Tekst: Svend Tougaard og Mette Wessel Fyhn Foto: Svend Tougaard Tilrettelæggelse: Svend Tougaard og BL Grafisk Tryk: BL Grafisk Svanemærket papir: Cyclus Print 115 g
ä
Venner af Rømø´s Natur Foreningen
Vi har mange fugle, der yngler på sand - og jordbund. De bliver ligesom andre dyr og mennesker skræmte af løse hunde. Du skal altid have hunden i snor – overalt på Rømø. Der er særligt indhegnede hundeskove i Kirkeby og Vråby plantager samt på Lakolk strand. Tag hensyn til naturen og lokalbeboerne og følg stier og veje. Undlad at plukke sjældne planter. Brug af åben ild er forbudt overalt på Rømø.
Støt foreningens arbejde gennem medlemskab Kontingentet er mindst 30 kr. Kan overføres til: Venner af Rømø’s Natur, mrk. kontingent Jernved-Rømø Andelssparekasse. Kontonr.: 5989 800 2247.
God tur
Engelsk græs
Kommandørgravsten på kirkegården
Tak til Skov- og Naturstyrelsen for økonomisk tilskud til udgivelse af folderen. Kortet er trykt med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen
Tag hensyn til naturen
Sandormekringler på vade
Vadehavet er et af verdens vigtigste vådområder. Hvert for- og efterår passeres Vadehavet af 10 millioner trækfugle. De finder ved lavvande deres føde på de tørlagte vader, så de har energi til de krævende træk, der kan strække sig fra Afrika til polaregnene. Vadehavet strækker sig fra Ho Bugt nord for Esbjerg gennem tyskland til Den Helder i Holland. I vaderne lever flere tusinde nedgravede orm og muslinger pr. kvadratmeter. De er føde for fugle ved lavvande og fisk ved højvande. På vaden vokser de mikroskopiske encellede planter, der er forudsætningen for det rige dyreliv.
Vadehavet Blomstrende klokkelyng
Rømø
Venner af Rømøs Natur
Velkommen til Rømø
Rømø er 85 km2 stor. Der bor omkring 700 mennesker på øen (2008). Dannelsen af Rømø begyndte for 6-8000 år siden. Den udviklede sig fra et langstrakt højsande, på den østlige del af det nuværende Rømø. Efterhånden blæste klitter op på vestsiden af højsandet, som vi i dag kan se det på Rømøs brede veststrand. I læ øst for øerne ligger det lavvandede Vadehav, der to gange i døgnet tørlægges ved lavvande. Deraf navnet Vadehavet. Det formodes, at de første mennesker flyttede til Rømø i Vikingetiden.
Foreningen Venner af Rømøs Natur arbejder for at værne om Rømøs natur, så øens landskabelige og kulturelle værdier sikres bedst muligt. Det er bestyrelsen, der laver det praktiske arbejde. Vi bliver altid glade for en god idé, en hjælpende hånd eller økonomisk støtte.
Foreningen Venner af Rømøs Natur har opstillet 20 bænke på Rømø. Her kan du nyde dejlige udsigter, spise madpakken og få nye blikke på øens natur og historie. Vi har placeret bænkene, så du kan nyde de vidtstrakte heder, strande og klitter, udblikket over marsken og opleve øens bebyggelser. Du kan nå bænkene i bil og på cykel – seks af dem står langs den 10,5 km lange cykelsti, fra Juvre i nord til Havneby i syd. 10 bænke kan du kun nå til fods, men det er højest 200 meter. Hver bænk er angivet på kortet med et nummer, der refererer til dens beskrivelse i folderen. Ved hver beskrivelse er endvidere anført bænkens GPS-koordinater.
Bænkene
Bænk dig på Rømø 3. Juvre by - ved gadekæret (N 55° 10.434 E 8° 33.378) I Juvre ses flere fine traditionelle Rømøgårde. De valmede stråtækte tage og de malede indgangspartier til husene med halvrunde arkengab over dørene er karakteristiske for Rømø. De er hovedsageligt opført i 1700- og 1800 tallet. Husene med hvide murede vinduesbuer og hushjørner er opført i tysk tid (1864-1920). Der er kig hen til Juvrevej 82 med et hvalbenshegn fra 1772. Hegnet er et levn fra hvalfangerperioden på Rømø i 1600-1700 tallet. Før Juvre dige blev bygget kunne stormfloderne sende vandet faretruende nær Juvre by, men den gamle bebyggelse er ligesom øens øvrige ældre bebyggelser stormflodssikkert, højt placeret på øens østside i øens gamle klitter.
et helt skelet fra én af de 29 kaskelothvaler, der strandede på Rømø i 1996- og 97. Bænken står dejligt under den lille bøg i haven ved siden af det store taks-træ, der strækker grene helt hen til bænken. Det er formodentlig plantet samtidig med Kommandørgårdens opførelse, ca. 250 år gammel. 5. Marskudsigt ved Toftum (N 55° 09,468 E 8° 32,733) Nyd her udsigten over Juvre marsk og dige. Bænken står ved det gamle mejeri på hjørnet af Vestervej, hvor lokalarkivet ligger. I Toftum’s nordlige ende ligger øens ældste skole, et lille næsten kvadratisk rødstenshus fra 1784. Skolen virkede i 90 år for skolens børn. Skolen tilhører i dag Nationalmuseet og er åben for publikum. 6. Høstbjerg (N 55° 09.698 E 8° 33.172) På Høstbjerg er der en dejlig udsigt over det nordlige Rømø, dæmningen og det jyske fastland. Høstbjerg er Rømøs højeste punkt på 19 m over havets overflade. Høstbjerg ligger i Tvismark hede, hvor du kan gå en smuk tur på de markerede stiforløb. Blandt hedelyng og revling blomstrer den lyslilla klokkelyng i de fugtige lavninger i juliaugust. Tidligere græssede får på heden, og bonden slog lyng til foder og brændsel. I dag udnytter man ikke heden. I stedet plejer man den ved afbrænding, slåning og afgræsning for at sikre lyngens foryngelse og holde træer væk.
Bænk nr. 9
1. Juvre dige og strandenge (N 55° 10.998 E 8° 33.602) Fra bænken er der mod øst udsigt over de lave marskområder, Juvre Enge, som diget beskytter mod oversvømmelse af havet. Fra digekronen (toppen af diget) er der mod vest udsigt over de vide strandenge, der er militært skydeområde. I horisonten anes Mandø mod nord. Juvre dige er 10 km langt og blev bygget i 1926-1928. I fyldgraven fra bygningen af diget kan der fiskes mod betaling. Her er et multirasthus med bænkepladser og toilet. 2. Juvre dige og forland (N 55° 10,526 E 8° 34,424) Himmelen, blæsten og den vide udsigt over den grønne forlandsmarsk går lige i hjertet. Juvre dige løb her ved kysten oprindeligt længere østpå. På grund af bygningen af Rømødæmningen (1948) ændrede strømforholdene sig, og Juvre Priel tidevandsrende skar sig ind i diget på denne strækning. I 1965 byggede man derfor et nyt tilbagetrukket dige, som bænken står op ad. I 1981 var det gamle dige så medtaget, at stormfloden brød igennem, og det nye kom i brug. For- og efterår kan man være heldig at se gæs på forlandet. Gå eller cykel gerne en tur langs diget.
Vil du vide mere? Så kontakt gerne: Bestyrelsen i Venner af Rømøs Natur Formand: Jørgen Kølle Tlf.: 74541731 E-mail: j_koelle@post6.tele.dk www.rømøsnatur.dk
Slikgårde ved Rømødæmningen
så det finkornede slik aflejres. Det aflejrede bundmateriale vokser med 2-3 mm i højden om året. Når aflejringen når op omkring højvandslinien indvandrer planterne, og marsken dannes. Her blomstrer i august de violette strandasters. Foran bænken ses et lille marskområde dannet siden dæmningen blev bygget. Her kan for- og efterår ses store flokke af gravænder. Langs med dæmningen er der gode muligheder for at se ænder og vadefugle i tusindvis. Når området afgræsses af får, skal man over et hegn for at nå bænken. 9. Klitlandskaber (N 55° 08.330 E 8° 29.313) Bænken står i en gammel klitrække med udsigt over de hjelmbevoksede klitter, der blæste op i 1900-tallet. Rømø vokser gennem sandaflejringer hvert år ca. 2 meter mod vest, og stranden gik i slutningen af 1800-tallet helt op, hvor stien begynder ved parkeringspladsen. Turismen kom til Rømø i 1898, hvor Seebad Lakolk blev bygget her i området. Initiativtageren pastor Jacobsen var inspireret af de tyske kurbadesteder og lod opføre hotel og nordisk inspirerede blokhuse. Du kan fortsætte ad stien til havet. Hvor stien møder stranden ses stadig rester af pælerækken, fra Seebad Lakolks gangbro til spisestedet ”Strandhalle” og badelivet på stranden knap en km ude. Vejanvisning: Drej ind ved skiltet ’Til stranden’ ved Hotel Lakolk og følg stien ud i klitterne. Bænken står til venstre foran første klitrække.
Juvreby fra luften. Bænken står ved gadekæret med den cirkulære vej
4. Kommandørgården (N 55° 09,963 E° 8 33,370) Kommandørgården blev bygget 1746. Den vidner om velstand på Rømø i hvalfangerperioden i 1600-1700 tallet. En kommandør var skibsfører på et hvalfangerskib.
Klokkelyng
Det tilbagetrukne dige fra fly, fotograferet mod nord. Fyldgraven bag det oprindelige dige ses, hvor Juvre Priel skærer sig ind på kysten
Kaskelotskelet udstillet på Kommandørgården
Kommandørgården er i dag museum, og her ses de lukkede alkover, møbler, kobbertøj, hollandske fliser og malede paneler, som et rigt kommandørhjem på Rømø rummede. I den gamle lade er udstillet
7. Juvre Søer (N 55° 09.354 E 8° 33.000) Bænken står lige ved cykelstien. Man ser på den anden side af vejen to søer. De blev skabt, da man her gravede jord til byggeriet af dæmningen i 1939-48. Størstedelen blev dog opgravet på fastlandet i Astrup Banke. Der blev brugt 2 millioner m3 jord til dæmningsbyggeriet. Jorden blev gravet med håndkraft og kørt ud på tipvogne.
Gamle candreklitter på midtøen
8. Rømødæmningen (N 55° 09.147 E 8° 33.472) Den 9.2 km lange dæmning stod færdig i 1948. Langs dæmningen ses resterne af grøblerender og slikgårde. De skulle skabe landvinding og nyt forland langs dæmningen. Landvindingen blev stoppet i 1992. Slikgårdene består af lave gærder – faskinegærder, der giver ro i vandet,
Tekst: Svend Tougaard og Mette Wessel Fyhn Foto: Svend Tougaard Tilrettelæggelse: Svend Tougaard og BL Grafisk Tryk: BL Grafisk Svanemærket papir: Cyclus Print 115 g
ä
Venner af Rømø´s Natur Foreningen
Tak til Skov- og Naturstyrelsen for økonomisk tilskud til udgivelse af folderen. Kortet er trykt med tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen
Vi har mange fugle, der yngler på sand - og jordbund. De bliver ligesom andre dyr og mennesker skræmte af løse hunde. Du skal altid have hunden i snor – overalt på Rømø. Der er særligt indhegnede hundeskove i Kirkeby og Vråby plantager samt på Lakolk strand. Tag hensyn til naturen og lokalbeboerne og følg stier og veje. Undlad at plukke sjældne planter. Brug af åben ild er forbudt overalt på Rømø.
Tag hensyn til naturen Kommandørgravsten på kirkegården
Engelsk græs Sandormekringler på vade
Vadehavet er et af verdens vigtigste vådområder. Hvert for- og efterår passeres Vadehavet af 10 millioner trækfugle. De finder ved lavvande deres føde på de tørlagte vader, så de har energi til de krævende træk, der kan strække sig fra Afrika til polaregnene. Vadehavet strækker sig fra Ho Bugt nord for Esbjerg gennem tyskland til Den Helder i Holland. I vaderne lever flere tusinde nedgravede orm og muslinger pr. kvadratmeter. De er føde for fugle ved lavvande og fisk ved højvande. På vaden vokser de mikroskopiske encellede planter, der er forudsætningen for det rige dyreliv.
Vadehavet Blomstrende klokkelyng
Støt foreningens arbejde gennem medlemskab Kontingentet er mindst 30 kr. Kan overføres til: Venner af Rømø’s Natur, mrk. kontingent Jernved-Rømø Andelssparekasse. Kontonr.: 5989 800 2247. Foreningen Venner af Rømøs Natur arbejder for at værne om Rømøs natur, så øens landskabelige og kulturelle værdier sikres bedst muligt. Det er bestyrelsen, der laver det praktiske arbejde. Vi bliver altid glade for en god idé, en hjælpende hånd eller økonomisk støtte.
Bænk dig på Rømø
Venner af Rømøs Natur
Foreningen Venner af Rømøs Natur har opstillet 20 bænke på Rømø. Her kan du nyde dejlige udsigter, spise madpakken og få nye blikke på øens natur og historie. Vi har placeret bænkene, så du kan nyde de vidtstrakte heder, strande og klitter, udblikket over marsken og opleve øens bebyggelser. Du kan nå bænkene i bil og på cykel – seks af dem står langs den 10,5 km lange cykelsti, fra Juvre i nord til Havneby i syd. 10 bænke kan du kun nå til fods, men det er højest 200 meter. Hver bænk er angivet på kortet med et nummer, der refererer til dens beskrivelse i folderen. Ved hver beskrivelse er endvidere anført bænkens GPS-koordinater.
Velkommen til Rømø
et helt skelet fra én af de 29 kaskelothvaler, der strandede på Rømø i 1996- og 97. Bænken står dejligt under den lille bøg i haven ved siden af det store taks-træ, der strækker grene helt hen til bænken. Det er formodentlig plantet samtidig med Kommandørgårdens opførelse, ca. 250 år gammel. 5. Marskudsigt ved Toftum (N 55° 09,468 E 8° 32,733) Nyd her udsigten over Juvre marsk og dige. Bænken står ved det gamle mejeri på hjørnet af Vestervej, hvor lokalarkivet ligger. I Toftum’s nordlige ende ligger øens ældste skole, et lille næsten kvadratisk rødstenshus fra 1784. Skolen virkede i 90 år for skolens børn. Skolen tilhører i dag Nationalmuseet og er åben for publikum. 6. Høstbjerg (N 55° 09.698 E 8° 33.172) På Høstbjerg er der en dejlig udsigt over det nordlige Rømø, dæmningen og det jyske fastland. Høstbjerg er Rømøs højeste punkt på 19 m over havets overflade. Høstbjerg ligger i Tvismark hede, hvor du kan gå en smuk tur på de markerede stiforløb. Blandt hedelyng og revling blomstrer den lyslilla klokkelyng i de fugtige lavninger i juliaugust. Tidligere græssede får på heden, og bonden slog lyng til foder og brændsel. I dag udnytter man ikke heden. I stedet plejer man den ved afbrænding, slåning og afgræsning for at sikre lyngens foryngelse og holde træer væk.
1. Juvre dige og strandenge (N 55° 10.998 E 8° 33.602) Fra bænken er der mod øst udsigt over de lave marskområder, Juvre Enge, som diget beskytter mod oversvømmelse af havet. Fra digekronen (toppen af diget) er der mod vest udsigt over de vide strandenge, der er militært skydeområde. I horisonten anes Mandø mod nord. Juvre dige er 10 km langt og blev bygget i 1926-1928. I fyldgraven fra bygningen af diget kan der fiskes mod betaling. Her er et multirasthus med bænkepladser og toilet. Juvreby fra luften. Bænken står ved gadekæret med den cirkulære vej
4. Kommandørgården (N 55° 09,963 E° 8 33,370) Kommandørgården blev bygget 1746. Den vidner om velstand på Rømø i hvalfangerperioden i 1600-1700 tallet. En kommandør var skibsfører på et hvalfangerskib.
Klokkelyng
Det tilbagetrukne dige fra fly, fotograferet mod nord. Fyldgraven bag det oprindelige dige ses, hvor Juvre Priel skærer sig ind på kysten
Kaskelotskelet udstillet på Kommandørgården
Kommandørgården er i dag museum, og her ses de lukkede alkover, møbler, kobbertøj, hollandske fliser og malede paneler, som et rigt kommandørhjem på Rømø rummede. I den gamle lade er udstillet
Rømø
Vil du vide mere? Så kontakt gerne: Bestyrelsen i Venner af Rømøs Natur Formand: Jørgen Kølle Tlf.: 74541731 E-mail: j_koelle@post6.tele.dk www.rømøsnatur.dk
3. Juvre by - ved gadekæret (N 55° 10.434 E 8° 33.378) I Juvre ses flere fine traditionelle Rømøgårde. De valmede stråtækte tage og de malede indgangspartier til husene med halvrunde arkengab over dørene er karakteristiske for Rømø. De er hovedsageligt opført i 1700- og 1800 tallet. Husene med hvide murede vinduesbuer og hushjørner er opført i tysk tid (1864-1920). Der er kig hen til Juvrevej 82 med et hvalbenshegn fra 1772. Hegnet er et levn fra hvalfangerperioden på Rømø i 1600-1700 tallet. Før Juvre dige blev bygget kunne stormfloderne sende vandet faretruende nær Juvre by, men den gamle bebyggelse er ligesom øens øvrige ældre bebyggelser stormflodssikkert, højt placeret på øens østside i øens gamle klitter.
Bænk nr. 9
2. Juvre dige og forland (N 55° 10,526 E 8° 34,424) Himmelen, blæsten og den vide udsigt over den grønne forlandsmarsk går lige i hjertet. Juvre dige løb her ved kysten oprindeligt længere østpå. På grund af bygningen af Rømødæmningen (1948) ændrede strømforholdene sig, og Juvre Priel tidevandsrende skar sig ind i diget på denne strækning. I 1965 byggede man derfor et nyt tilbagetrukket dige, som bænken står op ad. I 1981 var det gamle dige så medtaget, at stormfloden brød igennem, og det nye kom i brug. For- og efterår kan man være heldig at se gæs på forlandet. Gå eller cykel gerne en tur langs diget.
Rømø er 85 km2 stor. Der bor omkring 700 mennesker på øen (2008). Dannelsen af Rømø begyndte for 6-8000 år siden. Den udviklede sig fra et langstrakt højsande, på den østlige del af det nuværende Rømø. Efterhånden blæste klitter op på vestsiden af højsandet, som vi i dag kan se det på Rømøs brede veststrand. I læ øst for øerne ligger det lavvandede Vadehav, der to gange i døgnet tørlægges ved lavvande. Deraf navnet Vadehavet. Det formodes, at de første mennesker flyttede til Rømø i Vikingetiden.
God tur
Bænkene
7. Juvre Søer (N 55° 09.354 E 8° 33.000) Bænken står lige ved cykelstien. Man ser på den anden side af vejen to søer. De blev skabt, da man her gravede jord til byggeriet af dæmningen i 1939-48. Størstedelen blev dog opgravet på fastlandet i Astrup Banke. Der blev brugt 2 millioner m3 jord til dæmningsbyggeriet. Jorden blev gravet med håndkraft og kørt ud på tipvogne. 8. Rømødæmningen (N 55° 09.147 E 8° 33.472) Den 9.2 km lange dæmning stod færdig i 1948. Langs dæmningen ses resterne af grøblerender og slikgårde. De skulle skabe landvinding og nyt forland langs dæmningen. Landvindingen blev stoppet i 1992. Slikgårdene består af lave gærder – faskinegærder, der giver ro i vandet,
Slikgårde ved Rømødæmningen
så det finkornede slik aflejres. Det aflejrede bundmateriale vokser med 2-3 mm i højden om året. Når aflejringen når op omkring højvandslinien indvandrer planterne, og marsken dannes. Her blomstrer i august de violette strandasters. Foran bænken ses et lille marskområde dannet siden dæmningen blev bygget. Her kan for- og efterår ses store flokke af gravænder. Langs med dæmningen er der gode muligheder for at se ænder og vadefugle i tusindvis. Når området afgræsses af får, skal man over et hegn for at nå bænken. 9. Klitlandskaber (N 55° 08.330 E 8° 29.313) Bænken står i en gammel klitrække med udsigt over de hjelmbevoksede klitter, der blæste op i 1900-tallet. Rømø vokser gennem sandaflejringer hvert år ca. 2 meter mod vest, og stranden gik i slutningen af 1800-tallet helt op, hvor stien begynder ved parkeringspladsen. Turismen kom til Rømø i 1898, hvor Seebad Lakolk blev bygget her i området. Initiativtageren pastor Jacobsen var inspireret af de tyske kurbadesteder og lod opføre hotel og nordisk inspirerede blokhuse. Du kan fortsætte ad stien til havet. Hvor stien møder stranden ses stadig rester af pælerækken, fra Seebad Lakolks gangbro til spisestedet ”Strandhalle” og badelivet på stranden knap en km ude. Vejanvisning: Drej ind ved skiltet ’Til stranden’ ved Hotel Lakolk og følg stien ud i klitterne. Bænken står til venstre foran første klitrække. Gamle candreklitter på midtøen
15. Sct. Clemens Kirke (N 55° 06.809 E 8° 32.617) Rømø kirke er viet til søfartens helgen Sankt Clemens og er fra sen middelalder. Den oprindeligt gotiske kirke er ombygget og udvidet især under hvalfangertidens store velstand. Tårnet er fra omkring 1500. Kirken er med sine mange skibsmodeller, stolestader, hattekroge, den bemalede prædikestol fra 1584 og altertavlen fra 1686 et besøg værd. På kirkegården står 42 gravsten fra hvalfangertiden ca. 1680 til 1844. De er især gravsten for kommandører, der selv bragte dem hjem. De fine udhugninger er lavet af hollandske og tyske stenmestre, og teksterne kan delvis stadig læses. På flere sten er angivelsen af det år kommandøren døde blankt, fordi der ikke var en lokal stenhugger til at sætte det ind.
Signaturforklaring
P
Offentlig vej Sti, privat vej Ridesti Dige Statsejet skov Privatejet skov Hede, klit Strandeng, mose Ager Sandstrand Sø, hav Bebygget område Hundeskov Parkering Gul rute Rød rute
16. Redningsstationen i Kirkeby (N 55° 06.662 E 8° 32.517) Kirkeby Redningsstation er opført i 1886 i øens tyske tid (18641920). Bygningen er fredet. Da redningsstationen senere blev flyttet til Havneby, blev bygningerne overtaget som base for Rømøs Frivillige Brandværn i 1968. Et af Lakolks renoverede sommerhuse fra pastor Jakobsens tid
1
P
2 3 4 6
5
10. Den fredede hede på midtøen (N 55° 08,514 E 8° 31,936) Hele den centrale del af Rømø er naturfredet og bænken giver et fantastisk udblik ud over den ældste del af Rømøs klitlandskab. Hedeområdet var fra gammel tid delt op i et utal af små strimler jord, hvor gårdene kunne græsse deres dyr, hente lyng og slå tagrør til tækning af husene. Vejanvisning: Bænken kan kun nås til fods. I det skarpe sving, hvor Ivitutvej drejer mod syd går en sti ud i heden – følg den ca. 200 meter til bænken.
17. Vadehav og østkyststrand (N 55° 06,805 E 8° 32,517) Bænken står lige oven for kysten og de lave marskskrænter, hvor højvandet har ædt sig ind. Rømøs kyst er her, som flere andre steder på østkysten, begyndt at nedbryde. Hybenroserne omkring bænken er en såkaldt invasiv art, der er indført fra Kamtjatka som prydplante. Den har forvildet sig ud fra haverne og fået stor succes i kystlandskabet, hvor den fortrænger den oprindelige vegetation. Skov- og Naturstyrelsen har indledt en kampagne for at begrænse dens udbredelse. Vejanvisning: I det østligste sving på Kromosevej går en lille sti til havet. Bænken står i læ bag hybenroserne.
11. Turismens første år (N 55° 08.068 E 8° 32.975) Øst for vejen ned til det tidligere så livlige færgeområde (se bænk 12) blev i 1898 opført Hotel Römerhof – Rømøs første hotel. Her modtog man gæsterne fra færgen, og her steg man også på hestebanen til Lakolk. I 1898 besøgte 200 gæster Rømø. Det var den spæde begyndelse. I dag besøger 1.6 millioner turister øen årligt. I 2005 blev hotellet nedrevet for at gøre plads til ferieboliger.
7 8 P
P P
Får på diget
P
10
9
11 12
13
P
Traditionelt rømøhus på Prilen
12. Det gamle færgested (N 55° 07.998 E 8° 33.079) Fra bænken på den smalle Gl.Færgevej er der kig til Vadehavet. Vejen er en del af øens gamle nord-sydgående landevej. Indtil dæmningen blev bygget lagde færgen til ved en lang landingsbro. Den ramte land lidt nord for den lille sti ned til Vadehavet. Det var her turisterne ankom til øen, og dengang sydede området af havneliv.
14
P
15
17
P
16
13. Et lille stykke hede (N 55° 08.009 E 8° 32.355) Nyd her kigget til det lille hedestykke og de fine Rømøgårde på Prilen eller gå en tur i det store sommerhusområde. Nord for bænken krydser Gl.Skinnevej Råbjergvej. På skinnevejen transporterede man i perioden 1899-1939 øens turister i hestetrukken sporvogn fra datidens færge i Kongsmark til turistlivet i Lakolk. Tidens regulativer fortæller, at farten ingen steder måtte overstige 15 km/t. Banens lange lige forløb skærer sig stadig tværs over Rømø.
P
19
Bænk nr. 13
P
20
Kveller, der ligner et lille juletræ omgivet af spartina
19. Vadehavet og Rømøs østkyst (N 55° 05,635 E 8° 33,547) I læ for vestenvinden ved Rømøs østkyst aflejrer tidevandet sand og slik på vaden. Vaden vokser ved aflejringer i højden og når vaden er oppe ved det daglige højvandsniveau indvandrer de første saltvandstålende planter som spartina og kveller. Vaden bliver med tiden så høj, at den ikke længere dagligt overskylles af havvand, og marsken er skabt. Hvor strømforholdene er meget rolige aflejres det finkornede slik, og slikvaden er så blød, at man synker i til knæene. Venner af Rømøs Natur har lejet det lille hedestykke ved bænken for at give adgang for publikum.
18
P
18. Stagebjerg (N 55° 06,167 E 8° 31,842) Fra Stagebjerg er der vid udsigt over den fine Vesterhede med de åbne græssede marker og de karakteristiske Rømø-gårde. Stagebjerg ligger i Vråby Plantage. I 1930’erne begyndte staten at plante plantager på Rømø for at dæmpe sandflugt, men før da kunne man se havet herfra. Under Anden Verdenskrig lå her radarstation Ruxendorf. Der rummede en lejr med plads til omkring 300 soldater. Inde i Stagebjerg ligger stadig en bunker, som mange steder i klitterne på Rømø.
14. Hviddal Sø (N 55° 07.460 E 8° 32.764) Den fine Hviddal Sø, lavet som brandam i 1980, er med sin lille lyse sandbred og beliggenhed i den smukke Kirkeby Plantage et dejligt sted at gå en tur. Følg rød eller grøn rute fra parkeringspladsen ved Havnebyvej. Her ses den lille kødædende plante Soldug – nyd den, men pluk den ikke. Soldug er logo for Venner af Rømøs Natur.
20. Sønderstrand (N 55° 04.911 E 8° 31.263) Sønderstrand er med sine sandflader op til 4 kilometer bred. Sandfladerne er et såkaldt højsande, der ikke overskylles af det daglige højvande. Bænken står i et gammelt sandflugtsdige. Diget blev påbegyndt i 1867 som en dobbelt pælerække med kvas for at stoppe sandflugten indover strandengene bagved. Tilplantning med hjelme stimulerede sandaflejring, og diget voksede til det nuværende klitdige. Mod sydvest ses den tyske ø Sild.
Bramgæs en oktoberdag ved dæmningen Revling
15. Sct. Clemens Kirke (N 55° 06.809 E 8° 32.617) Rømø kirke er viet til søfartens helgen Sankt Clemens og er fra sen middelalder. Den oprindeligt gotiske kirke er ombygget og udvidet især under hvalfangertidens store velstand. Tårnet er fra omkring 1500. Kirken er med sine mange skibsmodeller, stolestader, hattekroge, den bemalede prædikestol fra 1584 og altertavlen fra 1686 et besøg værd. På kirkegården står 42 gravsten fra hvalfangertiden ca. 1680 til 1844. De er især gravsten for kommandører, der selv bragte dem hjem. De fine udhugninger er lavet af hollandske og tyske stenmestre, og teksterne kan delvis stadig læses. På flere sten er angivelsen af det år kommandøren døde blankt, fordi der ikke var en lokal stenhugger til at sætte det ind.
Signaturforklaring
P
Offentlig vej Sti, privat vej Ridesti Dige Statsejet skov Privatejet skov Hede, klit Strandeng, mose Ager Sandstrand Sø, hav Bebygget område Hundeskov Parkering Gul rute Rød rute
16. Redningsstationen i Kirkeby (N 55° 06.662 E 8° 32.517) Kirkeby Redningsstation er opført i 1886 i øens tyske tid (18641920). Bygningen er fredet. Da redningsstationen senere blev flyttet til Havneby, blev bygningerne overtaget som base for Rømøs Frivillige Brandværn i 1968. Et af Lakolks renoverede sommerhuse fra pastor Jakobsens tid
1
P
2 3 4 6
5
10. Den fredede hede på midtøen (N 55° 08,514 E 8° 31,936) Hele den centrale del af Rømø er naturfredet og bænken giver et fantastisk udblik ud over den ældste del af Rømøs klitlandskab. Hedeområdet var fra gammel tid delt op i et utal af små strimler jord, hvor gårdene kunne græsse deres dyr, hente lyng og slå tagrør til tækning af husene. Vejanvisning: Bænken kan kun nås til fods. I det skarpe sving, hvor Ivitutvej drejer mod syd går en sti ud i heden – følg den ca. 200 meter til bænken.
17. Vadehav og østkyststrand (N 55° 06,805 E 8° 32,517) Bænken står lige oven for kysten og de lave marskskrænter, hvor højvandet har ædt sig ind. Rømøs kyst er her, som flere andre steder på østkysten, begyndt at nedbryde. Hybenroserne omkring bænken er en såkaldt invasiv art, der er indført fra Kamtjatka som prydplante. Den har forvildet sig ud fra haverne og fået stor succes i kystlandskabet, hvor den fortrænger den oprindelige vegetation. Skov- og Naturstyrelsen har indledt en kampagne for at begrænse dens udbredelse. Vejanvisning: I det østligste sving på Kromosevej går en lille sti til havet. Bænken står i læ bag hybenroserne.
11. Turismens første år (N 55° 08.068 E 8° 32.975) Øst for vejen ned til det tidligere så livlige færgeområde (se bænk 12) blev i 1898 opført Hotel Römerhof – Rømøs første hotel. Her modtog man gæsterne fra færgen, og her steg man også på hestebanen til Lakolk. I 1898 besøgte 200 gæster Rømø. Det var den spæde begyndelse. I dag besøger 1.6 millioner turister øen årligt. I 2005 blev hotellet nedrevet for at gøre plads til ferieboliger.
7 8 P
P P
Får på diget
P
10
9
11 12
13
P
Traditionelt rømøhus på Prilen
12. Det gamle færgested (N 55° 07.998 E 8° 33.079) Fra bænken på den smalle Gl.Færgevej er der kig til Vadehavet. Vejen er en del af øens gamle nord-sydgående landevej. Indtil dæmningen blev bygget lagde færgen til ved en lang landingsbro. Den ramte land lidt nord for den lille sti ned til Vadehavet. Det var her turisterne ankom til øen, og dengang sydede området af havneliv.
14
P
15
17
P
16
13. Et lille stykke hede (N 55° 08.009 E 8° 32.355) Nyd her kigget til det lille hedestykke og de fine Rømøgårde på Prilen eller gå en tur i det store sommerhusområde. Nord for bænken krydser Gl.Skinnevej Råbjergvej. På skinnevejen transporterede man i perioden 1899-1939 øens turister i hestetrukken sporvogn fra datidens færge i Kongsmark til turistlivet i Lakolk. Tidens regulativer fortæller, at farten ingen steder måtte overstige 15 km/t. Banens lange lige forløb skærer sig stadig tværs over Rømø.
P
19
Bænk nr. 13
P
20
Kveller, der ligner et lille juletræ omgivet af spartina
19. Vadehavet og Rømøs østkyst (N 55° 05,635 E 8° 33,547) I læ for vestenvinden ved Rømøs østkyst aflejrer tidevandet sand og slik på vaden. Vaden vokser ved aflejringer i højden og når vaden er oppe ved det daglige højvandsniveau indvandrer de første saltvandstålende planter som spartina og kveller. Vaden bliver med tiden så høj, at den ikke længere dagligt overskylles af havvand, og marsken er skabt. Hvor strømforholdene er meget rolige aflejres det finkornede slik, og slikvaden er så blød, at man synker i til knæene. Venner af Rømøs Natur har lejet det lille hedestykke ved bænken for at give adgang for publikum.
18
P
18. Stagebjerg (N 55° 06,167 E 8° 31,842) Fra Stagebjerg er der vid udsigt over den fine Vesterhede med de åbne græssede marker og de karakteristiske Rømø-gårde. Stagebjerg ligger i Vråby Plantage. I 1930’erne begyndte staten at plante plantager på Rømø for at dæmpe sandflugt, men før da kunne man se havet herfra. Under Anden Verdenskrig lå her radarstation Ruxendorf. Der rummede en lejr med plads til omkring 300 soldater. Inde i Stagebjerg ligger stadig en bunker, som mange steder i klitterne på Rømø.
14. Hviddal Sø (N 55° 07.460 E 8° 32.764) Den fine Hviddal Sø, lavet som brandam i 1980, er med sin lille lyse sandbred og beliggenhed i den smukke Kirkeby Plantage et dejligt sted at gå en tur. Følg rød eller grøn rute fra parkeringspladsen ved Havnebyvej. Her ses den lille kødædende plante Soldug – nyd den, men pluk den ikke. Soldug er logo for Venner af Rømøs Natur.
20. Sønderstrand (N 55° 04.911 E 8° 31.263) Sønderstrand er med sine sandflader op til 4 kilometer bred. Sandfladerne er et såkaldt højsande, der ikke overskylles af det daglige højvande. Bænken står i et gammelt sandflugtsdige. Diget blev påbegyndt i 1867 som en dobbelt pælerække med kvas for at stoppe sandflugten indover strandengene bagved. Tilplantning med hjelme stimulerede sandaflejring, og diget voksede til det nuværende klitdige. Mod sydvest ses den tyske ø Sild.
Bramgæs en oktoberdag ved dæmningen Revling