Program efteraar 2016

Page 1

Program for

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne Efterår 2016


Efterårets kulturelle tilbud for både store og små Der er som sædvanlig en perlerække af tilbud når Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne slår dørene op for efterårets arrangementer. Programmet byder naturligvis på de traditionelle og velbesøgte forfatteraftner, men sæsonen indledes allerede i september, hvor vi gentager sidste års kanon succes, med en workshop i tunesisk hækling med Sys Fredens. Vær opmærksom på at der er begrænset deltagerantal. Det er der derimod ikke til det næste tilbud i september. Strikke- og hæklefeberen raser som aldrig før, så derfor forsøger biblioteket, som noget nyt, at skabe et mødested for strikke- og hækleglade mænd og kvinder som kan mødes hver fjortende dag, til erfaringsudveksling og indlagt hygge på biblioteket. Senere på året har vi inviteret Hans Engell til at tage temperaturen på demokratiets tilstand. Hvor godt går det egentlig med det danske folkestyre? Tidligere direktør for KVINFO Elisabeth Møller Jensen kommer også forbi og holder foredrag ud fra hendes erindringsbog Dengang i Lemvig som tegner et portræt af den første velfærdsgeneration. Du kan også møde Thomas Milsted som giver gode råd om, hvordan du undgår stress. De tre sidst nævnte er i samarbejde med AOF. En anden nyhed som biblioteket lancerer i efteråret er samtalesaloner, der er et samlingspunkt for folk, som gerne vil snakke med hinanden på en ny og anderledes måde. Samtaleværterne sørger for, du kommer i snak med de andre gæster, og der vil være forskellige emner fra gang til gang. Har du et arvestykke eller et loppefund, du tænker kunne være noget værd, så kom forbi biblioteket og få svaret, når Nordens største auktionshus Lauritz.com kommer med vurderingseksperter i november. Og så er der naturligvis de populære bogcaféer, hvor bogelskere får præsenteret en bunke bøger, som litterær inspiration, til efterårets læsning. For børnene og deres forældre er der også mange oplevelser i vente. De allermindste inviteres for første gang til babycafé, hvor forældre bl.a. kan hente inspiration til barnets første læsning, og hvordan man musikalsk kan stimulerede sit barn. En hyggestund med andre babyer og deres forældre. De lidt større børn, og andre barnlige sjæle, kan glæde sig til at møde klovnen Tapé, Spørge Jørgen, Guleroden der ikke ville op, og når det hele bliver til Volapyk med børneteatret Rumlerikkerne, Se hele arrangementsrækken i vores online program på riskbib.dk Vi håber at du finder nogle tilbud som falder i din smag.

Velkommen til endnu en forrygende sæson på bibliotekerne 1


2


Opstart af læsekreds Tirsdag 13. september kl. 16.30 - 17.30

Torsdag 15. september kl. 16.30 - 17.30

Skjern Bibliotek

Ringkøbing Bibliotek

Er du glad for at læse og kunne du tænke dig at være sammen med nogen, du kan tale med om bøgerne? Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne indbyder interesserede til at møde op, så du sammen med andre interesserede kan danne en læsekreds. Vi fortæller lidt om, hvordan man organiserer en læsekreds og kommer med forslag til en håndfuld gode titler, man kan læse og diskutere med andre. Gratis adgang - vi byder på kaffe/the.

3


Tunesisk hækling ved Sys Fredens

Workshop

Onsdag 14. september kl. 18.30 - 21.30

Ringkøbing Bibliotek

Hækling er blevet ret populært igen - og det er helt utroligt, hvor mange mønstre der kan skabes blot ved hjælp af et nøgle garn og en hakkenål, dvs. en tunesisk hæklenål. Derfor inviterer vi indenfor til workshop i tunesisk hækling med Sys Fredens. Ved workshoppen læres grundrækkerne, ret- og vrangmasker samt variationer med disse masker. Rundhækling med 2 farver og forskellige strukturer. Der arbejdes efter Sys Fredens grundbog Tunesisk hækling. Workshoppen henvender sig til nybegyndere og let øvede. Efter kurset vil deltagerne føle sig godt rustet til selv at kaste sig ud i spændende hæklerier. Medbring almindelig tunesisk hæklenål (hakkenål) og en dobbelt tunesisk hæklenål (hakkenål) nr. 5 - 6 mm. Lyst uldgarn til pind nr. 4 - 5 mm og en kontrastfarve i samme tykkelse. Garn og hæklenålene kan også lånes på kurset. Sys Fredens bøger kan købes i pausen mod kontant eller mobilpay.

NYHED!

Køb billetter online på riskbib.dk, pris 75 kr. - begrænset antal. Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne.

Har du lyst til du være med i Nørkleklubben Hold Masken så fat strikkepindene eller hæklenålen. Klubben henvender sig både til nybegyndere, letøvede og til den garvede. Få kyndig råd og vejledning af Eva Sivebæk Kristensen, Ringkøbing Broderi og Garn. Vi mødes første gang på Ringkøbing Bibliotek tirsdag 20. september kl. 19.00 - 21.00 Vi byder på kaffe og kage.

4


Erindringscafé Kom til en fornøjelig eftermiddag med spændende fortællinger og hyggesnak over kaffen.

Fra køkkenmaskiner til vindmøller – historien om Vestas Onsdag 21. september kl. 14.30 - 16.00, Ringkøbing Rådhushal Hans Laurids Pedersen blev ansat på Vestas i 1968, og der var produktionen af køkkenmaskiner dog historie, derimod var vogne til landbruget den helt store artikel. Hør ham fortælle historien om vindmøllegiganten, hvor han i fire årtier var med i både op- og nedture.

Mine 80 år i Hemmet Tirsdag 27. september kl. 14.30 - 16.00, Tarm Bibliotek Tidl. postbud og kommunalpolitiker Knud Egon Jensen fortæller sine erindringer fra Hemmet. Knud Egon Jensen er barnefødt i Hemmet og har boet der det meste af sit liv.

Skolegang i gamle dage Onsdag 28. september kl. 14.30 - 16.00, Videbæk Bibliotek Christian Vestersager fortæller om, hvordan det var at gå i skole langt tilbage i tiden.

5


En slesviger kommer til Vestjylland Tirsdag 25. oktober kl. 14.30 - 16.00, Tarm Bibliotek Gerhard Tabbert fortæller fra sin barndom i Slesvig under krigen og sine voksne år i Tarm, hvor han bl.a. har været beskæftigelseskonsulent.

Historien om Ringkøbing Amts Dagblad Onsdag 9. november kl. 14.30 - 16.00, Ringkøbing Rådhushal Ringkjøbing Amts Dagblads tidl. chefredaktør Kristian Sand fortæller om egnens lokale avis og nogle af de personer, som ledede avisen fra 1880 og frem til i dag.

Knud Mogensens erindringer Tirsdag 29. november kl. 14.30 - 16.00, Tarm Bibliotek Tidl. brugsuddeler i Ådum Knud Mogensen deler ud af sin viden og erindringer fra Ådum og omegn.

Caféerne afholdes i samarbejde med Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv, Egvad Egnshistoriske Samling, samt Videbækegnens Lokalhistoriske Forening.

Oplæggene varer ca. ½ time, med efterfølgende snak over kaffen.

Gratis adgang - vi byder på kaffe og kage. 6


Foredrag

Jeppe Aakjær Digter og samfundsrevser Torsdag 22. september kl. 19.00

Ringkøbing Rådhushal Jeppe Aakjær blev født den 10. september 1866 i landsbyen Aakjær ved Skive. 150 året markeres med foredrag ved efterskoleforstander Thorkil Sohn, som har kaldt sit foredrag: ”Jeppe Aakjær – digter og samfundsrevser”. Jeppe Aakjærs virke havde netop de to sider. Men det, som blev stående efter ham, er digtningen. Hans politiske virke er stort set glemt. Derimod er hans sange blevet en del af vort danske arvegods, så aftenen byder naturligvis også på fællessang med nogle af de kendte Aakjær-sange.

Køb billetter online på riskbib.dk, pris 50 kr. Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne. 7

5


Hverdage Tirsdag 27. september kl. 19.00 - 21.00, Skjern Bibliotek I denne samtalesalon vil vi hylde hverdagen med alle de små bidder af livet, der alt for ofte bare skal overleves. Men som i den grad fortjener at blive udlevet. Hvordan har du valgt at leve, arbejde, bo, omgås og stifte familie – og hvordan får du det hele til at hænge sammen? Der er ingen rigtige svar – bare nysgerrigheden efter at høre, hvordan andre lever og prioriterer og muligheden for at inspirere hinanden til nogle liv, som rummer mest muligt overskud i hverdagen.

Traditioner Onsdag 12. oktober kl. 19.00 - 21.00, Skjern Bibliotek Hvad er den vigtigste tradition i dit liv? Er der traditioner, du har valgt at aflyse? Man kunne stille mange andre spørgsmål om traditioner, måske særligt i forhold til ens eget liv, i forhold til familie og venner og højtider i form af helligdage. Man kan også have traditioner i forhold til mange andre ting end højtider – særlige ting man gør i specielle sammenhænge. Kom og snak og vær med til at skabe gode samtaler og giv inspiration til andre samtalelystne mennesker i alle aldre.

Lyspunkter Torsdag 3. november kl. 19.00 - 21.00, Skjern Bibliotek Det er mørke tider. Solen står lavt på himlen, og dagene er blevet korte. Men det er netop i mørke tider, at lysene står klarest. Det er, når der er krise, at vi bliver opmærksomme på, at der er plads til forbedringer. Det er dér, vi begynder at øjne mulighederne for at skabe noget nyt og bedre sammen. Kom og del de lyspunkter, der giver dig håb og fortrøstning i denne mørke tid, og som kan inspirere os alle til at se de nye muligheder, som revnerne i det bestående har åbnet. Samtalesalon kræver ingen forberedelse, tilmelding eller forkundskaber - bare mød op. Gratis adgang.

8


BOGCAFÉ Til alle bogelskere, der trænger til ny litterær inspiration: Bibliotekerne kan dette efterår tilbyde en hyggelig stund i selskab med andre læseheste og en bunke gode bøger. Læn dig tilbage, nyd kaffen og få tips til nye læseoplevelser.

..Bøger om De varme lande

Gratis adgang.

Torsdag 29. september Hvide Sande Bibliotek

..Bøger om Fart og tempo

Torsdag 6. oktober Videbæk Bibliotek

Onsdag 9. november Tarm Bibliotek

Torsdag 13. oktober Skjern Bibliotek

Onsdag 30. november Ringkøbing Bibliotek

Alle bogcaféer foregår kl. 16.00 - 17.00 9

Vi byder på kaffe/the med lidt sødt.


Foredrag

På jagt i Afrika med Per Drustrup Larsen Torsdag 29. september kl. 19.00

Skjern Bibliotek

Per Drustrup Larsen er i sin fritid både jæger og amatørfotograf, og han vil fortælle om sine oplevelser som jæger - og lidt som turist - på 4 rejser til Sydafrika. Der vil blive fokuseret på jagterne og naturoplevelserne, men foredraget vil også handle om landet og vil give gode råd om at rejse til og rundt i Sydafrika, samt om at besøge de spændende byer og mange andre flotte steder i landet. Der bliver vist billeder fra turene, og selvfølgelig vil der blive lejlighed til også at tage en snak om turist- og jagtsafarier i almindelighed samt fotografering, hvis nogen ønsker det. Køb billetter online på riskbib.dk, pris 75 kr. Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne.

10


Forfatterforedrag

Kirsten Thorup Tirsdag 4. oktober kl. 19.00

Skjern Bibliotek

Mød en af Danmarks store forfattere. Kirsten Thorup har bevæget sig fra modernistiske formeksperimenter til realistiske tidsbilleder. Omdrejningspunkterne i hendes bøger er forandring, opbrud og forvandling og en skildring af menneskeskæbner og deres forsøg på at finde ud af, hvad kærligheden og tilværelsen går ud på. Thorup har skrevet digte, noveller, skuespil og dramatik til TV og radio, men hun er især kendt for sine romaner, som har gjort hende til en af Danmarks mest læste forfattere gennem flere årtier. Mød Kirsten Thorup og hør hende fortælle om sit forfatterskab og sin seneste roman Erindring om kærligheden.

Køb billetter online på riskbib.dk, pris 75 kr. 11

Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne.


Litteratur på internettet Kom godt i gang

Onsdag 5. oktober kl. 16.00 - 17.00

Skjern Bibliotek

Er du interesseret i litteratur, men savner lidt baggrundsmateriale om de enkelte bøger eller forfattere, så kan du få hjælp på eksempelvis Litteratursiden.dk, forfatterweb og eReolen. Vi viser dig, hvordan du søger information om litteratur på internettet, så medbring meget gerne din egen tablet/telefon, så guider vi dig i gang. Din tablet/telefon skal være klar til at kunne hente apps ned på, så medbring også logins og password til AppStore og GooglePlay. Vi byder på kaffe/the og lidt sødt. Gratis adgang. 12


Åbent Hus

i det selvbetjente bibliotek

Onsdag 5. oktober kl. 10.00 - 17.00

Tarm Bibliotek Kom og få en introduktion til hvordan du bruger det selvbetjente bibliotek i Tarm. Er du endnu ikke oprettet som låner på biblioteket, eller har du brug for at få vist, hvordan du selv bruger biblioteket, så er der personale klar hele dagen til at hjælpe dig godt i gang. Benyt lejligheden til at blive dus med det selvbetjente bibliotek. Gratis adgang

De åbne biblioteker Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Det åbne bibliotek - en selvbetjeningsløsning for dig, der gerne vil bruge biblioteket fra kl. 7.00 - 22.00 HVER dag - også i weekender. Det er et ekstra tilbud udover den almindelige åbningstid, hvor du møder personalet på biblioteket. Der er åbne biblioteker i alle vores 5 afdelinger - i Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Hvide Sande og Tarm. Hvem kan få adgang til det åbne bibliotek? Alle har adgang til det åbne bibliotek ved brug af det gule sundhedskort og en bibliotekspinkode. Hvordan kommer jeg ind? Udenfor den almindelige åbningstid kan du lukke dig ind på biblioteket via adgangskontrollen, der sidder ved indgangen til biblioteket. Her skal du indsætte dit sundhedskort/lånerkort og taste din pinkode, så går døren op. Hvilke muligheder har jeg på det åbne bibliotek? Du kan bruge næsten alle bibliotekets tilbud; f.eks. aflevere, låne, hente bestillinger, læse aviser og tidsskrifter, drikke kaffe/kakao, benytte pc og internet samt fotokopiere. Biblioteket har trådløst netværk, så du også kan benytte din egen bærbare pc/tablet.

13

Læs mere på riskbib.dk11


BOGSALG Lørdag 8. oktober kl. 9.00 - 13.00 Videbæk Bibliotek

PRISER:

..kom og gør en god handel

Onsdag 19. - lørdag 22. oktober hverdage kl. 10.00 - 15.00 lørdag kl. 12.00 - 15.00 Hvide Sande Bibliotek

Bøger & cd’er 10 kr./stk. og 7 stk. for 50 kr. Magasiner 5 kr./stk. og 20 stk. for 50 kr.

Masser af kasserede bøger til salg. Fag- og skønlitteratur til børn og voksne, cd’er, magasiner m.m.

14


Babycafé

Når barnet sover Tirsdag 11. oktober

Ringkøbing Bibliotek Onsdag 9. november

Skjern Bibliotek Vi kommer med inspiration til læsning, når barnet sover.

Læs med barnet Tirsdag 25. oktober

Ringkøbing Bibliotek Onsdag 26. oktober

Skjern Bibliotek Vi viser dig gode bøger til den første læsning og fortæller om vigtigheden af at læse med dit barn.

Motion Onsdag 12. oktober

Skjern Bibliotek Alle babycaféer foregår kl. 10.30 - 11.30

Tirsdag 8. november

I babycaféen kan du hygge dig med andre babyer og deres forældre.

Ringkøbing Bibliotek

Gratis adgang - vi byder på kaffe/the. 15

Vi viser gode bøger om mad, motion, børnemotorik, børnepædagogik, håndarbejde m.m.


Foredrag

Hans Engell - Magspillet i Danmark - hvor bevæger folkestyret sig hen? Torsdag 13. oktober kl. 19.00

Ringkøbing Rådhushal

Hvem bestemmer? Er det politikerne, medierne, spindoktorerne, embedsmændene, EU, organisationerne eller måske vælgerne? Magten flytter hele tiden. I dag er det helt andre aktører, der har indflydelse på den politiske dagsorden end for 10 år siden. Hvor godt går det egentlig med dansk folkestyre? Den politiske debat er flyttet fra forsamlingshusene til medierne-og hvor meget bestemmer journalisterne egentlig? Vær med til at tage temperaturen på demokratiets tilstand i Danmark – hvem bestemmer hvad, og hvor mange bestemmer ingenting. Køb billetter online på riskbib.dk, pris 125 kr. Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne.

Arrangementet er i samarbejde med AOF og medfinansieret af folkeoplysningens 10 % debatpulje.

16


Græskarmester 2016 Tirsdag 18. oktober kl. 10.30 Skjern Bibliotek Hvem fik dyrket det største græskar? Kom og vær med når vi kårer Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes græskarmester 2016. Danmarksmester i kæmpegræskardyrkning 2014 og 2015 Kim Engrob Bøndergaard er dommer og vil kåre vinderen. Vinderen skal findes blandt de græskardyrkere, som hentede frø fra Kims kæmpegræskar på bibliotekerne i foråret. Der er præmier til de 3 største. Få tips og tricks til græskardyrkning på Kims hjemmeside www.kaempegraeskar.dk. Der er mulighed for at aflevere græskar fra mandag 17. oktober kl. 10.00

17


Foredrag

Thomas Milsted Fra stress til trivsel Onsdag 26. oktober kl. 19.00

Ringkøbing Rådhushal Thomas Milsted har i mere end et årti været en af landets mest benyttede foredragsholdere indenfor områderne stress, trivsel og arbejdsglæde. Han er en stærk foredragsprofil hos både private firmaer og organisationer såvel som hos offentlige virksomheder og institutioner mv. Hans stressforedrag er ligefremme, og han forstår at levere et vigtigt budskab med et glimt i øjet. Han er skarp og præcis og efterlader tilhørerne med en fornemmelse af, at der er noget at gøre.

Køb billetter online på riskbib.dk, pris 100 kr. Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne. 12Arrangementet er i samarbejde med AOF og medfinansieret af folkeoplysningens 10 % debatpulje.

18


Foredrag

Det bedste ved Jan Hammer fra Rigtige Mænd Torsdag 27. oktober kl. 19.00

Skjern Bibliotek Kom og oplev Hammer fra Rigtige mænd og bliv fotograferet af hobbyfotograf Zara Pflüger til hendes bogprojekt Det bedste ved mig. Jan Hammer fortæller levende om, hvordan det var at være med i DRs seersucces Rigtige mænd, før, under og efter kameraet blev slukket. Jan er den glade skraldemand og brandmand fra Aarhus, som altid har et glimt i øjet og er klar med en hurtig bemærkning. Han fortæller tingene, som de er. Det bedste ved mig er et hobby-fotoprojekt, som handler om at se sig selv i et positivt lys, og er et lille oprør mod Janteloven. Vi er alle skønne på hver vores måde, og vi bør turde smile til og være glade for vores eget spejlbillede. Køb billetter online på riskbib.dk, pris 75 kr.

Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne.

19 15 12

Jan Hammer åbner Zaras fotoprojekt med at få skudt et billede i pausen. Tør du? Du er velkommen til at være med. 16 15


Forfatterforedrag

Thorstein Thomsen Onsdag 2. november kl. 19.00

Tarm Bibliotek Forfatteren Thorstein Thomsen fortæller om sin seneste roman Frøken Narvik og sit store forfatterskab. En inspirerende fortæller, der har modtaget flere litteraturpriser. Han debuterede i 1976 med børnebogen Fy for den lede og har siden været en meget produktiv forfatter. Debuterede i 2001 som voksenforfatter og har siden skrevet flere fremragende romaner. Frøken Narvik med kærlighedshistorien mellem norske Anne og dansk-tyske Christian i centrum fortæller om tre generationers udfordringer med kærlighed og familie og livet selv. Historien bevæger sig fra 1920 til 1978 fra Slesvig over Narvik via Gulag-lejrene til København. Køb billetter online på riskbib.dk, pris 75 kr. Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne.

20


Har du mon guld i gemmerne? Auktionshus vurderer dine ting Lørdag 5. november kl. 10.00 - 14.00

Ringkøbing Rådhushal Har du arvet noget, som du tænker, kunne være noget værd? Maleriet fra farfar, kaffestellet fra oldemor? Få svaret når biblioteket slår dørene op for alle, der har kunst, smykker keramik, porcelæn, legetøj, møbler m.m., som de gerne vil have vurderet af eksperter fra nordens største auktionshus, Lauritz.com. Kig forbi biblioteket og få en vurdering og måske en spændende historie om dit arvestykke, loppefund eller yndlingsmaleriet på væggen derhjemme. Det er kun muligt at medbringe max. 2 effekter pr. person. Drejer det sig om større ting, er det nok kun at medbringe billede. Hvis vurderingen, der er uforpligtende, frister, er det muligt at indlevere ting til salg på auktion hos Lauritz.com

21

Gratis adgang.


Foredrag

Stop madspild! med Selina Juul Onsdag 9. november kl. 19.00

Videbæk Bibliotek Bruger du dit køleskab som din skraldespand? Har du UFO´er liggende i din fryser? Bliver du altid lokket af butikkernes mængdetilbud? Smider du hvert år tusindvis af kroner i skraldespanden, fordi du glemmer at udnytte dine madrester? Mød Danmarks førende ekspert på madspild Selina Juul og bliv klogere på, hvad du kan gøre for at mindske dit madspild – og få flere penge på kontoen, få mere fritid og samtidigt bidrage til et bedre miljø.

Køb billetter online på riskbib.dk, pris 75 kr.

Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne.

Arrangementet er i samarbejde med AOF og medfinansieret af folkeoplysningens 10 % debatpulje. 12

22


Skumringstime Mandag 14. november kl. 19.00

Fremtiden i Norden

Ringkøbing Rådhushal Mandag 14. november kl. 19.00 - 20.30

Tarm Bibliotek I stearinlysenes skær mødes vi til Nordens største oplæsningsarrangement. Over hele Norden læser vi samme tekst fra vores nordiske kulturskat, som optakt til den nordiske biblioteksuge. I år med en tekst af den finske debutant Emmi Itäranta. Aftenen afsluttes med fællessang. Foreningen Norden er vært ved en forfriskning.

Gratis adgang. Tilmelding dog nødvendig til arrangementet i Tarm, på tlf. 9974 2620 eller 9974 2611, eller mail til tarmbib@rksk.dk.

Arrangementet er i samarbejde med Foreningen Norden/Ringkøbing og Foreningen Norden Skjern/Tarm/Videbæk. 23


Foredrag

Enke på Harley Torsdag 17. november kl. 19.00

Skjern Bibliotek Esther Jensen, der til daglig er kromuttter på Borbjerg Mølle Kro, blev pludselig enke i en alder af 55 år. Hun syntes, at hun skulle gøre noget drastisk for igen at finde livsglæden. Hun besluttede sig for at tage kørekort til motorcykel, købte sin egen maskine og er nu i gang med at tilbagelægge strækninger i det meste af verden. Esther har kørt 145.000 km på sin Harley i 41 lande på 6 kontinenter. Kom og hør hende fortælle om sine rejser og oplevelser.

Køb billetter online på riskbib.dk, pris 50 kr. Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne. 24


Forfatterforedrag

Dengang i Lemvig med Elisabeth Møller Jensen Onsdag 23. november kl. 19.00

Tarm Bibliotek Dengang i Lemvig er en socialdemokratisk familiehistorie fra Vestjylland, fortalt gennem fire generationer. Men også en mor-datterhistorie med fokus på Indre Mission på Thyholm og psykisk sygdom. En historie om en mor, der går ned, og en datter, der klarer sig både på trods af og i kraft af sin baggrund. Og ikke mindst fordi velfærdssamfundet gjorde det muligt. En bog der har skabt stor debat i Vestjylland. Køb billetter online på riskbib.dk, pris 75 kr. Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne.

Elisabeth Møller Jensen har været direktør for KVINFO i perioden 1990 – 2014 og har været hovedredaktør af Nordisk kvindelitteraturhistorie. En meget erfaren foredragsholder der ikke lægger fingrene imellem.

af Nordisk kvindelitteraturhistorie. En meget erfaren foredragsholder der ikke lægger fingrene imellem. er i samarbejde med og medfinansieret folkeoplysningens % været debatpulje. Elisabeth Møller Arrangementet Jensen har været direktør forAOF KVINFO i periodenaf1990 – 2014 og 10 har hovedredaktør 25 12


Foredrag

Overvågningssamfundet med Anders Kjærulff Mandag 28. november kl. 19.00

Ringkøbing Rådhushal Debattør og vært Anders Kjærulff på programmet Aflyttet på radio24syv holder foredrag om overvågningssamfundet og digitaliseringens mørke sider. I dag er det ikke muligt at finde en vinkel på strøget, der ikke er dækket af en kameralinse. Danmark er et af de mest overvågede samfund i Europa og har samtidig en befolkning med stor tillid til politikere og efterretningsvæsen.

Overvågning og lagring af oplysninger er ikke længere sidestillet, men hvor kommer denne blinde tillid til systemet fra, og er vi selv med til - bevidst eller ubevidst - at give systemet disse oplysninger gennem sociale medier? Køb billetter online på riskbib.dk, pris 75 kr. Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne.

af Nordisk kvindelitteraturhistorie. En meget erfaren foredragsholder der ikke lægger fingrene imellem. i samarbejde AOFdirektør og medfinansieret af folkeoplysningens 10 %– debatpulje. Elisabeth MøllererJensen har med været for KVINFO i perioden 1990 2014 og har været hovedredaktør26 12Arrangementet


Forfatterforedrag

Inger Gammelgaard Madsen Onsdag 30. november kl. 19.00

Videbæk Bibliotek Foredraget er meget personligt og handler ikke kun om bøgerne, men også om opvæksten, tidligere arbejde i den grafiske branche, hvor svært det er at komme igennem nåleøjet som forfatter, hvorfor valget blev at drive sit eget forlag og arbejdet med det samtidig med at være forfatter. Men selvfølgelig handler det også om Rolando Benito-serien, hvordan den er blevet til og oplevelserne ved at skrive bøgerne og arbejdet med at researche. Der er altid en ny bog på vej, og måske bliver der også tid til at afsløre lidt om handlingen i den næste. Køb billetter online på riskbib.dk, pris 75 kr. Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne.

27


?

ed

m Vild

iner s a g ma

Læs magasiner digitalt via dit bibliotek Fri adgang til mere end 190 engelsksprogede magasiner!

Læs lige så mange magasiner, som du har lyst til.

Ingen kø, og med ubegrænset lånetid.

Du har adgang til Zinio på farten, hjemmefra og på biblioteket.

Hent app’en Zinio for Libraries i App Store eller Google Play.

Læs mere om hvordan du opretter din konto og kommer godt i gang her

riskbib.dk 28


Nye billedbøger - højtlæsning Tirsdag 30. august kl. 10.00 - 10.30 Skjern Bibliotek Kom og hør et par helt nye billedbøger læst højt af børnebibliotekaren. Vi præsenterer nogle af årets nyeste billedbøger og læser et par stykker højt. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra tirsdag 23. august. For 4 - 6 årige.

Højtlæsning Onsdag 31. august kl. 16.30 - 17.00 Ringkøbing Bibliotek Charlotte Barbesgaard læser højt af sjove, spændende og hyggelige bøger for de små og deres forældre. En rigtig hyggestund for hele familien – med fokus på bøger og højtlæsning. Gratis adgang - bare kig ind. For hele familien.

Den lille båd

Forestilling med Teater KrisKat

Onsdag 7. september kl. 10.30 - 11.00

Torsdag 8. september kl. 10.30 - 11.00

Ringkøbing Bibliotek

Hvide Sande Bibliotek

En rengøringsmand finder ved et tilfælde en bog. Bogen hedder Den lille båd. Han bliver så grebet af historien, at han, sammen med sine rengøringssvampe, straks begynder at træde ind i historien og forestille sig, at han er hovedpersonen. 29

Bestil gratis billetter online på riskbib.dk til Ringkøbing fra onsdag 31. august og til Hvide Sande fra torsdag 1. september. For 2 - 5 årige.


Musikalsk legestue Torsdag 8. september kl. 9.30 - 10.00 Tarm Bibliotek Vi synger og møder musikkens magi med Kristine Mikkelsen fra Musikskolen Ringkøbing-Skjern. Vi skal synge, spille og lære nye fagter. Instrumenterne er med i kufferten, og vi skal høre, hvilke lyde de gemmer på. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra torsdag 1. september. For ½ - 4 årige.

Hatteteater

med HonningBanden

Onsdag 14. september kl. 10.00 - 10.45 Skjern Bibliotek Et professionelt improvisationsshow med hatte, børn og historier. Det er overraskende, poetisk, fantasifuldt, somme tider lidt uhyggeligt, men altid morsomt og underholdende – også for publikum. Hatteteater er kreativ teaterleg for og med børn. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra onsdag 7. september. For 3 - 10 årige.

Kulturnat 2016

Levende KULTURNAT 2016

Fredag 16. september kl. 17.30 - 23.00 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter Oplev bl.a. Bubber, klassisk ballet, moderne dans, musik i alle stilarter, kor, sjov for børn og workshops for børn og voksne. Mød Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne i Børnezonen, hvor der er højtlæsning og konkurrencer med fine bogpræmier. Programmet offentliggøres 15. august på www.rskc.dk 30


Musikalsk legestue Onsdag 21. september kl. 9.30 - 10.15

Torsdag 22. september kl. 9.30 - 10.15

Ringkøbing Bibliotek

Hvide Sande Bibliotek

Musikpædagog Hanne Nørtoft Bødtker synger og leger med de små. Vi skal både sidde og hoppe, synge og spille, lytte og lege – og måske finde et rasleæg, som har gemt sig. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk til Ringkøbing fra onsdag 14. september og til Hvide Sande fra torsdag 15. september. For 0 - 4 årige.

Musikalsk legestue Torsdag 22. september kl. 9.30 - 10.15 Videbæk Bibliotek Vi synger og møder musikkens magi med Kristine Mikkelsen fra Musikskolen Ringkøbing-Skjern. Vi skal synge, spille og lære nye fagter. Instrumenterne er med i kufferten, og vi skal høre, hvilke lyde de gemmer på. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra torsdag 15. september. For ½ - 3 årige.

De 5 sanser Tirsdag 27. september kl. 9.30 - 10.30 Skjern Bibliotek Mia Christina Broe Jakobsen guider de små gennem de 5 sanser. Med sang, tegning og noget for alle sanser gennemgår vi de fem sanser på et niveau, hvor alle små kan følge med og bliver fangede. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra tirsdag 20. september. For 0 - 3 årige.

31


Hov

med Teater Blik

Onsdag 28. september kl. 9.30 - 10.00 Tarm Bibliotek Livet er fyldt med overraskelser. Ingenting bliver, som vi forventer, og alt er hele tiden i bevægelse og forandring. Forestillingen er et origami-inspireret univers, hvor papir er centralt både i scenografi, kostume og handling. Og bag folderne gemmer sig verdener af finurligheder, poesi og musik. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra onsdag 21. september. For 1 - 4 årige.

Nye billedbøger - højtlæsning Tirsdag 4. oktober kl. 10.00 - 10.30 Tarm Bibliotek Kom og hør et par helt nye billedbøger læst højt af børnebibliotekaren. Vi præsenterer nogle af årets nyeste billedbøger og læser et par stykker højt. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra tirsdag 27. september. For 4 - 6 årige.

Sansecirkus - mit vejr Tirsdag 4. oktober kl. 10.00 - 11.00 Videbæk Bibliotek Vi skal se på forskelligt slags vejr – solskin, regn, torden, blæst og stille sne – mens vi bruger alle vores sanser. Kulturagent Mia Christina Broe Jakobsen tegner og fortæller, og sammen skal vi synge, lytte, føle, lugte, smage og have vind i håret.. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra tirsdag 27. september. For 0 - 3 årige.

32


SKRALLEBANG på nye æventyr Onsdag 12. oktober kl. 10.00 - 10.45 Videbæk Bibliotek Vi skal lege, synge, rappe, læse op, dramatisere, fantasere og bevæge os igennem en lang række eventyr. Der skal trampes på troldens bro, vi skal have øjne så store som tekopper, og ulvene skal puste til grisenes ører, så de blafrer. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra onsdag 5. oktober. For 2 - 6 årige.

Græskarmester 2016 Tirsdag 18. oktober kl. 10.30 Skjern Bibliotek Hvem fik dyrket det største græskar? Kom og vær med når vi kårer Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes græskarmester 2016. Danmarksmester i kæmpegræskardyrkning 2014 og 2015 Kim Engrob Bøndergaard er dommer og vil kåre vinderen. Vinderen skal findes blandt de græskardyrkere, som hentede frø fra Kims kæmpegræskar på bibliotekerne i foråret. Der er præmier til de 3 største. Få tips og tricks til græskardyrkning på Kims hjemmeside www.kaempegraeskar.dk. Der er mulighed for at aflevere græskar fra mandag 17. oktober kl. 10.00 Gratis adgang. For alle.

33


Klovnen Tapé Tirsdag 18. oktober kl. 10.30 - 11.15

Tirsdag 18. oktober kl. 13.30 - 14.15

Tarm Bibliotek

Videbæk Bibliotek

Kom og oplev Klovnen Tapé. Tape optræder med sit en-mands-cirkusshow. En forestilling uden ord, som mikser cirkus, komik, mime og klovnenumre. En sjov forestilling for både store og små. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra tirsdag 11. oktober. Fra 4 år.

Hatteteater

med HonningBanden

Tirsdag 18. oktober kl. 10.30 - 11.15 Ringkøbing Bibliotek Et professionelt improvisationsshow med hatte, børn og historier. Det er overraskende, poetisk, fantasifuldt, somme tider lidt uhyggeligt, men altid morsomt og underholdende – også for publikum. Hatteteater er kreativ teaterleg for og med børn. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra tirsdag 11. oktober. For 3 - 10 årige.

Knyttede armbånd

med faldskærmssnøre

Tirsdag 18. oktober kl. 13.30 - 15.00

Onsdag 19. oktober kl. 13.30 - 15.00

Tarm Bibliotek

Videbæk Bibliotek

Vi knytter seje og rustikke armbånd i flotte farver og med enkel knytteteknik. Den grove og praktiske plastlås giver armbåndet en flot finish. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk til Tarm fra tirsdag 11. oktober og til Videbæk fra onsdag 12. oktober. For 9 - 13 årige. 34


Videnskab og narrestreger Onsdag 19. oktober kl. 10.30 - 11.10

med Cemira

Skjern Bibliotek Velkommen til Cemiras laboratorium. Super sejt børneshow, hvor børn og voksne lærer, hvordan man med helt almindelige ingredienser kan udføre de sejeste og sjoveste eksperimenter. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra onsdag 12. oktober. For 3 - 10 årige.

Tegn den verden du vil bo i

Tegnekonkurrence

Tirsdag 1. - 30. november Alle 5 biblioteker Tegn den verden du vil bo i - Forestil dig en verden, hvor du har det rigtig godt. Og giv dig så til at tegne… Der vil være et tegnebord på bibliotekerne. Biblo - Danmarks Børnebiblioteker - i samarbejde med Unicef Danmark. Yderligere information annonceres senere. For 7 - 14 årige.

Et ord er et ord

med Teatret Fair Play

Onsdag 2. november kl. 10.00 - 10.40 Tarm Bibliotek Står du og mangler et ord, så kom og køb lige præcis det ord, du har brug for! Butikken er åben. Gode ord. Rare ord. Legeord. Frække ord. Korte ord. Billige ord. Vrede ord, som ligger i vredekassen, og som ikke må lukkes ud. Ord som rimer. Ord som kan sættes sammen og pilles fra hinanden. Dyre ord, som koster mange penge. En humoristisk og tankevækkende forestilling om ord. 35

Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra onsdag 26. oktober. For 4 - 6 årige.


Guleroden der ikke ville op med Teatret Aspendos

Onsdag 2. november kl. 10.30 - 11.05

Torsdag 3. november kl. 10.30 - 11.05

Ringkøbing Rådhushal

Hvide Sande Bibliotek

En dramatisering af det gamle remseeventyr Roen. Bedstefar sår en gulerod i haven. Den vokser sig stor i den gode jord. Men vil ikke hives op. Bedstefar får hjælp af Bedstemor, barnebarn, hund og kat. Men først da musen hjælper til, kan de sammen trække guleroden op – med et plop. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk til Ringkøbing fra onsdag 26. oktober og til Hvide Sande fra torsdag 27. oktober. For 2 - 5 årige.

Barnevognen

med skuespiller Ragnhild Kaasgaard fra Riddersalen

Torsdag 3. november kl. 10.00 - 10.40 Videbæk Bibliotek

Musikken tryller billeder frem, og damen i den grønne kjole har tid til både historier og vedligehold med pudseklud og pumpe, før sovekaninerne får hoppet liv i dynerne, så barnet kan slippe kalechedrømmene og få sin the med kamille og komme ud at trille. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra torsdag 27. oktober. For 1½ - 4 årige.

Musikalsk legestue Torsdag 10. november kl. 9.30 - 10.00 Tarm Bibliotek Vi synger og møder musikkens magi med Kristine Mikkelsen fra Musikskolen Ringkøbing-Skjern. Vi skal synge, spille og lære nye fagter. Instrumenterne er med i kufferten, og vi skal høre, hvilke lyde de gemmer på. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra torsdag 3. november. For ½ - 4 årige. 36


Volapyk

med Rumlerikkerne

Torsdag 10. november kl. 10.00 - 10.45 Videbæk Bibliotek Hvordan kan man både være sund og samtidig leve livet? Tumle og Kloge mødes for første gang – begge bevæbnet med smartphones og spillemaskiner, men da deres elektroniske udstyr går ned, bliver de konfronteret med stilheden, sig selv og hinanden. En komisk og poetisk forestilling om venskab og trivsel. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra torsdag 3. november. For 4 - 8 årige.

Spørge Jørgen

med Team Teatret

Tirsdag 15. november kl. 10.00 - 10.40 Tarm Bibliotek En forestilling over den kendte bog Spørge Jørgen, der kredser om de mange finurlige spørgsmål, børn kan stille deres forældre. Men også om de finurlige spørgsmål voksne kan stille til børn - om nysgerrighed, opdagertrang og livets store spørgsmål i børnehøjde. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra tirsdag 8. november. For 3 - 6 årige.

SKRALLEBANG på nye æventyr Onsdag 16. november kl. 10.15 - 11.00

Torsdag 17. november kl. 10.15 - 11.00

Ringkøbing Bibliotek

Hvide Sande Bibliotek

Vi skal lege, synge, rappe, læse op, dramatisere, fantasere og bevæge os igennem en lang række eventyr. Der skal trampes på troldens bro, vi skal have øjne så store som tekopper, og ulvene skal puste til grisenes ører, så de blafrer. 37

Bestil gratis billetter online på riskbib.dk til Ringkøbing fra onsdag 9. november og til Hvide Sande fra torsdag 10. november. For ½ - 7 årige.


Musikalsk legestue Torsdag 17. november kl. 9.30 - 10.15 Videbæk Bibliotek Vi synger og møder musikkens magi med Kristine Mikkelsen fra Musikskolen Ringkøbing-Skjern. Vi skal synge, spille og lære nye fagter. Instrumenterne er med i kufferten, og vi skal høre, hvilke lyde de gemmer på. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra torsdag 10. november. For ½ - 3 årige.

Regn

med Teater Blik

Fredag 25. november kl. 10.00 - 10.30 Skjern Bibliotek Dryp! dryp, dryppedryp, dryp! Plaske, sjaske, sile, strømme, rumle, bumle, ramle... Med klare farver, masser af klange og sanselig sang føres børnene gennem regnens mange ansigter og farver. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra fredag 18. november. For 0 - 6 årige.

Hvem har stjålet Nissekraften? Onsdag 30. november kl. 10.30 - 11.15

med HonningBanden

Ringkøbing Rådhushal Nissen med det mærkelige navn, som de andre nisser griner af, mister det allervigtigste, og pludselig er julens trylleri borte. Hvem har dog gjort sig til tyv af noget så betydningsfuldt? Og hvorfor? Svarene på de spørgsmål skal ikke gives her. Dem giver forestillingen i en vidunderlig fortælling om jul, venskab og kærlighed. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra onsdag 23. november. For 3 - 10 årige.

38


CARL - skattejagt og højtlæsning Torsdag 1. december kl. 10.30 - 11.15 Hvide Sande Bibliotek Rundt om på biblioteket gemmer der sig billeder af elefantungen Carl, kendt fra billedbøgerne om Carl – vi skal se, om vi kan finde dem. Bagefter læser børnebibliotekaren en af historierne om Carl. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra torsdag 24. november. For 3 - 5 årige.

Hvem har stjålet Nissekraften? Tirsdag 6. december kl. 10.00 - 10.55

med HonningBanden

Videbæk Bibliotek Nissen med det mærkelige navn, som de andre nisser griner af, mister det allervigtigste, og pludselig er julens trylleri borte. Hvem har dog gjort sig til tyv af noget så betydningsfuldt? Og hvorfor? Svarene på de spørgsmål skal ikke gives her. Dem giver forestillingen i en vidunderlig fortælling om jul, venskab og kærlighed. Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra tirsdag 29. november. For 3 - 10 årige.

En rigtig nisse

med Det Lille Verdens Teater

Onsdag 14. december kl. 10.00 - 10.30 Skjern Bibliotek Ida er flyttet for sig selv, og der er rod over det hele. Så julen bliver sprunget over i år. Men i det nye hus bor en nisse –en RIGTIG nisse, som elsker risengrød. Nissetryllerier og forvekslinger driver historien frem – og Ida må se i øjnene, at man ikke bare sådan kan springe julen over. 39

Bestil gratis billetter online på riskbib.dk fra onsdag 7. december. For 3 - 8 årige.


Bibliotekernes online-fællesskab for børn KOM OG DEL DINE INTERESSER MED ANDRE BØRN I ET SPÆNDENDE DIGITALT FÆLLESSKAB. I GRUPPERNE FÅR DU BÅDE HJÆLP AF BØRN OG BIBLIOTEKARER

biblo.dk

Biblo er ’slang’ for bibliotek og er børnenes digitale biblioteksrum Biblo giver adgang til en verden af litteratur, film, musik, spil og en masse aktiviteter. På Biblo kan man bestille og låne materialer på bibliotekerne

På Biblo kan man være med i grupper, hvor man kan snakke med andre børn, der interesserer sig for de samme ting. Grupperne kan handle om alt fra Harry Potter til Minecraft. På Biblo kan man deltage i konkurrencer, som ’Sommerbogen’, ’Vild med Film’ og meget mere.

Biblo kan bruges på smartphone, tablet og computer.

Du skal bruge dit Uni Login til at oprette dig. 40


KALENDER n Ringkøbing

n Tarm

n Skjern

n Videbæk

n Hvide Sande

August

Oktober

n

30.

Nye billedbøger - højtlæsning

n

n

31.

Højtlæsning

n

4.

n

Nye billedbøger - højtlæsning Sansecirkus - mit vejr Kirsten Thorup - forfatterforedrag

n

September

5.

Litteratur på internettet - kom godt i gang

n

7.

Den lille båd - børneteater

n

n

8.

Den lille båd - børneteater

n

6.

Bogcafé - bøger om.. De varme lande

Musikalsk legestue - Musikskolen

Bogsalg

n

Åbent hus - i det selvbetjente bibliotek

n

8.

n

13.

Opstart af læsekreds

n

11.

Babycafé - Når barnet sover

n

14.

Hatteteater - børneteater

n

12.

SKRALLEBANG på ny æventyr

Tunesisk hækling - workshop v. Sys Fredens

n

Babycafé - Motion Samtalesalon - Traditioner

n n

15.

Opstart af læsekreds

n

n

16.

Kulturnat 2016

n

n

21.

Musikalsk legestue - Hanne N. Bødtker

n

Erindringscafé - fra køkkenmaskiner til vindmøller - historien om Vestas ved Hans Laurids Pedersen

n n

Klovnen Tapé

Musikalsk legestue - Hanne N. Bødtker

n

Hatteteater

Musikalsk legestue - Musikskolen

n

Klovnen Tapé

Jeppe Aakjær - foredrag

n

Knyttede armbånd - workshop

De 5 sanser

n

n

Erindringscafé - Mine 80 år i Hemmet ved Knud Egon Jensen

n n

19. - 22.

Bogsalg

n

Samtalesalon - Hverdage

n

25.

Babycafé - Læs med barnet

Hov - børneteater

n

Erindringscafé - Skolegang i gamle dage ved Christian Vestersager

n

Bogcafé - bøger om.. De varme lande

n

På jagt i Afrika med Per Drustrup Larsen foredrag

n

n

n

22.

n n n

n

27.

28.

n n n 41

EFTERÅR 2016

29.

13.

Bogcafé - bøger om.. De varme lande Hans Engell, magtspillet i Danmark - foredrag

18.

19.

Græskarmester 2016 - kåring

Knyttede armbånd - workshop Videnskab og narrestreger med Cemira

Erindringscafé - En slesviger kommer til Vestjylland ved Gerhard Tabbert 26.

Babycafé - Læs med barnet Thomas Milsted, fra stress til trivsel - foredrag

27.

Det bedste ved Jan Hammer fra Rigtige Mænd - foredrag


November

December

Alle

1. - 30.

Tegn den verden du vil bo i - konkurrence

n

1.

CARL - højtlæsning & skattejagt

n

1.

Babycafé - Musik AFLYST

n

6.

Hvem har stjålet Niseekraften? - børneteater

n

2.

Et ord er et ord - børneteater

n

14.

n

Guleroden der ikke ville op - børneteater

n

Thorstein Thomsen - forfatterforedrag

n

3.

Guleroden der ikke ville op - børneteater Barnevognen - børneteater

n

Samtalesalon - Lyspunkter

n n

5.

Har du mon guld i gemmerne - Auktionhus vurderer dine ting

n

8.

Babycafé - Motion

n

9.

Babycafé - Når barnet sover

n

Erindringscafé - Historien om Ringkøbing Amts Dagblad ved Kristian Sand

n

Bogcafé - bøger om.. Fart og tempo Stop madspild! med Selina Juul - foredrag

n n

10. 14.

Skumringstime - Fremtiden i Norden Skumringstime - Fremtiden i Norden

n n

Musikalsk legestue - Musikskolen Volapyk - børneforestilling

n n

En rigtig nisse - børneteater

15.

Spørge Jørgen - børneteater Babycafé - Musik AFLYST

n n

16.

SKRALLEBANG på ny æventyr

n

17.

SKRALLEBANG på ny æventyr

n

Musikalsk legestue - Musikskolen

n

Enke på Harley - foredrag

n

23.

Dengang i Lemvig med Elisabeth Møller Jensen - forfatterforedrag

n

25.

Regn - børneteater

n

28.

Overvågningssamfundet med Anders Kjærulff - foredrag

n

29.

Erindringscafé - Knud Mogensens erindringer

n

30.

Hvem har stjålet Nissekraften? - børneteater

n

Bogcafé - bøger om.. Fart og tempo

n

Inger Gammelgaard Madsen - forfatterforedrag

42


Praktiske oplysninger •

Billetter til arrangementer på alle biblioteker kan bestilles online på riskbib.dk. Det er også muligt at købe billetter på bibliotekerne.

Du kan købe/hente på Tarm Bibliotek (tlf. 99 74 26 11) mellem kl. 8.00 - 11.00 mandag til fredag. Køb kan kun foretages kontant.

Alle arrangementer er gratis med mindre andet er angivet. Der er angivet aldersgrænse til nogle af arrangementerne. Til teater og musikalsk legestue skal aldersgrænsen overholdes.

Det er ikke tilladt at tage mindre søskende eller spædbørn med til arrangementerne. Reglerne er lavet af hensyn til de børn, der har den rigtige alder til det pågældende arrangement. Teatergrupperne forlanger, at aldersangivelserne respekteres.

Til børnearrangementer er der et begrænset antal billetter. Disse billetter kan bestilles online fra kl. 8.00 på riskbib.dk 1 uge før arrangementet, eller du kan få billetten udleveret på dit bibliotek.

Billetter til de fleste arrangementer for voksne sælges fra onsdag 10. august 2016. Følg med i Ugeaviserne for Ringkøbing og Skjern, hvor vore arrangementer/billetsalg kan ses. Solgte billetter refunderes ikke.

Næste program for sæsonen Forår 2017 forventes at være klar til offentliggørelse i begyndelsen af januar 2017.

Åbent for selvbetjening i alle biblioteker alle dage kl. 07.00-22.00 Ringkøbing Bibliotek

Hvide Sande Bibliotek

Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing Tlf.: 99 74 26 00 - ringbib@rksk.dk

Skolevej 1, 6960 Hvide Sande Tlf.: 99 74 26 40 - hvidesandebib@rksk.dk

Skjern Bibliotek

Mød personalet:

Engtoften 1, 6900 Skjern Tlf.: 99 74 26 20 - skjernbib@rksk.dk

Videbæk Bibliotek Fischersvej 6, 6920 Videbæk Tlf.: 99 74 26 30 - videbib@rksk.dk

Mød personalet: mandag - fredag lørdag

kl. 10.00 - 17.00 kl. 10.00 - 13.00

tirsdag - fredag

kl. 10.00 - 15.00

Tarm Bibliotek Engvej 2, 6880 Tarm tarmbib@rksk.dk Tlf.: 99 74 26 11 mellem kl. 8.00 - 11.00

Mød Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne på Facebook ..den hurtige vej til at følge med i alle spændende arrangementer og nyheder.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.