Side 70 Tekst: Robin Engelhardt roe@ing.dk og Tanja Schou Hartmann tsh@ing.dk Fotos: Scanpix
Katastroferne kommer
Året 2008 vil blive husket for en voldsom stigning i antal af naturkatastrofer. Samlet set går trenden dog i retning af, at færre og færre mennesker dør af naturens luner, mens flere og flere omkommer på grund af teknologiske uheld og menneskelige fejl. ÅRET RUNDT · Ingeniøren · December 2008
Side 71
1. september ramte orkanen Gustav Louisiana med 177 km/h. Gustav var således ‘kun’ en kategori-2-orkan, men alligevel stærk nok til at skylle skibe på land. ÅRET RUNDT · Ingeniøren · December 2008
Side 72
r 2008 tegner til at blive et af de værste år nogensinde, hvad angår naturkatastrofer og menneskeskabte uheld. Cyklonen Nargis ramte Myanmar i maj måned og dræbte 138.366 mennesker. Den blev dermed den tredje mest dødelige cyklon nogensinde. Jordskælvet i Sichuan samme måned var ligeledes det tredje værste jordskælv i nyere kinesisk historie med 87.476 omkomne til følge. Men på trods af, at antallet af naturkatastrofer er steget konstant i løbet af de seneste 3040 år (se graf s. 76), så er antallet af dødsfald på grund af naturkatastrofer stadigt faldende. Vi kan takke os selv og hinanden for samlet set at have bedre varslingssystemer, mere modstandsdygtigt byggeri og et langt bedre katastrofeberedskab. Det er klart, at stigningen i antallet af naturkatastrofer skyldes flere faktorer end blot
Å
Den voldsomme stigning i befolkningstallet gør, at vi bosætter os i langt mere udsatte områder end tidligere, for eksempel langs vandkanter og under gletschere. ‘naturens luner’. Den voldsomme stigning i befolkningstallet gør, at vi bosætter os i langt mere udsatte områder end tidligere, for eksempel langs vandkanter, under gletschere og i nærheden af vulkaner. Det vil automatisk øge registreringen af naturkatastrofer. Desuden har den menneskeskabte drivhuseffekt bevirket et varmere klima med mere energi i atmosfæren, hvilket øger antallet af storme, flod- og varmebølger markant. Ikke desto mindre er antallet af omkomne i
forhold til disse katastrofer faldet eksponentielt, hvilket er en meget positiv historie, som ikke er særlig kendt i den brede offentlighed. Teknologiens skyggeside Den negative side af medaljen er dog, at antallet af teknologiske uheld er steget kraftigt i løbet af den samme periode, samtidig med at antallet af dødsofre for disse uheld er steget endnu kraftigere. Her taler vi om alt fra skibs- og flyulykker, dæmnings- og brosammenstyrtninger, forgiftninger, kemiske og nukleare udslip og helt hen til de utallige tog-, bus- og biluheld verden over. Hvis man plotter antallet af dødsofre efter naturkatastrofer og teknologiske uheld ind i en semilogaritmisk graf og beregner deres tendenslinje, vil de krydse omkring år 2045 (se grafik s. 74). Det er en ganske interessant observation, da den fortæller, at de teknologiske uheld ultimativt vil blive mere farlige for mennesker end naturkatastroferne. Fortsættes på side 74
Verdens naturkatastrofer Året Rundt 2008 Tajikistan (a)
Kina (b)
Madagaskar (C)
Januar - februar:
Januar – februar:
Februar:
550.000 mennesker lider af fødevaremangel i Ta-
Ekstremt vintervejr med kraftige storme er skyld
93 meldes døde og 332.000 bliver hjemløse af
jikistan efter en vinter med ekstreme frostgrader
i, at 1,66 millioner mennesker mister deres hjem
sæsonens mest ødelæggende cyklon. De medføl-
ned til minus 25 grader celsius. Det kolde vejr for-
og må bo midlertidigt i telte. 129 mister livet.
gende oversvømmelser ødelægger huse, trans-
årsager ustabile fødevareforhold. Både landbru-
portsystemer og landbrug. Øen udsættes regel-
get og vandsystemerne rammes hårdt.
mæssigt for tropiske storme og cykloner.
A Det sydlige Kina havde den værste vinter i 50 år. I ti dage var store områder uden strøm som følge af dårligt vejr med kulde og sne.
ÅRET RUNDT · Ingeniøren · December 2008
C
B
Side 74
kultur er gået under, fordi en ny teknologi gav nye muligheder for at lave ulykker. Men det er tæt på: Jared Diamond kan i bogen ‘Collapse’ berette, at da beboerne på Påskeøerne fældede Fortsættes på side 76
ANTAL ANTALDØDSOFRE DØDSOFREFRA FORKATASTROFER KATASTROFER1900-2007 1900–2007 10000000
1000000
100000
10000
antal dødsofre, naturkatastrofer antal dødsofre, teknologiske uheld tendenslinje
1000
100
Eksponentiel. (antal dødsofre, teknologiske uheld) 05 20
95 19
85 19
75 19
65 19
55
19
19
45
35 19
19
15 19
25
10
05
Selvforskyldt kollaps Menneskets største fjende er altså ikke længere moder natur, men mennesket selv. Hvis vi stadig troede, at menneskehedens overle-
velse var en kamp mod den ustyrlige natur, må vi nu tænke om. Den primære modstander er os selv, og det er en kamp, som ikke nødvendigvis vil blive vundet. Det er ikke sket før i verdenshistorien, at en
19
> Statistikken for den slags uheld er dog stadig meget mangelfuld, da langt de fleste teknologiske uheld slet ikke bliver registreret i et centralt eller nationalt register. Tallene i graferne stammer fra The International Emergency Disaster Database, der er den største ulykkesdatabase i verden, men som stadig kun opsamler en brøkdel af de teknologiske uheld verden over. Generelt medtages kun de uheld, som har flere end ti dødsofre, hvor der er erklæret krisesituation, og hvor der er blevet spurgt om international assistance. Almindelige trafikuheld og ulykker i hverdagen er slet ikke medtaget i statistikkerne. Hvis de var med, ville antallet af dødsofre på baggrund af teknologiske uheld for længst have overgået antallet af dødsfald på baggrund af naturkatastrofer.
Kilde: "EM-DAT: The OFDA/CRED International Disaster Database, www.em-dat.net - Université Catholique de Louvain - Brussels - Belgium"
Verdens naturkatastrofer Året Rundt 2008 Brasilien (A)
Kina (B)
Burma (c)
Marts:
April:
Maj:
I det tidlige forår oplever Brasilien en af landets
Ikke siden 1949 har Kina oplevet en så tidlig ty-
Kategori 4-cyklonen Nargis rammer Myanmars
værste årlige oversvømmelser, da to af landets
fon, som den, der rammer provinsen Hainan i
sydlige kyst med vindhastigheder på op til 210
nordliggende floder går over deres bredder. Den
april og forårsager store skader for landbrug, fi-
km/h og trækker sammen med den medfølgende
kraftige regn lader store landområder stå under
skeri, transportsystem og kommunikationsinfra-
syndflod en bølge af død og ødelæggelse med sig.
vand, og mudderskred skaber massive ødelæg-
struktur. De officielle tal melder om 55 døde og
134.000 menes savnet og 1 million mennesker
gelser. Oversvømmelserne rammer 416.000 men-
savnede. 580.000 mennesker fordrives fra deres
bliver hjemløse.
nesker. Heraf fordrives 120.000 fra deres bolig
hjem, og samlet set er 14,4 millioner påvirket af
og mindst 26 meldes savnet.
naturkatastrofen.
B
antal af teknologiske uheld antal af naturkatastrofer
Cyklonen Nargis hærgede Myanmar og efterlod et kaos af ødelagte landsbyer og rismarker, der flød med lig.
1000
C
800
A
600 400 200 0
ÅRET RUNDT · Ingeniøren · December 2008 5
0 19
5
1 19
5
2 19
5
3 19
5
4 19
5
5 19
5
6 19
5
7 19
5
8 19
5
9 19
5
0 20
Kilde: "EM-DAT: The OFDA/CRED International Disaster Database, www.em-dat.net - Université Catholique de Louvain - Brussels - Belgium"
Side 76
> deres sidste træer, var deres livsgrundlag pludselig forsvundet. Og et teknologirelateret kollaps skete også for mayaerne, da de ødelagde miljøet på Yucatan-halvøen med erosion og store tørkeperioder til følge. Måske kan det også ske for os, hvis vi fortsætter med at tømme vores naturressourcer og driver klimaet ud over kanten af det beboelige. Bortset fra de klimatiske konsekvenser af vores nye vaner på baggrund af ny teknologi er der meget at lære af teknologiernes helt konkrete farer. Hvordan sikrer man kemiske fabrikker? Hvordan minimeres udledningen af drivhusgasser? Hvordan gøres transport mindre dødelig? For at mindske antallet af teknologiske ulykker, må man kigge på de enkelte teknologier hver for sig og se, om der er noget, der kan gøres bedre. Og hver enkelt teknologisk industri har sine helt egne kendetegn.
mere sikker, idet den løbende korrigerer de fejl og mangler, der måtte opstå. Andre industrier, som for eksempel olietankerindustrien, er ikke selvkorrigerende. Af diverse strukturelle og organisatoriske årsager er skibstransport faktisk fejlgenererende, og den kræver derfor forpligtende internationale konventioner og effektive kontrolinstan-
ser for at blive mere sikker og socialt accepteret. Teknologierne bag for eksempel bil-, togog medicinalindustrien kan være farlige for den enkelte, men bliver på et samfundsmæssigt plan ikke desto mindre set som relativt uproblematiske, blandt andet fordi de Fortsættes på side 78
Katastrofer 1900–2007 1000 800 600
antal af teknologiske uheld
400
antal af naturkatastrofer 200 0
Hver teknologi sin egen fare Som eksempel kan man se på luftfartsindustrien, som karakteriseret ved at blive stadig
5
0 19
5
1 19
5
2 19
5
3 19
5
4 19
5
5 19
5
6 19
5
7 19
5
5
5
8 19
0 20
9 19
Kilde: "EM-DAT: The OFDA/CRED International Disaster Database, www.em-dat.net - Université Catholique de Louvain - Brussels - Belgium"
Verdens naturkatastrofer Året Rundt 2008 Kina (a)
Filippinerne (b)
Kina (c)
Maj:
Maj:
August:
Kinas sydvestlige provinser rammes af det vær-
Regnsæsonen og de medfølgende tropiske cyklo-
Kina udsættes igen for et kraftigt jordskælv, der
ste jordskælv i 30 år. Dødstallene opgøres til over
ner starter tidligere end normalt på Filippinerne i
måles til 6,1 på Richterskalaen. 1 million menne-
80.000, og 5-11 millioner mennesker er berørt af
år, som i gennemsnit rammes af omkring 20 cy-
sker er berørte af katastrofen, som blandt andet
katastrofen. Jordskælvet måles til 7,9 på Richter-
kloner årligt. Cyklonen Halong skaber store ska-
rammer Kinas fattigste provins. Mindst 40 men-
skalaen. Rystelserne breder sig over enorme af-
der på øerne. Ødelæggelserne berører 1.392.000
nesker meldes døde.
stande og registreres blandt andet i Vietnam.
mennesker. 58 meldes døde.
A,C Det jordskælv, der rammer Kina i maj er det værste i tre årtier. Adskillige skoler bliver ramt midt i timerne, som gymnasiet på billedet.
ÅRET RUNDT · Ingeniøren · December 2008
B
Side 78
> samfundsmæssige og personlige fordele synes så åbenlyse. Andre teknologier, som for eksempel atomkraft og bioteknologi, symboliserer en risiko, som mange mener, det ikke er værd at løbe.Eftersom disse teknologier potentielt kan få katastrofale kon-
Med stadig flere mennesker og stadig færre ressourcer på kloden kræver nye teknologiske valg en langt højere grad af planlægning. sekvenser for en meget stor gruppe mennesker, hvis ulykken først er ude, har det været meget svært at finde folkelig opbakning til dem. At mange lande så har indført dem alligevel, styrker ikke nødvendigvis tilliden til den åbne dialog mellem politikere og borgere om teknologiske valg.
For at sætte en positiv udvikling i gang, har det mange gange været nødvendigt at vente på en stor ulykke først. Først derefter har politikere og sikkerhedseksperter reageret og lavet om på tingene. Sådan var det med Tjernobyl-katastrofen, der endte med etableringen af den nukleare sikkerhedskonvention; og sådan var det med Exxon Valdez, der blandt andet var stærkt medvirkende til at gøre olietankere dobbeltskrogede (se artikel ‘Ulykker som skabte positiv forandring’, side 80). Demokratisering af fordele og ulemper Det er selvfølgelig uacceptabelt, at nogen løber en risiko, fordi sandsynligheden for at vinde er tilstrækkelig stor, mens andre udsættes for stor fare, uden at få noget som helst til gengæld. Man har derfor forsøgt at gøre de teknologiske fremskridt mere demokratiske, for eksempel med de såkaldte konsensuskonferencer i Danmark, hvor eksperter og lægmænd sammen diskuterer indføringen af nye teknologier i samfundet.
Projektet Hazardcards er på www.hazardcards.com gået en anden vej og har forsøgt at oplyse bredt om problemerne via humor og spillekort. Men der findes desværre ikke nogen gylden metode til at demokratisere beslutningsprocesserne omkring udviklingen af nye teknologier. Det almindelige er stadig at prøve sig frem med trial and error, derefter at retfærdiggøre sine valg i offentligheden, og til sidst at udvikle mekanismer, som laver en mere retfærdig fordeling af nytte og risici. Eksperterne er enige om, at denne fremgangsmåde i fremtiden vil vise sig at være utilstrækkelig. Med stadig flere mennesker og stadig færre ressourcer på kloden kræver nye teknologiske valg en langt højere grad af planlægning, af diskussion og af konsekvens- og risikoanalyse, end det hidtil har været tilfældet. Det globale samfunds stadig større kompleksitet skaber en hidtil uset indbyrdes afhængighed mellem natur, teknologi og samfund. Og til en vis grad vil vi ikke kunne undgå, at katastroferne kommer.
Verdens naturkatastrofer Året Rundt 2008 Indien og Nepal (a)
Thailand (b)
Afrika (c)
August:
August - oktober:
Afrikas Horn har gennem de seneste år oplevet
Grundet den heftige monsunregn går floden Spa-
Flere oversvømmelser plager det nordlige Thai-
længerevarende og omfattende tørke. Dette,
takoshi over sine bredder og resulterer i omfat-
land, og i løbet af sensommeren er hundredtu-
samt udviklingen i fødevarepriser og konflikterne
tende oversvømmelser i det nordøstlige Indien og
sindvis af mennesker berørt af vandmassernes
i landet, gør, at 14 millioner mennesker lider af
sydøstlige Nepal. 390.000 mennesker får ødelagt
ødelæggelser. I Thailand mister minimum
mangel på fødevarer, drikkevand og medicin.
deres bolig, og 2,7 millioner mennesker er berørt
300.000 deres hjem. Også nabolandene Laos og
af vandmassernes ødelæggelser. I Indien beteg-
Vietnam er oversvømmede og kraftigt påvirket af
nes oversvømmelsen som den værste i 50 år.
naturkatastroferne.
Kilder: Alernet, International Røde Kors, Nasa Earthobservatory, New York Times, Reliefweb, The Guardian, Unicef, USAID, Washington Post
Mellem- og Nordamerika (d) August – september: Områdernes vestlige kyster rammes af en række tropiske storme. Kategori 4-orkanen Gustav er skyld i over 100 menneskers død, og i USA må 2 millioner mennesker evakueres. Orkanen følges kort efter af den tropiske storm Hanna samt orkanen Ike med vindstyrker på op til 230 km/h.
ÅRET RUNDT · Ingeniøren · December 2008
A
D C
B
Side 80 Tekst: Robin Engelhardt roe@ing.dk Fotos: Scanpix
Ulykker som skabte positiv forandring St. Francis Dam
W
illiam Mulholland, den berømte arkitekt bag Hooverdæmningen og Panamakanalen, havde en uheldig hånd i designet af St. Francis-dæmningen, som brød op den 12. marts 1928. Dagen før havde Mulholland inspiceret dæmningen og erklæret den for sikker, men til midnat sendte dæmningen en 24 meter høj mur af vand ned igennem dalen og dræbte over 500 mennesker. Dæmningen blev bygget i en tid, hvor ingeTjernobyl
T
jernobyl-katastrofen i det nordlige Ukraine den 26. april 1986 resulterede i 30.000-150.000 dødsfald, alt efter hvem der tæller. Over fem millioner mennesker blev udsat for forhøjet radioaktiv bestråling, og ulykken anses i dag som et af de værste atomkraftuheld i historien. Paradoksalt nok skete ulykken under et sikkerhedstjek. Da teknikkerne slog den ene reaktors automatiske sikkerhedsenhed fra, steg varmen kraftigt og meget hurtigt, hvilket resulterede i to fatale eksplosioner, som ødelagde reaktorkernen. Men ulykken endte også med etableringen af den nukleare sikkerhedskonvention mellem USA og USSR, kaldet ‘Memorandum of Cooperation in the Field of Civilian Nuclear Reactor Safety’, der blandt andet forbedrede bestemmelserne om reaktorsikkerhed, om oplæring af personale, katastrofeberedskab og monitorering af radioaktivt udstyr.
Paradoksalt nok skete Tjernobyl-ulykken under et sikkerhedstjek. ÅRET RUNDT · Ingeniøren · December 2008
niører afprøvede nye grænser. 1920’ernes mange vellykkede dæmningsprojekter øgede ambitionerne, som i sidste ende ikke kunne stå mål med teknologien. Blandt de vigtigste konsekvenser var dannelsen af verdens første agentur for dæmningers sikkerhed og standardiseringen af tekniske krav til test af materialer og jordbund. Efter katastrofen sagde Mulholland, at han ‘misundte de døde’, hvorefter han trak sig tilbage i ensomhed.
Side 81
Exxon Valdez
D
a den enkeltskrogede amerikanske olietanker Exxon Valdez ramte et rev i Prince William Sound i Alaska den 24. marts 1989, slap der knap 42 millioner liter råolie ud i havet, hvilket forurenede over 2.000 kilometer af Alaskas sårbare kystlinje. Ulykken skyldtes primært en fordrukken kaptajn, der ikke så sig for. Som konsekvens af denne stærkt mediedækkede ulykke, vedtog den amerikanske kongres i 1990 en omfattende ‘Oil Pollution Act’, som krævede større opsyn med olietankertransport og besætningers kvalifikationer. Hvis et oliefirma ville transportere olie i USA’s farvande, måtte det herefter fremvise en detaljeret plan for at undgå oliespild og for oprydning i tilfælde af en ulykke. Exxon Valdez var også stærkt medvirkende til beslutningen om, at alle olietankere bygget efter 1996 skulle være dobbeltskrogede.
Seveso
E
n eksplosion i en kemisk fabrik nord for Milano satte 3.000 kilo giftige dioxindampe fri, som drev ubemærket over land og by i 1976. Der var ingen, som havde bemærket eksplosionen, fordi der ikke var noget personale i fabrikken på det tidspunkt. Få timer efter viste de første børn tegn på forgiftning og brandsårlignende læsioner, der fik navnet ‘klor-acne’. Tusinder af mennesker fik kræftsvulster, hudlæsioner og andre følgesygdomme, og over 80.000 kreaturer måtte slagtes af frygt for kontaminering af mælk og kød. Ulykken resulterede i nye sikkerhedsstandarder for den kemiske industri i EF, kaldt Seveso-direktivet, der blandt andet indeholdt et krav om offentlig informationspligt om industrielle farer og om sikkerhedsrutiner i tilfælde af et uheld. Prestige
D
en 26-årige enkeltskrogede olietanker Prestige knækkede midt over under en storm uden for Galiciens kyst den 13. november 2002. Knap 16 millioner liter råolie slap ud og forurende de spanske og franske kyster. Ulykken gjorde, at EU oprettede en fond som skulle kompensere de berørte fiskere og betale for oprydningen. Den såkaldte ‘Bunkerkonvention’, der fremover skal
give økonomisk støtte til ødelæggelser på grund af olieudslip, blev ratificeret kort efter. I dag ligger der stadig 64 millioner liter råolie og gemmer sig i skibets last. Franske dykkere har rapporteret, at Prestige stadig lækker olie, og eksperter mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før det høje tryk på bunden af havet vil få tankene til at slå større revner og frigive olien. ÅRET RUNDT · Ingeniøren · December 2008