1
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Ataatsimoorfitsialak
8
Illersornissamut politikki
10 16
Kalaallit Danmark-imi 2
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
SIUMUT 4
Aallaqqaasiut / Indledning
6
Siumup tunngaviusumik siunertai
7
Siumuts Grundholdninger
8
Ataatsimoorfitsialak
9
Et værdigt fællesskab
10
Illersornissamut politikki Forsvarspolitik
11
Politiit, eqqartuussiviit isertitsiviillu Politi, domstole og anstalter
12
Isertitsivik nutaaq Ny anstalt
13
Ilisimatusarnikkut misissuinerit Forskning
13
Kalaallit Nunaanni silaannaap pissusaa pillugu Ilisimatusarfik Klimaforskningsuniversitet i Grønland
14
Isittumi inuunerput pillugu ilisimasat Knowhow om livet i Arktis
15
Inunnik isumaginninnermi politikki Socialpolitik
16
Kalaallit Danmark-imi
17
Kalaallit i Danmark
18
Danmark-imi ilinniartut
19
Studerende i Danmark
20
Ilagiit Menigheden
21
Immap assinga Søkort
21
Akisussaaffiit Sagsområder
22
Inuussutissalerineq Veterinærområdet
22
Nunarput pillugu paasisitsiniaaneq Oplysning om Grønland
23
Kulturi Kultur
24
Qineqqusaartut Siumuts kandidater:
AALLAQQAASIUT INDLEDNING
Folketingimut 2019 qinersisussanngorpugut 2019 skal vi sætte vores kryds til Folketinget
Kim Kielsen Siulittaasoq
S
S
Akisussaaffiit pisussaaffiillu Nunatta Naalagaaffimmiit tigusassai peqqissaartumik nalilersorne-qarlutillu suliarineqassapput, inuussutissalerinermut tunngasut, imarsiornermi inatsisinut tunngasut, nunat allamiunut tunngasut, politeeqarnermut eqqartuussiveqarnermullu tunngasut, sullivinni avatagiisit pillugit oqartussaaneq, nunanut allanut illersornersumullu tunngatillugu nunatta nammineq isumaqatigiinniartalernissaa ilanngullugu. Tamakku tamarmik pisariaqarput nunatta imminut napatittumik ingerlalernissaa anguniarlugu.
Ansvar og forpligtelser som skal overtages fra staten vil blive nøjsomt vurderet og behandlet, som Veterinær- og Fødevareområdet, søretsforhold, udlændingepolitikken, politiog retsvæsen og forhandlingsretten i udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der er vigtigt for Siumut at overtage førnævnte sagsområder, som et led i vort fortsatte arbejde for at skabe et selvbærende Kalaallit Nunaat.
iumut pisarnermisut Folke-tingimut isertitaqarniarluni sisamanik piukkunnarluinnartunik qineqqusaartitsivoq. Folketingimi sulinermi nunatta nipaa ersarissoq ingerlateqqissavarput, naalakkersuinikkummi Naalagaaffeqatigiiffimmi paaseqatigiissutissavut amerlaqaat.
Naalagaaffeqatigiiffimmi innuttaasugut tamatta inuttut atugarisatsigut assigiinnerusumik periarfissaqarluta atugaqarnissarput anguniarlugu Siumut suleqqissaaq. Taamaammat Nunatta Folketingimi nipaa ersarissoq angorusukkukku Siumup qineqqusaartitaasa arlaat qinerniariuk.
iumut vil på vanlig vis stille 4 kandidater op til Folketingsvalget, selvfølgelig med et formål, at få repræsentant(er) ind. Vi vil føre Kalaallit Nunaats klare stemme videre i Folketinget, vi har nemlig mange politiske emner at arbejde for til fælles forståelse i Rigsfællesskabet.
Siumut vil fortsætte sit arbejde for, at alle borgere i Rigsfælleskabet kan gives samme muligheder og mere lige levevilkår. Derfor, stem på en klar stemme i Folketinget stem på en af Siumuts kandidater.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
3
Siumup tunngaviusumik siunertai Pilersikkumallugit inuiaqatigiit ataqatigiissut, ilatsiinnartuunngitsut, kisiannili eqeersimaartut nappassinnaalluartullu, inuiaqatigiittut akisussaaqataanertik qamuuna misigisimalluarlugu ilumoorfigalugulu innuttaaqataasut. Pilersikkumallugit inuiaqatigiit nunamik tunniussinnaasai akisussaassuseqartumik atorluarlugit avataaniillu pisut pisariaqakkatik iluaqutigalugit imminnut napatissinnaalerlutillu aqussinnaalersimasut. Pilersikkumalugit Nunatsinni inuiaqatigiit kikkunnut tamanut pitsaasumik atugassaqartitsisut naligiimmillu periarfissaqartitsisut. Pilersikkumallugit Nunatsinni inuiaqatigiit naligiissitaaffiusut apeqqutaatinnagit sumi inunngorsimaneq, arnaaneq angutaanerluunniit kiisalu sumilluunniit upperisaqarneq. Nunatsinni avatangiisit isumalluutillu uumassusillit nungutsaaliuinikkut paarilluarneqarnissaat. Nunatsinni inuiaqatigiit akisussaassusermik, eqeersimaarnermik peqqikkusussutsimillu pingaartitsillutik kiffaanngissuseqarlutillu ineriartornissaminnut pitsaasumik periarfissaqarnissaat. Pilersikkumallugit Nunatsinni inuiaqatigiit nunarsuarmioqataasutut unammillersinnaasumik ilinniartitseriaaseqartut. Pilersikkumallugit Nunatsinni inuiaqatigiit aningaasaqarnikkut politikikkullu nammineersut. Kalaallit Nunaata aqunneqarnerani ammasumik inuillu oqartussaaqataanerat pingaartillugu ingerlatsineq nukittorsassallugu. Kalaallit Nunaanni Inuit pisinnaatitaaffii nunarsuarmioqatigiinnut tamanut atuuttut illersussallugit.
4
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Siumuts Grundholdninger At skabe et homogent, aktivt og livskraftigt samfund, hvis borgere er deres ansvarlighed som ét samfund bevidst. At skabe vores samfund, som gennem ansvarsfuld udnyttelse af Vort Lands egne ressourcer, samt gennem nødvendige tilførsler udefra formår, at stå på egne ben og klare og styre sig selv. At skabe Vort velfærdssamfund ud fra lige vilkår og lige muligheder for alle. At skabe Vort samfund igennem ligestilling uanset fødested, køn eller religion. At man ud fra bæredygtigheds principper bevarer miljøet og de levende ressourcer i Vort Land. At give borgere i Vort samfund de bedste muligheder for, at udvikle sig med ansvarlighed, sundhed og frihed som de bærende værdier. At skabe Vort samfund ud fra et uddannelsessystem, der internationalt set er konkurrencedygtigt. At skabe et økonomisk og politisk selvstændigt samfund. At styrke en åben og demokratisk ledelse i Vort Land. At værne om menneskerettighederne i Vort Land.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
5
Ataatsimoorfitsialak
Nunarput naalagaaffinngornissaminut ingerlarsorpoq. Qularutissaanngitsumik aalajaatsumillu anguniakkamut ingerlavugut. Anguniagaq aanngasissumi takusinnaagaluarlutigu, siunitsinni suli pissaganarluinnartumik ingerlavissaqarpugut. Maannakkut Naalagaaffeqatigiinneq qallunaat Naalagaaffiattut taaneqarsinnaaneruvoq, nunat pingasut ataatsimoorlutik naalagaaffianninngaanniik. Naalagaaffeqatigiinnerup inatsisitigut sinaakkutai ineriartor-nermut malinnaasimanngillat inatsisitigut tunngaviusup 1953-imi atuutsinneqalerneraniilli. Taamaammat Siumup siuttuuffigaa Kalaallit Nunaata tunngaviusumik inatsisissaata pimoorullugu suliarineqalernera, kalaallit namminneq suliaralugu ilusilersugaat. Nunarput naalagaaffinngornissamut ingerlalertupallakkaluartoq ikinngutinik qanimullu suleqatinik pisariaqartitsisuassaagut. 2009-mi Namminersornerunermut inatsik akuerineqarpoq. Nunatsinnut angusaq pingaaruteqarpoq, inuiattut nammineq aaliangersinnaaleratsigu qaqagu nunarput naalagaaffinngussanersoq. Maanna ukiut 10-t qaangiutiinnartut malugaarput Namminersornermut inatsik aammalu Tunngaviusumik inatsik killilersuisut, malitsingaalu pisariaqanngitsunik Kalaallit Nunaat, Savalimmiut Danmark-illu akunnerminni aaqqiagiinngissuteqartarnerat. Aaqqiagiinnginnerit nukiginnarnerpaat tassaallutik nunanut allannut sillimaniarnermullu politikki. Suliani arlaqartuni Danmarki Kalaallit Nunaat sinnerlugu nunanut allanut politikkimik ingerlatsivoq, uanili politikkimi ingerlanneqartumi ilisimatinneqartarnerput amerlasuutigut annikitsuinnaavoq pisarpoq. Namminersorneq pillugu inatsit, nunat tamalaat akornanni nersualaarneqarpoq naalagaaffinngornissamut periarfissimmatigut, maannakkullu piffissanngorsoraarput nunatta alloriaqqinnissaa. Taamaammat Siumup sulissutiginiarpaa: • Nunanut allanut politikki pillugu isumaqatigiissut nutaaq • Nunanut allanut aammalu illersornissamut ministeriaqarfiit allagaateqarfiannut tamakkiisumik takunnissinnaaneq
6
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
• • • • •
Nunat tamalaat akornanni suliassaqarfinni nammineq sinniisoqarnissaq, soorlu Nunat avannarliit siunnersuisooqatigiinni Naalagaaffeqatigiinnerup sinniisui nunatsinniit piumaffigineqarnikkut, inuussutissarsiornikkut nittarsaassinerit suliarisassavaat Naalagaaffeqatigiiffiup iluani oqaatsit Folketinngimi oqallinnermi naligiinnissaat Kalaallit Nunaat ataatsimiinnermi peqataatinnagu Ministeriaqarfiup Kalaallit Nunaat pillugu nunanut allanut oqaaseqartarnera unissasoq. Danmark-ip USA-p, Kalaallit Nunaatalu akornanni pissut-sit pillugit tamakkiisumik peqataatinneqarneq. Kalaallit Nunat ataatsimiinnerni peqataatinnagu Danmark-ip USA-llu Kalaallit Nunaat eqqartussanngilaat aaliagiiffigaluguluunniit.
Oqaluttuarisaaneq pillugu qulaajaaneq Nunasiaataasimanitta malittaanik pisimasut assigiinngitsut nunaqqaterpassuatsinnut ikinik kinguneqarput, tamannalu nunasiaataasimasunut takornartaanngilaq. Qallunaat naalagaaffiat kalaallinut kangunarsagaassutaasarsimasut pillugit utoqqatsersinnaasariaqarpoq. Naalagaaffinngornissamut alloriarnissatsinnut, kiisalu Kalaallit Nunaata Danmark-illu akunnerminni angusaqarfiunerusumik attaveqaqatigiinnerannik angusaqartoqassappat, qulaajaaneq aammalu qallunaat naalagaaffiata qanga kanngunartumik pinnissimanerminut nunatsinnut utoqqatsernissaa pingaaruteqarpoq. Suli ulloq manna tikillugu amerlasuunit kanngunartuliorfigitissimanerit mamiasuutigineqarput, tamakkulu misigisat taartut matuniassagutsigit unneqqarissumik ammasumillu eqqartortariaqarpagut. Taamaammat Siumup sulissutiginarpaa: • Suliat ataatsikkut ingerlanneqarnissaat, meeqqallu misilittaavigineqarlutik Danmark-imut nassiunneqartut utoqqatserfigineqarnissaat • Arlaannaanulluunniit attuumassuteqanngitsumik misissuineq, pisortatigoortumillu nunatsinni innuttaasunut utoqqatsertoqarnissaa
Et værdigt fællesskab
Vort Lands kurs mod selvstændighed ligger fast. Stabilt og sikkert bevæger vi os fremad mod målet. Selvom vi kan skimte målet i det fjerne, er der stadig en meget spændende rejse foran os. Det nuværende Rigsfællesskab er mere et dansk rige end et fællesskab bestående af tre riger. De juridiske rammer for Rigsfællesskabet er ikke fulgt med udviklingen siden den danske Grundlov blev indført i 1953. Derfor har Siumut også førertrøjen på i forbindelse med forberedelsen af dannelsen af en Kalaallit Nunaats grundlov, en lov som Kalaallit selv står for og som de selv udformer. Selvom Vort Land hastigt bevæger sig mod selvstændighed, vil vi nu og i fremtiden have brug for gode venner og tætte samarbejdspartnere. I 2009 blev Selvstyreloven vedtaget. Loven er en milepæl for vores land, fordi den slår fast, at vi som folk selv bestemmer, hvornår vi ønsker at være selvstændige. Allerede her 10 år senere har vi mærket, hvordan Selvstyreloven sammen med bestemte tolkninger af Grundloven fører til nogle begrænsninger, som skaber unødvendige konflikter mellem Grønland, Færøerne og Danmark. De mest presserende problemer relaterer sig til udenrigs- og forsvarspolitikken. Her fører Danmark udenrigspolitik på vegne af Grønland i en række sager, men vores indsigt i den førte politik er ofte meget lille. Selvstyreloven er blevet hyldet internationalt for at give os retten til selvstændighed, men dens mangler har vist, at det er på tide at tager næste skridt.
•
Fuld gennemsigtighed i forholdet mellem Danmark, USA og Grønland. Grønlandske skal ikke diskuteres eller besluttes mellem Danmark og USA, uden at Grønland er deltager i møderne
Opgør med historien Forskellige begivenheder som følge af den danske kolonisering af vores land medførte ar på en række af vores borgeres sjæle. Det er langt fra enestående for kolonilande. Den danske stat bør kunne undskylde for de krænkelser grønlændere blev udsat for. Et afgørende skridt i vores bevægelse mod selvstændighed og et mere konstruktivt forhold mellem Grønland og Danmark er, at få kortlagt og undskyldt for de krænkelser, som den danske stat har begået mod vores land i fortiden. Krænkelser som den dag i dag gør ondt på mange af os og som bør behandles åbent og ærligt, så vi kan lukke et mørkt kapitel i vores fælles fortid. Derfor vil Siumut arbejde for: • En undskyldning til Eksperiment-børnene, der blev sendt til Danmark • En uvildig kortlægning af samt en officiel undskyldning for øvrige krænkelser den danske stat har begået mod grønlandske borgere
Derfor vil Siumut arbejde for: • Ny aftale om udenrigspolitisk handlefrihed • Fuld adgang til udenrigsministeriets og forsvarsministeriets arkiver angående grønlandske anliggende • Mulighed for selvstændig repræsentation i internationale organer så som Nordisk Råd • Rigsfællesskabets ambassader skal efter grønlandsk anmodning varetage grønlandske erhvervsfremstød • Ligestilling af Rigsfællesskabets sprog under debatter i Folketingssalen • Stop for udtalelser om Grønland fra det danske udenrigsministerium baseret på møder, hvor Grønland ikke har været med
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
7
Illersornissamut politikki
Forsvarspolitik
Qallunaat illersornissamut sakkutuuisa Kalaallit Nunaanni suliassai tassaaginnanngillat allaminngaanniik saassutserartarsinnaanermut sillimaniarneq. Illersornissamut sakkutuut ilaatigut aamma suliassaraat annaassiniarneq ujaasinerlu, aalisartunik nakkutilliineq, imartatsinnik nakkutilliineq, allamiullu umiarsuai imartatsinniitsut nakkutigineri. Namminersornermik inatsik naapertorlugu nunarput naalagaaffinngortinnagu susassaqarfik Kalaallit Nunaannut nuussinnaanngilaq. Taamaammat Siumup piumasaraa Danmark-i akisussaaffimmik tigusissasoq, naammaginartumillu illersornissamut suliassaqarfik kivillugu. Ajoraluartumik tamanna ullumikkut piviusuunngilaq, innuttaasut takornarissallu nunatta ilarujussuani ajornartorsiulissagaluarunik qulimiguulimmik annaanniarneqarsinnaanatik. Taamatuttaaq Danmark-ip akisussaaffigaa, qallunaat amerikarmiullu sakkutooqarfikuini susassaqarfikuinilu qimaannakkat piiarnissaat, pinngortitarput piniakkagullu migutsitaannginniassammata.
Det danske forsvars opgaver i Grønland er langt mere end blot det fysiske forsvar mod fremmede magter. Det danske forsvar har f.eks. også ansvaret for redningseftersøgninger, fiskeriinspektion og kontrol med fremmede skibe i grønlandske farvande. Det er et område, som Grønland ifølge Selvstyreloven ikke kan hjemtage, før vi bliver fuldt selvstændige. Derfor insisterer Siumut på, at Danmark lever op til sit ansvar og leverer en acceptabel indsats på forsvarsområdet. Det er desværre ikke tilfældet i dag, hvor borgere og turister i store dele af vores land står uden helikopterredningstjeneste, hvis de kommer i nød. På samme måde er det den danske stats ansvar, at der ryddes op efter både det danske og det amerikanske forsvars efterladte baser og installationer, så vores natur og vores fangstdyr ikke forurenes.
Taamaammat Siumup sulissutiginiarpaa: • Qulimiguulimmik sillimaniarnerup inoqarfiit tamaasa nakkutigilissagai • Sillimaniarneq piareersimasoq annertuumik ajutoornernut, soorlu timmisartoq angisooq imaluunniit umiarsuaq takornarianik ilaassisoq ajutuussangaluarpat. • Folketing-ip Inatsisartullu suleqatingiinnerisigut suliniutit imaani ajutoornernik pinaversaartitsisussat • Amerikarmiut sakkutooqarfikuini iluarsaassinerit annertusissapput • Pisiniarneq siammarterinerlu nammineq kajummissutsimik sillimaniarnermi atugassat sumiissusersiutit GPS-it elektroniskiusut attaveqaataasinnaasut • Killeqarfinnik aalisarnermillu nakkutilliinerit annertusarnissaat • Takornariat tissiataartullu angallataannik nakkutilliinerup imartatsinni annertusarnissaa
8
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Derfor vil Siumut arbejde for: • Helikopter SAR-beredskab, der dækker alle beboede dele af Grønland • SAR-beredskabet forberedes til at håndtere store ulykker såsom større flystyrt eller forlis af krydstogtsskibe • Initiativer til forebyggelse af ulykker til søs i samarbejde mellem Folketinget og Inatsisartut • Oprydning af tidligere amerikanske militærinstallationer øges • Indkøb og udrulning af elektronisk frivilligt beredskabssystem i form af GPS-trackere med kommuniktionsenheder • Øge grænse og fiskerikontrolkapacitet • Øge kontrollen med turistfartøjer, sejleskibe der opererer i grønlandske farvande
Politiit, eqqartuussiviit isertitsiviillu Nunatta inatsisai maleruaqqusaalu malinneqassapput. Eqqartuussisut, politiit, isertitsivinni sulisut, kommunefogit ullut tamaasa annertuumik pingaarutilimmillu suliaqartarput, tamatta eqqissilluta sinissinnaanissarput anguniarlugu. Ajoraluartumillu politiit kommunefodillu piffinni amerlasuuni pitsaasumik sulianik naammassinninnissamut atortut pisariallit amigaatigaat, soorluttaaq piffinni amerlasuuni sulinermi atungassarititat pitsaanngitsut. Taamaattoqarnerata isumannaallisaanerput inatsisitigullu innarlitsaalisaaneq ajoquserpaa, tamannlu inuiaqatigiinnut annertuumik kiffartuussisunut naapertuutinngilaq. Nunatsinni inunnut ulorianaatilimmik pinerluttarnerup annertunersaa inunnit amerlanngitsuniik aallaaveqarpoq. Pineqaatissinneqareernikorpassuit, aammaarlutik pineqaatissinneqaqattaartarput. Pissut pitsaanngitsumik uteqattaartoq unitsittariaqarpoq, innuttaaqatigut aqqummut pitsaasumut ingerlateqqinniarlugit. Taamaammat pingaaruteqarpoq eqqartuussiveqarfinni neqeroortunik assigiingitsunik pilersitsinissaq, isertitsivinniitsut inuunermi ingerlariaqqinnissaannik ikiorniarlugit. Peqatigalugu pingaaruteqarpoq sulisut isertitsivinniittullu avatigiisii, taakkununngalu tarnikkut atungassarititaasut pitsaasuunissaat. Isertitsisarfimmi atungassarititat pitsaappata, sulisut akornanni kiisalu sulisut isertitsivinniittullu akornerminni aaqqiagiinngissinnaasarneri annikillisinneqassapput. Atungassarititat pitsaasut aamma qulakkeertarpaat ilisimasat misilittakkallu aalaakkaanerusut. Taamaammat Siumup sulissutiginiarpaa: • Ikiaroornartunik nakkutilliineq umiarsuit tikinneranni nunanit allaniit/Danmark-imiit aallarnerannilu nunanut allanut/Danmark-imut • Kilisaatini ikiaroornartunik nakkutilliinerup annertusinissaa • Politiit atortuisa illuisalu nutarternissaat • Politiit attaveqarnermut atortui sillimaniarnermut atortunut nutaanut elektroniskiusunut ilanngunneqassasut • Politiinut akissarsiat assigiit, sumi najugaqarneq apeqqutaatinnagu • Kommunefoginut ilinniaqqinnissamik periarfissaq • Kommunefoginut tigummigallagaqartitsiviit tamakkiisumik atuutsilerneqassapput - assersuutigalugu qatserisarfiit imaluunnit oqaluffiit • Suliassat amerlivallaarneri pinaversaarnissaat - ataavartumik suliassat amerlassusaannik ilisimatitsisarneq • Nuna tamakkerlugu illersuisoq suliassanut atungassanik aningaasanik amerlanernik atungassaqalissaaq • Kamaap suliarinissaanut ilinniartinneqarneq, tarnip nakorsaanik oqaloqateqarsinnaaneq, isertitsivinniittullu allatut coach-erneqarnissaat • Isertitsiviit ullutsinnut tulluukkunnaarsimasut nutarternissaat • Isertitsivinni sulisut akissarsiaasa annertusinissaat • Isertitsivinnut sulisunut ilinniartitaaneq ilinniaqqinnerlu pitsaaneq
Politi, domstole og anstalter
Vores lands love og regler skal overholdes. Dommere, betjente på gaden og i anstalter samt kommunefogeder udfører dagligt et stort og vigtigt arbejde, så alle vi andre kan sove trygt om natten. Desværre mangler politi og kommunefogeder mange steder de nødvendige redskaber til at udføre et ordentligt arbejde, ligesom at mange steder ikke har ordentlige arbejdsvilkår. Det svækker både vores sikkerhed og vores retssikkerhed, og det er ikke retfærdigt overfor de mennesker, der laver så stor en indsats for vores samfund. I Vort Land foregår størstedelen af den personfarlige kriminalitet blandt en lille gruppe mennesker. Rigtigt mange af de straffede, ender med at få flere domme. Den negative spiral skal stoppes, så vi kan få vores medborgere på ret spor igen. Derfor er det vigtigt, at der fra retsvæsenets side etableres forskellige tilbud, der skal hjælpe de indsatte videre i livet. Samtidigt er det vigtigt, at de fysiske og psykiske rammer for både ansatte og indsatte er i orden. Hvis forholdene i anstalterne er gode, er det med til at reducere konflikter niveauet både mellem ansatte og anstaltbetjente samt indsatte imellem. Gode arbejdsvilkår er også med til at fastholde viden og erfaring hos de ansatte i anstalterne. Derfor vil Siumut arbejde for: • Narkotikakontrol ved havneanløb til og fra udlandet / Danmark • Øget narkotikakontrol af fiskerifartøjer • Modernisering af politiets materiel og bygningsmasse • Politiets kommunikationssystem integreres i nyt elektronisk beredskabssystem • Ligestillede lønforhold for politiets ansatte, uanset bosted • Mulighed for videreuddannelse for kommunefogeder • Tilbageholdningssteder for kommunefogeder - fx brandstationer eller kirker implementeres fuldt ud • Undgå sagspukler – løbende orientering om antallet af sager • Landsforsvareren tilføres ekstra midler til varetagelse af embedet • Undervisning i vredeshåndtering, psykologsamtaler og anden coaching til indsatte i anstalterne • Renovering af utidssvarende anstalter • Lønløft til anstaltbetjente • Bedre uddannelse samt efteruddannelse for anstaltbetjente FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
9
Isertitsivik nutaaq Nuummi isertitsivik nutaaq nunatsinni siumut annertuumik alloriartitsissaaq. Siunissami tarnikkut napparsimasut nunatsinniik aallartittariaarussavagut, nunatsinnilu katsorsarneqarsinnaalissapput, inuiaqatigiinnullu akulerutsinneqaqqillutik. Isertitsivissarli nutaaq aamma apeqqutinik nalorninartunik pilersitsivoq, isertitsivimmiittunut inuiaqatigiinnullu atungassat ajorseriarnerannik imaluunniit katsorsaanerit ajorseriarnerannik kinguneqartitsinaversaarnissamut tunngasunik. Assersuutigalugu pingaaruteqarpoq isertitsivittaaq ammarpat peqqinnissaqarfik psykiatrilu annertuallaamik qaavatigut suliakkersunnginnissaat.
Taamaammat Siumup sulissutiginiarpaa: • • • • •
•
Psykiatrimut peqqinnissaqarfimmullu aningaasartuutit annertusineratigut taarsiivigitineqarnissaat Isertitsivimmiittunut sammisassat, sannaviit ilinniartitaanerillu Isertitsivimmiittut katsorsarnissaannut atungasssat naammatsut Isertitat Herstedvester-imiiginnartut Nuummi isertitsivittaarneq pillugu atungassaasa ajornerulinnginnissaat Ataavartumik nalilersuineq: Siunissami Nuummi paarnaarussivimmut isertitat amerlanerulissappat, aammalu isertitat sukkanerusumik aneqqittarpat paarnaarussiviup Kalaallit Nunaaniinnera peqqutaalluni? Isertitsivimmi sulisunut naligiimmik pineqarneq kiisalu akissarsiat atungassallu pitsaasut
Ny anstalt Den nye anstalt i Nuuk er et stort skridt fremad for vores land. I fremtiden bliver vores retspsykiatriske patienter ikke længere sendt ud af landet, men i stedet kan de behandles herhjemme, indtil de er raske og kan blive en del af samfundet igen. Den nye anstalt skaber dog også en række spørgsmål og usikkerheder, som ikke må føre til dårligere forhold eller dårligere behandlinger for de indsatte og for det øvrige samfund. Det er f.eks. vigtigt at sundhedsvæsen og psykiatrien ikke kommer til at blive sat under yderligere pres, når anstalten åbner. Derfor vil Siumut arbejde for: • Psykiatri og sundhedsvæsenet skal kompenseres for øgede udgifter • At sikre aktiviteter, værksteder og uddannelse for indsatte • Ordentlige ressourcer til behandling af de indsatte • De tilbageværende indsatte i Herstedvester skal ikke have dårligere vilkår pga. fængslet i Nuuk • Løbende evaluering: Bliver der i fremtiden sendt flere indsatte til fængslet i Nuuk, og bliver de indsatte hurtigere udsluset pga. fængslets placering i Grønland? • Ligebehandling og ordentlige løn og arbejdsvilkår for anstaltsbetjente.
10
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Ilisimatusarnikkut misissuinerit Nunatta assigiinngitsorpassuarnik aallavilimmik soqutigineqarnini iluarisimaarpaa. Pingaaruteqarporlu ineriartorneq taanna tapersersussagipput. Sulissutigisariaqarparput nunatsinni ilisimatuutut misissuinerit amerlanerit nunami maani angerlarsimaffeqalernissaat. Ajoraluartumimmi ullumikkut imaappoq misissuinerit inerneri ilisimatusarnikkut saqqummertitsivinni saqqummersinneqartarmata, uagutsinnut pissarsiariniarneri akisoorujussuarmik. Taamaasilluni ilisimatoortagut ilinniartugullu akileeqqaarlutik, nunarput pillugu ilisimatuutut misissuinerit takusinnaallugit, taamaasiornissamullu akissaatigut apeqqutaajuaannarput. Taamaammat Siumup sulissutiginiarpaa: • Ilisimatuutut misissuinerit amerlanerit nunatsinnukarnissaannik pilerisaarnissaat • Kalaallit Nunaanni missisuinerit ingerlanneqartut inernerniliussaat akileeqqaarani nunatsinni takunnissinnaalernissaq
Forskning Vores land nyder stor fokus fra mange forskellige vinkler. Det er vigtigt, at vi bidrager til den udvikling. I fremtiden bør vi arbejde for, at vores land bliver hjemsted for endnu flere forskningsaktiviteter. Desværre er det i dag sådan, at resultaterne af forskningen skal udgives i videnskabelige tidsskrifter, der er meget dyre at få adgang til. Dermed bliver vores forskere og vores studerende tvunget til at betale for adgang til viden om vores eget land, hvis vi overhovedet har midlerne til det. Derfor vil Siumut arbejde for: • At tiltrække flere forskningsaktiviteter til Grønland • At sikre fri grønlandsk adgang til grønlandske forskningsresultater
Kalaallit Nunaanni silaannaap pissusaa pillugu Ilisimatusarfik Kalaallit Nunatsinni avatangiisinut, pinngortitalerinermut silaannaallu pissusaanut ilisimatusarnikkut tigussaasumik nalilimmillu oqartussaaqataassagutta, taava Kalaallit Nunaat aamma atortorissaarutitigut tunniussaqartariaqarpoq. Silaannaap pissusaata allanngoriartupiloornera ilutigalugu Nunarput tupinnaannartumik malunnaateqarluartumik qitiullunilu ukiuni makkunani soqutigineqarluinnaleruttorpoq. Ilisimatoorpassuit tamassa Nunatsinnut uteqattaaginnavipput, silaannaap pissusiata allanngoriartupiloornerata kingunerisai Nunatsinni ersarinnerpaamik takussutissaqarluarmata. Tamatumani Ilulissat aamma Kangerlussuaq piukkunarluinnarput Ilisimatusarfimmik taamaattumik pilersitsivigissallugit. Tamanna pillugu Siumup sulissutiginiarpaa: Kalaallit Nunatsinni silaannaap pissusaa pillugu Ilisimatusarfimmik pilersitsinissaq.
Klimaforskningsuniversitet i Grønland Skal Grønland have aktiv medindflydelse på forskning af miljø, natur og klima, må Grønland også stille faciliteterne til rådighed. Grønland er en skueplads for omverdenens interesse for klimaændringernes omfang. Mange forskere fra hele verden valfarter til Grønland i dag, for at se på konsekvenserne af klimaændringernes virkninger. Ilulissat og Kangerlussuaq er oplagte steder for etablering af et sådant universitet. Derfor vil Siumut arbejde for: Etablering af et nyt klimaforskningsuniversitet i Grønland
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
11
Isittumi inuunerput pillugu ilisimasat
Knowhow om livet i Arktis
Kalaallit Nunaat Nunarujussuuvoq nunallu allat soorlu Canada, Alaska aamma Siberia assigalugit inukitsuaraavoq. Maani Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinni ajornartorsiutivut assingulluarput Australiamut aamma New Zealandimut, tamattami nunap inoqqaavisut inissisimanitsinni inuuniarnikkut atugassarititaasut unamminarluinnartumik atugarivagut soorlu nappaassuit eqqarsaatigalugit, imigassamik atornerluinikkut, imminortartut eqqarsaatigalugit nunarsuarmi amerlanerpaagatta aammalu inunnik isumaginninnikkut annertuumik ajornartorsiortoqarluta. Taamaattumik inunnik isumaginninnikkut peqqissarnikkullu iliuusissanik, misilittakkanik ilisimasanillu isummersoqatigiinnissaq pisariaqarpoq. Avatangiisitigut pinngortitalerinikkullu inuup eqqarsartaasiata sunniutigisartagai eqqarsaatigalugit suli ilisimasat annikkiput, tamannalu pissutigerpiarlugu atornerluinikkut naalliuutit suli annertunerusumik ilisimatusarfiginissaat pisariaqarpoq, imaassinnaavorlu suli annertusisamik ilisimatusarnikkut aaqqissuinikkut aammalumi ilisimatusarnikkut tunngaveqarluni misilittakkanik ilisimasanillu paarlaassuinikkut inerisaasoqarsinnaasoq.
Grønland udgør arealmæssigt et kæmpe landområde og er et tyndt befolket område i lighed med Canada, Alaska og Sibirien. De samfundsmæssige problemer som vi har her i Grønland ses også i lande som Australien og New Zealand, hvor de hårde livsbetingelser iblandt den oprindelige befolkning består i store sygdomstendenser, alkoholmisbrug, verdens højeste selvmordsrate herhjemme og udbredt social nød. Udveksling af erfaringer og viden inden for den sociale indsats og sundhed er derfor nødvendigt. Forskning indenfor miljøets og naturens indvirkning på menneskets sind er et hidtil ukendt område, hvor misbrug og lidelser måske kan forsøges nedsat gennem en intensiveret forskning og en organiseret og forskningsbaseret udveksling af erfaringer og viden.
Kiisalu minnerunngitsumillu nunaqarfinni isorliunerusunilu nalunaarasuartaatikkut atassuteqarneq atorlugu nakorsartinneq immikkut ittumik tupinnartumillu assersuutaasoq qanoq teknologip atorluarneratigut Nunatsinni inoqarfinnut avinngarusimasunut inerisaalluarsinnaasugut.
12
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Endelig er anvendelsen af telemedicin i afsides bygdeog yderdistrikter et enestående eksempel på den specialiserede teknologis anvendelse indenfor det medicinske felt i Grønland.
Inunnik isumaginninnermi politikki
Socialpolitik
Satspulje-a 2019-imiit atorunnaarsinneqassaaq, atugarliortunulli immikkut ikiorsiinissamik pisariaqartitsineq tammakanngilaq. Ukiuni arlaqartuni satspulje aqqutigalu kalaallinut Danmark-imi atungarliortunut suliniutit ingerlalluarnikuupput. Suliniutit angusaqarfiulluartut satspulje-kkut aningaasalersukkat ingerlaannarnissaat pisariaqarput. Taamatuttaaq pisariaqarpoq suliniuutinut nutaanut atungarliortunut atungassat aningaasaliinissaq.
Satspuljen bliver afskaffet fra 2019, men behovet for en særlig indsats for socialt udsatte er ikke forsvundet. Gennem årene har vi haft succes med gennem satspuljen at få sat initiativer i gang for socialt udsatte grønlændere i Danmark. Der er brug for at fortsætte de effektive initiativer, som før har været finansieret gennem satspuljen. På samme måde er der brug for at afsætte midler til andre nye initiativer for de socialt udsatte.
Taamaammat Siumup sulissutiginiarpaa: • Peer-to-peer periuseq nalilersornissaa • Akulerutsitsinissamut aningaasiliinerit sivittorneqarnissaat (assersuutigtalugu atuarunnaaginnartarnerit) • Kommunit annerit akornanni ataqatigiissaakkamik suliniuteqarneq • Ornittakkat immikkoortitaartunut aningaasaliineq (inuusuttut, utoqqaat, imigassamik ikiaroornartumillu atornerluisut)
Derfor vil Siumut arbejde for: • Evaluering af peer-to-peer modellen • Forlængelse af inklusionsmidlerne (fx til frafald af studerende) • Koordineret indsats mellem de største kommuner • Midler til segmenterede væresteder (unge, ældre, misbrugere)
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
13
KALAALLIT DANMARK-IMI Qanga nunarput matoqqasuuvoq nunarsuarmioqatitsinnullu ammanani. Ullumikkut nunaput ammavoq nunarsuarmioqatigiinnullu akuulluni. Ullumitsinni kalaallit angalapput najungaqarlutillu nunarsuup immikkoortortai tamakkerlugit. Nunamulli allamut nunasineq unamminartunik nassataaqartarpoq. Akulerutsitsineq pisariaqarluinnartoq qujanartumik nunat amerlanerpaartaasa pikkoriffigaat. Innuttaasugut Danmark-imi najugaqalissallutik aaliangeraagamik, ajoraluartumik isumap akerlinga nalaattarpaat. Qallunaatummi innuttaassuseqarput, naak qallunaajoqqissaanngikkaluarlutik. Qallunaatut innuttaassuseqarneq peqqutaalluni tapersersorneqarnissaq pinngitsoorneqakkajuppoq, akulerutsittinissamut neqeroorutit nuna allamiunut saaffiginnitsuummata. Taamaasilluni Danmark-imut inissilluarnissaq pisariaqanngitsumik ajornakusoorsinnaasarpoq. Amerlanerpaat nunaqqatigut Danmark-imiitsut ingerlalluartuupput, nammineq initaarlutik, suliffeqarlutik, ilinniaqqillutik, amerlanngitsulli ajornartorsiorlutik. Taakkununnga qulakkeerneqassaaq naapertuuttumik ikiorsiinissat inuunerup ataqqinartumik ingerlannissaanut. Pisariaqartitsinerit assigiinngiiaarput. Assersuutigalugu imaasinnaavoq ingerlalluartut kalaallit qallunaatut oqaasillit, qallunaatulli allattariarsornermi pitsanngorsagassallit, suliffeqarfimmiik pilerinartutut nalilerneqarnissinnaanissamut toqqammavissanik pisariaqartitsisut. Imaassinnaavorluunnut atungarliortoq, qallunaat inatsisaannik paasisaqarnissamik pisariaqartitsisoq. Kikkut tamarmik soqutigisaanniippoq kalaallinut qallunaat pisortai ataqatigiinnerusumik akulerutsitsinissamik periuseqalernissaat. Taamaasilluni innuttaaqatitta inuuneq kissaatertik pinissaanut periarfissaat pitsaanerpaaffianiissammata. Nukittuffitik atorluarniassammatikkit, inuiaqatigiinnullu akuuffigisaminnut tapertaallutik. Taassuma saniatigut utoqqaat ilaat assigiinngitsunik peqquteqarlutik, inuunerminni kingusissukkut Danmark-imut nuuttarput. Imaassinnaavoq peqqissuseq peqqutaalluni allatut ajornartoq, imaluunnit meeqqatik ernuttatillu qanillerusullugit.
14
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Utoqqartagut kingusiinnaa paarineqartariaqalerlutik utoqqaligaagamik amerlasuut kiserliorneq misigisarpaat, taannalu misigissuseq annertusiinnartarpoq kulturimi takornartarmiikkaanni. Innuttaasut taakku pitsaaqutilimmik ataatsimut inissinneqarsinnaapput, allat namminertut atugaqartut peqatigalugit, taamaasillutik naapertuuttumik utoqqalillutik. Taamaammat Siumup sulissutiginiarpaa: •
Innuttaasumiik innuttaasumut suliaqarnerup nalilersornera
•
Akulerutsinnissamut aningaasiliinerit sivitsornissaat, assersuutigalugu atuarunnaaginnartarnerit annikillisinnissaanut
•
Kommuunit annerit akornanni qanoq iliuutsit ataqatigiissaarnissaat
•
Aningaasaliinissaq ornittakkat agguarnissaannut, taamaasilluni inuusuttut, utoqqaat, imigassamillu ikiaroornartumillu atornerluisut immikkut ornittagaqarniassammata
•
Misiliineq aallartissasoq, kalaallit utoqqaat utoqqaat illuinut aaliangersimasunut kommuunini inissinneqartassasut
KALAALLIT I DANMARK Engang var vores land lukket og isoleret fra omverdenen. I dag er vi trådt ind som en naturlig og åben del af verden. I dag rejser og lever grønlændere i alle dele af verden, men når man bosætter sig i udlandet følger der nogle udfordringer med. Den nødvendige integration er de fleste lande heldigvis gode til at hjælpe med. Når vores borgere vælger at bosætte sig i Danmark er det desværre lidt anderledes. For på den ene side er de danske statsborgere, men på den anden side er de samtidigt ofte meget lidt danske. Dermed risikerer vores borgere ikke at få den nødvendige støtte, fordi integrationstilbuddene retter sig mod udenlandske statsborgere. Dermed kan etableringen i Danmark bliver unødvendigt svær. Mens langt størstedelen af vores borgere i Danmark trives, og selv finder bolig, job og uddannelse, er der også et lille mindretal, der har det svært. De skal sikres den rette hjælp til at få et værdigt liv.
Derfor vil Siumut arbejde for: •
Evaluering af den nuværende borger til borger indsats
•
Forlængelse af inklusionsmidlerne til f.eks. at mindske frafald af studerende
•
Etablere en koordineret indsats mellem de største kommuner
•
Midler til gruppeinddelte væresteder, så unge, ældre og misbrugere har hvert deres sted
•
Etablere forsøg med at samle ældre med grønlandsk baggrund på specifikke plejehjem i de enkelte kommuner
Og der er mange grader af behov. Det kan f.eks. være velfungerende dansktalende grønlændere, der mangler af få finpudset det skriftlige danske, før de er attraktive for en virksomhed. Eller det kan være en socialt udsat, der har brug for hjælp til at forstå den danske lovgivning. Det er i alles interesse, at de danske myndigheder får en mere sammenhængende integrationsindsats af grønlændere i Danmark. Så vores borgere får de bedste muligheder for at leve det liv, de ønsker. Så de får brugt deres styrke og bidrager til det samfund, de vælger at leve i. Derudover er der en gruppe af ældre borgere, som af forskellige grunde flytter til Danmark sent i livet. Det kan være fordi helbredsårsager gør det nødvendigt, eller det kan skyldes ønsket om at være tættere på børn og børnebørn. Når vores ældre sidenhen når en plejekrævende alder, oplever mange en ensomhed, der bliver større af at være i en fremmed kultur. De borgere vil med fordel kunne samles på plejehjem med andre i samme situation og på den måde få en værdig alderdom.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
15
DANMARK-IMI ILINNIARTUT
Ilinniarsimassutsip annertusarnissaa siunissami naalagaaffinngornissatsinnut aaliagiisuuvoq. Ilisimatusarfik inerisarnikuugaluarlutigu, assersuutigalugulu qanittumi inatsisilerituutut ilinniarfik pilersikkaluarlutigu, ilinniagassaasinnaasorpassuit aatsaat Danmark-imi nunaniluunniit allani ilinniarneqarsinnaapput. Uagutsinnut unamminartoq annertooq tassaavoq ilinniartortagut naammassigaagata nunatsinnut angerlarnissaannut pilerinarsaanissaq. Ukiuni amerlasuuni, assersuutigalugu Danmark-imi ilisimatusarfinni ilinniartut qallunaat suliffeqarfiinut attuumassuteqalersarput ilinniarnerup saniatigut suliffeqarnikkut imaluunnit ilinniarnermut atatillugu sungiusarluni sulinikkut. Sungiusaammik suliffeqarneq ilinniartut suliffeqarfinnut attuumassuteqalertinnissaannut periarfissaq pitsaasuuvoq, kisiannili ilinniakkat arlaqartut imaatut ingerlapput, ilinniartut sungiusarlutik suliffeqarfimmiinnermik saniatigut fagi ataaseq marlulluunnit ilinniakkaminni kinguaattuussanngikkuni ingerlattariaqartarlunikkit. Norge-p avannaani ajornartorsiut taanna aamma piuvoq, tamannalu ilaatigut ungasianiik internet aqqutingalugu ilinniartitsisinnaanermik aaqqivigineqarnikuuvoq. Sisimiuni Danmarks Tekniske Universitet-p KTI suleqatigalugu immikkoortortaqarfimmik pilersitsinikuuvoq. Qallunaat nunaanni Kalaallit Nunaannilu ilinniarfiit suleqatigalugit ilinniagassaasinnaasorpassuarnik neqerooruteqartarneq aaqqissuunneqarsinnaavoq. Taamaasilluta immikkuullarinnerusunik ilinniagassanik pilersitsissaagut nunatsinni pissutsinut tulluartunik, peqataanillu ilinniartortatta qinersinnaalissavaat ilinniagaq tamaat imaluunniit ilaa nunarput qimannagu 16
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
ilinniassallugu, tamatumalu aamma malitsigissavaa ilinniartut nunatsinni suliffeqarfinnut attuumassuteqarnerulernerat. Kalaallit Danmarkimi ilinniagaqartut amerlavallaat naleqqussarnissaminnut ajornartorsiuteqartarput, danskit illoqarfiini anginerni ilinniartuullutik najugaqaleraagamik. Taakkunani inissiat pillugit unammersuaartoqarpoq, ilinniagaqartullu ilaat piffissami sivikinnerusumi sivisunerusumiluunniit allaat namminneq angerlarsimaffeqartaratik, taamaalillutillu ilinniagaqartut ilaat ilinniakkaminnik unititsiinnartariaqartarlutik. Aarhusimi Odensemilu Kalaallit Illuinut atasunik kalaallinut ilinniartunut kollegie-liortoqarsimavoq. Taakkulu ilinniagaqartut aallartilluarnissaannik pilersitsipput, taamalillutillu nunami allami najugaqarlutik sungiussipallannissaminnut ilinniartunit utoqqaanerulaarnerusunit misilittagaqarnerusunillu ikiorneqarsinnaallutik. Taamaammat Siumup sulissutiginiarpaa: • Ilinniartut sungiusarluni suliffeqarfimmiinneq ungasianiillu ilinniarneq ataqatigiisissinnaalissagaat • Qallunaat ilinniarfiinik suleqateqarnikkut ilinniarfiit amerlanerulernissaat • Danmarkimi kalaallit ilinniagaqartut ineqarnikkut atugarisaat pitsaanerulersinneqassapput aamma inissamik pissarsinissamut periarfissaat pitsanngorsarneqassapput.
STUDERENDE I DANMARK
At højne uddannelsesniveauet er afgørende for vores fremtidige selvstændighed. Selvom vi har udviklet Ilissimatussarfik og f.eks. for nylig har oprettet en grønlandsk jurauddannelse, så er der stadig en lang række uddannelser, man kun kan tage i Danmark eller det øvrige udland. En stor udfordring for os er at trække de studerende hjem igen, når de har afsluttet studierne. Gennem en lang årrække på f.eks. universitetet i Danmark, knytter de studerende bånd til det danske arbejdsmarked gennem studiejob og praktikophold. Netop praktikophold er et godt middel til at knytte de studerende til virksomhederne, men for mange studiers vedkommende, skal de studerende følge et eller to fag ved siden af deres praktikophold for ikke at blive forsinkede på deres studier. I det nordlige Norge har man samme problematik, som blandt andet løses ved at anvende internettet til fjernstudier. I Sisimiut har Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med KTI (Grønlands Tekniske Skole) oprettet en egentlig afdeling af universitetet. På samme måde kan en længere række af uddannelser i samarbejde med danske uddannelsesinstitutioner udbydes i et samarbejde med uddannelsesinstitutioner i Grønland. På den måde vil vi både skabe mere specialiserede uddannelser, der svarer til forholdene i vores land, samtidigt med at vores studerende kan vælge at tage hele eller dele af uddannelsen i Grønland, så de studerende knytter stærke bånd til vores arbejdsmarked.
dansk storby. Der er blandt andet kamp om boligerne, og en række studerende oplever hjemløshed i kortere eller længere perioder, og en del af de studerende ender derfor med at måtte afbryde studierne. I Aarhus og Odense har man i forbindelse med de grønlandske huse opført kollegieboliger til grønlandske studerende. Det giver de studerende en god start på tilværelsen, når de kan få hjælp til at vænne sig til at bo i et nyt land af ældre mere erfarne grønlandske studerende. Derfor vil Siumut arbejde for: • At studerende skal kunne kombinere praktikophold med fjernstudier • At udvide uddannelsesudbuddet gennem samarbejde med danske uddannelsesinstitutioner • At vores uddannelsessøgende i Danmark får bedre boligforhold og får bedre adgang til boliger
Grønlandske studerende i Danmark oplever ofte tilpasningsvanskeligheder, når de skal bo og studere i en
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
17
Ilagiit
Menigheden
Siumumiit ukiorpaalunngortuni sulissutigiuarparput kalaallit Danmarkimiittut ilageeqarnikkut pitsaanerusumik sullinneqarnissaat. Arlaannik pissuteqarluni danmarkimiitilluni ilaannikkut pisariaqartinneqalersarpoq ilagiinniit sullinneqarnissaq. Imaasinnaavoq nappaateqarnewrup naalaani imaluunniit toqusoq palasimik oqaloqateqarnissaq sullinneqarnissarlu pisariaqartinneqalersinnaasarmat. Naalakketrsuisut kingulliit nalaanni iluatsipparput Danmarkimi kalaallinik marlunnik palaseqartoqartalernissaa, palasi ataasiinnaajunnaarlugu. Kisiannili paasinarsisimavoq palasitut atorfiup inuttalerniarneqarnera ajornartorsiutaasoq, aammami nunatsinni palasissaaleqigatta.
I Siumut har vi gennem mange år kæmpet for at skabe bedre kirkelig betjening af grønlændere i Danmark. Når man af forskellige årsager opholder sig i Danmark, kan der blive brug for kirkelig betjening. Det kan være f.eks. være ifm. sygdom eller dødsfald, men også i andre tilfælde kan man have brug for at tale med en præst Under den sidste regering lykkedes det os at få øget antallet af grønlandske præster i Danmark fra en til to. Det har dog vist sig vanskeligt at besætte stillingen, da vi også herhjemme har mangel på præster. Derfor vil Siumut arbejde for: •
Taamaammat Siumup sulissutiginiarpaa: •
Danmarkimi palasi kalaaleq suliaanik oqilisaanniarlugu, palasip ikiortaasa immikkut suliaqartinneqartartussat pilersinneqarnissaat.
18
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
For at aflaste den grønlandske præst i Danmark, kunne man med fordel ordinere privatpersoner til degne ifm. særlige funktioner.
Immap assinga Søkort Geologiske undersøgelser for Grønland har været skammeligt nedprioriteret de sidste fire år. Derfor er produktionen af søkort langt efter den aftale, som har været indgået mellem Danmark og Grønland. Så længe vores søkort er mangelfulde eller ikke-eksisterende, er risikoen for ulykker unødvendigt høj. Derudover har vi ved den tragiske hændelse i Karrat-fjorden set, at klimaforandringerne øger risikoen for fjeldskred og medfølgende tsunamier.
Nunap sananeqaataata Kalaallit Nunaanni misissorneqarnera ukiuni sisamani kingullerni kanngunaannartumik tunulliunneqarpoq. Taamaammat immap assinganik sanaartorneq kinguaattooqqangaatsiarpoq Danmark Kalaallit Nunaatalu akornanni isumaqatigiissummut sanilliullugu. Imaanut assiutigut amigartillugit imaluunnit soqanngitsilluta, pisariaqanngitsumik ajutoorartartoqarsinnaanerata pisinnaanera annertuvoq. Taassuma saniatigut takuarput Karrani alianartumik pisoq, silaannaap pissusaata allanngoriartornera ilutigalugu, qaqqat sisunissaannut uloriarnartorsiorneq, malittaanillu tassaarsuaqarsinnaanera annertuneruleqqasoq.
Derfor vil Siumut arbejde for: • •
Taamaammat Siumup sulissutigininiarpaa: • •
Søkortproduktionen skal afsluttes hurtigst muligt Der indføres kortlægning og monitorering af risikofjeldsider ved beboelser
Immap assiliornera piaartumik naammassineqassasoq Najugaqarfiit assiliuunneqassapput qaqqat sisooratarsinnaasunut naluaaqutsiisunik, taakkulu nakkutigineqassapput
Akisussaaffiit Sagsområder Danmarkip nunattalu akornanni akisussaaffit agguataarnerat nalilersoqqinneqassaaq, minnerunngitsumillu akisussaaffit suli Danmarkip ataaniitsut nunatsinnut angerlaannissaat pillugu nunatsinni naalakkersuisut inatsisartullu tulleriaarinerat nappertuuttunimik ingerlanneqarnissaa Siumup Folketingimi ilanngullugu suliariniarpaa. Uani ilaatigut oqartussaaffiit nunatsinnut pingaaruteqarluinnartut, soorlu imarsiornerup isumannaatsuunissaanut, umiarsuarnik nalunaarsuineq inatsisillu imarsiornermut atuuttut, aammalu inuussutisalerinermut nakkutilliisoqarfik, tulleriiaarinermi isigineqarnissaat.
Fordeling af sagsområder mellem Danmark og Grønland skal reevalueres. Ikke mindst vil Siumut i Folketinget arbejde for, at Naalakkersuisut og Inatsisartut skal lave en prioriteringsplan for, i hvilken rækkefølge de sagsområder som endnu ikke er overtaget fra Danmark skal overføres til Grønland. Det gælder bl.a. de vigtige sagsområder, såsom sikkerhed til søs, skibsregistrering og søretsforhold og veterinærområdet.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
19
19
20
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
21
Inuussutissalerineq
Veterinær-området
Atuisut qulakkiissagaanni nerisassanik pitsaaanngitsunik napparsimalinnginnissaat, aammalu nerisassat avammut nassiutissappata, inuussutissalerisuniik nakkutigineqartariaqarput. Inuussutissalerinermut nakkutilliisoqarfik angerlaatissavarput, nammineerluta nakkutilliineq ingerlassinnaalerniassagatsigu, taamaasillutalu ilaatigut EU-mut nioqqutissiagut nassiussinnaanilissallutigit. Suliassap uuma Folketingimi aallartisarnissaa suliniutigissavarput. Malitsigisaanillu kalaalimerngit Danmark-imut nassiunniarneri killilerujussuunerat aaqqiiviginiassavarput peqatigiiffit aaliangersimasumik siunertallit aqqutigalugit.
Når forbrugerne skal sikres mod at blive syge af dårlig mad, og når fødevarer skal eksporteres, bliver produkterne underlagt veterinærkontrol. Vi skal hjemtage veterinærkontrollen, så vi får bedre muligheder for at indrette kontrollen, så vi kan eksportere vores produkter til blandt andet EU. Det forarbejde vil vi indlede i Folketinget. Samtidigt vil vi forsøge at forny den nuværende meget restriktive ordningen med grønlandsk proviant i Danmark gennem særlige klubber.
Taamaammat Siumup sulissutiginiarpaa: • • •
Aaqqissuussaaneq peqatigiiffeqarneq kalaalimerngit DK-liartut pillugit Inuussutissanik nakkutilliinerup nunatsinni pissutsinut naleqqussarneqarnissaa avammut nioqquteqarnissaq eqqarsaatigalugu Susassaqarfiup angerlaannissaata Folketingimi piaarersarnera aallartisarneralu
Derfor vil Siumut arbejde for: • • •
Fornyelse af klubordningen vedr. grønlandsk proviant til DK Tilpasning af veterinærtilsyn til grønlandske forhold med henblik på eksport Forberede hjemtagelse af området ved at lave forarbejdet i Folketinget
Nunarput pillugu paasisitsiniaaneq
Oplysning om Grønland
Danskit nunarput pillugu suli ilisimasakippallaarput, Nunatsinni inuiaqatigiinni nutaaliaasuni susoqarnersorluunniit naluaat. Tamanna pissutigerpiarlugu kalaallit folketingimi ilaasortaasa suliaat annertuumik paasissutissiinermik imaqarajuttarput; Nunatta Danmarkillu akunneranni susoqarnersoq aamma ilisimaneqanngimmat. Tamanna pisarpoq sumi tamani nunap immikkoortortaani ataatsimiigiartaqattaarnikkut aammalu nunarput nutaarsiassatigut sammineqaraangat peqataasarnikkut. Siumut piumassuseqartuarpoq danskit nunarput pillugu oqallinnermi isummersuutaannut peqataajuassalluta, tamannalu ilutigalugu paasititsiniaaneq pitsaanerusoq nunatta innuttaasalu ataqqinarnerat annertunerusumik anguneqarsinnalluni.
Danskerne er forsat alt for uvidende om, hvad der sker i nutidens Grønland. Derfor består en stor del af de grønlandske folketingsmedlemmers arbejde i at deltage i oplysende arbejde om Grønland i Danmark. Det sker både ved at rejse ud til møder i hele landet og ved at deltage i mediernes dækning af grønlandske begivenheder. Siumut vil fortsætte med at sætte sit aftryk på den danske debat om Grønland, og dermed arbejde for at skaffe bedre oplysning og dermed større værdighed omkring Grønland og det grønlandske folk i den danske bevidsthed.
22
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Piorsarsimassuseq
Kultur Qallunaat aallakaatitsivii “Qallunaatut appigit”-mik taasamik ulloqarput. Tamanna isumaqarpoq ulloq taanna qallunaat nipilersugassiaannai appinneqassasut. Taassuma saniatigut DR pisussaaffeqarpoq annertussuseq aaliangersimasoq qallunaat nipilersugassiaannik appittarnissamik. Kalaallit Nunaat Savalimmiullu pitsassuarnik nipilersuuteqarput, taamaammat nipilersortartutsinnut tulluarluinnarpoq nipilersukkat taakkunani nunani marlunneersut DR-imi appittartussanngorlugit piumasaqaatinut ilanngunneqassappata. Taamaasilluni nipilersortartugut pitsaanerusumik nipilersukkatik tusarnerluinnartut siammarternissaanut periarfissaqalissapput, tusarnaartartunullu amerlanerusut angusinnaalerlugit. Suli Danmark Savalimmiullu ataatsimooqatigitillugit pingaartipparput immitsinnut paaseqatigiinnerulersin-naanerup annertusarneqarnissaa. Tamannami allaat naalagaaffinngoreeraluaruttaluunnit nunatsinnut aamma iluaqutaassammat, nunarput pillugu ilisimasaqarneq, kulturitsinnullu paasisimasaqarneq Danmark-mi annertuppat. Tamanna ingerlanneqarsinnaavoq assersuutingalugu Kalaallit Nunaat Savalimmiullu pillugit qallunaat tusagassiutaanni pitsaanerusumik tusagassiuinikkut aammalu innuttaasunik kiffartuussinerup pisussaaffiisa nukittorsarneqarneratigut.
Danske medier har en ”Spil Dansk” dag. Det betyder, at man den dag udelukkende spiller dansk musik. Derudover har DR en forpligtigelse til at spille en vis mængde dansk musik. Både Grønland og Færøerne har en musikscene med meget højt niveau, og det er derfor oplagt for vores musikere, at musik fra de to lande tæller med i DRs public servicekrav. På den måde kan vores musikere få bedre adgang til at få udbredt deres smukke musik til et større publikum. Så længe vi er i et fællesskab med Danmark og Færøerne, er det vigtigt for os, at forståelsen for hinandens forhold fremmes. Selv efter vi opnår vores selvstændighed, vil det gavne vores land, hvis forståelsen for vores land og kultur er høj i Danmark. Det kan f.eks. gøres gennem bedre nyhedsdækning og en styrkelse af public service forpligtelsen for Grønland og Færøerne i danske medier. Derfor vil Siumut arbejde for: • • •
At sikre at grønlandsk musik ikke bliver takseret som udenlandsk musik En øremærkning af DRs midler til en korrespondent i hhv. Grønland og Færøerne En styrkelse af public service forpligtigelserne med hensyn til Grønland og Færøerne
Taamaammat Siumup sulissutiginiarpaa: • • •
Kalaallit nipilersugaat nunat allamiut nipilersugaattut naqissussissanngitsut DR-imut aningaasaliissutit ilaat Kalaallit Nunaanni Savalimmiunilu ilanngutassiortoqarnissaannik qulakkeerissasut Innuttaasunik kiffartuussinerup pisussaaffiisa Kalaallit Nunaannut Savalimmiunullu tunngasortaasa annertusarnissaat
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
23
INEQI KIELSEN
Naligiimmik ineriartorneq Inuunermi aqqusaakkat kingumut qiviarlugit ersarittaqaat. Uannut Nuummi Radiofjeldimi peroriartornera. Sisamanik ukioqarluni Narsamiit nuuppugut. Blokkersuit nuanniinnerartagaannut. Meeraaninnili najussallugit nuannareqaakka. Najugaqartut akornanni ataqatigiinneq annertoqaaq. Radiofjeldimi peroriartornimma nunarsuatsinni inuunermut isiginninnera ilusilersorsimavaa. Ersarippoq najugaqartut tamarmik atugarissaartuunngittut. Ersarippoq, najugaqartut ilaat ullumikkornit annertunerusumik ikorfartorneqartariaqartut.
Aningaasaqarnikkut nikingassut Nuummi annertoorujussuuvoq. Ajoraluartumilli najugaqartut ilaasa pisariaqartitaminnik ikiorneqarnissartik pineq ajorpaat, ukiukkullu Radiofjeldimiit ammut illorsuarnut millionilikkaanik akilinnut qimerloortarpunga. Saniannilu angallatit aamma millionilikkaanik akillit uninngasut. Naligiinnginnerujussuup naapertuilluannginnerullu ukiukinninniit iliuuseqarusussuseqarninnik aallartiffigaakka, ElevrĂĽditut aammalu Tae Kwon-Do klubbip ingerlanneqarnerani suleqataanikkut. Taamaattumik 21-iinnarnilli ukioqarlunga Inatsisartunut qinigassanngortippunga. Immaqa qinigaanera siusigineqarsinnaagaluarpoq. Kisiannili vikariullunga 21-inik ukiulik nuimasunngoriasaarpunga. Tamanna ,uattut ittumut maluginiaqquallaartuunngittumut, oqittuinnaasanngilaq. Taamaattorli misilittakkanik ajunngitsup ajortullu tungaatigut immersorneqaatigaara, ullumikkut kinaaninnik ilusilersuisoq. Piginnaasaqaraanni akisussaaffik tigusariaqarpoq. Tassa taama perorsagaavunga. Taamaattumik piareersimalluinnarpunga Danskit Folketingianni nunarput sulissutissallugu. Tassami naleqqussagassarpassuaqarpugut. Politiit aammalu isertitsivinni sulisut aningaasarsiaannut tunngasut, sulinerannut aammalu ilinniartitaanerannut tunngasut iluini. Upalungaarsimanerup sillimaffigineqanngippallaarujussuarnerani. Imartatsinni nunat allanit aalisariartortut aammalu takornariartaassuit nakkutigineqarneranni. Oqaluttuarisaaneq pillugu qulaajaanissaq aammalu nunasiaataasimanerup kingunerluutaanut utoqqatsernissaq. Najugaq qimannagu danskit ilinniarfiinit nunatsinni ilinniartitsisinnaanissamik neqeroorutit pitsaanerusut. Soorunalu nunatta akisussussaaffiit tigusassai piareersassallugit.
MĂŚrkesager: 1. Naligiimmik ineriartorneq 2. Inuiaqatigiinnik malinnaatitsineq 3. Silap pissussaa pillugu univerisititiliornissaq 4. Oqaatsitta Folketingimi atorneqarsinnaalernissaat 5. Nunatta issittumiinnerata annertunerpaamik nunatsinnut, aalisarnikkut, sulisartoqarnikkut, takornariartitsinikkut aammalu soorunami nunatta illersornissaanut, pissarsisinnaanissaa. 24
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Nunatta naalakkersuinikkut ingerlanerani ukiut killiffigisagut siunissatsinnut aalajangiisuulluinnartussaapput. Nunarput periarfissarpassuaqarpoq inissisimanini pisuussutinilu pissutigalugit. Nunatta periarfissaasa ilagaat, nordpolimut qanittumik inissisimanini. Nordpolip sikuerukkiartuaarnini ilutigalugu soqutigineqarleraluttuinnarpoq, silaannaap allanngoriartornerata aatsaat taama sammineqarnerani minnerunngitsumillu pisuussutinut annertoorsuarnut piginneqataarusunneq pissutigalugu. Nunatta periarfissani atorluassagunigit ullumikkornit anginerusumik naalakkersuinikkut piginnaasaqartariaqarpoq, aamma nunatta sinnerani piffiit arlallit takornariaqarnikkut ineriartortitsivigissallugit aammalu aalisarnikkut neriartortitsivissatut piukkunneqarput. Taakkuninnga periarfissat ima annertutigaat,
nunatta aningaasarsiornikkut namminersulernissaa tunngavissalerneqaannarani, aammattaarli taakkua saniatigut aningaasarpassuarnik isaatitsiffiulernissaa ilimagineqarluni. Tamakkua tamarmik pineranni nunarput Folketingimi sinniisuutitaqartariaqarpoq; suleqatigiilluarsinnaasunik qoqassisassaanngittunik qujanarniartuunngitsinik nunatsinni pissutsinik ilisimaarinnittunik folketingimi pissutsinik malinnaalluartunik. Tamakkua tunngavigalugit folketingimut qinigassanngortippunga nunarput inuilu tamaasa illersorumallugit inuiattullu naleqassuserput sapinngisara tamaat illersorumallugu.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019 FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
25 25
INEQI KIELSEN
Det var dengang tydeligt for enhver, at ikke alle havde til dagen og vejen. Det var tydeligt, at nogle af beboerne selv i forhold til i dag, havde meget mere brug for hjælp og støtte, end den de fik dengang. Der var enorm forskel på indkomstniveauet i Nuuk. Desværre var der nogle af beboerne, der slet ikke fik den hjælp, de burde have fået, og om vinteren kunne jeg oppe fra Radiofjeldet så stå og kigge ned på de mange millionærvillaer. Klods op af pragtvillaerne lå deres lystbåde til millioner. Denne kæmpe ulighed der var så åbenlys, kom til at præge mine holdninger allerede som barn og det gav mig motivation til, at handle og gøre noget synligt ved tingenes tilstand, og det hele startede, som medlem af Elevrådet og som medvirkende i Taek Kwon-Do klubbens daglige drift.
En lighedsideologisk udvikling Et kig i bakspejlet er det indimellem nødvendigt. Set i min optik, voksede jeg nemlig op på Radiofjeldet i Nuuk. Vi flyttede fra Narsaq i Sydgrønland og op til Nuuk, da jeg var bare fire år. Vi flyttede ind i de blokke, som de fleste finder så frastødende. Min tid i blokkene var dog noget af det bedste, jeg oplevede som barn. Fællesskabet beboerne imellem var rigtig godt funderet. Faktisk formede min opvækst på Radiofjeldet mig til, at kunne leve som international verdensborger.
Det var da også årsagen til, at jeg allerede som 21årig blev valgt ind i Landstinget. Man kan nok mene, at min debut i politik var lige lovlig tidlig. Men det skete virkelig og mens jeg endnu kun var vikar, som 21-årig, var jeg med ét en kendt person. For mig der ikke havde behov for at blive set og hørt som sådan, var det ikke en let tid. Men fordelene vejede tungest og jeg fik meget hurtigt den personlige ballast i form af politisk tæft og erfaring, som så formede mig og som den dag i dag præger mig. At have evner forpligter, og man må tage det ansvar som følger med. Det er sådan jeg er opdraget. Derfor er jeg fuldstændig klar til, at arbejde for Vort Land i det Danske Folketing. Der er stadig masser af arbejdsopgaver, der skal tages hul på. Politiet og Kriminalforsorgens medarbejderlønninger og arbejdsforhold, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold. Beredskabstjenest-
Mærkesager: 1. Lighedsbaseret udvikling 2. En samfundsudvikling hvor befolkningen deltager aktivt 3. At etablere et nyt Klimauniversitet 4. At indføre brug af grønlandsk tale i folketinget 5. At vi herhjemme først og fremmest får udbytte af vort lands placering i det Arktiske område, herunder at følgende områder bliver til gavn for os: fiskeriet, arbejderne, turismen og selvfølgelig forsvaret af vort land. 26
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
en mangler i stor stil beredskab. Her tænker jeg især på de mange udenlandske fiskerfartøjer, samt alle turisterne. Vi mangler, at få belyst og nedskrevet vor historie set med vore egne øjne, og der mangler undskyldning for de mange senfølger som kolonitiden har medført. Der mangler flere og bedre lokale uddannelsestilbud fra de danske uddannelsesinstitutioner. Det er også en selvfølge, at vi herhjemme skal forberede os på, at overtage de sidste sagsområder som skal hjemtages.
Såfremt Vort Land skal spille sit kort rigtigt, så skal der bedre politiske evner til at løse dette, men også i resten af Vort Land, er der flere steder der kan udvikles i turismemæssig sammenhæng, ligesom der er flere steder, der også kan udvikles på det fiskerimæssige område. Mulighederne derude er så store, at det ikke blot vil kunne brødføde Vort Lands økonomiske formåen i en selvstændighedsproces, men man regner også med, at man ved siden heraf vil kunne tjene masser af penge.
Den politiske proces som vi netop nu gennemlever, bliver meget afgørende for vores fremtid. Vort Land har masser af muligheder, som følge af dels den geografiske placering, men også fordi vi har så mange uudnyttede ressourcer. En stor mulighed for os er derfor, at vi er så tæt placeret på Nordpolen. Interessen for Nordpolen er støt stigende, fordi de store masser af havis er smeltende, dels er de verdensomspændende klimaforandringer årsag hertil, og samtidig er der kamp om de ufatteligt enorme ressourcer, som er på havbunden og som alle vil have del i.
Med tanke på alle disse mange ting som er nævnt ovenfor, så skal Vort Land have nogle folketingskandidater der kan repræsentere os; som virkelig kan samarbejde og ikke bare snigløber sine samarbejdspartnere, og som ikke kun vil indynde sig, men som har et ganske solidt kendsskab til forholdende herhjemme, og som har evner til at følge med i arbejdsgangene i Folketinget. Det er på denne baggrund ,at jeg stiller op til folketingsvalget. Jeg er klar, til at arbejde for og beskytte Vort Land og folket, ikke mindst vil jeg forsvare vore værdier som ét folk.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 20192019
2727
JENSERIK KIRKEGAARD
Asasakka nunaqqatikka Siuarsaarusussuseq, qiimaneq, toqqissisimaneq. Siuarsaarusussuseq pigalugu, sutigut tamatigut, nukikka misilittagakkalu atorlugit tamaviaassuunga. Nunarput siuariartorpoq, sulilu siuariartornissaa pisariaqartipparput.
28
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Qiimaneq piumassuserlu pigalugu sassarpunga, nunaqqatikka, Siorapalummiik kujaterpiaanut Narsamijinut, kangianut uiarlugu Ittoqqortoormiut tikillugu. Nuannaarpunga, tulluusimaarlungalu periarfissaqarama sassarnissannut. Toqqissimaneq pisariaqartipparput, siumut ingerlanissamut. Nunatsinni aaqqitassarpassuaqarpugut suliassarpassuillu, utoqqaat atugaat, aalisartut piniartullu atugaat, ilaqutariippassuimmi atugaat toqqissisimanartuusariaqarput. Jens-Erik Kirkegaard-imik ateqarpunga, 43-nik ukioqarpunga, Ilulissanilu najugaqarlunga. Niuernermik ilinniarsimasuuvunga, Nuummi, aqutsisutullu ilinniaqqinnikuullunga. Misilittagakka ilinniagakkalu atorlugit siuarsaanissaq, toqqissisimanissaq, suleqateqarnissarlu pingaartillugit sassarpunga. Qinissagumma naatsorsuutigissuat nunatta inuisalu iluaqutissaa pillugu suleqateqarnissaq pingaartissagiga. Nunatta Naalagaaffinngornissani anguniagaraa, taassuma tungaanut suleqateqarluni ingerlanissaq pisariaqarpoq, qiimalluta kinaassuserpullu tulluusimaarutigalugu, anguniakkap tungaanut ingerlassuugut. Inooriaatsimi nutaaliaasumi suna tamarmi akeqarpoq. Aningaasarsiorneq annertusisariaqarpoq. Toqqissisimanermik pilersitteqataassaaq. Taamaammat oqartussaaffiit aningaasarsiorfigisinnaasagut sukkanerusumik nunatta tigusariaqarpai,
ilaatigut silaannakkut angallanneq, Pituffiup annertunerusumik aningaasatigut iluaqutaanissaa sulissutigissuara, folketinngimilu ilaasortat, nunatsinni aatsitassarsiornermik aaallartittoqarnissaa tapersersornerusariaqarpaat. Aporfiit piiassapput. Nunarsuarmi, Folketinngimi, naalagaaffeqatigiinnermilu nipi erseqqaarissoq naatsorsuutigissuat qinissagumma. Nunarput siuarsarnerusariaqarpoq. Imminut napatittut amerlanerusariaqarput. Ilinnialersut inuusuttut amerlanerusariaqarput. Siumuuvunga, niuerneq kiffaanngissuseqarfiusoq taavalu isertitat, ilinniakkallu akimorlugit, sumi inunngorsimaneq, upperisaq, suiaassuseq apeqqutaatinnagit, inuit suleqatigiinnissaat pingaartikkakku. Nunarput atungarissaarfiussooq suliffissat atorfiillu pinngorartittuarneqassapput, nunarput atungarissaarfiussooq, tassanilu eqqarsaataapput isumaginninnermi toqqissisimaneq, nalingiinneruneq taavalu kiffaanngissuseq. Siunissaq qunuginagu, siunissarli ilusilersorniarlugu sassarpunga.
MĂŚrkesager: 1. Toqqissisimanartumik suleqatiginnissuseqarluni siuarsaarusussuseqarluni naalagaaffeqatigiinnermi ingerlatsinneq. 2. Aalisarnermi nutaarliorfik nunatsinni pilersinneqarnissaa suleqatigiilluni. 3. Utoqqaat atugaat naalagaaffeqatigiinnerup iluani misissorneri qanoq naligiinnerusinnaanersut. 4. Oqartussaaffiit aningaasarsiorfigisinnaasagut sukkanerusumik nunatta tigusariaqarpai, ilaatigut silaannakkut angallanneq. 5. Pituffiup Nunatta iluaqutiginerusariaqarpaa. Tamanna Illersornissamut isumaqatigiissummi ersarissartariaqarpoq.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
29
JENSERIK KIRKEGAARD
Det er vigtigt for mig Grønland ledes trygt og befolkningen føler tryghed i arbejdet mod statsdannelse. Jeg vil arbejde alt hvad jeg har i mig, for at være med til at sikre fremgang på alle områder. Der er god fremgang i Grønland, det skal sikres at der fortsat vil være fremgang. Der er endnu ikke dato på hvornår statsdannelse vil ske. På vejen dertil, må samarbejdet i rigsfælleskabet bedres og styrkes, f.eks. på handel. Optimisme og gåpåmod, er vejen frem, jeg vil sige til jer, mine medborgere; Samarbejde, det vil være mit mål, hvis du vælger mig. Jeg vil tage til folketinget for at samarbejde, vi er stadig et rigsfælleskab, og det bedste for Grønland er samarbejde. Jeg stiller op med stolthed over at være grønlænder og beboer i Arktis.
Kære medborgere i Grønland
Vi er rigsfællesskab, men vores livsbetingelser i fælleskabet er skæve. Jeg vil arbejde for at det undersøges og redegøres, hvordan levestandarden i rigsfælleskabet kan være mere ensartet. Eksempelvis kan vi tage pensionsforhold, hvordan kan betingelser blive mere lige? Hvad med på sundhedsområdet? De er blandt en række emner, som jeg vil tage op, hvis jeg bliver valgt.
Tryghed, optimisme, fremgang. De er vigtige pejlemærker for mig, og jeg skriver hermed til jer, jeg stiller op til det kommende folketingsvalg. Hvad er min vision for rigsfælleskabet? Vi skal snart til folketingsvalg, Grønland har to pladser, hvordan kan vi sikre, de to pladser gavner mest muligt?
Mit navn er Jens-Erik Kirkegaard, jeg er 43 år, bor i Ilulissat. Jeg har en handelsuddannelse fra Nuuk, og en merkonom i ledelse. Jeg har arbejdet som medlem af Naalakkersuisut og Inatsisartut, jeg har erfaring med det politiske arbejde. Jeg vil bruge mit baggrund til at sikre fremgang, tryghed og samarbejde. Der skal være endnu mere økonomisk fremgang. Det vil være med til at skabe tryghed.
30
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Derfor skal overtagelsen af ressortområder, som kan skabe økonomisk vækst, være hurtigere. Bl.a. luftfartsområdet, jeg vil også arbejdet for Grønland skal have større økonomisk gavn af Pituffik, at medlemmer af folketinget skal støtte endnu mere op om råstofindustrien kommer op i højere gear. Flere skal være med til at skabeøkonomisk vækst. Flere borgere skal stå på egne ben. Flere borgere skal starte på uddannelse. På vejen mod en grønlandsk statsdannelse, hvor skal vi sikre bedst muligt samarbejde i rigsfælleskabet? Jeg stiller op til folketinget for Siumut, fordi jeg synes det vigtigt, privat erhvervsliv har gode vilkår, til gavn for samfundet, fordi vi skal samarbejde på tværs af uddannelsesbaggrund, fødested, køn eller religion, fordi jeg synes samarbejde er et hjørnesten i ethvert samfund. Grønland skal være et velfærdssamfund, nye virksomheder og jobs skal blomstre, målet skal være et trygt social sikkerhed, større lighed og frihed.
Mærkesager: 1. Tryghed, optimisme og fremgang er mine mål for samarbejdet i rigsfælleskabet. 2. Etablering af et Fiskeri innovationscenter. 3. Arbejde for at det undersøges og redegøres, hvordan pensionisters levestandard i rigsfælleskabet kan være mere ensartet. 4. Overtagelsen af ressortområder, som kan skabe økonomisk vækst, skal foregå hurtigere. 5. Pituffik skal gavne Grønland endnu mere. Dette skal tydeliggøres i Forsvarsaftalen.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
31
ULRIKKA HOLM
Toqqissisimasumik inuuneqarneq uannut tassaavoq eqqartuussiveqarneq iluamik ingerlasoq, aningaasaqarneq patajaatsoq, ineriartorneq nuannnersoq, inuttut aammalu suliffeqarnikkut. Suliakka uannut isumaqartariaqarput, Nunatsinni angalanikooqaanga aammalu kinguaassiuutit peqqissumik atornerat pillugu oqalugiartarlunga. Taamaalillunga periarfissinneqarsimavunga illoqarfinnit nunaqarfinnullu angalanissarninnit inuppassuit naapissimallugit, inuunermi atukkat assigiinngitsorpassuit takusimallugit. Takorluugaqarpunga aningaasarsiornikkut namminiiliivinnissamik. Nunarput periarfissarpassuaqarpoq ullumikkut atorneqanngivissunik. Soorlu eqqarsaatima ilagigaat qarasaasiaqarfimmik qitiusumik pilersitsisoqarsinnaasoq, tamattami arlaatigut qarasaasiaqarfiup atorfissaqartitaannik tunniussassaqarsinnaagatta. Qarasaasiaqarfik aningaasaqarnerput kivissinnaavaa aammalu inuiaqatigiit ingerlalluarnissaannut tapertaalluarsinnaalluni.
Asasara Qinersisartoq Kinguaassiuutinik ilisimatusartuuvunga (sexolog) aammalu aappariinnut katsorsaasuullunga (parterapeut) 33-inik ukioqarpunga Nuummiuullungalu. Aapparalu Nuummi najugaqarpungut, taannalu aalisartuuvoq, ilaquttakkalu qanigisariippugut, angajoqqaakka, qatanngutikka, soraluakkalu. Ilaqutakka uannut naleqartorujussuupput, soorlulusooq aamma kalaalerpassuarnut taamaattoq.
32
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Imarsiornikkut isumannaallisaaneq aamma aallunnerusariaqarparput, taamaattumik sulissutigissavara nunarput tamakkerlugu SAR-eqalernissaa. Illit nipit atorlugu folketingimi sulissaanga. Kikkut tamarmik qinersilluarnissaannik kissaappakka. Ulrikka Holm
MĂŚrkesager: 1. Nunatta aningaasaqarnikkut annertusaanissaa isertitaqarnerunissaalu qulakkiissagipput Datacenterinik pilersitsinikkut. 2. Inuussutissanik nioqquteqarnermi Pisortaqarfiup akisussaaffiittut tigunissaa, taamaalilluta avammut nioqquteqarnerput nukittorsarsinnaagatsigu. 3. SAR atorlugu upalungaarsimanissaq sineriammi, s.a. qulimiguulinnik amerlanerusunik piareersimatitsinikkut.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019 FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
33 33
ULRIKKA HOLM
Tryghed er for mig en sikkerhed i form af velfungerende retssystem, stabil økonomi, positiv udvikling, personligt og i arbejdslivet. Det skal give mening, det jeg laver, jeg har rejst meget i landet og holdt mange foredrag om sund seksualitet. Det har jeg gjort de sidste år for at udbrede information og viden omkring seksualitet. Det har givet mig mulighed for at komme rundt ud i byer og bygder og mødt mange mennesker, set mange forskellige levevilkår. Jeg har en drøm om økonomisk selvstændighed. Der er mange muligheder for vores land som vi ikke i dag drager nytte af. Jeg tænker at et udbud af et datacenter er oplagt, da vi har alle ting som et datacenter kræver. Et datacenter vil kunne løfte vores økonomi og det vil bidrage positivt til samfundet. Det skal også være mere sikkert at være på søs, derfor vil jeg arbejde for at der kommer SAR i alle dele af Grønland.
Kære Vælger Jeg er uddannet sexolog og par terapeut, jeg er 33 år og kommer fra Nuuk. Jeg lever i Nuuk sammen med min kæreste, som er fisker, jeg er tæt med min familie, forældre, søskende, niecer & nevøer. Familien er en stor værdi for mig, som for så mange grønlændere.
34
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Jeg vil være din stemme i folketinget. Jeg ønsker alle et godt valg Ulrikka Holm
Mærkesager: 1. Vi skal sikre at skabe vækst og indkomst til landet i form af udbud af datacentre. 2. Forberede overtagelse af Fødevarestyrelsen, på den måde vil vi kunne styrke eksport. 3. SAR forbedring ude på kysten f. eks. ved at der er flere helikoptere til rådighed.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019 FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
35 35
AKIMATILDA HØEGHDAM
Ikinngutikka, nunaqqatikka, kalaaleqatikka, malinnaasukkalu Nunarput ullutsinni ilungersungartunik unammilligassanik imaannaanngitsunik ulikkaarpoq ataatsimoornikkut, sapiissuseqarnikkut, tunniutiinnanngissuseqarnikkullu anigorsinnaasagut. Inuiaqatigiittut oqartussaanerput annikitsinneqarpoq. Nunatsin nut tunngasut oqartussaaffigisassatut pissusissamisoortuni peqataanissarput qulakkeerniarpara, aqqutissiuunniarpara, isigiinnarsinnaanngilakka pissutsit taamaaginnartut naak inuttut naligiittussatut taakkartorneqaraluit. Pissutsit ilinniagaqarfiginikuullugit, misilittagaqarfiginikuullugit, aaqqiivissaat takusinnaallugit nipangersimaannarnavianngilanga. Sullissinissannut piareersimavunga, Folketingimut qineqqusaarniarpunga.
36
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Nunatta avannaarpiaani Upernavimmiit kujataanut Qaqortumi najugaqarnikuullunga, kingorna Ilisimatusarsimaninni nunaat tamalaat angalaartarsimavakka, sulisarsimavunga assigiinngitsuni ilaatigut Folketing-imi. Parteerlu Siumut sinnerlugu sassarniarpunga. Siumut pilersinneqaqqaalermalli 1977-imi naalagaaffinngornissaq, nunaqavissullu namminneq oqartussaaqataalernissaat siunertaasimavoq. Maannakkut 2019-imi eqqartornagu ilumut tamanna piviusanngussanersoq, alloriarnerup tullia tassaasariaqarpoq piviusorsiortumik aqqutissiuussinissaq naalagaaffinngornissarput inuiaannut pitsaanerpaamik anguniarlugu. Ilisimatusarninni sulininnilu paasinikuuara ullutsinni oqartussaaffiit Folketingimiittut qanoq nunatsinnut pingaaruteqaqisut; tunngaviusumik intasit, innuttaassuseqarneq, nunanut allanut suleqateqarneq, allarpassuillu. Inuiaasugut nunarsuarmioqataarusunnerput aamma sapinnginnerput takutillugu oqartussaaqataanerput taakkunani annertusartariaqarpavut. Taamaasilluta aamma naalagaaffinngornissarput inuiaannut innarliinngitsumik timitalerlugu sulissutigisinnaallugu. Nakuusa-mi meeqqat isummersorfiani nalaatarisakka, Folketingimi UNICEF-imilu allaffimmiutut sulisimaninni misilittakkakka, Naalagaaffiit Pissusaannik Ilisimatusarninni ilinniarsimasakka, nunanut arlalinnut oqalugiaqqusaasarninni ilisimatuuniit pissarsiakka – tamaasa sakkussatut atorlugit nunaqqatinnut sullisserusuppunga. Isumaqarama tunniutiinnanngitsuussusera uppernarsinikuullugu imminut ajukkunnanga imminulli tatigalunga sassarniarpunga, aamma upperigakku nunaqqatinnut asanninnera nukinngortillugu alloriarnissatsinnut aqqutissiuusseqataasinnaallunga. Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga, Aki-Matilda Høegh-Dam
MĂŚrkesager: 1. Nunarput Folketinigmi pineqartillugu tamatigut kalaaleq peqataatinneqassaaq. 2. Kalaallit danmarkimiittut nunatsinnut angerlarusuttut eqaannerusumik angerlarsinnaanissaannut naalagaaffeqatigiinnerup aqqani periarfissinneqassapput. 3. Kalaallit nunatsinniittut pugiorneqassanngillat. Oqartussaaffiit Danmarkimiittut suli nunatsinnut sunniuteqartaqaat. Taamaammat kalaallit nunatsinniittut Folketingimiit sullissavakka. Nunarput tamatsinnut nuannersuullunilu atugarissaarfiussaaq, tamannalu sulissutigissavara qulakkeernissaa, kinaassuserput naleqartitavullu aallaavigalugit. 4. Nunasisunik allamioqarnermullu aqutisoqarfik Danmarkimi aqunneqrtoq, nunatsinni immikkoortortaqarfiliunneqartariaqarpoq, immikkut nunatsinnut tunngasuik suliaqartussaasumik. Taamannak isumannaassavarput oqartussaaffiup qanimut inerisaaqataaffiginerulernissaa.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019 FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
37 37
AKIMATILDA HØEGHDAM
Kære kammerater, medgrønlændere, medborgere, og læsere. Grønland er i opbrydningstid. Alle der lever og ånder i landet kan mærke at der er noget der ulmer under overfladen. Det er i disse uafklarede tider at vi som nation har størst brug for den samhørighed og fællesskab, som er grobund for vortsamfund. Folket har brug for en der med ret ryg og ben i næsen kan bane vejen for vores kulturelle identitet og selvbestemmelse som det hjemlige og selvfølgelige. I dag står Grønland overfor nogle udfordringer som vi sammen kan overvinde. Vi lever i år 2019, og alligevel har Grønland stadig kun to mandater ud af 179 i det danske Folketing. Til trods for at vi i Riget samt selvstyreloven er lovet et fællesskab bygget på ligeværdige parter, er det ikke til at komme udenom, at arbejdet i det Danske Folketing, er yderst udemokratisk opbygget for de nordatlantiske mandater. Som et selvfølge skal Grønlændere involveres og tages med i beslutningsprocessen I alle spørgsmål der vedrører Grønland i Danmark. Det kræver en politisk reorganisering af det nordatlantiske arbejde i Folketinget og Regeringen. Det kræver vilje til fornyelse.
Jeg stiller op til Folketinget 2019 på vegne af partiet Siumut, hvilket er et parti som i 1977 blev stiftet med det formål at skabe et suverænt Grønland, hvor det var folket selv havde politisk selvbestemmelse. Nu, i en ny og kompleks verdensorden er det snart på tide at få dette realiseret til fulde. I årevis har man diskuteret hvorvidt Grønland skal eller kan blive sin egen stat. Når størstedelen af landets politiske partier er enige i et fremtidigt suverænt Grønland, er denne diskussion forældet, da det er ét som vi ikke kommer langt med. I stedet er tiden inde til at diskutere hvilke metoder vi på ansvarligvis skal føre ud for at dette mål bliver en realitet, uden at vores borgerne bliver skadet af det. Betydningsfulde ansvarsområder for Grønland hører nu under den Danske stat, som blandt andet; grundloven, statsborgerskab, udenrigspolitikken og meget andet. Og det er i disse ansvarsområder vi må styrke vores medbestemmelsesret, hvis vi nogensinde skal lykkedes at have ansvaret for det selv som en stat. Dette burde være et selvfølge. Der skal derfor sikres et mere demokratisk og nytænkende organisering for de nordatlantiske mandater i Danmark. Idet at vi som grønlændere ønsker større selvbestemmelse er nemlig ikke ensbetydende med en afstandstagende til Danmark, men det kan det godt gå hen og blive, hvis ikke der bliver arbejdet for en reelt ligeværdig partnerskab, i den komplekse verdens orden vi nu lever i. Således kan vi med en reel fællesskab, samhørighed, og solidaritet sikre os en Grønlandsk statsdannelse. Fra det nordligste Upernavik, til det sydligste i Qaqortoq er jeg opvokset i fire forskellige byer i Grønland. Jeg har senere rejst til over femten lande i forbindelse med studie, kulturel nysgerrighed, og arbejde. Derudover har jeg flere erhvervserfaringer blandt andet som gæsteforlæser, sekretær i Folketinget, sekretær i UNICEF. Med den viden jeg har tilegnet mig på Københavns Universitet under mit studie i statskundskab, samt de erfaringer jeg har fået gennem politisk bevågenhed, kan jeg urørligt sige at jeg både har viljen samt modet til at bane vejen for en lysere fremtid i Grønland. Derfor stiller jeg op til Folketinget, idet jeg nægter at stå i sidelinjen som en passiv tilskuer, når jeg kan se mulighederne for forandring. Og det er specielt glædeligt at jeg som folketingskandidat for Siumut i Grønland, med spænding og klar solidarisk huld ser frem til at skabe et reelt samarbejde på tværs af Atlanten. Jeg er klar til at tage arbejdstøjet på. Jeg er klar til at arbejde for det Grønlandske folk i Folketinget. Med venlig hilsen Aki-Matilda Høegh-Dam
38
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
Mærkesager: 1. I alle spørgsmål der vedrører Grønland i Danmark, skal Grønlændere involveres og tages med i besluntingsprocessen. 2. Grønlændere i Danmark skal, i ønsket om dette, sikres bedre og nemmere mulighed for at flytte tilbage til Grønland og eftersølfgende reintegrering i det Grønlandske samfund. 3. Grønlændere i Danmark skal, i ønsket om dette, sikres bedre og nemmere mulighed for at flytte tilbage til Grønland og eftersølfgende reintegrering i det Grønlandske samfund. 4. Grønlændere der bor i grønland skal ikke negligeres. Der er ansvarsområder underlagt Danmark, som også har stor indflydelse på livsforholdende i Grønland. Derfor vil jeg arbejde for bedre vilkår for borgerene i Grønland. 5. Udlændingestyrelsen skal have eget kontor i Grønland med henblik på at arbejde med spørgsmål der relaterer sig til Grønland.
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019
39
40
FOLKETINGIMUT QINERSINEQ 2019