1 minute read

Budget med overskud

Next Article
Leder

Leder

Mens det reviderede regnskab for 2021 viste et underskud på 75.628 kr. primært på grund af medlemsnedgang samt en regning på uforudsete udgifter med bl.a. IT-anlæg fra fællessekretariatet på ca. 84.000 kr., så viser budgettet for 2022 et mindre overskud på ca. 48.000 kr.

AF NIELS HENRIKSEN

– Det, vi skal lægge mærke til her, er medlemstallet, som vi ikke er herre over. Men vi håber jo altid, at der kommer nye til, så afgangen formindskes. Tallene er sådan, at for hver 50 aktive medlemmer vi mister, så taber vi 180.000 kr., forklarede Kim Bøje Madsen.

FORMANDSBLADET

– Vi synes, at Formandsbladet er rigtigt godt, men vi har dog haft nogle udfordringer, da vi har mistet en del annoncører, og deraf annonceindtægt. Vi får stadig stor ros for vores blad, både fra medlemmer og vores annoncører og samarbejdspartnere, men vi har på et afdelingsmøde i Nordjylland drøftet, om vi skulle nedsætte udgivelsen af formandsbladet, eller om vi helt skulle afskaffe det fysiske blad.

– Besparelsen er ca. 17.000 kr. pr udgivelse, for fremsendelse med postvæsnet. Dernæst er der produktion af bladet. Trykning udgør i alt ca. 100.000 kr. pr år. Vi har dog ikke mailadresser på alle de firmaer og andre, der modtager bladet, som jo desuden ligger til beskuelse i receptioner og kontorer. – Spørgsmålet er, hvad gør vores annoncører, såfremt der ikke udsendes fysisk blad? Det giver en samlet besparelse på 160.000 kr. om året. Kim Madsen oplyste samtidig, at bestyrelsen har vedtaget at reducere antallet af udgivelser, således at Formandsbladet fra 2023 udkommer fire gange om året mod nu fem gange.

– Vi er desuden i gang med at undersøge vores forsikringer, som der sandsynligvis godt kan spares lidt på efter vi er kommet i fællessekretariatet.

This article is from: