7 minute read

STRUKTUR - STRUKTUR - STRUKTUR

Next Article
AKTIVITETSKALENDER

AKTIVITETSKALENDER

Advertisement

Det var overskriften, da l’Oréal og Nordic Hair Concept stod på scenen forleden i Det Ny Teater til Dofks første større arrangement siden corona. Og det var et par koncentrerede timer med masser af inspiration, input, tips, og netværk.

90erne er en stor inspirationskilde, men det om at skabe et look, der matchers kundens personlighed, var budskabet.

Jo fl ere, der bakker op, jo fl ere spændende events kan vi tilbyde”: Det sagde Denis Rasmussen, da han bød velkommen til de godt 175 frisører, der var samlet, da L’Oréal og Nordic Hair Concept forleden holdt det første større arrangement siden corona-nedlukningen på Det Ny Teater i København.

”Struktur er overskriften for aftenen og for trenden i tiden”, sagde Ronni Lund fra Nordic Hair Concept, da han indtog scenen med Emilie Mølby fra L’Oréal og Emilie Andreassen fra Nordic Hair Concept.

Bløde kanter, bløde former og bløde etager. Det handler om at skabe struktur i håret, men samtidig om at bevare det naturlige, smukke udtryk uanset om det gælder langt, mellemlangt eller kort hår, lød det fra de tre, der fortalte, mens de klippede. Og så handler det i høj grad om at skabe en helhed med en frisure, der hænger sammen og som ikke er for tung i kanten.

En af Ronnis helt klare holdninger er, at man skal huske at fortælle kunden, hvad man gør, så de kan gøre det samme med deres hår derhjemme.

”Så lad være med at stå bag hende, men stå ved siden af hende og vis, hvordan man føntørrer først den ene side af håret med den ene hånd, så den anden side af håret med den anden. At kunden selv kan genskabe frisuren, er sindssygt vigtigt”. Der blev naturligvis også talt farve, og Tenna Lehmann Jones fra L’Oréal gav publikum er overblik over de nyeste tendenser og de nyeste farver på farvekortet. Det gælder bl.a. lys kobber, der blev brugt som base, og strejf af orange, der skaber liv.

Emilie fra Nordic Hair Concept er meget glad for balayage, og farver rigtig mange af sine kunder i salonen med den metode.

”Jeg laver den frihånd, og jeg maler den på håret med strimmelvat imellem lagene, så de ikke smitter af på hinanden, og på den måde søger jeg at skabe en balayage, der ikke larmer, men som ser ud som om, kunden lige er kommet hjem efter en ferie i solen”, fortæller Emilie, der også er meget glad for ”curly bangs”, der svirper udad på en cool måde.

90ERNE INSPIRERER Alle frisørerne på scenen var enige om, at inspirationen fra 90erne er stor lige nu, og Emilie Mølby slår fast, at hun er vildt

‘‘At kunden selv kan genskabe frisuren, er sindssygt vigtigt’’

inspireret af Miley Cyrus’ måde at bære sin frisure lige nu.

”Det er super cool”, siger hun, og slår fast, at det er OK at lade sig inspirere af frisurer, man ser online og på kendisser, og så skabe en mere kundevenlig udgave efterfølgende, ligesom det naturligvis er vigtigt, at skabe frisurer, der matcher kundernes personlighed.

Tenna fortæller imellem klipningerne om L’Oréals nye quick service farvebehandling, der kan gennemføres på under en time med den nye Dia Light Clear. ”Dia Light Clear er for kunder som vil ændre hårfarve oftere. Det er en semi-permanent toning, og derfor det perfekte valg. Herudover kan man eksperimentere med nuancer, som giver glans og dybde til håret samtidig med, at de tilfører pleje uden at kunden behøver en permanent hårfarve”, fortæller hun, og informerer om, at Dia Light Clear, der har geléform, blandes med Dia Activateur Oxydant 6 vol., og at indvirkningstiden er op til 20 minutter.

Yderligere tre modeller kom på scenen; en krøllet Mullet, en pink page og en lang, pjusket Mullet. Alle frisurerne med en klar 90er-inspiration.

STYLINGER Da der stod stylinger på programmet, fik Ronni og Emilie fra Nordic Hair Concept selskab af Mia fra samme sted.

Først lød en opfordring til at bruge ekstra hår, når der skal laves cool stylinger samt ikke mindst en opfordring til at lægge romantikken lidt på hylden og i stedet skabe noget lidt mere råt og cool til de unge piger. Netop en sådan styling viste Mia. En 90er inspireret renfrisering, hvor Mia skabte en sjov og anderledes effekt med Rewind og olie.

Emilie viste, hvordan man hurtigt kan skabe noget, der minder om en rundbørstefrisering – uden at der tager timer. ”Buk håret indad med krøllejernet og bevæg det opad i håret. Det skaber en lignende effekt”, siger hun og giver tippet videre.

Tenna tog fat i modellen med den lange, pjuskede Mullet fra forrige indgang, og fortalte om L’Oréals nye Metal DX, som hun kalder for en banebrydende innovation. En ny teknologi, der muliggør farve-, balayage- og afblegningsbehandlinger uden at håret knækker. Farveresultatet bliver pålideligt, og håret tager farven ind optimalt uden påvirkning på løftet.

”Frisører oplever ofte, at håret knækker og farveresultaterne ikke er forudsigelige,

selvom kunden har meget sundt hår. Efter 7 års forskning i samarbejde med Ioannina universitet, opdagede vi, at det ikke er metalpartiklerne på hårets overflade, der forårsager knækkede hårstrå og upålidelige farveresultater, men metal ophobet inde i hårfiberen.

L’Oréal Professionnel Paris har udviklet en protokol med et molekyle, der er lille nok til at angribe det metal, som er inde i håret. Molekylet hedder Glicoamine og er kernen i Metal DX, og resultaterne er imponerende: 87% mindre risiko for knækkede hår og et forudsigeligt farveresultat, samt at håret tager optimalt imod farven uden påvirkning på løftet”, forklarer Tenna.

Metal DX består af tre steps: En pre-behandling der neutraliserer metal inden farvebehandling, balayage og afblegning. En rensende cremet shampoo, der renser håret efter behandlingen. En beskyttende pleje, der forhindrer, at nye metalpartikler fæstner sig til håret.

‘‘Fashion er ikke kun for de unge og smukke’’

MODELLER I ALLE ALDRE Næst på scenen med både Mia og Emilie fra Nordic Hair Concept var Oliver med langt hår, der skulle styles 70er-agtigt. Hans farve var skabt af et miks af kolde og varme nuancer og med Dia Light Clear.

Masser af krøller blev der skabt med krøllejernet, hvorefter de blev børstet ud, og resultatet var utraditionelt og flot – måske ikke til enhver mand, men til dem, der har modet og personligheden.

Fire modeller kom herefter på scenen, to kvinder og to mænd i forskellige aldre, for trenden i tiden handler i høj grad også om diversitet og personlighed. ”Fashion er ikke kun for de unge og smukke. Vi skal også skabe kollektioner til dem, der betaler regningerne”, er Ronnis holdning.

Til sidst kunne publikum se fire pager i forskellige længder på scenen. For pagen er for alvor vendt tilbage i modebilledet i moderne udgaver anno 2021; med krøl, curly bangs og bløde former og til både unge og modne kvinder.

Alt i alt var det en aften med koncentreret inspiration. Masser af tendenser, tips og gode input, og frem for alt muligheden for igen at kunne netværke med kollegaer.

This article is from: