Siumut valgkamps webblad 2014 by René Olsen

SIUMUT

NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ – TOQQISSISIMANEQ – INERIARTORNEQ VALG TIL INATSISARTUT DEN 28. NOVEMBER 2014 SAMMENHOLD – TRYGHED – UDVIKLING WWW.SIUMUT2014.GL

AALLARNIUT Qularutigineqassanngilaq Kalaallit Nunaat naalagaaffinngornissaminut piginnaanngorsarmat. Namminersorneq nunatta naalagaaffinngornissaanut alloriarnerit siullersaraat. Oqartoqartarpoq nunatta erfalasua anorimut assoralasimaaleraangami kusanarnerpaasartoq. Tamanna aamma atuuppoq Siumumi. Pissutsit ulluni makkunani assoralasimaarfiugaluartut, taamaattoq sulinitsinni sumunnarnerluta suniarnerlutalu nalunngilluinnarparput. Nunarput inuilu pillugit sulivugut, innuttaasullu qitiutillugit Inatsisartuni sulissaagut. 2012-mi 2013-imilu nunatta aningaasaqarnera kinguariarpoq. Inuiaqatigiit aningaasarsiornikkut annertuumik ajornartorsiorput suliffissaaleqinermillu aamma eqqugaallutik, naak uuliaqarneranik annertuumik misissuisoqaraluartoq aammalu Nuummi sanaartortoqaraluartoq. Suliffissaaleqineq maannakkut annikilleriarpoq, aammalu nuna tamakkerlugu sanaartorneq illuliornerlu siammarterneqarluni. Inuiaqatigiinni aningaasarsiorneq pitsaanerpaajunngilaq tamaanneralu suli atuukkallartussaalluni. Aalisarnerup, aatsitassarsiornerup, sanaartornerup aammalu takornariartitsinerup iluani aningaasarsiorfissat annertusarneqarnissaat pillugu qineqqusaarpugut. Inuussutissarsiutini amerlanerusuni isertitaqarnerulernissarput aalajangiusimaneqassaaq, aammalu inuit amerlanerusut sulilernissaat qulakkeerneqassalluni, sanaartornerup annertusarneqarneratigut aammalu inuusuttut amerlanerusut ilinniagaqalersinneqarnerisigut. Kisitsisit kingulliit takutippaat suliffissaaleqisut 2.943-sut. Suliffissaaleqisut appariarsimagaluartut suli amerlavallaarujussuarput. Inuiaqatigiittut aaqqissugaanitsinni annertuumik ajornartorsiuteqarpugut, taakkulu aatsaat isumaginninnikkut

Qinersilluarisi! Kim Kielsen Siumup Siulittaasua

ikiorsiissuteqartarnermi, soraarnerussutisiaqartarnermi, siusinaartumik soraarnersussutisiaqartarnermi, akileraartarnermi, ineqarnermi inuussutissarsiornermilu iluarsartuussinikkut aaqqiivigineqarsinnaapput. Politikkikkut partiit assigiinngitsut suleqatigiittariaqarpugut kinguaariit tulliisa atugartuussutsimik tunngaveqassappata, akiligassarlu meeqqatsinnut kinguaassatsinnullu ingerlatiinnassanngikkutsigu. Kommunit kattussuunneqarnerat nalilersorneqassaaq, tassanilu kommunit angissusaat nutaamik nalilersorneqarluni. Innuttaasut kiffartuunneqarnerat, aalajangeeqataasinnaanerat akuutinneqarnerallu nalilersuinermi pingaaruteqarluinnartutut inissisimassapput. Inuussutissarsiutini siuariartortitsissaagut, aalisarnermi, sanaartornermi, takornariartitsiner-mi aatsitassarsiornermilu isertitat annertunerulersillugit. Naatsumik oqaatigalugu inuit amerlanerusut sulilersinneqassapput aammalu inuusuttut amerlanerusut ilinniagaqalersinneqarlutik. Tamakkuli anguneqassappata aningaasalersuisoqartariaqarpoq, aammalu inuussutissarsiortut pitsaanerusumik atugassaqartinneqartariaqarlutik. Qinigaaffimmi 2014-miit 2018-imut iliuuseqarsinnaaneq, takorluugaqarsinnaaneq su-leqatigiissinnaanerlu pisariaqarluinnassapput â&#x20AC;&#x201C; Inatsisartuniinnaanngitsoq, aammali inuiaqatigiinni tamani. Siumut piareersimavoq politikkikkut anguniakkat timitalerniarneranni inuiaqatigiit toqqissimasumik, innuttaasut atugarisaat pitsaasut qulakkeernissaat aammalu minnerunngitsumik aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu siuariartortitsisoqarnissaa, taamaaliornikkut inuit amerlanerusut sulilersinneqassammata. Kalaallit Nunaat sutigut tamatigut imminut napatittoq pilersinneqarnissaanut suleqatiseraatsigit.

FORORD Der skal ikke herske tvivl om, at Grønland er en nation under opbygning. Indførelsen af selvstyre var første skridt mod øget selvstændighed. Man siger at det grønlandske flag er smukkest i modvind. Det gælder også for Siumut. Skønt partiet har været i strid modvind den seneste tid, er målene og retningen for vort arbejde uændrede! Vi arbejder for det grønlandske samfund og folk. Det er omdrejningspunktet for vort arbejde i Inatsisartut. 2012 og 2013 viste at den grønlandske økonomi var i tilbagegang. Samfundet havde store økonomiske problemer og stor arbejdsløshed til trods for stor aktivitet i olieefterforskningen og byggeaktivitet i Nuuk. Nu har vi mindsket arbejdsløsheden og der er kommet spredning i byggeog anlægsprojekter til hele landet. Økonomien er stadigvæk præget af den verdensomspændende krise. Det vil fortsætte lidt endnu. Arbejdsløsheden er nede på 2.943 ledige, men det tal er stadigvæk alt for højt. Vi går til valg på at øge indtjeningsmulighederne i fiskeriet, på råstofområdet, i byggeriet og gennem turismen. Vi skal fastholde indtjeningen over flere erhverv og stadigvæk få flere folk i arbejde, få sat gang i byggeriet, og få unge mennesker til at tage en uddannelse. Det grønlandske velfærdssamfund er truet. Mange unge søgte uddannelse og arbejde i udlandet, og en del vendte aldrig hjem. Dem mangler vi nu. Derfor er vi nødt til at

stå sammen som et folk om en løsning. Der er ingen vej udenom at sætte reformer i gang på offentlige ydelser, pensioner, førtidspensioner, skat, bolig og erhverv. Derfor må de politiske partier samarbejde på tværs for at sikre velfærd til den næste generation, så vi ikke sender regningen videre til vores børn og børnebørn. Kommunesammenlægningen skal evalueres, og kommunernes størrelse på ny skal vurderes. Borgerservice og borgernes medbestemmelse og inddragelse skal sikres. Vi skal skabe vækst i erhvervene, så der kan komme større indtjening i fiskeriet, byggeriet, turismen og råstofområdet. Kort sagt gælder det om at få flere folk i arbejde og få flere unge til at tage uddannelse. Men det kræver investeringer, og det kræver bedre rammebetingelser for erhvervslivet. 2014-2018 bliver en valgperiode, som kræver handlekraft, visioner og samarbejde – ikke kun i Inatsisartut, men generelt i hele samfundet. Her står Siumut til rådighed med de politiske mål, som skal sikre tryghed, gode rammer for borgerne og ikke mindst vækst i økonomi, så flere mennesker kan komme på arbejde. Grønland skal være selvbærende på alle måder.

Godt valg! Kim Kielsen Formand for Siumut

ANINGAASAQARNEQ

ØKONOMI

Nunarput aningaasaqarnikkut imminut napatittoq pilersissavarput.

Grønlands økonomi skal være selvbærende.

• Aningaasat pisissutaasinnaanerisa qaffasinnerpaamiitinnissaat aammalu aningaasat naleerukkiartortarnerisa appasinnerpaamiitinnissaa Siumup anguniarpaa. • Isertitat ingerlatallu annertusinerisigut nunatta aningaasaqarnerani naalagaaffiup nunatsinnut tapiissutigisartagaannik isumalluuteqarneq annikillisikkiartortinneqassaaq. • Nunatta Karsianut missingersuutit eqqarsaatigalugit 2014-miit 2018-imut ataatsimut isigalugu isertitat aningaasartuutillu oqimaaqatigiissapput. • Namminersorlutik Oqartussat aamma kommunit akornanni aningaasatigut aqutsinermi aammalu missingersuutinik malitseqartitsisarnermi periutsit/systemit assigiiaarnerusut atorneqalissapput.

• Gennem øget indtjening og aktivitet skal Grønlands afhængighed af statens bloktilskud mindskes løbende. • Der skal være balance i landskassens budgetter i perioden 2014-2018. • Der skal indføres ensartede økonomistyrings- og budgetopfølgningsredskaber i Grønlands Selvstyre og kommunerne. • Der skal fremsættes tidsplan for overtagelse af ansvarsområder fra den danske stat i henhold til selvstyreaftalen. • Der skal gennemføres analyse af pengestrømmen mellem Grønland og Danmark.

• Namminersorneq pillugu isumaqatigiissut naapertorlugu Danmarkip naalagaaffianniit akisussaaffiit tiguartuaarnissaat pillugu piffissaliussisoqassaaq.

• Sammensætningen af Økonomisk Råd skal udvides af økonomer fra Norge, Island og Nunavut/Canada, så rådgivningen bliver mere bred og fremsynet.

• Kalaallit Nunaata aamma Danmarkip akornanni aningaasat ingerlaartut pillugit misissuisoqassaaq.

• Inddrivelse af gæld til det offentlige skal strammes op, så det til enhver tid bliver under 5 % af Grønlands BNP.

• Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit inuttalersorneqartarnerat eqqarsaatigalugu aningaasarsiorneq pillugu ilisimasalinnit Norgemeersumit, Islandimeersumit aamma Nunavummeersumit ilaneqassapput, siammasinnerusumik siunnersuineq aallaavigalugu sulisoqarniassammat, aamma siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu. 4

• Vi skal sikre os styrkelse af pengenes købekraft og at inflationen er på sit laveste.

ILANNGAASERINEQ AKILERAARTARNERLU Ilanngaaserinerup, allamiunik nakkutilliinerup, killeqarfimmik nakkutilliinerup aammalu akileraartarnerup, kiisalu aalisarnermut aatsitassanullu nakkutilliinerup tungaatigut suliassat ataatsimut katersuunneqassapput: • Akileraarutinik, ilanngaaserinermik, aalisarnermik aatsitassarsiornermillu nakkutilliinermik akiliisitsiniartarnermillu suliaqartussamik, ilanngaaserisunik akileraaruse-risunillu sulisoqartussamik, aalajangiisinnaassuseqartumik pilersitsisoqassaaq. • Ikiaroornartumik eqqussuinerup nakkutigineqarnera akiorneqarneralu anner-tusarneqassaaq, ilaatigut timmisartukkut tikinnermi timimik qinnguartaalluni misissuutinik pilersitsisoqarneratigut. • Nunanit allaniit nuuttoqartarnera eqqarsaatigalugu nunami allamiut pillugit inatsisiliortarneq tiguneqarnissaa Siumup suliarissavaa.

TOLD OG SKAT Opgaverne inden for told, immigration, grænsekontrol og skat samt fiskeri- og råstofkontrollen skal samles: • Etablering af handlekraftig told- og skattemyndighed med udvidet kompetence med tilsyn, kontrol og opkrævning i skatteområdet, toldvæsenet, fiskeri og råstofområdet udstyret med den nødvendige kompetence og autoritet. • Kontrollen med indførelse og bekæmpelse af euforiserende stoffer skal intensiveres, bl.a. med kontrol ved kropsscanning ved flyankomster. • Lovgivningskompetencen for immigration og udlændinge skal overtages. • Samarbejde med staten omkring grænsekontrol skal intensiveres. • Der skal gennemføres skattereform i 2015.

• Nunatta killeqarfianik nakkutilliineq naalagaaffik suleqatigalugu annertusarneqassaaq. • Akileraartarneq pillugu iluarsartuussineq 2015-mi ingerlanneqassaaq.

INUUSSUTISSARSIORNEQ Nunatta aningaasaqarnera eqqarsaatigalugu naalagaaffimmiit tapiissutinik isumalluuteqarnerup annikillisinneqarnissaanut anguniagaq piviusunngussappat Nunatta Karsianut isertitat amerlisarnissaat qulakkeerneqassaaq: • Inuussutissarsiutinut akileraarut naleqqussarneqassaaq, aamma avataaniit nunatsinnut aningaasalersuisinnaaneq pilerinarnerulersinniarlugu. • Inuussutissarsiutitigut ingerlatsisunut akileraarutip appasinnerulersinneratigut aningaasaleerusussuseq annertusarneqassaaq. • Aalisakkat nunatsinni annertunerusumik nalituunngortinneqartarnissaat, tunisassia-rineqartarnissaat aammalu atorluarneqarnerunissaat qulakkeerneqassaaq. • Aalisakkat nunatsinni nalituunngortinneqaratik piumasaqaatitaqanngitsumik avammut niuerutigineqartartut akitsuuserneqartalissapput. • Nunami suliffissuit innaallagissamik, imermik kiassarnermillu atuinermut akikillisaaf-figineqassapput. • Nilammik, imermik, aalisakkanik aammalu aatsitassanik avammut nioqquteqalernissamut taarsigassarsinissamut qularnaveeqqusiinissamullu periarfissat pitsanngorsarneqassapput. 6

• Pisortat pigisaasa ingerlatseqatigiiffiit namminersortunngorsarneqarnerat aqqutigalugu pisortaniit inuussutissarsiutini akulerusimaneq annikillisarneqassaaq, tassanilu periusissanik iliuusissanillu pilersaarusiortoqassaaq, piumasaqaataasussat piffissarlu najoqqutarineqartussaq aalajangersarlugu. Tamatumani innuttaasunik sullissinerup ajorseriannginnissaa qulakkeerneqassaaq. • Ineriartortitsinermut pilersaarut aqqutigalugu suliffeqarfiit aningaasaliisartullu pitsaanerusumik attanneqarsinnaasumillu sinaakkuserneqassapput, ilinniagaqarsimassuseq qaffassarneqarluni, pisortani sullissineq siunnerfilersorneqarluni aammalu inuit ataasiakkaat imminnut pilersorsinnaanerat annertusarneqarluni. • Suliffeqarfiit isumaginninnikkut annertunerusumik akisussaaqataalernissaat tapersersorparput, taamatullu avatangiisit pillugit annertunerusumik anguniagaqarnissaat tapersersorlugu. • Maniitsup eqqaani aluminiumik aatsitsiviliortoqarnissaa tapersersorparput, tassanilu suliniut 2015-ip ingerlanerani piviusunngortinneqassanersoq qulaajarneqartariaqarpoq.

ERHVERV Såfremt målet om mindre afhængighed af statens bloktilskud skal realiseres, må Grønlands økonomi indrettes til at der kommer flere indtjeningsmuligheder til Landskassen: • Erhvervsskatten skal tilpasses og Grønland skal være et attraktivt land at investere i udefra. • Bedre rammer for erhvervslivet samt lavere selskabsskat skal styrke de lokale erhvervsinvesteringer.

• Holdbarheds- og vækstplan for, at etablere bedre rammevilkår for virksomheder og investorer, øge uddannelsesniveauet, målrette den offentlige sektor og øge selvforsørgelsen hos det enkelte individ. • Vi støtter større ansvar til virksomhederne omkring CSR og efterlevelse af grønne regnskaber. • Etablering af et aluminiumssmelteri nær Maniitsoq, må afklares i løbet af 2015.

• Sikre større forædlingsgrad, produktion og bedre udnyttelse af landets fiskeressourcer. • Ressourcerenteafgift på ikke-forædlet fisk, som ellers eksporteres uden krav. • Fastsættelse af en landsdækkende ens lav industritakst på el, vand og varme. • Eksportfremme af is, vand, fisk og mineralske råstoffer via bedre låne- og garantiordninger. • Vi skal mindske det offentliges involvering i erhverv ved at der udarbejdes en strategi- og handlingsplan for at sikre at privatiseringen af offentligt ejede virksomheder sker på et gennemarbejdet grundlag, hvor kriterier og tidsplan udstikkes nærmere. Service- og prisniveauet for borgerne skal søges sikret i den forbindelse. 7

AALISARNEQ Aalisarneq nunatta inuussutissarsiutaasa pingaarnersaraat aningaasanillu isaatitsissutit annersaralugu: • Aalisarnermi politikki piujuaannartitsinermik aallaaveqartuassaaq. • Aalisarnermut inatsit allanngortinneqassaaq pisassat tuniniarneqarsinnaasut aalisarnermut akuersissuteqartunit kisimik pisiarineqarsinnaalerlutillu tuniniarneqarsinnaalerlutik kiisalu avannaani ukiuunerani qimussimik aalisartoqartarnera immikkut mianerineqassalluni. • Aalisakkat sapinngisamik annertunerpaamik nunatsinni nalituunngortinneqarlutillu annerpaamik tunisassiarineqartassapput, tassungalu naapertuuttumik akitsuusiisoqartassalluni. • Suliffissaqartitsiniarneq aammalu aningaasatigut iluanaarutaasussat annerpaat pissarsiarineqarnissaat siunertaralugu aalisagartassat agguaanneqartassapput. • Imartap nunatta oqartussaaffia 200 sømilip iluaniittup aalisarnikkut tamakkiisumik atorluarneqassaaq. • Aalisakkat nutaat atorluarneqassapput, aammalu aalisar8

finni nutaani misileraalluni aalisartoqassalluni, taakkunanilu pisat nunatsinni suliarineqartussanngorlugit tulaanneqartassapput. • Aalisakkat pisuussutit isumalluutigineqarneranni suliffissaqartitsineq, aningaasarsiorneq aammalu atorluaaneruneq qulakkeerneqassaaq. • Aalisagartassat naapertuunnerusumik agguaanneqartarnissaat aqqutissiuutissavarput. • Aalisakkat nunamut tulaanneqartartut annertusinerisigut tunisassiat annertuneruler-sinneqassapput. • Aalisakkeriviit avammut niuernermi annertunerusumik naammassisaqarsinnaalersillugit inerisarneqassapput. Tamanna aallaavigalugu nunatta Danmarkip avammut nioqquteqarnermi taarsigassarsititsisarfissuanut EKF-imut taarsigassarsisinnaanera qularnaveeqquserneqarsinnaaneralu periarfissarsiuunneqassaaq. • Nunami tunitsiviit nunaqarfinniittut illoqarfinnilu mikinerusuniittut kiffartuussinissamut isumaqatigiissuteqarfigineqarnissaannut aningaasanik immikkoortitsisoqassaaq.

• Avaleraasartooqarnera, ammassassuaqarnera, ammassaqarnera aammalu saarulleqarnera pillugu misissuisoqassaaq. • Umiarsuit tunitsiviit puttasut atorneqarnissaannut periarfissaq ammaanneqassaaq, taakkulu sumiiffinni tunitsiveqarfiunngitsuniittuni aalisakkanik assigiinngitsunik tunisassiorsinnaassapput.

• Uumasoqassutsimik ilisimasallit ilisimasaat aammalu atuisut ilisimasaat naligiimmik toqqammavigineqartassapput, pisassiissutissanik siunnersuutit aalajangersarneqarnerini. • Sinerissap qanittuani aalisarnermi aalisariutit nutarterneqarnissaannut aningaasaliisoqassaaq.

• Aalisakkat tulaanneqarneranni akit pisortatigoortumik minnerpaaffilerneqarsinnaanersut annerpaaffilerneqarsinnaanersulluunniit misissorneqassaaq.

• Nunatta avannaani sikusartumi, ukiup qaammataani siullerni pingasuni, pisassiis-sutaareersut avataatigut, immikkut qaleralinnik aalisartoqartalernissaa Siumup anguniarpaa.

• Avataasiorluni aalisarnerup sinerissallu qanittuani aalisarnerup unammilleqatigiittussaajunnaarlugit aaqqissuunneqassapput.

• Piniarsinnaanermut allagartat aalisarsinnaanermullu akuersissutit Kommuninit ingerlanneqalernissaat Siumup sulissutigissavaa.

• Sinerissap qanittuani aalisariutit avammut nioqquteqarsinnaanermut akuersissummik tunineqarsinnaanersut misissorneqassaaq.

• Tasiilap eqqaani aalisarnermik inuussutissarsiuteqarneq immikkut pilersaarusiugaasumik siuarsarneqassaaq, aalisariuteqarnikkut tunitsiveqarnikkullu ineriartortitsiviusumik.

• Sunngiffimmi aalisartut qaleralinnik piffissap ilaani, ingammik avannaani, tulaassuisinnaanerat misissorneqassaaq, tunisassiorneq kipisaqattaanngitsoq qulakkeerniarlugu. 9

FISKERIET Fiskeriet er Grønlands vigtigste erhverv og største indtjeningskilde:

• Der skal gennemføres undersøgelser af makrel-, sild-, lodder- og torskeforekomsten.

• Fiskeripolitikken skal tage udgangspunkt i bæredygtighedsprincippet.

• Der skal åbnes for muligheden for brug af flydende indhandlingsskibe, der kan producere forskellige fiskearter i områder uden indhandlingsanlæg.

• Fiskeriloven skal ændres ved at indføre krav om besiddelse af fiskerilicens for at kunne købe og afsætte omsættelige kvoter samt særlige hensyn til fiskeri fra hundeslæde i vinterperioden i Nordgrønland. • Værdimaksimering og højere forædling af fisk skal foregå i Grønland i størst mulig omfang, og der skal udarbejdes en passende afgiftspolitik herom. • Der skal tages højere hensyn til beskæftigelsesfaktoren og højere økonomisk afkast af fisken i fordelingen af fiskekvoterne. • Vi skal udnytte hele af Grønlands eksklusive økonomiske zone på 200 sømil i fiskeriet.

• Strukturen i udenskærs- og indenskærsfiskeri skal ikke skabe konkurrence mellem fiskerierne. • Muligheden for eksporttilladelse til kystnær fiskeflåde skal undersøges. • Muligheden for fritidsfiskernes indhandling af hellefisk i visse perioder skal undersøges for at sikre en kontinuerlig produktion, særligt i Nordgrønland. • Den biologiske rådgivning og brugernes viden skal ligeligt danne grundlag i fastsættelse af kvoteforslag.

• Vi skal udnytte nye fiskearter, og der skal gennemføres forsøgsfiskeri i nye fiskebanker, som skal indhandles til forarbejdning i Grønland.

• Der skal afsættes midler til modernisering af fiskeriflåden i det kystnære fiskeri.

• Vi skal udnytte fiskeressourcerne bedre for at skabe mere beskæftigelse, indtjening og sikre et mere bæredygtigt fiskerierhverv.

• I islægsområderne i Nordgrønland skal der i årets første kvartal, udover den vedtagne kvote, indføres mulighed for isfiskeri efter hellefisk.

• Vi skal bane vej for en mere ligelig kvotefordeling.

• Udstedelser af fangstbeviser og fiskerilicenser skal overgå til kommunerne.

• Mængder til produktion skal øges ved at øge landingspligten af fisk. • Fiskeproduktionsanlæggene skal udvikles til at eksportere fisk i langt større grad end i dag. Derfor skal Grønlands muligheder for lån og garantistillelse gennem Eksport Kreditfonden tilvejebringes. • Der skal afsættes midler til indgåelse af servicekontrakter med indhandlingsanlæggene for fisk i bygderne og mindre byer. 10

• Muligheden for indførelse af officielle minimum og maksimum indhandlingspriser af fisk skal undersøges.

• Fiskeristrategi specielt for Tasiilaq, Østgrønland skal igangsættes med speciel fokus på erhvervelse af fiskefartøjer og landbaseret produktionsanlæg.

PINIARNEQ

FANGST

Silaannaap allanngoriartornerata aammalu teknikkikkut ineriartornerup malitsigisaanik piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq tatineqariartorpoq, ingammik qangatuut piniariaaseq ukiuni makkunani annertuumik eqqorneqarami.

Fangst bliver marginaliseret i takt med klimaændringerne og den teknologiske udvikling, hvor specielt den traditionelle fangst bliver udsat for massivt pres i disse år.

• Nunatta immikkoortuini najugaqartut pisariaqartitaat aallaavigalugit piniakkatigut pisassiisoqartassaaq. • Qangaaniit ileqqut malillugit piniarneq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutitut illersorneqartariaqarpoq. Piniariaasitoqqat attanneqartuarnissaat tapersersorneqarnis-saallu pisariaqarluinnarpoq. • Piujaannartitsinissamik periuseqarneq nunatsinneersuuvoq, tassami piniarnermi piujuaannartitsinissamik inatsisitigut aalajangersaaneq siullersaat Qaanaami pivoq, tamannalu periuseq nersorneqartariaqarpoq siaruarterneqartariaqarlunilu. • Qilalukkanik qernertanik, qaqortanik, nannunik aavernillu piniariaasitoqqat malillugit piniarneq eqqarsaatigalugu Qaanaami, Upernavimmi, Tasiilami Ittoqqortoormiinilu pisariaqartitsineq naapertorlugu, aalajangersimasunik pisassiisoqartalernissaa Siumup anguniarpaa. • Qilaluarniartarnermi inatsisitigut maleruagassat naleqqussarneqassapput, piniartut aningaasarsiornermikkut iluaquserneqarsinnaanerat pingaartillugu.

• Der skal tildeles kvoter af fangstdyr efter behov i de forskellige egne af Grønland. • Traditionel fangst skal beskyttes som erhverv i hele Grønland, hvor særligt brug af traditionelle fangstmetoder skal hævdes og tilgodeses. • Bæredygtighedsprincippet er en grønlandsk opfindelse, hvor de første bestemmelser om bæredygtig udnyttelse af fangstdyr blev formuleret i Thulelovene, og disse principper skal hævdes og hyldes. • Fangst af narhvaler, hvidhvaler, isbjørne og hvalrosser efter traditionelle metoder i Qaanaaq, Upernavik, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit skal erkendes i faste kvoter, som tilsiger behovet i nævnte områder. • Reglementerne for narhvalfangst skal justeres med specielt fokus på at sikre bedre økonomiske muligheder for fangerne. • Biologisk rådgivning og brugernes viden skal ligestilles ved fastsættelse af kvoter på fangstdyr.

ILINNIARTITAANEQ Siumup anguniarpaa nunarput ilinniarsimassutsikkut imminut napatittoq: • Avataaniit tikisitat ikilisikkiartuaarneqassapput nunaqavissut ilinniakkaminnik naammassinnittarnerat ilutigalugu. Nunaqavissut ilinniarsimasut pisortat sulisussarsiortarnerini salliutinneqartassapput. • Inuusuttut amerlanerusut meeqqat atuarfiiniit soraarummeereernermi kingorna ilinniagaqaqqittarnissaat Siumup qulakkeerniarpaa. • Meeqqat inuusuttuaqqallu inersimasunngornissaminnut pituttugaanngitsumik pilersaarusiuunneqartassapput, taamaaliornikkut meeqqat inuusuttuaqqallu siusissukkut ilisimasassavaat inuiqatigiinni atorfissaqartinneqarlutik.

• Alimasissumik atuartitsineq annertusarneqassaaq, ingammik nunaqarfinni. • Innarluutillit atuartinneqarnissaminnut, ilinniagaqarnissaminnut aammalu ilinniakkanut ingerlaqqiffiusunut ilinniagaqalernissaminnut pisinnaatitaaffeqarput. Ilinniartitaanikkut innarluutilinnut neqeroorutit amerlanerulernissaat aqqutissiuunneqassaaq. • Avannaata Ilinniarnertuunngorniarfia aammalu Qeqqata Ilinniarnertuunngorniarfia kiisalu Isumaginnittunngorniat Ilinniarfiat allineqassapput.

• Atuarfitsialammi meeqqat ilinniagaqaqqinnissamut pisariaqartinneqarsinnaasunik piginnaasaqalersinneqartassapput.

• Ilinniarfinni ilinniartunik pisariaqartitsisunik katsorsaasarnerit ingerlanneqartalernis-saat anguniarneqassaaq.

• Atuarfitsialammi 11. klasse periarfissiissutitut atuleqqissaaq.

• Oqaasileriffik allineqassaaq.

• Inuussutissarsiutini suliassaqarfinnilu tamani pisortat namminersortullu suliffeqarfiutaanni suugaluartuni praktikkerfinnik ilinniartullu sungiusarfiinik amerlanerusunik pilersitsisoqassaaq.

• Nunatta EU-mut suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutaani ilinniartitaanikkut pisussaaffii eqquutsinneqartariaqarput, angusallu ingerlaavartumik pitsanngorsartariaqarlutik, taakkulu ilinniartitaanikkut iliuuserineqartussanut siunnerfilersuinermi toqqammavigineqartassapput.

• Ilinniartut inissaannik amerlanerusunik sanaartortoqassaaq. • Ilinniartitaanerit ilaat amerlavallaartunik ilinniartoqalinnginnissaat siunertaralugu qummut killiliisoqartalernissaa anguniarneqassaaq, tamatumalu malitsigisaanik sulisoqarnikkut pisariaqartitsineq eqqarsaatigalugu nalimmassaasoqartuartariaqassalluni. 12

• Peroriartornermi Meeqqerivitsialammiit, Atuarfitsialammiit, ilinniarnertuunngorniarfimmiit, inuussutissarsiutitigut ilinniakkanut kiisalu ilisimatusarnermut ilinniartitaanerup ingerlarnga imminnut ataqatigiissaaq.

• Ilinniartitaaneq pillugu periusissaq ilinniartitaanerup iluani 2015-imiit 2018-ip tungaanut toqqammavigineqassaaq.

UDDANNELSE Siumut ønsker at Grønland skal være selvforsynende med uddannet arbejdskraft:

• Brugen af fjernundervisning skal udbygges, særligt i bygderne.

• Antallet af tilkaldt arbejdskraft skal minimeres i takt med færdiguddannede grønlændere, som skal have første ret til ansættelser i samtlige offentlige stillinger [på deres niveau].

• De handicappedes ret til få undervisning, uddannelse og optagelse i videregående uddannelser skal sikres. Ligesom flere uddannelsestilbud til handicappede skal søges.

• Flere unge skal ind på videregående uddannelser efter endt folkeskoleuddannelse.

• GU Avannaa og GU Qeqqa samt Socialpædagogisk Seminarium skal udbygges. • Sprogcentret skal udbygges.

• Karriereplanlægning for større børn og unge skal give idé om hvilke forventninger samfundet har til børn og unge. • I Atuarfitsialak skal børnene tilegne sig kompetencer, som er nødvendige til at få videre uddannelsesforløb. • Det skal være muligt at tage 11. klasse i Atuarfitsialak.

• Grønlands forpligtelser i uddannelsesområdet i partnerskabsaftalen med EU skal opfyldes og løbende forbedres, og skal danne grundlag for målene i sektoren. • Uddannelsesstrategien skal danne grundlag for arbejdet inden for uddannelse i 2015-2018.

• Der skal etableres flere praktik- og lærlingepladser i samtlige erhverv og sektorer hos offentlige og private virksomheder. • Der skal bygges flere kollegieværelser og uddannelsespladser samt større rammer i uddannelsesinstitutionerne. • Kvotering af uddannelser skal hindre for mange uddannede i specifikke retninger, hvorfor arbejdsmarkedsbehovet løbende skal justeres. • Der skal udarbejdes en sammenhængende uddannelsesindsats fra Meeqqerivitsialak, Atuarfitsialak, gymnasiet, erhvervsuddannelserne til universitet.

AATSITASSARSIORNEQ Aningaasarsiornikkut imminut napatissaagut, tassanilu aatsitassarsiorneq inuussutissarsiutit sukarsuisa ilaattut siuariartornermut suliffinnillu pilersitsinermut toqqammavigissavarput:

saqartinneqarnissaat kiisalu inuusuttut ilinniarfissaannik sungiusarfigisinnaasaannillu qulakkeerinniffiusumik aatsitassarsiornerit ingerlanneqartassapput.

• Aatsitassarsiornermi najukkani sulisinnaasut amerlanerpaat sulilersinneqarnissaat qulakkiissavarput.

• Aatsitassarsiornermi atugassarititaasut pitsaanerpaajusariaqarput, nunatta aatsitassarsiornikkut aningaasaliiffigineqartarnera orniginartooqqullugu.

• Aatsitassarsiornermi sulisut sapinngisamik pitsaanerpaamik akissarsiatigut sulinik-kullu atugassaqartinneqarnissaat qulakkiissavarput.

• Aatsitassarsiorneq eqqarsaatigalugu tusarniaanerni inatsisiliornermilu innuttaasut akuutinneqartarnissaat tamatigut qulakkeerneqassaaq.

• Aatsitassat qinngornernik ulorianartunik qinngornillit attorneqanngilluinnarnissaasa atorunnaarsinneqarnerat aalajangiusimavarput.

• Aatsitassarsiornerup iluani ilinniartitaanerit nukittorsarneqassapput. • GeoSurvey Greenland pilersissavarput.

• Aatsitassat URAN-imik akoqarpata akoqanngippataluunniit atorluarneqassapput. • Aatsitassat uran-imik akullit piiarneqartarnissaat eqqarsaatigalugu qummut killiliisinnaaneq nalilersorneqassaaq. • Najukkani suliffeqarfiit aatsitassanik piiaanermi akooqataanissaat qulakkeerneqassaaq IBA pillugu isumaqatigiissutit aqqutigalugit. Taamatullu najukkami sulisut suliffis14

• Aatsitassarsiornermut Aqutsisoqarfimmi ujaqqat pinnersaatissat pillugit immik-koortortamik pilersitsissaagut. • Nunani tamalaaneersunit inuttaqartumik aatsitassarsiorneq pillugu siunnersuisoqatigiinnik pilersitsissaagut Naalakkersuisunut siunnersuisartussanik.

RÅSTOFOMRÅDET Den grønlandske økonomi skal være selvbærende, hvor råstofområdet skal være e af de bærende søjler til at skabe vækst og jobs:

• Vi skal sikre borgernes inddragelse i høringer og lovgivningsarbejde omkring råstofområdet. • Vi skal styrke uddannelser inden for råstofområdet.

• Vi skal sikre maksimal lokal beskæftigelse i råstofudvindingen. • Vi skal sikre optimale løn- og ansættelsesvilkår for arbejderne i råstofudvindingen. • Vi skal fastholde afskaffelse af nul-tolerance på radioaktive materialer. • Vi skal indføre øvre grænse for udvinding af radioaktive materialer, som er miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig at omgå materialerne.

• Vi skal etablere GeoSurvey Greenland. • Vi skal etablere en smykkestensafdeling i Råstofstyrelsen. • Der skal etableres et internationalt rådgivende organ til at rådgive Naalakkersuisut om råstofområdet. • Råstoffer med eller uden uran indhold skal komme landet til gavn.

• Vi skal adskille forvaltningen af miljø og råstoffer. • Vi skal sikre lokale virksomheders deltagelse i mineprojekter via IBA-aftaler, som også tager hensyn til lokalbeskæftigelse samt praktik- og lærlingepladser til unge. • Vi skal sikre optimale rammer i råstofområdet for at tiltrække fremmed investorer.

SULIFFEQARNEQ Sulisoqarnikkut aaqqissuussaanerput ima periataarsinnaasuseqassaaq, unammillersinnaassuseqassaaq sulisussanillu pilersuisinnaassuseqassaaq inuussutissarsiutit tamarmik sulisunik pilersorneqarsinnaanissaat siunertaralugu:

• Suliffissarsiortut piginnaasaannut naapertuuttumik suliffinnik innersuussisarneq pitsaanerusoq anguneqassaaq.

• Suliffissaaleqineq annikinnerulersinniarlugu sulineq pingaarnerpaatinneqassaaq, matumanilu suliffeqarneq pillugu iliuusissatut pilersaarusiaq tunngaviliissaaq.

• Suliffissarsiorneq sivikillisarneqassaaq inuit ataasiakkaat kommuniniit iliuuseqarnissamut pilersaarusiorfigineqartarnerisigut.

• Sulisoqarnikkut pissutsit ineriartornerat nakkutigineqassaaq Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaarfiup, suliffissarsiuussisarfiit aammalu suliffeqarfiit akornanni suleqatigiinnerup annertusarneratigut.

• Kommunit suliffissarsiuussisarfiisa aammalu najukkami Piareersarfiit akornanni pitsaanerusumik ataqatigiissaarisoqassaaq nukinnik pioreersunik atorluaanikkut.

• Nuna tamakkerlugu sulisussarsiortut allattorsimaffiat pilersissavarput. 16

• Sulisut nuttartarsinnaanerat annertusassaaq.

• Piareersarfinni inuusuttunut inissat amerlineqassapput, matumani assassorluni suliassat eqqarsaatigalugit immikkut iliuuseqartoqassalluni.

ARBEJDSMARKED Det grønlandske arbejdsmarked skal være omstillingsparat, konkurrencedygtigt og leveringsdygtigt til alle erhverv i Grønland: • Ledighedsbekæmpelsen skal forblive det vigtigste indsatsområde, hvor beskæftigelsesstrategien 2014-2018 skal danne grundlag for arbejdet. • Vi skal sikre strukturovervågning på arbejdsmarkedet ved tættere samarbejde mellem Grønlands Statistik, arbejdsmarkedskontorerne og virksomhederne. • Vi skal etablere en landsdækkende jobportal. • Bedre visitering af lediges kvalifikationer og dermed anvisning til egnede jobs. • Større mobilitet af arbejdskraften. • Kortere ledighedsperiode med krav om individuel handleplan fra kommunerne. • Bedre koordination og ressourceudnyttelse af kommunernes arbejdsmarkedskontorer og lokale Piareersarfiit. • Piareersarfiit nukittorsarneqassapput. • Avataaniit suliartortut nakkutigineqarnerulissapput. • Suliffissarsiortut piginnaanngorsarlutik pikkorissartinneqartarnerinut neqeroorutit amerlineqassapput.

• Forhøjelse af pladser i Piareersarfiit til unge, med særlig fokus på ikke-boglig forløb. • Piareersarfiit skal generelt styrkes. • Stramning af kontrol med udefra kommende arbejdskraft.

• Suliffissarsiortut sulileriaannaat sukkanerusumik sulilersinneqarnissaannut aningaasat amerlanerusut immikkoortinneqassapput.

• Flere kompetencegivende kurser til ledige. • Flere midler til aktivering af arbejdsparate ledige.

• Isumaginnittoqarfiup peqqinnissaqarfiullu iluani inuit ilaannakortumik sulisinnaassuseqartut eqqarsaatigalugit piffissap ilaani suliffissanik pilersitsisoqartassaaq.

• Etablering af skånejobs til folk med delvis arbejdsevne i social- og sundhedssektoren.

• Sulinermut atatillugu ilanngaat eqqunneqassaaq.

• Vi skal indføre arbejdsmarkedsfradrag. 17

INEQARNEQ Innuttaasoq kinaluunniit peqqinnartumik akissaqartiffigisaminillu ineqarnissaminut pisinnaatitaaffeqarpoq:

• Nunaqarfinni isorliunerusunilu nammineq illussanik sanaartornissamut aningaasaliisoqassaaq.

• Pisortat sanaartornermut aningaasaliissutaat nunap immikkoortuinut oqimaaqatigiissumik siammarterneqassapput.

• Nunaqarfinni pisortani atorfilittat sulinermut atatillugu inissaat peqqinnartut ullutsinnullu naleqquttut qulakkeerneqassapput.

• Innuttaasut nammineq inigisaminnik pilersorsinnaanerannut periarfissat qulakkiissavagut pisortanit taarsigassarsititsisarneq qularnaveeqqusiisarnerlu aqqutigalugit, taakkulu pisariaqartitsivissunut kisimi atorneqassapput.

• Ineqarnermut tapiissutinik periarfissat tamanut atuuttut qulakkeerneqassapput.

• Ernianut tamakkiisumik ilanngaateqartarneq attakkusupparput.

• Sanaartornermi atortussat avataaniit pisiarineqartartut akikinnerusut ujartorniarlugit sanaartornerup iluani akinik sanillersuussisoqartariaqarpoq, taamatullu niuerfiit nalilersorneqartariaqarlutik.

• 20-20-60 atorlugu taarsigassarsititsisarneq ingerlatiinnarusupparput. • BSU atorlugu aaqqissuussinikkut tapiissuteqartarneq ingerlatiinnarusupparput. • Sanaartornerup nakkutigineqarnera sukaterneqassaaq. • Pisortat sanaartugassanik suliariumannittussarsiuussarnerini sapinngisamik suliassat immikkoortiterlugit neqerooruteqartarsinnaaneq anguniarneqassaaq. • Pisortat inissiaataat iluarsartariaqartut imminullu akilersinnaasut nutarterneqassapput, inissianik nutaanik sanaartornerup saniatigut.

• Sanaartornermut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfimmi aningaasaliissutit Inatsisartut sanaartornermut illuliornermullu aalajangigaat naapertorlugit sulisinneqassapput, aammalu aningaasaateqarfimmi suliassat ataavartumik ingerlanissaat qulakkeerniarlugu missingersuusiortarnermut inatsit allanngortinneqassaaq, taamaalilluni sanaartorneq ataavartoq anguneqassammat. Inatsimmik allanngortitsinikkut aamma immikkut pisoqartillugu pingaarnersiuinikkut allanngortitsisoqarsinnaanissaa aqqutissiuunneqassaaq. • Ineqarneq pillugu iluarsartuussineq 2015-mi ingerlanneqassaaq.

BOLIGER Alle borgere har ret til at have en sund bolig, som de har råd til at bo i:

• Vi skal afsætte midler til selvbyggerhuse i bygder og yderdistrikter.

• Offentlige anlægsbevillinger skal spredes ligeligt til regionerne.

• Vi skal sikre sunde og tidsvarende tjenesteboliger til offentligt ansatte i bygderne.

• Vi skal sikre folks mulighed for at boligselvforsyne sig gennem offentlige låne- og garantiordninger, som skal begrænses til folk med faktisk boligbehov.

• Vi skal sikre lige muligheder for at opnå boligsikringsordning.

• Vi vil bevare det fulde rentefradrag. • Vi vil bevare 20-20-60 finansieringsordningen. • Vi skal fortsat sikre støttemuligheder via BSU-ordningen. • Vi skal indføre strengere tilsyn med byggeri. • Offentlige byggeog anlægsprojekter skal udbydes i videst mulig omfang som fagentreprise.

• Der skal gennemføres benchmarkinganalyse af billigere byggematerialer, ligesom det skal søges billigere købsmuligheder af byggeog anlægsmaterialer fra udlandet. • Midlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden skal arbejde i henhold til de beslutninger Inatsisartut træffer i byggeog anlægsprojekter, og afløb i fonden skal sikres ved ændring af budgetloven, så man sikrer kontinuerlig byggeri og omprioritering i særlige tilfælde. • Der skal gennemføres reform af boligområdet i 2015.

• Vi skal renovere offentlige bygninger, hvis de giver økonomisk mening, ellers må der gennemføres nybyggeri.

TIMERSORNEQ

IDRÆT

Timersorneq inuunermut peqqinnerusumut aqqutaavoq.

Sport og idræt giver sundere liv og krop.

• Inuit tamarmik peqataaffiigisinnaasaat timersuutit tamanut ammasuunerat pissusis-samisoorpoq, taakkulu illoqarfinni nunaqarfinnilu 200-it sinnerlugit inoqartuni timersortarfinni imaluunniit timersortarfeeqqani sammisarinissaannut sinaakkutissat pisariaqartinneqartut pilersinneqassapput.

• Breddeidræt skal være tilgængeligt for alle. De nødvendige rammer for udfoldelse i en idrætshal eller minihal skal sikres i byer og bygder med over 200 indbyggere.

• Timersornikkut aqutsisut sungiusaasullu ataavartumik pikkorissartinneqarnissamut ilinniartitaanissamullu neqeroorfigineqartassapput.

• Idræt og sport skal være integreret i folkeskoleundervisningen.

• Idrætsledere og trænere skal tilbydes løbende kurser og uddannelser.

• Sport er en vigtig bestanddel i forebyggelse. • Timersorneq pinaveersaartitsinermi pingaarutilimmik inissisimavoq. • Timersortartut nunarput sinnerlugu unammisartut erfalasorput atorlugu unammisinnaassapput, aammalu timersornermut kattuffiit nunat tamalaat akornanni kattuffissuarni ilaasortanngorsinnaasariaqarput. • Ivigaasanik qallikkanik arsaattarfinnik pilersinitsinissamut aningaasanik immikkoortitsisoqassaaq, taakkulu kommunit suleqatigalugit pilersinneqassapput. • Timersortarfiit imminut pigisut aserfallassimasut Sanaartornermut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfimmut iluarsartuussinissamut atugassanik aningaasanik qinnuteqarsinnaalissapput. • Qajartorneq, inuit pinnguaataat aammalu qimusserneq kulturikkut eriagisassatut il-lersugaassapput. 20

• Grønlandske landshold skal konkurrere under eget flag, og de sportslige forbund skal søge optagelse i internationale forbund som selvstændige forbund. • Der skal afsættes midler til etablering af kunstgræsbaner, som skal etableres i samarbejde med kommunerne. • De forfaldne selvejende idrætshaller skal kunne søge om midler til renovering via Anlægs- og Renoveringsfonden. • Traditionel qajaqsejlads, inuitlege og hundeslædekørsel skal være beskyttet som kulturarv.

NUNALERINEQ

LANDBRUG

Kalaallit Nunaat neqissaqarnikkut, naatitaqarnikkut allanillu inuussutissanik imminut pilersortoq Siumup anguniarpaa.

Grønland skal være selvforsynende med kød, fjerkræ, grønt og mælkeprodukter.

• Nunalerineq pillugu Ataatsimiititaliarsuup innersuussutaasa piviusunngortinneqarnissaannut aningaasaliisoqassaaq.

• Vi skal afsætte midler til implementering af Landbrugskommissionens anbefalinger. • Vi skal forstærke landbrugstjenesten.

• Nunalerinermut siunnersuisarfik nukittorsarneqassaaq. • Kalaallit Nunaata neqinik, timmianik, naatitanik immunnillu tunisassianik imminut pilersulernissaa pillugu periusissiamik pilersaarusiortoqassaaq. • INUILI savaateqarfinnik nersutaatilinnillu qanimut suleqateqarluni tunisassiornermik aammalu nioqqutissanik inerisaanermik ingerlatseqataassaaq. • Nunalerinerup ineriartortinneqarneranut uiggiullugu nunaateqarfinnut misigisassarsiorlutik takornariartitsisarneq ineriartortinneqassaaq.

• Der skal udarbejdes strategiplan for et selvforsynende Grønland med kød, fjerkræ, grønt og mælkeprodukter. • INUILI skal samarbejde tæt med fåreholderstederne og farmerne om nicheproduktion og produktudvikling. • ØKO-turisme skal udvikles sideløbende med udvikling af landbruget. • Mulighederne for industrielt fjerkræ, minkavl og rævefarme skal undersøges.

• Timmiaateqarluni, minkiuteqarluni terianniaateqarluniluunniit inuussutissarsiutitigut ingerlatsisoqarsinnaanersoq misissorneqassaaq.

TAKORNARIAQARNEQ

TURISME

Takorniaqarneq inuussutissarsiutit sukarsuit ilaattut ineriartortinneqartoq nunatta aningaasaqarneranut annertunerusumik isaatitsiviulernissaa Siumup anguniarpaa:

Turismen skal være en af de bærende søjler som erhverv, der skal bidrage større til landets indtjening:

• Umiarsuit nuannaariutit ilaasuinut akitsuut nunanut sanilerisatsinnut naapertuuttunngorlugu apparneqassaaq.

• Krydstogtpassagerafgiften skal sænkes til niveau med vores nabolande. • Vi skal samle uddannelser i turismefaget under et tag.

• Takornariartitsinerup iluani ilinniartitaanerit assigiinngitsut katersuunneqassaapput.

• Vi skal øge antallet af overnattende turister i hele landet.

• Takornarissat nuna tamakkerlugu tikittartut unnuisartut amerlisarneqassapput.

• Levnedsmiddel-, produktions- og erhvervsvirksomhederne skal have målrettet indsats for turismeerhvervet.

• Inuussutissalerisut, tunisassiortut inuussutissarsiortullu suliffeqarfiit takornariartitsinikkut iliuuserisaat ersarissarneqassapput.

• Sprogundervisningen i Folkeskolen skal styrkes, så hotel-, restaurations- og servicefagene får mere kvalificeret arbejdskraft.

• Meeqqat atuarfiini allamiut oqaasiinik ilinniartitsineq nukittorsarneqassaaq, taamaalillutik unnuisarfiit, neriniartarfiit kiffartuussiviillu assigiinngitsut oqaatsitigut piginnaasaqarnerusunik sulisussaqalerniassammata.

NIUERNEQ

HANDEL

Nunatta aalisakkanik aammalu aatsitassanik niuerluarnermigut, tunisassiarineqartartut qaffannerisigut aammalu pitsaasumik unammillersinnaassutsimigut avammut nioqqutigisartakkani annertusissavai.

Grønland skal øge sin eksport af fisk og mineralske råstoffer gennem godt købmandsskab, øget produktivitet og god konkurrenceevne.

• Uuliap akinga appartinneqassaaq KNI A/S-imi sinneqartoorutissatut siunertarineqartut appasinnerulersinnerisigut. • Kalaallit tunisassiaasa immikkuullaarissusiat allarluinnaanerallu pillugit ineriartortinneqassapput avammullu nittarsaanneqarlutik.

• Oliepriserne skal sænkes ved at lempe overskudsmålene hos KNI-koncernen. • Grønland skal handle med grønlandske produkter i udlandet. • Grønlandske produkter skal udvikles og brandes via deres karakteristika og unikke oprindelse.

• Nioqqutissat qanganisaanerusut nutarsarlugit avammut nioqquteqarneq annertusarneqassaaq, taamaattumik namminersortutut suliffeqarfimmik aallartitsiniarnermi sinaakkutissat pisariitsuussapput paasiuminartuullutillu.

• Innovation af traditionelle produkter skal bane vej for øget eksport, og derfor skal rammerne for opstart af egen virksomhed være nem og overskueligt.

• Kalaallit Nunaat aningaasaliiffigiuminartuussaaq.

• Grønland skal være et attraktivt land at investere i.

• Nunatsinni assartuinikkut akigitinneqartut unammillersinnaassuseqartut aqqutigalugit nunatta unammillersinnaassusaa qaffassarneqassaaq.

• Grønland skal have konkurrencedygtige fragtrater for at fastholde en god konkurrenceevne. • Vi skal have en øget samhandel med vore nabolande.

• Nunat sanilerisavut annertunerusumik niueqatigissavagut. 23

ATTAVEQAATIT

KOMMUNIKATION

Attaveqaatit nunarput ataatsimoortippaat.

Kommunikation binder Grønland sammen.

• Nunarput qaqugumulluunniit teknikkikkut atortorissaarutit nutaaliaanerpaat atorlugit ingerlanneqassaaq, aammalu ineriartornermut akuujuassalluni, taamaattumik innuttaasut attaveqaatinik pitsaanerpaanik atuisinnaanerat qulakkeertariaqarpoq.

• Grønland skal til enhver tid besidde bedst tilgængelig teknologi og være på forkant med udviklingen, så befolkningen kan anvende bedst tænkelige kommunikationsværktøjer.

• Telemi attaveqaatit, internet aamma angallattakkanik attaveqaatit appasinnerpaamik akeqartinneqassapput. • Imaatigut kabeli Ilulissanut ingerlateqqinneqassaaq, tassanngaanniillu illoqarfiit nu-naqarfiillu sinneri aamma attavilerneqarnissaat Siumup anguniarpaa. • IT-mi suliaqarneq attaveqaatitigullu suliat unammilleqatigiiffiusumik ingerlatsiviussapput.

• Vi skal have billige takster i telekommunikation, internet og mobiltelefoni. • Søkablet skal videreføres til Ilulissat, og på sigt omfatte øvrige større byer og bygder. • IT-branchen og kommunikationsområdet skal generelt være konkurrencepræget.

ANGALLANNEQ TRAFIK OG ATORTULERSUUTEQARNERLU INFRASTRUKTUR Nunatta ataatsimoortinneqarneranut angallanneq ataqatigiittariaqarpoq ingerlalluartariaqarlunilu ukioq kaajallallugu:

Sammenhængende og velfungerende trafikstruktur binder Grønland sammen, og den skal fungere året rundt:

• Angallanneq inuiaqatigiinnut iluaqutaasussanngorlugu aaqqissuunneqassaaq, aammalu inuiaat takornariaqartitsinermilu inuussutissarsiortut pisariaqartitaannut naapertuuttumik aaqqissuunneqassalluni.

• Trafikstrukturen skal indrettes til gavn for befolkningen, og opfylde borgernes, erhvervslivets og ikke mindst turismeerhvervets behov. • Der skal være sund konkurrence i luft- og søtrafikken.

• Silaannakkut imaatigullu angallannermi pitsaasumik unammilleqatigiinneq pilersinneqartariaqarpoq. • Nunap immikkoortuisa assigiinngitsut angallannikkut kiffartuunneqarneranni sullissinissamik isumaqatigiissuteqartoqassaaq, aammalu angallannermi sullissisut pingaarnerit amigartooruteqarsinnaanerannut qularnaveeqqusiisoqartariaqarluni.

• Trafikservice i forskellige dele af landet skal sikres gennem servicekontrakter og tilvejebringe underskudsgaranti for de væsentligste aktører i trafikken. • Qaqortoq lufthavn skal bygges med fremmed finansiering. • Ilulissat lufthavn skal udvides med fremmed investering.

• Qaqortup mittarfissaa sananeqassaaq avataaniit aningaasaliisoqarneratigut. • Ilulissat mittarfiat avataaniit aningaasaliisoqarneratigut allineqassaaq. • Nuummi mittarfissualiortoqarnissaanut pilersaarutit ingerlatseqqinneqassapput. • Kangerlussuup Narsarsuullu siunissaat Kommunit peqatigalugit paaseqatigiissutigineqassapput. • Qeqertarsuarmi, Qasigiannguani, Kangaatsiami, Narsami, Nanortalimmi Tasiilamilu timmisartunut suluusalinnut ujaraaqqanik qallikkanik mittarfiliortoqarnissaanut periarfissat mississoqqissaarneqassapput inuussutissarsiornikkut siuarsaanermut aammalu suliffissaqartitsiniarnermut aningaasaliissutit kiisalu suliffissaaleqisut sulilersinneqarnerisigut pilersinneqarsinnaasunngorlugit.

• Planerne for anlæggelse af Nuuk internationale lufthavn skal fortsættes. • Kangerlussuaqs og Narsarsuaqs fremtid skal afklares i samarbejde med de berørte kommuner. • Muligheden for etablering af grusbaner i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq, Nanortalik og Tasiilaq ved brug af erhvervsfremme- og beskæftigelsesmidler samt aktivering af ledige. • Udbedring af lufthavns- og havnefaciliteterne skal gennemføres i henhold til sektorplanen. • Lovgivningskompetencen for luftfart skal overtages. • Indtægterne fra ICAO skal tilgå Grønland og bruges til udvikling af lufthavnsstrukturen i Grønland.

• Mittarfeqarfiit talittarfiillu nutarterneqassapput immikkoortortakkaartumik pilersaarutit naapertorlugit. • Silaannakkut angallanneq pillugu inatsisiliorsinnaaneq tamakkiisoq tiguneqassaaq. ICAO aqqutigalugu isertitat nunatsinnut tutsinneqartassapput aammalu Kalaallit Nunaanni silaannakkut angal lannerup piorsarneqarneranut atorneqassallutik. 25

IMARSIORNEQ

SØFART

Silaannaap kissakkiartornera aammalu sarfap kissartup takkusimaarnerani umiarsuit amerliartortut imartatsinnut tikittalerput:

I takt med varmere klima og havstrøm ankommer der flere og flere skibe i de grønlandske farvande:

• Imarsiornermut Qullersaqarfiup susassaqarfii eqqarsaatigalugit imarsiornermut oqartussaanerup tigunissaa pillugu sulineq aallartissaaq, taamaasilluni nunatta imarsiorneq pillugu oqartussaaffik ukiuni qaninnerni tigullugu. • Silasiorneq aammalu sikusiorneq pillugu nalunaarasuartaaseriviit nunatsinniit tiguneqassapput ingerlanneqarlutillu. • Nunatta imartaata naqqata uuttortarneqarnera tamakkiisoq ingerlanneqassaaq. 26

• Arbejdet for overtagelse af Søfartsstyrelsens opgaver i Grønland og kompetencen på området skal igangsættes, således at Grønland får overtaget kompetence over søfartsområdet i de nærmeste år. • Opmåling af hele det grønlandske søterritorium skal gennemføres. • Vejrmeldingstjenesten og is-rekognoscering skal overtages og drives af Grønland.

NUKISSIORNEQ

ENERGI

Nunarput nukimmik mingutsitsinngitsumik imminut pilersussaaq.

Grønland skal være selvforsynende med grøn energi. • Ensprissystemet for el, vand og varme skal genindføres.

• Innaallagissamut, imermut kiassarnermullu assigiimmik akeqartitsineq eqquteqqinneqassaaq. • Nukissiorfiit Namminersorlutik Oqartussanit tamakkiisumik pigineqarluni aktiaatileqatigiiffinngortinneqassaaq, tassanilu Naalakkersuinikkut innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akitigut tamakkiisumik aalajangersaasarneq ingerlaannassaaq. • Suliffissuarnut innaallagissamut, imermut kiassarnermullu akigitinneqartut nuna tamakkerlugu assigiissapput. • Aasianni Qasigiannguanilu kiisalu Paamiuni erngup nukinganik nukissiorfinnik pilersitsinissaq siunertaralugu misissuineq aallartisarneqassaaq. • Siunissami aatsitassarsiorfiulersinnaasut erngup nukinganik nukissiorfinnik innaallagissamik pilersorneqarsinnaanerannut periarfissat misissorneqassapput. • Nunatta kujataatani kangianilu erngup nukinganik nukissiorfissuarmik imaluunniit nukissiorfissuarnik Amerikap avannaanut pilersuisinnaasunik pilersitsisoqarsinnaanersoq misissorneqassaaq.

• Nukissiorfiit skal omdannes til et fuldt offentligt ejet aktieselskab, hvor ejerne fortsat skal have fuld kompetence til at fastsætte takster til el, vand og varme. • Industritaksten til produktionsanlæg skal være ens over hele landet. • Analysearbejdet for at realisere vandkraftværker til Aasiaat og Qasigiannguit samt Paamiut skal igangsættes. • Vi skal undersøge mulighederne for anlæggelse vandkraftværker til fremtidige miner. • Mulighederne for etablering af et stort eller flere store vandkraftværker i Sydøstgrønland til forsyning af Nordamerika skal undersøges. • Mulighederne for brug af alternativ energi, som vindmøller, solcelleenergi og tidevandsenergi skal løbende undersøges, og der skal gennemføres forsøgsprojekter i brugen af alternativ energi.

• Anorisaatit, seqernup qinngornerinik nukissiutit aammalu tinittarnerani ulittarneranilu nukiit atorluarneqarsinnaanersut pillugit misissuisoqartariaqarpoq, aammalu nukissiuutit taakku misilerarlugit ingerlatsisoqartariaqarluni. 27

SILAANNAAP ALLANNGORIARTORNERA

KLIMAÆNDRINGER

Silaannaap allanngoriartornera aammalu uteqqiattumik imartatta kissarnerulertarnera periarfissanik nutaanik aammalu qaangerniagassanik malitseqarpoq:

Klimaændringer med periodisk varmere havstrøm i de grønlandske farvande bringer nye muligheder og udfordringer med sig:

• Silaannaap allanngoriartornerata maligisai pitsaasut pitsaanngittullu ilisimasariaqarpavut.

• Vi skal kende de negative og positive konsekvenser af klimaændringerne.

• Nunap qeriuaannartup killinga avannarpariartorpoq, tamannalu sanaartukkanut illuutinullu annertuumik sunniuteqarpoq. Tamassuma sunniutai misissortuassapput aammalu allannguutit iliuuseqarfigineqarnissaat sillimaffigineqartariaqarluni.

• Grænsen for permafrosten flytter længere nordpå, og det medfører store konsekvenser for bygninger og anlæg. Derfor skal konsekvenserne løbende undersøges, og der skal være beredskab til at håndtere ændringerne.

• Silaannaap, pinngortitap avatangiisillu ilisimatusarfigineqarnerini suliat katersortariaqarput, taamaalilluni silaannaap allanngoriartorneranik ilisimatusarnermi nunarput suli pingaaruteqarnerusumik inissisimalerniassammat. Tamassumalu malitsigisaanik aamma uumassusilinnik atuinermi periarfissat nutaat eqqummaariffigineqarnerulerniassammata. • Avannaani piniartut qangatuut inuuniarnerat suli ajornakusuuleriartorpoq, taamaattumik sikuniartarnerata sivisunerulersimasup nalorninarnerulersimasullu nalaani immikkut ikiorsiissuteqartarnissamut periarfissat misissorneqartariaqarput. 28

• Forskningen inden for klima, natur og miljø skal samles, så Grønland bliver en endnu vigtigere spiller i forskningen af klimaændringer med de tilhørende nye biologiske muligheder, som dette medfører. • Fangerne i Nordgrønland får til stadighed vanskelligere ved at opretholde den traditionelle livsstil, hvorfor der bør kigges nærmere efter hjælpeforanstaltninger særligt i islægsperioden, som er blevet længere og mere uforudsigelig.

IMEQ NILALLU

IS OG VAND

Kalaallit Nunaat naammattorsuarmik imeqarlunilu nilaqarpoq. Imeq nilallu atorlugit inuussutissarsiornikkut annertuumik piorsaasoqarsinnaavoq.

Grønlands rigelige mængder is og vand skal udvikles til industri.

• Imeq nilallu avammut nioqqutitut inerisarneqartariaqarput.

• Is og vand skal udvikles til at være Grønlands fremtidige eksportvare.

• Nunatsinni imermik nilammillu tunisassiorneq avataaniit aningaasaleerusuttunut orniginartuussaaq.

• Investorer til produktion af is og vand skal tiltrækkes.

ENZYMIT

ENZYMER

Kalaallit Nunaat enzymit eqqarsaatigalugit periarfissarpassuarnik pigisaqarpoq:

Grønland bisidder store muligheder inden for enzymer:

• Enzymit pillugit ilisimatusarnerit tamarmik Namminersorlutik Oqartussat piginneqataaffigissavaat. • Enzymit pillugit ilisimasat paasissutissallu pissarsiarineqartut nunatsinnut iluaqutigineqartussanngorlugit pigineqartassapput.

• Grønlands Selvstyre skal indgå som partner i samtlige forskningsprojekter af enzymer. • Viden og data om enzymer skal komme Grønland til gode. • Enzymer skal indgå som naturligt fokus- og indsatsområde.

• Enzymit pillugit iliuuseqarnissaq suliassaqarfittut ineriartortinneqassaaq. 29

PISORTANI ALLAFFISSORNIKKUT INGERLATSINEQ Pisortani allaffissornikkut ingerlatsinermi pisariillisaaneq ingerlaqqissaaq, tassanilu innuttaasut kiffartuunneqarnerat pitsanngorsarneqassaaq assigiiaarnerulerlunilu: • Suleriaatsit pitsanngorsassapput, taamaasilluni suliat sunniutaat uuttortarneqarsinnaalerlutik. • Digitalinngorsaaneq aqqutigalugu suleriaatsit, aalajangiinerit aammalu innuttaasut kiffartuunneqarnerat sapinngisamik paasiuminartumik pisariitsumillu ingerlanneqassaaq. Sullissivik.gl suli annertunerusumik ineriartortinneqassaaq. • Namminersorlutik Oqartussaniit kommuninut suliassat akisussaaffiillu amerlanerusut tunniunneqassapput, assersuutigalugu piniarnermut allagartanik tunniussisarneq. • Pisortani allaffissornikkut ingerlatsinermi aningaasartuutikillisaasoqassaaq innaallagissamik, imermik kiassarnermillu annikinnerusumik atuinikkut. • Namminersorlutik Oqartussani aammalu kommunini sullissineq sukkanerusoq anguneqartariaqarpoq, assersuutigalugu sanaartugassat, nunaminertat aammalu najukkani pilersaarusiortarneq eqqarsaatigalugit. • Aningaasartuutikillisaalluni angalasarnerit avataaniillu siunnersortinik atuisarnerit annikilliartortinneqassapput. • Pisortat ingerlatsiviini pissaanermik atornerluisoqartannginnissaa pillugu inatsisiliortoqassaaq, qinikkanut atorfilinnullu kiisalu pisortat pigisaannut ingelatseqatigiiffinnut atuuttussamik. • Pisortanut akiitsunik akiliisitsiniartarneq sukateriffigineqassaaq taamaalilluni Kalaallit Nunaata BNP-a 5 % ataallugu akiitsoqarnerup inissisimasarnissaa siunertaralugu.

DET OFFENTLIGE SYSTEM Effektivisering af det offentlige system skal videreføres, så betjeningen af borgerne bliver bedre og mere ensartet: • Forretningsgange skal forbedres, så effekten af arbejdet kan måles. • Øget digitalisering skal gøre arbejdsgangene, beslutningerne og service for borgerne så gennemsigtige som muligt. Sullissivik.gl skal udvikles yderligere. • Overdragelse af flere opgaver og ansvar fra Grønlands Selvstyre til kommunerne, f.eks. ved udstedelse af fangstbevis. • Omkostningsreduktion i hele det offentlige system skal gennemføres med miljøvenlige energiløsninger samt lavere forbrug af el, vand og varme. • Krav på hurtigere sagsbehandling i selvstyret og kommunerne, f.eks. ved byggeprojekter, arealanvendelse og lokalplaner. • Gennemføre besparelser i rejser og eksterne konsulentydelser. • Indføre whistleblowerordning for at undgå misbrug af offentlige midler. • Indføre anti-korruptionslov hos det offentlige, som gælder for politikere og embedsmænd i offentlig tjeneste samt offentligt ejede virksomheder.

KOMMUNIT

KOMMUNER

Kommunit kattussuunneqarnerat pillugu suliaq naammassillugu nalilersorneqassaaq, taamaalilluni inassuteqaatit 2016mi piviusunngortinneqarniassammata.

Kommunesammenlægningen skal evalueres færdigt, så anbefalingerne kan implementeres i 2016. • Kommunernes selvbestemmelsesret skal fastholdes.

• Kommunit nammineersinnaanerat aalajangiusimaneqassaaq. • Pisortat pigisaanniit suliffeqarfinniit aammalu naalagaaffiup pigisaaniit suliffeqarfinniit kommunit isertitaat assigiinngitsorujussuupput, taamaattumik kommunit akornanni nalimmassaanermut aaqqiissutaagallartumik 2015-imut iluarsiinissaq pisariaqarpoq. Nalimmassaaneq pillugu ungasinnerusoq isigalugu attanneqarsinnaanerusumik aaqqiissuteqarnissaq siunertaralugu suleqatigiisitaliamik pilersitsisoqarpoq.

• Kommunernes indtægter fra offentligt ejede virksomheder og statslige virksomheder er vidt forskelligt, og derfor er det nødvendigt at lave en midlertidig udligningsordning mellem kommunerne for 2015. Der er nedsat arbejdsgruppe til en mere langtidsholdbar løsning på udligningen. • Bedre borgerservice, borgerinddragelse og større medbestemmelse af borgerne var nogle af målene med sammenlægningen, og disse elementer skal søges fastholdt.

• Kommunit kattussuunneqarneranni innuttaasut sullinneqarnerisa akuutinneqarnerisalu pitsaanerulernissaat, aammalu annertunerusumik aalajangeeqataasalernissaat anguniakkanut ilaavoq, taakkulu qulakkeerneqartariaqarput.

• Kommunalbestyrelserne, bygdebestyrelserne, KANUKOKA og KANUNUPE samt Inatsisartut skal deltage aktivt i evalueringsarbejdet, så der kan skabes optimale rammer for kommunerne fremover.

• Nalilersuinermi kommunalbestyrelsit, nunaqarfinni aqutsisut, KANUKOKA aamma KANUNUPE kiisalu Inatsisartut akuutinneqassapput, taamaasilluni kommunit pillugit pitsaanerpaamik sinaakkutissat anguneqarsinnaaniassammata.

• Der skal tages særlig hensyn til borgernes ønsker og behov i evalueringen, så alle er bekendt med konsekvenserne af senere ændring af kommunernes størrelse og opgaver.

• Nalilersuinermi innuttaasut kissaatigisaat pisariaqartitaallu pingaartinneqassapput, taamatullu aamma kommunit angissusaasa suliassaasalu allannguutigisinnaasaasa sunniutigisinnaasaat tamanit ilisimaneqassapput.

• Opgave- og byrdefordelingen mellem Grønlands Selvstyre og kommunerne skal løbende vurderes, så kommunerne overtager flere opgaver og påtager større ansvar.

• Namminersorlutik Oqartussat aamma kommunit akornanni suliassat pisussaaffiillu agguataarneqarnerat ingerlaavartumik nalilersorneqassapput, siunertaammat kommunit suliassanik akisussaaffinnillu amerlanerusunik tigusinissaat. • Kommuninut tapiissutit pillugit isumaqatigiinniarnerni kommunit aningaasaqarnerat suliassanillu tigusisinnaanerat aallavigalugit aalajangersaasoqartassaaq.

• Bloktilskudsforhandlingerne skal istandsættes med respekt for kommunernes økonomi og formåen. • Det skal vurderes om Qaasuitsup Kommunia skal deles til en nordlig kommune (Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq) og kommune i Diskobugten (Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Aasiaat), mens Kangaatsiaq skal indlemmes i Qeqqata Kommunia. Derudover må det vurderes om Østgrønland skal udskilles af Kommuneqarfik Sermersooq og etableres som en kommune.

• Nalilersorneqassaaq Qaasuitsup Kommunia avannaani kommunimik (Uummannaq, Upernavik aamma Qaanaaq) aammalu Qeqertarsuup Tunuani kommunimik (Ilulissat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq aamma Aasiaat) pilersitsilluni avinneqassanersoq, kiisalu Kangaatsiaq Qeqqata Kommunianut ilanngunneqassanersoq nalilersorneqartariaqas-salluni. Ilanngullugu aamma nalilersorneqartariaqarpoq nunatta kangia (tunu) immikkut kommunitut pilersinneqassanersoq. 31

NUNAQARFIIT

BYGDERNE

Nunaqarfiit nunatta nerisassaqarnikkut peqqumaateqarfigai.

Bygderne er Grønlands traditionelle fødekamre.

• Nunaqarfiit inuiaqatigiinni pingaarutilerujussuupput, tassaagamik nunatta ataatsimoorneranut nakooqutaasut.

• Bygderne er vigtige bestanddele af det grønlandske samfund, som er med til at sammenholde det store land.

• Nunaqarfiit nunatta ineriartortinneqarnerani aalajangeeqataasinnaallutik inissisimasariaqarput, taamaattumik nunaqarfinni aqutsisut aalajangiisinnaassuseqarnissaat pisariaqarpoq.

• Bygderne skal have medbestemmelse i udvikling af Grønland. Derfor skal bygdebestyrelserne have nødvendig beslutningskompetence til at træffe beslutninger.

• Nunaqarfiit pillugit suliassat Namminersorlutik Oqartussat ataanni pisortaqarfimmut ataatsimut katersuunneqassapput. • Nunaqarfinni tunitsiviit nunaqarfiit aningaasarsiorsinnaanerannut pingaaruteqarluinnarput, taamaattumik tunitsiviit ammatinneqarnissaat aammalu sapinngisamik akilersinnaasumik ingerlanissaat pisariaqavippoq. • Nunaqarfiit ineriartortinneqarnissaat pillugu suliniutit aalajangiusimaneqassapput, taamaattumik pisariaqarpoq immikkoortortakkaartumik pilersaarutit pisariaqartinneqartut mianerinnilluni ingerlanneqarnissaat, inuussutissarsiornikkut suliffeqarnikkullu ineriartortitsinissaq aamma eqqarsaatigalugu. • Nunaqarfinni anartarfeqarnikkut kuuffeqarnikkullu pissutsit nutarterneqassapput aammalu najukkani pisariaqartitat naapertorlugit nutaamik aaqqissuussisoqarluni. • Nunaqarfiit namminerisamik aalajangersaasinnaanerat annertusassaaq, aammalu kommunit kattussuunneqarnerat pillugu suliap nalilersorneqarnerani nunaqarfiit sunniuteqarlutik akuunissaat pisariaqarpoq, taamatullu nunaqarfiit siunissaat pillugu annertuumik aalajangeeqataasinnaassuseqarnissaat pisariaqarluni. • Nunaqarfiit peqatigiiffiat KANUNUPE politikkikkut nukittuumik inissisimassaaq. 32

• Opgaver relateret til bygderne skal samordnes i et departement. • Produktionsanlæggene er bygdernes vigtigste indtjeningsmulighed, og derfor gælder det om at holde anlæggene åbne og gøre dem så rentabele som muligt. • Udviklingsprogrammet for bygderne skal fastholdes, hvor særligt sektorplanlægningen skal tage hensyn til de basale behov i bygderne. Det samme gælder for erhvervsog arbejdsmarkedsudvikling af bygderne. • Toilet- og sanitærforhold skal moderniseres og nye løsninger indføres efter lokale behov. • Bygdernes selvbestemmelse skal styrkes, og bygderne skal deltage aktivt i evaluering af kommunesammenlægningen, ligesom de skal stor medbestemmelse i fremtidige beslutninger om bygderne. • Bygdernes sammenslutning KANUNUPE skal have en stærk politisk indflydelse.

ILAGIIT

MENIGHEDEN

Upperisaq innuttaasut nukittoqutigisarmassuk anersaakkut inuunerup nukittorsartuarnissaa pingaaruteqarpoq.

Troen er befolkningens styrke og ryggrad, og derfor er det vigtigt at styrke det åndelige liv.

• Oqaluffik inuiaqatigiinni anersaakkut sulinermi pingaarutilimmik inissisimavoq.

• Stillingerne på kirkeområdet skal være besat i tilfredsstillende grad.

• Oqaluffiit atorfeqartitsinikkut naammaginartumik inuttaqartinneqassapput.

• Kirken har en vigtig position i det åndelige arbejde i samfundet.

• Upperisarsiorneq pillugu ilinniartitaaneq pingaartinneqartuassaaq.

• Teologiuddannelserne skal have en høj prioritering på uddannelsessystemet.

• Oqaluffimmi ajoqit pattattullu pisariaqartinneqartut atorfinitsinneqartassapput.

• Kirkerne skal have tilstrækkelige kateketer og organister til at dække behovet. 33

PEQQINNISSAQ Inuiaqatigiit peqqissut pilersikkusuppavut inuit ataasiakkaat peqqinnissaat aallaavigalugu: • Inuit tamarmik Peqqinnissaqarfimmiit sukkasuumik, unneqqarissumik ataqqinnittumillu sullinneqassapput. • Kinaluunniit nappaateqarnerluni paasisaqassaaq misissortinnerminiit piffissap aalajangersimasup ingerlareerneratigut, taamatullu suliaritinnissamik piffissap aalajangersimasup iluani neqeroorfigineqassalluni. • Kræftip akiorneqarnissaa pillugu pilersaarut ingerlateqqinneqassaaq. • Peqqissaavinni sullissineq pitsaanerulersinneqassaaq pinartoqartillugu saaffiginninnerit aammalu pisut inuunermik navianartorsiorfiusut pitsaanerusumik sillimaffigineqalernerisigut. • Kangerlussuup mittarfiani napparsimasut aqqusaartut uninngavissaannik utaqqisarfiliortoqassaaq. • Arnat naartusut najugaqarfimminni illoqarfik qaninnerpaaq erniartorfigisinnaasariaqarpaat. 34

• Nakorsat immikkut ilinniagaqarsimasut angalatittarnerisigut minnerpaamik ukiumut ataasiarluni illoqarfinni tamani nunaqarfinnilu suliaritittussat isumagineqartassapput. • Nappaatit tuniluuttartut kiisalu imigassaq, ikiaroornartoq tupalu pillugit paasititsiniaanerit pinaveersaartitsinerillu meeqqanut inuusuttuaqqanullu siunnerfeqartut ingerlanneqartuassapput. • Atornerluinermik nappaatillit ajornartorsiuteqartullu akeqanngitsumik katsorsartinneqartassapput. • Inuit kinguaassiutitigut atornerlunneqarsimasut pillugit immikkut iliuusissat ingerlanneqassapput. • Imminut toquttarneq akiorniarlugu paasititsiniaaneq annertusarneqassaaq aammalu oqallinnerit oqaloqateqartarnerillu aqqutigalugit pinaveersaartinneqassalluni. • Dronning Ingridip Napparsimavissua tassaavoq nunatta qitiusumik napparsimavia, taamaammt Nuummi immikkut Nummiunut napparsimaveqalernissaa Siumup sulissutiginiarpaa.

SUNDHED Vi ønsker at skabe et sundt samfund med sunde mennesker: • Alle mennesker har ret til en hurtig, saglig og respektfuld behandling i Sundhedsvæsenet. • Enhver har ret til at få diagnosticeret sin sygdom inden for en given frist, hvor der også må gælde behandlingsgaranti inden for en given tid.

• Oplysningskampagner og forebyggelse mod smitsomme sygdomme samt alkohol, hash og tobak skal målrettes til børn og unge. • Der skal indføres fri behandling mod misbrugssygdomme og -problemer. • Der skal indføres særlig indsats for personer udsat for seksuelt misbrug.

• Vi skal videreføre kræftplanen. • Vi skal højne serviceniveauet i sundhedscentrene, således at der er nødvendig bemanding og vagt til at tage imod akutte henvendelser og livstruende situationer. • Der skal etableres transit faciliteter til sundhedspatienter i Kangerlussuaq lufthavn.

• Indsatsen mod selvmord skal intensiveres med øget oplysningskampagne og fokus på temaet med diskussioner. • Dronning Ingrids Hospital er landets hovedhospital, som skal servicere hele landet, og derfor vil Siumut arbejde for at etablere et hospital specielt for beboerne i Nuuk.

• Der skal være mulighed for at gravide kvinder kan føde i den nærmeste by. • Sundhedsvæsenet skal gennemføre behandlinger i alle byer og større bygder ved brug af rejsehold af specialister mindst én gang om året. 35

ISUMAGINNINNEQ Inuiaat nukittuut imminnut pilersorlutillu akisussaaqataasut – Siumukarnerpaasarput. Inui-aqatigiit ineriartoqqinnissaannut siuariartornissaannullu atugarissaarneq tunngaviussaaq. Inuiaqatigiit atugarissaarnikkut nukittuumik inissisimasut ilaqutariit tunngavissaraat, ikiorneqarnissamillu pisariaqartitsisut ikiorneqarnissaat qulakkeertariaqarluni. Inuiaqatigiit atugarissaarnerat pitsaasoq tassaavoq peqqinnissamut, ilinniarnissamut suliffeqarnissamullu periarfissaqarneq, sumi inissisimaneq apeqqutaatinnagu.

Siumut isumaqarpoq inunnik sullissinermi sulisorisat tamarmik ataavartumik pikkorissartin-neqartarnissaat periarfissaajuartariaqartoq. Taamatuttaaq Siumut isumaqarpoq inunnik sullissinermi ilisimasanik katersuiffik kommunini sullissiniarnermi iluaqutaasussaq pilersinneqartariaqartoq. Isumagineqarnissamik pisariaqartitsisut imminnut ikiorsinnaanngortillugit ikiorserneqartarnissaat tamatta siunnerfigisariaqarparput.

Siumut tunngaviusumik isumaqarpoq nunatsinni innuttaasoq kinaluunniit peqqissoq imminut napatinnissaminut killilerneqassanngitsoq. Nunatsinni inuk kinaluunniit atugarisami pitsanngorsartuarnissaanut akisussaaqataavoq.

• Pisortanit ikiorsiissutit, suliffissaaleqinermi pisartakkat, napparsimanermi ikorsiissutit, meeqqanut tapit, ineqarnermut tapit tamakkiisumik aaqqissuuteqqinnerisigut.

Siumut isumaqarpoq innuttaaqataasoq kinaluunniit pisussaasoq ilaquttaminut, qanigisaminut nunaqqatiminullu inooqataanermini timikkut tarnikkullu inuunerup atoruminartuunissaanut suleqataanikkut akisussaaqataasoq. Siumut isumaqarpoq inunnik isumaginninnikkut sullissinerit ikiorsiisarnerillu tamarmik, naatsorsueriaatsit naleqassutsimik aallaaveqartut sakkugalugit, ingerlaavartumik naliler-sorneqartariaqartut naleqqussartuarneqarlutillu. Taamaaliornikkut nunatsinni sullinneqartunut tamanut sullissineq pitsaanerpaaq naligiinnerusorlu anguneqassaaq, tamannalu ineri-artortinneqassaaq Namminersorlutik Oqartussat kommunillu suleqatigiinnerisigut. Isuma-ginninikkut sullissineq imminut ikiornissamik aallaaveqartillugu ingerlanneqartassaaq. 36

Suliniarnermi ilaatigut makkua aqqutaassapput:

• Suliffissaaleqisut piginnaanngorsaqqinneqassapput inuiaqatigiinni akuunissaat pisariaqarluinnarmat. Ikiorsiissutit piumasaaqaatitaqalissapput, inuup nammineerluni iliuuseqartarnissaa piumasaqaataassaaq, ilaatigut soorlu katsorsartinnissamik – maannakkumiit annertunerusumik piumasaqaateqartarnissaq pingaaruteqarpoq. Ikiorsiissutit ilaat, soorlu meeqqanut tapit, aningaasanngorlugit tiguneqartarunnaarnissaat periarfissiuuttariaqarpoq. • Kinguaasiutitigut atornerlunneqarsimagaanni tarnip nakorsaanit ikorserneqarnissamik neqerooruteqartarneq annertusarneqassaaq. • Inuttut nukittorsarneqarnissaq pisariaqarpat aamma tamanna neqeroorutaasassaaq.

SOCIALFORSORG En stærk befolkning der tager medsansvar – skaber fremdrift. Grundstenen for gode muligheder for befolkningen er velfærdssamfund. En stærk befolkning der har gode vilkår kræver at man har overskud til at sikre den fornødne hjælp der behøves af de svagest stillede i samfundet. Velfærdssamfundet sikrer at der er en god sundhedssektor, gode uddannelsesmuligheder uanset hvor man bor i landet. Siumuts grundlæggende holdning er, at enhver sund person i landet har uanede muligheder for at kunne forsørge sig selv. At sikre at ens tilværelse hele tiden forbliver forbedret er alles medansvar. Siumut mener, at enhver har medansvar for at sikre at ens familie, nære og medborgere lever et sundt liv både fysisk og åndeligt.

nernes mål må være at sikre, at sociale ydelser skal være en hjælp til selvhjælp.

Det kan bl.a. opnås gennem:

• Reformer af offentlige ydelser, arbejdsløshedshjælp, sygepenge, børnebidrag og boligsikringer. • Revalidering skal igangsættes således at arbejdsløse tager del i samfundet, der skal stilles krav for at kunne modtage sociale ydelser, der stilles krav om f.eks. behandling og specifikke handlinger. Der skal stilles større krav til offentlig hjælps modtagere. • Psykolog hjælp til seksuelt misbrugte skal styrkes. • Personlig udvikling skal styrkes, hvis denne er ønskelig.

Siumuts holdning er, at alle offentlige sociale ydelser skal opvejes på retfærdig vis som hele tiden skal være passende til tidens vilkår. På denne måde opnår vi en mere balanceret tilgang til at løse opgaverne i tæt samarbejde mellem Selvstyret og kommunerne. Offentlige sociale ydelser skal have et udgangspunkt i at modtageren skal kunne klare sig selv med tiden. Siumut mener, at alle medarbejdere der arbejder med det sociale område løbende skal udvikle deres kompetencer. Ligeledes mener Siumut, at et rådgivningscenter må etableres for at styrke kommunernes arbejde på området. Storkommu37

ILAQUTARIIT PEQQISSUT Ilaqutariit inuiaqatigiinni qitiupput. Ilaqutariit susassareqatigiinnerlu pillugit politikkissamik nutaamik pilersitsissaagut. Siumup anguniarpaa meeqqat, inuusuttullu toqqissisimasut, peqqissut, imminnut tatigisut, inoqatiminnik ataqqinnittut, tarnikkut timikkullu nukittuut kinaassutsiminnillu ilisimaarinnittut pilersinnissaat. Ilaqutariiussuseq suliffeqarnerlu oqimaaqatigiittariaqarput. Ilaqutariit tunngavissinneqassapput meeqqat inuunerminni aallartilluarsinnaaqqullugit, tamannalu piviusunngortinneqassaaq angajoqqaat, Inatsisartut, Naalakkersuisut, kommuunit, kattuffiit susassaqartullu allat tamaasa suleqatigiinnerisigut. Angajoqqaat meeqqat atugarisaannut akisussaanerpaapput. Meeqqat sumiginnakkat pillugit suliniuteqarnermi innuttaasut peqatiserinissaat Siumup pingaartippaa pisariaqartillugulu. Peqataanik ilaqutariinnik ataatsimoortitsilluni sullissineq nukittorsarneqassaaq. Ilaqutariit siunnersorneqarnissamik pisariaqartitsisut piaartumik ikiorneqartarnissaat Siumup aqqutissiuutissavaa, taamaasiornikkut meeqqanik angerlarsimaffiup avataanut inis-siisarneq aamma annikillisarneqarsinnaaqqullugu. Ilaqutariit siunnersorneqartarnerat pittaanerusunngorlugu ingerlaqqittariaqarpoq, tamatumunngalu naammattunik ukiut tamaasa aningaasaliisoqartarnissaa qulakkeersimajuartariaqarpoq. Siumup anguniarpaa meeqqanik inuusuttunillu qiimasumik toqqissisimasumillu peroriartortitsinissaq. Isumassuineq susassareqatigiinnerlu inuiaqatigiinni toqqammavittut inisseqqinneqarnissaannut innuttaasugut tamatta peqataanissarput Siumup kaammattuutigaa. Meeraaneq inersimasunngornissamut piareersarfiinnaanngilaq, meeraaneq misigisaqarluarluni, eqeersagaalluni toqqissisimallunilu inuup ineriartorneranut tunngaviuvoq pingaaruteqarluinnartoq. Meeqqat pisariaqartitaat ilaatigut isumagineqarsinnaapput ilaqutariinnut politikkeqarnikkut, meeqqat ineriartornerannut angajoqqaat piffissaqartillugit akisussaaffimmillu tigummiarnissamut periarfissillugit. Meeqqat inuusuttuaqqallu sakkortuumik tarnikkut suliassaalersimasut immikkut suliarineqarlutik ataqatigiissumik 38

isumagineqartarnissaat piaartumik pitsanngorsarneqassaaq, taamatullu immikkut ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisut sullinneqarnerat pitsanngorsarneqassalluni, susassaqartut tamaasa suleqatigalugit. Siumup Inatsisartut, Naalakkersuisut kommunillu peqatigalugit sulissutiginiarpaa ukiuni aalajangersimasuni meeqqat inuusuttullu atugarisaasa tamakkiisumik pitsanngorsarneqarnissaat, ima ilusilikkamik: • Inatsisartut, Naalakkersuisut kommuunillu piffissami 2014-2018 meeqqat inuusuttullu atugarisaannik pitsanngorsaaniarlutik tunngavissanik immikkut suliaqassapput. • Inatsisartut, Naalakkersuisut kommuunillu ukiuni taakkunani suliniutissat piviusunngortinnissaannut suleriaasissaminnut pilersaarusiussapput, siunertanullu aningaasaliissuteqartoqarnissaa qulakkeerneqassalluni. • Ilaqutariit meerartallit angerlarsimaffimmi, suliffimmi sunngiffimmilu pitsaanerpaamik atugassaqartinneqartariaqarput. Taamaattumik ilaqutariit meerartallit sutigut tamatigut inuiaqatigiit aningaasatigut sinaakkusersuineranni atugassaqartinneqassapput. • Meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartartut amerlassusaat malunnaatilimmik annikillissapput, ukiut qulit qaangiuppata annerpaamik 2,5 %-nngortillugit. Ilaatigut Ilaqutariinni sullissiviit ineriartorteqqillugit angerlarsimaffinni siunnersuisarnertigut. • Isumaginninnermi allaffeqarfinni sullissineq nukittooq ingerlaannarlu qisuariaateqartartut pilersinneqassapput. Eqaannerusumik suleriaatsit pilersinneqassapput. • Kinguaassiutitigut atornerlunneqarsimasut ikiorserneqartarnerat annertusaavigineqarlunilu ingerlaannassaaq. Taamatuttaarlu allatigut nalaataqarsimasut atugarisaat pitsanngorsaavigineqassapput. • Ukiuni qulini tulliuttuni annertuumik innuttaasunik nukittorsaaneq ilinniartitseqqiinerlu Siunnersuisarfimmik pilersitsinikkut anguneqassaaq.

SUNDE FAMILIER Familierne er samfundets kerne. Der skal udformes et nyt familiepolitik, der bygger på medansvar. Siumut mener og arbejder for, at et velfungerende samfund er et samfund med stærke og bevidste børn med respekt for deres medmennesker og som tager medansvar for deres fysiske og åndelige sundhed. Der skal være balance mellem arbejde og fritid. Børnefamilierne skal have bedst mulige forudsætninger til at kunne få en solid start på familielivet. Det opnås ved et tæt samarbejde mellem Inatsisartut, Naalakkersuisut, kommunerne, organisationerne, familierne samt interesseorganisationerne. Forældrene har det største ansvar overfor deres børn. Siumut mener, at vi har brug for et godt samarbejde på tværs af hele landet for at bekæmpe omsorgssvigt af børn. Vi kan styrke familierne, men vi må alle samarbejde. Siumut vil sikre, at der ydes hurtig hjælp til de familier, der har brug offentligt intervention og på den måde være med til at sikre, at børn der anbringes udenfor hjemmene mindskes. Familierådgivningerne må forbedres, og det forudsætter, at midler der afsættes til formålet må passe til behovet. Siumut vil fortsat arbejde for, at der sikres gode vilkår til vores børn, så de kan få en god opvækst. Siumut appellerer til, at vi alle i fællesskab sikrer omsorg og medansvar overfor hinanden i hele samfundet.

samarbejde med Inatsisartut, Naalakkersuisut samt kommunerne, bl. a. ved at: • Der udformes en ny målsætning og udvikling af nye metoder for perioden 2014-2018 mellem Inatsisartut, Naalakkersuisut og kommunerne. • Det sikres, at midlerne til implementeringen af strategien afsættes i tæt dialog mellem Inatsisartut, Naalakkersuisut og kommunerne. • Børnefamilierne skal have gode rammebetingelser i hjemmet, på arbejdet og i fritiden. Derfor er det vigtigt, at de afsatte midler også dækker behovet. • Antallet af børn der anbringes udenfor hjemmet skal markant ned, helt ned til max. 2,5 % i løbet af de næste ti år. • Der skal etableres et Centralt Rådgivningsenhed, der handler hurtigt og konsekvent på problemerne. • Der skal stadig fokus på arbejdet omkring seksuelt misbrug, samt at indsatsen skal styrkes. • Alle personer der har brug for personlig rådgivning skal have den fornødne hjælp. • Det er vigtigt, at vi afsætter en 10-års periode til at styrke den enkelte i at kunne klare sig bedre i samfundet i form af rådgivning og vejledning til mennesker, der har brug for det, og det kan opnås ved etablering af rådgivningscenter.

At være et barn er ikke bare en forberedelsestid til at blive et voksent menneske. Det er en vigtig tid, hvor man udvikler sig til en stærk og selvstændig person. Det er vigtigt med en familiepolitik, der tilgodeser børnefamilier og deres vigtige arbejde med børnene. Vi må skabe endnu bedre rammer for, at vi i samfundet kan tage vare om de børn, som har behov for særlig psykisk omsorg. Det skal styrkes ved, at vi i samfundet samarbejder om emnet tværs gennem alle instanser. Siumut vil sikre bedre vilkår for vores børn og unge i tæt 39

INNARLUUTILLIT

HANDICAP OMRÅDET

Inuit innarluutillit pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit 13. december 2006-mi isumaqatigiissutaat aallavigalugu Inatsisartutigut inatsiseqarlernissaq anguneqassaaq (innarluutillit utoqqaallu). Nunatsinni innarluutillit ikiorserneqartarfii isumagineqartarfiilu atukkanut naleqqussarlugit pitsanngorsarneqassapput, taamatullu nunatsinni innarluutilinnut najugaqarfiit pisariaqartitsinermut naapertuuttut sulisoqarnikkullu naleqquttut sapinngisamik pitsaanerpaamik ingerlanneqassapput.

FN deklarationen om handicappede fra 13. december 2006 skal munde ud i en Inatsisartut lov om hjælp til borgere med særligt behov (handicappede og ældre). Det er vigtigt, at vi i Grønland har en lovgivning, som er tidsvarende på handicap området. Der skal sikres så gode vilkår for vores handicappede som muligt, uanset om det drejer sig om bolig, arbejde eller andre behov.

Innarluutillit sulisinnaasut sulerusuttullu isumagineqartassapput taakkununnga suliffiit naleqquttut atorluarnerisigut. Innarluutilinnut suliffissat nunaqarfinni illoqarfinnilu pisariaqartitsineq naapertorlugu piorsarneqassapput. Inuiaqatigiit avatangiisillu piareersarneqassapput innarluutillit akuusinnaanngortillugit, soorlu qamutinik assakaasulinnik atuisut suliffeqarfinnut, pisortat kommunillu allaffeqarfiinut, aningaaserivinnut allanullu isersinnaanngortillugit.

Makkua suliniutinut ilaapput:

• Innarluutilinnut, angajoqqaanut, ilaqutaasunut, sulisunullu nuna tamakkerlugu sungiusarfiutigaluni siunnersuisarfimmik, pikkorissaavimmik ilisimatusarfimmillu pilersitsinissaq.

Handicappedes aktive deltagen i samfundet skal afspejles i de tiltag, vi skaber for dem. Samfundet og omgivelserne skal være mere handicapvenlige i form af bedre rampe til rullestolsbrugere til alle offentlige bygninger såsom kontorer, banker og andre.

Det opnås ved:

• At der vedtages en Inatsisartut forordning om FN deklarationen om handicappede fra 13. December 2006. • Etablering af et rådgivnings-, kursus-, og videnscenter for handicappede for hele landet.

• Sutigut tamatigut innarluuteqartut immikkoortinnagit inuiaqatigiinnut akuutinneqassapput, immikkullu pisariaqartitsinerat aallaavigalugu tapersersorneqassallutik, taamatuttaarlu najugaqarfissaat, ilinniarfissaat pisariaqartitsinerat aallaavigalugu ineriartortinneqassapput.

• Udformning af politikker som ikke er diskriminerende overfor handicappede som sikrer integration og forståelse overfor handicappede. Uddannelses- og boligmuligheder skal forbedres, så de dækker de handicappedes behov.

• Ersinngitsumik innarluutillit paasineqajaarnerusalernissaannut iliuusissat pilersinneqassapput, sullinneqartarnerisalu pitsanngorsartuarnissaat Siumup sulissutigiuassavaa.

• Tidlig diagnosticering af handicap er vigtig og tidlig indsats for at afhjælpe de handicappede er Siumuts prioritering.

• Angajoqqaat ersinngitsumik innarluutilinnik meerallit ulluinnarni oqilisaaffigineqartarnissaat Siumup aqqutissiuutissavaa. 40

Det er vigtigt, at vi som samfund giver de handicappede mulighed for at kunne bestride et job efter deres evner. Disse muligheder skal vi være med til at skabe.

• Det er vigtigt at sikre aflastning til familier med usynlige handicaps.

UTOQQAAT

ÆLDRE

Utoqqaat pillugit politikkitsinni inuup naleqassusia aallaaviuvoq - tamatumalu siunertaasa ilagaat toqqissisimaneq pitsaassuserlu. Nunatsini utoqqanngorluni inooqataaneq nuannersuusariaqarpoq. Utoqqaat illoqarnikkut sussassareqatigiinnikkut aningaasaqarniarnikkullu atugarissaartut inuiaqatigiinni suleqataajuarnissamut piumassuseqassapput, taamaattumik utoqqaat ajunngitsunik atugaqarnissaat periarfissaqartitaanissaallu Siumup sulissutigiuarpaa. Innuttaasut utoqqalisut suliffeqareernermiit utoqqalinersiuteqalernissamut pitsaasunik atugassaqarnissaat qulakkerneqassaaq, suliffeqarfiillu tamatumani akisussaaqataanerat pissusissamisoorpoq.

Værdighed er nøgleordet i vores ældrepolitik – den tager udgangspunkt i balance og kvalitet. Det skal være dejligt at blive gammel i vort land. Det er for Siumut yderst vigtigt, at vi sørger for, at de ældre tager aktiv del i deres hverdag uanset om det drejer sig bolig, økonomi eller andre vigtige instanser i livet. Det er helt naturligt at forvente, at arbejdspladserne tager aktiv del i at sikre, at vore ældre får en god overgang fra arbejdsliv til en tilværelse som pensionist.

Ilaatigut makkua aqqutigalugit:

• Utoqqaat imminnut ikiorsinnaanngitsut nammineq angerlarsimaffimminni sapinngisamik sivisunerpaamik najugaqarnissaat qulakkeerneqassaaq, angerlarsimaffimmi akeqanngitsumik ikiorteqarnikkut. • Utoqqaat ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisut angerlarsimaffinni, paaqqinnittarfinni ininilu illersugaasuni pitsaasunik naammattunillu inissaqartinneqassapput.

Det opnås ved:

• Ældre skal have mulighed for at blive boende i eget hjem i så langt tid som muligt, derfor skal der sikres gratis hjælp til de ældre. • Der skal være pladser nok til alle de, der har behov for en plads i ældreboliger, alderdomhjem eller i beskyttet hjem. • Ældre handicappede skal have hjælp for at lette deres hverdag i deres hjem. • Pensionsområdet skal reformeres i 2015.

• Utoqqaat innarluuteqalersimasut ulluinnarni oqilisaatinik peqarsinnaanerat qulakkeerneqassaaq. • Soraarnerussutisiat 2015-imi aaqqissuuteqqinneqassapput. • Tunngaviusumik soraarnerussutisiaq tamanut atuuttoq, aammalu isertitat aallaavigalugit tapeq eqqunneqassaaq. • Angerlarsimaffimmi ikiorteqarnermik atuisut akiliisarunnaassapput. • Soraarnerussutisiaqartut nunatsinni timmisartukkut umiarsuakkullu angalanermut 25 %-imik akikilliliivigineqartalissapput. • Soraarnerussutisiaqarsinnaanerup ukiui allanngortinneqassapput, qulakkeerneqarlunilu atornartunik sulisimaneq peqqutigalugu timikkut utoqqaliaartut 65-ileereersimasut immikkut soraarnerussutisiaqarsinnaanerat.

• Grundpension til alle pensionister, samt tillægspension som er indtægtafhængigt. • Der skal ikke længere være brugerbetaling for hjemmehjælp. • Der skal indføres 25 % pensionsrabat ved fly- og skibsrejser i Grønland. • Pensionsalderen skal ændres, og man skal særligt se på de over 65 år, der har haft et slidsomt arbejde hele livet får en særlig overgangsordning. • Pensionsreform udformes i tær samarbejde med alle instanser, der har relevans til området. • Siumut finder samarbejdet med Utoqqaat Nippat meget vigtig, og fremtidige tiltag foretages i tæt dialog med Utoqqaat Nippat.

• Nunatsinni inuit tamarmik utoqqalinersiuteqarnissamut aaqqissuussiffigineqarnissaat kattuffiit suleqatigalugit piviusunngortinneqassaaq. • Siumup pingaartippaa Utoqqaat Nipaata Kattuffiat erseqqarissumik utoqqarnut politikkeqarnikkut qanimut suleqatigineqartuarnissaa. 41

PIITSUUSSUSEQ NALIGIINNGINNERLU Pisuut piitsullu akornanni quppaq nunatsinni annertusiartorpoq, aammalu inuiaqatigiinni naligiinnginneq alliartorpoq. Tamanna unitsittariaqarpoq. Imminut naleqassuseq imminullu ataqqineq anguniartariaqarpavut, tamannalu ilaatigut angusinnaavarput inuit sulilersinnerisigut. Inuiaqatigiit pigisaat naligiimmik nammaqatigiissumillu agguataarneqartariaqarput. • Assigiimmik akeqartitsineq, suliffeqarfiit akornanni tapiissuteqartarneq aammalu pisortat aningaasaataannik siammasissumik aningaasaliissuteqartarneq, kiisalu agguaasseriaaseq aqqutigalugu innuttaasut tamarmik iluaquserneqartassapput. • Imminut pilersorsinnaaneq anguniarlugu suliniutit annertusartariaqarput. Sulineq aamma akilersinnaasariaqarpoq, peqqinnartumik ullutsinnullu naleqquttumik ineqarneq aammalu inuuniarnermi atukkat pitsaasut pigisariaqarput. • Ilinniagaqarsimannginneq suliffissaaleqisarnerlu imminnut atalluinnarput, taamaattumik inuussuttut sapinngisamik amerlanerpaat ilinniagaqalernissaat anguneqartariaqarpoq. • Ineqarneq timikkut tarnikkullu peqqissuutitsisarpoq, taamaattumik inissiat pitsaassusaat ataavartumik pitsanngorsartuartariaqarput aserfallatsaalineqarlutillu. • Angerlarsimaffeqanngitsunngortarneq pinngitsoortinniagassaavoq ornigulluni siun-nersuisarneq ilitsersuisarnerlu aqqutigalugit. Namminersorlutik Oqartussat kommunit suleqatigalugit angerlarsimaffeqanngitsut ikiorneqartarnissaat pillugu iliuusissamik pilersaarusiussapput. Kinaluunniit imminiiginnarneqassanngilaq. • Nunaqarfinni isorliunerusunilu nammineq nerisassaqarniarluni inooriaaseqarnerup qanoq pingaaruteqartiginera pillugu ilisimatusarneq tapersersorneqartariaqarpoq, paasisammi takutippaat nunaqarfiit illoqarfinnut sanilliullugit imminnut pilersornerat annertunerujussuusoq. • Inatsit isumaginninnikkullu ikiorsiissutit nalimmassarneqartariaqarput, inuit pisariaqartitsisut iluaquserniarlugit, kiisalu inuit sulisinnaassuseqartut sulisinniarlugit, immikkut iliuuseqarnikkut aammalu ilinniagaqalernissamik neqerooruteqarnikkut. • Pisortat sanaartugassatigut aningaasaliissutigisartagaat nunamut tamarmut siaruartertariaqarput sumiiffinni tamani suliassaqartitsinissaq siunertarlugu. 42

FATTIGDOM OG ULIGHED Kløften mellem rig og fattig i Grønland stiger, og uligheden i samfundet vokser. Det skal der sættes stop for. Vi skal stræbe efter øget selvværd og selvrespekt, og dette kan bl.a. opnås ved at sætte folk i arbejde. Samtidig skal samfundets goder fordeles ligeligt og solidarisk. • Ensprissystemet, krydssubsidiering og decentral bevilling af offentlige finanser samt spredt fordelingspolitik skal sikre, at alle borgere bliver tilgodeset. • Initiativer for at fremme selvforsørgelse skal fremmes. Samtidig skal det kunne betale sig at arbejde, have en sund og nutidig bolig og gode levevilkår. Holdbarhedsog vækstplanen tager udgangspunkt i større selvforsørgelse. • Manglende uddannelse og arbejdsløshed hænger uløseligt sammen, og derfor gælder det om at få så mange unge mennesker til at tage en uddannelse. • God boligstandard fører til et godt helbred, fysisk og psykisk. Forbedring og vedligeholdelse af boligstandarder skal derfor udføres løbende. • Hjemløshed skal bekæmpes ved opsøgende rådgivning og vejledning, som starter med midlertidig genhusning. Grønlands Selvstyre skal sammen med kommunerne have en fælles handlingsplan med hjælp til hjemløse. Ingen skal være overladt til sig selv. • Forskningen i naturalieøkonomiens betydning i bygderne og yderdistrikterne skal støttes, da det er påvist at bygderne er langt mere selvforsørgende end byerne. • Lovgivningen og sociale ydelser skal tilpasses, så folk i nød bliver tilgodeset, mens folk med arbejdsevne kommer i aktivering, beskæftigelse eller uddannelse. • Offentlige anlægsinvesteringer skal spredes til hele landet, så der bliver skabt aktiviteter alle steder og samtidig løfter standarden af infrastrukturen. • Mulighederne for etablering af pulje til vækst, udvikling og igangsættelse af små beskæftigelsesprojekter i form af lån og garanti fra Grønlands Selvstyre overvejes.

PINNGORTITAQ

NATUR

Issittumi qajannartumik avatangiisilimmi uumassusillit assigiinngiiaartut paarilluassavagut.

Vi skal passe på den biologiske mangfoldighed i det sårbare arktiske miljø.

• Imartatta kiannerulersimanerata malitsigisaanik uumasut siaruapiloorsinnaasut akior-neqarnissaannut sillimasariaqarpugut.

• Vi skal tage særlige forholdsregler i forbindelse med bekæmpelse af invasive dyrearter, som varmere havtemperaturer medfører.

• Timmissat imarmiullu miluumasut illersorniarlugit eqqissimatitsiviit paarilluarneqassapput.

• Beskyttelsesområderne for fugle og havpattedyr skal værnes. 43

AVATANGIISIT

MILJØ

Avatangiisitta minguitsuunissaa pinngortitallu paarilluarnissaa akisussaaffigaarput.

Vi skal holde miljøet rent og passe godt på den grønlandske natur.

• Nunarput nukimmik mingutsitsinngitsumik ukioq 2024 nallertinngau tamakkiisumik imminut pilersulissaaq.

• Grønland skal være fuldt selvforsynende med grøn energi senest i 2024.

• Innuttaasut tamarmik pisussaapput avatangiisitta mingutsaalineqarnissaanut. • Meerartavut avatangiisitta pinngortitallu paarsilluarnissaanik perorsartariaqarpavut. • Saligaatsuutitsinissaq pillugu paasititsiniaasarnerit ataavartumik aaqqissuunneqartassapput. • Eqqagassalerineq pillugu iliuuseqarnissamut pilersaarut timitalerneqartariaqarpoq, taamatullu aamma eqqagassat immikkoortiterneqartarnerat, eqqagassat navianartut isumagineqartarnerat, ikuallaasarneq atoqqiisarnerlu pillugit kommunit annertunerusumik suleqatigineqartariaqarput. • Biilit innaallagiatortut hybrid-iusullu atorneqarnerat annertusarniarlugu akileraartarnikkut akitsuusiisarnikkullu pitsaasumik akilersuisitsisariaqarpugut. • Pisortat suliffeqarfiini tamani atortulersuutit nukimmik atuinikitsut suugaluartut tamatigut atorneqartassapput.

• Borgerne er alle forpligtet til at renholde miljøet, og derfor skal der løbende gennemføres oplysningskampagner om renligholdelse. • Der skal være særlig fokus på miljøet i råstof- og erhvervssektoren. Forureneren skal betale for oprydning og genopretning. • Miljøfonden er etableret til at finansiere miljøprojekter for at opnå renere miljø. • Børnene skal opdrages til at passe godt på miljøet og naturen. • Handlingsplanen for håndtering af affald skal implementeres, ligesom der skal etableres større samarbejde med kommunerne om sortering af affald, håndtering af farligt affald, forbrænding, genbrug osv. • Brug af miljøvenlige køretøjer som elbiler og hybridbiler skal intensiveres ved mere lempelige skatte- og afgiftssatser. • Brug af lavenergikomponenter skal fremmes i samtlige offentlige arbejdspladser.

EQQUMIITSULIORNEQ AAMMA KULTURI

KUNST OG KULTUR

Kulturikkut immikkuullarissuserput tunngavigalugu inuiattut kinaassutsitsinnik ersersitsisarpugut.

Vores kulturelle særpræg er udtryk for hvem vi er, hvad vi er og hvor vi kommer fra.

• Kulturilerisut, eqqumiitsuliortut isiginnaartitsisartullu atugarisaat inerisaaffigineqassapput pitsanngorsaaffigineqarlutillu. Peqatigiiffiit soqutigisaqaqatigiiffiillu pitsaasumik suleqatigerusuppavut.

• Kultur, kunst og teater skal udvikles og der skal være gode rammebetingelser til udøverne og frivillige aktører. Vi ønsker et godt samarbejde med foreninger og interessenter.

• Eqqumiitsulianik nunatsinneersunik aammalu qangaaniit sulianik ilaarsilluni aningaasarsiortarneq akiorniarlugu piginnittussaanermut illersuisinnaalernissaq Siumup aaqutissiuutissvaa.

• Grønlandsk kunsthåndværk og traditionelle genstande skal beskyttes mod plagiat gennem ejerettigheder og salg.

• Filmiliortarnermut institutimik pilersitsisoqassaaq, taassumalu suliassaasa ilagissavaat aningaasaliissutissanik ujarlerneq aammalu ilisimasanik siaruarterineq kiisalu nunani allani filmiliortartunut attaveqarneq. Taassuma saniatigut filmiliat, animationit titartakkanillu filmiliat inerisarniarlugit avatangiisinik pilersitsisoqassaaq eqqumiitsuliortut katersuuffigisinnaasaannik. • Nipilersukkat erinarsuutillu nunatsinneersut nunani tamalaani aaqqissuussinernut peqataasarnissaannut Namminersorlutik Oqartussat tapiissuteqartassapput.

• Der skal etableres et selvejende filminstitut, som skal arbejde med fundraising og formidling af viden samt stå for kontakter til udenlandske filmselskaber. Derudover skal grønlandsk producerede film, animationer, tegnefilm og tegneserier opfostres i miljø, hvor kunstnerne samles under et tag. • Grønlandsk musik og sang skal promoveres gennem deltagelse i internationale arrangementer med støtte fra Grønlands Selvstyre. • Der skal afsættes midler til udgivelse af grønlandsk-sprogede bøger.

• Atuakkat kalaallisut oqaasertallit naqiterneqartarnissaannut aningaasanik immikkoortitsisoqassaaq.

NALIGIISSITAANEQ

LIGESTILLING

Arnat angutillu suliffeqarnikkut naligiisinneqartariaqarput, akissarsiat atorfininnermilu atugassat assigiit toqqammavigalugit.

Kvinder og mænd skal ligestilles på arbejdsmarkedet med ens løn- og ansættelsesvilkår.

• Suiaassuseq, ukioqqortussuseq, upperisaq, innarluuteqarneq imaluunniit suiaaqatinik ornigisaqarneq pillugu immikkoortitsisoqassanngilaq. Inuit tamarmik inatsisitigut naligiissumik inissisimapput. Tunngaviusumik inuttut pisinnaatitaaffiit qaqugukkulluunniit ataqqineqarlutik ingerlatsisoqassasoq nunatta pisussaaffigaa.

• Der skal ikke være diskrimination på grund af køn, alder, religion, handicap eller seksualitet. Alle mennesker skal sikres ligestilling i lovgivningen. Det er basale menneskerettigheder, som Grønland har pligt til at efterleve til enhver tid.

• Arnat siuttutut atorfinnut aammalu siulersuisunut inissanut periarfissaat annertusarneqassapput, taamaalilluni inuiaqatigiit suiaassutsikkut avinneqarsimanerat akisussaaffiit agguataarneratigut ersersinneqartuassalluni.

• Kvinders muligheder for lederstillinger og bestyrelsesposter forbedres, så fordelingen af posterne altid afspejler kønsdelingen i samfundet. • Homoseksuelles ret til at blive gift og opfostre børn skal respekteres.

• Suiaaqatigisaminnik inooqateqartut katinnissaminnut meeqqanillu perorsaanissaminnut pisinnaatitaaffii ataqqineqassapput.

EQQARTUUSSIVEQARNEQ INATSISEQARNERLU Eqqartuussiveqarneq pillugu Isumalioqatigiissitap inassuteqaatai tamakkerlugit suli piviusunngortinneqanngillat, taamaattumik qinigaaffiup tulliani timitaliiniarluni sulineq nanginneqassaaq. • Eqqartuussiviit suliassaat ikilisinneqassapput, taamaalilluni eqqartuussaanissamut utaqqinani aalajangiisoqarsinnaaqqullugu. Eqqartuussisunik aammalu eqqartuussivinni ikiortinik amerlanerusunik atorfinitsitsinissamut periarfissaq atorneqartariaqarpoq. • Persuttaasarneq pillugu periusissaq piviusunngortinneqartariaqarpoq, ilaatigut persuttaasarneq pillugu immikkut iliuuseqarnikkut. • Isertitsiviit pillugit oqartussaaffiup nunatsinniit tiguneqarnissaa nalilersorneqartariaqarpoq, taamaattumillu piffissaq eqqarsaatigalugu pilersaarusiortoqartariaqarluni.

JUSTITSVÆSENET Retsvæsenskommissionens anbefalinger er endnu ikke fuldt implementeret, og derfor skal vi fortsætte arbejdet i næste valgperiode. • Retternes sagsakter skal nedbringes, så domsafsigelser kan foretages uden ventetid. Muligheden for ansættelse af ekstra dommere og retshjælpere skal udnyttes. • Strategien mod vold skal implementeres, bl.a. med særlig indsats mod vold. • Hjemtagelse af anstaltsområdet skal vurderes, og der skal lægges plan for hjemtagelsen.

NUNANUT ALLANUT POLITIKKI Nunatta nunani allani soqutigisani erseqqarissumik, tunniusimasumik akuunikkut illersortassavai tamaviaarutigisarlugillu: • Nunarput nunani sanilerisamini qaninnerni aammalu assigiinngitsutigut iluaqutigineqarsinnaasunik niueqatigisatsinnik attaveqarfinnik aallartitaqarfeqassaaq. • Nunanut allanut tunngasunik aallartitaqarfik nukittorsarneqassaaq, taamaalilluni Bruxellesimi aammalu Washington D. C.-mi aallartitaqarfiit annertusineqarlutik.

UDENRIGSPOLITIK Grønland skal være synlig, engageret og aktiv i at forsvare og kæmpe for vores interesser i udlandet: • Grønland skal have diplomatiske forbindelser til vores nærmeste nabolande og til strategiske forbindelser, som vi handler med. • Udenrigstjenesten skal styrkes, så repræsentationskontoret i Bruxelles og Washington, D.C. styrkes. • Grønland skal være et aktivt medlem af Arktisk Råd.

• Nunarput Issittumi Siunnersuisoqatigiinni eqeersimaartumik ilaasortaassaaq.

• Samarbejdet med EU skal udvides til at omfatte større samhandel, fødevare[området], minedrift og energi.

• EU-mik suleqateqarneq niuernikkut, inuussutissatigut, aatsitassarsiornikkut aammalu nukissiornikkut annertusarneqassaaq.

• Grønland skal være medlem af NATO. • Kompetencen for udlændingelovgivningen og immigration skal overtages i løbet af valgperioden.

• Nunarput NATO-mut ilaasortaassaaq. • Nuna allamiut aammalu nuuttut pillugit inatsisiliorsinnaaneq qinigaaffiup ingerlanerani tiguneqassaaq. • Nunarput pillugu sulianut aammalu nunatta soqutigisaasa illersorneqarnissaat pillugu suliani namminerisamik nunanut allanut nunarput politikkernissaminut piginnaasaqassaaq. • Nunatta nunatsinni silaannakkut angallannermut oqartussaaffik 2018 sioqqullugu tigussavaa.

• Grønland skal have indrømmelser til at føre udenrigspolitik i sager, som omhandler Grønland og varetagelse af de grønlandske interesser. • Grønland skal overtage kompetencen for luftfartsområdet inden 2018. • Grønland skal deltage aktivt i beskyttelsen af de grønlandske farvande. • Der skal stilles strengere krav til sejlads i de grønlandske farvande.

• Nunatta imartaasa illersorneqarnissaannut nunarput akuulluni suleqataassaaq. • Nunatta imartaani umiarsuakkut angalanissamut piumasaqaatit sukannenerusut atuutilissapput.

Ukioq ataaseq affarlu sivikikkaluartumik Naalakkersuisuutitaqarnitsinni Siumumi angusatta pitsaasut ilamininngui makkua eqqaasinnaavagut: • Narsami atuarfiup nutarternissaa allilerneqarnissaalu aallartinneqarsinnaanngorpoq, Ilulissanilu atuarfik nutaaq sanaartorneqalerluni.

• Internetsikkut kiffartuussineq unammilleqatigiiffiusoq aqqutissiuullugu aallartinneqarpoq kiisalu attaveqaatitigut pitsaanerusumik akikinnerusumillu kiffartuussineq aallartisarneqarluni.

• IMAK ilinniartitsisunut akissarsiat atugassarititaasullu pillugit nutaamik ukiuni sisamani atuuttussamik isumaqatigiissuteqarfigineqarpoq.

• Mellembølgekkut radiomik tusarnaasinnaaneq atuutileqqippoq.

• Inuusuttunut autismeqartut nuna tamakkerlugu najugaqarfissaat nutaaq tassaavoq ulloq unnuarlu paaqqinnittarfik Nuummi pilersinneqartoq. • Sapaatip akunnerani 41-mi meeqqat innarluutillit angajoqqaavi qitiutinneqarput. • Illoqarfigisani peqqinnerup siuarsarneqarnissaanut pinaveersaartitsinermilu suliniutit ingerlanneqarnissaannut Inuuneritta Pulje tapiisinnaanngorpoq. • Nuna tamakkerlugu qimarnuik katsorsaaviutigisoq ammarneqarpoq. • Peqqinnissaqarfiup Islandimik suleqateqarnera annertusarneqarpoq, suleqatigiinnissamullu isumaqatigiissuteqarnermi nunat avannarliit killiit siunnersuisooqatigiiffiani aalajangersagaq erseqqissarneqarluni. • Suliniutinut angisuunut inatsit kattuffiit suleqatigalugit pitsanngorsarneqarpoq. • Suliffeqarfiit nunanit allaneersunik sulisoqarnerat nakkutigineqarsinnaanngorpoq.

• Aalisarnissamut akuersissummik piniarluni 1.500 kr.-nimik akileeqqaartarneq atorunnaarsinneqarpoq. • Inuusuttut imarsiornermik ilinniarsimasut aalisarnissamut immikkut ittumik akuersissutinik tunineqarsinnaanngorput, aamma inuusuttut alliartornerminni aalisarsimasut naammattumillu piginnaasaqalersimasut immikkut ittumik akuersissutinik tunineqarsinnaanngorlutik. • Misileraalluni avaleraasartoorniarnermi 77.000 tonsit aalisarneqarput, akitsuutitigullu nunatta karsianut 69,3 mio. kr.-nik isertitsissutaallutik. Aamma nunatta kitaani avaleraasartuunik misileraalluni aalisarnissaq akuerineqarpoq. • Nunatta sineriaani aalisakkanik tunitsiviit matoqqanikut arfineq pingasut ammaqqinneqarput. • Danmarki suleqatigalugu IWC oqaluttuarisaanermi aatsaat taama pitsaatigisumik angusaqarfiuvoq. • Nunatta Washington D.C.-mi sinniisoqarfia ammarneqarpoq, ukiuni aggersuni USA-mut niuernikkut tunisassiornikkullu iluaqutaasussaq.

På den korte regeringsperiode på halvtandet år har Siumut opnået mange gode politiske resultater: • Udvidelse og renovering af skolen i Narsaq er nu igangsat og anlæggelse af den nye skole i Ilulissat er nu også påbegyndt.

• Vi har iværksat bedre konkurrenceforhold inden for internetudbud, for at sikre billigere og bedre tilbud til borgerne.

• Vi har lavet en fireårig aftale med IMAK vedr. løn og arbejdsvilkår.

• Det er nu igen muligt, at lytte til radioen via mellembølgefrekvensen.

• Vi har etableret en ny landsdækkende døgninstitution for unge autister i Nuuk.

• Brugerbetaling på 1500 kr. for fiskerne blev afskaffet.

• Man satte særligt fokus på forældre med handicappede i uge 41. • Inuuneritta Puljen kan nu i fremtiden yde økonomisk tilskud til forebyggelses- og sundhedsinitiativer i byerne. • Vi har etableret et landsdækkende krisecenter med behandlingstilbud. • Vi udvidede vores samarbejdsaftale inden for sundhedsområdet med Island, ved at implementere den Vestnordiske Råds rekommandation. • Vi har i samarbejde organisationer forbedret storskalalovgivningen. • Vi kan nu bedre monitorere arbejdsmarkedet for udenlandsk arbejdskraft.

• Unge med søfartsuddannelser kan nu erhverve sig særlige tilladelser fiskeri. Det er nu også muligt for unge, der er vokset op med fiskeri, at kunne erhverve sig licens til fiskeri. • Ved forsøgsfiskeriet efter makreller, fiskede man 77.000 tons makreller, og dermed sikrede ny indtægt til landskassen på 69,3 mio. kr. via en afgift. Forsøgsfiskeri efter makreller i vestkysten er nu også en mulighed. • Ude på kysten har man genåbnet 8 indhandlingssteder for fisk. • Vi opnåede det bedste IWC forhandlingsresultater nogensinde, via et godt samarbejde med Danmark. • Vi åbnede Grønlands repræsentation i Washington DC, som vil resultere i bedre samarbejde med USA indenfor handel og eksport.

QINIGASSANNGORTITAVUT UANI TAKUKKIT / SE VORES KANDIDATER PÅ WWW.SIUMUT2014.GL