAGAAFFINNGORNISSAMINUT PIAREERSALERUTTORPOQ Vivian Motzfeldt, Tunngaviusumik inatsisiliornissamut isumalioqatigiissitami Siulittaasoq

Nunatsinni Tunngaviusumik Inatsiseqalernissaq qinigaaffiit siuliini arlaqartuni qaqinneqartarsimavoq, qinersinerit ikerinnakkullu qinersisarnerit peqqutaallutik naammassineqanngitsoorsimasumik. Qinigaaffik una Inatsisartuni ilaasortat pingasut tunngaviusumik inatsiseqalernissarput siunnersuutigeqqillugu qaqippaat, Naalakkersuisunut suliakkiissutigalugu ukiuakkullu ataatsimiinnermi 19. november 2016 Naalakkersuisut siunnersuut, tassa tunngaviusumik inatsisiliortussanik suleqatigiissitamik pilersitsisoqarnissaanik qulequtalik Inatsisartunut qaqippaat, tassanilu amerlanerussuteqarluartut tassa Demokraatit kisimik pinnatik siunnersuummut akuersaarput. Upernaaq 2017 qaammat apriili naalersoq Naalakkersuisut suliakkiissutit allattorsimaffiat Isumalioqatigiissitanngortumut tunniuppaat. Isumalioqatigiissitanngortumi partiit ataasiakkaarlutik ilaasortassatik toqqarpaat. Isumalioqatigiissitallu pilersinneqannginnerani aaliangiunneqarpoq siulittaasuuffik partiip anginerpaap tigummiassagaa, siulittaasullu aappaa partiip anginerpaap tulliata tigummiassagaa, tamannalu tunngavigalugu ilaasortanngortut ima inissititserneqarput: • Siulittaasoq: Vivian Motzfeldt (S) Siulittaasup tullia: Mimi Karlsen (IA) • Isumalioqatigiissitami ilaasortat: Jess Svane (S), Ane Hansen (IA), Nivi Olsen (D), Per Rosing Petersen (N) kiisalu Mala Høy Kuko (A).

Suliakkiissut annertoqaaq, nunattalu nunarsuarmioqataasutut nammineq erfalasuni atorlugu allat naligalugit sassarnissaanut suliaq eqqarsaatigilluaqqissaarlugu suliarineqartariaqarnerata pingaassusaa apeqquseruminaappoq, tassaneeqqissaarporlu isumalioqatigiissitap inunnik misilittagaqarluartunik pikkorissunillu suleqatissarsiornissaata pingaassusaa. Isumalioqatigiissitami ilaasortat tamarluinnarmik nunatta Naalagaaffinngornissaanut tunngaviusumik Inatsit suliariumallugu aaliangiuppaat siunnerfigalugulu. Qulequttat pingaartillugit suliarineqartariaqa-

rtut ataatsimeeqqaarnermi eqqartorneqartut siunnerfiusullu avaqqunneqarsinnaanngitsumik tassaapput oqaatsitta, inuusaatsitta, naleqartitattalu oqaasiinaanatik tigussaasumik malitseqartinneqarnissaat, anniaatit oqaluttuarisaanermi takoriikkavut uteqattaartumik pissanngippata. Oqaatsivut Namminersorneq pillugu inatsimmi pisortatigoortuusut naqissuserneqarpoq, kingunerili inuuttaasunut timitalimmik malunnartinneqannginnerat inuiannik manguaasutut ippoq, taamaammallu pingaaruteqarluinnarpoq oqaatsit iliuutsillu politikkikkut ataqatigiilluinnartumik kinguneqartinneqartarnissaat. Naalagaaffik pilersikkumallugu apeqqutit pingaarutillit inuiaat Kalaallit eqqartueqataaffigisassaat tassaapput Naalagaaffik qanoq iluseqartoq pilersikkumaneripput, qulequttat pingaaruteqartut immersueqataaffigissallugit pingaarutillit tassaapput: • Naalagaaffik kunngiitsuuffik (Republik), imaluunniit • Naalagaaffinngoraluarluni Naalagaaffeqatigisimasap kunngeqarfianut ilaaginnarluni Naalagaaffinngorneq (Commonwealth), kiisalu • Naalagaaffinngoraluarluni Naalagaaffimmik allamik naligiittut peqateqarluni aaqqissuussineq (Free Association), oqartussaaffiit aaliangersimasut Naalagaaffimmut suleqatigisamut ingerlanneqarneri oqartussaaffigitillugit, soorlu assersuutigalugit ukuusinnaasut: Illersornissaq, aningaasaqarneq, eqqartuussiviit ingerlanneqarnerat il.il.

Nunarput uteriartinneqarsinnaanngitsumik Naalagaaffinngornissaminut piareersaleruttorpoq, akisussaaffik tamatsinniittoq tamatta nalunngilarput, ikioqatigiinneq tunngavigalugu nuna ilaatigut peqqarniissinnaaqisoq pisuussuteqaqisorli inuuffigaarput. Kuussuit supillutik aallartipput Inuk nunamini qitiulluni inissisimasariaqarmat. Ineriartorneq peqqinnartoq nunap inuisa namminneq naleqartitatik aallaavigalugit suliarissavaat, imaanngitsoq allat imaaliortarmata aamma uagut taamaaliussasugut. Suleqatigiinneq nukittuunngortitsisartoq oqaasiinaanngitsoq piviusorsisariaqalerparput,

NUNARPUT UTERIARTINNEQARSINNAANNGITSUMIK NAALAGAAFFINNGORNISSAMINUT PIAREERSALERUTTORPOQ Vivian Motzfeldt, Tunngaviusumik inatsisiliornissamut isumalioqatigiissitami Siulittaasoq aatsaammi taamaaliornikkut angusutavut angusinnaagatsigit!

Vivian Motzfeldt

VORT LAND ER UIGENKALDELIGT PÅ VEJ TIL SELVSTÆNDIGHED OG ARBEJDET FOR AT OPRETTE EN STAT PÅGÅR Vivian Motzfeldt, formand for Forfatningskommisionen Oprettelse af en forfatningskommission har flere gange været til debat i Inatsisartut, men har desværre været udsat p.g.a. ordinære og ekstraordinære valg. I denne valgperiode fremkom 3 medlemmer af Inatsisartut ønsket om oprettelse af en kommission til behandling. Beslutningsforslaget blev sendt til Naalakkersuisut på et møde i efterårssamlingen 19. november 2016. Forslaget blev vedtaget, undtaget Demokraterne, med et solidt flertal. I foråret 2017, ultimo april, udleverede Naalakkersuisut retningslinier til en kommission. Alle respektive partier valgte et medlem hver. Før kommissionen blev oprettet, blev man enige om, at formandshvervet skulle tilfalde det største parti, og næstformandsposten skulle varetages af det næststørste parti; på det grundlag blev kommissionsmedlemmerne, som partierne valgte: • Formand: Vivian Motzfeldt (S ) Næstformand: Mimi Karlsen (IA) • Medlemmer af Forfatningskommissionen: Jess Svane (S), Ane Hansen (IA), Nivi Olsen (D), Per Rosing Petersen (N) samt Mala Høy Kuko (A) Udfordringen er stor; arbejdet for at vise, at Kalaallit Nunaat er en del af verdenssamfundet med eget flag, kræver vi starter forfatningskommissionsarbejdet korrekt, og som kræves af de udnævnte kompetente medlemmer af kommissionen. Alle medlemmerne er beslutsomme, og i enighed indledt at arbejde hemimod en selvstændig stat. Ét af hovedpunkterne, som kommissionen blev enige om at indlede arbejdet i kommissionen, er at behandle er vort sprog, levemåde, værdier tilbundsgående og viderebehandles, hvis afmagtsfølelsen, spøgelserne fra fortiden, ikke skal genopleves. Vort sprogs placering i vort samfund er stadfæstet i Selvstyreloven; at, den ikke respekteres, føles det af befolkningen som et åbent sår. Det er derfor af allerstørste vigtighed at behandle, debattere emnet politisk, som konsekvent skal munde ud i realisering af sprogpolitikken.

Vigtige, væsentlige emner/punkter, som befolkningen i Kalaallit Nunaat, skal være med til at debattere, diskutere og bestemme for at etablere en selvstændig stat er: • En selvstændig stat (Republik) • En stat, hørende under den danske krone (Commonwealth), samt • En stat, men i samarbejde med Danmark, hvor væsentlige resortområder varetages af den pågældende stat (forsvar, økonomi, retsvæsen o.l.) (Free Association)

Kalaallit Nunaat har uigenkaldeligt indledt arbejdet for en selvstændig stat. Vi er alle klar, hvor vore pligter og ansvar er. I et land med mange rigdomme, og levevilkårene er grænsende til det umulige, skal vi samarbejde. De store elve er brudt ud. Det er på tide Inuk sættes i centrum i eget land. Befolkningen skal selv, ud fra deres egne præmisser udvikle landet, og ikke skele til, hvordan andre gør.

Samarbejde, der gør stærk, og ikke kun på papiret, indledes; for kun derved, kan vi i fællesskab nå de mål, vi selv har sat os for.

SISIMIUNUT TIKILLUARITSI â&#x20AC;&#x201C; SIUMUT PILLUARIT Dorthea Isaksen, Siumut Sisimiut Siulittaasoq

Siumut Sisimiut pilersinniarneqalermat allagarsiivitsigut ataqqinaammik ilaasortarput Akaaraq Olsen peqatini sinnerlugit allagarsiisimavoq Siumut Sisimiut pilersinniarlugu ataatsimiigiaqqussummi. Siumut Sisimiut pilersinneqarsimavoq 28.februar 1978, siullerpaalluni siulittaasuusimavoq Aqqalunnguaq Moses Olsen, ilaasortallu allattorsimaffianni siullerpaatut allanneqarsimavoq Alfred Olsen. Partiip pilerneraniit maani Sisimiuni Siumut siuttuujuarsimavoq, aammalu kommunet kattussuummata aamma taama ingerlasimalluni. Taamaattoq partiinik allanik suleqateqarneq atorluarneqartarpoq isummat assigiinngitsut illoqarfitsinnut innuttaasunullu pitsaasumik sunniuteqarsinnaanerat anguniarlugu. Meeraallunga eqqaamasaqaara Siumup ersarissumik illoqarfitsinni suliniuteqartarnera, eqqaamanerpaasaralu tassaavoq EF pillugu innuttaasunik taasisitsineqarmat katersortarfinnguatsinni. Taamani meeraagaluaqalunga eqqaamavara sooq taasineq taamak nunatsinnut pingaaruteqartigisoq. Angajoqqaattami nunatta ineriartorsimanera pillugu oqaluttuuttuartarmatigut, nunasiaataasimaneq, G-50-60 politikki sunaanersoq, namminersornerulerneq aammalu taamani politikkikkut oqallisigineqartut qanoq sunniuteqarsinnaaneri nunatsinnut inuinullu. Ukiut ingerlanerini Sisimiuni Siumut ilaasortaminut uummaarissumik aallussiuartuusimavoq, ukiunili kingullerni kommunalbestyrelsemut tunuliaqutaanera asinngariartulersimagaluartoq maanna killup tungaanut saatikkiartorneqaqqilersimavoq ilaasortanut tapersersuisunullu aalajaatsunut nuannaarutaasumik. Sisimiut qangaanit aalisartoqarfissuuvoq, taamaattorli tunisassiorfik ataasiinnaajuarsimasoq maanna unammillerteqaleriartorpoq, qularnanngitsumik aamma akitigut unammillerfiuleriartortussaalluni.

Innuttaasut eqeersimaartut tunniutiinnarumanngitsullu maani illoqarfimmi aallussiuartuusimapput, kinguaassatik nunartillu pillugu, taamaattoq ukiuni kingullerni annertuumik ilatsiinnarneq erseriartortoq miserratigineqarsinnaan-

ngilaq, allat iliuuseqarnissaannik utaqqiinnarneq, akisussaaqataassutsimik misigissuseqannginneq, nunagisamut pilliuteqartariaqarnermik misigissuseq asinngariartuinnarsimasutullusooq misinnarpoq. Immaqa atugarissaarnerup kingunerisimanerpaa? Sisimiut oqaluttuarisaanera qiviassagaanni maani innuttaaqataasut ilisarnaatigisimavaat ikioqatigiillaqqissutsimik pigisaqarnertik, nammineerusussuseq qangaanit piusimavoq, tunniutiinnarumanngissuseq oqartussaaqataarusussuserlu piusimaluni. Siumut Sisimiut sinnerlugu naalakkersuisuutitaqartarsimavugut aammalumi inatsisartunut ilaasortaatitaqartarsimalluta. Taakkualu nunartik pillugu suleqataalluartarsimapput tulluusimaarutigisatsinik. Siumukkormioqatikka nuna tamakkerlugu kattuffitta ukiunik 40-nik nalliussinerani tamassi pilluangaaritsi, ullorsiorluarisalu. Dorthea Isaksen Siumut Sisimiut Siulittaasoq

VELKOMMEN TIL SISIMIUT – TILLYKKE SIUMUT Dorthea Isaksen, Formand for Siumut Sisimiut Da man i sin tid ville stifte Siumut her i Sisimiut, da var det vort nuværende æresmedlem Akaaraq Olsen, der sammen med sine kammerater, hængte de første indkaldelser op rundt omkring på oplagstavlerne her i byen. Siumut Sisimiut blev stiftet den 28.februar 1978, og den første formand for det lokale parti Siumut var Aqqalunnguaq Moses Olsen, og det første medlem som kom på vores medlemsliste var Alfred Olsen. Partiet Siumut her i Sisimiut var fra starten af det største og førende parti, hvilket ikke ændrede sig da vi blev sammenlagt til storkommune. Dog skal det siges, at man har benyttet sig godt af det tværpolitiske samarbejde ikke mindst for, at opnå at få så mange holdninger og meninger med som muligt for, at sikre folk deres demokratiske rettigheder og for, at få det bedst mulige resultat for vores by og dets indbyggere. Nogle af de barndomsminder jeg husker tydeligst er, at Siumut altid har haft helt klare politiske mål omkring vores by, for eksempel er noget af det jeg husker bedst afstemningen omkring EF i vores lille forsamlingshus. Selvom jeg var et barn, kan jeg den dag i dag tydeligt huske grundlaget for hvorfor denne afstemning var så vigtig for Vort Land. Vore forældre fortalte os altid om hvordan Vort Land har gennemlevet kolonitiden, fortalt os omkring G-50-60 politikken og hvad den stod for; så fik vi også fortalt baggrunden for hjemmestyrets indførsel og hvad det var for politiske diskussioner der herskede dengang og hvilke konsekvenser det fik for Vort Land og dets befolkning. I de forløbne mange år har Siumut i Sisimut arbejdet utrætteligt for sine medlemmer, og selvom mit medlemskab af kommunalbestyrelsen i de senere år, måske er ved at falme lidt, så er det nu ved at være helt omvendt, hvilket er til stor glæde for vore loyale medlemmer og trofaste vælgere. Sisimiut er fra tidernes morgen en fiskerby, og den eneste ene fiskefabrik, får nu begyndende konkurrence, hvilket sandsynligvis også vil påvirke priserne. Indbyggerne her er ikke hvem som helst og er kendt for, at være særdeles årvågne og ikke bare

lige give op for et godt ord, ikke mindst da vi arbejder for Vores Land og vores børn, dog kommer vi desværre ikke udenom, at der i de senere år er opstået en laden-stå-til-holdning, som hidtil er helt ukendt her i Sisimiut, hvor man i for stor grad bare venter på, at andre skal tage initiativet, mangel på deltagende ansvarsfølelse, og det føles set under èt som om, at loyaliteten overfor sit land måske er aftagende. Måske er det en af de kedelige konsekvenser af velfærdssamfundet? Når man anlægger en historisk vinkling på Sisimiut, så har èt af kendetegnene for indbyggerne været, at man er utrolig gode til, at hjælpe hinanden og samtidig har en meget høj grad af lyst til at klare sig selv, ikke bare at give op og en stor lyst til at være medbestemmende. Siumut i Sisimiut har præsteret at have flere medlemmer af Naalakkersuisut siddende i landets daglige ledelse, ligesom vi har haft medlemmer af Inatsisartut. Vi har været særlig stolte af vore repræsentanter herfra Siumut Sisimiut, som på den flotteste vis har arbejdet for Deres Land. Jeg vil benytte anledningen til, at ønske mine partikammerater i Siumut tillykke med 40 års jubilæet og håber I får en rigtig god dag. Dorthea Isaksen Formand for Siumut Sisimiut

NUKISSAMIK AATSIVIGIKKIT Suka K.Frederiksen “Ilinni inuusup pigaatit....Iterlik, makillit eqeerlit! Ata paasinarsassavaatsit” Namminiilivikkiartornitsinni ingerlaarnitsinni tulluartumik taalliortup Sofus Joelsen inuiaqatigiinnut kaammattuilluni oqariartuuteqarluni erinarsuusiorpoq, ingerlaqqittariaqarnitsinnik makeqqulluta. Naalakkersuisoqatigiit isumaqatigiissutaanni allassimavoq “allanngortitassaangitsumik namminiilivikkiartorpoq” tamatuma takutippaa nammiliivinnissaq siunertaralugu sulineq ingerlateqqinniarneqartoq. Jonathan Motzfeldt-iugaluup tulluusimaarluni namminersorneq eqqunneqalermat oqariartuutigaa tamanna Siumup septemberimi inuuissiornerani tunissut annersarigaat, nangillunilu “Namminersulivinneq pinngitsaaliissutigineqassanngitsoq”. Tamanna isumaqatiginarpoq, alloriarnerillu sukumiissut tulleriinilersorlugit ingerlatsiviusut killiffimmi oqartussaaffinnik tamakkiisunik tigusinissatta aqqutaani piareersarluta sulissutigalugit aallartiinakaseqaagut. Namminiilivinnissamut piareersaanermi pisariaqarpoq innuttaasut oqalliseqqaarnissaat. Oqartussaasut aalajangiisartut peqataasapput Nunatta nammineq aningaasarsiornikkut tamakkiisumik aqunneqalernissaanut pingaaruteqarluinnarlutik inissisimammata. Sulineq annertooq pilersaarusiorlugu piareersarlugu nunatsinni pisuussutit tamakkiisumik piginnittuuffiginerisa oqartussaaffiginissaatalu naqissusernissaanut taasissutiginissaata tunngaanut oqallittuarnissaq nalilersuiuarnissarlu pingaaruteqarput. Maanna Naalakkersuisoqatigiit 2016-mi atuutilernerisa kingorna innuttaasunik ataatsimiititsinernik suleqatikka peqatigalugit ingerlatsisimalerpugut aamma suli malititsiffiusunik ataatsimiititsisavugut nuna tamakkerlugu oqallifiusoq pilersittariaqaratsigu. Maannamut innuttaasunit peqataasartunit ataasiarluniluunniit Namminiilivinnissaq akerlilersorlugu oqariartortoqanngilaq kisiannili mianersorfiusinnaasoq tassaatinneqartarput sukkavallaamik pilersaarusiornertaqanngitsumik ingerlatsinissaq, tamannalumi pissusissamisoorpoq eqqaasissutigissallugu.

Tunngaviusumik isumalioqatigiissitaq 2017-mi pilersitaasup sulinera aallartissimalerpoq, taakkulu tunngaviusussamik inatsisassamik sulinerat naatsorsuutigineqarpoq ukiuni 2-3-ini ingerlanneqassasoq, kingornalu piffissamik sivisunerusumik pisariaqartitsisoqassappat sivitsuinissamik qinnuteqarsinnaajumaarlutik. Isumalioqatigiissitap sulinerani innutaasunik ataatsimiititsinernik nassataqarfiusussaavoq, apeqqutillu pingaaruteqartut arlallit saqqummiuttartussaavaat.

Innuttaasunit saqqummiunneqartartut tigulaariffigalugit: Meerartagut nammineersinnaasunngorlugit perorsarneqassasut, unnukkut angerlarfissaat killeqassasut ass. 21.00, angajoqqaat maligassiuisut saqqumilaartinneqarnerussasut, angajoqaat utoqqaallu killiliisinnaasasut oqaaqqissaarisinnaallutik. Utoqqaat atuarfinni peqataatinneqarnerusariaqartut. Perorsaanermi killiliineq tassaasoq asanninneq. Meeraanermiit pisussaaffilersuineq aqqutigalugu sulisinnaaneq annertusartariaqartoq, inuusuttuaqqat aasaanerani sulisinneqarsinnaasariaqartut.

Inuussutissarsiutit: aalisakkat nalitusarneqassasut, nunaqavissut salliutinneqarlutik ingerlatsisoqalissasoq, selskaabini piginnittut nunaqavissuusariaqartut aningaasat avammut aniasut unitsittariaqartut, aatsitassarsiorneq annertunerusumik nunatta namminiilivinniarneranut pilersueqataasariaqartoq, nunatta nammineq pilersornera aallunneqarnerusariaqartoq; ass. qammasissiat, imeq, nerisaqarnikkut il.il., takornarissat periarfissaat amerlisarneqartariaqartut. Aaqqissuuseqqinnerit: Aaqqissuuseqqinnerit pisariaqartut, allaffisornerujussuaq marloqiusamik ingerlatsiviusoq annertoorujussuaq allanngortinneqartariaqartoq soorlu savalimmiusut. Aningaasarsiornikkut nunatsinnut iluaqutaanerusumik siunertaqarluni ingerlatsisoqartariaqartoq. Sulineq akilersinnaasoq pilersinneqartariaqartoq. Niuernikkut aningaasat annissukkat unitsillugit nunatsinnut iluaqutaanerusumik tunniussaqarfi-

NUKISSAMIK AATSIVIGIKKIT

usariaqartut. Eqiterititsineq akuerineqanngitsoq siammasissumik ingerlatsineq ujartorneqartariaqartoq.

Tamat oqartussaanerat: Oqalliseriaaseq allanngortariaqartoq; silap qanoq innera kisimi oqallisigalugu annerusumik angusaqartoqarnavianngitsoq kisianni silaannaap allanngoriartornera qanoq piareersimaffigineqarsinnaanera ilanngullugu oqallisaasariaqartoq. Ataqqinninneq pigineqartariaqartoq, torersumik oqalliseriaaseq tassaasoq akisussaasuseqartumik oqallinneq.

Aningaasarsiorneq: Niueqatissat akikinnerusut ujartorneqartariaqartariaqartut Danmark kisimi aallaaviginagu, nunani allani aningaasaliisinnaasut aqqutigineralugit ineriartortitsisinnaasariaqartugut. Sulisinnaasut tamarmik sulisariaqartut. Ikiorsiissutit inituallaaleqqasut allanngortinneqartariaqartut. Kulturi: Oqaatsit nammineq pigisagut pingaarnerpaapput, inuiaassutitsinni pigisaammata. Sullissivinni tamani pisortat oqaatitsinnik pigisaqarnissaat piumasarineqarpoq, qulliunerusut oqaaseqatiginissaanik piumasaqarneq atuuttariaqartoq. Eqqumiitsuliortut atorneralugit ingerlatsisinnaasariaqartugut, atuartitaanikkut ileqqulersuutit ilanngullugit eqqunneqartariaqartut.

Taamatut ilaanakortumik oqallinnerniit tigulaaralunga takussutissiivunga, qulequttat aalajangersimasut oqallinnerni tunngavigineqartarput naggasiutigineqartarluni tamalaat, tassaalluni oqaatigerusutanik tamarnik iserfigisinnaallugit oqalliffik. Namminiilivinniarnermi sulinermi pingaaruteqarpoq tamat oqartussaaneranik aallaaveqartumik sapinngisamik tamanik peqataatitsinissaq, meeqqat (atuartut), inersimasut (innutaasunik ataatsimiititsinertugut), utoqqaat (utoqqaat illui, peqatigiiffiit). Innutaasut ornillugit oqallinerit ingerlaavartumik ingerlannissaat pisariaqarpoq, eqqaamassavarput nunani allani aningaasarsiornikkut

Suka K.Frederiksen

iluatittumik ingerlatsiviusut assiliinarlugit nuutitsiinartarneq atorsinnaangimmat, tamannami killormut sunniuteqaanartarmat. Inuiaavut immikkuulluarissut taamaammat pingaaruteqarpoq piffissalersuilluni nalilersuisarnissarput taamaasilluni inerniussassat ersarinneralutik orninneqarsinnaasammata. Qujanaq saqqummiussinissamut periarfissamut, eqqaamallugu Namminiilivinneq nunatsinnut politikikkut periarfissanik nutaanik ammaasiffiusussaammat aammali pisussaaffinnik nassataqarfiummat. Inuiattut imminut piumaffigaluta upperalutalu ingerlasa - Peqatigiinneq nukittuungortitsisarmat peqatigiitta â&#x20AC;&#x201C; oqalliseqataalluarisi, qujanaq. Suka K.Frederiksen

GIV DEM DIN STYRKE Suka K.Frederiksen

“Din ungdom er derinde allerinderst inde...væk den, lad den nu stå op og lad den vågne op! Bare vent og se, den vil oplyse dig.” Mens vi er på rejsen henimod den ultimative selvstændighed, så har digteren Sofus Joelsen igennem sin egenkomponerede sang dette opråb, hvor han opfordrer os til at stå op og gå videre. I Landsstyrekoalitionens aftale står der skrevet, at “der er ingen vej tilbage, vi er på vej fremad imod den endelige selvstændighed”, hvilket i sig selv viser, at det er med den endelige selvstændighed som mål, at vi må fortsætte vort arbejde. Jonathan Motzfeldt var en stolt og glad mand da Selvstyret skulle indføres, og han plejede gerne at sige, at det var en af Siumuts største gaver på hans fødselsdag i september, og tilføjede, at“den endelige selvstændighed ikke skulle indføres med tvang.” Det kan man kun være enig i, og der er da heller ikke tale om, at tingene kommer til at ske fra dag til dag; alt sker med rolige og seriøse skridt, hvor de forskellige milepæle der allerede er fastsat trin for trin, øger ansvarsområderne og dermed forbereder os på det vi er på vej henimod. En af de vigtigste forberedelser vi skal tage er, at borgerne skal deltage i de nødvendige debatter. Samtidig skal de der sidder på magten deltage, idet de har en vigtig placering i relation til, at medvirke til, at Vort Land kommer til, at kunne skulle klare sig selv fuldt ud på det økonomiske plan. Det er et kæmpe arbejde der står foran os i forbindelse med vore ressourcer, som dels skal planlægges og forberedes i forbindelse med, at vi selv skal til at tage det fulde ansvar for ejendomsretten, og før det sker er det vigtigt, at der foretages de nødvendige debatter og vurderinger ude i samfundet, ligesom der skal foretages folkeafstemning før det endelige skridt tages. Efter at Landsstyrekoalitionen iværksattes i 2016, har jeg sammen med mine medarbejdere afholdt møder med borgerne, og der er flere på vej, idet hele landet skal inddrages i denne debat. På de møder der hidtil er afholdt med borgerne, har der ikke en eneste gang været nogen der udtrykte sig imod Selvstændiged som sådan, derimod har der været flere, der mener man skal passe på, at det ikke går for hurtigt og, at det ikke

må ske uden forudgående planlægning, og det er da kun helt normalt, at skulle erindre sig disse forhold.

Nu hvor Forfatningskommissionen er blevet nedsat i 2017, så er arbejdet netop opstartet, og man forventer, at deres arbejde kommer til at pågå i 2-3 år, men såfremt det bliver nødvendigt at forlænge tidsfristen kan der søges herom. Under Forfatningskommissionens arbejde vil der i konsekvens heraf blive afholdt borgermøder, og man kan derfor forvente, at en lang række vigtige spørgsmål vil komme på dagsordenen. Udpluk af borgernes udtalelser: Vore børn skal opdrages til at være selvstændige; der skal være bestemte tider hvor børnene skal være hjemme om aftenen: for eks. kl. 21.00, og forældre der er gode rollemodeller skal være synlige; forældre samt ældre, der kan sætte grænser for børnene, skal italesætte tingene for børnene. De ældre skal i højere grad involveres i skolearbejdet. At sætte grænser i opdragelsen er kærlighed. I arbejdet med at lære børnene om ansvarlighed, skal man i højere grad anvende arbejdet, for eksempel kan de unge godt sættes i gang med sommerarbejde.

Erhverv: fisken skal forædles så den bliver mere værd; de hjemmehørende skal have første prioritet i den daglige drift; ejerne af selskaberne skal være hjemmehørende således, at udførslen af penge stopper, råstofområdet skal i højere grad være medfinansierende til Vort Lands selvstændighed, der skal arbejdes mere med Vort Lands selvforsyning; f.eks. hjemmeproducerede mursten, vandproduktion, hjemmeproduktion af fødevarer osv. osv., der skal udbygges turismetiltag.

Nødvendige reformer: Der skal gennemføres de nødvendige reformer, der er meget bureaukrati og derfor forekommer der dobbeltadministration i stor stil, hvilket må ændres som man eksempelvis allerede har gjort på Færøerne. I den daglige drift skal der gennemføres en økonomisk politik,

GIV DEM DIN STYRKE

der sigter på at være til større gavn for Vort Land. Det skal kunne betale sig, at arbejde. Den store pengestrøm der i forbindelse med handel går ud af landet, skal vendes til gavn for Vort Land. Centralisering kan ikke godkendes og man bør lede efter alternative muligheder for, at driften af landet kan ske udfra decentrale principper.

Demokratiet: Debatformen må til at ændres; det er ikke nok i sig selv kun at snakke om hvordan vejret er, hvorimod det er mere relevant at snakke om klimaændringerne og hvordan man kan være med til at gøre en forskel. Der skal mere respekt til, og det at have evnen til at kunne føre en seriøs samtale er også udtryk for en ansvarlig debatform.

Finanserne: Så længe vi er afhængige af importvarer, så må vi til at lede efter billigere markeder og ikke kun handle med udgangspunkt i Danmark, ligesom vi må til at benytte os mere af udefrakommende investorer. Alle der kan arbejde skal i gang. Sociale understøttelser fylder alt for meget og må ændres. Kulturen: Vort eget sprog er det vigtigste sprog, det er vort nedarvede modersmål som kendetegner os som et folk. Det er et krav, at alle offentlige virksomheder og serviceenheder skal have et ejerskabsforhold til vort sprog, ligesom det er et krav, at ledere på et højere plan behersker sproget. Vi skal gøre mere brug af vore kunstnere, ligesom kunsten bør være en naturlig del af skolefagene. Nu har jeg kort demonstreret ganske få udpluk fra debatterne, og disse er foregået udfra dagsordener, der skal følges med punktet eventuelt til sidst og hvor folk frit kan gå ind i deres hjertesager. I arbejdet med selvstændighed er det vigtigt, at man med udgangspunkt i demokratiets ånd så vidt muligt får så mange som muligt med, børn (skolesøgende), voksne (gennem folkemøderne), de ældre (alderdomshjemmene, foreningerne).

Suka K.Frederiksen Det er vigtigt, at fastholde ideen om, at man løbende afholder de nødvendige debatter ved, at tage ud til folk og man må her huske, at de almindelige markedsmekanismer fungerer fint i økonomisk øjemed, men kan ikke bare kopieres og overflyttes hertil, ikke mindst fordi det får den stik modsatte virkning. Vi er som folkefærd et meget originalt folk med et stærkt særpræg, hvorfor det er vigtigt, at tage sig god tid også fordi, at slutevalueringerne bliver meget lettere at håndtere. Jeg vil takke for, at jeg fik mulighed for, at komme til orde her og husk nu endelig, at selvstændigheden som sådan faktisk åbner op for en masse nye muligheder men, at der også følger forpligtelser og ansvar med.

Lad os som et folk stå sammen om, at kræve noget af hinanden og lad os stole på hinanden – den kollektive ånd giver styrke, lad os stå sammen – god debat, tak. Suka K.Frederiksen

AAP, SIUMUKKORMIUUVUNGA! Malik Berthelsen

Aap, Siumukkormiuuvunga! Partii Siumut partiitut ukiunik 40-inik nalliuttorsiornerani siumukkormioqatikka tamaaviisa pilluaqquakka. Nunatsinni namminersornerulerneq ataatsimik ukioqalernissara sioqqutilaarlugu eqqunneqarpoq. Ullumikkut utoqqalisortagut eqqarsaatigalugit, taamanikkumiit ullumikkumut ukiuni taamak ikitsigisuni inuunerminni atukkamikkut qanoq sukkatigisumik ineriartosimanerat eqqarsaatigalugu tupinnaqaaq.

Ukiuni taakkunani, nunatta ilinniartitaanikkut, attaveqaatitigut, inuussutissarsiuteqarnikkut nukissiuuteqarnikkullu ineriarortinneqarsimaneranut, Siumut assorujussuaq pingaarutilimmik inissisimasimavoq, isumaqarpungalu tamanna inuiaqatgiit tamatta tulluusimaarutigissagipput. Inuusuttuaraallunga politik-imik malinnaassallunga soqutigilerakkuli qamuuna ilisimajuaannarsimavara Siumukkormiuullunga. Politikkikkut saqqummertalereernerma kingorna, ilaatigut talerperliunerusutut eqqarsartaaseqarlunga saqqummertarnera pissutigalugu, ilaatigut aperineqartarpunga ilumut Siumukkormiuunersunga. Aap, soorunami Siumukkormiuuvunga! Tamanna qularnaatsumik oqaatigissavara. Aatagigaluanni aamma Siumukkunnik tapersersuisuusumi, nammineersinnaanerup, sulinikkut imminut napatissinnaap aningaasanillu aqutsisinnaanerup qanoq pingaaruteqartigineranik perorsarneqarpunga. Isumaqarpungalu siumukkormioqaterpassuarma tamanna aamma anersaaralugu sulisut, naak ilaatigut isumaqatiginngisannik ”nallinnartunngortitsisarnerit” inituallaartaraluartut. Politikkimi qaffasissumik inissisimasut qanorluunniit inuttut isummersorfigineqarsinnaajuaannarput, isumaqatigigaanni isumaqatiginngikkaanniluunniit. Uanga inuusuttuunerma nalaani, eqqaamasarpara Siumumi siulittaasuusarsimasut, Jonathan Motzfeldt, Lars-Emil Johansen aamma Hans Enoksen taamanikkullu ”inuusuttuarartaasoq” Jørgen

Wæver Johansen assut nuannaartorisarlugit. Politikerit taakkua oqallorilluinnartuuneri pissutigalugit, qulequtaq sunaluunniit pineqartillugu oqaluleraangata tusarnaaqqissaarnissaat pingaartittarpara nuannaralugillu. Inuit taakkua pineqartut, ukiuni taamak amerlatigisuni nunarput inuilu pillugit sullissisimaneranni, nammineq inuttut ilaqutariittullu annertuumik pilliuteqarsimanissaat takorloorsinnaavara, assullu nersorlugit. Puigorneq ajorpara taamanikkut politikkimut suli pulananga, Siumumi Hansi Joorullu Sisimiuni timersortarfeeqqami siulittaasunngorniullutik unamminerisa nalaanni, taamanikkut Naalakkersuisunut Siulittaasuusup Hans Enoksen-ip, ornillunga Sermitsiami allaaserisimasara pillugu assammillunga qujaffigimmanga unnukkuanilu Timersortarfimmi naggataarnersiornermi sulisunga, Joorup ajorsarsimaakujulluni assammillunga oqaloqatigimmanga. Taamanikkut eqqarsarpunga, woow, nalusimanngitsupajuuaannga kinaanersunga. Soorunami sunaluunniit tamarmi kusanartuinnaananilu nersualaaginnagassaaneq ajorpoq.

Tamaavitta inuttut allatuulli aamma politikkimi kukkussuteqartarsivugut, ilaatigut partiitta tusaamaneqarneranut innarliisunik. Taamaattoqartillugu pingaarnerpaavoq kukkussutitta nassuerutigisarnissaat minnerunngitsumillu ilinniutigisarnissaat.

Ulluinnarnimi inuttut pissusilersuutitsigut inuttut partiitullu tatiginassuserput nammineerluta pilersillugu innarlertarparput.

Puigunngisaannarparalu kingullermik inatsisartunut qinersinermi ajugaanissarput ilimagivallaanngeruttorlugu, qallunaat nunaanniillunga unnuakkut sinittunga ikinngutima Kim-ip Kielsen-ip sianerfigimmanga, sinerissami qinersinerup qanoq ingerlaneranik oqaluttuullunga.

AAP, SIUMUKKORMIUUVUNGA!

Qineqqusaarnerup nalaani parteerput kikkunnit tamanit kattunneqarluni ajorsartinneqarnissaa siulittuutigineqaraluartoq, partiitta innuttaasunit amerlanerussuteqartunit siuttuunissaa naqissusernqaqqimmat aatsaammi taamak inuunermik tipaatsunnartigisumik. Allattoq Malik Berthelsen

Malik Berthelsen

JA, JEG ER EN SIUMUTTER! Malik Berthelsen

Ja, jeg er en Siumutter! I anledning af Partiet Siumuts 40 års jubilæum, vil jeg gerne benytte anledningen til, at ønske alle mine partikammerater tillykke. Hjemmestyret blev indført i Vort Land lige kort før jeg fyldte et år. Når jeg således tænker på de, der bliver ældre i dag, kan jeg ikke lade være at tænke på hvor store ændringer disse ældre har gennemgået på så kort tid – ikke mindst når man tænker på den velfærdsmæssige udvikling – ja, så virker det helt utroligt, at der har kunnet ske så meget på så kort tid.

I de forløbne år i Hjemmestyrets æra, så har Vort Lands uddannelsesvæsen, tele og kommunikation, såvel erhvervsmæssigt som indenfor energiforsyning været udsat for en kolossal udvikling hvor man må sige, at Siumut har haft en nærmest enestående vigtig position, der har gjort udslaget for denne fantastiske velfærdsmæssige udvikling, og jeg er af den overbevisning, at samfundet – ja os alle sammen – bør være stolte over de opnåede resultater. Lige siden jeg som en ganske ung mand begyndte at interessere mig for politik, så har jeg inderst inde hele tiden været bevidst om, at jeg er en ægte Siumutter. Efter at jeg begyndte at stå frem i politik, har jeg indimellem haft en mere liberal tankegang, som følge af den måde jeg har stået frem på, hvilket da også er årsagen til, at jeg indimellem er blevet spurgt om jeg nu også er en ægte Siumutter. Men – jo – jeg er selvfølgelig og uden nogen som helst tvivl en ægte Siumutter. Mere tydeligt kan det vist ikke udtrykkes. Jeg er opvokset hos min afdøde bedstefar der også støttede Siumut, og han lærte mig at klare mig selv, således, at jeg igennem arbejdet kunne klare mig selv og samtidig lærte jeg via min opdragelse vigtigheden af, at styre min egen økonomi. Jeg er helt overbevist om, at rigtig mange af mine Siumut kammerater har samme indstilling til deres arbejde, dvs. arbejder ud fra den ånd, selvom jeg nok må indrømme, at jeg ikke er enig i, ”at det, at man skal gøre folk til stakler eller ofre”

nok fylder for meget i politik i dag. Folk som arbejder i det øverste politiske hierarki kan man selvfølge altid have sin egen private mening om, og man kan være enig eller uenig med dem. I min ungdom husker jeg, at de forskellige formænd for Siumut, Jonathan Motzfeldt, LarsEmil Johansen og Hans Enoksen og datidens ”unge mand” Jørgen Wæver Johansen, alle var politikere, som jeg så vældigt meget op til. De nævnte politikere var utroligt velformulerede, og når de snakkede ud fra de mange overskrifter, der efterhånden har været berørt i de forløbne år, så gik jeg højt op i, at lytte til det de sagde og fremførte, og var samtidig utrolig glad for de ting de fremførte. De omtalte politikere som jeg netop nævnte, har arbejdet i spandevis af år for Vort Land og vort folk, og jeg har derfor heller ikke svært ved, at forestille mig, at det har haft såvel personlige som familiemæssige omkostninger for dem alle sammen, hvilket jeg har stor respekt for.

Jeg glemmer aldrig dengang, i tiden før jeg trådte ind i politik, hvor Hans og Jørgen havde kæmpede om formandsposten i Sisimiuts lille idrætsanlæg, da kom formanden for Naalakkersuisut Hans Enoksen hen til mig personligt, og gav mig hånden som tak for en artikel jeg havde skrevet i Sermitsiaq, og samme aften hvor jeg arbejdede med afslutningsfesten i Hallen, hvor Jørgen der var lidt mærket af at have tabt formandsvalget, gav mig hånden og snakkede med mig. Dengang tænkte jeg, woow, tænk sig engang, at han godt vidste hvem jeg er. Selvfølgelig er alting ikke altid fryd og gammen, og vi kan ikke altid pudse glorien og kun rose alting. Vi er alle kun mennesker der kan begå fejl, hvilket også er sket i politik, hvilket har skadet vort partis renommé og omdømme. Når det indimellem sker er det vigtigste man kan gøre åbent, at indrømme sine fejl og ikke mindst er det vigtigt, at man må lære af sine fejl. I det daglige er det således, at det er vores egen personlige adfærd og

JA, JEG ER EN SIUMUTTER!

opførsel, og partiets tillid og respekt, som vi selv enten skaber eller skader.

Jeg tror aldrig nogensinde, jeg vil glemme, at jeg var helt overbevist om, at vi ikke ville kunne vinde det sidste valg til Inatsisartut, og mens jeg på det tidspunkt var i Danmark, så ringede min kammerat Kim Kielsen midt om natten, mens jeg sov, og fortalte om valgresultatet. Man kan vel roligt sige, at under valgkampen, så var der en ting som alle var helt enige om i deres spådomme: Siumut ville tabe valget, men de havde glemt at tage vælgerne i ed. Et flertal i befolkningen afgjorde, at vores parti stadig skal stå ved roret, ja, livet er forunderligt og en sand fryd i sådanne stunder. Malik Berthelsen

Malik Berthelsen

SIUMUT, INUIAQATIGIIT PISARIAQARTIPPAATSIT Jens Immanuelsen, Siumup Inatsisartuni gruppiata siulittaasua Naalakkersuinikkut suleqataalerninniit partiimi allami inissisimasimagaluarlunga Siumut partii malinnaaffigiuarsimavara aamma taamanikkut siumukkormiuusunik suleqateqarluartarnera uanni puiunaatsut ilagilluinnarpaat. Siumumili suleqataalerama tikilluaqqusaaneq suleqatitut pisariaqartinneqarluni misigisimaneq naalakkersuinikkut suleqataaninni nakussassaatigisaaqaara. Ukiuni 40-runi partiitut Siumup ingerlaannermini inuppassuit naalakkersuinikkut assigiinngisitaartumik isummersortartut Siumulli angunigaanik pingaartitsillutik suleqataasut sulisorisimavai. Ilami kingumut qiviaraanni Siumup Inatsisartuni ilaasortarisarsimasai qinersiviit Kommunikkaartumik aaqqissuussaagallarmata kitaata Avannaani Qaanaamiit kujammut Nanortalimmut, tunumi Tasiilamiit Ittoqqortoormiuniillu, tamaniit aallaaveqarput. Naatsumik oqaatigalugu Kalaalit nunarput tamakkerlugu qinersivinni tamaniit Siumut assigiinngisitaartumik Inatsisartuni ilaaasortaatitaqartarsimavoq. Tamatuma ersersippaa Siumut partii tassaasoq Kalaalit Nunaata tamarmiusup ineriartortinnissaanik pingaartitsisoq, nunaqarfiit illoqarfiillu periarfissallit ineriartornissaannik ilungersuuteqartuartoq. Matumuunalu erseqqissassavara ullumikkut Siumup Inatsisartuni ilaasortaatitaasa pingaartilluinnarmassuk Kalaallit Nunatta tamarmiusup ineriartortinnissaa, nunaqarfiit illoqarfiillu inuussutissarsiornikkut ineriartornissamut periarfissallit sapinngisamik naligiimmik ineriartornissaat. Taamatut anguniagaqarnitta timitalersornera Aningaasanut Inatsisartut Inatsisaat aqqutigalugit ingerlapparput Pariit allat isumaqatigiissuteqarluta suleqativut suleqatigalugit, kommunillu suleqatigalugit. 2014-imiit maannakkumut Inatsisartuusut Naalakkersuusullu Siumup siuttuuffigisai tamarmiulluta ataatsimut isumaqatigiissutigalugit anguniakkavut piviusunngortinniarlugit aningaasalersuinerit imaannaanngitsut angusaqarfigisarpavut aamma inuiaqatigiinni aningaasaqarnikkut siuariartoqqilernermik kinguneqartut. Taamaammat pingaaruteqarluinnarpoq qinigaaffiup sinneranut partiit suleqatigiit anguniakkatut isumaqatigiissutigisaasa aningaasalersornissaasa piviusunngortinnissaa. Nalunngila-

ralu Siumup Inatsisartuni gruppiata tamarmiusup tamatuma piviusunngortinnissaa ilungersuullugu suleqataaffigissagaa. Siumup gruppianiit Partiit allat suleqatigalugit Naalakkersuisunut suliakkiissutigineqartartut sapinngisamik naammassisaqarsinnaassuseq naapertorlugu ingerlannissaat pingaartipparput, aammalu nunatta ineriartortinniarneranut kinguarsaataanngitsumik suliat ingerlalluarnissaat nakkutiginiarlutigu. Neriuppungalu 2018-imi qinersinissap tungaanut anguniakkatut siunnerfigisimasatta soorunami inuiaqatigiinnut iluaqutaasumik naammassisaqarfiusumik angujumaarlutigit. Uku Siumup Gruppianiit pingaatilluinnarlugit suliaavut Taalaarniarpakka: –– Nunatsinni aalisagartassiisarnikkut eqaannerusumik ingerlatsilerneq, nunatsinni aalisarnerup aningaasarsiutaanerulerneranik kinguneqartumik. –– Nunatsinni aaqqissugaanikkut mittarfeqarnikkut nukissiuuteqarnikkullu aaqqissuuseqqinneq, tamatuma Naalakkersuisunit piviusunngortinnissaa ilungersuutigeqqissavarput. –– Kommuninik aaqqissuuseqqinnerup naammassillugu suliarinissaa suleqataaffigeqqissuarput. –– Sanaartugassatigut siammarterineq ingerlateqqinneqassaaq. –– Isumaginninnikkut aaqqissuusseqqinnerit naleqqussaaffigiuarnissaat suleqataaffigisuarput. –– Innarluutillit oqaaseqartartuata pilersinnera ineriartortinneqassaaq. –– Meeqqat Inuusuttut ilaqutariillu sullinneqarnerisa pitsanngorsarnerat suleqataaffigeqqissuarput. –– Pensioneqarnikkut aaqqissuussineq naleqqussaqqinneqassaaq. –– Meeqqat atuarfiata iliniartitaanerillu piorsaaffigineqarnerat suleqataaffigeqqissuarput. –– Inuusuttut –– Meeqqanut tapit naleqqussaavigineqassapput. –– Ilinniartuunersiuteqarnikkut naleqqussaanissaq pingaartipparput.

SIUMUT, INUIAQATIGIIT PISARIAQARTIPPAATSIT Jens Immanuelsen, Siumup Inatsisartuni gruppiata siulittaasua

â&#x20AC;&#x201C;â&#x20AC;&#x201C; Minnerunngitsumillu Nunatsinni tunngaviusumik Inatsisissatta naammassillugu suliarineqarnissaa suleqataaffigissavarput.

Partiit allat suleqatigalugit aaqqissuuseqqinnerit ingerlattariaqarput, partiimmi arlaannaalluunniit inatsisartuni amerlanerussuteqanngilaq, tamaammat suleqatigiilluarnissaq tamanit pisariaqartinneqarpoq. Allarpassuit eqqaneqarsinnaagaluarput, kisianni qularutigineqassanngilaq, Siumup Gruppiani suleqatigiinnerit toqqissisimasumik ingerlanneqarnissaat pingaartikkatsigu. Siumup inatsisartuni gruppianiit Siumup 40nik ukioqalernerani uummammik pisumik pilluaqquarput, sulillu ukiorpassuarni ingerlalluarnissaanik kissaallugu. Siumut, Inuiaqatigiit pisariaqartippaatsit. Jens Immanuelsen

SIUMUT, SAMFUNDET HAR BRUG FOR DIG Jens Immanuelsen, Formand for Siumuts gruppe i Inatsisartut Selvom jeg selv fra starten af var medlem af et andet parti, så har jeg fulgt med i Siumut Partiets færden og havde allerede dengang et rigtig godt samarbejde med de daværende Siumutter, hvilket nok rummer nogle af de bedste minder i mit liv. Da jeg så endelig selv blev Siumutter, og begyndte at samarbejde med disse prægtige mennesker, så husker jeg kun den dejlige velkomststemning og følelsen af, at være en uundværlig samarbejdspartner hvilket altid har givet styrke i mit daglige politiske arbejde. Der har i de forløbne 40 år været en stor gennemstrømning af mennesker, der selvsagt havde forskelligartede tilgange til det, at arbejde indenfor det politiske liv og endda måske havde forskelligartede holdninger, men som alle gik varmt ind for Siumuts samlede målsætninger og samarbejde med hverandre herom. Da valgkredsene endnu bestod af de gamle kommunalinddelinger så bestod medlemmerne af Inatsisartut af folkevalgte fra det Nordvestligste i Qaanaaq til Nanortalik i det sydligste, i Østgrønland fra Tasiilaq og Ittoqqortoormiit – ja, alle steder fra kom de folkevalgte dengang. Kort sagt så var hele Grønland præsenteret fra alle valgkredse og Siumut bestod derfor også i Inatsisartut af forskellige mennesker fra hele kysten rundt. Dette viser meget slående, at Siumut som parti er hele Grønlands Parti, der altid har haft hele landets udvikling i sit hjerte, ja ethvert sted der havde potentiale og ønske om at udvikle sig, kom under Siumuts vinger og der blev kæmpet mangen en politisk kamp for disse steder. Jeg vil gerne benytte anledningen til, at understrege, at Siumut gruppen i Inatsisartut i dag går stærkt ind for en samlet løsning for hele landets udvikling, idet alle bygder og byer som har erhvervsmæssigt potentiale, så vidt som muligt, helst skal have lige muligheder for udvikling. Denne målsætning kommer klart til udtryk i praksis i den årlige Finanslov, hvor vi går sammen med andre partier og samarbejder om at opnå konsensus, samtidig med, at vi også samarbejde med kommunerne herom. I perioden fra 2014 og frem til i dag, hvor de der har været medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut, og hvor Siumut

har siddet på formandsskabet, der har vi arbejdet hårdt på, at imødekomme kravet om en konsensus og samtidig forsøge, at indfri de samlede politiske mål således, at disse kunne realiseres og rent faktisk har vi jo indfriet disse mål, endda med den gevinst til følge, at den samfundsmæssige økonomi igen er begyndt at vågne op og gå fremad. Derfor er det særdeles vigtigt, at vi med hensyn til den resterende valgperiode indgår i et bredt samarbejde med de andre partier for, at indfri de politiske mål og forventninger, som der hersker i dag og realisere disse i praksis ved at få afsat de nødvendige midler. Jeg er helt overbevist om, at medlemmerne af Siumuts gruppe fuldt ud står sammen om, at indfri disse politiske mål, og give alt hvad de har i sig for at samarbejde herom.

I Siumut gruppen sætter vi det højt, at samarbejdet med de andre partier omkring, at delegere politiske arbejdsopgaver til Naalakkersuisut ud fra de realistiske muligheder som der forefindes fungerer bedst muligt, samtidig med, at vi må sørge for, at Vort Lands udvikling ikke forsinkes, så kontrollerer vi også, at arbejdet udføres upåklageligt. Jeg håber samtidig, at de mål vi har sat os i denne valgperiode henimod 2018 - hvor der igen skal være valg - selvfølgelig bliver til gavn for samfundet og, at målene kan realiseres i praksis. Jeg vil kort nævne nogle af Siumut gruppens vigtigste arbejdsområder: –– En mere smidig fangstkvotering indenfor fiskeriet, som medfører, at fiskeriet giver et bedre økonomisk afkast og bedre indtjening som sådan. –– Reformer indenfor infrastrukturområdet hvor lufthavne og energiforsyning er i høj prioritet, og vi vil arbejde på, at medvirke til, at Naalakkersuisut indfrier disse mål i praksis. –– Vi vil endnu engang samarbejde omkring, at få færdiggjort kommunalreformen. –– Anlægsarbejderne skal så vidt muligt spredes godt ud på kysten. –– Vi vil medvirke til og samarbejde omkring socialreformerne og deres tilpasning.

SIUMUT, SAMFUNDET HAR BRUG FOR DIG Jens Immanuelsen, Siumup Inatsisartuni gruppiata siulittaasua

–– Handikaptalsmandsordningen som vi har vedtaget, skal videreudvikles. –– Vi vil samarbejde omkring børn, unge og familieområdet –– Pensionsområdet skal reformeres og tilpasses. –– Vi vil endnu engang deltage i at udvikle folkeskolen og uddannelsesområdet. –– De unge. –– Børnetilskudsordningen skal tilpasses. –– Vi går højt op i, at uddannelsesstøtteordningen skal tilpasses. –– Ikke mindst vil vi følge Grundlovskommissionen og dens arbejde helt til døren og indtil arbejdet er endeligt færdiggjort.

Der foreligger et arbejde omkring, at samarbejde med de andre partier omkring de reformer de skal gennemføres, idet vi må erindre os, at ingen partier har direkte flertal i Inatsisartut; derfor er et godt samarbejde så vigtigt som aldrig før og noget som vi alle har brug for. Der er masser af andre spændende ting vi kunne komme ind på, men ingen skal være i tvivl om, at Siumut gruppen går højt op i, at samarbejdet skal fungere og at dette kan gennemføres i tryghed. Vi vil på det inderligste fra Siumuts gruppe i Inatsisartut ønske hjerteligt tillykke med 40 års jubilæet, og ønsker god vind fremover i mange år endnu. Siumut, samfundet har brug for dig.

KALAALLIT NUNAAT SIUMUT Mikael Petersen, Partiip allattaanera Inuuttaruttorlunga 1983-imi Uummannami Kommunalbestyrelse-imut qinigaaqqaarpunga Uummannami Siumup Immikkoortortaqarfiani suleqataanera aammalu Siumup Inuusuttaanik taamani Uummannami aallartisaarnerput aaqqutigalugu. 1984-simi Siumut Nuummi ataatsimeersuarmat peqataavunga taamanikkullu eqqaamalluarpara 1956-imi inunngortut pingasuulluta Siumumi siuttunut akuujartulernerput aallartittoq, tassa ukuulluta Johanne Olsen Ilulissaniit, Ulrik Josefsen Narsamiit, uangalu Mikael Petersen Uummannamiit. Taamani Johanne Olsen Siulersuisuunernut ilaasortanngorpoq uaguk Ulrillu siulersuisuunernut sinniisissanngorluta. Ajoraluartumik uggornaqisumillu Ulrik inunnguaq nuannersoq suleqatikkuminartorlu ullumikkut akornatsinnikkuunnaareerpoq. Ulrik namminersornerulluni oqartussani aammalu Namminersorlutik oqartussani ukiorpassuarni sulivoq, Naalakkersuisuni assigiinngitsuni allattaasarluni aamma Naalakersuisuunerma nalaani sullerissorsuugami allaffeqarfimmi pisortatut sulivoq, Ulriup eqqaamaneqaataasa annerpaat ilagaat ukiuni arlalinni partiimi allattaanertut sulinini, partiip aaqissugaanerani nukittorsaalluartut ilaattut taasariaqarluni. Ulrik inunnguaq inoqatiminik ajattuinngitsoq qanilaartoq ataqqinnitorlu taamannak eqqaanialaarpara. Siumumi ukiorpassuaanngortuni suleqataaninni inuppassuit nuannersumik suleqatigisarpakka utoqqaat, inersimasut, inuusuttut arnat angutillu, aamma oqartariaqarpunga pingajoqqat Siumumi ataatavut Jonathan Motzfeldt, Moses Olsen ullumikkullu pingajoqqani akornatsinniilluni kisinngoruttoq Lars-Emil Johansen tamaasa qanittumik ikinngutigalugillu suleqatigilluarlugit pissarsiaqarfigeqalugillu naalakkersuinikkut suleqataaninni ingerlaarama, tamarmik immikkut oqaluttuassartallit kisimiiitillunga eqqarsaatigileraagakkit ilukkut qujamasuttaqaanga. Angussuit taakku pingasut Siumuvinnaanngitsumut Inuiaqatigiinnulli tamanut tunniussaqaqisut neriuppunga siunissami Kalaallit Nunaat Nalagaaffinngorpat kusanartumik inuttaannik ilusilikkanik eqqaassutissialerineqarumaartut Inatsisartut atatsimiittarfissarsuata silataanut inissitanik. Angutit pingasut

Nunatta nunasiaataajunnaarnissaa pillugu oqaluttuarisaanitsinni nutaanerusumi qunuffeqaratik sulisut. Ila Siumup ukioq manna 2017-imi ukiuni 40-liinerani taakkunannga ukiuni 35-ingortuni Siumumi akuullunga suleqataaninni sineriassuarput tamakkivillugu suleqatigisarsimasakka ullumikkullu suleqatikka pikkorissorpassuit qasusuillutik immikkoortortaqarfimminni sulisut, Siulersuisuunerni ilaasortat, nunaqarfinni aqutsisuni qinikkat, Kommunalbestyrelseni qinikkat, Inatsisartuni qinikkat, Folketinngimi ilaasortaasartut, Naalakkersuisuni ilaasortaasartut allarpassuillu pisussaaffinnut allanut toqqakkatut qinikkatulluunniit Siumumi suleqataasimasut ullumikkullu suleqataasut tamaasa qujassutissaqarfigeqaavut qasusuillutik piumassuseqartuarlutik tunniusimallutillu suleqataasimammata ullumikkullu atuuttut suleqtaajuaarmata. Inuit ilisarisimalersimasakka arlallit immikkut taasaqarfigilaarsinnaagaluarlugit maannakkut taamaaliunngilanga neriullunga peqqikkuma ukiut arlaanni annertunerusumik oqaluttuarnerusumik allataqalaarumaarlunga. Ukiuni makkunani Nunatsinni Naalakkersuinikkut atukkavut pissaganarluinnartuupput, tassami piffissami ungasipallaanngitsumi imaasinnaavoq nunarput namminiilivilluni Naalagaaffinngortoq, taamaammat uannut nunnersuuvoq imminullu piumaffiginarluni Nunatta Namminiilivinnissaanik Siumumi anguniakkatta qanimut ulloq mannamut suleqataffiginera innusuttorpassuit pikkorissut suleqatigalugit. Ullumikkut inuiaqatigiittut killiffitsinni tamatta kinaassusersiunngitsumik inooqatitsinnik immikkoortiterinngitsumik suleqatigiilluarnissarput pisariaqarluinnartutut isigaara. Kalaallit nunatsinni tamatta peqataatinneqartariaqarpugut, kalaaliugutta qallunaajuguttaluunniit, tamattali nunami maani inuiaqatigiittut katersuuffiusunik pingaartitaqarlutalu naleqartitaqartariaqarpugut, soorlu kalaallisut oqaatsivut, Kalaaliusutut kinaassuseqarneq, Kalaallit Nunatsinnik inuiaqatigiillu ataatsimut soqutigisatsinnik pingaartitsineq, Kalaallit Nunatta inuiaqatigiillu kalaallit nunarsuarmioqataasunut nittarsaannerat, soorlu timersornikkut, takornariartitsisarnertigut, nunarsuarmiunik

KALAALLIT NUNAAT SIUMUT Mikael Petersen, Partiip allattaanera ataaatsimeersuartitsisarnertigut, minnerunngitsumillu issittormiuugatta issittup ilisimatusarfigineqarnerani nunatta peqataatilluarneratigut. Allarpassuartigut niuerneq aqqutigalugu nunatta nittarsaanneqarnera suli annertunerujussuarmik aamma ingerlanneqartariaqarpoq. Inuiaqatigiit sutigut tamatigut ineriartornissamut naligiimmik periarfissaqarnissarput pingaartissavarput, inuttut ineriartorneq ilisimasaqarneruleriartorneq paasissutissinneqartarnerlu aaqissugaasumik ingerlaavartoq aallarteqqittariaqarpoq â&#x20AC;&#x201C; Kalaallisut oqaatsivut atorlugit ingerlanneqartoq. Namminiilivinnissamut ilaqutariit nukittuut tamaalillutalu inuiqatigiit nukittuut pilersinniarlugit suliat qasukkassanata eqqissisimasumilli ingerlattariaqarpavut, inuiaqatigiinni ilisimalikkat annissuutsiinnarnagit nunami maani najugaqavissuniilertariaqarput, minnerunngitsumik inuussutissarsiornermi aningaasarsiornermilu. Naatsumik oqaatigalugu Kalaallit Inuussutissarsiornermi suliffeqarnermilu atorneqartariaqarput, allamiunik isumalluusersornerujussuaq atorunnaarlugu. Inuusuttavut atussavagut nunami maani atorfissaqnngitsutut msisigitissanngilavut tamatta atorfissaqarpugut. Ajattugaasutut misigisaqartarneq inummut annernarnerpaasarpoq. Taamannak anersaarululaarlunga Siumup suli ukiorpassuarni nakuulluni ingerlalluarnissaanik kissaappara, ukiunilu 40-runi angusarpassuinik pilluaqqullugu. Suleqatigiinneq nukittuungortitsisarpoq â&#x20AC;&#x201C; Tamatta atorfissaqarpugut.

Mikael Petersen

KALAALLIT NUNAAT SIUMUT Mikael Petersen, Partisekretær

Da jeg endu var i min bedste ungdoms vår i 1983, blev jeg valgt ind i kommunalbestyrelsen i Uummannaq igennem mit medlemsskab af den lokale afdeling i Siumut, som jeg samarbejdede med og igennem Siumut Ungdom, som vi netop havde opstartet i Uummannaq. Da Siumut Nuuk havde generalforsamling i 1984 deltog jeg, og jeg husker som var det i går, at vi var tre personer, der alle var født i 1956, der begyndte at blande sig i Siumuts ledelse, og det var Johanne Olsen fra Ilulissat, Ulrik Josefsen fra Narsaq og mig Mikael Petersen fra Uummannaq. Johanne Olsen blev medlem af hovedbestyrelsen og Ulrik og jeg blev valgt som suppleanter til hovedbestyrelsen. Desværre er Ulrik som var et dejligt menneske og meget let at samarbejde med ikke længere iblandt os i dag. Ulrik arbejdede i henholdsvis Hjemmestyret og Selvstyret i spandevis af år; dels nåede han at være ministersekretær for flere Naalakkersuisut, og da han var et aldeles arbejdssomt og flittigt menneske, var han også kontorchef under min ministerperiode, hvor vi havde et godt samarbejde, og nogle af de ting der udmærkede Ulrik og hans store indsats, og som han vil blive husket for, er, at mens jeg i mange år arbejdede som generalsekretær for vort parti, så var han en særdeles god støtte, som bakkede op omkring vores organisation og dermed var med til, at styrke vores interne organisering på flere måder. Ulrik var samtidig et menneske som ikke gjorde forskel overfor andre mennesker på nogen måder, og havde stort nærvær og respekt overfor Gud og hvermand hvilket jeg hermed kort mindes. I de mange år der nu er passeret og hvor jeg har haft den store glæde, at deltage i samarbejdet, har jeg mødt masser af dejlige mennesker, som jeg fik den store glæde, at måtte samarbejde med herunder de ældre, de voksne, de unge, kvinder og mænd, og så var der jo trekløveret og som også var partiets fædre nemlig Jonathan Motzfeldt, Moses Olsen og som den eneste overlevende af trekløveret i dag er så Lars Emil Johansen tilbage, alle tre mænd som jeg har haft og har tæt samarbejde med og venner med, og hvor jeg lærte meget om politik af og hver og en af trekløveret, har hver deres specielle historie, som jeg indi-

mellem når jeg er alene tænker tilbage på og i den forbindelse føler en inderlig taknemmelighed overfor. Disse dejlige tre mænd som ikke alene var vaskeægte Siumutter, men som også gav alt hvad de havde i sig til hele samfundet; hvor jeg dog håber, at når vi en dag bliver en selvstændig stat, at man får lavet nogle flotte statuer foran parlamentsbygningen. Det var trods alt disse tre mænd som er årsagen til, at Vort Land kom helt ud af koloniens skygge og som med et stort mod bragte os ind i den moderne verden ved at arbejde herfor. I dag hvor Siumut fejrer sit 40 års jubilæum, og hvor jeg selv har været med i de 35 af årene i Siumut og hvor jeg har mødt og samarbejdet med en masse mennesker ude på kysten, og i dag hvor jeg samarbejder samme med en masse dygtige mennesker som utrætteligt arbejder ude i lokalafdelingerne, i hovedbestyrelen, dem som er folkevalgte i bygderådende, kommunalbestyrelserne, i Inatsisartut, dem der har været folketingsmedlemmer, medlemmerne af Naalakkersuisut og masser af andre som på forskellige måder har været udpeget til ansvarsfulde poster og dermed samarbejder med Siumut, alle disse mennesker skylder vi en stor tak fordi de utrætteligt og med stor vilje har givet alt hvad de havde i sig og samarbejdet med os. Der er så mange mennesker jeg igennem mit arbejde her i Siumut har lært at kende og som alle på hver deres måde har haft en særlig indflydelse og som jeg burde nævne her; til alle jer, håber jeg en dag, at være sund nok til, at få mulighed for, at skrive den del af historien, som viser, at I alle var med til, at historien blev til det den var. De politiske forhold vi oplever i disse år i Vort Land er ganske spændende, for tiden nærmer sig med hast den dag hvor Vort Land vil opleve, at blive en selvstændig Nation, derfor er det også mig en særlig glæde, at kunne få lov til, at være med til på nærmeste hold, at arbejde med om Siumuts mål om Vort Lands selvstændighed sammen med en masse unge mennesker. Lige præcis der hvor vi er nået frem til i dag som samfund, ser jeg det som bydende nødvendigt, at vi alle uden

KALAALLIT NUNAAT SIUMUT

maske på og uden at forfordele hverandre virkelig gør en indsats for, at samarbejde om vort fælles mål. Vi skal alle føle, at vi er med på vores fælles hundeslædetur, også uanset om vi er danske, så har vi et fælles udgangspunkt her i landet, hvor vi skal stå sammen omkring vort samfund, og hvor vi nødvendigvis må have noget vi værdsætter og går højt op i, det kunne for eksempel være vort sprog, vores grønlandske identitet, at værdsætte Vort Land og dets samfund og de fælles værdier og interesser, som vi alle går højt op i og, at sørge for at reklamere for og være stolte af Kalaallit Nunaat og dets samfund ude i verdenssamfundet, hvilket kan ske igennem idræt, igennem turismen, ved at deltage i verdenskonferencer og ikke mindst, så er vi en del af et arktisk samfund, hvor vi kan gøre en indsats for, at deltage i den arktiske forskning ved at lade Vort Land deltage på den bedst mulige vis. Der er masse af andre måder, herunder igennem handel, hvor man kan reklamere for Vort Land, og det bør vi da også gøre i meget større stil end i dag. Vi bør gå højt op i, at vi på alle mulige måder sætter et højt mål op om, at vi skaber mulighed for lighed i samfundet, derfor er det også vigtigt, at vores personlige udvikling sættes i højsædet og, at der skal skabes mere viden også igennem organiseret oplysning, som skal køre konstant ligesom vi har gjort før – lad det køre på det grønlandske sprog. Her op til den endelige selvstændighed, har vi brug for stærke familier og derigennem vil vi kunne skabe et stærkt samfund, og hvor vi ikke slipper grebet omkring stille og roligt at skabe styrken ude i samfundet, og tiden er derfor også kommet til, at den samlede viden som forefindes i samfundet, ikke bare skal føres ud af landet, men forblive her blandt de hjemmehørende, ikke mindst den know-how vi selv har indenfor erhverv og økonomi. Kort sagt, så skal kalaallit bruges i erhvervslivet og på arbejdspladserne, og vi må bort fra altid kun at ville benytte udefrakommende arbejdskraft. Vi skal bruge vore unge og de skal på ingen måde føle sig som uduelige, der er brug for hver og en af os. Det at føle sig udenfor

Mikael Petersen, Partisekretær

eller skubbet til side, er det værste et menneske kan opleve i sit liv og det gør forfærdeligt ondt. Efter hermed at have fået lidt luft ved at slippe nogle af mine tanker løs og skrive dem lidt ned her, så vil jeg ønske, at Siumut vil fortsætte på fuld styrke og håber det bedste for partiet, og samtidig vil jeg ønske partiet tillykke med de 40 år og alle de flotte resultater, der er opnået. Samarbejde skaber styrke – der er brug for os alle sammen.

SIUMUP UKIUNI 40-NI NALLIUTTORSIORNERANI SAMAK-IMIIT INUULLUAQQUSSUT Jan-Erik Søstad, SAMAK-imi allattaaneq

Ateq SAMAK inuppassuarnik ilisarisimaneqanngilaq, kisianni kikkulluunniit Nuna Avannarlerni Sulisartoqarneq nalunngilaat aammalu socialdemokratit naleqartitaat pingaartitaallu ilisarsimaneqarluarlutik. Tassalumi SAMAK taannaqqissaajulluni: Nunani Avannarlerni Sulisartoqarnermi Kattuffissuaq. Nunani Avannarlerni socialdemokratiskimik partiiusut tamarmik ilaasortaapput, kiisalu aamma LO Nunani Avannarlerni aamma ilaasortaallutik. Soorunami Siumut aamma SAMAK-imi ilaasortaavoq. Nunani Avannarlernerni Sulisartut ataatsimeersuarnerat siulleq Gøteborgimi 1886-mi ingerlanneqarpoq. Taamaammat sulisartoqarnikkut suleqatigiinneq ukiorpassuarni nuannaarnartumik ingerlanneqarsimavoq tamannalu Nunani Avannarlernerni naalagaaffiit atugarissaarnerisa tunngavilerneqarnerat tamaanngaanniit aallaveqarluni. Ukiuni kingullerni SAMAK Nunani Avannarlerni inuiaqatigiittut ilusissaasinnaasumik qulaajaallutillu inerisaasimapput. Ilisimatusarnikkut immikkut sammisaq siunissamut isumaqatigiissutaasoq NordMod2030-imik taaneqartartoq atorlugu isumaqatigiissuteqarsimapput. Nunani Avannarlerni inuiaqatigiinni inerisaanissamik ilusissaq pillugu atortussiat assigiinngitsut, minnerunngitsumik quppersagaaraq «Den nordiske modellen på 6 min!» www.samak.info-mi takuneqarsinnaavoq. Unammillernartorujussuuvoq kiffaanngissuseq, naligiinneq aammalu susassareqatigiinneq qulakkeerumagaanni, tassami nunarsuarmi teknologiikkut inerisaaneq sukkanerpaaruttorluni inerisarpoq. Inuit ilannguakkului isumaqalersimapput ataatsimoorussamik naleqartitavut aallukkunnaartussanngorivut, aammalu siunissami assigiinngissutsivut suli sakkortunerusumik aallutilertariaqarivut. Inuit allat isumaqarput qanorluunniit iliorutta iluatsikkumaartugut, siusinnerusukkullu iliuuserisartakkavut siumukartikkumaaraatigut. Isummersuutit arlaallunniit eqqortuunngillat. Iluatsissaqqaarpugut, tamatumanilu pisariaqassaaq tamakkersuittariaqassagatta inuiaqatigiittut atugarissaartutut angusavut ingerlatiinnassa-

gutsigit aammalu inuiaqatigiinnguusugut inerisartuarneqassagutta nukippassuarnik tigooraassasoq nalunngilarput. Naleqartitavut paarilluartariaqalerpavut aammalu Nunani Avannarlerni iliuuseq eriagisariaqarlugu. Periarfissaqartilluta nutaaliornissatsinnut aamma sapiitsuusariaqarpugut. Nunani Avannarlerni sulisartoqarnermi ingerlatseqatigiiffissuit minnerpaamik ataqatigiittariaqarput. SAMAK 25-issaannik ataatsimeersuartitsilerpoq Sverigemi februarip 5-ni aamma 6-ni 2018-imi. Taamalippat siunissami sulisartoqarneq oqaluuseriniarparput aammalu Nuna Avannarlerni ataatsimoortarnivut nutaamik pilersaarusiorniarlugit. Siumut ataatsimeersuarnissamut tikilluaqquarput! 40-inik ukioqarluni ajunngeqaaq. Misilittakkat suli kingumut qivialaaginnarluni atorluarsinnaapput, tassami piffiit artornarsimasut nuannersullu tamakkiallugit suli eqqaamanarluaramik, misilittakkammi siunissamut aqqutissiuinissami atorluassallugit ajunnginnerpaavoq. Ajornanngitsuinnaanngilaq, kisianni tassa qangali tunngavilerneqartoq tassaavoq oqaluttuarisaanikkut suliassatut tunngavilerneqartoq: Siunissami inuinnarnut inuiaqatigiiusussat inerisassallugit, ajunnginnerpaamik inuuniarnermikkut atugassaqartissallugit, naligiissitaanermik tunngaveqartut. Suliassavut nalorninanngillat suliassarpummi tassatuaavoq sulisartut siunissami ajunnginnerpaamik atugassaqartissallugit aammalu silaannaap ulorianartup tungaannut allanngoriartornerani sorsuuteqassalluta. Suliassavut iluatsissappata siumungaaq isigisariaqarpugut. SAMAK-ip ilaasortai sinnerlugit matumuuna SIUMUT pilluaqqungaarpassi ukiuni 40-inngortorsiornissinni, siunissamilu ajunnginnerpaamik suleqatigiinnissatsinnut qilanaarluta. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Jan-Erik Søstad, SAMAK-imi allattaaneq, Nunani Avannarlerni suleqatigiinnermut komite.

HILSEN FRA SAMAK TIL SIUMUTS 40-ÅRSJUBILEUM Ikke så mange kjenner til navnet SAMAK, men alle kjenner til den nordiske arbeiderbevegelsen og de sosialdemokratiske verdier. Og SAMAK er nettopp den nordiske arbeiderbevegelsens egen organisasjon. Her er alle de nordiske sosialdemokratiske partiene medlemmer, sammen med LO-ene i de nordiske landene. Og selvsagt er også Siumut medlem av SAMAK. Den første nordiske arbeiderkongressen ble avholdt i 1886 i Gøteborg. Så vårt gode nordiske samarbeid har en lang og stolt historie som faller sammen med oppbyggingen av de nordiske velferdsstatene. De siste årene har SAMAK arbeidet mye med å sikre og utvikle den nordiske samfunnsmodellen. Vi har hatt et stort forskningsprosjekt kalt NordMod2030, og vedtatt en politisk erklæring om våre veivalg framover (Sørmarka-erklæringen). Forskjellig materiale om den nordiske modellen, også den enkle brosjyren «Den nordiske modellen på 6 min!» finnes på www.samak.info. Det er en stor utfordring å sikre frihet, likhet og fellesskap i en globalisert verden med rask teknologiutvikling. Noen mener våre verdier ikke lenger er mulig å realisere, og at forskjellene er helt nødt til å øke kraftig fremover. Andre mener at vi vil lykkes uansett, og at tidligere innsatser vil bære oss videre. Ingen av disse synspunktene er riktige. Vi vil lykkes, men bare hvis vi tar et krafttak for å sikre og videreutvikle våre gode samfunn i en krevende tid. Vi må ta vare på verdiene og grunnpilarene i den nordiske modellen. Vi må våge å ta nye grep når vi ser nye utfordringer. Og ikke minst må vi stå sammen i arbeiderbevegelsen i Norden. SAMAK har sin 25. arbeiderkongress i Sverige 5. og 6. februar 2018. Da vil vi diskutere fremtidens arbeidsliv og utvikle nye planer for vårt nordiske fellesskap. Vi ønsker Siumut velkommen til kongressen! 40 år er en fin alder. Man har erfaring nok til å se tilbake på både gode og vanskelige tider, og bruke denne erfaringen til å finne den beste veien fremover. Det er aldri enkelt, men det er dette som er vår historiske oppgave: Å stadig utvikle fremtidens samfunn for vanlige mennesker, med gode

Jan-Erik Støstad, Generalsekretær SAMAK

levekår, likeverd og likestilling. Nå handler dette ikke minst om å ha et godt arbeidsliv og kjempe mot skadelige klimaendringer. Skal vi få til dette, må vi se fremover. På vegne av SAMAKs medlemmer ønsker jeg Siumut hjertelig til lykke med 40-årsjubileeet, og ser fram til vårt fremtidige samarbeid.

Vennlig hilsen Jan-Erik Støstad, Generalsekretær SAMAK, arbeiderbevegelsens nordiske samarbeidskomite.

PILLUAQQUSSUT LYKØNSKNING Simon Simonsen, KANUKOKA-mi siulittaasoq

Pilluaqqussut

Lykønskning

KANUKOKA-mit Siumut qujaffigerusupparput ukiuni qaangiuttuni 45-ini sivisunerpaamik siuttuusarsimaneranik, minnerunngitsumillu malunnaatilinnik siulittaasoqartitsisarsimaneranik. Ukiut ingerlaneranni KANUKOKA-p siulersuisui imaannaanngitsunik unammilligassaqartarsimapput, amerlanerpaatigulli oqaloqatigiinnikkut, paaseqatigiinnikkut suleqatigiinnikkullu tamakku qaangerneqartarsimapput. Partiit tamaasa, minnerunngitsumillu Siumut, neriulluarfigaagut anersaaq tamanna atorlugu KANUKOKA sanngisooq ataatsimoorfiusorlu siunissami atorluarniartarumaaraat. Siumut ataatsimeersuarluarnissaanik kissaapparput, qanortorlu kommunit siunissaat oqallisigineqarluarlunilu atorsinnaasunik aalajangersaavigineqarili.

Vi vil hermed fra KANUKOKA i anledning af Siumuts 45 års jubilæum takke Siumut ikke mindst, idet Siumut har varetaget formandsskabet i længst tid, men også fordi Siumuts formænd altid har opnået markante resultater. I de forløbne år har KANUKOKA´s bestyrelser haft nogle særdeles store udfordringer foran sig, men i de allerfleste tilfælde har disse tunge sager kunnet løses igennem dialog, gensidig forståelse og et godt samarbejde. Vi har store forventninger til at alle partier, herunder ikke mindst Siumut, fortsat vil arbejde i fællesskab, og derigennem skabe den ånd, der giver de mange kræfter, der er brug for. Vi ønsker Siumut en god generalforsamling, ligesom vi håber, at Kommunernes fremtid vil blive grundigt gennemdrøftet og derigennem at man vil fremkomme med realistiske og brugbare beslutninger.

Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Siulittaasoq Simon Simonsen

Med venlig hilsen Formand Simon Simonsen

SIUMUMIT ANGUNIAKKAT SIULLIIT

Siumumit anguniakkat siulliit, partiip pilersinneqarnissaa sioqqullugu politikkimi nutaami ataatsimoorullugu anguniakkatut atorneqarsimasut: Ataatsimut isigalugu anguniagaq Pilersikkumallugit inuiaqatigiit ataqatigiissut, ilatsiinnartuunngitsut, kisiannili eqeersimaartut napasinnaalluartullu. Nunamik tunniussinnaasai akisussaassuseqartumik atorluarlugit avataaniillu pisut pisariakakkatik iluaqutigalugit imminnut napatissinnaalerlutillu aqussinnaalersimasut. Tama-tumuuna anguniagaqanngilaq nunatta avataanut qilerutit atassutillu iluatinnartut killorneqarnissaat. Anguniakkap angujartornerani aqqutigineqartariaqarput aaqqissuussinerit naapertuuttut nunatsinni pissusiviusunut ippinnanngitsumik naleqqulluartut.

Inuussutissarsiornikkut polikki

Tamatumani aallaavigisarput tassa ilumoortoq una: Inuiaqatigiit kalaallit amerlanerit tassaasut aalisartut, piniartut, savaatillit sulisartullu. Taakku soqutigisaat ullumikkut ingerlatsinermi isuman-naallisaavigisariaqarput. Ungasinnerusumut isigaluni piginneqatigiinnikkut ingerlatsinerit aqquti-galugit suleqatigiinneq, ataqatigiinneq nammaqatigiinnerlu siuarsartariaqarput. Anguniarparputtaaq nioqqutissiornerup suliffissaqarniarnerullu sapinngisamik annertusarneqarnissaat nunatsinni inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaasussamik. Aalisarnikkut killeqarfeqartariaqarpugut qaquguluunniit soqutigisatsinnut illersuutaalluarsinnaajuartussamik. Inuussutissarsiortut tunisaasa akiisa akissaa-jaatinut naapertuuttuunissaat tapersersortuinnarumavarput.

Akissarsiatigut politikki

Inuiaqatigiit aaqqissugaanerat ikinnerusut pisuunngoriartuinnarnerannik amerlanerusullu piitsun-ngoriartuinnarnerannik kingunilik maanna atuuttoq akerleraarput piumasaralugulu ataqa-

Mikael Petersen, Partiip allattaanera

tigiinnermik naligiissitaanermillu taarserneqassasoq. Ulluinnarni politikkikkut ingerlatsinermi tamanna anguniartariaqarpoq akissarsiat assigiinnerulersarlugillu naligiissiternerulernerisigut, salliutillugu akissarsiakinnerpaat akissarsiaasa naammattumik qaffaateqartinnissaat.

Akileraarutitigut politikki

Akileraartarnerup tunngavigisariaqarpaa inuiaqatigiit ataqatigiissut ilatsiinnartuunatik eqeersi-maartut pilersinneqarnissaannut aqqutissiueqataanissaq. Qularnaartariaqarpoq akileraartarnermi politikkip kingunerisaanik naapertuutinngitsumik nutserartoqalinnginnissaa. Akileraartarnikkut inatsisit aaqqissuuttariaqarput inuiaqatigiit iluanni aningaasarsiornikkut naligiinnerulernissaq siunertaralugu.

Ilinniartitaanikkut politikki

Atuartitaanerup aallarnerfigalugu tunngavigisariaqarpaa meeqqap peroriartornermini avatangiisai. Inuiaqatigiit qaninnerusoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit anguniagarisaat ilinniartitaanerup anguniagaata tunaartarisariaqarpai. Inuiaqatigiit ataatsimut isigalugit ilinniartitaanerup aaqqis-sugaanera imaattariaqarpoq inuk inuiaqatigiinni piorsagaallutik allanngoriartortuni inuppalaartumik toqqissisimalluni inooqataasinnaanissamut tunngavississorniassallugu.

Namminersornerulernissaq

Namminersornerulernissaq siunertarisaq naapertorlugu ingerlasinnaassaguni atulersariaqarpoq kalaallit politikkeriisa tunngavissiaat tunngavigalugit aammalu kalaallit eqqarsartaasiinut naapertuilluarnermik paasinnittaasiannut il.il. ippinnanngitsumik.

Isumalluutitigut politikki

Aatsitassat uulialu pillugit eqqarsartaatsitsinni tunngavippiaasoq tassaavoq nunatsinni nammin-

SIUMUMIT ANGUNIAKKAT SIULLIIT Mikael Petersen, Partiip allattaanera

ersornerulluni ingerlaneq piviusumik oqartussaalerfiusinnaanngitsoq nunatsinni eqqaanilu isumalluutit tamaviisa oqartussaaffigivinngikkutsigit. Tamatumani pineqarput piniakkat, aalisakkat, aatsitassat, uulia, gas il.il. Taamaammat inatsisit akuersissutillu (koncessioner) oqaasertalersugaasariaqarput uku erseqqissisillugit: a. Nuna isumalluutillu tassaniittut nunap inuiisa aalajangersimasumillu najugaqavissut pigisaraat. b. Isumalluutit iluaqutigineqarnerat nunatsinni naalakkersuisut qinikkat aqussavaat.

Allagaatini allasimasut soorunami allanngortinnagit allattaasitaamik allanneqarput. Juli 2017 Mikael Petersen Partiip allattaanera

Nunat niueqatigiit (EF)

Allanit siulliulluta EF-mut naaggaaqqusisimagatta naaggaaqqusaarillunilu sulinermi erfalasulisartutut sallersaasimalluta niueqatigiit tungaanut politikkerput nunatta erseqqissumik naaggaarsimaneranik tunngaveqarpoq, naaggaarnerlu tamanna ilumoorfigiumavarput. Pingajoqqat - Lars-Emil Johansen, Moses Olsen & Jonathan Motzfeldt

SIUMUTS FØRSTE MÅLSÆTNINGER

Siumuts første målsætninger, som forud for partiet stiftelse udgjorde fælles politisk program i den nye politik: Hovedmålsætning At skabe homogent, aktivt og livskraftigt samfund, der gennem optimal og ansvarlig udnyttelse af landets egne ressourcer samt gennem nødvendige tilførsler udefra, formår at tage egen skæbne i egen hånd. Dette betyder ikke afstandtagen fra nogen eller overskæring af positive berøringsflader til alle sider udenfor Grønland. Målet skal nås gennem hensigtsmæssige løsninger, som er i harmoni med det grønlandske realiteter.

Erhvervspolitik

Vort udgangspunkt er den kendsgerning, at det grønlandske samfund hovedsageligt består af fangere, fiskere, fåreholdere og lønmodtagere. Disse interesser må sikres i det eksisterende erhvervsliv. På længere sigt ønsker vi gennem andelsbevægelsen at bane vejen for solidaritetsprincippet. Vort mål er i øvrigt størst mulig produktion og beskæftigelse til gavn for alle grupper i det grønlandske samfund. Vi går ind for en fiskerigrænse, som til enhver tid fuldt ud sikrer vore interesser (p.t. 200 sømil), også i forhold til den øvrige del af det danske rige. Vi vil samtidig pointere, at vi altid vil arbejde for indhandlingspriserne følger nøje den øvrige pris- og lønudvikling.

Lønpolitik

Vi vender os imod ethvert samfundssystem, hvor ”få har for meget og mange for lidt”. Konsekvensen heraf er, at vi i Grønland kræver, at solidaritetsprincippet afløser den hidtidige klassepolitik . Praktisk politik betyder dette bl. a. hurtigst mulig lønudjævning, i første række i form af sikring af tilstrækkelige forhøjelser af de laveste lønninger.

Skattepolitik

Mikael Petersen, Partisekretær

Skattelovgivningen skal være med til at fremme og udvikle et aktivt og homogent samfund. Det må sikres, at skattepolitikken ikke animerer til uhensigtmæssige folkeflytninger. Skattelovgivningen betragtes som et egnet redskab til udligning af de økonomiske skel i befolkningen.

Uddannelsespolitik

Uddannelsen må tage sit udgangspunkt i børnenes eget opvækstmiljø, og målsætningen må afspejle samfundets behov og muligheder såvel på kortere og på længere sigt. I bred forstand må uddannelsen give mennesket forudsætninger for at kunne fungere i et samfund under udvikling.

Hjemmestyret

Skal hjemmestyret fungere efter hensigten må det indføres på grundlag af retningslinier og præmisser afstukket af grønlandske politikere i harmoni med grønlandsk tankegang, retsopfattelse m.v.

Ressourcepolitik

Vores grundholdning er, at et grønlandsk hjemmestyre, som ikke har kontrol over samtlige ressourcer i og omkring landet (såvel levende ressourcer som mineraler, olie gas m.m.) aldrig kan have en reel kompetence. Derfor må lovgivningen om koncessioner udformes således, at det klart fremgår: a. at jorden og nævnte ressourcer tilhører landets fastboende befolkning. b. at udnyttelse af ressourcerne styres af befolkningens folkevalgte repræsentanter.

Fællesmarkedet

Som den fløj, der først af alle anbefalede et nej til EF og som var bannerfører i felttoget imod Grønlands og Danmarks indlemmelse i EF, er vores

SIUMUTS FØRSTE MÅLSÆTNINGER

politik på dette område i overensstemmelse med Grønlands klare nej til EF. Mikael Petersen, Partisekretær

Jonathan Motzfeldt, Lars-Emil Johansen & Hans Enoksen

SIUMUP 1977 –IMI AALLARTINNERANIIT PARTIIMI SIULITTAASUUSARSIMASUT PARTIFORMÆND EFTER SIUMUTS STIFTELSE I 1977 Siumup 1977 –imi aallartinneraniit partiimi siulittaasuusarsimasut Partiformænd efter Siumuts stiftelse i 1977 Jonathan Motzfeldt juli 1977 – april 1978 sept. 1978 – maj 1979 sept. 1980 – juli 1987 maj 1998 – sept. 2001 Moses Olsen april 1978 – sept. 1978

Lars Emil Johansen maj 1979 – sept. 1980 juli 1987 – sept. 1997 Mikael Petersen Sept. 1997 – maj 1998 Hans Enoksen sept. 2001 – 2009 Aleqa Hammond 2009 – 2014 Kim Kielsen 2014 – 20xx EF sekretær: Hans Jakob Helms, 1975

Partiimi allattaasarsimasut - Partisekretærer Kaj Kleist, 1981 – 1982 Juaaka Lyberth, 1982 – 1983 Ole Heinrich, 1983 – 1987 Peter Grønvold Samuelsen, 1987 – 1990 Jette Larsen, 1990 – 01.12. 1992 Stine Skifte, 1992 – 1993 Ulrik Josefsen, 1993 – 1995 – 2002

Jørgen Wæver Johansen, 1995 – 1998 Storch Lange, 1998 – 1999 Ove Poulsen, 1999 – 202 Markus E Olsen, 2002 - 2004 Johannes Mathiassen, 2004 - 2005 Mikael Petersen 2005 – 2010 Pollas Lybeth 2010 – 2010 Palle Frederiksen 2010 – 2011 Tina Davidsen 2011 – 2013 Kenneth Rasmussen 2013 – 2014 Mikael Petersen 2014 – 20xx

Organisations sekretærer

Vittus Qujaukitsoq Piitannguaq Tittussen Jørgen Wæver Johansen Ole Berthelsen Sofus Martins Egede Mathiassen Katrine Andreassen Jenseeraq Poulsen 2008 - 2011 Kenneth Rasmussen 2012 – 2013 Naja Møller 2013 – 2014

Partikonsulenter

Hans-Pavia Rosing 2005 – 2006 Isak Olsen 2006 – 2009 Nauja Møller 2013 – 2014 Jenseeraq Poulsen 2014 – 20xx

Allaffimmioq:

Rigmor Thaarup Høegh 2004 – 2009 Rigmor Thaarup Høegh 2010 – 20xx

SIUMUP SIULERESUISUUNERINI ILAASORTAASARSIAMASUT PIFFISSAMI 1977 - 2017. MEDLEMMER AF SIUMUTS HOVEDBESTYRELSE I PERIODEN 1977 – 2017. Siumup siuleresuisuunerini ilaasortaasarsiamasut piffissami 1977 - 2017. Medlemmer af Siumuts hovedbestyrelse i perioden 1977 – 2017. 1977: SIUMUT Pilersinneqarpoq Upernaviarsummi Qaqortup eqqaani. Jonathan Motzfeldt, siulittaasoq Moses Olsen, siulittaasup tullia Lars Emil Johansen, allatsi Thue Christiansen, aningaaserisuuneq Storch Lange Henrik Lund Kristian Poulsen 1978: April – September Moses Olsen, Siulittaasuugallarpoq Lars Emil Johansen, siulittaasup tullia Storch Lange, allatsi Thue Christiansen, aningaaserisoq Mette Abelsen Henrik Lund 1978: Nuuk Jonathan Motzfeldt, siulittasoq Lars Emil Johansen, siulittaasup tullia Storch Lange, allatsi Thue Christiansen, aningaaserisoq Moses Olsen Mette Abelsen Henrik Lund 1980: Nuuk Jonathan Motzfeldt, siulittaasoq Moses Olsen, siulittaasup tullia Ole Heinrich, aningaaserisuuneq Lars Emil Johansen Thue Christiansen Birthe Nielsen Odaq Olsen Marianne Petersen Storch Lange Peter Davidsen Isak Lund Henrik Lund

1982: Nuuk Jonathan Motzfeldt, siulittaasoq Moses Olsen, siulittaasup tullia Ole Heinrich aningaaserisuuneq Lars Emil Johansen Kaj Egede Bent Frederiksen Birthe Nielsen Emma Nielsen Odaq Olsen Tage Frederiksen Hendrik Nielsen

1984: Nuuk Jonathan Motzfeldt, siulittaasoq Moses Olsen, siulittaasup tullia Agnethe Davidsen, aaqqissuussaanermut siulittaasup tullia Hans-Pavia Rosing, aningaaserisuuneq Jens Lyberth Bendt Frederiksen Lars Emil Johansen Johanne Olsen Ove Rosing Olsen Hans Iversen Ove Berthelsen Emma Nielsen Kaj Egede Mikael Petersen, Sinniisissaq Ulrik Josefsen, Sinniisissaq

1987: Qaqortoq Lars Emil Johansen, siulittaasoq Moses Olsen, siulittaasup tullia Jens Lyberth, aaqqissuussaanermut siulittaasup tullia Hânsepâjuk Gabrielsen, aningaaserisuuneq Hans Iversen Hans-Pavia Rosing Karen Egede Isak Lund Birthe Nielsen Mikael Petersen Johanne Olsen Ove Rosing Olsen

Kaj Kleist

1990: Ilulissat Lars Emil Johansen, siulittaasoq Jonathan Motzfeldt, siulittaasup tullia Agnethe Davidsen, aaqqisssuusaanermut siulittaasup tullia Ove Rosing Olsen, aningaaserisuuneq Mikael Petersen Peter Grønvold Samuelsen Hans-Pavia Rosing Johanne Olsen Emil Abelsen Laannguaq Lynge Kaj Egede Kaj Kleist Finn Heilmann, SIS

1993: Nuuk Lars Emil Johansen, siulittaasoq Agnethe Davidsen, siulittaasup tullia Peter Grønvold Samuelsen, organisatorisk næstformand Ove Rosing Olosen, aningaaserisuuneq Mikael Petersen Ruth Heilmann Jakob Salomonsen Hans-Pavia Rosing Jonathan Motzfeldt Marianne Jensen Ingvar Lundblad Marie Lyberth Siverth Lynge/Ole Markussen, SIS 1996: Nuuk Lars Emil Johansen, siulittaasoq Mikael Petersen, siulittaasup tullia Peter Grøvold Samuelsen, aaqqissuusaanermut siulittaasup tullia Lars Lundblad, aningaaserisuuneq Agnethe Davidsen Ruth Heilmann Jonathan Motzfeldt Hans-Pavia Rosing Ove Berthelsen Kalistat Lund

Jørgen Wæver Johansen, SISa Hans Enoksen Marianne Jensen

1997: Mikael Petersen, siulittaasuugallartoq Peter Grønvold Samuelsen, aaqqissuussaanermut siulittaasup tullia Lar Lundblad aningaaserisuuneq Agnethe Davidsen Ruth Heilmann Jonathan Motzfeldt Hans-Pavia Rosing Hans Enoksen Jørgen Wæver Johansen,SIS Marianne Jensen Ove Berthelsen Kalista Lund

1998: Nuuk Jonathan Motzfeldt, siulittaasoq Peter Grøvold Samuelsen, siulittaasup tullia* Jørgen Wæver Johansen, organisatorisk næstformand Lars Lundblad, aningaaserisuuneq Agnethe Davidsen Ole Dorph Kalistat Lund Hans Enoksen Karen Banke Petersen, SIS Jens Lars Fleischer Jens Johan Broberg Mikael Petersen Ingvar Lundblad *) April 2000-mi tunuarpoq, Agnethe Davidsen-ilu siulittaasumut tullinngorpoq. 2001: Nuuk Hans Enoksen, siulittaasoq Mikael Petersen, siulittaasup tullia Jens Lyberth, organisatorisk næstformand Ove Berthelsen, aningaaserisuuneq* Jens Lars Fleischer Kalistat Lund Jens Johan Broberg Jens Napatoq

Ruth Heilmann Arne Rafaelsen Doris Jakobsen, SIS Per Rosing Petersen, sinn. Lars Jørgen Kleist, sinn. *) juni 2002-mi tunuarpoq

2002: Immikkut ittumik ataatsimeersuarneq Hans Enoksen, siulittaasoq Mikael Petersen, siulittaasup tullia* Jens Lars Fleischer, Siulittaasup tulliata aappaa Tønnes O.K. Berthelsen, aningaaserisuuneq Ruth Heilmann Jens Napâtõq Jørgen Wæver Johansen Palle Jeremiassen Jens Johan Broberg Karen Banke Petersen Tommy Marø Paaviaaraq Heilmann Doris Jakobsen, SIS *2003-imi Mikael Petersen tunuarpoq Jens Napâtõq-mit kingoraarneqarluni

2005: Hans Enoksen, Siulittaasoq Jens Napâtõq, Siulittaasup tullia* Doris Jakobsen, Siulittaasup tulliata aappaa Per Rosing Petersen, Aningaaserisuuneq Mikael Petersen* Jonathan Motzfeldt Jens Lars Fleicsher Inger Eriksen Ruth Heilmann Karl Tobiassen Karen Banke Petersen Tommy Marø Tom Nykjær Shmidt SIS* * 2005-imi Jens Napâtõq tunuarpoq Jonathan Motzfeldt siulittaasumut tullinngorpoq Jens Johan Broberg-ilu siulersuisuunernut ilaasortanngorluni. * 2006-imi Mikael Petersen Partiimi Allattaaninngorami siulersuisuunerniit tunuarallarpoq Jørgen Lund-ilu siulersuisuunernut ilaasortanngorluni. * 2005- imi Tom Nykjær Smidt (SIS) tunuarpoq

Mads Petersen –ilu ilaasortanngorluni.

2011: Nuumi Ataatsimeersuarneq Aleqa Hammond, siulittaasoq Karl Lyberth, siulittaasup tullia siulleq Vittus Qujaukitsoq, siulittaasup tulliata aappaa Jens Immanuelsen, ilaasortaq Ole Møller, ilaasortaq Benjamin Kielsen, ilaasortaq Akitsinnguaq Olsen, ilaasortaq* Adam Grim, ilaasortaq Thomas Siegstad, ilaasortaq Martha Abelsen, ilaasortaq Jakob Motzfeldt, ilaasortaq Piitannguaq Møller, ilaasortaq Kaalinnguaq Siegstad, ilaasortaq* *Akitsinnguaq Olsen tunuarpoq Enok Sandgreen-imit kingoraarneqarluni *Kalinnguaq Sigstad tunuarpoq Ineqi Kielsen-imit kingoraarneqarluni 2014: Maniitsumi Ataatsimeersuarneq Aleqa Hammon, Siulittaasoq Jørgen Wæver Johansen, Siulittaasup tullia Mikael Petersen, Siulittaasup tulliata aappa Evelyn Frederiksen Benjamin Kielsen Vittus Maro Mikaelsen Gedion Lyberth Jakob Ludvigsen, ilaasortaq - Qaasuitsup Kommunia John Olsen, ilaasortaq - Qeqqata Kommunia Martha Abelsen, ilaasortaq - Kommuneqarfik Sermersooq Poul Kielsen, ilaasortaq – Kommune Kujalleq Konrad Boye, SIS siulittaasoq Ineqi Kielsen, SIS ilaasortaq 2014: Kim Kielsen, siulittaasoq Jørgen Wæver Johansen, siulittaasup tullia siulleq Mikael Petersen, siulittaasup tulliata aappaa* Evelyn Frederiksen, ilaasortaq Benjamin Kielsen, ilaasortaq Karl-Kristian Kruse, ilaasortaq Martha Lund Olsen, ilaasortaq

SIUMUT SINNERLUGU NUNATSINNI KOMMUNEQARFINNI BORGMESTERIUSIMASUT PIFFISSAMI 1979-2007. SIUMUTS BORGMESTRE I GRØNLANDSKE KOMMUNER I PERIODEN 1979-2007. Jakob Ludvigsen, ilaasortaq - Qaasuitsup Kommunia John Olsen, ilaasortaq - Qeqqata Kommunia* Martha Abelsen, ilaasortaq - Kommuneqarfik Sermersooq* Poul Kielsen, ilaasortaq – Kommune Kujalleq Konrad Boye, SIS siulittaasoq* Ineqi Kielsen, SIS ilaasortaq* *2015 Mikael Petersen Siulittaasup tulliata aappaatut tunuarallarpoq Allattaaninngorami, sinniisissaminit Hr. Lennert-imit kingoraarneqarluni.

*2016 Hr. Lennert Qaasuitsup Kommuniani inussutissarsiiornermut pisortanngorami tunuarpoq, Ineqi Kielsen-imillu kingoraarneqarluni. Taamaalilluni Amalie Bourup SIS-imiit ilaasortanngorluni. *Boye SIS-imi siulittaasuujunnaarmat Steve Sandgreen-imit siulittaasortaamit taarserneqarpoq. *John Olsen tunuarpoq Ejnar Lundblad-imillu kingoraarneqarluni.

*Martha Abelsen Nunamut namminermut pisortaqarfimmi pisortanngorami siulersuisuunerniit tunnuarpoq, Mette Rasmussen Larsen-imit kingoraarneqarluni. *Mette Ramussen Larsen annertuumik akisussaaffilimmik Atorfininnini pissutigalugu tunuarpoq, Peter Davidsen-imillu kingoraarneqarluni.

Siumut sinnerlugu Nunatsinni kommuneqarfinni borgmesteriusimasut piffissami 1979-2007. Siumuts borgmestre i Grønlandske kommuner i perioden 1979-2007. 1979: Tage Frederiksen, Nanortalik Henrik Lund, Qaqortoq Jens Heilmann, Maniitsoq David Jensen, Sisimiut Edvard Møller, Aasiaat Karl Møller, Uummannaq Jørgen Mathæussen, Upernavik Qaerqutsiaq Nielsen, Qaanaaq Christian Boassen, Ittoqqortoormiit

1983: Tage Frederiksen, Nanortalik (1983-1984) Karnis Jakobsen, Nanortalik (1984-89) David Jensen, Sisimiut Themothæus Frederiksen, Qasiagiannguit Karl Møller, Uummannaq, 1983-1984*) Uvdloriaq Løvstrøm, Uummannaq (1984-1989) Lars-Pele Berthelsen, Qeqertarsuaq (1983-1985) Jens Johan Broberg, Qeqertarsuaq 1985 - 1989 Wilhelm Kristiansen, Upernavik Jonas Danielsen, Ittoqqortoormiit 1989: Henrik Lund, Qaqortoq Anders Kielsen, Paamiut Kunuk Lynge, Nuuk (1989-1991) Laannguaq Lynge, Nuuk (1999-1993) Jakob Olsen, Maniitsoq Ove Rosing Olsen, Sisimiut (1989-1991) Davis Jensen, Sisimiut(1991-1993) Edvard Møller, Aasiaat *) Marianne Jensen, Ilulissat (1989- 1991) Ole Dorph, Ilulissat (1991-1993) Uvdloriaq Løvstrøm, Uummannaq Niels Mattaaq, Upernavik August Eipe, Qaanaaq Emilie Madsen, Ittoqqortoormiit

1993: Kristine Raahauge, Nanortalik Isak Trolle, Qaqortoq Cecilie Vahl, Narsaq Henrik Skolemose, Ivittuut Konrad Lorentzen, Paamiut Agnete Davidsen, Nuuk Simon Olsen, Sisimiut Ingvar Lundblad, Qasigiannguit Ole Dorph, Ilulissat Uvdloriaq Løvstrøm, Uummannaq Niels Mattaaq, Upernavik August Eipe , Qaanaaq Anders Andreassen, Ammassalik Ane-Sofie Hammeken, Ittoqqortoormiit

1997: Nikolaj Ludvigsen, Nanortalik Henrik Lund, Qaqortoq Kalistat Lund, Narsaq Henrik Skolemose, Ivittuut Agnete Davidsen, Nuuk Ruth Heilmann, Maniitsoq Simon Olsen, Sisimiut (1997-1999) Hermann Berthelsen, Sisimiut (1999-2001) Kaaleeraq Heilmann, Qasigiannguit Ole Dorph, Ilulissat Jens Lars Fleischer, Uummannaq Niels Mattaaq, Upernavik Vittus Mikaelsen, Ammassalik Jens Napatôq, Ittoqqortoormiit

2001: Nikolaj Ludvigsen, Nanortalik Tommy Marø, Qaqortoq Kalistat Lund, Narsaq (2001-2002) Jørgen Lund, (2002-2005) Henrik Skolemose, Ivittuut Agnete Davidsen, Nuuk Hermann Berthelsen, Sisimiut Daniel Petersen, Qasigiannguit Lars Karl Jensen, Qeqertarsuaq Jens Lars Fleischer, Uummannaq (2001- 2002) Jakob Petersen, Uummannaq (2002-2005) Vittus Mikaelsen, Ammassalik Jens Napatôq, Ittoqqortoormiit

2005: Kristine Raahauge, Nanortalik Simon Simonsen, Qaqortoq Kiista P. Isaksen, Narsaq Agnethe Davidsen, Nuuk Søren Lyberth, Maniitsoq Hermann Berthelsen, Sisimiut Otto Jeremiassen, Kangaatsiaq Enok Sandgreen, Aasiaat (2006) Jess Svane, Qasigiannguit Jens-Lars Fleischer, Uuammannaq Jens Danielsen, Qaanaaq (2007) Vittus Mikaelsen, Ammassalik

2009: Kommuunerujussuit sisamat pilersineqarput – 4 store kommuner bliver til. Jess Svane, Siumut Qasuitsup kommunia Hermann Berthelsen, Siumut Qeqqata Kommunia Simon Simonsen, Siumut Kommuni Kujalleq 2013: Ole Dorph, Siumut Qaasuitsup kommunia Hermann Berthelsen, Siumut Qeqqata Kommunia Jørgen Wæver Johansen, Siumut Kommuni Kujalleq Europa Parlamentet Finn Lynge, 1979-1984 Finn Lynge ukiuni Europa Parlamentimi ilaasortaaffigisamini Kalaallit Nunaata Europamiunit paasineqalerneranut annertuumik sunniuteqarpoq. Allaat oqaatigineqarsinnaalluni Kalaallit Nunaata EF-imit aninermini aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarsinnaaneranut aqqutissiueqataalluartut pingaaruteqartut ilagigaat. 1979-imi EU Parlament-imut qinigaavoq, 14. juni 1984-imi qinigaaqqilluni, Kalaallit Nunaatali 1. januar 1985-imi EF-imit anineratigut ilaasortaajunnaarluni.

Europa Partlamentet Finn Lynge, 1979-1984 Finn Lynge fik en meget stor betydning for Europæernes større forståelse af Grønland mens han var medlem af Europa Parlamentet. Han var med

PIFFISSAMI 1971-IMIIT ULLUMIKKUMUT SIUMUT SINNERLUGU FOLKETINGIMI ILAASORTAASIMASUT. SIUMUT MEDLEMMER AF FOLKETINGET I PERIODEN 1971 OG INDTIL NU. til at bane vejen for Grønlands indgåelse af fiskeriaftalen med EF. I 1979 blev han valgt ind i EU Parlamentet og blev genvalgt den 14. juni 1984 og var Grønlands Siumuts repræsentant i Parlamentet indtil Grønland meldte ud af EF pr. 1. januar 1985.

Jonathan Motzfeldt maj 1979 - april 1991 sept. 1997 – 2002 Lars Emil Johansen april 1991 – sept. 1997 Hans Enoksen 2002 – 2009 Aleqa Hammond 2013 – 2014

Piffissami 1971-imiit ullumikkumut Siumut sinnerlugu Folketingimi ilaasorKim Kielsen taasimasut. Siumut medlemmer af folketinget i perioden 1971 og indtil nu. Moses Olsen, (1971-1973) Lars-Emil Johansen (1973-1979) Preben Lange (1979-1987) Hans-Pavia Rosing (1987-2001) Lars-Emil Johansen (2001- 2005) Lars-Emil Johansen (2005 – 2007) Doris Jakobsen, Sinniisissaq (2007- 2011) Doris Jakobsen 2011 - 2014 Nick Nielsen 2014 – 2015 Doris Jakobsen 2015 – 2015 Aleqa Hammind 2015 – 2016-imi Siumumiit tunuarpoq. Siumup Landsrådimi ilaasortarisarsimasai Siumut i Landsrådet 1971-1979: Jonathan Motzfeldt Lars Emil Johansen (1971-1974) Hendrik Nielsen (1974-1979 Severin Johansen (1975-1979 Bendt Frederiksen (1975-1979) Asiajuk Sadorana (1975-1979) Anders Andreassen (1975-1979) Odaq Olsen (1975-1979) Knud Kristianse (1977 – 1979)

Namminersornerulernitsinnit Naalakkersuisuni siulittaasuusarsimasut Landstyrformænd efter Hjemmestyrets indførelse

2014 – 20xx

Siumumiit Inatsisartunut ilaasortaasartut Piffissami 1979 – 2014 Medlemmer af Inatsisartut for Siumut i perioden 1979 – 2014 1979: Jonathan Motzfeldt Lars- Emil Johansen Moses Olsen Thue Christiansen Sofus Joelsen Bent Frederiksen Pavia Nielsen Frederik Rosbach Preben Lange Henrik Nielsen Anders Andreassen Aage Hammeken 1983: Jonathan Motzfeldt Lars- Emil Johansen Moses Olsen Sofus Joelsen Bent Frederiksen Pavia Nielsen Hans Iversen Preben Lange Hans Pavia Rosing Isak Lund Henrik Nielsen Aage Hammeken

SIUMUMIIT INATSISARTUNUT ILAASORTAASARTUT PIFFISSAMI 1979 – 2014 MEDLEMMER AF INATSISARTUT FOR SIUMUT I PERIODEN 1979 – 2014 1984: Jonathan Motzfeldt Lars- Emil Johansen Moses Olsen Ussarqak Qujaukitsoq Bent Frederiksen Pavia Nielsen Hans Iversen Preben Lange Jens Lyberth Isak Lund Henrik Nielsen 1987: Jonathan Motzfeldt Lars- Emil Johansen Moses Olsen Ussarqak Qujaukitsoq Bent Frederiksen Mikael Petersen Hans Iversen Preben Lange Jens Lyberth Henrik Nielsen Jonas Danielsen

1991: Jonathan Motzfeldt Lars- Emil Johansen Ove Rosing Olsen Emil Abelsen Ussarqak Qujaukitsoq Bent Frederiksen Pavia Nielsen Hans Iversen Peter Grønvold Samuelsen Kaj Egede Henrik Nielsen Ane Sofie Hammeken 1995: Jonathan Motzfeldt Lars- Emil Johansen Hans Enoksen Agnethe Davidsen

Niels Mattaaq Mikael Petersen Marianne Jensen Peter Grønvold Samuelsen Ruth Heilmann Lars Karl Jensen Kristine Raahauge Anders Andreasen 1999: Jonathan Motzfeldt Hans Enoksen Simon Olsen Per Berthelsen Mikael Petersen Jørgen Wæver Johansen Ruth Heilmann Lars Karl Jensen Tommy Marø Anders Andreasen Vittus Mikaelsen 2002: Jonathan Motzfeldt Simon Olsen Mikael Petersen Jørgen Wæver Johansen Ruth Heilmann Doris Jakobsen Ole Dorph Enos Lyberth Jens Napaattooq 2005: Hans Enoksen Jonathan Motzfeldt Lars-Emil Johansen Agnethe Davidsen Aleqa Hammond Jørgen Wæver Johansen Ruth Heilmann Doris Jakobsen Kim Kielsen Vittus Mikaelsen

SIUMUMIIT NAALAKKERSUISUNI ILAASORTAASARTUT PIFFISSAMI 1979 – 2014 LANDSSTYREMEDLEMMER FOR SIUMUT I PERIODEN 1979 – 2014 2009: Hans Enoksen Lars-Emil Johansen Aleqa Hammond Jørgen Wæver Johansen Ruth Heilmann Doris Jakobsen Kim Kielsen Per Berthelsen 2013: Aleqa Hammond Hans Enoksen Lars Emil Johansen Kim Kielsen Doris Jakobsen Karl Lyberth Finn Karlsen Karl-Kristian Kruse Nikolaj Jeremiassen Kristian Jeremiassen Vittus Qujaukitsoq Jens Immanuelsen Evelyn Frederiksen Jens-Erik Kirkegaard 2014: Kim Kielsen Lars Emil Johansen Doris Jakobsen Anders Olsen Martha Lund Olsen Karl-Kristian Kruse Nikolaj Jeremiassen Ineqi Kielsen Jens Immanuelsen Laura Táunajik Suka K Frederiksen

Siumumiit Naalakkersuisuni ilaasortaasartut Piffissami 1979 – 2014 Landsstyremedlemmer for Siumut i perioden 1979 – 2014 1979-1983: SIUMUT Jonathan Motzfeldt – Naalakkersuisut Siulittaasuat – Landsstyreformand

Moses Olsen – Isumaginninnermut – sociale anliggender Lars Emil Johansen – Inuussutissarsiornermut – erhvervsmæssige anliggender Thue Christiansen – Kulturi Iliniartitaanerlu – kultur og undervisning Anders Andreassen – Nunaqarfinnut Isorliunerusunullu - bygde og yderdistrikter

1983-84: Siumup ikinnerussuteqarluni Naalakkersuisui – Siumuts mindretalsregering. Jonathan Motzfeldt – Naalakkersuisut Siulittaasuat – Landsstyreformand Moses Olsen – Aningaasaqarnermut Ineqarnermullu – økonomi og bolliger

Lars Emil Johansen – Aalisarneq, Niuerneq Suliffissuaqarnerlu – fiskeri, handel og industri

Agnethe Davidsen – Isumaginninneq – sociale anliggender – (arnani siullersaalluni naalakkersuisunut ilaasortaq) Stephen Heilmann – Kulturi, ilagiit ilinniartitaanerlu – kultur, kirke og undervisning

Hendrik Nielsen – Nunaqrfiit Isorliunerusut, suliffeqarneq Inuusuttunullu tunngasut – bygde og yderdistrikter, Arbejdsmarked og ungdomsforhold.

1984-87: Siumut – Inuit Ataqatigiit Jonathan Motzfeldt – Naalakkersuisut Siulittaasuat – Landsstyreformand Moses Olsen – Aningaasaqarneq – økonomi

Lars Emil Johansen – Aalisarneq Inuussutissarsiornerlu – fiskeri og industri Stephen Heilmann – Kulturi, ilagiit Ilinniartitaanerlu – kultur, kirke og undervisning

Hendrik Nielsen – Nunaqrfiit Isorliunerusut, suliffeqarneq Inuusuttunullu tunngasut – bygde og yderdistrikter, Arbejdsmarked og ungdomsforhold. *Lars-Emil Johansen (LEJ Naalakkersuisuujunnaarpoq 1986 – LEJ forlader landsstyret i februar 1986) *Moses Olsen (LEJ-ip Naalakkersuisuuffia tiguaa1986 – fik overtaget lejs område 1986) * Hans-Pavia Rosing – Aningaasaqarneq tiguaa Moses Olsen kingoraarlugu - overtog økonomi efter Moses Olsen 1986. 1987-88: Siumut – Inuit Ataqatigiit Jonathan Motzfeldt – Naalakkersuisut Siulittaasuat – Landsstyreformand Moses Olsen – Aalisarneq Suliffissuaqarnerlu – fiskeri og industri

Hans-Pavia Rosing – Aningaasaqarneq – økonomi Jens Lyberth – Kulturi, Ilinniartitaneq suliffeqarnerlu – kultur, uddannelse og arbejdsmarked

Kaj Egede – Nunaqarfiit Isorliunerusullu – bygde og yderdistrikter

1988-1991: Siumut med støtte fra Atassut Jonathan Motzfeldt – Naalakkersuisut Siulittaasuat – Landsstyreformand

Moses Olsen – Isumaginninneq Ineqarnerlu – sociale forhold og boliger Jens Lyberth – Kulturi, Ilinniartitaneq suliffeqarnerlu – kultur, uddannelse og arbejdsmarked

Emil Abelsen – Aningaasaqareq, Niuerneq Angallannerlu – økonomi, handel og trafik Kaj Egede – Aalisarneq, Suliffissuaqarneq Isorliunerujsullu – fiskeri, industri og yderområder

1991-1995: Siumut – Inuit Ataatigiit Lars Emil Johansen – Naalakkersuisut Siulittaasuat – Landsstyreformand Emil Abelsen – Aningaasaqarneq – økonomiske anliggender

Ove Rosing Olsen – Peqqinnissaq Avatagiisillu – sundhed og miljø

Marianne Jensen – Kulturi, Ilinniartitaaaneq, suliffeqarneq Ilageeqarnerlu – kultur, uddannelse, arbejdsmarked og kirke Kaj Egede – Aalisarneq Inuussutissarsiutillu – Fiskeri og erhvervsmæssige anliggender

*Kaj Egede Naalakkersuisuujunnaarpoq maj 1992 kingoraarneqarluni Hans Iversen-imit – Kaj Egede forlader landsstyret i maj 1992 og erstattes af Hans Iversen.

*Hans-Pavia Rosing Naalakkersuisuujunnaarpoq 1987 Emil Abelsen-imillu tarserneqarluni – Hans Pavia Rosing forlader Landsstyret i september 1987 og erstattes af Emil Abelsen.

1995-1999: Siumut – Atassut Lars Emil Johansen – Naalakkersuisut Siulittaasuat – Landsstyreformand Peter Grønvold Samuelsen – Inuussutissarsiutit, Angallanneq Pilersuinerlu – erhvervs, trafik og forsyning

Marianne Jensen – Peqqinnissaq, Avatagiisit Ilisimatusarnerlu – sundhed, miljø og forskning Pâviâraq Heilmann – fiskeri, fangst og landbrug

Benedikte Thorsteinsson – Isumaginninneq suliffeqarnerlu – sociale anliggender og arbejdsmarked

*Lars Emil Johansen 19. september 1997 Naalakkersuisut siulittaasuattut tunuarpoq Naalakkersuisunilu siulittaasunngorpoq Jonathan Motzfeldt – Lars Emil Johansen forlader Landsstyret den 19. september 1997og ny Landsstyreformand blev Jonathan Motzfeldt. *Benedikte Thorsteinsson Naalakkersuisuujun-

naarpoq 19. september 1997 kingoraarneqarlunilu Mikael Petersen-imit – Benedikte Thorsteinsson forlader Landsstyret 19. september 1997 og Mikael Petersen overtog Benedikte Thorsteinssons område. 1999 – 2001: Siumut – Inuit Ataqatigiit Jonatha Motzfeldt – Naalakkersuisut Siulittaasuat – Landsstyreformand Mikael Petersen – Isumaginninneq, suliffeqarneq Pisortallu suliffeqarfiutaat – sociale anliggender, arbejdsmarked og offentligearbejder * Simon Olsen – Aalisarneq, suliffissuaqarneq Inuussutissarsiornerlu – fiskeri, industri og erhverv

Lise Skifte Lennert – Kulturi, Ilinniartitaneq Ilisimatusarnerlu – kultur, uddannelse og forskning

Steffen Ulrich-Lynge – attaveqaqatigiinneq Ineqarnerlu – infrastruktur og boliger *Mikael Petersen november 1999-imi Naalakkersuisuujunnaarpoq Jørgen Wæver Johansen-imillu

Asseq: 1999

kingoraarneqarluni – Mikael Petersen forlader Landsstyret i november 1999 og erstattes af Jørgen Wæver Johansen. *Simon Olsen Naalakkersuisuujunnaarput taarserneqarlutillu Hans Enoksen-imit – Simon Olsen forlader Landsstyret og erstattes af Hans Enoksen.

*Steffen Ulrich- Lynge Naalakkersuisuujunnaarpoq taarserneqarlunilu Jørgen Wæver Johansen-imit, Ole Dorph isumaginninnermut Naalakkersuisunngorpoq – Steffen Ulrik- Lynge forlader Landstyret og erstattes af Jørgen Wæver Johansen, og Ole Dorph overtog de sociale område. Dec. 2001 Siumut – Atassut Jonathan Motzfeldt – Naalakkersuisut siulittaasuat Hans Enoksen – Aalisarneq piniarneq nunalerineq nunaqarfiit

Jørgen Wæver Johansen – Ineqarneq, attaveqarneq Lise Skifte Lennert – Kulturi, ilinniartitaaneq, ilageeqarneq Ole Dorph – Isumaginninneq suliffeqarneq

Dec. 2002 – 2003 Siumut – Inuit Ataqatigiit Hans Enoksen – Naalakkersuisut siulittaasuat

Mikael Petersen – Inuutissarsiutit suliffeqarneq nukissiuutit aatsitassat

Simon Olsen – Aalisarneq Piniarneq Nunalerineq

Ruth Heilmann – Kultureqarneq, ilinniartitaaneq, ilageeqarneq Sept. 2003 Siumut – Inuit Ataqatigiit Hans Enoksen – Naalakkersuisut siulittaasuat

Asseq: 2002

Mikael Petersen – Ineqarneq, attaveqarneq, avatangiiseq* Simon Olsen – Aalisarneq, piniarneq, nunalerineq*

Jørgen Wæver Johansen – Namminersorneq, inatsiseqarneq, aatsitassarsiorneq* *dec.2003 Mikael Petersen Jens Napaattuumik taarserneqarpoq * Simon Olsen Rasmus Frederiksen-mit taarserneqarpoq

*Jørgen Wæver Johansen tunuarmat, Naaakkersuisoqarfia atorunnaarpoq. *Jens Napaattooq Tunuarpoq

2005 – 2007 Siumut, Atassut, IA-lu Hans Enoksen – Naalakersuisut siulittaasuat

Aleqa Hammond – Ilaqutariinneq, Inatsiseqarnerlu Doris Jakobsen – Kultureqarneq, ilinniartitaneq, ilisimatusarneq, ilageeqarneq, piorsarsimassaseq*

Jørgen Wæver Johansen – Ineqarneq, attaveqarneq, aatsitassarsiorneq* *2006-mi Doris Jakobsen Tommy Marø-mit taarserneqarpoq *2007-mi Jørgen Wæver Johansen Kim Kielsen-mit taarserneqarpoq.

*Rasmus Frederiksen tunuarpoq Asseq: 2005

2007 - Siumut Atassut peqatigalugu Hans Enoksen – Naalakkersuiut siulittaasuat

2007 – 2009 Siumut Atassut peqatigalugu Hans Enoksen – Naalakersuisut siulittaasuat

Kim Kielsen – Ineqarneq, attaveqaqatigiinneq, aatsitassarsiorneq

Aleqa Hammond – Ilaqutariinneq, Inatsiseqarneq

Aleqa Hammond – Aningaasaqarneq, Nunat allat Tommy Marø – Ilaqutariissuseq, Kultureqarnerlu

Lars-Emil Johansen – Aningaasarsiorneq, Nunallu allat* Tommy Marø – Kultureqarneq, ilinniartitaaneq, ilisimatusarneq, ilageeqarneq

Kim Kielsen – Ineqarneq, attaveqarneq, aatsitassarsiorneq *2007-mi Lars-Emil Johansen tunuarpoq

Asseq: 2009

2013 – 2014: Siumut – Atassut – Inuit Partiiat Aleqa Hammond – Naalakkersuisut Siulittaasuat

Vittus Qujukitsoq – Aningaasaqarnermut, Nunamullu namminermut. Karl Lyberth – Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu.*

Martha Lund Olsen – Isumaginninnermut Inatsiseqarnermullu. Jens-Erik Kirkegaard – Inussutissarsiornermut aatsitassanullu.

Nick Nielsen – Ilinniartitaanermut, Kultureqarneq, Naligiisitaanermullu.

Kim Kielsen – Naalakkersuisut Siulittaasuat

Vittus Qujaukitsoq – Nunat Allanut, Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut niuernermullu. Karl-Kristian Kruse – Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu.*

Martha Lund Olsen – Isumagininnermut Ilaqutariinnermut Naligiisitaanermullu. Doris Jakobsen – Peqqinnissamut, Nunanullu avannarlernut.

Karl-Kristian Kruse tunuarpoq 2015 Nikolaj Jeremiassen-innimit taarserneqarluni.*

Kim Kielsen – Avatagiisimut Pinngortitamullu, november 2013*

Karl Lyberth tunuarpoq Finn Karlsen-imit kingoraarneqarluni* 2014 – 2016: Siumut – Demokraatit – Atassut

Asseq: 2013

Asseq: 2014

2016 – 201xx: Siumut – Inuit Ataqatigiit – Partii Naleraq – 27. Oktober 2016 Kim Kielsen – Naalakkersuisut Siulittaasuat

Vittus Qujaukitsoq – Inuussutissarsiornermut, suliffeqarnermut, Niuernermut, Nukissiuuteqar-nermut Nunanullu allanut*

Martha Lund Olsen – Kommuninut, Nunaqarfinnut, Isorliunerusunut, Attaveqarnermut Ineqarnermullu.*

Doris Jakobsen – Ilinniartitaanermut, Kulturimut Ilageeqarnermullu.

Suka K Frederiksen – Namminersornermut, Pinngortitamut, Avatangiisinut Nunaateqarnermullu.* Januar 2017 Martha Lund Olsen tunuartitavoq. Naalakkersuisoqarfia Aatsitassannut naalakkersuisup suliassaanut ilanngunneqarallarpoq.*

April 2017, Vittus Qujaukitsoq tunuarpoq, naalak-

kersuisoqarfia Partii Naleqqamit tiguneqarpoq.*

April 2017 Suka K Frederiksen, Ilanngullugu Nunanut allanut Naalakkersuisuulerpoq* April 2017 Karl Kristian Kruse, Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisunngoqqippoq.

April 2017 Erik Jensen, Kommuninut, Nunaqarfinnut, Isorliunerusunut, Attaveqarnermut Ineqarnermullu Naalakkersuisunngorpoq.*

UPA2017 Naalakkersuisut akisussaaffii allanngortinneqarput: *Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisuniit tunuarpoq, Nunanut Allanut tunngasut Suka K Frederiksen-imit tiguneqarlutik Inuussutissarsiorneq sulifeqarneq il.il. Partii naleqqamit tiguneqarlutik. *Karl-Kristian Kruse Aalisarnermut Piniarnermut Naalakersuisunngorpoq

SIUMUT SINNERLUGU QINEQQUSAARNERNI TAAGUUNNEQARLUARTARTUT STEMMESLUGERE VED FORSKELLIGE VALG FOR SIUMUT Siumut sinnerlugu qineqqusaarnerni taaguunneqarluartartut Stemmeslugere ved forskellige valg for Siumut Lars Emil Johansen 1971: 747 (Landsrådet) 1973: 3.197 (Folketinget) 1977: 5.891 (Folketinget) 1979: 1.209 Inatsisartut 1983: 1.414 Inatsisartut 1984: 828 Inatsisartut 1987: 808 Inatsisartut 1995: 1.234 Inatsisartut 2001: 5.093 (Folketinget) 2005: 4.781 (Folketinget) 2005: 701 Inatsisartut 2007: 3.584 (Folketinget) Jonathan Motzfeldt 1971: 573 (Landsrådet) 1979: 1.287 Inatsisartut 1983: 1.607 Inatsisartut 1984: 1.486 Inatsisartut 1987: 1.172 Inatsisartut 1995: 750 Inatsisartut 1999: 1555 Inatsisartut 2002: 709 Inatsisartut

Moses Olsen 1971: 2.553 (Folketinget) 1973: 4.877 (Folketingimut qinersineq, isinngitsoorlunilu – (Folketingsvalget, kom dog ikke ind) 1983 859 Inatsisartut 1984: 737 Inatsisartut

Finn Lynge 1979: 5.053 (EF Parlamentet) 1984: 7.359 (EF Parlamentet) 63% af stemmerne Jens Lyberth 1984: 822 Inatsisartut

Hans-Pavia Rosing 1987: 3.832 (Folketinget) 1988: 5.444 (Folketinget) 1990: 8.080 (Folketinget) 1994: 7.229 (Folketinget) 1998: 3.655 (Folketinget)

Preben Lange 1979: 2.629 (Folketinget) 1981: 4.177 (Folketinget) 1983: 1.049 (Landstinget) 1984: 4.325 (Folketinget) 1984: 1.033 Inatsisartut

Jørgen Wæver Johansen 1999: 1.116 (Folketinget) isinngittoorlunili Hans Enoksen 1999: 988 Inatsisartut 2002: 2.807 Inatsisartut 2005: 2.224 Inatsisartut 2009: 1.413 Inatsisartut Agnethe Davidsen 1997: 1.033 Kommunit 2001: 1.013 Kommunit 2005: 1.279 Kommunit Hermann Berthelsen 2005: 566 Kommuni 2008: 576 Kommuni Simon Simonsen 2008: 611 Kommuni

Doris Jakobsen 2005: 742 Inatsisartut 2005: 1.880 (Folketinget) Qinigaanani 2007: 2.366 (Folketinget) Qinigaanani 2011: 5.621 (Folketinget) Vittus Qujaukitsoq 2011: 1.298 (Folketinget) qinigaanani

Nick Nielsen 2011: 788 (Folketinget) Qinigaanani Aleq Hammond 2009: 1.488 Inatsisartut 2013: 6.818 Inatsisartut 2015: 3759 (folketinget) Kim Kielsen 2014: 4.608 Inatsisartut

FOLKETINGSVALGET I GRØNLAND KOMMUNALBESTYRELSESVALGET Folketingsvalget i Grønland 9. jan. 1975 Vælgere Stemme procent Blanke Ugyldige Lars-Emil Johansen Odâk Olsen Knud Hertling Nikolaj Rosing

Folketingsvalget i Grønland 15. feb. 1977 Arkalo Abelsen Atassut Ole Berglund Atassut Otto Steenholdt Atassut Thue Christiansen Siumut Lars-Emil Johansen Siumut Moses Olsen Siumut Gyldige Stemmer Stemmeprocent Atassut 8.380 Siumut 9.186

24.838 68,7% 232 189 7.775 1.746 3.490 3.638 1.189 2.550 4.641 1.322 5.891 1.973 17.566 70,0 % 47,7 % 52,3 %

Landstingsvalget i Grønland 4. april 1979 Atassut 7.688 Inuit Ataqatigiit 813 Siumut 8.505 Sulisartut Partiiat 1.041 Udenfor partierne 396 Ugyldige I alt Stemmeprocent

41,7 % 4,4 % 46,10 % 5,6 % 2,2 % 1.508 19.951 69,6 %

Kommunalbestyrelsesvalget 4. april 1979 Atassut Inuit Ataqatigiit Siumut Sulisartut Partiiat Kandidatforbund Enkelt kandidater Ugyldige I alt Stemmeprocent

5.267 511 6.325 550 2.128 3.981 1.062 19.824 69,9 %

18 medlemmer vælges som kredsmandater ved forholdstalsvalg i landstingskredse. Herudover vælges indtil 3 tillægsmandater.

Pingajoqqat Lars-Emil Johansen (saamerleq) Moses Olsen (qiterleq) Jonathan Motzfeldt (talerperleq)

Folkeafstemning om indførelse af hjemmestyre 17. jan. 1979 Antal Stemmeberettigede Ja Nej Blanke Andre Ugyldige I alt Stemmeprocent

Valg til Europa-parlamentet 9. juni 1979 Jørgen Hertling Atassut Finn Lynge Siumut Blanke Ugyldige I alt Vælgere Stemmeprocent

28.889 12.754 4.705 507 236 18.202 63,0 % 4.080 5.053 143 488 9.764 29.188 33,5 %

Folketingsvalget 23. oktober 1979 Atassut Siumut Sulisartut Partiiat Ugyldige I alt Stemmeprocent Inuit Ataqatigiit opstillede ikke. Antal vælger i alt Folketingsvalget 8. december 1981 Vælger i alt Atassut Siumut Kandidat forbund Ugyldige I alt Stemmeprocent

6.520 6.362 1.618 690 15.190 50,3 % 30.191

32.460 9.182 7.200 2.546 1.020 19.948 61,5 % Asseq: 1979

Folkeafstemning om Grønlands tilhør til EF 23. februar 1982 Antal stemmeberett. 32.396 Ja 11.174 47 % Nej 12.624 53 % Blanke og Ugyldige 470 I alt 24.268 Stemmeprocent 74,9 % Kommunalbestyrelsesvalget i Grønland 12.april 1983 Atassut Inuit Ataqatigiit Siumut Kandidat forbund Enkelt kandidater Ugyldige I alt Stemmeprocent Asseq: 1983

10.061 1.686 9.100 1.324 653 1.580 24.404 74,9 %

Landstingsvalget i Grønland 12. april 1983 Atassut 11.443 46,6 % Inuiat Ataqatigiit 2.612 10,6 % Siumut 10.371 41,3 % Udenfor partierne 111 0,5 % Blanke 239 Andre Ugyldige 428 I alt 25.204 Stemmeprocent 75,1 % Folketingsvalget 10. januar 1984 Atassut Siumut Inuit Ataqatigiit Ugyldige I alt Vælgere i alt Stemmeprocent

9.232 9.091 2.912 762 21.997 34.342 64,1 %

Landstingsvalget i GrĂ¸nland 6. juni 1984 Atassut 9.873 Inuit Ataqatigiit 2.732 Siumut 9.949 Blanke Andre Ugyldige I alt VĂŚlgere Stemmeprocent Valg til EF-Parlamentet 14. juni 1984 Finn Lynge Konrad Steenholdt

43,8 % 12,1 % 44,1 % 208 326 23.088 34.582 66,8 % 7.359 4.236

Asseq: 1984

Landstingsvalget i Grønland 26. maj 1987 Atassut 10.044 Inuit Ataqatigiiit 3.823 Siumut 9.987 Issittup Partiia 1.119 Kandidat forbund 95 Blanke Ugyldige I alt Stemmeprocent Folketingsvalget 8. september 1987 Atassut Inuit Ataqatigiit Siumut Issittup Partiia Ugyldoge I alt Vælgere Stemmeprocent Asseq: 1987

40,1 % 15,3 % 39,8 % 4,4 % 0,4 % 184 512 25.764 69,6 % 6.627 2.001 6.944 474 934 16.980 37.800 44,92 %

Folketingsvalget i Grønland 10. maj 1988 Atassut Siumut Inuit Ataqatigiiit Issittup Partiia Ugyldige I alt Vælgere Stemmeprocent

8.115 8.408 3.615 815 1.204 22.157 38.301 57,8 %

Kommunalbestyrelsesvalget i Grønland 4. april 1989 Atassut 7.056 Inuit Ataqatigiit 3.026 Siumut 9.433 Issittup Partiia 501 Kandidat forbund 1.803 Enkelte Kandidater 565 Ugyldige 1.070 I alt 23.634 Stemmeprocent 63,5%

Folketingsvalget 12. december 1990 Atassut Inuit Ataqatigiit Issittup Partiia Siumut Udenfor partierne Ugyldige I alt Stemmeprocent

Landstingsvalget 5. marts 1991 Akulliit Partiiat 2.374 Atassut 7.536 Inuit ataqatigiit 4.848 Issittup Partiia 706 Siumut 9.336 Kandidat forbund 228 Ugyldige I alt Stemmeprocent Kommunalbestyrelsesvalget 6. april 1993 Akulliit Partiiat Atassut Inuit Ataqatigiit Issittup Partiia Siumut Kandidat forbund Enkelte Kandidater Ugyldige I alt Antal vælgere Stemmeprocent

7.087 3.281 366 8.272 333 741 20.080 50.8 % 9,5 % 30,1 % 19,4 % 2,8 % 37,3 % 0,9 % 887 25.915 67,5 % 2.288 6.393 4.437 236 9.942 1.226 516 963 26.001 36.665 70,92 %

Folketingsvalget 21. september 1994 Akulliit Partiia Atassut Kandidat forbund/ Siumut/IA Ugyldige I alt Vælgere Stemmeprocent

Landstingsvalget 4. marts 1995 Akulliit Partiaa 1.560 Atassut 7.674 Inuit Ataqatigiit 5.180 Issittup Partiia 90 Siumut 9.794 Udenfor partierne 1.193 Ugyldige I alt Vælgere Stemmeprocent Kommunalbestyrelsesvalget 8. april 1997 Akulliit Partiia Atassut IA Issittup Partiia Siumut Kandidat forbund Enkelt kandidat Ugyldige I alt Vælgere Stemmeprocent

1.605 7.501

12.489 765 22.360 38.121 58,7 % 6,1 % 30,1 % 20,3 % 0,4 % 38,4 % 4,7 % 634 26.134 37.556 69,6 % 2.288 6.393 4.437 236 9.942 1.226 516 1.742 26.001 36.665 70,9 %

Folketingsvalget 11. marts 1998 Akulliit Partiia Atassut Inuit Ataqatigiit Siumut Udenfor Partierne Ugyldige I alt Vælgere Stemmeprocent

Landstingsvælget 16. februar 1999 Atassut 7.100 Inuit Ataqatigiit 6.217 Siumut 9.899 Udenfor Partierne 4,939 Ugyldige I alt Vælgere Stemmeprocent Kommunalbestyrelsesvalget april 2001 Atassut Inuit Ataqatgiit Siumut Enkelte kandidater Stemmer i alt Stemmeprocent Folketingsvalget 20. november 2001 Atassut Inuit Ataqatigiit Siumut Kandidat forbund Kandidat forbund Blanke ugyldige I alt Vælgere Stemmeprocent

101 8.569 5.138 8.646 1.339 512 24.305 38.149 63,7 % 25.2 % 22,1 % 35,1 % 17,6 % 335 28,490 37.485 76,0 % 25,4 % 20,3 % 44.1 % 10,2 % 25.692 68,0 % 5.137 7.172 6.029 483 4.434 566 23.821 38.698 61,6 %