Hanstholm Køkken
Prof i l broc hu re
Da ns k s ned ker hå nd væ r k s ide n 1968
Indhold
Ideen
4
Snedkermesteren
7
De designmæssige principper
8
De snedkermæssige detaljer
11
Materialer
12
Træ
15
Laminat
16
Linoleum
19
Malede overflader
20
Natursten
24
Stål
25
Messing
26
Læder
29
Proces
30
Ideen
Vi er danske møbelsnedkere og designere. Vi bygger på en lang, dansk tradition for velgennemtænkt design og veludført håndværk. Vi er optaget af at skabe unikke løsninger, der er tilpasset hver enkelt kundes hjem, rum og ønsker. Vi lægger vægt på at forstå de ønsker, vores kunder har, at lytte og stille spørgsmål. Og derefter at forvandle ønskerne til løsninger af bedste snedkermæssige kvalitet, uanset hvilken stil eller design, du som kunde er inspireret af. På den måde skaber vi bolig- og indretningsløsninger, der æstetisk og funktionelt giver glæde mange år ud i fremtiden – bæredygtighed i kraft at kvalitet og lokal, dansk produktion. Udgangspunktet er snedkerarbejdet på vores værksted ved Limfjorden i Thy. Her finder vi inspiration lige uden for døren – i naturens egne smukke og hårdføre materiale. Vores butikker og showrooms finder du over hele landet.
4
5
6
Snedkermesteren
”Hanstholm Køkken har en lang historie bag sig. Vi er et snedkeri, der har lavet bolig- og indretningsløsninger af rigtig mange forskellige slags. Og gennem rigtigt mange år. Det har givet os en alsidighed og en erfaring. Og især en evne til at gøre ønsker til virkelighed, uanset hvilke ønsker der er tale om. For mig er det essensen af godt håndværk. At kunne sit fag til fingerspidserne. Og samtidig at kunne lytte, at finde ind til kernen af kundens ønsker. Det er sådan jeg selv er udlært. ”Kan du drømme det, så kan vi lave det,” som de sagde på min læreplads. De ord har jeg taget til mig. Og det er dét, vi arbejder med i Hanstholm. At det er kundes visioner, der skal være i centrum, ikke vores. Vi skal ikke skabe vores egne køkken - eller møbelklassikere, vi skal skabe kundens. Det er vores filosofi.” Carsten Brunhøj Andersen Snedker og CEO
7
De designmæssige principper
Når du vælger et Hanstholm snedkerkøkken – eller en af vores andre snedkerløsninger – vælger du altid et gennemtænkt design. Det sikrer vi gennem en række design-principper. Enkelhed i udtrykket, naturlighed i materialer, funktionalitet der er tænkt ind i hver eneste detalje. Og så arbejder vi udelukkende sammen med leverandører, der er førende inden for deres felt. Det betyder, at der er en mening og en tanke med alt fra linjer og overflader til samlinger og materialer i din løsning. Ikke mindst har vi tænkt over måden vi arbejder på, vores processer. Alt er nøje beskrevet. Fra den måde vi skaber dit første designforslag på til færdig montering. Det giver sikkerhed for kvalitet – en tidløs holdbarhed i både æstetik og funktionalitet.
8
9
10
De snedkermæssige detaljer
Det særlige ved en snedkerløsning er, at den er tilpasset præcist til arkitekturen og dimensionerne i det rum, den skal fungere i. Skuffer og skabe laves akkurat så brede, dybe og høje, som du ønsker, og som passer til rummet. Der er med andre ord ingen standardelementer. Det betyder maksimal udnyttelse af rummets muligheder. Og typisk et langt flottere, mere harmonisk visuelt udtryk. Samtidig er der masser af andre detaljer, der kendertegner en ægte snedkerløsning. - Og som du dagligt vil kunne glæde dig over. De fleste detaljer taler vi om, når vi designer dit køkken sammen med dig – eller din reol, garderobe eller badløsning. Men mange detaljer følger simpelthen bare med som en del af det gode håndværk – fordi du har valgt en snedkerløsning fremfor en standard fabriksløsning. Fx bruger vi udelukkende dyvler i massivt træ, når vi laver samlinger – i eg eller bøg – for nu at give ét eksempel. Nogle af detaljerne giver et flottere helhedsindtryk, andre sikrer holdbarheden, så du kan blive ved med at glæde dig over et nyt køkken de næste 30 år. Men detaljer – ja, de er jo netop detaljer. Det betyder, at der er rigtigt mange af dem. Især i en snedkerløsning. Derfor vil vi gerne opfordre dig til at kigge forbi i vores butikker og selv mærke forskellen. Og ikke mindst spørge ind til noget af alt det, du får med, når du vælger et snedkerkøkken.
11
Materialer
Smukke, naturlige materialer er grundstenen i enhver Hanstholm løsning. Vi arbejder udelukkende med de bedste kvaliteter fra de bedste leverandører. Og vi lægger vægt på stoflighed og ærlighed, dvs. at de materialer vi bruger, er materialer, som giver dig mulighed for at opleve kvalitet, blot ved at se og føle på dem. Derudover lægger vi vægt på, at det er materialer, der patinerer smukt – at de kun bliver flottere med årene, der går. Massivtræ og finer, laminat og linoleum, olie og lakker er kernen i de materialer, vi arbejder med i snedkeriet. Derudover har vi samarbejder med nogle af de bedste danske leverandører af fx stål- og messingoverflader, marmor og granit. Det betyder fx, at du selv kan være med til at udvælge præcist det stykke af en marmorplade, du kunne tænke dig som bord- eller stænkplade i dit køkken – hvis du vælger en marmorløsning.
12
13
14
Træ
Træ er et fascinerende naturmateriale med en lang række unikke æstetiske og funktionelle egenskaber. Farver og strukturer findes i et væld af varianter, og hver eneste træsort har sine egne, særlige karakteristika – formet af både den enkelte træsort, klimaet og de lokale vækstbetingelser. Hos Hanstholm arbejder vi især med de langsomt voksende træsorter, fx eg. Den langsomme vækst giver en tæt og meget ensartet åretegning samt en hårdhed og slidstyrke, der passer perfekt til et ’arbejds- og brugsrum’ som et køkken. En af de mange fascinerende egenskaber ved træ er, at det er 100% antibakterielt. Bakterier kan ikke overleve på træoverfladen. Det gør træ ideelt til fx bordplader. Finer er træ skåret i meget fine, smalle baner. Avanceret finerarbejde kendes helt tilbage fra bl.a. den ægyptiske oldtid. De tyndt skårne træplader giver nogle ganske særlige muligheder for snedkermæssige finesser – bl.a. i nicher og indvendigt i skabe, fx med glaslåger. Hos Hanstholm benytter vi udelukkende den fineste finerkvalitet, nemlig finer der er skåret på langs i hele træstammens længde – fremfor skrællet finer.
15
Laminat
Laminat er et hårdt komprimeret materiale, der fås i flere forskellige typer af overflader, både mat, højglans og med struktur. Farvemæssigt findes laminat i dag i en lang række forskellige farver, fra klassisk hvid og sort til langt mere sprælske kulører. I sammenligning med malede overflader giver laminat mulighed for nogle meget matte, næsten silkebløde fine overflader. Laminat kan bruges til alt fra skabslåger til køkkenvaske. Med sine farver og overflademæssige muligheder kan laminat kombineres på mange spændende måder, fx i kombination med træflader. Det giver mulighed for at arbejde med både kontrast og helt ens farver i designet – og på den måde skabe et markant udtryk. Laminat er et meget slidstærkt materiale, der kræver minimal vedligeholdelse og er let at rengøre.
16
17
18
Linoleum
Linoleum er et materiale med en behagelig og meget imødekommende overflade, stofligt, varmt og på samme tid særdeles slidstærkt, modstandsdygtigt overfor fx både vand, varme, eddike mm. – og derfor meget velegnet til køkkenflader. Linoleum består af naturlige, bæredygtige materialer, bl.a. plantefibre, harpiks og fintmalet træ. Harpiks kan i øvrigt tappes helt uden at skade det træ, det tappes fra. Udover linoleums behagelige, varme overflade har materialet den fordel, at det helt naturligt kan reparere sig selv. Skulle der fx komme en ridse, vil den typisk forsvinde igen – eller kan nemt bearbejdes væk. Linoleum fås i en lang række forskellige farver, bl.a. med dyb, mørk glød.
19
Malede overflader
”Hellere en gang for meget end en for lidt”. Hanstholms malede overflader har alle været igennem en proces, hvor der både grundes og males to gange. Det sikrer høj slidstyrke og et flot udseende. Mellem hver lakering – i fagproget taler man om lakker, ikke maling – sikrer en grundig mellemslibning det flotte resultat. Slibningen foregår typisk i hånden for at vi kan være helt sikre på, at vi når ud i alle hjørner – det gælder ikke mindst fyldningslåger med påsatte eller udskårne lister. Ofte lyder spørgsmålet, hvilke farver det er muligt at vælge, hvis man ønsker malede flader. Svaret er enkelt: Alle farver. Og i alle nuancer fra blank til mat overflade. Som kunde kommer du simpelthen med en prøve på præcis den farve, du ønsker, og så skaber vi den – uanset hvor inspirationen kommer fra.
20
21
Natursten
Vælger du natursten – granit eller marmor – som bordplade, vask eller fx stænkflade bag dine kogeplader eller håndvask, kan du være sikker på at få en løsning, ingen andre har. Hver eneste sten er et resultat af et unikt designarbejde fra naturens egen side gennem hundrede af millioner af år. Det gælder uanset, om dit valg falder på marmor fra det berømte Carrara stenbrud i Italien eller fx granit fra Bornholm. Kender du i øvrigt historien om revner i marmor? Modsat hvad mange tror, er en revne i stenens overflade ikke et udtryk for svaghed i stenen, tværtimod. Hvor revnen findes, har naturen været på ekstraarbejde og skabt stenens allerstærkeste sted. Hver natursten rummer på den måde sin helt egen historie. Det individuelle særpræg kan du i øvrigt fuldende ved selv at være med til at udvælge den del af en marmor- eller granitsten, som du ønsker, din bordplade skal udskæres fra.
22
23
24
Stål
Stål findes i dag i mange forskellige varianter, både i klassiske, blanke udgaver og i flere udgaver af sort og børstet stål. Stål er på samme tid et både robust og fleksibelt materiale, hvor ridser og daglig brug kun er med til at give et flot, patineret look efterhånden som tiden går. Og så bliver rustfrit stål ved at bevare sin lyse tone, uanset tid. Genskinnet fra en ståloverflade, fx bordplade, kan i øvrigt være med til at lysne og gøre oplevelsen af et rum større. Stål anvendes til både køkkenvaske og armaturer, bordplader og stænkplader. Men også til beklædning af fx fronter på skuffer og skabe – en flot kontrast til det organiske træ, råt og alligevel imødekommende.
25
Messing
Messing giver ofte et eksklusivt og markant udtryk, og findes i dag i flere forskellige overfladetyper. Det er bl.a. muligt at vælge mellem klassisk blank, et næsten guldagtigt look der kun patinerer marginalt med årene, og overflader, hvor du får fuldt udbytte af tiden der går, så du konstant kan følge med i materialets udvikling og forvandling. Messing findes også i sorte og brunerede varianter, og benyttes typisk til vaske og armaturer, bordplader og beklædning bag vask og kogeplade. Udover færdige løsninger fra nogle af de bedste leverandører af fx håndvaske, samarbejder vi i Hanstholm også med en række meget dygtige gørtlere og smede, der kan lave dit helt eget unikke design, fx på vaske.
26
27
28
Læder
Hos Hanstholm arbejder vi med ægte læder, primært i sort, som vi fx bruger som indlæg i skuffer. Det giver et eksklusivt og kontrastfyldt udtryk, der flot fremhæver indholdet, fx bestik og porcelæn. Men det giver også en utrolig behagelig og dæmpet lydoplevelse, når du placerer dine ting i skuffer og skabe. En løsning med læder er desuden med til at holde orden og sikre, at fx glas og tallerkner ikke står og bevæger sig, når du åbner og lukker en skuffe. På den måde sikrer du også mindst mulig slid.
29
Proces
En snedkerløsning findes ikke før den laves. Den skabes fra bunden. Derfor kan du heller ikke se din løsning på forhånd. Men du kan altid kigge forbi vores butikker og showrooms og se nogle af de løsninger, vi tidligere har lavet, opleve nogle af de designs, vi fx ofte bygger et køkken over. Men i sidste ende bliver dit køkken, bad, reol eller garderobe, først til, når vi sammen har været igennem en grundig proces med møder, designforslag, valg af materialer, vurdering af indretningsbehov, fx skuffer og skabe, bordplader osv. Og typisk kommer der også flere tilpasninger undervejs i processen. Det kan også være under selve monteringen og den afsluttende efterjustering. At få et snedkerkøkken er en organisk, levende proces – ligesom de materialer vi benytter. Når først din løsning er opsat og monteret, kommer vi i øvrigt altid forbi for at sikre, at din løsning fungerer præcist, som den er tænkt – på både tegningerne og i snedkeriet. Der er medcandre ord ingen lave gærde, når det gælder ægte snedkerhåndværk.
30
31
Hanstholm.com